L 40 - svar på spm. 3, om bestemmelsen skal forstås således, at ikke kun bestyrelsen og den faktiske ledelse i et forsikringsselskab skal kunne straffes, men også nøglepersoner, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ERU L 40 - svar på spm. 3.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l40/spm/3/svar/1940656/2677723.pdf

Folketingets Erhvervsudvalg ERHVERVSMINISTEREN
17. marts 2023
Besvarelse af spørgsmål 3 til L 40 stillet af Erhvervsudvalget den 1.
marts 2023 efter ønske fra Lars-Christian Brask (LA).
Spørgsmål:
I straffebestemmelsen, § 373 b, stk. 2, 2. led, (lovforslagets § 1, nr. 46)
fastlægges strafansvar for nøglepersoners forsømmelse eller skødesløshed.
Nøglepersoner har imidlertid ikke altid en rolle, hvor de kan træffe beslut-
ninger af betydning for virksomhedens drift, da de ikke er en del af den
såkaldte ”1. forsvarslinje”. Vil ministeren uddybe, om bestemmelsen skal
forstås således, at det er hensigten med lovforslaget, at ikke kun bestyrelsen
og den faktiske ledelse i et forsikringsselskab skal kunne straffes, men også
nøglepersoner i et forsikringsselskab, der reelt ikke har mandat til at træffe
beslutninger af betydning for virksomhedens drift?
Svar:
L 40 har blandt andet til formål at gøre straffebestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed bedre egnet til at retsforfølge grove ledelsessvigt i
den finansielle sektor.
Den foreslåede § 373 b, stk. 1, vedrører strafansvar for medlemmer af di-
rektion, bestyrelse og ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske
ledelse. Stk. 1 omfatter dermed også ansatte, der er udpeget som nøgleper-
soner, fordi de er en del af den faktiske ledelse, jf. § 64 d, jf. § 64 c samt
Solvens II direktivets art 42, stk. 1. Det kan eksempelvis være en skades-
forsikringsdirektør med ansvar for antagelse af forsikringer, herunder fast-
sættelse af præmier.
Den foreslåede § 373 b, stk. 2, gælder for alle personer, der er knyttet til
et forsikringsselskab uden at være omfattet af stk. 1. Det kan blandt andet
være nøglepersoner, der er udpeget som sådan, fordi de er ansvarlige for
en lovbestemt nøglefunktion. § 373 b, stk. 2, favner imidlertid en bredere
kreds end nøglepersoner, herunder også personer der ikke er tilknyttet via
et ansættelsesforhold. Det er derfor ikke relevant for anvendelsen af be-
stemmelsen, om en person har mandat til at træffe beslutninger af betyd-
ning for virksomhedens drift.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 373, stk. 7, 1. pkt., 2. led. Også
efter den gældende bestemmelse kan personer, der er tilknyttet en finansiel
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Offentligt
L 40 - endeligt svar på spørgsmål 3
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
2/2
virksomhed (dermed også nøglepersoner), straffes for grov eller oftere gen-
taget forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for virksomhe-
den eller de forsikrede m.v.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov