L 46 - svar på spm. 16 om, hvordan succesfuld virksomhed helt konkret skal defineres, da det i de almindelige bemærkninger flere gange fremgår, at en udlænding, der har stiftet en succesfuld virksomhed skal kunne få ophold i Danmark efter Start-up Denmark-ordningen

Tilhører sager:

Aktører:


UUI L 46 - svar på spm. 16.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l46/spm/16/svar/1937223/2673135.pdf

Ministeren
Side 1/2
9. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2023 - 3693
Akt-id 2237628
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. februar 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 16 til L 46 efter ønske fra Brigitte Klintskov Jerkel (KF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 16 til L 46:
Vil ministeren redegøre for, hvordan succesfuld virksomhed helt konkret skal defi-
neres? Der henvises til de almindelige bemærkninger, hvoraf det flere gange frem-
går, at en udlænding, der har stiftet en succesfuld virksomhed skal kunne få ophold
i Danmark efter Startup Denmark-ordningen.
Svar:
Med lovforslaget vil Startup Denmark-ordningen blive udvidet, så en udlænding,
der i Danmark ønsker at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en allerede
etableret udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed, vil få mulighed for at søge
opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen. Hermed vil internationale in-
novative iværksættere, der allerede i udlandet har haft succes med deres virksom-
hed, få mulighed for at bidrage til vækst og nye arbejdspladser i Danmark, uden at
det kræves, at de skal flytte deres eksisterende virksomhed til Danmark eller op-
rette en ny dansk erhvervsvirksomhed.
Det afgørende for, om udøvelse af en virksomhed gennem en dansk filial af en
udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed kan danne grundlag for opholdstilla-
delse efter Startup Denmark-ordningen, vil være, at der skal være tale om en – i
dansk kontekst – innovativ forretningsidé.
Herudover præciseres det med lovforslaget, at udlændinge, der allerede har stiftet
en selvstændig succesfuld virksomhed i Danmark – f.eks. mens udlændingen havde
et andet opholdsgrundlag – har mulighed for at søge om opholdstilladelse gennem
Startup Denmark til at drive virksomheden.
Det gælder både ansøgere, der ønsker at starte en filial af en udenlandsk virksom-
hed, og ansøgere, der allerede har startet en selvstændig virksomhed i Danmark, at
det er et uafhængigt ekspertpanel, der ud fra fire bedømmelseskriterier vurderer,
Offentligt
L 46 - endeligt svar på spørgsmål 16
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
hvorvidt virksomheden er succesfuld – og dermed om den kan godkendes af ek-
spertpanelet, og udlændingen efterfølgende kan søge opholdstilladelse hos Styrel-
sen for International Rekruttering og Integration.
Ekspertpanelet består af erfarne konsulenter fra det regionale erhvervsfremmesy-
stem (erhvervshusene) med generel viden om iværksætteri. Hver forretningsplan
bliver i dag vurderet af tre konsulenter. Ekspertpanelet vurderer forretningsplaner
ud fra følgende bedømmelseskriterier: 1) hvor innovativ forretningsplanen er, 2)
hvor attraktivt markedet er, 3) i hvilken grad virksomheden er skalerbar, og 4) an-
søgeres kompetencer og ressourcer til at indfri forretningsplanen.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil som i dag lægge ekspert-
panelets vurdering uprøvet til grund.
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev