Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

LI GES TI LLINGSV U R DE RI NG
AF LO V FO R SLAG
Lovforslag om ændring af lov om arbejds-
miljø i Grønland (Psykisk arbejdsmiljø, virk-
somheders samarbejde om sikkerhed og
sundhed, styrkelse af krav til arbejdsplads-
vurdering, udvidelse af Arbejdstilsynets re-
aktionsmuligheder, indsamling, behandling
og videregivelse af data, aftaleforløb med
virksomhederne, forhøjet bødeniveau m.v.)
(L 52)
23. januar 2023
J.nr. 20215200342
JF
MSK
Baggrund
Arbejdsmiljøloven i Grønland er fra 1986 og har senest gennemgået en større
ajourføring i 2005. En ajourføring af loven har været drøftet igennem årene, men
arbejdet har afventet Selvstyrets stillingtagen til, om arbejdsmiljøområdet skulle
hjemtages. Disse overvejelser er endnu ikke afsluttet. Den danske arbejdsmiljølov
har siden 2005 været ændret ca. 25 gange. I 2019 har den daværende Naalak-
kersuisoq for Arbejdsmarked derfor udtrykt ønske om, at loven bliver revideret, så
den kommer på niveau med standarderne i den gældende danske arbejdsmiljølov i
det omfang, det giver mening for det grønlandske arbejdsmarked.
Formål
Lovforslaget er en ajourføring af den grønlandske arbejdsmiljølov, så den – tilpas-
set grønlandske forhold – kommer på niveau med den danske arbejdsmiljølov.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for ændringerne i arbejdsmiljøloven for Grønland er virk-
somhederne og arbejdspladserne. Det vil særlig være ift. virksomhedernes samar-
bejde om sikkerhed og sundhed, styrkelse af kravene til virksomhedens arbejds-
pladsvurdering og et forhøjet bødeniveau ved overtrædelser af loven ved skær-
pende omstændigheder.
En del af ændringerne i arbejdsmiljøloven for Grønland er også målrettet de myn-
digheder, der administrerer reglerne, samt partssammensatte råd.
De sekundære målgrupper
Lovforslagets øvrige målgruppe er det øvrige samfund med interesse i arbejdsmil-
jøforhold, såsom arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og politikere.
Offentligt
L 52 - Bilag 1
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Samlet vurdering
De foreslåede ændringer i arbejdsmiljøloven vurderes at være kønsneutrale, idet de
vedrører alle brancher og alle virksomhedstyper. De vil derfor ikke have en køns-
mæssig betydning.


NO T AT
Høringsnotat - Ændring af arbejdsmiljøloven
i Grønland (Psykisk arbejdsmiljø, virksomhe-
dens samarbejde om sikkerhed og sundhed,
styrkelse af krav til arbejdspladsvurdering,
udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmulig-
heder, indsamling, behandling og videregi-
velse af data, aftaleforløb med virksomhe-
derne, forhøjet bødeniveau m.v.)
30. maj 2022
J.nr. 20195000467
JF
MSK
Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af den eksterne høring modtaget en
række høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af lov om arbejdsmiljø
i Grønland.
Følgende myndigheder og organisationer er hørt:
I Danmark:
Arbejdsmiljørådet i Danmark, Arbejdsmiljøklagenævnet, Fagbevægelsens Hoved-
organisation, Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, Danske Regioner,
Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktio-
nærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgi-
vere, Det Faglige Hus, Arbejdsmiljørådgiverne.
I Grønland:
AK (Tjenestemandsforeningen), Arbejdsmiljørådet i Grønland, ASG (Akademiker-
nes Sammenslutning i Grønland), Foreningen Grønlandske børn, Global Dignity
Greenland, Grønlands Erhverv, IMAK (Lærernes Fagforening), Inooqat, KNAPK
(Fagforening for fiskere og jægere), Kommunerne i Grønland, KRK INUA, Mind
Your Own business CSR, MIO, NPK (Pædagogernes Fagforening), PK (Sygeple-
jerskernes Fagforening), Red barnet, Rigsombudsmanden i Grønland, SIK (Løn-
modtagernes forbund).
Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter (kursiv = ingen bemærk-
ninger):
Offentligt
L 52 - Bilag 1
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Dansk Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Akademikerne, Ar-
bejdsmiljøklagenævnet, KL, FH, Qeqqata Kommunia, Grønlands Erhverv, SIK,
Arbejdsmiljørådet i Grønland, IMAK.
1. Generelle bemærkninger
SIK og IMAK bakker op om lovforslaget, og støtter den styrkede fokus på det
psykiske arbejdsmiljø. Akademikerne bakker også op om forslaget og pointerer, at
flere undersøgelser viser, at der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer i Grønland.
For Akademikerne og medlemsorganisationerne er det derfor af stor betydning, at
der gøres den bedst mulige indsats for at forbedre arbejdsmiljøreglerne i Grønland.
IMAK foreslår at der hurtigst muligt udgives en letlæselig ’pixi’-version af lovæn-
dringernes konsekvenser, så alle får mulighed for at forstå ændringerne.
Qeqqata Kommunia (QK) påpeger, at det ikke helt er defineret i loven, hvordan
flere af ændringsbestemmelserne skal udleves, så for at det ikke kun er fine ord der
står i loven, ønsker QK en vejledende arbejdsmiljølov for Grønland.
Arbejdsmiljøklagenævnet har bidraget med tekstnære lovtekniske bemærkninger.
1.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet vil udarbejde informationsmateriale om lovændringerne,
indeholdende en oversigt over de nye ændringer og konsekvenser. Materialet vil
blive lagt på Arbejdstilsynet i Grønlands hjemmeside.
Lovændringer vedrører kun arbejdsmiljøloven i Grønland og gælder derfor direkte
for arbejdsgivere i Grønland. En række af de nye bestemmelser er bemyndigelses-
bestemmelser og kræver, at der fastsættes nærmere regulering på bekendtgørelses-
niveau. Beskæftigelsesministeriet vil i første omgang se på, hvilke af de eksiste-
rende bekendtgørelser der skal ændres som følge af lovændringerne.
Beskæftigelsesministeriet vil udgive en lovbekendtgørelse i forlængelse af de nye
lovændringer, således at det bliver nemmere at danne sig et overblik over de gæl-
dende regler i lov om arbejdsmiljø i Grønland.
2. Psykisk arbejdsmiljø:
QK ønsker, at kursus i håndtering af psykisk og fysisk vold skal være et krav for
alle, der arbejder med og servicerer borgere, og det er særligt relevant for de an-
satte, der sidder i skranken eller borgerservice i kommunerne.
IMAK bakker op om forslaget til lovændringerne og særligt, at der kommer et
styrket fokus på det psykiske arbejdsmiljø. IMAK er tilfredse med den nye bemyn-
digelsesbestemmelse til at fastsætte regler om, at flere af lovens bestemmelser også
skal gælde for vold, der finder sted uden for arbejdstid, og ser frem til de kom-
mende reguleringer på området.
2.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Arbejdsmiljøloven er en rammelov. Den detailregulerer derfor ikke, hvordan kon-
krete problemer skal løses inden for specifikke brancher. Detailregler fastsættes i
3
bekendtgørelser. Er der tale om en branche, hvor psykisk og fysisk vold er en sær-
lig risikofaktor, skal dette identificeres og behandles f.eks. i forbindelse med ar-
bejdspladsvurderingen. Vil et kursus i håndtering af psykisk og fysisk vold være en
relevant måde at løse en arbejdsmiljømæssig problemstilling på hos den konkrete
arbejdsplads, har arbejdspladsen mulighed for at benytte denne løsning, men der er
metodefrihed til at imødekomme problemstillingen på anden måde.
I forhold til at udnytte bemyndigelsen til at udarbejde regler vedrørende arbejdsre-
lateret vold uden for arbejdstid vil Beskæftigelsesministeriet tage stilling til dette i
forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet.
3. Forhøjelse af bødeniveauet:
Arbejdsmiljørådet i Grønland (AMR) og Grønlands Erhverv (GE) mener ikke,
at der skal ske en forhøjelse af bødestørrelsen, som foreslået, da de ikke mener, at
der er en dokumenteret effekt for, at en forhøjelse af bødestørrelsen har en præven-
tiv effekt ift. at mindske antallet af arbejdsulykker.
SIK tilslutter sig strafskærpelsen i lovforslaget.
3.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Effekten af straf, herunder også effekten af en forhøjelse af bødestraffen, er svær at
måle.
Straf antages at have en generalpræventiv effekt og en individualpræventiv effekt.
Den generalpræventive effekt vedrører en strafs afskrækkende virkning, som skal
få virksomhederne/befolkningen til at overholde loven. Den individualpræventive
effekt retter sig mod den, som straffes. Straffen skal få den straffede til ikke skal
begå tilsvarende eller andre strafbare handlinger (igen).
Skærpelse af bøden for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen i Danmark er
gennem de seneste år sket som udmøntning af politiske aftaler på arbejdsmiljøom-
rådet. Skærpelse af bøden har været ét initiativ blandt mange andre initiativer på ar-
bejdsmiljøområdet, som alle har haft til hensigt at få virksomhederne til at priori-
tere det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Det er ved den politisk aftale om ny og
forbedret arbejdsmiljøindsats fra april 2019 fastsat, at ordningen skal evalueres ef-
ter fire år, når initiativet er fuldt ud indfaset.
4. Samtaler med ansatte:
IMAK gør opmærksom på, at man skal være opmærksom på, at samtaler med den
enkelte medarbejder, uden ledelsens tilstedeværelse, kan være med til at sætte den
enkelte medarbejder i et dårligt lys – specielt på små arbejdspladser.
4.1. Beskæftigelsesministeriet bemærkninger
Intentionen bag lignende bestemmelser i den danske arbejdsmiljølov (§ 76, stk. 6
og stk. 7) er at sikre, at Arbejdstilsynet får de nødvendige oplysninger ved tilsyn
med henblik på at kunne træffe afgørelse om forhold i det psykiske arbejdsmiljø,
der strider mod loven eller mod regler i medfør af loven (jf. § 77 i den danske ar-
bejdsmiljølov).
4
I Danmark aftales tilsynsforløbet i dialog med ledelse og arbejdsmiljøorganisa-
tion/de ansatte, og det er frivilligt for de ansatte at deltage i Arbejdstilsynets data-
indsamling. Dog skal ansatte give tilsynsførende alle de oplysninger, der er nød-
vendige for at afdække det psykiske arbejdsmiljø, hvis den tilsynsførende beder om
det, jf. § 76, stk. 1, i den danske arbejdsmiljølov. De ansatte kan selv vælge, hvor-
dan de vil give Arbejdstilsynet oplysninger.
Arbejdstilsynet skal altid præsentere data i anonymiseret form på grund af den sær-
lige tavshedspligt, jf. 62, stk. 2, i den grønlandske arbejdsmiljølov.
Tilsynsførende er endvidere forpligtet til at gennemføre samtaler med ledelsen om
de indsamlede data med henblik på at sikre, at både de ansattes og ledelsens per-
spektiv medtages i dataindsamlingen.
Selvom arbejdsgiveren ikke har været tilstede, vil vedkommende muligvis på såvel
små som større virksomheder kunne regne ud, hvem der har givet oplysninger til
Arbejdstilsynet, hvis arbejdsgiveren har kendskab til, at der har været få tilstede, og
hvem det har været. Arbejdstilsynet har imidlertid kun forpligtelse til at sikre, at
data beskrives i anonymiseret form.
Beskæftigelsesministeriet anbefaler, at dette beskyttelsesniveau fastholdes i den
grønlandske arbejdsmiljølov for ikke at begrænse Arbejdstilsynets muligheder for
at indhente data om psykisk arbejdsmiljø.
Yderligere information om tilsyn med psykisk arbejdsmiljø i Danmark findes i AT-
intern instruks IN-4-1 og bilag 1 hertil om udvidet dataindsamling:
• Arbejdstilsynets tilsyn med psykisk arbejdsmiljø - Arbejdstilsynet (at.dk)
• Bilag 1 - Udvidet dataindsamling - Arbejdstilsynet
5. Samarbejde om sikkerhed og sundhed:
QK bemærker, at det er afgørende for samarbejdet om sikkerhed og sundhed, at
man sammen løfter opgaven om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen ved at ud-
nytte og benytte kvalificerede og kompetente medarbejdere til opgaverne.
5.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet er enig i QK’s bemærkning. Arbejdsmiljølovens regler
om samarbejde om sikkerhed og sundhed har til formål at sikre dette. Reglerne re-
gulerer samarbejdet og sikrer medarbejderinddragelse i virksomhedens arbejdsmil-
jøarbejde. Reglerne sikrer også, at de ansatte får kompetencer til arbejdsmiljøarbej-
det i arbejdsmiljøorganisationen via den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse.
6. Arbejdspladsvurdering (APV):
Beskæftigelsesministeriet forstår QK’s bemærkning som, at det ønskes, at det skal
tydeliggøres, hvem der skal fremlægge resultatet af APV’en. Dertil ønskes, at virk-
somheden skal beskikke en udefrakommende person til efterfølgende at udarbejde
en redegørelse.
5
6.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det fremgår af loven, at det er arbejdsgiveren, der skal sørge for, at der udarbejdes
APV. Det er således arbejdsgiveren, der har det overordnede ansvar for, at APV
udarbejdes. Arbejdsgiveren skal også sørge for, at de ansatte eller SIO (fremover
AMO) inddrages i APV-arbejdet. APV er virksomhedens eget værktøj til at arbejde
med arbejdsmiljøet. Derfor finder Beskæftigelsesministeriet det ikke hensigtsmæs-
sigt at stille krav om, at en udefrakommende person skal udarbejde en redegørelse i
forbindelse med APV-arbejdet. Det kan dog bemærkes, at der allerede i dag er krav
om, at hvis arbejdsgiveren ikke selv har fornøden indsigt til at udarbejde APV, skal
arbejdsgiveren indhente bistand fra en særlig sagkyndig.
7. Aftaleforløb:
QK bemærker, at med hensyn til større virksomheder, hvor miljøforurening sand-
synligt kan forekomme, er aftalebaseret forløb med virksomheder et vigtigt redskab
for, at ansvarsfraskrivelse ikke forekommer og ikke mindst om, hvem der evt. skal
betale forureningen, hvis det går galt.
7.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet gør opmærksom på, at muligheden for at indgå et aftale-
forløb med Arbejdstilsynet kun drejer sig om forbedringer af arbejdsmiljøet og løs-
ning af et arbejdsmiljøproblem. Ændringen omhandler dermed ikke generelle mil-
jøudfordringer som f.eks. forurening.
8. Arbejdsmiljøuddannelser (AMU):
QK bemærker, at det er svært at efterkomme forslaget til ændring af den lovplig-
tige arbejdsmiljøuddannelse og anbefaler, at der afsættes de nødvendige ressourcer
til, at der kan afholdes flere AMU-kurser.
8.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lovforslaget medfører ikke ændringer af krav vedrørende den obligatoriske ar-
bejdsmiljøuddannelse. Lovforslaget lovfæster arbejdsgiverens nuværende pligt til
at sørge for, at SIO’s (fremover AMO’s) medlemmer deltager i den obligatoriske
arbejdsmiljøuddannelse. Kravet fremgår i dag af § 27 a i bekendtgørelse om sikker-
heds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland.


Offentligt
L 52 - Bilag 1
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


Folketingets Grønlandsudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
28. februar 2023
J.nr. 20215200342
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
(Psykisk arbejdsmiljø, virksomheders samarbejde om sikker-
hed og sundhed, styrkelse af krav til arbejdspladsvurdering,
udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, indsamling,
behandling og videregivelse af data, aftaleforløb med virksom-
hederne, forhøjet bødeniveau m.v.)
Vedlagt sendes eksterne høringssvar, høringsnotat samt ligestillingsvurdering ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Psykisk ar-
bejdsmiljø, virksomheders samarbejde om sikkerhed og sundhed, styrkelse af krav
til arbejdspladsvurdering, udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, ind-
samling, behandling og videregivelse af data, aftaleforløb med virksomhederne,
forhøjet bødeniveau m.v.)
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Offentligt
L 52 - Bilag 1
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


Offentligt
L 52 - Bilag 1
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)