Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Den 29. januar 2023
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed notat om lovforslagets hovedindhold,
høringssvar og høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om hus-
dyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af drivhusgasudledninger fra
erhvervsmæssige dyrehold).
Lovforslaget vil sikre grundlaget for udmøntning af de dele af "Aftale om grøn om-
stilling af dansk landbrug", som vedrører reduktioner af drivhusgasser fra er-
hvervsmæssige dyrehold.
Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en bemyndigelse til miljøministeren
i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., som kan anvendes til at fast-
sætte regler om indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere udledning
af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold.
Lovforslaget har været i høring i perioden 24. juni til 25. august 2022.
Der er modtaget syv eksterne høringssvar, hvoraf fem havde bemærkninger til lov-
forslaget.
På baggrund af en bemærkning fra Landbrug & Fødevarer er lovforslaget justeret,
så det ikke længere fremgår, at der forventes fastsat krav til automatisk udslusning
for stalde af en vis størrelse. Det fremgår nu, at udslusning kan ske enten ved ma-
nuel eller ved automatisk udslusning, idet effekten er den samme.
De eksterne høringssvar har ikke givet anledning til yderligere ændringer af lov-
forslaget.
Lovforslaget er herudover justeret således, at udmøntning af hjemlen i § 35 skal
ske efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Der er
derudover foretaget få lovtekniske og redaktionelle justeringer af lovforslaget i for-
hold til den udgave, som var i høring.
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget den 9. februar 2023.
Magnus Heunicke / Nina Porst
Offentligt
L 47 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)


NOTAT
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Bæredygtig Miljø og Produk-
tion
J.nr. 2021-914
Den 10. januar 2023
Høringsnotat vedr. høring af udkast til lov om ændring af lov om hus-
dyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af drivhusgasud-
ledninger fra erhvervsmæssige dyrehold)
Et udkast til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. har været i høring i
perioden fra den 24. juni til den 25. august 2022.
Der er modtaget i alt syv høringssvar i høringsperioden.
Følgende fem høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Biogas Danmark
- Kommunernes Landsforening (KL)
- Landbrug & Fødevarer (L&F)
- Landsforeningen Danske Mælkeproducenter (LDM)
- Økologisk Landsforening
Følgende to høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
- Danske Regioner
- Forbrugerrådet Tænk
Ud over de ændringer af lovforslaget, som høringen har givet anledning til, er der foretaget lovtekniske
rettelser af lovforslaget.
Samtlige høringssvar er vedlagt i deres fulde længde og er ligeledes lagt på høringsportalen. Miljømini-
steriet skal indledningsvis takke alle høringsparter for deres afgivne høringssvar.
Høringssvarene har berørt følgende emner, som er afspejlet i følgende afsnit i høringsnotatet:
1. Bemyndigelse
2. Hyppig udslusning
3. Reduktioner fra kvæg
4. Dokumentation og egenkontrol
5. Dispensation, undtagelser og typer omfattede anlæg
6. Klimaeffekt
7. Andet
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af Mil-
jøministeriets bemærkninger i kursiv for hvert emne.
Offentligt
L 47 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Ad 1. Bemyndigelse
Landbrug & Fødevarer (L&F) opfordrer til, at der ved udmøntningen af tiltagene, såvel som eventuelle
nye tiltag, er fokus på fleksibilitet og øje for, at der løbende kommer nye og endnu mere effektive tiltag,
der kan reducere udledningen af drivhusgasser i den animalske produktion. L&F påpeger herudover
vigtigheden af, at der ikke indføres nye krav og regler uden nye politiske aftaler eller accept fra forligs-
kredsen. L&F opfordrer desuden til, at der ved udmøntning af bekendtgørelser er stort fokus på, at tiltag
udmøntes med hensyn til at minimere de økonomiske konsekvenser – herunder til dokumentation og
kontrol.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at anvendelses-
området for den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil være at udmønte Aftale om grøn omstilling
af dansk landbrug vedrørende reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold,
herunder tiltag, der allerede er besluttet og tiltag der måtte blive truffet i dette regi. Miljøministeriet
bemærker desuden, at lovforslaget er justeret således, at udmøntning af hjemlen i § 35 skal ske efter
forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Udstedelse af en bekendtgørelse i med-
før af den foreslåede § 35 skal som udgangspunkt bygge på aftaler i forligskredsen, og bekendtgørel-
sen vil inden udstedelse blive forelagt forligskredsen.
LDM finder det problematisk, at der lægges op til, at der kan efterreguleres i vidt omfang i forhold til
både drift og driftsbygninger. Staldbyggerier til kvæg skal holde i 30 år, og det er derfor ikke muligt at
efterrationalisere og lave mulighed for eksempelvis hyppig udslusning eller andre tiltag, der kræver byg-
ningsændringer. Foreningen finder det også særdeles problematisk, at man muliggør at landbruget
ifølge disse regler kan pålægges alle tænkelige ændringer.
L&F bemærker, at der generelt er usikkerhed om, hvordan kravene fremover skal implementeres, og det
fremgår også af lovbemærkningerne, at krav enten implementeres som generelle krav eller som vilkår i
de enkelte godkendelser. L&F opfordrer til, at ministeriet finder den mest optimale implementering i
dialog med erhvervet.
KL bemærker, at hvis man vil lade nogle konkrete krav indgå som vilkår i miljøgodkendelse via husdyr-
bruglovens § 27 stk. 1, bør der være klare rammer og forslag til vilkår, frister og kriterier for dispensation
indbygget i lovgivningen.
Miljøministeriets svar
Kravet om hyppig udslusning fremgår af landbrugsaftalen og regler herom forventes sat i kraft fra
den 1. januar 2023. I forhold til reduktionskrav fra kvæg, skal de i henhold til landbrugsaftalen gælde
fra 1. januar 2025. Der pågår udvikling på dette område, og Miljøministeriet ønsker, at de kommende
regler sikrer størst mulig reduktion af drivhusgasser, mens der samtidig tages hensyn til en fortsat
bæredygtig udvikling af erhvervet, dansk landbrugs konkurrenceevne, sunde offentlige finanser, be-
skæftigelse, sammenhængskraft og social balance. Der er herved også fokus på sikkerhed for effekter
og eventuelle økonomiske barrierer ved implementering.
Både erhvervet, offentligheden og forligskredsen bag landbrugsaftalen vil blive inddraget i de tiltag,
der vil blive fastsat regler om med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse, i en offentlig høring af de
påtænkte tiltag, og forligskredsen vil inden udstedelse få forelagt nye regler.
3
Ad 2. Hyppig udslusning
Biogas Danmark støtter op om kravet om hyppig udslusning og anfører, at kombinationen af hyppig
udslusning og afgasning af gyllen i biogasanlæg er et særdeles effektivt dobbelt klimavirkemiddel, som
både reducerer metanudledningen i landbruget og reducerer CO2-udslippet når biogassen erstatter fos-
sil energi.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet er enig med Biogas Danmark i, at kombinationen af hyppig udslusning og afgasning
af gylle i biogasanlæg er en god og effektiv måde at reducere drivhusgasemissionerne.
L&F ønsker, at der sikres en overgangsordning for igangværende og projekterede byggeprojekter, da
allerede projekterede og igangsatte projekter ikke uden videre kan ændre i indretning af gyllesystemet
uden betydelige økonomiske konsekvenser for projektet.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet er opmærksomme på, at der kan være udfordringer ved at stille krav til staldanlæg,
hvor byggeriet allerede er igangsat. Det forventes, at der ved udmøntning vil blive taget hensyn til, at
regler til nye svinestalde alene vil gælde for stalde, hvor ansøgning om etablering, ændring eller ud-
videlse indgives efter de nye regler er trådt i kraft.
L&F opfordrer til, at det på side 6, andet afsnit, sidste sætning præciseres, at det alene omfatter eksiste-
rende slagtegrisestalde, og at det omfatter staldsystemer, som er indrettet med rørudslusning af gylle.
L&F påpeger, at tekstafsnittet i bemærkningerne til lovforslaget, side 16, første afsnit bør justeres og
tilpasses således, at det indholdsmæssigt er i overensstemmelse med andet afsnit side 6 i lovbemærk-
ningerne. På side 16 skal det således fremgå, at nye stalde kun bør pålægges krav om, at de skal indrettes
med automatiserede udslusningssystemer, hvis de overstiger nærmere fastsatte grænser og ellers ind-
rettes med manuelt udslusningssystem.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet skal hertil bemærke, at lovforslagets bemærkninger er justeret, så det nu fremgår, at
det forventede krav om ugentlig udslusning vil kunne opfyldes enten ved automatisk udslusning eller
ved manuel udslusning.
Ad 3. Reduktioner fra kvæg
KL efterspørger klare rammer for kommunernes tilsynsopgave ifm. et eventuelt kommende krav om
fedtfodring. KL foreslår, at man ifm. den konkrete udmøntning tager stilling til, hvordan kommunen
kan føre tilsyn med tilsætningen af fedt i kvægfoder for udegående dyr.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet er enig med KL i, at det er vigtigt med klare rammer for kommunernes tilsyn ifm. et
eventuelt krav om fedtfodring og vil tilstræbe dette ved formulering af reglerne.
LDM bemærker, at der ikke er mange virkemidler, der er rettet mod enterisk metan, som er tilgængelige
på det danske marked endnu og at priserne er høje. Kravet kan således medføre risiko for øgede priser
for raps, som i forvejen anvendes i vid udstrækning i humanernæring. Fedt- og olieprodukter, vil som
følge af deres energiindhold være i direkte konkurrence med energiefterspørgsel, hvorfor prisen må være
højere end den, der opereres med i beregningseksemplerne. Hertil spørges det, hvordan man vil sikre,
4
at landmændene har råd til at købe når den forøgede efterspørgsel slår igennem med højere priser i
markedet?
L&F bemærker, at SEGES har estimeret, at de økonomiske omkostninger for erhvervet ligger et sted
mellem 145-210 mio. kr. per år for køerne og 65-85 mio. kr. per år for kvierne. Der er endvidere indika-
tioner på ydelsestab ved brug af høje mængder af rapsfedt i foderet, hvilket kan forøge de erhvervsøko-
nomiske omkostninger markant. L&F opfordrer derfor til, at ydelsestab og fedtfodring undersøges nær-
mere.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet er opmærksom på, at bytteforholdet mellem fedt og mælk vil variere over tid og har
generelt noteret bemærkningerne, og det vil indgå i overvejelserne i forbindelse med den udmøntende
bekendtgørelse.
LDM bemærker, at rapsfrø har et noget højere indhold af fosfor end andre proteinfodermidler som ek-
sempelvis soja. I nogle kvægbedrifters miljøgodkendelse er det et vilkår at fosforindholdet i gød-
ning/gylle ikke overskrider bestemte niveauer. Det ses også i bedrifternes foderplaner hvor fosforind-
holdet skal være under en vis mængde per kg tørstof. Dette kan endvidere give problemer med fosfor-
loftet for kvægbedrifter på 30 kg per ha. LDM foreslår, at man sikrer, at bedrifternes miljøgodkendelser
udvides i forhold til øget anvendelse af raps i foderrationen, da mangel på dette vil de facto være en
kvælning af produktionen.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet har noteret bemærkningerne, og det vil indgå i overvejelserne i forbindelse med den
udmøntende bekendtgørelse.
LDM påpeger, at såfremt kvægbedrifter vælger at anvende alternative fedtkilder såsom palmefedt, vil
det have afledte konsekvenser i forhold til afskovning og biodiversitet der, hvor palmerne vokser.
L&F bemærker, at med et krav om højere andel af fedt i foderet, vil man kunne risikere, at den øgede
fedtration kommer fra palmeolie- eller fedt og dermed ende med at skulle importere fedtkilder, som
skaber en øget drivhusgasudledning på globalt plan. L&F anfører, at såfremt man ender med et krav om
højere fedtandel fra foderet, skal det sikres, at fedtet kommer fra en så bæredygtig kilde som muligt.
Økologisk Landsforening bemærker, at foreningen anser det for meget vigtigt, at der er opmærksomhed
på, at tilsætning af fedt i foderet til dyrene ikke nødvendigvis reducerer klimaaftrykket, da det også er
nødvendigt at tage de afledte effekter med i betragtning. Økologisk Landsforening bemærker hertil, at
klimaaftrykket fra øget foderimport vil fremgå, hvis de indirekte effekter medregnes, og den egentlige
nettoeffekt af øget fedttildeling i foderrationen i forhold til drivhusgasemission vil afhænge af bedriftens
nudrift ift. nuværende sædskifte og foderimport. Det samme vil endvidere gøre sig gældende ved tilsæt-
ning af forskellige foderadditiver, der også vil have en klimapåvirkning ved produktionen af disse, inden
de købes ind til bedriften.
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) finder det kritisabelt, at det endnu ikke er be-
stemt, hvilke typer af anlæg der skal være omfattet af reglerne om reduktion i udledning af drivhusgas-
ser. I samme forbindelse stiller LDM spørgsmål ved, hvordan man vil måle udledningen, således at det
giver et retvisende billede. Og hvordan kontrolleres/sikres/vides det om man opnår den ønskede virk-
ning per bedrift, per driftsgren, og på hele erhvervet.
Miljøministeriets svar
5
Miljøministeriet er opmærksomme på de nævnte udfordringer, og der søges i øjeblikket efter den bed-
ste løsning til at opnå det reduktionsmål, der fremgår af aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.
Økologisk Landsforening fremhæver endvidere, at der potentielt er en risiko for negative effekter på
køernes sundhed ved en høj fedttildeling, og at udviklingen af foderadditiver endnu ikke er i mål, da
foderadditiverne påvirker køernes foderoptag negativt.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet har noteret bemærkningerne, og det vil indgå i overvejelserne i forbindelse med den
udmøntende bekendtgørelse.
L&F ønsker, at det i lovforslaget tydeliggøres, at der med valgene mellem enten et generelt krav eller
fedtfodring ikke er tale om et valg mellem to ligestillede løsninger, men om at landbrugsaftalen har an-
givet, at der skal indføres et generelt reduktionskrav på kvæg. Der skal således kun anvendes andre me-
toder, såfremt det ikke bliver muligt at fastsætte et generelt reduktionskrav. L&F opfordrer i samme
forbindelse til, at der i implementeringen af et generelt reduktionskrav tages hensyn til, hvordan dette
kan gøres på den mest omkostningseffektive måde
L&F påpeger, at det fremgår i aftaleteksten, at et krav om højere fedtandel kan være en af de mulige
løsninger, som forligsparterne kan vælge at bruge, såfremt man ikke kan lave et generelt reduktionskrav.
Det er vigtigt, at man fastholder den fleksibilitet i løsninger, som aftaleteksten har for øje for at sikre de
bedste og mest effektive reduktioner af drivhusgasser fra kvæg.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet er enige i bemærkningerne, og lovforslagets gengivelse af indhold fra Aftale om grøn
omstilling af dansk landbrug er præciseret.
Ad 4. Dokumentation og egenkontrol
KL mener, at det bør belyses, hvordan et generelt krav om hyppig udslusning vil påvirke de allerede
stillede krav i tilladelser og godkendelser. Eksempelvis om et vilkår i en godkendelse om automatisk
logning vil blive ”overroulet” af et generelt vilkår om manuel logbog. Det er kommunernes erfaring, at
automatisk logning er at foretrække i forhold til en kontrolsituation.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet er enige i KL's betragtning, og dette vil indgå i overvejelserne ifm. det videre arbejde
med udmøntning af reglerne.
L&F bemærker, at i bemærkningerne til lovforslaget, side 11, femte afsnit fremgår det, at ”Der forventes
alene at være få administrative omkostninger i tilknytning til et krav om hyppig udslusning, som vil
bestå af dokumentation i form af registrering af dato (i eksempelvis en kalender eller logbog), der har
været foretaget udslusning.” Til dette bemærkes det, at erhvervet kun kan støtte op om en praksis med
enkel dokumentation i form af registrering af dato i f.eks. en kalender eller logbog. I denne situation er
der tale om ugentlige arbejdsrutiner, så hvis det fremgår af en arbejdsplan, at der i staldanlægget prak-
tiseres ugentlig udslusning af gylle, så må det også kunne være tilstrækkelig dokumentation for, at der
praktiseres hyppig udslusning af gylle (ugeoversigt med angivelse af hvilke arbejdsprocesser der bliver
udført på en given ugedag).
Miljøministeriets svar
6
Det forventes som udgangspunkt, at der vil blive stillet krav til en enkelt praksis for logning. Miljømi-
nisteriet vil vurdere, om der skal udarbejdes en vejledning ift. hyppig udslusning, herunder hvordan
logning kan foretages.
Kommunernes Landsforening (KL) mener overordnet set, at det er en god løsning at inkorporere reduk-
tionskravene til erhvervsmæssige dyrehold som generel lovgivning, og at de generelle regler vil sikre, at
der opnås bedre dokumentationsmuligheder ift. reduktionseffekten, mindre træghed ift. implemente-
ringsprocessen og større ensartethed på tværs af landet og kommunerne. KL påpeger, at det er vigtigt at
se på mulighederne for en større grad af egenkontrol og dokumentation via eksempelvis et digitalt sy-
stem. KL bemærker endvidere, at kommunerne fremadrettet i højere grad bør basere deres tilsynsakti-
vitet på landbrugsområdet på landbrugets egenkontroller. Endelig bemærker KL, at kommunerne skal
kompenseres for det ekstra arbejde, som de vil skulle udføre som følge af de nye tiltag.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet noterer ønsket fra KL om at øge landbrugets egenkontrol via eksempelvis mere effek-
tive digitale systemer. Ministeriet vil i forbindelse med udmøntningen af reglerne undersøge mulighe-
derne for dette nærmere.
Miljøministeriet skal derudover forsikre KL om, at der vil blive foretaget en økonomisk høring i for-
bindelse med den nærmere udmøntning af reglerne i bekendtgørelse.
Ad 5. Dispensation, undtagelser og typer omfattede anlæg
L&F bemærker, at det fremgår af et notat udarbejdet af Aarhus Universitet, at der som minimum skal
være en gyllehøje svarende til ca. 10 cm for at kunne opnå en tilfredsstillende vakuumudslusning af gylle.
L&F mener derfor, at der er stor usikkerhed om en gyllehøje på ca. 10 cm er tilstrækkelig i alle situatio-
ner, idet en tilfredsstillende tilstrømning af gylle hen imod udslusningshullet afhænger af en række for-
hold som f.eks. afstand fra fjerneste hjørne og hen til udslusningshullet, gyllens tørstofindhold som kan
variere meget og som bl.a. afhænger af om foder tildeles som tør- eller vådfoder, om der anvendes halm
som rode- og beskæftigelsesmateriale, samt af hvor meget vaske- og overbrusningsvand der anvendes.
L&F bemærker endvidere, at der i bekendtgørelse bør fastsættes særlige regler for, hvor ofte gyllen kan
udsluses i nye farestalde, samt hvor mange dage der forventeligt vil gå efter, at smågrisene er indsat i
nye smågrisestalde førend, at der er opnået en tilstrækkelig gyllehøjde til, at der kan praktiseres hyppig
udslusning af gylle.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet har noteret bemærkningerne, og det vil indgå i overvejelserne navnlig i forbindelse
med den udmøntende bekendtgørelse. Udfordringer vedrørende gyllehøjde forventes håndteret ved
generelle undtagelser i forhold til særlige staldafsnit til smågrise m.v. samt ved konkret dispensati-
onsmulighed.
L&F ønsker, at bedrifter, der rammes atypisk hårdt, bør kunne få en dispensation fra kravet om hyppi-
gere udslusning. Det gør sig især gældende for visse ældre og typisk mindre staldanlæg til slagtegrise,
hvor gylleproppen f.eks. er placeret inde i stien, eller hvor staldene er indrettet med forbundne kar.
Miljøministeriets svar
Når reglerne om hyppig udslusning udmøntes i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af
husdyrbrug vil det indgå, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde vil kunne meddele hel eller delvis
dispensation fra kravene.
7
KL bemærker, at med det foreslåede stk. 2, 3. pkt. vil der kunne fastsættes forskellige krav om vilkår til
forskellige slags erhvervsmæssige dyrehold. Der er nævnt svinebrug og kvægbrug i notatet. Det er dog
ikke nævnt, om der vil være forskel på kravene afhængig af husdyrbrugets størrelse, og om husdyrbruget
er et IE-husdyrbrug eller ej.
Miljøministeriets svar
Det forventes som udgangspunkt ikke, at der vil blive forskel på kravene afhængigt af husdyrbrugets
størrelse. Det forventes dog, at der for nye svinestalde over en vis grænse vil blive stillet krav om, at
de indrettes med automatiserede udslusningssystemer, men med mulighed for at installere en anden
teknologi, hvis den har en dokumenteret effekt på udledningen af drivhusgasser. Derudover forventes
der fastsat regler om undtagelser, der vil komme til at gælde for særlige staldtyper, hvor der f.eks. på
grund af manglende gyllemængder i perioder ikke vil kunne foretages hyppig udslusning eller som
følge af nødvendige hensyn til arbejdsmiljø.
Ad 6. Klimaeffekt
L&F bemærker, at det er helt essentielt, at en given klimaeffekt kan medregnes i den nationale
Emissionsopgørelse, da der på nuværende tidspunkt ikke er etableret et system i Danmark, som
dokumenterer driftspraksis samt udbredelse af staldindretning og miljøteknologier, og en
givet klima- og miljøeffekt derfor reelt ikke kan medregnes i de nationale emissionsopgørelser. L&F be-
mærker, at det eksempelvis vurderes, at 40-50 pct. af søerne i løbe- og drægtighedsperioden i dag går i
stalde indrettet med linespil, hvor gødning udtrækkes dagligt eller hver 2-3 dag, men på grund af den
manglende dokumentation af staldindretning og driftspraksis, kan denne klimaeffekt ikke medregnes i
den nationale emissionsopgørelse.
L&F mener, at når Danmark på bekendtgørelsesniveau ønsker at indføre nye driftsregler med en given
klimaeffekt, så forudsætter det, at der etableres et transparent og troværdigt datasystem, som dokumen-
terer udbredelse af driftspraksis, miljøteknologi m.v. L&F ser endvidere gerne en dialog om, hvordan
klimaeffekter kan opgøres på nationalt niveau, så det sikres, at alle klimaeffekter medregnes i de natio-
nale emissionsopgørelser.
Biogas Danmark påpeger, at det er vigtigt det sikres, at den hyppige udslusning – og specielt
kombineret med afgasning af gyllen i biogasanlæg – dokumenteres og indgår i Danmarks nationale
klimaopgørelser.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet er enig i, at det er vigtigt, at reduktioner på baggrund af hyppig udslusning og stald-
indretning kan indgå i emissionsopgørelsen. Miljøministeriet er i løbende dialog med Aarhus Univer-
sitet omkring netop dette tema. Miljøministeriets forventer at udbredelse og aktivitetsdata kan sikres
via kommende bekendtgørelsesregler i tilstrækkelig grad til, at effekten kan medregnes i den nationale
emissionsopgørelse. Dokumentation af driftspraksis og miljøteknologi drøftes løbende med erhverv og
med Aarhus Universitet i andre sammenhænge såsom normtalsopgørelser for husdyrgødning, og Mil-
jøministeriet deltager gerne i dialog omkring emnet i forbindelse med klimaopgørelser.
Ad 7. Andet
KL foreslår, at husdyrbruglovens formålsbestemmelse suppleres med ordet klima. Ligeledes foreslår KL,
at det specificeres, hvilke gasser der er tale om, når der refereres til klimagasser.
Miljøministeriets svar
8
Miljøministeriet vurderer, at det ikke er nødvendigt at ændre formålsbestemmelsen i husdyrbruglo-
ven, men at det er tilstrækkeligt, at det tydeligt fremgår af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse,
at der i medfør af bestemmelsen kan fastsættes regler med henblik på at reducere udledning af driv-
husgasser. Tiltagene forventes primært at medføre reduktioner i udledningen af metan.


Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
(Reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold)
Ekstern høring fra den 24. juni til den 25. august 2022
1. Biogas Danmark
2. Danske Regioner
3. Forbrugerrådet Tænk
4. KL – Kommunernes Landsforening
5. Landbrug&Fødevarer
6. Landsforeningen Danske Mælkeproducenter
7. Økologisk Landsforening
Offentligt
L 47 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 1 af 1
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Att.: mim@mim.dk
Høringafudkasttilændringaflovomhusdyrbrugoganvendelseaf
gødningm.v.
Miljøministeriet har udsendt ovennævnte lovudkast i høring, j. nr. 2021-914 vedrørende reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold.
Biogas Danmark hilser lovforslaget velkomment som virkemiddel til at mindske klimapåvirkningen fra
husdyrbruget og til udmøntning af Landbrugsaftalen af 4. oktober 2021, herunder gennem hyppig udslusning af
gylle.
Biogasbranchen har selv sat fokus på effekten af hyppig udslusning og et rådgivningsprojekt gennemført af
Landbrugsstyrelsen med deltagelse af ca. 30 biogasanlæg og 400 leverandører af svinegylle har dokumenteret der
er et betydeligt potentiale gennem hyppig udslusning. Biogas Danmark kan derfor støtte op om krav om hyppig
udslusning i eksisterende slagtesvinestalde og alle nye svinestalde fra 1. januar 2023.
Kombinationen af hyppig udslusning og afgasning af gyllen i biogasanlæg er et særdeles effektivt dobbelt
klimavirkemiddel, som både reducerer metanudledningen i landbruget og reducerer CO2-udslippet når biogassen
erstatter fossil energi. Effekten er langt større end staldforsuring, som umuliggør nyttiggørelsen af gyllen i
biogasanlæg og at landbrugets ressourcer dermed kan bidrage til den grønne omstilling og specielt bidrage til at
det danske gasforbrug kan dækkes med biogas, hvilket mindsker afhængigheden af importeret naturgas.
Biogas Danmark skal afslutningsvist påpege, at det er vigtigt det sikres, at den hyppige udslusning – og specielt
kombineret med afgasning af gyllen i biogasanlæg – dokumenteres og indgår i Danmarks nationale
klimaopgørelser.
Med venlig hilsen
Bruno Sander Nielsen
27245967
bsn@biogas.dk
C.c.: kapie@mim.dk
Biogas Danmark
Axeltorv 3
1609 København V
25. august 2022
-- AKT 268949 -- BILAG 2 -- [ Biogas Danmark ] --
Til: Miljøministeriets Departement (mim@mim.dk)
Cc: Katrine Elkjær (kapie@mim.dk)
Fra: Bente Villumsen (BVI@regioner.dk)
Titel: SV: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold)
E-mailtitel: SV: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) (MIM Id nr.: 238875)
Sendt: 08-07-2022 11:51
Til Miljøministeriet
Tak for den modtagne høring. Danske Regioner har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Bente Villumsen
Enhedschef | Videncenter for Miljø og Ressourcer
Danske Regioner | Dampfærgevej 22 | 2100 København Ø
M 2399 2372 | E bvi@regioner.dk
Officiel post bedes sendt til regioner@regioner.dk
Fra: Katrine Elkjær <kapie@mim.dk>
Sendt: 24. juni 2022 16:25
Emne: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) (MIM Id nr.: 238875)
Til høringsparter
Hermed sendes udkast til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) i høring.
Høringsfristen er torsdag den 25. august 2022.
Høringssvar kan sendes til mim@mim.dk med kopi til kapie@mim.dk
Dokumenterne kan også findes på Høringsportalen her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66565
Venlig hilsen
Katrine Elkjær
Specialkonsulent | Bæredygtigt Miljø og Produktion
+45 29 32 48 84 |kapie@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet | Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | mim@mim.dk | www.mim.dk
Facebook | Twitter | Instagram | LinkedIn | Privatlivspolitik
| Slotsholmsgade 12 | DK 1216 København K | Tlf. +45 38 142 142 | mfvm@mfvm.dk | www.mfvm.dk
-- AKT 268949 -- BILAG 3 -- [ Danske Regioner ] --
Til: Miljøministeriets Departement (mim@mim.dk)
Cc: Katrine Elkjær (kapie@mim.dk)
Fra: Pia Saxild (PS@fbr.dk)
Titel: SV: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold)
E-mailtitel: SV: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) (MIM Id nr.: 238875)
Sendt: 24-08-2022 16:56
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede arbejdsområder og
vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget
eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at Forbrugerrådet Tænk stadig er
interesseret i at modtage høringer inden for området.
Med venlig hilsen
Vibeke Myrtue Jensen
POLITISK RÅDGIVER
T +45 7741 7731
W taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
Fra: Katrine Elkjær [mailto:kapie@mim.dk]
Sendt: 24. juni 2022 16:25
Emne: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) (MIM Id nr.: 238875)
Til høringsparter
Hermed sendes udkast til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) i høring.
Høringsfristen er torsdag den 25. august 2022.
Høringssvar kan sendes til mim@mim.dk med kopi til kapie@mim.dk
Dokumenterne kan også findes på Høringsportalen her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66565
Venlig hilsen
Katrine Elkjær
Specialkonsulent | Bæredygtigt Miljø og Produktion
+45 29 32 48 84 |kapie@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet | Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | mim@mim.dk | www.mim.dk
Facebook | Twitter | Instagram | LinkedIn | Privatlivspolitik
| Slotsholmsgade 12 | DK 1216 København K | Tlf. +45 38 142 142 | mfvm@mfvm.dk | www.mfvm.dk
-- AKT 268949 -- BILAG 4 -- [ Forbrugerrådet Tænk ] --
Dato: 25. august 2022
Sags ID: SAG-2022-03538
Dok. ID: 3245653
E-mail: MRHA@kl.dk
Direkte: 3370 3868
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
NOTAT
KL's høringssvar til høring af Lov om ændring af lov
om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Re-
duktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæs-
sige dyrehold)
Miljøministeriet har sendt udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v. i høring den 24. juni 2022. KL takker for mulig-
heden for at komme med kommentarer til udkastet til lovforslaget.
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-
ringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den efter-
følgende politiske behandling af høringssvaret.
Indledning
KL bakker fuldt ud op om det danske klimamål om at reducere udledningen
af CO2 med 70 procent inden 2030 – og klima er højt på dagsordenen i de
danske kommuner. Stort set alle kommuner er med i det såkaldte DK2020-
samarbejde, hvor kommunerne har forpligtiget sig til at udarbejde klima-
handlingsplaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger. Klimapla-
nerne har fokus på alle sektorer inden for kommunernes geografiske om-
råde, herunder også landbrugssektoren. KL hilser alle typer af politiske initia-
tiver, der kan bidrage til dette arbejde, meget velkommen.
Generelle bemærkninger
Overordnet set mener KL, at det er en god løsning at inkorporere reduktions-
kravene til erhvervsmæssige dyrehold som generel lovgivning, og at Miljø-
styrelsen skal udarbejde nogle forslag til vilkår for ensartet sagsbehandling.
Umiddelbart er det KL’s vurdering, at der er gode muligheder for at indføre
mange af reduktionskravene som generelle regler. KL er enige i, at det er at
foretrække, hvor det kan lade sig gøre. På den måde opnås bedre dokumen-
tationsmuligheder ift. reduktionseffekten, mindre træghed ift. implemente-
ringsprocessen og større ensartethed på tværs af landet og kommunerne.
Det er KL’s vurdering, at det er afgørende for landbrugets mulighed for at nå
i mål med den forventede reduktion i drivhusgasudledningen i forhold til er-
hvervsmæssige dyrehold (GHG – metan, CO2, lattergas), at reglerne er
klare, at de er lette at implementere i praksis, og at det er let at dokumen-
tere. Overholdelse af reglerne kan blandt andet sikres ved tilsyn, men der
kan også være behov for andre redskaber. Efter KL’s vurdering kan den fo-
reslåede ændring i lovgivningen ikke overholde principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning, hvis man alene baserer det på tilsyn. KL finder derfor, at
man ligeledes bør se på mulighederne for en større grad af egenkontrol og
dokumentation. Det kan eksempelvis ske via et digitalt system og udmøntes
via en strategi for det digitale tilsynsarbejde med kobling til kommunens mil-
jøsystemer.
-- AKT 268949 -- BILAG 5 -- [ KL ] --
Dato: 25. august 2022
Sags ID: SAG-2022-03538
Dok. ID: 3245653
E-mail: MRHA@kl.dk
Direkte: 3370 3868
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
NOTAT
Generelt set mener KL, at kommunerne fremadrettet i højere grad skal ba-
sere deres tilsynsaktivitet på landbrugsområdet på landbrugets egenkontrol-
ler (ikke kun for IE-brugene). Det vil give kommunerne bedre mulighed for at
målrette deres tilsynsindsats klogt og databaseret. Disse egenkontroller
kunne eventuelt være baseret på egenkontroller, IOT og fotodokumentation.
Til brug for inspiration hertil vil KL henvise til ’Kommunernes digitaliserings-
politik – Gentænk Velfærden’ fra maj 2022.
Endelig vil KL bemærke, at KL forventer, at indførelse af reduktionskravene
for erhvervsmæssige dyrehold vil have økonomiske konsekvenser for hus-
dyrbrugene, herunder især de eksisterende mindre brug, ligesom det vil
medføre ekstraopgaver i kommunerne. Denne omkostning vil blive forstær-
ket for både husdyrbrugerne og kommunerne, hvis de skal søge en miljøtilla-
delse for at kunne gennemføre de nødvendige tiltag. KL forventer, at det vil
blive afklaret i det sædvanlige DUT-arbejde, hvordan kommunerne skal
kompenseres for det ekstra arbejde, som kommunerne vil skulle udføre som
følge af de konkrete reduktionskrav og reglerne herfor.
Uddybende bemærkninger
Behov for klare rammer
Hvis man vil lade nogle konkrete krav indgå som vilkår i miljøgodkendelse
via husdyrbruglovens §27 stk. 1, bør der være klare rammer og forslag til vil-
kår, frister og kriterier for dispensation indbygget i lovgivningen.
Indføjelse af og præcisering af klima
Man kan overveje, om Husdyrbruglovens formålsbestemmelse bør supple-
res med ordet klima. I dag er loven formuleret således: ”§ 1. Loven skal
medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyr-
produktionen og anvendelsen af gødning kan ske på et bæredygtigt grund-
lag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteli-
vet.” KL foreslår, at ordet ”klima” indføjes efter ”miljø”.
Samtidig er der ikke i udkastet til en ny § 35 eller andet sted i husdyrbruglo-
ven nærmere defineret, hvilke gasser der er tale om, når der refereres til kli-
magasser. Dette bør indarbejdes, således at der er konsensus omkring de
gasser, som reguleres med bemyndigelsen.
Afklaring af påvirkning ift. øvrig regulering
KL mener, at det bør belyses, hvordan et generelt krav om hyppig udslus-
ning vil påvirke de allerede stillede krav i tilladelser og godkendelser. Ek-
sempelvis om et vilkår i en godkendelse om automatisk logning vil blive
”overroulet” af et generelt vilkår om manuel logbog. Det er kommunernes er-
faring, at automatisk logning er at foretrække i forhold til en kontrolsituation.
I forhold til bemyndigelsen, som vedrører kvæg, er det vanskeligt for kommu-
nerne at vurdere, hvilke konsekvenser dette vil have, da det er formuleret
vagt i høringsmaterialet. Med det foreslåede stk. 2, 3. pkt. vil der kunne fast-
sættes forskellige krav om vilkår til forskellige slags erhvervsmæssige dyre-
hold. Der er nævnt svinebrug og kvægbrug i notatet. Det er dog ikke nævnt,
om der vil være forskel på kravene afhængig af husdyrbrugets størrelse, og
om husdyrbruget er et IE-husdyrbrug eller ej.
Afklaring af rammerne for tilsyn med tilsætningen af fedt i kvægfoder for
udegående dyr
Dato: 25. august 2022
Sags ID: SAG-2022-03538
Dok. ID: 3245653
E-mail: MRHA@kl.dk
Direkte: 3370 3868
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
NOTAT
KL mener, at der skal være klare rammer for kommunernes tilsynsopgave.
Derfor foreslår KL, at Miljøstyrelsen i forbindelse med fastsættelsen af for-
slag til vilkår og/eller generel lovgivning tager stilling til, hvordan kommunen
kan fører tilsyn med tilsætningen af fedt i kvægfoder for udegående dyr.
I er meget velkomne til at vende tilbage til KL, hvis I ønsker uddybning, kon-
kretisering eller dialog på baggrund af KL’s høringssvar.
Med venlig hilsen
Maria Ramsgaard Hansen
Chefkonsulent, Center for Klima og Erhverv
KL
Dato 25. august 2022
Side 1 af 5
Miljøministeriet
Bæredygtigt Miljø og Produktion
mim@mim.dk
cc: kapie@mim.dk
Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. udkast til ændring af husdyrbrugloven (J.nr.
2021-914)
Miljøministeriet har den 22. juni 2022 sendt udkast til ændring af husdyrbrugloven i høring.
Ændringen omfatter nye bemyndigelser til ministeren til at fastsætte regler for reduktion af
drivhusgasser fra husdyrhold i landbruget.
Forslaget vedrører alene bestemmelser i loven, der vedrører implementeringen af Aftale om grøn
omstilling af dansk landbrug. Landbrug & Fødevarer vil derfor i nærværende høringssvar kun
kommentere på denne del.
Generelle bemærkninger til høringsmaterialet
Med revideringen af loven gives der mulighed for at implementere to af de tiltag, der i Aftalen om
grøn omstilling af dansk landbruget blev vedtaget - henholdsvis et generelt reduktionskrav til kvæg
og et krav om hyppig udslusning. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der ved udmøntningen af
disse, såvel som eventuelle nye tiltag, er fokus på fleksibilitet og med øje for, at der løbende kommer
nye og endnu mere effektive tiltag, der kan reducere udledningen af drivhusgasser i den animalske
produktion. I forhold til kvæg understreges vigtigheden af det forhold, at reduktionskravet i Aftalen
om grøn omstilling af dansk landbrug er udformet som et generelt reduktionskrav, hvilket skal
afspejles i lovbemærkningerne. Landbrug & Fødevarer vil herudover gerne påpege vigtigheden af,
at der ikke indføres nye krav og regler uden nye politiske aftaler eller accept fra forligskredsen.
Landbrug & Fødevarer noterer sig, at høringsmaterialet lægger vægt på vigtigheden af, at landbruget
skal udvikles frem for afvikles. Derfor er det også essentielt, at alle nye tiltag grundigt undersøges
for, hvilke økonomiske konsekvenser nye krav og regler vil have for erhvervet. Således hæfter
Landbrug & Fødevarer sig også ved, at Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering ikke på
nuværende tidspunkt kan vurdere de samlede administrative konsekvenser for erhvervslivet, men at
dette vil ske ved udmøntningen af de enkelte bekendtgørelser. Landbrug & Fødevarer opfordrer
kraftigt til, at der ved udmøntning af bekendtgørelser er stort fokus på at tiltag udmøntes med hensyn
til at minimere de økonomiske konsekvenser – herunder til dokumentation og kontrol. Generelt er der
usikkerhed om, hvordan kravene fremover skal implementeres og det fremgår også af
lovbemærkningerne, at krav enten implementeres som generelle krav eller som vilkår i de enkelte
godkendelser. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at ministeriet finder den mest optimale
implementering i dialog med erhvervet.
Det er derudover helt essentielt, at en given klimaeffekt kan medregnes i den nationale
emissionsopgørelse. På nuværende tidspunkt er der i Danmark ikke etableret et system, som
dokumenterer driftspraksis samt udbredelse af staldindretning og miljøteknologier. Derfor kan en
givet klima- og miljøeffekt reelt ikke medregnes i de nationale emissionsopgørelser. Eksempelvis
-- AKT 268949 -- BILAG 6 -- [ Landbrug og Fødevarer ] --
Side 2 af 5
vurderes det, at 40-50 pct. af søerne i løbe- og drægtighedsperioden i dag går i stalde indrettet med
linespil, hvor gødning udtrækkes dagligt eller hver 2-3 dag. Men den manglende dokumentation af
staldindretning og driftspraksis betyder, at denne klimaeffekt ikke kan medregnes i den nationale
emissionsopgørelse. Når Danmark på bekendtgørelsesniveau ønsker at indføre nye driftsregler med
en given klimaeffekt, så forudsætter det, at der etableres et transparent og troværdigt datasystem,
som dokumenterer udbredelse af driftspraksis, miljøteknologi mv. Landbrug & Fødevarer ser gerne
en dialog om, hvordan klimaeffekter kan opgøres på nationalt niveau, så det sikres, at alle
klimaeffekter medregnes i de nationale emissionsopgørelser.
Specifikke kommentarer vedrørende krav om hyppig udslusning for grise
Overgangsordning for igangværende og projekterede projekter
Der skal sikres en overgangsordning for igangværende og projekterede byggeprojekter i forhold til
lovens forventede ikrafttræden den 1. januar 2023. En overgangsordning bør etableres, da allerede
projekterede og igangsatte projekter ikke uden videre kan ændre i indretning af gyllesystemet uden
betydelige økonomiske konsekvenser for projektet. Dette underbygges af, at det fremover forventes,
at alle staldsektioner med rørudslusning af gylle indrettes med udslusningshuller, som er forbundet
til et spjæld som åbnes når gyllen udsluses (ét spjæld per staldsektion), og at dette spjæld betjenes
enten manuelt eller af et automatisk udslusningssystem. Der vil i nye stalde relativt skulle installeres
flere udslusningshuller i en staldsektion end ved en traditionel indretning med gyllepropper, som følge
af, at afstand fra fjerneste hjørne til udslusningshul skal være kortere ved en lav gyllestand på 10-12
cm end hvis gyllestanden i kummen f.eks. er 30-35 cm. Det vil sige, at et udslusningshul dækker et
mindre kummeareal for at sikre en tilstrækkelig tilstrømning af gylle til det enkelte udsugningssted
end ved en traditionel indregning med gyllepropper.
Opbakning til forslag om grænse for krav til etablering af automatisk udslusningssystem
Det beskrives i bemærkningerne til lovforslaget, side 6, at ”nye stalde bør pålægges krav om, at de
skal indrettes med automatiserede udslusningssystemer, hvis de overstiger nærmere fastsatte
grænser.” Landbrug & Fødevarer støtter de forslåede sigtelinjer for størrelsen af nye staldanlæg
svarende til mere end 2.000 stipladser til slagtegrise eller 500 årssøer inkl. smågrise-hold. Herved
sikres proportionalitet mellem investerings- og driftsomkostning til et automatisk udslusningssystem
og en opnået miljøgevinst.
Tekstafsnittet i bemærkningerne til lovforslaget, side 16, første afsnit bør dog justeres og tilpasses
således, at det indholdsmæssigt er i overensstemmelse med andet afsnit side 6 i
lovbemærkningerne. Det bør således fremgå på side 16, at nye stalde kun bør pålægges krav om,
at de skal indrettes med automatiserede udslusningssystemer, hvis de overstiger nærmere fastsatte
grænser og ellers indrettes med manuelt udslusningssystem.
Forslag om præcisering i bemærkningerne til lovforslaget, side 6, anden afsnit, sidste sætning
Her foreslås indsat følgende rettelse, da det bør præciseres, at det alene omfatter eksisterende
slagtegrisestalde og at det omfatter staldsystemer, som er indrettet med rørudslusning af gylle:
For eksisterende slagtegrisestalde indrettet med rørudslusning af gylle svinebrug kan der i stedet
stilles krav om ugentligt at foretage manuel udslusning.
Behov for særlige undtagelser vedrørende gyllehøjde
I bemærkningerne til lovforslaget, side 8, sidste afsnit omtales det, at ”Bemyndigelsen vil endvidere
kunne anvendes til at fastsætte yderligere generelle undtagelser, hvis det eksempelvis vurderes, at
Side 3 af 5
det ikke er teknisk muligt at udsluse hyppigt i særlige staldtyper på grund af manglende gyllemængder
i visse perioder”.
Landbrug & Fødevarer bemærker her, at det fremgår af et notat udarbejdet af Aarhus Universitet, at
der som minimum skal være en gyllehøje svarende til ca. 10 cm for at kunne opnå en tilfredsstillende
vakuumudslusning af gylle. Her er tale om en ekspertvurdering og ikke, at der er gennemført test og
forsøg som dokumentation for denne antagelse og vurdering. Der er derfor stor usikkerhed om en
gyllehøje på ca. 10 cm er tilstrækkelig i alle situationer, idet en tilfredsstillende tilstrømning af gylle
hen imod udslusningshullet afhænger af en række forhold som f.eks. afstand fra fjerneste hjørne og
hen til udslusningshullet, gyllens tørstofindhold som kan variere meget og som bl.a. afhænger af om
foder tildeles som tør- eller vådfoder, om der anvendes halm som rode- og beskæftigelsesmateriale,
samt af hvor meget vaske- og overbrusningsvand der anvendes.
Yderligere vil der være behov for særlige fastsatte undtagelser. I farestien har soen en lille
gødningsproduktion set i forhold til areal i gødningskummen. Tilsvarende har smågrise en relativ lille
gødningsproduktion i den første perioden efter indsættelse i smågrisestaldene. I de to situationer
opnås ikke en tilstrækkelig gyllehøjde til at gyllen generelt kan udsluses hver syvende dag. Her er
behov for i bekendtgørelsen at fastsætte særlige regler for, hvor ofte gyllen kan udsluses i nye
farestalde, samt hvor mange dage der forventeligt vil gå efter at smågrisene er indsat i nye
smågrisestalde førend, at der er opnået en tilstrækkelig gyllehøjde til, at der kan praktiseres hyppig
udslusning af gylle.
Dispensationsmulighed for visse staldanlæg der rammes atypisk hårdt
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget side 9, tredje afsnit, at ”Den foreslåede bemyndigelse
kan ligeledes anvendes til at fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensation.” Til dette
bemærkes det, at visse ældre og typisk mindre staldanlæg til slagtegrise har en indretning, som
medfører at disse rammes atypisk hårdt, hvis de skal opfylde kravet om at udsluse gyllen mindst hver
syvende dag. At en bedrift rammes atypisk hårdt, bør kunne resultere i en dispensation fra kravet.
Eksempler på staldanlæg der rammes atypisk hårdt:
1. Ældre stalde til slagtegrise hvor gylleproppen er placeret inde i stien. Hvis disse skal praktisere
ugentlig udslusning af gylle, vil det dels medføre et stort arbejdsforbrug når landbrugeren fysisk
skal ind i stierne blandt grisene mindst hver syvende dag for at trække en gylleprop, samt at
landbrugeren udsættes for øget arbejdsmiljøbelastning ved så ofte at skulle ind stierne blandt
grisene. I nyere stalde er gyllepropperne typisk placeret i midtergang, hvor der er nemmere
adgang til at trække propperne, samt at der typisk trækkes flere propper samtidigt. Det er typisk
ældre og mindre stalde, som har gyllepropper placeret inde i stierne, og mange af disse stalde
forventes udfaset inden for en kortere årrække.
2. Ældre stalde med forbundne kar. Nogle ældre staldanlæg, som trinvist er ombygget og udbygget,
kan være indrettet med en kombination af rørudslusning, linespil og spjældudslusning af gylle.
Det betyder, at et staldafsnits udslusningstidspunkt kan være afhængig af andre staldafsnits
udslusningstidspunkt, uafhængig af en aktuel gyllestand i pågældende staldafsnit. I sådanne
anlæg er det ikke altid muligt at udsluse gyllen uafhængigt af andre staldafsnit som følge af, at
staldafsnittenes gyllekummer er forbundne. Det omfatter typisk ældre stalde som forventes
udfaset over de kommende år, og at denne indretning med forbundne kar repræsenterer en lille
andel af de producerede slagtegrise i Danmark.
Side 4 af 5
Positivt med enkel praksis for dokumentation
I bemærkningerne til lovforslaget, side 11, femte afsnit fremgår det, at ”Der forventes alene at være
få administrative omkostninger i tilknytning til et krav om hyppig udslusning, som vil bestå af
dokumentation i form af registrering af dato (i eksempelvis en kalender eller logbog), der har været
foretaget udslusning.”
Til dette bemærkes det, at erhvervet kun kan støtte op om en praksis med enkel dokumentation i
form af registrering af dato i f.eks. en kalender eller logbog. I denne situation er der tale om ugentlige
arbejdsrutiner, så hvis det fremgår af en arbejdsplan, at der i staldanlægget praktiseres ugentlig
udslusning af gylle, så må det også kunne være tilstrækkelig dokumentation for, at der praktiseres
hyppig udslusning af gylle (ugeoversigt med angivelse af hvilke arbejdsprocesser der bliver udført på
en given ugedag).
Specifikke kommentarer vedrørende reduktionskrav for kvægsektoren
Reduktionskrav for kvæg bør formuleres som et generelt krav
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget side 7, første afsnit, at der er to muligheder for,
hvordan man kan sikre reduktionskravet for kvæg på 0,17 mio. ton CO2e i 2025 og 0,16 mio. ton
CO2e i 2030. Det er formuleret i lovbemærkningerne som ”Med aftalen er det fastslået, at
reduktionsmålet enten kan fastsættes som et generelt krav, der kan opnås ved flere forskellige
virkemidler, og hvis det ikke er muligt, vil der med virkning fra 2025 blive stillet krav om tilsætning af
en højere fedtandel i foderet til konventionelle malkekøer og kvier, da fodring med fedtholdigt foder,
som for eksempel rapsfrø eller rapsolie, vil medføre, at udledningen af metan fra kvæget reduceres”.
Det bør her tydeliggøres, at der ikke er tale om et valg mellem to ligestillede løsninger, men om at
aftalen har angivet, at der skal indføres et generelt reduktionskrav på kvæg. Først hvis dette ikke
bliver muligt at fastsætte, vil aftaleparterne kunne anvende andre metoder. Det er således helt
essentielt at understrege, at det i aftaleteksten er gjort klart, at der er tale om et generelt
reduktionskrav, som det fremgår af aftaleteksten for Aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug på
s. 4: ”Der indføres også et generelt reduktionskrav på kvæg svarende til en effekt på 0,17 mio. t.
CO2e i 2025 og 0,16 mio. t. CO2e i 2030 for at nedbringe udledningen fra husdyrenes fordøjelse.
Såfremt det ikke er muligt at fastsætte et generelt reduktionskrav, vil aftaleparterne beslutte andre
metoder for at opnå effekten, herunder indførsel af et specifikt krav om en højere fedtandel i foderet
til konventionelle malkekøer og kvier i 2025. ”
I tilknytning til ovenstående vil Landbrug & Fødevarer gerne opfordre til, at der i implementeringen af
et generet reduktionskrav tages hensyn til, hvordan dette kan gøres på den mest
omkostningseffektive måde. Ofte vil det være sådan, at en del af kvægbrugene vil have bedre
mulighed for klimareducerende tiltag end andre dele af kvægsektoren. Et reduktionskrav bør således
implementeres på en sådan måde, at det er de mest tilgængelige og omkostningseffektive
reduktioner, der tages først.
Vigtigt at fastholde fleksibilitet i løsninger for reduktioner i kvægsektoren
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, side 7, første afsnit, at såfremt der ikke kan udformes
et generelt reduktionskrav til kvæg, så vil der med virkning fra 2025 blive stillet krav om tilsætning af
en højere fedtandel i foderet til konventionelle malkekøer og kvier, da fodring med fedtholdigt foder,
som for eksempel rapsfrø eller rapsolie, vil medføre, at udledningen af metan fra kvæget reduceres.
Til dette er det vigtigt for Landbrug & Fødevarer at bemærke to ting. Dels at det fremgår i
aftaleteksten, som angivet i afsnittet herover, at et krav om højere fedtandel kan være en af de mulige
løsninger, som forligsparterne kan vælge at bruge, såfremt man ikke kan lave et generelt
reduktionskrav. Det er vigtigt, at man fastholder den fleksibilitet i løsninger, som aftaleteksten har for
Side 5 af 5
øje for at sikre de bedste og mest effektive reduktioner af drivhusgasser fra kvæg. Dernæst er det
vigtigt, at såfremt man ender med et krav om højere fedtandel fra foderet, at det sikres, at fedtet
kommer fra en så bæredygtig kilde som muligt. Såfremt der kommer et krav om højere andel af fedt
i foderet, så vil man kunne risikere, at den øgede fedtration kommer fra palmeolie- eller fedt. Dette
skyldes både tilgængelighed og pris fra andre fedtkilder. Udfordringen kan dog blive, at man ender
med at skulle importere fedtkilder, som skaber en øget drivhusgasudledning på globalt plan.
De erhvervsøkonomiske omkostninger for kvægsektoren er potentielt højere end estimeret
I forhold til de estimerede omkostninger for erhvervet har SEGES estimeret de økonomiske
omkostninger til at ligge et sted mellem 145-210 mio. kr. per år for køerne og 65-85 mio. kr. per år
for kvierne. Der er endvidere indikationer på ydelsestab ved brug af høje mængder af rapsfedt i
foderet, hvilket kan forøge de erhvervsøkonomiske omkostninger markant. Vi vil derfor kraftigt
opfordre til, at ydelsestab og fedtfodring undersøges nærmere.
Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed for yderligere drøftelse af ovenstående.
Med venlig hilsen
Julie Rose Bang
Miljøpolitisk Konsulent
Miljø & Bæredygtighed
M +45 2345 0711
E jrba@lf.dk
Miljøministeriet
ATT: mim@mim.dk
Cc: kapie@mim.dk
Fredericia den 22. August 2022
Vedr.: Forslag til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
(Reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) - Høringssvar
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har følgende bemærkninger til den foreslåede
lovændring omkring drivhusgasser fra husdyrholdet:
I §1 stk.1 (kommende §35) står der at man endnu ikke har bestemt hvilke typer af anlæg, der skal
være omfattet af reglerne om reduktion i udledning af drivhusgasser. I de tilknyttede
bemærkninger er det anført at reduktionsmålet kan fastsættes om et generelt krav, der nås via
forskellige virkemidler – og er det ikke muligt, vil der blive stillet krav om højere fedtandel i
foderet til de konventionelle malkekøer og kvier, eksempelvis via rapsfrø eller -olie, fra 2025.
-Det er yderst betænkeligt at man endnu ikke har fastlagt hvilke typer af anlæg, der er omfattet og
hvilke typer der ikke er. Det fremstår som tilfældighedernes spil, og det skaber i den grad utryghed
hos både nuværende og kommende fødevareproducenter. Det sætter en solid stopper for
generationsskifter og nye stalde, der jo skal følge nye regler, men når reglerne ikke er fastlagt, er
det jo mere end svært at indrette sig efter.
-Det rejser også spørgsmålet om hvordan man vil/kan måle udledningen, eller den reducerede
udledning, så præcist at det er relevant og praktiserbart på den enkelte bedrift – og således at det
giver et retvisende billede. Og hvordan kontrolleres/sikres/vides det om man opnår den ønskede
virkning per bedrift, per driftsgren, og på hele erhvervet.
Som mælkeproducenter og landmænd virker det som om man har gjort regning uden vært, bort
set fra at det er landmændene der kommer til at mærke det, når det både kan få effekt via nye
miljøgodkendelser, og generelle krav.
-I det hele taget finder foreningen det yderst problematisk at der lægges op til at der kan
efterreguleres i vidt omfang i forhold til både drift og driftsbygninger. Staldbyggerier til kvæg skal
holde i 30 år, og det er derfor ikke muligt at efterrationalisere og lave mulighed for eksempelvis
hyppig udslusning eller andre tiltag, der kræver bygningsændringer. Foreningen finder det også
særdeles problematisk at man muliggør at landbruget ifølge disse regler kan pålægges alle
tænkelige ændringer.
-- AKT 268949 -- BILAG 7 -- [ Landsforeningen Danske Mælkeproducenter ] --
- 2 -
-Med hensyn til virkemidlerne er der ikke mange, der er rettet mod enterisk metan, som er
tilgængelige på det danske marked endnu. Der er peget på rapsfrø og -olie som alternativt
virkemiddel. Priserne er høje i øjeblikket, hvordan vil man forvente at kan sikres at landmændene
stadig har råd til at købe når den forøgede efterspørgsel slår igennem med højere priser i
markedet?
- De omkostninger der er angivet i bemærkningerne til lovændringen for tilsætning af foderfedt til
rationen, virker til at være lavt sat. Man foreslår raps som fedtkilde og som tidligere påpeget er
der risiko for at øget efterspørgsel presser priserne i vejret, og rapsolie anvendes også i vid
udstrækning i humanernæring.
Fedt- og olieprodukter, vil som følge af deres energiindhold være i direkte konkurrence med
energiefterspørgsel, hvorfor prisen må imødeses at være noget højere end den, der opereres med
i beregningseksemplerne.
- Et andet problem i forhold til at hæve fedtindholdet i rationen er at rapsfrø har et noget højere
indhold af fosfor end andre proteinfodermidler som eksempelvis soja. I nogle kvægbedrifters
miljøgodkendelse er det et vilkår at fosforindholdet i gødning/gylle ikke overskrider bestemte
niveauer. Der er et fosforloft. Det ses også i bedrifternes foderplaner hvor fosforindholdet skal
være under en vis mængde per kg tørstof. Vælger bedriften at anvende alternative fedtkilder som
eksempelvis palmefedt, giver det også problemer i forhold til afskovning og biodiversitet der hvor
palmerne vokser. Alternativt bør man sikre at bedrifternes miljøgodkendelser udvides i forhold til
øget anvendelse af raps i foderrationen.
- Et højt niveau af raps og rapsprodukter i køernes foderration giver udfordringer i forhold til at
man har pålagt kvægbedrifter et fosforloft på 30 kg per ha. Fodrer man med eksempelvis 22 kg
tørstof per årsko per dag, vil det kræve at næsten 2,9 kg knuste, eller valsede rapsfrø for at opnå
en tildeling på 63 g råfedt/kg tørstof i rationen. Råfedtmængden er fundet i forsøg, der ser på
reduktion af metan fra køer fordøjelse.
Fosforindholdet i det ekstra raps, der skal tildeles, kan med 7,6 g P/kg tørstof i de ca. 2,9 kg raps-
tørstof, give en ekstra tilførsel af P på 21,5 g per ko/dag. I en besætning på 200 årskøer giver det
cirka 1570 kg P på et år, og hvis fosforloftet allerede er nået på bedriften, svarer det til at
landmanden skal ud at finde 52 ha mere jord, når loftet er på 30 kg/ha. Hertil kommer at kvierne
også skal tildeles raps af hensyn til reduktion af metanudledningen.
- De krav der stilles til øgede tildelinger af fedt i køer og kviers foderration vil de facto være en
kvælning af produktionen uden nødvendige tilretninger i miljøgodkendelserne.
Med venlig hilsen
På Landsforeningen af Danske Mælkeproducenters vegne,
Lone Vestergaard
Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
(Reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold)
Ekstern høring fra den 24. juni til den 25. august 2022
1. Biogas Danmark
2. Danske Regioner
3. Forbrugerrådet Tænk
4. KL – Kommunernes Landsforening
5. Landbrug&Fødevarer
6. Landsforeningen Danske Mælkeproducenter
-- AKT 268949 -- BILAG 8 -- [ Eksterne høringssvar ] --
Side 1 af 1
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Att.: mim@mim.dk
Høringafudkasttilændringaflovomhusdyrbrugoganvendelseaf
gødningm.v.
Miljøministeriet har udsendt ovennævnte lovudkast i høring, j. nr. 2021-914 vedrørende reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold.
Biogas Danmark hilser lovforslaget velkomment som virkemiddel til at mindske klimapåvirkningen fra
husdyrbruget og til udmøntning af Landbrugsaftalen af 4. oktober 2021, herunder gennem hyppig udslusning af
gylle.
Biogasbranchen har selv sat fokus på effekten af hyppig udslusning og et rådgivningsprojekt gennemført af
Landbrugsstyrelsen med deltagelse af ca. 30 biogasanlæg og 400 leverandører af svinegylle har dokumenteret der
er et betydeligt potentiale gennem hyppig udslusning. Biogas Danmark kan derfor støtte op om krav om hyppig
udslusning i eksisterende slagtesvinestalde og alle nye svinestalde fra 1. januar 2023.
Kombinationen af hyppig udslusning og afgasning af gyllen i biogasanlæg er et særdeles effektivt dobbelt
klimavirkemiddel, som både reducerer metanudledningen i landbruget og reducerer CO2-udslippet når biogassen
erstatter fossil energi. Effekten er langt større end staldforsuring, som umuliggør nyttiggørelsen af gyllen i
biogasanlæg og at landbrugets ressourcer dermed kan bidrage til den grønne omstilling og specielt bidrage til at
det danske gasforbrug kan dækkes med biogas, hvilket mindsker afhængigheden af importeret naturgas.
Biogas Danmark skal afslutningsvist påpege, at det er vigtigt det sikres, at den hyppige udslusning – og specielt
kombineret med afgasning af gyllen i biogasanlæg – dokumenteres og indgår i Danmarks nationale
klimaopgørelser.
Med venlig hilsen
Bruno Sander Nielsen
27245967
bsn@biogas.dk
C.c.: kapie@mim.dk
Biogas Danmark
Axeltorv 3
1609 København V
25. august 2022
Til: Miljøministeriets Departement (mim@mim.dk)
Cc: Katrine Elkjær (kapie@mim.dk)
Fra: Bente Villumsen (BVI@regioner.dk)
Titel: SV: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold)
E-mailtitel: SV: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) (MIM Id nr.: 238875)
Sendt: 08-07-2022 11:51
Til Miljøministeriet
Tak for den modtagne høring. Danske Regioner har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Bente Villumsen
Enhedschef | Videncenter for Miljø og Ressourcer
Danske Regioner | Dampfærgevej 22 | 2100 København Ø
M 2399 2372 | E bvi@regioner.dk
Officiel post bedes sendt til regioner@regioner.dk
Fra: Katrine Elkjær <kapie@mim.dk>
Sendt: 24. juni 2022 16:25
Emne: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) (MIM Id nr.: 238875)
Til høringsparter
Hermed sendes udkast til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) i høring.
Høringsfristen er torsdag den 25. august 2022.
Høringssvar kan sendes til mim@mim.dk med kopi til kapie@mim.dk
Dokumenterne kan også findes på Høringsportalen her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66565
Venlig hilsen
Katrine Elkjær
Specialkonsulent | Bæredygtigt Miljø og Produktion
+45 29 32 48 84 |kapie@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet | Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | mim@mim.dk | www.mim.dk
Facebook | Twitter | Instagram | LinkedIn | Privatlivspolitik
| Slotsholmsgade 12 | DK 1216 København K | Tlf. +45 38 142 142 | mfvm@mfvm.dk | www.mfvm.dk
Til: Miljøministeriets Departement (mim@mim.dk)
Cc: Katrine Elkjær (kapie@mim.dk)
Fra: Pia Saxild (PS@fbr.dk)
Titel: SV: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold)
E-mailtitel: SV: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) (MIM Id nr.: 238875)
Sendt: 24-08-2022 16:56
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede arbejdsområder og
vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget
eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at Forbrugerrådet Tænk stadig er
interesseret i at modtage høringer inden for området.
Med venlig hilsen
Vibeke Myrtue Jensen
POLITISK RÅDGIVER
T +45 7741 7731
W taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
Fra: Katrine Elkjær [mailto:kapie@mim.dk]
Sendt: 24. juni 2022 16:25
Emne: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) (MIM Id nr.: 238875)
Til høringsparter
Hermed sendes udkast til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) i høring.
Høringsfristen er torsdag den 25. august 2022.
Høringssvar kan sendes til mim@mim.dk med kopi til kapie@mim.dk
Dokumenterne kan også findes på Høringsportalen her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66565
Venlig hilsen
Katrine Elkjær
Specialkonsulent | Bæredygtigt Miljø og Produktion
+45 29 32 48 84 |kapie@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet | Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | mim@mim.dk | www.mim.dk
Facebook | Twitter | Instagram | LinkedIn | Privatlivspolitik
| Slotsholmsgade 12 | DK 1216 København K | Tlf. +45 38 142 142 | mfvm@mfvm.dk | www.mfvm.dk
Dato: 25. august 2022
Sags ID: SAG-2022-03538
Dok. ID: 3245653
E-mail: MRHA@kl.dk
Direkte: 3370 3868
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
NOTAT
KL's høringssvar til høring af Lov om ændring af lov
om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Re-
duktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæs-
sige dyrehold)
Miljøministeriet har sendt udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v. i høring den 24. juni 2022. KL takker for mulig-
heden for at komme med kommentarer til udkastet til lovforslaget.
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-
ringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den efter-
følgende politiske behandling af høringssvaret.
Indledning
KL bakker fuldt ud op om det danske klimamål om at reducere udledningen
af CO2 med 70 procent inden 2030 – og klima er højt på dagsordenen i de
danske kommuner. Stort set alle kommuner er med i det såkaldte DK2020-
samarbejde, hvor kommunerne har forpligtiget sig til at udarbejde klima-
handlingsplaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger. Klimapla-
nerne har fokus på alle sektorer inden for kommunernes geografiske om-
råde, herunder også landbrugssektoren. KL hilser alle typer af politiske initia-
tiver, der kan bidrage til dette arbejde, meget velkommen.
Generelle bemærkninger
Overordnet set mener KL, at det er en god løsning at inkorporere reduktions-
kravene til erhvervsmæssige dyrehold som generel lovgivning, og at Miljø-
styrelsen skal udarbejde nogle forslag til vilkår for ensartet sagsbehandling.
Umiddelbart er det KL’s vurdering, at der er gode muligheder for at indføre
mange af reduktionskravene som generelle regler. KL er enige i, at det er at
foretrække, hvor det kan lade sig gøre. På den måde opnås bedre dokumen-
tationsmuligheder ift. reduktionseffekten, mindre træghed ift. implemente-
ringsprocessen og større ensartethed på tværs af landet og kommunerne.
