Orientering om bekendtgørelsesændringer i Arbejdstilsynet, fra beskæftigelsesministeren

Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler i
Grønland
I medfør af § 13, stk. 3, § 29, stk. 1, § 33, stk. 1, § 37, stk. 1, og § 67 i lov
om arbejdsmiljø i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober
2005, som ændret ved lov nr. xxx, fastsættes:
Kapitel 1
Område og definitioner
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter anvendelsen af tekniske hjælpemidler ved
arbejde eller arbejdsprocesser, hvad enten udførelsen heraf sker for en
arbejdsgiver eller ikke.
§ 2. Ved tekniske hjælpemidler forstås i denne bekendtgørelse:
1) Maskiner, beholdere, apparater, redskaber og enhver anden
lignende indretning, der:
a) anvendes ved forarbejdningen af et produkt,
b) anvendes til frembringelsen af et arbejdsresultat, herunder til
transport og opbevaring, eller
c) tjener til udførelsen af en teknisk proces.
2) Dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner og
enhver anden tilvirket genstand, der er beregnet til sammen med
andre genstande at indgå i en færdig enhed.
Stk. 2. Ved anvendelse forstås i denne bekendtgørelse:
enhver brug af hjælpemidlet og alle hermed forbundne arbejdsfunktioner,
såsom ibrugtagning, udtagning af drift, betjening og overvågning,
vedligeholdelse, indstilling, reparation, rengøring og anden pasning af
hjælpemidlet.
§ 3. Forpligtelserne efter denne bekendtgørelse påhviler arbejdsgivere,
virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte, brugere, leverandører,
projekterende, reparatører m.fl. efter arbejdsmiljølovens almindelige regler,
jf. § 2 og kapitel 3 i loven.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser
§ 4. Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og
sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.
§ 5. Et teknisk hjælpemiddel, der anvendes ved udførelsen af et arbejde,
skal være egnet eller tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig.
Offentligt
L 52 - Bilag 6
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/6
Stk. 2. Valget af et teknisk hjælpemiddel skal ske under hensyn til de
forhold, hvorunder det skal anvendes, samt de risici, der måtte opstå ved
anvendelsen af det pågældende hjælpemiddel.
Stk. 3. Ved efterkommelsen af gældende krav vedrørende anvendelsen af
et teknisk hjælpemiddel skal der i fuldt omfang tages hensyn til den
pågældende arbejdsplads og til arbejdsstillingen under anvendelsen samt
øvrige ergonomiske forhold, herunder arbejdsstillinger.
Stk. 4. Såfremt anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel desuagtet
indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, skal denne imødegås med
egnede foranstaltninger, som f.eks. afskærmning, udsugning og særligt
sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler, der sikrer
en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig udførelse af det
pågældende arbejde.
§ 6. Et teknisk hjælpemiddel må kun anvendes, hvis det opfylder de krav,
der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. ifølge Arbejdstilsynets
bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler og andre særlige
regler, der måtte være fastsat herom.
§ 7. Et teknisk hjælpemiddel skal installeres, placeres og anvendes på en
sådan måde, at risici for sikkerhed og sundhed minimeres. Det skal derved
sikres, at der bl.a. er tilstrækkelig plads mellem hjælpemidlets bevægelige
dele og faste eller bevægelige dele i nærheden og således, at enhver form
for energi, stoffer og materialer, der anvendes eller produceres, kan tilføres
og udtages på en sikker måde.
Opstilling
§ 8. Opstillingen af et teknisk hjælpemiddel skal være sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig og opstilles efter eller i henhold til
fabrikantens anvisninger.
Stk. 2. Det skal herunder sikres, at
1) underlag, understøtning, fastgørelse og stabilitet er forsvarlig
under hensyn til hjælpemidlets vægt, form og anvendelse,
2) støj, vibrationer eller andre svingninger, som udgår fra
hjælpemidlet, er imødegået så effektivt som muligt ved opstilling
på dæmpende underlag, afskærmning eller andre
foranstaltninger,
3) farer og gener fra varme, støv, røg, dampe, gasser m.v., som
bortledes fra hjælpemidlet, og eventuelle andre faremomenter
ved dette, er effektivt imødegået,
4) placering og opstillingsmåde er forsvarlig under hensyn til de
omgivende forhold, eller
5) placering og opstillingsmåde ikke er til hinder for, at betjening og
andet arbejde ved hjælpemidlet kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Side 3/6
§ 9. Opstilling, nedtagning og demontering af et teknisk hjælpemiddel skal
foregå på en sikker måde, og især skal eventuelle anvisninger fra
fabrikanten følges.
Brugsanvisning
§ 10. I det omfang det har betydning for sikkerhed og sundhed i forbindelse
med anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel, skal der foreligge en
brugsanvisning, der indeholder fyldestgørende oplysninger om
hjælpemidlets anvendelse.
Stk. 2. Hvis driftsforstyrrelser, svigt af automatik eller andre ekstraordinære
situationer ved hjælpemidlet kan bevirke farlige tilstande, skal
brugsanvisningen indeholde advarsel herom og instruktion for, hvilke
sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes i de pågældende situationer.
Stk. 3. Brugsanvisningen skal løbende holdes ajour, bl.a. på grundlag af de
erfaringer der bliver gjort med anvendelsen af hjælpemidlet.
Stk. 4. Brugsanvisningen skal udformes på grønlandsk og dansk,
medmindre andet følger af særregler eller sikkerhedshensyn tilsiger
anvendelsen af andet sprog. Brugsanvisningen skal findes let tilgængelig
og i det omfang, det er muligt, være angivet direkte på hjælpemidlet.
Brug m.v.
§ 11. Et teknisk hjælpemiddel må kun anvendes til de arbejdsfunktioner og
under de betingelser, det er egnet til, så begrænsninger, der følger heraf,
ikke overskrides til fare for sikkerhed eller sundhed.
Stk. 2. Sikringsdele eller andet beskyttelsesudstyr skal anvendes efter
hensigten, og foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger skal iagttages.
Stk. 3. Anvendelse må ikke ske under forhold og omstændigheder, som
frembyder særlig fare, medmindre der er truffet effektive
sikkerhedsforanstaltninger herimod. Hvis det er nødvendigt, skal der være
truffet passende foranstaltninger til beskyttelse mod følgerne af lynnedslag.
§ 12. Igangsætning, standsning, omstyring eller anden ændring eller
indgreb i driften eller indstillingen af et teknisk hjælpemiddel skal ske i
overensstemmelse med de anvisninger og instruktioner, der er givet herfor.
Dette må kun foretages, når der er skabt sikkerhed for, at det kan ske uden
fare.
§ 13. Under arbejde med rengøring, reparation, vedligeholdelse og lignende
af et teknisk hjælpemiddel skal dette, så vidt det er muligt af hensyn til det
pågældende arbejde, være standset og på effektiv måde sikret mod
igangsætning. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre
foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarligt.
Stk. 2. Hvis der i øvrigt under særlige arbejdsoperationer ved et teknisk
hjælpemiddel kan være risiko for, at personer kommer i berøring med
Side 4/6
farlige dele eller stoffer og materialer eller på anden måde bliver udsat for
skadelige påvirkninger, skal dette være imødegået på effektiv måde.
Instruktion og oplæring
§ 14. Ansatte skal instrueres om og i fornødent omfang oplæres i
anvendelsen af de tekniske hjælpemidler de skal benytte under arbejdet,
således at anvendelsen kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt.
Stk. 2. Ansatte skal gøres opmærksom på relevante risici i forbindelse med
tekniske hjælpemidler i deres umiddelbare arbejdsomgivelser samt på
relevante forandringer, der påvirker tekniske hjælpemidler i deres
umiddelbare arbejdsomgivelser, også selv om de ikke direkte anvender
dem.
Stk. 3. Instruktionen og oplæringen skal som minimum omfatte de i §§ 10-
13 omhandlede forhold.
§ 15. Hvis anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel frembyder en særlig fare
for den, der beskæftiges herved eller andre personer, skal arbejdsgiveren
sørge for, at det kun anvendes af personer, der er specielt udpeget hertil,
og som har modtaget den hertil fornødne instruktion og oplæring.
Eftersyn og vedligeholdelse
§ 16. Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse, foretaget af en
person, som er kvalificeret hertil, sikres, at et teknisk hjælpemiddel til
stadighed holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med de i § 6
omhandlede krav. Herunder skal der foretages passende eftersyn før
ibrugtagningen første gang og før ibrugtagningen efter hver genmontering
og genopstilling. Leverandørens anvisninger skal følges, medmindre andet
er foreskrevet i særlige regler eller påbudt af Arbejdstilsynet, jf. § 60 i lov
om arbejdsmiljø i Grønland.
Stk. 2. Et teknisk hjælpemiddel, som udsættes for påvirkninger, der kan
medføre beskadigelse, som kan forårsage farlige situationer, skal efterses
som anført i det følgende for at sikre, at de krav, der gælder for
hjælpemidlets indretning og anvendelse, kan overholdes, og at
beskadigelserne konstateres og kan afhjælpes i tide:
1) Det tekniske hjælpemiddel skal efterses regelmæssigt og om
nødvendigt afprøves af en person, som er kvalificeret hertil.
2) Det tekniske hjælpemiddel skal gennemgå et særligt eftersyn ved
en person, som er kvalificeret hertil, hver gang det har været
udsat for specielle forhold, som kan have medført, at anvendelse
af hjælpemidlet ikke er sikkerheds- eller sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt, f.eks. ændringer, uheld, naturomstændigheder eller
længere tids stilstand.
Stk. 3. Resultaterne af eftersynet af tekniske hjælpemidler omhandlet i stk.
2 skal registreres, opbevares i en passende periode og være tilgængelige
for Arbejdstilsynet. Særlige regler om registrering m.v. kan være fastsat i
bilag 1. Hvis det pågældende tekniske hjælpemiddel anvendes på skiftende
Side 5/6
arbejdssteder, skal der medfølge dokumentation for gennemførelsen af det
seneste eftersyn.
Stk. 4. Skilte, opslag og anden mærkning på et teknisk hjælpemiddel med
oplysninger om dets data, betjening m.v. og eventuelle risici skal holdes
synlige og tydelige.
Skader og fejl på hjælpemidlet
§ 17. Opstår der fejl eller skade på et teknisk hjælpemiddel, som kan
medføre ulykke- eller sundhedsfare, eller opstår der omstændigheder, der
kan betyde, at betjenings-, overvågnings- eller kontrolorganer, hvorpå
hjælpemidlets sikkerhed beror, ikke fungerer efter hensigten, skal
hjælpemidlet tages ud af drift på en efter forholdene forsvarlig måde, indtil
manglerne er afhjulpet.
§ 18. Hvis brugen af et teknisk hjælpemiddel er forbundet med fare for
sikkerhed eller sundhed på grund af mangler ved hjælpemidlet eller andre
særlige omstændigheder, skal der, så længe faren består, være truffet
passende foranstaltninger mod, at brug finder sted. Eventuelt skal
hjælpemidlet være fjernet fra arbejdsstedet, demonteret eller lignende.
Kapitel 3
Særlige bestemmelser
§ 19. For anvendelsen af de i bilag 1 nævnte tekniske hjælpemidler gælder
foruden §§ 4-18 detailreglerne fastsat i bilaget.
