Dokumenter vedr. Inatsisartuts behandling af lovforslaget

Side 1 | 1
Grønlandsudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 1. marts 2023
L 52
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland. (Psykisk ar-
bejdsmiljø, virksomheders samarbejde om sikkerhed og sundhed, styrkelse
af krav til arbejdspladsvurdering, udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmu-
ligheder, indsamling, behandling og videregivelse af data, aftaleforløb med
virksomhederne, forhøjet bødeniveau m.v.)
Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).
Inatsisartuts behandling af lovforslaget
Vedlagt findes dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget af Inatsisartut.
Med venlig hilsen
Jesper Thinghuus,
udvalgssekretær
Offentligt
L 52 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


04-10-2022 EM 2022/114
______________________
EM 2022/114 1
ISNNN – Sags nr.: 2021 - 20305
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov
om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Psykisk arbejdsmiljø, virksomhedens
samarbejde om sikkerhed og sundhed, styrkelse af krav til arbejdspladsvurdering,
udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, indsamling, behandling og
videregivelse af data, aftaleforløb med virksomhederne, strafskærpelse m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender)
Forelæggelsesnotat
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender)
1. behandling
Med dette beslutningsforslag søges Inatsisartuts tilslutning til forslag til lov om ændring af lov
om arbejdsmiljø i Grønland.
Arbejdsmiljøloven er fra 1986, og har senest gennemgået en større ajourføring i 2005 dvs. for
17 år siden.
Der er tale om en omfattende lovændring med forslaget. Forslaget opdaterer arbejdsmiljøloven,
i det omfang det giver mening for arbejdsmarkedet, så lovgivningen gøres tidssvarende.
De væsentligste ændringer i lovforslaget omfatter et styrket fokus på psykisk arbejdsmiljø,
herunder fokus på arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, modernisering og effektivisering af
virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed, styrkelse af kravene til virksomhedens
arbejdspladsvurdering (APV), udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, hjemmel til
indsamling, behandling og videregivelse af data fra og til andre myndigheder, virksomhedens
mulighed for aftaleforløb med Arbejdstilsynet og strafskærpelser.
Det styrkede forkus på psykisk arbejdmiljø gennemføres bl.a. med en præcisering i selve lovens
formålsbestemmelse i § 1, om at loven omfatter såvel psykisk som fysisk arbejdsmiljø.
Lovforslaget moderniserer reglerne om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,
blandt andet med styrket samarbejde på små virksomheder uden sikkerhedsorganisation og
mere fleksible regler for organisering af arbejdsmiljøarbejdet på virksomheder med
sikkerhedsorganisation.
Det frivillige arbejde her i Grønland er vigtigt, bl.a. for den sociale sammenhængskraft i
samfundet. Det foreslås, at visse former for frivilligt arbejde undtages fra reglerne om
organisering af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde og arbejdspladsvurdering.
Endelig indeholder lovforslaget en række tekniske ændringer, herunder modernisering af
sprogbrugen og tydeliggøre reglerne om tekniske hjælpemidler samt indsættelse af
bemyndigelse til at fastsætte krav vedrørende stoffer og materialer.
Med disse ord overlades forslaget til Inatsisartuts velvillige behandling.
Offentligt
L 52 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


_______________
EM 2022/114
ISNNN – Sags nr.: 2021 - 20305
1
04-10-2022 EM 2022/114
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
forretningsorden for Inatsisartut:
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov
om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Psykisk arbejdsmiljø, virksomhedens
samarbejde om sikkerhed og sundhed, styrkelse af krav til arbejdspladsvurdering,
udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, indsamling, behandling og
videregivelse af data, aftaleforløb med virksomhederne, strafskærpelse m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender)
Baggrund
Arbejdsmiljøloven er fra 1986 og har senest gennemgået en større ajourføring i 2005. Den
danske arbejdsmiljølov er siden 2005 ændret ca. 25 gange.
I 2019 udtrykte daværende Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked ønske
om, at loven blev revideret, så den kommer på et tidssvarende niveau.
Hovedpunkter i forslaget
Arbejdsmiljøloven er en rammelov. At loven er en rammelov betyder blandt andet, at mange af
lovens bestemmelser er bemyndigelsesbestemmelser, der giver beskæftigelsesministeren
adgang til administrativt at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelsesform om et givet område.
Det gælder således også mange af de bestemmelser, der stilles forslag om i lovforslaget.
I arbejdsmiljølovgivningen er der eksempler på, at der er udstedt regler i bekendtgørelsesform
efter dansk forbillede, men hvor de eksisterende bemyndigelseshjemler til at udstede disse
regler, godt kunne fremgå mere tydeligt i arbejdsmiljøloven. Dette tilsigtes der rettet op på med
dette lovforslag i forhold til reglerne om:
Førstehjælp
Beskæftigelse af personer ved fare som følge af en legemlig eller psykisk tilstand
- Alenearbejde
- Arbejdsstedets indretning
- Udgiften til personlige værnemidler og særligt arbejdstøj.
Herudover er de væsentligste ændringer i lovforslaget:
Et styrket fokus på psykisk arbejdsmiljø, hvor det præciseres i lovens formålsbestemmelse, at
loven omfatter såvel psykisk som fysisk arbejdsmiljø. Herudover gives der blandt andet
bemyndigelse til at beskæftigelsesministeren kan fastsætte administrative regler om
arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, og Arbejdstilsynet får mulighed for at gennemføre
gruppesamtaler med ansatte uden arbejdsgivers accept.
En modernisering af reglerne om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Ændringsforslagene består blandt andet i at styrke samarbejde på små virksomheder uden en
Offentligt
L 52 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
sikkerhedsorganisation og mere fleksible regler for organisering af arbejdsmiljøarbejdet på
virksomheder med en sikkerhedsorganisation.
Et øget fokus på forebyggelse af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med den
lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV), og en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til
at fastsætte regler om, at sygefravær skal indgå i samarbejdet om sikkerhed og sundhed med
henblik på at nedbringe sygefraværet, herunder at sygefraværet inddrages i APV’en.
At visse former for frivilligt arbejde undtages fra reglerne om organisering af virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsarbejde og arbejdspladsvurdering.
At arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på byggepladser, skal samarbejde med bygherren og
en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.
En bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte krav vedrørende stoffer og
materialer.
Forslag om udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, herunder indgåelse af
aftaleforløb.
At Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle oplysninger fra andre myndigheder med henblik
på udførelsen af tilsynets opgaver.
En udvidelse af reglerne om arbejdsmiljølovens særlige tavshedspligt.
En ændring af klageadgangen, således at klager over Arbejdstilsynet afgørelser til grønlandske
virksomheder fremover skal indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet i stedet for
beskæftigelsesministeren.
At bødeniveauet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i Grønland forhøjes på samme måde,
som det i 2015 og 2019 er sket i den danske arbejdsmiljølov.
Herudover ophæves en række bestemmelser, da de ikke længere anvendes i praksis.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for Grønlands offentlige forvaltning.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
Høring
Arbejdstilsynet i Danmark har sendt forslaget på grønlandsk og dansk i offentlig høring
herunder har Arbejdstilsynet sendt forslaget til grønlandske interessenter.
3
Forslaget har desuden været offentliggjort på Naalakkersuisuts høringsportal i perioden 28.
februar 2022 til 8. april 2022.
Der henvises til høringsnotatet i bilag 3, hvor høringsprocessen er yderligere beskrevet og
høringssvar er behandlet.
Bilag
1. Resumé af Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Psykisk
arbejdsmiljø, virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed, styrkelse af krav til
arbejdspladsvurdering, udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, indsamling,
behandling og videregivelse af data, aftaleforløb med virksomhederne, strafskærpelse m.v.)
2. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Psykisk arbejdsmiljø,
virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed, styrkelse af krav til
arbejdspladsvurdering, udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, indsamling,
behandling og videregivelse af data, aftaleforløb med virksomhederne, strafskærpelse
m.v.).
3. Høringsnotat


10-11-2022 EM2022/114
______________________
EM2022/114 1
ISNNN – Sags nr.: 2021 - 20305
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov
om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Psykisk arbejdsmiljø, virksomhedens
samarbejde om sikkerhed og sundhed, styrkelse af krav til arbejdspladsvurdering,
udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, indsamling, behandling og
videregivelse af data, aftaleforløb med virksomhederne, strafskærpelse m.v.) (Medlem af
Naalakkersuisut for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender)
Svarnotat
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender)
2. behandling
Dette beslutningsforslag om tilslutning til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
er nu blevet behandlet i Inatsisartuts Erhvervs- og Råstofudvalg.
Naalakkersuisut takker i den forbindelse for en grundig udvalgsbetænkning, hvor et enigt
udvalg indstiller forslaget til vedtagelse.
Ligesom udvalget bemærker i betænkningen, så har Naalakkersuisut noteret sig den generelle
opbakning under 1. behandlingen til at arbejdsmiljølovgivningen opdateres.
Med disse få ord overlader Naalakkersuisut forslaget til 2. behandling.
Offentligt
L 52 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


1
11.10.2022 UKA2022/114-132
Hans Enoksen, Naleraq
Kalaallit Nunaanni sullivimmi avatangiisinut inatsisip allanngortinneqarnissaanut inatsisis-
satut siunnersuutip (Sullivimmi tarnikkut avatangiisit, isumannaatsuuneq aamma peqqinneq
pillugit suliffeqarfiup suleqataanera, sulliviit naliliiffigineqartarnerinut piumasaqaatinik su-
katerineq, Sullivinnik Nakkutilliisoqarfiup qisuariaateqarnissamut periarfissaanik anner-
tusaaneq, paasissutissanik katersuineq, suliarinninneq aamma ingerlatitseqqiineq, suliffeqar-
finnik isumaqatigiissuteqartarnerup ingerlasarnera, pillaatissiissutinik sakkortunerulersitsi-
neq il.il.) Namminersorlutik Oqartussanit akuersissutigineqarnissaa pillugu Inatsisartut aala-
jangiiffigisassaat.
(Isumaginninnermut, Suliffeqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoq)
Sullivimmi avatangiisit aammalu suliffimmi iluarisimaarinninneq pitsanngoriaateqarnissaa-
nut suliniutit tigussaasut aallaavigalugit sulinngitsoortarneq qanoq annikillisarneqarsinnaa-
neranut Suliffigissaaneq pillugu siunnersuisooqatigiit oqaaseqaatiliornissaa anguniarlugu
Naalakkersuisut peqqusinissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Oqaaseqaat suliniutit qanoq ataqatigiissaarneqassanersut atuutsinneqalissanersullu siun-
nersuutinik tunniussissaaq.
(Inatsisartunut Ilaasortaq Anna Wangenheim, Demokraatit)
Kalaallit Nunaanni sullivimmi avatangiisinut inatsisip allaanngortinneqarnissaannut saqqummiun-
neqartoq ataatsimut isigalugu ulluinnarni inuunermut sulliviit eqqarsaatigalugit sunniuteqartorujus-
suummat malunnarpoq piffissaqarnerunissaq pisariaqaraluartoq.
Inatsisissaq sammineqartoq allannguutissai ilanngullugit pappiararpassuarnik tunngaveqarpoq
neriuppunga paasissutissat tamatta isummersornissamut annertuut pissarsiarisimassagigut.
Offentligt
L 52 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Taamatut oqarnitsinnut tunngavigaarput avatangiisinut inatsisip allanngortinneqarnissaanut atuagas-
sarpassuit, qularinngikkaluarpara tamatta naallugu atuarsimassagipput. Kisiannili taamaattoqarsima-
nissaa ilimaginngilara immaqaluunnit ilaasa quppersimanavianngilaat. Toqqaannartumik
inatsisartut ilaasortat taamatut nalilersunngilakka. Kisiannili ataatsimiittarnerput taamak tuaviortigi-
sumik ingerlanneqartartillugu pitssutsit pitsaanerulernavianngillat. Taamatut pissuseqarluni inatsi-
siliorniartarnerit allanngortittariaqarpagut tupinnanngitsumimmi qarsupitagut annertusaqaat
angummassinnaaneq ajoratta tamaasa atuassallugit.
Sulisut illersorluarneqassappata taamaallat piffissap sulinerup iluinnaani ingerlanneqartassappat
tulluanngilaq, tamannalu allanngortitassat ilagaat, tassalu suleqatigiinnermi atukkat aallaavigalugit
suliffiup avataani aamma sulisut illersorneqartarnissaat. Assersuutigalugu suliffik pillugu
nakuusertoqarsimappat taamaliornikkut sulisut annertuumik toqqissisimajunnaartarput isumannaat-
sumillu inatsisitigut illersugaanissaat pinngitsoorneqarsinnaajunnaartarput taamaattumik Suliffeqar-
nermut ministeri malittarisassaliorsinnaanera atuutilersinneqarnissaa pissusissamisoortoq oqaatigis-
savarput.
Aammalu Sullivinnik nakkutiliisoqarfiup sulisunik eqimmattanik oqaloqateqarsinnaanngussaaq su-
lisitsisumik akuerineqanngikkaluarluni tamannalu iluarisimaarnarpoq tassami sulisoq ernu-
mateqarani sulinermi ajornartorsiutinik nalaanneqarsimasunik saqqummiussaqarsinnaanngussam-
mat.
Malunnarpoq amerlasuutigut aaqqitassaqartartoq taamaattumik sullivimmi avataangiisit pillugit
eqaannerusumik malittarisassiorsinnaaneq anguneqassalluni tamannalu soorunami iluarisimaarnar-
poq.
Amerlasuutigut tusartuarparput nunatsinni sanaartorfinni assigisaanilu ilaatigut ajutoornerit aam-
malu ajuusaarnartumik toqumik kinguneqarsinnaasartut tusartarpagut. Sapinngisarput tamaat pissut-
sit tamakku pinngitsoortinniartussaavagut suliffimmut attumassuteqanngikkaluaruttaluunniit
apuuttartigit tassami amerlavallaqaat sullivinni mianersualliornikkut ajortoortarnerit.
Kiisalu nunatsinni sullivimmi avatangiisit pillugit unioqqutitsinermi akiliisitsisarnerup qaffanneqar-
nissaa iluarisimaarlugu oqaatigissavarput. Pissutsimmi ilungersunartut tamakku ilaatigut ajutoorner-
mik pinngitsoortitsisinnaagaluartut uniorpallaarunanngilaq ilaatigut malinneqanngitsoortarneri.
3
Inatsisartuni sulinerput pitsaanerulersittariaqarparput oqaluuserisassat inatsisiliornerillu tamarmik
pitsaanerusumik suliarineqartalissappata tamanna pinngitsoorsinnaanngilarput. Tassami qupperner-
passuarnik imalinnik oqaluuserisassaqartarnerit sukumiinerusumik suliarineqartassappata ataatsi-
miittarnerit ataavartunngortittariaqartut oqaatigerusupparput, naammagittaalliutaanngilaq
pitsaanerusumillu sulinissatsinnut piumasaqaatitut isigeqquarput.
Taavalu Anna Wangenheim Demokraatit siunnersuutaa oqaaseqarfigissavarput. Uggornaq siun-
nersuut soqutiginartoq nunatsinni napparsimaneq pillugu allatigullu sulinngitsoortarneq anner-
tuujusoq oqatigineqartarpoq tamannalu ilumoortuusoq uagut aamma naqissuserusupparput sunali-
una pissutaasoq napparsimanerit allallu sulinngitsoornerit taamak amerlasartiginerannut.
Nunatsinni ulluinnarni atukkagut aamma qiviarnissaat pingaartorujussuuvoq eqqarsaatigissallugu
inuimmi atugaat assigiinngitsorujussuupput pingaartumik ulluinnarni inuuniarnermi atugassarititaa-
sut eqqarsaatigalugit, tassami inuuniarnikkut atukkagut aallaavigalugit amerlasoorpassuartigut inuu-
nerput sunnerneqartarmat allaat amerlasuut inuuniarnikkut angummaniapiloortarnertik napparsi-
massutigisarlugu.
Tamattami nalunngilarput inuit aningaasarsiornikkut ingerlallualeraangamik nuannaarnerulerlutillu
nukissaqarnerulertartut tamannalu ilaqutariit ingerlalluarnerulernerannik kinguneqartartut
nalunngivipparput.
Ukiuni makkunani inuuniarnikkut atukkagut assigiinngeqaat pissakinnerusut pissaqarnerusullu qivi-
araanni ulluinnarni inuunermi atukkagut assigiinngissutaat annertusiartuinnarpoq soorunami
tamanna aamma sunniuteqarpoq inuuniarnikkut artorsanerit ernumanerit pissutigalugit napparsima-
nerit pilersinneqartarput pissutsillu tamakku ilanngullugit eqqartortariaqalerpagut.
Assersuutigalugu nunaqarfinni suliffiit qiviaraanni sipaarniarnerit pissutigalugit sulinerit sivikil-
lisarneqartarput tamannalu sulisartunut assut ajornartorsiornermik kinguneqartarput allaat suliartor-
nissaq kajumminnarunnaarluni tamakkulu inuup artorsarneranik kinguneqartarput allaat sulineq im-
minut akilersinnaajunnaartutut ittarpoq ulluinnarni inuuniarnikkut atukkat sulinikkut namman-
neqarsinnaajunnaartarlutik tassami suligaluarlutik akiligassat nammassinnaajunnaartarpaat amer-
lasuullu toqqaasariaqartarput sulineq imminut akilersinnaajunnaaraangat pisortanik ikiorsiissutinut
saattariaqartarput ilaqutariit akiligassaminnut matusissutissanik pissarsisinnaajumallutik.
4
Naalakkersuisut siunnersuuteqartumut akissutaat assut pikkunaatsoornarpoq siunnerfinnik ersarissu-
mik qanoq iliortoqarsinnaaneranik sulisartut allallu sulinngitsoortarnerit pitsaanerusumik ikilisar-
lugit angusaqarnissamik annerusumik tikkuussaqanngimmata.
Nunatsinni sulisinnaasut tamaasa atorfissaqartippagut tamannalu timitalerneqassappat inuit
sulisinnaasut qaammarsaaffigisariaqarput. Assersuutigalugu suliffigissaasut innuttaasunut
qaammarsaanerusariaqarput amerlasuujulluta nalugunarparput suliffigissaasut qanoq
attavigineqarsinnaanersut aammalu paasissutissiisarnerat sukkut malinnaavigissallugu.
Assersuutigalugu sulinermi piffissaq qasuersaarfiusussaq qanoq sulisartunut qaammarsaassutigi-
neqarpat? Peqqinnaartunik avatangiiseqarneq sulisorpassuarnut eqquutsinneqarneq ajorpoq. As-
sersuutigalugu nunaqarfinni eqqaavilerinermik suliallit atugaat akuersaarneqarsinnaanngitsut suliffi-
gissaasunik ilisimaneqarnerpat? Qiteqqutarfeqanngitsut uffarfissaqanngitsut akissarsiat minnerpaar-
taanik akissarsialersukkat suliffigissaasut qaqugu takussavagut sullivinnik pitsaanerulersitsiniartus-
sat angalaarnerusariaqarput pingaartumik peqqinnartumik avatangiiseqarnissaat eqqarsaatigalugu.
Nunaqarfiit ataatsimeersuarneranni assorujussuaq eqqaaveqarnikkut ajornartorsiutit eqqartorneqar-
put. Atortorisat amigaataasut assartuinerit assartukkallu amerlasuutigut oqimaakkaluartut kivittaari-
nerit assartuinerillu inuup nukinga atorlugu ingerlanneqartarlutik ilaatigullu aamma timi innarler-
neqarluni aamma anartarfinnik eqqaanermi atugassarititaasut ajorluinnartut taamakkaaluartoq
massakkumut suli qanoq iliuuseqarnissamik tikkuussisoqanngilaq qanoq aaqqiiniartoqassanersoq.
Taamaattumik suliffigissaasut taaguutaannarmik atussanngikkunik Nuup avataani illoqarfiit
nunaqarfillu ornittariaqarpaat amerlasuutigut illersorneqarsinnaanngitsumik suliiffeqarfiit
amerlasuut sulisuminnut atugassaqartitsisarmata.
Naalakkersuisut siunnerfinnik sunik tikkuussiniarnersut uani takusinnaanngilarput taamaallaammi
innersuummassuk suliffigissaaneq pillugu siunnersuisoqatigiit piumaffigalugit sulinngitsoortarnerit
qanoq annikkilisinneqarsinnaanersut piumaffigissallugit. Taamaattumik kaammattuutigeqqissa-
varput paasisitsiniaaneq annertussaqqullugu Naalakkersuisut suliaralugu aallartissagaat.


11. Oktober 2022 UKA2022_114
Kalaallit Nunaanni sullivimmi avatangiisinut inatsisip allanngortinneqarnissaanut inatsisissatut
siunnersuutip (Sullivimmi tarnikkut avatangiisit, isumannaatsuuneq aamma peqqinneq pillugit
suliffeqarfiup suleqataanera, sulliviit naliliiffigineqartarnerinut piumasaqaatinik sukaterineq,
Sullivinnik Nakkutilliisoqarfiup qisuariaateqarnissamut periarfissaanik annertusaaneq,
paasissutissanik katersuineq, suliarinninneq aamma ingerlatitseqqiineq, suliffeqarfinnik
isumaqatigiissuteqartarnerup ingerlasarnera, pillaatissiissutinik sakkortunerulersitsineq il.il.)
Namminersorlutik Oqartussanit akuersissutigineqarnissaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaat
(Isumaginninnermut, Suliffeqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoq)
Siumumiit suliniutigiuassavarput innuttaasut peqqinnissakkut inooqatigiinnikkullu pitsaanerpaamik
sullinneqarnissaat atugaqarnissaallu, tamanna aamma suliffeqarnikkut avatangiisitugut atuuppoq.
Innuttaasut tamatta peqqinnartumik inuuneqarnissarput nammineq akisussaaffigaarput. Innuttaasut
tamatta minnerunngitsumillu sulisitsisutut pisussaaffigaarput inoqatitta sulisullu peqqinnartumik
inuunissaannut aqqutissiuusseqataassalluta.
Siumup anguniarpaa Kikkut tamarmik naleqquttumik suliffeqarnissaat, kikkullu tamarmik
peqqinnartumik suliffeqarnissaat peqqinnartumillu avatangiiseqarnissaat pingaartitaraarput.
Suliffeqarfimmi Peqqissuuneq, Torersuuneq, Qiimasuuneq, Akisussaaffeqarneq – tassaasarput
sulinissamik kajumilersitsisartut pingaarutillit. Suliffiup avatangiisitigut pitsaasumik
aaqqissuussaanikkut pingaartinneqaraangami suliffik kajuminnartuusarpoq.
Sulerulunneq ilaatigullu sulerusussuseerunneq tassaasarpoq peqqinnanngitsumik avatangiiseqarneq,
ass. Silaannalunneq oqummilluunniit eqqugaasimaneq, kiisalu aamma takornartaanngilaq illut
pisoqalivallaat aserfallatsaaliorneqarnikuunngitsut kiisalu aamma sulliseqarnermikkut akukkamikkut
pitsaanngitsumik inissisimaneq, tamatumalu kingunerisarpaa napparsimaqqajaaneq, suliffimmullu
kajumissuseqannginneq.
Siunnersuuteqartup nammineq oqariartuutigaa, Napparsimaneq aammalu taamatut napparsimalluni
sulinngittoorneq assigiinngitsunik peqquteqartartoq. Sakkortuumik nuallunneq, toqqusaarlunneq,
nuanneq, kræfteqarneq, uippakajaarneq, isumatsanneq allallu, Nappaatit assigiinngitsuupput
assigiinngitsunillu katsorsartariaallutik. Sulisitsisoq pingaarpoq tamanna sulisumut ilisimaarinninnissai.
Sulisitsisoq tatiginnittoq suliffigissallugu kajungernarnerpaaq.
Siumumiit anguniagaraarput Nunatta aningaasarsiornikkut isumannaatsuunissaa innarlernagu
sulisarnerup sapaatip akunneranut 37,5 time ingerlanneqartalersinnaanera Siumup sulissutigissavaa,
taamaaliorneq naammassisaqarsinnaassutikkut angusaasartunik apparsaarinerussanngippat. Tamanna
aamma nunanisalilerisatsinni misilittagarineqarpoq, takutippaalu assigiinngitsutigut pitsaaquteqartoq.
Sulinerup attanneqarsinnaanera aamma naammassisaqarneruneq anguneqartarsimasoq.
Siumumiit taamak oqaaseqarluta siunnersuut ataatsimiititaliamut susassaqartumut
ingerlateqqinneqarnissaa innersuussutigaara.
Lars Poulsen, Siumut
Offentligt
L 52 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


Offentligt
L
52
-
Bilag
2
Grønlandsudvalget
2022-23
(2.
samling)


UPA2022/114/132
10. Oktober 2022
Kristian Jeremiassen
Uunga siunnersuut: Kalaallit Nunaanni sullivimmi avatangiisinut
inatsisip
allanngortinneqarnissaanut inatsisissatut siunnersuutip (Sullivimmi
tarnikkut
avatangiisit, isumannaatsuuneq aamma peqqinneq pillugit
suliffeqarfiup suleqataanera, sulliviit naliliiffigineqartarnerinut
piumasaqaatinik sukaterineq, Sullivinnik Nakkutilliisoqarfiup
qisuariaateqarnissamut periarfissaanik annertusaaneq,
paasissutissanik katersuineq, suliarinninneq aamma
ingerlatitseqqiineq, suliffeqarfinnik isumaqatigiissuteqartarnerup
ingerlasarnera, pillaatissiissutinik sakkortunerulersitsineq il.il.)
Namminersorlutik Oqartussanit akuersissutigineqarnissaa pillugu
Inatsisartut aalajangiiffigisassaat
(Isumaginninnermut, Suliffeqarnermut Nunamullu Namminermut
Naalakkersuisoq)
Siullermeerneqarnera
Sullivinni sulinngittoortoqartillugu inuiaqatigiinnut tamanut aningaasatigut
annaasaqaataasarpoq, nunatta avataanut tunisassiat annikinnerulersarput
nunatsinni suliffiit ingerlanerlulersarput innuttaasunullu sullinneqarnerat ajorne-
rulersarluni.
Offentligt
L 52 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
Sulliviit pitsaasumik avatangiiseqartut taakkuupput sulisussaminnik amingaate-
qanngitsut kisiannili illuatungaatigut ingerlanerluttut taakkua
amingaateqartarput amerlasuutigut. Suliffiup ingerlanerlunneratigut inuk
sulisar-toq eqqorneqartarpoq taamaalilluni inuiaqatigiinnut
toqqaannanngitsumik kinguneqartarpoq aningaasarpassuarnik. Tamannalu
ataavartumik ingerlaannaleraangat inuiaqatigiit aningaasaqarnikkut aamma
eqqorneqartarnerat Inuit Ataqatigiit ilisimaarivaat.
Pingaartuuvoq sullivinni avatangiisit pitsaasuunissaat, pingaarnertut sulisitsisoq
apeqqutaasarpoq qanoq sulisitsinersoq tamannalu politikki-kkut
pulaffingineqas-sanngitsoq, taamaattorli sulisitsisumut inatsisitigut sinaakkutit
pitsaasuusariaqarput suliffeqarfik ingerlalluassapput suliffeqarfimmilu malitassat
pitsaasuusariaqarneri pingaarpoq.
Sulipilunnerup kingunerisarpaa suliffimmut tunniussassap annikillinera,
tunniusi-manerup annikillera. Tamannalu kinguneri inuiaqatigiit nammattarpaat.
Peqquteqarpoq taamatut inissisimaneq aaqqiiffingisariaqarlunilu pisortalli
tamanna tamatigut nammatassarinngilaat suliffingissaaneq sulisitsisumiimmat.
Inuit Ataqatigiit kaammattorpaat Naalakkersuisoq pisortat suliffeqarfiini
sapaatip akunneranut 37 tiimit sulisoqartalerpat kingunissaanik
misissueqqullugu nunani allani iluaqutaasimasoq nunatsinni iluaqutaasinnaanera
pissappat iluatinnaqimmat.
Taamatut oqaaseqarluta immikkortoq manna taamatut oqaaseqarfingivarput
ataatismiititaliamullu ingerlateqqillugu.
Qujanaq.


Aqqalu C. Jerimiassen EM 2022/114
Atassut 11. oktober 2022
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov om
ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Psykisk arbejdsmiljø, virksomhedens
samarbejde om sikkerhed og sundhed, styrkelse af krav til arbejdspladsvurdering, udvidelse
af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, indsamling, behandling og videregivelse af data,
aftaleforløb med virksomhederne, strafskærpelse m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender)
Et virksomhed skal være et trygt arbejdsplads, der er retssikkerheden meget vigtigt, at man til en
hver tid kan føle sig trygt.
Vi hører meget om stress i dag, og vi må indrømme, at det i høj grad opstår i forbindelse med
arbejdssituationer.
At naalakkersuisut nu med særlig fokus på området vil revidere arbejdsmiljølovgivningen er
glædeligt.
Samtidig er det vores store håb, at dette vil føre til gavn, da vi, på nuværende der mangles
arbejdskraft har behov for alle der kan arbejde.
Med disse korte bemærkninger fra Atassut, støtter vi op på forslaget i endelige form.
Offentligt
L 52 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


EM 2022/114 – EM 2022/132
J.nr 00.00.00/22EM-LABU-00114 - 00132 Side 1
EM 2022/114 – EM2022/132
11/10-2022
Nivi Olsen
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov om ændring af lov
om arbejdsmiljø i Grønland (Psykisk arbejdsmiljø, virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed,
styrkelse af krav til arbejdspladsvurdering, udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder,
indsamling, behandling og videregivelse af data, aftaleforløb med virksomhederne, strafskærpelse m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender)
(1. behandling)
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udbede Arbejdsmiljørådet om en
udtalelse om, hvordan sygefraværet kan nedbringes gennem konkrete tiltag, der kan forbedre
arbejdsmiljøet og trivslen på arbejdspladsen. Udtalelsen skal også komme med anbefalinger til, hvordan
tiltagene skal koordineres og implementeres.
(Medlem af Inatsisartut Anna Wangenheim, Demokraterne)
(1. behandling)
Vi har her at gøre med to forslag, hvis formål er at forbedre arbejdsmiljøet herhjemme. Det er positivt.
Forslaget fra Naalakkersuisut er i princippet bare et spørgsmål om, hvorvidt vi herhjemme vil tilslutte os de
ændringer af lov om arbejdsmiljø i Grønland, som Folketinget har besluttet. Ændringerne er fornuftige, og
vi fra Demokraatit tilslutter os dem alle.
Langt flere visioner og langt mere initiativ er der i forslaget fra Demokraatits Inatsisartutmedlem Anna
Wangenheim, der vigtigt påpeger, at vi i Grønland har et relativt højt sygefravær og at dette sagtens kan
skyldes et dårligt psykisk arbejdsmiljø samt det faktum, at en arbejdsuge i Grønland er længere end i andre
lande. Dette er en vigtig debat.
Vi har i de senere år måttet konstatere, at vi alle kender flere, der er gået ned med stress, men vi er aldrig
rigtig blevet klogere på hvorfor, at det er sådan. Skyldes det arbejdspres? Arbejdsmetoder? For lang
arbejdstid? Vi ved det ikke, men det er uden for enhver tvivl, at det høje sygefravær er dyrt for såvel
virksomheder som samfundet. Derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at gøre noget ved problemet.
Inatsisartutmedlem Anna Wangenheim foreslår her, at Naalakkersuisut bliver pålagt at udbede
Arbejdsmiljørådet om en udtalelse om, hvordan sygefraværet kan nedbringes gennem konkrete tiltag, der
kan forbedre arbejdsmiljøet og trivslen på arbejdspladsen. Anna Wangenheim foreslår videre, at udtalelsen
skal komme med anbefalinger til, hvordan tiltagene skal koordineres og implementeres.
Det er et rigtig godt forslag, og det gode spørgsmål er vel egentlig bare, hvorfor i alverden, at
Naalakkersuisut ikke selv har taget initiativ hertil.
Offentligt
L 52 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
EM 2022/114 – EM 2022/132
J.nr 00.00.00/22EM-LABU-00114 - 00132 Side 2
Begge disse gode forslag indstilles til vedtagelse og henvises til behandling i relevant udvalg.