Lovudkast: Orientering om høring over udkastene til lovforslagene, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge

UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om so-
cialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskole-
området
(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, som
ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5.
marts 2019 og § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændrin-
ger:
1. I § 3, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Undervisning som nævnt i 1. pkt. kan også gives i behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud efter § 20, stk. 5, eller specialundervisningstilbud
på døgninstitutioner og opholdssteder, efter § 20, stk. 5.«
2. I § 3, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om målrettede un-
dervisningsforløb på op til otte uger for unge, der i en kortere periode er
anbragt på en sikret døgninstitution, både hvor den unge har behov special-
undervisning og anden specialpædagogisk bistand, og hvor den unge ikke
har behov herfor, og kan i den forbindelse fravige §§ 5, 7, 7 a, § 14 b, stk. 1
og stk. 2, 1. pkt.«
3. I § 20, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Specialundervisning kan indrettes i kostskoleform.«
4. § 20, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan gi-
ves i behandlings- og specialundervisningstilbud, der er godkendt efter lov
om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge. Specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bistand kan endvidere gives i spe-
cialundervisningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder, der er god-
kendt efter lov om socialtilsyn. Bestemmelserne i kapitel 6, bortset fra § 40,
stk. 1, 3 og 7, finder ikke anvendelse på disse tilbud.«
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 82
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UDKAST
2
5. I § 20, stk. 7, ændres »et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbrin-
gelsessted« til: »en døgninstitution eller et opholdssted«.
6. I § 20, stk. 8, ændres »interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbrin-
gelsessteder, om henvisning af børn til specialundervisning i et andet dag-
behandlingstilbud eller anbringelsessted end det dagbehandlingstilbud eller
anbringelsessted, som børnene har fået anvist af bopælskommunen« til:
»specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 20, stk. 5,
herunder den lokale skoleleders beslutningskompetence, om henvisning af
børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
efter § 22, stk. 6«.
7. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan efter aftale med en anden kommune
henvise elever til undervisning, jf. § 20, stk. 2, i et behandlings- og special-
undervisningstilbud, en døgninstitution eller et opholdssted, jf. § 20, stk. 5,
der er beliggende i en anden kommune.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
8. I § 22, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
9. § 22, stk. 5 og 6, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan henvise elever til specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand i et behandlings- og specialundervis-
ningstilbud, en døgninstitution eller et opholdssted, jf. § 20, stk. 5, som er
beliggende i kommunen eller i anden kommune. Det er en betingelse for
henvisning, at der er indgået en kvalitetsaftale om specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand med tilbuddet, jf. § 22 b.«
10. Efter § 22 a indsættes:
»§ 22 b. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen og en døgnin-
stitution eller et opholdssted, jf. § 20, stk. 5, skal indgå en kvalitetsaftale om
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det er en betin-
gelse for indgåelse af en kvalitetsaftale, at specialundervisningstilbuddet på
en døgninstitution eller et opholdssted har den fornødne kvalitet, jf. stk. 3.
Stk. 2. Den kvalitetsaftale, som kommunalbestyrelsen indgår med et be-
handlings- og specialundervisningstilbud, jf. § 20, stk. 5, efter reglerne
herom i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge,
skal sikre den fornødne kvalitet inden for specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand, jf. stk. 3.
UDKAST
3
Stk. 3. Kvaliteten af specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand efter stk. 1 og 2, vurderes inden for følgende temaer:
1) Undervisningens organisering.
2) Undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
3) Kompetencer.
4) Samarbejde med det lokale skolevæsen m.v.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
kvalitetsaftalen og kvalitetsvurderingen efter stk. 1-4, herunder krav til kva-
litetsaftalens form og indhold.
§ 22 c. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen skal i tilfælde
af, at undervisningen ikke opfylder kravene efter § 22 b, fastsætte en frist,
inden for hvilken kravene skal være opfyldt. Hvis kravene ikke opfyldes,
skal der gives et påbud om overholdelse af kravene. Kommunalbestyrelsen
ophæver kvalitetsaftalen ved overtrædelse af påbud efter 2. pkt.«
11. I § 27, stk. 2, ændres »§ 22, stk. 1, 3 og 4« til: » § 22, stk. 1, 4 og 5«.
12. I § 51, stk. 9, 1. pkt., ændres »dagbehandlingstilbud og på anbringelses-
steder, jf. § 20, stk. 5, og § 22, stk. 5« til: »behandlings- og specialundervis-
ningstilbud og specialundervisningstilbud på døgninstitutioner og opholds-
steder, jf. § 22, stk. 6«. g specialundervisningstilbud og specialundervis-
ningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder
13. I § 51, stk. 9, 2. pkt., ændres »foranstaltningen i dagbehandlingstilbud
og på anbringelsessteder« til: »specialundervisning og anden specialpæda-
gogisk bistand i behandlings- og specialundervisningstilbud og på døgnin-
stitutioner og opholdssteder«.
14. I § 52 a ændres »anbringelsessteder, og elever på anbringelsessteder, jf.
§ 20, stk. 5,« til: »døgninstitutioner og opholdssteder, og elever i specialun-
dervisningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder, jf. § 22, stk. 6, 2.
pkt.,«.
15. I § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 22, stk. 4« til: »§ 22, stk. 5«.
16. Efter § 57 e indsættes i kapitel 11:
»§ 57 f. Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at kommu-
nalbestyrelsen indgår kvalitetsaftale efter § 22 b om specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand med behandlings- og specialundervis-
ningstilbud, døgninstitutioner og opholdssteder, jf. § 20, stk. 5, der er belig-
gende i kommunen.
UDKAST
4
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan som led i tilsynet efter stk.
1 påbyde kommunalbestyrelsen at indgå en kvalitetsaftale og at sikre, at
kvalitetsaftalen opfylder kravene i § 22 b. Børne- og undervisningsministe-
ren fastsætter en rimelig frist herfor.
Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen ikke opfylder kravene om indgåelse af
en kvalitetsaftale, kan børne- og undervisningsministeren give kommunal-
bestyrelsen påbud om ikke at benytte tilbuddet.
§ 57 g. Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at kommu-
nalbestyrelsen påser, at specialundervisningstilbud på døgninstitutioner og
opholdssteder overholder kravene til undervisningen og har den fornødne
kvalitet efter § 22 b.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at kommu-
nalbestyrelsen påser, at specialundervisningen i behandlings- og specialun-
dervisningstilbud overholder kravene til undervisningen og har den for-
nødne kvalitet efter § 22 b.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan som led i tilsynet efter stk.
1 og 2, påbyde en kommunalbestyrelsen at bringe undervisningen i overens-
stemmelse med kravene til undervisningen og sikre den fornødne kvalitet,
jf. § 22 b. Børne- og undervisningsministeren fastsætter en rimelig frist her-
for. Hvis kommunalbestyrelsen ikke opfylder kravet om at bringe undervis-
ningen i overensstemmelse med kravene i § 22 b, kan børne- og under-
visningsministeren give kommunalbestyrelsen påbud om ikke at benytte til-
buddet.«
§ 2
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som
ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 50 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Bliver kommunalbestyrelsen i undersøgelsen, jf. stk. 2, nr. 3, op-
mærksom på udfordringer i forhold til barnets eller den unges undervis-
ningsbehov, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er behov for en pæ-
dagogisk-psykologisk vurdering af barnet eller den unge efter § 12, stk. 2, i
lov om folkeskolen.«
Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.
2. I § 68 b, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
UDKAST
5
»I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbrin-
gelse af et barn eller en ung på en døgninstitution eller et opholdssted, i
anden kommune, skal der forud herfor foretages en vurdering af barnets el-
ler den unges eventuelle behov for specialundervisning eller anden special-
pædagogisk bistand efter § 12, stk. 2, i folkeskoleloven.«
3. I § 66, stk. 2, udgår: »eller § 66 f, stk. 1,«.
4. § 66 f ophæves.
5. § 157 c affattes således:
»§ 157 c. Ansatte på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler,
som nægter eller undlader at opfylde deres pligt efter § 153, stk. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder efter straffelovens §§ 156 eller
157.«
§ 3
I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, nr. 2, udgår: » jf. dog § 66 f i lov om social service,«.
2. I § 6, stk. 3, udgår: », ledelse«.
§ 4
I lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 4, ændres »§ 20, stk. 1, 2 og 6-8« til: »§ 20, stk. 1, 2 og 5-8«,
»§ 22, stk. 2 og 5« ændres til: »§ 22, stk. 2, 3 og 6«, efter »§ 22, stk. 2 og
5,« indsættes: »§§ 22 b og c,«, og »§ 57 e« ændres til: »§§ 57 e-57 g«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 16, træder i kraft den 1. juli 2024.
UDKAST
6
§ 6
Stk. 1. Døgninstitutioner og opholdssteder efter § 20, stk. 5, i lov om fol-
keskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, som har indgået
overenskomst med beliggenhedskommunen efter samme lovs § 22, stk. 5,
1. pkt., og regler herom udstedt i medfør af samme lovs § 20, stk. 7, kan
modtage børn og unge efter de hidtil gældende regler, indtil de har indgået
en kvalitetsaftale, jf. den foreslåede § 22 b, dog ikke længere end til og med
30. juni2024. Det er en betingelse for modtagelse af børn og unge efter 1.
pkt., at tilbuddet har indgivet ansøgning om indgåelse af en kvalitetsaftale
til beliggenhedskommunen inden den 1. april 2024.
Stk.2. Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling,
som pr. 1. januar 2024 har otte pladser eller derunder til anbringelse af børn
og unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service eller efter § 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal godkendes efter reglerne i lov
om socialtilsyn inden den 1. januar 2025. Godkendelsen sker efter ansøg-
ning fra den enkelte skole.
Stk. 3. For tilsidesættelser i henhold til § 2, nr. 5, begået inden lovens
ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på døgninsti-
tutioner og opholdssteder samt behandlings- og specialundervisningstilbud
m.v.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Styrket individuel vurdering af elever med særlige behov
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Kortere, målrettede forløb på sikrede lukkede døgninstitutioner m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Kommuners ansvar med specialundervisning og anden specialpædago-
gisk undervisning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Det statslige tilsyn med specialundervisning og anden specialpædago-
gisk bistand på døgninstitutioner og opholdssteder samt behandlings- og
specialundervisningstilbud m.v.
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Godkendelse af og tilsyn med pladser på efterskoler, frie fagskoler og
frie grundskoler med kostafdeling, der anvendes til anbringelse af børn og
unge
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
UDKAST
8
2.7. Strafansvar ved manglende overholdelse af skærpet underretningspligt
for ansatte på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.7.3. Den foreslåede ordning
2.8. Øvrige ændringer
2.8.1. Ændringer i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folke-
skoleområdet
2.8.1.1. Gældende ret
2.8.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.8.1.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
UDKAST
9
1. Indledning
Folkeskolen skal tilgodese alle børns læring og trivsel. Det betyder, at alle
børn har krav på at få et undervisningstilbud i folkeskolen, der kan opfylde
deres undervisningsmæssige behov.
Interne skoler er undervisningstilbud på anbringelsessteder og i dagbehand-
lingstilbud. De har til formål at sikre, at børn og unge, der bliver anbragt på
et anbringelsessted eller henvist til et dagbehandlingstilbud, får en undervis-
ning, der lever op til kravene i lov om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, og sikrer dem gode forudsæt-
ninger, der forbereder dem til videre uddannelse og arbejde.
Der har løbende været kritik af det undervisningstilbud, som elever på in-
terne skoler har modtaget. Folketingets Ombudsmand har blandt andet på-
peget, at kvaliteten af undervisningen på nogle af de interne skoler er man-
gelfuld og utilstrækkelig, og at eleverne ikke modtager den undervisning,
de har krav på efter folkeskoleloven. Denne kritik er blevet bekræftet af en
undersøgelse af undervisningen på de interne skoler, gennemført af Rambøll
på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet i 2018.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har desuden gennemført tematiske
tilsyn med undervisningen på de interne skoler. Tilsynet bekræftede, at de
interne skoler i overvejende grad ikke lever op til reglerne i folkeskoleloven
og de tilhørende bekendtgørelser.
For at komme til bunds i problemstillingen og skabe grundlaget for nye løs-
ninger nedsatte børne- og undervisningsministeren i januar 2020 en tværmi-
nisteriel arbejdsgruppe med Social- og Ældreministeriet og Finansministe-
riet. Gruppen har haft til opgave at komme med et beslutningsoplæg til,
hvordan det sikres, at børn og unge, der i dag modtager specialundervisning
i dagbehandlingstilbud eller på anbringelsessteder, får det undervisningstil-
bud, som de har krav på efter folkeskoleloven.
Den tværministerielle arbejdsgruppe kom i foråret 2021 med afrapportering
Styrkelse af specialundervisningen på interne skoler i dagbehandlingstilbud
og på anbringelsessteder. Arbejdsgruppens hovedkonklusion var, at der er
behov for at styrke kvaliteten af undervisningen af de elever, som i dag går
på de interne skoler, så elevgruppen modtager den undervisning, de har krav
på og af en højere kvalitet end i dag. Der er på baggrund af arbejdsgruppens
kvalitative undersøgelser og kortlægning af data identificeret væsentlige ud-
fordringer med at løfte ansvaret for undervisning af børn og unge, der mod-
tager specialundervisning på en intern skole på et anbringelsessted eller i et
UDKAST
10
dagbehandlingstilbud. Arbejdsgruppen kom med seks anbefalinger, herun-
der at der bør ske en styrkelse af kvaliteten på interne skole, at interne skoler
på dagbehandlingstilbud ikke har en klar lovhjemmel, og at myndighedsan-
svaret og tilsynet med interne skoler bør styrkes. Den tværministerielle ar-
bejdsgruppes hovedkonklusioner er indgået i de politiske forhandlinger.
De politiske forhandlinger blev udmøntet i en aftale mellem regeringen (So-
cialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-
hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
ance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om at styrke under-
visningen for anbragte og udsatte børn og unge af 16. marts 2022. I aftalen
er der enighed om at gennemføre ændringer, så anbragte og udsatte børn og
unge gennem en god skolegang får mulighed for at komme ud af deres ud-
sathed og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Nærværende lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører regulerin-
gen af specialundervisningens rammer i det, der hidtil har været kendt som
anbringelsessteder, men som med nærværende lovforslag foreslås at skifte
navn til døgninstitutioner og opholdssteder i folkeskoleloven, samt special-
undervisningens rammer i det, der hidtil har været kendt som dagbehand-
lingstilbud, men som med nærværende lovforslag foreslås at skifte navn til
behandlings- og specialundervisningstilbud.
Nærværende lovforslag udmønter også den del af aftalen, der vedrører re-
gulering for det kommunale og statslige tilsyn med specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand, forslag om godkendelse af og tilsyn med
efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling til anbrin-
gelse af børn og unge, samt forslag om strafansvar ved manglende overhol-
delse af skærpet underretningspligt for ansatte på fri- og privatskoler, efter-
skoler og frie fagskoler.
De dele af aftalen, der vedrører reguleringen af det, der hidtil har været kendt
som dagbehandlingstilbud, som en kombineret behandlings- og specialun-
dervisningsinstitution i selvstændig lovgivning er udmøntet i det samtidig
fremsatte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og specialundervisningstil-
bud til børn og unge.
Derudover indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer i lov om
velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet som følge af, at
de relevante kommuner fortsat skal have mulighed for at fravige visse regler
inden for folkeskoleområdet.
UDKAST
11
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på døgn-
institutioner og opholdssteder samt behandlings- og specialundervis-
ningstilbud m.v.
2.1.1. Gældende ret
Det følger af folkeskolelovens § 3, stk. 2, at børn, hvis udvikling kræver en
særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis un-
dervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i
mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16, stk. 4.
Det følger af folkeskolelovens § 3, stk. 3, at børne- og undervisningsmini-
steren fastsætter nærmere regler om specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand, herunder om adgangen til at indhente viden og speci-
alrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale vi-
dens- og specialrådgivningsorganisation, og kan i den forbindelse fravige
§§ 5, 7, 7 a, 13 og 14, § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 28, stk. 1, § 29 og
§ 36, stk. 2 og 4.
Bemyndigelsen er udmøntet blandt andet i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni
2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand, herefter benævnt specialundervisningsbekendtgørelsen.
Det fremgår blandt andet af specialundervisningsbekendtgørelsens § 2, at
hvis det antages, at en elev har behov for specialpædagogisk bistand, jf. fol-
keskolelovens § 3, stk. 2, skal eleven indstilles til en pædagogisk-psykolo-
gisk vurdering. Indstilling afgives af skolens leder til pædagogisk-psykolo-
gisk rådgivning, eventuelt på initiativ af den kommunale sundhedstjeneste,
hvis denne har kendskab til psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske
funktionsvanskeligheder hos eleven, som giver grund til at antage, at eleven
har behov for specialpædagogisk bistand.
Det fremgår endvidere af specialundervisningsbekendtgørelsens § 3, at en
pædagogisk-psykologiske vurdering efter samråd med forældrene skal sup-
pleres med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang, herunder
sagkyndige fra andre kommuner. I de mest specialiserede og komplicerede
tilfælde kan der indhentes bistand fra den nationale videns- og specialråd-
givningsorganisation (VISO), jf. reglerne i kapitel 7. Ved overvejelse om
UDKAST
12
specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. folkeskole-
lovens § 20, stk. 3, 1. pkt., inddrages regionsrådet efter samråd med foræl-
drene.
Det fremgår endvidere af specialundervisningsbekendtgørelsens § 7, at sko-
lens leder følger udviklingen hos elever, der modtager specialpædagogisk
bistand. Der skal mindst én gang om året tages stilling til, om den special-
pædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller
ophøre.
Bemyndigelsen er også udmøntet i bekendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020
om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkesko-
leloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, herefter benævnt
bekendtgørelsen om interne skoler.
Det fremgår af § 2 i bekendtgørelsen om interne skoler, at specialundervis-
ning og anden specialpædagogisk bistand til elever i dagbehandlingstilbud
og anbringelsessteder omfatter:
1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis ind-
sats har væsentlig betydning for elevens udvikling.
2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nød-
vendige i forbindelse med undervisningen af eleven.
3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under
særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i bør-
nehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træ-
ning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov.
4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager
sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sprog-
lige eller sensoriske funktionsvanskeligheder.
5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske van-
skeligheder i forbindelse med skolegangen.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 20, stk. 5, at specialundervisning
kan indrettes i et dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service
oprettet eller godkendt anbringelsessted.
Muligheden for at henvise børn og unge til specialundervisning i dagbe-
handlingstilbud og på anbringelsessteder blev indført ved lov nr. 412 af 26.
juni 1998. Det følger af forarbejderne til lovændringen i lovforslag nr. L 14,
UDKAST
13
jf. Folketingstidende 1997-98 (2. samling), tillæg A, side 496, at der med
forslaget etableres hjemmel til, at undervisningen af børn og unge, der af de
kommunale sociale myndigheder er henvist til et dagbehandlingstilbud, el-
ler som er anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, i
lov om social service (serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24.
januar 2022, kan tilrettelægges i dagbehandlingstilbuddet eller anbringel-
sesstedet, således at denne undervisning henføres til folkeskolelovgivnin-
gens bestemmelser om specialundervisning. Dette gælder undervisning fra
børnehaveklasseniveau til og med 10. klassetrin. Forslaget indebærer, at
også undervisning i amtskommunale (nu regionale) døgninstitutioner hen-
føres til folkeskolelovgivningens bestemmelser om specialundervisning.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, jf. Folketingstidende 1997-98 (2.
samling), tillæg A, side 496f, at henvisning af et barn til specialundervisning
i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted i øvrigt forudsætter, at der
mellem dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet og skolemyndig-
hederne i stedets beliggenhedskommune/amt på forhånd er indgået en over-
enskomst, der indebærer kommunens/amtskommunens godkendelse af ste-
dets generelle egnethed som varetager af specialundervisning af børn, der
har så store vanskeligheder, at det for en tid vil være mest hensigtsmæssigt
at undervise dem i dagbehandlingstilbuddet eller i deres opholdssted.
Anbringelse uden for hjemmet på et anbringelsessted forudsætter, at kom-
munen eller kommunens børn og unge-udvalg har truffet afgørelse om an-
bringelse uden for hjemmet efter serviceloven § 52, stk. 3, nr. 7, (med sam-
tykke) eller § 58 (uden samtykke). Anbringelsessteder kan blandt andet være
opholdssteder eller døgninstitutioner, jf. servicelovens § 66, og det er et
krav, at disse anbringelsessteder er godkendt af socialtilsynet, jf. lov om so-
cialtilsyn (socialtilsynsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022.
Disse anbringelsessteder er dermed også underlagt socialtilsynets driftsori-
enterede tilsyn.
Med betegnelsen ”anbringelsessteder” i folkeskoleloven menes dermed op-
holdssteder og døgninstitutioner.
Efter den gældende folkeskolelovs § 3, stk. 7, kan folkeskolen tilbyde børn
optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har
nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse. Det
følger heraf, at interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder
ikke kan oprette skolefritidsordninger, da disse institutioner ikke er organi-
satorisk betragtet som folkeskolen.
UDKAST
14
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
For mange børn og unge i interne skoler får i dag ikke en undervisning af
tilstrækkelig høj kvalitet, og der er væsentlige udfordringer med at leve op
til folkeskolelovens regler.
Kommunerne løfter ikke i tilstrækkelig grad deres myndighedsansvar for
den interne skole. Mange elever får ikke tilbud om undervisning i den fulde
fagrække, og fritagelser for fag sker uden en individuel vurdering. Under-
visningsoverenskomsterne mellem kommunerne og interne skoler lever i
mange tilfælde ikke op til reglerne, og nogle kommuner varetager ikke i
tilstrækkelig grad deres tilsynsforpligtelse over for de interne skoler.
På folkeskoleområdet sker der løbende en udvikling af nye undervisnings-
metoder, tilrettelæggelsesformer, undervisningsmaterialer m.v. Udviklin-
gen foregår på baggrund af ny lovgivning, ny forskning, nye undersøgelser
og drøftelser i faglige miljøer. Men de interne skoler i dagbehandlingstilbud
og på anbringelsessteder er generelt afkoblet fra kommunes øvrige under-
visningstilbud. De interne skoler er således organisatorisk placeret langt fra
kommunens øvrige skoletilbud og koblingen sker kun ved kommunernes
tilsyn med undervisningen på de interne skoler. Dette indebærer, at under-
visningstilbud til elevgruppen oftest ikke er koblet til den ekspertise og vi-
den, som kommunens almene folkeskoler, specialklasser og specialskoler
har i forhold til undervisning af børn med særlige behov. Resultatet er, at
undervisningen på interne skoler ikke i tilstrækkeligt omfang har fulgt med
den pædagogiske udvikling i folkeskolen.
Der er derfor behov for at præcisere reglerne, så det sikres, at specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand i de fremtidige behandlings-
og specialundervisningstilbud og på specialundervisningstilbud på anbrin-
gelsessteder lever op til reglerne i folkeskoleloven.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der skal fremgå klart af folkeskoleloven, at specialundervis-
ning og anden specialpædagogisk bistand kan gives i specialundervisnings-
tilbud på døgninstitutioner og opholdssteder, som er godkendt efter social-
tilsynsloven, samt i den nye institutionsform i form af behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud, som følge af det samtidig fremsatte lovforslag nr.
L [xx] om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge. Be-
tegnelserne anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud foreslås dermed at
udgå af folkeskoleloven.
Med disse forslag tydeliggøres, at specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk bistand i disse institutioner vil være en del af kommunens samlede
UDKAST
15
skoletilbud i den kommune, hvor tilbuddet ligger. Kommunalbestyrelsen vil
være ansvarlig for at sikre, at disse institutioner bliver koblet til den eksper-
tise og viden, som kommunens almene folkeskoler, specialklasser og speci-
alskoler har i forhold til undervisning af børn med særlige behov, og sikre,
at disse institutioner har adgang til det fornødne for at varetage opgaven.
Derudover foreslås det, at kommunalbestyrelserne kan henvise elever til
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et behandlings-
og specialundervisningstilbud, en døgninstitution eller et opholdssted, som
er beliggende i kommunen eller i anden kommune. Det vil være en betin-
gelse, at kommunalbestyrelsen har indgået en kvalitetsaftale om specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bistand med tilbuddet. For nærmere
om kvalitetsaftaler henvises til pkt. 2.2.
Det medfører, at børn og unge, der er anbragt på en døgninstitution eller et
opholdssted eller henvist til dagbehandling efter serviceloven (dagelever) på
en døgninstitution eller et opholdssted, som er godkendt af socialtilsynet og
omfattet af socialtilsynsloven, – som i dag – vil skulle modtage specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialundervisningstil-
bud på disse tilbud samtidigt og/eller parallelt med at de modtager behand-
ling eller anden social indsats efter serviceloven.
Det medfører også samtidig, at børn og unge, der er henvist til behandlings-
og specialundervisningstilbud i overensstemmelse med det samtidig frem-
satte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og specialundervisningstilbud til
børn og unge, vil skulle modtage specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk bistand på behandlings- og specialundervisningstilbuddene.
Der ændres ikke ved indhold af specialundervisning og anden specialpæda-
gogisk bistand. Det indebærer, at specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk bistand fortsat omfatter blandt andet undervisning i folkeskolens
fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens
indlæringsforudsætninger samt undervisning og træning i funktionsmåder
og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virknin-
gerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskelighe-
der.
Der ændres heller ikke med at døgninstitutioner eller opholdssteder ikke kan
tilbyde skolefritidsordninger efter folkeskoleloven. Der vil heller ikke være
mulighed for, at den nye institutionsform i form af behandlings- og special-
undervisningstilbud, som følge af det samtidig fremsatte lovforslag nr. L
[xx] om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, kan
tilbyde skolefritidsordninger efter folkeskoleloven.
UDKAST
16
For nærmere om forslag vedr. specialundervisning og anden specialpæda-
gogisk bistand på døgninstitutioner og opholdssteder samt behandlings- og
specialundervisningstilbud henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 4 og 9, samt
bemærkningerne hertil.
2.2. Styrket individuel vurdering af elever med særlige behov
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Børnefaglig undersøgelse efter lov om social service
Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder
på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbesty-
relsen undersøge barnets eller den unges forhold, jf. servicelovens § 50, stk.
1. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennem-
føres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og
den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt,
som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet
tilsiger.
Efter servicelovens § 50, stk. 2, skal kommunalbestyrelsens undersøgelse,
jf. § 50, stk. 1, anlægge en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller
den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsfor-
hold, fritidsforhold og andre relevante forhold.
Med henblik på at kommunen arbejder bredt og helhedsorienteret og foku-
serer på de ressourcer, som kan bidrage til at løse problemerne, skal under-
søgelsen som udgangspunkt omfatte de nævnte forhold. Kommunalbesty-
relsen skal dog i den enkelte konkrete sag vurdere, hvorvidt og i hvilket
omfang hvert enkelt af bestemmelsens 6 punkter er relevant at undersøge i
relation til det enkelte barn eller unge. F.eks. vil punktet skoleforhold ikke
være relevant for et barn under den skolepligtige alder, ligesom den børne-
faglige undersøgelse ikke nødvendigvis kræver indhentning af oplysninger
om fritidsforhold og venskaber fra mange forskellige kilder, hvis ressourcer
og problemer vurderes belyst tilstrækkeligt på baggrund af f.eks. forældre-
nes, barnets, den unges eller skolelærerens udtalelser. Kommunalbestyrel-
sen skal i sin undersøgelse kort begrunde, hvorfor et forhold ikke indgår i
undersøgelsen.
Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den
unge, jf. servicelovens § 50, stk. 3. Samtalen kan undlades, i det omfang
barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad ta-
ler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal
oplysninger om barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt. Sam-
talen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og
UDKAST
17
uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste
taler herfor.
Det fremgår videre af servicelovens § 50, stk. 4, at kommunalbestyrelsen i
sin undersøgelse skal afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien
og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de
særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe,
jf. servicelovens §§ 52, 76 og 76 a.
Det følger af servicelovens § 50 stk. 5, at kommunalbestyrelsen som led i
undersøgelsen skal inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets
eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sund-
hedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Hvis det er nød-
vendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge
eller en autoriseret psykolog. Iværksætter kommunen en psykologisk under-
søgelse af forældremyndighedsindehaveren, skal undersøgelsen foretages af
en autoriseret psykolog.
Efter servicelovens § 50 stk. 6, skal den børnefaglige undersøgelse resultere
i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foran-
staltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Hvis der er
iværksat foranstaltninger sideløbende med, at undersøgelsen gennemføres,
skal der desuden tages stilling til, om disse foranstaltninger skal videreføres.
Det skal sikre dels, at iværksat foreløbig eller akut støtte ikke automatisk
videreføres, uden at der foretages en vurdering af, om den umiddelbare vur-
dering af barnets behov for støtte bakkes op af resultaterne af den børnefag-
lige undersøgelse. Dels, at der i beslutningen om, hvilken konkret støtte der
skal iværksættes, tages højde for, at barnet eller den unge allerede er inde i
et støtteforløb, som det kan være hensigtsmæssigt at fortsætte, hvis det fort-
sat vurderes at opfylde barnets eller den unges behov. Formålet er at sikre,
at barnet eller den unge modtager den støtte, som modsvarer de behov, der
er afdækket i den børnefaglige undersøgelse.
Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og
barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i
familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighe-
derne.
Den børnefaglige undersøgelse bør altid udarbejdes hurtigst muligt. Det
fremgår af servicelovens § 50, stk. 7, at den børnefaglige undersøgelse skal
afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom
på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte.
UDKAST
18
En undersøgelse må anses for at være afsluttet, når kommunen har forholdt
sig til de forhold, der fremgår af servicelovens § 50, stk. 2 og 3, og der, jf.
servicelovens stk. 6, er udarbejdet en begrundet stillingtagen til, om der skal
iværksættes foranstaltninger.
Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter
afslutte undersøgelsen.
Forhold, som kommunen ikke har indflydelse på, kan således i særlige til-
fælde betyde, at undersøgelsen ikke kan afsluttes endeligt inden for 4 må-
neder, f.eks. i tilfælde, hvor der er længere ventetid i forbindelse med un-
dersøgelser hos specialister. I disse tilfælde skal kommunen foretage en fo-
reløbig vurdering af barnets eller den unges situation inden for de 4 måneder
og snarest herefter afslutte undersøgelsen. Under alle omstændigheder skal
kommunen altid tage stilling til, om der er et akut behov for foranstaltninger,
uanset om undersøgelsen er afsluttet.
Efter servicelovens § 50, stk. 8, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse
med undersøgelsen vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af andre
børn i familien.
Servicelovens § 50, stk. 9, fastsætter, at hvis det må antages, at der kan opstå
et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommu-
nen undersøge de vordende forældres forhold nærmere.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om at iværksætte en børnefaglig undersø-
gelse kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i servicelovens § 166.
Efter servicelovens § 153, stk. 1, nr. 1, skal personer, der udøver offentlig
tjeneste eller offentligt hverv, underrette kommunalbestyrelsen, hvis de un-
der udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at
antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte.
2.2.1.2. Kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med anbrin-
gelsen efter serviceloven
Efter servicelovens § 68 b, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om
valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med den handleplan,
der efter servicelovens § 140 skal være udarbejdet forud for beslutningen,
eller i overensstemmelse med forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 68 b, stk. 2, vælge anbrin-
gelsessted som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov.
UDKAST
19
Kommunalbestyrelsen skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for
at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en an-
bringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig. Kommunalbestyrelsen
skal endvidere lægge vægt på hensynet til barnets eller den unges skolegang,
herunder hensynet til at undgå skoleskift, medmindre hensynet til barnets
eller den unges behov taler imod dette.
Efter servicelovens § 68 b, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen vælge samme
anbringelsessted som barnets eller den unges søskende, hvis de er anbragt
uden for hjemmet, medmindre de øvrige søskendes eller barnets eller den
unges behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette.
Efter servicelovens § 68 b, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen forud for an-
bringelsen hjælpe barnet eller den unge med at identificere en person i fa-
milien eller netværket, som barnet eller den unge har tillid til, og som kan
være barnet eller den unges støtteperson under anbringelsen. Kommunens
forpligtelse består i at tale med barnet eller den unge om, hvem i familien
eller netværket, de har en særlig tillid til, og som de selv kunne forestille sig
kunne være deres støtteperson.
2.2.1.3. Pædagogisk-psykologisk vurdering efter folkeskoleloven
Efter folkeskolelovens § 12, stk. 2, sker henvisning til specialundervisning,
som ikke er af foreløbig karakter, efter pædagogisk-psykologisk rådgivning
og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillæg-
ges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.
Med hjemmel i folkeskolelovens § 3, stk. 3, er der fastsat regler om pæda-
gogisk-psykologisk rådgivning i specialundervisningsbekendtgørelsen. Det
følger af specialundervisningsbekendtgørelsens § 2, at hvis det antages, at
en elev har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand (specialpædagogisk bistand), jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, skal ele-
ven indstilles til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Indstilling afgives
af skolens leder til pædagogisk-psykologisk rådgivning, eventuelt på initia-
tiv af den kommunale sundhedstjeneste, hvis denne har kendskab til psyki-
ske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder hos eleven,
som giver grund til at antage, at eleven har behov for specialpædagogisk
bistand. Forældrene og eleven kan anmode om en pædagogisk-psykologisk
vurdering i de tilfælde, hvor de finder, at der bør iværksættes specialpæda-
gogisk bistand.
Indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering afgives efter samråd
med forældrene og eleven. Modsætter forældrene sig, at der foretages en
pædagogisk-psykologisk vurdering, kan der kun afgives indstilling herom,
UDKAST
20
hvis skolens leder anser det for absolut påkrævet, at der foretages en vurde-
ring af elevens behov for specialpædagogisk bistand.
Det følger af specialundervisningsbekendtgørelsens § 3, at den pædagogisk-
psykologiske vurdering skal efter samråd med forældrene suppleres med
udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang, herunder sagkyndige
fra andre kommuner.
Det følger af specialundervisningsbekendtgørelsens § 4, at beslutning om at
henvise en elev til specialpædagogisk bistand inden for skolens rammer
træffes af skolens leder. Foreligger der ikke tilslutning fra forældrene, kan
der kun ske henvisning til specialpædagogisk bistand, såfremt skolens leder
finder, at bistanden er absolut påkrævet af hensyn til elevens udvikling. Der
skal lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker med hensyn til den nær-
mere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en elev til spe-
cialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen.
Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med en anden kommunalbe-
styrelse også henvise en elev til specialklasse eller specialskole i den anden
kommune, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 1. Forældrenes og elevens
ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges.
Med hjemmel i folkeskolelovens § 3, stk. 3, er der endvidere fastsat regler
om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i forbindelse
med anbringelse i bekendtgørelsen om interne skoler.
Det følger af bekendtgørelsen om interne skolers § 1, at henvisning til spe-
cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et dagbehandlings-
tilbud eller et anbringelsesstedet forudsætter, at 1) eleven af de sociale myn-
digheder af sociale grunde er henvist til et dagbehandlingstilbud eller an-
bragt i et anbringelsessted, og 2) det vil være mest hensigtsmæssigt at un-
dervise eleven i kortere eller længere tid i et dagbehandlingstilbud eller et
anbringelsessted, fx på grund af elevens svære adfærdsvanskeligheder.
Det følger blandt andet af bekendtgørelsen om interne skolers § 6, at hvis
de sociale myndigheder ønsker at anbringe en elev i et anbringelsessted, der
ligger i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen i den anbringende
kommune inddrage beliggenhedskommunen forud for anbringelsen med
henblik på, at der kan etableres en faglig dialog om barnets undervisnings-
tilbud.
UDKAST
21
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Ifølge aftalen om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og
unge bør der sættes tidligere ind over for børn og unge med sociale udfor-
dringer. Det fremgår således af aftalen, at børn og unge i nogle tilfælde hen-
vises til undervisning i en intern skole på et anbringelsessted eller i et dag-
behandlingstilbud alene på grund af deres sociale problemer, uden at der er
foretaget en vurdering af elevens behov for specialundervisning og dermed
det relevante undervisningstilbud. Samtidig er der for lidt opmærksomhed
på at følge op på elevens faglige efterslæb og mulighederne for at komme i
videre uddannelse.
Aftalepartierne er derfor blevet enige om, at den eksisterende socialfaglige
udredning på socialområdet skal suppleres med den eksisterende pædago-
gisk-psykologiske vurdering på undervisningsområdet, der fremover skal
gennemføres af bopælskommune inden henvisning til en døgninstitution, et
opholdssted eller det nye institutionsform behandlings- og undervisningstil-
bud i anden kommune. I forbindelse med den pædagogisk-psykologiske
vurdering skal bopælskommunen sørge for, at der, når barnet anbringes i en
anden kommune, er et grundlag for at vurdere, om barnet har behov for spe-
cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på den henviste insti-
tution, eller i en specialklasse eller specialskole i den kommune, hvor insti-
tutionen har beliggenhed.
Det er derfor vurderingen, at der er behov for større opmærksomhed på bar-
nets eller den unges potentielle udfordringer i forhold til undervisningsbe-
hov både under en indledende behandling af en sag om hjælp og støtte efter
serviceloven og i forbindelse med valg af konkret anbringelsessted, når der
er truffet afgørelse om, at barnet eller den unge skal anbringes uden for
hjemmet.
Det er vurderingen, at den tidlige og forebyggende indsats på tværs af social-
og undervisningsområdet skal styrkes gennem en skærpelse af serviceloven,
så barnets eller den unges potentielle udfordringer i forhold til undervis-
ningsbehov opdages og afdækkes i forbindelse med henvisning til en døgn-
institution, et opholdssted eller behandlings- og undervisningstilbud i anden
kommune.
Ved den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50, skal der tages
stilling til skoleforhold. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stilling-
tagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger. Som led i
UDKAST
22
denne stillingtagen skal foranstaltninger vurderes i tilknytning til folkesko-
lelovens undervisning, herunder i specialklasser og på specialskoler, hvis
det er til barnets bedste.
Hvis skolens leder får kendskab til at et barn eller en ung under 18 år kan
have behov for særlig støtte, vil skolens leder være forpligtet til underrette
dette som følge af servicelovens § 153.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i servicelovens § 50, såle-
des at kommunalbestyrelsen i den nuværende børnefaglige undersøgelse ef-
ter servicelovens § 50, skal vurdere, om der er behov for en pædagogisk-
psykologisk vurdering af barnet eller den unge efter § 12, stk. 2, i lov om
folkeskolen.
Det foreslås endvidere at i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung på en døgninstitution eller
et opholdssted, i anden kommune, skal der forud herfor foretages en vurde-
ring af barnets eller den unges eventuelle behov for specialundervisning el-
ler anden specialpædagogisk bistand efter § 12, stk. 2, i folkeskoleloven
Med hjemmel i folkeskolelovens § 3, stk. 3, vil det endvidere skulle fastsæt-
tes, at bopælskommunen skal følge udviklingen hos elever, der modtager
specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Det vil også skulle fast-
sættes, at det ikke er længere et krav, at skolens leder mindst én gang om
året skal tage stilling om den specialpædagogiske bistand til den pågældende
elev, skal fortsætte eller ændres. Dette kan ske, når det findes relevant ud
fra en konkret vurdering.
Det bemærkes, at der med begrebet bopælskommune henvises til den kom-
mune, som efter §§ 9 a-9 b i retssikkerhedsloven er barnets eller den unges
opholdskommune, eller efter aftale barnets eller den unges handlekommune,
jf. § 9 a, stk. 6, i retssikkerhedsloven.
For nærmere om forslag om styrket individuel vurdering af elever med sær-
lige behov henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, samt bemærkningerne
hertil.
UDKAST
23
2.3. Kortere, målrettede forløb på sikrede lukkede døgninstitutioner
m.v.
2.3.1. Gældende ret
Folkeskoleloven indeholder en række regler om, hvilke fag eleverne skal
undervises i på hvilke klassetrin, og om antallet af undervisningstimer.
For så vidt angår grundskolen fremgår den obligatoriske fagrække og klas-
setrin for 1.-9. klasse af § 5, stk. 2, obligatoriske emner af § 7, introdukti-
onskurser til ungdomsuddannelse af § 7 a, og valgfag for 7.-9. klassetrin af
§ 9.
Regler om undervisningstimetal for grundskolen findes i henholdsvis § 14
b og § 16 i folkeskoleloven. Reglen i § 14 b regulerer i stk. 1 det samlede
mindste timetal pr. skoleår for børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin, for 4.-
6. klassetrin og for 7.-9. klassetrin. Undervisningstidens samlede varighed
må efter § 14 b, stk. 2, ikke overstige 1.400 timer i et skoleår, idet den dog
må overstige 1.400 timer for elever, der vælger mere end et valgfag, jf. § 9,
stk. 7.
Folkeskolelovens § 16, jf. bilag 1, regulerer minimumstimetal og vejledende
timetal. § 16, stk. 1, jf. bilag 1, fastsætter et samlet antal årlige undervis-
ningstimer i fagene på hvert af klassetrinnene 1.-9. (minimumstimetal).
Hver skole skal mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningsti-
mer i hvert af fagene dansk og matematik på hvert af klassetrinnene 1.-9. og
i faget historie på hvert af klassetrinnene 3.-9. (minimumstimetal). De årlige
minimumstimetal for disse fag er fastsat i lovens bilag 1. Der er i stk. 3 i
bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de fag, der ikke efter stk. 2 er
fastsat årlige minimumstimetal for.
For så vidt angår 10. klasse følger det af folkeskolelovens § 19 c, stk. 1, at
den obligatoriske del omfatter obligatoriske fag, brobygning eller kombina-
tioner af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, en
selvvalgt opgave og arbejde med en uddannelsesplan, herunder vejledning.
Det følger videre af folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, at der skal undervises i
fagene dansk, matematik og engelsk i et omfang svarende til i alt 420 årlige
timer. Den valgfrie del f 10. klasse omfatter efter folkeskolelovens § 19 d,
stk. 1, tilbudsfag, andre undervisningsaktiviteter og brobygning til ung-
domsuddannelse eller kombinationer af brobygning til ungdomsuddannelse
og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.
Efter folkeskolelovens § 19 d, stk. 2, skal eleverne tilbydes undervisning i
en række tilbudsfag, herunder dansk, engelsk og matematik.
UDKAST
24
Det følger af folkeskolelovens § 19 d, stk. 7, at eleverne skal tilbydes valg-
frie elementer, jf. blandt andet stk. 2, i et omfang, der mindst svarer til 399
årlige timer, når der planlægges i helårsforløb, og at eleverne skal vælge
elementer, der mindst svarer til 399 årlige timer, når der planlægges i hel-
årsforløb.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter i henhold til folkeskolelovens
§ 3, stk. 3, nærmere regler om specialundervisning og anden specialpæda-
gogisk bistand og kan i den forbindelse fravige blandt andet §§ 5, 7 og 7 a,
og § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. I medfør af denne bemyndigelse er udstedt
bekendtgørelsen om interne skoler og specialundervisningsbekendtgørel-
sen.
Efter bekendtgørelsen om interne skoler § 2, nr. 3, skal specialpædagogisk
bistand til elever i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder omfatte un-
dervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig
hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. Det er i henhold til be-
kendtgørelsens § 5 beliggenhedskommunens ansvar, at reglerne for en elevs
fritagelse for et eller flere fag, jf. specialundervisningsbekendtgørelsens §
13, stk. 1, følges, og at grundlaget for en eventuel fritagelse er dokumente-
ret.
Efter specialundervisningsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, kan eleven med
forældrenes samtykke fritages for undervisning i et fag, hvori eleven har
usædvanligt store vanskeligheder, således at det ikke skønnes hensigtsmæs-
sigt at give eleven specialundervisning i faget. Det gælder dog ikke dansk
og matematik. Afgørelse om fritagelse træffes af skolens leder på grundlag
af en pædagogisk-psykologisk vurdering. Eleven skal have anden undervis-
ning i stedet for det pågældende fag.
Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kan i medfør af § 12, stk.
1, i bekendtgørelsens om interne skoler træffe beslutning om, at elever med
behov for et lille undervisningsmiljø, herunder elever, der af adfærdsmæs-
sige eller psykosociale grunde ikke kan være sammen med andre elever, kan
henvises til specialpædagogisk bistand i det dagbehandlingstilbud eller an-
bringelsessted, som eleven af de sociale myndigheder er henvist til eller an-
bragt i. Henvisning af en elev til et lille undervisningsmiljø er efter § 12, stk.
2, betinget af, at der tilbydes eleven folkeskolens fulde fagrække, jf. folke-
skolelovens § 5, stk. 1-4, § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4, og af at
timeplanen skal opfylde de i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, fastsatte krav
til undervisningstidens samlede varighed og ikke overstiger det i folkesko-
lelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte loft over den højeste undervisnings-
tid på 1.400 timer i et skoleår.
UDKAST
25
Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 kan i henhold til § 12, stk. 3,
højst træffes for et år ad gangen med mulighed for forlængelse.
Henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et privat, selvejende
eller regionalt dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted er efter § 15, stk.
1, i bekendtgørelsen om interne skoler betinget af, at der på forhånd mellem
institutionen og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen er indgået
overenskomst om undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse på
den interne skole. Det samme gælder kommunale dagbehandlingstilbud og
anbringelsessteder, der er beliggende i en anden kommune. Overenskom-
sten skal blandt andet, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, omfatte time- og læseplaner.
Time- og læseplanerne skal i henhold til § 15, stk. 2, omfatte folkeskolens
fulde fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1-4, § 19 c, stk. 2, og § 19 d,
stk. 2 og 4. Timeplanen skal endvidere efter samme regel opfylde de i fol-
keskolelovens § 14 b, stk. 1, fastsatte krav til undervisningstidens samlede
varighed og må ikke overstige det i folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt.,
fastsatte loft over den højeste undervisningstid på 1.400 timer i et skoleår.
Henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstil-
bud eller et anbringelsessted, der drives af en kommunalbestyrelse i egen
kommune, er efter § 16, stk. 1, betinget af, at kommunalbestyrelsen på for-
hånd har godkendt time- og læseplaner, og § 15, stk. 2, finder anvendelse
for de i stk. 1 nævnte time- og læseplaner.
En række af reglerne i specialundervisningsbekendtgørelsen kan i henhold
til § 19 i bekendtgørelsen om interne skoler finde anvendelse for elever, der
er henvist til specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud eller på an-
bringelsessteder. Det gælder blandt andet specialundervisningsbekendtgø-
relsens § 12. Efter § 12, stk. 1, kan undervisningstiden for elever, der mod-
tager specialundervisning, med forældrenes samtykke overstige det i folke-
skolelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte loft over den højeste undervis-
ningstid på 1.400 timer i et skoleår. Efter § 12, stk. 2, kan en elev i ganske
særlige tilfælde midlertidigt modtage al undervisning som enkeltmandsun-
dervisning. Undervisningstiden kan i så fald i den pågældende periode ned-
sættes forholdsmæssigt i forhold til den i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1,
fastsatte mindste samlede varighed. Det samme gælder det fastsatte mindste
antal årlige undervisningstimer for 10. klasse på 840 undervisningstimer.
Kommunalbestyrelsen skal uden ophør undersøge muligheden for at hen-
vise eleven til et egnet tilbud på en almindelig folkeskole, en specialskole
eller i et regionalt undervisningstilbud m.v. Desuden kan undervisningstiden
med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeer-
klæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.
UDKAST
26
Bekendtgørelsen om interne skoler indeholder i kapitel 7, § 17 om særlige
regler for de sikrede døgninstitutioner. Det fremgår af reglens stk. 1, at kom-
munalbestyrelsen i beliggenhedskommunen træffer beslutning om, at ele-
ver, der er anbragt på en sikret afdeling på en sikret døgninstitution, henvises
til specialpædagogisk bistand på institutionen. Beslutningen træffes efter
samråd med lederen af den sikrede døgninstitution og elevens bopælskom-
mune.
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
I sin temarapport fra 2021 om Børn og unge i sikrede døgninstitutioner, af-
snit 11.3. om undervisning i fuld fagrække og timetal, har Folketingets Om-
budsmand konstateret, at det fortsat er en udfordring for interne skoler i sik-
rede døgninstitutioner at overholde reglerne om undervisning i fuld fag-
række. Besøgsholdene fik generelt det indtryk, at udfordringerne navnlig
skyldes børnenes og de unges faglige niveau og andre forhold i form af
blandt andet misbrug og psykiske forhold. Herudover er stederne udfordret
af, at de unge typisk er anbragt på institutionerne i en kort periode. Det var
besøgsholdenes indtryk, at institutionerne har kendskab til reglerne om fri-
tagelse for fag m.v., men sjældent benytter sig heraf. Institutionerne anførte
i den forbindelse, at fritagelse er underlagt en vanskelig proces i lyset af den
korte tid, som de unge opholder sig på stederne.
På denne baggrund er det Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse,
at der er behov for at fastsætte regler, der giver mulighed for målrettede
undervisningsforløb for unge, der i en kortere periode er anbragt på delvis
lukkede delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelin-
ger, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 7.
Bemyndigelsen i folkeskolelovens § 3, stk. 3, indeholder hjemmel til at fast-
sætte nærmere regler om specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand og til i den forbindelse af fravige blandt andet reglerne om fagrække
i lovens § 5, § 7, § 7a, § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2, samt reglerne om
undervisningstimetal i lovens § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Folkeskoleloven
indeholder derimod ingen hjemmel til at fastsætte regler om undervisnings-
forløb, målrettet unge der er anbragt på sikrede døgninstitutioner i en kortere
periode.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i folkeskolelovens § 3, stk.
3, til, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om undervis-
ningsforløb, målrettet unge der er anbragt på sikrede døgninstitutioner i en
kortere periode på op til otte uger, både hvor den unge har behov for speci-
alundervisning og anden specialpædagogisk bistand, og hvor den unge ikke
UDKAST
27
har behov herfor. Det foreslås, at det målrettede undervisningsforløb skal
tilrettelægges individuelt ud fra en faglig og trivselsmæssig vurdering af den
unges behov.
Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen skal efter den foreslåede §
22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, indgå kvalitetsaftale med en sikret døgn-
institution, der ligesom andre former for døgninstitutioner er omfattet af den
foreslåede § 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne dertil.
Dermed tilsigtes at styrke kommunalbestyrelsens myndighedsansvar for, at
undervisningen på en sikret døgninstitution lever op til folkeskolelovgivnin-
gens krav til fagrække og undervisningstimetal, herunder reglerne om frita-
gelse for fag og reduktion af timetal.
Det foreslås, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 22 b, stk. 4,
til at fastsætte regler om kvalitetsaftalens indhold fastsættes krav om, at kva-
litetsaftalen med en sikret døgninstitution i forhold til det undervisende per-
sonale skal tage højde for, at de unge ikke kan forlade institutionen.
Det foreslås videre, at der i medfør af bemyndigelsen fastsættes regler om
inddragelse af den kommunale ungeindsats i den unges bopælskommune.
Hensigten er at sikre, at både uddannelses-, beskæftigelses- og socialhensyn
tilgodeses, jf. kravet i § 2 j, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under
25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, om, at kommunal-
bestyrelsen sørger for, at der sker en koordinering af ungeindsatsen på tværs
af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
For nærmere om forslag vedr. kortere, målrettede forløb på sikrede lukkede
døgninstitutioner m.v. henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.4. Kommunens ansvar for specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk undervisning
2.4.1. Gældende ret
Det følger af folkeskolelovens § 40, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har an-
svaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i
folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der alminde-
ligvis kræves i folkeskolen.
Det følger af folkeskolelovens § 40, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen
fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, herunder specialun-
dervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2.
Det følger af folkeskolelovens § 22, stk. 5, at en kommunalbestyrelse efter
overenskomst med et i kommunen beliggende anbringelsessted for børn og
UDKAST
28
unge, der er oprettet eller godkendt efter lov om social service, kan henvise
elever til specialundervisning i anbringelsesstedet eller i dagbehandlingstil-
bud.
Det fremgår af § 22, stk. 6, at børne- og undervisningsministeren kan fast-
sætte regler om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem en kom-
munalbestyrelse og et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette
gælder dog ikke for overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-5, nævnte skoler,
der efter lov om social service er godkendt som anbringelsessteder. I særlige
tilfælde kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om størrel-
sen af udgiften til undervisningen i et anbringelsessted.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelsen om interne skoler, hvor det
fremgår af § 15, stk. 1, at henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand
i et privat, selvejende eller regionalt dagbehandlingstilbud eller anbringel-
sessted er betinget af, at der på forhånd mellem institutionen og kommunal-
bestyrelsen i beliggenhedskommunen er indgået overenskomst om under-
visningens omfang, indhold og tilrettelæggelse på den interne skole. Det
samme gælder kommunale dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, der
er beliggende i en anden kommune. Overenskomsten skal mindst omfatte
følgende elementer:
1) Time- og læseplaner.
2) Personalets kvalifikationer. Det skal fremgå, hvilke kvalifikationer per-
sonalet har for at varetage den specialpædagogiske bistand i dagbehand-
lingstilbuddet eller anbringelsesstedet.
3) Tilsynsfunktionen og dens indhold.
4) Den pædagogisk-psykologiske betjening.
5) Budgettet for undervisningen og aflæggelse af regnskab.
6) Registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse
over for elever.
7) Pligt til at tilvejebringe enhver oplysning om den interne skole til Børne-
og Undervisningsministeriet, som ministeriet måtte skønne nødvendig til
opfølgning på skolens resultater og forhold i øvrigt.
8) Opsigelsesvarsel for overenskomsten.
UDKAST
29
9) Procedure for og dokumentation af elevers fritagelse for et eller flere fag,
jf. § 5, herunder procedure for inddragelse af beliggenhedskommunen.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 15, stk. 2, i bekendtgørelsen om interne
skoler, at time- og læseplanerne, jf. stk. 1, nr. 1, skal omfatte folkeskolens
fulde fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1-4, § 19 c, stk. 2, og § 19 d,
stk. 2 og 4. Timeplanen skal opfylde de i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1,
fastsatte krav til undervisningstidens samlede varighed og må ikke overstige
det i folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte loft over den højeste
undervisningstid på 1.400 timer i et skoleår. Kommunalbestyrelsen kan des-
uden godkende særlige læseplaner, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3.
2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
For mange børn og unge i interne skoler får i dag ikke en undervisning af
tilstrækkelig høj kvalitet, og der er væsentlige udfordringer med at leve op
til folkeskolelovens regler.
Kommunerne løfter ikke i tilstrækkelig grad deres myndighedsansvar for
den interne skole. Mange elever får ikke tilbud om undervisning i den fulde
fagrække, og fritagelser for fag sker uden en individuel vurdering. Under-
visningsoverenskomsterne mellem kommune og intern skole lever i mange
tilfælde ikke op til reglerne, og nogle kommuner varetager ikke i tilstræk-
kelig grad deres tilsynsforpligtelse over for de interne skoler.
På folkeskoleområdet sker der løbende en udvikling af nye undervisnings-
metoder, tilrettelæggelsesformer, undervisningsmaterialer m.v. Udviklin-
gen foregår på baggrund af ny lovgivning, ny forskning, nye undersøgelser
og drøftelser i faglige miljøer. Men de interne skoler i dagbehandlingstilbud
og på anbringelsessteder er generelt afkoblet fra kommunes øvrige under-
visningstilbud. De interne skoler er således organisatorisk placeret langt fra
kommunens øvrige skoletilbud og koblingen sker kun ved kommunernes
tilsyn med undervisningen på de interne skoler. Dette indebærer, at under-
visningstilbud til elevgruppen oftest ikke er koblet til den ekspertise og vi-
den, som kommunens almene folkeskoler, specialklasser og specialskoler
har i forhold til undervisning af børn med særlige behov. Resultatet er, at
undervisningen på interne skoler ikke i tilstrækkeligt omfang har fulgt med
den pædagogiske udvikling i folkeskolen. Eleverne på interne skoler hører
til blandt de mest udfordrede i folkeskolen og skal derfor have undervis-
ningstilbud af høj kvalitet, så eleverne sikres forudsætningerne for at
komme på en ungdomsuddannelse og generelt klare sig godt i livet. Interne
skoler skal i højere grad ligne og svare til undervisningen i folkeskolen.
UDKAST
30
Kommunerne skal løfte sit myndighedsansvar for at sikre en fortsat kvali-
tetsudvikling af undervisningen.
Aftalepartierne er enige om at styrke det kommunale myndighedsansvar og
skærpe kommunens tilsynsforpligtelse med specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand. Det følger af aftalen, at tilsynet omfatter ram-
mer og indhold for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
og overholdelse af kvalitetsaftalen.
Aftalepartierne er også enige om, at kvaliteten af undervisning i døgninsti-
tutioner og opholdssteder samt behandlings- og undervisningstilbud skal
hæves, sådan at børn og unge får et skoletilbud af høj kvalitet. Det skal gøres
med blandt andet at sikre, at kommunerne skal indgå en kvalitetsaftale med
disse institutioner, hvorefter der skal tages stilling til visse krav inden hen-
visning til en elev til en døgninstitution, et opholdssted eller et behandlings-
og undervisningstilbud.
Det følger således af aftalen, at der udarbejdes en kvalitetsmodel for under-
visningen¸ der i lighed med kvalitetsmodellen på socialområdet opstiller en
række kvalitetsstandarder. Disse skal f.eks. omfatte mål for og hvordan, der
arbejdes med elevernes faglige og alsidige udvikling og trivsel og overgang
til ungdomsuddannelse. Kvalitetsaftalen omfatter endvidere, hvordan der
måles og følges op på kvaliteten. Der vil som i dag alene blive stillet krav
om en samlet time- og læseplan (ikke på det enkelte klassetrin). Kvalitets-
aftalen skal desuden indeholde et udførligt budget for specialundervisnings-
tilbuddet, herunder løn til leder og undervisende personale, administration
m.v. Tilbuddenes midler til undervisning må alene gå til undervisningsfor-
mål. Kvalitetsaftalerne skal ud over de nævnte krav også omfatte de gæl-
dende krav til undervisningsoverenskomster samt omfatte indhold af til-
synsfunktionen og sanktioner, hvis kvalitetsaftalen ikke overholdes.
2.4.3. Den foreslåede ordning
For at sikre, at kvaliteten af specialundervisning eller anden specialpædago-
gisk bistand i specialundervisningstilbud på døgninstitutioner og opholds-
steder samt behandlings- og undervisningstilbud hæves, foreslås det, at
kommunerne bliver forpligtet til at indgå en kvalitetsaftale med disse insti-
tutioner for at kunne henvise en elev til disse.
Med forslaget skal kommunerne forpligtes til at tage stilling til specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bistand i sammenhæng med det
samlede skoletilbud i den kommune, hvor tilbuddet ligger. Kommunalbe-
styrelsen vil skulle tage stilling til, at disse institutioner bliver koblet til den
ekspertise og viden, som kommunens almene folkeskoler, specialklasser og
UDKAST
31
specialskoler har i forhold til undervisning af børn med særlige behov for at
kunne fremme at kvalitet af undervisning lever op til folkeskolelovens reg-
ler.
Det foreslås dermed, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen og
en døgninstitution eller et opholdssted skal indgå en kvalitetsaftale om spe-
cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det er en betingelse
for indgåelse af en kvalitetsaftale, at specialundervisningstilbuddet på en
døgninstitution eller opholdssted har den fornødne kvalitet.
Samtidigt foreslås det, at den kvalitetsaftale, som kommunalbestyrelsen ind-
går med et behandlings- og specialundervisningstilbud efter reglerne i lov
om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, jf. det sam-
tidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og specialundervis-
ningstilbud til børn og unge, skal sikre den fornødne kvalitet inden for spe-
cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Det foreslås dermed, at kvaliteten vurderes inden for følgende temaer:
1) Undervisningens organisering.
2) Undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
3) Kompetencer.
4) Samarbejde med det lokale skolevæsen m.v.
Den foreslåede bestemmelse beskriver dermed de temaer, som vurderingen
af kvaliteten af specialundervisning i et behandlings- og specialundervis-
ningstilbud eller en døgninstitution eller et opholdssted vil skulle leve op til,
for at kommunalbestyrelsen kan indgå i kvalitetsaftale med tilbuddet.
For nærmere vedrørende temaer i kvalitetsaftalen med hensyn til specialun-
dervisning m.v. henvises til folkeskolelovens § 22 b som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 10, samt bemærkninger hertil.
Derudover foreslås, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om kvalitetsaftalen og kvalitetsvurderingen, her-
under krav til form og indhold.
Med hjemmel i denne bemyndigelse vil der blive fastsat nærmere kriterier
inden for de temaer, hvorefter kvalitetsaftalen skal vurderes, jf. ovenstå-
ende.
UDKAST
32
Der vil også fastsættes de øvrige kriterier fra gældende bekendtgørelse om
interne skoler § 15, stk. 1, som ikke rummes inden for de ovenstående te-
maer. Det vil således fastsættes, at kvalitetsaftalen skal omfatte tilsynsfunk-
tion og dens indhold, den pædagogisk-psykologiske betjening, registrering
og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse over for elever,
pligt til at tilvejebringe enhver oplysning om den interne skole til Børne- og
Undervisningsministeriet, som ministeriet måtte skønne nødvendig til op-
følgning på skolens resultater og forhold i øvrigt, samt opsigelsesvarsel for
aftalen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at kvalitetsaftalerne skal indgås
efter en skabelon. Parter og interessenter inddrages i arbejdet med udform-
ning af skabeloner.
