MOF alm. del - svar på spm. 275 om, hvornår habitatkonsekvensvurderingerne ventes gennemført

Tilhører sager:

Aktører:


MOF alm. del - svar på spm. 275.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/mof/bilag/0/2685790.pdf

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Den 31. marts 2023
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 275 (MOF alm. del) stillet 7. marts 2023 efter ønske fra
Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 275
”Tidligere miljøminister Lea Wermelin oplyste den 29. november 2020 til Miljø- og Føde-
vareudvalget, jf. MOF alm. del - bilag 172 (folketingsåret 2020-21), at processen med at gennemføre
habitatkonsekvensvurderinger kan blive forsinket med ca. 1/2 år ift. den tidsplan, som blev oversendt
til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 29. september 2020. Det er ikke sket. Kan ministeren
oplyse, hvornår habitatkonsekvensvurderingerne ventes gennemført?”
Svar
Miljøstyrelsen er tilsyns- og godkendelsesmyndighed i forhold til havbrug. Jeg har derfor forelagt
spørgsmålet om status på habitatkonsekvensvurderinger for eksisterende havbrug for Miljøstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen har gennemgået placeringstilladelserne for de 19 eksisterende havbrug med henblik på
at sikre, at alle havbrug er i besiddelse af en gældende og gyldig placeringstilladelse. Styrelsen har i
den forbindelse truffet afgørelse om udløb af seks havbrugs placeringstilladelser og fundet, at fem
havbrugs placeringstilladelser lider af en retlig mangel som følge af manglende iagttagelse af
habitatreglerne. Styrelsen har desuden vurderet, at otte havbrug har en gyldig og gældende
placeringstilladelse. Dermed har processen givet anledning til at gennemføre elleve habitatvurderinger
– fem med henblik på at gennemføre en gyldighedsvurdering i forbindelse med retlig mangel og seks
som led i behandlingen af ansøgninger om placeringstilladelser til erstatning for de udløbne.
Disse i alt elleve habitatkonsekvensvurderinger er alle gennemført og indgår nu i den afsluttende del af
lovliggørelsesprocessen.”
Magnus Heunicke / Jens Brandt Sørensen
Offentligt
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 275
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)