Fremsat den 8. februar 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 8. februar 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige
andre love
(Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle
virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
406 af 29. marts 2022, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
2383 af 14. december 2021, § 5 i lov nr. 568 af 10. maj
2022, § 1 i lov nr. 570 af 10. maj 2022 og senest ved § 37 i
lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 1. og 4. pkt., ændres »§ 64, stk. 4« til: »§ 64,
stk. 7«.
2. I § 1, stk. 14, udgår »§ 76,«, og »§ 78, stk. 1,« ændres til:
»§ 78, stk. 1, nr. 1,«.
3. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 77:
»77) Fratrædelsesgodtgørelse: Enhver form for betaling,
som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin
fratrædelse, og som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigel-
sesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af kon-
kurrenceklausuler eller kundeklausuler, eller
c) følger af præceptiv lovgivning.«
4. § 64, stk. 1, nr. 5, ophæves.
Nr. 6 bliver herefter nr. 5.
5. I § 64 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelses-
medlem eller en stilling som direktør i en finansiel virksom-
hed, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer af-
gørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller
stillingen i den pågældende virksomhed.
Stk. 3. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder
kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af
afgørelsen.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finans-
tilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige fagli-
ge forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling
som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes
til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen
under nærmere fastsatte betingelser.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.
6. I § 64, stk. 2, der bliver stk. 5, ændres »Stk. 1, nr. 2-6,«
til: »Stk. 1, nr. 1-5,« og som 2. og 3. pkt. indsættes:
»Udpeges eller vælges et medlem af bestyrelsen til po-
sten som formand for bestyrelsen i et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut eller et forsikringsselskab, skal bestyrelses-
medlemmet endvidere meddele Finanstilsynet oplysninger
om forhold omfattet af stk. 1, nr. 1. Virksomhedens vurde-
ring af en bestyrelsesformands personlige kompetencer om-
fattet af stk. 1, nr. 1, skal foreligge i skriftlig form.«
7. I § 64, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »Stk. 1, nr. 1-4 og
6, og stk. 2 og 3« til: »Stk. 1-6«.
8. I § 64, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »Stk. 1 og 2« til:
»Stk. 1-6«.
9. I § 64 indsættes som stk. 9 og 10:
»Stk. 9. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om kompetence- og erfaringskrav i henhold til stk. 1 for
medlemmer af direktionen i pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter, systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og glo-
balt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).
Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Erhvervsmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 21-008106
CQ002481
Stk. 10. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om kompetence- og erfaringskrav i henhold til stk. 1 for
medlemmer af direktionen i forsikringsselskaber.«
10. I § 64 c, stk. 1, stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 64 c, stk. 7,
der bliver stk. 10, indsættes efter »Et pengeinstitut«: »og et
realkreditinstitut«.
11. I § 64 c, stk. 4, ændres »§ 64, stk. 1 og 2« til: »§ 64,
stk. 1 og 5«, og efter »et pengeinstitut« indsættes: »og et
realkreditinstitut«.
12. I § 64 c, stk. 4, og stk. 5 og 7, der bliver stk. 8 og
10, indsættes efter »som ikke er et pengeinstitut«: »eller et
realkreditinstitut«.
13. I § 64 c indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. For gruppe 1- og 2-pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, systemisk vigtigt finansielle institutter (SIFI’er) og
globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI’er),
som ikke er penge- eller realkreditinstitutter, finder § 64, stk.
2-4, tilsvarende anvendelse for ansatte, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af stk. 1.
Stk. 6. For gruppe 3-pengeinstitutter finder § 64, stk. 2-4,
tilsvarende anvendelse for ansatte, der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1-5.
Stk. 7. For gruppe 4-pengeinstitutter finder § 64, stk. 2-4,
tilsvarende anvendelse for den ansatte, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 8-10.
14. § 64 c, stk. 6, der bliver stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om kompetence- og erfaringskrav for nøglepersoner
i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (G-SIFI).«
15. I § 64 d, stk. 3, ændres »§ 64, stk. 1 og 2« til: »§ 64, stk.
1-5«.
16. I § 64 d, indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om kompetence- og erfaringskrav i henhold til § 64, stk. 1,
for nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber.«
17. I § 70, stk. 1, indsættes efter »en forsikringsholdingvirk-
somhed skal«: »med henblik på at sikre, at virksomheden
drives betryggende«.
18. I § 70, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
19. I § 70, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »for direktionen«: »,
herunder om direktionen har fraveget disse, og om fravigel-
sen i givet fald har været forsvarlig«.
20. I § 70 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Beslutter bestyrelsen konkret at fravige eller ac-
ceptere en fravigelse af den fastlagte risikoprofil, de fastlag-
te politikker eller retningslinjerne for direktionen, skal dette
indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol sammen med
en redegørelse for begrundelsen for beslutningen.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
21. § 76 ophæves.
22. I § 77 d, stk. 2, indsættes efter »retningslinjer for
fratrædelsesgodtgørelser«: »ved enhver væsentlig ændring
og mindst hvert fjerde år«, og som 2. og 3. pkt. indsæt-
tes: »Virksomhedens lønpolitik skal hurtigst muligt efter
godkendelsen offentliggøres på virksomhedens hjemmesi-
de. Lønpolitikken skal forblive offentligt tilgængelig på
hjemmesiden, så længe den er gældende.«
23. I § 77 d, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Formanden for bestyrelsen skal forklare og begrunde
lønpolitikkens indhold og dens efterlevelse i sin beretning
for virksomhedens øverste organ.«
24. § 77 d, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Virksomhedens øverste organ skal godkende af-
lønningen af virksomhedens bestyrelse for det igangværende
regnskabsår.
Stk. 5. Bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et investeringsforvaltningsselskab og en finansiel holding-
virksomhed skal årligt udarbejde og offentliggøre en veder-
lagsrapport.
Stk. 6. Vederlagsrapporten skal indeholde:
1) Oplysninger om det samlede vederlag, som hvert med-
lem af bestyrelsen og direktionen som led i dette hverv
har optjent fra virksomheden og andre virksomheder
inden for samme koncern i de seneste tre år, herun-
der oplysninger om fastholdelses- og fratrædelsesord-
ningers væsentligste indhold.
2) En redegørelse for sammenhængen mellem ledelsens
aflønning og virksomhedens strategi og relevante mål
herfor.
Stk. 7. Hurtigst muligt efter generalforsamlingens afhol-
delse offentliggøres vederlagsrapporten på virksomhedens
hjemmeside. Vederlagsrapporten skal forblive offentligt til-
gængelig på hjemmesiden i en periode på 10 år. Vederlags-
rapporten kan være tilgængelig i en længere periode end 10
år, forudsat at den ikke længere indeholder personoplysnin-
ger.«
25. Efter § 77 i indsættes:
»§ 77 j. Indgår et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en fi-
nansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed en aftale om en fratrædelsesordning med et medlem
af direktionen, og overstiger værdien af ordningen et beløb
svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste
to regnskabsår inklusive pension, skal virksomheden offent-
liggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrel-
sen af de enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse for
vederlagsdelenes størrelse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på virksom-
hedens hjemmeside på samme sted, som virksomhedens
2
lønpolitik er offentliggjort, og skal ske hurtigst muligt, og
senest 3 hverdage efter at aftalen er indgået. Oplysningerne
om et direktionsmedlems fratrædelsesordning skal være til-
gængelige, så længe aftalen er gældende.
§ 77 k. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af
direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investe-
ringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed,
der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal
udbetales månedsvis i opsigelsesperioden.
§ 77 l. En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af di-
rektionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investe-
ringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed
skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af
stillingen, og må ikke belønne forseelser eller manglende
resultater.
Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i måneds-
vise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnit-
lige månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.
Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tid-
ligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er
fuldt udbetalt.
Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratræ-
delsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren
under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen
skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan til-
regnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med,
at direktøren er sigtet for strafbare forhold, som er begået i
forbindelse med vedkommendes ansættelse i virksomheden.
Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratræ-
delsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvist, inden
bestyrelsen blev bekendt med adfærd eller forhold omfattet
af stk. 4.
§ 77 m. §§ 77 j-77 l kan ikke fraviges ved aftale, her-
under ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af
direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investe-
ringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed,
der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke
er omfattet af reglerne.«
26. § 78, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 78. En finansiel virksomhed må ikke uden bestyrelsens
godkendelse og indførsel heraf i bestyrelsens forhandlings-
protokol
1) bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstil-
lelse fra bestyrelsesmedlemmer og direktører i den fi-
nansielle virksomhed eller virksomheder, hvor bestyrel-
sesmedlemmer og direktører i den finansielle virksom-
hed er direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret
andel, bestyrelsesmedlem eller direktør, eller
2) indgå aftale med en direktør, når aftalen omfatter større
dispositioner i forhold til direktørens økonomiske for-
hold, eller med en tredjemand, hvori direktøren har en
væsentlig interesse, der kan være stridende mod den
finansielle virksomheds.
Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen skal erstatte tab, som
den finansielle virksomhed lider som følge af bevillinger,
sikkerhedsstillelser eller aftaler omfattet af stk. 1, der er
godkendt af bestyrelsen, medmindre bestyrelsen godtgør, at
tabet ikke kunne være afværget gennem den agtpågivenhed
og omhu, som ledelsen af den finansielle virksomhed tilsi-
ger.
Stk. 3. En direktør, der uden bestyrelsens godkendelse
bevilger eksponeringer, modtager sikkerhedsstillelser eller
indgår aftaler omfattet af stk. 1, indestår for det tab, som
den finansielle virksomhed derved måtte blive påført, med-
mindre direktøren hæfter efter selskabslovens § 215, stk. 2,
jf. § 210.
Stk. 4. Er en bevilling eller sikkerhedsstillelse omfattet
af stk. 1, nr. 1, uden bestyrelsens godkendelse indgået med
et bestyrelsesmedlem i den finansielle virksomhed eller en
virksomhed, hvori bestyrelsesmedlemmet direkte eller indi-
rekte besidder en kvalificeret andel, er bestyrelsesmedlem
eller direktør, indestår bestyrelsesmedlemmet for det tab,
som den finansielle virksomhed derved måtte blive påført,
medmindre bestyrelsesmedlemmet hæfter efter selskabslo-
vens § 215, stk. 2, jf. § 210.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.
27. I § 78, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»De i stk. 1 nævnte eksponeringer skal bevilges« til: »Eks-
poneringer og aftaler efter stk. 1 skal bevilges eller indgås«,
og efter »markedsbaserede vilkår« indsættes: », medmindre
eksponeringen indgås over for et medarbejdervalgt bestyrel-
sesmedlem på personalevilkår«.
28. I § 78, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »de i stk. 1 nævnte
eksponeringer« til: »eksponeringer og aftaler efter stk. 1«.
29. I § 78, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1-6«, og efter »eksponeringer mod« indsættes: »og aftaler
med«.
30. I § 179, nr. 2, og § 180, nr. 2, ændres »§ 64, stk. 1, nr. 3,
4 og 6« til: »§ 64, stk. 1, nr. 3-5«.
31. I § 351, stk. 4, og stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »et
pengeinstitut,«: »et realkreditinstitut,«.
32. I § 351, stk. 4, ændres »pengeinstitut,« til: »gruppe 1- og
2-pengeinstitut, et realkreditinstitut,«, og som 2. og 3. pkt.
indsættes:
»Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 3-pengeinstitut at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i med-
før af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1-5, inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, jf.
§ 64 c, stk. 4, ikke kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan
påbyde et gruppe 4-pengeinstitut at afsætte en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf.
stk. 2, nr. 5, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
3
vedkommende efter § 64, stk. 1, jf. § 64 c, stk. 4, ikke kan
bestride stillingen.«
33. I § 351, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »direktør eller
en ansat«: »i et gruppe 1- eller 2-pengeinstitut eller et real-
kreditinstitut,«, og efter »nøglepersonen i et pengeinstitut,«
indsættes: »i et realkreditinstitut,«, og efter 1. pkt. indsættes
som to nye punktummer:
»Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 3-pengeinstitut at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i med-
før af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1-5, når der er rejst tiltale
mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant
lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse
vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 64, stk.
1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et grup-
pe 4-pengeinstitut at afsætte en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5,
når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag
om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning
eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort,
hvis domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4.«
34. I § 351, stk. 6, ændres »stk. 2 på baggrund af § 64, stk.
1, nr. 2 og 4-6« til: »stk. 1, 2 eller 4 på baggrund af § 64, stk.
1, nr. 2-5«.
35. I § 351, stk. 9, indsættes efter »pengeinstituttet,«: »real-
kreditinstituttet,«.
36. I § 351 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Afgørelser i sager efter § 64, stk. 1, § 64 c, stk.
5-7, og § 64 d, stk. 3, som træffes efter § 64, stk. 2, kan
af den finansielle virksomhed og af den person, som afgørel-
sen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning
herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at
afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har
ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved
kendelse bestemme, at personen under sagens behandling
kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har
søgt om forhåndsgodkendelse til. Finanstilsynet indbringer
sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af an-
modning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former.«
37. I § 354 a, stk. 4, indsættes før 1. pkt., som nyt punktum:
»Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk.
1 om kravene i § 64, stk. 1, stk. 7, jf. stk. 1, eller stk. 8, jf.
stk. 1, § 64 a, § 64 b, stk. 1, § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 1, §
64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 1, eller § 64 d, stk. 6, jf. stk. 3, jf. §
64, stk. 1.«
38. I § 354 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »1. pkt.« til: »2. pkt.«
39. I § 354 e, stk. 2, ændres »§§ 61 b og 61 c, § 64, stk. 1, §
64 a,« til: »§§ 61 b og 61 c,«.
40. I § 354 e indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet skal offentliggøre en redegørelse
om Finanstilsynets praksis efter § 64, stk. 1, nr. 1. Redegø-
relsen skal offentliggøres minimum én gang årligt.«
41. I § 373, stk. 1, ændres »§ 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«
til: »§ 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«, »§ 64 c, stk. 4, jf. §
64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 2,
jf. stk. 1, nr. 3 og 4« ændres til: »§ 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk.
5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 5, jf. stk.
1, nr. 3 og 4«, og »§§ 76, 78 og 101« ændres til: »§ 78, stk.
1 og 5-8, § 101«.
42. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 64, stk. 3« til: »§ 64,
stk. 6«, »§ 70, stk. 1-4« ændres til: »§ 70, stk. 1-5«, »§ 77
d, stk. 1-4« ændres til: » § 77 d«, og efter »§ 77 g, stk. 2,«
indsættes: »§ 77 j,«.
43. § 373, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 6. Gør et medlem af et pengeinstituts, et realkredit-
instituts, et investeringsforvaltningsselskabs eller en finan-
siel holdingvirksomheds bestyrelse eller direktion eller en
ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse,
sig skyldig i grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der
medfører tab eller risiko for tab for virksomheden, indsky-
derne, obligationsejerne eller andre investorer eller kunder i
virksomheden, straffes vedkommende med bøde eller fæng-
sel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt
efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgiv-
ning. Det samme gælder, hvis ledelsessvigtet medfører væ-
sentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller an-
vendes som led i kriminalitet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for et medlem af bestyrelsen eller direktionen i
en sparevirksomhed eller administrator i et administrations-
bo oprettet i medfør af § 247 a.
Stk. 7. Personer, der er knyttet til et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut eller et investeringsforvaltningsselskab uden at
være medlem af bestyrelsen eller direktionen eller i det dag-
lige en del af den faktiske ledelse, som gør sig skyldig i grov
eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der
medfører tab eller risiko for tab for virksomheden, indsky-
derne, obligationsejerne eller andre investorer eller kunder
i virksomheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år,
for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Det samme gælder for ansatte med ansvar for
en nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller skødesløsheden
medfører væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsæt-
tes for eller anvendes som led i kriminalitet. 1. og 2. pkt.
finder tilsvarende anvendelse for personer, der er knyttet til
en sparevirksomhed uden at være medlem af bestyrelsen
eller direktionen eller i det daglige en del af den faktiske
ledelse eller administrator i et administrationsbo oprettet i
medfør af § 247 a.
Stk. 8. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investerings-
forvaltningsselskaber og personer, der er knyttet til virksom-
heden, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger
om forhold vedrørende virksomheden til offentlige myndig-
heder, offentligheden, noget selskabsorgan, indskydere, obli-
gationsejerne eller andre investorer i virksomheden, straffes
4
med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf
ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den
øvrige lovgivning. Tilsvarende gælder sparevirksomheder
og personer knyttet til en sparevirksomhed eller administra-
tor i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.«
Stk. 8-13 bliver herefter stk. 9-14.
44. I § 373, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 9« til: »stk.
10«, og i stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »§§ 75 og 76«
til: »§ 75«, og »§ 78, stk. 1-4,« ændres til: »§ 78, stk. 1 og
5-7,«.
45. I § 373, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., og i stk.
12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 1-7 og 10« til: »stk. 1-8
og 11«.
46. Efter § 373 a indsættes:
»§ 373 b. Gør et medlem af et forsikringsselskabs eller
en forsikringsholdingvirksomheds bestyrelse eller direktion
eller en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske
ledelse, sig skyldig i grove eller oftere gentagne ledelses-
svigt, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden,
de forsikrede eller investorer i forsikringsselskabet, straffes
vedkommende med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så
vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290
b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning. Det samme gælder,
hvis ledelsessvigtet medfører væsentligt øget risiko for, at
forsikringsselskabet udsættes for eller anvendes som led i
kriminalitet.
Stk. 2. Personer, der er knyttet til et forsikringsselskab
uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen eller
i det daglige en del af den faktiske ledelse, som gør sig skyl-
dig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skøde-
sløshed, der medfører tab eller risiko for tab for forsikrings-
selskabet, forsikrede eller investorer i forsikringsselskabet,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt høje-
re straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det
samme gælder for ansatte med ansvar for en nøglefunktion,
hvis forsømmelsen eller skødesløsheden medfører væsentlig
øget risiko for, at forsikringsselskabet udsættes for eller an-
vendes som led i kriminalitet.
Stk. 3. Forsikringsselskaber og personer, der er knyttet til
forsikringsselskaber, og som giver urigtige eller vildledende
oplysninger om forhold vedrørende forsikringsselskabet til
offentlige myndigheder, offentligheden, noget selskabsorg-
an, forsikrede eller investorer i forsikringsselskabet, straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf
ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den
øvrige lovgivning.«
47. I § 374, stk. 3, ændres »stk. 5, 1. pkt.,« til: »stk. 5, 1-3.
pkt.,«.
§ 2
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1360 af 28.
september 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 290 b, stk. 1, ændres »stk. 6 eller 7« til: »stk. 6 eller
8«.
§ 3
I lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter, som ændret ved § 13
i lov nr. 2382 af 14. december 2021, § 10 i lov nr. 568 af
10. maj 2022 og § 6 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I § 10 indsættes som nr. 64:
»64) Fratrædelsesgodtgørelse: Enhver form for betaling,
som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin
fratrædelse, og som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigel-
sesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af kon-
kurrenceklausuler eller kundeklausuler, eller
c) følger af præceptiv lovgivning.«
2. I § 67, stk. 1, indsættes efter »en fondsmæglerholding-
virksomhed skal«: »med henblik på at sikre, at virksomhe-
den drives betryggende«.
3. I § 67, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »for direktionen«: »,
herunder om direktionen har fraveget disse, og om fravigel-
sen i givet fald har været forsvarlig«.
4. I § 67 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Beslutter bestyrelsen konkret at fravige eller ac-
ceptere en fravigelse af den fastlagte risikoprofil, de fastlag-
te politikker eller retningslinjerne for direktionen, skal dette
indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol sammen med
en redegørelse for begrundelsen for beslutningen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
5. § 82 ophæves.
6. § 88, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 88. Et fondsmæglerselskab må ikke uden bestyrelsens
godkendelse og indførsel heraf i bestyrelsens forhandlings-
protokol
1) bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstil-
lelse fra virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer og
direktører i fondsmæglerselskabet er direkte eller indi-
rekte besidder af en kvalificeret andel, bestyrelsesmed-
lem eller direktør, eller
2) indgå aftale med en direktør, når aftalen omfatter større
dispositioner i forhold til direktørens økonomiske for-
hold, eller med en tredjemand, hvori direktøren har en
væsentlig interesse, der kan være stridende mod fonds-
mæglerselskabets.
Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen skal erstatte tab, som
fondsmæglerselskabet lider som følge af bevillinger, sikker-
hedsstillelser eller aftaler omfattet af stk. 1, der er godkendt
af bestyrelsen, medmindre bestyrelsen godtgør, at tabet ikke
kunne være afværget gennem den agtpågivenhed og omhu,
som ledelsen af fondsmæglerselskabet tilsiger.
5
Stk. 3. En direktør, der uden bestyrelsens godkendelse
bevilger eksponeringer, modtager sikkerhedsstillelser eller
indgår aftaler omfattet af stk. 1, indestår for det tab, som
fondsmæglerselskabet derved måtte blive påført.
Stk. 4. Er en bevilling eller sikkerhedsstillelse omfattet
af stk. 1, nr. 1, uden bestyrelsens godkendelse indgået med
en virksomhed, hvori bestyrelsesmedlemmet direkte eller in-
direkte besidder en kvalificeret andel, er bestyrelsesmedlem
eller direktør, indestår bestyrelsesmedlemmet for det tab,
som fondsmæglerselskabet derved måtte blive påført.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.
7. I § 88, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»Eksponeringer omfattet af stk. 1 skal bevilges« til: »Ekspo-
neringer og aftaler efter stk. 1 skal bevilges eller indgås«,
og efter »markedsbaserede vilkår« indsættes: », medmindre
eksponeringen indgås over for et medarbejdervalgt bestyrel-
sesmedlem på personalevilkår«.
8. I § 88, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »eksponeringerne«
til: »eksponeringer og aftaler efter stk. 1«.
9. I § 88, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1-6«, efter »eksponeringer mod« indsættes: »og aftaler
med«, og efter »er direktører« indsættes: »eller ejer en kvali-
ficeret andel i«.
10. I § 107, stk. 2, indsættes efter »virksomhedens lønpoli-
tik«: »ved enhver væsentlig ændring og mindst hvert fjerde
år«, og som 2. og 3. pkt. indsættes: »Virksomhedens lønpo-
litik skal hurtigst muligt efter godkendelsen offentliggøres
på virksomhedens hjemmeside. Lønpolitikken skal forblive
offentligt tilgængelig på hjemmesiden, så længe den er gæl-
dende.«
11. I § 107, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Formanden for bestyrelsen skal forklare og begrunde
lønpolitikkens indhold og dens efterlevelse i sin beretning
for virksomhedens øverste organ.«
12. § 107, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Virksomhedens øverste organ skal godkende af-
lønningen af virksomhedens bestyrelse for det igangværende
regnskabsår.
Stk. 5. Bestyrelsen i et fondsmæglerselskab og en fonds-
mæglerholdingvirksomhed skal årligt udarbejde og offent-
liggøre en vederlagsrapport.
Stk. 6. Vederlagsrapporten skal indeholde:
1) Oplysninger om det samlede vederlag, som hvert med-
lem af bestyrelsen og direktionen som led i dette hverv
har optjent fra virksomheden og andre virksomheder
inden for samme koncern i de seneste tre år, herun-
der oplysninger om fastholdelses- og fratrædelsesord-
ningers væsentligste indhold.
2) En redegørelse for sammenhængen mellem ledelsens
aflønning og virksomhedens strategi og relevante mål
herfor.
Stk. 7. Hurtigst muligt efter generalforsamlingens afhol-
delse offentliggøres vederlagsrapporten på virksomhedens
hjemmeside. Vederlagsrapporten skal forblive offentligt til-
gængelig på virksomhedens hjemmeside i en periode på 10
år. Vederlagsrapporten kan være tilgængelig i en længere
periode end 10 år, forudsat at den ikke længere indeholder
personoplysninger.«
13. Efter § 109 indsættes før overskriften før § 110:
»§ 109 a. Indgår et fondsmæglerselskab eller en fonds-
mæglerholdingvirksomhed en aftale om en fratrædelsesord-
ning med et medlem af direktionen, og overstiger værdien
af ordningen et beløb svarende til den pågældendes samlede
vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension, skal
virksomheden offentliggøre størrelsen af det samlede veder-
lag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en
begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på virksom-
hedens hjemmeside på samme sted, som virksomhedens
lønpolitik er offentliggjort, og skal ske hurtigst muligt, og
senest 3 hverdage efter at aftalen er indgået. Oplysningerne
om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være
tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
§ 109 b. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem
af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg-
lerholdingvirksomhed, der ikke modsvares af en sædvanlig
arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis over opsigel-
sesperioden.
§ 109 c. En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af di-
rektionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol-
dingvirksomhed skal afspejle de resultater, der er opnået ved
varetagelse af stillingen og må ikke belønne forseelser eller
manglende resultater.
Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i måneds-
vise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnit-
lige månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.
Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tid-
ligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er
fuldt udbetalt.
Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratræ-
delsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren
under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen
skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan til-
regnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med,
at direktøren er sigtet for strafbare forhold, som er begået i
forbindelse med vedkommendes ansættelse i virksomheden.
Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratræ-
delsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvist, inden
bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold om-
fattet af stk. 4.
§ 109 d. §§ 109 a-109 c kan ikke fraviges ved aftale,
herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem
af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg-
lerholdingvirksomhed, der indgås med en anden virksomhed
i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.«
6
14. I § 266, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 109, stk. 1-6,«: »§
109 a,«.
15. I § 266, stk. 2, nr. 1, ændres »§§ 76, 82 og 88« til: »§ 76,
§ 88, stk. 1 og 5-8«.
16. § 268 affattes således:
»§ 268. Gør et medlem af et fondsmæglerselskabs eller en
fondsmæglerholdingvirksomheds bestyrelse eller direktion
eller en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske le-
delse, sig skyldig i grove eller oftere gentagne ledelsessvigt,
der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden eller
dets aktionærer eller andre investorer eller kunder, straffes
vedkommende med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt
højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning. Det
samme gælder, hvis ledelsessvigtet medfører væsentlig øget
risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som
led i kriminalitet.
Stk. 2. Personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed uden at være med-
lem af bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige en
del af den faktiske ledelse, som gør sig skyldig i grov
eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der
medfører tab eller risiko for tab for virksomheden eller dens
aktionærer eller andre investorer eller kunder, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke
er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder for
ansatte med ansvar for en nøglefunktion, hvis forsømmelsen
eller skødesløsheden medfører væsentlig øget risiko for, at
virksomheden udsættes for eller anvendes som led i krimi-
nalitet.«
§ 4
I lov om firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr.
355 af 2. april 2020, som ændret ved § 7 i lov nr. 1940 af 15.
december 2020, § 10 i lov nr. 2382 af 14. december 2021 og
§ 12 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3 indsættes som nr. 27:
»27) Fratrædelsesgodtgørelse: Enhver form for betaling,
som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin
fratrædelse, og som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigel-
sesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af kon-
kurrenceklausuler eller kundeklausuler, eller
c) følger af præceptiv lovgivning.«
2. Efter § 43 indsættes:
»§ 43 a. Indgår en firmapensionskasse en aftale om
en fratrædelsesordning med et medlem af direktionen, og
overstiger værdien af ordningen et beløb svarende til den
pågældendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension, skal firmapensionskassen offentliggøre
størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de
enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse for vederlagsde-
lenes størrelse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på firmapen-
sionskassens hjemmeside på samme sted, som firmapensi-
onskassens lønpolitik er offentliggjort, og skal ske hurtigst
muligt, og senest 3 hverdage efter at aftalen er indgået. Op-
lysningerne om et medlem af direktionens fratrædelsesord-
ning skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
§ 43 b. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af
direktionen i en firmapensionskasse, der ikke modsvares af
en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis
over opsigelsesperioden.
§ 43 c. En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direk-
tionen i en firmapensionskasse skal afspejle de resultater,
der er opnået ved varetagelse af stillingen, og må ikke be-
lønne forseelser eller manglende resultater.
Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i måneds-
vise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnit-
lige månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.
Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tid-
ligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er
udbetalt fuldt ud.
Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratræ-
delsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren
under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for
at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal
tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis
firmapensionskassen sigtes for strafbare forhold, der kan til-
regnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med,
at direktøren er sigtet for strafbare forhold, som er begået i
forbindelse med vedkommendes ansættelse i firmapensions-
kassen.
Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratræ-
delsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvist, inden
bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold om-
fattet af stk. 4.
§ 43 d. §§ 43 a-43 c kan ikke fraviges ved aftale, herun-
der ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af di-
rektionen i en firmapensionskasse, der indgås med en anden
virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.«
3. I § 117, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 42, stk. 2, jf. stk.
1, nr. 3 og 4,«: »§ 43 a,«.
§ 5
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 46 af 13. januar 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som nr. 28:
»28) Fratrædelsesgodtgørelse: Enhver form for betaling,
som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin
fratrædelse, og som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigel-
sesperioden,
7
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af kon-
kurrenceklausuler eller investorklausuler, eller
c) følger af præceptiv lovgivning.«
2. Efter § 48 d indsættes før overskriften før § 49:
»§ 48 e. Indgår en investeringsforening en aftale om
en fratrædelsesordning med et medlem af direktionen, og
overstiger værdien af ordningen et beløb svarende til den
pågældendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension, skal investeringsforeningen offentliggøre
størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de
enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse for vederlagsde-
lenes størrelse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på investe-
ringsforeningens hjemmeside på samme sted, som investe-
ringsforeningens lønpolitik er offentliggjort, og skal ske
hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at aftalen er
indgået. Oplysningerne om et medlem af direktionens fra-
trædelsesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen er
gældende.
§ 48 f. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af
direktionen i en investeringsforening, der ikke modsvares af
en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis
over opsigelsesperioden.
§ 48 g. En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direk-
tionen i en investeringsforening skal afspejle de resultater,
der er opnået ved varetagelse af stillingen, og må ikke be-
lønne forseelser eller manglende resultater.
Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i måneds-
vise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnit-
lige månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.
Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tid-
ligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er
udbetalt fuldt ud.
Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratræ-
delsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren
under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for
at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal
tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis
investeringsforeningen sigtes for strafbare forhold, der kan
tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt
med, at direktøren er sigtet for strafbare forhold, som er
begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i inve-
steringsforeningen.
Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratræ-
delsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvist, inden
bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold om-
fattet af stk. 4.
§ 48 h. §§ 48 e-48 g kan ikke fraviges ved aftale, her-
under ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af
direktionen i en investeringsforening, der indgås med en
anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reg-
lerne.«
3. I § 190, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 48 b, § 48 c,« til: »§§ 48
b, 48 c og 48 e,«.
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2015 af 1. november 2021, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 641 af 19. maj 2020, § 2 i
lov nr. 2382 af 14. december 2021, § 9 i lov nr. 568 af 10.
maj 2022, og senest ved § 35 i lov nr. 871 af 22. juni 2022,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 56:
»56) Fratrædelsesgodtgørelse: Enhver form for betaling,
som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin
fratrædelse, og som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigel-
sesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af kon-
kurrenceklausuler eller kundeklausuler, eller
c) følger af præceptiv lovgivning.«
2. Efter § 20 indsættes:
»§ 20 a. Indgår en forvalter af alternative investeringsfon-
de en aftale om en fratrædelsesordning med et medlem af
direktionen, og overstiger værdien af ordningen et beløb
svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste
to regnskabsår inklusive pension, skal forvalteren offentlig-
gøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen
af de enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse for veder-
lagsdelenes størrelse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på forvalte-
rens hjemmeside på samme sted, som forvalterens lønpoli-
tik er offentliggjort, og skal ske hurtigst muligt, og senest
3 hverdage efter at aftalen er indgået. Oplysningerne om
et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være
tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
§ 20 b. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem
af direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde,
der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal
udbetales månedsvis over opsigelsesperioden.
§ 20 c. En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direk-
tionen i en forvalter af alternative investeringsfonde skal
afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af stillin-
gen og må ikke belønne forseelser eller manglende resulta-
ter.
Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i måneds-
vise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnit-
lige månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.
Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tid-
ligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er
udbetalt fuldt ud.
Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratræ-
delsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren
under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen
skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis forvalteren sigtes for strafbare forhold, der kan tilreg-
nes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at
8
direktøren er sigtet for strafbare forhold, som er begået i
forbindelse med vedkommendes ansættelse i forvalteren.
Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratræ-
delsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvist, inden
bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold om-
fattet af stk. 4.
§ 20 d. §§ 20 a-20 c kan ikke fraviges ved aftale, her-
under ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af
direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde,
der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke
er omfattet af reglerne.«
3. I § 190, stk. 1, indsættes efter »§ 19,«: »§ 20 a,«.
§ 7
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som senest
ændret ved § 15 i lov nr. 2382 af 14. december 2021,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Erhvervs- og vækstministeren«,
»Økonomi- og erhvervsministeren« til: »Erhvervsministe-
ren«, og »økonomi- og erhvervsministeren« ændres til: »er-
hvervsministeren«.
2. I § 23 a indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelses-
medlem eller stillingen som direktør i Arbejdsmarkedets
Tillægspension, påser Finanstilsynet, at personen opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1 og 2. Finanstil-
synet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride
hvervet eller stillingen i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder
kravene i stk. 2, nr. 1-4, skal afgørelsens varighed fremgå af
afgørelsen.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finans-
tilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til stillingen som di-
rektør, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillin-
gen under nærmere fastsatte betingelser.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 6-8.
3. I § 23 a, stk. 5, der bliver til stk. 8, ændres »Stk. 1-3« til:
»Stk. 1-6«.
4. § 24 f ophæves.
5. Efter § 24 i indsættes:
»§ 24 j. Enhver form for betaling, som modtageren opnår
ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsespe-
rioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkur-
renceklausuler eller kundeklausuler, eller
c) følger af præceptiv lovgivning.
§ 24 k. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om defi-
nitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forhandling med be-
skæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om pligten
til at offentliggøre oplysninger om aflønning af repræsen-
tantskabet, bestyrelsen, direktøren og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på Arbejdsmarkedets
Tillægspensions risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspensions lønpolitik, vederlagsrapport
og aflønning af repræsentantskabet, bestyrelsen, direktøren
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på Arbejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil.
§ 24 l. Indgår Arbejdsmarkedets Tillægspension en afta-
le om en fratrædelsesordning med direktøren eller et med-
lem af den finansielle ledelse, og overstiger værdien af
ordningen et beløb svarende til den pågældendes samlede
vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension, skal
Arbejdsmarkedets Tillægspension offentliggøre størrelsen af
det samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte ve-
derlagsdele, samt en begrundelse for vederlagsdelenes stør-
relse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på Arbejds-
markedets Tillægspensions hjemmeside på samme sted, som
Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønpolitik er offentlig-
gjort, og skal ske hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at aftalen er indgået. Oplysningerne om direktørens eller et
medlem af den finansielle ledelses fratrædelsesordning skal
være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
§ 24 m. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til direktøren
eller et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, der ikke modsvares af en sædvanlig
arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis over opsigel-
sesperioden.
§ 24 n. En fratrædelsesgodtgørelse til direktøren eller
et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal afspejle de resultater, der er opnået ved
varetagelse af stillingen og må ikke belønne forseelser eller
manglende resultater.
Stk. 2. En fratrædelsesgodtgørelse skal udbetales i må-
nedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens gen-
nemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste regn-
skabsår.
Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tid-
ligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er
fuldt udbetalt.
Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratræ-
delsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren
eller et medlem af den finansielle ledelse under sin ansættel-
se har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvor-
ligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde ud-
betalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis virksomheden
sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren eller
et medlem af den finansielle ledelse, eller hvis bestyrelsen
bliver bekendt med, at direktøren eller et medlem af den
9
finansielle ledelse er sigtet for strafbare forhold, som er be-
gået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i Arbejds-
markedets Tillægspension.
Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratræ-
delsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvist, inden
bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold om-
fattet af stk. 4.
§ 24 o. §§ 24 l-24 n kan ikke fraviges ved aftale, herun-
der ved aftale om fratrædelsesordning til direktøren eller
et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets
Tillægspension, der indgås med en anden virksomhed i kon-
cernen, som ikke er omfattet af reglerne.«
6. I § 27 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Afgørelser i sager efter § 23 a, stk. 1 og 2, og §
23 a, stk. 8, som træffes efter § 23 a, stk. 3, kan af Arbejds-
markedets Tillægspension og af den person, som afgørelsen
vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning
herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter
at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har
ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved
kendelse bestemme, at personen under sagens behandling
kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har
søgt om forhåndsgodkendelse til. Finanstilsynet indbringer
sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af an-
modning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former.«
7. I § 27 g, stk. 3, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:
»Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1
om kravene i § 23 a, stk. 1 og 2, eller § 23 a, stk. 1 og 2, jf. §
23 a, stk. 8.«
8. I § 27 g, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 3, 1. pkt.,« til: »stk. 3,
2. pkt.,«.
9. I § 32 a, stk. 1, ændres »§ 23 a, stk. 3« til: »§ 23 a, stk.
6«, og efter »§ 24 i, stk. 1« indsættes: », § 24 l,«.
§ 8
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som senest
ændret ved § 16 i lov nr. 2382 af 14. december 2021,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til: »direktionen«,
»Direktøren« til: »Direktionen«, og »direktørens« til: »di-
rektionens«.
2. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »direktør« til: »direktion«.
3. I § 4 a indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Når en person tiltræder et hverv som bestyrel-
sesmedlem eller en stilling som medlem af direktionen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, påser Finanstilsynet, at perso-
nen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1
og 2. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen
kan bestride hvervet eller stillingen i Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond.
Stk. 4. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder
kravene i stk. 2, nr. 1-4, skal afgørelsens varighed fremgå af
afgørelsen.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finans-
tilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige fagli-
ge forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling
som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes
til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen
under nærmere fastsatte betingelser.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 6-8.
4. I § 4 a, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1-6«.
5. I § 4 b, stk. 2, nr. 3, udgår »som led i sin stilling«.
6. I § 5 b, stk. 1, ændres »bestyrelsesmedlemmer, direktø-
ren« til: »medlemmer af bestyrelsen eller direktionen«.
7. I § 5 b, stk. 5, indsættes efter »til«: »medlemmer af«.
8. § 5 e ophæves.
9. Efter § 5 h indsættes før Kapitel 4:
»§ 5 i. Ved fratrædelsesgodtgørelse forstås:
Enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i
forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsespe-
rioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkur-
renceklausuler eller kundeklausuler, eller
c) følger af præceptiv lovgivning.
§ 5 j. Erhvervsministeren kan efter forhandling med be-
skæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om definiti-
onen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forhandling med be-
skæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om pligten
til at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på fondens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter forhandling med be-
skæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om fondens
lønpolitik, vederlagsrapport og aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på fondens risikoprofil.
§ 5 k. Indgår Lønmodtagernes Dyrtidsfond en aftale om
en fratrædelsesordning med et medlem af direktionen, og
overstiger værdien af ordningen et beløb svarende til den
pågældendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond offent-
liggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrel-
sen af de enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse for
vederlagsdelenes størrelse.
10
Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på Lønmod-
tagernes Dyrtidsfonds hjemmeside på samme sted, som fon-
dens lønpolitik er offentliggjort, og skal ske hurtigst muligt,
og senest 3 hverdage efter at aftalen er indgået. Oplysnin-
gerne om et medlem af direktionens fratrædelsesordning
skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
§ 5 l. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem
af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der ikke mod-
svares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales
månedsvis over opsigelsesperioden.
§ 5 m. En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direk-
tionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal afspejle de resul-
tater, der er opnået ved varetagelse af stillingen, og må ikke
belønne forseelser eller manglende resultater.
Stk. 2. En fratrædelsesgodtgørelse skal udbetales i må-
nedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens gen-
nemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste regn-
skabsår.
Stk. 3. Udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse kan
tidligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden
er fuldt udbetalt.
Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratræ-
delsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at et medlem
af direktionen under sin ansættelse har udvist en adfærd,
der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratræ-
delsesgodtgørelsen, hvis fonden sigtes for strafbare forhold,
der kan tilregnes et medlem af direktionen, eller hvis besty-
relsen bliver bekendt med, at et medlem af direktionen er
sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med
vedkommendes ansættelse i fonden.
Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratræ-
delsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvist, inden
bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold om-
fattet af stk. 4.
§ 5 n. §§ 5 k-5 m kan ikke fraviges ved aftale, herunder
ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direk-
tionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der indgås med en
anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reg-
lerne.«
10. I § 8 n, stk. 2, ændres »direktør« til: »direktion«.
11. I § 10, stk. 1, ændres »§§ 5 f og h« til: »§§ 5 f, h og j«.
12. I § 10, stk. 4, indsættes efter »afsætte«: »et medlem af«.
13. I § 10, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »afsætte«: »et
medlem af«.
14. I § 10, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »og af«: »et medlem
af«, og i 3. pkt., indsættes efter »at«: »et medlem af«.
15. I § 10 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Afgørelser i sager efter § 4 a, stk. 1 og 2, og § 4
a, stk. 8, som træffes efter § 4 a, stk. 3, kan af Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond og af den person, som afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen
er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsæt-
tende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse
bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræ-
de i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om
forhåndsgodkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for
domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning
herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.«
16. I § 10 g, stk. 3, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:
»Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1
om kravene i § 4 a, stk. 1 og 2, eller § 4 a, stk. 1 og 2, jf. § 4
a, stk. 8.«
17. I § 10 g, stk. 4, 1. pkt., ændres »i henhold til stk. 3, 1.
pkt.,« til: »i henhold til stk. 3, 2. pkt.,«.
18. I § 14, stk. 1, ændres »bestyrelsen, som direktør«: »be-
styrelsen, som medlem af direktionen«.
19. I § 14 a, stk. 1, ændres »§ 4 a, stk. 3« til: »§ 4 a, stk. 6«,
og efter »§ 5 h, stk. 1,« indsættes: »§ 5 k,«.
§ 9
I lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 18.
januar 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 30 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kom-
petence- og erfaringskrav for den ansvarlige for hvidvask-
forebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og medlemmer
af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance
eller hvidvaskforebyggelse, i e-pengeinstitutter og betalings-
institutter.«
2. § 30 a ophæves.
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. En ansat, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden
varetager en stilling i et realkreditinstitut, som indebærer, at
den ansatte skal identificeres som nøgleperson i medfør af
§ 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 10, skal ikke meddele Finanstilsynet
oplysninger om dennes egnethed og hæderlighed i medfør af
§ 64, stk. 2, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,
som ændret ved denne lovs § 1, nr. 5, 11 og 12, i forbindelse
med at realkreditinstituttet identificerer den pågældende som
nøgleperson ved lovens ikrafttræden. For disse nøgleperso-
ner indgår forhold indtruffet før lovens ikrafttræden ikke
ved en senere vurdering af, om § 64, stk. 1, nr. 2-5, jf. §
64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som ændret ved
denne lovs § 1, nr. 11 og 12, er opfyldt.
Stk. 3. Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tidspunk-
tet for lovens ikrafttræden er indgået mellem et pengeinsti-
tut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab,
et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller
11
en forsikringsholdingvirksomhed og et medlem af direkti-
onen, skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside i
henhold til § 77 j i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 25, senest 6 måneder efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 4. § 77 k, § 77 l, stk. 2 og 3, og § 77 m i lov om fi-
nansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25,
finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et
medlem af direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en
finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed, som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttræ-
delsestidspunkt.
Stk. 5. § 77 l, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, finder anvendelse på afta-
ler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen
i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvalt-
ningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirk-
somhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, der indgås,
forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 6. § 77 l, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksom-
hed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, finder ikke
anvendelse på aftaler, hvor direktøren i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et for-
sikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en for-
sikringsholdingvirksomhed har opnået retskrav på fratrædel-
sesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For
sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7. Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tidspunk-
tet for lovens ikrafttræden er indgået mellem et fondsmæg-
lerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed og et
medlem af direktionen, skal offentliggøres på virksomhe-
dens hjemmeside i henhold til § 109 a i lov om fondsmæg-
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som affat-
tet ved denne lovs § 3, nr. 13, senest 6 måneder efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 8. § 109 b, § 109 c, stk. 2 og 3, og § 109 d i
lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –
aktiviteter, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13, finder an-
vendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem
af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg-
lerholdingvirksomhed, som endnu ikke er aktualiseret på
lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Stk. 9. § 109 c, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter, som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 13, finder anvendelse på aftaler om fratrædel-
sesgodtgørelser til et medlem af direktionen i et fondsmæg-
lerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der ind-
gås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 10. § 109 c, stk. 4 og 5, i lov om fondsmæglersel-
skaber og investeringsservice og –aktiviteter, som affattet
ved denne lovs § 3, nr. 13, finder ikke anvendelse på afta-
ler, hvor direktøren i et fondsmæglerselskab eller en fonds-
mæglerholdingvirksomhed har opnået retskrav på fratrædel-
sesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For
sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 11. Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tids-
punktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem en firma-
pensionskasse og et medlem af direktionen, skal offentliggø-
res på firmapensionskassens hjemmeside i henhold til § 43 a
i lov om firmapensionskasser, som affattet ved denne lovs §
4, nr. 2, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 12. § 43 b, § 43 c, stk. 2 og 3, og § 43 d i lov om
firmapensionskasser, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2,
finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et
medlem af direktionen i en firmapensionskasse, som endnu
ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Stk. 13. § 43 c, stk. 1, i lov om firmapensionskasser, som
affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, finder anvendelse på afta-
ler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen
i en firmapensionskasse, der indgås, forlænges eller fornyes
efter lovens ikrafttræden.
Stk. 14. § 43 c, stk. 4 og 5, i lov om firmapensionskasser,
som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, finder ikke anvendel-
se på aftaler, hvor direktøren i en firmapensionskasse har
opnået retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet
for lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 15. Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tids-
punktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem en inve-
steringsforening og et medlem af direktionen, skal offentlig-
gøres på investeringsforeningens hjemmeside i henhold til
den foreslåede § 48 e i lov om investeringsforeninger m.v.,
som affattet ved denne lovs § 5, nr. 2, senest 6 måneder efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 16. § 48 f, § 48 g, stk. 2 og 3, og § 48 h i lov om
investeringsforeninger m.v., som affattet ved denne lovs §
5, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordnin-
ger til et medlem af direktionen i en investeringsforening,
som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestids-
punkt.
Stk. 17. § 48 g, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 2, finder anvendel-
se på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af
direktionen i en investeringsforening, der indgås, forlænges
eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 18. § 48 g, stk. 4 og 5, i lov om investeringsforenin-
ger m.v., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 2, finder ikke
anvendelse på aftaler, hvor direktøren i en investeringsfor-
ening har opnået retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på
tidspunktet for lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler fin-
der de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 19. Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tids-
punktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem en for-
valter af alternative investeringsfonde og et medlem af di-
rektionen, skal offentliggøres på forvalterens hjemmeside
i henhold til § 20 a i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v., som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2,
senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 20. § 20 b, § 20 c, stk. 2 og 3, og § 20 d i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som affattet
ved denne lovs § 6, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om
fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i en for-
valter af alternative investeringsfonde, som endnu ikke er
aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
12
Stk. 21. § 20 c, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., som affattet ved denne lovs § 6, nr.
2, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser
til et medlem af direktionen i en forvalter af alternative
investeringsfonde, der indgås, forlænges eller fornyes efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 22. § 20 c, stk. 4 og 5, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v., som affattet ved denne lovs §
6, nr. 2, finder ikke anvendelse på aftaler, hvor et medlem
af direktionen i en firmapensionskasse har opnået retskrav
på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikraft-
træden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 23. Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tids-
punktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem Arbejds-
markedets Tillægspension og direktøren eller et medlem af
den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension,
og som i henhold til § 24 l i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 5, skal
offentliggøres på Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjem-
meside senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 24. § 24 m, § 24 n, stk. 2 og 3, og § 24 o i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne
lovs § 7, nr. 5, finder anvendelse på aftaler om fratrædelses-
ordninger til direktøren eller et medlem af den finansielle
ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, som endnu ikke
er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Stk. 25. § 24 n, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 5, finder anven-
delse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til direktøren
eller et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, der indgås, forlænges eller fornyes ef-
ter lovens ikrafttræden.
Stk. 26. § 24 n, stk. 4 og 5, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 5, fin-
der ikke anvendelse på aftaler, hvor direktøren eller den
finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension har
opnået retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet
for lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 27. Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tids-
punktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond og et medlem af direktionen, skal of-
fentliggøres på fondens hjemmeside i henhold til § 5 k i lov
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne
lovs § 8, nr. 9, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 28. § 5 l, § 5 m, stk. 2 og 3, og § 5 n i lov om Løn-
modtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 8,
nr. 9, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger
til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestids-
punkt.
Stk. 29. § 5 m, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 9, finder anven-
delse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem
af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der indgås,
forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 30. § 5 m, stk. 4 og 5, i lov om Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 9, finder ikke
anvendelse på aftaler, hvor et medlem af direktionen i Løn-
modtagernes Dyrtidsfond har opnået retskrav på fratrædel-
sesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For
sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 31. Regler fastsat i medfør af § 5 e i lovbekendtgø-
relse nr. 1109 af 9. oktober 2014 om Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af § 5 j, som affattet ved denne
lovs § 8, nr. 9.
Stk. 32. Regler fastsat i medfør af § 24 f i lovbekendtgø-
relse nr. 1110 af 10. oktober 2014 om Arbejdsmarkedets
Tillægspension forbliver i kraft, indtil de ophæves eller aflø-
ses af forskrifter udstedt i medfør af § 24 k, som affattet ved
denne lovs § 7, nr. 5.
§ 11
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1, 3, 5, 6 og 9 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 1, 3-6 og 9 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
13
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Det strafferetlige ansvarsgrundlag m.v.
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Strafbestemmelserne i lov om finansiel virksomhed
3.1.1.2. Medvirken til finansiel kriminalitet, herunder hvidvask
3.1.2 Ansvarsudvalgets overvejelser
3.1.2.1. Udvalgets overvejelser om årsager til, at kun få straffesager har været prøvet ved
domstolene
3.1.2.2. Ny bestemmelse om grove ledelsessvigt
3.1.2.3. Groft ledelsessvigt samt forsømmelse og skødesløshed
3.1.2.4. Tilregnelseskravet
3.1.2.5. Ansvar for, at virksomheden udsættes for eller anvendes til kriminalitet
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Det erstatningsretlige ansvarsgrundlag m.v.
3.2.1. Betydningen af tilsidesættelse af interne retningslinjer m.v.
3.2.1.1. Gældende ret
3.2.1.2. Ansvarsudvalgets overvejelser
3.2.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.2.1.4. Den foreslåede ordning
3.2.2. Interessekonflikt eller inhabilitet
3.2.2.1. Gældende ret
3.2.2.1.1. Forbud mod visse aftaler og eksponeringer
3.2.2.2. Ansvarsudvalgets overvejelser
3.2.2.2.1. Omvendt bevisbyrde
3.2.2.2.2. Hæftelsesansvar
3.2.2.2.3. Krav til aftaler og eksponeringer med mulige interessekonflikter
3.2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.2.2.4. Den foreslåede ordning
3.3. Fratrædelsesordninger
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Ansvarsudvalgets overvejelser
3.3.2.1. Definition af fratrædelsesgodtgørelser
3.3.2.2. Offentliggørelseskrav for aftaler om større fratrædelsesordninger
3.3.2.3. Udbetalingsbegrænsninger af løn i opsigelsesperioden
3.3.2.4. Udbetalingsbegrænsninger af fratrædelsesgodtgørelser
3.3.3. Erhvervsministeriets og Beskæftigelsesministeriets overvejelser
3.3.4. Den foreslåede ordning
3.4. Offentliggørelse af lønpolitik og krav om vederlagsrapport
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.5. Egnetheds- og hæderlighedsvurdering
3.5.1. Fortrolighed om afgørelser om egnethed og hæderlighed
3.5.1.1. Gældende ret
3.5.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.5.1.3. Den foreslåede ordning
3.5.2. Varighed af afslag og påbud på baggrund af manglende hæderlighed
3.5.2.1. Gældende ret
3.5.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.5.2.3. Den foreslåede ordning
3.5.3. Indbringelse af afgørelser om egnethed og hæderlighed for domstolene
14
3.5.3.1. Gældende ret
3.5.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.5.3.3. Den foreslåede ordning
3.5.4. Helhedsorienteret tilgang og formodningstilgang i forbindelse med vurdering af kompetence- og
erfaringskrav i finansielle virksomheder
3.5.4.1. Gældende ret
3.5.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.5.4.3. Den foreslåede ordning
3.5.5. Realkreditinstitutter
3.5.5.1. Gældende ret
3.5.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.5.5.3. Den foreslåede ordning
3.5.6. Betingede egnethedsgodkendelser
3.5.6.1. Gældende ret
3.5.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.5.6.3. Den foreslåede ordning
3.5.7. Finanstilsynets egnetheds- og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner
3.5.7.1. Gældende ret
3.5.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.5.7.3. Den foreslåede ordning
3.5.8. Særlige krav til formænd for bestyrelser for finansielle virksomheder
3.5.8.1. Gældende ret
3.5.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.5.8.3. Den foreslåede ordning
3.5.9. Ændring af krav til ledelsesmedlemmers økonomiske situation ved egnetheds- og hæderligheds-
vurderinger
3.5.9.1. Gældende ret
3.5.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.5.9.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Konsekvenser for verdensmålene
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Banker og andre finansielle virksomheder spiller en central
rolle i det danske samfund. Sektoren er bl.a. betroet at le-
vere trygge rammer om danskernes privatøkonomi og er
afgørende for, at virksomhederne har adgang til kapital m.v.,
når de skaber arbejdspladser, vækst og fremgang. Sektorens
betydning understreger behovet for god ledelse og ordentlig
virksomhedsførelse. Det er et vigtigt led heri, at der er mu-
lighed for at stille finansielle virksomheder til ansvar for
overtrædelser, der påvirker en forsvarlig drift.
Det er afgørende for retsfølelsen, at ledelsen og de enkelte
ledelsesmedlemmer i en finansiel virksomhed kan holdes
strafferetligt ansvarlige for overtrædelse af den finansielle
regulering og erstatningsansvarlige, i det omfang en ufor-
svarlig ledelsespraksis har medført tab. Erfaringerne fra bl.a.
det retlige efterspil efter den finansielle krise og de deraf
følgende afviklinger af pengeinstitutter har vist, at det efter
de gældende regler er vanskeligt at gøre et strafferetligt an-
svar gældende. Ligeledes har det været vanskeligt at fastslå
et erstatningsansvar over for ledelsesmedlemmer, der gene-
relt leder en bank uforsvarligt og dermed påfører kreditorer
m.fl. tab.
Lovforslaget har derfor til formål at bidrage til, at det i
højere grad vil blive muligt at holde ledelsen i en finansiel
virksomhed straffe- og erstatningsretligt ansvarlig for grove
ledelsessvigt og uforsvarlig adfærd. Med lovforslaget gen-
nemføres anbefalingerne fra Udvalget om skærpet ansvars-
vurdering af ledelse af finansielle virksomheder (Ansvarsud-
valget), som fremgår af betænkning nr. 1575/2021.
Det overordnede formål med de aflønningsregler, der fore-
slås gennemført for den finansielle sektor med lovforslaget,
er at sikre, at finansielle virksomheder fører en forsvarlig
vederlagspolitik, der fremmer en sund og forsigtig virksom-
15
hedsledelse. Offentlighed om aflønning står centralt i reg-
lerne. Ansvarsudvalgets anbefalinger om fratrædelsesgodt-
gørelser bidrager til øget transparens om aflønning af de
registrerede direktører og vil motivere virksomhederne til
at overveje det rimelige i en aftalt fratrædelsesordning i en
given situation.
Lovforslaget indeholder en række ændringer af reglerne om
egnethed og hæderlighed for ledelsesmedlemmer og nøgle-
personer i finansielle virksomheder. Reglerne om egnethed
og hæderlighed understøtter rammerne for god ledelse i de
finansielle virksomheder.
Sektorens centrale position forudsætter, at de finansielle
virksomheder ledes af kompetente personer med høj integri-
tet og en høj grad af ordentlighed hos ledelsesmedlemmer
og i organisationen. Tilsvarende er det afgørende for de fi-
nansielle virksomheders økonomiske robusthed – og dermed
den finansielle stabilitet i Danmark – at virksomhederne til
daglig drives og ledes af personer, der kender til virksomhe-
dernes kerneforretning og de risici, der er forbundet med
denne.
Sektoren har imidlertid også brug for diversitet, indsigt og
inspiration fra det omkringliggende samfund i den øverste
ledelse. Det kan bidrage til at sikre løbende tilpasning af for-
retningsmodellen til samfundets behov for finansielle pro-
dukter og tjenesteydelser. Helt centralt er det desuden, at en
løbende tilførsel af personer, der også har erfaringer fra an-
dre sektorer, organisationer eller myndigheder, kan medvir-
ke til at holde sektoren i trit med omverdenens forventninger
til sektorens generelle samfundsansvar og adfærd.
Lovforslaget har til formål at understøtte god ledelse i den
finansielle sektor og at bidrage til, at flere personer med re-
levante kompetencer og med erfaringer, ikke kun fra den fi-
nansielle sektor, kan se sig selv i ledelsen i disse virksomhe-
der. Dette skal ske både ved at synliggøre, hvilke erfaringer
der kan være relevante i en egnethedsvurdering, men også
ved at styrke retssikkerheden for kandidater, der ansøger om
godkendelse efter reglerne om egnethed og hæderlighed.
Forslaget har til hensigt at udvide rekrutteringsgrundlaget
for ledelsesmedlemmer i danske finansielle virksomheder
ved at fjerne nogle af de barrierer, som kan medvirke til, at
personer, der har både kompetencer og relevante erfaringer,
afholder sig fra at søge. Dette skal bl.a. ske ved at øge
transparensen om, hvad der anses for relevante og tilstræk-
kelige kompetencer til stillinger i ledelsen, herunder de to
ligestillede processer i forbindelse med Finanstilsynets vur-
dering af ansøgeres egnethed. Med forslaget introduceres en
formodningstilgang baseret på objektive kriterier som sup-
plement til en mere helhedsorienteret tilgang til vurdering af
en ansøgers egnethed til en stilling. Forslaget skal således
modvirke, at egnede kandidater afholder sig fra at søge stil-
linger i sektoren. Målet er, at flere relevante og kompetente
personer kommer i spil til ledelsesposter i den finansielle
sektor.
Forslaget giver mulighed for betingede egnethedsgodken-
delser til direktører og nøglepersoner i den finaniselle sek-
tor. Forslaget udvider på dette punkt rekrutteringsgrundlaget
til sektoren med de personer, der blot mangler lidt for at
kunne godkendes til en stilling.
Med forslaget undtages afgørelser om egnethed og hæder-
lighed desuden fra krav om offentliggørelse, og retssikker-
heden for kandidaterne styrkes yderligere ved at indføre
krav om, at varigheden af et afslag på grund af en vurdering
om utilstrækkelig hæderlighed altid skal fremgå af afgørel-
sen. Herudover udbygges de eksisterende regler således, at
en kandidat, der får afslag på en ansøgning, kan anmode
Finanstilsynet om at indbringe sagen for domstolene.
Endelig lempes godkendelseskravene til nøglepersoner for
de mindre pengeinstitutter. Lovforslaget indeholder en æn-
dring, hvorefter Finanstilsynet fremover alene vil skulle eg-
netheds- og hæderlighedsvurdere visse af virksomhedens
nøglepersoner i de mindste institutter.
Som en del af justeringen af egnetheds- og hæderligheds-
reglerne gennemføres dele af anbefalingerne fra Udvalget
om kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder for
direktionsmedlemmer og nøglepersoner i visse finansielle
virksomheder (Fagudvalget) fra april 2020.
2. Lovforslagets baggrund
Forslaget bygger på den politiske aftale af 16. juni 2022
mellem Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venst-
re og Socialistisk Folkeparti om skærpet ansvarsvurdering
for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder og brede-
re rekrutteringsgrundlag til ledelserne i den finansielle sek-
tor.
Aftalen vedrører for det første de forslag, som Udvalget
om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v.
i finansielle virksomheder (Ansvarsudvalget) fremsatte i be-
tænkning 1575 af 27. januar 2021. Ansvarsudvalget blev
nedsat af erhvervsministeren den 20. november 2019 på
baggrund af den politiske aftale af 27. marts 2019 mellem
Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Det Konserva-
tive Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og So-
cialistisk Folkeparti om styrkelse af indsatsen mod finansiel
kriminalitet. Udvalget havde til opgave at komme med for-
slag til, hvordan det i højere grad kan sikres, at den ansvarli-
ge ledelse og nøglepersoner i en finansiel virksomhed kan
holdes strafferetligt ansvarlig for overtrædelse af den finan-
sielle lovgivning. Udvalget skulle i den forbindelse undersø-
ge, om strafansvaret for ledelsesmedlemmers medvirken til
16
finansiel kriminalitet, herunder hvidvask, kan skærpes. Ud-
valget skulle desuden vurdere, om der er behov for at skær-
pe den erstatningsretlige ansvarsvurdering over for ledelsen
og nøglepersoner i finansielle virksomheder. Endelig skulle
udvalget se på spørgsmålet om at fratage fratrædelsesgodt-
gørelsen, når modtageren er et ledelsesmedlem, der er an-
svarlig for, at en bank er nødlidende, eller hvor modtageren
har deltaget i ledelsen af en finansiel virksomhed, der er –
eller har været – involveret i finansiel kriminalitet m.v.
Aftalen af 16. juni 2022 indeholder herudover en række
forslag vedrørende de egnetheds- og hæderlighedskrav, som
den finansielle lovgivning fastsætter for ledelse og nøgleper-
soner i finansielle virksomheder. Formålet med aftalen for
så vidt angår egnetheds- og hæderlighedsreglerne er at skabe
mulighed for et bredere rekrutteringsgrundlag til ledelsespo-
ster og nøglepersonstillinger i den finansielle sektor. Med
initiativerne i aftalen styrkes retssikkerheden for ansøgere
i sager om egnethed og hæderlighed, og transparensen, om
hvilke kompetencer og erfaringer der anses for relevante og
tilstrækkelige for at kunne godkendes til ledende stillinger
i den finansielle sektor, øges. En del af denne øgede trans-
parens tager udgangspunkt i anbefalingerne fra Fagudvalget
fra april 2020.
Fagudvalget blev nedsat i efteråret 2018 bl.a. på baggrund
af den politiske aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om
yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask
og terrorfinansiering af 19. september 2018, hvor det blev
besluttet, at der skulle fastlægges kompetencekrav og an-
svarsområder for direktionsmedlemmer og nøglepersoner i
pengeinstitutter med henblik på at skabe klarhed om ansvar,
roller og arbejdsdeling.
Fagudvalget skulle komme med konkrete anbefalinger ved-
rørende kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder
for nøglepersoner og medlemmer af direktionen i pengein-
stitutter samt for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse
og for medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige
for compliance eller hvidvaskforebyggelse i e-penge- og be-
talingsinstitutter. Fagudvalget færdiggjorde sin rapport ”An-
befalinger til fastlæggelse af kompetence- og erfaringskrav
samt ansvarsområder” i april 2020.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Det strafferetlige ansvarsgrundlag m.v.
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Strafbestemmelserne i lov om finansiel virksomhed
Hovedreglen om straf for overtrædelse af reglerne i lov om
finansiel virksomhed findes i lovens § 373, som hjemler
bødestraf henholdsvis fængselsstraf for overtrædelse af vis-
se af lovens bestemmelser. Bestemmelserne i § 373, stk.
6 og 7, angiver strafansvar for ledelsen i de omfattede
virksomheder ved henholdsvis passivitet i tilfælde af tab
eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse og ved
afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller grov
eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der
kan medføre tab for virksomheden eller indskyderne, de
forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den
finansielle virksomhed.
Efter § 373, stk. 6, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
straffes et medlem af en finansiel virksomheds, en finansiel
holdingvirksomheds eller en forsikringsholdingvirksomheds
bestyrelse eller direktion med bøde eller fængsel indtil 2 år,
for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lov-
givning, hvis vedkommende undlader at træffe nødvendige
foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for
tab af væsentlig størrelse.
Efter § 373, stk. 7, 1. led, i lov om finansiel virksomhed
straffes finansielle virksomheder og personer, der er knyttet
til en finansiel virksomhed, som giver urigtige eller vild-
ledende oplysninger om forhold vedrørende virksomheden
med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf
ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den
øvrige lovgivning.
Efter § 373, stk. 7, 1. pkt., 2. led, i lov om finansiel virk-
somhed straffes finansielle virksomheder og personer, der
er knyttet til en finansiel virksomhed, som gør sig skyldig
i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed,
der kan medføre tab for virksomheden eller indskyderne, de
forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den
finansielle virksomhed, med bøde eller fængsel indtil 2 år,
for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens §
290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning.
Tilregnelseskravet for overtrædelse af § 373, stk. 6 og 7,
er simpel uagtsomhed, jf. straffelovens § 19. Der er således
ikke krav om, at eksempelvis den konkrete undladelse af
at træffe passende foranstaltninger i tilfælde af tab eller
nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse er foretaget
forsætligt eller groft uagtsomt.
Strafbestemmelserne skal ses i sammenhæng med bestem-
melsen i § 70, der stiller krav til bestyrelsens overordnede
og strategiske funktion, herunder forretningsmæssige aktivi-
teter, risikoprofil og politikker, § 71, der stiller krav om
effektive former for virksomhedsstyring, og de bekendtgø-
relser, der er udstedt med hjemmel i § 70, stk. 7, og § 71,
stk. 3. Overtrædelse af § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1 og 2, og
store dele af de bestemmelser, der er fastsat i bekendtgørel-
serne, kan straffes med bøde, jf. bl.a. § 373, stk. 2, 1. pkt.
17
3.1.1.2. Medvirken til finansiel kriminalitet, herunder hvid-
vask
Strafansvar for en kriminel handling omfatter alle, der ved
tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til den strafbare
handling, jf. straffelovens § 23, stk. 1, 1. pkt. Strafbart
medvirkensansvar forudsætter, at den pågældende har den
fornødne tilregnelse, det vil sige på straffelovens område
som udgangspunkt forsæt, jf. nærmere straffelovens § 19.
Der sondres ikke retligt mellem deltagerne i en strafbar
gerning alt efter deres rolle. Kriminalitet straffes lige hårdt,
uanset om den, der pådrager sig det strafferetlige ansvar,
selv har realiseret det konkrete gerningsindhold eller har
medvirket hertil ved tilskyndelse, råd eller dåd. Med straffe-
lovens § 23, stk. 1, 2. pkt., kan der dog ved strafudmålingen
tages hensyn til den enkeltes indsats, herunder graden af
medvirken.
Strafbar medvirken til eksempelvis hvidvask i strid med
straffelovens § 290 a i form af konvertering eller overførsel
af penge, der direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar
lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige op-
rindelse, kan komme på tale, hvis et ledelsesmedlem i en
finansiel virksomhed individuelt har medvirket til hvidvask
ved tilskyndelse, råd eller dåd og har den fornødne tilregnel-
se i form af forsæt.
3.1.2. Ansvarsudvalgets overvejelser
3.1.2.1. Udvalgets overvejelser om årsager til, at kun få
straffesager har været prøvet ved domstolene
Siden finanskrisen har Finanstilsynet politianmeldt en række
pengeinstitutter, medlemmer af ledelsen af disse og selska-
bernes revision for en række forskellige overtrædelser af den
finansielle regulering – herunder bl.a. markedsmanipulation
og overtrædelser af hvidvaskloven. Særligt med hensyn til
overtrædelse af de centrale ledelsesregler i §§ 70 og 71 og
§ 373, stk. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed, anmeldte
Finanstilsynet i perioden fra 2008-2019 i ti sager ledelses-
medlemmer fra i alt syv pengeinstitutter til Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (i dag
National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK). I otte af de ti
sager har Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet imidlertid måttet indstille efterforsknin-
gen eller opgive påtale efter retsplejelovens regler herom.
Generelt var begrundelsen for at indstille efterforskningen,
at der ikke i de sager, som Finanstilsynet anmeldte, var
en rimelig formodning for, at der var begået et strafbart
forhold, som forfølges af det offentlige. I nogle af sagerne
blev der lagt betydelig vægt på det skøn, som vurderingen
af den retlige standard i § 71 i lov om finansiel virksomhed
indebar.
For så vidt angår beslutninger om påtaleopgivelse, var be-
grundelsen bl.a., at det ikke var muligt at påvise ledelses-
mæssige svigt i form af en sådan grad af individuel pligtfor-
sømmelse, at der kunne gøres et strafansvar gældende. En-
delig angik en del af begrundelserne, at der i bevismæssig
henseende ikke fandtes den fornødne klarhed for, at der
har været tale om en handlemåde, der kunne anses for en
strafbar lovovertrædelse.
Udvalget har dermed konstateret, at kun et yderst beskedent
antal straffesager mod ledelsesmedlemmer er prøvet ved
domstolene efter finanskrisen, og at dette må antages bl.a.
at være begrundet i, at de gældende regler om ledelsesansvar
på det strafferetlige område i lov om finansiel virksomhed er
utilstrækkelige til at danne grundlaget for gennemførelsen af
straffesager. Dette fandt udvalget utilfredsstillende.
Bevisførelsen i sager om strafferetligt ledelsesansvar vil of-
te være omfattende, og både efterforskning og strafforfølg-
ning kræver betydelige ressourcer. I de tilfælde hvor der
ikke har foreligget klare individuelle overtrædelser af den
finansielle lovgivning, kan kompleksiteten af sagerne og de
vanskeligheder, de omkostninger og den tid, det ville kræve
at gennemføre dem – sammenholdt med den straf, som det
forventedes, at de pågældende personer eventuelt ville blive
idømt – efter Udvalgets opfattelse have påvirket antallet af
sager, der har fundet vej til domstolene.
Dette har efter udvalgets opfattelse tydeliggjort behovet for,
at både strafbestemmelser og den underliggende regulering
af det finansielle område er indrettet på en måde, der egner
sig til at danne grundlag for at gøre et strafferetligt ansvar
gældende i forbindelse med ledelsesmæssige pligtforsøm-
melser.
Et eventuelt ledelsesmæssigt strafansvar knytter sig i vidt
omfang til bredt formulerede bestemmelser, der efterlader
en betydelig grad af usikkerhed med hensyn til det nærmere
indhold af ledelsesmedlemmernes pligter og karakteren af
eventuelle strafbare pligtforsømmelser. Endvidere indehol-
der lovgivningen en række – i strafferetlig sammenhæng
– vage og ubestemte retlige standarder. Da behovet for at
kunne afgøre, om der er begået en overtrædelse med de
følger, dette kan få, er særligt udtalt på det strafferetlige om-
råde, må der stilles høje krav til klarheden af regulering. En
sådan klarhed kan eksempelvis foreligge gennem mangeårig
retspraksis, eller ved at forarbejderne til bestemmelsen nær-
mere redegør for eller eksemplificerer gerningsindholdet i
bestemmelsen. Foreligger sådanne udfyldende bidrag til for-
ståelsen af bestemmelsen ikke, kan det forventede udfald
af en retssag være forbundet med betydelig usikkerhed. Det-
te må efter udvalgets opfattelse antages at være indgået i
anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt sagerne har
skullet gennemføres.
18
Henset til det finansielle områdes kompleksitet og til de
mange og forskelligartede potentielle pligtforsømmelser,
som reguleringen skal omfatte, må ordlyden af de bestem-
melser, der regulerer ledelsesmedlemmers eventuelle straf-
ansvar, nødvendigvis være bred og indeholde en vis grad af
skøn.
Det er imidlertid Udvalgets opfattelse, at der hidtil har væ-
ret tvivl om strafbestemmelsernes rækkevidde. Således har
forarbejderne til de relevante strafbestemmelser i lov om
finansiel virksomhed, herunder § 373, stk. 6 og 7, ikke
i tilstrækkelig grad indeholdt retningslinjer, bidrag eller ek-
sempler på den adfærd, der skulle kunne danne grundlag for
et strafferetligt ledelsesansvar. I praksis har denne mangel
på relevante fortolkningsbidrag til strafbestemmelserne efter
Udvalgets opfattelse gjort det vanskeligt i konkrete sager at
definere en tilstrækkeligt præcis handlenorm, som de enkel-
te ledelsesmedlemmers adfærd kunne holdes op imod.
Disse vanskeligheder giver Udvalget anledning til at foreslå
justeringer og styrkelser af det strafferetlige værn på områ-
det.
3.1.2.2. Ny bestemmelse om grove ledelsessvigt
Udvalget har vurderet, at den bedste mulighed for at sikre,
at ledelsen og nøglepersoner i finansielle virksomheder ved
grove ledelsessvigt eller grov tilsidesættelse af almindelige
normer for forsvarlig ledelsesadfærd i højere grad vil kunne
holdes strafferetligt ansvarlig for overtrædelse af § 373, stk.
6 og 7, vil være at nyaffatte disse bestemmelser. I forbindel-
se med nyaffattelsen kan muligheden for i større omfang
at angive flere og mere udførlige fortolkningsbidrag i lovbe-
mærkningerne udnyttes.
Udvalget har taget udgangspunkt i de eksisterende strafbe-
stemmelser, men har dog samtidig fundet anledning til at
foreslå enkelte justeringer, navnlig med hensyn til de følge-
virkninger, som udvist adfærd skal give anledning til, før der
kan pålægges et strafansvar.
Udvalget foreslår at nyaffatte § 373, stk. 6 og 7, i lov om
finansiel virksomhed. I den forbindelse foreslår Udvalget
at opdele de to bestemmelser, der tilsammen rummer tre
selvstændige og mere præcist afgrænsede gerningsindhold, i
tre bestemmelser i stk. 6-8.
I dag består den kriminaliserede adfærd for et medlem af
en finansiel virksomheds, en finansiel holdingvirksomheds
eller en forsikringsholdingvirksomheds bestyrelse og direk-
tion efter § 373, stk. 6, i undladelse af at træffe nødvendige
foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for
tab af væsentlig størrelse. For personer, der er knyttet til
en finansiel virksomhed, er det efter stk. 7, 1. pkt., 1. led,
kriminaliseret at afgive urigtige og vildledende oplysninger
om forhold vedrørende virksomheden, og efter 2. led er grov
eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der
kan medføre tab, strafbart med ind til 2 års fængsel.
Udvalget har overvejet, om betegnelsen ”ledelsessvigt” er
bedre egnet til at beskrive den uønskede adfærd, der ønskes
strafbelagt for så vidt angår ledelsen og visse nøglepersoner,
end at undlade at træffe nødvendige foranstaltninger.
Udvalget finder, at selve betegnelsen ”ledelsessvigt” er en
passende og dækkende betegnelse med hensyn til medlem-
mer af bestyrelsen og direktionen og ansatte, der i det dag-
lige er en del af den faktiske ledelse. Disse personer udøver
i kraft af valget eller ansættelsen af dem og deres funktion,
ledelse og styring af forskellige dele af en finansiel virksom-
hed eller holdingvirksomhed. I deres ledelsesfunktion vil de
således træffe – eller undlade at træffe – ledelsesmæssige
beslutninger, herunder af forretningsmæssig og strategisk
karakter. Adfærd udøvet som en del af ledelsesfunktionen
vil i nogle tilfælde kunne være af så mangelfuld karakter, at
der vil kunne foreligge et ledelsessvigt.
Det bemærkes i den forbindelse, at det foreslåede begreb
”ledelsessvigt” vil kunne finde anvendelse, både i tilfælde
hvor et ledelsesmedlem foretager en aktiv handling, der
indebærer et ledelsessvigt, og i tilfælde hvor et ledelsesmed-
lem undlader at handle i en situation, hvor handling er på-
krævet.
Udvalget foreslår således i en ny selvstændig bestemmelse
i § 373, stk. 6, at strafsanktionere grove eller oftere gentag-
ne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab for
virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller obliga-
tionsejerne eller andre investorer i den finansielle virksom-
hed. Som noget nyt gælder det samme, hvis ledelsessvig-
tet medfører væsentlig øget risiko for, at den finansielle
virksomhed udsættes for eller anvendes som led i finansiel
kriminalitet. I begge tilfælde skal forholdet være begået af
et medlem af en finansiel virksomheds, en finansiel holding-
virksomheds eller en forsikringsholdingvirksomheds besty-
relse eller direktion eller en ansat, der i det daglige er en del
af den faktiske ledelse.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er således gen-
nem nyaffattelse af regelsættet at gøre det klarere, hvilken
ledelsesadfærd der er strafbelagt. Hermed øges også mu-
lighederne for at gennemføre retssager med henblik på at
straffe medlemmer af den finansielle virksomheds ledelse,
hvis adfærd anses for at være udtryk for grove eller oftere
gentagne ledelsessvigt, når adfærden har betydelige konse-
kvenser i form af tab, risiko for tab eller væsentlig øget
risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes til
finansiel kriminalitet. Det skal ses i sammenhæng med, at
bestemmelsen samtidig gøres mere operationel ved, at der
19
i bemærkningerne tilknyttes en række eksempler på situatio-
ner, der vil kunne udgøre strafbare grove ledelsessvigt m.v.
Udvalget foreslår i en anden ny selvstændig bestemmelse i
§ 373, stk. 7, at kriminalisere grov eller oftere gentaget for-
sømmelse eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko
for tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede
eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle
virksomhed, begået af personer, der er knyttet til en finan-
siel virksomhed uden at være medlem af bestyrelsen eller
direktionen, eller en ansat, der i det daglige er en del af den
faktiske ledelse. Formålet med den foreslåede bestemmelse
er at skabe tilsvarende klar hjemmel til at kunne straffe
personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed uden at
være direktør, et bestyrelsesmedlem eller en ansat, der i det
daglige er en del af den faktiske ledelse, hvis adfærd anses
for at være udtryk for grov eller oftere gentagen forsømmel-
se eller skødesløshed.
Samme strafansvar foreslås at gælde for en ansat med an-
svar for en nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller skøde-
sløsheden medfører væsentlig øget risiko for, at den finan-
sielle virksomhed udsættes for eller anvendes som led i
kriminalitet.
En ansat, der i henhold til § 64 c, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed har ansvar for en nøglefunktion i en finansiel
virksomhed, har herefter en strafferetlig sanktioneret pligt til
at medvirke til at beskytte virksomheden, dels mod selv at
blive udsat for kriminalitet, dels mod at blive anvendt som
et redskab i udenforstående aktørers kriminalitet.
Det er ikke hensigten med afgrænsningen af de foreslåede
personkredse at foretage en indskrænkning af, hvem der
efter den almindelige regel om medvirkensansvar i straffelo-
vens § 23 kan gøres ansvarlig som medvirkende til grove
eller oftere gentagne ledelsessvigt, jf. i øvrigt herved straffe-
lovens § 2. Efter omstændighederne vil andre personer end
de i bestemmelserne opregnede således kunne straffes for
medvirken til overtrædelse af bestemmelserne.
3.1.2.3. Groft ledelsessvigt samt forsømmelse og skødesløs-
hed
Som anført ovenfor under 3.1.2.2 foreslår udvalget, at straf-
bestemmelsen i det foreslåede § 373, stk. 6, fremover finder
anvendelse for den adfærd, der kan betegnes som grove eller
oftere gentagne ledelsessvigt.
Med den foreslåede betegnelse ”grove eller oftere gentagne”
ledelsessvigt foretages en kvalifikation af den karakter, som
et ledelsessvigt skal have, før den vil være strafværdig. Ved
”grove” ledelsessvigt forstås ledelsessvigt, der er af en bety-
delig alvorlighed. Her vil størrelsen af det tab, som er opstå-
et, eller der forelå en risiko for, bl.a. kunne inddrages. Var
det konkrete tab, der forelå risiko for, af mindre størrelse,
vil ledelsessvigtet alligevel efter omstændighederne kunne
bedømmes som groft, hvis virksomheden som resultat af
ledelsessvigtet f.eks. vil kunne risikere at lide et betydeligt
tab af omdømme, og som afledt konsekvens heraf tab af
fremtidig indtjening. Det strafbare område for bestemmelsen
omfatter desuden et groft ledelsessvigt, der har medført en
væsentligt øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller
anvendes som led i kriminalitet.
Er der begået en overtrædelse af lovgivningen, som efter
§ 373, stk. 1 eller 2, selvstændigt er forbundet med straf-
ansvar, vil dette kunne indgå som et skærpende moment i
vurderingen af, om ledelsessvigtet i det konkrete tilfælde er
groft. Det vil dog ikke være en betingelse herfor. Indgår det
i vurderingen af ledelsessvigtets karakter, bør der efter ud-
valgets opfattelse dog ikke fastsættes straf for både overtræ-
delse af den bestemmelse, der er forbundet med strafansvar
efter stk. 1 eller 2, og den foreslåede bestemmelse om grove
ledelsessvigt i stk. 6.
I den af Udvalget foreslåede bestemmelse i § 373, stk. 7,
for øvrige ansatte i en finansiel virksomhed videreføres de
nugældende betegnelser for den kriminaliserede adfærd gen-
nem begreberne ”forsømmelse eller skødesløshed”, idet de
ansatte arbejder under ledelse af medlemmer af direktionen
eller den faktiske ledelse i den finansielle virksomhed. De
udøver således ikke ledelse og styring af virksomheden som
sådan, og vil derfor i mindre grad træffe beslutninger af
forretningsmæssig og strategisk karakter.
De ansatte omfattet af § 373, stk. 7, kan have en anden form
for ledelsesansvar, f.eks. personaleansvar. De opgavetyper,
som personkredsen udfører, vil imidlertid være under orga-
nisatorisk og ledelsesmæssigt ansvar hos andre i virksomhe-
den, og personerne vil derfor handle efter ordre, mandat
eller stillingsfuldmagt.
Den adfærd, der efter hensigten i grove eller gentagne tilfæl-
de skal være omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil
derfor ikke have karakter af ledelsessvigt i den forstand, at
svigtet relaterer sig til styringen eller ledelsen af virksomhe-
den. Derimod vil adfærden bestå af manglende eller meget
utilstrækkelig udførelse af de opgaver, der er forbundet med
varetagelse af den konkrete stilling, og som i mange tilfælde
vil blive pålagt virksomheden at udføre i medfør af den
finansielle lovgivning.
Denne adfærd kan efter Udvalgets opfattelse passende ka-
rakterises som forsømmelse eller skødesløshed, som tilfæl-
det allerede er i dag efter § 373, stk. 7.
Udvalget bemærker, at det ikke med det foreslåede begreb
”ledelsessvigt” i stk. 6 er hensigten at udvide det strafbare
anvendelsesområde sammenholdt med den adfærd, der i dag
20
er strafbar efter stk. 6, 1. pkt. Det er formålet at foreslå en
mere dækkende betegnelse for den adfærd – og dermed ger-
ningsindholdet – som de omfattede personkredse vil kunne
udvise som led i deres funktion og stilling.
Tilsvarende er det med betegnelsen ”forsømmelse og skøde-
sløshed” ikke Udvalgets hensigt at indsnævre det strafbare
anvendelsesområde i det foreslåede stk. 7, 1. pkt., 2. led,
sammenholdt med, hvad der er strafbart efter den foreslåede
bestemmelse i § 373, stk. 6.
Endvidere er det ikke hensigten med de af Udvalget foreslå-
ede begreber, at anvendelsesområdet for bestemmelserne –
som følge af forskellen i betegnelserne for adfærden – skal
være forskellig.
3.1.2.4. Tilregnelseskravet
For at kunne ifalde strafansvar er der efter den nuværende
bestemmelse i § 373, stk. 6, krav om simpel uagtsomhed,
mens der i bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., 2. led, må antages
at være krav om grov uagtsomhed, jf. herved anvendelsen af
betegnelsen grov forsømmelse eller skødesløshed.
Udvalget har vurderet, at det må antages, at der også ved
overtrædelser af den nuværende bestemmelse i stk. 6 vil
skulle foreligge forhold af en vis grovhed, og at bestem-
melsen dermed i praksis var tiltænkt at skulle anvendes
til strafforfølgning, navnlig i sager om tilsidesættelse af
normer og handlepligter begået ved grov uagtsomhed eller
forsæt. Strafforfølgning af forhold begået ved simpel uagt-
somhed vil i den forbindelse også kunne rejse spørgsmål
om, hvorvidt den udviste adfærd er strafværdig.
Udvalget har på den baggrund fundet, at der bør stilles krav
om, at der foreligger grov uagtsomhed. Der er herved lagt
vægt på, at det vil være naturligt at stille krav om grov
uagtsomhed for adfærd, der også i sig selv skal indebære
en vis grovhed. En betingelse om grov uagtsomhed for straf-
ansvar vil desuden understøtte den tilgang til politianmeldel-
ser, som Finanstilsynet som tilsynsmyndighed på området
hidtil har anlagt. Der er således i Finanstilsynet en praksis
for, at forhold, der ikke vurderes at være tilstrækkeligt grove
eller begået groft uagtsomt eller forsætligt, ikke fører til
politianmeldelse, men påtales eller håndteres på anden vis
gennem forvaltningsretlige reaktionsmidler.
Udvalget har endvidere lagt vægt på, at der med de foreslåe-
de krav til de konsekvenser, som ledelsessvigtet, forsømmel-
sen eller skødesløsheden skal have medført eller medført
risiko for, vil være en fare for, at ikke-strafværdige ledelses-
svigt m.v. risikerer at blive strafbare, hvis tilregnelseskravet
blot er simpel uagtsomhed. Dette vil kunne føre til, at be-
stemmelserne stiller sig i vejen for sædvanlig ledelse og
drift af finansielle virksomheder og dermed kommer til at
virke handlingslammende. Udvalget finder derfor, at tilreg-
nelseskravet bør være grov uagtsomhed, og at dette eksplicit
bør fremgå af bemærkningerne til bestemmelserne.
Nye strafbestemmelser for bl.a. det øverste ledelseslag må
forventes at få en vis opmærksomhed og give anledning til
drøftelser, og det er i den forbindelse vigtigt at understrege,
at simpel uagtsomhed ikke længere er omfattet af bestem-
melsen.
3.1.2.5. Ansvar for, at virksomheden udsættes for eller an-
vendes til kriminalitet
Udvalget har undersøgt, om strafansvaret for ledelsesmed-
lemmers medvirken til finansiel kriminalitet, herunder hvid-
vask, bør skærpes.
Hvidvaskloven er gennem de seneste fem år ændret og udvi-
det, navnlig således at lovens pligter og konsekvenserne ved
manglende overholdelse heraf er skærpet. Det gælder både
lovgivning fra EU-direktiver og lovgivning, der i Danmark
i vidt omfang udspringer af politiske aftaler på hvidvaskom-
rådet. Samtidig er der indført en ny selvstændig bestemmel-
se om hvidvask i straffelovens § 290 a.
Udvalget fandt, at strafbar medvirken til eksempelvis hvid-
vask må antages at kunne omfatte den type handlinger, hvor
man bistår ved at stille en tjeneste til rådighed, som gør
det muligt i strid med straffelovens § 290 a at konvertere
eller overføre penge, der direkte eller indirekte er udbytte
af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den
ulovlige oprindelse.
Det kan i den forbindelse komme på tale at gøre et straf-
ansvar gældende over for et ledelsesmedlem, hvis ledelses-
medlemmet individuelt har medvirket til eksempelvis hvid-
vask ved tilskyndelse, råd eller dåd og har den fornødne
tilregnelse i form af forsæt.
Et ledelsesmedlems undladelse af at gribe ind i tilfælde,
hvor den finansielle virksomheds tjenester udnyttes til at be-
gå finansiel kriminalitet, kan efter omstændighederne straf-
feretligt udgøre passiv medvirken. Således må et ledelses-
medlem kunne blive straffet for medvirken, hvis medlemmet
f.eks. lader et forretningsområde udvikle sig, selvom meget
tyder på, at det omfatter suspekte transaktioner, såfremt der
foreligger det nødvendige forsæt, og det kan fastslås, at
der i situationen kunne forventes en aktiv handling fra den
pågældende rettet mod at forhindre forbrydelsen eller bringe
den til ophør.
Ledelsesmedlemmer i en finansiel virksomhed, der indivi-
duelt, aktivt eller passivt, medvirker til hvidvask eller anden
finansiel kriminalitet, kan således efter de gældende regler
21
straffes på lige fod med den person, der realiserer gernings-
indholdet i den relevante strafbestemmelse.
Udvalget har på den baggrund, og idet udførlige medvir-
kensregler i specialstrafferetten risikerer at skabe uklarhed
om forholdet mellem de særlige og de almindelige regler,
ikke fundet det hensigtsmæssigt at foreslå særlige medvir-
kensregler for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomhe-
der.
Det er imidlertid Udvalgets opfattelse, at det eksisterende
strafferetlige værn i praksis ikke i tilstrækkelig grad dækker
de tilfælde, hvor finansielle virksomheders og deres ledel-
sesmedlemmers adfærd, herunder navnlig passivitet, gør det
muligt eller lettere for andre at begå finansiel kriminalitet,
men hvor der ikke kan siges at foreligge det fornødne for-
sæt, eller hvor det er vanskeligt at bevise, at forsættet fore-
ligger.
Udvalget foreslår på den baggrund, at bl.a. grove ledelses-
svigt og nøglepersoners grove eller oftere gentagne forsøm-
melser, der fører til væsentlig øget risiko for, at virksomhe-
den bliver udsat for eller anvendt som led i kriminalitet,
gøres særskilt strafbare. En sådan udvidelse af det strafbare
område i bestemmelsen vil således bl.a. kunne supplere og
styrke det strafferetlige værn mod hvidvask efter straffelo-
vens § 290 a, herunder i sager, hvor der ikke foreligger
tilstrækkelige beviser for medvirken til hvidvask.
Udvalgets forslag indebærer, at ledelsen og nøglepersoner
har en forpligtelse til aktivt at forsøge at udgøre et bolværk
mod kriminalitet, og at groft uagtsom eller forsætlig und-
ladelse af dette vil kunne straffes. Bestemmelsens 1. led
om væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for
kriminalitet, må antages allerede at være indeholdt i den tra-
ditionelle forståelse af ledelsesansvaret. Bestemmelsen inde-
holder imidlertid en præcisering heraf, og dermed også et
klarere hjemmelsmæssigt grundlag for retsforfølgning. Deri-
mod er bestemmelsens 2. led om udsættelse for væsentlig
øget risiko for, at virksomheden anvendes til kriminalitet,
en udvidelse af grundlaget for strafansvar og dermed efter
Udvalgets opfattelse en afvigelse fra, hvad der almindeligvis
vil være omfattet af et strafferetligt ledelsesansvar i dansk
ret. Det skal navnlig ses i sammenhæng med Udvalgets
vurdering af, at det eksisterende strafferetlige værn i praksis
ikke i tilstrækkelig grad dækker de tilfælde, hvor finansielle
virksomheders og deres ledelsesmedlemmers adfærd, herun-
der navnlig passivitet, gør det muligt eller lettere for andre
at begå finansiel kriminalitet, men hvor der ikke kan siges
at foreligge det fornødne forsæt til medvirken hos personer
i den finansielle virksomhed, eller hvor det er vanskeligt at
bevise, at forsættet foreligger.
Det foreslåede bør efter Udvalgets opfattelse ikke alene gæl-
de for grove ledelsessvigt begået af medlemmer af bestyrel-
sen, direktionen eller ansatte, der i det daglige er en del af
den faktiske ledelse efter det foreslåede stk. 6, men også for
de nøglepersoner, der i henhold til §§ 64 c og 64 d i lov om
finansiel virksomhed har ansvar for en nøglefunktion, uden
at de er en del af den faktiske ledelse, hvis de pågældende
samtidig udviser grov eller oftere gentagen forsømmelse
eller skødesløshed efter det foreslåede stk. 7.
Disse nøglepersoner er bl.a. den hvidvaskansvarlige i et
pengeinstitut og den complianceansvarlige i et forsikrings-
selskab, som begge har et væsentligt ansvar for at sikre, at
instituttet er rustet til at modstå at blive udsat for eller an-
vendt som led i kriminalitet, herunder hvidvask, og i tilfælde
af at det konstateres, at virksomheden har været udsat for
kriminalitet, at orientere den ansvarlige ledelse samt foreslå
og iværksætte foranstaltninger, der er egnet til at forebygge
fremtidige forsøg på kriminalitet.
Udvalget har overvejet, om der ville være grundlag for nær-
mere at kvalificere, hvilken form for kriminalitet der skal fo-
religge væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes
for eller anvendes som led i. Udvalget finder dog, at det vil
være uhensigtsmæssigt at foretage en nærmere afgrænsning
til eksempelvis ”økonomisk kriminalitet”, idet også andre
former for kriminalitet vil kunne indebære tab af tillid til
den finansielle sektor i Danmark.
3.1.3. Erhvervsministeriet overvejelser
Det er afgørende for retsfølelsen, at ledelsen af en finansiel
virksomhed kan holdes strafferetligt ansvarlig for overtræ-
delse af den finansielle regulering og erstatningsansvarlig, i
det omfang en groft uforsvarlig ledelsespraksis har medført
tab. Uforsvarlig ledelsesadfærd i finansielle virksomheder
skal kunne straffes.
Strafbestemmelser og risikoen for straf skal virke forebyg-
gende og adfærdsregulerende. Bestemmelsernes forebyg-
gende effekt vil imidlertid kun være mulig, hvis risikoen
for at blive idømt en straf både er og opleves som reel. Det
er derfor afgørende, at strafbestemmelserne er klare og ope-
rationelle, ellers vil de ikke virke, og risikoen for straf ikke
opleves som reel.
På baggrund af erfaringerne fra bl.a. det retlige efterspil
efter den finansielle krise i 2008, må det konstateres, at det
efter de gældende regler er vanskeligt at gøre et strafferetligt
ansvar gældende.
Som Ansvarsudvalget finder Erhvervsministeriet det util-
fredsstillende, at kun ganske få politianmeldte sager har
fundet vej til domstolene, uanset at sagerne har haft stor
samfundsmæssig betydning.
Efter Udvalgets opfattelse var den primære årsag til de få
22
straffesager og domfældelser, at den hidtidige regulering
ikke med tilstrækkelig klarhed fastlagde rammerne for,
hvilken ledelsesadfærd der kunne medføre strafansvar. Er-
hvervsministeriet er enig i Udvalgets konklusion om, at
det i lovgivningen må fastsættes klarere, hvilken konkret
ledelsesadfærd der er strafværdig, og som derfor skal kunne
straffes.
Det er vurderingen, at Udvalgets forslag vil udgøre den nød-
vendige styrkelse af det strafferetlige værn. Det er således
også forventningen, at det klarere retsgrundlag – sammen-
holdt med de øvrige ændringer, der er gennemført siden
finanskrisen – vil føre til, at eventuelle fremtidige tilfælde
af grove ledelsessvigt i den finansielle sektor vil blive straf-
forfulgt ved domstolene. Der kan selvsagt ikke sættes et
kvantitativt mål for, hvor mange domfældelser de nye regler
skal medføre for at virke efter hensigten, idet reglerne forhå-
bentligt vil have tilstrækkelig disciplinerende og præventiv
effekt til at grove ledelsessvigt undgås. Det afgørende er, at
strafbestemmelserne i den finansielle lovgivning er tilstræk-
keligt klare og operationelle til at kunne anvendes, hvis en
finansiel virksomhed igen oplever massive svigt i ledelsen,
som det eksempelvis sås under finanskrisen.
Erhvervsministeriet er derudover enig med Udvalget i, at
der ikke bør ændres på den tiltalepraksis, der i dag forelig-
ger i valget mellem at tiltale den juridiske person alene eller
samtidig med tiltale af navnlig ledelsesmedlemmer inden for
den juridiske person. Det er vigtigt at fastholde et ansvar for
ledelsesmedlemmer, der i kraft af deres ledelsesposition har
haft en afgørende indflydelse på, om selve virksomheden
eksempelvis overholder de gældende regler. Har ledelses-
medlemmet derfor handlet forsætligt eller udvist grov uagt-
somhed, bør der, som det er tilfældet i dag, søges at blive
gjort et ansvar gældende imod både den juridiske person, og
den eller de personligt ansvarlige.
I den forbindelse skal det bemærkes, at der fortsat som i dag
vil være tale om et individuelt strafansvar, der forudsætter,
at det enkelte ledelsesmedlem ud fra dennes forudsætnin-
ger, kompetencer og viden på det tidspunkt, hvor ledelses-
svigtet begås, kan bebrejdes at have svigtet sit ansvar. Er
et ledelsessvigt derfor begået i virksomhedens bestyrelse,
beror vurderingen af det enkelte bestyrelsesmedlems straf-
ansvar, i lighed med hvad der er gældende i dag, på besty-
relsesmedlemmets viden, kompetencer og erfaring med det
pågældende problem, som bestyrelsen eksempelvis er ble-
vet forelagt. Selvom bestyrelsen således i selskabsretlig kon-
tekst – både efter gældende regler og efter gennemførelse
af de foreslåede – fungerer som et kollektivt organ og tager
beslutninger i fællesskab på selskabets vegne, pålægges et
strafferetligt ansvar ikke bestyrelsen som et kollektiv.
Erhvervsministeriet vurderer, at klarhed om den ønskede
adfærd i kombination med angivelse af eksempler i forarbej-
derne vil sikre en tydeliggørelse af, hvad der vil kunne være
strafbart efter bestemmelsen.
Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det med
indførelse af eksemplerne i forarbejderne ikke er et formål,
at ledelsesmedlemmer som led i forretningsførelsen fremo-
ver ikke skal kunne tage en risiko gennem engagementer
eller lignende. Det er en central del af det at drive en finan-
siel virksomhed, at virksomheden påtager sig kalkulerede
risici, som i visse situationer kan medføre tab for virksom-
heden. Det er afgørende både for den finansielle sektor, men
også for erhvervslivets og forbrugernes mulighed for at få
dækket bl.a. kredit-, likviditets- og forsikringsbehov, at dette
aspekt ikke begrænses unødigt. Forslaget til strafbestemmel-
se vurderes ikke at påvirke denne centrale funktion for sam-
fundet. Finansielle virksomheder kan fortsat tage risici.
Det er samtidig vigtigt, at det tydeligt fremgår af lovgivnin-
gen, at det kan være forbundet med strafansvar for ledelsen,
hvis der i en finansiel virksomhed tages risici, der klart
går ud over, hvad der er forsvarligt set i forhold til den
forretningsmodel, som virksomheden drives efter.
Om en risiko var forsvarlig at tage set i forhold til generelle
forhold og virksomhedens forretningsmodel, vil afhænge af
den viden, som virksomheden og ledelsen var i besiddelse af
på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet. Udvikling i
konjunkturer eller konkrete markeder, som ikke med almin-
delig omhu kunne være forudset, vil ikke med tilbagevirken-
de kraft kunne påvirke, om en beslutning var forsvarlig.
Erhvervsministeriet er enig med Ansvarsudvalget i, at et
afgørende middel for at opnå en mere klar retstilstand og
dermed reelle muligheder for domfældelse i sager, hvor le-
delsesmedlemmer har udvist uacceptabel adfærd eller har
svigtet deres ansvar som ledelsesmedlem i en samfundsvig-
tig institution er en angivelse af flere og mere udførlige for-
tolkningsbidrag til bestemmelsernes gerningsindhold, herun-
der gennem en række eksempler i lovbemærkningerne.
Den nye bestemmelse skal sikre, at både Finanstilsynet som
tilsynsmyndighed og anklagemyndigheden samt domstolene
har en retningsgivende tydeliggørelse af, hvilken form for
adfærd, herunder niveauet for grovheden af adfærden, som
lovgiver ønsker som grundlag for et strafansvar. I den for-
bindelse er det afgørende, at sagerne bliver indbragt for
domstolene og ikke bliver afvist hos anklagemyndigheden
som følge af bl.a. fortolkningstvivl.
Den finansielle sektor har bl.a. på grund af sektorens
strukturelle placering i pengeoverførselssystemet et betyde-
ligt samfundsansvar for aktivt at medvirke til forebyggel-
se af kriminalitet, eksempelvis hvidvask og terrorfinansie-
ring. Udvalgets foreslår som noget nyt at strafsanktionere
adfærd hos ledelsesmedlemmer og nøglepersoner, som væ-
23
sentligt øger risikoen for, at virksomheden udsættes for eller
anvendes til kriminalitet. Erhvervsministeriet finder det hen-
sigtsmæssigt, at bl.a. grove ledelsessvigt og nøglepersoners
grove eller oftere gentagne forsømmelser, der fører til risiko
for, at virksomheden bliver udsat for eller anvendt som led
i kriminalitet, gøres særskilt strafbare. En sådan udvidelse
af det strafbare område i strafbestemmelserne i § 373, stk.
6 og 7, i lov om finansiel virksomhed vil således kunne sup-
plere og styrke det strafferetlige værn mod hvidvask efter
straffelovens § 290 a, herunder i sager, hvor der ikke forelig-
ger tilstrækkelige beviser for medvirken til hvidvask. Det
straffri grænseområde mellem de foreslåede bestemmelser
og medvirken til hvidvask efter straffeloven bliver dermed
indsnævret.
Erhvervsministeriet er enig i Ansvarsudvalgets forslag om,
at der i de nyaffattede strafbestemmelser fremover skal være
krav om, at ledelsesmedlemmet m.v. har udvist grov uagt-
somhed og ikke blot simpel uagtsomhed, som det er tilfæl-
det i dag. Denne ændring i tilregnelseskrav, og deraf ind-
snævring af anvendelsesområdet for bestemmelserne, skal
bl.a. ses som afbalancering i forhold til den nye formulering
af krav til de konsekvenser, som ledelsessvigtet, forsømmel-
sen eller skødesløsheden skal have medført eller medført
risiko for i det foreslåede stk. 6. Kravet vil fremover være
tab eller risiko for tab, hvilket svarer til kravet i den nugæl-
dende bestemmelse i § 373, stk. 7, mens kravet vil være
skærpet, i forhold hvad der i dag gælder efter § 373, stk.
6. Ændringen i tilregnelseskravet sikrer dertil, som nævnt af
Ansvarsudvalget, at der ikke vil være tvivl om, hvorvidt den
pågældende adfærd er strafværdig, og vil samtidig under-
støtte Finanstilsynets hidtidige praksis for, at overtrædelser
af lov om finansiel virksomhed, der ikke vurderes at være
tilstrækkeligt grove eller begået groft uagtsomt eller forsæt-
ligt, ikke fører til politianmeldelse, men påtales eller håndte-
res på anden vis gennem forvaltningsretlige reaktionsmidler.
Erhvervsministeriet er principielt enig i Udvalgets forslag
om, at størrelsen af et tab, sandsynligheden for at tabet
indtræder, samt om der er sket eller indtrådt risiko for tab
af omdømme for virksomheden, kan indgå i den samlede
vurdering af, om der er begået et strafbart groft ledelses-
svigt. For så vidt angår elementet om omdømmetab vil det
dog i praksis kunne bero på tilfældigheder, om et givent
ledelsessvigt overhovedet kommer til offentlighedens kend-
skab, og om eventuel medieomtale af sagen fører til et pro-
portionalt tab af omdømme. Desuden vurderer ministeriet, at
det vil kunne være særdeles vanskeligt for anklagemyndig-
heden i konkrete sager, hvor der ikke har været medieomtale
m.v., at løfte bevis for, at der forelå en risiko for omdømme-
tab og dermed afledt tab for virksomheden m.v.
Erhvervsministeriet finder derfor, at omdømmetab som en
konsekvens af ledelsessvigtet ikke bør opregnes som et
alternativ til et økonomisk tab eller risiko herfor. Fjernes
omdømmetab som en del af betingelsen om, at svigtet skal
kunne have konsekvenser, vil der imidlertid kunne forekom-
me grove ledelsessvigt, som ikke kan straffes, fordi de nok
indebærer tab eller risiko for tab for kunder, men kun et
deraf afledt omdømmetab for virksomheden. Det kan ek-
sempelvis være som følge af en ledelsesmæssigt forankret
beslutning om at sælge produkter til virksomhedens kunder,
som ikke er til gavn for kunderne. Det er ikke hensigtsmæs-
sigt, at disse situationer ikke kan omfattes af straffebestem-
melsen. For at sikre, at ledelsessvigt, der kan påføre kunder
i virksomheden tab, selvom adfærden kun indirekte påvirker
virksomheden negativt, foreslås det, at ”kunder” tilføjes til
kredsen af de personer, der efter de foreslåede bestemmelser
skal have lidt et tab eller have haft risiko herfor. For så
vidt angår forsikringsselskaber, medfører ændringen ingen
konsekvenser, da de forsikrede, som er forsikringsselskaber-
nes kunder, allerede indgår i personkredsen i den gældende
bestemmelse.
Med hensyn til fondsmæglerselskaber er vurderingen, at
en særlig straffebestemmelse for ledelsesmedlemmer er nød-
vendig henset til den rolle, fondsmæglerselskaber har i
den finansielle sektor og det finansielle system. Fondsmæg-
lerselskaber har således sammen med visse andre virksom-
hedstyper, beroende på den enkelte virksomheds tilladelse,
eneret til at varetage betroede opgaver, f.eks. pleje af tredje-
mandsmidler samt mulighed for at handle på de finansielle
markeder på egne og/eller tredjemands vegne. Hertil kom-
mer, at visse fondsmæglerselskaber opbevarer kunders mid-
ler og finansielle instrumenter. Det er vurderingen, at der
bør gælde et særligt ledelsesansvar for sådanne selskaber på
samme måde som over for pengeinstitutter og forsikrings-
selskaber.
Der forventes fremsat et lovforslag til ny lov om forsik-
ringsvirksomhed, som vil føre til, at forsikrings- og pensi-
onsvirksomheder vil være reguleret af denne lov frem for
lov om finansiel virksomhed. Frem til den nye lov træder
i kraft, bør der gælde særskilte strafbestemmelser om gro-
ve ledelsessvigt og grov forsømmelse og skødesløshed for
forsikrings- og pensionsvirksomhederne. De eksempler, der
indgår i lovbemærkningerne til disse bestemmelser målrettes
forsikrings- og pensionsbranchen. Det vil samtidig sidestille
forsikrings- og pensionsbranchen med fondsmæglerområdet,
som siden 26. juni 2021 har haft sin egen lov, og hvor der
derfor med dette lovforslag stilles forslag om ændring af
de bestemmelser i lov om fondsmæglerselskaber og investe-
ringsservice og -aktiviteter, der svarer til § 373, stk. 6 og 7, i
lov om finansiel virksomhed.
3.1.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve de gældende bestemmelser i § 373,
stk. 6 og 7, og erstatte bestemmelserne med de foreslåede
stk. 6-8, der tilsammen rummer tre selvstændige gernings-
indhold.
24
Der foreslås en selvstændig strafbestemmelse, der krimina-
liserer grove eller oftere gentagne ledelsessvigt. Bestemmel-
sen omfatter den adfærd, der i dag er omfattet af § 373,
stk. 6, og § 373, stk. 7, 1. pkt., 2. led, og skaber en klar
hjemmel til at straffe en direktør, et bestyrelsesmedlem eller
en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse,
hvis adfærd udgør ledelsessvigt af grov eller oftere gentagen
karakter, der medfører tab eller risiko for tab for virksom-
heden, indskyderne, obligationsejerne eller andre investorer
eller kunder i den finansielle virksomhed. Bestemmelsen er
dermed også i vidt omfang en præcisering af disse bestem-
melser.
Det foreslås, at det samme gælder, hvis ledelsessvigtet med-
fører væsentlig øget risiko for, at den finansielle virksomhed
udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for, at ledelsen af en
finansiel virksomhed har en strafferetlig sanktioneret pligt
til at beskytte virksomheden dels mod selv at blive udsat
for kriminalitet, dels mod at blive anvendt som et redskab i
forbindelse med udenforstående aktørers kriminalitet.
Det foreslås, at tilsvarende gælder et medlem af bestyrelsen
eller direktionen i en sparevirksomhed eller administrator i
et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a, der således
kan straffes, hvis de gør sig skyldige i grove eller oftere gen-
tagne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab. Det
samme gælder, hvis ledelsessvigtet medfører væsentlig øget
risiko for, at sparevirksomheden eller administrationsboet
udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe et
klart og forudsigeligt grundlag for at fastslå, om handlinger
eller undladelser udgør strafværdige ledelsessvigt, når denne
adfærd konstateres hos en direktør, et bestyrelsesmedlem
eller en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske
ledelse. Det foreslås, at der opregnes en række eksempler i
bemærkningerne til de pågældende bestemmelser, som kan
tydeliggøre bestemmelsernes anvendelsesområde og funge-
re som vigtige fortolkningsbidrag. Dermed skabes et hjem-
melsmæssigt mere sikkert grundlag for anklagemyndighe-
den at føre sager på.
Den foreslåede bestemmelse kriminaliserer grov eller oftere
gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der medfører tab
eller risiko for tab for virksomheden, indskyderne, obligati-
onsejerne eller andre investorer eller kunder i den finansielle
virksomhed, begået af personer, der er knyttet til en finan-
siel virksomhed uden at være medlem af bestyrelsen eller
direktionen, eller en ansat, der i det daglige er en del af
den faktiske ledelse. Strafferammen er bøde eller fængsel
indtil to år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter
den øvrige lovgivning. Det foreslås, at det samme gælder
ansatte med ansvar for en nøglefunktion, hvis forsømmelsen
eller skødesløsheden medfører væsentlig øget risiko for, at
den finansielle virksomhed udsættes for eller anvendes som
led i finansiel kriminalitet. Endvidere foreslås det, at tilsva-
rende finder anvendelse for personer, der er knyttet til en
sparevirksomhed uden at være medlem af bestyrelsen eller
direktionen eller i det daglige er en del af den faktiske ledel-
se, og administrator i et administrationsbo oprettet i medfør
af § 247 a.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe en
tilsvarende klar hjemmel til at straffe personer, der er knyttet
til en finansiel virksomhed uden at være direktør, bestyrel-
sesmedlem eller en ansat, der i det daglige er en del af den
faktiske ledelse, hvis adfærd anses for at være udtryk for
grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 8 er en videreførelse af
den eksisterende strafbestemmelse i § 373, stk. 7, 1. pkt., 1.
led, om afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger.
Det foreslås samtidig i § 373 b i lov om finansiel virk-
somhed og § 268 i lov om fondsmæglerselskaber og inve-
steringsservice- og aktiviteter at fastsætte strafbestemmel-
ser om grove ledelsessvigt og grov forsømmelse og skøde-
sløshed for fysiske personer i hhv. forsikringsselskaber og
fondsmæglerselskaber svarende til dem, der foreslås nyaffat-
tet i § 373, stk. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed.
3.2. Det erstatningsretlige ansvarsgrundlag m.v.
3.2.1. Betydningen af tilsidesættelse af interne retningslinjer
m.v.
3.2.1.1. Gældende ret
Efter § 70 i lov om finansiel virksomhed skal bestyrelsen
udarbejde skriftlige retningslinjer til direktionen. Dette skal
ske på grundlag af bestyrelsens overvejelser og beslutnin-
ger om forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil og politi-
kker. Beslutningen om retningslinjerne til direktionen skal
bl.a. indeholde de kvantitative og kvalitative rammer, inden
for hvilke direktionen kan disponere. Samtidig skal bestyrel-
sen beslutte, hvilke typer af dispositioner direktionen kan
træffe på egen hånd, og hvilke dispositioner der kræver
bestyrelsens godkendelse. Dette skal sikre, at væsentlige
dispositioner, der efter den finansielle virksomheds forhold
er af usædvanlig art eller af stor betydning, vurderes ekspli-
cit af bestyrelsen i forhold til den finansielle virksomheds
risikoprofil og politikker. Også § 71 i lov om finansiel virk-
somhed og ledelsesbekendtgørelserne indeholder krav om
udarbejdelse af politikker og interne retningslinjer med det
overordnede formål, at den finansielle virksomhed drives på
en betryggende måde.
3.2.1.2. Ansvarsudvalgets overvejelser
25
Udvalget har ifølge sit kommissorium haft til opgave at vur-
dere, om der er behov for at skærpe den erstatningsretlige
ansvarsvurdering i relation til ledelsen i finansielle virksom-
heder. Dette indebærer bl.a., at Udvalget skulle undersøge
og klarlægge, om der er behov for at skærpe den erstatnings-
retlige ansvarsnorm (ansvarsgrundlaget) for den ansvarlige
ledelse og nøglepersoner.
Udvalget har herudover overvejet, hvordan en skærpelse i
givet fald kan gennemføres gennem justeringer af bestem-
melser i lov om finansiel virksomhed eller andre retsregler
på det finansielle område.
Udvalget har overvejet, hvilken betydning fravigelse af en
finansiel virksomheds interne regler, herunder politikker og
skriftlige retningslinjer, har for vurderingen af et eventuelt
erstatningsansvar for ledelsen af den finansielle virksomhed.
Højesterets dom om Capinordic Bank, jf. U 2019.1907 H, er
på linje med den retsopfattelse, der har været udtrykt i for-
bindelse med betydningen af fravigelser af forretningsorde-
nen for aktieselskabsbestyrelser. I den tidligere gældende
aktieselskabslov blev der ved lov nr. 1060 af 23. december
1992 med § 56, stk. 5, indført en række specifikke mini-
mumskrav til forretningsordenen for bestyrelsen i selska-
ber med aktier optaget til notering på Københavns Fonds-
børs. Forretningsordenen skulle således bl.a. fastlægge, med
hvilket interval der skulle afholdes møder, retningslinjer for
arbejdsdelingen, herunder forretningsgange, bemyndigelser
og instrukser mellem bestyrelsen og direktionen eller andre
etablerede organer, samt hvorledes bestyrelsen ville føre til-
syn med direktionens ledelse af selskabets virksomhed og
med datterselskaber. Der var bl.a. også krav om bestemmel-
ser, hvorefter bestyrelsen skulle tage stilling til selskabets
organisation, herunder regnskabsfunktion, intern kontrol,
edb-organisation og budgettering, ligesom der skulle være
bestemmelser, hvorefter bestyrelsen skulle skaffe sig de op-
lysninger, der var nødvendige til opfyldelse af dens opgaver,
følge op på planer, budgetter og lignende samt tage stil-
ling til rapporter om selskabets likviditet, ordrebeholdning,
væsentlige dispositioner, overordnede forsikringsforhold, fi-
nansieringsforhold, pengestrømme og særlige risici.
I forbindelse med vedtagelsen i 2009 af selskabsloven, der
bl.a. afløste aktieselskabsloven, blev tilgangen ændret, og
de anførte mindstekrav til forretningsordenen udgik. Aktie-
selskabslovens bestemmelser nævnes imidlertid her, fordi
der i kølvandet på 1992-lovændringen var en diskussion i
den juridiske teori om betydningen af forretningsordenen
for bedømmelsen af bestyrelsens eventuelle erstatningsan-
svar. Den herskende opfattelse med hensyn til dette er ud-
trykt af Bernhard Gomard i UfR1993B. 145, hvor det bl.a.
hedder: ”En bestemmelse i en forretningsorden kan ikke
fortolkes på samme måde som en lovregel. Bestyrelsen er
inden for vide rammer herre over, hvad bestemmelsen skal
gå ud på, og må også kunne fravige reglen i særlige tilfæl-
de, hvor den finder grund dertil. Undladelse af at følge et
program, en instruks eller forretningsorden, man selv har
vedtaget, er ikke et retsbrud. ”
Udvalget er generelt enig i, at der kan være gode grunde
til at fravige retningslinjer vedtaget af en bestyrelse, og at
bestemmelserne i forretningsordenen for en bestyrelse over-
vejende er et internt arbejdsredskab, hvilket da også afspej-
les i den gældende bestemmelse om forretningsorden for
bestyrelse og tilsynsråd i kapitalselskaber i selskabslovens
§ 130, der ikke indeholder specifikke minimumskrav til
forretningsordener. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen
fremgår, at de tidligere gældende regler bl.a. blev anset for
at være for ufleksible, og at det i forbindelse med udform-
ningen af forretningsordenen understreges, at det er det en-
kelte kapitalselskabs ønsker og behov, der er afgørende, jf.
Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 5478. Den samme
fleksibilitet findes ikke i forbindelse med reguleringen af
finansielle virksomheders interne regler. Lov om finansiel
virksomhed stiller således specifikke krav om, at finansielle
virksomheder på forskellige områder skal vedtage og påse
overholdelsen af interne regler.
Reguleringen af ledelsen og styringen af finansielle virk-
somheder adskiller sig desuden fra den sædvanlige udform-
ning af pligter for borgere og virksomheder, hvor lovgi-
ver i almindelighed vil fastsætte pligter gennem lovgivnin-
gen. Retsgrundlaget for adfærdsnormeringen og det dertil
hørende ansvar vil således i almindelighed bestå af pligter
i loven, som kan suppleres af bekendtgørelser, der nærmere
udmønter disse pligter, og eventuelt cirkulærer, der retter sig
mod myndighedernes praksis. Borgere og virksomheder vil
således i almindelighed ikke selv skulle udfylde eller udfor-
me en del af de regler, det i kraft af lovgivningen påhviler
dem at efterleve.
Denne tilgang til reguleringen af ledelsen og styringen af
finansielle virksomheder, som altså betyder, at kravene i
lovgivningen suppleres af krav om, at den enkelte finansiel-
le virksomhed selv skal fastsætte og påse overholdelsen af
interne regler, adskiller sig både fra de almindelige krav
til forretningsordenen for kapitalselskabers bestyrelse og fra
den klassiske tilgang til regulering af virksomheder gene-
relt. De hensyn, der ligger bag kravet om interne regler i
finansielle virksomheder, adskiller sig principielt ikke fra
de hensyn, der ligger bag den regulering af ledelsen og
styringen af finansielle virksomheder, der findes i lovgivnin-
gen. Interne regler kan tjene mange forskellige formål og
have meget forskelligt indhold, men der er i hvert fald en
del af de interne regler, hvis overholdelse således er lige så
væsentlig som overholdelsen af de regler, der er fastsat i den
finansielle lovgivning.
De hensyn, der nødvendiggør regulering i almindelighed,
og de hensyn, der nødvendiggør regulering af ledelsen og
styringen af finansielle virksomheder, er for en væsentlig
26
dels vedkommende sammenfaldende. Det kan således ikke
antages at være mindre nødvendigt at regulere de finansielle
virksomheder, ligesom overholdelsen af en del af de regler,
der i dag findes i politikker og interne retningslinjer, er
lige så central som overholdelsen af regler på andre områ-
der, selvom reguleringen i et vist omfang afviger fra den
almindelige lovgivningsmodel, hvor kravene til den enkel-
te virksomhed eller fysiske person fremgår af lov eller be-
kendtgørelse. Finansielle virksomheder har en meget central
samfundsmæssig betydning, hvorfor det er væsentligt, at
virksomhederne drives på en forsvarlig måde – ikke bare af
hensyn til den enkelte virksomhed, men også af hensyn til
kapitalejere, kreditorer, kunder og samfundet som sådant.
Efter Udvalgets opfattelse er det på den baggrund hensigts-
mæssigt, at der tages stilling til de kategorier af interne
regler, som i hvert fald i de i praksis forekommende type-
tilfælde må anses for relevante ved ansvarsbedømmelsen,
og hvis tilsidesættelse i typetilfældene må antages at ville
kunne få betydning. Den omstændighed, at en eller flere
af disse kategorier af regler er tilsidesat, bør i lyset af det
anførte efter Udvalgets opfattelse tillægges større vægt ved
ansvarsbedømmelsen i erstatningssager, der anlægges mod
ledelsen. Med udtrykkene ”tilsidesættelse” og ”tilsidesat”
sigter Udvalget dels på tilfælde, hvor direktionen på egen
hånd fraviger interne regler, som bestyrelsen har fastsat,
dels på tilfælde, hvor bestyrelsen fraviger eller accepterer en
fravigelse af interne regler, i begge tilfælde uden at dette i
det konkrete tilfælde er velbegrundet.
Udvalget har vurderet, at det eksisterende regelsæt om
bl.a. direktionens overholdelse af politikker og skriftlige
retningslinjer, bestyrelsens tilsynsforpligtelse og forpligtelse
til at dokumentere sine overvejelser og drøftelser er tilstræk-
kelige. Dette skal navnlig ses i lyset af de ændringer og
justeringer, der er foretaget af § 70 i lov om finansiel virk-
somhed, og i særdeleshed de mange pligter, der blev pålagt
både direktion og bestyrelse ved udstedelsen af bekendtgø-
relse nr. 1325 af 1. december 2010 om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. med de efterfølgende ændringer, der er
foretaget heri.
I lyset af de mange krav, lovgivningen stiller i dag, finder
Udvalget, at der ikke foreligger behov for at supplere de
eksisterende regler med nye lovkrav eller pligter. Udvalget
finder imidlertid, at det gældende regelsæt om fravigelse
af egne politikker og interne retningslinjer fremstår frag-
menteret, idet reglerne ikke alene findes flere steder i lov
om finansiel virksomhed, men også i ledelsesbekendtgørel-
serne, herunder i bilagene til ledelsesbekendtgørelserne. På
den baggrund finder Udvalget det hensigtsmæssigt, at de
eksisterende regler tydeliggøres ved at fremhæve ledelsens
pligter med hensyn til fravigelse af interne politikker og ret-
ningslinjer i lov om finansiel virksomhed i forbindelse med,
at det i bemærkningerne anføres, at det fremover bør tillæg-
ges større vægt ved ansvarsbedømmelsen i erstatningssager
i forbindelse med tab, som den finansielle virksomhed har
lidt på eksponeringer, hvis visse af virksomhedens politikker
eller retningslinjer er tilsidesat.
§§ 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed og ledelsesbe-
kendtgørelserne indeholder som nævnt krav om udarbejdel-
se af politikker og interne retningslinjer. Nogle af disse krav
angår mere ordensmæssige emner, herunder dele af kravene
til bestyrelsens forretningsorden, mens andre f.eks. har til
formål at forhindre, at den finansielle virksomhed påtager
sig risici, ud over hvad der er forsvarligt, eller risici, som
ikke afspejler virksomhedens forretningsmodel eller risiko-
appetit, og som vil indebære en forøget risiko for tab for
virksomheden.
Fælles for de nedenfor anførte politikker og de hertil knytte-
de retningslinjer er, at de har til formål at sikre, at finansielle
virksomheder drives på en forsvarlig måde, navnlig med
henblik på at imødegå overdreven risikotagning, som kan
lede til betydelige tab for virksomhederne, hvis risikoen ma-
terialiserer sig. Det er på den baggrund Udvalgets opfattelse,
at bl.a. disse politikker og tilknyttede retningslinjer kan være
relevante i forbindelse med vurdering af et erstatningsansvar
for ledelsen:
– Kreditpolitikken
– Markedsrisikopolitikken
– Politikken for operationelle risici
– Politikken for forsikringsmæssig afdækning af risici
– Likviditetspolitikken
– Politikken for risiko for overdreven gearing
– It-sikkerhedspolitikken og it-risikostyringspolitikken
– Hvidvaskpolitikken.
Kravene om politikker og interne retningslinjer har kun
til formål at forhindre uforsvarlig risikotagning, da driften
af en virksomhed, herunder også finansielle virksomheder,
notorisk indebærer at der træffes risikofyldte beslutninger,
som kan medføre tab, uden at det i sig selv er ansvarspådra-
gende. En række af politikkerne er kendetegnet ved, at de
tjener til at sikre, at den finansielle virksomhed forholder
sig til de risici, der er forbundet med dens virksomhed,
herunder eksempelvis likviditetsrisikoen eller risikoen for
overdreven gearing. Tilsvarende vil en tilsidesættelse af po-
litikken for markedsrisikoen kunne øge tabsrisikoen, f.eks.
hvis retningslinjerne for, hvilke typer af finansielle instru-
menter der må handles eller tages positioner i, fraviges i
forbindelse med enkelteksponeringer.
Det er Udvalgets opfattelse, at kreditpolitikken i pengeinsti-
tutter må anses for særlig relevant i relation til tabsgivende
dispositioner, idet kreditpolitikkens hovedformål er at sikre,
at virksomheden ikke påtager sig uforsvarlige risici på kre-
ditområdet, herunder hvad angår virksomhedens risikoappe-
tit. Det følger af ledelsesbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 1,
at kreditpolitikken skal vedtages efter et princip om forsig-
27
tighed. Kreditpolitikken skal indeholde stillingtagen til, hvil-
ken kreditrisikoprofil bestyrelsen ønsker, at virksomheden
skal have, herunder principper for klassifikation af kunder
ud fra den skønnede risiko, konsolidering af eksponeringer
mod indbyrdes forbundne kunder, de typer af sikkerheder,
virksomheden vil lade indgå i sine kreditbeslutninger, om-
fanget af koncentrationsrisiko og geografiske eksponerin-
ger. Kreditpolitikken har således både til formål at sikre,
at de enkelte eksponeringer er foretaget på et betryggende
grundlag, og at virksomhedens samlede kreditrisiko er for-
svarlig. Tilsidesættelse af kreditpolitikken vil således kunne
føre til eksponering på et uforsvarligt grundlag.
Tilsvarende vil kunne være tilfældet for tilsidesættelse af
f.eks. virksomhedens hvidvaskpolitik eller tilsidesættelse af
politikken for forsikringsmæssige risici i skades- eller livs-
forsikringsselskaber, hvor overdreven risikotagning kan in-
debære en øget tabsrisiko.
3.2.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Efter retspraksis har tilsidesættelse af interne regler kun i
ringe grad påvirket ansvarsvurderingen af ledelsen, til trods
for at de hensyn, der ligger bag kravet om interne regler i
finansielle virksomheder, ikke adskiller sig principielt fra de
hensyn, der ligger bag den regulering af ledelsen og styrin-
gen af finansielle virksomheder, som findes i lovgivningen.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at fravigelse af inter-
ne retningslinjer i lyset af retspraksis, herunder Højesterets
dom i erstatningssagen om Capinordic Bank, efter omstæn-
dighederne kan have betydning for ansvarsbedømmelsen i
erstatningssager.
Finansielle virksomheder har en meget central samfunds-
mæssig betydning, hvorfor Erhvervsministeriet vurderer, at
det er væsentligt, at virksomhederne drives på en forsvarlig
måde – ikke bare af hensyn til den enkelte virksomhed,
men også af hensyn til kapitalejere, kreditorer, kunder og
samfundet som sådant.
Efter Erhvervsministeriets opfattelse er det på den baggrund
hensigtsmæssigt, at interne regler, som må anses for rele-
vante ved ansvarsbedømmelsen, og hvis tilsidesættelse må
antages at ville kunne få betydning for denne, bør tillægges
større vægt ved ansvarsbedømmelsen i erstatningssager, der
anlægges mod ledelsen i finansielle virksomheder i forbin-
delse med tab, som den finansielle virksomhed har lidt på
eksponeringer, hvis visse af virksomhedens politikker eller
retningslinjer er tilsidesat.
Grov eller gentagen tilsidesættelse af de mest kritiske inter-
ne regler indgår desuden i eksempler på adfærd, der kan
udgøre grove ledelsessvigt i forbindelse med den foreslåede
nyaffattelse af strafbestemmelsen i lov om finansiel virk-
somhed. Adfærden er dog kun omfattet af den foreslåede
strafbestemmelse, hvis adfærden har medført tab eller risi-
ko for tab eller har forøget risikoen væsentligt for, at virk-
somheden udsættes for eller anvendes til finansiel kriminali-
tet. Der henvises til afsnit 3.1.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Med hensyn til fondsmæglerselskaber er vurderingen, at en
fravigelse af interne retningslinjer efter omstændighederne
også kan have betydning for ansvarsbedømmelsen i erstat-
ningssager, der vedrører fondsmæglerselskaber. Erhvervsmi-
nisteriet vurderer, at det er væsentligt, at virksomhederne
drives på en forsvarlig måde henset til den rolle, fondsmæg-
lerselskaber har i den finansielle sektor og det finansielle
system. Fondsmæglerselskaber har således eneret til at va-
retage betroede opgaver, f.eks. pleje af tredjemandsmidler
samt mulighed for at handle på de finansielle markeder på
egne og/eller tredjemands vegne. Hertil kommer, at fonds-
mæglerselskaber opbevarer kunders midler og finansielle
instrumenter.
3.2.1.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 70, stk. 1, at indsætte, at bestyrelsens fast-
læggelse af bl.a., hvilke kerneaktiviteter virksomheden skal
udføre og udarbejde politikker for, og hvorledes virksomhe-
den skal styre hver af virksomhedens væsentlige aktiviteter
og de risici, der er knyttet hertil, skal ske med henblik på at
sikre, at virksomheden drives betryggende.
Den foreslåede ændring indebærer ikke nye pligter for be-
styrelsen i en finansiel virksomhed, men skal tydeliggøre, at
virksomhedens fastlagte risikoprofil, politikker og skriftlige
retningslinjer til direktionen, er centrale for at virksomheden
drives på en betryggende måde. Fastlæggelsen heraf er så-
ledes bestyrelsens måde at angive, hvordan virksomheden
skal drives, så det sker med den nødvendige hensyntagen til
virksomhedens risikoprofil og forretningsmodel.
Med den foreslåede ændring tilsigtes, at tilsidesættelse af
visse af de politikker og skriftlige retningslinjer, som de
finansielle virksomheder skal fastsætte efter § 70 og ledel-
sesbekendtgørelserne, fremover tillægges større vægt ved
ansvarsbedømmelsen i erstatningssager i forbindelse med
tab, som den finansielle virksomhed har lidt på eksponerin-
ger, hvor virksomhedens politikker eller retningslinjer er
tilsidesat.
Det foreslås, at bestyrelsens pligt til løbende vurdering af
direktionen med hensyn til fravigelse af virksomhedens risi-
koprofil, politikker eller retningslinjer for direktionen tyde-
liggøres i § 70, stk. 4, 1. pkt.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 70, stk. 5, hvoref-
ter bestyrelsens beslutning om at fravige eller acceptere en
28
fravigelse af den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker
eller retningslinjer for direktionen skal indføres i bestyrel-
sens forhandlingsprotokol sammen med en redegørelse for
begrundelsen for beslutningen.
Det foreslås samtidig i § 67, stk. 1, stk. 4 og stk. 5, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter
at fastsætte bestemmelser om betydningen af tilsidesættelse
af visse af de politikker og skriftlige retningslinjer for fonds-
mæglerselskaber svarende til dem, der foreslås i § 70, stk. 1,
stk. 4 og stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.
3.2.2. Interessekonflikt eller inhabilitet
3.2.2.1. Gældende ret
3.2.2.1.1. Forbud mod visse aftaler og eksponeringer
Efter § 76 i lov om finansiel virksomhed må en direktør
ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå aftale mellem den
finansielle virksomhed og sig selv eller aftale mellem den
finansielle virksomhed og tredjemand, hvori direktøren har
en væsentlig interesse, der kan være stridende mod den fi-
nansielle virksomheds interesse.
Reglerne i §§ 76 og 78 har således til formål at beskytte den
finansielle virksomhed mod de iboende interessekonflikter,
der opstår, når et ledelsesmedlem i den finansielle virksom-
hed også har direkte eller indirekte interesser knyttet til kun-
desiden i en aftale. Aftaler, hvor en sådan interessekonflikt
kan opstå, skal efter de gældende regler forelægges besty-
relsen. Procedurerne skal sikre, at interessekonflikten ikke
medfører, at den finansielle virksomheds interesser tilsides-
ættes på grund af ledelsesmedlemmets position i virksomhe-
den. Indgås aftalen med et bestyrelsesmedlem eller dennes
nærtstående, medfører § 78 desuden, at det pågældende be-
styrelsesmedlem ikke kan deltage i at træffe beslutningen
om engagementet, når det forelægges bestyrelsen.
Bestemmelsen gælder også eksponeringer mod personer, der
er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år
eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søs-
kende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er
direktører, jf. § 78, stk. 4.
Bestemmelsen i § 78, stk. 1, er ikke til hinder for, at med-
arbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan bevilges ekspone-
ringer på samme vilkår som medarbejderne i den pågæl-
dende finansielle virksomhed i øvrigt, jf. Folketingstidende
2002-03, tillæg A, side 4818, og bilag 6, pkt. 15, i bekendt-
gørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
Bestemmelserne i §§ 76 og 78 i lov om finansiel virksom-
hed har til formål at imødegå interessekonflikter mellem den
finansielle virksomhed og dens ledelsesmedlemmer, der teg-
ner virksomheden og træffer beslutning om bevilling eller
udvidelse af eksponering.
Reglerne i §§ 76 og 78 har således til formål at beskytte den
finansielle virksomhed mod de iboende interessekonflikter,
der opstår, når et ledelsesmedlem i den finansielle virksom-
hed også har direkte eller indirekte interesser knyttet til kun-
desiden i en aftale. Aftaler, hvor en sådan interessekonflikt
kan opstå, skal efter de gældende regler forelægges besty-
relsen. Procedurerne skal sikre, at interessekonflikten ikke
medfører, at den finansielle virksomheds interesser tilsides-
ættes på grund af ledelsesmedlemmets position i virksomhe-
den. Indgås aftalen med et bestyrelsesmedlem eller dennes
nærtstående, medfører § 78 desuden, at det pågældende be-
styrelsesmedlem ikke kan deltage i at træffe beslutningen
om engagementet, når det forelægges bestyrelsen.
3.2.2.2. Ansvarsudvalgets overvejelser
Erfaringerne fra finanskrisen har vist, at det i forbindelse
med nogle erstatningssager mod en finansiel virksomheds
tidligere ledelse har været vanskeligt at tilvejebringe det
nødvendige grundlag med henblik på at efterprøve forsvar-
ligheden af de enkelte eksponeringer, der har været mod
den finansielle virksomheds ledelsesmedlemmer, og som har
medført et tab for virksomheden. Det ses bl.a. i Finansiel
Stabilitets erstatningssag mod den tidligere ledelse i ebh
bank, hvor landsretten bl.a. udtalte, at den omstændighed, at
ledelsesmedlemmerne var inhabile (efter bl.a. § 76 i lov om
finansiel virksomhed), ikke i sig selv medførte, at de var er-
statningsansvarlige, idet det må bero på en samlet vurdering
af, om det var uforsvarligt at yde lånene. Landsretten udtalte
videre, at der ikke var grundlag for at antage, at bestyrelsen
ville have afslået at yde lånene, såfremt bestyrelsen havde
været bekendt med de pågældende ledelsesmedlemmers in-
teresser i sagen.
Bestemmelserne i §§ 76 og 78 i lov om finansiel virksom-
hed har til formål at imødegå interessekonflikter mellem
den finansielle virksomhed og dens ledelsesmedlemmer, der
tegner virksomheden, og træffer beslutning om bevilling
eller udvidelse af eksponering. Formålet er således at und-
gå, at der ved bevilling af eksponeringer, eller ved senere
udvidelse af allerede bevilligede eksponeringer indgår uved-
kommende hensyn i beslutningen, f.eks. en for velvillig be-
dømmelse af den pågældende som debitor, pantsætter eller
kautionist, og at bestyrelsesmedlemmer eller direktører på-
fører den finansielle virksomhed risici, som virksomheden
ellers ikke ville have taget.
Udvalget vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at der
skabes bedre grundlag for at efterprøve forsvarligheden af
beslutninger om at indgå aftale mellem den finansielle virk-
somhed og dens ledelsesmedlemmer. Dette kan være rele-
vant i forbindelse med senere erstatningssager og kan ske
ved, at grundlaget for bestyrelsens beslutning om bevillin-
29
gen eller udvidelsen af bevillingen i videre omfang end i dag
dokumenteres.
De eksisterende bestemmelsers formål er at sikre, at der ikke
indgår uvedkommende hensyn i bevillingsbeslutningen. Ud-
valget finder, at kravet om, at bestyrelsen skal godkende
aftaler, eksponeringer eller sikkerhedsstillelser efter §§ 76
og 78 må indebære, at bestyrelsen ved bevillingen af en
eksponering, eller ved en udvidelse af en eksisterende ek-
sponering, efter bestemmelserne udviser den agtpågivenhed
og omhu, som ledelsen af den finansielle virksomhed tilsi-
ger, herunder navnlig med hensyn til forsvarligheden af de
pågældende aftaler, eksponeringer eller sikkerhedsstillelse.
3.2.2.2.1. Omvendt bevisbyrde
Formålet om at sikre, at der ikke indgår uvedkommende
hensyn i bevillingsbeslutningen, bør efter Udvalgets opfat-
telse bl.a. medføre, at medlemmerne af bestyrelsen bør kun-
ne godtgøre, at selve indgåelsen og en eventuel udvidelse af
en sådan aftale var forsvarlig, hvis aftalen efterfølgende vi-
ser sig at lede til et tab for den finansielle virksomhed. Der-
for finder Udvalget også, at det vil være rimeligt, at det
i forbindelse med eventuelle erstatningssager vil påhvile be-
styrelsesmedlemmerne at godtgøre, at der ikke er handlet
ansvarspådragende i forbindelse med beslutningen om at be-
villige eksponeringen mod et ledelsesmedlem, idet sådanne
bevillinger eller udvidelse af eksponeringer må kræve en
særlig agtpågivenhed og omhu med hensyn til forsvarlighe-
den.
Udvalget har ikke fundet grundlag for at foreslå en omvendt
bevisbyrde med hensyn til bestyrelsens overvågning af og
eventuel opfølgning på aftaler, eksponeringer eller sikker-
hedsstillelser omfattet af §§ 76 og 78. Det bemærkes i den
forbindelse, at grovere tilfælde af manglende overvågning
og opfølgning på aftaler, eksponeringer eller sikkerhedsstil-
lelse omfattet af §§ 76 og 78 efter omstændighederne vil
kunne føre til strafansvar efter den foreslåede bestemmelse
om grove ledelsessvigt i § 373, stk. 6, i lov om finansiel
virksomhed.
Udvalget har overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt at
vende bevisbyrden for de øvrige erstatningsbetingelser, her-
under kausalitet og adækvans. Udvalget finder imidlertid, at
det er mest nærliggende, at sagsøgeren skal godtgøre, at der
er lidt et påregneligt tab, som er en følge af den påståede an-
svarspådragende handling. Med en ændring af bevisbyrden
for samtlige erstatningsbetingelser risikeres bl.a. også, at
ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder i for høj grad
vil kunne blive genstand for søgsmål, eftersom sagsøgeren
ikke selv vil skulle løfte en del af bevisbyrden.
3.2.2.2.2. Hæftelsesansvar
En skærpelse af den erstatningsretlige ansvarsvurdering ville
kunne ske ved, at der gennem ændring af ansvarsgrundlaget
indførtes et objektivt ansvar. Det vil sige et ansvar, der
ikke er afhængigt af, at ledelsen kan bebrejdes noget. Det
fremgår af Udvalgets kommissorium, at der ikke sigtes efter
at indføre et objektivt ansvar for ledelsesmedlemmer i finan-
sielle virksomheder. Udvalget har på den baggrund ikke
fundet anledning til eller behov for at drøfte objektivt ansvar
som en alternativ ansvarsnorm til den gældende, men har
dog drøftet eventuelle fordele og ulemper ved et objektiveret
hæftelsesansvar på enkelte afgrænsede områder med særlig
risiko for finansielle virksomheder.
Bestyrelsesmedlemmer skal ikke pålægges bevisbyrden for,
at et engagement, som efter reglerne burde være forelagt be-
styrelsen, var forsvarligt at indgå, hvis bestyrelsen aldrig har
fået forelagt engagementet til vurdering. Dette kan imidler-
tid medføre et uhensigtsmæssigt incitament til ikke at følge
de foreskrevne procedurer i lovgivningen om godkendelse
af engagementer, da bevisbyrden for at engagementet var
forsvarligt, i erstatningssager over for direktionsmedlemmer
er ligefrem.
Der kan f.eks. drages paralleller til en bestemmelse om hæf-
telsesansvar i selskabslovens § 215, hvorefter personer, der i
strid med reglerne har truffet beslutning om f.eks. at yde el-
ler opretholde lån til selskabets ledelse eller kapitalejere, jf.
selskabslovens § 210, eller f.eks. at yde lån til finansiering
af køb af selskabets kapitalandele, jf. selskabslovens § 206,
hæfter personligt for indfrielse af lånet.
På den baggrund foreslår Udvalget, at der indføres et hæftel-
sesansvar for ledelsesmedlemmer, til hvis fordel der indgås
en aftale med den finansielle virksomhed, hvis beslutningen
ikke forelægges bestyrelsen efter reglerne herom i lov om
finansiel virksomhed.
Incitamentet til ikke at følge procedurerne i §§ 76 og 78
kan eventuelt forstærkes af, at det efter retspraksis ikke i
sig selv vurderes som ansvarspådragende, at en regel eller
retningslinje, der foreskriver en bestemt procedure for en
bevilling, er overtrådt.
Reglerne i §§ 76 og 78 har til formål at beskytte den finan-
sielle virksomhed mod de iboende interessekonflikter, der
opstår, når et ledelsesmedlem i den finansielle virksomhed
også har direkte eller indirekte interesser knyttet til kunde-
siden i en aftale. Aftaler, hvor en sådan interessekonflikt
kan opstå, skal efter de gældende regler forelægges besty-
relsen. Procedurerne skal sikre, at interessekonflikten ikke
medfører, at den finansielle virksomheds interesser tilsides-
ættes på grund af et ledelsesmedlems position i virksomhe-
den. Indgås aftalen med et bestyrelsesmedlem eller dennes
nærtstående, medfører § 78 desuden, at det pågældende be-
styrelsesmedlem ikke kan deltage i at træffe beslutningen
om engagementet, når det forelægges bestyrelsen.
30
Udvalget vurderer derfor, at der er behov for en værnsregel,
der skal sikre, at de foreslåede regler om omvendt bevisbyr-
de ikke skaber et incitament til at undlade at forelægge
beslutningerne om sådanne aftaler for bestyrelsen. Udvalget
foreslår på den baggrund at indføre en hæftelse på objektivt
grundlag for aftaler, der i strid med §§ 76 eller 78 indgås
uden at være forelagt for bestyrelsen. Hæftelsen skal påhvile
det ledelsesmedlem, i hvis interesse aftalen indgås, men skal
også omfatte aftaler, der indgås med et ledelsesmedlems
nærtstående m.v., som i dag også er omfattet af § 78, jf. §
78, stk. 4.
Forslaget vil medføre, at en direktør hæfter for tab på aftaler,
der er indgået mellem den finansielle virksomhed og en
tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, hvis
aftalen ikke er blevet forelagt bestyrelsen efter procedurerne
i § 76. Tilsvarende vil en direktør eller et bestyrelsesmedlem
hæfte for aftaler indgået med virksomheder, hvor direktøren
eller bestyrelsesmedlemmet besidder en kvalificeret ejeran-
del, er bestyrelsesmedlem eller direktør eller, hvis aftalen er
indgået med bestyrelsesmedlemmet eller direktørens nært-
stående m.v., hvis aftalen ikke er godkendt af bestyrelsen
efter procedurerne i § 78.
Hæftelsesreglen gælder ikke i den situation, hvor direktøren
eller bestyrelsesmedlemmet ikke har kendskab til eller burde
have kendskab til de omstændigheder, der medfører at for-
holdet er omfattet af kravet om forelæggelse for bestyrelsen.
Indgås aftalen direkte med direktøren eller bestyrelsesmed-
lemmet, hæfter den pågældende i sagens natur allerede som
part i aftalen for engagementets indfrielse.
Udvalget har i sin vurdering af, at en regel om hæftelse på
objektivt grundlag – og dermed hæftelse uanset om aftalen
faktisk har været inden for rammerne af det ansvarlige ved
indgåelsen – ikke er urimelig for de pågældende ledelses-
medlemmer, lagt vægt på, at det foreslåede hæftelsesansvar
kan undgås ved at få godkendt det konkrete engagement i
bestyrelsen, hvilket netop skal sikre en uvildig vurdering
af engagementets forsvarlighed. Bestyrelsen får dermed den
tiltænkte anledning til at tage stilling til, om det er forsvar-
ligt at indgå aftalen under særlig hensyntagen til den iboen-
de interessekonflikt, som det forventes at den foreslåede
bestemmelse om omvendt bevisbyrde vil medføre.
Udvalget har desuden overvejet, om den foreslåede hæf-
telsesregel ville kunne øge antallet af unødige sager på
bestyrelsens dagsorden, og dermed belaste bestyrelsens ar-
bejde urimeligt med eksempelvis sager om eksponeringer
uden større strategisk betydning. Hæftelsesbestemmelsen
kan imidlertid ikke i sig selv antages at påvirke antallet
af sager, der efter reglerne skal forelægges bestyrelsen. Be-
stemmelsen vil imidlertid kunne bringe sager i bestyrelsen,
som allerede efter de gældende regler hører til i dette fo-
rum. Derudover kan sådanne kreditbevillinger ikke karak-
teriseres som trivielle bevillinger netop på grund af den
indbyggede risiko for interessekonflikt.
§§ 76 og 78 gælder i dag for alle finansielle virksomhe-
der. For finansielle virksomheder, der er kapitalselskaber,
men ikke er penge- eller realkreditinstitutter, vil ledelses-
medlemmer, der træffer beslutning om økonomisk bistand til
eller sikkerhedsstillelse for ledelsesmedlemmer eller nært-
stående, desuden være omfattet af hæftelsesreglen i selska-
bslovens § 215, stk. 2. Det er alene pengeinstitutter og real-
kreditinstitutter (for så vidt angår realkreditlån), der efter
selskabslovens § 213 er undtaget fra forbuddet i selskabslo-
vens § 210 om økonomisk bistand til bl.a. ledelsesmedlem-
mer eller deres nærtstående.
For at foregribe situationer, hvor en direktør i en finansiel
virksomhed, der drives i kapitalselskabsform og som ikke
er et penge- eller realkreditinstitut, både vil hæfte efter den
foreslåede hæftelsesregel i § 78 og selskabslovens § 215,
stk. 2, foreslår Udvalget, at hæftelsesreglen for overtrædelse
af reglerne i de nugældende bestemmelser i §§ 76 og 78
gøres subsidiær til selskabslovens hæftelsesregel i § 215,
stk. 2.
3.2.2.2.3. Krav til aftaler og eksponeringer med mulige inte-
ressekonflikter
Udvalget har ved gennemgangen af bestemmelserne i §§
76 og 78 i lov om finansiel virksomhed konstateret, at der
et vist overlap i bestemmelsernes formål og anvendelsesom-
råde, herunder navnlig kravet om bestyrelsens behandling
og godkendelse af eksponeringer, som den finansielle virk-
somhed indgår med en direktør, når eksponeringen er mod
direktøren eller tredjepart, som direktøren har en interesse i.
Begge bestemmelser har til formål at imødegå interesse-
konflikter mellem den finansielle virksomhed og de ledel-
sesmedlemmer, der indgår aftaler på virksomhedens vegne
eller træffer beslutning om bevilling og udvidelse af ekspo-
nering. Formålet er således at undgå, at der ved indgåelse
af aftaler og bevilling af eksponeringer eller ved senere
udvidelse af allerede bevilligede eksponeringer indgår uved-
kommende hensyn i beslutningen, f.eks. en for velvillig be-
dømmelse af den pågældende som debitor, pantsætter eller
kautionist, og at bestyrelsesmedlemmer eller direktører ikke
påfører den finansielle virksomhed risici, som virksomheden
ellers ikke ville have accepteret.
Begge bestemmelser har dermed til formål at forebygge
økonomiske tab for den finansielle virksomhed som følge
af interessekonflikter og inhabilitet ved virksomhedens ind-
gåelse af aftaler med ledelsesmedlemmer. Bestemmelsen i
§ 78 indeholder dog flere krav til aftaler om eksponering
eller sikkerhedsstillelse, end der opstilles i § 76. Det kræves
i § 78, stk. 2, 1. pkt., bl.a., at eksponeringer skal bevilges
31
i henhold til den finansielle virksomheds sædvanlige forret-
ningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
Samtidig indeholder bestemmelsen i § 76 efter praksis en
bagatelgrænse, idet det fremgår af forarbejderne, at der skal
være tale om større dispositioner i forhold til direktørens
økonomiske forhold, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg
A, side 4815.
Udvalget finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke foreligger
større klarhed med hensyn til, hvad der efter bestemmel-
sen i § 76 kræver bestyrelsens godkendelse, navnlig henset
til at Udvalget foreslår, at bestyrelsen pålægges omvendt
bevisbyrde med hensyn til sin godkendelse af en aftales
forsvarlighed, og at direktøren pålægges et hæftelsesansvar,
hvis beslutningen ikke er forelagt bestyrelsen til godkendel-
se. Når der indføres så betydelige afvigelser fra almindelige
bevisbyrderegler og ansvarsprincipper, bør der være klarhed
om anvendelsesområdet for den konkrete handlepligt.
Udvalget finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at §§
76 og 78 skrives sammen, da der som nævnt ovenfor er
ligheder og et vist overlap mellem de to bestemmelser, og
at der i den forbindelse gives yderligere fortolkningsbidrag
og eksempler på, hvilke former for aftaler der ikke kræver
bestyrelsens godkendelse.
Efter den gældende § 76 er det alene direktøren, der er
pligtsubjekt og dermed omfattet af forbuddet mod at indgå
aftaler omfattet af bestemmelsen uden bestyrelsens godken-
delse. En konsekvens af sammenskrivningen er, at den fi-
nansielle virksomhed fremover bliver pligtsubjekt med hen-
syn til aftaler omfattet af bestemmelsen, det vil sige, at
både den finansielle virksomhed og direktøren har pligt til at
sikre, at aftaler omfattet af den foreslåede § 78, stk. 1, nr. 2,
ikke indgås uden bestyrelsens godkendelse.
Udvalget finder det hensigtsmæssigt, at den finansielle virk-
somhed pålægges pligter med hensyn til virksomhedens af-
taler med bl.a. virksomhedens direktør, hvor direktøren har
en interesse, der kan være stridende mod den finansielle
virksomheds, med henblik på at sikre, at aftaler af denne
type ikke indgås uden bestyrelsens godkendelse. Ændringen
indebærer, at finansielle virksomheder pålægges et forbud
mod at indgå aftaler omfattet af § 76 uden bestyrelsens
godkendelse i lighed med det forbud, der i dag gælder for
virksomhedernes eksponeringer og sikkerhedsstillelse rettet
mod en direktør efter den gældende § 78, stk. 1.
Sammenskrivningen giver samtidig mulighed for, at det
fremover vil fremgå af lovbestemmelsen og ikke kun af
lovbemærkningerne, at kravet om bestyrelsens godkendelse
alene gælder for større dispositioner i forhold til direktørens
økonomi, når en aftale indgås mellem den finansielle virk-
somhed og direktøren.
3.2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser
De eksisterende bestemmelsers formål er at sikre, at der ikke
indgår uvedkommende hensyn i bevillingsbeslutningen. Er-
hvervsministeriet finder, at kravet om, at bestyrelsen skal
godkende aftaler, eksponeringer eller sikkerhedsstillelser ef-
ter §§ 76 og 78 må indebære, at bestyrelsen ved bevillingen
af en eksponering eller ved en udvidelse af en eksisterende
eksponering efter bestemmelserne udviser den agtpågiven-
hed og omhu, som ledelsen af den finansielle virksomhed
tilsiger, herunder navnlig med hensyn til forsvarligheden af
de pågældende aftaler, eksponeringer eller sikkerhedsstillel-
se. Erhvervsministeriet er enig i Udvalgets opfattelse, hvor-
efter dette bl.a. vil medføre, at medlemmerne af bestyrelsen
bør kunne godtgøre, at selve indgåelsen og en eventuel udvi-
delse af en sådan aftale var forsvarlig, hvis den efterfølgen-
de viser sig at lede til et tab for den finansielle virksomhed.
Derfor finder Erhvervsministeriet også, at det vil være rime-
ligt, at det i forbindelse med eventuelle erstatningssager vil
påhvile bestyrelsesmedlemmerne at godtgøre, at der ikke
er handlet ansvarspådragende i forbindelse med beslutnin-
gen om at bevillige eksponeringen mod et ledelsesmedlem,
idet sådanne bevillinger eller udvidelse af eksponeringer må
kræve en særlig agtpågivenhed og omhu med hensyn til
forsvarligheden.
Erhvervsministeriet finder det endvidere vigtigt at sikre, at
forsvarligheden af aftaler med indbyggede interessekonflik-
ter i højere grad end i dag skal kunne efterprøves, hvis det
efterfølgende viser sig, at bevillingen eller udvidelsen af en
eksponering eller anden konkret aftale har været tabsgiven-
de for den finansielle virksomhed.
Erhvervsministeriet vurderer, at dette hensyn kan tilgodeses
ved Udvalgets forslag om hæftelsesansvar for ledelsesmed-
lemmer, til hvis fordel der indgås en aftale med den finan-
sielle virksomhed, hvis beslutningen ikke forelægges besty-
relsen efter reglerne herom i lov om finansiel virksomhed.
Med hensyn til fondsmæglerselskaber er de gældende natio-
nale regler i vid udstrækning fortsat begrundet i den rolle,
fondsmæglerselskaber har i den finansielle sektor og det
finansielle system, samt den omstændighed at fondsmægler-
selskaber konkurrerer på områder med andre aktører i den
finansielle sektor. Fondsmæglerselskaber har således sam-
men med andre aktører i den finansielle sektor eneret til at
varetage betroede opgaver, f.eks. pleje af tredjemandsmidler
samt mulighed for at handle på de finansielle markeder på
egne og/eller tredjemands vegne. Hertil kommer, at fonds-
mæglerselskaber må opbevare kunders midler og finansielle
instrumenter.
Efter Erhvervsministeriets opfattelse er det på den baggrund
hensigtsmæssigt, at forsvarligheden af aftaler med indbyg-
32
gede interessekonflikter skal kunne efterprøves, hvis det
efterfølgende viser sig, at en konkret aftale har været tabsgi-
vende for fondsmæglerselskabet.
Erhvervsministeriet vurderer, at dette hensyn kan tilgodeses
ved forslaget om hæftelsesansvar for ledelsesmedlemmer, til
hvis fordel der indgås en aftale med fondsmæglervirksom-
heden, hvis beslutningen ikke forelægges bestyrelsen efter
reglerne herom i lov om fondsmæglerselskaber og investe-
ringsservice og – aktiviteter på samme måde som for penge-
institutter og forsikringsselskaber.
3.2.2.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de gældende bestemmelser i § 78, stk. 1, nr.
1 og 2, bliver sammenskrevet med den gældende § 76. Den
foreslåede sammenskrevne bestemmelse indeholder, i for-
hold til hvad der gælder efter § 78, stk. 1, ingen materielle
ændringer, idet der alene foreslås sproglige ændringer af
sammenskrivningen.
Samtidig foreslås, at de pligter, der følger af de gældende
bestemmelser i § 78, stk. 2-4, også skal gælde for aftaler
omfattet af den gældende § 76.
Dette indebærer bl.a., at aftaler omfattet af den gældende §
76 skal bevilges i henhold til den finansielle virksomheds
sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede
vilkår, og at der skal afgives revisionserklæring herom.
Derudover skal direktionen og bestyrelsen overvåge forsvar-
ligheden og forløbet af aftaler omfattet af den gældende §
76. Dette vil dog kun gælde, hvor der efter aftalens indhold
er forhold, der kan overvåges.
Endelig vil kravene til godkendelse og revision også gælde
eksponeringer og aftaler mod personer, der er knyttet til di-
rektører ved ægteskab, samliv i mindst to år eller slægtskab i
op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med virk-
somheder, for hvilke sådanne personer er direktører. Dette
vil i vidt omfang svare til den eksisterende praksis for, hvad
der efter den nuværende bestemmelse i § 76 forstås ved
”tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse”.
Det foreslås i § 78, stk. 1, nr. 2, at en finansiel virksomhed
ikke uden bestyrelsens godkendelse og indførelse heraf i
bestyrelsens forhandlingsprotokol må indgå aftale med en
direktør, når aftalen omfatter større dispositioner i forhold til
direktørens økonomiske forhold, eller med en tredjemand,
hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være
stridende mod den finansielle virksomheds.
Det foreslås i § 78, stk. 2, at medlemmer af bestyrelsen skal
erstatte tab, som den finansielle virksomhed lider som følge
af bevillinger og sikkerhedsstillelser eller aftaler omfattet af
§ 78, stk. 1, der er godkendt af bestyrelsen, medmindre be-
styrelsen godtgør, at tabet ikke kunne være afværget gennem
den agtpågivenhed og omhu, som ledelse af den finansielle
virksomhed tilsiger.
Der lægges med den foreslåede bestemmelse op til at vende
bevisbyrden i sager om erstatningsansvar vedrørende tab lidt
på eksponeringer, sikkerhedsstillelser og aftaler omfattet af
den foreslåede § 78, stk. 1.
Reglen om omvendt bevisbyrde omfatter ikke den situation,
hvor bestyrelsen træffer beslutning om en eksponering, sik-
kerhedsstillelse eller aftale uden at have kendskab til – og
uden at burde have kendskab til – de omstændigheder, der
medfører, at dispositionen omfattes af den foreslåede § 78,
stk. 1. Et eksempel herpå kan være en aftale mellem den
finansielle virksomhed og tredjemand, i hvilken en af direk-
tørens søskende har en væsentlig interesse, der strider mod
den finansielle virksomheds interesse, jf. forslaget til § 78,
stk. 7, men hvorom oplysning om slægtskab ikke er tilgået
bestyrelsen.
Det foreslås i § 78, stk. 3, at en direktør, der uden bestyrel-
sens godkendelse bevilger eksponeringer, modtager sikker-
hedsstillelser eller indgår aftaler omfattet af stk. 1, indestår
for det tab, som den finansielle virksomhed måtte blive på-
ført som følge af den pågældende aftale, medmindre direk-
tøren hæfter efter selskabslovens § 215, stk. 2, jf. § 210.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det første
at beskytte den finansielle virksomhed mod de iboende inte-
ressekonflikter i aftaler mellem direktionen og den finansiel-
le virksomhed. Formålet er endvidere at beskytte de finan-
sielle virksomheder mod at lide tab på aftaler, som en direk-
tør på virksomhedens vegne indgår med tredjemand, hvori
en direktør besidder en kvalificeret ejerandel eller i øvrigt
har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod virk-
somhedens. Hæftelsesreglen i bestemmelsen omfatter ikke
den situation, hvor direktøren ikke har kendskab til eller
burde have kendskab til omstændigheder, der medfører, at
forholdet er omfattet af § 78, stk. 1.
Det foreslås i § 78, stk. 4, at de foreslåede bestemmelser
i § 78, stk. 1, nr. 2, og stk. 2-4, fremover også vil gælde
for eksponeringer mod og aftaler indgået med personer, der
er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år
eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søs-
kende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er
direktører eller ejer en kvalificeret andel i.
Det foreslås samtidig i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice- og aktiviteter at sammenskrive de gæl-
dende bestemmelser i § 88, stk. § 1, nr. 1 og 2, med den
gældende § 82, og at de pligter, der følger af de gældende
bestemmelser i § 88, stk. 2-4, også skal gælde for aftaler
33
omfattet af den gældende § 82, svarende til dem, der fore-
slås i § 78, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 78, stk. 2-4, i lov om
finansiel virksomhed.
Da fondsmæglerselskaber som kapitalselskaber imidlertid
er omfattet af hæftelsesregler i selskabslovens § 215, stk.
2, jf. § 210, stk. 1, vil de foreslåede bestemmelser i § 88
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og
aktiviteter alene finde anvendelse for bevilling af lån eller
modtagelse af sikkerhedsstillelse fra virksomheder, hvor be-
styrelsesmedlemmer og direktører i fondsmæglerselskabet
er direkte eller indirekte besiddere af en kvalificeret andel,
bestyrelsesmedlem eller direktør. Det indebærer, at de fore-
slåede bestemmelser i § 88 vil indebære hæftelse i tilfælde,
hvor selskabslovens bestemmelser om hæftelse ikke finder
anvendelse.
3.3. Fratrædelsesordninger
3.3.1. Gældende ret
I dag er aflønning i den finansielle sektor reguleret på
tværs af den finansielle regulering afhængig af virksom-
hedstypen. Aflønning, herunder udbetaling af variabel løn
til medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil, er reguleret i lov om finansiel virksom-
hed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter, lov om investeringsforeninger m.v., lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., bekendtgø-
relse nr. 1242 af 10. juni 2021 om lønpolitik og aflønning i
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og
visse holdingvirksomheder, bekendtgørelse nr. 16 af 4. janu-
ar 2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser, be-
kendtgørelse nr. 1151 af 24. november 2017 om lønpolitik
og aflønning i forvaltere af alternative investeringsfonde,
bekendtgørelse nr. 1216 af 10. oktober 2018 om lønpolitik
og aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension samt be-
kendtgørelse nr. 1215 af 10. oktober 2018 om lønpolitik og
aflønning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Derudover er aflønning i den finansielle sektor endvidere
reguleret i diverse forordninger, herunder Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR II), Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af
27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investerings-
selskaber (IFR) og Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2009/138/EF (Sol-
vens II).
Med baggrund i den politiske aftale af 31. august 2010 mel-
lem den daværende regering (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om
forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor, er afløn-
ningsreglerne i den finansielle regulering forsøgt ensrettet så
vidt muligt under hensyn til diverse EU-retsakter. Arbejds-
markedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
varetager væsentlige finansielle opgaver og underlægges
derfor tilsvarende regler som den finansielle sektor på dette
område med de tilpasninger, der er nødvendige i relation til
de forhold, der er særlige for Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Fratrædelsesordninger er imidlertid ikke reguleret i den
gældende finansielle regulering. Fratrædelsesgodtgørelser til
medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil (væsentlige risikotagere), er reguleret i de gæl-
dende bekendtgørelser om aflønning. Det følger heraf, at
reglerne om udbetaling af variabel løn ikke finder anvendel-
se på aftaler om ikke resultatafhængig fratrædelsesgodtgø-
relse, der er indgået i forbindelse med besættelse af stillin-
gen, hvis denne på fratrædelsestidspunktet udgør en værdi,
der er mindre end en værdi svarende til de sidste to års
samlede vederlag inklusive pension. Er aftalen indgået i for-
bindelse med fratrædelsen, finder reglerne om udbetaling af
variabel løn anvendelse på aftalen, hvis værdien heraf over-
stiger en værdi svarende til ét års samlet vederlag inklusive
pension. Fratrædelsesgodtgørelser, der ikke opfylder disse
betingelser, skal afspejle de resultater, der er opnået ved
varetagelse af stillingen over en periode. Ingen fratrædelses-
godtgørelse må imidlertid belønne forseelser eller manglen-
de resultater. Løn under opsigelse indgår ikke i beregningen
af værdien af en fratrædelsesgodtgørelse.
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af besty-
relsen, direktionen eller andre væsentlige risikotagere, der
ikke opfylder de nævnte undtagelsesbetingelser, reguleres
som variabel løn.
Det følger af reglerne om udbetaling af variabel løn, at et
medlem af bestyrelsen eller direktionen højst må modtage
50 pct. af sin faste løn inklusive pension i variabel løn. For
andre væsentlige risikotagere udgør denne grænse 100 pct.
af den faste løn inklusive pension i variabel løn. Denne
grænse kan hæves til 200 pct., hvis en række betingelser
herfor er opfyldt. Derudover skal mindst 50 pct. af den
variable løndel til denne personkreds bestå af en balance
af finansielle instrumenter. Højst 12,5 pct. af henholdsvis
den faste løn inklusive pension må bestå af aktieoptioner
eller lignende instrumenter for så vidt angår bestyrelsen og
direktionen. Finansielle instrumenter, der overdrages som en
del af den variable løn til et medlem af bestyrelsen, direkti-
onen eller andre væsentlige risikotagere, må ikke afhændes
af modtageren i en passende periode, ligesom personen ikke
må foretage en afdækning af de risici, der knytter sig til
instrumenterne.
34
Virksomhedens udbetaling af mindst 40 pct. af en variabel
løndel, ved større beløb mindst 60 pct., skal ske over en
periode på mindst 4 år for så vidt angår væsentlige risiko-
tagere. Perioden er dog 3 år for virksomheder omfattet af
bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og af-
lønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomhe-
der og firmapensionskasser, eller bekendtgørelse nr. 1216 af
10. oktober 2018 om lønpolitik og aflønning i Arbejdsmar-
kedets Tillægspension samt bekendtgørelse nr. 1215 af 10.
oktober 2018 om lønpolitik og aflønning i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. For medlemmer af ledelsen er perioden mindst
5 år, mens perioden er 4 år for virksomheder omfattet af
bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og
aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksom-
heder og firmapensionskasser, bekendtgørelse nr. 1216 af
10. oktober 2018 om lønpolitik og aflønning i Arbejdsmar-
kedets Tillægspension samt bekendtgørelse nr. 1215 af 10.
oktober 2018 om lønpolitik og aflønning i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. Udbetalingen skal i alle tilfælde ske med en
ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel
i slutningen af perioden. Virksomheden skal sikre sig, at
udbetalingen af den udskudte variable løndel er betinget af,
at de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af
den variable løndel, fortsat er opfyldt på tidspunktet for ud-
betalingen, at den pågældende har efterlevet passende krav
til egnethed og hæderlighed og ikke har deltaget i eller
været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige
tab for virksomheden, samt betinget af at virksomhedens
økonomiske situation ikke er væsentlig forringet i forhold til
tidspunktet for beregningen af den variable løndel. Virksom-
heden skal endvidere sikre sig, at bestyrelsen, direktionen
og andre væsentlige risikotagere tilbagebetaler en udbetalt
variabel løndel helt eller delvist, hvis den variable løn er
udbetalt på fejlagtige oplysninger, og hvis modtageren er i
ond tro.
Det følger endvidere af reglerne om udbetaling af variabel
løn, at virksomheden kan undlade at udbetale variabel
løn helt eller delvist, hvis virksomheden på udbetalingstids-
punktet ikke overholder kapitalkravet eller solvenskravet
(solvenskapitalkravet for forsikringsselskaber), eller hvis
Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko her-
for. Virksomheden udbetaler ikke variabel løn til medlem-
mer af ledelsen, hvis virksomheden i optjeningsperioden
får en frist fra Finanstilsynet om at udarbejde en plan for
genoprettelse af virksomhedens økonomiske stilling.
I dag er de finansielle virksomheder forpligtet til årligt at
offentliggøre samlede kvantitative oplysninger om aflønning
opdelt efter medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre
væsentlige risikotagere. Dette omfatter bl.a. offentliggørelse
af oplysninger om fratrædelsesgodtgørelser, der er tildelt
og udbetalt i løbet af regnskabsåret samt antallet af modta-
gere. Derudover skal virksomhederne offentliggøre størrel-
sen af den højeste fratrædelsesgodtgørelse, der er tildelt en
enkelt person i regnskabsåret. Offentliggørelsen skal ske i
umiddelbar forlængelse af årsregnskabets afslutning på virk-
somhedens hjemmeside på samme sted, som virksomhedens
lønpolitik er offentliggjort. Virksomhederne skal endvidere
offentliggøre det samlede optjente vederlag for hvert enkelt
medlem af ledelsen i årsrapporten.
3.3.2. Ansvarsudvalgets overvejelser
Udvalget havde til opgave at klarlægge, om der inden for
gældende ret er muligheder for at hindre, at der udbetales
fratrædelsesgodtgørelse i situationer, hvor modtageren er an-
svarlig for, at den finansielle virksomhed er nødlidende eller
har deltaget i ledelsen af en finansiel virksomhed, der er –
eller har været – involveret i finansiel kriminalitet.
Det kan forekomme stødende, hvis et direktionsmedlem, der
bærer ansvaret for, at en virksomhed er endt i enten økono-
miske vanskeligheder, eller bærer et ansvar for, at virksom-
heden har været impliceret i overtrædelser af lovgivningen,
modtager et ”gyldent håndtryk” i forbindelse med sin fratræ-
delse.
En virksomhed vil ofte være afskåret fra at foretage ansæt-
telsesretlige tiltag, hvis det først på et senere tidspunkt efter
et direktionsmedlems fratrædelse viser sig, at direktøren har
været involveret i eller ansvarlig for, at den finansielle virk-
somhed er nødlidende eller har været involveret i finansiel
kriminalitet.
Udvalget har på baggrund af sin gennemgang af de gælden-
de aflønningsregler konstateret, at der findes muligheder
for de finansielle virksomheder til at standse udbetalingen
af en fratrædelsesgodtgørelse og kræve tilbagebetaling af
en allerede udbetalt godtgørelse, hvis denne er udbetalt på
grundlag af fejlagtige resultater, som modtageren har været
i ond tro om. Baseret på Finanstilsynets erfaringer med
lønpolitikker og vederlagsrapporter har Udvalget imidlertid
erfaret, at de fleste fratrædelsesgodtgørelser er undtaget fra
reglerne om udbetaling af variabel løn.
Derudover har udvalget konstateret, at en fratrædelsesord-
ning sjældent består af en fratrædelsesgodtgørelse alene,
men typisk også løn i opsigelsesperioden. Den samlede fra-
trædelsespakke vil derfor ofte indeholde flere elementer end
blot en fratrædelsesgodtgørelse.
Da virksomhedernes mulighed for at indstille udbetalingen
af en fratrædelsesgodtgørelse eller kræve en allerede udbe-
talt fratrædelsesgodtgørelse tilbage i praksis har vist sig at
være beskeden, foreslår Udvalget, at der fastsættes nærme-
re regler for fratrædelsesordninger samt udbetalingen af bå-
de løn i opsigelsesperioden og fratrædelsesgodtgørelser til
medlemmer af direktionen.
Udvalget har i den forbindelse fundet det tilstrækkeligt at
regulere fratrædelsesordninger for så vidt angår medlemmer
35
af direktionen, da medlemmer af bestyrelsen sjældent mod-
tager særligt store fratrædelsesordninger i forbindelse med
deres udtræden fra bestyrelsen. Udvalget anfører desuden,
at virksomhedernes egne interesser i ikke at betale høj
fratrædelsesgodtgørelse til ansatte uden for direktionen i
tilstrækkelig grad, efter udvalgets opfattelse, kan regulere
forholdet. Af disse grunde ser udvalget ikke behov for at
udstrække den foreslåede stramning af reglerne for fratræ-
delsesgodtgørelse til at omfatte alle væsentlige risikotagere.
Det har været afgørende for Udvalget, at de foreslåede reg-
ler ikke vil udgøre en hindring for at tilbyde en direktør
i en finansiel virksomhed en fratrædelsesordning, hvor det
er rimeligt. Fratrædelsesgodtgørelser er ikke usædvanlige i
forbindelse med aflønning af direktionsmedlemmer, og det
er væsentligt, at de danske finansielle virksomheder fortsat
vil kunne konkurrere om topledelsesposter både på det euro-
pæiske og det danske marked.
3.3.2.1. Definition af fratrædelsesgodtgørelser
Fratrædelsesgodtgørelser er ikke nærmere defineret i den
gældende finansielle regulering.
Udvalget har fundet det nødvendigt, at der fastsættes en
definition af begrebet ”fratrædelsesgodtgørelse” i loven for
at sikre, at de foreslåede regler omfatter de vederlagstyper,
som det er hensigten at regulere.
Udvalget finder ikke, at løn i opsigelsesperioden skal væ-
re omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse, da løn i
opsigelsesperioden modsvares af, at modtageren endnu er
bundet af ansættelsesaftalen – også selvom modtageren kan
være fritstillet i hele eller dele af perioden. Derudover fin-
der Udvalget ikke, at rimelig kompensation for konkurren-
ceklausuler eller kundeklausuler skal være omfattet af be-
grebet. Dette skyldes, at der kan være behov for at indgå
denne type af aftaler, og derfor skal modtageren heraf kunne
modtage en rimelig kompensation for at påtage sig en sådan
klausul.
Det er afgørende, at betalingen har relation til modtagerens
fratrædelse. En bonus, som modtageren har optjent under
sin ansættelse, der forfalder på fratrædelsestidspunktet, men
som modtageren ikke opnår ret til i kraft af sin fratrædelse,
er således ikke omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørel-
se. Det samme gælder en optjent skønsmæssig pensionsfor-
del. Både bonusser og skønsmæssige pensionsfordele er i
øvrigt i forvejen reguleret af restriktive udbetalingsbegræns-
ninger i reglerne om variabel løn.
Aftaletidspunktet har ikke betydning for begrebet. Der vil
således være tale om en fratrædelsesgodtgørelse, uanset om
aftalen herom er indgået i forbindelse med ansættelsen, fra-
trædelsen eller et tidspunkt herimellem.
3.3.2.2. Offentliggørelseskrav for aftaler om større fratræ-
delsesordninger
Udvalget foreslår, at der indføres et offentliggørelseskrav for
særligt store fratrædelsesordninger, der skal finde anvendel-
se som supplement til de gældende offentliggørelseskrav.
Udvalget vurderer, at den disciplinerende effekt, som denne
transparens om aflønningsforholdene i finansielle virksom-
heder har, er medvirkende til at holde fratrædelsesgodtgørel-
ser på et niveau, der er rimeligt, og samtidig giver plads
til, at virksomhederne kan tilbyde konkurrencedygtige løn-
forhold.
Udvalget finder det således hensigtsmæssigt, at der også
sker offentliggørelse af særligt store aftaler om fratrædelses-
ordninger på aftaletidspunktet.
Offentliggørelsen bør omfatte enhver fratrædelsesordning til
et medlem af direktionen, hvis ordningens værdi overstiger
en værdi svarende til to års samlet vederlag inklusive pen-
sion. For sådanne aftaler, bør virksomheden offentliggøre
oplysninger om det samlede vederlag, størrelsen af de enkel-
te komponenter i fratrædelsesordningen samt en begrundelse
for komponenternes størrelse, således at der er større gen-
nemsigtighed med hensyn til sammensætningen af en stor
fratrædelsesordning.
Det er udvalgets opfattelse, at offentliggørelsen af de nævnte
oplysninger på aftaletidspunktet vil medvirke til at motivere
virksomhederne til kun at anvende denne type ordninger
efter nøje overvejelser i den givne situation. Med bestem-
melsen vil både kapitalejerne og offentligheden endvidere
kunne gøre sig bekendt med, hvilke beløb der betales i for-
bindelse med en direktørs fratrædelse allerede fra aftalens
indgåelse.
3.3.2.3. Udbetalingsbegrænsninger af løn i opsigelsesperio-
den
Udvalget foreslår, at der fastsættes nærmere regler for udbe-
talingen af løn i en eventuel fritstillingsperiode for medlem-
mer af direktionen i en finansiel virksomhed. Hensigten med
kravene er at forhindre, at lønnen kapitaliseres og udbeta-
les til modtageren på fritstillingstidspunktet. Udskydelsen af
udbetalingen giver virksomheden mulighed for at anvende
ansættelsesretlige indgreb frem til udløbet af opsigelsespe-
rioden. Udvalget har overvejet, om den foreslåede udbeta-
lingsbegrænsning skulle gælde for al løn i opsigelsesperio-
den. Henset til at kapitalisering af løn i opsigelsesperioden
sædvanligvis alene sker ved fritstilling, har Udvalget fundet
det tilstrækkeligt, at kravene om udbetaling begrænses til
den del af lønnen, der vedrører fritstillingsperioden.
36
3.3.2.4. Udbetalingsbegrænsninger af fratrædelsesgodtgø-
relser
Udvalget foreslår, at der fastsættes nærmere regler for udbe-
talingen af fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af direk-
tionen i en finansiel virksomhed. Udvalget foreslår en model
inspireret af de gældende regler om udbetalingen af variabel
løn, men tilpasset fratrædelsesgodtgørelsers særlige forhold.
Artikel 94, stk. 1, litra h, i CRD IV og artikel 32, stk. 1, litra
f, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034
(IFD) fastslår, at godtgørelser, der kommer til udbetaling,
hvis kontrakten opsiges før tid, skal afspejle de resultater,
der er opnået over en periode, og ikke belønne manglende
resultater eller forseelser. Tilsvarende bestemmelse findes
i artikel 275, stk. 2, litra f, i Solvens II-forordningen, hvor-
efter en fratrædelsesgodtgørelse skal baseres på medarbejde-
rens resultater i hele ansættelsesperioden, og være udformet
på en måde, hvor det sikres, at fejl ikke belønnes. Heri
ligger bl.a., at en fratrædelsesgodtgørelse ikke må tildeles,
hvis der er tale om indlysende manglende resultater, og disse
kan lægges til grund for omgående afskedigelse af direktø-
ren. De foreslåede bestemmelser, der modsvarer artikel 94,
stk. 1, litra h, artikel 32, stk. 1, litra f, i IFD og artikel
275, stk. 2, litra f, i Solvens II-forordningen, tilsigter ikke
at ændre ved den praksis, der eksisterer i dag, hvorefter en
fratrædelsesgodtgørelse typisk aftales som et bestemt antal
månedslønninger.
Udvalget finder det hensigtsmæssigt at regulere selve udbe-
talingen af fratrædelsesgodtgørelser, således at udbetalingen
sker løbende, og at bestyrelsen har tilstrækkelig tid til at
afdække eventuelle kritisable forhold, som kan tilregnes den
fratrådte direktør.
Udvalget finder det endvidere hensigtsmæssigt, at udbeta-
ling af en fratrædelsesgodtgørelse ikke kan ske, hvis direk-
tøren har udvist en adfærd, der udgør et alvorligt ledelses-
mæssigt svigt, ligesom en påbegyndt udbetaling skal indstil-
les og allerede udbetalt godtgørelse kræves tilbage, hvis en
sådan adfærd konstateres på et senere tidspunkt.
Udvalget foreslår således, at bestyrelsen skal indstille udbe-
talingen af fratrædelsesgodtgørelser, hvis den bliver bekendt
med, at den fratrådte direktør under sin ansættelse har ud-
vist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt. Derudover foreslås det, at bestyrel-
sen tilbageholder udbetalingen, hvis virksomheden sigtes for
forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen
bliver bekendt med, at den fratrådte direktør er sigtet for
forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes
ansættelse.
Virksomhedens bestyrelse har ansvaret for at vurdere, om
en adfærd må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt. Har personen deltaget i, medvirket til eller været
ansvarlig for kriminelle aktiviteter eller øvrige stærkt kriti-
sable forhold i virksomheden, vil dette udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt.
Det er et objektivt krav at udbetalingen af godtgørelser
skal tilbageholdes midlertidigt, hvis virksomheden sigtes for
forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen
bliver bekendt med, at den fratrådte direktør er sigtet for
forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes
ansættelse. Det vil sige, at udbetalingen skal tilbageholdes,
uanset om bestyrelsen vurderer, at forholdet er et ledelses-
mæssigt svigt eller ej. Bestyrelsen skal indstille udbetalin-
gen forud for eller på tidspunktet for sigtelsen, hvis besty-
relsen vurderer, at direktøren har haft en adfærd under sin
ansættelse, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelses-
mæssigt svigt, uagtet domstolenes endelige afgørelse.
Udvalget har drøftet forskellige muligheder med hensyn til
udbetalingsbegrænsninger for fratrædelsesgodtgørelser, her-
under objektive betingelser og at knytte udbetalingen til
andre kendte juridiske begreber.
Udvalget har fundet det nødvendigt at knytte udbetalingen
til subjektive betingelser, således at fratrædelsesgodtgørelser
alene indstilles eller kræves betalt tilbage for så vidt angår
medlemmer af direktionen, hvis ledelsen af virksomheden
kan kritiseres. Bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
24, om udbetalingsbegrænsninger opstiller på baggrund af
betænkningen flere eksempler på, hvornår bestyrelsen skal
indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser til med-
lemmer af direktionen. Eksemplerne er ikke udtømmende,
men har til hensigt at illustrere niveauet for, hvornår Udval-
get mener, at en fratrædelsesgodtgørelse bør fratages. Der
skal være tale om alvorlige ledelsesmæssige svigt, som kan
tilregnes direktøren.
Udvalget har med eksemplerne i bemærkningerne bl.a. for-
søgt at beskrive, hvornår et kritisabelt forhold kan tilregnes
direktøren i en sådan grad, at fratrædelsesgodtgørelsen skal
bortfalde, og hvilke situationer der ikke bør resultere i, at di-
rektøren fratages sin fratrædelsesgodtgørelse. Da der er tale
om subjektive betingelser, vil der være gråzoner, hvor virk-
somhedens bestyrelse må vurdere, om direktørens adfærd
har været så kritisabel, at den må anses for at udgøre et
ledelsesmæssigt svigt.
Det er således ikke hensigten, at en direktør, der muligvis
ikke i tilstrækkelig grad har magtet opgaven, aldrig kan
modtage en fratrædelsesgodtgørelse. En direktør skal heller
ikke fratages sin fratrædelsesgodtgørelse, hvis der er foregå-
et kritisable forhold i virksomheden under vedkommendes
ledelse, som ikke kan tilregnes direktøren, eller som direk-
tøren ikke har været vidende om. Der skal være plads for
direktøren til at foretage skønsmæssige beslutninger, der
37
muligvis resulterer i et tab for virksomheden, uden at direk-
tøren fratages sin fratrædelsesgodtgørelse.
De foreslåede udbetalingsbegrænsninger har ikke til hensigt
at begrænse bestyrelsens almindelige kontraktbaserede ind-
grebsmuligheder og misligholdelsesbeføjelser. Bestemmel-
serne har til formål at sikre, at virksomhedernes bestyrelse
foretager en vurdering af udbetalingens berettigelse, og at
bestyrelsen har tilstrækkelig tid til at afdække direktørens
forhold efter dennes fratrædelse.
Udvalget foreslår, at bestyrelsen skal kræve en fratrædelses-
godtgørelse til et medlem af direktionen tilbagebetalt, hvis
godtgørelsen er helt eller delvist udbetalt på det tidspunkt,
hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at et medlem af direk-
tionen under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må
anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Dette medfører, at bestyrelsen på det tidspunkt, hvor den bli-
ver bekendt med en sådan adfærd, skal udfolde rimelige be-
stræbelser på at kræve den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse
tilbagebetalt. Udvalget er opmærksom på, at den udbetalte
fratrædelsesgodtgørelse kan være forbrugt, eller at forfølgel-
se af tilbagebetalingskrav kan medføre så uforholdsmæssigt
store omkostninger for virksomheden, at det ikke kan betale
sig. I sådanne tilfælde forventes det ikke, at bestyrelsen
forfølger kravet. Bestyrelsen vil imidlertid i disse situationer
skulle kunne dokumentere over for Finanstilsynet, at den på
tilstrækkelig vis har undersøgt mulighederne for at kræve
tilbagebetaling.
Det er udvalgets opfattelse, at tilbagebetalingskravet ikke
kun skal anses som en pligt for virksomheden, men også
som en hjælp for virksomhederne, således at de har tilstræk-
keligt retligt grundlag for at kræve en fratrædelsesgodtgørel-
se tilbagebetalt, hvis et medlem af direktionen skulle have
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt.
3.3.3. Erhvervsministeriets og Beskæftigelsesministeriets
overvejelser
De eksisterende aflønningsregler indeholder muligheder for
at hindre udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser, men Er-
hvervsministeriet finder ikke at disse muligheder er tilpasset
fratrædelsesgodtgørelsers særlige karakter, ligesom fratræ-
delsesgodtgørelser alt overvejende i praksis er undtaget fra
disse aflønningsregler. Erhvervsministeriet er således enig
i Udvalgets opfattelse af, at der ikke er de rette redskaber
til at fratage et ledelsesmedlems sin fratrædelsesgodtgørelse,
når modtageren har været ansvarlig for, at en bank er nødli-
dende, eller hvor modtageren har deltaget i ledelsen af en
finansiel virksomhed, der er – eller har været – involveret i
finansiel kriminalitet m.v. Derfor er det rimeligt at indføre
nærmere krav for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser.
Ligesom udvalget vurderer Erhvervsministeriet, at aftaler
i forbindelse med et ledelsesmedlems fratrædelse sjældent
begrænser sig til fratrædelsesgodtgørelser, hvorfor Erhvervs-
ministeriet finder det hensigtsmæssigt at udvide anvendel-
sesområdet til at omfatte hele fratrædelsesordninger.
Endvidere finder Erhvervsministeriet det rimeligt, at forsla-
gets anvendelsesområde er begrænset til direktionsmedlem-
mer, da bestyrelsesmedlemmer sjældent modtager store fra-
trædelsesgodtgørelser i forbindelse med deres udtræden af
bestyrelsen.
Erhvervsministeriet finder, at transparens vedrørende afløn-
ning generelt motiverer virksomhederne til kun at anvende
ordninger, der er rimelige. Omvendt afskærer offentliggø-
relseskrav ikke virksomhederne fra at tilbyde konkurrence-
dygtige fratrædelsesordninger, hvor dette er nødvendigt. Er-
hvervsministeriet finder således, at det foreslåede offentlig-
gørelseskrav er hensigtsmæssigt.
Løbende udbetaling af løn i fritstillingsperioden og af fra-
trædelsesgodtgørelser vil sikre, at løn ikke kapitaliseres og
udbetales på én gang. På den måde får virksomheden mere
tid til at afdække, om direktøren har haft en adfærd under
sin ansættelse, som må anses for at udgøre et alvorligt ledel-
sesmæssigt svigt.
Det er hensigtsmæssigt at indføre muligheder for virksom-
heden til at fratage et medlem af direktionen en fratrædel-
sesgodtgørelse i de tilfælde, hvor vedkommende har udvist
en adfærd under sin ansættelse, der må anses for at udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Vurderingen skal foreta-
ges af bestyrelsen på baggrund af de foreslåede eksempler,
hvilket må anses for at give bestyrelsen i de finansielle
virksomheder en tilpas målestok til at kunne foretage disse
vurderinger. Har et alvorligt ledelsesmæssigt svigt eller an-
den misligholdelse af ansættelsesforholdet været årsag til
direktørens afskedigelse, bør dette indgå i opgørelsen af
fratrædelsesgodtgørelsen og eventuelt føre til helt at lade
udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen bortfalde.
De tilfælde, hvor et medlem af direktionen sigtes for
overtrædelser af lovgivningen, som er begået i forbindel-
se med vedkommendes ansættelse, og som kan tilregnes
vedkommende, må siges at være så alvorlige, at det beretti-
ger en tidlig mulighed for bestyrelsen til at gribe ind over
for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser, således at den
endelige stillingtagen til udbetalingen foretages efter dom-
stolenes afgørelse af sagen.
Krav om tilbagebetaling af udbetalte fratrædelsesgodtgørel-
ser synes særligt indgribende og i visse tilfælde umulige. I
de tilfælde, hvor virksomhedens bestyrelse først efter fratræ-
delsesgodtgørelsens udbetaling får endeligt afdækket direk-
tørens forhold under vedkommendes ansættelse, synes det
38
imidlertid rimeligt, at bestyrelsen udøver tilstrækkelige be-
stræbelser for at få beløbet tilbagebetalt.
Erhvervsministeriet finder, at de foreslåede regler om fra-
trædelsesordninger og udbetalingsbegrænsninger for løn i
opsigelsesperioden og fratrædelsesgodtgørelser giver virk-
somhederne bedre tid til at afdække et eventuelt behov for
at begrænse udbetaling af løn og en fratrædelsesgodtgørel-
se. De foreslåede regler giver derfor i videre omfang end
de gældende regler muligheder for at hindre udbetalingen -
eller kræve tilbagebetaling - af fratrædelsesgodtgørelser til
medlemmer af direktionen i situationer, hvor modtageren er
ansvarlig for, at den finansielle virksomhed er nødlidende
eller har deltaget i ledelsen af en finansiel virksomhed, der
er – eller har været – involveret i finansiel kriminalitet,
herunder hvidvask, eller andre kritiske forhold.
Udvalget har anbefalet, at tilsvarende bestemmelser sættes
i kraft for forsikringsselskaber. Finanstilsynet er tilsynsmyn-
dighed for så vidt angår aflønningsreglerne i finansielle
virksomheder, inklusive Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet finder det
hensigtsmæssigt, at tilsvarende regler sættes i kraft for
forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der også har væsentlig finan-
siel aktivitet, uanset at Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke registrerer den admini-
strerende direktør eller direktion hos Erhvervsstyrelsen. Det
vil bl.a. medvirke til at sikre en ensartet retstilstand på tværs
af sektoren og dermed bidrage til level playing field i den
finansielle sektor i Danmark.
Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at an-
vendelsesområdet for de foreslåede regler om fratrædelses-
ordninger begrænses til de personer i Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions ledelse, der kan sidestilles med de medlemmer
af direktionen i større finansielle virksomheder, der typisk
registreres i Erhvervsstyrelsen.
Beskæftigelsesministeriet finder det desuden hensigtsmæs-
sigt, at ledelsesstrukturen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
sidestilles med andre mellemstore pensionsvirksomheder,
samtidig med at ledelsesstrukturen fremtidssikres. På den
baggrund finder Beskæftigelsesministeriet det nødvendigt,
at ledelsesstrukturen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ændres,
så Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og
en direktion. Beskæftigelsesministeriet finder det samtidig
hensigtsmæssigt, at anvendelsesområdet for de foreslåede
regler om fratrædelsesordninger begrænses til medlemmer
af direktionen hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Erhvervsministeriet finder det desuden nødvendigt også at
sætte de foreslåede regler om fratrædelsesordninger i kraft
for finansielle holdingvirksomheder. Dette sikrer, at reglerne
ikke omgås ved, at aftaler om fratrædelsesordninger med
medlemmer af direktionen indgås i de finansielle holding-
virksomheder eller andre virksomheder i koncernen, der
ikke er omfattet af reglerne. På tilsvarende måde som for
kreditinstitutter, finder Erhvervsministeriet det ud fra et om-
gåelseshensyn hensigtsmæssigt også at sætte disse regler i
kraft for forsikringsholdingvirksomheder.
3.3.4. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget indføres nye krav til aftaler om fratrædel-
sesordninger for så vidt angår medlemmer af den registrere-
de direktion i finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.
Det foreslås at definere en fratrædelsesgodtgørelse som en-
hver form for betaling, som modtageren opnår ret til i for-
bindelse med sin fratrædelse, og som ikke udgør løn eller
værdi af personalegoder i opsigelsesperioden eller rimelig
kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler, eller som ikke følger af præceptiv lovgiv-
ning.
Det foreslås endvidere at indføre et offentliggørelseskrav,
der supplerer de eksisterende offentliggørelseskrav. Efter
det foreslåede skal finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder offentliggøre oplysninger om fratræ-
delsesordninger til medlemmer af direktionen, der overstiger
en værdi svarende til to års samlet vederlag for modtage-
ren. Offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmesi-
de på samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offent-
liggjort, og skal ske umiddelbart efter aftaletidspunktet. Op-
lysningerne om et direktionsmedlems fratrædelsesordninger
skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
Det foreslås, at løn i opsigelsesperioden, der ikke modsvares
af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales løbende i
månedsvise rater over opsigelsesperioden.
Derudover foreslås det, at fratrædelsesgodtgørelser til med-
lemmer af direktionen skal afspejle de resultater, der er
opnået ved varetagelse af stillingen, og ikke må belønne
forseelser eller manglende resultater.
Det foreslås, at sådanne fratrædelsesgodtgørelser ikke må
udbetales inden en løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt
ud, og at de skal udbetales løbende i månedsvise rater sva-
rende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige måneds-
løn i regnskabsåret inden fratrædelsen.
Endelig foreslås det, at udbetalingen af fratrædelsesgodtgø-
relser til medlemmer af direktionen skal være betinget af,
at direktøren ikke har udvist en adfærd under sin ansæt-
telse, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæs-
39
sigt svigt. Vurderer virksomhedens bestyrelse, at en sådan
adfærd har været udvist, inden hele fratrædelsesgodtgørel-
sen er udbetalt, skal bestyrelsen indstille udbetalingen og
lade den resterende del af den udskudte fratrædelsesgodt-
gørelse bortfalde. Bestyrelsen skal derudover tilbageholde
udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i de tilfælde, hvor
virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes
direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at di-
rektøren er sigtet for strafbare forhold, som er begået i for-
bindelse med vedkommendes ansættelse i virksomheden. Er
hele eller dele af fratrædelsesgodtgørelsen allerede udbetalt
på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med en
sådan adfærd eller sådanne forhold, skal bestyrelsen kræve
den udbetalte del af fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt.
Det foreslås, at reglerne om fratrædelsesordninger for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension vil omfatte direktører eller et
medlem af den finansielle ledelse med ansvar for f.eks. inve-
sterings-, finans- eller andre driftsområder af væsentlig be-
tydning for pensions- og investeringsforretningen. De fore-
slåede regler vil dermed ikke skulle gælde for personer af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse med et ansvars-
område, der ikke er relateret til pensions- og investerings-
forretningen. Der vil derudover skulle tages hensyn til den
enhver tid værende organisering og ledelse.
Derudover foreslås det, at ledelsesstrukturen i lov om Løn-
modtagernes Dyrtidsfond ændres således, at Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktion. Det
foreslås samtidig, at reglerne om fratrædelsesordninger for
Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil omfatte medlemmer af di-
rektionen.
3.4. Offentliggørelse af lønpolitik og krav om vederlagsrap-
port
3.4.1. Gældende ret
Krav til de finansielle virksomheders lønpolitik og offent-
liggørelse af oplysninger om aflønning fremgår af lov
om finansiel virksomhed § 77 d, lov om fondsmægler-
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 107 og
bekendtgørelse nr. 1242 af 10. juni 2021 om lønpolitik
og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, investe-
ringsforeninger og visse holdingvirksomheder (aflønnings-
bekendtgørelsen). Den finansielle regulering indeholder dog
ingen regler om vederlagsrapport og forpligter ikke de fi-
nansielle virksomheder til at offentliggøre deres lønpolitik,
herunder i hvilken form oplysninger om aflønning skal of-
fentliggøres.
Finansielle virksomheder, der har aktier optaget til handel
på et reguleret marked, der er beliggende eller aktivt i et
EU/EØS-land, skal imidlertid tillige efterleve kravene i sel-
skabslovens §§ 139-139 b, der fastsætter krav om udarbej-
delse og offentliggørelse af vederlagspolitik og vederlags-
rapport, medmindre der udelukkende er tale om stemmeløse
aktier. Virksomheder, der omfattes af begge regelsæt, skal
ved uoverensstemmelse mellem de to regelsæt efterleve det
strengeste af kravene.
En finansiel virksomhed skal have en skriftlig, kønsneutral
lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en
sund og effektiv risikostyring. Virksomhedens lønpolitik
skal fastlægge virksomhedens pensionspolitik og retnings-
linjer for tildeling af variable løndele, fratrædelsesgodtgørel-
ser og identifikation af andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Virksom-
hedens lønpolitik skal endvidere være i overensstemmelse
med virksomhedens forretningsstrategi, værdier og langsig-
tede mål, herunder en holdbar forretningsmodel. Det følger
af § 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 107, stk.
1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
–aktiviteter samt aflønningsbekendtgørelsens § 9.
Det er virksomhedens bestyrelse, der under hensyntagen til
virksomhedens størrelse og organisation samt omfanget og
kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter skal fastlægge
virksomhedens lønpolitik for bestyrelsen og ansatte. Besty-
relsen skal løbende gennemgå virksomhedens lønpolitik og
tilpasse den til virksomhedens udvikling, herunder årligt fo-
retage kontrol af lønpolitikkens overholdelse.
Virksomhedens øverste organ skal godkende virksomhedens
lønpolitik, herunder retningslinjer for tildeling af variabel
løn og retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser. Bestyrel-
sesformanden skal i sin beretning redegøre for aflønningen
af virksomhedens bestyrelse og direktion.
Virksomheden skal i årsrapporten offentliggøre det samlede
vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktio-
nen, som vedkommende som led i dette hverv har optjent fra
virksomheden eller optjent inden for samme koncern. Dette
følger af § 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed og §
107, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og -aktiviteter.
Virksomheden skal i øvrigt mindst én gang årligt offentlig-
gøre en række oplysninger om sin lønpolitik og praksis for
aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige
risikotagere, jf. aflønningsbekendtgørelsens §§ 18-22. Det
gælder eksempelvis oplysninger om beslutningsprocessen i
forbindelse med fastlæggelsen af lønpolitikken.
Virksomheden kan under hensyntagen til dens størrelse, in-
terne organisation og omfanget og kompleksiteten af dens
aktiviteter helt eller delvist undlade at offentliggøre en eller
flere af de nævnte oplysninger. En virksomhed, som ikke
har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i
Danmark, og som har en balancesum på under 500 mio. kr. i
40
to på hinanden følgende regnskabsår, kan undlade at offent-
liggøre de nævnte oplysninger. Dette følger af § 16, stk. 6, §
20, stk. 2, og § 21, stk. 2, i aflønningsbekendtgørelsen.
Offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside
på et sted, hvor den naturligt hører hjemme. Har virksomhe-
den ikke en hjemmeside, skal interesserede ved henvendelse
til virksomheden kunne få udleveret eller tilsendt oplysnin-
gerne. Offentliggøres oplysningerne til opfyldelse af andre
krav, anses oplysningspligten for overholdt herved. Er op-
lysningerne ikke indeholdt i årsrapporten, skal virksomhe-
den i årsrapporten angive, hvor oplysningerne kan findes, jf.
§ 16, stk. 5, i aflønningsbekendtgørelsen.
3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Komitéen for god Selskabsledelse har revideret sine anbefa-
linger (anbefalingerne) med virkning fra den 2. december
2020. Disse anbefalinger er trådt i kraft for regnskabsåret,
der begyndte fra den 1. januar 2021 og erstattede anbefalin-
gerne af 23. november 2017.
Anbefalingerne finder anvendelse for selskaber, som har ak-
tier optaget til handel på et reguleret marked i Danmark efter
et følg eller forklar-princip, jf. årsregnskabslovens § 107
b, så virksomhederne enten skal følge anbefalingerne eller
forklare, hvorfor anbefalingerne ikke følges.
Med den politiske aftale af 31. august 2010 mellem den
daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkepar-
ti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om forsvarlig
aflønningspolitik i den finansielle sektor opfordredes finan-
sielle virksomheder til at følge anbefalingerne efter følg
eller forklar-princippet – også selvom virksomheden ikke
var børsnoteret.
Anbefalingerne indeholdt indtil revisionen i december 2020
anbefalinger om vederlagspolitikkens og vederlagsrappor-
tens udarbejdelse, indhold, vedtagelse og offentliggørel-
se. Krav til vederlagspolitikken og vederlagsrapporten er
med gennemførelsen af andet aktionærrettighedsdirektiv
indført i §§ 139-139 b i selskabsloven, og er derfor skrevet
ud af anbefalingerne. Kravene i selskabsloven gælder for ak-
tieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret
marked, der er beliggende eller er aktivt i et EU/EØS-land.
Opfordringen i den politiske aftale fra 2010 om at følge
anbefalingerne efter et følg eller forklar-princip medfører
således ikke længere, at virksomhederne følger anbefalinger
om vederlagspolitik og vederlagsrapport.
På nuværende tidspunkt er finansielle virksomheder, der ik-
ke har aktier optaget til handel på et reguleret marked, der
er beliggende eller aktivt i et EU/EØS-land, således alene
omfattet af de krav til lønpolitikken, der følger af den finan-
sielle regulering.
Erhvervsministeriet bemærker, at der med den politiske afta-
le hidtil alene har været tale om en opfordring til at følge
anbefalingerne efter følg eller forklar-princippet, men ikke
om et egentligt lovkrav om f.eks. offentliggørelse af lønpo-
litikken og udarbejdelse af vederlagsrapport. Gennemføres
forslaget, vil der derfor indføres nye krav for finansielle
virksomheder uden aktier optaget til handel på et reguleret
marked.
I forbindelse med Ansvarsudvalgets arbejde fandt udvalget
anledning til at anbefale, at der fastsættes en egentlig pligt
også for de finansielle virksomheder, der ikke er omfattet af
selskabslovens § 139 og § 139 b, til at offentliggøre lønpoli-
tikken. Pligten til offentliggørelse skal supplere kravene om
lønpolitik og offentliggørelse af oplysninger om aflønning i
den gældende finansielle regulering. Endvidere anbefalede
udvalget at indføre krav til finansielle virksomheder om
udarbejdelse af vederlagsrapport og krav til dennes indhold
og offentliggørelse.
På denne baggrund finder Erhvervsministeriet, at det er den
mest hensigtsmæssige løsning med henblik på at videreføre
den retstilstand, der gjaldt før de reviderede anbefalinger fra
Komitéen for god Selskabsledelse (2020). Erhvervsministe-
riet bemærker, at når forpligtelserne indføres som lovkrav
og ikke efter et følg eller forklar-princip som hidtil, sikres
der desuden i højere grad ensartede krav til de finansielle
virksomheder samt større transparens om aflønningen af le-
delsen i de finansielle virksomheder.
Lovforslaget indebærer, at finansielle virksomheder, der har
aktier optaget til handel på et reguleret marked, der er belig-
gende eller aktivt i et EU/EØS-land, omfattes af dobbeltre-
gulering. Disse virksomheder anses for at opfylde betingel-
serne i de foreslåede regler om vederlagsrapport, såfremt de
efterlever selskabslovens § 139 b, idet disse regler er mere
omfattende.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås en række ændringer og nye be-
stemmelser i § 77 d i lov om finansiel virksomhed og §
107 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og –aktiviteter. Lovforslaget har til formål at forbedre gen-
nemsigtigheden af aflønningen af ledelsen i finansielle virk-
somheder med henblik på at tilskynde til forsvarlige lønpoli-
tikker i den finansielle sektor.
Det foreslås at indføre en pligt for finansielle virksomhe-
der til at offentliggøre deres lønpolitik på deres hjemme-
side. Lønpolitikken skal forblive offentligt tilgængelig på
hjemmesiden, så længe politikken er gældende.
41
Det foreslås endvidere, at formanden for bestyrelsen skal
forklare og begrunde lønpolitikkens indhold og dens efterle-
velse i sin beretning for virksomhedens øverste organ.
Det foreslås, at bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed, et fondsmæglerselskab og en fonds-
mæglerholdingvirksomhed skal udarbejde en vederlagsrap-
port. Vederlagsrapporten skal indeholde oplysninger om det
samlede vederlag, som hvert medlem af bestyrelsen og di-
rektionen, som led i dette hverv, har optjent fra virksom-
heden og andre virksomheder inden for samme koncern i
de seneste tre år, herunder oplysninger om fastholdelses-
og fratrædelsesordningers væsentligste indhold samt en re-
degørelse for sammenhængen mellem ledelsens aflønning
og virksomhedens strategi og relevante mål herfor.
Der foreslås desuden, at vederlagsrapporten hurtigst muligt
efter generalforsamlingens afholdelse skal offentliggøres på
virksomhedens hjemmeside. Vederlagsrapporten skal forbli-
ve offentligt tilgængelig på hjemmesiden i en periode på
10 år. Vederlagsrapporten kan være tilgængelig i en længere
periode, forudsat at den ikke længere indeholder personop-
lysninger.
Det foreslås desuden at indsætte hjemmel i lov om finan-
siel virksomhed og lov om fondsmæglerselskaber og inve-
steringsservice og –aktiviteter til at straffe overtrædelser af
de pågældende bestemmelser.
3.5. Egnetheds- og hæderlighedsvurdering
3.5.1. Fortrolighed om afgørelser om egnethed og hæderlig-
hed
3.5.1.1. Gældende ret
Den finansielle lovgivning indeholder krav om, at medlem-
mer af bestyrelsen, direktionen og personer identificeret som
nøglepersoner i en finansiel virksomhed skal være tilstræk-
kelig egnede og hæderlige til at varetage hvervet eller stil-
lingen i virksomheden. Lov om finansiel virksomhed stiller
desuden krav om, at et ledelsesmedlem afsætter tilstrækkelig
tid til sit arbejde.
Kravet om egnethed og hæderlighed følger af § 64, stk. 1,
nr. 1-6, og reglerne om tilstrækkelig tid følger af § 64 a i
lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406
af 29. marts 2022.
Afgørelser af principiel betydning, eller som har videregåen-
de betydelige følger for en part, når afgørelsen træffes af
Finanstilsynets bestyrelse efter § 345, stk. 12, nr. 4, i lov
om finansiel virksomhed, skal offentliggøres med angivelse
af virksomhedens navn. Offentliggørelsespligten følger af
§ 354 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Afslag og
påbud om nedlæggelse af hverv eller stilling i sager om
egnethed og hæderlighed og om afsættelse af tilstrækkelig
tid er afgørelser, der har videregående betydelige følger, og
er derfor omfattede af reglen.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at baggrunden
for § 354 a er et ønske om at åbne yderligere for offentlig-
hedens mulighed for at få indblik i Finanstilsynets arbejde,
primært ved at skabe mere stringens i de gældende regler på
området. Det fremgår derudover bl.a., at baggrunden også
er, at det vil være til gavn for virksomhederne under tilsyn,
at de kan indrette deres virksomhed i overensstemmelse med
den praksis, som bliver offentliggjort, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 87 som fremsat, side 29.
Der er ved udformningen af § 354 a taget stilling til, at
alene afgørelser, der træffes over for en virksomhed, er
omfattet af bestemmelsen. Dette suppleres i forarbejderne
til bestemmelsen med, at der alene kan ske offentliggørelse
af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person, jf.
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 87 som fremsat, side
60. Der kan således ikke ske offentliggørelse af reaktioner
med navns nævnelse, som angår personer.
Forarbejderne anfører videre, at det bl.a. indebærer, at en
afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke længere opfylder
betingelserne om egnethed og hæderlighed, skal offentliggø-
res af Finanstilsynet i anonymiseret form.
Offentliggørelse efter § 354 a, stk. 1, kan ikke ske, hvis
det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomhe-
den, det vil bringe de finansielle markeders stabilitet i fare
eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggø-
relse, jf. stk. 4. Offentliggørelsen må heller ikke indeholde
fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger
omfattet af § 30 i offentlighedsloven, dvs. oplysninger om
private forhold og drifts- eller forretningsforhold eller lig-
nende. Herudover må offentliggørelsen ikke indeholde for-
trolige oplysninger, der oprindeligt kommer fra udenlandske
finansielle tilsynsmyndigheder, medmindre myndighederne
har givet deres udtrykkelige tilladelse hertil.
Udgangspunktet efter § 354 a er, at en afgørelse over for en
virksomhed truffet af Finanstilsynets bestyrelse skal offent-
liggøres, medmindre de særlige betingelser for helt at undla-
de offentliggørelse finder anvendelse. Da § 354 a medfører
offentliggørelsespligt for afgørelser over for virksomheder
truffet af Finanstilsynets bestyrelse, er det på baggrund af
forarbejderne Finanstilsynets praksis, at afgørelser, hvor og-
så en fysisk person er part, bliver offentliggjort i anonymise-
ret form. Der sker alene offentliggørelse af resuméer af
afgørelserne.
Hverken § 354 a eller forarbejderne angiver mulighed for at
42
undlade offentliggørelse ud fra hensyn til en fysisk person
eller omtaler det potentielle problem, der kan ligge i, at
en anonymisering ikke altid vil være en reel beskyttelse af
en fysisk person, fordi offentligheden har kendskab til de
omtalte omstændigheder i afgørelsen.
En tilstrækkelig effektiv anonymisering forudsætter, at tid-
ligere arbejdsgivere, forretningsforbindelser, tidligere eller
nuværende kolleger eller kreditorer ikke kan genkende den
pågældende ud fra det resumé, som Finanstilsynet offentlig-
gør i sagen. Hvorvidt det er tilfældet, afhænger af en meget
konkret vurdering af indholdet af det offentliggjorte resumé
sammenholdt med de oplysninger, som modtageren i forve-
jen er i besiddelse af, herunder gennem evt. mediedækning.
Ved siden af bestemmelsen om offentliggørelse efter § 354
a findes endnu en offentliggørelsesregel i § 354 e. Offentlig-
gørelsesreglen i § 354 e i lov om finansiel virksomhed for-
pligter Finanstilsynet til at offentliggøre bl.a. påbud i sager
om overtrædelse af kravene til egnethed og hæderlighed, jf.
§ 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og påbud i sager
om kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid, jf. § 64 a i lov
om finansiel virksomhed.
Udgangspunktet efter § 354 e er, at en afgørelse om bl.a. et
påbud, der er truffet af Finanstilsynet eller af Finanstilsynets
bestyrelse, og som er omfattet af bestemmelsens anvendel-
sesområde, skal offentliggøres med angivelse af navnet på
den relevante virksomhed eller fysiske person, medmindre
betingelserne for en anonymiseret offentliggørelse efter den-
ne bestemmelse er opfyldt. I yderste konsekvens kan en
anonymiseret offentliggørelse helt undlades, hvis anonymi-
sering ikke kan foretages tilstrækkelig effektivt.
I sager om egnethed og hæderlighed finder offentliggørel-
sespligten i § 354 e dog kun anvendelse i sager om overtræ-
delse af kravene i § 64, stk. 1. Det skyldes, at § 354 e, stk.
2, indeholder krav om, at et eller flere af kravene i § 64 skal
være overtrådt, og at Finanstilsynet skal have reageret med
en påtale eller et påbud.
Det bemærkes, at der i store træk gælder lignende regler for
offentliggørelse af reaktioner over for fondsmæglerselskaber
i sager om egnethed og hæderlighed af ledelsesmedlemmer
i sådanne selskaber, jf. §§ 279 og 282 i lov om fondsmæg-
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lov
nr. 1155 af 8. juni 2021. Tilsvarende gælder der lignende
regler i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i lov
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. henholdsvis § 27 g og
§ 10 g.
3.5.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Vurderingen af, om en person opfylder kravene til at være
egnet og hæderlig til en konkret stilling i en virksomhed i
den finansielle sektor, er en konkret vurdering af den enkelte
person i forhold til den stilling eller det hverv, som personen
skal varetage.
Offentlighed om oplysningen om, hvorvidt en given kandi-
dat opfylder kravene, kan derfor være stigmatiserende og
potentielt ødelæggende for den enkelte persons omdømme
i den finansielle sektor, navnlig ved afgørelser, hvor Finans-
tilsynet har vurderet, at vedkommende ikke er tilstrækkeligt
hæderlig.
Finanstilsynet er forpligtet til effektivt at anonymisere et
resumé til offentliggørelse i en sådan grad, at personen, som
afgørelsen vedrører, ikke kan genkendes ud fra resuméet. I
praksis vil personer med kendskab til den finansielle sektor i
Danmark i mange tilfælde imidlertid med en vis sandsynlig-
hed kunne gætte sig frem til identiteten på den person, som
afgørelsen vedrører, ligesom journalister på erhvervsområ-
det kan nå frem til denne information gennem henvendelser
til kilder i den finansielle sektor. Dette kan være tilfældet,
selvom der efter de juridiske rammer er foretaget en anony-
misering.
Åbenhed om afgørelserne på dette område kan have alvor-
lige karrieremæssige konsekvenser for den person, som af-
gørelsen vedrører. I det omfang en person er i tvivl om,
hvorvidt kompetence eller hæderlighedskrav er opfyldt, kan
det afholde personen fra at søge en stilling, der kræver en
fit and proper-godkendelse og dermed markant begrænse re-
krutteringsgrundlaget til de pågældende stillinger. I praksis
konstateres det desuden, at nogle ansøgere trækker deres
ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse, og
dermed trækker sig fra deres stilling eller potentielle stilling,
i tilfælde, hvor de under partshøringen modtager et udkast
til en afgørelse om, at Finanstilsynet ikke finder ansøgeren
egnet eller hæderlig til den konkrete stilling, i høring, dvs.
inden Finanstilsynets bestyrelse træffer afgørelse. Dermed
undgår den pågældende ansøger, at et resumé af afgørelsen
skal offentliggøres. Samtidigt udelukkes ansøgeren imidler-
tid også fra at få prøvet afslaget ved administrativ rekurs
eller ved domstolene.
Erhvervsministeriet finder, at hensynet til at sikre fortrolig-
heden om den konkrete ansøgers identitet eller identiteten på
den konkrete person, som en egnetheds- og hæderlighedsaf-
gørelse retter sig imod, samt den person, som er genstand
for en afgørelse om at afsætte tilstrækkelig tid til sit arbej-
de, fremover skal vægtes højere. Hensynet til den enkelte
person vejer således tungere end hensynet til transparens
vedrørende Finanstilsynets afslagspraksis i egnetheds- og
hæderlighedssager. Afgørelser om egnethed og hæderlighed
truffet af Finanstilsynets bestyrelse og påbud om nedlæggel-
se af hverv eller stillinger som følge af manglende opfyldel-
se af kravene, bør derfor ikke offentliggøres. Tilsvarende
bør afgørelser om afsættelse af tilstrækkelig tid ikke offent-
liggøres.
43
Dette vil midlertidigt medføre, at der vil være mindre trans-
parens på området, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt
at øge transparensen om Finanstilsynets praksis på anden
vis. At virksomhederne har forudgående kendskab til, hvad
Finanstilsynet lægger til grund i sin vurdering, er en forud-
sætning for, at virksomhederne ved udvælgelse af kandidater
kan indrette sig herefter.
Øget transparens om praksis ved egnethedsvurderinger vil
være til fordel for de omfattede virksomheder, som ved ud-
vælgelse af kandidater nemmere kan indrette sig efter krave-
ne. Det er virksomhederne der er ansvarlige for at rekruttere
og udnævne ledelsesmedlemmer og nøglepersoner med de
fornødne kompetencer og erfaring. Det vil give virksomhe-
derne bedre mulighed for at løfte dette ansvar, herunder
understøtte den nødvendige successionsplanlægning, hvis
der skabes mere klarhed om Finanstilsynets forventninger
til ledelsesmedlemmers og nøglepersoners egnethed forud
for Finanstilsynets vurdering af disse.
3.5.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at afgørelser om egnetheds- og hæderligheds-
kravene i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og
afgørelser om, at ledelsesmedlemmer skal afsætte tilstræk-
kelig tid til at varetage deres stilling eller hverv, jf. § 64 a i
lov finansiel virksomhed, fremover undtages fra de gælden-
de offentliggørelsesregler.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt 1. pkt. i § 354
a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter der ikke
skal ske offentliggørelse efter hovedreglen i bestemmelsens
stk. 1 i sager om egnethed og hæderlighed. Dette vil gæl-
de for alle typer af egnetheds- og hæderlighedssager, det
vil sige både for sager, hvor vurderingen efter ansøgning
sker forud for eller efter tiltræden i den konkrete stilling,
og sager, hvor Finanstilsynet påbyder en persons afsættelse
eller nedlæggelse af sit hverv. Det foreslås, at dette også
skal gælde afgørelser om egnethed og hæderlighed truffet
efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Det foreslås desuden, at der sker en ændring af § 354 e, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter der ikke skal ske
offentliggørelse i påbudssager om overtrædelse af kravene
om egnethed og hæderlighed og sager om, at ledelsesmed-
lemmer skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage deres
stilling eller hverv.
Endelig foreslås det at indføre en forpligtelse for Finanstil-
synet til med jævnlig frekvens at offentliggøre en redegørel-
se, der skaber transparens om Finanstilsynets praksis.
Redegørelsen kan afgives i form af f.eks. en kommente-
ret beskrivelse af den retningsskabende praksis på området
samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter. Vejle-
dende udtalelser indeholder Finanstilsynets fortolkning af,
hvordan man skal forstå og anvende en specifik bestemmel-
se på et retsområde.
Offentliggørelse forventes at ske 1-2 gange årligt ud fra en
konkret vurdering af behovet, herunder antallet af afgørel-
ser, der er truffet i perioden, og om der er truffet afgørelser,
der vurderes væsentligt at kunne bidrage til at øge kendska-
bet til Finanstilsynets praksis. Redegørelsens primære fokus
vil være tilladelser og godkendelser.
3.5.2. Varighed af afslag og påbud på baggrund af manglen-
de hæderlighed
3.5.2.1. Gældende ret
Finanstilsynets påbud om, at et medlem af bestyrelsen i en
finansiel virksomhed skal nedlægge sit hverv inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist på baggrund af den pågældendes
manglende hæderlighed efter § 64, stk. 1, nr. 2 og 4-6, i
lov om finansiel virksomhed, skal indeholde varigheden af
påbuddet, jf. § 351, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. En
varighedsangivelse angiver, hvor længe Finanstilsynet vil
anse de passerede forhold for diskvalificerende for den på-
gældende part i forbindelse med en eventuel ny ansøgning
om en egnetheds- og hæderlighedsvurdering.
Der gælder imidlertid ikke et tilsvarende krav om, at varig-
heden skal fremgå af et påbud fra Finanstilsynet om, at en
finansiel virksomhed skal afsætte en direktør eller en nøgle-
person på baggrund af manglende hæderlighed. Der gælder
ligeledes ingen krav om angivelse af afgørelsens varighed
ved afslag på ansøgning om godkendelse som følge af
manglende hæderlighed i forbindelse med nye bestyrelses-
medlemmers, direktørers eller nøglepersoners tiltræden. Til-
svarende er der ligeledes ingen krav om angivelse af varig-
hed ved afslag på ansøgning om godkendelse som følge af
manglende hæderlighed for nye bestyrelsesmedlemmers, di-
rektørers eller nøglepersoners tiltræden i Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
3.5.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem
eller en stilling som direktør eller nøgleperson i en finan-
siel virksomhed, påser Finanstilsynet, at personen opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene. Såfremt Finanstilsynet
vurderer, at den pågældende ikke opfylder egnetheds- og
hæderlighedskravene, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at
den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i
den pågældende finansielle virksomhed. Efter gældende ret
er et afslag på baggrund af manglende hæderlighed ikke
underlagt et krav om, at der skal fastsættes en varighed for
afslaget. En person, der har modtaget afslag på grund af
manglende hæderlighed, vil derfor ikke altid vide, hvornår
44
de forhold, der har medført afslaget, ikke længere vil have
betydning for en eventuel ny vurdering i Finanstilsynet. Fi-
nanstilsynets påbud til en finansiel virksomhed om at afsæt-
te en direktør eller en nøgleperson på baggrund af manglen-
de hæderlighed indeholder heller ikke et krav om, at der skal
fastsættes en varighed for afgørelsen. Kun Finanstilsynets
påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv på
baggrund af manglende hæderlighed skal indeholde varighe-
den af påbuddet.
Finanstilsynets afgørelser om afslag på en egnetheds- og
hæderlighedsansøgning på baggrund af manglende hæder-
lighed og Finanstilsynets påbud om, at et bestyrelsesmed-
lem, en direktør eller en nøgleperson skal forlade sit hverv
eller sin stilling, er en indgribende afgørelse for den person,
afgørelsen retter sig mod.
Angivelse af varighed af et afslag eller påbud begrundet
i utilstrækkelig hæderlighed vil styrke retssikkerheden for
bestyrelsesmedlemmer, direktører og nøglepersoner, da det
bidrager til at skabe øget forudsigelighed og klarhed i rets-
tilstanden. En yderligere styrkelse af retssikkerheden opstår
ved, at afslagets varighed bliver en del af afgørelsen, der kan
påklages særskilt.
Det bemærkes, at et afslag på en ansøgning på baggrund af
Finanstilsynets egnethedsvurdering af personen, jf. § 64, stk.
1, nr. 1, ikke skal indeholde varigheden af afgørelsen. Dette
skyldes, at en person, der ikke findes egnet til en konkret
stilling i et konkret finansielt institut, eventuelt godt vil kun-
ne findes egnet til en anden stilling, som ikke kræver samme
kompetenceniveau. Dertil kommer, at kompetencer og erfa-
ring kan udvikles, men i sagens natur ikke nødvendigvis
gør det, selvom tiden går. Tilsvarende gør sig gældende
for Finanstilsynets egnethedsvurdering i henhold til § 23 a,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og § 4 a,
stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der ikke skal
indeholde varigheden af afgørelsen.
3.5.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Finanstilsynets meddelelse af afslag på en
egnetheds- og hæderlighedsansøgning og Finanstilsynets på-
bud til den finansielle virksomhed om at afsætte en direktør
eller en nøgleperson grundet manglende hæderlighed skal
indeholde varigheden af afgørelsen.
Det foreslåede § 64, stk. 3, bestemmer, at Finanstilsynet skal
angive, hvor længe en afgørelse efter det foreslåede § 64,
stk. 2, om, at en person ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1,
nr. 2-5, har virkning. Den foreslåede ændring til § 351, stk.
6, medfører, at afgørelsens varighed også for direktører og
nøglepersoner skal angives i påbuddet, når dette er begrun-
det i manglende hæderlighed.
Det vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der
vil give anledning til afgørelsen eller påbuddet, hvor længe
afgørelsen eller påbuddet skal have virkning. Det foreslås,
at varigheden som udgangspunkt skal sættes til et bestemt
tidsrum målt i år, der ikke overstiger fem år, dog således
at der er mulighed for, at det i særligt alvorlige sager kan
fastsættes til ”indtil videre”.
Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grov-
heden af de passerede forhold, om der er tale om gentagel-
sestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller
stod på, og hvor lang tid der er gået, siden de pågælden-
de forhold er ophørt. Ved vurderingen af fastsættelsen af
afgørelsens varighed skal Finanstilsynet foretage en samlet
vurdering.
Det foreslås, at disse ændringer også skal gennemføres for
afgørelser om egnethed og hæderlighed truffet efter lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond.
3.5.3. Indbringelse af afgørelser om egnethed og hæderlig-
hed for domstolene
3.5.3.1. Gældende ret
Den finansielle lovgivning indeholder krav om, at medlem-
mer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed
skal være tilstrækkelig egnede og hæderlige til at varetage
hvervet eller stillingen i virksomheden.
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan
generelt indbringes for Erhvervsankenævnet eller for dom-
stolene af den part, som afgørelsen vedrører.
Påbud om at et ledelsesmedlem eller en nøgleperson skal
fratræde sin stilling eller sit hverv på grund af manglende
overholdelse af kravene til egnethed og hæderlighed kan af
den finansielle virksomhed og af den person, som påbuddet
vedrører, forlanges indbragt af Finanstilsynet for domstole-
ne. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden
4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. An-
modningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men
retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direk-
tør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens
behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Fi-
nanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger
efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i
den borgerlige retsplejes former, jf. § 351, stk. 7.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at baggrunden
for § 351, stk. 7, er et ønske om at sikre en effektiv og hur-
tig domstolsprøvelse af Finanstilsynets indgreb i sager om
egnethed og hæderlighed. Anmodning om indbringelse for
domstolene er dermed i denne type egnetheds- og hæderlig-
45
hedssager et alternativ til en prøvelse ved Erhvervsankenæv-
net. Tilsvarende mulighed for at anmode om, at Finanstilsy-
net indbringer sagen findes ikke i sager om afgørelser, der
træffes i forbindelse med ansættelse i stillinger i finansielle
virksomheder eller om tiltrædelse i bestyrelser i finansielle
virksomheder.
Det bemærkes, at der gælder lignende regler i § 27 i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i § 10 i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
3.5.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Vurderingen af, om en person opfylder kravene til at være
egnet og hæderlig til en konkret stilling i en virksomhed i
den finansielle sektor, er en konkret vurdering af den enkelte
person i forhold til den stilling eller det hverv, som personen
skal varetage.
Når Finanstilsynet meddeler påbud efter en af bestemmel-
serne i § 351, dvs. giver påbud til en finansiel virksomhed
om at afsætte en direktør, giver påbud til et bestyrelsesmed-
lem om at nedlægge sit hverv eller påbud til en finansiel
virksomhed om at afsætte en ansat, der er identificeret som
nøgleperson, kan den finansielle virksomhed eller den per-
son, som påbuddet vedrører, forlange, at Finanstilsynet ind-
bringer påbuddet for domstolene. Det følger af § 351, stk.
7, i lov om finansiel virksomhed, og retten til at forlange
påbuddet indbragt tilfalder både den finansielle virksomhed
og den person, som påbuddet vedrører.
Bestemmelsen er udtryk for et dobbelt retssikkerhedsprin-
cip, idet personen for det første kan påklage administrativt
eller indbringe påbuddet for domstolene selv eller for det
andet forlange, at Finanstilsynet indbringer påbuddet for
domstolene.
Der er derimod ikke i dag i loven fastsat nogen ret for
hverken virksomheden eller den person, som afgørelsen ve-
drører, til at forlange, at Finanstilsynet indbringer en negativ
egnetheds- og hæderlighedsafgørelse for domstolene, når
egnetheds- eller hæderlighedsvurderingen indgår i en afgø-
relse i forbindelse med ansættelsen eller tiltrædelsen. Der
gælder således ikke et dobbelt retssikkerhedsprincip i disse
sager.
Det betyder, at retsstillingen for nærværende er, at en virk-
somhed eller person, der ansøger om, at Finanstilsynet god-
kender, at en person er egnet og hæderlig i forbindelse
med personens tiltræden i stillingen eller hvervet, ikke har
samme retssikkerhed, som en person, der er genstand for
en negativ egnetheds- og hæderlighedsvurdering i form af
et påbud om at afsætte et ledelsesmedlem. Et afslag på god-
kendelse kan imidlertid være lige så indgribende for den
fysiske persons fremtidige muligheder for at arbejde i den
finansielle sektor, som et påbud om afsættelse eller nedlæg-
gelse af hverv vil være.
3.5.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at negative egnetheds- og hæderlighedsvurde-
ringer i form af afslag på godkendelse, som er meddelt den
finansielle virksomhed og det ledelsesmedlem eller den nøg-
leperson, som afgørelsen vedrører, kan forlanges indbragt
for domstolene via Finanstilsynet.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 10 i § 351,
hvorefter der fastsættes en ret for virksomheden eller perso-
nen, som en negativ egnetheds- og hæderlighedsvurdering
vedrører, til at forlange en sådan afgørelse indbragt for dom-
stolene.
Det foreslås, at en indbringelse af afgørelsen for domstolene
ikke har opsættende virkning. I lighed med hvad der gælder
for indbringelse af påbud, foreslås det at fastsætte, at retten
ved kendelse kan bestemme, at personen under sagens be-
handling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som
personen har søgt om forhåndsgodkendelse til.
Det foreslås, at disse ændringer også skal gennemføres for
afgørelser om egnethed og hæderlighed truffet efter lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond.
3.5.4. Helhedsorienteret tilgang og formodningstilgang i
forbindelse med vurdering af kompetence- og erfaringskrav
i finansielle virksomheder
3.5.4.1. Gældende ret
Den finansielle regulering indeholder krav om, at medlem-
mer af ledelsen i finansielle virksomheder skal leve op til
egnetheds- og hæderlighedskrav, jf. § 64, stk. 1. Bestem-
melsen finder tilsvarende anvendelse for nøglepersoner i
pengeinstitutter, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed. Det betyder, at direktører og nøglepersoner skal
have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne varetage den pågældende stilling, som vedkommende
skal bestride. Det betyder også, at direktører og nøgleperso-
ner skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise
hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved
varetagelsen af hvervet eller stillingen, samt at de ikke må
have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,
at personen ikke vil varetage hvervet eller stillingen på for-
svarlig måde.
Egnetheds- og hæderlighedskravene gælder desuden den
ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvid-
vaskloven, og medlemmer af den faktiske ledelse, der er
ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse, i e-
46
pengeinstitutter og betalingsinstitutter, jf. § 30, stk. 3, jf. stk.
1, i lov om betalinger.
Kravet medfører, at et ledelsesmedlem skal have konkret er-
faring med den type af finansiel virksomhed, som personen
skal have ansvaret for. Efter Finanstilsynets praksis vil rele-
vant og nylig erfaring, herunder niveauet erfaringen er opnå-
et på, bl.a. blive inddraget i vurderingen. Tilsvarende følger
af europæisk praksis på kreditinstitutområdet, da Den Euro-
pæiske Centralbank (ECB) f.eks. anfører i sine retningslin-
jer, at en kandidat til direktionen i et SIFI-kreditinstitut skal
have konkret erfaring med de vigtigste forretningsområder,
der er centrale for det givne institut, og skal have opnået en
stor del af denne erfaring på direktionsniveau eller niveauet
lige under.
Erhvervsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om
kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder for nøg-
lepersoner og direktører i pengeinstitutter, systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (G-SIFI), jf. § 64 c, stk. 6, i lov om fi-
nansiel virksomhed. Erhvervsministeren er desuden bemyn-
diget til at fastsætte regler om kompetence- og erfaringskrav
samt ansvarsområder for den ansvarlige for hvidvaskfore-
byggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og medlemmer af
den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance eller
hvidvaskforebyggelse, i e-pengeinstitutter og betalingsinsti-
tutter, jf. § 30 a i betalingsloven.
Finanstilsynet kan efter gældende ret påbyde de ovenfor
nævnte virksomheder at afsætte en direktør eller en nøgle-
person, hvis vedkommende ikke længere lever op til egne-
theds- og hæderlighedskravene.
Det overordnede formål med kravene til egnethed og hæder-
lighed er at sikre, at finansielle virksomheder ledes forsvar-
ligt, således at tilliden til den finansielle sektor opretholdes,
og den finansielle stabilitet herved understøttes.
3.5.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Finansielle virksomheder spiller en særlig rolle for sam-
fundsøkonomien. De finansielle virksomheder er bl.a. betro-
et at levere trygge rammer om danskernes privatøkonomi
og er afgørende for, at virksomhederne har adgang til lå-
nekapital m.v. Denne centrale position forudsætter, at de
finansielle virksomheder ledes af kompetente personer med
høj integritet og høj grad af ordentlighed. Tilsvarende er
det afgørende for de finansielle virksomheders økonomiske
robusthed – og dermed den finansielle stabilitet i Danmark
– at virksomhederne til daglig drives og ledes af person-
er, der kender til virksomhedernes kerneforretning og ikke
mindst de risici, der er forbundet med denne. De finansielle
virksomheder er derfor generelt tættere reguleret end andre
virksomheder. Det gør sig også gældende i forbindelse med
de egnethedskrav, der efter regler og praksis stilles til ledel-
sesmedlemmer i de finansielle virksomheder.
Det er imidlertid samtidig centralt, at rekrutteringsgrundla-
get til ledelsesposter i finansielle virksomheder er tilstræk-
kelig bredt, så diversitet, erfaring og inspiration fra andre
sektorer også kan komme den finansielle sektor til gode. Det
er vurderingen, at rekrutteringsgrundlaget til ledelsesposter i
den finansielle sektor gerne må blive bredere.
De danske finansielle virksomheder skal have samme gode
muligheder for at rekruttere egnede kandidater som deres
udenlandske konkurrenter. Dansk praksis vedrørende egnet-
hed og hæderlighed af ledelsesmedlemmer og nøglepersoner
skal være i overensstemmelse med regelsættet i EU og ikke
være mere restriktiv end praksis, der generelt observeres
i sammenlignelige europæiske lande – herunder Holland,
Sverige og Tyskland. Finanstilsynet skal derfor holde sig
løbende orienteret om andre relevante sammenlignelige EU-
landes praksis, således at det sikres, at dansk praksis ikke
udvikler sig mere restriktivt end disse. Da afslag på egne-
theds- og hæderlighedsgodkendelser normalt ikke offentlig-
gøres i EU-medlemslandene, vil praksis fra sammenligneli-
ge lande skulle bygges på vejledninger fra henholdsvis Den
Europæiske Centralbank og de nationale myndigheder, der
offentliggør sådanne vejledninger. Finanstilsynet bør desu-
den tage kontakt til andre myndigheder i forbindelse med
sager, hvor der opstår tvivl om en kandidats egnethed. Da
ansøgere skal kunne sikres fortrolighed, kan konkrete sager
dog kun drøftes med andre myndigheder i fuld fortrolighed
og kun ved brug af fuldt anonymiserede oplysninger. Fi-
nanstilsynet træffer afgørelser i egnetheds- og hæderligheds-
sager på baggrund af sagernes konkrete forhold og vil også
inddrage relevant viden om praksis i andre relevante lande.
Det er de finansielle virksomheder, der efter reglerne i den
finansielle lovgivning er ansvarlige for at sikre, at ledelses-
medlemmer og nøglepersoner er tilstrækkeligt egnede. Er-
hvervsministeriet finder derfor, at mere transparens om,
hvad der anses for tilstrækkelig viden, faglig kompetence
og erfaring, vil være til fordel for de omfattede virksomhe-
der. Bl.a. mere transparens om, hvilke erfaringer og kompe-
tencer der udover rent finansielle kompetencer og erfaringer
vil anses for relevante for finansielle virksomheder til at
hjælpe virksomhederne med at vurdere, om en potentiel
kandidat også vil kunne godkendes af Finanstilsynet.
Øget transparens om tilladelsespraksis vil medvirke til at
synliggøre over for virksomhederne, hvilke krav der stilles
til ledelsesmedlemmers og nøglepersoners egnethed. Virk-
somhedernes ledelsesansvar, som bl.a. også består i at sikre,
at relevante poster er bemandet med egnede personer, og
at den nødvendige successionsplanlægning foretages, under-
støttes ved at skabe mere klarhed om kravene til ledelses-
medlemmers og nøglepersoners egnethed forud for Finans-
tilsynets vurdering af disse. Øget transparens om kompeten-
47
ce- og erfaringskrav vil samlet set bidrage til mere målrette-
de og effektive egnethedsvurderinger både i virksomhederne
og i Finanstilsynet.
Efter gældende regler og praksis tager vurderingen af en
kandidats egnethed udgangspunkt i en skønsbaseret vurde-
ring af en kandidats samlede kompetencer i forhold til den
konkrete stilling, som ansøgeren skal varetage. Det vil sige
en helhedsvurdering af ansøgerens kompetencer og erfarin-
ger. Det gælder både erfaringer, der er opnået på det konkre-
te finansielle fagområde, beslægtede finansielle fagområder
og relevante kompetencer fra andre erhverv. I skønnet om
ansøgeren kan anses for tilstrækkeligt egnet, foretages vur-
deringen altid konkret i forhold til, hvilke ansvarsområder
og opgaver den pågældende ansøger forventes at skulle va-
retage.
Med forslaget om styrkelse af offentliggørelse af tilsyns-
praksis vedrørende godkendelser er det hensigten at skabe
transparens om, hvilke kompetencer og erfaringer der ud
over rent finansielle kompetencer anses for relevante for for-
skellige stillinger i finansielle virksomheder. Der henvises til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.1.
For yderligere at øge transparens og klarhed finder Er-
hvervsministeriet, at introduktion af en såkaldt formo-
dningsregel som supplement til helhedstilgangen med det
brede skøn over en kandidats samlede kompetencer og er-
faringer vil være egnet til at give indblik i det niveau af
kompetencer og erfaringer, som Finanstilsynet altid vil finde
tilstrækkeligt for ansøgere til de omfattede stillinger. Formo-
dningstilgangen tager udgangspunkt i en række foruddefine-
rede kriterier om kompetencer og erfaringer for direktører
og nøglepersoner i en finansiel virksomhed. Opfylder en
kandidat de opstillede kriterier, formodes kandidaten at være
egnet til den pågældende stilling.
Formodningstilgangen og den heraf følgende hurtigere pro-
cedure for de helt åbenlyst egnede kandidater er en praksis,
der også kendes i ECB. ECB er tillagt kompetence til eg-
netheds- og hæderlighedsvurderinger for SIFI’er i bankunio-
nen.
For så vidt angår pengeinstitutter, realkreditinstitutter, beta-
lingsinstitutter og e-pengeinstitutter, finder Erhvervsministe-
riet, at kriterierne i formodningsreglen kan fastlægges, som
de anbefales af Fagudvalget vedrørende kompetence- og
erfaringskrav, dog således at erfaringskravene til administre-
rende direktører lempes til 4 år for institutter i gruppe 3 og
4.
Med forslaget etableres også en bemyndigelse til, at er-
hvervsministeren kan fastsætte regler om kompetence- og
erfaringskrav for direktører og nøglepersoner i gruppe 1-for-
sikringsselskaber. Udnyttelse af bemyndigelsen til at fast-
lægge indholdet af en formodningsregel for forsikringssel-
skaber, forudsætter en forudgående analyse af de behov, som
erfaringer og kompetencer skal tilfredsstille, således at krite-
rierne vil afspejle det, der vil være relevant og tilstrækkeligt
for direktører og nøglepersoner i disse virksomheder. Det
forudsættes med forslaget, at en fastlæggelse af foruddefi-
nerede kriterier til brug for en formodningsregel for forsik-
ringsselskaber skal ske med inddragelse af repræsentanter
fra sektoren.
Vurderingen af en ansøgers viden, faglige kompetencer og
erfaring både under den helhedsorienterede tilgang og under
formodningstilgangen skal altid være proportional og der-
med tage hensyn til, at de finansielle virksomheder varierer
i størrelse, art og kompleksitet. Overordnet vil der inden for
de opstillede erfaringskrav i formodningstilgangen sondres
mellem det antal års erfaring, som eksempelvis medlemmer
af direktionen i et SIFI-institut og i et ikke-SIFI-institut
skal have for utvivlsomt at have tilstrækkelig erfaring under
formodningstilgangen.
Det er ligeledes i den politiske aftale af 16. juni 2022
om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer i fi-
nansielle virksomheder og bredere rekrutteringsgrundlag til
ledelserne i den finansielle sektor aftalt, at erfaringskrav til
den administrerende direktør i pengeinstitutter i gruppe 3 og
4 fastsættes til 4 års erfaring.
3.5.4.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget introduceres to ligestillede processer for
egnethedsvurderinger for direktører og nøglepersoner. Lo-
vens udgangspunkt er den helhedsorienterede, skønsbasere-
de vurdering af direktører og nøglepersoner. Som supple-
ment hertil vil der gælde en formodningstilgang, hvor der
ved bekendtgørelse vil blive fastsat en række stillingsspeci-
fikke kriterier, som vil være egnet til at give indblik i det
niveau af kompetencer og erfaringer, som Finanstilsynet
altid vil finde tilstrækkeligt for ansøgere til de omfattede
stillinger. Når en ansøger er godkendt, er der ingen forskel
på, om vedkommende er godkendt efter den ene eller den
anden proces.
Den helhedsorienterede tilgang vil tage udgangspunkt i en
samlet vurdering af en kandidats individuelle kompetencer
og samtlige øvrige forhold af relevans for kravene til det
konkrete job. Det gælder både erfaringer, der er opnået på
det konkrete finansielle fagområde, beslægtede finansielle
fagområder og relevante kompetencer fra andre erhverv,
myndigheder og organisationer. Ved vurderingen af ansøger-
ne vil Finanstilsynet aktivt skulle understøtte virksomheder-
nes behov for successionsplanlægning.
Efter reglerne om egnethed skal medlemmer af direktionen
og nøglepersoner besidde tilstrækkelig viden, faglig kompe-
tence og erfaring opnået i relevante positioner over tilstræk-
kelig lang tid til at varetage deres opgaver.
48
Som udgangspunkt skal praktisk erfaring være opnået i en
lignende virksomhed i tilsvarende positioner. Andre erfarin-
ger og kompetencer kan imidlertid også være relevante for
finansielle virksomheder, og disse erfaringer og kompeten-
cer indgår i skønnet.
Et eksempel på dette kan være, at en kandidat til stillingen
som administrerende direktør kan have lang erfaring fra
en finansiel virksomhed med et begrænset forretningsområ-
de. Varigheden af vedkommendes erfaring vil efter omstæn-
dighederne kunne kompensere for den smalle erfaring, idet
vedkommende må formodes at have oparbejdet en række
øvrige kompetencer i perioden.
Et andet eksempel er, at erfaring fra en anden stilling som
medlem af direktionen skal anerkendes, således at en kandi-
dat kan skifte mellem forskellige ansvarsområder, eller påta-
ge sig nye ansvarsområder i direktionen eller den faktiske
ledelse, da dette er en af måderne, hvorpå en kandidat kan
opnå tilpas bred erfaring til på et tidspunkt at bestride posten
som administrerende direktør.
Et tredje eksempel er, at den hvidvaskansvarlige under for-
modningstilgangen skal have konkret erfaring fra et sam-
menligneligt institut, men at erfaring fra andre områder
kan være relevant. F.eks. vil erfaring med risikokontroller,
compliance, betalingsområdet, kreditstyring, kontrolfunkti-
on i første forsvarslinje, ledelsesrapportering eller en rådgiv-
ningsfunktion inden for området eller eksempelvis erfaring
fra NSK, være relevant og kunne erstatte erfaring fra tilsva-
rende stilling helt eller delvist.
I den helhedsorienterede sagsbehandling er det således tan-
ken, at konkret praktisk erfaring fra en lignende virksomhed
i en vis udstrækning kan erstattes af anden erfaring, der er
relevant for den konkrete stilling. Erfaring fra eksempelvis
andre typer af finansiel virksomhed eller fra offentlige myn-
digheder, som f.eks. Nationalbanken, Finans- eller Erhvervs-
ministeriet, Finanstilsynet, eller den Nationale enhed for
Særlig Kriminalitet vil således også kunne tages i betragt-
ning, afhængigt af hvilken stilling vurderingen foretages til.
Finanstilsynets administration af reglerne om egnethed og
hæderlighed skal – bl.a. med hensyn til hvilke typer af
erfaringer der kan være relevante at inddrage i den helheds-
orienterede tilgang – sikre, at dansk praksis ikke er mere
restriktiv, end der generelt kan observeres i sammenlignelige
europæiske lande, herunder Holland, Sverige og Tyskland.
Det foreslåede supplement til den helhedsorienterede til-
gang, formodningstilgangen, tager udgangspunkt i en række
objektive krav til kompetencer og erfaringer for direktører
og nøglepersoner i en finansiel virksomhed. Opfylder en
kandidat de opstillede kriterier, formodes kandidaten at være
egnet. Kriterierne fastlægges for så vidt angår pengeinstitut-
ter, realkreditinstitutter, betalingsinstitutter og e-pengeinsti-
tutter, som de anbefales af Udvalget om kompetence- og er-
faringskrav samt ansvarsområder for direktionsmedlemmer
og nøglepersoner i visse finansielle virksomheder (Fagud-
valget) vedrørende kompetence- og erfaringskrav, dog såle-
des at erfaringskravene til administrerende direktører lempes
til 4 år for institutter i gruppe 3 og 4, jf. nedenfor.
Det foreslås samtidig at fastsætte tilsvarende hjemmel til ud-
stedelse af regler om egnethed og hæderlighed for direktører
og nøglepersoner i gruppe-1 forsikringsselskaber. Udnyttel-
se af hjemlen vil forudsætte fastlæggelse af de kriterier, der
altid vil være relevante og tilstrækkelige for direktører og
nøglepersoner i forsikringsselskaber.
Har en kandidat de kompetencer og den erfaring, som
på forhånd er opstillet som værende både relevant og
tilstrækkelig for de enkelte stillingskategorier, formodes
vedkommende at være egnet. For de mest åbenlyst egnede
kandidater kan formodningstilgangen skabe forudsigelighed
for kandidaterne.
En konkret individuel vurdering kan i sjældne tilfælde føre
til et afslag på grund af manglende egnethed, uagtet at per-
sonen lever op til formodningsreglen. Det kan eksempelvis
være tilfældet, hvor en kandidat i en tidligere ansættelse har
vist sig ikke at være egnet til en tilsvarende stilling. Der
kan f.eks. være tale om, at et direktionsmedlems adfærd
viser, at vedkommende ikke har den tilstrækkelige viden om
den finansielle regulering til at bestride det område, som
vedkommende søger om tilladelse til. Dette til trods for, at
kandidaten formelt opfylder foruddefinerede kompetence-
og erfaringskrav.
Den nærmere fastlæggelse af foruddefinerede kompetence-
og erfaringskrav i bekendtgørelsesform for pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter
tager udgangspunkt i Fagudvalgets anbefalinger, og vil blive
udmøntet med hjemmel i henholdsvis den foreslåede §§ 64,
stk. 6, og 64 c, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed og
den foreslåede § 30, stk. 4, i lov om betalinger. De oplistede
kompetence- og erfaringskrav til brug for vurderingen inden
for formodningsreglen kan således løbende tilpasses den in-
ternationale udvikling for derigennem sikre, at dansk praksis
ikke er mere restriktiv end praksis i sammenlignelige lande.
Med introduktion af formodningstilgangen etableres dermed
et ”fast track” for kandidater, som er åbenlyst egnede til
en stilling, der efter loven og den bagvedliggende EU-regu-
lering kræver særlige kompetencer og erfaring.
For en godkendt kandidat er der ingen forskel på, om ved-
kommendes godkendelse opnås som følge af sagsbehand-
ling efter den helhedsorienterede tilgang eller formodnings-
tilgangen. De to veje til en godkendelse er dermed ligestille-
de.
3.5.5 Realkreditinstitutter
49
3.5.5.1 Gældende ret
Det følger af § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
et pengeinstitut som led i sin virksomhedsstyring skal iden-
tificere instituttets nøglepersoner. Tilsvarende gælder for et
SIFI og et G-SIFI, som ikke er et pengeinstitut, jf. § 64
c, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. Identificerede nøg-
lepersoner skal leve op til egnetheds- og hæderlighedskrav,
jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Det bety-
der, at nøglepersoner skal have tilstrækkelig viden, faglige
kompetence og erfaring til at kunne varetage den pågælden-
de stilling, som vedkommende skal bestride. Det betyder
også, at nøglepersoner skal have tilstrækkelig godt omdøm-
me og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig
uafhængighed ved varetagelsen af stillingen, samt at de ikke
må have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,
at personen ikke vil varetage hvervet eller stillingen på for-
svarlig måde.
Gældende ret indeholder ikke krav om, at nøglepersoner i
realkreditinstitutter, som ikke er SIFI’er eller G-SIFI’er, skal
være egnede og hæderlige. Der gælder heller ikke krav om,
at realkreditinstitutter, som ikke er SIFI’er eller G-SIFI’er,
skal identificere instituttets nøglepersoner og underrette Fi-
nanstilsynet herom.
3.5.5.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Realkreditinstitutter har en central samfundsmæssig betyd-
ning og er underlagt et omfattende regelsæt. Ledelsen og
nøglepersoner i realkreditinstitutter har forpligtelser og op-
gaver, der stiller store krav til kompetenceniveau og erfa-
ring. Formålet med at stille krav til nøglepersoners egnethed
og hæderlighed er bl.a. at sikre, at den pågældende nøgle-
person har tilstrækkelig faglig tyngde og erfaring til at kun-
ne udfylde sin rolle som nøgleperson, og at sikre et tilstræk-
keligt fagligt niveau og erfaring hos personkredsen omkring
direktionen. Det er ligeledes vigtigt, at nøglepersoner har
et godt omdømme og kan udvise hæderlighed, integritet og
uafhængighed ved varetagelsen af stillingen.
Det vurderes, at realkreditinstitutter som led i deres virk-
somhedsstyring skal identificere instituttets nøglepersoner,
som skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes, da der bør
gælde samme krav for direktionen og nøglepersoner i real-
kreditinstitutter, som for direktionen og nøglepersoner i pen-
geinstitutter med de tilpasninger som forretningsmodellen
nødvendiggør.
3.5.5.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at et realkreditinstitut, der ikke er et SIFI eller
G-SIFI, som led i realkreditinstituttets virksomhedsstyring
skal identificere instituttets nøglepersoner. Det foreslåede vil
medføre, at nøglepersoner i realkreditinstitutter, der ikke er
et SIFI eller et G-SIFI, omfattes af reglerne om egnethed
og hæderlighed, ligesom Finanstilsynet vil få mulighed for
at kunne påbyde et realkreditinstitut at afsætte en ansat, der
er identificeret som nøgleperson, hvis vedkommende ikke
kan bestride stillingen i henhold til reglerne om egnethed og
hæderlighed.
Der er på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ingen
realkreditinstitutter i Danmark, der ikke er et SIFI, hvorfor
der ikke vil ske ændringer for de realkreditinstitutter, der
har tilladelse i dag. Såfremt der måtte etableres realkreditin-
stitutter, der ikke er et SIFI eller G-SIFI, vil disse skulle
vurderes efter samme praksis, som Finanstilsynets hidtil har
anlagt for eksisterende realkreditinstitutter herunder inddra-
gelse af de proportionalitetshensyn, der indgår i Finanstilsy-
nets praksis.
3.5.6. Betingede egnethedsgodkendelser
3.5.6.1. Gældende ret
Det følger af § 64, stk. 1, at et medlem af bestyrelsen eller
direktionen i en finansiel virksomhed skal være tilstrækkelig
egnet og hæderlig til at varetage hvervet eller stillingen i
virksomheden. Tilsvarende krav gælder for nøglepersoner i
pengeinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter og
globalt systemisk vigtige finansielle institutter, som ikke er
pengeinstitutter, jf. § 64 c, stk. 4, samt for nøglepersoner i
gruppe 1-forsikringsselskaber, jf. § 64 d, stk. 3. Finanstilsy-
net påser, at en person opfylder egnetheds- og hæderligheds-
kravene i forbindelse med, at den pågældende tiltræder et
hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør
eller nøgleperson i en finansiel virksomhed, og Finanstilsy-
net kan afvise den pågældende, såfremt vedkommende ikke
lever op til kravene.
Finanstilsynet har ikke mulighed for at tillade, at en eg-
netheds- og hæderlighedsansøger bestrider stillingen under
nærmere fastsatte betingelser, selvom Finanstilsynet vurde-
rer, at den pågældende alene inden for et relativt afgrænset
område ikke lever op til egnethedskravet i § 64, stk. 1. Til-
svarende er dette ikke muligt efter § 23 a, stk. 1 og 2, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension og § 4 a, stk. 1 og 2, i
lov om Lønmodtagernes dyrtidsfond.
ECB’s retningslinjer til egnetheds- og hæderlighedsvurde-
ringer for ledelsesmedlemmer i kreditinstitutter er som de
danske egnetheds- og hæderlighedskrav baseret på Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber,
om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af
direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD IV), og indehol-
der mulighed for at træffe betingede egnetheds- og hæder-
lighedsafgørelser. ECB’s retningslinjer finder anvendelse for
egnetheds- og hæderlighedsvurderinger af ledelsesmedlem-
mer i de systemisk vigtige banker i EU, der er en del af den
fælles tilsynsmekanisme (SSM).
Det følger af § 23 a, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
50
Tillægspension og § 4 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, at et medlem af bestyrelsen eller direktøren i
henholdsvis Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond skal have fyldestgørende erfaring til
at udøve sit hverv eller varetage sin stilling. Tilsvarende
krav gælder for nøglepersoner, jf. § 23 a, stk. 8, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension og § 4 a, stk. 8, i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
3.5.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Vurderingen af, om en person opfylder kravene til at være
egnet til en konkret stilling i en virksomhed i den finansiel-
le sektor, er en konkret vurdering af den enkelte person i
forhold til den stilling eller det hverv, som personen skal
varetage i den konkrete finansielle virksomhed.
Mulighed for, at Finanstilsynet kan træffe betingede egne-
thedsafgørelser i tilfælde, hvor en ansøger til stillingen som
direktør eller nøgleperson ikke fuldt ud vurderes at have den
tilstrækkelige viden, faglige kompetence eller erfaring til at
kunne bestride stillingen, vil kunne udvide kandidatfeltet
til de omfattede stillinger. Betingede afgørelser vil kunne
anvendes i tilfælde, hvor alternativet ville være et afslag,
men hvor årsagen til afslaget er, at den pågældende på et
eller få afgrænsede områder ikke lever fuldt op til egnethed-
skravene.
Betingede godkendelser vil kunne gives i forskellige situa-
tioner. En godkendelse kan gives under den betingelse, at
en manglende kompetence indhentes ved konkret oplæring
eller uddannelse. Den manglende viden, faglige kompetence
eller erfaring skal kunne indhentes inden for relativt kort tid,
og den betingede tilladelse skal dermed kunne gives med
konkrete, målbare betingelser.
En anden mulighed for betingede godkendelser kan være, at
en ansøger til stillingen som eksempelvis medlem af direkti-
onen ikke fuldt ud har den tilstrækkelige viden, faglige kom-
petence eller erfaring med et ansvarsområde, som personen
skal have ansvar for, men hvor den påkrævede kompetence
eller erfaring er tilstede hos andre personer i direktionen. I
så fald kan personen godkendes med betingelse om, at en
eller flere personer med disse kompetencer forbliver i direk-
tionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens
løbetid.
Betingede afgørelser vil således kunne anvendes til at imø-
dekomme en kompetence- eller erfaringsmangel hos et med-
lem af direktionen eller hos en nøgleperson og har til hensigt
at udvide kandidatfeltet med personer, der blot mangler lidt
for at kunne vurderes egnede til den konkrete stilling. Det
er afgørende for at kunne træffe en betinget afgørelse, at der
kan opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser
for, at den pågældende kan vurderes egnet til stillingen, og
at disse betingelser vil kunne opfyldes inden for en relativt
kort tidshorisont, eller at en anden person med de nødvendi-
ge kompetencer er tilstede i organisatorisk nærhed af perso-
nen.
Ansvaret for en direktør eller nøgleperson med en betinget
godkendelse er som udgangspunkt det samme som for en
person i samme stilling med en ubetinget godkendelse. En
person med en betinget egnethedsgodkendelse, der påtager
sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har
imidlertid en skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstæn-
dighederne kan det derfor være ansvarspådragende for en
person med en betinget godkendelse ikke at udvise en særlig
agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt knytter
sig til de områder, som betingelsen i godkendelsen vedrører,
og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren eller
nøglepersonen indhenter intern eller ekstern rådgivning til
brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En
betinget godkendt direktør eller nøgleperson kan dermed
ikke ubetinget påberåbe sig sin manglende erfaring – doku-
menteret i form af en betinget godkendelse – som eksempel-
vis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes
erstatningsansvar.
Der kan også være tilfælde, hvor den betingede godkendelse
medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling
(slutstillingen) med det samme. Godkendelse til slutstillin-
gen kan gives på betingelse af, at den pågældende er under
oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med denne form for
betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende
vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige
mål med henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betin-
gede godkendelser vil derfor også være egnede i forbindelse
med successionsplanlægning. Betingelsens løbetid kan i dis-
se tilfælde også være længere end ved betingelser, hvor an-
søgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det samme.
Det vurderes ikke relevant at indføre mulighed for betinge-
de afgørelser for bestyrelsesmedlemmer, da Finanstilsynets
praksis viser, at de individuelle egnethedskrav til bestyrel-
sesmedlemmer ikke udgør en barriere for at tiltrække egne-
de kandidater.
3.5.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Finanstilsynet kan træffe betingede afgørel-
ser i tilfælde, hvor det vurderes, at der kan opstilles velde-
finerede, målbare betingelser for, at den pågældende kan
vurderes egnet til stillingen, f.eks. hvor den pågældende
inden for et eller få afgrænsede områder ikke lever op til
egnethedskravene, og hvis dette findes forsvarligt henset
til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt
det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete
stilling. Det foreslås, at dette også skal gælde for Arbejds-
markedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Finanstilsynet kan overordnet anvende to typer af betinge-
51
de godkendelser. For det første godkendelser betinget af
forhold, der kan opfyldes, sideløbende med at ansøgeren
tiltræder sin stilling og opnår det fulde ansvar, der følger
af stillingen. For det andet godkendelser, som er betinget
af opfyldelse inden tiltræden i en stilling. I disse tilfælde
har personen kun det ansvar, der følger af den stilling, som
vedkommende bestrider frem til det tidspunkt, hvor betin-
gelsen er opfyldt og perioden udløber, hvorefter personen
tiltræder slutstillingen.
Det foreslås, at Finanstilsynet i begge tilfælde kan påse, at
den pågældende opfylder betingelserne i forbindelse med
betingelsestidens udløb. Finanstilsynet vil i denne sammen-
hæng ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den
pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene,
men alene vurdere, hvorvidt betingelserne er opfyldt. Hvis
Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør eller
nøgleperson ikke opfylder de fastsatte betingelser, vil kon-
sekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud
at leve op til egnethedskravet. Vurderer Finanstilsynet deri-
mod, at den pågældende direktør eller nøgleperson opfylder
de fastsatte betingelser, vil vedkommende vurderes at leve
op til egnethedskravet. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde
kunne forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvor
der vurderes at være rimelig udsigt til, at den pågældende
inden for den nye frist vil kunne opfylde betingelserne. For-
længelse af fristen bør ikke overstige 6 måneder.
3.5.7. Finanstilsynets egnetheds- og hæderlighedsvurdering
af nøglepersoner
3.5.7.1. Gældende ret
Det følger af § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at et pengeinstitut som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71,
stk. 1, skal identificere instituttets nøglepersoner. § 64 c, stk.
1, finder tilsvarende anvendelse for et SIFI eller et G-SIFI,
som ikke er et pengeinstitut, jf. § 64 c, stk. 5.
Ansatte, der er identificerede som nøglepersoner i et penge-
institut, et SIFI eller et G-SIFI, som ikke er et pengeinstitut,
skal være tilstrækkelig egnede og hæderlige til at varetage
stillingen i virksomheden, jf. § 64 c, stk. 4.
Virksomheden er forpligtet til at påse, at nøglepersonen op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1,
ved nøglepersonens indtræden og løbende, så længe den
pågældende nøgleperson varetager stillingen, jf. § 64 c, stk.
7. Virksomheden skal løbende overvåge egnetheden og hæ-
derligheden af nøglepersonerne og vurdere, om en egentlig
ny vurdering af nøglepersonen er nødvendig. Virksomheden
skal tage højde for alle nye relevante oplysninger, herunder
oplysninger, der kan give anledning til tvivl om nøgleperso-
nens egnethed og hæderlighed. Virksomhedens forpligtelse
til at påse dette fratager ikke en nøgleperson ansvar for at
opfylde kravene om egnethed og hæderlighed. En nøgleper-
son skal til enhver tid opfylde kravene om egnethed og
hæderlighed, mens personen varetager stillingen.
Et pengeinstitut skal desuden uden unødigt ophold under-
rette Finanstilsynet, hvis der sker væsentlige ændringer af
områder eller funktioner, som den pågældende nøgleperson
er ansvarlig for, eller når en ansat ikke længere anses for at
være en nøgleperson, jf. § 64, c. stk. 3, 2. pkt. Det samme
gør sig gældende for SIFI’er og G-SIFI’er, der ikke er pen-
geinstitutter, jf. § 64, c, stk. 5.
Finanstilsynet påser i dag, at samtlige ansatte, der er identi-
ficeret som nøglepersoner i medfør af § 64 c, stk. 1, lever
op til kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1,
nr. 1-6, i forbindelse med at den pågældende tiltræder en
stilling som nøgleperson samt løbende, mens den pågælden-
de fortsat bestrider stillingen. Nøglepersoner kan, i forbin-
delse med deres tiltrædelse af en stilling, vælge at udfylde
et oplysningsskema for nøglepersoner, som indsendes til
Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de
oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurde-
ring af, om vedkommende opfylder kravene i § 64, stk. 1, i
forhold til den konkrete stilling, og Finanstilsynet inddrager
alle relevante oplysninger i Finanstilsynets vurdering af den
pågældendes egnethed og hæderlighed.
Når Finanstilsynet har modtaget relevante oplysninger, træf-
fer Finanstilsynet afgørelse om den pågældende nøgleper-
sons egnethed og hæderlighed. Afgørelsen meddeles heref-
ter vedkommende. Samtidig orienteres den pågældende fi-
nansielle virksomhed.
3.5.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Formålet med reglerne om egnethed og hæderlighed er at
understøtte kompetent og ordentlig ledelse af de finansiel-
le virksomheder og dermed underbygge tilliden til sekto-
ren. Siden finanskrisen er reglerne om egnethed og hæder-
lighed skærpet ad flere omgange af et bredt politisk flertal i
Folketinget.
Der har været et tilsvarende fokus på reglerne om egnethed
og hæderlighed i EU, som bl.a. har givet sig udslag i løben-
de udbygning af direktivkrav og retningslinjer.
Reglerne om egnethed og hæderlighed for nøglepersoner er
med til at sikre, at ansatte, der varetager centrale poster,
og som enten direkte kan påføre instituttet væsentlige risi-
ci, eller hvis beslutninger har væsentlig indflydelse på insti-
tuttets risikoprofil eller kontrolfunktioner, har tilstrækkelig
viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage
stillingen og har en høj integritet og høj grad af ordentlig-
hed. Personkredsen omkring den daglige ledelse skal have
kompetencer til og have tilstrækkelig integritet til at kunne
udfordre direktionen og dennes beslutninger. Kravet om,
52
at Finanstilsynet skal vurdere egnethed og hæderlighed,
opleves imidlertid som en barriere for at kunne rekruttere
medarbejdere. For så vidt angår nøglepersoner i de mindste
institutter er der ikke krav i EU-rammereglerne om tilsyns-
godkendelse af nøglepersoner. Det vurderes derfor at være
tilstrækkeligt for tilliden til sektoren og den finansielle stabi-
litet, at virksomhederne selv vurderer, om en ansøger er eg-
net og hæderlig til den pågældende stilling. Finanstilsynets
vejledninger på området vil give virksomhederne redskaber
til denne vurdering.
3.5.7.3. Den foreslåede ordning
Med henblik på at skabe øget fleksibilitet for de mindre
pengeinstitutter foreslås det, at Finanstilsynet ikke skal
egnetheds- og hæderlighedsvurdere samtlige identificerede
nøglepersoner i de mindste pengeinstitutter. Der foreslås en
tilgang, hvor Finanstilsynet fremover alene vil skulle egne-
theds- og hæderlighedsvurdere enkelte af de af pengeinsti-
tuttet identificerede nøglepersoner i disse.
Det foreslås således at lempe kravet om, at alle nøgleperso-
ner i pengeinstitutter i gruppe 3 og 4 skal egnetheds- og
hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet.
Det foreslås for gruppe 3-pengeinstitutter, at kun et udsnit
af virksomhedernes nøglepersoner skal egnetheds- og hæ-
derlighedsvurderes af Finanstilsynet. Det drejer sig om an-
satte, der er ansvarlige for følgende nøglefunktioner: Risiko-
styringsfunktionen, compliancefunktionen, kreditområdet og
hvidvaskforebyggelse.
Det foreslås for gruppe 4-pengeinstitutter at fjerne kravet
om, at Finanstilsynet skal egnetheds- og hæderlighedsvur-
dere nøglepersoner med undtagelse af den hvidvaskansvarli-
ge. Da en virksomheds risiko for at blive udnyttet – også
i stor skala – til hvidvask og finansiel kriminalitet ikke
afhænger direkte af pengeinstituttets størrelse, foreslås det
at fastholde kravet om, at Finanstilsynet skal egnetheds- og
hæderlighedsvurdere den hvidvaskansvarlige i alle institut-
ter.
Selvom en nøgleperson ikke skal egnetheds- og hæderlig-
hedsvurderes af Finanstilsynet, skal personen fortsat være
både egnet og hæderlig. Det er imidlertid pengeinstitutterne,
der er ansvarlige for at foretage denne vurdering inden an-
sættelsen og løbende gennem ansættelsesforholdet.
Forslaget indebærer også en tilsvarende ændring i forbindel-
se med Finanstilsynets mulighed for at påbyde et pengeinsti-
tut at afsætte nøglepersoner.
3.5.8. Særlige krav til formænd for bestyrelser for finansielle
virksomheder
3.5.8.1. Gældende ret
Egnetheds- og hæderlighedskravene følger af § 64, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed. Kravene finder anvendelse for
medlemmer af bestyrelsen og direktionen og nøglepersoner
i alle pengeinstitutter og også i SIFI-institutter, som ikke er
pengeinstitutter, jf. § 64 c, stk. 4 og 5, i lov om finansiel
virksomhed. Desuden er nøglepersoner i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber omfattet af egnetheds- og hæderlighedskrave-
ne, jf. § 64 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed skal
have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til
at kunne varetage hvervet, jf. § 64, stk. 1, nr. 1, i lov om
finansiel virksomhed (egnethedskrav). Efter stk. 2 skal med-
lemmerne af bestyrelsen meddele Finanstilsynet oplysninger
om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres
indtræden i den finansielle virksomheds ledelse.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at der ikke
stilles ubetingede krav om, at et bestyrelsesmedlem skal
have særlig indsigt i finansielle virksomheders forhold, jf.
Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 184 som fremsat,
side 56.
Det fremgår desuden, at kravene i § 64 skal være opfyldt til
enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra
det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet tiltræder hvervet i
den finansielle virksomhed og i hele den periode, hvori den
pågældende person varetager hvervet. Når en person tiltræ-
der et hverv som bestyrelsesmedlem, påser Finanstilsynet,
at vedkommende har tilstrækkelig viden, faglig kompetence
og erfaring til at kunne udøve hvervet i virksomheden og
dermed, at den pågældende opfylder kravene.
Der sondres som udgangspunkt ikke mellem, om kandi-
daten skal bestride hvervet som bestyrelsesformand eller
menigt bestyrelsesmedlem. Der kræves således ikke ved
udpegningen eller valget til bestyrelsesformand en forny-
et vurdering af personer fra Finanstilsynet, når bestyrelses-
medlemmet allerede er vurderet som menigt medlem eller
næstformand. En sådan vurdering af formandskompetencer
foretages alene i forbindelse med direkte indtræden som
bestyrelsesformand efter § 64, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, 1. pkt.
Den europæiske tilsynsmyndigheds retningslinjer om intern
ledelse (EBA/GL/2017/11) indeholder et særligt afsnit om
bestyrelsesformandens rolle. Det fremgår bl.a., at bestyrel-
sesformanden bør stå for ledelsen af bestyrelsen, bidrage til
en effektiv informationsstrøm inden for bestyrelsen og være
ansvarlig for, at den generelt fungerer effektivt. Bestyrelses-
formanden skal også tilskynde og fremme en åben og kritisk
diskussion og sikre, at afvigende synspunkter kan komme
til orde og blive diskuteret i forbindelse med beslutningspro-
cessen.
53
Den Europæiske Centralbanks (ECB’s) retningslinjer til eg-
netheds- og hæderlighedsvurderinger for ledelsesmedlem-
mer i kreditinstitutter er som de danske egnetheds- og hæ-
derlighedskrav baseret på Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direk-
tiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
og 2006/49/EF (CRD IV), og kan således anvendes som
et fortolkningsbidrag til bestemmelserne i lov om finansiel
virksomhed. ECB’s retningslinjer finder anvendelse for eg-
netheds- og hæderlighedsvurderinger af ledelsesmedlemmer
i de systemisk vigtige banker i EU, der er en del af den
fælles tilsynsmekanisme (SSM).
ECB’s retningslinjer skelner eksplicit mellem menige besty-
relsesmedlemmer og bestyrelsesformænd, og stiller særlige
krav til sidstnævnte. I retningslinjerne stilles der bl.a. krav
til betydelig ledelseserfaring fra en stilling i den øverste
ledelse. I vurderingen indgår graden af sammenlignelighed
med hensyn til størrelse og kompleksitet af de virksomhe-
der, hvori erfaringen er opnået.
3.5.8.2. Ansvarsudvalgets overvejelser
Ansvarsudvalget finder, at bestyrelsesformanden har en sær-
lig rolle, der fordrer, at vedkommende har tilstrækkelige per-
sonlige såvel som faglige kompetencer og den nødvendige
robusthed og gennemslagskraft til at lede arbejdet i bestyrel-
sen og give det faglige og ledelsesmæssige modspil, som
forventes af en bestyrelsesformand for en finansiel virksom-
hed.
Det er udvalgets opfattelse, at bestyrelsesformandens særli-
ge rolle bl.a. indebærer, at den pågældende har mulighed for
løbende at stille spørgsmål, udbede sig yderligere oplysnin-
ger og indgå i drøftelser med direktionen i videre omfang,
end det er muligt for og forventes af de øvrige bestyrelses-
medlemmer. Den øvrige bestyrelse må derfor til en vis grad
forlade sig på, at formanden gennem sit tættere samarbejde
med direktionen får tilstrækkelige og korrekte oplysninger,
som sætter bestyrelsen i stand til at tilrettelægge sit arbejde,
fastlægge de temaer, der skal træffes beslutning om, og træf-
fe beslutninger på et forsvarligt grundlag.
Samarbejdet og interaktionen mellem bestyrelsesformand
og direktion må efter Udvalgets opfattelse betyde, at besty-
relsesformanden kan påvirke direktionen og dens beslutnin-
ger. Omvendt vil samarbejdet naturligt også indebære, at
direktionen kan påvirke bestyrelsesformanden. Denne gensi-
dige påvirkning er generelt nyttig og til gavn for virksom-
heden. Det er imidlertid væsentligt, at bestyrelsen og ikke
mindst bestyrelsesformanden holder sig for øje, at samarbej-
det med og forholdet til direktionen ikke må føre til, at
bestyrelsens tilsyn og kontrol med direktionen svækkes.
Udvalget har under sit arbejde været opmærksom på, at der
er en betydelig risiko for, at bestyrelsens kontrolfunktion
over for direktionen svækkes, hvis styrkeforholdet mellem
direktion og bestyrelse ikke er afbalanceret. I dette styrke-
forhold er navnlig bestyrelsesformanden afgørende. Vareta-
gelse af rollen som formand kræver – ud over de rent fag-
lige kvalifikationer – en betydelig integritet, robusthed og
personlig gennemslagskraft. Behovet for at sikre, at besty-
relsens rolle fastholdes, har i praksis været særlig udtalt i de
tilfælde, hvor direktionen består af stærke personligheder.
Udvalget finder, at integritet og uafhængighed er afgørende
for, om en bestyrelsesformand kan udfylde sin rolle. Besty-
relsens formand skal kunne ”stå i modvind”. Udvalget be-
mærker imidlertid, at en bestyrelsesformand allerede i kraft
af sit hverv som bestyrelsesmedlem vil være omfattet af
både egnetheds- og hæderlighedskravene i § 64, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed. Det medfører bl.a., at bestyrel-
sesformanden, ligesom ethvert menigt medlem, skal have
tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed,
integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af
hvervet.
I lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets vejled-
ning om egnetheds- og hæderlighedsvurderinger sondres der
imidlertid ikke mellem de krav, der stilles til henholdsvis
formænd og menige medlemmer af bestyrelsen. Ved vurde-
ringen af en kandidat til posten som formand for bestyrelsen
vil det bl.a. være et sagligt og relevant kriterium at lægge
vægt på de personlige kvalifikationer, som er væsentlige i
forbindelse med ledelsen af arbejdet i bestyrelsen og håndte-
ringen af bestyrelsens forhold til direktionen. Der er endvi-
dere ikke praksis for at foretage en fornyet egnethedsvurde-
ring, når et menigt bestyrelsesmedlem eller en næstformand
overgår til at være bestyrelsesformand.
Det er udvalgets opfattelse, at det altid er væsentligt at vur-
dere, om en kandidat til posten som bestyrelsesformand –
ud over de rent faglige forudsætninger – har den fornødne
robusthed og personlige gennemslagskraft og dermed opfyl-
der egnethedskravet i § 64, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel
virksomhed. Dette gælder, uanset om vedkommende allere-
de har fungeret som menigt bestyrelsesmedlem, herunder
som næstformand eller del af et formandskab. Det følger
af forarbejderne til bestemmelsen, at der skal foretages en
vurdering af den pågældendes viden, faglige kompetencer
og erfaring i forhold til det konkrete hverv eller den kon-
krete stilling, som vedkommende skal varetage i virksom-
heden. Når det lægges til grund, at der er forskel på de
erfaringskrav m.v., der kan stilles til et menigt bestyrelses-
medlem og en formand, må et skifte fra menigt medlem til
bestyrelsesformand også betragtes som et andet (nyt) hverv.
Udvalget foreslår derfor, at der indføres en lovbestemmelse,
der skal sikre, at der foretages en fornyet vurdering af et
bestyrelsesmedlem efter § 64, stk. 1, nr. 1, når den pågæl-
54
dende udnævnes som formand for bestyrelsen. Her vil det
således særskilt skulle vurderes, om bestyrelsesmedlemmet
har tilstrækkelige personlige kompetencer i form af den nød-
vendige robusthed og gennemslagskraft og den fornødne
ledelsesmæssige tyngde til at lede arbejdet i bestyrelsen og
give direktionen det faglige og ledelsesmæssige modspil,
som må forventes af en bestyrelsesformand for en finansiel
virksomhed.
Udvalget har desuden overvejet, om vurderingen bør foreta-
ges for bestyrelsesformandsposter i alle finansielle virksom-
heder, eller om der alene foreligger et behov herfor for
visse finansielle virksomheder. I dag stilles der krav om,
at medlemmer af bestyrelsen i et pengeinstitut, realkreditin-
stitut eller et forsikringsselskab skal gennemføre et grund-
kursus i bestyrelsesarbejde, jf. § 64 b, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed. Årsagen til, at kravet stilles til besty-
relsesmedlemmer i disse typer af finansielle virksomheder
er, at det i forbindelse med Finanstilsynets udarbejdelse af
vejledningerne af 4. juli 2012 om evaluering af bestyrelsens
viden og erfaring blev vurderet, at der for disse typer af
finansielle virksomheder var et særligt behov for at stille
krav til bestyrelsesmedlemmernes viden og erfaring. På den
baggrund og sammenholdt med de samfundsmæssige skade-
virkninger, som et kriseramt pengeinstitut, realkreditinstitut
eller forsikringsselskab kan have både for den finansielle
sektor og for borgere og virksomheder i Danmark, finder
Udvalget, at kravet om en fornyet vurdering af bestyrelses-
medlemmets egnethed til posten som bestyrelsesformand
bør stilles over for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber.
Virksomheden vil gennem det pågældende bestyrelsesmed-
lems forudgående periode som menigt medlem have et
vist kendskab til personen, men vil også kunne foretage
andre undersøgelser, herunder sonderinger gennem de øvri-
ge bestyrelsesmedlemmers netværk med hensyn til øvrige
forhold, der bør inddrages i vurderingen. Det må på den
baggrund antages, at virksomhedens øvrige bestyrelsesmed-
lemmer vil have forudsætninger for at foretage vurderingen,
når det samtidig i lovbemærkningerne angives, hvilke for-
hold der vil kunne indgå i vurderingen.
På den baggrund foreslår udvalget, at der stilles krav om, at
virksomhedens indstilling af et bestyrelsesmedlem til posten
som bestyrelsesformand skriftligt dokumenteres, og at der
heri indgår en begrundelse for den vurdering af den pågæl-
dendes personlige kompetencer, robusthed og gennemslags-
kraft, som virksomheden har foretaget.
Dette forslag har til formål at supplere de øvrige lettere
dokumenterbare erfaringer og kompetencer, der indgår i vur-
deringen, herunder eksempelvis den pågældendes cv. Det
vil navnlig kunne styrke grundlaget for Finanstilsynets vur-
dering og dermed i hvert fald delvist udligne den beskrevne
forskel i oplysningsniveau.
3.5.8.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Bestyrelsesformanden skal bl.a. facilitere et åbent og til-
lidsfuldt samarbejde i bestyrelsen, hvor alle medlemmer
får mulighed for og lyst til at deltage, med henblik på
at bestyrelsen træffer beslutning om de anliggender, som
det tilkommer bestyrelsen at afgøre, og at de beslutninger,
der tages i bestyrelsen, træffes på et oplyst og kvalificeret
grundlag. Bestyrelsesformanden skal sørge for, at arbejdet
i bestyrelsen tilrettelægges således, at bestyrelsen fører et
effektivt tilsyn og kontrol med direktionen. Formanden skal
endvidere tage initiativ til at sikre, at sammensætningen af
bestyrelsen repræsenterer de kompetencer, der er relevante
for virksomheden. Bestyrelsesformanden skal kunne evalu-
ere bestyrelsens og direktionens arbejde og være indstillet
på at være virksomhedens ansigt udadtil i situationer, hvor
dette er påkrævet eller i øvrigt relevant.
Ved vurderingen af, om en kandidat til formandsposten be-
sidder den nødvendige robusthed og gennemslagskraft, bør
det eksempelvis kunne indgå, om den pågældende er egnet
til og indstillet på at være den ledende kraft i bestyrelsen og
at være den, der sætter dagsordenen og faciliterer et åbent og
tillidsfuldt samarbejde i bestyrelsen. Kandidaten skal være
ansvarsbevidst, overbevisende, i besiddelse af et godt over-
blik, god dømmekraft og kunne træffe og gennemføre også
vanskelige beslutninger, herunder over for direktionen. Kan-
didaten skal have den nødvendige forhandlingserfaring og
strategiske indsigt samt de nødvendige kommunikative ev-
ner. Egenskaber såsom ansvarsbevidsthed, overblik, døm-
mekraft og evnen til at træffe og gennemføre beslutninger er
vigtige, når bestyrelsesformanden skal være drivkraften og
indgå i den nævnte relation til direktionen.
Tiden efter finanskrisen har vist, at det er afgørende, at
en bestyrelsesformand i penge- og realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber kan modstå et evt. pres fra en stærk
direktion eller stærke bestyrelsesmedlemmer.
På den baggrund er Erhvervsministeriet enig i Udvalgets
forslag.
Det bemærkes i den forbindelse, at kravet om meddelelse af
oplysninger til Finanstilsynet om den pågældendes egnethed
som bestyrelsesformand, og kravet om, at virksomhedens
vurdering heraf skal foreligge i skriftlig form, delvist vil
kunne opfyldes ved evt. relevante henvisninger til oplysnin-
ger eller vurderinger, der tidligere er meddelt Finanstilsynet,
eller som foreligger dokumenteret i virksomheden.
3.5.8.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at et bestyrelsesmedlem skal meddele Finans-
tilsynet oplysninger om pågældendes viden, faglige kompe-
tencer og erfaring til at kunne varetage hvervet, hvis et
55
medlem af bestyrelsen udpeges eller vælges til posten som
formand for bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinsti-
tut eller et forsikringsselskab.
Virksomhedens indstilling af et bestyrelsesmedlem til posten
som bestyrelsesformand skal skriftligt dokumenteres, og der
skal heri indgå en begrundet vurdering af den pågældendes
personlige kompetencer, robusthed og gennemslagskraft,
som virksomheden har foretaget.
Det foreslåede vil indebære, at der fremover vil skulle fore-
tages en særskilt vurdering af, om det bestyrelsesmedlem,
der skal varetage bestyrelsesformandsposten, har tilstrække-
lige personlige kompetencer i form af den nødvendige ro-
busthed og gennemslagskraft, og den fornødne ledelsesmæs-
sige tyngde til at lede arbejdet i bestyrelsen og sikre, at
bestyrelsens tilsyns- og kontrolopgaver over for direktionen
løses på effektiv måde.
I vurderingen af kandidatens egnethed vil indgå den pågæl-
dendes evne til at lede arbejdet i bestyrelsen og sikre et
konstruktivt samarbejde med direktionen, herunder give di-
rektionen det nødvendige med- og modspil med hensyn til
strategiske og styringsmæssige anliggender, samtidig med at
bestyrelsens tilsyn og kontrol med direktionen fastholdes.
Ved ”personlige kompetencer” skal navnlig forstås, om den
pågældende besidder den robusthed og gennemslagskraft,
der er påkrævet for at lede arbejdet i bestyrelsen og give
direktionen det fornødne faglige og ledelsesmæssige mod-
spil. Der sigtes herved mod de mere personlige kompetencer
og egenskaber, som indgår i bemærkningerne til den foreslå-
ede bestemmelse i § 64, stk. 2, 2. pkt.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er navnlig at sik-
re, at virksomheden aktivt tager stilling til, om den pågæl-
dende, som virksomheden overvejer at indstille som besty-
relsesformand, har tilstrækkelige personlige kompetencer til
at varetage dette hverv, idet der forventes særlige ledelses-
mæssige kompetencer hos en bestyrelsesformand sammen-
lignet med menige medlemmer af bestyrelsen.
Det foreslås desuden, at virksomhedens vurdering af en be-
styrelsesformands personlige kompetencer omfattet af § 64,
stk. 1, nr. 1, skal foreligge i skriftlig form.
Virksomheden har pligt til skriftligt at redegøre for sin vur-
dering af den pågældendes personlige kompetencer under-
bygget med skriftlig dokumentation i videst muligt omfang.
Der vil kunne foretages en vurdering med udgangspunkt i
bl.a. oplysningerne i kandidatens cv, herunder navnlig om
den pågældende har bestyrelses- eller ledelseserfaring fra en
finansiel virksomhed eller anden erhvervsvirksomhed eller
en organisation (eksempelvis faglig eller erhvervspolitisk)
af tilsvarende kompleksitet, størrelse eller samfundsmæssig
betydning. Har den pågældende ingen sådan erfaring, eller
har den pågældende åbenbart haft ringe succes i sådanne
stillinger, vil det kunne have formodningen imod sig, at
vedkommende besidder tilstrækkelige faglige kompetencer
og den nødvendige robusthed og gennemslagskraft til at
lede arbejdet i bestyrelsen og give direktionen det fornødne
faglige og ledelsesmæssige modspil.
Virksomhedens bestyrelse vil i alle tilfælde kunne gennem-
føre interviews som bidrag til en afklaring af de faktiske
oplysninger, der relaterer sig til formandskandidaters egnet-
hed. Det kunne eksempelvis være med henblik på mundtligt
at drøfte forventninger til bestyrelsesformandsrollen, herun-
der med henblik på en vurdering af, hvorvidt kandidaten har
de nødvendige personlige kompetencer og den nødvendige
robusthed og gennemslagskraft til at lede arbejdet i en be-
styrelse i den konkrete type af finansiel virksomhed.
Der stilles i praksis mindre omfattende krav til en besty-
relsesformand i en mindre og ikke-kompleks finansiel virk-
somhed, end hvis der er tale om en stor og kompleks finan-
siel virksomhed. Vurderingen af, om en person opfylder så-
vel de faglige krav som krav af mere personlig karakter, skal
foretages med udgangspunkt i hvervet som bestyrelsesfor-
mand i den konkrete virksomhed. Det er således muligt, at
en person på baggrund af sin uddannelsesmæssige baggrund
og hidtidige ledelseserfaring opfylder kravet om tilstrække-
lig viden, faglig kompetence og erfaring til at være bestyrel-
sesformand i en mindre finansiel virksomhed, men at den
pågældende ikke vil kunne opfylde kravene til rollen som
bestyrelsesformand i en stor kompleks eller landsdækkende
virksomhed.
3.5.9. Ændring af krav til ledelsesmedlemmers økonomiske
situation ved egnetheds- og hæderlighedsvurderinger
3.5.9.1. Gældende ret
Det fremgår af § 64, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virk-
somhed, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
finansiel virksomhed ikke må have påført eller påføre den
finansielle virksomhed tab eller risiko for tab på grund af
ledelsesmedlemmets egen økonomiske situation eller via et
selskab, som medlemmet ejer, deltager i driften af eller har
væsentlig indflydelse på.
Reglen har sammen med dele af § 64, stk. 1, nr. 2, til
formål at sikre, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen
i en finansiel virksomhed kan agere tilstrækkelig uafhængigt
og objektivt i varetagelsen af hvervet eller stillingen i den
finansielle virksomhed.
Kravet medfører, at en person ikke kan varetage et hverv
eller stilling som bestyrelsesmedlem eller direktionsmedlem
56
i en finansiel virksomhed, hvis vedkommendes egen økono-
miske situation medfører et tab eller risiko for tab for den
finansielle virksomhed, som vedkommende skal deltage el-
ler allerede deltager i ledelsen af. Det samme gælder, hvis
vedkommende ejer eller deltager i driften af et selskab, der
har påført den finansielle virksomhed tab eller risiko for
tab. Tilsvarende gælder, hvis vedkommende, ikke direkte
ejer eller deltager i ledelsen af et selskab, men i stedet har
væsentlig indflydelse på selskabet.
Det fremgår af bemærkninger til bestemmelsen, at bestem-
melsen bl.a. omfatter situationer, hvor et ledelsesmedlem
ikke er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,
efterhånden som de forfalder over for den finansielle virk-
somhed, og derved påfører den finansielle virksomhed tab
eller udsætter virksomheden for en tabsrisiko. Der anlægges
i disse tilfælde en konkret vurdering af årsagen til, at eks-
poneringen blev nødlidende, jf. Folketingstidende 2017-18,
tillæg a, L 184 som fremsat, side 58.
Efter Finanstilsynets praksis er det væsentlige i vurderingen
af, om bestemmelsen finder anvendelse, om eksempelvis
personens økonomiske situation medfører en risiko for, at
vedkommende ikke kan udvise tilstrækkelig uafhængighed
og integritet ved varetagelsen af hvervet eller stillingen i den
finansielle virksomhed. Efter praksis indgår eksponeringens
størrelse også i vurderingen. Der skal således mindre beløb
til i privatøkonomien, før en persons uafhængighed vurderes
at være påvirket, end hvis der er tale om eksponeringer,
der er knyttet til vedkommendes ejerskab eller deltagelse i
driften af selskabet.
Kravet finder også anvendelse på nøglepersoner i et penge-
institut, et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. § 64
c, stk. 7, og nøglepersoner i et forsikringsselskab, jf. § 64 d,
stk. 4.
3.5.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er afgørende, at f.eks. et bestyrelsesmedlem kan agere
uafhængigt i varetagelsen af sit hverv, særligt i sin rolle
med at kontrollere og udfordre den finansielle virksomheds
direktion. Et ledelsesmedlem, der træffer beslutninger under
hensyntagen til sin egen økonomiske situation, vil ikke være
uafhængig og objektiv.
Reglerne om egnethed og hæderlighed implementerer art. 91
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013 med senere ændringer (CRD IV). Kravet, der
fremgår af § 64, stk. 1, nr. 5, er en dansk regel, som specifi-
cerer, hvad der blandt andet forstås ved uafhængighed.
De danske egnetheds- og hæderlighedsregler skal i højere
grad stemme overens med regelsættet i EU, og praksis på
området skal ikke være mere restriktiv end den praksis,
der generelt kan observeres i sammenlignelige europæiske
lande.
Der vurderes derfor ikke at være behov for en dansk regel
om uafhængighed i § 64, stk. 1, nr. 5. En ophævelse af
bestemmelsen medfører ikke, at den generelle regel om til-
strækkelig uafhængighed i § 64, stk. 1, nr. 2, der stammer
fra CRD IV art. 91, ændres. Ledelsesmedlemmer skal fortsat
være tilstrækkeligt uafhængige, og interessekonflikter skal
forebygges og deklareres, således at der eventuelt kan fore-
tages kompenserende foranstaltninger. Den finansielle virk-
somhed skal dokumentere, hvordan eventuelle interessekon-
flikter vil blive håndteret, så Finanstilsynet har et grundlag
for at vurdere, om der er taget tilstrækkelige forholdsregler
til at sikre ledelsesmedlemmets uafhængige ageren. Person-
lige økonomiske forhold eller økonomiske forhold i virk-
somheder som en kandidat til en ledelsespost ejer eller har
bestemmende indflydelse på, vil derfor fortsat kunne have
betydning i en konkret vurdering af kandidatens uafhængig-
hed.
En ophævelse af § 64, stk. 1, nr. 5, er i overensstemmelse
med de overordnede målsætninger i den politiske aftale af
16. juni 2022 om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmed-
lemmer i finansielle virksomheder og bredere rekrutterings-
grundlag til ledelserne i den finansielle sektor.
3.5.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve § 64, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel
virksomhed og dermed kravet i loven om, at et medlem
af bestyrelse eller direktionen ikke må påføre eller have
påført den finansielle virksomhed tab eller risiko for tab på
grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som
vedkommende ejer, deltager i driften af eller har væsentlig
indflydelse på.
Det vil således alene være den generelle bestemmelse i § 64,
stk. 1, nr. 2, der regulerer, om det pågældende ledelsesmed-
lem er tilstrækkelig uafhængig.
Finanstilsynet vil med forslaget fortsat skulle inddrage ved-
kommendes økonomiske situation i vurderingen efter § 64,
stk. 1, nr. 2. Dette sker dog på et mere generelt niveau,
når det vurderes, om kandidaten fortsat kan være uafhængig
og agere uafhængigt af en eventuel eksponering mod den fi-
nansielle virksomhed. I vurderingen af tilstrækkelig uafhæn-
gighed kan indgå, hvorvidt en personlig eksponering, der
giver anledning til tab eller risiko for tab, medfører, at det
er vanskeligt for et bestyrelsesmedlem at agere objektivt og
kritisk. Hensynet til at opretholde tilliden til den finansiel-
le sektor indgår i vurderingen af, om ledelsesmedlemmets
økonomiske situation skal medføre, at det pågældende ledel-
sesmedlem ikke kan varetage hvervet eller stillingen. Mang-
lende tillid til et ledelsesmedlem, f.eks. som følge af at
det er offentlig kendt, at vedkommendes privatøkonomi er
ustabil eller at vedkommende ikke er i stand til at drive en
57
virksomhed, vil kunne have en negativ effekt på den finan-
sielle sektors omdømme og tilliden til denne. Tilsvarende
gør sig gældende, hvis en kandidat ejer et selskab, deltager
i driften af eller på anden måde har en nær tilknytning til
dette. Eksponeringens størrelse og tilknytning til kandidaten
vil dog indgå i vurderingen. Det vil sige, er der f.eks. tale
om en virksomhed, som personen er direktør i eller er det en
lille virksomhed, der indgår som en del af koncernen, vil der
være forskel på, hvor stor vægt det tillægges.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Den del af lovforslaget, der gennemfører skærpede ansvars-
regler og nye regler om fratrædelsesgodtgørelse, medfører
meget begrænsede økonomiske konsekvenser for det offent-
lige. Konsekvenserne udgør Finanstilsynets fremtidige tilsyn
med virksomhedernes udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse
til direktionsmedlemmer. Finanstilsynet skal endvidere sikre
sig, at virksomhedernes bestyrelse foretager de nødvendige
vurderinger om udbetaling af fratrædelsesgodtgørelser i de
tilfælde, hvor en direktør har haft en adfærd, der må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den del af lovforslaget, der vedrører regler om egnethed og
hæderlighed, medfører ikke økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
Lovforslagets § 1, nr. 13, der ændrer, hvilke nøglepersoner
i gruppe 3- og 4-pengeinstitutter som Finanstilsynet skal
godkende, vil medføre mindre økonomiske besparelser for
Finanstilsynet.
Forslaget medfører begrænsede implementeringskonsekven-
ser for det offentlige, da det forventes, at tilsynet med udbe-
talingen af fratrædelsesgodtgørelser kan foretages i Finans-
tilsynets nuværende indberetningssystem for aflønning. I så
fald er der alene tale om en tilføjelse i et eksisterende sy-
stem. Det forudsættes i den forbindelse, at allerede eksister-
ende systemer kan anvendes.
Lovforslaget vurderes at efterleve de syv principper for digi-
taliseringsklar lovgivning. Dette sker bl.a. ved at sikre klare
retningslinjer for virksomhederne.
Derudover understøtter lovforslaget digital kommunikation,
da lovforslaget ikke er til hinder for virksomhedens brug af
digital kommunikation med Finanstilsynet. Allerede i dag
anvendes ansøgningsskema på virk.dk samt digital kommu-
nikation i langt de fleste sager om egnethed og hæderlighed.
Lovforslaget understøtter fortsat delvist digital sagsbehand-
ling, når direktionsmedlemmer og nøglepersoners egnethed
skal vurderes.
Lovforslaget er ikke til hinder for, at begreber og data bru-
ges på tværs af myndigheder. Data modtaget af Finanstilsy-
net, som led i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, vil dog
være underlagt Finanstilsynets tavshedspligt.
Lovforslaget giver ikke anledning til særlige opmærksom-
hedspunkter med hensyn til tryg og sikker håndtering af
virksomhedernes data.
Kravet om at meddele Finanstilsynet oplysninger om den
pågældendes egnethed og hæderlighed gælder allerede i
dag. Oplysninger, som Finanstilsynets modtager fra person-
er, der søger om at blive egnetheds- og hæderlighedsgod-
kendt, vil blive behandlet via Finanstilsynets eksisterende
IT-systemer under iagttagelse af samme fortrolighed og sik-
kerhed som hidtil, herunder i overensstemmelse med data-
beskyttelsesretlige regler og grundlæggende principper om
formålsbegrænsning, dataminimering, lovlighed, m.v.
I forbindelse med forslaget om at stille særlige krav til
bestyrelsesformanden vil modtagne oplysninger således bli-
ve behandlet via Finanstilsynets eksisterende IT-systemer. I
disse tilfælde gør det sig også gældende, at Finanstilsynet
allerede modtager oplysninger fra den pågældende, der sø-
ger om at blive egnetheds- og hæderlighedsgodkendt. Det
vurderes i øvrigt, at de særlige krav, som forslaget stiller
til bestyrelsesformanden, allerede delvist vil kunne opfyldes
ved eventuelle relevante henvisninger til oplysninger eller
vurderinger, der tidligere er meddelt Finanstilsynet.
Endelig understøtter lovforslaget bedre kontrolmuligheder
og dermed forebyggelse af snyd og fejl, da forslaget med-
fører større krav til egnetheds- og hæderlighedsansøgeres
dokumentation af erfaring og kompetencer.
Den del af lovforslaget, der vedrører egnetheds- og hæder-
lighedsreglerne, medfører ikke implementeringskonsekven-
ser for det offentlige, da det forudsættes, at allerede eksister-
ende systemer kan anvendes.
Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at have væsentlige øko-
nomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser
for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget medfører begrænsede økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet. Det skyldes, at virksomhederne skal
offentliggøre oplysninger om fratrædelsesordninger for di-
rektionsmedlemmerne, og virksomhederne skal muligvis
genforhandle eksisterende fratrædelsesordninger, hvor kapi-
talisering af udbetalingen har været mulig.
58
Lovforslaget medfører endvidere begrænsede løbende admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet. De administrative
konsekvenser er foranlediget af ændringerne i reglerne om
fratrædelsesordninger, da virksomhederne løbende skal ud-
betale fratrædelsesordninger, ligesom virksomhedernes be-
styrelse fremover skal revurdere udbetalingen af fratrædel-
sesgodtgørelser, hvis der skulle komme noget op om en
direktørs forhold under ansættelsen, der kunne have betyd-
ning for udbetalingen.
Lovforslagets § 1, nr. 13, der ændrer, hvilke nøglepersoner
i gruppe 3- og 4-pengeinstitutter som Finanstilsynet skal
godkende, vil medføre mindre administrative besparelser for
gruppe 3- og 4-pengeinsitutter.
Det forventes ikke, at lovforslaget indebærer direkte er-
hvervsøkonomiske konsekvenser på over 10 mio. kr.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekven-
ser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes samlet
set at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres
nærmere.
Innovations- og Iværksættertjekket ikke er relevant for lov-
forslaget, fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller
iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende
nye teknologier og innovation.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke
at være relevante for dette lovforslag, da lovforslaget ikke
vurderes at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste,
udvikle og anvende digitale teknologier og forretningsmo-
deller.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser.
Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke klima- eller naturmæssige kon-
sekvenser.
9. Konsekvenser for verdensmålene
Lovforslaget har indirekte konsekvenser for verdensmålenes
delmål 16.4, om at reducere ulovlige pengestrømme og be-
kæmpe alle former for organiseret kriminalitet. Ansvarsud-
valget forslag om styrkelse af det strafferetlige værn mod
udnyttelsen af de finansielle virksomheder til kriminalitet
(herunder hvidvask af penge) kan medvirke til at vanskelig-
gøre ulovlige pengestrømme.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke implementering af EU-regule-
ring.
Ændringerne til reglerne om fratrædelsesordninger udgør
et nationalt supplement til bestemmelserne om fratrædelses-
godtgørelser i art. 94, stk. 1, litra h, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2013/36 (CRD IV) og artikel 32,
stk. 1, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/2034 (IFD) og supplerer rammerne for aflønningsord-
ninger i artikel 275, stk. 2, i Solvens II-forordningen. I
den europæiske regulering behandles fratrædelsesgodtgørel-
ser som variabel løn og er dermed omfattet af udbetalings-
begrænsningerne i direktivet eller forordningen. Med lov-
forslaget fastsættes supplerende udbetalingsbegrænsninger
for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser, der er tilpasset
fratrædelsesgodtgørelsernes karakter. Ændringer til reglerne
om fratrædelsesordninger gennemføres også for virksomhe-
der uden for de relevante EU-retsakter. Det er eksempelvis
tilfældet for så vidt angår Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Denne tilpasning sker af
hensyn til at fastholde den ensartede retstilstand, der gælder
på aflønningsområdet i den finansielle sektor.
Egnetheds- og hæderlighedskravene for nøglepersoner i
pengeinstitutter samt for den ansvarlige for hvidvaskfore-
byggelse og medlemmer af den faktiske ledelse, der er an-
svarlige for compliance og hvidvaskforebyggelse i e-penge-
institutter og betalingsinstitutter, blev indført med lov nr.
552 af 7. maj 2019 og udspringer af den politiske aftale af
19. september 2018 om yderligere initiativer til styrkelse af
indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Lovforslaget
præciserer den gældende hjemmel for erhvervsministeren
til at fastsætte nærmere regler, som udfylder det gældende
egnethedskrav. Med lovforslaget foreslås det at stille krav
om, at også nøglepersoner i realkreditinstitutter, som ikke
er udpeget som SIFI, skal underrette Finanstilsynet om ud-
pegningen og vurderingen af nøglepersonens egnethed og
hæderlighed. Lovforslaget går i denne henseende videre end
EU-reguleringen.
Lovforslagets § 1, nr. 39, medfører, at Finanstilsynet ikke
skal offentliggøre sager om egnethed og hæderlighed i med-
før af § 354 e i lov om finansiel virksomhed. § 354 e
implementerer artikel 68, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv nr. 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang
til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter (CRD IV).
Artikel 68, stk. 1, 1. afsnit, fastsætter en pligt for tilsyns-
59
myndighederne til at offentliggøre administrative sanktioner,
der ikke kan appelleres. Artikel 68, stk. 1, 2. afsnit, giver
medlemsstaterne mulighed for at offentliggøre administrati-
ve sanktioner, der kan appelleres. Afgørelser om egnethed
og hæderlighed kan efter de danske regler altid appelle-
res. Da det kun er inappellable afgørelser, der efter direkti-
vets regler altid skal offentliggøres, ligger forslaget inden
for rammerne af CRD IV artikel 68, stk. 1.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Aka-
demisk Arkitektforening, Akademikerne, Andelskassen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Ca-
pital Law CPH, CBS, CEPOS, Computershare, DAFINA,
Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmægler-
forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening
for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk
Industri, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Investor Re-
lations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Ma-
nagement Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Ad-
vokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,
Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Den
Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæg-
lerforening, Det nationale netværk af virksomhedsledere,
Den Sociale Retshjælp, Det Økonomiske Råds sekretari-
at (DØRS), Drivkraft Danmark, e-nettet, Ejendomsforenin-
gen, Experian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA
– Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings-
Agenturer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethan-
del, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansforbundet,
Finanshuset i Fredensborg A/S, Finanssektorens Arbejdsgi-
verforening, First North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsfor-
eningen, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske
Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/
Jesper Siddique Olsen, Foreningen Danske Revisorer, For-
eningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pen-
sion, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen,
v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR – danske revi-
sorer, Garantiformuen, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisa-
tion, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Bran-
cheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA
Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommu-
nernes Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse,
Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Uni-
versitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende Banker,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Libe-
rale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond (LD), Mastercard Payment Services Denmark
A/S, Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets A/S,
Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Association,
Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Penneo A/S,
Postnord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Rigsrevisionen,
Roskilde Universitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-
bejdsgiverforening, Syddansk Universitet, Telekommunika-
tionsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VISA, VP
Securities A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic,
Transparency International Danmark, Ældresagen, Ørsted,
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færø-
erne, Naalakkersuisut via Rigsombudsmanden i Grønland,
Den Europæiske Centralbank.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslag til, at Finanstilsynet skal
godkende færre nøglepersoner i
gruppe 3- og 4-pengeinsitutter, vil
medføre begrænsede positive øko-
nomiske konsekvenser for Finanstil-
synet.
Forslag til regler om fratrædelses-
godtgørelser vil medføre negative
økonomiske konsekvenser for Fi-
nanstilsynet, grundet tilsyn med ud-
betaling af fratrædelsesgodtgørelse
til direktionsmedlemmer, og at virk-
somhedernes bestyrelse foretager de
nødvendige vurderinger af udbeta-
ling af fratrædelsesgodtgørelse i de
tilfælde, hvor det er relevant.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Forslag til regler om fratrædelses-
godtgørelser vil medføre begræn-
sede implementeringskonsekvenser,
da indberetning kan ske i gennem
Finanstilsynets indberetningssystem
for aflønning.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslag til, at Finanstilsynet skal
godkende færre nøglepersoner i
gruppe 3- og 4-pengeinsitutter vil
medføre begrænsede positive øko-
Lovforslaget medfører direkte er-
hvervsøkonomiske konsekvenser på
under 10 mio. kr.
60
nomiske konsekvenser for gruppe 3-
og 4-pengeinstitutter.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslag til, at Finanstilsynet skal
godkende færre nøglepersoner i
gruppe 3- og 4-pengeinsitutter, vil
medføre begrænsede positive admi-
nistrative konsekvenser for gruppe
3- og 4-pengeinstitutter
Lovforslaget medfører administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet
på under 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke implementering af EU-regulering. Lovfor-
slaget indeholder ændringer til reglerne om fratrædelsesordninger, som
imidlertid udgør et nationalt supplement til bestemmelserne om fratræ-
delsesgodtgørelser i art. 94, stk. 1, litra h, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2013/36 (CRD IV) og art. 32, stk. 1, litra f i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 (IFD) og supplerer
rammerne for aflønningsordninger i art. 275, stk. 2, i Solvens II-forord-
ningen. I den europæiske regulering behandles fratrædelsesgodtgørelser
som variabel løn og er dermed omfattet af udbetalingsbegrænsningerne
i direktivet. Med lovforslaget fastsættes supplerende udbetalingsbegræns-
ninger for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser, der er tilpasset fra-
trædelsesgodtgørelsernes karakter.
Går videre end minimumskrav i EU-
regulering Ja
X
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 1, stk. 2, 1. og 4. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, hvilke regler i lov om finansiel virksomhed der
finder anvendelse for finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder.
Det fremgår af § 1, stk. 2, 4. pkt., hvilke regler i lov om fi-
nansiel virksomhed der desuden finder anvendelse for blan-
dede holdingvirksomheder.
Det foreslås at ændre henvisningen fra § 64, stk. 4, til § 64,
stk. 7, i § 1, stk. 2, 1. og 4. pkt.,
Det foreslåede er en konsekvens af, at § 64, stk. 4, bliver til
§ 64, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Med de foreslåede ændringer ændres der ikke ved, hvilke
af lovens bestemmelser der finder anvendelse for henholds-
vis finansielle holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirk-
somheder og blandede holdingvirksomheder. Der er alene
tale om en konsekvensændring.
Til nr. 2 (§ 1, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 1, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, hvilke ledelsesbestemmelser i lov om finansiel
virksomhed der skal finde anvendelse på hvilke organer,
hvis et europæisk selskab ønsker et tostrenget ledelsessy-
stem og samtidig har tilladelse som finansiel virksomhed fra
Finanstilsynet. Det omfatter bl.a. den gældende § 76 og §
78, stk. 1.
Det foreslås i § 1, stk. 14, at 76 udgår, og at henvisningen til
§ 78, stk. 1, ændres til en henvisning til § 78, stk. 1, nr. 1.
Det foreslåede er en konsekvens af, at lovforslagets § 1, nr.
21, ophæver § 76, og at lovforslagets § 1, nr. 26, sammen-
skriver den gældende § 76 med § 78, stk. 1, og i vidt omfang
videreføres som ny § 78, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede ændring indebærer ikke materielle ændrin-
ger.
Til nr. 3 (§ 5, stk. 1, nr. 77, i lov om finansiel virksomhed)
61
Fratrædelsesgodtgørelser er ikke nærmere defineret som et
selvstændigt begreb i lov om finansiel virksomhed i dag,
men anses som variabel løn. Variable løndele er defineret
i § 5, stk. 1, nr. 48, i lov om finansiel virksomhed, som
aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke er
kendt på forhånd, herunder bonusordninger, resultatkontrak-
ter, engangsvederlag og andre lignende ordninger, der ikke
er en del af den faste løndel.
Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 77, at definere en fratrædelses-
godtgørelse som enhver form for betaling, som modtageren
opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke
udgør enten løn eller værdi af personalegoder i opsigelses-
perioden, rimelig kompensation for påtagelse af konkurren-
ceklausuler eller kundeklausuler eller følger af præceptiv
lovgivning.
I EBA’s retningslinjer af 27. juni 2016 om forsvarlige
aflønningspolitikker i henhold til artikel 74, stk. 3, og
75, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU og offentliggørelse af
oplysninger i henhold til artikel 450 i forordning (EU)
nr. 575/2013 (EBA/GL/2015/22) er fratrædelsesgodtgørelser
defineret som betalinger som kompensation for kontraktop-
hør i utide.
Begrebet fratrædelsesgodtgørelse foreslås at omfatte enhver
form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse
med sin fratrædelse. Begrebet knyttes dermed ikke alene til
situationer, hvor modtageren afskediges af virksomheden.
Det foreslåede begreb vil også omfatte aftalebaserede fra-
trædelsesgodtgørelser, hvor fratrædelsestidspunktet er aftalt
på forhånd eller ved en bestemt begivenhed, eksempelvis
aftaler om ”change of control”, hvor en direktør ved et ejer-
skifte kan vælge at betragte sig selv som opsagt af virksom-
heden.
Rimelig kompensation for konkurrenceklausuler eller kun-
deklausuler vil ikke være omfattet af begrebet fratrædelses-
godtgørelse. Det vil imidlertid være en betingelse for undta-
gelsen af aftaler om kompensation for konkurrenceklausuler
og kundeklausuler, at der er tale om rimelige vederlag her-
for, som i passende grad kompenserer for, at modtageren i
en periode efter fratrædelsen f.eks. er afskåret fra at indtræ-
de i en stilling i en anden virksomhed eller tage kontakt
til virksomhedens kunder. Hvis det vurderes, at en kompen-
sation for en konkurrenceklausul eller kundeklausul oversti-
ger, hvad der må anses for passende, vil den overskydende
del være omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse og
behandles som sådan.
Løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden vil
ikke anses som en fratrædelsesgodtgørelse, da modtageren
ved løn i opsigelsesperioden sædvanligvis fortsat vil være
bundet af ansættelseskontrakten i en på forhånd fastsat op-
sigelsesperiode, hvor vedkommende modtager løn på tilsva-
rende måde som under ansættelsen. Dette vil også gælde,
selvom vedkommende er suspenderet eller fritstillet i hele
eller dele af opsigelsesperioden. I nogle tilfælde kan løn i
denne periode endvidere være betinget af, at modtageren
endnu ikke er indtrådt i en ny stilling.
Fratrædelsesgodtgørelser, der følger af præceptiv lovgiv-
ning, vil heller ikke være omfattet af det foreslåede be-
greb. Det er ikke hensigten at berøre de rettigheder, som
en modtager af fratrædelsesgodtgørelser opnår ifølge anden
gældende lov som eksempelvis i henhold til funktionærlo-
ven.
En optjent bonus, som udbetales i forbindelse med mod-
tagerens opsigelse på baggrund af en bonusaftale indgået
under ansættelsen, vil heller ikke blive anset som en fra-
trædelsesgodtgørelse, medmindre denne bonus er betinget
af vedkommendes opsigelse. Årsagen er, at modtageren ik-
ke opnår ret til denne bonus som følge af vedkommendes
fratrædelse, selvom hele eller dele heraf udbetales i forbin-
delse med vedkommendes opsigelse. En optjent skønsmæs-
sig pensionsfordel anses heller ikke som en del af en fra-
trædelsesgodtgørelse. Heller ikke fastholdelsesbonusser, der
eksempelvis aftales i forbindelse med et generationsskifte,
vil blive anset som fratrædelsesgodtgørelser. Både bonusser
og skønsmæssige pensionsfordele er i forvejen omfattet af
restriktive udbetalingsbegrænsninger, jf. § 77 a i lov om
finansiel virksomhed.
Aftaletidspunktet vil ikke være afgørende for, om der er
tale om en fratrædelsesgodtgørelse. Der vil således være tale
om en fratrædelsesgodtgørelse, uanset om aftalen herom er
indgået i forbindelse med ansættelsen, fratrædelsen eller et
tidspunkt herimellem. Det afgørende vil være, at udbetalin-
gen er betinget af vedkommendes fratrædelse.
Fratrædelsesgodtgørelser er reguleret i § 77 l i lov om finan-
siel virksomhed for så vidt angår medlemmer af direktionen
og i bekendtgørelse nr. 1242 af 10. juni 2021 om lønpolitik
og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, investe-
ringsforeninger og visse holdingvirksomheder for så vidt
angår medlemmer af bestyrelsen og andre væsentlige risiko-
tagere.
Til nr. 4 (§ 64, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 64, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virk-
somhed, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
finansiel virksomhed ikke må have påført eller påføre den
finansielle virksomhed tab eller risiko for tab på grund af
sin egen økonomiske situation eller via et selskab, som
62
medlemmet ejer, deltager i driften af eller har væsentlig
indflydelse på.
Kravet finder også anvendelse på nøglepersoner i et penge-
institut, et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. § 64
c, stk. 7, og nøglepersoner i et forsikringsselskab § 64 d, stk.
4.
Bestemmelsen er en dansk regel, der konkretiserer og speci-
ficerer en del af det generelle krav i § 64, stk. 1, nr. 2, om,
at bestyrelses- og direktionsmedlemmernes skal kunne agere
uafhængigt. Dette krav fremgår af art. 91, stk. 8, i CRD IV.
Det følger af CRD IV, art. 91, stk. 8, at ledelsesmedlemmer
skal kunne udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed
for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truf-
fet af den daglige ledelse, og for effektivt at kunne føre
tilsyn med og overvåge ledelsens beslutningstagning. Ifølge
den europæiske tilsynsmyndighed EBA’s retningslinjer på
dette område omfatter kravet om uafhængighed en række
andre forhold end blot en økonomisk eksponering mod den
finansielle virksomhed, idet personlige relationer til ejere,
ledelsespersoner eller ansatte, tidligere ansættelsesforhold,
politiske roller m.m. også indgår.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.5.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at ophæve § 64, stk. 1, nr. 5.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke længere
fremgår et krav i loven om, at et bestyrelses- eller direkti-
onsmedlem ikke må have påført eller påføre den finansielle
virksomhed tab eller risiko for tab enten på grund af sin
økonomiske situation eller via et selskab, som medlemmet
ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse
på.
Kravet vil også bortfalde for nøglepersoner omfattet af § 64
c, stk. 2, og § 64 d, stk. 2.
Formålet med ændringen er bringe den danske lovgivning i
mere tekstnær overensstemmelse med det generelle krav fra
CRD IV artikel 91, stk. 8, om ledelsesmedlemmers tilstræk-
kelige uafhængighed. Dermed sikres det, at loven afspejler
CRD IV, således at tilstrækkelig uafhængighed, herunder in-
teressekonflikter, vurderes generelt. Interessekonflikter, der
udspringer af et ledelsesmedlems økonomiske situation, og
som kan gøre ledelsesmedlemmet ude af stand til at handle
uafhængigt, vil dermed ikke længere blive behandlet i en
separat bestemmelse, der kan blive læst som en absolut hin-
dring for uafhængighed.
Den foreslåede ophævelse af § 64, stk. 1, nr. 5, vil medføre,
at det fremover vil være den generelle bestemmelse i § 64,
stk. 1, nr. 2, der regulerer, om det enkelte ledelsesmedlem er
tilstrækkelig uafhængig.
Vurdering af eventuelle interessekonflikter, der udspringer
af en persons økonomiske forhold eller økonomiske forhold
i en virksomhed, som ledelsesmedlemmet ejer eller har væ-
sentlig indflydelse på, vil dermed få en større rolle i for-
bindelse med Finanstilsynets behandling af sager efter den
generelle regel om ledelsesmedlemmers uafhængighed i §
64, stk. 1, nr. 2. Til brug for vurderingen vil økonomiske
forhold skulle fremlægges, og den finansielle virksomhed
skal dokumentere, hvordan eventuelle interessekonflikter vil
blive håndteret, så Finanstilsynet har et grundlag for at vur-
dere, om der er taget tilstrækkelige forholdsregler til at sikre
ledelsesmedlemmets uafhængige ageren.
Til nr. 5 (§ 64, stk. 2-4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastlægger kra-
vene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af besty-
relsen eller direktionen i en finansiel virksomhed. Ifølge
bestemmelsen skal medlemmer af en finansiel virksomheds
bestyrelse og direktion opfylde visse krav til egnethed og
hæderlighed. Til opfyldelse af regelsættet skal personer, der
indtræder som bestyrelsesmedlem eller direktør i en finan-
siel virksomhed, afgive oplysninger til Finanstilsynet, som
indgår i Finanstilsynets bedømmelse af, om vedkommende
er tilstrækkelig egnet og hæderlig i den finansielle lovgiv-
nings forstand.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at når en person tiltræder et
hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør
i en finansiel virksomhed, påser Finanstilsynet, at personen
opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1.
Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., vil udmønte Finanstilsynets
praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at personer omfattet
af bestemmelsen opfylder egnetheds- og hæderlighedskrave-
ne i § 64, stk. 1, i forbindelse med at den pågældende tiltræ-
der et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som
direktør eller nøgleperson i en finansiel virksomhed. Besty-
relsesmedlemmer, direktører og nøglepersoner kan, i forbin-
delse med deres tiltrædelse af et hverv eller en stilling,
vælge at udfylde et oplysningsskema for bestyrelses-, di-
rektionsmedlemmer eller nøglepersoner, som indsendes til
Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de
oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurde-
ring af, om vedkommende opfylder kravene i § 64, stk. 1, i
forhold til den konkrete stilling, og Finanstilsynet inddrager
alle relevante oplysninger i Finanstilsynets vurdering af den
pågældendes egnethed og hæderlighed. Når Finanstilsynet
har modtaget relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet
afgørelse om det pågældende bestyrelsesmedlems, direktørs
63
eller nøglepersons egnethed og hæderlighed. Afgørelsen
meddeles herefter vedkommende. Samtidig orienteres den
pågældende finansielle virksomhed.
Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet
eller stillingen i den pågældende virksomhed.
Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., vedrører den situation, hvor
et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke opfylder kravene
til egnethed i § 64, stk. 1, nr. 1, fordi den pågældende vurde-
res ikke at have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen. Det
vedrører også den situation, hvor vedkommende er blevet
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den
finansielle lovgivning, og der som følge heraf er risiko for,
at vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller
sin stilling på forsvarlig vis, jf. § 64, stk. 1, nr. 3. Det
foreslåede stk. 2 vedrører desuden de øvrige situationer,
hvor et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en nøgleperson
ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 64,
stk. 1, nr. 2, 4 og 5. Det drejer sig om f.eks. de tilfælde,
hvor vedkommende tages under insolvensbehandling eller
gældssanering, eller hvor vedkommendes økonomiske situa-
tion eller selskaber, som den pågældende har eller deltager
i driften af, har påført den finansielle virksomhed tab eller
risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor personen
har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den på-
gældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på
forsvarlig vis.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed i stk. 1, træffer
Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan be-
stride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.
Inden Finanstilsynet træffer afgørelse om, at den pågælden-
de ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i stk.
1, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foreta-
ges en partshøring af den finansielle virksomhed og af den,
som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges for Finans-
tilsynets bestyrelse til endelig afgørelse, da Finanstilsynets
bestyrelse i medfør af § 345, stk. 12, nr. 4, træffer afgørelser
i tilsynssager, der har videregående betydelige følger.
Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæder-
lighed anses både den berørte finansielle virksomhed og det
bestyrelsesmedlem, den direktør eller den nøgleperson, som
afgørelsen vedrører, jf. § 355, stk. 4.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til Er-
hvervsankenævnet af den finansielle virksomhed eller af den
pågældende person, som afgørelsen retter sig imod, jf. §
372. Herudover vil Finanstilsynets afgørelser efter stk. 2
kunne forlanges indbragt for domstolene af den finansielle
virksomhed og af den person, som afgørelsen vedrører, jf.
det foreslåede § 351, stk. 10. Der henvises til de specielle
bemærkninger til det foreslåede § 351, stk. 10, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 36.
Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at når Finanstilsynet vurde-
rer, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal
varigheden fremgå af afgørelsen.
Det foreslåede vil medføre, at en afgørelse om, at en person
ikke opfylder hæderlighedskravene i § 64, stk. 1, nr. 2-5,
skal indeholde afgørelsens varighed.
Virkningen af en angivelse af afgørelsens varighed vil være,
at Finanstilsynet som udgangspunkt ikke efter udløbet af
den tid, varigheden er angivet til vil inddrage de forhold, der
lå til grund for afgørelsen, i forbindelse med at den person,
afgørelsen vedrører, eventuelt på ny måtte ansøge Finans-
tilsynet om en egnetheds- og hæderlighedsvurdering. Det
betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering
af, at personen ikke opfyldte hæderlighedskravet, som ud-
gangspunkt ikke længere forventes at have betydning for en
ny vurdering. Det foreslåede vil ikke ændre på, at såfremt
den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, øn-
sker at tiltræde et hverv som bestyrelsesmedlem eller en
stilling som direktør eller nøgleperson, vil den pågældende
på ny skulle ansøge Finanstilsynet om egnetheds- og hæder-
lighedsvurdering. I denne nye vurdering vil de passerede
forhold, der tidligere førte til den negative afgørelse, blot
ikke blive tillagt vægt.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen
skal have virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fast-
sættes fra et år til fem år, men kan i særligt alvorlige sager
fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke enhver tvivl om en
persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at personen
vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil
altid have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er
hensynet til tilliden til den finansielle sektor, der kan blive
påvirket negativt, hvis en person, kort tid efter at personen
er vurderet ikke-hæderlig, atter kan være ledelsesmedlem i
en finansiel virksomhed. Retningsgivende for fastsættelsen
af en varighed på fem år vil således være, at der ikke er for-
hold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren
og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er
påkrævet.
Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3
vil være overladt til Finanstilsynets skøn, og vil bero på
en konkret vurdering af de forhold, der gav anledning til
afgørelsen.
I forbindelse med afgørelser vedrørende manglende opfyl-
delse af kravet i § 64, stk. 1, nr. 2, fremgår det af lovforar-
bejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-18, A,
64
L 184 som fremsat, side 56, at Finanstilsynet skal lægge
vægt på alle strafbare og administrative overtrædelser, ind-
dragelse af tidligere tilladelser, licenser eller lignende, tidli-
gere afskedigelser og baggrunden herfor. I vurderingen af
den pågældendes omdømme tager Finanstilsynet hensyn til
alvoren af overtrædelsen, den tid der er gået siden overtræ-
delsen, personens adfærd siden en eventuel strafbar overtræ-
delse af loven, og om der er tale om gentagelsestilfælde. Når
Finanstilsynet således vurderer, at en person ikke har et
tilstrækkeligt godt omdømme og kan udvise hæderlighed,
integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af
hvervet eller stillingen, skal Finanstilsynet eksplicit forholde
sig til tidsaspektet og personens ageren siden en eventuel
kritisabel adfærd.
I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det fore-
slåede stk. 3 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering,
der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden
det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågæl-
dende forhold, og om der er tale om gentagelsestilfælde. I
situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sond-
ret mellem, om den kritisable adfærd vedrører en anden type
forhold end det første forhold eller de andre forhold. Gen-
tagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af af-
gørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en
tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i §
64, stk. 1, nr. 2-5, vil der som udgangspunkt skulle udmåles
en samlet varighed svarende til, hvad der ville være blevet
resultatet ved en samlet vurdering.
Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transpa-
rensen og retssikkerheden for de personer, som afgørelsen
vedrører. Der vil være forskel på varigheden af afgørelser
meddelt på baggrund af mindre alvorlige forhold og grovere
forhold. Finanstilsynet vil derfor tage hensyn til karakteren
af forholdet, herunder om det er et strafbart eller admini-
strativt forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der
er tale om gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af
flere mindre overtrædelser i samme sag kan være skærpen-
de i forbindelse med fastsættelsen af varigheden. Ligesom
en tilstrækkelig grov overtrædelse i særligt alvorlige sager
kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til ”indtil vide-
re”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor
kun anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne
tilfælde.
Som udgangspunkt vil Finanstilsynet ikke inddrage forhold
i en vurdering af en persons hæderlighed, der er mere end
10 år gamle. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold,
der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt
alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende
sagsforløb, hvor dele er mindre end 10 år gamle, eller hvor
der er tale om gentagelsestilfælde. Alvorlige forhold kan
f.eks. være svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsæt-
lig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig med-
virken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om
manglende opfyldelse af § 64, stk. 1, nr. 2-5, har således
gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle
forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også bety-
de, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende,
hvis Finanstilsynet skal kigge mere end 10 år tilbage ved
vurderingen af en persons adfærd.
Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden
af de forhold, der begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet
også lægge vægt på, hvorvidt der er grund til at antage, at
den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage hvervet eller
stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af
de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt,
at en længere varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i
særligt alvorlige sager bør være ”indtil videre”.
Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som
udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Va-
righeden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grov-
heden af de passerede forhold, om der er tale om gentagel-
sestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller
stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende
forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden
vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de
tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person
med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, re-
konstruktion eller gældssanering, jf. § 64, stk. 1, nr. 4, vil
det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet
regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion
eller gældssanering.
Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil
være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre
særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem
år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for
en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af
forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når
en person har modtaget et afslag på ansøgning om egne-
theds- og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende
hæderlighed, er der tale om en adfærd, der medfører at
personens omdømme ikke anses for at være tilstrækkeligt
betryggende til at personen kan varetage den pågældende
stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af
en given adfærd. Det vil derfor være naturligt, at der er en
periode umiddelbart efter, hvor personens omdømme ikke
kan bedømmes anderledes.
Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene
vil Finanstilsynet også kunne inddrage kumulative effekter
af flere overtrædelser, gentagelsestilfælde og den eventuelle
skadevirkning af forholdet. Hvis det pågældende forhold er
egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede sektors
omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe
65
varigheden. Herudover vil tidsaspektet også have betydning
for fastsættelsen af varigheden, hvor forhold, der ligger til-
bage i tid efter en konkret vurdering vil kunne føre til en
lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt kunne
være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller
virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i § 64, stk. 1,
i forbindelse med dennes indtræden, jf. det foreslåede § 64,
stk. 4, i lovforslagets § 1, nr. 5.
Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes
til mindre end fem år, vil være, at der kan være tale om en
situation, hvor Finanstilsynet efter en samlet vurdering vur-
derer, at personen ikke er hæderlig, men hvor det samlede
sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder
om den pågældende eller hændelsesforløbet.
Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet
har en sådan beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isole-
ret set vil kunne fastsættes til fem år, men hvor forholdet
ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil tidsaspektet,
personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet
af gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varighe-
den.
Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet
kunne have truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men
hvor den pågældende f.eks. fratrådte den finansielle virk-
somhed tidligere, men nu igen vil være omfattet af reglerne
om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstil-
synet vurdere, at denne periode uden for sektoren kan bety-
de, at varigheden skal være mindre end fem år. Derudover
kan der være tilfælde, hvor forholdet ligger så langt tilbage
i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen af
vedkommendes hæderlighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil
videre” er, at der skal være tale om grove forhold eller alvor-
lige gentagelsestilfælde, der som udgangspunkt ikke ligger
mere end 10 år tilbage i tiden. Det vil således alene være
i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varig-
heden til ”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om
særdeles grove forhold med overtrædelse af straffelovens
berigelsesforbrydelser, åbenbare ledelsesmæssige svigt, der
har medført betydelige økonomiske tab eller skadevirkning,
grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav
eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet eller an-
dre alvorlige tillidsbrud.
Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have
en sådan alvorlig karakter, at det må anses for åbenbart, at
hverken Finanstilsynet eller samfundet kan have tillid til, at
den pågældende inden for en overskuelig fremtid vil kunne
varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller stillingen som
direktør eller nøgleperson i en finansiel virksomhed på en
forsvarlig måde.
Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at Finanstilsynet i særlige
tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har
tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold
til den stilling som medlem af direktionen som den pågæl-
dende vurderes til, kan træffe afgørelse om, at personen kan
bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille
betingelser, således at et medlem af direktionen kan medde-
les en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddel-
bart lever op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Med den
foreslåede ændring kan Finanstilsynet således finde, at den
pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1,
nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.
Bestemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor Fi-
nanstilsynet enten vurderer, at den pågældende ikke helt har
de tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i for-
hold til den stilling som medlem af direktionen, som den på-
gældende vurderes til, eller, hvor den betingede godkendelse
ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det samme,
men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfæl-
de vil Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor
det vurderes, at der kan opstilles veldefinerede, konkrete
og målbare betingelser for, at den pågældende kan vurderes
egnet til stillingen, f.eks. hvor den pågældende inden for et
relativt afgrænset område ikke lever op til egnethedskravene
i stk. 1, nr. 1.
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne
kan defineres klart og entydigt og kan opfyldes på kort
tid. Det kan f.eks. dreje sig om, at den pågældende skal
gennemgå en konkret uddannelse, eller at den pågældende
igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under
den rolle, som den pågældende har ansøgt om, eller på til-
svarende niveau.
Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor den pågældende
eksempelvis har tilstrækkelig ledelseserfaring, men er ny i
den konkrete rolle i den pågældende finansielle virksomhed,
og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings-
eller kontrolområde, f.eks. hvidvaskforebyggelse, kredit el-
ler risikostyring. Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilla-
delse på betingelse af, at personen gennemfører en specifik
uddannelse eller træning inden for det relevante område.
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som
medlem af direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige
viden, faglige kompetence eller erfaring med et ansvarsom-
råde, som personen skal have ansvar for, men hvor den
påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre
personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godken-
66
des med betingelse om, at en eller flere personer med disse
kompetencer forbliver i direktionen, og er til kandidatens
rådighed i hele betingelsens løbetid.
Der kan også være tilfælde, hvor den betingede godkendelse
medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling
(slutstillingen) med det samme. Godkendelse til slutstillin-
gen vil kunne gives på betingelse af, at den pågældende
er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med den-
ne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår
vedkommende vil blive anset for egnet til den stilling,
som er det endelige mål med henvendelsen til Finanstilsy-
net. Denne type betingede godkendelser vil derfor også være
egnede i forbindelse med successionsplanlægning. Betingel-
sens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillin-
gen med det samme.
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proporti-
onale og tage hensyn til, at institutterne varierer i størrelse,
art og kompleksitet. Finanstilsynet vil således tage hensyn
til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virk-
somheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksi-
tet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor
skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågæl-
dende er forpligtet til at løfte i kraft af sin rolle i virksom-
heden. Fastsættelsen af betingelser til personer tilhørende
eksempelvis direktionen må således afspejle de funktioner,
som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.
En betinget afgørelse vil derfor forudsætte, at der kan stil-
les relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige
kompetence eller erfaring efter § 64, stk. 1, nr. 1, som per-
sonen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes
forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og
kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet
med den konkrete stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil derfor skulle
fastsættes med udgangspunkt i stillingen i den konkrete
virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågæl-
dende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde
egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete
stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet,
at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1,
i forhold til en anden stilling i en anden og måske større og
mere kompleks virksomhed.
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede, således at
betingelserne skal opfyldes inden for en af Finanstilsynet
fastsat tidsperiode, som ikke bør være længere end højst 18
måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget godkendel-
se vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser, ek-
sempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning
eller andre afhjælpende foranstaltninger, inden for den af
Finanstilsynet fastsatte tidsperiode. Betingelserne vil derfor
skulle fastsættes således, at Finanstilsynet har mulighed for
at vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperio-
den.
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder be-
tingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet vil ikke
foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende
opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 64, stk.
1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betin-
gelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysnin-
ger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af,
om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil
ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstil-
synet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5,
hvis forholdene efterfølgende ændres.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør
eller nøgleperson ikke opfylder de fastsatte betingelser, vil
konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt
ud at leve op til egnethedskravet i § 64, stk. 1, nr. 1. Fi-
nanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for
opfyldelse af betingelserne, hvor der vurderes at være rime-
lig udsigt til, at den pågældende inden for den nye frist vil
kunne opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke
overskride 6 måneder.
Betingede afgørelser vil også kunne anvendes for nøgleper-
soner, jf. den foreslåede tilføjelse af § 64 c, stk. 5-7, og
ændring af § 64 d, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 13 og 15.
Ansvaret for en direktør eller nøgleperson med en betinget
godkendelse vil som udgangspunkt være det samme som
for en person i samme stilling med en ubetinget godkendel-
se. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der
påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav,
har en skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighe-
derne kan det derfor være ansvarspådragende for en person
med en betinget godkendelse ikke at udvise en særlig agtpå-
givenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt knytter sig
til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan
efter omstændighederne fordre, at direktøren eller nøgleper-
sonen indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for
sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En betinget
godkendt direktør eller nøgleperson vil dermed ikke ubetin-
get kunne påberåbe sig sin manglende erfaring – dokumen-
teret i form af en betinget godkendelse – som eksempelvis
undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes er-
statningsansvar.
Til nr. 6 (§ 64, stk. 5, 2. og 3. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed skal
67
have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til
at kunne varetage hvervet, jf. § 64, stk. 1, nr. 1, i lov om
finansiel virksomhed (egnethedskrav). Efter stk. 2 skal med-
lemmerne af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virk-
somhed meddele Finanstilsynet oplysninger om bl.a. forhold
som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i den
finansielle virksomheds ledelse.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at egne-
thedskravene varierer, alt efter om der er tale om et besty-
relseshverv eller en direktionspost, og at der i øvrigt ikke
stilles ubetingede krav om, at et bestyrelsesmedlem skal
have særlig indsigt i finansielle virksomheders forhold, jf.
Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 184 som fremsat,
side 56.
Det fremgår desuden, at kravene i § 64 skal være opfyldt til
enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra
det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren
tiltræder hvervet eller stillingen i den finansielle virksom-
hed, og i hele den periode, hvori den pågældende person
varetager hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder
et hverv som menigt bestyrelsesmedlem for en finansiel
virksomhed, påser Finanstilsynet, at vedkommende har til-
strækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne
udøve hvervet og varetage netop denne post i virksomheden.
Det foreslås i § 64, stk. 2, der bliver til stk. 5, at ændre
henvisning til stk. 1, nr. 2-6, til en henvisning til stk. 1, nr.
1-5.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse på bag-
grund af lovforslagets § 1, nr. 4, der ophæver § 64, stk. 1, nr.
5.
Det foreslås i § 64, stk. 2, der bliver stk. 5, 2. pkt., at hvis et
medlem af bestyrelsen udpeges eller vælges til posten som
formand for bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinsti-
tut eller et forsikringsselskab, skal bestyrelsesmedlemmet
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold omfattet af
stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et bestyrel-
sesmedlem i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsik-
ringsselskaber, der skal varetage hvervet som bestyrelsesfor-
mand for den samme virksomhed, er forpligtet til at meddele
Finanstilsynet oplysninger om pågældendes viden, kompe-
tencer og erfaring, der er afgørende for, at den pågældende
kan varetage hvervet som bestyrelsesformand i virksomhe-
den. Bestemmelsen er således først og fremmest en oplys-
ningspligt, der skal supplere Finanstilsynets pligt til at oply-
se sagen som led i sagsbehandling, jf. officialmaksimen.
Ved ”et medlem af bestyrelsen” skal forstås både menige
medlemmer og eventuelle næstformænd.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at et menigt bestyrel-
sesmedlem eller en næstformand, der efter udpegning eller
valg m.v. skal varetage hvervet som formand for bestyrelsen
skal opfylde det egnethedskrav, der i henhold til § 64, stk.
1, nr. 1, stilles til en person, der skal varetage hvervet som
bestyrelsesformand i virksomheden. Med udpegning eller
valg skal forstås enhver form for beslutning, der fører til, at
det pågældende bestyrelsesmedlem i en periode skal vareta-
ge bestyrelsesformandsposten i virksomheden. Dette gælder
dog ikke næstformandens varetagelse af formandsposten på
baggrund af sædvanligt forfald fra et eller enkeltstående
bestyrelsesmøder. Det vil endvidere ikke gælde kortvarig
konstitution eller varetagelse af formandsposten, i tilfælde af
at bestyrelsesformanden må gå af inden for sin udpegnings-
periode som bestyrelsesmedlem.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der fremover
vil skulle foretages en særskilt vurdering af, om det besty-
relsesmedlem, der skal varetage bestyrelsesformandsposten,
har tilstrækkelige personlige kompetencer i form af den
nødvendige robusthed, gennemslagskraft og den fornødne
ledelsesmæssige tyngde til at lede arbejdet i bestyrelsen
og sikre, at bestyrelsens tilsyns- og kontrolopgaver over
for direktionen løses på effektiv måde. Vurderingen skal
foretages, uanset om bestyrelsesformanden vælges blandt
bestyrelsens eksisterende medlemmer og dermed allerede er
vurderet egnet som bestyrelsesmedlem, eller om formanden
vælges uden for bestyrelsens rækker og dermed vurderes for
første gang. Sker udpegningen eller valget til bestyrelsesfor-
mand ikke som led i et skifte fra menigt bestyrelsesmedlem
eller næstformand, vil vurderingen derfor skulle foretages i
forbindelse med den pågældendes direkte indtræden i besty-
relsesformandsposten efter § 64, stk. 1, nr. 1, jf. den foreslå-
ede stk. 5, 1. pkt., og ud fra samme vurderingsgrundlag, som
hvis vedkommende allerede var en del af bestyrelsen.
I vurderingen af kandidatens egnethed vil indgå den pågæl-
dendes evne til at lede arbejdet i bestyrelsen og sikre et
konstruktivt samarbejde med direktionen, herunder give di-
rektionen det nødvendige med- og modspil med hensyn til
strategiske og styringsmæssige anliggender, samtidig med at
bestyrelsens tilsyn og kontrol med direktionen fastholdes.
Bestyrelsesformanden skal bl.a. facilitere et åbent og tillids-
fuldt samarbejde i bestyrelsen, hvor alle medlemmer får mu-
lighed for og lyst til at deltage med henblik på at bestyrelsen
træffer beslutning om de anliggender, som det tilkommer
bestyrelsen at afgøre, og at de beslutninger, der tages i be-
styrelsen, træffes på et oplyst og kvalificeret grundlag. Be-
styrelsesformanden skal sørge for, at arbejdet i bestyrelsen
tilrettelægges således, at bestyrelsen fører et effektivt tilsyn
og kontrol med direktionen. Formanden skal endvidere ta-
ge initiativ til at sikre, at sammensætningen af bestyrelsen
68
repræsenterer de kompetencer, der er relevante for virksom-
heden. Bestyrelsesformanden skal kunne evaluere bestyrel-
sens og direktionens arbejde og være indstillet på at være
virksomhedens ansigt udadtil i situationer, hvor dette er på-
krævet eller i øvrigt relevant.
Ved vurderingen af en kandidat vil der først og fremmest
skulle inddrages den pågældendes hidtidige erfaring fra be-
styrelseshverv eller toplederstillinger i private virksomheder,
offentlige myndigheder eller private eller faglige organisati-
oner. Der skal ved vurderingen bl.a. lægges vægt på, hvilke
tidligere og nuværende poster eller hverv den pågældende
har varetaget eller varetager, den tidsmæssige udstrækning
af posterne eller hvervene, deres art og kompleksitet samt
karakteren af de virksomheder mv., der er tale om, herunder
om der heriblandt er virksomheder inden for den finansiel-
le sektor. De nævnte forhold tillige med den pågældendes
uddannelse, teoretiske og praktiske kendskab til virksomhe-
dens kerneområder, herunder virksomhedens forretningsmo-
del, vil kunne danne grundlag for en formodning om, at
vedkommende har den nødvendige personlige og ledelses-
mæssige tyngde til at kunne påtage sig rollen som bestyrel-
sesformand i virksomheden.
Ved vurderingen af, om kandidaten besidder den nødvendige
robusthed og gennemslagskraft, vil eksempelvis kunne ind-
gå, om den pågældende er egnet til og indstillet på at være
den ledende kraft i bestyrelsen og at være den, der sætter
dagsordenen og faciliterer et åbent og tillidsfuldt samarbejde
i bestyrelsen. Kandidaten skal være ansvarsbevidst, overbe-
visende og i besiddelse af et godt overblik og en god døm-
mekraft, og kunne træffe og gennemføre også vanskelige
beslutninger, herunder over for direktionen. Kandidaten skal
have den nødvendige forhandlingserfaring og strategiske
indsigt samt de nødvendige kommunikative evner. Egenska-
ber såsom ansvarsbevidsthed, godt overblik, god dømme-
kraft og evnen til at træffe og gennemføre beslutninger er
vigtige, når bestyrelsesformanden skal være drivkraften og
indgå i den nævnte relation til direktionen.
De ovenfor anførte egenskaber og karakteristika er ikke ud-
tømmende.
Der vil kunne foretages en vurdering med udgangspunkt i
bl.a. oplysningerne i kandidatens cv, herunder navnlig om
pågældende har bestyrelses- eller ledelseserfaring fra en
finansiel virksomhed eller anden erhvervsvirksomhed eller
organisation (eksempelvis faglig eller erhvervspolitisk) af
tilsvarende kompleksitet, størrelse eller samfundsmæssig be-
tydning. Har den pågældende ingen sådan erfaring, eller
har den pågældende åbenbart haft ringe succes i sådanne
stillinger, vil det kunne have formodningen imod sig, at
vedkommende besidder tilstrækkelige faglige kompetencer
og den nødvendige robusthed og gennemslagskraft til at
lede arbejdet i bestyrelsen og give direktionen det fornødne
faglige og ledelsesmæssige modspil.
Virksomhedens bestyrelse vil kunne gennemføre interviews
som bidrag til en afklaring af de faktiske oplysninger, der re-
laterer sig til kandidatens egnethed. Det kunne eksempelvis
være med henblik på mundtligt at drøfte forventninger til
bestyrelsesformandsrollen, herunder med henblik på en vur-
dering af, hvorvidt kandidaten har de nødvendige personlige
kompetencer og den nødvendige robusthed og gennemslags-
kraft til at lede arbejdet i en bestyrelse i den konkrete type af
finansiel virksomhed.
Oplysninger om kandidatens eksamensbeviser, certificerin-
ger, uddannelsesbeviser m.v. angår først og fremmest viden
og kompetencer og i mindre grad, hvorvidt den pågældende
besidder den fornødne robusthed og gennemslagskraft som
person. Den pågældendes uddannelsesprofil eller uddannel-
sesniveau vil således aldrig kunne stå alene, dels fordi det
i sig selv ikke opfylder kravet om erfaring og kompeten-
cer, og dels fordi vurderingen også vil skulle vedrøre den
pågældendes personlige robusthed og gennemslagskraft. De
nævnte forhold vil dog kunne indgå med nogen vægt i den
samlede vurdering.
Oplysninger om kandidatens praktiske erfaring gennem tid-
ligere stillinger vil også indgå i vurderingen, herunder den
pågældendes roller og opgaver og de krævede kvalifikatio-
ner, eksempelvis typen af den tidligere stilling og ansvars-
områder, ansættelsesforholdets varighed, typen og komplek-
siteten af den eller de virksomheder, hvor vedkommende
var ansat, herunder vedkommendes beslutningsbeføjelser og
ansvar og antal underordnede kan indgå. Anbefalinger fra
tidligere ansættelse kan skabe en formodning om den pågæl-
dendes professionelle adfærd.
Der stilles i praksis mindre omfattende krav til en besty-
relsesformand i en mindre og ikke-kompleks finansiel virk-
somhed, end hvis der er tale om en stor og kompleks finan-
siel virksomhed. Vurderingen af, om en person opfylder
såvel de faglige krav som krav af mere personlig karakter,
skal foretages med udgangspunkt i hvervet som bestyrelses-
formand i den konkrete virksomhed. Det er således muligt,
at en person på baggrund af sin uddannelsesmæssige bag-
grund og hidtidige ledelseserfaring opfylder kravet om til-
strækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at være
bestyrelsesformand i en mindre finansiel virksomhed eller
en finansiel virksomhed med en ikke-kompleks forretnings-
model, men at den pågældende ikke vil kunne opfylde kra-
vet til rollen som bestyrelsesformand i en mere kompleks
eller stor landsdækkende virksomhed.
Det foreslås i § 64, stk. 2, der bliver til stk. 5, 3. pkt., at
virksomhedens vurdering af en bestyrelsesformands person-
lige kompetencer omfattet af stk. 1, nr. 1, skal foreligge i
skriftlig form.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er navnlig at sik-
69
re, at virksomheden aktivt tager stilling til, om den pågæl-
dende, som virksomheden overvejer at indstille som besty-
relsesformand, har tilstrækkelige personlige egenskaber til
at varetage dette hverv.
Ved ”personlige kompetencer” skal forstås navnlig, om den
pågældende besidder den robusthed og gennemslagskraft,
der er påkrævet til at lede arbejdet i bestyrelsen og give
direktionen det fornødne faglige og ledelsesmæssige mod-
spil. Der sigtes herved til de mere personlige kompetencer
og egenskaber, som indgår i bemærkningerne til den foreslå-
ede bestemmelse i § 64, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1,
nr. 5.
Forslaget vil indebære, at virksomheden har pligt til skrift-
ligt at redegøre for sin vurdering af de ovennævnte egenska-
ber underbygget med dokumentation i videst muligt omfang.
Forslaget skal ses på baggrund af, at vurderingen af de
personlige kompetencer ofte vil være baseret på mere skøns-
mæssige og friere overvejelser end de øvrige krav efter stk.
1, nr. 1.
Til nr. 7 (§ 64, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
fastsætter egnetheds- og hæderlighedskravene til medlem-
mer af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksom-
hed.
§ 64, stk. 2, fastsætter medlemmernes pligt til at meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 1 i for-
bindelse med deres indtræden i den finansielle virksomheds
ledelse og forholdene nævnt i stk. 1, nr. 2-6, hvis forholdene
efterfølgende ændres.
§ 64, stk. 3, fastsætter, at den finansielle virksomhed er
forpligtet til at påse overholdelsen af stk. 1.
§ 64, stk. 4, fastsætter, at stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2 og 3
finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen
og direktionen i en finansiel holdingvirksomhed, en blandet
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed.
Det foreslås i § 64, stk. 4, der bliver stk. 7, at ændre »Stk. 1,
nr. 1-4 og 6, og stk. 2 og 3« til: »Stk. 1-6«.
Den foreslåede ændring af henvisningen til stk. 1, nr. 1-4
og 6, til stk. 1 er en konsekvensrettelse på baggrund af
lovforslagets § 1, nr. 4, der ophæver § 64, stk. 1, nr. 5.
Den foreslåede henvisning til stk. 2-6 vil medføre, at med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel holding-
virksomhed, en blandet holdingvirksomhed eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed vil kunne få meddelt betingede eg-
nethedsafgørelser og få meddelt varigheden af afgørelserne i
henhold til § 64, stk. 3-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 5.
Til nr. 8 (§ 64, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
fastsætter egnetheds- og hæderlighedskravene til medlem-
mer af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksom-
hed.
§ 64, stk. 2, fastsætter medlemmernes pligt til at meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 1 i for-
bindelse med deres indtræden i den finansielle virksomheds
ledelse, og forholdene nævnt i stk. 1, nr. 2-6, hvis forholde-
ne efterfølgende ændres.
§ 64, stk. 5, fastsætter, at stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse for generalagenter, jf. § 35.
Det foreslås i § 64, stk. 5, der bliver til stk. 8, at ændre »Stk.
1-2« til: »Stk. 1-6«.
Det foreslåede vil medføre, at generalagenter i medfør af §
35 i lov om finansiel virksomhed vil skulle påse overholdel-
sen af stk. 1. Det foreslåede vil også medføre, at bestyrelses-
og direktionsmedlemmer vil kunne få meddelt betingede eg-
nethedsafgørelser og få meddelt varigheden af afgørelserne i
henhold til § 64, stk. 3-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslaget § 1,
nr. 5.
Til nr. 9 (§ 64, stk. 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 64 c, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed
bemyndiger erhvervsministeren til at kunne fastsætte regler
om kompetence- og erfaringskrav for bl.a. direktører i pen-
geinstitutter, SIFI og G-SIFI.
Den gældende § 64, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virk-
somhed fastlægger kravene til egnethed for et medlem af
direktionen i en finansiel virksomhed.
Ifølge bestemmelsen skal medlemmer af direktionen i en
finansiel virksomhed have tilstrækkelig viden, faglig kom-
petence og erfaring til at kunne varetage stillingen.
70
Kravene skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer,
at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor direktøren
tiltræder stillingen i den finansielle virksomhed og i hele
den periode, hvori den pågældende person varetager stillin-
gen. Når en person tiltræder en stilling som direktør for en
finansiel virksomhed, påser Finanstilsynet, at vedkommende
har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne varetage stillingen i virksomheden og dermed, at den
pågældende opfylder kravene til egnethed. Den finansielle
virksomhed er forpligtet til at påse overholdelsen af egne-
thedskravene i stk. 1. Det er således den finansielle virksom-
hed, der har hovedansvaret for at sikre, at medlemmer af
ledelsesorganet til enhver tid besidder tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring til at varetage deres opgaver,
jf. § 64, stk. 3.
Det foreslås i § 64, stk. 9, at erhvervsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om kompetence- og erfaringskrav i
henhold til stk. 1, for medlemmer af direktionen i penge-
institutter, realkreditinstitutter, systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (G-SIFI).
Disse regler vil blive fastsat i overensstemmelse med den
politiske aftale af 16. juni 2022, hvoraf det fremgår, at der
etableres to ligestillede spor til at vurdere, om direktører
og nøglepersoner lever op til kompetence- og erfaringskra-
vene. Den helhedsorienterede tilgang og formodningstilgan-
gen.
Det foreslåede stk. 9 vil som noget nyt medføre, at erhvervs-
ministeren får bemyndigelse til også at kunne fastsætte ud-
fyldende regler for realkreditinstitutter, der ikke er SIFI eller
G-SIFI. Dette skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 14, om forslag til § 64 c, stk. 9.
Bekendtgørelsen forventes at fastsætte rammerne for den
helhedsorienterede vurderingsproces, hvor der tages højde
for, at der efter EU-reglerne til flere stillinger vil være
krav om tilstrækkelig praktisk og faglig erfaring fra en le-
delsesfunktion over en tilstrækkelig lang periode. En ansø-
gers erfaringer fra en tilsvarende eller beslægtet stilling i
en tilsvarende eller relevant beslægtet finansiel virksomhed
vil derfor være faktorer, der tillægges betydelig vægt i af-
gørelserne i den helhedsorienterede ansøgningsproces. Den
helhedsorienterede tilgang tager udgangspunkt i en samlet
vurdering af en kandidats kompetencer i forhold til krave-
ne til det konkrete job. Det gælder både erfaringer, der er
opnået på det konkrete finansielle fagområde, beslægtede
finansielle fagområder og relevante kompetencer fra andre
erhverv. Tilgangen skal medvirke til at synliggøre mulighe-
der for rekruttering og udveksling af kompetencer på tværs
af sektorer i erhvervslivet.
Bemyndigelsen vil desuden give mulighed for at fastsætte
krav og konkrete tærskelniveauer om viden, kompetence og
erfaring til brug for sagsbehandling efter en såkaldt ”formo-
dningstilgang”.
Formodningstilgangen vil indebære, at hvis en ansøger lever
op til en række foruddefinerede tærskelniveauer til kompe-
tence og erfaring, vil vedkommende formodes at være eg-
net. Modellen opstiller dermed en mulighed for forenklet
sagsbehandling for ansøgere med åbenbart tilstrækkelige re-
levante kompetencer og åbenbart tilstrækkelig erfaring fra
sektoren.
Formålet med formodningstilgangen er dermed også at sik-
re transparens om kriterier, der anses for både relevante
og tilstrækkelige for specifikke stillinger i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-
SIFI).
Kravet om tilstrækkelige kompetencer og erfaring skal være
proportionalt set i forhold til virksomhedernes varierende
størrelse, art og kompleksitet. Proportionalitetsafvejningen
vil skulle foretages konkret for den enkelte virksomhed med
udgangspunkt i tærskelniveauerne.
Proportionalitet er således centralt i vurderingen af en per-
sons egnethed til en stilling som medlem af direktionen. Der
vil således skulle tages hensyn til, at virksomheder varierer i
størrelse, art og kompleksitet.
Proportionalitet i forbindelse med kravet om tilstrækkelig
erfaring kan ses enten i forhold til, hvor mange års erfaring
en person skal have fra et givent område, eller i forhold til
hvilke roller erfaringen er opnået i. Regler og vejledning på
området vil forventeligt blive udmøntet med udgangspunkt i
de roller, erfaringen er opnået i fremfor i forhold til antallet
af års erfaring.
Det kan i praksis f.eks. betyde, at hvis formodningstilgangen
forudsætter et bestemt antal års relevant erfaring fra kredit-
området for det medlem af direktionen, der har ansvaret for
kreditområdet i et SIFI, så vil det forudsætte nogenlunde
samme antal års erfaring for et medlem af direktionen i
et mindre pengeinstitut med ansvar for kreditområdet. Til
gengæld kan den relevante erfaring været opnået i et mindre
institut, end hvad tilfældet ville være, hvis personen skulle
godkendes til en stilling i et SIFI.
Bemyndigelsesbestemmelsen giver erhvervsministeren
hjemmel til at fastsætte regler, der gennemfører den politi-
ske aftale af 16. juni 2022 om skærpet ansvarsvurdering
for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder og brede-
re rekrutteringsgrundlag til ledelserne i den finansielle sek-
tor. For så vidt angår pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
71
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter fastlægges kriterier-
ne, som det anbefales af Udvalget om kompetence- og erfa-
ringskrav samt ansvarsområder for direktionsmedlemmer og
nøglepersoner i visse finansielle virksomheder (Fagudval-
get) vedrørende kompetence- og erfaringskrav, dog således
at erfaringskravene til administrerende direktører lempes til
fire år for institutter i gruppe 3 og 4.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.5.4.3.
Fagudvalget lod sig bl.a. inspirere af Den Europæiske
Centralbanks (ECB’s) formodningstilgang, der er beskre-
vet i ECB’s retningslinjer, Guide to fit and proper asses-
sments. Den nærmere udmøntning af bemyndigelsen til at
fastsætte kompetence- og erfaringskrav på kreditområdet
forventes derfor at tage udgangspunkt i denne tilgang.
Det foreslås i § 64, stk. 10, at erhvervsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om kompetence- og erfaringskrav i
henhold til stk. 1 for medlemmer af direktionen i forsik-
ringsselskaber.
Den foreslåede bemyndigelse til erhvervsministeren i stk. 10
er ny. Den nærmere udmøntning af bemyndigelserne i stk.
10 forventes at indeholde regler om sagsbehandlingsproces-
ser samt kompetence- og erfaringskrav til direktionen i et
forsikringsselskab. Udgangspunktet for processen i vurde-
ringen af en ansøgers egnethed, vil være et helhedsorienteret
og samlet billede af ansøgerens erfaringer og kompetencer
set i forhold til den konkrete stilling, som personen skal
bestride.
Bekendtgørelsen forventes at fastsætte rammer for den hel-
hedsorienterede vurderingsproces, hvor der tages højde for,
at der efter EU-reglerne til flere stillinger vil være krav om
tilstrækkelig praktisk og faglig erfaring, herunder hvor det
er relevant, personens forsikringsmæssige, finansielle, regn-
skabsmæssige, aktuarmæssige og ledelsesmæssige kompe-
tencer. En ansøgers erfaringer fra en tilsvarende eller en
beslægtet stilling i en tilsvarende eller en relevant beslægtet
finansiel virksomhed vil derfor være faktorer, der tillægges
betydelig vægt i afgørelserne i den helhedsorienterede an-
søgningsproces.
Bemyndigelsen vil desuden give mulighed for at fastsætte
krav og konkrete tærskelniveauer om viden, kompetence og
erfaring til brug for sagsbehandling efter en ”formodnings-
tilgang”.
Formodningstilgangen vil indebære, at hvis en ansøger lever
op til en række foruddefinerede tærskelniveauer til kompe-
tence og erfaring, vil vedkommende formodes at være eg-
net. Modellen opstiller dermed en mulighed for forenklet
sagsbehandling for ansøgere med åbenbart tilstrækkelige re-
levante kompetencer og åbenbart tilstrækkelig erfaring fra
sektoren.
Formålet med formodningstilgangen er dermed også at sikre
transparens om kriterier, der anses for både relevante og
tilstrækkelige for direktører i forsikringsselskaber.
Der etableres således to ligestillede spor til at vurdere, om
direktører i forsikringsselskaber lever op til kompetence- og
erfaringskravene. Den helhedsorienterede tilgang og formo-
dningstilgangen.
Kravet om tilstrækkelige kompetencer og erfaring skal være
proportionalt set i forhold til virksomhedernes varierende
størrelse, art og kompleksitet. Proportionalitetsafvejningen
vil skulle foretages konkret for den enkelte virksomhed med
udgangspunkt i tærskelniveauerne.
Proportionalitet er således centralt i vurderingen af en per-
sons egnethed til en stilling som medlem af direktionen. Der
vil således skulle tages hensyn til, at virksomheder varierer i
størrelse, art og kompleksitet.
Proportionalitet i forbindelse med kravet om tilstrækkelig
erfaring kan ses enten i forhold til, hvor mange års erfaring
en person skal have fra et givent område, eller i forhold til,
hvilke roller erfaringen er opnået i. Regler og vejledning på
området vil forventeligt blive udmøntet med udgangspunkt i
de roller, erfaringen er opnået i, fremfor i forhold til antallet
af års erfaring.
For forsikringsselskaber vil proportionalitet i praksis f.eks.
betyde, at hvis formodningstilgangen forudsætter et bestemt
antal års relevant erfaring fra risikostyringsområdet for det
medlem af direktionen, der har ansvaret for risikostyrings-
området i et gruppe 1-forsikringsselskab, vil det forudsætte
nogenlunde samme antal års erfaring for et medlem af di-
rektionen i et mindre forsikringsselskab med ansvar for risi-
kostyringsområdet. Til gengæld kan den relevante erfaring
været opnået i et mindre forsikringsselskab eller beslægtet
finansiel virksomhed, end hvad tilfældet ville være, hvis
personen skulle godkendes til en stilling i et gruppe 1-for-
sikringsselskab.
Til nr. 10 (§ 64 c, stk. 1, stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 64 c, stk.
10, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at pengeinstitutter, som led i deres virksomhedsstyring, skal
identificere instituttets nøglepersoner. Tilsvarende gælder
for SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er pengeinstitutter, jf.
§ 64 c, stk. 5.
Det foreslås i § 64 c, stk. 1, stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 64 c,
72
stk. 7, der bliver til stk. 10, at der efter »Et pengeinstitut«
indsættes: »og et realkreditinstitut«.
Det foreslåede medfører, at realkreditinstitutter som led i de-
res virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, vil skulle identificere
instituttets nøglepersoner.
Begrebet nøglepersoner er defineret i § 64 c, stk. 2, som vil
finde anvendelse for realkreditinstitutter i sin helhed. Den
gældende § 64 c, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr.
13, bliver stk. 8, henviser alene til stk. 2, nr. 1-4, som
gældende for SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er pengeinsti-
tutter, dvs. f.eks. et realkreditinstitut, som er udpeget som
SIFI. Realkreditinstitutter er imidlertid omfattet af hvidvas-
klovens krav om at udpege en hvidvaskansvarlig, jf. § 7,
stk. 2, i hvidvaskloven. Bekæmpelse af hvidvask og terrorfi-
nansiering er særdeles vigtigt for tilliden til den finansielle
sektor, hvorfor det vurderes relevant, at også den hvidva-
skansvarlige i realkreditinstitutter anses som en nøgleperson
og dermed er omfattet af egnetheds- og hæderlighedskravet i
§ 64, stk. 1. Det samme gælder complianceområdet, hvorfor
også eventuelle medlemmer af den faktiske ledelse, der er
ansvarlige for compliancefunktionen eller hvidvaskforebyg-
gelse, men som ikke er den ansvarlige for compliancefunk-
tionen, jf. § 64 c, stk. 2, nr. 2, eller den ansvarlige for
hvidvaskforebyggelse, jf. § 64 c, stk. 2, nr. 5, bør udpeges
som nøglepersoner.
Nøglepersoner i realkreditinstitutter vil således i lighed med
nøglepersoner i pengeinstitutter være ansatte, der i det dag-
lige er en del af den faktiske ledelse, og ansatte, der er
ansvarlige for en nøglefunktion, herunder den ansvarlige
for risikostyringsfunktionen, den ansvarlige for compliance-
funktionen, den ansvarlige for kreditområdet, den ansvarlige
for intern revision, den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse
og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for
compliancefunktionen eller hvidvaskforebyggelse, men som
ikke er den ansvarlige for compliancefunktionen eller den
ansvarlige for hvidvaskforebyggelse jf. § 64 c, stk. 2, nr.
1-6.
Det fremgår af § 64 c, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at pengeinstitutter skal underrette Finanstilsynet
om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner,
herunder hvilke stillinger de pågældende varetager. Et pen-
geinstitut skal desuden oplyse, hvilke områder eller funktio-
ner de pågældende nøglepersoner er ansvarlige for. Et pen-
geinstitut, skal uden unødigt ophold underrette Finanstilsy-
net, hvis en nøgleperson ikke længere varetager sin stilling,
eller hvis der sker væsentlige ændringer af nøglepersonens
ansvarsområder eller funktioner, som den pågældende er
ansvarlig for, jf. § 64 c, stk. 3, 2. pkt.
Det følger af den foreslåede ændring af § 64 c, stk. 3, 1.
og 2. pkt., at realkreditinstitutter i lighed med pengeinsti-
tutter uden unødigt ophold skal underrette Finanstilsynet
om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner i
medfør af stk. 1, herunder hvilke stillinger de pågældende
varetager, og hvilke områder eller funktioner de pågældende
er ansvarlige for. Realkreditinstituttet vil desuden uden unø-
digt ophold skulle underrette Finanstilsynet, hvis der sker
væsentlige ændringer af områder eller funktioner, som den
pågældende nøgleperson er ansvarlig for, eller når en ansat
ikke længere anses for at være en nøgleperson
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at realkreditin-
stitutter i lighed med pengeinstitutter skal identificere insti-
tuttets nøglepersoner, jf. den foreslåede ændring til § 64 c,
stk. 1.
Den foreslåede ændring er således alene en tilpasning af
bestemmelsens ordlyd som følge af, at det foreslås at udvide
anvendelsesområdet for § 64 c, stk. 1, til også at omfatte
realkreditinstitutter. Anvendelsesområdet for § 64 c, stk. 3,
vil således med den foreslåede ændring også omfatte real-
kreditinstitutter.
Det følger af § 64 c, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr.
13, bliver til stk. 10, at et pengeinstitut, et SIFI eller et
G-SIFI, som ikke er et pengeinstitut, er forpligtet til at påse,
at nøglepersoner overholder § 64, stk. 1.
Heri ligger en forpligtelse til at påse, at nøglepersonen op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1,
ved nøglepersonens tiltrædelse og løbende, så længe den
pågældende nøgleperson varetager stillingen. Virksomheden
skal løbende overvåge egnetheden og hæderligheden af nøg-
lepersonerne og vurdere, om en egentlig ny vurdering af
nøglepersonen er nødvendig. Virksomheden skal tage højde
for alle nye relevante oplysninger, herunder oplysninger, der
kan give anledning til tvivl om nøglepersonens egnethed og
hæderlighed. Virksomhedens forpligtelse til at påse dette,
fratager ikke en nøgleperson ansvar for at opfylde kravene
om egnethed og hæderlighed, mens personen varetager stil-
lingen.
Det foreslås at lade realkreditinstitutter omfatte af § 64 c,
stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 13, bliver stk. 10.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10.,
hvorefter realkreditinstitutter i lighed med pengeinstitutter
skal identificere instituttets nøglepersoner
Det foreslåede vil medføre, at et realkreditinstitut, som
ikke er et SIFI eller G-SIFI, er forpligtet til at påse, at
nøglepersonerne overholder egnetheds- og hæderlighedskra-
vene. Den foreslåede ændring er således en tilpasning af
bestemmelsens ordlyd som følge af, at det foreslås at udvi-
de anvendelsesområdet for § 64 c, stk. 1 og 4, til også
73
at omfatte realkreditinstitutter, der ikke er SIFI’er eller G-
SIFI’er. Anvendelsesområdet for § 64 c, stk. 7, der med
lovforslagets § 1, nr. 13, bliver stk. 10, vil således med
den foreslåede ændring være pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter, SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut
eller et realkreditinstitut. Denne del af forslaget vil ikke
have praktisk betydning for eksisterende realkreditinstitutter,
da alle realkreditinstitutter i dag indgår som en del af en
SIFI-koncern og således allerede er omfattede af kravet om
at identificere nøglepersoner.
Til nr. 11 (§ 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge den gældende § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed finder § 64, stk. 1 og 2, anvendelse for ansatte i et
pengeinstitut, der er identificeret som nøglepersoner, og for
ansatte, der er identificeret som nøglepersoner i et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vig-
tigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut.
Det indebærer, at nøglepersoner i pengeinstitutter, SIFI’er
og G-SIFI’er, som ikke er pengeinstitutter, til enhver tid
skal leve op til kravene om egnethed og hæderlighed og har
pligt til at orientere Finanstilsynet om forhold som nævnt i
§ 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved indtræden
og løbende i forbindelse med ændringer i den pågældendes
forhold omfattet af § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 64, stk. 2, og §
64 c, stk. 3. 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i § 64 c, stk. 4, at ændre »§ 64, stk. 1 og 2« til:
»§ 64, stk. 1 og 5«, og efter »et pengeinstitut« at indsætte:
»og et realkreditinstitut«.
Den foreslåede ændring af henvisningen til § 64, stk. 1 og 2,
til § 64 stk. 1 og 5, er en konsekvens af, at § 64, stk. 1 og 2,
bliver § 64, stk. 1 og 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Den foreslåede indsættelse af ”og et realkreditinstitut” vil
medføre, at § 64, stk. 1 og 5, også vil finde anvendelse på
nøglepersoner i realkreditinstitutter, der ikke er et SIFI eller
et G-SIFI
Det foreslåede vil medføre, at nøglepersoner i realkreditin-
stitutter, der ikke er et SIFI eller et G-SIFI, omfattes af
reglerne om egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1 og 5. Der
er på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke realkre-
ditinstitutter, der ikke er et SIFI.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der bør gælde
de samme krav til egnethed og hæderlighed for nøgleperso-
ner i realkreditinstitutter som for nøglepersoner i pengeinsti-
tutter med de tilpasninger, som forretningsmodellen nødven-
diggør.
Den foreslåede ændring vil ikke ændre kravene til medlem-
mer af bestyrelsen, direktionen og nøglepersoner i pengein-
stitutter, SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er pengeinstitutter,
der som hidtil er omfattet af § 64, stk. 1 og 2, der med
lovforslagets § 1, nr. 5, bliver stk. 1 og 5.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede ændring til § 351, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter Finanstilsynet vil få mulighed for at
give et realkreditinstitut et påbud om at afsætte en nøgleper-
son, hvis den pågældende nøgleperson ikke længere lever op
til kravene om egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Til nr. 12 (§ 64 c, stk. 4, 8 og 10, i lov om finansiel virksom-
hed)
Ifølge den gældende § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed, finder § 64, stk. 1 og 2, anvendelse for ansatte i et
pengeinstitut, der er identificeret som nøglepersoner, og for
ansatte, der er identificeret som nøglepersoner i et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vig-
tigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut.
Det foreslås i § 64 c, stk. 4, og stk. 5 og 7, der bliver stk. 8
og 10, at der efter »som ikke er et pengeinstitut« indsættes:
»eller et realkreditinstitut«.
Den foreslåede ændring 64 c, stk. 4, er en konsekvens af, at
realkreditinstitutter i lighed med pengeinstitutter skal identi-
ficere instituttets nøglepersoner, jf. den foreslåede ændring
af § 64 c, stk. 1.
Den foreslåede ændring er således alene en tilpasning af
bestemmelsens ordlyd som følge af, at det foreslås at udvide
anvendelsesområdet for § 64 c, stk. 1-3, til også at omfatte
realkreditinstitutter. Anvendelsesområdet for § 64 c, stk. 4,
vil således med den foreslåede ændring være SIFI’er og
G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller et realkreditin-
stitut. Realkreditinstitutter, som er SIFI’er eller G-SIFI’er
vil i lighed med pengeinstitutter, som er SIFI’er eller et
G-SIFI’er, være omfattet direkte af ordlyden af § 64 c, stk.
1, stk. 2 og stk. 3.
Det fremgår af § 64 c, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr.
13, bliver stk. 8, jf. stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er pengeinstitutter, som
led i deres virksomhedsstyring skal identificere instituttets
nøglepersoner.
Nøglepersoner i SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er pengein-
stitutter, er defineret i § 64 c, stk. 2, nr. 1-4, jf. § 64 c, stk. 5,
der med lovforslagets § 1, nr. 13, bliver stk. 8.
74
SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er pengeinstitutter, skal un-
derrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret
som nøglepersoner, herunder hvilke stillinger de pågælden-
de varetager, jf. § 64 c, stk. 5, der med lovforslagets § 1,
nr. 13, bliver stk. 8, jf. stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed. Et SIFI eller et G-SIFI, som ikke er et pengeinsti-
tut, skal desuden oplyse om, hvilke områder eller funktioner
de pågældende nøglepersoner er ansvarlige for. Et SIFI eller
et G-SIFI, som ikke er et pengeinstitut, skal uden unødigt
ophold underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke
længere varetager sin stilling, eller hvis der sker væsentlige
ændringer af nøglepersonens områder eller funktioner, som
den pågældende er ansvarlig for, jf. § 64 c, stk. 5, der med
lovforslagets § 1, nr. 13, bliver stk. 8, jf. stk. 3, 2. pkt.
Den foreslåede ændring af § 64 c, stk. 5, der med lovforsla-
gets § 1, nr. 13, bliver stk. 8, er en konsekvens af, at realkre-
ditinstitutter i lighed med pengeinstitutter skal identificere
instituttets nøglepersoner, jf. den foreslåede ændring til § 64
c, stk. 1.
Den foreslåede ændring er således alene en tilpasning af
bestemmelsens ordlyd som følge af, at det foreslås at udvide
anvendelsesområdet for § 64 c, stk. 1, stk. 2 og stk. 3 til
også at omfatte realkreditinstitutter. Anvendelsesområdet for
§ 64 c, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr. 13, bliver stk.
8, vil således med den foreslåede ændring være SIFI’er og
G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller et realkreditin-
stitut. Realkreditinstitutter, som er SIFI’er eller G-SIFI’er
vil i lighed med pengeinstitutter, som er SIFI’er eller et
G-SIFI’er, være omfattet direkte af ordlyden af § 64 c, stk.
1-3.
Et pengeinstitut, et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)
og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI),
som ikke er et pengeinstitut, er forpligtet til at påse, at
nøglepersoner overholder § 64, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
Heri ligger en forpligtelse til at påse, at nøglepersonen op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1,
ved nøglepersonens tiltrædelse og løbende, så længe den
pågældende nøgleperson varetager stillingen.
Den foreslåede ændring af § 64 c, stk. 7, der med lovfor-
slagets § 1, nr. 13, bliver stk. 10, er en konsekvens af, at
realkreditinstitutter i lighed med pengeinstitutter skal identi-
ficere instituttets nøglepersoner, jf. den foreslåede ændring
til § 64 c, stk. 1, og omfattes af egnetheds- og hæderligheds-
reglerne i § 64, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, jf.
den foreslåede ændring til § 64 c, stk. 4.
Den foreslåede ændring er således alene en tilpasning af
bestemmelsens ordlyd som følge af, at det foreslås at udvide
anvendelsesområdet for § 64 c, stk. 1 og stk. 4, til også
at omfatte realkreditinstitutter, der ikke er SIFI’er eller G-
SIFI’er. Anvendelsesområdet for § 64 c, stk. 7, der med
lovforslagets § 1, nr. 13, bliver stk. 10, vil således med den
foreslåede ændring være pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller
et realkreditinstitut.
Til nr. 13 (§ 64 c, stk. 5-7, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 64 c, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, at pengeinstitutter som led i deres virksom-
hedsstyring skal identificere instituttets nøglepersoner. Til-
svarende gælder for SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er pen-
geinstitutter, jf. § 64 c, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr.
12, bliver stk. 8.
§ 64 c, stk. 4, fastsætter, at § 64, stk. 1 og 2, finder an-
vendelse for ansatte i et pengeinstitut, der er identificeret
som nøglepersoner, og for ansatte, der er identificeret som
nøglepersoner i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)
og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI),
som ikke er et pengeinstitut. Det indebærer, at kravene til
egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1, finder tilsvarende
anvendelse for de pågældende institutters nøglepersoner.
Finanstilsynet påser i dag, at samtlige ansatte i pengeinsti-
tutter, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af §
64 c, stk. 1, lever op til kravene til egnethed og hæderlig-
hed i § 64, stk. 1, i forbindelse med, at den pågældende
tiltræder en stilling som nøgleperson, samt løbende mens
den pågældende bestrider stillingen. Nøglepersoner kan, i
forbindelse med deres tiltrædelse af en stilling, vælge at
udfylde et oplysningsskema for nøglepersoner, som indsen-
des til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbin-
delse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets
vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 64,
stk. 1, i forhold til den konkrete stilling, og Finanstilsynet
inddrager alle relevante oplysninger i Finanstilsynets vur-
dering af den pågældendes egnethed og hæderlighed. Når
Finanstilsynet har modtaget relevante oplysninger, træffer
Finanstilsynet afgørelse om den pågældende nøglepersons
egnethed og hæderlighed. Afgørelsen meddeles herefter
vedkommende. Samtidig orienteres den pågældende finan-
sielle virksomhed.
Det foreslås i § 64 c, stk. 5-7, at indsætte en henvisning til
det foreslåede § 64, stk. 2-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Den foreslåede henvisning til § 64, stk. 2, vil udmønte Fi-
nanstilsynet praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at den
pågældende nøgleperson opfylder egnetheds- og hæderlig-
hedskravene i § 64, stk. 1, når den pågældende tiltræder stil-
lingen. Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende
nøgleperson ikke opfylder egnetheds- og hæderlighedskra-
vene i § 64, stk. 1, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at
75
den pågældende ikke kan bestride stillingen i den pågælden-
de finansielle virksomhed.
Henvisningen til § 64, stk. 3, i § 64 c, stk. 5-7, vil medføre,
at Finanstilsynets afgørelser rettet mod nøglepersoner efter
det foreslåede § 64 stk. 2, 2. pkt., på baggrund af § 64,
stk. 1, nr. 2-5, skal indeholde varigheden af afgørelsen. Der
henvises til de specielle bemærkninger til § 64, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5.
Henvisningen til § 64, stk. 4, i § 64 c, stk. 5-7, vil medføre,
at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, ikke
lever op til egnethedskravene i § 64, stk. 1, nr. 1, kan tillade,
at den pågældende person bestrider stillingen under nogle
nærmere fastsatte betingelser. En sådan tilladelse vil forud-
sætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af
den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 64, stk.
1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at opfylde, og
hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrel-
se, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der
er forbundet med den konkrete stilling.
Der kan eksempelvis være tale om en kandidat til stillingen
som kreditansvarlig, der ikke har den nødvendige krediterfa-
ring til at blive vurderet egnet til stillingen. Personen vil da
kunne godkendes på betingelse af, at personen i en periode
arbejder i kreditafdelingen. Der henvises til de specielle be-
mærkninger til § 64, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Det foreslås i stk. 5, at for gruppe 1- og 2-pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI’er) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter
(G-SIFI’er), som ikke er penge- eller realkreditinstitutter,
finder § 64, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse for ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1.
Det foreslåede stk. 5 vil ikke indebære materielle ændringer
med hensyn til Finanstilsynets egnetheds- og hæderligheds-
vurderinger af nøglepersoner i gruppe 1- og 2-pengeinstiut-
ter, SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et penge- eller realkre-
ditinstitut.
Det foreslåede stk. 5 vil indebære, at nøglepersoner i real-
kreditinstitutter, som ikke er SIFI eller G-SIFI, vil blive
omfattet af egnetheds- og hæderlighedsreglerne i § 64, stk.
2-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Der er på tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse ikke realkreditinstitutter, der ikke
er et SIFI. Da alle realkreditinstitutter i dag er udpeget som
SIFI, får ændringen ikke betydning for de eksisterende sel-
skaber.
Det foreslås i stk. 6, at for gruppe 3-pengeinstitutter finder
§ 64, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse for ansatte, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, jf. stk. 2,
nr. 1-5.
Det foreslåede vil i tråd med den politiske aftale af 16. juni
2022 om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer
i finansielle virksomheder og bredere rekrutteringsgrundlag
til ledelserne i den finansielle sektor medføre, at færre nøg-
lepersoner i gruppe 3-pengeinstitutter vil skulle egnetheds-
og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet.
Det vil fremover alene være nøglepersoner i henhold til § 64
c, stk. 2, nr. 1-5, der skal egnetheds- og hæderlighedsvurde-
res af Finanstilsynet. Nøglepersonerne i henhold til § 64 c,
stk. 2, nr. 1-5, er den ansvarlige for risikostyringsfunktionen,
den ansvarlige for compliancefunktionen, den ansvarlige for
kreditområdet, den ansvarlige for intern revision og den an-
svarlige for hvidvaskforebyggelse.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre ikke på, at grup-
pe 3-pengeinstituttet er forpligtet til at sikre, at samtlige af
dets ansatte, som er identificeret som nøglepersoner i med-
før af § 64 c, stk. 1, er tilstrækkeligt egnede og hæderlige
til stillingen, jf. § 64 c, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr.
13, bliver til stk. 10, ligesom den foreslåede ændring ikke
fratager en nøgleperson ansvaret for at opfylde kravene om
egnethed og hæderlighed, jf. § 64 c, stk. 4. En nøgleperson
skal til enhver tid opfylde kravene om egnethed og hæder-
lighed, mens personen varetager stillingen, jf. § 64 c, stk. 7,
der med lovforslagets § 1, nr. 13, bliver til stk. 10.
Det foreslås i stk. 7, at for gruppe 4-pengeinstitutter finder
§ 64, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse for den ansatte, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af stk. 1, jf. stk. 2, nr.
5.
Det foreslåede vil i overensstemmelse med den politiske
aftale af 16. juni 2022 om skærpet ansvarsvurdering for
ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder og bredere
rekrutteringsgrundlag til ledelserne i den finansielle sektor
medføre, at færre nøglepersoner i gruppe 4-pengeinstitutter
vil skulle egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstil-
synet.
Det vil fremover alene være den ansvarlige for hvidvask-
forebyggelse, der skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes
af Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at gruppe
4-pengeinstituttet er forpligtet til at sikre, at samtlige af dets
ansatte, som er identificeret som nøglepersoner i medfør
af § 64 c, stk. 1, er tilstrækkeligt egnede og hæderlige til
stillingen, jf. § § 64, stk. 7, der bliver til stk. 10, ligesom den
foreslåede ændring ikke fratager en nøgleperson ansvar for
at opfylde kravene om egnethed og hæderlighed, jf. § 64 c,
76
stk. 4, mens personen varetager stillingen, jf. § 64 c, stk. 7,
der med lovforslagets § 1, nr. 13, bliver til stk. 10.
De foreslåede stk. 5-7 baserer sig på Finanstilsynets stør-
relsesgruppering af pengeinstitutter i Danmark. Finanstilsy-
net offentliggør hvert år en størrelsesgruppering af pengein-
stitutter i Danmark. Danske pengeinstitutter placeres i en
gruppe fra 1-4 ud fra deres arbejdende kapital. Skillegræn-
serne mellem grupperne opdateres, når der vurderes at være
grundlag herfor. I 2022 var skillegrænsen arbejdende kapital
over 75 mia. kr. for gruppe 1-pengeinstitutter, arbejdende
kapital over 15 mia. kr. for gruppe 2-pengeinstiutter, arbej-
dende kapital over 1 mia. kr. for gruppe 3-pengeinstitutter
og arbejdende kapital under 1 mia. kr. for gruppe 4-pengein-
stiutter.
Henvisningerne til § 64, stk. 2, i stk. 5 og 6 indebærer,
at når en person tiltræder en stilling som nøgleperson i et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et SIFI eller G-SIFI, påser
Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæder-
lighedskravene i § 64, stk. 1. Finanstilsynet træffer i den
forbindelse afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride
stillingen i den pågældende virksomhed.
Med den foreslåede ændring vil Finanstilsynet i gruppe
3-pengeinstitutter fremover alene påse, at den ansvarlige
for risikostyringsfunktionen, den ansvarlige for compliance-
funktionen, den ansvarlige for kreditområdet, den ansvarlige
for intern revision og den ansvarlige for hvidvaskforebyg-
gelse, jf. § 64 c, stk. 2, nr. 1-5, opfylder kravene til egnethed
og hæderlighed i § 64, stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørel-
se i forbindelse med, at den pågældende person tiltræder sin
stilling som nøgleperson.
Henvisningen til § 64, stk. 2, i stk. 7 indebærer, at når en
person tiltræder en stilling som nøgleperson, jf. § 64 c, stk.
1, jf. stk. 2, nr. 5, i et gruppe 4-pengeinstitut, påser Finanstil-
synet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskra-
vene i § 64, stk. 1. Finanstilsynet træffer i den forbindelse
afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride stillingen i den
pågældende virksomhed.
Med den foreslåede ændring vil Finanstilsynet i gruppe 4-
pengeinstitutter fremover alene påse, at den ansvarlige for
hvidvaskforebyggelse, jf. § 64 c, stk. 2, nr. 5, opfylder kra-
vene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1. Finanstilsy-
net træffer afgørelse i forbindelse med, at den ansvarlige for
hvidvaskforebyggelse tiltræder sin stilling.
Hvis Finanstilsynet eksempelvis vurderer, at en nøgleperson
ikke opfylder kravene til egnethed i § 64, stk. 1, nr. 1, fordi
den pågældende vurderes ikke at have tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet
eller stillingen, træffer Finanstilsynet afgørelse herom. Den
foreslåede bestemmelse kan også vedrøre den situation,
hvor Finanstilsynet træffer afgørelse om, at vedkommende
ikke kan bestride den pågældende nøglepersonsstilling, fordi
vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse
af straffeloven eller den finansielle lovgivning, og der som
følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere kan
varetage sin stilling på forsvarlig vis, jf. § 64, stk. 1, nr.
3. Endvidere angår stk. 7 de øvrige situationer, hvor en
nøgleperson ikke opfylder kravene til hæderlighed i § 64,
stk. 1, nr. 2, 4 og 5. Det drejer sig om f.eks. de tilfælde,
hvor vedkommende tages under insolvensbehandling eller
gældssanering, eller hvor vedkommendes økonomiske situa-
tion eller selskaber, som den pågældende har eller deltager
i driften af, har påført den finansielle virksomhed tab eller
risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor personen
har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den på-
gældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på
forsvarlig vis.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1,
træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke
kan bestride stillingen i den pågældende virksomhed.
Inden Finanstilsynet træffer afgørelse om, at den pågælden-
de ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i §
64, stk. 1, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven
foretages en partshøring af den finansielle virksomhed og
af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges for
Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse, da Finanstil-
synets bestyrelse i medfør af § 345, stk. 7, nr. 4, træffer
afgørelser i tilsynssager, der har videregående betydelige
følger.
Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæder-
lighed anses både den berørte finansielle virksomhed og den
nøgleperson, som afgørelsen vedrører, jf. § 355, stk. 4.
Henvisningen til § 64, stk. 3, i stk. 5-7, vil indebære, at, hvis
Finanstilsynet vurderer, at personen ikke opfylder kravene
i § 64, stk. 1, nr. 2-5, skal det fremgå af afgørelsen, hvor
længe Finanstilsynet vil anse de forhold, som medfører, at
en person ikke anses for tilstrækkelig hæderlig, for at have
betydning for en eventuel ny egnethedsvurdering, det vil
sige varigheden af afgørelsen.
Med den foreslåede henvisning til § 64, stk. 3, vil Finanstil-
synet skulle angive varigheden af Finanstilsynets afgørelser,
hvis Finanstilsynet træffer afgørelse om, at en nøgleperson
ikke opfylder hæderlighedskravet på baggrund af § 64, stk.
1, nr. 2-5, og derfor ikke kan bestride den pågældende stil-
ling som nøgleperson i det pågældende penge- eller realkre-
ditinstitut. For nærmere om kriterierne for Finanstilsynets
fastsættelse af varigheden henvises til de specielle bemærk-
ninger til den foreslåede § 64, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr.
5.
77
Henvisningen til § 64, stk. 4, i stk. 5-7 vil indebære, at i sær-
lige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en nøgleperson
ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring
i forhold til den stilling som nøgleperson, som den pågæl-
dende vurderes til, vil Finanstilsynet træffe afgørelse om,
at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte
betingelser.
Med den foreslåede henvisning til § 64, stk. 4, vil Finans-
tilsynet fremover i særlige tilfælde kunne træffe afgørelse
om, at en nøgleperson kan bestride stillingen under nærme-
re fastsatte betingelser. Det foreslås derved, at Finanstilsy-
net har mulighed for at opstille betingelser, således at en
nøgleperson kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at
den pågældende nøgleperson ikke umiddelbart lever op til
egnethedskravene i § 64, stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede
ændring kan Finanstilsynet således finde, at den pågældende
nøgleperson ville opfylde egnethedskravene i § 64, stk. 1,
nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt. For nær-
mere om kriterierne for Finanstilsynets betingede afgørelser
henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede §
64, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 14 (§ 64 c, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 64 c, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed
bemyndiger erhvervsministeren til at kunne fastsætte regler
om kompetence- og erfaringskrav for bl.a. nøglepersoner i
pengeinstitutter, SIFI og G-SIFI.
Den gældende § 64, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virk-
somhed fastlægger kravene til egnethed for et medlem af
direktionen i en finansiel virksomhed. Kravene finder også
anvendelse for nøglepersoner, jf. § 64 c, stk. 4.
Ifølge § 64, stk. 1, nr. 1, jf. § 64 c, stk. 4, skal nøglepersoner
have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne varetage stillingen.
Kravene skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer,
at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor nøgleperso-
nen tiltræder stillingen i virksomheden og i hele den perio-
de, hvori den pågældende person varetager stillingen. Når
en person tiltræder en stilling som nøgleperson i virksomhe-
den, påser Finanstilsynet, at vedkommende har tilstrækkelig
viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve
hvervet eller varetage stillingen i virksomheden og dermed,
at den pågældende opfylder kravene til egnethed. Den finan-
sielle virksomhed er forpligtet til at påse overholdelsen af
egnethedskravene i stk. 1. Det er således virksomheden, der
har hovedansvaret for at sikre, at nøglepersoner til enhver
tid besidder tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfa-
ring til at varetage deres opgaver, jf. § 64 c, stk. 7.
Det foreslås i § 64 c, stk. 9, at erhvervsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om kompetence- og erfaringskrav i
henhold til § 64, stk. 1, for nøglepersoner i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-
SIFI).
Det foreslåede stk. 9 er en videreførelse af § 64 c, stk.
6, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte kompetence-
og erfaringskrav for nøglepersoner i pengeinstitutter, SIFI
og G-SIFI. Det foreslåede vil som noget nyt medføre, at er-
hvervsministeren får bemyndigelse til også at kunne fastsæt-
te udfyldende regler for nøglepersoner i realkreditinstitutter,
der ikke er SIFI eller G-SIFI. Dette skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 14, om forslag til ændring af § 64
c, stk. 1.
Den nærmere udmøntning af bemyndigelserne i stk. 9 for-
ventes at indeholde regler om sagsbehandlingsprocesser
samt kompetence- og erfaringskrav til nøglepersoner i et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et SIFI eller et G-SI-
FI. Udgangspunktet for processen i vurderingen af en ansø-
gers egnethed vil være et helhedsorienteret og samlet billede
af ansøgerens erfaringer og kompetencer set i forhold til den
konkrete stilling, som personen skal bestride.
Bekendtgørelsen forventes at fastsætte rammer for den hel-
hedsorienterede vurderingsproces, hvor der tages højde for,
at der efter EU-reglerne til flere stillinger vil være krav om
tilstrækkelig praktisk og faglig erfaring fra en ledelsesfunk-
tion over en tilstrækkelig lang periode. En ansøgers erfarin-
ger fra tilsvarende eller beslægtet stilling i en tilsvarende
eller relevant beslægtet finansiel virksomhed vil derfor være
faktorer, der tillægges betydelig vægt i afgørelserne i den
helhedsorienterede ansøgningsproces. Den helhedsorientere-
de tilgang tager således udgangspunkt i en samlet vurdering
af kandidatens kompetencer i forhold til kravene til det kon-
krete job. Det vil i den samlede vurdering være relevant at
inddrage erfaringer, der er opnået på det konkrete finansielle
fagområde, beslægtede finansielle fagområder og relevante
kompetencer fra andre erhverv.
Bemyndigelsen vil give mulighed for at fastsætte krav og
konkrete tærskelniveauer om viden, kompetence og erfaring
til brug for sagsbehandling efter en såkaldt ”formodningstil-
gang”.
Formodningstilgangen indebærer, at hvis en ansøger lever
op til en række foruddefinerede tærskelniveauer til kompe-
tence og erfaring, vil vedkommende formodes at være eg-
net. Modellen opstiller dermed en mulighed for forenklet
sagsbehandling for ansøgere med åbenbart tilstrækkelige re-
levante kompetencer og åbenbart tilstrækkelig erfaring fra
sektoren.
78
Formålet med formodningstilgangen er dermed også at sikre
transparens om kriterier, der anses for både relevante og til-
strækkelige for specifikke stillinger i den finansielle sektor.
Kravet om tilstrækkelige kompetencer og erfaring skal være
proportionalt set i forhold til virksomhedernes varierende
størrelse, art og kompleksitet. Proportionalitetsafvejningen
vil skulle foretages konkret for den enkelte virksomhed med
udgangspunkt i tærskelniveauerne.
Proportionalitet er således centralt i vurderingen af en per-
sons egnethed til en stilling som nøgleperson. Bekendtgørel-
sen forventes at fastsætte regler, der vil skulle tage hensyn
til, at virksomhederne varierer i størrelse, art og kompleksi-
tet.
Proportionalitet i forbindelse med kravet om tilstrækkelig
erfaring kan ses enten i forhold til, hvor mange års erfaring
en person skal have fra et givent område; eller i forhold til
hvilke roller erfaringen er opnået i. Regler og vejledning på
området vil forventeligt blive udmøntet med udgangspunkt i
de roller, erfaringen er opnået i, fremfor i forhold til antallet
af års erfaring.
Det kan i praksis f.eks. betyde, at hvis formodningstilgan-
gen forudsætter fem års relevant erfaring fra kreditområdet
for den nøgleperson, der er ansvarlig for kreditområdet i
et SIFI, så vil det forudsætte nogenlunde samme antal års
erfaring for en nøgleperson med ansvar for kreditområdet
i et mindre pengeinstitut. Til gengæld kan den relevante
erfaring været opnået i et mindre institut, end hvad tilfældet
ville være, hvis personen skulle godkendes til en stilling i et
SIFI.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil dermed give erhvervsmini-
steren hjemmel til at gennemføre en række af anbefalingerne
i rapporten ”Anbefalinger til fastlæggelse af kompetence- og
erfaringskrav samt ansvarsområder”, fra Fagudvalget afgivet
i foråret 2020, jf. afsnit 2 i de almindelige bemærkninger om
lovforslagets baggrund. Anbefalingerne vedrører pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, betalingsinstitutter og e-pengein-
stitutter.
Fagudvalget lod sig bl.a. inspirere af ECB’s formodnings-
tilgang, der er beskrevet i ECB’s retningslinjer, Guide to
fit and proper assessments. Den nærmere udmøntning af
bemyndigelsen til at fastsætte kompetence- og erfaringskrav
på kreditområdet forventes derfor at tage udgangspunkt i
denne tilgang.
Til nr. 15 (§ 64 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge den gældende § 64 d, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed, finder § 64, stk. 1 og 2, anvendelse for ansatte i
et gruppe 1-forsikringsselskab, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 64 d, stk. 1.
Det foreslås i § 64 d, stk. 3, at ændre »§ 64, stk. 1 og 2« til:
»§ 64, stk. 1-5«.
Den foreslåede ændring er alene en tilpasning af henvisnin-
gen i § 64 d, stk. 3, fra § 64, stk. 1 og 2, til § 64, stk.
1-5. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter der foreslås nye stk. 2-4 til
§ 64.
Henvisningen til § 64, stk. 2, i § 64 d, stk. 3, vil udmønte
Finanstilsynet praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at den
pågældende nøgleperson opfylder egnetheds- og hæderlig-
hedskravene i § 64, stk. 1, når den pågældende tiltræder stil-
lingen. Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende
nøgleperson ikke opfylder egnetheds- og hæderlighedskra-
vene i § 64, stk. 1, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at
den pågældende ikke kan bestride stillingen i den pågælden-
de finansielle virksomhed, jf. henvisningen til § 64, stk. 2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynets afgø-
relser efter det foreslåede § 64, stk. 2, 2. pkt., på baggrund
af § 64, stk. 1, nr. 2-5, jf. § 64 d, stk. 3, skal indeholde
varigheden af afgørelsen. Der henvises til de specielle be-
mærkninger til § 64, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Henvisningen til § 64, stk. 4, i § 64 d, stk. 3, vil medføre,
at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af stk. 1, ikke lever
op til egnethedskravene i § 64, stk. 1, nr. 1, kan tillade, at
den pågældende person bestrider stillingen under nogle nær-
mere fastsatte betingelser. En sådan tilladelse vil forudsætte,
at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den
viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 64, stk. 1, nr.
1, som personen ikke vurderes fuldt ud at opfylde, og hvis
dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse,
omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der
er forbundet med den konkrete stilling. Der henvises til de
specielle bemærkninger til § 64, stk. 4, jf. lovforslagets § 1,
nr. 5.
Til nr. 16 (§ 64 d, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 64, stk. 1, nr. 1, jf. § 64 d, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed, fastlægger bl.a. kravene til egnethed
for nøglepersoner i et gruppe 1-forsikringsselskab.
Ifølge § 64, stk. 1, nr. 1, jf. § 64 d, stk. 3, skal nøglepersoner
i et gruppe 1-forsikringsselskab have tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage stillin-
gen.
79
De ansvarlige personer for risikostyringsfunktionen, com-
pliancefunktionen, aktuarfunktionen og intern auditfunktio-
nen i et gruppe 1-forsikringsselskab anses for at være nøgle-
personer. Herudover vil det være op til det enkelte gruppe
1-forsikringsselskab at identificere eventuelle andre nøgle-
funktioner og udpege den ansvarlige for funktionen som
nøgleperson. Funktioner, som er afgørende for selskabets
virksomhed og organisation, vil skulle anses som nøglefunk-
tioner. Hvilke andre funktioner, der, ud over selskabets risi-
kostyringsfunktion, compliancefunktion, aktuarfunktion og
interne auditfunktion, vil skulle anses som nøglefunktioner,
vil afhænge af gruppe 1-forsikringsselskabets forretnings-
model.
Kravene til egnethed for nøglepersoner skal være opfyldt
til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes
fra det tidspunkt, hvor nøglepersonen tiltræder stillingen i
gruppe 1-forsikringsselskabet og i hele den periode, hvori
den pågældende person varetager stillingen. Når en person
tiltræder en stilling som nøgleperson i et gruppe 1-forsik-
ringsselskab, påser Finanstilsynet, at vedkommende har til-
strækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne
varetage stillingen i selskabet og dermed, at den pågældende
opfylder kravene til egnethed. Gruppe 1-forsikringsselskabet
er forpligtet til at påse overholdelsen af egnethedskravene i
stk. 1. Det er således gruppe 1-forsikringsselskabet, der har
hovedansvaret for at sikre, at dets nøglepersoner til enhver
tid besidder tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfa-
ring til at varetage sine opgaver, jf. § 64 d, stk. 5.
Det foreslås i § 64 d, stk. 7, at erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om kompetence- og erfaringskrav i henhold
til § 64, stk. 1, for nøglepersoner i gruppe 1-forsikringssel-
skaber.
Den nærmere udmøntning af bemyndigelsen i stk. 7 forven-
tes at indeholde regler om sagsbehandlingsprocesser samt
kompetence- og erfaringskrav til nøglepersoner i et gruppe
1-forsikringsselskab. Udgangspunktet for processen i vurde-
ringen af en ansøgers egnethed vil være et helhedsorienteret
og samlet billede af ansøgerens erfaringer og kompetencer
set i forhold til den konkrete stilling, som personen skal
bestride.
Bekendtgørelsen forventes at fastsætte rammer for den hel-
hedsorienterede vurderingsproces, hvor der tages højde for,
at der efter EU-reglerne til flere stillinger vil være krav om
tilstrækkelig praktisk og faglig erfaring, herunder hvor det
er relevant, personens forsikringsmæssige, finansielle, regn-
skabsmæssige, aktuarmæssige og ledelsesmæssige kompe-
tencer. En ansøgers erfaringer fra tilsvarende eller beslægtet
stilling i en tilsvarende eller relevant beslægtet finansiel
virksomhed vil derfor være faktorer, der tillægges betydelig
vægt i afgørelserne i den helhedsorienterede ansøgningspro-
ces. Den helhedsorienterede tilgang tager således udgangs-
punkt i en samlet vurdering af kandidatens kompetencer i
forhold til kravene til det konkrete job. Det vil i den samlede
vurdering være relevant at inddrage erfaringer, der er opnået
på det konkrete finansielle fagområde, beslægtede finansiel-
le fagområder og relevante kompetencer fra andre erhverv.
Bemyndigelsen vil give mulighed for at fastsætte krav og
konkrete tærskelniveauer om viden, kompetence og erfaring
til brug for sagsbehandling efter en såkaldt ”formodningstil-
gang”.
Formodningstilgangen indebærer, at hvis en ansøger lever
op til en række foruddefinerede tærskelniveauer til kompe-
tence og erfaring, vil vedkommende formodes at være eg-
net. Modellen opstiller dermed en mulighed for forenklet
sagsbehandling for ansøgere med åbenbart tilstrækkelige re-
levante kompetencer og åbenbart tilstrækkelig erfaring fra
sektoren.
Formålet med formodningstilgangen er dermed også at sikre
transparens om kriterier, der anses for både relevante og til-
strækkelige for specifikke stillinger i den finansielle sektor.
Kravet om tilstrækkelige kompetencer og erfaring skal være
proportionale set i forhold til virksomhedernes varierende
størrelse, art og kompleksitet. Proportionalitetsafvejningen
vil skulle foretages konkret for den enkelte virksomhed med
udgangspunkt i tærskelniveauerne.
Proportionalitet er således centralt i vurderingen af en per-
sons egnethed til en stilling som nøgleperson. Bekendtgørel-
sen forventes at fastsætte regler, der vil skulle tage hensyn
til, at virksomhederne varierer i størrelse, art og kompleksi-
tet.
Proportionalitet i forbindelse med kravet om tilstrækkelig
erfaring kan ses enten i forhold til, hvor mange års erfaring
en person skal have fra et givent område, eller i forhold til
hvilke roller erfaringen er opnået i. Regler og vejledning på
området vil forventeligt blive udmøntet med udgangspunkt i
de roller, erfaringen er opnået i fremfor i forhold til antallet
af års erfaring.
Det kan i praksis f.eks. betyde, at hvis formodningstilgangen
forudsætter 5 års relevant erfaring fra risikostyringsområdet
for den risikoansvarlige i et større gruppe 1-forsikringssel-
skab, så vil det forudsætte nogenlunde samme antal års
erfaring for den risikoansvarlige i et mindre gruppe 1-forsik-
ringsselskab. Til gengæld kan den relevante erfaring været
opnået i et mindre forsikringsselskab eller beslægtet finan-
siel virksomhed, end hvad tilfældet ville være, hvis personen
skulle godkendes til en stilling i et større gruppe 1-forsik-
ringsselskab.
Den nærmere udmøntning af bemyndigelsen til at fastsætte
80
kompetence- og erfaringskrav forventes derfor at tage ud-
gangspunkt i denne tilgang og vil i relevant omfang inddra-
ge retningslinjer fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
for ledelsessystem, der vedrører selskabernes organisering,
herunder nøglefunktionerne.
Til nr. 17 (§ 70, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende bestemmelse i § 70 i lov om finansiel virk-
somhed indeholder krav til bestyrelsens overordnede og
strategiske funktion. Dette omfatter løbende stillingtagen til
virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil
og politikker m.v. Samtidig indeholder bestemmelsen krav
til bestyrelsens fastlæggelse af retningslinjer til direktionen
og til direktionens rapportering til bestyrelsen om virksom-
hedens risici. Endelig indeholder bestemmelsen krav til be-
styrelsens opfølgning på, om risikoprofil og politikker føl-
ges i virksomheden og til, at bestyrelsen træffer de fornødne
forholdsregler, hvis risikoprofil og politikker ikke længere er
forsvarlige for den finansielle virksomhed.
Kravene gælder for alle finansielle virksomheder. Efter § 70,
stk. 1, nr. 1, skal bestyrelsen for en finansiel virksomhed
fastlægge, hvilke forretningsmæssige aktiviteter virksomhe-
den vil beskæftige sig med inden for virksomhedens for-
målsparagraf. I et pengeinstitut vil bestyrelsen eksempelvis
skulle beslutte, hvilke pengeinstitutaktiviteter (indlån, udlån,
investeringsservice m.v.) virksomheden skal beskæftige sig
med. Bestyrelsen i et forsikringsselskab vil f.eks. skulle tage
stilling til, hvilke forsikringsklasser og -produkter selskabet
skal udbyde.
Bestyrelsen skal desuden efter stk. 1, nr. 2, identificere og
kvantificere de væsentlige risici, som virksomheden påtager
sig, dels ved sine forretningsmæssige aktiviteter, dels ved
sin indretning. Bestyrelsen skal herunder træffe beslutning
om virksomhedens risikoprofil, der er den overordnede ram-
me for, hvilke og hvor store risici virksomheden ønsker
at påtage sig. Eksempelvis skal bestyrelsen i et pengeinsti-
tut fastlægge, hvilke kreditrisici pengeinstituttet vil kunne
påtage sig som følge af de aktiviteter, som pengeinstituttet
skal udføre. Bestyrelsen skal desuden fastlægge, hvor sto-
re disse risici må være. Det kan f.eks. være grænser for
eksponeringer mod bestemte brancher og for eksponeringer
mod bestemte geografiske områder. I et forsikringsselskab
skal bestyrelsen f.eks. fastlægge, hvilke og hvor store forsik-
rings- og markedsrisici selskabet vil påtage sig.
Ud fra den fastlagte risikoprofil skal bestyrelsen efter §
70, stk. 1, nr. 3, fastlægge politikker m.v. for virksomhe-
dens væsentlige aktiviteter og tilknyttede risici under hen-
syntagen til samspillet mellem disse. Med politikker menes
principper for, hvordan virksomheden skal drives, for risiko-
profilen kan overholdes. For et pengeinstitut kan der f.eks.
være tale om, at bestyrelsen skal fastlægge overordnede
principper for, hvorledes kreditrisici holdes inden for de
fastlagte rammer, f.eks. gennem opfølgning på hvordan kre-
ditterne udvikler sig. I et forsikringsselskab vil det f.eks.
kunne dreje sig om de overordnede principper for selskabets
forsikringsmæssige risici og opfølgning på, hvordan bl.a.
forsikringsudbetalingerne udvikler sig, og om de indlagte
forudsætninger holder.
Efter § 70, stk. 1, nr. 4, skal der fastsættes regler for, hvor-
ledes direktionen skal rapportere til bestyrelsen. Rapporte-
ringen skal sikre, at bestyrelsen til stadighed har kendskab
til den finansielle virksomheds aktuelle risici, herunder om
virksomheden overholder lovgivningens krav til, hvor store
risici virksomheden må påtage sig. Dette skal dels gøre det
muligt for bestyrelsen at gribe ind i tide over for uønskede
risici, dels udgøre en del af beslutningsgrundlaget, når be-
styrelsen skal revurdere risikoprofilen.
Bestyrelsen skal på grundlag af den fastlagte risikoprofil
og de fastlagte politikker for virksomheden give direktionen
skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde
1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici
direktionen må påføre virksomheden 2) principperne for
opgørelse af de enkelte risikotyper 3) regler om, hvilke dis-
positioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke
dispositioner direktionen kan foretage som led i sin stilling
og 4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen
skal rapportere til bestyrelsen om virksomhedens risici, her-
under om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for di-
rektionen og om overholdelsen af de grænser, der er fastsat
i lovgivningen vedrørende de risici, som virksomheden må
påtage sig.
Det foreslås, at det i stk. 1 indsættes, at bestyrelsens fastlæg-
gelse af bl.a., hvilke hovedtyper af forretningsmæssige akti-
viteter virksomheden skal udføre og politikker for, hvorledes
virksomheden skal styre hver af virksomhedens væsentlige
aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, skal ske med
henblik på at sikre, at virksomheden drives betryggende.
Den foreslåede ændring vil ikke indebære nye pligter for be-
styrelsen i en finansiel virksomhed, men skal tydeliggøre, at
virksomhedens fastlagte risikoprofil, politikker og skriftlige
retningslinjer til direktionen er centrale for, at virksomheden
drives på en betryggende måde. Fastlæggelsen heraf er så-
ledes bestyrelsens måde at angive, hvordan virksomheden
skal drives, så det sker med den nødvendige hensyntagen til
virksomhedens risikoprofil og forretningsmodel.
Med den foreslåede ændring tilsigtes det imidlertid, at tilsi-
desættelse af visse af de politikker og skriftlige retningslin-
jer, som de finansielle virksomheder skal fastsætte efter §
70 og ledelsesbekendtgørelserne, fremover tillægges større
vægt ved ansvarsbedømmelsen i erstatningssager i forbin-
81
delse med tab, som den finansielle virksomhed har lidt som
følge af tilsidesættelse af virksomhedens politikker eller ret-
ningslinjer.
Tilsidesættelse af en forskrift i interne retningslinjer vil kun-
ne være relevant for ansvarsbedømmelsen, når formålet med
den skriftlige retningslinje helt eller delvis er at regulere,
hvad der udgør forsvarlig optræden i den givne situation,
f.eks. i forbindelse med bevillingen af et lån eller ved ydel-
sen af investeringsservice. Sådanne interne retningslinjer,
hvis hovedformål er at sikre, at finansielle virksomheder
drives på en forsvarlig måde, bl.a. med henblik på at imø-
degå overdreven risikotagning, som kan lede til betydelige
tab for virksomhederne, samt sikre, at virksomhederne dri-
ves ærligt, redeligt og professionelt og i sine kunders bed-
ste interesse, vil eksempelvis kunne være virksomhedens
kreditpolitik, markedsrisikopolitik, politik for operationelle
risici, politik for forsikringsmæssig afdækning af risici, li-
kviditetspolitik, politik for risiko for overdreven gearing,
hvidvaskpolitik, it-sikkerhedspolitik, it-risikostyringspolitik,
politikker for produktgodkendelse og for udbud og distribu-
tion af tjenesteydelser og produkter til kunderne og interes-
sekonfliktpolitikker.
Tilsidesættelse af en forskrift i skriftlige retningslinjer vil
i erstatningsmæssig sammenhæng i praksis kunne være re-
levant i tilfælde, hvor en finansiel virksomhed i forbindel-
se med bevillingen af et lån har fraveget de skriftlige ret-
ningslinjer, som virksomhedens bestyrelse har fastsat med
hensyn til efterlevelsen af kreditpolitikken, og hvor det ef-
terfølgende viser sig, at virksomheden har lidt et tab på
eksponeringen. Eksempelvis vil det ved vurderingen af en
direktørs erstatningsansvar være relevant at inddrage den
omstændighed, at en bevilling i strid med kreditpolitikkens
bevillingsbeføjelse ikke har været forelagt bestyrelsen. Stil-
ler kreditpolitikken krav om grundige analyser af kundens
årsopgørelse, budget og indkomst- og formueopgørelse, vil
det være relevant for den erstatningsretlige vurdering af en
direktørs eller et bestyrelsesmedlems ansvar, at en sådan
analyse ikke er foretaget i forbindelse med bevillingen, eller
at bestyrelsen ikke har efterspurgt en sådan analyse ved
bevillingen.
I forbindelse med ydelsen af investeringsservice vil tilsi-
desættelse af en forskrift i skriftlige retningslinjer i erstat-
ningsmæssig sammenhæng i praksis kunne være relevant
i tilfælde, hvor en finansiel virksomhed har fraveget de
skriftlige retningslinjer, som virksomhedens bestyrelse har
fastsat med hensyn til efterlevelsen af eksempelvis politi-
kkerne for produktgodkendelse og for udbud og distribution
af tjenesteydelser og produkter til kunderne, og hvor det
efterfølgende viser sig, at kunderne eksempelvis er blevet
eksponeret mod risici, som ikke er egnede eller hensigts-
mæssige for kunderne. Eksempelvis vil det ved vurderingen
af en direktørs erstatningsansvar være relevant at inddrage
den omstændighed, at produkter med produktegenskaber i
strid med politikken for udbud og distribution ikke har været
forelagt bestyrelsen.
Ansvarsbedømmelsen i erstatningssager vedrørende tilside-
sættelse af politikker eller skriftlige retningslinjer vil i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler fortsat bero
på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen.
Der skal foretages en konkret ansvarsvurdering, hvis der er
sket tilsidesættelse af en intern retningslinje. Det forhold, at
en intern retningslinje er tilsidesat, er ikke i sig selv ensbety-
dende med, at der er handlet ansvarspådragende. Et ansvar
må således forudsætte, at det efter en konkret vurdering i
det enkelte tilfælde har været uforsvarligt at fravige egne
retningslinjer eller acceptere en sådan fravigelse.
Der tilsigtes ikke en ændring af, hvilken betydning tilside-
sættelse af interne retningslinjer, der alene har en ordens-
mæssig karakter, tillægges ved ansvarsbedømmelsen.
Til nr. 18 (§ 70, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 70, stk. 1, nr. 4, fastsætter, at bestyrelsen
for en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed
og en forsikringsholdinvirksomhed skal fastlægge en politik
for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig
diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrel-
sens medlemmer, jf. dog stk. 5.
Det foreslås i § 70, stk. 1, nr. 4, at ændre henvisningen til
stk. 5 til stk. 6.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 20, der indsætter et nyt stk. 5 i § 70 i
lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 19 (§ 70, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende bestemmelse i § 70, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed skal bestyrelsen udarbejde skriftlige
retningslinjer til direktionen. Dette skal ske på grundlag
af bestyrelsens overvejelser og beslutninger om forretnings-
mæssige aktiviteter, risikoprofil og politikker. Beslutningen
om retningslinjerne til direktionen skal bl.a. indeholde de
kvantitative og kvalitative rammer, inden for hvilke direktio-
nen kan disponere. Såvel de kvantitative som de kvalitative
rammer skal være kontrollerbare således, at det er muligt
for direktionen selv at kontrollere og for bestyrelsen at følge
op på, om rammerne overholdes. Som en integreret del af
fastsættelsen af rammerne skal bestyrelsen tage stilling til,
efter hvilke principper risici skal opgøres, således at der ikke
er tvivl om, hvad rammerne indebærer. Samtidig skal besty-
82
relsen beslutte, hvilke typer af dispositioner direktionen kan
træffe på egen hånd, og hvilke dispositioner der kræver
bestyrelsens godkendelse. Dette skal sikre, at væsentlige
dispositioner, der efter den finansielle virksomheds forhold
er af usædvanlig art eller af stor betydning, vurderes ekspli-
cit af bestyrelsen i forhold til den finansielle virksomheds
risikoprofil og politikker.
Efter den gældende bestemmelse i § 70, stk. 4, skal bestyrel-
sen for virksomheden løbende vurdere, om direktionen va-
retager sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte
risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for di-
rektionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger,
hvis dette ikke er tilfældet. De nødvendige forholdsregler
afhænger af karakteren af den manglende overholdelse.
Efter § 70, stk. 6, kan Finanstilsynet fastsætte nærmere
regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en
finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en
forsikringsholdingvirksomhed efter bestemmelserne i § 70,
stk. 1-4.
Finanstilsynet har med hjemmel heri udstedt bekendtgørelse
nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af penge-
institutter m.fl. og bekendtgørelse nr. 1723 af 16. decem-
ber 2015 om ledelse af styring af forsikringsselskaber m.v.
(ledelsesbekendtgørelserne). Ledelsesbekendtgørelserne in-
deholder bl.a. nærmere krav til indholdet af de skriftlige
retningslinjer, bestyrelsen skal give til direktionen efter § 70,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, herunder om hvilke
beføjelser der ikke kan henlægges til direktionen.
Det følger af bekendtgørelsen om ledelse og styring af pen-
geinstitutter m.fl., at bestyrelsen for en finansiel virksomhed
i sin forretningsorden skal have procedurer for bestyrelsens
tilsyn med direktionens ledelse af den finansielle virksom-
hed og eventuelle datterselskaber, herunder vurdering af, om
direktionen varetager sine opgaver på behørig måde og i
overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlag-
te politikker og bestyrelsens retningslinjer til direktionen.
Direktionen skal sikre, at der løbende sker skriftlig og be-
tryggende rapportering på alle relevante ledelsesmæssige ni-
veauer om overholdelsen og udnyttelsen af væsentlige græn-
ser for risikotagning indeholdt i medfør af de retningslinjer
som bestyrelsen har fastsat, jf. § 21, stk. 1, 1. pkt., i bekendt-
gørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring
af pengeinstitutter m.fl. Direktionen skal desuden sikre, at
der sker rapportering om andre væsentlige forhold, der ikke
måtte være omfattet af beføjelser fastsat i retningslinjerne
eller i videregivne beføjelser, jf. bekendtgørelsens § 21, stk.
1, 1. pkt.
Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter
m.fl. indeholder desuden nærmere regler for rapportering
for bl.a. efterlevelsen af de enkelte politikker. For kreditpo-
litikken gælder f.eks., at bestyrelsen mindst hvert kvartal
skal modtage rapportering på kreditområdet. Mindst to af
rapporteringerne i løbet af et år skal i fuldt omfang opfylde
kravene i bilag 1, nr. 32-36, mens de øvrige rapporteringer
kan være mindre omfattende. Rapporteringen skal bl.a. bely-
se, hvordan virksomheden efterlever de enkelte elementer i
kreditpolitikken samt bestyrelsens retningslinjer til direktio-
nen på kreditområdet, jf. bilag 1, nr. 32.
Heraf følger, at bestyrelsen som et led i sin forpligtelse
til løbende at vurdere såvel virksomhedens risici som di-
rektionens varetagelse af sine opgaver i retningslinjerne til
direktionen skal tage stilling til omfanget af direktionens
forpligtelse til at rapportere til bestyrelsen. Rapporteringen
skal omfatte både alle retningslinjernes rammer og alle de
grænser, der er fastsat i lovgivningen. Reglerne i ledelsesbe-
kendtgørelsen indebærer således også, at direktionen skal
rapportere til bestyrelsen, hvis der er vilkår i virksomheden
eller på de finansielle markeder, der indebærer, at de af
bestyrelsen fastlagte risikoprofil og politikker ikke længere
kan overholdes, også selvom direktionen følger retningslin-
jerne.
Det foreslås i § 70, stk. 4, 1. pkt., at indsætte », herunder om
direktionen har fraveget disse, og om fravigelsen i givet fald
har været forsvarlig« efter »for direktionen«.
Det foreslåede præciserer, at bestyrelsen løbende skal vurde-
re, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmel-
se med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og
retningslinjer for direktionen, herunder om direktionen har
fraveget disse, og om det i givet fald har været forsvarligt.
Der er tale om en sproglig præcisering af lovteksten, som
har til formål at tydeliggøre bestyrelsens pligter i forhold til
bestyrelsens løbende vurdering af direktionen med hensyn
til fravigelse af virksomhedens risikoprofil, politikker eller
retningslinjerne for direktionen.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring i af § 70, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter det foreslås,
at tilsidesættelse af den finansielle virksomheds fastlagte
risikoprofil, fastlagte politikker og retningslinjer for direkti-
onen tillægges større vægt ved ansvarsbedømmelsen i erstat-
ningssager, idet det på den baggrund vurderes at være hen-
sigtsmæssigt at tydeliggøre bestyrelsens pligter med hensyn
til den løbende vurdering af direktionens opgavevaretagelse
efter § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære materielle
ændringer med hensyn til bestyrelsens pligter efter § 70, stk.
4.
83
Til nr. 20 (§ 70, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende bestemmelse i § 70, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed skal bestyrelsen udarbejde skriftlige
retningslinjer til direktionen. Dette skal ske på grundlag
af bestyrelsens overvejelser og beslutninger om forretnings-
mæssige aktiviteter, risikoprofil og politikker. Beslutningen
om retningslinjerne til direktionen skal bl.a. indeholde de
kvantitative og kvalitative rammer, inden for hvilke direktio-
nen kan disponere. Såvel de kvantitative som de kvalitative
rammer skal være kontrollerbare således, at det er muligt
for direktionen selv at kontrollere og for bestyrelsen at følge
op på, om rammerne overholdes. Som en integreret del af
fastsættelsen af rammerne skal bestyrelsen tage stilling til,
efter hvilke principper risici skal opgøres, således at der ikke
er tvivl om, hvad rammerne indebærer. Samtidig skal besty-
relsen beslutte, hvilke typer af dispositioner direktionen kan
træffe på egen hånd, og hvilke dispositioner der kræver
bestyrelsens godkendelse. Dette skal sikre, at væsentlige
dispositioner, der efter den finansielle virksomheds forhold
er af usædvanlig art eller af stor betydning, vurderes ekspli-
cit af bestyrelsen i forhold til den finansielle virksomheds
risikoprofil og politikker.
Efter § 74, stk. 1, skal bestyrelsesformanden sørge for, at be-
styrelsen mødes, når det er nødvendigt. Det fremgår desuden
af bilag 6, pkt. 5, til bekendtgørelse nr. 788 af 1. juni 2022
om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., at bestyrelsen
skal mødes, når der skal træffes beslutning om forhold, der
ikke er omfattet af de beføjelser, bestyrelsen har givet til
direktionen. Det vil således være nødvendigt, at bestyrelsen
mødes, hvis der skal behandles sager om fravigelse af virk-
somhedens fastlagte risikoprofil, fastlagte politikker eller
retningslinjerne for direktionen, medmindre muligheden for
at fravige disse fremgår af virksomhedens interne regler.
Efter § 74, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
skal der føres protokol over forhandlingerne i bestyrelsen,
og protokollen skal underskrives af samtlige tilstedeværen-
de medlemmer. Bestemmelsen indebærer af hensyn til se-
nere mulighed for dokumentation og eventuel placering af
ansvar, at protokollen skal være en forhandlingsprotokol
og ikke kun en beslutningsprotokol. Desuden skal det efter-
følgende være muligt at genfinde forudsætningerne for de
drøftelser, der har fundet sted. Det vil således skulle frem-
gå af bestyrelsens forhandlingsprotokol, når bestyrelsen har
drøftet sager om fravigelse af den fastlagte risikoprofil, de
fastlagte politikker eller retningslinjerne for direktionen, jf.
§ 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, herunder hvilke
forudsætninger der ligger til grund for beslutningen om at
godkende eller acceptere en fravigelse af virksomhedens
fastlagte risikoprofil, fastlagte politikker eller retningslinjer-
ne for direktionen.
Efter § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. kan retningslinjerne kun undtagelses-
vis give mulighed for, at direktionen kan disponere risici
i en størrelsesorden, der ligger uden for den fastlagte risiko-
profil og retningslinjernes grænser, og da kun, hvis forud-
sætningerne herfor fremgår af retningslinjerne. Hvis disse
forudsætninger ikke kan fastlægges, kan direktionen ikke
forudgående gives beføjelser til overskridelse af retningslin-
jernes grænser.
Det foreslås, at der i § 70 indsættes et nyt stk. 5, hvorefter
bestyrelsens beslutning om konkret at fravige eller acceptere
en fravigelse af den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politi-
kker eller retningslinjerne for direktionen, skal indføres i be-
styrelsens forhandlingsprotokol sammen med en redegørelse
for begrundelsen for beslutningen.
Den foreslåede ændring har til formål at tydeliggøre be-
styrelsens pligter med hensyn til fravigelse af virksomhe-
dens risikoprofil, politikker eller retningslinjerne for direkti-
onen. Kravene til redegørelsen for begrundelsen for beslut-
ningen vil svare til de eksisterende krav efter § 74, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed. Det indebærer bl.a., at det skal
være muligt at genfinde forudsætningerne for de drøftelser,
der har fundet sted i bestyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte tilfælde, hvor fra-
vigelsen af virksomhedens risikoprofil, politikker eller ret-
ningslinjerne for direktionen er sket efter beslutning fra
bestyrelsen, eller hvor bestyrelsen har accepteret, at direkti-
onen har fraveget disse.
Bestemmelsen vil derimod ikke omfatte tilfælde, hvor direk-
tionen uden bestyrelsens vidende har fraveget risikoprofilen,
politikker eller retningslinjerne for direktionen, og hvor be-
styrelsen først efterfølgende bliver opmærksom herpå. Så-
danne tilfælde vil i stedet være omfattet af den gældende be-
stemmelse i § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed om
bestyrelsens løbende vurdering af direktionens varetagelse
af sine opgaver, hvorefter bestyrelsen skal træffe passende
foranstaltninger, hvis direktionen ikke varetager sine opga-
ver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de
fastlagte politikker og retningslinjerne for direktionen.
Den foreslåede ændring vil ikke indebære nye pligter for be-
styrelsen for finansielle virksomheder, der efter de gældende
regler skal føre eventuelle fravigelser af virksomhedens risi-
koprofil, politikker eller retningslinjerne for direktionen til
protokols, jf. § 74 i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 21 (§ 76 i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 76 i lov om finansiel virksomhed må en direktør
ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå aftale mellem den
finansielle virksomhed og sig selv eller aftale mellem den
finansielle virksomhed og tredjemand, hvori direktøren har
84
en væsentlig interesse, der kan være stridende mod den fi-
nansielle virksomheds interesse.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at besty-
relsen skal tage stilling til aftalens væsentligste indhold, og
at godkendelsen skal være udtrykkelig og indføres i besty-
relsens forhandlingsprotokol, jf. Folketingstidende 2002-03,
tillæg A, side 4815. Det fremgår desuden, at bestemmelsen
kun vedrører større dispositioner i forhold til direktørens
økonomiske forhold. Almindelige dispositioner såsom veks-
ling af valuta og ind- og udbetaling på indlånskonti er ikke
omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.
Det foreslås, at § 76 ophæves.
Det bemærkes, at den gældende § 76 videreføres i vidt om-
fang som stk. 1, nr. 2, i § 78, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 26.
Til nr. 22 (§ 77 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 77 d, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed, at virksomhedens øverste
organ skal godkende virksomhedens lønpolitik, jf. stk. 1,
herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn og ret-
ningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Det følger desuden af § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
1242 af 10. juni 2021 om lønpolitik og aflønning i pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse
holdingvirksomheder, at virksomhedens lønpolitik bl.a. skal
fastlægge virksomhedens retningslinjer for tildeling af varia-
ble løndele og fratrædelsesgodtgørelser.
Det foreslås i § 77 d, stk. 2, 1. pkt., at indsætte »ved
enhver væsentlig ændring og mindst hvert fjerde år« efter
»retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser«.
Det foreslåede vil indebære, at det øverste organ i et penge-
institut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningssel-
skab eller en finansiel holdingvirksomhed skal godkende
virksomhedens lønpolitik ved enhver væsentlig ændring og
mindst hvert fjerde år.
En væsentlig ændring vil f.eks. være en justering af rammer-
ne for fordelingen mellem fast og variabel løn eller intro-
duktion af nye komponenter i lønpolitikken. Helt formelle
ændringer i lønpolitikken, herunder tilpasning af formalia og
lign., anses ikke for at udgøre en væsentlig ændring.
Enhver ændring af lønforholdene for medlemmer af direk-
tionen og bestyrelsen anses for at udgøre en væsentlig æn-
dring.
Virksomhedens øverste organ skal som minimum godkende
virksomhedens lønpolitik hvert fjerde år, også hvis der ikke
foretages ændringer.
Det foreslås i § 77 d, stk. 2, 2. pkt., at virksomhedens lønpo-
litik hurtigst muligt efter godkendelsen skal offentliggøres
på virksomhedens hjemmeside.
Lønpolitikken skal offentliggøres på virksomhedens hjem-
meside hurtigst muligt, hvilket vil sige, at lønpolitikken skal
offentliggøres umiddelbart efter godkendelsen uden unødigt
ophold.
Det foreslås i § 77 d, stk. 2, 3. pkt., at lønpolitikken skal
forblive offentligt tilgængelig på hjemmesiden, så længe den
er gældende.
I medfør af den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed er § 77 d, stk. 1-4, strafbelagt med bø-
de. Det foreslås, at 77 d, stk. 2, fortsat skal være strafbelagt
med bøde.
Ansvarssubjektet i § 77 d, stk. 2, der foreslås ændret, er
den finansielle virksomhed. Den strafbare handling kan ek-
sempelvis bestå i, at den finansielle virksomhed undlader af
offentliggøre sin lønpolitik, eller at den finansielle virksom-
hed undlader at forelægge en ny lønpolitik, der medfører
væsentlige ændringer i aflønningen i den pågældende virk-
somhed, for det øverste organ.
Til nr. 23 (§ 77 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 77 d, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed, at formanden for bestyrelsen
i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvalt-
ningsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed i sin be-
retning for virksomhedens øverste organ skal redegøre for
aflønningen af virksomhedens bestyrelse og direktion. Re-
degørelsen skal indeholde oplysninger om aflønningen i det
foregående regnskabsår og om den forventede aflønning i
indeværende og kommende regnskabsår.
Det foreslås i § 77 d, stk. 3, 3. pkt., at fastsætte, at forman-
den for bestyrelsen skal forklare og begrunde lønpolitikkens
indhold og dens efterlevelse i sin beretning for virksomhe-
dens øverste organ.
Formandens beretning skal navnlig adressere de overordne-
85
de komponenter i virksomhedens lønpolitik og uddybe hen-
sigten hermed. Derudover skal bestyrelsesformanden forkla-
re lønpolitikkens efterlevelse, herunder tilfælde hvor lønpo-
litikken eventuelt ikke efterleves.
Hvis det øverste organ skal godkende forslag til revideret
lønpolitik, jf. den foreslåede ændring til § 77 d, stk. 2 oven-
for, kan formanden for bestyrelsen begrænse forklaringen af
og begrundelsen for lønpolitikkens indhold og dens efterle-
velse til ændringerne af lønpolitikken og initiativet bag disse
ændringer.
I medfør af den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed, er § 77 d, stk. 1-4, strafbelagt med bø-
de. Det foreslås, at 77 d, stk. 3, fortsat skal være strafbelagt
med bøde.
Ansvarssubjektet i § 77 d, stk. 3, 3. pkt., der foreslås ænd-
ret, er den finansielle virksomhed. Den strafbare handling
kan eksempelvis bestå i, at formanden ikke forklarer lønpo-
litikkens indhold og dens efterlevelse i sin beretning for
virksomhedens øverste organ.
Til nr. 24 (§ 77 d, stk. 4-7, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 77 d, stk. 2, at virksomhedens
øverste organ skal godkende virksomhedens lønpolitik, her-
under rammerne for bestyrelsens aflønning. Det følger imid-
lertid ikke af gældende ret, at virksomhedens øverste organ
skal godkende aflønningen af virksomhedens bestyrelse for
det igangværende regnskabsår.
Det følger af den gældende § 19, stk. 1, og § 20, stk. 2,
i bekendtgørelse nr. 1242 af 10. juni 2021 om lønpolitik
og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investe-
ringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse
holdingvirksomheder, at pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holding-
virksomheder årligt skal offentliggøre en række oplysninger
om sin lønpolitik og praksis for aflønningen af ledelsen og
andre væsentlige risikotagere. Oplysningerne skal offentlig-
gøres på virksomhedens hjemmeside, og er oplysningerne
ikke indeholdt i årsrapporten, skal det fremgå af årsrappor-
ten, hvor oplysningerne kan findes.
Derudover følger det af den gældende § 77 d, stk. 4, i lov
om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder skal offentliggøre det samlede vederlag
for hvert enkelt ledelsesmedlem Virksomheden skal angive
i årsrapporten, hvor oplysningerne om ledelsens samlede
vederlag kan findes. Oplysningerne skal være offentligt til-
gængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste
årsrapports offentliggørelse.
Den gældende finansielle regulering stiller imidlertid ikke
krav om udarbejdelse af en vederlagsrapport.
Det foreslås i § 77 d, stk. 4, at virksomhedens øverste organ
skal godkende aflønningen af virksomhedens bestyrelse for
det igangværende regnskabsår.
Det foreslåede indebærer, at virksomhedens øverste organ
skal godkende aflønningen af virksomhedens bestyrelse for
det igangværende regnskabsår særskilt. Baggrunden for for-
slaget er en anbefaling fra Komitéen for god Selskabsledelse
om, at det øverste organ godkender vederlag til bestyrelsen,
for at sikre transparens og det øverste organ i virksomhedens
stillingtagen til niveauet for bestyrelsens aflønning. Et af de
centrale hensyn bag aflønningsreglerne er gennemsigtighed
om aflønning af ledelsen, der motiverer virksomhederne til
at overholde kravet om forsvarlige aflønningsordninger. Der
gælder allerede krav om, at bestyrelsesformanden i sin be-
retning redegør for aflønningen af virksomhedens bestyrelse
og direktion. I naturlig forlængelse heraf foreslås krav om,
at virksomhedens øverste ledelsesorgan godkender bestyrel-
sens aflønning.
I medfør af den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed er § 77 d, stk. 1-4, strafbelagt med bø-
de. Det foreslås, at 77 d, stk. 4, fortsat skal være strafbelagt
med bøde. Ansvarssubjektet i § 77 d, stk. 4, der foreslås
ændret, er den finansielle virksomhed. Den strafbare hand-
ling kan eksempelvis bestå i, at virksomhedens øverste or-
gan ikke får forelagt indstilling om aflønning af bestyrelsen
for det igangværende regnskabsår, hvorefter den finansielle
virksomhed vil kunne straffes herfor.
Det foreslås i § 77 d, stk. 5, at bestyrelsen i et pengeinstitut,
et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab og en
finansiel holdingvirksomhed årligt skal udarbejde og offent-
liggøre en vederlagsrapport.
Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsen skal udarbejde
en klar og forståelig vederlagsrapport, som giver et overblik
over den samlede aflønning af ledelsesmedlemmerne i virk-
somheden i medfør af lønpolitikken, jf. stk. 1. Den samlede
aflønning skal forstås som summen af fast og variabel løn,
herunder eventuelle godtgørelser og lignende, som hvert
medlem af bestyrelsen eller direktionen har optjent.
Alle goder uanset form betragtes i relation til vederlagsrap-
porten som aflønning, der således også gælder typer af go-
der, der ikke er nævnt direkte i virksomhedens lønpolitik.
Ud over de oplysnings- og offentliggørelseskrav, der stilles i
det foreslåede stk. 5-7, stilles der ikke formkrav til, hvordan
virksomheden udformer vederlagsrapporten.
86
Virksomheder, der har aktier optaget til handel på et regu-
leret marked, der er beliggende i eller aktivt i et EU-/EØS-
land, anses for at opfylde betingelserne i denne bestemmel-
se, hvis virksomheden efterlever kravene til virksomhedens
vederlagsrapport i selskabslovens § 139 b.
Overtrædelser af det foreslåede stk. 5 vil kunne straffes med
bøde efter § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed, jf. forslagets § 1, nr. 42. Ansvarssubjektet i det foreslå-
ede § 77 d, stk. 5, der foreslås ændret, er den finansielle
virksomhed. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå
i, at en virksomhed omfattet af bestemmelsen helt undlader
at udarbejde en vederlagsrapport.
Det foreslås i § 77 d, stk. 6, at vederlagsrapporten skal
indeholde oplysninger nævnt i stk. 6, nr. 1 og 2.
Oplysningerne har til formål at bibringe aktionærerne, inve-
storerne og interessenterne et bedre grundlag for at vurdere,
om der er forbindelse mellem løn og resultater for hvert en-
kelt ledelsesmedlem. Herudover skal oplysningerne forbed-
re aktionærernes, potentielle investorers og øvrige interesse-
nters mulighed for at udøve aktivt ejerskab i forbindelse
med virksomhedens lønpolitik.
Overtrædelser af det foreslåede stk. 6 vil kunne straffes
med bøde efter § 373 stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, jf. forslagets § 1, nr. 42. Ansvarssubjektet i
§ 77 d, stk. 6, der foreslås ændret, er den finansielle virk-
somhed. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at
virksomhedens vederlagsrapport helt eller delvist ikke inde-
holder oplysningerne nævnt i stk. 6, nr. 1 og 2.
Det foreslås i § 77 d, stk. 6, nr. 1, at vederlagsrapporten
skal indeholde oplysninger om det samlede vederlag, som
hvert medlem af bestyrelsen og direktionen som led i dette
hverv har optjent fra virksomheden og andre virksomheder
inden for samme koncern i de seneste tre år, herunder oplys-
ninger om fastholdelses- og fratrædelsesordningers væsent-
ligste indhold.
Vederlagsrapporten skal give et samlet overblik over den
aflønning, som de enkelte ledelsesmedlemmer, herunder nye
og tidligere, har optjent fra virksomheden og andre virksom-
heder inden for samme koncern i de seneste tre år. Veder-
lagsrapporten skal angive de pågældende ledelsesmedlem-
mer med navn og skal således oplyse vederlaget fordelt på
individniveau.
Ved optjente beløb forstås både faste og variable løndele,
som er udbetalt, såvel som løndele, der endnu ikke er kom-
met til udbetaling.
Der skal ikke kun rapporteres om ledelsesmedlemmer, der
har fungeret i et helt regnskabsår eller samtlige af de tre
seneste år, men om alle eksisterende, nye og tidligere ledel-
sesmedlemmer, der har optjent vederlag, som er udbetalt
eller endnu ikke er kommet til udbetaling i den pågældende
treårige periode. For tidligere ledelsesmedlemmer oplyses
eksempelvis om eventuelle fratrædelsesgodtgørelser, der er
blevet udbetalt i perioden efter fratrædelsen.
Vederlagsrapporten må ikke indeholde de særlige kategorier
af personoplysninger, som er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i
databeskyttelsesforordningen.
Det foreslås i § 77 d, stk. 6, nr. 2, at vederlagsrapporten
skal indeholde en redegørelse for sammenhængen mellem
ledelsens aflønning og virksomhedens strategi og relevante
mål herfor.
Det foreslåede vil indebære, at virksomheden i vederlags-
rapporten skal beskrive sammenhængen mellem den fakti-
ske aflønning af ledelsen, virksomheden lønpolitik og de
bagvedlæggende mål, som aflønningspolitikken understøt-
ter.
Virksomheder, der har aktier optaget til handel på et regu-
leret marked, der er beliggende i eller aktivt i et EU-/EØS-
land, anses for at opfylde betingelserne i denne bestemmel-
se, hvis virksomheden efterlever kravene til virksomhedens
vederlagsrapport i selskabslovens § 139 b.
Det foreslås i § 77 d, stk. 7, 1. pkt., at vederlagsrapporten
hurtigst muligt efter generalforsamlingens afholdelse skal
offentliggøres på virksomhedens hjemmeside.
For holdingvirksomheder, der ikke har en hjemmeside, kan
offentliggørelse ske på en underside til en hjemmeside tilhø-
rende en anden virksomhed inden for samme koncern.
Hurtigst muligt er ensbetydende med, at vederlagsrapporten
skal offentliggøres umiddelbart efter generalforsamlingens
afholdelse uden unødigt ophold.
Det foreslås i § 77 d, stk. 7, 2. pkt., at vederlagsrapporten
skal forblive offentligt tilgængelig på hjemmesiden i en pe-
riode på 10 år.
Offentliggørelse af vederlagsrapporten er nødvendig for, at
aktionærer, potentielle investorer og interessenter bedre kan
vurdere, hvordan virksomheden gennemfører sin lønpolitik i
praksis, herunder aflønningen af de enkelte ledelsesmedlem-
mer, og i hvilken udstrækning denne aflønning er afpasset
virksomhedens strategi og mål.
87
10-årsfristen regnes fra den offentliggørelse af vederlagsrap-
porten, der sker efter generalforsamlingens afholdelse.
Det foreslås i § 77 d, stk. 7, 3. pkt., at vederlagsrapporten
kan være tilgængelig i en længere periode end 10 år, forud-
sat at den ikke længere indeholder personoplysninger.
Det foreslåede vil indebære, at virksomhedens øverste organ
kan vælge at lade vederlagsrapporten være tilgængelig i en
længere periode end 10 år, forudsat at vederlagsrapporten
ikke indeholder personoplysninger.
Det vil i praksis betyde, at der skal laves en version af
vederlagsrapporten, hvor det ikke længere fremgår, hvilke
ledelsesmedlemmer – nuværende eller tidligere - der har
modtaget hvilke vederlag. Dette vil som minimum betyde,
at navnene på alle de pågældende ledelsesmedlemmer skal
fjernes fra rapporten.
Overtrædelser af det foreslåede stk. 7 vil kunne straffes med
bøde efter § 373 stk. 2, 1. pkt., jf. forslagets § 1, nr. 42. An-
svarssubjektet i § 77 d, stk. 7, der foreslås ændret, er den
finansielle virksomhed. Den strafbare handling kan eksem-
pelvis bestå i, at en virksomheden undlader at offentliggøre
vederlagsrapporten, eller at virksomhedens vederlagsrapport
er offentliggjort i længere end 10 år, uden at personoplysnin-
gerne fjernes.
Til nr. 25 (§§ 77 j-77 m i lov om finansiel virksomhed)
Til § 77 j
Den gældende finansielle regulering fastsætter ikke et ab-
solut loft for størrelsen af fratrædelsesgodtgørelser. I den
politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig aflønnings-
politik i den finansielle sektor opfordredes de finansielle
virksomheder imidlertid til at følge de gældende anbefalin-
ger fra Komitéen for god Selskabsledelse. Anbefalingerne
indeholder i dag begrænsninger med hensyn til størrelsen af
den samlede værdi af vederlag i forbindelse med opsigelsen
inklusive fratrædelsesgodtgørelser. De finansielle virksom-
heder opfordres dermed til at overholde grænserne for stør-
relsen af vederlag i forbindelse med opsigelsen efter et ”følg
eller forklar”-princip. Dette betyder, at hvis virksomheden
ikke opfylder de nævnte begrænsninger, bør virksomheden i
førstkommende årsrapport forklare, hvilke hensyn der ligger
til grund for, at grænsen ikke er overholdt.
En fratrædelsesgodtgørelse anses efter gældende regler for
variabel løn. Løn i opsigelsesperioden karakteriseres som
fast løn. En fratrædelsesgodtgørelse er således som udgangs-
punkt omfattet af begrænsningerne for brug af variabel løn
i § 77 a i lov om finansiel virksomhed og § 18 i bekendtgø-
relse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i
forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og fir-
mapensionskasser. De nævnte bestemmelse fastsætter bl.a.
et forholdsmæssigt loft over størrelsen på en variabel løndel
til medlemmer af direktionen set i forhold til vedkommen-
des faste løndel.
I praksis vil langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser imidler-
tid være undtaget fra begrænsningerne for brug af variabel
løn i medfør af § 15 i bekendtgørelse nr. 1242 af 10. ju-
ni 2021 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og investe-
ringsforeninger og § 21 i bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar
2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber, for-
sikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser. Det
følger heraf bl.a., at en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er
resultatafhængig, som aftales på ansættelsestidspunktet, og
som ikke udgør en værdi større end to års samlet løn kan
undtages fra aflønningsreglerne. Hvis en fratrædelsesgodt-
gørelse aftales på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del
af fratrædelsesgodtgørelsen, som ikke udgør en værdi større
end et års samlet løn, undtages fra aflønningsreglerne. Dette
medfører, at langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser fastsæt-
tes til en størrelsesorden mellem et til to års samlet løn.
I dag er de finansielle virksomheder forpligtet til årligt at
offentliggøre samlede kvantitative oplysninger om aflønning
opdelt efter medlemmer af bestyrelsen, direktionen og virk-
somhedens væsentlige risikotagere. Dette omfatter bl.a. op-
lysninger om fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i løbet
af regnskabsåret samt antallet af modtagere heraf. Derudo-
ver skal den finansielle virksomhed offentliggøre størrelsen
af de tildelte fratrædelsesgodtgørelser i løbet af regnskabs-
året samt antallet af modtagere heraf samt det højeste beløb,
der er tildelt en enkelt person. Dette følger af artikel 450,
stk. 1, litra h, nr. 5 og 6, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af
forordning (EU) nr. 575/2013 og § 26, stk. 1, nr. 8, litra
e og f, i bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpo-
litik og aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholding-
virksomheder og firmapensionskasser. Ud over den største
fratrædelsesgodtgørelse, der er tildelt en enkelt person, skal
offentliggørelsen ske kumuleret for den enkelte persongrup-
pe. Offentliggørelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af
årsregnskabets afslutning på virksomhedens hjemmeside på
et sted, hvor det naturligt hører hjemme. Endelig skal virk-
somheden offentliggøre det samlede optjente vederlag for
hvert enkelt medlem af ledelsen i årsrapporten, jf. § 77 d,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed og § 14, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og
aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksom-
heder og firmapensionskasser.
Den foreslåede bestemmelse i § 77 j fastsætter nærmere
offentliggørelseskrav til aftaler om fratrædelsesordninger for
medlemmer af direktionen i et pengeinstitut, et realkredit-
88
institut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringssel-
skab, en finansiel holdingvirksomhed og en forsikringshol-
dingvirksomhed.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en
finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirk-
somhed. Medlemmer af direktionen omfatter de personer,
der er registreret som direktører hos Erhvervsstyrelsen.
Fratrædelsesordninger anvendes som samlebegreb for alle
vederlagsdele, som en person opnår ret til i kraft af sin
opsigelse, herunder fratrædelsesgodtgørelse, løn i en aftalt
opsigelsesperiode, forsikrings- og pensionsordninger, pensi-
onsindbetalinger efter fratrædelse m.v. Uden for begrebet
falder bl.a. bonusser, som personen har optjent som led i sin
ansættelse, der kommer til udbetaling på fratrædelsestids-
punktet, så længe denne bonus ikke er betinget af personens
opsigelse.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at hvis et pengeinsti-
tut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab,
et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller
en forsikringsholdingvirksomhed indgår en aftale om en fra-
trædelsesordning med et medlem af direktionen, og værdien
af ordningen overstiger et beløb svarende til den pågælden-
des samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive
pension, skal virksomheden offentliggøre størrelsen af det
samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte veder-
lagsdele, samt en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Det foreslåede offentliggørelseskrav vedrører aftaler om
fratrædelsesordninger, der overstiger en værdi svarende til
modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension.
Værdien af en fratrædelsesordning skal i den foreslåede be-
stemmelse ses i forhold til modtagerens samlede vederlag i
de seneste to regnskabsår inklusive pension. Ved opgørelsen
heraf indgår både direktørens faste og variable løndele i de
seneste to regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet. Variabel
løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse
indgår også i opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som
værdien på beregningstidspunktet.
Er en aftale om fratrædelsesordning indgået på et tidlige-
re tidspunkt end på fratrædelsestidspunktet, hvor modtage-
rens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår fra fra-
trædelsestidspunktet ikke kan opgøres, skal fratrædelsesord-
ningens værdi ses i forhold til, hvad modtagerens samlede
vederlag på fratrædelsestidspunktet må formodes at være set
ud fra modtagerens løn på aftaletidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke et maksimalt
loft for fratrædelsesordningernes størrelse, men supplerer de
gældende krav til offentliggørelse på området.
Det foreslåede offentliggørelseskrav omfatter enhver aftale
om fratrædelsesordninger med medlemmer af direktionen,
der overstiger en værdi svarende til to års samlet vederlag
inklusive pension for modtageren. For enhver aftale om fra-
trædelsesordning af den nævnte størrelse til et medlem af
direktionen er virksomheden således forpligtet til at offent-
liggøre størrelsen af det samlede aftalte vederlag, størrelsen
af de enkelte vederlagsdele samt begrundelse for vederlags-
delenes størrelse.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at offentliggørel-
sen efter stk. 1 skal ske på virksomhedens hjemmeside på
samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort,
og skal ske hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at
aftalen er indgået.
Efter forslaget er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en
finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirk-
somhed forpligtet til at offentliggøre oplysninger om en
direktørs fratrædelsesordning, hvis vederlaget overstiger en
værdi svarende til vedkommendes samlede vederlag i de
seneste to regnskabsår inklusive pension.
Det følger af forslaget, at offentliggørelsen skal ske hurtigst
muligt, og senest 3 hverdage efter aftalens indgåelse. Det
betyder, at virksomheden umiddelbart efter aftaleindgåelse
med et direktionsmedlem om en fratrædelsesordning skal
offentliggøre oplysninger om vederlagets størrelse, de enkel-
te vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsde-
lenes størrelse, hvis det aftalte vederlag overstiger værdien
af modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension.
Det er uden betydning, om aftalen er indgået på ansættelses-
tidspunktet, på tidspunktet for fratrædelsen eller på et andet
tidspunkt.
Offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside på
samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 2. pkt., at oplysningerne
om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være
tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
Det vil sige, at oplysningerne om vederlagets størrelse, de
enkelte vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for veder-
lagsdelenes størrelse skal være tilgængelige på virksomhe-
dens hjemmeside på samme sted, som virksomhedens løn-
politik er offentliggjort, så længe aftalen om fratrædelses-
89
ordningen er gældende, herunder i hele udbetalingsperioden
og i hele perioden, indtil et eventuelt krav om tilbagebeta-
ling er endeligt afklaret.
Sker der ændringer i et medlem af direktionens fratrædelses-
ordning i ansættelsesperioden eller på tidspunktet for fratræ-
delsen, skal virksomheden fjerne oplysningerne om direktø-
rens tidligere fratrædelsesordning. Oplysningerne erstattes
af oplysninger om direktørens nye fratrædelsesordning.
Det følger af forslaget til § 77 m, at bestemmelserne i den
foreslåede § 77 j ikke kan fraviges ved aftale.
Det følger endvidere af forslaget til § 373, stk. 2, 1. pkt., at
en overtrædelse af den foreslåede § 77 j kan straffes med
bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 40.
Til § 77 k
De gældende aflønningsregler i den finansielle sektor inde-
holder ikke krav til udbetalingen af løn i en aftalt opsigelses-
periode. Aflønningsreglerne regulerer alene den løndel, der
efter de gældende regler karakteriseres som variabel løn, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 48, i lov om finansiel virksomhed og § 5, stk.
1, i bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og
aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksom-
heder og firmapensionskasser. Da løn i en aftalt opsigelses-
periode anses som fast løn, er denne ikke omfattet af de
gældende begrænsninger for brug af variabel løn, der følger
af § 77 a, i lov om finansiel virksomhed eller § 18 i bekendt-
gørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i
forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og fir-
mapensionskasser.
Efter gældende ret er der således ikke begrænsninger for ud-
betalingen af løn i en aftalt opsigelsesperiode i de tilfælde,
hvor en person er fritstillet fra sin stilling i hele eller dele af
opsigelsesperioden.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 77 k, at løn
i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af direktionen
i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvalt-
ningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirk-
somhed og en forsikringsholdingvirksomhed, der ikke mod-
svares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales
månedsvis i opsigelsesperioden.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et investeringsforvaltningsselskab et forsikringsselskab, en
finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirk-
somhed. Medlemmer af direktionen omfatter de personer,
der er registrerede som direktører hos Erhvervsstyrelsen.
Det foreslåede vil indebære, at løn i en direktørs opsigelses-
periode skal udbetales månedsvis i opsigelsesperioden, for
så vidt angår den del af lønnen, som ikke modsvares af en
sædvanlig arbejdsforpligtelse.
Bestemmelsens anvendelsesområde er afgrænset til de til-
fælde, hvor direktøren er fritstillet i opsigelsesperioden. Det
betyder, at en direktør, der befinder sig i opsagt stilling, men
som er forpligtet til at fortsætte sit sædvanlige arbejde indtil
opsigelsesperiodens udløb, ikke er omfattet af den foreslåe-
de bestemmelse. For en direktør, der er fratrådt sin stilling
og alene fritstillet i en del af opsigelsesperioden, skal den
del af lønnen i opsigelsesperioden, der vedrører fritstillings-
perioden, opfylde det foreslåede krav til udbetalingen.
Har en virksomhed og en direktør i virksomheden f.eks.
aftalt en opsigelsesperiode på et år, og medfører aftalen, at
direktøren skal fortsætte sit sædvanlige arbejde i tre måne-
der efter opsigelsen og fritstilles i resten af perioden, vil de
ni måneders løn i opsigelsesperioden, der ikke modsvares af
en arbejdsforpligtelse, være omfattet af bestemmelsen.
Det er en betingelse for, at lønnen kan anses for at modsva-
res af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, at den fratrådte di-
rektør fortsætter i sit sædvanlige virke i virksomheden. Det
er således ikke tilstrækkeligt, at den fratrådte direktør virker
som konsulent på deltid eller lignende for virksomheden i
opsigelsesperioden.
Efter den foreslåede bestemmelse skal udbetalingen af løn
i opsigelsesperioden ske månedsvis over perioden. Det vil
sige, at udbetalingen i opsigelsesperioden skal ske med de
sædvanlige månedsvise betalinger, som den fratrådte direk-
tør har modtaget under sin ansættelse. Udbetalingen skal
således være ligeligt fordelt og fortsætte over hele opsigel-
sesperioden.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at løn i en aftalt
opsigelsesperiode ikke kapitaliseres og udbetales i forbin-
delse med opsigelsen af direktøren. Kompleksiteten af
navnlig pengeinstitutters, realkreditinstitutters, investerings-
forvaltningsselskabers og forsikringsselskabers virksomhed
vil ofte medføre, at omfanget af eventuelt kritisable forhold
først konstateres efter direktørens fratrædelse. Der kan der-
for forløbe en vis tid fra opsigelsen, før det kan konstateres,
om grundlaget for udbetalingen har været og fortsat er til
stede. Hvis løn i opsigelsesperioden allerede er udbetalt i
forbindelse med opsigelsen af direktøren, reduceres mulig-
heden for senere at kunne kræve pengene retur, hvis det
viser sig at blive relevant.
Den foreslåede løbende udbetaling giver virksomhedens be-
styrelse mulighed for løbende at reagere, hvis den pågæl-
dende direktør har udvist en adfærd, der kan udgøre en
væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, inden he-
90
le beløbet er udbetalt. Hvis bestyrelsen efter direktørens
opsigelse bliver bekendt med, at den pågældende under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der er udtryk for en væsent-
lig misligholdelse af ansættelsesforholdet, har virksomheden
således mulighed for at iværksætte ansættelsesretlige tiltag
over for den pågældende, imens udbetalingen fortsat er ud-
skudt.
Ophæves aftalen som følge af alvorlige ledelsesmæssige
svigt eller væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet
fra den fratrådte direktørs side, vil også krav på eventuelle
andre vederlag i forbindelse med fratrædelsen bortfalde. Se
nærmere herom i bemærkningerne til den foreslåede § 77 l
nedenfor.
