KEF alm. del - svar på spm. 134 om kommentar til præsentationer fra ekspertmøde den 15/3-23 om kommende effektiviseringskrav i vandsektoren

Side 1/4
Ministeren
Dato
24. marts 2023
J nr. 2023-1744
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. marts 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 134 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 134
Vil ministeren kommentere de 3 power point-præsentationer, som blev anvendt af
hhv. HOFOR, DANVA og Danske Vandværker i forbindelse med ekspertmøde den
15. marts 2023 om kommende effektiviseringskrav i vandsektoren, jf. KEF alm. del
- bilag 173.
Svar
Det er glædeligt, at vandforsyningsselskaberne Aarhus Vand og HOFOR udtrykker
en positiv indstilling til de grundlæggende principper bag de foreslåede fleksible
rammer. Jeg deler i den forbindelse selskabernes ønske om, at effektiviseringskra-
vene fastsættes på realistiske og rimelige vilkår.
I deres præsentation rejser Aarhus Vand og HOFOR kritik gående på, at selska-
berne ikke kan løfte deres store anlægsopgaver ift. de politiske ønsker, hvis ram-
merne reguleres som foreslået i lovforslaget. Dette er hverken konklusionen på mi-
nisteriets beregninger eller på konsulenthuset Incentives vurdering, som blev lavet
efter aftale med branchen og Dansk Industri. Begge undersøgelser viser, at der
med lovforslaget vil være hensigtsmæssig omkostningsdækning for vandselska-
berne, forudsat at de følger incitamenterne i den foreslåede regulering, bl.a. om at
anvende den billigste finansieringsform, hvad enten det er egenkapital, fremmedka-
pital eller en kombination af de to. Det styrkede incitament til at vælge den billigste
finansieringsform forventes på kort sigt at tilskynde til øget lånefinansiering. Det
skal på længere sigt kunne understøtte, at sektoren ikke opbygger unødigt store
henlæggelser med henblik på at egenkapitalfinansiere investeringer. Vælger sel-
skaberne til trods for dette alligevel at forsætte med et lavere niveau af lånefinan-
siering, vil det naturligvis påvirke de beregnede omkostningsdækninger.
Ikke desto mindre anerkender jeg vandselskabernes bekymring, da det er vigtigt, at
der er omkostningsdækning til de samfundsnyttige anlægsprojekter, som selska-
berne skal investere i. Ministeriet vil løbende følge udviklingen i sektoren under den
nye regulering nøje. Som tidligere lovet til branchen vil der på bagkant af lovforsla-
gets ikrafttræden blive foretaget yderligere analyser af reguleringens effekt på
vandselskabernes økonomi, herunder:
- Analyse af, om der er en likviditetsklemme
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/4
- Analyse af den nye forrentningsramme og WACC-metoden til brug for op-
krævning af finansieringsomkostninger.
- Evaluering af Forsyningssekretariatets praksis og tilsyn med sektoren.
HOFOR og DANVA fremlægger begge cases på selskabers investeringer. Ministe-
riet kender ikke til de konkrete beregninger eller selskabernes investeringsplaner
og kan derfor ikke kommentere i detaljer herpå.
Det er ikke hensigtsmæssigt – som Aarhus Vand og HOFOR ønsker det – at over-
føre den mere lempelige økonomiske regulering fra el-netvirksomheder til vandsek-
toren. I vandsektoren kan ejerne ikke trække overskud ud af selskabet som profit,
da der på vandområdet er et hvile i sig selv-princip. Hvile i sig selv-princippet inde-
bærer ikke et krav om løbende effektiviseringer. Der er derfor ikke det samme øko-
nomiske incitament for vandselskaberne til at effektivisere (reducere omkostnin-
ger), ud over hvad effektiviseringskravene i den økonomiske indtægtsrammeregu-
lering giver anledning til.
Effektiviseringskrav på nye investeringer
Som det fremgår af deres præsentation, mener DANVA, at det er uholdbart at stille
effektiviseringskrav til ”allerede afholdte omkostninger” i det omfang, selskabet me-
ner, lovforslaget lægger op til.
Det blev med 2020-aftalen om spildevandsselskabernes klimatilpasning besluttet,
at alle klimatilpasningsprojekter også skulle underlægges et generelt og et evt. indi-
viduelt effektiviseringskrav. Det er dog væsentligt at påpege, at effektiviseringskrav
ikke pålægges enkelte konkrete projekter, men derimod hele selskabets økonomi-
ske ramme, hvorfor selskaberne selv beslutter, hvor effektiviseringerne skal findes.
Det er ligeledes væsentligt at påpege, at ligesom der løbende stilles effektivise-
ringskrav, så vil allerede afholdte omkostninger også løbende blive pristalskorrige-
ret (for inflation). Dermed får selskaberne som oftest mulighed for løbende at op-
kræve højere indtægter hos forbrugerne fra afskrivninger på anlæg, hvor der ikke
er tilsvarende omkostningsstigninger.
At kravene stilles til både drifts- og anlægsomkostninger gør også, at reguleringen
ikke f.eks. favoriserer anlægstunge løsninger frem for driftstunge løsninger. Undta-
gelse af én type omkostninger (nye anlægsinvesteringer) fra effektiviseringskrav vil
skævvride incitamenter i reguleringen.
