L 46 - svar på pm. om, hvad der sker, hvis medfølgende familiemedlemmer til en arbejdstager ikke kan forsørge sig selv

Tilhører sager:

Aktører:


UUI L 46 - svar på spm. 12.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l46/bilag/0/2672686.pdf

Ministeren
Side 1/1
8. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2023 - 3671
Akt-id 2237356
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. februar 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 12 til L 46 efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 12 til L 46:
Vil ministeren redegøre for, hvad der sker, hvis medfølgende familiemedlemmer til
arbejdstageren ikke kan forsørge sig selv?
Svar:
Opholdstilladelse som udenlandsk arbejdstager er betinget af, at arbejdstageren og
arbejdstagerens eventuelle medfølgende familiemedlemmer ikke modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælp).
Et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager vil kunne få sin op-
holdstilladelse inddraget, hvis vedkommende ikke længere opfylder betingelserne
for opholdstilladelsen. Dette følger af udlændingelovens § 19. Det kan f.eks. være,
hvis arbejdstageren eller det medfølgende familiemedlem modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik (kontanthjælp). I sådanne tilfælde kan den udenlandske ar-
bejdstager få inddraget opholdstilladelsen, hvilket kan medføre, at det medføl-
gende familiemedlem ligeledes får inddraget opholdstilladelsen.
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål 13 til L 46 for så vidt angår
Styrelsen for International Rekruttering vurdering af, om en inddragelse må anta-
ges at virke særligt belastende for udlændingen.
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev
Offentligt
L 46 - endeligt svar på spørgsmål 12
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)