Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 121 og 122 om økonomisk friplads i daginstitution

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på FIU spg. 121 (Alm. del).docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/buu/bilag/78/2679478.pdf

Økonomiministeriet · Ved Stranden 8 · 1061 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. marts 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 121 (Alm. del) af 21.
februar stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne, hvor mange børn der var relativt fattige ud fra SRSF-rege-
ringens fattigdomsgrænse i perioden 2000-2021? Derudover ønskes en alternativ
opgørelse af antallet af relativt fattige børn for perioden (2000-2021), hvis hel eller
delvis økonomisk friplads i daginstitution lægges til den disponible indkomst
Svar
Indledningsvis skal det bemærkes, at Danmark ikke har en officiel fattigdoms-
grænse. I svaret er der derfor, som også efterspurgt i spørgsmålet, taget udgangs-
punkt i en opgørelse af, hvor mange børn der var økonomisk fattige ifølge den
tidligere SRSF-regerings fattigdomsgrænse fra 2000 til 2021.
Den tidligere officielle afgrænsning af økonomisk fattige blev indført i 2013 (un-
der den tidligere SRSF-regering) og tog udgangspunkt i anbefalingerne fra Ek-
spertudvalg om fattigdom, jf. En dansk fattigdomsgrænse – analyser og forslag til opgørel-
sesmetoder (2013). Afgrænsningen blev siden afskaffet af den tidligere V-regering i
2015.
Økonomisk fattige blev afgrænset som personer, der tre år i træk opfylder føl-
gende betingelser:
• Den disponible indkomst er under 50 pct. af medianindkomsten
• Familiens formue er under 100.000 kr. (2010-niveau) pr. voksen i familien
• Personen er ikke studerende eller bor i familie med en studerende over 17
år
Det seneste dataår, hvor der findes tilgængelige og konsoliderede oplysninger, der
gør det muligt at opgøre antallet af økonomisk fattige efter den tidligere SRSF-re-
gerings definition, er 2019.
Antallet af børn i gruppen opgjort efter den tidligere SRSF-regerings afgrænsning
fremgår af tabel 1.
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 78
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Antallet af børn omfattet af den tidligere afgrænsning af økonomisk fattige er ste-
get fra 2014 til 2019. Det skal blandt andet ses i lyset af, at antallet af asylansøgere
steg markant i 2014 og 2015 – særligt pga. asyltilstrømningen fra Syrien. Samtidig
er der indført en række ændringer i kontanthjælpssystemet, herunder (gen-) ind-
førsel af kontanthjælpsloft samt selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelse
(tidligere integrationsydelse) med det formål blandt andet at sikre, at det bedre kan
betale sig at arbejde. Hertil kommer den afdæmpede regulering af offentlige ydel-
ser fra 2016 til 2023, som var aftalt i forbindelse med 2012-skattereformen under
den tidligere SRSF-regering.
Tabel 1
Børn omfattet af den tidligere SRSF-regerings afgrænsning af økonomisk fattige, 2000-2019
År Antal børn, D-familie Antal børn, E-familie
2000 3.700
2001 4.100
2002 4.600
2003 5.200
2004 5.500
2005 6.300
2006 6.600
2007 7.700
2008 8.900
2009 11.000
2010 10.500
2011 10.500 10.300
2012 7.900 7.800
2013 7.300 7.100
2014 6.700
2015 6.900
2016 7.600
2017 9.500
2018 15.700
2019 18.700
Anm.: Under 18-årige. Frem til 2015 benyttedes Danmarks Statistiks tidligere familiebegreb, D-familien, jf. Fordeling
og incitamenter 2017. Herefter benyttes Danmarks Statistiks E-familiebegreb. Dette betyder i praksis, at
hjemmeboende børn over 25 år ikke længere regnes som en del af forældrenes familie. Oplysninger om
indkomster for E-familier findes fra 2007 og frem. De opgjorte tal for D-familier er offentliggjort i Fordeling,
fattigdom og incitamenter 2015.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag samt Fordeling, fattigdom og incitamenter 2015.
Side 3 af 3
Den markante stigning i 2018 afspejler desuden varighedskravet på tre år. Kon-
tanthjælpsloftet og de lavere SHO-ydelser har således haft fuld virkning i tre år, li-
gesom betydningen af flere asylansøgere i 2014-2015 slår fuldt igennem i opgørel-
sen for 2018.
Det skal bemærkes, at medianindkomsten, og dermed grænsen for relativt lav ind-
komst, er steget i perioden, hvilket isoleret set kan have bidraget til at øge antallet
af personer omfattet af den tidligere afgrænsning af økonomisk fattige. Økono-
misk friplads og socialpædagogisk friplads indgår som overførsler i nationalregn-
skabet, hvorfor disse principielt kunne indgå i opgørelsen af den disponible ind-
komst. Der findes imidlertid ikke tilstrækkelige oplysninger til at opgøre virknin-
gen på antallet af økonomisk fattige børn efter SRSF-regeringens afgrænsning.
Der er ikke tilgængelige oplysninger om, hvilke personer der modtager hel eller
delvis økonomisk friplads fra 2015 til 2019, ligesom oplysningerne for perioden
2000 til 2014 ikke er fuldt dækkende.
Hvis økonomisk og pædagogisk friplads i daginstitution blev lagt til den dispo-
nible indkomst, skønnes det med nogen usikkerhed, at antallet af børn i gruppen
ville blive reduceret en smule. Det skyldes, at økonomisk friplads er målrettet per-
soner med relativt lave husstandsindkomster. I modsat retning trækker det imid-
lertid, at indregning af økonomisk friplads i disponibel indkomst eventuelt kan bi-
drage til at øge medianindkomsten og dermed grænsen for relativt lav indkomst,
hvilket i givet fald isoleret set ville bidrage til at øge antallet af børn omfattet af af-
grænsningen.
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Fungerende økonomiminister


Svar på FIU spg. 122 (Alm. del).docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/buu/bilag/78/2679481.pdf

Økonomiministeriet · Ved Stranden 8 · 1061 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. marts 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 122 (Alm. del) af 21.
februar stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne, hvor mange børn der var relativt fattige ud fra Danmarks
Statistiks definition i perioden 2015-2021? Derudover ønskes en alternativ opgø-
relse af antallet af relativt fattige børn for perioden (2015-2021), hvis hel eller del-
vis økonomisk friplads i daginstitution lægges til den disponible indkomst
Svar
Indledningsvis skal det bemærkes, at Danmark ikke har en officiel fattigdoms-
grænse.
Med henblik på at monitorere udviklingen i FN’s verdensmål nr. 1.2 om at halvere
fattigdom, har Danmarks Statistik (DST) i fravær af et officielt dansk fattigdoms-
mål udarbejdet tre fattigdomsindikatorer; lavindkomstgruppen, relativ fattigdom
og økonomisk sårbarhed. Det skal understreges, at indikatoren for relativ fattig-
dom ikke er et egentligt fattigdomsmål. DST skriver i metodenotatet Bag om relativ
fattigdom (2018) om fortolkningen af indikatoren:
”Fattigdomsindikatoren skal ikke tolkes som et egentligt fattigdomsmål, der objektivt viser an-
tallet af fattige personer i Danmark, men som en indikator på udviklingen i relativ fattigdom.
En relativ fattigdomsgrænse vil altid hvile på antagelser, idet mange valg skal træffes, når man
skal måle fattigdom. Antallet af fattige afhænger således af disse valg. Det er derfor vigtigt ikke
at tolke for hårdt på selve antallet af fattige, som fattigdomsindikatoren viser.”
Lavindkomstgruppen omfatter personer med en familieækvivaleret disponibel ind-
komst under 50 pct. af medianindkomsten i befolkningen. DST’s indikator for
”relativ fattigdom” omfatter personer, der i ét enkelt år indgår i lavindkomstgrup-
pen.
Dog ses bort fra:
• Personer med en familieækvivaleret nettoformue (eksklusive pensionsop-
sparing) ved årets start, der udgør over 50 pct. af medianindkomsten i be-
folkningen.
• Personer i familier, hvor hovedforsørgeren er studerende.
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 78
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
• Personer under 25 år, som er flyttet hjemmefra i løbet af året.
I 2021 var der ifølge Danmarks Statistiks opgørelse 53.801 børn, som var omfattet
af indikatoren for relativ fattigdom, jf. tabel 1.
Det skal bemærkes, at Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom omfatter
personer med en relativt lav indkomst i et enkelt år, mens der i den tidligere
SRSF-regerings afgrænsning af økonomisk fattige indgik et varighedskrav på 3 år.
Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse havde 20.958 børn i 2021 været omfattet af
indikatoren for relativ fattigdom 3 år i træk.
Økonomisk friplads og socialpædagogisk friplads indgår som overførsler i natio-
nalregnskabet, hvorfor disse principielt kunne indgå i opgørelsen af disponibel
indkomst. Der findes imidlertid ikke tilstrækkelige oplysninger til at opgøre virk-
ningen på antallet af børn omfattet af DSTs indikator for relativt fattigdom. Der
er ikke tilgængelig oplysninger om, hvem der modtager hel eller delvis økonomisk
friplads fra 2015 til 2019. Der er indsamlet statistisk data på individniveau om
brug af økonomisk friplads til daginstitution fra år 2020 og frem som i øjeblikket
kvalitetssikres til statistisk brug.
Hvis økonomisk friplads blev lagt til den disponible indkomst, skønnes det med
nogen usikkerhed, at antallet af børn omfattet af Danmarks Statistiks indikator for
relativ fattigdom ville reduceres en smule. Det skyldes, at økonomisk friplads er
målrettet personer med relativt lave husstandsindkomster. I modsat retning træk-
ker det imidlertid, at indregning af økonomisk friplads i disponibel indkomst
eventuelt kan bidrage til at øge medianindkomsten og dermed grænsen for relativt
lav indkomst, hvilket isoleret set ville bidrage til at øge antallet af børn omfattet af
indikatoren.
Tabel 1
Børn omfattet af Danmarks Statistisks indikator i ét år, 2015-2021
År Antal børn
2015 43.463
2016 52.397
2017 64.478
2018 61.185
2019 60.102
2020 56.497
2021 53.801
Anm.: Under 18-årige.
Kilde: Danmarks Statistik.
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Fungerende økonomiminister