Det bemærkes herudover, at forslaget til en justeret økonomisk regulering indehol-
der andre elementer, som eksempelvis forrentningsrammen, som kan øge selska-
bernes omkostningsdækning, såfremt der er tale om investeringer, der primært er
lånefinansieret, hvilket må formodes at være tilfældet for de fleste nye store an-
lægsinvesteringer.
Lånefinansiering
Side 3/4
DANVA kritiserer endvidere, at det gøres mindre attraktivt for vandselskaber at re-
ducere deres lånefinansiering i forhold til lovforslagets tilsigtede niveau. Formålet
med forrentningsrammen er bl.a. at give selskaberne incitament til at lånefinan-
siere, jf. den politiske aftale fra 2018 om justeret økonomisk regulering af vandsek-
toren. Vandselskaberne har gode muligheder for at optage lån og attraktive lånevil-
kår. Samtidig bemærkes det, at det ikke er gratis for forbrugerne, når vandselska-
berne finansierer fremadrettede investeringer med egenkapital, da vandforbrugerne
i disse tilfælde betaler til en opsparing gennem en højere vandregning med penge,
de ellers selv kunne have forrentet eller brugt på noget andet.
Øget lånefinansiering sikrer desuden samtidighed i investeringer. Gennem lånefi-
nansiering undgår man, at tidligere og nuværende forbrugere skal betale store be-
løb for investeringer, som fremtidens forbrugere drager nytte af.
De endelige detaljer, som indgår i beregning af forrentningsrammen, vil først blive
fastlagt ifm. det efterfølgende bekendtgørelsesarbejde. Her vil branchen også blive
inddraget.
Korrektion for inflation (videreførelse)
HOFOR og DANVA kritiserer den foreslåede model, hvor inflation ikke medtages,
når selskabernes indtægtsrammer genberegnes ved overgangen til en ny (fireårig)
reguleringsperiode.
Det er vigtigt at skelne mellem på den ene side, at selskabernes indtægtsrammer
hvert år korrigeres for både inflation og produktivitetsudvikling, og på den anden
side at indtægtsrammerne hvert fjerde år genberegnes som et simpelt gennemsnit
af de faktiske omkostninger i løbende priser, dvs. uden priskorrektion. I perioder
med høj inflation kan det betyde, at indtægtsrammerne beregnes til et niveau, der
er for lavt ift. deres omkostninger.
I en tidligere udgave af lovforslaget var der lagt op til både at medtage pristalskor-
rektion (inflation) og effektiviseringskrav (produktivitetsudvikling) ved genberegnin-
gen af indtægtsrammerne. På baggrund af branchedialogen blev de to elementer
droppet, da branchen specifikt ikke ønskede at effektiviseringskrav blev medtaget
ved genberegningen.
Grunden til, at ministeriet besluttede, at begge elementer skulle tages ud, er, at det
som udgangspunkt er hensigtsmæssigt, at effektiviseringskrav og pristalskorrektio-
ner følges ad (forstået på den måde, at konkrete elementer enten pålægges eller
undtages fra både effektiviseringskrav og pristalskorrektion). Det skyldes, at et ef-
fektiviseringskrav er en nedjustering af indtægtsrammen baseret på en produktivi-
tetsudvikling i samfundet, mens pristalskorrektionen er en forventet opjustering
(hvis inflationen er positiv) baseret på prisudviklingen i samfundet.
Side 4/4
Hvorvidt vandselskaberne kompenseres for inflation, med udgangspunkt i årene
2021 og 2022 specifikt, vedrører ikke lovforslaget. Der vil dog blive set på spørgs-
målet i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet omkring en overgangsordning.
Ændringer til ØR-bekendtgørelsen vil komme i offentlig høring.
Mulighed for udtræde af den økonomiske regulering
Jeg har noteret mig Danske Vandværkers (DVV) bekymring og kritik, men deler
ikke umiddelbart det synspunkt, at alle vandværker skal have muligheden for at
træde ud af reguleringen, som det fremgår af DVV’s ønsker som fremsat i præsen-
tationen, bl.a. ud fra hensynet om at sikre lave forbrugerpriser og for at ensrette re-
guleringen, som der følger af de politiske aftaler.
Forbrugerbeskyttelsesmekanisme
Ift. DVV’s ønske om, at vandværkerne ikke skal være underlagt de tre reguleringer,
hvile-i-sig-selv, indtægtsrammer og forbrugerbeskyttelsesmekanismen, deler jeg
ikke samme opfattelse af den foreslåede regulering. Forbrugerbeskyttelsesmeka-
nismen er en forudsætning for at indføre de fleksible indtægtsrammer, da Energi-
styrelsen og Forsyningssekretariatet vurderer, at man ellers vil løbe en betydelig
forbrugerrisiko med unødigt høje priser til følge. Derfor skal forbrugermekanismen
snarere ses som en del af implementeringen af de fleksible indtægtsrammer. Det
vurderes – i modsætning til DVV’s kritik – at forbrugerbeskyttelsesmekanismen er
en administrativt simpel mekanisme, idet den baserer sig på allerede tilgængelige
oplysninger fra selskaberne. En lignende mekanisme findes også på el-området.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard