Orientering om det seneste nationale program for bekæmpelse af luftforurening

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2022 - 11471
Den 28. marts 2023
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed det seneste Nationale program for bekæmpelse af
luftforurening. Programmet har været i offentlig høring i perioden 23. februar til 23. marts 2023 og vil
blive indberettet til Europa Kommissionen den 31. marts 2023.
Magnus Heunicke / Morten Pedersen
Offentligt
MOF Alm.del - Bilag 249
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)


Nationalt program for
bekæmpelse af
luftforurening
April 2023
Offentligt
MOF Alm.del - Bilag 249
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
2 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening
Indhold
1. Ramme for arbejdet med luftforurening og luftkvalitet i Danmark 3
1.1 Internationale forpligtelser for reduktion af luftforurening 4
1.1.1 NEC-direktivet 4
1.1.2 LRTAP-konventionen 4
1.1.3 Luftkvalitetsdirektiverne 5
1.1.4 Kildespecifik regulering 5
1.2 Den danske klimaindsats 5
1.2.1 Den danske klimaindsats frem mod 2030 5
1.2.2 2045-mål og 2050-mål 6
2. Resultater af nuværende politikker og tiltag til reduktion af
luftforurenende emissioner og forbedring af luftkvalitet 7
2.1 Udvikling i luftforurenende stoffer til luften 8
2.1.1 Partikler (PM2,5) 9
2.1.1.1 Udvikling i partikeludledningen 10
2.1.2 Kvælstofoxider (NOX) 13
2.1.2.1 Udvikling i NOx emission 14
2.1.3 Ammoniak (NH3) 16
2.1.3.1 Udvikling i ammoniakudledning 17
2.1.4 Svovldioxid (SO2) 19
2.1.4.1 Udvikling i svovludledning 20
2.1.5 Flygtige organiske forbindelser på nær metan (NMVOC) 21
2.1.5.1 Udvikling i udledning af NMVOC 23
2.2 Udvikling i luftkvalitet 23
2.3 Grænseoverskridende effekter af danske kilder til luftforurening 24
3. Fremskrivning af emissioner med nuværende regulering 25
3.1 Usikkerheder 26
3.2 Fremskrivning af forbedring i luftkvalitet 26
3.2.1 Udvikling i regionale baggrundskoncentrationer 27
3.2.2 Udvikling i kvælstofafsætning 27
4. Yderligere initiativer til at reducere luftforureningen 29
5. Samlet vurdering 30
6. Litteraturliste 31
Bilag 1.Kort over regionale koncentrationer og kvælstofdeposition i 2020 og 2030 32
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 3
1. Ramme for arbejdet med
luftforurening og luftkvalitet
i Danmark
Luftforurening er af WHO (WHO, 2021) vurderet til at udgøre en af de største
miljømæssige udfordringer i dag. På EU plan vurderes luftforurening at være
skyld i ca. 400.000 tilfældeaf for tidlige dødsfald1
(Det Europæiske Miljøagentur,
2022), mens det tilsvarende tal for Danmark er estimeret til 4.000 tilfælde årligt
(DCE, 2022a). Derudover kan luftforurening medføre eller forværre sygdomme,
hvilket, ud over de menneskelige omkostninger, giver direkte udgifter i sund-
hedssektoren, for eksempel i forbindelse med indlæggelser eller medicinsk be-
handling af astma m.v. Desuden sker der et produktions- og velfærdstab for
samfundet som følge af sygedage, tidlig tilbagetrækning, tabte leveår eller akut
død. Luftforurening har således store menneskelige og økonomiske konsekven-
ser. I Danmark er skadesomkostningerne som følge af luftforurening i 2020 esti-
meret til ca. 76 mia. kr. årligt (DCE, 2022a). Heraf kan ca. 79 pct. henføres til
udenlandske kilder, mens 21 pct. kan relateres til danske kilder.
Direktiv 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforure-
nende stoffer (NEC-direktivet2
)er et EU-direktiv, der har til formål at reducere
luftforureningen i Europa. Målet med direktivet er at reducere skadesomkostnin-
gerne og andre negative effekter ved luftforurening så som klimaforandringer og
tab af biodiversitet. Direktivet stiller krav om, at EU's medlemslande reducerer
udledningen af fem luftforurenende stoffer i forhold til niveauet i 2005. Det dre-
jer sig om kvælstofoxider (NOx), svovldioxid (SO2), ammoniak (NH3), flygtige
organiske forbindelser undtagen metan (NMVOC) og fine partikler (PM2,5).
For at understøtte landenes arbejde med at nå reduktionsforpligtelserne stilles
der i direktivet krav om, at der hvert fjerde år skal udarbejdes et program, der be-
skriver landets arbejde med at reducere luftforurening. Programmet skal dels
fungere som et planlægningsværktøj for landene i arbejdet, dels skal det sikre, at
udviklingen af tiltag til begrænsning af luftforurening sker på en måde, der er
gennemsigtig og forudsigelig for interessenter og borgere.
Programmet skal desuden bidrage til overholdelse af Luftkvalitetsdirektiverne3
og til at sikre sammenhæng mellem planlægning inden for andre områder af rele-
vans for luftforurening, fx planer og programmer inden for energi, klima, indu-
stri, landbrug og transport.
I denne rapport gennemgås den reguleringsmæssige ramme for reduktion af luft-
forurening i Danmark, samt hidtidige og kommende initiativer i Danmark til at
1
For tidlige dødsfald er defineret som mere end 10 år før forventet.
2
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016L2284&from=EN
3
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32008L0050&from=DA og https://eur-
lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32004L0107&from=DA
4 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening
reducere luftforurening. Desuden gennemgås betydningen af emissioner af luft-
forurenende stoffer og reduktion af disse for luftkvalitet og klima.
1.1 Internationale forpligtelser for reduktion af luftforurening
Der er tre overordnede politiske rammer for det internationale samarbejde om
reduktion af luftforurening: Luftkvalitetsdirektivet, NEC-direktivet og Konventi-
onen for Langtransporteret grænseoverskridende luftforurening (LRTAP-kon-
ventionen). Disse opstiller specifikke mål for henholdsvis koncentrationer af ska-
delige stoffer i luften og udledningen af luftforurenende stoffer. Den overord-
nede regulering underbygges af national og international lovgivning, der beskæf-
tiger sig med den kildespecifikke begrænsning af luftforurening. Det kan fx være
grænseværdier for udledning af bestemte stoffer fra specifikke typer af virksom-
heder eller anlæg.
1.1.1 NEC-direktivet
Som indledende nævnt er Danmark via NEC-direktivet forpligtet til at nedbringe
emissionerne af de luftforurenende stoffer NOx, svovldioxid, ammoniak,
NMVOC og fine partikler.
Forpligtelsen er formuleret som et reduktionsmål i forhold til udledningen i år
2005. Danmarks forpligtelser fremgår af tabellen nedenfor for perioden fra 2020
og frem til 2030 hhv. perioden efter 2030.
NEC-direktivet er implementeret i dansk lov ved NEC-bekendtgørelsen4
.
TABEL 1.1. Nationale reduktionsforpligtelser for luftforurenende stoffer,jf. NEC-direktivet1
% SO2 NOx NMVOC NH3 PM2,5
Reduktionsforpligtelse 2020 35 56 35 24 33
Reduktionsforpligtelse 2030 59 68 37 24 55
1
Reduktionen opgøres i procent af emissionen i 2005
1.1.2 LRTAP-konventionen
Danmark er part til LRTAP-konventionen, som har til formål at begrænse luft-
forurening i en større region bestående af EU, Østeuropa, Kaukasus, Central-
asien, USA og Canada. Konventionen indeholder otte protokoller, som stiller
krav om opgørelse og begrænsning af emissioner af en lang række stoffer, herun-
der tungmetaller og tjærestoffer. Den senest opdaterede protokol er Gøteborg-
protokollen, som indeholder reduktionsforpligtelser for de samme stoffer, der er
omfattet af NEC-direktivet. NEC-direktivet udgør EU's implementering af Gø-
teborgprotokollen, men indeholder desuden et reduktionsmål for 2030, som ikke
indgår i protokollen.
4
BEK nr. 491 af 16/05/2018 - se her
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 5
1.1.3 Luftkvalitetsdirektiverne
I Luftkvalitetsdirektiverne er der fastsat mål- og grænseværdier for koncentratio-
nen i luften af bestemte stoffer, og der er krav om, at luftforureningen skal over-
våges. Luftkvalitetsdirektivernes formål er at sikre, at den luft vi indånder, er så
ren, at den ikke udgør et sundhedsproblem. Derfor er der målestationer forskel-
lige steder i Danmark, hvor luftforeningen måles løbende. Luftkvalitetsdirekti-
verne sætter bl.a. grænseværdier for fine partikler og kvælstofdioxid (NO2). Reg-
ler for luftkvalitet er implementeret i den danske luftkvalitetsbekendtgø-
relse5
. Overvågningen foretages af Aarhus Universitet på vegne af Miljøministe-
riet (MIM).
1.1.4 Kildespecifik regulering
Luftkvalitetsdirektiverne, NEC-direktivetog LRTAP-konventionen understøttes
af en omfattende kildespecifik lovgivning, der skal medvirke til at sikre overhol-
delse af grænseværdierne fastsat i direktiverne og konventionen. Det gælder fx
regulering af brændeovne, køretøjer, skibe og virksomheder. Reguleringen består
af både EU- og nationale regler.
Kildespecifik regulering gennemgås ikke nærmere i indeværende rapport. Der
henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside for yderligere informationer.
1.2 Den danske klimaindsats
Forpligtelserne på luftområdet spiller tæt sammen med klimamål og –regulering.
Nedenfor gennemgås de danske forpligtelser og indsatser på klima- og
energiområdet
1.2.1 Den danske klimaindsats frem mod 2030
Regeringen vil træffe de fornødne beslutninger, der bringer Danmark helt i mål
med de nationale drivhusgas-reduktionsmål for 2025 og 2030. Klimalovens 70
pct.-målsætning for 2030 skal bl.a. nås ved at realisere land- og skovbrugssekto-
rens reduktionsmål svarende til det aftalte i landbrugsaftalen fra 2021.
Regeringen vil:
 Indfri reduktionsmålet for 2025 – og indfri reduktionsmålet for 2030.
 Sikre, at de drivhusgasreduktioner, der er aftalt politisk, realiseres i prak-
sis.
 Såfremt forudsætningerne ændres, så klimafremskrivningen i 2025 eller
senere viser, at 70 pct. målsætningen ikke nås med aftalte konkrete virke-
midler, foreslå yderligere konkrete virkemidler, som sikrer, at vi når i mål.
EU’s klima- og energipolitik
I december 2020 traf de europæiske regeringsledere beslutning om at hæve EU’s
2030-klimamålfra mindst 40 pct. til mindst 55 pct. reduktion af drivhusgasudled-
ningerne, hvilket blev lovfæstet i EU’s klimalov i juli 2021. Som opfølgning på
5
BEK nr. 1472 af 12/12/2017 se her
6 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening
EU’s klimamål for 2030 fremlagde EU-Kommissionen i juli 2021 Fit for 55-lov-
pakken, som sidenhen er blevet suppleret med yderligere lovforslag i december
2021 (den såkaldte ”Vinterpakke”).
EU-Kommissionens Fit for 55-pakke indeholder en lang række forslag, der inde-
bærer en historisk bred revision af EU’s klima- og energiregulering, hvor der lige-
ledes foreslås ny regulering inden for bl.a. transport. Fit for 55-pakken indebærer
bl.a. en øget grad af CO2-prissætning på tværs af sektorer gennem et styrket kvo-
tehandelssystem, samt en udvidelse af kvotehandeltil vejtransport og bygninger,
som suppleres af væsentligt styrket sektor regulering.
Kommissionen har også som led i Fit for 55-pakken foreslået at øge EU’s mål
for vedvarende energi fra 32 pct. til 40 pct. og EU’s mål for energieffektivisering
fra mindst 32,5 pct. til 36 pct. i 2030. Efterfølgende har EU-Kommissionen
fremsat REPowerEU-planen, hvori det foreslås at øge målet for vedvarende
energi yderligere til 45 pct. samt energieffektiviseringsmålet yderligere til knap 39
pct. i 2030.
Som led i Fit for 55-pakken har EU desuden besluttet at hæve ambitionsniveauet
i byrdefordelingsaftalen. Byrdefordelingsaftalen tildeler hver enkelte EU-med-
lemsstat et nationalt reduktionsmål for drivhusgasser fra sektorer, der ikke er un-
derlagt EU’s kvotehandelssystem. De nationale reduktionsmål spænder fra 10 til
50 pct. i 2030 i forhold til 2005, hvor Danmark sammen med en håndfuld andre
lande har fået tildelt det højst mulige mål på 50 pct. Til at sikre målopfyldelsen
kan EU-medlemsstaterne benytte sig af de såkaldte fleksibilitetsmekanismer, som
omfatter godskrivninger af reduktioner af kvotemængden under EU's kvotehan-
delssystem og godskrivninger som følge af reduceret udledning eller øget CO2-
optag i forbindelse med arealanvendelse(skove og landbrug).
Undervejs i forhandlingerne har Danmark aktivt arbejdet for at sikre, at resultatet
af Fit for 55-pakken bliver så ambitiøst som muligt. En væsentlig del af Fit for
55-forslagene er forhandlet på plads, mens en række forslag fortsat er under for-
handling. Det forventes, at mange af de resterende forslag vil blive færdigfor-
handlet i løbet af 2023.
På EU-niveau vil regeringen:
 Arbejde for ambitiøs og omkostningseffektiv klima- og energiregulering i
EU, der kan bidrage til indfrielse af 70 pct.-målsætningen og samtidig
gøre Europa uafhængig af russisk fossil energi.
 Arbejde for et ambitiøst 2040-klimamåli EU.
 Sikre, at Danmark går forrest i EU, så EU kan gå forrest i verden. EU
skal hæve barren i den globale klimakamp og vise vejen frem til klima-
neutralitet og hurtigere udfasning af fossile brændsler, særligt i transport-
sektoren.
 Arbejde for, at Nordsøen og Østersøen bliver grønne kraftcentre, der le-
verer grøn strøm til resten af Europa.
 Arbejde for smidigere og hurtigere godkendelsesprocesser for etablering
af vedvarende energi og produktion af grønne teknologier.
1.2.2 2045-mål og 2050-mål
Regeringen arbejder for et klimaneutralt samfund senest i 2045, hvor vi ikke ud-
leder flere drivhusgasser, end vi optager. Og regeringen vil sætte et nyt mål
om 110 pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990.
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 7
2. Resultater af nuværende
politikker og tiltag til
reduktion af luftforurenende
emissioner og forbedring af
luftkvalitet
Indsatsen for ren luft i Danmark har særligt siden midt-90'erne været en succes
med nedadgående trends for emissioner af luftforurenende stoffer. Således er an-
tallet af for tidlige dødsfald relateret til luftforurening i Danmark næsten halveret
siden 1990 (DCE, 2022a), og Danmark overholder i dag alle EU's fastsatte græn-
seværdier for luftkvaliteten, om end disse pt. er under revision og forventes skær-
pet ift. de nyeste anbefalinger fra WHO (WHO, 2021). De positive resultater er i
høj grad også et resultat af international regulering, hvilket har stor betydning.
Beregninger fra DCE viser, at 75-80 pct. af helbredseffekter som følge af luftfor-
urening i Danmark kan henføres til kilder uden for Danmark. Det udenlandske
bidrag til helbredseffekterne af luftforurening i Danmark kommer primært fra
Tyskland, Storbritannien, Polen og Frankrig og den internationale skibsfart. Sam-
tidig sender vi en mængde forurening til vores nabolande, primært Sverige. Der
er dog fortsat en del af forureningen, som bliver skabt lokalt (DCE, 2022a).
De centrale luftforurenende stoffer af betydning for miljø og sundhed i Dan-
mark er:
 Primære partikler fra særligt brændefyring (brændeovne mv.) og trafikken
(påvirker sundheden/levetiden mm.).
 Ammoniak fra landbruget, som danner sekundære partikler (påvirker
sundheden/levetiden samt naturen).
 NOx (= NO og NO2) fra særligt trafik og kraftværker, som omdannes til
nitrat og danner sekundære partikler. Dette skader både sundhed og na-
tur. NO2 har desuden en direkte sundhedseffekt.
Partikler
Den vigtigste parameter i forhold til helbredseffekter af luftforurening vurderes i
dag at være de fine partikler (PM2,5). Partikler udledes dels direkte, fx fra for-
brændingsprocesser, dels dannes de ud fra andre stoffer, som reagerer i luften.
Mens udledningen fra f.eks. trafik er faldet siden 1990erne, har udledningen sær-
ligt fra små forbrændingsanlæg først vist faldende tendens de senere år, og fluk-
tuerer med brændeforbruget. Samlet set har der derfor ikke været så entydigt et
fald i den direkte partikeludledning, som er tilfældet for de andre stoffer.
Kvælstofoxider (NOx)
NOx påvirker både natur og sundhed negativt. Udledningen er blevet væsentligt
reduceret siden 2005, som følge af især EU-regulering af køretøjer, ikke-vejgå-
8 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening
ende maskiner og energianlæg. Denne tendens forventes at fortsætte i de kom-
mende år, som følge af fortsatte stramninger af reguleringen af transportsekto-
ren.
Ammoniak (NH3)
For ammoniak er Danmark blandt de lande, der har opnået de højeste reduktio-
ner i udledningen med næsten en halvering siden 1990erne. Den samlede udled-
ning ligger dog fortsat på et niveau, hvor det kan være relevant at reducere yderli-
gere af hensyn til miljø og sundhed.
Svovldioxid (SO2)
Svovl var tidligere en væsentlig udfordring både for sundhed og pga. dannelse af
syreregn, men er i dag blevet reduceret til et niveau, hvor det har relativt lille be-
tydning. Dette skyldes en kombination af effektiv rensning af røgen fra kraftvær-
kerne, omstillingen af energisektoren, og overgangen til svovlfrie brændstoffer i
transportsektoren.Yderligere reduktioner er svære at opnå, men også af relativ
lille miljømæssig betydning, da niveauet i Danmark allerede er meget lavt.
Flygtige organiske forbindelser (VOC)
Miljø- og sundhedseffekten af flygtige organiske forbindelser (VOC'er) afhænger
af, hvilken forbindelse der er tale om. Generelt er de giftige forbindelser som
benzen og formaldehyd reguleret individuelt. Der er sket betydelige reduktioner
af VOC'er siden midt-90'erne. Naturlige kilder udsender også store mængder
VOC. Disse indgår ikke i reduktionsmålet.
2.1 Udvikling i luftforurenende stoffer til luften
Nationale emissioner af luftforurenende stoffer opgøres årligt fordelt på sekto-
rer. Det er Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet,
der foretager opgørelserne på vegne af Miljøstyrelsen. Opgørelserne kan findes
her: https://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/nec_revised/inventories/.
Af figur 2.0 nedenfor fremgår udviklingen i emissioner til luften for de fem stof-
fer, der skal reduceres i henhold til NEC-direktivet.
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 9
Figur 2.0 Udvikling i emissioner af svovl, NOx, NMVOC, ammoniak og partikler fra 1990
til 2020,DCE (2022b).
Som det ses af figuren, er der sket markante reduktioner for NOx og svovl, men
også for VOC og ammoniak ses et fald. Succesen er et resultat af både imple-
mentering af internationale forpligtelser, som ovenfor nævnt, men også i høj
grad af forudgående og supplerende danske initiativer og regulering.
Nedenfor gennemgås udviklingen i emissioner for de enkelte luftforurenende
stoffer og hvilke tiltag, der primært har været drivende for udviklingen for det
pågældende stof.
2.1.1 Partikler (PM2,5)
Luftbårne partikler består af mange forskellige slags, alle med forskellige fysiske
og kemiske egenskaber. Partiklerne opdeles typisk efter størrelse, hvor fine par-
tikler (PM2,5) referer til partikler med en diameter op til 2,5 mikrometer. Netop
fine partikler, som behandles primært i det følgende, regnes for den kategori af
partikler, der har de største negative sundhedseffekter og kan forårsage bl.a. hjer-
tekar- og lungesygdomme samt lungekræft. Det er samtidig denne kategori, som
NEC-direktivet fastsætter reduktionsmålfor. Ud fra den nuværende viden om
helbredseffekter af luftforurening er partikler samlet set relateret til ca. 90 pct. af
de tilfælde af for tidlig død, som følger af luftforurening (DCE, 2022a).
0
50
100
150
200
250
300
350
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
Ammoniak, kt
Flygtige organiske forbindelser undtagen metan, kt
NOX kt
Fine partikler, kt
Svovl, kt
10 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening
Figur 2.1 Fordeling af danske kilder til partikeludledning i 2020.Egen grafik på bag-
grund af DCE (2022b).
Der skelnes mellem primært dannede partikler og sekundært dannede partikler.
Primære partikler udledes direkte fra eksempelvis brændeovne og transportsekto-
ren, mens en stor del af partiklerne i luften stammer fra reaktioner af svovldi-
oxid, ammoniak og NOX i atmosfæren og går derfor under benævnelsen sekun-
dære uorganiske partikler. Disse sekundært dannede, uorganiske partikler udgør
ca. en tredjedel af partiklerne i byerne og indgår i den samlede opgørelse af ska-
desvirkningen af partikler, på linje med andre typer af partikler. Endvidere dan-
nes der også partikler af VOC. De kaldes sekundære organiske partikler. Alle
partikler regnes for lige sundhedsskadelige. Indsatsen for at reducere skadesvirk-
ningen af partikler bør derfor omfatte kilder både til direkte og indirekte partikel-
dannelse.
Partikler er langtransporterede og ca. 75 procent af partikelforureningen i Dan-
mark stammer fra udlandet (DCE, 2022a). Ser man på danske kilder til primære
partikler, udgør små forbrændingsanlæg (brændeovne, pillefyr, kedler, halmfyr
mv.) det største direkte bidrag til partikelforureningen, mens mindre bidrag kom-
mer fra vejtransport og andre mobile kilder (DCE, 2022b). Se figur 2.2.
2.1.1.1 Udvikling i partikeludledningen
De danske partikelemissioner har fluktueret fra 1990 til 2020, men er samlet set
faldet med 48 procent i perioden (DCE, 2022b).
Afbrænding af biomasse
I 2008 fastsættes der i Danmark emissionsgrænser for udledning af partikler fra
nye små forbrændingsanlæg (brændeovne). Indsatsen for at reducere partikel-
emissionen har siden primært været fokuseret omkring at fremskynde en udskift-
ning af ældre fyringsanlæg, da gamle anlæg i gennemsnit udleder fem gange så
mange partikler som et moderne anlæg.
Privat
brændefyring
41%
Halmfyr
17%
Offentlig el- og
varme
3%
Transport
12%
Landbrug
13%
Industri
8%
Andet
6%
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 11
I 2021 trådte en såkaldt ejerskifteordning i kraft, som stiller krav om, at gamle
brændeovne fra før ca. år 2003 skal udskiftes i forbindelse med ejerskifte af boli-
ger. Ordningen forventes at betyde en ekstra udskiftning af ca. 50.000 ældre
brændeovne frem mod 2030 i forhold til den udvikling (udskiftning), der ville
være sket af sig selv. Dette er estimeret til at betyde en reduceret partikeludled-
ning på 535 tons i år 2030, hvilket svarer til en akkumuleret effekti perioden
2020-2030 på 4.370 ton partikler og frem mod 2040 til en samlet effekt over pe-
rioden på 9.340 ton partikler.
Endvidere blev der i 2021 vedtaget et lovforslag, der gør det muligt for
kommuner at beslutte om de vil indføre et forbud mod alle ældre brændeovne
fra før 2008 i områder med kollektiv varmeforsyning (fjernvarme og gas). En
bekendtgørelse for denne kommunale mulighed er pt. under udarbejdelse og
forventes at træde i kraft 1. juli 2023. Effekten af dette tiltag vil afhænge af hvor
mange kommuner, der vælger at benytte sig af muligheden.
Der er endvidere indført bindende partikelkrav til nye halmfyr i landzone fra 1.
januar 2022, hvilketforventes at give en betydelig reduktion i sundhedsskadelig
partikelforurening, da de relativ få halmfyr i Danmark står for en stor del af de
samlede partikelemissioner fra danske kilder.
Fra 2022 er kravene til nye brændeovne harmoniseret i hele EU i kraft af Eco-
design direktivet, hvilketforventes at give store reduktioner i luftforureningen,
da mange lande i dag ikke har miljøkrav til nye brændeovne og brændekedler.
Dette vil også reducere luftforureningen i Danmark, da meget partikelforurening
er grænseoverskridende.
Vejtransport
For vejtransportens direkte udledninger af partikler har introduktionen af parti-
kelfiltre på nyere dieselbiler, varebiler og tunge køretøjer haft stor betydning, idet
emissionerne fra udstødning er reduceret i en sådan grad, at partikler fra slid på
dæk, bremser og vejbelægning nu udgør mere end halvdelen af partikelemissio-
nen fra vejtransport. Denne udvikling har bl.a. været drevet af etableringen af
miljøzoner i de fem største danske byer (København, Frederiksberg, Aalborg,
Aarhus og Odense) i 2008.
I 2019 blev det besluttet at give miljøzonebyerne mulighed for at skærpe kravene
i zonerne for diesellastbiler, -busser, -vare- og -personbiler. Reglerne indføres
smidigt og trinvist frem til 2023.
Miljøkravene til dieselkøretøjerne vil blive baseret på køretøjets alder flugtende
med de gældende miljøstandarder for køretøjer kaldet ”Euronormerne”. Når kø-
retøjet falder for aldersgrænsen, defineret ved første registreringsdato, kan køre-
tøjet kun fortsat få adgang til en miljøzone, hvis køretøjet får eftermonteret et
partikelfilter.
For dieseldrevne tunge køretøjer skete stramningen i to trin i juli 2020 og januar
2022, hvor der først blev stillet krav svarende til Euro 5 for at køre i miljøzoner,
og fra januar 2022 krav svarende til Euro 6.
Også dieseldrevne varebiler blev omfattet af reglerne gældende fra juli 2020 og
med stramninger i juli 2022 og juli 2023. Først blev der stillet krav svarende til
12 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening
Euro 4, i 2022 svarende til Euro 5 og i 2023 krav svarende til Euro 6. Varebiler,
der får eftermonteret et partikelfilter, vil samtidig spare den årlige partikelfilteraf-
gift.
De nuværende miljøzonekommuner ventes at indføre miljøzoner for diesel-
drevne personbiler fra 1. oktober 2023. Dieseldrevne personbiler kan fortsat
køre i miljøzonen, hvis de har et partikelfilter.
Når lovforslaget er fuldt implementeret, vil alle dieseldrevne køretøjer leve op til,
hvad der svarer til Euronorm 6 eller have et partikelfilter i miljøzonen. Samtidig
er håndhævelsen af miljøzonereglerne strammet ved at digitalisere ordningen og
automatisere håndhævelsen.
Skærpelse af miljøzonekravene forventes at reducere den samlede NOx udled-
ning fra køretøjernes udstødning med 15 pct. og partikelforureningen fra udstød-
ningen med 64 pct. Effekten vil være størst i zonerne, men også gælde i andre
byer i det omfang de udskiftede køretøjer kører i andre byer.
Fakta om partikler
 Partikler er den mest sundhedsskadelige del af luftforureningen.
 Partikler i luften forårsager og forværrer sygdomme såsom hjertekar- og
lungesygdomme, og øger risikoen for lungekræft.
 Gamle brændeovne udleder op til 5 gange så mange partikler som en ny
brændeovn og har samtidig dårligere brændeøkonomi.
 Partikler opdeles i fire kategorier efter størrelse:
 Ultrafine partikler med diameter mindre end 100 nm.
 Fine partikler (PM2,5) er partikler med diameter op til 2,5 mikrometer.
 Grove partikler (PM10) er partikler med diameter op til 10 mikrometer.
 Totale partikler er alle partikler med diameter op til ca. 20 mikrometer.
 Ca. halvdelen af de danske kilder til partikler udgøres af brændeovne, ked-
ler, halmfyr mv.
 75 pct. af den samlede partikelforurening kommer fra udlandet.
Tidslinje for initiativer
1974 – Den første miljøbeskyttelseslov giver mulighed for at begrænse udlednin-
ger fra industri og kraftværker.
1990 – Måling af total suspenderede partikler.
1990 – Krav til begrænsning af emissioner af støv fra kraftværker.
1997 – Indførelse af grænser for støv emissioner fra affaldsforbrændingsanlæg.
2001 – Måling af grove partikler (PM10) igangsat.
2002 – Måling af ultrafine partikler igangsat.
2002-3 Skærpede krav til begrænsning af støv fra affaldsforbrændingsanlæg og
kraftværker (EU-direktiv).
2006 – Lov om miljøzoner.
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 13
2007 – Måling af fine partikler (PM2,5) igangsat.
2008 – Indførsel af brændeovnsbekendtgørelsen, bl.a. med partikelkrav (støv) til
mindre fyringsanlæg på under 300 kW.
2008 – Skrotningsordning for gamle brændekedler fra 1980 (pulje på 20 mio.
DKK som medførte skrotning af ca. 5.000 gamle kedler).
2008 – Indførsel af miljøzoner i København og på Frederiksberg.
2009 – Indførsel af miljøzone i Aalborg.
2009 – Miljø- og energikrav til taxier.
2010 – Indførsel af miljøzoner i Odense og Aarhus.
2015 – Emissionskontrol områder for svovl (miljøzoner til søs) i Østersøen og
Nordsøen
2015 – Brændeovnsbekendtgørelsens partikelkrav til nye fyringsanlæg til fast
brændsel strammes fra 10 g/kg til 5 g/kg. Anvendelsesområdet udvides fra 300
kW til 1 MW.
2015 – Partikelkrav til svanemærkedeovne strammes fra 4 g/kg til 3 g/kg (af
Miljømærkning Danmark).
2015 – Skrotningsordning for gamle brændeovne (pulje på ca. 45 mio. kr., som
medførte skrotning af ca. 20.000 brændeovne fra før 1990).
2017 – Brændeovnsbekendtgørelsens partikelkrav til nye fyringsanlæg til fast
brændsel strammes fra 5 g/kg til 4 g/kg.
2017 – Partikelkrav til svanemærkedeovne strammes fra 3 g/kg til 2 g/kg (af
Miljømærkning Danmark).
2017 – Krav til begrænsning af støv fra kraftværker baseret på BAT-princippet.
2017 – Grænseværdier for støv for mellemstore fyringsanlæg (EU-direktiv).
2018 – Forbud mod petrokoks i private fyringsanlæg.
2019 - Skrotningsordning for gamle brændeovne (pulje på ca. 45 mio. kr., som
medførte skrotning af ca. 19.000 brændeovne fra før 1995).
2020 – Brændekedelforordningen. Partikelkrav (og andre miljøkrav) indføres på
EU-niveau til nye brændekedler, pillefyr mv (erstatter dansk regulering ift. græn-
seværdier).
2021 – Ejerskifteordning, ældre brændeovne før 2003 skal udskiftes ved ejer-
skifte af fast ejendom.
2022 – Partikelkrav skalopfyldes for nye halmfyr opstillet i landzone.
2022 - Brændeovnsforordningen. Partikelkrav (og andre miljøkrav) indføres på
EU-niveau til nye brændeovne (erstatter dansk regulering ift. grænseværdier, som
hæves fra 4 til 5 g/kg).
2022 – Lovforslag vedtages om kommunal mulighed for at forbyde ældre bræn-
deovne før 2008 i områder med kollektiv varmeforsyning.
2020-2023 – Skærpelse og udvidelse af miljøzoner for dieselbiler.
2.1.2 Kvælstofoxider (NOX)
NOX er en samlebetegnelse for en række nitrøse gasser. I luftforureningssam-
menhæng er de to vigtigste nitrogenoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2). Disse
frigives under forbrændingsprocesser ved høje temperaturer som resultat af en
omdannelse af atmosfærisk nitrogen. De to kvælstofoxider omdannes hurtigt til
hinanden og bliver derfor vurderet samlet, selv om det kun er NO2, der vurderes
at have en direkte sundhedsskadelig effekt. NO kan desuden dannes ved nitrifi-
kation af kvælstofholdig gødning på landbrugsjorde. NOX fra landbrugsjorde
indgår dog ikke i reduktionsforpligtelsen under NEC.
14 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening
Transportsektoren, som består af vejtrafik, indenlandsk skibsfart, jernbaner og
fly (take-off og landing), er med et bidrag på ca. 38 pct. den primære danske kilde
til de samlede NOX-udledninger. I kategorien "ikke-industriel forbrænding" er
det især afbrænding af olie, gas og brænde til privat boligopvarmning, der bidra-
ger til udledning af NOx. Se figur 2.2.
Figur 2.2 Fordeling af danske kilder til NOx emission i 2020,DCE (2022b).
NO2 er luftvejsirriterende og kan derfor især være problematisk for personer
med luftvejssygdomme, ældre og børn. Det er især langs trafikerede veje i by-
erne, at koncentrationerne af NOX (dvs. NO og NO2) er høje. Der er nye under-
søgelser, der indikerer, at NO2 kan have andre direkte helbredseffekter. I det
sundhedsfaglige miljø i Danmark drøftes løbende ny viden om helbredseffekter
som følge af luftforurening, herunder disse nyere studier.
Ud over den direkte effekt kan NOX reagere med ammoniak i luften og danne
sekundære partikler, der er sundhedsskadelige på linje med direkte udledte par-
tikler.
Endeligt kan kvælstof fra luften afsættes på overflader, hvor det har en gødende
effekt. Luftforurening med kvælstofforbindelser kan derfor bidrage til over-
gødskning (eutrofiering), hvilket kan føre til algeopblomstringer i vandområder
og tab af biodiversitet i næringsfattige naturtyper (fx heder). NO2 kan ligeledes
oxideres og bidrage til forsuring.
2.1.2.1 Udvikling i NOx emission
I perioden 1990-2020 er der sket en reduktion på 70 procent i den samlede dan-
ske NOX-udledning. Dette skyldes især reduktioner i energi- og transportsekto-
rerne, som følge af tekniske løsninger på kraftværker og i industrien, men også
katalysatorkrav i transportsektoren op igennem 1990’erne. Derudover blev der i
EL- og varme
produktion
16%
Fremstillings-
virksomhed
8%
Transport
38%
Ikke-industrielle
anlæg
16%
Landbrug
22%
Andre sektorer
0,3%
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 15
2010 indført afgift på NOX-emissioner relateret til forbrænding af fossile brænds-
ler.
Der er i dag skrappe miljøkrav fra EU til nye køretøjer. Nye lastbiler udleder i
dag en tiendedel NOx i forhold til, hvad ældre modeller udleder. De stadig skær-
pede krav til røgrensning har dog gjort det økonomisk attraktivt at frakoble
røgrensningsudstyret i stedet for at få det vedligeholdt og repareret. Det har vist
sig, at en del lastbiler kører med frakoblede eller defekte røgrensningssystemer.
En lastbil uden aktivt NOx-rensesystem kan forurene op til 45 gange mere end
lastbiler, der ikke snyder.
Der blev derfor i 2019-20 gennemført et projekt om at udvikle og implementere
bedre metoder og værktøjer til brug for håndhævelsen af reglerne om lastbilers
udledning af luftforurening. Som udløber af det projekt har færdselsmyndighe-
derne fået nyt måleudstyr, som kan detektere køretøjer med høj udledning og ud-
tage dem til kontrol. Erfaringerne er ligeledes delt med EU Kommissionen, så
resultaterne kan indgå i overvejelser om forbedrede EU regler.
Endelig har miljøzonerne i de fem største byer bidraget til reduktion af NOx ud-
ledningen fra dieseldrevne køretøjer. Se under afsnittet om partikler for nærmere
beskrivelse af miljøzonerne.
Nedenfor er kort fremhævet de væsentligste initiativer på området.
Tidslinje for initiativer
1974 – Den første miljøbeskyttelseslov giver mulighed for at begrænse udlednin-
ger fra industri og kraftværker.
1990 – Katalysatorkrav i alle nye benzinbiler (2 år før EU-krav).
1990 – Krav til begrænsning af emissioner af NOX fra store fyringsanlæg.
1991 – NOX-kvotesystem for kraftværkerne.
2001 – Ny luftvejledning – med skærpede nationale krav til små og mellemstore
anlæg.
Fakta om NOx
 Transportsektoren står for 38 pct. af NOX-forureningen i Danmark, heraf
står vejtrafikken for hovedparten.
 Der er miljøzoner i fem danske byer; København, Frederiksberg, Aalborg,
Aarhus og Odense.
 NOx er en fællesbetegnelse for gasser bestående af NO og NO2.
 NO2 påvirker lungerne, er giftige at indånde og er typisk medvirkende til
astmatilfælde.
 NO omdannes til NO2, og begge gasser omdannes derefter til andre skade-
lige stoffer i luften.
16 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening
2002-3 – Skærpede krav til begrænsning af NOX fra affaldsforbrændingsanlæg og
kraftværker (EU-direktiv).
2006 – Lov om miljøzoner.
2008 – Indførsel af miljøzoner i København og på Frederiksberg.
2009 – Indførsel af miljøzone i Aalborg.
2009 – Miljø- og energikrav til taxier.
2010 – Indførsel af miljøzoner i Odense og Aarhus.
2010 – Afgift på emissioner af NOX fra forbrænding (NOX-kvotesystemet ophæ-
ves).
2012 – Omlægning af bilafgifter, så andelen af dieselbiler i nysalg mindskes.
2017 – Krav til begrænsning af NOX fra kraftværker baseret på BAT-princippet.
2017 – Skærpede NOX krav til mellemstore fyringsanlæg.
2019 – Styrket håndhævelse af NOx regler
2020-2023 Skærpelse og udvidelse af miljøzoner for dieselbiler.
2021 – Emissionskontrol områder for NOx (miljøzoner til søs) i Østersøen og
Nordsøen
2.1.3 Ammoniak (NH3)
Ammoniak (NH3) stammer langt overvejende fra landbruget. Omtrent halvdelen
af den udledte ammoniak stammer fra håndtering af husdyrgødning i stald og la-
ger (ca. 43 pct.) og den anden halvdel fra landbrugsjorder i form af udbringning
af handels- og husdyrgødning samt emissioner fra voksende afgrøder (ca. 53
pct.). Dertil kommer et mindre bidrag (4 pct.) fra stationær forbrænding (især
biomasseforbrænding i små anlæg), mobil forbrænding (især vejtransport) og af-
faldshåndtering (især kompostering). Se figur 2.3.
I luften kan ammoniak reagere med svovldioxid og kvælstofilter udledt fra for-
brændingsprocesser. Herved omdannes ammoniakken til partikler i form af fx
ammoniumnitrat, som er skadelige for menneskers sundhed og kan transporteres
langt.
Ammoniak påvirker desuden natur og vandmiljø, idet det bidrager til forsuring
og ved at tilføre næringsstoffer til f.eks. næringsfattige naturområder via luften,
hvorved artsrigdommen kan reduceres.
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 17
Figur 2.3 Fordeling af danske kilder til ammoniakemission i 2020,DCE (2022b)
2.1.3.1 Udvikling i ammoniakudledning
I perioden 1990 til 2020 faldt den samlede danske ammoniakudledning med ca.
46 pct. Udviklingen skyldes især et fald i emissionen fra landbrugsjorde.
Med udmøntning af husdyrbrugloven, der trådte i kraft 1. januar 20076
, blev hus-
dyrbrug med flere end 15 dyreenheder omfattet af et tilladelseskrav, mens hus-
dyrbrug med flere end 75 dyreenheder skulle miljøgodkendes. Desuden blev der
for første gang stillet krav om en generel reduktion af ammoniakemissionen fra
stalde som supplement til kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik
(BAT-krav), og der blev fastsat depositionskrav til nærliggende kvælstoffølsom
natur. Disse krav er siden videreført i forskellige former, senest som en del af
BAT-kravet med ændringen af husdyrbrugloven fra 20177
. Depositionskravene,
BAT-kravet og det generelle reduktionskrav til ammoniak har været drivende for
udbredelsen af lavemissionsstalde, foderoptimering og miljøteknologi til reduk-
tion af ammoniak fra stalde.
Med henblik på at nå NEC-direktivets reduktionsmål for ammoniak, blev der i
2019 gennemført en tilføjelse til husdyrgødningsbekendtgørelsen, som skærpede
kravene til brug af handelsgødning med særlig høj emission. Bekendtgørelsen
stiller krav om, at svovlsur ammoniak og urea (både i fast og flydende form), der
har en særlig høj ammoniakfordampning i forhold til anden handelsgødning, ud-
bringes på en måde, der begrænser fordampningen eller i tilstrækkeligt omfang
tilsættes en ureaseinhibitor.
I 2019 blev det ligeledes besluttet at nedsætte et ekspertudvalg, som skulle under-
søge mulige tiltag for at begrænse ammoniakemissionen yderligere. Udvalget blev
6
Lov nr. 1572 af 20. december 2006
7
Lov nr. nr. 204 af 28. februar 2017
Kilder udenfor
landbrugssektoren
4%
Husdyrgødning
43%
Landbrugsjorde
53%
Øvrige kilder i
landbruget
1%
18 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening
nedsat i starten af 2020 og førte til, at den daværende miljøminister indgik en fri-
villig aftale med landbrugserhvervet om at nedbringe indholdet af råprotein i fo-
der til malkekvæg og slagtesvin.
De seneste par år har ydre omstændigheder haft stor betydning for den danske
udledning af ammoniak. Pga. af Covid19 pandemien blev det i 2021 og 2022
ulovligt at holde mink, hvilket medførte et fald i den samlede udledning på ca.
seks procent. Fra januar 2023 er det igen tilladt at holde mink, men det forventes
ikke, at produktionen vil vende tilbage på samme niveau som før nedlukningen.
Ligeledes har energikrisen fra 2021 ført til stigende priser på handelsgødning,
hvilket har betydet et markant fald i forbruget af handelsgødning og dermed
emissionen fra denne.
Fakta om ammoniak
 96 pct. af den danske ammoniakudledning stammer fra landbruget.
 I luften omdannes ammoniak til partikler, som er skadelige for menneskers
sundhed og kan transporteres langt.
 Ammoniak skader miljøet ved at bidrage til forsuring og ved at tilføre kvæl-
stof via luften til f.eks. næringsfattige naturområder, hvor det kan bidrage
til, at artsrigdommen reduceres.
 Ammoniak er sammen med NOX de væsentligste kilder til forurening med
luftbåren kvælstof. Omkring to tredjedele af den samlede kvælstofdeposi-
tion fra luften stammer fra udenlandske kilder.
Nedenfor gennemgås de væsentligste initiativer til at reducere ammoniak.
Tidslinje for initiativer
1987 – Vandmiljøplan I: Fokus på forurening fra møddinger, fastsættelse af ud-
bringningsperioder for husdyrgødning, krav om sædskifte- og gødningsplan og
krav om plantedække om vinteren (grønne marker) mv.
1988 – Krav om overdækning af gyllebeholdere (med flydelag).
1998 – Vandmiljøplan II.
2001 – Ammoniakhandlingsplan: Begrænsning af ammoniakfordampning bl.a.
gennem brug af bedre teknologi m.v.
 Krav til minkfarme om gyllerender/gødningsrender.
 Krav om fast overdækning af fast gødning.
 Forbud mod bredspredning af gylle.
 Forbud mod ludning af halm med ammoniak
 Skærpelse af nedbringningstiden ved udbringning af husdyrgødning på
ubevoksede arealer til 6 timer.
 Skærpelser af regler om overdækning af beholdere med flydende husdyr-
gødning f.eks. krav om logbog.
2004 – Vandmiljøplan III: Fastsættelse af loft over det samlede kvælstofforbrug
på landsplan.
2007 – Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug (husdyrbrugloven): Krav om, at
husdyrbrug mellem 15 og 75 DE skal have tilladelsetil etablering, ændring eller
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 19
udvidelse. Husdyrbrug fra 75 DE skal miljøgodkendes ved etablering, ændring
eller udvidelse. Indførelse af bufferzoner, hvor udvidelser og ændringer af hus-
dyrbrug inden for en afstand af 300 m fra sårbare naturområder (bufferzone I)
ikke er tilladt, med mindre udvidelsen eller ændringen ikke vil medføre en mer-
belastning med ammoniak fra husdyrbruget (VMP III).
For husdyrbrug med over 75 DE indføres bekendtgørelseskrav om:
 Generelt ammoniakreduktionskrav på 15 % i 2007, 20 % i 2008 og 25 % i
2009 (udegående dyr undtaget fra kravet).
 Nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker i buf-
ferzone I og II (0-300 og 300-1000 fra sårbar natur).
 Indskærpelse af krav om overdækning af gyllebeholder.
 Øget tilsynsfrekvens med husdyrbrug.
 Krav om fast overdækning på gyllebeholdere mindre end 300 m fra naboer
eller sårbare naturtyper.
 Loft over max mer-deposition i bufferzone II (300-1000 m fra sårbar na-
tur).
2011 – Krav om nedfældning på græs og sort jord gøres generelt.
2011 – Ændring af husdyrbrugloven: Det generelle ammoniakreduktionskrav hæ-
ves til 30 % og lægges fast fra januar 2011. Skærpede krav for ammoniakdeposi-
tion på særligt følsomme naturområder.
2012 – Nitrathandlingsplan: Bl.a. lovfæstetgrænse på 170 kg N/ha.
2015 – Aftale om Fødevare- og landbrugspakke.
2017 – Ændring af husdyrbrugloven: Skærpede BAT-krav for æglæggende høns.
Skærpede krav til ammoniakpåvirkning af følsom natur fra 2011 videreføres,
krav om at al fast husdyrgødning nedbringes inden 4 timer.
2017 – Skærpede krav til begrænsning af ammoniak fra kraftværker baseret på
BAT-princippet (EU).
2019 – Skærpede krav til anvendelse af handelsgødning med høj emission.
2020 – Frivillig aftale om reduktion af råproteinindhold i foder til visse dyrety-
per.
2020 og 2021 - Stramning af udnyttelseskravet til kvælstof i husdyrgødning.
2021 og 2022 – Midlertidigt forbud mod hold af mink.
2.1.4 Svovldioxid (SO2)
Luftforurening med svovl skyldes især afbrænding af fossile brændstoffer og vis-
ser typer af biobrændsler, som indeholder svovl. Under forbrændingen iltes
svovlet til svovldioxid (SO2). Iatmosfæren omdannes det videre til sulfat (SO4
-2
),
der afsættes enten som salte eller svovlsyre, og er en væsentlig årsag til, at nedbør
forurenet med svovl bliver sur. Sulfat kan også reagere med ammoniak i luften
og danne sekundære partikler, som er sundhedsskadelige.
De største danske kilder til SO2 emission er fremstillingsvirksomheder og energi-
sektoren, som udgør hhv. 29 pct. og 23 pct. af den samlede danske udledning, se
figur 2.4. Derudover bidrager international skibsfart væsentligt til svovlindholdet
i luften i Danmark.
20 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening
Figur 2.4 Fordeling af danske kilder til svovlemission i 2020, DCE (2022b).
Udledning af svovl til luften har tidligere udgjort et stort miljøproblem i Dan-
mark, men siden 1980erne er koncentrationen faldet markant, takket være en ef-
fektiv regulering nationalt og internationalt.
2.1.4.1 Udvikling i svovludledning
Emissionen af svovl er faldet med 95 pct. i perioden 1990-2020. Den store re-
duktion i udledningen skyldes især installation af røggasafsvovling på kraft- og
kraftvarmeværker samt lavere grænseværdier for svovlindhold i flydende brænds-
ler. På trods af den store reduktion fra kraftværkssektoren, udgør denne sektor
fortsat 23 pct. af emissionen. Svovludledninger fra fremstillingsvirksomhed er
med 29 pct. af totalen i dag den største danske kilde. Små forbrændingsanlæg og
industrielle processer bidrager dog også væsentligt til svovlemissionen. Siden år
2000 har emissionerne af svovl været på et markant lavere niveau end i de 10 for-
udgående år, og den faldende tendens fortsætter.
Svovl fra international skibsfart indgår ikke i forpligtelserne under NEC-direkti-
vet, som kun omhandler nationale kilder. Den internationale skibsfart bidrager
dog med ca. 20 pct. af svovlindholdet i luften i Danmark og er derfor relevant at
reducere af hensyn til luftkvaliteten. Da man kan spare mange penge ved at sejle
med brændstof med højt svovlindhold, er kontrol og håndhævelse af svovlemis-
sioner fra skibe et vigtig virkemiddel til reduktion af luftens svovlindhold. Dan-
mark har i flere år haft en ekstraordinær kontrol af svovlforureningen fra skibe.
Internationale svovlkrav betyder, at skibe, der sejler i Nord- og Østersøen, fra 1.
januar 2015 har skullet reducere svovlindholdet i brændstoffet fra 1,0 pct. til 0,1
pct., dvs. med 90 pct. Siden 2015 er svovlindholdet i luften halveret i Danmark,
bl.a. pga. en effektiv håndhævelsesindsats for udledninger fra skibsfart.
Energi produktion
23%
Forarbejdning og
konstruktion
29%
Transport
4%
ikke-industriel
forbrænding
14%
Flygtige emissioner
fra brændstoffer
8%
Industri
11%
Affald
11%
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 21
Nedenfor gennemgås de væsentligste initiativer til at reducere svovl.
Tidslinje for initiativer
1972 – Regulering af svovl i olie.
1974 – Den første miljøbeskyttelseslov giver mulighed for at begrænse udlednin-
ger fra industri og kraftværker.
1984 – Reduktion af svovldioxid fra kraftværker.
1985 – Grænseværdi for svovlindhold i diesel.
1990 – Krav til begrænsning af emissioner af svovldioxid fra kraftværker.
1997 – Indførelse af grænser for svovldioxid fra affaldsforbrændingsanlæg.
2005 – Stramning af grænseværdi for svovlindhold i diesel.
2005 – Den international konvention om forebyggelse af forurening fra skibe
trådte i kraft i 2005 (IMO, anneks VI). De danske farvande blev svovlkontrol
områder (SECA) i 2006 (Østersøen) og Nordsøen (2007) med krav om 1,5 %
svovl i det anvendte brændstof.
2010 – Krav om opfyldelse af grænseværdier fremsat af EU-direktiver/Geneva
Konvention for grænseoverskridende luftforurening.
2015 – Svovlkrav under FN's Søfartsorganisation (IMO): Nord- og Østersøen
bliver svovlemission kontrolområde med styrkede krav til maksimalt svovlind-
hold i brændstoffet på 0,1 pct. (SECA).
2017 – Krav til begrænsning af svovldioxid fra kraftværker baseret på BAT-prin-
cippet (EU).
2.1.5 Flygtige organiske forbindelser på nær metan (NMVOC)
Betegnelsen NMVOC (Non Methan Volatile Organic Compounds) står for flyg-
tige organiske kulbrinter på nær metan. Metan opgøres og reguleres i klimaregi,
og indgår derfor ikke i opgørelsen af luftforurenende stoffer for at undgå dob-
beltregulering. Øvrige VOCer fra landbrug indgår ikke i reduktionsmålet under
NEC.
Fakta om svovl
 Svovl bidrager til syreregn og forsuring af økosystemer.
 Svovl kan i luften omdannes til partikler, som er sundhedsskadelige.
 Svovlemissioner var et stort problem i 1980'erne, men er i dag reduceret
med over 90 pct.
 International skibsfart bidrager med ca. 20 pct. af svovlindholdet i luften i
Danmark.
 Ifølge DCE, Aarhus Universitet, er svovlindholdet i luften over Danmark
mere end halveret, siden de skærpede svovlregler for skibe trådte i kraft 1.
januar 2015.
 Miljøstyrelsen håndhæver svovlreglerne for skibe og indstiller til en bøde-
størrelse i anmeldelsen af rederier. For små overtrædelser er bøder ca.
30.000 – 75.000 kr. – for større overtrædelser indstilles der til bøder på
200.000 og derover. Den største af de hidtidige betalte bøder er på 375.000
kr.

22 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening
Flygtige organiske kulbrinter stammer fra en bred vifte af kilder f.eks. fra for-
dampning af benzin og sprinklervæske, ufuldstændig forbrænding, udslip fra in-
dustrielle processer, brug af organiske opløsningsmidler m.m.
Stofferne kan give anledning til lugtgener og de medvirker til dannelse af ozon,
der er skadelig for åndedrætsorganer og plantevækst. Nogle VOCere er sund-
hedsskadelige. Det reguleres typisk med kildespecifik regulering, og udledes kun i
relativt små mængder. Benzen er som den eneste VOC reguleret via EU’s luft-
kvalitetsdirektiv, hvor der dels er fastlagt en grænseværdi og dels er krav om
overvågning af koncentrationen i luften. Det skyldes, at Benzen er kræftfremkal-
dende og tidligere blev det udledt i ret store mængder i forbindelse med for-
dampning af benzin.
Figur 2.5 Fordeling af danske kilder til VOC-emissioner i 2020,DCE (2022b).
Emissioner af flygtige organiske forbindelser kan opdeles i to hovedgrupper:
ufuldstændig forbrænding og fordampning. De vigtigste kilder til VOC'er fra for-
brændingsemissioner er vejtransport, ikke-vejgående maskiner og -redskaber
samt små forbrændingsanlæg i husholdninger (brændeovne, kedler mv), se figur
2.5. Emissionerne fra transport og maskiner har været faldende, mens emissio-
nen fra små forbrændingsanlæg har været stigende. Fordampningsemissionerne
kommer hovedsageligt fra landbrug, anvendelse af opløsningsmidler og flygtige
emissioner (udvinding, raffinering, transport, lagring og tankning af olie og gas).
Især benzin har et lavt damptryk.
Energi-produktion
Forarbejdning og
konstruktion
1%
Transport
6%
Ikke-industriel
forbrænding
11%
Flygtige emissioner
fra brændstof
7%
Industrielle
processer
2%
Opløsningsmidler
29%
Landbrug
43%
Affald
0,6%
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 23
2.1.5.1 Udvikling i udledning af NMVOC
Den samlede emission af NMVOC faldet med 50 pct. fra 1990 til 2020, drevet af
introduktion af katalysatorer, og stadigt strengere emissionsgrænseværdier i vej-
transport og for andre mobile kilder. Emissionen fra anvendelse af opløsnings-
midler er også faldet væsentligt pga. lovgivningsmæssig regulering om substitu-
tion af opløsningsmidler, hvor det er muligt. Som eksempel kan nævnes vandba-
seret maling. Der er desuden oprettet genvindingsanlæg på tankstationer for at
fange benzindampene. I midten af 1990’erne blev der desuden introduceret ben-
zin med et markant lavere indhold af benzen.
Nedenfor gennemgås de væsentligste initiativer til reduktion af NMVOC.
Tidslinje for initiativer
1997 – Indførelse af grænser for emissioner af organiske stoffer fra affaldsfor-
brændingsanlæg.
1989 – Forbud mod markafbrænding af halm m.v.
1990 – Katalysatorkrav i nye biler.
1994 – Første bekendtgørelse om dampgenindvinding ved benzinpåfyldning af
køretøjer (senere ændret i 2001, 2011 og 2016).
1995 – Første bekendtgørelse om dampgenindvinding for oplag og distribution
af benzin (ændret i 2006 og 2015).
2002 – Første VOC bekendtgørelse (med senere ændringer i 2009, 2012 og
2015).
2005 – Første VOC produktbekendtgørelse (ændret i 2015).
2008 – Brændeovnsbekendtgørelsen emissionskrav til nye brændeovne.
2017 – Krav til begrænsning af VOC fra kraftværker baseret på BAT-princippet
(EU).
2.2 Udvikling i luftkvalitet
Indsatsen for at begrænse udledningen af luftforurenende stoffer til luften i Dan-
mark og resten af EU har, som beskrevet ovenfor, betydet en nedadgående trend
for emissioner af forurenende stoffer siden 1990erne. Som en følge deraf over-
holder Danmark i dag alle EU's fastsatte grænseværdier for luftkvaliteten.
Med henblik på at sikre danskernes sundhed samt overholde kravene i luftkvali-
tetsdirektivet, følges udviklingen i luftkvalitetløbende. Overvågningen varetages
Fakta om NMVOC
 Stammer hovedsageligt fra ufuldstændig forbrænding og fordampning.
 Kan være sundhedsskadelige i sig selv (særligt benzen).
 Bidrager til dannelsen af jordnær ozon, som er skadelig for mennesker og
planter.
 Er reduceret med 50 % siden 1990.
 Forpligtelsen omfatter ikke metan, da denne er reguleret som drivhusgas.
24 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening
af Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE) på vegne
af Miljøstyrelsen, som har det overordnede nationale ansvar for
overvågningsprogrammet.
Det samlede overvågningsprogram udmunder i to årlige rapporter. Den ene rap-
port har fokus på luftkvalitet i relation til sundhed, og den anden har fokus på
påvirkningen af miljøet. Programmet omfatter målinger af 13 forurenende stof-
fer. Resultaterne er tilgængelige på DCEs hjemmeside: https://envs.au.dk/fag-
lige-omraader/luftforurening-udledninger-og-effekter/overvaagningsprogram-
met/
2.3 Grænseoverskridende effekter af danske kilder til
luftforurening
Luftforurening er grænseoverskridende og en stor del af luftforureningen i Dan-
mark kommer fra udlandet, ligesom luftforurening fra danske kilder transporte-
res til vores nabolande og omgivende farvande. Nedenstående tabel viser de
største landemodtagere af hhv. svovloxider, kvælstofoxider, reduceret kvælstof
(ammoniak og ammonium) og fine partikler fra Danmark.
TABEL 2.1 Modtagere af luftforurening fra danske kilder (andel i procentaf den samlede
emission fra Danmark).
Modtager SOx NOx NH3/NH4
Rusland 9 13 7
Sverige 13 13 10
Nordsøen 13 13 15
Danmark 18 7 26
Østersøen 20 13 18
Atlanterhavet 5 10 5
Andre 22 31 20
Kilde: European Monitoring and Evaluation Programme (MSC-W, 2022, landerapport for DK)
Som det ses af tabellen, er Danmark selv og havene omkring Danmark den stør-
ste modtager af den svovl og ammoniak fra luften, der afsættes fra danske kilder.
For NOX afsættes en mindre del i Danmark, mens det for alle tre stoffer gælder,
at Sverige er den største modtager uden for Danmarks grænser.
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 25
3. Fremskrivning af
emissioner med nuværende
regulering
Emissioner af luftforurenende stoffer fremskrives ca. hvert andet år, med hen-
blik på at kunne følge udviklingen på området og sikre, at de internationale for-
pligtelser for reduktion nås.
Det er DCE på Aarhus Universitet, der udarbejder fremskrivningerne på bag-
grund af hidtidige og igangværende initiativer til nedbringelse af luftforurening af
NOX, svovldioxid, ammoniak, NMVOC og fine partikler. Fremskrivningerne
bygge så vidt muligt på officielle antagelser om udviklingen fx i Energifremskriv-
ningen og Landbrugsfremskrivning.
I tabel 3.1 nedenfor ses de opgjorte emissioner for målåret 2020 og de frem-
skrevne emissioner for målåret 2030. Af tabellen fremgår desuden, hvor meget
udledningen er reduceret siden år 2005, der er basisår for NEC- forpligtelsen,
som Danmark har indgået. Endelig angives, hvad reduktionsforpligtelsen er for
de enkelte stoffer i hhv. 2020 og 2030.
Resultaterne af basisfremskrivningen viser, at der for alle stoffer er sket markante
fald i emissionerne fra 2005 til det seneste historiske år (2020), og at der forven-
tes yderligere fald mellem 2020 og 2030. Som det fremgår af tabellen, blev reduk-
tionsmålene for 2020 opnået for svovl, NOx, NMVOC og partikler, mens reduk-
tionsmålet for 2030 forventes opnået for alle fem stoffer. For ammoniak, som er
det eneste stof, hvor reduktionsmålet for 2020 ikke blev nået, viser emissionsop-
gørelsen for 2021 en reduktion på 23,9 procent, og 2020 reduktionsforpligtelsen
for ammoniak forventes dermed nået inden for de først kommende år.
TABEL 3.1 Fremskrevne emissioner (fremskreveti 2022 med 2020 som seneste historiske
år).
Emissioner [tons] SO2 NOx NMVOC NH3 PM2,5
2005 26.293 183.768 111.538 92.554 21.522
2020 9.145 69.403 60.393 76.254 12.310
2030 8.094 46.045 56.270 64.675 9.523
Reduktioni pct. siden 2005*
2020 65 62 46 18 43
2025 66 66 47 25 48
2030 69 75 50 30 56
Reduktions-forpligtelser i pct.
2020 35 56 35 24 33
2030 59 68 37 24 55
Kilde:Udvikling i luftkvalitet og kvælstofafsætning frem til 2030, DCE (2023).
26 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening
3.1 Usikkerheder
I en fremskrivning vil der altid være usikkerheder forbundet med aktivitetsdata. I
det omfang det er muligt, baserer emissionsfremskrivningen sig på officielle frem-
skrivninger af aktivitetsniveauet, f.eks. den officielle danske energifremskrivning
foretaget af Energistyrelsen.
Af de fremskrevne stoffer er den største usikkerhed forbundet med partikelemis-
sionen. Det skyldes dels, at den største danske kilde til partikler er brændefyring,
som der i dag kun findes ganske få centrale oplysninger om, dels at det pt er van-
skeligt at forudse det fremtidige energimix. For de øvrige luftforurenende stoffer
vurderer DCE, at usikkerheden er størst for NMVOC. Dette skyldes de mange
betydelige kilder til NMVOC-emission og de store usikkerheder, der er knyttet til
f.eks. opgørelsen for mindre fyringsanlæg og opløsningsmidler.
Når usikkerhederne vurderes, skelnes der mellem usikkerheden på emissionsni-
veauet og usikkerheden på emissionsudviklingen. Generelt er usikkerheden lavere
på emissionsudviklingen, end det er tilfældet med emissionsniveauet. Dette skyl-
des, at en stor del af usikkerheden på emissionsniveauet vil være konsistent over
år, og at det dermed forventes at have lige stor effekt i både basisåret og målåret.
Dermed vil det have mindre effekt på emissionsudviklingen.
3.2 Fremskrivning af forbedring i luftkvalitet
På baggrund af den fremskrivning af emissioner af danske emissioner, som er vist
i tabel 3.1 ovenfor, er der foretaget en modellering af udviklingen i luftkvaliteti
Danmark frem mod 2030. Forde udenlandskeemissioner er der anvendtlandenes
egne fremskrivninger i det omfang, de viser målopfyldelse i forhold til reduktions-
forpligtigelserne. Hvis fremskrivningerne ikke viser målopfyldelse, er der i bereg-
ningerne antaget, atemissionerne i 2030 viloverholdede reduktionsprocenter, der
er vedtaget i NEC-direktivet.
Beregninger og modelarbejde er udført af DCE og er beskrevet i sin fulde længde
i rapporten "Nationaltprogram for reduktionaf luftforurening (NAPCP) – udvik-
ling i luftkvalitet og kvælstofafsætning frem til 2030”, Jensen et al., DCE, 2023. I
de følgende afsnit gengives i en opsummeret form, hvordan fremskrivningen af
emissioner påvirker den forventede udvikling i de regionale baggrundskoncentra-
tioner og kvælstofafsætning til land- og farvandsområder. Ovennævnte rapport er
således kilde til hele afsnit 3.2.
I bilag 1 er der vist kort over den geografiske fordeling af baggrundsforurening og
kvælstofafsætning i 2020 og 2030. Den geografiske fordeling er grundlæggende
ens i 2020 og 2030, da der er forudsat samme geografiskefordeling i emissionerne,
men koncentrationerne er lidt mindre i 2030 i forhold til 2020. Kortmaterialeter
ligeledes udarbejdet af DCE, 2023.
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 27
3.2.1 Udvikling i regionale baggrundskoncentrationer
Den regionale baggrund repræsenterer den gennemsnitlige koncentration af et gi-
vent stof i landområder over et større område. Den regionale luftforurening er
derfor et udtryk for bidraget fra den langtransporterede luftforurening både fra
emissioner fra udlandet og fra Danmark.
I tabel 3.2 nedenfor er vist de gennemsnitlige regionale koncentrationer af hhv.
fine partikler (PM2,5), grove partikler (PM10) og kvælstofilte (NO2) for 2020 og
2030 som gennemsnittet for hele Danmark.
Tabel 3.2 Gennemsnitlige koncentrationer beregnet for 2020 og 2030 (DCE, 2023).
Af tabellen ses, at de regionale koncentrationer af PM2,5 som gennemsnit for hele
Danmark forventes at blive reduceret med 12% fra 2020 til 2030, og tilsvarende
for PM10 med 6% og for NO2 med 16%.
3.2.2 Udvikling i kvælstofafsætning
En del af de stoffer, som udledes til luften, vil over tid blive afsat på overflader
andre steder i Danmark. Dette betegnes deposition. Da depositionen af kvælstof-
forbindelsen fra ammoniak og NOx bidrager til overgødskning af natur- og vand-
områder, er det relevant at se på udviklingen i afsætning over tid.
I Tabel 3.3 nedenfor er vist den gennemsnitlige kvælstofafsætning til hhv. land-
områder og farvandsområder som gennemsnittetfor hele Danmark (N-deposition
i kg pr. hektar) i hhv. 2020 og 2030.
Tabel 3.3 Gennemsnitlig kvælstofafsætning (kg N/ha) (DCE, 2023).
Det ses, at kvælstofafsætningen til både landområder og farvandsområder som
gennemsnit for hele Danmark forventes at blive reduceret med 11% i 2030 i for-
hold til 2020. Reduktionerne i kvælstofafsætningen er en følge af reduktionerne i
de danske emissioner af NOx, men også reduktioner i ammoniak (NH3) samt i
udenlandske emissioner. I følge modelberegningerne udgør de reducerede kvæl-
stofforbindelser (NHx) og reduktionsprodukter af NOx (NOy) ca. 50% hver af
den totale kvælstofafsætning. Tidligere beregninger har vist, at danske kilder bi-
drager til ca. 25% af den atmosfæriske afsætning (dog kan andelen være større tæt
på store lokale landbrug).
2020 2030 Forskel
2030/2020
PM2,5 (µg/m3) 7,1 6,2 -12%
PM10 (µg/m3) 14,6 13,8 -6%
NO2 (µg/m3) 4,8 4,0 -16%
2020 2030 Forskel
2030/2020
Landområder 11,6 10,3 -11%
Farvandsområder 5,4 4,8 -11%
28 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening
Den gennemsnitligeårligekvælstofafsætningi Danmark tillandområder er 11,6 kg
N/ha i 2020 og 10,3 kgN/ha i 2030. Somdetsesaf Bilag1, er der en visgeografisk
variation i afsætningen, hvor afsætningen i nogle områder er tæt på eller over 20
kg N/ha. Den geografiske variation skyldes, at afsætningen afhænger af overfla-
dens karakteristika, herunderbl.a. overfladensruhedog lokaleemissioner. Ammo-
niakemissionen fra lokale landbrugsaktiviteter spiller således en rolle. Ligeledesvil
der være større afsætning til en ru overflade som f.eks. en skov end til f.eks. et
moseområde. Derudover har variationer i mængden af nedbør også en rolle.
Tålegrænser for forskellige naturtyper er vist i tabel 3.4. For Danmark forefindes
der gennemsnitlige afsætning på 4-20 kg N/ha, hvilket overskrider eller er på ni-
veau med tålegrænsen for visse følsomme naturtyper.
Tabel 3.4 Empirisk baserede tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske na-
turtyper samt for klit, løv- og nåleskov baseret på anbefalinger fra FN’s Økonomiske
Kommission for Europa (UNECE), 2011 fra Bak (2018). Enhed kgN/ha/år.
Naturtype Tålegrænse
interval
Differentiering
Overdrev 10-25 1
Sure overdrev 10-15, kalkholdige overdrev 15-25
Klit 8-20 Grå klit og grønsværklit 8-15, øvrig klit 10-20
Hede 10-20 Der kan være klit kortlagt som § 3 hede
Fersk eng 15-25 1,2
Strandeng 30-40 1,2
Mose (og kær) 5-30 Højmoser 5-10, hængesæk, tørvelavninger 10-15, fattigkær
og hedemoser 10-20, kalkrige moser og væld, rigkær 15-30
Løvskov 10-20 Skovbevoksede tørvemoser 10-15
Nåleskov 10-20
1
Bør ikke anvendes for arealer med kulturgræsland, hvor den væsentligste påvirkning er en hidtil lovlig
landbrugsmæssig anvendelse.
Dette vil primært gælde engarealer og bør ses over en længere tidsperiode. Intervallet dækker således
som udgangspunkt ”naturenge”. Se også note 2.
2
Den atmosfæriske afsætning skalses isammenhæng med andre tilførsler, fx med overfladenær afstrøm-
ning fra marker.
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 29
4. Yderligere reduktion af
luftforureningen
Et par af de initiativer, som er blevet besluttet over de seneste år, giver kommu-
nerne mulighed for at iværksætte lokale tiltag til reduktion af luftforurening. Da
det endnu ikke vides, i hvor høj grad kommunerne vil benytte sig af disse mulig-
heder, er effekterne ikke indregnet i fremskrivningen under kapitel 3. Nedenfor
fremgår to initiativer, der er besluttet under den tidligere S-regering, og som for-
ventes at få effekt fremadrettet.
1. Skærpede miljøzoner, så deeksisterendemiljøzonekommunerkan beslutte
også at lade dieselpersonbiler omfatte af reglerne
2. Mulighed for at kommunerne kan forbyde ældre brændeovne i områder
med fjernvarme og naturgas
Initiativerne er udmøntet ved to lovforslag vedtaget i Folketinget. De fem danske
miljøzonekommuner har efterfølgende vedtaget at skærpe deres miljøzoner, så
personbiler bliver omfattet fra 1. oktober 2023.
De to initiativer forventes at medvirke til reduktion af partikler og NOx.
I 2020 indgik den daværende miljøminister desuden en frivillig aftale med Land-
brug & Fødevarer om at reducere mængden af råprotein i foder til hhv. malke-
køer og slagtesvin frem mod 2023. Tiltagene er estimeret til fra 2024 at give en
ammoniakreduktion på 478 tons årligt for kvæg og 477 tons årligt for svin i for-
hold til nivaeuet i 2020.
Endelig har Europa-Kommissionen fremsat to forslag, som også forventes at
kunne bidrage betydeligt til reduktion af luftforurening.
Det ene er et forslag om et revideret luftkvalitetsdirektiv, der opstiller grænsevær-
dier for udeluftens indhold af sundhedsskadelige stoffer. Forslaget er en del af
udmøntningen af EUs Grønne Pagt og Kommissionens handlingsplan for nul-
forurening, og fastlægger et overordnet mål om nulforurening for luftkvaliteten i
2050. Forslaget skærper de nuværende grænseværdier m.h.p. at opnå bedre over-
ensstemmelse med nye anbefalinger fra WHO.
Det andet forslag omhandler en ny Euro 7-norm, der skal skærpe kravene til
luftforurening og testkrav for alle motorkøretøjer (personbiler, varebiler, lastbiler
og busser) ift. den nuværende Euro 6-norm. Herudover medtages ikke-udstød-
ningsforurening og mindstekrav til batteriers holdbarhed, der også er målrettet
el- og plug-in hybridkøretøjer. Kravene gælder nye køretøjer, som markedsføres
fra 1. juli 2025 og 1. juli 2027 for hhv. lette og tunge køretøjer. Hertil kommer en
række tekniske krav til test af køretøjer.
Kommissionen vurderer, at forslaget vil medføre tæt på en halvering af NOx ud-
ledningen for de berørte køretøjer i 2035. Derudover vurderes forslaget at føre til
en isoleret CO2e-reduktion på samlet ca. 243.000 ton frem mod 2050 sammen-
lignet med Euro 6.
30 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening
5. Samlet vurdering
Alle luftkvalitetszoner og grænseværdier for luftkvalitet er overholdet i dag og vil
dermed også være det ved en yderligere reduktion af luftforurenende stoffer.
Ifølge den seneste fremskrivning af udvikling i emissioner forventes et yderligere
fald i udledning af luftforurenende stoffer som følge af allerede igangsatte initia-
tiver og dermed i helbredseffekter og kvælstofafsætning.
Reduktionsmålet for 2020 er opnået for fire ud af de fem omfattede stoffer. Med
forbehold for de usikkerheder, der er forbundet med en fremskrivning, er det
Miljøministeriets forventning, at Danmark vil nå reduktionsforpligtelserne for
alle fem stoffer under NEC-direktivet i kraft af allerede igangsatte initiativer. Mil-
jøministeriet vil følge udviklingen tæt og løbende evaluere effekten af virkemidler
med henblik på at vurdere behovet for eventuelle nye tiltag, der kan sikre, at
Danmark når reduktionsforpligtelserne under NEC-direktivet.
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 31
6. Litteraturliste
Bak, J. L. 2018: Opdatering af empirisk baserede tålegrænser. Notat fra DCE -
Nationalt Center for Miljø og Energi, 11 s. http://dce.au.dk/filead-
min/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2018/Opdatering_empir-
isk_baserede_taalegraenser.pdf
DCE, 2022a: Luftkvalitet2020. Status for den nationale luftkvalitet i Danmark.
Videnskabelig rapport nr. 467 (https:// https://dce2.au.dk/pub/SR467.pdf).
DCE, 2022b: ANNUAL DANISH INFORMATIVE INVENTORY REPORT
TO UNECE. Emission inventories from the base year of the protocols to year
2020. Videnskabelig rapport nr. 488 (https://cdr.eionet.eu-
ropa.eu/dk/eu/nec_revised/iir/envyi76ba/Denmarks_Informative_Inven-
tory_Report_2021.pdf)
DCE, 2023: Nationaltprogram for reduktion af luftforurening (NAPCP) – Ud-
vikling i luftkvalitetog kvælstofafsætning frem til 2030. Videnskabelig rapport
nr.300 (https://dce2.au.dk/pub/SR300.pdf).
Det Europæiske Miljøagentur, 2022: Air pollution (https://www.eea.eu-
ropa.eu/themes/air)
MSC-W (Norwegian Meteorological Institute), 2022: Transboundary air pollu-
tion by sulphur, nitrogen, ozone and particulate matter in 2020. Denmark.
WHO, 2021: https://www.who.int/news/item/22-09-2021-new-who-global-air-
quality-guidelines-aim-to-save-millions-of-lives-from-air-pollution
32 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening
Bilag 1. Kort over regionale
koncentrationer og
kvælstofdeposition i
2020 og 2030
Følgende kort er vist i bilag 1 for 2020 og 2030:
 Ozon – årsmiddelkoncentration
 Ozon – maksimal 8-timers løbende middel-
værdi
 Ozon – Antal overskridelser af værdien 120
µg/m3 på basis af 8-timers løbende
middelværdi
 Ozon – maksimal 1-times koncentration
 Ozon – Antal overskridelser af informations-
værdien på 180 µg/m3 på basis af 1-times
værdier
 Ozon – AOT40. AOT40 er den akkumuleret
ozoneksponering af vegetation over en
grænse på 40 ppb (=80 µg/m³) beregnet som
timeværdier mellem kl. 8 og 20. Er der f.eks. i
løbet af en dag målt tre timemiddelværdier af
ozon, der overstiger 40 ppbv, f.eks. 45, 50 og
55 ppbv, bliver dagens AOT40 = 5 + 10 + 15 =
30 ppbv∙timer (kan også angives i enheden
µg/m3 timer).
 NO2 – Årsmiddelkoncentration
 PM2,5 – Årsmiddelkoncentration (ikke korri-
geret for manglende masse)
 PM10 – Årsmiddelkoncentration (ikke korri-
geret for manglende masse)
 Total årlig kvælstofdeposition (total N).
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 33
Årsmiddelværdi afO3 i 2020. Årsmiddelværdi afO3 i 2030.
Maksimal 8-timers løbende middelværdi af
O3 i 2020.
Maksimal 8-timers løbende middelværdi af
O3 i 2030.
34 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening
Antal overskridelser af120 µg/m3
for 8-ti-
mers løbende middelværdier afO3 i 2020.
Antal overskridelser af120 µg/m3
for 8-ti-
mers løbende middelværdier afO3 i 2030.
Maksimal 1-times koncentration afO3 i
2020.
Maksimal 1-times koncentration afO3 i 2030.
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 35
36 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening
Antal overskridelser afinformationstærskel
for 1-times middelværdier afO3 i 2020.
Antal overskridelser afinformationstærskel
for 1-times middelværdier afO3 i 2030.
AOT40 for O3 i 2020. AOT40 for O3 i 2030.
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 37
Årsmiddelværdi afNO2 i 2020. Årsmiddelværdi afNO2 i 2030.
Kvælstofafsætning i 2020 (Total N). Kvælstofafsætning i 2030 (Total N).
38 Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tforurening
Årsmiddelværdi afPM2,5 i 2020 (Ikke korri-
geret for manglende masse).
Årsmiddelværdi afPM2,5 i 2030 (Ikke korri-
geret for manglende masse).
Miljøministeriet - Departementet / Nationalt program f or bekæmpelse af luf tf orurening 39
Årsmiddelværdi afPM10 i 2020 (Ikke korrige-
ret for manglende masse).
Årsmiddelværdi afPM10 i 2030 (Ikke korrige-
ret for manglende masse).
Miljøministeriet - Departementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
www.mim.dk