SUU alm. del - svar på spm. 181 om dødsfald som følge af rygning

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 181 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Edberg Andersen (NB).
Spørgsmål nr. 181:
”Vil ministeren i lyset af Sundhedsstyrelsens rapport ”Sygdomsbyrden i Danmark” op-
datere SUU, alm. del - svar på spm. 1680, 2020-21, hvoraf det fremgår, at ”Hvert år
dør 13.600 danskere som følge af rygning, og det estimeres, at op imod halvdelen af
personer, der ryger regelmæssigt, kan forvente at dø af rygerelaterede sygdomme
som fx KOL, hjertekarsygdomme og kræft. Dette betyder, at selv ved en reducering af
dødeligheden eller sygeligheden på eksempelvis 75 pct. ved brugen af et substituti-
onsprodukt, vil der ud fra et folkesundhedsperspektiv være en ikke-acceptabel risiko
forbundet med brugen af det?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der op-
lyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
1) ”Vedr. nye data og brug af substitutionsprodukter
I rapporten Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer fremgår det, at der i Danmark
er omkring 15.900 flere dødsfald årligt blandt personer, der ryger eller tidligere har
røget, end blandt personer, der aldrig har røget. Det svarer til 30 procent af alle døds-
fald om året. Det estimeres, at op mod halvdelen af personer, der ryger regelmæs-
sigt, kan forvente at dø af rygerelaterede sygdomme.
Rygning øger også risikoen for en lang række sygdomme, herunder eksempelvis lun-
gekræft og flere andre kræftformer, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjertekar-
sygdomme og type 2-diabetes. For nogle sygdomme er rygning ikke den direkte årsag
til sygdommen, men forværrer prognosen. Det gælder fx prostatakræft.
Nikotinprodukter, fx nikotinposer, markedsføres og omtales nogle gange som en ikke-
skadelig erstatning for rygning og som et rygestopmiddel. At et produkt er mindre
skadeligt end tobaksrygning gør det ikke nødvendigvis til et produkt, som Sundheds-
styrelsen kan anbefale. Selv ved et tænkt eksempel, hvor dødeligheden eller sygelig-
heden reduceres med eksempelvis 75 procent, ved brugen af et substitutionsprodukt,
vil der ud fra et folkesundhedsperspektiv være en ikke-acceptabel risiko forbundet
med brugen af det.
2) Vedr. ny viden om nikotin og skadevirkninger
I besvarelsen af SUU alm. del spm. 1680, er der beskrevet en række sundhedsskade-
lige konsekvenser ved brug af nikotinholdige produkter. Efter Sundhedsstyrelsens bi-
drag til spørgsmålet, har Vidensråd for Forebyggelse offentliggjort rapporten
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 31-03-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPADMA
Sagsnr.: 2303388
Dok. nr.: 2613680
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 181
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse, som dokumenterer
yderligere helbredsrisici ved brug af nikotinprodukter. Rapporten viser blandt andet,
at:
• nikotin har skadelig effekt på hjerte og kar, som på længere sigt øger ri-
sikoen for forhøjet blodtryk, hjertesygdom og blodpropper.
• nikotin har en skadelig effekt på psykisk helbred og kan medvirke til at
fremkalde symptomer på angst og depression.
• nikotin og stress påvirker hinanden negativt og er gensidigt forstær-
kende. Ved stresspåvirkning øges risikoen for at påbegynde et nikotin-
brug, og omvendt øger nikotinbrug hos børn og unge risikoen for senere
at udvikle en forhøjet stressfølsomhed.
• nikotinindtag i ungdommen kan medføre, at der udvikles en betændel-
seslignende tilstand (inflammation) i hjernen, som kan medføre øget ri-
siko for depression, angst og afhængighed.
• nikotin i graviditeten fører til øget risiko for reduceret vækst af fosteret,
dårligere lungefunktion hos barnet, samt for tidlig fødsel og dødfødsel.
• nikotin kan have en skadende effekt på tandkødet, mundslimhinden og
tænderne. Området er dog sparsomt undersøgt.
• nikotin øger sandsynligheden for at blive afhængig af både cigaretter og
af rusmidler, dvs. at nikotin har en såkaldt gateway-effekt.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde