SUU alm. del - svar på MFU spm. 50 om kommentar til henvendelsen omdelt som SUU alm. del - bilag 23

Tilhører sager:

Aktører:


SUU alm. del - svar på spm. 50 (D2595837).docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/suu/bilag/0/2685995.pdf

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 50 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16. januar 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra (MFU) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 50:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen omdelt som SUU alm. del – bilag 23? ”
Svar:
Reglerne om indsigt i patientjournaler, der er afleveret til Rigsarkivet, hører under
Kulturministeriet, hvorfra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til brug for besvarelsen
af spørgsmålet derfor har indhentet et bidrag. Kulturministeriet har i den anledning
indhentet et bidrag fra Rigsarkivet, der har oplyst følgende:
”Rigsarkivet kan generelt oplyse, at der med arkivlovens § 39 b er indført en ret til
indsigt i egne personoplysninger, der ikke er omfattet af databeskyttelsesreglernes
anvendelsesområde, typisk papirarkivalier. Bestemmelsen er indført med virkning fra
1. januar 2021.
En begæring om indsigt i oplysninger vedr. ens egen fødsel vil blive behandlet efter
arkivlovens § 39 b, hvis morens fødselsjournal er papirbaseret.
Efter denne bestemmelse behandles ansøgninger af det offentlige arkiv, som er i be-
siddelse af de personoplysninger, der begæres indsigt i. Begæringen skal indeholde
de oplysninger, der er nødvendige for at kunne identificere de personoplysninger, der
begæres indsigt i.
Efter arkivlovens § 39 b, stk. 6, skal det offentlige arkiv undtage oplysninger fra ind-
sigten, hvis vilkår efter § 41 ikke i tilstrækkelig grad kan beskytte de hensyn, som er
nævnt i kapitel 4 i lov om offentlighed i forvaltningen.
Som vilkår efter arkivlovens § 41 kan eksempelvis fastsættes, at oplysninger om en-
keltpersoners private, herunder økonomiske, forhold ikke viderebringes, at der ikke
rettes henvendelse til personer, der er nævnt i det materiale, der gives adgang til, el-
ler til disses pårørende, eller at der ikke foretages kopiering. Derudover kan der i den
konkrete sag fastsættes andre vilkår, hvis det vurderes nødvendigt. Der vil dog altid
blive foretaget en konkret og individuel vurdering af, om de pågældende oplysninger
kan udleveres.
De hensyn, der er nævnt i kapitel 4 i lov om offentlighed i forvaltningen, er f.eks. at
retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om enkeltpersoners private, herunder
økonomiske, forhold.
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 31-03-2023
Enhed: JUR
Sagsbeh.: DEPNMWI
Sagsnr.: 2300836
Dok. nr.: 2595837
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 50
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
Oplysninger i en fødselsjournal om morens private forhold, herunder oplysninger om
morens helbredsforhold, som ikke vedrører barnets forhold, vil også som udgangs-
punkt blive undtaget fra indsigt med mindre, der er tale om oplysninger, som vurde-
res også at kunne have haft betydning for barnets helbred.
Rigsarkivets afgørelser efter § 39 b kan påklages til Kulturministeriet, jf. arkivlovens §
43 a, stk. 1.
Det bemærkes afslutningsvis, at arkivenheder, som er afleveret til offentligt arkiv,
som udgangspunkt er tilgængelige for offentligheden, når de er 20 år gamle. Det føl-
ger af arkivlovens § 22. Arkivenheder, der indeholder oplysninger om enkeltperso-
ners private forhold, herunder eksempelvis patientjournaler, er dog omfattet af en
længere tilgængelighedsfrist på 75 år. Det følger af arkivlovens § 23.
Arkivlovens § 23 indeholder ikke en bestemmelse om, at oplysninger om enkeltperso-
ners private forhold er tilgængelige, alene fordi der er gået ti år efter personens død.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde