Talepapir fra åben samråd den 30/3-23 om Klimarådets statusrapport (samrådsspm. J og P) fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/1
Ministeren
Dato
31. marts 2023
J nr. 2023 - 1746
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2801
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Kopi af samrådstale fra samråd J + P
Til udvalgets orientering og som opfølgning på samrådet den 30. marts 2023 vedr.
samrådsspørgsmål J + P om Klimarådets Statusrapport 2023 samt regeringens
fremtidige klimapolitiske initiativer og ambitioner i europæisk og international sam-
menhæng set i lyset af statusrapporten.
Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 216
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)


Side 1/7
Center
CVS
Team
KTP
Dato
31. marts 2023
J nr. 2023-1746
/ MOEGT / BODBA
Tale til samråd om Klimarådets Statusrapport 2023 den 30. marts 2023
[Intro]
Tak for ordet, og tak for spørgsmålene.
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg er rigtig glad for
Klimarådet, dets arbejde og Statusrapport 2023. Det er en
vigtig del af Klimaloven, at der hvert år tages stilling til, hvor
tæt vi er på at nå de politiske mål, vi har sat os.
Det er også en kærkommen lejlighed til at debattere, hvor-
dan vi på den bedste måde når vores fælles klimamål. Det
er jo en meget bred kreds af partier, der står bag 70 pct.-
målet.
[Regeringen har skitseret en vej mod 2030-målet]
Klimamålet i 2030 er ambitiøst. Det var vi alle enige om, da
et bredt flertal i Folketinget indgik aftale om klimaloven for
lidt over tre år siden. Jeg var ikke i politik dengang, men jeg
synes også, det var ambitiøst dengang. Partierne var enige
om, at vejen dertil var svær, risikofyldt og ville kræve omfat-
tende tiltag og beslutninger.
Jeg hæfter mig derfor også ved, at Klimarådet for første
gang anerkender, at regeringen nu har anvist, hvordan
samtlige reduktioner skal findes frem mod 2030.
Klimarådet skriver i sin rapport – og jeg citerer:
”Regeringen har nu på et overordnet plan skitseret en vej
for at opfylde 2030-målet. Hvor der tidligere har været væ-
sentlige huller i den plan, der skal få os i mål, anviser det
nye regeringsgrundlag sammen med de seneste års politi-
ske aftaler, hvordan samtlige reduktioner skal findes. Det er
positivt.”
Citat slut.
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 216
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/7
[… men vejen er ikke anskueliggjort]
Det kunne så få én til at tro, så er ”the job over”. Men så
god er verden ikke.
Men vi er ikke i mål endnu. Klimarådet vurderer også, at
der på nuværende tidspunkt er for høj risiko for, at ved-
tagne politiske aftaler og den nuværende regerings planer
ikke bringer Danmark i mål.
Det er noget, vi tager meget alvorligt, og som jeg anerken-
der.
Når det er sagt, så har jeg svært ved at forestille mig, at der
var nogen i Folketinget, der i foråret 2020 - da man vedtog
Klimaloven - havde en forventning til, at vi blot tre år senere
ville være et sted, hvor der slet ikke ville være nogle bump
eller risiko på vejen mod 2030. Opgavens størrelse taget i
betragtning. Sådan læser jeg faktisk heller ikke Klimaloven.
For det er helt åbenbart, at vi ikke er i mål, og at der de
kommende år fortsat skal træffes yderligere svære beslut-
ninger for at fjerne risikoen helt.
Det er derfor positivt, at Klimarådet ser regeringens planer
efter i sømmene. Det er deres opgave. Men nye teknolo-
gier, nye politiske tiltag vil altid være forbundet med risici,
indtil de er realiseret.
[Landbrug, CCS og grøn skat]
Som sagt anerkender jeg fuldt ud, at Klimarådet fremhæver
en række risici. Det gør de særligt i forhold til landbrugsaf-
giften, realisering af landbrugsaftalen, CCS og effekten af
en grøn skattereform for industrien.
Hvad angår landbruget, så er det en kompliceret opgave at
lave en afgift. Af respekt for både erhvervet og klimaet, de
balancerende hensyn i klimaloven, er det derfor vigtigt med
Side 3/7
et solidt fagligt grundlag, så vi kan træffe en klog og lang-
sigtet beslutning.
En afgift for landbruget skal overholde klimalovens
guidende principper herunder bæredygtig erhvervsudvikling
og dansk konkurrencekraft. De balancerede principper
glemmes ofte i den offentlige debat. Derfor afventer vi ek-
spertgruppens anbefalinger. Men en ting er sikkert. Der-
kommer en afgift.
Når det gælder CCS, så mener Klimarådet, at det store fo-
kus på CCS er risikofyldt, da teknologien i Danmark endnu
er uprøvet.
Jeg anerkender, at der er risici forbundet med CCS, og
dem skal vi have reduceret. Derfor vil regeringen nøje følge
udviklingen i CCS og tage bestik af, om de besluttede tiltag
er tilstrækkelige.
Vi kommer ikke i mål uden CCS. En teknologi som FN’s kli-
mapanel betragter som afgørende. Jeg synes derfor, at det
ville være interessant at høre fra dem, der mener, at rege-
ringen fokuserer for meget på CCS i sin klimaindsats.
Hvordan forestiller de sig, at vi i stedet kan opnå 3,2 mio.
tons CO2-reduktion i 2030, som CCS skal levere?
Jeg vil godt prøve at illustrere med et enkelt eksempel –
hvad 3,2 mio. tons svarer til i 2030, hvis det ikke er fra
CCS. Lad os nu fx forestille os, det skulle tages fra vej-
transporten. Her vil det kræve, at vi skrotter ca. 1,3 mio.
fungerende fossile personbiler i 2030, svarende til mere
end halvdelen af den forventede bilpark i 2030. Det er også
en sjat.
Umiddelbart synes jeg ikke CCS – hvis jeg må sige det så-
dan – lyder så dumt. Jeg ser det som et vigtigt tiltag mod
Side 4/7
2030. Og jeg har også noteret mig, at en række organisati-
oner, herunder Concito, peger på det som et vigtigt instru-
ment, der skal virke også efter 2030.
Når det gælder effekten af den grønne skattereform, så er
Klimarådet usikre på, om CO2-afgiften på industrien vil give
den reduktion på 2,5 mio. ton i 2030, som regeringen an-
slår.
Vi indfører med den grønne skattereform en CO2-afgift, der
giver virksomhederne et stærkt incitament til at omstille sig.
Vi genbesøger aftalen i 2023, 2026 og 2028, og der er der-
med taget højde for, at skattereformen indeholder usikker-
heder, og det er selvfølgelig noget, vi vil holde skarpt øje
med.
[Forpligtigelser i EU og internationalt]
Klimarådet peger på, at Danmark ikke umiddelbart forven-
tes at kunne leve op til forpligtigelserne i byrdefordelingsaft-
alen og LULUCF-forordningen. Det er forbundet med en
række usikkerheder og antagelser, hvor vi også må afvente
en opdateret fremskrivning i slutningen af april.
Indfrielsen af forpligtelserne skal ses i sammenhæng med
indfrielsen af landbrugsaftalen, opfølgningen på ekspert-
gruppens anden delrapport og genbesøget af vejtransport-
aftalen.
Det er positivt, at Klimarådet sætter fokus på vores interna-
tionale mål. For europæisk og global klimapolitik har stor
betydning for dansk klimapolitik.
Og her skal vi huske; Danmark er med til at presse euro-
pæiske og globale ambitioner i vejret.
Side 5/7
Vi arbejder for et ambitiøst 2040-klimamål i EU og en klima-
og energipolitik, der bidrager til EU’s uafhængighed af rus-
sisk fossil energi.
Når det kommer til vores internationale indsats, baner vi ve-
jen for, at andre lande kan nå deres klimamål ved bl.a. at
indgå energisamarbejder.
Vi gør det, selvom vi ved, det stiller øgede krav til os selv.
[Klimarådets anbefalinger og oplistning af regeringens
fremtidige klimapolitiske initiativer]
Jeg er langt hen ad vejen enig i med Klimarådet anbefalin-
ger, og derfor er regeringen også allerede i gang med at
følge op og på vej med endnu mere.
Vi vil træffe de nødvendige beslutninger for at sikre en
grundig implementering af allerede indgåede grønne politi-
ske aftaler, så vi kommer i mål. [Anbefaling: Implemente-
ring]
Vi vil træffe de nødvendige politiske beslutninger for at ind-
fri 2025-målet. [Anbefaling: 2025-indsats]
Vi vil fremlægge et forslag til klimaafgift på landbruget, når
Ekspertgruppen for en Grøn skattereform har fremlagt sine
konklusioner. [Anbefaling: Regulering af landbrugets udled-
ninger]
Vi er i gang med at forhandle vilkårene for Danmarkshistori-
ens største udbud af 9 GW havvind til etablering inden
2030. Vi er enige om at sikre rammevilkår, der kan mulig-
gøre en firedobling af den samlede elproduktion fra sol- og
landvind frem mod 2030. [Anbefaling: Tilstrækkeligt med
grøn strøm]
Side 6/7
Desuden har vi netop lanceret en national energikrisestab
(NEKST), der skal identificere barrierer, så vi kan accele-
rere udbygningen af sol og vind på land og udfase gasfyr.
[Anbefaling: Udfasning af gasfyr]
Vi vil sætte skub i grønne brændstoffer. Der er aftalt PtX-
udbud, og det er målrettet produktion af grøn brint. Samti-
dig har Danmark netop indgået en aftale med Tyskland,
som skal understøtte, at vi får etableret brintinfrastruktur
mellem Danmark og Tyskland. [Anbefaling: Prioritering af
kulstoffri Power-to-X]
Vi vil i år evaluere bæredygtighedskravene for biomasse i
tråd med den politiske aftale. [Anbefaling: Biomasse med
omtanke]
Dertil ønsker vi at hæve ambitionerne for Danmarks klima-
aftryk i verden ved at opstille et mål for den globale klimaef-
fekt fra dansk eksport og undersøge konsekvenserne ved
at opsætte et mål for klimaaftrykket af dansk forbrug. [An-
befaling: Reduktion af klimaaftryk fra forbrug herunder fø-
devarer]
[Outro]
Jeg tager Klimarådets vurdering meget alvorligt, og jeg an-
erkender, at der vil være risici på vejen til 2030.
Jeg forventer sågar, at Klimarådet også vil kunne pege på
nogle risici, når de udgiver deres næste rapport. Den politi-
ske opgave er løbende, at minimere risici.
Det er også derfor, vi nu øger tempoet i den grønne omstil-
ling og vil have et meget skarpt fokus på at implementere
og indgå nye aftaler, hvor det er nødvendigt.
Til september vil regeringen fremlægge sin vurdering af an-
skueliggørelsen i Klimaprogrammet 2023. Det glæder jeg
mig rigtig meget til.
Side 7/7
Ligesom jeg glæder mig til at tage debatten i dag. For det
er hamrende vigtigt at få diskuteret, hvordan vi når vores
klimamål og får skabt et grønt og stærkt Danmark.
Jeg kan ikke love danskerne, at det bliver hverken let, uden
omkostninger og slet ikke, at arbejdet kan gøres færdigt
med et snuptag. Der er ingen genveje. Vejen til 70 pct.-må-
let er fuld af bump, men vi skal i mål. Og det kommer vi.
Jeg håber, at vi kan finde de gode løsninger i fællesskab,
og jeg ser frem til samarbejdet i Folketinget.
Tak for ordet.