Det foreslås også, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen i til-
fælde af, at undervisningen ikke opfylder kravene om kvalitet, skal fastsætte
en frist, inden for hvilken kravene skal være opfyldt. Hvis kravene ikke op-
fyldes, skal der gives et påbud om overholdelse af kravene. Overtrædelse af
kommunens påbud efter den fastsatte frist betyder, at kvalitetsaftalen ophæ-
ves.
For nærmere om kvalitetsaftalen, herunder temaer i kvalitetsaftalen med
hensyn til specialundervisning m.v., henvises til folkeskolelovens §§ 22 b
og 22 c som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10, samt bemærkningerne
hertil.
Med forslaget fastsættes der ikke et niveau for kvaliteten på tilbuddene, men
dannes en ramme, der skal være mellem kommunen og tilbuddene, samt for
det tilsyn, som skal finde sted med tilbuddene.
Som følge af forslag til krav om kvalitetsaftale mellem kommunen og døgn-
institutioner, opholdssteder eller behandlings- og specialundervisningstil-
bud foreslås det, at reglerne i kapitel 6 i folkeskoleloven vedrørende styrel-
sen af kommunens skolevæsen – bortset fra folkeskolelovens § 40, stk. 1,
om kommunalbestyrelsens ansvar for, at ethvert undervisningspligtigt barn
i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, samt § 40, stk. 3 om kom-
munalbestyrelsens godkendelse af læseplaner samt § 40, stk. 7 om kompe-
tencedækning – ikke finder anvendelse for behandlings- og specialundervis-
ningstilbud samt specialundervisningstilbud på døgninstitutioner og op-
holdssteder. Det indebærer blandt andet at regler, der vedrører kommunal-
bestyrelsens beslutninger om skolevæsenet, samt regler, der vedrører skole-
bestyrelsen, skolens leder og elevråd ikke vil gælde for disse institutioner.
UDKAST
33
For nærmere om forslag vedr. kommunens ansvar for specialundervisning
og anden specialpædagogisk undervisning henvises til lovforslagets § 1, nr.
10, samt bemærkningerne hertil.
2.5. Det statslige tilsyn med specialundervisning og anden specialpæda-
gogisk bistand på døgninstitutioner og opholdssteder samt behand-
lings- og specialundervisningstilbud m.v.
2.5.1. Gældende ret
Børne- og Undervisningsministeriet fører tilsyn med undervisningssekto-
ren. Det følger således blandt andet af folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, at
børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitets-
udvikling.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, at børne- og under-
visningsministeren årligt udtrækker en udviklingsliste over de folkeskoler,
der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå
vedvarende dårlig kvalitet.
Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen for skoler
omfattet af stk. 2 udarbejde en udviklingsplan med initiativer med henblik
på forbedring af skolens kvalitet.
Det følger herudover af folkeskolelovens § 57 d, stk. 4, at i tilfælde af ved-
varende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet kan børne- og
undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kom-
munalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer
med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen og even-
tuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Under-
visningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af hand-
lingsplanen. Handlingsplanen skal godkendes af ministeren.
Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 5, skal handlingsplanen efter stk. 4 drøf-
tes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til handlingsplanen,
herunder opfølgning herpå. Forinden mødet i kommunalbestyrelsen indhen-
tes en udtalelse fra skolebestyrelserne om handlingsplanen. Kommunalbe-
styrelsen skal offentliggøre handlingsplanen og skolebestyrelsernes udtalel-
ser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke of-
fentliggøres.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 d, stk. 6, at børne- og under-
visningsministeren kan træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som
UDKAST
34
ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den af mini-
steren godkendte handlingsplan, jf. stk. 4. Ved nedlæggelse af en folkeskole
i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på kommunalbestyrelsens
vegne de beføjelser, som kommunalbestyrelsen har i medfør af § 24, stk.
4. Kommunalbestyrelsen træffer med ministerens godkendelse beslutning
om tilpasning af kommunens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i umiddelbar
forlængelse af ministerens beslutning om at nedlægge skolen.
Det følger herudover af folkeskolelovens § 57 d, stk. 7, at børne- og under-
visningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udviklingslisten, her-
under om tidspunktet for udtræk af listen, om udvælgelseskriterier og om
sagsbehandling og klager i forbindelse med udtræk af listen.
Ud over det lovbestemte kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d kan
børne- og undervisningsministeren som en del af det overordnede sektoran-
svar udtale sig vejledende om forståelsen af gældende uddannelsesregler
m.v. og påtale eventuelle manglende overholdelse heraf (ulovbestemt lega-
litetstilsyn). Ved manglende efterlevelse af en sådan påtale, vil Børne- og
Undervisningsministeriet kunne videregive spørgsmålet til Ankestyrelsens
tilsyn med kommunerne.
Klage over kommunalbestyrelsens afgørelser om blandt andet henvisning
m.v. til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og på anbringelsesste-
der og over det nærmere indhold af foranstaltningen er reguleret i folkesko-
lelovens § 51.
Det følger af folkeskolelovens § 51, stk. 9, at kommunalbestyrelsens afgø-
relser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i
dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, og § 22, stk.
5, samt afgørelser om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra
afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klage-
nævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder kommunal-
bestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen i dag-
behandlingstilbud og på anbringelsessteder.
Klagenævnet for Specialundervisnings sammensætning og virksomhed er
nærmere reguleret i folkeskolelovens § 51 a. Ankestyrelsen er bemyndiget
til at varetage sekretariatsbetjeningen af Klagenævnet for Specialundervis-
ning.
Efter folkeskolelovens § 51 b, stk. 1, skal klage til Klagenævnet for Speci-
alundervisning, jf. § 51, stk. 3-5, 8 og 9, indgives til den myndighed, der har
UDKAST
35
truffet afgørelsen. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om
der er grundlag for at give klager helt eller delvis medhold.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 51 b, stk. 2, at giver den myn-
dighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren medhold, sender myndig-
heden klagen og begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til
Klagenævnet for Specialundervisning.
Efter folkeskolelovens § 51 b, stk. 3, fastsætter børne- og undervisningsmi-
nisteren nærmere regler om behandlingen af klagesager, herunder regler om
tidsfrister for genvurdering og videresendelse af klager. Bemyndigelsen er
udmøntet i specialundervisningsbekendtgørelsen, hvor kapitel 8 indeholder
bestemmelser om indsendelse af klage til Klagenævnet for Specialundervis-
ning.
Efter folkeskolelovens § 56, kan børne- og undervisningsministeren til va-
retagelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver op-
lysning, som ministeren skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver,
meddelt af kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Børne- og undervisnings-
ministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe oplys-
ninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på fol-
keskolens resultater og forhold i øvrigt.
2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
For mange børn og unge i interne skoler får i dag ikke en undervisning af
tilstrækkelig høj kvalitet, og der er væsentlige udfordringer med at leve op
til folkeskolelovens regler.
Kommunerne løfter ikke i tilstrækkelig grad deres myndighedsansvar for
den interne skole. Mange elever får ikke tilbud om undervisning i den fulde
fagrække, og fritagelser for fag sker uden en individuel vurdering. Under-
visningsoverenskomsterne mellem kommune og intern skole lever i mange
tilfælde ikke op til reglerne, og nogle kommuner varetager ikke i tilstræk-
kelig grad deres tilsynsforpligtelse over for de interne skoler.
Aftalepartierne er derfor blevet enige om, at der er derfor behov for at føre
et statsligt tilsyn med kommunernes indgåelse af kvalitetsaftaler med tilbud-
dene, herunder om kvalitetsaftalerne opfylder kravene til kvalitetsaftaler.
Dette vil være med til at sikre den fornødne kvalitet for så vidt angår speci-
alundervisningen på behandlings- og specialundervisningstilbud samt døgn-
institutioner og opholdssteder. Der er derfor behov for at fastsætte bestem-
melser om det statslige tilsyn med indholdet og kvaliteten, så det sikres, at
der gives specialundervisning til nogle af landets mest udsatte børn og unge.
UDKAST
36
2.5.3. Den foreslåede ordning
For at sikre, at kommunerne i tilstrækkeligt grad løfter deres myndigheds-
ansvar, foreslås det, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med,
at kommunalbestyrelsen indgår kvalitetsaftale om specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand med behandlings- og specialundervis-
ningstilbud, døgninstitutioner og opholdssteder, der er beliggende i kommu-
nen. Samtidigt foreslås det, at børne- og undervisningsministeren kan på-
byde kommunalbestyrelsen at indgå en kvalitetsaftale og at sikre, at kvali-
tetsaftalen opfylder kravene. Børne- og undervisningsministeren fastsætter
en rimelig frist herfor.
Endvidere foreslås det, at hvis kommunalbestyrelsen ikke opfylder kravene
om indgåelse af en kvalitetsaftale, kan børne- og undervisningsministeren
give kommunalbestyrelsen påbud om ikke at benytte tilbuddet.
Det foreslås også, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med at
kommunalbestyrelsen påser, at specialundervisningstilbud på døgninstituti-
oner og opholdssteder, og specialundervisningen i behandlings- og special-
undervisningstilbud overholder kravene til undervisningen og har den for-
nødne kvalitet. Dette vil indebære, at relevante myndigheder samt kommu-
ner samarbejder (samtilsyn), når det vurderes relevant. Det skal blandt andet
tages hensyn til, om der er behov for en tættere koordinering som følge af
særlige bekymringer, f.eks. fald i elevernes faglige resultater, alvorlig mis-
trivsel, højt fravær m.v.
Det foreslås endvidere, at børne- og undervisningsministeren som led i til-
synet kan påbyde en kommunalbestyrelsen at bringe undervisningen i over-
ensstemmelse med kravene til undervisningen og have den fornødne kvali-
tet. Børne- og undervisningsministeren fastsætter en rimelig frist herfor.
Endvidere foreslås det, at hvis kommunalbestyrelsen ikke opfylder kravet
om at bringe undervisningen i overensstemmelse med kravene, kan børne-
og undervisningsministeren give kommunalbestyrelsen påbud om ikke at
benytte tilbuddet.
Det foreslås derudover, at de gældende regler, der vedrører klage i forbin-
delse med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dag-
behandlingstilbud og på anbringelsessteder konsekvensrettes, således at be-
tegnelsen dagbehandlingstilbud ændres til behandlings- og specialundervis-
ningstilbud samt at betegnelsen anbringelsessteder ændres til døgninstituti-
oner og opholdssteder. Det nuværende indhold af klagereglerne vil ikke
blive ændret.
UDKAST
37
Tilsyn efter gældende folkeskolelovens § 57d vil omfatte tilsyn med døgn-
institutioner, opholdssteder samt behandlings- og undervisningstilbud.
Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelse i folkeskolelovens § 56, vil der
kunne indhentes oplysninger om den nærmere tilrettelæggelse af kommu-
nens kvalitetsaftale og tilsyn, oplysninger om antallet af eleverne på tilbud-
dene, m.v. Oplysningerne vil både kunne indhentes i faste kadencer, f.eks.
årligt, eller ved et konkret opstået behov.
Styrelsen for It og Læring, hvortil blandt andet driften af Børne- og Under-
visningsministeriets it-systemer er delegeret, vil med hjemmel i folkeskole-
lovens § 56 eksempelvis kunne tilvejebringe data fra kommunalbestyrelsen
og regionsrådet til brug for statistiske opgaver i ministeriets datavarehus el-
ler til brug for administrative og statistiske opgaver i ministeriets stamregi-
ster over alle enheder i Danmark, der udbyder undervisning (Institutionsre-
gisteret).
Det bemærkes, at socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn
med kvaliteten af den sociale indsats efter serviceloven, der gives på døgn-
institutioner og opholdssteder, også når det tilbydes i tilknytning til special-
undervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialundervisningstil-
bud på døgninstitutionen eller opholdsstedet.
For nærmere om det statslige tilsyn med specialundervisningstilbud på
døgninstitutioner og opholdssteder samt behandlings- og specialundervis-
ningstilbud m.v. henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, samt bemærkningerne
hertil.
2.6. Godkendelse af og tilsyn med pladser på efterskoler, frie fagskoler
og frie grundskoler med kostafdeling, der anvendes til anbringelse af
børn og unge
2.6.1. Gældende ret
Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling kan anven-
des til anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven
eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og har i den
sammenhæng status som anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 8, i servicelo-
ven.
Anbringelsessteder i form af pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler med kostafdeling, skal godkendes af socialtilsynet og er under-
lagt socialtilsynets tilsyn, hvis skolen har flere end otte pladser til anbrin-
UDKAST
38
gelse, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, i socialtilsynsloven og § 66 f i serviceloven. So-
cialtilsynet skal dog ikke godkende eller føre tilsyn med skolen som sådan,
men alene med skolen som anbringelsessted.
Det er socialtilsynet i Region Syddanmark, der, jf. § 1, nr. 2, i bekendtgø-
relse nr. 469 af 21. april 2022 om socialtilsyn, varetager opgaven vedrørende
godkendelse af og tilsyn med anbringelsessteder i form af pladser på efter-
skoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling i hele landet.
Hvis en efterskole, en fri fagskole eller en fri grundskole med kostafdeling,
har otte pladser eller derunder til anbringelse af børn eller unge efter § 52,
stk. 3, nr. 7, i serviceloven eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdoms-
kriminalitet, skal den enkelte plads være godkendt som konkret egnet til det
pågældende barn eller den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den
anbringende kommune, jf. § 66 f, i serviceloven. De skoler, som har otte
pladser eller derunder, er dermed undtaget fra socialtilsynets godkendelse
og driftsorienterede tilsyn.
Den enkelte plads på skolerne godkendes konkret af den anbringende kom-
mune, som herefter også fører tilsyn med hjælpen og støtten til det anbragte
barn eller den anbragte unge. Det er således kommunalbestyrelsen i den
kommune, der træffer afgørelse om at anbringe barnet eller den unge, der
vil skulle godkende pladsen til anbringelse samtidig med anbringelsen. Det
indebærer, at der i sådanne tilfælde ikke stilles krav om en generel godken-
delse fra socialtilsynet.
Det indebærer også, at skolen som anbringelsessted alene er omfattet af den
enkelte kommunes personrettede tilsyn med det anbragte barn efter § ser-
vicelovens § 148 og af det generelle løbende tilsyn på undervisningsområ-
det. En kommune kan vælge en hvilken som helst skole uden socialtilsynets
godkendelse, som kommunen finder konkret egnet til anbringelse af det
konkrete barn eller den konkrete unge, når den skal anbringe et barn eller en
ung på en efterskole eller lignende. Den eneste forudsætning er, at der højst
er eller bliver anbragt otte børn og unge efter serviceloven eller lov om be-
kæmpelse af ungdomskriminalitet på den pågældende skole. Social-, Bolig-
og ældreministeren kan i medfør af § 66 f i serviceloven fastsætte nærmere
regler om godkendelse af og tilsyn med konkret godkendte pladser på efter-
skoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling. Denne bemyn-
digelse er ikke udmøntet.
Det er en betingelse for socialtilsynets godkendelse af efterskoler, frie fag-
skoler og frie grundskoler med kostafdeling til anbringelse af børn og unge
efter serviceloven, at tilbuddet efter en samlet vurdering har den fornødne
UDKAST
39
kvalitet, jf. socialtilsynslovens § 6, stk. 1. Efter socialtilsynslovens § 6, stk.
2, vurderes tilbuddenes kvalitet inden for række temaer, herunder organisa-
tion og ledelse efter § 6, stk. 2, nr. 5, jf. dog stk. 3, og økonomi efter § 6,
stk. 2, nr. 7, jf. dog stk. 3.
Af § 6, stk. 3, fremgår dog, at socialtilsynet ikke fører tilsyn med organisa-
tion, ledelse og økonomi for så vidt angår pladser på efterskoler, frie fag-
skoler og frie grundskoler med kostafdeling, jf. § 66, stk. 1, nr. 8, i lov om
social service. Det gælder uanset antallet af pladser. Disse forhold er omfat-
tet af det tilsyn, der udføres på undervisningsområdet.
Børne- og Undervisningsministeriet har overladt tilsynsbeføjelsen til Styrel-
sen for Undervisning og Kvalitet. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
fører tilsyn med, at efterskoler og frie skoler lever op til de gældende regler
i lov om efterskoler og frie fagskoler henholdsvis lov om friskoler og private
grundskoler m.v. for så vidt angår undervisningsområdet. Tilsynet omhand-
ler overordnet set undervisningens indhold og skolernes økonomiske, orga-
nisatoriske og ledelsesmæssige forhold, samt forholdene omkring anvendel-
sen af statstilskuddet til skolerne. For efterskoler og frie fagskoler omfatter
STUKs tilsyn med undervisningens indhold også skoletilbuddet uden for
den almindelige undervisning, da skolerne tilbyder både undervisning og
samvær som en del af det samlede undervisningstilbud. Der føres også tilsyn
med, at skolerne overholder visse krav til skolens bygninger og elevernes
forhold i bygningen.
Som led i tilsynet med ledelsen kan STUK undersøge nogle af de samme
temaer, som socialtilsynet fører tilsyn med på sociale tilbud som led i temaet
organisation og ledelse dog med en anden og mindre intensitet end social-
tilsynet. STUK kan således undersøge, om ledelsen har sikret en hensigts-
mæssig visitationsprocedure, om der er de rette kompetencer til stede blandt
medarbejderne og i ledelsen, om ledelsen har sikret en tilstrækkelig beman-
ding uden for skoletiden, og om der er et højt sygefravær blandt medarbej-
derne, herunder hvordan trivslen er blandt medarbejderne.Tilsynet med sko-
lernes ledelse er som udgangspunkt reaktivt, hvorfor tilsynet med instituti-
onernes ledelse kun sker i det omfang, der er indikationer på ledelsessvigt.
Der foretages årligt en gennemgang af skolernes årsregnskaber, men forhol-
dene omkring administrationen undersøges også kun reaktivt og med ud-
gangspunkt i de formelle regler for bestyrelsesmedlemmer, udlejning mv.,
som følger af lovgivningen.
UDKAST
40
Tilsynet på undervisningsområdet føres som både et fagligt og et økonomisk
tilsyn. Både det faglige og det økonomiske tilsyn føres som et enkeltsagstil-
syn, et tematisk tilsyn og et risikobaseret tilsyn.
2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Aftalepartierne er blevet enige om, at fri- og privatskoler med kostafdeling,
efterskoler og frie fagskoler med anbragte og udsatte børn og unge skal have
de rette forudsætninger for at imødekomme de anbragte og udsatte børn og
unges undervisningsmæssige og socialfaglige behov.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at der med aftalen me-
nes, at efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, fort-
sat kan have pladser til anbringelse af unge, og at det er socialtilsynet, som
skal godkende og føre tilsyn med skolerne, uanset antal pladser til anbrin-
gelse.
Aftalepartierne er i øvrigt enige om, at efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler med kostafdeling fortsat kan have pladser til anbringelse af
børn og unge, men at skolerne skal godkendes til anbringelse uanset antal
pladser til anbringelse, hvis de ønsker at optage anbragte børn og unge. Der
vil ifølge aftalen skulle stilles krav om, at skolerne har en kompetent ledelse.
Den del af skolen, som socialtilsynet vil skulle godkende og føre tilsyn med,
vil fortsat være de pladser, der er godkendt til anbringelse. Socialtilsynet vil
således ikke skulle godkende eller føre tilsyn med skolen som sådan, men
med skolen som anbringelsessted efter serviceloven.
Skolerne vil ud over det driftsorienterede tilsyn, som socialtilsynet fører
med alle anbringelsessteder for børn og unge, fortsat være underlagt tilsyn
på undervisningsområdet. De to tilsyn skal spille sammen, og derfor er det
nødvendigt at præcisere snitfladerne imellem socialtilsynets tilsyn med den
socialfaglige del af tilbuddet samt ledelsen heraf og Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitets tilsyn med den undervisningsfaglige del af tilbuddet og
ledelsen heraf.
Det bemærkes, at aftalepartierne også er enige i, at der nedsættes en arbejds-
gruppe med deltagelse af eksterne interessenter, der skal se på løsninger for
institutioner i spændingsfeltet mellem anbringelsessteder og skoletyperne
fri- og privatskoler med kostafdeling, efterskoler og frie fagskoler for at
sikre, at det lovgivningsmæssige ophæng matcher elevernes behov. Ar-
bejdsgruppen skal f.eks. komme med anbefalinger om, hvordan der sikres
sammenhæng mellem personalets kompetencer og behovene hos de børn og
UDKAST
41
unge, der anbringes på skolerne samt hvad der menes med meget behand-
lingskrævende børn og unge, således at disse børn og unge ikke skal kunne
anbringes på skolerne.
2.6.3. Den foreslåede ordning
For at udmønte at efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kost-
afdeling, skal godkendes til anbringelse uanset antal pladser til anbringelse,
foreslås det, at § 66 f i serviceloven ophæves, og at relevante henvisninger
til bestemmelsen i serviceloven og socialtilsynsloven udgår. Således udgår
henvisningen i § 66, stk. 2, i serviceloven og i § 4, stk. 1, nr. 2, i socialtil-
synsloven.
Den foreslåede ændring vil medføre, at efterskoler, frie fagskoler eller frie
grundskoler med kostafdeling, der har otte pladser eller derunder til anbrin-
gelse af børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven eller efter §
14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, fra lovens ikrafttræden vil
skulle godkendes til anbringelse af socialtilsynet, der også vil skulle føre
driftsorienteret tilsyn.
Socialtilsynet vil således fremover skulle godkende alle efterskoler, frie fag-
skoler og frie grundskoler med kostafdeling som anbringelsessted, jf. § 66,
stk. 1, nr. 7, i serviceloven, hvis skolerne ønsker at kunne have børn og an-
bragt efter reglerne i barnets lov.
Godkendelse vil skulle ske efter socialtilsynets kvalitetsmodel, og hvor der
også vil skulle tages højde for skolens samlede elevgrundlag, herunder andel
anbragte elever og elever med særlige behov. Derudover vil socialtilsynets
tilsyn skulle udvides til også at omfatte ledelsen med henblik på at sikre den
rette socialfaglige ledelse i det omfang, det vurderes nødvendigt. Der vil i
den forbindelse kunne lægges vægt på, om ledelsen har relevante kompe-
tencer i forhold til at lede tilbuddet, om tilbuddet benytter sig af ekstern fag-
lig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere,
og om tilbuddet har en kompetent og aktiv bestyrelse. Der vil ligeledes
kunne lægges vægt på, om ledelsen tilvejebringer en normering i tilbuddet,
der understøtter den konkrete målgruppe af elever, ligesom der vil kunne
lægge vægt på, om der er et højt sygefravær blandt medarbejderne eller en
høj personaleomsætning.
Den foreslåede ordning vil ikke indebære ændringer i Styrelsen for Under-
visnings og Kvalitets tilsyn med ledelsen af skoletilbuddet.
For nærmere om forslag vedr. godkendelse af og tilsyn med pladser på ef-
terskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der anvendes
UDKAST
42
til anbringelse af børn og unge henvises til lovforslagets § 2, nr. 3 og 4, samt
bemærkningerne hertil.
2.7. Strafansvar ved manglende overholdelse af skærpet underretnings-
pligt for ansatte på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler el-
ler tilsvarende undervisningstilbud
2.7.1. Gældende ret
2.7.1.1. Servicelovens udvidede underretningspligt
Efter servicelovens § 153, stk. 1, skal personer, der udøver offentlig tjeneste
eller offentligt hverv, underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udø-
velsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at
1) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, 2) et
barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de
vordende forældres forhold, 3) et barn eller en ung under 18 år kan have
behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skole-
fravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller 4) et barn
eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.
Social- og boligministeren kan efter § 153, stk. 3, 1. pkt., fastsætte regler
om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af
deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der fore-
ligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger
efter denne lov. Social- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler
om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i
forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv. Bemyndigelsen ef-
ter § 153, stk. 3, 1. pkt., er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1651 af 3. august
2021 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service.
Det følger af § 1 i bekendtgørelsen, at følgende personer ligeledes omfattet
af den skærpede underretningspligt: 1) Læger, der ikke er omfattet af per-
sonkredsen i § 153, stk. 1, i serviceloven, 2) ansatte ved frie grundskoler,
efterskoler og frie fagskoler, 3) personer, der er beskæftiget i a) dag-, fritids-
og klubtilbud drevet som selvejende daginstitutioner eller privatinstitutioner
efter § 19, stk. 3 og 5, i dagtilbudsloven, b) privat dagpleje efter § 21, stk.
3, i dagtilbudsloven, c) selvejende eller privat fritidshjem og klubtilbud efter
§ 52, stk. 3 og 5, og § 66, stk. 3 og 5, i dagtilbudsloven, d) private pasnings-
ordninger efter § 78 i dagtilbudsloven, e) privat pasning med økonomisk
tilskud efter § 80 i dagtilbudsloven og f) puljeordninger efter §§ 101 og 102
i dagtilbudsloven, og 4) personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, fa-
miliepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for
UDKAST
43
det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
De pågældende personer, som er oplistet i henholdsvis servicelovens § 153,
stk. 3, og bekendtgørelsens § 1 er således underlagt en skærpet underret-
ningspligt, hvorefter de har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, hvis
de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til
at antage, at der er tale om forhold som anført i § 153, stk. 1.
2.7.1.2. Forholdet til forvaltningsloven
De almindelige regler om tavshedspligt er fastsat i forvaltningsloven. Loven
gælder for alle dele af den offentlige forvaltning. Loven gælder desuden, jf.
§ 1, stk. 2, for alt virksomhed, der udøves af 1) selvejende institutioner, for-
eninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov, og 2) selv-
ejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet på privatretligt
grundlag, og som udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter
og er undergivet intensiv offentlig regulering, intensivt offentlig tilsyn og
intensiv offentlig kontrol.
De nedenfor beskrevne regler gælder derfor også for personer, der virker
inden for virksomheder, der udøves efter forvaltningslovens § 1, stk. 2, og
derfor også for målgruppen for den foreslåede bestemmelse.
Det følger således af lovens § 27, stk. 1-4, at den, der virker inden for den
offentlige forvaltning har tavshedspligt, når en oplysning ved lov eller anden
gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nød-
vendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offent-
lige eller private interesser, herunder eksempelvis enkeltpersoners interesse
i at beskytte oplysninger om deres personlige forhold.
Det følger videre af bestemmelsens stk. 5, at der kun kan pålægges tavs-
hedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmelig-
holde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller pri-
vate interesser som nævnt i stk. 1.
Efter bestemmelsens stk. 6, kan en forvaltningsmyndighed bestemme, at en
person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til
fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende
uden at være forpligtet hertil.
UDKAST
44
Det følger endelig af bestemmelsens stk. 7, at de almindelige regler i for-
valtningsloven og straffelovens §§ 152 c-152 f om strafansvar for uberetti-
get videregivelse af fortrolige oplysninger fra en myndighedsperson m.v.
også finder anvendelse på overtrædelse af pålæg efter stk. 6.
Fagpersoners udvidede underretningspligt efter servicelovens § 153, stk. 1,
vil altid gå forud for forvaltningslovens regler om tavshedspligt. De omfat-
tede faggrupper er således forpligtet til at underrette kommunen i overens-
stemmelse med servicelovens § 153, stk. 1, selv i de tilfælde, hvor de ifølge
forvaltningsloven m.fl. har tavshedspligt.
2.7.1.3. Forholdet til databeskyttelsesloven
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), jf. lov nr. 502 af
23. maj 2018, indeholder i § 6, stk. 1, de generelle betingelser for, hvornår
behandling, herunder videregivelse af ikke-fortrolige og almindelige fortro-
lige personoplysninger, må finde sted.
Af bestemmelsen følger, at behandling af personoplysninger kun må finde
sted, hvis en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra a-f, er opfyldt. Behandling af personoplysninger må f.eks. finde sted
i det tilfælde, at den registrerede har givet sit samtykke til, at behandlingen
er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse,
at behandling er nødvendig for at beskytte den registreredes eller anden fy-
sisk persons vitale interesser, eller at behandlingen er nødvendig af hensyn
til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudø-
velse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Efter databeskyttelseslovens § 7 er videregivelse og anden behandling af
følsomme personoplysninger reguleret i databeskyttelsesforordningens arti-
kel 9. Følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om helbredsfor-
hold, f.eks. oplysninger om en fysisk persons tidligere, nuværende eller
fremtidige fysiske eller psykiske tilstand samt oplysninger om medicinfor-
brug, må efter artikel 9, stk. 1, som udgangspunkt ikke behandles. Forbuddet
i stk. 1 gælder dog efter stk. 2 f.eks. ikke, hvis den registrerede har givet sit
udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, hvis behandlingen er nød-
vendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale inte-
resser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til
at give sit samtykke, eller hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav
kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
UDKAST
45
Efter databeskyttelseslovens § 8, må der ikke behandles oplysninger om
strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndig-
hedens opgaver. Oplysningerne nævnt i stk. 1, må ikke videregives. Vide-
regivelse kan dog blandt andet finde sted, hvis den registrerede har givet sit
udtrykkelige samtykke til videregivelsen (nr. 1), hvis videregivelsen sker til
varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensy-
net til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til
den oplysningen angår (nr. 2), eller hvis videregivelsen er nødvendig for
udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse,
som myndigheden skal træffe (nr. 3).
Endelig skal behandlingen af oplysninger ske i overensstemmelse med de
grundlæggende betingelser i lovens § 5. Dette indebærer, at al behandling
af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål,
og at en senere behandling af oplysningerne ikke er uforenelig med det op-
rindelige formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.
Som en konsekvens af forslaget, vil der ske videregivelse af oplysninger fra
fagpersoner til kommunalbestyrelser og eventuelt Ankestyrelsen i form af
underretning om børn eller unge, som fagpersonerne som led i deres hverv
får kendskab til eller har grund til at antage, kan have behov for særlig støtte.
De oplysninger, der efter den foreslåede bestemmelser vil kunne videregives
fra den enkelte fagperson, kan vedrøre rent private forhold om en eller flere
identificerbare fysiske personer. Hvis dette er tilfældet, vil behandlingen af
sådanne oplysninger i forbindelse med fagpersonens videregivelse, være
omfattet af databeskyttelseslovens §§ 5-8.
2.7.1.4. Forholdet til straffeloven
Offentlige ansattes manglende overholdelse af den særligt udvidede under-
retningspligt efter servicelovens § 153, stk. 1, vil efter omstændighederne
kunne straffes efter straffelovens §§ 156 eller 157. Tilsvarende gælder for
personer, som i kraft af deres erhverv udøver tjeneste for en offentlig myn-
dighed.
Andre grupper af personer, der er omfattet af den særligt udvidede under-
retningspligt i medfør af servicelovens § 153, stk. 1, som udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 1651 af 03. august 2021 om underretningspligt over for
kommunen efter lov om social service, kan derimod ikke straffes for mang-
lende overholdelse heraf.
Det følger af straffelovens § 156, at den som virker i offentlig tjeneste eller
hverv, og som nægter eller undlader at opfylde pligter, som tjenesten eller
hvervet medfører eller at efterkomme en lovlig tjenstlig befaling, straffes
UDKAST
46
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Endvidere følger det af straffelo-
vens § 157, at den, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, og som gør sig
skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjene-
stens eller hvervets udførelse eller i overholdelse af de pligter, som tjenesten
eller hvervet medfører straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Straffelovens § 156 omfatter således den forsætlige undladelse af at opfylde
tjenestepligter, mens straffelovens § 157 navnlig omfatter ikke-forsætlige
tjenesteforseelser.
2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Det er afgørende, at børn og unge med behov for særlig støtte opdages og
hjælpes så tidligt som muligt. I den forbindelse spiller underretningspligten
efter servicelovens § 153, stk. 1, en central rolle.
Foruden forældrene er det oftest fagpersoner som pædagoger, skolelærere
og sundhedsplejersker, der har den tætteste kontakt til mange børn og unge.
Det betyder, at fagpersonerne er i en position, hvor de tidligt kan opdage,
om børnene eller de unge har behov for særlig støtte.
Det er vigtigt, at kommunen får viden om børn og unge med behov for særlig
støtte tidligst muligt, også når de er elever på fri- og privatskoler, efterskoler
og frie fagskoler. Det er problematisk, hvis fagpersoner i et misforstået hen-
syn til forældrene, undlader at videregive viden om børn og unge til kom-
munen.
Straffelovens nuværende bestemmelser om manglende overholdes af skær-
pet underretningspligt omfatter alene offentligt ansatte og personer, der vir-
ker i offentligt hverv, samt enkelte øvrige persongrupper efter bestemmelser
i særlovgivningen, og bestemmelserne finder således ikke anvendelse på an-
dre grupper af personer, som social- og ældreministeren har bestemt også er
underlagt underretningspligten efter serviceloven, herunder ansatte ved fri-
og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler.
Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at der er behov for, at der også
for ansatte på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler være strafan-
svar for manglende overholdelse efter § 153, stk. 1.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en strafbestemmelse i serviceloven, så ansatte på fri-
og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler omfattes strafansvaret jf. straf-
felovens §§ 156-157 hvis de nægter eller undlader at opfylde underretnings-
pligten servicelovens § 153, stk. 1.
UDKAST
47
Formålet med bestemmelsen er, at sidestille ansatte på fri- og privatskoler,
efterskoler og frie fagskoler med offentligt ansatte ved manglende overhol-
delse af underretningspligten.
For nærmere om forslag vedr. strafansvar ved manglende overholdelse af
skærpet underretningspligt henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, samt be-
mærkningerne hertil.
2.8. Øvrige ændringer
2.8.1. Ændringer i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet
og folkeskoleområdet
2.8.1.1. Gældende ret
Ved lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
(velfærdsaftaleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022,
blev der etableret hjemmelsgrundlag for velfærdsaftaler på dagtilbudsområ-
det med Helsingør og Rebild Kommuner og på folkeskoleområdet med Es-
bjerg og Holbæk Kommuner. Loven etablerer blandt andet hjemmel til, at
Esbjerg og Holbæk Kommuner på folkeskoleområdet frem til den 30. sep-
tember 2024 kan fravige visse dele af lovgivningen på folkeskoleområdet.
Efter lovens § 9, stk. 1, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning
om, at folkeskoleloven helt eller delvis ikke vil skulle gælde for kommunen
eller de folkeskoler i kommunen, som kommunalbestyrelsen udpeger, jf.
dog stk. 2-4.
Det følger af lovens § 9, stk. 4, hvilke bestemmelser der ikke kan fraviges
som led i forsøg med velfærdsaftaler, herunder folkeskolelovens § 3, stk. 2,
om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, folkeskolelo-
vens § 20, stk. 7 og 8, om børne- og undervisningsministerens bemyndigelse
til at fastsætte regler om inddragelse og godkendelse af bopælskommunen
ved henvisning af børn og unge til dagbehandlingstilbud eller anbringelses-
steder i en anden kommune samt øvrige regler i forbindelse med henvisning
af børn og unge til undervisning i dagbehandlingstilbud eller på anbringel-
sessteder, folkeskolelovens § 22, stk. 5, om kommunalbestyrelsens mulig-
hed for at henvise elever til specialundervisning i et anbringelsessted samt
folkeskolelovens § 52 a, om regler om magtanvendelse for undervisere ansat
på anbringelsessteder.
Dertil kommer, at det i bemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende
2020-21, A, L 199 som fremsat, side 32, fremgår, at de bestemmelser i fol-
keskoleloven, der skal sikre, at eleverne modtager den nødvendige støtte i
undervisningen, ikke skal kunne fraviges. Der fremgår i den forbindelse, at
UDKAST
48
kommunalbestyrelsen blandt andet ikke vil kunne fravige reglerne om ind-
retning af specialundervisning i dagbehandlingstilbud eller anbringelsesste-
der. Reglerne herom findes i folkeskolelovens § 20, stk. 5, der dog fejlagtigt
ikke er blevet tilføjet velfærdsaftalelovens § 9, stk. 4.
2.8.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Formålet med velfærdsaftaleloven er at frisætte de udvalgte kommuner mest
muligt med henblik på at give kommunerne mulighed for at udvikle velfær-
den og skabe større handlerum for medarbejderne og lederne for at øge kva-
liteten og nærværet i velfærden til gavn for kommunens borgere. Loven ud-
mønter en aftale af 9. december 2020 om velfærdsaftaler på dagtilbudsom-
rådet og folkeskoleområdet mellem den daværende regering (Socialdemo-
kratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal
Alliance og Alternativet. Det fremgår af bemærkningerne til loven, jf. Fol-
ketingstidende 2020-21, A, L 199 som fremsat, side 6, at hvis der i perioden
for lovens tidsmæssige gyldighed – og dermed forsøgsperioden – foretages
ændringer i de lovgivninger og bestemmelser, som de udvalgte kommuner
efter kapitel 4 og 5 får mulighed for at fravige og afskæres fra at fravige, vil
Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med en sådan lovændring
skulle tage stilling til, om dette samtidig giver anledning til ændring af nær-
værende lov. Hvis nærværende lov ikke ændres, vil de udvalgte kommuner
kunne fravige den ændrede bestemmelse, hvis bestemmelsen er en del af
den lovgivning, som kommunerne gives mulighed for at fravige efter nær-
værende lov. Hvis bestemmelsen er en del af de bestemmelser, som de ud-
valgte kommuner ikke gives mulighed for at fravige efter nærværende lov,
vil de udvalgte kommuner ikke kunne træffe beslutning om at fravige den
ændrede bestemmelse.
Børne- og Undervisningsministeriet har gennemgået velfærdsaftaleloven og
identificeret de steder, hvor de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1 kan
få betydning for loven. Der vil ved håndteringen skulle lægges vægt på at
sikre, at de to kommuner bevarer deres frihedsgrader på de områder, hvor
de hidtil har haft mulighed for at fravige lovgivningen, således at kommu-
nerne ikke kommer i en situation, hvor de må afbryde et forsøgselement
under henvisning til de foreslåede regler.
De væsentligste ændringer i lovforslagets § 1, der kan få betydning for vel-
færdsaftaleloven, omfatter den foreslåede indførelse af:
- Regler om specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand på døgninstitutioner og opholdssteder samt behandlings- og
UDKAST
49
specialundervisningstilbud, jf. § 1, nr. 1 og 3-10. De gældende reg-
ler om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
kan ikke fraviges.
- Regler om tilsyn med undervisningen m.v. i specialundervisnings-
tilbud på døgninstitutioner og opholdssteder, og specialundervis-
ningen i behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. § 1, nr. 16.
De gældende regler om tilsyn i folkeskolelovens § 11 kan ikke fra-
viges.
2.8.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelsen i § 9, stk. 4, konsekvensrettes i forlængelse af
indførelsen af de nye bestemmelser i § 20, § 22 og §§ 57 e-57 g.
Derudover foreslås den foreslåede nyaffattede folkeskolelovs § 20, stk. 5,
om, at specialundervisning m.v. kan gives i behandlings- og specialunder-
visningstilbud og i specialundervisningstilbud i døgninstitutioner og op-
holdssteder, tilføjet § 9, stk. 4, som en bestemmelse, der ikke kan fraviges
Den foreslåede justering af velfærdsaftalelovens § 9, stk. 4, indebærer, at
velfærdsaftalekommunerne Esbjerg og Holbæk ligesom resten af landets
kommuner vil være omfattet af reglen om, at specialundervisning m.v. kan
gives i behandlings- og specialundervisningstilbud og i specialundervis-
ningstilbud i døgninstitutioner og opholdssteder, jf. den foreslåede affattelse
af § 20, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, reglerne om kvali-
tetsaftale og kvalitetsvurdering i de foreslåede bestemmelser i folkeskolelo-
vens §§ 22 b og 22 c, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10, samt regler,
der vedrører tilsyn med disse i de foreslåede §§ 57 f og 57 g, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 16.
For nærmere om ændringer i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet
og folkeskoleområdet henvises til lovforslagets § 4, samt bemærkningerne
hertil.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det skal sikres, at
alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grundskoleundervis-
ning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive
læringsresultater, inden 2030. Det skyldes, at der med lovforslaget styrkes
kvalitet af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for at
støtte elever med særlig behov, så de får det bedste ud af deres skolegang.
UDKAST
50
Herudover vurderes et styrket fokus på behandlings- og specialundervis-
ningstilbud og på specialundervisningen i behandlings- og specialundervis-
ningstilbud i væsentligt omfang at understøtte delmål 4.5, hvorefter der
blandt andet inden 2023 skal sikres lige adgang til alle niveauer af uddan-
nelse og erhvervsrettet uddannelse for de mest udsatte grupper, herunder
mennesker med handicap, oprindelige folk og børn i udsatte situationer. Ini-
tiativet vil således medvirke til at sikre lige adgang til kvalitetsuddannelse
for børn med handicap og børn i udsatte positioner.
4. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre kommunale og statslige merudgifter. De
samlede offentlige merudgifter skønnes fuldt indfaset at udgøre ca. 9 mio.
kr. årligt.
Hovedparten af de kommunale merudgifter vedrører indførsel af kvalitets-
aftaler i alle behandlings- og undervisningstilbud samt specialundervis-
ningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder – som i forhold til de ek-
sisterende overenskomster for specialundervisning og anden specialpæda-
gogisk bistand - indebærer øgede indholdskrav og fremadrettet også skal
omfatte kommunale tilbud beliggende i egen kommune. Herunder forventes
også en meropgave for kommunerne med at påse, at tilbuddene lever op til
de indgåede kvalitetsaftaler. De kommunale merudgifter omfatter også af-
ledte takststigninger i tilbuddene som følge af indførsel af kvalitetsaftaler.
Derudover omfatter de kommunale udgifter også afledte takststigninger for
anbragte børn og unge på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med
kostafdeling, som følge af at socialtilsynets driftsorienterede tilsyn med sko-
lerne udvides til også at omfatte ledelse samt indbefatte skoler med 8 eller
derunder anbragte børn og unge.
De statslige merudgifter vedrører, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
fremadrettet skal foretage risikobaserede tilsyn med specialundervisningen
og anden specialpædagogisk bistand på døgninstitutioner, opholdssteder
samt behandlings- og specialundervisningstilbud. De risikobaserede tilsyn
vil indebære tilsyn med kommunernes indgåelse af kvalitetsaftaler og tilsyn
med, at tilbuddene har den fornødne kvalitet i specialundervisningen i for-
hold til tilbuddenes specifikke målgruppe og i forhold til kravene i folke-
skolelovgivningen. Derudover vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet få
beføjelser til at udstede påbud og sanktioner over for kommunerne. Endeligt
vedrører de statslige udgifter klagesagsbehandling i Ankestyrelsen, som føl-
ger af at alle efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling
med anbragte fremadrettet omfattes af socialtilsynets godkendelse og drifts-
orienterede tilsyn.
UDKAST
51
Herudover er der implementeringsudgifter til blandt andet en ansøgnings-
pulje til kommunerne, som kan understøtte den lokale implementering og
omstilling til de nye lovkrav. Puljen udmøntes i 2024 til 2026 og udgør ca.
10 mio. kr. årligt. Dertil er der implementeringsudgifter til Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitets intensiverede tilsynsindsats med kommunerne fra
2024 til 2027 på 6,4 mio. kr. årligt.
Det forventes, at lovforslaget i alt vil berøre 74 døgninstitutioner og op-
holdssteder samt 85 behandlings- og specialundervisningstilbud.
De økonomiske konsekvenser skal DUT-forhandles med kommunerne.
Lovforslaget opfylder betingelserne for digitaliseringsklar lovgivning. For
lovforslaget er særligt princip nr. 1 (enkle og klare regler) relevant. De øv-
rige principper for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lov-
forslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at medføre, at private virksomheder, som drives som
enten døgninstitutioner, opholdssteder eller behandlings- og specialunder-
visningstilbud, og hvor der tilbydes specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand, får en meropgave, som følge at de foreslåede bestem-
melser om kvalitetsaftaler. Omkostningerne for erhvervslivet vurderes at
kunne overføres til tilbuddenes takster, hvorfor virksomhedernes merudgif-
ter dækkes af kommunerne, som kompenseres herfor.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslagets har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. marts 2023 til den 8. maj
2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Astra – Center for
Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Børne- og Ung-
UDKAST
52
domspædagogernes Landsforbund, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchef-
foreningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, Ce-
vea, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idræts-
forbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler, Danmarks
Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv,
Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgi-
verforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Dag-
behandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Er-
hvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, Danske Forlag,
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske
Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske
HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Dan-
ske Regioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever, Danske Underviser-
organisationers Samråd, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, DEA, Den uvil-
dige konsulentordning på handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det
Kriminalpræventive Råd, Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolernes Elevorganisation,
Erhvervsskolelederne, Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Firmaidrætten, Foreningen af Døgn
og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af katolske skoler i Dan-
mark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen for Forældre til Elever i Fri-
og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og
unge, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, Frisko-
lerne, FSR- danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Hvor Er
Der En Voksen, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kriminalforsorgen, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Lands-
foreningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger,
Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssamråd for PPR-chefer,
Ledersamrådet, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet,
Netværket for kostafdelinger, Open Denmark, Ordblindeforeningen, Pleje-
familiernes Landsforening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns
Læring, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinerskoler i
Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Special-
skoleledere, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening,
Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdan-
UDKAST
53
mark, Socialpædagogernes Landsforbund, Social- og Boligstyrelsen, Soci-
altilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Øst,
Socialtilsyn Syd, Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, Ud-
viklingshæmmedes Landsforbund, Ungdomsringen, og 6-byerne.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen Ca. 9 mio. kr. samlet for stat og kom-
muner.
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen Med lovforslaget stilles yderligere
krav, som medfører øget sagsbe-
handling i kommunerne og i de be-
rørte tilbud, og som derved vil have
negative implementeringskonse-
kvenser.
Kommunerne kompenseres herfor og
vil have mulighed for at søge yderli-
gere midler til implementeringsun-
derstøttelse.
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
UDKAST
54
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
principper for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
x
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
De gældende regler om specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand fremgår af pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.
I det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og specialun-
dervisningstilbud til børn og unge foreslås en regulering af de tilbud, som
kommunerne i dag anvender under betegnelsen dagbehandlingstilbud, hvor
der tilbydes behandling til børn og unge efter serviceloven i sammenhæng
med et specialundervisningstilbud efter folkeskoleloven.
Som følge heraf foreslås det, at det som et nyt § 3, stk. 2, 2. pkt., i folkesko-
leloven tilføjes, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
kan gives i behandlings- og specialundervisningstilbud eller specialunder-
visningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder, jf. om betingelserne
herfor den foreslåede § 20, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3.
Den foreslåede ændring vil medføre, at specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand også kan gives i behandlings- og specialundervis-
ningstilbud eller i specialundervisningstilbud på døgninstitutioner og op-
holdssteder på samme måde som den blandt andet gives i specialskoler og
specialklasser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger
samt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Det foreslås, at det indsættes i § 3, stk. 3, som 2.pkt., at børne- og under-
visningsministeren fastsætter regler om målrettede undervisningsforløb på
op til otte uger for unge, der i en kortere periode på op til maksimalt otte
uger er anbragt på en delvis lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling
på en døgninstitution en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afde-
ling, både hvor den unge har behov specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand, og hvor den unge ikke har behov herfor, og kan i den
forbindelse fravige folkeskolelovens regler og fagrække og undervisnings-
timetal i §§ 5, 7, 7 a, § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.
UDKAST
56
Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen skal efter den foreslåede §
22 b som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10, indgå kvalitetsaftale med en
sikret døgninstitution, der ligesom andre former for døgninstitutioner er om-
fattet af den foreslåede § 22 b som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10, og
bemærkningerne dertil. Dermed tilsigtes at styrke kommunalbestyrelsens
myndighedsansvar for, at undervisningen på en sikret døgninstitution lever
op til folkeskolelovgivningens krav til fagrække og undervisningstimetal,
herunder reglerne om fritagelse for fag og reduktion af timetal. I forhold til
kortere ophold på op til de her omhandlede kortere ophold vil der dog kunne
være behov for, at kommunalbestyrelsen fastlægger særlige målrettede for-
løb, hvor ikke alle folkeskolens krav til fagrække og undervisningstimetal
overholdes. Det vil f.eks. kunne være relevant, hvor den unge på grund af
misbrugsproblemer eller store huller i sin skolegang har brug for en særlig
indsats i dansk, engelsk og matematik.
Det foreslås videre, at der i medfør af bemyndigelsen fastsættes regler om
inddragelse af den kommunale ungeindsats i den unges bopælskommune.
Hensigten er at sikre, at både uddannelses-, beskæftigelses- og socialhensyn
tilgodeses, jf. kravet i § 2 j, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under
25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, om, at kommunal-
bestyrelsen sørger for, at der sker en koordinering af ungeindsatsen på tværs
af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
Med fastsættelsen af sådanne regler gives der mulighed for, at kommunal-
bestyrelserne kan fastsætte kortere, målrettede undervisningsforløb for
unge, der i en kortere periode er anbragt på sikrede døgninstitutioner.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
Efter den gældende folkeskolelovs § 20, stk. 3, påhviler det regionsrådet at
drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge
under 18 år, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til speci-
alundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 21,
stk. 1 og 2. Det samme gælder for børn, der henvises til specialpædagogisk
bistand ved regionens undervisningstilbud, og som endnu ikke har påbe-
gyndt skolegangen.
Efter den gældende folkeskolelovs § 20, stk. 5, 2. pkt., kan specialundervis-
ning af den i stk. 3 nævnte karakter indrettes i kostskoleform. Bestemmelsen
UDKAST
57
blev indført ved lov nr. 509 af 30. juni 1993. Det fremgår af bemærknin-
gerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 8957, at
det herefter bliver et lokalt spørgsmål, hvorvidt specialundervisning i visse
tilfælde skal tilrettelægges i kostskoleform.
Det foreslås, at det indsættes som folkeskolelovens § 20, stk. 3, 3. pkt., at
specialundervisning kan indrettes i kostskoleform.
Forslaget vil medføre, at gældende ret i folkeskolelovens § 20, stk. 5, 2. pkt.,
der handler om forhold vedrørende stk. 3, flyttes dertil. Med forslaget vil et
barn eller en ung, som kommunalbestyrelsen har henvist til specialundervis-
ning ved regionsrådets foranstaltning, ligesom hidtil kunne modtage speci-
alundervisningen i kostskoleform.
Til nr. 4
Efter den gældende folkeskoleloves § 20, stk. 5, 1. pkt., kan specialunder-
visning indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service
oprettet eller godkendt anbringelsessted. Anbringelsessteder godkendes ef-
ter socialtilsynsloven.
Efter den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 5, kan en kommunalbestyrelse
efter overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud
henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i dagbehandlingstil-
buddet. Tilsvarende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et
i kommunen beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet
eller godkendt efter lov om social service, henvise elever til specialunder-
visning i anbringelsesstedet.
Dagbehandlingstilbud er i dag ikke reguleret i lovgivningen, herunder hver-
ken serviceloven eller folkeskoleloven og er heller ikke underlagt socialtil-
synets godkendelse eller driftsorienterede tilsyn.
I det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og specialun-
dervisningstilbud til børn og unge foreslås en regulering af de tilbud, som
kommunerne i dag anvender under betegnelsen dagbehandlingstilbud, som
en kombineret behandlings- og specialundervisningsinstitution i selvstæn-
dig lovgivning. Som en konsekvens heraf foreslås det, at folkeskolelovens
§ 20, stk. 5, affattes således, at specialundervisning og anden specialpæda-
gogisk bistand efter folkeskoleloven kan gives i et behandlings- og special-
undervisningstilbud, hvis dette er godkendt i henhold til de foreslåede regler
herfor i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud til børn og unge.
UDKAST
58
Det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og specialun-
dervisningstilbud til børn og unge vedrører ikke specialundervisning og an-
den specialpædagogisk bistand i specialundervisningstilbud på døgninstitu-
tioner og opholdssteder.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 20, stk. 5, 1.
pkt., at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan gives
i behandlings- og specialundervisningstilbud, der er godkendt efter lov om
behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.
Med forslaget vil elever kunne henvises til et behandlings- og specialunder-
visningstilbud, som følge af forslaget til folkeskolelovens § 22, stk. 6, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9.
Det foreslåede vil indebære, at specialundervisning og anden specialpæda-
gogisk bistand efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, vil kunne gives i et behand-
lings- og specialundervisningstilbud.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 20,
stk. 5, 2. pkt., at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
endvidere kan gives i specialundervisningstilbud i døgninstitutioner og op-
holdssteder, der er godkendt efter lov om socialtilsyn.
Det foreslåede vil indebære, at elever, der er anbragt på en døgninstitution
eller et opholdssted eller henvist til dagbehandling efter serviceloven (dag-
elever) på en døgninstitution eller et opholdssted, som er godkendt af soci-
altilsynet og omfattet af socialtilsynsloven, – som i dag – vil skulle modtage
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialundervis-
ningstilbud på disse tilbud samtidigt og/eller parallelt med at de modtager
behandling eller anden social indsats efter serviceloven.
Med forslaget vil elever også kunne henvises til specialundervisningstilbud
i døgninstitutioner og opholdssteder, der er godkendt efter lov om socialtil-
syn, jf. forslaget til folkeskolelovens § 22, stk. 6, som affattet ved lovforsla-
gets § 1, nr. 9.
Det foreslåede vil indebære, at specialundervisning og anden specialpæda-
gogisk bistand efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, kan gives i døgninstitutio-
ner og opholdssteder, jf. den foreslåede § 1, nr. 1, der som hidtil reguleres
efter den sociale lovgivning, herunder med hensyn til krav om godkendelse
efter socialtilsynsloven.
UDKAST
59
Efter den gældende folkeskolelovs § 2, har kommunalbestyrelsen ansvaret
for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunal-
bestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til veder-
lagsfri undervisning i folkeskolen. Den enkelte skoles leder har inden for
rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens
beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens
formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæg-
gelse.
Efter den gældende folkeskolelovs kapitel 6 om styrelsen af kommunens
skolevæsen angives en række regler om kommunalbestyrelsens rolle for
skolens virksomhed, skoleudviklingssamtaler med skolens leder, skolebe-
styrelsen, skolens leder, m.v.
Efter den gældende folkeskolelovs § 40, stk. 1, har kommunalbestyrelsen
ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i
folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der alminde-
ligvis kræves i folkeskolen.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 20,
stk. 5, 3. pkt., at bestemmelserne i kapitel 6, bortset fra § 40, stk. 1, 3 og 7,
ikke finder anvendelse for behandlings- og specialundervisningstilbud og
for specialundervisningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder efter §
20, stk. 5.
Den foreslåede ændring medfører, at regler, der vedrører styrelsen af kom-
munens skolevæsen som udgangspunkt ikke vil gælde for behandlings- og
specialundervisningstilbud og for specialundervisningstilbud på døgninsti-
tutioner og opholdssteder. Regler i folkeskolelovens § 40, stk. 3, om, at
kommunalbestyrelsen skal godkende læseplaner, jf. folkeskolelovens § 10,
stk. 3, samt regler i folkeskolelovens § 40, stk. 7, hvorefter kommunalbesty-
relsen skal sikre, at lærerne i kommunes skolevæsen har undervisningskom-
petence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de obli-
gatoriske fag, som de underviser i (kompetencedækning), vil fortsat gælde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter den gældende folkeskolelovs § 20, stk. 7, fastsætter børne- og under-
visningsministeren nærmere regler om bopælskommunens inddragelse og
UDKAST
60
godkendelse af undervisningstilbud til børn og unge, der af bopælskommu-
nen er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted
i en anden kommune.
Med hjemmel i denne bemyndigelsesbestemmelse er der fastsat regler i ka-
pitel 3 i bekendtgørelsen om interne skoler, herunder om, at kommunalbe-
styrelsen i den anbringende kommune skal inddrage beliggenhedskommu-
nen forud for anbringelsen, hvis de sociale myndigheder i den anbringende
kommune ønsker at anbringe en elev i et anbringelsessted, der ligger i en
anden kommune.
Det følger endvidere af § 9 i bekendtgørelsen om interne skoler, at kommu-
nalbestyrelsen i beliggenhedskommunen følger udviklingen hos elever, der
modtager specialpædagogisk bistand i et anbringelsessted.
Det foreslås, at den gældende folkeskolelovs § 20, stk. 7, ændres, således at
terminologien ”et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted”
ændres til ”døgninstitution eller et opholdssted”.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om bopælskommunens inddragelse og om godkendelse af
undervisningstilbud til børn og unge, der af bopælskommunen er henvist til
en døgninstitution eller et opholdssted i en anden kommune.
Det foreslåede vil indebære, at dagbehandlingssted udgår af bestemmelsen.
Det skyldes, at det foreslås i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om
behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge en regulering
af de tilbud, som kommunerne i dag anvender under betegnelsen dagbe-
handlingstilbud, hvor der tilbydes behandling til børn og unge efter service-
loven i sammenhæng med et specialundervisningstilbud efter folkeskolelo-
ven. De nærmere regler om godkendelse af behandlings- og specialunder-
visningstilbud foreslås at følge reglerne heri.
Den foreslåede bestemmelse vil blandt andet medføre, at børne- og under-
visningsministeren f.eks. vil kunne fastsætte regler om, at kommunalbesty-
relsen i bopælskommune skal inddrage beliggenhedskommunen forud for
anbringelsen med henblik på, at der kan etableres en faglig dialog om bar-
nets undervisningstilbud, hvis de sociale myndigheder ønsker at anbringe
en elev i en døgninstitution eller et opholdssted, der ligger i den anden kom-
mune.
UDKAST
61
Til nr. 6
Efter den gældende folkeskolelovs § 20, stk. 8, fastsætter børne- og under-
visningsministeren endvidere nærmere regler om minimumsstørrelsen for
interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, om henvis-
ning af børn til specialundervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller
anbringelsessted end det dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, som
børnene har fået anvist af bopælskommunen, og om kvalifikationskrav til
den, der tilrettelægger undervisningen.
Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelsen om interne skoler, hvis
kapitel 4 indeholder regler om minimumsstørrelsen for interne skoler i dag-
behandlingstilbud og anbringelsessteder m.v. Efter § 11 skal en intern skole
i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder som udgangspunkt være
normeret til mindst 10 elever ved skoleårets begyndelse, før den interne
skole kan oprettes. Ved fastsættelse af normeringen må det forventede gen-
nemsnitlige elevtal for hele skoleåret ikke være under 10.
Derudover er det blandt andet fastsat i § 12, at kommunalbestyrelsen i be-
liggenhedskommunen efter visse betingelser kan træffe beslutning om, at
elever med behov for et lille undervisningsmiljø, herunder elever, der af ad-
færdsmæssige eller psykosociale grunde ikke kan være sammen med andre
elever, kan henvises til specialpædagogisk bistand i det dagbehandlingstil-
bud eller anbringelsessted, som eleven af de sociale myndigheder er henvist
til eller anbragt i.
Efter den gældende folkeskolelovs § 45 har skolens leder den administrative
og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed
over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Efter bekendtgørelse om folkeskolens prøver, er skolens leder ansvarlig for,
at skolen afholder folkeskolens prøver i overensstemmelse med gældende
regler.
Efter gældende regler i § 13 i bekendtgørelse om folkeskolens specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand kan en elev med forældrenes
samtykke fritages for undervisning i et fag, hvis en elev har usædvanligt
store vanskeligheder i et fag, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at
give eleven specialundervisning i faget, dog ikke for så vidt angår dansk og
matematik. Afgørelse herom træffes af skolens leder på grundlag af en pæ-
dagogisk-psykologisk vurdering. Eleven skal have anden undervisning i ste-
det for det pågældende fag.
UDKAST
62
Det foreslås, at den gældende folkeskolelovs § 20, stk. 8, ændres, således, at
børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om specialundervis-
ningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder, herunder om den lokale
skolens leders rolle, om henvisning af børn og unge til specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand efter § 22, stk. 6.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren efter be-
stemmelsen bemyndiges til at fastsætte regler om specialundervisningstil-
bud på døgninstitutioner og opholdssteder, om henvisning af børn og unge
til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 22, stk.
6.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at børne- og undervisningsministe-
ren efter bestemmelsen bemyndiges til at fastsætte regler om den lokale sko-
leleders beslutningskompetence i forbindelse med specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand. Det vil indebære, at det vil være en lokal
skoleleder, såsom distriktsskolelederen eller en skoleleder i en specialskole
i kommunen, der vil være ansvarlig for fritagelse af fag og afholdelse af
prøver for de elever, der modtager specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk bistand på døgninstitutioner, opholdssteder eller det nye instituti-
onsform behandlings- og undervisningstilbud.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til § 22, stk. 6, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter kommunalbestyrelsen kan henvise ele-
ver til specialundervisning.
Til nr. 7
Efter den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen
efter overenskomst med en anden kommune eller den pågældende skole, jf.
nr. 2-6, henvise elever til undervisning, jf. § 20, stk. 1 og 2, i
1) en anden kommunes skoler,
2) en statsskole,
3) en fri grundskole,
4) en godkendt efterskole,
5) en godkendt fri fagskole eller
6) en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, for så vidt angår under-
visning i 10. klasse.
UDKAST
63
I det samtidigt fremsatte lovforslag om behandlings- og specialundervis-
ningstilbud foreslås en regulering af de tilbud, som kommunerne i dag an-
vender under betegnelsen dagbehandlingstilbud, hvor der tilbydes behand-
ling til børn og unge efter serviceloven i sammenhæng med et specialunder-
visningstilbud efter folkeskoleloven.
Det foreslås, at der tilføjes et nyt § 22, stk. 2, hvorefter en kommunalbesty-
relse efter aftale med en anden kommune kan henvise elever til specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bistand i et behandlings- og speci-
alundervisningstilbud, en døgninstitution eller et opholdssted, der er belig-
gende i den anden kommune.
Med forslaget vil der blive mulighed for, at en kommune kan henvise elever
til det relevante tilbud i anden kommune. Dette kan f.eks. ske, når kommu-
nen vurderer, at det rigtige tilbud for eleven er et behandlings- og special-
undervisningstilbud, der er beliggende i anden kommune.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 4, kan henvisning til de i stk.
1, nr. 3-6, nævnte skoler af børn og unge kun ske med forældrenes samtykke,
jf. § 54, medmindre henvisningen sker i henhold til stk. 5.
Som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter der indsættes en ny § 22, stk.
2, foreslås det i folkeskolelovens § 22, stk. 4, at ændre henvisningen til stk.
5 til en henvisning til stk. 6. Forslaget er alene en konsekvensændring.
Til nr. 9
Efter folkeskolelovens § 22, stk. 5, kan en kommunalbestyrelse efter over-
enskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise ele-
ver til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i dagbehandlingstilbuddet. Til-
svarende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommu-
nen beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller god-
kendt efter lov om social service, henvise elever til specialundervisning i
anbringelsesstedet.
Efter den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 6, kan børne- og undervisnings-
ministeren fastsætte regler om indgåelsen og indholdet af overenskomsten
mellem en kommunalbestyrelse og et dagbehandlingstilbud eller anbringel-
sessted. Dette gælder dog ikke for overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-5,
UDKAST
64
nævnte skoler, der efter lov om social service er godkendt som anbringel-
sessteder. I særlige tilfælde kan børne- og undervisningsministeren fastsætte
regler om størrelsen af udgiften til undervisningen i et anbringelsessted.
Det følger af den foreslåede § 22, stk. 6, at kommunalbestyrelsen kan hen-
vise elever til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et
behandlings- og specialundervisningstilbud, en døgninstitution eller et op-
holdssted, jf. § 20, stk. 5, som er beliggende i kommunen eller i anden kom-
mune. Det er endvidere en betingelse for henvisning, at der er indgået en
kvalitetsaftale om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
med tilbuddet, jf. § 22 b.
Den foreslåede ændring indebærer, at kommunalbestyrelsen efter at have
indgået en kvalitetsaftale med en døgninstitution eller et opholdssted, der er
omfattet af lov om social service, kan henvise elever til specialundervisning
i tilbuddet, jf. forslag til folkeskolelovens § 20, stk. 5, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 3. Døgninstitutionen eller opholdsstedet vil skulle være
beliggende i kommunen og godkendt af socialtilsynet.
Forslaget vil medføre, at der skal indgås en kvalitetsaftale mellem beliggen-
hedskommunen og døgninstitutionen eller opholdsstedet om et specialun-
dervisningstilbud. Aftalen er dermed en betingelse for, at børn og unge, der
er anbragt på en døgninstitution eller et opholdssted, kan henvises til speci-
alundervisningstilbuddet på den institution. De nærmere krav til kvalitetsaf-
talen fremgår af den foreslåede folkeskolelovs § 22 b, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 10.
Efter det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud til børn og unge, kan der oprettes og godkendes be-
handlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, der både har be-
hov for socialpædagogisk støtte eller behandling efter serviceloven og for
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskole-
loven. Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrelsen vil
kunne henvise elever til specialundervisning i et behandlings- og specialun-
dervisningstilbud, jf. den foreslåede folkeskolelovs § 22 b, stk. 2, som affat-
tet ved lovforslagets § 1, nr. 10, hvis kommunalbestyrelsen har indgået en
kvalitetsaftale med tilbuddet efter reglerne i det samtidig fremsatte lov-
forslag nr. L [xx] om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og
unge.
Den foreslåede ændring medfører også, at den gældende folkeskolelovs §
22, stk. 6, ophæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til folke-
skolelovens § 22, stk. 6, og § 22 b, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9
UDKAST
65
og 10, hvorefter beliggenhedskommunen skal indgå en kvalitetsaftale med
en døgninstitution eller et opholdssted for at kunne henvise børn til dette
tilbud, og hvorefter børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om blandt andet kvalitetsaftalens form og indhold.
Det er således ikke længere relevant at opretholde en bemyndigelse til at
fastsætte regler om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem en
kommunalbestyrelse og et anbringelsessted.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger
samt bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4 og 10.
Til nr. 10
Efter bekendtgørelsen om interne skoler § 15, stk. 1, er en henvisning af en
elev til specialpædagogisk bistand i et privat, selvejende eller regionalt dag-
behandlingstilbud eller anbringelsessted betinget af, at der på forhånd mel-
lem institutionen og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen er ind-
gået overenskomst om undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse
på den interne skole. Det samme gælder kommunale dagbehandlingstilbud
og anbringelsessteder, der er beliggende i en anden kommune. Overenskom-
sten skal mindst omfatte følgende elementer:
1) Time- og læseplaner.
2) Personalets kvalifikationer. Det skal fremgå, hvilke kvalifikationer per-
sonalet har for at varetage den specialpædagogiske bistand i dagbehand-
lingstilbuddet eller anbringelsesstedet.
3) Tilsynsfunktionen og dens indhold.
4) Den pædagogisk-psykologiske betjening.
5) Budgettet for undervisningen og aflæggelse af regnskab.
6) Registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse
over for elever.
7) Pligt til at tilvejebringe enhver oplysning om den interne skole til Børne-
og Undervisningsministeriet, som ministeriet måtte skønne nødvendig til
opfølgning på skolens resultater og forhold i øvrigt.
8) Opsigelsesvarsel for overenskomsten.
9) Procedure for og dokumentation af elevers fritagelse for et eller flere fag,
jf. § 5, herunder procedure for inddragelse af beliggenhedskommunen.
UDKAST
66
Det fremgår af § 15, stk. 2, i bekendtgørelsen om interne skoler, at time- og
læseplanerne, jf. stk. 1, nr. 1, skal omfatte folkeskolens fulde fagrække, jf.
folkeskolelovens § 5, stk. 1-4, § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Timepla-
nen skal opfylde de i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, fastsatte krav til under-
visningstidens samlede varighed og må ikke overstige det i folkeskolelovens
§ 14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte loft over den højeste undervisningstid på
1.400 timer i et skoleår. Kommunalbestyrelsen kan desuden godkende sær-
lige læseplaner, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3.
Det foreslås, at der efter § 22 indsættes to nye bestemmelser som § 22 b og
§ 22 c om blandt andet krav til kvalitetsaftale mellem kommunalbestyrelsen
i beliggenhedskommunen og en døgninstitution, herunder en sikret døgnin-
stitution, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, eller et
opholdssted. Kvalitetsaftalen skal dermed indgås mellem den kommune,
hvor tilbuddet ligger, og den relevante institution.
Det foreslås som § 22 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskom-
munen og en døgninstitution eller et opholdssted, jf. § 20, stk. 5, skal indgå
en kvalitetsaftale om specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand. Det er en betingelse for indgåelse af en kvalitetsaftale, at specialun-
dervisningstilbuddet på en døgninstitution eller opholdssted vurderes at
have den fornødne kvalitet, jf. stk. 3.
Den foreslåede ændring indebærer, at kommunen fremadrettet skal indgå en
kvalitetsaftale med disse institutioner, også når de ligger i egen kommune.
Det foreslås også som § 22 b, stk. 2, at den kvalitetsaftale, som kommunal-
bestyrelsen indgår med et behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. §
20, stk. 5, efter reglerne herom i lov om behandlings- og specialundervis-
ningstilbud til børn og unge, skal have den fornødne kvalitet inden for spe-
cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Den foreslåede ændring medfører, at et behandlings- og specialundervis-
ningstilbud i forbindelse med indgåelse af kvalitetsaftale, jf. det samtidig
fremsatte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og specialundervisningstil-
bud til børn og unge, skal tage stilling til hvordan der sikres kvalitet speci-
alundervisningen og den anden specialpædagogisk bistand ud fra de temaer,
der er foreslået i stk. 3.
Det foreslås som § 22 b, stk. 3, at kvaliteten af specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand efter stk. 1 og 2, vurderes inden for følgende te-
maer:
UDKAST
67
1) Undervisningens organisering m.v.
2) Undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
3) Kompetencer.
4) Samarbejde med det lokale skolevæsen m.v.
Den foreslåede bestemmelse beskriver de temaer, som vurderingen af kva-
liteten af specialundervisning i et behandlings- og specialundervisningstil-
bud eller en døgninstitution eller et opholdssted vil skulle leve op til, for at
kommunalbestyrelsen kan indgå i kvalitetsaftale med tilbuddet.
Temaerne vil også danne udgangspunkt for de krav, der forventes at blive
stillet til kvalitetsaftalen ved udmøntningen af den foreslåede bestemmelse
i folkeskolelovens § 22 b, stk. 3, jf. bemærkningerne hertil nedenfor.
Temaerne vil skulle ses i sammenhæng med temaerne i den vurdering af
kvaliteten af behandlings- og specialundervisningstilbud, som fremgår af
den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, i det samtidig fremsatte lovforslag
nr. L [xx] om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.
Det fremgår således af den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 1, i det
nævnte lovforslag, at vurderingen af kvaliteten af et behandlings- og speci-
alundervisningstilbud blandt andet vil skulle ske inden for temaet ’Under-
visningens organisering, tilrettelæggelse og indhold m.v., jf. folkeskolelo-
vens § 22 b.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 c, stk. 3, nr. 1, har til hensigt at sikre, at
der ved kommunalbestyrelsens vurdering af kvaliteten af et tilbud tages stil-
ling til undervisningens organisering m.v.
Ved vurderingen vil der således skulle tages stilling til undervisningens or-
ganisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin,
skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, udbud af
valgfag og elevernes placering i klasser. Dette vil dække også time- og læ-
seplaner, som svarer til de gældende § 15, stk.1, nr. 1, i bekendtgørelse om
interne skoler.
Der vil endvidere skulle tages stilling til, hvordan der arbejdes systematisk
med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for eleverne,
og hvordan tilbuddet understøtter elevernes deltagelse i undervisningen.
Det vil i kvalitetsaftalen skulle tage stilling til aflæggelse af prøver, således
at det lokale skole skal inddrages i forbindelse med prøveaflæggelse. Det vil
UDKAST
68
være en lokal skoleleder, såsom distriktsskolelederen eller en skoleleder i
en specialskole i kommunen, der vil være ansvarlig for afholdelse af prøver
for de elever, der modtager specialundervisning og anden specialpædago-
gisk bistand på døgninstitutioner, opholdssteder eller det nye institutions-
form behandlings- og undervisningstilbud.
Dette aspekt af vurderingen vil dermed svare til temaet ’Målgruppe, meto-
der og resultater’ fra kriterierne for godkendelse af behandlings- og special-
undervisningstilbud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 4, i det
samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og specialunder-
visningstilbud til børn og unge, og kriterierne for godkendelse af blandt an-
det døgninstitutioner og opholdssteder, jf. socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr.
3.
Ved vurderingen af undervisningens organisering m.v. vil der endvidere
skulle tages stilling til, om tilbuddet har de nødvendige fysiske og økono-
miske rammer for at løfte opgaven. Dette vil også dække budgettet for un-
dervisningen og aflæggelse af regnskaber, som svarer til de gældende § 15,
stk.1, nr. 5, i bekendtgørelse om interne skoler.
Der vil således skulle tages stilling til et udførligt budget for specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand, herunder løn til leder og un-
dervisende personale, administration, lokale udgifter, aflæggelse af regn-
skab, herunder opsigelsesvilkår. Dette skal sikre, at tilbuddenes midler til
undervisning i en døgninstitution, et opholdssted eller behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud alene må gå til undervisningsformål.
Dette aspekt af vurderingen vil dermed svare til temaet ’Økonomi/økono-
miske forhold’ fra kriterierne for godkendelse af behandlings- og specialun-
dervisningstilbud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 6, i det
samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og specialunder-
visningstilbud til børn og unge, og kriterierne for godkendelse af blandt an-
det døgninstitutioner og opholdssteder, jf. socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr.
7.
Der vil endvidere skulle tages stilling til, om tilbuddet har de fornødne un-
dervisningsfaciliteter til at give undervisning i alle fag og obligatoriske em-
ner samt valgfag. I det omfang tilbuddet ikke har disse faciliteter, vil det
skulle indgå i vurderingen, om tilbuddet har eller vil kunne få adgang til de
nødvendige faciliteter uden for tilbuddet, f.eks. på den nærmeste folkeskole.
Der vil ligeledes skulle tages stilling til, hvor tilbuddets elever skal deltage
i prøven på 8. klassetrin og 9.-klasseprøverne.
UDKAST
69
Dette aspekt af vurderingen vil dermed svare til temaet ’Fysiske rammer’
fra kriterierne for godkendelse af behandlings- og specialundervisningstil-
bud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 7, i det samtidig frem-
satte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og specialundervisningstilbud til
børn og unge, og kriterierne for godkendelse af blandt andet døgninstitutio-
ner og opholdssteder, jf. socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr. 8.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 c, stk. 3, nr. 2, har til hensigt at sikre, at
der ved kommunalbestyrelsens vurdering af kvaliteten af et tilbud tages stil-
ling til undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Ved vurderingen vil der således skulle tages stilling til undervisningens til-
rettelæggelse og indhold, herunder hvordan det sikres, at undervisningen i
tilbuddet lever op til folkeskolelovens krav.
Indholdet af undervisningen vil således skulle vælges og tilrettelægges, så
det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af
sammenhænge. Undervisningen vil endvidere skulle give eleverne mulig-
hed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vek-
selvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge
de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgå-
ende emner og problemstillinger. Der henvises til folkeskolelovens § 5, stk.
1.
Undervisningen vil endvidere skulle omfatte alle fag og obligatoriske emner
samt valgfag i folkeskolen. Der henvises til folkeskolelovens § 5, stk. 2,
samt §§ 7, 9 og 11. Tilbuddet vil således ikke generelt kunne undlade at
udbyde bestemte fag, obligatoriske emner eller valgfag, men vil kunne fri-
tage den enkelte elev fra undervisning i et eller flere fag efter reglerne i §
13, stk. 1, i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand. Det indebærer, at en eventuel afgørelse om fri-
tagelse træffes af skolens leder på grundlag af en pædagogisk-psykologisk
vurdering. Eleven skal have anden undervisning i stedet for det pågældende
fag. Dette vil også dække procedure for og dokumentation af elevers frita-
gelse for fag, som svarer til de gældende § 15, stk.1, nr. 9, i bekendtgørelse
om interne skoler.
Tilsvarende vil eleverne som udgangspunkt skulle deltage i obligatoriske
test, jf. folkeskolelovens § 13 a, prøver, jf. folkeskolelovens § 14, samt triv-
selsmålinger, jf. folkeskolelovens § 56 b.
Tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder valg af undervisnings- og ar-
bejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, vil i alle fag
UDKAST
70
skulle leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres,
så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Der henvises til
folkeskolelovens § 18, stk. 1.
Herudover vil det undervisende personale skulle planlægge og tilrettelægge
undervisningen, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder so-
cialt, og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber. Der henvises til
folkeskolelovens § 18, stk. 2.
I de fag, hvor der er prøver, jf. folkeskolelovens § 14, vil undervisningens
indhold desuden skulle fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved
prøverne kan opfyldes. Der henvises til folkeskolelovens § 18, stk. 3.
Derudover vil lærere og pædagoger løbende skulle samarbejde med den en-
kelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde
tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsfor-
mer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde
mellem det undervisende personale og elever. Der henvises til folkeskole-
lovens § 18, stk. 4.
Ved vurderingen vil der i øvrigt tages stilling til, om den specialundervis-
ning og anden specialpædagogisk bistand til en elev skal fortsætte eller æn-
dres, eller om eleven skal henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen,
herunder til et undervisningstilbud i en specialklasse eller en specialskole.
Denne vurdering vil dermed svare til temaerne ’Uddannelse og beskæfti-
gelse’, ’Selvstændighed og relationer’ og ’Sundhed og trivsel’ fra kriterierne
for godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. den fore-
slåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 3, i det samtidig fremsatte lovforslag nr.
L [xx] om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, som
dog kun omfatter ’Selvstændighed og relationer’, og kriterierne for godken-
delse af blandt andet døgninstitutioner og opholdssteder, jf. socialtilsynslo-
vens § 6, stk. 2, nr. 1-2 og 4.
Vurderingen vil endvidere indeholde elementer af temaet ’Målgruppe, me-
toder og resultater’ fra kriterierne for godkendelse af behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 4, i
det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og specialun-
dervisningstilbud til børn og unge, og kriterierne for godkendelse af blandt
andet døgninstitutioner og opholdssteder, jf. socialtilsynslovens § 6, stk. 2,
nr. 3.
UDKAST
71
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 3, nr. 3, har til hensigt at sikre, at
der ved kommunalbestyrelsens vurdering af kvaliteten af et tilbud tages stil-
ling til tilbuddets kompetencer.
Ved vurderingen vil der således skulle tages stilling til, om medarbejderne i
tilbuddet har de nødvendige kompetencer til at varetage undervisningen, jf.
folkeskolelovens kapitel 4. I denne vurdering vil skulle indgå, at den, der
tilrettelægger undervisningen, skal have de fornødne kvalifikationer til at
varetage undervisningen efter folkeskolelovens §§ 28 og 29 og efter speci-
alundervisningsbekendtgørelsens § 17. Dette vil dermed også dække perso-
nalets kvalifikationer som efter § 15, stk. 1, nr. 2, i den gældende bekendt-
gørelse om interne skoler.
Ved vurderingen vil der endvidere skulle tages stilling til, om ledelsen i til-
buddet har de nødvendige kompetencer til at tage ansvaret for undervisnin-
gen. I denne forbindelse vil der skulle tages stilling til, om ledelsen har for-
udsætningerne for at træffe de beslutninger om eleverne, som normalt træf-
fes af skolelederen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 2. Det vil f.eks. kunne
være beslutninger om fritagelse af elever fra undervisning i bestemte fag
eller fra deltagelse i test eller prøver.
I det omfang ledelsen ikke har de nødvendige pædagogiske og didaktiske
kompetencer til at træffe disse beslutninger, vil kommunalbestyrelsen skulle
tage stilling til, om det vil være muligt at sikre den fornødne faglige sparring,
f.eks. fra en ansat, der har gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen
eller anden læreruddannelse, der er godkendt af børne- og undervisningsmi-
nisteren i denne henseende, eller fra skolelederen ved den nærmeste folke-
skole. I denne forbindelse vil kommunalbestyrelsen skulle være opmærk-
som på, at en ansat vil være underlagt den pågældende ledelses instruktions-
beføjelse og ikke i samme omfang som en skoleleder ved en af kommunens
folkeskoler vil kunne pålægges at rapportere til kommunalbestyrelsen om
uregelmæssigheder i regelanvendelsen.
Dette aspekt af vurderingen vil dermed svare til temaerne ’Organisation og
ledelse’ og ’Kompetencer’ fra kriterierne for godkendelse af behandlings-
og specialundervisningstilbud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2,
nr. 2 og 5, i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og
specialundervisningstilbud til børn og unge, og kriterierne for godkendelse
af blandt andet døgninstitutioner og opholdssteder, jf. socialtilsynslovens §
6, stk. 2, nr. 5 og 6.
UDKAST
72
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 3, nr. 4, har til hensigt at sikre, at
der ved kommunalbestyrelsens vurdering af kvaliteten tages stilling til sam-
arbejder med skolevæsen samt relevante i kommunen.
Det foreslåede har til hensigt at styrke kvaliteten i undervisning ved at sikre,
at tilbuddet vil skulle samarbejde med det lokale skolevæsen. Det vil skulle
smidiggøre samarbejdet med kommunen.
Det vil således skulle fremgå af kvalitetsaftalen, hvordan samarbejdet tilret-
telægges, herunder hvordan beliggenhedskommunen vil medvirke til og
sikre, at døgninstitutioner, opholdssteder samt behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddene bliver koblet til den ekspertise og viden, som kom-
munens almene folkeskoler, specialklasser og specialskoler har i forhold til
undervisning af børn med særlige behov. Dette kan f.eks. ske ved at lade
medarbejdere i disse institutioner deltage i kompetenceudvikling for med-
arbejdere i det kommunale skolevæsen, ved at inddrage disse institutioner i
udviklingen af mål og rammer for kommunens skoler, og ved at lade børn
og unge, der er henvist til disse institutioner, tage del i kommunens aktivi-
teter for elever i folkeskolen, herunder f.eks. idrætsdage, projektuger m.v.
Derudover vil det skulle fremgå, hvordan og i hvillket omfang, der vil skulle
ske inddragelse af det lokale skolevæsen i forbindelse med aflæggelse af
prøver, idet det er skolens leder, der er ansvarlig for afholdelse af prøver.
Det vil således skulle redegøres for, hvordan deres samarbejde med skole-
væsen vil foregå, både i forhold til de generelle udfordringer og samarbejdet
i forhold til de konkrete børn og unge, der henvises.
Det vil endvidere skulle redegøres for tilsynsfunktionen og dens indhold i
kommunen, den pædagogisk-psykologiske betjening i kommunen, samt re-
gistrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse over
for elever. Det svarer til de temaer, der skal tages stilling i en overenskomst
efter gældende regler i § 15, stk. 1, nr.3, 4 og 6, i bekendtgørelse om interne
skoler.
Det følger af den foreslåede ændring i § 22 b, stk. 4, at børne- og under-
visningsministeren fastsætter nærmere regler om kvalitetsaftalen og kvali-
tetsvurderingen efter stk. 1-3, herunder krav til form og indhold.
Med hjemmel i bestemmelsen vil der kunne fastsættes nærmere om de oven-
fornævnte kriterier/temaer for kvalitetsvurdering i overensstemmelse med
de ovenfornævnte bemærkninger.
UDKAST
73
Med hjemmel i denne bestemmelse vil der også blive fastsat krav om brug
af bestemte skabeloner, som udarbejdes af Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet. Det forventes, at der vil udarbejdes en skabelon for døgninstituti-
oner og opholdssteder samt en skabelon for behandlings- og specialunder-
visningstilbud. Parter og interessenter inddrages i udformningen af skabelo-
ner.
Med denne hjemmel vil der også kunne fastsættes at de elementer, der i dag
skal tages stilling til i forbindelse med en overenskomst også skal indgå i en
kvalitetsaftale. Der vil således kunne fastsættes, at kvalitetsaftalen skal tage
stilling til pligt til at tilvejebringe enhver oplysning om den interne skole til
Børne- og Undervisningsministeriet, som ministeriet måtte skønne nødven-
dig til opfølgning på skolens resultater og forhold i øvrigt. Det svarer til de
temaer, der skal tages stilling i en overenskomst efter gældende regler i §
15, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse om interne skoler.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af gældende folkeskolelovens
§ 56, at børne- og undervisningsministeren kan til varetagelse af bl.a. lov-
givnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som mini-
steren skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver, meddelt af kommu-
nalbestyrelsen og regionsrådet. Børne- og undervisningsministeren kan be-
stemme, at kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe oplysninger, som mini-
steren skønner nødvendige til brug for opfølgning på folkeskolens resultater
og forhold i øvrigt.
Det følger af den foreslåede ændring i § 22 c, at kommunalbestyrelsen i
beliggenhedskommunen i tilfælde af, at undervisningen ikke opfylder kra-
vene efter § 22 b, skal fastsætte en rimelig frist, inden for hvilken kravene
skal være opfyldt. Hvis kravene ikke opfyldes, skal der gives et påbud om
overholdelse af kravene. Kommunalbestyrelsen ophæver kvalitetsaftalen
ved overtrædelse af påbud efter 2. pkt. Det medfører, at kommunalbestyrel-
sen skal ophæve kvalitetsaftalen, hvis påbuddet ikke opfyldes.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen ved konstate-
ring af, at en døgninstitution eller et opholdssted med kvalitetsaftale ikke
gennemfører undervisningen i overensstemmelse med reglerne i folkesko-
leloven, vil skulle stille krav om, at reglerne bliver overholdt, og fastsætte
en rimelig frist inden for hvilken døgninstitutionen eller opholdsstedet skal
kunne overholde reglerne i folkeskoleloven.
Der vil ved fastsættelsen af fristen skulle tages hensyn til omfanget og ka-
rakteren af de mangler, der skal rettes. Den nærmere frist vil således skulle
UDKAST
74
fastsættes konkret ud fra en vurdering af blandt andet alvoren af den kon-
staterede tilsidesættelse af folkeskolelovens regler og den tid, det med rime-
lig må forventes at tage at rette op på den konstaterede tilsidesættelse.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at såfremt en døgninstitution eller et
opholdssted ikke opfylder kravene inden for denne frist, vil kommunalbe-
styrelsen skulle udstede et påbud herom.
Overtrædelse af kommunens påbud vil betyde, at kvalitetsaftalen ophæves,
og at tilbuddet ikke længere vil kunne modtage elever.
Det foreslåede vil dermed indebære, at en døgninstitution eller et opholds-
sted, som ikke opfylder betingelserne i kvalitetsaftalen, herefter ikke vil
kunne varetage hverken specialundervisningen eller anden specialpædago-
gisk bistand. De konkrete børn eller unge, vil således skulle henvises til an-
dre døgninstitutioner eller opholdssteder eller godkendt behandlings- og
specialundervisningstilbud.
Det foreslåede vil også betyde, at behandlings- og specialundervisningstil-
bud, som ikke opfylder betingelserne vedrørende undervisning i kvalitetsaf-
talen, efter tilsidesættelse af et påbud ikke vil kunne varetage specialunder-
visningen eller anden specialpædagogisk bistand. Det foreslås i § 10, stk. 1,
i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og specialun-
dervisningstilbud til børn og unge, at godkendelse af et behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud tilbagekaldes, blandt andet hvis behandlings- og
specialundervisningstilbuddet ikke opfylder betingelserne for godkendelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i samme lovforslags § 5, stk. 2, nr. 1, vil
kvaliteten af et behandlings- og specialundervisningstilbud blandt andet
skulle vurderes inden for temaet ’undervisningens organisering, tilrettelæg-
gelse og indhold m.v., jf. folkeskolelovens § 22 b, stk. 2-4’. Et behandlings-
og specialundervisningstilbud vil således ikke kunne opretholde sin godken-
delse som behandlings- og specialundervisningstilbud, hvis betingelserne
vedrørende undervisning i kvalitetsaftalen ikke er opfyldt. Den foreslåede
bestemmelse i folkeskolelovens § 22 c vil finde tilsvarende anvendelse i
disse tilfælde.
Det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og specialun-
dervisningstilbud til børn og unge indeholder endvidere i § 10, stk. 2 og 3,
nærmere bestemmelser om kommunalbestyrelsens forpligtelser over for
børn og unge, hvis en godkendelsen af det behandlings- og specialundervis-
ningstilbud, de er henvist til, tilbagekaldes.
UDKAST
75
Til nr. 11
Efter den gældende folkeskolelovs § 27, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen
med forældrenes samtykke, jf. § 54, sørge for indlogering i skolebyen af
elever på 7.-10. klassetrin, hvis den daglige befordring mellem hjemmet og
skolen ville være særlig usikker eller tidskrævende.
Efter den gældende folkeskolelovs § 27, stk. 2, kan indlogeringen ordnes
ved henvisning til en kostskole, jf. § 22, stk. 1, 3 og 4.
Som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter der indsættes en ny § 22, stk.
2, foreslås det i folkeskolelovens § 27, stk. 2, at ændre henvisningen til § 22,
stk. 3 og 4, til en henvisning til § 22, stk. 4 og 5. Forslaget er alene en kon-
sekvensændring.
Til nr. 12-13
Efter den gældende folkeskolelovs § 51, stk. 9, 1. pkt., kan kommunalbesty-
relsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialunder-
visning i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, og
§ 22, stk. 5, samt afgørelser om at tilbagekalde en henvisning inden 4 uger
fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Kla-
genævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder for så vidt
angår kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af foran-
staltningen i dagsbehandlingstilbud og på anbringelsessteder efter den gæl-
dende folkeskolelovs § 51, stk. 9, 2. pkt.
Det foreslås, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 51, stk. 9, ændres, såle-
des at terminologien dagbehandlingstilbud ændres til behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud, jf. det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om
behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge. Endvidere fo-
reslås det, at terminologien anbringelsessteder ændres til døgninstitutioner
og opholdssteder.
Med forslaget vil kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller af-
slag på henvisning og tilbagekaldelse af en henvisning til specialundervis-
ning og anden specialpædagogisk bistand i behandlings- og specialunder-
visningstilbud og på døgninstitutioner og opholdssteder kunne indbringes
for Klagenævnet for Specialundervisning, ligesom de nævnte afgørelser
vedrørende dagbehandlingstilbud og anbringelsesstedet i dag kan det.
Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at kommunalbestyrelsens
afgørelser om det nærmere indhold af specialundervisningen og anden spe-
cialpædagogisk bistand i et behandlings- og specialundervisningstilbud og
UDKAST
76
på døgninstitutioner og opholdssteder ligesom i dag vil kunne påklages til
Klagenævnet for Specialundervisning.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1 og
4, hvorefter specialundervisning og anden pædagogisk bistand kan gives i
behandlings- og specialundervisningstilbud efter § 20, stk. 5, og specialun-
dervisningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder efter § 20, stk. 5, jf.
§ 22 b.
Til nr. 14
For undervisere, der er ansat på anbringelsessteder, og elever på anbringel-
sessteder, jf. § 20, stk. 5, gælder uanset § 52 bestemmelserne om magtan-
vendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge, jf. den gældende folkeskolelovs § 52 a.
Bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-
retten i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge gælder således i dag
for undervisningen i interne skoler på anbringelsessteder. Til gengæld er in-
terne skoler i dagbehandlingstilbud, fremover behandlings- og specialun-
dervisningstilbud, ikke omfattet af lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge.
Det foreslås, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 52 a ændres, således at
»anbringelsessteder, og elever på anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5«, æn-
dres til »døgninstitutioner og opholdssteder, og elever i specialundervis-
ningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder, jf. § 22, stk. 5, 2. pkt.«
Med forslaget vil bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
fortsat være gældende for undervisere, der er ansat i døgninstitutioner og på
opholdssteder, og for elever i specialundervisningstilbud på døgninstitutio-
ner og opholdssteder, jf. § 22, stk. 6, 2. pkt.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1 og
4, hvorefter specialundervisning og anden pædagogisk bistand kan gives
som specialundervisningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder.
Til nr. 15
Efter den gældende folkeskolelovs § 54, stk. 1, 2. pkt., træffer elever, der
ikke er undergivet forældrenes myndighed, selv afgørelse efter § 22, stk. 4.
UDKAST
77
Som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter der indsættes en ny § 22, stk.
2, foreslås det i folkeskolelovens § 54, stk. 1, 2. pkt., at ændre henvisningen
til § 22, stk. 4, til en henvisning til § 22, stk. 5. Forslaget er alene en konse-
kvensændring.
Til nr. 16
De gældende regler om tilsynet med undervisningen i dagbehandlingstilbud
og anbringelsessteder fremgår af pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger.
Som følge af forslaget til § 1, nr. 4, kan specialundervisning og anden pæ-
dagogisk bistand gives som behandlings- og specialundervisningstilbud, der
er godkendt efter lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til
børn og unge, eller i døgninstitutioner og opholdssteder, der er godkendt
efter socialtilsynsloven.
Det foreslås, at der indsættes to nye bestemmelser i §§ 57 f og 57 g, der
nærmere regulerer børne- og undervisningsministerens udvidede legalitets-
tilsyn med kommunernes indgåelse af kvalitetsaftaler og med, om kommu-
nerne sikrer, at undervisningen opfylder kravene i folkeskolelovgivningen.
Det indebærer, at børne- og undervisningsministeren både kan føre tilsyn
med kvalitetsaftalerne, herunder de temaer under kvalitetsaftalerne som
f.eks. fagrække, fysiske lokaler m.v., men også med indholdet af specialun-
dervisningen. Det indebærer også, at det alene føres tilsyn med de instituti-
oner, som tilbyder specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
til de elever, der er henvist dertil.
Det bemærkes, at tilsynet efter bestemmelserne i kapitlet vil skulle varetages
af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som også varetager det ulovbe-
stemte sektortilsyn og kvalitetstilsynet efter folkeskolelovens § 57 d.
Det bemærkes endvidere, at styrelsens afgørelser i forbindelse med udøvel-
sen af tilsynet ikke vil kunne indbringes for anden forvaltningsmyndighed,
idet der ikke er klageadgang til børne- og undervisningsministeren, jf. § 1,
nr. 9, i bekendtgørelse nr. 829 af 10. juni 2022 om afskæring af klageadgang
til ministeren for visse afgørelser truffet af Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 57 f, stk. 1, at børne- og under-
visningsministeren fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen indgår kvali-
tetsaftale efter § 22 b om specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand med behandlings- og specialundervisningstilbud, døgninstitutioner
UDKAST
78
eller opholdssteder, der er beliggende i kommunen, og som har den fornødne
kvalitet.
Det foreslåede vil indebære, at der skal føres tilsyn med, at kommunalbe-
styrelsen overholder de krav til indgåelse af kvalitetsaftaler om specialun-
dervisning, der fremgår af den foreslåede § 22 b, som affattet ved lovforsla-
gets § 1, nr. 10. Heri ligger blandt andet, at det skal påses, om en kvalitets-
aftale indeholder de kriterier for kvalitetsvurdering, der fremgår af den fo-
reslåede bestemmelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 57 f, stk. 2, at børne- og under-
visningsministeren som led i tilsynet efter stk. 1, kan påbyde kommunalbe-
styrelsen at indgå en kvalitetsaftale og at sikre, at kvalitetsaftalen opfylder
kravene i § 22 b. Ministeriet fastsætter en rimelig frist herfor.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 57 f, stk. 3, at hvis kommunal-
bestyrelsen ikke opfylder kravene om indgåelse af en kvalitetsaftale, kan
børne- og undervisningsministeren give kommunalbestyrelsen påbud om
ikke at benytte tilbuddet.
Det foreslåede vil indebære, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil
kunne give den enkelte kommunalbestyrelse et påbud om at indgå en kvali-
tetsaftale med et specialundervisningstilbud på en døgninstitution eller et
opholdssted, som er i overensstemmelse med kravene i den foreslåede be-
stemmelse i folkeskolelovens § 22 b, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
10.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil både kunne give påbud om at
indgå en kvalitetsaftale, hvor kommunalbestyrelsen slet ikke har indgået en
kvalitetsaftale med et tilbud, der er beliggende i kommunen og modtager
elever til undervisning, og hvor kommunalbestyrelsen har indgået en man-
gelfuld kvalitetsaftale med et tilbud, der er beliggende i kommunen og mod-
tager elever til undervisning.
En kvalitetsaftale vil f.eks. være mangelfuld, hvis den ikke forholder sig til
de temaer, der er opregnet i den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens
§ 22 b, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10, eller hvis den ikke forholder
sig til et eller flere relevante kriterier under temaerne.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet vil skulle give kommunalbestyrelsen en rimelig frist at indgå en
kvalitetsaftale inden for. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder,
hvor lang en sådan frist skal være.
UDKAST
79
Det bemærkes, at hvis det ikke vil være muligt at indgå en kvalitetsaftale
med tilbuddet, vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skulle udstede et
nyt påbud om at afbryde samarbejdet med tilbuddet, jf. den foreslåede be-
stemmelse i folkeskolelovens § 57 f, stk. 3.
Det følger således af den foreslåede bestemmelse i § 57 f, stk. 3, at hvis
kommunalbestyrelsen ikke opfylder kravet om indgåelse af en kvalitetsaf-
tale, kan børne- og undervisningsministeren give kommunalbestyrelsen på-
bud om ikke at benytte tilbuddet.
Et sådan påbud vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle undlade at
henvise børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand i døgninstitutionen eller på opholdsstedet.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitets påbud herom vil have karakter af
en afgørelse i forvaltningslovens forstand og vil derfor skulle overholde for-
valtningslovens regler om f.eks. partshøring og begrundelse.
Det vil skulle indgå ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitets fastsættelse
af fristen for imødekommelse af påbuddet, hvor lang tid kommunen – ud fra
karakteren af elevernes socialpædagogiske eller specialpædagogiske behov
– har behov for til at finde alternative undervisningstilbud til eleverne inden
for den givne frist.
En kommunalbestyrelse, der modtager et påbud om ikke at benytte et spe-
cialundervisningstilbud på en døgninstitution eller et opholdssted, vil skulle
sikre, at eleverne i stedet tilbydes specialundervisning i et andet specialun-
dervisningstilbud i folkeskolen eller henvise eleven til et behandlings- og
specialundervisningstilbud efter reglerne i det samtidig fremsatte lovforslag
nr. L [xx] om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 57 g, stk. 1, at børne- og un-
dervisningsministeren fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen påser, at
specialundervisningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder overhol-
der kravene til undervisningen og har den fornødne kvalitet efter § 22 b.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 57 g, stk. 2, at børne- og un-
dervisningsministeren fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen påser, at
specialundervisningen i behandlings- og specialundervisningstilbud over-
holder kravene til undervisningen og har den fornødne kvalitet efter § 22 b.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil skulle påse, at de indgåede kva-
litetsaftaler opfylder de krav til specialundervisning og kravene til indhold
UDKAST
80
af kvalitetsaftalen, som følger af den foreslåede bestemmelse i folkeskole-
lovens § 22 b, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10. Styrelsen vil i denne
forbindelse skulle tage stilling til, om aftalens krav til specialundervisningen
har den fornødne kvalitet til at sikre en undervisning, der er i overensstem-
melse med folkeskoleloven og elevernes behov.
Det foreslåede vil indebære, at der skal føres tilsyn med, at kommunalbe-
styrelsen fører det tilsyn med undervisningen i specialundervisningstilbud
på døgninstitutioner og opholdssteder, samt i behandlings- og specialunder-
visningstilbud, som er beskrevet i de foreslåede bestemmelser i folkeskole-
lovens § 22 b, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10, samt krav angående
disse, der måtte blive fastsat med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i
folkeskolelovens § 22 b, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil således skulle påse, at kommu-
nalbestyrelserne fører tilsyn med undervisningen i alle specialundervis-
ningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder samt behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud, som kommunalbestyrelsen har indgået kvalitetsaf-
taler med efter de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 22 b, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil endvidere skulle påse, at det gen-
nemførte tilsyn har fornødent omfang og kvalitet til at sikre, at kravene i de
foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 22 b, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 10, og i de indgåede kvalitetsaftaler bliver overholdt, her-
under at undervisningen i tilbuddene er i overensstemmelse med folkesko-
leloven og elevernes behov.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil skulle samarbejde med øvrige
relevante myndigheder, når det vurderes relevant (samtilsyn). Ved denne
vurdering skal der tages hensyn til, om der er behov for en tættere koordi-
nering som følge af særlige bekymringer, f.eks. fald i elevernes faglige re-
sultater, alvorlig mistrivsel, højt fravær m.v.
Tilsyn kan føres ved fysiske besøg. Det er allerede i dag et element i Børne-
og Undervisningsministeriets tilsyn, hvor der i tilsynsvirksomheden indgår
både anmeldte og uanmeldte besøg. Det vil bero på de konkrete omstændig-
heder, hvilke konsekvenser en skoles manglende afgivelse af oplysninger,
herunder nægtelse af adgang til en skole eller institution, i forbindelse med
tilsynsbesøg vil medføre.
Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10, angående krav i
den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 22 b.
UDKAST
81
Tilsynet vil de første 5 år skulle være styrket, men vil herefter skulle gen-
nemføres som risikobaseret tilsyn. Det risikobaserede tilsyn vil både kunne
have karakter af tilsyn med enkelte kommuner eller emneafgrænset tilsyn i
flere kommuner.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 57 g, stk. 3, 1. pkt., at børne-
og undervisningsministeren som led i tilsynet efter stk. 1 og 2, kan påbyde
en kommunalbestyrelsen at bringe undervisningen i overensstemmelse med
kravene til undervisningen og sikre den fornødne kvalitet, jf. § 22 b. Det
følger af den foreslåede bestemmelse i § 57 g, stk. 3, 2. pkt., at børne- og
undervisningsministeren fastsætter en rimelig frist herfor. Det følger af den
foreslåede bestemmelse i § 57 g, stk. 3, 3. pkt., at hvis kommunalbestyrelsen
ikke opfylder kravet om at bringe undervisningen i overensstemmelse med
kravene i § 22 b, kan børne- og undervisningsministeren give kommunalbe-
styrelsen påbud om ikke at benytte tilbuddet.
Det foreslåede vil indebære, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil
skulle føre tilsyn med, at undervisningen i det pågældende tilbud lever op
til kravene i den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 22 b som af-
fattet ved lovforslagets § 1, nr. 10, herunder kvalitetsaftalen.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet vil skulle give kommunalbestyrelsen en rimelig frist at gennemføre
tilsynet inden for. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, hvor
lang en sådan frist skal være.
Der vil ved fastsættelsen af fristen skulle tages hensyn til omfanget og ka-
rakteren af de mangler, der skal rettes, herunder om kommunalbestyrelsen
har modtaget det materiale, som tilsynet skal gennemføres på baggrund af,
eller om det vil være nødvendigt for kommunen og tilbuddet at foretage
nærmere undersøgelser, herunder om der er behov for at lade en sagkyndig
vurdere sagen. Samtidig bør der også tages hensyn til andre private eller
offentlige interesser, herunder navnlig elevernes interesse i en hurtig be-
handling af sagen.
Det vil endvidere kunne vise sig nødvendigt at fastsætte en ændret frist for
kommunalbestyrelsen, hvis tilsynet afdækker forhold i tilbuddet, der ikke
lever op til kravene i den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 22 b,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10, således at der bliver den fornødne
tid til at påse, at disse forhold rettes op, før fristen for påbuddet udløber.
Hvis tilsynet afdækker, at den indgåede kvalitetsaftale bygger på fejlagtige
eller mangelfulde oplysninger om tilbuddet, vil kommunalbestyrelsen skulle
UDKAST
82
indgå en ny kvalitetsaftale med tilbuddet, således at aftalen kommer i over-
ensstemmelse med kravene i den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens
§ 22 b, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10.
Det bemærkes, at hvis det ikke vil være muligt at sikre, at tilbuddet lever op
til kravene i den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 22 b, som af-
fattet ved lovforslagets § 1, nr. 10, vil Styrelsen for Undervisning og Kvali-
tet skulle udstede et nyt påbud om at afbryde samarbejdet med tilbuddet.
Eleverne vil herefter ikke kunne modtages til undervisning i tilbuddet.
En kommunalbestyrelse, der modtager et påbud om ikke at benytte et spe-
cialundervisningstilbud på en døgninstitution eller et opholdssted, vil skulle
sikre, at eleverne i stedet tilbydes specialundervisning eller anden pædago-
gisk bistand f.eks. i et andet specialundervisningstilbud i folkeskolen.
Tilsyn efter gældende folkeskolelovens § 57d vil omfatte tilsyn med døgn-
institutioner, opholdssteder samt behandlings- og undervisningstilbud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Efter servicelovens § 50 skal kommune iværksætte en børnefaglig undersø-
gelse, når det må antages, at et barn eller ung trænger til særlig støtte. En
børnefaglig undersøgelse skal anlægge en helhedsbetragtning og skal om-
fatte barnets eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skolefor-
hold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber samt andre relevante for-
hold. Undersøgelsen skal afsluttes inden for fire måneder efter iværksættel-
sen af undersøgelsen, og skal munde ud i en begrundet stillingtagen til, om
der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger og i så fald hvilke.
Det foreslås, at det indsættes et nyt § 50, stk. 5, at bliver kommunalbestyrel-
sen i undersøgelsen, jf. stk. 2, nr. 3, opmærksom på udfordringer i forhold
til barnets eller den unges undervisningsbehov, skal kommunalbestyrelsen
vurdere, om der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering af bar-
net eller den unge efter § 12, stk. 2 i lov om folkeskolen.
Med den foreslåede bestemmelse, vil det fremgå eksplicit af serviceloven,
at kommunerne på tværs af socialområdet og skoleområdet er forpligtet til
at være opmærksomme på behovet for og for at igangsætte en pædagogisk-
psykologisk vurdering af barnet eller den unge, når kommunen som led i
den børnefaglige undersøgelse bliver opmærksom på, at et barn eller en ung,
UDKAST
83
ud over at have sociale problemer, også kan have behov for specialunder-
visning eller anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven
Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen skulle være op-
mærksom på at foretage en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet el-
ler den unge efter folkeskolelovens regler, hvis kommunalbestyrelsen under
den børnefaglige undersøgelse bliver opmærksom på udfordringer i forhold
til barnet eller den unges undervisningsbehov. Den pædagogisk-psykologisk
vurdering foretages efter folkeskolelovens § 12 stk. 2.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at sikre at nødvendige pæda-
gogisk-psykologisk vurderinger iværksættes i forbindelse med undersøgel-
sen af barnets eller den unges og familiens forhold, således at et barn eller
en ung med behov for støtte også i undervisningen opdages og hjælpes så
tidligt som muligt.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke i øvrigt ændre de gældende regler om
børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Derfor skal der fortsat i
udgangspunktet være udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, inden der kan
igangsættes en foranstaltning om særlig støtte efter reglerne i servicelovens
§ 52. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som
bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børne-
faglige undersøgelse efter § 50.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre omfanget og intensiteten af den
børnefaglige undersøgelse. Den børnefaglige undersøgelse vil fortsat bero
på de konkrete udfordringer, der gør sig gældende for barnet eller den unge
og må ikke være mere omfattende end formålet tilsiger. Intensiteten af en
undersøgelse vil derfor fortsat være større, hvis barnet oplever misbrug i
hjemmet end hvis det drejer sig om skoleforhold. Støttende indsatser vil li-
geledes fortsat variere i intensitet og karakter, og vil altid gives ud fra en
konkret og individuel vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges
forhold.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at støttende indsatser efter
servicelovens § 52 iværksættes på baggrund af den børnefaglige undersø-
gelse.
Til nr. 2
Efter servicelovens § 68 b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen træffe afgø-
relse om valg af konkret anbringelsessted, når det er besluttet at anbringe et
barn eller en ung uden for hjemmet. Efter den nuværende bestemmelse skal
UDKAST
84
kommunalbestyrelsen vælge det anbringelsessted, der kan bidrage til, at bar-
net eller den unge kan opnå de mål, der er sat i handleplanen jf. § 140 eller
i forbedringsforløbet jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskri-
minalitet. Efter den nuværende bestemmelse skal kommunalbestyrelsen
samtidig med valg af anbringelsessted skal tage stilling til barnets eller den
unges skolegang.
Der er i den nuværende bestemmelse ikke en særskilt bestemmelse omkring
opmærksomhed på barnets eller den unges behov for specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand i forbindelse med henvisning til en
døgninstitution, et opholdssted, herunder når anbringelsesstedet er belig-
gende i en anden kommune end barnets eller den unges handlekommune.
Som følge heraf foreslås det, at det som et nyt § 68 b, stk. 1, 2. pkt., i ser-
viceloven tilføjes, at i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgø-
relse om anbringelse af et barn eller en ung på en døgninstitution eller et
opholdssted i anden kommune, skal der forud herfor foretages en vurdering
af barnets eller den unges eventuelle behov for specialundervisning eller an-
den specialpædagogisk bistand efter § 12, stk. 2, i folkeskoleloven.
Med den foreslåede ændring af servicelovens § 68 b, stk. 1, skal kommunal-
bestyrelsen i de tilfælde, hvor der træffes afgørelse om anbringelse af barnet
eller den unge på en døgninstitution eller et opholdssted foretage en vurde-
ring af barnets eller den unges eventuelle behov for specialundervisning el-
ler anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 12, stk. 2, hvis
anbringelsesstedet ligger i en anden kommune end barnets eller den unges
handlekommune efter serviceloven.
Formålet med den foreslåede ændring er, at børn og unge får det rette sko-
letilbud fra starten af en anbringelse. Formålet er herunder at øge stabiliteten
for udsatte børn og unges skolesituation, så sårbare elever ikke udsættes for
unødvendige skift af skoletilbud eller står uden skolegang i perioder i for-
bindelse med anbringelse uden for hjemmet.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen
samtidig med valg af anbringelsessted i form af en døgninstitution eller et
opholdssted i anden kommune skal sikre sig, at barnet eller den unge, der
anbringes, kan få dækket behovet for undervisning. Den foreslåede bestem-
melse betyder, at kommunalbestyrelsen samtidig med valg af anbringelses-
sted har et ansvar for at vurdere, om der er behov for at få foretaget en pæ-
dagogik-psykologisk vurdering af barnet eller den unge, som grundlag for
valg af skoletilbud. Den pædagogisk-psykologiske vurdering vil – i lighed
med de gældende regler – skulle foretages efter reglerne i folkeskolelovens
UDKAST
85
§ 12, stk. 2. Den foreslåede ændring ekspliciterer, at det er vigtigt, at valg af
anbringelsessted finder sted på grundlag af en tværfaglig vurdering.
Det vil fortsat gælde at stillingtagen til spørgsmål om skolegang ikke må
medføre, at en anbringelse forsinkes. Dermed fortsættes gældende retstil-
stand, således kommunalbestyrelsen i visse tilfælde om nødvendigt træffe
afgørelse om valg af anbringelsessted, selvom skolemyndighederne ikke har
taget stilling til, hvilket skoletilbud barnet eller den unge skal have under
anbringelsen. Det vil for eksempel kunne være nødvendigt i situationer,
hvor en anbringelse skal ske akut, eller hvor skolemyndighederne har brug
for tid til udredning og vurdering, før valg af skoletilbud kan træffes. I alle
tilfælde vil overvejelser om og planlægning af barnets eller den unges frem-
tidige skolegang dog skulle påbegyndes før eller samtidig med valget af an-
bringelsessted.
Til nr. 3
Af § 66, stk. 1, nr. 1-8, i serviceloven fremgår, at anbringelsessteder for børn
og unge kan være 1) almene plejefamilier, 2) forstærkede plejefamilier, 3)
specialiserede plejefamilier, 4) netværksplejefamilier, 5) egne værelser, kol-
legier eller kollegielignende opholdssteder, 6) opholdssteder for børn og
unge, 7) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og del-
vis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner
og særligt sikrede afdelinger, eller 8) pladser på efterskoler, frie fagskoler
og frie grundskoler med kostafdeling.
Det fremgår af § 66, stk. 2, i serviceloven, at det er en betingelse for, at der
kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr.
4, 5 eller 7, i lov om social service, eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæm-
pelse af ungdomskriminalitet på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet
er godkendt efter § 66 b, stk. 1, § 66 e, stk. 1, eller § 66 f, stk. 1, i lov om
social service eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.
Af § 66 f, stk. 1, i serviceloven fremgår, at såfremt en efterskole, en fri fag-
skole eller en fri grundskole med kostafdeling har otte pladser eller derunder
til anbringelse af børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal den enkelte
plads være godkendt som konkret egnet til det pågældende barn eller den
pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Det foreslås, at henvisningen til § 66 f, stk. 1, i § 66, stk. 2, i serviceloven
udgår.
UDKAST
86
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 66 f i serviceloven foreslås
ophævet i lovforslagets § 2, nr. 4.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det fortsat vil være en betingelse for,
at der kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge efter servicelo-
vens § 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, eller § 58, eller efter § 19, stk. 1, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet på et anbringelsessted, at anbringelses-
stedet er godkendt efter § 66 b, stk. 1, § 66 e, stk. 1, i serviceloven, eller
efter § 5 i socialtilsynsloven.
Den foreslåede bestemmelse har den virkning, at efterskoler, frie fagskoler
og frie grundskoler med kostafdeling, der har otte pladser og derunder til
anbringelse af børn og unge efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7,
eller § 58, eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskrimina-
litet, fremover vil skulle være godkendt af socialtilsynet på samme måde
som efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der har
over otte pladser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 66 f, stk. 1, i serviceloven, at såfremt en efterskole, en fri
fagskole eller en fri grundskole med kostafdeling, har otte pladser eller der-
under til anbringelse af børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven
eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal den en-
kelte plads være godkendt som konkret egnet til det pågældende barn eller
den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kom-
mune. Social- og ældreministeren kan i medfør af servicelovens § 66 f, stk.
2, fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med konkret god-
kendte pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostaf-
deling. Denne bemyndigelse er ikke udmøntet.
Det foreslås, at servicelovens § 66 f ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den enkelte plads på efterskoler, frie
fagskole og frie grundskoler med kostafdeling, der har otte pladser eller der-
under til anbringelse af børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven
eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, ikke længere
vil være undtaget socialtilsynets godkendelse og generelle driftsorienterede
tilsyn.
Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der har otte
pladser og derunder til anbringelse af børn og unge efter servicelovens § 52,
UDKAST
87
stk. 3, nr. 7, eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-
nalitet, vil fremover skulle være godkendt af socialtilsynet på samme måde
som efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der har
over otte pladser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter servicelovens § 153, stk. 1, skal personer, der udøver offentlig tjeneste
eller offentligt hverv, underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udø-
velsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at
antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til
foranstaltninger efter denne lov.
I bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter servicelo-
ven, er der fastsat regler om underretningspligt for andre grupper af perso-
ner, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund
til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anled-
ning til foranstaltninger efter serviceloven. Personkredsen for den skærpede
underretningspligt, jf. § 153 stk. 3, omfatter personer, der er ansat ved fri-
og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler.
Underretningspligten omfatter herunder blandt andet ansatte ved frie grund-
skoler og frie kostskoler, daginstitutioner, der er drevet som henholdsvis
selvejende eller udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner efter dagtil-
budsloven, private pasningsordninger efter dagtilbudsloven.
Med ”personer, der er ansat ved fri- og privatskoler, efterskoler og frie fag-
skoler” menes personer, som er ansat ved de pågældende skoler, som udøver
deres virksomhed i henhold til lovregler eller bestemmelser, der er fastsat
med hjemmel i lov. Der kan f.eks. være tale om undervisere, pædagoger
eller administrative medarbejdere, som er ansat på de pågældende skoler.
Hvis en person, der er ansat ved fri- og privatskoler, efterskoler og frie fag-
skoler, bliver bevidst om et barn, der bør underrettes om, er pligten til at
tage kontakt til kommunalbestyrelsen personlig. Der er således intet krav
om inddragelse af en eventuel leder i forbindelse med en underretning. Per-
soner med ledelsesansvar skal ligeledes have den personlige viden for, at
underretningspligten kan træde i kraft. Dette gælder uanset skolens ejerform
og organiseringsform.
UDKAST
88
Med ”særlig støtte” henvises til støtte efter servicelovens kapitel 11 om sær-
lig støtte til børn og unge. Der er således ikke underretningspligt i situatio-
ner, hvor barnets eller den unges vanskeligheder har en karakter, som reg-
lerne om særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 ikke tager sigte på at
løse.
Underretningspligten indtræder uanset, hvad der er årsagen til, at barnet el-
ler den unge kan have behov for særlig støtte.
Den, der underretter, skal ikke foretage en vurdering af, om barnet eller den
unge vil kunne få særlig støtte efter servicelovens kapitel 11. Denne vurde-
ring foretages af kommunalbestyrelsen.
Hvis ansatte ved fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler tilsidesæt-
ter den særligt udvidede underretningspligt efter servicelovens § 153, stk. 1,
vil efter omstændighederne kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder efter straffelovens §§ 156 eller 157.
Det følger af straffelovens § 156, at den som virker i offentlig tjeneste eller
hverv, og som nægter eller undlader at opfylde pligter, som tjenesten eller
hvervet medfører eller at efterkomme en lovlig tjenstlig befaling, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Endvidere følger det af straffelovens § 157, at den, som virker i offentlig
tjeneste eller hverv, og som gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen for-
sømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i
overholdelse af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Straffelovens § 156 omfatter således den forsætlige undladelse af at opfylde
tjenestepligter, mens straffelovens § 157 navnlig omfatter ikke-forsætlige
tjenesteforseelser.
Det foreslås at indføre en selvstændig bestemmelse i serviceloven, hvorefter
de omfattede fagpersoners manglende overholdelse af den særligt udvidede
underretningspligt efter servicelovens § 153, stk. 1, kan straffes.
Med bestemmelsen foreslås, at undladelse af at overholde den særligt udvi-
dede underretningspligt efter servicelovens § 153, stk. 1, både vil kunne
straffes, når undladelsen sker under fortsæt og ved grov uagtsomhed. Be-
stemmelsen vil således både omfatte, når en fagperson forsætligt nægter el-
ler undlader at overholde sin underretningspligt, og når en fagperson udviser
grov uagtsomhed i form af grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skø-
UDKAST
89
desløshed i forhold til varetagelse af underretningspligten. Det vil eksem-
pelvis kunne være tilfældet, når en fagperson ikke har decideret kendskab
til, men dog grund til at antage, at et barn eller en ung vil kunne have behov
for særlig støtte efter serviceloven, f.eks. på grund af gentagne episoder, der
ikke enkeltvis, men til sammen og på grund af deres gentagelse over tid
burde give anledning til bekymring for det pågældende barn eller den unge.
Det vil i sådanne tilfælde kunne være groft uagtsomt, at fagpersonen ikke
undersøger forholdene nærmere med henblik for at få afklaret, om der er
grundlag for bekymring og dermed underretning til kommunalbestyrelsen
herom.
Undladelse af overholdelse af den særligt udvidede underretningspligt vil
som udgangspunkt kunne straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder,
jf. de eksisterende bestemmelser i straffelovens §§ 156-157.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2, at socialtilsynet godken-
der og fører driftsorienteret tilsyn med døgntilbud efter § 66, stk. 1, nr. 6-8,
jf. dog § 66 f, og §§ 107-110 i lov om social service samt stofmisbrugsbe-
handling efter §§ 101 og 101 a i lov om social service.
Det følger af den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, nr. 2, at henvisningen til
§ 66 f i serviceloven udgår af bestemmelsen. Dette er en konsekvensændring
som følge af, at det med lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås, at servicelovens §
66 f udgår.
Den foreslåede ændring i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2, vil medføre,
at efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der har
otte pladser eller derunder, ikke længere vil være undtaget socialtilsynets
godkendelse og driftsorienterede tilsyn.
Den foreslåede ændring har den virkning, at efterskoler, frie fagskoler og
frie grundskoler med kostafdeling, der har otte pladser og derunder til an-
bringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven, eller efter
§ 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, fremover vil
skulle være godkendt af socialtilsynets på samme måde som efterskoler, frie
fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der har over otte pladser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
UDKAST
90
Til nr. 2
Det fremgår af socialtilsynslovens § 6, stk. 3, at såfremt tilbuddet er omfattet
af § 66, stk. 1, nr. 8, i lov om social service, fører socialtilsynet ikke tilsyn
med tilbuddets organisation, ledelse og økonomi, jf. stk. 2, nr. 5 og 7, og §§
13-18.
Det følger af den foreslåede ændring, at ”ledelse” i socialtilsynslovens § 6,
stk. 3, udgår.
Det fremgår af den politiske aftale om at styrke undervisningen for anbragte
og udsatte børn og unge, at der skal stilles krav om, at skolerne har en kom-
petent ledelse, og at socialtilsynets tilsyn med den enkelte skole som anbrin-
gelsessted vil skulle udvides til også at omfatte ledelsen.
Den foreslåede ændring i socialtilsynslovens § 6, stk. 3, vil medføre, at så-
fremt tilbuddet er omfattet af servicelovens § 66, stk. 1, nr. 8, fører social-
tilsynet ikke tilsyn med tilbuddets organisation og økonomi, jf. stk. 2, nr. 5
og 7, og §§ 13-18. Den foreslåede ordning vil således indebære, at socialtil-
synet fremover vil skulle føre tilsyn med, om tilbuddet socialfagligt set dri-
ves af en kompetent ledelse. Der vil i vurderingen heraf skulle tages ud-
gangspunkt i socialtilsynets kvalitetsmodel for tilsyn på anbringelsessteder.
Dette vil indebære, at der vil kunne lægges vægt på, hvorvidt og i hvilket
omfang ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet,
om tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for
sparring for ledelse og medarbejdere, samt om tilbuddet har en kompetent
og aktiv bestyrelse. Der vil ligeledes kunne lægges vægt på, om ledelsen
tilvejebringer en normering i tilbuddet, der understøtter den konkrete mål-
gruppe af elever, ligesom der vil kunne lægge vægt på, om der er et højt
sygefravær blandt medarbejderne eller en høj personaleomsætning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af velfærdsaftalelovens § 9, stk. 4, hvilke bestemmelser i folke-
skoleloven der ikke kan fraviges som led i forsøg med velfærdsaftaler, her-
under bestemmelser der vedrører mulighed for henvisning af en elev til et
anbringelsessted eller dagbehandlingstilbud i forbindelse med specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand.
UDKAST
91
Det foreslås, at velfærdsaftalekommunerne på folkeskoleområdet også skal
være omfattet af de nye regler som følge af aftalen. Det medfører, at disse
kommuner også skal være omfattet af reglerne, der vedrører kvalitetsaftale
og kvalitetsvurdering i de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens §§ 22
b og 22 c, samt regler, der vedrører tilsyn med disse i de foreslåede §§ 57 f
og 57 g, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10 og 16.
Det foreslås derfor, at der i velfærdsaftalelovens § 9, stk. 4, indsættes en
henvisning til folkeskolelovens §§ 22 b og c, og at henvisningen til § 57 e
ændres til også at henvise til reglerne i §§ 57 f og 57 g.
Det foreslås derudover, at folkeskolelovens § 20, stk. 5, indsættes i § 9, stk.
4, som en af de bestemmelser, der ikke kan fraviges, da bestemmelsen ved
en fejl ikke blev indsat i lovteksten ved lovforslag nr. L 199 af 24. marts
2021, men alene fremgik af lovforslagets bemærkninger.
Endelig foreslås henvisningen i velfærdsaftalelovens § 9, stk. 4, til folke-
skolelovens § 22, stk. 2 og 5, ændret til en henvisning til folkeskolelovens
§ 22, stk. 2, 3 og 6. Ændringen er en konsekvens af de foreslåede ændringer
af § 22, jf. lovforslagets § 1, nr. 7-9.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024, jf. dog
stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 16, træder i kraft den 1. juli 2024.
Det foreslåede indebærer, at de foreslåede bestemmelser om det statslige
tilsyn vil skulle gælde fra 1. juli 2024. Det skyldes, at kommunerne vil have
en overgangsordning indtil 30. juni 2024 for at indgå kvalitetsaftaler med
anbringelsessteder, jf. forslag til § 6, stk. 1.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at døgninstitutioner og opholdssteder efter § 20, stk. 5,
i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, som
har indgået overenskomst med beliggenhedskommunen efter samme lovs §
22, stk. 5, 1. pkt., og regler herom udstedt i medfør af samme lovs § 20, stk.
7, kan modtage børn og unge efter de hidtil gældende regler indtil de er
indgået kvalitetsaftalen, jf. § 22 b, dog ikke længere end til og med 30 juni
2024. Det er en betingelse for modtagelse af børn og unge efter 1. pkt., at
UDKAST
92
tilbuddet har indgivet ansøgning om kvalitetsaftalen til beliggenhedskom-
munen inden den 1. april 2024.
Det foreslåede vil være en overgangsordning for de anbringelsessteder, som
før lovens ikrafttræden modtager elever til specialundervisning og special-
pædagogisk bistand, og som ikke vil kunne nå at indgå en kvalitetsaftale,
før lovens ikrafttræden, og som derfor ellers ville skulle stoppe med tilbud-
det mens aftalen indgås.
Det foreslåede vil således indebære, at anbringelsessteder som har indgået
overenskomst med beliggenhedskommunen inden lovens ikrafttræden, vil
kunne fortsætte efter de hidtil gældende regler.
Det vil betyde, at de elever, der er henvist til specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens i anbringelsessteder kan
fortsætte efter lovens ikrafttræden.
Det vil også betyde, at kommuner, der har indgået overenskomst med an-
bringelsessteder vil kunne henvise nye børn og unge til specialundervisning
og specialpædagogisk bistand efter lovens ikrafttræden. Den foreslåede be-
stemmelse vil således ikke være begrænset til elever, der inden 1. januar
2024 er henvist til anbringelsessteder.
Overenskomsten mellem anbringelsessteder vil skulle være indgået inden 1.
januar 2024 og vil skulle opfylde betingelserne i § 22, stk. 5, 1. pkt., og
regler herom udstedt i medfør § 20, stk. 7, i lov om folkeskolen, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022.
Det er derudover en betingelse for modtagelse af elever efter 1. pkt., at an-
bringelsesstedet har indgivet ansøgning om kvalitetsaftalen til beliggen-
hedskommunen inden den 1. april 2024.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at efterskoler, frie fagskoler og frie grund-
skoler med kostafdeling, som pr. 1. januar har otte pladser eller derunder til
anbringelse af børn og unge efter§§ § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service
eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal godken-
des efter reglerne i lov om socialtilsyn inden den 1. januar 2025. Godken-
delsen sker efter ansøgning fra den enkelte skole. Det foreslås endvidere i
stk. 3, at den nye strafbestemmelse alene vil finde anvendelse fra lovens
ikrafttrædelsesdato. For tilsidesættelser begået inden lovens ikrafttræden,
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
UDKAST
93
Det bemærkes endvidere, at lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet
og folkeskoleområdet efter sit indhold alene finder anvendelse i Esbjerg og
Holbæk Kommuner, jf. dennes § 2, nr. 2.
Det bemærkes herudover, at Færøerne og Grønland har overtaget skole- og
socialområdet før de fire hovedloves ikrafttræden, hvorfor dette lovforslag
af denne grund heller ikke gælder for Færøerne og i Grønland.


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
30. marts 2023
Sagsnr.: 23/05739
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Orientering om høring over udkastene til lovforslagene, som ud-
mønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte
børn og unge
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev, høringsliste og udkast
til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov
om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folke-
skoleområdet (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn
og unge m.v.) samt udkast til lovforslag om behandlings- og specialunder-
visningstilbud til børn og unge.
Lovforslagene udmønter dele af aftale af den 16. marts 2022 om at styrke
undervisningen for anbragte børn og unge mellem Socialdemokratiet,
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Frie
Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne. Lovforslagene udmønter
de dele af aftalen, der kræver lovændringer.
Lovforslagene blev sendt i ekstern høring den 30. marts 2023 med frist
den 8. maj 2023.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 82
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)


1
Høringsliste vedr. lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for an-
bragte børn og unge
Nr. Organisation E-mail
1. ADHD-Foreningen info@adhd.dk
2. Advokatsamfundet samfund@advokatsamfundet.dk
3. Ankestyrelsen ast@ast.dk
4. Astra – Center for Læring i Natur, Tek-
nik og Sundhed
astra@astra.dk
5. Autismeforeningen kontor@autismeforening.dk
6. Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL)
bupl@bupl.dk
7. Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL) – Lederforening
lederforeningen@bupl.dk
8. Børnenes Bureau ptm@boernenesbureau.dk
9. Børne- og kulturchefforeningen bkf@bkchefer.dk
10. Børnerådet brd@brd.dk
11. Børnesagens Fællesråd bf@boernesagen.dk
12. Børns Vilkår bv@bornsvilkar.dk
13. CEPOS info@cepos.dk
14. Cevea cevea@cevea.dk
15. Danmarks Fiskeriforening Producent
Organisation
mail@dkfisk.dk
16. Danmarks Idrætsforbund dif@dif.dk
17. Danmarks Lærerforening dlf@dlf.org
18. Danmarks Private Skoler – grundskoler
& gymnasier
info@privateskoler.dk
19. Danmarks Statistik dst@dst.dk
20. Danmarks Vejlederforening formand@danmarksvejlederforening.dk
21. Dansk Arbejdsgiverforening da@da.dk
22. Dansk Blindesamfund info@blind.dk
23. Dansk Center for Undervisningsmiljø dcum@dcum.dk
24. Dansk Erhverv hoeringssager@danskerhverv.dk
25. Dansk Handicap Forbund dhf@dhf-net.dk
26. Dansk Industri hoering@di.dk
27. Dansk Psykolog Forening dp@dp.dk
28. Dansk Skoleforening for Sydslesvig post@skoleforeningen.org
29. Dansk Skoleidræt skoleidraet@skoleidraet.dk ;
ad@skoleidraet.dk;
malene_vs@hotmail.com
30. Dansk Socialrådgiverforening ds@socialrdg.dk; ds@socialraadgiverne.dk
31. Dansk Ungdoms Fællesråd duf@duf.dk
32. Danske Advokater mail@danskeadvokater.dk
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 82
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
33. Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk kontor@dadanet.dk
34. Danske Døves Landsforbund ddl@ddl.dk
35. Danske Erhvervsakademier info@danskeerhvervsakademier.dk
36. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
– Bestyrelserne
bestyrelserne@deg.dk
37. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
– Lederne
lederne@deg.dk
38. Danske Forlag info@danskeforlag.dk
39. Danske Gymnasieelevers Sammenslut-
ning
kontakt@dgsnet.dk
40. Danske Gymnasier mail@danskegymnasier.dk
41. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger info@dgi.dk
42. Danske Handicaporganisationer dh@handicap.dk
43. Danske HF & VUC vuc@vuc.dk
44. Danske HF og VUC - Bestyrelserne bestyrelsesforeningen@vuc.dk
45. Danske Landbrugsskoler csc@lf.dk
46. Danske Professionshøjskoler uc-dk@uc-dk.dk
47. Danske Regioner regioner@regioner.dk
48. Danske Revisorer fdr@fdr.dk
49. Danske Skoleelever dse@skoleelever.dk
50. Danske Underviserorganisationers Sam-
råd
dus@dus.dk
51. Datatilsynet dt@datatilsynet.dk
52. De Anbragtes Vilkår formand@deanbragtesvilkar.dk
53. DEA dea@dea.nu
54. Den uvildige konsulentordning på han-
dicapområdet (DUKH)
mail@dukh.dk
55. Det Centrale Handicapråd dch@dch.dk
56. Det Kriminalpræventive Råd akn@dkr.dk
57. Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig
dssv@dssv.dk
58. Efterskoleforeningen info@efterskoleforeningen.dk
59. Erhvervsskolernes Elevorganisation kontakt@eeo.dk
60. Erhvervsskolelederne lbh@sde.dk
61. EVA - Danmarks Evalueringsinstitut eva@eva.dk
62. Fagbevægelsens Hovedorganisation fh@fho.dk
63. Fagligt Fælles Forbund 3f@3f.dk
64. FGU Danmark fgu@fgu.dk
65. Finans Danmark mail@finansdanmark.dk
66. Finanssektorens Arbejdsgiverforening fa@fanet.dk
67. Firmaidrætten kontakt@firmaidraet.dk
68. Foreningen af Døgn og Dagtilbud for
udsatte børn og unge (FADD)
info@fadd.dk
3
69. Foreningen af katolske skoler i Dan-
mark
dj@sctib.dk
70. Foreningen af Kristne Friskoler fkf@kristne-friskoler.dk
71. Foreningen af Social-, Sundheds- og Ar-
bejdsmarkedschefer i Danmark
fsd@socialchefforeningen.dk
72. Foreningen for Forældre til Elever i Fri-
og Privatskoler
info@fffp.dk
73. Foreningen Frie Fagskoler hej@friefagskoler.dk
74. Foreningen til gavn for børn og unge
(fobu)
info@fobu.dk
75. Foreningsfællesskabet Ligeværd ligevaerd@ligevaerd.dk
76. Frie Skolers Lærerforening fsl@fsl.dk
77. Friskolerne kontakt@friskolerne.dk.
78. FSR – danske revisorer fsr@fsr.dk;
79. Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymbf@gymbf.dk
80. Gymnasieskolernes Lærerforening gl@gl.org
81. HvorErDerEnVoksen kontakt@hvorerderenvoksen.dk
82. IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i
Danmark
post@iffd.dk
83. Institut for Menneskerettigheder info@humanrights.dk
84. Justitia info@justitia-int.org
85. KL kl@kl.dk
86. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kfst@kfst.dk
87. Kriminalforsorgen dfk@kriminalforsorgen.dk
88. Landsforeningen af 10. Klasseskoler i
Danmark
Formand@la10.dk, heras@slagelse.dk
89. Landsforeningen af Ungdomsskolele-
dere
lu@lus.dk
90. Landsforeningen for Socialpædagoger lfs@lfs.dk
91. Landsorganisationen for sociale tilbud
(LOS)
los@los.dk
92. Landssamråd for PPR-chefer Jakob.Holst@brk.dk
93. Ledersamrådet Jarn-skole@Aalborg.dk
94. Lilleskolerne post@lilleskolerne.dk
95. Lærernes Centralorganisation lc@skaf-net.dk
96. Lær for Livet kontakt@laerforlivet.dk
97. Netværket for kostafdelinger ctr@sde.dk
98. OpenDenmark info@opendenmark.dk
99. Ordblindeforeningen kontor@ordblind.org
100. Plejefamiliernes Landsforening landsforeningen@plejefamilierne.dk
101. Red Barnet redbarnet@redbarnet.dk
102. Rigsrevisionen INFO@RIGSREVISIONEN.DK
103. Rådet for Børns Læring rbl@uvm.dk
4
104. Rådet for Socialt Udsatte post@udsatte.dk
105. Sammenslutningen af Steinerskoler i
Danmark
info@steinerskolerne.dk
106. Sammenslutningen af Unge Med Handi-
cap
sumh@sumh.dk
107. Samrådet af Specialskoleledere shv@aarhus.dk
108. Selveje Danmark kontakt@selveje.dk
109. Selvejende og private institutioners for-
ening (Spifo)
info@spifo.dk
110. Sjældne Diagnoser mail@sjaeldnediagnoser.dk
111. Skole og Forældre post@skole-foraeldre.dk
112. Skolelederforeningen skolelederne@skolelederne.org
113. SMVdanmark SMV@SMVdanmark.dk
114. Socialpædagogernes Landsforbund sl@sl.dk
115. Social- og Boligstyrelsen info@socialstyrelsen.dk
116. Socialtilsyn Hovedstaden socialtilsyn@frederiksberg.dk
117. Socialtilsyn Midt socialtilsynmidt@silkeborg.dk
118. Socialtilsyn Nord socialtilsynnord@hjoerring.dk
119. Socialtilsyn Øst socialtilsynost@holb.dk
120. Socialtilsyn Syd socialtilsynsyd@fmk.dk
121. TABUKA -
Landsforeningen for nuværende og tidli-
gere anbragte
tabuka@tabuka.dk
122. Udviklingshæmmedes Landsforbund
(ULF)
ulf@ulf.dk
123. Ungdomsringen info@ungdomsringen.dk
124. 6-byerne raadmand@msb.aarhus.dk;
snh-byraad@aalborg.dk);
Rosa.Lykke.Yde@randers.dk;
borgmester@sof.kk.dk;
jakly@esbjerg.dk;
lilleholt@odense.dk;
dybro@odense.dk


UDKAST
1
Forslag
til
Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Denne lov gælder for tilbud til børn og unge, der både har behov for
foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling efter lov om so-
cial service og for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
efter folkeskoleloven. Behandlings- og specialundervisningstilbud yder
både foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling efter lov
om social service og specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand efter folkeskoleloven.
§ 2. Behandlings- og specialundervisningstilbud kan oprettes af regions-
rådet, kommunalbestyrelsen eller private leverandører. Private behandlings-
og specialundervisningstilbud skal være oprettet som selvejende institution,
forening, aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab eller virksomhed med
begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at et behandlings- og specialundervis-
ningstilbud kan modtage børn og unge, at behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet er godkendt af kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i
kapitel 2, og at barnet eller den unge er henvist til behandling- og special-
undervisningstilbuddet efter bestemmelserne i kapitel 3.
Kapitel 2
Godkendelse og tilsyn
§ 3. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddet er beliggende, træffer efter ansøgning afgørelse
om godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbuddet, jf. §§ 4-
5.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, jf. stk. 1, har an-
svaret for tilsynet med behandlings- og specialundervisningstilbuddet, jf. §§
6-8.
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 82
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UDKAST
2
§ 4. Godkendelse sker ved indgåelse af en kvalitetsaftale med det pågæl-
dende behandlings- og specialundervisningstilbud, der skal indeholde op-
lysning om de elementer, som fremgår af stk. 2-4, § 5 og § 6, stk. 2, nr. 1-2,
og regler udstedt med hjemmel heri.
Stk. 2. Kvalitetsaftalen skal blandt andet indeholde følgende oplysninger
om behandlings- og specialundervisningstilbuddet:
1) adresse og fysiske rammer,
2) antal pladser,
3) ejerforhold,
4) målgruppe og
5) ydelser.
Stk. 3. Behandlings- og specialundervisningstilbuddet er forpligtet til at
oplyse, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet er en afdeling af
et tilbud, eller om behandlings- og specialundervisningstilbuddet indgår i en
koncern eller en koncernlignende konstruktion.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
kvalitetsaftalen, herunder krav til kvalitetsaftalens form og indhold.
§ 5. Det er en betingelse for kommunalbestyrelsens indgåelse af en kva-
litetsaftale, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter en samlet
vurdering har den fornødne kvalitet, jf. stk. 2.
Stk. 2. Kvaliteten af et behandlings- og specialundervisningstilbud vurde-
res inden for følgende temaer:
1) Undervisningens organisering, tilrettelæggelse og indhold m.v., jf.
folkeskolelovens § 22 b, stk. 2-4.
2) Organisation og ledelse.
3) Elevernes selvstændighed og relationer.
4) Målgrupper, metoder og resultater.
5) Kompetencer hos medarbejdere, der varetager foranstaltninger i
form af pædagogisk støtte og behandling efter lov om social service.
6) Økonomiske forhold, jf. § 6.
7) Fysiske rammer.
8) Behandlings- og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de
relevante kommunale myndigheder.
§ 6. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at behandlings- og special-
undervisningstilbud har en forsvarlig økonomisk kvalitet. I vurderingen af,
om et behandlings- og specialundervisningstilbud har en forsvarlig økono-
misk kvalitet, indgår
UDKAST
3
1) om økonomien giver mulighed for den fornødne kvalitet, herunder i
forhold til pris og målgruppe,
2) årsbudget og regnskab for det samlede behandlings- og specialun-
dervisningstilbud og særskilt for specialundervisningsdelen, og
3) behandlings- og specialundervisningstilbuddets ejerforhold.
Stk. 2. I vurderingen af, om et privat behandlings- og specialundervis-
ningstilbud har en forsvarlig økonomisk kvalitet, indgår ud over de i stk. 1
opregnede forhold, om
1) behandlings- og specialundervisningstilbuddet er økonomisk bære-
dygtigt,
2) der er gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisningstil-
buddets økonomi og
3) i hvilket omfang der er udbetalt udbytte de seneste 5 år.
Stk. 3. Som led i vurderingen efter stk. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen
sikre sig, at
1) der ifølge årsbudgettet er et rimeligt forhold mellem den forventede
omsætning og omkostninger,
2) årsbudgettet afspejler målgruppe, metoder samt behandlings- og
specialundervisningstilbuddets planer for faglig udvikling og større
ændringer og
3) det private behandlings- og specialundervisningstilbuds soliditets-
grad er rimelig set i forhold til behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddets alder og specialiseringsgrad.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal som led i vurderingen af, om et privat
behandlings- og specialundervisningstilbud har en forsvarlig økonomiske
kvalitet, jf. stk. 1-3, vurdere behandlings- og specialundervisningstilbuddets
udgifter til løn til ledelsen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal i sin vurdering af, om et behandlings-
og specialundervisningstilbud har en forsvarlig økonomiske kvalitet, jf. stk.
1-4, tage udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af årsbudgettet og
regnskabet.
§ 7. Kommunalbestyrelsen godkender årligt behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddets årsbudget, hvis årsbudgettet
1) sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og
de afsatte økonomiske ressourcer,
2) ikke indeholder udgifter, der er uvedkommende for behandlings- og
specialundervisningstilbuddets virksomhed,
3) giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler og
4) adskiller poster til undervisning fra det samlede årsbudget.
UDKAST
4
Stk. 2. Behandlings- og specialundervisningstilbud skal udarbejde en år-
lig rapport om tilbuddets virksomhed, som bl.a. skal indeholde økonomiske
nøgletal fra behandlings- og specialundervisningstilbuddets seneste regn-
skab.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kan stille yderli-
gere krav til det enkelte behandlings- og specialundervisningstilbuds bud-
get- og regnskabsaflæggelse og om revision heraf, hvis det i særlige tilfælde
vurderes nødvendigt for at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i behand-
lings- og specialundervisningstilbuddets økonomi.
§ 8. Kommunalbestyrelsen, jf. § 3, fører tilsyn med, om behandlings- og
specialundervisningstilbuddet overholder kvalitetsaftalen, jf. §§ 4-5.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, jf. § 3, indgår aftale med socialtilsynet, jf.
§ 2 i lov om socialtilsynet, om at føre tilsyn med kvaliteten af foranstaltnin-
ger i form af pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter lov om social
service og den indgåede kvalitetsaftale.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om kommunalbestyrelsens tilsyn med behandlings- og specialundervis-
ningstilbud, herunder krav til tilsynets indhold, karakter og omfang.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan efter forhandling med so-
cial- og boligministeren fastsætte regler om kommunernes indgåelse af af-
tale med socialtilsynene om tilsyn med behandlings- og specialundervis-
ningstilbud, herunder aftale om, at socialtilsynet varetager tilsynsopgaver
efter stk. 1 i videre omfang end efter stk. 2.
§ 9. Behandlings- og specialundervisningstilbud skal give kommunalbe-
styrelsen de faglige, organisatoriske og økonomiske oplysninger om be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet, som kommunalbestyrelsen
vurderer er nødvendige for kommunalbestyrelsens tilsyn med behandlings-
og specialundervisningstilbuddet, jf. §§ 4-8.
Stk. 2. Behandlings- og specialundervisningstilbud skal af egen drift og
uden unødigt ophold give oplysning til
1) beliggenhedskommunen om væsentlige ændringer i forhold til god-
kendelsen, jf. §§ 4-7,
2) beliggenhedskommunen om bekymrende forhold og hændelser i be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet og om, hvorvidt andre
tilsynsyndigheder har foretaget tilsynsmæssige skridt over for be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet, og
3) den kommune, der har ansvar for den enkelte borger efter lov om
social service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration
UDKAST
5
på det sociale område, om bekymrende forhold og hændelser i be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet, og om, hvorvidt andre
tilsynsyndigheder har foretaget tilsynsmæssige skridt over for be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal give socialtilsynet, jf. § 8, stk. 2, de
oplysninger efter stk. 1 og 2, som er nødvendige for, at socialtilsynet kan
føre tilsyn med kvaliteten af foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og
behandling efter lov om social service i behandlings- og specialundervis-
ningstilbud.
§ 10. Godkendelse efter § 4 tilbagekaldes, hvis behandlings- og special-
undervisningstilbud ikke opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 4-5,
ikke har en forsvarlig økonomisk kvalitet, jf. § 6, eller kommunalbestyrelsen
ikke kan godkende årsbudgettet som følge af, at en eller flere poster i års-
budgettet ikke opfylder kravene i § 7. Folkeskolelovens § 22 c, stk. 1, finder
tilsvarende anvendelse, medmindre tilbagekaldelsen sker efter påbud fra
børne- og undervisningsministeren, jf. folkeskolelovens § 57 g, stk. 3.
Stk. 2. I tilfælde af, at godkendelsen tilbagekaldes, jf. stk. 1, er kommu-
nalbestyrelsen i beliggenhedskommunen forpligtet til at give den pædago-
giske støtte og behandling i et andet behandlings- eller specialundervis-
ningstilbud til børn og unge med bopæl i beliggenhedskommunen under
hensyntagen til det enkelte barns eller den enkelte unges behov, jf. dog stk.
3.
Stk. 3. Har barnet eller den unge bopæl i anden kommune end beliggen-
hedskommunen, skal beliggenhedskommunen give besked til bopælskom-
munen om, at godkendelsen af behandlings- og specialundervisningstilbud-
det er tilbagekaldt. Bopælskommunen skal herefter finde et andet behand-
lings- og specialundervisningstilbud til barnet eller den unge.
Kapitel 3
Henvisning af børn og unge
§ 11. Kommunalbestyrelsen kan henvise børn og unge, der både har be-
hov for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling efter lov
om social service og har behov for specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk bistand efter folkeskoleloven til et behandlings- og specialunder-
visningstilbud, hvis det pågældende behandlings- og specialundervisnings-
tilbud vurderes at kunne imødekomme barnets eller den unges behov.
Stk. 2. Det er en betingelse for henvisning efter stk. 1, at kommunalbe-
styrelsen har truffet følgende afgørelser
UDKAST
6
1) afgørelse om barnets eller den unges behov for dagbehandling efter
§ 52, stk. 3, i lov om social service, og
2) afgørelse om henvisning til specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, på baggrund
af pædagogisk-psykologisk rådgivning efter folkeskolelovens § 12,
stk. 2.
Stk. 3. Fylder en ung, der er henvist efter stk. 1 og 2, 18 år i løbet af
skoleåret, kan det besluttes at lade den unge fortsætte i behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddet resten af skoleåret.
§ 12. Henvisning til et behandlings- og specialundervisningstilbud i en
anden kommune end barnets eller den unges bopælskommune kan kun ske
efter forudgående aftale med beliggenhedskommunen.
Kapitel 4
Forskellige bestemmelser
§ 13. Det er alene kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, jf. §
3, der kan yde betaling med frigørende virkning til behandlings- og special-
undervisningstilbud.
Stk. 2. Har et barn eller en ung bopæl i en anden kommune end beliggen-
hedskommunen, aftaler bopælskommunen og beliggenhedskommunen re-
fusion for betaling af elevens specialundervisning og anden specialpædago-
gisk bistand og foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling.
§ 14. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddet er beliggende, skal sikre, at elevens behov for
foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling imødekommes,
der hvor undervisningen gennemføres, hvis eleven er omfattet af folkesko-
lelovens § 23.
Stk. 2. Ved fravær på grund af sygdom eller lignende, der må skønnes at
blive af længere varighed, skal kommunalbestyrelsen i beliggenhedskom-
mune give meddelelse til barnets eller den unges bopælskommune med hen-
blik på, at bopælskommunen kan vurdere, om barnets eller den unges behov
for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling og behov for
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fortsat kan opfyl-
des i behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
UDKAST
7
§ 15. Vedkommende minister kan til varetagelse af lovgivnings- og vej-
ledningsfunktioner m.v. forlange enhver oplysning om behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud, som ministeren skønner nødvendig, meddelt af
kommunalbestyrelsen, herunder oplysninger til brug for opfølgning på be-
handlings- og specialundervisningstilbuds resultater eller forhold i øvrigt.
Stk. 2. Vedkommende minister kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1,
skal leveres i elektronisk form og kan herunder fastsætte, i hvilket format
leveringen skal ske.
Stk. 3. Vedkommende minister kan fastsætte regler om elektronisk kom-
munikation mellem myndigheder og om anvendelse af digital signatur i for-
bindelse med levering af oplysninger efter stk. 1 og 2.
§ 16. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse un-
der Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for
ministeren.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at
visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, dog i et
nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i
den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangs-
måden herved.
§ 17. Sager om evaluering er omfattet af lov om offentlighed i forvaltnin-
gen, når sagsbehandlingen er afsluttet.
Stk. 2. Når vedkommende minister til brug for gennemførelsen af en eva-
luering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed
i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke
som følge af videregivelsen til ministeren deres interne karakter.
Kapitel 5
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 18. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 8, stk. 2, træder i kraft den 1. juli 2024.
§ 19. Dagbehandlingstilbud efter § 20, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, som har indgået overens-
komst med beliggenhedskommunen efter samme lovs § 22, stk. 5, 1. pkt.,
og regler herom udstedt i medfør af samme lovs § 20, stk. 7, kan modtage
børn og unge efter de hidtil gældende regler indtil tilbuddet er godkendt som
UDKAST
8
behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. kapitel 2, dog ikke længere
end til og med 30. juni 2024. Det er en betingelse for modtagelse af børn og
unge efter 1. pkt., at tilbuddet har indgivet ansøgning om godkendelse som
behandlings- og specialundervisningstilbud til beliggenhedskommunen, jf.
§ 3, stk. 1, inden den 1. april 2024.
Stk. 2. For private behandlings- og specialundervisningstilbud, som er op-
rettet før den 1. januar 2024, og som på det tidspunkt ikke er selvejende
institution, forening, aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab eller virk-
somhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, skal kravet i [§ 2, stk. 1, 2. pkt.], senest være opfyldt den 1.
januar 2029. Er kravet i [§ 2, stk. 1, 2. pkt.], ikke opfyldt den 1. januar 2029,
bortfalder godkendelsen.
Stk. 3. Behandlings- og specialundervisningstilbud, der tidligere har dre-
vet virksomhed som dagbehandlingstilbud efter § 20, stk. 5, i lov om folke-
skolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, skal til brug for
behandlingen af ansøgning om godkendelse som behandlings- og special-
undervisningstilbud, jf. § 3, stk. 1, og §§ 4-5, indsende eksisterende årsrap-
port eller regnskab for dagbehandlingstilbuddet til brug for kommunalbe-
styrelsens vurdering efter § 5, stk. 2, nr. 6, jf. § 6, stk. 1, nr. 2.
Kapitel 6
Ændringer i anden lovgivning
§ 20. I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar
2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr.
892 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 68, stk. 1, indsættes efter »jf. dog«: »2. pkt.,«.
2. I § 68, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Behandling af den unge efter § 52, stk. 3, kan dog fortsætte ud over det
18. år, når behandlingen indgår som led i et behandlings- og specialunder-
visningstilbud, jf. § 11, stk. 3, i lov om behandlings- og specialundervis-
ningstilbud til børn og unge.«
§ 21. I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 28. januar
2022, som ændret ved § [xx] i lov nr. xx af xx.xx.xx, foretages følgende
ændring:
1. I § 3 indsættes som stk. 4:
UDKAST
9
»Stk. 4. Socialtilsynet udfører på vegne af kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor et behandlings- og specialundervisningstilbud er belig-
gende, og på grundlag af en aftale med den pågældende kommunalbesty-
relse tilsyn med kvaliteten af foranstaltninger i form af pædagogisk støtte
og behandling, der ydes efter serviceloven og den indgåede kvalitetsaftale,
jf. § 8, stk. 2 og 3, i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til
børn og unge.«
Kapitel 7
Territorialbestemmelser
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
UDKAST
10
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Behandlings- og specialundervisningstilbud – opgave, elever og ansvar
2.1. Tilbuddenes opgaver
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Specialundervisning i dagbehandlingstilbud
2.1.1.2. Socialpædagogisk støtte og behandling i dagbehandlingstilbud
2.1.1.3. Fritidstilbud til elever i tilbuddene
2.1.1.3.1. Dagtilbudsloven
2.1.1.3.2. Lov om social service
2.1.1.3.3. Folkeskoleloven
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Henvisning af elever til tilbuddene
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Kommunalbestyrelsens ansvar for tilbuddene
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Klageadgange og statsligt tilsyn
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Tilsynet med kommunerne
2.4.1.2. Socialtilsynsloven
2.4.1.3. Folkeskoleloven
2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbud
3.1. Krav til specialundervisningen
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Krav til den socialpædagogiske støtte og behandling
3.2.1. Gældende ret
UDKAST
11
3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Særligt om krav til økonomi
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Krav til samarbejdet med kommunen
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
UDKAST
12
1. Indledning
Folkeskolen skal tilgodese alle børns læring og trivsel. Det betyder, at alle
børn har krav på at få et undervisningstilbud i folkeskolen, der kan opfylde
deres undervisningsmæssige behov.
Interne skoler er undervisningstilbud på anbringelsessteder og i dagbehand-
lingstilbud. De har til formål at sikre, at børn og unge, der bliver anbragt på
et anbringelsessted eller henvist til et dagbehandlingstilbud, får en undervis-
ning, der lever op til kravene i folkeskoleloven og sikrer dem kompetencer
m.v., der forbereder dem til videre uddannelse og arbejde.
Der har løbende været kritik af det undervisningstilbud, som elever på in-
terne skoler har modtaget.
Folketingets Ombudsmand har blandt andet påpeget, at kvaliteten af under-
visningen på nogle af de interne skoler er mangelfuld og utilstrækkelig, og
at eleverne ikke modtager den undervisning, de har krav på efter folkesko-
leloven. Denne kritik er blevet bekræftet af en undersøgelse af undervisnin-
gen på de interne skoler, gennemført af Rambøll på vegne af Børne- og Un-
dervisningsministeriet i 2018.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har desuden gennemført tematiske
tilsyn med undervisningen på de interne skoler. Tilsynet bekræftede, at de
interne skoler i overvejende grad ikke lever op til reglerne i folkeskoleloven
og de tilhørende bekendtgørelser.
For at komme til bunds i problemstillingen og skabe grundlaget for nye løs-
ninger nedsatte børne- og undervisningsministeren i januar 2020 en tværmi-
nisteriel arbejdsgruppe med Social- og Ældreministeriet og Finansministe-
riet. Gruppen har haft til opgave at komme med et beslutningsoplæg til,
hvordan det sikres, at børn og unge, der i dag modtager specialundervisning
i dagbehandlingstilbud eller på anbringelsessteder, får det undervisningstil-
bud, som de har krav på efter folkeskoleloven.
Den tværministerielle arbejdsgruppe kom i foråret 2021 med afrapportering
Styrkelse af specialundervisningen på interne skoler i dagbehandlingstilbud
og på anbringelsessteder. Arbejdsgruppens hovedkonklusion var, at der er
behov for at styrke kvaliteten af undervisningen af de elever, som i dag går
på de interne skoler, så elevgruppen modtager den undervisning, de har krav
på og af en højere kvalitet end i dag. Der er på baggrund af arbejdsgruppens
UDKAST
13
kvalitative undersøgelser og kortlægning af data identificeret væsentlige ud-
fordringer med at løfte ansvaret for undervisning af børn og unge, der mod-
tager specialundervisning på en intern skole på et anbringelsessted eller i et
dagbehandlingstilbud. Arbejdsgruppen kom med seks anbefalinger, herun-
der at der bør ske en styrkelse af kvaliteten på interne skole, at interne skoler
på dagbehandlingstilbud ikke har en klar lovhjemmel, og at myndighedsan-
svaret og tilsynet med interne skoler bør styrkes. Den tværministerielle ar-
bejdsgruppes hovedkonklusioner er indgået i de politiske forhandlinger.
De politiske forhandlinger blev udmøntet i en aftale mellem regeringen (So-
cialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-
hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
ance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om at styrke under-
visningen for anbragte og udsatte børn og unge af 16. marts 2022. I aftalen
er der enighed om at gennemføre ændringer, så anbragte og udsatte børn og
unge gennem en god skolegang får mulighed for at komme ud af deres ud-
sathed og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Nærværende lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører regulerin-
gen af det, der hidtil har været kendt som dagbehandlingstilbud, som en
kombineret behandlings- og specialundervisningsinstitution i selvstændig
lovgivning, hvor behandlings- og specialundervisningstilbuddet indgår i be-
liggenhedskommunens skoletilbud som et særligt tilbud, der også tilbyder
pædagogisk støtte og behandling efter serviceloven. Tilbuddene skifter så-
ledes navn fra dagbehandlingstilbud til behandlings- og specialundervis-
ningstilbud for at tydeliggøre tilbuddenes dobbelte formål. Der henvises til
aftalens initiativ 2 og 3 om myndighedsansvar for dagbehandlingstilbud
(frem over behandlings- og specialundervisningstilbud) og økonomisk bæ-
redygtighed og gennemsigtighed for behandlings- og specialundervisnings-
tilbud.
Den nye samlede lovgivning vil blandt andet skulle indeholde bestemmelser
om, at den stedlige kommune skal have et samlet myndighedsansvar for be-
handlings- og specialundervisningstilbud. Tilbuddene skal indgå på lige fod
med øvrige folkeskoletilbud i kommunen. Skoledelen af tilbuddet vil såle-
des fortsat reguleres i folkeskoleloven.
Den nye samlede lovgivning vil også skulle indeholde bestemmelser om, at
der for både offentlige og private behandlings- og specialundervisningstil-
bud indgås en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen, der omfatter
både undervisningstilbuddet og den del af tilbuddet, der yder indsatser efter
UDKAST
14
serviceloven. For at styrke kvaliteten af undervisningen og behandlingsde-
len vil der endvidere skulle stilles krav til samarbejdet med det lokale sko-
levæsen og socialforvaltningen. I kvalitetsaftalen aftales både kvalitetsstan-
darder for undervisningen og for foranstaltninger i form af pædagogisk
støtte og behandling. Kvalitetsaftalerne vil skulle indgås efter en skabelon,
der vil skulle fastlægges i bekendtgørelse.
Behandlings- og specialundervisningstilbud skal fortsat kunne drives af
kommunale, regionale og private leverandører med mulighed for at ud-
trække udbytte af overskud for så vidt angår behandlingsdelen. Endvidere
vil private, kommunale og regionale tilbud fremover skulle leve op til lig-
nende krav til økonomisk kvalitet, herunder om økonomisk bæredygtighed,
sammenhæng mellem pris og kvalitet og gennemsigtighed i økonomien,
herunder med udbetaling af udbytte, som der stilles til sociale tilbud i lov
om socialtilsyn. Kravene til private behandlings- og specialundervisnings-
tilbud om økonomisk bæredygtighed og gennemsigtighed vil skulle fremgå
af kvalitetsaftalen.
For at skabe gennemsigtighed og muliggøre et effektivt økonomisk tilsyn,
vil eksisterende private dagbehandlingstilbud, der drives som personligt
drevne virksomheder (f.eks. enkeltmandsejede virksomheder), i løbet af en
overgangsperiode på fem år skulle omlægge sig til selvejende institutioner,
foreninger, aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber eller virksom-
heder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virk-
somheder, hvis de fortsat ønsker at opretholde deres undervisningstilbud.
De dele af aftalen, der vedrører reguleringen af specialundervisningen samt
det statslige tilsyn hermed, herunder specialundervisningen på anbringelses-
steder, er udmøntet i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring
af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om
velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af
undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
2. Behandlings- og specialundervisningstilbud – opgave, elever og an-
svar
2.1. Tilbuddenes opgaver
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Specialundervisning i dagbehandlingstilbud
Det fremgår af § 20, stk. 5, i lov om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, at specialundervisning kan ind-
rettes i et dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet
eller godkendt anbringelsessted.
UDKAST
15
Muligheden for at henvise børn og unge til specialundervisning i dagbe-
handlingstilbud og på anbringelsessteder blev indført ved lov nr. 412 af 26.
juni 1998. Det fremgår af forarbejderne til lovændringen i lovforslag nr. L
14, jf. Folketingstidende 1997-98 (2. samling), tillæg A, side 496, at med
forslaget etableres hjemmel til, at undervisningen af børn og unge, der af de
kommunale sociale myndigheder er henvist til et dagbehandlingstilbud, el-
ler som er anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, i
lov om social service (serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24.
januar 2022, kan tilrettelægges i dagbehandlingstilbuddet eller anbringel-
sesstedet, således at denne undervisning henføres til folkeskolelovgivnin-
gens bestemmelser om specialundervisning. Dette gælder undervisning fra
børnehaveklasseniveau til og med 10. klassetrin. Forslaget indebærer, at
også undervisning i amtskommunale (nu regionale) døgninstitutioner hen-
føres til folkeskolelovgivningens bestemmelser om specialundervisning.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, jf. Folketingstidende 1997-98 (2.
samling), tillæg A, side 496f, at henvisning af et barn til specialundervisning
i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted i øvrigt forudsætter, at der
mellem dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet og skolemyndig-
hederne i stedets beliggenhedskommune/amt på forhånd er indgået en over-
enskomst, der indebærer kommunens/amtskommunens godkendelse af ste-
dets generelle egnethed som varetager af specialundervisning af børn, der
har så store vanskeligheder, at det for en tid vil være mest hensigtsmæssigt
at undervise dem i dagbehandlingstilbuddet eller i deres opholdssted.
Dagbehandlingstilbud har til forskel fra døgninstitutioner og opholdssteder
ikke som institutioner hjemmel i serviceloven og er ikke underlagt socialtil-
synets godkendelse eller driftsorienterede tilsyn, ligesom de ikke er oprettet
med hjemmel i folkeskoleloven. Der er således ikke efter gældende ret et
lovgivningsmæssig ophæng for den institutionelle ramme for elevernes be-
handling og undervisning, ud over hvad der måtte fremgå af den overens-
komst, som skal indgås mellem kommunalbestyrelsen og dagbehandlings-
tilbuddet, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 5.
Det fremgår af folkeskolelovens § 22, stk. 5, at en kommunalbestyrelse efter
overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud kan
henvise elever til specialundervisning i dagbehandlingstilbuddet. Tilsva-
rende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen
beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt
efter lov om social service, henvise elever til specialundervisning i anbrin-
gelsesstedet.
UDKAST
16
Det fremgår af § 22, stk. 6, at børne- og undervisningsministeren kan fast-
sætte regler om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem en kom-
munalbestyrelse og et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette
gælder dog ikke for overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-5, nævnte skoler,
der efter lov om social service er godkendt som anbringelsessteder. I særlige
tilfælde kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om størrel-
sen af udgiften til undervisningen i et anbringelsessted.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020 om
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskole-
loven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Bekendtgørelsen
omtales i det følgende som bekendtgørelsen om interne skoler.
Det fremgår af bekendtgørelse om interne skolers § 15, stk. 1, at henvisning
af en elev til specialpædagogisk bistand i et privat, selvejende eller regionalt
dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted er betinget af, at der på forhånd
mellem institutionen og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen er
indgået overenskomst om undervisningens omfang, indhold og tilrettelæg-
gelse på den interne skole. Det samme gælder kommunale dagbehandlings-
tilbud og anbringelsessteder, der er beliggende i en anden kommune. Over-
enskomsten skal mindst omfatte følgende elementer:
1) Time- og læseplaner.
2) Personalets kvalifikationer. Det skal fremgå, hvilke kvalifikationer per-
sonalet har for at varetage den specialpædagogiske bistand i dagbehand-
lingstilbuddet eller anbringelsesstedet.
3) Tilsynsfunktionen og dens indhold.
4) Den pædagogisk-psykologiske betjening.
5) Budgettet for undervisningen og aflæggelse af regnskab.
6) Registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse
over for elever.
7) Pligt til at tilvejebringe enhver oplysning om den interne skole til Børne-
og Undervisningsministeriet, som ministeriet måtte skønne nødvendig til
opfølgning på skolens resultater og forhold i øvrigt.
8) Opsigelsesvarsel for overenskomsten.
UDKAST
17
9) Procedure for og dokumentation af elevers fritagelse for et eller flere fag,
jf. § 5, herunder procedure for inddragelse af beliggenhedskommunen.
Det fremgår § 15, stk. 2 i bekendtgørelse om interne skoler, at time- og læ-
seplanerne, jf. stk. 1, nr. 1, skal omfatte folkeskolens fulde fagrække, jf. fol-
keskolelovens § 5, stk. 1-4, § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Timeplanen
skal opfylde de i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, fastsatte krav til undervis-
ningstidens samlede varighed og må ikke overstige det i folkeskolelovens §
14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte loft over den højeste undervisningstid på 1.400
timer i et skoleår. Kommunalbestyrelsen kan desuden godkende særlige læ-
seplaner, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3.
2.1.1.2. Socialpædagogisk støtte og behandling i dagbehandlings-
tilbud
Efter servicelovens § 50 skal kommune iværksætte en børnefaglig undersø-
gelse, når det må antages, at et barn eller ung trænger til særlig støtte. En
børnefaglig undersøgelse skal anlægge en helhedsbetragtning og skal om-
fatte barnets eller den unges
 Udvikling og adfærd
 Familieforhold
 Skoleforhold
 Sundhedsforhold
 Fritidsforhold og venskaber
 Andre relevante forhold
Der skal i udgangspunktet være udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, in-
den der kan sættes en foranstaltning om særlig støtte i gang. Kommunalbe-
styrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de
problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse
efter § 50.
Efter servicelovens § 52, stk. 3 nr. 3, kan kommuner træffe afgørelse om
familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.
Det kan eksempelvis bestå i, at barnet eller den unge bevilges dagbehandling
i enten et privat eller et offentligt tilbud. Dagbehandlingstilbud er ikke et
tilbud i servicelovens forstand og dermed ikke undergivet regulering i ser-
viceloven eller lov om socialtilsyn.
2.1.1.3. Fritidstilbud til elever i tilbuddene
2.1.1.3.1. Dagtilbudsloven
UDKAST
18
Børn og unges adgang til at blive optaget i et dag-, fritids- eller klubtilbud
m.v. er reguleret i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
(dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni 2022 med senere
ændringer.
Efter dagtilbudslovens § 4, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen sørge for det
nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud, herunder det nødven-
dige antal pladser i dagtilbud 30 timer om ugen til børn omfattet af § 11, stk.
8, og obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen til børn omfattet af § 44 a
samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Kommunalbestyrelsens forplig-
telse til at sørge for det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud m.v.
anses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tidsrum, hvor kom-
munens elever i folkeskolen har behov herfor.
Det følger endvidere af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, at kommunalbestyrel-
sen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-
, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en
sådan støtte i tilbuddet.
Det fremgår herudover af dagtilbudslovens § 4, stk. 3, at dag-, fritids- og
klubtilbud m.v. til børn og unge under 18 år, der på grund af betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for
støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af tilbud-
dene efter denne lov, oprettes efter bestemmelserne i lov om social service.
For skolesøgende børn kan kommunerne oprette eller godkende fritidshjem
efter dagtilbudslovens afsnit III, klubtilbud og andre socialpædagogiske fri-
tidstilbud efter dagtilbudslovens afsnit IV eller skolefritidsordninger efter
folkeskoleloven.
Efter dagtilbudslovens § 52, stk. 3, kan fritidshjem efter aftale med kommu-
nalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende fritidshjem.
Reglerne i denne lov om selvejende fritidshjem finder anvendelse for fri-
tidshjem som nævnt i 1. pkt.
Det følger endvidere af dagtilbudslovens § 52, stk. 4, at fritidshjem efter
aftale med kommunalbestyrelsen kan drives af private leverandører som ud-
liciterede fritidshjem. Reglerne i denne lov om udliciterede fritidshjem fin-
der anvendelse for fritidshjem som nævnt i 1. pkt.
UDKAST
19
Herudover fremgår det af dagtilbudslovens § 52, stk. 5, at fritidshjem efter
aftale med kommunalbestyrelsen kan drives af private leverandører som pri-
vate fritidshjem. Reglerne i denne lov om private fritidshjem finder anven-
delse for fritidshjem som nævnt i 1. pkt.
Etablering og drift af et privat fritidshjem forudsætter, at en privat leveran-
dør og kommunalbestyrelsen indgår en aftale om driften af fritidshjemmet.
Et privat fritidshjem kan således alene drives på baggrund af en aftale med
kommunalbestyrelsen.
Der stilles ikke krav til, hvem kommunalbestyrelsen skal indgå aftaler med.
Det er derfor kommunalbestyrelsen, der afgør, om den vil indgå en aftale
om etablering af et privat fritidshjem, og kommunalbestyrelsen er ikke for-
pligtet til at indgå en aftale alene på grund af, at den tidligere har indgået en
aftale med et andet privat fritidshjem.
Aftalen mellem kommunalbestyrelsen og det private fritidshjem skal blandt
andet regulere størrelsen af kommunalbestyrelsens tilskud til det private fri-
tidshjem og vilkår for opsigelse af aftalen med det private fritidshjem.
Det følger af dagtilbudslovens § 53, stk. 1, at kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om optagelse i et fritidshjem efter § 52, stk. 2-4. Afgørelsen kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Efter dagtilbudslovens § 53, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at
selvejende og udliciterede fritidshjem helt eller delvis selv skal træffe afgø-
relse om optagelse i fritidshjemmet.
Det fremgår endvidere af dagtilbudslovens § 53, stk. 3, at private fritidshjem
skal træffe afgørelse om optagelse i det private fritidshjem. Kommunalbe-
styrelsen kan ikke anvise plads i private fritidshjem.
Private fritidshjem indgår således ikke i kommunalbestyrelsens forsyning,
da kommunalbestyrelsen ikke har anvisningsret til en plads i et privat fri-
tidshjem. Et privat fritidshjem er et tilbud, der efter eget ønske vælges af
forældrene.
Efter dagtilbudslovens § 66, stk. 3, kan klubtilbud m.v. – dvs. klubtilbud og
andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge – efter aftale
med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende
klubtilbud. Reglerne i denne lov om selvejende klubtilbud m.v. finder an-
vendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt.
UDKAST
20
Det følger endvidere af dagtilbudslovens § 66, stk. 4, at klubtilbud m.v. efter
aftale med kommunalbestyrelsen kan drives af private leverandører som ud-
liciterede klubtilbud m.v. Reglerne i denne lov om udliciterede klubtilbud
m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt.
Herudover fremgår det af dagtilbudslovens § 66, stk. 5, at klubtilbud m.v.
efter aftale med kommunalbestyrelsen kan drives af private leverandører
som privat klubtilbud. Reglerne i denne lov om private klubtilbud m.v. fin-
der anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt.
Etablering af et privat klubtilbud skal baseres på en aftale mellem kommu-
nalbestyrelsen og den private leverandør, som ønsker at drive klubtilbuddet.
Aftalen regulerer forholdet mellem kommunalbestyrelsen og klubtilbuddet
og danner grundlag for kommunalbestyrelsens tilskud til klubtilbuddet og
udførelse af tilsynsforpligtelsen.
Kommunalbestyrelsen afgør – som ved indgåelse af aftale med et privat fri-
tidshjem – selv, om den vil indgå aftale med et privat klubtilbud om etable-
ring.
Lovgivningen fastsætter ingen aldersgrænse for deltagelse i klubtilbud og
andre socialpædagogiske fritidstilbud. Den kommunale forsyningsforplig-
telse omfatter dog alene aldersgruppen under 18 år. Da klubtilbud m.v. retter
sig mod større børn og unge uden behov for pasning med kontrolleret frem-
møde, sætter dette en grænse for, hvor langt ned i alder tilbuddene kan gå.
Klubtilbud m.v. kan således ikke etableres i stedet for et dagtilbud eller et
fritidshjem til yngre børn. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at
fastlægge øvre og nedre aldersgrænser for de enkelte tilbud i forhold til til-
buddenes mål og indhold.
2.1.1.3.2. Lov om social service
Efter servicelovens § 32, stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om
hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrette-
lægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. § 36, eller i
forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven.
Efter servicelovens § 32, stk. 2, fastsætter social- og boligministeren nær-
mere regler om samarbejdet med forældre, om inddragelse af barnet eller
den unge, om udredning af barnets eller den unges behov og om fremgangs-
måden ved kommunens sagsbehandling. Bemyndigelsen er udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 717 af 9. juni 2016 om hjælp til børn og unge, der på grund
UDKAST
21
af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov
for hjælp eller særlig støtte.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at kommunalbestyrelsen visite-
rer barnet eller den unge til et særligt dagtilbud, et særligt klubtilbud eller et
andet tilbud efter serviceloven eller dagtilbudsloven på baggrund af sagens
oplysninger, herunder de faglige undersøgelser af barnets eller den unges
ressourcer og behov, jf. § 1, stk. 1. Det er ikke et krav, at der inden visitation
til disse tilbud udarbejdes en undersøgelse efter § 50 i lov om social service.
Det følger endvidere af servicelovens § 32, stk. 3, at kommunalbestyrelsen
skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til
børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-
onsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dæk-
kes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter
dagtilbudsloven.
Rækkevidden af bestemmelserne er nærmere beskrevet i vejledning nr. 9007
af 7. januar 2014 om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vej-
ledning nr. 3 til serviceloven).
Det fremgår således af vejledningens pkt. 145, at målgruppen af børn og
unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ofte
har sammensatte behov, der kræver en indsats fra flere forskellige fagperso-
ner. Kommunalbestyrelsen skal derfor sikre en grundig, forsvarlig vurdering
af det enkelte barns eller den enkelte unges behov for hjælp, støtte og be-
handling.
Det fremgår samme sted, at kommunalbestyrelsen på baggrund af faglige
undersøgelser af barnets ressourcer og behov skal kortlægge barnets funkti-
onsevne og udarbejde forslag til den særlige støtte og behandling
Det fremgår endvidere af vejledningens pkt. 147, at kommunalbestyrelsens
forpligtelse efter servicelovens § 32, stk. 3, er et supplement til den kommu-
nale forpligtelse efter dagtilbudslovens § 4 i det omfang, dette ikke kan til-
godese barnets særlige behov for støtte, behandling m.v. som følge af en
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det fremgår samme sted, at dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
under 18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan
dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter dagtilbudsloven, oprettes ef-
ter bestemmelserne i serviceloven. Forpligtelsen efter servicelovens § 32,
UDKAST
22
stk. 3, omfatter for så vidt angår skolesøgende børn kun meget små og helt
specielle grupper med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne. Forskellen i forpligtelsens omfang hænger sammen med, at for
børn under skolealderen er det typisk dagtilbuddet, der giver barnet den sær-
lige støtte og behandling, mens den særlige støtte og behandling for børn i
skolealderen primært varetages i skoletilbuddet.
Det fremgår endvidere af vejledningens pkt. 149, at de særlige dagtilbud kan
oprettes og drives som et selvstændigt dagtilbud eller oprettes og drives i
forbindelse med et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen kan herudover indgå
aftale med regionsrådet, med andre kommuner eller med selvejende særlige
dagtilbud om oprettelse og drift af et særligt dagtilbud i form af f.eks. vug-
gestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner og fritidshjem.
Det følger af servicelovens § 36, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge
for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til børn, der
på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har
et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem
deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven.
Forpligtelsen vedrører kun meget små og helt specielle handicapgrupper,
der har et så særligt behov for støtte, behandling mv., at det ikke kan imø-
dekommes inden for de almindelige rammer.
2.1.1.3.3. Folkeskoleloven
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 7, kan folkeskolen tilbyde børn optagelse i
en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den
alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse. Kommunalbe-
styrelsen kan med godkendelse af børne- og undervisningsministeren be-
slutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af skoler med nor-
malt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3. år.
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, gives specialundervisning i folkeskolen i
den almindelige klasse, i specialklasser eller i specialskoler. Herudover kan
specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 5, 1. pkt., jf. § 22, ind-
rettes i dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder. Anbringelsessteder
og dagbehandlingstilbud er således ikke folkeskoler, og kan derfor ikke op-
rette skolefritidsordninger med hjemmel i folkeskolelovens § 3, stk. 7.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
For mange børn i interne skoler i dagsbehandlingstilbud får ikke en under-
visning af tilstrækkelig høj kvalitet, og der er væsentlige udfordringer med
UDKAST
23
at leve op til folkeskolelovens regler. Kommunerne løfter ikke i tilstrække-
lig grad deres myndighedsansvar for den interne skole. Mange elever får
ikke tilbud om undervisning i den fulde fagrække, og fritagelser for fag sker
uden en individuel vurdering. Undervisningsoverenskomsterne mellem
stedlig kommune og intern skole lever i mange tilfælde ikke op til reglerne,
og nogle kommuner varetager ikke i tilstrækkelig grad deres ansvar og til-
synsforpligtelse over for de interne skoler.
Børn og unge, der har brug for et behandlings- og specialundervisningstil-
bud, skal have et samlet tilbud af høj kvalitet, der lever op til kravene i fol-
keskoleloven og serviceloven. Udsatte børn og unge skal i højere grad end i
dag modtage det rigtige undervisningstilbud på baggrund af en vurdering af
deres undervisningsmæssige behov i sammenhæng med deres behov for so-
ciale indsatser.
Det er også vigtigt, at det bliver mere tydeligt, hvilke bestemmelser i ser-
viceloven, der finder anvendelse i forhold til de foranstaltninger i form af
pædagogisk støtte og behandling, som gives i dagbehandlingstilbuddene.
Der kan være elever i behandlings- og specialundervisningstilbud, der – li-
gesom elever i andre skoleformer – vil have behov for at kunne fortsætte i
et fritidstilbud efter skole. Nogle elever vil kunne gå i et fritidstilbud, der
også optager elever fra andre skoler, men nogle elever vil have behov for at
kunne gå i et fritidstilbud i tilknytning til behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet, som drager nytte af den særlige fysiske indretning eller fag-
lige ekspertise, som behandlings- og specialundervisningstilbuddet har.
Der skal imidlertid ikke være en automatik i, at behandlings- og specialun-
dervisningstilbud indeholder et fritidstilbud til eleverne i tilbuddet. Belig-
genhedskommunen skal – som for alle andre elever i kommunen – som hid-
til have mulighed for at tage stilling til, om elevernes behov bedst varetages
ved at etablere et fritidstilbud i tilknytning til behandlings- og specialunder-
visningstilbuddet, eller ved at benytte eksisterende fritidstilbud i kommu-
nen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der etableres en selvstændig lov for de institutioner m.v.,
som i dag er kendt som dagbehandlingstilbud, og som fremover vil blive
benævnt ’behandlings- og specialundervisningstilbud’ for at tydeliggøre til-
buddenes dobbelte formål.
UDKAST
24
Med denne lov vil de institutionelle rammer om behandlings- og specialun-
dervisningstilbud kunne samles og udfoldes, så der gives et samlet tilbud af
høj kvalitet, der lever op til kravene i folkeskoleloven og serviceloven.
Behandlings- og specialundervisningstilbuddene vil skulle defineres som
tilbud til børn og unge, der både har behov for foranstaltninger i form af
pædagogisk støtte og behandling efter serviceloven og for specialundervis-
ning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven. Behand-
lings- og specialundervisningstilbud vil således skulle yde både foranstalt-
ninger i form af pædagogisk støtte og behandling og specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand.
Døgninstitutioner og opholdssteder, der er godkendt af socialtilsynet efter
socialtilsynsloven og har en kvalitetsaftale om specialundervisning med be-
liggenhedskommunen, jf. det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om
ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn
og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.), vil
kunne give foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling efter
serviceloven samt specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
efter folkeskoleloven til børn og unge, der er omfattet af målgruppen for
tilbuddet og er henvist til dagbehandling i tilbuddet, og derfor ikke er an-
bragt. Sådanne døgninstitutioner og opholdssteder vil ikke blive omfattet af
reglerne om behandlings- og specialundervisningstilbud i nærværende lov-
forslag af den grund.
Beliggenhedskommunen vil få det samlede myndighedsansvar for behand-
lings- og specialundervisningstilbud, og vil således både skulle godkende
og føre tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbud beliggende i
kommunen. De nærmere bestemmelser herom fremgår af lovforslagets §§
3-10. Der henvises herudover til bemærkningerne til bestemmelserne samt
til pkt. 2.3 og 3 i de almindelige bemærkninger.
Behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle indgå i beliggenheds-
kommunens skoletilbud som et særligt tilbud ved siden af det kommunale
skolevæsen, der også tilbyder foranstaltninger i form af pædagogisk støtte
og behandling efter serviceloven. Det betyder, at der vil skulle etableres et
tæt samspil til reglerne om specialundervisning i folkeskoleloven. De nær-
mere bestemmelser herom fremgår af lovforslagets § 1, stk. 1, § 2, stk. 2, og
§ 11, stk. 2, nr. 2, om, at eleverne skal modtage specialundervisning i be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet, lovforslagets § 11, stk. 3, og §
14 med særlig regulering af undervisningen for elever, der bliver 18 år, og
UDKAST
25
syge elever, samt lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 1, § 6, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk.
1, nr. 4, med særskilte krav til den del af behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddets økonomi, der vedrører specialundervisningen. Der henvises
herudover til bemærkningerne til bestemmelserne samt til pkt. 3.1 i de al-
mindelige bemærkninger.
Behandlings- og specialundervisningstilbud vil herudover skulle tilbyde
foranstaltninger i form af pædagogisk bistand og behandling. Det betyder,
at der ligeledes vil skulle etableres et tæt samspil til reglerne om børnefaglig
undersøgelse og støtteforanstaltninger efter servicelovens §§ 50 og 52, reg-
lerne om tilsyn med sociale tilbud i lov om socialtilsyn (socialtilsynsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022. De nærmere bestemmelser
herom fremgår af lovforslagets§ 1, stk. 1, § 2, stk. 2, og § 11, stk. 2, nr. 1,
om, at eleverne skal modtage foranstaltninger i form af pædagogisk støtte
og behandling i behandlings- og specialundervisningstilbuddet, samt §§ 4-
10, som indeholder bestemmelser om godkendelse og tilsyn, som i vidt om-
fang svarer til de tilsvarende regler i socialtilsynsloven. Der henvises her-
udover til bemærkningerne til bestemmelserne samt til pkt. 3.2 i de almin-
delige bemærkninger.
Det vil være op til kommunalbestyrelsen at tage stilling til, om der kan etab-
leres et fritidstilbud i tilknytning til behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddet. Disse fritidstilbud vil ikke kunne drives som en integreret del af
behandlings- og specialundervisningstilbuddet, men vil skulle etableres ef-
ter dagtilbudsloven eller serviceloven og vil skulle drives i overensstem-
melse med reglerne for disse tilbud. Kommunalbestyrelsen vil kunne be-
slutte, at fritidstilbuddene organiseres, så de ligger ved siden af eller i
samme lokaler som behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
For nærmere om behandlings- og specialundervisningstilbuds opgaver hen-
vises til lovforslagets §§ 1 og 14 samt bemærkningerne hertil.
2.2. Henvisning af elever til tilbuddene
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Folkeskoleloven
Det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 2, at børn, hvis udvikling kræver
en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis un-
dervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i
mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16, stk. 4.
UDKAST
26
Det fremgår af folkeskolelovens § 12, stk. 2, at henvisning til specialunder-
visning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykolo-
gisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens syns-
punkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og
modenhed.
Det følger af folkeskolelovens § 3, stk. 3, at børne- og undervisningsmini-
steren fastsætter nærmere regler om specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand, herunder om adgangen til at indhente viden og speci-
alrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale vi-
dens- og specialrådgivningsorganisation, og kan i den forbindelse fravige
§§ 5, 7, 7 a, 13 og 14, § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 28, stk. 1, § 29 og
§ 36, stk. 2 og 4.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om
folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Denne bekendtgørelse omtales i det følgende som specialundervisningsbe-
kendtgørelsen.
Det følger af specialundervisningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, at hvis det
antages, at en elev har behov for specialpædagogisk bistand, jf. folkeskole-
lovens § 3, stk. 2, skal eleven indstilles til en pædagogisk-psykologisk vur-
dering. Indstilling afgives af skolens leder til pædagogisk-psykologisk råd-
givning, eventuelt på initiativ af den kommunale sundhedstjeneste, hvis
denne har kendskab til psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funkti-
onsvanskeligheder hos eleven, som giver grund til at antage, at eleven har
behov for specialpædagogisk bistand.
Det fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, at den pæ-
dagogisk-psykologiske vurdering skal efter samråd med forældrene supple-
res med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang, herunder sag-
kyndige fra andre kommuner. I de mest specialiserede og komplicerede til-
fælde kan der indhentes bistand fra den nationale videns- og specialrådgiv-
ningsorganisation (VISO), jf. kapitel 7. Ved overvejelse om specialpædago-
gisk bistand ved regionsrådet foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 20, stk.
3, 1. pkt., inddrages regionsrådet efter samråd med forældrene.
Det fremgår endvidere af specialundervisningsbekendtgørelsens § 5, at spe-
cialpædagogisk bistand kan iværksættes uden iagttagelse af den i §§ 2-4 an-
givne fremgangsmåde, hvis eleven befinder sig i en særlig vanskelig situa-
tion, der nødvendiggør en øjeblikkelig indsats fra skolens side. Der skal dog
UDKAST
27
snarest foretages en pædagogiske-psykologisk vurdering, hvis den etable-
rede specialpædagogiske bistand skønnes at ville strække sig over mindst 3
uger (15 skoledage).
Efter specialundervisningsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, følger skolens leder
udviklingen hos elever, der modtager specialpædagogisk bistand. Der skal
mindst én gang om året tages stilling til, om den specialpædagogiske bistand
til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre.
Det fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsens § 7, stk. 3, at beslut-
ningerne efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk
vurdering og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter
skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og moden-
hed.
Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 1, at der for hver elev fra bør-
nehaveklassen til og med 9. klassetrin, som led i den løbende evaluering, jf.
§ 13, stk. 2, skal udarbejdes en meddelelsesbog. Meddelelsesbogen skal un-
derstøtte og kvalificere dialogen mellem skole og hjem og indeholde få, væ-
sentlige fokuspunkter for den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling.
Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 4, at for elever i børnehaveklas-
sen og på 1.-9. klassetrin med udfordringer i skolen skal meddelelsesbogen
ud over de i stk. 1-3, nævnte oplysninger indeholde oplysninger om de ind-
satser og den opfølgning, skolen har iværksat for at imødekomme elevernes
udfordringer.
Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 5, at meddelelsesbogen skal
være skriftlig. Meddelelsesbogen skal anvendes regelmæssigt og gøres til-
gængelig for eleven og forældrene mindst én gang om året.
Efter folkeskolelovens § 20, stk. 5, 1. pkt., kan specialundervisning indrettes
i et dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller
godkendt anbringelsessted, jf. § 22.
Efter folkeskolelovens § 20, stk. 6, har elever, som i løbet af skoleåret fylder
18 år, ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.
Efter folkeskolelovens § 20, stk. 7, fastsætter børne- og undervisningsmini-
steren nærmere regler om bopælskommunens inddragelse og godkendelse
af undervisningstilbud til børn og unge, der af bopælskommunen er henvist
til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted i en anden
kommune.
UDKAST
28
Det fremgår af folkeskolelovens § 20, stk. 8, at børne- og undervisningsmi-
nisteren fastsætter nærmere regler om minimumsstørrelsen for interne sko-
ler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, om henvisning af børn
til specialundervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller anbringelses-
sted end det dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, som børnene har
fået anvist af bopælskommunen, og om kvalifikationskrav til den, der tilret-
telægger undervisningen.
Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelsen om interne skoler.
Af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen om interne skoler fremgår det, at henvisning
til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpæda-
gogisk bistand) i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsesstedet forud-
sætter, at eleven af de sociale myndigheder af sociale grunde er henvist til
et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted og at det vil være
mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller længere tid i et dag-
behandlingstilbud eller et anbringelsessted, f.eks. på grund af elevens svære
adfærdsvanskeligheder.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen om interne skoler, at kommu-
nalbestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbrin-
gelsesstedet ligger (beliggenhedskommunen), træffer beslutning om henvis-
ning af en elev til specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbuddet eller
anbringelsesstedet, jf. dog § 6, stk. 1, og § 9.
Af § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen om interne skoler fremgår det, at reglerne
om indhentelse af en pædagogisk-psykologisk vurdering i § 3, stk. 1, og i §
5 om elever, som befinder sig i en særlig vanskelig situation, i bekendtgø-
relsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand (specialundervisningsbekendtgørelsen) finder tilsvarende anvendelse
for henvisning til specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og an-
bringelsessteder.
Reglerne om elever, der henvises til et dagbehandlingstilbud eller anbringes
i et anbringelsessted i en anden kommune end den anbringende kommune,
fremgår af §§ 6-10 i bekendtgørelsen om interne skoler.
Af § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen om interne skoler fremgår det, at hvis de
sociale myndigheder ønsker at anbringe en elev i et anbringelsessted, der
ligger i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen i den anbringende
kommune inddrage beliggenhedskommunen forud for anbringelsen med
UDKAST
29
henblik på, at der kan etableres en faglig dialog om barnets undervisnings-
tilbud.
Det følger endvidere af § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om interne skoler, at
hvis anbringelsen sker akut, uden at der forud for anbringelsen er etableret
en faglig dialog om elevens undervisningstilbud i henhold til stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune senest ved anbringelsen
give beliggenhedskommunen meddelelse herom med henblik på at få etab-
leret den faglige dialog om elevens undervisningstilbud.
Efter § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen om interne skoler skal kommunalbesty-
relsen i beliggenhedskommunen give underretning til kommunalbestyrelsen
i den anbringende kommune, hvis kommunalbestyrelsen i beliggenheds-
kommunen ønsker at henvise eleven til specialpædagogisk bistand i anbrin-
gelsesstedet. Underretningen skal indeholde en redegørelse for, hvorfor ele-
ven ikke kan henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen. Hvis der ikke
kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelserne om at henvise til speci-
alpædagogisk bistand i anbringelsesstedet, skal eleven henvises til et under-
visningstilbud i folkeskolen, herunder til et undervisningstilbud i en speci-
alklasse eller en specialskole.
Af § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen om interne skoler fremgår det, at der højst
må gå 3 uger (15 skoledage) fra anbringelsen, før eleven får et undervis-
ningstilbud i anbringelsesstedet eller i en folkeskole. I den mellemliggende
tid skal der etableres enkeltmandsundervisning i henhold til reglerne i § 12,
stk. 2, i specialundervisningsbekendtgørelsen, medmindre den anbringende
kommune kan godkende et andet undervisningstilbud.
Det fremgår videre af § 9, stk. 1, i bekendtgørelsen om interne skoler, at
kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen følger udviklingen hos ele-
ver, der modtager specialpædagogisk bistand i et anbringelsessted.
Af § 9, stk. 2, i bekendtgørelsen om interne skoler fremgår det, at kommu-
nalbestyrelsen i beliggenhedskommunen efter forhandlinger med den an-
bringende kommune og anbringelsesstedet mindst én gang om året tager
stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev i
anbringelsesstedet skal fortsætte eller ændres, eller om eleven skal henvises
til et undervisningstilbud i folkeskole, herunder til et undervisningstilbud i
en specialklasse eller en specialskole.
Det følger af § 9, stk. 3, i bekendtgørelsen om interne skoler, at beslutningen
efter stk. 2 træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og
UDKAST
30
efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges
passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.
Det fremgår af folkeskolelovens § 22, stk. 5, 1. pkt., at en kommunalbesty-
relsen efter overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlings-
tilbud kan henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i dagbe-
handlingstilbuddet.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 22, stk. 6, 1. pkt., at børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte regler om indgåelsen og indholdet af
overenskomsten mellem en kommunalbestyrelse og et dagbehandlingstil-
bud eller anbringelsessted.
2.2.1.2. Lov om social service
Det fremgår af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3, at kommuner kan træffe
afgørelse om familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges
problemer som foranstaltningstype. Iværksættelsen af en foranstaltning ef-
ter § 52, stk. 3, nr. 3, forudsætter som udgangspunkt en forudgående udar-
bejdelse af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Foranstalt-
ningen iværksættes, når det vurderes, at den bedst imødekommer de udfor-
dringer, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse. Behandlingen kan
f.eks. bestå i, at barnet eller den unge bevilges dagbehandling i enten et of-
fentligt eller privat tilbud. Behandling i et dagbehandlingstilbud er således
én af flere mulige måder, at kommunen kan yde dagbehandling på, når der
træffes afgørelse om støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3. Det er ikke
nærmere reguleret i serviceloven, hvordan dagbehandling skal tilbydes eller
udføres, når der ydes støtte efter denne bestemmelse.
Det fremgår af § 140, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal
udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf.
§§ 52, 76 og 76 a. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke
kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af for-
målet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbesty-
relsen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille handleplan.
Det fremgår af samme lovs § 140, stk. 2, at en handleplan skal angive for-
målet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formå-
let. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige
undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. § 50. Handleplanen skal
i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde kon-
UDKAST
31
krete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overens-
stemmelse med det overordnede mål for den unges overgang til voksenlivet,
herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse.
2.2.1.3. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
Reglerne om, hvilken kommune, der har ansvar for den enkelte borger,
fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 1, at opholdskommunen for et
barn eller en ung under 18 år har pligt til at yde hjælp, jf. dog § 9 b.
Efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 2, har et barn eller en ung under 18 år
samme opholdskommune som forældrene, jf. dog stk. 3-5. Et barn eller en
ung under 18 år, der bor mest hos den ene af forældrene, har opholdskom-
mune hos denne. Hvis barnet eller den unge bor lige meget hos begge for-
ældre, har barnet eller den unge opholdskommune, hvor det er tilmeldt fol-
keregistret.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 3, at et barn eller en ung under
18 år, der ikke bor sammen med nogen af forældrene, og som har klaret sig
selv, har selvstændig opholdskommune.
Efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, har forældremyndighedsindehave-
rens opholdskommune pligt til at yde hjælp efter kapitel 11 i lov om social
service og til at iagttage de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen
efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Er et barn eller en ung
under 18 år anbragt uden for hjemmet, får barnet eller den unge dog selv-
stændig opholdskommune i den kommune, som har truffet afgørelse om an-
bringelsen efter kapitel 11 i lov om social service, eller den kommune, som
har afgivet indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 33 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Bliver et barn eller en ung, der har
selvstændig opholdskommune efter 2. pkt., eller bliver et barn eller en ung,
der er anbragt efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, eller § 62 x, stk. 1,
visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10, får barnet eller den
unge selvstændig opholdskommune i denne kommune fra det tidspunkt,
hvor ansvaret for den pågældende overgår til kommunalbestyrelsen, jf. in-
tegrationslovens § 4. Barnets eller den unges selvstændige opholdskom-
mune samarbejder med forældremyndighedens indehavers opholdskom-
mune om at løse familiens problemer og hører forældremyndighedsindeha-
veren samt barnet eller den unge, inden der træffes afgørelse efter kapitel 11
UDKAST
32
i lov om social service. Barnets eller den unges selvstændige opholdskom-
mune træffer afgørelser vedrørende barnets eller den unges forhold. Afgø-
relser, der er målrettet forældremyndighedsindehaveren, træffes af forældre-
myndighedsindehaverens opholdskommune.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 5, at en ung under 18 år, der
selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, har selvstændig
opholdskommune.
Efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 6, kan forældremyndighedens indeha-
vers opholdskommune, når der er særlige grunde til det, uanset bestemmel-
sen i stk. 4, 2.-4. pkt., indgå aftale med barnets eller den unges opholdskom-
mune om, at den er handlekommune i forhold til barnet eller den unge. En
sådan aftale er betinget af, at forældremyndighedens indehaver og den unge
over 15 år giver samtykke.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 7, har en ung under 18 år selv-
stændig opholdskommune efter stk. 4, 2. eller 3. pkt., bevarer denne kom-
mune uanset § 9, stk. 1, pligten til at yde hjælp efter lov om social service,
når den unge fylder 18 år, hvis kommunen eller anden offentlig myndighed
har medvirket til, at den pågældende i umiddelbar forlængelse af anbringel-
sen får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, eller hvis den pågældende
ved det fyldte 18. år får opretholdt sin anbringelse i plejefamilie efter § 76 a
i lov om social service. § 9, stk. 8, 11 og 14, finder tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 8, at får en ung i umiddelbar
forlængelse af sin opretholdte anbringelse i plejefamilie efter § 76 a i lov
om social service ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, bevarer den
kommune, der efter stk. 7 har pligten til at yde hjælp efter lov om social
service, denne pligt. § 9, stk. 8, 11 og 14, finder tilsvarende anvendelse.
Efter retssikkerhedslovens § 9 b, stk. 1, har en person, som opholder sig
midlertidigt uden for opholdskommunen, ret til personlig og praktisk hjælp
efter § 83 i lov om social service i den kommune, hvor personen midlertidigt
opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet bevil-
get personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen. Døende, for hvem der
efter § 119 i lov om social service udbetales plejevederlag i en anden kom-
mune end opholdskommunen, har efter § 83 i lov om social service ret til
personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder sted,
uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af opholdskommunen.
UDKAST
33
Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 9 b, stk. 2, at plejevederlag
og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120 og 122 i lov om social ser-
vice, udbetales af den kommune, hvori plejeforholdet finder sted.
Endelig fremgår det af retssikkerhedslovens § 9 b, stk. 3, at en ægtefælle
eller et barn, som opholder sig uden for opholdskommunen, jf. § 9, stk. 3,
og § 9 a, stk. 2, har ret til nødvendig hjælp, uanset at opholdet ikke er mid-
lertidigt. Hjælpen gives af den kommune, hvor familiemedlemmet aktuelt
har ophold.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Elevgruppen på interne skoler på anbringelsessteder og i dagbehandlingstil-
bud udgør i dag en meget sårbar og udsat gruppe. Eleverne hører til blandt
de allermest udfordrede i folkeskolen målt på faglighed og overgang til ung-
domsuddannelse. Gruppen af elever rummer i dag elever, som ikke har be-
hov for specialundervisning, men som primært er henvist til skolerne på
baggrund af sociale, adfærdsmæssige eller lignende udfordringer.
Der er behov for klarere faglige rammer for, hvornår kommuner bør henvise
børn og unge til interne skoler på anbringelsessteder og i dagbehandlingstil-
bud fremfor at modtage undervisning i folkeskolens almen- og specialklas-
ser eller specialskoler. Udsatte børn og unge skal have krav på at modtage
det rette undervisningstilbud på baggrund af en vurdering af deres under-
visningsmæssige behov i sammenhæng med deres behov for sociale indsat-
ser.
Ved henvisninger af elever til interne skoler sker der i nogle tilfælde ikke
den efter loven krævede vurdering af både det sociale behov og det konkrete
behov for specialundervisning. Det er problematisk, hvis barnets mulighed
for undervisning i folkeskolen, herunder i et alternativt specialundervis-
ningstilbud, ikke i tilstrækkelig grad undersøges, fordi der er et mere isoleret
fokus på barnets eller den unges sociale udfordringer. Mange elever får der-
for ikke tilbud om undervisning i den fulde fagrække, og fritagelser for fag
sker uden en individuel vurdering, som skyldes dagbehandlingstilbuds
manglende overholdelse af reglerne.
Børn og unge, der har brug for et behandlings- og specialundervisningstil-
bud, skal have et samlet tilbud af høj kvalitet, der lever op til kravene i fol-
keskoleloven og serviceloven.
Målgruppen for disse tilbud er børn og unge med behov for foranstaltninger
i form af pædagogisk støtte og behandling efter serviceloven i tilknytning
UDKAST
34
til et specialundervisningstilbud. Det betyder, at tilbuddet, i lighed med dag-
behandlingstilbud, skal give behandling efter serviceloven, som imødekom-
mer barnets eller familiens særlige støttebehov, og specialundervisning efter
folkeskoleloven. Specialundervisning betyder, at undervisningen skal tilret-
telægges under særlig hensyntagen til eleven indlæringsforudsætninger og
kan indebære en tilpasning af undervisningen efter en individuel vurdering,
som f.eks. undervisning på et lavere niveau end det klassetrin, der svarer til
elevens skolealder, muligheden for fritagelse for fag, nedsættelse af under-
visningstiden efter lægeerklæringen m.v.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at behandlings- og specialundervisningstilbud reguleres som et
tilbud om specialundervisning efter folkeskoleloven til elever som både har
behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og be-
hov for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling.
Det foreslås videre, at der skal træffes en afgørelse om barnets behov for
dagbehandling efter reglerne herom i serviceloven og en afgørelse om spe-
cialundervisning efter folkeskoleloven.
Der vil således skulle træffes to selvstændige kommunale afgørelser, for at
et barn eller en ung kan henvises til et behandlings- og specialundervisnings-
tilbud. Dette skal sikre, at begge behov er opfyldt, sådan at barnet eller den
unge både kan modtage den relevante sociale indsats og et skoletilbud af høj
kvalitet.
Dermed sikres for det første, at de socialfaglige hensyn tilgodeses gennem
en afgørelse om barnets eller den unges behov for dagbehandling i et be-
handlings- og specialundervisningstilbud efter § 52 i serviceloven. Det vil
således være afgørende, at barnet eller den unge har behov for de foranstalt-
ninger i form af pædagogisk støtte og behandling, som tilbydes i det pågæl-
dende behandlings- og specialundervisningstilbud.
Det sikres endvidere for det andet, at de undervisningsfaglige hensyn tilgo-
deses gennem en afgørelse om henvisning til specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, på baggrund af
pædagogisk-psykologisk rådgivning efter folkeskolelovens § 12, stk. 2. Det
vil således være afgørende, at barnet eller den unge har behov for special-
undervisning og anden specialpædagogisk bistand.
For unge, der bliver 18 år, vil en afgørelse efter serviceloven som udgangs-
punkt falde bort, mens folkeskoleloven giver mulighed for, at en elev, der
UDKAST
35
bliver 18 år, kan forblive i sit eksisterende skoletilbud skoleåret ud. Det fo-
reslås derfor, at en ung, der bliver 18 år, kan få mulighed for at blive i et
behandlings- og specialundervisningstilbud skoleåret ud, hvis beliggen-
hedskommunen, en eventuel bopælskommune, behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet og den unge kan blive enige om det. Det bemærkes, at
der med begrebet bopælskommune i denne lov henvises til den kommune,
som efter §§ 9 a-9 b i retssikkerhedsloven er barnets eller den unges op-
holdskommune, eller efter aftale barnets eller den unges handlekommune,
jf. § 9 a, stk. 6, i retssikkerhedsloven. Se hertil pkt. 2.2.1.3 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås videre, at henvisning til et konkret behandlings- og specialun-
dervisningstilbud i en anden kommune end barnets bopælskommune kun
kan ske efter forudgående aftale med beliggenhedskommunen. Det vil være
barnets bopælskommune, der foretager både vurdering efter de sociale reg-
ler og har ansvaret for at udarbejde en pædagogisk-psykologisk vurdering,
jf. hertil folkeskolelovens § 12, stk. 2, samt den foreslåede bestemmelse i §
2, nr. 1, i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om
folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærds-
aftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervis-
ningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.). Det vil således være bar-
nets eller den unges bopælskommune, der træffer afgørelser om henvisning
til et behandlings- og specialundervisningstilbud i den konkrete sag, og bo-
pælskommunen vil skulle indgå aftale med den kommune, hvor behand-
lings- og specialundervisningstilbuddet er beliggende. Det bemærkes, at der
med begrebet bopælskommune i denne lov henvises til den kommune, som
efter §§ 9 a-9 b i retssikkerhedsloven er barnets eller den unges opholds-
kommune, eller efter aftale barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9
a, stk. 6, i retssikkerhedsloven.
Det vil indebære, at det alene er beliggenhedskommunen, der kan indgå af-
taler med behandlings- og specialundervisningstilbud, ligesom det alene er
beliggenhedskommunen, der kan yde betaling med frigørende virkning. Det
foreslåede vil gælde for både betaling for undervisningsdelen og den soci-
alfaglige del af tilbuddet.
Denne del af forslaget skal sikre, at behandlings- og specialundervisnings-
tilbud har de rette kompetencer til de børn, der henvises hertil.
For nærmere om henvisning af børn og unge til behandlings- og specialun-
dervisningstilbud henvises til lovforslagets §§ 11 og 12 og bemærkningerne
UDKAST
36
hertil, til lovforslagets § 20, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil, samt til
lovforslagets § 1, stk. 1, og § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
2.3. Kommunalbestyrelsens ansvar for tilbuddene
2.3.1. Gældende ret
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse (kommunestyrel-
sesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019, at loven finder
anvendelse på alle forhold i den kommunale styrelse, medmindre andet sær-
ligt er hjemlet i lovgivningen.
Efter kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1, styres kommunernes anliggender
af kommunalbestyrelser, der vælges efter reglerne i lov om kommunale og
regionale valg.
Kommunalbestyrelsen har således det overordnede ansvar for hele den kom-
munale virksomhed. Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen
skal drage omsorg for og føre tilsyn med, at kommunens forvaltning orga-
nisatorisk og personalemæssigt fungerer tilfredsstillende. Det påhviler også
kommunalbestyrelsen at reagere, hvis der inden for forvaltningen konstate-
res en retsstridig adfærd, jf. Folketingets Ombudsmands beretning (FOB)
1988, side 69 ff. Kommunalbestyrelsen kan også være pålagt at føre tilsyn
med kvaliteten af en selvejende institutions opgaver, men en sådan tilsyns-
pligt omfatter ikke den selvejende institutions overholdelse af officialmak-
simen og forvaltningslovens regler om partshøring, aktindsigt og begrun-
delse. Om der derudover på ulovbestemt grundlag påhviler kommunalbe-
styrelsen pligt til at føre tilsyn med den selvejende institution, måtte anses
for uafklaret. Der henvises til Thomsen, H. B., Brandi-Hansen, L., Ekmann,
C., & Vigh, C.: Lov om kommunernes styrelse (3. udg.), Djøf Forlag 2022,
side 98-99.
Dagbehandlingstilbud har hidtil alene været reguleret i folkeskoleloven,
hvor det blandt andet fremgår af § 20, stk. 5, 1. pkt., at specialundervisning
kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter serviceloven oprettet el-
ler godkendt anbringelsessted.
Rammerne for kommunernes tilsyn med specialundervisning i dagbehand-
lingstilbud følger af folkeskolelovens § 22, stk. 5, 1. pkt., hvorefter en kom-
munalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende dagbe-
handlingstilbud kan henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i
dagbehandlingstilbuddet.
UDKAST
37
Efter folkeskolelovens § 22, stk. 6, 1. pkt., kan børne- og undervisningsmi-
nisteren fastsætte regler om indgåelsen og indholdet af overenskomsten
mellem en kommunalbestyrelse og et dagbehandlingstilbud eller anbringel-
sessted.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelsen om interne skoler. Bekendt-
gørelsens kapitel 6 (§§ 15-16) indeholder nærmere regler om overenskom-
sten med dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder m.v.
Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 3, skal overenskomsten omfatte til-
synsfunktionen og dens indhold. Det følger endvidere af bekendtgørelsens
§ 15, stk. 3, at den i stk. 1, nr. 3, nævnte tilsynsfunktion blandt andet skal
sikre, at undervisningen i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder gives
i overensstemmelse med de fastsatte time- og læseplaner, jf. stk. 1, nr. 1, og
stk. 2.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 7, at overenskom-
sten skal omfatte pligt til at tilvejebringe enhver oplysning om den interne
skole til Børne- og Undervisningsministeriet, som ministeriet måtte skønne
nødvendig til opfølgning på skolens resultater og forhold i øvrigt.
Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 8, skal overenskomsten omfatte op-
sigelsesvarsel for overenskomsten.
Efter gældende ret er det beliggenhedskommunen, der henviser elever til
specialundervisning i et dagbehandlingstilbud og derfor som udgangspunkt
afholder udgiften til specialundervisningen, medmindre der er indgået en
anden aftale med den henvisende kommune. Beliggenhedskommunen, der
har indgået undervisningsoverenskomsten med dagbehandlingstilbuddet,
vil herefter kunne kræve refusion af den henvisende kommune. Dette følger
forudsætningsvist af § 2 i folkeskoleloven samt §§ 1 og 7 i bekendtgørelse
nr. 1000 af 15. september 2014 om hvilken kommune en udgift endelig på-
hviler, hvorefter kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, og ud-
gifterne for folkeskolens undervisning påhviler bopælskommunen.
Beliggenhedskommunen har således i dag ansvaret for undervisningen på
den interne skole i dagbehandlingstilbuddet og betalingen herfor og skal
sikre, at undervisningen lever op til kravene i folkeskoleloven.
Udover tilsynet med dagbehandlingstilbuddene som institutioner, føres der
også et personrettet tilsyn i forhold til den indsats, der er iværksat for det
enkelte barn efter serviceloven.
UDKAST
38
Det følger således af servicelovens § 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i
den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal løbende
følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål.
Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov
for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens
forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.
Dagbehandlingstilbud er ikke oprettet med hjemmel i serviceloven, hvorfor
servicelovens § 148, stk. 1, ikke finder anvendelse. Dagbehandlingstilbud
er derfor ikke underlagt socialtilsynets godkendelse eller driftsorienterede
tilsyn.
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
For mange børn og unge i interne skoler i dagbehandlingstilbud får i dag
ikke en undervisning af tilstrækkelig høj kvalitet, og der er væsentlige ud-
fordringer med at leve op til folkeskolelovens regler.
Kommunerne løfter ikke i tilstrækkelig grad deres myndighedsansvar for
den interne skole. Mange elever får ikke tilbud om undervisning i den fulde
fagrække, og fritagelser for fag sker uden en individuel vurdering. Under-
visningsoverenskomsterne mellem stedlig kommune og intern skole lever i
mange tilfælde ikke op til reglerne, og nogle kommuner varetager ikke i
tilstrækkelig grad deres tilsynsforpligtelse over for de interne skoler.
På folkeskoleområdet sker der løbende en udvikling af nye undervisnings-
metoder, tilrettelæggelsesformer, undervisningsmaterialer m.v. Udviklin-
gen foregår på baggrund af ny lovgivning, ny forskning, nye undersøgelser
og drøftelser i faglige miljøer. Men de interne skoler i dagbehandlingstilbud
og på anbringelsessteder er generelt afkoblet fra beliggenhedskommunens
øvrige undervisningstilbud. De interne skoler er således organisatorisk pla-
ceret langt fra kommunens øvrige skoletilbud og koblingen sker kun ved
kommunernes tilsyn med undervisningen på de interne skoler. Dette inde-
bærer, at undervisningstilbud til elevgruppen oftest ikke er koblet til den
ekspertise og viden, som kommunens almene folkeskoler, specialklasser og
specialskoler har i forhold til undervisning af børn med særlige behov. Re-
sultatet er, at undervisningen på interne skoler ikke i tilstrækkeligt omfang
har fulgt med den pædagogiske udvikling i folkeskolen.
Eleverne på interne skoler hører til blandt de mest udfordrede i folkeskolen
og skal derfor have undervisningstilbud af høj kvalitet, så eleverne sikres
forudsætningerne for at komme på en ungdomsuddannelse og generelt klare
UDKAST
39
sig godt i livet. Interne skoler skal i højere grad ligne og svare til undervis-
ningen i folkeskolen. Beliggenhedskommunen skal løfte sit myndighedsan-
svar for at sikre en fortsat kvalitetsudvikling af undervisningen blandt andet
gennem øget samarbejde med kommunens skoler. Samarbejdet skal omfatte
sikring af udbud af fagrækken, brug af lærerressourcer og faglokaler samt
eleveres deltagelse i idrætsdage og kommunale fritids- og kulturtilbud. Sam-
arbejdet skal også omfatte deltagelse i kommunale kompetence- og efterud-
dannelsesaktiviteter for den undervisende personale. Undervisningen i in-
terne skoler skal som udgangspunkt være målrettet udslusning til folkesko-
len og et liv tættere på det omgivende samfund med mulighed for bredere
social deltagelse og spejling i det almene undervisningsmiljø. Derudover er
der behov for at tydeliggøre, at der kan gives sociale indsatser i tilknytning
til undervisningen i folkeskolen.
Der er derfor behov for at præcisere reglerne om kommunernes ansvar, så
det sikres, at specialundervisningen i de fremtidige behandlings- og speci-
alundervisningstilbud lever op til reglerne i folkeskoleloven, at kommu-
nerne påtager sig ansvaret for kvalitetsudviklingen af undervisningen på be-
handlings- og specialundervisningstilbud, og at kommunerne fører tilsyn
med behandlings- og specialundervisningstilbuddenes specialundervisning.
Efter de gældende regler har hverken beliggenhedskommunen eller den hen-
visende kommune ansvar for indhold og kvalitet af den socialfaglige indsats
i dagbehandlingstilbud, da de ikke er reguleret som et tilbud. Den mang-
lende regulering betyder derudover, at dagbehandlingstilbud ikke er omfat-
tet af krav til den økonomiske kvalitet, herunder krav om bæredygtighed og
gennemsigtighed, som gælder for tilbud omfattet af socialtilsynsloven.
Der er derfor behov for at fastsætte bestemmelser om tilsynet med indholdet
og kvaliteten af den socialfaglige indsats i de fremtidige behandlings- og
specialundervisningstilbud og krav til den økonomiske kvalitet i tilbuddene,
så det sikres, at der samlet set føres tilsyn med, at det er egnede, kvalifice-
rede og økonomisk bæredygtige behandlings- og specialundervisningstil-
bud, der står for at give specialundervisning og foranstaltninger i form af
pædagogisk støtte og behandling til nogle af landets mest udsatte børn og
unge.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der med loven etableres en ordning, hvor hver kommune får
ansvaret for alle kommunale, regionale og private behandlings- og special-
undervisningstilbud, der er beliggende i kommunen. Det vil også gælde i
tilfælde, hvor en region eller en anden kommune har etableret og driver et
UDKAST
40
behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen, som kun den på-
gældende region eller kommune i praksis henviser børn og unge til.
Som ansvarlig kommune vil beliggenhedskommunen skulle godkende det
enkelte behandlings- og specialundervisningstilbud ved at indgå en kvali-
tetsaftale med behandlings- og specialundervisningstilbuddet. De nærmere
bestemmelser herom fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, og §§ 4-5. Der
henvises herudover til bemærkningerne til bestemmelserne samt til pkt. 3 i
de almindelige bemærkninger.
Herudover vil beliggenhedskommunen skulle indgå i et samarbejde med be-
handlings- og specialundervisningstilbuddene om kvalitetsudviklingen af
deres undervisning, således at behandlings- og specialundervisningstilbud-
dene bliver koblet til den ekspertise og viden, som kommunens almene fol-
keskoler, specialklasser og specialskoler har i forhold til undervisning af
børn med særlige behov. Dette kan f.eks. ske ved at lade medarbejdere i
behandlings- og specialundervisningstilbuddene deltage i kompetenceud-
vikling for medarbejdere i det kommunale skolevæsen, ved at inddrage be-
handlings- og specialundervisningstilbuddene i udviklingen af mål og ram-
mer for kommunens skoler, og ved at lade børn og unge, der er henvist til
behandlings- og specialundervisningstilbuddene, tage del i kommunens ak-
tiviteter for elever i folkeskolen, herunder f.eks. idrætsdage, projektuger
m.v. De nærmere bestemmelser herom fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1,
og § 5, stk. 2, nr. 8. Der henvises herudover til bemærkningerne til bestem-
melserne samt til pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger.
Beliggenhedskommunen vil endvidere skulle føre løbende tilsyn med be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet. Tilsynet vil både skulle om-
fatte institutionens specialundervisning og pædagogiske støtte og behand-
ling. Med henblik på at sikre de nødvendige faglige kompetencer i tilsynet
vil beliggenhedskommunen skulle indgå aftale med socialtilsynet om tilsy-
net med behandlings- og specialundervisningstilbuddene, jf. hertil pkt. 2.4 i
de almindelige bemærkninger. De nærmere bestemmelser herom fremgår af
lovforslagets § 3, stk. 2, og §§ 6-8. Der henvises herudover til bemærknin-
gerne til bestemmelserne samt til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.
På den måde sikres på den ene side, at beliggenhedskommunen altid vil have
overblik over, hvilke behandlings- og specialundervisningstilbud, der ligger
i kommunen, og hvilke børn og unge, der går på dem. Og på den anden side
sikres det, at beliggenhedskommunen altid vil have ansvaret for tilsynet med
et behandlings- og specialundervisningstilbud, der ligger i kommunen. Der-
med vil beliggenhedskommunen have forudsætningerne for at føre opsyn
UDKAST
41
med, at børn og unge i behandlings- og specialundervisningstilbuddene
modtager den undervisning, de har krav på, og modtager den pædagogiske
støtte eller behandling, de har brug for.
Det foreslås i forlængelse heraf, at beliggenhedskommunen skal kunne til-
bagekalde en godkendelse af et behandlings- og specialundervisningstilbud,
hvis tilbuddet ikke lever op til kvalitetsaftalen og de foreslåede bestemmel-
ser i loven. Da de foreslåede krav til kvalitetsaftalen også omfatter krav til
specialundervisningen, jf. hertil det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx]
om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtil-
syn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.), vil
en sådan tilbagekaldelse også kunne ske på grundlag af manglende kvalitet
i undervisningen. Der henvises til lovforslagets § 10 og bemærkningerne
hertil.
For nærmere om kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunens ansvar
for behandlings- og specialundervisningstilbud henvises til lovforslagets ka-
pitel 2 (§§ 3-10) og bemærkningerne hertil. For nærmere om samarbejdet
mellem den ansvarlige kommunalbestyrelse og behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet henvises endvidere til pkt. 3.4 i de almindelige be-
mærkninger.
2.4. Klageadgange og eksternt tilsyn
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Tilsynet med kommunerne
Det almindelige tilsyn med kommunerne varetages af Ankestyrelsen efter
reglerne i kapitel 6 i kommunestyrelsesloven. Ankestyrelsen fører et retligt
tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder
for offentlige myndigheder. Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne omfat-
ter den virksomhed, der udøves af kommunalbestyrelsen eller på kommu-
nalbestyrelsens vegne. Virksomhed, der udøves af myndigheder eller orga-
ner med tilknytning til en kommune, men med selvstændig kompetence fal-
der uden for tilsynsmyndighedernes kompetence. Skolelederens virksom-
hed er, i det omfang skolelederen udøver selvstændige beføjelser uaf-
hængigt af kommunalbestyrelsen, ikke omfattet af tilsynets kompetence.
Tilsynet viger i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage
eller har taget stilling til den pågældende sag. Ankestyrelsen beslutter selv,
om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.
2.4.1.2. Socialtilsynsloven
UDKAST
42
Det fremgår af socialtilsynslovens § 2, stk. 1, at inden for hver region har
kommunalbestyrelsen i en af kommunerne, jf. § 2, stk. 2, ansvaret for at
godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud, som er nævnt i § 4, stk.
1, og for at godkende og føre tilsyn med de foreninger og private virksom-
heder, som er nævnt i § 18 a.
Det følger af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, at socialtilsynet godkender og
fører driftsorienteret tilsyn med følgende tilbud:
1) Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede pleje-
familier efter § 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om social service.
2) Døgntilbud efter § 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog § 66 f, og §§ 107-110 i lov
om social service samt stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101
a i lov om social service.
3) Tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om
social service, når
a) tilbuddet leveres til beboere i boligformer efter andre bestemmelser end
nævnt i nr. 2, dog ikke friplejeboliger,
b) hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne og ydes af et fast
ansat personale,
c) tilbuddet til beboerne i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85 i lov
om social service og
d) tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold i boligen på grund af
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
4) Alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141.
Socialtilsynets tilsyn omfatter således ikke tilsyn med dagbehandlingstil-
bud.
Det nærmere indhold af det driftsorienterede tilsyn er reguleret i socialtil-
synslovens §§ 6-11.
Efter socialtilsynslovens § 7, stk. 1, fører socialtilsynet driftsorienteret tilsyn
med tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, for at sikre, at tilbuddene fortsat har
den fornødne kvalitet, jf. § 6, og opfylder betingelserne for godkendelse, jf.
§ 5, stk. 1.
UDKAST
43
Det følger af socialtilsynslovens § 7, stk. 2, at socialtilsynet skal føre kontrol
med forholdene i tilbuddet og indgå i dialog med tilbuddet. Dialogen skal
bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet. Dialog skal indgå
som led i det løbende driftsorienterede tilsyn, og i forbindelse med at der
træffes afgørelser.
Efter socialtilsynslovens § 7, stk. 3, skal socialtilsynet ved varetagelsen af
tilsynsopgaven indhente relevant information, herunder
1) aflægge anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i tilbuddet,
2) indhente oplysninger fra tilbuddet, herunder tilbuddets seneste årsrap-
port, jf. § 12, stk. 5,
3) indhente oplysninger om tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, fra de
kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet i hen-
hold til lov om social service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område,
4) indhente oplysninger om tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, fra de
kommuner, hvis borgere modtager behandling for alkoholmisbrug på be-
handlingsstedet i henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1,
5) indhente oplysninger fra ungekriminalforsorgen om delvis lukkede døgn-
institutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgn-
institutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om
social service og
6) indhente oplysninger fra ansatte og borgere i tilbuddet samt fra andre re-
levante personer.
Det fremgår endvidere af socialtilsynslovens § 7, stk. 4, at socialtilsynet skal
som led i det løbende driftsorienterede tilsyn besøge alle omfattede tilbud,
jf. § 4, mindst en gang om året. Socialtilsynet skal foretage en konkret vur-
dering af behovet for antal tilsynsbesøg i hvert enkelt tilbud.
Efter socialtilsynslovens § 7, stk. 5, udarbejder socialtilsynet en tilsynsrap-
port efter hvert gennemført tilsyn, og efter socialtilsynslovens § 7, stk. 6,
fastsætter social- og boligministeren nærmere regler om tilrettelæggelsen og
indholdet af det driftsorienterede tilsyn.
Socialtilsynet har i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn mulighed for
at gøre brug af sanktioner (påbud og skærpet tilsyn) over for tilbud, som
ikke har den fornødne kvalitet eller på anden vis skal rette op på forhold af
UDKAST
44
betydning for at kunne opretholde godkendelsen. Socialtilsynet skal fast-
sætte en frist for et påbuds overholdelse.
Ligeledes kan socialtilsynet træffe afgørelse om ophør af et tilbuds godken-
delse, hvis det ikke længere lever op til grundlagt for godkendelsen.
Sanktionerne er hjemlet i socialtilsynslovens §§ 5 og 8.
Herudover indeholder socialtilsynslovens §§ 11 a-11 c nærmere regler om
socialtilsynets økonomiske tilsyn med tilbuddene. Disse regler er gennem-
gået i de almindelige bemærkningers pkt. 3.3.1.2 nedenfor.
2.4.1.3. Folkeskoleloven
Klage over kommunalbestyrelsens afgørelser om blandt andet henvisning
m.v. til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og på anbringelsesste-
der og over det nærmere indhold af foranstaltningen er reguleret i folkesko-
lelovens § 51.
Det fremgår af folkeskolelovens § 51, stk. 9, at kommunalbestyrelsens af-
gørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i
dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, og § 22, stk.
5, samt afgørelser om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra
afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klage-
nævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder kommunal-
bestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen i dag-
behandlingstilbud og på anbringelsessteder.
Klagenævnet for Specialundervisnings sammensætning og virksomhed er
nærmere reguleret i folkeskolelovens § 51 a. Ankestyrelsen er bemyndiget
til at varetage sekretariatsbetjeningen af Klagenævnet for Specialundervis-
ning.
Efter folkeskolelovens § 51 b, stk. 1, skal klage til Klagenævnet for Speci-
alundervisning, jf. § 51, stk. 3-5, 8 og 9, indgives til den myndighed, der har
truffet afgørelsen. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om
der er grundlag for at give klager helt eller delvis medhold.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 51 b, stk. 2, at giver den myn-
dighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren medhold, sender myndig-
heden klagen og begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til
Klagenævnet for Specialundervisning.
UDKAST
45
Efter folkeskolelovens § 51 b, stk. 3, fastsætter børne- og undervisningsmi-
nisteren nærmere regler om behandlingen af klagesager, herunder regler om
tidsfrister for genvurdering og videresendelse af klager. Bemyndigelsen er
udmøntet i specialundervisningsbekendtgørelsen, hvor kapitel 8 indeholder
bestemmelser om indsendelse af klage til Klagenævnet for Specialundervis-
ning.
Herudover fører Børne- og Undervisningsministeriet – i praksis Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet – tilsyn med undervisningssektoren.
Det følger således blandt andet af folkeskolelovens § 57 d, at børne- og un-
dervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.
Udover det lovbestemte kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d kan
børne- og undervisningsministeren som en del af det overordnede sektoran-
svar udtale sig vejledende om forståelsen af gældende uddannelsesregler
m.v. og påtale eventuelle manglende overholdelse heraf (ulovbestemt lega-
litetstilsyn). Ved manglende efterlevelse af en sådan påtale, vil Børne- og
Undervisningsministeriet kunne videregive spørgsmålet til Ankestyrelsens
tilsyn med kommunerne, jf. nærmere herom oven for i pkt. 2.4.1.1.
2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Der har været væsentlige udfordringer med kommunernes ansvar for og til-
syn med interne skoler, og der er generelt behov for at løfte kvaliteten i un-
dervisningen på de interne skoler. Herudover er der behov for et styrket til-
syn med den socialfaglige del af dagbehandlingstilbuddene. Ligeledes er der
et ønske om at følge op på, om det styrkede myndighedsansvar, jf. pkt. 2.3.3
i de almindelige bemærkninger, har den ønskede virkning på kvaliteten af
undervisningen på interne skoler.
Det er derfor nødvendigt at supplere det eksisterende tilsyn med kommu-
nernes opgavevaretagelse på området, herunder at sikre, at der føres et fag-
ligt kvalificeret tilsyn med den socialfaglige del af tilbuddets virksomhed.
Der er således behov for at etablere et institutionsrettet tilsyn med behand-
lings- og specialundervisningstilbuddene, der også dækker foranstaltninger
i form af pædagogiske støtte og behandling, som tilbuddene yder.
Et sådan tilsyn vil skulle ligne det institutionsrettede tilsyn, der også føres
med andre sociale tilbud, herunder døgninstitutioner og opholdssteder. Til-
synet vil dog skulle tilpasses til behandlings- og specialundervisningstilbud-
denes forhold, hvor børn og unge ikke er anbragte uden for hjemmet, og
derfor tager hjem efter undervisningens ophør hver dag.
UDKAST
46
Det er dog heller ikke hensigten, at det eksisterende tilsyn med dagbehand-
lingstilbud eller med kommunernes opgavevaretagelse skal begrænses i for-
hold til den eksisterende ordning. Klageadgangene samt Ankestyrelsens
kompetence forudsættes at være uændrede.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til at indgå en
aftale med det socialtilsynet om tilsynet med kvaliteten af den socialfaglige
del af behandlings- og specialundervisningstilbuddet. Dermed vil socialtil-
synet på vegne af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et behand-
lings- og specialundervisningstilbud er beliggende, og på grundlag af en af-
tale med den pågældende kommunalbestyrelse skulle udføre tilsyn med kva-
liteten af foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling, der
ydes efter serviceloven og den indgåede kvalitetsaftale. Det vil således alene
være det praktiske arbejde i forbindelse med tilsynsopgaven, der udføres af
socialtilsynet på vegne af den ansvarlige kommunalbestyrelse. Den kommu-
nalbestyrelse, som er ansvarlig for godkendelse af det enkelte behandlings-
og specialundervisningstilbud, vil derfor også være ansvarlig for at træffe
eventuelle afgørelser, ligesom sagsskridt, der f.eks. har karakter af proces-
beslutninger, heller ikke kan overlades til socialtilsynet.
Det foreslås endvidere, at børne- og undervisningsministeren efter forhand-
ling med social- og boligministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om
samarbejdet mellem beliggenhedskommunen og socialtilsynet.
Det foreslås herudover, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn
med, at kommunalbestyrelsen påser, at specialundervisningen i behand-
lings- og specialundervisningstilbud overholder kravene til undervisningen
og har den fornødne kvalitet. Der henvises til § 1, nr. 16, i det samtidig
fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om folkeskolen, lov om
social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbuds-
området og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for anbragte og
udsatte børn og unge m.v.).
For nærmere om samarbejdet mellem beliggenhedskommunen og socialtil-
synet henvises til lovforslagets § 8, stk. 1 og 3, og bemærkningerne hertil.
3. Godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbud
3.1. Krav til specialundervisningen
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Folkeskoleloven
UDKAST
47
Dagbehandlingstilbud er ikke oprettet med hjemmel i serviceloven og er
ikke underlagt socialtilsynets godkendelse eller driftsorienterede tilsyn, li-
gesom de ikke er oprettet med hjemmel i folkeskoleloven. Der er således
ikke efter gældende ret et lovgivningsmæssig ophæng for den institutionelle
ramme for elevernes behandling og undervisning, ud over hvad der måtte
fremgå af den overenskomst som skal indgås mellem kommunalbestyrelsen
og dagbehandlingstilbuddet jf. folkeskolelovens § 22, stk. 5.
Den overenskomst, der skal indgås efter folkeskolelovens § 22, stk. 5, er
nærmere reguleret i § 15 i bekendtgørelse om interne skoler.
Henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et privat, selvejende
eller regionalt dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted er betinget af, at
der på forhånd mellem institutionen og kommunalbestyrelsen i beliggen-
hedskommunen er indgået overenskomst om undervisningens omfang, ind-
hold og tilrettelæggelse på den interne skole. Det samme gælder kommunale
dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, der er beliggende i en anden
kommune. Overenskomsten skal mindst omfatte følgende elementer:
1) Time- og læseplaner.
2) Personalets kvalifikationer. Det skal fremgå, hvilke kvalifikationer per-
sonalet har for at varetage den specialpædagogiske bistand i dagbehand-
lingstilbuddet eller anbringelsesstedet.
3) Tilsynsfunktionen og dens indhold.
4) Den pædagogisk-psykologiske betjening.
5) Budgettet for undervisningen og aflæggelse af regnskab.
6) Registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse
over for elever.
7) Pligt til at tilvejebringe enhver oplysning om den interne skole til Børne-
og Undervisningsministeriet, som ministeriet måtte skønne nødvendig til
opfølgning på skolens resultater og forhold i øvrigt.
8) Opsigelsesvarsel for overenskomsten.
9) Procedure for og dokumentation af elevers fritagelse for et eller flere fag,
jf. § 5, herunder procedure for inddragelse af beliggenhedskommunen.
UDKAST
48
Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at time- og læseplanerne skal
omfatte folkeskolens fulde fagrække efter folkeskolelovens § 5, stk. 1-4, §
19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Timeplanen skal opfylde de i folkeskole-
lovens § 14 b, stk. 1, fastsatte krav til undervisningstidens samlede varighed
og må ikke overstige det i folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte
loft over den højeste undervisningstid på 1.400 timer i et skoleår. Kommu-
nalbestyrelsen kan desuden godkende særlige læseplaner, jf. folkeskolelo-
vens § 40, stk. 3.
3.1.1.2. Socialtilsynsloven
Dagbehandlingstilbud har hidtil ikke været reguleret som institutioner i so-
cialtilsynsloven.
3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Dagbehandlingstilbud har ikke tidligere været reguleret som institutioner i
hverken serviceloven eller folkeskoleloven. Den manglende regulering af
dagbehandlingstilbud betyder blandt andet, at tilbuddene ikke omfattet af
krav til den økonomiske kvalitet, herunder krav om bæredygtig og gennem-
sigtighed, som gælder for tilbud omfattet af socialtilsynsloven.
Hverken beliggenhedskommunen eller henvisende kommune har i dag an-
svar for indhold og kvalitet af den socialfaglige indsats i dagbehandlingstil-
bud, da dagbehandlingstilbud ikke er reguleret som tilbud.
Aftalepartierne er enige om, at kvaliteten i dagbehandlingstilbud skal hæ-
ves, sådan at børn og unge får et skoletilbud af høj kvalitet. Aftalepartierne
er enige om, at en måde at løfte kvaliteten i tilbuddene er, at beliggenheds-
kommune skal godkende tilbuddene, sådan at der alene kan henvises elever
til godkendte tilbud.
Det fremgår af den politiske aftale, at der for at styrke undervisningen og
behandlingsdelen af tilbuddene skal stilles krav til samarbejde med det lo-
kale skolevæsen og socialforvaltningen. Det fremgår videre, at der i kvali-
tetsaftalen vil skulle aftales både kvalitetsstandarder for undervisningen og
den pædagogiske støtte og behandling, og at der vil skulle udarbejdes en
kvalitetsmodel, der i lighed med kvalitetsmodellen på det sociale område
opstiller en række kvalitetsstander med henblik på at minimere unødigt bu-
reaukrati.
Aftalepartierne er enige om, at kommunerne skal godkende behandlings- og
specialundervisningstilbud og indgå kvalitetsaftalerne med det enkelte til-
bud.
UDKAST
49
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale, at børn og unge, der har brug for et kom-
bineret behandlings- og specialundervisningstilbud, skal have et samlet til-
bud af høj kvalitet, der lever op til kravene i folkeskoleloven og servicelo-
ven.
Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om
godkendelse af regionale, kommunale og private behandlings- og special-
undervisningstilbud, og at godkendelsen sker ved at indgå en kvalitetsaftale
med tilbuddet.
Det betyder, at kommunalbestyrelsen vil skulle tage stilling til om betingel-
serne for at godkende et tilbud som et behandlings- og specialundervisnings-
tilbud er opfyldt, såfremt blandt andet de foreslåede krav til undervisningens
indhold er opfyldt.
Vurderingen af om et tilbud vil have den fornødne kvalitet, vil skulle ske ud
fra en samlet faglig vurdering under hensyn til tilbuddets karakter og mål-
gruppe. Kommunalbestyrelsen vil skulle ved godkendelse foretage en be-
dømmelse af alle forholdene.
Det foreslås videre, at kvaliteten i behandling- og specialundervisningstil-
bud skal vurderes inden for følgende temaer:
1) Undervisningens organisering, tilrettelæggelse og indhold m.v., jf. folke-
skolelovens § 22 b, stk. 2-4.
2) Organisation og ledelse.
3) Elevernes selvstændighed og relationer.
4) Målgrupper, metoder og resultater (i den sociale indsats)
5) Kompetencer hos medarbejdere, der varetager foranstaltninger i form af
pædagogisk støtte og behandling efter serviceloven.
6) Økonomiske forhold, jf. § 6.
7) Fysiske rammer.
8) Behandlings- og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de rele-
vante kommunale myndigheder.
UDKAST
50
Det foreslås således, at undervisningens indhold reguleres i folkeskoleloven,
idet behandlings- og specialundervisningstilbud er en del af beliggenheds-
kommunens skoletilbud som et særligt tilbud ved siden af det kommunale
skolevæsen. Det betyder, at behandlings- og specialundervisningstilbud vil
skulle opfylde kravene, der stilles i folkeskoleloven.
Det foreslås, at dette tydeliggøres ved at henvise til den kvalitetsaftale, der
følger af folkeskolelovens § 22 b, stk. 2-4, som affattet ved § 1, nr.10, i det
samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om folkeskolen,
lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dag-
tilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for an-
bragte og udsatte børn og unge m.v.), hvor kravene til undervisningens ind-
hold fremgår.
Det foreslås endvidere, at kvalitetsmodellen vil skulle anvendes i vurderin-
gen af kvaliteten i behandlings- og specialundervisningstilbud ved godken-
delse og i tilsynet med tilbuddet. Kvalitetsstandarden vil for behandlings-
og specialundervisningstilbud, foruden de undervisningsmæssige krav,
skulle omfatte, hvordan der arbejdes med at styrke børnenes eller de unges
udvikling af sociale kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå
selvstændigheder samt om fastholdelse og styrkelse af fysiske eller psykiske
færdigheder gennem behandling eller sociale indsatser.
For nærmere om godkendelse og temaer i kvalitetsaftalen med hensyn til
specialundervisningen henvises til lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 1, og be-
mærkningerne hertil.
3.2. Krav til foranstaltninger i form af pædagogiske støtte og behand-
ling
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Folkeskoleloven
Der henvises til pkt. 2.1.1, hvor gældende ret for indholdet i dagbehand-
lingstilbud er beskrevet.
Der stilles ikke i de gældende regler om overenskomsten mellem kommu-
nalbestyrelsen og dagbehandlingstilbud krav til organisation og ledelse, ar-
bejdet med elevernes selvstændighed og relationer, målgruppebeskrivelser,
metoder som anvendes eller hvilke resultater, som dagbehandlingstilbuddet
opnår, eller til tilbuddets fysiske rammer. Herudover er kravene til budget
og regnskab, beskrivelse af tilsynsfunktionen og opsigelsesvarsel ikke be-
skrevet nærmere, så udfyldningen heraf i det hele afhænger af kommunal-
bestyrelsen og dagbehandlingstilbuddet.
UDKAST
51
3.2.1.2. Socialtilsynsloven
Til sammenligning indeholder socialtilsynsloven en række krav til økono-
mien i tilbud omfattet af lovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, herunder døgntilbud efter
servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog § 66 f, og §§ 107-110.
Efter socialtilsynslovens § 6, stk. 1, er det en betingelse for godkendelse af
tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, at tilbuddet efter en samlet vurdering har
den fornødne kvalitet.
Det følger af socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr. 7, at tilbuddenes kvalitet
blandt andet vurderes inden for temaet økonomi, jf. dog stk. 3.
Det fremgår dog af socialtilsynslovens § 6, stk. 3, at er tilbuddet omfattet af
§ 66, stk. 1, nr. 8, i lov om social service, fører socialtilsynet ikke tilsyn med
tilbuddets organisation, ledelse og økonomi, jf. stk. 2, nr. 5 og 7, og §§ 13-
18.
Efter socialtilsynslovens § 6, stk. 4, fastsætter social- og boligministeren
nærmere regler om det økonomiske tilsyn og vurderingen af tilbuddenes
kvalitet, herunder i form af opstilling af kriterier og indikatorer for kvali-
tetstemaerne, jf. stk. 2.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 469 af 21. april 2022 om
socialtilsyn (socialtilsynsbekendtgørelsen).
Det fremgår af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, at ved socialtilsynets
samlede vurdering af, om tilbuddet har den fornødne kvalitet efter § 6, stk.
2, nr. 1-6 og 8, i lov om socialtilsyn, skal socialtilsynet anvende den kvali-
tetsmodel, der fremgår af bilag 1, hvis der er tale om et tilbud omfattet af §
4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn.
Af bekendtgørelsens bilag 1 fremgår blandt andet temaer, kriterier og indi-
katorer for tilbud. Temaerne omfatter blandt andet: selvstændighed og rela-
tioner, målgruppe, metoder og resultater, organisation og ledelse, kompe-
tencer, samt fysiske rammer.
Til disse temaer er knyttet kriterier, som er nedbrudt i indikatorer. Bedøm-
melsen af indikatorerne og kriterier skal understøtte socialtilsynets vurde-
ring af tilbuddets kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvali-
tetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for
rammerne af temaet.
UDKAST
52
Socialtilsynet skal ved godkendelse foretage en bedømmelse af alle indika-
torer i kvalitetsmodellen og skal på den baggrund kunne stå inde for, at til-
buddet har den fornødne kvalitet i forhold til alle temaer, men fastlægger
selv, efter en konkret vurdering i forhold til det enkelte tilbud, hvornår og
hvor tit tilbuddet skal bedømmes i forhold til de enkelte indikatorer.
3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Dagbehandlingstilbud er i dag ikke underlagt lovgivningsmæssig regulering
som egentlig tilbud efter den sociale lovgivning eller som undervisningstil-
bud. Dagbehandlingstilbud skal indgå undervisningsoverenskomster med
kommunen. Der har været udfordringer med, at undervisningsoverenskom-
sterne mellem den stedlige kommune og den interne skole ikke har levet op
til reglerne.
Eleverne på interne skoler hører til blandt de mest udfordrede i folkeskolen
og skal derfor have et undervisningstilbud af høj kvalitet.
Med etablering af en samlet institution for behandlings- og specialundervis-
ningstilbud vil der imidlertid blive behov for at fastsætte bestemmelser om
temaer til vurdering af tilbuddenes kvalitet i lighed med den ordning, der
kendes fra sociale tilbud omfattet af socialtilsynsloven.
Det fremgår af den politiske aftale, at der for både offentlige og private til-
bud vil kunne indgås en kvalitetsaftale med den stedlige kommune, der vil
skulle omfatte både undervisningstilbuddet og den del af tilbuddet, der vil
skulle yde indsatser efter serviceloven.
Det fremgår ligeledes af aftalen, at kvalitetsaftalen vil skulle omfatte både
kvalitetsstandarder for undervisning og for foranstaltninger i form af pæda-
gogiske støtte og behandling.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at beliggenhedskommunen vil skulle godkende behandlings-
og specialundervisningstilbud. Godkendelsen vil skulle ske ved indgåelse af
en kvalitetsaftale, hvis kommunalbestyrelsen vurderer at tilbuddet efter en
samlet vurdering har den fornødne kvalitet.
Det foreslås, at kvaliteten af behandlings- og specialundervisningstilbud vil
kunne vurderes inden for forskellige temaer om blandt andet undervisnin-
gens organisering, tilrettelæggelse og indhold, tilbuddets organisation og le-
delse, målgrupper, metoder og resultater, fysiske rammer. Der vil skulle ud-
arbejdes en kvalitetsmodel, der i lighed med kvalitetsmodellen på socialom-
rådet opstiller en række kvalitetsstandarder med henblik på at minimere
UDKAST
53
unødig bureaukrati. I forhold til den social faglige indsats vil de konkrete
kvalitetsstandarder kunne omfatte, hvordan der arbejdes med at styrke bør-
nene og de unges udvikling af sociale kompetencer til at indgå i sociale re-
lationer og opnå selvstændighed samt om fastholdelse og styrkelse af fysi-
ske eller psykiske færdigheder gennem behandling eller sociale indsatser. I
forhold til undervisningen vil de konkrete kvalitetsstandarder kunne omfatte
mål for og hvordan der arbejdes med elevernes faglige og alsidige udvikling
og trivsel og overgang til ungdomsuddannelse.
Det foreslås, at undervisningens organisering, tilrettelæggelse og indhold vil
skulle fastlægges i ændringer i folkeskoleloven. Med hensyn til den nær-
mere regulering heraf henvises til § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil i det
samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om folkeskolen,
lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dag-
tilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for an-
bragte og udsatte børn og unge m.v.).
For nærmere om godkendelse og temaer i kvalitetsaftalen henvises til lov-
forlagets §§ 4 og 5, samt bemærkninger hertil.
3.3. Særligt om krav til økonomi
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1. Folkeskoleloven
Det fremgår af folkeskolelovens § 22, stk. 5, at en kommunalbestyrelse efter
overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud kan
henvise elever til specialundervisning i dagbehandlingstilbuddet. Tilsva-
rende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen
beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt
efter lov om social service, henvise elever til specialundervisning i anbrin-
gelsesstedet.
Det fremgår af § 22, stk. 6, at børne- og undervisningsministeren kan fast-
sætte regler om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem en kom-
munalbestyrelse og et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette
gælder dog ikke for overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-5, nævnte skoler,
der efter lov om social service er godkendt som anbringelsessteder. I særlige
tilfælde kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om størrel-
sen af udgiften til undervisningen i et anbringelsessted.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om interne skoler.
UDKAST
54
Det fremgår af bekendtgørelsen om interne skolers § 15, stk. 1, at henvis-
ning af en elev til specialpædagogisk bistand i et privat, selvejende eller re-
gionalt dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted er betinget af, at der på
forhånd mellem institutionen og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskom-
munen er indgået overenskomst om undervisningens omfang, indhold og
tilrettelæggelse på den interne skole. Det samme gælder kommunale dagbe-
handlingstilbud og anbringelsessteder, der er beliggende i en anden kom-
mune. Overenskomsten skal mindst omfatte blandt andet budgettet for un-
dervisningen og aflæggelse af regnskab, jf. bestemmelsens nr. 5.
3.3.1.2. Socialtilsynsloven
Til sammenligning indeholder socialtilsynsloven en række krav til økono-
mien i tilbud omfattet af lovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, herunder døgntilbud efter
servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog § 66 f, og §§ 107-110.
Efter socialtilsynslovens § 6, stk. 1, er det en betingelse for godkendelse af
tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, at tilbuddet efter en samlet vurdering har
den fornødne kvalitet.
Det følger af socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr. 7, at tilbuddenes kvalitet
blandt andet vurderes inden for temaet økonomi, jf. dog stk. 3.
Det fremgår dog af socialtilsynslovens § 6, stk. 3, at er tilbuddet omfattet af
§ 66, stk. 1, nr. 8, i lov om social service, fører socialtilsynet ikke tilsyn med
tilbuddets organisation, ledelse og økonomi, jf. stk. 2, nr. 5 og 7, og §§ 13-
18.
Efter socialtilsynslovens § 6, stk. 4, fastsætter social- og boligministeren
nærmere regler om det økonomiske tilsyn og vurderingen af tilbuddenes
kvalitet, herunder i form af opstilling af kriterier og indikatorer for kvali-
tetstemaerne, jf. stk. 2.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 469 af 21. april 2022 om
socialtilsyn (socialtilsynsbekendtgørelsen). Socialtilsynsbekendtgørelsen
indeholder blandt andet nærmere regler om tilbuddenes budgetter, private
tilbuds regnskaber og tilbuddenes årsrapport. Herudover har socialtilsyns-
bekendtgørelsen tidligere indeholdt et tema om økonomi i bilaget med kva-
litetsmodellen. Dette tema blev med lov nr. 2620 af 28. december 2021 om
styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale
tilbud blandt andet erstattet af reglerne i socialtilsynslovens §§ 11 a-11 c.
UDKAST
55
Efter socialtilsynslovens § 11 a, stk. 1, skal socialtilsynet ved vurderingen
af, om et tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, har den fornødne økono-
miske kvalitet, jf. § 6, stk. 2, nr. 7, tage stilling til følgende forhold:
1) Om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt.
2) Om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbud-
det i forhold til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe.
3) Om der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi.
Efter socialtilsynslovens § 11 a, stk. 2, skal socialtilsynet som led i vurde-
ringen efter stk. 1 sikre sig følgende:
1) At revisor ikke har anført forbehold eller væsentlige supplerende oplys-
ninger til årsregnskabet.
2) At der ifølge tilbuddets årsbudget er et rimeligt forhold mellem den for-
ventede omsætning og omkostningerne.
3) At tilbuddets årsbudget afspejler tilbuddets målgruppe og metoder og til-
buddets planer for faglig udvikling og større ændringer.
4) At det private tilbuds soliditetsgrad er rimelig set i forhold til tilbuddets
alder og specialiseringsgrad.
Det følger endvidere af socialtilsynslovens § 11 a, stk. 3, at socialtilsynet
som led i vurderingen af, om et privat tilbud har den fornødne økonomiske
kvalitet, jf. stk. 1 og 2, skal vurdere tilbuddets udgifter til løn til ledelsen.
Denne vurdering skal offentliggøres på Tilbudsportalen.
Det fremgår endvidere af socialtilsynslovens § 11 a, stk. 4, at socialtilsynet
i sin vurdering af, om et tilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. §
6, stk. 2, nr. 7, skal tage udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af de
økonomiske nøgletal, jf. § 12, stk. 5, årsbudgettet, jf. § 16, det private tilbuds
årsregnskab, jf. § 17, og revisionspåtegningen, jf. § 18. Hvis disse oplysnin-
ger vurderes ikke at være tilstrækkelige, kan socialtilsynet efter en konkret
vurdering indhente supplerende oplysninger hos tilbuddet, driftsherren og
revisor.
Det følger herudover af socialtilsynslovens § 11 a, stk. 5, at hvis socialtilsy-
net i forbindelse med sin stillingtagen efter stk. 1, nr. 2, vurderer, at et tilbud
UDKAST
56
er uforholdsmæssigt dyrt sammenholdt med tilbuddets kvalitet, skal social-
tilsynet bemærke dette i tilsynsrapporten, jf. § 7, stk. 5, og på Tilbudsporta-
len, jf. § 22, stk. 2.
Efter socialtilsynslovens § 11 b, stk. 1, godkender socialtilsynet tilbuddets
årsbudget, jf. § 16, stk. 1, som led i godkendelsen af tilbuddet, jf. § 5, stk. 1,
og det driftsorienterede tilsyn, jf. § 7, stk. 1, hvis følgende forhold er opfyldt:
1) Årsbudgettet sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige
indsats og de afsatte økonomiske ressourcer.
2) Årsbudgettet indeholder ikke udgifter uvedkommende for tilbuddets
virksomhed.
3) Årsbudgettet giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige mid-
ler.
Det følger endvidere af socialtilsynslovens § 11 b, stk. 2, at socialtilsynet
som led i godkendelsen af årsbudgettet skal påse følgende forhold:
1) At udgifter til leje af fast ejendom ikke overstiger, hvad der anses for
normale lejeudgifter for tilsvarende ejendom, der anvendes til tilsvarende
formål (markedslejen).
2) At vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for
sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.
3) At goodwill ikke medregnes.
4) At transaktioner mellem enkelte enheder i en koncern eller en koncern-
lignende konstruktion sker på markedsvilkår, i overensstemmelse med hvad
der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket mellem uafhængige
parter.
Det fremgår herudover af socialtilsynslovens § 11 b, stk. 3, at socialtilsynet
til brug for vurderingen af, om tilbuddets udgifter til leje af den faste ejen-
dom, jf. stk. 2, nr. 1, overstiger markedslejen, kan indhente uafhængige va-
luarvurderinger, som betales af tilbuddet.
Efter socialtilsynslovens § 11 b, stk. 4, godkender socialtilsynet tilbuddets
årsbudget i sin helhed og kan afvise at godkende årsbudgettet, med henvis-
ning til at årsbudgettet på baggrund af enkelte poster ikke opfylder kravene
i stk. 1.
UDKAST
57
3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Dagbehandlingstilbud kan i dag drives af både kommunale, regionale og
private leverandører. Det skal de foreslåede behandlings- og specialunder-
visningstilbud også kunne.
Der er ikke hjemmel i folkeskoleloven til at betale en merpris for undervis-
ning. Kommunerne skal derfor sikre, at den pris, som de betaler for under-
visning på interne skoler på private dagbehandlingstilbud, udelukkende an-
vendes til formålet. Derimod er der mulighed for at trække udbytte ud for så
vidt angår behandlingsdelen. Dette skal også være rammerne for de foreslå-
ede behandlings- og specialundervisningstilbud. Med hensyn til den nær-
mere regulering heraf henvises til § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil i det
samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om folkeskolen,
lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dag-
tilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for an-
bragte og udsatte børn og unge m.v.).
Med etablering af en samlet institution for behandlings- og specialundervis-
ningstilbud vil der imidlertid blive behov for at fastsætte bestemmelser om
økonomisk bæredygtighed og gennemsigtighed, herunder gennemsigtighed
med udbetaling af udbytte, så det blandt andet bliver muligt for kommu-
nerne at sikre, at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet, og at special-
undervisningsdelen ikke giver overskud.
Der findes allerede regler i socialtilsynsloven om økonomisk bæredygtighed
og gennemsigtighed, som gælder for tilbud omfattet af socialtilsynsloven,
der har fællestræk med de foreslåede behandlings- og specialundervisnings-
tilbud. Der vil derfor skulle stilles krav til behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddenes økonomi, som svarer til socialtilsynslovens regler med de
tilpasninger, der er nødvendige under hensyn til behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddenes særlige forhold, herunder at der ikke er tale om
døgninstitutioner.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte
børn og unge, at private, kommunale og regionale tilbud fremover vil skulle
leve op til lignende krav til økonomisk kvalitet, herunder om økonomisk
bæredygtighed, sammenhæng mellem pris og kvalitet og gennemsigtighed i
økonomien, herunder med udbetaling af udbytte, som der stilles til sociale
tilbud i socialtilsynsloven og den aftale, der dannede baggrund for lov nr.
2620 af 28. december 2021 om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det
økonomiske tilsyn med sociale tilbud, jf. pkt. 3.3.1.2 ovenfor. Det betyder,
UDKAST
58
at de kommunale og regionale tilbud også vil skulle omfattes for at sikre
gennemsigtighed med deres økonomi.
Det fremgår endvidere af aftalen om at styrke undervisningen for anbragte
og udsatte børn og unge, at der vil skulle medtages lignende krav fra den
nævnte ændring af socialtilsynsloven, som blandt andet omfatter krav om
økonomisk bæredygtighed i forhold til pris og kvalitet, herunder krav om
årsbudget og regnskab, krav om kommuners adgang til økonomiske nøgle-
tal, krav om oplysningspligt ved koncern eller koncernlignende konstrukti-
oner samt krav om oplysning om ejerforhold og omfang af udbetalt udbytte
de sidste fem år. Der vil derimod ikke skulle stilles krav om indberetning på
Tilbudsportalen, oplysningspligt om større vedligeholdelsesarbejder, valu-
arvurderinger og skærpede krav til revisor og skærpet økonomisk tilsyn.
Kravene til private behandlings- og specialundervisningstilbud om økono-
misk bæredygtighed og gennemsigtighed vil skulle fremgå af kvalitetsafta-
len.
Det foreslås derfor, at der indføres krav til behandlings- og specialundervis-
ningstilbuds økonomi, således at både private, kommunale og regionale be-
handlings- og specialundervisningstilbud vil skulle opfylde krav om for-
svarlig økonomisk kvalitet. Den forsvarlige økonomiske kvalitet vil skulle
vurderes ud fra specifikke oplysninger om tilbuddets økonomi, herunder
årsbudget og regnskab, ligesom tilbuddenes årsbudgetter vil skulle godken-
des hvert år, så det sikres, at tilbuddene løbende har en forsvarlig økonomisk
kvalitet. Der foreslås endvidere visse regler om en årlig rapport, regnskabs-
aflæggelse og revision for behandlings- og specialundervisningstilbud.
For nærmere om økonomiske krav til behandlings- og specialundervisnings-
tilbud henvises til lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 7, samt §§ 6 og 7 og bemærk-
ningerne hertil.
3.4. Krav til samarbejdet med kommunen
3.4.1. Gældende ret
Der henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger, hvor gældende
ret for indholdet i dagbehandlingstilbud er beskrevet, og til pkt. 2.3.1 i de
almindelige bemærkninger, hvor gældende ret om kommunalbestyrelsens
ansvar for tilbuddene, herunder kommunalbestyrelsens godkendelse af og
tilsyn med tilbuddene, er nærmere beskrevet.
Der stilles i de gældende regler om overenskomsten mellem kommunalbe-
styrelsen og dagbehandlingstilbud krav om beskrivelse af tilsynsfunktionen
og pligt til at tilvejebringe enhver oplysning om den interne skole til Børne-
UDKAST
59
og Undervisningsministeriet, som ministeriet måtte skønne nødvendig til
opfølgning på skolens resultater og forhold i øvrigt, men indholdet er ikke
beskrevet nærmere, så udfyldningen heraf afhænger i det hele af kommu-
nalbestyrelsen og dagbehandlingstilbuddet. Der henvises til § 15, stk. 1, nr.
3 og 7, i bekendtgørelse om interne skoler.
Til sammenligning indeholder socialtilsynslovens § 7, stk. 2, en bestem-
melse om, at socialtilsynet blandt andet skal indgå i dialog med tilbuddet,
og at dialogen skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet.
Dialog skal indgå som led i det løbende driftsorienterede tilsyn, og i forbin-
delse med at der træffes afgørelser.
Herudover indeholder socialtilsynslovens §§ 10 og 12 bestemmelser om op-
lysningspligter. Socialtilsynslovens § 10 regulerer socialtilsynets oplys-
ningspligter over for kommunerne, og socialtilsynslovens § 12 regulerer til-
buddenes orienteringspligter over for socialtilsynet.
Det fremgår af socialtilsynslovens § 10, stk. 1, at hvis socialtilsynet bliver
opmærksomt på bekymrende forhold i et tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1,
nr. 1-3, skal socialtilsynet underrette de kommuner, som har ansvar for de
enkelte borgeres ophold i tilbuddet i henhold til lov om social service, jf. §§
9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når
disse borgere kan blive berørt.
Efter socialtilsynslovens § 10, stk. 2, skal socialtilsynet, hvis socialtilsynet
bliver opmærksom på bekymrende forhold på et behandlingssted, som er
nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, underrette de kommuner, hvis borgere modtager
behandling for alkoholmisbrug på behandlingsstedet i henhold til sundheds-
lovens § 141, stk. 1.
Det følger endvidere af socialtilsynslovens § 10, stk. 3, at hvis socialtilsynet
får oplysninger om bekymrende forhold i et tilbud, jf. § 4, stk. 1, som er
nødvendige og relevante af hensyn til udførelse af en opgave, som henhører
under en anden offentlig myndighed, skal socialtilsynet uden unødigt op-
hold videregive oplysningerne til denne anden myndighed, herunder oplys-
ninger om, hvorvidt socialtilsynet har taget tilsynsmæssige skridt.
Det fremgår endvidere af socialtilsynslovens § 10, stk. 4, at hvis socialtilsy-
net bliver opmærksom på uhensigtsmæssige forhold i forhold til den enkelte
borger, der relaterer sig til den enkelte kommunes ansvar efter lov om social
service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, kan socialtilsynet orientere den pågældende kommune herom.
UDKAST
60
Efter socialtilsynslovens § 12, stk. 1, skal tilbud og plejefamilier, jf. § 4, stk.
1, der søger om godkendelse eller er godkendt efter § 5, til brug for vurde-
ringen af ansøgningen give socialtilsynet de faglige, organisatoriske og øko-
nomiske oplysninger om tilbuddet, som socialtilsynet anmoder om.
Det følger endvidere af socialtilsynslovens § 12, stk. 2, at tilbud og plejefa-
milier, der er godkendt efter § 5, skal
1) af egen drift straks give socialtilsynet oplysninger om væsentlige ændrin-
ger i forhold til godkendelsen, jf. § 5, stk. 2 og 3,
2) efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om, hvilke kommuner
der har ansvar for at yde hjælp til borgere, der har ophold i tilbud, som er
nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område,
3) efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om, hvilke kommuner
der i henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1, har borgere, som modtager
behandling på behandlingsstedet,
4) efter anmodning give socialtilsynet de oplysninger, som er nødvendige
for, at socialtilsynet kan udføre det driftsorienterede tilsyn,
5) af egen drift og uden unødigt ophold give socialtilsynet oplysninger om
bekymrende forhold og hændelser i tilbuddet og om, hvorvidt andre tilsyns-
yndigheder har foretaget tilsynsmæssige skridt over for tilbuddet, og
6) af egen drift og uden unødigt ophold give den kommune med ansvar for
den enkelte borger efter lov om social service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område, oplysninger om bekym-
rende forhold og hændelser i tilbuddet og om, hvorvidt andre tilsynsyndig-
heder har foretaget tilsynsmæssige skridt over for tilbuddet.
Det fremgår af socialtilsynslovens § 12, stk. 3, at tilbud efter § 4, stk. 2-4,
revisorer og driftsherrer skal
1) af egen drift give socialtilsynet de relevante og nødvendige oplysninger
om tilbuds og koncerners og koncernlignende konstruktioners økonomiske
forhold og
2) efter anmodning give socialtilsynet supplerende økonomioplysninger for
tilbud og koncerner og koncernlignende konstruktioner, hvis socialtilsynet
vurderer, at de indberettede oplysninger ikke er fyldestgørende, eller er i
UDKAST
61
tvivl om, hvorvidt oplysningerne er i overensstemmelse med de faktiske for-
hold.
Efter socialtilsynslovens § 12, stk. 4, skal sundhedspersoner, jf. sundheds-
lovens § 6, efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om borgere i
sundhedsfaglig behandling, jf. sundhedslovens § 5, på tilbud omfattet af §
4, stk. 1, i lov om socialtilsyn, når de er nødvendige, for at socialtilsynet kan
udføre det driftsorienterede tilsyn.
Herudover følger det af socialtilsynslovens § 12, stk. 5, at tilbud omfattet af
§ 4, stk. 1, nr. 2-4, der er godkendt efter § 5, skal udarbejde en årlig rapport
om tilbuddets virksomhed, som blandt andet skal indeholde økonomiske
nøgletal fra tilbuddets seneste årsregnskab, og efter socialtilsynslovens § 12,
stk. 6, fastsætter social- og boligministeren nærmere regler om tilbuddenes
oplysningspligt efter stk. 1-5 og om tilbuddenes årlige rapport om tilbuddets
virksomhed efter stk. 5.
3.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
For at sikre børn og unge i interne skoler i dagbehandlingstilbud en under-
visning og et tilbud af tilstrækkelig høj kvalitet er det nødvendigt, at alle
omkring disse børn og unge tager et fælles ansvar for at sikre dem det bedst
mulige tilbud. Det kræver, at tilbuddene og myndighederne samarbejder
loyalt om opgaven.
Det betyder, at det er nødvendigt at sikre, at behandlings- og specialunder-
visningstilbud bliver koblet til den ekspertise og viden, som kommunens
almene folkeskoler, specialklasser og specialskoler har i forhold til under-
visning af børn med særlige behov, således at tilbuddene får adgang til den
løbende udvikling af nye undervisningsmetoder, tilrettelæggelsesformer,
undervisningsmaterialer m.v. Dette kræver et gensidigt forpligtende samar-
bejde mellem behandlings- og specialundervisningstilbud og beliggenheds-
kommune.
For at kunne styrke tilsynet med behandlings- og specialundervisningstil-
bud, er det derfor nødvendigt at sikre et klart grundlag for, at beliggenheds-
kommunen, en eventuel henvisende kommune og de øvrige tilsynsmyndig-
heder har adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at kunne varetage
tilsynet.
Beliggenhedskommunen, en eventuel henvisende kommune og de øvrige
tilsynsmyndigheder er alle offentlige myndigheder, der har en almindelig
forpligtelse til at orientere hinanden om forhold af væsentlig betydning for
UDKAST
62
løsningen af deres opgaver. Behandlings- og specialundervisningstilbud vil
derimod få mulighed for at være oprettet som private virksomheder. Der er
derfor behov for at sikre, at behandlings- og specialundervisningstilbuddene
kommunikerer til kommunerne om alle væsentlige forhold.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der fastsættes bestemmelser om samarbejdet mellem be-
handlings- og specialundervisningstilbud og beliggenhedskommune, både
om at sikre kvaliteten i og udviklingen af behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet. Det vil således skulle fremgå af kvalitetsaftalen, hvordan
samarbejdet tilrettelægges, herunder hvordan beliggenhedskommunen vil
medvirke til og sikre, at behandlings- og specialundervisningstilbuddene
bliver koblet til den ekspertise og viden, som kommunens almene folkesko-
ler, specialklasser og specialskoler har i forhold til undervisning af børn med
særlige behov. Dette kan f.eks. ske ved at lade medarbejdere i behandlings-
og specialundervisningstilbuddene deltage i kompetenceudvikling for med-
arbejdere i det kommunale skolevæsen, ved at inddrage behandlings- og
specialundervisningstilbuddene i udviklingen af mål og rammer for kom-
munens skoler, og ved at lade børn og unge, der er henvist til behandlings-
og specialundervisningstilbuddene, tage del i kommunens aktiviteter for
elever i folkeskolen, herunder f.eks. idrætsdage, projektuger m.v. De nær-
mere bestemmelser herom fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, og § 5, stk.
2, nr. 8. Der henvises herudover til bemærkningerne til bestemmelserne
samt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås endvidere, at der fastsættes bestemmelser om, i hvilke situatio-
ner et behandlings- og specialundervisningstilbud som minimum skal ori-
entere beliggenhedskommunen og en eventuel henvisende kommune, og in-
den for hvilke frister.
De foreslåede bestemmelser vil skulle svare til bestemmelserne i socialtil-
synslovens § 12 med de tilpasninger, der følger af behandlings- og special-
undervisningstilbuddenes særlige forhold.
For nærmere om behandlings- og specialundervisningstilbuds og kommu-
nalbestyrelsens orienteringspligter henvises til lovforslagets § 9 og bemærk-
ningerne hertil.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
En styrkelse af kvaliteten i undervisningen i behandlings- og specialunder-
visningstilbud vurderes at understøtte delmål nr. 4.1., hvorefter det skal sik-
UDKAST
63
res, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grundskoleun-
dervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og
effektive læringsresultater, inden 2030.
Herudover vurderes et styrket fokus på behandlings- og specialundervis-
ningstilbud og på specialundervisningen i behandlings- og specialundervis-
ningstilbud i væsentligt omfang at understøtte delmål 4.5., hvorefter ulighed
mellem kønnene i uddannelser skal afskaffes inden 2030, og der skal sikres
lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsrettet uddannelse for
de mest udsatte grupper, herunder mennesker med handicap, oprindelige
folk og børn i udsatte situationer. Initiativet vil således medvirke til at sikre
lige adgang til kvalitetsuddannelse for børn med handicap og børn i udsatte
positioner.
Herudover vurderes specifikke krav til og tilsyn med tilbuddenes fysiske
rammer m.v. alt andet lige at kunne understøtte delmål nr. 4.a., hvorefter
uddannelsesinstitutioner skal bygges og opgraderes, så de tager hensyn til
barnets tarv, handicap og køn, og så de skaber et sikkert, ikkevoldeligt, in-
kluderende og effektivt læringsmiljø for alle.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre kommunale merudgifter. De varige mer-
udgifter skønnes fuldt indfaset at udgøre ca. 7 mio. kr. årligt.
De kommunale merudgifter vedrører, at kommunerne fremadrettet har et
samlet myndighedsansvar for behandlings- og specialundervisningstilbud –
som hidtil har været benævnt dagbehandlingstilbud - hvilket indebærer en
større regulering af disse tilbud med bl.a. krav til indførsel af kvalitetsaftaler
på baggrund af kvalitetsstandarder, tilsyn med den pædagogisk støtte og an-
den støtte, som ydes efter serviceloven samt til økonomisk tilsyn. De kom-
munale merudgifter forventes til dels at vedrøre afledte takststigninger som
følge af indførsel af kvalitetsaftaler og de krav, som følger heraf for tilbud-
dene.
De statslige merudgifter fremgår i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L
[xx] om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om soci-
altilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleom-
rådet (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge
m.v.) og er derfor ikke medtaget i de økonomiske konsekvenser i dette lov-
forslag. De statslige udgifter omfatter bl.a., at Styrelsen for Undervisning og
UDKAST
64
Kvalitet fremadrettet skal foretage risikobaserede tilsyn med specialunder-
visningen og anden specialpædagogisk bistand på behandlings- og special-
undervisningstilbud samt en ansøgningspulje i en 3-årig periode til kommu-
nerne, som kan understøtte den lokale implementering og omstilling til de
nye lovkrav.
Det forventes at lovforslaget i alt vil berøre ca. 85 behandlings- og special-
undervisningstilbud.
De økonomiske konsekvenser skal DUT-forhandles med kommunerne.
Lovforslaget opfylder betingelserne for digitaliseringsklar lovgivning. For
lovforslaget er særligt princip nr. 1 (enkle og klare regler) relevant. De øv-
rige principper for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lov-
forslaget.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at medføre, at private virksomheder, som driver be-
handlings- og specialundervisningstilbud, og hvor der tilbydes specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bistand får en meropgave, som
følge at de foreslåede bestemmelser om indførsel af kvalitetsaftaler og de
krav, som følger deraf. Omkostningerne for erhvervslivet vurderes at kunne
overføres til tilbuddenes takster, hvorfor virksomhedernes merudgifter dæk-
kes af kommunerne, som kompenseres herfor.
Herudover vurderes det, at de personligt ejede virksomheder i kraft af deres
drift af tilbud på området allerede har den fornødne kapital på 40 t. kr., der
er det fastsatte krav til startkapital i et anpartsselskab. Der vurderes derfor
ikke at være væsentlige afledte merudgifter for erhvervslivet som følge af
den foreslåede bestemmelse om krav til virksomhedsform.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslagets har ikke klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
UDKAST
65
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. marts 2023 til den 8. maj
2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Astra – Center for
Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Børne- og Ung-
domspædagogernes Landsforbund, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchef-
foreningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, Ce-
vea, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idræts-
forbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler, Danmarks
Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv,
Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgi-
verforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Dag-
behandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Er-
hvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, Danske Forlag,
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske
Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske
HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Dan-
ske Regioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever, Danske Underviser-
organisationers Samråd, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, DEA, Den uvil-
dige konsulentordning på handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det
Kriminalpræventive Råd, Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolernes Elevorganisation,
Erhvervsskolelederne, Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Firmaidrætten, Foreningen af Døgn
og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af katolske skoler i Dan-
mark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen for Forældre til Elever i Fri-
og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og
unge, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, Frisko-
lerne, FSR- danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Hvor Er
Der En Voksen, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kriminalforsorgen, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Lands-
foreningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger,
Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssamråd for PPR-chefer,
Ledersamrådet, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet,
UDKAST
66
Netværket for kostafdelinger, Open Denmark, Ordblindeforeningen, Pleje-
familiernes Landsforening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns
Læring, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinerskoler i
Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Special-
skoleledere, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening,
Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdan-
mark, Socialpædagogernes Landsforbund, Social- og Boligstyrelsen, Soci-
altilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Øst,
Socialtilsyn Syd, Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, Ud-
viklingshæmmedes Landsforbund, Ungdomsringen, og 6-byerne.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen Ca. 7 mio. kr. i kommunale merud-
gifter fuldt indfaset
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen Med lovforslaget stilles yderligere
krav, som medfører øget sagsbe-
handling i kommunerne og i de be-
rørte tilbud, og som derved vil have
negative implementeringskonse-
kvenser.
Kommunerne kompenseres herfor og
vil have mulighed for at søge yderli-
gere midler til implementeringsun-
derstøttelse.
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
UDKAST
67
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
principper for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
UDKAST
68
De gældende regler om dagbehandlingstilbud fremgår af de almindelige be-
mærkningers pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 ovenfor.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, at denne lov gælder
for tilbud til børn og unge, der både har behov for foranstaltninger i form af
pædagogisk støtte og behandling efter lov om social service og for special-
undervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven.
Behandlings- og specialundervisningstilbud yder både foranstaltninger i
form af pædagogisk støtte og behandling og specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven. Den foreslåede § 1, stk. 1,
er en bestemmelse, som vil præsentere og tydeligøre anvendelsesområdet
for den foreslåede lov om behandlings- og specialundervisningstilbud. Den
foreslåede bestemmelse understreger det dobbelte formål, som behandlings-
og specialundervisningstilbud fortsat vil skulle have.
Behandlings- og specialundervisningstilbud vil således være integrerede til-
bud og vil samlet skulle opfylde folkeskolelovens formål, som fremgår af
folkeskolelovens § 1, hvorefter folkeskolen i samarbejde med forældrene
skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre
uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk
kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager
til deres for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs
alsidige udvikling. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe ram-
mer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse
og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og
handle. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, ret-
tigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal
derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Tilbuddene vil være en del af folkeskolen ved siden af det kommunale sko-
levæsen. Tilbuddene vil som udgangspunkt være omfattet af den indholds-
mæssige del af folkeskolen, men ikke den organisatoriske. Tilbuddene vil
således f.eks. ikke være omfattede af reglerne om kommunalbestyrelsens,
skolebestyrelsens og skolelederens kompetencer i folkeskolelovens kapitel
6, men vil på lige fod med øvrige folkeskoletilbud i kommunen skulle indgå
ved opfyldelsen af kommunens ansvar for, at alle børn i kommunen sikres
ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 2, stk.
1. Kommunen vil derfor fortsat skulle sikre, at eleverne får den undervis-
ning, de har ret til efter folkeskoleloven. Kommunen vil også være forpligtet
til at inddrage tilbuddene i kommunens fælles aktiviteter for kommunernes
UDKAST
69
skoler. Der henvises til det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om æn-
dring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og
lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styr-
kelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
Målgruppen for disse tilbud vil være børn og unge med behov for foranstalt-
ninger i form af pædagogisk støtte og behandling efter serviceloven i til-
knytning til et tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand efter folkeskoleloven.
Målgruppen vil være børn og unge fra starten af den undervisningspligtige
alder til og med 17 år. Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, vil dog
få mulighed for at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret. Der henvises
til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 3, og bemærknin-
gerne hertil.
Baggrunden for forslaget er at sikre at børn og unge, der har behov for et
behandlings- og specialundervisningstilbud, vil kunne modtage et samlet til-
bud af høj kvalitet, der lever op til kravene i både folkeskoleloven og ser-
viceloven.
Et behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle tilbyde både foran-
staltninger i form af pædagogisk støtte og behandling og tilbyde specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bistand. Behandlings- og special-
undervisningstilbud vil ikke kunne henvise specialundervisningen og anden
specialpædagogisk bistand til en anden skole, eller den pædagogiske indsats
til en andet tilbud. Det vil være afgørende, at specialundervisningen og den
specialpædagogiske bistand og foranstaltninger i form af pædagogisk støtte
og behandling gives i et samlet tilbud. Dette vil være gældende for både
kommunale, regionale og private behandlings- og specialundervisningstil-
bud, og uanset om behandlings- og specialundervisningstilbuddene indgår i
koncerner eller koncernlignende konstruktioner.
Døgninstitutioner og opholdssteder, der er godkendt af socialtilsynet efter
socialtilsynsloven og har en kvalitetsaftale om specialundervisning med be-
liggenhedskommunen, jf. det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om
ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn
og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.)vil
kunne give pædagogisk støtte eller behandling efter serviceloven samt spe-
cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven
til børn og unge, der er omfattet af målgruppen for tilbuddet og er henvist
UDKAST
70
til dagbehandling i tilbuddet, og derfor ikke er anbragt. Sådanne døgninsti-
tutioner og opholdssteder vil ikke blive omfattet af reglerne om behand-
lings- og specialundervisningstilbud i nærværende lovforslag af den grund.
Et barn eller en ung, der ikke har et behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand, vil ikke kunne henvises til et behandlings- og
specialundervisningstilbud, ligesom et barn eller en ung, der ikke har behov
for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling, ikke vil
kunne henvises til et behandlings- og specialundervisningstilbud. De af lov-
forslaget omfattende tilbud vil alene kunne have børn eller unge, der har
behov for både specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og
har et behov for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling
efter serviceloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 2
De gældende regler om dagbehandlingstilbud fremgår af de almindelige be-
mærkningers pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 ovenfor.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, at behandlings- og
specialundervisningstilbud kan oprettes af regionsrådet, kommunalbestyrel-
sen eller private leverandører. Private behandlings- og specialundervis-
ningstilbud skal være oprettet som selvejende institution, forening, aktiesel-
skab, anpartsselskab, partnerselskab eller virksomhed med begrænset an-
svar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Det foreslåede vil indebære, at der stilles krav til de ejerforhold, der kan
benyttes ved etablering og drift af behandlings- og specialundervisningstil-
bud.
Behandlings- og specialundervisningstilbud vil således kunne oprettes af re-
gionsråd, således at behandlings- og specialundervisningstilbuddet er regi-
onalt. Et regionsråd vil, som i dag, både kunne oprette tilbud inden for og
uden for regionens geografiske område.
Behandlings- og specialundervisningstilbud vil endvidere kunne oprettes af
kommunalbestyrelser, således at behandlings- og specialundervisningstil-
buddet er kommunalt. En kommunalbestyrelse vil, som i dag, både kunne
oprette tilbud inden for og uden for kommunens geografiske område.
UDKAST
71
Endvidere vil behandlings- og specialundervisningstilbud kunne oprettes af
private leverandører, således at behandlings- og specialundervisningstilbud-
det er i privat eje. Det foreslåede i bestemmelsens 2. pkt. vil dog indebære,
at private tilbud alene vil kunne oprettes i de opregnede virksomhedsformer
efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr.
249 af 1. februar 2021, og derfor ikke vil kunne oprettes og drives som per-
sonligt ejede virksomheder.
Bestemmelsen i § 2, stk. 1, 2. pkt., har den samme indhold som socialtil-
synslovens § 12 b. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at tydelig-
gøre overensstemmelse mellem reguleringen af behandlings- og specialun-
dervisningstilbud og andre tilbud omfattet af socialtilsynsloven.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er endvidere at understøtte mu-
ligheden for at føre et effektivt tilsyn med tilbuddenes økonomi og at sikre
bedre gennemsigtighed i tilbuddenes økonomi. Det er således kendeteg-
nende for de nævnte virksomhedsformer i modsætning til personligt ejede
virksomheder, at der enten er klar adskillelse mellem ejers og tilbuddets
økonomi, eller at der ikke er en ejerkreds, idet tilbuddet er selvejende.
Bestemmelsen vil således gælde for private tilbud, men ikke for offentligt
ejede tilbud.
Det foreslåede vil indebære, at private tilbud, der er oprettet som personligt
ejede virksomheder, fra med lovens ikrafttræden ikke vil kunne godkendes
af kommunalbestyrelsen.
Det bemærkes, at det for at sikre allerede oprettede private tilbud, der er
oprettet som personligt ejet virksomhed, en hensigtsmæssig tid til at overgå
til en anden af de nævnte virksomhedsformer, i lovforslagets § 19, stk. 2,
foreslås at indrømme allerede oprettede private tilbud, der drives i form af
en personligt ejet virksomhed, en periode fra lovens ikrafttræden og frem til
og med den 31. december 2028 til at foretage den nødvendige omdannelse.
Et behandlings- og specialundervisningstilbud, der fortsætter driften med en
ændret virksomhedsform, vil skulle anses som samme virksomhed i forhold
til lovforslagets ordning. Ændres virksomhedsformen vil dette således
skulle meddeles til beliggenhedskommunen med henblik på opdatering af
godkendelsen og dermed kvalitetsaftalen, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 3,
og der vil skulle indsendes regnskab for behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddets virksomhed i det forgangne regnskabsår med henblik på til-
synet med den økonomiske kvalitet, jf. lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 2.
UDKAST
72
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, at det er en betingelse
for, at et behandlings- og specialundervisningstilbud kan modtage børn og
unge, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet er godkendt af kom-
munalbestyrelsen efter bestemmelserne i kapitel 2, og at barnet eller den
unge er henvist til behandling- og specialundervisningstilbuddet efter be-
stemmelserne i kapitel 3.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskom-
munen alene vil kunne henvise eller acceptere andre kommunalbestyrelsers
henvisning af elever til et behandlings- og specialundervisningstilbud, når
kommunalbestyrelsen har godkendt behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddet ved at indgå en kvalitetsaftale med tilbuddet efter de foreslåede
bestemmelser i lovforslagets kapitel 2.
Det foreslåede har til hensigt at tydeliggøre, at alene godkendte behandlings-
og specialundervisningstilbud vil kunne modtage børn og unge. Dette vil
betyde, at beliggenhedskommunen allerede vil have forholdt sig til, om det
pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder betingel-
serne for at blive godkendt.
Det vil være kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor behandlings- og
specialundervisningstilbuddet er beliggende, der vil skulle godkende tilbud-
det efter reglerne i kapitel 2. Det vil ligeledes være beliggenhedskommune,
der har ansvaret for tilbuddet. Dette vil også gælde for tilbud, som er ejet af
andre kommuner end beliggenhedskommunen.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at henvisning til et behandlings- og
specialundervisningstilbud vil kræve, at børn og unge opfylder betingel-
serne om henvisning efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets kapitel
3 om elevens behov for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og be-
handling og for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Det vil således være en betingelse, at der for det enkelte barn eller den en-
kelte unge, der ønskes henvist til et behandlings- og specialundervisnings-
tilbud, både er truffet afgørelse om foranstaltninger i form af pædagogisk
støtte og behandling efter serviceloven og en afgørelse om specialundervis-
ning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven, samt at
henvisningen foretages af eller efter aftale med beliggenhedskommunen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
UDKAST
73
De gældende regler om kommunalbestyrelsens ansvar for og tilsyn med
dagbehandlingstilbud fremgår af pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Det følger af den foreslåede § 3, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i den kom-
mune, hvor et behandlings- og specialundervisningstilbuddet er beliggende,
træffer efter ansøgning afgørelse om godkendelse af behandlings- og speci-
alundervisningstilbuddet, jf. §§ 4-5. Det foreslåede har til hensigt at tyde-
liggøre, at det er beliggenhedskommunen, der vil have det samlede ansvar
for behandlings- og specialundervisningstilbud.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen i den stedlige kom-
mune vil have eneansvaret for godkendelse af behandlings- og specialun-
dervisningstilbud, der er beliggende i kommunen. En anden kommune end
beliggenhedskommunen vil således ikke kunne godkende et tilbud og hen-
vise elever direkte hertil. Det vil også være tilfældet, hvor det pågældende
behandlings- og specialundervisningstilbud er ejet og drevet af den anden
kommune. Se hertil den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12. Det vil
også alene være beliggenhedskommunen, som vil kunne forestå betaling for
elever i behandlings- og specialundervisningstilbuddet, uanset hvilken kom-
mune eleven måtte være bosiddende i, herunder hvilken kommune, der er
elevens opholdskommune efter den sociale lovgivning. Se hertil den fore-
slåede bestemmelse i lovforslagets § 13.
Ved et behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle forstås en selv-
stændig juridisk enhed eller en geografisk selvstændig del af en juridisk en-
hed, der tilbyder både foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og be-
handling efter den sociale lovgivning og specialundervisning. Kommunal-
bestyrelsens godkendelse vil således skulle omfatte ethvert behandlings- og
specialundervisningstilbud eller afdeling af et behandlings- og specialun-
dervisningstilbud, som er beliggende i kommunen.
Det vil således ikke være afgørende, om behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet er kommunalt, regionalt eller privat. Det vil heller ikke være
afgørende, om et privat tilbud er organiseret som selvejende institution, for-
ening, aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab eller virksomhed med
begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
eller om det indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion med en
sådan organisationsform. Det bemærkes, at det fremgår af de foreslåede be-
stemmelser i lovforslagets § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 19, stk. 2, at et behand-
lings- og specialundervisningstilbud også vil kunne drives som personligt
UDKAST
74
drevet virksomhed indtil den 1. januar 2029, hvis virksomheden er oprettet
før lovens ikrafttræden den 1. januar 2024.
Den foreslåede placering af ansvaret hos kommunalbestyrelsen i den sted-
lige kommune vil omfatte hele behandlings- og specialundervisningstilbud-
dets virksomhed, herunder både foranstaltninger i form af pædagogiske
støtte og behandling i tilbuddet og specialundervisningen i tilbuddet.
Det bemærkes, at specialundervisningsdelen af behandlings- og specialun-
dervisningstilbuds virksomhed vil være en del af kommunens samlede sko-
letilbud i den kommune, hvor tilbuddet ligger. Kommunalbestyrelsen vil
derfor skulle sikre, at behandlings- og specialundervisningstilbuddene bli-
ver koblet til den ekspertise og viden, som kommunens almene folkeskoler,
specialklasser og specialskoler har i forhold til undervisning af børn med
særlige behov, og sikre, at behandlings- og specialundervisningstilbud har
adgang til de fornødne undervisningsfaciliteter m.v. Der henvises til lov-
forslagets § 5, stk. 2, nr. 7 og 8, samt til § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil
i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om folke-
skolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler
på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen
for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
Det følger af den foreslåede § 3, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i beliggen-
hedskommunen, jf. stk. 1, har ansvaret for tilsynet med behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddet, jf. §§ 6-8.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at kommunalbestyrelsen i den sted-
lige kommune vil have eneansvaret for at føre tilsyn med behandlings- og
specialundervisningstilbud, der er beliggende i kommunen. Dette vil også
være tilfældet i forhold til kommunens egne behandlings- og specialunder-
visningstilbud og i forhold til andre kommuners eller regioners behandlings-
og specialundervisningstilbud. Det vil være kommunalbestyrelsen i belig-
genhedskommunen, der skal indgå en aftale med socialtilsynet i vedkom-
mende region om at føre tilsyn med kvaliteten af foranstaltninger i form af
pædagogiske støtte og behandling, der ydes efter serviceloven og den ind-
gåede kvalitetsaftale. Se hertil den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §
8, stk. 2.
For en nærmere afgrænsning af de omfattede behandlings- og specialunder-
visningstilbud henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 1, ovenfor.
UDKAST
75
Det bemærkes, at det foreslåede ikke indebærer, at beliggenhedskommunen
har ansvaret for det personrettede tilsyn efter servicelovens § 148, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Dagbehandlingstilbud er institutionelt ureguleret og er ikke i dag underlagt
en samlet godkendelse eller driftsorienteret tilsyn. Dagbehandlingstilbud
skal dog i dag indgå en overenskomst om undervisningen med kommunen,
hvor kommunens krav til undervisningen og tilsynet hermed skal være om-
fattet. De gældende regler om godkendelse af dagbehandlingstilbud fremgår
af pkt. 2.3.1, 3.1.1 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det
følger af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, at godkendelse sker ved
indgåelse af en kvalitetsaftale med det pågældende behandlings- og special-
undervisningstilbud, der skal indeholde oplysning om de elementer, som
fremgår af stk. 2-4, § 5 og § 6, stk. 2, nr. 1-2, og regler udstedt med hjemmel
heri.
Det foreslåede vil indebære, at behandlings- og specialundervisningstilbud
vil skulle indgive en ansøgning om godkendelse til den kommune, hvor be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet er beliggende.
Et behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle indsende de nød-
vendige oplysninger i forbindelse med ansøgning om godkendelse. Den
stedlige kommune vil herefter skulle gennemgå oplysningerne og vil skulle
indgå kvalitetsaftale med behandlings- og specialundervisningstilbuddet,
hvis behandlings- og specialundervisningstilbuddet opfylder kravene og vil-
kårene for godkendelse.
Det foreslåede vil indebære, at der vil skulle udformes en kvalitetsaftale til
brug for godkendelse, og at kommunerne vil være forpligtet til at anvende
denne skabelon. Kvalitetsaftalen vil blandt andet skulle indeholde oplysnin-
ger om behandlings- og specialundervisningstilbuddenes økonomiske for-
hold, målgrupper og organisation.
Det vil ikke være en betingelse for godkendelse, at behandlings- og special-
undervisningstilbuddet allerede på tidspunktet for godkendelse har et elev-
grundlag, ligesom godkendelse heller ikke vil være bundet op på forsynings-
behovet for tilbuddet i kommunen. Dette vil dog naturligt indgå i behand-
lings- og specialundervisningstilbuddets økonomiske forhold, herunder sær-
UDKAST
76
ligt tilbuddenes årsbudgetter og regnskaber. Det vil således kunne forudsæt-
tes, at et behandlings- og specialundervisningstilbud, der vedblivende ikke
modtager elever/børn og unge, ikke vil være økonomisk bæredygtigt.
Behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle overholde de fastsatte
regler om minimumsstørrelse, jf. §§ 11-12 i bekendtgørelse om interne sko-
ler.
Beliggenhedskommunen vil skulle iagttage reglerne i forvaltningsloven ved
behandlingen af ansøgning om godkendelse. Beliggenhedskommunen vil
kunne indgå kvalitetsaftaler med alle, både offentlige og private leverandø-
rer, behandlings- og specialundervisningstilbud, der ligger i kommunen. Det
foreslåede vil videre betyde, at kommunen også vil skulle godkende tilbud,
som kommunen selv ejer, når disse er beliggende i kommunen og opfylder
betingelserne for godkendelse. Det foreslåede vil således indebære, at alle
tilbud uanset ejerforhold vil skulle godkendes af den stedlige kommune.
Beliggenhedskommunen vil skulle godkende tilbud ved at indgå kvalitets-
aftaler med tilbuddene. Der vil ikke være tidsbegrænsninger i kvalitetsafta-
len, så længe tilbuddet fortsat lever op til den aftalte kvalitet, jf. dog § 10.
Elementerne, der vil skulle indgå i kvalitetsaftalen, vil fremgå af stk. 2-4, §
5 og § 6, stk. 2, nr. 1-2, og regler udstedt med hjemmel heri.
I godkendelsen vil der således både skulle aftales kvalitetsstandarder for un-
dervisningen og for den pædagogiske støtte og behandling inden for nær-
mere fastslåede temaer i lovforslagets § 5. I forhold til den social faglige
indsats vil de konkrete kvalitetsstandarder f.eks. kunne omfatte, hvordan der
arbejdes med at styrke børnene eller de unges udvikling af sociale kompe-
tencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed samt om fast-
holdelse eller styrkelse af fysiske eller kognitive færdigheder gennem be-
handling eller sociale indsatser. I forhold til undervisningen vil kvalitetsaf-
talen kunne omfatte mål for og hvordan der arbejdes med elevernes faglige
og alsidige udvikling og trivsel med henblik på at kunne vende tilbage til et
undervisningstilbud i elevens folkeskole samt overgang til ungdomsuddan-
nelse. Kvalitetsaftalen vil endvidere skulle omfatte, hvordan der måles og
følges op på kvaliteten.
Kvalitetsaftalen vil også skulle omfatte indhold af tilsynsfunktionen og
sanktionsmuligheder, hvis kvalitetsaftalen ikke overholdes. Kvalitetsaftalen
vil skulle suppleres af et budget for tilbuddet, der blandt andet vil skulle
UDKAST
77
sikre, at der er et rimeligt forhold mellem pris og kvalitet, ligesom undervis-
ningsdelen vil skulle have et særskilt budget.
Kvalitetsaftalen vil endvidere skulle opfylde de krav til kvalitetsaftalens
form og indhold, som vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede bestem-
melse i lovforslagets § 4, stk. 4.
Det følger af det foreslåede § 4, stk. 2, at kvalitetsaftalen blandet skal
indeholde følgende oplysninger om behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddet:1) adresse og fysiske rammer
2) antal pladser
3) ejerforhold
4) målgruppe og
5) ydelser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at godkendelse af et behandlings-
og specialundervisningstilbud vil skulle indeholde en beskrivelse af disse
fem forhold.
Den endelige godkendelse vil samlet set indebære en vurdering af, om be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet vil være egnet til at yde rele-
vant pædagogisk støtte og behandling og specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand til den konkrete målgruppe i overensstemmelse med
betingelserne i §§ 5-8.
Oplysninger i bestemmelsens stk. 2 vil skulle være objektive beskrivelser af
forholdene.
Oplysningerne vil kunne anvendes af kommunerne til at identificere be-
handlings- og specialundervisningstilbud ud fra objektive forhold. Oplys-
ningerne vil ikke skulle offentliggøres på Tilbudsportalen.
Det foreslås i § 4, stk. 2, nr. 1, at kvalitetsaftalen skal indeholde oplysninger
om behandlings- og specialundervisningstilbuddets adresse og fysiske ram-
mer. Det foreslåede vil indebære, at der i kvalitetsaftalen vil skulle være
oplysninger om behandlings- og specialundervisningstilbuddets adresse
samt en nærmere beskrivelse af stedets fysiske rammer, herunder hvilke
bygninger tilbuddet råder over og lignende oplysninger.
Det foreslåede vil indebære, at beliggenhedskommunen vil få viden om,
hvor behandlings- og specialundervisningstilbuddet er beliggende, og hvor
behandlings- og specialundervisningstilbuddets vil have sine aktiviteter og
således føre et effektivt tilsyn med tilbuddet. Det vil medføre, at kommunen,
UDKAST
78
herunder efter ønske fra andre myndigheder, som vil have behov herfor,
hurtigt vil kunne danne sig et overblik over, om behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet vil være egnet til det konkrete barn, som kommunen
skal finde et tilbud til.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, stk. 2,
nr. 7, hvorefter kvalitetsvurderingen vil skulle omfatte temaet ’Fysiske ram-
mer’. Den foreslåede bestemmelse vil alene stille krav om at opregne de
faktiske fysiske forhold, hvorimod bestemmelsen i § 5 vil indebære en vur-
dering af de fysiske rammer, herunder om disse er egnet til at huse et be-
handlings- og specialundervisningstilbud. Oplysningerne i det foreslåede i
§ 4, stk. 2, nr. 1, vil i modsætning hertil være objektive og umiddelbare
identificerbare.
Det foreslås § 4, stk. 2, nr. 2, at der i kvalitetsaftalen skal indgå oplysninger
om behandlings- og specialundervisningstilbuddets antal af pladser.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil kunne danne sig et
overblik over størrelsen på behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
Det bemærkes, at behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle
overholde de fastsatte regler om minimumsstørrelse, jf. §§ 11-12 i bekendt-
gørelse om interne skoler.
Oplysningerne i det foreslåede i § 4, stk. 2, nr. 2, vil være objektive og umid-
delbare identificerbare.
Det foreslås i § 4, stk. 2, nr. 3, at kvalitetsaftalen skal indeholde oplysninger
om ejerforhold.
Der vil være tale om oplysninger, om der er tale om et kommunalt, regional
eller et privat tilbud, herunder ved private tilbud hvilken selskabskonstruk-
tion og om tilbuddet helt eller delvist er ejet fra udlandet.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil kunne sikre sig,
hvem der søger om godkendelse som behandlings- og specialundervisnings-
tilbud.
Det foreslåede vil indebære, at der er en sproglig lighed med § 6, stk. 1, nr.
3. I § 6 vil de temaer, som vil fungere som indikatorer på om et tilbud har
den fornødne økonomiske kvalitet, blive nærmere konkretiseret og udfoldet.
Oplysningerne i det foreslåede i § 4, stk. 2, nr. 3, vil i modsætning hertil
være objektive og umiddelbare identificerbare.
UDKAST
79
Et behandlings- og specialundervisningstilbud, der fortsætter driften med en
ændrer virksomhedsform, jf. hertil lovforslagets § 2, stk. 1, 2. pkt., vil skulle
anses som samme virksomhed i forhold til lovforslagets ordning. Ændres
virksomhedsformen vil dette således skulle meddeles til beliggenhedskom-
munen med henblik på opdatering af godkendelsen og dermed kvalitetsaf-
talen, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 3, og der vil skulle indsendes regnskab
for behandlings- og specialundervisningstilbuddets virksomhed i det for-
gangne regnskabsår med henblik på tilsynet med den økonomiske kvalitet,
jf. lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2.
Det foreslås i § 4, stk. 2, nr. 4, at kvalitetsaftalen skal indeholde oplysninger
om målgruppen for behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
Den foreslåede bestemmelse vil være en opremsning af hvilke målgrupper,
som behandlings- og specialundervisningstilbuddet henvender sig til.
Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, nr. 4, har sammenfald med den
foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 4. Oplysningerne i det foreslåede i
§ 4, stk. 2, nr. 4, vil være objektive og umiddelbare identificerbare, f.eks.
om tilbuddet har særlige kompetence inden for visse diagnoser eller behand-
lingstilbud, og der vil ikke efter denne bestemmelse skulle foretages en vur-
dering af målgruppen.
Det foreslås i § 4, stk. 2, nr. 5, at kvalitetsaftalen skal indeholde oplysninger
om tilbuddets ydelser.
Det foreslåede vil indebære, at kvalitetsaftalen vil skulle indeholde oplys-
ninger om de ydelser som behandlings- og specialundervisningstilbuddet vil
kunne levere til målgruppen. Det vil f.eks. være oplysninger om pædagogisk
støtte, pædagogisk behandling, eller oplysninger om hvilke klassetrin, der
tilbydes. Det kunne også være oplysninger om, i hvilket omfang behand-
lings- og specialundervisningstilbuddet varetager foranstaltninger i form af
pædagogisk støtte og behandling under sygdom, for børn og unge, der er
henvist til tilbuddet, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 14, stk.
1.
Det følger af det foreslåede i § 4, stk. 3, at behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet er forpligtet til at oplyse, om behandlings- og specialunder-
visningstilbuddet er en afdeling af et tilbud, eller om behandlings- og speci-
alundervisningstilbuddet indgår i en koncern eller en koncernlignende kon-
struktion.
UDKAST
80
Det foreslåede har til formål at give kommunalbestyrelsen forudsætningerne
for at føre et effektivt økonomisk tilsyn, idet der sikres adgang til alle rele-
vante oplysninger om offentlige og private behandlings- og specialunder-
visningstilbuds samt koncerners og koncernlignende konstruktioners øko-
nomi.
Der vil være tale om en koncernlignende konstruktion, hvis der ikke er tale
om en koncern i selskabsretlig forstand, men der mellem et eller flere private
behandlings- og specialundervisningstilbud eller andre virksomheder sker
en kontinuerlig og ikke ubetydelig samhandel, herunder køb, salg, leje og
udleje af varer, ydelser, aktiver, fast ejendom m.v., og der er en eller flere
fysiske personer, der ejer eller på anden måde har økonomisk og driftsmæs-
sig bestemmende indflydelse på disse tilbud og virksomheder, eller sam-
menfald i bestyrelses-, leder- eller ejerkreds i disse tilbud og virksomheder,
herunder sammenfald ved nærtstående.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen får krav på at modtage
de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddene har en forsvarlig økonomisk kvalitet, herunder
at behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi giver mulighed
for den fornødne kvalitet i behandlings- og specialundervisningstilbuddet i
forhold til prisen og i forhold til behandlings- og specialundervisningstil-
buddets målgruppe, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk.
1, nr. 1, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet er økonomisk bæ-
redygtigt, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 1, og
at der er gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisningstilbuddets
økonomi, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 2.
Herudover vil kommunalbestyrelsen få forudsætningerne for at vurdere, om
behandlings- og specialundervisningstilbuddet har givet de fornødne oplys-
ninger om omfanget af udbetalt udbytte de seneste 5 år, jf. den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 3.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 4, at børne- og under-
visningsministeren fastsætter nærmere regler om kvalitetsaftalen, herunder
krav til kvalitetsaftalens form og indhold.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren bemyn-
diges til at udforme rammerne for kvalitetsaftalen, herunder udarbejde en
skabelon som kommunerne vil skulle anvende til godkendelsen af behand-
lings- og specialundervisningstilbud. Parter og interessenter vil skulle ind-
drages i udformningen af skabeloner, og aftalepartierne forelægges oplæg
til skabeloner.
UDKAST
81
Børne- og undervisningsministeren vil også kunne fastsætte krav til kvali-
tetsaftalens form og indhold. Det vil f.eks. kunne bestemmes, at kommunal-
bestyrelsen skal stille krav om indsendelsesfrister og regnskabsår i forbin-
delse med indgåelsen af kvalitetsaftalen, da det vil være et krav, at årsbud-
gettet godkendes før budgetåret går i gang, jf. lovforslagets § 7, stk. 1, og
bemærkningerne hertil. Det vil endvidere kunne bestemmes, hvilke oplys-
ninger, herunder i form af nøgletal og regnskabsaflæggelse, der skal indgå i
en årlig rapport, jf. lovforslagets § 7, stk. 2, eller om hvilke krav til revision,
der vil kunne stilles, jf. lovforslagets § 7, stk. 3.
Der forventes fastsat regler om, at kvalitetsaftalen, foruden de krav til un-
dervisningens indhold m.v., som vil følge af folkeskoleloven, vil skulle fast-
lægge kvaliteten for de sociale indsatser, som behandlings- og specialunder-
visningstilbud vil skulle yde.
Kvalitetsaftalen vil skulle omfatte målgruppen for det konkrete behand-
lings- og specialundervisningstilbud og kompetencer hos medarbejdergrup-
pen, herunder hvilke socialpædagogiske og psykologfaglige kompetencer,
tilbuddet omfatter.
Kvalitetsaftalen vil skulle opstille kriterier for kvalitet med henblik på at
give grundlag for ensartede vurderinger af behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddene og derved minimere unødigt bureaukrati. Det vil skulle om-
fatte, hvordan der arbejdes med at styrke børnenes og de unges udvikling af
sociale kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed
samt om fastholdelse og styrkelse af fysiske eller psykiske færdigheder gen-
nem behandling eller sociale indsatser.
Kvalitetsaftalen vil være baseret på en kvalitetsmodel, som kommunalbe-
styrelsen vil skulle anvende i godkendelse af tilbuddene og i tilsynet her-
med. Kvalitetsmodellen vil være struktureret ud fra de overordnede temaer,
der fremgår af § 5-7. Temaerne vil blive konkretiseret i kvalitetskriterier,
som vil være mål for indsatsen i tilbuddene. Der vil blive opstillet indikato-
rer til hvert enkelt kriterium.
Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 5
UDKAST
82
De gældende regler om godkendelse af dagbehandlingstilbud fremgår af
pkt. 2.3.1, 3.1.1 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at det er en betingelse for kommunalbestyrelsens
indgåelse af en kvalitetsaftale, at behandlings- og specialundervisningstil-
buddet efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet, jf. stk. 2.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle foretage en
afvejning af de oplistede temaer i den foreslåede bestemmelse i stk. 2, og
konkret vurdere om tilbuddet har den fornødne kvalitet. Denne vurdering vil
kunne skrives ind i kvalitetsaftalen.
Den fornødne kvalitet vil skulle sikre, at de børn og unge, der både har be-
hov for foranstaltninger i form af pædagogisk behandling eller støtte og be-
hov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, vil mod-
tage et relevant tilbud af høj kvalitet, der lever op til både kravene i service-
loven og i folkeskoleloven.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at kvaliteten af behandlings- og specialundervis-
ningstilbud vurderes inden for følgende temaer:
1) Undervisningens organisering, tilrettelæggelse og indhold m.v., jf. folke-
skolelovens § 22 b, stk. 2-4.
2) Organisation og ledelse.
3) Elevernes selvstændighed og relationer.
4) Målgrupper, metoder og resultater
5) Kompetencer hos medarbejdere, der varetager foranstaltninger i form af
pædagogisk støtte og behandling efter lov om social service.
6) Økonomiske forhold, jf. § 6.
7) Fysiske rammer.
8) Behandlings- og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de rele-
vante kommunale myndigheder.
Den foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle tage stilling
til om betingelserne for at godkende et tilbud som et behandlings- og speci-
alundervisningstilbud er opfyldt i forhold til både den undervisningsmæs-
sige del og den socialfaglige del.
UDKAST
83
Vurderingen af om et tilbud vil have den fornødne kvalitet, vil skulle ske ud
fra en samlet faglig vurdering under hensyn til tilbuddets karakter og mål-
gruppe. Kommunalbestyrelsen vil skulle ved godkendelse foretage en be-
dømmelse af alle forholdene.
Der vil være tale om en kvalitetsmodel, der vil skulle lægge sig op af kvali-
tetsmodellen på det sociale område, hvor der stilles en række kvalitetsstan-
darder med henblik på at minimere bureaukrati. Kvalitetsmodellen vil skulle
anvendes i vurderingen af kvaliteten i behandlings- og specialundervis-
ningstilbud ved godkendelse og i tilsynet med tilbuddet. Kvalitetsstandar-
den vil for behandlings- og specialundervisningstilbud, foruden de under-
visningsmæssige krav, skulle omfatte, hvordan der arbejdes med at styrke
børnenes eller de unges udvikling af sociale kompetencer til at indgå i soci-
ale relationer og opnå selvstændigheder samt om fastholdelse og styrkelse
af fysiske eller psykiske færdigheder gennem behandling eller sociale ind-
satser.
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 2, nr. 1, at behandlings- og specialun-
dervisningstilbud vil skulle opfylde krav om undervisningens organisering,
tilrettelæggelse og indhold m.v., jf. folkeskolelovens § 22 b, stk. 2-4.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at be-
handlings- og specialundervisningstilbud opfylder krav til undervisningen,
som følger af den foreslåede i bestemmelse i folkeskolelovens § 22 b, stk.
2-4, som affattet som affattet ved § 1, nr. 10, i det samtidig fremsatte lov-
forslag nr. L [xx] om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service,
lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og fol-
keskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn
og unge m.v.). Tilbuddenes kvalitet inden for undervisningen vil herefter
skulle vurderes inden for følgende temaer:
1) Undervisningens organisering.
2) Undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
3) Kompetencer.
4) Samarbejde med det lokale skolevæsen.
Undervisningens indhold vil være reguleret i folkeskoleloven, og tilbuddene
vil skulle opfylde alle kravene til undervisning for at kunne godkendes. Der
henvises til folkeskoleloven for en nærmere gennemgang af temaernes ind-
hold.
UDKAST
84
Efter § 5, stk. 2, nr. 2, vil kommunalbestyrelsen skulle tage stilling til be-
handlings- og specialundervisningstilbuddets organisation og ledelse.
Det vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle vurdere, om tilbuddet
har en hensigtsmæssig organisering og en kompetent og ansvarlig ledelse,
herunder om ledelsen og tilbuddets daglige drift er præget af relevant faglig
viden og handlingskompetencer i forbindelse med de løbende udfordringer.
Følgende indikatorer vil kunne opstilles:
 Ledelsen vil skulle have de relevante kompetencer til at lede både
specialundervisningstilbuddet og behandlingstilbuddet.
 Ledelsen vil skulle have en sikker viden om beføjelser i forbindelse
med afgørelser om tilbuddet til det enkelte barn, herunder særlige
foranstaltninger.
 Tilbuddet vil skulle være organiseret med klare aftaler og procedu-
rer i forbindelse med samarbejdet med den sociale forvaltning og
ekstern faglig supervision på det socialpædagogiske område.
 Tilbuddet vil skulle have et organiseret samarbejde med den kom-
munale sundhedstjeneste og tandpleje på lige fod med de kommu-
nale folkeskoler.
Efter det foreslåede i § 5, stk. 2, nr. 3, vil elevernes mulighed for at opnå
selvstændighed og indgå i relationer skulle vurderes i forhold til behand-
lings- og specialundervisningstilbuddets kvalitet.
Det vil være et centralt mål med den sociale indsats at understøtte, at barnet
eller den unge i så høj grad som muligt vil indgå i sociale relationer og vil
kunne leve et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og be-
hov, herunder muligheden for at kunne vende tilbage til folkeskolen og
modtage den relevante socialfaglige støtte og behandling i tilknytning til
specialundervisning i almenklasser, specialklasser eller på specialskoler.
Kommunalbestyrelsen vil kunne vurdere tilbuddene på deres mulighed for
at medvirke til, at barnet eller den unge understøttes i sin personlige udvik-
ling og aktive deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder deltagelse
i undervisning, netværk og relationer på sociale medier, samt at tilbuddene
understøtter børnene og/eller de unge i at deltage i undervisning og fritids-
aktiviteter, hvis det enkelte barn har behov for dette. Tilbuddene vil endvi-
dere kunne medvirke til, at barnet eller den unge opnår kompetencer og fær-
digheder, der kan lette den daglige tilværelse og forberede barnet eller den
unge til et selvstændigt voksenliv.
UDKAST
85
Tilbuddets indsats og aktiviteter vil kunne rettes imod disse mål, og det vil
kunne afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det om-
kringliggende lokal- og civilsamfund.
Tilbuddene vil endvidere kunne vurderes på deres mulighed for at under-
støtte barnet eller den unge i deres relationer til familie og øvrige netværk,
herunder at have opmærksomhed på at understøtte gode relationer til sø-
skende og til venner. Barnet eller den unge vil ligeledes kunne understøttes
i at have en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv be-
tydning for deres liv.
Tilbuddene vil kunne opstille konkrete individuelle mål for den foranstalt-
ninger i form af pædagogiske støtte og behandling.
Tilbuddene vil skulle anvende metoder i den pædagogiske støtte og behand-
ling, der er anerkendte, opdaterede og er baseret på dokumenteret viden.
Efter det foreslåede i § 5, stk. 2, nr. 4, vil kommunalbestyrelsen skulle vur-
dere behandlings- og specialundervisningstilbuddets målgrupper, metoder
og resultater.
Det vil indebære, at det vil skulle være et klart formål med den sociale ind-
sats, og at tilbuddets metoder kan medvirke at sikre elevernes trivsel og re-
sulterer i den ønskede udvikling for eleverne, herunder muligheden for at
kunne vende tilbage til folkeskolen og modtage den relevante social faglige
støtte og behandling i tilknytning til specialundervisning i almenklasser,
specialklasser eller på specialskoler. Det vil derfor være et krav, at tilbuddet
vil kunne redegøre for dets målsætning, målgruppe og metoder, samt rede-
gøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse
af de konkrete mål, som tilbuddet i samarbejde med eleverne og disse for-
ældre sætter for de enkelte elevers udvikling og trivsel.
Det vil have betydning for vurderingen af kvaliteten i behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddet, at behandlings- og specialundervisningstilbud-
dets vil kunne understøtte barnets og den unges fysiske og mentale sundhed
og trivsel, og at behandlings- og specialundervisningstilbuddets viden og
indsats i forhold til at sikre sundhed og trivsel modsvarer målgruppens be-
hov.
Der vil kunne være tale om indsatser i forhold adfærd på sociale medier,
kost og motion. Behandlings- og specialundervisningstilbuddet vil kunne
sikre medinddragelse, respekt for barnets og den unges værdighed, auto-
nomi og integritet.
UDKAST
86
Det vil også indebære, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og
vil kunne sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv ef-
fekt. Tilbuddet vil skulle anvende meddelelsesbogen, jf. folkeskolelovens §
13 b, for alle elever og vil skulle udvide denne for elever med udfordringer
i skolen. Meddelelsesbogen vil skulle indeholde en formativ evaluering af
elevens behov i undervisningen. Meddelelsesbogen vil skulle være oriente-
ret mod et samarbejde mellem elev, forældre og tilbuddet.
Efter serviceloven § 140 skal der udarbejdes en handleplan inden der træffes
afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens § 52. Handleplanen skal
angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at
opnå formålet med afsæt i den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Hand-
leplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen,
indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og ud-
vikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten. Her-
udover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål
for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse
og uddannelse. Meddelelsesbogen og den sociale handleplan vil skulle ko-
ordineres, sådan at begge redskaber understøtter det fælles sigte med be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet.
I forhold til målgruppen for undervisningsdelen af tilbuddet vil dette indgå
under den foreslåede bestemmelses nr. 1, og der henvises til § 1, nr. 10, og
bemærkningerne hertil i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om æn-
dring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og
lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styr-
kelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.), hvor
dette forhold er beskrevet.
Efter det foreslåede i § 5, stk. 2, nr. 5, skal kommunalbestyrelsen vurdere til
om der er de rette kompetencer hos behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddets medarbejdere, der varetager pædagogisk støtte og behandling ef-
ter serviceloven.
Det vil være afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere,
herunder ikkefastansatte medarbejdere vil have de faglige, relationelle og
personlige kompetencer, der vil være nødvendige i forhold til tilbuddets
målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt barnets
eller den unges aktuelle behov. Børn og unge vil skulle sikres en tryg hver-
dag og opvækst med nære og stabile relationer.
UDKAST
87
Tilbuddet vil kunne have en fastlagt plan for den relevante faglige udvikling
af de socialpædagogiske kompetencer.
Tilbuddets socialpædagogiske medarbejdergruppe vil kunne besidde kom-
petencer til flerfagligt arbejde.
Det bemærkes, at behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle ind-
hente børneattest efter regler fastsat med hjemmel i lov om indhentelse af
børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (børneattestlo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 2. april 2014. De nærmere regler
herom vil fremgå af Børne- og Undervisningsministeriets bekendtgørelse
om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i
skoler, fritids- og klubtilbud.
Det foreslås i § 5, stk. 2, nr. 6, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til
behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomiske forhold, jf. § 6.
Det foreslåede vil indebære, at kommunen ved vurderingen af, om behand-
lings- og specialundervisningstilbuddet samlet set har den fornødne kvalitet,
vil skulle inddrage, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet har
en forsvarlig økonomisk kvalitet, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
gets § 6.
Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrelsen skal tage stil-
ling til både, om der er sammenhæng mellem tilbuddets pris og kvalitet, og
til behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomiske bæredygtig-
hed og gennemsigtighed, samt tillægge denne vurdering den fornødne vægt
i forhold til de øvrige elementer i vurderingen af behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddets samlede kvalitet.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen samtidig med vurderingen af be-
handlings- og specialundervisningstilbuddets samlede kvalitet, også vil
skulle tage stilling til, om behandlings- og specialundervisningstilbuddets
første årsbudget opfylder kravene i den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
gets § 7, hvorefter kommunalbestyrelsen godkendelse af behandlings- og
specialundervisningstilbuddets årsbudget vil være en forudsætning for op-
retholdelse af godkendelsen af behandlings- og specialundervisningstilbud-
det.
Det foreslås i § 5, stk. 2, nr. 7, at kommunalbestyrelsen skal vurdere og god-
kende behandlings- og specialundervisningstilbuddets fysiske rammer.
UDKAST
88
Tilbuddets fysiske rammer vil være en central del af tilbuddet. Det vil være
centralt, at rammerne både rummer den socialpædagogiske indsats og spe-
cialundervisningen, hvilket betyder at tilbuddets omgivelser, indretning, fa-
ciliteter og stand, vil skulle understøtte målgruppens behov og formålet med
indsatsen.
Tilbuddets fysiske rammer vil skulle understøtte børnenes udvikling og triv-
sel og vil skulle være egnet til at give et varieret og motiverende undervis-
ningsmiljø.
Tilbuddet vil skulle tilbyde læringsfremmende undervisningslokaler med
mulighed for særlige indretninger til elever med særlige behov, f.eks. stille-
og fordybelseszoner.
Tilbuddets fysiske rammer vil skulle leve op til kravene i undervisningsmil-
jøloven og være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Tilbuddet vil skulle tilbyde tilgængelighed, herunder adgang til de nødven-
dige kompenserende hjælpemidler.
Det foreslås i § 5, stk. 2, nr. 8, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til
behandlings- og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de rele-
vante kommunale myndigheder.
Det foreslåede har til hensigt at styrke kvaliteten i både undervisningsdelen
og i den socialfaglige del af tilbuddet ved at sikre, at tilbuddet vil skulle
samarbejde med socialforvaltningen, skolevæsen og andre relevante myn-
digheder. Det vil skulle smidiggøre samarbejdet med kommunen, og vil
skulle sikre et helhedsorienteret tilbud til barnet.
Samarbejdet vil skulle være gensidigt forpligtende, således at både behand-
lings- og specialundervisningstilbuddet og beliggenhedskommunen forplig-
ter sig i forhold til at sikre et tilbud med den fornødne kvalitet.
Ved kommunalbestyrelsens vurdering vil f.eks. skulle indgå, hvorvidt be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet giver de nødvendige oplysnin-
ger til at vurdere tilbuddets kvalitet og forholdene for de enkelte børn og
unge, der er henvist til tilbuddet, samt hvordan tilbuddet samarbejder med
beliggenhedskommunen og socialtilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg. Se
hertil lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.
UDKAST
89
Ved kommunalbestyrelsens vurdering vil endvidere skulle indgå, hvordan
kommunens ressourcer kan understøtte behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet, så det sikres, at behandlings- og specialundervisningstilbud-
det bliver koblet til den ekspertise og viden, som kommunens almene folke-
skoler, specialklasser og specialskoler har i forhold til undervisning af børn
med særlige behov. Dette kan f.eks. ske ved at lade medarbejdere i behand-
lings- og specialundervisningstilbuddet deltage i kompetenceudvikling for
medarbejdere i det kommunale skolevæsen, ved at inddrage behandlings-
og specialundervisningstilbuddet i udviklingen af mål og rammer for kom-
munens skoler, og ved at lade børn og unge, der er henvist til behandlings-
og specialundervisningstilbuddet, tage del i kommunens aktiviteter for ele-
ver i folkeskolen, herunder f.eks. idrætsdage, projektuger m.v.
Ved kommunalbestyrelsens vurdering vil herudover skulle indgå, hvordan
kommunens ressourcer kan understøtte behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet, så det sikres, at behandlings- og specialundervisningstilbud-
det har adgang til de fornødne faciliteter, herunder undervisningslokaler,
som tilbuddet ikke kan forventes selv at råde over, og at behandlings- og
specialundervisningstilbuddet har et samarbejde med en nærliggende folke-
skole om de aspekter af undervisningen, som tilbuddet ikke selv vil kunne
påtage sig, herunder prøveaflæggelse m.v.
Ved kommunalbestyrelsens vurdering af, hvordan kommunens ressourcer
kan understøtte behandlings- og specialundervisningstilbuddet, vil kommu-
nalbestyrelsen skulle tage afsæt i en konstatering af, hvilke ressourcer kom-
munalbestyrelsen har til rådighed på det pågældende område, og hvordan
disse ressourcer kan fordeles uden usaglig forskelsbehandling mellem de
forskellige dele af kommunens samlede skoletilbud, herunder folkeskoler,
specialskoler og behandlings- og specialundervisningstilbud m.v. Kommu-
nalbestyrelsen vil derimod ikke kunne lægge vægt på, i hvilket omfang kom-
munalbestyrelsen måtte ønske at prioritere etableringen af behandlings- og
specialundervisningstilbud i kommunen.
I kvalitetsaftalen vil der således skulle redegøres for, hvordan behandlings-
og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de relevante myndighe-
der vil foregå, både i forhold til de generelle udfordringer og samarbejdet i
forhold til de konkrete børn og unge, der henvises til tilbuddet.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede bestem-
melse i folkeskolelovens § 22 b, stk. 3, nr. 4, som affattet ved § 1, nr. 10, og
bemærkningerne hertil i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om æn-
dring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og
UDKAST
90
lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styr-
kelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.), hvoref-
ter kvaliteten af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i
et behandlings- og specialundervisningstilbud, blandt andet vurderes inden
for temaet ”samarbejde med det lokale skolevæsen”.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 6
De gældende regler om dagbehandlingstilbuds økonomi fremgår af pkt.
3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede § 6, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn
med, at behandlings- og specialundervisningstilbud har en forsvarlig øko-
nomisk kvalitet. I vurderingen af om et behandlings- og specialundervis-
ningstilbud har en forsvarlig økonomisk kvalitet indgår
1) om økonomien giver mulighed for den fornødne kvalitet, herunder i for-
hold til pris og målgruppe,
2) årsbudget og regnskab for det samlede behandlings- og specialundervis-
ningstilbud og særskilt for specialundervisningsdelen, og
3) behandlings- og specialundervisningstilbuddets ejerforhold.
De foreslåede bestemmelser i § 6, stk. 1 og 2, svarer til socialtilsynslovens
§ 11 a, stk. 1, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske krav til
dagbehandlingstilbud og andre sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser
er opdelt, således at stk. 1 indeholder de krav, der er fælles for alle organi-
sationsformer, dvs. både kommunale, regionale og private behandlings- og
specialundervisningstilbud, mens stk. 2 indeholder de krav, der alene vil
skulle finde anvendelse for private behandlings- og specialundervisningstil-
bud.
Det overordnede formål med at føres tilsyn med offentlige og private be-
handlings- og specialundervisningstilbuds økonomi vil være at sikre, at of-
fentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten.
Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen ved administra-
tionen af loven vil skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved
revisionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor f.eks. skulle
påse, at betaling for behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder
UDKAST
91
kravene i kommunestyrelseslovens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det
ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med med-
delte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre
forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vur-
deres det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutnin-
ger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en
økonomisk hensigtsmæssig måde.
Det foreslåede i § 6, stk. 1, nr. 1, vil betyde, at kommunalbestyrelsen ved
vurderingen af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet har en
forsvarlig økonomisk kvalitet, vil skulle tage stilling til, om der er sammen-
hæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer.
Det foreslåede vil dermed indebære, at kommunalbestyrelsen ved den fore-
slåede godkendelse af metoder, målgrupper m.v., jf. lovforslagets § 5, stk.
2, nr. 4, og af økonomien, jf. lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 7, vil skulle se
disse i sammenhæng. Det vil fælde for både undervisningsdelen og den so-
ciale del af tilbuddet.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 2, har til hensigt at sikre, at
kommunalbestyrelsen ved vurderingen af, om behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet har en forsvarlig økonomisk kvalitet, både tager stil-
ling til behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsbudget og tilbud-
dets regnskab, og at kommunalbestyrelsen ved vurderingen af begge disse
både tager stilling til økonomien i det samlede behandlings- og specialun-
dervisningstilbud og særskilt i specialundervisningsdelen.
Det foreslåede vil dermed indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle stille
krav i kvalitetsaftalen om, at behandlings- og specialundervisningstilbud vil
skulle udarbejde både et årsbudget og et regnskab, og at behandlings- og
specialundervisningstilbuddets budgetter og regnskaber vil skulle specifi-
cere alle poster vedrørende specialundervisningsdelen af behandlings- og
specialundervisningstilbuddets virksomhed. Det vil ikke skulle være en be-
tingelse, at behandlings- og specialundervisningstilbuddenes årsbudgetter
og årsregnskaber er reviderede.
Det foreslåede vil herved give kommunalbestyrelsen forudsætningerne for
at føre et relevant tilsyn både med det samlede behandlings- og specialun-
dervisningstilbuds økonomi og med, at der ikke trækkes udbytte ud af spe-
cialundervisningsdelen. Der henvises til § 1, nr. 16, og bemærkningerne her-
UDKAST
92
til i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om fol-
keskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaf-
taler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisnin-
gen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
Det bemærkes, at behandlings- og specialundervisningstilbud aflægger
regnskab efter forskellige regler afhængig af, om de er oprettet af regions-
rådet, kommunalbestyrelsen eller private leverandører. Regionale behand-
lings- og specialundervisningstilbud aflægger således regnskab efter reg-
lerne herom i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Ho-
vedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionslo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 447 af 8. april 2022. Kommunale behand-
lings- og specialundervisningstilbud aflægger regnskab efter reglerne herom
i kommunestyrelsesloven. Private behandlings- og specialundervisningstil-
bud vil skulle aflægge regnskab efter reglerne herom i årsregnskabsloven,
jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, stk. 2.
Et behandlings- og specialundervisningstilbud, der fortsætter driften med en
ændrer virksomhedsform, jf. hertil lovforslagets § 2, stk. 1, 2. pkt., vil skulle
anses som samme virksomhed i forhold til lovforslagets ordning. Ændres
virksomhedsformen vil dette således skulle meddeles til beliggenhedskom-
munen med henblik på opdatering af godkendelsen og dermed kvalitetsaf-
talen, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 3, og der vil skulle indsendes regnskab
for behandlings- og specialundervisningstilbuddets virksomhed i det for-
gangne regnskabsår med henblik på tilsynet med den økonomiske kvalitet,
jf. lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2.
Det foreslåede i § 6, stk. 1, nr. 3, vil betyde, at kommunalbestyrelsen ved
vurderingen af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet har en
forsvarlig økonomisk kvalitet, vil skulle tage stilling til behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddets ejerforhold.
Det foreslåede vil derfor indebære, at det vil være nødvendigt for kommu-
nalbestyrelsen at stille krav i kvalitetsaftalen om, at behandlings- og speci-
alundervisningstilbud skal oplyse om deres ejerforhold.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil kunne sikre sig,
hvem der søger om godkendelse som behandlings- og specialundervisnings-
tilbud.
UDKAST
93
Det foreslåede vil endvidere give kommunalbestyrelsen forudsætningerne
for at fastslå, hvilke af de foreslåede bestemmelser i lovforslaget og det sam-
tidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om folkeskolen, lov
om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtil-
budsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for an-
bragte og udsatte børn og unge m.v.), der finder anvendelse for det pågæl-
dende behandlings- og specialundervisningstilbud.
Oplysningen vil herudover være en forudsætning for, at kommunalbestyrel-
sen kan påse, at de private behandlings- og specialundervisningstilbud op-
fylder den foreslåede krav i lovforslagets § 2, stk. 1, 2. pkt., hvorefter private
behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle være oprettet som
selvejende institution, forening, aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab
eller virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervs-
drivende virksomheder. Det bemærkes, at bestemmelsen i lovforslagets § 2,
stk. 1, 2. pkt., i en overgangsperiode foreslås ikke at skulle finde anvendelse
for alle behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. lovforslagets § 19 a,
stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, at i vurderingen af,
om et privat behandlings- og specialundervisningstilbud har en forsvarlig
økonomisk kvalitet, indgår udover de i stk. 1 opregnede forhold, om
1) behandlings- og specialundervisningstilbuddet er økonomiske bæredyg-
tigt,
2) der er gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisningstilbuddets
økonomi, og
3) i hvilket omfang der er udbetalt udbytte de seneste 5 år.
Det foreslåede i § 6, stk. 2, nr. 1, vil betyde, at kommunalbestyrelsen ved
vurderingen af, om et privat behandlings- og specialundervisningstilbud har
en forsvarlig økonomisk kvalitet, vil skulle tage stilling til, om behandlings-
og specialundervisningstilbuddet også på sigt vurderes at have de nødven-
dige økonomiske rammer til at sikre, at behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet kan levere ydelser af den kvalitet, der er aftalt i kvalitetsafta-
len med kommunalbestyrelsen, og kunne opfylde sine økonomiske forplig-
telser over for tredjemand.
Det foreslåede vil skulle ses i sammenhæng med kommunalbestyrelsens
vurdering efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 1, om hvorvidt
behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi giver mulighed
UDKAST
94
for den fornødne kvalitet, herunder i forhold til pris og målgruppe, og vil
skulle ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §
6, stk. 3, nr. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen som led i vurderingen skal
sikre sig, at det private behandlings- og specialundervisningstilbuds solidi-
tetsgrad er rimelig set i forhold til behandlings- og specialundervisningstil-
buddets alder og specialiseringsgrad.
Det foreslåede i § 6, stk. 2, nr. 2, vil betyde, at kommunalbestyrelsen ved
vurderingen af, om et privat behandlings- og specialundervisningstilbud har
en forsvarlig økonomisk kvalitet, vil skulle påse, at behandlings- og speci-
alundervisningstilbuddets økonomi er gennemsigtig.
Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrelsen skal sikre sig,
at kommunalbestyrelsen kan foretage en kvalificeret vurdering af økono-
mien og har mulighed for at gennemskue oplysningerne om behandlings- og
specialundervisningstilbuddets økonomi til brug for kommunalbestyrelsens
beslutning om, hvorvidt kommunalbestyrelsen vil benytte sig af behand-
lings- og specialundervisningstilbuddet.
Det vil f.eks. kunne indgå i kommunalbestyrelsens vurdering, om behand-
lings- og specialundervisningstilbuddet i sin regnskabspraksis benytter
usædvanlige regnskabsprincipper, herunder i forbindelse med handel med
eventuelle andre virksomheder inden for samme koncern.
Det foreslåede i § 6, stk. 2, nr. 3, vil betyde, at kommunalbestyrelsen ved
vurderingen af, om et privat behandlings- og specialundervisningstilbud har
en forsvarlig økonomisk kvalitet, vil skulle tage stilling til det omfang af
udbytte, som er udbetalt de seneste 5 år.
Det foreslåede har til hensigt, at skabe større gennemsigtighed med behand-
lings- og specialundervisningstilbud, herunder gennemsigtighed med udbe-
taling af udbytte.
Ved vurderingen af omfanget af udbetalt udbytte vil kommunalbestyrelsen
indledningsvist skulle påse, at der alene er udbetalt udbytte fra den social-
faglige indsats i tilbuddet. Det vil således alene være midler til den social-
faglige indsats, der vil kunne danne grundlag for udbytte, idet tilbuddenes
midler til undervisning ikke kan anvendes til andre formål, herunder ud-
bytte. Der henvises til § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil i det samtidig
fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om folkeskolen, lov om
UDKAST
95
social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbuds-
området og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for anbragte og
udsatte børn og unge m.v.).
Herudover vil kommunalbestyrelsen skulle sikre sig, at det udbetalte ud-
bytte ikke antager et omfang, der er egnet til at påvirke kvaliteten af den
faglige indsats, jf. hertil lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 1, og bemærkningerne
hertil ovenfor, eller antager et omfang, der giver grund til at betvivle, om
offentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten, jf. hertil bemærk-
ningerne til lovforslagets § 6, stk. 1, ovenfor.
Det bemærkes, at det udbetalte udbytte for visse private behandlings- og
specialundervisningstilbud vil være 0 kr. For selvejende institutioner og an-
dre ikke-kommercielle private tilbud skal overskud således blive i tilbuddet
og anvendes til det formål, de er afsat til, mens det for de kommercielle
private tilbud er muligt at trække et overskud ud som udbytte til ejerkredsen.
Det foreslåede vil ikke indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle offent-
liggøre omfanget af udbytte. Hensigten med det foreslåede vil således alene
være at sikre, at oplysningerne indgår i kommunens beslutningsgrundlag.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, at som led i vurderin-
gen efter stk. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at
1) der ifølge årsbudgettet er et rimeligt forhold mellem den forventede om-
sætning og omkostninger,
2) årsbudgettet afspejler målgruppe, metoder samt behandlings- og special-
undervisningstilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer og
3) det private tilbuds soliditetsgrad er rimelig set i forhold til behandlings-
og specialundervisningstilbuddets alder og specialiseringsgrad.
Det foreslåede vil indebære, at alle tre betingelser skal være opfyldt, for at
kommunalbestyrelsen vil kunne godkende et behandlings- og specialunder-
visningstilbud.
Det foreslåede i § 6, stk. 3, nr. 1, vil betyde, at kommunalbestyrelsen ved
vurderingen af, om tilbuddet har en forsvarlig økonomisk kvalitet, vil skulle
sikre sig, at der ifølge behandlings- og specialundervisningstilbuddets års-
budget er et rimeligt forhold mellem den forventede omsætning og omkost-
ningerne.
UDKAST
96
Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for kommunalbestyrelsens
godkendelse, at årsbudgettet for både private og offentlige behandlings- og
specialundervisningstilbud er realistisk og omfatter samtlige forventede ind-
tægter og udgifter for tilbuddet.
Det følger endvidere, at det vil være en forudsætning for kommunalbesty-
relsens godkendelse, at der er balance mellem de forventede indtægter og
omkostninger, således at budgettet er baseret på en realistisk forventning til
antallet af elever, der vil blive henvist til behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet i det pågældende regnskabsår, både ud fra det oplyste antal
pladser i behandlings- og specialundervisningstilbuddet, jf. den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 2, og ud fra forventningerne til
belægningsgraden i lyset af målgruppe, metoder og fysiske rammer m.v.
Det foreslåede i § 6, stk. 3, nr. 2, vil betyde, at kommunalbestyrelsen ved
vurderingen af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet har en
forsvarlig økonomisk kvalitet, vil skulle sikre sig, at behandlings- og speci-
alundervisningstilbuddets årsbudget afspejler tilbuddets målgruppe, meto-
der samt behandlings- og specialundervisningstilbuddets planer for faglig
udvikling og større ændringer.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle tage stilling
til, om behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsbudget afspejler
målgruppe og metoder, herunder med hensyn til, hvilke indretninger og per-
sonaleressourcer, behandlings- og specialundervisningstilbuddet planlæg-
ger at gøre brug af. I det omfang behandlings- og specialundervisningstil-
buddet måtte have planer om faglig udvikling eller større ændringer, vil
kommunalbestyrelsen skulle sikre sig, at der er afsat de fornødne ressourcer
hertil.
Ved vurderingen vil kommunalbestyrelsen kunne basere sig på sit kendskab
til området og de delelementer, der indgår i behandlings- og specialunder-
visningstilbuddet. Det kunne f.eks. være kendskab til udgifter til de nødven-
dige fysiske indretninger til de børn og unge, der er i behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddets målgruppe, til de nødvendige personalemæs-
sige ressourcer samt til omkostningerne ved at tilbyde specialundervisning
efter folkeskolelovens regler.
Det foreslåede i § 6, stk. 3, nr. 3, vil betyde, at kommunalbestyrelsen ved
vurderingen af, om tilbuddet har en forsvarlig økonomisk kvalitet, vil skulle
sikre sig, at det private behandlings- og specialundervisningstilbuds solidi-
tetsgrad er rimelig set i forhold til tilbuddets alder og specialiseringsgrad.
UDKAST
97
Soliditetsgrad er et nøgletal, der viser, hvor stor en del af virksomhedens
samlede aktiver der ikke er finansieret af gæld. Tallet kan derfor give en
indikation af, hvor store økonomiske udsving virksomhedens økonomi kan
klare. En nystartet virksomhed vil normalt have en lavere soliditetsgrad end
en mere veletableret virksomhed.
Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrelsen skal forholde
sig til, om et behandlings- og specialundervisningstilbuds økonomi er til-
strækkelig konsolideret til at kunne klare udsving i f.eks. elevgrundlaget.
Formålet med denne vurdering vil være at sikre, at de behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud, som kommunalbestyrelsen benytter sig af, vil
kunne varetage den foranstaltninger i form af pædagogiske støtte og behand-
ling og den specialundervisning og specialpædagogiske bistand, som kom-
munalbestyrelsen har henvist børn og unge til, i hele den periode, hvor bar-
net eller den unge er henvist.
Det foreslåede skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestem-
melse i lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen ved
vurderingen af, om et privat behandlings- og specialundervisningstilbud har
en forsvarlig økonomisk kvalitet, vil skulle tage stilling til, om behandlings-
og specialundervisningstilbuddet på sigt vurderes at have de nødvendige
økonomiske rammer til at sikre, at behandlings- og specialundervisningstil-
buddet kan levere ydelser af den kvalitet, der er aftalt i kvalitetsaftalen med
kommunalbestyrelsen, og kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser over
for tredjemand.
Det følger af det foreslåede i § 6, stk. 4, at kommunalbestyrelsen, som led i
vurderingen af, om et privat behandlings- og specialundervisningstilbud har
den fornødne økonomiske kvalitet, jf. stk. 1-3, skal vurdere behandlings- og
specialundervisningstilbuddets udgifter til løn til ledelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil skulle
vurdere behandlings- og specialundervisningstilbuddets udgifter til løn til
ledelse, således at oplysningerne vil kunne indgå i beslutningsgrundlaget,
når der skal vælges behandlings- og specialundervisningstilbud til konkrete
børn eller unge.
I vurderingen vil kommunalbestyrelsen skulle indrømme det konkrete be-
handlings- og specialundervisningstilbud en vis margin og tilstræbe en så
forsigtig og objektiv vurdering som muligt.
UDKAST
98
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle se på den
samlede lønpakke. Den samlede lønpakke vil omfatte selve lønnen samt
pension og andre personalegoder. Andre personalegoder vil f.eks. kunne
være bonus, overskudsdeling, resultatløn og lignende, firmabil, fri telefon
samt betalt computer på privatadressen. Sundhedsforsikring, fri avis, idræts-
og motionstilbud og lignende vil også kunne indgå som elementer i den
samlede lønpakke.
Kommunalbestyrelsen vil skulle vurdere, om lønudgiften står i et rimeligt
forhold til ledelsens opgaver og kvalifikationer m.v. Det vil f.eks. kunne
indgå, om ledelsen besidder særlige kvalifikationer eller varetager opgaver
ud over ledelsesopgaven, f.eks. særlige undervisningsopgaver.
Kommunalbestyrelsen vil endvidere skulle vurdere, om lønudgiften står i
rimeligt forhold til behandlings- og specialundervisningstilbuddets øko-
nomi. I denne vurdering vil kommunalbestyrelsen blandt andet kunne sam-
menligne ledelsens løn med andre tilbuds lønomkostninger til deres ledelse,
og vil i den forbindelse kunne se på generelle lønomkostninger i sammen-
lignelige tilbud, f.eks. tilbud af samme størrelse og til samme målgruppe.
Ved vurderingen vil der således skulle tages stilling til, om behandlings- og
specialundervisningstilbuddets lønomkostninger til ledelse vurderes at være
rimelige sammenholdt med lignende tilbuds lønomkostninger eller om løn-
omkostningerne til ledelsen vurderes at ligge henholdsvis over eller under
gennemsnittet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 5, at kommunalbestyrel-
sen, i sin vurdering af om et behandlings- og specialundervisningstilbud har
den fornødne økonomiske kvalitet, jf. stk. 1-4, skal tage udgangspunkt i de
oplysninger, der fremgår af årsbudgettet og regnskaberne.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsens vurdering som ud-
gangspunkt vil skulle baseres på de oplysninger, der fremgår af årsbudgettet,
herunder f.eks. oplysninger om forventet omsætning, driftsomkostninger og
investeringer, og af regnskabet, herunder f.eks. realiseret overskud fra hen-
holdsvis den socialfaglige del og specialundervisningsdelen af behandlings-
og specialundervisningstilbuddet, balancens poster og størrelse samt oplys-
ninger i ledelsespåtegning, ledelsesberetning og revisorpåtegning i det om-
fang regnskabet måtte indeholde disse.
De nævnte oplysninger bør som udgangspunkt være tilstrækkelige for kom-
munalbestyrelsen til at kunne foretage en vurdering af kvaliteten af behand-
lings- og specialundervisningstilbuddets økonomi. Kommunalbestyrelsen
UDKAST
99
vil således skulle foretage en konkret vurdering af behovet for yderligere
oplysninger og ikke anmode om flere eller mere omfattende oplysninger end
nødvendigt.
Det bemærkes, at det er et grundlæggende uskrevent princip i forvaltnings-
retten, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed enten selv at frem-
skaffe de fornødne oplysninger til at afgøre en sag korrekt eller at foranle-
dige, at andre medvirker til sagens oplysning. Dette princip betegnes nor-
malt »officialmaksimen«, også kaldet »officialprincippet« og »undersøgel-
sesprincippet«. Når der ikke er fastsat oplysningspligt i lovgivningen, er ud-
gangspunktet for den administrative sagsoplysning, at et bevisskridt skal fo-
retages af den, der har lettest herved.
Kommunalbestyrelsen vil derfor kunne bede behandlings- og specialunder-
visningstilbuddet om at fremlægge oplysninger og dokumenter til brug for
vurderingen af, om betingelserne for at indgå kvalitetsaftale er opfyldt.
Kommunalbestyrelsen vil også kunne tillægge det processuel skadevirk-
ning, hvis behandlings- og specialundervisningstilbuddet undlader at efter-
komme anmodningen. Det betyder, at kommunalbestyrelsen vil kunne
lægge til grund, at en betingelse ikke er opfyldt, hvis behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddet ikke fremlægger den ønskede dokumentation
for, at den er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 7
De gældende regler om dagbehandlingstilbuds økonomi fremgår af pkt.
3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, at kommunalbestyrel-
sen årligt godkender behandlings- og specialundervisningstilbuddets års-
budget, hvis årsbudgettet
1) sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de
afsatte økonomiske ressourcer,
2) ikke indeholder udgifter, der er uvedkommende for behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddets virksomhed,
3) giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler og
4) adskiller poster til undervisning fra det samlede årsbudget.
UDKAST
100
Det foreslåede indebærer, at kommunalbestyrelsen årligt vil skulle tage stil-
ling til behandlings- og specialundervisningstilbuds årsbudget. Kommunal-
bestyrelsen vil enten kunne godkende årsbudgettet i sin helhed eller afvise
at godkende årsbudgettet med henvisning til, at årsbudgettet på baggrund af
enkelte poster ikke opfylder betingelserne herfor i lovforslagets § 7.
Det vil være et krav, at budgettet opfylder alle fire krav samtidig for at blive
godkendt.
Det vil endvidere være et krav, at årsbudgettet godkendes før budgetåret går
i gang. Det vil således være nødvendigt for kommunalbestyrelsen at stille
krav om indsendelsesfrister og regnskabsår i forbindelse med indgåelsen af
kvalitetsaftalen.
Det foreslåede omfatter derved de indholdsmæssige krav til behandlings- og
specialundervisningstilbuds årsbudgetter, mens den efterfølgende vurdering
af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet på det grundlag må
anses for at have den fornødne økonomiske kvalitet, vil skulle foretages ef-
ter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at årsbudgettet for både kommunale,
regionale og private behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle
være realistiske og omfatte samtlige forventede udgifter og indtægter for
tilbuddet. Kommunalbestyrelsen vil således i forbindelse med gennemgan-
gen af de enkelte poster i årsbudgettet skulle vurdere disse op imod behand-
lings- og specialundervisningstilbuddets godkendelse, herunder den eller de
målgrupper, som behandlings- og specialundervisningstilbuddet er god-
kendt til, behandlings- og specialundervisningstilbuddets metoder og ind-
satser m.v. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne pålægge et tilbud at afsætte
et bestemt beløb til f.eks. kompetenceudvikling. Der henvises i denne for-
bindelse også til lovforslagets § 6, stk. 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede i § 7, stk. 1, nr. 1, vil indebære, at årsbudgettet vil skulle sikre
den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte øko-
nomiske ressourcer.
Årsbudgettet vil således skulle sikre balance mellem omkostninger og ind-
tægter samt vise, hvilket fagligt ambitionsniveau behandlings- og special-
undervisningstilbuddet har.
Det vil bero på en konkret vurdering, som foretages af kommunalbestyrel-
sen, om betingelsen er opfyldt.
UDKAST
101
Det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt de faglige ambitioner er til-
strækkelige, vil være en vurdering efter den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 6, stk. 3, nr. 1.
Det foreslåede i § 7, stk. 1, nr. 2, vil indebære, at årsbudgettet ikke vil kunne
indeholde udgifter, der er uvedkommende for behandlings- og specialunder-
visningstilbuddets virksomhed.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle tage stilling
til samtlige forventede indtægter og udgifter for at vurdere, om der er opta-
get poster, der er uvedkommende for behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddets virksomhed.
Uvedkommende poster vil eksempelvis kunne være køb af varer og tjene-
steydelser til ledelsen eller personalet, som ligger ud over sædvanlig drift
eller aflønning, eller investeringer i nye aktiviteter, som ikke ligger inden
for rammerne af et behandlings- og specialundervisningstilbud, f.eks. hvis
tilbuddet ønsker at etablere drift af et særligt dagtilbud, jf. servicelovens §
32, eller et særligt klubtilbud, jf. servicelovens § 36.
Kommunalbestyrelsen vil både skulle tage stilling til forventede udgifter og
indtægter til behandlingsdelen efter serviceloven og undervisningsdelen ef-
ter folkeskoleloven.
Det foreslåede i § 7, stk. 1, nr. 3, vil indebære, at årsbudgettet vil skulle give
mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler.
Det foreslåede vil således indebære, at behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddene vil skulle sikre sig, at de forventede indtægter og udgifter
giver mulighed for en ansvarlig anvendelse af offentlige midler.
Det foreslåede vil for kommunalbestyrelsen betyde, at denne ved gennem-
gangen af årsbudgettet vil skulle forholde sig til forvaltningen af offentlige
midler.
Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen ved administra-
tionen af loven vil skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved
revisionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor f.eks. skulle
påse, at betaling for behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder
kravene i kommunestyrelseslovens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det
ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med med-
delte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre
UDKAST
102
forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vur-
deres det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutnin-
ger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en
økonomisk hensigtsmæssig måde.
Det foreslåede i § 7, stk. 1, nr. 4, vil indebære, at årsbudgettet vil skulle
adskille poster til undervisning fra det samlede årsbudget.
Det foreslåede vil indebære, at årsbudgettet både vil skulle indeholde et
samlet budget for behandlings- og specialundervisningstilbuddet og en spe-
cifikation af poster vedrørende specialundervisningsdelen af behandlings-
og specialundervisningstilbuddets virksomhed.
Det foreslåede har til formål at sikre, at kommunalbestyrelsen vil kunne
påse, at de forventede indtægter og omkostninger til specialundervisningen
opfylder kravene hertil i den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens §
22 b, stk. 2-4, som affattet ved § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil i det
samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om folkeskolen,
lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dag-
tilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for an-
bragte og udsatte børn og unge m.v.).
Det foreslåede vil endvidere indebære, at der skal være en tilsvarende spe-
cifikation af poster vedrørende specialundervisningsdelen af behandlings-
og specialundervisningstilbuddets virksomhed i behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddets regnskab, da kommunalbestyrelsen ellers ikke vil
kunne føre tilsyn med, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet har
den fornødne økonomiske kvalitet, jf. de foreslåede bestemmelser i lov-
forslagets § 6, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 2, at behandlings- og
specialundervisningstilbud skal udarbejde en årlig rapport om tilbuddets
virksomhed, som bl.a. skal indeholde økonomiske nøgletal fra behandlings-
og specialundervisningstilbuddets seneste regnskab.
Det foreslåede vil indebære, at alle behandlings- og specialundervisnings-
tilbud skal indsende en årlig rapport, som indeholder oplysninger om tilbud-
dets drift i det forgangne regnskabsår.
De nærmere krav til indholdet af denne årlige rapport vil skulle fastlægges
i forbindelse med indgåelsen af kvalitetsaftalen mellem beliggenhedskom-
munen og behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
UDKAST
103
Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
gets § 4, stk. 4, vil blive fastsat nærmere regler om de krav til rapporten,
som vil skulle fremgå af kvalitetsaftalen. Disse krav vil kunne omfatte krav
til rapportens indhold i form af f.eks. en opregning af de økonomiske nøg-
letal fra tilbuddets seneste regnskab, som rapporten skal indholde, samt krav
til rapportens formalia med hensyn til ledelsesgodkendelse m.v.
Den foreslåede bestemmelse svarer til socialtilsynslovens § 12, stk. 5, såle-
des at kravet om en årlig rapport svarer til det krav, der gælder for tilbud
godkendt efter socialtilsynsloven.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, at kommunalbestyrel-
sen i beliggenhedskommunen kan stille yderligere krav til det enkelte be-
handlings- og specialundervisningstilbuds budget- og regnskabsaflæggelse
og om revision heraf, hvis det i særlige tilfælde vurderes nødvendigt for at
sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddets økonomi.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan stille yderligere
krav til et behandlings- og specialundervisningstilbuds årsbudget, end der
følger af bestemmelsen i lovforslagets § 7, stk. 1. Det kunne f.eks. være krav
om, at årsbudgettet indeholder de samme nøgletal, som skal fremgå af den
årlige rapport, jf. lovforslagets § 7, stk. 2.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at kommunalbestyrelsen kan stille
yderligere krav til et behandlings- og specialundervisningstilbuds regn-
skabsaflæggelse og revisionen heraf, end der følger af de almindelige regler
herom.
Det vil være en betingelse, at de yderligere oplysninger eller den yderligere
revision vurderes nødvendig for at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i be-
handlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi. Kommunalbestyrel-
sen vil således kun kunne tage bestemmelsen i anvendelse, hvis det vurde-
res, at behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi ikke er til-
strækkeligt gennemsigtig, og at en yderligere regnskabsaflæggelse eller re-
vision vil kunne tilvejebringe en sådan gennemsigtighed.
Det vil endvidere være en betingelse, at muligheden for at kræve yderligere
regnskabsaflæggelse eller revision kun anvendes i særlige tilfælde. Det vil
således skulle have undtagelsens karakter, at bestemmelsen tages i anven-
delse.
UDKAST
104
De yderligere krav vil f.eks. kunne være krav om udvalgte regnskabstal for
et behandlings- og specialundervisningstilbud, som i en overgangsperiode
er personligt drevet, jf. hertil lovforslagets § 19, stk. 2, og derfor ikke er
omfattet af krav om regnskabsaflæggelse i årsregnskabsloven. Det kunne
endvidere være krav om særlige noter for behandlings- og specialundervis-
ningstilbud, der indgår i en koncern eller en koncernlignende konstruktion,
jf. hertil lovforslagets § 4, stk. 3, hvoraf f.eks. pengestrømmene mellem kon-
cernens eller den koncernlignende konstruktions enkelte enheder fremgår.
Det kunne herudover være krav om revision af et regnskab eller enkelte
regnskabsposter, som ikke ellers er underlagt krav om revision, eller krav
om, at der gennemføres juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision som
supplement til finansiel revision.
Den foreslåede bestemmelse svarer for så vidt angår adgangen til at stille
yderligere krav til regnskabsaflæggelsen til socialtilsynslovens § 17, stk. 3,
således at beliggenhedskommunen har samme mulighed for at stille yderli-
gere krav til behandlings- og specialundervisningstilbuds regnskabsaflæg-
gelse, som socialtilsynet har i forhold til tilbud omfattet af socialtilsynslo-
ven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 8
De gældende regler om tilsyn med dagbehandlingstilbud fremgår af pkt.
2.3.1 og 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1, at kommunalbestyrel-
sen, jf. § 3, fører tilsyn med, om behandlings- og specialundervisningstilbud
overholder kvalitetsaftalen, jf. §§ 4-5.
Det foreslåede vil indebære, at det er kommunalbestyrelsen i beliggenheds-
kommunen, der skal føre tilsyn med behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddet. Dette vil også være tilfældet, hvor enkelte eller alle børn og unge,
der er indskrevet i behandlings- og specialundervisningstilbuddet, er henvist
af en anden kommune i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse
i lovforslagets § 12.
Kommunalbestyrelsens tilsyn vil skulle omfatte, om behandlings- og speci-
alundervisningstilbuddet overholder den kvalitetsaftale, jf. de foreslåede be-
stemmelser i lovforslagets §§ 4-5, som kommunalbestyrelsen har indgået
med behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
UDKAST
105
Kommunalbestyrelsen vil således skulle påse, at hvert enkelt punkt i den
indgående kvalitetsaftale er opfyldt, herunder om behandlings- og special-
undervisningstilbuddet opfylder de aftalte indikatorer under hvert af kvali-
tetsaftalens temaer.
Ved tilsynet vil kommunalbestyrelsen skulle vurdere, om behandlings- og
specialundervisningstilbuddet opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§
4-5, da disse vil være en forudsætning for kvalitetsaftalen, uanset om de er
omtalt i kvalitetsaftalen eller ej. Kommunalbestyrelsen og behandlings- og
specialundervisningstilbuddet vil således ikke kunne aftale sig fra, at tilsy-
net omfatter alle betingelserne for godkendelse.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen herudover vil skulle føre tilsyn
med, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet har en forsvarlig
økonomisk kvalitet efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, og
at kommunalbestyrelsen årligt vil skulle tage stilling til, om behandlings- og
specialundervisningstilbuddets årsbudget opfylder betingelserne for god-
kendelse i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7.
Det bemærkes endvidere, at kommunalbestyrelsen vil skulle føre tilsyn med
specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand efter den foreslå-
ede i bestemmelse i folkeskolelovens § 22 b, stk. 2-4, og § 57 g som affattet
ved § 1, nr. 10 og 16, i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om æn-
dring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og
lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styr-
kelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
Det bemærkes herudover, at det foreslåede vil indebære, at området som
udgangspunkt fortsat vil være underlagt det almindelige tilsyn med kommu-
nerne efter kommunestyrelsesloven, som varetages af Ankestyrelsen.
Det følger af den foreslåede § 8, stk. 2, at kommunalbestyrelsen, jf. § 3,
indgår aftale med socialtilsynet, jf. § 2 i lov om socialtilsynet, om at føre
tilsyn med kvaliteten af den pædagogiske støtte og behandling, der ydes ef-
ter serviceloven og på baggrund af den indgåede kvalitetsaftale.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle indgå aftale
med socialtilsynet, sådan at der sikres et fagligt velfunderet tilsyn med den
socialfaglige del af behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
Det bemærkes, at socialtilsynenes ansvarsområder er reguleret i § 2 i lov om
socialtilsyn, hvorefter en kommunalbestyrelsen i en kommune inden for
hver region har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med
UDKAST
106
en række forskellige tilbud, der er omfattet af serviceloven eller sundheds-
loven. Socialtilsynene er således specialiserede i at føre tilsyn med sociale
tilbud og har et indgående kendskab til de bestemmelser om kvalitetsmodel-
len efter socialtilsynsloven, som nærværende lovforslags bestemmelser i
vidt omfang bygger på.
Det foreslåede vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede bestem-
melse i socialtilsynslovens § 3, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 20,
nr. 1, hvorefter socialtilsynet på vegne af kommunalbestyrelsen i den kom-
mune, hvor et behandlings- og specialundervisningstilbud ligger, og på
grundlag af en aftale med den pågældende kommunalbestyrelse udfører til-
syn med den pædagogiske støtte og behandling, der ydes efter serviceloven
og på baggrund af den indgåede kvalitetsaftale, jf. § 8, stk. 2 og 3, i lov om
behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.
Det følger af den foreslåede § 8, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens tilsyn med behand-
lings- og specialundervisningstilbud, herunder krav til tilsynets indhold, ka-
rakter og omfang.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren bemyn-
diges til at fastsætte nærmere regler om det tilsyn, som kommunalbestyrel-
sen i beliggenhedskommunen vil skulle føre med behandlings- og special-
undervisningstilbud.
En sådan bemyndigelse vil kunne benyttes til at fastsætte nærmere regler
om indholdet af tilsynet med specialundervisningen og den specialpædago-
giske bistand. Der vil således kunne fastsættes regler om, hvilke bestemmel-
ser om specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand, der vil
skulle påses overholdt, f.eks. regler om fritagelse for fag, test og prøver, om
timetal samt om undervisningens kvalitet og indhold.
En sådan bemyndigelse vil endvidere kunne benyttes til at fastsætte nær-
mere regler om indholdet af tilsynet med kvaliteten af foranstaltninger i
form af pædagogiske støtte og behandling. Der vil således f.eks. kunne fast-
sættes regler om, at beliggenhedskommunen skal deltage i socialtilsynets
tilsynsbesøg i behandlings- og specialundervisningstilbud.
Der vil også kunne fastsættes nærmere regler om tilsynets karakter og om-
fang, herunder om, at der skal foretages besøg, om disse skal være anmeldte
eller uanmeldte og med hvilken hyppighed. Sådanne bestemmelser om til-
synsbesøg vil tidligst kunne finde anvendelse fra den 1. juli 2024.
UDKAST
107
Det bemærkes, at bemyndigelsen også vil skulle ses i lyset af det tilsyn med
kommunalbestyrelsen, som forudsættes gennemført af Børne- og Under-
visningsministeriet – i praksis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet – efter
de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens §§ 57 f og 57 g som affattet
ved § 1, nr. 16, i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af
lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om
velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af
undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
Det følger af den foreslåede § 8, stk. 4, at børne- og undervisningsministeren
efter forhandling med social- og boligministeren kan fastsætte regler om
kommunernes indgåelse af aftale med socialtilsynene om tilsyn med be-
handlings- og specialundervisningstilbud, herunder aftale om, at socialtilsy-
net varetager tilsynsopgaver efter stk. 1 i videre omfang end efter stk. 2.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren vil kunne
fastsætte nærmere regler om samarbejdet mellem beliggenhedskommunen
og socialtilsynet efter forudgående forhandling med social- og boligmini-
steren.
Der vil kunne fastsættes nærmere regler om omfanget af socialtilsynets op-
gaver i forbindelse med tilsynet, herunder f.eks. nærmere regler om hyppig-
heden og karakteren af socialtilsynets stedlige kontroller og om, hvilke dele
af kvalitetsaftalen, der omfattes af socialtilsynets tilsyn.
Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om samarbejdet mellem
beliggenhedskommunen og socialtilsynet, herunder f.eks. om udveksling af
oplysninger mellem beliggenhedskommunen og socialtilsynet og om soci-
altilsynets afrapportering af det gennemførte tilsyn over for beliggenheds-
kommunen. Der vil også kunne fastsættes nærmere regler om, i hvilket om-
fang tilsyn gennemføres under samtidig deltagelse af flere myndigheder
m.v.
Der vil herudover kunne fastsættes nærmere regler om, at beliggenhedskom-
munen og socialtilsynet vil kunne indgå aftale om, at socialtilsynet varetager
tilsynsopgaver efter stk. 1 i videre omfang end efter stk. 2. Dette forventes
udmøntet således, at der fastsættes nærmere regler om, at socialtilsynet bi-
står med det økonomiske tilsyn som beskrevet i lovforslagets § 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 2.4 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 9
UDKAST
108
De gældende regler om dagbehandlingstilbuds og kommunalbestyrelsers
oplysningspligt over for tilsynsmyndigheder fremgår af pkt. 3.4.1 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af § 9, stk. 1, at behandlings- og specialundervisningstilbud skal
give kommunalbestyrelsen de faglige, organisatoriske og økonomiske op-
lysninger om behandlings- og specialundervisningstilbuddet, som kommu-
nalbestyrelsen vurderer, er nødvendige for kommunalbestyrelsens tilsyn
med tilbuddet, jf. §§ 4-8.
Det foreslåede vil indebære, at behandlings- og specialundervisningstilbud
er forpligtet til at give relevante og nødvendige oplysninger til kommunal-
bestyrelsen i forbindelse med godkendelsen og i tilsynet med behandlings-
og specialundervisningstilbuddet.
Det følger således af almindelige forvaltningsretlige regler, at kommunal-
bestyrelsen vil kunne undlade at træffe afgørelse om at imødekomme en an-
søgning om godkendelse, hvis behandlings- og specialundervisningstilbud-
det ikke giver kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger.
Det foreslåede vil i tillæg hertil indebære, at behandlings- og specialunder-
visningstilbud også vil skulle give kommunalbestyrelsen de nødvendige op-
lysninger til brug for tilsynet med tilbuddet.
Forpligtelsen vil således gælde fra ansøgningstidspunktet og under hele gyl-
digheden af godkendelsen. Der vil være tale om oplysninger, der omhandler
faglige forhold, hvormed menes både oplysninger vedrørende undervis-
ningsdelen og den socialfaglige del af tilbuddet. Der vil ligeledes være tale
om oplysninger om organisationen, herunder ledelsesforhold og økonomi-
ske forhold.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der kan vurdere om oplysningerne er
relevante. Det vil indebære, at det er oplysninger, som kommunalbestyrel-
sen vil skulle anmode om at få fra tilbuddet.
Hensigten med det foreslåede er at give kommunalbestyrelsen det bredeste
og bedst mulige oplysningsgrundlag og dermed også bedre mulighed for at
gribe ind.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, at behandlings- og
specialundervisningstilbud af egen drift og uden unødigt ophold skal give
oplysning til
UDKAST
109
1) beliggenhedskommunen om væsentlige ændringer i forhold til godken-
delsen, jf. §§ 4-8,
2) beliggenhedskommunen om bekymrende forhold og hændelser i tilbud-
det og om, hvorvidt andre tilsynsmyndigheder har foretaget tilsynsmæssige
skridt over for behandlings- og specialundervisningstilbuddet, og
3) den kommune, der har ansvar for den enkelte borger efter lov om social
service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, om bekymrende forhold og hændelser i behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet og, om hvorvidt der er andre tilsynsmyndigheder, der
har foretaget tilsynsmæssige skridt over for behandlings- og specialunder-
visningstilbuddet.
Det foreslåede i stk. 2, vil indebære, at behandlings- og specialundervis-
ningstilbud af egen drift vil skulle give visse oplysninger til kommunen. Af
egen drift vil betyde, at kommunalbestyrelsen ikke vil skulle bede om op-
lysninger, men at behandlings- og specialundervisningstilbuddet er forplig-
tet til at give oplysningerne uden anmodning herom. Uden unødigt ophold
vil indebære, at oplysningerne vil skulle gives i umiddelbar forlængelse af
hændelsen.
Det foreslåede i § 9, stk. 2, nr. 1, vil indebære, at tilbuddet vil skulle give
oplysninger om væsentlige ændringer i forhold til oplysningsgrundlaget, der
er indgået i godkendelsen, jf. §§ 4-8.
En væsentlig ændring i forhold til tilbuddets godkendelse vil kunne vedrøre
ændringer i økonomien, en markant ændring i elevtal, fragangen af nøgle-
medarbejdere eller en stigning i antallet af vikarer, som vil kunne medføre
manglende personalekompetencer i tilbuddet. Ændringerne vil skulle være
relevante i forhold til kommunalbestyrelsens vurdering af behandlings- og
specialundervisningstilbuddenes generelle kvalitet og mulighed for fortsat
at bevare godkendelsen.
Oplysningerne vil skulle gives i umiddelbart forlængelse af hændelsen og
uden anmodning herom fra kommunen.
Det foreslåede i § 9, stk. 2, nr. 2, vil indebære, at behandlings- og special-
undervisningstilbuddet vil skulle give oplysninger til den stedlige kom-
mune, hvis der i tilbuddet er bekymrende forhold. Behandlings- og special-
undervisningstilbuddet vil således skulle oplyse beliggenhedskommunen
om bekymrende forhold i umiddelbart forlængelse af opdagelsen heraf. Be-
kymrende forhold kan blandt andet være oplysninger om, at der ikke er de
UDKAST
110
rette kompetencer i behandlings- og specialundervisningstilbuddet, at der
opleves en stigning i vikarforbruget, at der opleves magtanvendelse i be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet, at ledelsen anvender økonomi-
ske midler uforsvarligt, m.v.
Det foreslåede vil også indebære, at behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddet vil skulle give oplysninger til den stedlige kommune om tilsyns-
mæssige skridt fra andre tilsynsmyndigheder af egen drift og umiddelbart
efter tilsynet er iværksat.
Oplysninger om andre tilsynsmyndigheders tilsynsmæssige skridt vil blandt
andet omfatte iværksatte sanktioner samt oplysninger om intensiveret tilsyn
med forhold, som den anden tilsynsmyndighed er bekymret for.
Det foreslåede i § 9, stk. 2, nr. 3, vil indebære, at behandlings- og special-
undervisningstilbud uden unødigt ophold vil skulle give oplysninger om be-
kymrende forhold og hændelser i tilbuddet, og om hvorvidt der er andre til-
synsmyndigheder, der har foretaget tilsynsmæssige skridt over for tilbuddet
til den kommune med ansvar for den enkelte borger efter lov om social ser-
vice, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Den foreslåede bestemmelse er identisk med det foreslåede i nr. 2, for så
vidt angår typen af oplysninger om bekymrende forhold og hændelse samt
oplysninger om tilsynsmæssige skridt iværksat over for behandlings- og
specialundervisningstilbuddet.
Efter nr. 3 vil behandlings- og specialundervisningstilbuddet skulle give
ovennævnte oplysninger til den kommune med ansvaret for den enkelte bor-
ger, altså den enkelte borgers handlekommune.
Behandlings- og specialundervisningstilbud vil således være forpligtet til af
egen drift at give oplysninger om bekymrende forhold og hændelser og om
der er andre tilsynsmyndigheder, der har iværksat tilsynsmæssige skridt
over for tilbuddet både til den kommune, hvor tilbuddet er beliggende og til
den enkelte borgers opholdskommune efter retssikkerhedslovens §§ 9-9 c.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 3, at kommunalbestyrel-
sen skal give socialtilsynet, jf. § 8, stk. 2, de oplysninger efter stk. 1 og 2,
som er nødvendige for, at socialtilsynet kan føre til tilsyn med kvaliteten af
foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling i behandlings-
og specialundervisningstilbud.
UDKAST
111
Det foreslåede vil indebære, at den kommunalbestyrelse, som efter stk. 1
eller 2 modtager oplysninger om væsentlige ændrede forhold, bekymrende
forhold og hændelser eller oplysninger om, at der er iværksat tilsynsmæs-
sige skridt af andre tilsynsmyndigheder, vil skulle videregive disse til det
relevante socialtilsyn.
Det vil enten være kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor behandlings-
og specialundervisningstilbuddet er beliggende eller kommunalbestyrelsen
i den enkelte borgers bopælskommune, der vil kunne komme i besiddelse af
oplysninger, som vil skulle videregives til socialtilsynet. Det bemærkes, at
der med begrebet bopælskommune i denne lov henvises til den kommune,
som efter §§ 9 a-9 b i retssikkerhedsloven er barnets eller den unges op-
holdskommune, eller efter aftale barnets eller den unges handlekommune,
jf. § 9 a, stk. 6, i retssikkerhedsloven.
Det vil være socialtilsynet, som beliggenhedskommunen efter § 8, stk. 2,
har indgået aftale med om tilsyn med kvaliteten af foranstaltninger i form af
pædagogisk støtte og behandling i behandlings- og specialundervisningstil-
buddet, som vil skulle have oplysningerne.
Adgangen til at videregive oplysninger til socialtilsynet er begrundet i hen-
synet til at sikre, at der sker den nødvendige forbedring af kvaliteten af både
undervisningen og kvaliteten af foranstaltninger i form af pædagogisk støtte
og behandling ved, at oplysninger om eksempelvis bekymrende forhold og
hændelser tilgår begge tilsynsmyndigheder.
Det bemærkes, at socialtilsynets tilsvarende pligt til at orientere kommunal-
bestyrelsen følger af socialtilsynslovens § 10, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 10
De gældende regler om godkendelse af specialundervisningstilbud i dagbe-
handlingstilbud fremgår af pkt. 2.3.1, 3.1.1 og 3.2.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede § 10, stk. 1, at godkendelse efter § 4 tilbagekal-
des, hvis behandlings- og specialundervisningstilbud ikke opfylder betin-
gelserne for godkendelse, jf. § 4-5, ikke har en forsvarlig økonomisk kvali-
tet, jf. § 6, eller kommunalbestyrelsen ikke kan godkende årsbudgettet som
følge af, at en eller flere poster i årsbudgettet ikke opfylder kravene i § 7.
Folkeskolelovens § 22 c, stk. 1-2, finder tilsvarende anvendelse, medmindre
UDKAST
112
tilbagekaldelsen sker efter påbud fra børne- og undervisningsministeren, jf.
folkeskolelovens § 57 g, stk. 3.
Det foreslåede vil indebære, at behandlings- og specialundervisningstilbud,
der ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse vil være omfattet
af reglerne i folkeskolelovens § 22 c, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 10 og
16, i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om fol-
keskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaf-
taler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisnin-
gen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 22 c, stk.
1, at kommunalbestyrelsen i tilfælde af, at undervisningen i et behandlings-
og specialundervisningstilbud ikke opfylder kravene i kvalitetsaftalen, vil
skulle fastsætte en frist inden for hvilken, kravene skal være opfyldt. Det
fremgår videre, at hvis kravene ikke opfyldes inden for denne frist, vil der
skulle gives et påbud om overholdelse af kravene, og en overtrædelse af
kommunens påbud vil betyde, at kvalitetsaftalen ophæves.
Det foreslåede vil indebære, at såfremt et behandlings- og specialundervis-
ningstilbud ikke opfylder betingelserne i kvalitetsaftalen både for så vidt
angår de sociale indsatser og de økonomiske forhold, vil kommunalbesty-
relsen på samme vis, som hvis tilbuddet ikke opfylder de undervisnings-
mæssige krav til godkendelse, skulle fastsætte en frist inden for hvilken kra-
vene skal være opfyldt.
Opfylder behandlings- og specialundervisningstilbuddet ikke kravene inden
for denne frist, vil kommunalbestyrelsen skulle udstede et påbud til tilbud-
det herom. Overtrædelse af kommunens påbud vil betyde, at kvalitetsaftalen
ophæves, og tilbuddet ikke længere vil kunne modtage elever.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at kommunalbestyrelsen ikke vil
skulle fastsætte en frist og herefter give påbud til tilbuddet, før der kan ske
tilbagekaldelse af kvalitetsaftalen, i de tilfælde, hvor børne- og under-
visningsministeren har givet kommunalbestyrelsen påbud om ikke at be-
nytte tilbuddet efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 57 g,
stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 10 og 16, i det samtidig fremsatte lovforslag
nr. L [xx] om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om
socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskole-
området (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge
m.v.).
UDKAST
113
Det følger af den foreslåede § 10, stk. 2, at i tilfælde af, at godkendelsen
tilbagekaldes, er kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen forpligtet
til at give foranstaltninger i form af pædagogiske støtte og behandling i et
andet behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge med bo-
pæl i beliggenhedskommunen under hensyntagen til det enkelte barns eller
den enkelte unges behov, jf. dog stk. 3. Det foreslåede vil betyde, at behand-
lings- og specialundervisningstilbud, som ikke opfylder betingelserne i kva-
litetsaftalen, ikke vil kunne varetage hverken specialundervisningen eller
foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling. Det konkrete
barn eller den konkrete unge, der er henvist til behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet, vil således skulle henvises til et andet godkendt be-
handlings- og specialundervisningstilbud.
Beliggenhedskommunen vil i disse tilfælde være forpligtet til at give foran-
staltninger i form af pædagogisk støtte og behandling i et andet behandlings-
og specialundervisningstilbud. Ved henvisning til et andet behandlings- og
specialundervisningstilbud vil kommunen skulle tage hensyn til det enkelte
barns eller den unges behov.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte situationer, hvor beliggenhedskom-
munen også er barnets eller den unges bopælskommune. Det bemærkes, at
der med begrebet bopælskommune i denne lov henvises til den kommune,
som efter §§ 9 a-9 b i retssikkerhedsloven er barnets eller den unges op-
holdskommune, eller efter aftale barnets eller den unges handlekommune,
jf. § 9 a, stk. 6, i retssikkerhedsloven. Se hertil pkt. 2.2.1.3 i de almindelige
bemærkninger.
Beliggenhedskommunen vil være den ansvarlige kommune for de børn og
unge, der bor i kommunen, og det foreslåede vil forpligte kommunen til at
finde et andet tilbud, der kan imødekomme det konkrete barns konkrete be-
hov.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 3, at har barnet eller
den unge bopæl i en anden kommune end beliggenhedskommunen, skal be-
liggenhedskommune give besked til barnets eller den unges bopælskom-
mune om, at godkendelsen af behandlings- og specialundervisningstilbud-
det er tilbagekaldt. Bopælskommunen skal herefter finde et andet behand-
lings- og specialundervisningstilbud til barnet eller den unge. Det bemær-
kes, at der med begrebet bopælskommune i denne lov henvises til den kom-
mune, som efter §§ 9 a-9 b i retssikkerhedsloven er barnets eller den unges
opholdskommune, eller efter aftale barnets eller den unges handlekommune,
UDKAST
114
jf. § 9 a, stk. 6, i retssikkerhedsloven. Se hertil pkt. 2.2.1.3 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslåede vil medføre, at beliggenhedskommunen vil skulle give be-
sked til barnets eller den unges bopælskommune, hvis et tilbud ikke længere
opfylder betingelserne i kvalitetsaftalen, sådan at bopælskommunen vil
kunne finde et andet tilbud til barnet eller den unge, som imødekommer bar-
nets eller den unges behov.
Bopælskommunen har ansvaret for barnet eller den unge, og vil således
skulle have oplysninger om, at tilbuddet ikke længere kan modtage elever.
Det vil herefter være bopælskommunens ansvar at finde et nyt tilbud, der vil
kunne imødekomme barnets behov for specialundervisning og anden speci-
alpædagogisk bistand og behovet for foranstaltninger i form af pædagogisk
støtte eller behandling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 11
De gældende regler i serviceloven og folkeskoleloven om henvisning af
børn og unge til dagbehandlingstilbud fremgår af pkt. 2.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede § 11, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan hen-
vise børn og unge, der både har behov for foranstaltninger i form af pæda-
gogisk støtte og behandling efter serviceloven og har behov for specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven til et
behandlings- og specialundervisningstilbud, hvis tilbuddet vurderes at
kunne imødekomme barnets eller den unges behov.
Det foreslåede vil betyde, at det vil være en kommunal opgave at henvise
elever til behandlings- og specialundervisningstilbud, når et barn eller en
ung har behov for både foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og be-
handling efter serviceloven og behov for et specialundervisningstilbud. Det
vil være barnets eller den unges bopælskommune, der vil skulle henvise bar-
net til et behandlings- og specialundervisningstilbud.
Det bemærkes, at der med begrebet bopælskommune i denne lov henvises
til den kommune, som efter §§ 9 a-9 b i retssikkerhedsloven er barnets eller
UDKAST
115
den unges opholdskommune, eller efter aftale barnets eller den unges hand-
lekommune, jf. § 9 a, stk. 6, i retssikkerhedsloven. Se hertil pkt. 2.2.1.3 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslåede vil betyde, at det vil være forvaltningen i bopælskommunen,
der har ansvaret for særlig støtte til børn og unge, der vil være ansvarlig for
foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling efter servicelo-
ven, og det vil være skoleforvaltningen, der vil være ansvarlig for at iværk-
sætte specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Henvisning
til et behandlings- og specialundervisningstilbud vil således kræve, at der
etableres et tæt samarbejde mellem de forskellige forvaltninger. Det vil ek-
sempelvis kunne være i form af et fælles visitationsudvalg, hvor flere for-
valtninger er repræsenteret.
Det vil være afgørende for at kunne henvise til et behandlings- og special-
undervisningstilbud, at tilbuddet vurderes til at kunne varetage det konkrete
barns særlige behov for både foranstaltninger i form af pædagogisk støtte
eller behandling og behovet for specialundervisning og anden specialpæda-
gogisk bistand.
Det bemærkes, at barnets tarv altid vil skulle indgå med vægt ved kommu-
nalbestyrelsens beslutning om en sådan henvisning, idet det fremgår af FN’s
børnekonventions artikel 3, stk. 1, at i alle foranstaltninger vedrørende børn,
hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt
velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal
barnets tarv komme i første række.
Det følger af den foreslåede § 11, stk. 2, at det er en betingelse for henvis-
ning efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen har truffet
1) afgørelse om barnets behov for foranstaltninger i form af pædagogisk
støtte og behandling i et behandlings- og specialundervisningstilbud efter §
52, stk. 3, i serviceloven, og
2) afgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, på baggrund af pædagogisk-psykologisk
rådgivning efter folkeskolelovens § 12, stk. 2.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle træffe to
selvstændige og i tidsmæssige sammenhængende afgørelser for at sikre, at
barnets eller den unges behov for både foranstaltninger i form af pædagogi-
ske støtte og behandling og behov for specialundervisning er tilstrækkeligt
oplyst og begrundet.
UDKAST
116
Det foreslåede i § 11, stk. 2, nr. 1, vil indebære, at der træffes afgørelse om
behandling af barnets eller den unges problemer efter servicelovens § 52
stk. 3, nr. 3, og at denne behandling vil skulle foregå ved at barnet eller den
unge bevilges dagbehandling i et privat eller offentlig behandlings- og spe-
cialiseringstilbud.
Ved behandling af barnet eller den unge forstås socialpædagogisk, psykolo-
gisk eller anden tilsvarende behandling af barnet eller den unge, der har til
formål at afhjælpe barnets eller den unges vanskeligheder. Det vil f.eks.
kunne være målrettet traumer hos barnet eller den unge, tilknytningsforstyr-
relser, opmærksomhedsforstyrrelser, selvskade eller udadregerende adfærd,
andre adfærds- eller tilpasningsvanskeligheder m.v.
Behandlingen vil kunne foregå på flere forskellige måder og efter forskel-
lige behandlingsmetoder. Behandlingen vil f.eks. kunne gives ambulant, el-
ler ved at barnet eller den unges bevilges dagbehandling i en privat eller
offentlig institution. For at det foreslåede i § 11 stk. 2, nr. 1, skal opfyldes,
kræver det, at der træffes afgørelse om, at barnet bevilges dagbehandling.
Behandling af barnet eller den unges problemer efter foreslåede bestem-
melse vil også kunne gives som supplerende støtte under barnets eller den
unges anbringelse uden for hjemmet.
Behandling af barnets eller den unges problemer vil også kunne involvere
familien, og der vil derfor kunne være en glidende overgang mellem fami-
liebehandling og behandling af barnet eller den unge.
En afgørelse om, at bevilge et barn eller ung dagbehandling skal som ud-
gangspunkt være baseret på en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens
§ 50 samt en handleplan efter servicelovens § 140. Foranstaltningen iværk-
sættes, når det vurderes, at den bedst imødekommer de udfordringer, der er
afdækket i den børnefaglige undersøgelse. Handleplanen skal sikre, at for-
målet med den sociale foranstaltning er beskrevet, og at der er klare mål for
indsatsen.
Det foreslåede i § 11, stk. 2, nr. 2, vil indebære, at der afgives en indstilling
til pædagogisk-psykologisk rådgivning, som vil skulle beskrive årsagen til,
at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for specialpædagogisk bi-
stand, og hvilke former for støtte, der allerede er iværksat. Indstillingen til
pædagogisk psykologisk rådgivning vil kunne afgives af enten barnets eller
den unges skoleleder, den kommunale sundhedstjeneste, den kommunale
sagsbehandler, forældrene eller eleven selv.
UDKAST
117
Der vil på baggrund af indstillingen skulle udarbejdes en pædagogisk-psy-
kologisk vurdering efter folkeskolelovens § 12, stk. 2, der vil have til formål
at belyse elevens faglige, personlige og sociale potentialer og færdigheder
med henblik på at yde skolen, eleven og forældrene rådgivning og støtte til
elevens fortsatte undervisning i relation til elevens særlige behov og forud-
sætninger.
Kommunalbestyrelsen vil på baggrund af den pædagogiske-psykologiske
vurdering skulle træffe afgørelse om iværksættelse af specialundervisning i
et behandlings- og specialundervisningstilbud, hvis barnet også har behov
for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling, jf. bestem-
melsens nr. 1. Det vil være barnets eller den unges bopælskommune, der vil
skulle henvise barnet til et behandlings- og specialundervisningstilbud.
Det bemærkes, at der med begrebet bopælskommune i denne lov henvises
til den kommune, som efter §§ 9 a-9 b i retssikkerhedsloven er barnets eller
den unges opholdskommune, eller efter aftale barnets eller den unges hand-
lekommune, jf. § 9 a, stk. 6, i retssikkerhedsloven. Se hertil pkt. 2.2.1.3 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslåede vil indebære, at barnet eller den unge vil have en sag i både
den sociale forvaltning og i skoleforvaltningen. Det vil således medføre, at
der vil skulle udveksles relevante oplysninger mellem forvaltningerne, så-
dan at barnet eller den unge får et relevant tilbud, der både imødekommer
eventuelle behov for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behand-
ling og imødekommer et eventuelt behov for specialundervisning.
Meddelelsesbogen efter folkeskolelovens § 13 a vil skulle indeholde få væ-
sentlige fokuspunkter for elevens faglige og alsidige udvikling samt oplys-
ninger om de indsatser og den opfølgning, tilbuddet har iværksat for at imø-
dekomme elevens udfordringer. Meddelelsesbogen vil kunne justeres lø-
bende og vil derfor være mere dynamisk end handleplanen, der udarbejdes
efter serviceloven. Meddelelsesbogen vil kunne indgå i grundlaget for den
pædagogiske-psykologiske vurdering. Kommunen og skolen vil skulle ko-
ordinere og der vil skulle tages stilling til, hvordan den udvidede meddelel-
sesbog indgår kobles til øvrige tiltag og indsatser for eleven.
Det følger af den foreslåede § 11, stk. 3, at fylder en ung, der er henvist efter
stk. 1 og 2, 18 år i løbet af skoleåret, kan det besluttes at lade den unge
fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet resten af skole-
året..
UDKAST
118
Det foreslåede vil således indebære, at en ung, som i perioden frem til det
fyldte 18. år har modtaget foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og
behandling og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et
behandlings- og specialundervisningstilbud, vil kunne fortsætte i det be-
handlings- og specialundervisningstilbud indtil udgangen af det skoleår,
hvor den unge bliver 18 år. Skoleåret løber fra den 1. august til den 31. juli
i det efterfølgende kalenderår.
Bestemmelsen supplerer dermed folkeskolelovens § 20, stk. 6, hvorefter ele-
ver, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, ret til at fortsætte skolegangen i
resten af skoleåret. Elever har således et retskrav på at kunne fortsætte deres
skolegang resten af skoleåret, men ikke et retskrav på at kunne fortsætte på
den skole, de hidtil har gået på.
Det vil derfor være en betingelse, at den unge efter folkeskolelovens regler
om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand opfylder be-
tingelserne for at modtage undervisning på et behandlings- og specialunder-
visningstilbud. Reglerne herom er nærmere beskrevet i de almindelige be-
mærkningers pkt. 2.2.1.1. Det vil således være en betingelse, at den unge
har behov for at modtage specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand, men ikke at der er truffet en ny afgørelse herom i forbindelse med,
at den unge fylder 18 år. Besluttes det derimod, at den unge ikke skal fort-
sætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter det fyldte 18. år,
vil der skulle iværksættes en pædagogisk-psykologisk vurdering med hen-
blik på ændring af den unges specialundervisningstilbud.
Det vil endvidere være en betingelse, at der er truffet afgørelse efter den
foreslåede bestemmelse i servicelovens § 68, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved
lovforslagets § 20, nr. 2, om, at behandlingen af den unge efter servicelovens
§ 52, stk. 3, kan fortsætte ud over det 18. år, når behandlingen indgår som
led i et behandlings- og specialundervisningstilbud. Der henvises til lov-
forslagets § 20, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Det vil være op til kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, kom-
munalbestyrelsen i bopælskommunen og behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet at tage stilling til, om den unge skal fortsætte i behandlings-
og specialundervisningstilbuddet efter det fyldte 18. år, samt hvordan beta-
lingen herfor tilrettelægges. Hvis en af disse tre ikke ønsker at medvirke til,
at den unge kan forblive i behandlings- og specialundervisningstilbuddet ef-
ter det fyldte 18. år, vil den unge således ikke kunne fortsætte heri. Det vil
naturligvis være en forudsætning for beslutningen, at den unge ønsker at
fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
UDKAST
119
Det bemærkes, at der med begrebet bopælskommune i denne lov henvises
til den kommune, som efter §§ 9 a-9 b i retssikkerhedsloven er barnets eller
den unges opholdskommune, eller efter aftale barnets eller den unges hand-
lekommune, jf. § 9 a, stk. 6, i retssikkerhedsloven. Se hertil pkt. 2.2.1.3 i de
almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 12
De gældende regler om henvisning af børn og unge til dagbehandlingstilbud
fremgår af pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. De gæl-
dende regler om kommunalbestyrelsens ansvar for dagbehandlingstilbud
fremgår af pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 12, at henvisning til et behand-
lings- og specialundervisningstilbud i en anden kommune end barnets eller
den unges bopælskommune kan kun ske efter forudgående aftale med be-
liggenhedskommunen.
Det bemærkes, at der med begrebet bopælskommune i denne lov henvises
til den kommune, som efter §§ 9 a-9 b i retssikkerhedsloven er barnets eller
den unges opholdskommune, eller efter aftale barnets eller den unges hand-
lekommune, jf. § 9 a, stk. 6, i retssikkerhedsloven. Se hertil pkt. 2.2.1.3 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslåede vil medføre, at børn og unge kun vil kunne henvises til be-
handlings- og specialundervisningstilbud, hvis kommunalbestyrelsen i be-
liggenhedskommunen har godkendt behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddet ved at indgå en kvalitetsaftale med behandlings- og specialunder-
visningstilbuddet, og efterfølgende har indgået aftale med barnets eller den
unges bopælskommune om henvisning til tilbuddet.
Det foreslåede vil indebære, at den kommune, som ønsker at henvise et barn
til et behandlings- og specialundervisning i et behandlings- og specialunder-
visningstilbud, som ligger i en anden kommune, vil skulle indgå aftale med
kommunen, hvor behandlings- og specialundervisningstilbuddet ligger. Den
henvisende kommune vil således ikke kunne indgå aftale direkte med til-
buddet.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere den lignende bestemmelse i § 22,
stk. 1, nr. 2, i folkeskoleloven, som omhandler henvisning til specialunder-
UDKAST
120
visning i et behandlings- og specialundervisningstilbud. Denne bestem-
melse vil omfatte foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behand-
ling.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere skulle ses i sammenhæng med
den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13, stk. 1, hvorefter det alene
er beliggenhedskommunen, jf. § 3, der kan yde betaling med frigørende
virkning til behandlings- og specialundervisningstilbud, og den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 13, stk. 2, hvoraf følger, at har et barn eller en
ung bopæl i en anden kommune end beliggenhedskommunen, aftaler den
henvisende kommune og beliggenhedskommunen refusion for betaling af
elevens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt for-
anstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling.
Det foreslåede har til hensigt at styrke myndighedsansvaret med de omhand-
lede behandlings- og specialundervisningstilbud, i den forstand at beliggen-
hedskommunen vil skulle forholde sig til godkendelsen af behandlings- og
specialundervisningstilbuddet, førend der vil kunne indgås en aftale med
den henvisende kommune. Beliggenhedskommunen vil samtidig sikre, at
behandlings- og specialundervisningstilbuddet alene modtager børn og unge
inden for den rette målgruppe og i tilbud, der fortsat er godkendt. Det fore-
slåede vil ligeledes betyde, at beliggenhedskommunen vil have et overblik
over de børn eller unge, der henvises til et konkret behandlings- og special-
undervisningstilbud og disses årsager til henvisning til behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddet, herunder om behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet vil have de relevante kompetencer til at imødekomme barnets
eller de unges udfordringer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 13
De gældende regler om kommunalbestyrelsens ansvar for dagbehandlings-
tilbud fremgår af pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede § 13, stk. 1, at det alene er kommunalbestyrelsen
i beliggenhedskommunen, jf. § 3, der kan yde betaling med frigørende virk-
ning til behandlings- og specialundervisningstilbud.
Det foreslåede vil indebære, at beliggenhedskommunen, som har indgået
kvalitetsaftale med behandlings- og specialundervisningstilbud i kommu-
nen, alene vil kunne yde betaling for et barns ophold i behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud.
UDKAST
121
Det foreslåede vil betyde, at beliggenhedskommunen vil være den eneste
kommune, der kan opfylde de kontraktuelle økonomiske mellemværender
med behandlings- og specialundervisningstilbud, da betalingen fra belig-
genhedskommunen vil have frigørende virkning. Det vil også betyde, at en
henvisende kommune, der betaler direkte til behandlings- og specialunder-
visningstilbud, ikke vil have betalt med frigørende virkning og således ikke
vil have opfyldt den indgåede aftale mellem både beliggenhedskommunen
og den henvisende kommune og aftalen mellem beliggenhedskommunen og
behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
Det foreslåede vil skulle sikre en ensretning af betalingsstrømmene og sam-
tidig sikre, at der alene vil blive henvist børn og unge til behandlings- og
specialundervisningstilbud, der er godkendt af beliggenhedskommunen.
Det følger af den foreslåede § 13, stk. 2, at har et barn eller en ung bopæl i
en anden kommune end beliggenhedskommunen, aftaler bopælskommunen
og beliggenhedskommunen refusion for betaling af elevens specialunder-
visning og foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling.
Det bemærkes, at der med begrebet bopælskommune i denne lov henvises
til den kommune, som efter §§ 9 a-9 b i retssikkerhedsloven er barnets eller
den unges opholdskommune, eller efter aftale barnets eller den unges hand-
lekommune, jf. § 9 a, stk. 6, i retssikkerhedsloven. Se hertil pkt. 2.2.1.3 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslåede vil indebære, at den henvisende kommune og beliggenheds-
kommunen vil skulle indgå aftale om refusion af udgifter til barnets ophold
i behandlings- og specialundervisningstilbud efter de gældende regler
herom.
Det foreslåede vil betyde, at det påhviler den henvisende kommune og be-
liggenhedskommunen at indgå aftaler om refusion, herunder aftaler om ud-
giftens størrelse, forfaldsdag og ophør/ophævelse af aftalen. Forholdet mel-
lem kommunerne vil være reguleret af de aftaleretlige regler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 14
Det fremgår af folkeskolelovens § 23, stk. 1, at elever, der gennem længere
tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke
kan undervises i skolen, undervises i deres hjem eller på den institution, hvor
UDKAST
122
de opholder sig. Efter folkeskolelovens § 23, stk. 2, påhviler det kommunal-
bestyrelsen at indrette undervisning efter stk. 1 på de i kommunen belig-
gende sygehuse, hospitaler og andre institutioner, som modtager børn i al-
deren 6-18 år, medmindre der på anden måde sørges for børnenes undervis-
ning. Institutionen skal stille egnede lokaler til rådighed. Det følger af fol-
keskolelovens § 23, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren fastsætter
regler om undervisning efter stk. 1 og 2. Bemyndigelsen er udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 694 af 20. juni 2014 om sygeundervisning af elever i fol-
keskolen og frie grundskoler. I det følgende omtales bekendtgørelsen som
sygeundervisningsbekendtgørelsen.
Efter sygeundervisningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal skolens leder ved
fravær på grund af sygdom eller lignende, der må skønnes at blive af læn-
gere varighed, rette henvendelse til forældrene med henblik på en vurdering
af behovet for sygeundervisning, jf. folkeskolelovens § 23, stk. 1, og frisko-
lelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Henvendelsen skal ske snarest muligt. Skolens
leder skal under alle omstændigheder rette henvendelse til forældrene senest
3 uger (15 skoledage) efter, at eleven sidst deltog i undervisningen eller
skulle have påbegyndt skolegangen.
Det følger af sygeundervisningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, at opholder
eleven sig i hjemmet, påhviler det skolens leder efter samråd med foræl-
drene og eleven at sørge for, at den nødvendige undervisning iværksættes.
Det fremgår endvidere af sygeundervisningsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, at
opholder eleven sig på et sygehus, et hospital eller en anden institution, skal
skolens leder indhente oplysning om, hvorvidt eleven modtager undervis-
ning. Er dette ikke tilfældet, skal skolens leder underrette kommunalbesty-
relsen i den kommune, hvor institutionen ligger.
Det følger af § 4, stk. 1, at omfanget af sygeundervisningen til enhver tid
skal afpasses efter den enkelte elevs alder, helbredstilstand og øvrige forud-
sætninger.
Efter § 4, stk. 2, tilrettelægges undervisningen efter samråd med forældrene
og eleven.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, at kommunalbesty-
relsen i den kommune, hvor behandlings- og specialundervisningstilbuddet
er beliggende, skal sikre, at elevens behov for foranstaltninger i form af pæ-
dagogisk støtte og behandling imødekommes, der hvor undervisningen gen-
nemføres, hvis eleven er omfattet af folkeskolelovens § 23.
UDKAST
123
Det foreslåede vil indebære, at foranstaltninger i form af pædagogisk støtte
og behandling indtænkes i sygeundervisningen for de børn og unge, der er
henvist til et behandlings- og specialundervisningstilbud.
Ansvaret for at barnet eller den unge også modtager foranstaltninger i form
af pædagogisk støtte og behandling under længerevarende sygdom eller lig-
nende vil påhvile beliggenhedskommunen, som skolekommune.
Beliggenhedskommunen vil kunne opfylde sine forpligtelser efter den fore-
slåede bestemmelse ved at indgå aftale med behandlings- og specialunder-
visningstilbuddet om, at tilbuddet varetager foranstaltninger i form af pæ-
dagogisk støtte og behandling under sygdom, for børn og unge, der er hen-
vist til tilbuddet. Aftalen herom vil skulle fremgå af kvalitetsaftalen, jf. den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 5.
Foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling vil skulle foregå
samme sted som sygeundervisningen. Det vil indebære, at såfremt eleven
opholder sig i hjemmet under sygdomsforløbet, vil beliggenhedskommunen
skulle sikre, at foranstaltninger i form af pædagogisk støtteog behandling
også foregår her, ligesom hvis sygeundervisningen foregår på et hospital
eller lignende, vil foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behand-
ling også skulle foregå her.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, at ved fravær på
grund af sygdom eller lignende, der må skønnes at blive af længere varig-
hed, skal kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen give meddelelse
til barnets eller den unges bopælskommune med henblik på, at bopælskom-
munen kan vurdere, om barnets eller den unges behov fortsat kan opfyldes
i behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
Det bemærkes, at der med begrebet bopælskommune i denne lov henvises
til den kommune, som efter §§ 9 a-9 b i retssikkerhedsloven er barnets eller
den unges opholdskommune, eller efter aftale barnets eller den unges hand-
lekommune, jf. § 9 a, stk. 6, i retssikkerhedsloven. Se hertil pkt. 2.2.1.3 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslåede vil indebære, at såfremt en elev skønnes at være sygemeldt i
en længere periode, vil kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen
skulle oplyse dette til den henvisende kommune. Den henvisende kommune
vil herefter kunne vurdere, om elevens konkrete behov for foranstaltninger
i form af pædagogisk støtte og behandling bedst varetages med sygeunder-
visning eller om eleven vil skulle visiteres i et andet tilbud.
UDKAST
124
Vurderingen efter stk. 2, vil foretages på baggrund af en konkret vurdering
af eleven, hvor der vil kunne indgå oplysninger om elevens sygdom, trivsel
i tilbuddet og andre relevante faktorer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 15
Det følger af kommunestyrelseslovens § 63, stk. 1, at kommunalbestyrelsen,
styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60, og Ankestyrelsen
skal tilvejebringe og meddele vedkommende minister de oplysninger og ud-
levere de dokumenter, som denne måtte forlange om forhold i kommunen
og det kommunale fællesskab henholdsvis inden for tilsynets virkeområde.
Efter kommunestyrelseslovens § 63, stk. 2, kan ministeren fastsætte en frist
for tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger og udlevering af doku-
menter efter stk. 1.
Bestemmelsen giver enhver minister – og dermed enhver statslig myndig-
hed – hjemmel til at pålægge en kommunalbestyrelse at tilvejebringe og
meddele de oplysninger og udlevere de dokumenter, som denne måtte for-
lange om forhold i kommunen, herunder statistiske oplysninger og andet
oplysningsmateriale til brug for statslige myndigheders undersøgelser, lov-
forberedende arbejde m.v. Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til, at
ministeren kan kræve, at kommunen skal tilvejebringe, indsamle og bear-
bejde oplysninger samt afgive udtalelser til ministeren.
Bestemmelsen er udfoldet i folkeskolelovens § 56, der indeholder bestem-
melser om, at børne- og undervisningsministeren kan forlange enhver op-
lysning, som ministeren skønner nødvendig til udførelse af blandt andet lov-
givnings- og vejledningsfunktioner, meddelt af kommunalbestyrelsen.
Børne- og undervisningsministeren kan endvidere bestemme, at kommunal-
bestyrelsen skal tilvejebringe oplysninger, som ministeren skønner nødven-
dige til brug for opfølgning på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt.
Børne- og undervisningsministeren kan herudover fastsætte regler om elek-
tronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder skoler.
Der er tilsvarende bestemmelser i § 16 i lov om kommunale internationale
grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022, og § 22 i lov
om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra
Ukraine, jf. lovbekendtgørelse nr. 1169 af 12. august 2022, som også er
kommunale grundskoletilbud.
UDKAST
125
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, at vedkommende
minister til varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner m.v. kan
forlange enhver oplysning om behandlings- og specialundervisningstilbud,
som ministeren skønner nødvendig, meddelt af kommunalbestyrelsen, her-
under oplysninger til brug for opfølgning på behandlings- og specialunder-
visningstilbuds resultater eller forhold i øvrigt.
Den foreslåede bestemmelse er således enslydende med de andre bestem-
melser i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning for kommunale
grundskoler, der regulerer pligten til at videregive nødvendige oplysninger
til børne- og undervisningsministeren til brug for lovgivning og vejledning
m.v.
Det foreslåede er dog udvidet, således at det ikke blot er børne- og under-
visningsministeren, men også enhver anden minister, som vil kunne for-
lange de pågældende oplysninger. Denne udvidelse skyldes, at dele af be-
handlings- og specialundervisningstilbuddenes virksomhed udøves på so-
cial- og boligministerens ressort, hvorfor det også kan være nødvendigt for
social- og boligministeren at få udleveret oplysninger fra kommunerne.
Det foreslåede vil indebære, at vedkommende minister vil kunne forlange at
modtage enhver oplysning om behandlings- og specialundervisningstilbud,
som ministeren skønner nødvendig for at varetage ministerens opgaver.
Det vil f.eks. kunne være oplysninger om den nærmere tilrettelæggelse af
kommunens godkendelse af og tilsyn med behandlings- og specialundervis-
ningstilbud, oplysninger om de enkelte behandlings- og specialundervis-
ningstilbud, oplysninger om eleverne eller statistiske oplysninger. Oplys-
ningerne vil både kunne indhentes i faste kadencer, f.eks. årligt, eller ved et
konkret opstået behov.
De ønskede oplysninger vil kunne videregives til vedkommende minister
uden yderligere hjemmel.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, at vedkommende
minister kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk
form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.
Med forslaget foreslås indført en hjemmel til, at vedkommende minister vil
kunne kræve oplysninger til brug for varetagelse af lovgivnings- og vejled-
ningsfunktioner m.v., jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 15,
stk. 1, indberettet elektronisk og i denne forbindelse stille krav til det tekni-
ske format, som data skal indberettes i.
UDKAST
126
Den foreslåede bestemmelse er således enslydende med de andre bestem-
melser i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning for kommunale
grundskoler, men udvidet, således at det ikke blot er børne- og under-
visningsministeren, men også enhver anden minister, som vil kunne for-
lange de pågældende oplysninger meddelt elektronisk. Der henvises til be-
mærkningerne til stk. 1 ovenfor.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, at vedkommende
minister kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myn-
digheder og om anvendelse af digital signatur i forbindelse med levering af
oplysninger efter stk. 1 og 2.
Det foreslås, at der vil skulle indsættes en hjemmel til at fastsætte regler om
elektronisk kommunikation mellem myndigheder og om anvendelse af di-
gital signatur.
Det foreslåede vil indebære, at der gives ret til, at der indføres digital kom-
munikation mellem behandlings- og specialundervisningstilbud, kommuner
og myndigheder i øvrigt.
I forbindelse med visse indberetninger vil der være behov for at kunne an-
vende digital signatur. Der er derfor foreslået en bemyndigelse til vedkom-
mende minister til at fastsætte regler herom. Det vil blandt andet være tale
om statistiske indberetninger, herunder af oplysninger om børn og unge ind-
skrevet i behandlings- og specialundervisningstilbud. Der vil dog – modsat
andre kommunale grundskoler – ikke være tale om regulering af indberet-
ning af prøveprotokoller, da behandlings- og specialundervisningstilbud-
dene for så vidt angår undervisningen – og dermed prøveafholdelsen – vil
skulle følge reglerne i folkeskoleloven, som indeholder særskilt regulering
af området.
Til § 16
Det følger af folkeskolelovens § 51 d, at har børne- og undervisningsmini-
steren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til
at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren
fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over af-
gørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørel-
sen ikke kan indbringes for ministeren.
Der er tilsvarende bestemmelser i § 40 b i lov om friskoler og private grund-
skoler m.v. (friskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 11. august
2022, § 49 a i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr.
UDKAST
127
lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, § 18 a i lov om kommunale
internationale grundskoler, § 25 i lov om kommunale særlige grundskoler
for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine, og § 29 a i ungdomsskolelo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019, som også er grundsko-
letilbud. Love på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet indeholder til-
svarende bestemmelser.
Det foreslås i § 16, stk. 1, at har børne- og undervisningsministeren bemyn-
diget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser
ikke indbringes for ministeren.
Det foreslåede vil indebære en afskæring af klageadgangen i de tilfælde,
hvor børne- og undervisningsministeren har henlagt opgaver efter denne lov
til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet eller en anden styrelse under mi-
nisterens instruktion.
Det foreslåede vil betyde, at i de tilfælde, hvor kompetencer er delegeret til
en styrelsen fra ministeriet, vil styrelsens afgørelser være den endelige ad-
ministrative afgørelse. Afskæringen af klageadgangen vil således som ud-
gangspunkt ske automatisk.
Den foreslåede bestemmelse vil således sammen med den foreslåede be-
stemmelse i lovforslagets § 16, stk. 2, medvirke til at tilvejebringe samme
retstilstand som de andre bestemmelser i Børne- og Undervisningsministe-
riets lovgivning for grundskoler, der regulerer klageafskæring, hvor mini-
steren har henlagt opgaver til en styrelse på ministerområdet.
Forslaget vil kunne sikre, at ministeren med henblik på en effektiv og hen-
sigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser
på ministeriets ressort.
Det bemærkes, at der er fastsat regler om, at styrelsens afgørelser ikke kan
indbringes for anden forvaltningsmyndighed, i § 1 i bekendtgørelse nr. 829
af 10. juni 2022 om afskæring af klageadgang til ministeren for visse afgø-
relser truffet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Bestemmelsen om-
fatter blandt andet afgørelser efter lov om folkeskolen, lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler, lov om kom-
munale internationale grundskoler, lov om kommunale særlige grundskoler
for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine, og lov om ungdomsskoler.
Der er endvidere fastsat regler om, at styrelsen udøver den beføjelse til at
udstede bekendtgørelser, der er tillagt børne- og undervisningsministeren
UDKAST
128
ved en række love, i § 1 i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om dele-
gation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse
af bekendtgørelser. Bestemmelsen omfatter blandt andet bemyndigelser ef-
ter lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om
efterskoler og frie fagskoler, lov om kommunale internationale grundskoler,
lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet
fra Ukraine, og lov om ungdomsskoler.
Det foreslås endvidere i § 16, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren
kan fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold
til bemyndigelsen, dog i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for mi-
nisteren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til
at klage og om fremgangsmåden herved.
Det foreslåede vil indebære, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at
visse typer af afgørelser ikke skal være omfattet af afskæringen af klagead-
gangen efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16, stk. 1, og der-
for vil kunne påklages til ministeren.
Den foreslåede bestemmelse vil således sammen med den foreslåede be-
stemmelse i lovforslagets § 16, stk. 1, medvirke til at tilvejebringe samme
retstilstand som de andre bestemmelser i Børne- og Undervisningsministe-
riets lovgivning for grundskoler, der regulerer klageafskæring, hvor mini-
steren har henlagt opgaver til en styrelse på ministerområdet.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at ministeren vil kunne fastsætte nær-
mere regler om fremgangsmåden ved indgivelse af sådanne klager, herunder
f.eks. at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen
med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til
ministeriet med styrelsens udtalelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 17
Efter folkeskolelovens § 57 e, stk. 1, er sager om evaluering omfattet af of-
fentlighedsloven, når sagsbehandlingen er afsluttet.
Det følger af folkeskolelovens § 57 e, stk. 2, at når børne- og undervisnings-
ministeren til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejds-
dokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvalt-
ningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivel-
sen til ministeren deres interne karakter.
UDKAST
129
Det følger endvidere af § 8, stk. 3, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut
(EVA-loven), at en begæring om aktindsigt i dokumenter, der er udarbejdet
som led i en evaluering efter denne lov, kan først behandles, når den ende-
lige rapport er offentliggjort.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 1, at sager om evalue-
ring er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, når sagsbehandlin-
gen er afsluttet.
Det foreslåede vil indebære en fravigelse af princippet om offentlighed i
forvaltningen i offentlighedsloven, som svarer til fravigelserne i folkeskole-
lovens § 57 e, stk. 1, og EVA-lovens § 8, stk. 3. Dermed vil evalueringer af
behandlings- og specialundervisningstilbuddene være omfattet af de samme
regler om aktindsigt, uanset om de evaluerede dele af behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddenes virksomhed har karakter af socialpædagogisk
bistand, behandling eller specialundervisning.
Det foreslåede vil ikke påvirke adgangen til indsigt efter andre regler, her-
under forvaltningsloven og databeskyttelsesforordningen.
Det foreslåede vil skulle varetage hensynet til at beskytte den/de myndig-
hed(er)/institution(er), der er undergivet evaluering, og sikre den evaluerede
rimelige vilkår, mens evalueringen bliver gennemført. I modsat fald vil der
være en risiko for, at formålet med evalueringen forspildes, idet offentlig-
gørelse af fragmenter og brudstykker af evalueringsgrundlaget kan medføre,
at en eventuel debat om en evaluering kommer til at foregå på et ufuldstæn-
digt og ufærdigt grundlag. Det vil således ikke være hensigtsmæssigt, at der
i en tidlig fase gives aktindsigt i enkeltforhold eller i dokumenter, der ikke
foreligger i den sammenhæng, som vil være til stede på tidspunktet for af-
slutningen af evalueringen.
Det foreslåede hensyn vil kun bestå frem til tidspunktet for afslutningen af
evalueringen. Alle oplysninger i materialet, herunder spørgeskemaer m.v.,
vil derfor skulle være undergivet bestemmelserne om aktindsigt i offentlig-
hedsloven, når behandlingen af evalueringssagen er afsluttet.
En evaluering vil kunne afsluttes på flere måder. Hvis en evaluering afslut-
tes med udarbejdelse og offentliggørelse af en evalueringsrapport, vil sags-
behandlingen skulle anses for afsluttet ved rapportens offentliggørelse. Hvis
en evalueringssag ikke skal munde ud i en egentlig afrapportering, vil sags-
behandlingen skulle anses for afsluttet, når der ikke længere foretages ek-
UDKAST
130
speditioner i sagen. For evalueringer, der beror uden ekspeditioner i en læn-
gere periode, vil det bero på en konkret vurdering, om evalueringen må an-
ses som opgivet. Genoptages en sag, vil undtagelsen fra offentlighedsloven
alene omfatte dokumenter, som er udfærdiget af eller kommet i ministerens
besiddelse efter genoptagelsen.
Den foreslåede begrænsning af offentlighed vil kun omfatte sager om eva-
luering, hvorimod andre typer af sager vil være omfattet af offentlighedslo-
ven. Ved afgrænsning af, hvad der udgør sager om evaluering, vil der skulle
tages udgangspunkt i det evalueringsbegreb, som kendes fra Danmarks Eva-
lueringsinstitut - dog således, at der ikke vil være krav om iagttagelse af de
i EVA-lovens § 6, stk. 8, og § 8, stk. 1 og 2, nævnte processuelle bestem-
melser for, at en sag anses for en sag om evaluering. Der vil herefter f.eks.
ikke være tale om en evaluering i forslagets forstand, hvis der er tale om en
undersøgelse af en eller flere enkeltskoler med et konkret tilsynsformål, ek-
sempelvis afdækning af, om en handlingsplan har bevirket de ønskede re-
sultater.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, at når vedkommende
minister til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdo-
kumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvalt-
ningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivel-
sen til ministeren deres interne karakter.
Den foreslåede bestemmelse svarer til folkeskolelovens § 57 e, stk. 2. Der-
med vil evalueringer af behandlings- og specialundervisningstilbuddene
være omfattet af de samme regler om aktindsigt, uanset om de evaluerede
dele af behandlings- og specialundervisningstilbuddenes virksomhed har
karakter af foranstaltninger i form af pædagogisk bistand, behandling eller
specialundervisning.
Det foreslåede vil indebære, at de arbejdsdokumenter, som vedkommende
minister måtte modtage fra behandlings- og specialundervisningstilbud og
kommuner i forbindelse med gennemførelsen af evalueringer, og som i hen-
hold til offentlighedslovens og forvaltningsloven er interne, ikke vil miste
deres interne karakter som følge af videregivelsen til ministeren.
Det foreslåede vil ikke – som den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §
17, stk. 1 – være begrænset til perioden frem til evalueringens afslutning.
Den foreslåede bestemmelse har således til formål at sikre, at behovet for at
modtage interne arbejdsdokumenter kan opfyldes, uden at den afgivende
UDKAST
131
myndighed eller institution mister den beskyttelse af den interne arbejdspro-
ces, som blandt andet offentlighedsloven indebærer. Dermed vil den fore-
slåede bestemmelse medvirke til at sikre en mere kvalificeret grundlag for
evalueringer.
Til § 18
Det foreslås i § 18, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog
stk. 2.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. januar 2024, sådan at tilbuddene
og kommunerne vil kunne indgå kvalitetsaftaler fra 1. januar 2024.
Det foreslåede vil indebære, at tilbud, som ønsker at blive godkendt som
behandlings- og specialundervisningstilbud, vil kunne indgive ansøgning
herom med henblik på indgåelse af kvalitetsaftale med beliggenhedskom-
munen efter 1. januar 2024.
Beliggenhedskommunen vil som udgangspunkt kunne behandle ansøgnin-
ger før lovens ikrafttræden ud fra indretningshensyn.
Det bemærkes, at lovforslagets § 19, stk. 1, indeholder en overgangsbestem-
melse for dagbehandlingstilbud, der har overenskomst efter de gældende
bestemmelser, således at disse senest skal have indgået kvalitetsaftale pr. 1.
juli 2024.
Det foreslås i § 18, stk. 2, at § 8, stk. 2, træder i kraft den 1. juli 2024.
Det foreslåede vil indebære, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 8, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen, jf. § 3, indgår aftale med soci-
altilsynet i vedkommende region om at føre tilsyn med kvaliteten af foran-
staltninger i form afpædagogisk støtte og behandling, der ydes efter service-
loven, og den indgåede kvalitetsaftale, først træder i kraft den 1. juli 2024.
Kommunalbestyrelsen vil således først skulle have en aftale med socialtil-
synet pr. 1. juli 2024. I det omfang kommunalbestyrelsen indgår kvalitets-
aftaler med behandlings- og specialundervisningstilbud, der træder i kraft
før den 1. juli 2024, vil kommunalbestyrelsen således selv skulle føre tilsyn
med kvaliteten af foranstaltninger i form af pædagogiske støtte og behand-
ling, der ydes efter serviceloven, og den indgåede kvalitetsaftale.
Til § 19
UDKAST
132
Det foreslås i § 19, stk. 1, at dagbehandlingstilbud efter § 20, stk. 5, i lov om
folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, som har ind-
gået overenskomst med beliggenhedskommunen efter samme lovs § 22, stk.
5, 1. pkt., og regler herom udstedt i medfør af samme lovs § 20, stk. 7, kan
modtage børn og unge efter de hidtil gældende regler indtil tilbuddet er god-
kendt som behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. kapitel 2, dog
ikke længere end til og med 30. juni 2024. Det er en betingelse for modta-
gelse af børn og unge efter 1. pkt., at tilbuddet har indgivet ansøgning om
godkendelse som behandlings- og specialundervisningstilbud til beliggen-
hedskommunen, jf. § 3, stk. 1, inden den 1. april 2024.
Det foreslåede vil være en overgangsordning for de dagbehandlingstilbud,
som før lovens ikrafttræden modtager børn og unge til specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand og til foranstaltninger i form af pæda-
gogisk støtte og behandling, og som ikke vil kunne nå at blive godkendt
efter de foreslåede regler i lovforslaget, før lovens ikrafttræden, og som der-
for ellers ville skulle indstille deres virksomhed i den periode, hvor de af-
venter godkendelse.
Det foreslåede vil således indebære, at dagbehandlingstilbud, som har ind-
gået overenskomst med beliggenhedskommunen inden lovens ikrafttræden
den 1. januar 2024, vil kunne fortsætte driften efter de hidtil gældende reg-
ler.
Det vil betyde, at de børn og unge, der er henvist til dagbehandling efter
serviceloven § 52 og specialundervisning efter folkeskolelovens § 3, stk. 2,
i dagbehandlingstilbuddet kan fortsætte i dagbehandlingstilbuddet efter lo-
vens ikrafttræden.
Det vil også betyde, at kommuner, der har indgået overenskomst med dag-
behandlingstilbuddet vil kunne henvise nye børn og unge til specialunder-
visning og foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling i dag-
behandlingstilbuddet efter lovens ikrafttræden. Den foreslåede bestemmelse
vil således ikke være begrænset til børn og unge, der inden 1. januar 2024
er henvist til dagbehandlingstilbuddet.
Overenskomsten mellem dagbehandlingstilbuddet vil skulle være indgået
inden 1. januar 2024 og vil skulle opfylde betingelserne i § 22, stk. 5, 1. pkt.,
og regler herom udstedt i medfør § 20, stk. 7, i lov om folkeskolen, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022.
UDKAST
133
Det vil være en betingelse for, at dagbehandlingstilbuddet kan modtage børn
og unge efter 1. januar 2024, at dagbehandlingstilbuddet har indgivet ansøg-
ning om godkendelse som behandlings- og specialundervisningstilbud se-
nest 1. april 2024.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ansøgningen vil skulle være kom-
met frem til beliggenhedskommunen inden 1. april 2024. Spørgsmålet, om
en ansøgning er kommet frem, vil været reguleret af de almindelige forvalt-
ningsretlige regler om fristberegning. Se hertil f.eks. Justitsministeriets vej-
ledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven, pkt. 212 og
213, om tidspunktet for udløb af klagefrister.
Indgiver dagbehandlingstilbuddet ikke en ansøgning inden 1. april 2024, vil
det foreslåede betyde, at der herefter ikke vil kunne modtages børn og unge
i tilbuddet. Det vil også betyde, at den henvisende kommune vil skulle finde
et andet tilbud til de børn, som modtager behandling og specialundervisning
i dagbehandlingstilbuddet.
Beliggenhedskommunen vil skulle tage stilling til dagsbehandlingstilbud-
dets ansøgning om godkendelse senest den 30. juni 2024. Beliggenheds-
kommunen vil kunne behandle ansøgninger om godkendelse løbende i pe-
rioden fra den 1. januar 2024 til den 1. juli 2024 og lade de indgående kva-
litetsaftaler træde i kraft ved indgåelsen. Indgåede kvalitetsaftaler vil senest
skulle træde i kraft den 1. juli 2024.
Opfylder dagbehandlingstilbuddet ikke godkendelsesbetingelserne, vil be-
liggenhedskommunen skulle give afslag på ansøgningen om godkendelse.
Dagbehandlingstilbud, der ikke kan godkendes af beliggenhedskommunen,
vil ikke kunne modtage børn. For disse tilbud vil den foreslåede bestem-
melse i § 10, stk. 2 og 3, finde anvendelse. Det vil indebære, at beliggen-
hedskommunen vil skulle henvise de børn og unge, der går på dagbehand-
lingstilbuddet, til et andet godkendt behandlings- og specialundervisnings-
tilbud.
Er barnet eller den unge henvist fra en anden kommune end beliggenheds-
kommunen, vil det foreslåede indebære, at beliggenhedskommunen vil
skulle give besked til den henvisende kommune om, at dagbehandlingstil-
buddet ikke kan godkendes som behandlings- og specialundervisningstil-
bud, sådan at den henvisende kommune vil kunne finde et andet tilbud til
barnet eller den unge, som imødekommer barnets eller den unges behov.
UDKAST
134
Derimod vil den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, ikke finde anven-
delse. Det vil betyde, at folkeskolelovens § 22 c, stk. 1, som affattet ved §
1, nr. 10, og bemærkningerne hertil i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L
[xx] om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om soci-
altilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleom-
rådet (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge
m.v.), ikke finder tilsvarende anvendelse i disse situationer, og at der således
ikke vil skulle varsles om, at dagbehandlingstilbuddet ikke vil kunne god-
kendes. Dette skyldes, at de lovbestemte frister vil fungere som varsler, så-
ledes at både dagbehandlingstilbuddet, beliggenhedskommunen og en even-
tuel bopælskommune vil vide, at der skal være tilvejebragt et andet tilbud
til de børn og unge, der er indskrevet i dagbehandlingstilbuddet, henholdsvis
den 1. april 2024 og den 1. juli 2024, medmindre der modtages meddelelse
om, at dagbehandlingstilbuddet har indgivet ansøgning om godkendelse
henholdsvis er blevet godkendt som behandlings- og specialundervisnings-
tilbud.
Det bemærkes, at der med begrebet bopælskommune i denne lov henvises
til den kommune, som efter §§ 9 a-9 b i retssikkerhedsloven er barnets eller
den unges opholdskommune, eller efter aftale barnets eller den unges hand-
lekommune, jf. § 9 a, stk. 6, i retssikkerhedsloven. Se hertil pkt. 2.2.1.3 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 19, stk. 2, at § 2, stk. 1, 2. pkt., først finder anvendelse for
personlig drevne virksomheder, som er oprettet før lovens ikrafttræden, jf.
stk. 1, den 1. januar 2029. Private tilbud, som er organiseret som enkelt-
mandsvirksomheder, skal inden 1. januar 2029 omdannes til en af de i § 2,
stk. 1, 2. pkt., nævnte virksomhedsformer.
Det foreslåede vil indebære, at de personlig drevne virksomheder, som er
oprettet før 1. januar 2024 som dagbehandlingstilbud, ikke vil være omfattet
af betingelsen om, at tilbuddet vil skulle oprettes som en selvejende institu-
tion, forening, aktieselskab, partnerselskab eller virksomhed med begrænset
ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder før efter 1.
januar 2029.
Fra den 1. januar 2029 vil alle private tilbud skulle opfylde betingelsen i §
2, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslåede vil give allerede oprettede personligt drevne virksomheder 5
år til at indrette sig på de nye regler og enten omdanne virksomheden til
UDKAST
135
selvejende institution, aktieselskab, partnerselskab eller virksomhed med
begrænset ansvar eller at lukke virksomheden.
Retligt set betyder en omdannelse af virksomheden til en anden virksom-
hedsform, at den eksisterende virksomhed nedlægges og at der i stedet etab-
leres en ny virksomhed i en anden virksomhedsform.
Det foreslås i § 19, stk. 3, at behandlings- og specialundervisningstilbud, der
tidligere har drevet virksomhed som dagbehandlingstilbud efter § 20, stk. 5,
i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, skal
til brug for behandlingen af ansøgning om godkendelse som behandlings-
og specialundervisningstilbud, jf. §§ 4-5, indsende eksisterende årsrapport
eller regnskab for dagbehandlingstilbuddet til brug for kommunalbestyrel-
sens vurdering efter § 5, stk. 2, nr. 7, jf. § 6, stk. 1, nr. 2.
Det foreslåede vil indebære, at dagbehandlingstilbud, der søger om godken-
delse som behandlings- og specialundervisningstilbud, udover at indsende
ansøgning, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, og årsbudget, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, vil
skulle indsende deres seneste årsregnskab, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, til brug for
beliggenhedskommunens vurdering af ansøgningen, således at behandlings-
og specialundervisningstilbuddet anses som en videreførelse af driften af
dagbehandlingstilbuddet.
Tilbuddet vil ikke skulle udarbejde et nyt regnskab for dagbehandlingstil-
buddet med henblik på at opfylde kravene hertil i de foreslåede bestemmel-
ser i lovforslagets §§ 6 og 7. Beliggenhedskommunen vil i stedet kunne bede
tilbuddet om at indsende regnskabsbilag med henblik på en nærmere gen-
nemgang, hvis det vurderes nødvendigt at indhente yderligere oplysninger.
Til § 20
Til nr. 1 og 2
Efter servicelovens § 68, stk. 1, skal foranstaltninger efter § 52, stk. 3, op-
høre, når formålet med foranstaltningen er nået, når foranstaltningerne ikke
længere opfylder deres formål eller når den unge fylder 18 år, jf. dog §§ 76
eller 76 a. Servicelovens §§ 76 og 76 a indeholder regler om efterværn og
opretholdt døgnophold i en plejefamilie.
Efter de gældende regler kan foranstaltninger til børn og unge således ikke
opretholdes efter fyldte 18. år, hvis den unge ikke modtager støtte efter §§
76 eller 76 a i serviceloven, uanset at afgørelsen er truffet før det 18. år og
at foranstaltningen ydes i sammenhæng med et specialundervisningstilbud,
UDKAST
136
der efter reglerne i folkeskoleloven kan fortsætte til udgangen af det skoleår,
hvor den unge er fyldt 18 år.
Det betyder, at kommunerne efter de gældende regler kan have vanskeligt
ved at sikre, at den unge får den fornødne sociale behandlingsindsats side-
løbende med undervisningstilbuddet, efter den unge er fyldt 18 år.
Det foreslås med lovforslagets § 20, nr. 1, at der i servicelovens § 68, stk. 1,
efter »jf. dog« indsættes en henvisning til »2. pkt.,«.
Det foreslås i forlængelse heraf med lovforslagets § 20, nr. 2, at det som et
nyt § 68, stk. 1, 2. pkt., i serviceloven fastsættes, at behandling af den unge
efter § 52, stk. 3, i serviceloven kan forsætte ud over det 18. år, når behand-
lingen indgår som led i et behandlings- og specialundervisningstilbud til
børn og unge, jf. § 11, stk. 3, i lov om behandlings- og specialundervisnings-
tilbud til børn og unge.
Forslagene indebærer, at et behandlingstilbud, der ydes som led i et behand-
lings- og specialundervisningstilbud efter de foreslåede bestemmelser i lov-
forslagets § 11, vil kunne fortsætte frem til afslutningen af det skoleår, hvor
den unge er fyldt 18 år, såfremt de involverede kommuner er enige herom.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11, stk. 3.
Det følger heraf, at det vil være op til kommunalbestyrelsen i beliggenheds-
kommunen, kommunalbestyrelsen i bopælskommunen og behandlings- og
specialundervisningstilbuddet at tage stilling til, om den unge skal fortsætte
i behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter det fyldte 18. år. Hvis
en af disse tre ikke ønsker at medvirke til, at den unge kan forblive i behand-
lings- og specialundervisningstilbuddet efter det fyldte 18. år, vil den unge
således ikke kunne fortsætte heri. Det vil naturligvis være en forudsætning
for beslutningen, at den unge ønsker at fortsætte i behandlings- og special-
undervisningstilbuddet.
Det bemærkes, at der med begrebet bopælskommune i lov om behandlings-
og specialundervisningstilbud til børn og unge henvises til den kommune,
som efter §§ 9 a-9 b i retssikkerhedsloven er barnets eller den unges op-
holdskommune, eller efter aftale barnets eller den unges handlekommune,
jf. § 9 a, stk. 6, i retssikkerhedsloven. Se hertil pkt. 2.2.1.3 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 21
Til nr. 1
UDKAST
137
Det foreslås, at der i socialtilsynsloven indsættes et nyt § 3, stk. 4, hvorefter
socialtilsynet på vegne af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et be-
handlings- og specialundervisningstilbud ligger, og på grundlag af en aftale
med den pågældende kommunalbestyrelse udfører tilsyn med kvaliteten af
foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter
serviceloven og den indgåede kvalitetsaftale, jf. § 8, stk. 2 og 3, i lov om
behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.«
Det foreslåede er en konsekvens af bestemmelsen i lovforslagets § 8, stk. 2,
hvorefter kommunalbestyrelsen, jf. § 3, indgår aftale med socialtilsynet i
vedkommende region om at føre tilsyn med kvaliteten af foranstaltninger i
form af pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter serviceloven, og
den indgåede kvalitetsaftale.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at socialtilsynet på vegne af kom-
munalbestyrelsen i den kommune, hvor et behandlings- og specialundervis-
ningstilbud ligger, og på grundlag af en aftale med den pågældende kom-
munalbestyrelse vil skulle udføre tilsyn med kvaliteten af foranstaltninger i
form af pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter serviceloven og den
indgåede kvalitetsaftale.
Det vil således alene være det praktiske arbejde i forbindelse med tilsyns-
opgaven, der udføres af socialtilsynet på vegne af den ansvarlige kommu-
nalbestyrelse. Den kommunalbestyrelse, som er ansvarlig for godkendelse
af det enkelte behandlings- og specialundervisningstilbud, vil derfor også
være ansvarlig for at træffe eventuelle afgørelser, ligesom sagsskridt, der
f.eks. har karakter af procesbeslutninger, heller ikke kan overlades til soci-
altilsynet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 22
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det bemærkes hertil, at Færøerne og Grønland har overtaget både skoleom-
rådet og socialområdet. Loven vil derfor ikke kunne sættes i kraft for disse
dele af riget.


Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. nr..: +45 33 92 50 00
E-mail:
rosa.navarro.hammer@uvm.d
k
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
30. marts 2023
Sagsnr.: 23/05739
Jf. vedhæftet høringsliste
Høring af lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervis-
ningen for anbragte børn og unge
Hermed sendes udkast til lovforslag, som udmønter de dele af aftale af
16. marts 2022 om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge,
der kræver lovændring, i høring. Det drejer sig om:
1) udkast til forslag til en ny lov om behandlings- og specialundervis-
ningstilbud til børn og unge
2) udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om
social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dag-
tilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen
for anbragte og udsatte børn og unge m.v.)
Udkast til lovforslag om behandlings- og specialundervisningstilbud til
børn og unge udmønter de dele af aftalen, som vedrører institutionsfor-
holdene og samspillet med sociallovgivningen for behandlings- og speci-
alundervisningstilbud. Behandlings- og specialundervisningstilbud er til-
bud, der både tilbyder specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand efter folkeskoleloven samt foranstaltninger i form af pædagogisk
støtte og behandling efter lov om social service. Lovforslaget indeholder
bl.a. regler om kommunalbestyrelsens godkendelse og indgåelse af kvali-
tetsaftale med behandlings- og specialundervisningstilbud, om kommu-
nalbestyrelsens og socialtilsynets tilsyn med tilbuddene, om henvisning af
børn og unge til tilbuddene samt om forbud mod organisering af be-
handlings- og specialundervisningstilbud som personligt drevne virksom-
heder (med 5-årig overgangsperiode).
Udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen mv. udmønter de
dele af aftalen, som vedrører reguleringen af specialundervisning og an-
den specialpædagogisk bistand samt regulering af det kommunale og
statslige tilsyn med specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand, herunder krav om de nye kvalitetsaftaler mellem kommunerne og
døgninstitutioner, opholdssteder samt den nye foreslåede institutions-
form behandlings- og undervisningstilbud. Derudover indeholder lov-
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 82
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
forslaget en række konsekvensændringer i lov om velfærdsaftaler på dag-
tilbudsområdet og folkeskoleområdet som følge af, at de relevante kom-
muner fortsat skal have mulighed for at fravige visse regler inden for fol-
keskoleområdet.
Det bemærkes, at lovforslagene er udarbejdet med udgangspunkt i gæl-
dende ret. Såfremt det for nylig fremsatte lovforslag L 93 om forslag til
barnets lov vedtages, vil lovforslagene blive konsekvensrettet.
Børne- og Undervisningsministeriet afholder en teknisk gennemgang af
lovforslagene for de på høringslisten anførte organisationer og myndig-
heder mv. den 18. april 2023 kl. 13:00-14:30 i ministeriet (København)
og via zoom. Der vil være begrænsede pladser. Tilmelding sker via e-mail
til undertegnede senest den 12. april 2023. I mailen angives:
 om man ønsker at deltage fysisk eller digitalt
 navn på deltageren og organisation
 e-mailadresse på deltageren
Spørgsmål til udkastet til lovforslag om behandlings- og specialundervis-
ningstilbud til børn og unge kan rettes til Line Marie Boysen på tlf. 21 59
96 56 eller på mail til: Line.Marie.Boysen@uvm.dk, eller Rikke Nørre-
gaard på tlf. 33 92 54 83 eller på mail til: Rikke.Norregaard@uvm.dk
Spørgsmål til udkastet til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen,
lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet kan rettes til Erika Wolf på tlf.
33 92 51 45 eller på mail til: Erika.Wolf@uvm.dk eller undertegnede.
Børne- og Undervisningsministeriet skal bede om at modtage eventuelle
bemærkninger til lovudkastene senest mandag den 8. maj 2023 kl.
12.00. Høringssvar bedes sendt til aarjk@uvm.dk med angivelse af ”Hø-
ringssvar – Lovforslag vedr. aftale om at styrke undervisningen for an-
bragte børn og unge.”
Udkast til lovforslag, dette brev samt høringslisten offentliggøres i øvrigt
på Høringsportalen. De modtagne høringssvar, herunder kontaktoplys-
ninger på afsender af høringssvaret, offentliggøres ligeledes på Hørings-
portalen og sendes til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg med
henblik på offentliggørelse på Folketingets hjemmeside.
Med venlig hilsen
Rosa Navarro Hammer
Chefkonsulent
Direkte tlf. +45 21 63 53 16
rosa.navarro.hammer@uvm.dk