Udkast til lovforslag om ændring af havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

navn • adr1 • adr2 • adr3 • postnr by
Tlf. Nr • Fax nr • CVR nr • EAN nr • web
dep
J.nr. 2022 - 8837
Ref.
Den 1. marts 2023
Høringsliste – høring over udkast til lovforslag om ændring af
lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske
zone ved Grønland (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om
forebyggelse og begrænsning af forurening fra aktiviteter på
havet, herunder forbud mod anvendelse og transport med
henblik på anvendelse af tung olie som skibsbrændstof i den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland i det arktiske
havområde)
Høringsparter i Grønland
Selvstyret i Grønland via Rigsombudsmanden i Grønland
Grønlands Repræsentation
Politimesteren i Grønland
Arktisk Kommando
Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm
AECO
Greenland Oil Industry Association (Goia)
Greenland oil spill response (GOSR A/S)
Greenpeace Nordic
Grønlands Arbejdsgiverforening (GA)
Grønlands Naturinstitut
Grønlandske Advokater v. Peter Schriver
ICC-Greenland
ILISIMATUSARFIK (Institut for Sundhed & Natur)
KNAPK
Nusuka: Organizing Greenland Businesses
Polar Seafood
Retten i Grønland
Royal Arctic Line
Royal Greenland
Transparency Greenland
Visit Greenland
Uddannelsesinstitutioner
Arctic DTU Greenland Ecosystem Monitoring (GEM)
Arktisk Stations sekretariat, Københavns universitet
DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi. Faglig koordinator, DCE, Arktis
Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse
Offentligt
MOF Alm.del - Bilag 256
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Professor, dr. jur., Peter Pagh
AAU arctic sekretariat og Professor Lone Kørnøv
Foreninger, organisationer og NGO’er
Advokatrådet/Advokatsamfundet
Danish Seafood Association
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Sportsfiskerforbund
Dansk Akvakultur
Dansk Amatørfiskerforening
Dansk Fritidsfiskerforbund
Dansk Industri
Dansk Ornitologisk Forening
Danske Rederier
Dansk Selskab for Miljøret
Dansk Transport og Logistik
Danske Havne,
Danske Maritime,
Det Grønlandske Selskab
Det Nationale Netværk for Klimatilpasning (DNNK)
Det Økologiske Råd
ENERGINET.DK
Ferskvandsfiskeriforeningen
Foreningen af Danske Biologer
Greenpeace Danmark
Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO)
Landsforeningen Levende Hav
Miljøteknisk Brancheforening
Mærsk Olie & Gas A/S
Natur og Ungdom
NOAH
OCEANA
Søfartens Ledere
Tænketanken HAV
WWF Denmark


Bekendtgørelse om forbud mod anvendelse og transport af tung olie med
henblik på anvendelse som brændstof på skibe i den eksklusive økonomiske
zone ved Grønland i det arktiske havområde
I medfør af § 22, § 22 a, § 34, stk. 1 og 2, og § 46 i lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af havmiljøet i den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland fastsættes:
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på danske skibe, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland
inden for det arktiske havområde. I det omfang det er foreneligt med international ret, finder bekendtgørelsen endvidere
anvendelse på udenlandske skibe, som befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland inden for det arktiske
havområde.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på følgende:
1) Orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, så længe skibet udelukkende benyttes i
ikkekommerciel statstjeneste.
2) Skibe, der er involveret i sikring af skibes sikkerhed eller i eftersøgnings- og redningsoperationer.
3) Skibe, der indgår i beredskab i forbindelse med oliespild i Arktis.
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Danske skibe: skibe, der fører dansk eller grønlandsk flag. Udtrykket skal forstås i overensstemmelse med Sølovens
regler.
2) Den eksklusive økonomiske zone ved Grønland: Havområdet uden for og stødende op til det grønlandske søterritorium
indtil en afstand af 200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinjer, jf. lov nr. 1534 af 19. december 2017 om
beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland § 5, stk. 1.
3) Det arktiske havområde: Havområdet, der er beliggende nord for en linje fra breddegraden 58°00᾽. 0 N og
længdegraden 042°00᾽. 0 V til breddegraden 64°37᾽. 0 N, længdegraden 035°27᾽. 0 V og derfra via en kompaslinje til
breddegraden 67°03᾽. 9 N, længdegraden 026°33᾽. 4 V og derfra via en kompaslinje til breddegraden 70°49᾽. 56 N og
længdegraden 008°59᾽. 61 V (Sørkapp, Jan Mayen) og via den sydlige kyst af Jan Mayen til 73°31᾽. 6 N og 019°01᾽. 0
Ø ved Bjørnøya, og derfra via en stor cirkellinje til breddegraden 68°38᾽. 29 N og længdegraden 043°23᾽08 Ø (Cap
Kanin Nos) og derfra via den nordlige kyst af det asiatiske kontinent østpå til Beringstrædet og derfra fra Beringstrædet
vestpå til breddegraden 60° N så langt som til Il᾽pyrskiy og langs den 60. nordlige breddegrad østpå så langt som til og
inklusive Etolin-strædet og derfra via den nordlige kyst af det nordamerikanske kontinent så langt sydpå som til
breddegraden 60° N og derfra østpå langs breddegraden 60° N til længdegraden 056°37᾽. 1 V og derfra til breddegraden
58°00᾽. 0 N, længdegraden 042°00᾽. 0 V.
4) Det grønlandske søterritorium: Ydre og indre territorialt farvand, jf. lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse
af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland § 5, stk. 2.
5) Kategori A-skib: Et skib, der i henhold til skibets polarskibscertifikat er certificeret som et kategori A-skib af et af
Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationsselskab.
6) Kategori B-skib: Et skib, der i henhold til skibets polarskibscertifikat er certificeret som et kategori B-skib af et af
Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationsselskab.
7) Kyst: Den basislinje, hvorfra det ydre territorialfarvand er fastlagt i overensstemmelse med international ret.
8) MARPOL: Den internationale konvention af 1973/78 om forebyggelse af forurening fra skibe, inklusiv protokoller og
senere ændringer.
9) Olie: Ved olie forstås i denne lov enhver form for mineralolie og blandinger heraf, herunder råolie, naturgaskondensat,
olieslam og olieaffald, samt brændselsolie og alle andre raffinerede produkter bortset fra petrokemikalier, der er
klassificerede i henhold til § 11 i lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland.
10) Råolie: enhver flydende kulbrinteblanding, der forekommer naturligt i jorden, uanset om den er behandlet for at gøre
den egnet til transport, herunder råolie, hvorfra visse destillater kan være fjernet, og råolie, hvortil visse destillater kan
være tilføjet.
11) Skibe: Søgående fartøjer af en hvilken som helst type, der opererer i vandmiljøet, herunder hydrofoilbåde,
luftpudefartøjer, undervandsfartøjer, flydende platforme og flydende materiel. Skibe, der anvendes i forbindelse med
aktiviteter omfattet af den grønlandske råstoflovgivning er ikke omfattet, jf. lov nr. 1534 af 19. december 2017 om
beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.
12) Ydre territorialt farvand: de områder af havet, som indadtil er afgrænset af de til enhver tid gældende basislinjer og
udadtil er afgrænset af linjer trukket således, at afstanden fra ethvert punkt på disse linjer til det nærmeste punkt på
basislinjen er 3 sømil, lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske
zone ved Grønland § 5, stk. 3.
Offentligt
MOF Alm.del - Bilag 256
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
Forbud mod anvendelse og transport af tung olie med henblik på anvendelse som brændstof til skibe
§ 3. Anvendelse og transport af olie, bortset fra råolie, med en højere massefylde end 900 kg/m3
ved 15° C, eller en højere
kinematisk viskositet end 180 mm2
/s ved 50° C, som brændstof til skibe er forbudt, jf. dog § 5.
§ 4. Tank- og rørrensning er ikke påkrævet efter tidligere anvendelse eller transport af olie omfattet af § 3 som brændstof.
Dispensation
§ 5. Miljøstyrelsen kan på baggrund af en ansøgning meddele en midlertidig dispensation fra forbuddet i § 3. Dispensationer
kan kun meddeles for perioden frem til og med den 30. juni 2029. Inkluderer ansøgers skibsrute det grønlandske søterritorium,
skal der ske koordinering mellem Naalakkersuisut og Miljøstyrelsen med henblik på at træffe en fælles afgørelse om
dispensation.
Stk. 2. Miljøstyrelsen kan fastsætte nærmere angivne vilkår ved meddelelse af en dispensation efter stk. 1.
Stk. 3. Miljøstyrelsen skal ved forvaltningen af stk. 1 tage højde for til FN’s Søfartsorganisations retningslinjer for udarbejdelsen
af sådanne dispensationer.
Stk. 4. Miljøstyrelsen skal underrette FN’s Søfartsorganisation med oplysninger om dispensationer udstedt efter stk. 1.
Tilsyn
§ 6. Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse, jf. lov nr. 1534 af 19. december 2017
om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland § 31, stk. 1. Miljøstyrelsen kan indgå aftaler
med andre myndigheder om at bistå ved tilsynet.
Stk. 2. Miljøstyrelsen har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til skibe med henblik på at udøve
tilsynsbeføjelsen efter stk. 1, jf. lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske
zone ved Grønland § 31, stk. 2.
Stk. 3. Miljøstyrelsen har herunder adgang til at foretage undersøgelser, udtage prøver, fotografere, kopiere eller medtage
dokumenter og medtage andre genstande uden vederlag, jf. lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af havmiljøet
i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland § 31, stk. 3, 1. pkt. Kvittering for medtagne genstande skal udleveres, jf. lov
nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland § 31, stk. 3, 2.
pkt.
Stk. 4. Tilsynet efter stk. 1 må ikke medføre unødig forsinkelse eller unødig udgift for skibet, lov nr. 1534 af 19. december
2017 om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland § 31, stk. 4.
Klageadgang
§ 7. Miljøstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til miljøministeren.
Straffebestemmelser mv.
§ 8. Medmindre højere sanktion er forskyldt efter den øvrige lovgivning, idømmes med bøde den, der
1) anvender eller transporterer olie i strid med reglerne i § 3
2) tilsidesætter vilkår i en dispensation givet efter § 5, eller
3) afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning om dispensation efter § 5.
Stk. 2. Overtrædelse af reglerne nævnt i stk. 1 kan medføre idømmelse af andre foranstaltninger efter kriminallov for Grønland,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
jf. lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af havmiljøet ved den eksklusive økonomiske zone ved Grønland § 45,
stk. 2.
Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse for overtrædelser begået fra udenlandske skibe.
Stk. 4. For overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan
bødeansvar efter kapitel 5 i kriminallov for Grønland pålægges selskabet.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder først anvendelse den 1. juli 2029 for følgende skibe:
1) Skibe med en samlet oliebrændstofkapacitet på 600 m3
eller derover, og
a) for hvilke byggekontrakten er oprettet den 1. august 2007 eller senere,
b) såfremt byggekontrakt ikke foreligger, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, den 1.
februar 2008,
c) som er leveret den 1. august 2010 eller senere, eller
d) som har undergået en større ombygning,
i. for hvilken der blev oprettet kontrakt den 1. august 2007 eller senere,
ii. såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes den 1. februar 2008 eller senere, eller
iii. som blev afsluttet den 1. august 2010.
2) Kategori A- og B-skibe, som er bygget efter den 1. januar 2017 med en samlet oliebrændstofkapacitet på mindre end
600 m3
, dog ikke under 30 m3
.
Miljøministeriet, den XX
Magnus Heunicke
/ Katrine Nissen


MEPC 76/15/Add.2
Annex 2, page 1
I:\MEPC\76\MEPC 76-15-Add.2.docx
ANNEX 2
RESOLUTION MEPC.329(76)
(adopted on 17 June 2021)
AMENDMENTS TO THE ANNEX OF THE INTERNATIONAL CONVENTION FOR THE
PREVENTION OF POLLUTION FROM SHIPS, 1973, AS MODIFIED BY THE
PROTOCOL OF 1978 RELATING THERETO
Amendments to MARPOL Annex I
(Prohibition on the use and carriage for use as fuel of heavy fuel oil
by ships in Arctic waters)
THE MARINE ENVIRONMENT PROTECTION COMMITTEE,
RECALLING Article 38(a) of the Convention on the International Maritime Organization
concerning the functions of the Marine Environment Protection Committee conferred upon it
by international conventions for the prevention and control of marine pollution from ships,
RECALLING ALSO article 16 of the International Convention for the Prevention of Pollution
from Ships, 1973, as modified by the Protocol of 1978 relating thereto (MARPOL), which
specifies the amendment procedure and confers upon the appropriate body of the
Organization the function of considering and adopting amendments thereto,
HAVING CONSIDERED, at its seventy-sixth session, proposed amendments to MARPOL
Annex I concerning the prohibition on the use and carriage for use as fuel of heavy fuel oil by
ships in Arctic waters, which were circulated in accordance with article 16(2)(a) of MARPOL,
1 ADOPTS, in accordance with article 16(2)(d) of MARPOL, amendments to MARPOL
Annex I, the text of which is set out in the annex to the present resolution;
2 DETERMINES, in accordance with article 16(2)(f)(iii) of MARPOL, that the
amendments shall be deemed to have been accepted on 1 May 2022 unless prior to that date
not less than one third of the Parties or Parties the combined merchant fleets of which
constitute not less than 50% of the gross tonnage of the world's merchant fleet have
communicated to the Organization their objection to the amendments;
3 INVITES the Parties to note that, in accordance with article 16(2)(g)(ii) of MARPOL,
the said amendments shall enter into force on 1 November 2022 upon their acceptance in
accordance with paragraph 2 above;
4 REQUESTS the Secretary-General, for the purposes of article 16(2)(e) of MARPOL,
to transmit certified copies of the present resolution and the text of the amendments contained
in the annex to all Parties to MARPOL;
5 REQUESTS ALSO the Secretary-General to transmit copies of the present
resolution and its annex to Members of the Organization which are not Parties to MARPOL.
Offentligt
MOF Alm.del - Bilag 256
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MEPC 76/15/Add.2
Annex 2, page 2
I:\MEPC\76\MEPC 76-15-Add.2.docx
ANNEX
AMENDMENTS TO MARPOL ANNEX I
(Prohibition on the use and carriage for use as fuel of heavy fuel oil by ships in
Arctic waters)
1 The title of chapter 9 is amended as follows:
"Chapter 9 – Special requirements for the use or carriage of oils in polar waters"
2 A new regulation 43A is added in chapter 9 after existing regulation 43, as follows:
"Regulation 43A
Special requirements for the use and carriage of oils as fuel in Arctic waters
1 With the exception of ships engaged in securing the safety of ships or in
search and rescue operations, and ships dedicated to oil spill preparedness and
response, the use and carriage of oils listed in regulation 43.1.2 of this Annex as fuel
by ships shall be prohibited in Arctic waters, as defined in regulation 46.2 of this
Annex, on or after 1 July 2024.
2 Notwithstanding the provisions of paragraph 1 of this regulation, for ships
to which regulation 12A of this Annex or regulation 1.2.1 of chapter 1 of part II-A of
the Polar Code applies, the use and carriage of oils listed in regulation 43.1.2 of this
Annex as fuel by those ships shall be prohibited in Arctic waters, as defined in
regulation 46.2 of this Annex, on or after 1 July 2029.
3 When prior operations have included the use and carriage of oils listed in
regulation 43.1.2 of this Annex as fuel, the cleaning or flushing of tanks or pipelines
is not required.
4 Notwithstanding the provisions of paragraphs 1 and 2 of this regulation, the
Administration of a Party to the present Convention the coastline of which borders
on Arctic waters may temporarily waive the requirements of paragraph 1 of this
regulation for ships flying the flag of that Party while operating in waters subject to
the sovereignty or jurisdiction of that Party, taking into account the guidelines to be
developed by the Organization. No waivers issued under this paragraph shall apply
on or after 1 July 2029.
5 The Administration of a Party to the present Convention which allows
application of paragraph 4 of this regulation shall communicate to the Organization
for circulation to the Parties particulars of the waiver thereof, for their information and
appropriate action, if any."
***


Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2022 - 8837
Den 30. marts 2023
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Orientering om at lovforslag om ændring af havmiljøloven for den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland sendes i høring
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsbrev og udkast forslag til lov
om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone
ved Grønland.
Med lovforslaget skabes hjemmel til implementering af forbud mod tung olie, det
såkaldte ”heavy fuel oil” (HFO-forbuddet) i Arktis som vedtaget af Marine
Environment Protection Committee under FN’s søfartsorganisation. Forbuddet
implementeres ved indsættelse af en bemyndigelsesbestemmelse i § 22 a i lov om
beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.
Lovforslaget udmøntes ved bekendtgørelse, hvor HFO-forbuddet fastsættes.
HFO-forbuddet medfører, at HFO ikke længere kan anvendes som skibsbrændstof
eller transporteres til brug som skibsbrændstof fra den 1. juli 2024 i arktiske
områder. Dobbeltskrogede tankskibe er først omfattet fra 1. juli 2029. Stater med
kystlinje i Arktis kan midlertidigt dispensere fra HFO-forbuddet for skibe, der sejler
dets flag, når de opererer i den pågældende stats jurisdiktion. Det gælder frem til 1.
juli 2029. HFO kan fortsat transporteres som gods (i modsætning til som
skibsbrændstof) i tankskibe.
Vedlagt er HFO-forbuddet som vedtaget af Marine Environment Protection
Committee og et udkast til udmøntningen af lovforslaget ved bekendtgørelse.
Lovforslaget sendes i høring fra den 30. marts til den 11. maj 2023.
Lovforslaget forventes fremsat den 29. februar 2024.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Katrine Nissen
Offentligt
MOF Alm.del - Bilag 256
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)


navn • adr1 • adr2 • adr3 • postnr by
Tlf. Nr • Fax nr • CVR nr • EAN nr • web
dep
J.nr. 2022 - 8837
Ref.
Den 27. februar 2023
Til høringsparterne
Høring over forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af
havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland
(Bemyndigelse til fastsættelse af regler om forebyggelse og
begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet, herunder
forbud mod anvendelse og transport med henblik på
anvendelse af tung olie som skibsbrændstof i den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland i det arktiske havområde)
Hermed fremsendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af
havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland (Bemyndigelse til
fastsættelse af regler om forebyggelse og begrænsning af forurening fra aktiviteter
på havet, herunder forbud mod anvendelse og transport med henblik på anvendelse
af tung olie som skibsbrændstof i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland i
det arktiske havområde) i høring.
Baggrund
Marine Environment Protection Committee (MEPC) under FN’s
søfartsorganisation vedtog i 2021 et forbud mod brug og transport af heavy fuel oil
(HFO) som skibsbrændstof i Arktis. Hovedformålet er at begrænse forurening af
havet ved oliespild. Forbuddet begrænser ligeledes luftforurening. Forbuddet
medfører, at HFO ikke længere kan anvendes som brændstof eller transporteres til
brug som brændstof fra den 1. juli 2024 i arktiske områder. Dobbeltskrogede
tankskibe er først omfattet af reglerne fra 1. juli 2029. Stater med kystlinje i Arktis
kan frem til 1. juli 2029 midlertidigt dispensere fra HFO-forbuddet for skibe, der
sejler dets flag, når de opererer i den pågældende stats jurisdiktion. HFO kan fortsat
transporteres som gods (i modsætning til som skibsbrændstof) i tankskibe.
HFO-forbuddets implementeringsfrist er den 1. juli 2024.
Lovforslagets indhold
Lovforslagets formål er at muliggøre implementering af HFO-forbuddet i den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland i Arktis. Lovforslaget er nødvendigt, idet
der ikke er tilstrækkelig klar hjemmel i den nuværende lovgivning. Lovforslaget
indeholder derfor en bred bemyndigelsesbestemmelse, der i første omgang
udmøntes ved bekendtgørelse, hvor de nærmere regler om HFO-forbuddet
fastsættes.
Offentligt
MOF Alm.del - Bilag 256
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Høringssvar
Udkastet til lovforslaget er sendt i høring hos de parter, der fremgår af vedlagte
høringsliste, og offentliggøres ligeledes på www.hoeringsportalen.dk. Vedlagt er
endvidere HFO-forbuddet som vedtaget af Marine Environment Protection
Committee (bilag 1) og udkast til udmøntningen af lovforslaget ved bekendtgørelse
(bilag 2).
Høringsvar bedes sendt til mim@mim.dk med kopi til juems@mim.dk med
angivelse af journalnummer 2022-8837 i emnefeltet. Høringssvar modtages senest
tirsdag den 11. maj 2023.
Ikke-ministerielle høringsparters svar vil blive offentliggjort på Høringsportalen
efter høringsfristens udløb og sendt til Folketingets Miljø - og Fødevareudvalg. Ved
afgivelse af høringssvar samtykker høringsparten i, at vedkommendes høringssvar,
e-mailadresse og navn offentliggøres på høringsportalen efter endt høring.
Spørgsmål til lovforslaget kan rettes til fuldmægtig Julie Schade på e-mail:
juems@mim.dk.
Med venlig hilsen
Julie Schade


UDKAST
Udkast
Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland
(Bemyndigelse til fastsættelse af regler om forebyggelse og begrænsning
af forurening fra aktiviteter på havet, herunder forbud mod anvendelse og
transport med henblik på anvendelse af tung olie som skibsbrændstof i den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland i det arktiske havområde)
§ 1
I lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af havmiljøet i den eks-
klusive økonomiske zone ved Grønland foretages følgende ændringer:
1. Efter § 22 indsættes i kapitel 10:
»§ 22 a. Miljøministeren fastsætter regler til forebyggelse og begræns-
ning af forurening fra aktiviteter på havet, som ikke er omfattet af reglerne
i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22, herunder til opfyldelse af internationale
aftaler.«
2. I § 46, stk. 1 indsættes efter »§§ 22,«: »22 a,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Offentligt
MOF Alm.del - Bilag 256
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med dette lovforslag foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til miljømi-
nisteren i lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af havmiljøet i
den eksklusive økonomiske zone ved Grønland til at fastsætte regler til fo-
rebyggelse og begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet, der ikke
er omfattet af lovens kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22.
Bestemmelsen er bl.a. nødvendig for at kunne gennemføre et forbud mod
anvendelse og transport med henblik på anvendelse af såkaldt tung olie (her-
efter benævnt HFO, der står for ”heavy fuel oil”) som brændstof til skibe i
den del af den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, der ligger i Ark-
tis.
Forbuddet er vedtaget af Marine Environment Protection Committee
(MECP) under FN’s søfartsorganisation i 2021 og indsat i bilag I til den
internationale konvention af 1973/78 om forebyggelse mod forurening fra
skibe (herefter benævnt MARPOL), som er tiltrådt af Danmark. HFO-for-
buddet skal som udgangspunkt være gennemført i de kontraherende stater
senest den 1. juli 2024, dog først den 1. juli 2029 for visse skibe. Forbuddet
gælder ikke skibe, der er involveret i sikring af skibes sikkerhed eller efter-
søgnings- og redningsoperationer og skibe, der indgår i beredskab i forbin-
delse med oliespild.
Forbuddet skal først og fremmest forebygge forurening af havet i Arktis ved
oliespild med HFO, der udgør en risiko for havmiljøet og kystnære økosy-
stemer. Det gælder særligt i Arktis, hvor havmiljøet og de kystnære økosy-
stemer er særligt sårbare. HFO-forbuddet vil ligeledes bidrage til forebyg-
gelse af luftforurening og til at forebygge klimaforandringer, idet brugen af
HFO, sammenlignet med lettere brændstof, udleder langt flere partikler, her-
under såkaldt black carbon (sod), mere CO2 og svovl.
Det forventes, at miljøministeren vil udmønte bemyndigelsen ved fastsæt-
telse af regler om HFO-forbuddet ved bekendtgørelse, der vil træde i kraft
den 1. juli 2024 og gælde for danske og grønlandske skibe, samt for uden-
landske skibe, i det omfang det er foreneligt med internatonal ret, der befin-
der sig i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. Der forventes end-
videre fastsat regler om HFO-forbuddet for hele det arktiske havområde ved
UDKAST
3
bekendtgørelse for danske skibe, der sejler i Arktis i medfør af gældende
bestemmelse i § 33, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1165 af 25. november 2019 (herefter benævnt havmiljøloven for
Danmark). Grønland fastsætter regler om HFO-forbuddet i søterritoriet for
Grønland.
Endvidere vil den forslåede bemyndigelsesbestemmelse bl.a. muliggøre
gennemførelse af fremtidige internationale aftaler, der skal sikre forebyg-
gelse og begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet i den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland, og som ikke er omfattet af bestemmelserne
i lovens kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22. I de internationale havkonventioner
og inden for FN’s søfartsorganisation foregår der således et løbende arbejde
med at forbedre og udbygge de internationale aftaler om forebyggelse og
bekæmpelse af havforurening. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i § 33, stk. 1, i havmiljøloven for
Danmark.
Den forventede udmøntning af den foreslåede bemyndigelse til gennemfø-
relse af HFO-forbuddet for skibe i den del af den eksklusive økonomiske
zone ved Grønland, der ligger i Arktis, er tidligere vurderet til at have øko-
nomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet i Grønland på ca.
22,7 mio. kr. årligt (beregnet for år 2020). Dette beløb vil dog afhænge af
brændstofpriserne og er derfor usikkert. Der vil ligeledes være omkostnin-
ger for det grønlandske selvstyre på 8,4 mio. kr. årligt, en miljø- og sund-
hedsgevinst på 62,1 mio. kr. årligt, en klimagevinst på 0,33 mio. kr. årligt
samt reducerede omkostninger ved oliespild. Det skal understreges, at de
skønnede økonomiske konsekvenser og miljø-, sundheds- og klimagevinster
er baseret på, at et forbud ville træde i kraft i 2020. Der har ikke været muligt
at foretage en fremskrivning af de samfundsmæssige konsekvenser og ge-
vinster til 2029, hvor forbuddet vil få virkning for alle skibe.
2. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om forebyggelse og begræns-
ning af forurening fra aktiviteter på havet
2.1. Gældende ret
Grønlands selvstyre har overtaget området for beskyttelse af havmiljøet i
søterritoriet, der består af det indre territorialfarvand og af det ydre territo-
rialfarvand, der strækker sig fra de til enhver tid gældende basislinjer ud til
en afstand på 3 sømil. Danmark har fortsat kompetence inden for den eks-
klusive økonomiske zone ved Grønland, der omfatter havområdet uden for
og stødende op til Grønlands søterritorium indtil en afstand på 200 sømil fra
de til enhver tid gældende basislinjer, jf. § 5 i lov om beskyttelse af havmil-
jøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. I overensstemmelse
UDKAST
4
med Havretskonventionens art. 57 måles den eksklusive økonomiske zone
fra basislinjen, men omfatter alene havområdet uden for søterritoriet, dvs. 3
sømil fra basislinjen og indtil 200 sømil ud fra basislinjen.
Lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved
Grønland finder dels anvendelse for danske og grønlandske skibe og luft-
fartøjer, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland,
dels for udenlandske skibe, der befinder sig i og uden for den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland, i det omfang det er foreneligt med interna-
tional ret, jf. lovens § 3, stk. 1. Reglerne for skibe og luftfartøjer finder til-
svarende anvendelse på aktiviteter, der foregår på is i den eksklusive øko-
nomiske zone, i det omfang sådanne aktiviteter ikke er omfattet af anden
lovgivning, jf. § 3, stk. 2. Loven omfatter ikke beskyttelse af havmiljøet i
forbindelse med aktiviteter omfattet af den grønlandske råstoflovgivning, jf.
lovens § 3, stk. 3. Loven finder ligeledes ikke anvendelse for orlogsskibe og
andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, når skibet udelukkende benyt-
tes i ikke-kommerciel statstjeneste, jf. § 3, stk. 4.
Lovens kapitel 2-9 indeholder bl.a. bemyndigelser til fastsættelse af regler
om udtømning af olie, om klassifikation, transport og udtømning af flydende
og faste stoffer, som transporteres i bulk, om losning og udtømning af tank-
skyllevand, om transport af stoffer og materialer i emballeret form, contai-
nere m.v., om udtømning af ballastvand, kloakspildevand og affald, og om
dumpning af optaget havbundsmateriale og af fisk og fangst. Herudover er
der på lovniveau fastsat regler om behandling, herunder typegodkendelse af
anlæg til behandling af ballastvand og sedimenter og regler om forbud mod
dumpning af andre stoffer og materialer end optaget havbundsmateriale el-
ler fisk og fangst. § 21 i kapitel 10 fastsætter regler om afbrænding af stoffer
eller materialer, herunder forbud. Bestemmelsen i § 22 bemyndiger miljø-
ministeren til at fastsætte regler om særlige foranstaltninger, herunder krav
til brændstof om bord på skibe, med henblik på begrænsning af luftforure-
ning. Det følger af lovbemærkningerne til § 22, jf. Folketingstidende 2017-
18, tillæg A, L 53 som fremsat, side 42, at bestemmelsen skal begrænse
luftforurening, og at den har baggrund i MARPOL-konventionens bilag VI
om forebyggelse af luftforurening og skal læses i overensstemmelse her-
med. Bilag VI indeholder bl.a. regler om syn og certificering, kontrol med
skibes emissioner (herunder forbud mod afbrænding af visse stoffer) og reg-
ler om CO2-intensitet for international skibsfart. Bemyndigelsen i § 22 er
ikke udnyttet.
Der er ikke efter gældende ret hjemmel til at forebygge og begrænse foru-
rening af havmiljøet ved oliespild eller andre aktiviteter på havet, der ikke
er omfattet af kapitel 2-10 eller § 21.
UDKAST
5
Tilsynsforpligtelsen er fastsat i lovens § 31, hvorefter hhv. miljø- og for-
svarsministeren fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i loven
og de regler, der fastsættes i medfør af loven. Miljøministeren kan efter §
34, stk. 1, bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller
efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder
til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt Miljøministeren.
2.2. MARPOL-konventionen og HFO-forbuddet i bilag I regel 43A
MARPOL, der har til formål at beskytte havet ved at forebygge mod foru-
rening fra skibe, blev undertegnet den 2. november 1973 ved FN’s søfarts-
organisation. Protokollen af 1978 blev efterfølgende vedtaget og de trådte
begge i kraft den 2. oktober 1983. Siden er konventionen ændret ved en
protokol i 1997 og en række supplerende ændringer gennem årene.
Den marine miljøbeskyttelseskomité, MEPC, behandler miljøspørgsmål un-
der FN’s søfartsorganisations mandat, herunder kontrol og forebyggelse af
skibsforurening omfattet af MARPOL. MEPC vedtog i 2021 resolution
76/15/Add.2 om forbud mod anvendelse og transport af HFO som skibs-
brændstof i Arktis. Resolutionen er indsat i MARPOL, bilag I som regel
43A om særlige krav om anvendelse og transport af olie i arktiske farvande.
Reglerne i konventionens bilag I skal forebygge olieforurening af havet.
Forbuddet er indsat i kapitel 9, der fastsætter særlige krav til anvendelse og
transport af olie i polare farvande. Det arktiske havområde er defineret i bi-
lagets regel 46.2.
HFO-forbuddets formål er først og fremmest at forebygge forurening ved
oliespild med HFO i Arktis, der udgør en risiko for havmiljøet og kystnære
økosystemer, idet tungt brændstof er tyktflydende og nedbrydes langsom-
mere end lettere brændstoffer. HFO-forbuddet vil ligeledes bidrage til fore-
byggelse af luftforurening og klimaeffekter, idet brugen af HFO, sammen-
lignet med lettere brændstof, udleder langt flere partikler, herunder såkaldt
black carbon, mere CO2 og svovl.
HFO nedbrydes især langsomt ved koldere temperaturer og den tunge olie
kan ligeledes fanges under is og spredes over store afstande, hvorfor det
arktiske havmiljø og de arktiske kystnære økosystemer er særligt sårbare.
Stigende skibstrafik i Arktis som følge af isafsmeltning, nye råstofprojekter
og turisme forventes at forøge risikoen for oliespild med tung olie i Arktis i
fremtiden.
Forbuddet indebærer, at olier oplistet i MARPOL, bilag I, regel 43.1.2, ikke
længere vil kunne anvendes som skibsbrændstof eller transporteres til brug
som skibsbrændstof fra den 1. juli 2024 i arktiske havområder. Forbuddet
UDKAST
6
gælder ikke skibe, der er involveret i sikring af skibes sikkerhed eller efter-
søgnings- og redningsoperationer og skibe, der indgår i beredskab i forbin-
delse med oliespild.
For skibe omfattet af MARPOL bilag I, regel 12A, vil HFO-forbuddet først
finde anvendelse fra og med den 1. juli 2029. Reglen omfatter skibe, som
har en samlet oliebrændstofkapacitet på 600 m3 eller derover, og som er
leveret efter den 1. august 2010 (ved ”leveret” forstås: skibe a) for hvilke
byggekontrakten er oprettet den 1. august 2007 eller senere, b) såfremt byg-
gekontrakt ikke foreligger, for hvilke, hvis køl er lagt, eller som var på et
tilsvarende konstruktionsstadium, den 1. februar 2008, c) som er leveret den
1. august 2010 eller senere, eller d)som har undergået en større ombygning,
i. for hvilken der blev oprettet kontrakt den 1. august 2007 eller senere, ii.
såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes den 1. februar 2008
eller senere, eller iii. som blev afsluttet den 1. august 2010). Det samme vil
gælde for skibe omfattet af regel 1.2.1. i kapitel 1, Part II-A, i den internati-
onale kode for skibe, der opererer i polare farvande (herefter benævnt ”Po-
larkoden”). Regel 1.2.1. omfatter såkaldte kategori A-skibe og kategori B-
skibe (kategori A- og B-skibe omfatter skibe, der i henhold til skibets polar-
skibscertifikat er certificeret som hhv. et kategori A- eller B-skib af et af
Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationsselskab), som er bygget efter den
1. januar 2017 med en samlet oliebrændstofkapacitet på mindre end 600 m3,
dog ikke under 30 m3. Der er tale om skibe med beskyttede brændstoftanke.
For de skibe, der som udgangspunkt vil være omfattet af forbuddet mod an-
vendelse af eller transport med henblik på anvendelse af HFO som brænd-
stof for skibe fra den 1. juli 2024, vil dette forbud midlertidigt kunne fravi-
ges af stater med kystlinje, der grænser op til et arktisk område for skibe,
som sejler dets flag, når de operer inden for statens jurisdiktion. I den eks-
klusive økonomiske zone ved Grønland vil skibe, der fører dansk eller grøn-
landsk flag, således kunne undtages fra HFO-forbuddet indtil den 1. juli
2029, når de sejler inden for Grønlands havområder i Arktis. Ved udstedel-
sen af dispensationer skal der tages højde for retningslinjerne herfor, der
forventes udstedt af FN’s søfartsorganisation. Tilmed skal medlemsstaterne
underrette FN’s søfartsorganisation med oplysninger om udstedte dispensa-
tioner. Reglerne forventes fastsat ved bekendtgørelse ved udmøntningen af
HFO-forbuddet.
HFO kan fortsat transporteres som gods, i modsætning til som brændstof, i
tankskibe, eftersom der fortsat vil være behov for at kunne transportere olien
til arktiske byer, der anvender denne form for olie som fyringsolie til op-
varmning af huse.
2.3. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
UDKAST
7
Det er Miljøministeriets vurdering, at der ikke efter gældende ret er tilstræk-
kelig hjemmel til implementering af HFO-forbuddet. HFO-forbuddet har så-
ledes ikke udelukkende til formål at forebygge luftforurening, som § 22 i
lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved
Grønland giver hjemmel til at regulere, men også først og fremmest at fore-
bygge forurening af havet ved oliespild.
Det er derfor Miljøministeriets vurdering, at der er behov for at give miljø-
ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler til forebyggelse og begræns-
ning af forurening fra aktiviteter på havet, som ikke er omfattet af de øvrige
bemyndigelser i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22 i lov om beskyttelse af hav-
miljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, herunder til opfyl-
delse af HFO-forbuddet i henhold til MARPOL-konventionen og til opfyl-
delse af andre fremtidige internationale forpligtelser.
Det er Miljøministeriets vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, at regler
om forebyggelse og begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet fast-
sættes af miljøministeren ved bekendtgørelse efter bemyndigelse, dels på
grund af reglernes teknisk komplekse karakter, dels fordi dette vil skabe
størst mulig fleksibilitet i forhold til eventuel fremtidig tilpasning af reg-
lerne, ligesom bemyndigelsen vil kunne anvendes til gennemførelse af an-
den forebyggelse og begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet, her-
under i forbindelse med indgåelse af nye internationale aftaler herom.
Med dette lovforslag foreslås det derfor, at der i kapitel 10 i lov om beskyt-
telse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland indsæt-
tes en bestemmelse, hvorefter miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
regler til forebyggelse og begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet,
som ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22, herunder
til opfyldelse af internationale aftaler, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vedrørende
indsættelse af § 22 a.
I havmiljøloven for Danmark findes en lignende opsamlingsbestemmelse i
§ 33, stk. 1, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler til forebyggelse
og begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet, som ikke i øvrigt er
omfattet af reglerne i lovens kapitel 2-10, herunder til opfyldelse af interna-
tionale aftaler.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved fastsættelse af reg-
ler, der gennemfører HFO-forbuddet for skibe som defineret i MARPOL
artikel 2(4), og i overensstemmelse med § 4, stk. 5, i lov om beskyttelse af
havmiljøet i den eksklusive zone ved Grønland. Der forventes fastsat regler,
der forbyder såvel anvendelse som transport med henblik på anvendelse af
HFO som brændstof i den del af den eksklusive økonomiske zone ved Grøn-
land, der ligger i Arktis.
UDKAST
8
Reglerne forventes fastsat ved bekendtgørelse med forventet ikrafttræden
den 1. juli 2024, der er MARPOL-konventionens frist for gennemførelse af
HFO-forbuddet.
Miljøministerens tilsyn forventes delegeret til Miljøstyrelsen i henhold til §
34, stk. 1. Miljøministerens tilsyn og ansvar efter loven er af mere admini-
strativ karakter, idet myndigheder under miljøministerens ressort ikke er fy-
sisk til stede i Grønland. Der vil kunne indgås aftaler mellem Miljøstyrelsen,
Søfartsstyrelsen og det grønlandske selvstyre, om samarbejde ved tilsynet,
evt. i forbindelse med havnestatskontrol i Grønland. Forsvarsministeren har
ansvaret for den udøvende virksomhed på havmiljøområdet, herunder bl.a.
bekæmpelse af olieforurening af havet.
Der vil ved overtrædelse af reglerne i overensstemmelse med lovens sæd-
vanlige system og Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/1999 som revideret den
17. april 2015 primært være tale om et virksomhedsansvar. Det vil således
primært være rederiet, der forpligtes til at overholde de regler, der fastsættes
om HFO-forbuddet.
Strafansvar ved overtrædelse af bestemmelserne vil derfor primært blive
gjort gældende over for rederiet. Strafansvar over for eksempelvis føreren
af et skib (udover for rederen) kan dog fortsat bl.a. komme på tale, hvis
denne har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
For skibe med beskyttede brændstoftanke, der er omfattet af MARPOL bi-
lag I, regel 12A, og Polarkodens regel 1.2.1. i kapitel 1, Part II-A vil HFO-
forbuddet først finde anvendelse fra og med den 1. juli 2029, jf. nærmere
herom pkt. 2.2.
Der forventes endvidere fastsat regler ved bekendtgørelse, hvorefter der i
perioden fra 1. juli 2024 til og med den 30. juni 2029 kan meddeles dispen-
sation fra forbuddet mod anvendelse og transport af HFO i overensstem-
melse med retningslinjerne herfor, der forventes udstedt af FN’s søfartsor-
ganisation, jf. nærmere herom i pkt. 2.2. ovenfor.
Såfremt FN’s søfartsorganisation vedtager ændringer til HFO-forbuddet i
bilag I i MARPOL, vil disse ændringer kunne fastsættes med hjemmel i den
foreslående bemyndigelse.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes af miljøministe-
ren, hvis der senere viser sig behov for at fastsætte regler til forebyggelse og
begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet, som ikke er omfattet af
de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22, herunder til
UDKAST
9
gennemførelse af fremtidige internationale aftaler, der forpligter Danmark
på området.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.
1.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Implementeringen af HFO-forbuddet medfører, at oliespild med HFO i Ark-
tis forebygges. Et forbud mod anvendelse og transport med henblik på an-
vendelse af HFO som skibsbrændstof i Arktis vil bidrage til forebyggelsen
af forurening i havet og dermed til FN’s verdensmål nr. 14.
Sammenlignet med lettere brændstof, som f.eks. MGO (”marine gas oil”),
udledes der ved brugen af tung olie som brændstof langt flere partikler, her-
under black carbon, mere CO2 og svovl. Reduktionen af disse stoffer anses
således også for en miljømæssig og klimamæssig gevinst.
Et forbud mod at sejle på HFO og at transportere det som skibsbrændstof i
Arktis, vil derfor ligeledes bidrage til forebyggelse af luftforurening, og her-
med FN’s verdensmål nr. 3 om sundhed og trivsel, og FN’s verdensmål nr.
13 om klimaindsats.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Det er Miljøministeriets vurdering, at lovforslaget og udmøntningen heraf
følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, som Digitalise-
ringsstyrelsen har udarbejdet.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, der i første omgang
skal udmøntes ved implementering af HFO-forbuddet i Arktis i dansk ret.
Lovforslaget vil derfor ikke i sig selv have nogen økonomiske og admini-
strative konsekvenser for det offentlige.
HFO-forbuddet vil dog have omkostninger på 8,4 mio. kr. årligt (beregnet
for år 2020) for det grønlandske selvstyre, herunder udgifter til implemen-
tering og kontrol.
Det forventes, at HFO-forbuddet generelt vil reducere risikoen for oliespild
med HFO, som kan være forbundet med store omkostninger. HFO-forbud-
det kan også reducere omkostningerne ved et evt. oliespild. Denne reduktion
er mere uforudsigelig. Det forventes dog, at omkostningerne ved et oliespild
UDKAST
10
vil falde, hvilket vil øge forbuddets miljøgevinster yderligere end det frem-
går i afsnit 8. Risikoen for oliespild med HFO vil dog fortsat eksistere frem
til 2029, hvor forbuddet vil omfatte alle skibe.
Selvstyret er tidligere blevet hørt i forbindelse med vedtagelsen af HFO-
forbuddet i FN’s søfartsorganisation. Forbuddet blev vedtaget med både
dansk og grønlandsk støtte. Grønland står for implementeringen af forbud-
det i søterritoriet ved Grønland, der foregår parallelt med implementeringen
i den eksklusive økonomiske zone.
Der forventes at være administrative omkostninger for Danmark i forbin-
delse med varetagelsen af tilsynsforpligtelsen efter lovens allerede fastsatte
bestemmelser herom.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det er Miljøministeriets vurdering, at principperne for agil erhvervsrettet
regulering, jf. Erhvervsstyrelsens vejledning fra juni 2018 om principperne
for agil erhvervsrettet regulering, ikke er relevante, idet lovforslaget ikke
berører de involverede erhvervs muligheder for at teste, udvikle eller an-
vende digitale teknologier og forretningsmodeller m.v.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil i første omgang udmøntes
ved implementering af HFO-forbuddet. Det er uklart præcist hvor mange
skibe i den eksklusive økonomiske zone i Grønland, der vil blive påvirket
af HFO-forbuddet. Det er dog tidligere vurderet af Danske Rederier, at
HFO-forbuddet vil få konsekvenser for erhvervslivet i Grønland på ca. 22,7
mio. kr. årligt (beregnet for år 2020). Beløbet afhænger dog af brændstof-
priserne og er derfor usikkert.
Det skal understreges, at det ikke har været muligt at foretage en fremskriv-
ning af de samfundsmæssige konsekvenser og gevinster til 2029, hvor for-
buddet vil omfatte alle skibe.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering har vurderet, at lovforsla-
get medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konse-
kvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres
nærmere. Der er herunder tale om, at erhvervslivet vil skulle afgive oplys-
ninger i forbindelse med ansøgning om dispensation.
Lovforslaget har ikke i sig selv konsekvenser for erhvervslivet, da der med
lovforslaget alene indsættes en bemyndigelsesbestemmelse.
UDKAST
11
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget, herunder den påtænkte udmøntning af lovforslaget, vurderes
ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke i sig selv klimamæssige konsekvenser, da der er tale
om indsættelse af en bemyndigelsesbestemmelse. Udmøntningen, der vil
gennemføre HFO-forbuddet ved bekendtgørelse, forventes at indebære en
klimagevinst på 0,33 mio. kr. årligt (beregnet for år 2020) beregnet som ef-
fekten af en lavere luftforurening, idet tung olie udleder mere CO2 end let-
tere brændstoffer. Den totale reduktion af CO2 er estimeret til 2.112 tons.
Klimaeffekten af reduceret udledning af black carbon (sod) er ikke bereg-
net/estimeret.
Det skal understreges, at de skønnede klimagevinster er baseret på, at et for-
bud ville træde i kraft i 2020. Det har ikke været muligt at foretage en frem-
skrivning af de samfundsmæssige konsekvenser og gevinster til 2029, hvor
alle skibe vil være omfattet af forbuddet. Der forventes højere udledninger
af black carbon indtil 2029. Visse skibe har dog installeret scrubbere, der
reducerer luftforureningen og heraf den negative klimapåvirkning frem til
2029.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke i sig selv miljø- og naturmæssige konsekvenser, da
der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse. Udmøntningen af lovforsla-
gets bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at HFO-forbuddet gennemfø-
res i dansk ret. HFO-forbuddet har en miljø- og sundhedsgevinst på 62,1
mio. kr. årligt (beregnet for år 2020). Det skyldes en lavere udledning af
partikler, herunder black carbon og svovl. Den totale reduktion i SOx er
estimeret til 593 tons, reduktionen i partikler er estimeret til 66 tons og re-
duktionen i black carbon er estimeret til 6,7-14,1 tons.
Ligeledes udgør HFO i Arktis en risiko for det marine miljø og kystnære
økosystemer, idet tungt brændstof er tyktflydende og nedbrydes langsom-
mere end lettere brændstoffer. HFO nedbrydes især langsomt ved koldere
temperaturer, og den tunge olie kan ved spild ligeledes fanges under is og
spredes over store afstande, hvorfor det arktiske havmiljø og de arktiske
kystnære økosystemer er særligt sårbare for oliespild med HFO. HFO-for-
buddet vil derfor forebygge sådanne oliespild med HFO. Gevinsten herved
indgår dog ikke i de 62,1 mio. kr. årlige miljø- og sundhedsgevinster, idet
UDKAST
12
den er mere usikker. Omkostningerne ved oliespild med HFO kan dog være
betydelige.
Det skal understreges, at de skønnede miljø- og sundhedsgevinster er base-
ret på, at et forbud ville træde i kraft i 2020. Der har ikke været muligt at
foretage en fremskrivning af de samfundsmæssige konsekvenser og gevin-
ster til 2029, hvor forbuddet vil have virkning for alle skibe. Der forventes
højere udledninger af partikler og black carbon indtil 2029. Visse skibe har
dog installeret scrubbere, der kan reducere den negative miljøpåvirkning
frem til 2029.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. marts til den 11. maj 2023
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Selvstyret i Grønland via Rigsombudsmanden i Grønland, Grønlands Re-
præsentation, Politimesteren i Grønland, Arktisk Kommando, Advokatfir-
maet Malling & Hansen Damm, AECO, Danish Seafood Association,
Greenland Oil Industry Association (Goia), Greenland oil spill response
(GOSR A/S), Greenpeace Nordic, Grønlands Arbejdsgiverforening (GA),
Grønlands Naturinstut, Grønlandske Advokater v. Peter Schriver, ICC-
Greenland, KNAPK, Nusuka: Organizing Greenland Businesses, Polar Se-
afood, Royal Arctic Line, Royal Greenland, Transparency Greenland, Visit
Greenland, Retten i Grønland, ILISIMATUSARFIK (Institut for Sundhed
& Natur), Greenland Ecosystem Monitoring (GEM), DCE - Nationalt Cen-
ter for Miljø og Energi, Arctic DTU, Arktisk Stations sekretariat - Køben-
havns universitet, AAU arctic sekretariat og Professor Lone Kørnøv, Pro-
fessor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Professor, dr. jur., Peter Pagh, Advo-
katrådet/Advokatsamfundet, Danish Seafood Association, Danmarks Natur-
fredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur,
Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Industri,
Dansk Ornitologisk Forening, Danske Rederier, Dansk Transport og Logi-
stik, Danske Havne, Danske Maritime, Det Grønlandske Selskab, Fersk-
vandsfiskeriforeningen, Foreningen af Danske Biologer, Kommunernes In-
ternationale Miljøorganisation (KIMO), Landsforeningen Levende Hav,
Miljøteknisk Brancheforening - Mærsk Olie & Gas A/S, Søfartens Ledere,
WWF Denmark, Dansk Selskab for Miljøret, Det Nationale Netværk for
Klimatilpasning (DNNK), ENERGINET.DK, Natur og Ungdom, Det Øko-
logiske Råd, NOAH, OCEANA.
UDKAST
13
Lovforslaget har efterfølgende været forelagt selvstyret til udtalelse [i for-
bindelse med Inatsisartuts efterårssamling i 2023] i overensstemmelse § 17,
stk. 2, i lov om Grønlands Selvstyre.
11. Sammenfattende skema
Det skal indledningsvist understreges, at de skønnede økonomiske konse-
kvenser og miljø- sundheds og klimagevinster er baseret på, at et forbud
ville træde i kraft i 2020. Der har ikke været muligt at foretage en fremskriv-
ning af de samfundsmæssige konsekvenser og gevinster til 2029, hvor for-
buddet vil omfatte alle skibe.
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Det forventes, at HFO-forbuddet redu-
cerer risikoen for og omkostningerne
ved et oliespild med heavy fuel oil.
Denne reduktion er mere uforudsige-
lig. Det forventes dog, at omkostnin-
gerne ved et oliespild vil falde, hvilket
vil øge forbuddets gevinster yderli-
gere.
Jf. nedenfor
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen Lovforslaget indeholder en bemyndi-
gelsesbestemmelse, der i første om-
gang skal udmøntes ved implemente-
ring af HFO-forbuddet i Arktis i
dansk ret. HFO-forbuddet vil dog
have omkostninger på 8,4 mio. årligt
(beregnet for år 2020) for det grøn-
landske selvstyre, herunder udgifter
til implementering og kontrol. Selv-
styret er tidligere blevet hørt i forbin-
delse med vedtagelsen af HFO-for-
buddet i FN’s søfartsorganisation.
Grønland står for implementeringen
af forbuddet i søterritoriet ved Grøn-
land, der foregår parallelt med imple-
menteringen i den eksklusive økono-
miske zone.
UDKAST
14
Der forventes at være administrative
omkostninger for Danmark i forbin-
delse med varetagelsen af tilsynsfor-
pligtelsen.
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse vil i første omgang ud-
møntes ved implementering af HFO-
forbuddet. HFO-forbuddet har kon-
sekvenser for erhvervslivet i Grøn-
land på 22,7 mio. kr. årligt (beregnet
for år 2020). Beløbet afhænger dog
af brændstofpriserne og er derfor
usikkert.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Erhvervsstyrelsens Område for
Bedre Regulering har vurderet, at
lovforslaget medfører administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Disse konsekvenser vurderes at være
under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere. Der er herun-
der tale om, at erhvervslivet vil
skulle afgive oplysninger i forbin-
delse med ansøgning om dispensa-
tion.
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Lovforslaget gør det muligt, at imple-
mentere regler, der skal forebygge og
begrænse forurening fra aktiviteter på
havet. Udmøntningen af lovforslagets
bemyndigelsesbestemmelse medfører,
at HFO-forbuddet gennemføres i
dansk ret. HFO-forbuddet indebærer
en klimagevinst på 0,33 mio. kr. årligt.
Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Lovforslaget gør det muligt, at imple-
mentere regler, der skal forebygge og
begrænse forurening fra aktiviteter på
havet. Udmøntningen af lovforslagets
bemyndigelsesbestemmelse medfører,
Ingen
UDKAST
15
at HFO-forbuddet gennemføres i
dansk ret. HFO-forbuddet har en mil-
jøgevinst på 62,1 mio. kr. årligt.
Forholdet til EU-
retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring/ Går videre
end minimums-
krav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
Ikke relevant
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 22 i lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland, at miljøministeren kan fastsætte
regler om særlige foranstaltninger, herunder krav til brændstof om bord på
skibe med henblik på begrænsning af luftforurening. Der er efter gældende
ret derimod ikke regler eller hjemmel til fastsættelse af regler om krav til
brændstof ombord på skibe, herunder forbud mod anvendelse og transport
heraf, med henblik på begrænsning af forurening af havet.
Det følger af den foreslåede indsættelse af § 22 a, at miljøministeren vil
skulle fastsætte regler til forebyggelse og begrænsning af forurening fra ak-
tiviteter på havet, som ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2-9 eller §§ 21
eller 22, herunder til opfyldelse af internationale aftaler. Den foreslåede be-
stemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i § 33, stk.
1, i havmiljøloven for Danmark. Som forebyggende og begrænsende foran-
staltninger vil der f.eks. kunne fastsættes regler om dokumentkrav, kontrol
og forbud.
Det forventes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udmøntet ved, at der
fastsættes regler til implementering af forbud mod anvendelse og transport
af tung olie (”heavy fuel oil”, herefter benævnt ”HFO”) i Arktis. Forbuddet
er fastsat i regel 43A i MARPOL bilag I og skal forebygge oliespild med
HFO i Arktis.
Det forventes, at der for så vidt angår skibe som defineret i MARPOL artikel
2(4) vil blive udstedt regler ved bekendtgørelse, der vil træde i kraft den 1.
juli 2024, der er MARPOL-konventionens frist for gennemførelse af HFO-
forbuddet.
Forbuddet vil medføre, at olier oplistet i MARPOL bilag I regel 43.1.2 (olie,
bortset fra råolie, med en højere massefylde end 900 kg/m3 ved 15° C, eller
en højere kinematisk viskositet end 180 mm 2 /s ved 50° C) ikke længere
vil kunne anvendes som brændstof eller transporteres til brug som brændstof
fra den 1. juli 2024 i arktiske områder. Forbuddet vil ikke gælde skibe, der
er involveret i sikring af skibes sikkerhed eller eftersøgnings- og rednings-
operationer og skibe, der indgår i beredskab i forbindelse med oliespild.
UDKAST
17
Skibe, der er omfattet af MARPOL bilag I, regel 12A, vil først blive omfattet
af HFO-forbuddet fra og med den 1. juli 2029. Regel 12A omfatter skibe,
som har en samlet oliebrændstofkapacitet på 600 m3 eller derover, og som
er leveret efter den 1. august 2010 (ved ”leveret” forstås: skibe a) for hvilke
byggekontrakten er oprettet den 1. august 2007 eller senere, b) såfremt byg-
gekontrakt ikke foreligger, for hvilke, hvis køl er lagt, eller som var på et
tilsvarende konstruktionsstadium, den 1. februar 2008, c) som er leveret den
1. august 2010 eller senere, eller d)som har undergået en større ombygning,
i. for hvilken der blev oprettet kontrakt den 1. august 2007 eller senere, ii.
såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes den 1. februar 2008
eller senere, eller iii. som blev afsluttet den 1. august 2010). Skibe omfattet
af regel 1.2.1. i kapitel 1, Part II-A, i den internationale kode for skibe, der
opererer i polare farvande (herefter benævnt ”Polarkoden”) vil først være
omfattet af forbuddet fra om med den 1. juli 2029. Regel 1.2.1. omfatter
såkaldte kategori A-skibe og kategori B-skibe (kategori A- og B-skibe om-
fatter skibe, der i henhold til skibets polarskibscertifikat er certificeret som
hhv. et kategori A- eller B-skib af et af Søfartsstyrelsen godkendt klassifi-
kationsselskab), som er bygget efter den 1. januar 2017 med en samlet olie-
brændstofkapacitet på mindre end 600 m3, dog ikke under 30 m3. Der er
her tale om skibe med beskyttede brændstoftanke. Skibe, der sejler mellem
Danmark og Grønland, vil således være undtaget fra HFO-forbuddet frem
til 1. juli 2029, hvis de er omfattet af enten MARPOL, bilag I, regel 12A,
eller Polarkodens regel 1.2.1.
Der forventes endvidere fastsat regler ved bekendtgørelse om, at miljømini-
steren for skibe, der sejler under dansk eller grønlandsk flag, midlertidigt vil
kunne dispensere fra forbuddet mod anvendelse og transport af HFO for pe-
rioden fra og med den 1. juli 2024 til og med den 30. juni 2029. Der vil
kunne meddeles dispensation inden for rammerne af de retningslinjer, som
forventes udstukket af FN’s søfartsorganisation. Miljøministeriet vil skulle
informere FN’s søfartsorganisation om udstedte dispensationer.
Det forventes, at kompetencen til at træffe afgørelse om dispensation vil
blive delegeret til Miljøstyrelsen i medfør af § 34 i loven.
Såfremt FN’s søfartsorganisation vedtager ændringer til HFO-forbuddet i
MARPOL bilag I, vil disse ændringer kunne fastsættes med hjemmel i den
foreslående bemyndigelse. Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udnyttes til
at gennemføre andre regler fastsat i MARPOL, der ikke falder ind under
øvrige bemyndigelser i loven.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes af miljøministe-
ren, hvis der senere viser sig behov for at fastsætte yderligere regler til fo-
rebyggelse og begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet, som ikke
er omfattet af de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 2-9 eller §§ 21 eller
UDKAST
18
22, herunder til gennemførelse af fremtidige internationale overenskomster
såsom regler fastsat i de internationale havforureningskonventioner og in-
den for FN’s søfartsorganisation. Der vil således efter bestemmelsen eksem-
pelvis kunne fastsættes regler om specielle aktiviteter, der har betydning for
havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, herunder på
grund af farvandets særlige karakter eller for at imødegå aktiviteter, der in-
debærer en forureningsrisiko i øvrigt. Som eksempel kan nævnes, at der mu-
ligvis kunne blive behov for at regulere bunkervirksomhed (»flydende tank-
stationer«) og oplægning af skibe i fjorde o. lign. Den foreslåede bestem-
melse i § 22 a vil ligeledes kunne anvendes til regulering, der vedrører ud-
tømning eller dumpning, som ikke er omfattet af lovens øvrige bestemmel-
ser herom.
En virkning af den foreslåede indsættelse af § 22 a er, at miljøministeren og
forsvarsministeren vil føre tilsyn med overholdelse af de bestemmelser, der
fastsættes i medfør af § 22 a, jf. lovens § 31, stk. 1. Tilsynsmyndigheden og
politiet vil som et led i tilsynet have adgang til skibe mod behørig legitima-
tion uden retskendelse, jf. § 31, stk. 2. Endvidere vil tilsynsmyndigheden
have adgang til at foretage undersøgelser , udtage prøver, fotografere, kopi-
ere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden vederlag,
jf. § 31, stk. 3.
Miljøministerens tilsyn forventes delegeret til Miljøstyrelsen i henhold til §
34, stk. 1. Miljøministerens tilsyn og ansvar efter loven er af mere admini-
strativ karakter, idet myndigheder under miljøministerens ressort ikke er fy-
sisk til stede i Grønland. Der vil kunne indgås aftaler mellem Miljøstyrelsen,
Søfartsstyrelsen og det grønlandske selvstyre om samarbejde ved tilsynet,
evt. i forbindelse med havnestatskontrol i Grønland. Forsvarsministeren har
ansvaret for den udøvende virksomhed på havmiljøområdet, herunder bl.a.
bekæmpelse af olieforurening af havet.
Ved udmøntningen af HFO-forbuddet forventes ligeledes fastsat bestem-
melser om klageadgang i medfør af lovens § 34, stk. 2. Herunder forventes
det, at der fastsættes bestemmelser om, at afgørelser ikke kan påklages til
miljøministeren.
Den foreslåede indsættelse af § 22 a skal ses i sammenhæng med den fore-
slåede ændring af lovens § 46, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter der vil
kunne idømmes straf i form af bøde ved overtrædelse af regler udstedt i
medfør af den foreslåede § 22 a, ligesom overtrædelse vil kunne medføre
idømmelse af andre foranstaltninger efter kriminallov for Grønland, hvis
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der
ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller an-
dre, herunder ved besparelser. Det forventes, at der vil blive fastsat regler
UDKAST
19
herom for overtrædelse af reglerne om HFO-forbuddet. Strafansvar ved
overtrædelse af bestemmelserne vil primært blive gjort gældende over for
rederiet. Strafansvar over for eksempelvis føreren af et skib (udover for re-
deren) kan dog fortsat bl.a. komme på tale, hvis denne har handlet forsætligt
eller udvist grov uagtsomhed.
Til nr. 2
Det følger af det gældende § 46, stk. 1, i lov om beskyttelse af den eksklu-
sive økonomiske zone ved Grønland, at der i regler, der fastsættes i medfør
af § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, §§ 9 og 11-14, § 16, stk. 2-4, § 18, stk. 2, § 19, §
20, stk. 4, § 21, stk. 4, og §§ 22, 24, 25 og 41, kan fastsættes idømmelse af
bøde for overtrædelse af reglerne. Det følger af § 46, stk. 3, at overtrædelse
af reglerne nævnt i stk. 1, kan medføre idømmelse af andre foranstaltninger
efter kriminallov for Grønland, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller
ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på mil-
jøet eller fremkaldt fare herfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk for-
del for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. § 46, stk.
3, finder ikke anvendelse på overtrædelser begået fra udenlandske skibe, jf.
§ 46, stk. 4.
Det følger af den foreslåede ændring af § 46 stk. 1, i lov om beskyttelse af
den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, at der indsættes en henvis-
ning til den foreslåede § 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Den foreslåede
ændring af § 46, stk. 1, indebærer, at der vil kunne fastsættes regler, hvor-
efter overtrædelse af den foreslåede § 22 a kan straffes med bøde. En virk-
ning af den foreslåede ændring af § 46, stk. 1, er endvidere, at overtrædelse
af § 22 a på danske eller grønlandske skibe vil kunne medføre idømmelse af
andre foranstaltninger efter kriminallov for Grønland, hvis overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen
er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller opnået eller tilsigtet
en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved be-
sparelser, jf. lovens § 46, stk. 3 og 4.
Der vil i overensstemmelse med lovens sædvanlige system og Rigsadvoka-
tens meddelelse nr. 5/1999 som revideret den 17. april 2015 primært være
tale om et virksomhedsansvar. Det vil således primært være rederiet, der
forpligtes til at overholde de regler, der forventes fastsat om HFO-forbuddet.
Strafansvar ved overtrædelse af bestemmelserne vil derfor primært blive
gjort gældende over for rederiet. Strafansvar over for eksempelvis føreren
af et skib (udover for rederen) vil dog fortsat bl.a. kunne komme på tale,
hvis føreren har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
Til § 2
UDKAST
20
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Loven gælder direkte for Grønland.
UDKAST
21
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 1534 af 19. december
2017 om beskyttelse af havmiljøet
i den eksklusive økonomiske zone
ved Grønland foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 22 indsættes i kapitel 10:
»§ 22 a. Miljøministeren fastsætter
regler til forebyggelse og begræns-
ning af forurening fra aktiviteter på
havet, som ikke er omfattet af reg-
lerne i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller
22, herunder til opfyldelse af inter-
nationale aftaler«.
§ 46. I regler, der fastsættes i med-
før af § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, §§ 9 og
11-14, § 16, stk. 2-4, § 18, stk. 2, §
19, § 20, stk. 4, § 21, stk. 4, og §§
22, 24, 25 og 41, kan der fastsættes
idømmelse af bøde for overtrædelse
af reglerne.
Stk. 2-3. ---
2. I § 46, stk. 1 indsættes efter »§§
22,«: »22 a,«.