Præsentation fra teknisk gennemgang den 23/3-23 af FN’s Klimapanels (IPCC) synteserapport v/Adrian Lema

Tilhører sager:

Aktører:


    Adrian Lema - præsentation

    https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kef/bilag/206/2682700.pdf

    Adrian Lema, Afdelingschef
    Nationalt Center for Klimaforskning
    DMI, Danmarks IPCC Focal Point
    Teknisk gennemgang af FN’s
    Klimapanels (IPCC) synteserapport
    for Folketingets Klima-, Energi- og
    Forsyningsudvalg
    22. marts 2023
    Offentligt
    KEF Alm.del - Bilag 206
    Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
    • FN’s Klimapanel (IPCC) blev etableret i 1988 af den
    meteorologiske verdensorganisation (WMO) og FN´s
    miljøprogram (UNEP)
    • Panelet skal på baggrund af den videnskabelig litteratur
    vurdere omfanget og forståelsen af klimaændringer og
    deres virkning
    • Rapporter forfattes af forskere. Sammendrag for
    beslutningstagere. gennemgås ord for ord af
    repræsentanter fra medlemslandene sammen med
    forfatterne for at sikre relevans og klarhed.
    • DMI er Danmarks Focal Point ved IPCC og delegeret ved
    rapportgodkendelser.
    Om FN’s Klimapanel (IPCC)
    • D. 20. marts blev IPCC’s Synteserapport offentliggjort.
    • Synteserapporten sammenstiller og opsummerer viden fra tre delrapporter og tre særrapporter, der
    tilsammen udgør IPCC’s Sjette Hovedrapport.
    • Synteserapporten afslutter Sjette Hovedrapport og forelægges COP28 som grundlaget for klimapolitik
    Sjette Hovedrapport og Synteserapporten
    Der er allerede observerede konsekvenser af
    klimaforandringer samt tab og skader
    Større risici ved lavere temperaturer end tidligere vurderet
    Ekstremer stiger
    for hver
    ‘decimal’ kloden
    opvarmes
    Konsekvenser skærpes og øger regionale forskelle
    Risiko for sygdom og
    dødelighed fra
    ekstrem varme
    Nedgang i udbyttet
    af fiskeri
    Flere sammen-
    faldende
    klimahændelser
    skaber kaskader af
    koblede problemer
    – også på kort sigt
    • Globale indmeldte tiltag til drivhusgasreduktioner før COP26 er ikke nok til at
    holde den globale opvarmning på Parisaftalens mål, godt under 2 °C, helst 1,5 °C
    • Hvis alle verdens lande lykkes med at implementere indmeldte reduktionstiltag
    har kloden kurs mod 2,8 °C i slutningen af århundredet
    • Ikke alle indmeldte reduktionstiltag er implementeret
    • Med nuværende implementerede reduktionstiltag har kloden kurs mod 3,2 °C i
    slutningen af århundredet
    Global opvarmning på 1,5 °C kan nås i den nære fremtid
    Klimatilpasning bliver mindre effektfuld, jo mere kloden
    opvarmes
    • Tilpasning har dokumenteret effekt, men ‘tilpasnings-kløften’ vokser
    • Over 1,5 °C bliver nogle ændringer svære eller umulige at tilpasse os til os til
    • Risici forbundet med fx havniveaustigninger afhænger af graden af klimatilpasning
    Uoprettelige ændringer ses allerede
    – flere selv ved midlertidig overskridelse af 1,5 °C
    Der indtræffer uoprettelige ændringer, som bliver mere omfattende med yderligere
    opvarmning – og som er svære eller umulige at tilpasse og til
    • Arter uddør og økosystemer tabes
    • Ferskvandsressourcer reduceres
    • Havniveauet vil fortsætte med at stige i århundreder
    • 2-3 °C opvarmning vil føre til et næsten komplet og irreversibelt tab af iskapperne i
    Grønland og Vestantarktis og medføre flere meters havniveaustigning over 1.000+ år
    Overskridelse af 1,5 °C udløser selvforstærkende mekanismer, som gør det sværere at
    sænke temperaturen igen
    Omkostninger ved klimaændringer er større end
    reduktionstiltag til at holde opvarmning under 2°C
    Efterspørgsel, herunder
    ændret adfærd, kan
    reducere 40-70 pct. i 2050
    Begrænsning til 1,5 °C kræver omfattende og omgående
    reduktioner på kort sigt
    Netto-nul udledninger er nødvendige på længere sigt
    Scenarie Peak CO2-udl. Reduktion i
    2035
    (CO2eq)
    Netto-nul
    CO2
    1,5 °C
    2020-25 60 % 2050-55
    2 °C 2020-25 37 % 2070-75
    Netto-nul CO2 inden 2050 for at
    begrænse opvarmningen til 1,5 °C
    Netto-nul CO2 i energisektoren
    kræver en substantiel reduktion i
    fossile brændsler, CCS, udbredt CO2-
    fri elektrificering, energieffektivisering
    og alternative energibærere.
    De fleste modeller indebærer en
    midlertidig overskridelse af 1,5 °C.
    Jo større overskridelse, jo større
    behov for netto-negative udledninger
    Udvalgte pointer
    • Der er allerede alvorlige konsekvenser af den globale opvarmning
    • Konsekvenser, tab og skader samt risici stiger for hver ‘decimal’ kloden opvarmes
    • Overskridelse af 1,5 °C udløser uoprettelige konsekvenser og selvforstærkende
    mekanismer, som gør det sværere at sænke temperaturen igen
    • Klimatilpasning bliver mindre effektfuld, jo mere kloden opvarmes
    • Begrænsning til 1,5 °C kræver omfattende og omgående reduktioner
    • Der er økonomiske gevinster ved at holde opvarmning under 1,5 °C.