Det følger af forslaget til § 77 m, at bestemmelsen i den
forslåede § 77 k ikke kan fraviges ved aftale.
Til § 77 l
De gældende aflønningsregler begrænser brug af variabel
løn, således at der med hensyn til variabel løn til medlem-
mer af bestyrelsen, direktionen og væsentlige risikotagere
er fastsat en forholdsmæssig grænse set i relation til modta-
gerens faste løn. For medlemmer af direktion og bestyrelse
må en variabel løn således alene udgøre 50 pct. af vedkom-
mendes faste løn inklusive pension. Aflønningsreglerne fast-
sætter endvidere krav om, at mindst 50 pct. af en variabel
løn til den nævnte persongruppe skal bestå af finansielle
instrumenter, og mindst 40 pct. af den variable løndel skal
udbetales i årlige rater over en årrække. Hertil kommer, at
finansielle instrumenter, der overdrages, ikke må afhændes
eller afdækkes i en passende periode herefter.
Ved de årlige udbetalinger af den udskudte variable løn skal
den finansielle virksomhed sikre, at kriterierne for tildelin-
gen af den variable løn fortsat er opfyldt. Er dette ikke
tilfældet, skal den finansielle virksomhed reducere den ud-
skudte variable løn eller helt lade den resterende del bortfal-
de. En finansiel virksomhed skal i øvrigt kræve tilbagebeta-
ling af en allerede udbetalt variabel løn, hvis udbetalingen
er sket på grundlag af oplysninger om resultater, som kan
dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren er i
ond tro.
Efter de gældende regler er en fratrædelsesgodtgørelse som
udgangspunkt omfattet af de nævnte begrænsninger for
brug af variabel løn. I praksis vil langt de fleste fratræ-
delsesgodtgørelser imidlertid være undtaget regelsættet om
variabel løn i medfør af § 15 i bekendtgørelse nr. 1242
af 10. juni 2021 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitut-
ter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investerings-
forvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og
investeringsforeninger eller i medfør af § 21 i bekendtgørel-
se nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i
forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og fir-
mapensionskasser. Det følger heraf bl.a., at en fratrædelses-
godtgørelse, der ikke er resultatafhængig, som aftales på an-
sættelsestidspunktet, og som ikke udgør en værdi større end
to års samlet løn, kan undtages fra aflønningsreglerne. Hvis
en fratrædelsesgodtgørelse aftales på tidspunktet for fratræ-
delsen, kan den del af fratrædelsesgodtgørelsen, som ikke
udgør en værdi større end et års samlet løn, undtages fra
aflønningsreglerne.
Ingen fratrædelsesgodtgørelse må belønne forseelser eller
manglende resultater. Dette gælder, uanset om undtagelses-
betingelserne i § 15 i bekendtgørelse nr. 1242 af 10. ju-
ni 2021 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og investe-
ringsforeninger eller § 21 i bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar
2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber, for-
sikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser er op-
fyldt.
Det følger af artikel 94, stk. 1, litra h, i CRD IV, at godtgø-
relser, der kommer til udbetaling, hvis kontrakten opsiges
før tid, skal afspejle de resultater, der er opnået over en
periode, og ikke belønne manglende resultater eller forseel-
ser. Det følger endvidere af artikel 275, stk. 2, litra f, i
Solvens II, at en fratrædelsesgodtgørelse skal baseres på
medarbejderens resultater i hele ansættelsesperioden og væ-
re udformet på en måde, hvor det sikres, at fejl ikke beløn-
nes.
Den foreslåede bestemmelse i § 77 l fastsætter nærmere
krav om fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af direktio-
nen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsfor-
valtningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel holding-
virksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed samt til
udbetalingen heraf.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en
finansiel holdingvirksomhed eller et forsikringsholdingvirk-
somhed. Medlemmer af direktionen omfatter de personer,
der er registreret som direktører hos Erhvervsstyrelsen.
Omfattet af bestemmelsen er fratrædelsesgodtgørelser, der
er nærmere defineret i den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 75,
som enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i
forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke udgør hverken
løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden, rime-
lig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler eller følger af præceptiv lovgivning.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at en fratrædelsesgodt-
gørelse til et medlem af direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et for-
91
sikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en for-
sikringsholdingvirksomhed skal afspejle de resultater, der er
opnået ved varetagelse af stillingen, og må ikke belønne
forseelser eller manglende resultater.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 94, stk.
1, litra h, i CRD IV, hvorefter godtgørelser, der kommer
til udbetaling, hvis kontrakten opsiges før tid, skal afspejle
de resultater, der er opnået over en periode, og ikke beløn-
ne manglende resultater eller forseelser. Artikel 94, stk. 1,
litra h, i CRD IV, er som hidtil også implementeret ved
§ 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1242 af 10. juni 2021
om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber, finansielle holdingvirksomheder og investeringsfor-
eninger. Fratrædelsesgodtgørelser er for så vidt angår for-
sikringsselskaber reguleret i artikel 275, stk. 2, litra f, i
Solvens II, hvorefter en fratrædelsesgodtgørelse skal baseres
på medarbejderens resultater i hele ansættelsesperioden og
være udformet på en måde, hvor det sikres, at fejl ikke
belønnes. Den foreslåede bestemmelse har ikke til hensigt at
gå videre end den delegerede forordning.
Bestyrelsen bør i forbindelse med aftaleindgåelsen om en
fratrædelsesordning sikre, at de resultater, direktøren har
opnået eller ikke har opnået over en periode inden vedkom-
mendes fratrædelse, afspejles i ordningen. Ved vurderingen
af manglende resultater bør der tages hensyn til både virk-
somhedens og direktørens forhold.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelser ikke
må tildeles, hvis der er tale om indlysende manglende resul-
tater, og disse kan lægges til grund for omgående opsigelse
af kontrakten eller afskedigelse af direktøren.
Skyldes direktørens afskedigelse eksempelvis, at direktøren
under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for
at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt i medfør af stk.
4, må virksomheden ikke tildele fratrædelsesgodtgørelsen til
direktøren. I et sådant tilfælde vil direktørens fratrædelses-
godtgørelse bortfalde, inden udbetalingen heraf påbegyndes.
Manglende resultater kan skyldes mange andre forhold end
direktørens svigt. Kun forhold bag de manglende resultater,
der kan tilregnes direktøren, skal tillægges vægt i vurderin-
gen af, om en aftale om fratrædelsesgodtgørelse skal bort-
falde på baggrund af manglende resultater. Forhold af en
karakter, der kunne føre til en bortvisning af direktøren, vil
som udgangspunkt medføre, at en fratrædelsesgodtgørelse
ikke må tildeles.
De foreslåede bestemmelser tilsigter ikke at ændre ved
den praksis, der eksisterer i dag, hvorefter fratrædelsesgodt-
gørelser typisk aftales som et bestemt antal månedslønnin-
ger. Med forslagets stk. 1 gøres det imidlertid klart, at ud-
betaling af en fratrædelsesgodtgørelse ikke kan ske, hvis
direktøren har udvist en adfærd, der udgør et alvorligt ledel-
sesmæssigt svigt, ligesom en påbegyndt udbetaling skal ind-
stilles, og allerede udbetalt godtgørelse skal kræves tilbage,
hvis en sådan adfærd konstateres på et senere tidspunkt.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at fratrædelsesgodtgø-
relsen skal udbetales i månedsvise rater svarende til stør-
relsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive
pension i det seneste regnskabsår.
Det foreslåede vil indebære, at fratrædelsesgodtgørelser skal
udbetales i månedsvise intervaller, der maksimalt må udgø-
re en værdi svarende til modtagerens gennemsnitlige må-
nedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår. Ved
opgørelsen heraf indgår både direktørens faste og variable
løndele i det seneste regnskabsår fra fratrædelsestidspunk-
tet. Variabel løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under
udskydelse indgår også i opgørelsen, og størrelsen heraf
opgøres som værdien på beregningstidspunktet.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal ske med de
sædvanlige månedsvise betalinger, som direktøren har mod-
taget under sin ansættelse. Udbetalingen af fratrædelses-
godtgørelsen skal således udskydes og ske med en ligelig
fordeling svarende til direktørens gennemsnitlige månedsløn
inklusive pension, indtil hele godtgørelsen er udbetalt.
Det er hensigten med kravet om månedsvise udbetalinger at
sikre, at der er et passende tidsrum imellem udbetalingerne
til at vurdere, om forudsætningerne for tildelingen har ænd-
ret sig.
Udskydelsesperiodens længde afhænger af, hvor stor fratræ-
delsesgodtgørelse der er aftalt. Hvis en direktør f.eks. har
indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til det
seneste års samlede løn inklusive pension, vil sidste rate
af fratrædelsesgodtgørelsen kunne udbetales året efter, at
vedkommendes løn i opsigelsesperioden er udbetalt, jf. det
foreslåede stk. 3.
De månedsvise udbetalinger må maksimalt udgøre et beløb
svarende til modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklu-
sive pension i det seneste regnskabsår. Den foreslåede be-
stemmelse begrænser således ikke virksomheden i at udbe-
tale mindre månedlige beløb og således forlænge udskydel-
sesperioden.
Kompleksiteten af navnlig pengeinstitutters, realkreditinsti-
tutters, investeringsforvaltningsselskabers og forsikringssel-
skabers virksomhed vil ofte medføre, at bestyrelsen først
bliver bekendt med omfanget af eventuelt kritisable forhold
efter direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis
tid fra fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med,
92
at en fratrådt direktør under sin ansættelse har udvist en
adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt. Særligt væsentligheden af en misligholdelse kan
være vanskelig at konstatere på fratrædelsestidspunktet. De
foreslåede krav til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser
i stk. 2 har til hensigt at sikre, at virksomhedens bestyrelse
har tilstrækkelig tid til at afdække, om der er behov for at
indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Det foreslåede stk. 2 skal således ses i sammenhæng med
kravet i forslaget til stk. 4, hvorefter bestyrelsen skal indstil-
le udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen
vurderer, at den fratrådte direktør under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt le-
delsesmæssigt svigt. Hvis virksomheden sigtes for strafbare
forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen
bliver bekendt med, at den fratrådte direktør er sigtet for
strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkom-
mendes ansættelse, skal bestyrelsen tilbageholde udbetalin-
gen af godtgørelsen.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at udbetalingen af fratræ-
delsesgodtgørelsen tidligst kan begynde, efter en eventuel
løn i opsigelsesperioden er fuldt udbetalt.
Løn i opsigelsesperioden skal være fuldt udbetalt i overens-
stemmelse med den foreslåede § 77 k. Se nærmere herom i
bemærkningerne til lovforslagets § 77 k.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelsens
udbetaling er afhængig af udbetalingen af eventuel løn i op-
sigelsesperioden. Hermed menes alene den aftalte faste løn
i opsigelsesperioden. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen er imidlertid ikke afhængig af udbetalingen af eventuel
variabel løn, der måtte være under udskydelse i henhold til
§ 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed eller
§ 18, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar
2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber, for-
sikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser.
Kompleksiteten af navnlig pengeinstitutters, realkreditinsti-
tutters, investeringsforvaltningsselskabers og forsikringssel-
skabers virksomhed vil ofte medføre, at bestyrelsen først
bliver bekendt med omfanget af eventuelt kritisable forhold
efter direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis
tid fra fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med,
at en fratrådt direktør under sin ansættelse har udvist en
adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt. Særligt væsentligheden af en misligholdelse kan
være vanskelig at konstatere på fratrædelsestidspunktet. De
foreslåede krav til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser
i stk. 3 har til hensigt at sikre, at virksomhedens bestyrelse
har tilstrækkelig tid til at afdække, om der er behov for at
indstille udbetalingen af godtgørelsen.
Det foreslåede stk. 3 skal således ses i sammenhæng med
kravet i forslaget til stk. 4.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at bestyrelsen i et penge-
institut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningssel-
skab, et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed
eller en forsikringsholdingvirksomhed skal indstille udbeta-
lingen af en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direk-
tionen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbage-
holde udbetalingen, hvis virksomheden sigtes for strafbare
forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen
bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for strafbare
forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes
ansættelse.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
udbetalingsbegrænsningerne i det foreslåede stk. 2 og 3, jf.
bemærkningerne ovenfor.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er så-
ledes begrænset til den udskudte del af fratrædelsesgodtgø-
relsen. Den del af en fratrædelsesgodtgørelse, der allerede
er udbetalt på det tidspunkt, hvor bestyrelsen vurderer, at
den fratrådte direktør har udvist en adfærd, som må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt under sin an-
sættelse i virksomheden, skal bestyrelsen bestræbe sig på at
kræve tilbagebetalt efter det foreslåede stk. 5, som beskrevet
nedenfor.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at bestyrelsen skal indstille
udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen
vurderer, at direktøren under sin ansættelse har udvist en ad-
færd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen er
forpligtet til at vurdere, om en fratrådt direktør har udvist en
adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt og indstille udbetalingen og dermed lade en even-
tuel udskudt fratrædelsesgodtgørelse bortfalde, hvis dette
er tilfældet. Det vil afhænge af karakteren af den konkret
udviste adfærd, om bestyrelsen skal indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Der vil eksempelvis kunne foreligge et alvorligt ledelses-
mæssigt svigt, hvis direktørens adfærd eller mangelfulde
ledelse af virksomheden konkret vurderes i betydelig grad
at have medvirket til, at Finanstilsynet i medfør af § 243
a, stk. 2, påbyder virksomheden at iværksætte sin genopret-
telsesplan, eller hvis direktørens adfærd eller mangelfulde
ledelse af virksomheden i betydelig grad har medvirket til,
at virksomheden bliver nødlidende eller forventeligt nødli-
dende, jf. § 224 a, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed,
93
eller at virksomheden må overdrages til afvikling i Finansiel
Stabilitet.
Bestyrelsen skal således indstille udbetalingen af fratrædel-
sesgodtgørelsen, hvis virksomheden kommer i alvorlige
økonomiske vanskeligheder, og disse i høj grad kan tilreg-
nes direktørens kritisable adfærd eller mangelfulde ledel-
se. Den kritisable adfærd kan eksempelvis bestå i, at direk-
tøren har handlet i strid med sine beføjelser eller de af
bestyrelsen fastsatte rammer og har påført virksomheden
store risici som en følge heraf. Det kan også være tilfældet,
hvor direktøren har udvist passivitet eller illoyal adfærd, der
i betragteligt omfang har bidraget til virksomhedens proble-
mer, eller hvor problemerne skyldes, at direktøren åbenlyst
har tilsidesat hensynet til en fornuftig risikostyring.
Det er afgørende for at bringe bestemmelsen i anvendelse,
at virksomhedens økonomiske problemer kan tilregnes di-
rektørens adfærd eller passivitet, og at denne adfærd eller
passivitet i den givne situation må anses for at udgøre et le-
delsesmæssigt svigt. Vurderer bestyrelsen, at virksomhedens
økonomiske problemer hovedsageligt udspringer af forhold,
som ikke kan tilregnes direktørens adfærd eller passivitet,
er der efter bestemmelsen ikke krav om indstilling af udbe-
talingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Det bemærkes, at bestemmelsen også vil kunne anvendes,
selvom virksomhedens økonomiske problemer først konsta-
teres, efter den pågældende direktør er fratrådt virksomhe-
den.
Der kan også være tale om alvorlige ledelsesmæssigt svigt,
uden at Finanstilsynet har fundet anledning til at påtale virk-
somhedens økonomiske situation, som i de ovenfor nævnte
tilfælde. Det kan bl.a. ud fra en konkret vurdering anses som
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis den fratrådte direktør
under sin ansættelse har deltaget i eller været ansvarlig for
handlinger eller undladelser, der har resulteret i betydelige
tab eller skade for virksomheden, som med rimelighed bur-
de have været undgået. Eksempelvis vil betydelig omdøm-
memæssig skade, som skyldes direktørens adfærd, kunne
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil bl.a. være
tilfældet, hvis direktørens kritisable adfærd har medført, at
tilliden til virksomheden forværres markant. Hvis virksom-
heden har værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked, kan mistillid til virksomheden eksempelvis give sig
udslag i betydeligt fald i virksomhedens aktiekurs, men vil
ikke være begrænset hertil.
Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at tab
eller skade, som virksomheden er blevet påført, kan tilreg-
nes direktørens kritisable adfærd. Det vil eksempelvis være
tilfældet, hvis direktøren har deltaget i eller ved sin adfærd
har muliggjort finansiel kriminalitet eller har udvist en illo-
yal adfærd, der har resulteret i en betydelig mistillid til og
skade på virksomhedens omdømme.
Manglende opfyldelse af direktørens ledelsesmæssige for-
pligtelser efter den finansielle og selskabsretlige regulering
vil som udgangspunkt blive anset for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt. Det vil eksempelvis kunne være til-
fældet, hvis den fratrådte direktør ikke har fulgt eller gen-
nemført de politikker og retningslinjer, der er fastsat af be-
styrelsen efter § 70 i lov om finansiel virksomhed, eller hvis
direktøren ikke har formået at bidrage til en effektiv virk-
somhedsstyring efter § 71 i lov om finansiel virksomhed.
Også væsentlig tilsidesættelse af den finansielle og er-
hvervsretlige regulering i øvrigt anses som udgangspunkt
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis tilsides-
ættelsen kan tilregnes direktøren. Modtager virksomheden
eksempelvis gentagne påtaler eller påbud fra Finanstilsy-
net for overtrædelser af god skik-reglerne, hvidvaskregler-
ne el.lign. under direktørens ledelse, vil dette anses for at
udgøre et ledelsesmæssigt svigt. Det er dog væsentligt, at
de pågældende tilsynsmæssige reaktioner vedrører forhold,
som kan tilregnes direktøren, eller at direktøren har haft en
mangelfuld opfølgning på de tilsynsmæssige reaktioner. Kan
det påvises, at direktøren generelt sidder Finanstilsynets re-
aktioner overhørig, vil dette tillige udgøre et alvorligt ledel-
sesmæssigt svigt.
Der vil også foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt,
hvis direktørens handlinger eller undladelser under ansættel-
sen medfører, at den fratrådte direktør eller virksomheden
dømmes for overtrædelse af straffeloven, den finansielle
lovgivning eller anden relevant lovgivning. Er direktøren
eller virksomheden dømt for en sådan overtrædelse skal
fratrædelsesgodtgørelsen indstilles.
Det er afgørende for reglerne om begrænsning af udbetalin-
gen af fratrædelsesgodtgørelsens anvendelse, at overtrædel-
sen er begået i forbindelse med direktørens varetagelse af
sine pligter i virksomheden. Er direktøren dømt for strafbare
forhold begået i direktørens privatsfære, er bestyrelsen der-
for ikke efter de foreslåede regler forpligtet til at indstille
udbetalingen af vedkommendes fratrædelsesgodtgørelse.
Hvis virksomheden bliver dømt for overtrædelser af straf-
feloven, den finansielle regulering eller anden relevant lov-
givning, er overtrædelsen kun relevant for indstillingen af
fratrædelsesgodtgørelse, hvis overtrædelsen enten er begået
af direktøren, eller hvis overtrædelsen har kunnet passere,
fordi direktøren ikke i tilstrækkeligt omfang har udført sine
pligter på området. Eksempelvis hvis det påvises, at direktø-
ren ved sin passivitet muliggjorde overtrædelserne.
Ofte går der lang tid fra det tidspunkt, hvor virksomhe-
den og/eller direktøren sigtes, til at der placeres et strafan-
94
svar. Fratrædelsesgodtgørelsen kan være helt udbetalt, inden
et strafansvar er placeret, hvilket reducerer muligheden for
senere at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig at
blive relevant. Derfor foreslås det i 2. pkt., at bestyrelsen
skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen
allerede på det tidspunkt, hvor virksomheden bliver sigtet
for et strafbart forhold, der kan tilregnes direktøren, eller på
det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at direk-
tøren er sigtet for et sådant strafbart forhold, som er begået
under vedkommendes ansættelse i virksomheden. Se nær-
mere herom nedenfor under bemærkningerne til det foreslå-
ede 2. pkt.
Det er ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse, at den
fratrådte direktør eller virksomheden efterfølgende findes
skyldig i strafbare forhold. Det kan forekomme, at dom-
stolene ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at dømme
vedkommende eller virksomheden efter tiltalen, men hvor
forholdet alligevel udgør et sådant alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, at udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal ind-
stilles. Det kan endvidere forekomme, at de forhold og den
adfærd, der har ført til straffesagen, i sig selv har påført
virksomheden en så betydelig omdømmemæssig skade, at
bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodt-
gørelsen til den fratrådte direktør. Dette vil være tilfældet,
hvis de passerede forhold henhører under direktørens an-
svarsområde og udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Eksemplerne er ikke udtømmende. Der kan foreligge andre
tilfælde, hvor en direktørs adfærd må anses for at udgøre et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt, der danner grundlag for at
indstille udbetalingen af den pågældendes fratrædelsesgodt-
gørelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles på
det tidspunkt, hvor bestyrelsen vurderer, at den fratrådte
direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må
anses for at udgøre et ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen vil
oftest være nærmest til at konstatere, om en sådan adfærd er
udvist, men det kan også forekomme, at bestyrelsen bliver
bekendt hermed på anden måde, eksempelvis via reaktioner
fra Finanstilsynet, henvendelse fra politiet i forbindelse med
efterforskningen af en konkret sag eller via anden kommuni-
kation fra myndighederne.
Indstilling af udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse ef-
ter det foreslåede 1. pkt., indebærer et bortfald af direktø-
rens krav på den ikke-udbetalte del af fratrædelsesgodtgø-
relsen. Efter bestyrelsens indstilling af udbetalingen, skal
bestyrelsen kræve tilbagebetaling af den del af fratrædelses-
godtgørelsen, der eventuelt allerede er udbetalt helt eller
delvist, jf. det foreslåede stk. 5.
Skulle bestyrelsen inden for de almindelige forældelsesfri-
ster få nye oplysninger, der giver anledning til at omgøre
beslutningen om at indstille udbetalingen, eller underken-
des bestyrelsens indstilling af udbetalingen eksempelvis ved
domstolene, vil direktøren kunne kræve resten af fratrædel-
sesgodtgørelsen udbetalt.
Bestemmelsen har til formål at udgøre et supplement til
bestyrelsens almindelige kontraktbaserede indgrebsmulighe-
der og misligholdelsesbeføjelser og begrænser således ikke
bestyrelsens mulighed for at gribe ind over for udbetalingen
af en direktørs fratrædelsesgodtgørelse som følge af mislig-
holdelse af ansættelsesforholdet i øvrigt.
Det følger af det foreslåede 2. pkt., at bestyrelsen skal
tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis
virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes
direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at den
fratrådte direktør er sigtet for strafbare forhold, som er begå-
et i forbindelse med vedkommendes ansættelse i virksomhe-
den.
Tilbageholdelse af fratrædelsesgodtgørelsen i forbindelse
med sigtelser af virksomheden eller direktøren for overtræ-
delse af straffe- og særlovgivningen skal kun ske, hvor
det strafbare forhold i sigtelsen vedrører direktørens aktive
handlinger eller forsømmelse af direktørens pligter i virk-
somheden.
Bestyrelsen skal eksempelvis tilbageholde udbetalingen af
en direktørs fratrædelsesgodtgørelse, hvis virksomheden el-
ler direktøren sigtes for overtrædelse af eller medvirken til
overtrædelse af straffelovens § 114 b om terrorfinansiering,
§ 289 a om groft skattesvig eller § 290 a om hvidvask, for
forhold, som direktøren under og som led i sin ansættelse
har deltaget i eller ved sin passivitet har muliggjort.
Sigtes en fratrådt direktør for overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse i § 373, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed
som følge af grove eller gentagne ledelsessvigt, skal besty-
relsen tilbageholde udbetalingen af godtgørelsen.
Endelig kan også sigtelse for andre overtrædelser af rele-
vant lovgivning medføre, at bestyrelsen skal tilbageholde
fratrædelsesgodtgørelsen. Det vil eksempelvis være tilfældet
ved sigtelse for overtrædelser af relevante strafbelagte be-
stemmelser i hvidvask, skatte- og selskabslovgivningen eller
overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen (Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning nr. 596/2014/EU af 16. april
2014 om markedsmisbrug) begået i forbindelse med ansæt-
telsen.
Bestyrelsen skal tilbageholde direktørens fratrædelsesgodt-
gørelse, hvis indholdet i sigtelsen af direktøren har relation
til vedkommendes ansættelse. Sigtelser af direktøren for for-
hold begået i direktørens privatsfære er ikke omfattet af
95
pligten til at tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodt-
gørelser.
En domfældelse af virksomheden eller direktøren for for-
hold som de nævnte vil udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, jf. det foreslåede 1. pkt. Behovet for at kunne tilbage-
holde udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse allerede i
forbindelse med at direktøren eller virksomheden er sigtet
for et strafbart forhold, der kan tilregnes direktøren, skal ses
i lyset af, at det i de fleste tilfælde tager lang tid, inden
et strafansvar bliver placeret. Hensynet til at sikre, at med-
lemmer af direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en
finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed ikke belønnes for strafbare handlinger, som de har
deltaget i eller bidraget til, tilsiger, at det skal være muligt at
tilbageholde den udskudte del af en fratrædelsesgodtgørelse
helt eller delvist inden udbetalingen heraf for at afværge
risikoen for, at formålet med bestemmelsen forspildes.
Bestyrelsen tager stilling til, om den tilbageholdte fratrædel-
sesgodtgørelse kan udbetales, eller om den bortfalder, på
det tidspunkt, hvor sagen afgøres endeligt i retten, eller
hvis tiltalen frafaldes endeligt. Kendes den fratrådte direk-
tør skyldig i strafbare forhold, og konstaterer bestyrelsen
på den baggrund, at der foreligger et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt, jf. det foreslåede 1. pkt., skal bestyrelsen lade
den tilbageholdte fratrædelsesgodtgørelse bortfalde efter det
foreslåede 1. pkt. og samtidig udfolde rimelige bestræbelser
på at kræve tilbagebetaling af den allerede udbetalte fratræ-
delsesgodtgørelse efter det foreslåede stk. 5.
Bestyrelsen kan både forud for sigtelsen og på tidspunktet
for sigtelsen træffe beslutning om at indstille fratrædelses-
godtgørelsen og kræve en eventuelt udbetalt del af fratræ-
delsesgodtgørelsen tilbagebetalt uagtet domstolenes endeli-
ge afgørelse, hvis bestyrelsen vurderer, at der foreligger et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2,
stk. 1, vil løbe fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen har truffet
endelig beslutning.
Det foreslås i stk. 5, at bestyrelsen skal kræve tilbagebeta-
ling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller
delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller
forhold omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
det foreslåede stk. 4, hvis anvendelse er begrænset til den
udskudte del af fratrædelsesgodtgørelsen. Anvendelsesom-
rådet for det foreslåede stk. 5 er begrænset til den del af
fratrædelsesgodtgørelsen, der er udbetalt på det tidspunkt,
hvor bestyrelsen bliver bekendt med adfærd eller forhold
omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for bestyrel-
sen til at kræve en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt i
de tilfælde, hvor det efter udbetalingen heraf viser sig, at
den fratrådte direktør har udvist en adfærd under sin ansæt-
telse, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Det forudsættes dog i den forbindelse, at pligten må
anses for opfyldt, selv hvis der ikke er sket tilbagebetaling,
når bestyrelsen har udfoldet rimelige bestræbelser på at kræ-
ve fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt, jf. nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse opstiller således krav om, at
bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodt-
gørelsen i de tilfælde, hvor hele eller dele af fratrædelses-
godtgørelsen er udbetalt på det tidspunkt, hvor bestyrelsen
bliver bekendt med direktørens kritisable adfærd.
I de tilfælde, hvor direktørens fratrædelsesgodtgørelse tilba-
geholdes, jf. det foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal bestyrelsen
kræve tilbagebetaling af eventuel udbetalt fratrædelsesgodt-
gørelse, når bestyrelsen vurderer, at der er grundlag for
at indstille udbetalingen af den udskudte del og lade den
resterende del bortfalde efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt.
Som det fremgår af bemærkninger til det foreslåede stk. 4,
2. pkt., kan vurderingen af om udbetalingen skal indstilles
være afhængig af straffesagens endelige afgørelse.
Pligten for bestyrelsen til at kræve tilbagebetaling af fratræ-
delsesgodtgørelsen forudsætter, at bestyrelsen skal udfolde
rimelige bestræbelser på at kræve udbetalingen tilbage. Det-
te indebærer, at bestyrelsen skal undersøge mulighederne
for at kræve tilbagebetaling af direktørens fratrædelsesgodt-
gørelse på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt
med, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd,
der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Hvis bestyrelsen f.eks. bliver bekendt med en sådan
adfærd på et tidspunkt, hvor hele fratrædelsesgodtgørelsen
er forbrugt, hvor der i øvrigt ikke er rimelig udsigt til, at
en forfølgelse af kravet vil føre til tilbagebetaling, eller hvor
forfølgelse af kravet vil være forbundet med uforholdsmæs-
sige omkostninger for virksomheden, vil bestyrelsen ikke
være forpligtet til at forfølge kravet om tilbagebetaling.
Det forudsættes i den forbindelse, at bestyrelsen vil kunne
godtgøre over for Finanstilsynet som tilsynsmyndighed at
have udfoldet rimelige bestræbelser på at kræve tilbagebeta-
ling af fratrædelsesgodtgørelsen.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2,
stk. 1, vil løbe successiv månedsvis, efterhånden som fratræ-
delsesgodtgørelsen udbetales i henhold til § 77 l, stk. 2.
Til § 77 m
De gældende aflønningsregler i lov om finansiel virksomhed
96
og i aflønningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse på
ansættelsesforhold omfattet af en kollektiv overenskomst.
Det foreslås i § 77 m, at §§ 77 j-77 l ikke kan fraviges
ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et
medlem af direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en
finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed, der indgås med en anden virksomhed i koncernen,
som ikke er omfattet af reglerne.
Den foreslåede bestemmelse er indsat med henblik på enty-
digt at fastsætte, at der ikke kan indgås bindende aftaler om
fravigelse af de nævnte bestemmelser, idet bestemmelserne i
så fald ikke ville få den tilsigtede virkning.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet en
ændring af øvrige bestemmelser i lov om finansiel virksom-
hed. Den foreslåede bestemmelse indebærer således ikke en
ændring i, hvilke bestemmelser i lov om finansiel virksom-
hed der i øvrigt kan eller ikke kan fraviges ved aftale.
Til nr. 26 (§ 78, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 78, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed må en
finansiel virksomhed ikke uden bestyrelsens godkendelse,
som skal indføres i forhandlingsprotokollen, bevilge ekspo-
nering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra bestyrelses-
medlemmer og direktører i den finansielle virksomhed eller
virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer eller direktører
i den finansielle virksomhed er direkte eller indirekte besid-
der af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller direk-
tør.
Bestemmelsen gælder også eksponeringer mod personer, der
er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år
eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søs-
kende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er
direktører, jf. § 78, stk. 4.
Bestemmelsen i § 78, stk. 1, er ikke til hinder for, at med-
arbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan bevilges ekspone-
ringer på samme vilkår som medarbejderne i den pågæl-
dende finansielle virksomhed i øvrigt, jf. Folketingstidende
2002-03, tillæg A, side 4818, og bilag 6, pkt. 15, i bekendt-
gørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
Efter bilag 6, pkt. 13, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni
2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., skal det
udtrykkeligt anføres i henholdsvis bevillingsprotokollen og
forhandlingsprotokollen, når der behandles eksponeringer
omfattet af § 78, stk. 1 og 4, i lov om finansiel virksom-
hed. De pågældende bestyrelsesmedlemmer og direktører
må ikke være til stede under sagens behandling, og det skal
protokolleres, at de ikke er til stede. Det er dog ikke til
hinder for, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør, der
tillige deltager i ledelsen af et moderselskab, der ejer hele
kapitalen i virksomheden, eller i et 100 pct. ejet søster- eller
datterselskab, deltager i behandlingen af spørgsmål om eller
eksponeringer mod dette selskab.
Det foreslås, at § 78, stk. 1, ophæves, og der indsættes nye
bestemmelser i stk. 1-4.
Det foreslås således i § 78, stk. 1, nr. 1, at en finansiel
virksomhed ikke uden bestyrelsens godkendelse og indførsel
heraf i bestyrelsens forhandlingsprotokol må bevilge ekspo-
nering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra bestyrelses-
medlemmer og direktører i den finansielle virksomhed eller
virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer og direktører i
den finansielle virksomhed er direkte eller indirekte besid-
der af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller direk-
tør.
Den foreslåede bestemmelse indeholder i forhold til, hvad
der gælder efter § 78, stk. 1, ingen materielle ændringer, idet
der alene foreslås sproglige ændringer som led i nyaffattel-
sen, herunder at de nuværende bestemmelser i nr. 1 og 2 i §
78, stk. 1, samles som et nyt § 78, stk. 1, nr. 1.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er som hidtil
at medvirke til at begrænse interessekonflikter, så bestyrel-
sesmedlemmer eller direktører ikke påfører den finansielle
virksomhed risici, som virksomheden ellers ikke ville ha-
ve taget. Bestemmelsen stiller på baggrund heraf skærpede
krav til finansielle virksomheders bevilling af eksponeringer
m.v. mod medlemmerne af bestyrelsen og direktionen, så
der stilles krav om bestyrelsens godkendelse.
”Eksponering” er defineret i § 5, stk. 1, nr. 18, i lov om
finansiel virksomhed som summen af alle mellemværender
med en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kun-
der, der indebærer en kreditrisiko for virksomheden, og ka-
pitalandele udstedt af kunden eller af en blandt en gruppe af
indbyrdes forbundne kunder.
Der er i § 5, stk. 1, nr. 18, 2. pkt., litra a-d, fastsat særlige
undtagelser fra eksponeringsdefinitionen for eksponeringer
omfattet af §§ 78 eller 182. Bestemmelsen indebærer bl.a.,
at eksempelvis valutatransaktioner, som er opstået i forbin-
delse med den almindelige afvikling af en transaktion, i et
tidsrum på 48 timer efter, at betaling har fundet sted, ikke
er omfattet af kravet om bestyrelsens godkendelse af ekspo-
neringer efter § 78.
”Kvalificeret ejerandel” er defineret i § 5, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter der ved kvalificeret ejeran-
del forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10
97
pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel,
som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse
på ledelsen af den finansielle virksomhed, den finansielle
holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirksomheden.
Bestemmelsen vil indebære, at bestyrelsen skal godkende
konkrete eksponeringer og sikkerhedsstillelser. Der kan så-
ledes ikke efter bestemmelsen gives generelle godkendelser,
der ikke knytter sig til en eller flere konkrete eksponeringer
eller sikkerhedsstillelser.
Efter den gældende § 76 i lov om finansiel virksomhed må
en direktør ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå aftale
mellem den finansielle virksomhed og sig selv eller aftale
mellem den finansielle virksomhed og tredjemand, hvori
direktøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende
mod den finansielle virksomheds interesse.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at besty-
relsen skal tage stilling til aftalens væsentligste indhold, og
at godkendelsen skal være udtrykkelig og indføres i besty-
relsens forhandlingsprotokol, jf. Folketingstidende 2002-03,
tillæg A, side 4815. Det fremgår desuden, at bestemmelsen
kun vedrører større dispositioner i forhold til direktørens
økonomiske forhold. Almindelige dispositioner såsom veks-
ling af valuta og ind- og udbetaling på indlånskonti er ikke
omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.
Bestemmelsen er en skærpelse af § 117, stk. 1, i selskabslo-
ven, hvorefter direktionen varetager den daglige ledelse af
selskabet og kan indgå aftaler på vegne af selskabet, så
længe aftalen ligger inden for den daglige drift og ikke er
af usædvanlig art eller stor betydning. Efter § 76 kræver
det godkendelse af bestyrelsen, hvis aftalen er væsentlig
for direktøren. Dette vil kunne gøre sig gældende, selvom
aftalen er sædvanlig for virksomheden.
Det foreslås således i § 78, stk. 1, nr. 2, at en finansiel
virksomhed ikke uden bestyrelsens godkendelse og indførsel
heraf i bestyrelsens forhandlingsprotokol må indgå aftale
med en direktør, når aftalen omfatter større dispositioner
i forhold til direktørens økonomiske forhold, eller med en
tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der
kan være stridende mod den finansielle virksomheds.
Det foreslåede viderefører den gældende § 76 med materiel-
le, redaktionelle og sproglige ændringer.
Efter den gældende § 76 er det alene direktøren, der er
pligtsubjekt. Den materielle ændring fra den gældende § 76
består i, at den finansielle virksomhed også bliver pligtsub-
jekt for aftaler omfattet af bestemmelsen, dvs. at både den
finansielle virksomhed og direktøren har pligt til at sikre,
at aftaler omfattet af den foreslåede § 78, stk. 1, nr. 2,
ikke indgås uden bestyrelsens godkendelse, der indføres i
bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at medvirke
til at begrænse interessekonflikter, så direktører ikke påfører
den finansielle virksomhed risici, som virksomheden ellers
ikke ville have taget. Bestemmelsen stiller på baggrund her-
af skærpede krav til aftaler, som en direktør i en finansiel
virksomhed på virksomhedens vegne indgår med sig selv,
hvorfor der gælder krav om bestyrelsens godkendelse.
For at der efter bestemmelsen stilles krav om bestyrelsens
godkendelse, skal der være tale om indgåelse af aftaler. Det
er i den forbindelse en forudsætning, at der er tale om dis-
positioner, som kræver udøvelse af et skøn, som direktøren
potentielt kan påvirke, f.eks. en kreditvurdering, værdian-
sættelse, prisfastsættelse eller fastsættelsen af forsikringsvil-
kår. Omvendt vil en aftale, hvor prisen er standardiseret
eller baseret på en fast personalepris, der gælder for hele
virksomheden, ikke være en disposition, der er omfattet af
bestemmelsen og dermed kravet om bestyrelsens godkendel-
se. Dette sidste vil eksempelvis kunne være tilfældet ved
gebyrer for valutaveksling, gebyrer for ind- og udbetaling på
indlånskonti eller gebyr eller kurtage for transaktioner i vær-
dipapirer. Det samme gælder tilfælde, hvor en direktør i et
forsikringsselskab tegner en forsikring i selskabet på samme
vilkår, som selskabets øvrige ansatte kan tegne, f.eks. hvis
direktøren tegner en ansvarsforsikring på sin bil, hvor der
alene knyttes sædvanlige vilkår. Begrebet aftale vil også
omfatte aftaler, hvor der sker sikkerhedsstillelse, eller hvor
der opstår eller vil kunne opstå en eksponering, f.eks. ved
aftale om et kreditkort knyttet til en kassekredit på 50.000
kr.
Med større dispositioner forstås dispositioner, der i forhold
til den konkrete direktørs økonomi vil være store disposi-
tioner. Det vil således bero på en konkret vurdering af di-
rektørens økonomiske forhold og den konkrete aftale, om
dispositionen er omfattet af den foreslåede bestemmelse. Af-
taler, der indgås af direktionen og ligger inden for den dag-
lige drift, har ikke karakter af en større disposition.
Den foreslåede bestemmelse omfatter også aftaler mellem
den finansielle virksomhed og tredjemand, hvori direktøren
har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod den
finansielle virksomheds.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at medvirke til
at begrænse interessekonflikter, så en direktør ikke påfører
den finansielle virksomhed risici, som virksomheden ellers
ikke ville have taget. Bestemmelsen stiller på baggrund her-
af skærpede krav til aftaler, som en direktør i en finansiel
virksomhed indgår med tredjemand, hvori direktøren har en
væsentlig interesse, der kan være stridende mod den finan-
sielle virksomheds.
98
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kravet om god-
kendelse fra bestyrelsen også gælder aftaler mellem den
finansielle virksomhed og tredjemand, hvori direktøren har
en væsentlig interesse, der kan være stridende mod den fi-
nansielle virksomheds.
Ordlyden ”tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig
interesse” er videreført fra den gældende § 76, som efter
praksis fortolkes som personer, der er knyttet til direktører
ved ægteskab, samliv i mindst to år eller slægtskab i op-
eller nedstigende linje eller som søskende, og med virksom-
heder, for hvilke sådanne personer er direktører eller har en
kvalificeret andel på 10 pct. eller mere af kapitalen eller
stemmerettighederne, eller i hvilke disse personer kan udøve
betydelig indflydelse eller er medlemmer af bestyrelsen. Be-
stemmelsen kan desuden i særlige tilfælde omfatte aftaler
med personer eller juridiske enheder, som direktøren har en
tilsvarende nær forbindelse til og dermed en væsentlig inte-
resse i, og som derfor i det konkrete tilfælde kan sidestilles
med den oplistede kreds af personer.
Det foreslås i § 78, stk. 2, at medlemmer af bestyrelsen skal
erstatte tab, som den finansielle virksomhed lider som følge
af bevillinger og sikkerhedsstillelser eller aftaler omfattet
af stk. 1, der er godkendt af bestyrelsen, medmindre besty-
relsen godtgør, at tabet ikke kunne være afværget gennem
den agtpågivenhed og omhu, som ledelsen af den finansielle
virksomhed tilsiger.
Der lægges med den foreslåede bestemmelse op til at vende
bevisbyrden i sager om erstatningsansvar vedrørende tab lidt
på eksponeringer, sikkerhedsstillelser og aftaler omfattet af
den foreslåede § 78, stk. 1.
Tab efter bestemmelsen skal forstås som det økonomiske
tab, som den finansielle virksomhed har lidt ved at bevilge
en eksponering mod, modtage sikkerhedsstillelse fra eller
indgå en aftale med en direktør, et bestyrelsesmedlem m.fl.
omfattet af det foreslåede stk. 1, set i forhold til hvis dispo-
sitionen ikke var blevet gennemført.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at det
fremover vil være det enkelte bestyrelsesmedlem, der i for-
bindelse med eksponeringer og sikkerhedsstillelser omfattet
af stk. 1, nr. 1, skal godtgøre, at der ikke er handlet ansvars-
pådragende i forbindelse med bevillingen eller udvidelsen
af eksponeringer mod eller sikkerhedsstillelse fra bestyrel-
sesmedlemmer og direktører i den finansielle virksomhed
eller virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer eller direk-
tører i den finansielle virksomhed er direkte eller indirekte
besidder af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller
direktør. Det samme vil være tilfældet med hensyn til aftaler
efter stk. 1, nr. 2.
Der lægges med den foreslåede ændring ikke op til at ænd-
re på, at flere medlemmer af bestyrelsen vil kunne hæfte
solidarisk, hvis mere end ét medlem har handlet ansvarspå-
dragende.
Den foreslåede omvendte bevisbyrde omfatter både besty-
relsens bevilling af eksponeringen, dvs. den oprindelige
godkendelse af aftalen mellem den finansielle virksomhed
og direktøren, og en eventuel senere udvidelse af en tidlige-
re godkendt eksponering. Ved udvidelse af en eksponering
menes, at den finansielle virksomhed udvider sin forpligtel-
se over for eller eksponering mod det pågældende ledelses-
medlem. Det vil f.eks. kunne være tilfældet ved udvidelsen
af en tidligere bevilliget kredit, accept af, at ledelsesmed-
lemmet udtræder som kautionist, eller accept af mindre sik-
kerhed end oprindelig aftalt.
Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke dispositioner, der
ikke er godkendt af bestyrelsen, herunder aftaler, som et
direktionsmedlem på virksomhedens vegne har indgået med
sig selv, uden at bestyrelsen var bekendt hermed. Reglen om
omvendt bevisbyrde omfatter heller ikke den situation, hvor
bestyrelsen træffer beslutning om en eksponering, sikker-
hedsstillelse eller aftale uden at have kendskab til, og uden
at burde have kendskab til, omstændigheder, der medfører,
at eksponeringen, sikkerhedsstillelsen eller aftalen omfattes
af den foreslåede § 78, stk. 1. Et eksempel herpå kan være
en aftale mellem den finansielle virksomhed og tredjemand,
som en af direktørens søskende har en væsentlig interesse i,
der strider mod den finansielle virksomheds, jf. forslaget til
§ 78, stk. 7, men hvorom oplysning ikke er tilgået bestyrel-
sen.
Bestemmelsen omfatter heller ikke overvågning af og even-
tuel opfølgning på eksponeringer, sikkerhedsstillelser eller
aftaler omfattet af § 78, stk. 1.
Med den agtpågivenhed og omhu, som ledelsen af den fi-
nansielle virksomhed tilsiger, skal forstås handlinger, der
efter en almindelig culpanorm vil indebære, at den pågæl-
dende ikke kan gøres erstatningsansvarlig.
Det er med den foreslåede ændring ikke formålet, at selve
ansvarsbedømmelsen af handlinger eller undladelse foreta-
get af bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder skal
ændres.
Ansvaret vil således fortsat skulle vurderes efter culpareg-
len, men den foreslåede ændring indebærer, at der fremover
vil gælde en omvendt bevisbyrde med hensyn til ansvars-
grundlaget.
Den foreslåede ændring vil ikke indebære, at bevisbyr-
den for, at de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt, ven-
des. Det vil således fortsat være sagsøgeren, der skal godt-
99
gøre, at der er lidt et tab, og at der foreligger den nødvendi-
ge kausalitet og adækvans.
Den foreslåede ændring skal bidrage til at sikre, at forsvar-
ligheden af aftaler omfattet af de foreslåede bestemmelser i
§ 78, stk. 1, i højere grad end i dag vil kunne efterprøves,
hvis det efterfølgende viser sig, at bevillingen eller udvidel-
sen af en eksponering eller anden konkret aftale har været
tabsgivende for den finansielle virksomhed.
Det foreslås i § 78, stk. 3, at en direktør, der uden bestyrel-
sens godkendelse bevilger eksponeringer, modtager sikker-
hedsstillelser eller indgår aftaler omfattet af stk. 1, indestår
for det tab, som den finansielle virksomhed måtte blive på-
ført som følge af den pågældende aftale, medmindre direk-
tøren hæfter efter selskabslovens § 215, stk. 2, jf. § 210.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det første
at beskytte den finansielle virksomhed mod de iboende inte-
ressekonflikter i aftaler mellem direktionen og den finansiel-
le virksomhed. Formålet er endvidere at beskytte de finan-
sielle virksomheder mod at lide tab på aftaler, som en direk-
tør på virksomhedens vegne indgår med tredjemand, hvori
en direktør besidder en kvalificeret ejerandel eller i øvrigt
har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod virk-
somhedens. Hæftelsesreglen i bestemmelsen omfatter ikke
den situation, hvor direktøren ikke har kendskab til eller
burde have kendskab til omstændigheder, der medfører, at
forholdet er omfattet af § 78, stk. 1.
Tab efter bestemmelsen skal forstås som det økonomiske
tab, som den finansielle virksomhed har lidt ved at bevilge
en eksponering mod, modtage sikkerhedsstillelse fra eller
indgå en aftale med en direktør m.fl. omfattet af det foreslå-
ede stk. 1, set i forhold til hvis dispositionen ikke var blevet
gennemført.
Har bestyrelsen godkendt eksponeringen, sikkerhedsstillel-
sen eller aftalen efter § 78, stk. 1, vil den foreslåede bestem-
melse ikke finde anvendelse, idet bestyrelsen forventes at
have påset forsvarligheden af aftalen, herunder sikret, at
den mulige interessekonflikt mellem direktør og selskab ik-
ke har påvirket forsvarlighedsvurderingen. Tab på ekspone-
ringer, sikkerhedsstillelse eller aftalen, som bestyrelsen har
godkendt efter § 78, stk. 1, vil i stedet være omfattet af den
foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter bevisbyrden for
ansvarsvurderingen foreslås vendt.
Den foreslåede bestemmelse omfatter en direktørs bevilling
uden bestyrelsens godkendelse af eksponeringer og modta-
gelse af sikkerhedsstillelse efter stk. 1, nr. 1, samt indgåelse
af aftaler efter stk. 1, nr. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse vil direktøren skulle in-
destå for sådanne bevillinger, modtagelser eller aftaler. In-
deståelsen indebærer en hæftelse på objektivt grundlag og
er derfor ikke afhængig af, om aftalen i sig selv er for-
svarlig. Hæftelsen indtræder, som følge af at den indførte
sikkerhedsmekanisme – forelæggelse for bestyrelsen – ikke
er overholdt. Omfanget af hæftelsen vil være begrænset til
værdien af aftalen eller eksponering. Hermed forstås f.eks.
hovedstolen, renter og stiftelsesomkostninger på en kredit.
Den foreslåede bestemmelse svarer med hensyn til hæftel-
sesgrundlaget til den gældende bestemmelse i § 215, stk. 2,
i selskabsloven og er en særregel med hensyn til hæftelse
for tab på aftaler omfattet af den foreslåede bestemmelser i
stk. 1. Selskabslovens § 215, stk. 2, finder imidlertid ikke
anvendelse for direktører i pengeinstitutter eller realkredit-
institutter (for så vidt angår realkreditlån). Den foreslåede
bestemmelse skaber således en retstilstand for direktører i
disse institutter, der svarer til hæftelsesreglen i selskabslo-
vens § 215, stk. 2, når en direktør overtræder den foreslåede
bestemmelse i stk. 1. Det foreslås på den baggrund også, at
den foreslåede hæftelsesregel efter omstændighederne finder
anvendelse, medmindre der indtræder hæftelse efter selska-
bslovens § 215, stk. 2, jf. § 210. Det foreslåede indebærer, at
direktører i finansielle virksomheder, der er kapitalselskaber,
men ikke er pengeinstitutter eller realkreditinstitutter, fortsat
vil være omfattet af hæftelsesreglen i selskabslovens § 215,
stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil i praksis ikke have betyd-
ning for aftaler, som den finansielle virksomhed indgår med
en af direktørerne selv, da direktøren allerede vil hæfte for
sådanne aftaler i kraft af at være aftalepart.
Det foreslås i stk. 4, at er en bevilling eller modtagelse af
sikkerhedsstillelse omfattet af stk. 1, nr. 1, der er indgået
uden bestyrelsens godkendelse med et bestyrelsesmedlem
i den finansielle virksomhed eller en virksomhed, hvori be-
styrelsesmedlemmet direkte eller indirekte besidder en kva-
lificeret andel, er bestyrelsesmedlem eller direktør, indestår
bestyrelsesmedlemmet for det tab, som den finansielle virk-
somhed måtte blive påført, medmindre bestyrelsesmedlem-
mer hæfter efter selskabslovens § 215, stk. 2, jf. § 210.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det første
at beskytte den finansielle virksomhed mod de iboende inte-
ressekonflikter i aftaler mellem bestyrelsesmedlemmer og
den finansielle virksomhed. Formålet er endvidere at beskyt-
te den finansielle virksomhed mod at lide tab på aftaler, som
bestyrelsesmedlemmer – uden om den samlede bestyrelse
– på virksomhedens vegne indgår med tredjemand, hvori
et bestyrelsesmedlem har en væsentlig interesse. Hæftelses-
reglen i bestemmelsen omfatter ikke den situation, hvor be-
styrelsesmedlemmet ikke har kendskab til eller burde have
kendskab til omstændigheder, der medfører, at forholdet er
omfattet af § 78, stk. 1, nr. 1.
100
Tab efter bestemmelsen skal forstås som det økonomiske
tab, som den finansielle virksomhed har lidt ved at bevilge
en eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra en
direktør m.fl. omfattet af det forslåede stk. 1, nr. 1, set i
forhold til, hvis dispositionen ikke var blevet gennemført.
Har bestyrelsen godkendt eksponeringen eller sikkerheds-
stillelsen efter § 78, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, vil den foreslåede bestemmelse ikke finde anvendel-
se, idet bestyrelsen forventes at have påset forsvarligheden
af eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen, herunder sikret
at den mulige interessekonflikt mellem bestyrelsesmedlem-
met og selskabet ikke har påvirket forsvarlighedsvurderin-
gen. Tab på eksponeringer eller sikkerhedsstillelse, som be-
styrelsen har godkendt efter § 78, stk. 1, nr. 1, vil i stedet
være omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvor-
efter bevisbyrden for ansvarsvurderingen foreslås vendt.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 omfatter alene ekspone-
ringer eller sikkerhedsstillelser efter den foreslåede § 78,
stk. 1, nr. 1, og ikke aftaler, som direktøren indgår efter den
foreslåede § 78, stk. 1, nr. 2. Den foreslåede bestemmelse
finder således anvendelse på aftaler om eksponeringer og
sikkerhedsstillelser, hvor den mulige uvedkommende inte-
resse vedrører et bestyrelsesmedlem, og ikke den direktør,
som er med til at indgå aftalen på den finansielle virksom-
heds vegne. Det foreslåede stk. 4 skal ses i lyset af den
foreslåede bestemmelse i stk. 3 om direktørers indeståelse
for tab på bevilling af eksponeringer eller modtagelse af
sikkerhedsstillelser omfattet af stk. 1, nr. 1, som den finan-
sielle virksomhed måtte blive påført, hvis der ikke foreligger
godkendelse fra bestyrelsen. Bestemmelsen er således en
modifikation til den foreslåede hæftelsesregel, og har til
formål at friholde direktøren for hæftelse i denne forbindelse
og sikre, at hæftelsen pålægges det bestyrelsesmedlem, der
har interessen i den omfattede aftale.
Med det foreslåede stk. 4 vil et bestyrelsesmedlem skulle in-
destå for aftaler, der indgås mellem den finansielle virksom-
hed og en virksomhed, hvor bestyrelsesmedlemmet direkte
eller indirekte besidder en kvalificeret andel, er bestyrelses-
medlem eller direktør, uden at bestyrelsen har godkendt af-
talen. Indeståelsen indebærer en hæftelse på objektivt grund-
lag og er derfor ikke afhængig af, om aftalen i sig selv er
forsvarlig. Hæftelsen indtræder som følge af, at den indførte
sikkerhedsmekanisme – forelæggelse for bestyrelsen – ikke
er overholdt. Omfanget af hæftelsen vil være begrænset til
værdien af eksponeringen. Hermed forstås f.eks. hovedsto-
len på en kredit eller værdien af sikkerhedsstillelsen.
Det foreslåede stk. 4 svarer med hensyn til hæftelsesgrund-
laget til den gældende bestemmelse i § 215, stk. 2, i selska-
bsloven og er en særregel med hensyn til hæftelse for tab på
aftaler omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 1. Sel-
skabslovens § 215, stk. 2, finder imidlertid ikke anvendelse
for bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter eller realkredit-
institutter (for så vidt angår realkreditlån). Den foreslåede
bestemmelse skaber således en retstilstand for bestyrelses-
medlemmer i disse institutter, der svarer til hæftelsesreglen
i selskabslovens § 215, stk. 2, når et eller flere bestyrelses-
medlemmer overtræder den foreslåede bestemmelse i stk.
1. Det foreslås på den baggrund også, at den foreslåede § 78,
stk. 4, efter omstændighederne finder anvendelse, medmin-
dre der indtræder hæftelse efter selskabslovens § 215, stk. 2,
jf. §§ 206 eller 210. Det foreslåede indebærer, at bestyrelses-
medlemmer i finansielle virksomheder, der er kapitalselska-
ber, men ikke er pengeinstitutter eller realkreditinstitutter,
fortsat vil være omfattet af hæftelsesreglen i selskabslovens
§ 215, stk. 2.
Til nr. 27 (§ 78, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 78, stk. 2, 1. pkt., skal de eksponerin-
ger, der er omfattet af § 78, stk. 1, bevilges i henhold til
den finansielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingel-
ser og på markedsbaserede vilkår.
Bestemmelsen hindrer ikke, at medarbejdervalgte bestyrel-
sesmedlemmer i penge- og realkreditinstitutter i forbindelse
med deres almindelige ansættelsesvilkår kan få lån m.v. på
den finansielle virksomheds almindelige personalevilkår, jf.
Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 4818, og bilag 6,
pkt. 15, i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengein-
stitutter m.fl.
Det foreslås i § 78, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
at ændre »De i stk. 1 nævnte eksponeringer skal bevilges«
til: »Eksponeringer og aftaler efter stk. 1 skal bevilges eller
indgås«, og efter »markedsbaserede vilkår« at indsætte »,
medmindre eksponeringen indgås over for et medarbejder-
valgt bestyrelsesmedlem på personalevilkår«.
Forslaget vil indebære, at de betingelser og pligter, der føl-
ger af de nugældende bestemmelser i § 78, stk. 2, og som
i dag omfatter eksponeringer efter § 78, stk. 1, udvides til
også at omfatte aftaler, der er omfattet af den foreslåede §
78, stk. 1, nr. 2.
De foreslåede ændringer vil betyde, at aftaler omfattet af
den foreslåede § 78, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.
26, skal bevilges i henhold til den finansielle virksomheds
sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede
vilkår. Derudover skal den eksterne revisor i revisionsproto-
kollen vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvor-
vidt kravene i 1. pkt. er opfyldt for aftaler omfattet af den
foreslåede § 78, stk. 1, nr. 2. Føres der ikke en revisionspro-
tokol, skal erklæringen fremgå af anden tilsvarende doku-
mentation.
Det foreslås endvidere, at den undtagelse for eksponerin-
101
ger over for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der
følger af forarbejderne, fastsættes direkte i lovteksten. Det
er hensigten at tydeliggøre, at den foreslåede bestemmelse
ikke skal være til hinder for, at medarbejdervalgte bestyrel-
sesmedlemmer i penge- og realkreditinstitutter i forbindelse
med deres almindelige ansættelsesvilkår kan få lån m.v.
på den finansielle virksomheds almindelige personalevil-
kår. Undtagelsen for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem-
mer vil dog gælde for eksponeringer indgået på personale-
vilkår. Undtagelsen vil derfor alene give adgang til bevilling
heraf i henhold til almindelige personalevilkår og dermed
ikke vilkår, der er gunstigere, end hvad der er adgang til for
det øvrige personale i virksomheden.
Til nr. 28 (§ 78, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 78, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed skal direktionen og bestyrelsen især overvåge forsvar-
ligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte eksponeringer.
Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at den finansielle virksom-
heds eksponeringer eller sikkerhedsstillelser over for besty-
relsesmedlemmer og direktører efter § 78, stk. 1, løbende
skal overvåges af bestyrelsen og direktionen. Overvågnings-
pligten efter § 78, stk. 3, omfatter eksponeringer omfattet af
den gældende § 78, stk. 1, men ikke aftaler efter § 76.
Det foreslås i § 78, stk. 3, der bliver stk. 6, at ændre »de i
stk. 1 nævnte eksponeringer« til: »eksponeringer og aftaler
efter stk. 1«.
Ændringen vil indebære, at direktionens og bestyrelsens lø-
bende overvågningspligt udvides til også at omfatte aftaler
efter den foreslåede § 78, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1,
nr. 27.
Dette vil dog kun gælde, hvor der efter aftalens indhold er
forhold, der kan følges og overvåges. Eksempelvis vil en
enkeltstående ejendomshandel, hvor et pengeinstituts direk-
tør køber en fast ejendom kontant af pengeinstituttet, som
forud herfor har købt ejendommen på tvangsauktion, almin-
deligvis ikke kræve opfølgning eller overvågning.
Til nr. 29 (§ 78 stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende bestemmelse i § 78, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed gælder reglerne i stk. 1-3 også ekspo-
neringer mod personer, der er knyttet til direktører ved æg-
teskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller
nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder,
for hvilke sådanne personer er direktører.
Det foreslås i § 78, stk. 4, der bliver stk. 7, at ændre »stk.
1-3« til: »stk. 1-6«, og at indsætte »og aftaler med« efter
»eksponeringer mod«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at de foreslåede be-
stemmelser i § 78, stk. 1, nr. 2, og stk. 2-4, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 26, fremover også vil gælde for eksponeringer mod
og aftaler indgået med personer, der er knyttet til direktører
ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op-
eller nedstigende linje eller som søskende, og med virksom-
heder, for hvilke sådanne personer er direktører eller har en
kvalificeret andel på 10 pct. eller mere af kapitalen eller
stemmerettighederne, eller i hvilke disse personer kan udøve
betydelig indflydelse eller er medlemmer af bestyrelsen.
Den foreslåede tilføjelse om, at reglerne i stk. 1-6 også gæl-
der eksponeringer og aftaler med personer, der er knyttet til
direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab
i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, ejer
en kvalificeret andel i, er en præcisering af, hvad der efter
praksis allerede gælder efter bestemmelsen.
Ændringen vil således for så vidt angår den foreslåede be-
stemmelse i § 78, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.
26, indebære, at aftaler mellem den finansielle virksomhed
og tredjemand, som eksempelvis direktørens søskende har
en væsentlig interesse i, der strider mod den finansielle virk-
somheds, er omfattet af stk. 1, nr. 2. Tilsvarende vil gøre sig
gældende for bestyrelsesmedlemmernes omvendte bevisbyr-
de samt en direktørs og et bestyrelsesmedlems hæftelse efter
de foreslåede bestemmelser i § 78, stk. 2-4 sammenholdt
med de foreslåede ændringer i stk. 4, der bliver stk. 7.
Til nr. 30 (§ 179, nr. 2, og § 180, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
Den gældende § 179, nr. 2, fastsætter, at Finanstilsynet kan
påbyde en modervirksomhed der ejer kapitalandele i finan-
sielle virksomheder, at udskille de finansielle virksomheder
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed,
såfremt et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller
direktion omfattes af et af forholdene i § 64, stk. 1, nr. 3, 4
og 6.
Den gældende § 180, nr. 2, fastsætter, at Finanstilsynet
kan at en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikrings-
holdingvirksomhed afhænder kapitalandele i en finansiel
virksomhed, såfremt et medlem af holdingvirksomhedens
bestyrelse eller direktion ikke har fyldestgørende erfaring
til at udøve hvervet eller stillingen eller omfattes af et af
forholdene i § 64, stk. 1, nr. 3, 4 og 6.
Det foreslås i § 179, nr. 2, og § 180, nr. 2, at ændre »§ 64,
stk. 1, nr. 3, 4 og 6« til: »§ 64, stk. 1, nr. 3-5«.
102
De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser på baggrund
af lovforslagets § 1, nr. 4, der ophæver § 64, stk. 1, nr. 5.
Til nr. 31 (§ 351, stk. 4, og stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 351, stk. 4, at Finanstilsynet
kan påbyde et pengeinstitut, et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt insti-
tut (G-SIFI) at afsætte en ansat, der er identificeret som
nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1 og stk. 5, jf. stk.
1, eller påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en
ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af §
64 d, stk. 1, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
vedkommende efter § 64, stk. 1, jf. § 64 c, stk. 4, eller § 64,
stk. 1, jf. § 64 d, stk. 3, ikke kan bestride stillingen.
Det foreslås i § 351, stk. 4, og stk. 5, 1. pkt., at der efter »et
pengeinstitut,« indsættes: »et realkreditinstitut,«.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
10-12, der udvider anvendelsesområdet for § 64 c til også at
omfatte realkreditinstitutter.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet får mulighed
for at påbyde et realkreditinstitut at afsætte en ansat, der er
identificeret som nøgleperson, i medfør af § 64 c, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Finanstilsynet vil
få samme reaktionsmulighed over for nøglepersoner i et re-
alkreditinstitut, som i dag gælder for nøglepersoner i et pen-
geinstitut, et SIFI, et G-SIFI eller et gruppe 1-forsikringssel-
skab.
Lovforslaget vil ikke medføre materielle ændringer i Finans-
tilsynets eksisterende muligheder for at påbyde et SIFI, et
G-SIFI eller et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en
ansat, der er identificeret som nøgleperson, hvis denne efter
egnetheds- og hæderlighedsreglerne ikke kan bestride stil-
lingen. For så vidt angår Finanstilsynets muligheder for at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i et
pengeinstitut, der ikke er et SIFI eller G-SIFI, henvises til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 32.
Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsæt-
te en direktør eller en ansat, der er nøgleperson i medfør
af § 64 c, stk. 1 og stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr.
13, bliver stk. 8, jf. stk. 1, eller i medfør af § 64 d, stk. 1,
når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag
om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning
eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort,
hvis domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, at nøglepersonen i et pengein-
stitut, i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller i
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ikke
opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4, eller at
nøglepersonen i et gruppe 1-forsikringsselskab ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 d, stk. 3. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet
kan under samme betingelser som i § 351, stk. 5, 1. pkt.,
påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed
at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for
efterlevelse af påbuddet.
Den foreslåede ændring af § 351, stk. 5, vil medføre, at
Finanstilsynet kan påbyde et realkreditinstitut at afsætte en
ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64
c, stk. 1, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle
lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesa-
gen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at nøgleperso-
nen i et realkreditinstitut ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1,
nr. 3, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Finanstilsynet vil
få samme reaktionsmulighed over for nøglepersoner i et re-
alkreditinstitut, som i dag gælder for nøglepersoner i et pen-
geinstitut, et SIFI, et G-SIFI eller et gruppe 1-forsikringssel-
skab.
Den forslåede ændring er en konsekvens af, at dette lovfor-
slags § 1, nr. 10-12, udvider anvendelsesområdet for § 64 c
til også at omfatte realkreditinstitutter.
Til nr. 32 (§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 351, stk. 4, fastsætter Finanstilsynets ad-
gang til at påbyde et pengeinstitut, et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI), et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI), et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte
en ansat, der er identificeret som nøgleperson, inden for en
af Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende ikke kan
bestride stillingen i henhold til reglerne om egnethed og
hæderlighed.
Det foreslås i § 351, stk. 4, at ændre »et pengeinstitut,«
til: »gruppe 1- og 2-pengeinstitut, et realkreditinstitut,«, og
at indsætte som 2. og 3. pkt., at Finanstilsynet kan påbyde
et gruppe 3-pengeinstitut at afsætte en ansat, der er identifi-
ceret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk.
2, nr. 1-5, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
vedkommende efter § 64, stk. 1, jf. § 64 c, stk. 4, ikke
kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe
4-pengeinstitut at afsætte en ansat, der er identificeret som
nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5, inden
for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter
§ 64, stk. 1, jf. § 64 c, stk. 4, ikke kan bestride stillingen.
103
Det foreslåede viderefører den gældende retstilling for så
vidt angår gruppe 1- og 2-pengeinsiutter og realkreditinsti-
tutter.
Det foreslåede vil derudover medføre, at Finanstilsynet ale-
ne vil kunne påbyde gruppe 3- og 4-pengeinsitutter at afsæt-
te ansatte, der er identificeret som nøglepersoner, og som vil
skulle egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet
i henhold til § 64 c, stk. 4-7, som foreslået ved lovforslagets
§ 1, nr. 13.
Til nr. 33 (§ 351, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 351, stk. 5, fastsætter Finanstilsynets ad-
gang til at påbyde et pengeinstitut, et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI), et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI), et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte
en direktør eller ansat, der er er identificeret som nøgleper-
son, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffe-
sag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgiv-
ning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er
afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren ikke
opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, at nøglepersonen i et
pengeinstitut, i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)
eller i et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI)
ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4,
eller at nøglepersonen i et gruppe 1-forsikringsselskab ikke
opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 d, stk. 3. Fi-
nanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Det foreslås i § 351, stk. 5, at indsætte efter »direktør eller
en ansat«: »i et gruppe 1- eller 2-pengeinstitut eller et real-
kreditinstitut,«, og efter »nøglepersonen i et pengeinstitut,«
indsættes: »i et realkreditinstitut,«, og efter 1. pkt. at indsæt-
te, at Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 3-pengeinstitut
at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1-5, når der er rejst til-
tale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant
lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse
vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 64, stk.
1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et grup-
pe 4-pengeinstitut at afsætte en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5,
når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag
om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning
eller anden relevant lovgivning indtil straffesagen er afgjort,
hvis domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4.
Det foreslåede viderefører den gældende retstilling for så
vidt angår gruppe 1- og 2-pengeinstiutter.
Det foreslåede vil derudover medføre, at Finanstilsynet ale-
ne vil kunne påbyde gruppe 3- og 4-pengeinsitutter at afsæt-
te ansatte, der er identificeret som nøglepersoner, og som vil
skulle egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet
i henhold til § 64, c, stk. 4-7, som foreslået ved lovforslagets
§ 1, nr. 13.
Til nr. 34 (§ 351, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 351, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed
bestemmer, at varigheden af påbud meddelt efter § 351, stk.
2, på baggrund af § 64, stk. 1, nr. 2 og 4-6, skal fremgå af
påbuddet. Det betyder, at når Finanstilsynet påbyder et med-
lem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit
hverv på baggrund af manglende hæderlighed, jf. § 64, stk.
1, nr. 2 og 4-6, skal varigheden fremgå af påbuddet.
Det foreslås i § 351, stk. 6, at ændre »stk. 2 på baggrund af §
64, stk. 1, nr. 2 og 4-6« til: »stk. 1, 2 eller 4 på baggrund af §
64, stk. 1, nr. 2-5«.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i med-
før af § 351, stk. 1, hvorefter Finanstilsynet kan påbyde en
finansiel virksomhed at afsætte en direktør i den finansielle
virksomhed, hvis denne efter § 64, stk. 1, nr. 2-5, ikke
kan bestride stillingen, skal indeholde varigheden af påbud-
det. Det medfører også, at Finanstilsynets påbud i medfør af
§ 351, stk. 4, skal indeholde varigheden af påbuddet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det ikke udelukken-
de vil være, når Finanstilsynet udsteder et påbud på bag-
grund af manglende hæderlighed til et bestyrelsesmedlem, at
varigheden skal fremgå af påbuddet. Varigheden af påbuddet
vil således også skulle fremgå, når Finanstilsynet udsteder
påbud til en finansiel virksomhed om at afsætte en direktør
eller en nøgleperson på baggrund af manglende hæderlig-
hed. Formålet med ændringen er at sikre en mere ensartet
og forudsigelig retstilstand for finansielle virksomheder, di-
rektører og nøglepersoner.
Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at Finanstil-
synets påbud om, at den pågældende ikke kan bestride sit
hverv eller sin stilling i den situation, hvor vedkommende
er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven
eller den finansielle lovgivning, og der som følge heraf er
risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit
hverv eller sin stilling på forsvarlig vis, jf. § 64, stk. 1, nr. 3,
også skal indeholde varigheden af påbuddet. Man vil således
f.eks. ikke kunne forvente, at man straks efter at være blevet
pålagt et strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller
den finansielle lovgivning på ny kan anses for at opfylde
kravene til egnethed og hæderlighed.
Den foreslåede henviser ikke til § 64, stk. 1, nr. 6, da be-
stemmelsen rykker sig til nr. 5 som følge af lovforslagets §
1, nr. 4, ophæver den gældende § 64, stk. 1, nr. 5.
104
For nærmere om kriterierne for Finanstilsynets fastsættelse
af varigheden henvises til de specielle bemærkninger til den
foreslåede § 64, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 35 (§ 351, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 351, stk. 9, at Finanstilsynet
kan inddrage en finansiel virksomheds tilladelse, hvis virk-
somheden ikke har afsat en direktør. Finanstilsynet kan end-
videre inddrage tilladelsen for et pengeinstitut, et systema-
tisk vigtigt finansielt institut (SIFI), et globalt systematisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI) eller et gruppe-1 forsik-
ringsselskab, der ikke har afsat en ansat, der er identificeret
som nøgleperson. Finanstilsynet kan endvidere inddrage en
virksomheds tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke ef-
terkommer et påbud meddelt i medfør af § 351, stk. 2 og 3
og 5.
Det foreslås at ændre § 351, stk. 9, ved at indsætte »realkre-
ditinstituttet,« efter »pengeinstituttet,«.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet også vil kunne
inddrage et realkreditinstituts tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr.
2, hvis realkreditinstituttet ikke har afsat en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1 og
stk. 5, inden for den fastsatte frist.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Finanstilsynet vil få
samme reaktionsmulighed over for et realkreditinstitut, som
i dag gælder for et pengeinstitut, et SIFI, et G-SIFI eller et
gruppe 1-forsikringsselskab.
Den forslåede ændring er en konsekvens af, at dette lovfor-
slags § 1, nr. 10- 12, udvider anvendelsesområdet for § 64 c
til også at omfatte realkreditinstitutter.
Lovforslaget vil ikke medføre nogle materielle ændringer i
Finanstilsynets eksisterende muligheder for at inddrage et
pengeinstituts, et SIFIs, et G-SIFIs eller et gruppe 1-forsik-
ringsselskabs tilladelse i medfør af § 351, stk. 9.
Til nr. 36 (§ 351, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 351, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed
indeholder en bestemmelse om, at når Finanstilsynet med-
deler påbud i henhold til stk. 1-5, kan påbuddet forlanges
indbragt for domstolene. Retten til at forlange påbuddet
indbragt tilfalder både den finansielle virksomhed og den
person, påbuddet vedrører.
En anmodning om indbringelse af påbud for domstolene
skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at på-
buddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke
opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved ken-
delse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågæl-
dende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan op-
retholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer
sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af an-
modning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 10, i § 351, hvorefter
afgørelser meddelt i sager efter § 64, stk. 1, § 64 c, stk. 5-7,
og § 64 d, stk. 3, som træffes efter § 64, stk. 2, kan forlanges
indbragt for domstolene af den finansielle virksomhed og
af den person, som afgørelsen vedrører. Anmodning herom
skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter at afgø-
relsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke
opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved ken-
delse bestemme, at personen under sagens behandling kan
indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt
om forhåndsgodkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen
for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning
herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Forslaget om, at anmodning om indbringelse af sagen for
domstolene som udgangspunkt ikke har opsættende virk-
ning, skal sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kra-
vene om egnethed og hæderlighed.
Forslaget vil indebære, at retsstillingen for den virksomhed
eller det ledelsesmedlem eller den nøgleperson, som en af-
gørelse om afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøg-
ning retter sig mod, bliver den samme som for virksomheder
og personer, der kan forlange et påbud om at nedlægge et
hverv eller afsætte et ledelsesmedlem indbragt for domsto-
lene. Der vil således på samme måde som i påbudssager
gælde et dobbelt retssikkerhedsprincip i afgørelsessager, idet
personen eller virksomheden også har mulighed for at ind-
bringe en negativ egnetheds- og hæderlighedsafgørelse for
Erhvervsankenævnet eller for selv at indbringe afgørelsen
for domstolene.
Til nr. 37 (§ 354 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
indeholder kravene til egnethed og hæderlighed for bestyrel-
sesmedlemmer og direktionsmedlemmer i finansielle virk-
somheder.
Det fremgår af § 354 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022,
at reaktioner givet efter § 345, stk. 12, nr. 4, eller af Finans-
tilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en
virksomhed under tilsyn skal offentliggøres med angivelse
af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.
105
Ved reaktioner forstås ifølge forarbejderne til bestemmelsen
afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder påtaler og
påbud, men reaktioner dækker også over risikooplysninger
m.v., jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 133 som
fremsat, side 186.
Offentliggørelse efter § 354 a, stk. 1, kan ikke ske, hvis
det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomhe-
den, der vil bringe de finansielle markeders stabilitet i fare,
eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggø-
relse, jf. stk. 4. Offentliggørelsen må heller ikke indeholde
fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger
omfattet af § 30 i offentlighedsloven, dvs. oplysninger om
private forhold og drifts- eller forretningsforhold eller lig-
nende. Herudover må offentliggørelsen ikke indeholde for-
trolige oplysninger, der oprindeligt kommer fra udenlandske
finansielle tilsynsmyndigheder, medmindre myndighederne
har givet deres udtrykkelige tilladelse hertil.
Udgangspunktet efter § 354 a er, at en afgørelse truffet af
Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres, medmindre de
særlige betingelser for at undlade offentliggørelse efter stk.
4 finder anvendelse, og at offentliggørelse, hvor afgørelsen
også vedrører en specifik fysisk person, sker i anonymiseret
form, hvilket omfatter sager om egnethed og hæderlighed.
Det foreslås i § 354 a, stk. 4, 1. pkt., at der ikke skal ske
offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 64,
stk. 1, stk. 6, jf. stk. 1, eller stk. 7, jf. stk. 1, § 64 a, § 64 b,
stk. 1, § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 1, § 64 d, stk. 3, jf. § 64,
stk. 1, eller § 64 d, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 64, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at der fremover ikke kan ske offent-
liggørelse efter § 354 a af Finanstilsynets afgørelser i sager
om egnethed og hæderlighed efter § 64, stk. 1, sager om
tilstrækkelig tid efter § 64 a eller sager efter § 64 b, stk.
1. Dette vil gælde for alle typer af egnetheds- og hæderlig-
hedssager, det vil sige både for sager, hvor vurderingen efter
ansøgning sker forud for eller efter tiltræden i den konkrete
stilling, og sager, hvor Finanstilsynet påbyder en persons
afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv, jf. § 351.
Den foreslåede bestemmelse er dermed en ufravigelig undta-
gelse til offentliggørelsespligten i § 354 a, stk. 1.
Forslaget har til formål at sikre fortrolighed om sagerne af
hensyn til de personer, som vurderingerne af egnethed og
hæderlighed vedrører.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 38 (§ 354 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af § 354 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022,
der med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 37,
bliver 2. pkt., at offentliggørelse efter § 354 a, stk. 1, ikke
kan ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade
for virksomheden, det vil bringe de finansielle markeders
stabilitet i fare, eller efterforskningsmæssige hensyn taler
imod offentliggørelse, jf. stk. 4.
Det følger af § 354 a, stk. 5, 1. pkt., at hvis offentliggørelse
er undladt i henhold til stk. 4, 1. pkt., skal der ske offentlig-
gørelse efter stk. 1-3, når de hensyn, der nødvendiggjorde
undladelsen, ikke længere er gældende. Bestemmelsen er en
undtagelse til de undtagelser for offentliggørelse, der frem-
går af § 354 a, stk. 4, 1. pkt.
Det foreslås i § 354 a, stk. 5, 1. pkt., at henvisningen til »1.
pkt.« ændres til: »2. pkt.«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 37, hvor
der indsættes et punktum før det nuværende 1. pkt. i § 354 a,
stk. 4. Med forslaget sikres, at § 354 a, stk. 5, 1. pkt., fortsat
korrekt henviser til undtagelserne til offentliggørelse i § 354
a, stk. 4, 1. pkt., der bliver 2. pkt.
Til nr. 39 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
indeholder kravene til egnethed og hæderlighed for bestyrel-
sesmedlemmer og direktionsmedlemmer i finansielle virk-
somheder. § 64 a indeholder krav om, at et medlem af
bestyrelsen eller direktionen i finansielle virksomheder skal
afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som besty-
relsesmedlem eller direktør i den pågældende virksomhed.
Det fremgår af § 354 e, stk. 1 og 2, at Finanstilsynet skal
foretage offentliggørelse i bl.a. sager om overtrædelse af §
64, stk. 1, og § 64 a, i lov om finansiel virksomhed, hvor der
træffes afgørelse om påbud, påtale eller tvangsbøder med-
delt i henhold til § 269, stk. 1, eller § 344, stk. 1. Navnet på
virksomheden eller den fysiske person, som bliver meddelt
påbuddet, påtalen eller tvangsbøden, skal som udgangspunkt
fremgå af offentliggørelsen.
Offentliggørelsesreglen i § 354 e i lov om finansiel virk-
somhed forpligter derfor Finanstilsynet til at offentliggøre
afgørelser om påbud, påtaler eller tvangsbøder, hvor navnet
på den fysiske eller juridiske person står angivet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 68 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutterne, som senere ændret (CRD IV), og formålet er at
106
øge de nationale administrative sanktioners effektivitet og
præventive virkning. Efter artikel 68, stk. 1, er der krav
om, at afgørelser om overtrædelser af reglerne om egnethed
og hæderlighed, der ikke kan appelleres, skal offentliggøres
af Finanstilsynet. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at ikke
alle EU-lande har den samme åbenhed om deres praksis,
som der er efter dansk ret, herunder ift. offentliggørelse af
afgørelser truffet af Finanstilsynets bestyrelse.
Eftersom Finanstilsynets afgørelser kan appelleres ved at
blive indbragt for en klageinstans eller en højere retsinstans,
herunder domstolene, går den danske implementering i §
354 e videre end minimumskravet i den EU-retlige bestem-
melse ved også at lade afgørelser, som kan appelleres, være
omfattet af den nationale offentliggørelsesregel.
I § 354 e, stk. 3, er der indsat en eksplicit hjemmel til ano-
nymisering. Det fremgår heraf, at offentliggørelse skal ske i
anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre ufor-
holdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen,
hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggø-
relse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet,
eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en
persons navn må vurderes ikke at være proportionale med
hensynet til personen. Dette er en implementering af de krav
til undtagelser til offentliggørelse, der fremgår af artikel 68,
stk. 2, i CRD IV.
Som eksempel nævnes i forarbejderne til bestemmelsen,
at offentliggørelse skal ske i anonymiseret form, hvor en
offentliggørelse med navns nævnelse må vurderes ikke at
ville have en tilstrækkelig præventiv effekt i forhold til det
indgreb, som offentliggørelsen vil være i vedkommendes
personlige integritet, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg
A, L 133 som fremsat, side 189. Hvis offentliggørelsen ikke
kan ske i anonymiseret form, vil offentliggørelsen ikke skul-
le foretages efter bestemmelsen.
Det foreslås i § 354 e, stk. 2, at »§§ 61 b og 61 c, § 64, stk.
1, § 64 a,« ændres: til: »§§ 61 b og 61 c,«.
Forslaget medfører, at henvisningen i § 354 e, stk. 2, til §
64, stk. 1, og § 64 a udgår.
Forslaget vil indebære, at der fremover ikke kan ske offent-
liggørelse efter § 354 e af Finanstilsynets afgørelser i sager
om egnethed og hæderlighed efter § 64, stk. 1, eller sager
om afsættelse af tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet
som bestyrelsesmedlem eller medlem af direktionen.
Forslaget har til formål at sikre fortrolighed om sagerne af
hensyn til de personer, som vurderingerne af egnethed og
hæderlighed og afsættelse af tilstrækkelig tid vedrører.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 40 (§ 354 e, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
§ 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder krave-
ne til egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer
og direktionsmedlemmer i finansielle virksomheder. Afgø-
relser efter § 64, stk. 1, omfatter dels en vurdering af kan-
didatens egnethed til at bestride stilling (nr. 1), og dels en
vurdering af, om kandidaten kan anses for tilstrækkelig hæ-
derlig (nr. 2-6).
Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finans-
tilsynet særligt oplysninger om kandidatens uddannelse og
tidligere erhvervserfaring. Oplysningerne udgør i en databe-
skyttelsesretlig sammenhæng almindelige personoplysnin-
ger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Al-
mindelige personoplysninger er ikke klassificeret som føl-
somme personoplysninger.
Almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelses-
forordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis behandlin-
gen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet
af litra e er bl.a. den behandling, som sker i retsinformati-
onssystemer med henblik på at informere offentligheden om
lovgivning, retspraksis m.v.
Det foreslås i § 354 e, stk. 6, 1. pkt., at indføre en forpligtel-
se for Finanstilsynet til at offentliggøre en redegørelse for
Finanstilsynets praksis efter § 64, stk. 1, nr. 1, dvs. afgørel-
ser om egnethed.
Redegørelsen, der vil have fokus på positive egnethedsafgø-
relser, kan afgives i form af f.eks. kommenteret beskrivel-
se af den retningsskabende praksis på området samt dertil
knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan bidrage
til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og
Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vur-
deres.
Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at
bidrage til at øge kendskabet til Finanstilsynets praksis. Ind-
dragelse af relevante afgørelser vil ske ud fra en konkret
vurdering af den enkelte afgørelses relevans.
Ved udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst
mulig udstrækning søge at anonymisere personoplysninger,
så de fysiske og juridiske personer, som oplysningerne ve-
drører, ikke kan identificeres.
Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige per-
107
sonoplysninger fra egnethedsvurderingerne, idet vurderin-
gen heraf i høj grad er baseret på en konkret, individuel
vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige kom-
petencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for
at kunne varetage den pågældende stilling. Det vurderes
som udgangspunkt vanskeligt at give et retvisende billede af
praksis uden at redegøre for alle de forhold, der er lagt vægt
på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er så konkret
begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det
i praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen
tilstrækkeligt.
I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som ud-
gangspunkt være tale om almindelige personoplysninger,
som indgår i en begunstigende forvaltningsakt, og det vil
dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet sikrer en ano-
nymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for
tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen
at genkende den pågældende.
I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Fi-
nanstilsynet tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser,
hvis dette vurderes at være relevant for virksomhederne og
kandidater. Når der i redegørelsen inddrages kriterier fra
afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes
egnet, vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anony-
miseret, så den fysiske person, som sagen vedrører, ikke kan
identificeres. Hvis det ikke vurderes muligt at sikre en effek-
tiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke indgå i
redegørelsen.
Det foreslås i § 354 e, stk. 6, 2. pkt., at redegørelsen skal
offentliggøres minimum én gang årligt.
Finanstilsynet kan offentliggøre mere end én redegørelse
årligt ud fra en konkret vurdering af behovet, herunder også
antallet af afgørelser, der er truffet i perioden, og om der er
truffet afgørelser, der vurderes væsentligt at kunne bidrage
til at øge kendskabet til Finanstilsynets praksis.
Til nr. 41 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 373, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at overtrædelse af en række nærmere angivne
bestemmelser i loven og i forordninger straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Det omfatter bl.a. den gældende § 64 og § 76.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 373, stk. 1, fra § 64,
stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4 til: § 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og
4, og at ændre henvisningen fra § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 2,
jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 2, jf. stk. 1,
nr. 3 og 4, til: § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og
4, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, samt at
ændre henvisningen fra §§ 76, 78 og 101 til § 78, stk. 1 og
5-8, § 101.
Det foreslåede er en konsekvens af de foreslåede ændringer
til § 64 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1,
nr. 5, ophævelsen af § 76, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, og
ændringen af § 78, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Den foreslåede ændring vil ikke indebære materielle æn-
dringer.
Til nr. 42 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed udgør en straffebestemmelse, hvorefter overtrædel-
se af de i bestemmelsen nævnte bestemmelser kan straffes
med bøde. Det omfatter bl.a. den gældende § 70, stk. 1-4, og
§ 77 d, stk. 1-4.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at henvisningen til § 70, stk. 1-4,
ændres til en henvisning til § 70, stk. 1-5, at henvisningen til
§ 64, stk. 3, ændres til § 64, stk. 6, at henvisningen til § 77
d, stk. 1-4, ændres til 77d, og at indsætte en henvisning til §
77 j.
Den foreslåede henvisning til § 70, stk. 1-5 skal ses i sam-
menhæng med lovforslagets § 1, nr. 20, der indsætter en ny
bestemmelse i § 70, stk. 5, hvorefter bestyrelsens beslutning
om konkret at fravige eller acceptere en fravigelse af den
fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker eller retningslin-
jerne for direktionen, skal indføres i bestyrelsens forhand-
lingsprotokol sammen med en redegørelse for begrundelsen
for fravigelsen.
Den foreslåede henvisning til § 70, stk. 1-5, vil indebære, at
overtrædelse af pligten til at indføre bestyrelsens beslutnin-
ger om at fravige eller acceptere en fravigelse af den fastlag-
te risikoprofil, de fastlagte politikker eller retningslinjerne
for direktionen på samme måde som de øvrige pligter i den
gældende § 70, stk. 1-4, kan straffes med bøde.
Den foreslåede henvisning til § 70, stk. 1-5, vil ikke indebæ-
re, at yderligere pligter for bestyrelsen i finansielle virksom-
heder bliver strafbelagt, idet den foreslåede bestemmelse i §
70, stk. 5, har til formål at samle og tydeliggøre eksisterende
pligter, der er strafbelagte efter de gældende regler. Med
den foreslåede ændring vil overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse i § 70, stk. 5, dog være selvstændigt strafbe-
lagt.
Den foreslåede indsættelse af henvisning til § 77 j skal ses
i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 25, der indsætter
108
et krav om offentliggørelse af større fratrædelsesordninger,
som et direktionsmedlem opnår ret til i kraft af sin fratrædel-
se i § 77 j.
Den foreslåede § 77 j vedrører offentliggørelseskrav med
hensyn til større fratrædelsesordninger, som et direktions-
medlem opnår ret til i kraft af sin fratrædelse. Den foreslå-
ede ændring indebærer derfor, at der vil kunne fastsættes
bødestraf for overtrædelse af offentliggørelseskravet.
Ansvarssubjektet er pengeinstituttet, realkreditinstituttet, in-
vesteringsforvaltningsselskabet eller den finansielle holding-
virksomhed og gerningsindholdet består i, at virksomheden
ikke offentliggør alle de nævnte oplysninger hurtigst mu-
ligt eller senest 3 hverdage efter aftaleindgåelsen af en
større fratrædelsesordning på virksomhedens hjemmeside
på samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offentlig-
gjort. Der er således flere momenter i § 77 j, der særskilt vil
kunne føre til et eventuelt strafansvar, herunder manglende
offentliggørelse, for sen offentliggørelse og offentliggørelse
et andet sted på hjemmesiden end hvor virksomhedens løn-
politik er offentliggjort. Endelig kan det straffes med bøde,
hvis virksomheden fjerner oplysningerne om et medlem af
direktionens fratrædelsesordning i den periode, hvor aftalen
fortsat finder anvendelse.
Den foreslåede ændring af henvisningen fra § 77 d, stk. 1-4,
til § 77 d, vil medføre, at overtrædelser af de nye foreslåe-
de bestemmelser i § 77 d, stk. 5-7, også kan straffes med
bøde. Ansvarssubjektet i de pågældende bestemmelser er
den finansielle virksomhed. Den foreslåede henvisning til §
77d medfører, at kravet om udarbejdelse og offentliggørelse
af vederlagsrapporter fremover også bliver strafbelagt. For
en nærmere gennemgang henvises til bemærkningerne til de
foreslåede bestemmelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.
Til nr. 43 (§ 373, stk. 6-8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at
der er fastsat bødestrafansvar for overtrædelse af en række
af lovens bestemmelser samt overtrædelse af visse bestem-
melser i de anførte forordninger.
Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 1, at overtrædel-
ser af andre bestemmelser i loven samt visse forordninger
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Be-
stemmelsen i stk. 1 indeholder således en højere strafferam-
me for bestemte overtrædelser af loven samt visse forord-
ninger på det finansielle område.
Efter § 373, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed straffes
et medlem af en finansiel virksomheds, en finansiel holding-
virksomheds eller en forsikringsholdingvirksomheds besty-
relse eller direktion med bøde eller fængsel indtil 2 år, for
så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lov-
givning, hvis vedkommende undlader at træffe nødvendige
foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for
tab af væsentlig størrelse. Tilsvarende gælder et medlem
af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller
administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af §
247 a i lov om finansiel virksomhed.
Efter § 373, stk. 7, 1. pkt., 2. led, i lov om finansiel virk-
somhed straffes finansielle virksomheder og personer, der
er knyttet til en finansiel virksomhed, som gør sig skyldig
i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed,
der kan medføre tab for virksomheden eller indskyderne, de
forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den
finansielle virksomhed, med bøde eller fængsel indtil 2 år,
for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens §
290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning.
Tilregnelseskravet for overtrædelse af § 373, stk. 6 og 7, er
uagtsomhed, jf. straffelovens § 19. Der er således ikke krav
om, at f.eks. den konkrete undladelse af at træffe passende
foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for
tab af væsentlig størrelse er foretaget forsætligt.
Det foreslås at ophæve stk. 6 og erstatte bestemmelsen med
de foreslåede stk. 6 og 7.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at hvis et medlem af et penge-
instituts, et realkreditinstituts, et investeringsforvaltningssel-
skabs eller en finansiel holdingvirksomheds bestyrelse eller
direktion eller en ansat, der i det daglige er en del af den
faktiske ledelse, gør sig skyldig i grove eller oftere gentag-
ne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab for
virksomheden, indskyderne, obligationsejerne eller andre in-
vestorer i virksomheden, straffes vedkommende med bøde
eller fængsel indtil 2 år, hvis højere straf ikke er forskyldt
efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgiv-
ning.
Den foreslåede bestemmelse er en selvstændig straffebe-
stemmelse, der kriminaliserer grove eller oftere gentagne
ledelsessvigt. Bestemmelsen omfatter den adfærd, der i dag
er omfattet af § 373, stk. 6, direktionsmedlemmers eller
bestyrelsesmedlemmers og ansattes, der i det daglige er den
del af den faktiske ledelse, adfærd omfattet af § 373, stk. 7,
1. pkt., 2. led, samt anden adfærd, som udgør ledelsessvigt
af grov eller oftere gentagen karakter.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe klar
hjemmel til at straffe en direktør, et bestyrelsesmedlem eller
en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse,
hvis adfærd anses for at være udtryk for grove eller oftere
gentagne ledelsessvigt. Dermed skabes bl.a. et hjemmels-
mæssigt mere sikkert grundlag for anklagemyndigheden at
føre sager på, jf. straffelovens § 1.
109
Den personkreds, der er omfattet af den foreslåede bestem-
melse, vil være medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller
en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledel-
se. Det er dog ikke hensigten, at der med bestemmelsen
foretages en indskrænkning af, hvem der efter den alminde-
lige regel om medvirkensansvar i straffelovens § 23 kan gø-
res ansvarlig som medvirkende til grove eller oftere gentag-
ne ledelsessvigt, jf. i øvrigt herved straffelovens § 2. Efter
omstændighederne vil andre personer således kunne straffes
for medvirken til overtrædelse af bestemmelsen.
Udtrykket ”en ansat, der i det daglige er en del af den
faktiske ledelse”, skal forstås i overensstemmelse med §
64 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Det følger
af forarbejderne til § 64 c, stk. 2, at en ansat vil skulle
identificeres som nøgleperson i kraft af sin stilling, enten
som en del af den faktiske ledelse eller som ansvarlig for
en nøglefunktion, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling,
tillæg A, L 189, s. 67f. Ansatte, der er nøglepersoner, fordi
de varetager en nøglefunktion, men ikke er en del af den
faktiske ledelse, vil ikke være omfattet af den foreslåede
bestemmelse, men vil efter omstændighederne kunne ifalde
strafansvar efter den foreslåede bestemmelse i stk. 7 om per-
soner, der er knyttet til et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et investeringsforvaltningsselskab eller en finansiel holding-
virksomhed.
Det følger derudover af forarbejderne, at det afgørende for
vurderingen af, om den pågældende ansatte i en finansiel
virksomhed vil skulle anses for at være en del af den fak-
tiske ledelse, er, om den ansatte træffer beslutninger eller
medvirker til at træffe beslutninger af forretningsmæssig og
strategisk karakter, der har en væsentlig betydning for virk-
somhedens drift. En ansat med ansvar for et væsentligt for-
retningsområde eller for et område af væsentlig betydning
for virksomhedens drift, eksempelvis en økonomidirektør,
vil skulle anses som et medlem af den faktiske ledelse. Her-
udover vil eksempelvis en ansat, der på ledelsesniveau med-
virker til at træffe beslutninger på baggrund af bestyrelsens
strategiske mål eller på ledelsesniveau medvirker til at sikre,
at bestyrelsens vedtagne politikker og retningslinjer imple-
menteres i virksomhedens daglige drift, skulle anses som et
medlem af den faktiske ledelse.
Også ansatte, der fejlagtigt ikke er identificeret som nøgle-
personer, eller som lovteknisk ikke er omfattet af begrebet
nøgleperson i § 64 c, er omfattet af det foreslåede stk. 6,
hvis vedkommende indgår i den faktiske ledelse. Ansatte i
virksomheder, som ikke har pligt til at identificere nøgleper-
soner efter § 64 c, er således omfattet, hvis de er en del af
den faktiske ledelse af virksomheden. Eksempelvis medlem-
mer af den faktiske ledelse i et gruppe 2-forsikringsselskab.
Det afgørende fælles kendetegn ved den omfattede person-
kreds er, at de som led i deres ansættelse og funktion udø-
ver ledelse og styring af forskellige dele af de omfattede
virksomheder. I deres funktion vil de således træffe ledelses-
mæssige beslutninger eller undlade at træffe sådanne beslut-
ninger. En ledelsesmæssig adfærd vil i nogle tilfælde kunne
være af en så mangelfuld eller kritisabel karakter, at der vil
kunne foreligge et ledelsessvigt.
Det foreslåede begreb ”ledelsessvigt” vil således efter om-
stændighederne kunne finde anvendelse både i tilfælde, hvor
et ledelsesmedlem foretager en aktiv handling, der indebæ-
rer et ledelsessvigt, og i tilfælde, hvor et ledelsesmedlem
undlader at handle i en situation, hvor handling er påkrævet.
Nedenfor angives to eksempler på bestemmelser i lov om
finansiel virksomhed, der indeholder centrale pligter for le-
delsen. En ledelses tilsidesættelse af pligterne vil efter om-
stændighederne kunne udgøre et ledelsessvigt.
En central ledelsespligt fremgår af § 70 i lov om finansiel
virksomhed, der stiller krav til bestyrelsens overordnede og
strategiske funktion. Bestyrelsen i et pengeinstitut skal såle-
des fastlægge, hvilke kreditrisici pengeinstituttet vil kunne
påtage sig som følge af de aktiviteter, som pengeinstituttet
udfører. Bestyrelsen skal desuden fastlægge, hvor store dis-
se risici må være. Det kan eksempelvis være grænser for
eksponeringer mod bestemte brancher eller mod bestemte
geografiske områder. I et forsikringsselskab skal bestyrel-
sen f.eks. fastlægge, hvilke og hvor store forsikrings- og
markedsrisici selskabet vil påtage sig. For et pengeinstitut
vil der endvidere f.eks. være tale om, at bestyrelsen skal
fastlægge overordnede principper for, hvorledes kreditrisici
holdes inden for de fastlagte rammer, bl.a. opfølgning på
hvordan kreditterne udvikler sig. I et forsikringsselskab vil
det eksempelvis være de overordnede principper for selska-
bets forsikringsmæssige risici og opfølgning på, hvordan
bl.a. forsikringsudbetalingerne udvikler sig, og om de ind-
lagte forudsætninger holder.
Generelt vil det kunne anses som et ledelsessvigt, hvis be-
styrelsen ikke fører tilstrækkeligt tilsyn med direktionen,
herunder tager stilling til, om direktionen har fraveget den
fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslin-
jerne for direktionen og har vurderet forsvarligheden af fra-
vigelsen, jf. dette lovforslags § 1, nr. 19. Hvis bestyrelsen
ikke modtager tilstrækkelig rapportering til løbende at kun-
ne vurdere virksomhedens risici, jf. § 70 i lov om finansiel
virksomhed, vil det kunne udgøre et ledelsessvigt, hvis for-
holdet ikke påtales over for direktionen eller søges forbed-
ret, når den mangelfulde rapportering konstateres. Samtidig
vil det kunne udgøre et ledelsessvigt for et direktionsmed-
lem, hvis denne ikke giver bestyrelsen tilstrækkelige oplys-
ninger til at kunne foretage en løbende vurdering af virk-
somhedens risici.
En anden central ledelsespligt fremgår af § 71 i lov om
110
finansiel virksomhed, der stiller krav til effektive former
for virksomhedsstyring. Bestemmelsen indebærer, at virk-
somheden skal sikre sig, at organisationen indrettes på en
sådan måde, at der er klart definerede ansvars- og arbejds-
områder, således udførelse af opgaver adskilles fra kontrol-
len af samme. Ligeledes skal virksomheden sikre sig, at
der sker en rapportering til et højere ledelsesniveau af de
risici, som virksomheden påtager sig, samt at der finder
en løbende overvågning sted af virksomhedens forretnings-
områder. De omhandlede foranstaltninger skal omfatte hele
virksomheden og være proportionale med arten, omfanget
og kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestem-
melsen, at det konkrete ledelsessvigt kan kvalificeres som
værende groft. Bestemmelsen omfatter dog også tilfælde,
hvor der foreligger flere ledelsessvigt, der isoleret set ikke
kan betegnes som grove, men hvor svigtene ud fra en samlet
bedømmelse vurderes at udgøre et groft forhold.
Ved ”grove” ledelsessvigt forstås ledelsessvigt, der er af
en betydelig alvorlighed, eller hvor adfærden i øvrigt må
vurderes som grov eller oftere gentaget forsømmelse eller
skødesløshed. Her vil størrelsen af det tab, som er opstået,
eller som der forelå en risiko for, kunne inddrages. Mang-
lende opfølgning på væsentlige tilsynsreaktioner vil også
efter omstændighederne indebære et groft ledelsessvigt.
Det bemærkes, at det ikke vil være en forudsætning for, at et
ledelsessvigt kategoriseres som groft, at Finanstilsynet tidli-
gere har udstedt et påbud eller påtalt samme eller lignende
forhold i virksomheden. Det må dog sædvanligvis antages at
kunne tillægges betydning, hvis Finanstilsynet har udstedt et
påbud eller påtalt samme eller lignende forhold i virksomhe-
den som beskrevet nærmere nedenfor.
Det må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag,
hvilken betydning Finanstilsynets tilsynsaktiviteter, herun-
der tilsynsbesøg, skal tillægges ved vurderingen af ledelsens
ansvar. Det vil for denne vurdering bl.a. have betydning,
hvilket materiale der har været fremlagt for Finanstilsynet i
forbindelse med tilsynsbesøget, og hvornår dette har fundet
sted.
Det er en betingelse for strafansvar efter stk. 6, 1. pkt., at
ledelsens svigt enten har haft økonomiske konsekvenser for
virksomheden selv, dens kunder eller andre, eller der er en
risiko for et tab, uden at tabet er aktualiseret. Det er med
den foreslåede bestemmelse hensigten, at også ledelsessvigt,
der vil være egnet til at udløse væsentlige konsekvenser,
f.eks. virksomhedens økonomiske stilling m.v., som nævnt
ovenfor, vil være omfattet af bestemmelsen, selvom den
konkrete konsekvens ikke er indtrådt. Vurderingen af, om
et ledelsessvigt medfører risiko for tab, vil således skulle
foretages ud fra en objektiv vurdering af ledelsessvigtets
egnethed til at medføre tab.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter stk. 6 er grov uagt-
somhed. Det bemærkes, at kravet om grov uagtsomhed har-
monerer med, at den strafbare adfærd i sig selv skal være af
en vis grovhed. Det afgørende for uagtsomhedsvurderingen
er, hvad det pågældende ledelsesmedlem burde havde indset
på det tidspunkt, hvor det grove ledelsessvigt begås. Om
det er tilfældet, beror på en individuel vurdering af, om
ledelsesmedlemmet objektivt har tilsidesat de handlenormer,
der må anses for rimelige for netop det pågældende ledelses-
medlem, bl.a. ud fra ledelsesmedlemmets viden, kompeten-
cer og erfaringer. Vurderingen af, om en adfærd eller undla-
delse er udtryk for grov uagtsomhed, træffes dermed på bag-
grund af den viden, som ledelsesmedlemmet havde, og de
forhold, som var gældende, og som ledelsesmedlemmet var
bekendt med, på tidspunktet for adfærden. Senere indtrufne
omstændigheder, som kan påvirke både sandsynligheden for
tab og tabets størrelse, indgår ikke i vurderingen af tilregnel-
sen. Opnår et ledelsesmedlem senere en viden om forhold,
kan dette i sig selv fordre handling, men dette påvirker ikke
vurderingen af tilregnelsen for handling eller undladelse, før
ledelsesmedlemmet fik denne viden.
Det bemærkes yderligere, at tab på konkrete engagemen-
ter eller investeringer er en uundgåelig og en helt natur-
lig konsekvens af driften af et pengeinstitut, et realkreditin-
stitut, et investeringsforvaltningsselskab eller en finansiel
holdingvirksomhed. Lov om finansiel virksomhed åbner
mulighed for, at virksomhederne kan have forskellige risi-
koprofiler. Den enkelte virksomhed kan således vælge en
forretningsmodel, der indebærer større eller mindre risiko-
villighed i forbindelse med eksempelvis kreditgivning. Høj
risikotagning er ikke i sig selv udtryk for ledelsessvigt,
hvis virksomhedens ledelse har taget højde herfor i sin
forretningsmodel. Samtidig er risiko for tab uvægerligt for-
bundet med det at drive forretning, herunder ikke mindst
på det finansielle område. Det er ikke hensigten med den
foreslåede straffebestemmelse, at der fremover ikke skal
kunne tages risici eller udvikles forretningsmodeller, som
indebærer risiko for tab. Det er derimod hensigten, at det
kan være forbundet med strafansvar, hvis der i de omfattede
virksomheder tages risici, der klart går ud over, hvad der
er forsvarligt set i forhold til den risiko, der ligger i den
forretningsmodel, som virksomheden drives efter, jf. herved
bl.a. § 70, stk. 1, nr. 1.
Nedenfor opstilles nogle typetilfælde, der efter omstændig-
hederne vil kunne aktualisere anvendelse af den foreslåe-
de bestemmelse. De anførte typetilfælde skal ikke forstås
som en udtømmende angivelse af de tilfælde, der falder
ind under den foreslåede bestemmelse, også andre situati-
oner kan være omfattede. Omvendt vil ikke alle de tilfæl-
de, der falder under beskrivelserne af opstillede situationer
være strafbare, selvom de faktuelt kan svare til et anført
111
eksempel. Det vil afhænge af den konkrete vurdering af
den flerhed af omstændigheder, der vil foreligge i praksis,
som Ansvarsudvalget bl.a. også anfører under pkt. 5.4.2 i
betænkning 1575/2021 om forhold, hvor der fra et ledelses-
medlems side foreligger passivitet.
I de eksempler, hvor ledelsessvigtet er beskrevet som undla-
delse af en bestemt handling eller foranstaltning, kan tab
eller risikoen for tab på ansvarsfritagende vis være afværget
ved andre tiltag. Er det pågældende ledelsesmedlem, over
for hvem der ellers ville have foreligget en strafsanktioneret
handlepligt, bekendt med tiltag, vil der ikke foreligge et
groft ledelsessvigt. Modsat er det ikke hensigten, at de andre
tiltag skal være ansvarsfritagende for ledelsesmedlemmets
eget grove ledelsessvigt, hvis ledelsesmedlemmet ikke var
bekendt med tiltagene, jf. straffelovens § 21 om forsøg. Ek-
semplerne nedenfor skal således ses i lyset af det subjektive
tilregnelseskrav i bestemmelsen og med den forudsætning,
at den udøvede adfærd medfører tab eller risiko for tab.
Bestyrelsens og direktionens utilstrækkelige overholdelse af
den finansielle lovgivning på væsentlige områder af stor
betydning for virksomhedens finansielle situation vil kunne
udgøre et groft ledelsessvigt.
Tilsvarende vil gælde for en ansat, der i det daglige er en del
af den faktiske ledelse.
Eksempelvis vil det efter omstændighederne kunne udgøre
et groft ledelsessvigt, hvis bestyrelsen eller direktionen ikke
har sikret, at relevante funktioner i virksomheden, f.eks.
compliancefunktionen, risikofunktionen og den interne revi-
sion, i praksis rapporterer i behørigt omfang til ledelsen
om manglende overholdelse af den finansielle lovgivning el-
ler hvidvasklovgivningen på væsentlige områder. Tilsvaren-
de vil bestyrelsens og direktionens vedvarende manglende
iværksættelse af adækvate foranstaltninger til sikring af, at
virksomheden overholder den finansielle lovgivning eller
hvidvasklovgivningen på væsentlige områder for virksom-
heden, kunne udgøre et groft ledelsessvigt.
Et eksempel på et ledelsessvigt på kreditområdet, der efter
omstændighederne kan være groft, kan være den situation,
hvor bestyrelsen eller direktionen undlader at reagere på
situationer, hvor der bevilges klart uforsvarlige eksponerin-
ger, f.eks. bevilling af en byggekredit ydet med sikkerhed
i forventet færdiggjort byggeri til finansiering af et bygge-
projekt (opførelse af bolig-/erhvervsejendom til videresalg
eller udlejning), hvor kunden i begrænset omfang er kredit-
værdig, og kunden uden begrænsninger og på egen hånd kan
foretage betalinger fra konti i pengeinstituttet. Da en bygge-
kredit er ydet med sikkerhed i det forventede færdiggjorte
byggeri, bør instituttet løbende føre tilsyn med fremdriften
af byggeriet inden frigivelse af rater under kreditten og i for-
bindelse med betaling af regninger fra leverandører, hånd-
værkere m.v. på vegne af kunden. Det vil også kunne være
et ledelsessvigt, hvis bestyrelsen systematisk eller gentagne
gange forsømmer at foretage gennemgang eller opfølgning
på virksomhedens væsentligste eksponeringer, hvilket der er
pligt til i medfør af ledelsesbekendtgørelsen.
Klart uforsvarlige eksponeringer kan også være i form af
meget store lån med et betydeligt blanco element eller store
eksponeringer, der bevilges på et grundlag, der ikke er op-
lyst tilstrækkeligt. Hvis sådanne eksponeringer ikke er bevil-
get på ledelsesniveau, vil det også kunne være et groft ledel-
sessvigt, hvis navnlig direktionen ikke inden for en rimelig
tid, efter at manglerne i beslutningsgrundlaget er konstateret
i forbindelse med den løbende kontrol, har reageret.
En stor koncentrationsrisiko på specifikke områder, som
banken ikke på et strategisk niveau har besluttet at arbejde
med og derfor heller ikke har opbygget særlige kompeten-
cer til at håndtere, med deraf følgende tab eller risiko for
tab, vil også efter omstændighederne kunne udgøre et groft
ledelsessvigt.
Der vil eksempelvis kunne foreligge grove ledelsessvigt,
hvis bestyrelsen eller direktionen generelt eller gentagne
gange har taget væsentlig større risici end forretningsmo-
dellen berettiger, eller hvad der må anses for forsvarligt
i lyset af indretningen af virksomheden. Dette kan f.eks.
være tilfældet på kreditområdet, hvis der bevilges kreditter
med væsentligt større risici end berettiget i forhold til de
forretningsmæssige hensyn, der ligger i den valgte forret-
ningsmodel. Det kan også udgøre et groft ledelsessvigt, at
der ikke er etableret forsvarlige rammer på kreditområdet,
og at bestyrelsen ikke har sikret sig, at f.eks. en banks udlån-
svækst finder sted inden for overordnede rammer og klare
og præcise procedurer for kreditrisici og kreditstyring.
Ledelsessvigt på kreditområdet, der ikke nødvendigvis i sig
selv er omfattet af den foreslåede bestemmelse, kan føre til
et strafansvar, hvis ledelsessvigtet gentager sig. Eksempelvis
hvor kreditsagsbehandling ikke udføres efter de fastlagte
retningslinjer, og direktionen gentagne gange ikke har udført
den nødvendige kontrol, hvorved omfattende fravigelser af
retningslinjerne for kreditsagsbehandling ikke er konstateret.
Et andet eksempel kan være situationer, hvor ledelsen gen-
tagne gange vælger ikke at reagere på advarsler om bety-
delige risici fra f.eks. revisor eller den compliance- eller
risikostyringsansvarlige, og ledelsen vidste eller burde have
indset, at eventuelt allerede iværksatte foranstaltninger til at
mitigere sådanne risici var klart utilstrækkelige.
Det vil ligeledes kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis
f.eks. bestyrelsesformanden forholder sig passivt til oplys-
ninger og redegørelser fra direktionen og andre bestyrelses-
medlemmer om f.eks. øget risikotagning i forbindelse med
112
bevilling af kredit, der eksempelvis går ud over de fastlagte
rammer eller ikke overholder de for instituttet gældende
procedurer.
Det grove ledelsessvigt vil kunne foreligge, hvis ledelsen
ikke har sikret et tilstrækkeligt effektivt kontrolmiljø, der
kunne have konstateret det passerede forhold. Der kan f.eks.
foreligge groft ledelsessvigt, hvis der ikke er etableret et
tilstrækkeligt system til at sikre, at der tages og tinglyses
fornødent pant, når dette er en betingelse for bevillingen. Et
andet eksempel på, at ledelsen ikke har sikret et tilstrække-
ligt effektivt kontrolmiljø, er, hvis ledelsen bliver bekendt
med, men ikke reagerer på, at der foretages bevillinger ”bag
om” systemet, hvor der i stedet for forhøjelse af et lån via en
låneindstilling alene sker en tilretning af lånebeløbet i selve
systemet.
Manglende dokumentation af eksempelvis direktionens be-
slutningsgrundlag vil ikke i sig selv udgøre groft ledelses-
svigt, men det forhold, at der helt åbenbart ikke har været
det fornødne grundlag for bestyrelsen at følge op på og
dermed foretage kontrol, vil efter omstændighederne kunne
anses som groft ledelsessvigt fra direktionens side.
Bestyrelsens accept af, at den kreditinstruks, som bestyrel-
sen har vedtaget, i betydelig grad tilsidesættes gennem mis-
brug af instruksens undtagelsesbestemmelser om presseren-
de sager, kan efter omstændighederne udgøre groft ledelses-
svigt. Kreditinstruksens undtagelsesbestemmelse kan tillade
direktionen at fravige de fastlagte bevillingsprocedurer, hvis
en sags hastende karakter nødvendiggør dette. Et misbrug af
kreditinstruksens undtagelsesbestemmelser vil navnlig fore-
ligge, hvis undtagelserne systematisk anvendes i sager, hvor
forudsætningen om hastende karakter ikke er opfyldt.
Bevilling af et enkelt lån i strid med virksomhedens kredit-
instruks, vil som udgangspunkt ikke i sig selv vil være om-
fattet af den foreslåede bestemmelse. Omstændigheder som
f.eks. åbenbar inhabilitet eller varetagelse af andre interesser
end virksomhedens kan imidlertid indgå i vurderingen af,
om svigtet i sig selv er tilstrækkeligt groft til at kunne være
omfattet af bestemmelsen.
Bestyrelsens passivitet over for direktionens åbenbart util-
strækkelige opfølgning på eksponeringer, vil kunne være
omfattet af den foreslåede bestemmelse. Utilstrækkelig op-
følgning kan bestå i, at direktionen undlader at sikre, at
der foreligger tilstrækkelige procedurer og kontroller for
realisering af sikkerheder på nødlidende eksponeringer, hvor
realisering er påkrævet og væsentlig, ikke følger Finanstil-
synets advarsler om manglende bonitets- og nedskrivnings-
vurderinger, generelt mangler bevågenhed over for overtræk
og kunders samlede gæld i forhold til indtjeningsevne eller
tilsidesætter løbende ajourføring af vurderingen af noterede
sikkerheder. Det vil også være et moment, der kan tale for
et strafansvar, hvis der generelt ikke foreligger opdateret
økonomisk materiale på eksponeringerne.
Groft ledelsessvigt vil også kunne foreligge i situationer,
hvor direktionen ikke har forholdt sig aktivt til manglende
ressourcer eller åbenbart uforsvarlig organisering i virksom-
heden. Det forhold, at der på et væsentligt forretningsområ-
de er et længerevarende ressourceproblem, er et væsentligt
element i bestyrelsens risikovurdering. Direktionens mang-
lende orientering af bestyrelsen om, at et væsentligt forret-
ningsområde eller funktion har behov for tilførsel af yderli-
gere ressourcer, vil derfor i sig selv kunne udgøre et groft
ledelsessvigt, hvis den manglende orientering medfører, at
bestyrelsen ikke opnår et retvisende risikobillede.
Ved vurderingen af, om der er grundlag for et strafansvar,
kan bl.a. indgå, om direktionen har sikret den fornødne res-
sourcemæssige kapacitet til at løse eksempelvis kreditafde-
lingens opgaver, og om kreditafdelingen er bemandet med
tilstrækkeligt kompetente medarbejdere.
Det er ikke hensigten, at en forventeligt forbigående situa-
tion, som direktionen har taget skridt til at imødegå gennem
rekruttering eller uddannelse af medarbejdere, vil kunne ud-
gøre et groft ledelsessvigt efter den foreslåede bestemmelse.
Klart uforsvarlig organisering på økonomiområdet vil kun-
ne udgøre groft ledelsessvigt omfattet af den foreslåede be-
stemmelse, eksempelvis hvor organiseringen medfører gen-
tagne fejl i virksomhedens regnskabsføring, gentagne brud
på kapitalkrav eller manglende likviditetsstyring.
Hvis bestyrelsen og direktionen tilsidesætter pligten til at
sikre en forsvarlig organisation f.eks. ved manglende eller
utilstrækkelig tildeling af ressourcer til eksempelvis økono-
mifunktionen i virksomheden (f.eks. kompetencer, antal års-
værk, it-værktøjer m.v.), kan det udgøre et groft ledelses-
svigt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis forberedelsen af
regnskabsaflæggelsen er mangelfuld med den konsekvens,
at der opstår en stor risiko for, at årsrapporten ikke er retvi-
sende, hvilket bl.a. kan have en negativ indvirkning på kur-
sen på virksomhedens aktier. Herudover vil en regnskabs-
bruger træffe beslutninger på baggrund af årsrapporten, som
kan påføre regnskabsbrugeren økonomiske tab.
Der kan opstå grove ledelsessvigt i forbindelse med en
direktions utilstrækkelige orientering af bestyrelsen om væ-
sentlige forhold for bankens drift eller balance. Det vil
eksempelvis kunne dreje sig om direktionens manglende
orientering til bestyrelsen om en negativ udvikling i mulig-
hederne for løbende at sikre refinansiering af bankens kapi-
tal eller anden væsentlig finansiering. Det vil også kunne
dreje sig om situationer, hvor direktionen ikke orienterer
bestyrelsen om, at udlån til nye store kunder inden for en
113
bestemt sektor ikke undergives den kreditsagsbehandling og
kontrol, der er forudsat i retningslinjerne.
Hvorvidt de beskrevne hændelsesforløb er tilstrækkeligt
grove, vil bl.a. afhænge af, hvor negativ udviklingen for at
sikre refinansiering må være, om der foreligger flere mang-
lende orienteringer, eller om disse konsekvent mangler over
en længere periode.
Overtrædelse af virksomhedsområdet ved drift af virksom-
hed uden fornøden tilladelse kan efter omstændighederne
udgøre et groft ledelsessvigt. Eksempelvis kan et realkredit-
instituts ydelse af lån uden sikkerhed i form af pant i fast
ejendom udgøre ulovlig virksomhed og dermed et groft le-
delsessvigt.
På realkreditområdet kan grove ledelsessvigt eksempelvis
opstå i forbindelse med en åbenbar tilsidesættelse af eller
manglende opmærksomhed på obligationsinvestorernes inte-
resser. Grovheden af ledelsessvigtet vil være påvirket af,
om en sådan åbenbar tilsidesættelse af eller manglende op-
mærksomhed på obligationsinvestorernes interesser sker til
fordel for instituttet. Ledelsesdispositioner, der uretmæssigt
forrykker retsforholdet mellem instituttets kreditorer, f.eks.
dispositioner, der er til fordel for én gruppe af investorer på
bekostning af en anden gruppe, vil kunne udgøre et groft
ledelsessvigt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der i væ-
sentlig grad indlægges færre eller ringere sikkerheder i ét
kapitalcenter end i andre kapitalcentre i strid med obligati-
onsbetingelserne for det eller de pågældende kapitalcentre.
Andre åbenbare og væsentlige overtrædelser af obligations-
betingelserne til ugunst for investorerne kan ligeledes være
omfattet. Det vil f.eks. kunne anses for groft ledelsessvigt,
hvis der i væsentlig grad er tale om manglende indlæggelse
af tilstrækkelige aktiver i kapitalcentret, eller hvis kapital-
centret påtager sig forpligtelser, der ligger uden for obliga-
tionsbetingelserne. For de omfattede virksomheder vil det
kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis ledelsen bl.a. i for-
bindelse med udarbejdelse af prospektmateriale undlader at
gøre en investor opmærksom på, at Finanstilsynets inspek-
tion ikke er afsluttet, men hvor ledelsen i virksomheden som
led i Finanstilsynets partshøring er blevet forelagt udkast til
en række alvorlige påbud.
Det vil kunne udgøre groft ledelsessvigt, hvis bestyrelsen
og direktionen ikke har sikret sig, at årsrapporten giver et
retvisende billede af selskabets (koncernens) aktiver, passi-
ver og finansielle stilling m.v., f.eks. fordi årsrapporten ikke
er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav. Dette
vil kunne være tilfældet, hvis det viser sig, at selskabets års-
rapport ikke er retvisende, f.eks. fordi bestyrelsen og direkti-
onen ikke har sikret sig, at bankens udlån er nedskrevet i
overensstemmelse med regnskabsreglerne, selvom der fore-
ligger indikationer på behov for at følge op. En årsrapport
er bl.a. beslutningsgrundlag for en regnskabsbruger, hvorfor
årsrapporten skal være retvisende, og hvis dette ikke er til-
fældet, kan årsrapporten påføre regnskabsbrugeren risiko for
tab.
Det vil kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis bestyrel-
sen eller direktionen i et kreditinstitut træffer beslutning
om udbud af produkter eller iværksættelse af transaktioner,
hvor der ikke foretages nogen risikovurdering af produktets
eller transaktionens indvirkning på instituttets LCR (likvi-
ditetsmål) eller NSFR (tilstrækkelig funding i forhold til
fundingbehovet), og hvor der ikke eksisterer et datamæssigt
set-up til at foretage en sådan risikovurdering. LCR-kravet
er et lovbestemt krav, der skal sikre, at kreditinstitutter har
tilstrækkelig likviditet til at imødekomme udgående penge-
strømme den næste måned. NFSR-kravet er ligeledes et
lovbestemt krav, der skal sikre, at kreditinstitutter har til-
strækkelig funding i forhold til fundingbehovet, eksempelvis
udlån. NFSR-kravet er et mere langsigtet likviditetsmål end
LCR-kravet.
Det kan endvidere være et groft ledelsessvigt, hvis bestyrel-
sen eller direktionen i et kreditinstitut gentagne gange ikke
sikrer, at bestyrelses- og direktionsbeslutninger af væsentlig
betydning for instituttets efterlevelse af LCR- eller NSFR-
krav, der viser sig baseret på fejlbehæftede data og øvrig
information i et ikke-trivielt omfang, genbesøges hurtigst
muligt, efter at fejlen er konstateret på basis af korrigeret
data og øvrig information.
Det vil også kunne udgøre ledelsessvigt, hvis bestyrelsen el-
ler direktionen træffer beslutninger, der forudsætter tilladel-
ser fra myndigheder, som ledelsen er klar over, at virksom-
heden ikke har eller vil kunne opnå, f.eks. om tilbagekøb af
kapitalandele med den virkning, at virksomhedens ejerande-
le krydser en grænseværdi, der indebærer, at virksomheden
skal have Finanstilsynets forudgående tilladelse hertil. Sker
dette gentagne gange, vil det kunne udgøre et groft ledelses-
svigt.
Som noget nyt tilføjes ”kunder” til den personkreds, der skal
lide eller have risiko for at lide et tab som betingelse for,
at et groft ledelsessvigt vil være strafbart efter den foreslå-
ede bestemmelse. Et strafferetligt værn om disse personer
vil kunne være relevant ved eksempelvis en virksomheds
markedsføring af produkter. Et eksempel på en adfærd, der
vil kunne udgøre et groft ledelsessvigt, er en ledelse i et
af de omfattede virksomheder, der er bekendt med og stilti-
ende accepterer eller aktivt opfordrer til, at virksomheden
overtræder regler om markedsføring af finansielle produkter
og tjenesteydelser ved at sælge produkter til kunder på en
vildledende eller illoyal måde. Det vil kunne være konkrete
tilfælde, hvor ledelsen i et af de omfattede virksomheder i
strid med den produktgodkendelse, som virksomheden skal
foretage efter produktgodkendelsesbekendtgørelsen, bevidst
beslutter eller stiltiende accepterer og tilbageholder viden
114
om, at produkter aktivt promoveres til kunder, for hvem
produktet ikke er egnet – eksempelvis yder lån til kunder,
der klart ikke er kreditværdige.
Forsøg på groft ledelsessvigt vil kunne straffes efter den
almindelige regel herom i straffelovens § 21. Det følger af
straffelovens § 21, stk. 3, at det som udgangspunkt ikke
er muligt at straffe forsøg, når straffen ikke kan overstige
4 måneders fængsel. Med den eksisterende strafferamme
på 2 år – der foreslås opretholdt – er denne betingelse op-
fyldt. Der vil dog ikke kunne straffes for forsøg på grove
ledelsessvigt, der alene kan tilregnes den pågældende som
uagtsomt. Forsøgsstraf forudsætter således, at adfærden kan
tilregnes den pågældende som forsætlig, og indebærer der-
for, at den pågældende har været bekendt med de relevante
faktiske forhold. Da den foreslåede bestemmelse kriminali-
serer ledelsessvigt, der indebærer risiko for tab, må området
for et forsøgsansvar imidlertid under alle omstændigheder i
praksis antages at være begrænset. Har f.eks. en direktør i en
af de omfattede virksomheder valgt at forholde sig passiv til
en uhensigtsmæssig forretningsdrift m.v., der har indebåret
en risiko for tab for virksomheden eller indskyderne, de for-
sikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i virk-
somheden, vil vedkommende kunne straffes for fuldbyrdet
overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i stk. 6, såfremt
passiviteten efter omstændighederne kan karakteriseres som
et groft ledelsessvigt.
Medvirken kan straffes efter den almindelige regel i straf-
felovens § 23. Bestemmelsen vil således i kraft reglen i
straffelovens § 23, stk. 1, også omfatte den, der ved tilskyn-
delse, råd eller dåd har medvirket til grove eller gentagne
ledelsessvigt omfattet af den foreslåede bestemmelse, uanset
at vedkommende ikke selv er medlem af bestyrelsen eller
direktionen eller er en ansat, der er en del af den faktiske
ledelse. Det er således forudsat i § 23, stk. 2, at personer,
der står uden for et særligt pligtforhold, men medvirker til at
krænke dette, vil kunne straffes efter den almindelige med-
virkensregel i stk. 1. Det følger dog samtidig af § 23, stk. 2,
at straffen vil kunne nedsættes for den udenforstående.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter straffelovens §
50, stk. 2, vil være mulighed for at fastsætte en tillægsbøde
som tillægsstraf til en frihedsstraf, hvis den pågældende ved
ledelsessvigtet har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk
vinding for sig selv eller andre.
Med den foreslåede henvisning til straffelovens § 290 b, stk.
1, sigtes der til de tilfælde, hvor medlemmer af direktionen
eller bestyrelsen har begået et eller flere ledelsessvigt, der
er så grove, at de bør henføres til straffelovens forhøjede
strafferamme. Det bemærkes, at straffelovens § 290 b, stk.
1, alene finder anvendelse for medlemmer af direktionen
eller bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI). Henvisningen har således ingen retsvirkning for le-
delsesmedlemmer i andre finansielle virksomheder eller for
ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse.
I stk. 6, 2. pkt., foreslås, at det samme gælder, hvis ledelses-
svigtet medfører væsentlig øget risiko for, at virksomheden
udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
det foreslåede 1. pkt., hvorefter et medlem af et pengein-
stituts, et realkreditinstituts, et investeringsforvaltningssel-
skabs eller en finansiel holdingvirksomheds bestyrelse eller
direktion eller en nøgleperson, der gør sig skyldig i grove el-
ler oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører tab eller risi-
ko for tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede
eller obligationsejerne eller andre investorer i virksomheden,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere
straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller
den øvrige lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for, at ledelsen af
virksomheden har en strafferetlig sanktioneret pligt til at
beskytte virksomheden dels mod selv at blive udsat for
kriminalitet, dels mod at blive anvendt som et redskab i
forbindelse med udenforstående aktørers kriminalitet. Det er
herved forudsat, at ledelsen har en forpligtelse til at udgøre
et bolværk mod kriminalitet, og at groft ledelsesmæssigt
svigt heraf vil kunne straffes efter bestemmelsen. Selvom
bestemmelsens 1. led om risiko for udsættelse for kriminali-
tet må antages at være indeholdt i den traditionelle forståelse
af ledelsesansvaret, indeholder bestemmelsen på dette punkt
en præcisering og et klarere hjemmelsmæssigt grundlag her-
for, mens 2. led om udsættelse for væsentligt øget risiko for
kriminalitet vil udvide grundlaget for strafansvar og afvige
fra, hvad der almindeligvis vil være omfattet af et strafferet-
ligt ledelsesansvar i dansk ret.
Det foreslåede vil dermed indebære, at grove eller oftere
gentagne ledelsessvigt, der væsentligt øger risikoen for, at
virksomheden udsættes for eller anvendes som led i kri-
minalitet, efter omstændighederne vil være forbundet med
strafansvar. Uanset at der således med bestemmelsens 2.
pkt. lovfæstes en positiv strafsanktioneret handlepligt for
ledelsen til at beskytte virksomheden mod at blive udsat
for kriminalitet eller mod at blive anvendt som led i krimi-
nalitet, bør det i sammenhæng hermed indgå i vurderingen,
hvilke konkrete modforanstaltninger ledelsen efter omstæn-
dighederne med rimelighed burde have foretaget. Med hen-
syn til kriminalitet, der begås over for virksomheden, vil
det være naturligt, at ledelsen skrider til politianmeldelse,
eller som minimum tager konkrete skridt til at imødegå
og bringe kriminaliteten til ophør, så snart ledelsen bliver
bekendt hermed. Der foreligger dog ikke og foreslås heller
ikke med bestemmelsen en pligt til at foretage politianmel-
delse. Straffrihed efter den foreslåede bestemmelse vil ofte
forudsætte, at ledelsen eller ansatte, der i det daglige er en
del af den faktiske ledelse, foretager foranstaltninger, der
115
sikrer, at virksomheden konkret ikke fortsat faciliterer og
understøtter det pågældende kriminelle forhold, herunder
f.eks. ved at bringe relevante kundeforhold til ophør. Sådan-
ne foranstaltninger skal naturligvis foretages i nær tidsmæs-
sig sammenhæng med det tidspunkt, hvor pågældende bliver
orienteret om eller konstaterer de kriminelle forhold.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestem-
melsen, at det konkrete ledelsessvigt kan kvalificeres som
værende groft. Tilfælde, hvor der foreligger flere ledelses-
svigt fra samme medlem af direktionen eller bestyrelsen,
og forholdet efter en samlet bedømmelse af svigtene må
vurderes at være groft, vil dog også være omfattet.
Ved ”grove” ledelsessvigt forstås ledelsessvigt, der er af en
betydelig alvorlighed eller et betydeligt omfang, eller hvor
adfærden i øvrigt må vurderes som grov eller oftere gentaget
forsømmelse eller skødesløshed. Eksempelvis handlinger og
undladelser, der medfører, at virksomheden bliver udnyttet
til at gennemføre hvidvask eller anden økonomisk krimina-
litet, eller at virksomheden eksponeres for en nærliggende
risiko for dette, vil kunne være omfattet og straffes efter den
foreslåede bestemmelse.
Det bemærkes, at det ikke vil være en forudsætning for, at et
ledelsessvigt kategoriseres som groft, at Finanstilsynet tidli-
gere har udstedt et påbud eller påtalt samme eller lignende
forhold i virksomheden. Men det må sædvanligvis antages
at kunne tillægges betydning, hvis Finanstilsynet har udstedt
et påbud eller påtalt samme eller lignende forhold i virk-
somheden, som beskrevet nærmere nedenfor. Derudover vil
manglende opfølgning på væsentlige tilsynsreaktioner efter
omstændighederne kunne indebære et groft ledelsessvigt.
Det må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag,
hvilken betydning Finanstilsynets tilsynsaktiviteter, herun-
der tilsynsbesøg, skal tillægges ved vurderingen af ledelsens
ansvar.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter bestemmelsen er
grov uagtsomhed.
Nedenfor opstilles nogle typetilfælde, der efter omstændig-
hederne vil kunne aktualisere anvendelse af det foreslåede
stk. 6, 2. pkt. Det bemærkes, at de anførte typetilfælde ikke
skal forstås som en udtømmende angivelse af de tilfælde,
der falder ind under den foreslåede bestemmelse.
Strafansvar vil kunne komme på tale i tilfælde, hvor ledel-
sen eller ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske
ledelse, ikke har taget tilstrækkelige skridt til at imødegå
åbenlyse og graverende operationelle risici eller ikke hånd-
terer rapporterede operationelle hændelser forsvarligt med
den konsekvens, at der opstår væsentlig øget risiko for,
at virksomheden udsættes for eller anvendes som led i kri-
minalitet. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor ledelsen ikke
har sikret sig, at virksomheden har en beredskabsplan for
væsentlige it-systemer, selvom virksomhedens drift i høj
grad baserer sig på en sikker og robust it-infrastruktur. Det
samme gælder ledelsens vedvarende manglende håndtering
af kritiske cyberhændelser, navnlig hvis sådanne hændelser
er indtruffet og ledelsen orienteret herom, uden at det har
ført til nye tiltag.
Det vil også kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis be-
styrelsen ikke følger op på bemærkninger fra intern revi-
sion i revisionsprotokollen om væsentlige svagheder eller
mangler i kontroller, der medfører en væsentlig øget risiko
for, at virksomheden kan blive udsat for besvigelser eller
anden kriminalitet, eller følger for sent op på bemærknin-
gerne, herunder på om bemærkningerne er blevet håndteret
tilfredsstillende af den daglige ledelse.
Ligeledes vil klart utilstrækkelig markedsovervågning af
handelsaktiviteter med finansielle instrumenter, der indebæ-
rer risiko for markedsmisbrug, f.eks. insiderhandel eller
markedsmanipulation, kunne udgøre et groft ledelsessvigt.
Forsøg og medvirken kan straffes efter de almindelige regler
i straffelovens §§ 21 og 23. Bestemmelsen vil således i kraft
af den almindelige medvirkensregel i straffelovens § 23, stk.
1, også omfatte den, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har
medvirket til grove eller gentagne ledelsessvigt omfattet af
den foreslåede bestemmelse. Står den pågældende selv uden
for et særligt pligtforhold, som vedkommende medvirker til
at krænke, vil straffen således også kunne nedsættes, jf. stk.
2.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter straffelovens §
50, stk. 2, vil være mulighed for at fastsætte en tillægsbøde
som tillægsstraf til en frihedsstraf, hvis den pågældende ved
ledelsessvigtet har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk
vinding for sig selv eller andre. Dette vil efter omstændighe-
derne i praksis være relevant i tilfælde, hvor der ikke kan
ske konfiskation, eller hvor tillægsbøde af andre grunde vil
være at foretrække fremfor konfiskation.
Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at 1. og 2. pkt. tilsvarende
gælder et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en spare-
virksomhed eller administrator i et administrationsbo opret-
tet i medfør af § 247 a.
Bestemmelsen vil indebære, at et medlem af bestyrelsen
eller direktionen i en sparevirksomhed eller administrator i
et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a i lov om
finansiel virksomhed kan straffes, hvis den pågældende gør
sig skyldig i grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der
medfører tab eller risiko for tab. Det samme gælder, hvis
ledelsessvigtet medfører væsentlig øget risiko for, at spare-
116
virksomheden eller administrationsboet udsættes for eller
anvendes som led i kriminalitet.
En administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af
§ 247 a i lov om finansiel virksomhed har til opgave at
arbejde for et salg af boets forpligtelser i henhold til § 247
a og registrerede aktiver omfattet af § 247 b til et andet kre-
ditinstitut, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede
obligationer.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirk-
somhed eller administrator i et administrationsbo oprettet
i medfør af § 247 a i lov om finansiel virksomhed kan
således straffes på samme måde som bestyrelses- eller di-
rektionsmedlemmer i et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et investeringsforvaltningsselskab eller en finansiel holding-
virksomhed, hvis de eksempelvis udviser passivitet, og dette
medfører tab eller risiko for tab eller væsentlig øget risiko
for, at sparevirksomheden eller administrationsboet udsættes
for eller anvendes som led i kriminalitet.
Groft ledelsessvigt i en sparevirksomhed vil f.eks. kunne
foreligge i situationer, hvor ledelsen ikke har forholdt sig
til manglende ressourcer eller åbenbart uforsvarlig organise-
ring i virksomheden. Direktionens manglende orientering
af bestyrelsen om, at et væsentligt forretningsområde har
behov for tilførsel af yderligere ressourcer, vil kunne udgøre
et groft ledelsessvigt. Der vil efter omstændighederne også
kunne være tale om et groft ledelsessvigt, hvis bestyrelsen
ikke har fulgt op på oplysninger om væsentlig underbeman-
ding eller andre store problemer i virksomhedens centrale
afdelinger.
Ved vurderingen af, om der er grundlag for et strafansvar,
kan bl.a. indgå, om direktionen har sikret den fornødne
ressourcemæssige kapacitet til at løse den pågældende afde-
lings opgaver, og om afdelingen er bemandet med tilstræk-
keligt kompetente medarbejdere.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at personer, der er knyttet til
et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et investeringsfor-
valtningsselskab uden at være medlem af bestyrelsen eller
direktionen eller i det daglige en del af den faktiske ledelse,
og som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsøm-
melse eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko for
tab for virksomheden eller indskyderne, obligationsejerne
eller andre investorer i virksomheden, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 373,
stk. 7, 1. pkt., 2. led, for så vidt angår virksomheder og
personer uden for ledelsen.
Bestemmelsen vil indebære, at personer, der er knyttet til
et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et investeringsfor-
valtningsselskab uden at være medlem af bestyrelsen eller
direktionen eller i det daglige en del af den faktiske ledelse,
vil kunne straffes efter bestemmelsen, hvis der ved grov
eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed påføres
virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller obliga-
tionsejerne eller andre investorer i virksomheden tab eller
risiko for tab.
En person anses som knyttet til virksomheden, når modtage-
ren af oplysningerne har en berettiget forventning om, at
den pågældende person repræsenterer virksomheden. Det er
ingen betingelse, at der f.eks. er tale om et egentligt ansæt-
telsesforhold, eller at den pågældende skal være medlem af
bestyrelsen. Der er herved ikke tilsigtet ændringer i den per-
sonkreds, som vil være omfattet af den foreslåede bestem-
melse i forhold til, hvem der er omfattet af den gældende
bestemmelse i § 373, stk. 7, 1. pkt., 2. led. Der kan ved
vurderingen af begreberne forsømmelse og skødesløshed
drages paralleller til straffelovens § 157, der kriminaliserer
tilsvarende grov eller oftere gentagen uønsket adfærd for
personer, der virker i offentlig tjeneste.
Personer, der er medlem af bestyrelsen eller direktionen
eller i det daglige en del af den faktiske ledelse, er ikke
omfattet af bestemmelsen, da disse personer vil være omfat-
tet af det foreslåede stk. 6. Udtrykket ”en ansat, der i det
daglige er en del af den faktiske ledelse”, skal forstås i
overensstemmelse med § 64 c, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed. Det følger af forarbejderne til § 64 c, stk. 2,
at en ansat vil skulle identificeres som nøgleperson i kraft
af sin stilling enten som en del af den faktiske ledelse eller
som ansvarlig for en nøglefunktion, jf. Folketingstidende
2018-19, 1. samling, tillæg A, L 189, s. 67f. Ansatte, der
er nøglepersoner, fordi de varetager en nøglefunktion, men
ikke er en del af den faktiske ledelse, vil ikke være omfattet
af den foreslåede bestemmelse i stk. 6, men vil kunne ifalde
strafansvar efter den foreslåede bestemmelse i stk. 7 om
personer, der er knyttet til de omfattede virksomheder.
Det følger derudover af forarbejderne, at det afgørende for
vurderingen af, om den pågældende ansatte i en finansiel
virksomhed vil skulle anses for at være en del af den fak-
tiske ledelse, er, om den ansatte træffer beslutninger eller
medvirker til at træffe beslutninger af forretningsmæssig og
strategisk karakter, der har en væsentlig betydning for virk-
somhedens drift. En ansat med ansvar for et væsentligt for-
retningsområde eller for et område af væsentlig betydning
for virksomhedens drift, eksempelvis en økonomidirektør,
vil skulle anses som et medlem af den faktiske ledelse. Her-
udover vil eksempelvis en ansat, der på ledelsesniveau med-
virker til at træffe beslutninger på baggrund af bestyrelsens
strategiske mål eller på ledelsesniveau medvirker til at sikre,
at bestyrelsens vedtagne politikker og retningslinjer imple-
117
menteres i virksomhedens daglige drift, skulle anses som et
medlem af den faktiske ledelse.
Også ansatte, der fejlagtigt ikke er identificeret som nøgle-
personer, eller som ikke er omfattet af begrebet nøgleper-
son i § 64 c, er omfattet af det foreslåede stk. 6, hvis
vedkommende indgår i den faktiske ledelse. Ansatte i de
omfattede virksomheder, som ikke har pligt til at identificere
nøglepersoner efter § 64 c, er således omfattet, hvis de er
en del af den faktiske ledelse af virksomheden. Eksempelvis
medlemmer af den faktiske ledelse i et gruppe 2-forsikrings-
selskab.
Det fælles kendetegn ved den omfattede personkreds er, at
de arbejder under ledelse af direktionen eller andre ledere i
virksomheden. De udøver således ikke ledelse og styring af
virksomheden som sådan. Det betyder dog ikke, at de ikke
vil kunne have en anden form for ledelsesansvar, f.eks. per-
sonaleansvar. De opgavetyper, som personkredsen udfører,
vil imidlertid være under organisatorisk og ledelsesmæssigt
ansvar hos andre i virksomheden, og personerne vil derfor
handle efter ordre, mandat eller stillingsfuldmagt. Den ad-
færd, der efter hensigten i grove eller gentagne tilfælde
skal være omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil der-
for ikke have karakter af ledelsessvigt i den forstand, at
svigtet relaterer sig til styringen eller ledelsen af virksomhe-
den. Derimod vil adfærden bestå af manglende eller meget
utilstrækkelig udførelse af de opgaver, der er forbundet med
varetagelse af den konkrete stilling, og som det i mange
tilfælde vil være pålagt virksomheden at udføre i medfør
af lovbestemmelser i den finansielle lovgivning. Denne ad-
færd karakterises terminologisk som forsømmelse eller skø-
desløshed.
Grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed
vil eksempelvis kunne foreligge, hvis en person, der er knyt-
tet til en af de omfattede virksomheder uden at være medlem
af bestyrelsen eller direktionen, gentagne gange tilsidesætter
virksomhedens interne retningslinjer og instrukser.
Der vil også kunne være tale om grov eller oftere genta-
gen forsømmelse eller skødesløshed, hvis den ansvarlige for
en nøglefunktion, f.eks. intern revision, den compliancean-
svarlige eller den ansvarlige for risikostyringsfunktionen,
forsømmer at give nødvendige advarsler til bestyrelsen og
direktionen om betydelige risici for virksomheden.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter stk. 7 er grov uagt-
somhed. Det bemærkes, at kravet om grov uagtsomhed har-
monerer med, at den strafbare adfærd i sig selv skal være af
en vis grovhed. Det bemærkes yderligere, at tab på konkrete
engagementer eller investeringer er en uundgåelig og helt
naturlig konsekvens af driften af et pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut eller et investeringsforvaltningsselskab. Risiko for
tab er uvægerligt forbundet med det at drive forretning,
herunder ikke mindst på det finansielle område. Det gælder,
uanset om der er tale om tab på en enkelt forsikringstager,
en kreditor eller en investering. Det er ikke hensigten med
den foreslåede straffebestemmelse, at der fremover ikke skal
kunne tages risici eller udvikles forretningsmodeller, som
indebærer risiko for tab. Det er derimod hensigten, at det
kan være forbundet med strafansvar, hvis der i de omfattede
virksomheder tages risici, der klart går ud over, hvad der
er forsvarligt set i forhold til den risiko, der ligger i den
forretningsmodel, som virksomheden drives efter, jf. herved
bl.a. § 70, stk. 1, nr. 1.
Det er med bestemmelsen ikke hensigten, at der foretages
en indskrænkning af det almindelige medvirkensansvar efter
straffelovens § 23, jf. herved straffelovens § 2. Det beror
således på en konkret vurdering efter straffelovens § 23,
om og i hvilket omfang personer, der falder uden for be-
stemmelsens anvendelsesområde som følge af manglende
tilknytning til virksomheden, kan ifalde et strafansvar for
medvirken, der i givet fald formentlig typisk må rubriceres
som medvirken til overtrædelse af den foreslåede bestem-
melse i stk. 6. Det kan dog endvidere ikke udelukkes, at
der kan opstå en situation, hvor personer, der ikke er om-
fattet af stk. 7, medvirker til overtrædelse af også denne
bestemmelse, jf. herved forudsætningsvis straffelovens §
23, stk. 2. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en person
A med den fornødne tilknytning til en af de omfattede
virksomheder har rådført sig med en udenforstående B om
virksomhedens uhensigtsmæssige og meget risikofyldte for-
retningsmodel. Såfremt A og B sammen bliver enige om
ikke at foretage sig noget, herunder f.eks. ved at advisere
bestyrelsen, kan begge personer efter omstændighederne
ifalde et strafansvar for overtrædelse af det foreslåede stk. 7,
såfremt undladelsen efter omstændighederne har karakter af
en grov forsømmelse. A’s ansvar vil i denne situation være
en direkte overtrædelse af det foreslåede stk. 7, mens B’s
overtrædelse må kategoriseres som medvirken hertil.
Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at det samme gælder for ansatte
med ansvar for en nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller
skødesløsheden medfører væsentlig øget risiko for, at virk-
somheden udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.
Det foreslåede vil indebære, at de ansatte, der i henhold til
§ 64 c, stk. 2, har ansvaret for en nøglefunktion, vil kunne
straffes i tilfælde af grov eller oftere gentagen forsømmelse
eller skødesløshed, der medfører væsentlig øget risiko for, at
virksomheden udsættes for eller anvendes som led i krimi-
nalitet.
Det foreslåede vil dermed indebære, at grov eller oftere gen-
tagen forsømmelse eller skødesløshed, der væsentligt øger
risikoen for, at virksomheden udsættes for eller anvendes
som led i kriminalitet, efter omstændighederne vil være
forbundet med strafansvar. Uanset at der således med be-
stemmelsens 2. pkt. lovfæstes en positiv strafsanktioneret
118
handlepligt for en ansat med ansvar for en nøglefunktion til
at beskytte virksomheden mod at blive udsat for kriminalitet
eller mod at blive anvendt som led i kriminalitet, bør det i
sammenhæng hermed indgå i vurderingen, hvilke konkrete
modforanstaltninger den pågældende efter omstændigheder-
ne med rimelighed burde have foretaget. I forbindelse med
kriminalitet, der begås over for virksomheden, vil det være
naturligt at skride til politianmeldelse eller som minimum
tage konkrete skridt til at imødegå og bringe kriminalite-
ten til ophør, så snart den pågældende bliver bekendt her-
med. Der foreligger dog ikke og foreslås heller ikke med
bestemmelsen en pligt til at foretage politianmeldelse. Straf-
frihed efter den foreslåede bestemmelse vil ofte forudsætte,
at den ansatte med ansvar for en nøglefunktion foretager
foranstaltninger, der sikrer, at virksomheden konkret ikke
fortsat faciliterer og understøtter det pågældende kriminelle
forhold. Sådanne foranstaltninger skal naturligvis foretages
i nær tidsmæssig sammenhæng med det tidspunkt, hvor den
pågældende bliver orienteret om eller konstaterer de krimi-
nelle forhold.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
det foreslåede 1. pkt., hvorefter en person, der er knyttet
til virksomheden uden at være medlem af bestyrelsen eller
direktionen, eller i det daglige en del af den faktiske ledel-
se, og som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget for-
sømmelse eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko
for tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede
eller obligationsejerne eller andre investorer i virksomheden,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere
straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse pålægger ansatte med ansvar
for en nøglefunktion i et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et investeringsforvaltningsselskab en strafferetlig sank-
tioneret pligt til at medvirke til at beskytte virksomheden
dels mod selv at blive udsat for kriminalitet, dels mod at
blive anvendt som et redskab i udenforstående aktørers kri-
minalitet. Det er herved forudsat, at ansatte med ansvar for
en nøglefunktion har en forpligtelse til at understøtte ledel-
sens arbejde med at beskytte virksomheden mod kriminali-
tet, og at grov forsømmelse eller skødesløshed i forbindelse
hermed vil kunne straffes efter bestemmelsen.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestem-
melsen, at den konkrete forsømmelse eller skødesløshed
kan kvalificeres som værende grov. Situationer, hvor der
foreligger flere tilfælde af forsømmelse eller skødesløshed
fra samme ansatte med ansvar for en nøglefunktion, og for-
holdet ud fra samlet bedømmelse vurderes at være groft, vil
dog også være omfattet.
Det foreslås i stk. 7, 3. pkt., at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for personer, der er knyttet til en sparevirksom-
hed uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen
eller i det daglige en del af den faktiske ledelse eller admini-
strator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.
Bestemmelsen indebærer, at sparevirksomheder og personer,
der er knyttet til en sparevirksomhed uden at være medlem
af bestyrelsen eller direktionen, eller ansatte, der i det dag-
lige er en del af den faktiske ledelse, og administratorer i
et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a i lov om
finansiel virksomhed kan straffes, hvis de gør sig skyldig i
grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed,
der medfører tab eller risiko for tab.
En administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af
§ 247 a i lov om finansiel virksomhed har til opgave at
arbejde for et salg af boets forpligtelser i henhold til § 247
a og registrerede aktiver omfattet af § 247 b til et andet kre-
ditinstitut, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede
obligationer.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirk-
somhed eller administrator i et administrationsbo oprettet
i medfør af § 247 a i lov om finansiel virksomhed kan
således straffes på samme måde som bestyrelses- eller direk-
tionsmedlemmer i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller
et investeringsforvaltningsselskab, hvis de gør sig skyldig i
grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed,
der medfører tab eller risiko for tab.
Bestemmelsen er en videreførelse af den nugældende § 373,
stk. 7, 2. pkt.
Det foreslås i stk. 8, 1. pkt., at pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, investeringsforvaltningsselskaber og personer, der
er knyttet til virksomheden, og som giver urigtige eller
vildledende oplysninger om forhold vedrørende virksomhe-
den til offentlige myndigheder, offentligheden, noget selska-
bsorgan, obligationsejerne eller andre investorer i virksom-
heden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt
højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk.
1, eller den øvrige lovgivning.
Bestemmelsen omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
investeringsforvaltningsselskaber og alle, der er knyttet til
virksomhederne. En person anses som knyttet til virksom-
heden, når modtageren af oplysningerne har en berettiget
forventning om, at den pågældende person repræsenterer
virksomheden. Det indebærer, at både personkredsen omfat-
tet af det foreslåede stk. 6 og det foreslåede stk. 7 vil være
omfattet af bestemmelsen. Det er ingen betingelse, at der
f.eks. er tale om et egentligt ansættelsesforhold, eller at den
pågældende skal være medlem af bestyrelsen. Der er herved
ikke tilsigtet ændringer i den personkreds, som vil være
omfattet af den foreslåede bestemmelse i forhold til, hvem
der er omfattet af den gældende bestemmelse i § 373, 1.
pkt., 1. led.
119
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i straf-
feloven om urigtige og vildledende oplysninger til offentlige
myndigheder og til offentligheden.
Det følger således af straffelovens § 162, at den, som el-
lers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig er-
klæring om forhold, angående hvilke den pågældende er
pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder. Bestemmelsen omfatter både skriftlige
og mundtlige forklaringer, men forudsætter samtidig, at en
fysisk person er forpligtet til at afgive forklaring til eller
for en offentlig myndighed. Et eksempel på bestemmelsens
anvendelsesområde er retsplejelovens § 497, stk. 1, om fyl-
destgørelsesobjekter afgivet af skyldneren under fogedfor-
retninger. Forpligtelsen til at give Finanstilsynet oplysninger
påhviler imidlertid efter den finansielle lovgivning virksom-
hederne, dvs. de juridiske personer, jf. eksempelvis § 347,
stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, hvorefter
bl.a. pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfor-
valtningsselskaber skal give Finanstilsynet de oplysninger,
der er nødvendige for tilsynets virksomhed.
Endvidere følger det af straffelovens § 163, at den, som
i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentli-
ge, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig
erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke
har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måne-
der. Omfattet af bestemmelsen er oplysninger til brug i rets-
forhold, hvilket omfatter urigtige oplysninger fra en borger
eller virksomhed til en offentlig institution. Der skal endvi-
dere være tale om oplysninger, som er urigtige eller bevidst
vildledende. Bestemmelsen vil således efter omstændighe-
derne kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor et pengeinsti-
tut, et realkreditinstitut eller et investeringsforvaltningssel-
skab forsætligt afgiver urigtige oplysninger til Finanstilsynet
på et skriftligt grundlag. Som følge af maksimumstraffen på
fængsel i 4 måneder er forældelsesfristen for strafansvaret
imidlertid 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 8, 1. pkt., vil således
supplere straffelovens § 163. Strafansvar efter den foreslå-
ede bestemmelse vil dog – udover hvad der er omfattet
af straffelovens § 163 – også omfatte urigtige oplysninger
afgivet til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til
indskydere, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre
investorer i virksomheden, og dermed ikke blot oplysnin-
ger givet til Finanstilsynet eller andre offentlige myndighe-
der. Endvidere vil et strafansvar efter bestemmelsen først
forældes 5 år efter tidspunktet for afgivelsen af de urigtige
eller vildledende oplysninger, jf. § 373, stk. 8, hvorefter
forældelsesfristen for overtrædelse af bestemmelse i lov om
finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør af denne
lov er 5 år.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 373,
stk. 7, 1. pkt., 1. led.
Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at tilsvarende gælder sparevirk-
somheder og personer knyttet til en sparevirksomhed eller
administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af §
247 a.
Bestemmelsen vil indebære, at et medlem af bestyrelsen
eller direktionen i en sparevirksomhed og personer, der
er knyttet til en sparevirksomhed, eller administrator i et
administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a i lov om fi-
nansiel virksomhed, og som giver urigtige eller vildledende
oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til bl.a.
offentlige myndigheder, kan straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter
straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 373,
stk. 7, 1. pkt., 1. led, og 2. pkt.
En administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af
§ 247 a i lov om finansiel virksomhed har til opgave at
arbejde for et salg af boets forpligtelser i henhold til § 247
a og registrerede aktiver omfattet af § 247 b til et andet kre-
ditinstitut, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede
obligationer.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirk-
somhed eller administrator i et administrationsbo oprettet
i medfør af § 247 a i lov om finansiel virksomhed kan
således straffes på samme måde som bestyrelses- eller direk-
tionsmedlemmer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
investeringsforvaltningsselskaber, hvis de gør sig skyldig i
afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger om for-
hold vedrørende virksomheden til bl.a. offentligheden.
Til nr. 44 (§ 373, stk. 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 373, stk. 8, er forældelsesfristen for
overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i
medfør af loven 5 år, jf. dog stk. 9.
Udgangspunktet er således, at den strafferetlige forældelses-
frist for overtrædelser af loven eller regler udstedt i medfør
af loven, som er forbundet med strafansvar, forældes efter 5
år i overensstemmelse med de øvrige almindelige regler om
forældelse i straffelovens 11. kapitel. Der er imidlertid fast-
sat end 10-årig forældelsesfrist for overtrædelse af nærmere
bestemte bestemmelser i lovens bestemmelser i § 373, stk.
10.
Det foreslås i § 373, stk. 8, der bliver til stk. 9, at ændre
henvisning til stk. 9 til stk. 10.
120
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 43, hvor-
efter der indsættes tre nye stykker i § 373, stk. 6-8, i stedet
for de nuværende bestemmelser i stk. 6 og 7. Forslaget
indebærer således ingen materielle ændringer.
Efter den gældende § 373, stk. 9, i lov om finansiel virksom-
hed er forældelsesfristen 10 år for overtrædelse af en række
af lovens bestemmelser. Det omfatter bl.a. § 76 og § 78, stk.
1-4.
Det fremgår af forarbejderne til § 373, stk. 9, at fælles for
de bestemmelser i lov om finansiel virksomheder, der er om-
fattet af den 10-årige strafferetlige forældelsesfrist i § 373,
stk. 9, er, at de enten angår grove forhold, og at overtrædelse
kan have alvorlige økonomiske konsekvenser for en virk-
somhed, indskyderne, investorerne m.v., eller at de er karak-
teristeret ved, at de kan være vanskelige for Finanstilsynet
at føre et effektivt tilsyn med, jf. Folketingstidende 2019-20,
tillæg A, L 58 som fremsat, s. 138. Dette kan skyldes, at en
konstatering af en overtrædelse ofte vil kræve gennemgang
af omfattende materiale og længerevarende undersøgelser.
Det fremgår desuden, at det har været hensigten, at den fore-
slåede forlængede forældelsesfrist skal medvirke til at sikre
en øget og styrket håndhævelses- og sanktioneringsmulig-
hed over for både grove overtrædelser og overtrædelser, som
isoleret set ikke nødvendigvis er meget alvorlige, men som
kan være vanskelige for Finanstilsynet at føre et effektivt
tilsyn med.
Det foreslås i lovforslagets nr. 21, at § 76 ophæves. Det
foreslås derudover i lovforslagets nr. 26, at bestemmelsen i
den gældende § 76 i vidt omfang videreføres som nyt stk. 1,
nr. 2, i § 78. Samtidig indsættes der regler om bevisbyrde og
hæftelse i § 78, stk. 2-4.
Det foreslås på den baggrund i § 373, stk. 9, der bliver stk.
10, at henvisningen til § 76 udgår, og at § 78, stk. 1-4,
ændres til § 78, stk. 1 og 5-7.
Den foreslåede ændring vil indebære, at forældelsesfristen
for overtrædelse af bestemmelser i det foreslåede § 78, stk. 1
eller 5-7, vil være 10 år.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1 nr. 21 og 26.
Til nr. 45 (§ 373, stk. 12, 1. pkt., og stk. 13, i lov om finansiel
virksomhed)
Det følger af § 373, stk. 11, 1. pkt., at der ved udmåling af
bøder efter stk. 1-7 og 10 lægges vægt på overtrædelsens
grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. Af be-
stemmelsens stk. 12 følger, at der skal udmåles en skærpet
bøde for de typer af overtrædelser efter stk. 1-7 og 10, der er
nævnt i bestemmelsens nr. 1-3.
Det foreslås i § 373 stk. 11, 1. pkt., og stk. 12, der bliver
stk. 12, 1. pkt., og stk. 13, at der ved udmåling af bøder
efter stk. 1-8 og 11 lægges vægt på overtrædelsens grovhed
og gerningsmandens økonomiske forhold, og at der skal
udmåles en skærpet bøde for de typer af overtrædelser efter
stk. 1-8 og 11.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 43, der ophæver § 373, stk. 6 og 7, og erstatter dem
med tre nye stykker. Der sker således rykning af stykkerne i
§ 373, stk. 8-13, således at de bliver stk. 9-14.
Forslaget er alene en konsekvensændring af lovforslagets §
1, nr. 43.
Til nr. 46 (§ 373 b i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 373, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed straffes
et medlem af en finansiel virksomheds, en finansiel holding-
virksomheds eller en forsikringsholdingvirksomheds besty-
relse eller direktion med bøde eller fængsel indtil 2 år, for
så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lov-
givning, hvis vedkommende undlader at træffe nødvendige
foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for
tab af væsentlig størrelse. Tilsvarende gælder et medlem
af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller
administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af §
247 a i lov om finansiel virksomhed.
Efter § 373, stk. 7, 1. pkt., 2. led, i lov om finansiel virk-
somhed straffes finansielle virksomheder og personer, der
er knyttet til en finansiel virksomhed, som gør sig skyldig
i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed,
der kan medføre tab for virksomheden eller indskyderne, de
forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den
finansielle virksomhed, med bøde eller fængsel indtil 2 år,
for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens §
290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning.
Tilregnelseskravet for overtrædelse af § 373, stk. 6 og 7, er
uagtsomhed, jf. straffelovens § 19. Der er således ikke krav
om, at f.eks. den konkrete undladelse af at træffe passende
foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for
tab af væsentlig størrelse er foretaget forsætligt.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 373 b i
lov om finansiel virksomhed, der skal være gældende for
forsikringsselskaber, indtil ikrafttrædelsen af en ny lov om
forsikringsvirksomheder m.v.
121
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at hvis et medlem af et forsik-
ringsselskabs eller en forsikringsholdingvirksomheds besty-
relse eller direktion eller en ansat, der i det daglige er en
del af den faktiske ledelse, groft uagtsomt eller forsætligt
gør sig skyldig i grove eller oftere gentagne ledelsessvigt,
der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden,
de forsikrede eller investorer i forsikringsselskabet, straffes
vedkommende med bøde eller fængsel indtil 2 år, hvis høje-
re straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1,
eller den øvrige lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse er en generel straffebestemmel-
se, der kriminaliserer grove eller oftere gentagne ledelses-
svigt. Bestemmelsen omfatter den adfærd, der i dag er om-
fattet af § 373, stk. 6, direktionsmedlemmers eller bestyrel-
sesmedlemmers og ansattes, der i det daglige er den del af
den faktiske ledelse, adfærd omfattet af § 373, stk. 7, 1. pkt.,
2. led, samt anden adfærd, som udgør ledelsessvigt af grov
eller oftere gentagen karakter.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe klar
hjemmel til at straffe en direktør, et bestyrelsesmedlem eller
en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse,
hvis adfærd anses for at være udtryk for grove eller oftere
gentagne ledelsessvigt. Dermed skabes bl.a. et hjemmels-
mæssigt mere sikkert grundlag for anklagemyndigheden at
føre sager på, jf. straffelovens § 1.
Den personkreds, der er omfattet af den foreslåede bestem-
melse, vil være medlemmer af bestyrelsen eller direktion
eller en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske
ledelse. Det er dog ikke hensigten, at der med bestemmel-
sen foretages en indskrænkning af, hvem der efter den al-
mindelige regel om medvirkensansvar i straffelovens § 23
kan gøres ansvarlig som medvirkende til grove eller oftere
gentagne ledelsessvigt, jf. i øvrigt herved straffelovens §
2. Efter omstændighederne vil andre personer således kunne
straffes for medvirken til overtrædelse af bestemmelsen.
Udtrykket ”en ansat, der i det daglige er en del af den
faktiske ledelse”, omfatter f.eks. direktionsmedlemmer, der
de facto udgør en del af den daglige ledelse, men som
ikke er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen. Det
kan f.eks. være en skadesforsikringsdirektør med ansvar for
antagelse af forsikringer, herunder fastsættelse af præmier
og særlige vilkår (direktør for underwriting). Eksempelvis
et forsikringsselskabs økonomidirektør og HR-direktør vil
være omfattet af udtrykket ”en ansat, der i det daglige er en
del af den faktiske ledelse”.
Det vil være op til det enkelte gruppe 1-forsikringsselskab
at identificere de ansatte, der udgør den faktiske ledelse af
selskabet. Ansatte, der er nøglepersoner, fordi de varetager
en nøglefunktion, men ikke er en del af den faktiske ledelse,
vil ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse, men
vil efter omstændighederne kunne ifalde strafansvar efter
den foreslåede bestemmelse i stk. 2 om personer, der er
knyttet til en finansiel virksomhed.
Det afgørende for vurderingen af, om den pågældende ansat-
te vil skulle udpeges som nøglepersoner efter § 64 d, stk. 1,
som værende en del af den faktiske ledelse, er, om den an-
satte træffer beslutninger eller medvirker til at træffe beslut-
ninger af forretningsmæssig og strategisk karakter, der har
en væsentlig betydning for virksomhedens drift. En ansat
med ansvar for et væsentligt forretningsområde eller for et
område af væsentlig betydning for virksomhedens drift, ek-
sempelvis en skadesdirektør, vil skulle anses som et medlem
af den faktiske ledelse. Herudover vil eksempelvis en ansat,
der på ledelsesniveau medvirker til at træffe beslutninger
på baggrund af bestyrelsens strategiske mål eller på ledel-
sesniveau medvirker til at sikre, at bestyrelsens vedtagne
politikker og retningslinjer implementeres i virksomhedens
daglige drift, skulle anses som et medlem af den faktiske
ledelse.
Også ansatte, der fejlagtigt ikke er identificeret som nøgle-
personer, er omfattet af det foreslåede stk. 1, 1. pkt., hvis
vedkommende indgår i den faktiske ledelse. Ansatte i for-
sikringsselskaber, som ikke har pligt til at identificere nøgle-
personer efter § 64 der således omfattet, hvis de er en del af
den faktiske ledelse af virksomheden. Eksempelvis medlem-
mer af den faktiske ledelse i et gruppe 2-forsikringsselskab.
Det afgørende fælles kendetegn ved den omfattede person-
kreds er, at de som led i deres ansættelse og funktion udøver
ledelse og styring af forskellige dele af en finansiel virksom-
hed. I deres funktion vil de således træffe ledelsesmæssige
beslutninger eller undlade at træffe sådanne beslutninger. En
ledelsesmæssig adfærd vil i nogle tilfælde kunne være af
en så mangelfuld eller kritisabel karakter, at der vil kunne
foreligge et ledelsessvigt.
Det foreslåede begreb ”ledelsessvigt” vil således efter om-
stændighederne kunne finde anvendelse både i tilfælde, hvor
et ledelsesmedlem foretager en aktiv handling, der indebæ-
rer et ledelsessvigt, og i tilfælde, hvor et ledelsesmedlem
undlader at handle i en situation, hvor handling er påkrævet.
Nedenfor angives to eksempler på bestemmelser i lov om
finansiel virksomhed, der indeholder centrale pligter for le-
delsen. En ledelses tilsidesættelse af pligterne vil efter om-
stændighederne kunne udgøre et ledelsessvigt.
En central ledelsespligt fremgår af § 70 i lov om finansiel
virksomhed, der stiller krav til bestyrelsens overordnede og
strategiske funktion. Bestyrelsen i et forsikringsselskab skal
således fastlægge, hvilke og hvor store risici virksomheden
vil kunne påtage sig. I et forsikringsselskab skal bestyrelsen
f.eks. fastlægge, hvilke og hvor store forsikrings- og mar-
122
kedsrisici selskabet vil påtage sig. Derudover skal bestyrel-
sen fastlægge de overordnede principper for opgørelse af de
enkelte risikotyper, herunder selskabets forsikringsmæssige
risici og investeringsmæssige risici. Bestyrelsen skal løben-
de følge op på, at der er overensstemmelse mellem, hvad
forsikringsselskabet vil og gør, herunder følge op på virk-
somhedens overordnede strategiske mål, de fastsatte rammer
m.v. for relevante risikoområder. Det indebærer, at bestyrel-
sen løbende vurderer de mål og anvisninger, der er besluttet,
herunder inddrager de forudsætninger, som sådanne er base-
ret på.
F.eks. skal bestyrelsen på investeringsområdet bl.a. drøfte og
beslutte den ønskede risikoprofil for selskabets investeringer
og fastsætte en politik med tilhørende retningslinjer, der
udmønter det enkelte forsikringsselskabs investeringsstrate-
gi og fastlægger klare rammer og afgrænsninger for de øn-
skede risici. Bestyrelsen skal løbende følge op på, om de
forudsætninger, som risikoprofil m.v. bygger på, ændrer sig,
og der opstår behov for at foretage justeringer.
Generelt vil det kunne anses som et ledelsessvigt, hvis be-
styrelsen ikke fører tilstrækkeligt tilsyn med direktionen,
herunder tager stilling til om direktionen har fraveget den
fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslin-
jerne for direktionen og har vurderet forsvarligheden af fra-
vigelsen, jf. dette lovforslags § 1, nr. 19. Hvis bestyrelsen
ikke modtager tilstrækkelig rapportering til løbende at kun-
ne vurdere virksomhedens risici, jf. § 70 i lov om finansiel
virksomhed, vil det kunne medføre strafansvar, hvis forhol-
det ikke påtales over for direktionen eller søges forbedret,
når den mangelfulde rapportering konstateres. Samtidig vil
det kunne medføre strafansvar for direktionen, hvis denne
ikke giver bestyrelsen tilstrækkelige oplysninger til at kunne
foretage en løbende vurdering af virksomhedens risici. Hvis
direktionen tilbageholder væsentlige oplysninger for besty-
relsen, herunder oplysninger, der kan påvirke virksomhe-
dens drift, vil det ligeledes kunne medføre strafansvar.
En anden central ledelsespligt fremgår af § 71 i lov om
finansiel virksomhed, der stiller krav til effektive former
for virksomhedsstyring. Bestemmelsen indebærer, at virk-
somheden skal sikre sig, at organisationen indrettes på en
sådan måde, at der er klart definerede ansvars- og arbejds-
områder, således at udførelse af opgaver adskilles fra kon-
trollen af samme. Ligeledes skal virksomheden sikre sig,
at der sker en rapportering til et højere ledelsesniveau af
de risici, som virksomheden påtager sig, samt at der finder
en løbende overvågning sted af virksomhedens forretnings-
områder. De omhandlede foranstaltninger skal omfatte hele
virksomheden og være proportionale med arten, omfanget
og kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestem-
melsen, at det konkrete ledelsessvigt kan kvalificeres som
værende groft. Bestemmelsen omfatter dog også tilfælde,
hvor der foreligger flere ledelsessvigt, der isoleret set ikke
kan betegnes som grove, men hvor svigtene ud fra en samlet
bedømmelse vurderes at udgøre et groft forhold.
Ved ”grove” ledelsessvigt forstås ledelsessvigt, der er af
en betydelig alvorlighed, eller hvor adfærden i øvrigt må
vurderes som grov eller oftere gentaget forsømmelse eller
skødesløshed. Her vil størrelsen af det tab, som er opstået,
eller der forelå en risiko for, kunne inddrages. Manglende
opfølgning på væsentlige tilsynsreaktioner vil også efter
omstændighederne indebære et groft ledelsessvigt.
Det bemærkes, at det ikke vil være en forudsætning for, at et
ledelsessvigt kategoriseres som groft, at Finanstilsynet tidli-
gere har udstedt et påbud eller påtalt samme eller lignende
forhold i virksomheden. Det må dog sædvanligvis antages at
kunne tillægges betydning, hvis Finanstilsynet har udstedt et
påbud eller påtalt samme eller lignende forhold i virksomhe-
den som beskrevet nærmere nedenfor.
Det må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag,
hvilken betydning Finanstilsynets tilsynsaktiviteter, herun-
der tilsynsbesøg, skal tillægges ved vurderingen af ledelsens
ansvar. Det vil for denne vurdering bl.a. have betydning,
hvilket materiale der har været fremlagt for Finanstilsynet i
forbindelse med tilsynsbesøget, og hvornår dette har fundet
sted.
Det er en betingelse for strafansvar efter stk. 1, 1. pkt.,
at ledelsens svigt har haft økonomiske konsekvenser for
selskabet selv, dens forsikringstagere eller andre. Også en
risiko for et tab vil kunne opfylde denne betingelse, uden at
tabet er aktualiseret. Det er med den foreslåede bestemmelse
hensigten, at også ledelsessvigt, der vil være egnet til at
udløse væsentlige konsekvenser, f.eks. selskabets økonomi-
ske stilling m.v. som nævnt ovenfor, vil være omfattet af
bestemmelsen, selvom den konkrete konsekvens ikke er ind-
trådt. Vurderingen af, om et ledelsessvigt medfører risiko for
tab, vil således skulle foretages ud fra en objektiv vurdering
af ledelsessvigtets egnethed til at medføre tab.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter stk. 1 er forsæt eller
grov uagtsomhed. Det bemærkes, at minimumskravet om
grov uagtsomhed harmonerer med, at den strafbare adfærd
i sig selv skal være af en vis grovhed. Det afgørende for
uagtsomhedsvurderingen er, hvad det pågældende ledelses-
medlem burde have indset på det tidspunkt, hvor det grove
ledelsessvigt begås. Om det er tilfældet, beror på en indivi-
duel vurdering af, om ledelsesmedlemmet objektivt har tilsi-
desat de handlenormer, der må anses for rimelige for netop
det pågældende ledelsesmedlem, bl.a. ud fra ledelsesmed-
lemmets viden, kompetencer og erfaringer. Vurderingen af,
om en adfærd eller undladelse er udtryk for grov uagtsom-
hed, træffes dermed på baggrund af den viden, som ledelses-
medlemmet havde, og de forhold, som var gældende, og
123
som ledelsesmedlemmet var bekendt med på tidspunktet for
adfærden. Senere indtrufne omstændigheder, som eksempel-
vis kan påvirke både sandsynligheden for tab og tabets
størrelse, indgår ikke i vurdering af tilregnelsen. Opnår et
ledelsesmedlem senere en viden om forhold, kan dette i sig
selv fordre handling, men dette påvirker ikke vurderingen
af tilregnelsen for handling eller undladelse før ledelsesmed-
lemmet fik denne viden.
Det bemærkes yderligere, at tab på engagementer, forsik-
ringsdækninger eller investeringer er en uundgåelig og helt
naturlig konsekvens af driften af et forsikringsselskab. Lov
om finansiel virksomhed åbner mulighed for, at finansielle
virksomheder kan have forskellige risikoprofiler. Den enkel-
te virksomhed kan således vælge en forretningsmodel, der
indebærer større eller mindre risikovillighed i forbindelse
med eksempelvis forsikringsmæssige eller investeringsmæs-
sige områder. Høj risikotagning er ikke i sig selv udtryk
for ledelsessvigt, hvis virksomhedens ledelse har taget højde
herfor i sin forretningsmodel. Risiko for tab er uvægerligt
forbundet med det at drive forretning på forsikringsområ-
det. Det gælder, uanset om der er tale om tab på forsikrings-
tagere, kreditorer eller investeringer. Det er ikke hensigten
med den foreslåede straffebestemmelse, at der fremover ik-
ke skal kunne tages risici eller udvikles forretningsmodeller,
som indebærer risiko for tab. Det er derimod hensigten, at
det kan være forbundet med strafansvar, hvis der i forsik-
ringsselskaber tages risici, der klart går ud over, hvad der
er forsvarligt set i forhold til den risiko, der ligger i den
forretningsmodel, som virksomheden drives efter, jf. herved
bl.a. § 70, stk. 1, nr. 1.
Nedenfor opstilles nogle typetilfælde, der efter omstændig-
hederne vil kunne aktualisere anvendelse af den foreslåe-
de bestemmelse. De anførte typetilfælde skal ikke forstås
som en udtømmende angivelse af de tilfælde, der falder
ind under den foreslåede bestemmelse, også andre situati-
oner kan være omfattede. Omvendt vil ikke alle de tilfæl-
de, der falder under beskrivelserne af opstillede situationer
være strafbare, selvom de faktuelt kan svare til et anført
eksempel. Det vil afhænge af den konkrete vurdering af
den flerhed af omstændigheder, der vil foreligge i praksis,
som Ansvarsudvalget bl.a. også anfører under pkt. 5.4.2 i
betænkningen om forhold, hvor der fra et ledelsesmedlems
side foreligger passivitet.
I de eksempler, hvor ledelsessvigtet er beskrevet som undla-
delse af en bestemt handling eller foranstaltning, kan tab
eller risikoen for tab på ansvarsfritagende vis være afværget
ved andre tiltag. Er det pågældende ledelsesmedlem, over
for hvem der ellers ville have foreligget en strafsanktioneret
handlepligt, bekendt med tiltag, vil der ikke foreligge et
groft ledelsessvigt. Modsat er det ikke hensigten, at de andre
tiltag skal være ansvarsfritagende for ledelsesmedlemmets
eget grove ledelsessvigt, hvis ledelsesmedlemmet ikke var
bekendt med tiltagene, jf. straffelovens § 21 om forsøg. Ek-
semplerne nedenfor skal således ses i lyset af det subjektive
tilregnelseskrav i bestemmelsen og med den forudsætning,
at den udøvede adfærd medfører tab eller risiko for tab.
Bestyrelsens og direktionens utilstrækkelige overholdelse af
den finansielle lovgivning på væsentlige områder af stor
betydning for forsikringsselskabets finansielle situation vil
kunne udgøre et groft ledelsessvigt.
Eksempelvis vil det efter omstændighederne kunne udgøre
et groft ledelsessvigt, hvis bestyrelsen eller direktionen ik-
ke har sikret, at relevante funktioner i forsikringsselskabet,
f.eks. aktuarfunktionen, compliancefunktionen, risikofunkti-
onen og intern audit, i praksis rapporterer i behørigt omfang
til ledelsen om manglende overholdelse af den finansielle
lovgivning eller hvidvasklovgivningen på væsentlige områ-
der. Tilsvarende vil bestyrelsens og direktionens vedvaren-
de manglende iværksættelse af adækvate foranstaltninger
til sikring af, at virksomheden overholder den finansielle
lovgivning eller hvidvasklovgivningen på væsentlige områ-
der for virksomhedens finansielle situation kunne udgøre et
groft ledelsessvigt. Tilsvarende vil gælde for en ansat, der i
det daglige er en del af den faktiske ledelse.
Et andet eksempel kan være situationer, hvor ledelsen gen-
tagne gange vælger ikke at reagere på advarsler om bety-
delige risici fra f.eks. revisor (intern revision, intern audit
eller ekstern revisor) eller den compliance- eller risikosty-
ringsansvarlige, og ledelsen vidste eller burde have indset, at
eventuelt allerede iværksatte foranstaltninger til mitigering
af sådanne risici var klart utilstrækkelige.
Det vil ligeledes kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis
f.eks. bestyrelsesformanden forholder sig passivt til oplys-
ninger og redegørelser fra direktionen og andre bestyrelses-
medlemmer om f.eks. øget risikotagning, der eksempelvis
går ud over de fastlagte rammer eller ikke overholder de for
forsikringsselskabet gældende procedurer.
Grove ledelsessvigt vil kunne foreligge i forbindelse med
forsikringsselskabers risikostyring. Det vil eksempelvis kun-
ne foreligge, hvis selskabernes risikostyringssystemer og
interne kontrolsystemer er klart utilstrækkelige for den virk-
somhed, som selskaberne driver, og dermed udsætter selska-
bet for risici for, at væsentlige fejl ikke konstateres, eller
undervurdering af de risici, som selskabet er udsat for.
Manglende dokumentation af eksempelvis direktionens be-
slutningsgrundlag vil ikke i sig selv udgøre groft ledelses-
svigt, men det forhold, at der helt åbenbart ikke har været
det fornødne grundlag for bestyrelsen at følge op på og
dermed foretage kontrol, vil efter omstændighederne kunne
anses som groft ledelsessvigt fra direktionens side.
124
Groft ledelsessvigt vil også kunne foreligge i situationer,
hvor direktionen ikke har forholdt sig aktivt til manglende
ressourcer eller åbenbar uforsvarlig organisering i selska-
bet. Det forhold, at der på et væsentligt forretningsområde
er et længerevarende ressourceproblem, er desuden et væ-
sentligt element i bestyrelsens risikovurdering. Direktionens
manglende orientering af bestyrelsen om, at et væsentligt
forretningsområde eller funktion har behov for tilførsel af
yderligere ressourcer, vil derfor i sig selv kunne udgøre et
groft ledelsessvigt, hvis den manglende orientering medfø-
rer, at bestyrelsen ikke opnår et retvisende risikobillede.
Ved vurderingen af, om der er grundlag for et strafansvar,
kan bl.a. indgå, om direktionen har sikret den fornødne
ressourcemæssige kapacitet til at løse eksempelvis de forsik-
ringsmæssige opgaver, og om relevante afdelinger, herunder
f.eks. en given nøglefunktion, aktuariatet eller investerings-
afdelingen er bemandet med tilstrækkeligt kompetente med-
arbejdere. Er situationen forventeligt forbigående, og har
ledelsen taget skridt til at imødegå denne gennem rekrutte-
ring eller uddannelse af medarbejdere, vil der ikke foreligge
grove ledelsessvigt.
Der vil efter omstændighederne også kunne være tale om
et groft ledelsessvigt, hvis bestyrelsen ikke har fulgt op på
oplysninger om væsentlig underbemanding eller andre store
problemer i virksomhedens centrale afdelinger.
Er situationen forventeligt forbigående, og har ledelsen ta-
get skridt til at imødegå denne gennem rekruttering eller
uddannelse af medarbejdere, vil der ikke foreligge grove
ledelsessvigt.
Klart uforsvarlig organisering på økonomiområdet vil kun-
ne udgøre groft ledelsessvigt omfattet af den foreslåede be-
stemmelse, eksempelvis hvor organiseringen medfører gen-
tagne fejl i selskabets regnskabsføring, gentagne brud på
kapitalkrav eller manglende likviditetsstyring.
Hvis bestyrelsen og direktionen således tilsidesætter pligten
til at sikre en forsvarlig organisation f.eks. ved manglende
eller utilstrækkelig tildeling af ressourcer til eksempelvis
økonomifunktionen i selskabet (f.eks. kompetencer, antal
årsværk, it-værktøjer m.v.), kan det udgøre et groft ledelses-
svigt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis forberedelsen af
regnskabsaflæggelsen er mangelfuld med den konsekvens,
at der opstår en stor risiko for, at årsrapporten ikke er ret-
visende, hvilket bl.a. kan have en negativ indvirkning på
kursen på forsikringsselskabets aktier.
Manglende dokumentation af eksempelvis direktionens be-
slutningsgrundlag vil ikke i sig selv udgøre groft ledelses-
svigt, men det forhold, at der ikke har været det fornødne
grundlag for bestyrelsen at følge op på og dermed foretage
kontrol, vil efter omstændighederne kunne anses som groft
ledelsessvigt fra direktionens side.
Lov om finansiel virksomhed åbner mulighed for, at finan-
sielle virksomheder kan have forskellige risikoprofiler. Det
enkelte forsikringsselskab kan således vælge en forretnings-
model, der indebærer større eller mindre risikovillighed i
forbindelse med eksempelvis forsikringstegning eller inve-
stering. Høj risikotagning er ikke i sig selv udtryk for ledel-
sessvigt, hvis virksomhedens ledelse har taget højde herfor i
sin forretningsmodel. Der vil imidlertid kunne foreligge gro-
ve ledelsessvigt, hvis bestyrelsen eller direktionen generelt
eller gentagne gange har taget væsentlig større risici, end
forretningsmodellen berettiger, eller hvad der må anses for
forsvarligt i lyset af indretningen af virksomheden. Eksem-
pelvis betydelige investeringer, der foretages på et åbenbart
ufuldstændigt grundlag.
Direktionens utilstrækkelige orientering af bestyrelsen om
væsentlige forhold for virksomhedens drift eller balance,
f.eks. udvikling i de forsikrings- eller investeringsmæssige
risici eller kapitalforhold m.v., kan efter omstændighederne
også være omfattet af bestemmelsen.
Overtrædelse af virksomhedsområdet ved drift af virksom-
hed uden fornøden tilladelse kan efter omstændighederne
udgøre et groft ledelsessvigt.
For så vidt angår forsikringsselskabets markedsføring af for-
sikringer vil det kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis
ledelsen er bekendt med og stiltiende accepterer, at virksom-
heden overtræder regler om markedsføring af forsikringer,
og dermed tegner forsikringer for kunder på en vildledende
eller illoyal måde. Som et eksempel kan nævnes tilfælde,
hvor ledelsen i strid med den produktgodkendelse, som virk-
somheden skal foretage efter produktgodkendelsesbekendt-
gørelsen, bevidst beslutter eller stiltiende accepterer og til-
bageholder viden om, at forsikringer aktivt promoveres til
kunder, for hvem produktet ikke er egnet – eksempelvis
sælger forsikringer til kunder, der aldrig vil kunne opfylde
betingelserne for at have en dækningsberettiget skade, hvor-
ved kunden lider et tab.
Endvidere vil det kunne udgøre groft ledelsessvigt, hvis be-
styrelsen og direktionen ikke har sikret sig, at årsrapporten
giver et retvisende billede af selskabets (koncernens) akti-
ver, passiver og finansielle stilling m.v., f.eks. fordi årsrap-
porten ikke er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens
krav. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det viser sig,
at selskabets årsrapport ikke er retvisende, selvom der fore-
ligger indikationer på behov for at følge op. En årsrapport
er bl.a. beslutningsgrundlag for en regnskabsbruger, hvorfor
årsrapporten skal være retvisende, og hvis dette ikke er til-
fældet, kan årsrapporten påføre regnskabsbrugeren risiko for
tab.
125
Grove ledelsessvigt vil også kunne foreligge i form af ufor-
svarlig værdiansættelse af aktiver og passiver, der får selska-
bets egenkapital og solvensgrad til at fremstå bedre, end den
egentlig er. Eksempelvis ved indregning af tilgodehavender
hos konkursramte modparter, hvor der ikke er udsigt til divi-
dende, indregning af genforsikringskontrakter uden overfør-
sel af risiko, klar undervurdering af de forsikringsmæssige
hensættelser samt ved urealistiske værdiansættelser af akti-
ver.
Det vil også kunne udgøre ledelsessvigt, hvis bestyrelsen
eller direktionen træffer beslutninger, der forudsætter tilla-
delser fra myndigheder, som ledelsen er klar over, at virk-
somheden ikke har eller vil kunne opnå. Det kunne f.eks.
være, hvis et skadesforsikringsselskab begynder at udbyde
forsikringsklasser, der ikke er opnået tilladelse til, eller
hvis et livsforsikringsselskab begynder at udbyde syge- og
ulykkesforsikringer uden at indhente den fornødne tilladelse
til det. Derudover kan det være i situationer, hvor en virk-
somhed vælger at oprette en dattervirksomhed, f.eks. med
henblik på at overlade visse investeringsmæssige områder
til denne, og der ikke indhentes fornøden tilladelse til den
pågældende dattervirksomhed.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at det samme gælder, hvis ledel-
sessvigtet medfører væsentlig øget risiko for, at forsikrings-
selskabet udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
det foreslåede 1. pkt., hvorefter et medlem af et forsikrings-
selskabs eller en forsikringsholdingvirksomheds bestyrelse,
direktion eller en nøgleperson, der gør sig skyldig i grove
eller oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører tab eller ri-
siko for tab for virksomheden, de forsikrede eller investorer
i den finansielle virksomhed, straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter
straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for, at ledelsen af et
forsikringsselskab har en strafferetlig sanktioneret pligt til
at beskytte virksomheden dels mod selv at blive udsat for
kriminalitet, dels mod at blive anvendt som et redskab i
forbindelse med udenforstående aktørers kriminalitet. Det er
herved forudsat, at ledelsen har en forpligtelse til at udgøre
et bolværk mod kriminalitet, og at groft ledelsesmæssigt
svigt heraf vil kunne straffes efter bestemmelsen. Selvom
bestemmelsens 1. led om risiko for udsættelse for kriminali-
tet må antages at være indeholdt i den traditionelle forståelse
af ledelsesansvaret, indeholder bestemmelsen på dette punkt
en præcisering og et klarere hjemmelsmæssigt grundlag her-
for, mens 2. led om udsættelse for væsentligt øget risiko for
kriminalitet vil udvide grundlaget for strafansvar og afvige
fra, hvad der almindeligvis vil være omfattet af et strafferet-
ligt ledelsesansvar i dansk ret.
Det foreslåede vil dermed indebære, at grove eller oftere
gentagne ledelsessvigt, der væsentligt øger risikoen for, at
forsikringsselskabet udsættes for eller anvendes som led
i kriminalitet, efter omstændighederne vil være forbundet
med strafansvar. Uanset at der således med bestemmelsens
2. pkt. lovfæstes en positiv strafsanktioneret handlepligt for
ledelsen til at beskytte virksomheden mod at blive udsat
for kriminalitet eller mod at blive anvendt som led i krimi-
nalitet, bør det i sammenhæng hermed indgå i vurderingen,
hvilke konkrete modforanstaltninger ledelsen efter omstæn-
dighederne med rimelighed burde have foretaget. Med hen-
syn til kriminalitet, der begås over for virksomheden, vil
det være naturligt, at ledelsen skrider til politianmeldelse,
eller som minimum tager konkrete skridt til at imødegå
og bringe kriminaliteten til ophør, så snart ledelsen bliver
bekendt hermed. Der foreligger dog ikke og foreslås heller
ikke med bestemmelsen en pligt til at foretage politianmel-
delse. Straffrihed efter den foreslåede bestemmelse vil ofte
forudsætte, at ledelsen eller ansatte, der i det daglige er en
del af den faktiske ledelse, foretager foranstaltninger, der
sikrer, at virksomheden konkret ikke fortsat faciliterer og
understøtter det pågældende kriminelle forhold, herunder
f.eks. ved at bringe relevante kundeforhold til ophør. Sådan-
ne foranstaltninger skal naturligvis foretages i nær tidsmæs-
sig sammenhæng med det tidspunkt, hvor pågældende bliver
orienteret om eller konstaterer de kriminelle forhold.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestem-
melsen, at det konkrete ledelsessvigt kan kvalificeres som
værende groft. Tilfælde, hvor der foreligger flere ledelses-
svigt fra samme medlem af direktionen eller bestyrelsen,
og forholdet efter en samlet bedømmelse af svigtene må
vurderes at være groft, vil dog også være omfattet.
Ved ”grove” ledelsessvigt forstås ledelsessvigt, der er af en
betydelig alvorlighed eller et betydeligt omfang, eller hvor
adfærden i øvrigt må vurderes som grov eller oftere gentaget
forsømmelse eller skødesløshed. Eksempelvis handlinger og
undladelser, der medfører, at selskabet bliver udnyttet til at
gennemføre hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet,
eller at selskabet udsættes for en nærliggende risiko for
dette, vil kunne være omfattet og straffes efter den fore-
slåede bestemmelse. Der vil også kunne foreligge et groft
ledelsessvigt ved undladelse af at iværksætte relevante kon-
trolforanstaltninger over for konstateret åbenbar systematisk
forsikringssvindel i skadessager, hvor en eller flere forsik-
ringstagere anmelder skader, som ikke er sket.
Det bemærkes, at det ikke vil være en forudsætning for, at et
ledelsessvigt kategoriseres som groft, at Finanstilsynet tidli-
gere har udstedt et påbud eller påtalt samme eller lignende
forhold i virksomheden. Men det må sædvanligvis antages
at kunne tillægges betydning, hvis Finanstilsynet har udstedt
et påbud eller påtalt samme eller lignende forhold i virk-
somheden, som beskrevet nærmere nedenfor. Derudover vil
126
manglende opfølgning på væsentlige tilsynsreaktioner efter
omstændighederne kunne indebære et groft ledelsessvigt.
Det må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag,
hvilken betydning Finanstilsynets tilsynsaktiviteter, herun-
der tilsynsbesøg, skal tillægges ved vurderingen af ledelsens
ansvar.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter bestemmelsen er
grov uagtsomhed.
Nedenfor opstilles nogle typetilfælde, der efter omstændig-
hederne vil kunne aktualisere anvendelse af det foreslåede
stk. 1, 2. pkt. Det bemærkes, at de anførte typetilfælde ikke
skal forstås som en udtømmende angivelse af de tilfælde,
der falder ind under den foreslåede bestemmelse.
Strafansvar vil kunne komme på tale i tilfælde, hvor ledel-
sen eller ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske
ledelse, ikke har taget tilstrækkelige skridt til at imødegå
åbenlyse og graverende operationelle risici eller ikke hånd-
terer rapporterede operationelle hændelser forsvarligt med
den konsekvens, at der opstår væsentlig øget risiko for,
at selskabet udsættes for eller anvendes som led i krimi-
nalitet. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor selskabet ikke
har en beredskabsplan for væsentlige it-systemer, selvom
selskabets drift i høj grad baserer sig på en sikker og robust
it-infrastruktur. Manglende IT-risikostyring og håndtering af
it-risici vil således kunne være omfattet af den foreslåede
bestemmelse. Det samme gælder vedvarende manglende
håndtering af omfattende cyberhændelser, der eksempelvis
forhindrer forsikringstagere i at komme i kontakt med deres
forsikringsselskaber i tilfælde af personskadesager i udlan-
det, navnlig hvis sådanne hændelser er indtruffet og ledelsen
orienteret herom, uden at det har ført til nye tiltag.
Det vil også kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis be-
styrelsen ikke følger op på bemærkninger fra intern audit
funktionen i revisionsprotokollen om væsentlige svagheder
eller mangler i kontroller, der medfører en væsentlig øget
risiko for, at selskabet kan blive udsat for besvigelser eller
anden kriminalitet, eller følger for sent op på bemærknin-
gerne, herunder på om bemærkningerne er blevet håndteret
tilfredsstillende af den daglige ledelse.
Forsøg og medvirken kan straffes efter de almindelige regler
i straffelovens §§ 21 og 23. Bestemmelsen vil således i kraft
af den almindelige medvirkensregel i straffelovens § 23, stk.
1, også omfatte den, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har
medvirket til grove eller gentagne ledelsessvigt omfattet af
den foreslåede bestemmelse. Står den pågældende selv uden
for et særligt pligtforhold, som vedkommende medvirker til
at krænke, vil straffen således også kunne nedsættes, jf. stk.
2.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter straffelovens §
50, stk. 2, vil være mulighed for at fastsætte en tillægsbøde
som tillægsstraf til en frihedsstraf, hvis den pågældende ved
ledelsessvigtet har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk
vinding for sig selv eller andre. Dette vil efter omstændighe-
derne i praksis være relevant i tilfælde, hvor der ikke kan
ske konfiskation, eller hvor tillægsbøde af andre grunde vil
være at foretrække fremfor konfiskation.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at personer, der er knyttet til et
forsikringsselskab uden at være medlem af bestyrelsen eller
direktionen eller i det daglige en del af den faktiske ledelse,
og som groft uagtsomt eller forsætligt gør sig skyldig i
grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed,
der medfører tab eller risiko for tab for forsikringsselskabet,
de forsikrede eller investorer i forsikringsselskabet, straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf
ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 373,
stk. 7, 1. pkt., 2. led, for så vidt angår virksomheder og
personer uden for ledelsen.
Bestemmelsen vil indebære, at personer, der er knyttet til
et forsikringsselskab uden at være medlem af bestyrelsen,
direktionen eller i det daglige en del af den faktiske ledelse,
vil kunne straffes efter bestemmelsen, hvis der ved grov
eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed påføres
virksomheden, de forsikrede eller investorer i den finansielle
virksomhed tab eller risiko for tab.
En person anses som knyttet til forsikringsselskabet, når
modtageren af oplysningerne har en berettiget forventning
om, at den pågældende person repræsenterer forsikringssel-
skabet. Det er ingen betingelse, at der f.eks. er tale om et
egentligt ansættelsesforhold, eller at den pågældende skal
være medlem af bestyrelsen. Der er herved ikke tilsigtet
ændringer i den personkreds, som vil være omfattet af den
foreslåede bestemmelse i forhold til, hvem der er omfattet
af den gældende bestemmelse i § 373, stk. 7, 1. pkt., 2.
led. Der kan ved vurderingen af begreberne forsømmelse og
skødesløshed drages paralleller til straffelovens § 157, der
kriminaliserer tilsvarende grov eller oftere gentagen uønsket
adfærd for personer, der virker i offentlig tjeneste.
Personer, der er medlem af bestyrelsen, direktionen eller i
det daglige en del af den faktiske ledelse, er ikke omfattet
af bestemmelsen, da disse personer vil være omfattet af
det foreslåede stk. 1. De personer, der i det daglige er en
del af den faktiske ledelse af selskabet, selvom de ikke er
registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen, er eksempel-
vis en skadesforsikringsdirektør med ansvar for antagelse
af forsikringer, herunder fastsættelse af præmier og særlige
vilkår. Ansatte, der er nøglepersoner, fordi de varetager en
nøglefunktion, der er vigtig for forsikringsselskabets drift,
127
jf. § 64 d, stk. 1, og § 17, stk. 2, i bekendtgørelse om ledelse
og styring af forsikringsselskaber m.v., men ikke er en del af
den faktiske ledelse, vil ikke være omfattet af den foreslåede
bestemmelse i stk. 1, men vil kunne ifalde strafansvar efter
den foreslåede bestemmelse i stk. 2 om personer, der er
knyttet til en finansiel virksomhed.
Det afgørende for vurderingen af, om den pågældende an-
satte i et forsikringsselskab vil skulle anses for at være
en del af den faktiske ledelse, er, om den ansatte træffer
beslutninger eller medvirker til at træffe beslutninger af for-
retningsmæssig og strategisk karakter, der har en væsentlig
betydning for virksomhedens drift. En ansat med ansvar
for et væsentligt forretningsområde eller for et område af
væsentlig betydning for virksomhedens drift, eksempelvis
en økonomidirektør, vil skulle anses som et medlem af den
faktiske ledelse. Herudover vil eksempelvis en ansat, der på
ledelsesniveau medvirker til at træffe beslutninger på bag-
grund af bestyrelsens strategiske mål eller på ledelsesniveau
medvirker til at sikre, at bestyrelsens vedtagne politikker og
retningslinjer implementeres i virksomhedens daglige drift,
skulle anses som et medlem af den faktiske ledelse.
Også ansatte, der fejlagtigt ikke er identificeret som nøg-
lepersoner, er omfattet af det foreslåede stk. 1, hvis
vedkommende indgår i den faktiske ledelse. Ansatte i finan-
sielle virksomheder, som ikke har pligt til at identificere
nøglepersoner er således omfattet, hvis de er en del af den
faktiske ledelse af virksomheden. Eksempelvis medlemmer
af den faktiske ledelse i et gruppe 2-forsikringsselskab.
Der vil kunne være tale om grov eller oftere gentagen for-
sømmelse eller skødesløshed, hvis den ansvarlige for en
nøglefunktion, f.eks. den ansvarlige for aktuarfunktionen,
intern audit, den compliance-ansvarlige eller den ansvarlige
for risikostyringsfunktionen forsømmer at rapportere nød-
vendige advarsler til bestyrelsen og direktionen om betydeli-
ge risici for virksomheden, som der ikke er taget højde for i
virksomhedens risikostyring.
Tilsvarende vil kunne være tilfældet for tilsidesættelse af
f.eks. politikker for forsikringsmæssige risici i skades- eller
livsforsikringsselskaber, hvor overdreven risikotagning kan
indebære en øget tabsrisiko.
Hvis en policechef, salgsdirektør eller underwriting-ansvar-
lig eksempelvis accepterer en stor bygningsbrandforsikring,
der ligger uden for mandatet i politikken for forsikrings-
mæssige risici, og forsømmer at afdække risikoen med re-
assurance, kan dette medføre en øget tabsrisiko. Selv hvis
vedkommende har husket at afdække risikoen med reassu-
rance, kan der være øget tabsrisiko, hvis selskabet ikke råder
over kvalificerede medarbejdere til at håndtere skadesbegi-
venheder i en størrelse som den i eksemplet forsikrede byg-
ningsbrand.
I politikken for investeringsområdet tager bestyrelsen stil-
ling til, hvilke aktiver der må investeres i, og hvor mangle
midler, der må investeres i hver aktivklasse. Dette giver
en risikoprofil, som bestyrelsen har fundet acceptabel. Over-
skrider den investeringsansvarlige grænserne i politikken
for investeringsområdet uden bestyrelsens accept, vil der
efter omstændighederne kunne foreligge et groft ledelses-
svigt. Det samme vil kunne være tilfældet, hvis der alene
investeres i illikvide aktiver, hvorved selskabet risikerer ikke
at kunne betale sine løbende forpligtelser.
Grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed
vil eksempelvis kunne foreligge, hvis en person, der er knyt-
tet til selskabet uden at være medlem af bestyrelsen eller
direktionen, gentagne gange tilsidesætter virksomhedens in-
terne retningslinjer og instrukser.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter stk. 2 er grov uagt-
somhed. Det bemærkes, at kravet om grov uagtsomhed har-
monerer med, at den strafbare adfærd i sig selv skal være af
en vis grovhed. Det bemærkes yderligere, at tab på konkrete
forsikringsdækninger eller investeringer er en uundgåelig
og helt naturlig konsekvens af driften af et forsikringssel-
skab. Risiko for tab er uvægerligt forbundet med det at
drive forretning, herunder ikke mindst på det finansielle
område. Det gælder, uanset om der er tale om tab på en
enkelt forsikringstager, en kreditor eller en investering. Det
er ikke hensigten med den foreslåede straffebestemmelse,
at der fremover ikke skal kunne tages risici eller udvikles
forretningsmodeller, som indebærer risiko for tab. Det er
derimod hensigten, at det kan være forbundet med strafan-
svar, hvis der i forsikringsselskaber tages risici, der klart går
ud over, hvad der er forsvarligt set i forhold til den risiko,
der ligger i den forretningsmodel, som selskabet drives efter,
jf. herved bl.a. § 70, stk. 1, nr. 1.
Det er med bestemmelsen ikke hensigten, at der foretages
en indskrænkning af det almindelige medvirkensansvar efter
straffelovens § 23, jf. herved straffelovens § 2. Det beror
således på en konkret vurdering efter straffelovens § 23,
om og i hvilket omfang personer, der falder uden for be-
stemmelsens anvendelsesområde, som følge af manglende
tilknytning til forsikringsselskabet, kan ifalde et strafansvar
for medvirken, der i givet fald formentlig typisk må rubri-
ceres som medvirken til overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse i stk. 1. Det kan dog endvidere ikke udelukkes,
at der kan opstå en situation, hvor personer, der ikke er
omfattet af stk. 2, medvirker til overtrædelse af også denne
bestemmelse, jf. herved forudsætningsvis straffelovens § 23,
stk. 2. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en person A med
den fornødne tilknytning til forsikringsselskabet har rådført
sig med en udenforstående B om virksomhedens uhensigts-
mæssige og meget risikofyldte forretningsmodel. Såfremt A
og B sammen bliver enige om ikke at foretage sig noget,
herunder f.eks. ved at advisere bestyrelsen, kan begge per-
soner efter omstændighederne ifalde et strafansvar for over-
128
trædelse af det foreslåede stk. 2, såfremt undladelsen efter
omstændighederne har karakter af en grov forsømmelse. A’s
ansvar vil i denne situation være en direkte overtrædelse af
det foreslåede stk. 2, mens B’s overtrædelse må kategorise-
res som medvirken hertil.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at det samme gælder for an-
satte med ansvar for en nøglefunktion, hvis forsømmelsen
eller skødesløsheden medfører væsentlig øget risiko for, at
selskabet udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.
Det foreslåede vil indebære, at de ansatte, der i henhold til
§ 64 d, stk. 1, jf. § 17, stk. 2, i bekendtgørelse om ledelse
og styring af forsikringsselskaber m.v., har ansvaret for en
nøglefunktion, vil kunne straffes i tilfælde af grov eller ofte-
re gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der medfører
væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller
anvendes som led i kriminalitet.
Det foreslåede vil dermed indebære, at grov eller oftere gen-
tagen forsømmelse eller skødesløshed, der væsentligt øger
risikoen for, at virksomheden udsættes for eller anvendes
som led i kriminalitet, efter omstændighederne vil være
forbundet med strafansvar. Uanset at der således med be-
stemmelsens 2. pkt. lovfæstes en positiv strafsanktioneret
handlepligt for en ansat med ansvar for en nøglefunktion til
at beskytte virksomheden mod at blive udsat for kriminalitet
eller mod at blive anvendt som led i kriminalitet, bør det i
sammenhæng hermed indgå i vurderingen, hvilke konkrete
modforanstaltninger den pågældende efter omstændigheder-
ne med rimelighed burde have foretaget. I forbindelse med
kriminalitet, der begås over for selskabet, vil det være natur-
ligt at skride til politianmeldelse eller som minimum tage
konkrete skridt til at imødegå og bringe kriminaliteten til
ophør, så snart den pågældende bliver bekendt hermed. Der
foreligger dog ikke og foreslås heller ikke med bestemmel-
sen en pligt til at foretage politianmeldelse. Straffrihed ef-
ter den foreslåede bestemmelse vil ofte forudsætte, at den
ansatte med ansvar for en nøglefunktion foretager foranstalt-
ninger, der sikrer, at selskabet konkret ikke fortsat faciliterer
og understøtter det pågældende kriminelle forhold. Sådanne
foranstaltninger skal naturligvis foretages i nær tidsmæssig
sammenhæng med det tidspunkt, hvor den pågældende bli-
ver orienteret om eller konstaterer de kriminelle forhold.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
det foreslåede 1. pkt., hvorefter en person, der er knyttet til
et forsikringsselskab uden at være medlem af bestyrelsen
eller direktionen eller i det daglige en del af den faktiske le-
delse, og som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget for-
sømmelse eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko
for tab for forsikringsselskabet, de forsikrede eller investorer
i forsikringsselskabet, straffes med bøde eller fængsel indtil
2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for, at ansatte med
ansvar for en nøglefunktion i forsikringsselskabet har en
strafferetlig sanktioneret pligt til at medvirke til at beskytte
selskabet dels mod selv at blive udsat for kriminalitet, dels
mod at blive anvendt som et redskab i udenforstående ak-
tørers kriminalitet. Det er herved forudsat, at ansatte med
ansvar for en nøglefunktion har en forpligtelse til at under-
støtte ledelsens arbejde med at beskytte virksomheden mod
kriminalitet, og at grov forsømmelse eller skødesløshed i
forbindelse hermed vil kunne straffes efter bestemmelsen.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestem-
melsen, at den konkrete forsømmelse eller skødesløshed
kan kvalificeres som værende grov. Situationer, hvor der
foreligger flere tilfælde af forsømmelse eller skødesløshed
fra samme ansatte med ansvar for en nøglefunktion, og for-
holdet ud fra samlet bedømmelse vurderes at være groft, vil
dog også være omfattet.
Det foreslås i stk. 3, at forsikringsselskaber og personer, der
er knyttet til forsikringsselskabet, og som giver urigtige eller
vildledende oplysninger om forhold vedrørende forsikrings-
selskabet til offentlige myndigheder, offentligheden, noget
selskabsorgan, forsikrede eller investorer i forsikringsselska-
bet, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt
højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk.
1, eller den øvrige lovgivning.
Bestemmelsen omfatter forsikringsselskaber og alle, der er
knyttet til virksomheden. En person anses som knyttet til
selskabet, når modtageren af oplysningerne har en berettiget
forventning om, at den pågældende person repræsenterer
selskabet. Det indebærer, at både personkredsen omfattet
af det foreslåede stk. 1 og det foreslåede stk. 2 vil være
omfattet af bestemmelsen. Det er ingen betingelse, at der
f.eks. er tale om et egentligt ansættelsesforhold, eller at den
pågældende skal være medlem af bestyrelsen. Der er herved
ikke tilsigtet ændringer i den personkreds, som vil være
omfattet af den foreslåede bestemmelse i forhold til, hvem
der er omfattet af den gældende bestemmelse i § 373, 1.
pkt., 1. led.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i straf-
feloven om urigtige og vildledende oplysninger til offentlige
myndigheder og til offentligheden.
Det følger således af straffelovens § 162, at den, som el-
lers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig er-
klæring om forhold, angående hvilke den pågældende er
pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder. Bestemmelsen omfatter både skriftlige
og mundtlige forklaringer, men forudsætter samtidig, at en
fysisk person er forpligtet til at afgive forklaring til eller
for en offentlig myndighed. Et eksempel på bestemmelsens
anvendelsesområde er retsplejelovens § 497, stk. 1, om fyl-
129
destgørelsesobjekter afgivet af skyldneren under fogedfor-
retninger. Forpligtelsen til at give Finanstilsynet oplysninger
påhviler imidlertid efter den finansielle lovgivning selska-
berne, dvs. de juridiske personer, jf. eksempelvis § 347, stk.
1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, hvorefter bl.a.
forsikringsselskaber skal give Finanstilsynet de oplysninger,
der er nødvendige for tilsynets virksomhed.
Endvidere følger det af straffelovens § 163, at den, som
i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentli-
ge, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig
erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke
har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder. Omfattet af bestemmelsen er oplysninger til brug
i retsforhold, hvilket omfatter urigtige oplysninger fra en
borger eller virksomhed til en offentlig institution. Der
skal endvidere være tale om oplysninger, som er urigtige
eller bevidst vildledende. Bestemmelsen vil således efter
omstændighederne kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor
en finansiel virksomhed forsætligt afgiver urigtige oplysnin-
ger til Finanstilsynet på et skriftligt grundlag. Som følge af
maksimumstraffen på fængsel i 4 måneder er forældelsesfri-
sten for strafansvaret imidlertid 2 år, jf. straffelovens § 93,
stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil således supplere
straffelovens § 163. Strafansvar efter den foreslåede bestem-
melse vil dog – udover hvad der er omfattet af straffelo-
vens § 163 – også omfatte urigtige oplysninger afgivet til
offentligheden, til noget selskabsorgan, de forsikrede eller
investorer i forsikringsselskabet og dermed ikke blot oplys-
ninger givet til Finanstilsynet eller andre offentlige myndig-
heder. Endvidere vil et strafansvar efter bestemmelsen først
forældes 5 år efter tidspunktet for afgivelsen af de urigtige
eller vildledende oplysninger, jf. § 373, stk. 8, hvorefter
forældelsesfristen for overtrædelse af bestemmelser i lov om
finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør af denne
lov er 5 år.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 373,
stk. 7, 1. pkt., 1. led.
Den foreslåede bestemmelse i § 373 b er omfattet af opreg-
ningen i § 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som bl.a.
omfatter §§ 373-374, og finder således også anvendelse for
filialer af udenlandske virksomheder.
Til nr. 47 (§ 374, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 374, stk. 3, fastsætter Finanstilsynets ad-
gang til at pålægge finansielle virksomheder daglige eller
ugentlige bøder, hvis de undlader at efterkomme et påbud
meddelt i medfør af § 351, stk. 1 og 4, og stk. 5, 1. pkt.
§ 351, stk. 5, 1. pkt., fastsætter Finanstilsynets adgang til
at påbyde et pengeinstitut, et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI), et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI), et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en direk-
tør eller ansat, der er identificeret som nøgleperson, når
der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning.
Det foreslås at ændre § 374, stk. 3, således at henvisningen
til stk. 5, 1. pkt., ændres til en henvisning til stk. 5. 1.-3. pkt.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse på baggrund af lov-
forslagets § 1, nr. 33, der indsætter et nyt 2. og et nyt 3. pkt.
i § 351, stk. 5.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 290 b, stk. 1, i straffeloven)
Efter straffelovens § 290 b, stk. 1, straffes den, der som
medlem af direktionen eller bestyrelsen i et systemisk vig-
tigt finansielt institut (SIFI) gør sig skyldig i overtrædelse
af § 373, stk. 6 eller 7, i lov om finansiel virksomhed, med
bøde eller fængsel indtil 3 år.
De nævnte overtrædelser i lov om finansiel virksomhed an-
går bl.a. direktions- og bestyrelsesmedlemmers undladelse
af at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller
nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, jf. § 373,
stk. 6, og afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger
om forhold vedrørende virksomheden til offentlige myndig-
heder m.v. samt grov eller oftere gentagen forsømmelse eller
skødesløshed, der kan medføre tab for virksomheden eller
indskyderne, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre
investorer i den finansielle virksomhed, jf. § 373, stk. 7.
Efter straffelovens § 290 b, stk. 2, straffes med fængsel ind-
til 3 år den, der som medlem af direktionen eller bestyrelsen
i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) gør sig skyldig
i en overtrædelse omfattet af hvidvasklovens § 78, stk. 2.
Den nævnte bestemmelse i hvidvasklovens § 78, stk. 2,
indebærer, at straffen for særligt grove eller omfattende
forsætlige overtrædelser af en række af hvidvasklovens be-
stemmelser kan stige til fængsel indtil 6 måneder. Det drejer
sig om overtrædelse af § 5 om forbud mod at modtage
kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover, § 9, stk. 2, om
efterlevelse af politikker og procedurer i koncernforhold, §
10, § 11, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 12, § 14, stk.
1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 5, om krav til kundekendskabs-
procedurer, § 17, stk. 1 og 2, §§ 18-20 om skærpede krav til
kundekendskabsprocedurer, § 21, stk. 1, 2. pkt., om lempede
krav til kundekendskabsprocedurer, § 25, stk. 1, § 26, stk.
1 og 3, og stk. 4, 1. pkt., og § 30 om undersøgelses-, under-
130
retnings- og opbevaringspligt, § 31 om grænseoverskridende
virksomhed m.v., § 40 om valutavekslingsvirksomhed og
artikel 4-8, 10-12 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger,
der skal medsendes ved pengeoverførsler.
Det er efter § 290 b muligt at idømme en forhøjet straf på
fængsel indtil 3 år for overtrædelse af § 373, stk. 6 eller 7,
i lov om finansiel virksomhed eller for overtrædelser omfat-
tet af hvidvasklovens § 78, stk. 2, når overtrædelsen begås
af medlemmer af direktionen eller bestyrelsen i systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI). Der er således tale om
en skærpet strafferamme i forhold til den strafferamme, der
følger af § 373, stk. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed og
hvidvasklovens § 78, stk. 2.
Gerningsindholdet i den foreslåede bestemmelse svarer til
det, der følger af § 373, stk. 6 og 7, i lov om finansiel
virksomhed og overtrædelserne omfattet af hvidvasklovens
§ 78, stk. 2.
For at § 290 b kan finde anvendelse, er det endvidere et
krav, at den strafbare handling (eller undladelse) er begået,
mens gerningspersonen er et medlem af direktionen eller
bestyrelsen i et finansielt institut. Det er endvidere et krav,
at det pågældende institut på gerningstidspunktet er udpeget
som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI).
Hvis betingelserne i § 290 b ikke er opfyldt, vil § 373, stk.
6 og 7, i lov om finansiel virksomhed eller hvidvasklovens §
78, stk. 2, i stedet kunne finde anvendelse.
Straffelovens § 290 b finder kun anvendelse på forsætlige
overtrædelser, jf. straffelovens § 19, 1. pkt. Uagtsomme
overtrædelser af 373, stk. 6 og 7, i lov om finansiel virk-
somhed eller hvidvasklovens § 78, stk. 2, vil derfor skulle
henføres under disse bestemmelser, uanset at de er begået
af et medlem af direktionen eller bestyrelsen i et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI).
Det er med hensyn til spørgsmålet om strafbar medvirken
forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, at sådan medvir-
ken kun kan foreligge for den, der medvirker til en overtræ-
delse, når vedkommende selv er medlem af direktionen eller
bestyrelsen i det samme eller et andet systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) og selve overtrædelsen er begået af et
medlem af direktionen eller bestyrelsen i et systemisk vig-
tigt finansielt institut (SIFI), jf. Folketingstidende 2019-20,
tillæg A, L 58 som fremsat, side 141. I modsat fald vil
vedkommende efter omstændighederne kunne straffes for
overtrædelse af 373, stk. 6 eller 7, i lov om finansiel virk-
somhed eller hvidvasklovens § 78, stk. 2, eller medvirken
hertil.
Samme sted fremgår, at det i tilfælde hvor en overtrædelse
af de nævnte bestemmelser er blevet opretholdt over en peri-
ode (tilstandsforbrydelse), er tilstrækkeligt for at anvende §
290 b, at gerningspersonen i en del af perioden har været
medlem af direktionen eller bestyrelsen i et finansielt insti-
tut, som på det pågældende tidspunkt var udpeget som et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI). Det vil dog efter
omstændighederne kunne have betydning for udmålingen
af straffen, hvis betingelserne for at anvende den forhøjede
strafferamme kun har været opfyldt i en mindre del af den
samlede periode, hvor overtrædelsen har været opretholdt.
Det foreslås i § 290 b, stk. 1, at ændre henvisningen til lov
om finansiel virksomhed fra »stk. 6 eller 7« til »stk. 6 eller
8«.
Ændringen vil indebære, at den forhøjede strafferamme i
straffelovens § 290 b, stk. 1, fremover vil finde anvendelse
for overtrædelser af § 373, stk. 6 og 8, hvis betingelserne i
øvrigt er opfyldt.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 43, hvor
§ 373, stk. 6 og 7, foreslås ophævet og erstattet med stk.
6-8. Efter den foreslåede affattelse af stk. 7 vedrører denne
bestemmelse alene ledelsesmedlemmer, som ikke er med-
lemmer af direktion eller bestyrelsen for den pågældende
virksomhed. Straffelovens § 290 b, stk. 1, finder alene an-
vendelse for medlemmer af direktionen eller bestyrelsen i et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI). Den personkreds,
der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 373, stk.
7, jf. lovforslagets § 1, nr. 43, er således ikke omfattet af
straffelovens § 290 b, stk. 1.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 10, nr. 64, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Fratrædelsesgodtgørelser er ikke nærmere defineret som et
selvstændigt begreb i lov om fondsmæglerselskaber og inve-
steringsservice og -aktiviteter i dag, men anses som variabel
løn. Variable løndele er defineret i § 10, nr. 43, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
som aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke
er kendt på forhånd, herunder bonusordninger, resultatkon-
trakter, engangsvederlag og andre lignende ordninger, der
ikke er en del af den faste løndel.
Det foreslås i § 10, nr. 64, at definere en fratrædelsesgodtgø-
relse som enhver form for betaling, som modtageren opnår
ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke udgør
løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden, rime-
lig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler eller følger af præceptiv lovgivning.
131
I EBA’s retningslinjer af 27. juni 2016 om forsvarlige
aflønningspolitikker i henhold til artikel 74, stk. 3, og
75, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU og offentliggørelse af
oplysninger i henhold til artikel 450 i forordning (EU)
nr. 575/2013 (EBA/GL/2015/22) er fratrædelsesgodtgørelser
defineret som betalinger som kompensation for kontraktop-
hør i utide.
Begrebet fratrædelsesgodtgørelse foreslås at omfatte enhver
form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse
med sin fratrædelse. Begrebet knyttes dermed ikke alene til
situationer, hvor modtageren afskediges af virksomheden.
Det foreslåede begreb omfatter også aftalebaserede fratræ-
delsesgodtgørelser, hvor fratrædelsestidspunktet er aftalt på
forhånd eller ved en bestemt begivenhed, eksempelvis afta-
ler om ”change of control”, hvor en direktør ved et ejerskifte
kan vælge at betragte sig selv som opsagt af virksomheden.
Rimelig kompensation for konkurrenceklausuler eller kun-
deklausuler er ikke omfattet af begrebet fratrædelsesgodt-
gørelse. Det er imidlertid en betingelse for undtagelsen af
aftaler om kompensation for konkurrenceklausuler og kun-
deklausuler, at der er tale om rimelige vederlag herfor, som
i passende grad kompenserer for, at modtageren i en perio-
de efter fratrædelsen f.eks. er afskåret fra at indtræde i en
stilling i en anden virksomhed eller tage kontakt til virksom-
hedens kunder. Hvis det vurderes, at en kompensation for
en konkurrenceklausul eller kundeklausul overstiger, hvad
der må anses for passende, vil den overskydende del være
omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse og behandles
som sådan.
Løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden an-
ses ikke som en fratrædelsesgodtgørelse, da modtageren ved
løn i opsigelsesperioden sædvanligvis fortsat vil være bun-
det af ansættelseskontrakten i en på forhånd fastsat opsigel-
sesperiode, hvor vedkommende modtager løn på tilsvarende
måde som under ansættelsen. Dette gælder også, selvom
vedkommende er suspenderet eller fritstillet i hele eller dele
af opsigelsesperioden. I nogle tilfælde vil løn i opsigelsespe-
rioden endvidere være betinget af, at modtageren endnu ikke
er indtrådt i en ny stilling.
Fratrædelsesgodtgørelser, der følger af præceptiv lovgiv-
ning, er heller ikke omfattet af det foreslåede begreb. Det er
ikke hensigten at berøre de rettigheder, som en modtager af
fratrædelsesgodtgørelser opnår ifølge anden gældende lov,
som eksempelvis i henhold til funktionærloven.
En optjent bonus, som udbetales i forbindelse med modtage-
rens opsigelse på baggrund af en bonusaftale indgået under
ansættelsen, anses heller ikke som en fratrædelsesgodtgørel-
se, medmindre denne bonus er betinget af vedkommendes
opsigelse. Årsagen er, at modtageren ikke opnår ret til denne
bonus som følge af vedkommendes fratrædelse, selvom hele
eller dele heraf udbetales i forbindelse med vedkommendes
opsigelse. En optjent skønsmæssig pensionsfordel anses hel-
ler ikke som en del af en fratrædelsesgodtgørelse. Heller
ikke fastholdelsesbonusser, der eksempelvis aftales i forbin-
delse med et generationsskifte, vil blive anset som fratræ-
delsesgodtgørelser. Både bonusser og skønsmæssige pensi-
onsfordele er i forvejen omfattet af restriktive udbetalings-
begrænsninger, jf. § 109 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om
en fratrædelsesgodtgørelse. Der vil således være tale om en
fratrædelsesgodtgørelse, uanset om aftalen herom er indgået
i forbindelse med ansættelsen, fratrædelsen eller et tidspunkt
herimellem. Det afgørende er, at udbetalingen er betinget af
vedkommendes fratrædelse.
Fratrædelsesgodtgørelser er reguleret i den foreslålede §
109 c for så vidt angår medlemmer af direktionen og i
bekendtgørelse nr. 1242 af 10. juni 2021 om lønpolitik og
aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-
lerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, investerings-
foreninger og visse holdingvirksomheder for så vidt angår
medlemmer af bestyrelsen og andre væsentlige risikotagere.
Til nr. 2 (§ 67, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende bestemmelse i § 67 i lov om fondsmæglersel-
skaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder krav
til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion. Det-
te omfatter løbende stillingtagen til virksomhedens forret-
ningsmæssige aktiviteter, risikoprofil og politikker m.v.
Samtidig indeholder bestemmelsen krav til bestyrelsens fast-
læggelse af retningslinjer til direktionen og til direktionens
rapportering til bestyrelsen om virksomhedens risici. Ende-
lig indeholder bestemmelsen krav til bestyrelsens opfølg-
ning på, om risikoprofil og politikker følges i virksomheden,
og til, at bestyrelsen træffer de fornødne forholdsregler, hvis
risikoprofil og politikker ikke længere er forsvarlige for
fondsmæglerselskabet.
Efter § 67, stk. 1, nr. 1, skal bestyrelsen for et fondsmægler-
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed fastlægge,
hvilke forretningsmæssige aktiviteter virksomheden vil be-
skæftige sig med inden for virksomhedens formålsparagraf.
Bestyrelsen skal desuden efter stk. 1, nr. 2, identificere og
kvantificere de væsentlige risici, som virksomheden påtager
sig, dels ved sine forretningsmæssige aktiviteter, dels ved
sin indretning. Bestyrelsen skal herunder træffe beslutning
om virksomhedens risikoprofil, der er den overordnede ram-
me for, hvilke og hvor store risici virksomheden ønsker at
påtage sig.
132
Ud fra den fastlagte risikoprofil skal bestyrelsen efter § 67,
stk. 1, nr. 3, fastlægge politikker m.v. for virksomhedens
væsentlige aktiviteter og tilknyttede risici under hensynta-
gen til samspillet mellem disse. Med politikker menes prin-
cipper for, hvordan virksomheden skal drives, for at risiko-
profilen kan overholdes.
Bestyrelsen skal på grundlag af den fastlagte risikoprofil
og de fastlagte politikker for virksomheden give direktionen
skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde
1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici
direktionen må påføre virksomheden 2) principperne for
opgørelse af de enkelte risikotyper 3) regler om, hvilke dis-
positioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke
dispositioner direktionen kan foretage som led i sin stilling
og 4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen
skal rapportere til bestyrelsen om virksomhedens risici, her-
under om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for di-
rektionen og om overholdelsen af de grænser, der er fastsat
i lovgivningen vedrørende de risici, som virksomheden må
påtage sig.
Det foreslås, i § 67, stk. 1, at indsætte, »med henblik på at
sikre, at virksomheden drives betryggende« efter »en fonds-
mæglerholdingvirksomhed skal«.
Det foreslåede præciserer, at bestyrelsens fastlæggelse af
bl.a., hvilke hovedtyper af forretningsmæssige aktiviteter
virksomheden skal udføre, og politikker for, hvorledes virk-
somheden skal styre hver af virksomhedens væsentlige ak-
tiviteter og de risici, der er knyttet hertil, skal ske med
henblik på at sikre, at virksomheden drives betryggende.
Den foreslåede ændring vil ikke indebære nye pligter for be-
styrelsen i et fondsmæglerselskab, men skal tydeliggøre, at
virksomhedens fastlagte risikoprofil, politikker og skriftlige
retningslinjer til direktionen er centrale for, at virksomheden
drives på en betryggende måde. Fastlæggelsen heraf er så-
ledes bestyrelsens måde at angive, hvordan virksomheden
skal drives, så det sker med den nødvendige hensyntagen til
virksomhedens risikoprofil og forretningsmodel.
Med den foreslåede ændring tilsigtes det imidlertid, at til-
sidesættelse af visse af de politikker og skriftlige retnings-
linjer, som fondsmæglerselskabet skal fastsætte efter § 67,
fremover tillægges større vægt ved ansvarsbedømmelsen i
erstatningssager i forbindelse med tab, som fondsmæglersel-
skabet har lidt som følge af tilsidesættelse af virksomhedens
politikker eller retningslinjer.
Tilsidesættelse af en forskrift i interne retningslinjer vil kun-
ne være relevant for ansvarsbedømmelsen, når formålet med
den skriftlige retningslinje helt eller delvist er at regulere,
hvad der udgør forsvarlig optræden i den givne situation ved
pådragelsen af en eksponering eller ved udførelsen af inve-
steringsservice og -aktiviteter samt levering af accessoriske
tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 til lov om fondsmæg-
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Sådanne
interne retningslinjer, hvis hovedformål er at sikre, at fonds-
mæglerselskaber drives på en forsvarlig måde, bl.a. med
henblik på at imødegå overdreven risikotagning, som kan
lede til betydelige tab for virksomhederne. Derudover skal
interne retningslinjer sikre, at virksomhederne drives ærligt,
redeligt og professionelt og i kundernes bedste interesse,
og vil udspringe af virksomhedernes politik vedrørende de
tjenesteydelser, aktiviteter, produkter og transaktioner, der
tilbydes eller leveres, i overensstemmelse med virksomhe-
dens risikovillighed samt de karakteristika og behov, der
kendetegner selskabets kunder, som de vil blive tilbudt el-
ler leveret til, herunder eksempelvis politikker for produkt-
godkendelse og for udbud og distribution af tjenesteydelser
og produkter til kunderne, interessekonfliktspolitikker, poli-
tikker for markeds-, modparts-, kredit- og likviditetsrisici,
politik for operationelle risici, it-sikkerhedspolitik og it-risi-
kostyringspolitik.
Tilsidesættelse af en forskrift i skriftlige retningslinjer vil
i erstatningsmæssig sammenhæng i praksis kunne være re-
levant i tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab i forbindelse
med ydelsen eller udførelsen af investeringsservice og -ak-
tiviteter samt levering af accessoriske tjenesteydelser, som
fastsat i bilag 1 til lov om fondsmæglerselskaber og inve-
steringsservice og - aktiviteter, har fraveget de skriftlige
retningslinjer, som virksomhedens bestyrelse har fastsat med
hensyn til efterlevelsen af eksempelvis politikkerne for pro-
duktgodkendelse og for udbud og distribution af tjeneste-
ydelser og produkter til kunderne, og hvor det efterfølgende
viser sig, at kunderne eksempelvis er blevet eksponeret mod
risici, som ikke er egnede eller hensigtsmæssige for kunder-
ne. Eksempelvis vil det ved vurderingen af en direktørs
erstatningsansvar være relevant at inddrage den omstændig-
hed, at produkter med produktegenskaber i strid med poli-
tikken for udbud og distribution ikke har været forelagt
bestyrelsen.
Ansvarsbedømmelsen i erstatningssager vedrørende tilside-
sættelse af politikker eller skriftlige retningslinjer vil i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler fortsat bero
på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen.
Tilsidesættelsen af forskrifter i interne retningslinjer vil ikke
i sig selv medføre erstatningsansvar, selvom retningslinjerne
har til formål at regulere, hvad der er forsvarlig optræden i
den pågældende situation. Tilsidesættelse vil således eksem-
pelvis i det konkrete tilfælde kunne vurderes at være uden
betydning for tabet. Der tilsigtes ikke en ændring af, hvilken
betydning tilsidesættelse af interne retningslinjer, der alene
har en ordensmæssig karakter, tillægges ved ansvarsbedøm-
melsen.
133
Til nr. 3 (§ 67, stk. 4, 1. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter)
Efter den gældende bestemmelse i § 67, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
skal bestyrelsen udarbejde skriftlige retningslinjer til direkti-
onen. Dette skal ske på grundlag af bestyrelsens overvejel-
ser og beslutninger om forretningsmæssige aktiviteter, risi-
koprofil og politikker. Beslutningen om retningslinjerne til
direktionen skal bl.a. indeholde de kvantitative og kvalitati-
ve rammer, inden for hvilke direktionen kan disponere. Så-
vel de kvantitative som de kvalitative rammer skal være
kontrollerbare således, at det er muligt for direktionen selv
at kontrollere og for bestyrelsen at følge op på, om ram-
merne overholdes. Som en integreret del af fastsættelsen af
rammerne skal bestyrelsen tage stilling til, efter hvilke prin-
cipper risici skal opgøres, således at der ikke er tvivl om,
hvad rammerne indebærer. Samtidig skal bestyrelsen beslut-
te, hvilke typer af dispositioner direktionen kan træffe på
egen hånd, og hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens
godkendelse. Dette skal sikre, at væsentlige dispositioner,
der efter fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholding-
selskabets forhold er af usædvanlig art eller af stor betyd-
ning, vurderes eksplicit af bestyrelsen i forhold til virksom-
hedens risikoprofil og politikker.
Efter den gældende bestemmelse i § 67, stk. 4, skal bestyrel-
sen for virksomheden løbende vurdere, om direktionen va-
retager sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte
risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for di-
rektionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger,
hvis dette ikke er tilfældet. De nødvendige forholdsregler
afhænger af karakteren af den manglende overholdelse.
Det foreslås, at der i § 67, stk. 4, 1. pkt., indsættes », herun-
der om direktionen har fraveget disse, og om fravigelsen i
givet fald har været forsvarlig« efter »for direktionen«.
Det foreslåede præciserer, at bestyrelsen løbende skal vurde-
re, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmel-
se med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og
retningslinjer for direktionen, herunder om direktionen har
fraveget disse, og om det i givet fald har været forsvarligt.
Der er tale om en sproglig præcisering af lovteksten, som
alene har til formål at tydeliggøre bestyrelsens pligter i for-
hold til bestyrelsens løbende vurdering af direktionen med
hensyn til fravigelse af virksomhedens risikoprofil, politi-
kker eller retningslinjerne for direktionen.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring af § 67, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr.
2, hvorefter det foreslås, at tilsidesættelse af den fastlagte
risikoprofil, fastlagte politikker og retningslinjer for direkti-
onen tillægges større vægt ved ansvarsbedømmelsen i erstat-
ningssager, idet det på den baggrund vurderes at være hen-
sigtsmæssigt at tydeliggøre bestyrelsens pligter med hensyn
til den løbende vurdering af direktionens opgavevaretagelse
efter § 67, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære materielle
ændringer med hensyn til bestyrelsens pligter efter § 67, stk.
4.
Til nr. 4 (§ 67, stk. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Efter den gældende bestemmelse i § 67, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
skal bestyrelsen udarbejde skriftlige retningslinjer til direk-
tionen. Dette skal ske på grundlag af bestyrelsens overve-
jelser og beslutninger om forretningsmæssige aktiviteter,
risikoprofil og politikker. Beslutningen om retningslinjerne
til direktionen skal bl.a. indeholde de kvantitative og kva-
litative rammer, inden for hvilke direktionen kan dispone-
re. Såvel de kvantitative som de kvalitative rammer skal
være kontrollerbare således, at det er muligt for direktionen
selv at kontrollere og for bestyrelsen at følge op på, om
rammerne overholdes. Som en integreret del af fastsættelsen
af rammerne skal bestyrelsen tage stilling til, efter hvilke
principper risici skal opgøres, således at der ikke er tvivl
om, hvad rammerne indebærer. Samtidig skal bestyrelsen
beslutte, hvilke typer af dispositioner direktionen kan træffe
på egen hånd, og hvilke dispositioner der kræver bestyrel-
sens godkendelse. Dette skal sikre, at væsentlige disposi-
tioner, der efter den finansielle virksomheds forhold er af
usædvanlig art eller af stor betydning, vurderes eksplicit af
bestyrelsen i forhold til fondsmæglerselskabets risikoprofil
og politikker.
Efter § 69, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og inve-
steringsservice og -aktiviteter skal der føres protokol over
forhandlingerne i bestyrelsen, og protokollen skal underskri-
ves af samtlige tilstedeværende medlemmer. Bestemmelsen
indebærer af hensyn til senere mulighed for dokumentation
og eventuel placering af ansvar, at protokollen skal være
en forhandlingsprotokol og ikke kun en beslutningsproto-
kol. Desuden skal det efterfølgende være muligt at genfinde
forudsætningerne for de drøftelser, der har fundet sted. Det
vil således skulle fremgå af bestyrelsens forhandlingsproto-
kol, når bestyrelsen har drøftet sager om fravigelse af den
fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker eller retningslin-
jerne for direktionen, jf. § 67, stk. 4, i lov om fondsmæg-
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, herunder
hvilke forudsætninger der ligger til grund for beslutningen
om at godkende eller acceptere en fravigelse af virksomhe-
dens fastlagte risikoprofil, fastlagte politikker eller retnings-
linjerne for direktionen.
Det foreslås, at der i § 67 indsættes et nyt stk. 5, hvorefter
134
bestyrelsens beslutning om konkret at fravige eller acceptere
en fravigelse af den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politi-
kker eller retningslinjerne for direktionen skal indføres i be-
styrelsens forhandlingsprotokol sammen med en redegørelse
for begrundelsen for beslutningen.
Den foreslåede ændring har til formål at tydeliggøre be-
styrelsens pligter med hensyn til fravigelse af virksomhe-
dens risikoprofil, politikker eller retningslinjerne for direkti-
onen. Kravene til redegørelsen for begrundelsen for beslut-
ningen vil svare til de eksisterende krav efter § 69, stk. 3,
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter.
Det indebærer bl.a., at det skal være muligt at genfinde
forudsætningerne for de drøftelser, der har fundet sted i
bestyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte tilfælde, hvor fra-
vigelsen af virksomhedens risikoprofil, politikker eller ret-
ningslinjerne for direktionen er sket efter beslutning fra
bestyrelsen, eller hvor bestyrelsen har accepteret, at direkti-
onen har fraveget disse.
Bestemmelsen vil derimod ikke omfatte tilfælde, hvor direk-
tionen uden bestyrelsens vidende har fraveget risikoprofilen,
politikker eller retningslinjerne for direktionen, og hvor be-
styrelsen først efterfølgende bliver opmærksom herpå. Så-
danne tilfælde vil i stedet være omfattet af den gældende
bestemmelse i § 67, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter om bestyrelsens løben-
de vurdering af direktionens varetagelse af sine opgaver,
hvorefter bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger,
hvis direktionen ikke varetager sine opgaver i overensstem-
melse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker
og retningslinjerne for direktionen.
Den foreslåede ændring vil ikke indebære nye pligter for be-
styrelsen for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding-
virksomheder, der efter de gældende regler skal føre eventu-
elle fravigelser af virksomhedens risikoprofil, politikker el-
ler retningslinjerne for direktionen til protokols, jf. § 69, stk.
3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og
aktiviteter.
Til nr. 5 (§ 82, i lov om fondsmæglerselskaber og investe-
ringsservice og -aktiviteter)
Efter § 82 i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og –aktiviteter må en direktør ikke uden bestyrelsens
godkendelse indgå aftale mellem fondsmæglervirksomheden
og sig selv eller aftale mellem den fondsmæglervirksomhe-
den og tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig inte-
resse, der kan være stridende mod fondsmæglervirksomhe-
dens interesse.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at besty-
relsen i fondsmæglerselskabet skal tage stilling til enhver
aftale mellem direktøren og fondsmæglerselskabet eller på
vegne af fondsmæglerselskabet over for tredjemand, hvor
direktøren har en væsentlig personlig interesse. Det vil alene
være et krav, at aftalen kan stride imod fondsmæglerselska-
bets interesse. Derfor skal også aftaler, som ikke umiddel-
bart eller tydeligt strider imod fondsmæglerselskabets inte-
resse, godkendes af bestyrelsen, hvis der potentielt kan være
en interessekonflikt. Bestemmelsen indeholder en implicit
bagatelgrænse og vedrører derfor alene større dispositioner
i forhold til direktørens økonomiske forhold. Det fremgår
endvidere, at godkendelsen skal være udtrykkelig og indfø-
res i bestyrelsens forhandlingsprotokol, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, side 301.
Det foreslås, at § 82 ophæves.
Den gældende § 82 videreføres i vidt omfang som stk. 1, nr.
2, i § 88, jf. lovforslagets § 3, nr. 6.
Til nr. 6 (§ 88, stk. 1-4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Efter § 88, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og inve-
steringsservice og –aktiviteter må en fondsmæglervirksom-
hed ikke uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres
i forhandlingsprotokollen, bevilge eksponering mod eller
modtage sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og
direktører i fondsmæglervirksomheden eller virksomheder,
hvor bestyrelsesmedlemmer eller direktører i fondsmægler-
virksomheden er direkte eller indirekte besidder af en kvali-
ficeret andel, bestyrelsesmedlem eller direktør.
Bestemmelsen gælder også eksponeringer mod personer, der
er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år
eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søs-
kende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er
direktører, jf. § 88, stk. 4.
Det foreslås, at § 88, stk. 1, ophæves, og der indsættes nye
bestemmelser i stk. 1-4.
Det foreslås således i § 88, stk. 1, nr. 1, at en fondsmæg-
lerselskab ikke uden bestyrelsens godkendelse og indførsel
heraf i bestyrelsens forhandlingsprotokol må bevilge ekspo-
nering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra virksomhe-
der, hvor bestyrelsesmedlemmer og direktører i fondsmæg-
lerselskabet er direkte eller indirekte besidder af en kvalifi-
ceret andel, bestyrelsesmedlem eller direktør.
135
Den foreslåede bestemmelse indeholder, i forhold til hvad
der gælder efter § 88, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og –aktiviteter, den materielle æn-
dring, at bevilling af lån eller modtagelse af sikkerhedsstil-
lelse fra bestyrelsesmedlemmer og direktører i fondsmæg-
lerselskabet ikke er medtaget, idet disse tilfælde er omfattet
af bestemmelsen i § 210, stk. 1, i selskabsloven, som omfat-
ter fondsmæglerselskaber. Herudover foreslås alene sprogli-
ge ændringer som led i nyaffattelsen, herunder at den nuvæ-
rende nr. 1 og 2, i § 88, stk. 1, samles som et nyt § 88, stk. 1,
nr. 1.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er som hidtil at
medvirke til at begrænse interessekonflikter, så bestyrelses-
medlemmer eller direktører ikke påfører fondsmæglervirk-
somheden risici, som virksomheden ellers ikke ville have ta-
get. Bestemmelsen stiller på baggrund heraf skærpede krav
til fondsmæglervirksomheders bevilling af eksponeringer
m.v. til virksomheder, hvor medlemmer af bestyrelsen og
direktionen i fondsmæglerselskabet er direkte eller indirekte
besidder af en kvalificeret ejerandel, bestyrelsesmedlem el-
ler direktør.
”Eksponering” er defineret i § 10, stk. 1, nr. 47 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
som summen af alle mellemværender med en kunde eller
en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der indebærer
en kreditrisiko for fondsmæglerselskabet, og kapitalandele
udstedt af kunden eller af en blandt en gruppe af indbyrdes
forbundne kunder.
Der er i § 10, stk. 1, nr. 47, 2. pkt., litra a-d, fastsat særlige
undtagelser fra eksponeringsdefinitionen for eksponeringer
omfattet af bl.a. § 88. Bestemmelsen indebærer blandt andet,
at eksempelvis valutatransaktioner, som er opstået i forbin-
delse med den almindelige afvikling af en transaktion, i et
tidsrum på 48 timer efter at betaling har fundet sted, ikke er
omfattet af kravet om bestyrelsens godkendelse af ekspone-
ringer efter § 88.
”Kvalificeret andel” er defineret i § 10, stk. 1, nr. 27, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi-
teter, hvorefter der ved kvalificeret ejerandel forstås direkte
eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller
stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for
at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af et fonds-
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed.
Bestemmelsen vil indebære, at bestyrelsen skal godkende
konkrete eksponeringer og sikkerhedsstillelser. Der kan så-
ledes ikke efter bestemmelsen gives generelle godkendelser,
der ikke knytter sig til en eller flere konkrete eksponeringer
eller sikkerhedsstillelser.
Efter den gældende § 82 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter må en direktør ikke uden
bestyrelsens godkendelse indgå aftale mellem fondsmægler-
virksomheden og sig selv eller aftale mellem den finansielle
virksomhed og tredjemand, hvori direktøren har en væsent-
lig interesse, der kan være stridende mod fondsmæglersel-
skabets interesse.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at besty-
relsen skal tage stilling til aftalens væsentligste indhold, og
at godkendelsen skal være udtrykkelig og indføres i besty-
relsens forhandlingsprotokol, jf. Folketingstidende 2020-21,
tillæg A, L 207 som fremsat, side 301. Det fremgår des-
uden, at bestemmelsen kun vedrører større dispositioner
i forhold til direktørens økonomiske forhold. Almindelige
dispositioner såsom veksling af valuta og ind- og udbetaling
på indlånskonti er ikke omfattet af bestemmelsens anvendel-
sesområde.
Bestemmelsen er en skærpelse af § 117, stk. 1, i selskabslo-
ven, hvorefter direktionen varetager den daglige ledelse af
selskabet og kan indgå aftaler på vegne af selskabet, så
længe aftalen ligger inden for den daglige drift og ikke er
af usædvanlig art eller stor betydning. Efter § 82 kræver
det godkendelse af bestyrelsen, hvis aftalen er væsentlig
for direktøren. Dette vil kunne gøre sig gældende, selvom
aftalen er sædvanlig for virksomheden.
Det foreslås, at den gældende § 82 videreføres som § 88,
stk. 1, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investe-
ringsservice og –aktiviteter med materielle, redaktionelle og
sproglige ændringer.
Det foreslås således i § 88, stk. 1, nr. 2, at et fondsmæg-
lerselskab ikke uden bestyrelsens godkendelse og indførsel
heraf i bestyrelsens forhandlingsprotokol må indgå aftale
med en direktør, når aftalen omfatter større dispositioner
i forhold til direktørens økonomiske forhold, eller med en
tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der
kan være stridende mod fondsmæglerselskabets.
Efter den gældende § 82 er det alene direktøren, der er
pligtsubjekt. Den materielle ændring fra den gældende § 82
består i, at fondsmæglerselskabet også bliver pligtsubjekt for
aftaler omfattet af bestemmelsen, dvs. at både fondsmæg-
lerselskabet og direktøren har pligt til at sikre, at aftaler
omfattet af den foreslåede § 88, stk. 1, nr. 2, ikke indgås
uden bestyrelsens godkendelse, der indføres i bestyrelsens
forhandlingsprotokol.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at medvirke
til at begrænse interessekonflikter, så direktører ikke påfører
fondsmæglerselskabet risici, som virksomheden ellers ikke
ville have taget. Bestemmelsen stiller på baggrund heraf
skærpede krav til aftaler, som en direktør i et fondsmægler-
136
selskab på virksomhedens vegne indgår med sig selv, hvor-
for der gælder krav om bestyrelsens godkendelse.
For at der efter bestemmelsen stilles krav om bestyrelsens
godkendelse, skal der være tale om indgåelse af aftaler. Det
er i den forbindelse en forudsætning, at der er tale om dis-
positioner, som kræver udøvelse af et skøn, som direktøren
potentielt kan påvirke, f.eks. en kreditvurdering, værdian-
sættelse eller prisfastsættelse. Omvendt vil en aftale, hvor
prisen er standardiseret eller baseret på en fast personalepris,
der gælder for hele virksomheden, ikke være en disposition,
der er omfattet af bestemmelsen og dermed kravet om be-
styrelsens godkendelse. Dette sidste vil eksempelvis kunne
være tilfældet ved gebyr eller kurtage for transaktioner i
værdipapirer.
Med større dispositioner forstås dispositioner, der i forhold
til den konkrete direktørs økonomi vil være store disposi-
tioner. Det vil således bero på en konkret vurdering af di-
rektørens økonomiske forhold og den konkrete aftale, om
dispositionen er omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse omfatter også aftaler mellem
fondsmæglerselskabet og tredjemand, hvori direktøren har
en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fonds-
mæglerselskabets.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at medvirke
til at begrænse interessekonflikter, så direktører ikke påfører
fondsmæglerselskabet risici, som virksomheden ellers ikke
ville have taget. Bestemmelsen stiller på baggrund heraf
skærpede krav til aftaler, som en direktør i et fondsmæg-
lerselskab indgår med tredjemand, hvori direktøren har en
væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondsmæg-
lerselskabets.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kravet om god-
kendelse fra bestyrelsen også gælder aftaler mellem fonds-
mæglerselskabet og tredjemand, hvori direktøren har en væ-
sentlig interesse, der kan være stridende mod fondsmægler-
selskabets.
Til forskel fra det foreslåede stk. 1, nr. 1, er også tredje-
mænd, hvori direktøren har en ejerandel, der ikke nødven-
digvis udgør en kvalificeret ejerandel på minimum 10 pct.
i henhold til definitionen heraf i §10, stk. 1, nr. 21, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktivi-
teter, omfattet. Dette skal dog holdes op mod, at der fortsat
skal foreligge en interesse af en sådan størrelse, at den kan
være stridende mod fondsmæglerselskabet, og at der dermed
kan foreligge en interessekonflikt mellem direktørens og
fondsmæglerselskabets interesser.
Det foreslås i § 88, stk. 2, at medlemmer af bestyrelsen skal
erstatte tab, som fondsmæglerselskabet lider som følge af
bevillinger og sikkerhedsstillelser eller aftaler omfattet af §
88, stk. 1, der er godkendt af bestyrelsen, medmindre besty-
relsen godtgør, at tabet ikke kunne være afværget gennem
den agtpågivenhed og omhu, som ledelsen af fondsmægler-
selskabet tilsiger.
Der lægges med den foreslåede bestemmelse op til at vende
bevisbyrden i sager om erstatningsansvar vedrørende tab lidt
på eksponeringer, sikkerhedsstillelser og aftaler omfattet af
den foreslåede § 88, stk. 1.
Tab efter bestemmelsen skal forstås som det økonomiske
tab, som fondsmæglerselskabet har lidt ved at bevilge en
eksponering mod, modtage sikkerhedsstillelse fra eller indgå
en aftale med en direktør, et bestyrelsesmedlem m.fl. omfat-
tet af det foreslåede stk. 1, set i forhold til hvis dispositionen
ikke var blevet gennemført.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at det
fremover vil være det enkelte bestyrelsesmedlem, der ved
eksponeringer og sikkerhedsstillelser omfattet af stk. 1, nr.
1, skal godtgøre, at der ikke er handlet ansvarspådragende i
forbindelse med bevillingen eller udvidelsen af eksponerin-
ger mod eller sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer
og direktører i fondsmæglerselskabet eller virksomheder,
hvor bestyrelsesmedlemmer eller direktører i fondsmægler-
selskabet er direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret
andel, bestyrelsesmedlem eller direktør. Det samme vil være
tilfældet med hensyn til aftaler efter stk. 1, nr. 2.
Der lægges med den foreslåede ændring ikke op til at ænd-
re på, at flere medlemmer af bestyrelsen vil kunne hæfte
solidarisk, hvis mere end ét medlem har handlet ansvarspå-
dragende.
Den foreslåede omvendte bevisbyrde omfatter både besty-
relsens bevilling af eksponeringen, dvs. den oprindelige
godkendelse af aftalen mellem den finansielle virksomhed
og direktøren, og en eventuel senere udvidelse af en tidli-
gere godkendt eksponering. Ved udvidelse af en ekspone-
ring menes, at fondsmæglerselskabet udvider sin forpligtel-
se over for eller eksponering mod det pågældende ledelses-
medlem. Det vil f.eks. kunne være tilfældet ved udvidelsen
af en tidligere bevilliget kredit, accept af, at ledelsesmed-
lemmet udtræder som kautionist eller accept af mindre sik-
kerhed end oprindelig aftalt.
Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke dispositioner, der
ikke er godkendt af bestyrelsen, herunder aftaler, som et
direktionsmedlem på virksomhedens vegne har indgået med
sig selv, uden at bestyrelsen var bekendt hermed. Reglen om
omvendt bevisbyrde omfatter heller ikke den situation, hvor
bestyrelsen træffer beslutning om en eksponering, sikker-
hedsstillelse eller aftale uden at have kendskab til, og uden
137
at burde have kendskab til, omstændigheder, der medfører,
at eksponeringen, sikkerhedsstillelsen eller aftalen omfattes
af den foreslåede § 88, stk. 1. Et eksempel herpå kan være
en aftale mellem fondsmæglerselskabet og tredjemand, som
en af direktørens søskende har en væsentlig interesse i, der
strider mod fondsmæglerselskabets, jf. forslaget til § 88, stk.
7, men hvorom oplysning ikke er tilgået bestyrelsen.
Bestemmelsen omfatter heller ikke overvågning af og even-
tuel opfølgning på eksponeringer, sikkerhedsstillelser eller
aftaler omfattet af § 88, stk. 1.
Med den agtpågivenhed og omhu, som ledelsen af den fi-
nansielle virksomhed tilsiger, skal forstås handlinger, der
efter en almindelig culpanorm vil indebære, at den pågæl-
dende ikke kan gøres erstatningsansvarlig.
Det er med den foreslåede ændring ikke formålet, at selve
ansvarsbedømmelsen af handlinger eller undladelse foreta-
get af bestyrelsesmedlemmer i fondsmæglerselskaber skal
ændres.
Ansvaret vil således fortsat skulle vurderes efter culpareg-
len, men den foreslåede ændring indebærer, at der fremover
vil gælde en omvendt bevisbyrde med hensyn til ansvars-
grundlaget.
Den foreslåede ændring indebærer ikke, at bevisbyrden for,
at de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt, vendes. Det
vil således fortsat være sagsøgeren, der skal godtgøre, at der
er lidt et tab, og at der foreligger den nødvendige kausalitet
og adækvans.
Den foreslåede ændring skal bidrage til at sikre, at forsvar-
ligheden af aftaler omfattet af de foreslåede bestemmelser i
§ 88, stk. 1, i højere grad end i dag vil kunne efterprøves,
hvis det efterfølgende viser sig, at bevillingen eller udvidel-
sen af en eksponering eller anden konkret aftale har været
tabsgivende for fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i § 88, stk. 3, at en direktør, der uden bestyrel-
sens godkendelse bevilger eksponeringer, modtager sikker-
hedsstillelser eller indgår aftaler omfattet af § 88, stk. 1,
indestår for det tab, som fondsmæglerselskabet måtte blive
påført som følge af den pågældende aftale.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det første
at beskytte fondsmæglerselskabet mod de iboende interes-
sekonflikter i aftaler mellem direktionen og fondsmægler-
selskabet. Formålet er endvidere at beskytte fondsmægler-
selskabet mod at lide tab på aftaler, som en direktør på
virksomhedens vegne indgår med tredjemand, hvori en di-
rektør besidder en kvalificeret ejerandel eller i øvrigt har
en væsentlig interesse, der kan være stridende mod virksom-
hedens. Hæftelsesreglen i bestemmelsen omfatter ikke den
situation, hvor direktøren ikke har kendskab til eller burde
have kendskab til omstændigheder, der medfører, at forhol-
det er omfattet af § 88, stk. 1.
Tab efter bestemmelsen skal forstås som det økonomiske
tab, som fondsmæglerselskabet har lidt ved at bevilge en
eksponering mod, modtage sikkerhedsstillelse fra eller indgå
en aftale med en direktør m.fl. omfattet af det foreslåede §
88, stk. 1, set i forhold til hvis dispositionen ikke var blevet
gennemført.
Har bestyrelsen godkendt eksponeringen, sikkerhedsstillel-
sen eller aftalen efter § 88, stk. 1, vil den foreslåede bestem-
melse ikke finde anvendelse, idet bestyrelsen forventes at
have påset forsvarligheden af aftalen, herunder sikret, at
den mulige interessekonflikt mellem direktør og selskab ik-
ke har påvirket forsvarlighedsvurderingen. Tab på ekspone-
ringer, sikkerhedsstillelse eller aftalen, som bestyrelsen har
godkendt efter § 88, stk. 1, vil i stedet være omfattet af den
foreslåede bestemmelse i § 88, stk. 2, hvorefter bevisbyrden
for ansvarsvurderingen foreslås vendt.
Den foreslåede bestemmelse omfatter en direktørs bevilling
uden bestyrelsens godkendelse af eksponeringer og modta-
gelse af sikkerhedsstillelse efter § 88, stk. 1, nr. 1, samt
indgåelse af aftaler efter § 88, stk. 1, nr. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse vil direktøren skulle in-
destå for sådanne bevillinger, modtagelser eller aftaler. In-
deståelsen indebærer en hæftelse på objektivt grundlag og
er derfor ikke afhængig af, om aftalen i sig selv er for-
svarlig. Hæftelsen indtræder som følge af, at den indførte
sikkerhedsmekanisme – forelæggelse for bestyrelsen – ikke
er overholdt. Omfanget af hæftelsen vil være begrænset til
værdien af aftalen eller eksponering. Hermed forstås f.eks.
hovedstolen, renter og stiftelsesomkostninger på en kredit.
Den foreslåede bestemmelse svarer med hensyn til hæftel-
sesgrundlaget til den gældende bestemmelse i § 215, stk. 2, i
selskabsloven og er en særregel med hensyn til hæftelse for
tab på aftaler omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 88,
stk. 1.
Det foreslås i § 88, stk. 4, at er en bevilling eller modta-
gelse af sikkerhedsstillelse omfattet af stk. 1, nr. 1, der er
indgået uden bestyrelsens godkendelse med en virksomhed,
hvori bestyrelsesmedlemmet direkte eller indirekte besidder
en kvalificeret andel, er bestyrelsesmedlem eller direktør,
indestår bestyrelsesmedlemmet for det tab, som fondsmæg-
lerselskabet måtte blive påført.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det første
at beskytte fondsmæglerselskabet mod de iboende interesse-
138
konflikter i aftaler mellem virksomheder, hvor bestyrelses-
medlemmer og direktører i fondsmæglerselskabet er direkte
eller indirekte besidder af en kvalificeret andel, bestyrelses-
medlem eller direktør, og fondsmæglerselskabet, og at be-
skytte fondsmæglerselskabet mod at lide tab på aftaler, som
bestyrelsesmedlemmer – uden om den samlede bestyrelse
– på virksomhedens vegne indgår med tredjemand, hvori
et bestyrelsesmedlem har en væsentlig interesse. Hæftelses-
reglen i bestemmelsen omfatter ikke den situation, hvor be-
styrelsesmedlemmet ikke har kendskab til eller burde have
kendskab til omstændigheder, der medfører, at forholdet er
omfattet af § 88, stk. 1, nr. 1.
Tab efter bestemmelsen skal forstås som det økonomiske
tab, som fondsmæglerselskabet har lidt ved at bevilge en
eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra en
direktør m.fl. omfattet af det forslåede § 88, stk. 1, nr. 1, set
i forhold til hvis dispositionen ikke var blevet gennemført.
Har bestyrelsen godkendt eksponeringen eller sikkerheds-
stillelsen efter § 88, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglersel-
skaber og investeringsservice og -aktiviteter, vil den foreslå-
ede bestemmelse ikke finde anvendelse, idet bestyrelsen for-
ventes at have påset forsvarligheden af eksponeringen eller
sikkerhedsstillelsen, herunder sikret, at den mulige interes-
sekonflikt mellem bestyrelsesmedlemmet og selskabet ikke
har påvirket forsvarlighedsvurderingen. Tab på eksponerin-
ger eller sikkerhedsstillelse, som bestyrelsen har godkendt
efter § 88, stk. 1, nr. 1, vil i stedet være omfattet af den
foreslåede bestemmelse i § 88, stk. 2, hvorefter bevisbyrden
for ansvarsvurderingen foreslås vendt.
Den foreslåede bestemmelse i § 88, stk. 4, omfatter alene
eksponeringer eller sikkerhedsstillelser efter den foreslåede
§ 88, stk. 1, nr. 1, og ikke aftaler, som direktøren indgår efter
den foreslåede § 88, stk. 1, nr. 2. Den foreslåede bestemmel-
se finder således anvendelse på aftaler om eksponeringer og
sikkerhedsstilles, hvor den mulige uvedkommende interesse
vedrører et bestyrelsesmedlem, og ikke den direktør, som
er med til at indgå aftalen på den finansielle virksomheds
vegne. Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den
foreslåede bestemmelse i § 88, stk. 3 om direktørers indestå-
else for tab på bevilling af eksponeringer eller modtagelse
af sikkerhedsstillelser omfattet af den foreslåede bestemmel-
se i § 88, stk. 1, nr. 1, som fondsmæglerselskabet måtte
blive påført, hvis der ikke foreligger godkendelse fra be-
styrelsen. Bestemmelsen er således en modifikation til den
foreslåede hæftelsesregel og har til formål at friholde direk-
tøren for hæftelse i denne forbindelse og sikre, at hæftelsen
pålægges det bestyrelsesmedlem, der har interessen i den
omfattede aftale.
Med den foreslåede bestemmelse vil et bestyrelsesmedlem
skulle indestå for aftaler, der indgås mellem fondsmægler-
selskabet og en virksomhed, hvor bestyrelsesmedlemmet
direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel, er
bestyrelsesmedlem eller direktør, uden at bestyrelsen har
godkendt aftalen. Indeståelsen indebærer en hæftelse på ob-
jektivt grundlag og er derfor ikke afhængig af, om aftalen
i sig selv er forsvarlig. Hæftelsen indtræder som følge af,
at den indførte sikkerhedsmekanisme – forelæggelse for be-
styrelsen – ikke er overholdt. Omfanget af hæftelsen vil væ-
re begrænset til værdien af eksponeringen. Hermed forstås
f.eks. hovedstolen på en kredit eller værdien af sikkerheds-
stillelsen.
Den foreslåede bestemmelse svarer med hensyn til hæftel-
sesgrundlaget til den gældende bestemmelse i § 215, stk. 2, i
selskabsloven og er en særregel med hensyn til hæftelse for
tab på aftaler omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk.
1.
Til nr. 7 (§ 88, stk. 5, 1. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter)
Efter den gældende § 88, stk. 2, 1. pkt., skal de eksponerin-
ger, der er omfattet af § 88, stk. 1, bevilges i henhold til
fondsmæglerselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og
på markedsbaserede vilkår.
Bestemmelsen hindrer ikke, at medarbejdervalgte bestyrel-
sesmedlemmer i fondsmæglerselskaber i forbindelse med
deres almindelige ansættelsesvilkår kan få lån m.v. på den
finansielle virksomheds almindelige personalevilkår.
Efter den gældende § 88, stk. 2, 2. pkt., har fondsmægler-
selskabets eksterne revisor pligt til i revisionsprotokollatet
vedrørende årsrapporten at afgive erklæring om, hvorvidt
kravene i 1. pkt. er opfyldt.
I almindelighed vil engagementer ydet på fondsmæglersel-
skabets sædvanlige forretningsbetingelser også være ydet på
markedsbaserede vilkår. Der kan imidlertid være situationer,
hvor det klart fremgår af omstændighederne, at dette ikke
er tilfældet. I så fald skal der gøres anmærkning herom. Vur-
deringen skal foretages senest i forbindelse med udarbejdel-
se af revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten. Det er
tilstrækkeligt, at revisor afgiver en samlet erklæring om,
at engagementerne er ydet i henhold til den finansielle virk-
somheds sædvanlige forretningsbetingelser og på markeds-
baserede vilkår. Derudover er det bestemt, at der i fonds-
mæglerselskabets årsrapport skal gives samlede oplysninger
om fondsmæglerselskabets engagementer med henholdsvis
bestyrelsen og direktionen.
Den gældende § 88, stk. 2, 3. pkt., fastsætter, at føres der
ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen fremgå af anden
tilsvarende dokumentation.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der
139
med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til
fondsmæglerselskabets ledelse i forbindelse med sin revi-
sion af fondsmæglerselskabets årsrapport og i forbindelse
med den lovpligtige kommunikation af oplysninger og er-
klæringer, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 207
som fremsat, side 308. Den anden tilsvarende dokumenta-
tion, som den eksterne revisor udarbejder, skal indsendes til
Finanstilsynet i stedet for kopi af revisionsprotokollen. Den
krævede erklæring fra virksomhedens eksterne revisor skal
dog uændret være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der
føres en sådan.
Det foreslås i § 88, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
at ændre »Eksponeringer omfattet af stk. 1« til: »Ekspone-
ringer og aftaler efter stk. 1 skal bevilges eller indgås«, og
efter »markedsbaserede vilkår« at indsætte », medmindre
eksponeringen indgås over for et medarbejdervalgt bestyrel-
sesmedlem på personalevilkår«.
Forslaget vil indebære, at de betingelser og pligter, der føl-
ger af de nugældende bestemmelser i § 88, stk. 2, og som
i dag omfatter eksponeringer efter § 88, stk. 1, udvides til
også at omfatte aftaler, der er omfattet af den foreslåede §
88, stk. 1, nr. 2.
De foreslåede ændringer vil betyde, at aftaler omfattet af
den foreslåede § 88, stk. 1, nr. 2, skal bevilges i henhold
til fondsmæglerselskabets sædvanlige forretningsbetingelser
og på markedsbaserede vilkår. Derudover skal den eksterne
revisor i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt for
aftaler omfattet af den foreslåede § 88, stk. 1, nr. 2. Føres
der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen fremgå af
anden tilsvarende dokumentation.
Det foreslås endvidere, at den undtagelse for eksponeringer
over for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der føl-
ger af forarbejderne, fastsættes direkte i lovteksten. Det er
hensigten at tydeliggøre, at den foreslåede bestemmelse ikke
skal være til hinder for, at medarbejdervalgte bestyrelses-
medlemmer i fondsmæglerselskabet i forbindelse med deres
almindelige ansættelsesvilkår kan få lån m.v. på fondsmæg-
lerselskabets almindelige personalevilkår. Undtagelsen for
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vil dog gælde for
eksponeringer indgået på personalevilkår. Undtagelsen vil
derfor alene give adgang til bevilling heraf i henhold til
almindelige personalevilkår og dermed ikke vilkår, der er
gunstigere, end hvad der er adgang til for det øvrige perso-
nale i virksomheden.
Til nr. 8 (§ 88, stk. 6, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Efter den gældende § 88, stk. 3, i lov om fondsmæglersel-
skaber og investeringsservice og -aktiviteter skal direktionen
og bestyrelsen især overvåge forsvarligheden og forløbet af
de i stk. 1 nævnte eksponeringer.
Det foreslås i § 88, stk. 3, der bliver stk. 6, at ændre »ekspo-
neringerne« til: »eksponeringer og aftaler efter stk. 1«.
Ændringen vil indebære, at direktionens og bestyrelsens lø-
bende overvågningspligt udvides til også at omfatte aftaler
efter den foreslåede § 88, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 3,
nr. 6.
Dette vil dog kun gælde, hvor der efter aftalens indhold er
forhold, der kan følges og overvåges. Eksempelvis vil en
enkeltstående ejendomshandel, hvor et fondsmæglerselskabs
direktør køber en fast ejendom kontant af fondsmæglersel-
skabet, som forud herfor har købt ejendommen på tvangs-
auktion, almindeligvis ikke kræve opfølgning eller overvåg-
ning.
Til nr. 9 (§ 88, stk. 7, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Efter den gældende bestemmelse i § 88, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed gælder reglerne i stk. 1-3 også ekspo-
neringer mod personer, der er knyttet til direktører ved æg-
teskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller
nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder,
for hvilke sådanne personer er direktører.
Det foreslås i § 88, stk. 4, der bliver stk. 7, at ændre »stk.
1-3« til: »stk. 1-6«, og at indsætte »og aftaler med« efter
»eksponeringer mod«, og at indsætte »eller ejer en kvalifice-
ret andel i« efter »er direktører«.
Det foreslåede medfører, at reglerne i stk. 1-6 også vil gælde
eksponeringer og aftaler mod personer, der er knyttet til
direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab
i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med
virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører eller
ejer en kvalificeret andel i.
Den foreslåede ændring vil indebære, at de foreslåede be-
stemmelser i § 88, stk. 1, nr. 2, og stk. 2-4, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 6, fremover også vil gælde for eksponeringer mod
og aftaler indgået med personer, der er knyttet til direktører
ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op-
eller nedstigende linje eller som søskende, og med virksom-
heder, for hvilke sådanne personer er direktører eller ejer en
kvalificeret andel i.
Den foreslåede tilføjelse om, at reglerne i stk. 1-6 også gæl-
der eksponeringer mod og aftaler med virksomheder, som
140
personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv
i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende
linje eller som søskende, ejer en kvalificeret andel i, er en
præcisering af, hvad der efter praksis allerede gælder efter
bestemmelsen.
Ændringen vil således for så vidt angår den foreslåede be-
stemmelse i § 88, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 6,
indebære, at aftaler mellem fondsmæglerselskabet og tredje-
mand, som eksempelvis direktørens søskende har en væsent-
lig interesse i, der strider mod fondsmæglerselskabets, er
omfattet af det foreslåede § 88, stk. 1, nr. 2. Tilsvarende vil
gøre sig gældende for bestyrelsesmedlemmernes omvendte
bevisbyrde samt en direktørs og et bestyrelsesmedlems hæf-
telse efter de foreslåede bestemmelser i § 88, stk. 2-4, sam-
menholdt med de foreslåede ændringer i stk. 4, der bliver
stk. 7.
Til nr. 10 (§ 107, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 107, stk. 2, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktivi-
teter, at det øverste organ i fondsmæglerselskabet og fonds-
mæglerholdingvirksomheden skal godkende virksomhedens
lønpolitik.
Det følger desuden af § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
1242 af 10. juni 2021 om lønpolitik og aflønning i pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse
holdingvirksomheder, at virksomhedens lønpolitik bl.a. skal
fastlægge virksomhedens retningslinjer for tildeling af varia-
ble løndele og fratrædelsesgodtgørelser.
Det foreslås i § 107, stk. 2, at indsætte »ved enhver væsent-
lig ændring og mindst hvert fjerde år« efter »virksomhedens
lønpolitik«
Det foreslåede vil indebære, at det øverste organ i et fonds-
mæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal
godkende virksomhedens lønpolitik ved enhver væsentlig
ændring og mindst hvert fjerde år.
En væsentlig ændring vil f.eks. være en justering af rammer-
ne for fordelingen mellem fast og variabel løn eller intro-
duktion af nye komponenter i lønpolitikken. Helt formelle
ændringer i lønpolitikken, herunder tilpasning af formalia og
lign., anses ikke for at udgøre en væsentlig ændring.
Enhver ændring af lønforholdene for medlemmer af direk-
tionen og bestyrelsen anses for at udgøre en væsentlig æn-
dring.
Virksomhedens øverste organ skal som minimum godkende
virksomhedens lønpolitik hvert fjerde år, også hvis der ikke
foretages ændringer.
Det foreslås i § 107, stk. 2, 2. pkt., at virksomhedens lønpo-
litik hurtigst muligt efter godkendelsen skal offentliggøres
på virksomhedens hjemmeside.
Lønpolitikken skal offentliggøres på virksomhedens hjem-
meside hurtigst muligt, hvilket vil sige, at lønpolitikken skal
offentliggøres umiddelbart efter godkendelsen uden unødigt
ophold.
Det foreslås i § 107, stk. 2, 3. pkt., at lønpolitikken skal
forblive offentligt tilgængelig på hjemmesiden, så længe den
er gældende.
I medfør af den gældende § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktivite-
ter, er § 107, stk. 2, strafbelagt med bøde. Det foreslås, at
§ 107 stk. 2, fortsat skal være strafbelagt med bøde. Det
indebærer, at de forslåede ændringer til § 107, stk. 2, også er
strafbelagt med bøde.
Ansvarssubjektet i § 107, stk. 2, der foreslås ændret, er
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe-
den. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe-
den undlader af offentliggøre sin lønpolitik, eller at virksom-
heden undlader at forelægge en ny lønpolitik, der medfører
væsentlige ændringer i aflønningen i den pågældende virk-
somhed, for det øverste organ.
Til nr. 11 (§ 107, stk. 3, 3. pkt., i lov om fondsmæglerselska-
ber og investeringsservice og -aktiviteter)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 107, stk. 3, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktivi-
teter, at formanden for bestyrelsen i et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed i sin beretning for
virksomhedens øverste organ skal redegøre for aflønningen
af virksomhedens bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal
indeholde oplysninger om aflønningen i det foregående
regnskabsår og om den forventede aflønning i indeværende
og kommende regnskabsår.
Det foreslås i § 107, stk. 3, 3. pkt., at fastsætte, at formanden
for bestyrelsen skal forklare og begrunde lønpolitikkens ind-
hold og dens efterlevelse i sin beretning for virksomhedens
øverste organ.
Formandens beretning skal navnlig adressere de overordne-
de komponenter i virksomhedens lønpolitik og uddybe hen-
141
sigten hermed. Derudover skal bestyrelsesformanden forkla-
re lønpolitikkens efterlevelse, herunder tilfælde hvor lønpo-
litikken eventuelt ikke efterleves.
Hvis det øverste organ skal godkende forslag til revideret
lønpolitik, jf. den foreslåede ændring til § 107, stk. 2, oven-
for, kan formanden for bestyrelsen begrænse forklaringen af
og begrundelsen for lønpolitikkens indhold og dens efterle-
velse til ændringerne af lønpolitikken og initiativet bag disse
ændringer.
I medfør af den gældende § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter
er § 107, stk. 3, strafbelagt med bøde. Det foreslås, at § 107,
stk. 3, fortsat skal være strafbelagt med bøde. Det indebærer,
at de forslåede ændringer til § 107, stk. 3, også er strafbelagt
med bøde.
Ansvarssubjektet i § 107, stk. 3, 3. pkt., der foreslås ændret,
er fondsmæglerselskabet og fondsmæglerholdingvirksomhe-
den. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at
formanden ikke forklarer lønpolitikkens indhold og dens
efterlevelse i sin beretning for virksomhedens øverste organ.
Til nr. 12 (§ 107, stk. 4-7, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det følger af den gældende § 107, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
at fondsmæglerselskabets og fondsmæglerholdingvirksom-
hedens øverste organ skal godkende virksomhedens lønpoli-
tik. Det følger imidlertid ikke af gældende ret, at virksomhe-
dens øverste organ skal godkende aflønningen af virksomhe-
dens bestyrelse for det igangværende regnskabsår.
Det følger af den gældende § 19, stk. 1, og § 20, stk.
2, i bekendtgørelse nr. 1242 af 10. juni 2021 om lønpoli-
tik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, inve-
steringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og vis-
se holdingvirksomheder, at fondsmæglerselskaber og fonds-
mæglervirksomheden årligt skal offentliggøre en række op-
lysninger om sin lønpolitik og praksis for aflønningen af
ledelsen og andre væsentlige risikotagere. Oplysningerne
skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside, og er op-
lysningerne ikke indeholdt i årsrapporten, skal det fremgå af
årsrapporten, hvor oplysningerne kan findes.
Derudover følger det af den gældende § 107, stk. 4, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktivi-
teter at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirk-
somheder skal offentliggøre det samlede vederlag for hvert
enkelt ledelsesmedlem. Virksomheden skal angive i årsrap-
porten, hvor oplysningerne om ledelsens samlede vederlag
kan findes. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige
i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports
offentliggørelse.
Den gældende regulering stiller imidlertid ikke krav om
udarbejdelse af en egentlig vederlagsrapport.
Det foreslås at nyaffatte § 107, stk. 4, således, at virksomhe-
dens øverste organ skal godkende aflønningen af virksomhe-
dens bestyrelse for det igangværende regnskabsår.
Det foreslåede vil indebære, at fondsmæglerselskabets og
fondsmæglerholdingvirksomhedens øverste organ skal god-
kende aflønningen af virksomhedens bestyrelse for det
igangværende regnskabsår særskilt. Baggrunden for forsla-
get er en anbefaling fra Komitéen for god Selskabsledelse
om, at det øverste organ godkender vederlag til bestyrelsen
for at sikre transparens, og det øverste organ i virksomhe-
dens stillingtagen til niveauet for bestyrelsens aflønning. En
af de centrale mekanismer i aflønningsreglerne er gennem-
sigtighed om aflønning af ledelsen, der motiverer virksom-
hederne til at overholde kravet om forsvarlige aflønnings-
ordninger. Der gælder allerede krav om, at bestyrelsesfor-
manden i sin beretning redegør for aflønningen af virksom-
hedens bestyrelse og direktion. I naturlig forlængelse heraf
foreslås krav om, at virksomhedens øverste ledelsesorgan
godkender bestyrelsens aflønning.
I medfør af den gældende § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter
er § 107, stk. 4, strafbelagt med bøde. Det foreslås, at §
107, stk. 4, fortsat skal være strafbelagt med bøde. Ansvars-
subjektet i § 107, stk. 4, der foreslås ændret, er fondsmæg-
lerselskabet og fondsmæglervirksomheden. Den strafbare
handling kan eksempelvis bestå i, at virksomhedens øverste
organ ikke får forelagt indstilling om aflønning af bestyrel-
sen for det igangværende regnskabsår, hvorefter den finan-
sielle virksomhed vil kunne straffes herfor.
Det foreslås i § 107, stk. 5, at bestyrelsen i et fondsmæg-
lerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed årligt skal
udarbejde og offentliggøre en vederlagsrapport.
Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsen skal udarbejde
en klar og forståelig vederlagsrapport, som giver et overblik
over den samlede aflønning af ledelsesmedlemmerne i virk-
somheden i medfør af lønpolitikken, jf. stk. 1. Den samlede
aflønning skal forstås som summen af fast og variabel løn,
herunder eventuelle godtgørelser og lignende, som hvert
medlem af bestyrelsen eller direktionen har optjent.
Alle goder uanset form betragtes i relation til vederlagsrap-
porten som aflønning, der således også gælder typer af go-
der, der ikke er nævnt direkte i virksomhedens lønpolitik.
142
Ud over de oplysnings- og offentliggørelseskrav, der stilles i
det foreslåede stk. 5-7, stilles der ikke formkrav til, hvordan
virksomheden udformer vederlagsrapporten.
Virksomheder, der har aktier optaget til handel på et regu-
leret marked, der er beliggende i eller aktivt i et EU-/EØS-
land, anses for at opfylde betingelserne i denne bestemmel-
se, hvis virksomheden efterlever kravene til virksomhedens
vederlagsrapport i selskabslovens § 139 b.
Det foreslås, at overtrædelser af stk. 5 skal kunne straffes
med bøde efter den gældende § 266, stk. 1, nr. 1, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktivi-
teter. Ansvarssubjektet i § 107, stk. 5, der foreslås ændret,
er fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksom-
heden. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at
en virksomhed omfattet af bestemmelsen helt undlader at
udarbejde en vederlagsrapport.
Det foreslås i § 107, stk. 6, at vederlagsrapporten skal inde-
holde oplysninger nævnt i stk. 6, nr. 1 og 2.
Oplysningerne har til formål at bibringe aktionærerne, inve-
storerne og interessenterne et bedre grundlag for at vurdere,
om der er forbindelse mellem løn og resultater for hvert en-
kelt ledelsesmedlem. Herudover skal oplysningerne forbed-
re aktionærernes, potentielle investorers og øvrige interesse-
nters mulighed for at udøve aktivt ejerskab i forbindelse
med virksomhedens lønpolitik.
Det foreslås, at overtrædelser af det foreslåede § 107, stk.
6 skal kunne straffes med bøde efter den gældende § 266,
stk. 1, nr. 1, lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og –aktiviteter. Ansvarssubjektet i § 107, stk. 6, der
foreslås ændret, er fondsmæglerselskabet eller fondsmæg-
lerholdingvirksomheden. Den strafbare handling kan eksem-
pelvis bestå i, at virksomhedens vederlagsrapport helt eller
delvist ikke indeholder oplysningerne nævnt i det foreslåede
§ 107, stk. 6, nr. 1 og 2.
Det foreslås i § 107, stk. 6, nr. 1, at vederlagsrapporten skal
indeholde oplysninger om det samlede vederlag, som hvert
medlem af bestyrelsen og direktionen har optjent fra virk-
somheden og andre virksomheder inden for samme koncern
i de seneste tre år, herunder oplysninger om fastholdelses-
og fratrædelsesordningers væsentligste indhold.
Ved det samlede vederlag forstås både fast og variabel løn/
honorar inklusive pension. Det er alene vederlag, som le-
delsesmedlemmet har optjent som led i hvervet som enten
direktør eller bestyrelsesmedlem i fondsmæglerselskabet og
i andre virksomheder inden for koncernen. Det betyder ek-
sempelvis, at den løn, som et medarbejdervalgt bestyrelses‐
medlem har optjent som led i sin almindelige ansættelse, ik-
ke er omfattet af offentliggørelsespligten. Ved optjente beløb
forstås både faste og variable løndele, som er udbetalt, såvel
som løndele, der endnu ikke er kommet til udbetaling.
Vederlagsrapporten skal give et samlet overblik over den
aflønning, som de enkelte ledelsesmedlemmer, herunder nye
og tidligere, har optjent fra virksomheden og andre virksom-
heder inden for samme koncern i de seneste tre år. Veder-
lagsrapporten skal angive de pågældende ledelsesmedlem-
mer med navn og skal således oplyse vederlaget fordelt på
individniveau.
Ved optjente beløb forstås både faste og variable løndele,
som er udbetalt, såvel som løndele, der endnu ikke er kom-
met til udbetaling.
Der skal ikke kun rapporteres om ledelsesmedlemmer, der
har fungeret i et helt regnskabsår eller samtlige af de tre
seneste år, men om alle eksisterende, nye og tidligere ledel-
sesmedlemmer, der har optjent vederlag som er udbetalt
eller endnu ikke er kommet til udbetaling i den pågældende
treårige periode. For tidligere ledelsesmedlemmer oplyses
eksempelvis om eventuelle fratrædelsesgodtgørelser, der er
blevet udbetalt i perioden efter fratrædelsen.
Oplysninger om enkeltpersoners lønforhold er personoplys-
ninger og reguleres af databeskyttelsesloven og databeskyt-
telsesforordningen. Databeskyttelseslovens § 1, stk. 3, fast-
slår, at regler om behandling af personoplysninger i anden
lovgivning, som ligger inden for databeskyttelsesforordnin-
gens rammer for særregler om behandling af personoplys-
ninger, går forud for reglerne i databeskyttelsesloven.
Almindelige personoplysninger er omfattet af databeskyttel-
sesforordningens artikel 6. Behandlingen (offentliggørelsen)
af oplysningerne skal ske i overensstemmelse med forord-
ningens artikel 5, der indeholder grundlæggende principper
for behandling af oplysninger, og behandlingsreglen i arti-
kel 6. Endvidere skal virksomhederne i forbindelse med of-
fentliggørelsen af de individuelle lønninger navnlig iagttage
kravene i databeskyttelsesforordningens kapitel III om den
registreredes rettigheder, herunder reglerne om gennemsig-
tighed, oplysning og indsigt i personoplysninger og om be-
rigtigelse og sletning. Databeskyttelsesforordningens artikel
6 opregner en række betingelser for, hvornår det er muligt at
offentliggøre personoplysninger, eksempelvis hvis den regi-
strerede har givet sit samtykke hertil, jf. artikel 6, stk. 1, litra
a, for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den
dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behand-
lingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. I henhold til
databeskyttelsesforordningens artikel 5 skal personoplysnin-
ger behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde
i forhold til den registrerede, jf. artikel 5, stk. 1, litra a, og
må indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og
143
må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med
disse formål, jf. artikel 5, stk. 1, litra b.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at virksomheden
kan offentliggøre direktionens og bestyrelsesmedlemmernes
vederlag, uden at de pågældende har givet deres udtrykkeli-
ge samtykke hertil, da det vurderes, at oplysninger om det
enkelte ledelsesmedlems samlede vederlag på årsbasis er af
væsentlig interesse for offentligheden, herunder navnlig for
virksomhedens kunder og investorer. Det sikres herved, at
virksomhedens interessenter får et indblik i, hvordan virk-
somheden aflønner de personer, der står for virksomhedens
daglige ledelse (direktionen), og de personer, der har det
overordnede ansvar for virksomheden og dennes overlevel-
se på længere sigt (bestyrelsen). Indsigten i virksomhedens
aflønning af ledelsen kan således være grundlæggende for
kundernes og investorernes vurdering af, om der er en for-
nuftig sammenhæng mellem virksomhedens resultater og
belønning af ledelsen. På den baggrund foreslås det, at kra-
vet om, at virksomhederne skal offentliggøre det samlede
vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direkti-
onen, indføres som en pligt for fondsmæglerselskaber og
fondsmæglerholdingvirksomheder i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens bestemmelser.
De generelle oplysningsforpligtelser om aflønning for
fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder
fremgår af artikel 51 i IFR, hvor det fremgår, at virksomhe-
den skal offentliggøre samlede kvantitative oplysninger om
aflønning opdelt efter den øverste ledelse og virksomhedens
andre væsentlige risikotagere. Disse generelle oplysnings-
forpligtelser suppleres af det foreslåede stk. 4, hvorefter
virksomhederne skal offentliggøre det samlede vederlag for
hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen i årsrap-
porten.
Det foreslås i § 107, stk. 6, nr. 2, at vederlagsrapporten
skal indeholde en redegørelse for sammenhængen mellem
ledelsens aflønning og virksomhedens strategi og relevante
mål herfor.
Det foreslåede vil indebære, at virksomheden i vederlags-
rapporten skal beskrive sammenhængen mellem den fakti-
ske aflønning af ledelsen, virksomheden lønpolitik og de
bagvedliggende mål, som aflønningspolitikken understøtter.
Virksomheder, der har aktier optaget til handel på et regu-
leret marked, der er beliggende i eller aktivt i et EU-/EØS-
land, anses for at opfylde betingelserne i denne bestemmel-
se, hvis virksomheden efterlever kravene til virksomhedens
vederlagsrapport i selskabslovens § 139 b.
Det foreslås i § 107, stk. 7, 1. pkt., at hurtigst muligt
efter generalforsamlingens afholdelse offentliggøres veder-
lagsrapporten på virksomhedens hjemmeside.
For holdingvirksomheder, der ikke har en hjemmeside, kan
offentliggørelse ske på en underside til en hjemmeside tilhø-
rende en anden virksomhed inden for samme koncern.
Hurtigst muligt er ensbetydende med, at vederlagsrapporten
skal offentliggøres umiddelbart efter generalforsamlingens
afholdelse uden unødigt ophold.
Det foreslås i § 107, stk. 7, 2. pkt., at vederlagsrapporten
skal forblive offentligt tilgængelig på hjemmesiden i en pe-
riode på 10 år.
Offentliggørelse af vederlagsrapporten er nødvendig for, at
aktionærer, potentielle investorer og interessenter bedre kan
vurdere, hvordan virksomheden gennemfører sin lønpolitik i
praksis, herunder aflønningen af de enkelte ledelsesmedlem-
mer, og i hvilken udstrækning denne aflønning er tilpasset
virksomhedens strategi og mål.
Ti-årsfristen regnes fra offentliggørelsen af vederlagsrappor-
ten, der sker efter generalforsamlingens afholdelse.
Det foreslås i § 107, stk. 7, 3. pkt., at vederlagsrapporten kan
være tilgængelig i en længere periode end 10 år, forudsat at
den ikke længere indeholder personoplysninger.
Det foreslåede vil indebære, at virksomhedens øverste organ
kan vælge at lade vederlagsrapporten være tilgængelig i en
længere periode end 10 år, forudsat at vederlagsrapporten
ikke indeholder personoplysninger.
Det vil i praksis betyde, at der skal laves en version af
vederlagsrapporten, hvor det ikke længere fremgår, hvilke
ledelsesmedlemmer – nuværende eller tidligere - der har
modtaget hvilke vederlag. Dette vil som minimum betyde,
at navnene på alle de pågældende ledelsesmedlemmer skal
fjernes fra rapporten.
Det foreslås, at overtrædelser af stk. 7 skal kunne straffes
med bøde efter den gældende § 266, stk. 1, nr. 1, lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktivi-
teter. Ansvarssubjektet i § 107, stk. 7, der foreslås ændret,
er fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksom-
heden. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at
en virksomhed undlader at offentliggøre vederlagsrapporten,
eller at virksomhedens vederlagsrapport er offentliggjort
længere end 10 år, uden at personoplysningerne fjernes.
Til nr. 13 (§§ 109 a-109 d i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Til § 109 a
144
Den gældende finansielle regulering fastsætter ikke et abso-
lut loft for størrelsen af fratrædelsesordninger. I den politi-
ske aftale om forsvarlig aflønning fra 2010 opfordrede man
imidlertid de finansielle virksomheder til at følge de gælden-
de anbefalinger fra Komitéen for god Selskabsledelse. An-
befalingerne indeholder i dag begrænsninger med hensyn
til størrelsen af den samlede værdi af vederlag i forbindel-
se med opsigelsen inklusive fratrædelsesgodtgørelser. De
finansielle virksomheder opfordres dermed til at overholde
grænserne for størrelsen af vederlag i forbindelse med opsi-
gelsen efter et ”følg eller forklar”-princip. Dette betyder,
at hvis virksomheden ikke opfylder de nævnte begrænsnin-
ger, bør virksomheden i førstkommende årsrapport forklare,
hvilke hensyn der ligger til grund for, at grænsen ikke er
overholdt.
En fratrædelsesgodtgørelse anses efter gældende regler for
variabel løn. Løn i opsigelsesperioden karakteriseres som
fast løn. En fratrædelsesgodtgørelse er således som udgangs-
punkt omfattet af begrænsningerne for brug af variabel løn i
§ 109 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter. Den nævnte bestemmelse fastsætter bl.a. et
forholdsmæssigt loft over størrelsen på en variabel løndel til
medlemmer af direktionen set i forhold til vedkommendes
faste løndel.
I praksis vil langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser imidler-
tid være undtaget fra begrænsningerne for brug af variabel
løn i medfør af § 15 i bekendtgørelse nr. 1242 af 10.
juni 2021 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor-
valtningsselskaber, investeringsforeninger og visse holding-
virksomheder (aflønningsbekendtgørelsen). Det følger bl.a.
heraf, at en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er resultataf-
hængig, som aftales på ansættelsestidspunktet, og som ikke
udgør en værdi større end to års samlet løn, kan undtages fra
aflønningsreglerne. Hvis en fratrædelsesgodtgørelse aftales
på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del af fratrædelses-
godtgørelsen, som ikke udgør en værdi større end et års
samlet løn, undtages fra aflønningsreglerne. Dette medfører,
at langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser fastsættes til en
størrelsesorden mellem et til to års samlet løn.
I dag er de finansielle virksomheder forpligtet til årligt at
offentliggøre samlede kvantitative oplysninger om aflønning
opdelt efter medlemmer af bestyrelsen, direktionen og virk-
somhedens væsentlige risikotagere. Dette omfatter bl.a. op-
lysninger om fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i løbet
af regnskabsåret samt antallet af modtagere heraf. Derudo-
ver skal den finansielle virksomhed offentliggøre størrelsen
af de tildelte fratrædelsesgodtgørelser i løbet af regnskabs-
året samt antallet af modtagere heraf samt det højeste beløb,
der er tildelt en enkelt person. Dette følger af artikel 51, stk.
1, litra c, nr. 6 og 7, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2033/2019 af 27. november 2019 om tilsyns-
mæssige krav til investeringsselskaber. Ud over den største
fratrædelsesgodtgørelse, der er tildelt en enkelt person, skal
offentliggørelsen ske kumuleret for den enkelte persongrup-
pe. Offentliggørelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af
årsregnskabets afslutning på virksomhedens hjemmeside på
et sted, hvor det naturligt hører hjemme. Endelig skal virk-
somheden offentliggøre det samlede optjente vederlag for
hvert enkelt medlem af ledelsen i årsrapporten, jf. § 107, stk.
4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse i § 109 a fastsætter nærmere
offentliggørelseskrav til aftaler om fratrædelsesordninger for
medlemmer af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed. Medlemmer af direktionen
omfatter de personer, der er registreret som direktører i Er-
hvervsstyrelsen.
Fratrædelsesordninger anvendes som samlebegreb for alle
vederlagsdele, som en person opnår ret til i kraft af sin
opsigelse, herunder fratrædelsesgodtgørelse, løn i en aftalt
opsigelsesperiode, forsikrings- og pensionsordninger, pensi-
onsindbetalinger efter fratrædelse m.v. Uden for begrebet
falder bl.a. en bonus, som personen har optjent som led i sin
ansættelse, der kommer til udbetaling på fratrædelsestids-
punktet, så længe denne bonus ikke er betinget af personens
opsigelse.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at hvis et fondsmægler-
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed indgår en
aftale om en fratrædelsesordning med et medlem af direktio-
nen, og værdien af ordningen overstiger et beløb svarende
til vedkommendes samlede vederlag i de seneste to regn-
skabsår inklusive pension, skal virksomheden offentliggøre
størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de
enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse for vederlagsde-
lenes størrelse.
Det foreslåede offentliggørelseskrav vedrører aftaler om
fratrædelsesordninger, der overstiger en værdi svarende til
modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension.
Værdien af en fratrædelsesordning skal i den foreslåede be-
stemmelse ses i forhold til modtagerens samlede vederlag i
de seneste to regnskabsår inklusive pension. Ved opgørelsen
heraf indgår både direktørens faste og variable løndele i de
seneste to regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet. Variabel
løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse
indgår også i opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som
værdien på beregningstidspunktet.
145
Er en aftale om fratrædelsesordning indgået på et tidlige-
re tidspunkt end på fratrædelsestidspunktet, hvor modtage-
rens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår fra fra-
trædelsestidspunktet ikke kan opgøres, skal fratrædelsesord-
ningens værdi ses i forhold til, hvad modtagerens samlede
vederlag på fratrædelsestidspunktet må formodes at være set
ud fra modtagerens løn på aftaletidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke et maksimalt
loft for fratrædelsesordningernes størrelse, men supplerer de
gældende krav til offentliggørelse på området.
Det foreslåede offentliggørelseskrav omfatter enhver aftale
om fratrædelsesordninger med medlemmer af direktionen,
der overstiger en værdi svarende til to års samlet vederlag
inklusive pension for modtageren. For enhver aftale om fra-
trædelsesordning af den nævnte størrelse til et medlem af
direktionen er virksomheden således forpligtet til at offent-
liggøre størrelsen af det samlede aftalte vederlag, størrelsen
af de enkelte vederlagsdele samt begrundelse for vederlags-
delenes størrelse.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at offentliggørel-
sen efter stk. 1 skal ske på virksomhedens hjemmeside på
samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort,
og skal ske hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter afta-
lens indgåelse.
Efter forslaget er fondsmæglerselskabet eller fondsmægler-
holdingvirksomheden forpligtet til at offentliggøre oplysnin-
ger om en direktørs fratrædelsesordning, hvis vederlaget
overstiger en værdi svarende til vedkommendes samlede
vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pension.
Det følger af forslaget, at offentliggørelsen skal ske hurtigst
muligt, og senest 3 hverdage efter aftalens indgåelse. Det
betyder, at virksomheden umiddelbart efter aftaleindgåelse
med et direktionsmedlem om en fratrædelsesordning skal
offentliggøre oplysninger om vederlagets størrelse, de enkel-
te vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsde-
lenes størrelse, hvis det aftalte vederlag overstiger værdien
af modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension.
Det er uden betydning, om aftalen er indgået på ansættelses-
tidspunktet, på tidspunktet for fratrædelsen eller på et andet
tidspunkt.
Offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside på
samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 2. pkt., at oplysningerne
om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være
tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
Det vil sige, at oplysningerne om vederlagets størrelse, de
enkelte vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for veder-
lagsdelenes størrelse skal være tilgængelige på virksomhe-
dens hjemmeside på samme sted, som virksomhedens løn-
politik er offentliggjort, så længe aftalen om fratrædelses-
ordningen er gældende, herunder i hele udbetalingsperioden
og i hele perioden, indtil et eventuelt krav om tilbagebeta-
ling er endeligt afklaret.
Sker der ændringer i et medlem af direktionens fratrædelses-
ordning i ansættelsesperioden eller på tidspunktet for fratræ-
delsen, skal virksomheden fjerne oplysningerne om direktø-
rens tidligere fratrædelsesordning. Oplysningerne erstattes
af oplysninger om direktørens nye fratrædelsesordning.
Det følger af forslaget til § 109 d, at bestemmelserne i den
foreslåede § 109 a ikke kan fraviges ved aftale.
Det følger endvidere af forslaget til § 266, stk. 1, nr. 1, at
en overtrædelse af det foreslåede § 109 a kan straffes med
bøde.
Til § 109 b
De gældende aflønningsregler i den finansielle sektor inde-
holder ikke krav til udbetalingen af løn i en aftalt opsigelses-
periode. Aflønningsreglerne regulerer alene den løndel, der
efter de gældende regler karakteriseres som variabel løn, jf.
§ 10, nr. 43, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og -aktiviteter. Da løn i en aftalt opsigelsesperiode
anses som fast løn, er denne ikke omfattet af de gældende
begrænsninger for brug af variabel løn, der følger af § 109,
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter.
Efter gældende ret er der således ikke begrænsninger for ud-
betalingen af løn i en aftalt opsigelsesperiode i de tilfælde,
hvor en person er fritstillet fra sin stilling i hele eller dele af
opsigelsesperioden.
Det følger af den foreslåede § 109 b, at løn i en aftalt opsi-
gelsesperiode til et medlem af direktionen i et fondsmægler-
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der ikke
modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbeta-
les månedsvis over opsigelsesperioden.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed. Medlemmer af direktionen
omfatter de personer, der er registrerede som direktører i
Erhvervsstyrelsen.
Det foreslåede vil indebære, at løn i en direktørs opsigelses-
146
periode skal udbetales månedsvis over opsigelsesperioden,
for så vidt angår den del af lønnen, som ikke modsvares af
en sædvanlig arbejdsforpligtelse.
Bestemmelsens anvendelsesområde er afgrænset til de til-
fælde, hvor direktøren er fritstillet i opsigelsesperioden. Det
betyder, at en direktør, der befinder sig i opsagt stilling, men
som er forpligtet til at fortsætte sit sædvanlige arbejde indtil
opsigelsesperiodens udløb, ikke er omfattet af den foreslåe-
de bestemmelse. For en direktør, der er fratrådt sin stilling
og alene fritstillet i en del af opsigelsesperioden, skal den
del af lønnen i opsigelsesperioden, der vedrører fritstillings-
perioden, opfylde det foreslåede krav til udbetalingen.
Har en virksomhed og en direktør i virksomheden f.eks.
aftalt en opsigelsesperiode på et år, og medfører aftalen, at
direktøren skal fortsætte sit sædvanlige arbejde i tre måne-
der efter opsigelsen og fritstilles i resten af perioden, vil de
ni måneders løn i opsigelsesperioden, der ikke modsvares af
en arbejdsforpligtelse, være omfattet af bestemmelsen.
Det er en betingelse for, at lønnen kan anses for at modsva-
res af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, at den fratrådte di-
rektør fortsætter i sit sædvanlige virke i virksomheden. Det
er således ikke tilstrækkeligt, at den fratrådte direktør virker
som konsulent på deltid eller lignende for virksomheden i
opsigelsesperioden.
Efter den foreslåede bestemmelse skal udbetalingen af løn
i opsigelsesperioden ske månedsvis over perioden. Det vil
sige, at udbetalingen i opsigelsesperioden skal ske med de
sædvanlige månedsvise betalinger, som den fratrådte direk-
tør har modtaget under sin ansættelse. Udbetalingen skal
således være ligeligt fordelt og fortsætte over hele opsigel-
sesperioden.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at løn i en aftalt op-
sigelsesperiode ikke kapitaliseres og udbetales i forbindelse
med opsigelsen af direktøren. Kompleksiteten af navnlig
fondsmæglerselskabers virksomhed vil ofte medføre, at om-
fanget af eventuelt kritisable forhold først konstateres efter
direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid
fra opsigelsen, før det kan konstateres, om grundlaget for
udbetalingen har været og fortsat er til stede. Hvis løn i
opsigelsesperioden allerede er udbetalt i forbindelse med
opsigelsen af direktøren, reduceres muligheden for senere
at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig at blive
relevant.
Den foreslåede løbende udbetaling giver virksomhedens be-
styrelse mulighed for løbende at reagere, hvis den pågæl-
dende direktør har udvist en adfærd, der kan udgøre en
væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, inden he-
le beløbet er udbetalt. Hvis bestyrelsen efter direktørens
opsigelse bliver bekendt med, at den pågældende under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der er udtryk for en væsent-
lig misligholdelse af ansættelsesforholdet, har virksomheden
således mulighed for at iværksætte ansættelsesretlige tiltag
over for den pågældende, imens udbetalingen fortsat er ud-
skudt.
Ophæves aftalen som følge af alvorlige ledelsesmæssige
svigt eller væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet
fra den fratrådte direktørs side, vil også krav på eventuelle
andre vederlag i forbindelse med fratrædelsen bortfalde. Se
nærmere herom i bemærkningerne til den foreslåede § 109 c
nedenfor.
Til § 109 c
De gældende aflønningsregler begrænser brug af variabel
løn, således at der med hensyn til variabel løn til medlem-
mer af bestyrelsen, direktionen og væsentlige risikotagere
er fastsat en forholdsmæssig grænse set i relation til modta-
gerens faste løn. For medlemmer af direktion og bestyrelse
må en variabel løn således alene udgøre 50 pct. af vedkom-
mendes faste løn inklusive pension. Aflønningsreglerne fast-
sætter endvidere krav om, at mindst 50 pct. af en variabel
løn til den nævnte persongruppe skal bestå af finansielle
instrumenter, og mindst 40 pct. af den variable løndel skal
udbetales i årlige rater over en årrække. Hertil kommer, at
finansielle instrumenter, der overdrages, ikke må afhændes
eller afdækkes i en passende periode herefter.
