Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

Tilhører sager:

Aktører:


KUMs samlenotat forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16.05.23.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/raadsmoede/580275/bilag/1/2700893.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 3. maj 2023
SAMLENOTAT
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj
2023
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. maj 2023 –
dagsordenspunkt rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den
15.-16. maj 2023 – vedlægges Kulturministeriets samlenotat vedrørende
de punkter, der forventes optaget på dagsordenen fsva kultur- og sports-
delen.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
Rådsmøde 15-16/5-23 - uddannelse m.v. - Bilag 1
Europaudvalget 2023


Samlenotat.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/raadsmoede/580275/bilag/1/2700894.pdf

Jour. nr. 87877
2. maj 2023
ASJ
Samlenotat
Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)
den 15.-16. maj 2023
Kultur og sport
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles
ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk retsakt om mediefrihed)
og om ændring af direktiv 2010/13/EU – side 2
KOM (2022) 457
- Fremskridtsrapport
- Politisk drøftelse
2. Rådskonklusioner om udsatte og fordrevne kunstnere – side 28
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
3. Revision af 2019-resolutionen fra repræsentanterne for medlemsstaternes
regeringer, forsmlet i Rådet, om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA’s
bestyrelse og koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for møderne i
WADA – side 31
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
4. Sikring af respekt for menneskerettigheder ved organisering af større
internationale idrætsbegivenheder – side 34
KOM-dokument foreligger ikke
- Politisk drøftelse
Offentligt
Rådsmøde 15-16/5-23 - uddannelse m.v. - Bilag 1
Europaudvalget 2023
Side 2
Ad 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse
af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk
retsakt om mediefrihed) og om ændring af direktiv 2010/13/EU
KOM (2022) 457
- Fremskridtsrapport
- Politisk drøftelse
Revideret notat. Ændringer markeret med streg i marginen.
1. Resumé
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og
sport) den 15. og 16. maj 2023, hvor der er lagt op til en fremlæggelse af en frem-
skridtsrapport samt en politisk drøftelse, da det ikke har været muligt at nå en gene-
rel indstilling til forslaget før rådsmødet.
EU-Kommissionen har den 16. september 2022 fremlagt forslag til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i
det indre marked (europæiske retsakt om mediefrihed) og om ændring af direktiv
2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i med-
lemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle
medietjenester). Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmoni-
sering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion og skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Kommissionen fremhæver, at baggrunden for fremsættelsen af forslaget er, at der i
dag er en række udfordringer, der påvirker funktionen af det indre marked for me-
dietjenester og medietjenesteudbydere. Kommissionen oplyser, at forslaget har til
formål at forbedre funktionen af det indre marked og beskytte mediepluralismen og
den redaktionelle uafhængighed i EU ved at fremme grænseoverskridende aktivite-
ter og investeringer i medietjenester, øge reguleringssamarbejdet mellem medlems-
staterne og den lovgivningsmæssige konvergens, fremme udbuddet af medietjenester
af høj kvalitet og sikre en gennemsigtig og retfærdig fordeling af økonomiske res-
sourcer. Forslaget er desuden en del af EU’s indsats for at fremme demokratisk del-
tagelse, bekæmpe desinformation og støtte mediefriheden og -pluralismen som fast-
sat i Kommissionens handlingsplan for europæisk demokrati.
Den foreslåede forordning pålægger medlemsstater at sikre modtagere af medietje-
nester og medietjenesteudbyderes rettigheder i det indre marked, herunder at re-
spektere medietjenesteudbydernes reelle redaktionelle frihed samt at forbedre be-
skyttelsen af journalistiske kilder. Der opstilles bestemmelser om indgreb mod me-
dietjenesteudbydere mv. begrundet i de pågældendes nægtelse af at videregive oplys-
ninger om deres kilder og om brug af spyware mod medietjenesteudbydere mv., lige-
som medlemsstaterne skal udpege en uafhængig myndighed til at behandle klager
vedrørende overtrædelse af disse bestemmelser.
Forslaget indeholder bestemmelser om en stabil finansiering af public service-me-
dier for at sikre, at de kan løse deres opgave og bevare deres uafhængige funktion.
Side 3
Det foreslås også, at medietjenesteudbydere skal offentliggøre oplysninger om medie-
ejerskab, navnlig om direkte, indirekte og reelle ejere, til modtagere af medietjene-
ster.
Det foreslås at oprette Det Europæiske Råd for Medietjenester (”medierådet”), hvis
primære opgaver er at bistå Kommissionen med at sikre konsekvent anvendelse af
den foreslåede forordning og de nationale regler til gennemførelse af AVMS-direkti-
vet og rådgive om reguleringsmæssige, tekniske eller praktiske aspekter af anvendel-
sen af EU-retten. Medierådet skal desuden fremme samarbejde og effektiv udveks-
ling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis mellem de nationale tilsynsmyndig-
heder og kan udarbejde udtalelser efter aftale med Kommissionen eller efter anmod-
ning fra Kommissionen i tilfælde, der er specifikt beskrevet i forslaget. Medierådet
skal koordinere de nationale tilsynsmyndigheders foranstaltninger vedr. udbredel-
sen og adgangen til medietjenester fra udbydere etableret uden for unionen i til-
fælde, hvor de skader eller udgør en alvorlig og graverende risiko for at skade den
offentlige sikkerhed og det offentlige forsvar.
Den foreslåede forordning opstiller regler og procedurer for et struktureret samar-
bejde mellem nationale tilsynsmyndigheder, der skal sikre et tættere samarbejde
mellem nationale tilsynsmyndigheder og -organer inden for forskellige medieregule-
ringsområder.
Forslaget indeholder bestemmelser vedr. udbud af medietjenester i et digitalt miljø,
herunder nedtagning af medieindhold på digitale platforme. Det foreslås også, at
brugerne skal have ret til gennem ændringer af standardindstillinger for enheder og
brugergrænseflader at tilpasse udbuddet af audiovisuelle medier til deres interesser
og præferencer.
Forordningen pålægger medlemsstaterne at vurdere mediemarkedskoncentrationens
indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed. Forslaget
stiller krav til systemer til publikumsmåling og metoder, der anvendes af relevante
markedsaktører. Det foreslås desuden at indføre fælles krav til allokering af stats-
lige reklameudgifter til medietjenesteudbydere.
Regeringen bakker op om forslagets overordnede formål om at adressere de udfor-
dringer med mediefrihed, mediepluralisme, redaktionel uafhængighed og beskyt-
telse af journalister, som ses i nogle EU-medlemslande i tråd med regeringens gene-
relle tilgang til forsvaret af retsstatsprincippet i EU. Regeringen bakker ligeledes op
om forslagets bestemmelser om at begrænse store onlineplatformes mulighed for at
fjerne eller censurere indhold fra medier under redaktionelt ansvar og oprette effek-
tive klageadgange ifm. nedtagning af indhold.
Regeringen vil samtidig søge afklaring af de nærmere, konkrete konsekvenser af for-
ordningsforslaget for det det danske mediesystem og sammen med ligesindede lande
arbejde aktivt for at fremme, at velfungerende danske løsninger i forhold til regule-
ring af medier kan rummes inden for forordningen, herunder at medlemsstaternes
kompetence i forhold til at regulere og finansiere public service-medier, som fastlagt
Side 4
i Amsterdamprotokollen, fastholdes, og at mediernes selvreguleringsprincip kan be-
vares.
Forslaget ventes at have statsfinansielle konsekvenser på Kulturministeriets om-
råde, idet der må påregnes et øget ressourceforbrug i forbindelse med håndhævelsen
af forordningen. Herunder udgifter forbundet med udbygning af den relevante nati-
onale medietilsynsmyndighed, der forventes at skulle løfte nye opgaver som følge af
forordningen. Forslaget forventes at have samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige
konsekvenser i form af (forventeligt mindre) administrative udgifter for de omfat-
tede virksomheder. Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet et estimat af de
forventede administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen arbej-
der for, at forslaget ikke påfører stat eller virksomheder urimeligt store byrder fx i
form af øgede afrapporteringskrav e.l.
Konsekvenserne af en vedtagelse af forslaget for dansk ret er endnu ikke endeligt
kortlagt, men det forventes, at forslaget vil kræve ændring af retsplejeloven, lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om mediestøtte.
2. Baggrund
Kommissionen har den 16. september 2022 fremsat forslag til Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det
indre marked (europæisk retsakt om mediefrihed) og om ændring af direktiv
2010/13/EU KOM (2022) 457. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
114 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds
funktion og er oversendt til Rådet den 17. oktober 2022 i dansk sprogversion. For-
slaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Ifølge Kommissionen betragtes mediesektoren både som en vigtig og dynamisk øko-
nomisk sektor i det indre marked, ligesom et frit og pluralistisk mediemiljø er afgø-
rende for retsstatsprincippet, demokratisk ansvarlighed og bekæmpelse af korrup-
tion. Efterhånden som mediemarkederne bliver mere digitale og grænseoverskri-
dende, er der flere udfordringer, der hæmmer et velfungerende indre mediemar-
ked.
Kommissionen fremhæver, at en række nationale restriktioner hæmmer den frie
bevægelighed på det indre marked. Især forskellige nationale regler for og tilgange
til mediepluralisme og redaktionel uafhængighed, utilstrækkeligt samarbejde mel-
lem nationale tilsynsmyndigheder, samt uigennemsigtig og urimelig fordeling af
offentlige og private økonomiske ressourcer skaber ulige konkurrencevilkår i hele
unionen og gør det vanskeligt for mediemarkedsaktører at operere og ekspandere
på tværs af grænser. Integriteten af det indre marked for medietjenester udfordres
ligeledes af udbydere, herunder statskontrollerede medietjenesteudbydere finan-
sieret af visse tredjelande, der systematisk engagerer sig i desinformation, infor-
mationsmanipulation og indblanding og dermed misbruger frihederne for det indre
marked.
Side 5
Selvom udfordringernes alvor varierer i de forskellige medlemsstater, gør de det
ifølge Kommissionen generelt vanskeligt for medieaktører at udnytte det indre
markeds fulde potentiale, bevare den økonomiske bæredygtighed og udfylde deres
samfundsmæssige rolle med hensyn til at informere borgere og virksomheder. Mod-
tagerne af medietjenester påvirkes også negativt af et utilstrækkeligt eller ikke
uafhængigt medietilbud, ulige konkurrencevilkår og manglende beskyttelse af de-
res interesser.
Forordningsforslaget skal ifølge Kommissionen skabe en fælles ramme for medie-
tjenester på det indre marked og indeholder desuden en række bestemmelser i EU-
retten, der skal beskytte mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed i
EU.
Kommissionen oplyser, at forslaget er en del af EU’s indsats for at fremme demo-
kratisk deltagelse, bekæmpe desinformation og støtte mediefriheden og -pluralis-
men som fastsat i Kommissionens handlingsplan for europæisk demokrati. Den fo-
reslåede forordning bygger bl.a. på Kommissionens årlige rapporter om retsstatssi-
tuationen, hvor der sættes fokus på mediefrihed og -pluralisme i medlemsstaterne,
herunder medietilsynsmyndighedernes uafhængighed, gennemsigtighed i medie-
ejerskab, gennemsigtighed og retfærdighed i tildelingen af statslig annoncering og
journalisters sikkerhed og adgang til information.
Kommissionen oplyser, at forslaget er i overensstemmelse med og supplerer EU’s
eksisterende regler for medier og onlinetjenester herunder direktivet om elektro-
nisk handel (Direktiv 2000/31/EC), direktiv om ophavsret og beslægtede rettighe-
der på det digitale indre marked (Direktiv 2019/790/EU) og forordningen om for-
bindelser mellem platforme (forordning 2019/1150). Forslaget er desuden i overens-
stemmelse med og bygger videre på det reviderede direktiv om audiovisuelle me-
dietjenester – AVMS-direktivet (Direktiv 2010/13/EU), som regulerer koordinerin-
gen i hele EU af de nationale lovgivninger om audiovisuelle medietjenester samt på
retsakten om digitale tjenester (DSA) og retsakten om digitale markeder (DMA) og
forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame.
Forslaget supplerer også direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge (Direktiv
2015/849/EU), selskabsretsdirektivet (Direktiv 2017/1132/EU), e-databeskyttelses-
direktivet (direktiv 2002/58/EF), retshåndhævelsesdirektivet (Direktiv
2016/680/EU) og direktiv om angreb på informationssystemer (Direktiv
2013/40/EU).
Kommissionen oplyser, at forslaget er i overensstemmelse med protokol nr. 29 om
offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne (Amsterdamprotokollen), hvori
det anerkendes ”at offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne hænger di-
rekte sammen med de demokratiske, sociale og kulturelle behov i de enkelte sam-
fund og med nødvendigheden af at bevare mediepluralisme”. Protokollen fastslår,
at traktaten om den Europæiske Union ikke griber ind i ”medlemsstaternes befø-
jelse til at finansiere public service radio- og tv-virksomhed, for så vidt finansierin-
gen ydes til radio- og fjernsynsforetagender, så disse kan opfylde deres public ser-
Side 6
vice-opgaver, som er pålagt dem, defineret og tilrettelagt af de enkelte medlemssta-
ter, og denne finansiering ikke ændrer handels- og konkurrencevilkårene i Unio-
nen i et omfang, der strider mod de fælles interesser, idet der tages hensyn til op-
fyldelsen af disse public service-opgaver.” Kommissionen fremhæver i forslaget, at
Amsterdamprotokollen implicit bekræfter, at public service-medier er omfattet af
det indre marked.
Kommissionen oplyser, at forslaget er i overensstemmelse med Europarådets Mini-
sterkomités henstilling til medlemsstaterne om forvaltning af public service-me-
dier. I henstillingen fremgår det, at public service-medier skal operere og udvikle
sig inden for en bæredygtig forvaltningsramme, som sikrer både den nødvendige
redaktionelle uafhængighed og den offentlige ansvarlighed.
Kommissionen oplyser, at forslaget er i overensstemmelse med strategien for EU’s
sikkerhed og forsvar for det kommende årti, det såkaldte ”strategiske kompas”, og
relevante rådskonklusioner om at styrke modstandsdygtighed og imødegå hybride
trusler. Ved at styrke mediemyndighedernes rolle og samarbejde, herunder i
spørgsmål, der berører EU's informationsområde, supplerer forslaget ifølge Kom-
missionen de foranstaltninger, der er truffet for at udvikle EU's værktøjskasse ved-
rørende udenlandsk informationsmanipulation og indblanding.
Kommissionen oplyser, at forslaget tilføjer en målrettet beskyttelse mod anven-
delse af spyware i enheder, der anvendes af medietjenesteudbydere på grundlag
den beskyttelse, der er fastsat i e-databeskyttelsesdirektivet (direktiv 2002/58/EF),
retshåndhævelsesdirektivet (direktiv 2016/680/EU) og direktiv om angreb på infor-
mationssystemer (direktiv 2013/40/EU).
3. Formål og indhold
Kommissionen oplyser, at formålet med forordningsforslaget er at forbedre det in-
dre mediemarkeds funktion og dermed fremme levering af kvalitetsmedietjenester
og det indre markeds integritet som helhed. Forslaget skal afhjælpe de fragmente-
rede nationale lovgivningsmæssige tilgange vedrørende mediefrihed, -pluralisme
og redaktionel uafhængighed. Dette vil ifølge Kommissionen fremme en fælles til-
gang og koordinering på EU-plan og sikre, at det indre marked for medietjenester
fungerer optimalt og forhindre, at der opstår fremtidige hindringer for medietjene-
sternes drift i hele EU.
Der er ifølge Kommissionen fire specifikke mål med initiativet:
1. At fremme grænseoverskridende aktivitet og investeringer i medietjenester ved
at harmonisere visse elementer i de divergerende nationale rammer for medie-
pluralisme, navnlig for at lette grænseoverskridende udbud af tjenester. Gen-
nem koordinering på EU-plan har forslaget til formål at sikre, at uafhængige
nationale myndigheder behandler mediepluralisme og mediernes uafhængig-
hed på en konsekvent måde, når de vurderer mediemarkedsfusioner.
2. At øge reguleringssamarbejdet og den lovgivningsmæssige konvergens gennem
grænseoverskridende koordineringsværktøjer, udtalelser og retningslinjer på
EU-plan. Dette vil fremme konsekvente tilgange til mediernes uafhængighed
Side 7
og mediepluralisme i EU samt sikre effektiv beskyttelse af brugere af medietje-
nester mod ulovligt indhold, herunder online, og med hensyn til tjenesteudby-
dere (herunder fra tredjelande), der ikke overholder EU’s mediestandarder.
3. At fremme udbuddet af medietjenester af høj kvalitet ved at mindske risikoen
for uberettiget offentlig og privat indblanding i den redaktionelle frihed. For-
slaget har til formål at sikre, at journalister og redaktører kan arbejde uden
indblanding, herunder når det drejer sig om at beskytte deres kilder og kom-
munikation. Ved at fremme redaktionel uafhængighed sikrer det også en bedre
beskyttelse af medietjenestemodtagernes interesser.
4. At sikre en gennemsigtig og retfærdig fordeling af økonomiske ressourcer på
det indre mediemarked ved at øge gennemsigtigheden og retfærdigheden i for-
bindelse med publikumsmåling og fordeling af statslig reklame. Forslaget har
til formål at sikre gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling, proportionalitet,
objektivitet og inklusivitet i metoder til publikumsmåling og i tildeling af stats-
lig reklame til medieforetagender med henblik på at minimere risikoen for mis-
brug af offentlig finansiering til partipolitiske interesser til skade for andre
markedsaktører. Det vil således fremme fair konkurrence på det indre medie-
marked.
Hovedelementer i forslaget er følgende:
Kap I: Almindelige betingelser (artikel 1-2)
I Kapitel 1 fastsættes forordningens genstand og anvendelsesområde samt definiti-
onerne af de centrale begreber, der anvendes i forordningen.
Det anføres navnlig, at forordningens kapitel II (artikel 3-6) om rettigheder og plig-
ter for medietjenesteudbydere- og modtagere og kapitel III, afdeling 5 (artikel 20-
22), om krav til velfungerende mediemarkedsforanstaltninger og procedurer udgør
minimumsbestemmelser om harmonisering, der ikke berører medlemsstaternes
mulighed for at vedtage mere detaljerede regler på disse områder.
Kap II: Rettigheder og pligter for medietjenesteudbydere- og modtagere (ar-
tikel 3-6)
Kapitel II indeholder bestemmelser om rettigheder for modtagere af medietjenester
og medietjenesteudbydere på det indre marked. Det fastsætter også bestemmelser
for public service-mediernes uafhængige funktion og medietjenesteudbydernes for-
pligtelser i det indre marked.
Rettigheder for modtagere af medietjenester (artikel 3)
Det foreslås, at modtagere af medietjenester i Unionen har ret til at modtage en
mangfoldighed af nyheds- og aktualitetsindhold, der er produceret med respekt for
medietjenesteudbydernes redaktionelle frihed, til gavn for den offentlige debat.
Ved forslaget sikres ifølge Kommissionen et minimumsniveau af beskyttelse af tje-
nestemodtagere i det indre marked, der er i overensstemmelse med retten til at
modtage og meddele oplysninger i henhold til artikel 11 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder. Det fremhæves i præambelbetragtning 11,
Side 8
at en sådan ret ikke indebærer nogen tilsvarende forpligtelse for medietjenesteud-
bydere til at overholde standarder, der ikke er udtrykkeligt fastsat ved lov.
Medietjenesteudbyderes rettigheder (artikel 4)
Det foreslås, at medietjenesteudbydere skal kunne udøve deres økonomiske aktivi-
teter på det indre marked uden yderligere restriktioner end de, der er tilladt i unio-
nens lovgivning. Medlemsstaterne pålægges at respektere medietjenesteudbyder-
nes reelle redaktionelle frihed samt at forbedre beskyttelsen af journalistiske kil-
der. Der opstilles bestemmelser om indgreb mod medietjenesteudbydere eller, hvis
relevant, deres familiemedlemmer mv. med den begrundelse, at de nægter at vide-
regive oplysninger om deres kilder, og om brugen af spyware mod medietjenesteud-
bydere eller, hvis det er relevant, deres ansatte eller deres familiemedlemmer, lige-
som medlemsstaterne skal udpege en uafhængig myndighed til at behandle klager
vedrørende overtrædelse af disse bestemmelser. Det foreslås, at spyware kan ind-
sættes af hensyn til den nationale sikkerhed eller ved efterforskning af grov krimi-
nalitet. Der lægges yderligere op til, at bestemmelserne om indgreb mod medietje-
nesteudbydere og anvendelse af spyware vil omfatte en bred personkreds, herunder
ansatte og familiemedlemmer, uden at sidstnævnte begreb er nærmere defineret.
Det fremgår af præambelbetragtning 15-17, at medlemsstaterne har forskellige til-
gange til beskyttelse af redaktionel uafhængighed, som i stigende grad udfordres i
hele unionen, ligesom det fremhæves, at beskyttelsen af journalistiske kilder regu-
leres forskelligt i medlemsstaterne, hvilket påvirker journalisternes juridiske sik-
kerhed og konkurrencevilkår.
Public service-mediernes uafhængighed (artikel 5)
Uafhængige public service-medier foreslås i forslaget defineret som ”medietjeneste-
udbyder, der har fået overdraget en public serviceopgave i henhold til national ret,
eller som modtager national offentlig finansiering til udførelsen af sådan en op-
gave”. Det foreslås, at uafhængige public service-medier skal levere en mangfoldig-
hed af information og meninger på en upartisk måde i overensstemmelse med de-
res public service-opgaver. Ledere og bestyrelser hos public service-medier skal ud-
peges på en gennemsigtig, åben og ikkediskriminerende måde og baggrund af kri-
terier, der er fastsat på forhånd i national lovgivning, ligesom afskedigelser uden
for mandatperioden skal være behørigt begrundet og omfatte mulighed for dom-
stolsprøvelse. Medlemsstaterne skal sikre, at finansieringen af public service-me-
dier er tilstrækkelig og stabil for at sikre redaktionel uafhængighed. Det fremgår
af præambelbetragtning 18, at en sådan finansiering fortrinsvis bør besluttes og
bevilges på flerårig basis for at undgå unødig påvirkning fra årlige budgetforhand-
linger. Medlemsstaterne skal desuden udpege en eller flere uafhængige myndighe-
der eller organer, der sikrer, at forordningens krav efterleves.
Forpligtelser for nyhedsmedier (artikel 6)
Det foreslås, at medietjenesteudbyderne skal sikre gennemsigtighed med hensyn
til ejerskab ved at offentliggøre oplysninger om reelle ejere samt navne på direkte
eller indirekte ejer(e) med større aktiebesiddelser. I præambelbetragtning 19 præ-
ciseres, at de påkrævede oplysninger bør videregives af de relevante udbydere på
Side 9
deres websteder eller andet medium, der er let og direkte tilgængeligt. Medietjene-
steudbyderne skal desuden træffe foranstaltninger for at sikre uafhængigheden af
redaktionelle beslutninger.
Kap III: Rammer for reguleringssamarbejde og et velfungerende indre
marked for medietjenester (artikel 7-24)
Kapitlet fastlægger en ramme for reguleringssamarbejde og et velfungerende mar-
ked for medietjenester. Kapitlet er opdelt i flere afdelinger.
Afdeling 1 – uafhængige mediemyndigheder (artikel 7)
Nationale tilsynsmyndigheder (artikel 7)
Det foreslås, at de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder eller -organer i med-
lemsstaterne er ansvarlige for efterlevelsen af rammerne for reguleringssamarbej-
det mellem de nationale tilsynsmyndigheder, som fremlægges i kap III i forslaget,
idet de får passende undersøgelsesbeføjelser til at udføre deres opgaver. De natio-
nale tilsynsmyndigheder eller -organer er den/de myndighed(er), der er udpeget af
medlemsstaterne i henhold til artikel 30 i AVMS-direktivet. I præambelbetragt-
ning 22 fremgår, at Kommissionen vurderer, at de tilsynsmyndigheder, der er an-
svarlige for AVMS-direktivet, er bedst placeret til at sikre den korrekte implemen-
tering af kravene i forbindelse med reguleringssamarbejde og et velfungerende
marked for medietjenester, som fremgår af kapitel III. I Danmark er Radio- og tv-
nævnet udpeget som den uafhængige tilsynsmyndighed i henhold til art. 30 i
AVMS-direktivet som implementeret i radio- og fjernsynslovens kap. 7.
Afdeling 2 – Det Europæiske Råd for Medietjenester (artikel 8, 9, 10, 11 og 12)
Der foreslås at oprette Det Europæiske Råd for Medietjenester (”medierådet), som
er et kollektivt organ af uafhængige medietilsynsmyndigheder, der erstatter og ef-
terfølger Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietje-
nester (ERGA), der blev etableret i AVMS-direktivet.
Der foreslås en række krav til medierådets uafhængighed, og rådets struktur præ-
ciseres. Medierådet skal bestå af repræsentanter fra de nationale tilsynsmyndighe-
der, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 30 i AVMS-direktivet.
Såfremt en medlemsstat har flere relevante tilsynsmyndigheder eller –organer,
skal de koordinere med hinanden og udpege en fælles repræsentant. Hvert medlem
af medierådet har én stemme, og medierådet vælger formand blandt sine medlem-
mer for en mandatperiode på to år. Kommission har en repræsentant i medierådet
uden stemmeret. Medierådet kan efter aftale med Kommissionen indbyde eksper-
ter og observatører til at deltage på møderne. Rådet træffer afgørelse og vedtager
sin forretningsdagsorden med et flertal på to tredjedele af sine stemmeberettigede
medlemmer.
Det foreslås, at medierådet modtager den administrative og organisatoriske støtte,
der er nødvendig for at udføre deres opgaver, fra et sekretariat stillet til rådighed
af Kommissionen.
Side 10
Det foreslås, at medierådets primære opgave er at støtte Kommissionen i dens op-
gaver med at sikre konsekvent anvendelse af forslaget og de nationale regler til
gennemførelse af AVMS-direktivet. Med henblik herpå bør medierådet navnlig råd-
give og bistå Kommissionen om reguleringsmæssige, tekniske eller praktiske
aspekter af anvendelsen af EU-retten, fremme samarbejde og effektiv udveksling
af oplysninger, erfaringer og bedste praksis mellem den nationale tilsynsmyndighe-
der og udarbejde udtalelser efter aftale med Kommissionen eller efter dennes an-
modning i de tilfælde, der er beskrevet nærmere i forordningen. Medierådets opga-
ver specificeres nærmere i hver enkelt artikel i forslagets kapitel III.
Afdeling 3 – Reguleringssamarbejde og lovgivningsmæssig konvergens (artikel 13-
16)
Det foreslås at fastsætte regler og procedurer for reguleringssamarbejde og lovgiv-
ningsmæssig konvergens på det indre mediemarked, herunder en mekanisme for
struktureret samarbejde, anmodninger om håndhævelsesforanstaltninger, vejled-
ning om mediereguleringsspørgsmål og koordinering af foranstaltninger vedrø-
rende medietjenester fra tredjelande. Bestemmelserne har til formål at sikre et
tættere samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder og -organer inden for
forskellige mediereguleringsområder.
Struktureret samarbejde og anmodninger om håndhævelse af forpligtelser fra vi-
deodelingsplatforme (artikel 13 og 14)
Der foreslås rammer for et struktureret samarbejde og regler om, at en national til-
synsmyndighed eller -organ når som helst kan anmode om samarbejde eller gensi-
dig bistand fra andre nationale tilsynsmyndigheder mhp. at udveksle oplysninger
eller træffe foranstaltninger, der er relevante for denne forordning eller gennemfø-
relse af AVMS-direktivet. De nationale tilsynsmyndigheder kan desuden anmode
om fremskyndet samarbejde eller gensidig bistand, hvis de finder, at der er en al-
vorlig eller graverende risiko for at skade det indre markeds funktion eller den of-
fentlige sikkerhed og forsvaret. Den anmodede myndighed kan kun afslå en an-
modning, såfremt den ikke er kompetent på området, eller hvis efterkommelsen vil
være i strid med EU-lovgivningen. Der foreslås krav til tidsfrister for samarbejdet
og mulighed for, at både anmodede og anmodende myndighed kan indbringe sagen
for medierådet, der efter aftale med Kommission kan afgive udtalelse i sagen, som
myndighederne skal gøre deres ypperste for at følge.
I AVMS-direktivet artikel 28B opstilles krav til videodelingsplatforme om at træffe
foranstaltninger for at beskytte brugerne mod visse former for ulovligt og skadeligt
indhold. Der foreslås, at tilsynsmyndighederne kan anmode andre nationale til-
synsmyndigheder om, at der træffes foranstaltninger med henblik på en effektiv
håndhævelse af disse forpligtelser. I tilfælde af uenigheder mellem den anmodende
og anmodede myndighed kan parterne indbringe sagen for medierådet med henblik
på mægling, hvis der ikke kan findes en mindelig løsning. Såfremt det er nødven-
digt, kan medierådet afgive en udtalelse i sagen med foranstaltninger, som den an-
modede myndighed skal efterkomme.
Side 11
Vejledning om mediereguleringsspørgsmål (artikel 15)
Det foreslås, at medierådet skal fremme udveksling af bedste praksis mellem nati-
onale tilsynsmyndigheder om reguleringsmæssig, tekniske eller praktiske aspekter
i forhold til gennemførelse af AVMS-direktivet. Medierådet skal desuden bistå
Kommissionen med ekspertise i forbindelse med udstedelse af retningslinjer i hen-
hold til AMVS-direktivet og forslaget, og hvis Kommissionen afgiver udtalelse om
spørgsmål vedr. dette forslag eller nationale regler til gennemførelse af AVMS-di-
rektivet.
Koordinering af foranstaltninger vedrørende medietjenesteudbydere, der er etable-
ret uden for Unionen (artikel 16)
Det foreslås, at medierådet koordinerer de nationale tilsynsmyndigheders foran-
staltninger vedr. udbredelsen og adgangen til medietjenester fra udbydere etable-
ret uden for unionen i tilfælde, hvor de skader eller udgør en alvorlig og graverende
risiko for at skade den offentlige sikkerhed og det offentlige forsvar. Medierådet
kan desuden efter aftale med Kommissionen afgive udtalelser om passende natio-
nale foranstaltninger, som myndighederne skal gøre deres ypperste for at følge.
Afdeling 4 – Udbud af medietjenester i et digitalt miljø (artikel 17-19)
Medietjenesteudbyderes indhold på meget store platforme og struktureret dialog
(artikel 17 og 18)
Det foreslås, at store onlineplatforme skal stille en funktion til rådighed, der gør
det muligt for modtagere af deres tjenester at erklære, at de (1) er en medietjene-
steudbydere med et redaktionelt ansvar som defineret i forslaget, som er (2) redak-
tionelt uafhængigt af medlemsstater og tredjelande samt, at de (3) er underlagt
lovgivningsmæssige krav til udøvelsen af redaktionelt ansvar i en eller flere med-
lemsstater.
Det er endvidere anført, at de pågældende onlineplatforme, såfremt de beslutter at
suspendere leveringen af deres onlineformidlingstjenester i forbindelse med ind-
hold fra en medietjenesteudbyder, skal meddele de pågældende medietjenesteudby-
dere den begrundelse, der ledsager denne beslutning, inden suspensionen får virk-
ning. I forlængelse heraf skal de pågældende onlineplatforme træffe de nødvendige
tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre behandling og afgørelse af
klager fra medietjenesteudbydere om nedtagelse af indhold med prioritet og uden
unødig forsinkelse. I forhold til disse aspekter henviser bestemmelsen direkte til
P2B-forordningen, som regulerer forholdet mellem digitale platforme og deres er-
hvervsbrugere.
Såfremt en medietjenesteudbyder ofte begrænses i leveringen af sine tjenester på
specifikke onlineplatforme, skal den pågældende online platform indlede en effek-
tiv dialog med pågældende medietjenesteudbyder mhp. at finde en løsning. Endvi-
dere skal de omfattede onlineplatforme fremsende en årlig afrapportering om an-
tallet af tilfælde, hvor der er fjernet indhold fra deres tjenester, samt begrundelsen
for sådanne begrænsninger.
Side 12
Det foreslås, at medierådet regelmæssigt skal strukturere en dialog mellem digi-
tale platforme samt repræsentanter fra medier og civilsamfundet mhp. erfarings-
udveksling.
Ret til tilpasning af udbuddet af audiovisuelle tjenester (artikel 19)
Det foreslås at give brugerne ret til gennem ændringer af standardindstillinger for
enheder og brugergrænseflader at tilpasse udbuddet af audiovisuelle medier til de-
res interesser og præferencer. Det fremgår af forslaget, at denne bestemmelse ikke
berører nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 7a i AVMS-direkti-
vet. Fabrikanter og udviklere af de omhandlede enheder og brugergrænseflader
forpligtes til at sikre en funktionalitet, der muliggør denne tilpasning af udbuddet.
Afdeling 5 – Krav til velfungerende mediemarkedsforanstaltninger og -procedurer
(artikel 20-22)
Nationale foranstaltninger, der påvirker driften af medietjenesteudbydere (artikel
20)
Det foreslås, at medlemsstaterne pålægges, at enhver lovgivningsmæssig, regule-
ringsmæssig eller administrativ foranstaltning, der træffes af en medlemsstat, og
som kan påvirke medierne, er behørigt begrundet og forholdsmæssig. I præambel-
betragtning 38 fremgår, at sådanne tiltag f.eks. kan være regler, der begrænser
ejerskabet af medievirksomheder eller afgørelser vedr. udstedelse af licenser. Me-
dietjenesteudbyderne skal have mulighed for at klage over disse foranstaltninger
til en uafhængig instans. Medierådet kan udarbejde en udtalelse fra Kommissio-
nen, hvis en foranstaltning kan forventes at påvirke det indre mediemarked. Kom-
missionen kan også afgive sin egen udtalelse om sagen. De nationale myndigheder
skal efter anmodning fra medierådet meddele Kommissionen alle relevante oplys-
ninger om en sådan foranstaltning.
Vurdering af markedsfusioner (artikel 21)
Det foreslås, at medlemsstaterne skal fastsætte materielle og proceduremæssige
regler, der sikrer en vurdering af mediemarkedsfusion, som kan have en betydelig
indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed. Medlemssta-
terne skal fastsætte objektive, ikkediskriminerende og forholdsmæssige kriterier
for sådanne mediemarkedsfusioner, og parterne skal anmelde fusionen til rele-
vante nationale myndigheder eller organer. Det fremgår af præambelbetragtning
40, at ”mediemarkedsfusioner, der er underlagt sådanne regler bør forstås således,
at de omfatter fusioner, der kan resultere i, at en enkelt enhed kontrollerer eller
har væsentlige interesser i medietjenester, som har væsentlig indflydelse på dan-
nelsen af den offentlige mening på et givet mediemarked, inden for en mediedel-
sektor eller på tværs af forskellige mediesektorer i en eller flere medlemsstater”.
Det foreslås, at medlemsstaterne skal udpege en national tilsynsmyndighed eller
-organ, som er ansvarlig for at vurdere en anmeldelsespligtig fusions indvirkning
på mediepluralisme og redaktionel uafhængighed. I vurderingen skal det tages i
betragtning a) om og i hvilken grad fusionen har indvirkning på mediepluralismen,
Side 13
b) om der er bestemmelser for redaktionel uafhængighed, samt c) om den overta-
gende og erhvervede enhed uden fusionen ville forblive økonomisk bæredygtig, og
om der findes alternativer til at sikre økonomiske bæredygtighed.
Det foreslås, at Kommissionen med bistand fra medierådet kan udstede retnings-
linjer for de faktorer, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af kriterierne
for de nationale tilsynsmyndigheders vurdering af mediemarkedsfusioner. Den na-
tionale tilsynsmyndighed skal høre medierådet på forhånd om de udtalelser eller
beslutninger, den vil komme med i forhold til mediemarkedsfusioner, der kan på-
virke det indre marked. Medierådet skal komme med en udtalelse, som den natio-
nale myndighed skal tage størst muligt hensyn til, ligesom myndigheden skal ori-
entere medierådet og Kommissionen skriftligt, hvis myndigheden ikke helt eller
delvist følger udtalelsen. Kommissionen kan afgive sin egen udtalelse om sagen.
Medierådets udtalelser om mediemarkedsfusioner (artikel 22)
Det foreslås, at der i mangel af en vurdering eller høring i henhold til artikel 21 ud-
arbejdes en udtalelse fra medierådet efter anmodning fra Kommissionen. Kommis-
sionen kan herefter give sin egen udtalelse om sagen.
Afdeling 6 – Gennemsigtig og retfærdig fordeling af økonomiske ressourcer (artikel
23-24)
Publikumsmåling (artikel 23)
Der foreslås en række krav til systemer til publikumsmåling, der anvendes af rele-
vante markedsaktører. Systemerne og metoderne skal overholde principper om
gennemsigtighed, uvildighed, inklusivitet, proportionalitet, ikkeforskelsbehandling
og verificerbarhed. Udbydere af systemerne skal oplyse om de anvendte metoder,
hvis der anmodes om det. I præambelbetragtning 46 fremgår, at udbyderne f.eks.
kan oplyse om størrelsen af den målte stikprøve, definitionen af de indikatorer, der
måles, metrik, målemetoder og fejlmargin samt måleperiode. Reglerne ledsages af
en tilskyndelse til at udarbejde adfærdskodekser og fremme udveksling af bedste
praksis. Medierådet skal fremme udveksling af erfaringer med brugermålinger
gennem en regelmæssig dialog mellem repræsentanter for de nationale tilsynsmyn-
digheder og udbydere af brugeradfærdsmålingssystemer. Kommissionen kan med
bistand fra rådet udstede retningslinjer for den praktiske anvendelse af artiklen.
Fordeling af statslig reklame (artikel 24)
Der foreslås krav om gennemsigtighed, objektivitet, proportionalitet og ikke-diskri-
minering i tildelingen af statslige reklameudgifter til medietjenesteudbydere, uden
at det dog berører reglerne om offentlige indkøb og statsstøttereglerne. Der opstil-
les krav om, at alle offentlige myndigheder årligt skal offentliggøre oplysninger om
deres udgifter til reklame hos medietjenesteudbydere, samt at de nationale myn-
digheder skal føre tilsyn med dette. Statslig reklame skal ifølge forslaget forstås
bredt som ”placering, offentliggørelse eller formidling i enhver medietjeneste af et
salgsfremmende eller selvpromoverende budskab, normalt mod betaling eller for
Side 14
enhver anden modydelse, der udføres af, for eller på vegne af en bred vifte af of-
fentlige myndigheder”. Det fremgår af præambelbetragtning 10, at statslig re-
klame ikke bør omfatte nødmeddelelser fra offentlige myndigheder.
Kapitel IV: Afsluttende bestemmelser (artikel 25-28)
Forordningens kapitel IV indeholder afsluttende bestemmelser, navnlig vedrørende
overvågning, evaluering og rapportering. Forordningen indeholder en mekanisme,
der gør det muligt for Kommissionen at overvåge risici for funktionen af det indre
marked for medietjenester i samråd med rådet. Kapitlet ophæver også den rele-
vante artikel i AVMS-direktivet om ERGA og præciserer forordningens ikrafttræ-
den og start.
Kommissionens henstilling om interne sikkerhedsforanstaltninger til re-
daktionel uafhængighed og gennemsigtighed med hensyn til ejerskab i me-
diesektoren
Forordningsforslaget ledsages af en henstilling, der indeholder et katalog over fri-
villig god praksis for medievirksomheder for at fremme redaktionel uafhængighed
og anbefalinger til medievirksomheder og medlemsstater mhp. at øge gennemsig-
tigheden af medieejerskab. Henstillingen indeholder en værktøjskasse med frivil-
lige foranstaltninger, som medievirksomheder kan indføre, f.eks. betingelser for
uafhængig skabelse af redaktionelt indhold, inddragelse af journalister i afgørende
beslutninger om mediernes funktion og strategier til sikring af langsigtet stabilitet
i produktionen af nyhedsindhold.
Finansiering af forslaget
Forslaget har finansiel virkning for EU-budgettet for samlet 9,3 mio. euro i for den
igangværende flerårige finansielle ramme (MFF). Forslagets finansielle konse-
kvenser for EU-budgettet vil blive dækket af de disponible ressourcer i den fler-
årige finansielle ramme for 2021-2027 via omprioritering. Omprioriteringen sker
primært inden for programmet Et Kreativt Europa under budgetkategori 2b, hvor
der i alt vil blive omfordelt midler for 4,8 mio. euro til forslaget i perioden 2024-
2027. Herudover vil der under budgetkategori 7 blive omfordelt 4,5 mio. euro til ad-
ministrationsudgifter. Idet forslaget ventes finansieret via omprioritering, ventes
forslaget ikke at medføre merudgifter for Danmark over EU-budgettet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parla-
mentet eller information om, hvornår Europa-Parlamentet forventes at behandle
forslaget. I Europa-Parlamentet er forslaget forankret i udvalget for kultur og ud-
dannelse (CULT). Udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO)
og udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) har
mulighed for at udtale sig. Sabine Verheyen (EPP) fra CULT er udpeget som ordfø-
rer.
Side 15
5. Nærhedsprincippet
I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind
under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte
handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, re-
gionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller
virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. artikel 5, stk. 3 i Traktaten om Den Euro-
pæiske Union (TEU).
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet. Kommissionen henviser til, at målene med vedtagelsen af forslaget ikke kan
nås af medlemsstaterne hver for sig, da udfordringerne på medieområdet i stigende
grad er af grænseoverskridende karakter og ikke er begrænset til individuelle med-
lemsstater eller en undergruppe af medlemsstater. Kommissionen fremhæver, at
en fælles tilgang i EU, der fremmer konvergens, gennemsigtighed, retssikkerhed
og lige vilkår for de relevante mediemarkedsaktører, er den bedste måde at fremme
det indre mediemarked på.
Kommissionen vurderer, at forslaget tager behørigt hensyn til protokollen om of-
fentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne (Amsterdamprotokollen) og TEU
artikel 4, stk. 2 og ikke vil gribe ind i medlemsstaternes kompetence til at yde fi-
nansiering til public service-medier, så de kan opfylde deres public serviceopgaver
som tildelt, defineret og organiseret på nationalt plan, og ej heller vil gribe ind i na-
tionale identiteter eller reguleringstraditioner på medieområdet.
Rådets Juridiske Tjeneste afleverede den 4. april 2023 en udtalelse om hjemmels-
grundlaget for forordningsforslaget. Det konkluderes heri, at artikel 114 i TEUF
om det indre markeds oprettelse og funktion kan benyttes som retsgrundlag for
forslaget.
Regeringen noterer sig Kommissionens vurdering om, at forslaget henset til det
overordnede formål grundlæggende er i overensstemmelse med nærhedsprincippet
samt Rådets Juridiske Tjenestes udtalelse om hjemmelsgrundlaget.
Regeringen noterer sig endvidere, at det vurderes, at forordningen er i overens-
stemmelse med Amsterdam-protokollen, ”som tager i betragtning, at offentlig ra-
dio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne hænger direkte sammen med de demo-
kratiske, sociale og kulturelle behov i de enkelte samfund og med nødvendigheden
af at bevare mediepluralisme”. Amsterdamprotokollen anerkender, at medlemssta-
terne har kompetence til at definere public service-mediernes public serviceopgaver
og til at finansiere dem, for så vidt som en sådan finansiering ikke ændrer handels-
og konkurrencevilkårene i EU i et omfang, der strider mod de fælles interesser.
Regeringen konstaterer, at Amsterdamprotokollen beskriver, at reguleringen af
public service-medier er tæt forbundet med specifikke forhold i de enkelte med-
lemsstater og derfor også reguleres nationalt i overensstemmelse med nationale
traditioner.
Side 16
Regeringen noterer sig det af Kommissionen oplyste centrale formål for public ser-
vice-medieudbyderne, som det beskrives i forslagets artikel 5, stk. 1, og i behovet
for at sikre stabil finansiering, men regeringen gør opmærksom på, at det skal sik-
res, at bestemmelserne ikke griber ind i medlemsstaternes kompetence til at defi-
nere public servicemediernes public service opgaver.
Regeringen fremhæver, at Danmark på nuværende tidspunkt allerede har en bety-
delig og velfungerende national regulering på medieområdet, der sikrer uaf-
hængige public service-medier.
6. Gældende dansk ret
Det reviderede AVMS-direktiv er implementeret i lov om radio- og fjernsynsvirk-
somhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som ændret ved lov
nr. 2212 af 29. december 2020, og tilhørende bekendtgørelser. Desuden fastlægger
lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk
handel (E-handelsloven), jf. lov nr. 227 af 22. april 2002, at der gælder et udgangs-
punkt om det såkaldte afsenderlandsprincip, hvorefter en informationssamfunds-
tjeneste skal udøves i overensstemmelse med lovgivningen i tjenesteyderens etab-
leringsland. En informationssamfundstjeneste er defineret som enhver tjeneste,
der har kommercielt sigte, og som leveres online. Det kan eksempelvis være webs-
hops, platforme og søgemaskiner. Det er desuden reguleret, under hvilke betingel-
ser de danske myndigheder har mulighed for at begrænse den frie bevægelighed for
informationssamfundstjenester, herunder audiovisuelle on-demand-tjenester.
E-handelsloven indeholder dertil regler om, at ved levering af visse informations-
samfundstjenester kan tjenesteydere fritages for ansvar for ren videreformidling
mv. af information på kommunikationsnet under en række betingelser, herunder
hvis tjenestetyderen ikke ændrer i og ikke har kendskab til den ulovlige informa-
tion, der bliver videreformidlet.
Europaparlamentet og Rådet vedtog den 19. oktober forordning (EU) 2022/2065 om
digitale tjenester (også kaldet DSA). Forordningen træder i kraft den 16. november
2022, og reglerne finder anvendelse fra den 17. februar 2024, idet dog visse regler
finder anvendelse fra forordningens ikrafttræden. Forordningen finder anvendelse
på formidlingstjenester, som retter deres tjeneste mod brugere i EU, uanset om for-
midlingstjenester er etableret i eller uden for EU. Forordningen pålægger blandet
andet hostingtjenester at etablere en funktion, hvor brugerne kan anmelde indhold
på tjenesten, som de mener er ulovligt. Forordningen stiller krav om, at hostingtje-
nester skal begrunde over for en bruger, hvis tjenesten fjerner indhold, som bruge-
ren har leveret, eller hvis tjenesten begrænser adgangen til indholdet. Ifølge for-
ordningen skal onlineplatforme stille en klagefunktion til rådighed; en bruger skal
kunne klage over platformens beslutning om at fjerne brugerens indhold, og en an-
melder af ulovligt indhold skal kunne klage over platformens beslutning om ikke at
fjerne det påståede ulovlige indhold.
Side 17
Radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som
ændret ved lov nr. 2212 af 29. december 2020, og tilhørende bekendtgørelser, fast-
lægger reglerne for public service-medier, herunder public service-mediernes finan-
siering og udpegning af bestyrelser i hhv. DR, de regionale TV 2-virksomheder og
TV 2 Danmark A/S, og regler om Radio- og tv-nævnet som uafhængig medietilsyns-
myndighed.
Medieansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014, som ændret
ved lov nr. 1719 af 27. december 2018, fastlægger regler om ansvar for mediernes
indhold og handlemåde.
Lov om mediestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26. december 2013, som ændret ved lov nr.
472 af 17. maj 2017, fastlægger regler for støtte til skrevne nyhedsmedier.
Retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021 med senere
ændringer, fastlægger bl.a. regler for indgreb i meddelelseshemmeligheden. Ind-
greb i meddelelseshemmeligheden, bl.a. ved brug af spyware, forudsætter, at der er
bestemte grunde til at antage, at der gives meddelelser eller foretages forsendelser
til eller fra en mistænkt, at indgrebet antages at være af afgørende betydning for
efterforskningen, og at efterforskningen angår en lovovertrædelse, som kan straffes
med fængsel i 6 år eller derover, udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens
kapitler 12 eller 13 om henholdsvis landsforræderi og andre forbrydelser mod sta-
tens selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de øver-
ste statsmyndigheder, terrorisme m.v. eller en overtrædelse af visse øvrige bestem-
melser i straffeloven, herunder bl.a. flugt fra fængslet, rufferi, udbredelse af seksu-
elt materiale af børn, trusler, afpresning og menneskesmugling.
Retsplejeloven fastlægger derudover regler for aflæsning af ikke offentligt tilgæn-
gelige oplysninger i et informationssystem ved hjælp af programmer eller andet ud-
styr (dataaflæsning). Dataaflæsning, bl.a. ved brug af spyware, kan som udgangs-
punkt foretages, hvis der er bestemte grunde til at antage, at informationssystemet
anvendes af en mistænkt i forbindelse med planlagt eller begået kriminalitet, ind-
grebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, og efter-
forskningen angår en lovovertrædelse, som kan straffes med fængsel i 6 år eller
derover, eller en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.
Retsplejeloven indeholder desuden regler, hvorefter redaktører, redaktionelle med-
arbejdere og andre tilknyttede personer ikke har pligt til at afgive vidneforklaring
om bl.a. hvem, der er kilde til en oplysning (kildebeskyttelse).
Konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. marts 2021, fastlægger regler
for fusioner og fusionskontrol. En fusion i konkurrencelovens forstand indebærer et
kontrolskifte. Det er fx tilfældet, når hidtil uafhængige virksomheder sammen-
smeltes til én virksomhed, eller når personer, som allerede kontrollerer en virk-
somhed, erhverver den direkte eller indirekte kontrol over en anden virksomheder,
jf. konkurrencelovens § 12 a.
Side 18
Fusioner mellem virksomheder med omsætning af en vis størrelse skal anmeldes
til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. konkurrencelovens § 12. Desuden kan
Erhvervsstyrelsen efter lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester hen-
vise fusioner mellem to eller flere erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kom-
munikationsnet i Danmark til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en fusion kan
godkendes eller forbydes, jf. konkurrencelovens § 12 c. En fusion, der ikke hæmmer
den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkel-
sen af en dominerende stilling, skal godkendes. En fusion, der hæmmer den effek-
tive konkurrence betydeligt, skal forbydes. I udgangspunktet skal Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen træffe afgørelse senest 25 hverdage efter modtagelsen af en
fuldstændig anmeldelse, jf. konkurrencelovens § 12 d. Hvis Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen ikke inden for de 25 hverdage har et tilstrækkeligt grundlag til at
afgøre, om en fusion skal godkendes eller forbydes, kan styrelsen beslutte at indle-
des en særskilt undersøgelse af fusionen. Indledes en særskilt undersøgelse, for-
længes fristerne med 90 hverdage fra beslutningen om at indlede den særskilte un-
dersøgelse. Dertil kommer en række yderligere muligheder for i helt særlige til-
fælde at forlænge fristerne.
I Danmark er reglerne om reelle ejere i direktivet om bekæmpelse af hvidvask af
penge (direktiv 2015/849/EU, som ændret ved direktiv 2018/843/EU) implemente-
ret i en række love på Erhvervsministeriets område og Justitsministeriets områ-
der. Reglerne om reelle ejere omfatter en bred kreds af virksomheder, fonde og for-
eninger, der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle
ejere. Oplysningerne om reelt ejerskab er offentligt tilgængelige på www.cvr.dk.
Det er det vigtigste instrument til at sikre gennemsigtighed i reelt ejerskab. Der
findes dog ingen specifik dansk lovgivning om gennemsigtighed med hensyn til me-
dieejerskab. Medievirksomheder vil dog være omfattet af de gældende regler om re-
elle ejer, hvis medievirksomheden udøves i en virksomhedsform, der er omfattet af
regelsættet.
Statslig reklame skal overholde de generelle regler i lov om radio- og fjernsynsvirk-
somhed (lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020) og tilhørende bekendtgø-
relser på grundlag af AVMS-direktivet (direktiv 2013/10/EU).
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Konsekvenserne af en vedtagelse af forslaget for dansk ret er endnu ikke endeligt
kortlagt, men det forventes, at forslaget vil kræve ændring af retsplejeloven, lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om mediestøtte.
Som forslagets artikel 4, stk. 2, litra c, er formuleret med henvisning til grov krimi-
nalitet, som defineret i forslagets artikel 2, nr. 17, vil reglerne for indgreb i medde-
lelseshemmeligheden ved brug af spyware skulle ændres, så anvendelsesområdet
afgrænses til de tilfælde, der efter forordningens definition udgør grov kriminalitet.
Det indbefatter bl.a., at der ikke vil kunne anvendes spyware til efterforskning af
Side 19
narkotikakriminalitet, hvidvask og visse former for organiseret kriminalitet. Det
bemærkes, at politiet i forbindelse med indhentelse af en kendelse om indgreb i
meddelelseshemmeligheden – ligeledes som forslaget er formuleret – vil skulle op-
lyse, at der benyttes spyware, hvilket vil bryde med den hidtidige praksis om hem-
meligholdelse af politiets efterforskningsværktøjer.
Som forslagets artikel 21 stk. 1 er formuleret, vil der skulle fastsættes materielle
og proceduremæssige regler, der sikrer en vurdering af mediemarkedsfusioner,
som kan have en betydelig indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle
uafhængighed. Der vurderes, at der desuden vil skulle fastsættes bestemmelser om
offentliggørelse af medieejerskab, metode til publikumsmåling samt reklameudgif-
ter.
Kommissionen oplyser, at forslaget ikke berører regler, der er fastsat i direktivet
om elektronisk handel (Direktiv 2000/31/EC), direktiv om ophavsret og beslægtede
rettigheder på det digitale indre marked (Direktiv 2019/790/EU), forordningen om
forbindelser mellem platforme (forordning 2019/1150), retsakten om digitale tjene-
ster (DSA), retsakten om digitale markeder (DMA) og forordning om gennemsigtig-
hed og målretning i forbindelse med politisk reklame.
Statsfinansielle konsekvenser
Det forventes, at forslaget vil have afledte nationale statsfinansielle konsekvenser,
herunder i forbindelse med Danmarks deltagelse i det nye europæiske råd for me-
dietjenester for nationale tilsynsmyndigheder. Kravene til samarbejdet mellem de
nationale tilsynsmyndigheder og medierådet ventes også at medføre et øget res-
sourcetræk. De nye opgaver i denne henseende vil skulle varetages af Radio- og tv-
nævnet, som i medfør af AVMS-direktivet er den nationale uafhængige tilsynsmyn-
dighed for audiovisuelle medietjenester. Det skønnes foreløbigt og med betydelig
usikkerhed, at forslaget på Kulturministeriets område kan medføre merudgifter på
ca. 3 mio. kr. årligt til den nationale tilsynsmyndighed, herunder årsværk til til-
syn, overvågningsopgaver og vejledning. Det forventes ikke, at lovforslaget medfø-
rer merudgifter på andre områder.
De statsfinansielle konsekvenser vil frem mod implementeringen af forordningen
blive konsolideret nærmere. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge
af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillings-
ramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det er den overordnede vurdering, at forslaget forventes at have mindre samfunds-
økonomiske konsekvenser som følge af mindre administrative udgifter for de om-
fattede medievirksomheder. Der arbejdes på, at kortlægge de forventede admini-
strative og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Side 20
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål og
juridisk specialudvalg og blev desuden sendt i høring den hos generelle interessen-
ter med frist den 8. november 2022.
Der indkom høringssvar fra Danmarks Radio (DR), TV2 DANMARK A/S (TV2),
Danske Medier, JP/Politikens Hus, Jysk Fynske Medier, Dansk Journalistforbund
(DJ) og META. Pressenævnet har oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslaget.
Generel modtagelse af forslaget
DR anerkender behovet for at styrke retsstillingen for de svagest stillede medier i
Europa men mener, at det er afgørende, at tiltagene ikke samtidig har utilsigtede
negative konsekvenser for de medlemsstater, hvor mediers retsstilling og redaktio-
nelle uafhængighed er velsikret, herunder i Danmark.
TV2 støtter forslagets overordnede formål om at sikre europæiske mediers uaf-
hængighed og pluralisme men finder, at omfanget og eksistensen af problemerne,
som forslaget skal løse, varierer inden for EU. TV2 mener, at forslaget indebærer
en uhensigtsmæssig grad af overregulering, der kan have skadelig indvirkning på
ellers velfungerende mediemarkeder, herunder det danske.
Danske Medier anerkender intentionen med forslaget og påpeger, at pressefrihe-
den navnlig er under voldsomt pres fra statsmagterne i visse østeuropæiske EU-
lande. Danske Medier har sympati for Kommissionens ønske om at skabe fælles
regler, der kan forbedre vilkårene for medier i disse lande men kan ikke støtte for-
ordningsforslaget i dets nuværende form. Danske Medier er bekymret for, at de
fælles regler vil få negativ virkning på rammevilkårene for at drive medievirksom-
hed i veletablerede og velfungerende mediemarkeder, som findes i hovedparten af
EU-landene. Dette gælder ikke mindst i Danmark og de øvrige nordiske lande,
hvor der er en stærk tradition for en fri og pluralistisk presse. Danske Medier me-
ner ikke, at mediepolitik skal være underlagt EU-regulering, da det i vidt omfang
angår nationale kulturelle anliggender.
JP/Politikens Hus er positivt indstillet overfor ønsket om at styrke pressefrihed i
Europa men anfører, at mere regulering ikke fører til større uafhængighed og fri-
hed for nyhedsmedier. JP/Politikens Hus mener, at EU-regulering risikerer at
fjerne incitamentet til selvregulering i den danske presse, og at forslaget vil skade
pluralismen og begrænse pressefriheden i det velfungerende danske mediemarked.
Jysk Fynske Medier udtrykker bekymring for forslagets konsekvenser for danske
forhold og interesser og påpeger, at der ikke er brug for yderligere bureaukrati og
overstatslig indgriben i Danmark. Jysk Fynske Medier anbefaler, at mediepolitik
fortsat skal være et nationalt anliggende, og at forslaget bør tilpasses til udeluk-
kende at forhindre indblanding i mediers redaktionelle frihed, hvor der er behov
for det. Jysk Fynske Medier mener, at forslaget i sin nuværende form direkte kan
modarbejde det anerkendelsesværdige formål om at skabe bedre vilkår for frie, uaf-
hængige publicistiske medier i andre lande i EU.
Side 21
DJ velkommer forslaget, der behandler relevante udfordringer for medier i EU,
herunder at beskytte journalisters sikkerhed, ytringsfrihed og arbejdsforhold. DJ
mener, at initiativerne skal være tilstrækkeligt stærke og forpligtende samtidig
med, at de ikke i sig selv må betyde en indskrænkning af mediers og journalisters
uafhængighed. DJ er generelt er tilfreds med styrken af de foreslåede initiativer
men vil fremsætte forslag til forbedringer af forslaget i samarbejde med det euro-
pæiske journalistforbund (EFJ).
META bakker op om forslagets overordnede formål og anderkender, at forslaget re-
fererer til Digital Services Act (DSA), der skaber en ramme for begrænsninger af
medietjenesters indhold på digitale platforme. META fremhæver, at der bør sikres
sammenhæng mellem Media Freedom Act, AVMS-direktivet og DSA, så der ikke
indføres unødige gentagelser i EU-lovgivningen.
Forslagets retsgrundlag og nærhedsprincippet
Danske Medier er kritisk over for Kommissionens begrundelse for fremsættelsen af
forslaget og det angivne retsgrundlag i form af TEUF art. 114 vedrørende det indre
markeds oprettelse og funktion. Danske Medier anerkender, at audiovisuelle me-
dier og pressepublikationer kan forbruges på tværs af grænser men anfører, at det
i praksis foregår i så begrænset omfang, at det ikke er meningsfuldt at tale om ek-
sistensen af et indre mediemarked. Danske Medier argumenterer for, at det græn-
seoverskridende element ikke til stede i dag, og at EU først bør lovgive på området,
når der faktisk er tale om mediers grænseoverskridende karakter.
Danske Medier mener, at Kommissionen undlader at forholde sig til, at langt stør-
stedelen af de europæiske medier reelt kun har lokal, regional eller national ræk-
kevidde. Danske Medier fremhæver, at det bl.a. skyldes sproglige og kulturelle for-
hold, som normalt opfattes som en styrke for det europæiske fællesskab og som en
begrundelse for, at medieområdet er og fortsat bør være underlagt national regule-
ring.
Danske Medier mener, at en eventuel kommende EU-regulering bør indskrænkes
til det absolut nødvendige for at kunne beskytte europæiske medier mod indblan-
ding i deres redaktionelle virksomhed. Danske Medier understreger, at fælles reg-
ler om beskyttelse af medierne ikke må kunne benyttes som anledning til en ind-
gribende og potentielt skadelig EU-regulering af medierne. Efter Danske Mediers
opfattelse, er Kommissionens argumenter for, at forslaget er i overensstemmelse
med nærheds- og proportionalitetsprincippet, på ingen måde overbevisende.
Danske Medier opfordrer regeringen til at arbejde for, at EU-reguleringen begræn-
ses til regler, der faktisk beskytter og ikke yderligere regulerer medierne samt gen-
nem Rådets Juridiske Tjeneste at få afklaret, om EU har den fornødne hjemmel til
indføre så vidtgående lovgivning på medieområdet.
JP/Politikens Hus anfører, at nyhedsmedier er afgørende for vores demokrati og
nationale identitet og falder inden for medlemsstaternes kompetenceområde.
Side 22
JP/Politikens Hus fremhæver, at medier skal reguleres på nationalt niveau og me-
ner ikke, at Kommissionen angiver en overbevisende argumentation for, hvorfor
det ikke længere skulle være tilfældet. Der er ifølge JP/Politikens Hus hverken be-
hov eller belæg for, at EU-regulering vil styrke pressefriheden i Danmark, og det er
derfor JP/Politikens Hus opfattelse, at forslaget ikke lever op til nærhedsprincip-
pet.
Rettigheder og pligter for medietjenesteudbydere- og modtagere (artikel 3-6)
Danske Medier ser positivt på forslagets initiativer om medietjenesteudbyderes og
– modtageres rettigheder og pligter. Danske Medier mener dog ikke, at borgerens
ret til at modtage en mangfoldighed af frit og uafhængigt produceret nyheds- og
aktualitetsindhold kan opfattes som et retskrav, der kan påberåbes af den enkelte.
Danske Medier påpeger også, at formuleringen i forslagets betragtning 6, om at
mediebrugernes bør kunne modtage ”gratis” medietjenester, bør nuanceres, da
mange mediers økonomi er særdeles skrøbelig.
Danske Medier finder det positivt, at redaktionel frihed og kildebeskyttelse aner-
kendes som grundlæggende forudsætninger for at drive medievirksomhed i EU
men fremfører, at forslaget bør garantere den redaktionelle frihed.
Danske Medier fremhæver, at rollefordelingen mellem udgiver og redaktør bør ty-
deliggøres i forslagets artikel 6 om sikring af den redaktionelle uafhængighed.
Public service-mediernes uafhængighed (artikel 5)
TV2 fremhæver, at det er medlemsstaternes prærogativ at fastlægge indhold og
omfang af public serviceopgaven. TV2 påpeger, at det ikke fremgår af forslaget, om
Kommissionen kan iværksætte traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater, der ef-
ter Kommissionens opfattelse ikke overholder forslagets bestemmelser om public
service-medieudbydernes public serviceopgaver. TV2 mener, at det bør fremgå af
forordningens præambel, at Kommissionen ikke tildeles en kompetence, der går vi-
dere end det, der følger af Amsterdamprotokollen.
DR mener, at det fremsatte forordningsforslag rammer ind i kernen af medlems-
staternes selvregulering af nationale og kulturelle anliggender og frygter, at forsla-
get vil skabe et skred i kompetencen til at definere public service fra at være et na-
tionalt anliggende til at blive et europæisk anliggende. DR opfordrer den danske
regering til at arbejde for at bevare den nationale ret til at regulere danske medier
og public service.
Det er DR’s vurdering, at bestemmelserne i Radio- og fjernsynsloven og public ser-
vice-kontrakten om regulering af DR’s public service virksomhed, udpegning af be-
styrelse og ansættelse af generaldirektør og øvrigt personale lever op til kravene i
forslaget om foranstaltninger til at sikre public service-medieudbydernes uaf-
hængige funktion.
Side 23
DR støtter forslaget om stabil finansiering af public service-medieudbydere med
begrundelsen, at det vil beskytte europæiske mediers redaktionelle frihed samt
styrke og udbrede armslængdeprincippet. DR fremhæver, at selvom det offentlige
tilskud til finansiering af public service formelt er fastlagt ved flerårige aftaler, har
finansieringsperioderne i praksis været varierende. DR opfordrer til, at der sikres
en flerårig struktur omkring finansiering af public service medier, der vil skabe
stabilitet og give den fornødne frihed og planlægningshorisont i forhold til at kunne
drive en public service virksomhed.
Danske Medier mener, at bestemmelsen om at public service medier skal have ”til-
strækkelige og stabile finansielle ressourcer” bør tydeliggøres, så den ikke misbru-
ges af medlemsstaterne til at stille private medieudbydere i en urimelig konkur-
rencesituation i forhold til statsejede medier.
Det Europæiske Råd for Medietjenester (artikel 8, 9, 10, 11, og 12)
JP/Politikens Hus er kritisk over for forslaget om at oprette en tilsynsmyndighed
på EU-niveau. JP/Politikens Hus begrunder kritikken med, at danske nyhedsme-
dier i et vidt omfang er selvregulerende, og at de ikke ser behov for en EU-tilsyns-
myndighed, som risikerer at påvirke og skade det danske mediemarked unødigt.
JP/Politikens Hus mener, at danske medier risikerer at blive reguleret fra en EU-
myndighed uden nævneværdigt kendskab til det danske mediemarkeds særlige
kendetegn.
JP/Politikens Hus mener desuden, at Det Europæiske Råd for Medietjenester vil
være uløseligt knyttet til Kommissionen på trods af, at medierådet ifølge forslaget
er uafhængigt. JP/Politikens Hus fremhæver, at Kommissionen vil varetage medie-
rådets sekretariat, have en repræsentant uden stemmeret i medierådet samt, at
medierådet skal have Kommissionens godkendelse til at indkalde eksperter og ob-
servatører.
Danske Medier tager skarpt afstand fra forslaget om oprettelsen Det Europæiske
Råd for Medietjenester, der skal erstatte det nuværende ERGA og udvide regule-
ringssamarbejdet til også at omfatte alle redaktionelle medier, herunder trykte og
digitale medier. Danske Medier mener ikke, at der er behov for en tilsvarende
myndighedsudøvelse i forhold til medier, der ikke er omfattet af AVMS-direktivet,
og at forslaget kan være skadeligt for mediernes frihed og uafhængighed på velfun-
gerende mediemarkeder. Danske Medier frygter, at de foreslåede bestemmelser
kan bruges som undskyldning for mere regulering af medierne og dermed potenti-
elt kan forværre forholdene i lande, hvor man med forslaget netop ønsker at hjælpe
frie og uafhængige medier.
Såfremt forslaget videreføres mener Danske Medier, at det bør sikres, at medierå-
det både organisatorisk og funktionelt reelt bliver uafhængigt af Kommissionen.
Medietjenesternes indhold på meget store platforme og struktureret dialog (artikel
17-18)
Danske Medier anerkender hensigten med initiativerne om medietjenesteudbyder-
nes indhold på meget store platforme, da forslaget giver medier bedre muligheder
Side 24
for at håndtere problemer med fjernelse af lovligt redaktionelt indhold. Ifølge Dan-
ske Medier er det væsentligt, at mediernes håndhævelsesmuligheder over for de
store onlineplatforme bliver håndgribelige og kraftfulde nok til at få effekt. Danske
Medier opfordrer til at sikre publicistiske mediers ret til kollektive forhandlinger
overfor techgiganterne.
META finder det positivt, at medier ikke fritages fra regler om begrænsning eller
suspension af indhold på digitale platforme, da medietjenester ifølge META ikke
skal have særlig behandling i forhold til begrænsning af indhold. META anerken-
der, at det er væsentligt, at publicistisk indhold deles bredt men udtrykker bekym-
ring for, at forslaget vil medføre misbrug i forhold til deling af misinformation og
indhold med grafisk vold eller indhold fra ondsindede aktører, der udgiver sig som
medier.
META mener, at definitionen af medietjenesteudbyder i forslaget er for overordnet.
META opfordrer til, at definitionen stemmer overens med definitionen i AVMS-di-
rektivet, ligesom Kommissionens retningslinjer vedr. identifikation af medietjene-
steudbydere bør være klare og praktiske.
META noterer sig, at medierådet skal overvåge overholdelsen af EU’s adfærdsko-
deks om desinformation. META anerkender kodeksets formål men påpeger, at me-
dierådet snarere bør rådgive om, hvordan borgernes mediekendskab kan styrkes
gennem uddannelse og vejledning.
Vurdering af markedsfusioner (artikel 21)
Danske Medier mener ikke, at EU bør tilføres yderligere kompetence til at udstede
retningslinjer for eller vurdere fusioner på mediemarkedet ud over de almindelige
konkurrenceregler, der gælder horisontalt. Danske Medier fremhæver, at medie-
koncentration kan være sund i den forstand, at ellers lukningstruede medier kan
videreføres som en del af en større medievirksomhed. Medievirksomheders trans-
aktioner bør vurderes ud fra nationale forhold for så vidt angår deres indvirkning
på mediepluralisme, redaktionel uafhængighed og økonomisk bæredygtighed.
Jysk Fynske Medier fremhæver, at initiativet er fremsat med en intention om at
fremme udbuddet af medietjenester af høj kvalitet, men at det vil kunne få den
modsatte effekt og hindre en sund udvikling på det danske mediemarked. Jysk
Fynske Medier mener, at behovet for koncentration for at kunne sikre medieplura-
lisme ikke bør underkendes, og at det kan frygtes, at initiativet vil medføre forsin-
kende procedurer og besværlige regler, der vil medføre bladdød.
Publikumsmåling (artikel 23)
Danske Medier konstaterer, at uafhængige målinger af mediernes brugere spiller
en væsentlig rolle for at sikre troværdig og transparent information, og at uaf-
hængige analyseinstitutter som Kantar, Gemius og Nielsen medvirker til at sikre
pålidelig information på annoncemarkedet. Ifølge Danske Medier bør denne prak-
Side 25
sis opretholdes, og forslaget bør derfor udvides til at omfatte meget store online-
platforme for at sikre fuld transparens, fair konkurrence og for at undgå, at de uaf-
hængige aktører påføres urimelige byrder.
Fordeling af statslig reklame (artikel 24)
TV2 forholder sig kritisk til forslaget om fordeling af statslig reklame. TV2 finder
det hverken hensigtsmæssigt eller nødvendigt at vedtage regler om offentlige myn-
digheders (herunder statsejede selskaber) indkøb af statslig reklame eller andre
varer eller tjenester fra medietjenesteudbydere, der går videre end EU’s statsstøt-
teregler og regler om offentlige indkøb. TV2 mener, at reglerne risikerer at gøre of-
fentlige selskaber og myndigheders indkøb af statslig reklame mv. hos medietjene-
steudbydere mere besværligt og mindre attraktivt end hos videodelingsplatforme,
der ikke omfattes af bestemmelsen.
TV2 påpeger, at forslaget indfører en pligt til at offentliggøre oplysninger om rekla-
meudgifter anvendt hos medietjenesteudbydere, der vil skabe gennemsigtighed om
statsejede selskaber fordeling af deres reklameudgifter i en grad, der vil kunne på-
virke prissætningen og være konkurrenceretligt problematisk.
TV2 opfatter det som en konkurrenceretlig ulempe, at statsejede virksomheder for-
pligtes til at offentliggøre oplysninger om fordeling af deres markedsføringsbudget,
der generelt opfattes som konkurrencefølsomme oplysninger, mens deres ikke-
statsejede konkurrenter ikke omfattes af bestemmelsen. TV2 fremhæver, at stats-
ejede medietjenesters indkøb af reklame, programmer, rettigheder mv., tilsynela-
dende også omfattes af forslagets krav og kriterier til offentlige indkøb, hvilket
medfører en konkurrencemæssig ulempe for statsejede medietjenester.
TV2 mener ikke, at Kommissionen forklarer, hvorfor statsstøttereglerne ikke alle-
rede sikrer egnede og tilstrækkelige midler til at gribe ind over for problemer med
”skjult” statsstøtte og utilbørlig påvirkning af medietjenesteudbydere.
Endelig finder TV2 det betænkeligt, at medlemsstaterne forpligtes til at lade natio-
nale tilsynsorganer overvåge fordeling af statslig reklame på mediemarkedet. TV2
mener, at evt. indgrebsbeføjelser og kriterier for indgreb overfor utilbørlig og dis-
kriminerende fordeling af statslig reklame bør beskrives nøje i forslaget, da en
skæv fordeling af reklame oftest kun er udtryk for resultatet af fri konkurrence.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Blandt medlemsstaterne er der i overvejende grad opbakning til forslagets formål.
En gruppe medlemsstater ser forslaget som en måde at styrke forsvaret mod rus-
sisk propaganda og desinformation, og nogle lande fremhæver forslaget som led i
forsvaret for retsstatsprincippet i EU. De fleste medlemsstater har dog ligesom
Danmark forbehold og spørgsmål til forslaget. Andre lande igen er meget kritiske
over for forslaget. Der er ingen medlemsstater, der synes at ville trække forslaget i
en mere ambitiøs retning end Kommissionen.
Side 26
Flere medlemsstater har efterspurgt en skriftlig udtalelse fra Rådets Juridiske Tje-
neste (RJT) om anvendelsen af artikel 114 i TEUF om det indre markeds oprettelse
og funktion som retsgrundlag for Media Freedom Act, herunder en vurdering af
Unionens kompetence til at lovgive om de spørgsmål, som behandles i forslaget.
Et par medlemsstater har desuden spurgt til, om Kommissionens valg om at frem-
sætte forslaget som en forordning er hensigtsmæssigt og fremhæver, at et direktiv
kan være mere velegnet, når formålet er at indføre minimumsregulering.
Flere medlemsstater har fremhævet, at det er vigtigt, at forslaget er i overensstem-
melse med Amsterdam-protokollen og anfører, at det kan være problematisk at
indføre den regulering på public service området, som der lægges op til i det nuvæ-
rende forslag.
Formandskabet har oplyst, at der fremlægges en fremskridtsrapport om forslaget
på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport den 15.-16. maj 2023) efter-
fulgt af en politisk drøftelse, da det ikke er muligt at nå en generel indstilling før
rådsmødet. Formandsskabet vil på trods af dette forsøge at nå en generel indstil-
ling inden udløbet af formandskabet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker om forslagets overordnede formål om at adressere de udfordrin-
ger med mediefrihed, mediepluralisme, redaktionel uafhængighed og beskyttelse af
journalister, som ses i nogle EU-medlemslande i tråd med regeringens generelle
tilgang til forsvaret af retsstatsprincippet i EU.
Regeringen bakker ligeledes op om forslagets bestemmelser om at begrænse store
onlineplatformes mulighed for at fjerne eller censurere indhold fra medier under
redaktionelt ansvar og oprette effektive klageadgange ifm. nedtagning af indhold.
Regeringen vil samtidig søge at afklare de nærmere, konkrete konsekvenser af for-
ordningsforslaget for det danske mediesystem og sammen med ligesindede lande
arbejde aktivt for at fremme danske interesser.
Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at det tydeliggøres i forordningen, at
medlemsstaterne har kompetencen til at regulere og finansiere public service me-
dier iht. Amsterdamprotokollen, herunder, at det sikres, at forordningens bestem-
melser fortsat kan rumme de eksisterende danske løsninger på, hvordan public
service-medier finansieres som led i medieaftalerne og på de årlige finanslove.
Regeringen vil arbejde for mere fleksibilitet ift. nationale procedurer for, hvordan
bestyrelser og den øverste leder i public service-medier udpeges inden for ram-
merne af forordningsforslagets krav om en transparent, åben og ikke-diskrimine-
rende procedure.
Side 27
Regeringen vil søge at sikre, at konkrete initiativer i forordningsforslaget, det over-
ordnede formål til trods, ikke utilsigtet bevirker, at mediernes uafhængighed ud-
fordres, og der indføres unødig regulering af allerede velfungerende mediemarke-
der, og at det danske selvreguleringsprincip for medierne kan fastholdes.
Endelig er det en prioritet for regeringen, at forslaget ikke påfører stat eller virk-
somheder urimeligt store byrder fx i form øgede afrapporteringskrav e.l.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev første gang orienteret om sagen den 27. oktober
2022 i form af en kort skriftlig orientering under ’Siden sidst’.
Grund- og nærhedsnotat af 7. november 2022 blev oversendt til Folketingets par-
tier den 7. november 2022.
Forslaget blev forelagt til orientering i Folketingets Europaudvalg den 25. novem-
ber 2022 i forbindelse med fremlæggelse af fremskriftsrapport af forslaget i forbin-
delse med Rådsmøde for uddannelse, ungdom, kultur og sport den 28.-.29. novem-
ber 2022. Samlenotat blev i den forbindelse oversendt til Folketingets Europaud-
valg.
Et revideret grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketinget den 22. decem-
ber 2022. Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om sagen den 24.
marts 2023.
Side 28
Ad 2. Rådskonklusioner om udsatte og fordrevne kunstnere
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
Det svenske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om udsatte og
fordrevne kunstnere. Rådskonklusionsudkastet har til formål at sætte fokus på, at
det er vigtigt at understøtte forfulgte og fordrevne kunstnere, således at de kan fort-
sætte deres kunstneriske virke inden for medlemslandenes eksisterende programmer
og strukturer. Rådskonklusionsudkastet giver en særlig plads i teksten til kunstnere,
der er fordrevne på grund af krigen i Ukraine. Samtidig anlægges der i teksten også
et mere generelt perspektiv med fokus på kunstnere på verdensplan, der oplever for-
følgelse og hvis kunstneriske frihed er truet.
Udkastet til rådskonklusioner skal bl.a. ses på baggrund af det svenske formand-
skabsprogram, hvor en af hovedprioriteterne er demokratiske værdier. På kulturom-
rådet understreger formandskabsprogrammet bl.a. behovet for at forsvare kunstne-
risk og kulturel frihed.
Regeringen ser positivt på udkastet til rådskonklusioner og finder det vigtigt, at der
sættes fokus på demokrati og ytringsfrihed. Det er en udfordring mange steder i ver-
den, samtidig med at Ruslands invasion af Ukraine yderligere har aktualiseret be-
hovet for at forsvare kunstnerisk og kulturel frihed.
Rådskonklusionsudkastet vil ikke have konsekvenser for dansk ret. Udkastet til
rådskonklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og
vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.
Der er generel opbakning blandt medlemslandene til konklusionsudkastet.
Rådskonklusionsudkastet ventes vedtaget på Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kul-
tur og sport) den 15.-16. maj 2023.
2. Baggrund
Udkastet til rådskonklusioner skal bl.a. ses på baggrund af det svenske formand-
skabsprogram, hvor en af hovedprioriteterne er demokratiske værdier. På kultur-
området understreger formandsskabsprogrammet behovet for at forsvare kunstne-
risk og kulturel frihed, bl.a. på grund af Ruslands invasion af Ukraine.
Udkastet skal ligeledes ses i forlængelse af EU's arbejdsplan på kulturområdet
2023-2026, som påpeger den voksende betydning af ytringsfrihed og kreativ frihed.
Et af arbejdsplanens vejledende principper er, at frihed til kunstnerisk udfoldelse
er afgørende for den menneskelige evne til at tackle udfordringer, tænke kritisk,
innovere og opfinde, og derfor skal fremmes på alle relevante måder.
Side 29
3. Formål og indhold
Rådskonklusionsudkastet har til formål at sætte fokus på, at det er vigtigt at un-
derstøtte forfulgte og fordrevne kunstnere, således at de kan fortsætte deres kunst-
neriske virke inden for medlemslandenes eksisterende programmer og strukturer.
Rådskonklusionsudkastet giver en særlig plads i teksten til kunstnere, der er for-
drevne på grund af krigen i Ukraine. Samtidig anlægges der i teksten også et mere
generelt perspektiv med fokus på kunstnere på verdensplan, der oplever forfølgelse
og hvis kunstneriske frihed er truet.
Medlemsstaterne opfordres bl.a. til inden for gældende juridiske og institutionelle
rammer at overveje at oprette sikre tilflugtssteder, blandt andet såkaldte fribyer.
Desuden opfordres medlemsstaterne til at overveje at anlægge et holistisk lang-
tidsperspektiv, således at der gives mulighed for, at udsatte og fordrevne kunst-
nere under deres ophold i en medlemsstat kan få mulighed for at indgå i det lokale
kunstneriske liv mv.
Medlemsstaterne, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for uden-
rigsanliggender og sikkerhedspolitik opfordres inden for deres respektive kompe-
tenceområder bl.a. til at tilskynde til, at ukrainsk kultur fremmes i EU. Der opfor-
dres til, at dette sker gennem dialog med ukrainske kunstnere og kulturelle orga-
nisationer, samtidig med at den kulturelle sektors autonomi respekteres. Endvi-
dere opfordres medlemsstaterne, Kommissionen og Unionens højtstående repræ-
sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at fortsætte med at under-
støtte kunstnere, som er udsatte eller fordrevne som følge af krig eller undertryk-
kelse, især Ruslands invasion af Ukraine.
Endelig opfordres Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for uden-
rigsanliggender og sikkerhedspolitik inden for deres respektive kompetenceområ-
der bl.a. til at bidrage til udvekslingen af information, erfaringer og god praksis
mellem medlemsstaterne og ikke-statslige aktører i forbindelse med understøttel-
sen af udsatte og fordrevne kunstnere. Kommissionen og Unionens højtstående re-
præsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik opfordres videre til at
bakke op om det transnationale politiske samarbejde om kunstnerisk frihed, her-
under initiativer til gavn for udsatte og fordrevne kunstnere.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Udkastet til rådskonklusioner har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Side 30
Rådskonklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Udkastet til rådskonklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske kon-
sekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-
kvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesni-
veauet. Eventuelle udgifter som følge af en dansk opfølgning på anbefalingerne i
rådskonklusionsudkastet vil i givet fald blive afholdt inden for Kulturministeriets
ramme.
8. Høring
Udkastet til rådskonklusioner har været sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist den 20. april 2022. Høringen gav ikke anled-
ning til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har blandt landene været forskellige ønsker til vægtning af geografi mv., men
meget tyder på, at der er generel opbakning til det foreliggende udkast.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på udkastet til rådskonklusioner og finder det vigtigt, at
der sættes fokus på demokrati og ytringsfrihed. Det er en udfordring mange steder
i verden, samtidig med at Ruslands invasion af Ukraine yderligere har aktualiseret
behovet for at forsvare kunstnerisk og kulturel frihed. Det er vigtigt for regeringen
at udtrykke solidaritet og fortsætte arbejdet med at understøtte Ukraine og det
ukrainske folk – også når det gælder kulturområdet. Regeringen bakker således op
om ønsket om at understøtte ukrainske kunstnere i EU.
Videre ligger rådskonklusionsudkastet i god forlængelse af regeringens ambition
om en samlet kulturpolitik, der skal løfte kunsten og kulturens stilling og sætte
pejlemærker for de enkelte kunst- og kulturområder, herunder for kunstnerisk fri-
hed, kulturarv, kvalitet, publikum, talentudvikling og eksport.
Flere byer i Danmark deltager allerede i den såkaldte fribyordning, hvor værts-
byen påtager sig det økonomiske ansvar for en kunstner i to år. Danske fribygæ-
ster har været forfattere, journalister eller kunstnere fra bl.a. Zimbabwe, Irak,
Iran, Algeriet, Syrien, Sudan og Venezuela. Danmark yder desuden økonomisk til-
skud til et ukrainsk kulturhus, der skal styrke ukrainsk kultur i Danmark og være
et samlingspunkt for ukrainske flygtninge i Danmark. Endelig har Danmark de
sidste fire år siddet i komitéen for UNESCOs 2005-konvention for kulturel mang-
foldighed, hvor et dansk fokus netop har været kunstnerisk frihed.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Ad 3. Revision af 2019-resolutionen fra repræsentanterne for medlems-
staternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-medlemsstaternes re-
Side 31
præsentation i WADA’s bestyrelse og koordinationen af medlemsstaternes
holdninger forud for møderne i WADA
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
Det svenske formandskab har taget initiativ til at revidere den gældende resolution
fra 2019 om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's (World Anti-Doping
Agency) bestyrelse og koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for mø-
derne i WADA (herefter ’2019-resolutionen’), således resolutionen er i overensstem-
melse med WADA’s ændrede vedtægter, herunder særligt ændret praksis ift. beskik-
kelse af bestyrelsesmedlemmer.
Regeringen finder, at det er relevant at revidere resolutionen, så den dermed afspej-
ler WADA’s ændrede praksis. Den nye resolution vil træde i kraft den 1. juli 2023.
Alle lande forventes at bakke op om resolutionsudkastet, som ventes vedtaget på
rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023.
2. Baggrund
WADA, som ligger i Schweiz, er det internationale, uafhængige antidopingagentur,
som arbejder for en doping-fri sport over hele verden bl.a. gennem overvågning af
de internationale antidopingregler. WADA’s styrende organer omfatter en besty-
relse, et forretningsudvalg og en række komiteer. Bestyrelsen er det overordnede
beslutningsdygtige organ med i alt 38 medlemmer bestående af repræsentanter fra
den olympiske bevægelse, herunder atletrepræsentanter (50 pct.) og repræsentan-
ter fra offentlige myndigheder (50 pct.). Repræsentanter vælges for 3-årige perio-
der. Europa har i alt fem medlemmer af WADA’s bestyrelse (heraf to udpeget af
Europarådet).
WADA har ændret sine vedtægter, så de lever op til schweiziske regler for bestyrel-
ser. I henhold til WADA’s nye vedtægter udpeges bestyrelsesmedlemmer fremover
for 3-årige perioder gældende fra den dag, man udpeges. I tillæg agerer man som
bestyrelsesmedlem i egen kapacitet og ikke som repræsentant for et medlemsland,
en organisation eller lignende.
Ændringer har affødet et behov for at revidere de gældende regler for EU-medlems-
staternes repræsentation i WADA's bestyrelse og koordinationen af medlemsstater-
nes holdninger forud for møderne i WADA, som er fastsat i en resolution (2019-re-
solutionen).
3. Formål og indhold
Formålet med revisionen af resolutionsudkastet er at sikre, at processen for valg af
EU's repræsentanter samt for koordinationen af medlemsstaternes holdninger
Side 32
forud for møderne i WADA er i overensstemmelse med WADA’s reviderede vedtæg-
ter.
EU's medlemsstater er repræsenteret i bestyrelsen ved tre regeringsrepræsentan-
ter, som skal have ansvar for sport på ministerniveau. Processen for valg af EU's
repræsentanter samt for koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for
møderne i WADA er fastlagt i 2019-resolutionen:
• en plads tildeles den siddende formandskabstrio
• en plads tildeles den kommende formandskabstrio
• en plads tildeles i fællesskab af medlemsstaterne til en person med ansvar for
sport på ministerniveau benævnt "ekspert på regeringsniveau"
Medlemsstaterne i den kommende (og den siddende) formandskabstrio vælger selv
efter internt samråd en fra deres midte som repræsentant for EU-medlemsstaterne
i WADA's bestyrelse.
Repræsentanten for medlemsstaterne i den kommende formandskabstrio fortsæt-
ter, selv efter at denne er blevet til den siddende formandskabstrio for at sikre kon-
tinuitet og fastholdelse af den treårige mandatperiode.
Ifm. EU’s udpegninger til WADA’s bestyrelse jf. 2019-resolutionen er den nuvæ-
rende praksis, at man overtager og færdiggør en 3-årig periode fra en forgænger.
Er man repræsentant for en medlemsstat fra den siddende eller kommende trio, er
det desuden praksis, at samme medlemsstat finder en ny repræsentant (minister
med ansvar for sport), f.eks. hvis repræsentanten ikke længere har ansvar for sport
på ministerniveau.
I det reviderede resolutionsudkast lægges der i overensstemmelse med WADA’s
vedtægter op til, at repræsentanter udpeges for en ny 3-årig periode og således
ikke overtager en igangværende 3-årig periode, og desuden at en repræsentant for
en medlemsstat fra den siddende eller kommende trio, ikke automatisk udskiftes
med en repræsentant fra samme medlemsstat, men at der vil være mulighed for at
vælge en repræsentant fra en anden trio-medlemsstat.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.
7. Konsekvenser
Side 33
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Ingen konsekvenser.
8. Høring
Udkastet til resolution har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpo-
litiske spørgsmål med frist den 20. april 2023. Høringen gav ikke anledning til be-
mærkninger.
Idrætsorganisationerne er ikke blevet hørt eller orienteret, da formålet med revide-
ringen af 2019-resolultionen blot er at sikre, at processen for valg af EU’s repræ-
sentanter samt for koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for mø-
derne i WADA er i overensstemmelse med WADA’s reviderede vedtægter.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Danmark har bidraget konstruktivt til den reviderede resolution. Alle lande for-
ventes at vedtage resolutionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder, at det er vigtigt, at EU’s proces for valg af EU's repræsentanter
samt for koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for møderne i
WADA er i overensstemmelse med WADA’s reviderede vedtægter og kan tilslutte
sig resolutionsudkastet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 34
Ad 4. Sikring af respekt for menneskerettigheder ved organisering af
større internationale sportsbegivenheder
KOM-dokument foreligger ikke
- Politisk drøftelse
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet lægger op til, at sportsministrene drøfter sikring af respekt for men-
neskerettigheder ved organisering af større internationale sportsbegivenheder.
I diskussionsoplægget fremhæver formandskabet, at universelle menneske- og ar-
bejdstagerrettigheder bør være fuldt dækkende inden for sporten. Formandskabet
fremhæver også, at der bør være et større fokus på korruption og sportswashing ved
tildelingen af større sportsbegivenheder.
Regeringen finder, at det er relevant at diskutere menneskerettigheder, tildeling af
værtskaber mm. på sportsområdet. Temaet ligger i forlængelse af den tidligere rege-
rings fokus på sportswashing-dagsordenen, som fortsat er aktuelt.
Der er tidligere fra dansk side taget initiativ til en erklæring, som et overvældende
flertal af EU-lande underskrev, der opfordrer til mere demokratiske og gennemsig-
tige beslutningsprocesser i de internationale idrætsforbund i forbindelse med tilde-
ling af værtsskaber for større idrætsbegivenheder. Erklæringen har også fokus på
menneske- og arbejdstagerrettigheder og korruption. Erklæringen adresserer således
flere af de temaer, som drøftelsen vil omhandle.
Regeringen anser det for afgørende, at sportswashing-erklæringen fra 2021 følges
op, og at fokus fastholdes på god forvaltningsskik på sportsområdet, herunder i re-
lation til sportswashing-dagsordenen. EU’s samarbejde om idræt vurderes at spille
en væsentlig rolle i forhold til at løfte disse og andre vigtige sportsemner videre, idet
det europæiske niveau kan bidrage til at skabe større synlighed og mere effektive løs-
ninger i forhold til problemstillinger af grænseoverskridende relevans. Regeringen
forventer på den baggrund at deltage i drøftelsen bl.a. med udgangspunkt i de kon-
krete erfaringer med at fremme sportswashing-dagsordenen.
Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,
ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023.
2. Baggrund
Formandskabets oplæg til drøftelse om sikring af respekt for menneskerettigheder
ved organisering af større internationale sportsbegivenheder kan ses i forlængelse
af samarbejdet om EU-arbejdsplanen for sport for perioden 1. januar 2021-30. juni
2024, hvori der er et fokusområde om ”beskyttelse af sportens integritet og vær-
dier.
Side 35
3. Formål og indhold
Der lægges op til at udveksle synspunkter om sikring af respekt for menneskeret-
tigheder ved organisering af større internationale sportsbegivenheder, og hvilken
rolle EU og medlemslandene kan spille i den sammenhæng.
I sit diskussionsoplæg fremhæver formandskabet, at universelle menneske- og ar-
bejdstagerrettigheder bør være fuldt gældende inden for sporten, herunder ifm.
med organisering af større sportsbegivenheder såsom ved opbygning og udbygning
af infrastruktur, faciliteter mm.
Formandskabet fremhæver, at korruption fortsat finder sted ved tildeling af større
sportsbegivenheder, når der er mangel på gennemsigtighed i beslutningsproces-
serne, hvilket kalder på forandringer. Endelig fremhæves det, at sportsorganisatio-
nerne ikke bør tillade, at sportsbegivenheder og atleter kan misbruges af ”aggres-
sive lande” som led i sportswashing.
Formanskabet har stillet følgende spørgsmål:
1) Hvordan kan regeringer arbejde for, at internationale sportsforbund styr-
ker respekten for menneskerettigheder, åbenhed og gennemsigtighed i for-
bindelse med tildeling og afvikling af internationale sportsbegivenheder?
2) Hvordan kan regeringer samarbejde om at styrke respekten for menneske-
rettigheder, åbenhed og gennemsigtighed i nationale og internationale
sportsorganisationers aktiviteter?
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekven-
ser og vurderes ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.
Side 36
8. Høring
Punktet om den politiske drøftelse har været sendt i høring i EU-specialudvalget
for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 24. april 2023. Høringen gav ikke an-
ledning til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder, at det er relevant at diskutere sikring af respekt for menneske-
rettigheder ved organisering af større internationale sportsbegivenheder, da
sportswashing-dagsordenen er vigtig og har fyldt meget de senere år. En vigtig del
vil være behovet for mere demokratiske og gennemsigtige beslutningsprocesser i de
internationale idrætsforbund samt respekten for menneskerettigheder, som netop
er omdrejningspunkterne i den internationale erklæring, som man fra dansk side
tog initiativ til i 2021.
Regeringen anser det for afgørende, at erklæringen følges op, og at fokus fastholdes
på hele sportswashing-dagsordenen sammen med de øvrige grænseoverskridende
problemstillinger, der har at gøre med idrættens integritet og god forvaltningsskik.
EU’s samarbejde om idræt vurderes at spille en væsentlig rolle i forhold til at løfte
disse og andre vigtige sportsemner videre, idet det europæiske niveau kan bidrage
til at skabe større synlighed og mere effektive løsninger i forhold til problemstillin-
ger af grænseoverskridende relevans. Regeringen forventer på den baggrund at
deltage i drøftelsen bl.a. med udgangspunkt i de konkrete erfaringer med at
fremme sportswashing-dagsordenen.
Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,
ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.