BUU alm. del - svar på spm. 85 om der er lavet taxameterjusteringer på erhvervsuddannelserne siden 1993
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BUU alm. del (Spørgsmål 85)
Aktører:
BUU alm. del - svar på spm. 85.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/buu/spm/85/svar/1944960/2684669.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 30. marts 2023 Sagsnr.: 23/04532 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på alm. del – spørgsmål 85 I brev af 2. marts 2023 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del – spørgsmål 85: ”Vil ministeren i forlængelse af foretræde i Børne- og Undervisningsud- valget den 23. februar 2023, jf. BUU alm. del – bilag 31 og 56, oplyse, om der er lavet taxameterjusteringer på erhvervsuddannelserne siden 1993, der tager højde for udgiftsudviklingen til undervisningen på de for- skellige uddannelser, f.eks. i forhold til udgifter til ny teknologi?” Svar: Siden taxametersystemet blev indført på erhvervsskolerne fra 1. januar 1991, er der løbende taget højde for udgiftsudviklingen på erhvervsud- dannelserne. De statslige taxametertilskud er efterfølgende løbende ble- vet justeret for at imødekomme politiske og tekniske behov, hvilket gradvist har øget kompleksiteten. Ved oprettelse af en ny uddannelse er det udbredt praksis, at uddannelsen placeres i en takstgruppe på området med beslægtede uddannelser. Erhvervsskolernes indtægter omfatter taxametertilskud, ikke-aktivitetsaf- hængige tilskud samt indtægtsdækket virksomhed. Bevillingerne til insti- tutionerne ydes som bloktilskud, som institutionerne frit kan disponere over inden for rammerne fastsat for de enkelte uddannelser og institutio- ner. De samlede taxametertilskud afhænger af aktiviteten på de specifikke uddannelser, der udbydes. Udbydere af erhvervsuddannelser er siden indførelsen af taxametersyste- met blevet kompenseret for stigende udgifter til bl.a. undervisning via pris- og lønregulering samt ved løbende politiske prioriteringer. Pris- og lønregulering De årlige pris- og lønopregninger på finanslovene har til hensigt at sikre, at de statslige institutioners rammer kompenseres for pris- og lønudvik- Offentligt BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 85 Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling) 2 lingen. Pris- og lønopregningen af finanslovene følger fast praksis og ta- ger således afsæt i pris- og lønforudsætningerne i Økonomisk Redegø- relse af maj 2022. Politiske prioriteringer Foruden den årlige pris- og lønregulering bliver der jævnligt indgået poli- tiske aftaler, der tilfører midler til skolerne. Nedenfor er der angivet ek- sempler på større aftaler for: 1) Forhøjede taxametertilskud 2) Øvrige tilskud Ad 1) blev der i aftale om finansloven for 1996 mellem Socialdemokra- tiet, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Det konservative Folkeparti afsat ca. 240 mio. kr. til kvalitetsforbedringer i form af takst- forhøjelser mv. Det seneste eksempel på takstforhøjelser er som følge af Aftale mellem Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2021, hvor der blev afsat 160 mio. kr. år- ligt fra 2021-2024 til et generelt taxameterløft på erhvervsuddannelserne, heraf 80 mio. kr. til SOSU-uddannelserne. Ad 2) blev der i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen i 2014 oprettet en varig kvalitetspulje på 125 mio. kr. årligt. Derudover blev der i aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i finanslovsaftalen for 2016 afsat 150 mio. kr. i 2016 til kvalitetsudvikling på erhvervsuddannelserne. Denne pulje er si- denhen blevet videreført til og med 2023. Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet indgik i finanslovsaftalen for 2021 en aftale om pulje til grøn efteruddannelse og opkvalificering. Der blev afsat 100 mio. kr. årligt i 2021 og 2022. I 2021 blev de 100 mio. kr. udmøntet til forskellige indsat- ser inden for grøn omstilling. I 2022 blev der udmøntet 58,4 mio. kr. til bl.a. udstyrsinvesteringer. Der henvises til BUU alm. del spm. 84 for en yderligere beskrivelse af ta- xametermodellen på erhvervsuddannelsesområdet. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye
BUU alm. del - svar på spm. 84.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/buu/spm/85/svar/1944960/2684670.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 30. marts 2023 Sagsnr.: 23/04532 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på alm. del – spørgsmål 84 I brev af 2. marts 2023 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del – spørgsmål 84: ”Vil ministeren i forlængelse af foretræde i Børne- og Undervisningsud- valget den 23. februar 2023, jf. BUU alm. del - bilag 31 og 56, oversende beregninger over hvordan taxametrene på erhvervsuddannelsen har ud- viklet sig siden 1993?” Svar: Omlægningerne inden for erhvervsskolesektoren, også omtalt som taxa- meterreformen, blev indført tilbage d. 1. januar 1991. Erhvervsskolerne blev med taxameterreformen til ægte selvejende institutioner, der taxa- meterfinansieres på baggrund af antal årselever. Ved indførelsen af taxametersystemer på Undervisningsministeriets om- råde blev det generelt søgt at anvende et udgiftsneutralitetsprincip. Den nye taxameterstruktur medførte takstgrupper, hvor uddannelserne blev takstindplaceret ud fra objektive kriterier, hvilket omfattede lønsum til lærere, lønsum til teknisk hjælpepersonale, forbrug af materialer og lære- bøger/læremidler, anskaffelse og vedligehold af maskiner og andet ud- styr, der benyttes i undervisningen. De taxameterstyrede institutioner på Undervisningsministeriets område har mulighed for at benytte sig af deres dispositionsfrihed til at omfor- dele midler mellem uddannelser. Bloktilskudsprincippet sigter mod at give institutionerne fornøden fleksibilitet ved ressourceanvendelsen, hvil- ket kan medføre, at nogle uddannelser er overskudsgivende for instituti- onerne, mens andre drives med underskud. Der har været mange takstjusteringer siden takstindplaceringerne fra 1991 og frem. Takstjusteringerne er som hovedregel sket for enten takst- grupper eller enkelte uddannelser: Offentligt BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 85 Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling) 2 • For takstgrupper baserer ændringerne sig typisk på forhold, der vedrører hele takstgruppen. Det omfatter bl.a. den årlige pris- og lønregulering og omprioriteringsbidraget fra 2016-2018. • For enkelte uddannelser baserer ændringerne sig eksempelvis på nye krav eller ønske om kvalitetsforbedringer. Børne- og Under- visningsministeren kan, med rådgivning fra de faglige udvalg og Rå- det for Erhvervsrettede Uddannelser (REU), prioritere at en uddan- nelse skal rykkes til en anden takstgruppe. Både grundtilskud og taxametertilskud er efterfølgende løbende blevet justeret for at imødekomme politiske og tekniske behov, hvilket gradvist har øget kompleksiteten. Ved oprettelse af nye uddannelser er det ud- bredt praksis, at uddannelsen placeres i en takstgruppe på området med beslægtede uddannelser. Det er ikke muligt at opgøre de specifikke beregninger på erhvervsud- dannelsesområdet siden indførelsen af taxametersystemet i 1991, da det omfatter utallige ændringer over 30 år fordelt på mere end 65 takstgrup- per for undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstaksterne. Dertil kom- mer takster som færdiggørelsestaxameter, socialt taxameter og særlige ta- xametertilskud derudover. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye