Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014

Tilhører sager:

Aktører:


    AX16410

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L136A/20131_L136A_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om trafikselskaber og lov om vægtafgift af
    motorkøretøjer m.v.
    (Ændring af finansieringsmodellen for trafikselskabet på Sjælland, organiseringen af den offentlige servicetrafik i Østdanmark,
    buspassagerrettighedsforordningen m.v.)
    § 1
    I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af
    11. april 2010, som ændret ved § 26 i lov nr. 432 af 16. maj
    2012, foretages følgende ændringer:
    1. I overskriften til kapitel 1 og i overskriften før § 3 indsæt-
    tes efter »finansiering«: »m.v.«
    2. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Kommuner, som udgøres af en ø, og som ikke har
    bro eller anden landfast forbindelse til andre kommuner, kan
    med transportministerens tilladelse undlade at deltage i et
    trafikselskab. Transportministeren kan i forbindelse med til-
    ladelsen fastsætte nærmere vilkår for økommunens udtræ-
    den af trafikselskabet. Deltager en økommune ikke i et tra-
    fikselskab, varetager økommunen de opgaver, der efter den-
    ne lov påhviler trafikselskaberne.«
    Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
    3. I § 2, stk. 4, udgår »og derefter af transportministeren og
    indenrigs- og sundhedsministeren«.
    4. I § 2, stk. 4, indsættes som 2.-4. pkt.:
    »Trafikselskabets vedtægter sendes herefter til transport-
    ministeren og økonomi- og indenrigsministeren, der har en
    frist på 12 uger for indsigelser. Har trafikselskabet ikke in-
    den fristens udløb modtaget indsigelser, anses vedtægterne
    for godkendt. Fristen kan af transportministeren eller økono-
    mi- og indenrigsministeren forlænges med en begrundet ud-
    talelse for forlængelsen.«
    5. § 3, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
    »Stk. 3. Tilskuddet til trafikselskabet på Sjælland dækkes
    af de deltagende kommuner, Region Hovedstaden og Regi-
    on Sjælland. De to regioner bidrager med et tilskud svarende
    til udgifterne til privatbaner og busruter af regional betyd-
    ning. De deltagende kommuner bidrager med et tilskud sva-
    rende til udgifterne til de lokale busruter, jf. stk. 4, og udgif-
    terne til individuel handicapkørsel for kommunens egne bor-
    gere. Trafikselskabets udgifter til administration og drift
    dækkes delvis af de to regioner på baggrund af et grundbe-
    løb fordelt på hver region, der er fastsat af trafikselskabet,
    og delvis af de to regioner og de deltagende kommuner på
    baggrund af deres forholdsmæssige andel af det samlede an-
    tal køreplanstimer, der udføres inden for henholdsvis Region
    Hovedstadens og Region Sjællands område.
    Stk. 4. Lokale busruter inden for trafikselskabet på Sjæl-
    lands geografiske område, som kun betjener én kommune,
    betales af den pågældende kommune. Øvrige lokale ruter in-
    den for trafikselskabet på Sjællands geografiske område be-
    tales af trafikselskabet på Sjællands deltagende kommuner.
    80 pct. af rutens udgifter fordeles mellem de berørte kom-
    muner ud fra kommunernes andel af bussens samlede køre-
    planstimer, og den resterende del dækkes af alle kommuner
    ud fra kommunernes forholdsmæssige befolkningstal i for-
    hold til den region, som kommunerne er beliggende i.«
    Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
    6. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 3«: »og
    4«.
    7. Efter § 3 indsættes:
    »§ 3 a. Regionerne kan finansiere faste anlæg, der relate-
    rer sig til offentlig servicetrafik.«
    8. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
    »Stk. 2. Den enkelte kommune kan for ruter, der oprettes
    til befordring af børn i henhold til lov om folkeskolen, be-
    Til lovforslag nr. L 136 A Folketinget 2013-14
    Transportmin., j.nr. 2010-1762
    AX016410
    slutte, at der kan medtages andre passagerer. Ruten skal
    planlægges ud fra skoleformål, og der må ikke opkræves be-
    taling fra passagererne for brug af ruten.
    Stk. 3. Trafikselskabet kan efter aftale med regionen eller
    vejmyndigheden overtage ejerskab eller varetage opsætning
    og drift m.v. af faste anlæg, der relaterer sig til offentlig ser-
    vicetrafik. Endvidere kan trafikselskabet medfinansiere faste
    anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Trafiksel-
    skabet kan beslutte, at det alene er de deltagende kommuner
    i trafikselskabet, der bidrager til og har indflydelse på en så-
    dan medfinansiering.«
    Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
    9. I § 5 indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 4, som nyt styk-
    ke:
    »Stk. 5. Trafikselskaberne kan samarbejde om individuel
    handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, som krydser
    grænserne mellem mere end to trafikselskabers områder.
    Trafikselskaberne kan endvidere samarbejde om opgaver,
    som trafikselskaberne varetager vedrørende trafik, som
    kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgiv-
    ning, jf. stk. 6, og som krydser grænsen eller grænserne mel-
    lem to eller flere trafikselskabers områder.«
    Stk. 3-6 bliver herefter stk. 6-9.
    10. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 6, udgår »indkøb af«.
    11. I § 6 a, stk. 7, ændres »Trafikstyrelsen« til: »transport-
    ministeren«.
    12. I § 6 b indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    om et sammenhængende takstsystem på tværs af takstområ-
    derne.«
    13. § 7, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
    »Stk. 3. Trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet I/S
    og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig service-
    trafik på kontrakt med staten inden for trafikselskabet på
    Sjællands geografiske område, skal i fællesskab etablere et
    samarbejde om den offentlige servicetrafik, der udføres in-
    den for trafikselskabet på Sjællands geografiske område.
    Selskabernes samarbejde efter 1. pkt. skal omfatte kunde-
    vendte aktiviteter, herunder billetsalg, kundeservice, hitte-
    godsadministration, rejseregler, trafikinformation, markeds-
    føring, kommunikation m.v., for trafik, der udføres inden for
    trafikselskabet på Sjællands geografiske område. Selskaber-
    ne kan ikke varetage disse aktiviteter egenhændigt uden for
    samarbejdet. Endvidere kan selskabernes samarbejde efter 1.
    pkt. også omfatte opgaver i relation til takster, indtægtsde-
    ling, koordinering af køreplanlægning, analyse og bench-
    marking m.v.
    Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    for samarbejdet nævnt i stk. 3, herunder om samarbejdets
    opbygning, finansiering, ledelse, drift og opgavevaretagelse,
    og for afrapportering m.v. som nævnt i stk. 5.«
    Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
    14. I § 9 indsættes som 2. pkt.:
    »Planen skal indeholde et strategisk grundlag, der som
    minimum fastlægger de overordnede principper for rutenet-
    tet og et flerårigt budgetoverslag.«
    15. I § 20, stk. 2, 2. pkt., ændres »og Bornholms Regions-
    kommune« til: », Bornholms Regionskommune og udmeldte
    økommuner, jf. § 1, stk. 3,«.
    16. I § 20 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om typer
    af rutekørsel, der er undtaget fra kravet om tilladelse, jf. stk.
    1. For kørselstyper, der undtages fra tilladelseskravet, kan
    transportministeren fastsætte regler om oprettelse af en
    skriftlig kontrakt om kørslen, indholdet af kontrakten m.v.«
    17. § 21, stk. 2, affattes således:
    »Stk. 2. Transportministeren fastsætter regler om trafik-
    selskabernes, Bornholms Regionskommunes og udmeldte
    økommuners, jf. § 1, stk. 3, rutekørsel, herunder om, at der
    ikke skal foretages prøvelse af behovet for kørslen efter stk.
    1.«
    18. I § 22, stk. 2, ændres »Bornholms Regionskommunes
    område« til: »Bornholms Regionskommunes og udmeldte
    økommuners, jf. § 1, stk. 3, områder«.
    19. I § 27, 1. pkt., og § 28, 1. pkt., indsættes efter »Born-
    holms Regionskommune,«: »udmeldte økommuner, jf. § 1,
    stk. 3,«, og »Ørestadsselskabet« ændres til: »Metroselskabet
    I/S«.
    20. Efter kapitel 4 indsættes:
    »Kapitel 4 a
    Passagerrettigheder og internationale konventioner
    § 28 a. Trafikstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
    181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder.
    Stk. 2. Trafikstyrelsen behandler klager i forhold til for-
    ordningen nævnt i stk. 1, der ikke kan behandles af Anke-
    nævnet for Bus, Tog og Metro.
    § 28 b. Transportministeren kan fastsætte regler med hen-
    blik på opfyldelse og anvendelse af retsakter fastsat af Den
    Europæiske Union om forhold, der er omfattet af denne lov.
    Transportministeren kan herunder fastsætte regler om klage-
    adgang, gebyrer og meddelelse af påbud og forbud og om
    oplysningspligter.«
    21. § 29, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer efter stk. 1
    inddrives efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
    Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive
    skyldige beløb efter stk. 1 ved modregning i overskydende
    skat«.
    22. § 30, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
    »Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov,
    straffes med bøde den, der kører uden tilladelse til eller kon-
    2
    trakt om kørsel, som følger af regler fastsat efter § 20, stk. 3,
    eller overtræder vilkår, der følger heraf.
    Stk. 2. Med bøde straffes den, der overtræder artikel 4, ar-
    tikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, artikel 8 eller 9, artikel 10,
    stk. 2-5, artikel 11 eller 13, artikel 14, stk. 1 og 2-5, artikel
    15, artikel 16, stk. 1, artikel 17, artikel 19-21 eller 24, artikel
    25, stk. 1, artikel 26 eller artikel 27 i Europa-Parlamentets
    og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011
    om buspassagerers rettigheder.
    Stk. 3. I regler, der er udstedt i medfør af denne lov, kan
    der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat
    af Den Europæiske Union om forhold, som er omfattet af
    denne lov.«
    Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
    23. I § 31, stk. 1, udgår », Færdselsstyrelsen«.
    § 2
    I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
    lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014, foretages
    følgende ændring:
    1. § 15, stk. 1, nr. 6, affattes således:
    »6) Personkøretøjer, der med kontrakt om udførelse af rute-
    kørsel, jf. § 20, stk. 3, i lov om trafikselskaber, eller
    med tilladelse efter lov om trafikselskaber anvendes til
    rutekørsel og herudover alene anvendes til kørsel, der
    må ligestilles med almindelig rutekørsel, og som alene
    afviger herfra ved at opfylde et kortvarigt trafikbehov.
    Kørsel, der må ligestilles med almindelig rutekørsel,
    skal udføres efter de takstbestemmelser, der normalt er
    gældende for det pågældende område, og i henhold til
    en forud offentliggjort køreplan.«
    § 3
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2014, jf. dog stk.
    2 og 3.
    Stk. 2. § 1, nr. 5 og 6, træder først i kraft den 1. januar
    2016.
    Stk. 3. § 1, nr. 13, træder først i kraft den 1. januar 2015.
    Folketinget, den 11. juni 2014
    BERTEL HAARDER
    / Bent Bøgsted
    3