L 46 - svar på MFU spm. 22 om at sikre, at en udvidelse af jobsøgningsopholdet for udenlandske studerende ikke medfører en fortrængning af ufaglært og faglært arbejdskraft

Tilhører sager:

Aktører:


UUI L 46 - svar på spm. 22.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l46/spm/22/svar/1937203/2673126.pdf

Ministeren
Side 1/3
9. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2023 - 4124
Akt-id 2244815
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. marts 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 22 til L 46 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Victoria Velasquez
(EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 22 til L 46:
Vil ministeren redegøre for, hvordan man vil sikre at en udvidelse af jobsøgnings-
opholdet for udenlandske studerende, ikke medfører en fortrængning af ufaglært
og faglært arbejdskraft? Der henvises til 3F’s høringssvar til lovforslaget, hvoraf det
fremgår, at 3F har udarbejdet en analyse, der viser, at mange udlændinge på den
eksisterende etableringskort-ordning arbejder på et lavere kvalifikationsniveau end
det, de er uddannet til. Det gælder næsten halvdelen, eller mere præcist 43 pct., af
personerne på ordningen. Hele 21 pct. arbejder tilmed på ufaglært niveau inden for
primært rengøring, madlavning, transport og lager samt produktion, selvom de har
afsluttet en videregående uddannelse. De personer, der arbejder i ufaglærte jobs,
har desuden en gennemsnitlig løn, der ligger under den foreslåede beløbsgrænse,
og 3F mener derfor, at der stor risiko for, at en udvidelse af jobsøgningsopholdet til
3 år vil medføre, at endnu flere udlændinge, der har afsluttet en lang videregående
uddannelse i Danmark vil tage et job på et lavere kvalifikationsniveau og dermed
fortrænge ufaglærte og faglærte arbejdstagere.
Svar:
Etableringskortordningen har til formål at styrke indsatsen for at fastholde interna-
tionale studerende med danske uddannelsespapirer, som udgør en potentiel vær-
difuld arbejdskraft for danske virksomheder. Etableringskortordningen giver såle-
des udlændinge, der har afsluttet en videregående uddannelse i Danmark, mulig-
hed for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked efter endt uddannelse. Når
etableringskortet udløber efter maksimalt 3 år, er det således forhåbningen, at op-
holdet har medført, at udlændingen har fundet beskæftigelse, der vil kunne danne
grundlag for en opholds- og arbejdstilladelse efter en af udlændingelovens er-
hvervsordninger.
Med lovforslaget foreslås det at erstatte det gældende etableringskort med et au-
tomatisk jobsøgningsophold på 3 år. Formålet med det automatiske jobsøgnings-
Offentligt
L 46 - endeligt svar på spørgsmål 22
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
ophold er – som det gælder for etableringskortordningen – at fastholde internatio-
nale studerende, der har afsluttet en videregående uddannelse i Danmark, og som
udgør en potentiel værdifuld arbejdskraft. Med forslaget vil der ikke længere skulle
indgives en ansøgning om opholdstilladelse efter afsluttet uddannelse. I stedet vil
en udlænding, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at afslutte en dansk
bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, samtidig kunne
meddeles et jobsøgningsophold på 3 år. Jobsøgningsopholdet vil ikke kunne for-
længes ud over 3 år fra afsluttet uddannelse. Herefter vil udlændingen kunne søge
opholds- og arbejdstilladelse efter en af erhvervsordningerne.
Det automatiske jobsøgningsophold vil være betinget af, at udlændingen kan for-
sørge sig selv og eventuelle medfølgende familiemedlemmer. Der lægges i den for-
bindelse med lovforslaget op til, at en udlænding, der finder beskæftigelse i jobsøg-
ningsperioden, vil kunne påbegynde beskæftigelsen i det omfang, at den er i over-
ensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse som studerende, dvs.
ansættelse indtil 20 timer om ugen og fuld tid i månederne juni, juli og august. Det
foreslås dog også, at en udlænding, der er meddelt et 3 årigt jobsøgningsophold, og
som har afsluttet sit studie, skal kunne søge om en arbejdstilladelse, der giver ret
til at arbejde uden begrænsning. Arbejdstilladelsen vil således ikke blive stedfæstet
(tilknyttet) en bestemt arbejdsgiver, og udlændingen vil kunne arbejde for en eller
flere arbejdsgivere uden en øvre eller nedre timebegrænsning. Det vil heller ikke
være et krav, at udlændingen arbejder inden for sit uddannelsesområde, eller at en
ansættelse opfylder betingelserne efter en af erhvervsordningerne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 5 i høringsnotat af 10. februar 2023 (ad L 46, bilag 1),
hvoraf følgende fremgår:
”Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det med lov-
forslaget foreslås, at etableringskortordningen skal ophæves og erstattes af et
automatisk jobsøgningsophold på tre år til udlændinge, der afslutter en dansk
bachelor-, professionsbachelor, kandidat- eller ph.d.-uddannelse.
Når jobsøgningsopholdet er udløbet, vil udlændingen kunne søge og opnå fort-
sat ophold efter en af erhvervsordningerne, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt.
Det bemærkes, at det af Rapport om Udvikling i International Rekruttering 2019-
2021 fremgår, at der i 2021 var 1.252 beskæftigede personer med etablerings-
kort svarende til 716 fuldtidsbeskæftigede personer, at ca. 17 pct. var i lønni-
veauet 300.000 kr. – 350.000 kr., og at forholdsvis få havde en lønindkomst, der
var over 600.000 kr. Det fremgår endvidere, at udlændinge med etableringskort
er spredt over mange brancher, men at der er flest inden for rejsebureau, ren-
gøring o.a. operationel service med 18 pct. i 2021 efterfulgt af hoteller og re-
stauranter med 16 pct. (også i 2021).”
Side 3/3
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev