KEF alm. del - svar på spm. 127 om, hvilke kommuner der kan være i risikozonen for at gå konkurs, hvis deres forbrændingsanlæg går konkurs
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KEF alm. del (Spørgsmål 127)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Theresa Scavenius
Svar på KEF alm. del - spm. 127.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kef/spm/127/svar/1945346/2685530.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 31. marts 2023 J nr. 2023 - 1607 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. marts stillet mig følgende spørgsmål 127 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT). Spørgsmål 127 Vil ministeren oplyse, hvilke kommuner der kan være i risikozonen for at gå kon- kurs, hvis deres forbrændingsanlæg går konkurs? Svar Det er lagt til grund, at der spørges til hvilke anlæg, der er i risiko for at gå konkurs som resultat af lovforlag om ny organisering affaldsforbrændingssektoren 2023, samt om det vil påvirke den kommunale velfærd i kommunerne. Konkurrenceudsættelsen skønnes at bidrage til, at det fremover er de bedste og billigste anlæg, der behandler affaldet i Danmark. Når anlæggene skal konkurrere om affaldet, forventes det at medføre, at anlæg der ikke er konkurrencedygtige og dermed ikke rentable, vil udkonkurreres, jf. svar på KEF alm. del – spørgsmål 126. Det er ikke muligt, at skønne over præcist, hvilke anlæg der eventuelt vil lukke, og dermed heller ikke hvilke kommuner, der kan være påvirket af nedlukning af for- brændingsanlæg. Individuelle forhold hos de enkelte anlæg vil kunne gøre visse anlæg mere eller mindre konkurrencedygtige end andre, ligesom det vil afhænge af, hvordan anlæggene agerer over for de nye rammevilkår. Særligt udsatte anlæg, kan være anlæg, der fx står over for høje investeringsomkostninger, eller anlæg med høje driftsomkostninger. Der blev med aftalen om Klimaplanen afsat 200 mio. kr. til at dække 70 pct. af et gi- vet anlægs strandende omkostninger ved lukning af anlæg fra 2026-2030. Formål med puljen til strandede omkostninger er at sikre, at kommunerne som garant for anlæggenes lån ikke står tilbage med en uhensigtsmæssig stor restgæld, når et forbrændingsanlæg lukker. Det blev desuden besluttet, at såfremt, det viser sig, at puljen ikke er tilstrækkelig, indkaldes aftalekredsen til at drøfte en forøgelse af pul- jen. Hertil vil kommunerne kunne dække eventuelt løbende underskud ved brug af de- res likviditet. Kommunernes likviditet udgjorde ved aftalens indgåelse ca. 46 mia. kr. Kommunernes likviditet er i de seneste år steget væsentligt og udgør ca. 61 Offentligt KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 127 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2/2 mia. kr. pr. 4. kvartal 2022. Desuden medfører aftalen om udligningsreformen en samlet varig overfinansiering af kommunerne på op til ca. 5,5 mia. kr. årligt. Kommunernes forbrugsmuligheder afhænger af de aftalte udgiftsrammer for ser vice og anlæg, og kommunerne finansieres under ét i de årlige aftaler. Derfor for øger den høje likviditet i princippet ikke kommunernes forbrugsmuligheder. Som følge heraf vil den kommunale velfærd som udgangspunkt ikke blive berørt, hvis kommunerne finansierer løbende underskud ved brug af deres likviditet. Der kan dog være lokale forskelle i den lokale økonomi, herunder deres likviditet, gæld mv., der kan stille den enkelte kommune anderledes. Med venlig hilsen Lars Aagaard