L 33 - svar på spm. 38 om en offentlig redegørelse for, hvorfor nr. 742 og nr. 787 på lovforslaget ikke længere opfylder kriterierne for naturalisation
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om indfødsrets meddelelse. (Spørgsmål 38)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Mikkel Bjørn
IFU L 33 - svar på spm. 38.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l33/spm/38/svar/1941704/2679310.pdf
Ministeren Side 1/2 22. marts 2023 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sagsnr. 2023 - 4997 Akt-id 2261147 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 20. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 38 til L 33 (Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsmini- steren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 38 til L 33: Vil ministeren i offentlig tilgængelig form redegøre for, hvorfor nr. 742 og nr. 787 på lovforslaget ikke længere opfylder kriterierne for naturalisation, jf. cirkulæreskri- velse nr. 9461 af 17. juni 2021 og mener ministeren, at tilbageholdelse af sådanne oplysninger for offentligheden er problematisk i forhold til at sikre en åben og trans- parent lovgivningsproces? Svar: 1. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om natura- lisation, at der ved Udlændinge- og Integrationsministeriets behandling af ansøg- ninger om indfødsret principielt ikke er tale om afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse af lovforslag. Det fremgår videre, at den sagsbehandling, som ministe- riet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder kravene i ret- ningslinjerne, minder meget om den form for sagsbehandling, der almindeligvis ud- øves af den offentlige forvaltning, og der derfor er grund til generelt at iagttage forvaltningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper ved behandlingen af naturalisationssagerne. 2. Jeg har den 13. marts 2023 og den 20. marts 2023 oversendt to redegørelser til Folketingets Indfødsretsudvalg, hvori jeg forklarer baggrunden for, at personerne på lovforslaget med lb.nr. 742 og lb.nr. 787 foreslås udtaget. Redegørelserne er oversendt i fortrolig form, idet de indeholder oplysninger, som er belagt med tavs- hedspligt, jf. § 27 i forvaltningsloven. 3. Anmodningen i spørgsmålet vil indebære, at jeg i offentlig tilgængelig form skal redegøre for oplysninger, som er behandlet efter ovennævnte fremgangsmåde. Offentligt L 33 - endeligt svar på spørgsmål 38 Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2/2 Jeg kan på den baggrund ikke imødekomme spørgerens anmodning. Jeg kan tilføje, at jeg ikke finder det problematisk i forhold til at sikre en åben og transparent lov- givningsproces, at visse oplysninger om de enkelte personer på et lovforslag om indfødsrets meddelelse behandles af Folketingets Indfødsretsudvalg i fortrolighed. Kaare Dybvad Bek / Christine V. Johansen