Ændringsforslag til 2. behandling stillet d. 20/3-23

Tilhører sager:

Aktører:


    ÆF L 46 til 2. beh.

    https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l46/bilag/12/2678406.pdf

    Ændringsforslag stillet den 20. marts 2023 uden for betænkningen
    Ændringsforslag
    til 2. behandling af
    Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
    (Styrket international rekruttering)
    [af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)]
    Af udlændinge- og integrationsministeren:
    Til § 2
    7) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 01. § 1, nr. 19, finder anvendelse, uanset hvornår en
    virksomhed er certificeret.«
    [Forslag om, at virksomheder, der allerede er certificeret,
    når loven træder i kraft, skal omfattes af den foreslåede
    lempeligere certificeringsbetingelse om 10 fuldtidsansatte]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 7
    Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 18, at en virk-
    somhed efter ansøgning kan certificeres, hvis virksomheden
    opfylder betingelserne i nr. 1-7. Det følger af § 9 a, stk.
    18, nr. 3, at det er en betingelse for at blive certificeret, at
    virksomheden har mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark.
    Med lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det, at betingelsen
    om, at en virksomhed skal have 20 fuldtidsansatte for at
    kunne blive certificeret, ændres, så det bliver et krav, at virk-
    somheden skal have mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere.
    Med lovforslagets § 2, stk. 1, foreslås det, at loven, her-
    under § 1, nr. 19, skal træde i kraft den 1. april 2023. Dette
    indebærer for det første, at en virksomhed, der søger certifi-
    cering fra og med den 1. april 2023, vil skulle opfylde det
    foreslåede lempeligere krav om mindst 10 fuldtidsansatte,
    og for det andet, at en virksomhed, der før den 1. april 2023
    har indgivet ansøgning om certificering, men som, når loven
    træder i kraft, endnu ikke har fået sin endelige afgørelse, vil
    blive omfattet af den foreslåede lempeligere betingelse om
    10 fuldtidsansatte.
    Med ændringsforslaget foreslås det, at § 1, nr. 19, skal
    finde anvendelse, uanset hvornår en virksomhed er certifice-
    ret.
    Forslaget indebærer, at virksomheder, der allerede er cer-
    tificeret, når loven træder i kraft, vil være omfattet af den
    foreslåede lempeligere betingelse om 10 fuldtidsansatte. En
    virksomhed, der er certificeret før den 1. april 2023, men
    som den 1. april 2023 eller senere ikke længere opfylder
    betingelsen om 20 fuldtidsansatte, men derimod betingelsen
    om minimum 10 fuldtidsansatte, vil med forslaget ikke få
    inddraget sin certificering. Tilsvarende vil en virksomhed,
    der i en periode før den 1. april 2023 har haft væsentligt
    under 20 ansatte, men som ikke før den 1. april 2023 har få-
    et inddraget sin certificering, ikke få certificeringen inddra-
    get, hvis virksomheden opfylder den foreslåede lempeligere
    betingelse om 10 fuldtidsansatte (og de øvrige betingelser er
    opfyldt).
    Det bemærkes, at en virksomhed, der har fået inddraget
    sin certificering før den 1. april 2023, fordi virksomheden i
    en længere periode har haft væsentligt under 20 ansatte og i
    den forbindelse fået en karantæneperiode på 1 år, når loven
    træder i kraft, vil kunne ansøge om og opnå en ny certifice-
    ring, når virksomheden opfylder den foreslåede lempeligere
    betingelse om 10 fuldtidsansatte (og de øvrige betingelser er
    opfyldt).
    Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028471
    Offentligt
    L 46 - Bilag 12
    Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)