Stk. 2. Ud over kravene ifølge arbejdsmiljølovgivningen gælder for
anvendelsen af tekniske hjælpemidler tillige de krav, der følger af anden
lovgivning, som f.eks. elektricitetslovgivningen.
Kapitel 4
Dispensationer og klageadgang
§ 20. Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger,
tillade afvigelser fra bestemmelser i denne bekendtgørelse, når det skønnes
rimeligt og forsvarligt.
§ 21. Afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter § 64 i lov om
arbejdsmiljø i Grønland.
Kapitel 5
Kriminalretlige foranstaltninger
§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller
anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der
Side 6/6
1) overtræder §§ 4-18 og § 19, stk. 1, jf. bilag 1,
2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til
bekendtgørelsen eller
3) tilsidesætter vilkår for dispensationer i henhold til
bekendtgørelsen.
Stk. 2. For overtrædelse af §§ 4-18 og § 19, stk. 1, jf. bilag 1, kan der
pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan
tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes
ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i kriminallovens 5. kapitel.
Kapitel 6
Ikrafttræden
§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den1. juli 2023..
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 656 af 12. maj 2015 om anvendelse af tekniske
hjælpemidler i Grønland ophæves.
Arbejdstilsynet, den dd/mm/år.
Sine Frederiksen / Sofie Bisbjerg


Folketingets Grønlandsudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
27. april 2023
J.nr. 20235000231
J.nr. 2023-2926
Orientering om høring over udkast til konsekvensændringer af
grønlandske bekendtgørelser som følge af lovforslag om æn-
dring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (L 52)
Kære Grønlandsudvalg
Jeg vil orientere jer om, at Arbejdstilsynet sender vedlagte udkast til bekendtgørel-
ser i ekstern høring i Danmark og Grønland:
• Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland.
• Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder i
Grønland.
• Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler i Grønland.
• Bekendtgørelse om forretningsorden for det Grønlandske Arbejdsmiljøråd.
• Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grøn-
land.
Bekendtgørelserne ændres som følge af lovforslag om ændring af lov om arbejds-
miljø i Grønland (L 52). De foreslåede ændringer af bekendtgørelserne er blot kon-
sekvensrettelser.
Der foretages følgende ændringer:
I de første fire bekendtgørelser er der alene foretaget sproglige- og hjemmelsmæs-
sige ændringer. Ændringerne fremgår med ændringsmarkeringer i bekendtgørelses-
udkastene.
Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland
indeholder mere omfattende ændringer, da lovforslaget medfører flere strukturelle
ændringer i virksomhedernes arbejde med sikkerhed og sundhed. Ændringerne
medfører en større fleksibilitet i virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Ændringerne består blandt andet af følgende:
• Indføjelse af krav om årlig drøftelse om planlægning af samarbejdet om ar-
bejdsmiljø på virksomheden.
Offentligt
L 52 - Bilag 6
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
• Samarbejdet på virksomheder med 10 eller flere ansatte organiseres efter mere
fleksible regler, herunder ved nye inddelinger for virksomhedernes størrelser,
som ændres fra 10 ansatte eller derover og 20 ansatte eller derover til virksom-
heder med 10-34 ansatte og virksomheder med 35 eller flere ansatte.
• Arbejdsmiljøorganisationen skal organiseres gennem ét eller to niveauer af-
hængig af virksomhedens størrelse.
• Arbejdsgiveren skal i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne fastsætte an-
tallet af grupper og medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen ud fra et nærheds-
princip.
Den nye bekendtgørelse ændres i overensstemmelse med den tilsvarende danske
bekendtgørelse. Der er også foretaget en gennemgribende omskrivning, så bekendt-
gørelsen fremstår med en mere stringent og enkel struktur.
Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft den 1. juli 2023 samtidig med den fo-
reslåede lovændring.
Folketingets Beskæftigelsesudvalg er samtidig orienteret med enslydende brev.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen


Forretningsorden for Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd
I medfør af § 50, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø i Grønland samt efter
bemyndigelse i henhold til lovens § 56, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26.
oktober 2005, som ændret ved lov nr. xxx, fastsættes:
Formål og opgaver
§ 1. Det Grønlandske Arbejdsmiljøråds formål er at give arbejdsmarkedets
parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt fysisk og psykisk
arbejdsmiljø.
§ 2. Arbejdsmiljørådet har følgende opgaver:
1) Rådet medvirker til at udbrede kendskab til
arbejdsmiljøspørgsmål.
2) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af
betydning for arbejdsmiljøet og udtaler sig herom til
beskæftigelsesministeren, Naalakkersuisut og Arbejdstilsynet.
3) Rådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye
regler samt om de enkelte sager, som beskæftigelsesministeren,
Naalakkersuisut eller Arbejdstilsynet forelægger for rådet.
4) Før afgørelse af klager efter § 64 i lov om arbejdsmiljø i Grønland
skal rådets udtalelse indhentes.
5) Rådet følger udviklingen i samarbejdet om sikkerhed og sundhed
på de enkelte virksomheder og kan fremkomme med forslag og
initiativer til styrkelse og effektivisering af
arbejdsmiljøorganisationens funktion, herunder
arbejdsmiljøuddannelsen.
Sammensætning
§ 3. Arbejdsmiljørådet består af en formand, udpeget af Naalakkersuisut
efter indhentet udtalelse fra arbejdsmarkedets parter, og følgende andre
medlemmer:
1) 2 medlemmer udpeget af Sulinermik Inuussuutissarsiuteqartut
Kattuffiat (SIK),
2) 1 medlem udpeget af Pædagogernes Fagforening (PIP),
Sygeplejerskernes Fagforening (PK) og Lærernes Fagforening i
Grønland (IMAK) i fællesskab,
3) 1 medlem udpeget af Tjenestemandsforeningen (AK) og
Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG) i fællesskab,
4) 1 medlem udpeget af Grønlands Arbejdslederforening (SSK),
5) 1 medlem udpeget af Grønlands Erhverv,
6) 1 medlem udpeget af de grønlandske kommuner i fællesskab, og
7) 1 medlem udpeget af Naalakkersuisut i samråd med
Finansministeriet.
Offentligt
L 52 - Bilag 6
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
Stk. 2. For hver repræsentant udpeger organisationerne en stedfortræder.
§ 4. Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortræderne for disse
udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i
løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 2. Arbejdsmiljørådet vælger blandt sine medlemmer en stedfortræder
for formanden. Stedfortræderen fungerer i formandens fravær og i tilfælde
af, at der ikke er udpeget en formand.
§ 5. Teknisk og lægeligt sagkyndige kan efter behov tilforordnes
Arbejdsmiljørådet.
§ 6. Arbejdstilsynet deltager med en repræsentant uden stemmeret i
Arbejdsmiljørådets møder og fungerer i øvrigt som sekretariat for rådet.
Udvalg
§ 7. Arbejdsmiljørådet kan nedsætte stående udvalg samt arbejdsudvalg,
herunder regeludvalg. Rådet kan udpege medlemmer til disse udvalg også
uden for rådets medlemskreds.
Stk. 2. Udvalgene skal være repræsentativt sammensat. Rådet kan om
nødvendigt tilkalde særligt sagkyndige til at deltage i udvalgenes arbejde.
Stk. 3. Formanden for de enkelte stående udvalg og arbejdsudvalg udpeges
af rådets formand, medmindre andet bestemmes af rådet.
Stk. 4. Udvalgene afgiver indstilling til rådet i de forelagte sager. Rådets
formand kan fastsætte frister herfor.
Forretningsgang og mødevirksomhed
§ 8. Der afholdes normalt møde i Arbejdsmiljørådet 3 gange årligt og i øvrigt
efter formandens bestemmelse.
§ 9. Arbejdsmiljørådets sekretariat skal normalt senest ti arbejdsdage før
mødet udsende indkaldelse med dagsorden samt materiale, der skønnes
nødvendigt for behandling i rådet.
Stk. 2. En eventuel tillægsdagsorden skal normalt udsendes senest fem
arbejdsdage før mødet. Ethvert medlem kan få en sag sat på
tillægsdagsordenen, ligesom ethvert medlem kan få udsat sager, der er
optaget på en tillægsdagsorden.
§ 10. Formanden leder møderne. Er formanden ikke til stede, leder
formandens stedfortræder møderne.
Stk. 2. Under forhandlingerne har ethvert af medlemmerne og
repræsentanterne efter § 3, stk. 1, § 5 og § 6, ret til at få ordet og ret til at få
en sag udsat. Formanden kan fastsætte en frist for den afsluttende
behandling af en udsat sag.
Stk. 3. Arbejdsmiljørådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og
iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.
Side 3/3
§ 11. Arbejdsmiljørådet er beslutningsdygtigt, hvis mindst halvdelen af
rådets medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede.
Stk. 2. Det skal tilstræbes, at rådets beslutninger træffes i enighed. Ved
uenighed træffes rådets beslutninger ved stemmeflertal blandt de
tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme
afgørende.
Stk. 3. I sager, hvor rådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren,
skal det udtrykkeligt fremgå af rådets indstillinger, hvilke organisationer der
afgiver de enkelte indstillinger.
Stk. 4. I tvivlstilfælde afgør formanden, om der foreligger et
procedurespørgsmål.
§ 12. Formanden sikrer, at Arbejdsmiljørådets indstillinger og beslutninger
er udfærdiget i overensstemmelse med rådets vedtagelser, og underskriver
disse på rådets vegne. Rådets sekretariat udarbejder et referat efter hvert
rådsmøde.
Andre bestemmelser
§ 13. Arbejdsmiljørådets medlemmer, tilforordnede, sekretær samt
udvalgsmedlemmer og sagkyndige uden for rådets medlemskreds har
tavshedspligt efter §§ 50-54 i kriminallov for Grønland.
§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1345 af 15. december 2005 om forretningsorden
for det grønlandske arbejdsmiljøråd ophæves.
Arbejdstilsynet den dd/mm/år
Sine Frederiksen / Sofie Bisbjerg


Indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder i
Grønland
I medfør af § 11a, § 15, stk. 2, § 15 a, stk. 2, § 33, stk. 1, § 35, § 56 og § 67
i lov nr. 1048 af 26. oktober 2005 om arbejdsmiljø i Grønland, som ændret
ved lov nr. xxx, fastsættes:
Kapitel 1
Område
§ 1. Bekendtgørelsen gælder for indretningen af arbejdssteder for bygge-
og anlægsarbejde (byggepladser), hvad enten arbejdet udføres af ansatte,
arbejdsgiver selv eller af selvstændige uden ansatte.
Stk. 2. Dog gælder bestemmelserne i kapitel 9, om
velfærdsforanstaltninger, ikke ved arbejde, hvor der ikke beskæftiges
ansatte, eller som omfattes af § 2, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø i Grønland.
Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 9, om velfærdsforanstaltninger, gælder
desuden ikke ved arbejde,
1) hvor arbejdsgiverens arbejdsopgaver på byggepladsen er af en
varighed på højst 3 hele arbejdsdage, og de ansattes samlede
beskæftigelser er på højst 6 manddage, eller
2) hvor de ansatte under beskæftigelsen på byggepladsen
begynder og afslutter den daglige arbejdstid på et andet sted end
byggepladsen. Ved sådanne arbejder skal den ansatte have
velfærdsforanstaltninger efter reglerne om skiftende
arbejdssteders indretning.
Stk. 4. Ved bygge- og anlægsarbejde forstås i denne bekendtgørelse
1) arbejde, der udføres i forbindelse med opførelse og ændring af
bygninger og konstruktioner, herunder montagearbejder,
2) opførelse og ændring af veje, tunneler, broer, havne og lignende
anlæg,
3) grave- og jordarbejde i forbindelse med ovennævnte,
4) rør- og kabellægning,
5) reparations- og vedligeholdelsesarbejder af ovennævnte og
6) nedbrydning og demontering af oven nævnte eller dele heraf.
§ 2. Bekendtgørelsen bevirker ingen ændringer i de særlige krav til
indretning af byggepladser, som følger af arbejdsmiljølovgivningens øvrige
Offentligt
L 52 - Bilag 6
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/12
regler.
§ 3. Foruden arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser gælder de
bestemmelser, der i medfør af anden lovgivning, som brandlovgivningen og
stærkstrømsbekendtgørelsen, måtte være fastsat for indretningen af
byggepladser.
§ 4. Forpligtelserne ifølge bekendtgørelsen påhviler arbejdsgivere,
arbejdsledere og øvrige ansatte, efter
arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler, jf. lovens kapitel 3.
Kapitel 2
Planlægning og samarbejde
§ 5. På byggepladser hvor to eller flere arbejdsgivere samtidig er
beskæftiget, uden at der samtidig vil være beskæftiget flere end 10
personer, skal den enkelte arbejdsgiver som led i samarbejdet om
sikkerhed og sundhed aftale med de øvrige arbejdsgivere, hvorledes
byggepladsen skal indrettes, således at arbejdet på byggepladsen til enhver
tid kan foregå forsvarligt, og aftalen skal om nødvendigt løbende holdes
ajour.
§ 6. Den enkelte arbejdsgiver på byggepladsen skal sørge for, at de
foranstaltninger for fællesområderne, som er aftalt med bygherren eller de
andre arbejdsgivere, jf. bekendtgørelse om bygherrens pligter i Grønland,
iværksættes og vedligeholdes, samt føre et effektivt tilsyn hermed.
Stk. 2. Den enkelte arbejdsgiver på byggepladsen skal medvirke til at sikre,
at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering til fremme af de
beskæftigedes sikkerhed og sundhed på byggepladsen virker efter
hensigten.
Stk. 3. Den enkelte arbejdsgiver på byggepladsen skal tage hensyn til de
anvisninger vedrørende planlægningen og koordineringen af sikkerheden
og sundheden på byggepladsen, der kommer fra bygherrens koordinatorer,
jf. bekendtgørelse om bygherrens pligter i Grønland.
§ 7. På byggepladser, hvor arbejdet forventes at have en varighed på mere
end 30 arbejdsdage og hvor mindst 20 ansatte er beskæftiget samtidig,
eller hvor den formodede arbejdsmængde forventes at overstige 500
manddage, skal der fra arbejdsgiveren, inden byggepladsen etableres,
foreligge en vurdering af sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdets
udførelse, medmindre bygherren har pligt til at udarbejde en plan efter § 4,
stk. 1, i bekendtgørelse om bygherrens pligter i Grønland.
Stk. 2. Hvis der er flere arbejdsgivere på byggepladsen, skal vurderingen af
sikkerhed og sundhed efter stk. 1, samordnes mellem arbejdsgiverne.
§ 8. Hvis et bygge – og anlægsarbejde indebærer særlige farer, som
angivet i bilag 1, skal arbejdsgiveren udarbejde en skriftlig vurdering for
arbejdets udførelse, medmindre bygherren har pligt til at udarbejde en plan
Side 3/12
efter § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om bygherrens pligter i Grønland. Hvis
arbejdet kun for en del består i arbejde af denne karakter, skal vurderingen
kun omfatte denne del af arbejdet.
Stk. 2. Hvis arbejdet skal udføres af flere arbejdsgivere, skal vurderingen af
sikkerhed og sundhed efter stk. 1, samordnes mellem arbejdsgiverne.
Kapitel 3
Almindelige bestemmelser
§ 9. Bygningsdele, tekniske anlæg og installationer, tunneler, minegange,
udgravninger, læsseramper og lignende, der er etableret på byggepladsen,
skal være konstrueret og indrettet forsvarligt under hensyn til den forudsatte
anvendelse.
§ 10. På de enkelte steder, hvor der udføres arbejde, skal der så vidt muligt
være tilstrækkelig plads til, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og
materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt, og så alle funktioner, der er
forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige
arbejdsstillinger og –bevægelser.
Stk. 2. Der skal på det enkelte sted, hvor der arbejdes, være forsvarlige
adgangsforhold og tilstrækkelige flugtmuligheder samt tilstrækkelig tilførsel
af frisk luft.
§ 11. Til arbejde over terræn eller gulvniveau, der ikke på anden måde kan
udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal der findes
egnede tekniske hjælpemidler, hvorfra arbejdet kan udføres.
Stk. 2. I råhuse, på stilladser eller lignende åbne konstruktioner, hvor der
foregår arbejde i længere perioder, og hvor det må forudsættes, at de
ansatte udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget, skal
arbejdet, i det omfang det er muligt og rimeligt, tilrettelægges som
indendørsarbejde.
§ 12. Hvis der udføres arbejdsoperationer på samme sted i længere tid,
skal arbejdet under hensyn til vejrliget tilrettelægges som indendørsarbejde.
Stk. 2. Hvis der på byggepladsen i længere perioder udføres
tegnestuearbejde, kontorarbejde eller andet arbejde, der ikke er egentligt
bygge- og anlægsarbejde, skal det henlægges til lokaler, hvis indretning
opfylder reglerne om faste arbejdssteder. Dette gælder også lokaler
indrettet i skure, pavilloner eller lign., idet loftshøjden dog ikke må være
mindre end 2 meter.
§ 13. Skure, pavilloner og lign., herunder skurvogne og lign. med
velfærdsfaciliteter, skal være placeret, hvor de er mindst muligt udsat for
nedstyrtende materialer, støv og anden luftforurening, støj, vibrationer,
ildelugt m.v.
Side 4/12
Stk. 2. Skurene m.v. skal være placeret således, at tilstrækkelig tilgang af
dagslys ikke er hindret, og så der fra det enkelte skur på terræn er flugtvej i
mindst 2 retninger til frit terræn. Flugtveje fra skurene skal have en bredde
på mindst 2 meter og holdes frit passable.
Stk. 3. Skurene m.v. skal være opstillet stabilt med vandrette gulve. Der
skal være opsat forsvarlige trapper fra døre til terræn, og alle døre til det fri
skal åbne udad.
§ 14. Tekniske installationer og anlæg skal være placeret og installeret, så
de er til mindst mulig fare under arbejdet, og så de så vidt muligt er sikret
mod uvedkommende.
Stk. 2. Materialer, herunder affald, skal være anbragt, stablet og eventuelt
sikret, så de ikke frembyder fare for sikkerhed og sundhed. Stoffer og
materialer, der er meget giftige, giftige, ætsende, eksplosive, yderst let
antændelige og letantændelige, skal opbevares på et egnet og aflåst sted.
§ 15. Der skal ved indretningen af arbejdsstedet i nødvendigt omfang tages
hensyn til handicappede arbejdstagere.
Kapitel 4
Nedstyrtnings- og nedskridningsfare
§ 16. På terræn skal farlige niveauforskelle, gruber, huller og lign. forsvarligt
afspærres, overdækkes eller forsynes med rækværk. Udgravninger skal
sikres ved indhegning eller anden passende foranstaltning, der hindrer
nedstyrtning af personer eller materiel.
§ 17. Jordarbejde, herunder udgravning til byggegruber, rør, kabler m.v.,
skal udføres med passende skråningsanlæg eller brug af afstivning eller
anden egnet foranstaltning, så fare for jordskred er effektivt imødegået.
Stk. 2. Foranstaltningerne skal træffes under hensyn til jordens
beskaffenhed, fx evt. nærliggende ældre udgravninger med løsere fyld,
samt påvirkninger fra vejrliget. Der skal desuden tages hensyn til særlige
belastninger tæt på udgravningen eller aktiviteter i området, der kan bevirke
rystelser.
Stk. 3. Der skal om nødvendigt, inden arbejdet påbegyndes, foretages
undersøgelser af jordbundsforholdene og indhentes oplysning om
eventuelle installationer på området samt tidligere aktiviteter på arealet.
§ 18. Udgravninger, brønde, tunneler og andre underjordiske anlæg,
herunder krybekældre, hvori der foregår arbejde eller færdsel, skal på
forsvarlig måde sikres mod sammenstyrtning og nedskridning af materialer
samt evt. fare i forbindelse med indtrængen af vand, flydesand m.v.
Stk. 2. Det skal sikres, at der under arbejdet er mulighed for hurtig flugt i
fornødent omfang og sikre op- og nedgange i passende antal og placering.
Side 5/12
Stk. 3. Kanten af udgravninger, skal friholdes i passende afstand for oplæg
af materialer og for kørsel. Afstanden skal normalt mindst være 1 meter.
§ 19. I bygninger, konstruktioner m.v. skal åbninger i gulve, tage, vægge,
etageadskillelser og lign., som frembyder fare for nedstyrtning eller fald,
forsynes med rækværk, overdækning eller anden passende
sikkerhedsforanstaltning
Stk. 2. Ved arbejde på underlag, herunder tagbeklædning, der ikke har den
fornødne bæredygtighed, skal der etableres passende
sikkerhedsforanstaltninger mod faren for gennemstyrtning.
§ 20. Arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje og lign. Skal
være forsynet med rækværk eller anden effektiv afspærring overalt, hvor
der kan ske fald på mere end 2 meter til det omgivende underlag, og tillige
ved mindre højde, hvor der er særlig fare, jf. § 22, stk. 2.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke i forbindelse med arbejdsoperationer, hvor
rækværk eller afspærring vil være til hinder for arbejdets udførelse, eller i
forbindelse med kortvarige arbejdsopgaver, hvor faren ved etablering og
fjernelse af rækværk eller afspærring er større end den fare, der skal
afværges. Der skal i så fald træffes andre passende
sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 23.
§ 21. På tage, hvor der foregår færdsel eller arbejde, skal der alt efter
tagets hældning træffes følgende sikkerhedsforanstaltninger:
1) Taghældning under 15º: Hvor tagkanten er mere end 3,5 meter
over det omgivende underlag, skal der langs kanten opsættes
rækværk eller anden lige så effektiv sikring, jf. § 23. Hvis
tagarbejdet foregår på skridsikkert underlag og under gode vind-
og vejrforhold, kan højden hæves til 5 meter. Hvis arbejdet kan
udføres, uden at det er nødvendigt at komme nærmere end 2
meter til tagkanten, kan rækværket erstattes af en tydelig og
holdbar markering af arbejdsstedet. Færdsel må ikke finde sted
uden for markeringen.
2) Taghældning på 15º eller derover: Hvis tagfoden er mere end 2
meter over det omgivende underlag, og der under arbejdets
udførelse vil forekomme færdsel eller arbejde i en højde af 5
meter eller derover, skal der, inden arbejdet påbegyndes, ved
tagfoden anbringes stillads, skærm, net eller lign., jf. § 23, der
med sikkerhed kan standse fald af personer. Hvis taget er glat,
skal der, uanset hvilken højde der arbejdes i, anvendes tagstiger,
medmindre lægterne forsvarligt kan fungere som sådanne.
3) Taghældninger på 34º eller derover: Der skal træffes
foranstaltninger efter pkt. 2 og derudover anbringes skærm, net
eller lign. Således, at den lodrette afstand fra de steder, hvorfra
der arbejdes, til skærmen m.v. aldrig overstiger 5 meter. Der skal
desuden, uanset hvilken højde, der arbejdes i, altid anvendes
tagstiger, medmindre lægterne forsvarligt kan fungere som
sådanne.
Side 6/12
4) Taghældning over 60º: Der skal træffes foranstaltninger, som
angivet i pkt. 3, dog således at den lodrette afstand fra
arbejdssteder til skærm m.v. aldrig overstiger 2 meter.
Stk. 2. Rækværk, skærm, net eller lign. kan undlades, hvis arbejdet er
kortvarigt og udføres med anvendelse af sikkerhedsbælte med line.
Stk. 3. Pladser for op- og nedhejsning af materialer m.v. og ved rør til
nedstyrtning af affald, skal være forsynet med rækværk, skærm, net eller
lign., når den lodrette afstand fra tagkant til det omgivende underlag det
pågældende sted overstiger 2 meter.
Stk. 4. Indhak i taget skal sikres, som angivet i stk. 3, medmindre indhakket
er effektivt markeret, jf. stk. 1, pkt. 1.
Stk. 5. Sikkerhedsforanstaltninger efter stk. 1, 2, 3 og 4 skal træffes også
ved mindre faldhøjde end angivet i disse bestemmelser, hvis der på grund
af arbejdets art, vejrforholdene, tagfladens art eller andre forhold er særlig
fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er
forbundet med særlig fare, jf. §§ 22 og 23.
§ 22. Hvor der i øvrigt under arbejde og færdsel i højden kan være fare for
fald, skal der, hvis faldhøjden er mere end 2 meter, træffes
sikkerhedsforanstaltninger efter § 20.
Stk. 2. Der skal tillige træffes sikkerhedsforanstaltninger, hvor der er mindre
faldhøjde, hvis der på grund af arbejdets art er særlig fare for nedstyrtning,
eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig
fare.
Stk. 3. Sikkerhedsforanstaltninger kan dog undlades ved kortvarige
arbejdsopgaver, hvor faren ved sikkerhedsforanstaltningernes etablering,
brug og fjernelse er større end den fare, de skal afværge.
§ 23. Sikkerhedsforanstaltningerne mod personnedstyrtning, der fx kan
bestå i stilladser, rækværker, skærme, overdækninger, tagstiger,
transportable personløftere med arbejdsplatform (lift), sikkerhedsnet eller
sikkerhedsbælte med line, skal vælges således, at faren under deres
etablering og fjernelse er mindre end den fare, de skal afværge.
Stk. 2. Sikkerhedsbælte med line kan dog kun vælges til arbejdsopgaver,
hvor anden sikkerhedsforanstaltning ikke med rimelighed kan anvendes.
§ 24. Rækværker, der skal beskytte mod nedstyrtningsfare, skal mindst
bestå af håndliste, knæliste og fodliste. De skal have fornøden styrke og
være forsvarligt udført.
Stk. 2. Overdækninger skal være af tilstrækkelig styrke og sikres mod
forskydning.
§ 25. Hvor der er risiko for, at genstande eller materialer kan falde ned, skal
der træffes passende foranstaltninger til sikring af omgivelserne, fx ved
Side 7/12
afspærring eller afskærmning. Materialer m.v., der oplægges på tage og
lign., skal være anbragt, så de ikke kan glide eller rives ned af vinden.
Kapitel 5
Andre risici
§ 26. Hvor der i øvrigt er forhold, der kan frembyde fare for personskade,
skal der foretages passende sikkerhedsforanstaltninger, som fx afspærring
af det pågældende område, afstivning ved sammenstyrtningsfare,
afskærmning eller ombøjning af udragende genstande, armeringsjern m.v.
§ 27. Ved arbejde på veje eller andre arealer med risiko for påkørsel skal
der træffes foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede, fx
passende afskærmning eller markering.
§ 28. Områder, hvor der skal foregå arbejdsprocesser, der indebærer
særlige risici, fx nedrivning og sprængning af bygninger og konstruktioner
eller sprængning af fjeld, skal indrettes, så arbejdet kan udføres så farefrit
som muligt og med anvendelse af nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Stk. 2. Hvis arbejdsprocessen udvikler støv eller anden luftforurening,
stråling, ekstreme temperaturer, støj, stank m.v., skal dette så vidt muligt
imødegås på udviklingsstedet eller fjernes.
Stk. 3. Ventilationsanlæg skal være indrettet og placeret, så
sundhedsskadelig støj og træk undgås, og således at vedligeholdelsen kan
ske på forsvarlig måde. Ventilationsanlægget skal være forsynet med en
kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion.
§ 29. Hvor der er fare for, at luften indeholder sundhedsskadelige eller
brændbare stoffer eller materialer, skal luften kontrolleres, og der skal
træffes effektive foranstaltninger til beskyttelse af de beskæftigede mod
påvirkninger herfra og til forebyggelse af risikoen for ulykker.
Stk. 2. Det samme gælder, hvis der arbejdes på steder, hvor der kan opstå
iltmangel. Kontrollen skal foretages kontinuerligt. Der skal desuden
etableres en overvågning udefra og være truffet foranstaltninger, så den
pågældende hurtigt og effektivt kan reddes ud og få hjælp.
§ 30. I de i §§ 24 og 25 beskrevne tilfælde må andre ikke arbejde eller
opholde sig så nær området, at de udsættes for fare eller sundhedsskadelig
påvirkning.
§ 31. Hvor der under arbejdet er risiko for forurening med materialer, der er
smittefarlige, eller med stoffer eller materialer, som det af hensyn til
sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden eller hindret
spredning af, skal der i nærheden findes passende og tilstrækkelige
hjælpemidler hertil, som fx øjenskylleflaske, nødbruser, håndvask, om
nødvendigt varmt vand og særlige rensemidler.
§ 32. Der skal i nødvendigt omfang findes en holdbar skiltning anbragt på
Side 8/12
hensigtsmæssige steder, til oplysning om særlige risici på byggepladsen
eller om andre forhold af sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning.
Stk. 2. De ansatte skal på arbejdsstedet have adgang til at benytte telefon.
§ 33. Hvor arbejdets art og forholdene i øvrigt gør det påkrævet, skal
arbejdsstedet være forsynet med passende brandmateriel og
redningsudstyr samt fornødne hjælpemidler til førstehjælp i ulykkestilfælde.
Hvis det er nødvendigt for at kunne yde en forsvarlig førstehjælp, skal der
findes særlige lokaler indrettet og udstyret hertil. Nævnte udstyr m.v. skal
findes i tilstrækkelig mængde, anbragt på hensigtsmæssige steder.
§ 34. Hvor der kan opstå særlige faresituationer, skal arbejdsstedet være
forsynet med alarmsystemer, der på hensigtsmæssig måde advarer om
faren.
Stk. 2. Brandmateriel og alarmsystemer skal jævnligt kontrolleres og
vedligeholdes.
Kapitel 6
Adgangs- og transportveje
§ 35. Byggepladsen skal være indrettet med et tilstrækkeligt antal
adgangsveje og transportveje af en sådan størrelse og beskaffenhed, at
færdslen for kørende og gående kan foregå uden fare for sikkerhed eller
sundhed. Adgangs-, transport- og færdselsarealer skal i fornødent omfang
være indrettede, så egnede tekniske hjælpemidler kan anvendes.
Stk. 2. Placeringen, antallet og dimensionerne af døre, porte, lemme, m.v.
skal være forsvarlige under hensyn til arbejdets art og forholdene i øvrigt.
Døre m.v. skal bestå af egnede materialer og være udformet og indrettet
således, at de let kan åbnes, lukkes og passeres uden risiko.
§ 36. Veje og færdselsarealer for kørende materiel skal forsynes med
passende værn, hvis de er hævet over tilstødende arealer med mere end 3
meter høje skråninger eller mere end 1 meter høje lodrette spring. Det
samme gælder ved mindre højde, hvis nedstyrtning på underliggende
arealer er forbundet med særlig fare. Denne bestemmelse finder ikke
anvendelse på arbejder angivet i §1, stk.4, nr.2.
Stk. 2. Færdselsveje og -arealer skal holdes jævne og fri for materialer eller
genstande, der kan være til fare for færdslen. Skakter, huller og lign. skal
overdækkes eller afspærres.
§ 37. Hvor der er jævnlig færdsel af personer fra et niveau til et andet, skal
der etableres hensigtsmæssige adgangsveje, fx i form af trapper, elevatorer
eller ramper.
Stk. 2. Permanente trapper skal etableres så tidligt som muligt. Elevator
skal etableres til steder, hvor der i mere end 2 måneder foregår arbejde i en
højde af mere end 25 meter over terræn, hvis det er teknisk og praktisk
Side 9/12
muligt.
Stk. 3. Stiger skal være fastgjorte og opstillet med hensigtsmæssig
hældning og således, at der er håndfæste ca. 1 meter over øverste niveau.
§ 38. Afhængig af arbejdets art og forholdene i øvrigt skal der være et
tilstrækkeligt antal flugtveje af en sådan beskaffenhed og placering, at alle
på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i sikkerhed. Elevator
accepteres ikke som flugtvej.
Stk. 2. Flugtveje skal føre så direkte som muligt til et sikkert område og
holdes frit passable.
Stk. 3. I det omfang, det er påkrævet af hensyn til en sikker orientering og
færdsel, skal færdselsveje og – arealer samt flugtveje have en tydelig
markering af færdselsretninger, udgange og uventede niveauforskelle.
§ 39. Over adgangs- og transportveje, hvor der er risiko for nedstyrtning af
materialer, skal der anbringes skærme eller overdækning.
Kapitel 7
Belysning
§ 40. På arbejdsområder skal der være passende belysning, tilpasset
arbejdets art, så det enkelte arbejde kan foregå forsvarligt, herunder så vidt
muligt i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
Stk. 2. Belysningen må ikke give generende blænding eller reflekser eller
medføre generende varme.
§ 41. Adgangsveje, transportveje og færdselsarealer skal være belyst, så
færdslen kan foregå forsvarligt. Belysningen skal have en styrke på mindst
25 lux.
Stk. 2. Lokaler, der ikke er belyst, og hvor der kan være risiko for fald eller
anden særlig fare, skal være afspærret.
§ 42. I det omfang, det er påkrævet for sikker orientering, skal lokaler,
arbejdspladser, adgangs- og flugtveje være forsynet med nødbelysning.
Hvis dette ikke er muligt eller rimeligt, skal de ansatte være forsynet med en
bærbar lygte, som er beskyttet imod stød og slag.
Kapitel 8
Orden og ryddelighed
§ 43. Der skal på byggepladsen være orden og ryddelighed, så forholdene
til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det skal
herunder navnlig iagttages,
Side 10/12
1) at veje, færdselsarealer, tekniske installationer og
sikkerhedsforanstaltninger holdes i forsvarlig stand,
2) at materialer, redskaber, ledninger m.v. ikke henlægges til fare
for arbejdet eller færdslen,
3) at veje, færdselsarealer og arbejdssteder holdes fri for spild og
lign. samt ryddes ved sne og frost, og
4) at affald og lign. henlægges på hensigtsmæssige steder og
bortskaffes på forsvarlig måde.
Stk. 2. Rengøring skal udføres på en sådan måde, at skadelig forurening
ikke spredes.
Kaptitel 9
Velfærdsforanstaltninger
§ 44. Arbejdsgiveren skal sørge for, at den ansatte under arbejdet har
adgang til:
1) Toilet, der er aflåseligt.
2) Spiserum med adgang til drikkevand i nærheden.
3) Håndvask med rindende koldt og varmt vand.
4) Opvarmet rum til fx vådt tøj.
5) Soveplads, hvis der på arbejdsstedet udføres tjeneste med
tilladelse til at sove.
Stk. 3. Gravide kvinder og ammende mødre skal have mulighed for at hvile
sig liggende under passende forhold.
Stk. 4. Ansatte, der under arbejdet har risiko for at blive forurenet med
materialer, der kan være smittefarlige, eller komme i berøring med stoffer
og materialer, som det af sikkerheds- eller sundhedshensyn er vigtigt at få
fjernet fra huden, skal have adgang til baderum eller andre faciliteter, som
tjener til at hindre påvirkning fra eller spredning af de pågældende stoffer
eller materialer. Indtagelse af mad og drikke må ikke finde sted i
arbejdsrum, hvor der udføres arbejde af nævnte karakter.
§ 45. Rummene skal opvarmes i nødvendigt omfang, så der under
benyttelsen er en temperatur af mindst 18° C.
Stk. 2. Rummene skal holdes ryddelige og rene og forsvarligt vedlige.
Rummene må ikke benyttes til uvedkommende formål.
Kapitel 10
Dispensation og klageadgang
§ 46. Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger,
tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det
skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt.
Side 11/12
§ 47. Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter § 64 i lov
om arbejdsmiljø i Grønland.
Kapitel 11
Kriminalretlige foranstaltninger
§ 48. Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland idømmes den, der
1) overtræder §§ 5-45,
2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er afgivet i henhold til
bekendtgørelsen,
3) tilsidesætter vilkår for dispensationer efter bekendtgørelsen.
Stk. 2. Ved udmålingen af en foranstaltning skal det betragtes som en
skærpende omstændighed,
1) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,
2) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor,
3) at der tidligere er afgivet påbud efter § 60, stk. 1 eller 2, i lov om
arbejdsmiljø i Grønland for det samme eller tilsvarende forhold,
eller
4) at der ved overtrædelsen er opnået en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre.
Stk. 3. For overtrædelse af §§ 5 – 45 er en arbejdsgiver ansvarlig, selv om
overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller
uagtsom. Det er en betingelse for ansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes
en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som
sådan. For bødeansvar efter denne bestemmelse finder § 128, stk. 4 , i
kriminallov for Grønland ikke anvendelse. Ved bødens udmåling finder
stk. 2, nr. 2 - 4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af juridiske personer herunder aktie-,
anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer,
kommuner, kommunale fællesskaber, der er omfattet af § 64 i landstingslov
om de grønlandske kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v.,
Grønlands hjemmestyret, staten, kan selskabet som sådant idømmes bøde.
Kapitel 12
Ikrafttræden
§ 49. Bekendtgørelsen træder i kraft den1. juli 2023..
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1348 af 15. december 2005 om indretning af
byggepladser og lignende arbejdssteder i Grønland ophæves.
Arbejdstilsynet den dd/mm/år
Sine Frederiksen / Sofie Bisbjerg
Side 12/12
Bilag
Bilag 1
Liste over særligt farligt arbejde
1) Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet,
at synke ned eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de
anvendte arbejdsprocessers art eller på grund af
arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser.
2) Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller
biologiske stoffer og materialer, som enten udgør en særlig fare
for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed eller indebærer
lovkrav om sundhedskontrol.
3) Arbejde, der udsætter arbejdstagerne for ioniserende stråling, og
som gør det nødvendigt at udpege kontrollerede og overvågede
områder.
4) Arbejde i nærheden af højspændingsledninger.
5) Arbejde, der indebærer fare for drukning.
6) Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde.
7) Arbejde under vand, til hvilket der anvendes dykkerudstyr.
8) Arbejde i trykkammer.
9) Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer.
10)Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer.


Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i
Grønland
I medfør af , § 9, stk. 2, § 9 a, stk. 2, § 56, § 57, stk. 1, og § 57 a i lov om
arbejdsmiljø i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005,
som ændret ved lov nr. 1382 af 23. december 2012 og nr. xxx fastsættes:
Kapitel 1
Område
§ 1. Arbejdsmiljøuddannelserne omfatter:
1) Uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere,
som er medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, og
2) uddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet.
Kapitel 2
Udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser
§ 2. Arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsrepræsentanter og
arbejdsledere, som er medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, udbydes
af Arbejdstilsynet.
§ 3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet kan udbydes af udbydere,
som er godkendt af Arbejdstilsynet efter kap. 5 i denne bekendtgørelse.
Kapitel 3
Formål og indhold
Arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere,
som er medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen
§ 4. Formålet med at uddanne arbejdsmiljørepræsentanter og
arbejdsledere, som er medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, er at
styrke det forebyggende arbejde og at effektivisere
arbejdsmiljøorganisationens arbejde. Uddannelsen skal sikre, at
arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere får fornøden viden om
arbejdsmiljø og om metoder til, at de kan varetage sikkerheds- og
sundhedsmæssige opgaver. Uddannelsen skal medvirke til, at samarbejdet
om arbejdsmiljø sker på en systematisk måde.
§ 5. Arbejdsmiljøuddannelsen for arbejdsmiljørepræsentanter og
arbejdsledere, som er medlem af arbejdsmiljøorganisationen, skal
Offentligt
L 52 - Bilag 6
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/6
tilrettelægges, så deltagerne opnår en helhedsorienteret forståelse af
arbejdsmiljøområdet gennem undervisning i
1) principper for samarbejde, formidling og pædagogiske
virkemidler, der kan bruges i arbejdsmiljøarbejdet,
2) opgaver og funktion i virksomheden efter reglerne i
bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed på
virksomheder i Grønland og bekendtgørelsen om bygherrens
pligter i Grønland,
3) arbejdsmiljøaktørernes virke og deltagernes relationer til andre
arbejdsmiljøaktører, herunder Arbejdstilsynet m.v.,
4) de strukturer på virksomheden, som arbejdsmiljøorganisationen
indgår i, og samarbejde i forbindelse hermed,
5) planlægning og gennemførelse af det forebyggende
arbejdsmiljøarbejde,
6) metoder, som kan bruges i det forebyggende arbejde, herunder
arbejdsmiljøgennemgange, tjekskemaer og lignende redskaber,
der kan bruges til at konstatere arbejdsmiljøproblemer,
inddragelse af indikatorer på arbejdsmiljøproblemer,
udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, samt handlemuligheder
i det psykiske arbejdsmiljø og
7) arbejdsmiljøorganisationens opgaver i relation til ulykker,
nærved-ulykker og sundhedsfarer.
Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet
§ 6. Formålet med at uddanne koordinatorer af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet er at styrke det
forebyggende arbejde på bygge- og anlægspladser.
Uddannelsen skal sikre, at koordinatorerne får fornøden viden om
arbejdsmiljø og om metoder til, at de kan varetage sikkerheds- og
sundhedsmæssige opgaver. Uddannelsen skal medvirke til, at samarbejdet
om arbejdsmiljø sker på en systematisk måde.
§ 7. Indholdet i arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet skal tilrettelægges, så
deltagerne får undervisning i
1) principper for samarbejde, formidling og pædagogiske
virkemidler samt påvirkning af byggeriets aktører, herunder
ansatte og arbejdsledere, til at fremme arbejdsmiljøet,
2) koordinatorens opgaver og funktion efter reglerne i
bekendtgørelsen om bygherrens pligter,
3) aktører på arbejdsmiljøområdet samt koordinatorens og
arbejdsmiljøorganisationens relationer til andre
arbejdsmiljøaktører, herunder Arbejdstilsynet m.v.,
4) de strukturer på bygge- og anlægspladsen, som koordinatoren
indgår i, herunder principper for og metoder til at lede og
gennemføre sikkerhedsmøder og sikkerhedsråd,
Side 3/6
5) udarbejdelse, vedligeholdelse og gennemførelse af plan for
sikkerhed og sundhed,
6) effektiv og systematisk planlægning og gennemførelse af det
forebyggende arbejde i fællesområderne,
7) metoder, som kan bruges i det forebyggende arbejde, herunder
arbejdsmiljøgennemgange, tjekskemaer og lignende redskaber,
der kan bruges til at konstatere arbejdsmiljøproblemer,
inddragelse af indikatorer på arbejdsmiljøproblemer,
udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, samt handlemuligheder
i det psykiske arbejdsmiljø,
8) arbejdsmiljøledelse i forbindelse med et bygge- og
anlægsarbejde og
9) koordinators opgaver i relation til ulykker, nærved-ulykker og
sundhedsfarer.
Kapitel 4
Fælles krav til arbejdsmiljøuddannelserne
Varighed og sprog
§ 8. Arbejdsmiljøuddannelserne skal have en varighed på mindst 37 timer,
inklusiv kortere pauser og frokostpauser, der skal fordeles ligeligt på mindst
fire dage.
§ 9. Undervisning, der gennemføres efter denne bekendtgørelse, skal
tilbydes på grønlandsk og dansk. Endvidere skal skriftligt materiale, der
bruges i arbejdsmiljøuddannelsen, foreligge på begge sprog.
Stk. 2. Undervisning, der gennemfører arbejdsmiljøuddannelsen for
koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og
anlægsområdet, kan uanset stk. 1 tilbydes på enten grønlandsk eller dansk.
Endvidere skal skriftligt materiale, der bruges i arbejdsmiljøuddannelsen, for
koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og
anlægsområdet foreligge på enten dansk eller grønlandsk.
§ 10. Arbejdsmiljøuddannelserne kan suppleres med en løbende
opfølgning.
Pædagogiske principper
§ 11. Arbejdsmiljøuddannelserne skal tilrettelægges, så de pædagogiske
principper indeholder følgende:
1) Undervisningen skal differentieres i forhold til deltagernes
forudsætninger med udgangspunkt i deres arbejdspladser, viden
og erfaringer i forhold til den funktion, de skal varetage som
medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen eller som
koordinatorer på bygge- og anlægsområdet.
2) Deltagerne skal lære metoder til, hvordan man kan gennemføre
arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden. Det skal ske ved praktiske
Side 4/6
øvelser, der fortrinsvis tager udgangspunkt i konkrete situationer
fra den enkeltes arbejdsplads.
3) Undervisningen skal organiseres og tilrettelægges,
a) så deltagerne inddrages aktivt,
b) så deltagerne kan udveksle erfaringer om løsning af
arbejdsmiljøopgaverne,
c) så deltagerne arbejder opgave- og problemorienteret og
d) så der veksles mellem teori og praktiske øvelser.
Tilrettelæggelse af arbejdsmiljøuddannelserne
§ 12. Uddannelserne skal tilrettelægges som tilstedeværelsesundervisning.
§ 13. Uddannelserne skal gennemføres i et sammenhængende forløb.
§ 14. Uddannelserne skal gennemføres som kurser for hold på højst 20
deltagere. Et samlet hold påbegynder og afslutter uddannelsen.
Stk. 2. En deltager vil undtagelsesvis kunne flyttes til et andet hold for at
gennemføre resterende dele af uddannelsen.
§ 15. Undervisningerne skal afvikles i egnede undervisningslokaler med
nødvendige pædagogiske og tekniske hjælpemidler, herunder computere
med printer og internetopkobling.
Stk. 2. Relevante opslagsværker om arbejdsmiljøloven, vejledninger fra
Arbejdstilsynet, og lignende skal være tilgængelige for deltagerne.
§ 16. Udbydere af arbejdsmiljøuddannelserne udsteder et kursusbevis til
hver kursusdeltager for gennemført arbejdsmiljøuddannelse.
Undervisere
§ 17. En underviser på arbejdsmiljøuddannelserne skal have følgende
uddannelsesmæssige og arbejdsmiljøfaglige kvalifikationer:
1) Et gennemgået underviserkursus af ni dages varighed.
2) En gennemgået arbejdsmiljøuddannelse eller anden tilsvarende
arbejdsmiljøuddannelse.
3) Erfaring fra deltagelse i praktisk arbejdsmiljøarbejde eller
tilsvarende arbejde.
4) En gennemført pædagogisk uddannelse svarende til mindst 120
timer.
5) Relevant undervisningserfaring.
§ 18. Arbejdstilsynet foranlediger afholdelse af underviserkurser, jf. § 17,
stk. 1, nr. 1.
Evaluering
§ 19. Arbejdsmiljøuddannelserne evalueres en gang om året på grundlag af
evalueringer fra deltagere og undervisere.
Side 5/6
Stk. 2. Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd orienteres om den årlige
evaluering.
Kapitel 5
Godkendelse som udbyder af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af
sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge og anlægsområdet
§ 20. Godkendelse som udbyder af arbejdsmiljøuddannelsen for
koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og
anlægsområdet er betinget af, at udbyderen opfylder betingelserne i §§ 6 -
18.
Stk. 2. Arbejdstilsynet kan tilbagekalde en godkendelse, hvis betingelser i
§§ 6 -18 ikke er opfyldt.
§ 21. Godkendte udbydere skal medvirke til evaluering, jf. § 19, og skal
1) løbende sørge for, at deltagerne evaluerer alle kurser og
2) årligt udarbejde en oversigt over udbudte kurser og deltagerantal.
§ 22. Ansøgning om at blive godkendt som udbyder af
arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet skal indsendes til
Arbejdstilsynet.
Stk. 2. Ansøgningen skal vedlægges
1) uddannelsesplaner, jf. §§ 6 - 15 og
2) dokumentation for undervisernes kvalifikationer, jf. § 17.
Stk. 3. Ansøgeren skal endvidere oplyse om, hvordan
arbejdsmiljøuddannelsen vil blive administreret, herunder navn og stilling på
den person i virksomheden, der vil få ansvaret for arbejdsmiljøuddannelsen.
Kapitel 6
Gebyr for deltagelse i arbejdsmiljøuddannelsen for
arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, som er medlemmer af
arbejdsmiljøorganisationen
§ 23. Arbejdstilsynet opkræver et gebyr fra deltagernes arbejdsgivere til
delvis dækning af omkostningerne ved at afholde arbejdsmiljøuddannelsen
for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, som er medlemmer af
arbejdsmiljøorganisationen.
Gebyret dækker den del af Arbejdstilsynets omkostninger, som ikke bliver
dækket af tilskud, jf. § 25.
Gebyret fastsættes efter langsigtede, gennemsnitlige omkostninger .
Side 6/6
Stk. 2. Gebyret reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i det
generelle pris- og lønindeks på finansloven i det pågældende år. Den
aktuelle gebyrsats vil fremgå af Arbejdstilsynets hjemmeside.
§ 24. Direktøren for Arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde, hvor særlige forhold
foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Er der ingen godkendte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for
koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og
anlægsområdet, kan direktøren for Arbejdstilsynet tillade, at uddannelsen
erstattes af arbejdsmiljøuddannelsen for arbejdsmiljørepræsentanter og
arbejdsledere, som er medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen .
Kapitel 7
Tilskud
§ 25. Arbejdstilsynet kan af en særlig bevilling på den årlige finanslov yde
tilskud til delvis dækning af udgifterne ved arbejdsmiljøuddannelsen for
arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, som er medlemmer af
arbejdsmiljøorganisationen.
Tilskuddet ydes til udvikling og administration af uddannelsen, herunder til
afholdelse af uddannelsen og undervisernes løn og rejseomkostninger.
Kapitel 8
Klage, ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
§ 26. Arbejdstilsynets afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter §
64 i lov om arbejdsmiljø i Grønland.
§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den1. juli 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 914 af 26. juni 2013 om obligatoriske
arbejdsmiljøuddannelser i Grønland ophæves.
Arbejdstilsynet den dd/mm/år
Sine Frederiksen / Sofie Bisbjerg


Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed på virksomheder i
Grønland
I medfør af, § 4, § 6 b, § 7, § 15, § 56, § 67 i lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som ændret ved lov nr. 1382 af 23. december
2012 og lov nr. xx, fastsættes:
Kapitel 1
Område og formål
§ 1. Bekendtgørelsen gælder for arbejde for en arbejdsgiver, jf. lov om arbejdsmiljø i Grønland
§ 2.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 31-32 om samarbejde mellem flere arbejdsgivere, der lader
arbejde udføre på samme arbejdssted, gælder også for arbejde, der ikke udføres for en
arbejdsgiver.
§ 2. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden gennemføres gennem samarbejde
mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte.
Stk. 2. Samarbejdet skal skabe rammer for de strategiske og de operationelle
arbejdsmiljøopgaver i virksomheden. Med strategisk menes de overordnede, planlagte,
fremadrettede og koordinerende opgaver, jf. § 17, stk. 2. Med operationel menes de daglige
opgaver, jf. §§ 18, stk. 2 og 19.
Kapitel 2
Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation
§ 3. I virksomheder med 1-9 ansatte er der ikke pligt til at oprette arbejdsmiljøorganisation, jf.
dog § 7.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal i disse virksomheder sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og
sundhed kan finde sted. Samarbejdet sker ved løbende direkte kontakt og dialog mellem
arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de øvrige ansatte.
§ 4. Arbejdsgiveren i virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation skal hvert år i samarbejde
med de ansatte og eventuelle arbejdsledere gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse, hvor
deltagerne
1) tilrettelægger indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år,
2) fastlægger, hvordan samarbejdet skal foregå,
3) vurderer, om det foregående års mål er nået,
4) fastlægger mål for det kommende års samarbejde og
5) drøfter, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i
virksomheden.
Offentligt
L 52 - Bilag 6
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal over for Arbejdstilsynet skriftligt kunne dokumentere, at den årlige
arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted.
§ 5. Arbejdsgiveren i virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation skal sørge for, at de ansatte
får alle nødvendige oplysninger af betydning for sikkerhed og sundhed og sikre, at de ansatte
får adgang til at fremsætte forslag vedrørende sikkerhed og sundhed.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte høres ved planlægning og indførelse af ny
teknologi, herunder om konsekvenser for sikkerhed og sundhed ved valg af udstyr, personlige
værnemidler og tekniske hjælpemidler m.v.
Kapitel 3
Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation
Etablering af en arbejdsmiljøorganisation
§ 6. I virksomheder med 10 eller flere ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed
foregå i en arbejdsmiljøorganisation.
Stk. 2. Arbejdsmiljøorganisationen omfatter alle ansatte i virksomheden.
§ 7. Ved arbejde, der helt eller delvist udføres på midlertidige eller skiftende arbejdssteder
uden for virksomhedens faste arbejdssted, herunder bygge- og anlægsarbejde, skal
samarbejdet om sikkerhed og sundhed foregå i en arbejdsmiljøorganisation, når 5 eller flere
ansatte arbejder for samme arbejdsgiver på udearbejdsstedet, og arbejdet foregår i en periode
på mindst 14 dage.
§ 8. Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til
arbejdsmiljølovens § 17 c og§18, medregnes efter §§ 6, stk. 1, 7, og 12.
Stk. 2. Ved kontorarbejde, andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker og lignende,
medregnes efter §§ 6, stk. 1, 7, og 12 kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller mere
ugentligt.
Stk. 3. Ansatte, der alene er antaget til at udføre et bestemt bygge- og anlægsarbejde på et
midlertidigt eller skiftende arbejdssted, medregnes ikke efter §§ 6, stk. 1, og 12 på
virksomhedens faste arbejdssted.
Stk. 4. Ved sæsonbetonet virksomhed skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed foregå i en
arbejdsmiljøorganisation, når 10 eller flere ansatte er beskæftiget samtidigt i mindst 3 ud af 12
sammenhængende måneder.
Årlig arbejdsmiljødrøftelse
§ 9. Arbejdsgiveren i virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal hvert år i samarbejde
med medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse, hvor
deltagerne
1) tilrettelægger indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år,
2) fastlægger, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og
mødeintervaller,
3) vurderer, om det foregående års mål er nået, og
4) fastlægger mål for det kommende års samarbejde og
5) drøfter, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i
virksomheden.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal over for Arbejdstilsynet skriftligt kunne dokumentere, at den årlige
arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted.
Arbejdsmiljøorganisation i 1 niveau
§ 10. I virksomheder med 10-34 ansatte og ved arbejde omfattet af § 7, hvor der er 5-34
ansatte, skal arbejdsgiveren etablere en arbejdsmiljøorganisation i 1 niveau.
Stk. 2. Arbejdsmiljøorganisationen består af 1 eller flere arbejdsledere og 1 eller flere valgte
arbejdsmiljørepræsentanter med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant som formand.
Formanden skal kunne handle på arbejdsgiverens vegne i arbejdsmiljøspørgsmål.
Stk. 3. Det nødvendige antal medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen fastsættes efter § 16.
Der skal være mindst det samme antal arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i
arbejdsmiljøorganisationen.
Stk. 4. Hvis et eller flere medlemmer ikke er til stede, varetager de tilstedeværende
arbejdsmiljøorganisationens opgaver. Foranstaltninger, der er truffet i medlemmers fravær,
skal hurtigst muligt meddeles disse.
§ 11. En arbejdsmiljøorganisation i 1 niveau skal varetage både de strategiske, dvs.
overordnede, opgaver efter § 17, stk. 2, nr. 1-2 og 4-11, og de operationelle, dvs. daglige
opgaver efter § 18, stk. 2, nr. 1-6 og § 19, som i virksomheder med arbejdsmiljøorganisation i
flere niveauer varetages af hhv. arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg.
Arbejdsmiljøorganisation i flere niveauer
§ 12. I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal arbejdsgiveren etablere en
arbejdsmiljøorganisation i 2 niveauer bestående af
1) 1 niveau med en eller flere arbejdsmiljøgrupper og
2) 1 niveau med et eller flere arbejdsmiljøudvalg.
Stk. 2. En arbejdsmiljøgruppe består af 1 udpeget arbejdsleder og 1 valgt
arbejdsmiljørepræsentant.
Stk. 3. Et arbejdsmiljøudvalg består af arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra en
eller flere arbejdsmiljøgrupper med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant som formand.
Formanden skal kunne handle på arbejdsgiverens vegne i arbejdsmiljøspørgsmål.
Stk. 4. Antallet af arbejdsmiljøgrupper i en arbejdsmiljøorganisation fastsættes efter § 16. Ved
arbejde omfattet af § 7 skal der dog oprettes 1 eller flere arbejdsmiljøgrupper på hvert
udearbejdssted.
Stk. 5. Virksomheder kan oprette arbejdsmiljøorganisation i mere end 2 niveauer.
§ 13. Ved etablering af en arbejdsmiljøgruppe skal der tages stilling til, inden for hvilken del af
virksomheden arbejdsmiljøgruppen skal varetage sine opgaver. Virksomhedens
arbejdsmiljøgrupper skal tilsammen omfatte alle ansatte i hele virksomheden, jf. § 6, stk. 2.
Stk. 2. Hvis arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant ikke er til stede samtidigt, varetager det
tilstedeværende medlem arbejdsmiljøgruppens opgaver. Foranstaltninger, der er truffet i den
andens fravær, skal hurtigst muligt meddeles denne.
§ 14. Er der 1 eller 2 arbejdsmiljøgrupper i virksomheden, består arbejdsmiljøudvalget af
arbejdsmiljøgruppens eller arbejdsmiljøgruppernes medlemmer. Er der mere end 2
arbejdsmiljøgrupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne mellem sig 2 medlemmer, og
arbejdslederne i arbejdsmiljøgrupperne mellem sig 2 medlemmer til arbejdsmiljøudvalget.
Formandskabet varetages af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
Stk. 2. Arbejdsmiljøudvalgets medlemmer vælges for 2 år. Der vælges suppleanter til
arbejdsmiljøudvalget efter samme regler som for valg af medlemmer til arbejdsmiljøudvalget,
jf. stk. 1. Hvis en arbejdsleder eller en arbejdsmiljørepræsentant ophører som medlem af en
arbejdsmiljøgruppe, ophører den pågældende som medlem af arbejdsmiljøudvalget. Er der i
virksomheden indgået aftale efter § 24, stk. 4, om en valgperiode for
arbejdsmiljørepræsentanterne på mere end 2 år, er denne valgperiode også gældende for
arbejdsmiljøudvalgets medlemmer.
§ 15. Ved bygge- og anlægsarbejde på midlertidige arbejdssteder skal arbejdsgiveren oprette
et arbejdsmiljøudvalg for det midlertidige arbejdssted, når arbejdsgiveren har 35 eller flere
ansatte beskæftiget på stedet i et tidsrum på mindst 4 uger.
Stk. 2. Medlemmer af en arbejdsmiljøgruppe, der er oprettet efter § 7, har valgret og er
valgbare til det i stk. 1 nævnte arbejdsmiljøudvalg og til sikkerhedsrådet, jf. bekendtgørelse om
bygherrens pligter i Grønland.
Arbejdsmiljøorganisationens størrelse
§ 16. Arbejdsgiveren fastsætter i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne det
nødvendige antal medlemmer og arbejdsmiljøgrupper i arbejdsmiljøorganisationen ud fra et
nærhedsprincip.
Stk. 2. Antallet af medlemmer og arbejdsmiljøgrupper skal fastsættes således, at
arbejdsmiljøorganisationen til enhver tid kan løse sine opgaver på tilfredsstillende måde i
forhold til
1) virksomhedens ledelsesstruktur,
2) virksomhedens øvrige struktur, herunder geografiske forhold, størrelse og beliggenhed,
3) virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder arbejdets art, farlighed, risici og positive
arbejdsmiljøfaktorer,
4) arbejdets organisering,
5) særlige ansættelsesformer og
6) andre hensyn, som påvirker arbejdsmiljøopgaverne i arbejdsmiljøorganisationen.
Stk. 3. Antallet af arbejdsmiljørepræsentanter skal endvidere fastsættes, således at alle
ansatte kan komme i kontakt med deres arbejdsmiljørepræsentanter, og således at de ansatte
kan drøfte arbejdsmiljøforhold med medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen inden for de
ansattes arbejdstid.
Stk. 4. Antallet af arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen skal fastsættes, således at der
sikres viden om virksomhedens produktion og ydelse.
Arbejdsmiljøorganisationens strategiske, dvs. overordnede opgaver
§ 17. De strategiske, dvs. overordnede opgaver varetages af arbejdsmiljøudvalget, jf. dog §
11.
Stk. 2. Opgaverne består i at:
1) Planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed.
Arbejdsmiljøudvalget skal forestå de nødvendige aktiviteter til beskyttelse af de ansatte
og til forebyggelse af risici.
2) Gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse, jf. § 9.
3) Kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og sørge for, at arbejdsmiljøgrupperne
orienteres og vejledes herom.
4) Deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering under iagttagelse af
gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelse om arbejdspladsvurdering i
Grønland.
5) Deltage i fastsættelse af arbejdsmiljøorganisationens størrelse, jf. § 16.
6) Rådgive arbejdsgiveren om løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål
og om, hvordan arbejdsmiljø integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige
drift.
7) Sørge for, at årsagerne til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil
undersøges, og sørge for at få gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelse.
Arbejdsmiljøudvalget skal en gang årligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker,
forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden.
8) Holde sig orienteret om lovgivning om beskyttelse af de ansatte mod sikkerheds- og
sundhedsrisici.
9) Opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion, tilpasset
arbejdsforholdene på virksomheden og de ansattes behov, samt sørge for, at der føres
stadig kontrol med overholdelse af instruktionerne.
10)Sørge for udarbejdelse af en plan over arbejdsmiljøorganisationens opbygning med
oplysning om medlemmer, og sørge for, at de ansatte bliver bekendt med planen.
11)Medvirke aktivt til en samordning af arbejdet for sikkerhed og sundhed med andre
virksomheder, når der udføres arbejde på samme arbejdssted.
Stk. 3. Når arbejdsmiljøudvalget rådgiver arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren ikke følger rådet,
har arbejdsmiljøudvalget ret til en begrundelse herfor inden for 3 uger.
Arbejdsmiljøorganisationens operationelle, dvs. daglige opgaver
§ 18. De operationelle, dvs. daglige opgaver udføres af arbejdsmiljøgruppen inden for den del
af virksomheden, som arbejdsmiljøgruppen dækker, jf. dog § 11.
Stk. 2. Opgaverne består i at:
1) Varetage og deltage i aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici.
2) Deltage i planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet og deltage i udarbejdelsen
af arbejdspladsvurderingen under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf.
bekendtgørelse om arbejdspladsvurdering i Grønland.
3) Kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
4) Kontrollere, at der gives effektiv oplæring og instruktion tilpasset de ansattes behov.
5) Deltage i undersøgelse af ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil og
anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
6) Påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed.
7) Virke som kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget.
8) Forelægge sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, som arbejdsmiljøgruppen
ikke kan løse, eller som er generelle for virksomheden, for arbejdsmiljøudvalget.
§ 19. Arbejdsmiljøgruppen skal imødegå risici i forbindelse med opståede sikkerheds- og
sundhedsmæssige problemer og underrette arbejdsmiljøudvalgets formand eller
virksomhedens ledelse, hvis risikoen ikke kan imødegås på stedet.
Stk. 2. Hvor der ikke er tid til at underrette arbejdsmiljøudvalgets formand eller virksomhedens
ledelse, og arbejdsmiljøgruppen skønner, at der er tale om en overhængende betydelig fare
for de ansattes sikkerhed og sundhed, som den ikke selv kan afværge, kan
arbejdsmiljøgruppen standse arbejdet eller arbejdsprocessen i det omfang, det er nødvendigt
for at afværge faren. Arbejdsmiljøgruppen skal omgående give meddelelse om standsningen
til arbejdsmiljøudvalgets formand eller virksomhedens ledelse og forklare, hvorfor
arbejdsstandsningen var nødvendig.
Kapitel 4
Aftaler
§ 20. Bestemmelserne i §§ 9-10 og §§ 12-16 finder ikke anvendelse i det omfang, der for at
styrke og effektivisere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed
1) er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de
modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger
hertil og
2) på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale
mellem arbejdsgiveren, herunder eventuelle arbejdsledere og de ansatte i
virksomheden eller de ansatte i en del af virksomheden.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet, at virksomheden er
omfattet af en aftale i henhold til stk. 1. Virksomhedsaftalen efter stk. 1, nr. 2, skal være
skriftlig, og være tilgængelig for de ansatte på virksomheden.
Stk. 3. En aftale om organiseringen af samarbejdet om sikkerhed og sundhed efter stk. 1
berører ikke varetagelsen af de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder m.v., der er fastsat i
bekendtgørelsen.
Stk. 4. En virksomhedsaftale, der er indgået efter stk. 1, nr. 2, skal sikre, at organiseringen af
virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed er i overensstemmelse med
virksomhedens struktur, og at den ændrede organisering styrker og effektiviserer samarbejdet.
Stk. 5. Virksomhedsaftalen skal som minimum indeholde følgende elementer:
1) Beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes for at sikre, at den ændrede
organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed styrker og effektiviserer
funktionsvaretagelsen.
2) Beskrivelse af en procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen på
virksomheden.
3) Beskrivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder de ansattes og
arbejdsledernes deltagelse i sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
4) Beskrivelse af, hvordan virksomhedsaftalen kan ændres og opsiges.
5) Oversigt over den aftalte organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed i form
af en organisationsplan.
§ 21. Med henblik på at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed mellem
samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og arbejdsmiljøorganisationen kan opgaverne i
forbindelse med sikkerhed og sundhed varetages af et samarbejdsorgan, hvis
1. der er indgået aftale i henhold til § 20, og
2. personer, der er valgt til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, er
repræsenteret i samarbejdsorganet.
§ 22. Arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentantarbejdet kan varetages af én og samme person, hvis
1) valg til henholdsvis arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant foregår særskilt, og
2) alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til
arbejdsmiljølovens §§ 17 c og18, er sikret valgret og er valgbare til funktionen som
arbejdsmiljørepræsentant, jf. § 24, stk. 2, 3 og 7.
§ 23. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter § 20, stk. 1, afgøres
ved fagretlig behandling eller, hvor dette ikke er muligt, ved domstolene.
Kapitel 5
Valg og udpegning af medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen
Arbejdsmiljørepræsentanten
§ 24. I virksomheder, der skal etablere en arbejdsmiljøorganisation, jf. §§ 6-7, skal de ansatte
vælge arbejdsmiljørepræsentanter i det antal, som er fastsat efter § 16 eller følger af en aftale
om organiseringen af samarbejdet om sikkerhed og sundhed efter § 20.
Stk. 2. Valgret har samtlige ansatte uden ledelsesmæssige beføjelser, jf. dog § 8, stk. 2 og 3.
Virksomhedsledere og arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens §§ 17 c og 18 deltager
ikke i valget.
Stk. 3. Valg foretages af de ansatte i virksomheden, i den pågældende del af virksomheden
eller på det midlertidige arbejdssted, jf. § 13, stk. 1.
Stk. 4. Valget gælder for 2 år, eller indtil arbejdsmiljørepræsentantens beskæftigelse ophører i
virksomheden, i den pågældende del af virksomheden eller på det midlertidige arbejdssted.
Der kan indgås en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte om, at der for fremtidige valg af
arbejdsmiljørepræsentanter gælder en længere valgperiode, dog højst 4 år.
Stk. 5. Såfremt arbejdsmiljørepræsentanten er fraværende på grund af orlov, sygdom eller
andet fravær i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder, kan der vælges ny
arbejdsmiljørepræsentant for den resterende del af valgperioden eller for en ny valgperiode.
Stk. 6. Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af
sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller
tilsvarende faglige område. Arbejdsmiljørepræsentanten må ikke stilles ringere på grund af de
aktiviteter, der er forbundet med hvervet.
Stk. 7. For så vidt angår valgbarhed og valgenes gyldighed gælder normalt reglerne for valg af
tillidsrepræsentant inden for det pågældende eller tilsvarende overenskomstområde.
§ 25. Uoverensstemmelser om arbejdsmiljørepræsentantens valg, valgbarhed og beskyttelse,
herunder spørgsmål om hvilke regler, der finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af
reglerne, afgøres ved fagretlig behandling. Hvor dette ikke er muligt, afgøres sagen ved
domstolene.
Arbejdslederen
§ 26. I virksomheder, der skal etablere en arbejdsmiljøorganisation, jf. §§ 6-7, skal
arbejdsgiveren udpege arbejdsledere i det antal, som er fastsat efter § 16 eller følger af en
aftale om organiseringen af samarbejdet om sikkerhed og sundhed efter § 20.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal ved udpegning af arbejdsledere sørge for, at arbejdslederen har
det fornødne kendskab til virksomheden, den pågældende del af virksomheden eller det
midlertidige arbejdssted, jf. § 13, stk. 1.
Stk. 3. En arbejdsleder, der indgår i arbejdsmiljøorganisationen, må ikke stilles ringere på
grund af de aktiviteter, der er forbundet hermed.
Stk. 4. Hvis en arbejdsleder i arbejdsmiljøorganisationen afskediges efter udløbet af en
eventuel prøvetid, og det af en af parterne gøres gældende, at afskedigelsen er begrundet i
arbejdslederens deltagelse i virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed, kan
arbejdslederens ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har
været undergivet organisationsmæssig forhandling efter reglerne inden for det pågældende
overenskomstområde eller, hvor dette ikke er muligt, har været behandlet ved domstolene.
Forhandlingen og mæglingen, eller sagens behandling ved domstolene, skal fremmes mest
muligt.
Kapitel 6
Arbejdsgiverens øvrige pligter
§ 27. Arbejdsgiveren skal træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af de ansattes
sikkerhed og sundhed og til forebyggelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, herunder
oplysning, instruktion og oplæring.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed etableres,
udvikles og vedligeholdes, således at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen kan løse
opgaverne på tilfredsstillende måde. Arbejdsgiveren skal herunder sikre, at virksomhedens
øverste ledelse er repræsenteret i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sikre, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen kan deltage i
virksomhedens planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for deres område,
herunder den årlige arbejdsmiljødrøftelse og i udarbejdelse af virksomhedens
arbejdspladsvurdering.
Stk. 4. I virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal arbejdsgiveren sørge for, at
arbejdsmiljøorganisationen følger op på alvorlige ulykker, alvorlige forgiftninger eller andre
sundhedsskader eller tilløb hertil, og når der i øvrigt er særlige forhold, der kræver opfølgning.
Stk. 5. I virksomheder med arbejdsmiljøorganisation i mindst 2 niveauer skal arbejdsgiveren
sørge for, at samarbejdet mellem arbejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljøgrupper koordineres, og
give medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen mulighed for at koordinere deres
samarbejde.
§ 28. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte har mulighed for regelmæssig kontakt med
den del af arbejdsmiljøorganisationen, som varetager opgaverne inden for deres område.
Stk. 2. Hvis arbejdsmiljørepræsentanten eller arbejdslederen i arbejdsmiljøorganisationen ikke
er til stede, skal det sikres, at de ansatte har mulighed for at tilkalde en ansvarlig repræsentant
for virksomheden.
§ 29. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i
arbejdsmiljøorganisationen får den tid til rådighed til at varetage deres pligter, der er rimelig i
forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige
standard.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen mulighed for at
erhverve sig den fornødne viden om og uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige
spørgsmål.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der stilles de nødvendige midler til rådighed for
samarbejdet om sikkerhed og sundhed, og afholder herunder udgifterne ved
arbejdsmiljørepræsentantens hverv og godtgør tab af indtægt, udgifter og indtægtstab i
forbindelse med nødvendig deltagelse i uddannelse, jf. §§ 33.
Stk. 4. Uoverensstemmelser herom afgøres ved fagretlig behandling. Hvor dette ikke er muligt,
afgøres sagen ved domstolene.
Stk. 5. Arbejdsmiljøorganisationen, jf. § 10 eller arbejdsmiljøudvalget, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, skal
have adgang til de lister og de beskrevne hændelsesforløb i rapporter over arbejdsulykker på
virksomheden, der udarbejdes. Det samme gælder de enkelte arbejdsmiljøgrupper, jf. § 12,
stk. 1, nr. 1, inden for deres område.
§ 30. Arbejdsgiveren skal ved henvendelse til særlig sagkyndig om bistand ved løsning af
virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål give den sagkyndige adgang til alle nødvendige
oplysninger af betydning for sikkerhed og sundhed i virksomheden.
Stk. 2. Arbejdsmiljøorganisationen, jf. § 10 eller arbejdsmiljøudvalget og arbejdsmiljøgruppen,
jf. § 12, stk. 1, skal høres inden henvendelse til særlig sagkyndig om bistand til virksomheden
ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål, der vedrører deres område.
Stk. 3. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre arbejdsmiljøorganisationens medlemmer bekendt
med de afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet, og de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt
har afgivet. Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal desuden gøres bekendt med øvrige
skriftlige oplysninger om aktiviteter til beskyttelse og forebyggelse fra Arbejdstilsynet eller
andre særligt sagkyndige.
Samarbejde mellem flere arbejdsgivere og andre på samme arbejdssted
§ 31. Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle, der er
beskæftiget på arbejdsstedet, skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for
alle beskæftigede.
Stk. 2. Med henblik på at samordne deres foranstaltninger til varetagelse af sikkerhed og
sundhed skal arbejdsgiverne oplyse hinanden om risici forbundet med den enkelte
arbejdsgivers arbejdsopgaver på arbejdsstedet. Den enkelte arbejdsgiver skal videregive de
modtagne oplysninger til sine ansatte.
Stk. 3. Ved bygge- og anlægsarbejde deltager arbejdsgiverne eller disses repræsentanter,
arbejdsmiljørepræsentanterne og arbejdslederne i arbejdsmiljøorganisationen på
byggepladsen i de sikkerhedsmøder, som bygherren indkalder til efter bekendtgørelse om
bygherrens pligter i Grønland.
§ 32. De, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere lader arbejde udføre, skal
foruden de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre, tillige rette sig efter de regler, der
gælder for virksomhedernes samarbejde, jf. § 31, stk. 1, samt for så vidt angår bygge- og
anlægsarbejde også reglerne i bekendtgørelse om bygherrens pligter i Grønland.
Stk. 2. De, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal foruden de regler, der
gælder for det arbejde, de skal udføre, tillige rette sig efter de regler om sikkerhed og
sundhed, der gælder for denne virksomhed.
Kapitel 7
Arbejdsmiljøuddannelse
Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse
§ 33. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i
arbejdsmiljøorganisationen gennemfører eller har gennemført en obligatorisk
arbejdsmiljøuddannelse, jf. dog § 39, stk. 4.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for at tilmelde arbejdsmiljøorganisationens medlemmer til
den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, jf. bekendtgørelse om obligatoriske
arbejdsmiljøuddannelser i Grønland.
Stk. 3. Arbejdsmiljøuddannelsen skal være gennemført inden 8 måneder efter, at den
pågældende arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsleder er valgt eller udpeget.
§ 34. Arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen har ret og
pligt til at deltage i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse.
Kapitel 8
Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd
§ 35. Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd følger udviklingen i virksomhedernes samarbejde om
sikkerhed og sundhed og fremkomme med forslag og initiativer til styrkelse og effektivisering
af arbejdsmiljøorganisationens funktion, herunder uddannelse.
Kapitel 9
Dispensation og klageadgang
§ 36. Direktøren for Arbejdstilsynet kan for fag og faglige områder eller enkeltvirksomheder,
hvor særlige forhold foreligger, tillade fravigelser fra enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen,
når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt.
§ 37. Arbejdstilsynets afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter lov om arbejdsmiljø
i Grønland § 64.
Kapitel 10
Kriminalretlige foranstaltninger
§ 38. Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland idømmes den, der
1) overtræder §4, stk. 2, § 5-7, § 9, stk. 2, § 17, stk. 3, § 24, stk. 1, § 26, stk. 1 og § 27-33,
2) ikke efterkommer påbud udstedt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser, eller
3) tilsidesætter vilkår for dispensationer efter bekendtgørelsen.
Stk. 2. Ved udmåling af en foranstaltning skal det betragtes som en skærpende
omstændighed,
1) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,
2) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
3) at der tidligere er afgivet påbud efter § 60, stk. 1 eller 2, i lov om arbejdsmiljø i
Grønland for det samme eller tilsvarende forhold, eller
4) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre.
Stk. 3. For overtrædelse af §4, stk. 2, § 5-7, § 9, stk. 2, § 17, stk. 3, § 24, stk. 1, § 26, stk. 1 og
§ 27-32, samt forhold omfattet af stk. 1, nr. 2, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar,
selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er
en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden
knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvar efter denne bestemmelse
finder § 128, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke anvendelse. Ved bødens udmåling finder
stk. 2, nr. 2-4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af juridiske personer, herunder aktie-, anparts- og
andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner, kommunale
fællesskaber, der er omfattet af § 64 i landstingslov om de grønlandske kommunalbestyrelser
og bygdebestyrelser mv., Grønlands Hjemmestyre og staten, kan selskabet m.v. som sådant
idømmes bøde.
Kapitel 11
Ikrafttræden m.v.
§ 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1346 af 15. december 2005 om sikkerheds- og sundhedsarbejde på
virksomheder i Grønland ophæves.
Stk. 3. Sikkerhedsrepræsentanter, der er valgt før bekendtgørelsens ikrafttræden, fortsætter i
deres funktion, indtil deres valgperiode udløber, medmindre arbejdsmiljøorganisation etableres
efter kapitel 3 eller kapitel 4 inden dette tidspunkt. Tvivlsspørgsmål om retsstillingen for disse
sikkerhedsrepræsentanter afgøres ved faglig voldgift. Hvor dette ikke er muligt, afgøres sagen
ved domstolene.
Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 33, gælder ikke for:
1) Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, der i forvejen har gennemført en
obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse før 1. juli 2023.
2) Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, der har gennemført den obligatoriske
danske arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen.
3) Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, der har gennemført den obligatoriske
danske arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af arbejdsmiljø i bygge- og
anlægsbranchen.
Arbejdstilsynet den dd/mm/år 2023
Sine Frederiksen / Sofie Bisbjerg