Fremsat den 9. februar 2023 af Miljøministeren (Magnus Heunicke)

Fremsat den 9. februar 2023 af Miljøministeren (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold
§ 1
I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret ved §
2 i lov nr. 2192 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 126 af
30. januar 2021, lov nr. 415 af 5. april 2022 og § 37 i lov nr.
1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændring:
1. Efter § 34 a indsættes:
»§ 35 Miljøministeren kan efter forhandling med ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om
indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere
udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold,
herunder fastsætte regler om, hvilke typer af anlæg der skal
være omfattet, metoder for beregning af effekt og krav til
dokumentation og egenkontrol, som den, der er ansvarlig for
anlægget, skal foretage for egen regning, samt om adgang til
dispensation.
Stk. 2 Miljøministeren kan efter forhandling med mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler
om fastsættelse af vilkår i godkendelser og tilladelser ef-
ter §§ 16 a og 16 b, herunder om kommunalbestyrelsens
behandling og vurdering af sagen med henblik på at redu-
cere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyre-
hold. Miljøministeren kan endvidere efter forhandling med
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler
om, at der skal gælde særlige krav for bestemte erhvervs-
mæssige dyrehold.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 2023.
Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2022-23 (2. samling)
2021-914
DD000252
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Bemyndigelse til at fastsætte regler med henblik på re-
duktion af drivhusgasudledning fra erhvervsmæssige dy-
rehold
2.1. Gældende ret
2.2. Miljøministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Socialdemokratiet indgik den 4. oktober 2021 sammen med
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radika-
le Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye
Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne "Afta-
le om grøn omstilling af dansk landbrug".
Det fremgår bl.a. af aftalen, at aftaleparterne er enige om,
at udledningen af drivhusgasser fra husdyrs fordøjelse og
håndteringen af gødning skal reduceres. Det er bl.a. aftalt,
at der skal stilles krav om hyppig udslusning af gylle fra
svinestalde i 2023. Det fremgår ligeledes af aftalen, at der
så vidt muligt skal indføres et generelt reduktionskrav på
udledninger fra kvæg svarende til en effekt på 0,17 mio.
ton CO2-ækvivalenter (CO2-e) i 2025 og 0,16 mio. ton CO2-
ækvivalenter i 2030. Er dette ikke muligt, vil aftaleparterne
beslutte andre metoder for at opnå effekten, herunder indfør-
sel af et specifikt krav om en højere fedtandel i foderet til
konventionelle malkekøer og kvier i 2025. CO2-ækvivalen-
ter er omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige
drivhusgassers indvirkning på drivhuseffekten.
Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en bemyndi-
gelse til miljøministeren i lov om husdyrbrug og anvendelse
af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019
med senere ændringer, (herefter husdyrbrugloven), som ef-
ter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan anvendes til at fastsætte regler om indretning
og drift af anlæg med henblik på at reducere udledning af
drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold. Den foreslåede
bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte
regler om fastsættelse af vilkår i et husdyrbrugs godkendelse
eller tilladelse med henblik på at reducere udledning af driv-
husgasser fra husdyrbruget. Eftersom bl.a. det overordnede
ressortansvar for klimaregulering af husdyrproduktionen lig-
ger hos ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foreslås
det, at miljøministerens regeludstedelse sker efter forudgå-
ende forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri. Forholdet reguleres via husdyrbruglovens regler,
da der eksisterer en retlig ramme i husdyrbrugloven, som
vurderes velegnet til også at regulere udledning af drivhus-
gasser.
Bemyndigelsen skal anvendes til at udmønte de dele af
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, som vedrø-
rer reduktioner af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyre-
hold. Med den foreslåede bemyndigelse sikres for det første
grundlaget for at indføre krav om hyppig udslusning. Derud-
over sikres der hjemmel til at fastsætte regler om tiltag med
henblik på at opnå den aftalte reduktion af udledninger fra
kvæg samt på sigt i bekendtgørelse at udmønte regler om
tiltag, som forligskredsen bag aftalen træffer beslutning om
at implementere i forlængelse af arbejdet med at udvikle nye
klimavirkemidler.
2. Bemyndigelse til at fastsætte regler med henblik på
reduktion af drivhusgasudledning fra erhvervsmæssige
dyrehold
2.1. Gældende ret
Den gældende husdyrbruglov indeholder ikke regler om re-
duktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyre-
hold.
Det fremgår af husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 1, at et
husdyrbrug er et husdyranlæg, der tilsammen har et produk-
tionsareal på mere end 100 m2, gødnings- og ensilageop-
bevaringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til brug for
husdyrhold, som ligger på samme ejendom.
Inden et husdyrbrug etableres, skal den relevante kommu-
nalbestyrelse godkende eller tillade etableringen. Har hus-
dyrbruget en ammoniakemission på mere end 3.500 kg
NH3-N pr. år, skal det godkendes i medfør af husdyrbruglo-
vens § 16 a, stk. 1. Har husdyrbruget flere end 750 stipladser
til søer, flere end 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg)
eller flere end 40.000 stipladser til fjerkræ skal det godken-
des i medfør af § 16 a, stk. 2.
Godkendelsespligten efter henholdsvis stk. 1 og 2, gælder
2
også, hvis et husdyrbrug udvides eller ændres på en måde,
som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger
på miljøet.
Husdyrbrug, der ikke er omfattet af godkendelsespligten ef-
ter § 16 a, må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens
forudgående tilladelse. Dette følger af husdyrbruglovens
§16 b, stk. 1. Tilladelsespligten efter § 16 b, stk. 1, gælder
også, hvis et husdyrbrug udvides eller ændres på en måde,
som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger
på miljøet, jf. § 16 b, stk. 2.
Det fremgår af § 27, stk. 1, i husdyrbrugloven, at en god-
kendelse eller en tilladelse efter lovens § 16 a eller § 16
b, skal indeholde vilkår om husdyrbrugets indretning og
drift, herunder om den kontrol, som den, der er ansvarlig
for husdyrbruget, skal foretage for egen regning, samt opfø-
relse af bebyggelse m.v., medmindre andet følger af regler
fastsat i medfør af § 34 a. Efter husdyrbruglovens § 34 a
kan ministeren fastsætte regler, der retter sig direkte mod
husdyrbruget, dvs. generelle regler om husdyrbrugs indret-
ning og drift m.v. I det omfang der er fastsat regler efter
husdyrbruglovens § 34 a, vil det således samtidig kunne
betyde, at kommunalbestyrelsen ikke kan eller skal fastsætte
konkrete vilkår om disse forhold.
Husdyrbruglovens § 27, stk. 1, skal ses i sammenhæng med
lovens § 34, stk. 1, hvorefter miljøministeren kan fastsætte
regler om, godkendelser og tilladelser, herunder om kommu-
nalbestyrelsens behandling og vurdering af sagen. Ministe-
ren kan i den forbindelse også fastsætte regler om, i hvilke
tilfælde og på hvilke vilkår godkendelser og tilladelser kan
meddeles.
Omfanget af de vilkår, som kommunalbestyrelsen kan fast-
sætte i medfør af husdyrbruglovens § 27, afhænger af det
nærmere indhold og omfang af de regler, der er fastsat i
medfør af § 34 og § 34 a i husdyrbrugloven. Kommunalbe-
styrelsen vurderer behovet for fastsættelse af vilkår inden
for rammerne af de regler, der er fastsat efter lovens § 34 og
§ 34 a.
Husdyrbruglovens § 9 a supplerer bemyndigelsen i § 34
a. Det fremgår af § 9 a, stk. 1, at miljøministeren kan
fastsætte regler om indretning og drift af husdyranlæg og
gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, herunder om den
egenkontrol, som den, der er ansvarlig for anlægget, skal
foretage for egen regning, samt andre forhold forbundet med
husdyrhold. Med bestemmelsen kan der fastsættes regler om
de miljømæssige indvirkninger og gener, som husdyrhold
kan give anledning til. Bestemmelsen omfatter såvel nye
som eksisterende anlæg.
Det fremgår af § 9 a, stk. 2, at miljøministeren endvidere
kan fastsætte regler om anmeldeordninger, herunder om
pligt til at anmelde etablering, udvidelse eller ændring af
anlæg til kommunalbestyrelsen.
2.2. Miljøministeriets overvejelser
Landbrug og skovbrug vil i 2030 stå for ca. 45 pct. af
CO2-udledningen i Danmark, hvis der ikke handles. Rege-
ringen har høje, grønne ambitioner for landbruget og ønsker,
at Danmark skal gå forrest i den grønne omstilling på land-
brugsområdet.
På den baggrund er der indgået en bred aftale om grøn om-
stilling af dansk landbrug. Med aftalen blev aftaleparterne
enige om, at udledningen af drivhusgasser fra husdyrs for-
døjelse og håndteringen af gødning skal reduceres samtidig
med, at dyrenes velfærd ikke forringes. Med aftalen er det
bl.a. besluttet, at der skal stilles krav til hyppigere udslus-
ning fra svinestalde med henblik på at kunne reducere ud-
ledningen af drivhusgasser med 0,17 mio. ton CO2e i 2030.
Hyppig udslusning er en kendt teknik, der allerede anvendes
med henblik på at begrænse lugtgener. Ved hyppig udslus-
ning begrænses gyllens opholdstid i stalden, idet den flyttes
fra stalden til et udendørs lager, hvor den lavere temperatur,
samt enten tæt eller fast overdækning medfører, at udlednin-
gen fra gyllen reduceres.
For at opnå den reduktion i udledningen af drivhusgasser,
der er aftalt mellem aftalepartierne i medfør af Aftale om
grøn omstilling af dansk landbrug, vil der skulle stilles
krav om ugentlig udslusning af gyllen fra stalden til lageret
(min. hver syvende dag) for alle nye svinestalde (inklusiv
slagtegrise-, smågrise- og sostalde) og for alle eksisterende
slagtesvinestalde. Udslusningen kan ske enten automatisk
eller manuelt. For eksisterende so- og smågrisestalde bør der
ikke stilles krav om hyppig udslusning, da disse staldanlæg,
grundet proportionerne i og indretningen af gyllekummernes
støbning, har ringe muligheder for at gennemføre udslus-
ning.
Der bør være mulighed for at anvende en anden staldtekno-
logi, f.eks. staldforsuring, i stedet for hyppig udslusning,
hvis staldteknologien har en dokumenteret effekt på redukti-
onen af drivhusgasser. Ved godkendelser af nye teknologier
vil det være hensigtsmæssigt, at der tilstræbes en hurtig
myndighedsbehandling.
Krav til hyppig udslusning bør på nuværende tidspunkt
kun pålægges svinebrug og ikke kvægbrug. Eksisterende
kvægstalde, der ikke allerede har indbygget hyppig udslus-
ning som en del af deres staldsystem, har sammenhængen-
de kummer med behov for omrøring (ringkanalstalde). Det
udelukker af tekniske årsager muligheden for hyppig udslus-
ning.
3
Nye kvægstalde kan efter de gældende regler kun bygges
med enten indbygget hyppig udslusning eller som ringkanal-
stalde med tilkoblet staldforsuring på grund af eksisterende
ammoniakkrav i miljøreguleringen. Staldforsuring vurderes
ud fra det tilgængelige, om end begrænsede, vidensgrund-
lag, at have en markant reduktionseffekt på udledningen
af metan, der ved dokumentation forventes at overstige ef-
fekten af hyppig udslusning. Krav om hyppig udslusning i
eksisterende og nye kvægstalde bør derfor ikke omfattes på
nuværende tidspunkt.
Der er i dag kun et begrænset antal værktøjer til at redu-
cere landbrugets klima- og miljøbelastning, som ikke har
betydelige konsekvenser for landbrugets produktion. På den
baggrund har parterne bag Aftale om grøn omstilling af
dansk landbrug aftalt, at yderligere reduktioner af landbru-
gets udledning af drivhusgasser og næringsstoffer skal ske
ved udvikling og ikke ved afvikling af dansk landbrug
med afsæt i en teknologineutral tilgang. Aftaleparterne har
derfor besluttet, at der bl.a. afsættes 26 mio. kr. til udvik-
lingsinitiativer inden for gylle- og gødningshåndtering og
fodertilsætningsstoffer, der kan nedbringe udledningen af
drivhusgasser uden at dyrenes velfærd forringes. Partierne
bag Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug har aftalt,
at der følges op på udviklingsinitiativerne senest i 2023,
hvor der tages stilling til, om de kan implementeres.
Af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fremgår
det endvidere, at der så vidt muligt skal indføres et generelt
reduktionskrav på kvæg svarende til en effekt på 0,17 mio.
ton CO2e i årene 2025 og 0,16 mio. ton CO2e i 2030. Det
fremgår af aftalen, at hvis det ikke er muligt at fastsætte et
generelt reduktionskrav vil aftalepartierne træffe beslutning
om andre metoder for at opnå effekten, herunder om øget
fedttildeling i foder. Fodring med fedtholdigt foder, som for
eksempel rapsfrø eller rapsolie, vil medføre, at udledningen
af metan fra kvæget reduceres.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en ny bemyndigelsesbestem-
melse i husdyrbruglovens § 35, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Bemyndigelsesbestemmelsen foreslås indført for at kunne
udmønte Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
vedrørende reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervs-
mæssige dyrehold, herunder tiltag, der allerede er besluttet,
og tiltag der måtte blive truffet i dette regi.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i husdyr-
bruglovens § 35, vil miljøministeren efter forhandling med
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri som noget nyt
få mulighed for at fastsætte tiltag, der kan begrænse udled-
ninger af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold og i
den forbindelse fastsætte regler om krav til dokumentation
og egenkontrol, som den, der er ansvarlig for husdyrbruget,
skal foretage for egen regning. Det foreslås endvidere, at
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil kunne anven-
des til at fastsætte regler om, hvilke typer anlæg, der skal
være omfattet af de tiltag, der fastsættes regler om.
Det foreslås endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen kan
anvendes til at fastsætte regler om vilkår i godkendelser og
tilladelser, herunder om kommunalbestyrelsens behandling
og vurdering af sagen med henblik på at reducere udledning
af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold.
Den foreslåede bemyndigelse vil således for det første kun-
ne anvendes til at fastsætte tiltag som krav i en bekendtgø-
relse, som alle omfattede virksomheder med erhvervsmæs-
sige dyrehold vil skulle opfylde. For det andet vil den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kunne anvendes til
at fastsætte regler om, at der fastsættes vilkår til det enkel-
te husdyrbrugs miljøgodkendelse i medfør af husdyrbruglo-
vens § 16 a og § 16 b.
Det forventes overvejende, at tiltag med henblik på at redu-
cere drivhusgasudledning fra erhvervsmæssige dyrehold vil
blive fastsat som generelle krav i en bekendtgørelse. Det
vil dog afhænge af de nærmere omstændigheder, og det
kan vise sig hensigtsmæssigt, at nogle tiltag fastsættes som
generelle krav i en bekendtgørelse, mens andre fastsættes
som vilkår i miljøgodkendelsen efter husdyrbruglovens § 16
a og § 16 b.
Bemyndigelsen vil som det første blive anvendt til at ud-
mønte Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug for så
vidt angår implementeringstiltag til reduktioner af drivhus-
gasser fra henholdsvis svinebrug og kvægbrug.
I medfør af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
og på baggrund af Miljøministeriets overvejelser i pkt. 2.2.
forventes det således, at den foreslåede bemyndigelse vil
blive anvendt til at fastsætte krav om hyppigere udslusning
i svinestalde. Det forventes, at kravet vil omfatte både ek-
sisterende og nye svinebrug, dog med en undtagelse for
eksisterende so- og smågrisestalde. Bemyndigelsen vil end-
videre kunne anvendes til at fastsætte yderligere generelle
undtagelser, hvis det eksempelvis vurderes, at det ikke er
teknisk muligt at udsluse hyppigt i særlige staldtyper på
grund af manglende gyllemængder i visse perioder.
Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse vil
blive anvendt til at fastsætte regler om tiltag med henblik
på at indfri de reduktioner på udledningen af drivhusgasser
fra kvægbrug, som fremgår af Aftale om grøn omstilling af
dansk landbrug. Der vil skulle kunne opnås en effekt svaren-
de til 0,17 mio. ton CO2e i 2025 og 0,16 mio. ton CO2e
i 2030. Hvis der bliver adgang til flere virkemidler såsom
4
f.eks. nye fodertilsætningsstoffer, og der ikke er juridiske
barrierer, herunder f.eks. statsstøtte- og konkurrenceretlige
regler m.v., der forhindrer det, vil der med hjemmel i den
foreslåede bemyndigelse blive fastsat regler om et generelt
reduktionskrav på udledningen fra kvægs fordøjelse, som
kan nås med forskellige virkemidler. Viser det sig ikke mu-
ligt, fordi der ikke bliver adgang til forskellige virkemidler
eller på grund af juridiske barrierer, vil bemyndigelsen i
stedet kunne blive anvendt til f.eks. at fastsætte regler om
et krav om tilsætning af en højere fedtandel i foderet til
konventionelle malkekøer og kvier. Dette krav vil i så fald
skulle gælde fra 2025.
Den foreslåede bemyndigelse kan ligeledes anvendes til
at fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensa-
tion. Det vil i givet fald være kommunalbestyrelsen, der
træffer afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles dispensa-
tion. Generelle undtagelser vil blive fastsat som undtagelser
i en bekendtgørelse. Området for dispensationer og undta-
gelser vil være begrænset af hensyn til reduktionseffekter.
Eftersom bl.a. det overordnede ressortansvar for klimaregu-
lering af husdyrproduktionen ligger hos ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri foreslås det, at miljøministerens
regeludstedelse sker efter forudgående forhandling med mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Forholdet regule-
res via husdyrbruglovens regler, da der eksisterer en retlig
ramme i husdyrbrugloven, som vurderes velegnet til også at
regulere udledning af drivhusgasser.
Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse endvidere
vil kunne anvendes til udmøntning af fremtidige politiske
aftaler inden for forligskredsen bag Aftale om grøn omstil-
ling af dansk landbrug om reduktion af drivhusgasudlednin-
ger fra husdyrbrug i bekendtgørelsesform. Bekendtgørelser,
der udmøntes i medfør af den foreslåede bemyndigelses-
bestemmelse, forelægges inden udstedelse for forligskred-
sen. Det er dog hensigten, at miljøministeren efter forudgå-
ende forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri med den foreslåede bemyndigelse kan fastsætte
regler om mindre ændringer, justeringer, præciseringer m.v.,
der ikke nødvendigvis bygger på en politisk aftale. Sådanne
ændringer vil også blive forelagt for forligskredsen. Er et
eller flere partier bag Aftale om grøn omstilling af dansk
landbrug ikke længere repræsenteret i Folketinget, og har
de resterende partier flertal i Folketinget, vil miljøministeren
kunne udmønte de aftalte tiltag efter forelæggelse for disse
partier.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes at understøtte verdensmål 13 for kli-
maindsats, herunder bidrage positivt til opfyldelsen af del-
mål 13.2 om, at tiltag mod klimaforandringer skal integreres
i nationale politikker, strategier og planlægning. Der henvi-
ses til pkt. 7 om klimamæssige konsekvenser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Med den foreslåede § 35 i husdyrbrugloven, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1, foreslås der indsat en bemyndigelsesbestemmelse
til miljøministeren, der bl.a. muliggør udmøntning af dele
af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Den foreslå-
ede bemyndigelsesbestemmelse vil ikke i sig selv medføre
hverken økonomiske konsekvenser eller implementerings-
konsekvenser.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes ved
udmøntning i bekendtgørelse at kunne medføre økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for kommu-
nerne svarende til det ved Aftale om grøn omstilling af
dansk landbrug forudsatte.
Omfanget af de økonomiske konsekvenser for kommunerne
vil afhænge af, hvor mange tiltag, der vil blive fastsat regler
om i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse. I
først omgang forventes det, at der vil blive etableret regler
om hyppig udslusning og regler med henblik på reduktion af
drivhusgasudledninger fra kvæg, eventuelt ved at fastsætte
et foderkrav. Der vil være løbende udgifter til at føre tilsyn
med de forventede ekstra krav. De forventede tiltag vedrø-
rende hyppig udslusning forventes at indebære samlede øko-
nomiske konsekvenser for kommunerne på ca. 100.000 kr.
pr. år i gennemsnit i årene 2023-2050.
Implementeringskonsekvenserne vil bestå af tilpasning af
kommunernes nuværende tilsyn til de ekstra krav, der måtte
blive stillet til erhvervsmæssige dyrehold i medfør af den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.
De samlede implementeringskonsekvenser for kommuner
kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller imple-
menteringskonsekvenser for regionerne.
Ved udmøntning af bekendtgørelser med hjemmel i den
foreslåede § 35 i husdyrbrugsloven vil der blive taget stil-
ling til principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Det er Miljøministeriets vurdering, at principperne for til-
pasningsdygtig regulering, jf. Erhvervsstyrelsens vejledning
fra juni 2018 om principperne for agil erhvervsrettet regule-
ring, ikke er relevante for lovforslaget.
5
Omfanget af de økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet vil afhænge af, hvorledes bemyndigelses-
bestemmelsen udmøntes. Den konkrete udmøntning vil bl.a.
afhænge af fremtidige aftaler, der er truffet eller vil blive
truffet af forligskredsen, og af teknologiudviklingen.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmel-
se i første omgang vil blive anvendt til udmøntning af de
dele af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, der
indeholder krav om hyppig udslusning i svinestalde og krav
reduktioner i udledningen fra kvæg.
Som forudsat ved landbrugsaftalens indgåelse forventes til-
tag vedrørende hyppig udslusning i svinestalde at indebære
samlede erhvervsøkonomiske omkostninger på ca. 40 mio.
kr. pr. år i gennemsnit i årene 2023-2050. I eksisterende
slagtegrisestalde, der primært vil skulle benytte sig af manu-
el arbejdskraft, estimeres merudgiften til hyppig udslusning
til gennemsnitligt ca. 2,8 kr. pr. ton grisegylle, svarende til
to pct. af dækningsbidraget for slagtegrise (2015-2019) eller
en stigning på 0,3 pct. i de totale produktionsomkostninger. I
beregningerne tages et 5-årigt gennemsnit af dækningsbi-
drag og produktionsomkostningerne (2015-2019). Merud-
giften for automatiseret udslusning i nye stalde vurderes at
ville svare nogenlunde til driftsomkostningerne ved manuel
udslusning.
De erhvervsøkonomiske meromkostninger på den enkelte
bedrift afhænger af den producerede gyllemængde pr. be-
drift og derved af gyllepropper, der skal trækkes, samt hvor
tit bedriften allerede udsluser i dag. Der vil være nogle
bedrifter, som skal skrue frekvensen mere op end andre. Der
vil endvidere være variationer i, hvilke muligheder der er for
at installere og automatisere hyppig udslusning. Kravet om
hyppig udslusning forventes at medføre meromkostninger
for ca. 25.000 kr. om året for den gennemsnitlige grisebe-
drift.
På enkelte bedrifter - primært de, der afsætter gyllen til
biogas - kan det være nødvendigt at investere i en ny eller
større fortank. Der vil også kunne blive behov for at øge la-
gerkapacitet uden for stalden. Dette vil i visse tilfælde kunne
kræve en miljøgodkendelse, og medføre udgifter hertil.
For eksisterende stalde, hvor enkelte måtte rammes atypisk
hårdt, f.eks. fordi hyppig udslusning ikke vil være muligt
uden en komplet ombygning af stalden, forventes der fastsat
regler om en begrænset dispensationsmulighed.
Der forventes alene at være få administrative omkostninger
i tilknytning til et krav om hyppig udslusning, som vil bestå
af dokumentation i form af registrering af den dato (i ek-
sempelvis en kalender eller logbog), der har været foretaget
udslusning.
Det er endnu ikke afklaret, hvorledes de aftalte reduktioner
for kvæg skal indfries. Det fremgår dog af Aftale om grøn
omstilling af dansk landbrug, at hvis det ikke er muligt
at fastsætte et generelt reduktionskrav vil aftalepartierne be-
slutte andre metoder for at opnå effekten, herunder krav til
fedt-fodring. Som forudsat ved indgåelse af landbrugsafta-
len vurderes de samlede erhvervsøkonomiske omkostninger
for tiltag vedrørende øget fedttildeling i foder at udgøre
ca. 150 mio. kr. pr. år i gennemsnit (2023-2050). Merom-
kostningen til at øge fedtandelen i foderet er estimeret til
240 kr. pr. konventionel malkeko pr. år svarende til ca. fem
pct. af dækningsbidraget for malkekøer (økologiske og kon-
ventionelle malkekøer i perioden 2015-2019). For kvier er
meromkostningen estimeret til ca. 150 kr. pr. konventionel
kvie pr. år. De erhvervsøkonomiske omkostninger på den
enkelte bedrift afhænger af antallet af malkekøer og kvier pr.
bedrift. For en gennemsnitlig bedrift i dag medfører kravet
om en højere fedtandel i foderet meromkostninger svarende
til ca. 70.000 kr. om året.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget retter sig mod erhvervsdrivende, og lovforsla-
get vil derfor ikke medføre administrative konsekvenser for
borgere.
7. Klimamæssige konsekvenser
De klimamæssige konsekvenser vil afhænge af, hvorledes
bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 35 i husdyr-
brugloven udmøntes.
Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. blive anvendt til at
udmønte dele af Aftale om grøn omstilling af dansk land-
brug.
Det fremgår af aftalen, at krav til hyppig udslusning vurde-
res at ville kunne medføre reduktioner på 0,17 mio. ton
CO2e i 2030 og reduktionskrav til udledninger af drivhus-
gasser fra kvæg vurderes at ville kunne medføre reduktioner
på 0,17 mio. ton CO2e i 2025, og 0,16 mio. ton CO2e i
2030.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
De miljø- og naturmæssige konsekvenser vil afhænge af,
hvorledes bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 35
i husdyrbrugloven udmøntes.
De konkrete miljø- og naturmæssige konsekvenser vil derfor
først endeligt kunne vurderes i forbindelse med udmøntnin-
gen i bekendtgørelse.
9. Forholdet til EU-retten
6
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni 2022
til den 25. august 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arla Foods, Brancheforeningen Genan-
vend Biomasse, Biogas Danmark, Bæredygtigt Landbrug,
Center for friluftsdyr, Combineering, DANAK - Den Dan-
ske Akkrediteringsfond, DanGødning, Danmarks Jægerfor-
bund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Miljøundersø-
gelser, Danroot, Dansk Energi Brancheforening (DGB),
Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvar-
me, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Kennelklub,
Dansk Miljøteknologi, Dansk Pelsdyravlerforening (Dan-
ske Minkavlere), Dansk Planteværn, Dansk Skovforening,
Dansk Standard, Danske Halmleverandører, Danske Juletræ-
er, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Regioner,
Danske Svineproducenter, DANVA (Dansk Vand- og Spil-
devandsforening), Datalogisk, Datalogisk Institut, Datatilsy-
net, Den Danske Dyrlægeforening, Det Danske Fjerkræråd,
Det Dyreetiske Råd, Det Miljøøkonomiske Råd, DHI Dan-
mark– Institut for Vand og Miljø, Drivkraft Danmark, DTU,
DTU Miljø, Emineral, ETA-Danmark, Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation (FH), Finans Danmark (tidl. Finansrådet),
Finanstilsynet. Flex Fertilizer System ApS, Flex Gødning,
Forbrugerrådet Tænk, FORCE, FORCE Technology, For-
eningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Forenin-
gen af danske biologer, Foreningen af Fredningsnævnsfor-
mænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Mil-
jø- plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa),
Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark, Forenin-
gen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen,
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Ge-
neramte Naboer til minkfarme, Frie Bønder – Levende land,
Greenet, Grøn Hverdag, GTS (Godkendt Teknologisk Ser-
vice), HedeDanmark, Hedeselskabet, HK-Kommunal Miljø-
udvalg, Icrofs, Ingeniørforeningen i Danmark, Klimarådet,
Kommunernes Landsforening, Kyst, Land & Fjord, Køben-
havns Universitet, Københavns Universitet - Det Natur- og
Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet - Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
- Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns
Universitet - Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Køben-
havns Universitet - Skov & Landskab, LandboNord, Land-
boSyd, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsrådgivning Syd,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske
Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund,
Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen for Byg-
nings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleram-
te, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lif (Lægemiddelin-
dustriforeningen), LO (Landsorganisationen i Danmark),
Miljø- og Fødevareklagenævnet, Miljømærkenævnet, Mil-
jøservice, Mogens Jensen (miljøservice), Nationalt Center
for Fødevarer og Jordbrug (DCA), Nationalt Center for
Miljø og Energi (DCE), Natur og Ungdom, Nicolai Bech,
NIRAS, Nordjyllands Trafikselskab, Nybro Tørreri, Prakti-
serende Landinspektørers Forening, Professor, dr. jur. Helle
Tegner Anker, Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse,
Professor, dr. jur., Peter Pagh, Rambøll Danmark, Roskilde
Universitet, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske
Råd), SAGRO, SEGES, SEGES svineproduktion, Skov &
Landskab, Skovdyrkerne (Skovdyrkerforeningerne), Skov-
rådet, Småskovsforeningen Danmark, Svine Rådgivningen,
Syddansk Universitet, Teknologirådet, Teknologisk Institut,
Velas, VKST, Økologisk Landsforening, Østdansk Landbo-
forening, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Aarhus
Universitet - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Aar-
hus Universitet - Institut for Agroøkologi.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekven-
ser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske kon-
sekvenser for stat,
kommuner og re-
gioner
Ingen Udmøntning af den fore-
slåede § 35 i husdyr-
brugloven, vil få økono-
miske konsekvenser for
kommunerne. Omfanget
af de økonomiske konse-
kvenser vil afhænge af,
hvordan de nærmere reg-
ler udformes i en bekendt-
gørelse.
De forventede tiltag ved-
rørende hyppig udslus-
ning forventes at indebæ-
re samlede økonomiske
konsekvenser for kommu-
nerne på ca. 100.000 kr.
pr. år i gennemsnit i årene
2023-2050.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Udmøntning af den fore-
slåede § 35 i husdyrbrug-
loven vil kunne få imple-
menteringskonsekvenser
for kommunerne. Omfan-
get af konsekvenserne vil
afhænge af, hvordan de
nærmere regler udformes
i en bekendtgørelse.
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Udmøntning af den fore-
slåede § 35 i husdyrbrug-
loven vil medføre økono-
miske konsekvenser for
erhvervslivet. Omfanget
vil afhænge af, hvordan
de nærmere regler udfor-
mes i en bekendtgørelse.
De forventede tiltag ved-
rørende hyppig udslus-
ning forventes at indebæ-
re samlede erhvervsøko-
nomiske omkostninger på
ca. 40 mio. kr. pr. år
i gennemsnit i årene
2023-2050
7
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Udmøntning af den fore-
slåede § 35 i husdyrbrug-
loven vil medføre admini-
strative konsekvenser for
erhvervslivet. Omfanget
vil afhænge af, hvordan
de nærmere regler udfor-
mes i en bekendtgørelse.
De forventede tiltag ved-
rørende hyppig udslus-
ning forventes udelukken-
de at indebære få samle-
de administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Den foreslåede bemyndi-
gelse vil bl.a. blive an-
vendt til at udmønte de-
le af Aftale om grøn
omstilling af dansk land-
brug. Der forventes bl.a.
fastsat regler om krav til
hyppig udslusning, der
vurderes at ville kunne
medføre reduktioner på
0,16 mio. ton CO2e i
2030. Der forventes end-
videre fastsat regler ved-
rørende reduktionskrav
til udledninger af driv-
husgasser fra kvæg, der
vurderes at ville kunne
medføre reduktioner på
0,17 mio. ton CO2e i
2025, og 0,16 mio. ton
CO2e i 2030.
Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med
principperne for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering/ Går vi-
dere end mini-
mumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Der findes ikke regler i gældende ret, der giver mulighed
for, at miljøministeren kan fastsætte regler om indretning
og drift af anlæg med henblik på at reducere udledning af
drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold.
Det foreslås med lovforslaget, at der indsættes en ny § 35 i
husdyrbrugloven.
Det følger af den foreslåede § 35, stk. 1, at miljøministe-
ren efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kan fastsætte regler om indretning og drift af an-
læg med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser
fra erhvervsmæssige dyrehold.
Erhvervsmæssige dyrehold skal forstås i overensstemmel-
se med definitionen i bekendtgørelse nr. 2243 af 29. novem-
ber 2021 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring
af gødning (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Af bekendt-
gørelsen fremgår det, at erhvervsmæssigt dyrehold er et
dyrehold, som overskrider størrelsesgrænserne for ikke-er-
hvervsmæssigt dyrehold i henhold til bekendtgørelse nr. 844
af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter (mil-
jøaktivitetsbekendtgørelsen). Ifølge denne bekendtgørelse er
et dyrehold ikke erhvervsmæssigt, hvis det består af en be-
grænset mængde dyr. Til eksempel er et dyrehold bestående
af kvæg og svin ikke erhvervsmæssigt, hvis dyreholdet be-
står af op til 2 malkekøer eller ammekøer med tilhørende
kalve (op til 6 måneder), op til 4 stykker kvæg, op til 2
søer med tilhørende smågrise (op til 40 kg) eller op til 15
producerede slagtesvin.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at miljømini-
steren kan fastsætte regler, som retter sig direkte mod an-
lægget, f.eks. til husdyranlægget eller til gødningsanlægget,
men også regler der retter sig til driften af anlægget. Regler,
der retter sig mod indretning af anlæg, kan f.eks. være krav
til at staldanlæg indrettes med automatisk udslusning, mens
regler der retter sig mod drift, eksempelvis kan være krav
om særlig fodring af husdyrene i anlægget eller krav om
reduktioner i drivhusgasser fra dyreholdet i anlægget.
Den foreslåede bemyndigelse i forslaget til § 35, stk. 1, vil
kunne anvendes til at fastsætte regler om tiltag i en bekendt-
gørelse, som alle de virksomheder, der har erhvervsmæssige
dyrehold vil skulle opfylde.
Det forventes, at miljøministeren ved første udmøntning
af bemyndigelsen vil fastsætte regler om hyppig udslusning
i svinestalde, der er et tiltag, som fremgår af Aftale om grøn
omstilling af landbruget. Reglerne forventes udmøntet i hus-
dyrgodkendelsesbekendtgørelsen med ikrafttrædelse samme
dato som lovforslaget.
Hyppig udslusning vil kunne begrænse gyllens opholdstid
i stalden, idet den flyttes til et udendørs lager, hvor den
lavere temperatur medfører, at udledningerne reduceres.
Det forventes således, at der vil blive fastsat krav om
ugentlig udslusning af gyllen fra stalden til lageret (mini-
mum hver syvende dag) enten ved automatisk eller manuel
udslusning. Det forventes endvidere, at kravet vil blive stil-
let til alle nye svinestalde (inklusiv slagtegrise-, smågrise-
og sostalde) og alle eksisterende slagtesvinestalde. Nye stal-
de forventes at omfatte staldafsnit i husdyrbrug, hvor en an-
søgning om etablering, ændring eller udvidelse efter husdyr-
bruglovens § 16 a eller § 16 b er indgivet til kommunalbe-
styrelsen efter reglernes ikrafttræden. Der vil være mulighed
for at installere en anden staldteknologi, hvis den har en do-
8
kumenteret effekt på udledningen af drivhusgasser, herunder
f.eks. staldforsuring. Ved godkendelser af nye teknologier,
som kan anvendes som alternativer til hyppig udslusning, vil
der blive tilstræbt en hurtig myndighedsbehandling.
Herudover forventes det, at miljøministeren vil anvende
bemyndigelsen til at fastsætte regler med henblik på at op-
nå det aftalte drivhusgasreduktionskrav i forhold til kvæg,
som fremgår af Aftale om grøn omstilling af dansk land-
brug. Hvis der bliver adgang til flere virkemidler såsom
f.eks. nye fodertilsætningsstoffer, og der ikke er juridiske
barrierer, herunder f.eks. statsstøtte- og konkurrenceretlige
regler m.v., der forhindrer det, forventes det at den foreslå-
ede bemyndigelse vil blive anvendt til at udmønte regler
om et generelt reduktionskrav vedrørende udledningen fra
kvægs fordøjelse, som kan nås ved valgfrihed mellem for-
skellige virkemidler. Viser det sig ikke muligt, fordi der ikke
bliver adgang til forskellige virkemidler eller på grund af
juridiske barrierer, vil bemyndigelsen i stedet kunne blive
anvendt til f.eks. at fastsætte regler om et krav om tilsætning
af en højere fedtandel i foderet til konventionelle malkekøer
og kvier. Dette krav vil i så fald skulle udmøntes og træde i
kraft fra 2025.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i husdyrbrug-
lovens § 35 vil skulle benyttes til at udmønte Aftale om
grøn omstilling af dansk landbrug vedrørende reduktion af
drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold, her-
under tiltag, der allerede er besluttet og tiltag der måtte
blive besluttet med udgangspunkt i aftalen. Det er hermed
hensigten, at udstedelse af en bekendtgørelse i medfør af
den foreslåede § 35 som udgangspunkt skal bygge på aftaler
i forligskredsen, og at en bekendtgørelse inden udstedelse
vil blive forelagt forligskredsen.
For at kunne imødekomme udviklingen inden for tiltag,
som kan medvirke til at reducere udledninger af drivhusgas-
ser, særligt metan, fra erhvervsmæssige dyrehold, er det dog
hensigten, at miljøministeren med den foreslåede bestem-
melse kan fastsætte regler om mindre ændringer, justeringer,
præciseringer m.v. Sådanne ændringer vil også blive forelagt
for forligskredsen inden udstedelse. Er et eller flere partier
bag Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug ikke læn-
gere repræsenteret i Folketinget, og har de resterende partier
flertal i Folketinget vil miljøministeren kunne udmønte de
aftalte tiltag efter forelæggelse for disse partier.
Det følger videre af den foreslåede stk. 1, at ministeren
kan fastsætte regler om hvilke typer anlæg, der skal være
omfattet, metoder for beregning af effekt samt krav til do-
kumentation og egenkontrol, som den, der er ansvarlig for
anlægget skal foretage for egen regning samt om adgang til
dispensation.
Det foreslåede stk. 1, vil medføre, at miljøministeren kan
fastsætte regler om hvilke typer anlæg, der vil blive omfattet
af reglerne om indretning og drift af anlæg med henblik på
at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige
dyrehold.
Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at visse
tiltag fastsat i medfør af stk. 1, alene vil gælde for svine-
brug, mens andre tiltag vil gælde for kvægbrug. Der vil også
kunne fastsættes regler om, at visse tiltag fastsat i medfør
af stk. 1, alene vil gælde for husdyrbrug af en vis størrel-
se. Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte
generelle undtagelser, hvis en særlig type stald, f.eks. på
grund af manglende gyllemængder i perioder ikke vil kunne
etablere hyppig udslusning eller som følge af nødvendige
hensyn til arbejdsmiljø.
Det påtænkes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse
vil blive anvendt til at fastsætte regler om dispensation. Det
vil være kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om,
hvorvidt der kan meddeles dispensation til de fastsatte
krav. De nærmere bestemmelser herom vil blive fastsat i be-
kendtgørelsesform og nærmere uddybet i en vejledning. Det
forventes, at der bl.a. vil kunne meddeles dispensation, hvis
en bedrift måtte blive ramt atypisk hårdt, f.eks. fordi hyppig
udslusning ikke vil være muligt uden en komplet ombyg-
ning af stalden.
Området for adgangen til at meddele dispensationer og
fastsættelsen af afgrænsning af typer omfattede anlæg vil
under alle omstændigheder være begrænset af hensyn til
reduktionseffekter.
Den foreslåede bestemmelse vil derudover kunne anven-
des til at fastsætte regler om beregning af effekt samt de
krav til dokumentation og egenkontrol, der vil skulle opfyl-
des. Det vil være den driftsansvarlige af husdyrbruget, der
vil blive forpligtet til at foretage dokumentation og egenkon-
trol, og det skal foretages for egen regning.
Det er hensigten, at kommunalbestyrelsen som led i deres
tilsyn med husdyrbrug, også vil skulle føre tilsyn med krav,
der fastsættes med hjemmel i den foreslåede § 35. Det frem-
går af husdyrbruglovens § 44, stk. 1, at kommunalbestyrel-
sen fører tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med
hjemmel i loven, overholdes.
Det er endvidere hensigten, at der med hjemmel i husdyr-
bruglovens § 92 vil blive fastsat regler om, at overtrædelser
af de krav til hyppig udslusning, der forventes fastsat i be-
kendtgørelsesform i medfør af den foreslåede § 35, samt
andre krav, der måtte blive fastsat i medfør af bestemmelsen,
kan straffes med bøde. Derudover vil der med hjemmel i §
92 blive fastsat en regel om, at straffen kan stige til fængsel
i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved
grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt
skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter,
landskaber, mennesker eller de øvrige interesser, som hus-
dyrbrugloven tilsigter at beskytte, herunder luft, vand, jord
og undergrund, eller hvis der er opnået eller tilsigtet en øko-
nomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder
ved besparelser.
Det følger af den foreslåede § 35, stk. 2, 1. pkt., at miljø-
ministeren efter forhandling med ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om fastsættelse af
vilkår i godkendelser og tilladelser, herunder om kommunal-
bestyrelsens behandling og vurdering af sagen, med henblik
på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæs-
sige dyrehold.
9
Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., vil for det første indebære,
at der skabes hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte
regler om, at der i godkendelser eller tilladelser i medfør af
husdyrbrugslovens §§ 16 a og 16 b, kan fastsættes vilkår om
tiltag, der skal sikre reduktion af drivhusgasser fra erhvervs-
mæssige dyrehold.
Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, 1. pkt., vil endvide-
re kunne anvendes til at fastsættes regler om måden, hvorpå
kommunalbestyrelsen skal behandle og vurdere ansøgninger
om tilladelser eller godkendelser vedrørende husdyrbrug i
medfør af husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b, i relation
til reduktion af drivhusgasudledninger fra husdyrbrugene,
herunder hvilke hensyn, som kommunalbestyrelsen skal va-
retage ved deres vurdering. Der vil eksempelvis kunne fast-
sættes krav til kommunalbestyrelsens vurdering af, hvilke
teknologier og virkemidler og særlige forhold i øvrigt, der
skal til for at sikre reduktioner af drivhusgasudledninger.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne anven-
des til at ministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde
og på hvilke vilkår godkendelser og tilladelser om etable-
ring, ændring eller udvidelse efter husdyrbruglovens § 16 a
eller § 16 b kan meddeles. Det vil indebære, at miljøministe-
ren vil kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i
nærmere bestemte tilfælde skal meddele afslag, godkendelse
eller tilladelse på baggrund af vilkår fastsat med henblik
på reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige
dyrehold.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle anvendes i det til-
fælde, hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt, at tiltag med
henblik på at indfri de med Aftale om grøn omstilling af
dansk landbrug aftalte reduktioner af drivhusgasudledninger
fra svine- og kvægbedrifter fastsættes som vilkår i det enkel-
te husdyrbrugs godkendelse eller tilladelse, frem for som
generelle krav i bekendtgørelsesform, jf. bemærkningerne
ovenfor til den foreslåede § 35, stk. 1. De nærmere retnings-
linjer herfor forventes fastsat i bekendtgørelse og nærmere
uddybet i en vejledning.
Det følger af den foreslåede stk. 2, 2. pkt., at ministeren
efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri endvidere kan fastsætte regler om, at der skal gælde
særlige krav for bestemte erhvervsmæssige dyrehold. Det vil
eksempelvis kunne blive relevant at fastsætte særlige krav til
svinebrug med henblik på reduktion af drivhusgasudlednin-
ger, mens det vil kunne blive relevant med en anden type
krav for kvægbrug.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. maj 2023.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. ikke gælder for
disse dele af rigsfællesskabet, jf. § 112 i lov om husdyrbrug
og anvendelse af gødning m.v.
10
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret ved §
2 i lov nr. 2192 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 126 af
30. januar 2021, lov nr. 415 af 5. april 2022 og § 37 i lov nr.
1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændring:
1. Efter § 34 a indsættes:
»§ 35. Miljøministeren kan efter forhandling med ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om
indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere
udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold,
herunder fastsætte regler om, hvilke typer af anlæg der skal
være omfattet, dispensation, metoder for beregning af effekt
og krav til dokumentation og egenkontrol, som den, der er
ansvarlig for anlægget, skal foretage for egen regning.
Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om
fastsættelse af vilkår i godkendelser og tilladelser efter §§ 16
a og 16 b, herunder om kommunalbestyrelsens behandling
og vurdering af sagen med henblik på at reducere udledning
af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold. Miljømini-
steren kan endvidere efter forhandling med ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om, at der
skal gælde særlige krav for bestemte erhvervsmæssige dyre-
hold.«
11