L 21 - svar på spm. 3 om en statslig fond til medfinansiering af fremtidige søgsmål, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ERU L 21 - svar på spm. 3.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l21/bilag/0/2668148.pdf

Folketingets Erhvervsudvalg ERHVERVSMINISTEREN
28. februar 2023
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 21 stillet af udvalget den 6. februar
2023 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om det er muligt inden for rammerne af di-
rektivet at lade erstatningskrav, hvor gevinsten for den enkelte forbruger
er meget lille, tilgå en statslig fond, der så kan medfinansiere fremtidige
søgsmål, eller hvor man kan søge til at få dækning af fremtidige søgsmål?
Svar:
Formålet med lovforslaget er at gennemføre direktivet om gruppesøgsmål
ved overtrædelser af EU-retten, som skader eller ville kunne skade for-
brugernes kollektive interesser. Vedtagelse af lovforslaget ventes at med-
føre en stærkere håndhævelse af den forbrugerrettede EU-regulering.
Samtidig vil loven resultere i mere ensartede regler for erhvervsdrivende
på det indre marked, hvilket vil skabe en mere fair konkurrence mellem
erhvervsdrivende.
Der er ingen regler i direktivet, der direkte regulerer muligheden for at
oprette en statslig fond. Det forekommer dog ikke at harmonere med al-
mindelige danske erstatningsretlige principper, hvis f.eks. en tilkendt er-
statning skulle kunne kræves udbetalt til en statslig fond i stedet for en
forbruger, der har krav på erstatningen.
Det følger af direktivet, at erhvervsdrivende ved et gruppesøgsmål om
genopretning skal give berørte forbrugere adgang til retsmidler såsom er-
statning, afhjælpning, ombytning, forholdsmæssigt afslag, ophævelse af
kontrakten eller tilbagebetaling af den betalte pris alt efter omstændighe-
derne og i henhold til EU-retten eller national ret. m.v.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse med direktivet, at der
indføres en ny processuel ordning i dansk ret. Der er ikke med loven til-
sigtet nogen ændring af de almindelige erstatningsretlige principper, her-
under hvem der vil have krav på at få udbetalt et erstatningsbeløb.
Hvis der skulle gælde andre erstatningsbetingelser for gruppesøgsmål an-
lagt efter dette lovforslag, end der gælder for øvrige søgsmål, ville der
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Offentligt
L 21 - endeligt svar på spørgsmål 3
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
2/2
opstå en uhensigtsmæssig forskel i forhold til at anlægge søgsmål efter
denne ordning og at anlægge søgsmål efter de allerede gældende ordnin-
ger. Konsekvensen af en sådan regel ville være, at såfremt en virksomhed
overtræder den relevante lovgivning, vil betingelserne for at ifalde erstat-
ningsansvar variere, alt efter hvilken processuel ordning et søgsmål an-
lægges efter.
Det er heller ikke hensigten, at loven skal påvirke de gældende regler for,
hvem der kan opnå erstatning, herunder at erstatning med frigørende
virkning skulle kunne udbetales til en statslig fond og ikke til den eller de
skadelidte.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov