L 33 - svar på MFU spm. 10 om de 84 statsløse på lovforslaget reelt er statsløse

Tilhører sager:

Aktører:


IFU L 33 - svar på spm. 10.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l33/spm/10/svar/1932114/2664371.pdf

Ministeren
Side 1/2
21. februar 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2023 - 2394
Akt-id 2216202
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 7. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 10 til L
33 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt (DF) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10 til L 33:
Vil ministeren garantere, at de 84 statsløse på lovforslaget reelt er statsløse og hvad
vil ministeren gøre, hvis det efter lovens vedtagelse viser sig, at de ikke var stats-
løse, men enten har eller har ret til statsborgerskab andetsteds?
Svar:
1. Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til personer, der søger om
dansk statsborgerskab ved naturalisation efter de lempelige regler for statsløse
født her i landet i medfør af § 17 og § 26 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni
2021 om naturalisation.
2. Jeg kan i den forbindelse henvise til de vedlagte besvarelser af spørgsmål nr. 2
(IFU - Alm. del) af 23. januar 2023 og spørgsmål nr. 106 (IFU - Alm. del) af 8. juni
2020 (samling 2019-20), hvor der er gjort rede for udlændingemyndighedernes un-
dersøgelse af en udlændings nationalitet, herunder om en ansøger er omfattet af
børne- eller statsløsekonventionen.
3. Jeg kan herudover generelt oplyse, at ansøgere, der søger om dansk statsborger-
skab i forbindelse med sin ansøgning, skriver under på tro og love, at alle oplysnin-
gerne i ansøgningsskemaet og eventuelle bilag er korrekte. Oplysningerne afgives
under strafansvar, jf. straffelovens § 161.
Når der er tale om en mindreårig ansøger, der er fyldt 15 år, skal ansøgeren sam-
men med sine forældremyndighedsindehavere skrive under på tro og love, at alle
oplysningerne i ansøgningsskemaet og eventuelle bilag er korrekte. Oplysningerne
afgives under strafansvar, jf. straffelovens § 161.
4. Såfremt udlændingemyndighederne på et senere tidspunkt måtte blive gjort be-
kendt med, at en ansøger kan have opnået dansk statsborgerskab på baggrund af
urigtige oplysninger om sin statsløshed, vil udlændingemyndighederne undersøge,
Offentligt
L 33 - endeligt svar på spørgsmål 10
Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
om der er grundlag for en politianmeldelse, og om der er grundlag for at anmode
anklagemyndigheden om at indlede en straffesag med henblik på frakendelse af
det danske statsborgerskab, jf. indfødsretslovens § 8 A.
Kaare Dybvad Bek
/
Nicolai Holm Larsen


IFU alm. del - svar på spm. 2.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l33/spm/10/svar/1932114/2664369.pdf

Ministeren
Side 1/3
23. januar 2023
Indfødsret
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2023 - 418
Akt-id 2180677
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 5. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (NB) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren redegøre nærmere for indholdet af den prøvelse der i praksis foreta-
ges for at afgøre hvorvidt en syrer er statsløs, herunder hvad praksis er for tilfælde
hvor syriske myndigheder afviser eller nægter at den pågældende har syrisk stats-
borgerskab? Vil ministeren beskrive eller sende enkelte repræsentative eksempler
på en person med syrisk baggrund, og en person som fødes af en med syrisk bag-
grund, bliver vurderet som statsløs og dermed kan gøre krav på dansk statsborger-
skab efter lempeligere regler?
Svar:
1. Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der
spørges til personer, der søger om dansk statsborgerskab ved naturalisation efter
de lempelige regler for statsløse født her i landet i medfør af §§ 17 og 26 i cirkulæ-
reskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.
2. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at når mi-
nisteriet modtager en ansøgning om dansk statsborgerskab efter børne- eller stats-
løsekonventionen fra en ansøger, der oplyser at være født statsløs i Danmark, fo-
retager ministeriet altid en undersøgelse af den pågældendes statsborgerretlige
forhold.
Hvis der er tvivl om ansøgerens statsborgerretlige forhold, eksempelvis uoverens-
stemmelse mellem det af ansøgeren oplyste og registreringen i CPR eller udlændin-
gesystemerne, anmoder Udlændinge- og Integrationsministeriet Udlændingesty-
relsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration om en udtalelse
vedrørende den pågældendes statsborgerretlige forhold. I den forbindelse belyses
ansøgerens og ansøgerens forældres statsborgerretlige forhold og relevant lovgiv-
ning i de lande, som forældrene måtte have en statsborgerretlig tilknytning til.
