44. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Side 1/1
Ministeren
Dato
25. marts 2023
J nr. 2022-82
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
44. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden
Vedlagt findes 44. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden.
Til udvalgets orientering vil den skriftlige orientering om energiforsyningssikkerhe-
den frem til næste fyringssæson blive sendt følgende datoer:
- Fredag den 28. april 2023
- Fredag den 30. juni 2023
- Fredag den 1. september 2023
Folketinget har siden starten af marts 2022 modtaget en skriftlig orientering om sta-
tus for energiforsyningssikkerheden med fast kadence. Med afslutningen af fyrings-
sæsonen forventes det, at der vil være et mindre pres på forsyningssituationen.
Orienteringerne vil frem mod næste fyringssæson derfor ændre kadence.
For at stå stærkest muligt for så vidt angår gasforsyningen næste vinter, har EU
fastsat et lagerfyldningsmål på 90 pct. senest den 1. november. Frem mod den 1.
november er der fastsat mellemliggende fyldningsmål for Danmark:
- 1. maj 2023 – fyldningsgrad på 40 pct.
- 1. juli 2023 – fyldningsgrad på 60 pct.
- 1. september 2023 – fyldningsgrad på 80 pct.
De skriftlige orienteringer om energiforsyningssikkerheden i alle energisektorer vil
frem mod næste vinter blive sendt i forbindelse med disse mellemliggende fyld-
ningsmål.
Såfremt udviklingen i energipriserne ændrer sig, eller der sker andre hændelser,
som påvirker forsyningssikkerheden, vil udvalget blive orienteret om dette løbende
og efter behov.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 199
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)


Side 1/7
Ministeren
Dato
25. marts 2023
J nr. 2022-82
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2805
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
44. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerhed
Til udvalgets orientering fremsendes nedenstående skriftlige orientering om den
nuværende situation vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark.
I forhold til sidste orientering er der nye informationer om gaslagerfyldning, situ-
ationen på oliemarkedet, samt opdaterede figurer og data. Der er derudover til-
føjet et generelt afsnit om varmeforsyningen indeholdende en opsummering på
individuel og kollektiv opvarmning.
Gasforsyningen
Der bliver stadig leveret gas til Danmark. Energistyrelsen har for nuværende
ikke kendskab til konkrete forsyningsproblemer i Danmark, hvorfor der ikke er
ændringer i kriseniveauet på gasforsyningsområdet i relation til gasmarkedet,
som fortsat er ”Early Warning”.
Gasforbruget i Danmark har i 2022 været lavere end i de forgangne år. I alt var
forbruget i 2022 ca. 19 pct. lavere end forventet ifm. fremskrivningerne i KF22.
Dvs. det samlede gasforbrug i 2022 var ca. 23 pct. lavere end i 2021, når der
graddagekorrigeres.
En væsentlig del af det yderligere fald i gasforbruget kan formodentlig tilskrives
reaktioner pba. de stigende energipriser. Endvidere har en del industri konverte-
ret fra gas til andre brændsler.
Gasprisen er markant lavere end prisniveauet fra august måned, men er stadig
relativt højt sammenlignet med historiske energipriser. Det er således stadig en
alvorlig situation, hvor tingene hurtigt kan ændre sig.
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 199
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/7
Figur 1. Gaslagerbeholdning
Kilde: Energinet (22. marts 2023)
Anm: Figur 1 illustrerer den danske gaslagersituation i indeværende år. Herunder den maksimale
gaslagerkapacitet, nuværende reserverede lagerkapacitet, mængden af nødgas, den samlede
mængde gas på lager (nødlager og kommercielle lagre), nødgas og fyldningskrav (kommerciel gas
reserveret af Energinet til frigivelse under en nødsituation), samt EU's forventede krav til lagerfyld-
ning.
Der har været moderat udtag fra de danske gaslagre over vinteren. De danske
gaslagre er således nu ca. 72 pct. fyldte, hvilket er højt for årstiden. Danmark
har derudover en biogasproduktion. Energinets foreløbige opgørelse viser, at
den danske produktion af opgraderet biogas i 2022 svarede til over 33 pct. af
det årlige danske gasforbrug.
I et scenarie hvor det antages, at Danmark ikke modtager gas via import fra
Tyskland eller Baltic Pipe fra Nordsøen, er der med den nuværende lagerfyld-
ning tilstrækkeligt gas til at dække det danske og svenske forbrug i ca. tre nor-
male vintermåneder under forudsætning om fortsat dansk biogasproduktion. Det
bemærkes, at der er tale om en teknisk mængdeberegning, og at gaslagrene er
en integreret del af det liberaliserede gasmarked i EU, hvilket betyder, at gassen
på danske lagre ikke nødvendigvis er til danske slutkunder. Så længe markedet
fungerer, handles gassen frit og flyder derhen, hvor efterspørgslen er størst og
prisen højest.
Ved at afbryde forsyningen til de ikke-beskyttede kunder (virksomheder med
stort gasforbrug), kan de beskyttede kunder (husholdninger, fjernvarme, hospi-
taler, m.fl.) forsynes længere. Det præcise antal dage afhænger dog af forbru-
get, som bl.a. påvirkes af de aktuelle priser og temperaturforhold.
De øvrige EU-lande har generelt også fortsat høj fyldningsgrad i sine gaslagre.
Den gennemsnitlige gaslagerfyldning på tværs af EU-landene er nu ca. 56 pct.
Heriblandt er Tysklands lagre ca. 64 pct. fyldt. Frankrigs gaslagre er ca. 29 pct.
fyldt. Hollands lagre er ca. 59 pct. fyldt, mens Polen har ca. 62 pct. fyldning.
Side 3/7
Figur 2. Lagerfyldningsgrad ift. teknisk lagerkapacitet
Kilde: Energinet (8. marts 2023)
Anm: Figur 2 illustrerer den aktuelle procentvise gaslagerfyldningsgrad ift. den aktuelle tekniske la-
gerkapacitet. Den aktuelle danske gaslagerfyldningsrad vises sammen med de historiske danske
gaslagerfyldningsgrader i perioderne 2017-2018 og 2019-2020. De to forskellige lagerfyldningsfor-
løb i 2017-2018 og 2019-2020 er valgt som sammenligningsgrundlag og repræsenterer hver en for-
holdsvis kold og varm vinter. Spændet mellem disse grafer udgør således et normalt udfaldsrum i
procentuel lagerfyldning. Det bemærkes, at lagerkapaciteten har været forskellig over tid, således at
en 95 pct. fyldning i 2 forskellige år ikke nødvendigvis udgør samme lagrede energimængde. Det
fremgår af figuren, at den udbudte lagerkapacitet fra d.1. november 2022 blev øget med lidt under 8
pct.
Energistyrelsen følger udviklingen i forsyning og lagerfyldning tæt.
Olieforsyningen
Oliemarkedet er globalt og påvirkes af en lang række faktorer. Der er bekymring
på verdensmarkedet for yderligere pres på oliemarkedet, herunder særligt på
diesel. Denne bekymring går særligt på markedets mulighed for at tilpasse sig,
nu hvor EU-sanktionerne på olie og olieprodukter er trådt i kraft. Den største be-
kymring går for nuværende på, om de russiske olieprodukter finder nye marke-
der og hvordan Rusland generelt agerer på oliemarkedet, som krigen i Ukraine
forsætter.
Et år efter Ruslands invasion af Ukraine er Ruslands olieeksport relativt stabil.
Dette indikerer bl.a., at G7-prislofterne effektivt har begrænset Ruslands evne
til at generere eksportindtægter, uden at begrænse den globale råolie og olie-
produktforsyning.
Råolieprisen faldt den 17. marts til 72 USD/tønde, bl.a. som følge af bankkrak i
USA. Dette er laveste niveau siden december 2021.
I Frankrig er flere af raffinaderierne blevet ramt af strejke eller er blevet blokeret
af den landsdækkende bevægelse mod planlagte pensionssystemændringer.
Side 4/7
Frakrigs raffinaderier står for ca. 8,4 pct. af Europas dieselproduktion. Da diesel-
markedet i Europa i forvejen er presset, kan dette potentielt føre til højere priser
i resten af EU, herunder Danmark.
Ifølge den seneste opdatering fra Danske Olieberedskabslagre (FDO) har Dan-
mark, i overensstemmelse med lovgivningen, olieberedskabslagre svarende til
81 dages gennemsnitligt indenlandsk forbrug (2021-niveau). Hertil kommer be-
holdninger i olieselskabernes egne kommercielle olielagre.
Energistyrelsen følger udviklingen i olieforsyningen tæt.
Elforsyningen
Elforsyningssituationen er fortsat stabil i Danmark. Energistyrelsen forventer sta-
dig ikke, at der vil være afbrud af forbrugere denne vinter som følge af effekt-
mangel (utilstrækkelig elproduktion til at imødekomme efterspørgslen).
Der er imidlertid fortsat betydelig usikkerhed om forsyningssituationen de kom-
mende vintre, ligesom vejrforhold og udetid på kraftværker i EU vil have stor be-
tydning for, om der vil være tilstrækkelig effekt. Ved et sammenfald af flere
ugunstige omstændigheder er der forhøjet risiko for, at der kan opstå effektman-
gel som følge af begrænsninger i gasforsyningerne til Europa. Herunder såfremt
vinteren samtidig bliver koldere end normalt, vi får lange vindstille perioder, be-
grænsninger på udlandsforbindelserne og/eller ekstraordinære havarier på kraft-
værker i ind- og udland eller tiltag, der sætter markedsmekanismerne helt eller
delvist ud af spil.
Energistyrelsen har på baggrund af politisk udmelding d.1. oktober 2022 genop-
taget behandlingen af tre konkrete sager om lukning af kraftværker.
Hvis Danmark i værste fald alligevel skulle komme til at stå i en situation, hvor der
mangler strøm, kan de enkelte distributionsselskaber i sidste ende være nødsa-
get til at lukke for strømmen i kortere perioder. I en sådan situation vil der være
tale om et kontrolleret afbrud, fx et par timer ad gangen i udvalgte områder. I dag
oplever elforbrugerne i Danmark i gennemsnit 20 afbrudsminutter årligt, som alle
relateres til fx skader og reparationer af elnettet.
Energistyrelsen følger udviklingen tæt.
Forsyning med træpiller
På baggrund af de seneste meldinger fra branchen og den generelle udvikling
på det europæiske marked, vurderer Energistyrelsen, at der ikke forventes at
opstå mangel på træpiller til hverken kollektiv forsyning (el- og fjernvarme) eller
privat forsyning (individuelle træpillefyr) i indeværende fyringssæson. Energisty-
relsen har en løbende dialog med branchen, og de seneste meldinger er, at der
ingenlunde opleves en forsyningsmæssig udfordring på nuværende tidspunkt.
Side 5/7
Energipriser
Prisen på gas har for nuværende fundet et mere stabilt leje, men er stadig høj
sammenlignet med 2020 og tidligere. Elprisen er fortsat volatil, men siden jul har
den dog ligget generelt på et lavere niveau. Prisen for olie er nogenlunde på ni-
veau med sidste år.
Nedenfor ses et overblik over udviklingen i gas-, olie- og elpriserne fra 2020-
2023, jf. figur 3, 4 og 5.
Figur 3. Udvikling i gasprisen
Figur 4. Udvikling i olieprisen
Figur 5. Udvikling i elprisen
0
5
10
15
20
25
30
35
0
5
10
15
20
25
30
35
20/21 21/22 22/23
DKK/m3 DKK/m3
0
20
40
60
80
100
120
140
0
20
40
60
80
100
120
140
20/21 21/22 22/23
USD/tønde USD/tønde
-500
500
1.500
2.500
3.500
4.500
5.500
-500
500
1.500
2.500
3.500
4.500
5.500
20/21 21/22 22/23
DKK/MWh DKK/MWh
Side 6/7
Prisen på træpiller
Der findes ikke nogen central prisbørs, der fastsætter prisen på træpiller, men
Biobrændselsforeningens prisbarometer sammenligner månedligt priser i Øst-
og Vestdanmark. Det vurderes, at private forbrugere i efteråret oplevede en pris-
stigning til omkring 3 gange prisen ift. de foregående år, jf. figur 6. Prisen i fe-
bruar 2023 er faldet med ca. 14 pct. sammenlignet med januar 20231
. Den gen-
nemsnitlige pris i februar 2023 er på det laveste niveau siden august 2022, og
forsyningssituationen forventes at være stabil i den resterende del af fyringssæ-
sonen 2022/2023. Energistyrelsen har efterprøvet prisbarometerets priser i
branchen, som oplever, at prisen er på niveau med det prisbarometeret afspejler
på nuværende tidspunkt.
Figur 6. Udvikling i træpilleprisen i detailhandlen
Den kollektive forsynings benyttelse af længerevarende leveringsaftaler, samt
flere tilgængelige varmekilder, vurderes at gøre den kollektive forsyning mindre
sårbar over for løbende prisstigninger på træpiller.
Energistyrelsen monitorerer både forsyningssituationen og markedet for gas,
olie, el og træpiller tæt.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
1
Prisen i januar var 5,36 kr./kg. Prisen i februar er 4,6 kr./kg.
0,0
2,5
5,0
7,5
kR./Kg
Gns. 2019-2021 2022 2023
Side 7/7
Bilag 1. Den generelle situation for diverse forsyningsformer
El Gas
Status Stabil forsyning. Stabil forsyning, men forventede
prisudsving. Reduceret fra Rusland.
Øget fra bl.a. LNG
Næste vintre
(23/24 og frem)
Kan blive udfordret, pga. faktorer der
kan have betydning for, hvorvidt der
er tilstrækkelig effekt
Kan blive udfordret, fx pga. øget glo-
bal efterspørgsel, et totalt stop for
russisk gas til EU og vejrforhold.
Opmærksomhed Gasmarkedet, forbrug, vandkraft i
Norge, kernekraft i Frankrig, Sverige,
Tyskland og Finland, elforbindelser
Norge, ”ny” kapacitet i nabolande
Forbrug, gasmarkedet, Baltic Pipe,
gaslagre
Olie Varme og biomasse
Status Stabil, men højere priser Stabil og lavere priser ift. efteråret
2022
Næste vintre
(23/24 og frem)
Forventet stabil, men fokus på balan-
cen mellem udbud og efterspørgsel,
særligt ift. genåbningen af Kina
Stabil/undersøges nærmere
Opmærksomhed Diesel, konverteringer til olie Forbrug, biomasseleverancer (indv.)