Betænkning afgivet den 23. marts 2023

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. marts 2023
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk
slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet
(borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV),
Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB), Peter Kofod (DF) og Aaja Chemnitz (IA)]
1. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, M, SF, DD, LA, DF, SIU, IA
og SP) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (EL og ALT) vil ved 2. (sidste)
behandling hverken stemme for eller imod beslutningsfor-
slaget.
Et andet mindretal i udvalget (RV) indstiller beslutnings-
forslaget til forkastelse.
Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialitisk Folkeparti støtter borgerforslaget om, at dansk
politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efter-
forskning af drab og grov personfarlig kriminalitet.
SF finder, at forslaget er fint afvejet i forhold til retssik-
kerhed og politiets mulighed for at kunne efterforske. For-
slaget er således reserveret til særlig alvorlige sagstyper som
drab, voldtægt og terror. Det vil samtidig bevirke, at man
kan udpege de gerningspersoner, der ikke i forvejen er hav-
net i politiets søgelys på grund af anden kriminalitet, men
også undgå at kaste mistanke på en lang række uskyldige,
der ellers skulle igennem mundskrab for at levere dna, der
kan af- eller bekræfte deres mulige involvering i grov krimi-
nalitet.
SF synes, at forslaget er godt og rigtigt. For SF er ofrenes
stilling helt central, og derfor er det vigtigt, at både ofre
og pårørende ikke udsættes for unødig lidelse, fordi den
forbrydelse, de har været udsat for, forbliver uopklaret.
Vigtigt for retssikkerheden er også, at den genetiske
slægtsforskning, som ved almindelig dna-undersøgelse, ikke
bruges som fældende bevis i retten, men altid skal stå sam-
men med andre beviser.
SF er tilfreds med, at politiet kun kan benytte genetisk
slægtsforskning, hvis der ligger en forudgående dommer-
kendelse og en begrundet mistanke om, at dna fra et ger-
ningssted rent faktisk stammer fra gerningsmanden, og at
politiet ikke selv har råderet over databasen og heller ikke
kan tilgå andre oplysninger om dna-materialet som f.eks. om
sundhed og helbred.
For SF er det ligeledes afgørende, at genetisk slægts-
forskning alene kan benyttes på en måde, der fuldt respekte-
rer grundlæggende menneskerettigheder, hensynet til privat-
livet og beskyttelsen af de dybt personlige oplysninger, som
en komplet genetisk profil udgør, og at mulighederne for at
bruge det traditionelle dna-register skal være udtømt.
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener,
at det er vigtigt, at politiet har de redskaber, som de skal
bruge, til at opklare kriminalitet. I forlængelse heraf mener
DD, at det er en vigtig opgave, at der løbende holdes øje
med nye efterforskningsmuligheder, der kan gavne politiet i
deres arbejde.
På den baggrund er DD også positivt indstillet over for,
at politiet fremover vil kunne bruge genetisk slægtsforsk-
Til beslutningsforslag nr. B 15 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028568
Offentligt
B 15 - Bilag 7
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
ning, når de skal efterforske alvorlige forbrydelser som drab
og grov personfarlig kriminalitet.
I dag er kriminalitet blevet endnu mere kompliceret at
opklare. DD er overbeviste om, at genetisk slægtsforskning
kan være afgørende, når der skal identificeres og findes frem
til en eller flere gerningsmænd. Derfor mener DD også, at
genetisk slægtsforskning skal kunne tages i brug så hurtigt
som muligt, og DD vil på den baggrund opfordre regeringen
til at fremsætte et lovforslag, så politiet senest den 1. januar
2024 vil kunne anvende genetisk slægtsforskning i deres
efterforskning af sager, der omhandler drab og grov person-
farlig kriminalitet.
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
er positive over for at lade politiet benytte genetisk slægts-
forskning i forbindelse med opklaring af alvorlige former
for kriminalitet.
KF anser politiets dna-register som et vigtigt værktøj i
politiets efterforskningsarbejde, men med en tilladelse til
også at kunne benytte genetisk slægtsforskning vil det for-
stærke politiets forudsætninger for at løse komplekse og
alvorlige forbrydelser.
KF hæfter sig desuden ved, at genetisk slægtsforskning
både kan bruges til opklaring af forbrydelser i fremtiden og
til opklaring af uopklarede sager fra fortiden. En opklaring
af sidstnævnte vil kunne give ro og afklaring til de berørte
parter og mindske bunken af sager, som ligger på politiets
bord.
På baggrund af ovenstående bemærkninger kan KF støt-
te beslutningsforslaget, så genetisk slægtsforskning hurtigst
muligt bliver et tilgængeligt redskab for politiet i opklaring
af sager.
Radikale Venstre
Radikale Venstre mener, at der skal tungtvejende grunde
til helt at afskære politiet enkelte efterforskningsmetoder,
særlig i sager, hvor brugen af efterforskningsmetoden reelt
kan være eneste mulighed for at stoppe en gerningsmand,
inden vedkommende kan begå yderligere drab, voldtægter,
terrorangreb eller andet. RV er således tilhængere af, at po-
litiet kan anvende indgribende foranstaltninger som f.eks.
telefonaflytning, adgang til bolig, rumaflytning, sammenlig-
ning af dna, fingeraftryk osv. Det er dog i den forbindelse
afgørende for RV, at der følger en række retsgarantier med,
så vi sikrer retssikkerhed og undgår unødig overvågning.
Det føler RV sig desværre ikke forsikret om i nærværen-
de forslag. Selv om forslaget indeholder en række begræns-
ninger – f.eks. krav om dommerkendelse fra retten, krav
om begrundet mistanke om, at dna stammer fra gerningsper-
sonen og kun anvendelse i særlige sager, herunder drab,
voldtægt, terror og identificering af lig og jordiske rester,
mener partiet, at det er et alt for vidtgående indgreb i den
personlige frihed, og at forslaget ikke indeholder tilstrække-
lige retsgarantier. Der er hverken taget stilling til, om – og
i så fald hvordan – man vil indhente samtykke, og hvordan
man vil indsamle og opbevare dna-data. Dertil kommer den
mere principielle udfordring, at selv om den enkelte har
givet samtykke til at dele sit eget dna, har familie og fjerne
slægtninge ikke givet samtykke til, at deres slægts-dna op-
bevares og anvendes i straffesager.
På den baggrund afviser RV for nuværende forslaget,
men vil ikke afvise, at partiet i fremtiden vil kunne støtte et
lignende forslag, hvis der er fundet betryggende svar på de
mange ubesvarede spørgsmål og skabt tilstrækkelige retsga-
rantier.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. januar 2023
og var til 1. behandling den 9. februar 2023. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Retsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om beslutningsforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
tion, der mundtligt har redegjort for deres holdning til be-
slutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Fie Hækkerup (S) Frederik Vad (S) Kasper Sand Kjær (S) Rasmus Prehn (S) Rasmus Stoklund (S)
Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Morten Dahlin (V) Jan E. Jørgensen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M)
Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP)
Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA) fmd. Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF) nfmd.
2
Niels Flemming Hansen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Torsten Gejl (ALT)
Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Moderaterne (M) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
Liberal Alliance (LA) 14
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Radikale Venstre (RV) 7
Dansk Folkeparti (DF) 7
Alternativet (ALT) 6
Nye Borgerlige (NB) 3
Siumut (SIU) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
3