BUU alm. del - svar på spm. 88 om, hvilke type elever og lærlinge, der falder fra inden de gennemfører deres erhvervsuddannelse

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
30. marts 2023
Sagsnr.: 23/04532
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 88
I brev af 2. marts 2023 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 88:
”Vil ministeren i forlængelse af foretræde i Børne- og Undervisningsud-
valget den 23. februar 2023, jf. BUU alm. del – bilag 31 og 56, oplyse,
hvilke type elever og lærlinge, der falder fra inden de gennemfører deres
erhvervsuddannelse? Vil ministeren samtidig oplyse, hvilket faktorer der
gør, at elever på erhvervsuddannelserne ikke kan finde lærepladser?”
Svar:
Det er ikke muligt at give et entydigt svar ift. hvilke elever og lærlinge,
der falder fra deres erhvervsuddannelse, herunder hvilke faktorer der er
afgørende for, at elever på erhvervsuddannelserne ikke kan finde lære-
pladser.
Der findes i dag omkring 100 forskellige erhvervsuddannelser, som hver
er tilknyttet et jobområde og optager elever med vidt forskellige bag-
grunde. Det betyder, at årsagerne til frafald er forskellige afhængig af,
hvilken baggrund eleverne har, samt hvilken erhvervsuddannelser, den
enkelte elev påbegynder.
På de uddannelser, hvor afbruddet er højest, er der over 70 pct. afbrud.
Blandt uddannelserne med den laveste andel afbrud, er det under 20 pct.,
der afbryder. På samme måde er der forskel på eleverne. Der er et frafald
på 53 pct. blandt elever med indikationer på faglige eller sociale udfor-
dringer, mens frafaldet i gennemsnit er 34 pct. for de elever, der ikke har
indikationer på udfordringer.
Børne- og Undervisningsministeriets analyser viser, at en stor del af fra-
faldet på erhvervsuddannelserne sker på grundforløbets 2. del og i over-
gangen mellem grundforløbets 2. del og hovedforløbet, hvor eleverne
skal finde en læreplads. Det er en forudsætning for de fleste elever på er-
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
hvervsuddannelserne, at de skal have en læreplads, inden de kan påbe-
gynde hovedforløbet. Manglende lærepladser kan således være en del af
forklaringen på frafald inden hovedforløbet.
Det er på baggrund af Børne- og Undervisningsministeriets registerdata
ikke muligt at udsondre elever, der ikke kan finde en læreplads. Det kan
opgøres hvor mange, der falder fra og hvornår, men ikke om det skyldes
manglende læreplads, eller om det fx skyldes ønske om uddannelsesskift.
Det gælder også for Børne- og Undervisningsministeriets data vedr. lære-
pladssøgende, som kun omfatter aktivt søgende elever.
Selvom der således er en række forhold, der gør det vanskeligt at pege på
hvilke faktorer, der afgør, om elever på erhvervsuddannelserne kan finde
lærepladser, er der en række analytiske indikationer, som uddybes i bilag
til svar på BUU alm. del spørgsmål 88.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye


Departementet
Center for Analyse og
Struktur
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
30. marts 2023
Sagsnr.: CaseNo
Bilag til svar på BUU alm. del spørgsmål 88
Afbrud på de forskellige dele af erhvervsuddannelserne, herunder ifm. læreplads
Antallet af forløb den enkelte elev skal igennem i løbet af deres erhvervs-
uddannelse afhænger af elevens alder, tidligere uddannelseserfaringer og
typen af uddannelse. Mens unge elever typisk skal igennem grundforlø-
bets 1. del og grundforløbets 2. del (GF1 og GF2) før de kan starte på
hovedforløbet, starter ældre elever typisk på GF2 eller direkte på hoved-
forløbet.
Med henblik på at give et samlet overblik over afbrud på erhvervsuddan-
nelserne, viser opgørelserne i figur 1 og 2, hvor langt eleverne er nået, før
de har afbrudt - uanset på hvilket forløb eleverne startede deres uddan-
nelse og hvornår de har afbrudt. Afbrud omfatter her hverken pauser el-
ler skift mellem forskellige erhvervsuddannelser (fx fra smed til tømrer),
såfremt der ikke har været en pause på mere end 1 år.
Det tager typisk 4 år at fuldføre en erhvervsuddannelse, men erhvervsud-
dannelserne kan vare op til 5½ år. De fleste afbrud sker inden for det
første år, og efter tre år er der få elever (skønsmæssigt 2-3 pct. af alle
startede baseret på tidligere årgange), der afbryder. Derfor fokuseres på
de første tre år for ikke at benytte meget gamle data. Afbruddet inden for
de første tre år på elevernes samlede erhvervsuddannelsesforløb uanset
indgang, er i 2016-2018 samlet set 43 pct., jf. figur 1.
Samlet set sker omkring 3 pct. af afbruddet på GF1, mens ca. 15 pct. af
eleverne afbryder under GF2 og ca. 13 pct. af eleverne afbryder mellem
GF2 og hovedforløbet. Endeligt afbryder 11 pct. under hovedforløbet, jf.
figur 1.
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Figur 1
Afbrud på erhvervsuddannelserne inden for 3 år blandt elever, der påbegyndte i 2016-2018
Anm.: Afbrud før GF2 omfatter afbrud på GF1 eller afbrud mellem GF1 og GF2. Uddannelsesgrupperingen
er her baseret på hovedområdet for elevernes GF1-forløb. Afbrud under GF2 og afbrud mellem GF2
og hovedforløbet omfatter i analysen også henholdsvis afbrud under og efter fuldført studiekompe-
tencegivende forløb (hvoraf nogle vælger at læse videre på fx erhvervsakademiuddannelser). Status
på uddannelsen er opgjort 3 år efter tilgangsdatoen. Opgørelserne af forskelle på tværs af uddan-
nelser er baseret på elevernes seneste uddannelse i forløbet, Afbrud omfatter hverken skift eller
pauser på uddannelser inden for hovedområdet erhvervsuddannelser, såfremt der ikke har været en
pause på mere end 1 år. Opgjort ekskl. elever med start 4. kvartal 2018 med henblik på at kunne
følge alle elever 3 år frem.
Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets registerdata.
Opgørelsen giver et samlet overblik over hvor udfordringerne med af-
brud på erhvervsuddannelserne er størst. Ved sammenligning af størrel-
sesordenen på afbruddet på henholdsvis grundforløbene og hovedforlø-
bet, skal der tages højde for, at GF1 og GF2 begge har en varighed på ca.
½ år, mens hovedforløbet (typisk) varer mindst 2 år. Det skal herudover
bemærkes, at ca. 24 pct. startede deres erhvervsuddannelse på GF1, ca.
58 pct. startede på direkte GF2, mens ca. 17 pct. startede direkte på ho-
vedforløbet.
På tværs af de fire hovedområder er afbruddet højest blandt uddannel-
serne inden for Kontor, handel og forretningsservice, jf. figur 1. Det skal
bl.a. ses i lyset af et højt afbrud blandt merkantile eux-elever.
Det bemærkes, at der inden for de fire hovedområder også er meget
store forskelle i afbruddet. Der er mere end 100 forskellige erhvervsud-
dannelser, og der er store forskelle i afbruddet på tværs af de enkelte ud-
dannelser.
På de uddannelser, hvor afbruddet er højest, er der over 70 pct. afbrud.
Blandt uddannelserne med den laveste andel afbrud, er det under 20 pct.,
der afbryder, jf. figur 2.