Det er KL’s vurdering, at det er afgørende for landbrugets mulighed for at nå
i mål med den forventede reduktion i drivhusgasudledningen i forhold til er-
hvervsmæssige dyrehold (GHG – metan, CO2, lattergas), at reglerne er
klare, at de er lette at implementere i praksis, og at det er let at dokumen-
tere. Overholdelse af reglerne kan blandt andet sikres ved tilsyn, men der
kan også være behov for andre redskaber. Efter KL’s vurdering kan den fo-
reslåede ændring i lovgivningen ikke overholde principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning, hvis man alene baserer det på tilsyn. KL finder derfor, at
man ligeledes bør se på mulighederne for en større grad af egenkontrol og
dokumentation. Det kan eksempelvis ske via et digitalt system og udmøntes
via en strategi for det digitale tilsynsarbejde med kobling til kommunens mil-
jøsystemer.
Dato: 25. august 2022
Sags ID: SAG-2022-03538
Dok. ID: 3245653
E-mail: MRHA@kl.dk
Direkte: 3370 3868
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
NOTAT
Generelt set mener KL, at kommunerne fremadrettet i højere grad skal ba-
sere deres tilsynsaktivitet på landbrugsområdet på landbrugets egenkontrol-
ler (ikke kun for IE-brugene). Det vil give kommunerne bedre mulighed for at
målrette deres tilsynsindsats klogt og databaseret. Disse egenkontroller
kunne eventuelt være baseret på egenkontroller, IOT og fotodokumentation.
Til brug for inspiration hertil vil KL henvise til ’Kommunernes digitaliserings-
politik – Gentænk Velfærden’ fra maj 2022.
Endelig vil KL bemærke, at KL forventer, at indførelse af reduktionskravene
for erhvervsmæssige dyrehold vil have økonomiske konsekvenser for hus-
dyrbrugene, herunder især de eksisterende mindre brug, ligesom det vil
medføre ekstraopgaver i kommunerne. Denne omkostning vil blive forstær-
ket for både husdyrbrugerne og kommunerne, hvis de skal søge en miljøtilla-
delse for at kunne gennemføre de nødvendige tiltag. KL forventer, at det vil
blive afklaret i det sædvanlige DUT-arbejde, hvordan kommunerne skal
kompenseres for det ekstra arbejde, som kommunerne vil skulle udføre som
følge af de konkrete reduktionskrav og reglerne herfor.
Uddybende bemærkninger
Behov for klare rammer
Hvis man vil lade nogle konkrete krav indgå som vilkår i miljøgodkendelse
via husdyrbruglovens §27 stk. 1, bør der være klare rammer og forslag til vil-
kår, frister og kriterier for dispensation indbygget i lovgivningen.
Indføjelse af og præcisering af klima
Man kan overveje, om Husdyrbruglovens formålsbestemmelse bør supple-
res med ordet klima. I dag er loven formuleret således: ”§ 1. Loven skal
medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyr-
produktionen og anvendelsen af gødning kan ske på et bæredygtigt grund-
lag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteli-
vet.” KL foreslår, at ordet ”klima” indføjes efter ”miljø”.
Samtidig er der ikke i udkastet til en ny § 35 eller andet sted i husdyrbruglo-
ven nærmere defineret, hvilke gasser der er tale om, når der refereres til kli-
magasser. Dette bør indarbejdes, således at der er konsensus omkring de
gasser, som reguleres med bemyndigelsen.
Afklaring af påvirkning ift. øvrig regulering
KL mener, at det bør belyses, hvordan et generelt krav om hyppig udslus-
ning vil påvirke de allerede stillede krav i tilladelser og godkendelser. Ek-
sempelvis om et vilkår i en godkendelse om automatisk logning vil blive
”overroulet” af et generelt vilkår om manuel logbog. Det er kommunernes er-
faring, at automatisk logning er at foretrække i forhold til en kontrolsituation.
I forhold til bemyndigelsen, som vedrører kvæg, er det vanskeligt for kommu-
nerne at vurdere, hvilke konsekvenser dette vil have, da det er formuleret
vagt i høringsmaterialet. Med det foreslåede stk. 2, 3. pkt. vil der kunne fast-
sættes forskellige krav om vilkår til forskellige slags erhvervsmæssige dyre-
hold. Der er nævnt svinebrug og kvægbrug i notatet. Det er dog ikke nævnt,
om der vil være forskel på kravene afhængig af husdyrbrugets størrelse, og
om husdyrbruget er et IE-husdyrbrug eller ej.
Afklaring af rammerne for tilsyn med tilsætningen af fedt i kvægfoder for
udegående dyr
Dato: 25. august 2022
Sags ID: SAG-2022-03538
Dok. ID: 3245653
E-mail: MRHA@kl.dk
Direkte: 3370 3868
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
NOTAT
KL mener, at der skal være klare rammer for kommunernes tilsynsopgave.
Derfor foreslår KL, at Miljøstyrelsen i forbindelse med fastsættelsen af for-
slag til vilkår og/eller generel lovgivning tager stilling til, hvordan kommunen
kan fører tilsyn med tilsætningen af fedt i kvægfoder for udegående dyr.
I er meget velkomne til at vende tilbage til KL, hvis I ønsker uddybning, kon-
kretisering eller dialog på baggrund af KL’s høringssvar.
Med venlig hilsen
Maria Ramsgaard Hansen
Chefkonsulent, Center for Klima og Erhverv
KL
Dato 25. august 2022
Side 1 af 5
Miljøministeriet
Bæredygtigt Miljø og Produktion
mim@mim.dk
cc: kapie@mim.dk
Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. udkast til ændring af husdyrbrugloven (J.nr.
2021-914)
Miljøministeriet har den 22. juni 2022 sendt udkast til ændring af husdyrbrugloven i høring.
Ændringen omfatter nye bemyndigelser til ministeren til at fastsætte regler for reduktion af
drivhusgasser fra husdyrhold i landbruget.
Forslaget vedrører alene bestemmelser i loven, der vedrører implementeringen af Aftale om grøn
omstilling af dansk landbrug. Landbrug & Fødevarer vil derfor i nærværende høringssvar kun
kommentere på denne del.
Generelle bemærkninger til høringsmaterialet
Med revideringen af loven gives der mulighed for at implementere to af de tiltag, der i Aftalen om
grøn omstilling af dansk landbruget blev vedtaget - henholdsvis et generelt reduktionskrav til kvæg
og et krav om hyppig udslusning. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der ved udmøntningen af
disse, såvel som eventuelle nye tiltag, er fokus på fleksibilitet og med øje for, at der løbende kommer
nye og endnu mere effektive tiltag, der kan reducere udledningen af drivhusgasser i den animalske
produktion. I forhold til kvæg understreges vigtigheden af det forhold, at reduktionskravet i Aftalen
om grøn omstilling af dansk landbrug er udformet som et generelt reduktionskrav, hvilket skal
afspejles i lovbemærkningerne. Landbrug & Fødevarer vil herudover gerne påpege vigtigheden af,
at der ikke indføres nye krav og regler uden nye politiske aftaler eller accept fra forligskredsen.
Landbrug & Fødevarer noterer sig, at høringsmaterialet lægger vægt på vigtigheden af, at landbruget
skal udvikles frem for afvikles. Derfor er det også essentielt, at alle nye tiltag grundigt undersøges
for, hvilke økonomiske konsekvenser nye krav og regler vil have for erhvervet. Således hæfter
Landbrug & Fødevarer sig også ved, at Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering ikke på
nuværende tidspunkt kan vurdere de samlede administrative konsekvenser for erhvervslivet, men at
dette vil ske ved udmøntningen af de enkelte bekendtgørelser. Landbrug & Fødevarer opfordrer
kraftigt til, at der ved udmøntning af bekendtgørelser er stort fokus på at tiltag udmøntes med hensyn
til at minimere de økonomiske konsekvenser – herunder til dokumentation og kontrol. Generelt er der
usikkerhed om, hvordan kravene fremover skal implementeres og det fremgår også af
lovbemærkningerne, at krav enten implementeres som generelle krav eller som vilkår i de enkelte
godkendelser. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at ministeriet finder den mest optimale
implementering i dialog med erhvervet.
Det er derudover helt essentielt, at en given klimaeffekt kan medregnes i den nationale
emissionsopgørelse. På nuværende tidspunkt er der i Danmark ikke etableret et system, som
dokumenterer driftspraksis samt udbredelse af staldindretning og miljøteknologier. Derfor kan en
givet klima- og miljøeffekt reelt ikke medregnes i de nationale emissionsopgørelser. Eksempelvis
Side 2 af 5
vurderes det, at 40-50 pct. af søerne i løbe- og drægtighedsperioden i dag går i stalde indrettet med
linespil, hvor gødning udtrækkes dagligt eller hver 2-3 dag. Men den manglende dokumentation af
staldindretning og driftspraksis betyder, at denne klimaeffekt ikke kan medregnes i den nationale
emissionsopgørelse. Når Danmark på bekendtgørelsesniveau ønsker at indføre nye driftsregler med
en given klimaeffekt, så forudsætter det, at der etableres et transparent og troværdigt datasystem,
som dokumenterer udbredelse af driftspraksis, miljøteknologi mv. Landbrug & Fødevarer ser gerne
en dialog om, hvordan klimaeffekter kan opgøres på nationalt niveau, så det sikres, at alle
klimaeffekter medregnes i de nationale emissionsopgørelser.
Specifikke kommentarer vedrørende krav om hyppig udslusning for grise
Overgangsordning for igangværende og projekterede projekter
Der skal sikres en overgangsordning for igangværende og projekterede byggeprojekter i forhold til
lovens forventede ikrafttræden den 1. januar 2023. En overgangsordning bør etableres, da allerede
projekterede og igangsatte projekter ikke uden videre kan ændre i indretning af gyllesystemet uden
betydelige økonomiske konsekvenser for projektet. Dette underbygges af, at det fremover forventes,
at alle staldsektioner med rørudslusning af gylle indrettes med udslusningshuller, som er forbundet
til et spjæld som åbnes når gyllen udsluses (ét spjæld per staldsektion), og at dette spjæld betjenes
enten manuelt eller af et automatisk udslusningssystem. Der vil i nye stalde relativt skulle installeres
flere udslusningshuller i en staldsektion end ved en traditionel indretning med gyllepropper, som følge
af, at afstand fra fjerneste hjørne til udslusningshul skal være kortere ved en lav gyllestand på 10-12
cm end hvis gyllestanden i kummen f.eks. er 30-35 cm. Det vil sige, at et udslusningshul dækker et
mindre kummeareal for at sikre en tilstrækkelig tilstrømning af gylle til det enkelte udsugningssted
end ved en traditionel indregning med gyllepropper.
Opbakning til forslag om grænse for krav til etablering af automatisk udslusningssystem
Det beskrives i bemærkningerne til lovforslaget, side 6, at ”nye stalde bør pålægges krav om, at de
skal indrettes med automatiserede udslusningssystemer, hvis de overstiger nærmere fastsatte
grænser.” Landbrug & Fødevarer støtter de forslåede sigtelinjer for størrelsen af nye staldanlæg
svarende til mere end 2.000 stipladser til slagtegrise eller 500 årssøer inkl. smågrise-hold. Herved
sikres proportionalitet mellem investerings- og driftsomkostning til et automatisk udslusningssystem
og en opnået miljøgevinst.
Tekstafsnittet i bemærkningerne til lovforslaget, side 16, første afsnit bør dog justeres og tilpasses
således, at det indholdsmæssigt er i overensstemmelse med andet afsnit side 6 i
lovbemærkningerne. Det bør således fremgå på side 16, at nye stalde kun bør pålægges krav om,
at de skal indrettes med automatiserede udslusningssystemer, hvis de overstiger nærmere fastsatte
grænser og ellers indrettes med manuelt udslusningssystem.
Forslag om præcisering i bemærkningerne til lovforslaget, side 6, anden afsnit, sidste sætning
Her foreslås indsat følgende rettelse, da det bør præciseres, at det alene omfatter eksisterende
slagtegrisestalde og at det omfatter staldsystemer, som er indrettet med rørudslusning af gylle:
For eksisterende slagtegrisestalde indrettet med rørudslusning af gylle svinebrug kan der i stedet
stilles krav om ugentligt at foretage manuel udslusning.
Behov for særlige undtagelser vedrørende gyllehøjde
I bemærkningerne til lovforslaget, side 8, sidste afsnit omtales det, at ”Bemyndigelsen vil endvidere
kunne anvendes til at fastsætte yderligere generelle undtagelser, hvis det eksempelvis vurderes, at
Side 3 af 5
det ikke er teknisk muligt at udsluse hyppigt i særlige staldtyper på grund af manglende gyllemængder
i visse perioder”.
Landbrug & Fødevarer bemærker her, at det fremgår af et notat udarbejdet af Aarhus Universitet, at
der som minimum skal være en gyllehøje svarende til ca. 10 cm for at kunne opnå en tilfredsstillende
vakuumudslusning af gylle. Her er tale om en ekspertvurdering og ikke, at der er gennemført test og
forsøg som dokumentation for denne antagelse og vurdering. Der er derfor stor usikkerhed om en
gyllehøje på ca. 10 cm er tilstrækkelig i alle situationer, idet en tilfredsstillende tilstrømning af gylle
hen imod udslusningshullet afhænger af en række forhold som f.eks. afstand fra fjerneste hjørne og
hen til udslusningshullet, gyllens tørstofindhold som kan variere meget og som bl.a. afhænger af om
foder tildeles som tør- eller vådfoder, om der anvendes halm som rode- og beskæftigelsesmateriale,
samt af hvor meget vaske- og overbrusningsvand der anvendes.
Yderligere vil der være behov for særlige fastsatte undtagelser. I farestien har soen en lille
gødningsproduktion set i forhold til areal i gødningskummen. Tilsvarende har smågrise en relativ lille
gødningsproduktion i den første perioden efter indsættelse i smågrisestaldene. I de to situationer
opnås ikke en tilstrækkelig gyllehøjde til at gyllen generelt kan udsluses hver syvende dag. Her er
behov for i bekendtgørelsen at fastsætte særlige regler for, hvor ofte gyllen kan udsluses i nye
farestalde, samt hvor mange dage der forventeligt vil gå efter at smågrisene er indsat i nye
smågrisestalde førend, at der er opnået en tilstrækkelig gyllehøjde til, at der kan praktiseres hyppig
udslusning af gylle.
Dispensationsmulighed for visse staldanlæg der rammes atypisk hårdt
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget side 9, tredje afsnit, at ”Den foreslåede bemyndigelse
kan ligeledes anvendes til at fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensation.” Til dette
bemærkes det, at visse ældre og typisk mindre staldanlæg til slagtegrise har en indretning, som
medfører at disse rammes atypisk hårdt, hvis de skal opfylde kravet om at udsluse gyllen mindst hver
syvende dag. At en bedrift rammes atypisk hårdt, bør kunne resultere i en dispensation fra kravet.
Eksempler på staldanlæg der rammes atypisk hårdt:
1. Ældre stalde til slagtegrise hvor gylleproppen er placeret inde i stien. Hvis disse skal praktisere
ugentlig udslusning af gylle, vil det dels medføre et stort arbejdsforbrug når landbrugeren fysisk
skal ind i stierne blandt grisene mindst hver syvende dag for at trække en gylleprop, samt at
landbrugeren udsættes for øget arbejdsmiljøbelastning ved så ofte at skulle ind stierne blandt
grisene. I nyere stalde er gyllepropperne typisk placeret i midtergang, hvor der er nemmere
adgang til at trække propperne, samt at der typisk trækkes flere propper samtidigt. Det er typisk
ældre og mindre stalde, som har gyllepropper placeret inde i stierne, og mange af disse stalde
forventes udfaset inden for en kortere årrække.
2. Ældre stalde med forbundne kar. Nogle ældre staldanlæg, som trinvist er ombygget og udbygget,
kan være indrettet med en kombination af rørudslusning, linespil og spjældudslusning af gylle.
Det betyder, at et staldafsnits udslusningstidspunkt kan være afhængig af andre staldafsnits
udslusningstidspunkt, uafhængig af en aktuel gyllestand i pågældende staldafsnit. I sådanne
anlæg er det ikke altid muligt at udsluse gyllen uafhængigt af andre staldafsnit som følge af, at
staldafsnittenes gyllekummer er forbundne. Det omfatter typisk ældre stalde som forventes
udfaset over de kommende år, og at denne indretning med forbundne kar repræsenterer en lille
andel af de producerede slagtegrise i Danmark.
Side 4 af 5
Positivt med enkel praksis for dokumentation
I bemærkningerne til lovforslaget, side 11, femte afsnit fremgår det, at ”Der forventes alene at være
få administrative omkostninger i tilknytning til et krav om hyppig udslusning, som vil bestå af
dokumentation i form af registrering af dato (i eksempelvis en kalender eller logbog), der har været
foretaget udslusning.”
Til dette bemærkes det, at erhvervet kun kan støtte op om en praksis med enkel dokumentation i
form af registrering af dato i f.eks. en kalender eller logbog. I denne situation er der tale om ugentlige
arbejdsrutiner, så hvis det fremgår af en arbejdsplan, at der i staldanlægget praktiseres ugentlig
udslusning af gylle, så må det også kunne være tilstrækkelig dokumentation for, at der praktiseres
hyppig udslusning af gylle (ugeoversigt med angivelse af hvilke arbejdsprocesser der bliver udført på
en given ugedag).
Specifikke kommentarer vedrørende reduktionskrav for kvægsektoren
Reduktionskrav for kvæg bør formuleres som et generelt krav
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget side 7, første afsnit, at der er to muligheder for,
hvordan man kan sikre reduktionskravet for kvæg på 0,17 mio. ton CO2e i 2025 og 0,16 mio. ton
CO2e i 2030. Det er formuleret i lovbemærkningerne som ”Med aftalen er det fastslået, at
reduktionsmålet enten kan fastsættes som et generelt krav, der kan opnås ved flere forskellige
virkemidler, og hvis det ikke er muligt, vil der med virkning fra 2025 blive stillet krav om tilsætning af
en højere fedtandel i foderet til konventionelle malkekøer og kvier, da fodring med fedtholdigt foder,
som for eksempel rapsfrø eller rapsolie, vil medføre, at udledningen af metan fra kvæget reduceres”.
Det bør her tydeliggøres, at der ikke er tale om et valg mellem to ligestillede løsninger, men om at
aftalen har angivet, at der skal indføres et generelt reduktionskrav på kvæg. Først hvis dette ikke
bliver muligt at fastsætte, vil aftaleparterne kunne anvende andre metoder. Det er således helt
essentielt at understrege, at det i aftaleteksten er gjort klart, at der er tale om et generelt
reduktionskrav, som det fremgår af aftaleteksten for Aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug på
s. 4: ”Der indføres også et generelt reduktionskrav på kvæg svarende til en effekt på 0,17 mio. t.
CO2e i 2025 og 0,16 mio. t. CO2e i 2030 for at nedbringe udledningen fra husdyrenes fordøjelse.
Såfremt det ikke er muligt at fastsætte et generelt reduktionskrav, vil aftaleparterne beslutte andre
metoder for at opnå effekten, herunder indførsel af et specifikt krav om en højere fedtandel i foderet
til konventionelle malkekøer og kvier i 2025. ”
I tilknytning til ovenstående vil Landbrug & Fødevarer gerne opfordre til, at der i implementeringen af
et generet reduktionskrav tages hensyn til, hvordan dette kan gøres på den mest
omkostningseffektive måde. Ofte vil det være sådan, at en del af kvægbrugene vil have bedre
mulighed for klimareducerende tiltag end andre dele af kvægsektoren. Et reduktionskrav bør således
implementeres på en sådan måde, at det er de mest tilgængelige og omkostningseffektive
reduktioner, der tages først.
Vigtigt at fastholde fleksibilitet i løsninger for reduktioner i kvægsektoren
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, side 7, første afsnit, at såfremt der ikke kan udformes
et generelt reduktionskrav til kvæg, så vil der med virkning fra 2025 blive stillet krav om tilsætning af
en højere fedtandel i foderet til konventionelle malkekøer og kvier, da fodring med fedtholdigt foder,
som for eksempel rapsfrø eller rapsolie, vil medføre, at udledningen af metan fra kvæget reduceres.
Til dette er det vigtigt for Landbrug & Fødevarer at bemærke to ting. Dels at det fremgår i
aftaleteksten, som angivet i afsnittet herover, at et krav om højere fedtandel kan være en af de mulige
løsninger, som forligsparterne kan vælge at bruge, såfremt man ikke kan lave et generelt
reduktionskrav. Det er vigtigt, at man fastholder den fleksibilitet i løsninger, som aftaleteksten har for
Side 5 af 5
øje for at sikre de bedste og mest effektive reduktioner af drivhusgasser fra kvæg. Dernæst er det
vigtigt, at såfremt man ender med et krav om højere fedtandel fra foderet, at det sikres, at fedtet
kommer fra en så bæredygtig kilde som muligt. Såfremt der kommer et krav om højere andel af fedt
i foderet, så vil man kunne risikere, at den øgede fedtration kommer fra palmeolie- eller fedt. Dette
skyldes både tilgængelighed og pris fra andre fedtkilder. Udfordringen kan dog blive, at man ender
med at skulle importere fedtkilder, som skaber en øget drivhusgasudledning på globalt plan.
De erhvervsøkonomiske omkostninger for kvægsektoren er potentielt højere end estimeret
I forhold til de estimerede omkostninger for erhvervet har SEGES estimeret de økonomiske
omkostninger til at ligge et sted mellem 145-210 mio. kr. per år for køerne og 65-85 mio. kr. per år
for kvierne. Der er endvidere indikationer på ydelsestab ved brug af høje mængder af rapsfedt i
foderet, hvilket kan forøge de erhvervsøkonomiske omkostninger markant. Vi vil derfor kraftigt
opfordre til, at ydelsestab og fedtfodring undersøges nærmere.
Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed for yderligere drøftelse af ovenstående.
Med venlig hilsen
Julie Rose Bang
Miljøpolitisk Konsulent
Miljø & Bæredygtighed
M +45 2345 0711
E jrba@lf.dk
Miljøministeriet
ATT: mim@mim.dk
Cc: kapie@mim.dk
Fredericia den 22. August 2022
Vedr.: Forslag til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
(Reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) - Høringssvar
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har følgende bemærkninger til den foreslåede
lovændring omkring drivhusgasser fra husdyrholdet:
I §1 stk.1 (kommende §35) står der at man endnu ikke har bestemt hvilke typer af anlæg, der skal
være omfattet af reglerne om reduktion i udledning af drivhusgasser. I de tilknyttede
bemærkninger er det anført at reduktionsmålet kan fastsættes om et generelt krav, der nås via
forskellige virkemidler – og er det ikke muligt, vil der blive stillet krav om højere fedtandel i
foderet til de konventionelle malkekøer og kvier, eksempelvis via rapsfrø eller -olie, fra 2025.
-Det er yderst betænkeligt at man endnu ikke har fastlagt hvilke typer af anlæg, der er omfattet og
hvilke typer der ikke er. Det fremstår som tilfældighedernes spil, og det skaber i den grad utryghed
hos både nuværende og kommende fødevareproducenter. Det sætter en solid stopper for
generationsskifter og nye stalde, der jo skal følge nye regler, men når reglerne ikke er fastlagt, er
det jo mere end svært at indrette sig efter.
-Det rejser også spørgsmålet om hvordan man vil/kan måle udledningen, eller den reducerede
udledning, så præcist at det er relevant og praktiserbart på den enkelte bedrift – og således at det
giver et retvisende billede. Og hvordan kontrolleres/sikres/vides det om man opnår den ønskede
virkning per bedrift, per driftsgren, og på hele erhvervet.
Som mælkeproducenter og landmænd virker det som om man har gjort regning uden vært, bort
set fra at det er landmændene der kommer til at mærke det, når det både kan få effekt via nye
miljøgodkendelser, og generelle krav.
-I det hele taget finder foreningen det yderst problematisk at der lægges op til at der kan
efterreguleres i vidt omfang i forhold til både drift og driftsbygninger. Staldbyggerier til kvæg skal
holde i 30 år, og det er derfor ikke muligt at efterrationalisere og lave mulighed for eksempelvis
hyppig udslusning eller andre tiltag, der kræver bygningsændringer. Foreningen finder det også
særdeles problematisk at man muliggør at landbruget ifølge disse regler kan pålægges alle
tænkelige ændringer.
- 2 -
-Med hensyn til virkemidlerne er der ikke mange, der er rettet mod enterisk metan, som er
tilgængelige på det danske marked endnu. Der er peget på rapsfrø og -olie som alternativt
virkemiddel. Priserne er høje i øjeblikket, hvordan vil man forvente at kan sikres at landmændene
stadig har råd til at købe når den forøgede efterspørgsel slår igennem med højere priser i
markedet?
- De omkostninger der er angivet i bemærkningerne til lovændringen for tilsætning af foderfedt til
rationen, virker til at være lavt sat. Man foreslår raps som fedtkilde og som tidligere påpeget er
der risiko for at øget efterspørgsel presser priserne i vejret, og rapsolie anvendes også i vid
udstrækning i humanernæring.
Fedt- og olieprodukter, vil som følge af deres energiindhold være i direkte konkurrence med
energiefterspørgsel, hvorfor prisen må imødeses at være noget højere end den, der opereres med
i beregningseksemplerne.
- Et andet problem i forhold til at hæve fedtindholdet i rationen er at rapsfrø har et noget højere
indhold af fosfor end andre proteinfodermidler som eksempelvis soja. I nogle kvægbedrifters
miljøgodkendelse er det et vilkår at fosforindholdet i gødning/gylle ikke overskrider bestemte
niveauer. Der er et fosforloft. Det ses også i bedrifternes foderplaner hvor fosforindholdet skal
være under en vis mængde per kg tørstof. Vælger bedriften at anvende alternative fedtkilder som
eksempelvis palmefedt, giver det også problemer i forhold til afskovning og biodiversitet der hvor
palmerne vokser. Alternativt bør man sikre at bedrifternes miljøgodkendelser udvides i forhold til
øget anvendelse af raps i foderrationen.
- Et højt niveau af raps og rapsprodukter i køernes foderration giver udfordringer i forhold til at
man har pålagt kvægbedrifter et fosforloft på 30 kg per ha. Fodrer man med eksempelvis 22 kg
tørstof per årsko per dag, vil det kræve at næsten 2,9 kg knuste, eller valsede rapsfrø for at opnå
en tildeling på 63 g råfedt/kg tørstof i rationen. Råfedtmængden er fundet i forsøg, der ser på
reduktion af metan fra køer fordøjelse.
Fosforindholdet i det ekstra raps, der skal tildeles, kan med 7,6 g P/kg tørstof i de ca. 2,9 kg raps-
tørstof, give en ekstra tilførsel af P på 21,5 g per ko/dag. I en besætning på 200 årskøer giver det
cirka 1570 kg P på et år, og hvis fosforloftet allerede er nået på bedriften, svarer det til at
landmanden skal ud at finde 52 ha mere jord, når loftet er på 30 kg/ha. Hertil kommer at kvierne
også skal tildeles raps af hensyn til reduktion af metanudledningen.
- De krav der stilles til øgede tildelinger af fedt i køer og kviers foderration vil de facto være en
kvælning af produktionen uden nødvendige tilretninger i miljøgodkendelserne.
Med venlig hilsen
På Landsforeningen af Danske Mælkeproducenters vegne,
Lone Vestergaard
Til: kapie@mim.dk, mim@mim.dk
Fra: Sybille Kyed (sk@okologi.dk)
Titel: SV: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) (MIM Id nr.: 238875)
Sendt: 07-09-2022 10:24
Bilag: image001.png; 220830_Beregning af klimaaftryk på bedriftsniveau_jch.docx;
Kære Katrine Elkjær
I har haft udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. i høring med
høringsfrist den 25. august.
Økologisk Landsforening nåede desværre ikke at udarbejde et høringssvar. Jeg vil høre, om det er muligt at
sende jer kommentarer nu, som I vil medtage i det videre arbejde ?
Vi anser det for meget vigtigt, at være opmærksom på, at tilsætning af fedt i foderet til dyrene ikke
nødvendigvis reducerer klimaaftrykket. Helt principielt er det nødvendigt at tage de afledte effekter med i
betragtning. Af samme årsag skal man være varsom med at indføre krav om, at tage et specifikt virkemiddel
i anvendelse. Det er mere hensigtsmæssigt at regulere på tilladt udledningsniveau.
Afledt af ovenstående er det problematisk, hvis en regulering af drivhusgasemissioner kun forholder sig til
de direkte udledninger på bedriften/ bedriftens territoriale aftryk. I beregningen af bedriftens territoriale
aftryk indgår f.eks. ikke import af foder eller kulstofbalance i jord og træer. Når der tilsættes fedt til foderet,
kan det ændre på sædskiftet eller betyde, at bedriften skal importere foder med en højere fedtandel. En
ændring i sædskiftet kan derved potentielt reducere kulstoflagring og/eller øge udledningen af lattergas fra
dyrkning af markerne, planterester mm.
Klimaaftrykket fra øget foderimport vil fremgå hvis de indirekte effekter medregnes. Derfor vil den
egentlige nettoeffekt af øget fedttildeling i foderrationen i forhold til drivhusgasemission afhænge af
bedriftens nudrift ift. nuværende sædskifte og foderimport. Nettoeffekten vil reelt kun fremgå, når de
indirekte effekter medregnes.
Det samme vil gøre sig gældende ved tilsætning af forskellige foderadditiver, der også vil have en
klimapåvirkning ved produktionen af disse, inden de købes ind til bedriften.
Økologisk Landsforening vil dertil gerne fremhæve, at der potentielt er en risiko for negative effekter på
køernes sundhed ved en høj fedttildeling, og at udviklingen af foderadditiver endnu ikke er i mål, da
foderadditiverne påvirker køernes foderoptag negativt.
Jeg vedhæfter et notat, der er udarbejdet af Innovationscenter for Økologisk Landbrug, hvor ovenstående også er
beskrevet.
Jeg sender meget gerne ovenstående og det vedhæftede notat som et høringssvar med reference til journalnummer,
hvis det er muligt
Med venlig hilsen
Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef
2465 2392 | sk@okologi.dk
-- AKT 268949 -- BILAG 9 -- [ Økologisk Landsforening ] --
Fra: Katrine Elkjær <kapie@mim.dk>
Sendt: 24. juni 2022 16:25
Emne: Høring af udkast til Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) (MIM Id nr.: 238875)
Til høringsparter
Hermed sendes udkast til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold) i høring.
Høringsfristen er torsdag den 25. august 2022.
Høringssvar kan sendes til mim@mim.dk med kopi til kapie@mim.dk
Dokumenterne kan også findes på Høringsportalen her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66565
Venlig hilsen
Katrine Elkjær
Specialkonsulent | Bæredygtigt Miljø og Produktion
+45 29 32 48 84 |kapie@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet | Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | mim@mim.dk | www.mim.dk
Facebook | Twitter | Instagram | LinkedIn | Privatlivspolitik
| Slotsholmsgade 12 | DK 1216 København K | Tlf. +45 38 142 142 | mfvm@mfvm.dk | www.mfvm.dk
Julie C. S. Henriksen, 3008-2022
1
Notat vedr. beregninger af klimaaftryk på bedriftsniveau som territorial beregning.
Beregning af klimaaftryk på bedriftsniveau
Ved beregning af en bedrifts klimaaftryk kan følgende emissionskilder indregnes:
 FORDØJELSE (CH4)
 HUSDYRGØDNING I STALD/LAGER (CH4, N2O, NH3, NOx)
 HUSDYRGØDNING PÅ MARK (N2O, NH3, NOx)
 SLAM, HANDELSGØDNING OG ANDEN ORGANISK GØDNING (N2O, NH3, NOx)
 AFGRØDERESTER (N2O)
 UDVASKNING (N2O, fra udvasket nitrat)
 ORGANISKE JORDE (N2O, CH4, CO2)
 KALKNING (CO2)
 ENERGIFORBRUG (CO2)
 KULSTOFBALANCEN I JORD OG TRÆER (CO2)
 IMPORT/EKSPORT TIL BEDRIFTEN (Foder, strøelse, produktion af handelsgødning og pesticider, dyr
mm.)
Disse emissionskilder afspejler alle aktiviteter der sker ifm. bedriftens produktion og inkluderer både
territoriale, indirekte effekter på bedriften, energi og transport, da dette afspejler praksis og dermed den
reelle drivhusgasudledning på bedriften. Bedriftens samlede udledning inkl. klimaaftryk fra importerede
ressourcer og kulstoflagring vil afhænge af bedriftens rammer ift. produktionssystem, staldsystem og
tilhørende arealer. Dette vil have betydning for bedriftens baseline (nudriftsberegning), og dermed også
for bedriftens reduktionspotentiale.
Den enkelte bedrifts reduktionspotentiale afhænger af flere parametre:
1. Nudriften fungere som baseline og derfor vil bedrifter, der allerede har et relativ lavt klimaaftryk,
have mindre potentiale for at reducere yderligere.
2. Reduktionspotentialet vil afhænge af driftsform, hvor bedrifter med husdyr – og specielt kvæg
formentlig vil have et lavere reduktionspotentiale.
3. Reduktionspotentialet vil også afhænge af om bedriften har markdrift, da markdrift åbner op for flere
mulige virkemidler bl.a. at arbejde med nitrifikationshæmmere til reduktion af lattergas, græs i
sædskiftet og efterafgrøder m.m.
4. Tilgængelige virkemidler afhænger af om produktion er konventionel eller økologisk.
Ved beregning af bedriftens territoriale klimaaftryk indregnes ikke klimapåvirkning fra følgende
emissionskilder:
 ENERGIFORBRUG (CO2)
 KULSTOFBALANCEN I JORD OG TRÆER (CO2)
 IMPORT/EKSPORT TIL BEDRIFTEN (Foder, strøelse, produktion af handelsgødning og pesticider, dyr
mm.)
-- AKT 268949 -- BILAG 10 -- [ Økologisk Landsforening ] --
Julie C. S. Henriksen, 3008-2022
2
Generelle opmærksomhedspunkter ved beregning af bedriftens klimaaftryk og effekten af virkemidler.
De fleste bedrifter har behov for at importere foder mm. i større eller mindre grad, hvilket ofte er hele
grundlaget for at kunne opretholde en intensiv produktion for kvæg, gris og fjerkræ. Specielt grise- og
fjerkræproduktioner importerer ofte alt foder og strøelse. Her ses en større variation mellem
kvægbedrifterne for både konventionelle og økologiske produktioner. Der ses dog generelt en tendens til,
at økologiske produktioner råder over mere jord/areal ift. antal grundet kravet om min. 60% grovfoder og
afgræsning, hvilket afspejles i en større egenproduktion af foder og strøelse, og derfor et mindre behov for
import. Til gengæld tæller bedriftens udledninger af drivhusgasser fra dyrkning af foder på egne marker med
i det territoriale regnskab på bedriftsniveau.
Betydningen af at opgøre bedriftens klimaaftryk med eller uden indirekte effekter er analyseret i
afhandlingen: Exploring opportunities and challenges in farm level GHG accounting. A comparison of
consumption-based and territorial GHG-accounting in the case of Danish dairy farms. Nana Winther Kjær.
2021). Her konkluderes det, at bedriftens samlede klimaaftryk naturligvis er højere når indirekte effekter
inkluderes. Det varierer dog markant mellem bedrifterne, hvor stor en andel af bedriftens samlede
klimaaftryk, der kan tilskrives indirekte effekter. Hvilket også var en konklusion fra et tidligere studie fra 2011
af Kristensen & Mogensen. Andelen af foderimport mm. vil afhænge af de enkelte fodermidlers klimaaftryk.
Dette betyder følgende:
 Territorial beregning på bedriftsniveau afspejler ikke alle bedriftens emissionskilder. Derfor
anbefales det også, at der ved klimarådgivning medregnes alle effekter inkl. de indirekte, så
landmanden kan se de reelle effekter af en praksisændring/tiltag.
 Jo højere intensitet i produktion, jo større andel af foderimport. Dette kan medføre, at bedrifter
med høj selvforsyningsgrad og stort fokus på recirkulering af ressourcer indenfor bedriftens
rammes relativt hårdere af en regulering, der kun medtager de territoriale udledninger.
 Reelle nettoeffekter af virkemidler ses ikke, hvis det påvirker emissionskilder udenfor den
territoriale beregning.
 Skævhed i bedrifternes resultater på bedriftsniveau ift. intensitet og selvforsyningsgrad.
Formålet med fodring med en øget fedtandel i malkekøernes foderration er bevidst at reducere metantabet
fra den enkelte ko med op til 10%. Dette er en afgørende effekt, da metan står for en væsentlig del af
landbrugets udledninger af drivhusgasser. Den øgede mængde af fedt i foderratioen skal dog hentes et sted
fra, enten ved at ændre sædskiftet eller ved at importere foder med en højere fedtandel. En ændring i
sædskiftet kan derved potentielt reducere kulstoflagring og/eller øge udledningen af lattergas fra dyrkning
af markerne, planterester mm. Klimaaftrykket fra øget foderimport vil fremgå hvis de indirekte effekter
medregnes. Derfor vil den egentlige nettoeffekt at øget fedttildeling i foderrationen afhænge af bedriftens
nudrift ift. nuværende sædskifte og foderimport – og nettoeffekten vil reelt kun fremgå, når de indirekte
effekter medregnes.
Det samme vil gøre sig gældende ved tilsætning af forskellige foderadditiver, der også vil have en
klimapåvirkning ved produktionen af disse, inden de købes ind til bedriften.
Derudover skal det fremhæves, at der potentielt er en risiko for negative effekter på køernes sundhed ved
en høj fedttildeling, og at udviklingen af foderadditiver endnu ikke er i mål, da foderadditiverne påvirker
køernes foderoptag negativt.
Julie C. S. Henriksen, 3008-2022
3
Kommentarer til lovændring om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Formålet med ændringen af lovforslaget er at reducere drivhusgasudledningerne fra erhvervsmæssige
husdyrbrug. Derfor bør denne tilføjelse til loven (§35 stk. 2) kunne sikre, at mulige regler der fremstilles ift.
drift og anlæg beror på et videnskabeligt grundlag. Desuden fremgår det ikke eksplicit i teksten, om der
tales om bedriftens klimaaftryk som territorial beregning eller om bedriftens samlede aftryk skal inkludere
indirekte effekter som produktion af handelsgødning og foderimport mm. Det må dog antages, at det er
den territoriale bedriftsaftryk der omtales, da reduktionsmålene er sat efter den nationale opgørelse af
drivhusgasser, som beregnes territorialt.
Lovforslagets ændring skal sikre implementering af kendte tiltag som:
 Hyppig gylleudslusning fra svinestalde
 Gylleforsuring
 Kommende teknologiske virkemidler
 Fodring med fedttilskud til køer og kvier fra 2025
Landmanden er selv ansvarlig for dokumentation og egenkontrol
I dette lovforslag ses kun på husdyrproduktion særskilt, og på virkemidler separat. Men det er vigtigt at
pointere jf. ovenstående afsnit, at et separat fokus på virkemidler kan have modsatrettet effekt på andre
emissionskilder på bedriftsniveau – specielt ift. bedriftens produktion af afgrøder, selvforsyningsgrad og
deraf behov for import af foder. Derfor er det i det hele taget problematisk at lovgive særskilt for
husdyrproduktion uden at sikre inddragelsen af de samlede nettoeffekter på bedriftens samlede
klimaaftryk