BUU alm. del - svar på spm. 75 om afsætte midler til mere uddannet pædagogisk personale

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på BUU alm. del - spm. 75.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/buu/spm/75/svar/1942438/2680722.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
23. marts 2023
Sagsnr.: 23/04459
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 75
I brev af 2. marts 2023 har udvalget efter ønske fra Lise Bertelsen (KF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 75:
Vil ministeren i forlængelse af nyheden på Børne- og Undervisningsmini-
steriets hjemmeside af den 28. februar 2023 om, at regeringen med fi-
nanslovsudspillet for 2023 vil afsætte midler til mere uddannet pædago-
gisk personale i daginstitutioner oplyse, om man skal have arbejdet mini-
mum 2 år som pædagogmedhjælper og være 25 år for at få mulighed for
at søge om merit?
Svar:
Regeringen vil med det kommende finanslovforslag for 2023 foreslå at
fastholde de midler, der blev afsat til en opkvalificeringspulje i forbin-
delse med Aftale om minimumsnormeringer af 5. december 2020.
Opkvalificeringspuljen skal understøtte, at flere erfarne pædagogmed-
hjælpere får mulighed for at opkvalificere sig til pædagogiske assistenter
eller meritpædagoger.
Jeg kan oplyse, at det er et krav for at blive optaget på meritpædagogud-
dannelsen, at ansøgeren har erhvervserfaring fra pædagogisk arbejde i et
omfang, der svarer til mindst 5 års arbejde på fuldtid eller mindst 2 år
kombineret med et alderskrav på 25 år (som forsøgsordning).
Jeg skal hertil bemærke, at ansvaret for meritpædagoguddannelsen hen-
hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Regeringen vil fremlægge forslag til den konkrete udmøntningsmodel for
opkvalificeringspuljen, når Finansloven for 2023 er vedtaget.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 75
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)