Henvendelse af 2/3-2023 fra DIGNITY og Amnesty International vedr. anmodning om foretræde

Fra: Lisa Blinkenberg
Emne: Vedr.: Foretræde for retsudvalget jf. Beslutningsforslag nr. B 27 - forespørgsel
Efter behagelig samtale sender jeg dig hermed en forespørgsel om, hvorvidt organisationerne DIGNITY og
Amnesty International, Danmark kan have et foretræde i retsudvalget – for rets-og udenrigsordførere. Det
er relevant i forhold til behandlingen den 21.3 af beslutningsforslag nr. B 27 om selvstændig kriminalisering
af internationale forbrydelser:
B 27 - 2022-23 (2. samling) (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om selvstændig kriminalisering af
internationale forbrydelser i dansk ret, herunder tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod
menneskeheden. / Folketinget (ft.dk)
I Amnestys danske afdeling har vi set nærmere på, om det er muligt at retsforfølge gerningsmænd for de
krigsforbrydelser, de har begået, hvis de kommer til Danmark. Vores analyse er, at dansk lovgivning i sin
nuværende form er utilstrækkelig i forhold til efterforskning af en række internationale forbrydelser. Derfor
anbefaler vi, at der kommer en særskilt kriminalisering i dansk ret af de internationale forbrydelser. Jeg
vedhæfter hermed et 2-siders dokument, hvori I kan læse mere om vores anbefalinger og vurdering af
dansk ret.
Vi håber, at vores organisationer kan holde et foretræde for rets-og udenrigsordførerne – gerne så snart
som muligt og ellers meget gerne torsdag, den 23.3. Vi ser frem til et snarligt svar på dette.
Med venlig hilsen,
Lisa Blinkenberg
Seniorrådgiver
Amnesty International, dansk afdeling
Telefon: +45 25 65 20 65
Offentligt
B 27 - Bilag 1
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)


1
København, den 2. marts 2023
Amnesty Internationals anbefaling om at kriminalisere krigsforbrydelser, tortur og
forbrydelser mod menneskeheden i dansk ret.
Baggrund for vores anbefaling:
Ruslands ulovlige invasion af Ukraine og de omfattende og systematiske krigsforbrydelser
mod civile har sat fornyet fokus på kampen imod straffrihed for krigens forbrydere.
Internationalt støtter Danmark denne kamp, hvilket Amnesty bakker op omkring. Men
dansk lovgivning er utilstrækkelig i forhold til efterforskning af en række internationale
forbrydelser – og Danmark kan ikke retsforfølge gerningsmænd for de krigsforbrydelser, de
har begået, hvis de kommer her til landet. Det vil vi hermed belyse.
Danmarks internationale forpligtelser:
Danmark har tilsluttet sig princippet om universel jurisdiktion og ratificerede i 2002 den
Internationale Straffedomstol (ICC) og Rom-statutten. Ifølge princippet om universel juris-
diktion, har stater både ret og pligt til at retsforfølge internationale forbrydelser. Regerings-
ledere, højtstående generaler og myndighedspersoner bag alvorlige former for internatio-
nale forbrydelser kan retsforfølges ved ICC eller ved særlige internationale krigsforbryder-
tribunaler. De fleste gerningsmænd, der står bag krigsforbrydelser, det vil sige ’almindelige’
soldater, skal retsforfølges i den stat, hvor forbrydelsen er begået – eller hvor gerningsman-
den efterfølgende rejser til og opholder sig- eksempelvis Danmark.
Danmark har ved flere lejligheder udtalt, at vores land lever op til sine internationale for-
pligtelser. I Amnesty mener vi, at dette ikke er tilfældet. For modsat stort set alle andre EU-
lande så kriminaliserer Danmark ikke i sin egen lovgivning en række internationale forbry-
delser såsom tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Det betyder,
at eksempelvis russiske soldater, der står bag alvorlige krigsforbrydelser i Ukraine godt kan
blive retsforfulgt ved de danske domstole – men de kan kun blive retsforfulgt og straffet for
’hverdagskriminalitet’ såsom vold, drab, voldtægt eller frihedsberøvelse. I dansk lovgivning
mangler vi de rette definitioner, og vi har ikke de rette juridiske strafbestemmelser, der
præcist peger på de faktiske forbrydelser, der er blevet begået, såsom tortur, krigsforbry-
delser eller forbrydelser mod menneskeheden. Derfor skal Danmarks lovgivning ændres.
Hvad betyder det for gerningsmanden og ofret at der straffes for krigsforbrydelser?
I en række krigssituationer og væbnede konflikter ser vi, at krigens parter systematisk un-
dertrykker, dræber eller fordriver civile. Et meget klart og aktuelt eksempel på forbrydel-
serne mod civile ser vi i Ruslands talrige forbrydelser mod Ukraines befolkning, som vi i
Amnesty International har afdækket siden den ulovlige invasions begyndelse.
Når disse forbrydelser skal retsforfølges, er det afgørende, at gerningsindholdet fortolkes i
den rette kontekst, dvs. i en krigssituation – hvor forbrydelsen ikke skal betragtes som en
enkeltstående handling begået af den individuelle soldat, men som en del af et system og
et mønster af forbrydelser. Hvis en lovgivning, som den nuværende danske, ikke indfanger
dette forhold, nedvurderer det efter Amnestys opfattelse både gerningsmandens og det
bagvedliggende regimes ansvar.
Offentligt
B 27 - Bilag 1
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Det kan også nedværdige offerets værdighed og retsfølelse, hvis en formodet krigsforbry-
der slipper for straf – eller får en langt mildere straf ved at den formodede gerningsmand
ikke bliver dømt for det fulde omfang af forbrydelsen. Derfor mener vi, at den danske lov-
givning skal være på plads for at de danske myndigheder og domstole skal kunne retsfor-
følge krigsforbrydere efter det gerningsindhold, som er beskrevet i folkeretten.
Danmarks internationale omdømme:
En opdateret dansk lovgivning, der dækker det fulde omfang af gerningsindholdet i de
internationale forbrydelser, vil samtidig sende et stærkt signal til verdens krigsforbrydere
om, at de ikke kan ’gemme’ sig i Danmark. At Danmark lever fuldt op til sine internationale
forpligtelser i forhold til retssikkerheden, er essentielt i forhold til Danmarks internationale
omdømme og kamp for accountability - eksempelvis i forbindelse med det danske
kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd.
Danmark har modtaget en vis international kritik på området – og risikerer endnu mere. Vi
bør lære af de norske erfaringer. Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda
(ICTR) i 2006 nægtede at udlevere en mistænkt for folkedrab til retsforfølgelse i Norge. ICTR
mente, at de daværende norske nationale straffelovbestemmelser om drab ikke var egnede
til brug for retsforfølgelse af en folkeretlig forbrydelse som folkedrab. I 2008 indførte Norge
derfor en særskilt kriminalisering med et nyt kapitel i norsk ret.1
Danske erfaringer med særskilt kriminalisering af internationale forbrydelser:
I dansk ret er der eksempler på særskilt kriminalisering for forbrydelser af international ka-
rakter. Danmark har f.eks. indført en særskilt kriminalisering af kvindehandel.2
Ligeledes
valgte Danmark som følge af ratificeringen af ”konventionen om forebyggelse af, og straf
for folkedrab” i 1951, at denne skulle danne grundlag for en ny lov om straf for folkedrab.3
Derfor anbefaler Amnesty Danmark følgende:
Amnesty mener, at Danmarks strafferetlige værn mod krigsforbrydelser, tortur og forbry-
delser mod menneskeligheden bør være på niveau med resten af EU-landenes og leve op
til vores forpligtelser efter ICC-statuetten.
• Der er behov for en særskilt kriminalisering i dansk ret af de internationale forbry-
delser: Danmarks straffelov skal opdateres ved at der tilføjes nye straffebestem-
melser, som direkte kriminaliserer de oplistede forbrydelser der nævnes i ICC-sta-
tutten. Det drejer sig om ICC-statuttens definitioner og beskrivelser af gerningsind-
hold som handler om tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskehe-
den.
• Der skal sikres nødvendige ressourcer hos de danske myndigheder og domstole til
at retsforfølge sagerne. Primært bør politiet og anklagemyndigheden have ressour-
cer og ekspertise til at håndtere disse sager om internationale forbrydelser.
• Danske myndigheder bør informere potentielle vidner og ofre om, at de kan an-
melde internationale forbrydelser. Der kan her høstes erfaringer fra det danske op-
lysningsarbejde overfor ukrainske flygtninge.
1 Kapittel 16. Folkemord, forbrytelse mot menneskeheten og krigsforbrytelse
2 Microsoft Word - Kvindehandel.doc (justitsministeriet.dk), s. 3
3 Enhver stats pligt, 314 og Lov om straf for folkedrab. (retsinformation.dk)