Fremsat den 9. februar 2023 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)

Fremsat den 9. februar 2023 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Indberetning i Schengeninformationssystemet (SIS) af tredjelandsstatsborgere, som er genstand for en afgørelse
om tilbagesendelse og bemyndigelse af udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler om
udlændingemyndighedernes kompetence til at foretage indberetninger og forestå konsultationer i medfør af SIS-forordningen
og SIS-tilbagesendelsesforordningen)
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25.
august 2022, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2623 af 28.
december 2021 og senest ved § 10 i lov nr. 893 af 21. juni
2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 58 g indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Udlændingemyndighederne indberetter i medfør
af SIS-tilbagesendelsesforordningen en udlænding, der ikke
er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet
Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er gen-
stand for en afgørelse om tilbagesendelse.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om udlændingemyndighedernes kom-
petence til at indberette efter stk. 1-3, herunder på en anden
udlændingemyndigheds vegne.«
2. I § 58 h indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om udlændingemyndighedernes kom-
petence til at forestå konsultationer efter stk. 1, herunder på
en anden udlændingemyndigheds vegne.«
§ 2
I lov nr. 2623 af 28. december 2021 om
ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Ændring af reglerne om særlig rejselegitimation til
udlændinge, bemyndigelse til at fastsætte regler om
udlændingemyndighedernes kompetence til at varetage
opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen, straf i sager
om forkert afsætning af passagerer m.v., ændring af
reglerne om betaling for erstatningsopholdskort, ændring af
Rådet for Etniske Minoriteters virke, ophævelse af Online
Dansk og pligt til digital selvbooking af jobsamtaler for
aktivitetsparate m.v.), foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 12 og 13, ophæves.
§ 3
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tids-
punktet for lovens ikrafttræden.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis
de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 45 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2023-728
CS001404
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indberetning til SIS af tredjelandsstatsborgere, der er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse i medfør
af SIS-tilbagesendelsesforordningen
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. SIS-tilbagesendelsesforordningen
2.1.1.2. Udlændingeloven
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Bemyndigelse til at fastsætte regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at foretage indberetnin-
ger og til at forestå konsultationer efter SIS-tilbagesendelsesforordningen og SIS-forordningen
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. SIS-tilbagesendelsesforordningen og SIS-forordningen
2.2.1.2. Udlændingeloven
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Der er vedtaget to nye forordninger vedrørende Schenge-
ninformationssystemet (SIS) på Udlændinge- og Integrati-
onsministeriets område, Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug
af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilba-
gesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(herefter SIS-tilbagesendelsesforordningen) og Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af 28. no-
vember 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninfor-
mationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol,
2
om ændring af konventionen om gennemførelse af Schen-
genaftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF)
nr. 1987/2006 (herefter SIS-forordningen).
SIS er et fælles informationssystem, der er oprettet som
led i Schengensamarbejdet. Systemets overordnede formål
er at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for Schengenområ-
det. Systemet giver immigrations-, politi-, told- og retsmyn-
digheder i EU og de associerede Schengenlande adgang til
elektronisk at indhente oplysninger om indberetninger om
personer og genstande, f.eks. personer, som ikke har ret til at
indrejse eller opholde sig i EU.
Lovforslaget skal først og fremmest danne grundlaget for
udlændingemyndighedernes anvendelse af SIS-tilbagesen-
delsesforordningen, der som noget nyt pålægger medlems-
staterne at indberette alle tilbagesendelsesafgørelser. Ved en
tilbagesendelsesafgørelse forstås en administrativ eller rets-
lig afgørelse eller retsakt, der fastslår, at en tredjelandsstats-
borgers ophold er ulovligt, og at vedkommende skal rejse
ud, f.eks. en afgørelse om inddragelse af en opholdstilladel-
se.
SIS-tilbagesendelsesforordningen og SIS-forordningen inde-
holder korte frister for bl.a. indberetning, som forudsætter
døgnbemanding i det kontor, der skal varetage opgaver-
ne. Da ikke alle udlændingemyndigheder er døgnbemandet,
er der behov for, at myndighederne kan bistå hinanden uden
for almindelig kontortid.
Lovforslaget har derfor også til formål at give udlændinge-
og integrationsministeren bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om udlændingemyndighedernes kompetence til at foreta-
ge bl.a. indberetning til SIS, herunder på anden udlændinge-
myndigheds vegne med henblik på at sikre overholdelse af
forordningernes frister.
Der er gennemført en tilsvarende ændring af udlændingelo-
ven ved lov nr. 2623 af 28. december 2021 om ændring af
udlændingeloven, integrationsloven og lov om danskuddan-
nelse til voksne udlændinge m.fl. (Ændring af reglerne om
særlig rejselegitimation til udlændinge, bemyndigelse til at
fastsætte regler om udlændingemyndighedernes kompetence
til at varetage opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordnin-
gen, straf i sager om forkert afsætning af passagerer m.v.,
ændring af reglerne om betaling for erstatningsopholdskort,
ændring af Rådet for Etniske Minoriteters virke, ophævelse
af Online Dansk og pligt til digital selvbooking af jobsamta-
ler for aktivitetsparate m.v.), som endnu ikke er trådt i kraft.
Loven omfatter imidlertid alene SIS-tilbagesendelsesforord-
ningen og ikke SIS-forordningen. Lovforslaget sikrer ud-
lændinge- og integrationsministerens bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om myndighedernes kompetencer
efter både SIS-tilbagesendelsesforordningen og SIS-forord-
ningen. Lovforslaget ophæver samtidig ændringerne i lov nr.
2623 af 28. december 2021, som endnu ikke er trådt i kraft.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indberetning til SIS af tredjelandsstatsborgere, der
er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse i medfør
af SIS-tilbagesendelsesforordningen
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. SIS-tilbagesendelsesforordningen
Det følger af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 3,
at medlemsstaterne indlæser indberetninger i SIS om tred-
jelandsstatsborgere, som er genstand for en afgørelse om
tilbagesendelse. Dette med henblik på, at medlemsstaterne
kan kontrollere, at afgørelsen om tilbagesendelsen bliver
efterlevet, og på at støtte håndhævelsen af en afgørelse om
tilbagesendelse.
Indberetning i SIS efter artikel 3 skal ske straks efter, at en
tilbagesendelsesafgørelse er truffet. Hvis tilbagesendelsesaf-
gørelsen vedrører en tredjelandsstatsborger, som er friheds-
berøvet, indtil udsendelsen gennemføres, eller hvis afgørel-
sen om tilbagesendelse træffes på en medlemsstats ydre
grænse og fuldbyrdes omgående, kan indberetning i SIS
undlades.
Fristen for frivillig udrejse samt en eventuel suspendering
eller udsættelse af håndhævelsen af afgørelsen registreres
omgående i indberetningen.
De kategorier af oplysninger, som en indberetning om tilba-
gesendelse må indeholde, fremgår af forordningens artikel
4.
Det følger af artikel 5 i forordningen, at udveksling af
supplerende oplysninger om tredjelandsstatsborgere, som er
omfattet af indberetninger om tilbagesendelse, sikres af det
udpegede SIRENE-kontor. Det følger herudover af præam-
belbetragtning nr. 12, at udveksling af supplerende oplysnin-
ger altid bør foretages via det netværk af kontorer, der be-
tegnes SIRENE-kontorerne, og som fungerer som kontakt-
punkt.
Det følger af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 6,
at den fuldbyrdende medlemsstat i tilfælde af et hit (et
match) på en indberetning om tilbagesendelse vedrørende
en tredjelandsstatsborger, som søger at udrejse via en med-
lemsstats ydre grænser, informerer den indberettende med-
lemsstat herom ved udveksling af supplerende oplysninger
(bekræfte tilbagesendelsen), som f.eks. sted og tidspunkt
for kontrollen. Den indberettende medlemsstat skal straks
efter modtagelsen af bekræftelsen slette indberetningen om
tilbagesendelse og, hvis det er relevant, straks indlæse en
nægtelse af indrejse og ophold i henhold til artikel 24, stk. 1,
litra b, i SIS-forordningen.
Sker udrejsen via den indberettende medlemsstats egen ydre
grænse, sendes bekræftelsen af tilbagesendelse til den kom-
petente myndighed i den pågældende medlemsstat i over-
ensstemmelse med nationale procedurer.
Det følger af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 7,
3
stk. 2, at der, med forbehold for proceduren omhandlet i
artikel 6, stk. 1 (om hit ved de ydre grænser ved udrejse),
artikel 8 (om hit ved de ydre grænser ved indrejse) og artikel
12 (om konsultation i tilfælde af hit vedrørende en tredje-
landsstatsborger, der er indehaver af en gyldig opholdstilla-
delse eller et gyldigt visum til længerevarende ophold), og
i tilfælde af hit på en indberetning om tilbagesendelse, skal
ske udveksling af supplerende oplysninger med henblik på
at afgøre, hvilke foranstaltninger der skal træffes.
Opstår der et hit på en indberetning om tilbagesendelse
vedrørende en tredjelandsstatsborger, som indrejser på med-
lemsstaternes område via en medlemsstats ydre grænser, føl-
ger det af forordningens artikel 8, at hvor en afgørelse om
tilbagesendelse er ledsaget af et indrejseforbud, skal med-
lemsstaten underrette den indberettende medlemsstat herom
omgående. Derefter sletter den indberettende medlemsstat
omgående indberetningen om tilbagesendelse og indlæser en
indberetning om nægtelse af indrejse og ophold i medfør af
SIS-forordningen.
Er tilbagesendelsesafgørelsen ikke ledsaget af et indrejsefor-
bud, underretter medlemsstaten den indberettende medlems-
stat herom omgående med henblik på, at den indberettende
medlemsstat straks sletter indberetningen om tilbagesendel-
se.
Det fremgår af artiklerne 9-12 i SIS-tilbagesendelsesforord-
ningen, at medlemsstaterne konsulterer hinanden ved ud-
veksling af supplerende oplysninger i en række situationer.
Konsultationsproceduren i forordningens artikel 9 vedrører
de tilfælde, hvor en medlemsstat overvejer at meddele eller
forlænge en opholdstilladelse eller et visum til længereva-
rende ophold til en tredjelandsstatsborger, der er genstand
for en indberetning om tilbagesendelse, der er indlæst af en
anden medlemsstat.
Den medlemsstat, der har meddelt eller ønsker at meddele
opholdstilladelse eller visum til længerevarende ophold til
en tredjelandsstatsborger, som er genstand for en indberet-
ning om tilbagesendelsesafgørelse ledsaget af et indrejsefor-
bud, skal ifølge SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel
9, stk. 1, konsultere den medlemsstat, der har indberettet
tredjelandsstatsborgeren i SIS. Det er den udstedende med-
lemsstat, der træffer beslutning om, hvorvidt indberetningen
skal opretholdes, eller om den skal tilsidesættes efter kon-
sultation af den indberettende medlemsstat.
Den medlemsstat, der skal besvare konsultationen, har en
svarfrist på 10 kalenderdage. Såfremt opholdstilladelse eller
visum til længerevarende ophold bevares, eller der meddeles
opholdstilladelse eller visum til længerevarende ophold til
en tredjelandsstatsborger, der er indberettet i SIS, skal ind-
beretningen om tilbagesendelse slettes.
Såfremt tilbagesendelsesafgørelsen ikke er ledsaget af et
indrejseforbud, underretter den udstedende medlemsstat
ifølge SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 9, stk. 2,
straks den indberettende medlemsstat om, at den har til hen-
sigt at meddele eller har meddelt opholdstilladelse eller vi-
sum til længerevarende ophold, hvorefter den indberettende
medlemsstat straks sletter indberetningen om tilbagesendel-
se.
Af forordningens artikel 10 fremgår videre reglerne om
konsultationsproceduren i de tilfælde, hvor en medlemsstat
har truffet afgørelse om tilbagesendelse og overvejer at ind-
læse en indberetning om tilbagesendelse i SIS vedrørende
en tredjelandsstatsborger, som er indehaver af en gyldig
opholdstilladelse eller et gyldigt visum til længerevarende
ophold, som er udstedt af en anden medlemsstat.
Den indberettende medlemsstat skal underrette den med-
lemsstat, der har meddelt opholdstilladelse eller visum til
længerevarende ophold til tredjelandsstatsborgeren, om til-
bagesendelsesafgørelsen. Den medlemsstat, der har meddelt
opholdstilladelse eller visum til længerevarende ophold, be-
slutter, hvorvidt opholdsgrundlaget skal bevares. Den ud-
stedende medlemsstat har en svarfrist på 14 kalenderdage
efter anmodningens modtagelse. Såfremt opholdsgrundlaget
fastholdes, indlæser den medlemsstat, der har truffet afgørel-
sen om tilbagesendelse, ikke indberetning om tilbagesendel-
se.
Det følger af forordningens artikel 11, at hvis en medlems-
stat har indlæst en indberetning om tilbagesendelse vedrø-
rende en tredjelandsstatsborger, som er indehaver af en
gyldig opholdstilladelse eller et visum til længerevarende
ophold udstedt af en anden medlemsstat, skal den indberet-
tende medlemsstat iværksætte konsultationsproceduren. Den
medlemsstat, der skal besvare konsultationen, har en svar-
frist på 14 kalenderdage efter modtagelsen. Den medlems-
stat, der har tildelt opholdsgrundlaget, beslutter, hvorvidt op-
holdsgrundlaget skal fastholdes. Såfremt opholdsgrundlaget
fastholdes, skal indberetningen slettes omgående i SIS.
Af forordningens artikel 12 følger det, at hvis en medlems-
stat får et hit på en indberetning om tilbagesendelse ind-
læst af en medlemsstat vedrørende en tredjelandsstatsbor-
ger, der har en gyldig opholdstilladelse eller et visum til
længerevarende ophold udstedt af en anden medlemsstat,
underretter den fuldbyrdende medlemsstat den indberettende
medlemsstat, som indleder konsultationsproceduren i artikel
11. Den indberettende medlemsstat underretter den fuldbyr-
dende medlemsstat om det endelige resultat af konsultatio-
nen.
Det følger af forordningens artikel 14, stk. 1, at foruden
situationerne i artiklerne 6 og 8-12 slettes indberetninger
om tilbagesendelse, når den afgørelse, der lå til grund for
at indlæse indberetningen, er blevet trukket tilbage eller
annulleret af den kompetente myndighed, ligesom der skal
ske sletning, når den pågældende tredjelandsstatsborger kan
påvise, at vedkommende har forladt medlemsstaternes om-
råde i overensstemmelse med den respektive afgørelse om
tilbagesendelse.
Det følger af forordningens artikel 14, stk. 2, at indberetnin-
4
ger om tilbage-sendelse vedrørende en person, der har opnå-
et statsborgerskab i en medlemsstat eller i enhver stat, hvis
statsborgere har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-ret-
ten, slettes, så snart den indberettende medlemsstat bliver
klar over eller er blevet underrettet om, at vedkommende har
opnået et sådant statsborgerskab.
Det følger af forordningens artikel 19, at i det omfang, der
ikke er fastsat selvstændige bestemmelser om indlæsning,
behandling og opdatering af indberetninger, bestemmelser
om medlemsstaternes og eu-LISAs ansvarsområder, betin-
gelserne vedrørende adgang til og undersøgelsesfristen for
indberetninger, behandling af oplysninger, databeskyttelse,
erstatningsansvar, overvågning og statistikker, finder SIS-
forordningens bestemmelser herom anvendelse på oplysnin-
ger, der er indlæst og behandlet i SIS i overensstemmelse
med SIS-tilbagesendelsesforordningen.
SIS-tilbagesendelsesforordningen finder anvendelse fra den
dato, som EU-Kommissionen fastsætter, at SIS skal idrift-
sættes efter SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 20, jf.
artikel 66, stk. 2, i SIS-forordningen. Det er forventningen,
at systemet vil blive idriftsat den 7. marts 2023.
2.1.1.2. Udlændingeloven
Anvendelsen af SIS i Danmark er reguleret i bl.a. udlændin-
geloven, bekendtgørelse nr. 1206 af 23. august 2022 om
udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørel-
sen) og bekendtgørelse nr. 1454 af 25. november 2022 om
udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum (vi-
sumbekendtgørelsen).
Det fremgår af udlændingeloven, at en udlænding kan af-
vises ved indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schen-
genkonventionen, at der, medmindre særlige grundet taler
derfor, ikke kan gives opholdstilladelse, og at en opholdstil-
ladelse altid kan inddrages, hvis en udlænding er indberettet
i SIS, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 6, § 10, stk. 2,
nr. 4, og § 19, stk. 4. Det følger af visumbekendtgørelsens §
8, stk. 2, nr. 6, at der meddeles afslag på en ansøgning om
Schengenvisum, hvis udlændingen er indberettet i SIS, og
det følger af udlændingebekendtgørelsens § 11, stk. 5, nr. 4,
at der ikke kan ske indrejse til Danmark fra et land uden for
Schengenområdet, hvis udlændingen er indberettet i SIS.
Det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, at udlæn-
dingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet
Den Europæiske Union, som uønsket til SIS II i en ræk-
ke tilfælde, herunder hvis udlændingen er meddelt indrejse-
forbud for mindst 6 år. Bestemmelsen fastsætter, i hvilket
omfang en udlænding skal indberettes i overensstemmelse
med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1987/2006 om
oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengenin-
formationssystemet (SIS II) (herefter SIS II-forordningen).
Ifølge udlændingelovens § 58 g, stk. 2, kan udlændingemyn-
dighederne indberette en udlænding, der ikke er statsborger
i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæ-
iske Union, som uønsket til SIS II, hvis udlændingen er
omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsnin-
ger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De
Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
SIS-tilbagesendelsesforordningen gør det bl.a. obligatorisk
at indberette tilbagesendelsesafgørelser – dvs. alle afgørel-
ser, der indeholder en beslutning om udrejse, f.eks. afslag
på en opholdstilladelse, inddragelse eller udvisning – i
SIS. Forordningen oplister endvidere en række situationer,
hvor medlemsstaterne skal slette indberetninger og foretage
konsultationer ved at udveksle supplerende oplysninger med
andre medlemsstater.
Det foreslås, at der til brug for i anvendelsen af forordnin-
gen i Danmark indsættes en ny bestemmelse i udlændingel-
ovens § 58 g, stk. 3, om, at udlændingemyndighederne i
medfør af SIS-tilbagesendelsesforordningen indberetter en
udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, til SIS, hvis
udlændingen er genstand for en afgørelse om tilbagesendel-
se.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at en udlænding vil
blive indberettet til SIS, hvis den pågældende er genstand
for en afgørelse om tilbagesendelse, eksempelvis inddragel-
se af en opholdstilladelse.
Det er forventningen, at opgaverne skal håndteres fra marts
2023, hvor det nye SIS idriftsættes i Danmark og de øvrige
lande i Schengensamarbejdet.
Det er udlændingemyndighederne, som skal varetage indbe-
retningsopgaverne i medfør af SIS-tilbagesendelsesforord-
ningen. Opgaverne vil blive fordelt mellem flere forskellige
udlændingemyndigheder således, at hver enkelt udlændinge-
myndighed varetager de opgaver, som følger af SIS-tilbage-
sendelsesforordningen, og som har afsæt i de sager, som
myndigheden behandler. Træffer en udlændingemyndighed
således afgørelse om tilbagesendelse af en tredjelandsstats-
borger, er det som udgangspunkt denne myndighed, som
skal foretage indberetning af tilbagesendelsesafgørelsen i
medfør af SIS-tilbagesendelsesforordningen.
Den foreslåede bestemmelse er en genindsættelse af den
bestemmelse i udlændingelovens § 58 g, stk. 3, som blev
indsat ved lov nr. 2623 af 28. december 2023, og som endnu
ikke er sat i kraft af udlændinge- og integrationsministeren.
2.2. Bemyndigelse til at fastsætte regler om udlændinge-
myndighedernes kompetence til at foretage indberetnin-
ger og til at forestå konsultationer efter SIS-tilbagesen-
delsesforordningen og SIS-forordningen
2.2.1. Gældende ret
5
2.2.1.1. SIS-tilbagesendelsesforordningen og SIS-forordnin-
gen
SIS-tilbagesendelsesforordningen og SIS-forordningen inde-
holder korte frister for, hvornår der skal ske indberetning
i SIS og forestås konsultationer med andre medlemsstater
herom.
Det fremgår eksempelvis af SIS-tilbagesendelsesforordnin-
gens artikel 3, stk. 1, at indberetningen om tilbagesendelse
i SIS skal indlæses ”straks” efter, at afgørelsen om tilbage-
sendelse er truffet. Det fremgår tilsvarende af SIS-forordnin-
gens artikel 24, stk. 3, at en indberetning om nægtelse af
indrejse og ophold skal få virkning i SIS, ”så snart” den
pågældende tredjelandsstatsborger har forladt medlemssta-
ternes område, eller så snart som muligt, hvis den indberet-
tende medlemsstat har fået tydelige tegn på, at tredjelands-
statsborgeren har forladt medlemsstaternes område.
Danmark har i juni 2020 af EU-Kommissionen fået oplyst,
at der ved ”straks” og ”så snart” skal forstås så hurtigt som
muligt og så vidt muligt inden for 12 timer.
Det følger endvidere af artikel 11, stk. 1, i SIS-tilbagesen-
delsesforordningen, at hvis det viser sig, at en medlemsstat
har indlæst en indberetning om tilbagesendelse vedrørende
en tredjelandsstatsborger, som er indehaver af en gyldig
opholdstilladelse eller et gyldigt visum til længerevarende
ophold, som er udstedt af en anden medlemsstat, kan med-
lemsstaten beslutte at trække afgørelsen om tilbagesendelse
tilbage. I tilfælde af en sådan tilbagetrækning skal indberet-
ningen om tilbagesendelse slettes ”omgående”.
Danmark har i juni 2020 af EU-Kommissionen fået oplyst,
at der ved ”omgående” skal forstås med det samme.
2.2.1.2. Udlændingeloven
Det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, at udlæn-
dingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet
Den Europæiske Union, som uønsket til SIS II i en række
tilfælde, herunder hvis udlændingen er meddelt indrejsefor-
bud for mindst 6 år.
Ifølge udlændingelovens § 58 h, stk. 1, forestår Udlændin-
gestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration og Udenrigsministeriet konsultationer med myndig-
hederne i et andet Schengenland i medfør af Schengenkon-
ventionens artikel 25.
Det følger af udlændingelovens § 58 h, stk. 2, at finder Ud-
lændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration eller Udenrigsministeriet efter de i stk. 1
nævnte konsultationer, at en i medfør af § 58 g indberettet
udlænding bør slettes som uønsket i SIS II, sletter rigspoliti-
chefen den pågældende i SIS II.
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Fristerne i SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforord-
ningen forudsætter som nævnt døgnbemanding i det kontor,
der skal varetage opgaverne. Det er forventningen, at ho-
vedparten af opgaverne kan håndteres inden for almindelig
kontortid, men at der også uden for almindelig kontortid vil
skulle varetages opgaver for at kunne leve op til de forplig-
telser, som Danmark er bundet af.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har overvejet for-
skellige modeller for, hvordan opgaverne mest hensigtsmæs-
sigt varetages af udlændingemyndighederne, herunder sær-
ligt uden for almindelig kontortid, hvor myndighederne i
det væsentlige ikke er bemandet. På den ene side er der
behov for, at opgaverne varetages af de myndigheder, der
fagligt er mest kvalificerede til at varetage opgaven, herun-
der har direkte adgang til de fulde oplysninger i sagsbehand-
lingssystemet, og på den anden side er der behov for, at
opgavevaretagelsen sker på en sådan måde, som ikke er
uforholdsmæssigt ressourcetung. Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet har fundet, at den mest hensigtsmæssige op-
gavevaretagelse sker ved, at myndighederne kan bistå hinan-
den i forhold til indberetnings- og konsultationsopgaverne i
SIS.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at det
er nødvendigt, at varetagelsen af opgaverne i SIS-forord-
ningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen, af hensyn til
smidig samt fagligt og ressourcemæssigt forsvarlig opgave-
varetagelse, kan samles, således at én eller flere udlændin-
gemyndigheder kan varetage opgaverne for én eller flere
andre udlændingemyndigheder, herunder navnlig uden for
almindelig kontortid.
Det kan ikke udelukkes, at der også vil være andre situatio-
ner, hvor opgavevaretagelsen mest hensigtsmæssigt sker hos
en anden myndighed, end den, som har truffet afgørelsen
om tilbagesendelse eller som har udsendt den pågældende
tredjelandsstatsborger fra medlemsstaternes område.
Det er Udlændinge-og Integrationsministeriets vurdering, at
hverken SIS-forordningen eller SIS-tilbagesendelsesforord-
ningen er til hinder for, at udlændingemyndighederne vare-
tager opgaver på hinandens vegne.
Det er besluttet, at Udlændingestyrelsen – i hvert fald i en
periode – skal varetage indberetninger og konsultationsop-
gaver uden for almindelig kontortid, hvor de øvrige styrelser
m.v. i det væsentlige ikke er bemandet. Der er således tale
om en delegation af opgavevaretagelsen i dette tidsrum.
Udlændingemyndighederne har i Udlændingeinformations-
portalen (UIP), der indeholder personoplysninger om udlæn-
dinge, om udlændinges ophold og om indkvartering og
modtagelse af ydelser her i landet samt oplysninger om
modtagelse af hjælp til repatriering, og i udlændingemyn-
dighedernes sagsbehandlingssystem adgang til oplysninger
på tværs af myndighederne. Af UIP og sagsbehandlingssy-
stemet fremgår bl.a., hvilken myndighed der har truffet af-
gørelse m.v. samt grundlæggende personoplysninger såsom
6
navn og fødselsdato. Den enkelte udlændingemyndighed har
dog ikke adgang til selve afgørelsen, herunder begrundelsen
eller de øvrige akter, som er indgået i sager hos andre ud-
lændingemyndigheder m.v.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at de oplys-
ninger, som udlændingemyndighederne har adgang til ikke
vil være tilstrækkelige til at varetage opgaverne forbundet
med SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen
for de øvrige udlændingemyndigheder.
Det skal i forbindelse med håndteringen af opgaverne være
muligt at kunne tilgå en afgørelse og eventuelle sagsakter
i andre udlændingemyndigheders sagsbehandlingssystemer,
hvilket udlændingemyndighederne som nævnt på nuværen-
de tidspunkt ikke kan. For at kunne varetage opgaverne,
som følger af SIS-forordningerne, på de øvrige udlændinge-
myndigheders vegne, er der således behov for at foretage
direkte søgninger i andre myndigheders afgørelser og even-
tuelt sagsakter. En sådan søgning er efter databeskyttelses-
reglerne en behandling af personoplysninger.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at
der ikke på nuværende tidspunkt i national ret, herunder i
udlændingeloven, forvaltningsloven eller i EU-lovgivningen
er hjemmel til, at udlændingemyndighederne kan foretage
behandlinger af personoplysninger, som stammer fra de øv-
rige udlændingemyndigheders sager, i forbindelse med vare-
tagelsen af opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen
eller SIS-forordningen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at der
bør indføres hjemmel til, at udlændingemyndighederne kan
foretage den nødvendige behandling af personoplysninger i
forbindelse med indberetninger og konsultationer i medfør
af SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse
vurderet, at det er hensigtsmæssigt, at udlændinge- og inte-
grationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reg-
ler om udlændingemyndighedernes kompetence til at indbe-
rette og foretage konsultationer i medfør af både SIS-forord-
ningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen, herunder på en
anden udlændingemyndigheds vegne. Det giver mulighed
for at tilpasse opgavevaretagelsen i overensstemmelse med
eventuelle organisationsændringer hos udlændingemyndig-
hederne eller ændringer i opgavernes karakter eller omfang.
Det foreslås på den baggrund, at udlændinge- og integrati-
onsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udlæn-
dingemyndighedernes kompetence til at indberette i SIS og
forestå konsultationer med andre medlemsstater i medfør af
SIS-tilbagesendelsesforordningen og SIS-forordningen, her-
under på hinandens vegne.
De foreslåede bestemmelser vil medføre, at indberetning i
SIS og konsultationer med andre medlemsstater, som fore-
tages i medfør af SIS-forordningen eller SIS-tilbagesendel-
sesforordningen, kan delegeres mellem udlændingemyndig-
hederne, herunder uden for almindelig kontortid.
De foreslåede bestemmelser vil desuden medføre, at udlæn-
dingemyndighederne, når en sådan delegation er fastsat af
udlændinge- og integrationsministeren, kan få adgang til de
sager, herunder de konkrete sagsakter, som danner grundlag
for indberetningerne og konsultationerne, uanset at sagerne
hører under en anden udlændingemyndighed.
Det bemærkes, at der ved lov nr. 2623 af 28. december
2021 blev indsat en tilsvarende bemyndigelse til at fastsæt-
te regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at
indberette i SIS og forestå konsultationer med andre med-
lemsstater i udlændingeloven. Ændringen, der endnu ikke er
trådt i kraft, omfatter imidlertid ikke SIS-forordningen. Den
foreslåede ændring omfatter udlændinge- og integrationsmi-
nisterens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
udlændingemyndighedernes kompetence til at indberette i
SIS og forestå konsultationer efter både SIS-tilbagesendel-
sesforordningen og SIS-forordningen.
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
Det følger af § 28, stk. 1, 1. pkt., i forvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, som ændret
ved lov nr. 503 af 23. maj 2018 om ændring af lov om
retshåndhævende myndigheders behandling af personoplys-
ninger, lov om massemediers informationsdatabaser og for-
skellige andre love (Konsekvensændringer som følge af
databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt
medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige
informationsdatabaser m.v.), at for manuel videregivelse af
oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en
anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i databeskyt-
telseslovens §§ 6-8 og 10 og § 11, stk. 1, og i artikel 5, stk.
1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9
og 10 og artikel 77, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, jf.
§ 2, stk. 1, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om supplerende be-
stemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Det fremgår af forvaltningslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., at for
videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltnings-
myndighed, der helt eller delvis foretages ved hjælp af auto-
matisk databehandling, finder reglerne i databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven anvendelse, medmindre
videregivelsen er reguleret af lov om retshåndhævende myn-
digheders behandling af personoplysninger.
Det fremgår af forvaltningslovens § 31, stk. 1, at i det om-
fang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive
en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden
forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er
af betydning for myndighedens virksomhed eller for en af-
gørelse, som myndigheden skal træffe.
Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 2, at Udlændin-
gestyrelsen administrerer Udlændingeinformationsportalen
(UIP), der indeholder personoplysninger om udlændinge,
oplysninger om udlændinges ophold og oplysninger om ind-
7
kvartering og modtagelse af ydelser her i landet samt oplys-
ninger om modtagelse af hjælp til repatriering. Udlændinge-
styrelsen kan give andre myndigheder og private organisati-
oner adgang til UIP, i det omfang adgangen er nødvendig for
varetagelsen af myndighedens eller organisationens opgaver
efter udlændingeloven, integrationsloven eller anden lovgiv-
ning.
Ifølge udlændingelovens § 44 a, stk. 3, kan myndigheder
og private organisationer, der har adgang til UIP, uden ud-
lændingens samtykke indhente de oplysninger i UIP, som
er nødvendige for udførelsen af myndighedens eller organi-
sationens virksomhed eller er påkrævet for en afgørelse,
som myndigheden eller organisationen skal træffe efter ud-
lændingeloven, integrationsloven eller anden lovgivning.
Udlændingemyndighederne har således i UIP adgang til
oplysninger på tværs af myndighederne, hvoraf det bl.a.
fremgår, hvilken myndighed der har truffet afgørelse, med
hvilken hjemmel der er truffet afgørelse og afgørelsens ud-
fald, ligesom der fremgår grundlæggende personoplysninger
såsom navn og fødselsdato.
Sådanne oplysninger fremgår endvidere af udlændingemyn-
dighedernes sagsbehandlingssystem.
Udlændingelovens kapitel 8 a omhandler videregivelse af
oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen,
Schengenkonventionen, VIS-forordningen og Eurodac-for-
ordningen m.v., og kapitlet indeholder herudover regler om
indberetning af udlændinge i SIS m.v.
Ifølge § 20, stk. 1, i lov nr. 982 af 26. maj 2021 om hjem-
rejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven)
videregiver Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet, domstolene, Udlændingenævnet eller Flygtningen-
ævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er ind-
gået i en sag om opholdstilladelse, til Hjemrejsestyrelsen,
når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når ud-
lændingen frafalder ansøgningen herom, jf. dog udlændin-
gelovens § 45 b, til brug for behandlingen af en sag om
udsendelse af en udlænding.
Databeskyttelsesloven supplerer og gennemfører databe-
skyttelsesforordningen, jf. databeskyttelseslovens § 1, stk.
1. Loven og forordningen gælder for behandling af person-
oplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af
automatisk databehandling. Videregivelse og indhentelse af
oplysninger om fysiske personer til og fra en anden offentlig
myndighed er en behandling af personoplysninger, der er
omfattet af disse regler.
Behandling af personoplysninger er reguleret af databeskyt-
telsesforordningen, hvoraf det fremgår, at både registrering,
søgning, brug og videregivelse ifølge artikel 4, nr. 2, udgør
en behandling af personoplysninger.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 fastlægger en række
grundlæggende behandlingsprincipper, der skal være opfyldt
ved behandling af personoplysninger. Det følger af artikel
5, stk. 1, bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt,
rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den re-
gistrerede (litra a), indsamles til udtrykkeligt angivne og
legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der
er uforenelig med disse formål (litra b), være tilstrækkelige,
relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold
til de formål, hvortil de behandles (litra c), og oplysninger
skal endvidere opbevares på en sådan måde, at det ikke er
muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum
end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågæl-
dende personoplysninger behandles (litra d).
Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighe-
derne for at behandle almindelige personoplysninger. Det
fremgår af artikel 6, stk. 1, at behandling af personoplys-
ninger må finde sted, hvis mindst én af betingelserne i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er
opfyldt. Det er bl.a. tilfældet, hvis den registrerede har givet
samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller
flere specifikke formål, jf. artikel 6, stk. 1, litra a, behand-
lingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse,
som påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c,
eller behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af
en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Efter artikel 6, stk.
1, litra e, som vedrører almindelige personoplysninger, er
behandling af personoplysninger kun lovlig, hvis og i det
omfang behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af
en opgave i samfundets interesse eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt.
Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6, stk. 2, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre
mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af
databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling
med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og
e, ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behand-
ling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig
behandling.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3,
bl.a., at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra
c og e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemsstaternes
nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Formå-
let med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrund-
lag, eller for så vidt angår den behandling, der er omhand-
let i stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en
opgave i samfundets interesse, eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke
bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af
bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen, herunder de
generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges
behandling, hvilke typer oplysninger der skal behandles, be-
rørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må vi-
deregives til og formålet hermed, formålsbegrænsninger, op-
8
bevaringsperioder, behandlingsaktiviteter samt behandlings-
procedurer. Det fremgår endvidere af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 6, stk. 3, at EU-retten eller medlemssta-
ternes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets
interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime formål,
der forfølges. Der gælder således et proportionalitetsprincip.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 26 foreligger der
fælles dataansvar, hvis to eller flere dataansvarlige i fælles-
skab fastlægger formålene med og hjælpemidlerne til be-
handling. I tilfælde af fælles dataansvar, indeholder artikel
26, stk. 2, en udtrykkelig forpligtelse for de dataansvarlige
til at fastsætte en ordning, der fastsætter deres respektive
roller, ansvar og forhold til de registrerede.
Udlændingemyndighedernes varetagelse af opgaver efter
SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordninge på hi-
nandens vegne vil indebære en behandling af oplysninger
ved udveksling mellem myndighederne af personoplysnin-
ger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningen og da-
tabeskyttelsesloven, herunder almindelige oplysninger, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at
databehandling efter både SIS-forordningen og SIS-tilbage-
sendelsesforordningen vil være lovlige efter databeskyttel-
sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, som en behandling,
der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-
lagt, såfremt der, i overensstemmelse med databeskyttelses-
forordningens artikel 6, stk. 3, litra b, skabes en hjemmel i
dansk lovgivning hertil.
De foreslåede ændringer vil indebære, at indberetningerne
og konsultationerne i medfør af de administrative forskrifter,
som fastsættes i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne,
vil være en del af offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt. Det vil indebære, at hjemlen
til at behandle oplysningerne til brug for dette vil følge af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere vur-
deret, at der efter omstændighederne kan blive tale om vide-
regivelse af personoplysninger mellem udlændingemyndig-
heder i form af følsomme oplysninger, jf. artikel 9 i databe-
skyttelsesforordningen, f.eks. visse oplysninger som fremgår
af sagsakterne på en udlændingesag, såsom helbredsoplys-
ninger og biometriske data.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at denne
behandling kan anses for at være nødvendig af hensyn
til væsentlige samfundsinteresser, jf. databeskyttelsesforord-
ningens artikel 9, stk. 2, litra g, idet der er tale om, at de
pågældende oplysninger skal deles med en anden myndig-
hed, for at den pågældende myndighed er i stand til at løse
de opgaver i relation til indberetning og konsultation efter
SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen, som
den pågældende myndighed er pålagt efter national ret.
Det bemærkes, at der hos myndighederne skal fastsættes
passende og i visse tilfælde specifikke foranstaltninger i
forhold til den registrerede i forhold til behandling, herunder
videregivelse, af følsomme oplysninger. Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at den, der
virker inden for den offentlige forvaltning, er omfattet af
en lovbestemt tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere,
at de omhandlede myndigheder, herunder Udlændingestyrel-
sen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration,
Hjemrejsestyrelsen, Udlændingenævnet og Flygtningenæv-
net, uanset den nærmere fordeling af opgaver under alle
omstændigheder vil skulle overholde de generelle principper
for behandling af personoplysninger, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere vur-
deret, at der efter omstændighederne kan blive tale om vi-
deregivelse af personoplysninger mellem forvaltningsmyn-
digheder i form af oplysninger om strafbare forhold, jf. da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 10. Det er vurderingen,
at der er hjemmel i forordningens artikel 10, 1. pkt., til
at videregive oplysninger om strafbare forhold, f.eks. straf-
fedomme som anført i bestemmelsens ordlyd, som den ud-
lændingemyndighed, som varetager opgaverne efter SIS-for-
ordningen eller SIS-tilbagesendelsesforordningen vil have
adgang til i forbindelse med besvarelse af en konsultation
fra en anden medlemsstat. Der er herved lagt vægt på, at
behandlingen af personoplysningerne ved lovforslagets ved-
tagelse får hjemmel i national ret, som giver passende garan-
tier for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf.
ovenfor.
Der er endvidere lagt vægt på, at videregivelse efter databe-
skyttelseslovens § 8, stk. 2, 2. pkt., nr. 3, kan ske, hvis vi-
deregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds
virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndighe-
den skal træffe, og at videregivelsen fra en udlændingemyn-
dighed til en anden udlændingemyndighed i en sag er nød-
vendig for udførelsen af de opgaver efter SIS-forordningen
eller SIS-tilbagesendelsesforordningen, som det påhviler ud-
lændingemyndighederne at varetage på hinandens vegne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at en ord-
ning, hvorefter myndighederne kan foretage behandlinger
af personoplysninger i hinandens systemer kan medføre, at
myndighederne ifalder fælles dataansvar, jf. databeskyttel-
sesforordningens artikel 26, og at dette kan give anledning
til databeskyttelsesretlige overvejelser. Disse overvejelser
vil blive håndteret i samarbejde mellem udlændingemyndig-
hederne i forbindelse med den endelige tilrettelæggelse af
opgavevaretagelsen.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslagets elementer om udlændingemyndighedernes re-
gistrerings- og konsultationsopgaver efter SIS-forordningen
9
og SIS-tilbagesendelsesforordningen vil ikke i sig selv med-
føre nettoøkonomiske konsekvenser for det offentlige, da
lovforslaget alene tilvejebringer den nødvendige hjemmel
til, at en udlændingemyndighed kan foretage registrerings-
og konsultationsopgaver efter SIS-forordningen og SIS-til-
bagesendelsesforordningen på vegne af en anden udlændin-
gemyndighed. Anvendelsen af hjemlen vil skulle ske via
udstedelse af en bekendtgørelse, der vil indeholde nærmere
regler om tilrettelæggelsen af opgaverne i udlændingemyn-
dighederne, herunder spørgsmål om kompetenceforholdet.
Udlændingemyndighedernes mulighed for at bistå hinanden
i forhold til indberetnings- og konsultationsopgaver i SIS
understøtter, at myndighederne kan organisere sagsbehand-
lingen effektivt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at lovfor-
slaget overholder de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning. Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i for-
bindelse med anvendelse af den forslåede hjemmel sikre,
at kun relevante medarbejdere har adgang til sager fra
en anden udlændingemyndighed, jf. princip 5 for digitalise-
ringsklar lovgivning: Tryg og sikker datahåndtering. Der
vil endvidere være behørig oplæring af medarbejdere, som
skal bistå en anden udlændingemyndighed i forhold til ind-
beretnings- og konsultationsopgaver i SIS, jf. princip 7 for
digitaliseringsklar lovgivning: Forebygger snyd og fejl.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har bl.a. til formål at gøre det muligt for ud-
lændingemyndighederne at varetage opgaverne efter SIS-til-
bagesendelsesforordningen og SIS-forordningen, herunder
på hinandens vegne.
SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen er
omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre
anliggender (retsforbeholdet), men udgør en udbygning af
Schengenreglerne, hvorfor Danmark har truffet afgørelse om
at gennemføre forordningen i dansk ret. Derved er der skabt
en mellemstatslig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige
medlemsstater og associerede Schengenlande, der er bundet
af forordningen.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. januar
2023 til den 14. februar 2023 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR),
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti Nu, Amnesty
International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børnerå-
det, Børns vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg
CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening,
Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Flygtningehjælp Ung-
dom (DFUNK), Dansk Socialrådgiverforening, Danske Ad-
vokater, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet,
Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komi-
té for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark,
Det Kriminalpræventive Råd, DIGNITY – Dansk Institut
Mod Tortur, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøjskoler-
nes Forening i Danmark, Folketingets Ombudsmand, For-
eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændin-
geretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark, Ind-
vandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Ind-
vandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, In-
ternational Organization for Migration (IOM), Kirkernes
Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening,
Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvinfo, Kvindernes
Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen),
Københavns Byret, Landsforeningen Adoption & Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et
barn To forældre”, Landsorganisation af kvindekrisecentre
(LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Mino Danmark, Naa-
lakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond for fred,
økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PRO-vest,
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre
Landsret, RED Rådgivning, Red Barnet, Reden Stop Kvin-
dehandel, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigs-
advokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Mi-
noriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, Samt-
lige byretter, SOS Racisme, Udlændingenævnet, UNHCR
(Regional Representation for Northern Europe), United Na-
tions Childrens Fund (UNICEF), Ægteskab uden grænser,
Ældresagen og Aarhus Kommune - Socialforvaltningen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgif- Negative konsekvenser/merudgifter
10
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ændring af reglerne om indberetning i og konsultation
om indberetninger i Schengeninformationssystemet (SIS) med henblik på, at
udlændingemyndighederne kan foretage indberetning til SIS i medfør af SIS-
tilbagesendelsesforordningen og for at sikre, at udlændingemyndighederne kan
leve op til de frister for indberetning i og konsultation om indberetninger i SIS,
som følger af det nye forordningsgrundlag for SIS.
SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen er omfattet af Dan-
marks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender (retsforbeholdet),
men udgør en udbygning af Schengenreglerne, hvorfor Danmark har truffet
afgørelse om at gennemføre forordningen i dansk ret. Derved er der skabt en
mellemstatslig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater og
associerede Schengenlande, der er bundet af forordningen.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, at en ud-
lænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, indberettes
som uønsket til Schengeninformationssystemet i en række
nærmere angivne tilfælde.
Det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 2, at udlændin-
gemyndighederne kan indberette en udlænding, der ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet
Den Europæiske Union, som uønsket til Schengeninforma-
tionssystemet, hvis udlændingen er omfattet af restriktive
foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til
indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer
eller Den Europæiske Union.
Det foreslås, at der i udlændingelovens § 58 g, stk. 3, ind-
sættes en bestemmelse om, at udlændingemyndighederne i
medfør af SIS-tilbagesendelsesforordningen indberetter en
udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, til SIS, hvis
11
udlændingen er genstand for en afgørelse om tilbagesendel-
se.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en tredjelands-
statsborger i medfør af SIS-tilbagesendelsesforordningen vil
blive indberettet til SIS, hvis den pågældende er genstand
for en afgørelse om tilbagesendelse.
Det følger af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 3,
stk. 1, at medlemsstaterne indlæser indberetninger om til-
bagesendelse i SIS om tredjelandsstatsborgere, der er gen-
stand for en afgørelse om tilbagesendelse, med henblik på
at kontrollere, at forpligtelsen til at vende tilbage er blevet
overholdt, og at støtte håndhævelsen af afgørelsen om tilba-
gesendelse. En sådan indberetning skal indlæses straks efter,
at afgørelsen om tilbagesendelse er truffet.
En indberetning om tilbagesendelse kan efter artikel 3, stk.
2, undlades, når en afgørelse om tilbagesendelse vedrører
en tredjelandsstatsborger, der er frihedsberøvet, men den på-
gældende venter på at blive udsendt. Hvis den pågældende
løslades uden at blive udsendt, indlæses indberetningen om
tilbagesendelse straks. Det følger af artikel 3, stk. 3, at det
kan undlades at indlæse en indberetning om tilbagesendelse,
når afgørelsen er truffet ved en medlemsstats ydre grænse,
og afgørelsen omgående er blevet fuldbyrdet. Det følger af
artikel 3, stk. 4 og 5, at fristen for frivillig udrejse, enhver
forlængelse af denne frist samt enhver suspendering eller
udsættelse af håndhævelsen af afgørelsen om tilbagesendel-
se skal registreres i indberetningen om tilbagesendelse. Ud-
sættelse af håndhævelsen kan bl.a. bero på indgivelse af en
klage. Udlændingemyndighederne indberetter, jf. nedenfor,
udlændinge, der er genstand for en tilbagesendelsesafgørel-
se, i SIS.
Den foreslåede bestemmelse er en genindsættelse af den
bestemmelse i udlændingelovens § 58 g, stk. 3, der blev
indsat ved lov nr. 2623 af 28. december 2021, som foreslås
ophævet i § 2.
For at udlændingemyndighederne kan overholde de frister,
der fremgår af SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesfor-
ordningen, er det nødvendigt, at udlændingemyndighederne
har kompetence til at kunne indberette i SIS, herunder på en
anden udlændingemyndigheds vegne.
Det foreslås derfor, at der i udlændingelovens § 58 g, stk.
4, indsættes bestemmelse om, at udlændinge- og integrati-
onsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlændinge-
myndighedernes kompetence til at indberette efter stk. 1-3,
herunder på en anden udlændingemyndigheds vegne.
Den foreslåede ændring vil indebære, at udlændinge- og
integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om ud-
lændingemyndighedernes kompetence til at indberette efter
både SIS-forordningen, jf. udlændingelovens § 58 g, stk.
1-2, og SIS-tilbagesendelsesforordningen, jf. den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 58 g, stk. 3, herunder på
en anden myndigheds vegne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indberetning i
SIS, som foretages i medfør af SIS-forordningen eller SIS-
tilbagesendelsesforordningen, kan delegeres mellem udlæn-
dingemyndighederne, herunder uden for almindelig kontor-
tid. Én eller flere udlændingemyndigheder vil således kunne
foretage indberetninger af udlændinge i SIS på én eller flere
udlændingemyndigheders vegne.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at udlæn-
dingemyndighederne, når en sådan delegation er fastsat af
udlændinge- og integrationsministeren, kan få adgang til de
sager, herunder de konkrete sagsakter, som danner grundlag
for indberetningerne og konsultationerne, uanset at sagerne
hører under en anden udlændingemyndighed.
Det er forventningen, at der med hjemmel i den foreslåe-
de bestemmelse vil blive udstedt en bekendtgørelse, hvoref-
ter Udlændingestyrelsen – i hvert fald i en periode – får
kompetence til at foretage indberetninger efter SIS-forord-
ningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen på de øvrige
udlændingemyndigheders vegne uden for almindelig kontor-
tid, hvor de øvrige myndigheder i det væsentlige ikke er
bemandet. Inden for almindelig kontortid vil Udlændinge-
styrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration og Hjemrejsestyrelsen, herunder Flygtningenævnet
og Udlændingenævnet, som udgangspunkt skulle foretage
indberetningerne på egne vegne. Således kan udlændinge-
myndighederne overholde de frister, som er indeholdt i
SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen med
henblik på indberetning i SIS.
Det er endvidere forventningen, at det vil blive fastlagt i
bekendtgørelsen, at Udlændingestyrelsen – i hvert fald for
en periode – på alle tidspunkter af døgnet vil skulle foretage
de nødvendige indberetninger mv. på vegne af Udlændinge-
og Integrationsministeriets departement.
Bekendtgørelsen vil endvidere i relevant omfang indeholde
nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i databe-
skyttelsesforordningen, herunder de generelle betingelser for
lovlighed af den dataansvarliges behandling.
Der vil kunne ske ændringer i opgavefordelingen mellem
udlændingemyndighederne, eksempelvis hvis der sker orga-
nisationsændringer hos udlændingemyndighederne eller æn-
dringer i opgavernes karakter eller omfang.
Den foreslåede bestemmelse er en genindsættelse af den
bestemmelse i udlændingelovens § 58 g, stk. 4, der blev
indsat ved lov nr. 2623 af 28. december 2021 med den
ændring, at ministerens bemyndigelse kommer til at omfatte
indberetning efter stk. 1-3, i stedet for blot stk. 3.
Til nr. 2
Det følger af udlændingelovens § 58 h, stk. 1, at udlændin-
gemyndighederne forestår konsultationer med myndigheder-
ne i et andet Schengenland i medfør af Schengenkonventio-
nens artikel 25.
12
Det følger endvidere af udlændingelovens § 58 h, stk. 2, at
finder udlændingemyndighederne efter de i stk. 1 nævnte
konsultationer, at en i medfør af udlændingelovens § 58
g indberettet udlænding bør slettes som uønsket i SIS II,
sletter Rigspolitichefen den pågældende i SIS II.
Det foreslås, at der i udlændingelovens § 58 h indsættes som
stk. 3, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompe-
tence til at forestå konsultationer efter stk. 1, herunder på en
anden udlændingemyndigheds vegne.
SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen gør
det obligatorisk at indberette indrejseforbud og afgørelser
om tilbagesendelse i SIS. Forordningerne fastsætter betin-
gelserne og procedurerne for indlæsning og behandling af
indberetninger i SIS vedrørende tredjelandsstatsborgere og
for udvekslingen af supplerende og uddybende oplysninger
(konsultation med andre medlemsstater). Forordningerne
fastsætter endvidere korte frister i forbindelse med indberet-
ninger og konsultationer.
For at udlændingemyndighederne kan overholde forordnin-
gernes frister, er det nødvendigt, at udlændingemyndighe-
derne kan bistå hinanden ved at forestå konsultationer på en
anden hinandens vegne.
Den foreslåede ændring vil indebære, at udlændinge- og
integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om ud-
lændingemyndighedernes kompetence til at forestå konsul-
tationer i medfør af udlændingelovens § 58 h, stk. 1, efter
SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen, her-
under på en anden myndigheds vegne.
Det er forventningen, at der med hjemmel i den foreslåe-
de bestemmelse vil blive udstedt en bekendtgørelse, hvoref-
ter Udlændingestyrelsen – i hvert fald i en periode – får
kompetence til at foretage konsultationer på de øvrige ud-
lændingemyndigheders vegne uden for almindelig kontortid,
hvor de øvrige myndigheder i det væsentlige ikke er beman-
det. Inden for almindelig kontortid vil Udlændingestyrelsen,
Styrelsen for International Rekruttering og Integration og
Hjemrejsestyrelsen, herunder Flygtningenævnet og Udlæn-
dingenævnet, som udgangspunkt skulle foretage konsultatio-
ner på egne vegne.
Det er endvidere forventningen, at det vil blive fastlagt i
bekendtgørelsen, at Udlændingestyrelsen – i hvert fald for
en periode – på alle tidspunkter af døgnet vil skulle foretage
de nødvendige konsultationer m.v. på vegne af Udlændinge-
og Integrationsministeriets departement.
Bekendtgørelsen vil endvidere i relevant omfang indeholde
nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i databe-
skyttelsesforordningen, herunder de generelle betingelser for
lovlighed af den dataansvarliges behandling.
Der vil kunne ske ændringer i opgavefordelingen mellem
udlændingemyndighederne, f.eks. hvis der sker organisati-
onsændringer hos udlændingemyndighederne eller ændrin-
ger i opgavernes karakter eller omfang.
Den foreslåede bestemmelse er en genindsættelse af den
bestemmelse i udlændingelovens § 58 h, stk. 3, der blev
indsat ved lov nr. 2623 af 28. december 2021, med den
ændring, at ministerens bemyndigelse kommer til at omfatte
konsultation efter stk. 1 generelt og dermed efter både SIS-
tilbagesendelsesforordningen og SIS-forordningen.
Til § 2
Ved § 1, nr. 12, i lov nr. 2623 af 28. december 2021 blev
der i udlændingelovens § 58 g indsat et stk. 3, hvorefter
udlændingemyndighederne i henhold til SIS-tilbagesendel-
sesforordningen indberetter en udlænding, der ikke er stats-
borger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den
Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er genstand
for en afgørelse om tilbagesendelse, og et stk. 4, hvorefter
udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærme-
re regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at
indberette efter stk. 3, herunder på en anden udlændinge-
myndigheds vegne.
Med § 1, nr. 13, i lov nr. 2623 af 28. december 2021 blev i
udlændingelovens § 58 h desuden indsat et stk. 3, hvorefter
udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærme-
re regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at
forestå konsultationer i medfør af SIS-tilbagesendelsesfor-
ordningen efter udlændingelovens § 58 h, stk. 1, herunder på
en anden udlændingemyndigheds vegne.
Udlændinge- og Integrationsministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 12 og 13, jf. lovens
§ 5, stk. 3, hvilket endnu ikke er sket. Det er hensigten, at
ændringerne bliver sat i kraft, når EU-Kommissionen idrift-
sætter det nye SIS, hvilket forventes at være den 7. marts
2023.
Bestemmelserne i udlændingelovens § 58 g, stk. 4, og § 58
h, stk. 3, omfatter imidlertid ikke SIS-forordningen. Der er,
som nævnt oven for, også behov for, at udlændingemyndig-
hederne kan bistå hinanden med varetagelsen af opgaverne
efter SIS-forordningen.
Det foreslås derfor, at § 1, nr. 12 og 13, i lov nr. 2623 af 28.
december 2021 ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, hvori udlændingelovens § 58 g, stk. 3, i sin
helhed foreslås genindsat, mens udlændingelovens § 58 g,
stk. 4, og § 58 h, stk. 3, foreslås genindsat med den tilføjel-
se, at bestemmelserne kommer til at omfatte indberetning og
konsultation efter både SIS-tilbagesendelsesforordningen og
SIS-forordningen.
Til § 3
Det foreslås i § 3, at udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
13
Det vil betyde, at udlændinge- og integrationsministeren ved
bekendtgørelse fastsætter tidspunktet for, hvornår loven træ-
der i kraft.
Det bemærkes i den forbindelse, at SIS-forordningen og
SIS-tilbagesendelsesforordningen, der er trådt i kraft, først
vil finde anvendelse fra datoen for idriftsættelse af det nye
SIS-system.
Systemet vil blive idriftsat på datoen fastsat af EU-Kommis-
sionen, når visse betingelser for idriftsættelse er opfyldt.
Det foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren skal
kunne fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af de bestem-
melser i lovforslaget, der vedrører anvendelsen af SIS-for-
ordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen, således at
bestemmelserne kan træde i kraft hurtigst muligt efter, at
SIS-systemet idriftsættes. Det er forventningen, at ændrin-
gerne vil kunne træde i kraft senest den 1. april 2023. I
perioden fra SIS-systemets forventede idriftsættelse i marts
2023 til ikrafttrædelsen vil opgaven med indberetning uden
for kontortid blive varetaget af den relevante udlændinge-
myndighed.
De foreslåede bestemmelser forventes at skulle træde i kraft
hurtigst muligt efter den dato, som EU-Kommissionen fast-
sætter, at SIS skal idriftsættes efter SIS-forordningens artikel
66, stk. 2, og SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 20,
jf. SIS-forordningens artikel 66, stk. 2. Det er pt. forvent-
ningen, at EU-Kommissionen vil fastsætte, at SIS skal idrift-
sættes den 7. marts 2023.
Til § 4
Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøer-
ne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Grønland og Færøerne er ikke selvstændige medlemmer af
EU og er heller ikke omfattet af det danske EU-medlems-
skab. EU-retsakter i form af forordninger og direktiver, her-
under udsendelsesdirektivet, finder derfor ikke i sig selv
anvendelse i Grønland og på Færøerne.
Det foreslås på den baggrund i § 4, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig an-
ordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønland-
ske forhold tilsiger.
Det betyder, at lovens § 1 om ændring af udlændingeloven
og lovens § 2 om ændring lov nr. 2623 af 28. december
2021 ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at disse
bestemmelser dog ved kongelig anordning helt eller delvist
kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændrin-
ger, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold
tilsiger.
I den forbindelse vil lovforslagets §§ 1 og 2, der har et
EU-retligt indhold, kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland på den måde, at bestemmelserne i de EU-retsakter,
der inkorporeres af bestemmelserne, vil kunne sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændrin-
ger, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25.
august 2022, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2623 af 28.
december 2021 og senest ved § 10 i lov nr. 893 af 21. juni
2022, foretages følgende ændringer:
§ 58 g ---
Stk. 2. --- 1. I § 58 g indsættes som stk. 3 og 4:
Stk. 3. Udlændingemyndighederne indberetter i medfør af
SIS-tilbagesendelsesforordningen en udlænding, der ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet
Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er gen-
stand for en afgørelse om tilbagesendelse.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompetence
til at indberette efter stk. 1-3, herunder på en anden udlæn-
dingemyndigheds vegne.
§ 58 h ---
Stk. 2. --- 2. I § 58 h indsættes som stk. 3:
Stk. 3. Udlændinge- og Integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompetence
til at forestå konsultationer efter stk. 1, herunder på en anden
udlændingemyndigheds vegne.
§ 2
I lov nr. 2623 af 28. december 2021 om ændring af udlæn-
dingeloven, integrationsloven og lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl. (Ændring af reglerne om særlig rej-
selegitimation til udlændinge, bemyndigelse til at fastsætte
regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at va-
retage opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen, straf
i sager om forkert afsætning af passagerer m.v., ændring af
reglerne om betaling for erstatningsopholdskort, ændring af
Rådet for Etniske Minoriteters virke, ophævelse af Online
Dansk og pligt til digital selvbooking af jobsamtaler for
aktivitetsparate m.v.) foretages følgende ændring:
§ 1, nr. 12. I § 58 g indsættes som stk. 3 og 4: 1. § 1, nr. 12 og 13, ophæves.
»Stk. 3. Udlændingemyndighederne indberetter i henhold til
SIS-tilbagesendelsesforordningen en udlænding, der ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet
Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er gen-
stand for en afgørelse om tilbagesendelse.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompetence
til at indberette efter stk. 3, herunder på en anden udlændin-
gemyndigheds vegne.«
15
§ 1, nr. 13. I § 58 h indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompetence
til at forestå konsultationer i medfør af SIS-tilbagesendelses-
forordningen efter stk. 1, herunder på en anden udlændinge-
myndigheds vegne.«
16