KEF alm. del - svar på spm. 143 om regeringens initiativer til at imødekomme kravene til kapaciteten i elnettet som led i den grønne omstilling
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KEF alm. del (Spørgsmål 143)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Lise Bech
Svar på KEF alm. del-spm. 143.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kef/spm/143/svar/1945125/2685068.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 30. marts 2023 J nr. 2023 - 1775 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 17. marts stillet mig følgende spørgsmål 143 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lise Bech (DD). Spørgsmål 143 Vil ministeren oplyse, hvad regeringen agter at gøre for at imødekomme de krav, vi som led i den grønne omstilling kommer til at stille til kapaciteten i elnettet, der alle- rede nu er udfordret i visse dele af landet? Svar Med den grønne omstilling følger en markant elektrificering af samfundet. Der er behov for, at udbygningen af elnettet går endnu hurtigere ligesom en hurtigere net- tilslutning og effektiv udnyttelse af nettet er afgørende for, at vi kan sikre indpasning af vedvarende energi og et stigende elforbrug. Det er regeringen også ambitiøse om i regeringsgrundlaget og vi vil bl.a. se på hurtigere netudbygning i regi af NEKST. Der er desuden indgået aftalen En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektri- ficeringen fra juni 2021, der skal være med til at sikre, at netvirksomhedernes ram- mer justeres for bedre at kunne håndtere elektrificeringen. Med aftalen blev det besluttet, at netvirksomhedernes rammer skal tilpasses med et elektrificeringstillæg i form af en automatisk indikator og et ansøgningsbaseret tillæg, der begge skal gælde fra 2024. Netudbygning er tids- og ressourcekrævende og udfordret af kapacitetspres i byg- ge- og anlægssektoren. Udbygningsbehovet afhænger af, i hvilket omfang elpro- duktion og forbrug samplaceres og hvordan strømforbruget i fremtiden indrettes over døgnet (fleksibilitet). Hvis ny elproduktion og -forbrug placeres, hvor der er, eller planlægges at komme, kapacitet i elnettet, kan det være med til at aflaste el- nettet og reducere udbygningsbehovet. Ligeledes sænkes behovet for udbygning, hvis nyt elforbrug ikke samler sig i de tidsrum, hvor kapacitetsbelastningen af elnet- tet er størst. Der er således et stort potentiale for aflastning ved at øge forbruger- nes fleksibilitet. Der er allerede besluttet flere initiativer, der kan reducere behovet for netudbygning - bl.a. mulighed for kommercielle elkabler (”direkte linjer”), tidsdifferentierede tariffer (så forbrug er dyrere i pressede tidsrum) og geografisk differentierede forbrugs- og Offentligt KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 143 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2/2 producenttariffer, der gør det billigere at tilslutte produktion og forbrug, hvor der er ledig kapacitet i elnettet og dyrere at tilslutte, hvor nettet skal forstærkes eller ud- bygges. Ligeledes er der med Klimaaftale for grøn strøm og varme 2022 igangsat en række analysespor vedrørende netudbygning, nettilslutning og øget udnyttelse af fleksibilitetspotentiale. Her ses bl.a. på proaktiv udbygning af transmissionsnettet og hvordan man kan gøre det nemmere for forbrugere og producenter at placere sig rigtigt i elnettet. Analyserne skal lede til oplæg til tiltag, der præsenteres for aftalekredsen i 2024 og 2025. Med venlig hilsen Lars Aagaard