L 41 - svar på spm. 1 om, hvor mange husstande med olie- eller gasfyr der ikke har mulighed for fjernvarme og ikke kan få statsgaranteret lån til udskiftning af fyret, til erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 41 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l41/spm/1/svar/1937261/2673181.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 9. marts 2023 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 41 stillet af udvalget den 28. februar 2023 efter ønske fra Susie Jessen (DD). Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for, hvor mange husstande med olie- eller gasfyr, der ikke har mulighed for at blive tilkoblet fjernvarmenettet, og som på grund af husets værdi eller manglende friværdi ikke vil have mulighed for at blive omfattet at statsgarantien på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr? Svar: Erhvervsministeriet har ikke data for, hvor mange husstande der falder in- den for de kriterier, der spørges til. Det fremgår af lovforslaget, at ca. 400.000 danske hjem i dag opvarmes med gasfyr, mens ca. 50.000 hjem opvarmes med oliefyr. Ordningen er tænkt at skulle virke der, hvor det ikke er muligt at optage et lån på almindelige vilkår. Langt hovedparten af husholdninger med olie- eller gasfyr vurderes imidlertid at kunne finansiere udskiftningen af olie- eller gasfyr på almindelige vilkår uden statsgaranti og dermed til en lavere ydelse end et tilsvarende lån med statsgaranti. Har man ikke friværdi, er det desuden muligt for kreditværdige husstande at optage et lån uden pant i en ejendom. Inden for rammerne af lovforslaget, herunder den afsatte finansiering til risikopræmie, kan der ydes lån med statsgaranti til 7.500 boligejere. Med venlig hilsen Morten Bødskov Offentligt L 41 - endeligt svar på spørgsmål 1 Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)