Fremsat den 28. februar 2023 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 28. februar 2023 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
(Psykisk arbejdsmiljø, virksomheders samarbejde om sikkerhed og sundhed, styrkelse af krav til arbejdspladsvurdering,
udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, indsamling, behandling og videregivelse af data, aftaleforløb med
virksomhederne, forhøjet bødeniveau m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1048 af 26. oktober 2005, som ændret ved lov nr. 1382
af 23. december 2012 og § 1 i lov nr. 461 af 15. maj 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, nr. 1, indsættes efter »sundt«: »fysisk og psykisk«.
2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »arbejde«: », der udføres«, og
efter »arbejdsgiver« indsættes: », jf. dog stk. 2 og 3.«
3. I § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres », jf. dog § 45 d« til: »med
de begrænsninger, der følger af § 45 d om unge under 18
år.«
4. I § 2, stk. 3, ændres »Følgende bestemmelser omfatter
også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det
arbejde, der er nævnt i stk. 2:« til:
»For arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, og for
det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver som nævnt i stk.
2, gælder dog følgende bestemmelser:«
5. I § 2, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »arbejdssted,«:
Ȥ 15 a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at byg-
herrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker
efter hensigten,«
6. I § 2, stk. 3, nr. 4, ændres »38 og 39« til: »38-39 b«.
7. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktivi-
teter, er undtaget fra §§ 4-10 om samarbejde om sikkerhed
og sundhed samt arbejdsmiljøorganisation og § 11 a om
arbejdspladsvurdering.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
8. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at en eller flere af bestemmelserne i kapitel 2-4 og 12-14
med de fornødne tilpasninger også skal gælde arbejde for en
arbejdsgiver, hvor der som følge af forhold i ansattes arbejde
med borgere er risiko for arbejdsrelateret vold, trusler og
anden krænkende adfærd uden for arbejdstid.«
9. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Samarbejde om sikkerhed og sundhed«
10. Efter § 3 a indsættes i kapitel 2:
»Samarbejde
§ 3 b. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkelte
virksomhed varetages gennem samarbejde mellem arbejds-
giveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte.«
11. Overskriften før § 4 affattes således:
»Arbejdsmiljøorganisation«
12. § 4 affattes således:
Ȥ 4. I virksomheder med 1-9 ansatte skal samarbejdet
om sikkerhed og sundhed ske ved løbende direkte kontakt
og dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle
arbejdsledere. Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte
nærmere regler om opbygning af en arbejdsmiljøorganisati-
on i visse brancher eller typer af virksomheder.«
13. Overskriften før § 5 ophæves.
14. § 5, affattes således:
Lovforslag nr. L 52 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 20195000467
BE009468
Ȥ 5. I virksomheder med 10-34 ansatte skal samarbejdet
om sikkerhed og sundhed organiseres i en arbejdsmiljøorga-
nisation bestående af 1 eller flere arbejdsledere og 1 eller
flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter med arbejdsgiveren
eller en repræsentant for denne som formand. Arbejdsmil-
jøorganisationen varetager både de daglige og de overordne-
de opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed.«
15. § 6, stk. 1, affattes således:
»I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal samarbej-
det om sikkerhed og sundhed organiseres således, at der op-
rettes en arbejdsmiljøorganisation med følgende to niveauer:
1) En eller flere grupper varetager de daglige opgaver
vedrørende sikkerhed og sundhed. En gruppe består
af 1 udpeget arbejdsleder og 1 valgt arbejdsmiljørepræ-
sentant.
2) Et eller flere udvalg varetager de overordnede opgaver
vedrørende sikkerhed og sundhed. Er der i virksom-
heden oprettet en eller to grupper efter nr. 1, består
udvalget af gruppens eller gruppernes medlemmer. Er
der oprettet mere end to grupper, vælger arbejdsmiljø-
repræsentanterne mellem sig 2 medlemmer og arbejds-
lederne i grupperne mellem sig 2 medlemmer til udval-
get. Formandskabet i et udvalg varetages af arbejdsgi-
veren eller en repræsentant for denne.«
16. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres »sikkerhedsrepræsentanter«
til: »arbejdsmiljørepræsentanter« og »sikkerhedsgrupper og
repræsentanter for sikkerhedsudvalget« ændres til: »arbejds-
miljøgrupper og repræsentanter for arbejdsmiljøudvalget«.
17. Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a. Arbejdsgiveren fastsætter i samarbejde med de
ansatte og arbejdslederne antallet af arbejdsmiljørepræsen-
tanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen, som er
oprettet efter § 5 eller § 6, under hensyntagen til virksom-
heden og dens arbejdsmiljøforhold. Antallet skal endvidere
fastsættes sådan, at de ansatte inden for deres arbejdstid har
mulighed for at drøfte arbejdsmiljøforhold med arbejdsmil-
jørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisatio-
nen. Der skal være mindst lige så mange arbejdsmiljørepræ-
sentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen.
§ 6 b. Arbejdsgiveren skal hvert år i samarbejde med
de ansatte og arbejdslederne tilrettelægge indholdet af sam-
arbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år, og
fastlægge hvordan dette skal foregå. I virksomheder med en
arbejdsmiljøorganisation sker tilrettelæggelsen i samarbejde
med denne.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal hvert år drøfte med de ansatte
og arbejdslederne, om der er den nødvendige sagkundskab
om arbejdsmiljø til stede i virksomheden.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-2 samt om
dokumentation for opfyldelsen heraf.«
18. § 7, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 1. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvordan virksomhedernes arbejdsmiljøorganisati-
on skal opbygges og fungere, hvordan antallet af medlem-
mer i arbejdsmiljøorganisationen skal fastsættes, valg af
arbejdsmiljørepræsentanter og valg og udpegning af arbejds-
ledere i arbejdsmiljøorganisationen samt om arbejdsmiljøor-
ganisationens opgaver, og om rettigheder og pligter for med-
lemmer af arbejdsmiljøorganisationen.«
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7.
19. I § 7, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres
»Sikkerhedsorganisationens« til: »Arbejdsmiljøorganisatio-
nens«.
20. I § 7, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »sikkerheds- og
sundhedsarbejde« til: »samarbejde om sikkerhed og sund-
hed«.
21. I § 7, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »§ 5 og § 6, stk. 1«
til: »§ 5, § 6, stk. 1, § 6 a og § 6 b, stk. 1«.
22. I § 7, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »sikkerhedsarbej-
det« til: »samarbejdet om sikkerhed og sundhed«, efter »1,«
indsættes: »§ 6 a, § 6 b, stk. 1,« og »eller tillempe dem efter
de særlige forhold« udgår.
23. I § 8, stk. 1, ændres »sikkerhedsudvalget« til: »arbejds-
miljøudvalget«.
24. I § 8, stk. 2, ændres »sikkerhedsgrupperne« til: »ar-
bejdsmiljøgrupperne«, »sikkerhedsudvalget« ændres til: »ar-
bejdsmiljøudvalget« og »sikkerhedsarbejdet« ændres til:
»arbejdsmiljøarbejdet«.
25. I § 8, stk. 3, ændres »sikkerhedsudvalgets« til: »arbejds-
miljøudvalgets« og »sikkerhedsgruppernes« ændres til: »ar-
bejdsmiljøgruppernes«.
26. I § 8, stk. 4, ændres »sikkerhedsgrupperne« til: »arbejds-
miljøgrupperne«, »sikkerhedsudvalget« ændres til: »arbejds-
miljøudvalget« og »sikkerhed og sundhed« ændres til: »ar-
bejdsmiljø«.
27. § 8, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Arbejdsgiveren skal give arbejdsmiljøgrupperne
og arbejdsmiljøudvalget mulighed for at koordinere deres
samarbejde.«
28. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »sikkerhedsrepræsentantens«
til: »arbejdsmiljørepræsentantens«, »sikkerhedsrepræsentan-
ten« ændres til: »arbejdsmiljørepræsentanten« og »sikker-
hedskurser« ændres til: »arbejdsmiljøkurser«.
29. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »sikkerhedskurser« til:
»arbejdsmiljøkurser«.
30. I § 9, stk. 2, ændres »sikkerhedsorganisationens« til:
»arbejdsmiljøorganisationens«.
31. I § 9, stk. 3, ændres »sikkerhedsorganisationen« til: »ar-
bejdsmiljøorganisationen«.
2
32. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af
arbejdsmiljøorganisationen har gennemført en obligatorisk
arbejdsmiljøuddannelse.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om indhold, tilmelding, tilbud og gennemførelse af den
obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse og en særlig arbejds-
miljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sund-
hedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet, undervi-
sernes kvalifikationer samt godkendelse og kvalitetssikring
af udbydere af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse og
den særlige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer.«
33. § 10 affattes således:
»§ 10. Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nød-
vendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sund-
hedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente
ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de an-
sattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæf-
tigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
34. I § 11 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »hvordan de
løses«: »under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der
er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.«
35. I § 11 a, stk. 3, ændres »sikkerhedsorganisationen« til:
»arbejdsmiljøorganisationen«.
36. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. Arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på byg-
gepladser, skal medvirke til at sikre, at bygherrens planlæg-
ning, afgrænsning og koordinering til fremme af de beskæf-
tigedes sikkerhed og sundhed virker efter hensigten. Ar-
bejdsgiverne skal tage hensyn til anvisninger fra bygherrens
koordinatorer herom.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om arbejdsgivernes pligter efter stk. 1.«
37. I § 16, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt. og § 16, stk. 2, æn-
dres »sikkerhedsrepræsentanter« til: »arbejdsmiljørepræsen-
tanter«.
38. I § 16, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »med«: »de afgørel-
ser og«.
39. I § 16, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »med«: »afgørelsen
eller«.
40. I § 16, stk. 2, indsættes efter »afgivne«: »afgørelser og«.
41. I § 17 indsættes som 2. pkt.:
»Arbejdstilsynet kan påbyde, at undersøgelser gennemfø-
res straks eller inden for en frist.«
42. § 17 b affattes således:
»§ 17 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om arbejdsgiverens pligt til at lade sygefravær indgå
i virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed med hen-
blik på at nedbringe sygefraværet i virksomheden.«
43. Efter § 17 b før overskriften før § 18 indsættes:
»Virksomhedsledere m.fl.
§ 17 c. Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter
gælder også for den, som leder eller deltager i ledelsen af
virksomheden.«
44. I § 21, stk. 2, ændres »sikkerhedsgruppen« til: »arbejds-
miljøgruppen«.
45. I § 28 indsættes efter »farlige for«: »eller i øvrigt forrin-
ge«.
46. I § 33, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »arbejdstøj«: »,
herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil«.
47. I § 33, stk. 1, nr. 3, udgår »samt«.
48. I § 33, stk 1, indsættes efter nr. 3 som nye numre:
»4) om nødvendige foranstaltninger vedrørende fysisk og
psykisk førstehjælp,
5) om beskæftigelse af personer med en legemlig eller
psykisk tilstand, der kan indebære øget fare for ulykker
eller sygdom ved visse arbejder,
6) om begrænsninger i adgangen til at lade ansatte arbejde
alene, samt.«
Nr. 4 bliver herefter nr. 7.
49. I § 35, stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Beskæftigelsesministeren kan i den forbindelse fastsætte
regler om
1) arbejdsrum, herunder loftshøjde, luftrum, gulve, væg-
ge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,
2) velfærdsforanstaltninger m.v., herunder opholds- og
spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vas-
ke- og baderum samt sovesteder og stole, og
3) udgangsforhold, herunder færdselsveje, trapper og ud-
gange.«
50. I § 35 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Det kan i medfør af stk. 1 fastsættes i reglerne, at
de gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
51. I overskriften til kapitel 6 indsættes efter »Tekniske
hjælpemidler«: »m.v.«
52. I § 36, stk. 1, 1. pkt., ændres »Tekniske hjælpemidler«
til: »Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede kon-
struktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske
hjælpemidler og personlige værnemidler«.
53. I § 37, stk. 1, indsættes efter »regler om tekniske hjælpe-
midler«: »m.v.«
54. Efter § 39 indsættes i kapitel 7:
3
»§ 39 a. Med henblik på at forebygge og imødegå sund-
heds- og ulykkesskader i arbejdsmiljøet kan beskæftigelses-
ministeren fastsætte regler om, at den, der fremstiller eller
importerer et stof eller materiale, skal foretage undersøgel-
ser eller fremskaffe fornøden dokumentation for allerede
foretagne undersøgelser og indgive anmeldelse. Der kan
herunder fastsættes regler for alle stoffer og materialer, for
enkelte stoffer og materialer, for bestemte grupper af stoffer
og materialer eller for stoffer og materialer til særlige anven-
delser.
Stk. 2. Det kan fastsættes, at anmeldelsen skal indeholde:
1) Oplysninger om forhold, som har betydning for vurde-
ring af stoffets eller materialets egenskaber og virknin-
ger, herunder om det har egenskaber, der kan være far-
lige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.
2) Forslag til klassificering, emballering og mærkning.
3) Oplysninger om forebyggende foranstaltninger, der ef-
fektivt sikrer de beskæftigede mod forringelse af sik-
kerhed og sundhed.
Stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at nye stoffer og
materialer tidligst må tages i brug en måned efter anmel-
delsen. Denne frist skal kunne forlænges for tilfælde, hvor
anmeldelsen er mangelfuld eller fejlagtig, således at stoffet
eller materialet tidligst må tages i brug en måned efter, at de
oplysninger, anmeldelsen skal indeholde, er modtaget.
§ 39 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at tekniske datablade og lignende, som udsendes af fremstil-
lere eller importører af stoffer og materialer, skal indehol-
de alle væsentlige oplysninger om stoffets eller materialets
virkninger på sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet.«
55. I § 42, 2. pkt., ændres »noteres i tilsynsbogen eller
ved anden, tilsvarende dokumentation« til: »dokumenteres
skriftligt«.
56. I § 49 a, stk. 2, ændres »en skolelæge« til: »sundheds-
væsenet«.
57. I § 50, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 51, stk. 1, ændres »lands-
styret« til: »Naalakkersuisut«.
58. I § 51, stk. 1, nr. 5, ændres »Grønlands Arbejdsgiverfor-
ening (GA)« til: »Grønlands Erhverv«.
59. I § 51, stk. 1, nr. 6, ændres »De Grønlandske Kommu-
ners Landsforening (KANUKOKA)« til: »de grønlandske
kommuner i fællesskab«.
60. I § 51, stk. 1, nr. 7, ændres »Grønlands landsstyre« til:
»Naalakkersuisut«.
61. I § 55 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle, her-
under foretage samkøring af, oplysninger fra andre myndig-
heder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
tilsynets opgaver, herunder til identifikation af virksomheder
til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn
og til analyse, forebyggelse og statistik.
Stk. 3. Arbejdstilsynet kan videregive egne oplysninger
og oplysninger, som er omfattet af stk. 1 og 2, til andre
myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen
af disse myndigheders opgaver, herunder kontrol- og tilsyns-
opgaver.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler for Arbejdstilsynets indsamling, behandling og videregi-
velse af oplysninger efter stk. 2 og 3, herunder hvornår og
til hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og
behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted,
og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der
skal iagttages ved behandlingen.«
62. I § 59, stk. 4, 2. pkt., ændres »skal underrettes herom,
jf. § 17 b og § 18« til: », jf. §§ 17 c og 18, skal underrettes
herom«.
63. I § 59 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsy-
nets udøvelse tale med ansatte, uden at andre er til stede.
Stk. 6. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsy-
nets udøvelse gennemføre gruppesamtaler med ansatte, når
det er arbejdsmiljøfagligt begrundet. Under gruppesamtaler
med ansatte har arbejdsgiveren, dennes repræsentant, jf. §§
17 c og 18, eller en person, som arbejdsgiveren har udpeget
hertil, ret til at være til stede, medmindre Arbejdstilsynets
medarbejdere vurderer, at der er risiko for, at formålet med
gruppesamtalen derved forspildes.«
64. I § 60, stk. 1, ændres »påbyde, at« til: »træffe afgørelse
om«, og efter »i medfør af loven,« indsættes: »og kan herun-
der påbyde, at forholdene«.
65. Efter § 60 indsættes:
»§ 60 a. Arbejdstilsynet kan indgå en skriftlig aftale med
arbejdsgiveren om forbedring af arbejdsmiljøet og om løs-
ning af et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer inden
for en aftalt frist.
Stk. 2. En aftale kan indgås, når
1) Arbejdstilsynet har konstateret forhold, der strider mod
loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af lo-
ven, som skal bringes i orden inden for en frist, og
arbejdsgiveren ønsker at løse det pågældende arbejds-
miljøproblem flere steder på virksomheden, eller
2) Arbejdstilsynet har mistanke om forhold, der strider
mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør
af loven, og arbejdsgiveren ønsker at løse det eller de
forhold, der er mistanke om.
Stk. 3. Når der indgås en aftale efter stk. 1 og 2, skal
arbejdsmiljøorganisationen eller, i virksomheder uden pligt
til at etablere arbejdsmiljøorganisation, de ansatte orienteres
om, at der er indgået en aftale, og arbejdsmiljøorganisatio-
nen eller de ansatte skal inddrages i arbejdet med løsningen
af forholdene.
Stk. 4. En aftale vil blive fulgt op af Arbejdstilsynet for at
kontrollere forholdene.
4
Stk. 5. En aftale kan opsiges af arbejdsgiveren eller af
Arbejdstilsynet, hvis de forhold, der lå til grund for aftalen,
ændrer sig væsentligt.«
66. § 61 affattes således:
Ȥ 61. Arbejdsgiveren skal give skriftlig tilbagemelding
på Arbejdstilsynets afgørelser, når Arbejdstilsynet anmoder
om det.
Stk. 2. Ved tilbagemelding på afgørelser skal arbejdsgi-
veren sikre, at arbejdsmiljøorganisationen eller en repræsen-
tant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at
etablere arbejdsmiljøorganisation, inden tilbagemeldingsfri-
stens udløb er blevet gjort bekendt med indholdet af tilbage-
meldingen. Arbejdsgiveren skal afgive erklæring herom.«
67. I § 62, stk. 1, ændres »kapitel 10-12« til: »kapitel
10-13«, og »§ 29« ændres til: »§§ 50-54«.
68. I § 62, stk. 2, ændres »dennes repræsentant« til: »andre«,
og »et tilsynsbesøg foretages som følge af« ændres til: »Ar-
bejdstilsynet har modtaget«.
69. I § 63 ændres »landsstyret« til: »Naalakkersuisut«, og
»pågældende minister« ændres til: »pågældende naalakker-
suisoq«.
70. I § 64, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt. og stk. 4, ændres
»beskæftigelsesministeren« til: »Arbejdsmiljøklagenævnet«,
og i stk. 3, 1. pkt. ændres »beskæftigelsesministerens« til:
»Arbejdsmiljøklagenævnets«.
71. I § 64, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Inden klagen videresendes til Arbejdsmiljøklagenævnet,
indhenter Arbejdstilsynet en udtalelse fra Arbejdsmiljørå-
det.«
72. § 64, stk. 5, ophæves.
73. I § 65, stk. 1, ændres »§§14-17« til: »§§14-17 c«
74. I § 65, stk. 2, ændres »at« til: »når«.
75. I § 65, stk. 4, ændres »nævnte« til: »anførte«.
76. § 65, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Det skal betragtes som en særlig skærpende om-
stændighed,
1) at der for unge under 18 år er sket en ulykke med
alvorlig personskade eller døden til følge, jf. stk. 2,
2) at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller
helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 2,
3) at der for flere personer er sket skade på liv eller hel-
bred eller opstået fare herfor, eller
4) at den pågældende fysiske eller juridiske person inden
for 4 år tidligere er idømt en foranstaltning en eller
flere gange for grov overtrædelse af arbejdsmiljølov-
givningen.«
77. I § 66, stk. 1, 1. pkt., ændres »en arbejdsgiver« til:
»arbejdsgiveren«.
78. I § 66, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 91, stk. 4« til: »§ 128,
stk. 4«.
79. I § 67, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 91, stk. 4« til: »§ 128,
stk. 4«.
80. I § 67 a, ændres »§ 17 b« til: »§ 17 c«.
81. I § 70, ændres »Grønlands landsret« til: »Retten i Grøn-
land«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af lov om arbejdsmiljø i
Grønland, jf. lov nr. 1048 af 26. oktober 2005 forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med
hjemmel i denne lov.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lovens anvendelsesområde
2.1.1. Psykisk arbejdsmiljø, frivilligt arbejde og tydelige-
re lovtekst
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.1.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.2. Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.1.2.3. Den foreslåede ordning
2.2. Større fleksibilitet i virksomhedens sikkerheds- og
sundhedsarbejde
2.2.1. Samarbejde om sikkerhed og sundhed
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2.2. Virksomheder uden en sikkerhedsorganisation
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3. Virksomheder med en sikkerhedsorganisation
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.3.3. Den foreslåede ordning
2.2.4. Øvrige rettigheder og pligter for arbejdsgiver og
medlemmer af sikkerhedsorganisationen
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.4.3. Den foreslåede ordning
2.3. Ændringer i arbejdsgivers, leverandørers, udlejeres
pligter m.v.
2.3.1. Arbejdspladsvurdering og forebyggelsesprincipper
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.3.1.3. Den foreslåede ordning
2.3.2. Arbejdsgivernes pligt til at medvirke til, at bygher-
rens planlægning, afgrænsning og koordinering virker
efter hensigten
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.3.2.3. Den foreslåede ordning
2.3.3. Arbejdsgivers pligt til at lade sygefravær indgå i
sikkerheds- og sundhedsarbejdet
2.3.3.1. Gældende ret
2.3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.3.3.3. Den foreslåede ordning
2.3.4. Virksomhedsledere m.fl.
2.3.4.1. Gældende ret
2.3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.3.4.3. Den foreslåede ordning
2.3.5. Ophævelse af kravet om tilsynsbog
2.3.5.1. Gældende ret
2.3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.3.5.3. Den foreslåede ordning
2.3.6. Arbejdsgivers tilbagemelding på afgørelser
2.3.6.1. Gældende ret
2.3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.3.6.3. Den foreslåede ordning
2.4. Bemyndigelse til regler om førstehjælp, beskæftigel-
se af personer ved fare som følge af legemlig eller psy-
kisk tilstand, samt alenearbejde
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
6
2.5. Krav til arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpe-
midler, stoffer og materialer m.v.
2.5.1. Arbejdsstedets indretning
2.5.1.1. Gældende ret
2.5.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.5.1.3. Den foreslåede ordning
2.5.2. Udgifter til personlige værnemidler og særligt ar-
bejdstøj
2.5.2.1. Gældende ret
2.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.5.2.3. Den foreslåede ordning
2.5.3. Begrebet tekniske hjælpemidler
2.5.3.1. Gældende ret
2.5.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.5.3.3. Den foreslåede ordning
2.5.4. Leverandørers m.fl. pligter vedrørende stoffer og
materialer
2.5.4.1. Gældende ret
2.5.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.5.4.3. Den foreslåede ordning
2.6. Ændringer i Arbejdstilsynets virkemidler
2.6.1. Frist for undersøgelsespåbud
2.6.1.1. Gældende ret
2.6.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.6.1.3. Den foreslåede ordning
2.6.2. Indsamling, behandling og videregivelse af data
2.6.2.1. Gældende ret
2.6.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.6.2.3. Den foreslåede ordning
2.6.3. Samtaler, herunder gruppesamtaler, med ansatte
2.6.3.1. Gældende ret
2.6.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.6.3.3. Den foreslåede ordning
2.6.4. Aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet
2.6.4.1. Gældende ret
2.6.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.6.4.3. Den foreslåede ordning
2.6.5. Tavshedspligt
2.6.5.1. Gældende ret
2.6.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.6.5.3. Den foreslåede ordning
2.6.6. Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser
om overtrædelser af loven
2.6.6.1. Gældende ret
2.6.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.6.6.3. Den foreslåede ordning
2.6.7. Ændring af klageadgangen
2.6.7.1. Gældende ret
2.6.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.6.7.3. Den foreslåede ordning
2.7. Forhøjet bødeniveau
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.7.3. Den foreslåede ordning
2.8. Orientering af ansatte og modernisering af regler
2.8.1. Ændring til grønlandsk sprogbrug
2.8.1.1. Gældende ret
2.8.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
2.8.2. Orientering om Arbejdstilsynets afgørelser
2.8.2.1. Gældende ret
2.8.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
2.8.3. Stoffer og materialer
2.8.3.1 Gældende ret
2.8.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
2.8.4. Ændring af » en skolelæge« til »sundhedsvæsenet«
2.8.4.1. Gældende ret
7
2.8.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
2.8.5. Arbejdsmiljørådets sammensætning
2.8.5.1. Gældende ret
2.8.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
2.8.6. Værneting
2.8.6.1. Gældende ret
2.8.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Arbejdsmiljølovgivningen i Grønland administreres af be-
skæftigelsesministeriet i Danmark. Arbejdstilsynet i Dan-
mark har et tilsynskontor i Grønland, der står for at gennem-
føre tilsyn i Grønland, og for administration af arbejdsmiljø-
lovgivningen i Grønland.
Arbejdsmiljøloven i Grønland er fra 1986 og har senest gen-
nemgået en større ajourføring i 2005. Den danske arbejds-
miljølov har siden 2005 været ændret ca. 25 gange. Naalak-
kersuisoq for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har
derfor udtrykt ønske om, at loven bliver revideret, så den
kommer på niveau med standarderne i den gældende danske
arbejdsmiljølov i det omfang, det giver mening for det grøn-
landske arbejdsmarked.
Arbejdsmiljøloven i Grønland er en rammelov, der – med
relevante tilpasninger til det grønlandske arbejdsmarked –
stort set svarer til den danske arbejdsmiljølov. At loven er en
rammelov betyder blandt andet, at mange af lovens bestem-
melser er bemyndigelsesbestemmelser, der giver beskæfti-
gelsesministeren adgang til administrativt at fastsætte nær-
mere regler i bekendtgørelsesform om et givet område. Det
gælder således også mange af de bestemmelser, der stilles
forslag om i dette lovforslag.
I den grønlandske arbejdsmiljølovgivning er der eksempler
på, at der er udstedt regler i bekendtgørelsesform efter dansk
forbillede, men hvor de eksisterende bemyndigelseshjemler
til at udstede disse regler, godt kunne fremgå mere tydeligt i
den grønlandske arbejdsmiljølov. Dette tilsigtes der rettet op
på med dette lovforslag i forhold til reglerne om:
– Førstehjælp
– Beskæftigelse af personer ved fare som følge af en le-
gemlig eller psykisk tilstand
– Alenearbejde
– Arbejdsstedets indretning
– Udgiften til personlige værnemidler og særligt arbejdstøj
Herudover er de væsentligste ændringer i lovforslaget:
Et styrket fokus på psykisk arbejdsmiljø, hvor det præcise-
res i lovens formålsbestemmelse, at loven omfatter såvel
psykisk som fysisk arbejdsmiljø. Herudover gives der blandt
andet bemyndigelse til at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte administrative regler om arbejdsrelateret vold uden for
arbejdstid, og Arbejdstilsynet får mulighed for at gennemfø-
re gruppesamtaler med ansatte uden arbejdsgivers accept.
En modernisering af reglerne om virksomhedens sikker-
heds- og sundhedsarbejde. Ændringsforslagene består blandt
andet i at styrke samarbejde på små virksomheder uden en
sikkerhedsorganisation og mere fleksible regler for organise-
ring af arbejdsmiljøarbejdet på virksomheder med en sikker-
hedsorganisation.
Et øget fokus på forebyggelse af virksomhedens arbejdsmil-
jøproblemer i forbindelse med den lovpligtige arbejdsplads-
vurdering (APV), og en bemyndigelse til beskæftigelsesmi-
nisteren til at fastsætte regler om, at sygefravær skal indgå
i samarbejdet om sikkerhed og sundhed med henblik på at
nedbringe sygefraværet, herunder at sygefraværet inddrages
i APV’en.
At visse former for frivilligt arbejde undtages fra reglerne
om organisering af virksomhedernes sikkerheds- og sund-
hedsarbejde og arbejdspladsvurdering.
At arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på byggeplad-
ser, skal samarbejde med bygherren og en bemyndigelsesbe-
stemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
En bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte
krav vedrørende stoffer og materialer.
8
Forslag om udvidelse af Arbejdstilsynets reaktionsmulighe-
der, herunder indgåelse af aftaleforløb.
At Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle oplysninger
fra andre myndigheder med henblik på udførelsen af tilsy-
nets opgaver.
En udvidelse af reglerne om arbejdsmiljølovens særlige
tavshedspligt.
En ændring af klageadgangen, således at klager over Ar-
bejdstilsynet afgørelser til grønlandske virksomheder fremo-
ver skal indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet i stedet for
beskæftigelsesministeren.
At bødeniveauet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i
Grønland forhøjes på samme måde, som det i 2015 og 2019
er sket i den danske arbejdsmiljølov.
Herudover ophæves en række bestemmelser, da de ikke læn-
gere anvendes i praksis.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lovens anvendelsesområde
2.1.1. Psykisk arbejdsmiljø, frivilligt arbejde og tydeligere
lovtekst
2.1.1.1. Gældende ret
Lov om arbejdsmiljø i Grønland indeholder i § 1 en for-
målsbestemmelse, hvorefter det med loven bl.a. tilstræbes at
skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er
i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling
i det grønlandske samfund. Bestemmelsen i § 1 er indført
med arbejdsmiljøloven i 1986 og er ikke ændret siden. Det
fremgår af bemærkningerne til lovforslagets kapitel 1 om lo-
vens formål og område, at målsætningerne er de samme som
i den danske arbejdsmiljølov, jf. Folketingstidende 1985-86,
tillæg A, spalte 3391. Af bemærkningerne til § 1 i den
danske arbejdsmiljølov fremgår det, at loven omfatter både
det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, jf. Folketingstidende
1975-76, tillæg A, spalte 99.
Arbejdsmiljøloven indeholder endvidere bestemmelser om
lovens anvendelsesområde. Den principielle hovedregel i §
2, stk. 1, er, at loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. I
stk. 2 undtages tre opregnede typer af arbejde fra loven, selv
om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver. Navnlig und-
tagelserne i nr. 1 og 2 skal ses i sammenhæng med lovens
kapitel 9 om unge under 18 år, der også gælder for unge,
der arbejder i privat husholdning, og for unge fra arbejds-
giverens familie, som hører til arbejdsgiverens husstand. I
stk. 3 udvides loven på en række konkrete områder til at
finde anvendelse på arbejde, selv om dette ikke udføres for
en arbejdsgiver, og selv om der er tale om arbejde, der er
undtaget efter stk. 2.
Arbejdsmiljøloven omfatter alle former for arbejde, herun-
der også arbejde, der udføres af frivillige. Når frivillige
udfører arbejde, betragtes den, som arbejdet udføres for, fx
en forening, som arbejdsgiver.
Almindelige hobby- og fritidsaktiviteter, som fx sportsakti-
viteter og sang og musik i musikforeninger m.v. betragtes
ikke som arbejde, og er ikke omfattet af arbejdsmiljøloven.
Hvorvidt det arbejde, som frivillige udfører, betragtes som
arbejde efter arbejdsmiljølovens § 2, stk. 1, afhænger af en
konkret vurdering. Den konkrete vurdering tager udgangs-
punkt i følgende kriterier:
– Har den frivillige pligt til at stille sin arbejdskraft til
rådighed fx for en forening?
– Er den frivillige undergivet instruktion og kontrol fra fx
en forening?
– Stilles der arbejdsrum, redskaber osv. til rådighed for
den frivillige i arbejdet af fx en forening?
– Er der en anden, der bærer risikoen for det arbejdsresul-
tat, som den frivillige frembringer, fx en forening?
– I særlige tvivlstilfælde kan der også lægges en vis vægt
på, om der udbetales løn til den frivillige.
Foreninger, der beskæftiger frivillige med arbejde, skal som
arbejdsgivere opfylde arbejdsmiljølovgivningen, herunder
reglerne om sikkerhedsorganisationer og arbejdspladsvurde-
ring.
2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Den gældende arbejdsmiljølov indeholder ikke ordene »fy-
sisk arbejdsmiljø« eller »psykisk arbejdsmiljø«. Det kan
derfor umiddelbart give anledning til tvivl, om loven om-
fatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Ingen
skal være i tvivl om, hvornår loven gælder, hvad den om-
fatter, herunder psykisk arbejdsmiljø og om man er inden
for eller uden for lovens område. Det er derfor centralt at
tydeliggøre og skærpe opmærksomheden på, at det psykiske
arbejdsmiljø er ligestillet med det fysiske arbejdsmiljø, og at
arbejdsgiveren har pligt til at håndtere begge dele i forhold
til sine ansatte. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at det
fremgår tydeligt af selve lovteksten, at loven omfatter både
det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, så arbejdsgiverne
ved, hvad der forventes af dem. Der er dog ikke dermed til-
sigtet nogen ændring af den gældende retstilstand, herunder
bemærkningerne til den gældende § 1.
Det er grundlæggende, at borgere, virksomheder, organisati-
9
oner, arbejdsmiljøaktører og andre ikke må være i tvivl om,
hvad lovens bestemmelser betyder. Der findes en række be-
stemmelser i arbejdsmiljøloven som er vanskelige at forstå,
og som kan give anledning til misforståelser. Det drejer sig
blandt andet om bestemmelserne i § 2, stk. 1, 2 og 3 om
lovens formål og anvendelsesområde. Det vil derfor være
hensigtsmæssigt at præcisere selve lovteksten for at lette
forståelsen af lovens bestemmelser om formål og anvendel-
sesområde. Der er ikke dermed tilsigtet nogen ændring af
den gældende retstilstand.
Frivilligt arbejde udgør et vigtigt bidrag til driften af for-
eninger i Grønland. For at støtte op om det frivillige arbejde
i disse foreninger, foreslås det at fjerne pligter, som er pålagt
i forhold til det frivillige arbejde, og som ikke vurderes
nødvendige i alle situationer, hvor der er tale om frivilligt
arbejde. Disse pligter drejer sig om krav til organisering af
sikkerhedsarbejdet (foreslået ændret til arbejdsmiljøarbejdet,
jf. pkt. 2.2.1.3. i de almindelig bemærkninger) og krav om
udarbejdelse af arbejdspladsvurdering. Foreningerne skal ik-
ke bruge ressourcer på disse formelle krav. Det skal dog
fortsat sikres, at det frivillige arbejde kan udføres fuldt for-
svarligt.
En del af det frivillige arbejde, der udføres, er kendetegnet
ved lejlighedsvise og kortere arbejdsforløb, der kan vareta-
ges ved siden af et almindeligt arbejde m.v. Dette frivillige
arbejde kan have karakter af almindeligt arbejde, men har i
realiteten lige så meget karakter af fritidsaktiviteter.
Frivillige aktiviteter, der ikke er arbejde, og som kan ka-
rakteriseres som hobby- eller fritidsaktiviteter, er fx sports-
aktiviteter og udførelse af sang og musik i musikforenin-
ger. Disse aktiviteter er ikke arbejde og er ikke omfattet af
arbejdsmiljølovens område.
2.1.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det præciseres i § 1, at loven omfatter både
det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, således at der ikke
kan opstå tvivl herom. Der er med forslaget ikke tilsigtet
indholdsmæssige ændringer i arbejdsmiljølovens formålsbe-
stemmelse.
Den gældende § 2 om lovens anvendelsesområde er svært
tilgængelig og kan give anledning til misforståelser. Det
foreslås derfor at præcisere § 2, så bestemmelsen bliver me-
re letforståelig. Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer
i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.
På samme måde foreslås det, at lovens § 2, stk. 3, som
udvider loven til at finde anvendelse på arbejde, selv om
dette ikke udføres for en arbejdsgiver, og selv om der er
tale om arbejde, der er undtaget efter stk. 2, formuleres mere
fuldstændigt for derved at blive mere let læselig. Der er
ikke med forslaget tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens
anvendelsesområde.
Det foreslås, at frivilligt arbejde, der har karakter af fritids-
aktiviteter, undtages fra kravene om arbejdsmiljøorganisati-
on og arbejdspladsvurdering.
Undtagelse fra reglerne om arbejdsmiljøorganisation vil be-
tyde, at fx foreninger ikke længere vil have pligt til at
samarbejde om arbejdsmiljøarbejdet med de frivillige, der
udfører arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter. Det
betyder, at fx foreninger selv vil kunne skabe rammerne
for såvel de daglige som for de overordnede, planlæggende
og koordinerende opgaver vedrørende arbejdsmiljøarbejdet
uden inddragelse af de frivillige. Der vil dog fortsat være
pligt til at samarbejde om arbejdsmiljøarbejdet med egent-
ligt ansatte.
Undtagelse fra reglerne om arbejdspladsvurdering vil bety-
de, at der ikke længere vil være krav til fx foreninger om at
udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering i forhold til det
arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter, og som udføres
af frivillige. Der vil fortsat være pligt til at planlægge og til-
rettelægge de frivilliges arbejde, men der vil ikke være pligt
til en skriftlig behandlingsmåde eller pligt til at inddrage de
frivillige i forhold til planlægningen og tilrettelæggelsen af
arbejdet. Der vil dog fortsat være pligt til at samarbejde med
egentligt ansatte om arbejdspladsvurderingen.
Ved vurderingen af, om det frivillige arbejde har karakter
af en fritidsaktivitet, vil indgå flere kriterier herunder navn-
lig arbejdets varighed, arbejdets uforpligtende karakter og
eventuel udbetaling eller anden modydelse for arbejdet.
Har det frivillige arbejde ikke karakter af en fritidsaktivitet,
men i stedet overvejende lighed med almindeligt arbejde, vil
reglerne om arbejdsmiljøarbejdet og reglerne om arbejds-
pladsvurderingen gælde for det pågældende arbejde.
2.1.2. Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid
2.1.2.1. Gældende ret
Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgiveren sikre,
at arbejdet i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på kort og
lang sigt. Heri ligger også en pligt for arbejdsgiveren til
at forebygge evt. sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i
forhold til fysisk og psykisk vold fra borgere i forbindelse
med arbejdet.
Ved vold, fra borgere forstås, at personer, der ikke er ansat
10
eller arbejdsgiver i virksomheden, herunder borgere, udøver
vold mod ansatte eller arbejdsgiver. Vold kan være fysisk
vold i form af angreb mod legemet eller psykisk vold i
form af trusler og anden form for krænkende adfærd, her-
under chikane. Fysisk vold kan fx være slag, spark eller
benspænd. Trusler kan fx være trusler på livet, trusler om
hærværk eller trusler mod familie eller andre nærtstående
personer. Anden krænkende adfærd kan fx være chikane,
ydmygelser eller forhånelse. Når der i det følgende benyttes
ordet ”vold” menes således ”fysisk vold såvel som psykisk
vold i form af trusler og anden krænkende adfærd”.
Vold mellem ansatte på samme virksomhed er ikke omfattet
af omtalte pligt. Påbud fra Arbejdstilsynet til arbejdsgiveren
i tilfælde af vold mellem ansatte kan i Grønland hjemles
i arbejdsmiljølovens § 32, stk. 1 og § 60, stk. 1, samt i be-
kendtgørelse nr. 395 af 24. juni 1986 om arbejdets udførelse
for Grønland § 3, stk. 1.
Arbejdsgiverens pligt til at forebygge, at ansatte udsættes
for vold i forbindelse med arbejdet, betyder, at arbejdsgive-
ren bl.a. skal:
– Sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres,
så risiko for vold i arbejdet forebygges. Forebyggelsen
skal følge de generelle forebyggelsesprincipper inden for
arbejdsmiljøområdet, som de fremgår af bilag 1 til be-
kendtgørelse om arbejdspladsvurdering i Grønland. Det
betyder, at arbejdsgiveren i første omgang skal forsøge
helt at forhindre risici. Hvis der er risiko for vold i
arbejdet, skal arbejdsgiveren vurdere risikoen, herunder
hvilke typer af vold, der kan være tale om, og hvor
alvorlige voldsepisoderne kan være, samt hvilken fore-
byggelse, der er nødvendig. Vurderingen foretages fx i
forbindelse med arbejdet med arbejdspladsvurderingen
(APV’en) og i den daglige planlægning og tilrettelæg-
gelse af arbejdet. Vurderingen af risikoen for vold skal
ske løbende, hvilket bl.a. indebærer, at arbejdsgiveren
skal revurdere og om nødvendigt justere forebyggelsen
på virksomheden, fx på grund af nyt klientel eller efter
konkrete episoder med vold i arbejdet.
Arbejdsgiveren har desuden en generel forpligtelse til at
tage hensyn til, at ansatte, der har været udsat for vold –
både i og uden for arbejdstiden – kan være påvirkede af
episoden. Hvis det er tilfældet, skal arbejdsgiveren tage høj-
de for det i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet i
forhold til den enkelte ansatte.
– Som led i udarbejdelsen af en skriftlig arbejdspladsvur-
dering (APV) bl.a. kortlægge, hvor og hvornår der er
risiko for vold i arbejdet, og hvem der eventuelt kan
blive udsat.
– Oplære og instruere medarbejdere og ledere i at forebyg-
ge og håndtere voldsepisoder, hvis der er en risiko for
vold i arbejdet.
– Føre tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sund-
hedsmæssigt fuldt forsvarligt.
2.1.2.2. Beskæftigelsesministeriet overvejelser
Nogle ansatte kan i kraft af deres arbejde være i særlig risi-
ko for at blive udsat for vold uden for arbejdstiden. Det kan
fx være anstaltsbetjente, politibetjente, sundhedspersonale
eller lærere, der uden for arbejdstiden bliver kontaktet privat
og udsat for vold.
Ansatte skal kunne udføre deres arbejde uden at frygte, at
de bliver udsat for vold – uanset om det sker inden for eller
uden for arbejdstiden. Arbejdsrelateret vold er et væsentligt
arbejdsmiljøproblem, som kan give de ansatte både fysiske
og psykiske skader.
Arbejdsrelateret vold mod ansatte uden for arbejdstiden
kan være særligt krænkende, fordi det sker i de ansattes
fritid. Desuden kan arbejdsrelateret vold uden for arbejds-
tiden finde sted i de ansattes nærmiljø, herunder foregå
under overværelse af – eller være direkte rettet mod - de
ansattes familie eller nære relationer, som de ansatte ønsker
at beskytte. Endelig kan vold uden for arbejdstiden i højere
grad relateres til de ansattes person og dermed virke mere
voldsomt end vold, der relateres til de ansattes funktion på
arbejdspladsen.
Når ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold uden for ar-
bejdstiden, har de ansatte sjældent mulighed for på egen
hånd at forebygge, at lignende voldsepisoder gentager
sig. Det skyldes, at det er arbejdskonteksten, herunder ar-
bejdsopgaverne og omstændighederne på arbejdspladsen,
der har motiveret borgerne til at udøve vold mod de ansatte
uden for arbejdstiden. Det kan fx være bestemte arbejdsop-
gaver, som myndighedsudøvelse eller fremsættelse af krav
over for borgeren, der har motiveret borgeren til at udøve
volden mod de ansatte.
Derfor bør arbejdsgiveren vurdere, om arbejdet i tilstrække-
lig grad planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen
for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden bliver fore-
bygget. Forebyggelsen kan fx handle om, hvordan arbejds-
pladsen tilrettelægger mødet med borgere, hvordan der kom-
munikeres med borgere, og hvordan konflikter med borgere
håndteres.
Muligheden for at pålægge arbejdsgiveren en pligt til at
forebygge arbejdsrelateret vold, som finder sted uden for
arbejdstiden, er desuden vigtig, fordi de ansatte, der risikerer
at blive udsat for volden, har brug for at vide, hvordan de
hurtigt kommer ud af en potentiel konfliktsituation skabt på
baggrund af den arbejdsrelation, de ansatte har til borgeren.
2.1.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse, § 2 a, stk.
11
1, der giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om, at en eller flere af bestemmelserne i
lovens kapitel 2-4 og 12-14 med de fornødne tilpasninger
også skal gælde arbejde for en arbejdsgiver, hvor der er
risiko for arbejdsrelateret fysisk og psykisk for vold uden
for arbejdstid. Disse kapitler i loven handler bl.a. om samar-
bejde om sikkerhed og sundhed, de almindelige pligter for
arbejdsgiveren m.fl., arbejdets udførelse, Arbejdstilsynets
mulighed for at afgive påbud m.v., anmeldelse af arbejdsu-
lykker, klageadgang og kriminalretlige foranstaltninger.
Bemyndigelsen i § 2 a, stk. 1, kan anvendes til at fastsætte,
at både direkte anvendelige pligtbestemmelser og bemyndi-
gelsesbestemmelser om arbejdsgiverens eksisterende pligter
i loven, til at forebygge og håndtere arbejdsrelateret vold i
arbejdet, kan udvides til også at gælde for arbejdsrelateret
vold uden for arbejdstid.
Det foreslås desuden, at der indføres en ny bestemmelse, §
2 a, stk. 2, der giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse
til at fastsætte regler om pligter for arbejdsgiver til at fast-
lægge retningslinjer og vejlede ansatte om forhold omfattet
af stk. 1 samt til at tilbyde ansatte bistand til politianmeldel-
se af arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for arbejdstid.
Bemyndigelsen i den nye § 2 a, stk. 2, kan anvendes til
at fastsætte regler, der pålægger arbejdsgiveren pligter, der
ikke kan fastsættes med hjemmel i de i stk. 1 nævnte
kapitler. Dette kan fx være at fastlægge retningslinjer for
og vejlede ansatte i hensigtsmæssig håndtering af episoder
med arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid samt tilløb
hertil, hvis der er risiko for arbejdsrelateret vold uden for
arbejdstid, og tilbyde en ansat, der har været udsat for en
arbejdsrelateret voldsepisode uden for arbejdstid, bistand til
en eventuel politianmeldelse af episoden, når arbejdsgiveren
har fået kendskab til episoden.
Bemyndigelsen i den nye § 2 a, stk. 1 og 2, kan ikke an-
vendes til at pålægge arbejdsgiveren pligter til at foretage
forebyggelsestiltag uden for arbejdet. Bemyndigelsen kan
således ikke anvendes til at pålægge arbejdsgiveren pligter
i forhold til den ansattes private forhold eller ageren i friti-
den, herunder de ansattes valg af transportvej, boligforhold,
indkøbsvaner, hobby, familieforhold eller lignende private
forhold.
Bemyndigelsen i den nye § 2 a, stk. 3, kan anvendes til at
fastsætte, at lovens kapitel 2-4 om henholdsvis samarbejde
om sikkerhed og sundhed, arbejdsgiverens almindelige plig-
ter og arbejdets udførelse også skal gælde for regler udstedt
i medfør af § 2 a, stk. 2.
Dermed bliver det med de nye regler muligt at ligestille
arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, med vold, der
forekommer i arbejdet, særligt hvad angår Arbejdstilsynets
mulighed for at afgive påbud, arbejdsgiverens pligt til at an-
melde arbejdsulykker m.v., klageadgang og kriminalretlige
foranstaltninger.
Det forventes, at risikoen for arbejdsrelateret vold uden for
arbejdstid typisk vil forekomme i virksomheder, hvor der
også er risiko for vold i arbejdet, dvs. inden for arbejds-
tid. Det er således ikke alle virksomheder, der vil blive
berørt af lovforslaget.
2.2. Større fleksibilitet i virksomhedens sikkerheds- og
sundhedsarbejde
2.2.1. Samarbejde om sikkerhed og sundhed
2.2.1.1. Gældende ret
På arbejdsmiljøområdet er der tradition for, at arbejdsmil-
jøarbejdet i virksomheden sker ved samarbejde mellem ar-
bejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte. I overens-
stemmelse med arbejdsmiljølovens formål er der i lovens
kapitel 2 udformet regler om virksomhedernes sikkerheds-
og sundhedsarbejde som et centralt element i virksomheder-
nes egen indsats for at skabe et sikkert og sundt arbejdsmil-
jø. Som en naturlig følge af, at virksomhedernes egen ind-
sats er det centrale omdrejningspunkt for arbejdsmiljøindsat-
sen, har alle parter i virksomheden en selvstændig pligt til at
deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed efter lovens
kapitel 2, ligesom arbejdsgiveren yderligere skal sørge for,
at samarbejdet kan finde sted.
2.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Ved lovændringen bliver pligten til at samarbejde præcise-
ret. Et velfungerende samarbejde er et centralt omdrejnings-
punkt i det nye koncept, fordi det giver et bedre grundlag
for at træffe beslutninger og en bedre gennemførelse af be-
slutningerne. Det skaber tillid, er værdiskabende og giver
arbejdsglæde, når arbejdsgivere, ledere og ansatte oplever
opgaverne som fælles, og når der samarbejdes om at udvikle
fælles løsninger.
2.2.1.3. foreslåede ordning
Med den foreslåede nye § 3 b fastlægges samarbejdspro-
cessen som et centralt udgangspunkt for fremtidens arbejds-
miljøorganisation. Terminologien i kapiteloverskriften og i
relevante bestemmelser foreslås ændret fra ”Virksomheder-
nes sikkerheds- og sundhedsarbejde” til ”Samarbejde om
sikkerhed og sundhed”, sådan at alle dele af de foreslåede
organiseringsregler nu beskriver strukturer for internt sam-
arbejde. Betegnelsen ”arbejdsmiljøorganisation” anvendes i
stedet for den nuværende ”sikkerhedsorganisation. ” Endelig
12
moderniseres lovens øvrige betegnelser vedrørende sikker-
hedsorganisationen ved at ændre ”sikkerhedsrepræsentant”
til ”arbejdsmiljørepræsentant”, ”sikkerhedsgruppe” til ”ar-
bejdsmiljøgruppe” og ”sikkerhedsudvalg” til ”arbejdsmiljø-
udvalg”.
2.2.2. Virksomheder uden en sikkerhedsorganisation
2.2.2.1. Gældende ret
Arbejdsmiljølovens § 4 beskriver sikkerheds- og sundheds-
arbejdet i virksomheder med 1-9 ansatte.
Hovedreglen er, at der ikke skal ske en formel organisering
af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheder med 1-9
ansatte. I stedet skal arbejdet for sikkerhed og sundhed udfø-
res ved løbende personlig kontakt og dialog mellem arbejds-
giveren, eventuelle arbejdsledere og de ansatte. I samarbej-
det ligger bl.a., at de ansatte skal høres og informeres om
arbejdsmiljøforhold.
I dag er bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler for or-
ganiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på midler-
tidige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens
faste arbejdssted, herunder bygge- og anlægsarbejde. Desu-
den er der særregler for havne, for kontor, handel og admini-
strativt arbejde og for arbejde i holddrift.
2.2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Den nuværende samarbejdsform på små virksomheder øns-
kes bevaret. Beskæftigelsesministeren ønsker dog, at sam-
arbejdet i de små virksomheder styrkes ved, at der i den
enkelte virksomhed sker en mere systematisk stillingtagen
til, hvordan samarbejdet tilrettelægges og ved at man i fæl-
lesskab overvejer, om virksomheden råder over den nødven-
dige sagkundskab om arbejdsmiljø.
2.2.2.3. Den foreslåede ordning
I lovforslaget videreføres princippet om, at der som hoved-
regel ikke skal oprettes en formel arbejdsmiljøorganisation
på virksomheder med mindre end 10 ansatte. Forslaget med-
fører således en videreførelse af princippet om den person-
lige kontakt mellem arbejdsgiveren og de ansatte som det
bærende element i arbejdsmiljøsamarbejdet på de små virk-
somheder og, som noget nyt, en årlig drøftelse om planlæg-
ning af samarbejdet om arbejdsmiljø på virksomheden.
Det foreslås, at bestemmelsen om virksomheder med 1-9
ansatte fremover indgår i arbejdsmiljølovens afsnit om
”Arbejdsmiljøorganisation”, selvom disse virksomheder ik-
ke formelt skal organisere sikkerheds- og sundhedsarbej-
det. Med denne ændring af strukturen i lovens kapitel 2
understreges det, at også arbejdsgivere på små virksomheder
skal planlægge og strukturere samarbejdet om sikkerhed og
sundhed, selv om der ikke er etableret en formel arbejdsmil-
jøorganisation.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 4, 2. pkt.,
er en videreførelse af den nuværende § 4, 2. pkt. Dog
er der foretaget en sproglig præcisering. Bemyndigelsesbe-
stemmelsen forventes fortsat at blive anvendt til at fastsætte
regler om opbygning af en arbejdsmiljøorganisation på virk-
somheder med 1-9 ansatte i visse brancher eller typer af
virksomheder. Bemyndigelsen tænkes bl.a. at kunne anven-
des til at fastsætte regler for nogle eller alle midlertidige
eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste
arbejdssted, herunder bygge- og anlægsarbejde.
I den foreslåede § 6 b fastsættes der et nyt krav om en årlig
drøftelse på den enkelte virksomhed, hvor arbejdsgiveren i
samarbejde med de ansatte og eventuelle arbejdsledere skal
tilrettelægge det kommende års samarbejde om sikkerhed
og sundhed. Endvidere skal arbejdsgiveren, de ansatte og
eventuelle arbejdsledere hvert år drøfte, om der er den nød-
vendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede på virksom-
heden. Det er hensigten med den årlige drøftelse, at der
etableres en enkel proces, som understøtter og styrker de
små virksomheders arbejdsmiljøindsats. Arbejdsgiveren skal
kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet, at virksomhe-
den har været gennem denne proces.
Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministeren bemyndi-
ges til at fastsætte nærmere regler om krav til dokumenta-
tion for den årlige drøftelse, som alene vil være en doku-
mentation for, at drøftelsen har fundet sted.
2.2.3. Virksomheder med en sikkerhedsorganisation
2.2.3.1. Gældende ret
De gældende regler om organisering af sikkerheds- og sund-
hedsarbejdet for virksomheder med 10 ansatte eller derover
findes i arbejdsmiljølovens § 5 og 6 og i kapitel 2 i bekendt-
gørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomhe-
der i Grønland (SIO-bekendtgørelsen).
Det følger af bekendtgørelsen, at sikkerheds- og sundhedsar-
bejdet i virksomheder med 10 eller flere ansatte skal organi-
seres i en sikkerhedsorganisation. Det sker ved, at der dan-
nes en sikkerhedsgruppe for hvert arbejdslederområde. Sik-
kerhedsgruppen består af 1 arbejdsleder for det pågældende
område og 1 valgt repræsentant for de ansatte (sikkerheds-
repræsentant). Sikkerhedsgruppen har en række opgaver i
forhold til det daglige arbejde for sikkerhed og sundhed og
skal arbejde for at løse de sikkerheds- og sundhedsmæssige
13
problemer på det område, som gruppen dækker. Opgaverne
er fastlagt i SIO-bekendtgørelsen.
Antallet af sikkerhedsgrupper i virksomheden bestemmes
som udgangspunkt af antallet af arbejdslederområder i virk-
somheden.
I virksomheder med 20 eller flere ansatte skal medlemmerne
af sikkerhedsgrupperne desuden nedsætte et sikkerhedsud-
valg, hvor arbejdsgiveren er formand, hvilket betyder, at sik-
kerhedsorganisationen får to niveauer. Sikkerhedsudvalget
skal planlægge, lede, rådgive og orientere samt føre kontrol
med sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden. Der
er i SIO-bekendtgørelsen fastsat en række bestemmelser om
sikkerhedsudvalgets opgaver og funktion. Bl.a. er der krav
om kvartalsmæssige møder, referat fra møderne m.v.
2.2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Med forslaget er ønsket, at der kommer mere fokus på selve
indholdet i arbejdsmiljøarbejdet og vurderingen af virksom-
hedens konkrete arbejdsmiljøforhold og mindre fokus på at
opfylde formelle regler om organisering. Der er også behov
for en højere prioritering af arbejdsmiljøarbejdet i virksom-
hedens ledelse.
Reglerne om organisering af samarbejdet og et tæt samar-
bejde mellem de ansatte og den daglige ledelse skal væ-
re mere fleksible. Det kan opnås ved at give nye og bed-
re muligheder for at tilpasse arbejdsmiljøorganisationen til
virksomhedens behov og ledelsesstruktur, så den passer til
virksomhedens øvrige strukturer og opgaver, og ved at give
arbejdsgiveren eller en repræsentant for arbejdsgiveren en
mere central rolle. Reglerne skal tilgodese både store og små
virksomheders behov.
Samtidig skal samarbejdet i alle virksomheder styrkes, ved
at arbejdsgiveren i samarbejde med arbejdslederne og ar-
bejdsmiljørepræsentanterne nu skal tage stilling til, hvordan
arbejdsmiljøarbejdet mere konkret skal foregå i virksomhe-
den.
Derfor er ønsket at fjerne de gældende regler, som fastlæg-
ger formelle krav til organiseringen, antal møder m.v. for
sikkerhedsudvalget (foreslået ændret til arbejdsmiljøudval-
get).
2.2.3.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget ændres reglerne således, at samarbejdet på
virksomheder med 10 eller flere ansatte organiseres efter
mere fleksible regler.
Efter forslaget skal der i virksomheder med 10-34 ansatte
etableres en arbejdsmiljøorganisation, som skal varetage bå-
de de daglige og de overordnede opgaver vedrørende sikker-
hed og sundhed. Sikkerhedsorganisationens (som foreslås
ændret til arbejdsmiljøorganisationens, jf. forslagets almin-
delige bemærkninger pkt. 2.2.1.3.) opgaver er fastsat i be-
kendtgørelsesform. Arbejdsmiljøorganisationen består af en
eller flere arbejdsmiljørepræsentanter valgt af og blandt de
ansatte og en eller flere arbejdsledere udpeget af arbejdsgi-
veren. Betydningen af arbejdsmiljøorganisationens arbejde
understreges ved, at der etableres en formandsfunktion, som
skal varetages af arbejdsgiveren eller en repræsentant for
denne.
I virksomheder med 35 ansatte eller derover skal arbejdsmil-
jøorganisationen have to niveauer – et gruppeniveau og et
udvalgsniveau. De daglige opgaver vedrørende sikkerhed og
sundhed skal varetages af en eller flere grupper, hver bestå-
ende af 1 udpeget arbejdsleder og 1 valgt arbejdsmiljørepræ-
sentant, svarende til de nuværende sikkerhedsgrupper. De
overordnede, planlæggende og koordinerende opgaver ved-
rørende sikkerhed og sundhed varetages af et eller flere
udvalg, der svarer til det nuværende sikkerhedsudvalg.
Antallet af medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen fastsæt-
tes af arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte og ar-
bejdslederne. I afgørelsen heraf indgår en række relevante
kriterier i relation til virksomheden og dens arbejdsmiljø-
forhold samt hensyntagen til behovet for nærhed mellem
ansatte og deres repræsentanter. Der skal således tages høj-
de for, at de ansatte skal have mulighed for at komme i
kontakt med deres arbejdsmiljørepræsentanter, og de ansatte
skal have mulighed for at drøfte arbejdsmiljøforhold med
medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen inden for de
ansattes arbejdstid.
Kravet om kvartalsmæssige møder for sikkerhedsudvalget
og referat herfra videreføres ikke. Det samme gælder kra-
vet om en daglig sikkerhedsleder og kravet om hovedsik-
kerhedsudvalg i visse situationer. I stedet indeholder lovfor-
slaget et krav om, at der på alle virksomheder foretages
en årlig drøftelse, hvor arbejdsgiveren i samarbejde med
arbejdslederne i arbejdsmiljøorganisationen og arbejdsmiljø-
repræsentanterne skal tilrettelægge det kommende års arbej-
de i arbejdsmiljøorganisationen. Arbejdsgiveren skal kunne
dokumentere over for Arbejdstilsynet, at virksomheden har
været gennem denne proces. Dokumentationen kan fx fore-
ligge i arbejdspladsvurderingen eller i et særskilt dokument.
Reglerne vedrørende arbejdsmiljøorganisationens opgaver
samt pligter og rettigheder for medlemmerne viderefø-
res. De gældende regler om opgørelse af antallet af ansatte,
der udfører kontorarbejde og andet administrativt arbejde
m.v., videreføres endvidere uændret.
14
Med lovforslaget videreføres endvidere de gældende reg-
ler for valg af arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdsgiveren
udpeger det antal arbejdsledere, som skal indgå i arbejds-
miljøorganisationen, og de udpegede arbejdsledere vælger
blandt sig hvem, der indtræder i arbejdsmiljøudvalget. Nær-
mere regler om valg af arbejdsledere og arbejdsmiljørepræ-
sentanter fastsættes i en bekendtgørelse.
2.2.4. Øvrige rettigheder og pligter for arbejdsgiver og med-
lemmer af sikkerhedsorganisationen
2.2.4.1. Gældende ret
Arbejdstilsynets tilsynsførende skal efter den gældende § 6,
stk. 2, ved besøg på virksomheden normalt søge kontakt
med medlemmer af sikkerhedsorganisationen, og disse har
ret til at forelægge spørgsmål af sikkerheds- og sundheds-
mæssig art for tilsynet.
I den gældende § 7, stk. 1, bemyndiges beskæftigelsesmi-
nisteren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. sikkerheds-
repræsentanternes rettigheder og pligter. Bemyndigelsen er
udmøntet i bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsar-
bejde på virksomheder i Grønland, kapitel 3, som indeholder
regler om pligter og rettigheder for arbejdsgiveren, valg af
sikkerhedsrepræsentant, pligter og rettigheder for arbejdsle-
deren, sikkerhedsgruppens uddannelse og den daglige leder
af sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
I den gældende § 7, stk. 2, bemyndiges beskæftigelsesmi-
nisteren til at fastsætte nærmere regler om arbejdsmiljøud-
dannelse, herunder en arbejdsmiljøuddannelse for koordina-
torer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge-
og anlægsområdet, undervisernes kvalifikationer og kvali-
tetssikring af udbydere af uddannelsen. Bemyndigelsen er
udmøntet i bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøud-
dannelser i Grønland.
Arbejdsgiveren er efter den gældende § 8, stk. 2-4, forpligtet
til at sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsorganisationen
har rimelig tid til at varetage deres pligter i sikkerhedsarbej-
det, at de har lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden
eller uddannelse i sikkerhedsmæssige spørgsmål, og at de
har lejlighed til at deltage i planlægningen for så vidt angår
spørgsmål om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
I den gældende § 10 bemyndiges beskæftigelsesministeren
til at fastsætte regler om, at virksomheder skal stille sagkyn-
dig bistand til rådighed for sikkerhedsarbejdet, hvor hensy-
net til de ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det.
2.2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Beskæftigelsesministeren ønsker at opretholde hovedindhol-
det i de gældende bestemmelser i kapitel 3 og 4 om rettighe-
der, pligter og opgaver i bekendtgørelse om sikkerheds- og
sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland. Der kan dog
ved udformningen af det nye regelsæt ske en modernisering
af beskrivelsen af opgaverne.
Rådgivning er vigtigt for den forebyggende indsats. Beskæf-
tigelsesministeren ønsker med den nye bestemmelse i § 10
at lovfæste, at alle virksomheder, der har behov for ekstern
sagkyndig rådgivning, får pligt til at bruge ekstern sagkyn-
dig rådgivning.
2.2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslåede § 7, stk. 1, er en udvidelse af den gælden-
de bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte
regler om pligter og rettigheder. Bemyndigelsen udvides
til at omfatte fastsættelse af rettigheder og pligter for alle
medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, dvs. ikke kun for
arbejdsmiljørepræsentanter, men også for arbejdsledere i ar-
bejdsmiljøorganisationen.
I den foreslåede § 8, stk. 5, præciseres det, at medlemmerne
af arbejdsmiljøorganisationen skal have mulighed for at ko-
ordinere deres samarbejde.
Bestemmelsen i den foreslåede § 9 a, stk. 1, er ny. Det fore-
slås, at arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at medlemmerne
af arbejdsmiljøorganisationen gennemfører en obligatorisk
arbejdsmiljøuddannelse, fremgår direkte af loven og ikke
som nu kun af bekendtgørelse om sikkerheds- og sundheds-
arbejde på virksomheder i Grønland. Arbejdsmiljørepræsen-
tanten og arbejdslederen i arbejdsmiljøorganisationen har
såvel pligt som ret til at gennemføre den obligatoriske ar-
bejdsmiljøuddannelse. Den obligatoriske uddannelse gælder
for alle brancher og skal ikke gennemføres på ny ved nyvalg
i forbindelse med ansættelse på en anden arbejdsplads.
Den foreslåede § 9 a, stk. 2, er en videreførelse af den
gældende bemyndigelse til beskæftigelsesministeren i § 7,
stk. 2, til at fastsætte nærmere regler om den obligatoriske
arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorga-
nisationen, en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordina-
torer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge-
og anlægsområdet, undervisernes kvalifikationer og kvali-
tetssikring af udbydere af uddannelserne. Den foreslåede be-
myndigelse tydeliggør, at bemyndigelsen omfatter nærmere
regler om indhold, tilmelding, tilbud og gennemførelse af
uddannelserne samt regler om godkendelse og kvalitetssik-
ring af udbydere af uddannelserne.
Den foreslåede § 10 har til formål at præcisere og dermed
lovfæste den pligt, arbejdsgiveren har til at indhente kom-
15
petent sagkundskab uden for virksomheden for at sikre, at
de ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt,
hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige
sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsforhol-
dene i virksomheden. Bestemmelsen giver desuden hjemmel
til at fastsætte nærmere regler herom.
2.3. Ændringer i arbejdsgivers, leverandørers, udlejeres
pligter m.v.
2.3.1. Arbejdspladsvurdering og forebyggelsesprincipper
2.3.1.1. Gældende ret
Lovens 11 a, stk. 2, fastsætter, at en APV skal omfatte en
stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og
hvordan de løses.
I § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1168 af 8. oktober 2007
om arbejdspladsvurdering i Grønland er det fastsat, at en
arbejdspladsvurdering under iagttagelse af de forebyggelses-
principper, der er angivet i bekendtgørelsens bilag 1, skal
omfatte en stillingtagen til de arbejdsmiljøproblemer, der er
i virksomheden, og hvordan de skal løses. De nødvendige
løsninger skal angives i APV’en.
I bekendtgørelsens bilag 1 er der angivet følgende generelle
forebyggelsesprincipper, som udspringer af Rådets direktiv
89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbed-
ring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet
(rammedirektivet):
1. Forhindring af risici.
2. Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.
3. Bekæmpelse af risici ved kilden.
4. Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så
vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg
af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder,
i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont
arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske
virkningerne af sådant arbejde på helbredet.
5. Hensyntagen til den tekniske udvikling.
6. Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er
ufarligt eller mindre farligt.
7. Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en
sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyg-
gelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, ar-
bejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra fak-
torer i arbejdsmiljøet.
8. Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse
frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.
9. Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.
2.3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Selvom det allerede på bekendtgørelsesniveau er fastsat, at
en APV skal ske under iagttagelse af de ovennævnte fore-
byggelsesprincipper, bør kravet også være fastsat på lovni-
veau på samme måde som i Danmark.
Dette vil medvirke til, at APV i virksomheden udvikles til i
højere grad at fungere som redskab til at forebygge arbejds-
miljøproblemer.
2.3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at præcisere, at der i forbindelse med udarbej-
delsen af APV’en, ud over de fire grundlæggende indholds-
mæssige elementer, jf. lovens § 11 a, stk. 2, nr. 1-4, skal
ske en vurdering og stillingtagen til forebyggelse af virk-
somhedens arbejdsmiljøproblemer, således at de nødvendige
løsninger, som igangsættes, sker under hensyntagen til de
forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgiv-
ningen.
De forebyggelsesprincipper, der i den forbindelse navnlig
tænkes på, er de generelle forebyggelsesprincipper, der er
angivet i artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 89/391/EØF om
iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdsta-
gernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirekti-
vet).
Med tilføjelsen i § 11 a, stk. 2, 1. pkt., bliver det tydelig-
gjort, at en APV – udover at omfatte en stillingtagen til
virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses
– også skal tage stilling til, hvordan løsningsforslagene kan
udformes, så det sikres, at løsningerne får et forebyggende
aspekt.
Det sikres samtidig, at virksomheden i forbindelse med
ajourføring af APV, som skal ske, når der sker ændringer
i arbejdet m.v., som har betydning for sikkerhed og sundhed,
i højere grad end i dag vil fokusere på forebyggelsesaspektet
i arbejdsmiljøet, fx ved køb af nye maskiner, ændringer i
arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v.
2.3.2. Arbejdsgivernes pligt til at medvirke til, at bygherrens
planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hen-
sigten
2.3.2.1. Gældende ret
Ifølge arbejdsmiljølovens § 15 har arbejdsgiverne pligt til at
samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for
alle beskæftigede på arbejdssteder, hvor flere arbejdsgivere
lader arbejde udføre. Arbejdsgiverne har hertil ifølge lovens
§ 32, stk. 1, hver især pligt til at sørge for, at der sker en
16
sådan planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, at det kan
udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
2.3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger ikke direkte af den gældende lov, at arbejdsgiver-
ne skal tage hensyn til den planlægning, afgrænsning og
koordinering af byggepladsen, som bygherren har pligt til at
gennemføre efter lovens § 31. Det er heller ikke ved bemyn-
digelsesbestemmelser i loven angivet, at der kan fastsættes
nærmere regler om arbejdsgivernes pligt til at medvirke
til, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering
virker efter hensigten, herunder at arbejdsgiverne skal tage
hensyn til de anvisninger, der kommer fra bygherrens koor-
dinatorer.
2.3.2.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede § 15 a tydeliggøres det, at arbejdsgivere
og selvstændige uden ansatte har pligt til at medvirke til, at
bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering vir-
ker efter hensigten herunder bl.a., at arbejdsgiverne skal gi-
ve bygherren de oplysninger, som er nødvendige, for at byg-
herren kan planlægge og koordinere arbejdet på byggeplad-
sen. Bestemmelsen har således betydning for bygherrens
og koordinators mulighed for at planlægge og koordinere ar-
bejdsmiljøforholdene på byggepladsen og dermed overholde
de arbejdsmiljøregler, der gælder i forhold til bygherren.
Det er væsentligt, at alle arbejdsgivere og selvstændige uden
ansatte (enkeltmandsvirksomheder), der er beskæftiget på
byggepladserne, samarbejder om sikkerhed og sundhed, og
herunder er det væsentligt, at arbejdsgiverne og de selvstæn-
dige uden ansatte hver især medvirker til at sikre, at bygher-
rens planlægning, afgrænsning og koordinering til fremme
af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed på byggepladsen
virker efter hensigten. Det er i den sammenhæng væsentligt,
at arbejdsgiverne og de selvstændige uden ansatte tager
hensyn til anvisninger fra bygherrens koordinatorer vedrø-
rende bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering
til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed på
byggepladsen.
Det foreslås derfor også at ændre § 2, stk. 3, nr. 1, således at
den foreslåede § 15 a også kommer til at gælde for arbejde,
der ikke udføres for en arbejdsgiver.
Med forslaget får beskæftigelsesministeren endvidere be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgiver-
nes pligter i relation til bygherrens planlægning, afgræns-
ning og koordinering. Det forventes, at bemyndigelsen ud-
møntes således, at der fastsættes nærmere regler om, hvor-
dan arbvejdsgiverne skal medvirke til, at bygherrens plan-
lægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensig-
ten, og nærmere regler om arbejdsgivernes pligt til at tage
hensyn til anvisninger fra bygherrens koordinatorer.
2.3.3. Arbejdsgivers pligt til at lade sygefravær indgå i sik-
kerheds- og sundhedsarbejdet
2.3.3.1. Gældende ret
I arbejdsmiljøloven fastsættes i § 1, at loven bl.a. har til
formål at skabe et grundlag for, at virksomhederne selv
kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål. Reduktion af
arbejdsmiljørelateret sygefravær ligger inden for lovens an-
vendelsesområde.
2.3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Højt sygefravær kan være et tegn på, at forholdene på virk-
somheden ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for-
svarlige.
Det vil ikke altid være muligt at afklare, om sygefravær
skyldes arbejdsmiljøet eller andre forhold. Men selv om kun
en del af det samlede sygefravær kan tilskrives arbejdsmiljø-
faktorer, er arbejdsmiljøforbedringer en af de foranstaltnin-
ger, der kan være med til at nedbringe sygefraværet.
For at nedbringe arbejdsmiljørelateret sygefravær bør der
administrativt kunne fastsættes regler om, at virksomheder-
ne skal forholde sig aktivt til sygefraværet i virksomheden.
2.3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i en ny § 17 b at give beskæftigelsesministeren
bemyndigelse til at pålægge arbejdsgiverne en pligt til at
rette opmærksomheden mod sygefravær i forbindelse med
arbejdet med sikkerhed og sundhed i virksomhederne.
Arbejdsmiljøorganisationen skal herefter være opmærksom
på sygefraværet i forbindelse med sit arbejde. Bl.a. skal
sygefravær inddrages i virksomhedernes arbejdspladsvurde-
ring (APV). De nærmere regler om APV vil derfor indehol-
de krav om, at sygefraværet skal inddrages i vurderingen.
Med forslaget lægges der ikke op til at pålægge arbejds-
giverne en pligt til at nedbringe sygefraværet. Pligten er
alene procesrelateret ved, at virksomhederne skal inddrage
sygefravær i arbejdsmiljøarbejdet, herunder ikke mindst i
APV’en.
Arbejdsgiveren må ikke afkræve den ansatte oplysninger om
helbredsforhold til brug for vurderingen af sygefraværet, da
17
der ikke er lovgrundlag herfor, men den ansatte kan frivilligt
afgive sådanne oplysninger.
2.3.4. Virksomhedsledere m.fl.
2.3.4.1. Gældende ret
Den gældende lov om arbejdsmiljø i Grønland indeholder
i § 17 b en bestemmelse om, at lovens bestemmelser om
arbejdsgiverens pligter også gælder for den, som leder eller
deltager i ledelsen af virksomheden.
Bestemmelsen har til formål at tilvejebringe sikkerhed for,
at der overfor ledelsen i en virksomhed m.v., herunder direk-
tører og bestyrelsesmedlemmer, vil kunne træffes kriminal-
retlige foranstaltninger for overtrædelser af arbejdsmiljølov-
givningen, som de pågældende umiddelbart er ansvarlige for
eller medvirker til.
Bestemmelsen indebærer, at de i loven fastsatte bestemmel-
ser om arbejdsgiverens pligter tilsvarende finder anvendelse
på den person, der leder eller deltager i ledelsen af virksom-
heden.
2.3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Med den foreslåede flytning af bestemmelsen i § 17 b i
den gældende lov om arbejdsmiljø i Grønland til § 17 c,
vil lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter fortsat
også gælde for den som leder eller deltager i ledelsen af
virksomheden.
2.3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den gældende § 17 b ophæves og genindsæt-
tes som ny § 17 c. Med tilføjelsen af den foreslåede § 17
c i den foreslåede § 65, stk. 1 vil være mulighed for, at
der overfor virksomhedsledere i en virksomhed, kan træffes
kriminalretlige foranstaltninger for overtrædelser af arbejds-
miljølovgivningen.
2.3.5. Ophævelse af kravet om tilsynsbog
2.3.5.1. Gældende ret
Arbejdsmiljøloven i Grønland indeholder i § 61, stk. 1 en
bestemmelse om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at der skal findes en tilsynsbog eller anden tilsva-
rende dokumentation på arbejdsstedet og om anvendelse og
opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen. Tilsyns-
bogen skal anvendes til at dokumentere besøg og afgørelser
m.v. fra Arbejdstilsynet. Bestemmelsen er ikke udmøntet i
en bekendtgørelse. Bestemmelsen om tilsynsbog er indført
med arbejdsmiljøloven i Grønland i 1986.
Ligeledes indeholder loven i § 42, 2. pkt. en bestemmelse
om, at fravigelse fra reglerne om daglig hvileperiode og
ugentligt fridøgn i tilfælde af force majeure skal noteres i
tilsynsbogen eller ved anden, tilsvarende dokumentation.
2.3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Bestemmelserne i arbejdsmiljøloven om, at besøg, afgørel-
ser m.v. fra Arbejdstilsynet skal noteres i en tilsynsbog,
er ikke udmøntet i en bekendtgørelse og anvendes ikke i
praksis. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at de fremgår af
loven.
Reglen er fra 1986 og bestemmelsen vurderes at være foræl-
det, da Arbejdstilsynet i dag primært kommunikerer digitalt
med virksomhederne. Der vurderes derfor ikke at være be-
tænkeligheder ved at ophæve bestemmelsen i § 61, stk. 1
og, som en konsekvens heraf, at ændre bestemmelsen i § 42,
2. pkt., så der alene er krav om skriftlig dokumentation af
fravigelser fra reglerne om daglig hvileperiode og ugentligt
fridøgn i tilfælde af force majeure.
2.3.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 61, stk. 1 ophæves. Som konsekvens her-
af foreslås det, at henvisningen til tilsynsbogen i § 42 (at
fravigelse fra reglerne om hvileperiode og fridøgn skal note-
res i tilsynsbogen) udgår og erstattes af, at fravigelsen skal
dokumenteres skriftligt. Der er med forslaget ikke tilsigtet
ændringer i retstilstanden.
2.3.6. Arbejdsgivers tilbagemelding på afgørelser
2.3.6.1. Gældende ret
Det er i lovens § 61, stk. 2, fastsat, at arbejdsgiveren skal
efterkomme krav om tilbagemelding vedrørende skriftlige
påbud m.v. inden for den af Arbejdstilsynet fastsatte frist.
2.3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Der bør indføres en ordning svarende til det, der gælder i
Danmark, hvorefter arbejdsgiveren skal give skriftlig tilba-
gemelding på afgørelser fra Arbejdstilsynet, når Arbejdstil-
synet anmoder om det, og at arbejdsgiver skal orientere sik-
kerhedsorganisationen (som foreslås ændret til arbejdsmil-
jøorganisation, jf. forslagets almindelige bemærkninger pkt.
2.2.1.3.) eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder,
18
der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, om
indholdet af tilbagemeldingen.
2.3.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve § 61, stk. 2. Forslaget skal ses i
sammenhæng med forslag til ny § 61, stk. 1, hvori det bl.a.
foreslås fastsat, at arbejdsgiveren skal give skriftlig tilbage-
melding på Arbejdstilsynets afgørelser, når Arbejdstilsynet
anmoder om det. Dette svarer til den gældende ordning med
den forskel, at det præciseres, at tilbagemeldingen skal ske,
når Arbejdstilsynet anmoder om det. Det foreslås desuden
i ny § 61, stk. 2, at arbejdsgiver skal sikre og erklære, at ar-
bejdsmiljøorganisationen eller en repræsentant for de ansatte
i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmil-
jøorganisation, inden tilbagemeldingsfristens udløb er blevet
gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen
2.4. Bemyndigelse til regler om førstehjælp, beskæftigel-
se af personer ved fare som følge af legemlig eller psy-
kisk tilstand, samt alenearbejde
2.4.1. Gældende ret
Der eksisterer i dag regler om fysisk førstehjælp i bekendt-
gørelse for Grønland om arbejdsstedets indretning, bekendt-
gørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejds-
steder i Grønland, samt i bekendtgørelse om arbejde med
udvinding og efterforskning med henblik på udvinding af
mineralske materialer i Grønland.
Endvidere eksisterer der allerede i dag på bekendtgørelsesni-
veau bestemmelser om, at der ved arbejdets udførelse skal
tages hensyn til de ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og
øvrige forudsætninger, herunder at der skal træffes rimelige
foranstaltninger, hvis arbejdet betyder øget fare som følge af
den ansattes legemlige eller psykiske tilstand.
Endelig eksisterer der på bekendtgørelsesniveau allerede
bestemmelser om, at hvis den ansatte går alene ved en ar-
bejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare for den
pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne
fare imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte
ikke arbejde alene.
Men der findes ikke i loven bestemmelser, der bemyndiger
beskæftigelsesministeren til at fastsætte sådanne administra-
tive regler i bekendtgørelsesform.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det bør præciseres i loven, at der er hjemmel til at fast-
sætte bestemmelser om førstehjælp. Det gælder både de
bestemmelser, der allerede findes i bekendtgørelsesform og
til fremtidige administrative regler om førstehjælp, herunder
psykisk førstehjælp.
Det er vigtigt, at der på arbejdspladser, hvor der er særlig
risiko for traumatiske hændelser, ud over et beredskab for
fysisk førstehjælp også er et beredskab for psykisk første-
hjælp. En ny bemyndigelsesbestemmelse om førstehjælp
kan anvendes til at udarbejde administrative bestemmelser,
der forpligter en arbejdsgiver til at træffe foranstaltninger
vedrørende psykisk førstehjælp, hvis der foreligger en særlig
risiko for, at ansatte vil kunne blive udsat for traumatiske
hændelser.
Det bør også i loven præciseres, at beskæftigelsesministeren
har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler i forhold
til beskæftigelse af personer med en legemlig eller psykisk
tilstand, der kan indebære øget fare for ulykker eller sygdom
ved visse arbejder, samt fastsætte regler om begrænsninger i
adgangen til at lade ansatte arbejde alene.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres et nyt nummer 4 i § 33, stk.
1, der giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om førstehjælp som en del af de
krav, der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for
fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført. Med bestem-
melsen bliver der skabt klar hjemmel til de regler om førs-
tehjælp, der allerede findes i bekendtgørelse for Grønland
om arbejdsstedets indretning, bekendtgørelse om indretning
af byggepladser og lignende arbejdssteder i Grønland og
bekendtgørelse om arbejde med udvinding og efterforskning
med henblik på udvinding af mineralske materialer i Grøn-
land. Herudover bliver det muligt at fastsætte regler i be-
kendtgørelsesform om andre former for førstehjælp, herun-
der generelt om førstehjælp, dvs. hvor det ikke er koblet
sammen med krav til indretning af lokaler eller udstyr.
Da arbejdsmiljøloven både omfatter det fysiske og psykiske
arbejdsmiljø, vil bemyndigelsen til at fastætte en regel om
førstehjælp også indebære, at reglen udover at dække fysisk
førstehjælp også vil kunne dække psykisk førstehjælp ved
traumatiske hændelser.
På baggrund af bemyndigelsen vil der kunne fastsættes en
ny regel om førstehjælp, der også forpligter en arbejdsgi-
ver til at iværksætte nødvendige foranstaltninger vedrørende
psykisk førstehjælp på arbejdspladser, hvor der er særlig
risiko for traumatiske hændelser, herunder sørge for, at an-
satte, der under arbejdets udførelse har været udsat for en
traumatisk hændelse, enten direkte eller som vidner, har
adgang til såvel fysisk som psykisk førstehjælp.
19
Det foreslås endvidere, at der i § 33, stk. 1, bliver indsat
et nyt nr. 5, som bemyndiger beskæftigelsesministeren til at
fastsætte regler i forhold om beskæftigelse af personer med
en legemlig eller psykisk tilstand, der kan indebære øget
fare for ulykker eller sygdom ved visse arbejder.
Endelig foreslås det, at der at der i § 33, stk. 1, bliver indsat
et nyt nr. 6, som bemyndiger beskæftigelsesministeren til
at fastsætte regler om begrænsninger i adgangen til at lade
ansatte arbejde alene.
2.5. Krav til arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpe-
midler, stoffer og materialer m.v.
2.5.1. Arbejdsstedets indretning
2.5.1.1. Gældende ret
Det følger af arbejdsmiljølovens § 35, stk. 1, at beskæftigel-
sesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste,
midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder
om særlige foranstaltninger i forbindelse med bjergværks-
drift.
Det er ikke nærmere angivet i loven, hvad ministeren kan
fastsætte regler om.
Loven indeholder heller ikke en bemyndigelse til, at mini-
steren kan fastsætte regler om, at kravene til arbejdsstedet
skal gælde for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v.
2.5.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Arbejdsstedet skal være indrettet sikkerheds- og sundheds-
mæssigt fuldt forsvarligt, og beskæftigelsesministeren kan,
på baggrund af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 35,
stk. 1, fastsætte regler herom.
Det findes hensigtsmæssigt, at loven – på samme måde som
den danske arbejdsmiljølov – indeholder eksempler på, hvil-
ke regler ministeren kan fastsætte i forhold til faste, midler-
tidige, skiftende og udendørs arbejdssteder. Dermed sker der
en tydeliggørelse af, hvad reglerne kan omfatte.
Det findes desuden hensigtsmæssigt, at loven indeholder
en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesmi-
nisteren kan fastsætte regler om, at kravene til arbejdsstedet
også skal gælde for udlejere af bygninger, lokaler, arealer
m.v. På den måde vil der direkte kunne stilles krav til dem,
der udlejer eller fremlejer en ejendom til erhvervsvirksom-
hed.
2.5.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 35, stk. 1, indsættes eksempler på,
hvilke regler beskæftigelsesministeren kan fastsætte i for-
hold til arbejdsstedet. Det vil gælde for både faste, midler-
tidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder bjerg-
værksdrift.
Det foreslås således, at det kommer til at fremgå af § 35, stk.
1, at ministeren kan fastsætte regler om:
1. arbejdsrum, herunder loftshøjde, luftrum, gulve, væg-
ge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,
2. velfærdsforanstaltninger m.v., herunder opholds- og
spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vas-
ke- og baderum samt sovesteder og stole, og
3. udgangsforhold, herunder færdselsveje, trapper og ud-
gange.
Der er ikke tale om en udtømmende oplistning i nr. 1-3, idet
det alene er tilsigtet at angive nogle typiske eksempler. Der
kan således også fastsættes regler om fx renholdelse af ar-
bejdsstedet.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 35, hvoref-
ter beskæftigelsesministeren i medfør af § 35, stk. 1, kan
fastsætte i reglerne om arbejdsstedet, at de skal gælde for
udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v.
2.5.2. Udgifter til personlige værnemidler og særligt ar-
bejdstøj
2.5.2.1. Gældende ret
Der er i lovens § 33, stk. 1, nr. 2, bemyndigelse til beskæfti-
gelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om personli-
ge værnemidler og særligt arbejdstøj. Denne bemyndigelse
er udmøntet i bekendtgørelse for Grønland om arbejdets
udførelse, som bl.a. indeholder en bestemmelse om, at ud-
gifterne til personlige værnemidler og særligt arbejdstøj af-
holdes af arbejdsgiveren.
2.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det er beskæftigelsesministeriets vurdering, at det bør præ-
ciseres i loven, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte be-
stemmelser om, hvem der afholder udgifterne til personlige
værnemidler og særligt arbejdstøj. Den foreslåede ændring
præciserer bestemmelsen.
20
2.5.3. Begrebet tekniske hjælpemidler
2.5.3.1. Gældende ret
De gældende bestemmelser i kapitel 6 om tekniske hjæl-
pemidler anvender begrebet tekniske hjælpemidler uden at
nævne eksempler på, hvad begrebet nærmere dækker over.
2.5.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
For at tydeliggøre kapitlets anvendelsesområde er det be-
skæftigelsesministeriets vurdering, at bestemmelserne i ar-
bejdsmiljølovgivningen for Grønland sprogligt bør ajourfø-
res med de tilsvarende bestemmelser i den danske arbejds-
miljølov ved at opliste de mest almindelige typer tekniske
hjælpemidler i § 36 og ved at præcisere, at personlige vær-
nemidler er omfattet af kapitlet og de to bestemmelser i § 36
og § 37.
2.5.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at tilføje »m.v.« i kapitlets overskrift og i be-
myndigelsesbestemmelsen i § 37, stk. 1, så det tydeliggøres,
at kapitel 6 også vedrører personlige værnemidler.
Bestemmelsen i § 36 foreslås ændret ved at opliste de mest
almindelige typer tekniske hjælpemidler og præcisere, at
personlige værnemidler er omfattet af bestemmelsen.
2.5.4. Leverandørers m.fl. pligter vedrørende stoffer og ma-
terialer
2.5.4.1. Gældende ret
Det er i lovens §§ 28-29 fastsat, at pligterne for leverandø-
rer, planlæggere og rådgivere m.fl. omfatter stoffer og mate-
rialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt
forringe sikkerhed og sundhed. Det fremgår af § 24, stk. 3,
at importører og fremstillere af stoffer og materialer efter
krav fra Arbejdstilsynet, eller fordi forholdene i øvrigt giver
anledning dertil, skal foretage undersøgelser og prøver. I §
39 er der hjemmel til, at der kan fastsættes nærmere regler
om bl.a. fremstilling af stoffer og materialer, deres emballe-
ring, mærkning, oplagring, transport og anvendelse, forbud
mod fremstilling, erstatning med mindre farlige stoffer samt
godkendelse af anvendelse.
Det er i lovens § 39, stk. 1, nr. 3, fastsat, at beskæftigel-
sesministeren kan fastsætte regler om sikkerhedsdatablade,
tekniske datablade og lign. fra leverandører og arbejdsplads-
brugsanvisninger fra arbejdsgivere.
§ 39 gælder også for arbejde, der ikke udføres for en ar-
bejdsgiver, hvilket fremgår af lovens § 2, stk. 3, nr. 4.
2.5.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
De seneste 15 år er der på verdensplan blevet udviklet et
klassificerings- og mærkningssystem for farlige kemiske
stoffer og blandinger benævnt det Globale Harmoniserede
System (GHS) til klassificering og mærkning af stoffer og
blandinger, som bl.a. USA, Canada, Japan, EU (her kaldet
CLP-forordningen), Australien og New Zealand har tilsluttet
sig.
At mange lande har tilsluttet sig GHS, muliggør en eventuel
indførelse af en anmeldeordning i arbejdsmiljølovgivningen
for Grønland, hvor importører og fremstillere angiver for-
slag til klassificering og mærkning.
En eventuel anmeldelsespligt hviler mest hensigtsmæssigt
på den, der fremstiller eller importerer fremfor på arbejdsgi-
veren eller andre brugere af stoffet, fordi det er fremstilleren
eller importøren, der må antages bedst at kende stoffet og
dets eventuelle farlige egenskaber. Stoffer og materialer kan
være faste, flydende og luftformige. Materialer kan foreligge
som råvarer, mellemprodukter o.l., bestemt til anvendelse
ved arbejde, fx til videreforarbejdning. Ved stoffer forstås
grundstoffer og deres kemiske forbindelser, således som de
forekommer naturligt eller industrielt fremstillet. Materialer
kan bl.a. foreligge som opløsninger og som faste, flydende
eller luftformige blandinger af to eller flere stoffer.
2.5.4.3. Den foreslåede ordning
Sigtet med den foreslåede ordning i §§ 39 a og 39 b er at
skabe et bedre grundlag for at sikre, at stoffer eller materia-
ler ikke anvendes i produktionen, før dets virkning på den
menneskelige organisme er klarlagt. Forebyggende foran-
staltninger skal sættes ind på det tidligst mulige stadium - så
vidt muligt inden stofferne når ud på arbejdspladserne. For-
slaget går ud på at skabe bedre mulighed for at pålægge
dem, der fremstiller eller importerer stoffer og materialer,
at foretage undersøgelser og indgive anmeldelse herom til
Arbejdstilsynet. Det skal endvidere skabe hjemmel til at
skærpe oplysningspligten i forhold til brugerne.
Det foreslås, at §§ 39 a og 39 b også skal gælde for arbejde,
der ikke udføres for en arbejdsgiver. De to bestemmelser
foreslås derfor indsat i § 2, stk. 3, nr. 4, hvoraf bestemmelser
om stoffer og materialer, der også gælder for arbejde, der
ikke udføres for en arbejdsgiver, fremgår.
21
2.6. Ændringer i Arbejdstilsynets virkemidler
2.6.1. Frist for undersøgelsespåbud
2.6.1.1. Gældende ret
Arbejdsmiljøloven fastsætter i § 17, at når Arbejdstilsynet
forlanger det, eller forholdene i øvrigt giver anledning dertil,
skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og
besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at kon-
statere, om arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sund-
hedsmæssigt forsvarlige.
Efter bestemmelsen kan Arbejdstilsynet kræve undersøgel-
ser foretaget både i tilfælde af konkret mistanke vedrørende
forholdene i en virksomhed og som led i en mere generel
undersøgelse eller løbende kontrol af forholdene i en bran-
che eller lignende. Bestemmelsen giver endvidere hjemmel
til at kræve, at undersøgelser skal ske ved særligt sagkyndi-
ge.
Udgifterne til undersøgelser m.v. skal afholdes af arbejdsgi-
veren. Undersøgelser i tilfælde af konkret mistanke er sær-
ligt relevant inden for områderne indeklima, støj og psykisk
arbejdsmiljø.
Endvidere følger det af § 17, at arbejdsgiveren har pligt til
- selv om der ikke foreligger noget krav herom fra Arbejds-
tilsynet - at lade undersøgelser foretage på eget initiativ på
områder, hvor de sikkerheds- eller sundhedsmæssige forhold
gør det påkrævet. Undersøgelsespligten gælder planlægnin-
gen, tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet.
2.6.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Arbejdsmiljøklagenævnet har i nogle sager efter den danske
arbejdsmiljølov påpeget, at bestemmelsen om undersøgel-
sespåbud ikke indeholder hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan
fastsætte en efterkommelsesfrist ved afgivelse af påbud efter
bestemmelsen. Bestemmelsen er enslydende i den grønland-
ske arbejdsmiljølov og den danske arbejdsmiljølov, hvorfor
problemstillingen også er relevant i forhold til § 17 i den
grønlandske arbejdsmiljølov.
Uden en frist for, hvornår arbejdsgiveren skal efterkomme
et undersøgelsespåbud, fremstår bestemmelsens første led
som meningsløs. Endvidere fremstår undersøgelsespåbuddet
uklart for modtageren. Uden en frist er det endvidere ikke
klart, hvornår Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om de
forhold, der måtte blive afdækket ved undersøgelsen. Af
disse grunde vurderes der at være behov for at ændre be-
stemmelsen på dette punkt.
2.6.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at det frem-
går, at Arbejdstilsynet kan fastsætte en frist for efterkom-
melse af påbud afgivet efter § 17.
2.6.2. Indsamling, behandling og videregivelse af data
2.6.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 58 a, at Arbejdstilsynet kan indsamle
og samkøre oplysninger om arbejdsulykker og erhvervssyg-
domme på personniveau fra anmeldesystemet til anmeldel-
se af arbejdsskader og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
datagrundlag om arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Op-
lysningerne kan indsamles i kontrol- og tilsynsøjemed og
med henblik på analyse, forebyggelse og statistik.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 461 af 15. maj 2017
og trådte i kraft 1. juli 2017. Baggrunden for bestemmelsen
var, at Center for Arbejdsskader i Grønlands opgaver blev
overflyttet til den selvejende institution Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. Med bestemmelsen blev der skabt lovgiv-
ningsmæssig forpligtelse til, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring videregiver oplysninger fra anmeldesystemet om ar-
bejdsskader til Arbejdstilsynet i Grønland. Endvidere blev
der skabt tydelig lovhjemmel til videregivelse af oplysnin-
ger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i Grønlands data-
grundlag til Arbejdstilsynet i Grønland samt til Arbejdstilsy-
nets behandling af disse oplysninger på samme måde, som
det er sket omkring den danske videregivelse og behand-
ling af lignende oplysninger mellem Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring og Arbejdstilsynet i Danmark. Formålet med
bestemmelsen var at sikre, at Arbejdstilsynet i Grønland
kunne benytte oplysninger om arbejdsskader m.v. i arbej-
det med Arbejdstilsynets tilsynsplanlægning, forebyggelses-
tiltag, analyser og statistiske formål, således at Arbejdstil-
synet i Grønland kontinuerligt foretager en målretning af
sit tilsyn og anvender alle relevante oplysninger i arbejdet
hermed, herunder oplysninger om arbejdsskader.
I forbindelse med målretning af Arbejdstilsynets tilsynsind-
sats kan Arbejdstilsynet også anvende oplysninger om Ar-
bejdstilsynets afgørelser til virksomhederne samt oplysnin-
ger fra Arbejdstilsynets tilsynsførende om deres kendskab til
virksomhederne. Der er dog efter de gældende regler ikke
mulighed for yderligere at indsamle, behandle og samkøre
oplysninger fra andre offentlige myndigheders datakilder og
registre foruden den almindelige adgang til at indsamle og
behandle oplysninger til brug for behandlingen af konkrete
sager.
Arbejdsmiljøloven i Grønland indeholder i dag ikke hjem-
22
mel til, at Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger til
andre offentlige myndigheder.
Arbejdstilsynet behandler oplysninger i det omfang, det er
nødvendigt for Arbejdstilsynets opgavevaretagelse i henhold
til arbejdsmiljølovgivningen. Denne behandling sker i elek-
troniske sagshåndteringssystemer samt i en række elektroni-
ske databaser og registre, som Arbejdstilsynet er ansvarlige
for at drive og vedligeholde.
Arbejdstilsynet i Grønlands behandling af oplysninger er
omfattet Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbe-
handling i den offentlige forvaltning (forvaltningsloven i
Grønland), landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offent-
lighed i forvaltningen (offentlighedsloven i Grønland) og i
henhold til kongelig anordning nr. 1238 af 14. oktober 2016
lov om behandling af personoplysninger, nr. 429 af 31. maj
2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 1245 af 18. december
2012 (persondataloven).
Behandling og videregivelse af personoplysninger til en
anden forvaltningsmyndighed er omfattet af persondatalo-
ven. Herudover gælder de almindelige forvaltningsretlige
principper, herunder sagligheds- og proportionalitetsprincip-
perne. Det betyder, at Arbejdstilsynet kun behandler person-
oplysninger, hvis det er sagligt og proportionalt.
Det følger af § 28, stk. 1 i forvaltningsloven i Grønland, at
oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold med de
undtagelser, der følger af stk. 2, ikke må videregives til en
anden forvaltningsmyndighed. Fx kan videregivelse ske, når
det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov,
at oplysningen skal videregives, jf. stk. 2, nr. 3.
Af § 28, stk. 3 i forvaltningsloven i Grønland følger det,
at andre fortrolige oplysninger end de rent private, som er
nævnt i stk. 1, ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde, kun må
videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må
antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for
myndighedens virksomhed eller en afgørelse, myndigheden
skal træffe. Endvidere følger det af § 32 i forvaltningsloven
for Grønland, at i det omfang en forvaltningsmyndighed er
berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden
på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive
oplysningen, hvis det er af betydning for myndighedens
virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal
træffe. Bestemmelsen er ikke begrænset til at omfatte fortro-
lige oplysninger og gælder både for personoplysninger og
andre oplysninger.
Arbejdstilsynet i Grønlands behandling af oplysninger er
endvidere i henhold til kongelig anordning nr. 1238 af 14.
oktober 2016 omfattet af persondatalovgivningen, jf. lov
nr. 421 af 31. maj 2000 (persondataloven) som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1245 af 18. december 2012. Det skyldes, at
Arbejdstilsynet bl.a. behandler personoplysninger, herunder
oplysninger om erhvervssygdomme og arbejdsulykker.
Persondataloven i Grønland gælder ifølge lovens § 1, stk.
1, for behandling af personoplysninger, der helt eller delvist
foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på
anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der
er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling
af personoplysninger forstås ifølge lovens § 3, nr. 1 og 2,
enhver operation eller række af operationer med eller uden
brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres
til genstand for vedrørende enhver form for information
om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den
registrerede).
Den gældende persondatalov i Grønland fastsætter, at per-
sonoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og
saglige formål og senere behandling må ikke være ufore-
nelig med disse formål. Personoplysninger skal også være
tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nød-
vendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles. Der
skal endvidere foretages den fornødne kontrol for at sikre,
at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysnin-
ger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende,
skal snarest muligt slettes eller berigtiges. Personoplysnin-
ger må ikke opbevares på en sådan måde, at det er muligt at
identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der
er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende person-
oplysninger behandles. Endelig skal der træffes de fornødne
tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod,
at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes
eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes
kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med
loven.
I § 6 i persondataloven i Grønland fastsættes de generelle
betingelser for, hvornår behandling af almindelige oplysnin-
ger må finde sted. Af bestemmelsen følger, at behandlingen
kun er lovlig, hvis mindst en af betingelserne i nr. 1-7 er
opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. nr. 5, eller
som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne
videregives, har fået pålagt, jf. nr. 6.
Behandling af følsomme personoplysninger er reguleret i
persondatalovens § 7. De oplysninger, der omfattes af §
7, stk. 1, er personoplysninger om racemæssig eller etnisk
baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning,
fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om hel-
bredsmæssige og seksuelle forhold. I § 8 er det fastsat, at
for den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplys-
ninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer
og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte,
medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighe-
dens opgaver.
23
Der er i § 7, stk. 1 i persondataloven i Grønland et for-
bud mod behandling af følsomme oplysninger, herunder hel-
bredsoplysninger. Ved behandling af data efter lovforslaget
i forhold til følsomme personoplysninger, støtter Arbejdstil-
synet hjemmel på § 7, stk. 2-7, hvorefter stk. 1 ikke finder
anvendelse, hvis et af forholdene i disse bestemmelser gør
sig gældende. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering,
at der er hjemmel til udførelse af myndighedsopgaver i §
7, stk. 2, nr. 4, hvorefter behandlingen kan ske, hvis den er
nødvendig for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende
eller forsvares, og i stk. 6, hvorefter behandlingen kan ske,
hvis den er nødvendig af hensyn til en offentlig myndigheds
varetagelse af sine opgaver på det strafferetlige område.
I § 8, stk. 2, nr. 2 i persondataloven i Grønland er der hjem-
mel til videregivelse af oplysninger om strafbare forhold,
når videregivelsen sker for at varetage offentlige interesser,
der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder
hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningerne
angår. Herunder har Beskæftigelsesministeriet lagt vægt på,
at de oplysninger, som Arbejdstilsynet i forvejen er i besid-
delse af, forventes at kunne forbedre risikobilledet for andre
myndigheder. Det vil være en forudsætning, at videregivel-
sen af disse oplysninger, er nødvendig for disse myndighe-
ders udøvelse af deres virksomhed. Det vurderes derfor at
være hensigtsmæssigt, at disse myndigheder har eller får
en hjemmel til at indhente oplysninger fra Arbejdstilsynet
samt at Arbejdstilsynet får en hjemmel til at videregive op-
lysningerne. En model, der med udtrykkelig hjemmel hos
både den afgivende og modtagende myndighed, vurderes at
understøtte begrænsningen i persondataloven i Grønland §
8, stk. 2, nr. 3.
Endelig fremgår det af § 39 i persondataloven i Grønland,
at hvis en registreret person fremsætter indsigelse imod det,
kan den dataansvarlige ikke foranstalte, at den registrerede
undergives afgørelser, der har retsvirkninger for eller i øvrigt
berører den pågældende i væsentlig grad, og som alene er
truffet på grundlag af elektronisk databehandling af oplys-
ninger, der er bestemt til at vurdere bestemte personlige
forhold.
Samkøring er en særlig form for behandling, som bl.a. per-
sonoplysninger kan gøres til genstand for. Samkøring er
en fælles betegnelse for forskellige tekniske løsninger, som
vedrører sammenkobling af oplysninger, der kommer fra
forskellige registre. Under samkøring hører maskinelle over-
førsler, hvorved et register tilføres oplysninger fra et andet
register, således at det modtagende register udvides med dis-
se oplysninger. Til begrebet samkøring henregnes endvidere
maskinelle sammenstillinger af oplysninger fra forskellige
registre, hvorved der dannes et nyt »uddata-produkt«, fx et
nyt register.
2.6.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
For at kunne skabe en mere overskuelig og sammenhængen-
de offentlig sektor i Grønland, skal offentlige data i højere
grad deles og genbruges. Det forudsætter, at myndighederne
i højere grad sikkert kan udveksle og tilgå relevante oplys-
ninger, som de enkelte myndigheder allerede ligger inde
med.
Arbejdstilsynet har i dag adgang til at indsamle og samkøre
visse eksterne oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring, når det er nødvendigt i kontroløjemed og til analy-
se-, forebyggelses- og statistiske formål.
Samkøring af Arbejdstilsynets data og de eksterne data, som
Arbejdstilsynet i dag har adgang til at indsamle, bidrager til,
at tilsynet med større sandsynlighed kan identificere de virk-
somheder, der ikke overholder arbejdsmiljølovgivningen.
I det omfang der indsamles og oparbejdes oplysninger fra
andre offentlige myndigheder i Grønland, vurderes det at
kunne bidrage til et forbedret risikobillede, således at Ar-
bejdstilsynet får mulighed for at udtage de virksomheder
til tilsyn, hvor der er en særlig risiko for overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen. Det er derfor nødvendigt, at Ar-
bejdstilsynet har hjemmel til at indhente, behandle og sam-
køre nødvendige oplysninger fra andre offentlige myndighe-
der.
Beskæftigelsesministeriet har lagt vægt på, at det for at øge
chancen for at målrette Arbejdstilsynets tilsyn mod relevan-
te arbejdspladser, kan være nødvendigt at inddrage oplysnin-
ger, som har karakter af følsomme personoplysninger efter
§ 7, stk. 1 i persondataloven i Grønland. Dette kan føre til,
at Arbejdstilsynet kan gøre et retskrav gældende over for
virksomhederne, for i sidste ende at kunne mindske risikoen
for arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Arbejdstilsynet har på
den baggrund vurderet, at tilsynet kan afvige fra forbuddet i
§ 7, stk. 1, mod at behandle følsomme oplysninger.
Det er nødvendigt, at Arbejdstilsynet får forbedrede mulig-
heder for at målrette tilsynsindsatsen og anvende ressour-
cerne på de virksomheder, der har størst risiko for at over-
træde arbejdsmiljøreglerne. Derved undgås det at pålægge
virksomheder, som overholder reglerne, unødige byrder i
form af tilsynsbesøg. Målretningen skal samtidig anvendes
til at kunne vejlede og understøtte virksomheder i deres eget
arbejdsmiljøarbejde.
Da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at beskrive
præcist hvilke oplysninger fra andre myndigheder, der vil
kunne bidrage til forbedrede risikomodeller, vurderes det
hensigtsmæssigt, at de nærmere rammer for indsamling og
behandling af oplysninger fastsættes i bekendtgørelsesform.
Da de oplysninger, som Arbejdstilsynet i Grønland i forve-
24
jen er i besiddelse af, forventes at kunne forbedre risikobil-
ledet for andre offentlige myndigheder, findes det samtidig
nødvendigt, at Arbejdstilsynet i Grønland får hjemmel til at
udlevere sådanne oplysninger til andre offentlige myndighe-
der. Det vil være en forudsætning, at disse myndigheder har
eller får hjemmel til at indhente oplysninger fra Arbejdstil-
synet.
2.6.2.3. Den foreslåede ordning
Da det ud fra et hensyn til, at Arbejdstilsynet kan få brug
for at behandle indsamlede oplysninger i et bredere omfang,
end hvad der i dag er omfattet af reglerne i forvaltningslo-
ven og persondataloven, foreslås det, at Arbejdstilsynet får
adgang til at indsamle, behandle og samkøre oplysninger fra
andre myndigheder, når det er nødvendigt at hensyn til udfø-
relsen af tilsynets opgaver. Det tilsigtes primært at anvende
oplysninger fra offentlige registre af hensyn til datakvalite-
ten.
En vigtig opgave for Arbejdstilsynet er at føre tilsyn med, at
virksomhederne overholder arbejdsmiljølovgivningen. I den
forbindelse er der behov for, at Arbejdstilsynet kan udvikle
forbedrede risikomodeller, således at der kan ske en mere
målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn. Derfor er det
nødvendigt at få adgang til yderligere data end dem, som
tilsynet har adgang til i dag.
Med forslaget vil Arbejdstilsynet også få adgang til at ind-
samle og behandle oplysninger for at kunne varetage sin
opgave med at analysere data og udarbejde statistisk materi-
ale.
For at kunne foretage en mere præcis udvælgelse af de virk-
somheder, der skal udtages til tilsyn, og for at kunne tilveje-
bringe et bedre grundlag til forebyggelse af arbejdsskader
og erhvervssygdomme, vil Arbejdstilsynet med forslaget få
adgang til at behandle og samkøre nye oplysninger med
oplysninger, som Arbejdstilsynet allerede er i besiddelse af.
I forbindelse med afprøvning af data til brug for udvikling af
risikomodeller, vil der ikke blive anvendt personoplysninger
i testmiljøer.
Det foreslås herudover, at Arbejdstilsynet kan videregive
indsamlede og behandlede oplysninger samt egne oplysnin-
ger til andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt
af hensyn til udførelsen af disse myndigheders opgaver, her-
under kontrol- og tilsynsopgaver.
Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til videregivelse
af oplysninger til andre myndigheder. Derved vil et samtyk-
ke til videregivelse af oplysningerne efter forvaltningsloven
i Grønlands § 28, stk. 2, nr. 1, og § 30, stk. 2, nr. 1, ikke
være nødvendig.
Lovforslaget supplerer de gældende regler om videregivelse
af oplysninger, med et klart retligt grundlag for, at Arbejds-
tilsynet kan videregive oplysninger til andre offentlige myn-
digheder, når det er nødvendigt af hensyn til myndigheder-
nes opgavevaretagelse.
Lovforslaget indebærer desuden, at beskæftigelsesministe-
ren kan fastsætte nærmere regler for Arbejdstilsynets ind-
samling og behandling af oplysninger fra andre myndighe-
der, herunder om til hvilke formål og opgaver oplysninger
kan indsamles og behandles, hvem der er den dataansvarli-
ge, om opbevaring og journalisering, hvornår sletning af
oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og organisa-
toriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen
bl.a. for at forhindre fejl og misbrug. Endvidere indebærer
lovforslaget, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-
mere regler om videregivelse af oplysninger, herunder til
hvilke myndigheder videregivelse kan ske.
Det vurderes, at detaljerede regler om Arbejdstilsynets be-
handling af oplysninger mest hensigtsmæssigt fastsættes på
bekendtgørelsesniveau, hvorfor der foreslås bemyndigelse
hertil. Baggrunden herfor er at sikre en så konkret og agil
regulering som muligt. Samtidig vil det kunne sikres, at der
løbende vil kunne tages hensyn til og foretages nærmere
regulering af nye værktøjer, systemer m.v., som Arbejdstil-
synet tager i brug inden for de rammer, som lovforslaget
etablerer. Endvidere vil det kunne sikres, at de teknologiske
muligheder for behandling af store datamængder ledsages
af detaljerede regler om behandlingssikkerhed, herunder ad-
gang til data.
Lovforslaget fraviger ikke reglerne vedrørende tavshedspligt
eller andre nationale og internationale specifikke begræns-
ninger, fx i ILO konvention nr. 81 om arbejdstilsyn inden for
industri og handel, i behandlingen af oplysninger. Behand-
linger af oplysninger omfattet af reglerne i særlige tavsheds-
pligtsbestemmelser overholdes og administreres efter de be-
tingelser, som følger af de enkelte tavshedspligtbestemmel-
ser.
Med lovforslaget skabes der hjemmel til, at oplysninger,
herunder oplysninger af fortrolig karakter, fx helbredsoplys-
ninger og oplysninger om offentlige ydelser, kan indsam-
les af Arbejdstilsynet, når det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af tilsynets opgaver, herunder til identifikation
af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets
kontrol og tilsyn, og til analyse- og forebyggelsesopgaver
samt statistiske formål. Det bemærkes, at lovforslaget ikke
sigter til at ændre på det grundlæggende forvaltningsretlige
kriterium om, at anvendelse af oplysninger, herunder per-
25
sonoplysninger, kræver et sagligt formål og at behandlingen
ikke skal være mere omfattende, end forholdet tilsiger.
Det bemærkes, at indsamlingen og behandlingen af data ik-
ke vil blive anvendt til andre formål end at målrette Arbejds-
tilsynets udtag af virksomheder til tilsyn yderligere, det vil
sige profilering af virksomheder, og til opgaver med analy-
ser, forebyggelse og statistik. Det er således ikke formålet at
anvende indsamlingen og behandlingen af data til at udstille
virksomhederne eller deres forhold.
Det bemærkes endvidere, at reglerne i bekendtgørelse nr.
1404 af 30. november 2016 om sikkerhedsforanstaltninger
til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den
offentlige forvaltning i Grønland (sikkerhedsbekendtgørel-
sen) om behandlingssikkerhed vil skulle iagttages parallelt
med denne lov. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesmini-
steren bemyndiges til at fastsætte regler om de tekniske
og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved
behandlingen, da lovforslaget giver anledning til behandling
af store mængder data, herunder personfølsomme oplysnin-
ger. Der vurderes på den baggrund af være behov for klare
regler om behandlingssikkerhed. De tekniske og organisa-
toriske foranstaltninger skal navnlig sikre, at faktorer, der
resulterer i unøjagtige personoplysninger, bliver rettet, og at
risikoen for fejl minimeres.
Det bemærkes, at Arbejdstilsynet ikke vil træffe automatiske
afgørelser på baggrund af datasamkøringen, idet virksomhe-
der, hvor der vurderes at være høj risiko for, at der kan
ske overtrædelse af arbejdsmiljølovgivning, vil blive besøgt
af Arbejdstilsynet og virksomhedens arbejdsmiljø vil blive
vurderet konkret og manuelt af tilsynets tilsynsførende og
eventuelle afgørelser vil blive afgivet efter en konkret vur-
dering af forholdene i virksomheden.
2.6.3. Samtaler, herunder gruppesamtaler, med ansatte
2.6.3.1. Gældende ret
Den gældende grønlandske arbejdsmiljølov indeholder in-
gen udtrykkelig hjemmel til Arbejdstilsynets adgang til at
tale med ansatte uden arbejdsgivers tilstedeværelse.
Arbejdstilsynet tager altid konkret stilling til, hvilke data-
indsamlingsmetoder der egner sig bedst under tilsyn i den
enkelte virksomhed. Arbejdstilsynets praksis er i dag, at der
ved tilsynets start typisk holdes et indledende møde med
ledelsen og sikkerhedsorganisationen (som foreslået ændret
til ”arbejdsmiljøorganisationen”, jf. de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.2.) med henblik på at planlægge, hvorledes
tilsynet skal gennemføres, og eventuelt afdække elementer
af egenindsatsen, dvs. virksomhedens eget arbejde med
arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet aftaler tilsynsforløb med ar-
bejdsgiver og sikkerhedsorganisation, så tilsynet kan foregå
under hensyntagen til virksomhedens planlægning og dag-
lige drift. Den tilsynsførende afgør i sidste ende selv valget
af metode.
Samtaler med ansatte kan fx ske ved rundgang i virksomhe-
den, uanset om det drejer sig om tilsyn med det fysiske
eller det psykiske arbejdsmiljø. Endvidere gennemfører Ar-
bejdstilsynet samtaler med enkeltpersoner, som aftales og
planlægges med arbejdsgiver og sikkerhedsorganisationen,
inden de holdes. Sådanne samtaler gennemføres kun, hvis
arbejdsgiveren ikke modsætter sig dette.
Efter Arbejdstilsynet har indhentet data gennem samtaler
med ansatte, vil Arbejdstilsynet som led i dataindsamlingen
også altid have en samtale med arbejdsgiver. Samtalen med
arbejdsgiver vil omfatte de data, som Arbejdstilsynet har
aftalt med de ansatte, at Arbejdstilsynet kan gå videre med i
afdækningen af arbejdsmiljøet. De temaer, som har indgået
i samtalerne med ansatte, vil også indgå i samtalen med
arbejdsgiver for at sikre, at både de ansattes og arbejdsgivers
perspektiv indgår i den samlede vurdering af arbejdsmiljøet
i virksomheden.
De data, som Arbejdstilsynet har aftalt med de ansatte, at
Arbejdstilsynet kan gå videre med, præsenteres i samtalen
med arbejdsgiver i anonymiseret form. Det skyldes den sær-
lige tavshedspligt i arbejdsmiljølovens § 62, stk. 2, som i
nærværende lovforslag foreslås ændret ved § 1, nr. 64, så
klager nu også er beskyttet mod, at Arbejdstilsynet videregi-
ver oplysninger om klagen til andre end arbejdsgiver eller
dennes repræsentant. Den foreslåede ordlyd af § 62, stk.
2, svarer til § 79, stk. 2, i den danske arbejdsmiljølov. Ef-
ter forslaget til denne bestemmelse må Arbejdstilsynet ikke
over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at Arbejdstilsynet
har modtaget en klage. Dette gælder også for oplysninger,
som Arbejdstilsynet modtager under samtaler med ansatte,
og som har karakter af klager over arbejdsmiljøet. Bestem-
melsen udvider den almindelige tavshedspligt efter forvalt-
ningsloven og kriminalloven for Grønland og beskytter de
ansatte mod, at Arbejdstilsynet videregiver oplysninger om
klager til arbejdsgiver eller dennes repræsentant m.fl.
Når Arbejdstilsynet indhenter data gennem samtaler med
ansatte, indhenter Arbejdstilsynet ligeledes data fra andre
kilder, fx fra observationer og tilgængeligt materiale i form
af virksomhedens egne skriftlige materialer. Arbejdstilsynet
træffer kun afgørelse (påbud og forbud), hvis data fra fle-
re kilder samstemmende peger på, at der er problemer i
arbejdsmiljøet. Det kan fx være data fra en samtale med
ansatte, som bakkes op af arbejdsgiver eller af data fra virk-
somhedens egne undersøgelser af arbejdsmiljøet, fx arbejds-
pladsvurdering og trivselsundersøgelser. Arbejdstilsynet ba-
serer således ikke sine afgørelser alene på data fra samtaler
med ansatte. Hvis arbejdsgiver og ansatte er uenige om data
i en sag, kan Arbejdstilsynet således kun træffe afgørelse,
26
hvis data fra andre kilder peger på, at der er problemer i
arbejdsmiljøet. Hvis der ikke er andre kilder, som peger på
problemer i arbejdsmiljøet, kan Arbejdstilsynet dog afgive
et undersøgelsespåbud, hvis Arbejdstilsynet kan dokumen-
tere en konkret mistanke om arbejdsmiljøproblemer i virk-
somheden, jf. § 17 i den grønlandske arbejdsmiljølov.
Arbejdstilsynets muligheder for at gennemføre gruppesam-
taler med ansatte, uden at arbejdsgiver, dennes repræsentant
eller en person, som arbejdsgiver har udpeget hertil, er til
stede, er ikke reguleret i arbejdsmiljøloven. Dette skyldes, at
der ikke har været tradition for, at Arbejdstilsynets dataind-
samlingsmetoder reguleres i loven, og det derfor har været
antaget, at Arbejdstilsynet har haft adgang til at tale med
de ansatte uden arbejdsgiverens tilstedeværelse, som led i
Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse.
Ved gruppesamtaler med ansatte forstås samtaler, hvor Ar-
bejdstilsynets medarbejdere taler med flere ansatte ad gan-
gen, og hvor samtalerne aftales og planlægges med arbejds-
giver og sikkerhedsorganisationen, inden de afholdes. Dette
svarer til Arbejdstilsynets nuværende brug af begrebet.
Arbejdstilsynets praksis er, at gruppesamtaler gennemføres
i forbindelse med afdækning af problemer i det psykiske ar-
bejdsmiljø. Arbejdstilsynet har i dag den praksis, at gruppe-
samtaler med ansatte kun gennemføres uden tilstedeværelse
af arbejdsgiver, dennes repræsentant eller en person, som
arbejdsgiver har udpeget hertil, hvis arbejdsgiveren ikke
modsætter sig dette.
Arbejdstilsynet aftaler tilsynsforløb i dialog med arbejdsgi-
ver og sikkerhedsorganisation, således at samtalerne kan
foregå under hensyntagen til virksomhedens planlægning og
daglige drift. Den tilsynsførende afgør i sidste ende selv
valg af metode.
Gruppesamtaler er en dataindsamlingsmetode, som særligt
anvendes til afdækning af problemer, hvor det ikke er mu-
ligt at konstatere overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen
udelukkende ved at iagttage arbejdet og arbejdspladsens
indretning. Gruppesamtaler med ansatte anvendes, når der
er behov for at samle flere ansatte enten inden for eller
på tværs af faggrupper eller afdelinger. Arbejdstilsynet vur-
derer, hvilke dataindsamlingsmetoder der er bedst egnede
til at afdække arbejdsmiljøet i den enkelte virksomhed. Det
er således ikke altid relevant at gennemføre gruppesamtaler
med ansatte.
2.6.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det er vigtigt, at Arbejdstilsynet har adgang til at indhente
de oplysninger, som er nødvendige for at kunne konstatere,
om der er overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. For
at sikre dette vurderes det hensigtsmæssigt at indsætte hjem-
mel hertil i lov om arbejdsmiljø i Grønland.
Det kan i nogle situationer være vanskeligt for Arbejdstilsy-
net at få de relevante oplysninger fra ansatte frem, når ar-
bejdsgiveren er til stede. Det kan derfor være nødvendigt, at
Arbejdstilsynet har adgang til at tale med de ansatte, uden at
arbejdsgiveren er til stede. Formålet med samtalen kan såle-
des i nogle situationer forspildes, fx hvis den tilsynsførende
har en indikation af, at der kan være tale om problemer i
det psykiske arbejdsmiljø, hvor det kan være vanskeligt at
få de relevante oplysninger frem, når ledelsen er til stede
ved samtalen, eller hvis der er forhold, der indikerer, at
arbejdsgiver kan være en del af et arbejdsmiljøproblem.
Tilstedeværelsen af arbejdsgiver kan i nogle situationer være
hensigtsmæssig. Arbejdsgiver kan bidrage til at afdække
arbejdsmiljøproblemerne og kan ligeledes bidrage til, at der
genereres nyttig fælles viden til brug for arbejdspladsens
videre arbejdsmiljøarbejde.
Hensynet til, at Arbejdstilsynet skal kunne indhente de op-
lysninger, som er nødvendige for at kunne konstatere, om
der er overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, gør sig
også gældende ved gruppesamtaler med ansatte.
I dag anvendes gruppesamtaler, når der er behov for at af-
dække problemstillinger inden for det psykiske arbejdsmil-
jø. Intentionen med lovforslaget er ikke at udvide brugen af
gruppesamtaler i forhold til i dag. Det vil sige, hensigten er
ikke at ændre praksis i forhold til, hvornår Arbejdstilsynets
medarbejdere vurderer, at gruppesamtaler er den bedst egne-
de dataindsamlingsmetode.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der er behov
for at indsætte en lovhjemmel for Arbejdstilsynets adgang til
at gennemføre gruppesamtaler med ansatte og herunder fast-
sætte, under hvilke betingelser arbejdsgiver eller en person,
som arbejdsgiver har udpeget, kan være til stede under grup-
pesamtalen. En sådan lovhjemmel kan sikre, at Arbejdstil-
synet har mulighed for at anvende gruppesamtale, når det
vurderes at være den bedst egnede metode til at indhen-
te nødvendige oplysninger om mulige overtrædelser af ar-
bejdsmiljølovgivningen. Lovhjemmelen skal desuden sikre,
at Arbejdstilsynet også kan kræve at afholde gruppesamtaler
med ansatte, uden at arbejdsgiveren er repræsenteret, når
det skønnes nødvendigt for at sikre dataindsamlingen. Inten-
tionen med lovforslaget er således at skabe denne hjemmel
samt fastlægge rammerne for arbejdsgivers ret til at være til
stede under gruppesamtaler med ansatte.
2.6.3.3. Den foreslåede ordning
Da der ikke er udtrykkelig hjemmel i arbejdsmiljøloven til,
27
at Arbejdstilsynet kan tale med ansatte, uden at arbejdsgi-
veren er til stede, foreslås der i § 59 indsat et nyt stk. 5,
hvorefter Arbejdstilsynets medarbejdere som led i tilsynets
udøvelse kan tale med ansatte, uden at andre er til stede,
herunder arbejdsgiver og dennes repræsentant. Bestemmel-
sen vil omfatte alle former for samtaler med ansatte und-
tagen gruppesamtaler, som der foreslås fastsat en særskilt
bestemmelse om i et nyt stk. 6.
Der foreslås indsat et nyt stk. 6 i § 59 i lov om arbejdsmiljø
i Grønland, hvorefter Arbejdstilsynets medarbejdere som led
i tilsynets udøvelse kan gennemføre gruppesamtaler med an-
satte, når det er arbejdsmiljøfagligt begrundet. Det vil sige,
når der er en indikation af, at der er problemer i arbejdsmil-
jøet, og at gruppesamtaler med ansatte vil være bedst egnede
til at afdække dette. Arbejdsgiveren har ret til at være til
stede under gruppesamtaler med ansatte. Arbejdstilsynet vil
imidlertid kunne beslutte, at arbejdsgiveren ikke må deltage
i gruppesamtalen, hvis Arbejdstilsynets medarbejdere vurde-
rer, at der er risiko for, at formålet med gruppesamtalen
derved forspildes.
2.6.4. Aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet
2.6.4.1. Gældende ret
I dag har Arbejdstilsynet i Grønland ikke mulighed for at
indgå aftaler med arbejdsgivere, der af egen drift vil løse
et eller flere arbejdsmiljøproblemer. Hvis Arbejdstilsynet
i dag konstaterer en overtrædelse af lovgivningen på en
virksomhed, vil Arbejdstilsynet som udgangspunkt meddele
arbejdsgiveren en afgørelse, typisk i form af et påbud.
2.6.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
I Danmark blev der i 2019 indgået en politisk aftale om en
ny og forbedret arbejdsmiljøindsats. Aftalen indebærer bl.a.,
at virksomheder, der på baggrund af et konkret arbejdsmiljø-
problem vil gøre en ekstra indsats for arbejdsmiljøet, skal
have mulighed for at indgå et aftaleforløb med Arbejdstil-
synet om forbedring af arbejdsmiljøet og løsning af arbejds-
miljøproblemet. Der skal ikke kunne indgås et aftaleforløb,
hvis der er tale om en farlig situation, og Arbejdstilsynet
skal fortsat udstede forbud og strakspåbud.
Beskæftigelsesministeriet finder, at virksomheder i Grøn-
land bør have samme mulighed for at indgå et aftaleforløb
med Arbejdstilsynet.
Det er nødvendigt med en ændring af loven, hvis Arbejdstil-
synet skal have mulighed for at indgå aftaler med arbejdsgi-
veren som alternativ til afgørelser.
Det forudsættes, at der kan indgås en aftale, når der er et
konkret arbejdsmiljøproblem, og at der skal være tale om
et eller flere såkaldte materielle arbejdsmiljøproblemer, dvs.
problemer som indebærer en direkte risiko for at forringe
sikkerhed og sundhed ved det konkrete arbejde, som fx pro-
blemer om ulykker, kemi, ergonomi eller psykisk arbejds-
miljø. Der kan ikke indgås aftaler om formelle overtrædelser
som fx manglende arbejdspladsvurdering eller manglende
arbejdsmiljøorganisation.
2.6.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Arbejdstilsynet i Grønland skal kunne indgå
en aftale med arbejdsgiveren om at forbedre arbejdsmiljøet
og om at løse et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer
inden for en aftalt frist. En aftale vil træde i stedet for en
afgørelse om det eller de konkrete arbejdsmiljøproblemer,
som omfattes af aftalen.
Med forslaget vil det være muligt at indgå en aftale mellem
Arbejdstilsynet og arbejdsgiveren, når Arbejdstilsynet har
afdækket en materiel overtrædelse af Arbejdsmiljøloven og
påtænker at give påbud med frist. Aftalen forudsætter i det-
te tilfælde, at Arbejdsgiveren forpligter sig til at løse det
pågældende problem både der, hvor det er konstateret, og
på andre dele af virksomheden. Aftalen forudsætter således,
at det pågældende arbejdsmiljøproblem forventes også at
eksistere andre steder på virksomheden. Hvis dette ikke er
tilfældet, kan der ikke indgås en aftale. Hvis der konstateres
flere forskellige arbejdsmiljøproblemer, kan der indgås flere
aftaler.
Virksomheden vil få et tilbud om, at Arbejdstilsynet kan
understøtte virksomheden i forløbet fx med dialog og vej-
ledning. Arbejdstilsynet rådgiver ikke virksomhederne som
led i aftaleforløb.
Med forslaget vil det desuden være muligt at indgå en afta-
le, når Arbejdstilsynet har mistanke – dvs. en formodning
– om, at der er et materielt arbejdsmiljøproblem i virksom-
heden, uden at Arbejdstilsynet rent faktisk har afdækket,
om der er en overtrædelse. Det vil især være relevant i
forhold til komplekse arbejdsmiljøproblemer. Et eksempel
inden for det psykiske arbejdsmiljø kunne være, at en aktu-
el arbejdspladsvurdering eller trivselsundersøgelse indikerer
problemer i forhold til fx mobning. Et eksempel inden for
det fysiske arbejdsmiljø kunne være ensidige belastninger af
kroppen ved håndtering af varer.
Med forslaget vil det ikke være muligt at indgå en aftale
med arbejdsgiveren, hvis Arbejdstilsynet påtænker at udste-
de forbud eller strakspåbud ved betydelig fare, da der er
tale om farlige situationer, som skal løses med det samme
eller inden for en meget kort frist. På samme måde vil det
ikke være muligt at indgå en aftale, hvis Arbejdstilsynet
28
påtænker at udstede strakspåbud, uden at der er en betydelig
fare. Også her vil der være en meget kort frist til at løse
problemet, fx fordi formålet med afgørelsen ellers ville for-
spildes.
Det vil ikke være muligt at indgå en aftale om, at arbejdsgi-
veren skal undersøge, om arbejdsforholdene er sikkerheds-
og sundhedsmæssigt forsvarlige, når Arbejdstilsynet påtæn-
ker at afgive undersøgelsespåbud. Det forudsættes, at det
ikke vil være muligt at indgå aftale, hvis virksomheden
allerede er i gang med at løse arbejdsmiljøproblemet på
baggrund af en tidligere afgørelse fra Arbejdstilsynet.
Det vil være frivilligt for arbejdsgiveren, om denne ønsker
at indgå en aftale med Arbejdstilsynet. Samtidig skal Ar-
bejdstilsynet vurdere, at en aftale vil være egnet til at løse
det pågældende arbejdsmiljøproblem. Når der er enighed om
at indgå en aftale, vil denne skulle indgås med den juridiske
enhed i virksomheden.
Da en aftale ikke vil være en afgørelse, kan arbejdsgive-
ren ikke klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over en aftale
eller over, at virksomheden ikke får tilbudt en aftale. Hvis
Arbejdsmiljøklagenævnet modtager klager, der vedrører ind-
gåelse eller manglende indgåelse af en aftale, må Arbejds-
miljøklagenævnet afvise at behandle klagen, da nævnet ikke
har kompetence hertil. Virksomheden vil dog kunne klage
til Beskæftigelsesministeriet over Arbejdstilsynets myndig-
hedsudøvelse.
Ifølge forslaget skal arbejdsmiljøorganisationen eller de an-
satte, i virksomheder uden pligt til at etablere arbejdsmil-
jøorganisation, orienteres om, at der er indgået en aftale. Det
vil endvidere være en betingelse, at arbejdsmiljøorganisatio-
nen eller de ansatte inddrages i løsningen af det eller de
arbejdsmiljøproblemer, som aftalerne omfatter. Sikkerheds-
udvalget (som foreslås ændret til »arbejdsmiljøudvalget«,
jf. pkt. 2.2.1.3. i forslagets almindelig bemærkninger) har
allerede i dag til opgave bl.a. at rådgive arbejdsgiveren om
løsningen af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål,
jf. bekendtgørelse nr. 1346 af 15. december 2005 om sikker-
heds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland.
Med forslaget vil Arbejdstilsynet efter udløbet af den aftalte
tidsfrist følge op for at kontrollere forholdene. Opfølgningen
vil som udgangspunkt ske med kontroltilsyn fra Arbejdstil-
synets side. Opfølgningen vil også kunne gennemføres vir-
tuelt eller over telefon, hvor Arbejdstilsynet vurderer, at det
er relevant. Ved et virtuelt eller telefonisk kontroltilsyn er
det påkrævet, at Arbejdstilsynet har mulighed for at tale med
en medarbejderrepræsentant uden ledelsens tilstedeværelse,
jf. nr. 63.
Opfølgningen gennemføres for at kontrollere forholdene og
vil have fokus på det eller de arbejdsmiljøproblemer, som
virksomheden har forpligtet sig til at løse inden for fristen i
aftalerne. Hvis Arbejdstilsynets opfølgning viser, at arbejds-
miljøproblemet ikke er løst, vil Arbejdstilsynet have mulig-
hed for at afdække problemet med henblik på at træffe en
afgørelse. Det forudsættes, at Arbejdstilsynet ikke vil kunne
indgå et nyt aftaleforløb med arbejdsgiveren om løsning af
et arbejdsmiljøproblem inden for en vis periode efter den
forrige aftales udløb i de situationer, hvor arbejdsmiljøpro-
blemet ikke blev løst via den indgåede aftale.
Ifølge forslaget vil en aftale kunne opsiges af arbejdsgive-
ren, hvis denne ønsker det. Aftalen vil også kunne opsiges
af Arbejdstilsynet, hvis de forhold, der lå til grund for af-
talen, ændrer sig væsentligt. Hvis aftaleforløbet afbrydes,
kan Arbejdstilsynet som udgangspunkt altid følge op med
et tilsyn. Opfølgningen vil også kunne gennemføres virtuelt
eller over telefon, hvor Arbejdstilsynet vurderer, at det er
relevant. Ved en virtuel eller telefonisk opfølgning er det
påkrævet, at Arbejdstilsynet har mulighed for at tale med en
medarbejderrepræsentant uden ledelsens tilstedeværelse, jf.
nr. 63.
2.6.5. Tavshedspligt
2.6.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 62, stk. 1, at myndighder og personer,
der udøver opgaver efter kapitel 10-12, samt enhver, der
i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet tavshedspligt
efter § 29 i kriminallov for Grønland. Kapitel 10 i loven
regulerer lægeundersøgelser ved arbejde forbundet med fare
for de ansattes sundhed. Kapitel 11 regulerer opgaver og
sammensætning for Arbejdsmiljørådet i Grønland. Kapitel
12 regulerer Arbejdstilsynets opgaver og virke. § 62, stk. 1,
omfatter ikke kapitel 13 om klageadgang, som den tilsvaren-
de bestemmelse i den danske arbejdsmiljølov gør.
Det fremgår af § 62, stk. 2, at en medarbejder fra Arbejdstil-
synet ikke over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant
må oplyse, at et tilsynsbesøg foretages som følge af en kla-
ge.
§ 62, stk. 2, er en særlig tavshedspligtsbestemmelse, som
udvider den almindelige tavshedspligt efter landstingslov nr.
8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige for-
valtning (forvaltningsloven for Grønland) og kriminalloven
for Grønland.
Den særlige tavshedspligt efter § 62, stk. 2, har til formål
at sikre en ansat, som klager til Arbejdstilsynet over ar-
bejdsmiljøforhold på virksomheden, mod at Arbejdstilsynet
videregiver oplysninger om klagen til arbejdsgiveren eller
dennes repræsentant. Bestemmelsen har således til formål at
sikre den ansattes anonymitet. Bestemmelsens ordlyd angi-
29
ver ikke, hvad Arbejdstilsynet må oplyse over for andre end
arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
2.6.5.1.1. Bestemmelsens betydning for adgangen til aktind-
sigt efter offentlighedsloven
Den tilsvarende bestemmelse i den danske arbejdsmiljølov,
§ 79, stk. 2, blev ændret i 2010, men havde tidligere samme
formulering som den gældende bestemmelse i den grønland-
ske arbejdsmiljølov. Den danske bestemmelse havde med
formuleringen fra før 2010, haft betydning for Arbejdstilsy-
nets praksis om afgørelser vedrørende adgang til aktindsigt
for andre end parterne. Denne praksis havde været genstand
for en klage til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden
udtalte i sagen, at § 79, stk. 2, i den danske arbejdsmiljølov
er en særlig tavshedspligtbestemmelse, der er normerende
for den vurdering, der skal foretages efter offentlighedslo-
ven. Det betyder, at oplysningen om, hvorvidt der forelig-
ger en klage til Arbejdstilsynet og i givet fald fra hvem,
som den helt klare hovedregel kan undtages fra aktindsigt
– også i forhold til andre end arbejdsgiveren og dennes
repræsentant med hjemmel i lov nr. 572 af 19. december
1985 om offentlighed i forvaltningen (svarende til den gæl-
dende Landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed
i forvaltningen). Ombudsmanden blev under sagens behand-
ling bekendt med overvejelser i Beskæftigelsesministeriet
om, at ændre § 79, stk. 2, således at det fremgår direkte
af bestemmelsen, at der heller ikke over for andre end ar-
bejdsgiveren eller dennes repræsentant kan gives oplysnin-
ger om, hvorvidt der er indgivet en klage og i givet fald
af hvem. Ombudsmanden tilsluttede sig i den forbindelse,
at der blev foretaget en afklaring af bestemmelsen, hvilket
blev udmøntet i en ændring af bestemmelsen i den danske
arbejdsmiljølov i 2010.
2.6.5.1.2. Bestemmelsens betydning for parters adgang til
aktindsigt efter forvaltningsloven
Hvis en arbejdsgiver anmoder om aktindsigt i en klagesag,
afgøres sagen i Grønland efter §§ 9 og 15 i forvaltningslo-
ven, idet en arbejdsgiver i tilfælde, hvor der er klaget over
forhold på virksomheden, må være part i klagesagen. Efter
§ 9, stk. 2, begrænser bestemmelser om tavshedspligt for
personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, ikke
pligten til at give aktindsigt efter forvaltningsloven. § 15
i forvaltningsloven for Grønland svarer til § 15 b i den dan-
ske forvaltningslov. Det må antages at følge af den danske
forvaltningslovs § 15 b, at den særlige tavshedspligt i § 79,
stk. 2, i den danske arbejdsmiljølov, må tillægges betydning
ved afgørelsen af, om oplysningerne om klagesagen kan
undtages partens adgang til aktindsigt, således at arbejdsgi-
veren kan nægtes adgang til aktindsigt i den pågældende
arbejdsmiljøsag med hensyn til en eventuel klage over ar-
bejdsmiljøet, jf. ”Forvaltningsloven med kommentarer” af
Niels Fenger, 2021, 2. udgave s. 498.
2.6.5.1.3. Bestemmelsens betydning for persondatalovens
regler
Endelig finder persondatalovens i Grønlands regler om op-
lysningspligt efter § 29, stk. 1, og indsigtsret efter § 31, stk.
1, anvendelse, når Arbejdstilsynet har registreret en klage
over en personlig ejet virksomhed eller et mindre interes-
sentskab, hvor interessenterne er fysiske personer. Personda-
talovens § 30, stk. 1 og 2, giver dog mulighed for at fravige
§ 29, stk. 1 og § 31, stk. 1, når den registreredes interesse i
at få kendskab til oplysninger efter en konkret vurdering fin-
des at burde vige for afgørende hensyn til private interesser
eller kontrol-, tilsyns-, eller reguleringsopgaver. Det skal i
den forbindelse vurderes, om oplysningspligten og indsigts-
retten viger helt eller alene udskydes, indtil sagen er nærme-
re undersøgt. Det vurderes i den forbindelse, at beskyttelsen
af klagers anonymitet ofte er vanskelig at afgrænse tidsmæs-
sigt. Ved afgørelse efter § 30, stk. 1 og 2, må bestemmelsen
i § 62, stk. 2, i den grønlandske arbejdsmiljølov ligeledes
tillægges betydning.
2.6.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
I forhold til reglen om tavshedspligt for myndigheder og
personer efter § 62, stk. 1, finder beskæftigelsesministeriet
det hensigtsmæssigt, at de, der udøver opgaver i forbindelse
med behandlingen af klagesager på arbejdsmiljøområdet og-
så pålægges tavshedspligt i forhold til de oplysninger, de
kommer i besiddelse af, ved behandlingen af sagerne. Der-
for bør tavshedspligten udvides til også at omfatte lovens
kapitel 13.
Derudover er der behov for at opdatere hensvisningen til
kriminalloven for Grønland.
I forhold til den særlige tavshedspligtbestemmelsen efter
§ 62, stk. 2, anbefalede Folketingets Ombudsmand i sin
udtalelse vedrørende det danske Arbejdstilsyns afslag på
aktindsigt, som er beskrevet under pkt. 2.6.5.1, en afklaring
af bestemmelsen for så vidt angår kredsen af personer over
for hvem den særlige tavshedspligtsregel har direkte virk-
ning. Ombudsmanden udtalte endvidere, at bestemmelsen
reelt har en sådan virkning, at anmodningen om aktindsigt
også fra andre end arbejdsgiveren og dennes repræsentant
kan afvises af Arbejdstilsynet, og at der derfor kan opnås en
større klarhed over for borgerne ved at ændre bestemmelsen
som anført.
Beskæftigelsesministeriet ønsker at fastholde en effektiv
beskyttelse af klagers anonymitet, samt at Arbejdstilsynet
som hidtil kan indrette sit tilsyn gennem forfølgelse af kla-
ger. Derfor er der behov for at ændre bestemmelsen.
2.6.5.3. Den foreslåede ordning
30
Det foreslås, at § 62, stk. 1, ændres, således at myndigheder
og personer, der udøver opgaver i forbindelse med behand-
lingen af klager over arbejdsmiljøet i henhold til lovens
kapitel 13, også omfattes af tavshedspligten efter kriminallo-
ven for Grønland.
Samtidig foreslås det at ændre henvisningen til § 29 i kri-
minalloven for Grønland til §§ 50-54. Der er tale om konse-
kvensændringer som følge af, at tavshedspligtbestemmelser-
ne i kriminalloven for Grønland er blevet ændret.
Det foreslås endvidere, at § 62, stk. 2, ændres, således at
det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at Arbejdstilsy-
net ikke må oplyse overfor arbejdsgiveren eller andre, at
Arbejdstilsynet har modtaget en klage.
Den foreslåede ændring udvider kredsen af de personer, som
den særlige tavshedspligtsregel har direkte virkning for.
Beskyttelsen mod videregivelse af oplysninger omfatter kla-
ger, som kommer fra en ansat eller dennes repræsentant. Be-
stemmelsen omfatter oplysninger om klagens indhold, op-
lysninger, som identificerer klageren, oplysninger om, at der
er klaget, og oplysninger om, at et tilsynsbesøg foretages
som følge af en klage.
I relation til almindelige tilsynsopgaver betyder bestemmel-
sen, at Arbejdstilsynets medarbejdere ikke må oplyse, om
et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage, eller at
Arbejdstilsynet har modtaget en klage. En anmodning om
sådanne oplysninger behandles i givet fald efter reglerne
i forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven
for Grønland.
Ved en anmodning om aktindsigt fra andre end parter, om
oplysninger der er omfattet af den særlige tavshedspligt,
vil Arbejdstilsynet med forslaget kunne give afslag på akt-
indsigt på grundlag af offentlighedslovens § 35, med henvis-
ning til arbejdsmiljølovens § 62, stk. 2.
2.6.6. Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser om
overtrædelser af loven
2.6.6.1. Gældende ret
Det er i lovens § 60, stk. 1, fastsat, at Arbejdstilsynet kan
påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler
eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks
eller inden en frist. I et påbud påbydes virksomheden at
lovliggøre forholdet.
2.6.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
På samme måde som i den danske lov om arbejdsmiljø bør
det være tydeligt, at det afgørende ved anvendelsen af Ar-
bejdstilsynets reaktionsmuligheder er, at der er konstateret
en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. En afgørelse,
der alene konstaterer en overtrædelse, vil i modsætning til
et påbud blive afgivet, selvom virksomheden har lovliggjort
forholdet inden afgørelsestidspunktet.
2.6.6.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ændring af § 60, stk. 1, vil en afgørelse,
der alene konstaterer en overtrædelse, i modsætning til et
påbud blive afgivet, selvom virksomheden har lovliggjort
forholdet inden afgørelsestidspunktet.
En afgørelse, der alene konstaterer en overtrædelse af ar-
bejdsmiljølovgivningen, vil adskille sig fra påbud ved, at det
alene meddeles virksomheden, at der forelå en overtrædelse
på tidspunktet for tilsynsbesøget.
2.6.7. Ændring af klageadgangen
2.6.7.1. Gældende ret
Det fremgår af § 64, stk. 1 og 2, at klage over en afgørel-
se truffet af Arbejdstilsynet kan indbringes for beskæftigel-
sesministeren inden 6 uger efter, at afgørelsen er meddelt
pågældende, og at klagen skal sendes til Arbejdstilsynet,
som – hvis afgørelsen fastholdes – videresender klagen til
beskæftigelsesministeren.
Videre fremgår det af § 64, stk. 3 og 4, at rettidig klage
har opsættende virkning indtil beskæftigelsesministerens af-
gørelse forligger eller beskæftigelsesministeren bestemmer
andet, og at beskæftigelsesministeren kan behandle en klage
og tillægge den opsættende virkning, når særlige grunde
taler derfor, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Endelig fremgår det af § 64, stk. 5, at beskæftigelsesministe-
ren skal indhente en udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, inden
der træffes afgørelse i en klage.
2.6.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
I 1999 blev Arbejdsmiljøklagenævnet oprettet i Dan-
mark. Arbejdsmiljøklagenævnet behandler bl.a. klager over
afgørelser truffet af det danske arbejdstilsyn i henhold til
den danske arbejdsmiljølov.
Efter oprettelsen af Arbejdsmiljøklagenævnet er klager over
afgørelser efter den danske arbejdsmiljølov ikke længere
31
blevet indbragt for beskæftigelsesministeren, men for Ar-
bejdsmiljøklagenævnet.
Arbejdsmiljøklagenævnet hører administrativt under Be-
skæftigelsesministeriets område, men nævnet er en uafhæn-
gig forvaltningsmyndighed, og nævnet er ved behandlingen
af de konkrete sager uafhængigt af ministeriet.
Da Arbejdsmiljøklagenævnet siden 1999 har opbygget en
betydelig ekspertise inden for arbejdsmiljølovgivningen, fin-
des det hensigtsmæssigt, at klageadgangen for afgørelser
truffet af Arbejdstilsynet i Grønland i henhold til nærværen-
de lov også henlægges til Arbejdsmiljøklagenævnet i Dan-
mark.
Det vil i den forbindelse fortsat være relevant at fastholde
kravet i § 64, stk. 5, om, at der skal indhentes en udtalelse
fra Arbejdsmiljørådet i Grønland inden der træffes afgørelse
i en klagesag. Dette skyldes, at Arbejdsmiljørådet i Grøn-
land har kendskab til de særlige forhold, der gør sig gælden-
de i Grønland.
2.6.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 64, stk. 1-4, ændres således, at ”beskæfti-
gelsesministeren” erstattes med ”Arbejdsmiljøklagenævnet”,
og at ”beskæftigelsesministerens” i stk. 3 ændres til ”Ar-
bejdsmiljøklagenævnets”.
Klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i Grønland
i henhold til den nærværende lov, vil fremover skulle ind-
bringes for Arbejdsmiljøklagenævnet i Danmark. Forinden
nævnet træffer afgørelse i en klage, skal der indhentes en
udtalelse fra Arbejdsmiljørådet i Grønland. Det er Arbejds-
tilsynet der indhenter udtalelsen, inden fremsendelse af kla-
ge til Arbejdsmiljøklagenævnet.
2.7. Forhøjet bødeniveau
2.7.1. Gældende ret
Overtrædelser af lov om arbejdsmiljø i Grønland kan med-
føre at der træffes kriminalretlige foranstaltninger. I praksis
er foranstaltningen for overtrædelse af arbejdsmiljølovgiv-
ningen bøde.
En bøde til en arbejdsgiver for materielle overtrædelser af
arbejdsmiljøloven består efter retspraksis af en grundbøde,
som er på 20.000 kr. eller 40.000 kr. afhængig af overtrædel-
sens grovhed, jf. 65, stk. 1, eller § 66, stk. 1.
Grundbøden fordobles, hvis overtrædelsen har medført en
ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, jf.
§ 65, stk. 2. Herefter kan bøden forhøjes yderligere med
5.000 kr., hvis der ved overtrædelsen er skærpende omstæn-
digheder, jf. § 65, stk. 4. Bøden kan forhøjes yderligere med
10.000 kr., hvis der ved overtrædelsen er særligt skærpende
omstændigheder, jf. § 65, stk. 5.
Skema 1 illustrerer det gældende bødeniveau for arbejdsgi-
vere, hvor der er sket en overtrædelse, der har medført en
ulykke med alvorlig personskade eller død til følge, samt én
skærpende omstændighed og én særligt skærpende omstæn-
dighed, og hvor grundbøden er henholdsvis 20.000 kr. og
40.000 kr.
Skema 1 Illustration af gældende bødeniveau i kroner for arbejdsgivere
Overtrædelser
med direkte risi-
ko for sikkerhed
eller sundhed
Grovere overtræ-
delser med direk-
te risiko for sik-
kerhed eller sund-
hed
Grundbøde, jf. § 65, stk. 1 og § 66, stk. 1. 20.000 40.000
Alvorlig personskade eller død, jf. § 65, stk.
2.
20.000 40.000
Pr. skærpende omstændighed, jf. § 65, stk. 4. 5.000 5.000
Pr. særligt skærpende omstændighed, jf. § 65,
stk. 5.
10.000 10.000
Bøde i alt 55.000 95.000
32
2.7.1.1. Grundbøde ved materielle overtrædelser af arbejds-
miljøloven
Grundbøden efter § 65, stk. 1, og § 66, stk. 1, fastsættes
ud fra overtrædelsens grovhed. For materielle overtrædelser
udmåles for arbejdsgivere som udgangspunkt en grundbøde
på 20.000 kr. efter § 65, stk. 1 og § 66, stk. 1. Materielle
overtrædelser er overtrædelser, der indebærer en direkte risi-
ko for sikkerhed eller sundhed. Det kan fx være svejsning
uden brug af udsugning eller arbejde i højden uden sikring
mod faren for nedstyrtning.
Visse materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen
er karakteriseret ved, at overtrædelsen har en sådan grovhed,
at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige ska-
devirkning generelt er større end ved almindelige materielle
overtrædelser. Der kan fx være tale om nedbrydningsarbej-
de uden rette sikkerhedsudstyr, udgravningsarbejde uden
tilstrækkelig sikring mod jordsammenstyrtning og arbejde,
hvor der er eksplosionsfare, kvælningsfare, forgiftningsfare
eller fare for ætsning. I disse sager er udgangspunktet en
grundbøde på 40.000 kr. efter § 65, stk. 1 og § 66, stk. 1.
2.7.1.2 Bødeforhøjelse ved overtrædelser, der har medført
ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge
Det fremgår af § 65, stk. 2, at det ved udmålingen af den
kriminalretlig foranstaltning efter stk. 1 skal anses som en
væsentlig skærpende omstændighed, når overtrædelsen har
medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til
følge.
Det er i forbindelse med vedtagelsen af den omhandlede
bestemmelse forudsat, at der sker en fordobling af bødeni-
veauet for overtrædelser efter § 65, stk. 1, når overtrædelsen
har resulteret i en ulykke med dødsfald eller alvorlig person-
skade.
For arbejdsgivere indebærer det, at bødeniveauet for over-
trædelser med en grundbøde på 20.000 kr. stiger til 40.000
kr., mens bødeniveauet for overtrædelser med en grundbøde
på 40.000 kr. stiger til 80.000 kr.
Tilsvarende er det ved overtrædelser, der har medført en
ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge forud-
sat, at bødeniveauet fordobles for andre persongrupper, hvor
der træffes kriminalretlige foranstaltninger efter § 65, stk. 2.
Ifølge § 65, stk. 2, er det en betingelse, at overtrædelsen
har medført en ulykke med døden til følge eller »alvorlig
personskade«.
Begrebet »alvorlig personskade« kan fx omfatte amputatio-
ner, knoglebrud, sårskader eller ætsninger på store dele af
kroppen og forgiftninger. Skader som forstuvninger samt
brud på fingre og tæer vil normalt ikke kunne betragtes
som alvorlig personskade. Det tilkommer i øvrigt domstole-
ne ved en konkret vurdering at fastslå om en skade er en
»alvorlig personskade«.
Bøder efter § 65, stk. 2, kan forhøjes yderligere med hen-
visning til § 65, stk. 4, nr. 1 og nr. 3-4, og § 82, stk. 5,
om skærpende og særligt skærpende omstændigheder, men
ikke med henvisning til den skærpende omstændighed i §
65, stk. 4, nr. 2. Skærpelse af bøden efter § 65, stk. 4, nr.
2. omfatter overtrædelser, der har resulteret i arbejdsulykker
med mindre personskader, eller hvor der ved overtrædelsen
er fremkaldt fare for skade på liv eller helbred.
Ansatte, der kommer til skade ved en arbejdsulykke, giver
ikke anledning til at der træffes kriminalretlige foranstaltnin-
ger. Ansatte, der ved en overtrædelse er årsag til, at en
kollega kommer til skade, giver ligeledes ikke anledning til
at der træffes kriminalretlige foranstaltninger.
2.7.1.3. Højere bøde ved overtrædelser med skærpende om-
stændigheder
Efter den gældende § 65, stk. 4, betragtes det ved udmålin-
gen af den kriminalretlige foranstaltning som en skærpende
omstændighed,
1) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed,
2) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller hel-
bred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er
omfattet af situationen med alvorlig personskade eller
dødsfald i stk. 2,
3) at der tidligere er afgivet påbud efter § 60, stk. 1 eller
2, for det samme eller tilsvarende forhold,
4) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået
en økonomisk fordel for den pågældende selv eller an-
dre.
Efter tidligere dansk retspraksis forhøjes bøden for arbejds-
givere i ovenstående tilfælde med 5.000 kr.
2.7.1.4. Højere bøde ved overtrædelser med særligt skær-
pende omstændigheder og udvidelse af området for særligt
skærpende omstændigheder
Efter den gældende § 65, stk. 5, nr. 1, betragtes det som en
særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år
er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor.
Bestemmelsen gælder både for arbejdsgivere og andre,
der er pålagt pligter efter arbejdsmiljøloven. Efter tidligere
dansk retspraksis forhøjes bøden for arbejdsgivere i ovenstå-
ende tilfælde med 10.000 kr.
33
Det betragtes ikke som en særligt skærpende omstændighed,
at der for flere personer er sket skade på liv eller helbred
eller opstået fare herfor.
Der er heller ikke praksis for at tillægge gentagelsesvirkning
i arbejdsmiljøsager, hvor der tidligere er truffet kriminalret-
lige foranstaltninger overfor virksomheden.
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
På samme måde som i den danske lov om arbejdsmiljø
bør bødeniveauet for overtrædelse af lov om arbejdsmiljø i
Grønland skærpes og forhøjes. I den danske arbejdsmiljølov
er bødeniveauet senest gennem en lovændring i 2015 og i
2019 blevet forhøjet. Lovændringerne udmøntede politiske
aftaler om arbejdsmiljø fra henholdsvis 2015 og 2019.
I den danske politiske aftale ”En styrket arbejdsmiljøindsats
– Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø” af 26.
marts 2015 forudsatte initiativ 12, at virksomheder, som
groft overtræder arbejdsmiljøloven skal straffes hårdere.
I aftalen fra 2015 var det forudsat, at bødeniveauet skulle
forhøjes for skærpende og særligt skærpende omstændighe-
der, samt at området for særligt skærpende omstændigheder
skulle udvides.
Lov nr. 1869 af 29. december 2015 om ændring af den
danske lov om arbejdsmiljø har dannet lovmæssigt grundlag
for de bødeskærpelser, der fulgte af den politiske aftale af
26. marts 2015. Loven trådte i kraft den 1. januar 2016.
I den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøind-
sats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet fra april 2019
skulle bøderne for overtrædelser af den danske arbejdsmiljø-
lov skærpes yderligere, dels ved overtrædelser som medfø-
rer alvorlige personskader, eller som har døden til følge, dels
ved gentagne grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
Det fremgår af den politiske aftale fra 2019, at bøderne for
overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der medfører alvorlige
personskader eller har døden til følge skulle skærpes yder-
ligere. Det fremgår videre, at for arbejdsgivere skal grund-
bøden for sådanne overtrædelser fremadrettet forhøjes med
henholdsvis 40.000 kr. ved overtrædelser, hvor grundbøden
udgør 20.000 kr. og med 80.000 kr. ved overtrædelser, hvor
grundbøden udgør 40.000 kr.
Endvidere fremgår det af aftalen fra 2019, at bøderne skal
skærpes for gentagne grove overtrædelser af arbejdsmiljølo-
ven. Det fremgår videre, at for arbejdsgivere skal bøden
forhøjes med yderligere 10.000 kr. for hver gang, arbejdsgi-
veren inden for en 4 års periode tidligere er straffet flere
gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Lov nr. 1554 af 27. december 2019 om ændring af lov om
arbejdsmiljø har dannet lovmæssigt grundlag for de bøde-
skærpelser, der fulgte af den politiske aftale om arbejdsmil-
jø fra 2019. Bødeskærpelserne dels ved overtrædelser som
medfører alvorlige personskader, eller som har døden til
følge, dels ved gentagne grove overtrædelser af arbejdsmil-
jøloven trådte i kraft den 1. januar 2020.
I lovforslaget L 65 af 19. november 2019 til lov nr. 1554
af 27. december 2019 blev det desuden forslået, at grundbø-
den for materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven blev
forhøjet. Forhøjelsen af grundbøden er trådt i kraft den 1.
september 2021.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 65, stk. 1, og § 66, stk. 1, ændres med hen-
blik på at forhøje bødeniveauet for materielle overtrædelser
af arbejdsmiljøloven. Der henvises til afsnit. 2.7.3.1.
Det foreslås, at § 65, stk. 2, ændres med henblik på at
forhøje bødeniveauet for overtrædelser, der har medført en
ulykke med alvorlige personskade eller døden til følge.
Det foreslås, at § 65, stk. 4, ændres med henblik på at forhø-
je bøden for overtrædelser med skærpende omstændigheder,
således at bøden forhøjes med 10.000 kr. pr. skærpende
omstændighed – mod tidligere 5.000 kr. pr. skærpende om-
stændighed.
Det foreslås, at § 65, stk. 5, ændres med henblik på at
forhøje bøden for overtrædelser med med særligt skærpende
omstændigheder, således at bøden forhøjes med 20.000 kr.
pr. skærpende omstændighed – mod tidligere 10.000 kr. pr.
skærpende omstændighed.
Det foreslås desuden, at § 65, stk. 5 ændres med henblik på
at udvide området for særligt skærpende omstændigheder,
hvorefter der vil være nye momenter, der efter loven skal
udgøre særligt skærpende omstændigheder.
Det skal fortsat betragtes som en særligt skærpende omstæn-
dighed, når der for unge under 18 år er sket skade på liv
eller helbred eller fremkaldt fare herfor.
Fastsættelsen af den kriminalretlige foranstaltning vil fortsat
bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfæl-
de af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almin-
delige bestemmelser om foranstaltninger i kriminallovens
kapitel 24 om valg og udmåling af foranstaltninger.
34
2.7.3.1. Forhøjelse af grundbøden ved materielle overtræ-
delser af arbejdsmiljøloven
Det foreslås, at § 65, stk. 1 og § 66, stk. 1, ændres med hen-
blik på at forhøje bødeniveuaet for materielle overtrædelser
af arbejdsmiljøloven.
For arbejdsgivere betyder det, at det forudsættes, at niveauet
for grundbøden for materielle overtrædelser, som arbejdsgi-
veren er ansvarlig for, forhøjes henholdsvis fra 20.000 kr. til
24.600 kr. og fra 40.000 kr. til 44.600 kr.
Det vil være overtrædelsens grovhed, der forudsættes at væ-
re afgørende for om grundbøden skal være 24.600 kr. eller
44.600 kr.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 24.600 kr. forud-
sættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der
indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det-
te svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag
udgør 20.000 kr. Der henvises til eksemplerne i beskrivelsen
af gældende ret i afsnit 2.7.1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 44.600 kr. forud-
sættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljølovgivnin-
gen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv
eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er stør-
re end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette sva-
rer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør
40.000 kr. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i
afsnit 2.7.1.
2.7.3.2. Bødeforhøjelse ved overtrædelser, der har medført
ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge
Det foreslås, at arbejdsmiljølovens § 65, stk. 2 ændres, og
det forudsættes herved, at grundbøden forhøjes med et til-
læg på 2 gange grundbødebeløbet, når en overtrædelse har
medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til
følge.
For arbejdsgivere betyder det, at grundbøden for en overtræ-
delse af arbejdsmiljøloven, der har medført en ulykke med
alvorlig personskade eller døden til følge, skal:
– forhøjes med et tillæg på i alt 49.200 kr. (2 gange 24.600
kr.) ved overtrædelser, hvor grundbøden udgør 24.600
kr.
– forhøjes med et tillæg på i alt 89.200 kr. (2 gange 44.600
kr.), ved overtrædelser, hvor grundbøden udgør 44.600
kr.
Der er med lovforslaget om ændring af § 65, stk. 2, alene
tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet. Der er ikke
tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområ-
de.
2.7.3.3. Bødeforhøjelse for overtrædelse med skærpende
omstændigheder
Det foreslås, at § 65, stk. 4, ændres med henblik på at
forhøje bødeniveauet for skærpende omstændigheder.
Det indebærer, at overtrædelser med skærpende omstændig-
heder forhøjes med 5.000 kr. til 10.000 kr. pr. skærpende
omstændighed – mod tidligere 5.000 kr. pr. skærpende om-
stændighed.
Der er med ændringen alene tilsigtet en ændring i forhold til
bødeniveauet. Der ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmel-
sens anvendelsesområde.
2.7.3.4. Bødeforhøjelse for overtrædelse med særligt skær-
pende omstændigheder
Det foreslås, at bøden for særligt skærpende omstændighe-
der, jf. § 65, stk. 5 forhøjes med 10.000 kr. til 20.000 kr. pr.
særligt skærpende omstændighed.
Det foreslås desuden, at § 65, stk. 5 ændres med henblik på
at udvide området for særligt skærpende omstændigheder,
hvorefter der vil være nye momenter, der efter loven skal
udgøre særligt skærpende omstændigheder:
– at der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvor-
lig personskade eller døden til følge, jf. stk. 2,
– at der for flere personer er sket skade på liv eller helbred
eller opstået fare herfor,
– at der overfor den pågældende fysiske eller juridiske
person inden for 4 år tidligere er truffet kriminalretlige
foranstaltninger en eller flere gange for grov overtrædel-
se af arbejdsmiljølovgivningen.
Det skal fortsat betragtes som en særligt skærpende omstæn-
dighed, når der for unge under 18 år er sket skade på liv
eller helbred eller fremkaldt fare herfor.
2.7.3.4.1. Overtrædelser, hvor der for flere personer er sket
skade på liv eller helbred eller opstået fare herfor
Den foreslåede § 65, stk. 5, nr. 2, indebærer, at området for
særligt skærpende omstændigheder udvides til at omfatte de
tilfælde, hvor der for flere personer er sket skade på liv eller
helbred eller opstået fare herfor. Bestemmelsen vil kunne
finde anvendelse, såfremt der er sket skade på liv eller hel-
bred eller opstået fare herfor for to eller flere personer.
35
2.7.3.4.2. Overtrædelser hvor der er gentagelsesvirkning
Den foreslåede § 65, stk. 5, nr. 4, indebærer, at området for
særligt skærpende omstændigheder endvidere udvides til at
omfatte de tilfælde, hvor der overfor den pågældende fysi-
ske eller juridiske person (juridisk enhed) inden for 4 år tid-
ligere er truffet kriminalretlige foranstaltninger for en grov
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Det forudsættes,
at enhver tidligere grov overtrædelse, der har medført en
kriminalretlig foranstaltning for overtrædelse af arbejdsmil-
jølovgivningen inden for 4 år forud for gerningstidspunktet
for den aktuelle overtrædelse, tillægges gentagelsesvirkning
ved bødens udmåling. Den tidligere sag skal således være
afgjort inden for 4 år fra gerningstidspunktet for den aktuel-
le overtrædelse.
Med ændringen er det desuden forudsat, at bøden for
overtrædelser af arbejdsmiljøloven forhøjes yderligere, hver
gang der for den pågældende fysiske eller juridiske person
inden for 4 års perioden tidligere er truffet foranstaltninger
flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
For arbejdsgivere betyder det, at bøden forhøjes yderligere
10.000 kr. for hver gang, der overfor arbejdsgiveren inden
for 4 års perioden tidligere er truffet foranstaltinger flere
gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Det
betyder, at bøden forhøjes med 20.000 kr. ved én tidligere
foranstaltning, med 30.000 kr. ved to tidligere foranstaltnin-
ger, med 40.000 kr. ved tre tidligere foranstaltninger, med
50.000 kr. ved fire tidligere forantaltniger, osv.
Skema 2 illustrerer overordnet det foreslåede bødeniveau for
arbejdsgivere, hvor der er sket en overtrædelse, hvor der er
sket en ulykke der har medført alvorlig personskade eller
død, én skærpende omstændighed og én særligt skærpende
omstændighed, og hvor grundbøden er henholdsvis 24.600
kr. og 44.600 kr.
Skema 2 Illustration af det foreslåede bødeniveau i kroner for arbejdsgivere.
Overtrædelser med direkte
risiko for sikkerhed eller
sundhed
Grovere overtrædelser med
direkte risiko for sikkerhed
eller sundhed
Grundbøde, jf. § 65, stk.1 og § 66, stk. 1. 24.600 44.600
Alvorlig personskade eller død, jf. § 65, stk. 2. 49.200 89.200
Pr. skærpende omstændighed, jf. § 65, stk. 4. 10.000 10.000
Pr. særligt skærpende omstændighed, jf. § 65, stk. 5* 20.000 20.000
I alt 103.800 163.800
*) I sager med gentagelsesvirkning, jf. § 65, stk. 5, nr. 4, vil
bødeforhøjelsen på de 20.000 kr. kunne forhøjes yderligere
med 10.000 kr. for hver gang der overfor arbejdsgiveren tid-
ligere er truffet kriminalretlige foranstaltninger flere gange.
2.8. Orientering af ansatte og modernisering af regler
2.8.1. Ændring til grønlandsk sprogbrug
2.8.1.1. Gældende ret
I den gældende lov om arbejdsmiljø i Grønland bruges
betegnelsen »Grønlands Landsstyre« og »landsstyret« samt
»minister«.
2.8.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
I forbindelse med revisionen af arbejdsmiljøloven i Grøn-
36
land bør forældede danske betegnelser ændres til de gælden-
de grønlandske.
Med indførelsen af Grønlands Selvstyre den 21. juni 2009
blev den danske betegnelse for Grønlands regering "Grøn-
lands Landsstyre” ændret til Naalakkersuisut i henhold til
lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre. Ligele-
des benævnes medlemmer af Naalakkersuisut, svarende til
en dansk minister, naalakkersuisoq. Det foreslås derfor, at
ændre sprogbruget i arbejdsmiljøloven i Grønland tilsvaren-
de.
2.8.2. Orientering om Arbejdstilsynets afgørelser
2.8.2.1. Gældende ret
Ifølge arbejdsmiljølovens § 16 har arbejdsgiveren pligt til
at gøre de ansattes sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræ-
sentanter inden for vedkommende område bekendt med de
påbud, som Arbejdstilsynet har givet. Tilsvarende pligt på-
hviler arbejdsgiveren over for andre sikkerhedsrepræsentan-
ter og tillidsrepræsentanter, der fremsætter anmodning her-
om.
Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd kun en pligt til at
gøre sikkerheds- og tillidsrepræsentanter bekendt med Ar-
bejdstilsynets påbud og ikke andre former for afgørelser.
2.8.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Nærværende lovforslag indeholder i nr. 64 et forslag om at
ændre lovens § 60, stk. 1, således at Arbejdstilsynet fremo-
ver skal kunne træffe andre former for afgørelser over for
virksomhederne end påbud, herunder afgørelse uden handle-
pligt.
Arbejdsgiveren skal dermed ikke kun have pligt til at
gøre de ansattes sikkerhedsrepræsentanter (foreslået ænd-
ret til arbejdsmiljørepræsentanter, jf. de almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.1.3.) og tillidsrepræsentanter inden for
vedkommende område bekendt med Arbejdstilsynets påbud,
men også med de øvrige former for afgørelser, som Arbejds-
tilsynet vil kunne træffe. Det samme gælder i forhold til
andre sikkerheds- og tillidsrepræsentanter, der fremsætter
anmodning herom.
Det foreslås, at lovens § 16, stk. 1, 1. pkt. ændres, således
at det kommer til at fremgå, at arbejdsgiveren fremover får
pligt til at gøre de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter og til-
lidsrepræsentanter inden for vedkommende område bekendt
med de afgørelser og de påbud, som Arbejdstilsynet har gi-
vet. Tilsvarende foreslås det, at 2. pkt. ændres, så arbejdsgi-
veren skal gøre andre arbejdsmiljørepræsentanter og tillids-
repræsentanter bekendt med Arbejdstilsynets afgørelser og
påbud, når de fremsætter anmodning herom. Forslaget skal
ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 60, stk.
1.
2.8.3. Stoffer og materialer
2.8.3.1. Gældende ret
Det fremgår af lovens § 28, at reglerne om tekniske hjælpe-
midler i §§ 24, 25, 27 og 29, stk. 2, også gælder for leve-
randører m.fl. af stoffer og materialer med egenskaber, der
kan være farlige for sikkerhed eller sundhed. Bestemmelsen
fastsætter en række pligter for leverandører af stoffer og
materialer.
I lovens kapitel 7, der henvender sig til arbejdsgiverne, bru-
ges udtrykket stoffer og materialer med egenskaber, der kan
være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed og sundhed.
2.8.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det er vig-
tigt, at farlige stoffer og materialer omtales ens i bestemmel-
ser rettet til leverandører og bestemmelser rettet til arbejds-
giverne, bl.a. så leverandører kan give leverandørbrugsan-
visninger for de samme farlige stoffer og materialer, som
arbejdsgiverne skal udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger
for.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 28 ændres, så der anven-
des samme udtryk som i lovens 38, stk. 1 og § 39, stk. 2, 4,
5 og 6.
2.8.4. Ændring af »en skolelæge« til »sundhedsvæsenet«
2.8.4.1. Gældende ret
Af § 49 a, stk. 1, fremgår det, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om lægeundersøgelser af unge under
18 år med henblik på deres påbegyndelse af arbejde for en
arbejdsgiver. Af stk. 2 fremgår det, at det i reglerne kan
fastsættes, at en skolelæge skal afgive en erklæring om,
hvorvidt eleven lider eller har lidt af sygdomme, der kan
have indflydelse på elevens sikkerhed og sundhed under er-
hvervsarbejde. Bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 2 er ikke
blevet udnyttet.
2.8.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
37
Ordningen med skolelæger findes ikke mere. De opgaver,
skolelægerne varetog, varetages derfor nu i sundhedsvæse-
net. Ved en eventuel udnyttelse af bemyndigelsen til at
fastsætte regler på området, vil det derfor være sundheds-
væsenet, der skal varetage opgaven med at afgive erklærin-
gen. Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så det fremgår,
at der kan fastsættes regler om at sundhedsvæsenet skal
afgive erklæring.
2.8.5. Arbejdsmiljørådets sammensætning
2.8.5.1. Gældende ret
I lovens kapitel 11 om Arbejdsmiljørådet m.v. fremgår det af
§ 51, stk. 1, at Arbejdsmiljørådet består af en formand og en
række andre medlemmer.
Det fremgår af § 51, stk. 1, nr. 5, at et medlem udpeges af
Grønlands Arbejdsgiverforening (GA).
Det fremgår af stk. 1, nr. 6, at et medlem udpeges af De
Grønlandske Kommuners Landsforening (KANUKOKA).
2.8.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Lovens regler om Arbejdsmiljørådets sammensætning bør
afspejle de aktuelle forhold.
Derfor foreslås det, at et medlem, som tidligere blev udpeget
af Grønlands Arbejdsgiverforening (GA), fremover skal ud-
peges af Grønlands Erhverv, som nu er navnet på Grønlands
største erhvervsorganisation.
Videre foreslås det, at et medlem, som tidligere blev udpeget
af De Grønlandske Kommuners Landsforening (KANUKO-
KA), fremover skal udpeges af de grønlandske kommuner i
fællesskab, idet KANUKOKA blev nedlagt i 2016/2017.
Det foreslås, at § 51, stk. 1, nr. 5 og 6 ændres i overensstem-
melse med de ovenfor nævnte ændringer. Formålet er at
bringe reglerne i overensstemmelse med de aktuelle forhold.
2.8.6. Værneting
2.8.6.1. Gældende ret
Efter den nugældende § 70 er Landsretten i Grønland 1.
instans for domstolsbehandling af arbejdsmiljøsager. Det
vil sige, at domstolsbehandlingen af arbejdsmiljøsager efter
den grønlandske arbejdsmiljølov skal starte i Landsretten i
Grønland.
I en årrække er sagerne i praksis blevet behandlet af den
grønlandske byret, Retten i Grønland, fordi landsrettens
funktionelle kompetence blev ændret til at være behandling
af appelsager, jf. retsplejeloven for Grønland § 59. Det vil
sige, at Landsretten i Grønland fungerer som 2. instans
og alene behandler sager, der allerede har været afgjort af
kredsretterne eller Retten i Grønland som 1. instans.
Derfor er den nugældende retstilstand, at arbejdsmiljøsager
behandles i 1. instans af Retten i Grønland, selvom den æld-
re grønlandske arbejdsmiljølovs § 70 foreskriver, at sagerne
skal starte i landsretten.
2.8.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Ved domstolsreformen af 2010 blev der oprettet en byret i
Grønland ved navn Retten i Grønland. Både kredsretterne
og Retten i Grønland fungerer som 1. instans domstole. Ret-
ten i Grønland behandler, i modsætning til kredsretterne i
Grønland, sager, der er juridisk komplicerede og erhvervsre-
laterede.
Landsretten i Grønland er appeldomstol, jf. § 59 i retspleje-
loven for Grønland. Imidlertid foreskriver den ældre grøn-
landske arbejdsmiljølovs § 70, at arbejdsmiljøsager skal
behandles i Landsretten i Grønland som 1. instans. Det fin-
des derfor nødvendigt at ændre § 70, så den grønlandske
arbejdsmiljølov også foreskriver, at arbejdsmiljøsager skal
starte i Retten i Grønland som 1. instans.
Det foreslås at ændre § 70, så sager om arbejdsmiljøover-
trædelser starter i Retten i Grønland som 1. instans. Retten
i Grønland svarer til en byretten i Danmark. Idet sagerne
i praksis allerede starter ved Retten i Grønland medfører
forslaget ikke ændringer i den eksisterende praksis for be-
handling af arbejdsmiljøsager.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for Grøn-
lands offentlige forvaltning.
På baggrund af Arbejdstilsynets oplysninger forventer Ju-
stitsministeriet, at lovforslaget vil betyde begrænsede mer-
udgifter på Justitsministeriets område, der vil kunne holdes
inden for Justitsministeriets egen ramme.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
38
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ingen EU-retlige konsekvenser, da Grønland
ikke er medlem af EU.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været forelagt for Selvstyret, der ikke har
haft bemærkninger til forslaget. Lovforslaget er blevet be-
handlet på Inatsisartuts efterårssamling 2022.
Udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. november
2021 til den 14. december 2021 været sendt i høring i Dan-
mark hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Arbejdsmiljøklagenævnet, Arbejdsmiljørå-
det i Danmark, Arbejdsmiljørådgiverne, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Danske Regioner, Den Kooperative Arbejdsgi-
ver- og Interesseorganisation i Danmark, Det Faglige Hus,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Frie Funktionærer, KL,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Gartneri-, Land- og Skov-
brugets Arbejdsgivere.
Udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. februar 2022
til den 8. april 2022 været sendt i høring i Grønland hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
AK (Tjenestemandsforeningen), Arbejdsmiljørådet i Grøn-
land, ASG (Akademikernes Sammenslutning i Grønland),
Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og
Indenrigsanliggender, Foreningen Grønlandske børn, Global
Dignity Greenland, Grønlands Erhverv, IMAK (Lærernes
Fagforening), Inooqat, KNAPK (Fagforening for fiskere
og jægere), Kommunerne i Grønland, KRK INUA, Mind
Your Own business CSR, MIO, NPK (Pædagogernes Fag-
forening), PK (Sygeplejerskernes Fagforening), Red barnet,
Rigsombudsmanden i Grønland, SIK (Lønmodtagernes for-
bund).
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen På baggrund af Arbejdstilsynets oplysninger
forventer Justitsministeriet, at lovforslaget
vil betyde begrænsede merudgifter på Ju-
stitsministeriets område, der vil kunne hol-
des inden for Justitsministeriets egen ram-
me.
Implementeringskon-
sekvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
39
sekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Grønland er ikke medlem af EU
Er i strid med
de principper for im-
plementering af er-
hvervsrettet EU-regu-
lering/Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1 (§ 1, nr. 1)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo-
vens § 1, nr. 1, at det ved loven tilstræbes at skabe et sikkert
og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstem-
melse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.
Det følger af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at loven
omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Det fysiske arbejdsmiljø handler om en række fysiske fak-
torer i arbejdet, der kan udgøre en risiko for de ansattes
sikkerhed og sundhed. Det kan dreje sig om indretningen af
arbejdsstedet, anvendelsen af tekniske hjælpemidler, anven-
delsen af stoffer og materialer eller den måde arbejdet er
planlagt, tilrettelagt eller udført på, herunder påvirkninger af
bevægeapparatet m.v.
Det psykiske arbejdsmiljø handler om en række faktorer i
arbejdet, der kan udgøre en risiko for de ansattes sikkerhed
og sundhed. Disse faktorer kan fx være arbejdets indhold
og den måde arbejdet er tilrettelagt på, de organisatoriske
forhold af betydning for den enkeltes arbejde samt de socia-
le relationer i arbejdet.
Det foreslås i § 1, nr. 4, at »fysisk og psykisk« indsættes
efter »sundt«.
Det betyder, at det kommer til at fremgå af lovens § 1, at
loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Der er med forslaget ikke tilsigtet indholdsmæssige ændrin-
ger i arbejdsmiljølovens formålsbestemmelse i § 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 2, stk. 1)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo-
vens § 2, stk. 1, at loven omfatter arbejde i Grønland for en
arbejdsgiver.
Det foreslås i § 1, nr. 5, at »der udføres« indsættes efter
»arbejde«, og at »jf. dog stk. 2 og 3« indsættes efter »ar-
bejdsgiver«.
Det betyder, at det kommer til at fremgå af § 2, stk. 1,
at loven omfatter arbejde, der udføres i Grønland for en
arbejdsgiver, med de undtagelser og udvidelser, der følger af
stk. 2 og 3.
Der er ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige ændrin-
ger i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 2, stk. 2, nr. 1 og 2)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo-
vens § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, at følgende arbejde er undtaget
fra loven: 1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning,
jf. dog § 45 d, og 2) arbejde, der udelukkende udføres af de
medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til dennes
husstand, jf. dog § 45 d.
40
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 45 d, at reg-
lerne i kapitel 9 om unge under 18 år, finder anvendelse på
unges arbejde for en arbejdsgiver, herunder også det arbejde,
som er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1 og 2.
Det foreslås i § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, at ændre »jf. dog § 45
d« til »med de begrænsninger, der følger af § 45 d om unge
under 18 år« i § 2, stk. 2, nr. 1 og 2.
Det betyder, at henvisningen til lovens § 45 d vil blive
skrevet mere udførligt, så det fremgår, at § 45 d drejer sig
om unge under 18 år. Der er tale om en tydeliggørelse af
reglerne. Der er ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssi-
ge ændringer i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 2, stk. 3)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo-
vens § 2, stk. 3, at lovens bestemmelser om samarbejde, le-
verandører, bygherrer, arbejdets udførelse, tekniske hjælpe-
midler, stoffer og materialer, vejtransport samt mindstealder
ved farligt arbejde også omfatter arbejde, der ikke udføres
for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i § 3, stk.
2.
Det foreslås i § 2, stk. 3, at »Følgende bestemmelser omfat-
ter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt
det arbejde, der er nævnt i stk. 2« ændres til »For arbejde,
der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der
udføres for en arbejdsgiver, som nævnt i stk. 2, gælder dog
følgende bestemmelser:«.
Det betyder, at lovens § 2, stk. 3, som efter gældende ret
udvider loven til at finde anvendelse på arbejde, selv om
dette ikke udføres for en arbejdsgiver, og selv om der er
tale om arbejde, der er undtaget efter stk. 2, formuleres
mere fuldstændigt for derved at blive mere let læselig. Der
er ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige ændringer i
arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 2, stk. 3, nr. 1)
Udgangspunktet i arbejdsmiljøloven i Grønland er, at den
kun omfatter arbejde for en arbejdsgiver, jf. § 2, stk. 1. I den
gældende § 2, stk. 3, er som nævnt ovenfor til nr. 4, oplistet
en række bestemmelser, som også gælder for arbejde, der
ikke udføres for en arbejdsgiver.
Det foreslås, at § 15 a indsættes i § 2, stk. 3, nr. 1, således
at § 15 a også kommer til at gælde for arbejde, der ikke
udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i
§ 2, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 2, stk. 3, nr. 4)
Udgangspunktet i arbejdsmiljøloven i Grønland er, at den
kun omfatter arbejde for en arbejdsgiver, jf. § 2, stk. 1. I den
gældende § 2, stk. 3, er oplistet en række bestemmelser, som
også gælder for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgi-
ver.
Det foreslås, at de nye bemyndigelsesbestemmelser om stof-
fer og materialer i §§ 39 a og 39 b tilføjes til § 2, stk. 3, nr.
4.
Det betyder, at regler der fastsættes efter de nye bemyndi-
gelsesbestemmelser, også kommer til at gælde for arbejde,
der ikke udføres for en arbejdsgiver. Dette svarer til retstil-
standen i den danske arbejdsmiljølovgivning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.4. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 7 (§ 2, stk. 4)
Efter den gældende § 2, er frivilligt arbejde i dag omfattet af
alle reglerne i arbejdsmiljøloven.
Det foreslås, at der i § 2 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter
frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter, ikke
skal være omfattet af kravet om at organisere sikkerheds- og
sundhedsarbejdet (foreslået ændret til arbejdsmiljøarbejdet)
og ikke være omfattet af kravet om en skriftlig arbejdsplads-
vurdering (APV).
I vurderingen af, om det frivillige arbejde har karakter af en
fritidsaktivitet, bør det hovedsageligt tillægges vægt, at:
1. Arbejdet kun udføres i kortere tidsrum med et omfang
svarende til gennemsnitligt 1-2 hele dage om ugen. Ar-
bejdet kan godt foregå over mere end to dage, så længe
det ikke kan sidestilles med et arbejde på halv eller fuld
tid. Det vil sige, at der som udgangspunkt ikke skal
udarbejdes en APV for en træner, der træner hold to
gange om ugen og er til stævne i weekenden.
2. Arbejdet ikke har en så forpligtende karakter, at det
vil have store konsekvenser for fx mennesker, dyr el-
ler materiel, hvis den frivillige bliver væk fra arbej-
41
det. Derfor vil det ikke kunne omfatte fx frivillige
brandfolk.
3. En eventuel udbetaling eller anden modydelse ikke ud-
gør en væsentlig indkomst. Det vil som udgangspunkt
ikke have afgørende betydning for, om det frivillige
arbejde er omfattet af forslaget, at der gives et mindre
vederlag eller modydelse. Det betyder, at en træner
godt kan få en skattepligtig løn eller en skattepligtig
godtgørelse og stadig være undtaget. Såfremt en even-
tuel udbetaling eller modydelse udgør en væsentlig ind-
komst, kan dette dog medvirke til, at arbejdet anses
som værende af overvejende lighed med almindeligt
arbejde, det afhænger dog af samtlige sagens forhold.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 2 a)
Arbejdsmiljølovens § 2 afgrænser lovens anvendelsesområ-
de og fastslår, at hovedreglen er, at loven gælder arbejde
for en arbejdsgiver. Da arbejdsrelateret vold, der skyldes
forhold i ansattes arbejde med borgere, men som finder sted
uden for arbejdstid, ikke er omfattet af arbejdsmiljølovens
afgrænsning af, hvad der er arbejde for en arbejdsgiver,
gælder arbejdsmiljøloven ikke for disse situationer i dag.
Det foreslås derfor, at der indføres en ny § 2 a, der i stk.
1 bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte, at
en eller flere af bestemmelserne i lovens kapitel 2-4 og
12-14 med de fornødne tilpasninger også skal gælde for en
arbejdsgiver, hvor der som følge af forhold i den ansattes ar-
bejde med borgere er risiko for arbejdsrelateret vold, trusler
og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid.
Med nødvendige tilpasninger menes, at de omfattede be-
stemmelser retter sig mod forhold der vedrører arbejde for
en arbejdsgiver i arbejdstiden. Der kan derfor være tilfælde,
hvor det ikke vil være relevant at anvende bestemmelserne
i deres helhed, i forhold til arbejdsrelateret vold uden for
arbejdstid.
Med borgere menes de mennesker, som de ansatte kommer
i kontakt med gennem deres arbejde, men som ikke er ansat
i virksomheden. ”Borgere” omfatter således bl.a. klienter,
patienter, beboere, kunder, pårørende, brugere, elever, passa-
gerer og indsatte.
Lovens kapitel 2 handler om samarbejde om sikkerhed og
sundhed. Med den nye bemyndigelsesbestemmelse, vil be-
stemmelserne fra dette kapitel, med de nødvendige tilpas-
ninger, kunne anvendes til at udarbejde bestemmelser om,
at risikoen for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid skal
indgå i samarbejdet om arbejdsmiljø på virksomheder, hvis
der er en sådan risiko.
Lovens kapitel 3 handler om almindelige pligter for arbejds-
givere og ansatte m.fl. Med den nye bemyndigelsesbestem-
melse, vil de generelle bestemmelser, der indeholder pligter
for arbejdsgivere m.fl., med de nødvendige tilpasninger kun-
ne blive udvidet, så de også kommer til at gælde for arbejds-
relateret vold uden for arbejdstid. Herudover vil relevante
bemyndigelser kunne blive udvidet, således at der med de
nødvendige tilpasninger kan fastsættes regler i bekendtgø-
relsesform, der svarer til de gældende regler for forebyggel-
se og håndtering af vold i arbejdet.
Lovens kapitel 4 handler om arbejdets udførelse. Bemyndi-
gelsen vil kunne anvendes til at udvide hovedreglen om, at
arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, så denne
hovedregel med de nødvendige tilpasninger også kommer til
at gælde for risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejds-
tid.
Herudover kan relevante bemyndigelser blive udvidet, såle-
des at det med de nødvendige tilpasninger bliver muligt at
fastsætte pligter for arbejdsgiveren om forebyggelse m.v. af
arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid. De pligter, der kan
blive fastsat med bemyndigelsesbestemmelsen, vil svare til
de gældende pligter for arbejdsgivere i forhold til vold i
arbejdet, det vil sige inden for arbejdstid.
Lovens kapitel 12 handler om Arbejdstilsynets opgaver og
kompetencer som myndighed. Med forslaget åbnes der op
for, at de bestemmelser, der handler om pligten til at udle-
vere oplysninger til Arbejdstilsynet, og om Arbejdstilsynets
adgang til at træffe afgørelser, kan udvides til også at kom-
me til at gælde for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid,
således at Arbejdstilsynet fremover vil få mulighed for at
træffe afgørelser m.v. om forebyggelse og håndtering af ar-
bejdsrelateret vold uden for arbejdstid.
Lovens kapitel 13 handler om klageadgang. Bemyndigelses-
bestemmelsen kan benyttes til at udvide klageadgangen over
Arbejdstilsynets afgørelser til også at gælde for afgørelser
om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.
Lovens kapitel 14 handler om kriminalretlige foranstaltnin-
ger. Bemyndigelsesbestemmelsen kan benyttes til at udvi-
de reglerne om kriminalretlige foranstaltninger, således at
overtrædelser af regler eller manglende efterkommelse af
Arbejdstilsynets påbud om forebyggelse og håndtering af ar-
bejdsrelateret vold uden for arbejdstid kan blive sanktioneret
med kriminalretlige foranstaltninger på samme måde som
ved arbejdsrelateret vold, der forekommer i arbejdstiden.
42
Det betyder, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastlægge
pligter for arbejdsgivere i forhold til forebyggelse af vold
uden for arbejdstid, hvis risikoen for vold har sammenhæng
med de ansattes arbejdssituation. Hvis der ikke er en risiko
for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold uden for ar-
bejdstiden, vil arbejdsgiveren ikke skulle foretage sig yderli-
gere, hvis der i forlængelse af lovforslaget bliver lovgivet
som beskrevet i bemyndigelsen.
Bemyndigelsen i § 2 a, stk. 1 skal ikke anvendes til at fast-
sætte regler om førstehjælp til ansatte, der har været udsat
for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.
Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte pligter, som
arbejdsgiveren vil kunne løfte i virksomheden i forbindelse
med planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet,
ligesom pligterne alene kan omhandle forhold, som arbejds-
giveren har rådighed over. Desuden kan pligterne kun ved-
røre den vold de ansatte måtte udsættes for. Bemyndigelsen
åbner således ikke op for, at arbejdsgiveren får pligter over-
for pårørende, selvom den arbejdsrelaterede vold kan være
rettet mod de ansatte indirekte gennem vold mod de ansattes
nærmeste. Arbejdsgiverne bliver dermed ikke pålagt pligter,
der retter sig mod at forebygge arbejdsrelateret vold uden
for arbejdstid via den enkelte ansattes forhold uden for ar-
bejdstid, herunder transportvej, boligforhold, hobby, familie-
forhold eller lignende private forhold.
Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastlægge regler
om, at skader på ansatte som følge af vold uden for arbejds-
tid vil kunne anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven,
hvis der er sammenhæng mellem arbejdet og den udøvede
vold. Der lægges med bemyndigelsen ikke op til at ændre på
forholdet mellem arbejdsmiljølovgivningen og den alminde-
lige erstatningsret.
Det foreslås, at ministeren i stk. 2 bemyndiges til at fastsætte
regler om arbejdsgivers pligter til at fastlægge retningslinjer
og vejlede ansatte om forhold omfattet af stk. 1, og til at til-
byde ansatte bistand til politianmeldelse af arbejdsrelaterede
voldsepisoder uden for arbejdstid.
Det betyder, at § 2 a, stk. 2, kan anvendes til at fastsætte
bestemmelser, der pålægger arbejdsgiveren konkrete pligter,
hvis der som følge af forhold i ansattes arbejde med borgere
er risiko for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold, der
finder sted uden for arbejdstid.
Bemyndigelsen giver for det første mulighed for, at der kan
fastsættes en bestemmelse, der giver arbejdsgiveren pligt til
at udarbejde retningslinjer for og vejlede ansatte i hensigts-
mæssig håndtering af episoder med arbejdsrelateret vold
uden for arbejdstid samt tilløb hertil.
En pligt til at fastlægge retningslinjer og vejlede ansatte er
relevant, da ansatte, der risikerer at blive udsat for arbejds-
relateret vold uden for arbejdstiden, typisk har brug for at
være forberedte på, hvordan de håndterer en potentiel volds-
situation uden for arbejdstiden.
Bemyndigelsesbestemmelsen kan anvendes til at fastsætte
regler om, at arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte vejledes
i, hvordan de kan håndtere episoder med vold uden for
arbejdstid og tilløb hertil på en hensigtsmæssig måde. Ar-
bejdsgiveren vil kunne opfylde sin forpligtelse ved fx at til-
byde vejledning i konfliktforebyggende adfærd og konflikt-
nedtrappende kommunikation.
Til brug for vejledningen kan arbejdsgiveren blive pålagt at
skulle sikre, at der fastsættes retningslinjer for hensigtsmæs-
sig håndtering af voldsepisoder uden for arbejdstid. Ret-
ningslinjerne vil kunne være af vejledende karakter og kan
fx handle om, hvordan en potentiel konfliktsituation uden
for arbejdstid kan nedtrappes og håndteres, hvis ansatte mø-
der borgere, herunder klienter eller kunder, uden for arbejds-
tiden.
Vejledning og retningslinjer kan adskille sig fra, hvordan de
ansatte skal håndtere potentielle konfliktsituationer i arbej-
det. Det skyldes, at når de ansatte opsøges af borgere uden
for arbejdstid, er målet altid, at situationen afsluttes hurtigst
muligt. Når de ansatte har fri, skal de ikke træffe beslutnin-
ger, begrunde afgørelser eller drøfte forhold, der knytter sig
til arbejdet. De skal i stedet søge at afslutte kontakten på en
hurtig og ikke konflikt-optrappende måde.
Både vejledning og retningslinjer vil skulle tage udgangs-
punkt i den relevante arbejdsfunktion, personalegruppe, af-
deling e.l. og ikke i den enkelte ansattes forhold uden for
arbejdstid.
Vejledning og retningslinjer om hensigtsmæssig håndtering
af potentielle konfliktsituationer vil kun være vejledende for
de ansatte, da arbejdsgiveren ikke har instruktionsbeføjelse
over de ansatte i deres fritid, ligesom arbejdsgiveren ikke
vil have pligt til at føre tilsyn med, om retningslinjer og
vejledning overholdes.
For det andet lægger bemyndigelsen op til, at der fastsættes
en bestemmelser, der giver arbejdsgiveren en pligt til at
tilbyde bistand til politianmeldelse til ansatte, der har været
udsat for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid. Bistanden
vil forudsætte, at de ansatte ønsker at modtage hjælp til an-
meldelse. Det kan støtte de ansatte, at virksomheden tilbyder
og bistår med at foretage en politianmeldelse. Muligvis kan
det også medvirke til, at flere episoder om arbejdsrelateret
vold uden for arbejdstid bliver politianmeldt.
43
For at kunne opfylde pligten om tilbud til bistand forudsæt-
tes det, at arbejdsgiveren får kendskab til de konkrete episo-
der, fx fra den ansatte selv.
Pligt til at fastlægge retningslinjer for og vejlede i hensigts-
mæssig håndtering af episoder med arbejdsrelateret vold
uden for arbejdstid samt tilløb hertil, hvis der er risiko for
arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, kan blive belagt
med kriminalretlige foranstaltninger. Det er ikke hensigten,
at pligt til at tilbyde politianmeldelse skal pålægges krimi-
nalretlige foranstaltninger.
Den ansatte vil ikke blive pålagt kriminalretlige foranstalt-
ninger.
Herudover foreslås det, at der i § 2 a, stk. 3, indføres be-
myndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at
bestemmelserne i lovens kapitel 2-4 og 12-14 også kommer
til at gælde for de regler, der fastsættes efter § 2 a, stk. 2.
De bestemmelser, der vil kunne omfattes af stk. 3, vil være
de samme bestemmelser, som er omfattet af bemyndigelses-
bestemmelsen i stk. 1, jf. ovenfor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 9 (Overskriften til kapitel 2)
Overskriften til det gældende kapitel 2 er i dag ”Virksomhe-
dernes sikkerheds- og sundhedsarbejde”.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 ændres fra ”Virk-
somhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde” til ”Samar-
bejde om sikkerhed og sundhed” som følge af den nye
terminologi, der introduceres med lovforslaget. Samarbejde
er centralt i det nye koncept, fordi det giver et bedre grund-
lag for at træffe beslutninger og en bedre gennemførelse af
beslutningerne.
Det betyder, at kapiteloverskriften kommer til at understøtte
forståelsen af, at virksomhedens sikkerheds- og sundhedsar-
bejde varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren,
arbejdslederne og de øvrige ansatte.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 3 b)
Den foreslåede bestemmelse i § 3 b, der er ny, gør det
eksplicit, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkelte
virksomhed varetages gennem samarbejde mellem arbejds-
giveren, arbjedslederne og de øvrige ansatte. Bestemmelsen
indleder kapitel 2 om samarbejde om sikkerhed og sundhed
og præciserer det grundlæggende princip i lovgivningen
om, at arbejdsgiver, ansatte og arbejdsledere skal indgå i
et samarbejde om at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø i
virksomheden. Understregningen af samarbejdets betydning
i kapitel 2 ændrer ikke den gældende regulering af pligter og
ansvar, som i øvrigt findes i arbejdsmiljølovgivningen.
Den foreslåede ændring vil betyde, at lovens grundlæggende
princip om, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkelte
virksomhed varetages gennem samarbejde mellem arbejds-
giveren, arbejdslederen og de øvrige ansatte bliver endnu
tydeligere.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.2.1.
Til nr. 11 (Overskriften til § 4)
Overskriften til den gældende § 4 er i dag ”Personlig kon-
takt”.
Det foreslås, at overskriften til § 4 ændres fra ”Personlig
kontakt” til ”Arbejdsmiljøorganisation” som følge af den
nye terminologi, der introduceres med lovforslaget.
Det vil betyde, at den foreslåede bestemmelse i § 4 om
virksomheder med 1-9 ansatte fremover indgår i arbejdsmil-
jølovens afsnit om arbejdsmiljøorganisation, selvom disse
virksomheder ikke formelt skal organisere sikkerheds- og
sundhedsarbejdet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 12 (§ 4)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 4,
at i virksomheder med 1-9 ansatte skal virksomhedens arbej-
de for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt
mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de øvri-
ge ansatte. Videre fremgår det, at beskæftigelsesministeren
dog kan fastsætte regler om opbygning af en sikkerhedsor-
ganisation, hvor dette findes særlig påkrævet.
I den foreslåede bestemmelse i § 4 er der alene foretaget
en sproglig modernisering af bestemmelsen, og der er ikke
tilsigtet nogen realitetsændring.
Bemyndigelsen i § 4 forventes fortsat at blive anvendt til
44
at fastsætte regler om opbygning af en arbejdsmiljøorganisa-
tion på virksomheder med 1-9 ansatte i visse brancher eller
typer af virksomheder. Bemyndigelsen tænkes bl.a. at kunne
anvendes til at fastsætte regler for nogle eller alle midlerti-
dige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens
faste arbejdssted, herunder bygge- og anlægsarbejde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. og 2.2.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 13 (Overskriften til § 5)
Overskriften til den gældende § 5 er i dag ”Sikkerhedsorga-
nisationen”.
Det foreslås, at overskriften til § 5 ophæves.
Det vil betyde, at der ikke er nogen overskrift til § 5, og at §
5 nu er dækket af overskriften til § 4.
Til nr. 14 (§ 5)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 5, at i virk-
somheder, som beskæftiger 10 ansatte eller derover, skal
virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organise-
res. Det fremgår også, at det er arbejdslederen for en af-
deling eller et arbejdsområde, der sammen med sikkerheds-
repræsentanten skal danne en sikkerhedsgruppe for den på-
gældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde. Der-
med kan der være flere sikkerhedsgrupper i virksomheder
af denne størrelse. De ansatte skal vælge en sikkerhedsre-
præsentant for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde
til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i
spørgsmål om sikkerhed og sundhed. En tillidsrepræsentant
vil kunne vælges som sikkerhedsrepræsentant.
I den foreslåede bestemmelse i § 5, fastsættes det, at samar-
bejdet om sikkerhed og sundhed i virksomheder med 10-34
ansatte organiseres i en arbejdsmiljøorganisation i et niveau,
som består af en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter valgt
af og blandt de ansatte og en eller flere arbejdsledere udpe-
get af arbejdsgiveren, med arbejdsgiveren eller en repræsen-
tant for denne som formand. Formanden skal kunne handle
på arbejdsgiverens vegne i arbejdsmiljøspørgsmål. Antallet
af medlemmer fastsættes efter den foreslåede ændring i
bestemmelsen i § 6 a, og der kan være mere end tre med-
lemmer. Er der ingen arbejdsleder i virksomheden, træder
arbejdsgiveren ind i dennes funktion i udvalget.
I den foreslåede bestemmelse fastsættes det videre, at en
arbejdsmiljøorganisation i ét niveau skal varetage både de
daglige arbejdsmiljøopgaver og de overordnede, dvs. de
planlæggende og koordinerende opgaver. Sikkerhedsorgani-
sationens (som foreslås ændret til arbejdsmiljøorganisations,
jf. almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.3.) opgaver er fast-
sat i SIO-bekendtgørelsen. Hvis et medlem er fraværende,
består arbejdsmiljøorganisationen af de øvrige medlemmer,
på samme måde som i dag.
Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsmiljøorganisa-
tionen vil blive organiseret i ét niveau i virksomheder med
10-34 ansatte. Den foreslåede ændring vil også betyde, at
der fremover ikke nødvendigvis vil være en sikkerhedsgrup-
pe (foreslået ændret til arbejdsmiljøgruppe, jf. de almindeli-
ge bemærkninger i 2.2.1.3.) pr. afdeling eller arbejdsområde
som nu, men at antallet af arbejdsmiljørepræsentanter og
arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen fastsættes efter
det nye nærhedsprincip i den foreslåede bestemmelse i § 6 a
(lovforslagets nr. 17).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 15 (§ 6, stk. 1)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 6, stk.
1, at i virksomheder, der beskæftiger 20 ansatte eller dero-
ver, jf. dog den gældende bestemmelse i § 7, stk. 7, skal der
oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden opret-
tet én eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens
eller gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller
en ansvarlig repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er
der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsre-
præsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne
i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et sik-
kerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en ansvarlig
repræsentant for denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal
planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre kontrol
med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomhe-
den.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
6, stk. 1, at i virksomheder med 35 eller flere ansatte skal
samarbejdet om sikkerhed og sundhed organiseres således,
at der oprettes en arbejdsmiljøorganisation med niveauer.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelse i § 6,
stk. 1, nr. 1, at der skal oprettes en eller flere grupper, som
skal varetage de daglige opgaver vedrørende sikkerhed og
sundhed. Hver af grupperne skal bestå af 1 arbejdsmiljøre-
præsentant valgt af og blandt de ansatte og 1 arbejdsleder
udpeget af arbejdsgiveren. Antallet af grupper bestemmes af
antallet af arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, som
fastlægges efter § 6 a.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i
§ 6, stk. 1, nr. 2, at der skal nedsættes et eller flere ud-
45
valg blandt arbejdsmiljøgruppernes medlemmer, som skal
varetage de overordnede opgaver, dvs. de planlæggende og
koordinerende opgaver. Er der i virksomheden oprettet en
eller to grupper til varetagelse af de daglige opgaver, består
udvalget af gruppens eller gruppernes medlemmer og med
arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne som formand
for udvalget. Er der oprettet flere end to grupper, vælger
arbejdsmiljørepræsentanterne og arbejdslederne hver især 2
medlemmer imellem sig til udvalget. Der kan oprettes flere
udvalg. Formanden for et udvalg er arbejdsgiveren eller en
repræsentant for denne. Formanden skal kunne handle på
arbejdsgiverens vegne i arbejdsmiljøspørgsmål.
De foreslåede ændringer vil medføre, at en virksomhed
fremover først skal have en arbejdsmiljøorganisation i to
niveauer, når virksomheden har 35 eller flere ansatte og ikke
allerede ved 20 ansatte eller derover.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 16 (§ 6, stk. 2, 1. pkt.)
Af den gældende bestemmelse i lovens § 6, stk. 2, frem-
går, at den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet ved besøg i
virksomheden jævnligt skal træde i forbindelse med, dvs. ta-
ge kontakt til, virksomhedens ledelse og vedkommende sik-
kerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og repræsentanter
for sikkerhedsudvalget. Videre fremgår det, at disse har fri
adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds- og sund-
hedsmæssig art for Arbejdstilsynet.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
6, stk. 2, 1. pkt., at ”sikkerhedsrepræsentanter” ændres til
”arbejdsmiljørepræsentanter” og at ”sikkerhedsgrupper og
repræsentanter for sikkerhedsudvalget” ændres til ”arbejds-
miljøgrupper og repræsentanter for arbejdsmiljøudvalget”.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, 1. pkt., vil med-
føre, at terminologien ændres. Der er ved den foreslåede
ændring ikke tilsigtet nogen ændringer i retstilstanden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.3. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 17 (§ 6 a og § 6 b)
Ad § 6 a
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6 a, som er ny,
at arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte og arbejds-
lederne skal fastsætte antallet af grupper og medlemmer
i arbejdsmiljøorganisationen ud fra et nærhedsprincip. Der
skal være mindst lige så mange arbejdsmiljørepræsentanter
som arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen.
Den foreslåede bestemmelse i § 6 a vil medføre, at der
ikke længere udelukkende tages udgangspunkt i arbejdsle-
derområder ved dannelsen af grupper i det organiserede
arbejdsmiljøsamarbejde. I stedet skal arbejdsgiveren i sam-
arbejde med arbejdslederne og øvrige ansatte ved fastlæg-
gelsen af antallet af arbejdsmiljørepræsentanter og arbejds-
ledere i arbejdsmiljøorganisationen tage udgangspunkt i et
nærhedsprincip. Det indebærer, at antallet skal fastsættes
under hensyntagen til virksomheden, dens arbejdsmiljøfor-
hold og muligheden for de ansattes kontakt til medlemmerne
af arbejdsmiljøorganisationen indgår. Formålet er at sikre, at
størrelsen af arbejdsmiljøorganisationen afspejler virksom-
hedens struktur og arbejdsmiljøopgaver og kan tilpasses ved
eventuelle ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.
Hensyntagen til virksomheden indebærer en vurdering af
virksomhedens størrelse, ledelsesstruktur, geografiske for-
hold og om der udføres ensartet eller forskelligt arbejde
i virksomheden. Hensyntagen til virksomhedens arbejdsmil-
jøforhold indebærer bl.a. en vurdering af arbejdets art, far-
lighed og risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed.
Arbejdsmiljøorganisationen skal have tilstrækkelig tid, res-
sourcer og praktisk mulighed for at udføre sine opga-
ver. Endvidere skal der via antallet af arbejdsledere sikres
viden om virksomhedens produktion og ydelse m.v.
Antallet skal endvidere fastsættes under hensyntagen til, at
de ansatte skal have mulighed for komme i kontakt med
arbejdsmiljørepræsentanterne, og de ansatte og medlemmer-
ne af arbejdsmiljøorganisationen skal have mulighed for
at drøfte arbejdsmiljøforhold inden for de ansattes arbejds-
tid. Dette gælder også for ansatte med skifteholdsarbejde og
hjemme-/udearbejde.
Det har betydning for de ansattes mulighed for kontakt, at
medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen får tilstrække-
ligt tid til henvendelser fra de ansatte og til selv at være
opsøgende. Det har også betydning, at de ansatte ved, hvem
medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen er, og at de an-
satte har kontaktoplysninger på medlemmerne af arbejdsmil-
jøorganisationen.
Kontakten kan ske personligt, telefonisk eller elektronisk, fx
via mail. Er arbejdsmiljørepræsentanten eller de øvrige med-
lemmer af arbejdsmiljøorganisationen ikke til stede, skal der
være mulighed for, at den ansatte kan aftale et tidspunkt,
hvor den ansatte kan drøfte arbejdsmiljøforhold med dem
inden for den ansattes arbejdstid. Drøftelsen behøver ikke at
ske samme dag, hvor den ansatte kontakter arbejdsmiljøor-
ganisationen, men bør dog kunne finde sted inden for et par
dage.
Alle ansatte skal være dækket af virksomhedens arbejdsmil-
46
jøorganisation. Det vil sige, at også ansatte, der arbejder
hjemmefra eller fra distancen, i holddrift eller på et andet
arbejdssted end virksomhedens hjemmeadresse, skal være
dækket af arbejdsmiljøorganisationen.
Ad § 6 b
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 1,
som er ny, at arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte og
arbejdslederne hvert år skal tilrettelægge indholdet af sam-
arbejdet om sikkerhed og sundhed og fastlægge, hvordan
dette skal foregå. I virksomheder, hvor der er oprettet en
arbejdsmiljøorganisation, sker tilrettelæggelsen i samarbejde
med medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen.
Den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 1, vil medføre, at
arbejdsgiveren skal sørge for, at drøftelsen finder sted hvert
år og at den sker i samarbejde med arbejdsmiljøorganisatio-
nen – eller i samarbejde med arbejdsledere og øvrige ansatte
på virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 2, som
er ny, at arbejdsgiveren hvert år skal drøfte med de ansatte
og arbejdslederne, om der er den nødvendige sagkundskab
om arbejdsmiljø til stede på virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 2, vil medføre,
at arbejdsgiveren hvert år skal drøfte med arbejdslederne
og øvrige ansatte, om der er den nødvendige sagkundskab
om arbejdsmiljø til stede på virksomheden. Den foreslåede
bestemmelse vil således sikre, at arbejdslederne og øvrige
ansatte kan bidrage med deres viden i forhold til, om der
er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø på virk-
somheden. Det vil fortsat være arbejdsgiveren, der træffer
beslutningen om at indhente ekstern sagkyndig bistand, jf.
også den foreslåede bestemmelse i § 10, ligesom det er
arbejdsgiveren, der har hovedansvaret for, at arbejdsmiljøet
er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 3, der er ny, inde-
holder en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-2.
Den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 3, vil medføre, at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om arbejdsgivers pligter i forhold til den årlige drøftelse om
samarbejdet om sikkerhed og sundhed samt drøftelsen af,
om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til
stede i virksomheden. Det er hensigten, at der i en bekendt-
gørelse kan fastsættes nærmere regler om den årlige drøftel-
ses indhold, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller,
hvorvidt det foregående års mål er nået samt fastsættelse
af mål for det kommende års samarbejde. Derudover er det
hensigten, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte
regler om, i hvilket omfang og hvordan den årlige drøftelse
skal dokumenteres. Det er også hensigten, at bemyndigelsen
kan anvendes til at fastsætte regler om, at det, på virksomhe-
der med arbejdsmiljøorganisation, er arbejdsmiljøorganisati-
onen, der skal deltage i drøftelsen af, om der er den nødven-
dige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. og 2.2.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 18 (§ 7, stk. 1-2)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 7, stk.
1, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sik-
kerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerheds-
repræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettel-
se af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses
opgaver samt om den daglige ledelse af sikkerhedsarbejdet.
Af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, fremgår, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvordan virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation skal op-
bygges og fungere, hvordan antallet af medlemmer i ar-
bejdsmiljøorganisationen skal fastsættes, valg af arbejdsmil-
jørepræsentanter og valg og udpegning af arbejdsledere i ar-
bejdsmiljøorganisationen samt om arbejdsmiljøorganisatio-
nens opgaver, og om rettigheder og pligter for medlemmer
af arbejdsmiljøorganisationen.
Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte nærmere
regler om, hvordan virksomhedens arbejdsmiljøorganisation
skal opbygges og fungere. Bemyndigelsen tænkes endvidere
anvendt til at fastlægge:
– de kriterier, der skal indgå ved fastsættelse af antallet af
medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen efter § 6 a,
– regler om valg af arbejdsmiljørepræsentanter og valg
eller udpegning af arbejdsledere,
– regler om opgørelse af antallet af ansatte i virksomheden
med henblik på afgørelse af, om virksomheden skal op-
rette en arbejdsmiljøorganisation efter §§ 5-6 a,
– arbejdsmiljøorganisationens opgaver, samt
– rettigheder og pligter for medlemmerne af arbejdsmil-
jøorganisationen.
Det forventes, at de nuværende regler om valg af sikker-
hedsrepræsentanter videreføres uden væsentlige realitetsæn-
dringer.
Det er hensigten, at arbejdsgiveren udpeger de arbejdslede-
re, der skal indtræde i arbejdsmiljøorganisationen efter § 5
og i grupperne efter § 6, nr. 1. De udpegede arbejdsledere
vælger selv blandt sig de repræsentanter, som skal indtræde i
udvalget efter § 6, nr. 2.
47
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 7,
stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om arbejdsmiljøuddannelse, herunder en arbejdsmiljøuddan-
nelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
inden for bygge- og anlægsområdet, undervisernes kvalifi-
kationer og kvalitetssikring af udbydere af uddannelsen.
Det foreslås at ophæve § 7, stk. 2, da indholdet i bestemmel-
sen videreføres i forslag til ny § 9 a, stk. 2, hvor den mere
naturligt hører hjemme.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4.3. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 19 (§ 7, stk. 3, 1. pkt.)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 7, stk.
3, 1. pkt., at sikkerhedsorganisationens opgaver efter aftale
mellem virksomheden og medarbejderne kan udvides til at
omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhe-
den.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, 1.
pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., at ”Sikkerhedsorganisationens”
ændres til ”Arbejdsmiljøorganisationens”.
Det betyder, at bestemmelsen indholdsmæssigt vil svare til
den gældende lovs § 7, stk. 3, 1. pkt. Der er dog foretaget
sproglige ændringer som følge af den nye terminologi, der
introduceres med lovforslaget. Der er med forslaget ikke
tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.3. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 20-21 (§ 7, stk. 4)
Det følger af den gældende bestemmelse i lovens § 7, stk. 4,
at med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedens
sikkerheds- og sundhedsarbejde, kan reglerne om etablering
af sikkerhedsorganisation i de gældende bestemmelser i lo-
vens §§ 5 og 6, stk. 1, fraviges under vilkår fastsat af
beskæftigelsesministeren, hvis der er indgået aftaler efter
lovens § 7, stk. 4, nr. 1 og 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4, der
bliver stk. 3, at ”sikkerheds- og sundhedsarbejde” ændres til
”samarbejde om sikkerhed og sundhed”. Ligeledes foreslås
det at konsekvensændre ”§ 5 og § 6, stk. 1” til ”§ 5, § 6, stk.
1, § 6 a og § 6 b, stk. 1”.
Det betyder, at den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4,
der bliver stk. 3, vil svare indholdsmæssigt til den gældende
lovs § 7, stk. 4. Der er dog foretaget en sproglig ændring
som følge af den nye terminologi, der introduceres med
lovforslaget, og bestemmelsen er konsekvensrettet i forhold
til de øvrige bestemmelser. Der er ikke tilsigtet nogen reali-
tetsændring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.3. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 22 (§ 7, stk. 7)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 7,
stk. 7, at beskæftigelsesministeren, for fag, faglige områder
eller arbejdssteder, hvor det skønnes upåkrævet eller uhen-
sigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i
§ 5, § 6, stk. 1, og § 8, stk. 3, kan gøre undtagelser fra disse
regler eller tillempe dem efter de særlige forhold.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 7, der
bliver stk. 6, at ”sikkerhedsarbejdet” ændres til ”samarbejdet
om sikkerhed og sundhed”, at der efter ”1,” indsættes ”§ 6
a, § 6 b, stk. 1,” og at ”eller tillempe dem efter de særlige
forhold” udgår.
Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 7, der bliver stk. 6,
vil svare indholdsmæssigt til den gældende lovs § 7, stk.
7. Der vil blive foretaget en sproglig ændring som følge af
den nye terminologi, og bestemmelsen vil blive konsekvens-
rettet i forhold til de øvrige bestemmelser. Derudover vil den
sidste del af bestemmelsen blive justeret, idet situationer,
der kan tillempes efter de særlige forhold må betragtes som
undtagelser, dvs. dispensationstilfælde. Der er ikke tilsigtet
nogen realitetsændring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.3. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 23-26 (§ 8, stk. 1-4)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 8,
stk. 1-4, at arbejdsgiveren har en række pligter i forhold til
sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget.
Det følger af de foreslåede ændringer af bestemmelser-
ne i § 8, stk. 1-4, at ”sikkerhedsudvalget” ændres til ”ar-
bejdsmiljøudvalget”, at ”sikkerhedsgrupperne” ændres til
”arbejdsmiljøgrupperne”, at ”sikkerhedsarbejdet” ændres til
”arbejdsmiljøarbejdet”, at ”sikkerhedsudvalgets” ændres til
48
”arbejdsmiljøudvalgets”, at ”sikkerhedsgruppernes” ændres
til ”arbejdsmiljøgruppernes”, at ”sikkerhedsgrupperne” æn-
dres til ”arbejdsmiljøgrupperne” og at ”sikkerhed og sund-
hed” ændres til ”arbejdsmiljø”.
De foreslåede ændringer af bestemmelserne i § 8, stk. 1-4,
vil alene medføre, at der foretages sproglige ændringer som
følge af lovforslagets nye terminologi.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.3. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 27 (§ 8, stk. 5)
Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 5, er ny. Bestemmel-
sen fastslår, at arbejdsgiveren skal give arbejdsmiljøudvalget
og arbejdsmiljøgrupperne mulighed for at koordinere deres
samarbejde.
Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 5, vil medføre, at det
gøres eksplicit, at arbejdsgiveren skal give arbejdsmiljøud-
valget og arbejdsmiljøgruperne mulighed for at koordinere
deres samarbejde. Dette indebærer bl.a., at koordineringen
skal kunne ske i arbejdstiden, hvor arbejdsmiljøudvalg og
arbejdsmiljøgrupper skal have mulighed for at koordinere
samarbejdet fx ved møder, telefonopkald, e-mailkorrespon-
dance m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 28-31 (§ 9, stk. 1-3)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 9,
stk. 1, at arbejdsgiveren afholder udgifterne ved sikkerheds-
repræsentantens hverv og godtgør sikkerhedsrepræsentanten
tab af indtægt, herunder udgifter og indtægtstab i forbindel-
se med nødvendig deltagelse i sikkerhedskurser m.v. Det
samme gælder for arbejdslederens nødvendige deltagelse
i sikkerhedskurser m.v. Det fremgår af den gældende be-
stemmelse i lovens § 9, stk. 2, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte bestemmelser om, at staten yder tilskud til
hel eller delvis dækning af udgifterne ved uddannelse af
sikkerhedsorganisationens medlemmer. Det fremgår af den
gældende bestemmelse i lovens § 9, stk. 3, at medlemmerne
af sikkerhedsorganisationen er beskyttet mod afskedigelse
og anden forringelse af deres forhold på samme måde som
tillidsrepræsentanter og talsmænd inden for vedkommende
eller tilsvarende faglige område.
Det følger af de foreslåede ændringer af bestemmelserne i
§ 9, stk. 1-3, at ”sikkerhedsrepræsentantens” ændres til ”ar-
bejdsmiljørepræsentantens”, at ”sikkerhedsrepræsentanten”
ændres til ”arbejdsmiljørepræsentanten”, at ”sikkerhedskur-
ser” ændres til ”arbejdsmiljøkurser”, at ”sikkerhedsorganisa-
tionens” ændres til ”arbejdsmiljøorganisationens” og at ”sik-
kerhedsorganisationen” ændres til ”arbejdsmiljøorganisatio-
nen”.
De foreslåede ændringer af bestemmelserne i § 9, stk. 1-3,
vil alene medføre, at der foretages sproglige ændringer som
følge af den nye terminologi.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.3. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 32 (§ 9 a)
Bestemmelsen i § 9 a er ny. Det foreslås i stk. 1, at
arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at medlemmerne af
arbejdsmiljøorganisationen gennemfører en obligatorisk ar-
bejdsmiljøuddannelse, fremgår direkte af loven. Den obliga-
toriske uddannelse gælder for alle brancher og skal ikke
gennemføres på ny ved nyvalg i forbindelse med ansættelse
på en anden arbejdsplads.
I § 9 a, stk. 2, gives bemyndigelse til beskæftigelsesmini-
steren til at fastsætte nærmere regler om den obligatoriske
arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og
arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen.
Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at fastsætte
regler om en godkendelsesordning for udbydere af den obli-
gatoriske uddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 33 (§ 10)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, at beskæf-
tigelsesministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder
skal stille sagkyndig bistand til rådighed for sikkerhedsar-
bejdet, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed
taler for det.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, 1. pkt., at
såfremt arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige
sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbej-
det i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente ekstern
sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de ansattes
arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Videre følger
det af den foreslåede bestemmelse i § 10, 2. pkt., at beskæf-
tigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Den foreslåede bestemmelse i § 10, 1. pkt. vil medføre,
49
at det i loven gøres eksplicit, at såfremt arbejdsgiveren
ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at
varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden,
skal arbejdsgiveren sørge for at indhente ekstern sagkyndig
bistand. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 10,
2. pkt., vil give hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
omfang og indhold af den rådgivning, som Arbejdstilsynet, i
forbindelse med tilsynsbesøg, kan pålægge virksomheder at
søge og benytte, herunder fastsætte kriterier for rådgivning
over en periode og rådgivning til løsning af et konkret ar-
bejdsmiljøproblem.
Til nr. 34 (§ 11 a, stk. 2, 1. pkt.)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 11
a, stk. 2, 1. pkt., at en arbejdspladsvurdering skal omfatte
en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og
hvordan de løses.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 11 a, stk. 2,
1. pkt., at en arbejdspladsvurdering skal omfatte en stilling-
tagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan
de løses under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der
er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.
Med den foreslåede ændring af § 11 a, stk. 2, 1. pkt., bli-
ver det præciseret, at der i forbindelse med udarbejdelsen
af APV’en, ud over de fire grundlæggende indholdsmæssi-
ge elementer, jf. lovens § 11 a, stk. 2, nr. 1-4, skal ske
en vurdering og stillingtagen til forebyggelse af virksomhe-
dens arbejdsmiljøproblemer, således at de nødvendige løs-
ninger, som igangsættes, sker under hensyntagen til de fore-
byggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivnin-
gen. Med henvisningen til arbejdsmiljølovgivningens fore-
byggelsesprincipper menes især de generelle forebyggelses-
principper, som i dag fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse
om Arbejdspladsvurdering i Grønland (bekendtgørelse nr.
1168 af 8. oktober 2007).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 35 (§ 11 a, stk. 3)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 11 a,
stk. 3, at arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisati-
onen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurde-
ringen.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 11
a, stk. 3, at ”sikkerhedsorganisationen” ændres til ”arbejds-
miljøorganisationen”.
Den foreslåede ændring af bestemmelserne i § 11 a, stk. 3,
vil alene medføre, at der foretages en sproglig ændring som
følge af lovforslagets nye terminologi.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.3. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 36 (§ 15 a)
Den foreslåede § 15 a er ny. Bestemmelsen fastslår, at ar-
bejdsgivere, der udfører eller lader arbejde udføre på en
byggeplads, har pligt til at medvirke til at sikre, at det ansvar
og de pligter, som bygherren for sin del har i forhold til
planlægning, afgrænsning og koordinering, virker efter hen-
sigten. Det indebefatter bl.a. at arbejdsgiverne overholder
de aftaler, der er indgået med bygherren om etablering m.v.
af sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne. Endvidere
skal bestemmelsen sikre, at arbejdsgiverne deltager i de mø-
der om sikkerhed og sundhed på byggepladsen, som bygher-
rens koordinatorer indkalder til.
Det betyder, at arbejdsgiverne skal tage hensyn til anvis-
ninger fra bygherrens koordinatorer vedrørende bygherrens
planlægning, afgrænsning og koordinering til fremme af
de beskæftigedes sikkerhed og sundhed. At arbejdsgiverne
skal tage hensyn til anvisninger fra bygherrens koordinator
betyder, at arbejdsgiverne ved deres planlægning, tilrette-
læggelse og udførelse af arbejderne på byggepladsen skal
inddrage anvisninger fra bygherrens koordinator. Det er ikke
et krav, at arbejdsgiverne skal rette sig efter anvisningerne
fra bygherrens koordinator, da det er arbejdsgiverne, der
har arbejdsgiveransvaret i forhold til arbejdsmiljøreglerne,
herunder i forhold til de ansatte, de beskæftiger på bygge-
pladsen.
Bestemmelsen ændrer ikke på den pligt, som arbejdsgiver-
ne i øvrigt har til at planlægge og tilrettelægge arbejdet,
så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt, jf. arbejdsmiljølovens § 31, eller på den pligt,
som arbejdsgiverne har ifølge lovens § 15 til at samarbejde
om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle, der er
beskæftigede på det samme arbejdssted. Der henvises til,
at bestemmelsen med den foreslåede ændring af § 2, stk.
3, nr. 1, også gælder for arbejde, der ikke udføres for en
arbejdsgiver.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 37-40 (§ 16, stk. 1-2)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo-
vens § 16, stk. 1, at arbejdsgiveren skal gøre de ansattes
sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for
50
vedkommende område bekendt med de påbud, som Arbejds-
tilsynet har givet. Det samme gælder i forhold til andre
sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der frem-
sætter anmodning herom.
Det foreslås, at § 16, stk. 1, 1-2. pkt., også skal omfatte
afgørelser truffet af Arbejdstilsynet.
Det betyder, at arbejdsgiveren fremover får pligt til at gø-
re de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsen-
tanter inden for vedkommende område bekendt med de af-
gørelser, som Arbejdstilsynet har truffet, uanset om de har
karakter af påbud eller andre former for afgørelser, fx afgø-
relse uden handlepligt. De samme gælder for andre arbejds-
miljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der fremsætter
anmodning herom.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-
dring af § 60, stk. 1.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 16, stk. 2,
at, hvis der på en arbejdsplads hverken er sikkerheds- eller
tillidsrepræsentanter, skal de ansatte gøres bekendt med de
afgvine påbud efter stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås i § 16, stk. 2, som følge af ændringen i § 16,
stk. 1, at bestemmelsen også skal omfatte afgørelser truffet
af Arbejdstilsynet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.6. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Herudover ændres »sikkerhedsrepræsentanter« til »arbejds-
miljørepræsentanter« som følge af lovforslagets nye termi-
nologi.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.3. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 41 (§ 17, 2. pkt.)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo-
vens § 17, at når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når
forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgive-
ren lade foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser,
eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om ar-
bejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarlige.
Det foreslås, at bestemmelsen tilføjes et 2. pkt., hvorefter
Arbejdstilsynet kan påbyde, at undersøgelsen gennemføres
straks eller inden for en frist.
Det betyder, at Arbejdstilsynet kan fastsætte en frist for ef-
terkommelse af påbud afgivet efter § 17. Fristerne fastsættes
efter arbejdsmiljølovens § 60, som bl.a. omhandler frister
for efterkommelse af Arbejdstilsynets øvrige afgørelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 42 (§ 17 b)
Den foreslåede bestemmelse i § 17 b er ny. Det foreslås,
at beskæftigesesministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om arbejdsgiverens pligt til at lade sygefravær indgå i virk-
somhedens arbejde for sikkerhed og sundhed med henblik
på at nedbringe sygefraværet i virksomheden.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler,
som medvirker til at styrke arbejdsmiljøorganisationens fo-
kus på sygefraværet i forbindelse med sit arbejde, fx ved at
fastsætte regler om, at sygefravær skal inddrages i virksom-
hedernes arbejdspladsvurdering.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 43 (§ 17 c)
Den foreslåede § 17 c er ny, men er en videreførelse af
bestemmelsen i den gældende § 17 b. Bestemmelsen inde-
bærer, at de i loven fastsatte bestemmelser om arbejdsgive-
rens pligter tilsvarende finder anvendelse på den person, der
leder eller deltager i ledelsen af virksomheden.
Ved en virksomhedsleder forstås bestyrelsesmedlemmer, ad-
ministrerende direktører eller andre ledende personer med
tilsvarende generel kompetence. Der er således tale om virk-
somhedens øverste ledelse.
I offentlige myndigheder vil det afhænge af den konkrete
organisering af myndigheden, hvem der må anses for en del
af den øverste ledelse i virksomheden og dermed virksom-
hedsleder i arbejdsmiljølovens forstand.
Dette indebærer således også, at den kriminalretlige foran-
staltning for den pågældende personkreds skal bedømmes
efter samme regler som for en arbejdsgiver. Bestemmelsen
svarer til den gældende § 17 b i lov om arbejdsmiljø i
Grønland.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
51
Til nr. 44 (§ 21, stk. 2)
Det foreslås at i § 21, stk. 2, ændres »sikkerhedsgruppen«
til: »arbejdsmiljøgruppen«. Der er tale om en sproglig æn-
dring som følge af den nye terminologi, der introduceres
med lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.3. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 45 (§ 28)
Det fremgår af lovens § 28, at reglerne om tekniske hjæl-
pemidler i §§ 24, 25, 27 og 29, stk. 2, også gælder for
leverandører m.fl. af stoffer og materialer med egenskaber,
der kan være farlige for sikkerhed eller sundhed.
Det foreslås, at der i bestemmelsen i § 28 efter »farlige for«,
tilføjes »eller i øvrigt forringe«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at der anvendes samme
udtryk som i lovens § 38, stk. 1 og § 39, stk. 2, 4, 5 og 6.
Til nr. 46 (§ 33, stk. 1, nr. 2)
Der er i lovens § 33, stk. 1, nr. 2, bemyndigelse til beskæfti-
gelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om personli-
ge værnemidler og særligt arbejdstøj. Denne bemyndigelse
er udmøntet i bekendtgørelse for Grønland om arbejdets
udførelse, som bl.a. indeholder en bestemmelse om, at ud-
gifterne til personlige værnemidler og særligt arbejdstøj af-
holdes af arbejdsgiveren.
Det foreslås, at der i § 33, stk. 1, nr. 2 efter »arbejdstøj«
indsættes », herunder om hvem der skal afholde udgifterne
hertil«.
Den foreslåede ændring er en præcisering af beskæftigelses-
ministerens hjemmel til at fastsætte regler på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 47-48 (§ 33, stk. 1, nr. 3-7)
Den gældende § 33, stk. 1, nr. 3, er det næstsidste nummer i
bestemmelsen, og slutter derfor med ordet »samt« for at an-
give, at nr. 4 er det sidste nummer i bestemmelsen. Med den
foreslåede ændring vil nr. 3 ikke længere være næstsidst,
hvorfor »samt« bør udgå.
Ændringen medfører ikke realitetsændringer i nr. 3.
Der findes allerede i bekendtgørelse om arbejdstedets ind-
retning m.v. i Grønland og bekendtgørelse om indretning
af byggepladser og lignende arbejdssteder i Grønland regler
om, at der skal findes passende udstyr og hjælpemidler til
førstehjælp på alle arbejdspladser.
Det foreslås, at bemyndigelsen i § 33, stk. 1 udvides, så det
med et nyt nr. 4 også bliver muligt at fastsætte regler om
nødvendige foranstaltninger vedrørende fysisk såvel som
psykisk førstehjælp.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres hjemlen til de
allerede eksisterende administrative regler om førstehjælp
og der etableres en hjemmel til at fastsætte nye administra-
tive bestemmelser vedrørende førstehjælp. De nuværende
regler om førstehjælp er dog dækket af hjemlen i § 35 ved-
rørende arbejdsteders indretning.
Det betyder, at der kan fastsættes regler om, at der skal
kunnes ydes både fysisk og psykisk førstehjælp fx i forbin-
delse med ulykker, eller der skal etableres forebyggende
foranstaltninger, hvis der er en særlig risiko for traumatiske
hændelser på arbejdet.
Det foreslås endvidere, at der i § 33, stk. 1, bliver indsat
et nyt nr. 5, som bemyndiger beskæftigelsesministeren til
at fastsætte regler om beskæftigelse af personer med en
legemlig eller psykisk tilstand, der kan indebære øget fare
for ulykker eller sygdom ved visse arbejder.
Det betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om foranstaltninger der skal træffes vedrørende beskæftigel-
se af personer med en legemlig eller psykisk tilstand, der
kan indebære øget fare for ulykker eller sygdom ved visse
arbejder.
Det foreslås, at der i § 33, stk. 1, bliver indsat et nyt nr. 6,
som bemyndiger beskæftigelsesministeren til fastsætte reg-
ler om begrænsninger i adgangen til at lade ansatte arbejde
alene.
Det betyder, at der bliver etableret en hjemmel til at beskæf-
tigelsesministeren kan fastsætte regler om begrænsninger i
adgangen til at lade ansatte arbejde alene.
Det fremgår af den gældende § 33, stk. 1, nr. 4, der bliver
til nr. 7, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at der, hvor hensynet til sikkerhed eller sund-
hed kræver det, skal udarbejdes planer over arbejdsgang,
arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, og at sådanne planer og
ændringer i dem skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse
eller godkendelse, før de bringes til udførelse.
52
Det foreslås, at den gældende § 33, stk. 1, nr. 4 rykkes til nr.
7, idet bestemmelsens karakter af opsamlingsbestemmelse
i forhold til de forannævnte mere specifikke bestemmelser
gør det naturligt at placere den sidst i rækken af eksempler
på, hvilke krav beskæftigelsesministeren kan fastsætte admi-
nistrative regler om skal være opfyldt, for at arbejdet kan
anses fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført.
Ændringen medfører ikke realitetsændringer i nr. 4, der her-
efter bliver nr. 7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 49 (§ 35, stk. 1)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo-
vens § 35, stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og
udendørs arbejdssteder, herunder om særlige foranstaltnin-
ger i forbindelse med bjergværksdrift.
Det foreslås, at der i § 35, stk. 1, indsættes eksempler på,
hvilke regler beskæftigelsesministeren kan fastsætte i for-
hold til arbejdsstedet.
Det foreslås således, at det kommer til at fremgå af § 35, stk.
1, at ministeren kan fastsætte regler om
1. arbejdsrum, herunder loftshøjde, luftrum, gulve, vægge,
lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,
2. velfærdsforanstaltninger m.v., herunder opholds- og spi-
serum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og ba-
derum samt sovesteder og stole, og
3. udgangsforhold, herunder færdselsveje, trapper og udgan-
ge.
Det betyder, at loven vil indeholde eksempler på, hvilke
regler beskæftigelsesministeren kan fastsætte i forhold til
arbejdsstedet. Eksemplerne vil gælde for både faste, midler-
tidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder bjerg-
værksdrift. Eksemplerne vil ikke udgøre en udtømmende
oplistning. Der kan således også fastsættes regler om andre
forhold for arbejdsstedet, fx om renholdelse.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 50 (§ 35, stk. 3)
I den gældende arbejdsmiljølov er det kun muligt at stille
krav om arbejdstedets indretning til arbejdsgiveren, som le-
jer og benytter bygningerne eller lokalerne.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 35, hvoref-
ter beskæftigelsesministeren i medfør af § 35, stk. 1, kan
fastsætte i reglerne om arbejdsstedet, at de skal gælde for
udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v.
Det betyder, at der nu kan fastsættes hjemmel til direkte at
kunne stille krav om arbejdsstedets indretning til dem, der
udlejer eller fremlejer en ejendom til erhvervsvirksomhed
Bestemmelsen gælder ikke alene udlejning af bygninger og
lokaler, men også udlejning af arealer og andre arbejdsste-
der, fx skurvogne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 51 (Overskriften til kapitel 6)
Det fremgår af overskriften til kapitel 6, at kapitlet omhand-
ler tekniske hjælpemidler.
Det foreslås at tilføje »m.v.« til overskriften til kapitel 6.
Den foreslåede ændring tydeliggør, at kapitlet også indehol-
der bestemmelser, der vedrører personlige værnemidler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger og nr. 52 og 53 i de specielle bemærknin-
ger.
Til nr. 52 (§ 36, stk. 1)
§ 36, stk. 1, 1. pkt. anvender begrebet tekniske hjælpemidler
uden at nævne eksempler på, hvad begrebet nærmere dæk-
ker over.
Det foreslås, at der i § 36, stk. 1, 1. pkt., i stedet for »Tek-
niske hjælpemidler« står »Maskiner, maskindele, beholdere,
præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, bygge-
varer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemid-
ler«.
Den foreslåede ændring er en sproglig ajourføring af
arbejdsmiljølovgivningen for Grønland, så formuleringen
stemmer overens med formuleringen i den danske arbejds-
miljølov.
53
De eksempler på tekniske hjælpemidler, som foreslås indsat
i bestemmelsen, har fremgået af den danske arbejdsmiljølov
siden 1975, hvor bestemmelsen blev indført. Byggevarer
og personlige værnemidler blev dog tilføjet i den danske
bestemmelse i 2012, som en kodificering af en fast admini-
strativ praksis. Forslaget har til formål med eksempler at
tydeliggøre bredden af de tekniske hjælpemidler, som er
omfattet af bestemmelsen. Samtidig præciseres det, at per-
sonlige værnemidler er omfattet af bestemmelsen. Ændrin-
gen har ikke til formål at ændre Arbejdstilsynets praksis på
området.
Til nr. 53 (§ 37, stk. 1)
Det fremgår af § 37, stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om tekniske hjælpemidler.
I forlængelse af tilføjelsen til kapiteloverskriften foreslås det
at tilføje »m.v.« første gang ordet »tekniske hjælpemidler«
forekommer i indledningen af bestemmelsen i § 37, stk. 1.
Den foreslåede ændring tydeliggør, at bemyndigelsesbe-
stemmelsen også omhandler personlige værnemidler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger og nr. 51 og 52 i de specielle bemærknin-
ger.
Til nr. 54 (§ 39 a og § 39 b)
Ad § 39 a
Det er i lovens §§ 28-29 fastsat, at pligterne for leverandø-
rer, planlæggere og rådgivere m.fl. omfatter stoffer og mate-
rialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt
forringe sikkerhed og sundhed. Det fremgår af § 24, stk. 3,
at importører og fremstillere af stoffer og materialer efter
krav fra Arbejdstilsynet, eller fordi forholdene i øvrigt giver
anledning dertil, skal foretage undersøgelser og prøver. I §
39 er der hjemmel til, at der kan fastsættes nærmere regler
om bl.a. fremstilling af stoffer og materialer, deres emballe-
ring, mærkning, oplagring, transport og anvendelse, forbud
mod fremstilling, erstatning med mindre farlige stoffer samt
godkendelse af anvendelse.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse som et nyt § 39 a,
der giver bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler
om, at fremstillere eller importører skal foretage undersøgel-
ser og anmelde stoffer og materialer til Arbejdstilsynet.
Bestemmelsen vil give mulighed for at supplere den pligt,
der allerede er i lovens § 24, stk. 3, sammenholdt med
§§ 28 og 29, for importører og fremstillere af stoffer og
materialer til at foretage undersøgelser og prøver, enten efter
krav fra Arbejdstilsynet, eller fordi forholdene i øvrigt giver
anledning hertil.
Anmeldelsespligten vil kunne gælde for fx alle stoffer og
materialer, for enkelte stoffer og materialer, for bestemte
stoffer og materialer eller for stoffer og materialer til særlige
anvendelser.
Bestemmelsens ordlyd er den samme som den tilsvarende
bestemmelse i den danske arbejdsmiljølov. I den danske
arbejdsmiljølovgivning er hjemmelen udnyttet til at fast-
sætte regler for anmeldelse til Arbejdstilsynets produktre-
gister. Ved en eventuel fastsættelse af nærmere regler på
området for Grønland, er det ikke hensigten at oprette et
tilsvarende produktregister for Grønland.
Ad § 39 b
Det er i lovens § 39, stk. 1, nr. 3, fastsat, at beskæftigel-
sesministeren kan fastsætte regler om sikkerhedsdatablade,
tekniske datablade og lign. vedrørende stoffer og materia-
ler. Bemyndigelsen er blandt andet anvendt til at fastsætte
nærmere regler om tekniske datablade i bekendtgørelse for
Grønland om stoffer og materialer.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse som et nyt § 39 b,
der giver bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om, at
tekniske datablade og lign. skal indeholde alle væsentlige
oplysninger om stoffets eller materialets virkninger på sik-
kerhed og sundhed i arbejdsmiljøet.
Hvor § 39 a omhandler oplysninger til myndighederne, dre-
jer denne bestemmelse sig om oplysninger til brugerne. Be-
myndigelsesbestemmelsen giver mulighed for at pålægge
fremstillere eller importører af farlige stoffer og materialer
en pligt til, såfremt de udsender tekniske datablade og lig-
nende, at sørge for, at disse indeholder oplysninger om, hvil-
ke foranstaltninger der bør eller skal træffes for at forebygge
eller imødegå risiko i forbindelse med stoffets opbevaring,
transport, anvendelse, blanding med andre stoffer eller de-
struktion.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.4. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 55 (§ 42, 2. pkt.)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 42, at
§ 40 om daglig hvileperiode og § 41 om ugentligt fridøgn
kan fraviges i nødvendigt omfang ved force majeure. Fravi-
gelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende
dokumentation.
Det foreslås i § 42, 2. pkt., at »noteres i tilsynsbogen el-
54
ler ved anden tilsvarende dokumentation« ændres til »doku-
menteres skriftligt«.
Det betyder, at fravigelser fra § 40 om daglig hvileperio-
de og § 41 om ugentligt fridøgn stadig skal dokumenteres
skriftligt, men på anden måde end i tilsynsbogen, fx ved at
blive noteret digitalt.
Den skriftlige dokumentation for fravigelser skal være til
rådighed for sikkerhedsorganisationen (som foreslås ændret
til arbejdsmiljøorganisation, jf. de almindelig bemærkninger
punkt. 2.2.1.3.) eller de ansatte i virksomheder uden pligt til
at etablere arbejdsmiljøorganisation. Arbejdsmiljøorganisati-
onen eller de ansatte skal også selv have mulighed for at
notere fravigelser. Arbejdstilsynet kan forlange at se doku-
mentation for fravigelserne.
Forslaget om at ændre § 42 skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 66, hvorefter den
gældende bestemmelse i § 61 om tilsynsbog ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.5. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger og nr. 66 i de specielle bemærkninger.
Til nr. 56 (§ 49 a, stk. 2)
Det fremgår af den gældende § 49 a, stk. 2, at beskæftigel-
sesministeren kan fastsætte regler om, at en skolelæge på
grundlag af en undersøgelse foretaget før eleven forlader
skolen, skal afgive en erklæring om, hvorvidt eleven lider
eller har lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på ele-
vens sikkerhed og sundhed under erhvervsarbejde. Bemyn-
digelsesbestemmelsen er ikke blevet udnyttet.
Det foreslås, at i § 49 a, stk. 2, ændres »en skolelæge« til
»sundhedsvæsenet«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at den anvendte termi-
nologi i loven er tidssvarende, så der refereres til sundheds-
væsenet, som er der, hvor opgaven med afgivelse af erklæ-
ringer vil blive varetaget, såfremt bemyndigelsesbestemmel-
sen bliver udnyttet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.4. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 57 (§ 50, stk. 1, nr. 2 og 3 og 51, stk. 1)
I den gældende lov om arbejdsmiljø i Grønland bruges i §
50, stk. 1, nr. 2 og 3, og i § 51, stk. 1, betegnelsen »landssty-
ret«. Denne betegnelse blev med lov nr. 473 af 12. juni 2009
om Grønlands selvstyre ændret til »Naalakkersuisut«.
Det foreslås i de ovenfor nævnte bestemmelser at ændre den
danske betegnelse »landsstyret« til den grønlandske beteg-
nelse »Naalakkersuisut«.
Formålet med den foreslåede ændring er at gøre lovens
sprogbrug tidssvarende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 58-60 (§ 51, stk. 1, nr. 5-7)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 51, stk. 1, nr.
5, at et medlem af Arbejdsmiljørådet udpeges af Grønlands
Arbejdsgiverforening (GA).
Det foreslås, at § 51, stk. 1, nr. 5 ændres således, at
det fremover vil være Grønlands Erhverv, der udpeger et
medlem af Arbejdsmiljørådet. Det skyldes, at Grønlands
Erhverv i dag er Grønlands største erhvervsorganisation.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 51, stk. 1,
nr. 6, at et medlem af Arbejdsmiljørådet udpeges af De
Grønlandske Kommuners Landsforening (KANUKOKA).
Det foreslås, at § 51, stk. 1, nr. 6 ændres således, at det
fremover vil være de grønlandske kommuner i fællesskab,
der udpeger et medlem af Arbejdsmiljørådet. Det skyldes, at
KANUKOKA blev nedlagt i 2016/2017.
Formålet er at bringe reglerne i overensstemmelse med de
aktuelle forhold.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 51, stk. 1, nr.
7, at et medlem af Arbejdsmiljørådet udpeges af Grønlands
landsstyre i samråd med Finansministeriet.
Det foreslås, at § 51, stk. 1, nr. 7 ændres således, at be-
tegnelsen »Grønlands landsstyre« ændres til »Naalakkersui-
sut«.
Formålet er at bringe lovens sprogbrug i overensstemmelse
med de grønlandske betegnelser, der blev indført med lov nr.
473 af 12. juni 2009 om Grønlands selvstyre.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.8.5. og 2.8.1. i de almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 61 (§ 55, stk. 2-4)
Der er allerede i dag i persondataloven og lov om sagsbe-
55
handling i den offentlige forvaltning adgang til at Arbejds-
tilsynet i Grønland kan indsamle oplysninger fra andre myn-
digheder i konkrete sammenhænge.
Efter § 58 a i arbejdsmiljøloven i Grønland, har Arbejdstil-
synet også i et vist omfang mulighed for at indsamle og
samkøre oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
til brug for dels målretning af Arbejdstilsynets kontrol og
tilsyn, dels analyse-, forebyggelses- og statistiske formål.
Det foreslås med § 55, stk. 2, at Arbejdstilsynet får yderlige-
re adgang til at indsamle, behandle og samkøre oplysninger
fra andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af tilsynets opgaver, herunder analyse, forebyg-
gelse og statistiske opgaver. Dette vil omfatte både alminde-
lige, fortrolige og følsomme oplysninger.
Det betyder, at Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle
en række oplysninger fra andre offentlige myndigheder i
form af samkøring af data, herunder med egne data, når det
er nødvendigt af hensyn til udførelsen af Arbejdstilsynets
opgaver, herunder til analyse-, og forebyggelsesformål samt
statistiske formål.
Det tilsigtes, at det primært vil være oplysninger fra offentli-
ge registre, der skal indsamles og behandles.
Det er ikke hensigten med bestemmelsen at fravige tav-
shedspligtsbestemmelser m.v. på Arbejdstilsynets område,
og disse vil derfor fortsat skulle overholdes ved udnyttelse
af oplysninger til samkøring af data efter den foreslåede
bestemmelse.
Med »nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opga-
ver« sigtes til, at der ikke ændres på det grundlæggende
kriterium om, at anvendelse af oplysninger, herunder per-
sonoplysninger, kræver et sagligt formål, og at behandlingen
ikke må være mere omfattende, end forholdet tilsiger. Der
vil ikke ske fravigelse af persondataloven i Grønlands regler
i den forbindelse.
Arbejdstilsynet i Grønlands indsamling og behandling af
oplysninger fra andre offentlige myndigheder vil omfatte
oplysninger, som andre myndigheder er i besiddelse af forud
for ikrafttræden. Oplysningerne vil således kunne vedrøre
forhold fra tidligere end nærværende lovs ikrafttræden.
Der er allerede i dag i persondataloven og lov om sagsbe-
handling i den offentlige forvaltning adgang til at Arbejdstil-
synet i Grønland kan videregive oplysninger til andre myn-
digheder i konkrete sammenhænge.
Med den foreslåede bestemmelse i § 55, stk. 3, foreslås
indsat hjemmel til at videregive egne oplysninger og oplys-
ninger omfattet af stk. 1-2, til andre offentlige myndigheder,
når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myn-
digheders opgaver, herunder for deres myndighedsudøvelse
i kontrol- og tilsynsøjemed.
Det betyder, at tilsynet af egen drift kan videregive oplys-
ninger direkte til andre offentlige myndigheder, når det er
nødvendigt at hensyn til udførelsen af disse myndigheders
opgaver, og når det vurderes at være af væsentlig betyd-
ning for disse myndigheders opgaver, herunder kontrol- og
tilsynsopgaver i overensstemmelse med forvaltningsloven
i Grønlands § 28, stk. 2, nr. 5. Vurderingen af, hvilke
oplysninger, som vil være af væsentlig betydning for an-
dre offentlige myndigheders opgavevaretagelse, foretages på
grundlag af kriterier, der er fastsat på forhånd i samarbejde
med de pågældende myndigheder. Arbejdstilsynet vil tage
stilling til, om kriterierne er opfyldt, således at de dels sik-
rer, at videregivelse af oplysninger tjener et sagligt formål,
og dels at oplysningerne er begrænsede til, hvad der er nød-
vendigt i forhold til den modtagende myndigheds opgaver.
Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse ikke
er tilsigtet nogen ændring af andre offentlige myndigheders
adgang til efter anmodning at få udleveret de oplysninger,
som tilsynet er kommet i besiddelse af. Der er med den
foreslåede bestemmelse endvidere ikke tilsigtet nogen æn-
dring af, i hvilket omfang Arbejdstilsynet på baggrund af
en konkret vurdering kan videregive oplysninger til andre
myndigheder. Disse spørgsmål afgøres efter de almindelige
regler om videregivelse af oplysninger mellem offentlige
myndigheder, herunder de regler, som er fastsat i person-
dataloven og forvaltningsloven i Grønland. Derudover kan
oplysninger i medfør af den foreslåede § 55, stk. 3, alene
videregives til andre offentlige myndigheder, som har hjem-
mel til at anvende disse. Dette medfører ikke et krav om
eksplicit lovhjemmel i alle tilfælde, men kan konkret gøre
det i forhold til bestemte oplysninger, hvor der er krav om
hjemmel i lov eller bekendtgørelse.
Med den foreslåede bestemmelse i § 55, stk. 4, foreslås
indsat hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte
nærmere regler for Arbejdstilsynets indsamling, behandling
og videregivelse af oplysninger efter stk. 2-3, herunder om
hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan
indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger
skal finde sted, og de tekniske og organisatoriske foranstalt-
ninger, der skal iagttages ved behandlingen. Reglerne om
tekniske og organisatoriske foranstaltninger skal særligt væ-
re med til at sikre, at faktorer, der resulterer i unøjagtige
personoplysninger, bliver rettet og at risikoen for fejl mini-
meres.
Det betyder, at der skal fastsættes nærmere regler for Ar-
bejdstilsynets indsamling, behandling og videregivelse af
56
oplysninger, før bestemmelserne i § 55, stk. 2 og 3 kan
udnyttes.
Da der skal foretages en konkret vurdering af risiciene ved
indsamling af data til bestemte formål, skal de nærmere reg-
ler for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages
ved behandling af data, gennemføres i forbindelse med udar-
bejdelse af bekendtgørelser om indsamling, behandling og
videregivelse af oplysninger. Det bemærkes, at i Grønland
gælder også bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger
til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den
offentlige forvaltning i Grønland (bekendtgørelse nr. 1404 af
29. november 2016).
Adgangen til at fastsætte regler skal ske inden for rammerne
af Inatsisartutlov nr. 5 af 3. juni af 2015 om arkivvæsen med
senere ændringer (arkivloven) regler om bevaring og kassa-
tion af offentlige arkivalier m.v., samt anden lovgivning,
der indeholder krav til opbevaring og sletning. Ved sletning
forstås i overensstemmelse hermed arkivering og kassation
af de omfattede oplysninger.
Bestemmelsen indebærer herudover, at beskæftigelsesmini-
steren skal fastsætte regler, som sikrer et passende beskyttel-
sesniveau i forbindelse med Arbejdstilsynets gennemførelse
af behandling i henhold til de almindelige regler i personda-
taloven i Grønland og bekendtgørelse om sikkerhedsforan-
staltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behand-
les for den offentlige forvaltning i Grønland.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 62 (§ 59, stk. 4, 2.pkt.)
I den gældende § 59, stk. 4, 2. pkt., fremgår det, at Arbejds-
tilsynets medarbejdere uden retskendelse har beføjelser til
at kræve tilgængelig dokumentation udleveret, og at arbejds-
giveren eller dennes repræsentant skal underrettes om det,
jf. § 17 b og § 18. § 17 b (der bliver til § 17 c) handler
om, at loven også gælder for den, der leder eller deltager
i ledelsen af virksomheden, og § 18 definerer begrebet ar-
bejdsleder. Sigtet med henvisningen til disse bestemmelser
er således, at beskrive hvad der menes med arbejdsgiverens
repræsentant.
Det følger af den foreslåede § 59, stk. 4, 2. pkt., at henvis-
ningen til § 17 b (der bliver til § 17 c) og § 18 flyttes til
efter »dennes repræsentant«, således at henvisning refererer
til arbejdsgiverens repræsentant, i stedet for at referere til
»skal underrettes herom«.
Den nuværende placering af henvisningen kan give det fejl-
agtige indtryk, at der henvises til en beskrivelse af underret-
telsespligten og ikke, som det er tilfældet, arbejdsgiverens
repræsentant. Der er ikke tilsigtet en ændring i retstilstan-
den, men alene om en korrekt placering af henvisningen i
sætningen.
Til nr. 63 (§ 59, stk. 5 og 6)
Den gældende arbejdsmiljølov i Grønland indeholder ingen
udtrykkelig hjemmel til Arbejdstilsynets adgang til at tale
med ansatte uden arbejdsgivers tilstedeværelse. Det har dog
været antaget, også på baggrund af praksis i Danmark, at
dette lå inden for Arbejdstilsynets kompetence.
Af den tidligere danske arbejderbeskyttelseslov, lov nr. 226
af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse, frem-
gik det direkte af lovbestemmelserne, at Arbejdstilsynets
tilsynsførende kunne tale med de ansatte i virksomhederne,
uden at andre var til stede, jf. § 53, stk. 1, 2. pkt.
Da den danske arbejdsmiljølov blev ændret i 1977, fandt
man det ifølge bemærkningerne ikke påkrævet i lovform at
bevare retten til at tale med de ansatte, uden at arbejdsgive-
ren var tilstede, jf. Folketingstidende 1975-76, Lovforslag
nr. 8, A, som fremsat, spalte 159 og 160. I 2018 kom det
igen til at fremgå direkte af den danske arbejdsmiljølov, at
Arbejdstilsynet har adgang til at tale med ansatte, uden at
arbejdsgiveren er tilstede.
I den første lov om arbejdersbekyttelse i Grønland fra 1971,
fremgik retten til at tale med de ansatte heller ikke direkte af
lovteksten.
Det foreslås, at der i § 59 i lov om arbejdsmiljø i Grønland
indsættes et nyt stk. 5, hvorefter Arbejdstilsynets medarbej-
dere får adgang til som led i tilsynets udøvelse at tale med
ansatte, uden at andre er til stede.
Ved samtaler, der er omfattet af det foreslåede stk. 5, forstås
samtaler med en eller flere ansatte, uden at der er tale om
gruppesamtaler, som beskrevet nedenfor. Det kan være sam-
taler med en eller flere ansatte ad gangen, der finder sted
under tilsynsbesøg, fx ved rundgang i virksomheden, eller
samtaler med enkeltpersoner, som aftales og planlægges
med arbejdsgiver og sikkerhedsorganisationen.
Formuleringen »uden at andre er til stede« betyder, at Ar-
bejdstilsynet får adgang til at tale med ansatte, og at arbejds-
giveren, arbejdsgiverens repræsentant eller andre, som ar-
bejdsgiver måtte udpege til at være til stede under samtalen,
fx en repræsentant fra HR-afdelingen, ikke har ret til at være
til stede.
I dag er Arbejdstilsynets muligheder for at gennemføre
57
gruppesamtaler med ansatte, herunder uden at arbejdsgiver
er til stede, ikke reguleret i arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsy-
nets praksis er, at gruppesamtaler gennemføres i forbindelse
med afdækning af problemer i det psykiske arbejdsmiljø.
Det er Arbejdstilsynets praksis, at der skal foretages en kon-
kret vurdering af, om det er arbejdsmiljøfagligt begrundet
at gennemføre gruppesamtaler med ansatte i den enkelte
virksomhed. Der indgår to elementer i denne vurdering.
For det første skal Arbejdstilsynet have en indikation af, at
der er problemer i arbejdsmiljøet, der skal afdækkes yderli-
gere. En indikation af problemer i arbejdsmiljøet kan fx op-
stå på baggrund af oplysninger, der kommer frem under ind-
ledende møder med arbejdsgiver og sikkerhedsorganisation,
fra oplysninger under rundgang eller fra Arbejdstilsynets
observationer i virksomheden. Herudover kan en indikation
af problemer i arbejdsmiljøet opstå på baggrund af data fra
skriftlige kilder, fx fra virksomhedens tilgængelige materiale
i form af arbejdspladsvurdering, sygefraværsstatistik og triv-
selsundersøgelser eller fra klager og arbejdsskadedata.
For det andet skal Arbejdstilsynet vurdere, at problemerne
kan afdækkes bedre via gruppesamtaler med ansatte end
ved blot at benytte observationer, samtaler under rundgang i
virksomheden, samtaler med enkeltpersoner eller spørgeske-
maer, således at Arbejdstilsynet kan indhente de data, som
er nødvendige for at kunne konstatere, om der er overtrædel-
ser af arbejdsmiljølovgivningen. Det kan fx være, hvor der
for at afdække arbejdsmiljøet er behov for at samle flere
ansatte enten inden for eller på tværs af fx faggrupper eller
afdelinger. Gruppesamtaler kan fx anvendes til at få indblik
i de bagvedliggende forklaringer, årsager og indbyrdes sam-
menhænge mellem forhold i arbejdet. I gruppesamtaler af-
dækkes arbejdsmiljøet med afsæt i deltagernes forskellige
perspektiver.
Det betyder, at ved valg af gruppesamtale med ansatte skal
den tilsynsførende tilstræbe, at de arbejdsmiljøområder, som
Arbejdstilsynet ønsker at afdække ved gruppesamtaler, for-
ud har været drøftet med ledelse og sikkerhedsorganisation.
Arbejdstilsynets medarbejdere kan i forbindelse med tilsyns-
besøget give arbejdsgiver og sikkerhedsorganisationen en
mundtlig forklaring på, hvorfor Arbejdstilsynet ønsker at
gennemføre gruppesamtaler med ansatte. Arbejdstilsynet
skal ikke dokumentere baggrunden herfor over for arbejds-
giver og sikkerhedsorganisationen.
Forklaringen vil tage afsæt i Arbejdstilsynets arbejdsmiljø-
faglige vurdering af, at Arbejdstilsynet har indikationer af,
at der er problemer i arbejdsmiljøet, som bedst lader sig
undersøge ved gruppesamtaler med ansatte. Baserer konkre-
te indikationer sig på oplysninger, som Arbejdstilsynet har
særlig tavshedspligt om, jf. arbejdsmiljølovens § 62, stk.
2, kan tilsynet dog ikke oplyse herom. Det kan fx være
tilfældet, hvis oplysningerne stammer fra klager fra ansatte
under rundgang i virksomheden, fra skriftlige klager over
arbejdsmiljøet eller fra anmeldelser af erhvervssygdomme.
I lighed med gældende praksis skal deltagere til gruppe-
samtaler med ansatte udpeges af arbejdsgiver og sikker-
hedsorganisationen i fællesskab efter Arbejdstilsynets ønske
med hensyn til fx arbejdsfunktion, arbejdsområde, persona-
legruppe eller anciennitet. Arbejdstilsynet skal fortsat rede-
gøre for, hvor mange ansatte der er behov for at tale med for
at kunne oplyse sagen. Antallet skal stå i et rimeligt forhold
til virksomhedens størrelse og sagens karakter.
Arbejdstilsynet har i dag den praksis, at gruppesamtaler med
ansatte kun gennemføres uden tilstedeværelse af arbejdsgi-
ver, dennes repræsentant eller en person, som arbejdsgiver
har udpeget hertil, hvis arbejdsgiveren ikke modsætter sig
dette.
Der foreslås, at der i § 59 indsættes et nyt stk. 6, der giver
adgang til at Arbejdstilsynets medarbejdere som led i tilsy-
nets udøvelse kan gennemføre gruppesamtaler med ansatte,
når det er arbejdsmiljøfagligt begrundet. Under gruppesam-
talerne har arbejdsgiveren eller dennes repræsentant som
udgangspunkt ret til at være til stede, medmindre Arbejdstil-
synets medarbejdere vurderer, at der er risiko for, at formålet
med gruppesamtalen dermed forspildes.
Ved gruppesamtaler med ansatte forstås samtaler, hvor Ar-
bejdstilsynets medarbejdere taler med flere ansatte ad gan-
gen, og hvor samtalerne aftales og planlægges med arbejds-
giver og sikkerhedsorganisationen, inden de afholdes. Dette
svarer til Arbejdstilsynets nuværende brug af begrebet.
Det er ikke hensigten, at der skal ændres ved gældende
praksis omkring, at Arbejdstilsynets medarbejdere i forbin-
delse med tilsynsbesøget, kan give arbejdsgiver og sikker-
hedsorganisationen en mundtlig forklaring på, hvorfor Ar-
bejdstilsynet ønsker at gennemføre gruppesamtaler med an-
satte.
I lighed med gældende praksis kan Arbejdstilsynet ikke kræ-
ve af ansatte, at de deltager i gruppesamtaler.
Arbejdsgiver, dennes repræsentant eller en person, som
arbejdsgiver har udpeget, har efter forslaget som udgangs-
punkt ret til at være til stede under gruppesamtalerne med
ansatte. Det forudsættes, at Arbejdstilsynet oplyser arbejds-
giveren herom. En person, som arbejdsgiver har udpeget til
at deltage i gruppesamtalen med ansatte, kan fx være en
repræsentant for HR-afdelingen.
Tilstedeværelsen af arbejdsgiver, dennes repræsentant eller
58
en person, som arbejdsgiver har udpeget, kan i nogle si-
tuationer være hensigtsmæssig. Arbejdsgiver, dennes repræ-
sentant eller en person, som arbejdsgiver har udpeget, kan
bidrage til at afdække arbejdsmiljøproblemerne og kan lige-
ledes bidrage til, at der genereres nyttig fælles viden til brug
for arbejdspladsens videre arbejdsmiljøarbejde.
Det vil altid være en konkret vurdering, hvorvidt formålet
kan forspildes, hvis arbejdsgiver, dennes repræsentant eller
en person, som arbejdsgiver har udpeget, er til stede.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.3. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 64 (§ 60, stk. 1)
Det fremgår af den gældende § 60, stk. 1, at Arbejdstilsynet
kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod
regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden
straks eller inden en frist. I et påbud påbydes virksomheden
at lovliggøre forholdet.
Med den foreslåede ændring af § 60, stk. 1, bliver det muligt
for Arbejdstilsynet at træffe afgørelse om, at der forelå en
overtrædelse på tidspunktet for tilsynsbesøget, selvom der
ikke var grundlag for et påbud til virksomheden om lovlig-
gørelse af forholdet. Forslaget er møntet på de tilfælde, hvor
forholdet allerede er lovliggjort, og der derfor ikke er grund-
lag for at udstede et påbud.
Formålet med ændringen er at tydeliggøre, at det afgørende
ved anvendelsen af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder er,
at der ved tilsynsbesøget er konstateret en overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.6. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 65 (§ 60 a)
Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet i Grønland ikke
mulighed for at indgå aftaler med arbejdsgivere, der vil gøre
en ekstra indsats for arbejdsmiljøet, om, at virksomheden
af egen drift løser et eller flere arbejdsmiljøproblemer. Hvis
Arbejdstilsynet i dag konstaterer en overtrædelse af lovgiv-
ningen på en virksomhed, vil arbejdsgiveren som udgangs-
punkt få en afgørelse i form af et påbud, jf. § 60.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 60 a,
om at der kan indgås aftaler med Arbejdstilsynet om forbed-
ring af arbejdsmiljøet, om hhv. spredning af en løsning på et
arbejdsmiljøproblem eller i forbindelse med mistanke om en
overtrædelse.
Det betyder, at Arbejdstilsynet efter § 60 a, stk. 1, får mu-
lighed for at indgå skriftlige aftaler med arbejdsgiveren om
forbedring af arbejdsmiljøet og om løsning af et eller flere
konkrete arbejdsmiljøproblemer inden for en aftalt frist.
I forhold til § 60 a, stk. 2, betyder det, at Arbejdstilsynet vil
kunne indgå aftaler i to situationer:
1) Når Arbejdstilsynet påtænker at afgive et påbud med frist
og arbejdsgiveren ønsker at løse det pågældende arbejdsmil-
jøproblem flere steder på virksomheden, eller
2) Når Arbejdstilsynet har mistanke om, at reglerne bliver
overtrådt og arbejdsgiveren ønsker at løse det forhold, der er
mistanke om.
Den sidstnævnte situation vil især være relevant i forhold til
komplekse problemer, fx inden for det psykiske arbejdsmil-
jø.
Der vil ikke kunne indgås aftaler om formelle arbejdsmiljø-
problemer. Der vil alene kunne indgås aftaler om materiel-
le arbejdsmiljøproblemer. Ved et materielt arbejdsmiljøpro-
blem forstås et problem, som indebærer en direkte risiko for
at forringe sikkerhed og sundhed ved det konkrete arbejde,
som fx problemer om ulykker, kemi, ergonomi og psykisk
arbejdsmiljø. Ved et formelt arbejdsmiljøproblem forstås
fx manglende arbejdspladsvurdering eller manglende sikker-
hedsorganisationen (som foreslås ændret til arbejdsmiljøor-
ganisation, jf. almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.3.).
Dette følger af bestemmelsen i § 60 a, stk. 2, nr. 1, at en af-
tale kan indgås når, Arbejdstilsynet har konstateret forhold,
der strider mod loven, der skal bringes i orden inden for en
frist (almindeligt påbud). Det vil dermed ikke være muligt at
indgå aftale med arbejdsgiveren, hvis Arbejdstilsynet påtæn-
ker at udstede forbud eller strakspåbud ved betydelig fare,
da der er tale om farlige situationer, som skal løses med det
samme eller inden for en meget kort frist.
På samme måde vil det ikke være muligt at indgå aftale,
hvis Arbejdstilsynet påtænker at udstede strakspåbud, uden
at der er en betydelig fare, fordi der ikke her vil være tale
om forhold, der skal bringes i orden inden for en frist (al-
mindeligt påbud). Der vil være en meget kort frist til at løse
problemet, fx fordi formålet med afgørelsen ellers vil blive
forspildt.
Det vil desuden ikke være muligt at indgå aftale om, at
arbejdsgiveren skal undersøge, om arbejdsforholdene er sik-
kerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, når Arbejdstilsy-
net påtænker at afgive undersøgelsespåbud. Dette følger af
bestemmelsen i § 60 a, stk. 2, nr. 1, hvorefter der kan indgås
59
aftale, når Arbejdstilsynet har konstateret forhold, som skal
bringes i orden inden for en frist (almindeligt påbud).
Det er ikke tilsigtet, at det skal være muligt at indgå afta-
le, hvis virksomheden allerede er i gang med at løse et
arbejdsmiljøproblem på baggrund af en tidligere afgørelse
fra Arbejdstilsynet.
Det vil være frivilligt for arbejdsgiveren, om denne ønsker
at indgå en aftale med Arbejdstilsynet. Samtidig skal Ar-
bejdstilsynet vurdere, at en aftale vil være egnet til at løse
det pågældende arbejdsmiljøproblem. Begge parter skal så-
ledes være enige i, at en aftale er en egnet løsning, før der
vil kunne indgås en aftale. Når der er enighed om at indgå
en aftale, vil denne skulle indgås med den juridiske enhed i
virksomheden.
Hvis arbejdsgiveren ikke er enig i mistanken, dvs. formo-
dningen om, at der er et arbejdsmiljøproblem, kan arbejdsgi-
veren vælge ikke at indgå en aftale. Arbejdsgiveren har dog
altid mulighed for for at sige nej til at indgå en aftale, hvis
arbejdsgiveren ikke er interesseret i at deltage i et aftalefor-
løb. Arbejdstilsynet vil altid kunne gå videre i afdækningen
af eventuelle mistanker om arbejdsmiljøproblemer med hen-
blik på at kunne give påbud, hvis Arbejdstilsynet vurderer,
at et påbud vil være mere egnet.
Aftalen mellem Arbejdstilsynet og arbejdsgiveren skal væ-
re skriftlig, og arbejdsgiveren skal forpligte sig til at løse
arbejdsmiljøproblemet på det eller de steder i virksomheden,
som angives i aftalen. Arbejdsmiljøproblemet skal løses in-
den for en frist, som aftales nærmere mellem Arbejdstilsynet
og arbejdsgiveren. Tidsfristen vil blive fastsat ud fra en
konkret vurdering og afhænge af arbejdsmiljøproblemets ka-
rakter og omfang. For aftaler om mistanker om arbejdsmil-
jøproblemer vil tidsfristen tage udgangspunkt i de frister, der
gives ved påbud om den pågældende type af arbejdsmiljø-
problemer, mens tidsfristen for aftaler, hvor arbejdsgiveren
skal løse det pågældende problem flere steder på virksom-
heden, vil kunne være længere. Hvis virksomheden søger
om fristforlængelse for løsning af det arbejdsmiljøproblem,
der indgår i aftalen, kan Arbejdstilsynet efter en konkret
vurdering forlænge tidsfristen.
Med lovforslaget vil aftaler kunne indgås på alle former for
tilsyn og med forskellige typer af arbejdsgivere.
Med lovforslaget vil der kunne indgås aftaler om løsning
af et eller flere arbejdsmiljøproblemer sideløbende med, at
virksomheden får afgørelser om andre arbejdsmiljøproble-
mer end det eller de arbejdsmiljøproblemer, som skal løses
ifølge aftalen.
Det vil være en del af aftalen, at Arbejdstilsynet vil blive
kontaktet, hvis der sker væsentlige ændringer i forhold til
aftalen.
Hvis Arbejdstilsynet fører tilsyn med en virksomhed, som
har indgået en aftale med Arbejdstilsynet om løsning af et
arbejdsmiljøproblem, vil Arbejdstilsynet som udgangspunkt
ikke føre tilsyn med det arbejdsmiljøproblem, der er omfat-
tet af en aftale. Arbejdstilsynet kan dog altid føre tilsyn
på baggrund af en konkret begrundet mistanke om arbejds-
miljøproblemer, fx på grund af ulykker eller klager. Klager
fra ansatte om, at en aftale ikke følges af arbejdsgiveren,
vil blive behandlet på linje med andre typer af klager over
arbejdsmiljøet.
Med forslagets § 60 a, stk. 3, skal sikkerhedsorganisationen
(foreslås ændret til arbejdsmiljøorganisationen, jf. de almin-
delige bemærkninger, punkt 2.2.1.3.) eller de ansatte i virk-
somheder uden arbejdsmiljøorganisation, orienteres om at
der er indgået en aftale. Sikkerhedsorganisationen eller de
ansatte skal desuden inddrages i arbejdet med løsningen af
det pågældende arbejdsmiljøproblem, der indgås aftale om.
Med forslagets § 60 a, stk. 4, vil en aftale blive fuldt op af
Arbejdstilsynet, for at kontrollere forholdene. Opfølgningen
kan gennemføres virtuelt eller over telefon, hvor Arbejds-
tilsynet vurderer, at det er relevant. Ved en virtuel eller
telefonisk opfølgning er det påkrævet, at Arbejdstilsynet har
mulighed for at tale med en medarbejderrepræsentant uden
ledelsens tilstedeværelse. Opfølgningen vil have fokus på
det arbejdsmiljøproblem, som virksomheden har forpligtet
sig til at løse inden for fristen. Hvis aftalen drejer sig om, at
virksomheden vil løse det samme arbejdsmiljøproblem flere
steder i virksomheden og dermed sprede den samme løsning
flere steder, kan Arbejdstilsynet ud fra en konkret vurdering
vælge at følge op på et mindre antal steder.
Hvis opfølgningen viser, at arbejdsmiljøproblemet ikke er
løst, vil Arbejdstilsynet have mulighed for at gå videre
med at afdække problemet med henblik på at træffe en
afgørelse. Hensigten er, at det ikke skal være muligt for ar-
bejdsgiveren at indgå et nyt aftaleforløb med Arbejdstilsynet
om løsning af arbejdsmiljøproblemer inden for en vis peri-
ode efter forrige aftaleforløbs udløb i de situationer, hvor
arbejdsproblemet ikke blev løst via den indgåede aftale.
Ifølge forslaget til § 60 a, stk. 5, vil en aftale kunne opsiges
af arbejdsgiveren eller af Arbejdstilsynet, hvis de forhold,
der lå til grund for aftalen, ændrer sig væsentligt. Det kan
fx være, at det viser sig, at der er tale om et andet arbejds-
miljøproblem, end det, der er beskrevet i aftalen. Opsigelsen
kan ske på et hvilket som helst tidspunkt. Aftalen vil også
kunne opsiges af Arbejdstilsynet, hvis de forhold, der lå til
grund for aftalen, ændrer sig væsentligt. Det kan fx være,
at Arbejdstilsynet får en begrundet mistanke om, at virk-
somheden ikke arbejder på at løse det arbejdsmiljøproblem,
60
der indgår i aftalen. Eller det kan være, at virksomhedens
arbejde med at løse det pågældende problem, som indgår
i aftalen, ikke vil være egnet til at løse problemet. Hvis
aftaleforløbet afbrydes, vil Arbejdstilsynet afdække, om der
er grundlag for at afgive et påbud.
Da en aftale ikke vil være en afgørelse, kan arbejdsgiveren
ikke klage til beskæftigelsesministeren (foreslået ændret til
Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. de almindelige bemærkninger,
punkt 2.6.7.) over en aftale eller over at virksomheden ikke
får tilbudt en aftale. En opsigelse af en aftale vil heller ikke
være en afgørelse, og kan derfor heller ikke påklages til
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Hvis Arbejdsmiljøklagenævnet modtager en klage fra en
virksomhed, som har fået et påbud, og virksomheden gør
gældende, at der var grundlag for at indgå en aftale, må
Arbejdsmiljøklagenævnet afvise at behandle den del af kla-
gen, der vedrører spørgsmålet om aftale med henvisning
til, at Arbejdsmiljøklagenævnet ikke har kompetence til at
behandle spørgsmålet. På samme måde må Arbejdsmiljøkla-
genævnet afvise at behandle klager fra sikkerhedsrepræsen-
tanter (foreslået ændret til arbejdsmiljørepræsentanter, jf. de
almindelig bemærkninger, pkt. 2.2.1.3.) eller ansatte, der
finder, at der burde være givet påbud i stedet for at indgå
en aftale. Videre må Arbejdsmiljøklagenævnet afvise at be-
handle klager, der drejer sig om fristforlængelse, manglende
fristforlængelse, opsigelse eller manglende opsigelse af afta-
len m.v.
Der vil ikke kunne klages til Arbejdsmiljøklagenævnet over,
at der ikke indgås aftale eller at en aftale afbrydes af
Arbejdstilsynet. Virksomheden vil dog altid kunne klage
til Beskæftigelsesministeriet over Arbejdstilsynets myndig-
hedsudøvelse, fx den tilsynsførendes opførsel ved et tilsyns-
besøg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.4. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 66 (§ 61)
Det følger af den gældende bestemmelse i lovens § 61, stk.
1, som blev indført i 1986, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at der på arbejdssteder skal findes en
tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for tilsy-
nets inspektioner, påbud og andre meddelelser om arbejds-
miljømæssige forhold og om anvendelse og opbevaring af
tilsynsbogen eller dokumentationen.
Tilsynsbogen skal anvendes til at dokumentere besøg og
afgørelser m.v. fra Arbejdstilsynet. Bestemmelsen er ikke
udmøntet i bekendtgørelsesform.
Det følger af den gældende § 61, stk. 2, at arbejdsgiveren
skal efterkomme krav om tilbagemelding vedrørende skrift-
lige påbud m.v. inden for den af Arbejdstilsynet fastsatte
frist.
Det foreslås, at § 61 ophæves.
Arbejdstilsynet kommunikerer i dag skriftligt med virksom-
hederne i Grønland via e-mail. Virksomhederne modtager
således besøgsrapporter, påbud og al anden skriftlig infor-
mation pr. e-mail. Kommunikation om frister, tilbagemel-
ding på påbud og efterkommelse af påbud sker også via
e-mail.
En bestemmelse svarende til § 61, stk. 2 insættes i loven
som ny § 61, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.3.5.
Det følger af den nye § 61, stk. 1, at arbejdsgiveren skal
give skriftlig tilbagemelding på Arbejdstilsynets afgørelser,
når Arbejdstilsynet anmoder om det. Dette svarer til den
gældende § 61, stk. 2, hvor arbejdsgiveren skal efterkomme
krav om tilbagemelding vedrørende skriftlige påbud m.v.
inden for den af Arbejdstilsynet fastsatte frist, med den for-
skel, at det præciseres, at tilbagemeldingen skal ske, når
Arbejdstilsynet anmoder om det. Forslaget skal ses i sam-
menhæng med forslaget om at ophæve lovens nuværende §
61.
Det foreslås desuden med ny § 61, stk. 2, at arbejdsgiver
skal sikre og erklære, at sikkerhedsorganisationen (som
foreslås ændret til arbejdsmiljøorganisationen jf. de almin-
delig bemærkninger, pkt. 2.2.1.3.) eller en repræsentant for
de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere
sikkerhedsorganisation, inden tilbagemeldingsfristens udløb
er blevet gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.6. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger og nr. 64 i de specielle bemærkninger.
Til nr. 67 (§ 62, stk. 1)
Det følger af gældende § 62, stk. 1, at opgaver der udøves
efter lovens kapitel 10-12, er underkastet tavhedspligt efter
§ 29 i kriminallov for Grønland.
Kapitel 10 i loven regulerer udøvelser af opgaver i forbin-
delse med lægeundersøgelser, ved arbejde forbundet med
fare for de ansattes sundhed. Kapitel 11 regulerer Arbejds-
miljørådet i Grønlands opgaver og sammensætning. Kapitel
12 regulerer Arbejdstilsynets opgaver og virke.
61
Det foreslås at i § 62, stk. 1 ændres »kapitel 10-12« til
»kapitel 10-13«, og »§ 29« ændres til »§§ 50-54«.
Det betyder, at tavshedspligten nu også gælder for opgaver
der udøves efter lovens kapitel 13 om klageadgang. Fore-
slaget skal ses i sammenæng med, at klageadgangen fore-
slås ændret, således at klager over afgørelser truffet af Ar-
bejdstilsynet fremadrettet skal indbringes for Arbejdsmiljø-
klagenænvet i stedet for beskæftigelsesministeren.
Ændringen af § 29 til §§ 50-54 er konsekvensrettelser som
følge af ændringer i tavshedspligtbestemmelserne i krimi-
nalloven for Grønland.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.5.3. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 68 (§ 62, stk. 2)
Den gældende § 62, stk. 2, er en særlig tavshedspligtbestem-
melse, som udvider den almindelige tavshedspligt efter for-
valtningsloven og kriminialloven.
Den gældende § 62, stk. 2, beskytter ansatte, som klager til
Arbejdstilsynet over arbejdsmiljøforhold på virksomheden,
mod at Arbejdstilsynet videregiver oplysninger herom til
arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
Den foreslåede ændring af § 62, stk. 2, indebærer, at den an-
satte som klager nu også er beskyttet mod, at Arbejdstilsynet
videregiver oplysninger om klager til andre end arbejdsgive-
ren eller dennes repræsentant.
Bestemmelsen omfatter oplysninger om klagens indhold,
oplysninger som identificerer klageren, oplysninger om at
der er klaget, og oplysninger om at et tilsynsbesøg foretages
som følge af en klage.
I relation til almindelige tilsynsopgaver betyder bestemmel-
sen, at Arbejdstilsynets medarbejdere ikke må oplyse, om
et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage, eller at
Arbejdstilsynet her modtaget en klage. En anmodning om
sådanne oplysninger behandles i givet fald efter reglerne
i forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven
for Grønland.
Hvis Arbejdstilsynet modtager en anmodning om aktindsigt
fra andre end parter, vedrørende oplysninger omfattet af den
særlige tavhedspligt i § 62, stk. 2, kan Arbejdstilsynet give
afslag på aktindsigt på grundlag af § 14 i landstingslov nr.
9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen, med
henvisning til arbejdsmiljølovens § 62, stk. 2.
I relation til anmodninger om aktindsigt efter landstingslov
nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige
forvaltning og lov nr. 429 af 31. maj 2000, som ændret
ved lov nr. 1245 af 18. december 2012, om behandling af
personoplysninger indgår § 62, stk. 2, som et element i
den konkrete afvejning, der skal foretages efter de relevante
bestemmelser.
Bestemmelsen er herudover blevet sprogligt forenklet, her-
under er ”arbejdsgiverens repræsentant” nu omfattet af or-
det ”andre”. Forenklingen tilsigter ingen realitetsændring ud
over at udvide kredsen af personer, som tavshedspligten
gælder over for.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.5. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 69 (§ 63)
I den gældende § 63 bruges de danske betegnelser »lands-
styret« og »minister«.
Dette foreslået ændret til de grønlandske betegnelser »Naa-
lakkersuisut« og »naalakkersuisoq«, for at gøre bestemmel-
sen tidssvarende.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.8.1.2.
Til nr. 70-72 (§ 64, stk. 1-5)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 64, stk. 1,
at klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet kan ind-
bringes for beskæftigelsesministeren inden 6 uger efter, at
afgørelsen er meddelt pågældende.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 64, stk. 2, at
klagen sendes til Arbejdstilsynet, som – hvis afgørelsen fast-
holdes – videresender klagen til beskæftigelsesministeren.
Videre fremgår det af den gældende § 64, stk. 3, at retti-
dig klage har opsættende virkning indtil beskæftigelsesmi-
nisterens afgørelse forligger eller beskæftigelsesministeren
bestemmer andet.
Det fremgår af den gældende § 64, stk. 4, at når særlige
grunde taler derfor, kan beskæftigelsesministeren behandle
en klage og tillægge den opsættende virkning, selv om kla-
gen ikke er fremkommet rettidigt.
Endelig fremgår det af den gældende § 64, stk. 5, at beskæf-
62
tigelsesministeren skal indhente en udtalelse fra Arbejdsmil-
jørådet, inden der træffes afgørelse i en klage.
Det foreslås, at § 64, stk. 1-4, ændres således, at ”beskæfti-
gelsesministeren” erstattes med ”Arbejdsmiljøklagenævnet”,
og at ”beskæftigelsesministerens” i stk. 3 ændres til ”Ar-
bejdsmiljøklagenævnets”.
Det betyder, at klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsy-
net i Grønland i henhold til arbejdsmiljøloven i Grønland,
fremover vil skulle indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet
i Danmark.
Arbejdsmiljøklagenævnet i Danmark behandler bl.a. klager
over afgørelser truffet af det danske arbejdstilsyn i henhold
til den danske arbejdsmiljølov.
Siden oprettelsen af Arbejdsmiljøklagenævnet i 1999 har
nævnet opbygget en betydelig ekspertise inden for arbejds-
miljølovgivningen. Det findes derfor mere hensigtsmæssigt,
at det er nævnet, som behandler klager over arbejdsmiljøet
frem for beskæftigelsesministeren. For at sikre viden om de
særlige forhold, der gør sig gældende i Grønland, ændres
der ikke ved kravet om, at Arbejdsmiljørådet i Grønland
skal udtale sig, inden der træffes afgørelse i en klage. Ar-
bejdsmiljøklagenævnet kan således ikke behandle en klage
over en afgørelse truffet af det grønlandske arbejdstilsyn i
henhold til nærværende lov uden en udtalelse fra Arbejds-
miljørådet i Grønland. Det er vurderet mest hensigtsmæs-
sigt, at det er Arbejdstilsynet der indhenter en udtalelse fra
Arbejdsmiljørådet i Grønland, inden klagesagen videresen-
des til Arbejdsmiljøklagenævnet. Som følge heraf, ophæves
§ 64, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.7. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 73 (§ 65, stk. 1)
Efter den gældende bestemmelse i lov om arbejdsmiljø i
Grønland § 65, stk. 1, kan der idømmes foranstaltninger
efter kriminalloven for Grønland for den der:
1) overtræder § 11, § 11 a, stk. 1-3, § 12, § 13, stk. 1 og 2,
§§ 14-17, §§ 19-28, § 31, stk. 1 og 2, § 32, stk. 1, § 34,
stk. 1, § 36, stk. 1, § 38, stk. 1, § 58, stk. 2 og 3, § 59,
stk. 1, og § 61, stk. 2,
2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 8 og 9, leder el-
ler fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde
i strid med kapitel 8,
3) ikke efterkommer påbud efter § 60 eller
4) undlader at meddele oplysninger efter § 17 a, stk. 2.
Det foreslås, at § 65, stk. 1 ændres, og at den foreslåede § 17
c tilføjes til bestemmelsen.
Derved omfattes virksomhedsledere af bestemmelsen om,
at der kan idømmes foranstaltninger efter kriminalloven for
Grønland.
Med ændringen i § 65, stk. 1 er det tillige forudsat, at
grundbøden for materielle overtrædelser efter bestemmelsen
forhøjes.
For arbejdsgivere betyder det, at det forudsættes, at niveauet
for grundbøden forhøjes fra 20.000 kr. til 24.600 kr. og fra
40.000 kr. til 44.600 kr.
Det vil fortsat være overtrædelsens grovhed, der forudsættes
at være afgørende for om grundbøden skal være 24.600 kr.
eller 44.600 kr. efter § 65, stk. 1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 24.600 kr. forud-
sættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der
indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det-
te svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag
udgør 20.000 kr. Der henvises til eksemplerne i beskrivelsen
af gældende ret i afsnit 2.7.1.1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 44.600 kr. forud-
sættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljølovgivnin-
gen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv
eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er stør-
re end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette sva-
rer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør
40.000 kr. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i
afsnit 2.7.1.1.
Der er med lovforslaget om ændring af § 65, stk. 1 alene
tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet vedrørende
materielle overtrædelser efter stk. 1.
Der er dog ikke tilsigtet en ændring af det gældende bødeni-
veau over for ansatte.
Grundbøden for arbejdsgiverens formelle overtrædelser for-
udsættes at være uændret, dvs. på 10.000 kr.
Fastsættelsen af den kriminalretlige foranstaltning vil fortsat
bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfæl-
de af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almin-
delige bestemmelser om foranstaltninger i kriminallovens
kapitel 24 om valg og udmåling af foranstaltninger.
63
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 74 (§ 65, stk. 2)
Efter den gældende bestemmelse i lov om arbejdsmiljø i
Grønland § 65, stk. 2, skal det ved udmålingen af en krimi-
nalretlig foranstaltning efter stk. 1 anses som en væsentlig
skærpende omstændighed, at overtrædelsen har medført en
ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
65, stk. 2, at »at« ændres til »når«.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som
har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at
ændre bødeniveauet for materielle overtrædelser af arbejds-
miljøloven.
Formålet med den sproglige ændring er at forhøje grundbø-
den med et tillæg på 2 gange grundbødebeløbet, når over-
trædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade
eller døden til følge.
For arbejdsgivere betyder det, at grundbøden for overtrædel-
ser omfattet af § 65, stk. 2, skal forhøjes med et tillæg på
i alt 49.200 kr. (2 x 24.600 kr.) ved overtrædelser med en
grundbøde på 24.600 kr. og et tillæg på i alt 89.200 kr. ( 2 x
44.600 kr.) ved overtrædelser med en grundbøde på 44.600
kr.
Der er med lovforslagets ændring af § 65, stk. 2 alene til-
sigtet en ændring i forhold til bødeniveuaet. Der er med
lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens
anvendelsesområde.
Fastsættelsen af den kriminalretlige foranstaltning vil fortsat
bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfæl-
de af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almin-
delige bestemmelser om foranstaltninger i kriminallovens
kapitel 24 om valg og udmåling af foranstaltninger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.7.
Til nr. 75 (§ 65, stk. 4)
Efter den gældende bestemmelse i lov om arbejdsmiljø i
Grønland § 65, stk. 4, skal det, ud over de i stk. 3 nævnte
tilfælde, ved udmåling af en kriminalretlig foranstaltning
efter stk. 1 og 2 betragtes som en skærpende omstændighed,
1. at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed,
2. at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller hel-
bred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er
omfattet af stk. 2,
3. at der tidligere er afgivet påbud efter § 60, stk. 1 eller
2, for det samme eller tilsvarende forhold, eller
4. at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået
en økonomisk fordel for den pågældende selv eller an-
dre.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
65, stk. 4, at »nævnte« ændres til »anførte«.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som
har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at
ændre bødeniveauet for materielle overtrædelser af arbejds-
miljøloven.
Formålet med den sproglige ændring er at forhøje bødeni-
veauet for skærpende omstændigheder med 5.000 kr. til
10.000 kr. pr. skærpende omstændighed.
Der er med lovforslagets ændring af § 65, stk. 4 alene til-
sigtet en ændring i forhold til bødeniveuaet. Der er med
lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens
anvendelsesområde.
Fastsættelsen af den kriminalretlige foranstaltning vil fortsat
bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfæl-
de af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almin-
delige bestemmelser om foranstaltninger i kriminallovens
kapitel 24 om valg og udmåling af foranstaltninger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.7.
Til nr. 76 (§ 65, stk. 5)
Efter gældende bestemmelse i lov om arbejdsmiljø § 65,
stk. 5, skal det betragtes som en særlig skærpende omstæn-
dighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller
helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 2.
Med den foreslåede § 65, stk. 5, opregnes 4 omstændighe-
der, som ved foranstaltningens udmåling skal betragtes som
særlig skærpende omstændigheder.
Med den foreslåede § 65, stk. 5, foreslås det samtidig, at
bøden for særligt skærpende omstændigheder, jf. § 65, stk. 5
forhøjes med 10.000 kr. til 20.000 kr. pr. særligt skærpende
omstændighed.
64
Den foreslåede særligt skærpende omstændigheder i § 65,
stk. 5, nr. 1, er en præcisering, der betyder, at overtrædelser,
der er omfattet af § 65, stk. 2, og hvor den der er kommet til
skade er en ung under 18 år, så skal bøden forhøjes med de
nu yderligere 20.000 kr.
Den foreslåede § 65, stk. 5, nr. 2, gælder som hidtil, hvor-
efter det fortsat skal betragtes som en særlig skærpende
omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på
liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 2.
Efter den foreslåede § 65, stk. 5, nr. 3, vil det – som noget
nyt – være at betragte som en særlig skærpende omstæn-
dighed, at der for flere personer er sket skade på liv eller
helbred eller opstået fare herfor, dvs. to eller flere personer.
Efter den foreslåede § 65, stk. 5, nr. 4, vil det – ligeledes
som noget nyt – være at betragte som en særlig skærpende
omstændighed, at der overfor den pågældende fysiske eller
juridiske person (juridisk enhed) inden for 4 år tidligere
er idømt en foranstaltning en eller flere gange for en grov
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Det forudsættes, at enhver tidligere grov overtrædelse, der
har medført en kriminalretlig foranstaltning for overtrædel-
se af arbejdsmiljølovgivningen inden for 4 år forud for
gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse, tillægges
gentagelsesvirkning ved bødens udmåling. Den tidligere sag
skal således være afgjort inden for 4 år fra gerningstids-
punktet for den aktuelle overtrædelse.
Det er uden betydning, om de tidligere foranstaltninger ve-
drører samme, lignende eller helt andre overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen. Det afgørende er, at både den tid-
ligere lovovertrædelse og den lovovertrædelse, der aktuelt er
til pådømmelse, kan karakteriseres som en grov overtrædel-
se efter § 65, stk. 5, nr. 4.
Ved vurderingen af, om der overfor en virksomhed – uanset
om denne fx er en virksomhed i selskabsform eller en en-
keltmandsejet virksomhed – tidligere er truffet kriminalret-
lige foranstaltninger for overtrædelse af arbejdsmiljølovgiv-
ningen, er de afgjorte kriminalretlige foranstaltninger i den
samlede juridiske enhed, der lægges til grund. Det er alene
kriminalretlige foranstaltninger, der er afgjort inden for 4 år
før overtrædelsestidspunktet for den sag, der aktuelt er til
pådømmelse, der kan tillægges gentagelsesvirkning.
Gentagelsesvirkning finder anvendelse ved grove overtræ-
delser af arbejdsmiljøloven, dvs. i de sager, hvor der direkte
rejses sager om kriminalretlige foranstaltninger uden forud-
gående påbud. De typiske områder for kriminalretlige foran-
staltninger ved grove overtædelser er eksempelvis:
– fare for nedstyrtning, fare for gennemstyrtning,
– manglende afstivning ved opstilling af betonelementer,
– fare for sammenstyrtning og sammenskridning ved jord-
arbejde,
– arbejde med farlige stoffer og materialer uden sikker-
hedsforanstaltninger,
– arbejde ved farlige tekniske hjælpemidler, hvor der ikke
er truffet foranstaltninger til at hindre fare for klemning,
– berøring med de bevægelige maskindele eller andre far-
lige situationer, hvis der er foretaget indgreb i det tekni-
ske hjælpemiddel, så sikkerhedsfunktionerne er sat ud af
funktion,
– uforsvarlig stabling/læsning med risiko for sammen-
skridning,
– uforsvarligt personløft,
– fare for ætsning, brand, kvælning, forgiftning og eksplo-
sion og
– unges ulovlige arbejde.
Med den foreslåede § 65, stk. 5, nr. 4 er det desuden forud-
sat, at bøden for overtrædelser af arbejdsmiljøloven forhøjes
yderligere, hver gang der for den pågældende fysiske eller
juridiske person inden for 4 års perioden tidligere er truffet
foranstaltninger flere gange for en grov overtrædelse af ar-
bejdsmiljøloven.
For arbejdsgivere betyder det, at bøden forhøjes yderligere
10.000 kr. for hver gang, der overfor arbejdsgiveren inden
for 4 års perioden tidligere er truffet foranstaltinger flere
gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Det
betyder, at bøden forhøjes med 20.000 kr. ved én tidligere
foranstaltning, med 30.000 kr. ved to tidligere foranstaltnin-
ger, med 40.000 kr. ved tre tidligere foranstaltninger, med
50.000 kr. ved fire tidligere foranstaltninger, osv.
Der sigtes mod tilsvarende progression, hvis der er fem eller
flere tidligere kriminalretlige foranstaltninger.
Fastsættelsen af den kriminalretlige foranstaltning vil fortsat
bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfæl-
de af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almin-
delige bestemmelser om foranstaltninger i kriminallovens
kapitel 24 om valg og udmåling af foranstaltninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 77 (§ 66, stk. 1, 1. pkt.)
Det følger af den gældende § 66, stk. 1, 1. pkt, at der for
overtrædelser af § 11, § 11a, stk. 1-3, §12, § 32, stk. 1, §
34, stk. 1, § 36, stk. 1 og § 38, stk. 1 samt forhold omfattet
af § 65, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, kan pålægges en arbejdsgi-
ver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes
arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, jf. dog stk. 3.
65
Med lovforslaget foreslås det at ændre »en arbejdsgiver« til
»arbejdsgiveren« i arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1. Der er
alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har
til formål at give mulighed for i bemærkningerne at ændre
bødeniveauet for materielle overtrædelser af arbejdsmiljølo-
ven.
Med ændringen er det forudsat, at grundbøden for materielle
overtrædelser efter bestemmelsen forhøjes.
For arbejdsgivere betyder det, at det forudsættes, at niveauet
for grundbøden forhøjes fra 20.000 kr. til 24.600 kr. og fra
40.000 kr. til 44.600 kr.
Det vil fortsat være overtrædelsens grovhed, der forudsættes
at være afgørende for om grundbøden skal være 24.600 kr.
eller 44.600 kr. efter § 66, stk. 1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 24.600 kr. forud-
sættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der
indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det-
te svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag
udgør 20.000 kr. Der henvises til eksemplerne i beskrivelsen
af gældende ret i afsnit 2.7.1.1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 44.600 kr. forud-
sættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljølovgivnin-
gen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv
eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er stør-
re end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette sva-
rer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør
40.000 kr. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i
afsnit 2.7.1.1.
Der er med lovforslaget om ændring af § 66, stk. 1 alene
tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet vedr. materi-
elle overtrædelser efter stk. 1. Der er ikke tilsigtet nogen
ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.
Grundbøden for arbejdsgiverens formelle overtrædelser for-
udsættes at være uændret, dvs. på 10.000 kr.
Fastsættelsen af den kriminalretlige foranstaltning vil fortsat
bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfæl-
de af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almin-
delige bestemmelser om foranstaltninger i kriminallovens
kapitel 24 om valg og udmåling af foranstaltninger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.7.
Til nr. 78 (§ 66, stk. 1, 3. pkt.)
Det fremgår af den gældende § 66, stk. 1, 3. pkt., at § 91,
stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke finder anvendelse for
bødeansvar efter § 66, stk. 1.
Henvisningen til § 91, stk. 4 ændres til § 128, stk. 4, jf.
gældende bestemmelse i kriminallov for Grønland.
Det følger af § 128, stk. 4 i gældende kriminallov for Grøn-
land, at kan bøden ikke inddrives, og må det antages, at
den dømte unddrager sig betalingen af modvilje, kan retten i
sager, der er undergivet offentlig påtale, efter anmodning fra
politiet bestemme, at den dømte skal anbringes i anstalt i en
bestemt tid.
Til nr. 79 (§ 67, stk. 1, 4. pkt.)
Det fremgår af den gældende § 67, stk. 1, 4. pkt., at § 91,
stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke finder anvendelse for
bødeansvar efter § 67, stk. 1.
Henvisningen til § 91, stk. 4 ændres til § 128, stk. 4, jf.
gældende bestemmelse i kriminallov for Grønland.
Det følger af § 128, stk. 4 i gældende kriminallov for Grøn-
land, at kan bøden ikke inddrives, og må det antages, at
den dømte unddrager sig betalingen af modvilje, kan retten i
sager, der er undergivet offentlig påtale, efter anmodning fra
politiet bestemme, at den dømte skal anbringes i anstalt i en
bestemt tid.
Til nr. 80 (§ 67 a)
Det fremgår af § 67 a, at foranstaltninger efter kriminaloven
for Grønland ikke kan pålægges virksomhedsledere m.fl.
efter § 66, stk. 1, 1. pkt., og § 67, 2. pkt., jf. § 17 b.
Den nugældende § 17 b om virksomhedslederes ansvar flyt-
tes til den forslåede § 17 c.
I § 67 a ændres § 17 b derfor til § 17 c.
Til nr. 81 (§ 70)
Det fremgår af den gældende § 70, at retssager behandles af
Grønlands landsret som 1. instans.
Det foreslås at ændre § 70, sådan at Retten i Grønland be-
handler arbejdsmiljøsager som 1. instans, jf. lov om rettens
pleje i Grønland § 57, jf. § 749.
Retten i Grønland svarer til en dansk byret. I Danmark
66
behandles arbejdsmiljøsager også i byretten som 1. in-
stans. Der ændres ikke på den nuværende praksis, hvor
sager i forvejen begynder i Retten i Grønland.
Til § 2
Stk. 1. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af lov om arbejdsmiljø i
Grønland, jf. lov nr. 1048 af 26. oktober 2005 forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med
hjemmel i denne lov.
67
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§1
I lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr.
1048 af 26. oktober 2005, som ændret ved lov nr. 1382 af
23. december 2012 og lov nr. 461 af 15. maj 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 1. Ved loven tilstræbes at skabe
1) et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er
i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvik-
ling i det grønlandske samfund, og
2) ---
1. I § 1, nr. 1, indsættes efter »sundt«: »fysisk og psykisk«
§ 2. Loven omfatter arbejde i Grønland for en arbejdsgiver. 2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »arbejde«: », der udføres«, og
efter »arbejdsgiver« indsættes: », jf. dog stk. 2 og 3.«
Stk. 2. Undtaget er
1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog §
45 d,
2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af
arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden, jf.
dog § 45 d,
3) ---
3. I § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres: », jf. dog § 45 d« til: »med
de begrænsninger, der følger af § 45 d om unge under 18
år.«.
Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der
ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er
nævnt i stk. 2:
4. I § 2, stk. 3, ændres »Følgende bestemmelser omfatter
også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det
arbejde, der er nævnt i stk. 2:« til: »For arbejde, der ikke
udføres for en arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres
for en arbejdsgiver som nævnt i stk. 2, gælder dog følgende
bestemmelser:«.
1) § 15 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted,
§§ 24-30 om leverandører m.fl. og § 31 om bygherrer
m.v.,
5. I § 2, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »arbejdssted, «: »§ 15
a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at bygherrens
planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hen-
sigten,«.
2-3) ---
4) §§ 38 og 39 om stoffer og materialer, 6. I § 2, stk. 3, nr. 4, ændres »38 og 39« til: »38-39 b«.
5-6) ---
7. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
Stk. 4. --- »Stk. 4. Frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktivite-
ter, er undtaget fra §§ 4-10 om samarbejde om sikkerhed
og sundhed samt arbejdsmiljøorganisation og § 11 a om
arbejdspladsvurdering.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
8. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at en eller flere af bestemmelserne i kapitel 2-4 og 12-14
med de fornødne tilpasninger også skal gælde arbejde for en
68
arbejdsgiver, hvor der som følge af forhold i ansattes arbejde
med borgere er risiko for arbejdsrelateret vold, trusler og
anden krænkende adfærd uden for arbejdstid.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ar-
bejdsgiverens pligt til at fastlægge retningslinjer og vejlede
ansatte om forhold omfattet af stk. 1 og til at tilbyde ansatte
bistand til politianmeldelse af arbejdsrelaterede voldsepiso-
der, der er begået uden for arbejdstid.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at en eller flere af bestemmelserne i kapitel 2-4
og 12-14 skal gælde for regler fastsat efter stk. 2.«
Kapitel 2 - Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsar-
bejde
9. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Samarbejde om sikkerhed og sundhed«
§ 3 a. --- 10. Efter § 3 a indsættes i kapitel 2:
»Samarbejde
§ 3 b. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkelte virk-
somhed varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgive-
ren, arbejdslederne og de øvrige ansatte.«
Personlig kontakt 11. Overskriften før 4 affattes således:
»Arbejdsmiljøorganisation«
12. § 4 affattes således:
§ 4. I virksomheder med 1-9 ansatte skal virksomhedens
arbejde for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kon-
takt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jf. §
18, og de øvrige ansatte. Beskæftigelsesministeren kan dog
give regler om opbygning af en sikkerhedsorganisation, hvor
dette findes særlig påkrævet.
Ȥ 4. I virksomheder med 1-9 ansatte skal samarbejdet om
sikkerhed og sundhed ske ved løbende direkte kontakt og
dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle ar-
bejdsledere. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærme-
re regler om opbygning af en arbejdsmiljøorganisation i vis-
se brancher eller typer af virksomheder.«
Sikkerhedsorganisation 13. Overskriften før § 5 ophæves.
14. § 5, affattes således:
§ 5. I virksomheder, som beskæftiger 10 ansatte eller dero-
ver, skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed
organiseres.
Stk. 2. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområ-
de skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en
sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det på-
gældende arbejdsområde.
Stk. 3. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for
hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til at indtræde
i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om sik-
kerhed og sundhed. En tillidsrepræsentant vil kunne vælges
som sikkerhedsrepræsentant.
Ȥ 5. I virksomheder med 10-34 ansatte skal samarbejdet om
sikkerhed og sundhed organiseres i en arbejdsmiljøorganisa-
tion bestående af 1 eller flere arbejdsledere og 1 eller flere
valgte arbejdsmiljørepræsentanter med arbejdsgiveren eller
en repræsentant for denne som formand. Arbejdsmiljøorga-
nisationen varetager både de daglige og de overordnede op-
gaver vedrørende sikkerhed og sundhed.«
§ 6. I virksomheder, der beskæftiger 20 ansatte eller derover,
jf. dog § 7, stk. 7, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er
15. § 6, stk. 1, affattes således:
69
der i virksomheden oprettet én eller to sikkerhedsgrupper,
udgør sikkerhedsgruppens eller gruppernes medlemmer og
virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for den-
ne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrup-
per, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 med-
lemmer og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem
sig 2 medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori virksomhe-
dens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræ-
der. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og
orientere om samt føre kontrol med sikkerheds- og sund-
hedsarbejdet inden for virksomheden.
»I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal samarbejdet
organiseres således, at der oprettes en arbejdsmiljøorganisa-
tion med følgende to niveauer:
1. En eller flere grupper varetager de daglige opgaver
vedrørende sikkerhed og sundhed. En gruppe består
af 1 udpeget arbejdsleder og 1 valgt arbejdsmiljørepræ-
sentant.
2. Et eller flere udvalg varetager de overordnede opgaver
vedrørende sikkerhed og sundhed. Er der i virksom-
heden oprettet en eller to grupper efter nr. 1, består
udvalget af gruppens eller gruppernes medlemmer. Er
der oprettet mere end to grupper, vælger arbejdsmiljø-
repræsentanterne mellem sig 2 medlemmer og arbejds-
lederne i grupperne mellem sig 2 medlemmer til udval-
get. Formandskabet i et udvalg varetages af arbejdsgi-
veren eller en repræsentant for denne.«
Stk. 2. Den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet skal ved besøg
i virksomheden jævnligt træde i forbindelse med virksom-
hedens ledelse og vedkommende sikkerhedsrepræsentanter,
sikkerhedsgrupper og repræsentanter for sikkerhedsudval-
get. Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sik-
kerheds- og sundhedsmæssig art for Arbejdstilsynet.
16. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres »sikkerhedsrepræsentanter«
til: »arbejdsmiljørepræsentanter« og »sikkerhedsgrupper og
repræsentanter for sikkerhedsudvalget« ændres til: »arbejds-
miljøgrupper og repræsentanter for arbejdsmiljøudvalget«.
17. Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a. Arbejdsgiveren fastsætter i samarbejde med de ansat-
te og arbejdslederne antallet af arbejdsmiljørepræsentanter
og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen, som er opret-
tet efter § 5 eller § 6, under hensyntagen til virksomheden og
dens arbejdsmiljøforhold. Antallet skal endvidere fastsættes,
sådan at de ansatte inden for deres arbejdstid har mulighed
for at drøfte arbejdsmiljøforhold med arbejdsmiljørepræsen-
tanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Der
skal være mindst lige så mange arbejdsmiljørepræsentanter
som arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen.
§ 6 b. Arbejdsgiveren skal hvert år i samarbejde med de
ansatte og arbejdslederne tilrettelægge indholdet af samar-
bejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år og
fastlægge, hvordan dette skal foregå. I virksomheder med en
arbejdsmiljøorganisation sker tilrettelæggelsen i samarbejde
med denne.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal hvert år drøfte med de ansatte og
arbejdslederne, om der er den nødvendige sagkundskab om
arbejdsmiljø til stede i virksomheden.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-2 samt om doku-
mentation for opfyldelsen heraf.«
§ 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sik-
kerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsre-
præsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse
af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses op-
gaver samt om den daglige ledelse af sikkerhedsarbejdet.
18. § 7, stk. 1, og 2, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 1. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvordan virksomhedernes arbejdsmiljøorganisati-
on skal opbygges og fungere, hvordan antallet af medlem-
mer i arbejdsmiljøorganisationen skal fastsættes, valg af
arbejdsmiljørepræsentanter og valg og udpegning af arbejds-
70
ledere i arbejdsmiljøorganisationen samt om arbejdsmiljøor-
ganisationens opgaver, og om rettigheder og pligter for med-
lemmer af arbejdsmiljøorganisationen.«
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om arbejdsmiljøuddannelse, herunder en arbejdsmiljøuddan-
nelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
inden for bygge- og anlægsområdet, undervisernes kvalifi-
kationer og kvalitetssikring af udbydere af uddannelsen.
Stk. 3. Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter afta-
le mellem virksomheden og medarbejderne udvides til at
omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhe-
den. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler,
der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgs-
mål.
19. I § 7, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres
»Sikkerhedsorganisationens« til: »Arbejdsmiljøorganisatio-
nens«.
Stk. 4. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhe-
dernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan § 5 og § 6, stk.
1, under vilkår fastsat af beskæftigelsesministeren fraviges,
hvis der
20. I § 7, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »sikkerheds- og
sundhedsarbejde« til: »samarbejde om sikkerhed og sund-
hed«.
21. I § 7, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »§ 5 og § 6, stk. 1,«
til: »§ 5, § 6, stk. 1, § 6 a og § 6 b, stk. 1,«.
Stk. 5. ---
Stk. 6. ---
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områ-
der eller arbejdssteder, hvor det skønnes upåkrævet eller
uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reg-
lerne i § 5, § 6, stk. 1, og § 8, stk. 3, gøre undtagelser fra
disse regler eller tillempe dem efter de særlige forhold.
22. I § 7, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »sikkerhedsarbej-
det« til: »samarbejdet om sikkerhed og sundhed«, efter »1,«
indsættes: »§ 6 a, § 6 b, stk. 1,« og »eller tillempe dem efter
de særlige forhold« udgår.
Stk. 8. ---
§ 8. Arbejdsgiveren har pligt til, hvis arbejdsgiveren ikke
selv er medlem af sikkerhedsudvalget, at lade sig repræsen-
tere ved en ansvarlig person.
23. I § 8, stk. 1, ændres »sikkerhedsudvalget« til: »arbejds-
miljøudvalget«.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af
sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget får en efter for-
holdene rimelig tid til rådighed til at varetage deres pligter i
sikkerhedsarbejdet.
24. I § 8, stk. 2, ændres »sikkerhedsgrupperne og sik-
kerhedsudvalget« til: »arbejdsmiljøgrupperne og arbejdsmil-
jøudvalget«, »sikkerhedsudvalget« ændres til: »arbejdsmil-
jøudvalget« og »sikkerhedsarbejdet« ændres til: »arbejds-
miljøarbejdet«.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal give såvel sikkerhedsudvalgets
som sikkerhedsgruppernes medlemmer lejlighed til at er-
hverve sig den fornødne viden om eller uddannelse i sikker-
hedsmæssige spørgsmål.
25. I § 8, stk. 3, ændres »sikkerhedsudvalgets« til: »arbejds-
miljøudvalgets« og »sikkerhedsgruppernes« ændres til: »ar-
bejdsmiljøgruppernes«.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsgrupperne og
sikkerhedsudvalget lejlighed til at deltage i planlægningen
for så vidt angår spørgsmål om sikkerhed og sundhed på
arbejdspladsen.
26. I § 8, stk. 4, ændres »sikkerhedsgrupperne« til: »arbejds-
miljøgrupperne«, »sikkerhedsudvalget« ændres til: »arbejds-
miljøudvalget« og »sikkerhed og sundhed« ændres til: »ar-
bejdsmiljø«.
27. § 8, stk. 5, affattes således:
71
Stk. 5. I virksomheder, hvor der i medfør af § 5 er oprettet
en eller flere sikkerhedsgrupper, men ikke skal oprettes sik-
kerhedsudvalg efter § 6, skal arbejdsgiveren sørge for, at
de opgaver, som hører under et sikkerhedsudvalg, varetages
effektivt i samarbejde med sikkerhedsgruppen eller –gruppe-
rne.
»Stk. 5. Arbejdsgiveren skal give arbejdsmiljøgrupperne og
arbejdsmiljøudvalget mulighed for at koordinere deres sam-
arbejde.«
§ 9. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved sikkerhedsre-
præsentantens hverv og godtgør sikkerhedsrepræsentanten
tab af indtægt, herunder udgifter og indtægtstab i forbindel-
se med nødvendig deltagelse i sikkerhedskurser m.v. Det
samme gælder for arbejdslederens nødvendige deltagelse i
sikkerhedskurser m.v.
28. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »sikkerhedsrepræsentantens«
til: »arbejdsmiljørepræsentantens«, »sikkerhedsrepræsentan-
ten« ændres til: »arbejdsmiljørepræsentanten« og »sikker-
hedskurser« ændres til: »arbejdsmiljøkurser«.
29. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »sikkerhedskurser« til: »ar-
bejdsmiljøkurser«.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte bestemmels-
erom, at staten yder tilskud til hel eller delvis dækning
af udgifterne ved uddannelse af sikkerhedsorganisationens
medlemmer.
30. I § 9, stk. 2, ændres »sikkerhedsorganisationens« til:
»arbejdsmiljøorganisationens«.
Stk. 3. Medlemmerne af sikkerhedsorganisationen er beskyt-
tet mod afskedigelse og anden forringelse af deres forhold
på samme måde som tillidsrepræsentanter og talsmænd in-
den for vedkommende eller tilsvarende faglige område.
31. I § 9, stk. 3, ændres »sikkerhedsorganisationen« til: »ar-
bejdsmiljøorganisationen«.
Stk. 4. ---
32. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af
arbejdsmiljøorganisationen har gennemført en obligatorisk
arbejdsmiljøuddannelse.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om indhold, tilmelding, tilbud og gennemførelse af den ob-
ligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, og en særlig arbejdsmil-
jøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundheds-
arbejdet inden for bygge- og anlægsområdet, undervisernes
kvalifikationer samt godkendelse og kvalitetssikring af ud-
bydere af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse og den
særlige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer.«
33. § 10 affattes således:
§ 10. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
virksomheder skal stille sagkyndig bistand til rådighed for
sikkerhedsarbejdet, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed
eller sundhed taler for det.
»§ 10. Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødven-
dige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsar-
bejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente ekstern
sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de ansattes
arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæftigel-
sesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
§ 11 a. ---
Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingta-
gen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de
løses. [… . ]
34. I § 11 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »hvordan de lø-
ses«: » under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der
er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.«
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisatio-
nen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og
gennemførelsen samt opfølgningen på arbejdspladsvurderin-
gen, jf. stk. 1 og 2.
35. I § 11 a, stk. 3, ændres »sikkerhedsorganisationen« til:
»arbejdsmiljøorganisationen«.
72
Stk. 4. ---
§ 15. --- 36. Efter § 15 indsættes § 15 a:
»§ 15 a. Arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på byg-
gepladser, skal medvirke til at sikre, at bygherrens plan-
lægning, afgrænsning og koordinering til fremme af de be-
skæftigedes sikkerhed og sundhed virker efter hensigten. Ar-
bejdsgiverne skal tage hensyn til anvisninger fra bygherrens
koordinatorer herom.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om arbejdsgivernes pligter efter stk. 1.«
§ 16. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes
sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for
vedkommende område bekendt med de påbud, som Arbejds-
tilsynet eller den i § 57 nævnte myndighed eller institution
skriftligt har givet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren
over for andre sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsen-
tanter, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt
med påbuddet.
37. I § 16, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt. og § 16, stk. 2, æn-
dres »sikkerhedsrepræsentanter« til: »arbejdsmiljørepræsen-
tanter«.
38. I § 16, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »med«: »de afgørel-
ser og«.
39. I § 16, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »med«: »afgørelsen
eller«.
Stk. 2. Hvis der på en arbejdsplads hverken er sikkerhedsre-
præsentanter eller tillidsrepræsentanter, skal de ansatte gøres
bekendt med afgivne påbud efter stk. 1, 1. pkt.
40. I § 16, stk. 2, indsættes efter »afgivne«: »afgørelser og«.
§ 17. Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene
i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade fore-
tage undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt ved
særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene
er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
41. I § 17 indsættes som 2. pkt.: »Arbejdstilsynet kan påby-
de, at undersøgelser gennemføres straks eller inden for en
frist.«
42. § 17 b affattes således:
§ 17 b. Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter
gælder også for den, som leder eller deltager i ledelsen af
virksomheden.
»§ 17 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om arbejdsgiverens pligt til at lade sygefravær indgå
i virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed med hen-
blik på at nedbringe sygefraværet i virksomheden.«
43. Efter 17 b før overskriften før § 18 indsættes:
»Virksomhedsledere m.fl.
§ 17 c. Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter
gælder også for den, som leder eller deltager i ledelsen af
virksomheden.«
§ 21 ---
Stk. 2. Bliver de ansatte opmærksomme på fejl eller mangler,
som kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som de
ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem af
sikkerhedsgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.
44. I § 21, stk. 2, ændres »sikkerhedsgruppen« til: »arbejds-
miljøgruppen«.
Stk. 3. ---
73
§ 28. Reglerne i §§ 24, 25, 27 og 29, stk. 2, gælder også for
leverandører m.fl. af stoffer og materialer med egenskaber,
der kan være farlige for sikkerhed eller sundhed.
45. I § 28 indsættes efter »farlige for«: »eller i øvrigt forrin-
ge«.
§ 33. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om de krav, der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses
for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder
1) ---
2) om personlige værnemidler og særligt arbejdstøj, 46. I § 33, stk. 1, nr. 2 indsættes efter »arbejdstøj«: » herun-
der om hvem der skal afholde udgifterne hertil,«.
3) om, at arbejder, der kan medføre betydelig fare for ulyk-
ker eller sygdom, herunder sprængningsarbejder, kun må
udføres af personer, der har erhvervet bevis for en nærmere
angivet uddannelse eller aflagt en prøve, samt
47. I § 33, stk. 1, nr. 3, udgår »samt«.
4) --- 48. I § 33, stk 1, indsættes efter nr. 3 som nye numre:
»4) om nødvendige foranstaltninger vedrørende fysisk og
psykisk førstehjælp,
5) om beskæftigelse af personer med en legemlig eller psy-
kisk tilstand, der kan indebære øget fare for ulykker eller
sygdom ved visse arbejder,
6) om begrænsninger i adgangen til at lade ansatte arbejde
alene samt«
Nr. 4 bliver herefter nr. 7.
Stk. 2. ---
§ 35. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ind-
retning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejds-
steder, herunder om særlige foranstaltninger i forbindelse
med bjergværksdrift.
49. I § 35 stk. 1, indsættes efter 1. pkt. Som nyt punktum:
»Beskæftigelsesministeren kan i den forbindelse fastsætte
regler om
1. arbejdsrum, herunder loftshøjde, luftrum, gulve, vægge,
lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,
2. velfærdsforanstaltninger m.v., herunder opholds- og
spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vas-
ke- og baderum samt sovesteder og stole, og
3. udgangsforhold, herunder færdselsveje, trapper og ud-
gange.«
Stk. 2. ---
50. I § 35 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte reg-
ler om,
1) at projekter og lignende til opførelse eller ombygning
af virksomheder skal forelægges Arbejdstilsynet til ud-
talelse, før de bringes til udførelse,
2) at planer om indretning eller ændring af lokaler, tekni-
ske anlæg m.v. skal forelægges Arbejdstilsynet til udta-
lelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse, og
3) at bygninger, lokaler, arealer m.v. ikke må udlejes til er-
hvervsvirksomhed, før spørgsmålet, om lokalerne m.v.
»Stk. 3. Det kan i medfør af stk. 1 fastsættes i reglerne, at de
gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
74
kan anvendes til det påtænkte formål, har været forelagt
Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse.
Kapitel 6 – Tekniske hjælpemidler 51. I overskriften til kapitel 6 indsættes efter »Tekniske hjæl-
pemidler«: »m.v.«
§ 36. Tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal an-
vendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er
fuldt forsvarlige. Reglerne om anvendelse gælder også for
vedligeholdelse, rengøring, reparation og lignende.
52. I § 36, stk. 1, 1. pkt., ændres »Tekniske hjælpemidler«
til: »Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede kon-
struktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske
hjælpemidler og personlige værnemidler«.
Stk. 2. ---
§ 39. --- 54. Efter § 39 indsættes i kapitel 7:
»§ 39 a. Med henblik på at forebygge og imødegå sundheds-
og ulykkesskader i arbejdsmiljøet kan beskæftigelsesmini-
steren fastsætte regler om, at den, der fremstiller eller impor-
terer et stof eller materiale, skal foretage undersøgelser eller
fremskaffe fornøden dokumentation for allerede foretagne
undersøgelser og indgive anmeldelse. Der kan herunder fast-
sættes regler for alle stoffer og materialer, for enkelte stoffer
og materialer, for bestemte grupper af stoffer og materialer
eller for stoffer og materialer til særlige anvendelser.
Stk. 2. Det kan fastsættes, at anmeldelsen skal indeholde:
1) Oplysninger om forhold, som har betydning for vurde-
ring af stoffets eller materialets egenskaber og virknin-
ger, herunder om det har egenskaber, der kan være far-
lige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.
2) Forslag til klassificering, emballering og mærkning.
3) Oplysninger om forebyggende foranstaltninger, der ef-
fektivt sikrer de beskæftigede mod forringelse af sik-
kerhed og sundhed.
Stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at nye stoffer og ma-
terialer tidligst må tages i brug en måned efter anmeldel-
sen. Denne frist skal kunne forlænges for tilfælde, hvor
anmeldelsen er mangelfuld eller fejlagtig, således at stoffet
eller materialet tidligst må tages i brug en måned efter, at de
oplysninger, anmeldelsen skal indeholde, er modtaget.
§ 39 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
tekniske datablade og lignende, som udsendes af fremstillere
eller importører af stoffer og materialer, skal indeholde alle
væsentlige oplysninger om stoffets eller materialets virknin-
ger på sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet«
§ 42. [… . ] Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller ved
anden, tilsvarende dokumentation.
55. I § 42, 2. pkt., ændres »noteres i tilsynsbogen eller
ved anden, tilsvarende dokumentation« til: »dokumenteres
skriftligt«.
§ 49 a. ---
Stk. 2. I reglerne kan det fastsættes, at en skolelæge på
grundlag af en undersøgelse foretaget, før eleven forlader
skolen, skal afgive en erklæring om, hvorvidt eleven lider
eller har lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på
elevens sikkerhed og sundhed under erhvervsarbejde. [… . ]
56. I § 49 a, stk. 2, ændres »en skolelæge« til: »sundheds-
væsenet«.
75
Stk. 3. ---
§ 50. Der oprettes et grønlandsk arbejdsmiljøråd, som har
til formål at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse
på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Rådet har
følgende opgaver:
1) ---
2) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder
af betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom
til beskæftigelsesministeren, landsstyret og Arbejdstil-
synet.
57. i § 50, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 51, stk. 1, ændres »lands-
styret« til: »Naalakkersuisut«.
3) Rådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer
og nye regler samt om de enkelte sager, som beskæfti-
gelsesministeren, landsstyret eller Arbejdstilsynet fore-
lægger for rådet.
4) ---
Stk. 2-4. ---
§ 51. Arbejdsmiljørådet består af en formand udpeget af
landsstyret efter indhentet udtalelse fra arbejdsmarkedets
parter og følgende andre medlemmer:
1-4) ---
5) 1 medlem udpeget af Grønlands Arbejdsgiverforening
(GA).
58. I § 51, stk. 1, nr. 5, ændres »Grønlands Arbejdsgiverfor-
ening (GA)« til: »Grønlands Erhverv«.
6) 1 medlem udpeget af De Grønlandske Kommuners
Landsforening (KANUKOKA).
59. I § 51, stk. 1, nr. 6, ændres »De Grønlandske Kommu-
ners Landsforening (KANUKOKA)« til: »de grønlandske
kommuner i fællesskab«.
7) 1 medlem udpeget af Grønlands landsstyre i samråd med
Finansministeriet.
60. I § 51, stk. 1, nr. 7, ændres »Grønlands landsstyre« til:
»Naalakkersuisut«.
Stk. 2-6. ---
§ 55. ---
1-6) ---
61. I § 55 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle, herunder
foretage samkøring af, oplysninger fra andre myndigheder,
når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets
opgaver, herunder til identifikation af virksomheder til brug
for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn og til
analyse, forebyggelse og statistik.
Stk. 3. Arbejdstilsynet kan videregive egne oplysninger og
oplysninger, som er omfattet af stk. 1 og 2, til andre myndig-
heder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse
myndigheders opgaver, herunder kontrol- og tilsynsopgaver.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
for Arbejdstilsynets indsamling, behandling og videregivelse
af oplysninger efter stk. 2 og 3, herunder hvornår og til
hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og be-
handles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og
76
om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal
iagttages ved behandlingen.«
§ 59. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. [… . ] Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal
underrettes herom, jf. § 17 b og § 18.
62. I § 59, stk. 4, 2. pkt., ændres »skal underrettes herom, jf.
§ 17 b og § 18.« til: », jf. §§ 17 c og 18, skal underrettes
herom.«.
63. I § 59 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsy-
nets udøvelse tale med ansatte, uden at andre er til stede.
Stk. 6. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets
udøvelse gennemføre gruppesamtaler med ansatte, når det
er arbejdsmiljøfagligt begrundet. Under gruppesamtaler med
ansatte har arbejdsgiveren, dennes repræsentant, jf. §§ 17
c og 18, eller en person, som arbejdsgiveren har udpeget
hertil, ret til at være til stede, medmindre Arbejdstilsynets
medarbejdere vurderer, at der er risiko for, at formålet med
gruppesamtalen derved forspildes.«
§ 60. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod
loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven,
bringes i orden straks eller inden en frist.
64. I § 60, stk. 1, ændres »påbyde, at« til: »træffe afgørelse
om« og efter »i medfør af loven« indsættes: »og kan herun-
der påbyde, at forholdene«.
Stk. 2-3. ---
65. Efter § 60 indsættes:
»§ 60 a. Arbejdstilsynet kan indgå en skriftlig aftale med ar-
bejdsgiveren om forbedring af arbejdsmiljøet og om løsning
af et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer inden for en
aftalt frist.
Stk. 2. En aftale kan indgås, når
1. Arbejdstilsynet har konstateret forhold, der strider mod
loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af lo-
ven, som skal bringes i orden inden for en frist, og
arbejdsgiveren ønsker at løse det pågældende arbejds-
miljøproblem flere steder på virksomheden, eller
2. Arbejdstilsynet har mistanke om forhold, der strider
mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør
af loven, og arbejdsgiveren ønsker at løse det eller de
forhold, der er mistanke om.
Stk. 3. Når der indgås en aftale efter stk. 1 og 2, skal arbejds-
miljøorganisationen eller, i virksomheder uden pligt til at
etablere arbejdsmiljøorganisation, de ansatte orienteres om,
at der er indgået en aftale, og arbejdsmiljøorganisationen
eller de ansatte skal inddrages i arbejdet med løsningen af
forholdene.
Stk. 4. En aftale vil blive fulgt op af Arbejdstilsynet for at
kontrollere forholdene.
Stk. 5. En aftale kan opsiges af arbejdsgiveren eller af Ar-
bejdstilsynet, hvis de forhold, der lå til grund for aftalen,
ændrer sig væsentligt.«
77
66. § 61 affattes således:
§ 61. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
der på arbejdsstedet skal findes en tilsynsbog eller anden til-
svarende dokumentation for tilsynets inspektioner, påbud og
andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om
anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentati-
onen.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal efterkomme krav om tilbagemel-
ding vedrørende skriftlige påbud m.v. inden for den af Ar-
bejdstilsynet fastsatte frist.
»§ 61. Arbejdsgiveren skal give skriftlig tilbagemelding på
Arbejdstilsynets afgørelser, når Arbejdstilsynet anmoder om
det.
Stk. 2. Ved tilbagemelding på afgørelser skal arbejdsgiveren
sikre, at arbejdsmiljøorganisationen eller en repræsentant for
de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere
arbejdsmiljøorganisation, inden tilbagemeldingsfristens ud-
løb er blevet gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldin-
gen. Arbejdsgiveren skal afgive erklæring herom.«
§ 62. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter
kapitel 10-12, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er
underkastet tavshedspligt efter § 29 i kriminallov for Grøn-
land.
67. I § 62, stk. 1, ændres »kapitel 10-12« til: »kapitel 10-13«
og »§ 29« ændres til: »§§ 50-54«.
Stk. 2. En medarbejder ved Arbejdstilsynet må ikke over
for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant oplyse, at et
tilsynsbesøg foretages som følge af en klage.
68. I § 62, stk. 2, ændres »dennes repræsentant« til: »andre«,
og »et tilsynsbesøg foretages som følge af« ændres til: »Ar-
bejdstilsynet har modtaget«.
§ 63. Efter forhandling med landsstyret eller den pågælden-
de minister kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om
Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myndig-
heder.
69. I § 63, ændres »landsstyret« til: »Naalakkersuisut«, og
»pågældende minister« ændres til: »pågældende naalakker-
suisoq«.
§ 64. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet kan
inden 6 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende,
indbringes for beskæftigelsesministeren.
70. I § 64, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt. og stk. 4, ændres
»beskæftigelsesministeren« til: »Arbejdsmiljøklagenævnet«,
og i stk. 3, 1. pkt. ændres »beskæftigelsesministerens« til:
»Arbejdsmiljøklagenævnets«.
71. I § 64, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsy-
net fastholder afgørelsen, videresendes klagen til beskæfti-
gelsesministeren.
»Inden klagen videresendes til Arbejdsmiljøklagenævnet,
indhenter Arbejdstilsynet en udtalelse fra Arbejdsmiljørå-
det.«
Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil beskæf-
tigelsesministerens afgørelse foreligger eller beskæftigelses-
ministeren bestemmer andet. Klager over afgørelser om for-
hold efter § 60, stk. 1, som skal bringes i orden straks,
samt afgørelser efter § 60, stk. 2 og 3, har ikke opsættende
virkning.
Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan beskæftigelses-
ministeren behandle en klage og tillægge denne opsættende
virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Stk. 5. Før beskæftigelsesministeren træffer afgørelse i en
klage, skal der indhentes en udtalelse fra Arbejdsmiljørådet.
72. § 64, stk. 5, ophæves.
§ 65. Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland
idømmes den, der
73. I § 65, stk. 1, ændres »§§ 14-17« til: »§§ 14-17 c«.
1) overtræder § 11, § 11 a, stk. 1-3, § 12, § 13, stk. 1 og 2,
§§ 14-17, §§ 19-28, § 31, stk. 1 og 2, § 32, stk. 1, § 34,
stk. 1, § 36, stk. 1, § 38, stk. 1, § 58, stk. 2 og 3, § 59,
stk. 1, og § 61, stk. 2,
78
2-4) ---
Stk. 2. Ved udmålingen af en kriminalretlig foranstaltning
efter stk. 1 skal det anses som en væsentlig skærpende om-
stændighed, at overtrædelsen har medført en ulykke med
alvorlig personskade eller døden til følge.
74. I § 65, stk. 2, ændres »at« til: »når«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde skal det ved
udmåling af en kriminalretlig foranstaltning efter stk. 1 og 2
betragtes som en skærpende omstændighed,
75. I § 65, stk. 4, ændres »nævnte« til: »anførte«.
1-4) ---
76. § 65, stk. 5, affattes således:
Stk. 5. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstæn-
dighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller
helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 2.
»Stk. 5. Det skal betragtes som en særlig skærpende om-
stændighed,
1) at der for unge under 18 år er sket en ulykke med
alvorlig personskade eller døden til følge, jf. stk. 2,
2) at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller
helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 2.
3) at der for flere personer er sket skade på liv eller hel-
bred eller opstået fare herfor, eller
4) at den pågældende fysiske eller juridiske person inden
for 4 år tidligere er idømt en foranstaltning en eller
flere gange for grov overtrædelse af arbejdsmiljølov-
givningen.«
Stk. 6-8. ---
§ 66. For overtrædelse af § 11, § 11 a, stk. 1-3, § 12, §
32, stk. 1, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1, og § 38, stk. 1, samt
forhold omfattet af § 65, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges
en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan
tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, jf. dog
stk. 3. [… . ] For bødeansvar efter denne bestemmelse finder
§ 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke anvendelse.
77. I § 66, stk. 1, 1. punktum, ændres »en arbejdsgiver« til:
»arbejdsgiveren«.
78. I § 66, stk. 1, 3. pkt., ændres » § 91, stk. 4« til: »§ 128,
stk. 4«.
§ 67. [… . ] For sådant bødeansvar finder § 91, stk. 4, i
kriminallov for Grønland ikke anvendelse.
79. I § 67, stk. 1, 4. pkt. ændres »§ 91, stk. 4« til: »§ 128,
stk. 4«.
§ 67 a. Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland
kan ikke pålægges virksomhedsledere m.fl. efter § 66, stk. 1,
1. pkt., og § 67, 2. pkt., jf. § 17 b.
80. I § 67 a, ændres »§ 17 b« til: »§ 17 c«.
§ 70. Retssager behandles af Grønlands landsret som 1.
instans.
81. I § 70, ændres »Grønlands landsret« til: »Retten i Grøn-
land«.
79
80