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 2
Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
L 33 - endeligt svar på spørgsmål 10
Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
Hvis der er behov for yderligere belysning af et lands lovgivning, iværksætter enten
Udlændingestyrelsen eller Udlændinge- og Integrationsministeriet en høring af
Udenrigsministeriet med henblik på at få belyst lovgivningen i det pågældende
land.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke en praksis med at høre syriske
myndigheder om konkrete personers statsborgerretlige forhold i forbindelse med
behandlingen af sager om statsborgerskab.
Det kan i øvrigt oplyses, at hvis en ansøger er født af en mor, som ifølge sit hjem-
lands lovgivning ikke videregiver sit statsborgerskab til sit barn, og faren er ukendt,
vil Udlændinge- og Integrationsministeriet betragte barnet som statsløs.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i øvrigt henvise til den vedlagte besva-
relse af 8. juni 2020 af spørgsmål nr. 106 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsud-
valg (samling 2019-20).
3. Nedenfor følger tre eksempler på personer med syrisk baggrund, som af Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet er blevet vurderet som værende statsløse, hvor
alene det første eksempel er blevet vurderet som værende omfattet af de lempe-
lige regler for statsløse født i Danmark i cirkulæreskrivelsen om naturalisation.
Eksempel 1:
Ansøger er født i Danmark.
Ansøgers mor er registreret som syrisk statsborger og født i Syrien.
Ansøgers far er registreret som statsløs og født i Syrien.
Ansøger er af Udlændinge- og Integrationsministeriet blevet vurderet som statsløs
født i Danmark og dermed omfattet af de lempelige regler i cirkulæreskrivelsen om
naturalisation.
Eksempel 2:
Ansøger er født i Danmark.
Ansøgers mor er registreret som statsløs og født i Syrien.
Ansøgers far er registreret som syrisk statsborger og født i Syrien.
Ansøger er af Udlændinge- og Integrationsministeriet blevet vurderet som syrisk
statsborger efter sin far og dermed ikke omfattet af de lempelige regler i cirkulæ-
reskrivelsen om naturalisation.
Side 3/3
Eksempel 3:
Ansøger er født i Syrien.
Ansøgers mor er registreret som statsløs og født i Syrien.
Ansøgers far er registreret som statsløs og født i Syrien.
Ansøger er af Udlændinge- og Integrationsministeriet blevet vurderet som statsløs,
men da ansøger ikke er født i Danmark, er ansøger ikke omfattet af de lempelige
regler i cirkulæreskrivelsen om naturalisation.
Kaare Dybvad Bek
/
Nicolai Holm Larsen


IFU alm. del - endeligt svar på spm. 106 (samling 2019-20).pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l33/spm/10/svar/1932114/2664370.pdf

Ministeren
Side 1/7
8. juni 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2020 - 7934
Akt-id 1262768
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 12. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 106
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 106:
Global Campaign for Equal Nationality Rights oplyser på sin hjemmeside
(https://equalnationalityrights.org/the-issue/the-problem), at mindst 25
navngivne stater (herunder bl.a. Iran, Irak, Libanon, Somalia og Syrien) ikke
anerkender, at en mor kan overføre sit statsborgerskab til sit barn. Vil mini-
steren oplyse, hvordan danske myndigheder registrerer et barns nationalitet
ved fødslen i et tilfælde, hvor en enlig mor fra et af de 25 nævnte lande føder
et barn i Danmark i en situation, hvor faderen er ukendt eller uidentificeret,
herunder hvorvidt danske myndigheder anerkender, at moderens statsbor-
gerskabsland ikke betragter barnet som statsborger, og barnet således ifølge
moderens statsborgerskabsland må antages at være statsløst, og hvorvidt et
sådant barn vil have status som statsløst født i Danmark, jf. statsløsekonven-
tionen af 1961? Vil ministeren endvidere oplyse, i hvor mange tilfælde der
siden 1. januar 2015 i Danmark er født børn af mødre fra én af de 25 nævnte
stater og hvor barnets far ikke er identificeret, og hvilken statsborgerretlig
stilling de pågældende børn har?
Svar:
1. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at når ministeriet mod-
tager en ansøgning om dansk indfødsret efter børne- eller statsløsekonventi-
onen fra en ansøger, der oplyser at være født statsløs i Danmark, foretager
ministeriet altid en undersøgelse af den pågældendes statsborgerretlige for-
hold.
Hvis der er tvivl om ansøgerens statsborgerretlige forhold, eksempelvis
uoverensstemmelse mellem det af ansøgeren oplyste og registreringen i CPR
eller udlændingesystemerne, anmoder Udlændinge- og Integrationsministe-
riet Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og
Integration om en udtalelse vedrørende den pågældendes statsborgerretlige
forhold. I den forbindelse belyses ansøgerens og ansøgerens forældres stats-
Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 106
Offentligt
Offentligt
L 33 - endeligt svar på spørgsmål 10
Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/7
borgerretlige forhold og relevant lovgivning i de lande, som forældrene måtte
have en statsborgerretlig tilknytning til.
Hvis der er behov for yderligere belysning af et lands lovgivning, iværksætter
enten Udlændingestyrelsen eller Udlændinge- og Integrationsministeriet en
høring af Udenrigsministeriet med henblik på at få belyst lovgivningen i det
pågældende land.
Det kan i øvrigt oplyses, at hvis en ansøger er født af en mor, som ifølge sit
hjemlands lovgivning ikke videregiver sit statsborgerskab til sit barn, og faren
er ukendt, vil Udlændinge- og Integrationsministeriet betragte barnet som
statsløs.
2. Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen ind-
hentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende:
”1. Udlændingestyrelsen kan indledningsvis generelt oplyse, at det
fremgår af udlændingelovens § 40 e, at Udlændingestyrelsen og
Styrelsen for International Rekruttering og Integration foretager
den endelige registrering af navn, fødselsdato, fødselsland og
statsborgerskabsforhold i forhold til udlændinge, der ikke er om-
fattet af udlændingelovens § 1, og som meddeles opholdstilladel-
se efter §§ 7-9 f eller 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller får udstedt registre-
ringsbevis eller opholdskort, jf. § 6.
Samtidig med afgørelse om meddelelse af opholdstilladelse til en
udlænding beslutter Udlændingestyrelsen således navn, fødsels-
dato, fødselsland og statsborgerskabsforhold, som den pågælden-
de udlænding skal registreres med, jf. udlændingelovens § 40 e.
Beslutningen træffes på baggrund af de dokumenter, f.eks. pas,
fødselsattest, vielsesattest, som udlændingen har fremlagt samt
øvrige oplysninger i sagen.
Ansøgninger om opholdstilladelse for børn født i Danmark, hvor
mindst en af forældrene på fødselstidspunktet er meddelt op-
holdstilladelse i Danmark af Udlændingestyrelsen, behandles i Ud-
lændingestyrelsens Center for Familie og Besøg. Tilsvarende be-
handles ansøgninger om opholdstilladelse for børn født i Dan-
mark, hvor mindst en af forældrene på fødselstidspunktet er
meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 b
af Udlændinge- og Integrationsministeriet, af Udlændingestyrel-
sens Center for Familie og Besøg.
Ansøgninger om opholdstilladelse for børn født i Danmark, hvor
ingen af forældrene på fødselstidspunktet er meddelt opholdstil-
ladelse i Danmark af Udlændingestyrelsen eller Udlændinge- og
Integrationsministeriet, men hvor mindst en af forældrene er
Side 3/7
meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse af Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration eller har EU-opholdsbevis, be-
handles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Ansøgninger om opholdstilladelse for børn født i Danmark, hvor
ingen af forældrene på fødselstidspunktet er meddelt opholdstil-
ladelse i Danmark eller har EU-opholdsbevis, men hvor mindst en
af forældrene har søgt asyl, behandles i Udlændingestyrelsens
Center for Asyl.
2. Udlændingestyrelsen kan om den konkrete situation oplyse, at
et barn, der er født i Danmark af en enlig mor, hvor faderen er
ukendt eller uidentificeret, som udgangspunkt registreres med
samme statsborgerskab som moderen, når barnet meddeles op-
holdstilladelse af Udlændingestyrelsen, uanset om moderens
statsborgerskabsland ikke anerkender, at moderens statsborger-
skab overføres til barnet.
Hvis moderen i forbindelse med barnets ansøgning om opholdstil-
ladelse har gjort gældende, at barnet er statsløst, anmodes mode-
ren dog, forud for meddelelse af opholdstilladelse til barnet, om
at indsende dokumentation for, at der er søgt om anerkendelse af
statsborgerskab for barnet hos de kompetente myndigheder i
moderens statsborgerskabsland, og at der efterfølgende er med-
delt afslag herpå, såfremt en sådan dokumentation ikke allerede
er vedlagt ansøgningen om opholdstilladelse. Såfremt tilstrækkelig
dokumentation modtages, registreres barnet som statsløs i Ud-
lændingestyrelsens registre i forbindelse med meddelelse af op-
holdstilladelse. Barnets bopælskommune anmodes samtidig om at
rette barnets statsborgerskabsforhold i Det Centrale Personregi-
ster, såfremt barnet ikke allerede er registreret som statsløs.
Hvis moderen i forbindelse med barnets ansøgning om opholdstil-
ladelse, derimod ikke har gjort gældende, at barnet er statsløst, og
barnet herefter meddeles opholdstilladelse af Udlændingestyrel-
sen, hvor barnets statsborgerskab er fastlagt på baggrund af mo-
derens statsborgerskabsland, kan der efterfølgende søges om per-
sondataændring hos Udlændingestyrelsen. Moderen anmodes
under behandlingen af persondataændringssagen om at indsende
dokumentation for, at der er søgt om anerkendelse af statsbor-
gerskab for barnet hos de kompetente myndigheder i moderens
statsborgerskabsland, og at der efterfølgende er meddelt afslag
herpå, såfremt en sådan dokumentation ikke allerede er vedlagt
ansøgningen om persondataændring. Såfremt tilstrækkelig doku-
mentation modtages, registreres barnet som statsløs i Udlændin-
gestyrelsens registre. Barnets bopælskommune anmodes samtidig
Side 4/7
om at rette barnets statsborgerskabsforhold i Det Centrale Per-
sonregister.
Udlændingestyrelsen kan herudover om registrering af asylansø-
gere oplyse, at en udlænding i forbindelse med en ansøgning om
asyl, jf. udlændingelovens § 7, registreres af politiet med navn,
fødselsdata og nationalitet på baggrund af oplysninger fra udlæn-
dingen eller data, der fremgår af dokumenter vedrørende den på-
gældende udlænding, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 1.
Udlændingestyrelsen fastlægger herefter asylansøgerens identitet
med udgangspunkt i den af politiet registrerede nationalitet. Der
er tale om en konkret vurdering, hvor det blandt andet vil indgå,
om der er fremlagt identitetsdokumenter, oplysninger fra asylan-
søgeren selv og baggrundsoplysninger. Det bemærkes, at asylan-
søgeren ikke altid er i besiddelse af identitetsdokumenter, og da
der er tale om en asylansøger, vil det ikke altid være muligt at
fremskaffe dem. Der er derfor ikke samme krav om dokumentati-
on for asylansøgere som andre udlændinge.
3. Endelig kan Udlændingestyrelsen om klageadgang generelt op-
lyse, at Udlændingestyrelsens afgørelser om en udlændings navn,
fødselsdato, fødselsland og statsborgerskabsforhold kan påklages
til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 12,
medmindre udlændingen tidligere har været asylansøger, har en
verserende asylansøgning under behandling eller ansøger om asyl,
inden Udlændingenævnet træffer afgørelse.
Hvis Udlændingestyrelsen giver en udlænding afslag på asyl i nor-
mal procedure, vil afgørelsen blive anset for påklaget til Flygtnin-
genævnet, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 3. pkt. Flygtninge-
nævnets prøvelse vil også omfatte klagerens statsborgerskab. Ef-
ter en sags afslutning i Flygtningenævnet foretager Udlændinge-
styrelsen evt. ændring af registreringen af personens statsborger-
skabsforhold/statsløshed, såfremt nævnets afgørelse giver anled-
ning til det.
Hvis en udlænding, der har påberåbt sig at være omfattet af ud-
lændingelovens §§ 7 eller 8 eller § 9 c, stk. 2 eller 3, mener, at den
pågældendes statsborgerskab er registreret forkert, kan udlæn-
dingen ansøge om at få ændret registreringen. Hvis Udlændinge-
styrelsen giver ansøgeren afslag på ændring af registreringen, kan
styrelsens afgørelse påklages til Flygtningenævnet, jf. § 53 a, stk.
1, nr. 8.
Side 5/7
4. Efter styrelsens opfattelse er det sjældent, at en udlænding
med ophold i Danmark, herunder en asylansøger, ikke kan oplyse,
hvem faderen til barnet er, herunder hvilken nationalitet faderen
har.
Oplysninger om antallet af tilfælde, hvor der siden 1. januar 2015
er født børn i Danmark af mødre fra én af de 25 nævnte stater, og
hvor barnets far ikke er identificeret, samt oplysninger om hvilken
statsborgerretlig stilling de pågældende børn har, registreres ikke
som metadata i det elektroniske sagsbehandlingssystem på en så-
dan måde, at oplysningerne kan anvendes til udtræk til statistiske
oversigter. En nærmere undersøgelse heraf vil således alene være
mulig ved en manuel gennemgang af et større antal sager.”
3. For så vidt angår registrering i det Centrale Personregister har Udlændinge-
og Integrationsministeriet endvidere indhentet bidrag fra Social- og Inden-
rigsministeriet, som har oplyst følgende:
”Efter § 3, stk. 1, i lov o det Ce trale perso register (CPR-loven)
skal en person, som folkeregistreres her i landet på grundlag af
fødsel eller tilflytning fra udlandet, have tildelt et personnummer.
Når en person er tildelt et personnummer, vil den pågældende
blive registreret i CPR med de oplysninger, der er anført i bilag 1 til
loven, jf. CPR-lovens § 4, stk. 1. Den pågældende vil i den forbin-
delse blive registreret med angivelse af det aktuelle navn for det
land, hvor vedkommende er statsborger. Er den pågældende stat-
sløs, angives dette, jf. i det hele CPR-lovens bilag 1, nr. 5.
Der fødes årligt 50-60.000 børn her i landet.
Når et barn fødes her i landet, vil hospitalet, sognet eller person-
registerføreren i Sønderjylland tildele barnet et personnummer i
CPR. I den forbindelse registreres barnet automatisk maskinelt i
CPR med samme statsborgerskab som moderen, hvis moderen er
ugift.
Hvis moderen er gift, og enten moderen eller faderen har dansk
indfødsret, registreres barnet automatisk maskinelt i CPR med
dansk indfødsret.
Hvis moderen er gift, og hverken moder eller fader har dansk ind-
fødsret, registreres barnet automatisk maskinelt i CPR med sam-
me statsborgerskab som faderen.
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at den automa-
tiske maskinelle registrering af statsborgerskab generelt udgør en
Side 6/7
effektiv og retvisende registrering af oplysning om statsborger-
skab – også selvom det maskinelle regelsæt ikke kan tage højde
for alle tænkelige forhold, herunder spørgsmål om aktuel lovgiv-
ning om statsborgerskabsforhold i visse lande.
Sådanne særlige forhold skal håndteres i den løbende ajourføring
af oplysningerne i CPR under inddragelse af de kompetente myn-
digheder.
I forhold til et barn født af en ugift, ikke-nordisk statsborger vil der
i tiden efter fødslen navnlig kunne ske ændring i registreringen af
barnets statsborgerskab i CPR i forbindelse med registrering af fa-
derskab eller i forbindelse med, at udlændingemyndighederne
træffer afgørelse om barnets statsborgerskabsforhold.
Social- og Indenrigsministeriet kan oplyse, at der i CPR i perioden
fra den 1. januar 2015 til den 20. maj 2020 er registreret 117 børn
som værende født her i Danmark af mødre, som på fødselstids-
punktet i CPR var registreret som statsborgere i et af de anførte
25 lande, hvor der pr. 20. maj 2020 (endnu) ikke var registreret
oplysninger om barnets far i CPR, og hvor barnet har eller har haft
bopæl her i Danmark.
Af de 117 børn er 3 født i 2015, 11 i 2016, 12 i 2017, 8 i 2018, 17 i
2019 og 66 i 2020.
De 117 børn er alle registreret med samme statsborgerskab som
deres mødre fordelt på følgende lande: Burundi 3, Irak 12, Iran 6,
Jordan 4, Libanon 2, Liberia 2, Nepal 2, Somalia 36, Sudan 2 og Sy-
rien 48.”
4. Det bemærkes, at under UNHCRs Executive Committee (ExCom) i Geneve
den 7. oktober 2019 afgav regeringen et tilsagn om, at Danmark vil arbejde
for at styrke samarbejdet mellem relevante myndigheder vedrørende identi-
fikation af statsløse personer.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil derfor tage initiativ til i løbet af
2020 at følge op på det afgivne tilsagn for at sikre korrekte registreringer i
både CPR og i udlændingesystemerne.
For så vidt angår de 117 børn, der i CPR i perioden fra den 1. januar 2015 til
den 20. maj 2020 er registreret som værende født her i Danmark af mødre,
som på fødselstidspunktet i CPR var registreret som statsborgere i et af de
anførte 25 lande, hvor der pr. 20. maj 2020 (endnu) ikke var registreret op-
lysninger om barnets far i CPR, og hvor barnet har eller har haft bopæl her i
Danmark, vil Udlændinge- og Integrationsministeriet bede Udlændingestyrel-
Side 7/7
sen om at følge op på deres registreringer med henblik på at sikre, at de regi-
streres med korrekt statsborgerskab.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen