Fremsat den 15. marts 2023 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Tilhører sager:

Aktører:


    DI798

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l56/20222_l56_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 15. marts 2023 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af sundhedsloven
    (Udvidelse af fristen for retten til udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med somatisk behandling)
    § 1
    I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 8. marts
    2023, som ændret ved lov nr. 907 af 21. juni 2022, foretages
    følgende ændring:
    1. I § 87, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
    »For en person, som er henvist til sygehusbehandling og
    udredt i perioden fra den 1. juni 2023 til og med den 31. de-
    cember 2024, er fristen efter 1. pkt. for somatisk behandling
    dog 2 måneder.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 28. april 2023.
    Lovforslag nr. L 56 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2215241
    DI000798
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Med regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark, Det poli-
    tiske grundlag for Danmarks regering” fra den 14. december
    2022 vil regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
    terne) gennemføre en akutplan for sundhedsvæsenet, som
    blandt andet indeholder en midlertidig forlængelse af be-
    handlingsretten. Lovforslaget omhandler somatisk behand-
    ling, da det særligt er på det somatiske område, at der er
    aktuelle udfordringer med lange ventelister til behandling.
    Det fremgår af appendiks II i regeringsgrundlaget, at:
    ”Udredningsretten på 30 dage fastholdes. Behandlingsret-
    ten vil midlertidigt blive forlænget til 60 dage, uagtet at de
    mest syge patienter altid skal behandles først. Regeringen
    vil tydeliggøre, at behandlingsretten ikke forhindrer sygehu-
    sene i altid at prioritere de mest syge patienter først. ”
    Lovforslaget udmønter denne del af regeringsgrundlaget.
    Derudover bemærkes, at det af appendiks II i regerings-
    grundlaget fremgår, at det aftales med Danske Regioner,
    at eventuelle lokale finansieringsmekanismer for afdelinger,
    der modarbejder dette, skal fjernes.
    2. Ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg
    2.1. Gældende ret
    Det fremgår af sundhedslovens § 82 b, stk. 1, at til person-
    er, der er henvist til udredning på sygehus, yder regionsrådet
    i bopælsregionen udredning ved sit sygehusvæsen, andre
    regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som
    regionen har indgået aftale med, jf. lovens § 75, stk. 2, inden
    for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt.
    Ved udredning forstås en afdækning af, hvad personen
    fejler. Udredningen kan bl.a. bestå af samtaler med sund-
    hedsfagligt personale, kliniske undersøgelser, observationer
    og forskellige diagnostiske undersøgelser, som scanning,
    røntgen eller blodprøver. Formålet med udredningen er at
    afklare, om der er behov for behandling.
    En person betragtes som endeligt udredt, såfremt personen
    har gennemgået et udredningsforløb, der følger anerkendt
    klinisk praksis, og som har afklaret henvisningsindikationen
    i en sådan grad, at: Patienten kan informeres om at mistanke
    om sygdom er afkræftet. Eller alternativt: 1) patienten kan
    informeres om tilstanden eller sygdommens karakter og 2)
    patienten kan informeres om, at der anbefales observation,
    behandling eller ingen behandling.
    Retten til hurtig udredning omfatter alle patienter, som
    er henvist til og visiteret til udredning på sygehusafdelin-
    ger. Retten til hurtig udredning gælder både for patienter
    med psykiske lidelser og patienter med somatiske lidelser,
    det vil sige kropslige lidelser.
    Det følger af lovens § 82 b, stk. 2, at såfremt det ikke er
    muligt at udrede personen inden for 1 måned, jf. stk. 1, skal
    regionsrådet inden for samme måned udarbejde en plan for
    det videre udredningsforløb.
    Retten til at få en udredningsplan gælder for alle patienter,
    som er henvist til sygehusafdelinger uanset årsagen til, at
    udredningen ikke er sket inden for 1 måned. Hvis en patient
    som led i udredningstilbuddet har afslået undersøgelse på
    andre sygehuse, har patienten også i det tilfælde ret til en
    plan for det videre udredningsforløb.
    Efter vejledning nr. 9988 af 22. september 2016 om frit
    sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udred-
    ning og information til henviste patienter er fristen på 1
    måned, jf. lovens § 82 b, defineret som 30 dage.
    I lovens § 87 er reglerne om udvidet frit sygehusvalg
    fastsat.
    Det følger af lovens § 87, stk. 1, at en person, som er
    omfattet af lovens § 82 b, kan vælge at blive helt eller
    delvist udredt på et af de sygehuse eller en af de klinikker
    m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk.
    4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen af ka-
    pacitetsmæssige årsager ikke inden for 1 måned kan tilbyde
    personen endelig udredning ved egne sygehuse eller et af de
    i lovens § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbej-
    der med eller sædvanligvis benytter (samarbejdssygehuse).
    Kan bopælsregionen af faglige årsager, jf. lovens § 82
    b, ikke inden for 1 måned tilbyde en henvist person, jf. 1.
    pkt., endelig udredning ved egne sygehuse eller et af de i
    lovens § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder
    med eller sædvanligvis benytter (samarbejdssygehuse), kan
    personen vælge at få dele af udredningsforløbet, hvor vente-
    tiden forlænges af kapacitetsmæssige årsager, udført på et
    aftalesygehus jf. stk. 4.
    Det udvidede frie sygehusvalg til udredning efter lovens
    § 87, stk. 1, supplerer således regionernes pligt til at søge
    personer udredt inden for 1 måned efter § 82 b.
    Det fremgår af lovens § 87, stk. 2, at en person, som er
    henvist til sygehusbehandling og udredt, kan vælge at blive
    behandlet på et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v.,
    som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftale-
    sygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for
    1 måned kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et
    af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder
    med eller sædvanligvis benytter (samarbejdssygehuse).
    Retten til det udvidede frie sygehusvalg gælder både ved
    somatisk behandling og ved psykiatrisk behandling.
    Fristen for patientens udvidede frie sygehusvalg til be-
    handling beregnes fra det tidspunkt, hvor patienten er ende-
    ligt udredt, eller henvisningen til behandling er modtaget
    på sygehuset. Det vil sige, at hvis patienten først udredes
    på sygehuset og derefter bliver tilbudt behandling, beregnes
    fristen fra den dato, hvor udredningen blev endelig, til den
    tilbudte behandlingsdato. I de tilfælde, hvor patienten ved
    henvisningen til sygehuset er udredt, beregnes fristen for
    behandling fra modtagelse af henvisningen på det regionale
    2
    sygehus. Dagen, hvor henvisningen modtages, regnes som
    dag 0, og dag 1 i fristberegningen er således dagen efter, at
    henvisningen er modtaget af sygehuset.
    At behandlingen af patienter skal påbegyndes inden for
    1 måned indebærer, at patienten skal tilbydes reel behand-
    ling inden fristens udløb. Det kan være vanskeligt at afgø-
    re, hvad der er nødvendige og tilstrækkelige elementer i
    et behandlingsforløb, da den behandling, der igangsættes,
    som udgangspunkt altid vil være individuel og tage afsæt
    i en sundhedsfaglig vurdering. Det er imidlertid vigtigt, at
    patienten ikke møder op til en indledende samtale uden
    selvstændigt behandlingsorienteret formål, og at patienten
    herefter venter uforholdsmæssigt længe, førend næste skridt
    i behandlingsforløbet tages. Patienten har krav på, at der
    inden for 1 måned igangsættes et reelt behandlingsforløb.
    Efter vejledning nr. 9988 af 22. september 2016 om frit
    sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udred-
    ning og information til henviste patienter er fristen på 1
    måned, jf. lovens § 87, stk. 1 og 2, defineret som 30 dage.
    Det følger af lovens § 87, stk. 4, at Danske Regioner
    indgår aftale med de privatejede sygehuse, klinikker mv. i
    Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå
    aftale om behandling af patienter.
    Det udvidede frie sygehusvalg gælder ikke i forbindelse
    med henvisning til organtransplantation, sterilisation, fertili-
    tetsbehandling, herunder refertilisationsbehandling, høreap-
    paratbehandling, kosmetisk behandling, kønsskifteoperation,
    eller ophold på rekonvalescenthjem. Videre omfatter det
    heller ikke forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ
    behandling. Det udvidede frie sygehusvalg gælder heller
    ikke for patienter, der i psykiatrien tvangsindlægges på røde
    papirer (farlighedskriterium), gule papirer (behandlingskrite-
    rium) og for retspsykiatriske patienter. Det bemærkes, at
    der, foruden regler om retten til hurtig udredning og udvidet
    frit sygehusvalg, er fastsat særskilte bestemmelser for livs-
    truende kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmiske
    hjertesygdomme.
    2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den
    foreslående ordning
    Regeringen ønsker at understøtte større fleksibilitet i re-
    gionernes tilrettelæggelse af opgaver i sygehusvæsenet og
    regionernes rum for prioritering. Regeringens ønske skal ses
    i lyset af aktuelle kapacitetsudfordringer i sundhedsvæsenet,
    herunder et behandlingsefterslæb som følge af bl.a. håndte-
    ringen af covid-19.
    Det indgår i regeringsgrundlaget, at regeringen med en
    toårig akutplan vil lette presset på sygehusene og nedbringe
    ventelisterne, herunder at regeringen midlertidigt vil forlæn-
    ge behandlingsretten til 60 dage, uagtet af de mest syge pa-
    tienter altid skal behandles først. Regeringen vil tydeliggøre,
    at behandlingsretten ikke forhindrer sygehusene i altid at
    prioritere de mest syge patienter først. Det indgår videre i
    regeringsgrundlagets appendiks II, at udredningsretten fast-
    holdes på 30 dage.
    Det foreslås, at fristen for retten til udvidet frit sygehus-
    valg for en person, som er henvist til sygehusbehandling og
    udredt i perioden fra den 1. juni 2023 til og med den 31.
    december 2024, udvides fra 1 måned til 2 måneder. Udvidel-
    sen af fristen gælder alene i forhold til somatisk behandling,
    da det særligt er på det somatiske område, at der er aktuelle
    udfordringer med lange ventelister til behandling
    Det vil i vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit syge-
    husvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste
    patienter blive fastsat, at fristen på 2 måneder for ret til
    udvidet frit sygehusvalg til somatisk behandling svarer til 60
    dage.
    Forslaget vil medføre, at en person, som er henvist til sy-
    gehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet på
    et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v., som regions-
    rådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse),
    hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 2 måneder
    kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de
    i sundhedslovens § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet
    samarbejder med eller sædvanligvis benytter (samarbejdssy-
    gehuse).
    Fristen vil, som efter de gældende regler, blive regnet fra
    det tidspunkt, hvor patienten er udredt, jf. lovens § 82 b. I
    de tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, reg-
    nes fristen fra modtagelse af henvisningen på regionsrådets
    sygehus.
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    Lovforslaget vil indebære mindreudgifter for det offentli-
    ge, som følge af den forøgede fleksibilitet i regionernes
    tilrettelæggelse af opgaver i sygehusvæsenet og regionernes
    rum for prioritering med deraf afledte produktivitetsgevin-
    ster.
    Lovforslaget vil medføre mindre administrative konse-
    kvenser for regionerne i det omfang, at regionerne skal in-
    formere patienterne om nye frister for rettighederne, herun-
    der tilpasse relevante brevskabeloner mv. Dertil vil Danske
    Regioner blive pålagt en mindre administrativ byrde i det
    omfang, at der skal udarbejdes reviderede kontrakter, hvori
    der korrigeres for den nye tidsperiode.
    Lovforslaget indeholder i øvrigt ingen økonomiske og im-
    plementeringsmæssige konsekvenser for stat, regioner og
    kommuner.
    Principperne for digitaliseringsklar lovgivning har ikke
    relevans for lovforslaget, da der med lovforslaget ikke sker
    grundlæggende ændringer i allerede eksisterende it-syste-
    mer.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Lovforslaget vil medføre mindre administrative konse-
    kvenser for erhvervslivet. Der vil for de privatejede sygehu-
    se, klinikker m.v., som fortsat ønsker at indgå aftale med
    Danske Regioner, være tale om administrative byrder af
    3
    mindre karakter, idet der vil skulle underskrives nye kon-
    trakter, hvori der korrigeres for den nye tidsperiode fra 30 til
    60 dage.
    Der vil ikke blive pålagt nye krav til dokumentation, re-
    gistrering m.v. for de privatejede sygehuse, klinikker m.v.,
    men der kan bl.a. være informationsbreve, der vil skulle
    ændres foranlediget af den nye tidsperiode.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
    borgerne.
    6. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekven-
    ser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. januar
    2023 til den 1. februar 2023 været sendt i høring hos følgen-
    de myndigheder og organisationer m.v.:
    3F, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Angstforeningen,
    Ansatte Tandlægers Organisation, Bedre Psykiatri, Dan-
    marks Lungeforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
    Brystkirurgisk Selskab, Dansk Erhverv, Dansk Handicap-
    forbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT- og Per-
    sondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Ki-
    rurgisk Selskab, Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS),
    Dansk Neurologisk Selskab (DNS), Dansk Oftalmologisk
    Selskab, Dansk Ortopædisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Sel-
    skab (DPS), Dansk Psykolog Forening, Dansk Rygkirurgisk
    Selskab, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS),
    Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk Selskab
    for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Anæstesi-
    ologi og Intensiv Medicin (DASAIM), Dansk Selskab for
    Klinisk Farmakologi (DSFK), Dansk Selskab for Obstetrik-
    & Gynækologi, Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi Ho-
    ved- og Halskirurgi, Dansk Selskab for Palliativ Medicin
    (DSPaM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS! ), Dansk
    Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi, Dansk Sel-
    skab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
    Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd, Dansk
    Tandlægeforening, Dansk Thoraxkirurgisk Selskab, Dansk
    Urologisk Selskab, Danske Bandagister, Danske Bioanaly-
    tikere, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Dan-
    ske Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske
    Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Depressionsfor-
    eningen, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det So-
    ciale Netværk, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Er-
    goterapeutforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation
    (FH), FOA, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Kliniske
    Diætister, Foreningen af Radiografer i Danmark, Forenin-
    gen af Speciallæger, Foreningen af Specialtandlæger i Tand-
    Mund- og Kæbekirurgi, Færøernes landsstyre, Gigtforenin-
    gen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen,
    HOME-START, Høreforeningen, Institut for Menneskeret-
    tigheder, Jordemoderforeningen, Karkirurgisk Selskab, KL,
    Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tand-
    teknikere, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selv-
    skade (LMS), Landsforeningen SIND, LAP – Landsforenin-
    gen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Ledernes
    Hovedorganisation, Lev – livet med udviklingshandicap,
    Lægeforeningen, Lægevidenskabelige Selskaber, Muskel-
    svindfonden, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), OCD-
    foreningen, Osteoporoseforeningen, Patienterstatningen, Pa-
    tientforeningen, Praktiserende Lægers Organisation, Prakti-
    serende Tandlægers Organisation, Psoriasisforeningen, Psy-
    kiatrifonden, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Region Ho-
    vedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region
    Sjælland, Region Syddanmark, Retspolitisk Forening, Rå-
    det for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, Sjældne Diag-
    noser, Sundhed Danmark, Udviklingshæmmedes Landsfor-
    bund (ULF), Yngre Læger og Ældresagen.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgif-
    ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
    anfør »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merud-
    gifter (hvis ja, angiv om-
    fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Lovforslaget vil indebære min-
    dreudgifter for det offentlige, som
    følge af den forøgede fleksibilitet
    i regionernes tilrettelæggelse af op-
    gaver i sygehusvæsenet og regio-
    nernes rum for prioritering med der-
    af afledte produktivitetsgevinster.
    Ingen
    Implementeringskonsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Lovforslaget vil medføre mindre
    administrative konsekvenser for
    regionerne i det omfang, at re-
    4
    gionerne skal informere patien-
    terne om nye frister for rettighe-
    derne, herunder tilpasse relevan-
    te brevskabeloner mv. Dertil vil
    Danske Regioner blive pålagt en
    mindre administrativ byrde i det
    omfang, at der skal udarbejdes
    reviderede kontrakter, hvori der
    korrigeres for den nye tidsperio-
    de.
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Der vil for de privatejede syge-
    huse, klinikker m.v., som fortsat
    ønsker at indgå aftale med Dan-
    ske Regioner, være tale om ad-
    ministrative byrder af mindre ka-
    rakter, idet der vil skulle under-
    skrives nye kontrakter, hvori der
    korrigeres for den nye tidsperio-
    de fra 30 til 60 dage.
    Der vil ikke blive pålagt nye
    krav til dokumentation, registre-
    ring m.v. fra de privatejede syge-
    huse, klinikker m.v., men der kan
    bl.a. være informationsbreve, der
    vil skulle ændres foranlediget af
    den nye tidsperiode.
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de fem principper
    for implementering af erhvervsrettet
    EU-regulering/ Går videre end mini-
    mumskrav i EU-regulering (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det følger af § 87, stk. 2, i sundhedsloven, at en person,
    som er henvist til sygehusbehandling og udredt, kan vælge
    at blive behandlet på et af de sygehuse eller en af de klinik-
    ker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk.
    4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke
    inden for 1 måned kan tilbyde behandling ved egne sygehu-
    se eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet
    samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Fristen regnes
    fra det tidspunkt, hvor patienten er udredt, jf. § 82 b. I de
    tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes
    fristen fra modtagelse af henvisningen på regionsrådets sy-
    gehus.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærk-
    ninger.
    Det foreslås, at der i § 87, stk. 2, indsættes et nyt punk-
    tum efter 1. pkt., hvorefter fristen efter 1. pkt. for somatisk
    behandling er 2 måneder for en person, som er henvist til
    sygehusbehandling og udredt i perioden fra den 1. juni 2023
    til og med den 31. december 2024.
    Forslaget vil indebære, at i perioden fra den 1. juni 2023
    til og med den 31. december 2024 kan en person, som
    er henvist til sygehusbehandling og udredt, vælge at blive
    behandlet på et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v.,
    som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftale-
    sygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for
    2 måneder kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller
    5
    et af de i lovens § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet
    samarbejder med eller sædvanligvis benytter (samarbejdssy-
    gehuse).
    Forslaget betyder eksempelvis, at:
    I en situation, hvor et sygehus den 10. maj 2023 modtager
    henvisningen af en person, som ikke er udredt, og hvor
    sygehuset efterfølgende afslutter endelig udredning den 31.
    maj 2023, kan personen efter 1 måned (30 dage) vælge at
    blive behandlet på et af de sygehuse eller en af de klinikker
    m.v., som regionsrådene har indgået aftale med (aftalesyge-
    huse).
    I en situation, hvor et sygehus den 10. maj 2023 modtager
    henvisningen af en person, som ikke er udredt, og hvor
    sygehuset efterfølgende afslutter endelig udredning den 1.
    juni. 2023, kan personen efter 2 måneder (60 dage) vælge at
    blive behandlet på et af de sygehuse eller en af de klinikker
    m.v., som regionsrådene har indgået aftale med (aftalesyge-
    huse).
    Fristen vil blive regnet fra det tidspunkt, hvor patienten
    er udredt, jf. lovens § 82 b. I de tilfælde, hvor patienten
    ved henvisningen er udredt, regnes fristen fra modtagelse af
    henvisningen på regionsrådets sygehus.
    Det vil i vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit syge-
    husvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste
    patienter blive fastsat, at fristen på 2 måneder for ret til
    udvidet frit sygehusvalg til somatisk behandling svarer til 60
    dage.
    Formålet med forslaget er at øge det lægefaglige priori-
    teringsrum i det offentlige sygehusvæsen midlertidigt i en
    situation, hvor det offentlige sygehusvæsen aktuelt har kapa-
    citetsudfordringer, og dermed give sundhedsvæsenet bedre
    mulighed for at prioritere de patienter, som er mest behand-
    lingskrævende ud fra et lægefagligt synspunkt.
    Den foreslåede ændring vil give de offentlige sygehuse
    større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, og det vil un-
    derstøtte rammerne for, at de mest behandlingskrævende
    patienter kan prioriteres til behandling i det offentlige syge-
    husvæsen. Eksempelvis kan det være med til at understøtte,
    at personer med mere kompliceret sygdomsbillede i højere
    grad vil kunne blive prioriteret i det offentlige sygehusvæ-
    sen.
    Med forslaget ønsker regeringen at tydeliggøre, at det
    udvidede frie sygehusvalg for behandling ikke forhindrer
    sygehusene i at prioritere de mest syge patienter først.
    Den foreslåede ændring kan medføre, at personer med
    mindre komplicerede tilstande, som kan vælge at blive be-
    handlet på privatejede sygehuse, klinikker m.v., kan opleve
    længere ventetid før, at de får ret til udvidet frit sygehusvalg
    i forbindelse med behandling.
    Virkningen af den foreslående ordning er midlertidig, så-
    ledes den gælder for en person, som er henvist til sygehus-
    behandling og udredt i perioden fra den 1. juni 2023 til og
    med den 31. december 2024. Det betyder eksempelvis, at
    en person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt
    den 10. december 2024, først vil have ret til udvidet frit
    sygehusvalg 2 måneder (60 dage) senere, dvs. den 8. februar
    2025.
    Forslaget indgår i regeringens akutplan, der skal stabilise-
    re og styrke sygehusene på den korte bane. Der er med
    forslaget ikke tiltænkt yderligere ændringer i forhold til den
    eksisterende praksis for udvidet frit sygehusvalg udover æn-
    dringen i fristen.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 28. april 2023.
    Jf. lovforslagets § 1 har lovforslaget virkning for en per-
    son, som er henvist til sygehusbehandling og udredt i perio-
    den fra den 1. juni 2023 til og med den 31. december 2024.
    Formålet med, at loven først får virkning 1 måned efter lo-
    vens ikrafttræden er at sikre, at regionerne har tilstrækkelig
    tid til at opsige gældende kontrakter med aftalesygehusene
    og indgå nye kontrakter.
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da det føl-
    ger af sundhedslovens § 278, at sundhedsloven ikke gælder
    for Færøerne og Grønland, og at sundhedslovens § 87 ikke
    kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland jf. sundhedslo-
    vens § 278, stk. 2 og stk. 3 modsætningsvis.
    6
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af
    8. marts 2023, som ændret ved lov nr. 907 af 21.
    juni 2022, foretages følgende ændring:
    § 87. …
    Stk. 2. En person, som er henvist til sygehusbe-
    handling og udredt, kan vælge at blive behandlet
    på et af de sygehuse eller en af de klinikker
    m.v., som regionsrådene har indgået aftale med
    efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i
    bopælsregionen ikke inden for 1 måned kan til-
    byde behandling ved egne sygehuse eller et af de
    i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samar-
    bejder med eller sædvanligvis benytter. Fristen
    regnes fra det tidspunkt, hvor patienten er udredt,
    jf. § 82 b. I de tilfælde, hvor patienten ved hen-
    visningen er udredt, regnes fristen fra modtagel-
    se af henvisningen på regionsrådets sygehus.
    Stk. 3 og 4. …
    1. I § 87, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt
    punktum:
    »For en person, som er henvist til sygehusbe-
    handling og udredt i perioden fra den 1. juni
    2023 til og med den 31. december 2024, er fri-
    sten efter 1. pkt. for somatisk behandling dog 2
    måneder.«
    7