Forskellen i afbrud på tværs af uddannelser skyldes i høj grad forskelle i
andelen af elever, der afbryder mellem fuldført GF2 og hovedforløbet,
2% 2% 4% 3% 3%
15% 17% 12% 16% 15%
13%
22%
12% 9% 13%
15%
8%
13% 11%
11%
46%
50%
40% 38%
43%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Fødevarer,
jordbrug og
oplevelser
Kontor, handel og
forretningsservice
Omsorg, sundhed
og pædagogik
Teknologi, byggeri
og transport
I alt
Afbrud før GF2 Afbrud under GF2
Afbrud mellem GF2 og hovedforløb Afbrud under Hovedforløb
3
hvor der typisk skal findes en læreplads. Det bemærkes, at figur 2 ikke in-
deholder afbrud på GF 1, da der endnu ikke er valgt uddannelse og der-
for alene omfatter alle der påbegynder GF2 i perioden 2016-18
Figur 2
Afbrud på eud inden for 3 år, opdelt på enkelte uddannelser, 2016-2018
Anm.: Opgjort blandt uddannelser med mindst 25 påbegyndte elever i perioden 2016-2018. Eleverne kan
indgå 1 gang pr år. Opgørelsen af afbrud er opgjort 3 år efter tilgangsdatoen på den seneste ud-
dannelse, som eleven har været indskrevet på under sit forløb. Opgørelserne af forskelle på tværs af
uddannelser er baseret på elevernes seneste uddannelse i forløbet, Afbrud omfatter hverken skift
eller pauser på uddannelser inden for hovedområdet erhvervsuddannelser, såfremt der ikke har væ-
ret en pause på mere end 1 år. Opgjort ekskl. elever med start i 4. kvartal 2018 mhp. at kunne følge
eleverne 3 år frem. Se evt. anmærkning til figur 1.
Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets registerdata.
Med henblik på at belyse andelen af elever, der ikke får en læreplads med
mere tidsnære data, belyses forskellen på tværs af uddannelser ift. ande-
len af elever, der ikke er påbegyndt hovedforløbet tre måneder efter fuld-
ført grundforløb i 2021. Der tegner sig på samme måde som i figur 2 et
billede af store forskelle på tværs af uddannelserne, jf. figur 3.
Figur 3
Andel elever, som ikke er overgået til hovedforløbet 3 måneder efter fuldført grundforløbet, 2021
Anm.: Opgørelsen er lavet 3 måneder efter fuldført grundforløb 2 for elever, der fuldførte grundforløb 2 i
2021
Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Samlet
afbrudsfrekvens
på
uddannelsen
Uddannelser (efter afbrudsfrekvens)
Under GF2 Mellem GF2 og hovedforløb Under hovedforløb
0 %
20 %
40 %
60 %
80 %
100 %
Uddannelser
4
Forskelle på tværs af elevgrupper
Omkring to tredjedele af alle elever, der påbegynder en erhvervsuddan-
nelse er under 25 år. Blandt unge under 25 år kommer 24 pct. direkte fra
9. eller 10. klasse (EU9), mens de restende 43 pct. afsluttede grundskolen
for mere end 2 år siden (EU9+). Ca. 22 pct. er over 25 år og kommer
med relevant erhvervserfaring eller uddannelse (EUV1 og EUV2), mens
ca. 11 pct. er over 25 år og kommer uden relevant erhvervserfaring eller
uddannelse (EUV3), jf. figur 4.
Omkring 42 pct. af EU9-eleverne har afbrudt deres uddannelse inden for
3 år, mens andelen er ca. 48 pct. for EU9+-elever. Blandt elever over 25
år med relevant erhvervserfaring eller uddannelse afbryder omkring 32
pct. (EUV1 og EUV2), mens andelen med afbrud er omkring 51 pct.
blandt elever over 25 år uden relevant erhvervserfaring eller uddannelse
(EUV3), jf. figur 5.
Figur 4
Elever påbegyndt eud i 2016-2018, opdelt ef-
ter tilrettelæggelse
Figur 5
Afbrud på eud inden for 3 år, opdelt efter til-
rettelæggelse, 2016-2018
Anm.: Tilrettelæggelse (EU9 mv.) er opgjort på baggrund af skolernes indberetning. EUV1 og EUV2 er slået
sammen, da EUV1 kun udgør 3 pct. af den samlede gruppe. Se evt. anmærkning til Figur 2.
Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets registerdata.
Afbrud blandt elever med indikationer på udfordringer
Op mod halvdelen af alle elever, der påbegynder en erhvervsuddannel-
ser, har indikationer på udfordringer i den forstand, at de enten har indi-
kationer på skolemæssige udfordringer i løbet af grundskolen, kommer
fra langtidsledighed, er dømt for straffelovsovertrædelser, har modtaget
sociale foranstaltninger eller har psykiske diagnoser eller handicaprelate-
rede diagnoser. Den øvrige gruppe består af elever, der ikke er omfattet
af mindst én af ovenstående indikatorer. Overordnet set er der tale om
brede indikationerne på udfordringer. Ser man på øvrige 15-50-årige i be-
folkningen har omkring 23 pct. indikationer på udfordringer. Det er om-
kring halvt så mange som blandt elever på erhvervsuddannelserne, hvor
45 pct. havde indikationer på udfordringer, jf. figur 6.
24%
43%
22%
11%
EU9 EU9+ EUV 1 & 2 EUV3
42%
48%
32%
51%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
EU9 EU9+ EUV 1 &
2
EUV3
5
For gruppen af elever med indikationer på udfordringer er andelen, der
afbryder deres erhvervsuddannelse ca. 53 pct., mens andelen er ca. 36
pct. for gruppen af øvrige elever, jf. figur 7.
Figur 6
Indikationer på udfordringer blandt elever på
eud og den øvrige befolkning, 2016 -2018
Figur 7
Afbrud på eud inden for 3 år, opdelt efter in-
dikationer på udfordringer, 2016-2018
Anm.: Se tabel 1 for opgørelse af indikationer på udfordringer. Referencegruppen øvrige er opgjort blandt
15-50-årige, da størstedelen af eud-elever er i denne aldersgruppe. Se evt. anmærkning til Figur 2.
Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets registerdata.
For elever under 25 år (EU9 og EU9+) har i størrelsesordenen 44-47
pct. indikationer på udfordringer. For disse grupper er der særligt tale om
indikationer på skolemæssige udfordringer i løbet af grundskolen.
Andelen af elever med indikationer på udfordringer er størst blandt
voksne elever over 25 år uden relevant erhvervserfaring eller uddannelse
(EUV3) og lavest blandt elever over 25 med relevant erhvervserfaring el-
ler uddannelse (EUV1 og EUV2).
For elever over 25 år er det ikke muligt at opgøre indikationer på skole-
mæssige udfordringer i løbet af grundskolen, da Børne- og Under-
visningsministeriets tilgængelige data ikke går langt nok tilbage i tid. Den
højere andel blandt EUV3-elever skal ses i lyset af højere andele, der var
langtidsledige, jf. tabel 1.
Tabel 1
Andel af påbegyndte elever med indikationer på udfordringer, 2016-2018
EU9 EU9+
EUV1 og
EUV2
EUV3 I alt
Indikationer på udfordringer 43% 49% 32% 61% 45%
Ikke indikationer på udfordringer 57% 51% 68% 39% 55%
Skolemæssige udfordringer 30% 30% - - 30%
- Lever ikke op til eud-krav1 20% 21% - - 20%
- Fravær over 15 pct.2 11% 10% - - 10%
45%
23%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
50%
Elever påbegyndt en
eud
Øvrige 15-50-årige i
befolkningen
53%
34%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Indikationer på
udfordringer
Øvrige
6
- Gået i specialklasse 8% 9% - - 8%
Handicaprelateret diagnose3 10% 10% 5% 8% 9%
Psykisk diagnose3 6% 11% 9% 14% 9%
Social indsats til børn og unge4 16% 16% 10% 20% 15%
Dømt for straffelovsovertrædelse5 4% 6% 2% 6% 4%
Langtidsledige (i alt)6 - 13% 15% 43% 17%
- Ledige uden øvrige udfordringer 3 % 10 % 23 % 8 %
- Ledige med øvrige udfordringer 9 % 5 % 20 % 10 %
Anm.: I alt er opgjort inkl. elever, hvor der ikke er registreret tilrettelæggelse af uddannelsen. 1) Opgjort på
baggrund af elever i karakterregistret, der hverken har bestået folkeskolens afgangseksamen eller
opnået mindst 2 i dansk og matematik (inkl. 10. klasseprøver på 9.-klasseniveau). 2) Opgjort seneste
år i grundskolen. 3) Se Socialpolitisk Redegørelse 2019 for opgørelse af psykiske diagnoser og han-
dicaprelaterede diagnoser. 4) Omfatter elever, der har modtaget en forebyggende indsats (person-
rettede og familierettede) eller en anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens bestemmelser
om særlig støtte til børn og unge. Opgørelsen af sociale foranstaltninger følger Social- og Inden-
rigsministeriets opgørelse af udsatte børn og unge. 5) Omfatter elever, der er sigtet for straffelovs-
overtrædelser som mindreårige eller er dømt for straffelovsovertrædelser inden for de seneste 3 år.
6) Omfatter elever, hvis primære forsørgelsesgrundlag de seneste to år var midlertidige ydelser mv.
(AKM). Langstidsledige er opgjort med og uden indikationer på øvrige udfordringer.
Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets registerdata.
Forskellen i afbrud mellem elever uden indikationer på udfordringer og
elever i de forskellige undergrupper af indikationer på problemer er alle
mindst 17 pct. point.
Afbruddet blandt elever med relevant erhvervserfaring eller uddannelse
(EUV2 og EUV3) med indikationer på udfordringer ligger på niveau
med de øvrige elevgrupper, hvor der ikke er indikationer på udfordrin-
ger, jf. tabel 2.
Tabel 2
Afbrud inden for 3 år blandt elever, der påbegyndte eud i 2016-2018.
EU9 EU9+
EUV1 og
EUV2
EUV3 I alt
Indikationer på udfordringer 53% 56% 44% 58% 53%
Ikke indikationer på udfordringer 34% 40% 27% 40% 34%
Skolemæssige udfordringer 54% 55% - - 55%
- Lever ikke op til eud-krav 54% 55% - - 55%
- Fravær over 15 pct. 63% 61% - - 62%
- Gået i specialklasse 49% 53% - - 52%
Handicaprelateret diagnose 51% 54% 42% 61% 51%
Psykisk diagnose 66% 63% 48% 64% 60%
Social indsats til børn og unge 60% 61% 40% 63% 57%
Dømt for straffelovsovertrædelse 65% 69% 55% 72% 67%
Langtidsledige (i alt) - 66% 51% 59% 59%
- Ledige uden øvrige udfordringer 60 % 47 % 52 % 51 %
- Ledige med øvrige udfordringer 68 % 58 % 67 % 65 %
Anm.: I alt er opgjort inkl. elever, hvor der ikke er registreret tilrettelæggelse. Se anmærkning til Tabel 1.
Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets registerdata.
7
Det højeste afbrud findes blandt elever dømt for straffelovsovertrædelser
de seneste 3 år og elever med fravær over 15 pct. det seneste år i grund-
skolen, hvor henholdsvis ca. 67 pct. og ca. 62 pct. afbryder deres uddan-
nelse, jf. tabel 2. Det høje afbrud blandt dømte elever skal bl.a. ses i lyset
af, at der er inkluderet afgørelser det år eleverne er startet deres uddan-
nelse, hvorfor afgørelsen kan falde efter påbegyndt uddannelse.
Der er store forskelle på andelene af elever med indikationer på udfor-
dringer på tværs af uddannelserne. Og der er store forskelle på andelen,
der afbryder, jf. figur 8.
Figur 8
Andel elever med udfordringer på de enkelte uddannelser, opdelt efter afbrud inden for 3 år
på de enkelte uddannelser, 2016-2018
Anm.: Opgjort blandt elever med mindst 25 påbegyndte elever i perioden 2016-2018, hvor mindst 4
har/ikke har indikationer på udfordringer, jf. Tabel 1. Eleverne kan indgå 1 gang pr år. Se i øvrigt an-
mærkninger til Figur 2 og Tabel 2.
Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets registerdata.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Afbrud
på
uddannelsen
Elever med indikationer på udfordringer på uddannelsen