Ved de årlige udbetalinger af den udskudte variable løn skal
den finansielle virksomhed sikre, at kriterierne for tildelin-
gen af den variable løn fortsat er opfyldt. Er dette ikke
tilfældet, skal den finansielle virksomhed reducere den ud-
skudte variable løn eller helt lade den resterende del bortfal-
de. En finansiel virksomhed skal i øvrigt kræve tilbagebeta-
ling af en allerede udbetalt variabel løn, hvis udbetalingen
er sket på grundlag af oplysninger om resultater, som kan
dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren er i
ond tro.
Efter de gældende regler er en fratrædelsesgodtgørelse som
udgangspunkt omfattet af de nævnte begrænsninger for brug
af variabel løn. I praksis vil langt de fleste fratrædelsesgodt-
gørelser imidlertid være undtaget regelsættet om variabel
løn i medfør af § 15 i aflønningsbekendtgørelsen. Det følger
heraf bl.a., at en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er resul-
tatafhængig, som aftales på ansættelsestidspunktet og som
ikke udgør en værdi større end to års samlet løn kan undta-
ges fra aflønningsreglerne. Hvis en fratrædelsesgodtgørelse
aftales på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del af fratræ-
delsesgodtgørelsen, som ikke udgør en værdi større end et
års samlet løn, undtages fra aflønningsreglerne.
Ingen fratrædelsesgodtgørelse må belønne forseelser eller
147
manglende resultater. Dette gælder uanset om undtagelses-
betingelserne i § 15 i aflønningsbekendtgørelsen er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse i § 109 c fastsætter nærmere
krav om fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af direkti-
onen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholding-
virksomhed samt til udbetalingen heraf.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen i et fondsmæglerselskab og en fonds-
mæglerholdingvirksomhed. Medlemmer af direktionen om-
fatter de personer, der er registreret som direktører i Er-
hvervsstyrelsen.
Omfattet af bestemmelsen er fratrædelsesgodtgørelser, der
er nærmere defineret i den foreslåede § 10, nr. 63, som
enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i
forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke udgør hverken
løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden, rime-
lig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler eller følger af præceptiv lovgivning.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at en fratrædelsesgodtgø-
relse til et medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed skal afspejle de re-
sultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen, og ikke
må belønne forseelser eller manglende resultater.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 32, stk. 1,
litra f, i IFD, hvorefter godtgørelser, der kommer til udbeta-
ling, hvis en ansættelseskontrakt opsiges før tid, afspejler
de resultater, som den pågældende medarbejder har opnået
i en periode, og må ikke belønne manglende resultater eller
forseelser. Artikel 32, stk. 1, litra f, i IFD, er som hidtil også
implementeret ved § 15, stk. 3, i aflønningsbekendtgørelsen.
Bestyrelsen bør i forbindelse med aftaleindgåelsen om en
fratrædelsesordning sikre, at de resultater, direktøren har
opnået eller ikke har opnået over en periode inden vedkom-
mendes fratrædelse, afspejles i ordningen. Ved vurderingen
af manglende resultater bør der tages hensyn til både virk-
somhedens og direktørens forhold.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelser ikke
må tildeles, hvis der er tale om indlysende manglende resul-
tater, og disse kan lægges til grund for omgående opsigelse
af kontrakten eller afskedigelse af direktøren.
Skyldes direktørens afskedigelse eksempelvis, at direktøren
under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for
at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt i medfør af det
foreslåede § 109 c, stk. 4, må virksomheden ikke tildele
fratrædelsesgodtgørelsen til direktøren. I et sådant tilfælde
vil direktørens fratrædelsesgodtgørelse bortfalde, inden ud-
betalingen heraf påbegyndes.
Manglende resultater kan skyldes mange andre forhold end
direktørens svigt. Kun forhold bag de manglende resultater,
der kan tilregnes direktøren, skal tillægges vægt i vurderin-
gen af, om en aftale om fratrædelsesgodtgørelse skal bort-
falde på baggrund af manglende resultater. Forhold af en
karakter, der kunne føre til en bortvisning af direktøren, vil
som udgangspunkt medføre, at en fratrædelsesgodtgørelse
ikke må tildeles.
Gennemførelsen af artikel 32, stk. 1, litra f, i IFD, direkte
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter tilsigter ikke at ændre ved den praksis, der eksi-
sterer i dag, hvorefter fratrædelsesgodtgørelser typisk aftales
som et bestemt antal månedslønninger. Med forslagets stk.
1 gøres det imidlertid klart, at udbetaling af en fratrædel-
sesgodtgørelse ikke kan ske, hvis direktøren har udvist en
adfærd, der udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, ligesom
en påbegyndt udbetaling skal indstilles og allerede udbetalt
godtgørelse skal kræves tilbage, hvis en sådan adfærd kon-
stateres på et senere tidspunkt.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at fratrædelsesgodtgø-
relsen skal udbetales i månedsvise rater svarende til stør-
relsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive
pension i det seneste regnskabsår.
Det foreslåede vil indebære, at fratrædelsesgodtgørelser skal
udbetales i månedsvise intervaller, der maksimalt må udgø-
re en værdi svarende til modtagerens gennemsnitlige må-
nedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår. Ved
opgørelsen heraf indgår både direktørens faste og variable
løndele i det seneste regnskabsår fra fratrædelsestidspunk-
tet. Variabel løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under
udskydelse indgår også i opgørelsen, og størrelsen heraf
opgøres som værdien på beregningstidspunktet.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal ske med de
sædvanlige månedsvise betalinger, som direktøren har mod-
taget under sin ansættelse. Udbetalingen af fratrædelses-
godtgørelsen skal således udskydes og ske med en ligelig
fordeling svarende til direktørens gennemsnitlige månedsløn
inklusive pension, indtil hele godtgørelsen er udbetalt.
Det er hensigten med kravet om månedsvise udbetalinger at
sikre, at der er et passende tidsrum imellem udbetalingerne
til at vurdere, om forudsætningerne for tildelingen har ænd-
ret sig.
Udskydelsesperiodens længde afhænger af, hvor stor fratræ-
delsesgodtgørelse, der er aftalt. Hvis en direktør f.eks. har
indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til
148
det seneste års samlede løn inklusive pension, vil sidste
rate af fratrædelsesgodtgørelsen kunne udbetales, året efter
vedkommendes løn i opsigelsesperioden er udbetalt, jf. det
foreslåede stk. 3.
De månedsvise udbetalinger må maksimalt udgøre et beløb
svarende til modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklu-
sive pension i det seneste regnskabsår. Den foreslåede be-
stemmelse begrænser således ikke virksomheden i at udbe-
tale mindre månedlige beløb og således forlænge udskydel-
sesperioden.
Kompleksiteten af navnlig fondsmæglerselskabers virksom-
hed vil ofte medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt
med omfanget af eventuelt kritisable forhold efter direktø-
rens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid fra fratræ-
delsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en fratrådt
direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må
anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Sær-
ligt væsentligheden af en misligholdelse kan være vanskelig
at konstatere på fratrædelsestidspunktet. De foreslåede krav
til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 2 har til
hensigt at sikre, at virksomhedens bestyrelse har tilstrække-
lig tid til at afdække, om der er behov for at indstille udbeta-
lingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Det foreslåede stk. 2 skal således ses i sammenhæng med
kravet i forslaget til stk. 4, hvorefter bestyrelsen skal indstil-
le udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen
vurderer, at den fratrådte direktør under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt le-
delsesmæssigt svigt. Hvis virksomheden sigtes for strafbare
forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen
bliver bekendt med, at den fratrådte direktør er sigtet for
strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkom-
mendes ansættelse, skal bestyrelsen tilbageholde udbetalin-
gen af godtgørelsen.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at udbetalingen af fratræ-
delsesgodtgørelsen tidligst kan begynde, efter en eventuel
løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud.
Løn i opsigelsesperioden skal være fuldt udbetalt i overens-
stemmelse med den foreslåede § 109 b. Se nærmere herom i
bemærkningerne til lovforslagets § 109 b.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelsens
udbetaling er afhængig af udbetalingen af eventuel løn i op-
sigelsesperioden. Hermed menes alene den aftalte faste løn
i opsigelsesperioden. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen er imidlertid ikke afhængig af udbetalingen af eventuel
variabel løn, der måtte være under udskydelse i henhold
til § 109, stk. 1, nr. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og –aktiviteter.
Kompleksiteten af navnlig fondsmæglerselskabers virksom-
hed vil ofte medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt
med omfanget af eventuelt kritisable forhold efter direktø-
rens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid fra fratræ-
delsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en fratrådt
direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må
anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Sær-
ligt væsentligheden af en misligholdelse kan være vanskelig
at konstatere på fratrædelsestidspunktet. De foreslåede krav
til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 3 har til
hensigt at sikre, at virksomhedens bestyrelse har tilstrække-
lig tid til at afdække, om der er behov for at indstille udbeta-
lingen af godtgørelsen.
Det foreslåede stk. 3 skal således ses i sammenhæng med
kravet i forslaget til stk. 4.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at bestyrelsen i et fonds-
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed skal
indstille udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse til et
medlem af direktionen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktø-
ren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen
skal tilbageholde udbetalingen, hvis virksomheden sigtes for
strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis
bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for
strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkom-
mendes ansættelse.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
udbetalingsbegrænsningerne i det foreslåede stk. 2 og 3, jf.
bemærkningerne ovenfor.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er så-
ledes begrænset til den udskudte del af fratrædelsesgodtgø-
relsen. Den del af en fratrædelsesgodtgørelse, der allerede
er udbetalt på det tidspunkt, hvor bestyrelsen vurderer, at
den fratrådte direktør har udvist en adfærd, som må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt under sin an-
sættelse i virksomheden, skal bestyrelsen bestræbe sig på at
kræve tilbagebetalt efter det foreslåede stk. 5, som beskrevet
nedenfor.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at bestyrelsen skal indstille
udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse, hvis bestyrelsen
vurderer, at direktøren under sin ansættelse har udvist en ad-
færd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen er
forpligtet til at vurdere, om en fratrådt direktør har udvist en
adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt og indstille udbetalingen og dermed lade en even-
tuel udskudt fratrædelsesgodtgørelse bortfalde, hvis dette
er tilfældet. Det vil afhænge af karakteren af den konkret
149
udviste adfærd, om bestyrelsen skal indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Der vil eksempelvis kunne foreligge et alvorligt ledelses-
mæssigt svigt, hvis direktørens adfærd eller mangelfulde
ledelse af virksomheden konkret vurderes i betydelig grad at
have medvirket til, at Finanstilsynet i medfør af § 177, stk.
2, påbyder virksomheden at iværksætte sin genoprettelses-
plan, eller hvis direktørens adfærd eller mangelfulde ledelse
af virksomheden i betydelig grad har medvirker til, at virk-
somheden bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende,
jf. § 165, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, eller at virksomheden må
overdrages til afvikling i Finansiel Stabilitet.
Bestyrelsen skal således indstille udbetalingen af fratrædel-
sesgodtgørelsen, hvis virksomheden kommer i alvorlige
økonomiske vanskeligheder, og disse i høj grad kan tilreg-
nes direktørens kritisable adfærd eller mangelfulde ledel-
se. Den kritisable adfærd kan eksempelvis bestå i, at direk-
tøren har handlet i strid med sine beføjelser eller de af
bestyrelsen fastsatte rammer og har påført virksomheden
store risici som en følge heraf. Det kan også være tilfældet,
hvor direktøren har udvist passivitet eller illoyal adfærd, der
i betragteligt omfang har bidraget til virksomhedens proble-
mer, eller hvor problemerne skyldes, at direktøren åbenlyst
har tilsidesat hensynet til en fornuftig risikostyring.
Det er afgørende for at bringe bestemmelsen i anvendelse,
at virksomhedens økonomiske problemer kan tilregnes di-
rektørens adfærd eller passivitet, og at denne adfærd eller
passivitet i den givne situation må anses for at udgøre et le-
delsesmæssigt svigt. Vurderer bestyrelsen, at virksomhedens
økonomiske problemer hovedsageligt udspringer af forhold,
som ikke kan tilregnes direktørens adfærd eller passivitet,
er der efter bestemmelsen ikke krav om indstilling af udbe-
talingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Det bemærkes, at bestemmelsen også vil kunne anvendes,
selvom virksomhedens økonomiske problemer først konsta-
teres, efter den pågældende direktør er fratrådt virksomhe-
den.
Der kan også være tale om alvorlige ledelsesmæssigt svigt,
uden at Finanstilsynet har fundet anledning til at påtale virk-
somhedens økonomiske situation, som i de ovenfor nævnte
tilfælde. Det kan bl.a. ud fra en konkret vurdering anses som
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis den fratrådte direktør
under sin ansættelse har deltaget i eller været ansvarlig for
handlinger eller undladelser, der har resulteret i betydelige
tab eller skade for virksomheden, som med rimelighed bur-
de have været undgået. Eksempelvis vil betydelig omdøm-
memæssig skade, som skyldes direktørens adfærd, kunne
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil bl.a. være
tilfældet, hvis direktørens kritisable adfærd har medført, at
tilliden til virksomheden forværres markant. Mistillid kan
eksempelvis give sig udslag i betydeligt fald i virksomhe-
dens indtjeningsevne som følge af et fald i aktiver under
forvaltning, idet der vil søges øvrige formueforvaltere.
Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at tab
eller skade, som virksomheden er blevet påført, kan tilreg-
nes direktørens kritisable adfærd. Det vil eksempelvis være
tilfældet, hvis direktøren har deltaget i eller ved sin adfærd
har muliggjort finansiel kriminalitet eller har udvist en illo-
yal adfærd, der har resulteret i en betydelig mistillid til og
skade på virksomhedens omdømme.
Manglende opfyldelse af direktørens ledelsesmæssige for-
pligtelser efter den finansielle og selskabsretlige regulering
vil som udgangspunkt blive anset for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt. Det vil eksempelvis kunne være til-
fældet, hvis den fratrådte direktør ikke har fulgt eller gen-
nemført de politikker og retningslinjer, der er fastsat af
bestyrelsen efter § 67 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, eller hvis direktøren ikke
har formået at bidrage til en effektiv virksomhedsstyring
efter § 94 i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og -aktiviteter.
Også væsentlig tilsidesættelse af den finansielle og er-
hvervsretlige regulering i øvrigt anses som udgangspunkt
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis tilsides-
ættelsen kan tilregnes direktøren. Modtager virksomheden
eksempelvis gentagne påtaler eller påbud fra Finanstilsynet
for overtrædelser af god skik-reglerne, hvidvaskreglerne
el.lign. under direktørens ledelse, vil dette anses for at ud-
gøre et ledelsesmæssigt svigt. Det er en forudsætning for
bestemmelsens anvendelse, at Finanstilsynets tilsynsmæssi-
ge reaktioner vedrører forhold, som kan tilregnes direktøren,
eller at direktøren har haft en mangelfuld opfølgning på de
tilsynsmæssige reaktioner. Kan det påvises, at direktøren ge-
nerelt sidder Finanstilsynets reaktioner overhørig, vil dette
tillige udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Der vil også foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt,
hvis direktørens handlinger eller undladelser under ansættel-
sen medfører, at den fratrådte direktør eller virksomheden
dømmes for overtrædelse af straffeloven, den finansielle
lovgivning eller anden relevant lovgivning. Er direktøren
eller virksomheden dømt for en sådan overtrædelse, skal
fratrædelsesgodtgørelsen indstilles.
Det er afgørende for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen, at overtrædelsen er begået i forbindelse med direktørens
varetagelse af sine pligter i virksomheden. Er direktøren
dømt for strafbare forhold begået i direktørens privatsfære,
er bestyrelsen derfor ikke efter de foreslåede regler forplig-
tet til at indstille udbetalingen af vedkommendes fratrædel-
sesgodtgørelse.
150
Hvis virksomheden bliver dømt for overtrædelser af straf-
feloven, den finansielle regulering eller anden relevant lov-
givning, er overtrædelsen kun relevant for indstillingen af
fratrædelsesgodtgørelse, hvis overtrædelsen enten er begået
af direktøren, eller hvis overtrædelsen har kunnet passere,
fordi direktøren ikke i tilstrækkeligt omfang har udført sine
pligter på området. Eksempelvis, hvis det påvises, at direk-
tøren ved sin passivitet muliggjorde overtrædelserne.
Ofte går der lang tid fra det tidspunkt, hvor virksomhe-
den og/eller direktøren sigtes, og til der placeres et strafan-
svar. Fratrædelsesgodtgørelsen kan være helt udbetalt, inden
et strafansvar er placeret, hvilket reducerer muligheden for
senere at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig
at blive relevant. Derfor foreslås det i stk. 4, 2. pkt., at
bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelses-
godtgørelsen allerede på det tidspunkt, hvor virksomheden
bliver sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes direk-
tøren, eller på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt
med, at direktøren er sigtet for et sådant strafbart forhold,
som er begået under vedkommendes ansættelse i virksomhe-
den. Se nærmere herom nedenfor under bemærkningerne til
det foreslåede 2. pkt.
Det er ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse, at den
fratrådte direktør eller virksomheden efterfølgende findes
skyldig i strafbare forhold. Det kan forekomme, at dom-
stolene ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at dømme
vedkommende eller virksomheden efter tiltalen, men hvor
forholdet alligevel udgør et sådant alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, at udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal ind-
stilles. Det kan endvidere forekomme, at de forhold og den
adfærd, der har ført til straffesagen, i sig selv har påført
virksomheden en så betydelig omdømmemæssig skade, at
bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodt-
gørelsen til den fratrådte direktør. Dette vil være tilfældet,
hvis de passerede forhold henhører under direktørens an-
svarsområde og udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Eksemplerne er ikke udtømmende. Der kan foreligge andre
tilfælde, hvor en direktørs adfærd må anses for at udgøre et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt, der danner grundlag for at
indstille udbetalingen af den pågældendes fratrædelsesgodt-
gørelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles på
det tidspunkt, hvor bestyrelsen vurderer, at den fratrådte
direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må
anses for at udgøre et ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen vil
oftest være nærmest til at konstatere, om en sådan adfærd er
udvist, men det kan også forekomme, at bestyrelsen bliver
bekendt hermed på anden måde, eksempelvis via reaktioner
fra Finanstilsynet, henvendelse fra politiet i forbindelse med
efterforskningen af en konkret sag eller via anden kommuni-
kation fra myndighederne.
Indstilling af udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse ef-
ter det foreslåede 1. pkt., indebærer et bortfald af direktø-
rens krav på den ikke-udbetalte del af fratrædelsesgodtgø-
relsen. Efter bestyrelsens indstilling af udbetalingen skal
bestyrelsen kræve tilbagebetaling af den del af fratrædelses-
godtgørelsen, der eventuelt allerede er udbetalt helt eller
delvist, jf. det foreslåede stk. 5.
Skulle bestyrelsen inden for de almindelige forældelsesfri-
ster få nye oplysninger, der giver anledning til at omgøre
beslutningen om at indstille udbetalingen, eller underken-
des bestyrelsens indstilling af udbetalingen eksempelvis ved
domstolene, vil direktøren kunne kræve resten af fratrædel-
sesgodtgørelsen udbetalt.
Bestemmelsen har til formål at udgøre et supplement til
bestyrelsens almindelige kontraktbaserede indgrebsmulighe-
der og misligholdelsesbeføjelser og begrænser således ikke
bestyrelsens mulighed for at gribe ind over for udbetalingen
af en direktørs fratrædelsesgodtgørelse som følge af mislig-
holdelse af ansættelsesforholdet i øvrigt.
Det følger af det foreslåede 2. pkt., at bestyrelsen i et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksom-
hed skal tilbageholde udbetalingen af en fratrædelsesgodtgø-
relse, hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan
tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt
med, at den fratrådte direktør er sigtet for strafbare forhold,
som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i
virksomheden.
Tilbageholdelse af fratrædelsesgodtgørelsen i forbindelse
med sigtelser af virksomheden eller direktøren for overtræ-
delse af straffe- og særlovgivningen skal kun ske, hvor
det strafbare forhold i sigtelsen vedrører direktørens aktive
handlinger eller forsømmelse af direktørens pligter i virk-
somheden.
Bestyrelsen skal eksempelvis tilbageholde udbetalingen af
en direktørs fratrædelsesgodtgørelse, hvis virksomheden el-
ler direktøren sigtes for overtrædelse af eller medvirken til
overtrædelse af straffelovens § 114 b om terrorfinansiering,
§ 289 a om groft skattesvig eller § 290 a om hvidvask, for
forhold, som direktøren under og som led i sin ansættelse
har deltaget i eller ved sin passivitet har muliggjort.
Sigtes en fratrådt direktør for overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse i § 373, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed
som følge af grove eller gentagne ledelsessvigt, skal besty-
relsen tilbageholde udbetalingen af godtgørelsen.
Endelig kan også sigtelse for andre overtrædelser af relevant
lovgivning medføre, at bestyrelsen skal tilbageholde fratræ-
delsesgodtgørelsen. Det vil eksempelvis være tilfældet ved
151
sigtelse for overtrædelser af relevante strafbelagte bestem-
melser i hvidvask-, skatte- og selskabslovgivningen eller
overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen (Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning nr. 596/2014/EU af 16. april
2014 om markedsmisbrug) begået i forbindelse med ansæt-
telsen.
Bestyrelsen skal tilbageholde direktørens fratrædelsesgodt-
gørelse, hvis indholdet i sigtelsen af direktøren har relation
til vedkommendes ansættelse. Sigtelser af direktøren for for-
hold begået i direktørens privatsfære er ikke omfattet af
pligten til at tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodt-
gørelser.
En domfældelse af virksomheden eller direktøren for for-
hold som de nævnte vil udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, jf. det foreslåede 1. pkt. Behovet for at kunne tilbage-
holde udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse allerede i
forbindelse med, at direktøren eller virksomheden er sigtet
for et strafbart forhold, der kan tilregnes direktøren, skal
ses i lyset af, at det i de fleste tilfælde tager lang tid, in-
den et strafansvar bliver placeret. Hensynet til at sikre, at
medlemmer af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed ikke belønnes for strafbare
handlinger, som de har deltaget i eller bidraget til, tilsiger, at
det skal være muligt at tilbageholde den udskudte del af en
fratrædelsesgodtgørelse helt eller delvist inden udbetalingen
heraf for at afværge risikoen for, at formålet med bestem-
melsen forspildes.
Bestyrelsen tager stilling til, om den tilbageholdte fratrædel-
sesgodtgørelse kan udbetales, eller om den bortfalder, på
det tidspunkt, hvor sagen afgøres endeligt i retten, eller
hvis tiltalen frafaldes endeligt. Kendes den fratrådte direk-
tør skyldig i strafbare forhold, og konstaterer bestyrelsen
på den baggrund, at der foreligger et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt, jf. det foreslåede 1. pkt., skal bestyrelsen lade
den tilbageholdte fratrædelsesgodtgørelse bortfalde efter det
foreslåede 1. pkt. og samtidig udfolde rimelige bestræbelser
på at kræve tilbagebetaling af den allerede udbetalte fratræ-
delsesgodtgørelse efter det foreslåede stk. 5.
Bestyrelsen kan både forud for sigtelsen og på tidspunktet
for sigtelsen træffe beslutning om at indstille fratrædelses-
godtgørelsen og kræve en eventuelt udbetalt del af fratræ-
delsesgodtgørelsen tilbagebetalt uagtet domstolenes endeli-
ge afgørelse, hvis bestyrelsen vurderer, at der foreligger et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2,
stk. 1, vil løbe fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen har truffet
endelig beslutning.
Det foreslås i stk. 5, at bestyrelsen skal kræve tilbagebeta-
ling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller
delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller
forhold omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
det foreslåede stk. 4, hvis anvendelse er begrænset til den
udskudte del af fratrædelsesgodtgørelsen. Anvendelsesom-
rådet for det foreslåede stk. 5 er begrænset til den del af
fratrædelsesgodtgørelsen, der er udbetalt på det tidspunkt,
hvor bestyrelsen bliver bekendt med adfærd eller forhold
omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for bestyrel-
sen til at kræve en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt i
de tilfælde, hvor det efter udbetalingen heraf viser sig, at
den fratrådte direktør har udvist en adfærd under sin ansæt-
telse, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Det forudsættes dog i den forbindelse, at pligten må
anses for opfyldt, selv hvis der ikke er sket tilbagebetaling,
når bestyrelsen har udfoldet rimelige bestræbelser på at kræ-
ve fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt, jf. nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse opstiller således krav om, at
bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodt-
gørelsen i de tilfælde, hvor hele eller dele af fratrædelses-
godtgørelsen er udbetalt på det tidspunkt, hvor bestyrelsen
bliver bekendt med direktørens kritisable adfærd.
I de tilfælde, hvor direktørens fratrædelsesgodtgørelse tilba-
geholdes, jf. det foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal bestyrelsen
kræve tilbagebetaling af eventuel udbetalt fratrædelsesgodt-
gørelse, når bestyrelsen vurderer, at der er grundlag for
at indstille udbetalingen af den udskudte del og lade den
resterende del bortfalde efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt.
Som det fremgår af bemærkninger til det foreslåede stk. 4,
2. pkt., kan vurderingen af om udbetalingen skal indstilles,
være afhængig af straffesagens endelige afgørelse.
Pligten for bestyrelsen til at kræve tilbagebetaling af fratræ-
delsesgodtgørelsen forudsætter, at bestyrelsen skal udfolde
rimelige bestræbelser på at kræve udbetalingen tilbage. Det-
te indebærer, at bestyrelsen skal undersøge mulighederne
for at kræve tilbagebetaling af direktørens fratrædelsesgodt-
gørelse på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt
med, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd,
der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Hvis bestyrelsen f.eks. bliver bekendt med en sådan
adfærd på et tidspunkt, hvor hele fratrædelsesgodtgørelsen
er forbrugt, hvor der i øvrigt ikke er rimelig udsigt til, at
en forfølgelse af kravet vil føre til tilbagebetaling, eller hvor
forfølgelse af kravet vil være forbundet med uforholdsmæs-
sige omkostninger for virksomheden, vil bestyrelsen ikke
være forpligtet til at forfølge kravet om tilbagebetaling.
Det forudsættes i den forbindelse, at bestyrelsen vil kunne
godtgøre over for Finanstilsynet som tilsynsmyndighed at
152
have udfoldet rimelige bestræbelser på at kræve tilbagebeta-
ling af fratrædelsesgodtgørelsen.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2,
stk. 1, vil løbe successiv månedsvis efterhånden som fratræ-
delsesgodtgørelsen udbetales i henhold til § 109 c, stk. 2.
Til § 109 d
De gældende aflønningsregler i lov om fondsmæglerselska-
ber og investeringsservice og -aktiviteter og i aflønningsbe-
kendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold
omfattet af en kollektiv overenskomst.
Det foreslås i § 109 d, stk. 1, at §§ 109 a-109 c ikke kan fra-
viges ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning
til et medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed, der indgås med en anden
virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.
Den foreslåede bestemmelse er indsat med henblik på enty-
digt at fastsætte, at der ikke kan indgås bindende aftaler om
fravigelse af de nævnte bestemmelser, idet bestemmelserne i
så fald ikke ville få den tilsigtede virkning.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet en
ændring af øvrige bestemmelser i lov om fondsmæglersel-
skaber og investeringsservice og -aktiviteter. Den foreslåede
bestemmelse indebærer således ikke en ændring i forhold
til, hvilke bestemmelser i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og –aktiviteter der i øvrigt kan eller ikke
kan fraviges ved aftale.
Til nr. 14 (§ 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 266, stk. 1, nr. 1, udgør en straffebestem-
melse, hvorefter overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte
bestemmelser kan straffes med bøde.
Det foreslås i § 266, stk. 1, nr. 1, at indsætte § 109 a.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
3, nr. 13, der i § 109 a indsætter et krav om offentliggørel-
se af større fratrædelsesordninger, som et direktionsmedlem
opnår ret til i kraft af sin fratrædelse.
Den foreslåede § 109 a vedrører offentliggørelseskrav med
hensyn til større fratrædelsesordninger, som et direktions-
medlem opnår ret til i kraft af sin fratrædelse. Den foreslå-
ede ændring indebærer derfor, at der vil kunne fastsættes
bødestraf for en overtrædelse af offentliggørelseskravet.
Ansvarssubjektet er fondsmæglerselskaber og fondsmægler-
holdingvirksomheder og gerningsindholdet består i, at virk-
somheden ikke offentliggør alle de nævnte oplysninger hur-
tigst muligt eller senest 3 hverdage efter aftaleindgåelsen af
en større fratrædelsesordning på virksomhedens hjemmeside
på samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offentlig-
gjort. Der er således flere momenter i § 109 a, der særskilt
vil kunne føre til et eventuelt strafansvar, herunder manglen-
de offentliggørelse, for sen offentliggørelse og offentliggø-
relse et andet sted på hjemmesiden, end hvor virksomhedens
lønpolitik er offentliggjort. Endelig kan det straffes med
bøde, hvis virksomheden fjerner oplysningerne om et med-
lem af direktionens fratrædelsesordning i den periode, hvor
aftalen fortsat finder anvendelse.
Til nr. 15 (§ 266, stk. 2, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter)
Det følger af den gældende § 266, stk. 2, nr. 1, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
at overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser
i loven og i forordninger straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det
omfatter bl.a. den gældende § 82.
Det foreslås i § 266, stk. 2, nr. 1, at »§§ 76, 82 og 88«
ændres til: »§§ 76, 88, stk. 1 og 5-8«.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
3 nr. 5, der ophæver § 82, og lovforslagets § 3, nr. 6, der
ophæver § 88, stk. 1, og i stedet indsætter fire nye stykker.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 3, nr. 5 og 6, hvor der i den forbindelse ikke er
grundlag for at fastsætte strafansvar for overtrædelse af §
88, stk. 2-4.
Til nr. 16 (§ 268 i lov om fondsmæglerselskaber og investe-
ringsservice og -aktiviteter)
Efter § 268, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og inve-
steringsservice og -aktiviteter (fondsmæglerloven) straffes et
medlem af bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglersel-
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der undlader
at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller
nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse med bøde
eller fængsel indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning.
Efter § 268, stk. 2, straffes personer, der er knyttet til et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksom-
hed, og som gør sig skyldige i grov eller oftere gentaget
forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for
virksomheden eller indskyderne eller obligationsejerne eller
153
andre investorer i virksomheden, med bøde eller fængsel
indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning.
Tilregnelseskravet for overtrædelse af § 268 er uagtsomhed,
jf. straffelovens § 19. Der er således ikke krav om, at f.eks.
den konkrete undladelse af at træffe passende foranstaltnin-
ger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsent-
lig størrelse er foretaget forsætligt.
Det foreslås at nyaffatte § 268 i fondsmæglerloven med
henblik på at gennemføre forslaget fra Udvalget om skærpet
ansvarsvurdering af ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle
virksomheder om at kriminalisere grove og gentagne ledel-
sessvigt.
Det foreslås i § 268, stk. 1, 1. pkt., at et medlem af et
fondsmæglerselskabs eller en fondsmæglerholdingvirksom-
heds bestyrelse eller direktion eller en ansat, der i det dag-
lige er en del af den faktiske ledelse, gør sig skyldig i grove
eller oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører tab eller
risiko for tab for virksomheden eller dets aktionærer eller
andre investorer eller kunder, straffes vedkommende med
bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er
forskyldt efter anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse er en generel straffebestemmel-
se, der kriminaliserer grove eller oftere gentagne ledelses-
svigt.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at gøre det
klarere, hvilken ledelsesadfærd der danner grundlag for at
straffe en direktør, et bestyrelsesmedlem eller en ansat, der
i det daglige er en del af den faktiske ledelse, hvis adfærd
anses for at være udtryk for groft eller oftere gentaget le-
delsessvigt. Dermed skabes bl.a. et hjemmelsmæssigt mere
sikkert grundlag for anklagemyndigheden at føre sager på,
jf. straffelovens § 1.
Den personkreds, der er omfattet af den foreslåede bestem-
melse, vil være medlemmer af bestyrelsen, direktion eller en
ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse. Det
er dog ikke hensigten, at der med bestemmelsen foretages
en indskrænkning af, hvem der efter den almindelige re-
gel om medvirkensansvar i straffelovens § 23 kan gøres
ansvarlig som medvirkende til grove eller oftere gentagne
ledelsessvigt, jf. i øvrigt herved straffelovens § 2. Efter om-
stændighederne vil andre personer således kunne straffes for
medvirken til overtrædelse af bestemmelsen.
Det afgørende for vurderingen af, om den pågældende ansat-
te vil skulle anses for at være en del af den faktiske ledelse,
er, om den ansatte træffer beslutninger eller medvirker til
at træffe beslutninger af forretningsmæssig og strategisk
karakter, der har en væsentlig betydning for fondsmægler-
selskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens drift. En
ansat med ansvar for et væsentligt forretningsområde eller
et område af væsentlig betydning for virksomhedens drift,
eksempelvis en økonomidirektør, vil skulle anses som et
medlem af den faktiske ledelse. Herudover vil eksempelvis
en ansat, der på ledelsesniveau medvirker til at træffe be-
slutninger på baggrund af bestyrelsens strategiske mål eller
på ledelsesniveau medvirker til at sikre, at bestyrelsens ved-
tagne politikker og retningslinjer implementeres i virksom-
hedens daglige drift, skulle anses som et medlem af den
faktiske ledelse.
Det afgørende fælles kendetegn ved den omfattede person-
kreds er, at de som led i deres ansættelse og funktion udøver
ledelse og styring af forskellige dele af virksomheden. I
deres funktion vil de således træffe ledelsesmæssige beslut-
ninger eller undlade at træffe sådanne beslutninger. En ledel-
sesmæssig adfærd vil i nogle tilfælde kunne være af en så
mangelfuld eller kritisabel karakter, at der vil kunne forelig-
ge et ledelsessvigt.
Det foreslåede begreb ”ledelsessvigt” vil således efter om-
stændighederne kunne finde anvendelse både i tilfælde, hvor
et ledelsesmedlem foretager en aktiv handling, der indebæ-
rer et ledelsessvigt, og i tilfælde, hvor et ledelsesmedlem
undlader at handle i en situation, hvor handling er påkrævet.
Nedenfor angives to eksempler på bestemmelser i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
der indeholder centrale pligter for ledelsen. En ledelses til-
sidesættelse af pligterne vil efter omstændighederne kunne
udgøre et ledelsessvigt.
En central ledelsespligt fremgår af § 67 i lov om fonds-
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, der
stiller krav om, at bestyrelsen for et fondsmæglerselskab og
en fondsmæglerholdingvirksomhed skal fastlægge, hvilke
hovedtyper af forretningsmæssige aktiviteter virksomheden
skal udføre, samt identificere og kvantificere virksomhedens
væsentlige risici og fastlægge virksomhedens risikoprofil,
herunder fastsætte, hvilke og hvor store risici virksomheden
må påtage sig. I virksomhederne skal bestyrelsen fastlæg-
ge, hvilke forretningsmæssige aktiviteter virksomheden skal
udføre inden for sin tilladelse samt de risici, som virksom-
heden er eller kan blive udsat for. Bestyrelsen for et fonds-
mæglerselskab skal bl.a. fastsætte, hvilke markedsrisici sel-
skabet vil påtage sig i forbindelse med placering af kapital-
grundlaget og evt. i forbindelse med de forretningsmæssige
aktiviteter.
Generelt vil det kunne anses som et ledelsessvigt, hvis be-
styrelsen ikke fører tilstrækkeligt tilsyn med direktionen,
herunder løbende vurderer, om direktionen varetager sine
opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil,
154
de fastlagte politikker og retningslinjerne for direktionen,
samt træffer passende foranstaltninger, hvis dette ikke er
tilfældet, jf. § 67, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter. Hvis bestyrelsen ikke
modtager direktionens rapportering om virksomhedernes ri-
sici, som det er fastlagt i retningslinjerne, jf. § 67, stk. 2,
nr. 4, vil det kunne udgøre et ledelsessvigt, hvis forholdet
ikke påtales over for direktionen eller søges forbedret, når
den mangelfulde rapportering konstateres. Samtidig vil det
kunne udgøre et ledelsessvigt for et direktionsmedlem, hvis
denne ikke giver bestyrelsen den information, bestyrelsen
har anmodet om, samt den information, direktionsmedlem-
met vurderer, kan være af betydning for bestyrelsens arbej-
de, herunder tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage
en løbende vurdering af virksomhedens risici.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestem-
melsen, at det konkrete ledelsessvigt kan kvalificeres som
værende groft. Bestemmelsen omfatter dog også tilfælde,
hvor der foreligger flere ledelsessvigt, der isoleret set ikke
kan betegnes som grove, men hvor svigtene ud fra en samlet
bedømmelse vurderes at udgøre et groft forhold.
Ved ”grove” ledelsessvigt forstås ledelsessvigt, der er af
en betydelig alvorlighed, eller hvor adfærden i øvrigt må
vurderes som grov eller oftere gentaget forsømmelse eller
skødesløshed. Her vil størrelsen af det tab, som er opstået
eller der forelå en risiko for, kunne inddrages. Manglende
opfølgning på væsentlige tilsynsreaktioner vil også efter
omstændighederne indebære et groft ledelsessvigt.
Det bemærkes, at det ikke vil være en forudsætning for, at et
ledelsessvigt kategoriseres som groft, at Finanstilsynet tidli-
gere har udstedt et påbud eller påtalt samme eller lignende
forhold i virksomheden. Det må dog sædvanligvis antages at
kunne tillægges betydning, hvis Finanstilsynet har udstedt et
påbud eller påtalt samme eller lignende forhold i virksomhe-
den, som beskrevet nærmere nedenfor.
Det må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag,
hvilken betydning Finanstilsynets tilsynsaktiviteter, herun-
der tilsynsbesøg, skal tillægges ved vurderingen af ledelsens
ansvar. Det vil for denne vurdering bl.a. have betydning,
hvilket materiale der har været fremlagt for Finanstilsynet i
forbindelse med tilsynsbesøget, og hvornår dette har fundet
sted.
Det er en betingelse for strafansvar efter det foreslåede
§ 268, stk. 1, 1. pkt., at ledelsens svigt har haft økonomi-
ske konsekvenser for virksomheden selv, dets aktionærer,
andre investorer eller kunder. Også en risiko for et tab vil
kunne opfylde denne betingelse, uden at tabet er aktualise-
ret. Det er med den foreslåede bestemmelse hensigten, at
også ledelsessvigt, der vil være egnet til at udløse væsentlige
konsekvenser f.eks. virksomhedens økonomiske stilling som
nævnt ovenfor, vil være omfattet af bestemmelsen, selvom
den konkrete konsekvens ikke er indtrådt. Vurderingen af,
om et ledelsessvigt medfører risiko for tab, vil således skulle
foretages ud fra en objektiv vurdering af ledelsessvigtets
egnethed til at medføre tab.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter stk. 1 er forsæt eller
grov uagtsomhed. Det bemærkes, at minimumskravet om
grov uagtsomhed harmonerer med, at den strafbare adfærd
i sig selv skal være af en vis grovhed. Det afgørende for
uagtsomhedsvurderingen er, hvad det pågældende ledelses-
medlem burde have indset på det tidspunkt, hvor det grove
ledelsessvigt begås. Om det er tilfældet, beror på en indivi-
duel vurdering af, om ledelsesmedlemmet objektivt har tilsi-
desat de handlenormer, der må anses for rimelige for netop
det pågældende ledelsesmedlem, bl.a. ud fra ledelsesmed-
lemmets viden, kompetencer og erfaringer. Vurderingen af,
om en adfærd eller undladelse er udtryk for grov uagtsom-
hed, træffes dermed på baggrund af den viden, som ledelses-
medlemmet havde, og de forhold, som var gældende, og
som ledelsesmedlemmet var bekendt med på tidspunktet for
adfærden. Senere indtrufne omstændigheder, som kan påvir-
ke både sandsynligheden for tab og tabets størrelse, indgår
ikke i vurderingen af tilregnelsen. Opnår ledelsesmedlem-
met senere en viden om forhold, kan dette i sig selv fordre
handling, men dette påvirker ikke vurderingen af tilregnel-
sen for handling eller undladelse, før ledelsesmedlemmet fik
denne viden. Det bemærkes yderligere, at risiko for tab for
virksomheden, aktionærer eller andre investorer eller kunder
opstået i forbindelse med de forretningsmæssige aktiviteter
er forbundet med det at drive forretning, herunder ikke
mindst på fondsmæglerområdet. Det er ikke hensigten med
den foreslåede straffebestemmelse, at der fremover ikke skal
kunne tages risici eller udvikles forretningsmodeller, som in-
debærer risiko for tab. Det er derimod hensigten, at det kan
være forbundet med strafansvar, hvis der i virksomheden
tages risici, der klart går ud over, hvad der er forsvarligt set
i forhold til virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter,
organisation og ressourcer, herunder kapital og likviditet,
og de markedsforhold, som virksomhedens aktiviteter drives
under, jf. herved bl.a. § 67, stk. 4, i lov om fondsmæglersel-
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Nedenfor opstilles nogle typetilfælde, der efter omstændig-
hederne vil kunne aktualisere anvendelse af den foreslåede
bestemmelse. Det bemærkes, at de anførte typetilfælde ikke
skal forstås som en udtømmende angivelse af de tilfælde,
der falder ind under den foreslåede bestemmelse. Omvendt
vil ikke alle de tilfælde, der falder under beskrivelserne af
opstillede situationer være strafbare, selvom de faktuelt kan
svare til et anført eksempel. Det vil afhænge af den konkrete
vurdering af den flerhed af omstændigheder, der vil forelig-
ge i praksis, som Ansvarsudvalget bl.a. også anfører under
pkt. 5.4.2 i betænkning 1575/2021 om forhold, hvor der fra
et ledelsesmedlems side foreligger passivitet.
155
I de eksempler, hvor ledelsessvigtet er beskrevet som undla-
delse af en bestemt handling eller foranstaltning, kan tab
eller risikoen for tab på ansvarsfritagende vis være afværget
ved andre tiltag. Er det pågældende ledelsesmedlem over
for hvem der ellers ville have foreligget en strafsanktioneret
handlepligt, bekendt med tiltag, vil der ikke foreligge et
groft ledelsessvigt. Modsat er det ikke hensigten, at de andre
tiltag skal være ansvarsfritagende for ledelsesmedlemmets
eget grove ledelsessvigt, hvis ledelsesmedlemmet ikke var
bekendt med tiltagene, jf. straffelovens § 21 om forsøg. Ek-
semplerne nedenfor skal således ses i lyset af det subjektive
tilregnelseskrav i bestemmelsen og med den forudsætning,
at den udøvede adfærd medfører tab eller risiko for tab.
Generelt vil bestyrelsens og direktionens utilstrækkelige
overholdelse af den finansielle lovgivning på væsentlige
områder være af stor betydning for investorbeskyttelsen §
373. stk. 6. Tilsvarende vil gælde for en ansat, der i det
daglige er en del af den faktiske ledelse.
Eksempelvis vil det efter omstændighederne kunne udgø-
re et groft ledelsessvigt, hvis bestyrelsen eller direktionen
gentagne gange vælger ikke at reagere på advarsler om
betydelig risiko for utilstrækkelig investorbeskyttelse, her-
under salg af investeringsprodukter, der er uegnede for kun-
derne, eller betydelige risici for virksomhedens finansielle
situation, eller ikke har sikret sig, at relevante funktioner i
virksomheden i praksis rapporterer i behørigt omfang til le-
delsen om manglende overholdelse af den finansielle regule-
ring eller hvidvasklovgivningen på væsentlige områder. Til-
svarende vil bestyrelsens og direktionens vedvarende mang-
lende iværksættelse af adækvate foranstaltninger til sikring
af, at virksomheden overholder den finansielle lovgivning
eller hvidvasklovgivningen på væsentlige områder for virk-
somheden kunne udgøre et groft ledelsessvigt. Tilsvarende
vil gælde for en ansat, der i det daglige er en del af den
faktiske ledelse.
Det vil ligeledes kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis
f.eks. bestyrelsen forholder sig passivt til oplysninger og
redegørelser fra direktionen i forbindelse med udøvelsen
af virksomhedens forretningsmodel. Groft ledelsessvigt vil
også kunne foreligge i situationer, hvor direktionen ikke
har forholdt sig aktivt til manglende ressourcer eller åben-
bart uforsvarlig organisering i virksomheden. Det forhold, at
der på et væsentligt forretningsområde er et længerevarende
ressourceproblem, er desuden et væsentligt element i besty-
relsens risikovurdering. Direktionens manglende orientering
af bestyrelsen om, at et væsentligt forretningsområde eller
funktion har behov for tilførsel af yderligere ressourcer, vil
derfor i sig selv kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis
den manglende orientering medfører, at bestyrelsen ikke op-
når et retvisende risikobillede. Ved vurderingen af, om der er
grundlag for et strafansvar, kan bl.a. indgå, om direktionen
har sikret de fornødne ressourcer og kompetencer til at vare-
tage et væsentligt forretningsområde på forsvarlig vis.
Desuden vil det kunne indgå, om direktionen har sikret
den fornødne ressourcemæssige kapacitet til at løse det
pågældende forretningsområdes opgaver, og om afdelingen
er bemandet med tilstrækkeligt kompetente medarbejdere i
forhold til afdelingens opgaver. Er situationen forventeligt
forbigående, og har ledelsen taget skridt til at imødegå
denne gennem rekruttering eller uddannelse af medarbejde-
re, vil der ikke foreligge grove ledelsessvigt. Der vil efter
omstændighederne også kunne være tale om et groft ledel-
sessvigt, hvis bestyrelsen ikke har fulgt op på oplysninger
om væsentlig underbemanding eller andre store problemer i
virksomheden af væsentlig betydning for den udbudte inve-
steringsservice og -aktiviteter og risikostyringen heraf.
Det er dog ikke hensigten, at en forventeligt forbigående
situation, som direktionen har taget skridt til at imødegå
gennem rekruttering eller uddannelse af medarbejdere, vil
kunne udgøre et groft ledelsessvigt efter den foreslåede be-
stemmelse.
Klart uforsvarlig organisering på økonomiområdet vil kun-
ne udgøre groft ledelsessvigt omfattet af den foreslåede be-
stemmelse, eksempelvis hvor organiseringen medfører gen-
tagne fejl i virksomhedens regnskabsføring eller gentagne
brud på virksomhedens krav til kapitalgrundlag eller likvidi-
tet.
Hvis bestyrelsen og direktionen tilsidesætter pligten til at
sikre en forsvarlig organisation, f.eks. ved manglende eller
utilstrækkelig tildeling af ressourcer til eksempelvis økono-
miområdet (f.eks. kompetencer, antal årsværk, it-værktøjer
m.v.), kan det udgøre et groft ledelsessvigt. Dette kan f.eks.
være tilfældet, hvis forberedelsen af regnskabsaflæggelsen
er mangelfuld med den konsekvens, at der opstår en stor
risiko for, at årsrapporten ikke er retvisende med risiko
for, at regnskabsbruger træffer beslutninger på et forkert
grundlag. Det vil også kunne udgøre groft ledelsessvigt,
hvis bestyrelsen og direktionen konstaterer, at et udkast til
årsrapport ikke giver et retvisende billede af virksomhedens
(koncernens) aktiver, passiver og finansielle stilling m.v.,
f.eks. fordi udkastet til årsrapport ikke overholder lovgivnin-
gens krav, og undlader at iværksætte foranstaltninger, der vil
kunne rette op på dette.
Manglende dokumentation af eksempelvis direktionens be-
slutningsgrundlag vil ikke i sig selv udgøre groft ledelses-
svigt, men det forhold, at der helt åbenbart ikke har været
det fornødne grundlag for bestyrelsen at følge op på og
dermed ikke mulighed for at foretage kontrol, vil efter om-
stændighederne kunne anses som groft ledelsessvigt fra di-
rektionens side.
Der vil eksempelvis kunne foreligge grove ledelsessvigt,
hvis bestyrelsen eller direktionen udøver en forretningsmo-
del, der påfører virksomheden, dens aktionærer, andre inve-
156
storer eller kunder større risici, end hvad der må anses for
forsvarligt i lyset af indretningen af virksomheden. Dette
kan f.eks. være en forretningsmodel, hvor virksomheden
er udsat for risici, der kan have væsentlig påvirkning på
virksomhedens finansielle situation, uden at bestyrelsen el-
ler direktionen har sikret sig den fornødne risikostyring og
-rapportering.
Der kan opstå grove ledelsessvigt i forbindelse med en
direktions utilstrækkelige orientering af bestyrelsen om væ-
sentlige forhold for virksomhedens drift eller kapitalgrund-
lag. Det vil eksempelvis kunne dreje sig om situationer, hvor
direktionen ikke orienterer bestyrelsen om risikoeksponerin-
ger, der ligger ud over de af bestyrelsen givne rammer for ri-
sikoeksponeringer, eller henvendelser fra kunder, modparter
eller andre om bekymring eller alvorlige klager vedrørende
den ydede investeringsservice.
Et eksempel på et ledelsessvigt på området for investorbe-
skyttelse, der efter omstændighederne kan være groft, kan
være den situation, hvor bestyrelsen eller direktionen undla-
der at reagere på situationer, hvor det står klart, at virksom-
heden sælger investeringsprodukter til kunder, som produk-
terne ikke er egnede for, eller at rådgivningen er vildledende
eller sker på en illoyal måde. Det kunne eksempelvis være
salg af meget komplekse og risikofyldte investeringsproduk-
ter til meget risikoaverse detailinvestorer. Det kunne også
være den situation, hvor et investeringsprodukt fortsat sæl-
ges til en kunde eller en kundemålgruppe, selvom det er
blevet klart, at investeringsproduktet ikke længere er egnet
for kunden eller kundemålgruppen. Hvis navnlig direktionen
ikke har reageret inden for en rimelig tid, efter at en sådan
situation er konstateret i forbindelse med den løbende vurde-
ring af de udbudte investeringsprodukter, vil det kunne være
et groft ledelsessvigt.
Det vil også kunne udgøre ledelsessvigt, hvis bestyrelsen
eller direktionen træffer beslutninger, der forudsætter til-
ladelser fra myndigheder, som ledelsen er klar over, at
virksomheden ikke har eller vil kunne opnå. Overtrædelse
af virksomhedens tilladelsesområde, herunder det tilladte
virksomhedsområde, kan efter omstændighederne udgøre
et groft ledelsessvigt. Overtrædelse af virksomhedsområdet
ved drift af virksomhed uden fornøden tilladelse kan eksem-
pelvis udgøre et groft ledelsessvigt. Derudover vil udøvelse
af skønsmæssig porteføljepleje uden tilladelse efter omstæn-
dighederne kunne udgøre et groft ledelsessvigt.
Ledelsessvigt på området for investeringsservice og -akti-
viteter, der ikke nødvendigvis i enkeltstående tilfælde er
groft, kan føre til et strafansvar, hvis ledelsessvigtet gentager
sig. Et groft ledelsessvigt vil kunne foreligge, hvis ledelsen
ikke har sikret et tilstrækkeligt effektivt kontrolmiljø, der
kunne have konstateret de passerede forhold. Der kan f.eks.
foreligge et groft ledelsessvigt, hvis der ikke er etableret
interne kontroller til sikring af overholdelsen af aftalerne
med kunderne, herunder af at kunderne gives den fornødne
investorbeskyttelse, eller af virksomhedens egne risikoram-
mer.
Forsøg på groft ledelsessvigt vil kunne straffes efter den
almindelige regel herom i straffelovens § 21. Det følger af
straffelovens § 21, stk. 3, at det som udgangspunkt ikke
er muligt at straffe forsøg, når straffen ikke kan overstige
4 måneders fængsel. Med den eksisterende strafferamme
på 2 år – der foreslås opretholdt – er denne betingelse
opfyldt. Der vil dog ikke kunne straffes for forsøg på gro-
ve ledelsessvigt, der alene kan tilregnes den pågældende
som uagtsomt. Forsøgsstraf forudsætter således, at adfærden
kan tilregnes den pågældende som forsætlig, og indebærer
derfor, at den pågældende har været bekendt med de rele-
vante faktiske forhold. Da den foreslåede bestemmelse kri-
minaliserer ledelsessvigt, der indebærer risiko for tab, må
området for et forsøgsansvar imidlertid under alle omstæn-
digheder i praksis antages at være yderst begrænset. Har
f.eks. en direktør i et fondsmæglerselskab valgt at forholde
sig passivt til en uhensigtsmæssig forretningsdrift m.v., der
har indebåret en risiko for tab for fondsmæglerselskabet
eller dets aktionærer eller andre investorer eller kunder, vil
vedkommende kunne straffes for fuldbyrdet overtrædelse
af den foreslåede bestemmelse, såfremt passiviteten efter
omstændighederne kan karakteriseres som et groft ledelses-
svigt.
Medvirken kan straffes efter den almindelige regel i straffe-
lovens § 23. Bestemmelsen vil således i kraft af reglen i
straffelovens § 23, stk. 1, også omfatte den, der ved tilskyn-
delse, råd eller dåd har medvirket til grove eller gentagne
ledelsessvigt omfattet af den foreslåede bestemmelse, uanset
at vedkommende ikke selv er medlem af bestyrelsen eller
direktionen eller er en ansat, der er en del af den faktiske
ledelse. Det er således forudsat i § 23, stk. 2, at personer,
der står uden for et særligt pligtforhold, men medvirker til at
krænke dette, vil kunne straffes efter den almindelige med-
virkensregel i stk. 1. Det følger dog samtidig af § 23, stk. 2,
at straffen vil kunne nedsættes for den udenforstående.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter straffelovens §
50, stk. 2, vil være mulighed for at fastsætte en tillægsbøde
som tillægsstraf til en frihedsstraf, hvis den pågældende ved
ledelsessvigtet har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk
vinding for sig selv eller andre.
I stk. 1, 2. pkt., foreslås, at det samme gælder, hvis ledelses-
svigtet medfører væsentlig øget risiko for, at virksomheden
udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
det foreslåede 1. pkt., hvorefter et medlem af et fondsmæg-
lerselskabs eller en fondsmæglerholdingvirksomheds besty-
relse, direktion eller en ansat, der i det daglige er en del
157
af den faktiske ledelse, der gør sig skyldig i grove eller
oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko
for tab for virksomheden, dets aktionærer, andre investorer
eller kunder, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for
så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for, at ledelsen af et
fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed
har en strafferetlig sanktioneret pligt til at beskytte virksom-
heden dels mod selv at blive udsat for kriminalitet, dels mod
at blive anvendt som et redskab i forbindelse med uden-
forstående aktørers kriminalitet. Det er herved forudsat, at
ledelsen har en forpligtelse til at udgøre et bolværk mod kri-
minalitet, og at groft ledelsesmæssigt svigt heraf vil kunne
straffes efter bestemmelsen. Selvom bestemmelsens 1. led
om risiko for udsættelse for kriminalitet må antages at være
indeholdt i den traditionelle forståelse af ledelsesansvaret,
indeholder bestemmelsen på dette punkt en præcisering og
et klarere hjemmelsmæssigt grundlag herfor, mens 2. led
om udsættelse for væsentligt øget risiko for kriminalitet vil
udvide grundlaget for strafansvar og afvige fra, hvad der
almindeligvis vil være omfattet af et strafferetligt ledelses-
ansvar i dansk ret.
Det foreslåede vil dermed indebære, at grove eller oftere
gentagne ledelsessvigt, der væsentligt øger risikoen for, at
virksomheden udsættes for eller anvendes som led i kri-
minalitet, efter omstændighederne vil være forbundet med
strafansvar. Uanset at der således med bestemmelsens 2.
pkt. lovfæstes en positiv strafsanktioneret handlepligt for
ledelsen til at beskytte virksomheden mod at blive udsat
for kriminalitet eller mod at blive anvendt som led i krimi-
nalitet, bør det i sammenhæng hermed indgå i vurderingen,
hvilke konkrete modforanstaltninger ledelsen efter omstæn-
dighederne med rimelighed burde have foretaget. Med hen-
syn til kriminalitet, der begås over for virksomheden, vil
det være naturligt, at ledelsen skrider til politianmeldelse
eller som minimum tager konkrete skridt til at imødegå
og bringe kriminaliteten til ophør, så snart ledelsen bliver
bekendt hermed. Der foreligger dog ikke og foreslås heller
ikke med bestemmelsen en pligt til at foretage politianmel-
delse. Straffrihed efter den foreslåede bestemmelse vil ofte
forudsætte, at ledelsen eller ansatte, der i det daglige er en
del af den faktiske ledelse, foretager foranstaltninger, der
sikrer, at virksomheden konkret ikke fortsat faciliterer og
understøtter det pågældende kriminelle forhold, herunder
f.eks. ved at bringe relevante kundeforhold til ophør. Sådan-
ne foranstaltninger skal naturligvis foretages i nær tidsmæs-
sig sammenhæng med det tidspunkt, hvor den pågældende
bliver orienteret om eller konstaterer de kriminelle forhold.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestem-
melsen, at det konkrete ledelsessvigt kan kvalificeres som
værende groft. Tilfælde, hvor der foreligger flere ledelses-
svigt fra samme medlem af direktionen eller bestyrelsen,
og forholdet efter en samlet bedømmelse af svigtene må
vurderes at være groft, vil også være omfattet.
Ved ”grove” ledelsessvigt forstås ledelsessvigt, der er af en
betydelig alvorlighed eller et betydeligt omfang, eller hvor
adfærden i øvrigt må vurderes som grov eller oftere gentaget
forsømmelse eller skødesløshed. Eksempelvis handlinger og
undladelser, der medfører, at virksomheden bliver udnyttet
til at gennemføre hvidvask eller anden økonomisk kriminali-
tet, eller at virksomheden udsættes for en nærliggende risiko
for dette, vil kunne være omfattet og straffes efter den fore-
slåede bestemmelse.
Det bemærkes, at det ikke vil være en forudsætning for, at et
ledelsessvigt kategoriseres som groft, at Finanstilsynet tidli-
gere har udstedt et påbud eller påtalt samme eller lignende
forhold i virksomheden. Men det må sædvanligvis antages
at kunne tillægges betydning, hvis Finanstilsynet har udstedt
et påbud eller påtalt samme eller lignende forhold i virk-
somheden, som beskrevet nærmere nedenfor. Derudover vil
manglende opfølgning på væsentlige tilsynsreaktioner efter
omstændighederne kunne indebære et groft ledelsessvigt.
Det må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag,
hvilken betydning Finanstilsynets tilsynsaktiviteter, herun-
der tilsynsbesøg, skal tillægges ved vurderingen af ledelsens
ansvar.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter bestemmelsen er
grov uagtsomhed.
Nedenfor opstilles nogle typetilfælde, der efter omstændig-
hederne vil kunne aktualisere anvendelse af det foreslåede
stk. 1, 2. pkt. Det bemærkes, at de anførte typetilfælde ikke
skal forstås som en udtømmende angivelse af de tilfælde,
der falder ind under den foreslåede bestemmelse.
Strafansvar vil kunne komme på tale i tilfælde, hvor ledel-
sen eller ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske
ledelse, ikke har taget tilstrækkelige skridt til at imødegå
åbenlyse operationelle risici eller ikke håndterer operationel-
le hændelser forsvarligt med den konsekvens, at der opstår
væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for el-
ler anvendes som led i kriminalitet. Det kan f.eks. være
tilfælde, hvor virksomheden ikke har en beredskabsplan for
væsentlige it-systemer, selvom selskabets drift i høj grad ba-
serer sig på en sikker og robust it-infrastruktur. Manglende
it-risikostyring og håndtering af it-risici vil således kunne
være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det samme
gælder vedvarende manglende håndtering af cyberhændel-
ser, navnlig hvis sådanne hændelser er indtruffet og ledelsen
orienteret herom, uden at det har ført til nye tiltag.
Det vil også kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis besty-
158
relsen ikke følger op på bemærkninger i revisionsprotokolla-
tet fra intern eller ekstern revision om væsentlige svagheder
eller mangler i kontroller, der medfører en væsentligt øget
risiko for, at selskabet kan blive udsat for besvigelser eller
anden kriminalitet, eller følger for sent op på bemærknin-
gerne, herunder på om bemærkningerne er blevet håndteret
tilfredsstillende af den daglige ledelse.
Ligeledes vil klart utilstrækkelig markedsovervågning af
handelsaktiviteter med finansielle instrumenter, der indebæ-
rer risiko for markedsmisbrug, f.eks. insiderhandel eller
markedsmanipulation, kunne udgøre et groft ledelsessvigt.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter straffelovens §
50, stk. 2, vil være mulighed for at fastsætte en tillægsbøde
som tillægsstraf til en frihedsstraf, hvis den pågældende ved
ledelsessvigtet har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk
vinding for sig selv eller andre. Dette vil efter omstændighe-
derne i praksis være relevant i tilfælde, hvor der ikke kan
ske konfiskation, eller hvor tillægsbøde af andre grunde vil
være at foretrække fremfor konfiskation.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at personer, der er knyttet
til et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk-
somhed uden at være medlem af bestyrelsen eller direktio-
nen eller i det daglige en del af den faktiske ledelse, som
gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse
eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko for tab for
virksomheden eller dets aktionærer eller andre investorer
eller kunder, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for
så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 268,
stk. 2, for så vidt angår virksomheder og personer uden for
ledelsen.
Bestemmelsen indebærer, at personer, der er knyttet til et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksom-
hed uden at være medlem af bestyrelsen, direktionen eller
i det daglige en del af den faktiske ledelse, vil kunne straffes
efter bestemmelsen, hvis der ved grov eller oftere gentaget
forsømmelse eller skødesløshed påføres virksomheden, dets
aktionærer, andre investorer eller kunder tab eller risiko for
tab.
En person anses som knyttet til fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomhed, når modtageren af oplys-
ningerne har en berettiget forventning om, at den pågæl-
dende person repræsenterer virksomheden. Det er ingen
betingelse, at der f.eks. er tale om et egentligt ansættelses-
forhold, eller at den pågældende skal være medlem af besty-
relsen. Der er herved ikke tilsigtet ændringer i den person-
kreds, som vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse
i forhold til, hvem der er omfattet af den gældende bestem-
melse i § 268, stk. 2. Der kan ved vurderingen af begreberne
forsømmelse og skødesløshed drages paralleller til straffelo-
vens § 157, der kriminaliserer tilsvarende grov eller oftere
gentagen uønsket adfærd for personer, der virker i offentlig
tjeneste.
Personer, der er medlem af bestyrelsen, direktionen eller i
det daglige en del af den faktiske ledelse, er ikke omfattet
af bestemmelsen, da disse personer vil være omfattet af det
foreslåede stk. 1.
Det afgørende for vurderingen af, om den pågældende ansat-
te i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk-
somhed vil skulle anses for at være en del af den faktiske le-
delse, er, om den ansatte træffer beslutninger eller medvirker
til at træffe beslutninger af forretningsmæssig og strategisk
karakter, der har en væsentlig betydning for virksomhedens
drift. En ansat med ansvar for et væsentligt forretningsområ-
de eller for et område af væsentlig betydning for virksomhe-
dens drift, eksempelvis en ansat med ansvar for økonomi
eller selskabets produkter, vil skulle anses som et medlem
af den faktiske ledelse. Herudover vil eksempelvis en ansat,
der på ledelsesniveau medvirker til at træffe beslutninger
på baggrund af bestyrelsens strategiske mål eller på ledel-
sesniveau medvirker til at sikre, at bestyrelsens vedtagne
politikker og retningslinjer implementeres i virksomhedens
daglige drift, skulle anses som et medlem af den faktiske
ledelse.
Det fælles kendetegn ved den omfattede personkreds er, at
de arbejder under ledelse af direktionen eller andre ledere i
virksomheden. De udøver således ikke ledelse og styring af
virksomheden som sådan. Det betyder dog ikke, at de ikke
vil kunne have en anden form for ledelsesansvar, f.eks. per-
sonaleansvar. De opgavetyper, som personkredsen udfører,
vil imidlertid være under organisatorisk og ledelsesmæssigt
ansvar hos andre i virksomheden, og personerne vil derfor
handle efter ordre, mandat eller stillingsfuldmagt. Den ad-
færd, der efter hensigten i grove eller gentagne tilfælde
skal være omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil der-
for ikke have karakter af ledelsessvigt i den forstand, at
svigtet relaterer sig til styringen eller ledelsen af virksomhe-
den. Derimod vil adfærden bestå af manglende eller meget
utilstrækkelig udførelse af de opgaver, der er forbundet med
varetagelse af den konkrete stilling, og som det i mange
tilfælde vil være pålagt virksomheden at udføre i medfør
af lovbestemmelser i den finansielle lovgivning. Denne ad-
færd karakterises terminologisk som forsømmelse eller skø-
desløshed.
Grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed
vil eksempelvis kunne foreligge, hvis en person, der er knyt-
tet til de omfattede virksomheder uden at være medlem
af bestyrelsen eller direktionen gentagne gange og uden le-
delsesmæssig godkendelse tilsidesætter væsentlige interne
retningslinjer og instrukser i virksomheden.
159
Der vil kunne være tale om grov eller oftere gentagen for-
sømmelse eller skødesløshed, hvis den ansvarlige for en
væsentlig funktion, f.eks. intern revision, den compliancean-
svarlige eller den ansvarlige for risikostyringsfunktionen
forsømmer at rapportere nødvendige advarsler til bestyrel-
sen og direktionen om betydelige risici for virksomheden,
der ikke er taget højde for i virksomhedens risikostyring.
Tilregnelseskravet for strafansvar efter stk. 2 er forsæt eller
grov uagtsomhed. Det bemærkes, at minimumskravet om
grov uagtsomhed harmonerer med, at den strafbare adfærd
i sig selv skal være af en vis grovhed. Det bemærkes yderli-
gere, at risiko for tab for bl.a. fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden selv opstået i forbindelse
med de forretningsmæssige aktiviteter med kunder er for-
bundet med det at drive forretning. Det er ikke hensigten
med den foreslåede straffebestemmelse, at der fremover ik-
ke skal kunne tages risici eller udvikles forretningsmodeller,
som indebærer risiko for tab. Det er derimod hensigten,
at det kan være forbundet med strafansvar, hvis der i virk-
somheden tages risici, der klart går ud over, hvad der er
forsvarligt set i forhold til virksomhedens forretningsmæssi-
ge aktiviteter, organisation og ressourcer, herunder kapital
og likviditet, og de markedsforhold, som virksomhedens
aktiviteter drives under, jf. herved bl.a. § 67, stk. 4, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det er med bestemmelsen ikke hensigten, at der foretages
en indskrænkning af det almindelige medvirkensansvar efter
straffelovens § 23, jf. herved straffelovens § 2. Det beror
således på en konkret vurdering efter straffelovens § 23,
om og i hvilket omfang personer, der falder uden for be-
stemmelsens anvendelsesområde som følge af manglende
tilknytning til fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol-
dingvirksomheden, kan ifalde et strafansvar for medvirken,
der i givet fald formentlig typisk må rubriceres som medvir-
ken til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i stk.
1. Det kan dog endvidere ikke udelukkes, at der kan opstå
en situation, hvor personer, der ikke er omfattet af stk. 2,
medvirker til overtrædelse af også denne bestemmelse, jf.
herved forudsætningsvis straffelovens § 23, stk. 2. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis en person A med den fornødne
tilknytning til virksomheden har rådført sig med en udenfor-
stående B om virksomhedens uhensigtsmæssige og meget
risikofyldte forretningsmodel. Såfremt A og B sammen bli-
ver enige om ikke at foretage sig noget, herunder f.eks. ved
at advisere bestyrelsen, kan begge personer efter omstæn-
dighederne ifalde et strafansvar for overtrædelse af det fore-
slåede stk. 2, såfremt undladelsen efter omstændighederne
har karakter af en grov forsømmelse. A’s ansvar vil i denne
situation være en direkte overtrædelse af det foreslåede stk.
2, mens B’s overtrædelse må kategoriseres som medvirken
hertil.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at det samme gælder for ansatte
med ansvar for en nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller
skødesløsheden medfører væsentlig øget risiko for, at virk-
somheden udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.
Det foreslåede vil indebære, at de ansatte, der i henhold
til artikel 22-24 i Kommissionens delegerede forordning nr.
565/2017 af 25. april 2016 er udpeget som ansvarlige for
compliancefunktionen, risikostyringsfunktionen eller den in-
terne revision og dermed er ansvarlige for en nøglefunktion,
vil kunne straffes i tilfælde af grov eller oftere gentagen for-
sømmelse eller skødesløshed, der medfører væsentlig øget
risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som
led i kriminalitet.
Det foreslåede vil dermed indebære, at grov eller oftere gen-
tagen forsømmelse eller skødesløshed, der væsentligt øger
risikoen for, at virksomheden udsættes for eller anvendes
som led i kriminalitet, efter omstændighederne vil være
forbundet med strafansvar. Uanset at der således med be-
stemmelsens 2. pkt. lovfæstes en positiv strafsanktioneret
handlepligt for en ansat med ansvar for en nøglefunktion til
at beskytte virksomheden mod at blive udsat for kriminalitet
eller mod at blive anvendt som led i kriminalitet, bør det i
sammenhæng hermed indgå i vurderingen, hvilke konkrete
modforanstaltninger den pågældende efter omstændigheder-
ne med rimelighed burde have foretaget. I forbindelse med
kriminalitet, der begås over for selskabet, vil det være natur-
ligt at skride til politianmeldelse eller som minimum tage
konkrete skridt til at imødegå og bringe kriminaliteten til
ophør, så snart den pågældende bliver bekendt hermed. Der
foreligger dog ikke og foreslås heller ikke med bestemmel-
sen en pligt til at foretage politianmeldelse. Straffrihed ef-
ter den foreslåede bestemmelse vil ofte forudsætte, at den
ansatte med ansvar for en nøglefunktion foretager foranstalt-
ninger, der sikrer, at selskabet konkret ikke fortsat faciliterer
og understøtter det pågældende kriminelle forhold. Sådanne
foranstaltninger skal naturligvis foretages i nær tidsmæssig
sammenhæng med det tidspunkt, hvor den pågældende bli-
ver orienteret om eller konstaterer de kriminelle forhold.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
det foreslåede 1. pkt., hvorefter en person, der er knyt-
tet til et fondsmæglerselskab eller fondsmæglerholdingvirk-
somhed uden at være medlem af bestyrelsen, direktionen
eller i det daglige en del af den faktiske ledelse, og som
gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse
eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko for tab
for fondsmæglerselskabet, dets aktionærer, andre investorer
eller kunder i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol-
dingvirksomheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2
år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for, at ansatte med
ansvar for en nøglefunktion i et fondsmæglerselskab eller
fondsmæglerholdingvirksomhed har en strafferetlig sanktio-
neret pligt til at medvirke til at beskytte selskabet dels mod
160
selv at blive udsat for kriminalitet, dels mod at blive anvendt
som et redskab i udenforstående aktørers kriminalitet. Det er
herved forudsat, at ansatte med ansvar for en nøglefunktion
har en forpligtelse til at understøtte ledelsens arbejde med
at beskytte virksomheden mod kriminalitet, og at grov for-
sømmelse eller skødesløshed i forbindelse hermed vil kunne
straffes efter bestemmelsen.
Det vil være en forudsætning for strafansvar efter bestem-
melsen, at den konkrete forsømmelse eller skødesløshed
kan kvalificeres som værende grov. Situationer, hvor der
foreligger flere tilfælde af forsømmelse eller skødesløshed
fra samme ansatte med ansvar for en nøglefunktion, og for-
holdet ud fra en samlet bedømmelse vurderes at være groft,
vil dog også være omfattet.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 3, nr. 27, i lov om firmapensionskasser)
Fratrædelsesgodtgørelser er ikke nærmere defineret som
et selvstændigt begreb i bekendtgørelse nr. 16 af 4. janu-
ar 2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber,
forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser (af-
lønningsbekendtgørelsen), men anses som variabel løn. Va-
riable løndele er defineret i § 5, stk. 1, i aflønningsbekendt-
gørelsen, som aflønningsordninger, hvor den endelige afløn-
ning ikke er kendt på forhånd.
Det foreslås i § 3, nr. 27, at definere en fratrædelsesgodtgø-
relse som enhver form for betaling, som modtageren opnår
ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke udgør
enten løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,
rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler
eller kundeklausuler eller følger af præceptiv lovgivning.
Begrebet fratrædelsesgodtgørelse foreslås at omfatte enhver
form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse
med sin fratrædelse. Begrebet knyttes dermed ikke alene
til situationer, hvor modtageren afskediges af firmapensions-
kassen.
Det foreslåede begreb omfatter også aftalebaserede fratræ-
delsesgodtgørelser, hvor fratrædelsestidspunktet er aftalt på
forhånd eller ved en bestemt begivenhed, eksempelvis afta-
ler om ”change of control”, hvor en direktør ved et ejerskifte
kan vælge at betragte sig selv som opsagt af firmapensions-
kassen.
Rimelig kompensation for konkurrenceklausuler eller kun-
deklausuler er ikke omfattet af begrebet fratrædelsesgodt-
gørelse. Det er imidlertid en betingelse for undtagelsen af
aftaler om kompensation for konkurrenceklausuler og kun-
deklausuler, at der er tale om rimelige vederlag herfor, som
i passende grad kompenserer for, at modtageren i en perio-
de efter fratrædelsen f.eks. er afskåret fra at indtræde i en
stilling i en anden virksomhed eller tage kontakt til firma-
pensionskassens kunder. Hvis det vurderes, at en kompen-
sation for en konkurrenceklausul eller kundeklausul oversti-
ger, hvad der må anses for passende, vil den overskydende
del være omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse og
behandles som sådan.
Løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden an-
ses ikke som en fratrædelsesgodtgørelse, da modtageren ved
løn i opsigelsesperioden sædvanligvis fortsat vil være bun-
det af ansættelseskontrakten i en på forhånd fastsat opsigel-
sesperiode, hvor vedkommende modtager løn på tilsvarende
måde som under ansættelsen. Dette gælder også, selvom
vedkommende er suspenderet eller fritstillet i hele eller dele
af opsigelsesperioden. I nogle tilfælde vil løn i opsigelsespe-
rioden endvidere være betinget af, at modtageren endnu ikke
er indtrådt i en ny stilling.
Fratrædelsesgodtgørelser, der følger af præceptiv lovgiv-
ning, er heller ikke omfattet af det foreslåede begreb. Det er
ikke hensigten at berøre de rettigheder, som en modtager af
fratrædelsesgodtgørelser opnår ifølge anden gældende lov,
som eksempelvis i henhold til funktionærloven.
En optjent bonus, som udbetales i forbindelse med modtage-
rens opsigelse på baggrund af en bonusaftale indgået under
ansættelsen, anses heller ikke som en fratrædelsesgodtgørel-
se, medmindre denne bonus er betinget af vedkommendes
opsigelse. Årsagen er, at modtageren ikke opnår ret til denne
bonus som følge af vedkommendes fratrædelse, selvom hele
eller dele heraf udbetales i forbindelse med vedkommendes
opsigelse. En optjent skønsmæssig pensionsfordel anses hel-
ler ikke som en del af en fratrædelsesgodtgørelse. Heller
ikke fastholdelsesbonusser, der eksempelvis aftales i forbin-
delse med et generationsskifte, vil blive anset som fratræ-
delsesgodtgørelser. Både bonusser og skønsmæssige pensi-
onsfordele er i forvejen omfattet af restriktive udbetalings-
begrænsninger, jf. § 18 i aflønningsbekendtgørelsen.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om en
fratrædelsesgodtgørelse. Der vil således være tale om en fra-
trædelsesgodtgørelse, uanset som aftalen herom er indgået i
forbindelse med ansættelsen, fratrædelsen eller et tidspunkt
herimellem. Det afgørende er, at udbetalingen er betinget af
vedkommendes fratrædelse.
Fratrædelsesgodtgørelser er reguleret i den foreslåede § 43
c, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, for så vidt angår medlemmer
af direktionen, og i aflønningsbekendtgørelsen for så vidt
angår medlemmer af bestyrelsen og andre væsentlige risiko-
tagere.
Til nr. 2 (§§ 43 a-43 d i lov om firmapensionskasser)
161
Til § 43 a
Den gældende finansielle regulering fastsætter ikke et abso-
lut loft for størrelsen af fratrædelsesordninger. I den politi-
ske aftale om forsvarlig aflønning fra 2010 opfordrede man
imidlertid de finansielle virksomheder til at følge de gælden-
de anbefalinger fra Komitéen for god Selskabsledelse. An-
befalingerne indeholder i dag begrænsninger med hensyn
til størrelsen af den samlede værdi af vederlag i forbindel-
se med opsigelsen inklusive fratrædelsesgodtgørelser. De
finansielle virksomheder opfordres dermed til at overholde
grænserne for størrelsen af vederlag i forbindelse med opsi-
gelsen efter et ”følg eller forklar”-princip. Dette betyder,
at hvis virksomheden ikke opfylder de nævnte begrænsnin-
ger, bør virksomheden i førstkommende årsrapport forklare,
hvilke hensyn der ligger til grund for, at grænsen ikke er
overholdt.
En fratrædelsesgodtgørelse anses efter gældende regler for
variabel løn. Løn i opsigelsesperioden karakteriseres som
fast løn. En fratrædelsesgodtgørelse er således som udgangs-
punkt omfattet af begrænsningerne for brug af variabel løn i
§ 18 i bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik
og aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirk-
somheder og firmapensionskasser (aflønningsbekendtgørel-
sen). Den nævnte bestemmelse fastsætter bl.a. et forholds-
mæssigt loft over størrelsen på en variabel løndel til med-
lemmer af direktionen set i forhold til vedkommendes faste
løndel.
I praksis vil langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser imidler-
tid være undtaget fra begrænsningerne for brug af variabel
løn i medfør af § 21 i aflønningsbekendtgørelsen. Det følger
heraf bl.a., at en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er resul-
tatafhængig, som aftales på ansættelsestidspunktet, og som
ikke udgør en værdi større end to års samlet løn kan undta-
ges fra aflønningsreglerne. Hvis en fratrædelsesgodtgørelse
aftales på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del af fratræ-
delsesgodtgørelsen, som ikke udgør en værdi større end et
års samlet løn, undtages fra aflønningsreglerne. Dette med-
fører, at langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser fastsættes til
en størrelsesorden mellem et til to års samlet løn.
I dag er de finansielle virksomheder forpligtet til årligt
at offentliggøre samlede kvantitative oplysninger om afløn-
ning opdelt efter medlemmer af bestyrelsen, direktionen
og virksomhedens væsentlige risikotagere. Dette omfatter
bl.a. oplysninger om fratrædelsesgodtgørelser, der er udbe-
talt i løbet af regnskabsåret, samt antallet af modtagere her-
af. Derudover skal den finansielle virksomhed offentliggøre
størrelsen af de tildelte fratrædelsesgodtgørelser i løbet af
regnskabsåret samt antallet af modtagere heraf samt det
højeste beløb, der er tildelt en enkelt person. Dette følger
af § 26 i aflønningsbekendtgørelsen. Ud over den største
fratrædelsesgodtgørelse, der er tildelt en enkelt person, skal
offentliggørelsen ske kumuleret for den enkelte persongrup-
pe. Offentliggørelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af
årsregnskabets afslutning på virksomhedens hjemmeside på
et sted, hvor det naturligt hører hjemme. Endelig skal virk-
somheden offentliggøre det samlede optjente vederlag for
hvert enkelt medlem af ledelsen i årsrapporten, jf. § 14, stk.
3, i aflønningsbekendtgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 43 a fastsætter nærmere
offentliggørelseskrav til aftaler om fratrædelsesordninger for
medlemmer af direktionen i en firmapensionskasse.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen i en firmapensionskasse. Medlemmer
af direktionen omfatter de personer, der er registreret som
direktører i Erhvervsstyrelsen.
Fratrædelsesordninger anvendes som samlebegreb for alle
vederlagsdele, som en person opnår ret til i kraft af sin
opsigelse, herunder fratrædelsesgodtgørelse, løn i en aftalt
opsigelsesperiode, forsikrings- og pensionsordninger, pensi-
onsindbetalinger efter fratrædelse m.v. Uden for begrebet
falder bl.a. bonusser, som personen har optjent som led i sin
ansættelse, der kommer til udbetaling på fratrædelsestids-
punktet, så længe denne bonus ikke er betinget af personens
opsigelse.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at hvis en firmapensions-
kasse indgår en aftale om en fratrædelsesordning med et
medlem af direktionen, og værdien af ordningen overstiger
et beløb svarende til pågældendes samlede vederlag i de
seneste to regnskabsår inklusive pension, skal firmapensi-
onskassen offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag,
herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en
begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Det foreslåede offentliggørelseskrav vedrører aftaler om
fratrædelsesordninger, der overstiger en værdi svarende til
modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension.
Værdien af en fratrædelsesordning skal i den foreslåede be-
stemmelse ses i forhold til modtagerens samlede vederlag i
de seneste to regnskabsår inklusive pension. Ved opgørelsen
heraf indgår både direktørens faste og variable løndele i de
seneste to regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet. Variabel
løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse
indgår også i opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som
værdien på beregningstidspunktet.
Er en aftale om fratrædelsesordning indgået på et tidlige-
re tidspunkt end på fratrædelsestidspunktet, hvor modtage-
rens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår fra fra-
trædelsestidspunktet ikke kan opgøres, skal fratrædelsesord-
162
ningens værdi ses i forhold til, hvad modtagerens samlede
vederlag på fratrædelsestidspunktet må formodes at være set
ud fra modtagerens løn på aftaletidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke et maksimalt
loft for fratrædelsesordningernes størrelse, men supplerer de
gældende krav til offentliggørelse på området.
Det foreslåede offentliggørelseskrav vil omfatte enhver afta-
le om fratrædelsesordninger med medlemmer af direktionen,
der overstiger en værdi svarende til to års samlet vederlag
inklusive pension for modtageren. For enhver aftale om
fratrædelsesordning af den nævnte størrelse til et medlem
af direktionen er firmapensionskassen således forpligtet til
at offentliggøre størrelsen af det samlede aftalte vederlag,
størrelsen af de enkelte vederlagsdele samt begrundelse for
vederlagsdelenes størrelse.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at offentliggørel-
sen af oplysninger om en direktørs fratrædelsesordning skal
ske på firmapensionskassens hjemmeside på samme sted,
som firmapensionskassens lønpolitik er offentliggjort, og
skal ske hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter aftalens
indgåelse.
Efter forslaget er firmapensionskassen forpligtet til at offent-
liggøre oplysninger om en direktørs fratrædelsesordning,
hvis vederlaget overstiger en værdi svarende til vedkom-
mendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklu-
sive pension.
Det følger af forslaget, at offentliggørelsen skal ske hurtigst
muligt, og senest 3 hverdage efter aftalens indgåelse. Det
betyder, at firmapensionskassen umiddelbart efter aftaleind-
gåelse med et direktionsmedlem om en fratrædelsesordning
skal offentliggøre oplysninger om vederlagets størrelse, de
enkelte vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for veder-
lagsdelenes størrelse, hvis det aftalte vederlag overstiger
værdien af modtagerens samlede vederlag i de seneste to
regnskabsår inklusive pension.
Det er uden betydning, om aftalen er indgået på ansættelses-
tidspunktet, på tidspunktet for fratrædelsen eller på et andet
tidspunkt.
Offentliggørelsen skal ske på firmapensionskassens hjem-
meside på samme sted, som firmapensionskassens lønpolitik
er offentliggjort.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 2. pkt., at oplysningerne
om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være
tilgængelige så længe aftalen er gældende.
Det vil sige, at oplysningerne om vederlagets størrelse, de
enkelte vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for veder-
lagsdelenes størrelse skal være tilgængelige på firmapensi-
onskassens hjemmeside på samme sted, som firmapensions-
kassens lønpolitik er offentliggjort, så længe aftalen om
fratrædelsesordningen er gældende, herunder i hele udbeta-
lingsperioden og i hele perioden, indtil et eventuelt krav om
tilbagebetaling er endeligt afklaret.
Sker der ændringer i et medlem af direktionens fratrædel-
sesordning i ansættelsesperioden eller på tidspunktet for
fratrædelsen, skal firmapensionskassen fjerne oplysningerne
om direktørens tidligere fratrædelsesordning. Oplysningerne
erstattes af oplysninger om direktørens nye fratrædelsesord-
ning.
Det følger af forslaget til § 43 d, at bestemmelserne i den
foreslåede § 43 a ikke kan fraviges ved aftale.
Det følger endvidere af forslaget til § 117, stk. 2, 1. pkt., at
en overtrædelse af den foreslåede § 43 a kan straffes med
bøde.
Til § 43 b
De gældende aflønningsregler i den finansielle sektor inde-
holder ikke krav til udbetalingen af løn i en aftalt opsigelses-
periode. Aflønningsreglerne regulerer alene den løndel, der
efter de gældende regler karakteriseres som variabel løn, jf.
§ 5, stk. 2, i aflønningsbekendtgørelsen. Da løn i en aftalt
opsigelsesperiode anses som fast løn, er denne ikke omfattet
af de gældende begrænsninger for brug af variabel løn, der
følger af § 18 i aflønningsbekendtgørelsen.
Efter gældende ret er der således ikke begrænsninger for ud-
betalingen af løn i en aftalt opsigelsesperiode i de tilfælde,
hvor en person er fritstillet fra sin stilling i hele eller dele af
opsigelsesperioden.
Det følger af den foreslåede § 43 b, at løn i en aftalt opsigel-
sesperiode til et medlem af direktionen i en firmapensions-
kasse, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtel-
se, skal udbetales månedsvis over opsigelsesperioden.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen i en firmapensionskasse. Medlemmer
af direktionen omfatter de personer, der er registreret som
direktører i Erhvervsstyrelsen.
Det foreslåede vil indebære, at løn i en direktørs opsigelses-
periode skal udbetales månedsvis over opsigelsesperioden,
for så vidt angår den del af lønnen, som ikke modsvares af
en sædvanlig arbejdsforpligtelse.
163
Bestemmelsens anvendelsesområde er afgrænset til de til-
fælde, hvor direktøren er fritstillet i opsigelsesperioden. Det
betyder, at en direktør, der befinder sig i opsagt stilling, men
som er forpligtet til at fortsætte sit sædvanlige arbejde indtil
opsigelsesperiodens udløb, ikke er omfattet af den foreslåe-
de bestemmelse. For en direktør, der er fratrådt sin stilling
og alene fritstillet i en del af opsigelsesperioden, skal den
del af lønnen i opsigelsesperioden, der vedrører fritstillings-
perioden, opfylde det foreslåede krav til udbetalingen.
Har en firmapensionskasse og en direktør i firmapensions-
kassen f.eks. aftalt en opsigelsesperiode på et år, og medfø-
rer aftalen, at direktøren skal fortsætte sit sædvanlige arbej-
de i tre måneder efter opsigelsen og fritstilles i resten af
perioden, vil de ni måneders løn i opsigelsesperioden, der
ikke modsvares af en arbejdsforpligtelse, være omfattet af
bestemmelsen.
Det er en betingelse for, at lønnen kan anses for at mod-
svares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, at den fratrådte
direktør fortsætter i sit sædvanlige virke i firmapensions-
kassen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at den fratrådte
direktør virker som konsulent på deltid eller lignende for
firmapensionskassen i opsigelsesperioden.
Efter den foreslåede bestemmelse skal udbetalingen af løn
i opsigelsesperioden ske månedsvis over perioden. Det vil
sige, at udbetalingen i opsigelsesperioden skal ske med de
sædvanlige månedsvise betalinger, som den fratrådte direk-
tør har modtaget under sin ansættelse. Udbetalingen skal
således være ligeligt fordelt og fortsætte over hele opsigel-
sesperioden.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at løn i en aftalt
opsigelsesperiode ikke kapitaliseres og udbetales i forbin-
delse med opsigelsen af direktøren. Kompleksiteten af fir-
mapensionskassens virksomhed vil ofte medføre, at omfan-
get af eventuelt kritisable forhold først konstateres efter
direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid
fra opsigelsen, før det kan konstateres, om grundlaget for
udbetalingen har været og fortsat er til stede. Hvis løn i
opsigelsesperioden allerede er udbetalt i forbindelse med
opsigelsen af direktøren, reduceres muligheden for senere
at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig at blive
relevant.
Den foreslåede løbende udbetaling giver firmapensionskas-
sens bestyrelse mulighed for løbende at reagere, hvis den
pågældende direktør har udvist en adfærd, der kan udgøre
en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, inden
hele beløbet er udbetalt. Hvis bestyrelsen efter direktørens
opsigelse bliver bekendt med, at den pågældende under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der er udtryk for en væ-
sentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, har firmapen-
sionskassen således mulighed for at iværksætte ansættelses-
retlige tiltag over for den pågældende, imens udbetalingen
fortsat er udskudt.
Ophæves aftalen som følge af alvorlige ledelsesmæssige
svigt eller væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet
fra den fratrådte direktørs side, vil også krav på eventuelle
andre vederlag i forbindelse med fratrædelsen bortfalde. Se
nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 43 c,
stk. 4.
Det følger af forslaget til § 43 d, at bestemmelsen i den
forslåede § 43 b ikke kan fraviges ved aftale.
Til § 43 c
De gældende aflønningsregler begrænser brug af variabel
løn, således at der med hensyn til variabel løn til medlem-
mer af bestyrelsen, direktionen og væsentlige risikotagere
er fastsat en forholdsmæssig grænse set i relation til modta-
gerens faste løn. For medlemmer af direktion og bestyrelse
må en variabel løn således alene udgøre 50 pct. af vedkom-
mendes faste løn inklusive pension. Aflønningsreglerne fast-
sætter endvidere krav om, at mindst 50 pct. af en variabel
løn til den nævnte persongruppe skal bestå af finansielle
instrumenter, og mindst 40 pct. af den variable løndel skal
udbetales i årlige rater over en årrække. Hertil kommer, at
finansielle instrumenter, der overdrages, ikke må afhændes
eller afdækkes i en passende periode herefter.
Ved de årlige udbetalinger af den udskudte variable løn skal
den finansielle virksomhed sikre, at kriterierne for tildelin-
gen af den variable løn fortsat er opfyldt. Er dette ikke
tilfældet, skal den finansielle virksomhed reducere den ud-
skudte variable løn eller helt lade den resterende del bortfal-
de. En finansiel virksomhed skal i øvrigt kræve tilbagebeta-
ling af en allerede udbetalt variabel løn, hvis udbetalingen
er sket på grundlag af oplysninger om resultater, som kan
dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren er i
ond tro.
Efter de gældende regler er en fratrædelsesgodtgørelse som
udgangspunkt omfattet af de nævnte begrænsninger for brug
af variabel løn. I praksis vil langt de fleste fratrædelsesgodt-
gørelser imidlertid være undtaget regelsættet om variabel
løn i medfør af § 21 i aflønningsbekendtgørelsen. Det følger
heraf bl.a., at en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er resul-
tatafhængig, som aftales på ansættelsestidspunktet, og som
ikke udgør en værdi større end to års samlet løn, kan undta-
ges fra aflønningsreglerne. Hvis en fratrædelsesgodtgørelse
aftales på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del af fratræ-
delsesgodtgørelsen, som ikke udgør en værdi større end et
års samlet løn, undtages fra aflønningsreglerne.
Ingen fratrædelsesgodtgørelse må belønne forseelser eller
164
manglende resultater. Dette gælder, uanset om undtagelses-
betingelserne i § 21 i aflønningsbekendtgørelsen er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse i § 43 c fastsætter nærmere
krav om fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af direktio-
nen i en firmapensionskasse samt til udbetalingen heraf.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen i en firmapensionskasse. Medlemmer
af direktionen omfatter de personer, der er registreret som
direktører i Erhvervsstyrelsen.
Omfattet af bestemmelsen er fratrædelsesgodtgørelser, der
er nærmere defineret i den foreslåede § 3, nr. 27, jf. lov-
forslagets § 4, nr. 1, som enhver form for betaling, som
modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse,
og som ikke udgør hverken løn eller værdi af personalego-
der i opsigelsesperioden, rimelig kompensation for påtagelse
af konkurrenceklausuler eller kundeklausuler eller følger af
præceptiv lovgivning.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at en fratrædelsesgodtgø-
relse til et medlem af direktionen i en firmapensionskasse
skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af
stillingen, og må ikke belønne forseelser eller manglende
resultater.
Bestyrelsen bør i forbindelse med aftaleindgåelsen om en
fratrædelsesordning sikre, at de resultater, direktøren har
opnået eller ikke har opnået over en periode inden vedkom-
mendes fratrædelse, afspejles i ordningen. Ved vurderingen
af manglende resultater bør der tages hensyn til både firma-
pensionskassens og direktørens forhold.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelser ikke
må tildeles, hvis der er tale om indlysende manglende resul-
tater, og disse kan lægges til grund for omgående opsigelse
af kontrakten eller afskedigelse af direktøren.
Skyldes direktørens afskedigelse eksempelvis, at direktøren
under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for
at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt i medfør af stk.
4, må firmapensionskassen ikke tildele fratrædelsesgodtgø-
relsen til direktøren. I et sådant tilfælde vil direktørens
fratrædelsesgodtgørelse bortfalde, inden udbetalingen heraf
påbegyndes.
Manglende resultater kan skyldes mange andre forhold end
direktørens svigt. Kun forhold bag de manglende resultater,
der kan tilregnes direktøren, skal tillægges vægt i vurderin-
gen af, om en aftale om fratrædelsesgodtgørelse skal bort-
falde på baggrund af manglende resultater. Forhold af en
karakter, der kunne føre til en bortvisning af direktøren, vil
som udgangspunkt medføre, at en fratrædelsesgodtgørelse
ikke må tildeles.
Det foreslåede tilsigter ikke at ændre ved den praksis, der
eksisterer i dag, hvorefter fratrædelsesgodtgørelser typisk
aftales som et bestemt antal månedslønninger. Med forsla-
gets stk. 1 gøres det imidlertid klart, at udbetaling af en
fratrædelsesgodtgørelse ikke kan ske, hvis direktøren har
udvist en adfærd, der udgør et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, ligesom en påbegyndt udbetaling skal indstilles og
allerede udbetalt godtgørelse skal kræves tilbage, hvis en
sådan adfærd konstateres på et senere tidspunkt.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at fratrædelsesgodtgø-
relsen skal udbetales i månedsvise rater svarende til stør-
relsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive
pension i det seneste regnskabsår.
Det foreslåede vil indebære, at fratrædelsesgodtgørelser skal
udbetales i månedsvise intervaller, der maksimalt må udgø-
re en værdi svarende til modtagerens gennemsnitlige må-
nedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår. Ved
opgørelsen heraf indgår både direktørens faste og variable
løndele i det seneste regnskabsår fra fratrædelsestidspunk-
tet. Variabel løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under
udskydelse indgår også i opgørelsen, og størrelsen heraf
opgøres som værdien på beregningstidspunktet.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal ske med de
sædvanlige månedsvise betalinger, som direktøren har mod-
taget under sin ansættelse. Udbetalingen af fratrædelses-
godtgørelsen skal således udskydes og ske med en ligelig
fordeling svarende til direktørens gennemsnitlige månedsløn
inklusive pension, indtil hele godtgørelsen er udbetalt.
Det er hensigten med kravet om månedsvise udbetalinger at
sikre, at der er et passende tidsrum imellem udbetalingerne
til at vurdere, om forudsætningerne for tildelingen har ænd-
ret sig.
Udskydelsesperiodens længde afhænger af, hvor stor fratræ-
delsesgodtgørelse der er aftalt. Hvis en direktør f.eks. har
indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til
det seneste års samlede løn inklusive pension, vil sidste
rate af fratrædelsesgodtgørelsen kunne udbetales, året efter
vedkommendes løn i opsigelsesperioden er udbetalt, jf. det
foreslåede stk. 3.
De månedsvise udbetalinger må maksimalt udgøre et beløb
svarende til modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklu-
sive pension i det seneste regnskabsår. Den foreslåede be-
stemmelse begrænser således ikke firmapensionskassen i at
udbetale mindre månedlige beløb og således forlænge ud-
skydelsesperioden.
165
Kompleksiteten af firmapensionskassers virksomhed vil ofte
medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt med omfanget
af eventuelt kritisable forhold efter direktørens fratrædel-
se. Der kan derfor forløbe en vis tid fra fratrædelsen, før
bestyrelsen bliver bekendt med, at en fratrådt direktør under
sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at ud-
gøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Særligt væsentlighe-
den af en misligholdelse kan være vanskelig at konstatere på
fratrædelsestidspunktet. De foreslåede krav til udbetalingen
af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 2 har til hensigt at sikre,
at firmapensionskassens bestyrelse har tilstrækkelig tid til at
afdække, om der er behov for at indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Det foreslåede stk. 2 skal således ses i sammenhæng med
kravet i forslaget til stk. 4, hvorefter bestyrelsen skal indstil-
le udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen
vurderer, at den fratrådte direktør under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt. Hvis firmapensionskassen sigtes for
strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis
bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør er
sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med
vedkommendes ansættelse, skal bestyrelsen tilbageholde ud-
betalingen af godtgørelsen.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at udbetalingen af fratræ-
delsesgodtgørelsen tidligst kan begynde, efter en eventuel
løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud.
Løn i opsigelsesperioden skal være fuldt udbetalt i overens-
stemmelse med den foreslåede § 43 b. Se nærmere herom i
bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 2, om § 43 b i lov
om firmapensionskasser.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelsens
udbetaling er afhængig af udbetalingen af eventuel løn i op-
sigelsesperioden. Hermed menes alene den aftalte faste løn
i opsigelsesperioden. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen er imidlertid ikke afhængig af udbetalingen af eventuel
variabel løn, der måtte være under udskydelse i henhold til §
18, stk. 1, nr. 5, i aflønningsbekendtgørelsen.
Kompleksiteten af firmapensionskassers virksomhed vil ofte
medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt med omfanget
af eventuelt kritisable forhold efter direktørens fratrædel-
se. Der kan derfor forløbe en vis tid fra fratrædelsen, før
bestyrelsen bliver bekendt med, at en fratrådt direktør under
sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at ud-
gøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Særligt væsentlighe-
den af en misligholdelse kan være vanskelig at konstatere på
fratrædelsestidspunktet. De foreslåede krav til udbetalingen
af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 3 har til hensigt at sikre,
at firmapensionskassens bestyrelse har tilstrækkelig tid til at
afdække, om der er behov for at indstille udbetalingen af
godtgørelsen.
Det foreslåede stk. 3 skal således ses i sammenhæng med
kravet i forslaget til stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
udbetalingsbegrænsningerne i det foreslåede stk. 2 og 3, jf.
bemærkningerne ovenfor.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er så-
ledes begrænset til den udskudte del af fratrædelsesgodtgø-
relsen. Den del af en fratrædelsesgodtgørelse, der allerede
er udbetalt på det tidspunkt, hvor bestyrelsen vurderer, at
den fratrådte direktør har udvist en adfærd, som må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt under sin
ansættelse i firmapensionskassen, skal bestyrelsen bestræbe
sig på at kræve tilbagebetalt efter det foreslåede stk. 5, som
beskrevet nedenfor.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at bestyrelsen i en firmapensi-
onskasse skal indstille udbetalingen af en fratrædelsesgodt-
gørelse, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen er
forpligtet til at vurdere, om en fratrådt direktør har udvist en
adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt og indstille udbetalingen, og dermed lade en even-
tuel udskudt fratrædelsesgodtgørelse bortfalde, hvis dette
er tilfældet. Det vil afhænge af karakteren af den konkret
udviste adfærd, om bestyrelsen skal indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Der vil eksempelvis kunne foreligge et alvorligt ledelses-
mæssigt svigt, hvis direktørens adfærd eller mangelfulde
ledelse af firmapensionskassen konkret vurderes i betydelig
grad at have medvirket til, at Finanstilsynet i medfør af
§ 243 a, stk. 2, har behov for at gribe ind for at sikre be-
skyttelse af medlemmernes interesser, f.eks. hvis direktørens
adfærd eller mangelfulde ledelse af firmapensionskassen i
betydelig grad har medvirker til, at firmapensionskassen bli-
ver nødlidende eller forventeligt nødlidende.
Bestyrelsen skal således indstille udbetalingen af fratrædel-
sesgodtgørelsen, hvis firmapensionskassen kommer i alvor-
lige økonomiske vanskeligheder, og disse i høj grad kan
tilregnes direktørens kritisable adfærd eller mangelfulde le-
delse. Den kritisable adfærd kan eksempelvis bestå i, at
direktøren har handlet i strid med sine beføjelser eller de
af bestyrelsen fastsatte rammer og har påført firmapensions-
kassen store risici som en følge heraf. Det kan også være
tilfældet, hvor direktøren har udvist passivitet eller illoyal
166
adfærd, der i betragteligt omfang har bidraget til firmapen-
sionskassens problemer, eller hvor problemerne skyldes, at
direktøren åbenlyst har tilsidesat hensynet til en fornuftig
risikostyring.
Det er afgørende for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at
firmapensionskassens økonomiske problemer kan tilregnes
direktørens adfærd eller passivitet, og at denne adfærd eller
passivitet i den givne situation må anses for at udgøre et
ledelsesmæssigt svigt. Vurderer bestyrelsen, at firmapensi-
onskassens økonomiske problemer hovedsageligt udspringer
af forhold, som ikke kan tilregnes direktørens adfærd eller
passivitet, er der efter bestemmelsen ikke krav om indstil-
ling af udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Det bemærkes, at bestemmelsen også vil kunne anvendes,
selvom firmapensionskassens økonomiske problemer først
konstateres, efter den pågældende direktør er fratrådt firma-
pensionskassen.
Der kan også være tale om alvorlige ledelsesmæssigt svigt,
uden at Finanstilsynet har fundet anledning til at påtale fir-
mapensionskassens økonomiske situation, som i de ovenfor
nævnte tilfælde. Det kan bl.a. ud fra en konkret vurdering
anses som et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis den fra-
trådte direktør under sin ansættelse har deltaget i eller været
ansvarlig for handlinger eller undladelser, der har resulteret
i betydelige tab eller skade for firmapensionskassen, som
med rimelighed burde have været undgået. Eksempelvis vil
betydelig omdømmemæssig skade, som skyldes direktørens
adfærd, kunne udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det
vil bl.a. være tilfældet, hvis direktørens kritisable adfærd
har medført, at tilliden til firmapensionskassen forværres
markant.
Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at tab
eller skade, som firmapensionskassen er blevet påført, kan
tilregnes direktørens kritisable adfærd. Det vil eksempelvis
være tilfældet, hvis direktøren har deltaget i eller ved sin
adfærd har muliggjort finansiel kriminalitet eller har udvist
en illoyal adfærd, der har resulteret i en betydelig mistillid
til og skade på firmapensionskassens omdømme.
Manglende opfyldelse af direktørens ledelsesmæssige for-
pligtelser efter den finansielle og selskabsretlige regulering
vil som udgangspunkt blive anset for at udgøre et alvor-
ligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil eksempelvis kunne væ-
re tilfældet, hvis den fratrådte direktør ikke har fulgt eller
gennemført de politikker og retningslinjer, der er fastsat af
bestyrelsen efter § 70 i lov om finansiel virksomhed, eller
hvis direktøren ikke har formået at bidrage til en effektiv
virksomhedsstyring efter § 29 i lov om firmapensionskasser.
Også væsentlig tilsidesættelse af den finansielle og er-
hvervsretlige regulering i øvrigt anses som udgangspunkt at
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis tilsidesættel-
sen kan tilregnes direktøren. Modtager firmapensionskassen
eksempelvis gentagne påtaler eller påbud fra Finanstilsynet
for overtrædelser af god skik-reglerne, hvidvaskreglerne
el.lign. under direktørens ledelse, vil dette anses for at ud-
gøre et ledelsesmæssigt svigt. Det er en forudsætning for
bestemmelsens anvendelse, at Finanstilsynets tilsynsmæssi-
ge reaktioner vedrører forhold, som kan tilregnes direktøren,
eller at direktøren har haft en mangelfuld opfølgning på de
tilsynsmæssige reaktioner. Kan det påvises, at direktøren ge-
nerelt sidder Finanstilsynets reaktioner overhørig, vil dette
tillige udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Der vil også foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt,
hvis direktørens handlinger eller undladelser under ansættel-
sen medfører, at den fratrådte direktør eller firmapensions-
kassen dømmes for overtrædelse af straffeloven, den finan-
sielle lovgivning eller anden relevant lovgivning. Er direktø-
ren eller firmapensionskassen dømt for en sådan overtrædel-
se, skal fratrædelsesgodtgørelsen indstilles.
Det er afgørende for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen, at overtrædelsen er begået i forbindelse med direktørens
varetagelse af sine pligter i firmapensionskassen. Er direk-
tøren dømt for strafbare forhold begået i direktørens privat-
sfære, er bestyrelsen derfor ikke efter de foreslåede regler
forpligtet til at indstille udbetalingen af vedkommendes fra-
trædelsesgodtgørelse.
Hvis firmapensionskassen bliver dømt for overtrædelser af
straffeloven, den finansielle regulering eller anden relevant
lovgivning, er overtrædelsen kun relevant for indstillingen
af fratrædelsesgodtgørelse, hvis overtrædelsen enten er be-
gået af direktøren, eller hvis overtrædelsen har kunnet passe-
re, fordi direktøren ikke i tilstrækkeligt omfang har udført
sine pligter på området. Eksempelvis, hvis det påvises, at
direktøren ved sin passivitet muliggjorde overtrædelserne.
Ofte går der lang tid, fra det tidspunkt hvor firmapensions-
kassen eller direktøren sigtes, og til der placeres et strafan-
svar. Fratrædelsesgodtgørelsen kan være helt udbetalt, inden
et strafansvar er placeret, hvilket reducerer muligheden for
senere at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig at
blive relevant.
Det er ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse, at den
fratrådte direktør eller firmapensionskassen efterfølgende
findes skyldig i strafbare forhold. Det kan forekomme, at
domstolene ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at dømme
vedkommende eller firmapensionskassen efter tiltalen, men
hvor forholdet alligevel udgør et sådant alvorligt ledelses-
mæssigt svigt, at udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen
skal indstilles. Det kan endvidere forekomme, at de forhold
og den adfærd, der har ført til straffesagen, i sig selv har på-
ført firmapensionskassen en så betydelig omdømmemæssig
167
skade, at bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædel-
sesgodtgørelsen til den fratrådte direktør. Dette vil være til-
fældet, hvis de passerede forhold henhører under direktørens
ansvarsområde og udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Eksemplerne er ikke udtømmende. Der kan foreligge andre
tilfælde, hvor en direktørs adfærd må anses for at udgøre et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt, der danner grundlag for at
indstille udbetalingen af den pågældendes fratrædelsesgodt-
gørelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles på
det tidspunkt, hvor bestyrelsen vurderer, at den fratrådte
direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må
anses for at udgøre et ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen vil
oftest være nærmest til at konstatere, om en sådan adfærd er
udvist, men det kan også forekomme, at bestyrelsen bliver
bekendt hermed på anden måde eksempelvis via reaktioner
fra Finanstilsynet, henvendelse fra politiet i forbindelse med
efterforskningen af en konkret sag eller via anden kommuni-
kation fra myndighederne.
Indstilling af udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse ef-
ter det foreslåede 1. pkt., indebærer et bortfald af direktø-
rens krav på den ikke-udbetalte del af fratrædelsesgodtgø-
relsen. Efter bestyrelsens indstilling af udbetalingen skal
bestyrelsen kræve tilbagebetaling af den del af fratrædelses-
godtgørelsen, der eventuelt allerede er udbetalt helt eller
delvist, jf. det foreslåede stk. 5.
Skulle bestyrelsen inden for de almindelige forældelsesfri-
ster få nye oplysninger, der giver anledning til at omgøre
beslutningen om at indstille udbetalingen, eller underken-
des bestyrelsens indstilling af udbetalingen eksempelvis ved
domstolene, vil direktøren kunne kræve resten af fratrædel-
sesgodtgørelsen udbetalt.
Bestemmelsen har til formål at udgøre et supplement til
bestyrelsens almindelige kontraktbaserede indgrebsmulighe-
der og misligholdelsesbeføjelser og begrænser således ikke
bestyrelsens mulighed for at gribe ind over for udbetalingen
af en direktørs fratrædelsesgodtgørelse som følge af mislig-
holdelse af ansættelsesforholdet i øvrigt.
Det følger af det foreslåede stk. 4, 2. pkt., at bestyrelsen skal
tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen til et
medlem af direktionen, hvis firmapensionskassen sigtes for
strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis
bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for
strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkom-
mendes ansættelse i firmapensionskassen.
Tilbageholdelse af fratrædelsesgodtgørelsen i forbindelse
med sigtelser af firmapensionskassen eller direktøren for
overtrædelse af straffe- og særlovgivningen skal kun ske,
hvor det strafbare forhold i sigtelsen vedrører direktørens
aktive handlinger eller forsømmelse af direktørens pligter i
firmapensionskassen.
Bestyrelsen skal eksempelvis tilbageholde udbetalingen af
en direktørs fratrædelsesgodtgørelse, hvis firmapensionskas-
sen eller direktøren sigtes for overtrædelse af eller medvir-
ken til overtrædelse af straffelovens § 114 b om terrorfi-
nansiering, § 289 a om groft skattesvig eller § 290 a om
hvidvask, for forhold, som direktøren under og som led
i sin ansættelse har deltaget i eller ved sin passivitet har
muliggjort.
Sigtes en fratrådt direktør for overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse i § 373, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed
som følge af grove eller gentagne ledelsessvigt, skal besty-
relsen tilbageholde udbetalingen af godtgørelsen.
Endelig kan også sigtelse for andre overtrædelser af relevant
lovgivning medføre, at bestyrelsen skal tilbageholde fratræ-
delsesgodtgørelsen. Det vil eksempelvis være tilfældet ved
sigtelse for overtrædelser af relevante strafbelagte bestem-
melser i hvidvask-, skatte- og selskabslovgivningen eller
overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen (Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning nr. 596/2014/EU af 16. april
2014 om markedsmisbrug) begået i forbindelse med ansæt-
telsen.
Bestyrelsen skal tilbageholde direktørens fratrædelsesgodt-
gørelse, hvis indholdet i sigtelsen af direktøren har relation
til vedkommendes ansættelse. Sigtelser af direktøren for for-
hold begået i direktørens privatsfære er ikke omfattet af
pligten til at tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodt-
gørelser.
En domfældelse af firmapensionskassen eller direktøren for
forhold som de nævnte vil udgøre et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt, jf. det foreslåede 1. pkt. Behovet for at kunne
tilbageholde udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse al-
lerede i forbindelse med, at direktøren eller firmapensions-
kassen er sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes
direktøren, skal ses i lyset af, at det i de fleste tilfælde tager
lang tid, inden et strafansvar bliver placeret. Hensynet til at
sikre, at medlemmer af direktionen i en firmapensionskasse
ikke belønnes for strafbare handlinger, som de har deltaget
i eller bidraget til, tilsiger, at det skal være muligt at tilbage-
holde den udskudte del af en fratrædelsesgodtgørelse helt
eller delvist inden udbetalingen heraf for at afværge risikoen
for, at formålet med bestemmelsen forspildes.
Bestyrelsen tager stilling til, om den tilbageholdte fratræ-
delsesgodtgørelse kan udbetales, eller om den bortfalder,
på det tidspunkt hvor sagen afgøres endeligt i retten, eller
hvis tiltalen frafaldes endeligt. Kendes den fratrådte direk-
168
tør skyldig i strafbare forhold, og konstaterer bestyrelsen
på den baggrund, at der foreligger et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt, jf. det foreslåede 1. pkt., skal bestyrelsen lade
den tilbageholdte fratrædelsesgodtgørelse bortfalde efter det
foreslåede 1. pkt. og samtidig udfolde rimelige bestræbelser
på at kræve tilbagebetaling af den allerede udbetalte fratræ-
delsesgodtgørelse efter det foreslåede stk. 5.
Bestyrelsen kan både forud for sigtelsen og på tidspunktet
for sigtelsen træffe beslutning om at indstille fratrædelses-
godtgørelsen og kræve en eventuelt udbetalt del af fratræ-
delsesgodtgørelsen tilbagebetalt uagtet domstolenes endeli-
ge afgørelse, hvis bestyrelsen vurderer, at der foreligger et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2,
stk. 1, vil løbe, fra det tidspunkt hvor bestyrelsen har truffet
endelig beslutning.
Det foreslås i stk. 5, at bestyrelsen skal kræve tilbagebeta-
ling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller
delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller
forhold omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
det foreslåede stk. 4, hvis anvendelse er begrænset til den
udskudte del af fratrædelsesgodtgørelsen. Anvendelsesom-
rådet for det foreslåede stk. 5 er begrænset til den del af
fratrædelsesgodtgørelsen, der er udbetalt, på det tidspunkt
hvor bestyrelsen bliver bekendt med adfærd eller forhold
omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for bestyrel-
sen til at kræve en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt i
de tilfælde, hvor det efter udbetalingen heraf viser sig, at
den fratrådte direktør har udvist en adfærd under sin ansæt-
telse, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Det forudsættes dog i den forbindelse, at pligten må
anses for opfyldt, selv hvis der ikke er sket tilbagebetaling,
når bestyrelsen har udfoldet rimelige bestræbelser på at kræ-
ve fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt, jf. nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse opstiller således krav om, at
bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodt-
gørelsen i de tilfælde, hvor hele eller dele af fratrædelses-
godtgørelsen er udbetalt på det tidspunkt, hvor bestyrelsen
bliver bekendt med direktørens kritisable adfærd.
I de tilfælde hvor direktørens fratrædelsesgodtgørelse tilba-
geholdes, jf. det foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal bestyrelsen
kræve tilbagebetaling af eventuel udbetalt fratrædelsesgodt-
gørelse, når bestyrelsen vurderer, at der er grundlag for at
indstille udbetalingen af den udskudte del og lade den re-
sterende del bortfalde efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt. Som
det fremgår af bemærkninger til det foreslåede stk. 4, 2. pkt.,
er vurderingen af, om udbetalingen skal indstilles, afhængig
af straffesagens endelige afgørelse.
Pligten for bestyrelsen til at kræve tilbagebetaling af fratræ-
delsesgodtgørelsen forudsætter, at bestyrelsen skal udfolde
rimelige bestræbelser på at kræve udbetalingen tilbage. Det-
te indebærer, at bestyrelsen skal undersøge mulighederne
for at kræve tilbagebetaling af direktørens fratrædelsesgodt-
gørelse på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt
med, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd,
der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Hvis bestyrelsen f.eks. bliver bekendt med en sådan
adfærd på et tidspunkt, hvor hele fratrædelsesgodtgørelsen
er forbrugt, hvor der i øvrigt ikke er rimelig udsigt til, at
en forfølgelse af kravet vil føre til tilbagebetaling, eller hvor
forfølgelse af kravet vil være forbundet med uforholdsmæs-
sige omkostninger for firmapensionskassen, vil bestyrelsen
ikke være forpligtet til at forfølge kravet om tilbagebetaling.
Det forudsættes i den forbindelse, at bestyrelsen vil kunne
godtgøre over for Finanstilsynet som tilsynsmyndighed at
have udfoldet rimelige bestræbelser på at kræve tilbagebeta-
ling af fratrædelsesgodtgørelsen.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2,
stk. 1, vil løbe successivt månedsvis, efterhånden som fra-
trædelsesgodtgørelsen udbetales i henhold til § 43 c, stk. 2.
Til § 43 d
De gældende aflønningsregler i aflønningsbekendtgørelsen
finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af en
kollektiv overenskomst.
Det foreslås i § 43 d, at §§ 43 a-43 c ikke kan fraviges
ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et
medlem af direktionen i en firmapensionskasse, der indgås
med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet
af reglerne.
Den foreslåede bestemmelse er indsat med henblik på enty-
digt at understrege, at der ikke kan indgås bindende aftaler
om fravigelse af de nævnte bestemmelser, idet bestemmel-
serne i så fald ikke ville få den tilsigtede virkning.
Den foreslåede bestemmelse tilsigter ikke en ændring af
øvrige bestemmelser i lov om firmapensionskasser. Den
foreslåede bestemmelse indebærer således ikke en ændring
i, hvilke bestemmelser i lov om firmapensionskasser der i
øvrigt kan eller ikke kan fraviges ved aftale.
Til nr. 3 (§ 117, stk. 2, 1. pkt., i lov om firmapensionskasser)
169
Den gældende § 117, stk. 2, 1. pkt., udgør en straffebestem-
melse, hvorefter overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte
bestemmelser kan straffes med bøde.
Det foreslås i § 117, stk. 2, 1. pkt., at indsætte § 43 a.
Den foreslåede ændring indebærer, at der vil kunne fastættes
bødestraf for en overtrædelse af offentliggørelseskravet i §
43 a.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
4, nr. 2, der indsætter § 43 a. Bestemmelsen indeholder krav
om offentliggørelse af større fratrædelsesordninger, som et
direktionsmedlem opnår ret til i kraft af sin fratrædelse.
Ansvarssubjektet er firmapensionskasser, og gerningsind-
holdet består i, at firmapensionskassen ikke offentliggør alle
de nævnte oplysninger hurtigst muligt eller senest 3 hver-
dage efter aftaleindgåelsen af en større fratrædelsesordning
på firmapensionskassens hjemmeside på samme sted, som
firmapensionskassens lønpolitik er offentliggjort. Der er så-
ledes flere momenter i § 43 a, der særskilt vil kunne føre til
et eventuelt strafansvar, herunder manglende offentliggørel-
se, for sen offentliggørelse og offentliggørelse et andet sted
på hjemmesiden, end hvor firmapensionskassens lønpolitik
er offentliggjort. Endelig kan det straffes med bøde, hvis
firmapensionskassen fjerner oplysningerne om et medlem af
direktionens fratrædelsesordning i den periode, hvor aftalen
fortsat finder anvendelse.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 2, nr. 28, i lov investeringsforeninger m.v.)
Fratrædelsesgodtgørelser er i dag ikke nærmere defineret
som et selvstændigt begreb i lov om investeringsforeninger
m.v., men anses som variabel løn. Variable løndele er defi-
neret i § 2, nr. 26, i lov om investeringsforeninger m.v., som
aflønningsordninger, hvor den endelige værdi ikke er kendt
på forhånd.
Det foreslås i § 2, nr. 28, at definere en fratrædelsesgodtgø-
relse som enhver form for betaling, som modtageren opnår
ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke udgør
løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden, rime-
lig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
investorklausuler eller følger af præceptiv lovgivning.
Begrebet fratrædelsesgodtgørelse foreslås at omfatte enhver
form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse
med sin fratrædelse. Begrebet knyttes dermed ikke alene til
situationer, hvor modtageren afskediges af investeringsfor-
eningen.
Det foreslåede begreb omfatter også aftalebaserede fratræ-
delsesgodtgørelser, hvor fratrædelsestidspunktet er aftalt på
forhånd eller ved en bestemt begivenhed.
Rimelig kompensation for konkurrenceklausuler eller inve-
storklausuler er ikke omfattet af begrebet fratrædelsesgodt-
gørelse. Investorklausuler skal i forbindelse med investe-
ringsforeninger forstås som en aftale mellem en direktør og
investeringsforeningen om, at direktøren efter fratrædelsen
ikke må tage ansættelse hos eller direkte eller indirekte have
erhvervsmæssig kontakt med nogle eller samtlige af sin tid-
ligere arbejdsgivers investorer og andre forretningsmæssige
forbindelser. Det er imidlertid en betingelse for undtagelsen
af aftaler om kompensation for konkurrenceklausuler og in-
vestorklausul, at der er tale om rimelige vederlag herfor,
som i passende grad kompenserer for, at modtageren i en
periode efter fratrædelsen f.eks. er afskåret fra at indtræde
i en stilling i en anden virksomhed eller tage kontakt til
investeringsforeningens investorer. Hvis det vurderes, at en
kompensation for en konkurrenceklausul eller investorklau-
sul overstiger, hvad der må anses for passende, vil den over-
skydende del være omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgø-
relse og behandles som sådan.
Løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden an-
ses ikke som en fratrædelsesgodtgørelse, da modtageren ved
løn i opsigelsesperioden sædvanligvis fortsat vil være bun-
det af ansættelseskontrakten i en på forhånd fastsat opsigel-
sesperiode, hvor vedkommende modtager løn på tilsvarende
måde som under ansættelsen. Dette gælder også, selvom
vedkommende er suspenderet eller fritstillet i hele eller dele
af opsigelsesperioden. I nogle tilfælde vil løn i opsigelsespe-
rioden endvidere være betinget af, at modtageren endnu ikke
er indtrådt i en ny stilling.
Fratrædelsesgodtgørelser, der følger af præceptiv lovgivning
er heller ikke omfattet af det foreslåede begreb. Det er ikke
hensigten at berøre de rettigheder, som en modtager af fra-
trædelsesgodtgørelser opnår ifølge anden gældende lov som
eksempelvis i henhold til funktionærloven.
En optjent bonus, som udbetales i forbindelse med modtage-
rens opsigelse på baggrund af en bonusaftale indgået under
ansættelsen, anses heller ikke som en fratrædelsesgodtgørel-
se, medmindre denne bonus er betinget af vedkommendes
opsigelse. Årsagen er, at modtageren ikke opnår ret til denne
bonus som følge af vedkommendes fratrædelse, selvom hele
eller dele heraf udbetales i forbindelse med vedkommendes
opsigelse. En optjent skønsmæssig pensionsfordel anses hel-
ler ikke som en del af en fratrædelsesgodtgørelse. Heller
ikke fastholdelsesbonusser, der eksempelvis aftales i forbin-
delse med et generationsskifte, vil blive anset som fratrædel-
sesgodtgørelser. Både bonusser og skønsmæssige pensions-
fordele er i forvejen omfattet af restriktive udbetalingsbe-
grænsninger, jf. § 48 a i lov om investeringsforeninger m.v.
170
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om en
fratrædelsesgodtgørelse. Der vil således være tale om en fra-
trædelsesgodtgørelse, uanset som aftalen herom er indgået i
forbindelse med ansættelsen, fratrædelsen eller et tidspunkt
herimellem. Det afgørende er, at udbetalingen er betinget af
vedkommendes fratrædelse.
Fratrædelsesgodtgørelser er reguleret i den foreslålede § 48
g, jf. lovforslagets § 5, nr. 2, for så vidt angår medlemmer
af direktionen og i bekendtgørelse nr. 1242 af 10. juni 2021
om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber, investeringsforeninger og visse holdingvirksomhe-
der for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og andre
væsentlige risikotagere.
Til nr. 2 (§§ 48 e-48 h i lov investeringsforeninger m.v.)
Til § 48 e
Den gældende finansielle regulering fastsætter ikke et ab-
solut loft for størrelsen af fratrædelsesgodtgørelser. I den
politiske aftale om forsvarlig aflønning fra 2010 opfordre-
de man imidlertid de finansielle virksomheder til at følge
de gældende anbefalinger fra Komitéen for god Selskabsle-
delse. Anbefalingerne indeholder i dag begrænsninger med
hensyn til størrelsen af den samlede værdi af vederlag i
forbindelse med opsigelsen inklusive fratrædelsesgodtgørel-
ser. De finansielle virksomheder opfordres dermed til at
overholde grænserne for størrelsen af vederlag i forbindelse
med opsigelsen efter et ”følg eller forklar”-princip. Dette
betyder, at hvis virksomheden ikke opfylder de nævnte be-
grænsninger, bør virksomheden i førstkommende årsrapport
forklare, hvilke hensyn der ligger til grund for, at grænsen
ikke er overholdt.
En fratrædelsesgodtgørelse anses efter gældende regler for
variabel løn. Løn i opsigelsesperioden karakteriseres som
fast løn. En fratrædelsesgodtgørelse er således som udgangs-
punkt omfattet af begrænsningerne for brug af variabel løn
i § 48 a i lov om investeringsforeninger m.v. Den nævnte
bestemmelse fastsætter bl.a. et forholdsmæssigt loft over
størrelsen på en variabel løndel til medlemmer af direktio-
nen set i forhold til vedkommendes faste løndel.
I praksis vil langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser imidler-
tid være undtaget fra begrænsningerne for brug af variabel
løn i medfør af § 15 i bekendtgørelse nr. 1242 af 10.
juni 2021 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor-
valtningsselskaber, investeringsforeninger og visse holding-
virksomheder (aflønningsbekendtgørelsen). Det følger heraf
bl.a., at en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er resultataf-
hængig, som aftales på ansættelsestidspunktet, og som ikke
udgør en værdi større end to års samlet løn, kan undtages fra
aflønningsreglerne. Hvis en fratrædelsesgodtgørelse aftales
på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del af fratrædelses-
godtgørelsen, som ikke udgør en værdi større end et års
samlet løn, undtages fra aflønningsreglerne. Dette medfører,
at langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser fastsættes til en
størrelsesorden mellem et og to års samlet løn.
I dag er de finansielle virksomheder forpligtet til årligt at
offentliggøre samlede kvantitative oplysninger om aflønning
opdelt efter medlemmer af bestyrelsen, direktionen og virk-
somhedens væsentlige risikotagere. Dette omfatter bl.a. op-
lysninger om fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i løbet
af regnskabsåret samt antallet af modtagere heraf. Derudo-
ver skal den finansielle virksomhed offentliggøre størrelsen
af de tildelte fratrædelsesgodtgørelser i løbet af regnskabs-
året samt antallet af modtagere heraf samt det højeste beløb,
der er tildelt en enkelt person. Dette følger af § 16 i afløn-
ningsbekendtgørelsen. Ud over den største fratrædelsesgodt-
gørelse, der er tildelt en enkelt person, skal offentliggørelsen
ske kumuleret for den enkelte persongruppe. Offentliggø-
relsen skal ske i umiddelbar forlængelse af årsregnskabets
afslutning på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor
det naturligt hører hjemme. Endelig skal virksomheden of-
fentliggøre det samlede optjente vederlag for hvert enkelt
medlem af ledelsen i årsrapporten, jf. § 48 c, stk. 4, i lov om
investeringsforeninger m.v.
Det foreslås i § 48 e at fastsætte nærmere offentliggørelses-
krav til aftaler om fratrædelsesordninger for medlemmer af
direktionen i en investeringsforening.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen i en investeringsforening. Medlem-
mer af direktionen omfatter de personer, der er registreret
som direktører i Erhvervsstyrelsen.
Fratrædelsesordninger anvendes som samlebegreb for alle
vederlagsdele, som en person opnår ret til i kraft af sin
opsigelse, herunder fratrædelsesgodtgørelse, løn i en aftalt
opsigelsesperiode, forsikrings- og pensionsordninger, pensi-
onsindbetalinger efter fratrædelse m.v. Uden for begrebet
falder bl.a. bonusser, som personen har optjent som led i sin
ansættelse, der kommer til udbetaling på fratrædelsestids-
punktet, så længe denne bonus ikke er betinget af personens
opsigelse.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at hvis en investeringsfor-
ening indgår en aftale om en fratrædelsesordning med et
medlem af direktionen, og værdien af ordningen overstiger
et beløb svarende til pågældendes samlede vederlag i de
seneste to regnskabsår inklusive pension, skal investerings-
foreningen offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag,
herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en
begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
171
Det foreslåede offentliggørelseskrav vedrører aftaler om
fratrædelsesordninger, der overstiger en værdi svarende til
modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension.
Værdien af en fratrædelsesordning skal i den foreslåede be-
stemmelse ses i forhold til modtagerens samlede vederlag i
de seneste to regnskabsår inklusive pension. Ved opgørelsen
heraf indgår både direktørens faste og variable løndele i de
seneste to regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet. Variabel
løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse
indgår også i opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som
værdien på beregningstidspunktet.
Er en aftale om fratrædelsesordning indgået på et tidlige-
re tidspunkt end på fratrædelsestidspunktet, hvor modtage-
rens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår fra fra-
trædelsestidspunktet ikke kan opgøres, skal fratrædelsesord-
ningens værdi ses i forhold til, hvad modtagerens samlede
vederlag på fratrædelsestidspunktet må formodes at være set
ud fra modtagerens løn på aftaletidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke et maksimalt
loft for fratrædelsesordningernes størrelse, men supplerer de
gældende krav til offentliggørelse på området.
Det foreslåede offentliggørelseskrav omfatter enhver aftale
om fratrædelsesordninger med medlemmer af direktionen,
der overstiger en værdi svarende til to års samlet vederlag
inklusive pension for modtageren. For enhver aftale om fra-
trædelsesordning af den nævnte størrelse til et medlem af
direktionen er investeringsforeningen således forpligtet til
at offentliggøre størrelsen af det samlede aftalte vederlag,
størrelsen af de enkelte vederlagsdele samt begrundelse for
vederlagsdelenes størrelse.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at offentliggørel-
sen efter stk. 1 skal ske på investeringsforeningens hjemme-
side på samme sted, som investeringsforeningens lønpolitik
er offentliggjort, og skal ske hurtigst muligt, og senest 3
hverdage efter at aftalen er indgået.
Efter forslaget er investeringsforeningen forpligtet til at of-
fentliggøre oplysninger om en direktørs fratrædelsesordning,
hvis vederlaget overstiger en værdi svarende til vedkom-
mendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklu-
sive pension.
Det følger af forslaget, at offentliggørelsen skal ske hurtigst
muligt, og senest 3 hverdage efter aftalens indgåelse. Det
betyder, at virksomheden umiddelbart efter aftaleindgåelse
med et direktionsmedlem om en fratrædelsesordning skal
offentliggøre oplysninger om vederlagets størrelse, de enkel-
te vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsde-
lenes størrelse, hvis det aftalte vederlag overstiger værdien
af modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension.
Det er uden betydning, om aftalen er indgået på ansættelses-
tidspunktet, på tidspunktet for fratrædelsen eller på et andet
tidspunkt.
Offentliggørelsen skal ske på investeringsforeningens hjem-
meside på samme sted, som investeringsforeningens lønpo-
litik er offentliggjort.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 2. pkt., at oplysningerne
om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være
tilgængelige så længe aftalen er gældende.
Det vil sige, at oplysningerne om vederlagets størrelse, de
enkelte vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for veder-
lagsdelenes størrelse skal være tilgængelige på investerings-
foreningens hjemmeside på samme sted, som investerings-
foreningens lønpolitik er offentliggjort, så længe aftalen om
fratrædelsesordningen er gældende, herunder i hele udbeta-
lingsperioden og i hele perioden, indtil et eventuelt krav om
tilbagebetaling er endeligt afklaret.
Sker der ændringer i et medlem af direktionens fratrædel-
sesordning i ansættelsesperioden eller på tidspunktet for fra-
trædelsen, skal investeringsforeningen fjerne oplysningerne
om direktørens tidligere fratrædelsesordning. Oplysningerne
erstattes af oplysninger om direktørens nye fratrædelsesord-
ning.
Det følger af forslaget til § 48 h, at bestemmelserne i den
foreslåede § 48 e ikke kan fraviges ved aftale.
Det følger endvidere af forslaget til § 190, stk. 1, 2. pkt., at
en overtrædelse af den foreslåede § 48 e kan straffes med
bøde, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.
Til § 48 f
De gældende aflønningsregler i den finansielle sektor inde-
holder ikke krav til udbetalingen af løn i en aftalt opsigelses-
periode. Aflønningsreglerne regulerer alene den løndel, der
efter de gældende regler karakteriseres som variabel løn, jf.
§ 2, nr. 26, i lov om investeringsforeninger m.v. Da løn i
en aftalt opsigelsesperiode anses som fast løn, er denne ikke
omfattet af de gældende begrænsninger for brug af variabel
løn, der følger af § 48 a i lov om investeringsforeninger m.v.
Efter gældende ret er der således ikke begrænsninger for ud-
betalingen af løn i en aftalt opsigelsesperiode i de tilfælde,
172
hvor en person er fritstillet fra sin stilling i hele eller dele af
opsigelsesperioden.
Det følger af den foreslåede § 48 f, at løn i en aftalt opsigel-
sesperiode til et medlem af direktionen i en investeringsfor-
ening, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtel-
se, skal udbetales månedsvis over opsigelsesperioden.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen i en investeringsforening. Medlem-
mer af direktionen omfatter de personer, der er registrerede
som direktører i Erhvervsstyrelsen.
Det foreslåede vil indebære, at løn i en direktørs opsigelses-
periode skal udbetales månedsvis over opsigelsesperioden,
for så vidt angår den del af lønnen, som ikke modsvares af
en sædvanlig arbejdsforpligtelse.
Bestemmelsens anvendelsesområde er afgrænset til de til-
fælde, hvor direktøren er fritstillet i opsigelsesperioden. Det
betyder, at en direktør, der befinder sig i opsagt stilling, men
som er forpligtet til at fortsætte sit sædvanlige arbejde indtil
opsigelsesperiodens udløb, ikke er omfattet af den foreslåe-
de bestemmelse. For en direktør, der er fratrådt sin stilling
og alene fritstillet i en del af opsigelsesperioden, skal den
del af lønnen i opsigelsesperioden, der vedrører fritstillings-
perioden, opfylde det foreslåede krav til udbetalingen.
Har en investeringsforening og en direktør i investerings-
foreningen f.eks. aftalt en opsigelsesperiode på et år, og
medfører aftalen, at direktøren skal fortsætte sit sædvanlige
arbejde i tre måneder efter opsigelsen og fritstilles i resten
af perioden, vil de ni måneders løn i opsigelsesperioden, der
ikke modsvares af en arbejdsforpligtelse, være omfattet af
bestemmelsen.
Det er en betingelse for, at lønnen kan anses for at mod-
svares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, at den fratrådte
direktør fortsætter i sit sædvanlige virke i investeringsfor-
eningen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at den fratrådte
direktør virker som konsulent på deltid eller lignende for
investeringsforeningen i opsigelsesperioden.
Efter den foreslåede bestemmelse skal udbetalingen af løn
i opsigelsesperioden ske månedsvis over perioden. Det vil
sige, at udbetalingen i opsigelsesperioden skal ske med de
sædvanlige månedsvise betalinger, som den fratrådte direk-
tør har modtaget under sin ansættelse. Udbetalingen skal
således være ligeligt fordelt og fortsætte over hele opsigel-
sesperioden.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at løn i en aftalt
opsigelsesperiode ikke kapitaliseres og udbetales i forbin-
delse med opsigelsen af direktøren. Kompleksiteten af in-
vesteringsforeningens virksomhed vil ofte medføre, at om-
fanget af eventuelt kritisable forhold først konstateres efter
direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid
fra opsigelsen, før det kan konstateres, om grundlaget for
udbetalingen har været og fortsat er til stede. Hvis løn i
opsigelsesperioden allerede er udbetalt i forbindelse med
opsigelsen af direktøren, reduceres muligheden for senere
at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig at blive
relevant.
Den foreslåede løbende udbetaling giver investeringsfor-
eningens bestyrelse mulighed for løbende at reagere, hvis
den pågældende direktør har udvist en adfærd, der kan
udgøre en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet,
inden hele beløbet er udbetalt. Hvis bestyrelsen efter direk-
tørens opsigelse bliver bekendt med, at den pågældende
under sin ansættelse har udvist en adfærd, der er udtryk
for en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, har
investeringsforeningen således mulighed for at iværksætte
ansættelsesretlige tiltag over for den pågældende, imens ud-
betalingen fortsat er udskudt.
Ophæves aftalen som følge af alvorlige ledelsesmæssige
svigt eller væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet
fra den fratrådte direktørs side, vil også krav på eventuelle
andre vederlag i forbindelse med fratrædelsen bortfalde. Se
nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 48 g,
stk. 4.
Det følger af forslaget til § 48 h, at bestemmelsen i den
forslåede § 48 f ikke kan fraviges ved aftale.
Til § 48 g
De gældende aflønningsregler begrænser brug af variabel
løn, således at der med hensyn til variabel løn til medlem-
mer af bestyrelsen, direktionen og væsentlige risikotagere
er fastsat en forholdsmæssig grænse set i relation til modta-
gerens faste løn. For medlemmer af direktion og bestyrelse
må en variabel løn således alene udgøre 50 pct. af vedkom-
mendes faste løn inklusive pension. Aflønningsreglerne fast-
sætter endvidere krav om, at mindst 50 pct. af en variabel
løn til den nævnte persongruppe skal bestå af finansielle
instrumenter, og mindst 40 pct. af den variable løndel skal
udbetales i årlige rater over en årrække. Hertil kommer, at
finansielle instrumenter, der overdrages, ikke må afhændes
eller afdækkes i en passende periode herefter.
Ved de årlige udbetalinger af den udskudte variable løn skal
den finansielle virksomhed sikre, at kriterierne for tildelin-
gen af den variable løn fortsat er opfyldt. Er dette ikke
tilfældet, skal den finansielle virksomhed reducere den ud-
skudte variable løn eller helt lade den resterende del bortfal-
de. En finansiel virksomhed skal i øvrigt kræve tilbagebeta-
ling af en allerede udbetalt variabel løn, hvis udbetalingen
173
er sket på grundlag af oplysninger om resultater, som kan
dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren er i
ond tro.
Efter de gældende regler er en fratrædelsesgodtgørelse som
udgangspunkt omfattet af de nævnte begrænsninger for brug
af variabel løn. I praksis vil langt de fleste fratrædelsesgodt-
gørelser imidlertid være undtaget regelsættet om variabel
løn i medfør af § 15 i bekendtgørelse nr. 1242 af 10.
juni 2021 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor-
valtningsselskaber, investeringsforeninger og visse holding-
virksomheder (aflønningsbekendtgørelsen). Det følger heraf
bl.a., at en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er resultataf-
hængig, som aftales på ansættelsestidspunktet, og som ikke
udgør en værdi større end to års samlet løn, kan undtages fra
aflønningsreglerne. Hvis en fratrædelsesgodtgørelse aftales
på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del af fratrædelses-
godtgørelsen, som ikke udgør en værdi større end et års
samlet løn, undtages fra aflønningsreglerne.
Ingen fratrædelsesgodtgørelse må belønne forseelser eller
manglende resultater. Dette gælder, uanset om undtagelses-
betingelserne i § 15 i aflønningsbekendtgørelsen er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 g fastsætter nærmere
krav om fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af direktio-
nen i en investeringsforening samt til udbetalingen heraf.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen i en investeringsforening. Medlem-
mer af direktionen omfatter de personer, der er registreret
som direktører i Erhvervsstyrelsen.
Omfattet af bestemmelsen er fratrædelsesgodtgørelser, der
er nærmere defineret i lovforslagets § 5, nr. 1, som enhver
form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse
med sin fratrædelse, og som ikke udgør hverken løn eller
værdi af personalegoder i opsigelsesperioden, rimelig kom-
pensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller kunde-
klausuler eller følger af præceptiv lovgivning.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at en fratrædelsesgodtgø-
relse til et medlem af direktionen i en investeringsforening
skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af
stillingen, og ikke må belønne forseelser eller manglende
resultater.
Bestyrelsen bør i forbindelse med aftaleindgåelsen om en
fratrædelsesordning sikre, at de resultater, direktøren har
opnået eller ikke har opnået over en periode inden vedkom-
mendes fratrædelse, afspejles i ordningen. Ved vurderingen
af manglende resultater bør der tages hensyn til både inve-
steringsforeningens og direktørens forhold.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelser ikke
må tildeles, hvis der er tale om indlysende manglende resul-
tater, og disse kan lægges til grund for omgående opsigelse
af kontrakten eller afskedigelse af direktøren.
Skyldes direktørens afskedigelse eksempelvis, at direktøren
under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for
at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt i medfør af stk.
4, må investeringsforeningen ikke tildele fratrædelsesgodt-
gørelsen til direktøren. I et sådant tilfælde vil direktørens
fratrædelsesgodtgørelse bortfalde, inden udbetalingen heraf
påbegyndes.
Manglende resultater kan skyldes mange andre forhold end
direktørens svigt. Kun forhold bag de manglende resultater,
der kan tilregnes direktøren, skal tillægges vægt i vurderin-
gen af, om en aftale om fratrædelsesgodtgørelse skal bort-
falde på baggrund af manglende resultater. Forhold af en
karakter, der kunne føre til en bortvisning af direktøren, vil
som udgangspunkt medføre, at en fratrædelsesgodtgørelse
ikke må tildeles.
Det foreslåede tilsigter ikke at ændre ved den praksis, der
eksisterer i dag, hvorefter fratrædelsesgodtgørelser typisk
aftales som et bestemt antal månedslønninger. Med forsla-
gets stk. 1 gøres det imidlertid klart, at udbetaling af en
fratrædelsesgodtgørelse ikke kan ske, hvis direktøren har
udvist en adfærd, der udgør et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, ligesom en påbegyndt udbetaling skal indstilles, og
allerede udbetalt godtgørelse skal kræves tilbage, hvis en
sådan adfærd konstateres på et senere tidspunkt.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at fratrædelsesgodtgø-
relsen skal udbetales i månedsvise rater svarende til stør-
relsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive
pension i det seneste regnskabsår.
Det foreslåede vil indebære, at fratrædelsesgodtgørelser skal
udbetales i månedsvise intervaller, der maksimalt må udgø-
re en værdi svarende til modtagerens gennemsnitlige må-
nedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår. Ved
opgørelsen heraf indgår både direktørens faste og variable
løndele i det seneste regnskabsår fra fratrædelsestidspunk-
tet. Variabel løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under
udskydelse indgår også i opgørelsen, og størrelsen heraf
opgøres som værdien på beregningstidspunktet.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal ske med de
sædvanlige månedsvise betalinger, som direktøren har mod-
taget under sin ansættelse. Udbetalingen af fratrædelses-
godtgørelsen skal således udskydes og ske med en ligelig
fordeling svarende til direktørens gennemsnitlige månedsløn
inklusive pension, indtil hele godtgørelsen er udbetalt.
174
Det er hensigten med kravet om månedsvise udbetalinger at
sikre, at der er et passende tidsrum imellem udbetalingerne
til at vurdere, om forudsætningerne for tildelingen har ænd-
ret sig.
Udskydelsesperiodens længde afhænger af, hvor stor fratræ-
delsesgodtgørelse der er aftalt. Hvis en direktør f.eks. har
indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til
det seneste års samlede løn inklusive pension, vil sidste
rate af fratrædelsesgodtgørelsen kunne udbetales, året efter
vedkommendes løn i opsigelsesperioden er udbetalt, jf. det
foreslåede stk. 3.
De månedsvise udbetalinger må maksimalt udgøre et beløb
svarende til modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklu-
sive pension i det seneste regnskabsår. Den foreslåede be-
stemmelse begrænser således ikke investeringsforeningen i
at udbetale mindre månedlige beløb og således forlænge
udskydelsesperioden.
Kompleksiteten af investeringsforeningers virksomhed vil
ofte medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt med omfan-
get af eventuelt kritisable forhold efter direktørens fratræ-
delse. Der kan derfor forløbe en vis tid fra fratrædelsen, før
bestyrelsen bliver bekendt med, at en fratrådt direktør under
sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at ud-
gøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Særligt væsentlighe-
den af en misligholdelse kan være vanskelig at konstatere på
fratrædelsestidspunktet. De foreslåede krav til udbetalingen
af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 2 har til hensigt at sikre,
at investeringsforeningens bestyrelse har tilstrækkelig tid til
at afdække, om der er behov for at indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Det foreslåede stk. 2 skal således ses i sammenhæng med
kravet i forslaget til stk. 4, hvorefter bestyrelsen skal indstil-
le udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen
vurderer, at den fratrådte direktør under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt le-
delsesmæssigt svigt. Hvis investeringsforeningen sigtes for
strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis
bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør er
sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med
vedkommendes ansættelse, skal bestyrelsen tilbageholde ud-
betalingen af godtgørelsen.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at udbetalingen af fratræ-
delsesgodtgørelsen tidligst kan begynde, efter en eventuel
løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud.
Løn i opsigelsesperioden skal være udbetalt fuldt ud i over-
ensstemmelse med det foreslåede § 48 f. Se nærmere herom
i bemærkningerne til lovforslagets § 48 f.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelsens
udbetaling er afhængig af udbetalingen af eventuel løn i op-
sigelsesperioden. Hermed menes alene den aftalte faste løn
i opsigelsesperioden. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen er imidlertid ikke afhængig af udbetalingen af eventuel
variabel løn, der måtte være under udskydelse i henhold til §
48 a, stk. 1, nr. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.
Kompleksiteten af investeringsforeningers virksomhed vil
ofte medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt med omfan-
get af eventuelt kritisable forhold efter direktørens fratræ-
delse. Der kan derfor forløbe en vis tid fra fratrædelsen, før
bestyrelsen bliver bekendt med, at en fratrådt direktør under
sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at ud-
gøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Særligt væsentlighe-
den af en misligholdelse kan være vanskelig at konstatere på
fratrædelsestidspunktet. De foreslåede krav til udbetalingen
af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 3 har til hensigt at sikre,
at investeringsforeningers bestyrelse har tilstrækkelig tid til
at afdække, om der er behov for at indstille udbetalingen af
godtgørelsen.
Det foreslåede stk. 3 skal således ses i sammenhæng med
kravet i forslaget til stk. 4.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at bestyrelsen i en inve-
steringsforening skal indstille udbetalingen af en fratrædel-
sesgodtgørelse til et medlem af direktionen, hvis bestyrelsen
vurderer, at direktøren under sin ansættelse har udvist en
adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen, hvis
investeringsforeningen sigtes for strafbare forhold, der kan
tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt
med, at direktøren er sigtet for strafbare forhold, som er
begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
udbetalingsbegrænsningerne i det foreslåede stk. 2 og 3, jf.
bemærkningerne ovenfor.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er så-
ledes begrænset til den udskudte del af fratrædelsesgodtgø-
relsen. Den del af en fratrædelsesgodtgørelse, der allerede
er udbetalt på det tidspunkt, hvor bestyrelsen vurderer, at
den fratrådte direktør har udvist en adfærd, som må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt under sin an-
sættelse i investeringsforeningen, skal bestyrelsen bestræbe
sig på at kræve tilbagebetalt efter det foreslåede stk. 5, som
beskrevet nedenfor.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at bestyrelsen skal indstille
udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse, hvis bestyrelsen
vurderer, at direktøren under sin ansættelse har udvist en ad-
færd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt.
175
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen er
forpligtet til at vurdere, om en fratrådt direktør har udvist en
adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt og indstille udbetalingen og dermed lade en even-
tuel udskudt fratrædelsesgodtgørelse bortfalde, hvis dette
er tilfældet. Det vil afhænge af karakteren af den konkret
udviste adfærd, om bestyrelsen skal indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Der vil eksempelvis kunne foreligge et alvorligt ledelses-
mæssigt svigt, hvis direktørens adfærd eller mangelfulde
ledelse af investeringsforeningen konkret vurderes i betyde-
lig grad at have medvirket til, at Finanstilsynet har truffet
beslutning om at inddrage den danske UCITS’s tilladelse i
medfør af § 110 i lov om investeringsforeninger m.v.
Bestyrelsen skal således indstille udbetalingen af fratrædel-
sesgodtgørelsen, hvis investeringsforeningen kommer i al-
vorlige økonomiske vanskeligheder, og disse i høj grad kan
tilregnes direktørens kritisable adfærd eller mangelfulde le-
delse. Den kritisable adfærd kan eksempelvis bestå i, at
direktøren har handlet i strid med sine beføjelser eller de
af bestyrelsen fastsatte rammer og har påført investerings-
foreningen store risici som en følge heraf. Det kan også
være tilfældet, hvor direktøren har udvist passivitet eller
illoyal adfærd, der i betragteligt omfang har bidraget til
investeringsforeningens problemer, eller hvor problemerne
skyldes, at direktøren åbenlyst har tilsidesat hensynet til en
fornuftig risikostyring.
Det er afgørende for at bringe bestemmelsen i anvendel-
se, at investeringsforeningens økonomiske problemer kan
tilregnes direktørens adfærd eller passivitet, og at denne
adfærd eller passivitet i den givne situation må anses for at
udgøre et ledelsesmæssigt svigt. Vurderer bestyrelsen, at in-
vesteringsforeningens økonomiske problemer hovedsageligt
udspringer af forhold, som ikke kan tilregnes direktørens
adfærd eller passivitet, er der efter bestemmelsen ikke krav
om indstilling af udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Det bemærkes, at bestemmelsen også vil kunne anvendes,
selvom investeringsforeningens økonomiske problemer først
konstateres, efter den pågældende direktør er fratrådt inve-
steringsforeningen.
Der kan også være tale om alvorlige ledelsesmæssigt svigt,
uden at Finanstilsynet har fundet anledning til at påtale inve-
steringsforeningens økonomiske situation, som i de ovenfor
nævnte tilfælde. Det kan bl.a. ud fra en konkret vurdering
anses som et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis den fra-
trådte direktør under sin ansættelse har deltaget i eller været
ansvarlig for handlinger eller undladelser, der har resulteret
i betydelige tab eller skade for investeringsforeningen, som
med rimelighed burde have været undgået. Eksempelvis vil
betydelig omdømmemæssig skade, som skyldes direktørens
adfærd, kunne udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det
vil bl.a. være tilfældet, hvis direktørens kritisable adfærd
har medført, at tilliden til investeringsforeningen forværres
markant.
Mistillid kan bestå i, men er ikke begrænset til, en situation,
hvor investorerne i en investeringsforening grundet mistillid
til direktøren i høj grad søger at lade sig indløse.
Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at tab
eller skade, som investeringsforeningen er blevet påført, kan
tilregnes direktørens kritisable adfærd. Det vil eksempelvis
være tilfældet, hvis direktøren har deltaget i eller ved sin
adfærd har muliggjort finansiel kriminalitet eller har udvist
en illoyal adfærd, der har resulteret i en betydelig mistillid
til og skade på investeringsforeningens omdømme.
Manglende opfyldelse af direktørens ledelsesmæssige for-
pligtelser efter den finansielle- og selskabsretlige regulering
vil som udgangspunkt blive anset for at udgøre et alvor-
ligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil eksempelvis kunne være
tilfældet, hvis den fratrådte direktør ikke har fulgt eller
gennemført de politikker og retningslinjer, der er fastsat i
bekendtgørelse nr. 865 af 2. juli 2014 om ledelse, styring og
administration af danske UCITS.
Også væsentlig tilsidesættelse af den finansielle og er-
hvervsretlige regulering i øvrigt anses som udgangspunkt
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis tilsi-
desættelsen kan tilregnes direktøren. Modtager investerings-
foreningen eksempelvis gentagne påtaler eller påbud fra Fi-
nanstilsynet for overtrædelser af god skik-reglerne, hvidva-
skreglerne el.lign. under direktørens ledelse, vil dette anses
for at udgøre et ledelsesmæssigt svigt. Det er dog væsent-
ligt, at Finanstilsynets tilsynsmæssige reaktioner vedrører
forhold, som kan tilregnes direktøren, eller at direktøren
har haft en mangelfuld opfølgning på de tilsynsmæssige
reaktioner. Kan det påvises, at direktøren generelt sidder
Finanstilsynets reaktioner overhørig, vil dette tillige udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Der vil også foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt,
hvis direktørens handlinger eller undladelser under ansæt-
telsen medfører, at den fratrådte direktør eller investerings-
foreningen dømmes for overtrædelse af straffeloven, den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning. Er
direktøren eller investeringsforeningen dømt for en sådan
overtrædelse skal fratrædelsesgodtgørelsen indstilles.
Det er afgørende for anvendelsen af reglerne om begræns-
ning af udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, at over-
trædelsen er begået i forbindelse med direktørens varetagel-
se af sine pligter i investeringsforeningen. Er direktøren
dømt for strafbare forhold begået i direktørens privatsfære,
er bestyrelsen derfor ikke efter de foreslåede regler forplig-
176
tet til at indstille udbetalingen af vedkommendes fratrædel-
sesgodtgørelse.
Hvis investeringsforeningen bliver dømt for overtrædelser af
straffeloven, den finansielle regulering eller anden relevant
lovgivning, er overtrædelsen kun relevant for indstillingen
af fratrædelsesgodtgørelse, hvis overtrædelsen enten er be-
gået af direktøren, eller hvis overtrædelsen har kunnet passe-
re, fordi direktøren ikke i tilstrækkeligt omfang har udført
sine pligter på området. Eksempelvis hvis det påvises, at
direktøren ved sin passivitet muliggjorde overtrædelserne.
Ofte går der lang tid fra det tidspunkt, hvor investeringsfor-
eningen og/eller direktøren sigtes, og til der placeres et straf-
ansvar. Fratrædelsesgodtgørelsen kan være helt udbetalt, in-
den et strafansvar er placeret, hvilket reducerer muligheden
for senere at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig
at blive relevant. Derfor foreslås det i 2. pkt., at bestyrelsen
skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen
allerede på det tidspunkt, hvor investeringsforeningen bliver
sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes direktøren,
eller på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med,
at direktøren er sigtet for et sådant strafbart forhold, som
er begået under vedkommendes ansættelse i investeringsfor-
eningen. Se nærmere herom nedenfor under bemærkninger-
ne til det foreslåede 2. pkt.
Det er ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse, at den
fratrådte direktør eller investeringsforeningen efterfølgende
findes skyldig i strafbare forhold. Det kan forekomme, at
domstolene ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at dømme
direktøren eller investeringsforeningen efter tiltalen, men
hvor forholdet alligevel udgør et sådant alvorligt ledelses-
mæssigt svigt, at udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen
skal indstilles. Det kan endvidere forekomme, at de forhold
og den adfærd, der har ført til straffesagen, i sig selv har på-
ført investeringsforeningen en så betydelig omdømmemæs-
sig skade, at bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fra-
trædelsesgodtgørelsen til den fratrådte direktør. Dette vil
være tilfældet, hvis de passerede forhold henhører under di-
rektørens ansvarsområde og udgør et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt.
Eksemplerne er ikke udtømmende. Der kan foreligge andre
tilfælde, hvor en direktørs adfærd må anses for at udgøre et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt, der danner grundlag for at
indstille udbetalingen af den pågældendes fratrædelsesgodt-
gørelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles på
det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at den
fratrådte direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd,
der må anses for at udgøre et ledelsesmæssigt svigt. Besty-
relsen vil oftest være nærmest til at konstatere, om en sådan
adfærd er udvist, men det kan også forekomme, at besty-
relsen bliver bekendt hermed på anden måde eksempelvis
via reaktioner fra Finanstilsynet, henvendelse fra politiet i
forbindelse med efterforskningen af en konkret sag eller via
anden kommunikation fra myndighederne.
Indstilling af udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse ef-
ter det foreslåede 1. pkt. indebærer et bortfald af direktø-
rens krav på den ikke-udbetalte del af fratrædelsesgodtgø-
relsen. Efter bestyrelsens indstilling af udbetalingen skal
bestyrelsen kræve tilbagebetaling af den del af fratrædelses-
godtgørelsen, der eventuelt allerede er udbetalt helt eller
delvist, jf. det foreslåede stk. 5.
Skulle bestyrelsen inden for de almindelige forældelsesfri-
ster få nye oplysninger, der giver anledning til at omgøre
beslutningen om at indstille udbetalingen, eller underken-
des bestyrelsens indstilling af udbetalingen eksempelvis ved
domstolene, vil direktøren kunne kræve resten af fratrædel-
sesgodtgørelsen udbetalt.
Bestemmelsen har til formål at udgøre et supplement til
bestyrelsens almindelige kontraktbaserede indgrebsmulighe-
der og misligholdelsesbeføjelser og begrænser således ikke
bestyrelsens mulighed for at gribe ind over for udbetalingen
af en direktørs fratrædelsesgodtgørelse som følge af mislig-
holdelse af ansættelsesforholdet i øvrigt.
Det følger af det foreslåede stk. 4, 2. pkt., at bestyrelsen
i en investeringsforening skal tilbageholde udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen, hvis investeringsforeningen sigtes
for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis
bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direktør er
sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med
vedkommendes ansættelse i investeringsforeningen.
Tilbageholdelse af fratrædelsesgodtgørelsen i forbindelse
med sigtelser af investeringsforeningen eller direktøren for
overtrædelse af straffe- og særlovgivningen skal kun ske,
hvor det strafbare forhold i sigtelsen vedrører direktørens
aktive handlinger eller forsømmelse af direktørens pligter i
investeringsforeningen.
Bestyrelsen skal eksempelvis tilbageholde udbetalingen af
en direktørs fratrædelsesgodtgørelse, hvis investeringsfor-
eningen eller direktøren sigtes for overtrædelse af eller med-
virken til overtrædelse af straffelovens § 114 b om terrorfi-
nansiering, § 289 a om groft skattesvig eller § 290 a om
hvidvask, for forhold, som direktøren under og som led
i sin ansættelse har deltaget i eller ved sin passivitet har
muliggjort.
Sigtes en fratrådt direktør for overtrædelse i medfør af §
190, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. som følge
af manglende iværksættelse af nødvendige foranstaltninger
177
i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig
størrelse, skal bestyrelsen tilbageholde udbetalingen af godt-
gørelsen.
Endelig kan også sigtelse for andre overtrædelser af relevant
lovgivning medføre, at bestyrelsen skal tilbageholde fratræ-
delsesgodtgørelsen. Det vil eksempelvis være tilfældet ved
sigtelse for overtrædelser af relevante strafbelagte bestem-
melser i hvidvask-, skatte- og selskabslovgivningen eller
overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen (Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning nr. 596/2014/EU af 16. april
2014 om markedsmisbrug) begået i forbindelse med ansæt-
telsen.
Bestyrelsen skal tilbageholde direktørens fratrædelsesgodt-
gørelse, hvis indholdet i sigtelsen af direktøren har relation
til vedkommendes ansættelse. Sigtelser af direktøren for for-
hold begået i direktørens privatsfære er ikke omfattet af
pligten til at tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodt-
gørelser.
En domfældelse af investeringsforeningen eller direktøren
for forhold som de nævnte vil udgøre et alvorligt ledelses-
mæssigt svigt, jf. det foreslåede 1. pkt. Behovet for at kun-
ne tilbageholde udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse
allerede i forbindelse med at direktøren eller investeringsfor-
eningen er sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes
direktøren, skal ses i lyset af, at det i de fleste tilfælde tager
lang tid, inden et strafansvar bliver placeret. Hensynet til at
sikre, at medlemmer af direktionen i en investeringsforening
ikke belønnes for strafbare handlinger, som de har deltaget
i eller bidraget til, tilsiger, at det skal være muligt at tilbage-
holde den udskudte del af en fratrædelsesgodtgørelse helt
eller delvist inden udbetalingen heraf for at afværge risikoen
for, at formålet med bestemmelsen forspildes.
Bestyrelsen tager stilling til, om den tilbageholdte fratræ-
delsesgodtgørelse kan udbetales, eller om den bortfalder,
på det tidspunkt hvor sagen afgøres endeligt i retten, eller
hvis tiltalen frafaldes endeligt. Kendes den fratrådte direktør
skyldig i strafbare forhold., og konstaterer bestyrelsen på
den baggrund, at der foreligger et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, jf. det foreslåede 1. pkt., skal bestyrelsen lade den
tilbageholdte fratrædelsesgodtgørelse bortfalde og samtidig
udfolde rimelige bestræbelser på at kræve tilbagebetaling
af den allerede udbetalte fratrædelsesgodtgørelse efter det
foreslåede stk. 5.
Bestyrelsen kan både forud for sigtelsen og på tidspunktet
for sigtelsen træffe beslutning om at indstille fratrædelses-
godtgørelsen og kræve en eventuelt udbetalt del af fratræ-
delsesgodtgørelsen tilbagebetalt uagtet domstolenes endeli-
ge afgørelse, hvis bestyrelsen vurderer, at der foreligger et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2,
stk. 1, vil løbe fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen har truffet
endelig beslutning.
Det foreslås i stk. 5, at bestyrelsen skal kræve tilbagebeta-
ling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller
delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller
forhold omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
det foreslåede stk. 4, hvis anvendelse er begrænset til den
udskudte del af fratrædelsesgodtgørelsen. Anvendelsesom-
rådet for det foreslåede stk. 5 er begrænset til den del af
fratrædelsesgodtgørelsen, der er udbetalt på det tidspunkt,
hvor bestyrelsen bliver bekendt med adfærd eller forhold
omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for bestyrel-
sen til at kræve en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt i
de tilfælde, hvor det efter udbetalingen heraf viser sig, at
den fratrådte direktør har udvist en adfærd under sin ansæt-
telse, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Det forudsættes dog i den forbindelse, at pligten må
anses for opfyldt, selv hvis der ikke er sket tilbagebetaling,
når bestyrelsen har udfoldet rimelige bestræbelser på at kræ-
ve fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt, jf. nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse opstiller således krav om, at
bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodt-
gørelsen i de tilfælde, hvor hele eller dele af fratrædelses-
godtgørelsen er udbetalt på det tidspunkt, hvor bestyrelsen
bliver bekendt med direktørens kritisable adfærd.
I de tilfælde hvor direktørens fratrædelsesgodtgørelse tilba-
geholdes, jf. det foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal bestyrelsen
kræve tilbagebetaling af eventuel udbetalt fratrædelsesgodt-
gørelse, når bestyrelsen vurderer, at der er grundlag for at
indstille udbetalingen af den udskudte del og lade den re-
sterende del bortfalde efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt. Som
det fremgår af bemærkninger til det foreslåede stk. 4, 2. pkt.,
kan vurderingen af, om udbetalingen skal indstilles, være
afhængig af straffesagens endelige afgørelse.
Pligten for bestyrelsen til at kræve tilbagebetaling af fratræ-
delsesgodtgørelsen forudsætter, at bestyrelsen skal udfolde
rimelige bestræbelser på at kræve udbetalingen tilbage. Det-
te indebærer, at bestyrelsen skal undersøge mulighederne
for at kræve tilbagebetaling af direktørens fratrædelsesgodt-
gørelse på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt
med, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd,
der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Hvis bestyrelsen f.eks. bliver bekendt med en sådan
adfærd på et tidspunkt, hvor hele fratrædelsesgodtgørelsen
er forbrugt, hvor der i øvrigt ikke er rimelig udsigt til, at
en forfølgelse af kravet vil føre til tilbagebetaling, eller hvor
178
forfølgelse af kravet vil være forbundet med uforholdsmæs-
sige omkostninger for investeringsforeningen, vil bestyrel-
sen ikke være forpligtet til at forfølge kravet om tilbagebeta-
ling.
Det forudsættes i den forbindelse, at bestyrelsen vil kunne
godtgøre over for Finanstilsynet som tilsynsmyndighed at
have udfoldet rimelige bestræbelser på at kræve tilbagebeta-
ling af fratrædelsesgodtgørelsen.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2,
stk. 1, vil løbe successivt månedsvis, efterhånden som fra-
trædelsesgodtgørelsen udbetales i henhold til § 48 g, stk. 2.
§ 48 h
De gældende aflønningsregler i lov om investeringsforenin-
ger m.v. og i aflønningsbekendtgørelsen finder ikke anven-
delse på ansættelsesforhold omfattet af en kollektiv overens-
komst.
Det foreslås i § 48 h, at §§ 48 e-48 g ikke kan fraviges
ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et
medlem af direktionen i en investeringsforening, der indgås
med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet
af reglerne.
Den foreslåede bestemmelse er indsat med henblik på enty-
digt at fastsætte, at der ikke kan indgås bindende aftaler om
fravigelse af de nævnte bestemmelser, idet bestemmelserne i
så fald ikke ville få den tilsigtede virkning.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet en æn-
dring af øvrige bestemmelser i lov om investeringsforenin-
ger m.v. Den foreslåede bestemmelse indebærer således ikke
en ændring i, hvilke bestemmelser i lov om investeringsfor-
eninger m.v. der i øvrigt kan eller ikke kan fraviges ved
aftale.
Til nr. 3 (§ 190, stk. 1, 2. pkt., i lov investeringsforeninger
m.v.)
Den gældende § 190, stk. 1, 2. pkt., udgør en straffebestem-
melse, hvorefter overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte
bestemmelser kan straffes med bøde.
Det foreslås på den baggrund i § 190, stk. 1, 2. pkt., at ændre
henvisning til § 48 b og § 48 c til §§ 48 b, 48 c og 48 e.
Den foreslåede ændring indebærer, at der vil kunne fastsæt-
tes bødestraf for en overtrædelse af offentliggørelseskravet i
§ 48 e.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
5, nr. 2, der indsætter § 48 e. Bestemmelsen indeholder krav
om offentliggørelse af større fratrædelsesordninger, som et
direktionsmedlem opnår ret til i kraft af sin fratrædelse.
Ansvarssubjektet er investeringsforeninger, og gerningsind-
holdet består i, at investeringsforeningen ikke offentliggør
alle de nævnte oplysninger hurtigst muligt eller senest 3
hverdage efter aftaleindgåelsen af en større fratrædelsesord-
ning på investeringsforeningens hjemmeside på samme sted,
som investeringsforeningens lønpolitik er offentliggjort. Der
er således flere momenter i § 48 e, der særskilt vil kunne
føre til et eventuelt strafansvar, herunder manglende offent-
liggørelse, for sen offentliggørelse og offentliggørelse et an-
det sted på hjemmesiden, end hvor investeringsforeningens
lønpolitik er offentliggjort. Endelig kan det straffes med
bøde, hvis investeringsforeningen fjerner oplysningerne om
et medlem af direktionens fratrædelsesordning i den periode,
hvor aftalen fortsat finder anvendelse.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 3, stk. 1, nr. 56, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Fratrædelsesgodtgørelser er ikke nærmere defineret som et
selvstændigt begreb i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. i dag, men anses som variabel løn. Varia-
ble løndele er defineret i § 3, stk. 1, nr. 49, i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde, som aflønningsordninger
og anden form for betaling, hvor den endelige værdi ikke er
kendt på forhånd, herunder bonusordninger, resultatkontrak-
ter, præferenceafkast, engangsvederlag og andre lignende
ordninger, der ikke er en del af den faste løndel.
Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 56, at definere en fratrædel-
sesgodtgørelse som enhver form for betaling, som modtage-
ren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som
ikke udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelses-
perioden, rimelig kompensation for påtagelse af konkurren-
ceklausuler eller kundeklausuler eller følger af præceptiv
lovgivning.
Begrebet fratrædelsesgodtgørelse foreslås at omfatte enhver
form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse
med sin fratrædelse. Begrebet knyttes dermed ikke alene
til situationer, hvor modtageren afskediges af forvalteren af
alternative investeringsfonde.
Det foreslåede begreb omfatter også aftalebaserede fratræ-
delsesgodtgørelser, hvor fratrædelsestidspunktet er aftalt på
forhånd eller ved en bestemt begivenhed, eksempelvis afta-
ler om ”change of control”, hvor en direktør ved et ejerskifte
kan vælge at betragte sig selv som opsagt af forvalteren.
179
Rimelig kompensation for konkurrenceklausuler eller kun-
deklausuler er ikke omfattet af begrebet fratrædelsesgodt-
gørelse. Det er imidlertid en betingelse for undtagelsen af
aftaler om kompensation for konkurrenceklausuler og kun-
deklausuler, at der er tale om rimelige vederlag herfor, som
i passende grad kompenserer for, at modtageren i en perio-
de efter fratrædelsen f.eks. er afskåret fra at indtræde i en
stilling i en anden virksomhed eller tage kontakt til forval-
terens kunder. Hvis det vurderes, at en kompensation for
en konkurrenceklausul eller kundeklausul overstiger, hvad
der må anses for passende, vil den overskydende del være
omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse og behandles
som sådan.
Løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden an-
ses ikke som en fratrædelsesgodtgørelse, da modtageren ved
løn i opsigelsesperioden sædvanligvis fortsat vil være bun-
det af ansættelseskontrakten i en på forhånd fastsat opsigel-
sesperiode, hvor vedkommende modtager løn på tilsvarende
måde som under ansættelsen. Dette gælder også, selvom
vedkommende er suspenderet eller fritstillet i hele eller dele
af opsigelsesperioden. I nogle tilfælde vil løn i opsigelsespe-
rioden endvidere være betinget af, at modtageren endnu ikke
er indtrådt i en ny stilling.
Fratrædelsesgodtgørelser, der følger af præceptiv lovgiv-
ning, er heller ikke omfattet af det foreslåede begreb. Det
er ikke hensigten at berøre de rettigheder, som en modtager
af fratrædelsesgodtgørelser opnår ifølge anden gældende lov
som eksempelvis i henhold til funktionærloven.
En optjent bonus, som udbetales i forbindelse med modtage-
rens opsigelse på baggrund af en bonusaftale indgået under
ansættelsen, anses heller ikke som en fratrædelsesgodtgørel-
se, medmindre denne bonus er betinget af vedkommendes
opsigelse. Årsagen er, at modtageren ikke opnår ret til denne
bonus som følge af vedkommendes fratrædelse, selvom he-
le eller dele heraf udbetales i forbindelse med vedkommen-
des opsigelse. En optjent skønsmæssig pensionsfordel anses
heller ikke som en del af en fratrædelsesgodtgørelse. Hel-
ler ikke fastholdelsesbonusser, der eksempelvis aftales i
forbindelse med et generationsskifte, vil blive anset som
fratrædelsesgodtgørelser. Både bonusser og skønsmæssige
pensionsfordele er i forvejen omfattet af restriktive udbeta-
lingsbegrænsninger, jf. § 20, stk. 2, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om en
fratrædelsesgodtgørelse. Der vil således være tale om en fra-
trædelsesgodtgørelse, uanset som aftalen herom er indgået i
forbindelse med ansættelsen, fratrædelsen eller et tidspunkt
herimellem. Det afgørende er, at udbetalingen er betinget af
vedkommendes fratrædelse.
Fratrædelsesgodtgørelser er reguleret i den foreslåede § 20
c for så vidt angår medlemmer af direktionen og i bekendt-
gørelse nr. 1151 af 24. oktober 2017 om lønpolitik og af-
lønning i forvaltere af alternative investeringsfonde for så
vidt angår medlemmer af bestyrelsen og andre væsentlige
risikotagere.
Til nr. 2 (§§ 20 a-20 d i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Til § 20 a
Den gældende finansielle regulering fastsætter ikke et abso-
lut loft for størrelsen af fratrædelsesordninger. I den politi-
ske aftale om forsvarlig aflønning fra 2010 opfordrede man
imidlertid de finansielle virksomheder til at følge de gælden-
de anbefalinger fra Komitéen for god Selskabsledelse. An-
befalingerne indeholder i dag begrænsninger med hensyn
til størrelsen af den samlede værdi af vederlag i forbindel-
se med opsigelsen inklusive fratrædelsesgodtgørelser. De
finansielle virksomheder opfordres dermed til at overholde
grænserne for størrelsen af vederlag i forbindelse med opsi-
gelsen efter et ”følg eller forklar”-princip. Dette betyder,
at hvis virksomheden ikke opfylder de nævnte begrænsnin-
ger, bør virksomheden i førstkommende årsrapport forklare,
hvilke hensyn der ligger til grund for, at grænsen ikke er
overholdt.
En fratrædelsesgodtgørelse anses efter gældende regler for
variabel løn. Løn i opsigelsesperioden karakteriseres som
fast løn. En fratrædelsesgodtgørelse er således som udgangs-
punkt omfattet af begrænsningerne for brug af variabel løn
i § 20, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. Den nævnte bestemmelse fastsætter bl.a. et for-
holdsmæssigt loft over størrelsen på en variabel løndel til
medlemmer af direktionen set i forhold til vedkommendes
faste løndel.
I praksis vil langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser imidler-
tid være undtaget fra begrænsningerne for brug af variabel
løn i medfør af § 15 i bekendtgørelse nr. 1151 af 24. oktober
2017 om lønpolitik og aflønning i forvaltere af alternative
investeringsfonde (aflønningsbekendtgørelsen). Det følger
heraf bl.a., at en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er resul-
tatafhængig, som aftales på ansættelsestidspunktet, og som
ikke udgør en værdi større end to års samlet løn kan undta-
ges fra aflønningsreglerne. Hvis en fratrædelsesgodtgørelse
aftales på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del af fratræ-
delsesgodtgørelsen, som ikke udgør en værdi større end et
års samlet løn, undtages fra aflønningsreglerne. Dette med-
fører, at langt de fleste fratrædelsesgodtgørelser fastsættes til
en størrelsesorden mellem et og to års samlet løn.
I dag er forvaltere af alternative investeringsforeninger for-
pligtet til årligt at offentliggøre oplysninger om aflønning i
forvalteren, herunder den samlede lønsum for alle arbejdsta-
180
gerne i forvalteren med angivelse af antallet af modtagere,
den samlede lønsum til de arbejdstagere i forvalteren, der
er helt eller delvist inddraget i den alternative investerings-
fonds aktiviteter med angivelse af antallet af modtagere og
andelen af den samlede lønsum til forvalterens arbejdstage-
re, som henføres til den alternative investeringsfond, med
angivelse af antallet af modtagere. Dette følger af § 19 i
aflønningsbekendtgørelsen og artikel 107 i kommissionens
delegerede forordning nr. 231/2013/EU af 19. december
2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle
vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og
tilsyn. Ud over den største fratrædelsesgodtgørelse, der er
tildelt en enkelt person, skal offentliggørelsen ske kumuleret
for den enkelte persongruppe. Offentliggørelsen skal ske i
umiddelbar forlængelse af årsregnskabets afslutning på virk-
somhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme. Endelig skal virksomheden offentliggøre det sam-
lede optjente vederlag for hvert enkelt medlem af ledelsen i
årsrapporten, jf. § 22, stk. 3, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.
Det foreslås i § 20 a at fastsætte nærmere offentliggørelses-
krav til aftaler om fratrædelsesordninger for medlemmer af
direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen i en forvalter af alternative investe-
ringsfonde. Medlemmer af direktionen omfatter de personer,
der er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen.
Fratrædelsesordninger anvendes som samlebegreb for alle
vederlagsdele, som en person opnår ret til i kraft af sin
opsigelse, herunder fratrædelsesgodtgørelse, løn i en aftalt
opsigelsesperiode, forsikrings- og pensionsordninger, pensi-
onsindbetalinger efter fratrædelse m.v. Uden for begrebet
falder bl.a. bonusser, som personen har optjent som led i sin
ansættelse, der kommer til udbetaling på fratrædelsestids-
punktet, så længe denne bonus ikke er betinget af personens
opsigelse.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at hvis en forvalter af
alternative investeringsfonde indgår en aftale om en fratræ-
delsesordning med et medlem af direktionen, og værdien af
ordningen overstiger et beløb svarende til vedkommendes
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pen-
sion, skal forvalteren offentliggøre størrelsen af det samlede
vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele,
samt en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Det foreslåede offentliggørelseskrav vedrører aftaler om
fratrædelsesordninger, der overstiger en værdi svarende til
modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension.
Værdien af en fratrædelsesordning skal i den foreslåede be-
stemmelse ses i forhold til modtagerens samlede vederlag i
de seneste to regnskabsår inklusive pension. Ved opgørelsen
heraf indgår både direktørens faste og variable løndele i de
seneste to regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet. Variabel
løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse
indgår også i opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som
værdien på beregningstidspunktet.
Er en aftale om fratrædelsesordning indgået på et tidlige-
re tidspunkt end på fratrædelsestidspunktet, hvor modtage-
rens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår fra fra-
trædelsestidspunktet ikke kan opgøres, skal fratrædelsesord-
ningens værdi ses i forhold til, hvad modtagerens samlede
vederlag på fratrædelsestidspunktet må formodes at være set
ud fra modtagerens løn på aftaletidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke et maksimalt
loft for fratrædelsesordningernes størrelse, men supplerer de
gældende krav til offentliggørelse på området.
Det foreslåede offentliggørelseskrav omfatter enhver aftale
om fratrædelsesordninger med medlemmer af direktionen,
der overstiger en værdi svarende til to års samlet vederlag
inklusive pension for modtageren. For enhver aftale om fra-
trædelsesordning af den nævnte størrelse til et medlem af di-
rektionen er forvalteren således forpligtet til at offentliggøre
størrelsen af det samlede aftalte vederlag, størrelsen af de
enkelte vederlagsdele samt begrundelse for vederlagsdelenes
størrelse.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at offentliggørel-
sen af oplysninger om en direktørs fratrædelsesordning skal
ske på forvalteren af alternative investeringsfondes hjemme-
side på samme sted, som forvalterens lønpolitik er offentlig-
gjort og skal ske hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter
at aftalen er indgået.
Efter forslaget er forvalteren forpligtet til at offentliggøre
oplysninger om en direktørs fratrædelsesordning, hvis ve-
derlaget overstiger en værdi svarende til vedkommendes
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pen-
sion.
Det følger af forslaget, at offentliggørelsen skal ske hurtigst
muligt, og senest 3 hverdage efter aftalens indgåelse. Det
betyder, at forvalteren umiddelbart efter aftaleindgåelse med
et direktionsmedlem om en fratrædelsesordning skal offent-
liggøre oplysninger om vederlagets størrelse, de enkelte ve-
derlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsdelenes
størrelse, hvis det aftalte vederlag overstiger værdien af
modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension.
181
Det er uden betydning, om aftalen er indgået på ansættelses-
tidspunktet, på tidspunktet for fratrædelsen eller på et andet
tidspunkt.
Offentliggørelsen skal ske på forvalterens hjemmeside på
samme sted, som forvalterens lønpolitik er offentliggjort.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 2. pkt., at oplysningerne
om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være
tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
Det vil sige, at oplysningerne om vederlagets størrelse, de
enkelte vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for veder-
lagsdelenes størrelse skal være tilgængelige på forvalterens
hjemmeside på samme sted, som forvalterens lønpolitik er
offentliggjort, så længe aftalen om fratrædelsesordningen er
gældende, herunder i hele udbetalingsperioden og i hele pe-
rioden, indtil et eventuelt krav om tilbagebetaling er endeligt
afklaret.
Sker der ændringer i et medlem af direktionens fratrædelses-
ordning i ansættelsesperioden eller på tidspunktet for fratræ-
delsen, skal forvalteren fjerne oplysningerne om direktørens
tidligere fratrædelsesordning. Oplysningerne erstattes af op-
lysninger om direktørens nye fratrædelsesordning.
Det følger af forslaget til § 20 d nedenfor, at bestemmelser-
ne i den foreslåede § 20 a ikke kan fraviges ved aftale.
Det følger endvidere af forslaget til § 190, stk. 1, at en
overtrædelse af det foreslåede § 20 a kan straffes med bøde.
Til § 20 b
De gældende aflønningsregler i den finansielle sektor inde-
holder ikke krav til udbetalingen af løn i en aftalt opsigelses-
periode. Aflønningsreglerne regulerer alene den løndel, der
efter de gældende regler karakteriseres som variabel løn, jf.
§ 3, nr. 49, i lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v. Da løn i en aftalt opsigelsesperiode anses som fast
løn, er denne ikke omfattet af de gældende begrænsninger
for brug af variabel løn, der følger af § 20, stk. 2, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Efter gældende ret er der således ikke begrænsninger for ud-
betalingen af løn i en aftalt opsigelsesperiode i de tilfælde,
hvor en person er fritstillet fra sin stilling i hele eller dele af
opsigelsesperioden.
Det foreslås i § 20 b, at løn i en aftalt opsigelsesperiode til et
medlem af direktionen i en forvalter af alternative investe-
ringsfonde, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsfor-
pligtelse, skal udbetales månedsvis over opsigelsesperioden.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen i en forvalter af alternative investe-
ringsfonde. Medlemmer af direktionen omfatter de personer,
der er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen.
Det foreslåede vil indebære, at løn i en direktørs opsigelses-
periode skal udbetales månedsvis over opsigelsesperioden,
for så vidt angår den del af lønnen, som ikke modsvares af
en sædvanlig arbejdsforpligtelse.
Bestemmelsens anvendelsesområde er afgrænset til de til-
fælde, hvor direktøren er fritstillet i opsigelsesperioden. Det
betyder, at en direktør, der befinder sig i opsagt stilling, men
som er forpligtet til at fortsætte sit sædvanlige arbejde indtil
opsigelsesperiodens udløb, ikke er omfattet af den foreslåe-
de bestemmelse. For en direktør, der er fratrådt sin stilling
og alene fritstillet i en del af opsigelsesperioden, skal den
del af lønnen i opsigelsesperioden, der vedrører fritstillings-
perioden, opfylde det foreslåede krav til udbetalingen.
Har en forvalter af alternative investeringsfonde og en direk-
tør i forvalteren f.eks. aftalt en opsigelsesperiode på et år, og
medfører aftalen, at direktøren skal fortsætte sit sædvanlige
arbejde i tre måneder efter opsigelsen og fritstilles i resten
af perioden, vil de ni måneders løn i opsigelsesperioden, der
ikke modsvares af en arbejdsforpligtelse, være omfattet af
bestemmelsen.
Det er en betingelse for, at lønnen kan anses for at mod-
svares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, at den fratrådte
direktør fortsætter i sit sædvanlige virke i forvalteren. Det
er således ikke tilstrækkeligt, at den fratrådte direktør virker
som konsulent på deltid eller lignende for forvalteren i opsi-
gelsesperioden.
Efter den foreslåede bestemmelse skal udbetalingen af løn
i opsigelsesperioden ske månedsvis over perioden. Det vil
sige, at udbetalingen i opsigelsesperioden skal ske med de
sædvanlige månedsvise betalinger, som den fratrådte direk-
tør har modtaget under sin ansættelse. Udbetalingen skal
således være ligeligt fordelt og fortsætte over hele opsigel-
sesperioden.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at løn i en aftalt op-
sigelsesperiode ikke kapitaliseres og udbetales i forbindelse
med opsigelsen af direktøren. Kompleksiteten af forvaltere
af alternative investeringsfondes virksomhed vil ofte medfø-
re, at omfanget af eventuelt kritisable forhold først konstate-
res efter direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en
vis tid fra opsigelsen, før det kan konstateres, om grundlaget
for udbetalingen har været og fortsat er til stede. Hvis løn
i opsigelsesperioden allerede er udbetalt i forbindelse med
opsigelsen af direktøren, reduceres muligheden for senere
182
at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig at blive
relevant.
Den foreslåede løbende udbetaling giver forvalterens besty-
relse mulighed for løbende at reagere, hvis den pågældende
direktør har udvist en adfærd, der kan udgøre en væsentlig
misligholdelse af ansættelsesforholdet, inden hele beløbet er
udbetalt. Hvis bestyrelsen efter direktørens opsigelse bliver
bekendt med, at den pågældende under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der er udtryk for en væsentlig mislighol-
delse af ansættelsesforholdet, har forvalteren således mulig-
hed for at iværksætte ansættelsesretlige tiltag over for den
pågældende, imens udbetalingen fortsat er udskudt.
Ophæves aftalen som følge af alvorlige ledelsesmæssige
svigt eller væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet
fra den fratrådte direktørs side, vil også krav på eventuelle
andre vederlag i forbindelse med fratrædelsen bortfalde. Se
nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 20 c,
stk. 4.
Det følger af forslaget til § 20 d nedenfor, at bestemmelsen i
den foreslåede § 20 b ikke kan fraviges ved aftale.
Til § 20 c
De gældende aflønningsregler begrænser brug af variabel
løn, således at der med hensyn til variabel løn til medlem-
mer af bestyrelsen, direktionen og væsentlige risikotagere
er fastsat en forholdsmæssig grænse set i relation til modta-
gerens faste løn. For medlemmer af direktion og bestyrelse
må en variabel løn således alene udgøre 50 pct. af vedkom-
mendes faste løn inklusive pension. Aflønningsreglerne fast-
sætter endvidere krav om, at mindst 50 pct. af en variabel
løn til den nævnte persongruppe skal bestå af finansielle
instrumenter, og mindst 40 pct. af den variable løndel skal
udbetales i årlige rater over en årrække. Hertil kommer, at
finansielle instrumenter, der overdrages, ikke må afhændes
eller afdækkes i en passende periode herefter.
Ved de årlige udbetalinger af den udskudte variable løn skal
den finansielle virksomhed sikre, at kriterierne for tildelin-
gen af den variable løn fortsat er opfyldt. Er dette ikke
tilfældet, skal den finansielle virksomhed reducere den ud-
skudte variable løn eller helt lade den resterende del bortfal-
de. En finansiel virksomhed skal i øvrigt kræve tilbagebeta-
ling af en allerede udbetalt variabel løn, hvis udbetalingen
er sket på grundlag af oplysninger om resultater, som kan
dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren er i
ond tro.
Efter de gældende regler er en fratrædelsesgodtgørelse som
udgangspunkt omfattet af de nævnte begrænsninger for brug
af variabel løn. I praksis vil langt de fleste fratrædelsesgodt-
gørelser imidlertid være undtaget regelsættet om variabel
løn i medfør af § 15 i bekendtgørelse nr. 1151 af 24. oktober
2017 om lønpolitik og aflønning i forvaltere af alternative
investeringsfonde (aflønningsbekendtgørelsen). Det følger
heraf bl.a., at en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er resul-
tatafhængig, som aftales på ansættelsestidspunktet, og som
ikke udgør en værdi større end to års samlet løn, kan undta-
ges fra aflønningsreglerne. Hvis en fratrædelsesgodtgørelse
aftales på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del af fratræ-
delsesgodtgørelsen, som ikke udgør en værdi større end et
års samlet løn, undtages fra aflønningsreglerne.
Ingen fratrædelsesgodtgørelse må belønne forseelser eller
manglende resultater. Dette gælder, uanset om undtagelses-
betingelserne i § 15 i aflønningsbekendtgørelsen er opfyldt.
Det foreslås i § 20 c, at der fastsættes nærmere krav om
fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af direktionen i en
forvalter af alternative investeringsfonde samt til udbetalin-
gen heraf.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen i en forvalter af alternative investe-
ringsfonde. Medlemmer af direktionen omfatter de personer,
der er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen.
Omfattet af bestemmelsen er fratrædelsesgodtgørelser, der
er nærmere defineret i den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 56,
som enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i
forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke udgør hverken
løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden, rime-
lig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler eller følger af præceptiv lovgivning.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at en fratrædelsesgodtgø-
relse til et medlem af direktionen i en forvalter af alternative
investeringsfonde skal afspejle de resultater, der er opnået
ved varetagelse af stillingen, og ikke må belønne forseelser
eller manglende resultater.
Bestyrelsen bør i forbindelse med aftaleindgåelsen om en
fratrædelsesordning sikre, at de resultater, direktøren har
opnået eller ikke har opnået over en periode inden vedkom-
mendes fratrædelse, afspejles i ordningen. Ved vurderingen
af manglende resultater bør der tages hensyn til både forval-
terens og direktørens forhold.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelser ikke
må tildeles, hvis der er tale om indlysende manglende resul-
tater, og disse kan lægges til grund for omgående opsigelse
af kontrakten eller afskedigelse af direktøren.
Skyldes direktørens afskedigelse eksempelvis, at direktøren
under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for
183
at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt i medfør af stk.
4, må forvalteren ikke tildele fratrædelsesgodtgørelsen til
direktøren. I et sådant tilfælde vil direktørens fratrædelses-
godtgørelse bortfalde inden udbetalingen heraf påbegyndes.
Manglende resultater kan skyldes mange andre forhold end
direktørens svigt. Kun forhold bag de manglende resultater,
der kan tilregnes direktøren, skal tillægges vægt i vurderin-
gen af, om en aftale om fratrædelsesgodtgørelse skal bort-
falde på baggrund af manglende resultater. Forhold af en
karakter, der kunne føre til en bortvisning af direktøren, vil
som udgangspunkt medføre, at en fratrædelsesgodtgørelse
ikke må tildeles.
Det foreslåede tilsigter ikke at ændre ved den praksis, der
eksisterer i dag, hvorefter fratrædelsesgodtgørelser typisk
aftales som et bestemt antal månedslønninger. Med forsla-
gets stk. 1 gøres det imidlertid klart, at udbetaling af en
fratrædelsesgodtgørelse ikke kan ske, hvis direktøren har
udvist en adfærd, der udgør et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, ligesom en påbegyndt udbetaling skal indstilles, og
allerede udbetalt godtgørelse skal kræves tilbage, hvis en
sådan adfærd konstateres på et senere tidspunkt.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at fratrædelsesgodtgø-
relsen skal udbetales i månedsvise rater svarende til stør-
relsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive
pension i det seneste regnskabsår.
Det foreslåede vil indebære, at fratrædelsesgodtgørelser skal
udbetales i månedsvise intervaller, der maksimalt må udgø-
re en værdi svarende til modtagerens gennemsnitlige må-
nedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår. Ved
opgørelsen heraf indgår både direktørens faste og variable
løndele i det seneste regnskabsår fra fratrædelsestidspunk-
tet. Variabel løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under
udskydelse indgår også i opgørelsen, og størrelsen heraf
opgøres som værdien på beregningstidspunktet.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal ske med de
sædvanlige månedsvise betalinger, som direktøren har mod-
taget under sin ansættelse. Udbetalingen af fratrædelses-
godtgørelsen skal således udskydes og ske med en ligelig
fordeling svarende til direktørens gennemsnitlige månedsløn
inklusive pension, indtil hele godtgørelsen er udbetalt.
Det er hensigten med kravet om månedsvise udbetalinger at
sikre, at der er et passende tidsrum imellem udbetalingerne
til at vurdere, om forudsætningerne for tildelingen har ænd-
ret sig.
Udskydelsesperiodens længde afhænger af, hvor stor fratræ-
delsesgodtgørelse, der er aftalt. Hvis en direktør f.eks. har
indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til
det seneste års samlede løn inklusive pension, vil sidste
rate af fratrædelsesgodtgørelsen kunne udbetales, året efter
vedkommendes løn i opsigelsesperioden er udbetalt, jf. det
foreslåede stk. 3.
De månedsvise udbetalinger må maksimalt udgøre et beløb
svarende til modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklu-
sive pension i det seneste regnskabsår. Den foreslåede be-
stemmelse begrænser således ikke investeringsforeningen i
at udbetale mindre månedlige beløb og således forlænge
udskydelsesperioden.
Kompleksiteten af forvaltere af alternative investeringsfon-
des virksomhed vil ofte medføre, at bestyrelsen først bliver
bekendt med omfanget af eventuelt kritisable forhold efter
direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid
fra fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en
fratrådt direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd,
der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Særligt væsentligheden af en misligholdelse kan være
vanskelig at konstatere på fratrædelsestidspunktet. De fore-
slåede krav til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i stk.
2 har til hensigt at sikre, at forvalterens bestyrelse har til-
strækkelig tid til at afdække, om der er behov for at indstille
udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Det foreslåede stk. 2 skal således ses i sammenhæng med
kravet i forslaget til stk. 4, hvorefter bestyrelsen skal indstil-
le udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen
vurderer, at den fratrådte direktør under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt. Hvis forvalteren sigtes for strafbare
forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen
bliver bekendt med, at den fratrådte direktør er sigtet for
strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkom-
mendes ansættelse, skal bestyrelsen tilbageholde udbetalin-
gen af godtgørelsen.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at udbetalingen af en
fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i en for-
valter af alternative investeringsfonde tidligst kan begynde,
efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt
ud.
Løn i opsigelsesperioden skal være fuldt ud udbetalt i over-
ensstemmelse med den foreslåede § 20 b. Se nærmere her-
om i bemærkningerne til lovforslagets § 20 b.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelsens
udbetaling er afhængig af udbetalingen eventuel løn i opsi-
gelsesperioden. Hermed menes alene den aftalte faste løn
i opsigelsesperioden. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen er imidlertid ikke afhængig af udbetalingen af eventuel
variabel løn, der måtte være under udskydelse i henhold til
184
§ 20, stk. 2, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.
Kompleksiteten af forvaltere af alternative investeringsfon-
des virksomhed vil ofte medføre, at bestyrelsen først bliver
bekendt med omfanget af eventuelt kritisable forhold efter
direktørens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid
fra fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en
fratrådt direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd,
der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Særligt væsentligheden af en misligholdelse kan være
vanskelig at konstatere på fratrædelsestidspunktet. De fore-
slåede krav til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i
stk. 3 har til hensigt at sikre, at forvalteres bestyrelse har til-
strækkelig tid til at afdække, om der er behov for at indstille
udbetalingen af godtgørelsen.
Det foreslåede stk. 3 skal således ses i sammenhæng med
kravet i forslaget til stk. 4.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at bestyrelsen i en forval-
ter af alternative investeringsfonde skal indstille udbetalin-
gen af en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktio-
nen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren under sin ansæt-
telse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbagehol-
de udbetalingen, hvis forvalteren sigtes for strafbare forhold,
der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver
bekendt med, at direktøren er sigtet for strafbare forhold,
som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
udbetalingsbegrænsningerne i det foreslåede stk. 2 og 3, jf.
bemærkningerne ovenfor.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er så-
ledes begrænset til den udskudte del af fratrædelsesgodtgø-
relsen. Den del af en fratrædelsesgodtgørelse, der allerede
er udbetalt på det tidspunkt, hvor bestyrelsen vurderer, at
den fratrådte direktør har udvist en adfærd, som må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt under sin an-
sættelse i investeringsforeningen, skal bestyrelsen bestræbe
sig på at kræve tilbagebetalt efter det foreslåede stk. 5, som
beskrevet nedenfor.
Det foreslås i 1. pkt., at bestyrelsen skal indstille udbetalin-
gen af en fratrædelsesgodtgørelse, hvis bestyrelsen vurderer,
at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der
må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen er
forpligtet til at vurdere, om en fratrådt direktør har udvist en
adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt, og indstille udbetalingen og dermed lade en even-
tuel udskudt fratrædelsesgodtgørelse bortfalde, hvis dette
er tilfældet. Det vil afhænge af karakteren af den konkret
udviste adfærd, om bestyrelsen skal indstille udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen.
Der vil eksempelvis kunne foreligge et alvorligt ledelses-
mæssigt svigt, hvis direktørens adfærd eller mangelfulde
ledelse af forvalteren konkret vurderes i betydelig grad at
have medvirket til, at Finanstilsynet påbyder en forvalter af
alternative investeringsfonde at foretage de i § 166 i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde nævnte foran-
staltninger i medfør af § 167 i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, eller hvis Finanstilsynet inddrager
forvalterens tilladelse i medfør af § 167, stk. 2, i lov om
alternative investeringsfonde.
Bestyrelsen skal således indstille udbetalingen af fratrædel-
sesgodtgørelsen, hvis forvalteren kommer i alvorlige øko-
nomiske vanskeligheder, og disse i høj grad kan tilregnes
direktørens kritisable adfærd eller mangelfulde ledelse. Den
kritisable adfærd kan eksempelvis bestå i, at direktøren har
handlet i strid med sine beføjelser eller de af bestyrelsen
fastsatte rammer og har påført forvalteren store risici som
en følge heraf. Det kan også være tilfældet, hvor direktøren
har udvist passivitet eller illoyal adfærd, der i betragteligt
omfang har bidraget til forvalterens problemer, eller hvor
problemerne skyldes, at direktøren åbenlyst har tilsidesat
hensynet til en fornuftig risikostyring.
Det er afgørende for at bringe bestemmelsen i anvendelse,
at forvalterens økonomiske problemer kan tilregnes direk-
tørens adfærd eller passivitet, og at denne adfærd eller
passivitet i den givne situation må anses for at udgøre et
ledelsesmæssigt svigt. Vurderer bestyrelsen, at forvalterens
økonomiske problemer hovedsageligt udspringer af forhold,
som ikke kan tilregnes direktørens adfærd eller passivitet,
er der efter bestemmelsen ikke krav om indstilling af udbe-
talingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Det bemærkes, at bestemmelsen også vil kunne anvendes,
selvom forvalterens økonomiske problemer først konstate-
res, efter den pågældende direktør er fratrådt forvalteren.
Der kan også være tale om alvorlige ledelsesmæssige svigt,
uden at Finanstilsynet har fundet anledning til at påtale for-
valterens økonomiske situation, som i de ovenfor nævnte
tilfælde. Det kan bl.a. ud fra en konkret vurdering anses som
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis den fratrådte direktør
under sin ansættelse har deltaget i eller været ansvarlig for
handlinger eller undladelser, der har resulteret i betydelige
tab eller skade for forvalteren, som med rimelighed burde
have været undgået. Eksempelvis vil betydelig omdømme-
mæssig skade, som skyldes direktørens adfærd, kunne ud-
gøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil bl.a. være
tilfældet, hvis direktørens kritisable adfærd har medført, at
185
tilliden til forvalteren forværres markant. Hvis forvalteren
har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked,
kan mistillid til forvalteren eksempelvis give sig udslag i
betydeligt fald i forvalterens aktiekurs, men vil ikke være
begrænset hertil.
Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at tab
eller skade, som forvalteren er blevet påført, kan tilregnes
direktørens kritisable adfærd. Det vil eksempelvis være til-
fældet, hvis direktøren har deltaget i eller ved sin adfærd har
muliggjort finansiel kriminalitet eller har udvist en illoyal
adfærd, der har resulteret i en betydelig mistillid til og skade
på forvalterens omdømme.
Manglende opfyldelse af direktørens ledelsesmæssige for-
pligtelser efter den finansielle og selskabsretlige regulering
vil som udgangspunkt blive anset for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt. Det vil eksempelvis kunne være til-
fældet, hvis direktøren ikke har formået at bidrage til en
effektiv virksomhedsstyring efter § 18 og § 27 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Også væsentlig tilsidesættelse af den finansielle og er-
hvervsretlige regulering i øvrigt anses som udgangspunkt
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, hvis tilsi-
desættelsen kan tilregnes direktøren. Modtager forvalteren
eksempelvis gentagne påtaler eller påbud fra Finanstilsynet
for overtrædelser af god skik-reglerne, hvidvaskreglerne
el.lign. under direktørens ledelse, vil dette anses for at ud-
gøre et ledelsesmæssigt svigt. Det er en forudsætning for
bestemmelsens anvendelse, at Finanstilsynets tilsynsmæssi-
ge reaktioner vedrører forhold, som kan tilregnes direktøren,
eller at direktøren har haft en mangelfuld opfølgning på de
tilsynsmæssige reaktioner. Kan det påvises, at direktøren ge-
nerelt sidder Finanstilsynets reaktioner overhørig, vil dette
tillige udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Der vil også foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt,
hvis direktørens handlinger eller undladelser under ansæt-
telsen medfører, at den fratrådte direktør eller forvalteren
dømmes for overtrædelse af straffeloven, den finansielle
lovgivning eller anden relevant lovgivning. Er direktøren
eller forvalteren dømt for en sådan overtrædelse skal fratræ-
delsesgodtgørelsen indstilles.
Det er afgørende for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen, at overtrædelsen er begået i forbindelse med direktørens
varetagelse af sine pligter i forvalteren. Er direktøren dømt
for strafbare forhold begået i direktørens privatsfære, er
bestyrelsen derfor ikke efter de foreslåede regler forpligtet
til at indstille udbetalingen af vedkommendes fratrædelses-
godtgørelse.
Hvis forvalteren bliver dømt for overtrædelser af straffelo-
ven, den finansielle regulering eller anden relevant lovgiv-
ning, er overtrædelsen kun relevant for indstillingen af fra-
trædelsesgodtgørelse, hvis overtrædelsen enten er begået af
direktøren, eller hvis overtrædelsen har kunnet passere, fordi
direktøren ikke i tilstrækkeligt omfang har udført sine plig-
ter på området. Eksempelvis hvis det påvises, at direktøren
ved sin passivitet muliggjorde overtrædelserne.
Ofte går der lang tid fra det tidspunkt hvor forvalteren og/
eller direktøren sigtes, og til der placeres et strafansvar. Fra-
trædelsesgodtgørelsen kan være helt udbetalt inden et straf-
ansvar er placeret, hvilket reducerer muligheden for senere
at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig at blive
relevant. Derfor foreslås det i 2. pkt., at bestyrelsen skal til-
bageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen allerede
på det tidspunkt, hvor forvalteren bliver sigtet for et strafbart
forhold, der kan tilregnes direktøren, eller på det tidspunkt,
hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet
for et sådant strafbart forhold, som er begået under vedkom-
mendes ansættelse i forvalteren. Se nærmere herom neden-
for under bemærkningerne til det foreslåede 2. pkt.
Det er ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse, at
den fratrådte direktør eller forvalteren efterfølgende findes
skyldig i strafbare forhold. Det kan forekomme, at dom-
stolene ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at dømme
vedkommende eller forvalteren efter tiltalen, men hvor for-
holdet alligevel udgør et sådant alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, at udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal ind-
stilles. Det kan endvidere forekomme, at de forhold og den
adfærd, der har ført til straffesagen, i sig selv har påført
forvalteren en så betydelig omdømmemæssig skade, at be-
styrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgø-
relsen til den fratrådte direktør. Dette vil være tilfældet, hvis
de passerede forhold henhører under direktørens ansvarsom-
råde og udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Eksemplerne er ikke udtømmende. Der kan foreligge andre
tilfælde, hvor en direktørs adfærd må anses for at udgøre et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt, der danner grundlag for at
indstille udbetalingen af den pågældendes fratrædelsesgodt-
gørelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles på
det tidspunkt, hvor bestyrelsen vurderer, at den fratrådte
direktør under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må
anses for at udgøre et ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen vil
oftest være nærmest til at konstatere, om en sådan adfærd er
udvist, men det kan også forekomme, at bestyrelsen bliver
bekendt hermed på anden måde, eksempelvis via reaktioner
fra Finanstilsynet, henvendelse fra politiet i forbindelse med
efterforskningen af en konkret sag eller via anden kommuni-
kation fra myndighederne.
Indstilling af udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse ef-
ter det foreslåede 1. pkt., indebærer et bortfald af direktø-
186
rens krav på den ikke-udbetalte del af fratrædelsesgodtgø-
relsen. Efter bestyrelsens indstilling af udbetalingen, skal
bestyrelsen kræve tilbagebetaling af den del af fratrædelses-
godtgørelsen, der eventuelt allerede er udbetalt helt eller
delvist, jf. det foreslåede stk. 5.
Skulle bestyrelsen inden for de almindelige forældelsesfri-
ster få nye oplysninger, der giver anledning til at omgøre
beslutningen om at indstille udbetalingen, eller underken-
des bestyrelsens indstilling af udbetalingen eksempelvis ved
domstolene, vil direktøren kunne kræve resten af fratrædel-
sesgodtgørelsen udbetalt.
Bestemmelsen har til formål at udgøre et supplement til
bestyrelsens almindelige kontraktbaserede indgrebsmulighe-
der og misligholdelsesbeføjelser og begrænser således ikke
bestyrelsens mulighed for at gribe ind over for udbetalingen
af en direktørs fratrædelsesgodtgørelse som følge af mislig-
holdelse af ansættelsesforholdet i øvrigt.
Det følger af det foreslåede 2. pkt., at bestyrelsen skal
tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis
forvalteren sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes
direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at
direktøren er sigtet for strafbare forhold, som er begået i
forbindelse med vedkommendes ansættelse i forvalteren.
Tilbageholdelse af fratrædelsesgodtgørelsen i forbindelse
med sigtelser af forvalteren eller direktøren for overtrædelse
af straffe- og særlovgivningen skal kun ske, hvor det straf-
bare forhold i sigtelsen vedrører direktørens aktive handlin-
ger eller forsømmelse af direktørens pligter i forvalteren.
Bestyrelsen skal eksempelvis tilbageholde udbetalingen af
en direktørs fratrædelsesgodtgørelse, hvis forvalteren eller
direktøren sigtes for overtrædelse af eller medvirken til
overtrædelse af straffelovens § 114 b om terrorfinansiering,
§ 289 a om groft skattesvig eller § 290 a om hvidvask, for
forhold, som direktøren under og som led i sin ansættelse
har deltaget i eller ved sin passivitet har muliggjort.
Sigtes en fratrådt direktør i medfør af § 190, stk. 8, for
manglende iværksættelse af nødvendige foranstaltninger i
tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig
størrelse, skal bestyrelsen tilbageholde udbetalingen af godt-
gørelsen.
Endelig kan også sigtelse for andre overtrædelser af relevant
lovgivning medføre, at bestyrelsen skal tilbageholde fratræ-
delsesgodtgørelsen. Det vil eksempelvis være tilfældet ved
sigtelse for overtrædelser af relevante strafbelagte bestem-
melser i hvidvask-, skatte- og selskabslovgivningen eller
overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen (Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning nr. 596/2014/EU af 16. april
2014 om markedsmisbrug) begået i forbindelse med ansæt-
telsen.
Bestyrelsen skal tilbageholde direktørens fratrædelsesgodt-
gørelse, hvis indholdet i sigtelsen af direktøren har relation
til vedkommendes ansættelse. Sigtelser af direktøren for for-
hold begået i direktørens privatsfære er ikke omfattet af
pligten til at tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodt-
gørelser.
En domfældelse af forvalteren eller direktøren for forhold
som de nævnte vil udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt,
jf. det foreslåede 1. pkt. Behovet for at kunne tilbageholde
udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse allerede i forbin-
delse med, at direktøren eller forvalteren er sigtet for et
strafbart forhold, der kan tilregnes direktøren, skal ses i
lyset af, at det i de fleste tilfælde tager lang tid, inden et
strafansvar bliver placeret. Hensynet til at sikre, at medlem-
mer af direktionen i en forvalter ikke belønnes for strafbare
handlinger, som de har deltaget i eller bidraget til, tilsiger, at
det skal være muligt at tilbageholde den udskudte del af en
fratrædelsesgodtgørelse helt eller delvist inden udbetalingen
heraf for at afværge risikoen for, at formålet med bestem-
melsen forspildes.
Bestyrelsen tager stilling til, om den tilbageholdte fratræ-
delsesgodtgørelse kan udbetales, eller om den bortfalder,
på det tidspunkt hvor sagen afgøres endeligt i retten, eller
hvis tiltalen frafaldes endeligt. Kendes den fratrådte direk-
tør skyldig i strafbare forhold, og konstaterer bestyrelsen
på den baggrund, at der foreligger et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt, jf. det foreslåede 1. pkt., skal bestyrelsen lade
den tilbageholdte fratrædelsesgodtgørelse bortfalde efter det
foreslåede 1. pkt. og samtidig udfolde rimelige bestræbelser
på at kræve tilbagebetaling af den allerede udbetalte fratræ-
delsesgodtgørelse efter det foreslåede stk. 5.
Bestyrelsen kan både forud for sigtelsen og på tidspunktet
for sigtelsen træffe beslutning om at indstille fratrædelses-
godtgørelsen og kræve en eventuelt udbetalt del af fratræ-
delsesgodtgørelsen tilbagebetalt uagtet domstolenes endeli-
ge afgørelse, hvis bestyrelsen vurderer, at der foreligger et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2,
stk. 1, vil løbe fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen har truffet
endelig beslutning.
Det foreslås i stk. 5, at bestyrelsen skal kræve tilbagebeta-
ling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller
delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller
forhold omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
187
det foreslåede stk. 4, hvis anvendelse er begrænset til den
udskudte del af fratrædelsesgodtgørelsen. Anvendelsesom-
rådet for det foreslåede stk. 5 er begrænset til den del af
fratrædelsesgodtgørelsen, der er udbetalt på det tidspunkt,
hvor bestyrelsen bliver bekendt med adfærd eller forhold
omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for bestyrel-
sen til at kræve en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt i
de tilfælde, hvor det efter udbetalingen heraf viser sig, at
den fratrådte direktør har udvist en adfærd under sin ansæt-
telse, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Det forudsættes dog i den forbindelse, at pligten må
anses for opfyldt, selv hvis der ikke er sket tilbagebetaling,
når bestyrelsen har udfoldet rimelige bestræbelser på at kræ-
ve fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt, jf. nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse opstiller således krav om, at
bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodt-
gørelsen i de tilfælde, hvor hele eller dele af fratrædelses-
godtgørelsen er udbetalt på det tidspunkt, hvor bestyrelsen
bliver bekendt med direktørens kritisable adfærd.
I de tilfælde hvor direktørens fratrædelsesgodtgørelse tilba-
geholdes, jf. det foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal bestyrelsen
kræve tilbagebetaling af eventuel udbetalt fratrædelsesgodt-
gørelse, når bestyrelsen vurderer, at der er grundlag for at
indstille udbetalingen af den udskudte del og lade den re-
sterende del bortfalde efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt. Som
det fremgår af bemærkninger til det foreslåede stk. 4, 2. pkt.,
kan vurderingen af, om udbetalingen skal indstilles, være
afhængig af straffesagens endelige afgørelse.
Pligten for bestyrelsen til at kræve tilbagebetaling af fratræ-
delsesgodtgørelsen forudsætter, at bestyrelsen skal udfolde
rimelige bestræbelser på at kræve udbetalingen tilbage. Det-
te indebærer, at bestyrelsen skal undersøge mulighederne
for at kræve tilbagebetaling af direktørens fratrædelsesgodt-
gørelse på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt
med, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd,
der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Hvis bestyrelsen f.eks. bliver bekendt med en sådan
adfærd på et tidspunkt, hvor hele fratrædelsesgodtgørelsen
er forbrugt, hvor der i øvrigt ikke er rimelig udsigt til, at
en forfølgelse af kravet vil føre til tilbagebetaling, eller hvor
forfølgelse af kravet vil være forbundet med uforholdsmæs-
sige omkostninger for forvalteren, vil bestyrelsen ikke være
forpligtet til at forfølge kravet om tilbagebetaling.
Det forudsættes i den forbindelse, at bestyrelsen vil kunne
godtgøre over for Finanstilsynet som tilsynsmyndighed at
have udfoldet rimelige bestræbelser på at kræve tilbagebeta-
ling af fratrædelsesgodtgørelsen.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2,
stk. 1, vil løbe successivt månedsvis efterhånden som fratræ-
delsesgodtgørelsen udbetales i henhold til § 20 c, stk. 2.
Til § 20 d
De gældende aflønningsregler i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v. og i aflønningsbekendtgørelsen
finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af en
kollektiv overenskomst.
Det foreslås i § 20 d, at §§ 20 a-20 c ikke kan fraviges
ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et
medlem af direktionen i en forvalter af alternative investe-
ringsfonde, der indgås med en anden virksomhed i koncer-
nen, som ikke er omfattet af reglerne.
Den foreslåede bestemmelse er indsat med henblik på enty-
digt at fastsætte, at der ikke kan indgås bindende aftaler om
fravigelse af de nævnte bestemmelser, idet bestemmelserne i
så fald ikke ville få den tilsigtede virkning.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet en
ændring af øvrige bestemmelser i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. Den foreslåede bestemmel-
se indebærer således ikke en ændring i forhold til, hvilke
bestemmelser i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. der i øvrigt kan eller ikke kan fraviges ved aftale.
Til nr. 3 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den gældende § 190, stk. 1, udgør en straffebestemmelse,
hvorefter overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte bestem-
melser kan straffes med bøde.
Med lovforslagets § 6, nr. 2, foreslås det i § 20 a at indsætte
et krav om offentliggørelse af større fratrædelsesordninger,
som et direktionsmedlem opnår ret til i kraft af sin fratrædel-
se
Det foreslås på den baggrund i § 190, stk. 1, at indsætte § 20
a i bestemmelsen.
Den foreslåede ændring indebærer, at der vil kunne fastættes
bødestraf for en overtrædelse af offentliggørelseskravet i §
20 a.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
6, nr. 2, der indsætter § 20 a. Bestemmelsen indeholder krav
om offentliggørelse af større fratrædelsesordninger, som et
direktionsmedlem opnår ret til i kraft af sin fratrædelse.
188
Ansvarssubjektet er forvaltere af alternative investeringsfon-
de, og gerningsindholdet består i, at forvalteren ikke offent-
liggør alle de nævnte oplysninger hurtigst muligt eller senest
3 hverdage efter aftaleindgåelsen af en større fratrædelses-
ordning på forvalterens hjemmeside på samme sted, som
forvalterens lønpolitik er offentliggjort. Der er således flere
momenter i § 20 a, der særskilt vil kunne føre til et eventuelt
strafansvar, herunder manglende offentliggørelse, for sen of-
fentliggørelse og offentliggørelse et andet sted på hjemmesi-
den, end hvor forvalterens lønpolitik er offentliggjort. Ende-
lig kan det straffes med bøde, hvis forvalteren fjerner oplys-
ningerne om et medlem af direktionens fratrædelsesordning
i den periode, hvor aftalen fortsat finder anvendelse.
Til § 7
Til nr. 1 (Overalt i loven i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension)
Det foreslås, at overalt i loven ændres »Erhvervs- og vækst-
ministeren«, »Økonomi- og erhvervsministeren« til: »Er-
hvervsministeren«, og »økonomi- og erhvervsministeren«
ændres til: »erhvervsministeren«.
Ændringerne er en konsekvens af ressortomlægningen efter
regeringsskiftet i november 2016.
Til nr. 2 (§ 23 a, stk. 3-5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension)
§ 23 a, stk. 1 og 2, i lov Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for med-
lemmer af bestyrelsen eller direktøren i Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Ifølge bestemmelsen skal medlemmer af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse og direktøren
opfylde visse krav til egnethed og hæderlighed. Til opfyl-
delse af regelsættet skal personer, der indtræder som be-
styrelsesmedlem eller direktør i Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, afgive oplysninger til Finanstilsynet, som indgår
i Finanstilsynets bedømmelse af, om vedkommende er til-
strækkelig egnet og hæderlig i denne lovs forstand.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at når en person tiltræder et
hverv som bestyrelsesmedlem eller stilling som direktør i
Arbejdsmarkedets Tillægspension, påser Finanstilsynet, at
personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk.
1 og 2.
Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., vil udmønte Finanstilsynets
praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at personer omfattet
af bestemmelsen opfylder egnetheds- og hæderlighedskrave-
ne i § 23 a, stk. 1 og 2, i forbindelse med at den pågældende
tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling
som direktør eller nøgleperson i Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og nøgleperso-
ner kan, i forbindelse med deres tiltrædelse af et hverv eller
en stilling, vælge at udfylde et oplysningsskema for besty-
relses-, direktionsmedlemmer eller nøglepersoner, som ind-
sendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den for-
bindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsy-
nets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 23
a, stk. 1 og 2, i forhold til den konkrete stilling, og Finanstil-
synet inddrager alle relevante oplysninger i Finanstilsynets
vurdering af den pågældendes egnethed og hæderlighed. Når
Finanstilsynet har modtaget relevante oplysninger, træffer
Finanstilsynet afgørelse om det pågældende bestyrelsesmed-
lems, direktørs eller nøglepersons egnethed og hæderlig-
hed. Afgørelsen meddeles herefter vedkommende. Samtidig
orienteres den pågældende finansielle virksomhed.
Det foreslåede stk. 3, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet
eller stillingen i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslåede stk. 3, 2. pkt., vedrører den situation, hvor
et bestyrelsesmedlem eller direktøren ikke opfylder kravene
til egnethed i § 23 a, stk. 1, fordi den pågældende vurderes
ikke at have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og fyl-
destgørende erfaring til at kunne varetage hvervet eller stil-
lingen. Den vedrører også den situation, hvor vedkommende
er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven,
den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,
og der som følge heraf er risiko for, at vedkommende ik-
ke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling på en
betryggende måde, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1. Det foreslåede
stk. 3 vedrører desuden de øvrige situationer, hvor et besty-
relsesmedlem, direktøren eller en nøgleperson ikke opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed i § 23 a, stk. 2, nr.
2-4. Det drejer sig om f.eks. de tilfælde, hvor vedkommende
tages under insolvensbehandling eller gældssanering, eller
hvor vedkommendes økonomiske situation eller selskaber,
som den pågældende har eller deltager i driften af, har på-
ført Arbejdsmarkedets Tillægspension tab eller risiko for
tab. Det samme gælder situationer, hvor personen har udvist
en adfærd, hvorefter det må antages, at den pågældende ikke
kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde
eller forsvarlig vis.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i stk. 1 og
2, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende
ikke kan bestride hvervet eller stillingen i Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Inden Finanstilsynet træffer afgørelse om, at den pågælden-
de ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i stk.
1, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foreta-
ges en partshøring af Arbejdsmarkedets Tillægspension og
af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges for
Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse, da Finanstil-
synets bestyrelse i medfør af § 27, stk. 2, i lov om Arbejds-
189
markedets Tillægspension jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om
finansiel virksomhed, træffer afgørelser i tilsynssager, der
har videregående betydelige følger.
Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæder-
lighed anses både den berørte finansielle virksomhed og det
bestyrelsesmedlem, direktøren eller den nøgleperson, som
afgørelsen vedrører, jf. § 27 f, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 355, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til Er-
hvervsankenævnet af den, som afgørelsen retter sig imod,
jf. § 27 e. Herudover vil Finanstilsynets afgørelser efter §
23 a, stk. 3, kunne forlanges indbragt for domstolene af Fi-
nanstilsynet, af Arbejdsmarkedets Tillægspension og af den,
som afgørelsen vedrører, jf. det foreslåede § 27, stk. 10. Der
henvises til de specielle bemærkninger til det foreslåede §
27, stk. 10, jf. lovforslagets § 7, nr. 6.
Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at når Finanstilsynet vurde-
rer, at personen ikke opfylder kravene i stk. 2, nr. 1-4, skal
varigheden fremgå af afgørelsen.
Det foreslåede vil medføre, at en afgørelse om, at en person
ikke opfylder hæderlighedskravene i § 23 a, stk. 2, nr. 1-4,
skal indeholde afgørelsens varighed.
Virkningen af en angivelse af afgørelsens varighed vil være,
at Finanstilsynet som udgangspunkt ikke efter udløbet af
den tid, varigheden er angivet til vil inddrage de forhold, der
lå til grund for afgørelsen, i forbindelse med at den person,
afgørelsen vedrører, eventuelt på ny måtte ansøge Finans-
tilsynet om en egnetheds- og hæderlighedsvurdering. Det
betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering
af, at personen ikke opfyldte hæderlighedskravet, som ud-
gangspunkt ikke længere forventes at have betydning for en
ny vurdering. Det foreslåede vil ikke ændre på, at såfremt
den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, øn-
sker at tiltræde et hverv som bestyrelsesmedlem eller en
stilling som direktør eller nøgleperson, vil den pågældende
på ny skulle ansøge Finanstilsynet om egnetheds- og hæder-
lighedsvurdering. I denne nye vurdering vil de passerede
forhold, der tidligere førte til den negative afgørelse, blot
ikke blive tillagt vægt.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen
skal have virkning. Varigheden kan ansættes som udgangs-
punkt fra et år til fem år, men kan i særligt alvorlige sager
fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke enhver tvivl om
en persons adfærd, der kan føre til, at personen vurderes
ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid have
en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet
til tilliden til den finansielle sektor, der kan blive påvirket
negativt, hvis en person kort tid efter at personen er vurderet
ikke-hæderlig, atter kan være ledelsesmedlem i Arbejdsmar-
kedets Tillægspension. Retningsgivende for fastsættelsen af
en varighed på fem år vil således være, at der ikke er for-
hold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren
og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er
påkrævet.
Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 4
vil være overladt til Finanstilsynets skøn og vil bero på
en konkret vurdering af de forhold, der gav anledning til
afgørelsen.
I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det fore-
slåede stk. 4 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering,
der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden
det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågæl-
dende forhold, og om der er tale om gentagelsestilfælde. I
situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sond-
ret mellem, om den kritisable adfærd vedrører en anden type
forhold end det første forhold eller de andre forhold. Gen-
tagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af af-
gørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en
tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i
§ 23 a, stk. 2, nr. 1-4, vil der som udgangspunkt skulle
udmåles en samlet varighed svarende til, hvad der ville være
blevet resultatet ved en samlet vurdering.
Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transpa-
rensen og retssikkerheden for de personer, som afgørelsen
vedrører. Der vil være forskel på varigheden af afgørelser
meddelt på baggrund af mindre alvorlige forhold og grovere
forhold. Finanstilsynet vil derfor tage hensyn til karakteren
af forholdet, herunder om det er et strafbart eller admini-
strativt forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der
er tale om gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af
flere mindre overtrædelser i samme sag kan være skærpen-
de i forbindelse med fastsættelsen af varigheden. Ligesom
en tilstrækkelig grov overtrædelse i særligt alvorlige sager
kan bevirke, at påbuddets varighed fastsætte til ”indtil vide-
re”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor
kun anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne
tilfælde.
Som udgangspunkt vil Finanstilsynet ikke inddrage forhold
i en vurdering af en persons hæderlighed, der er mere end
10 år gamle. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold,
der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt
alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende
sagsforløb, hvor dele er mindre end 10 år gamle, eller hvor
der er tale om gentagelsestilfælde. Alvorlige forhold kan
f.eks. være svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsæt-
lig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig med-
virken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om
manglende opfyldelse af § 23 a, stk. 2, nr. 1-4, har således
gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle
forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også bety-
190
de, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende,
hvis Finanstilsynet skal kigge mere end 10 år tilbage ved
vurderingen af en persons adfærd.
Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af
de forhold, der begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også
lægge vægt på, hvorvidt der er grund til at antage, at den
pågældende fortsat ikke vil kunne varetage hvervet eller stil-
lingen på forsvarlig og betryggende måde. Det vil bero på
en vurdering af de konkrete forhold, herunder om forholdet
er så kritisabelt, at en længere varighed er påkrævet, eller
hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør være ”indtil
videre”.
Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som
udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Va-
righeden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grov-
heden af de passerede forhold, om der er tale om gentagel-
sestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller
stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende
forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden
vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de
tilfælde hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person med
henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekon-
struktion eller gældssanering, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 2, vil
det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet
regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion
eller gældssanering.
Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil
være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre
særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år
vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en
kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af for-
holdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når en
person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds-
og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæder-
lighed, er der tale om en adfærd, der anses for ikke at være
tilstrækkelig betryggende til at personen vil kunne varetage
den pågældende stilling og som vil påvirke tilliden til den fi-
nansielle sektor. Finanstilsynet lægger i sin afgørelse om af-
slag, f.eks. på grund af vedkommendes adfærd, vægt på hen-
synet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor. En
tillid som fordrer, at det ledelsesmæssige råderum er mere
snævert for ledelsesmedlemmer inden for den finansielle
sektor end for personer, som leder virksomheder i andre
sektorer. Ledelsessvigt i Arbejdsmarkedets Tillægspension
kan have betydning for tilliden til den samlede finansielle
sektor. Det vil derfor være naturligt, at der er en periode
umiddelbart efter, hvor personens adfærd ikke kan bedøm-
mes anderledes.
Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene,
vil Finanstilsynet også kunne inddrage kumulative effekter
af flere overtrædelser, gentagelsestilfælde og den eventuelle
skadevirkning af forholdet. Hvis det pågældende forhold
er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede
sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det
skærpe varigheden. Herudover vil tidsaspektet også have
betydning for fastsættelsen af varigheden, hvor forhold, der
ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering vil kunne føre
til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt
kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen
eller Arbejdsmarkedets Tillægspension har misligholdt sin
forpligtelse til at meddele Finanstilsynets oplysninger om
forhold nævnt i § 23 a, stk. 2, nr. 1-4, i forbindelse med
dennes indtræden.
Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes
til mindre end fem år, vil være, at der kan være tale om
en situation, hvor Finanstilsynet efter en samlet vurdering
fastslår, at personen ikke er hæderlig, men hvor det samlede
sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder
om den pågældende eller hændelsesforløbet.
Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet
har en sådan beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isole-
ret set vil kunne fastsættes til fem år, men hvor forholdet
ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil tidsaspektet,
personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet
af gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varighe-
den.
Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet
kunne have truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men
hvor den pågældende f.eks. fratrådte stillingen i Arbejds-
markedets Tillægspension tidligere, men nu igen vil være
omfattet af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle
tilfælde kan Finanstilsynet vurdere, at denne periode uden
for sektoren kan betyde, at varigheden skal være mindre
end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet
ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse
på vurderingen af vedkommendes hæderlighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden på ”indtil
videre” er, at der skal være tale om grove forhold eller alvor-
lige gentagelsestilfælde, der som udgangspunkt ikke ligger
mere end 10 år tilbage i tiden. Det vil således alene være
i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varig-
heden til ”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om
særdeles grove forhold med overtrædelse af straffelovens
berigelsesforbrydelser, åbenbare ledelsesmæssige svigt, der
har medført betydelige økonomiske tab eller skadevirkning,
grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav
eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet eller an-
dre alvorlige tillidsbrud.
191
Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have
en sådan alvorlig karakter, at det må anses for åbenbart, at
hverken Finanstilsynet eller samfundet kan have tillid til, at
den pågældende inden for en overskuelig fremtid vil kunne
varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller stillingen som
direktør eller nøgleperson i Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion på en forsvarlig måde.
Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at Finanstilsynet i særlige
tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har
tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold
til stillingen som direktør, kan træffe afgørelse om, at perso-
nen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingel-
ser.
I tilsynets egnethedsvurdering af bestyrelsen i Arbejdsmar-
kedets Tillægspension vil indgå, at bestyrelsen har en særlig
karakter. Der er tale om en bestyrelse, hvis medlemmer er
udpeget af beskæftigelsesministeren, og Arbejdsmarkedets
Tillægspension er en selvejende institution. Der skal således
tages hensyn til Arbejdsmarkedets Tillægspensions formål,
herunder ønsket om, at bestyrelsen foretager dispositioner af
mere politisk karakter.
Vurderingen i § 23 a er knyttet til posten i Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Det er således muligt, at en person på bag-
grund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige
ledelseserfaring opfylder kravet om fyldestgørende erfaring
til at lede en finansiel virksomhed, men at det ikke gør sig
gældende i forhold til stillingen som direktør i Arbejdsmar-
kedets Tillægspension.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille
betingelser, således at direktøren kan meddeles en betinget
afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til
egnethedskravene i stk. 1. Med den foreslåede ændring kan
Finanstilsynet således finde, at den pågældende person ville
opfylde egnethedskravene i stk. 1, hvis en eller flere betin-
gelser bliver opfyldt.
Bestemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor Fi-
nanstilsynet enten vurderer, at den pågældende ikke helt
har de tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring
i forhold til den stilling som direktør, som den pågælden-
de vurderes til, eller hvor den betingede godkendelse ikke
medfører, at man tiltræder stillingen med de samme, men
hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde
vil Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det
vurderes, at der kan opstilles veldefinerede, konkrete og
målbare betingelser for, at den pågældende kan vurderes
egnet til stillingen, f.eks. hvor den pågældende inden for et
relativ afgrænset område ikke lever op til egnethedskravene
i stk. 1.
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne
kan defineres klart og entydigt og kan opfyldes på kort
tid. Det kan f.eks. dreje sig om, at den pågældende skal gen-
nemgå konkret uddannelse, eller at den pågældende igen-
nem en periode skal varetage en rolle niveauet under den
rolle, som den pågældende har ansøgt om, eller på tilsvaren-
de niveau.
Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor den pågældende
eksempelvis har tilstrækkelig ledelseserfaring, men er ny i
den konkrete rolle i Arbejdsmarkedets Tillægspension og
derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller
kontrolområde, f.eks. hvidvaskforebyggelse, kredit eller risi-
kostyring. Personen vil kunne opnå tilladelse på betingelse
af at personen gennemfører en specifik uddannelse eller
træning inden for det relevante område.
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som
direktør, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, fagli-
ge kompetence eller erfaring med et ansvarsområde, som
personen skal have ansvar for, men hvor den påkrævede
kompetence eller erfaring er tilstede hos andre personer i
direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med
betingelse om, at en eller flere personer med disse kompe-
tencer forbliver i direktionen og er til kandidatens rådighed i
hele betingelsens løbetid.
Der kan også være tilfælde, hvor den betingede godkendelse
medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling
(slutstillingen) med det samme. Godkendelse til slutstillin-
gen vil kunne gives på betingelse af, at den pågældende
er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med den-
ne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår
vedkommende vil blive anset for egnet til den stilling,
som er det endelige mål med henvendelsen til Finanstilsy-
net. Denne type betingede godkendelser vil derfor også være
egnede i forbindelse med successionsplanlægning. Betingel-
sens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillin-
gen med det samme.
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proporti-
onale og tage hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og
ansvarsområder i Arbejdsmarkedets Tillægspension, herun-
der Arbejdsmarkedets Tillægspension størrelse og komplek-
sitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor
skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågæl-
dende er forpligtet til at løfte i kraft af sine rolle i virksom-
heden. Fastsættelsen af betingelser til personer tilhørende
eksempelvis direktionen må således afspejle de funktioner,
som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.
En betinget afgørelse vil derfor forudsætte, at der kan stilles
relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kom-
petence eller erfaring efter § 23 a, stk. 1, som personen ikke
vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt
192
henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet,
samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den kon-
krete stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil derfor skulle
fastsættes med udgangspunkt i stillingen i Arbejdsmarkedets
Tillægspension og knytter sig specifikt hertil. Når den på-
gældende opfylder betingelserne, vurderes personen at op-
fylde egnethedskravene i stk. 1, i forhold til den konkrete
stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet,
at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, i
forhold til en anden stilling i en anden og måske større og
mere kompleks virksomhed.
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede, således at
betingelserne skal opfyldes inden for en af Finanstilsynet
fastsat tidsperiode, som ikke bør være længere end højst 18
måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget godkendel-
se vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser, ek-
sempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning
eller andre afhjælpende foranstaltninger, inden for den af
Finanstilsynet fastsatte tidsperiode. Betingelserne vil derfor
skulle fastsættes således, at Finanstilsynet har mulighed for
at vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperio-
den.
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder be-
tingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet vil ikke
foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende
opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 23 a, stk.
1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betin-
gelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysnin-
ger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af,
om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil
ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstil-
synet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 2, nr. 1-4,
hvis forholdene efterfølgende ændres.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at direktøren eller den pågæl-
dende nøgleperson ikke opfylder de fastsatte betingelser, vil
konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt
ud at leve op til egnethedskravet i § 23 a, stk. 1. Finanstil-
synet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyl-
delse af betingelserne, hvor der vurderes at være rimelig
udsigt til, at den pågældende inden for den nye frist vil
kunne opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke
overskride 6 måneder.
Betingede afgørelser vil også kunne anvendes for nøgleper-
soner, jf. den foreslåede ændring af § 23 a, stk. 5, der bliver
stk. 8, i lovforslagets § 7, nr. 3.
Ansvaret for direktøren eller en nøgleperson med en betin-
get godkendelse vil som udgangspunkt være det samme som
for en person i samme stilling med en ubetinget godkendel-
se. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der
påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav,
har en skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighe-
derne kan det derfor være ansvarspådragende for en person
med en betinget godkendelse ikke at udvise en særlig agtpå-
givenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt knytter sig
til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan
efter omstændighederne fordre, at direktøren eller nøgleper-
sonen indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for
sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En betinget
godkendt direktør eller nøgleperson vil dermed ikke ubetin-
get kunne påberåbe sig sin manglende erfaring – dokumen-
teret i form af en betinget godkendelse – som eksempelvis
undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes er-
statningsansvar.
Til nr. 3 (§ 23 a, stk. 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension)
Den gældende § 23 a, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension fastsætter egnetheds- og hæderligheds-
kravene til medlemmer af bestyrelsen eller direktøren i Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.
§ 23 a, stk. 3, fastsætter medlemmernes pligt til at meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 1 og
2 i forbindelse med deres indtræden i Arbejdsmarkedets
Tillægspension, og forholdene nævnt i stk. 2, nr. 1-4, hvis
forholdene efterfølgende ændres.
Det foreslås i § 23 a, stk. 5, der bliver til stk. 8, at ændre
»Stk. 1-3« til: »Stk. 1-6«.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslaget § 7,
nr. 2.
Til nr. 4 (§ 24 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Det fremgår af § 24 f, at erhvervs- og vækstministeren
efter forhandling med beskæftigelsesministen kan fastsætte
nærmere regler for indholdet af den i § 23 b, stk. 1, nr. 9,
nævnte aflønningspolitik og om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions pligt til at offentliggøre oplysninger vedrørende
Finanstilsynets tilsyn og fastsætte nærmere regler om defini-
tionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslås at ophæve § 24 f i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
§ 24 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension viderefø-
res som en ny § 24 k, jf. lovforslagets § 7, nr. 5.
193
Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåe-
de § 24 k i lovforslagets § 7, nr. 5.
Til nr. 5 (§§ 24 j-24 o i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension)
Til § 24 j
Fratrædelsesgodtgørelser er ikke er nærmere defineret som
et selvstændigt begreb i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension eller i bekendtgørelse nr. 1216 af 10. oktober 2018
om lønpolitik og aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion (aflønningsbekendtgørelsen), men anses som variabel
løn. Variable løndele er defineret i § 3 i aflønningsbekendt-
gørelsen som aflønningsordninger, hvor den endelige afløn-
ning ikke er kendt på forhånd.
Det foreslås i § 24 j at definere en fratrædelsesgodtgørelse
som enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til
i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke udgør løn
eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden, rimelig
kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler eller følger af præceptiv lovgivning.
Det bemærkes, at fratrædelsesgodtgørelser i dag ikke er
nærmere defineret som et selvstændigt begreb i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension eller i bekendtgørelse nr.
1216 af 10. oktober 2018 om lønpolitik og aflønning i
Arbejdsmarkedets Tillægspension (aflønningsbekendtgørel-
sen), men anses som variabel løn. Variable løndele er de-
fineret i § 3 i aflønningsbekendtgørelsen, som aflønnings-
ordninger, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på
forhånd.
Begrebet fratrædelsesgodtgørelse foreslås at omfatte enhver
form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse
med sin fratrædelse. Begrebet knyttes dermed ikke alene
til situationer, hvor modtageren afskediges af Arbejdsmarke-
dets Tillægspension.
Det foreslåede begreb omfatter også aftalebaserede fratræ-
delsesgodtgørelser, hvor fratrædelsestidspunktet er aftalt på
forhånd eller ved en bestemt begivenhed, eksempelvis afta-
ler om ”change of control”, hvor en direktør ved et ejerskifte
kan vælge at betragte sig selv som opsagt af virksomheden.
Rimelig kompensation for konkurrenceklausuler eller kun-
deklausuler er ikke omfattet af begrebet fratrædelsesgodt-
gørelse. Det er imidlertid en betingelse for undtagelsen af
aftaler om kompensation for konkurrenceklausuler og kun-
deklausuler, at der er tale om rimelige vederlag herfor, som
i passende grad kompenserer for, at modtageren i en perio-
de efter fratrædelsen f.eks. er afskåret fra at indtræde i en
stilling i en anden virksomhed eller tage kontakt til virksom-
hedens kunder. Hvis det vurderes, at en kompensation for
en konkurrenceklausul eller kundeklausul overstiger, hvad
der må anses for passende, vil den overskydende del være
omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse og behandles
som sådan.
Løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden an-
ses ikke som en fratrædelsesgodtgørelse, da modtageren ved
løn i opsigelsesperioden sædvanligvis fortsat vil være bun-
det af ansættelseskontrakten i en på forhånd fastsat opsigel-
sesperiode, hvor vedkommende modtager løn på tilsvarende
måde som under ansættelsen. Dette gælder også, selvom
vedkommende er suspenderet eller fritstillet i hele eller dele
af opsigelsesperioden. I nogle tilfælde vil løn i opsigelsespe-
rioden endvidere være betinget af, at modtageren endnu ikke
er indtrådt i en ny stilling.
Fratrædelsesgodtgørelser, der følger af præceptiv lovgiv-
ning, er heller ikke omfattet af det foreslåede begreb. Det
er ikke hensigten at berøre de rettigheder, som en modtager
af fratrædelsesgodtgørelser opnår ifølge anden gældende lov
som eksempelvis i henhold til funktionærloven.
En optjent bonus, som udbetales i forbindelse med modtage-
rens opsigelse på baggrund af en bonusaftale indgået under
ansættelsen, anses heller ikke som en fratrædelsesgodtgørel-
se, medmindre denne bonus er betinget af vedkommendes
opsigelse. Årsagen er, at modtageren ikke opnår ret til denne
bonus som følge af vedkommendes fratrædelse, selvom hele
eller dele heraf udbetales i forbindelse med vedkommendes
opsigelse. En optjent skønsmæssig pensionsfordel anses hel-
ler ikke som en del af en fratrædelsesgodtgørelse. Heller
ikke fastholdelsesbonusser, der eksempelvis aftales i forbin-
delse med et generationsskifte, vil blive anset som fratræ-
delsesgodtgørelser. Både bonusser og skønsmæssige pensi-
onsfordele er i forvejen omfattet af restriktive udbetalings-
begrænsninger, jf. § 10 i aflønningsbekendtgørelsen.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om en
fratrædelsesgodtgørelse. Der vil således være tale om en fra-
trædelsesgodtgørelse, uanset som aftalen herom er indgået i
forbindelse med ansættelsen, fratrædelsen eller et tidspunkt
herimellem. Det afgørende er, at udbetalingen er betinget af
vedkommendes fratrædelse.
Fratrædelsesgodtgørelser er reguleret i de foreslåede §§ 24 j
– 24 o for så vidt angår direktøren eller et medlem af den fi-
nansielle ledelse. Aflønningsbekendtgørelsen regulerer bl.a.
balancen mellem variabel og fast løn, herunder i visse til-
fælde også fratrædelsesordninger, samt repræsentantskabets
godkendelse af retningslinjer for fratrædelsesordninger for
så vidt angår medlemmer af repræsentantskabet, bestyrelsen,
direktøren og andre væsentlige risikotagere.
Til § 24 k
194
Det fremgår af § 24 f, at erhvervs- og vækstministeren
efter forhandling med beskæftigelsesministen kan fastsætte
nærmere regler for indholdet af den i § 23 b, stk. 1, nr. 9,
nævnte aflønningspolitik og om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions pligt til at offentliggøre oplysninger vedrørende
Finanstilsynets tilsyn og fastsætte nærmere regler om defini-
tionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslås at ophæve § 24 f i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension i lovforslagets § 7, nr. 4.
§ 24 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension viderefø-
res til en ny § 24 k ved nærværende ændringsnummer.
§ 2 i den gældende aflønningsbekendtgørelse fastsætter mi-
nimumskriterier for udpegning af væsentlige risikotagere i
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bestyrelsen har ansvaret for at identificere virksomhedens
væsentlige risikotagere under hensyntagen til virksomhe-
dens størrelse og organisation samt omfanget og komplek-
siteten af virksomhedens aktiviteter. Bestyrelsen fastsætter
selv supplerende kriterier for udpegningen af væsentlige ri-
sikotagere, hvis bestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt.
Det foreslås i § 24 k, stk. 1, at erhvervsministeren efter for-
handling med beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende §
24 f for så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktivite-
ter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil
(væsentlige risikotagere).
§ 2 i den gældende aflønningsbekendtgørelse fastsætter mi-
nimumskriterier for udpegning af væsentlige risikotagere i
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bestyrelsen har ansvaret for at identificere virksomhedens
væsentlige risikotagere under hensyntagen til virksomhe-
dens størrelse og organisation samt omfanget og komplek-
siteten af virksomhedens aktiviteter. Bestyrelsen fastsætter
selv supplerende kriterier for udpegningen af væsentlige ri-
sikotagere, hvis bestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt.
§ 19 i den gældende aflønningsbekendtgørelse fastsætter
oplysnings- og indberetningskrav for Arbejdsmarkedets Til-
lægspension. Det følger bl.a. heraf, at virksomheden mindst
én gang årligt skal offentliggøre oplysninger vedrørende sin
lønpolitik og praksis for repræsentantskabet, bestyrelsen, di-
rektionen og væsentlige risikotagere, herunder de samlede
kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter repræsen-
tantskabet, bestyrelsen, direktøren og ansatte, der har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Oplysningerne skal indsendes til Finanstilsynet hvert år og
samtidig hermed offentliggøres på virksomhedens hjemme-
side.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren efter forhandling
med beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om pligten til at offentliggøre oplysninger om aflønning af
repræsentantskabet, bestyrelsen, direktøren og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions risikoprofil.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 24
f for så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere
regler om Arbejdsmarkedets Tillægspensions pligt til at of-
fentliggøre oplysninger vedrørende Finanstilsynets tilsyn.
Finanstilsynet fører bl.a. tilsyn med Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions anvendelse af variabel løn til medlemmer af
repræsentantskabet, bestyrelsen, direktøren og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions risikoprofil (væsentlige risikotagere),
jf. § 10 i aflønningsbekendtgørelsen, og tilsyn med at virk-
somhedens lønpolitik afspejler virksomhedens lønpraksis.
Den gældende aflønningsbekendtgørelse fastsætter nærmere
regler om Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønpolitik og
aflønning af repræsentantskabet, bestyrelsen, direktøren og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Det følger bl.a. af aflønningsbekendtgørelsens § 5, at besty-
relsen under hensyntagen til Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions størrelse og organisation samt omfanget og kompleksi-
teten af virksomhedens aktiviteter skal fastlægge en lønpoli-
tik, herunder en pensionspolitik, retningslinjer for tildeling
af variable løndele, fratrædelsesgodtgørelser og identifika-
tion af væsentlige risikotagere. Bestyrelsen har endvidere
ansvaret for lønpolitikkens gennemførelse. Repræsentant-
skabet skal godkende lønpolitikken. Aflønningsbekendtgø-
relsen indeholder endvidere krav til lønpolitikkens indhold.
Aflønningsbekendtgørelsen indeholder krav til aflønningen
af repræsentantskabet, bestyrelsen, direktøren og andre væ-
sentlige risikotagere. Anvendelsen af variabel løn for denne
persongruppe er eksempelvis reguleret i bekendtgørelsens §
10.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren efter forhandling
med beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønpolitik, vederlags-
195
rapport og aflønning af repræsentantskabet, bestyrelsen, di-
rektøren andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 24
f for så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere
regler for indholdet af den i § 23 b, stk. 1, nr. 9, nævnte af-
lønningspolitik, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspension
skal have en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.
Det følger af det foreslåede, at erhvervsministeren efter for-
handling med beskæftigelsesministeren i øvrigt kan fastsæt-
te nærmere regler om virksomhedens vederlagsrapport. Den
gældende bekendtgørelse indeholder ikke krav om udarbej-
delsen af en vederlagsrapporten. Det foreslås, at der indføres
nærmere krav om vederlagsrapporten udarbejdelse, indhold
og offentliggørelse i bekendtgørelsen.
Til § 24 l
Arbejdsmarkedets Tillægspension er forpligtet til årligt at
offentliggøre samlede kvantitative oplysninger om aflønning
opdelt efter repræsentantskabet, bestyrelsen, direktøren og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, jf. § 19, stk. 1, nr. 8, i afløn-
ningsbekendtgørelsen. Dette omfatter blandt andet oplysnin-
ger om fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i løbet af
regnskabsåret, samt antallet af modtagere heraf. Derudover
skal Arbejdsmarkedets Tillægspension offentliggøre størrel-
sen af de tildelte fratrædelsesgodtgørelser i løbet af regn-
skabsåret samt antallet af modtagere heraf samt det høje-
ste beløb, der er tildelt en enkelt person. Dette følger af
§ 18 i aflønningsbekendtgørelsen. Ud over den største fra-
trædelsesgodtgørelse, der er tildelt en enkelt person, skal
offentliggørelsen ske kumuleret for den enkelte persongrup-
pe. Offentliggørelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af
årsregnskabets afslutning på virksomhedens hjemmeside på
et sted, hvor det naturligt hører hjemme, jf. § 19, stk. 4, i
aflønningsbekendtgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 l fastsætter nærmere
offentliggørelseskrav til aftaler om fratrædelsesordninger for
direktøren og medlemmer af den finansielle ledelse i Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til direktø-
ren og medlemmer af den finansielle ledelse i Arbejdsmar-
kedets Tillægspension. Det vil omfatte direktører med an-
svar for f.eks. investerings-, finans- eller andre driftsområ-
der af væsentlig betydning for pensions- og investeringsfor-
retningen i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der kan ikke
fastsættes en yderligere afgrænsning af begrebet, da reglerne
skal kunne favne eventuelle ændringer i Arbejdsmarkedets
Tillægspensions forretningsområder og organisatoriske set
up. Der må derfor i afgrænsningen af personkredsen i Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension tages afsæt i den til enhver
tid værende organisering og ledelse, herunder de ansvarsom-
råder, som de enkelte medlemmer af ledelsen har. Som ud-
gangspunkt vil følgende typer af ledelsesmedlemmer være
omfattet: Administrerende direktør, viceadministrerende di-
rektør, finansdirektør, investeringsdirektør, koncerndirektør
og Chief Risk Officer.
Under hensyn til den enhver tid værende organisering og le-
delse vil den omfattede persongruppe i ATP-loven defineres
som direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse.
Reglerne gælder dog ikke for de personer af ATP’s ledelse
med et ansvarsområde, der ikke er relateret til pensions- og
investeringsforretningen.
Den foreslåede § 24 l vedrører offentliggørelseskrav med
hensyn til større fratrædelsesordninger, som direktøren eller
medlemmer af den finansielle ledelse opnår ret til i kraft af
sin fratrædelse.
Ved begrebet fratrædelsesordninger forstås alle vederlagsde-
le, som direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse
opnår ret til i kraft af sin opsigelse, herunder fratrædelses-
godtgørelse, løn i en aftalt opsigelsesperiode, forsikrings- og
pensionsordninger, pensionsindbetalinger efter fratrædelse
m.v. Uden for begrebet falder blandt andet bonusser, som
direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse har
optjent som led i sin ansættelse, der kommer til udbetaling
på fratrædelsestidspunktet, så længe denne bonus ikke er
betinget af personens opsigelse.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at hvis Arbejdsmarkedet
Tillægspension indgår en aftale om en fratrædelsesordning
med direktøren eller medlemmer af den finansielle ledelse,
og værdien af ordningen overstiger et beløb svarende til
pågældendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension
offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder
størrelsen af de enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse
for vederlagsdelenes størrelse.
Det foreslåede offentliggørelseskrav vedrører aftaler om
fratrædelsesordninger, der overstiger en værdi svarende til
modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension.
Værdien af en fratrædelsesordning skal i den foreslåede be-
stemmelse ses i forhold til modtagerens samlede vederlag i
de seneste to regnskabsår inklusive pension. Ved opgørelsen
heraf indgår både modtagerens faste og variable løndele i de
seneste to regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet. Variabel
løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse
196
indgår også i opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som
værdien på beregningstidspunktet.
Er en aftale om fratrædelsesordning indgået på et tidlige-
re tidspunkt end på fratrædelsestidspunktet, hvor modtage-
rens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår fra fra-
trædelsestidspunktet ikke kan opgøres, skal fratrædelsesord-
ningens værdi ses i forhold til, hvad modtagerens samlede
vederlag på fratrædelsestidspunktet må formodes at være set
ud fra modtagerens løn på aftaletidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke et maksimalt
loft for fratrædelsesordningernes størrelse, men supplerer de
gældende krav til offentliggørelse på området.
Det foreslåede offentliggørelseskrav omfatter enhver aftale
om fratrædelsesordninger med direktøren eller medlemmer
af den finansielle ledelse, der overstiger en værdi svarende
til to års samlet vederlag inklusive pension for modtage-
ren. For enhver aftale om fratrædelsesordning af den nævnte
størrelse til direktøren eller et medlem af den finansielle le-
delse er Arbejdsmarkedets Tillægspension således forpligtet
til at offentliggøre størrelsen af det samlede aftalte vederlag,
størrelsen af de enkelte vederlagsdele samt begrundelse for
vederlagsdelenes størrelse.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at offentliggørel-
sen efter stk. 1 skal ske på Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
ons hjemmeside på samme sted, som Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions lønpolitik er offentliggjort, og skal ske hurtigst
muligt, og senest 3 hverdage efter at aftalen er indgået.
Efter forslaget er Arbejdsmarkedets Tillægspension forplig-
tet til at offentliggøre oplysninger om direktøren eller et
medlem af den finansielle ledelses fratrædelsesordning, hvis
vederlaget overstiger en værdi svarende til vedkommendes
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive pen-
sion.
Det følger af forslaget, at offentliggørelsen skal ske hurtigst
muligt, og senest 3 hverdage efter aftalens indgåelse. Det
betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension umiddelbart
efter aftaleindgåelse med direktøren eller et medlem af den
finansielle ledelse om en fratrædelsesordning skal offentlig-
gøre oplysninger om vederlagets størrelse, de enkelte ve-
derlagsdeles størrelse og begrundelsen for vederlagsdelenes
størrelse, hvis det aftalte vederlag overstiger værdien af
modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension.
Det er uden betydning, om aftalen er indgået på ansættelses-
tidspunktet, på tidspunktet for fratrædelsen eller på et andet
tidspunkt.
Offentliggørelsen skal ske på Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions hjemmeside på samme sted, som Arbejdsmarkedets
Tillægspensions lønpolitik er offentliggjort.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 2. pkt., at oplysningerne
om direktørens eller et medlem af den finansielle ledelses
fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen
er gældende.
Det vil sige, at oplysningerne om vederlagets størrelse, de
enkelte vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for veder-
lagsdelenes størrelse skal være tilgængelige på Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions hjemmeside på samme sted, som Ar-
bejdsmarkedets Tillægspensionslønpolitik er offentliggjort,
så længe aftalen om fratrædelsesordningen er gældende, her-
under i hele udbetalingsperioden og i hele perioden, indtil et
eventuelt krav om tilbagebetaling er endeligt afklaret.
Sker der ændringer i direktørens eller et medlem af den fi-
nansielle ledelses fratrædelsesordning i ansættelsesperioden
eller på tidspunktet for fratrædelsen, skal Arbejdsmarkedets
Tillægspension fjerne oplysningerne om modtagerens tidli-
gere fratrædelsesordning. Oplysningerne erstattes af oplys-
ninger om direktørens nye fratrædelsesordning.
Det følger af forslaget til § 32 a, stk. 1, at en overtrædelse af
den foreslåede § 24 l kan straffes med bøde, jf. lovforslagets
§ 7, nr. 9.
Til § 24 m
De gældende aflønningsregler for Arbejdsmarkedets Til-
lægspension indeholder ikke krav til udbetalingen af løn i en
aftalt opsigelsesperiode. Aflønningsreglerne regulerer alene
den løndel, der efter de gældende regler karakteriseres som
variabel løn, jf. § 3 i aflønningsbekendtgørelsen. Da løn i
en aftalt opsigelsesperiode anses som fast løn, er denne ikke
omfattet af de gældende begrænsninger for brug af variabel
løn, der følger af § 10 i aflønningsbekendtgørelsen.
Efter gældende ret er der således ikke begrænsninger for ud-
betalingen af løn i en aftalt opsigelsesperiode i de tilfælde,
hvor en person er fritstillet fra sin stilling i hele eller dele af
opsigelsesperioden.
Det følger af den foreslåede § 24 m, at løn i en aftalt op-
sigelsesperiode til direktøren eller et medlem af den finan-
sielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ikke
modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbeta-
les månedsvis over opsigelsesperioden.
Det foreslåede vil indebære, at løn i en direktørs eller et
medlem af den finansielle ledelses aftalte opsigelsesperiode
197
skal udbetales månedsvis over opsigelsesperioden, for så
vidt angår den del af lønnen, som ikke modsvares af en
sædvanlig arbejdsforpligtelse.
Bestemmelsens anvendelsesområde er afgrænset til de til-
fælde, hvor direktøren eller et medlem af den finansielle
ledelse er fritstillet i opsigelsesperioden. Det betyder, at en
direktør eller et medlem af den finansielle ledelse, der befin-
der sig i opsagt stilling, men som er forpligtet til at fortsætte
sit sædvanlige arbejde indtil opsigelsesperiodens udløb, ikke
er omfattet af den foreslåede bestemmelse. For en direktør
eller et medlem af den finansielle ledelse, der er fratrådt sin
stilling og alene fritstillet i en del af opsigelsesperioden, skal
den del af lønnen i opsigelsesperioden, der vedrører fritstil-
lingsperioden, opfylde det foreslåede krav til udbetalingen.
Har Arbejdsmarkedet Tillægspension og en direktør eller
et medlem af den finansielle ledelse i virksomheden f.eks.
aftalt en opsigelsesperiode på et år, og medfører aftalen, at
direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse skal
fortsætte sit sædvanlige arbejde i tre måneder efter opsigel-
sen og fritstilles i resten af perioden, vil de ni måneders løn i
opsigelsesperioden, der ikke modsvares af en arbejdsforplig-
telse, være omfattet af bestemmelsen.
Det er en betingelse for, at lønnen kan anses for at mod-
svares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, at den fratrådte
direktør eller medlem af den finansielle ledelse fortsætter
i sit sædvanlige virke i virksomheden. Det er således ikke
tilstrækkeligt, at den fratrådte direktør eller medlem af den
finansielle ledelse virker som konsulent på deltid eller lig-
nende for virksomheden i opsigelsesperioden.
Efter den foreslåede bestemmelse skal udbetalingen af løn
i opsigelsesperioden ske månedsvis over perioden. Det vil
sige, at udbetalingen i opsigelsesperioden skal ske med de
sædvanlige månedsvise betalinger, som den fratrådte direk-
tør eller et medlem af den finansielle ledelse har modtaget
under sin ansættelse. Udbetalingen skal således være ligeligt
fordelt og fortsætte over hele opsigelsesperioden.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at løn i en aftalt op-
sigelsesperiode ikke kapitaliseres og udbetales i forbindelse
med opsigelsen af direktøren eller et medlem af den finan-
sielle ledelse. Kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions virksomhed vil ofte medføre, at omfanget af even-
tuelt kritisable forhold først konstateres efter direktørens
eller medlemmet af den finansielle ledelses fratrædelse. Der
kan derfor forløbe en vis tid fra opsigelsen, før det kan
konstateres, om grundlaget for udbetalingen har været og
fortsat er til stede. Hvis løn i opsigelsesperioden allerede er
udbetalt i forbindelse med opsigelsen af direktøren eller et
medlem af den finansielle ledelse, reduceres muligheden for
senere at kunne kræve pengene retur, hvis det viser sig at
blive relevant.
Den foreslåede løbende udbetaling vil give virksomhedens
bestyrelse mulighed for løbende at reagere, hvis den pågæl-
dende direktør eller et medlem af den finansielle ledelse
har udvist en adfærd, der kan udgøre en væsentlig mislig-
holdelse af ansættelsesforholdet, inden hele beløbet er udbe-
talt. Hvis bestyrelsen efter direktørens eller et medlem af
den finansielle ledelses opsigelse bliver bekendt med, at den
pågældende under sin ansættelse har udvist en adfærd, der er
udtryk for en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforhol-
det, har virksomheden således mulighed for at iværksætte
ansættelsesretlige tiltag over for den pågældende, imens ud-
betalingen fortsat er udskudt.
Ophæves aftalen som følge af alvorlige ledelsesmæssige
svigt eller væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet
fra den fratrådte direktørs side, vil også krav på eventuelle
andre vederlag i forbindelse med fratrædelsen bortfalde. Se
nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 24 n,
stk. 4.
Til § 24 n
De gældende aflønningsregler begrænser brug af variabel
løn, således at der med hensyn til variabel løn til medlem-
mer af repræsentantskabet, bestyrelsen, direktøren og væ-
sentlige risikotagere er fastsat en forholdsmæssig grænse set
i relation til modtagerens faste løn. For et medlem af repræ-
sentantskabet, bestyrelsen eller direktøren må en variabel
løn således alene udgøre 50 pct. af vedkommendes faste løn
inklusive pension. Aflønningsreglerne fastsætter endvidere
krav om, at mindst 40 pct. af den variable løndel skal udbe-
tales i årlige rater over en årrække.
Ved de årlige udbetalinger af den udskudte variable løn skal
Arbejdsmarkedets Tillægspension sikre, at den pågældende
ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der
har resulteret i betydelige tab for virksomheden, eller ikke
har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed,
samt betinge udbetalingen af, at virksomheden på tidspunk-
tet for udbetaling af den variable løndel kan overholde
sine forpligtelser over for sine medlemmer. Er dette ikke
tilfældet, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension reducere
den udskudte variable løn eller helt lade den resterende
del bortfalde. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal i øvrigt
kræve tilbagebetaling af en allerede udbetalt variabel løn,
hvis udbetalingen er sket på grundlag af oplysninger om
resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og hvis
modtageren er i ond tro.
Efter de gældende regler er en fratrædelsesgodtgørelse som
udgangspunkt omfattet af de nævnte begrænsninger for brug
af variabel løn. I praksis vil langt de fleste fratrædelsesgodt-
gørelser imidlertid være undtaget regelsættet om variabel
løn i medfør af § 13 i aflønningsbekendtgørelsen. Det følger
heraf blandt andet, at en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er
198
resultatafhængig, som aftales på ansættelsestidspunktet, og
som ikke udgør en værdi større end to års samlet løn, kan
undtages fra aflønningsreglerne. Hvis en fratrædelsesgodt-
gørelse aftales på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del
af fratrædelsesgodtgørelsen, som ikke udgør en værdi større
end et års samlet løn, undtages fra aflønningsreglerne.
Ingen fratrædelsesgodtgørelse må belønne forseelser eller
manglende resultater. Dette gælder, uanset om undtagelses-
betingelserne i § 13 i aflønningsbekendtgørelsen er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 n fastsætter nærmere
krav om fratrædelsesgodtgørelser til direktøren eller et med-
lem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension samt til udbetalingen heraf.
Omfattet af bestemmelsen er fratrædelsesgodtgørelser, der
er nærmere defineret i den foreslåede § 24 j, som enhver
form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse
med sin fratrædelse, og som ikke udgør hverken løn eller
værdi af personalegoder i opsigelsesperioden, rimelig kom-
pensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller kunde-
klausuler eller følger af præceptiv lovgivning.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at en fratrædelsesgodtgø-
relse til direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse
i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal afspejle de resulta-
ter, der er opnået ved varetagelse af stillingen, og ikke må
belønne forseelser eller manglende resultater.
Bestyrelsen bør i forbindelse med aftaleindgåelsen om en
fratrædelsesordning sikre, at de resultater, direktøren eller et
medlem af den finansielle ledelse har opnået eller ikke har
opnået over en periode inden vedkommendes fratrædelse,
afspejles i ordningen. Ved vurderingen af manglende resul-
tater bør der tages hensyn til både virksomhedens og den
pågældendes forhold.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelser ik-
ke må tildeles, hvis der er tale om indlysende manglende
resultater, og disse kan lægges til grund for omgående opsi-
gelse af kontrakten eller afskedigelse af direktøren eller et
medlem af den finansielle ledelse.
Skyldes direktørens eller et medlem af den finansielle ledel-
ses afskedigelse eksempelvis, at den pågældende under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt i medfør af stk. 4, må
virksomheden ikke tildele fratrædelsesgodtgørelsen til den
pågældende. I et sådant tilfælde vil fratrædelsesgodtgørelse
bortfalde inden udbetalingen heraf påbegyndes.
Manglende resultater kan skyldes mange andre forhold
end direktørens eller et medlem af den finansielle ledelses
svigt. Kun forhold bag de manglende resultater, der kan
tilregnes den pågældende, skal tillægges vægt i vurderingen
af, om en aftale om fratrædelsesgodtgørelse skal bortfalde
på baggrund af manglende resultater. Forhold af en karakter,
der kunne føre til en bortvisning af den pågældende, vil som
udgangspunkt medføre, at en fratrædelsesgodtgørelse ikke
må tildeles.
Det foreslåede tilsigter ikke at ændre ved den praksis, der
eksisterer i dag, hvorefter fratrædelsesgodtgørelser typisk
aftales som et bestemt antal månedslønninger. Med forsla-
gets stk. 1 gøres det imidlertid klart, at udbetaling af en
fratrædelsesgodtgørelse ikke kan ske, hvis direktøren eller et
medlem af den finansielle ledelse har udvist en adfærd, der
udgør et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, ligesom en påbe-
gyndt udbetaling skal indstilles, og allerede udbetalt godtgø-
relse skal kræves tilbage, hvis en sådan adfærd konstateres
på et senere tidspunkt.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at en fratrædelsesgodt-
gørelse skaludbetales i månedsvise rater svarende til stør-
relsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive
pension i det seneste regnskabsår.
Det foreslåede vil indebære, at fratrædelsesgodtgørelser skal
udbetales i månedsvise intervaller, der maksimalt må udgøre
en værdi svarende til modtagerens gennemsnitlige måneds-
løn inklusive pension i det seneste regnskabsår. Ved opgø-
relsen heraf indgår både direktørens eller et medlem af den
finansielle ledelses faste og variable løndele i det seneste
regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet. Evt. variabel løn,
der er tildelt i aktier, og evt. variabel løn under udskydelse
indgår også i opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som
værdien på beregningstidspunktet.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal ske med de
sædvanlige månedsvise betalinger, som direktøren eller et
medlem af den finansielle ledelse har modtaget under sin
ansættelse. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal
således udskydes og ske med en ligelig fordeling svarende
til den pågældendes gennemsnitlige månedsløn inklusive
pension, indtil hele godtgørelsen er udbetalt.
Det er hensigten med kravet om månedsvise udbetalinger at
sikre, at der er et passende tidsrum imellem udbetalingerne
til at vurdere, om forudsætningerne for tildelingen har ænd-
ret sig.
Udskydelsesperiodens længde afhænger af, hvor stor fratræ-
delsesgodtgørelse der er aftalt. Hvis en direktør eller et
medlem af den finansielle ledelse f.eks. har indgået aftale
om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til det seneste års
samlede løn inklusive pension, vil sidste rate af fratrædel-
sesgodtgørelsen kunne udbetales, året efter vedkommendes
løn i opsigelsesperioden er udbetalt, jf. det foreslåede stk. 3.
199
De månedsvise udbetalinger må maksimalt udgøre et beløb
svarende til modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklu-
sive pension i det seneste regnskabsår. Den foreslåede be-
stemmelse begrænser således ikke virksomheden i at udbe-
tale mindre månedlige beløb og således forlænge udskydel-
sesperioden.
Kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions virk-
somhed vil ofte medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt
med omfanget af eventuelt kritisable forhold efter direktø-
rens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid fra fratræ-
delsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en fratrådt
direktør eller et medlem af den finansielle ledelse under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Særligt væsentligheden
af en misligholdelse kan være vanskelig at konstatere på
fratrædelsestidspunktet. De foreslåede krav til udbetalingen
af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 2 har til hensigt at sikre, at
virksomhedens bestyrelse har tilstrækkelig tid til at afdække,
om der er behov for at indstille udbetalingen af fratrædelses-
godtgørelsen.
Det foreslåede stk. 2 skal således ses i sammenhæng med
kravet i forslaget til stk. 4, hvorefter bestyrelsen skal ind-
stille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis besty-
relsen vurderer, at den fratrådte direktør eller medlem af
den finansielle ledelse under sin ansættelse har udvist en
adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt. Hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold,
der kan tilregnes direktøren eller et medlem af den finan-
sielle ledelse, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at
vedkommende er sigtet for strafbare forhold, som er begået i
forbindelse med vedkommendes ansættelse, skal bestyrelsen
tilbageholde udbetalingen af godtgørelsen.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at udbetalingen af fratræ-
delsesgodtgørelsen tidligst kan begynde, efter en eventuel
løn i opsigelsesperioden er fuldt udbetalt.
Løn i opsigelsesperioden skal være fuldt udbetalt i overens-
stemmelse med den foreslåede § 24 m. Se nærmere herom i
bemærkningerne til lovforslagets § 24 m.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelsens
udbetaling er afhængig af udbetalingen af eventuel løn i
opsigelsesperioden. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen er imidlertid ikke afhængig af udbetalingen af eventuel
variabel løn, der måtte være under udskydelse i henhold til §
10, stk. 1, nr. 4, i aflønningsbekendtgørelsen.
Kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions virk-
somhed vil ofte medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt
med omfanget af eventuelt kritisable forhold efter direktø-
rens eller et medlem af den finansielle ledelses fratrædel-
se. Der kan derfor forløbe en vis tid fra fratrædelsen, før
bestyrelsen vurderer, at en fratrådt under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt. Særligt væsentligheden af en mislig-
holdelse kan være vanskelig at konstatere på fratrædelses-
tidspunktet. De foreslåede krav til udbetalingen af fratrædel-
sesgodtgørelser i stk. 3 har til hensigt at sikre, at virksomhe-
dens bestyrelse har tilstrækkelig tid til at afdække, om der er
behov for at indstille udbetalingen af godtgørelsen.
Det foreslåede stk. 3 skal således ses i sammenhæng med
kravet i forslaget til stk. 4.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at bestyrelsen i Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension skal indstille udbetalingen
af en fratrædelsesgodtgørelse til direktøren eller et med-
lem af den finansielle ledelse, hvis bestyrelsen vurderer, at
vedkommende under sin ansættelse har udvist en adfærd,
der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen, hvis virk-
somheden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes di-
rektøren eller et medlem af den finansielle ledelse, eller hvis
bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren eller et med-
lem af den finansielle ledelse er sigtet for strafbare forhold,
som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
udbetalingsbegrænsningerne i det foreslåede stk. 2 og 3, jf.
bemærkningerne ovenfor.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er så-
ledes begrænset til den udskudte del af fratrædelsesgodtgø-
relsen. Den del af en fratrædelsesgodtgørelse, der allerede er
udbetalt på det tidspunkt, hvor bestyrelsen vurderer, at den
fratrådte direktør eller medlem af den finansielle ledelse har
udvist en adfærd, som må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt under sin ansættelse i virksomheden,
skal bestyrelsen bestræbe sig på at kræve tilbagebetalt efter
det foreslåede stk. 5, som beskrevet nedenfor.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at bestyrelsen skal indstille
udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen
vurderer, at direktøren eller et medlem af den finansielle
ledelse under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må
anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen
er forpligtet til at vurdere, om en fratrådt direktør eller et
medlem af den finansielle ledelse har udvist en adfærd, der
må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, og
indstille udbetalingen og dermed lade en eventuel udskudt
fratrædelsesgodtgørelse bortfalde, hvis dette er tilfældet. Det
vil afhænge af karakteren af den konkret udviste adfærd, om
bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodt-
gørelsen.
200
Bestyrelsen skal således indstille udbetalingen af fratrædel-
sesgodtgørelsen, hvis virksomheden kommer i alvorlige
økonomiske vanskeligheder, og disse i høj grad kan tilreg-
nes direktørens eller et medlem af den finansielle ledelses
kritisable adfærd eller mangelfulde ledelse. Den kritisable
adfærd kan eksempelvis bestå i, at vedkommende har hand-
let i strid med sine beføjelser eller de af bestyrelsen fastsatte
rammer og har påført virksomheden store risici som en føl-
ge heraf. Det kan også være tilfældet, hvor vedkommende
har udvist passivitet eller illoyal adfærd, der i betragteligt
omfang har bidraget til virksomhedens problemer, eller hvor
problemerne skyldes, at vedkommende åbenlyst har tilside-
sat hensynet til en fornuftig risikostyring.
Det er afgørende for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at
virksomhedens økonomiske problemer kan tilregnes direk-
tørens eller et medlem af den finansielle ledelses adfærd
eller passivitet, og at denne adfærd eller passivitet i den
givne situation må anses for at udgøre et ledelsesmæssigt
svigt. Vurderer bestyrelsen, at virksomhedens økonomiske
problemer hovedsageligt udspringer af forhold, som ikke
kan tilregnes direktørens eller et medlem af den finansielle
ledelses adfærd eller passivitet, er der efter bestemmelsen
ikke krav om indstilling af udbetalingen af fratrædelsesgodt-
gørelsen.
Det bemærkes, at bestemmelsen også vil kunne anvendes,
selvom virksomhedens økonomiske problemer først konsta-
teres, efter den pågældende direktør eller medlem af den
finansielle ledelse er fratrådt virksomheden.
Der kan også være tale om alvorlige ledelsesmæssigt svigt,
uden at Finanstilsynet har fundet anledning til at påtale virk-
somhedens økonomiske situation. Det kan bl.a. ud fra en
konkret vurdering anses som et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, hvis den fratrådte direktør eller medlem af den finan-
sielle ledelse under sin ansættelse har deltaget i eller været
ansvarlig for handlinger eller undladelser, der har resulteret i
betydelige tab eller skade for virksomheden, som med rime-
lighed burde have været undgået. Eksempelvis vil betydelig
omdømmemæssig skade, som skyldes direktørens eller et
medlem af den finansielle ledelses adfærd, kunne udgøre et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil bl.a. være tilfældet,
hvis vedkommendes kritisable adfærd har medført, at tilli-
den til virksomheden forværres markant.
Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at tab
eller skade, som virksomheden er blevet påført, kan tilreg-
nes direktørens eller et medlem af den finansielle ledelses
kritisable adfærd. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis
vedkommende har deltaget i eller ved sin adfærd har mulig-
gjort finansiel kriminalitet eller har udvist en illoyal adfærd,
der har resulteret i en betydelig mistillid til og skade på
virksomhedens omdømme.
Manglende opfyldelse af direktørens eller et medlem af den
finansielle ledelses ledelsesmæssige forpligtelser efter den
finansielle og selskabsretlige regulering vil som udgangs-
punkt blive anset for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis den
fratrådte ikke har fulgt eller gennemført de politikker og
retningslinjer, der er fastsat af bestyrelsen efter § 23, stk.
7-12, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller hvis
vedkommende ikke har formået at bidrage til en effektiv
virksomhedsstyring efter § 23 b i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Også væsentlig tilsidesættelse af den regulering, der gælder
for Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt, anses som
udgangspunkt for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, hvis tilsidesættelsen kan tilregnes direktøren eller et
medlem af den finansielle ledelse. Modtager virksomheden
eksempelvis gentagne påtaler eller påbud fra Finanstilsy-
net for overtrædelser af centrale regler under direktørens
ledelse, vil dette anses for at udgøre et ledelsesmæssigt
svigt. Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendel-
se, at Finanstilsynets tilsynsmæssige reaktioner vedrører for-
hold, som kan tilregnes direktøren eller et medlem af den
finansielle ledelse, eller at vedkommende har haft en man-
gelfuld opfølgning på de tilsynsmæssige reaktioner. Kan det
påvises, at vedkommende generelt sidder Finanstilsynets re-
aktioner overhørig, vil dette tillige udgøre et alvorligt ledel-
sesmæssigt svigt.
Der vil også foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt,
hvis direktørens eller et medlem af den finansielle ledelses
handlinger eller undladelser under ansættelsen medfører, at
den fratrådte direktør eller et medlem af den finansielle le-
delse eller virksomheden dømmes for overtrædelse af straf-
feloven, lovgivning relateret til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension eller anden relevant lovgivning. Er direktøren, et
medlem af den finansielle ledelse eller virksomheden dømt
for en sådan overtrædelse, skal fratrædelsesgodtgørelsen
indstilles.
Det er afgørende for indstilling af udbetalingen af fratrædel-
sesgodtgørelsen, at overtrædelsen er begået i forbindelse
med direktørens eller et medlem af den finansielle ledelses
varetagelse af sine pligter i virksomheden. Er vedkommende
dømt for strafbare forhold begået i vedkommendes privat-
sfære, er bestyrelsen derfor ikke efter de foreslåede regler
forpligtet til at indstille udbetalingen af vedkommendes fra-
trædelsesgodtgørelse.
Hvis virksomheden bliver dømt for overtrædelser af straffe-
loven, lovgivning relateret til Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion eller anden relevant lovgivning, er overtrædelsen kun
relevant for indstillingen af fratrædelsesgodtgørelse, hvis
overtrædelsen enten er begået af direktøren eller et medlem
af den finansielle ledelse, eller hvis overtrædelsen har kun-
net passere, fordi vedkommende ikke i tilstrækkeligt omfang
201
har udført sine pligter på området. Eksempelvis hvis det
påvises, at vedkommende ved sin passivitet muliggjorde
overtrædelserne.
Ofte går der lang tid fra det tidspunkt, hvor virksomheden
eller direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse
sigtes, og til der placeres et strafansvar. Fratrædelsesgodtgø-
relsen kan være helt udbetalt, inden et strafansvar er place-
ret, hvilket reducerer muligheden for senere at kunne kræve
pengene retur, hvis det viser sig at blive relevant.
Det er ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse, at den
fratrådte direktør eller medlem af den finansielle ledelse
eller virksomheden efterfølgende findes skyldig i strafbare
forhold. Det kan forekomme, at domstolene ikke finder til-
strækkeligt grundlag for at dømme vedkommende eller virk-
somheden efter tiltalen, men hvor forholdet alligevel udgør
et sådant alvorligt ledelsesmæssigt svigt, at udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles. Det kan endvidere
forekomme, at de forhold og den adfærd, der har ført til
straffesagen, i sig selv har påført virksomheden en så bety-
delig omdømmemæssig skade, at bestyrelsen skal indstille
udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen til den fratrådte
direktør eller medlem af den finansielle ledelse. Dette vil
være tilfældet, hvis de passerede forhold henhører under
vedkommendes ansvarsområde og udgør et alvorligt ledel-
sesmæssigt svigt.
Eksemplerne er ikke udtømmende. Der kan foreligge andre
tilfælde, hvor en direktørs eller et medlem af den finansielle
ledelses adfærd må anses for at udgøre et alvorligt ledelses-
mæssigt svigt, der danner grundlag for at indstille udbetalin-
gen af den pågældendes fratrædelsesgodtgørelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles på
det tidspunkt, hvor bestyrelsen vurderer, at den fratrådte
direktør eller medlem af den finansielle ledelse under sin an-
sættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et
ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen vil oftest være nærmest
til at konstatere, om en sådan adfærd er udvist, men det kan
også forekomme, at bestyrelsen bliver bekendt hermed på
anden måde, eksempelvis via reaktioner fra Finanstilsynet,
henvendelse fra politiet i forbindelse med efterforskningen
af en konkret sag eller via anden kommunikation fra myn-
dighederne.
Indstilling af udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse ef-
ter det foreslåede 1. pkt., indebærer et bortfald af direktørens
eller et medlem af den finansielle ledelses krav på den ikke-
udbetalte del af fratrædelsesgodtgørelsen. Efter bestyrelsens
indstilling af udbetalingen skal bestyrelsen kræve tilbagebe-
taling af den del af fratrædelsesgodtgørelsen, der eventuelt
allerede er udbetalt helt eller delvist, jf. det foreslåede stk. 5.
Skulle bestyrelsen inden for de almindelige forældelsesfri-
ster få nye oplysninger, der giver anledning til at omgøre
beslutningen om at indstille udbetalingen, eller underken-
des bestyrelsens indstilling af udbetalingen eksempelvis ved
domstolene, vil direktøren eller et medlem af den finansielle
ledelse kunne kræve resten af fratrædelsesgodtgørelsen ud-
betalt.
Bestemmelsen har til formål at udgøre et supplement til
bestyrelsens almindelige kontraktbaserede indgrebsmulighe-
der og misligholdelsesbeføjelser og begrænser således ikke
bestyrelsens mulighed for at gribe ind over for udbetalingen
af en direktørs eller et medlem af den finansielle ledelses
fratrædelsesgodtgørelse som følge af misligholdelse af an-
sættelsesforholdet i øvrigt.
Det følger af det foreslåede stk. 4, 2. pkt., at bestyrelsen skal
tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis
virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes
direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse, eller
hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at den fratrådte direk-
tør er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse
med vedkommendes ansættelse i Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension.
Tilbageholdelse af fratrædelsesgodtgørelsen i forbindelse
med sigtelser af virksomheden, direktøren eller et medlem
af den finansielle ledelse for overtrædelse af straffe- og
særlovgivningen skal kun ske, hvor det strafbare forhold i
sigtelsen vedrører den pågældendes aktive handlinger eller
forsømmelse af direktørens pligter i virksomheden.
Bestyrelsen skal eksempelvis tilbageholde udbetalingen af
en direktørs eller et medlem af den finansielle ledelses
fratrædelsesgodtgørelse, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion eller vedkommende sigtes for overtrædelse af eller
medvirken til overtrædelse af straffelovens § 114 b om ter-
rorfinansiering, § 289 a om groft skattesvig eller § 290 a
om hvidvask, for forhold, som direktøren under og som led
i sin ansættelse har deltaget i eller ved sin passivitet har
muliggjort.
Endelig kan også sigtelse for andre overtrædelser af relevant
lovgivning medføre, at bestyrelsen skal tilbageholde fratræ-
delsesgodtgørelsen.
Bestyrelsen skal tilbageholde direktørens eller et medlem af
den finansielle ledelses fratrædelsesgodtgørelse, hvis indhol-
det i sigtelsen af vedkommende har relation til vedkommen-
des ansættelse. Sigtelser af direktøren eller et medlem af
den finansielle ledelse for forhold begået i vedkommendes
privatsfære er ikke omfattet af pligten til at tilbageholde
udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser.
En domfældelse af virksomheden, direktøren eller et med-
202
lem af den finansielle ledelse for forhold som de nævnte vil
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, jf. det foreslåede
1. pkt. Behovet for at kunne tilbageholde udbetalingen af
en fratrædelsesgodtgørelse allerede i forbindelse med, at
direktøren, et medlem af den finansielle ledelse eller virk-
somheden er sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes
direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse, skal ses
i lyset af, at det i de fleste tilfælde tager lang tid, inden et
strafansvar bliver placeret. Hensynet til at sikre, at direktø-
ren eller et medlem af den finansielle ledelse i virksomheden
ikke belønnes for strafbare handlinger, som de har deltaget
i eller bidraget til, tilsiger, at det skal være muligt at tilbage-
holde den udskudte del af en fratrædelsesgodtgørelse helt
eller delvist inden udbetalingen heraf for at afværge risikoen
for, at formålet med bestemmelsen forspildes.
Bestyrelsen tager stilling til, om den tilbageholdte fratrædel-
sesgodtgørelse kan udbetales, eller om den bortfalder, på
det tidspunkt, hvor sagen afgøres endeligt i retten, eller hvis
tiltalen frafaldes endeligt. Kendes den fratrådte direktør eller
medlem af den finansielle ledelse skyldig i strafbare forhold,
og konstaterer bestyrelsen på den baggrund, at der foreligger
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, jf. det foreslåede 1. pkt.,
skal bestyrelsen lade den tilbageholdte fratrædelsesgodtgø-
relse bortfalde efter det foreslåede 1. pkt. og samtidig udfol-
de rimelige bestræbelser på at kræve tilbagebetaling af den
allerede udbetalte fratrædelsesgodtgørelse efter det foreslåe-
de stk. 5.
Bestyrelsen kan både forud for sigtelsen og på tidspunktet
for sigtelsen træffe beslutning om at indstille fratrædelses-
godtgørelsen og kræve en eventuelt udbetalt del af fratræ-
delsesgodtgørelsen tilbagebetalt uagtet domstolenes endeli-
ge afgørelse, hvis bestyrelsen vurderer, at der foreligger et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2,
stk. 1, vil løbe fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen har truffet
endelig beslutning.
Det foreslås i stk. 5, at bestyrelsen skal kræve tilbagebeta-
ling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller
delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller
forhold omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
det foreslåede stk. 4, hvis anvendelse er begrænset til den
udskudte del af fratrædelsesgodtgørelsen. Anvendelsesom-
rådet for det foreslåede stk. 5 er begrænset til den del af
fratrædelsesgodtgørelsen, der er udbetalt på det tidspunkt,
hvor bestyrelsen bliver bekendt med adfærd eller forhold
omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for bestyrel-
sen til at kræve en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt i de
tilfælde, hvor det efter udbetalingen heraf viser sig, at den
fratrådte direktør eller medlem af den finansielle ledelse har
udvist en adfærd under sin ansættelse, der må anses for at
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det forudsættes
dog i den forbindelse, at pligten må anses for opfyldt, selv
hvis der ikke er sket tilbagebetaling, når bestyrelsen har
udfoldet rimelige bestræbelser på at kræve fratrædelsesgodt-
gørelsen tilbagebetalt, jf. nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse opstiller således krav om, at
bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodt-
gørelsen i de tilfælde, hvor hele eller dele af fratrædelses-
godtgørelsen er udbetalt på det tidspunkt, hvor bestyrelsen
bliver bekendt med direktørens kritisable adfærd.
I de tilfælde hvor direktørens eller et medlem af den fi-
nansielle ledelses fratrædelsesgodtgørelse tilbageholdes, jf.
det foreslåede stk. 4, 2. pkt., skal bestyrelsen kræve tilba-
gebetaling af eventuel udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, når
bestyrelsen vurderer, at der er grundlag for at indstille ud-
betalingen af den udskudte del og lade den resterende del
bortfalde efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt. Som det fremgår
af bemærkninger til det foreslåede stk. 4, 2. pkt., kan vurde-
ringen af om udbetalingen skal indstilles, være afhængig af
straffesagens endelige afgørelse.
Pligten for bestyrelsen til at kræve tilbagebetaling af fra-
trædelsesgodtgørelsen forudsætter, at bestyrelsen skal ud-
folde rimelige bestræbelser på at kræve udbetalingen tilba-
ge. Dette indebærer, at bestyrelsen skal undersøge mulighe-
derne for at kræve tilbagebetaling af direktørens eller et
medlem af den finansielle ledelses fratrædelsesgodtgørelse
på det tidspunkt, hvor bestyrelsen bliver bekendt med, at
vedkommende under sin ansættelse har udvist en adfærd,
der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt. Hvis bestyrelsen f.eks. bliver bekendt med en sådan
adfærd på et tidspunkt, hvor hele fratrædelsesgodtgørelsen
er forbrugt, hvor der i øvrigt ikke er rimelig udsigt til, at
en forfølgelse af kravet vil føre til tilbagebetaling, eller hvor
forfølgelse af kravet vil være forbundet med uforholdsmæs-
sige omkostninger for virksomheden, vil bestyrelsen ikke
være forpligtet til at forfølge kravet om tilbagebetaling.
Det forudsættes i den forbindelse, at bestyrelsen vil kunne
godtgøre over for Finanstilsynet som tilsynsmyndighed at
have udfoldet rimelige bestræbelser på at kræve tilbagebeta-
ling af fratrædelsesgodtgørelsen.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2,
stk. 1, vil løbe successivt månedsvis, efterhånden som fra-
trædelsesgodtgørelsen udbetales i henhold til § 24 o, stk. 2.
Til § 24 o
203
De gældende aflønningsregler i aflønningsbekendtgørelsen
finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af en
kollektiv overenskomst.
Det foreslås i § 24 o, at §§ 24 l -24 n ikke kan fraviges
ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning til
direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, der indgås med en anden
virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.
Den foreslåede bestemmelse er indsat med henblik på enty-
digt at fastsætte, at der ikke kan indgås bindende aftaler om
fravigelse af de nævnte bestemmelser, idet bestemmelserne i
så fald ikke ville få den tilsigtede virkning.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet en
ændring af øvrige bestemmelser i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension eller øvrige bestemmelser i aflønnings-
bekendtgørelsen. Den foreslåede bestemmelse indebærer så-
ledes ikke en ændring i forhold til, hvilke bestemmelser
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller aflønnings-
bekendtgørelsen der i øvrigt kan eller ikke kan fraviges ved
aftale.
Til nr. 6 (§ 27, stk. 10, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension)
Den gældende § 27, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension indeholder en bestemmelse om, at når Fi-
nanstilsynet meddeler påbud i henhold til stk. 4 og 5, kan
påbuddet forlanges indbragt for domstolene. Retten til at
forlange påbuddet indbragt tilfalder Arbejdsmarkedets Til-
lægspension og vedkommende, som afgørelsen vedrører.
En anmodning om indbringelse af påbud for domstolene
skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbud-
det er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke op-
sættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendel-
se bestemme, at den pågældende direktør eller den pågæl-
dende nøgleperson under sagens behandling kan opretholde
sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen
for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning
herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 10 i § 27, hvorefter
afgørelser i sager efter § 23 a, stk. 1 og 2, og § 23 a, stk. 8,
som træffes efter § 23 a, stk. 3, kan forlanges indbragt for
domstolene af Arbejdsmarkedets Tillægspension og af den
person, som afgørelsen vedrører. Anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter at afgørelsen
er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsæt-
tende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse
bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræ-
de i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om
forhåndsgodkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for
domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning
herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og den person, som afgø-
relsen vedrører, vil derfor kunne forlange, at Finanstilsynet
indbringer en afgørelse om afslag på en egnetheds- og hæ-
derlighedsansøgning for domstolene, ligesom det er tilfældet
for påbud om at afsætte direktøren eller en ansat, der er
udpeget som en nøgleperson, jf. § 27, stk. 5.
Til nr. 7 (§ 27 g, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension)
De gældende § 23 a, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension indeholder kravene til egnethed og hæderlig-
hed for bestyrelsesmedlemmer og direktøren i Arbejdsmar-
kedets Tillægspension.
Kravene til egnethed og hæderlighed gælder tillige for an-
satte identificeret som nøglepersoner, jf. § 23 a, stk. 5.
Det fremgår af den gældende § 27 g, stk. 1, 1. pkt., at
reaktioner givet i henhold til denne lovs § 27, stk. 2, jf. §
345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af
Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse
til Arbejdsmarkedets Tillægspension skal offentliggøres, og
det skal af offentliggørelsen fremgå, at reaktionen vedrører
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.
Ved reaktioner forstås ifølge forarbejderne til bestemmelsen
afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder påtaler og
påbud, men reaktioner dækker også over risikooplysninger
m.v., jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 133 som
fremsat, side 315.
Offentliggørelse efter § 27 g, stk. 1, kan ikke ske, hvis det
vil medføre uforholdsmæssig stor skade for Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, det vil bringe de finansielle markeders
stabilitet i fare, eller efterforskningsmæssige hensyn taler
imod offentliggørelse, jf. stk. 4. Offentliggørelsen må heller
ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller
oplysninger omfattet af § 30 i offentlighedsloven, dvs. op-
lysninger om private forhold og drifts- eller forretningsfor-
hold eller lignende.
Udgangspunktet efter § 27 g, stk. 1, er, at en afgørelse truffet
af Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres, medmindre
de særlige betingelser for at undlade offentliggørelse efter
stk. 3 finder anvendelse, og at en offentliggørelse, der ve-
drører en fysisk person, sker i anonymiseret form, hvilket
omfatter sager om egnethed og hæderlighed.
Det foreslås i § 27 g, stk. 3, 1. pkt., at der ikke skal ske
204
offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 23
a, stk. 1 og 2, eller § 23 a, stk. 1 og 2, jf. § 23 a, stk. 8.
Forslaget vil indebære, at der fremover ikke kan ske offent-
liggørelse efter § 27 g, stk. 1, af Finanstilsynets afgørelser
i sager om egnethed og hæderlighed efter § 23 a, stk. 1 og
2. Dette vil gælde for alle typer af egnetheds- og hæderlig-
hedssager, det vil sige både for sager, hvor vurderingen efter
ansøgning sker forud for eller efter tiltræden i den konkrete
stilling, og sager, hvor Finanstilsynet påbyder en persons
afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv.
Den foreslåede bestemmelse er dermed en ufravigelig undta-
gelse til offentliggørelsespligten i § 27 g, stk. 1.
Forslaget har til formål at sikre fortrolighed om sagerne af
hensyn til de personer, som vurderingerne af egnethed og
hæderlighed vedrører.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 27 g, stk. 4, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension)
Den fremgår af den gældende § 27 g, stk. 4, at hvis offent-
liggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske
offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nød-
vendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette
gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen.
Det foreslås i § 27 g, stk. 4, 1. pkt., at ændre stk. 3, 1. pkt.,
til stk. 3, 2. pkt.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse på baggrund af lov-
forslagets § 7, nr. 7.
Til nr. 9 (§ 32 a, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension)
Den gældende § 32 a, stk. 1, udgør en straffebestemmelse,
hvorefter overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte bestem-
melser kan straffes med bøde.
Det foreslås at ændre § 32 a, stk. 1, således, at henvisningen
til § 23, stk. 3, ændres til § 23, stk. 6, og at § 24 l indsættes.
Den foreslåede ændring medfører, at overtrædelse af § 24 l
bliver strafbelagt i henhold til § 23 a, stk. 1.
I forbindelse med offentliggørelseskravet i § 24 l er ansvars-
subjektet Arbejdsmarkedets Tillægspension, og gerningsind-
holdet består i, at virksomheden ikke offentliggør alle de
nævnte oplysninger hurtigst muligt eller senest 3 hverdage
efter aftaleindgåelsen af en større fratrædelsesordning på
Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside på samme
sted, som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort.
Der er således flere forhold i § 24 l, der særskilt vil kunne
føre til et eventuelt strafansvar, herunder manglende offent-
liggørelse, for sen offentliggørelse og offentliggørelse et
andet sted på hjemmesiden, end hvor virksomhedens lønpo-
litik er offentliggjort, hvor det eksempelvis forsøges skjult
i forhold til anden information af samme karakter. Endelig
kan det straffes med bøde, hvis virksomheden fjerner oplys-
ningerne om direktøren eller et medlem af den finansielle
ledelses fratrædelsesordning i den periode, hvor aftalen fort-
sat finder anvendelse.
Den foreslåede ændring af henvisning til § 23 a, stk. 3,
til § 23 a, stk. 6, er en konsekvensrettelse på baggrund af
lovforslaget § 7, nr. 2.
Til § 8
Til nr. 1 (Overalt i loven i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond)
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes efter den gældende § 4,
stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, af en besty-
relse og en direktør. Som følge heraf anvendes betegnelsen
”direktøren” flere steder i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond.
Det foreslås, at »direktøren« overalt i loven ændres til: »di-
rektionen«, »Direktøren« overalt i loven ændres til: »Direk-
tionen«, og »direktørens« overalt i loven ændres til: »direk-
tionens«.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforsla-
gets § 8, nr. 2, hvor det foreslås, at ”direktør” ændres til
”direktion” i § 4, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond.
Der henvises til lovforslagets § 8, nr. 2, samt bemærkninger-
ne hertil.
Til nr. 2 (§ 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond)
Det fremgår af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en
bestyrelse og en direktør.
205
Det foreslås at ændre § 4, stk. 1, 1. pkt., således, at »direk-
tør« ændres til: »direktion«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktion.
Med den foreslåede ændring gives der mulighed for, at be-
styrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan ansætte en eller
flere direktører, der vil udgøre direktionen. Lønmodtagernes
Dyrtidsfond gives herved mulighed for at vælge, om direkti-
onen alene skal bestå af én direktør – sådan som ordningen
er efter den gældende lov – eller om direktionen skal bestå
af flere direktører i forening. Lønmodtagernes Dyrtidsfond
foretager ikke registrering af direktører hos Erhvervsstyrel-
sen. Afgørende for, hvilke personer der må anses for med-
lemmer af direktionen, vil derfor være bestyrelsens beslut-
ninger herom.
Formålet med den foreslåede ændring er at sidestille le-
delsesstrukturen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond med andre
pensionsvirksomheder samtidig med, at ledelsesstrukturen
fremtidssikres. Den foreslåede ændring tilstræber herved at
give Lønmodtagernes Dyrtidsfond en større fleksibilitet ved
indretningen af sin ledelsesstruktur.
Det er hensigten at anvende bemyndigelsesbestemmelsen i
den gældende § 4, stk. 7, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond, til at fastsætte nærmere regler i fondens vedtægter om
bestyrelsens adgang til at ansætte medlemmer af direktionen
samt dokumentation herfor.
Der er ikke med den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, 1.
pkt., tilsigtet en indholdsmæssig ændring af lovens øvrige
bestemmelser om kompetencefordelingen mellem bestyrel-
sen og direktøren. Direktionen vil derfor være underlagt
de samme beføjelser og forpligtelser som direktøren i den
gældende lov.
Til nr. 3 (§ 4 a, stk. 3-5, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond)
§ 4 a, stk. 1 og 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlem-
mer af bestyrelsen eller direktøren i Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond. Ifølge bestemmelsen skal medlemmer af Lønmod-
tagernes Dyrtidsfonds bestyrelse og direktøren opfylde visse
krav til egnethed og hæderlighed. Til opfyldelse af regelsæt-
tet skal personer, der indtræder som bestyrelsesmedlem eller
direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, afgive oplysninger
til Finanstilsynet, som indgår i Finanstilsynets bedømmelse
af, om vedkommende er tilstrækkelig egnet og hæderlig i
denne lovs forstand.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at når en person tiltræder et
hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som medlem
af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, påser Finans-
tilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderligheds-
kravene i stk. 1 og 2.
Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., vil udmønte Finanstilsynets
praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at personer omfattet
af bestemmelsen opfylder egnetheds- og hæderlighedskrave-
ne i § 4 a, stk. 1 og 2, i forbindelse med, at den pågældende
tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling
som direktør eller nøgleperson i Lønmodtagernes Dyrtids-
fond. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og nøglepersoner
kan, i forbindelse med deres tiltrædelse af et hverv eller en
stilling, vælge at udfylde et oplysningsskema for bestyrel-
ses-, direktionsmedlemmer eller nøglepersoner, som indsen-
des til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbin-
delse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets
vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 4 a,
stk. 1 og 2, i forhold til den konkrete stilling, og Finanstil-
synet inddrager alle relevante oplysninger i Finanstilsynets
vurdering af den pågældendes egnethed og hæderlighed. Når
Finanstilsynet har modtaget relevante oplysninger, træffer
Finanstilsynet afgørelse om det pågældende bestyrelsesmed-
lems, direktørs eller nøglepersons egnethed og hæderlig-
hed. Afgørelsen meddeles herefter vedkommende. Samtidig
orienteres den pågældende finansielle virksomhed.
Det foreslåede stk. 3, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet
eller stillingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Det foreslåede stk. 3, 2. pkt., vedrører den situation, hvor
et bestyrelsesmedlem eller et medlem af direktionen ikke
opfylder kravene til egnethed i § 4 a, stk. 1, fordi den på-
gældende vurderes ikke at have tilstrækkelig viden, faglig
kompetence og fyldestgørende erfaring til at kunne varetage
hvervet eller stillingen. Den vedrører også den situation,
hvor vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtræ-
delse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden
relevant lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at
vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin
stilling på en betryggende måde, jf. § 4 a, stk. 2, nr. 1. Det
foreslåede stk. 3 vedrører desuden de øvrige situationer,
hvor et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en nøgleperson
ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 4 a,
stk. 2, nr. 2-4. Det drejer sig om f.eks. de tilfælde, hvor
vedkommende tages under insolvensbehandling eller gælds-
sanering, eller hvor vedkommendes økonomiske situation
eller selskaber, som den pågældende har eller deltager i
driften af, har påført Lønmodtagernes Dyrtidsfond tab eller
risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor personen
har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den på-
gældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på
betryggende måde eller forsvarlig vis.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke
206
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i stk. 1 og
2, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende
ikke kan bestride hvervet eller stillingen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
Inden Finanstilsynet træffer afgørelse om, at den pågælden-
de ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i stk.
1, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foreta-
ges en partshøring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og af
den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges for
Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse, da Finanstil-
synets bestyrelse i medfør af § 10 g, stk. 1, 1. pkt., i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. 345, stk. 7, nr. 4, i lov om
finansiel virksomhed, træffer afgørelser i tilsynssager, der
har videregående betydelige følger.
Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæ-
derlighed anses både den berørte finansielle virksomhed og
det bestyrelsesmedlem, den direktør eller den nøgleperson,
som afgørelsen vedrører, jf. § 10 f, stk. 3, i lov om Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond, jf. § 355, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til Er-
hvervsankenævnet af den finansielle virksomhed eller af den
pågældende person, som afgørelsen retter sig imod, jf. § 10
e. Herudover vil Finanstilsynets afgørelser efter § 4 a, stk. 3,
kunne forlanges indbragt for domstolene af den finansielle
virksomhed og af den person, som afgørelsen vedrører, jf.
det foreslåede § 10, stk. 10. Der henvises til de specielle be-
mærkninger til det foreslåede § 10, stk. 10, jf. lovforslagets
§ 8, nr. 15.
Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at når Finanstilsynet vurde-
rer, at personen ikke opfylder kravene i stk. 2, nr. 1-4, skal
afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Det foreslåede vil medføre, at en afgørelse om, at en person
ikke opfylder hæderlighedskravene i § 4 a, stk. 2, nr. 1-4,
skal indeholde afgørelsens varighed.
Virkningen af en angivelse af afgørelsens varighed vil væ-
re, at Finanstilsynet som udgangspunkt ikke efter udløbet
af den tid, varigheden er angivet til, vil inddrage de for-
hold, der lå til grund for afgørelsen, i forbindelse med at
den person, afgørelsen vedrører, eventuelt på ny måtte ansø-
ge Finanstilsynet om en egnetheds- og hæderlighedsvurde-
ring. Det betyder, at de forhold, der var afgørende for en
vurdering af, at personen ikke opfyldte hæderlighedskravet,
som udgangspunkt ikke længere forventes at have betydning
for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke ændre på, at så-
fremt den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed,
ønsker at tiltræde et hverv som bestyrelsesmedlem eller en
stilling som direktør eller nøgleperson, vil den pågældende
på ny skulle ansøge Finanstilsynet om egnetheds- og hæder-
lighedsvurdering. I denne nye vurdering vil de passerede
forhold, der tidligere førte til den negative afgørelse, blot
ikke blive tillagt vægt.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen
skal have virkning. Varigheden kan som udgangspunkt an-
sættes fra et år til fem år, men kan i særligt alvorlige sager
fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke enhver tvivl om en
persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at personen
vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil
altid have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er
hensynet til tilliden til den finansielle sektor, der kan blive
påvirket negativt, hvis en person kort tid efter, at personen
er vurderet ikke-hæderlig, atter kan være ledelsesmedlem
i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Retningsgivende for fastsæt-
telsen af en varighed på fem år vil således være, at der
ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor
karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere
varighed er påkrævet.
Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 4
vil være overladt til Finanstilsynets skøn og vil bero på
en konkret vurdering af de forhold, der gav anledning til
afgørelsen.
I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det fore-
slåede stk. 4 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering,
der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden
det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågæl-
dende forhold, og om der er tale om gentagelsestilfælde. I
situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sond-
ret mellem, om den kritisable adfærd vedrører en anden type
forhold end det første forhold eller de andre forhold. Gen-
tagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af af-
gørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en
tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i §
4 a, stk. 2, nr. 1-4, vil der som udgangspunkt skulle udmåles
en samlet varighed svarende til, hvad der ville være blevet
resultatet ved en samlet vurdering.
Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transpa-
rensen og retssikkerheden for de personer, som afgørelsen
vedrører. Der vil være forskel på varigheden af afgørelser
meddelt på baggrund af mindre alvorlige forhold og grovere
forhold. Finanstilsynet vil derfor tage hensyn til karakteren
af forholdet, herunder om det er et strafbart eller admini-
strativt forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der
er tale om gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af
flere mindre overtrædelser i samme sag kan være skærpen-
de i forbindelse med fastsættelsen af varigheden. Ligesom
en tilstrækkelig grov overtrædelse i særligt alvorlige sager
kan bevirke, at påbuddets varighed fastsætte til ”indtil vide-
re”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor
kun anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne
tilfælde.
207
Som udgangspunkt vil Finanstilsynet ikke inddrage forhold
i en vurdering af en persons hæderlighed, der er mere end
10 år gamle. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold,
der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt
alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende
sagsforløb, hvor dele er mindre end 10 år gamle, eller hvor
der er tale om gentagelsestilfælde. Alvorlige forhold kan
f.eks. være svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsæt-
lig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig med-
virken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om
manglende opfyldelse af § 4 a, stk. 2, nr. 1-4, har således
gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle
forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også bety-
de, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende,
hvis Finanstilsynet skal kigge mere end 10 år tilbage ved
vurderingen af en persons adfærd.
Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af
de forhold, der begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også
lægge vægt på, hvorvidt der er grund til at antage, at den
pågældende fortsat ikke vil kunne varetage hvervet eller stil-
lingen på forsvarlig og betryggende måde. Det vil bero på
en vurdering af de konkrete forhold, herunder om forholdet
er så kritisabelt, at en længere varighed er påkrævet, eller
hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør være ”indtil
videre”.
Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som
udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Va-
righeden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grov-
heden af de passerede forhold, om der er tale om gentagel-
sestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller
stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende
forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden
vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de
tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person
med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, re-
konstruktion eller gældssanering, jf. § 4 a, stk. 2, nr. 2, vil
det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet
regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion
eller gældssanering.
Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil
være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre
særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år
vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en
kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af for-
holdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når en
person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds-
og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæder-
lighed, er der tale om en adfærd, der anses for ikke at være
tilstrækkelig betryggende til at personen vil kunne varetage
den pågældende stilling og som vil påvirke tilliden til den
finansielle sektor. Det vil derfor være naturligt, at der er en
periode umiddelbart efter, hvor personens adfærd ikke kan
bedømmes anderledes.
Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene,
vil Finanstilsynet også kunne inddrage kumulative effekter
af flere overtrædelser, gentagelsestilfælde og den eventuelle
skadevirkning af forholdet. Hvis det pågældende forhold er
egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede sektors
omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe
varigheden. Herudover vil tidsaspektet også have betydning
for fastsættelsen af varigheden, hvor forhold, der ligger til-
bage i tid, efter en konkret vurdering vil kunne føre til en
lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt kunne
være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller
Lønmodtagernes Dyrtidsfond har misligholdt sin forpligtel-
se til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold
nævnt i § 4 a, stk. 2, nr. 1-4, i forbindelse med dennes
indtræden, jf. det foreslåede § 4 a, stk. 4, i lovforslagets § 8,
nr. 3.
Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes
til mindre end fem år, vil være, at der kan være tale om
en situation, hvor Finanstilsynet efter en samlet vurdering
fastslår, at personen ikke er hæderlig, men hvor det samlede
sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder
om den pågældende eller hændelsesforløbet.
Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet
har en sådan beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isole-
ret set vil kunne fastsættes til fem år, men hvor forholdet
ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil tidsaspektet,
personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet
af gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varighe-
den.
Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet
kunne have truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men
hvor den pågældende f.eks. fratrådte den finansielle virk-
somhed tidligere, men nu igen vil være omfattet af reglerne
om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstil-
synet vurdere, at denne periode uden for sektoren kan bety-
de, at varigheden skal være mindre end fem år. Derudover
kan der være tilfælde, hvor forholdet ligger så langt tilbage
i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen af
vedkommendes hæderlighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden på ”indtil
videre” er, at der skal være tale om grove forhold eller alvor-
lige gentagelsestilfælde, der som udgangspunkt ikke ligger
mere end 10 år tilbage i tiden. Det vil således alene være
i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varig-
heden til ”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om
særdeles grove forhold med overtrædelse af straffelovens
berigelsesforbrydelser, åbenbare ledelsesmæssige svigt, der
har medført betydelige økonomiske tab eller skadevirkning,
208
grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav
eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet eller an-
dre alvorlige tillidsbrud.
Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have
en sådan alvorlig karakter, at det må anses for åbenbart, at
hverken Finanstilsynet eller samfundet kan have tillid til, at
den pågældende inden for en overskuelig fremtid vil kunne
varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller stillingen som
medlem af direktionen eller nøgleperson i en finansiel virk-
somhed eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond på en forsvarlig
måde.
Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at Finanstilsynet i særlige
tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har
tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold
til den stilling som medlem af direktionen som den pågæl-
dende vurderes til, kan træffe afgørelse om, at personen kan
bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille be-
tingelser, således at et medlem af direktionen kan meddeles
en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart
lever op til egnethedskravene i stk. 1. Med den foreslåede
ændring kan Finanstilsynet således finde, at den pågældende
person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, hvis en eller
flere betingelser bliver opfyldt.
Bestemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor Fi-
nanstilsynet enten vurderer, at den pågældende ikke helt har
de tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i for-
hold til den stilling som medlem af direktionen, som den på-
gældende vurderes til, eller hvor den betingede godkendelse
ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det samme,
men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfæl-
de vil Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor
det vurderes, at der kan opstilles veldefinerede, konkrete
og målbare betingelser for, at den pågældende kan vurderes
egnet til stillingen, f.eks. hvor den pågældende inden for et
relativt afgrænset område ikke lever op til egnethedskravene
i stk. 1.
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne
kan defineres klart og entydigt og kan opfyldes på kort
tid. Det kan f.eks. dreje sig om, at den pågældende skal gen-
nemgå konkret uddannelse, eller at den pågældende igen-
nem en periode skal varetage en rolle niveauet under den
rolle, som den pågældende har ansøgt om, eller på tilsvaren-
de niveau.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende
eksempelvis har tilstrækkelig ledelseserfaring, men er ny i
den konkrete rolle i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og derfor
mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller kon-
trolområde, f.eks. hvidvaskforebyggelse, kredit eller risiko-
styring. Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse, på
betingelse af at personen gennemfører en specifik uddannel-
se eller træning inden for det relevante område.
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som
medlem af direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige
viden, faglige kompetence eller erfaring med et ansvarsom-
råde, som personen skal have ansvar for, men hvor den
påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre
personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godken-
des med betingelse om, at en eller flere personer med disse
kompetencer forbliver i direktionen og er til kandidatens
rådighed i hele betingelsens løbetid.
Der kan også være tilfælde, hvor den betingede godkendelse
medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling
(slutstillingen) med det samme. Godkendelse til slutstillin-
gen vil kunne gives, på betingelse af at den pågældende
er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med den-
ne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår
vedkommende vil blive anset for egnet til den stilling,
som er det endelige mål med henvendelsen til Finanstilsy-
net. Denne type betingede godkendelser vil derfor også være
egnede i forbindelse med successionsplanlægning. Betingel-
sens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillin-
gen med det samme.
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proporti-
onale og tage hensyn den pågældendes rolle, opgaver og an-
svarsområder i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. De betingel-
ser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes
op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er for-
pligtet til at løfte i kraft af sine rolle i Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond. Fastsættelsen af betingelser til personer tilhørende
eksempelvis direktionen må således afspejle de funktioner,
som direktionen udøver i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
En betinget afgørelse vil derfor forudsætte, at der kan stilles
relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kom-
petence eller erfaring efter § 4 a, stk. 1, som personen ikke
vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt
henset til Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt det arbejde og
ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil derfor skulle
fastsættes med udgangspunkt i stillingen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og knytter sig specifikt hertil. Når den pågæl-
dende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde
egnethedskravene i stk. 1 i forhold til den konkrete stilling
i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det er derfor ikke givet,
at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1 i
forhold til en anden stilling i en anden og måske større og
mere kompleks virksomhed.
209
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede, således at
betingelserne skal opfyldes inden for en af Finanstilsynet
fastsat tidsperiode, som ikke bør være længere end højst 18
måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget godkendel-
se vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser, ek-
sempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning
eller andre afhjælpende foranstaltninger, inden for den af
Finanstilsynet fastsatte tidsperiode. Betingelserne vil derfor
skulle fastsættes således, at Finanstilsynet har mulighed for
at vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperio-
den.
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder be-
tingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet vil ikke
foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende
opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 4 a, stk.
1 og 2, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte
betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplys-
ninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af,
om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil
ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstil-
synet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 2, nr. 1-4,
hvis forholdene efterfølgende ændres.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfyl-
der de fastsatte betingelser, vil konsekvensen være, at den
pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethed-
skravet i § 23 a, stk. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde
kunne forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvor
der vurderes at være rimelig udsigt til, at den pågældende
inden for den nye frist vil kunne opfylde betingelserne. For-
længelse af fristen bør ikke overskride 6 måneder.
Betingede afgørelser vil også kunne anvendes for nøgleper-
soner, jf. den foreslåede tilføjelse af § 4 a, stk. 5, i § 4 a, stk.
8, jf. lovforslagets § 8, nr. 4.
Ansvaret for et medlem af direktionen eller en nøgleperson
med en betinget godkendelse vil som udgangspunkt være
det samme som for en person i samme stilling med en ube-
tinget godkendelse. En person med en betinget egnetheds-
godkendelse, der påtager sig en stilling, hvortil der knytter
sig egnethedskrav, har en skærpet opmærksomhedspligt. Ef-
ter omstændighederne kan det derfor være ansvarspådragen-
de for en person med en betinget godkendelse ikke at udvise
en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomheds-
pligt knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen
vedrører, og kan efter omstændighederne fordre, at medlem-
met af direktionen eller nøglepersonen indhenter intern eller
ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sag-
er på disse områder. Et betinget godkendt medlem af direkti-
onen eller nøgleperson vil dermed ikke ubetinget kunne på-
beråbe sig sin manglende erfaring – dokumenteret i form af
en betinget godkendelse – som eksempelvis undskyldnings-
grund ved vurderingen af vedkommendes erstatningsansvar.
Til nr. 4 (§ 4 a, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Den gældende § 4 a, stk. 1 og 2, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond fastsætter egnetheds- og hæderlighedskravene
til medlemmer af bestyrelsen eller direktøren i Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond.
§ 4 a, stk. 3, fastsætter medlemmernes pligt til at meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 1 og 2
i forbindelse med deres indtræden i den finansielle virksom-
heds ledelse og forholdene nævnt i stk. 2, nr. 1-4, hvis
forholdene efterfølgende ændres.
Det foreslås i § 4 a, stk. 5, der bliver til stk. 8, at ændre »stk.
1-3« til: »stk. 1-6«.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
8, nr. 2.
Til nr. 5 (§ 4 b, stk. 2, nr. 3, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond)
Det fremgår af § 4 b, stk. 2, nr. 3, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, at bestyrelsen skal give direktøren skriftlige
retningslinjer på grundlag af den fastlagte risikoprofil og
de fastlagte politikker, der indeholder regler om, hvilke dis-
positioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke
dispositioner direktøren kan foretage som led i sin stilling.
Det foreslås at ændre § 4 b, stk. 2, nr. 3, således, at »som led
i sin stilling« udgår.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 8, nr. 2, hvor det foreslås, at ”direktør” ændres
til ”direktion” i § 4, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond. Der således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig
ændring af § 4 b, stk. 2, nr. 3.
Til nr. 6 (§ 5 b, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Det fremgår af § 5 b, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke må indgå en-
gagementer med bestyrelsesmedlemmer, direktøren, ansatte
i fonden, fondens eksterne revisorer eller de interne revisi-
ons- og vicerevisionschefer.
Det foreslås at ændre § 5 b, stk. 1, således, at »bestyrelses-
medlemmer, direktøren« ændres til: »medlemmer af besty-
relsen eller direktionen«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 8, nr. 2, hvor det foreslås, at ”direktør” ændres
til ”direktion” i § 4, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyr-
210
tidsfond. Der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig
ændring af § 5 b, stk. 1.
Til nr. 7 (§ 5 b, stk. 5, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Det fremgår af § 5 b, stk. 5, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, at reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 også
gælder engagementer med selskaber, hvori personer, der er
knyttet til direktøren ved ægteskab, samliv i mindst 2 år,
slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller
som søskende, er direktører.
Det foreslås at ændre § 5 b, stk. 5, således, at efter »til«:
indsættes »medlemmer af«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 8, nr. 2, hvor det foreslås, at ”direktør” ændres
til ”direktion” i § 4, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond. Der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig
ændring af § 5 b, stk. 5.
Til nr. 8 (§ 5 e i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Det fremgår af § 5 e i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond, at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for
indholdet af den i § 4 c, stk. 1, nr. 9, nævnte aflønningspo-
litik og om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pligt til at offent-
liggøre oplysninger vedrørende Finanstilsynets tilsyn samt
fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil.
Det foreslås at ophæve § 5 e i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
§ 5 e i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond videreføres som
en ny § 5 j, jf. lovforslagets § 8, nr. 9.
Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåe-
de § 5 j i lovforslagets § 8, nr. 9.
Til nr. 9 (§§ 5 i-5 n i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Til § 5 i
Fratrædelsesgodtgørelser er ikke nærmere defineret som et
selvstændigt begreb i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
eller i bekendtgørelse nr. 1215 af 10. oktober 2018 om løn-
politik og aflønning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (afløn-
ningsbekendtgørelsen), men anses som variabel løn. Varia-
ble løndele er defineret i § 3, i aflønningsbekendtgørelsen,
som aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke
er kendt på forhånd.
Det foreslås i § 5 i at definere en fratrædelsesgodtgørelse
som enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til
i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke udgør løn
eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden, rimelig
kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller
kundeklausuler eller følger af præceptiv lovgivning.
Begrebet fratrædelsesgodtgørelse foreslås at omfatte enhver
form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse
med sin fratrædelse. Begrebet knyttes dermed ikke alene til
situationer, hvor modtageren afskediges af Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
Det foreslåede begreb omfatter også aftalebaserede fratræ-
delsesgodtgørelser, hvor fratrædelsestidspunktet er aftalt på
forhånd eller ved en bestemt begivenhed, eksempelvis afta-
ler om ”change of control”, hvor en direktør ved et ejerskifte
kan vælge at betragte sig selv som opsagt af virksomheden.
Rimelig kompensation for konkurrenceklausuler eller kun-
deklausuler er ikke omfattet af begrebet fratrædelsesgodt-
gørelse. Det er imidlertid en betingelse for undtagelsen af
aftaler om kompensation for konkurrenceklausuler og kun-
deklausuler, at der er tale om rimelige vederlag herfor, som
i passende grad kompenserer for, at modtageren i en perio-
de efter fratrædelsen f.eks. er afskåret fra at indtræde i en
stilling i en anden virksomhed eller tage kontakt til virksom-
hedens kunder. Hvis det vurderes, at en kompensation for
en konkurrenceklausul eller kundeklausul overstiger, hvad
der må anses for passende, vil den overskydende del være
omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse og behandles
som sådan.
Løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden an-
ses ikke som en fratrædelsesgodtgørelse, da modtageren ved
løn i opsigelsesperioden sædvanligvis fortsat vil være bun-
det af ansættelseskontrakten i en på forhånd fastsat opsigel-
sesperiode, hvor vedkommende modtager løn på tilsvarende
måde som under ansættelsen. Dette gælder også, selvom
vedkommende er suspenderet eller fritstillet i hele eller dele
af opsigelsesperioden. I nogle tilfælde vil løn i opsigelsespe-
rioden endvidere være betinget af, at modtageren endnu ikke
er indtrådt i en ny stilling.
Fratrædelsesgodtgørelser, der følger af præceptiv lovgiv-
ning, er heller ikke omfattet af det foreslåede begreb. Det
er ikke hensigten at berøre de rettigheder, som en modtager
af fratrædelsesgodtgørelser opnår ifølge anden gældende lov
som eksempelvis i henhold til funktionærloven.
En optjent bonus, som udbetales i forbindelse med modtage-
211
rens opsigelse på baggrund af en bonusaftale indgået under
ansættelsen, anses heller ikke som en fratrædelsesgodtgørel-
se, medmindre denne bonus er betinget af vedkommendes
opsigelse. Årsagen er, at modtageren ikke opnår ret til denne
bonus som følge af vedkommendes fratrædelse, selvom hele
eller dele heraf udbetales i forbindelse med vedkommendes
opsigelse. En optjent skønsmæssig pensionsfordel anses hel-
ler ikke som en del af en fratrædelsesgodtgørelse. Heller
ikke fastholdelsesbonusser, der eksempelvis aftales i forbin-
delse med et generationsskifte, vil blive anset som fratræ-
delsesgodtgørelser. Både bonusser og skønsmæssige pensi-
onsfordele er i forvejen omfattet af restriktive udbetalings-
begrænsninger, jf. § 10 i aflønningsbekendtgørelsen.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om en
fratrædelsesgodtgørelse. Der vil således være tale om en fra-
trædelsesgodtgørelse, uanset som aftalen herom er indgået i
forbindelse med ansættelsen, fratrædelsen eller et tidspunkt
herimellem. Det afgørende er, at udbetalingen er betinget af
vedkommendes fratrædelse.
Fratrædelsesgodtgørelser er reguleret i de foreslåede §§ 5
i – 5 n for så vidt angår et medlem af direktionen. Af-
lønningsbekendtgørelsen regulerer bl.a. balancen mellem
variabel og fast løn, herunder i visse tilfælde også fratræ-
delsesordninger, samt bestyrelsens ansvar for lønpolitikkens
gennemførelse for så vidt angår bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds risikoprofil, jf. aflønningsbe-
kendtgørelsens § 1, stk. 1.
Til § 5 j
Det fremgår af § 5 e, at erhvervs- og vækstministeren efter
forhandling med beskæftigelsesministen kan fastsætte nær-
mere regler for indholdet af den i § 4 c, stk. 1, nr. 9, nævnte
aflønningspolitik og om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pligt
til at offentliggøre oplysninger vedrørende Finanstilsynets
tilsyn og fastsætte nærmere regler om definitionen af andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virk-
somhedens risikoprofil.
Det foreslås at ophæve § 5 e i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond i lovforslagets § 8, nr. 8.
§ 5 e i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond videreføres til
en ny § 5 j ved nærværende ændringsnummer.
§ 2, stk. 2-4, i den gældende aflønningsbekendtgørelse fast-
sætter minimumskriterier for udpegning af væsentlige risi-
kotagere i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Bestyrelsen har ansvaret for at identificere virksomhedens
væsentlige risikotagere under hensyntagen til virksomhe-
dens størrelse og organisation samt omfanget og kompleksi-
teten af organisationens aktiviteter, jf. aflønningsbekendtgø-
relsens § 2, stk. 2. Bestyrelsen fastsætter selv supplerende
kriterier for udpegningen af væsentlige risikotagere, hvis
bestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt.
Det foreslås i § 5 j, stk. 1, at erhvervsministeren efter for-
handling med beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 5 e
for så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere reg-
ler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil (væsentli-
ge risikotagere).
§ 19 i den gældende aflønningsbekendtgørelse fastsætter
oplysnings- og indberetningskrav for Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond. Det følger bl.a. heraf, at virksomheden mindst én
gang årligt skal offentliggøre oplysninger vedrørende sin
lønpolitik og praksis for bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på or-
ganisationens risikoprofil, herunder de samlede kvantitative
oplysninger om aflønning opdelt på bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på organisationens risikoprofil.
Oplysningerne skal indsendes til Finanstilsynet hvert år og
samtidig hermed offentliggøres på Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds hjemmeside.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren efter forhandling
med beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om pligten til at offentliggøre oplysninger om aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på fondens risikoprofil.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 5
e for så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere
regler om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pligt til at offent-
liggøre oplysninger vedrørende Finanstilsynets tilsyn.
Finanstilsynet fører bl.a. tilsyn med, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds anvendelse af variabel løn til medlemmer af
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
risikoprofil (væsentlige risikotagere), jf. § 10 i aflønningsbe-
kendtgørelsen, og tilsyn med at virksomhedens lønpolitik
afspejler virksomhedens lønpraksis.
Den gældende aflønningsbekendtgørelse fastsætter nærmere
regler om virksomhedens lønpolitik og aflønning af besty-
relsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på organisationens risikoprofil.
212
Det følger bl.a. af aflønningsbekendtgørelsens § 5, at besty-
relsen under hensyntagen til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
størrelse og organisation samt omfanget og kompleksiteten
af organisationens aktiviteter skal fastlægge en lønpolitik,
herunder en pensionspolitik, retningslinjer for tildeling af
variable løndele, fratrædelsesgodtgørelser og identifikation
af væsentlige risikotagere. Bestyrelsen har endvidere ansva-
ret for lønpolitikkens gennemførelse. Bestyrelsen skal god-
kende lønpolitikken. Aflønningsbekendtgørelsen indeholder
endvidere krav til lønpolitikkens indhold.
Aflønningsbekendtgørelsen indeholder krav til aflønningen
af bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotage-
re. Anvendelsen af variabel løn for denne persongruppe er
eksempelvis reguleret i bekendtgørelsens § 10.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren efter forhandling
med beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om fondens lønpolitik, vederlagsrapport og aflønning af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på organisationens risikoprofil.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 5
e for så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere
regler for indholdet af den i § 4 c, stk. 1, nr. 9, nævnte af-
lønningspolitik, hvorefter Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal
have en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med
og fremmer en sund og effektiv risikostyring.
Det følger af det foreslåede, at erhvervsministeren efter for-
handling med beskæftigelsesministeren i øvrigt kan fastsæt-
te nærmere regler om virksomhedens vederlagsrapport. Den
gældende bekendtgørelse indeholder ikke krav om udarbej-
delse af en vederlagsrapport. Det foreslås, at der indføres
nærmere krav om vederlagsrapportens udarbejdelse, indhold
og offentliggørelse i bekendtgørelsen.
Til § 5 k
Det følger af § 19 i aflønningsbekendtgørelsen, at Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond i dag er forpligtet til årligt at offentlig-
gøre samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt
efter forretningsområder for bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på
organisationens risikoprofil.
Dette omfatter blandt andet oplysninger om fratrædelses-
godtgørelser, der er udbetalt i løbet af regnskabsåret samt
antallet af modtagere heraf. Derudover skal Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond offentliggøre størrelsen af de tildelte fratræ-
delsesgodtgørelser i løbet af regnskabsåret samt antallet af
modtagere heraf samt det højeste beløb, der er tildelt en en-
kelt person. Ud over den største fratrædelsesgodtgørelse, der
er tildelt en enkelt person, skal offentliggørelsen ske kumu-
leret for den enkelte persongruppe. Offentliggørelsen skal
ske i umiddelbar forlængelse af årsregnskabets afslutning
på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt
hører hjemme.
Den foreslåede bestemmelse i § 5 k fastsætter nærmere of-
fentliggørelseskrav til aftaler om større fratrædelsesordnin-
ger for medlemmer af direktionen i Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen hos Lønmodtagernes Dyrtids-
fond. Lønmodtagernes Dyrtidsfond foretager ikke registre-
ring af direktører hos Erhvervsstyrelsen. Afgørende for,
hvilke personer der må anses for medlemmer af direktionen,
vil derfor være bestyrelsens beslutninger herom.
Ved begrebet fratrædelsesordninger forstås alle vederlagsde-
le, som et medlem af direktionen opnår ret til i kraft af sin
opsigelse, herunder fratrædelsesgodtgørelse, løn i en aftalt
opsigelsesperiode, forsikrings- og pensionsordninger, pensi-
onsindbetalinger efter fratrædelse m.v. Uden for begrebet
falder bl.a. bonusser, som et medlem af direktionen har op-
tjent som led i sin ansættelse, der kommer til udbetaling
på fratrædelsestidspunktet, så længe denne bonus ikke er
betinget af personens opsigelse.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at hvis Lønmodtagernes
Dyrtidsfond indgår en aftale om en fratrædelsesordning med
et medlem af direktionen, og værdien af ordningen oversti-
ger et beløb svarende til pågældendes samlede vederlag i
de seneste to regnskabsår inklusive pension, skal Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond offentliggøre størrelsen af det samlede
vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele,
samt en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Det foreslåede offentliggørelseskrav vedrører aftaler om
fratrædelsesordninger, der overstiger en værdi svarende til
modtagerens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension.
Værdien af en fratrædelsesordning skal i den foreslåede be-
stemmelse ses i forhold til modtagerens samlede vederlag i
de seneste to regnskabsår inklusive pension. Ved opgørelsen
heraf indgår både modtagerens faste og variable løndele i de
seneste to regnskabsår fra fratrædelsestidspunktet. Variabel
løn, der er tildelt i aktier, og variabel løn under udskydelse
indgår også i opgørelsen, og størrelsen heraf opgøres som
værdien på beregningstidspunktet.
Er en aftale om fratrædelsesordning indgået på et tidlige-
re tidspunkt end på fratrædelsestidspunktet, hvor modtage-
rens samlede vederlag i de seneste to regnskabsår fra fra-
trædelsestidspunktet ikke kan opgøres, skal fratrædelsesord-
213
ningens værdi ses i forhold til, hvad modtagerens samlede
vederlag på fratrædelsestidspunktet må formodes at være set
ud fra modtagerens løn på aftaletidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke et maksimalt
loft for fratrædelsesordningernes størrelse, men supplerer de
gældende krav til offentliggørelse på området.
Det foreslåede offentliggørelseskrav vil omfatte enhver afta-
le om fratrædelsesordninger med et medlem af direktionen,
der overstiger en værdi svarende til to års samlet vederlag
inklusive pension for modtageren. For enhver aftale om fra-
trædelsesordning af den nævnte størrelse til et medlem af di-
rektionen er Lønmodtagernes Dyrtidsfond således forpligtet
til at offentliggøre størrelsen af det samlede aftalte vederlag,
størrelsen af de enkelte vederlagsdele samt begrundelse for
vederlagsdelenes størrelse.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at offentliggørel-
sen efter stk. 1 skal ske på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
hjemmeside på samme sted, som fondens lønpolitik er of-
fentliggjort og skal ske hurtigst muligt, og senest 3 hverdage
efter, at aftalen er indgået.
Efter forslaget er Lønmodtagernes Dyrtidsfond forpligtet til
at offentliggøre oplysninger om et medlem af direktionens
fratrædelsesordning, hvis vederlaget overstiger en værdi
svarende til vedkommendes samlede vederlag i de seneste
to regnskabsår inklusive pension.
Det følger af forslaget, at offentliggørelsen skal ske hurtigst
muligt, og senest 3 hverdage efter aftalens indgåelse. Det
betyder, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond umiddelbart efter
aftaleindgåelse med et medlem af direktionen om en fratræ-
delsesordning skal offentliggøre oplysninger om vederlagets
størrelse, de enkelte vederlagsdeles størrelse og begrundel-
sen for vederlagsdelenes størrelse, hvis det aftalte vederlag
overstiger værdien af modtagerens samlede vederlag i de
seneste to regnskabsår inklusive pension.
Det er uden betydning, om aftalen er indgået på ansættelses-
tidspunktet, på tidspunktet for fratrædelsen eller på et andet
tidspunkt.
Offentliggørelsen skal ske på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
hjemmeside på samme sted, som Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds lønpolitik er offentliggjort.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 2. pkt., at oplysningerne
om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være
tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
Det vil sige, at oplysningerne om vederlagets størrelse, de
enkelte vederlagsdeles størrelse og begrundelsen for veder-
lagsdelenes størrelse skal være tilgængelige på Lønmodta-
gernes Dyrtidsfonds hjemmeside på samme sted, som Løn-
modtagernes Dyrtidsfonds lønpolitik er offentliggjort, så
længe aftalen om fratrædelsesordningen er gældende, herun-
der i hele udbetalingsperioden og i hele perioden, indtil et
eventuelt krav om tilbagebetaling er endeligt afklaret.
Sker der ændringer i et medlem af direktionens fratrædelses-
ordning i ansættelsesperioden eller på tidspunktet for fratræ-
delsen, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond fjerne oplysnin-
gerne om modtagerens tidligere fratrædelsesordning. Oplys-
ningerne erstattes af oplysninger om et medlem af direktio-
nens nye fratrædelsesordning.
Det følger af forslaget til § 14 a, stk. 1, at en overtrædelse af
det foreslåede § 5 k kan straffes med bøde, jf. lovforslagets
§ 8, nr. 19.
Til § 5 l
De gældende aflønningsregler for Lønmodtagernes Dyrtids-
fond indeholder ikke krav til udbetalingen af løn i en af-
talt opsigelsesperiode. Aflønningsreglerne regulerer alene
den løndel, der efter de gældende regler karakteriseres som
variabel løn, jf. § 3 i aflønningsbekendtgørelsen. Da løn i
en aftalt opsigelsesperiode anses som fast løn, er denne ikke
omfattet af de gældende begrænsninger for brug af variabel
løn, der følger af § 10 i aflønningsbekendtgørelsen.
Efter gældende ret er der således ikke begrænsninger for ud-
betalingen af løn i en aftalt opsigelsesperiode i de tilfælde,
hvor en person er fritstillet fra sin stilling i hele eller dele af
opsigelsesperioden
Det følger af den foreslåede § 5 l, at løn i en aftalt opsigel-
sesperiode til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsfor-
pligtelse, skal udbetales månedsvis over opsigelsesperioden.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen hos Lønmodtagernes Dyrtids-
fond. Lønmodtagernes Dyrtidsfond foretager ikke registre-
ring af direktører hos Erhvervsstyrelsen. Afgørende for,
hvilke personer der må anses for medlemmer af direktionen,
vil derfor være bestyrelsens beslutninger herom.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at løn til et med-
lem af direktionen i en aftalt opsigelsesperiode skal udbeta-
les månedsvis over opsigelsesperioden, for så vidt angår den
del af lønnen, som ikke modsvares af en sædvanlig arbejds-
forpligtelse.
214
Bestemmelsens anvendelsesområde er afgrænset til de til-
fælde, hvor et medlem af direktionen er fritstillet i opsigel-
sesperioden. Det betyder, at et medlem af direktionen, der
befinder sig i opsagt stilling, men som er forpligtet til at
fortsætte sit sædvanlige arbejde indtil opsigelsesperiodens
udløb, ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse. For
et medlem af direktionen, der er fratrådt sin stilling og alene
fritstillet i en del af opsigelsesperioden, skal den del af løn-
nen i opsigelsesperioden, der vedrører fritstillingsperioden,
opfylde det foreslåede krav til udbetalingen.
Har Lønmodtagernes Dyrtidsfond og et medlem af direktio-
nen f.eks. aftalt en opsigelsesperiode på et år, og medfører
aftalen, at et medlem af direktionen skal fortsætte sit sæd-
vanlige arbejde i tre måneder efter opsigelsen og fritstilles
i resten af perioden, vil de ni måneders løn i opsigelsespe-
rioden, der ikke modsvares af en arbejdsforpligtelse, være
omfattet af bestemmelsen.
Det er en betingelse for, at lønnen kan anses for at mod-
svares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, at det fratrådte
medlem af direktionen fortsætter i sit sædvanlige virke i
virksomheden. Det er således ikke tilstrækkeligt, at det fra-
trådte medlem af direktionen virker som konsulent på deltid
eller lignende for virksomheden i opsigelsesperioden.
Efter den foreslåede bestemmelse skal udbetalingen af løn
i opsigelsesperioden ske månedsvis over perioden. Det vil
sige, at udbetalingen i opsigelsesperioden skal ske med de
sædvanlige månedsvise betalinger, som det fratrådte med-
lem af direktionen har modtaget under sin ansættelse. Udbe-
talingen skal således være ligeligt fordelt og fortsætte over
hele opsigelsesperioden.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at løn i en aftalt op-
sigelsesperiode ikke kapitaliseres og udbetales i forbindelse
med opsigelsen af et medlem af direktionen. Kompleksiteten
af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds virksomhed vil ofte med-
føre, at omfanget af eventuelt kritisable forhold først konsta-
teres efter et medlem af direktionens fratrædelse. Der kan
derfor forløbe en vis tid fra opsigelsen, før det kan konstate-
res, om grundlaget for udbetalingen har været og fortsat er
til stede. Hvis løn i opsigelsesperioden allerede er udbetalt
i forbindelse med opsigelsen af et medlem af direktionen,
reduceres muligheden for senere at kunne kræve pengene
retur, hvis det viser sig at blive relevant.
Den foreslåede løbende udbetaling vil give Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds bestyrelse mulighed for løbende at reagere,
hvis det pågældende medlem af direktionen har udvist en
adfærd, der kan udgøre en væsentlig misligholdelse af an-
sættelsesforholdet, inden hele beløbet er udbetalt. Hvis be-
styrelsen efter et medlem af direktionens opsigelse bliver
bekendt med, at den pågældende under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der er udtryk for en væsentlig mislighol-
delse af ansættelsesforholdet, har Lønmodtagernes Dyrtids-
fond således mulighed for at iværksætte ansættelsesretlige
tiltag over for den pågældende, imens udbetalingen fortsat
er udskudt.
Ophæves aftalen som følge af alvorlige ledelsesmæssige
svigt eller væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet
fra det fratrådte medlem af direktionens side, vil også krav
på eventuelle andre vederlag i forbindelse med fratrædelsen
bortfalde. Se nærmere herom i bemærkningerne til lovfor-
slagets § 5 m, stk. 4.
Til § 5 m
De gældende aflønningsregler begrænser brug af variabel
løn, således at der med hensyn til variabel løn til medlem-
mer af bestyrelsen, direktionen og væsentlige risikotagere
er fastsat en forholdsmæssig grænse set i relation til modta-
gerens faste løn. For medlemmer af direktion og bestyrelse
må en variabel løn således alene udgøre 50 pct. af vedkom-
mendes faste løn inklusive pension. Aflønningsreglerne fast-
sætter endvidere krav om, at mindst 40 pct. af den variable
løndel skal udbetales i årlige rater over en årrække.
Ved de årlige udbetalinger af den udskudte variable løn skal
Lønmodtagernes Dyrtidsfond sikre, at den pågældende ikke
har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har
resulteret i betydelige tab for organisationen, eller ikke har
efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed, samt
betinge udbetalingen af, at organisationen på tidspunktet
for udbetaling af den variable løndel kan overholde sine for-
pligtelser over for sine medlemmer. Er dette ikke tilfældet,
skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond reducere den udskudte
variable løn eller helt lade den resterende del bortfalde. Løn-
modtagernes Dyrtidsfond skal i øvrigt kræve tilbagebetaling
af en allerede udbetalt variabel løn, hvis udbetalingen er
sket på grundlag af oplysninger om resultater, som kan do-
kumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond
tro.
Efter de gældende regler er en fratrædelsesgodtgørelse som
udgangspunkt omfattet af de nævnte begrænsninger for brug
af variabel løn. I praksis vil langt de fleste fratrædelsesgodt-
gørelser imidlertid være undtaget regelsættet om variabel
løn i medfør af § 13 i aflønningsbekendtgørelsen. Det følger
heraf blandt andet, at en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er
resultatafhængig, som aftales på ansættelsestidspunktet og
som ikke udgør en værdi større end to års samlet løn, kan
undtages fra aflønningsreglerne. Hvis en fratrædelsesgodt-
gørelse aftales på tidspunktet for fratrædelsen, kan den del
af fratrædelsesgodtgørelsen, som ikke udgør en værdi større
end et års samlet løn, undtages fra aflønningsreglerne.
Ingen fratrædelsesgodtgørelse må belønne forseelser eller
215
manglende resultater. Dette gælder uanset om undtagelses-
betingelserne i § 13 i aflønningsbekendtgørelsen er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse i § 5 m fastsætter nærmere
krav om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direkti-
onen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt til udbetalingen
heraf.
Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til med-
lemmer af direktionen hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond foretager ikke registrering af
direktører hos Erhvervsstyrelsen. Afgørende for, hvilke per-
soner der må anses for medlemmer af direktionen, vil derfor
være bestyrelsens beslutninger herom.
Omfattet af bestemmelsen er fratrædelsesgodtgørelser, der
er nærmere defineret i den foreslåede § 5 i, som enhver
form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse
med sin fratrædelse, og som ikke udgør hverken løn eller
værdi af personalegoder i opsigelsesperioden, rimelig kom-
pensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller kunde-
klausuler eller følger af præceptiv lovgivning.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at en fratrædelsesgodtgø-
relse til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtids-
fond skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse
af stillingen og må ikke belønne forseelser eller manglende
resultater.
Bestyrelsen bør i forbindelse med aftaleindgåelsen om en
fratrædelsesordning sikre, at de resultater, et medlem af di-
rektionen har opnået eller ikke har opnået over en periode
inden vedkommendes fratrædelse, afspejles i ordningen. Ved
vurderingen af manglende resultater bør der tages hensyn til
både virksomhedens og den pågældendes forhold.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelser ikke
må tildeles, hvis der er tale om indlysende manglende resul-
tater, og disse kan lægges til grund for omgående opsigelse
af kontrakten eller afskedigelse af et medlem af direktionen.
Skyldes et medlem af direktionens afskedigelse eksempel-
vis, at den pågældende under sin ansættelse har udvist en
adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt i medfør af stk. 4, må virksomheden ikke tildele
fratrædelsesgodtgørelsen til den pågældende. I et sådant til-
fælde vil fratrædelsesgodtgørelse bortfalde, inden udbetalin-
gen heraf påbegyndes.
Manglende resultater kan skyldes mange andre forhold end
et medlem af direktionens svigt. Kun forhold bag de mang-
lende resultater, der kan tilregnes den pågældende, skal
tillægges vægt i vurderingen af, om en aftale om fratræ-
delsesgodtgørelse skal bortfalde på baggrund af manglende
resultater. Forhold af en karakter, der kunne føre til en bort-
visning af den pågældende, vil som udgangspunkt medføre,
at en fratrædelsesgodtgørelse ikke må tildeles.
Det foreslåede tilsigter ikke at ændre ved den praksis, der
eksisterer i dag, hvorefter fratrædelsesgodtgørelser typisk
aftales som et bestemt antal månedslønninger. Med forsla-
gets stk. 1 gøres det imidlertid klart, at udbetaling af en
fratrædelsesgodtgørelse ikke kan ske, hvis et medlem af
direktionen har udvist en adfærd, der udgør et alvorligt le-
delsesmæssigt svigt, ligesom en påbegyndt udbetaling skal
indstilles og allerede udbetalt godtgørelse skal kræves tilba-
ge, hvis en sådan adfærd konstateres på et senere tidspunkt.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at en fratrædelsesgodt-
gørelse skal udbetales i månedsvise rater svarende til stør-
relsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive
pension i det seneste regnskabsår.
Det foreslåede vil indebære, at fratrædelsesgodtgørelser skal
udbetales i månedsvise intervaller, der maksimalt må udgøre
en værdi svarende til modtagerens gennemsnitlige måneds-
løn inklusive pension i det seneste regnskabsår. Ved opgø-
relsen heraf indgår både et medlem af direktionens faste
og variable løndele i det seneste regnskabsår fra fratrædel-
sestidspunktet. Evt. variabel løn, der er tildelt i aktier, og
evt. variabel løn under udskydelse indgår også i opgørelsen,
og størrelsen heraf opgøres som værdien på beregningstids-
punktet.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal ske med de
sædvanlige månedsvise betalinger, som et medlem af direk-
tionen har modtaget under sin ansættelse. Udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen skal således udskydes og ske med
en ligelig fordeling svarende til den pågældendes gennem-
snitlige månedsløn inklusive pension, indtil hele godtgørel-
sen er udbetalt.
Det er hensigten med kravet om månedsvise udbetalinger at
sikre, at der er et passende tidsrum imellem udbetalingerne
til at vurdere, om forudsætningerne for tildelingen har ænd-
ret sig.
Udskydelsesperiodens længde afhænger af, hvor stor fratræ-
delsesgodtgørelse, der er aftalt. Hvis et medlem af direktio-
nen f.eks. har indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse
svarende til det seneste års samlede løn inklusive pension,
vil sidste rate af fratrædelsesgodtgørelsen kunne udbetales,
året efter vedkommendes løn i opsigelsesperioden er udbe-
talt, jf. det foreslåede stk. 3.
De månedsvise udbetalinger må maksimalt udgøre et beløb
216
svarende til modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklu-
sive pension i det seneste regnskabsår. Den foreslåede be-
stemmelse begrænser således ikke virksomheden i at udbe-
tale mindre månedlige beløb og således forlænge udskydel-
sesperioden.
Kompleksiteten af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds virksom-
hed vil ofte medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt
med omfanget af eventuelt kritisable forhold efter direktø-
rens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid fra fra-
trædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at et fratrådt
medlem af direktionen under sin ansættelse har udvist en
adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt. Særligt væsentligheden af en misligholdelse kan
være vanskelig at konstatere på fratrædelsestidspunktet. De
foreslåede krav til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser
i stk. 2 har til hensigt at sikre, at virksomhedens bestyrelse
har tilstrækkelig tid til at afdække, om der er behov for at
indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Det foreslåede stk. 2 skal således ses i sammenhæng med
kravet i forslaget til stk. 4, hvorefter bestyrelsen skal indstil-
le udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen
vurderer, at det fratrådte medlem af direktionen under sin
ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Hvis virksomheden sig-
tes for strafbare forhold, der kan tilregnes et medlem af
direktionen, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at
vedkommende er sigtet for strafbare forhold, som er begået i
forbindelse med vedkommendes ansættelse, skal bestyrelsen
tilbageholde udbetalingen af godtgørelsen.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at udbetalingen af en fra-
trædelsesgodtgørelse tidligst kan begynde, efter en eventuel
løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt udbetalt.
Løn i opsigelsesperioden skal være fuldt udbetalt i overens-
stemmelse med den foreslåede § 5 m. Se nærmere herom i
bemærkningerne til lovforslagets § 5 m.
Det følger af det foreslåede, at fratrædelsesgodtgørelsens
udbetaling er afhængig af udbetalingen af eventuel løn i
opsigelsesperioden. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen er imidlertid ikke afhængig af udbetalingen af eventuel
variabel løn, der måtte være under udskydelse i henhold til §
10, stk. 1, nr. 4, i aflønningsbekendtgørelsen.
Kompleksiteten af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds virksom-
hed vil ofte medføre, at bestyrelsen først bliver bekendt med
omfanget af eventuelt kritisable forhold efter et medlem af
direktionens fratrædelse. Der kan derfor forløbe en vis tid
fra fratrædelsen, før bestyrelsen bliver bekendt med, at en
fratrådt under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må
anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Sær-
ligt væsentligheden af en misligholdelse kan være vanskelig
at konstatere på fratrædelsestidspunktet. De foreslåede krav
til udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser i stk. 3 har til
hensigt at sikre, at virksomhedens bestyrelse har tilstrække-
lig tid til at afdække, om der er behov for at indstille udbeta-
lingen af godtgørelsen.
Det foreslåede stk. 3 skal således ses i sammenhæng med
kravet i forslaget til stk. 4.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at bestyrelsen i Løn-
modtagernes Dyrtidsfond skal indstille udbetalingen af en
fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen, hvis
bestyrelsen vurderer, at vedkommendeunder sin ansættelse
har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbeta-
lingen, hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold, der
kan tilregnes et medlem af direktionen eller hvis bestyrelsen
bliver bekendt med, at et medlem af direktionen er sigtet for
strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkom-
mendes ansættelse.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
udbetalingsbegrænsningerne i det foreslåede stk. 2 og 3, jf.
bemærkningerne ovenfor.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er så-
ledes begrænset til den udskudte del af fratrædelsesgodtgø-
relsen. Den del af en fratrædelsesgodtgørelse, der allerede
er udbetalt på det tidspunkt, hvor bestyrelsen vurderer, at
det fratrådte medlem af direktionen har udvist en adfærd,
som må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, under sin ansættelse i virksomheden, skal bestyrelsen
bestræbe sig på at kræve tilbagebetalt efter det foreslåede
stk. 5, som beskrevet nedenfor.
Det foreslås i 1. pkt., at bestyrelsen skal indstille udbetalin-
gen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer,
at et medlem af direktionen under sin ansættelse har udvist
en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelses-
mæssigt svigt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen er
forpligtet til at vurdere, om et fratrådt medlem af direktionen
har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt, og indstille udbetalingen og dermed
lade en eventuel udskudt fratrædelsesgodtgørelse bortfalde,
hvis dette er tilfældet. Det vil afhænge af karakteren af den
konkret udviste adfærd, om bestyrelsen skal indstille udbeta-
lingen af fratrædelsesgodtgørelsen.
Bestyrelsen skal således indstille udbetalingen af fratrædel-
sesgodtgørelsen, hvis virksomheden kommer i alvorlige
økonomiske vanskeligheder, og disse i høj grad kan tilreg-
nes et medlem af direktionens kritisable adfærd eller man-
217
gelfulde ledelse. Den kritisable adfærd kan eksempelvis
bestå i, at vedkommende har handlet i strid med sine befø-
jelser eller de af bestyrelsen fastsatte rammer og har påført
virksomheden store risici som en følge heraf. Det kan også
være tilfældet, hvor vedkommende har udvist passivitet eller
illoyal adfærd, der i betragteligt omfang har bidraget til
virksomhedens problemer, eller hvor problemerne skyldes,
at vedkommende åbenlyst har tilsidesat hensynet til en for-
nuftig risikostyring.
Det er afgørende for at bringe bestemmelsen i anvendelse,
at virksomhedens økonomiske problemer kan tilregnes et
medlem af direktionens adfærd eller passivitet, og at denne
adfærd eller passivitet i den givne situation må anses for
at udgøre et ledelsesmæssigt svigt. Vurderer bestyrelsen,
at virksomhedens økonomiske problemer hovedsageligt ud-
springer af forhold, som ikke kan tilregnes et medlem af di-
rektionens adfærd eller passivitet, er der efter bestemmelsen
ikke krav om indstilling af udbetalingen af fratrædelsesgodt-
gørelsen.
Det bemærkes, at bestemmelsen også vil kunne anvendes,
selvom virksomhedens økonomiske problemer først konsta-
teres, efter det pågældende medlem af direktionen er fratrådt
virksomheden.
Der kan også være tale om alvorlige ledelsesmæssigt svigt,
uden at Finanstilsynet har fundet anledning til at påtale virk-
somhedens økonomiske situation. Det kan bl.a. ud fra en
konkret vurdering anses som et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt, hvis det fratrådte medlem af direktionen under sin
ansættelse har deltaget i eller været ansvarlig for handlinger
eller undladelser, der har resulteret i betydelige tab eller
skade for virksomheden, som med rimelighed burde have
været undgået. Eksempelvis vil betydelig omdømmemæssig
skade, som skyldes et medlem af direktionens adfærd, kunne
udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil bl.a. være
tilfældet, hvis vedkommendes kritisable adfærd har medført,
at tilliden til virksomheden forværres markant.
Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at tab
eller skade, som virksomheden er blevet påført, kan tilreg-
nes et medlem af direktionens kritisable adfærd. Det vil
eksempelvis være tilfældet, hvis vedkommende har deltaget
i eller ved sin adfærd har muliggjort finansiel kriminalitet
eller har udvist en illoyal adfærd, der har resulteret i en bety-
delig mistillid til og skade på virksomhedens omdømme.
Manglende opfyldelse af et medlem af direktionens ledel-
sesmæssige forpligtelser efter den finansielle og selskabsret-
lige regulering vil som udgangspunkt blive anset for at ud-
gøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Det vil eksempelvis
kunne være tilfældet, hvis den fratrådte ikke har fulgt eller
gennemført de politikker og retningslinjer, der er fastsat af
bestyrelsen efter § 4 b, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond, eller hvis vedkommende ikke har formået at bidrage til
en effektiv virksomhedsstyring efter § 4 c i lov om Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond.
Også væsentlig tilsidesættelse af den regulering, der gæl-
der for Lønmodtagernes Dyrtidsfond i øvrigt, anses som ud-
gangspunkt for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt,
hvis tilsidesættelsen kan tilregnes et medlem af direktio-
nen. Modtager virksomheden eksempelvis gentagne påtaler
eller påbud fra Finanstilsynet for overtrædelser af centrale
regler under direktørens ledelse, vil dette anses for at udgø-
re et ledelsesmæssigt svigt. Det er en forudsætning for be-
stemmelsens anvendelse, at Finanstilsynets tilsynsmæssige
reaktioner vedrører forhold, som kan tilregnes et medlem
af direktionen, eller at vedkommende har haft en mangel-
fuld opfølgning på de tilsynsmæssige reaktioner. Kan det
påvises, at vedkommende generelt sidder Finanstilsynets re-
aktioner overhørig, vil dette tillige udgøre et alvorligt ledel-
sesmæssigt svigt.
Der vil også foreligge et alvorligt ledelsesmæssigt svigt,
hvis et medlem af direktionens handlinger eller undladelser
under ansættelsen medfører, at det fratrådte medlem af di-
rektionen eller virksomheden dømmes for overtrædelse af
straffeloven, lovgivning relateret til Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond eller anden relevant lovgivning. Er direktøren eller
virksomheden dømt for en sådan overtrædelse skal fratræ-
delsesgodtgørelsen indstilles.
Det er afgørende for indstilling af udbetalingen af fratrædel-
sesgodtgørelsen, at overtrædelsen er begået i forbindelse
med et medlem af direktionens varetagelse af sine pligter i
virksomheden. Er vedkommende dømt for strafbare forhold
begået i vedkommendes privatsfære, er bestyrelsen derfor
ikke efter de foreslåede regler forpligtet til at indstille udbe-
talingen af vedkommendes fratrædelsesgodtgørelse.
Hvis virksomheden bliver dømt for overtrædelser af straffe-
loven, lovgivning relateret til Lønmodtagernes Dyrtidsfond
eller anden relevant lovgivning, er overtrædelsen kun rele-
vant for indstillingen af fratrædelsesgodtgørelse, hvis over-
trædelsen enten er begået af et medlem af direktionen, eller
hvis overtrædelsen har kunnet passere, fordi vedkommende
ikke i tilstrækkeligt omfang har udført sine pligter på områ-
det. Eksempelvis hvis det påvises, at vedkommende ved sin
passivitet muliggjorde overtrædelserne.
Ofte går der lang tid fra det tidspunkt, hvor virksomheden
eller et medlem af direktionen sigtes, og til der placeres
et strafansvar. Fratrædelsesgodtgørelsen kan være helt udbe-
talt, inden et strafansvar er placeret, hvilket reducerer mulig-
heden for senere at kunne kræve pengene retur, hvis det
viser sig at blive relevant.
Det er ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse, at det
218
fratrådte medlem af direktionen eller virksomheden efterføl-
gende findes skyldig i strafbare forhold. Det kan forekom-
me, at domstolene ikke finder tilstrækkeligt grundlag for
at dømme vedkommende eller virksomheden efter tiltalen,
men hvor forholdet alligevel udgør et sådant alvorligt ledel-
sesmæssigt svigt, at udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen skal indstilles. Det kan endvidere forekomme, at de
forhold og den adfærd, der har ført til straffesagen, i sig selv
har påført virksomheden en så betydelig omdømmemæssig
skade, at bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædel-
sesgodtgørelsen til det fratrådte medlem af direktionen. Det-
te vil være tilfældet, hvis de passerede forhold henhører
under vedkommendes ansvarsområde og udgør et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt.
Eksemplerne er ikke udtømmende. Der kan foreligge andre
tilfælde, hvor et medlem af direktionens adfærd må anses
for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt, der danner
grundlag for at indstille udbetalingen af den pågældendes
fratrædelsesgodtgørelse.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen skal indstilles på
det tidspunkt, hvor bestyrelsen vurderer, at det fratrådte
medlem af direktionen under sin ansættelse har udvist en
adfærd, der må anses for at udgøre et ledelsesmæssigt
svigt. Bestyrelsen vil oftest være nærmest til at konstatere,
om en sådan adfærd er udvist, men det kan også forekom-
me, at bestyrelsen bliver bekendt hermed på anden måde,
eksempelvis via reaktioner fra Finanstilsynet, henvendelse
fra politiet i forbindelse med efterforskningen af en konkret
sag eller via anden kommunikation fra myndighederne.
Indstilling af udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse ef-
ter det foreslåede 1. pkt., indebærer et bortfald af et medlem
af direktionens krav på den ikke-udbetalte del af fratrædel-
sesgodtgørelsen. Efter bestyrelsens indstilling af udbetalin-
gen skal bestyrelsen kræve tilbagebetaling af den del af
fratrædelsesgodtgørelsen, der eventuelt allerede er udbetalt
helt eller delvist, jf. det foreslåede stk. 5.
Skulle bestyrelsen inden for de almindelige forældelsesfri-
ster få nye oplysninger, der giver anledning til at omgøre
beslutningen om at indstille udbetalingen, eller underken-
des bestyrelsens indstilling af udbetalingen eksempelvis ved
domstolene, vil et medlem af direktionen kunne kræve res-
ten af fratrædelsesgodtgørelsen udbetalt.
Bestemmelsen har til formål at udgøre et supplement til
bestyrelsens almindelige kontraktbaserede indgrebsmulighe-
der og misligholdelsesbeføjelser og begrænser således ikke
bestyrelsens mulighed for at gribe ind over for udbetalingen
af et medlem af direktionens fratrædelsesgodtgørelse som
følge af misligholdelse af ansættelsesforholdet i øvrigt.
Det følger af det foreslåede 2. pkt., at bestyrelsen skal tilba-
geholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis fon-
den sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes et medlem
af direktionen, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med,
at et medlem af direktionen er sigtet for strafbare forhold,
som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i
fonden.
Tilbageholdelse af fratrædelsesgodtgørelsen i forbindelse
med sigtelser af virksomheden, et medlem af direktionen
for overtrædelse af straffe- og særlovgivningen skal kun ske,
hvor det strafbare forhold i sigtelsen vedrører den pågæl-
dendes aktive handlinger eller forsømmelse af direktørens
pligter i fonden.
Bestyrelsen skal eksempelvis tilbageholde udbetalingen af
et medlem af direktionens fratrædelsesgodtgørelse, hvis fon-
den eller vedkommende sigtes for overtrædelse af eller med-
virken til overtrædelse af straffelovens § 114 b om terrorfi-
nansiering, § 289 a om groft skattesvig eller § 290 a om
hvidvask, for forhold, som direktøren under og som led
i sin ansættelse har deltaget i eller ved sin passivitet har
muliggjort.
Endelig kan også sigtelse for andre overtrædelser af relevant
lovgivning medføre, at bestyrelsen skal tilbageholde fratræ-
delsesgodtgørelsen.
Bestyrelsen skal tilbageholde et medlem af direktionens
fratrædelsesgodtgørelse, hvis indholdet i sigtelsen af
vedkommende har relation til vedkommendes ansættel-
se. Sigtelser af et medlem af direktionen for forhold begået i
vedkommendes privatsfære er ikke omfattet af pligten til at
tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser.
En domfældelse af fonden eller et medlem af direktionen for
forhold som de nævnte vil udgøre et alvorligt ledelsesmæs-
sigt svigt, jf. det foreslåede 1. pkt. Behovet for at kunne
tilbageholde udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse alle-
rede i forbindelse med, at et medlem af direktionen eller
fonden er sigtet for et strafbart forhold, der kan tilregnes
et medlem af direktionen, skal ses i lyset af, at det i de
fleste tilfælde tager lang tid, inden et strafansvar bliver pla-
ceret. Hensynet til at sikre, at et medlem af direktionen i
fonden ikke belønnes for strafbare handlinger, som de har
deltaget i eller bidraget til, tilsiger, at det skal være muligt at
tilbageholde den udskudte del af en fratrædelsesgodtgørelse
helt eller delvist inden udbetalingen heraf for at afværge
risikoen for, at formålet med bestemmelsen forspildes.
Bestyrelsen tager stilling til, om den tilbageholdte fratræ-
delsesgodtgørelse kan udbetales, eller om den bortfalder,
på det tidspunkt hvor sagen afgøres endeligt i retten, eller
hvis tiltalen frafaldes endeligt. Kendes det fratrådte medlem
af direktionen skyldig i strafbare forhold, og konstaterer
bestyrelsen på den baggrund, at der foreligger et alvorligt le-
219
delsesmæssigt svigt, jf. det foreslåede 1. pkt., skal bestyrel-
sen lade den tilbageholdte fratrædelsesgodtgørelse bortfalde
efter det foreslåede 1. pkt. og samtidig udfolde rimelige
bestræbelser på at kræve tilbagebetaling af den allerede ud-
betalte fratrædelsesgodtgørelse efter det foreslåede stk. 5.
Bestyrelsen kan både forud for sigtelsen og på tidspunktet
for sigtelsen træffe beslutning om at indstille fratrædelses-
godtgørelsen og kræve en eventuelt udbetalt del af fratræ-
delsesgodtgørelsen tilbagebetalt uagtet domstolenes endeli-
ge afgørelse, hvis bestyrelsen vurderer, at der foreligger et
alvorligt ledelsesmæssigt svigt.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2,
stk. 1, vil løbe fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen har truffet
endelig beslutning.
Det foreslås i stk. 5, at bestyrelsen skal kræve tilbagebeta-
ling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller
delvist, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller
forhold omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
det foreslåede stk. 4, hvis anvendelse er begrænset til den
udskudte del af fratrædelsesgodtgørelsen. Anvendelsesom-
rådet for det foreslåede stk. 5 er begrænset til den del af
fratrædelsesgodtgørelsen, der er udbetalt på det tidspunkt,
hvor bestyrelsen bliver bekendt med adfærd eller forhold
omfattet af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for bestyrel-
sen til at kræve en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt i de
tilfælde, hvor det efter udbetalingen heraf viser sig, at det
fratrådte medlem af direktionen har udvist en adfærd under
sin ansættelse, der må anses for at udgøre et alvorligt ledel-
sesmæssigt svigt. Det forudsættes dog i den forbindelse, at
pligten må anses for opfyldt, selv hvis der ikke er sket tilba-
gebetaling, når bestyrelsen har udfoldet rimelige bestræbel-
ser på at kræve fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt, jf.
nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse opstiller således krav om, at
bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af fratrædelsesgodt-
gørelsen i de tilfælde, hvor hele eller dele af fratrædelses-
godtgørelsen er udbetalt på det tidspunkt, hvor bestyrelsen
bliver bekendt med det fratrådte medlem af direktionens
kritisable adfærd.
I de tilfælde hvor et medlem af direktionens fratrædelses-
godtgørelse tilbageholdes, jf. det foreslåede stk. 4, 2. pkt.,
skal bestyrelsen kræve tilbagebetaling af eventuel udbetalt
fratrædelsesgodtgørelse, når bestyrelsen vurderer, at der er
grundlag for at indstille udbetalingen af den udskudte del og
lade den resterende del bortfalde efter det foreslåede stk. 4,
1. pkt. Som det fremgår af bemærkninger til det foreslåede
stk. 4, 2. pkt., kan vurderingen af, om udbetalingen skal
indstilles, være afhængig af straffesagens endelige afgørelse.
Pligten for bestyrelsen til at kræve tilbagebetaling af fratræ-
delsesgodtgørelsen forudsætter, at bestyrelsen skal udfolde
rimelige bestræbelser på at kræve udbetalingen tilbage. Det-
te indebærer, at bestyrelsen skal undersøge mulighederne
for at kræve tilbagebetaling af et medlem af direktionens
fratrædelsesgodtgørelse på det tidspunkt, hvor bestyrelsen
bliver bekendt med, at vedkommende under sin ansættelse
har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt
ledelsesmæssigt svigt. Hvis bestyrelsen f.eks. bliver bekendt
med en sådan adfærd på et tidspunkt, hvor hele fratrædelses-
godtgørelsen er forbrugt, hvor der i øvrigt ikke er rimelig
udsigt til, at en forfølgelse af kravet vil føre til tilbagebeta-
ling, eller hvor forfølgelse af kravet vil være forbundet med
uforholdsmæssige omkostninger for fonden, vil bestyrelsen
ikke være forpligtet til at forfølge kravet om tilbagebetaling.
Det forudsættes i den forbindelse, at bestyrelsen vil kunne
godtgøre over for Finanstilsynet som tilsynsmyndighed at
have udfoldet rimelige bestræbelser på at kræve tilbagebeta-
ling af fratrædelsesgodtgørelsen.
Den almindelige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 2,
stk. 1, vil løbe successivt månedsvis, efterhånden som fra-
trædelsesgodtgørelsen udbetales i henhold til § 5, stk. 2.
Til § 5 n
De gældende aflønningsregler i aflønningsbekendtgørelsen
finder ikke anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af en
kollektiv overenskomst.
Det foreslås i § 5 n, at §§ 5 k – 5 m ikke kan fraviges
ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et
medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der
indgås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er
omfattet af reglerne.
Den foreslåede bestemmelse er indsat med henblik på enty-
digt at fastsætte, at der ikke kan indgås bindende aftaler om
fravigelse af de nævnte bestemmelser, idet bestemmelserne i
så fald ikke ville få den tilsigtede virkning.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet en
ændring af øvrige bestemmelser i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond eller øvrige bestemmelser i aflønningsbekendt-
gørelsen. Den foreslåede bestemmelse indebærer således ik-
ke en ændring i forhold til, hvilke bestemmelser i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller aflønningsbekendtgørel-
sen der i øvrigt kan eller ikke kan fraviges ved aftale.
220
Til nr. 10 (§ 8 n, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond)
Det fremgår af § 8 n, stk. 2, at Finanstilsynet kan forlange
de regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, sup-
pleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds direktør eller bestyrelse.
Det foreslås at ændre § 8 n, stk. 2, således, at »direktør«
ændres til: »direktion«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 8, nr. 2, hvor det foreslås, at ”direktør” ændres
til ”direktion” i § 4, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond. Der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig
ændring af § 8 n, stk. 2.
Til nr. 11 (§ 10, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond)
Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond, at Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 4 b-4 d
og § 5, § 5 a, stk. 3-10, §§ 5 b og 5 c, regler udstedt i medfør
af § 5 e, §§ 5 f og 5 h samt kapitlerne 4 og 5.
Det foreslås at ændre § 10, stk. 1, således at »§§ 5 f og h«
ændres til: »§§ 5 f, h og j«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at der tilføjes en hen-
visning til den foreslåede § 5 j i bestemmelsen. Den foreslå-
ede ændring vil medføre, at Finanstilsynet kan påse overhol-
delsen af regler, der udstedes i medfør af den foreslåede § 5
j. Den foreslåede ændring er en følge af, at der i stedet for
den gældende § 5 e, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse i den foreslåede
§ 5 j.
Til nr. 12 (§ 10, stk. 4, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond)
Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, at Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes
Dyrtidsfond at afsætte direktøren eller afskedige en ansat,
der er udpeget som nøgleperson efter § 4 a, stk. 4, inden for
en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis den pågældende efter §
4 a, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Det foreslås at ændre § 10, stk. 4, således, at efter »afsætte«
indsættes: »et medlem af«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 8, nr. 2, hvor det foreslås, at ”direktør” ændres
til ”direktion” i § 4, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond. Der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig
ændring af § 10, stk. 4.
Til nr. 13 (§ 10, stk. 5, 1. pkt., i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond)
Det fremgår af § 10, stk. 5, 1. pkt., i lov om Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond, at Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond at afsætte direktøren eller en ansat, der er
udpeget som nøgleperson efter § 4 a, stk. 4, når der er
rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den
finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en
domsfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 4 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 5.
Det foreslås at ændre § 10, stk. 5, 1. pkt., således, at efter
»afsætte« indsættes: »et medlem af«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 8, nr. 2, hvor det foreslås, at ”direktør” ændres
til ”direktion” i § 4, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond. Der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig
ændring af § 10, stk. 5.
Til nr. 14 (§ 10, stk. 6, 1. og 3. pkt., i lov om Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond)
Det fremgår af § 10, stk. 6, 1. pkt., i lov om Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond, at påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5
kan forlanges indbragt for domstolene af Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og af direktøren.
Det fremgår af § 10, stk. 6, 3. pkt., i lov om Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond, at anmodningen ikke har opsættende virk-
ning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme,
at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin
stilling.
Det foreslås at ændre § 10, stk. 6, 1. pkt., således, at efter
»og af« indsættes: »et medlem af«, og i 3. pkt., således, at
efter »at« indsættes: »et medlem af«.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforsla-
gets § 8, nr. 2, hvor det foreslås, at ”direktør” ændres til
”direktion” i § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. Der er således ikke tilsigtet nogen indholds-
mæssig ændring af § 10, stk. 6.
Til nr. 15 (§ 10, stk. 10, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond)
221
Den gældende § 10, stk. 6, i lov om Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond indeholder en bestemmelse om, at når Finanstilsy-
net meddeler påbud i henhold til stk. 4 og 5, kan påbuddet
forlanges indbragt for domstolene. Retten til at forlange på-
buddet indbragt tilfalder Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
direktøren.
En anmodning om indbringelse af påbud for domstolene
skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at på-
buddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke
opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved ken-
delse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan
opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for
domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning
herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 10, i § 10, hvorefter afgø-
relser i sager efter § 4 a, stk. 1 og 2, og § 4 a, stk. 8, som
træffes efter § 4 a, stk. 3, kan forlanges indbragt for domsto-
lene af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og den person, som
afgørelsen vedrører. Anmodning herom skal indgives til Fi-
nanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for
afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at perso-
nen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller
den stilling, som personen har søgt om forhåndsgodkendelse
til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4
uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges
i den borgerlige retsplejes former.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond og den person, som afgørel-
sen vedrører, vil derfor kunne forlange, at Finanstilsynet
indbringer en afgørelse om afslag på en egnetheds- og hæ-
derlighedsansøgning for domstolene, ligesom det er tilfældet
for påbud om at afsætte direktøren eller en ansat, der er
udpeget som en nøgleperson, jf. § 10, stk. 4 og 5.
Til nr. 16 (§ 10 g, stk. 3, 1. pkt., i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond)
Den gældende § 4 a, stk. 1 og 2, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond indeholder kravene til egnethed og hæderlighed
for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i Løn-
modtagernes Dyrtidsfond.
Kravene til egnethed og hæderlighed gælder tillige for an-
satte identificeret som nøglepersoner, jf. § 4 a, stk. 5.
Det fremgår af den gældende § 10 g, stk. 1, 1. pkt., at
reaktioner givet i henhold til denne lovs § 10, stk. 2, jf. §
345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af
Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse
til Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal offentliggøres, og det
skal af offentliggørelsen fremgå, at reaktionen vedrører Løn-
modtagernes Dyrtidsfond, jf. dog stk. 3.
Ved reaktioner forstås ifølge forarbejderne til bestemmelsen
afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder påtaler og
påbud, men reaktioner dækker også over risikooplysninger
m.v., jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 133 som
fremsat, side 311.
Offentliggørelse efter § 10 g, stk. 1, kan ikke ske, hvis det
vil medføre uforholdsmæssig stor skade for Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond eller efterforskningsmæssige henholdsvis
samfundsmæssige hensyn i øvrigt taler imod offentliggørel-
se, jf. stk. 3. Offentliggørelsen må heller ikke indeholde op-
lysninger omfattet af § 30 i offentlighedsloven, dvs. oplys-
ninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold
eller lignende.
Udgangspunktet efter § 10 g, stk. 1, er, at en afgørelse truffet
af Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres, medmindre
de særlige betingelser for at undlade offentliggørelse efter
stk. 3 finder anvendelse, og at en offentliggørelse, der ve-
drører en fysisk person, sker i anonymiseret form, hvilket
omfatter sager om egnethed og hæderlighed.
Det foreslås i § 10 g, stk. 3, 1. pkt., at der ikke skal ske
offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 4 a,
stk. 1 og 2, eller § 4 a, stk. 1 og 2, jf. § 4 a, stk. 8.
Forslaget vil indebære, at der fremover ikke kan ske offent-
liggørelse efter § 10 g, stk. 1, af Finanstilsynets afgørelser
i sager om egnethed og hæderlighed efter § 4 a, stk. 1 og
2. Dette vil gælde for alle typer af egnetheds- og hæderlig-
hedssager, det vil sige både for sager, hvor vurderingen efter
ansøgning sker forud for eller efter tiltræden i den konkrete
stilling, og sager, hvor Finanstilsynet påbyder en persons
afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv.
Den foreslåede bestemmelse er dermed en ufravigelig undta-
gelse til offentliggørelsespligten i § 10 g, stk. 1.
Forslaget har til formål at sikre fortrolighed om sagerne af
hensyn til de personer, som vurderingerne af egnethed og
hæderlighed vedrører.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 17 (§ 10 g, stk. 4, 1. pkt., i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond)
Den fremgår af den gældende § 10 g, stk. 4, at hvis offent-
liggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske
222
offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nød-
vendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette
gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen.
Det foreslås i § 10 g, stk. 4, 1. pkt., at ændre stk. 3, 1. pkt.,
til stk. 3. 2. pkt.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse på baggrund af lov-
forslagets § 8, nr. 16.
Til nr. 18 (§ 14, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond)
Den gældende § 14, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond, udgør en straffebestemmelse, hvorefter overtrædel-
se af de i bestemmelsen oplistede forhold kan straffes.
Det foreslås at ændre § 14, stk. 1, således, at »bestyrelsen,
som direktør« ændres til: »bestyrelsen, som medlem af di-
rektionen«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 8, nr. 2, hvor det foreslås, at ”direktør” ændres
til ”direktion” i § 4, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond. Der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig
ændring af § 14, stk. 1.
Til nr. 19 (§ 14 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond)
Den gældende § 14 a, stk. 1, udgør en straffebestemmelse,
hvorefter overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte bestem-
melser kan straffes med bøde.
Det følger af den gældende § 14 a, stk. 1, i lov om Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond, at overtrædelse af en række nærmere
angivne bestemmelser i loven straffes med bøde eller fæng-
sel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning. Det omfatter bl.a. den gældende
§ 4 a, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2.
Det foreslås at tilføje en henvisning til den foreslåede § 5 k
og ændre »§ 4 a, stk. 3« til: »§ 4 a, stk. 6« i § 14 a, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en overtrædelse af
den foreslåede § 5 k kan straffes med bøde.
Den foreslåede tilføjelse af 5 k vil medføre, at en overtræ-
delse af den foreslåede § 5 k kan straffes med bøde.
I forbindelse med offentliggørelseskravet i § 5 k er ansvars-
subjektet Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Gerningsindholdet
består i, at fonden ikke offentliggør alle de nævnte oplysnin-
ger hurtigst muligt eller senest 3 hverdage efter aftaleindgå-
elsen af en større fratrædelsesordning på Lønmodtagernes
Dyrtidsfond hjemmeside, på samme sted som fondens løn-
politik er offentliggjort.
Der er således flere forhold i § 5 k, der særskilt vil kunne fø-
re til et eventuelt strafansvar, herunder manglende offentlig-
gørelse, for sen offentliggørelse og offentliggørelse et andet
sted på hjemmesiden end hvor virksomhedens lønpolitik er
offentliggjort, hvor det eksempelvis forsøges skjult i forhold
til anden information af samme karakter. Endelig kan det
straffes med bøde, hvis fonden fjerner oplysningerne om et
medlem af direktionens fratrædelsesordning i den periode,
hvor aftalen fortsat finder anvendelse.
Den foreslåede ændring af henvisning til § 4 a, stk. 3, til
§ 4 a, stk. 6, er en konsekvensændring på baggrund af de
ændringer til § 4 a, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
der foreslås ved lovforslagets § 8, nr. 3.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 30, stk. 4, i lov om betalinger)
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen, den ansvarlige
for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2,
og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige
for compliance eller hvidvaskforebyggelse i et e-pengeinsti-
tut og betalingsinstitut skal opfylde egnetheds- og hæderlig-
hedskravene i § 30, stk. 1 og 2, jf. § 30, stk. 3.
Erhvervsministeren er efter den gældende § 30 a i lov om
betalinger, bemyndiget til at fastsætte regler om kompeten-
ce- og erfaringskrav samt ansvarsområder for den ansvarlige
for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven,
og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for
compliance eller hvidvaskforebyggelse, i e-pengeinstitutter
og betalingsinstitutter.
Den gældende bemyndigelse til erhvervsministeren har til
formål at sikre, at der via udfyldende regler på området
skabes klarhed om ansvar, roller og arbejdsdeling blandt
ledende medarbejdere og ledelsen i et e-pengeinstitut og i
et betalingsinstitut. Der er aktuelt ikke udstedt en bekendt-
gørelse i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen.
Betalingsinstitutter er defineret i § 7, nr. 2, i lov om beta-
linger. I lov om betalinger forstås ved et betalingsinstitut
en juridisk person, der er meddelt tilladelse til at udbyde
betalingstjenester, jf. § 9 i lov om betalinger, og institutter,
der er meddelt tilladelse i et andet EU- eller EØS-land.
223
E-pengeinstitutter er defineret i § 7, nr. 3, i lov om betalin-
ger, og de udgør en juridisk person, der er meddelt tilladelse
til at udstede elektroniske penge, jf. § 8 i lov om betalinger,
og institutter, der er meddelt tilladelse i et andet EU- eller
EØS-land.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 30 i lov om be-
talinger, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte regler
om kompetence- og erfaringskrav for den ansvarlige for
hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og
medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for
compliance eller hvidvaskforebyggelse, i e-pengeinstitutter
og betalingsinstitutter.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at den gældende be-
myndigelsesbestemmelse i § 30 a i lov om betalinger, med
få sproglige tilpasninger, vil fremgå af § 30, stk. 4, i lov om
betalinger.
Med den foreslåede § 30, stk. 4, vil erhvervsministeren såle-
des fortsat have bemyndigelse til at kunne fastsætte regler
om kompetence- og erfaringskrav for den ansvarlige for
hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og
medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for
compliance eller hvidvaskforebyggelse, i e-pengeinstitutter
og betalingsinstitutter.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive benyttet til at
udstede en bekendtgørelse indeholdende regler om sagsbe-
handlingsprocesser samt kompetence- og erfaringskrav til
den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i
hvidvaskloven, og medlemmer af den faktiske ledelse, der
er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse, i e-
pengeinstitutter og betalingsinstitutter. Udgangspunktet for
processen i vurderingen af en ansøgers egnethed vil være et
helhedsorienteret og samlet billede af ansøgerens erfaringer
og kompetencer set i forhold til den konkrete stilling, som
personen skal bestride.
Bekendtgørelsen forventes at fastsætte rammer for den hel-
hedsorienterede vurderingsproces. En ansøgers erfaringer
fra tilsvarende eller beslægtet stilling i en tilsvarende eller
relevant beslægtet finansiel virksomhed vil være faktorer,
der tillægges betydelig vægt i afgørelserne i den helhedsori-
enterede ansøgningsproces.
Bemyndigelsen vil give mulighed for at fastsætte krav og
konkrete tærskelniveauer om viden, kompetence og erfaring
til brug for sagsbehandling efter en såkaldt ”formodningstil-
gang”.
Formodningstilgangen indebærer, at hvis en ansøger lever
op til en række foruddefinerede tærskelniveauer til kompe-
tence og erfaring, vil vedkommende formodes at være eg-
net. Modellen opstiller dermed en mulighed for forenklet
sagsbehandling for ansøgere med åbenbart tilstrækkelige re-
levante kompetencer og åbenbart tilstrækkelig erfaring fra
sektoren.
Formålet med formodningstilgangen er dermed også at sikre
transparens om kriterier, der anses for både relevante og til-
strækkelige for specifikke stillinger i den finansielle sektor.
Kravet om tilstrækkelige kompetencer og erfaring skal væ-
re proportionalt set i forhold til virksomhedens varierende
størrelse, art og kompleksitet. Proportionalitetsafvejningen
vil skulle foretages konkret for den enkelte virksomhed med
udgangspunkt i tærskelniveauerne.
Proportionalitet er således centralt i vurderingen af en per-
sons egnethed til en stilling som nøgleperson. Bekendtgørel-
sen forventes at fastsætte regler, der vil skulle tage hensyn
til, at virksomhederne varierer i størrelse, art og kompleksi-
tet.
Proportionalitet i forbindelse med kravet om tilstrækkelige
erfaring kan ses enten i forhold til, hvor mange års erfaring
en person skal have fra et givent område, eller i forhold
til hvilke roller erfaringen er opnået i. Regler og retningslin-
jer på området vil forventeligt blive udmøntet med udgangs-
punkt i de roller, erfaringen er opnået i, fremfor i forhold til
antallet af års erfaring.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil dermed give erhvervsmini-
steren hjemmel til at gennemføre en række af anbefalingerne
i rapporten ”Anbefalinger til fastlæggelse af kompetence- og
erfaringskrav samt ansvarsområder”, fra Fagudvalget afgivet
i foråret 2020, jf. afsnit 2 i de almindelige bemærkninger om
lovforslagets baggrund.
Til nr. 2 (§ 30 a i lov om betalinger)
Erhvervsministeren er efter den gældende § 30 a i lov om
betalinger, bemyndiget til at fastsætte regler om kompeten-
ce- og erfaringskrav samt ansvarsområder for den ansvarlige
for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven,
og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for
compliance eller hvidvaskforebyggelse, i e-pengeinstitutter
og betalingsinstitutter.
Den gældende bemyndigelse til erhvervsministeren har til
formål at sikre, at der via udfyldende regler på området
skabes klarhed om ansvar, roller og arbejdsdeling blandt
ledende medarbejdere og ledelsen i et e-pengeinstitut og i
et betalingsinstitut. Der er aktuelt ikke udstedt en bekendt-
gørelse i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen.
224
Det foreslås, at § 30 a i lov om betalinger ophæves.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 9, nr. 1, da bemyndigelsesbestemmelsen til erhvervsmi-
nisteren til at kunne fastsætte regler om kompetence- og
erfaringskrav for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse,
jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og medlemmer af den faktiske
ledelse, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskfore-
byggelse, i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter som føl-
ge af dette lovforslag vil fremgå af § 30, stk. 4.
Den foreslåede ændring er således alene en konsekvensæn-
dring som følge af lovforslagets § 9, nr. 1, hvorefter bemyn-
digelsesbestemmelsen vil fremgå af § 30, stk. 4.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at en ansat i et realkreditinstitut,
der på tidspunktet for lovens ikrafttræden varetager en stil-
ling i et realkreditinstitut, som indebærer, at instituttet skal
identificere den ansatte som nøgleperson i medfør af § 64
c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, er undtaget fra at
meddele Finanstilsynet oplysninger om dennes egnethed og
hæderlighed i medfør af § 64, stk. 2, jf. § 64 c, stk. 4, i
lov om finansiel virksomhed, som ændret ved denne lovs §
1, nr. 5, 11 og 12, i forbindelse med at realkreditinstituttet
identificerer den pågældende som nøgleperson ved lovens
ikrafttræden.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil medføre, at dis-
se ansatte ikke vil skulle egnetheds- og hæderlighedsvurde-
res af Finanstilsynet ved lovens ikrafttræden den 1. januar
2023. Derved sikres det, at disse personer kan fortsætte
i deres stillinger, uanset at de på tidspunktet for lovens
ikrafttræden ikke måtte opfylde kravene til egnethed og
hæderlighed. Konsekvensen ville i modsat fald være, at en
nøgleperson kunne miste sin stilling i de tilfælde, hvor nøg-
lepersonen f.eks. er dømt for en strafbar overtrædelse eller
gået konkurs, jf. § 64, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om finansiel
virksomhed før lovens ikrafttræden den 1. januar 2023.
De pågældende nøglepersoner vil være omfattet af den lø-
bende oplysningsforpligtelse efter § 64, stk. 2, jf. § 64 c,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed fra lovens ikrafttræ-
den. Det vil indebære, at hvis en nøgleperson i et realkredit-
institut, der ikke er et SIFI eller G-SIFI, efter lovens ikraft-
træden f.eks. bliver dømt for overtrædelse af straffeloven,
den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,
har nøglepersonen pligt til selv at orientere Finanstilsynet
herom. På baggrund af nøglepersonens underretning til Fi-
nanstilsynet foretager Finanstilsynet en vurdering af, om
domfældelsen m.v. giver anledning til at antage, at den på-
gældende nøgleperson ikke længere vil kunne varetage sin
stilling på betryggende måde.
Det følger af overgangsbestemmelsen i det foreslåede stk. 2,
2. pkt., at for disse nøglepersoner indgår forhold indtruffet
før lovens ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af, om
§ 64, stk. 1, nr. 2-5, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 11 og nr.
12, er opfyldt.
Overgangsbestemmelsen vil medføre, at forhold indtruffet
før lovens ikrafttræden vedrørende f.eks. straf eller ledel-
sesmæssig adfærd, jf. § 64, stk. 1, nr. 3 og 6, i lov om
finansiel virksomhed, der ændres til § 64, stk. 1, nr. 3 og
6, ved lovforslagets § 1, nr. 4, ikke vil indgå i Finanstilsy-
nets vurdering af, om en nøgleperson i et realkreditinstitut,
der ikke er et SIFI eller G-SIFI, på baggrund af forhold
indtruffet efter lovens ikrafttræden lever op til egnetheds-
og hæderlighedskravene. Finanstilsynet vil kunne påbyde
et realkreditinstitut, der ikke er et SIFI eller et G-SIFI, at
afsætte en ansat, der identificeres som nøgleperson i medfør
af § 64 c, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed ved
lovens ikrafttræden, hvis vedkommende efter lovens ikraft-
træden bliver pålagt strafansvar, går konkurs eller i øvrigt
ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 2-5, jf. det foreslåede
§ 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Hvis en ansat i et realkreditinstitut, der ikke er et SIFI eller
et G-SIFI, der var identificeret som nøgleperson i medfør
af § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed ved lovens
ikrafttræden, efterfølgende skifter til en anden stilling som
nøgleperson, skal den pågældende egnetheds- og hæderlig-
hedsvurderes i medfør af § 64, stk. 1, jf. § 64 c og § 64
d i lov om finansiel virksomhed, til den nye stilling. Det
vil gøre sig gældende, uanset om der er tale om en stilling
i samme realkreditinstitut, der ikke er et SIFI eller et G-SI-
FI. Forhold indtruffet før lovens ikrafttræden kan indgå i
egnetheds- og hæderlighedsvurderingen i forbindelse med
den nye stilling.
Det foreslås i stk. 3, at aftaler om fratrædelsesordninger,
der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem
et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvalt-
ningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirk-
somhed eller en forsikringsholdingvirksomhed og et med-
lem af direktionen, skal offentliggøres på virksomhedens
hjemmeside i henhold til § 77 j i lov om finansiel virksom-
hed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 25, senest 6
måneder efter lovens ikrafttræden.
Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om størrelsen
af ordningens samlede vederlag, herunder størrelsen af de
enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse for vederlagsde-
lenes størrelse.
225
Offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside
på samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offentlig-
gjort. Oplysningerne om direktionsmedlemmets fratrædel-
sesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen er gæl-
dende.
Den foreslåede § 77 j er strafbelagt med bøde, jf. § 373,
stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Det vil
sige, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet, investeringsfor-
valtningsselskabet, forsikringsselskabet, den finansielle hol-
dingvirksomhed eller forsikringsholdingvirskomheden kan
straffes med bøde, hvis virksomheden ikke har offentliggjort
oplysninger om fratrædelsesordninger i henhold til § 77 j,
senest 6 måneder efter at loven er trådt i kraft.
Det foreslås i stk. 4, at § 77 k, § 77 l, stk. 2 og 3, og § 77 m
i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 25, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesord-
ninger til et medlem af direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et for-
sikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en for-
sikringsholdingvirksomhed, som endnu ikke er aktualiseret
på lovens ikrafttrædelsestidspunkt
Det foreslåede vil indebære, at udbetalingskravene til fra-
trædelsesordninger i § 77 k, § 77 l, stk. 2 og 3, og § 77
m, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, finder anven-
delse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af
direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investe-
ringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed,
der er indgået, men som endnu ikke er aktualiseret.
En aftale om fratrædelsesordning anses for aktualiseret på
tidspunktet for lovens ikrafttræden, hvis modtageren heraf er
under opsigelse eller er fratrådt på dette tidspunkt.
I de tilfælde hvor det indgår som et vilkår i en allerede
indgået aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direk-
tionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investerings-
forvaltningsselskab, forsikringsselskab, en finansiel holding-
virksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, at udbe-
talingen af fratrædelsesordningen kapitaliseres og udbetales
samlet på tidspunktet for vedkommendes fratrædelse, skal
aftalen revideres således, at udbetalingskravene i § 77 k og §
77 l, stk. 2 og 3, respekteres i aftalen.
For så vidt angår aftaler om fratrædelsesordninger til et
medlem af direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et investeringsforvaltningsselskab eller en finansiel holding-
virksomhed, der er aktualiseret på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, finder de foreslåede udbetalingskrav i § 77 k,
§ 77 l, stk. 2 og 3, og § 77 m ikke anvendelse. Fratrædel-
sesordninger, som er aktualiseret på tidspunktet for lovens
ikrafttræden kan således udbetales i henhold til de gældende
aftaler. Heller ikke virksomhedernes mulighed for at indstil-
le udbetalingen eller kræve tilbagebetaling af allerede udbe-
talt fratrædelsesgodtgørelse vil finde anvendelse på disse
aftaler.
Aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktio-
nen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investerings-
forvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed er
således omfattet af de gældende aflønningsregler, hvor fra-
trædelsesgodtgørelser behandles som variabel løn, jf. § 77
a i lov om finansiel virksomhed, hvis ikke betingelserne
for undtagelse i § 15, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr.
1242 af 10. juni 2021 om lønpolitik og aflønning i pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder
og investeringsforeninger, eller i § 21, stk. 1 og 2, i bekendt-
gørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i
forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og fir-
mapensionskasser er opfyldt.
Hensigten med, at de foreslåede regler om udbetaling af fra-
trædelsesordninger skal finde anvendelse på eksisterende af-
taler som endnu ikke er aktualiseret, er, at direktørkontrakter
ikke altid vil blive genforhandlet løbende under direktørens
ansættelse, og at aftalerne vil kunne bestå uændret i mange
år frem i tiden. Den foreslåede overgangsbestemmelse er så-
ledes nødvendig for at sikre, at de foreslåede bestemmelser
får en reel effekt fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt og ikke
først mange år ude i fremtiden.
Det foreslås i stk. 5, at § 77 l, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 25, fin-
der anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et
medlem af direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en
finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens
ikrafttræden.
Det foreslåede vil indebære, at aftaler om fratrædelsesgodt-
gørelser til et medlem af direktionen i et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsik-
ringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed, der indgås, forlænges eller fornyes
efter lovens ikrafttræden, skal afspejle de resultater, der er
opnået ved varetagelse af direktørens stilling.
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der ikke er indgået,
forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden, kan således
tildeles på baggrund af de kriterier, der indgår i den gælden-
de aftale.
Det følger i øvrigt af § 77 l, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af
direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investe-
226
ringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed
ikke må belønne forseelser eller manglende resultater. Dette
følger allerede af den gældende § 15, stk. 4, i bekendtgørel-
se nr. 1242 af 10. juni 2021 om lønpolitik og aflønning i
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og
visse holdingvirksomheder og af § 18, stk. 4, i bekendtgø-
relse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i
forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og fir-
mapensionskasser.
En aftale om fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er indgået,
forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden, må således
fortsat ikke indeholde kriterier, der kan medføre en beløn-
ning af forseelser eller manglende resultater.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at § 77 l, stk. 4 og 5, i lov
om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 25, ikke finder anvendelse på aftaler, hvor direktøren
i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvalt-
ningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirk-
somhed eller en forsikringsholdingvirksomhed har opnået
retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at for sådanne aftaler finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at udbe-
talingen af fratrædelsesgodtgørelser ikke bliver påvirket af
reglerne i § 77 l, stk. 4 og 5, hvis direktøren har opnået et
retskrav på fratrædelsesgodtgørelse på tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
En direktør har opnået retskrav på en fratrædelsesgodtgø-
relse, når betingelserne for fratrædelsesgodtgørelsen er op-
fyldt. Dette betyder bl.a., at aftaler om fratrædelsesgodtgø-
relser, der ikke indeholder betingelser for udbetaling af fra-
trædelsesgodtgørelsen, og som dermed indebærer, at direk-
tøren vil have opnået et retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen
på tidspunktet for aftalens indgåelse, ikke vil blive omfattet
af lov om finansiel virksomhed § 77 l, stk. 4 og 5, når
aftalen er indgået før lovens ikrafttræden.
Lov om finansiel virksomhed § 77 l, stk. 4 og 5, vil omvendt
finde anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der
er indgået før lovens ikrafttræden, hvis direktøren ikke der-
ved har retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet
for lovens ikrafttræden. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis
der foreligger kontraktbaserede forhold, der berettiger virk-
somheden til at undlade udbetaling af fratrædelsesgodtgørel-
sen til direktøren.
Det foreslås i stk. 7, at aftaler om fratrædelsesordninger, der
på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksom-
hed og et medlem af direktionen, skal offentliggøres på
virksomhedens hjemmeside i henhold til § 109 a i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13, senest 6 måneder
efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede vil indebære, at aftaler om fratrædelsesord-
ninger, der er indgået mellem et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed og et medlem af direkti-
onen på tidspunktet for lovens ikrafttræden, og som oversti-
ger et beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag
i de seneste to regnskabsår inklusive pension, skal offentlig-
gøres på virksomhedens hjemmeside senest 6 måneder efter
lovens ikrafttræden.
Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om størrelsen
af ordningens samlede vederlag, herunder størrelsen af de
enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse for vederlagsde-
lenes størrelse.
Offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside
på samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offentlig-
gjort. Oplysningerne om direktionsmedlemmets fratrædel-
sesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen er gæl-
dende.
Den foreslåede § 109 a er strafbelagt med bøde, jf. § 266,
stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og -aktiviteter. Det vil sige, at fondsmæglerselska-
bet eller fondsmæglerholdingvirksomheden kan straffes med
bøde, hvis virksomheden ikke har offentliggjort oplysninger
om fratrædelsesordninger i henhold til § 109 a, senest 6
måneder efter at loven er trådt i kraft.
Det foreslås i stk. 8, at § 109 b, § 109 c, stk. 2 og 3, og
§ 109 d i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-
vice og -aktiviteter, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2,
ikke finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger
til et medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed, som er aktualiseret på
lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslåede vil indebære, at udbetalingskravene til fratræ-
delsesordninger i §§ 109 b, § 109 c, stk. 2 og 3, og §
109 d, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13, finder anven-
delse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af
direktionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler-
holdingvirksomhed, der er indgået, men som endnu ikke er
aktualiseret.
En aftale om fratrædelsesordning anses for aktualiseret på
227
tidspunktet for lovens ikrafttræden, hvis modtageren heraf er
under opsigelse eller er fratrådt på dette tidspunkt.
I de tilfælde hvor det indgår som et vilkår i en allerede
indgået aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direk-
tionen i et fondsmæglerselskaber eller en fondsmæglerhol-
dingvirksomhed, at udbetalingen af fratrædelsesordningen
kapitaliseres og udbetales samlet på tidspunktet for vedkom-
mendes fratrædelse, skal aftalen revideres således, at udbe-
talingskravene i § 109 b og § 109 c, stk. 2 og 3, respekteres i
aftalen.
For så vidt angår aftaler om fratrædelsesordninger til et
medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed, der er aktualiseret på tids-
punktet for lovens ikrafttræden, finder de foreslåede udbeta-
lingskrav i §§ 109 b, § 109 c, stk. 2 og 3, og § 109 d
ikke anvendelse. Fratrædelsesordninger, som er aktualiseret
på tidspunktet for lovens ikrafttræden kan således udbetales
i henhold til de gældende aftaler. Heller ikke virksomheder-
nes mulighed for at indstille udbetalingen eller kræve tilba-
gebetaling af allerede udbetalt fratrædelsesgodtgørelse vil
finde anvendelse på disse aftaler.
Aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktio-
nen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholding-
virksomhed er således omfattet af de gældende aflønnings-
regler, hvor fratrædelsesgodtgørelser behandles som variabel
løn, jf. § 109 i lov om fondsmæglerselskaber og investe-
ringsservice og -aktiviteter, hvis ikke betingelserne for und-
tagelse i § 15, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1242 af 10.
juni 2021 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og investe-
ringsforeninger er opfyldt.
Hensigten med, at de foreslåede regler om udbetaling af
fratrædelsesordninger skal finde anvendelse på eksisterende
aftaler, som endnu ikke er aktualiseret, er, at direktørkon-
trakter ikke altid vil blive genforhandlet løbende under di-
rektørens ansættelse, og at aftalerne vil kunne bestå uændret
i mange år frem i tiden. Den foreslåede overgangsbestem-
melse er således nødvendig for at sikre, at de foreslåede
bestemmelser får en reel effekt fra lovens ikrafttrædelses-
tidspunkt og ikke først mange år ude i fremtiden.
Det foreslås i stk. 9, at § 109 c, stk. 1, i lov om fondsmæg-
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som affat-
tet ved denne lovs § 3, nr. 13, finder anvendelse på aftaler
om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i et
fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed,
der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede vil indebære, at aftaler om fratrædelsesgodt-
gørelser til et medlem af direktionen i et fondsmæglersel-
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der indgås,
forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden, skal af-
spejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af direktø-
rens stilling.
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der ikke er indgået,
forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden, kan således
tildeles på baggrund af de kriterier, der indgår i den gælden-
de aftale.
Det følger i øvrigt af § 109 c, stk. 1, i lov om fondsmæg-
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at en fra-
trædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i et fonds-
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ik-
ke må belønne forseelser eller manglende resultater. Dette
følger allerede af den gældende § 15, stk. 4, i bekendtgørel-
se nr. 1242 af 10. juni 2021 om lønpolitik og aflønning i
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og
visse holdingvirksomheder.
En aftale om fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er indgået,
forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden, må således
fortsat ikke indeholde kriterier, der kan medføre en beløn-
ning af forseelser eller manglende resultater.
Det foreslås i stk. 10, 1. pkt., at § 109 l, stk. 4 og 5, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktivi-
teter, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13, ikke finder an-
vendelse på aftaler, hvor direktøren i et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har opnået retskrav
på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikraft-
træden.
Det foreslås i stk. 10, 2. pkt., at for sådanne aftaler finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at ud-
betalingen af fratrædelsesgodtgørelser ikke bliver påvirket
af reglerne i § 109 l, stk. 4 og 5, i lov om fondsmægler-
selskaber og investeringsservice og –aktiviteter, hvis direk-
tøren har opnået et retskrav på fratrædelsesgodtgørelse på
tidspunktet for lovens ikrafttræden.
En direktør har opnået retskrav på en fratrædelsesgodtgø-
relse, når betingelserne for fratrædelsesgodtgørelsen er op-
fyldt. Dette betyder bl.a., at aftaler om fratrædelsesgodtgø-
relser, der ikke indeholder betingelser for udbetaling af fra-
trædelsesgodtgørelsen, og som dermed indebærer, at direk-
tøren vil have opnået et retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen
på tidspunktet for aftalens indgåelse, ikke vil blive omfattet
af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter § 109 l, stk. 4 og 5, når aftalen er indgået før
lovens ikrafttræden.
228
Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter § 109 l, stk. 4 og 5, vil omvendt finde anvendelse
på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der er indgået før
lovens ikrafttræden, hvis direktøren ikke derved har retskrav
på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikraft-
træden. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis der foreligger
kontraktbaserede forhold, der berettiger virksomheden til at
undlade udbetaling af fratrædelsesgodtgørelsen til direktø-
ren.
Det foreslås i stk. 11, at aftaler om fratrædelsesordninger,
der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem
en firmapensionskasse og et medlem af direktionen, skal of-
fentliggøres på firmapensionskassens hjemmeside i henhold
til § 43 a i lov om firmapensionskasser, som affattet ved
denne lovs § 4, nr. 2, senest 6 måneder efter lovens ikraft-
træden.
Det foreslåede vil indebære, at aftaler om fratrædelsesord-
ninger, der er indgået mellem en firmapensionskasse og et
medlem af direktionen på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den, og som overstiger et beløb svarende til den pågælden-
des samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklusive
pension, skal offentliggøres på firmapensionskassens hjem-
meside senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Firmapensionskassen skal offentliggøre oplysninger om
størrelsen af ordningens samlede vederlag, herunder størrel-
sen af de enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse for
vederlagsdelenes størrelse.
Offentliggørelsen skal ske på firmapensionskassens hjem-
meside på samme sted, som virksomhedens lønpolitik er
offentliggjort. Oplysningerne om direktionsmedlemmets fra-
trædelsesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen er
gældende.
Den foreslåede § 43 a, er strafbelagt med bøde, jf. § 117,
stk. 2, i lov om firmapensionskasser. Det vil sige, at firma-
pensionskassen kan straffes med bøde, hvis firmapensions-
kassen ikke har offentliggjort oplysninger om fratrædelses-
ordninger i henhold til § 43 a, senest 6 måneder efter at
loven er trådt i kraft.
Det foreslås i stk. 12, at § 43 b, § 43 c, stk. 2 og 3, og § 43
d i lov om firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 4, nr. 2,
finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et
medlem af direktionen i en firmapensionskasse, som endnu
ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslåede vil indebære, at udbetalingskravene til fratræ-
delsesordninger i § 43 b, § 43 c, stk. 2 og 3, og § 43
d, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, finder anvendelse på aftaler
om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i en
firmapensionskasse, der er indgået, men som endnu ikke er
aktualiseret.
En aftale om fratrædelsesordning anses for aktualiseret på
tidspunktet for lovens ikrafttræden, hvis modtageren heraf er
under opsigelse eller er fratrådt på dette tidspunkt.
I de tilfælde hvor det indgår som et vilkår i en allerede
indgået aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direk-
tionen i en firmapensionskasse, at udbetalingen af fratrædel-
sesordningen kapitaliseres og udbetales samlet på tidspunk-
tet for vedkommendes fratrædelse, skal aftalen revideres
således, at udbetalingskravene i § 43 b og § 43 c, stk. 2 og 3,
respekteres i aftalen.
For så vidt angår aftaler om fratrædelsesordninger til et
medlem af direktionen i en firmapensionskasse, der er ak-
tualiseret på tidspunktet for lovens ikrafttræden, finder de
foreslåede udbetalingskrav i § 43 b, § 43 c, stk. 2 og 3,
og § 43 d ikke anvendelse. Fratrædelsesordninger, som er
aktualiseret på tidspunktet for lovens ikrafttræden kan såle-
des udbetales i henhold til de gældende aftaler. Heller ikke
firmapensionskassens mulighed for at indstille udbetalingen
eller kræve tilbagebetaling af allerede udbetalt fratrædelses-
godtgørelse vil finde anvendelse på disse aftaler.
Aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direkti-
onen i en firmapensionskasse er således omfattet af de
gældende aflønningsregler, hvor fratrædelsesgodtgørelser
behandles som variabel løn, jf. § 18 i bekendtgørelse nr. 16
af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringssel-
skaber, forsikringsholdingvirksomheder og firmapensions-
kasser, hvis ikke betingelserne for undtagelse i § 21, stk.
1 og 2, i bekendtgørelsen er opfyldt.
Hensigten med, at de foreslåede regler om udbetaling af
fratrædelsesordninger skal finde anvendelse på eksisterende
aftaler, som ikke endnu er aktualiseret, skyldes det faktum,
at direktørkontrakter ikke altid vil blive genforhandlet lø-
bende under direktørens ansættelse, og at aftalerne vil kunne
bestå uændret i mange år frem i tiden. Den foreslåede over-
gangsbestemmelse er således nødvendig for at sikre, at de
foreslåede bestemmelser får en reel effekt fra lovens ikraft-
trædelsestidspunkt og ikke først mange år ude i fremtiden.
Det foreslås i stk. 13, at § 43 c, stk. 1, i lov om firmapensi-
onskasser, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, finder anvendelse på
aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direkti-
onen i en firmapensionskasse, der indgås, forlænges eller
fornyes efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede vil indebære, at aftaler om fratrædelsesgodt-
gørelser til et medlem af direktionen i en firmapensionskas-
se, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræ-
229
den, skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse
af direktørens stilling.
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der ikke er indgået,
forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden, kan således
tildeles på baggrund af de kriterier, der indgår i den gælden-
de aftale.
Det følger i øvrigt af § 43 c, stk. 1, i lov om firmapensi-
onskasser, at en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af
direktionen i en firmapensionskasse ikke må belønne forse-
elser eller manglende resultater. Dette følger allerede af den
gældende § 21, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar
2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber, for-
sikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser.
En eksisterende aftale om fratrædelsesgodtgørelse, der ikke
er indgået, forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden,
må således fortsat ikke indeholde kriterier, der kan medføre
en belønning af forseelser eller manglende resultater.
Det foreslås i stk. 14, 1. pkt., at § 43 c, stk. 4 og 5, i lov
om firmapensionskasser, som affattet ved denne lovs § 4,
nr. 2, ikke finder anvendelse på aftaler, hvor direktøren i en
firmapensionskasse har opnået retskrav på fratrædelsesgodt-
gørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 14, 2. pkt., at for sådanne aftaler finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at udbe-
talingen af fratrædelsesgodtgørelser ikke bliver påvirket af
reglerne i § 43 c, stk. 4 og 5, i lov om firmapensionskasser,
hvis direktøren har opnået et retskrav på fratrædelsesgodtgø-
relse på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
En direktør har opnået retskrav på en fratrædelsesgodtgø-
relse, når betingelserne for fratrædelsesgodtgørelsen er op-
fyldt. Dette betyder bl.a., at aftaler om fratrædelsesgodtgø-
relser, der ikke indeholder betingelser for udbetaling af fra-
trædelsesgodtgørelsen, og som dermed indebærer, at direk-
tøren vil have opnået et retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen
på tidspunktet for aftalens indgåelse, ikke vil blive omfattet
af lov om firmapensionskasser § 43 c, stk. 4 og 5, når
aftalen er indgået før lovens ikrafttræden.
Lov om firmapensionskasser § 43 c, stk. 4 og 5, vil omvendt
finde anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der
er indgået før lovens ikrafttræden, hvis direktøren ikke der-
ved har retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet
for lovens ikrafttræden. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis
der foreligger kontraktbaserede forhold, der berettiger virk-
somheden til at undlade udbetaling af fratrædelsesgodtgørel-
sen til direktøren.
Det foreslås i stk. 15, at aftaler om fratrædelsesordninger,
der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indgået mel-
lem en investeringsforening og et medlem af direktionen,
skal offentliggøres på investeringsforeningens hjemmeside
i henhold til § 48 e i lov om investeringsforeninger m.v.,
jf. lovforslagets § 5, nr. 2, senest 6 måneder efter lovens
ikrafttræden.
Det foreslåede vil indebære, at aftaler om fratrædelsesord-
ninger, der er indgået mellem en investeringsforening og
et medlem af direktionen på tidspunktet for lovens ikraft-
træden, og som overstiger et beløb svarende til den pågæl-
dendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklu-
sive pension, skal offentliggøres på investeringsforeningens
hjemmeside senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Investeringsforeningen skal offentliggøre oplysninger om
størrelsen af ordningens samlede vederlag, herunder størrel-
sen af de enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse for
vederlagsdelenes størrelse.
Offentliggørelsen skal ske på investeringsforeningens hjem-
meside på samme sted, som investeringsforeningens lønpo-
litik er offentliggjort. Oplysningerne om direktionsmedlem-
mets fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så længe
aftalen er gældende.
Den foreslåede § 48 e er strafbelagt med bøde, jf. § 190,
stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. Det vil sige,
at investeringsforeningen kan straffes med bøde, hvis inve-
steringsforeningen ikke har offentliggjort oplysninger om
fratrædelsesordninger i henhold til § 48 e, senest 6 måneder
efter at loven er trådt i kraft.
Det foreslås i stk. 16, at § 48 f, § 48 g, stk. 2 og 3, og
§ 48 h i lov om investeringsforeninger m.v., som affattet
ved denne lovs § 5, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om
fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i en inve-
steringsforening, som endnu ikke er aktualiseret på lovens
ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslåede vil indebære, at udbetalingskravene til fratræ-
delsesordninger i § 48 f, § 48 g, stk. 2 og 3, og § 48
h, jf. lovforslagets § 5, nr. 2, finder anvendelse på aftaler
om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i en
investeringsforening, der er indgået, men som endnu ikke er
aktualiseret.
En aftale om fratrædelsesordning anses for aktualiseret på
tidspunktet for lovens ikrafttræden, hvis modtageren heraf er
under opsigelse eller er fratrådt på dette tidspunkt.
I de tilfælde hvor det indgår som et vilkår i en allerede ind-
230
gået aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direkti-
onen i en investeringsforening, at udbetalingen af fratrædel-
sesordningen kapitaliseres og udbetales samlet på tidspunk-
tet for vedkommendes fratrædelse, skal aftalen revideres
således, at udbetalingskravene i § 48 f og § 48 g, stk. 2 og 3,
respekteres i aftalen.
For så vidt angår aftaler om fratrædelsesordninger til et
medlem af direktionen i en investeringsforening, der er ak-
tualiseret på tidspunktet for lovens ikrafttræden, finder de
foreslåede udbetalingskrav i § 48 f, § 48 g, stk. 2 og 3, og
§ 48 h ikke anvendelse. Fratrædelsesordninger, som er aktu-
aliseret på tidspunktet for lovens ikrafttræden kan således
udbetales i henhold til de gældende aftaler. Heller ikke inve-
steringsforeningernes mulighed for at indstille udbetalingen
eller kræve tilbagebetaling af allerede udbetalt fratrædelses-
godtgørelse vil finde anvendelse på disse aftaler.
Aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direkti-
onen i en investeringsforening er således omfattet af de
gældende aflønningsregler, hvor fratrædelsesgodtgørelser
behandles som variabel løn, jf. § 48 a i lov om investerings-
foreninger m.v., hvis ikke betingelserne for undtagelse i §
15, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1242 af 10. juni 2021
om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber, finansielle holdingvirksomheder og investeringsfor-
eninger er opfyldt.
Hensigten med, at de foreslåede regler om udbetaling af
fratrædelsesordninger skal finde anvendelse på eksisterende
aftaler, som ikke endnu er aktualiseret, er, at direktørkon-
trakter ikke altid vil blive genforhandlet løbende under di-
rektørens ansættelse, og at aftalerne vil kunne bestå uændret
i mange år frem i tiden. Den foreslåede overgangsbestem-
melse er således nødvendig for at sikre, at de foreslåede
bestemmelser får en reel effekt fra lovens ikrafttrædelses-
tidspunkt og ikke først mange år ude i fremtiden.
Det foreslås i stk. 17, at § 48 g, stk. 1, i lov om investerings-
foreninger m.v., jf. lovforslagets § 5, nr. 2, finder anvendel-
se på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af
direktionen i en investeringsforening, der indgås, forlænges
eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede vil indebære, at aftaler om fratrædelsesgodt-
gørelser til et medlem af direktionen i en investeringsfor-
ening, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikraft-
træden, skal afspejle de resultater, der er opnået ved vareta-
gelse af direktørens stilling.
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der ikke er indgået,
forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden, kan således
tildeles på baggrund af de kriterier, der indgår i den gælden-
de aftale.
Det følger i øvrigt af § 48 g, stk. 1, i lov om investerings-
foreninger m.v., at en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem
af direktionen i en investeringsforening ikke må belønne
forseelser eller manglende resultater. Dette følger allerede
af den gældende § 15, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1242 af
10. juni 2021 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor-
valtningsselskaber, investeringsforeninger og visse holding-
virksomheder.
En aftale om fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er indgået,
forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden, må således
fortsat ikke indeholde kriterier, der kan medføre en beløn-
ning af forseelser eller manglende resultater.
Det foreslås i stk. 18, 1. pkt., at § 48 g, stk. 4 og 5, i lov
om investeringsforeninger m.v., som affattet ved denne lovs
§ 5, nr. 2, ikke finder anvendelse på aftaler, hvor direktøren i
en investeringsforening har opnået retskrav på fratrædelses-
godtgørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 18, 2. pkt., at for sådanne aftaler finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at udbe-
talingen af fratrædelsesgodtgørelser ikke bliver påvirket af
reglerne i § 48 g, stk. 4 og 5, hvis direktøren har opnået et
retskrav på fratrædelsesgodtgørelse på tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
En direktør har opnået retskrav på en fratrædelsesgodtgø-
relse, når betingelserne for fratrædelsesgodtgørelsen er op-
fyldt. Dette betyder bl.a., at aftaler om fratrædelsesgodtgø-
relser, der ikke indeholder betingelser for udbetaling af fra-
trædelsesgodtgørelsen, og som dermed indebærer, at direk-
tøren vil have opnået et retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen
på tidspunktet for aftalens indgåelse, ikke vil blive omfattet
af lov om investeringsforeninger m.v. § 48 g, stk. 4 og 5, når
aftalen er indgået før lovens ikrafttræden.
Lov om investeringsforeninger m.v. § 48 g, stk. 4 og 5, vil
omvendt finde anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgø-
relser, der er indgået før lovens ikrafttræden, hvis direktø-
ren ikke derved har retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på
tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette vil f.eks. være
tilfældet, hvis der foreligger kontraktbaserede forhold, der
berettiger virksomheden til at undlade udbetaling af fratræ-
delsesgodtgørelsen til direktøren.
Det foreslås i stk. 19, at aftaler om fratrædelsesordninger,
der er indgået mellem en forvalter af alternative investe-
ringsfonde og et medlem af direktionen på tidspunktet
for lovens ikrafttræden, skal offentliggøres på forvalterens
hjemmeside i henhold til § 20 a i lov om forvaltere af
231
alternative investeringsfonde m.v., jf. lovforslagets § 6, nr. 2,
senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede vil indebære, at aftaler om fratrædelsesord-
ninger, der er indgået mellem en forvalter af alternative in-
vesteringsfonde og et medlem af direktionen på tidspunktet
for lovens ikrafttræden, og som overstiger et beløb svarende
til den pågældendes samlede vederlag i de seneste to regn-
skabsår inklusive pension, skal offentliggøres på forvalte-
rens hjemmeside senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Forvalteren skal offentliggøre oplysninger om størrelsen af
ordningens samlede vederlag, herunder størrelsen af de en-
kelte vederlagsdele, samt en begrundelse for vederlagsdele-
nes størrelse.
Offentliggørelsen skal ske på forvalterens hjemmeside
på samme sted, som forvalterens lønpolitik er offentlig-
gjort. Oplysningerne om direktionsmedlemmets fratrædel-
sesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen er gæl-
dende.
Den foreslåede § 20 a er strafbelagt med bøde, jf. § 190,
stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. Det vil sige, at forvalteren kan straffes med bøde, hvis
forvalteren ikke har offentliggjort oplysninger om fratrædel-
sesordninger i henhold til § 77 j, senest 6 måneder efter at
loven er trådt i kraft.
Det foreslås i stk. 20, at § 20 b, § 20 c, stk. 2 og 3, og § 20
d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
som affattet ved lovens § 6, nr. 2, finder anvendelse på afta-
ler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i
en forvalter af alternative investeringsfonde, som endnu ikke
er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslåede vil indebære, at udbetalingskravene til fratræ-
delsesordninger i § 20 b, § 20 c, stk. 2 og 3, og § 20 d,
jf. lovforslagets § 6, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om
fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i en for-
valter af alternative investeringsfonde, der er indgået, men
som endnu ikke er aktualiseret som følge af direktionsmed-
lemmets fratrædelse.
En aftale om fratrædelsesordning anses for aktualiseret på
tidspunktet for lovens ikrafttræden, hvis modtageren heraf er
under opsigelse eller er fratrådt på dette tidspunkt.
I de tilfælde hvor det indgår som et vilkår i en allerede ind-
gået aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direkti-
onen i en forvalter af alternative investeringsfonde, at udbe-
talingen af fratrædelsesordningen kapitaliseres og udbetales
samlet på tidspunktet for vedkommendes fratrædelse, skal
aftalen revideres således, at udbetalingskravene i § 20 b og §
20 c, stk. 2 og 3, respekteres i aftalen.
For så vidt angår aftaler om fratrædelsesordninger til et
medlem af direktionen i en forvalter af alternative investe-
ringsfonde, der er aktualiseret på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, finder de foreslåede udbetalingskrav i § 20 b,
§ 20 c, stk. 2 og 3, og § 20 d ikke anvendelse. Fratrædel-
sesordninger, som er aktualiseret på tidspunktet for lovens
ikrafttræden kan således udbetales i henhold til de gældende
aftaler. Heller ikke forvalternes mulighed for at indstille
udbetalingen eller kræve tilbagebetaling af allerede udbetalt
fratrædelsesgodtgørelse vil finde anvendelse på disse aftaler.
Aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktio-
nen i en forvalter af alternative investeringsfonde er således
omfattet af de gældende aflønningsregler, hvor fratrædelses-
godtgørelser behandles som variabel løn, jf. § 20, stk. 2,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
hvis ikke betingelserne for undtagelse i § 15, stk. 1 og 2, i
bekendtgørelse nr. 1151 af 24. oktober 2017 om lønpolitik
og aflønning i forvaltere af alternative investeringsfonde er
opfyldt.
Hensigten med, at de foreslåede regler om udbetaling af
fratrædelsesordninger skal finde anvendelse på eksisterende
aftaler, som ikke endnu er aktualiseret, er, at direktørkon-
trakter ikke altid vil blive genforhandlet løbende under di-
rektørens ansættelse, og at aftalerne vil kunne bestå uændret
i mange år frem i tiden. Den foreslåede overgangsbestem-
melse er således nødvendig for at sikre, at de foreslåede
bestemmelser får en reel effekt fra lovens ikrafttrædelses-
tidspunkt og ikke først mange år ude i fremtiden.
Det foreslås i stk. 21, at § 20 c, stk. 1, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., som affattet ved lovens
§ 6, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodt-
gørelser til et medlem af direktionen i en forvalter af alterna-
tive investeringsfonde, der indgås, forlænges eller fornyes
efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede vil indebære, at aftaler om fratrædelsesgodt-
gørelser til et medlem af direktionen i en forvalter af alterna-
tive investeringsfonde, der indgås, forlænges eller fornyes
efter lovens ikrafttræden, skal afspejle de resultater, der er
opnået ved varetagelse af direktørens stilling.
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der ikke er indgået,
forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden, kan således
tildeles på baggrund af de kriterier, der indgår i den gælden-
de aftale.
Det følger i øvrigt af § 20 c, stk. 1, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., at en fratrædelsesgodtgø-
232
relse til et medlem af direktionen i en forvalter af alternative
investeringsfonde ikke må belønne forseelser eller manglen-
de resultater. Dette følger allerede af den gældende § 15, stk.
4, i bekendtgørelse nr. 1151 af 24. oktober 2017 om lønpoli-
tik og aflønning i forvaltere af alternative investeringsfonde.
En eksisterende aftale om fratrædelsesgodtgørelse, der ikke
er indgået, forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden,
må således fortsat ikke indeholde kriterier, der kan medføre
en belønning af forseelser eller manglende resultater.
Det foreslås i stk. 22, 1. pkt., at § 20 c, stk. 4 og 5, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som affattet
ved denne lovs § 6, nr. 2, ikke finder anvendelse på aftaler,
hvor et medlem af direktionen i en firmapensionskasse har
opnået retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet
for lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 22, 2. pkt., at for sådanne aftaler finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at udbe-
talingen af fratrædelsesgodtgørelser ikke bliver påvirket af
reglerne i § 20 c, stk. 4 og 5, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v., hvis et medlem af direktionen har
opnået et retskrav på fratrædelsesgodtgørelse på tidspunktet
for lovens ikrafttræden.
Et medlem af direktionen har opnået retskrav på en fratræ-
delsesgodtgørelse, når betingelserne for fratrædelsesgodtgø-
relsen er opfyldt. Dette betyder bl.a., at aftaler om fratrædel-
sesgodtgørelser, der ikke indeholder betingelser for udbeta-
ling af fratrædelsesgodtgørelsen, og som dermed indebærer,
at direktøren vil have opnået et retskrav på fratrædelsesgodt-
gørelsen på tidspunktet for aftalens indgåelse, ikke vil blive
omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v. § 20 c, stk. 4 og 5, når aftalen er indgået før lovens
ikrafttræden.
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 20
c, stk. 4 og 5, vil omvendt finde anvendelse på aftaler om
fratrædelsesgodtgørelser, der er indgået før lovens ikrafttræ-
den, hvis et medlem af direktionen ikke derved har retskrav
på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikraft-
træden. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis der foreligger
kontraktbaserede forhold, der berettiger virksomheden til at
undlade udbetaling af fratrædelsesgodtgørelsen til direktø-
ren.
Det foreslås i stk. 23, at aftaler om fratrædelsesordninger,
der er indgået mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og
direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse på
tidspunktet for lovens ikrafttræden, skal offentliggøres på
virksomhedens hjemmeside i henhold til § 24 l i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne
lovs § 7, nr. 5, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede vil indebære, at aftaler om fratrædelsesord-
ninger, der er indgået mellem Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion og direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse
på tidspunktet for lovens ikrafttræden, og som overstiger
et beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i
de seneste to regnskabsår inklusive pension, skal offentlig-
gøres på virksomhedens hjemmeside senest 6 måneder efter
lovens ikrafttræden.
Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om størrelsen
af ordningens samlede vederlag, herunder størrelsen af de
enkelte vederlagsdele, samt en begrundelse for vederlagsde-
lenes størrelse.
Offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside
på samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offentlig-
gjort. Oplysningerne om direktørens eller medlemmet af den
finansielle ledelses fratrædelsesordning skal være tilgænge-
lige, så længe aftalen er gældende.
Den foreslåede § 24 l er strafbelagt med bøde, jf. § 32 a, stk.
2, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det
vil sige, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan straffes
med bøde, hvis virksomheden ikke har offentliggjort oplys-
ninger om fratrædelsesordninger i henhold til § 24 l, senest
6 måneder efter at loven er trådt i kraft.
Det foreslås i stk. 24, at § 24 m, § 24 n, stk. 2 og 3, og §
24 o i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affat-
tet ved denne lovs § 7, nr. 5, finder anvendelse på aftaler
om fratrædelsesordninger til direktøren eller et medlem af
den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension,
som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestids-
punkt.
Det foreslåede vil indebære, at udbetalingskravene til fratræ-
delsesordninger i § 24 m, § 24 n, stk. 2 og 3, og § 24 o,
som affattet ved denne lovs § 7, nr. 5, finder anvendelse på
aftaler om fratrædelsesordninger til direktøren eller et med-
lem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, der er indgået, men som endnu ikke er aktualiseret.
En aftale om fratrædelsesordning anses for aktualiseret på
tidspunktet for lovens ikrafttræden, hvis modtageren heraf er
under opsigelse eller er fratrådt på dette tidspunkt.
I de tilfælde hvor det indgår som et vilkår i en allerede
indgået aftale om fratrædelsesordning til direktøren eller
et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at udbetalingen af fratrædelsesordningen
kapitaliseres og udbetales samlet på tidspunktet for vedkom-
233
mendes fratrædelse, skal aftalen revideres således, at udbe-
talingskravene i § 24 m, § 24 n, stk. 2 og 3, respekteres i
aftalen.
For så vidt angår aftaler om fratrædelsesordninger til direk-
tøren og et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmar-
kedets Tillægspension, der er aktualiseret på tidspunktet for
lovens ikrafttræden, finder de foreslåede udbetalingskrav i
§ 24 m, § 24 n, stk. 2 og 3, og § 24 o ikke anvendelse. Fra-
trædelsesordninger, som er aktualiseret på tidspunktet for
lovens ikrafttræden kan således udbetales i henhold til de
gældende aftaler. Heller ikke virksomhedernes mulighed for
at indstille udbetalingen eller kræve tilbagebetaling af alle-
rede udbetalt fratrædelsesgodtgørelse vil finde anvendelse
på disse aftaler.
Aftaler om fratrædelsesordninger til direktøren og et med-
lem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension er således omfattet af de gældende aflønningsregler,
hvor fratrædelsesgodtgørelser behandles som variabel løn,
jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 1216 af 10. oktober 2018 om
lønpolitik og aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension,
hvis ikke betingelserne for undtagelse i § 13, stk. 1 og 2, i
bekendtgørelsen er opfyldt.
Hensigten med, at de foreslåede regler om udbetaling af
fratrædelsesordninger skal finde anvendelse på eksisterende
aftaler, som ikke endnu er aktualiseret, er, at direktørkon-
trakter ikke altid vil blive genforhandlet løbende under di-
rektørens ansættelse, og at aftalerne vil kunne bestå uændret
i mange år frem i tiden. Den foreslåede overgangsbestem-
melse er således nødvendig for at sikre, at de foreslåede
bestemmelser får en reel effekt fra lovens ikrafttrædelses-
tidspunkt og ikke først mange år ude i fremtiden.
Det foreslås i stk. 25, at § 24 n, stk. 1, i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 7, nr.
5, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser
til direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, der indgås, forlænges eller
fornyes efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede vil indebære, at aftaler om fratrædelsesgodt-
gørelser til direktøren eller et medlem af den finansielle
ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der indgås, for-
længes eller fornyes efter lovens ikrafttræden, skal afspejle
de resultater, der er opnået ved varetagelse af direktørens
eller medlemmet af den finansielle ledelses stilling.
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der ikke er indgået,
forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden, kan således
tildeles på baggrund af de kriterier, der indgår i den gælden-
de aftale.
Det følger i øvrigt af § 24 n stk. 1, i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, at en fratrædelsesgodtgørelse til direk-
tøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Arbejds-
markedets Tillægspension ikke må belønne forseelser eller
manglende resultater. Dette følger allerede af den gældende
§ 13, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1216 af 10. oktober 2018
om lønpolitik og aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion.
En eksisterende aftale om fratrædelsesgodtgørelse, der ikke
er indgået, forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden,
må således fortsat ikke indeholde kriterier, der kan medføre
en belønning af forseelser eller manglende resultater.
Det foreslås i stk. 26, 1. pkt., at § 24 n, stk. 4 og 5, i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved
denne lovs § 7, nr. 5, ikke finder anvendelse på aftaler, hvor
direktøren eller den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets
Tillægspension investeringsforening har opnået retskrav på
fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den.
Det foreslås i stk. 26, 2. pkt., at for sådanne aftaler finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at udbe-
talingen af fratrædelsesgodtgørelser ikke bliver påvirket af
reglerne i § 24 n, stk. 4 og 5, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, hvis direktøren eller et medlem af den fi-
nansielle ledelse har opnået et retskrav på fratrædelsesgodt-
gørelse på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
En direktør eller et medlem af den finansielle ledelse har
opnået retskrav på en fratrædelsesgodtgørelse, når betingel-
serne for fratrædelsesgodtgørelsen er opfyldt. Dette betyder
bl.a., at aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der ikke inde-
holder betingelser for udbetaling af fratrædelsesgodtgørel-
sen, og som dermed indebærer, at direktøren vil have opnået
et retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for
aftalens indgåelse, ikke vil blive omfattet af lov om Arbejds-
markedets Tillægspension § 24 n, stk. 4 og 5, når aftalen er
indgået før lovens ikrafttræden.
Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 24 n, stk. 4 og
5, vil omvendt finde anvendelse på aftaler om fratrædelses-
godtgørelser, der er indgået før lovens ikrafttræden, hvis di-
rektøren eller medlemmet af den finansielle ledelse ikke der-
ved har retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet
for lovens ikrafttræden. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis
der foreligger kontraktbaserede forhold, der berettiger virk-
somheden til at undlade udbetaling af fratrædelsesgodtgørel-
sen til direktøren.
Det foreslås i stk. 27, at aftaler om fratrædelsesordninger,
234
der er indgået mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og et
medlem af direktionen på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den, skal offentliggøres på fondens hjemmeside i henhold til
§ 5 k i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet
ved denne lovs § 8 nr. 9, senest 6 måneder efter lovens
ikrafttræden.
Det foreslåede vil indebære, at aftaler om fratrædelsesord-
ninger, der er indgået mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond
og et medlem af direktionen på tidspunktet for lovens ikraft-
træden, og som overstiger et beløb svarende til den pågæl-
dendes samlede vederlag i de seneste to regnskabsår inklu-
sive pension, skal offentliggøres på fondens hjemmeside
senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Fonden skal offentliggøre oplysninger om størrelsen af ord-
ningens samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkel-
te vederlagsdele, samt en begrundelse for vederlagsdelenes
størrelse.
Offentliggørelsen skal ske på fondens hjemmeside på
samme sted, som fondens lønpolitik er offentliggjort. Op-
lysningerne om direktionsmedlemmets fratrædelsesordning
skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
Den foreslåede § 5 k er strafbelagt med bøde, jf. § 14 a,
stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det
vil sige, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan straffes med
bøde, hvis fonden ikke har offentliggjort oplysninger om
fratrædelsesordninger i henhold til § 5 k, senest 6 måneder
efter at loven er trådt i kraft.
Det foreslås i stk. 28, at § 5 l, § 5 m, stk. 2 og 3, og § 5
n i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved
denne lovs § 8, nr. 9, finder anvendelse på aftaler om fratræ-
delsesordninger til et medlem af direktionen i Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond, som endnu ikke er aktualiseret på lovens
ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslåede vil indebære, at udbetalingskravene til fratræ-
delsesordninger i § 5 l, § 5 m, stk. 2 og 3, og § 5 n, som
affattet ved denne lovs § 8, nr. 9, finder anvendelse på afta-
ler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er indgået, men som end-
nu ikke er aktualiseret som følge af direktionsmedlemmets
fratrædelse.
En aftale om fratrædelsesordning anses for aktualiseret på
tidspunktet for lovens ikrafttræden, hvis modtageren heraf er
under opsigelse eller er fratrådt på dette tidspunkt.
I de tilfælde hvor det indgår som et vilkår i en allerede
indgået aftale om fratrædelsesordning til et medlem af di-
rektionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at udbetalingen
af fratrædelsesordningen kapitaliseres og udbetales samlet
på tidspunktet for vedkommendes fratrædelse, skal aftalen
revideres således, at udbetalingskravene i § 5 l, § 5 m, stk. 2
og 3, respekteres i aftalen.
For så vidt angår aftaler om fratrædelsesordninger til et
medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der
er aktualiseret på tidspunktet for lovens ikrafttræden, finder
de foreslåede udbetalingskrav i § 5 l, § 5 m, stk. 2 og 3,
og § 5 n ikke anvendelse. Fratrædelsesordninger, som er
aktualiseret på tidspunktet for lovens ikrafttræden kan såle-
des udbetales i henhold til de gældende aftaler. Heller ikke
fondens mulighed for at indstille udbetalingen eller kræve
tilbagebetaling af allerede udbetalt fratrædelsesgodtgørelse
vil finde anvendelse på disse aftaler.
Aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktio-
nen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond er således omfattet af
de gældende aflønningsregler, hvor fratrædelsesgodtgørelser
behandles som variabel løn, jf. § 10 i bekendtgørelse nr.
1215 af 10. oktober 2018 om lønpolitik og aflønning i Løn-
modtagernes Dyrtidsfond, hvis ikke betingelserne for undta-
gelse i § 13, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen er opfyldt.
Hensigten med, at de foreslåede regler om udbetaling af
fratrædelsesordninger skal finde anvendelse på eksisterende
aftaler, som ikke endnu er aktualiseret, er, at direktørkon-
trakter ikke altid vil blive genforhandlet løbende under di-
rektørens ansættelse, og at aftalerne vil kunne bestå uændret
i mange år frem i tiden. Den foreslåede overgangsbestem-
melse er således nødvendig for at sikre, at de foreslåede
bestemmelser får en reel effekt fra lovens ikrafttrædelses-
tidspunkt og ikke først mange år ude i fremtiden.
Det foreslås i stk. 29, at § 5 m, stk. 1, i lov om Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 8, nr.
9, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser
til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Det foreslåede vil indebære, at aftaler om fratrædelsesgodt-
gørelser til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens
ikrafttræden, skal afspejle de resultater, der er opnået ved
varetagelse af direktørens stilling.
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der ikke er indgået,
forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden, kan således
tildeles på baggrund af de kriterier, der indgår i den gælden-
de aftale.
Det følger i øvrigt af § 5 m, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, at en fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af
direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke må belønne
235
forseelser eller manglende resultater. Dette følger allerede af
den gældende § 13, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1215 af 10.
oktober 2018 om lønpolitik og aflønning i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
En eksisterende aftale om fratrædelsesgodtgørelse, der ikke
er indgået, forlænget eller fornyet efter lovens ikrafttræden,
må således fortsat ikke indeholde kriterier, der kan medføre
en belønning af forseelser eller manglende resultater.
Det foreslås i stk. 30, 1. pkt., at § 5 m, stk. 4 og 5, i lov
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne
lovs § 8, nr. 9, ikke finder anvendelse på aftaler, hvor et
medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond har
opnået retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet
for lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 30, 2. pkt., at for sådanne aftaler finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at udbe-
talingen af fratrædelsesgodtgørelser ikke bliver påvirket af
reglerne i § 5 m, stk. 4 og 5, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, hvis medlemmet af direktionen har opnået et
retskrav på fratrædelsesgodtgørelse på tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Et medlem af direktionen har opnået retskrav på en fratræ-
delsesgodtgørelse, når betingelserne for fratrædelsesgodtgø-
relsen er opfyldt. Dette betyder bl.a., at aftaler om fratrædel-
sesgodtgørelser, der ikke indeholder betingelser for udbeta-
ling af fratrædelsesgodtgørelsen, og som dermed indebærer,
at medlemmet af direktionen vil have opnået et retskrav
på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for aftalens ind-
gåelse, ikke vil blive omfattet af lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond § 5 m, stk. 4 og 5, når aftalen er indgået før
lovens ikrafttræden.
Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 5 m, stk. 4 og 5, vil
omvendt finde anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgø-
relser, der er indgået før lovens ikrafttræden, hvis medlem-
met af direktionen ikke derved har retskrav på fratrædelses-
godtgørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette
vil f.eks. være tilfældet, hvis der foreligger kontraktbaserede
forhold, der berettiger virksomheden til at undlade udbeta-
ling af fratrædelsesgodtgørelsen til direktøren.
Det foreslås i stk. 31, at regler fastsat i medfør af § 5 e i
lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014 om Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 5 j, som
affattet ved denne lovs § 8, nr. 9.
Forslaget til stk. 31 sikrer, at regler udstedt i medfør af §
5 e i lov om Lønmodtagerens Dyrtidsfond forbliver i kraft,
selvom bemyndigelsesbestemmelsen i § 5 e ophæves som
følge af denne lovs § 8, nr. 8.
Det foreslås i stk. 32, at regler fastsat i medfør af § 24
f i lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 24
k, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 5.
Forslaget til stk. 32, sikrer, at regler udstedt i medfør af §
24 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension forbliver i
kraft, selvom bemyndigelsesbestemmelsen i § 24 f ophæves
som følge af denne lovs § 7, nr. 4.
Til § 11
Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgræns-
ning.
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets §§ 1, 3, 5, 6 og 9
ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft
for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.
Lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed er sat
i kraft på Færøerne ved kongelig anordning nr. 830 af 30.
august 2009.
Lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger er sat i kraft på
Færøerne ved kongelig anordning nr. 1223 af 11. juni 2021.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets §§ 1, 3-6 og 9 ved
kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Det følger af lovene på det finansielle område, at lovene
ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at lovene ved
kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis
de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed er
anordnet på Grønland ved kongelig anordning nr. 1252 af
15. december 2004.
Lovforslagets § 2 skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne
236
og Grønland, da Straffeloven ikke gælder for Færøerne og
Grønland og ikke indeholder anordningshjemmel.
Lovforslagets § 4 skal ikke kunne sættes i kraft for Færø-
erne, da forsikringsområdet på Færøerne er overtaget og
dermed reguleres af færøske love. Lov om firmapensions-
kasser gælder derfor ikke for Færøerne og indeholder ikke
en anordningshjemmel.
Lovforslagets §§ 7 og 8 skal ikke kunne sættes i kraft for
Færøerne og Grønland, da lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke
gælder for Færøerne og Grønland og ikke indeholder anord-
ningshjemmel.
237
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lovforslag sammenholdt med gældende ret
Governancelovforslaget
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 406 af 29. marts 2022, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 2383 af 14. december
2021, § 5 i lov nr. 568 af 10. maj 2022, § 1 i
lov nr. 570 af 10. maj 2022 og senest ved § 37 i
lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændringer:
Lov om finansiel virksomhed
§ 1. ---
Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder finder §§ 6, 6 a
og 6 b, § 43, stk. 1, kapitel 7, § 64, stk. 4, §
64 e, stk. 1, §§ 70 og 71, § 75, § 79 a, §§ 117,
175 a og 179-181, kapitel 13, §§ 344, 345, 346
og 347-348 a, § 350, stk. 4, § 351, stk. 1, 2 og
6-9, §§ 355 og 357, § 361, stk. 1, nr. 3 og 9,
og stk. 2, § 368, stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 1, og
stk. 5, og §§ 369, 370, 372, 373, 373 a og 374
anvendelse. For finansielle holdingvirksomheder
finder § 46, stk. 2 og 3, § 64 c, stk. 5, jf. stk.
1 og 4, § 71 b, §§ 77 a-77 d, §§ 170-175, §§
176-178, 182 b-182 f, § 245 a, stk. 3, §§ 245 b
og 260, § 266, stk. 1, §§ 271 og 274-276 og §§
310, 312, 313, 313 b og 344 d desuden anvendel-
se. For forsikringsholdingvirksomheder finder §§
64 d, 175 b og 175 c desuden anvendelse. For
blandede holdingvirksomheder finder § 64, stk.
4, § 260, § 264, stk. 5, nr. 13, § 266, stk. 1, §§
271 og 274-276, §§ 344 og 345, § 347, stk. 1,
§ 351, stk. 1, 2 og 6-9, og §§ 355, 372 og 373
desuden anvendelse
1. I § 1, stk. 2, 1. og 4. pkt., ændres »§ 64,
stk. 4« til: »§ 64, stk. 7«.
Stk. 3-13. ---
238
Stk. 14. Bestemmelser om bestyrelsen eller med-
lemmer heraf i § 5, stk. 1, nr. 6, § 76, § 77, stk.
1 og 3, § 78, stk. 1, § 98, § 108, stk. 2 og 3, §
115, § 144, stk. 1, § 199, stk. 10 og 11, og §§
203, 209, 247 og 299 skal i SE-selskaber med et
tostrenget ledelsessystem alene finde anvendelse
på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de
fornødne tilpasninger.
2. I § 1, stk. 14, udgår »§ 76,«, og »§ 78, stk.
1,« ændres til: »§ 78, stk. 1, nr. 1,«.
Stk. 15-19. ---
§ 5. I denne lov forstås ved:
1-76) ---
3. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 77:
»77) Fratrædelsesgodtgørelse:
Enhver form for betaling, som modtageren op-
når ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og
som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i
opsigelsesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse
af konkurrenceklausuler eller kundeklausuler,
eller
c) følger af præceptiv lovgivning.«
Stk. 2-9. ---
§ 64. ---
Stk. 1. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
i en finansiel virksomhed
1-4) ---
5) må ikke på grund af sin økonomiske
situation eller via et selskab, som
medlemmet ejer, deltager i driften
af eller har en væsentlig indflydelse
på, have påført eller påføre den fi-
4. § 64, stk. 1, nr. 5, ophæves.
Nr. 6 bliver herefter nr. 5.
239
nansielle virksomhed tab eller risiko
for tab og
6) ---
5. I § 64 indsættes efter stk. 1 som nye styk-
ker:
»Stk. 2. Når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direk-
tør i en finansiel virksomhed, påser Finanstil-
synet, at personen opfylder egnetheds- og hæ-
derlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træf-
fer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestri-
de hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed.
Stk. 3. Vurderer Finanstilsynet, at personen ik-
ke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgø-
relsens varighed fremgå af afgørelsen.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde,
hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke
har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller
erfaring i forhold til den stilling som medlem
af direktionen, som den pågældende vurderes
til, træffe afgørelse om, at personen kan bestri-
de stillingen under nærmere fastsatte betingel-
ser.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.
Stk. 2. Medlemmerne af bestyrelsen eller direkti-
onen i en finansiel virksomhed skal meddele Fi-
nanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt
i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i den
finansielle virksomheds ledelse og om forhold
som nævnt i stk. 1, nr. 2-6, hvis forholdene efter-
følgende ændres.
6. I § 64, stk. 2, der bliver stk. 5, ændres
»Stk. 1, nr. 2-6,« til: »Stk. 1, nr. 1-5,« og
som 2. og 3. pkt. indsættes:
»Udpeges eller vælges et medlem af bestyrel-
sen til posten som formand for bestyrelsen
i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
forsikringsselskab, skal bestyrelsesmedlemmet
endvidere meddele Finanstilsynet oplysninger
om forhold omfattet af stk. 1, nr. 1. Virksomhe-
dens vurdering af en bestyrelsesformands per-
sonlige kompetencer omfattet af stk. 1, nr. 1,
skal foreligge i skriftlig form.«
240
Stk. 3. ---
Stk. 4. Stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2 og 3 finder
tilsvarende anvendelse på medlemmer af besty-
relsen og direktionen i en finansiel holdingvirk-
somhed, en blandet holdingvirksomhed eller en
forsikringsholdingvirksomhed.
7. I § 64, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres
»Stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2 og 3« til:
»Stk. 1-6«.
Stk. 5. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
for generalagenter, jf. § 35.
8. I § 64, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres
»Stk. 1 og 2« til: »Stk. 1-6«.
9. I § 64 indsættes som stk. 9 og 10:
»Stk. 9. Erhvervsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om kompetence- og erfaringskrav
i henhold til stk. 1 for medlemmer af direkti-
onen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og
globalt systemisk vigtige finansielle institutter
(G-SIFI).
Stk. 10. Erhvervsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om kompetence- og erfaringskrav i
henhold til stk. 1 for medlemmer af direktionen
i forsikringsselskaber.«
§ 64 c. Et pengeinstitut skal som led i sin virk-
somhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere insti-
tuttets nøglepersoner.
10. I § 64 c, stk. 1, stk. 3, 1. og 2. pkt., og §
64 c, stk. 7, der bliver stk. 10, indsættes
efter »Et pengeinstitut«: »og et realkredit-
institut«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et pengeinstitut skal uden unødigt ophold
underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af
stk. 1, herunder hvilke stillinger de pågældende
varetager, og hvilke områder eller funktioner de
pågældende er ansvarlige for. Et pengeinstitut
skal desuden uden unødigt ophold underrette Fi-
nanstilsynet, hvis der sker væsentlige ændringer
af områder eller funktioner, som den pågældende
nøgleperson er ansvarlig for, eller når en ansat
ikke længere anses for at være en nøgleperson.
10. I § 64 c, stk. 1, stk. 3, 1. og 2. pkt., og §
64 c, stk. 7, der bliver stk. 10, indsættes
efter »Et pengeinstitut«: »og et realkredit-
institut«.
241
Stk. 4. § 64, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anven-
delse for ansatte i et pengeinstitut, der er identifi-
ceret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, og for
ansatte, der er identificeret som nøglepersoner, i
et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SI-
FI), som ikke er et pengeinstitut.
11. I § 64 c, stk. 4, ændres »§ 64, stk. 1 og 2«
til: »§ 64, stk. 1 og 5«, og efter »et penge-
institut« indsættes: »og et realkreditinsti-
tut«.
12. I § 64 c, stk. 4, og stk. 5 og 7, der bliver
stk. 8 og 10, indsættes efter »som ikke er
et pengeinstitut«: »eller et realkreditinsti-
tut«.
13. I § 64 c indsættes efter stk. 4 som nye
stykker:
»Stk. 5. For gruppe 1- og 2-pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter, systemisk vigtigt finansielle
institutter (SIFI’er) og globalt systemisk vigti-
ge finansielle institutter (G-SIFI’er), som ikke
er et penge- eller realkreditinstitut, finder § 64,
stk. 2-4, tilsvarende anvendelse for ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af
stk. 1.
Stk. 6. For gruppe 3-pengeinstitutter finder §
64, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse for ansatte,
der er identificeret som nøglepersoner i medfør
af stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1-5.
Stk. 7. For gruppe 4-pengeinstitutter finder §
64, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse for den
ansatte, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 8-10.
Stk. 5. Stk. 1, stk. 2, nr. 1-4, og stk. 3 finder
tilsvarende anvendelse for et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et
pengeinstitut.
12. I § 64 c, stk. 4, og stk. 5 og 7, der bliver
stk. 8 og 10, indsættes efter »som ikke er
et pengeinstitut«: »eller et realkreditinsti-
tut«.
Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter regler om
kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsom-
råder for nøglepersoner og direktører i pengein-
stitutter, systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle
institutter (G-SIFI).
14. § 64 c, stk. 6, der bliver stk. 9, affattes
således:
»Stk. 9. Erhvervsministeren kan fastsætte reg-
ler om kompetence- og erfaringskrav for nøg-
lepersoner i pengeinstitutter, realkreditinstitut-
242
ter, systemisk vigtige finansielle institutter (SI-
FI) og globalt systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (G-SIFI).«
Stk. 7. Et pengeinstitut, et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et
pengeinstitut, er forpligtet til at påse, at nøgleper-
soner overholder § 64, stk. 1.
10. I § 64 c, stk. 1, stk. 3, 1. og 2. pkt., og §
64 c, stk. 7, der bliver stk. 10, indsættes
efter »Et pengeinstitut«: »og et realkredit-
institut«.
12. I § 64 c, stk. 4, og stk. 5 og 7, der bliver
stk. 8 og 10, indsættes efter »som ikke er
et pengeinstitut«: »eller et realkreditinsti-
tut«.
§ 64 d. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. § 64, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anven-
delse for ansatte i et gruppe 1-forsikringsselskab,
der er identificeret som nøglepersoner i medfør
af stk. 1.
15. I § 64 d, stk. 3, ændres »§ 64, stk. 1 og 2«
til: »§ 64, stk. 1-5«.
Stk. 4-6. ---
16. I § 64 d, indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om kompetence- og erfaringskrav
i henhold til § 64, stk. 1, for nøglepersoner i
gruppe 1-forsikringsselskaber.«
§ 70. Bestyrelsen for en finansiel virksomhed, en
finansiel holdingvirksomhed og en forsikrings-
holdingvirksomhed skal
17. I § 70, stk. 1, indsættes efter »en forsik-
ringsholdingvirksomhed skal«: »med hen-
blik på at sikre, at virksomheden drives
betryggende«.
1-3) ---
4) fastlægge en politik for mangfoldig-
hed i bestyrelsen, der fremmer til-
strækkelig diversitet i kvalifikatio-
18. I § 70, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 5« til:
»stk. 6«.
243
ner og kompetencer blandt bestyrel-
sens medlemmer, jf. dog stk. 5.
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Bestyrelsen for virksomheden skal løben-
de vurdere, om direktionen varetager sine opga-
ver i overensstemmelse med den fastlagte risiko-
profil, de fastlagte politikker og retningslinjerne
for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende
foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.
19. I § 70, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »for
direktionen«: », herunder om direktionen
har fraveget disse, og om fravigelsen i
givet fald har været forsvarlig«.
20. I § 70 indsættes efter stk. 4 som nyt styk-
ke:
»Stk. 5. Beslutter bestyrelsen konkret at fra-
vige eller acceptere en fravigelse af den fast-
lagte risikoprofil, de fastlagte politikker eller
retningslinjerne for direktionen, skal dette ind-
føres i bestyrelsens forhandlingsprotokol sam-
men med en redegørelse for begrundelsen for
beslutningen.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
Stk. 5 og 6. ---
§ 76. En direktør må ikke uden bestyrelsens
godkendelse indgå aftale mellem den finansielle
virksomhed og sig selv eller aftale mellem den
finansielle virksomhed og tredjemand, hvori di-
rektøren har en væsentlig interesse, der kan være
stridende mod den finansielle virksomheds.
21. § 76 ophæves.
§ 77 d. ---
Stk. 2. Virksomhedens øverste organ skal god-
kende virksomhedens lønpolitik, jf. stk. 1, herun-
der retningslinjer for tildeling af variabel løn og
retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser.
22. I § 77 d, stk. 2, indsættes efter »retnings-
linjer for fratrædelsesgodtgørelser«: »ved
enhver væsentlig ændring og mindst hvert
fjerde år«, og som 2. og 3. pkt. indsættes:
»Virksomhedens lønpolitik skal hurtigst
muligt efter godkendelsen offentliggøres
på virksomhedens hjemmeside. Lønpoli-
tikken skal forblive offentligt tilgængelig
på hjemmesiden, så længe den er gælden-
de.«
244
Stk. 3. I et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
investeringsforvaltningsselskab eller en finansiel
holdingvirksomhed skal formanden for bestyrel-
sen i sin beretning for virksomhedens øverste
organ redegøre for aflønningen af virksomhedens
bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal inde-
holde oplysninger om aflønningen i det foregåen-
de regnskabsår og om den forventede aflønning i
indeværende og det kommende regnskabsår.
23. I § 77 d, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Formanden for bestyrelsen skal forklare og
begrunde lønpolitikkens indhold og dens efter-
levelse i sin beretning for virksomhedens øver-
ste organ.«
Stk. 4. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, inve-
steringsforvaltningsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder skal offentliggøre det samlede
vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen
og direktionen, som vedkommende som led i
dette hverv har optjent fra virksomheden i det
pågældende regnskabsår, og som vedkommende
i samme regnskabsår har optjent som medlem
af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed
inden for samme koncern. Virksomheden skal
i årsrapporten angive, hvor oplysningerne i hen-
hold til 1. pkt. kan findes. Oplysningerne skal
være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra
tidspunktet for den seneste årsrapports offentlig-
gørelse.
24. § 77 d, stk. 4, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Stk. 4. Virksomhedens øverste organ skal
godkende aflønningen af virksomhedens besty-
relse for det igangværende regnskabsår.
Stk. 5. Bestyrelsen i et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut, et investeringsforvaltningssel-
skab og en finansiel holdingvirksomhed skal
årligt udarbejde og offentliggøre en vederlags-
rapport.
Stk. 6. Vederlagsrapporten skal indeholde:
1) Oplysninger om det samlede vederlag, som
hvert medlem af bestyrelsen og direktionen
som led i dette hverv har optjent fra virksom-
heden og andre virksomheder inden for samme
koncern i de seneste tre år, herunder oplysnin-
ger om fastholdelses- og fratrædelsesordnin-
gers væsentligste indhold.
2) En redegørelse for sammenhængen mellem
ledelsens aflønning og virksomhedens strategi
og relevante mål herfor.
Stk. 7. Hurtigst muligt efter generalforsam-
lingens afholdelse offentliggøres vederlagsrap-
porten på virksomhedens hjemmeside. Veder-
lagsrapporten skal forblive offentligt tilgænge-
lig på hjemmesiden i en periode på 10 år. Ve-
derlagsrapporten kan være tilgængelig i en
længere periode end 10 år, forudsat at den ikke
længere indeholder personoplysninger.«
25. Efter § 77 i indsættes:
245
»§ 77 j. Indgår et pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab,
et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirk-
somhed eller en forsikringsholdingvirksomhed
en aftale om en fratrædelsesordning med et
medlem af direktionen, og overstiger værdien
af ordningen et beløb svarende til den pågæl-
dendes samlede vederlag i de seneste to regn-
skabsår inklusive pension, skal virksomheden
offentliggøre størrelsen af det samlede veder-
lag, herunder størrelsen af de enkelte veder-
lagsdele, samt en begrundelse for vederlagsde-
lenes størrelse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske
på virksomhedens hjemmeside på samme sted,
som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort,
og skal ske hurtigst muligt, og senest 3 hverda-
ge efter, at aftalen er indgået. Oplysningerne
om et medlem af direktionens fratrædelsesord-
ning skal være tilgængelige, så længe aftalen er
gældende.
§ 77 k. Løn i en aftalt opsigelsesperiode
til et medlem af direktionen i et pengeinsti-
tut, et realkreditinstitut, et investeringsforvalt-
ningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholding-
virksomhed, der ikke modsvares af en sædvan-
lig arbejdsforpligtelse, skal udbetales måneds-
vis i opsigelsesperioden.
§ 77 l. En fratrædelsesgodtgørelse til et med-
lem af direktionen i et pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab,
et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirk-
somhed eller en forsikringsholdingvirksomhed
skal afspejle de resultater, der er opnået ved
varetagelse af stillingen og må ikke belønne
forseelser eller manglende resultater.
Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales
i månedsvise rater svarende til størrelsen af
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklu-
sive pension i det seneste regnskabsår.
246
Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i
opsigelsesperioden er fuldt udbetalt.
Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen
af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen
vurderer, at direktøren under sin ansættelse
har udvist en adfærd, der må anses for at ud-
gøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Besty-
relsen skal tilbageholde udbetalingen af fratræ-
delsesgodtgørelsen, hvis virksomheden sigtes
for strafbare forhold, der kan tilregnes direktø-
ren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med,
at direktøren er sigtet for strafbare forhold,
som er begået i forbindelse med vedkommen-
des ansættelse i virksomheden.
Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling
af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt
helt eller delvist, inden bestyrelsen blev be-
kendt medadfærd eller forhold omfattet af stk.
4.
§ 77 m. §§ 77 j-77 l kan ikke fraviges ved
aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesord-
ning til et medlem af direktionen i et penge-
institut, et realkreditinstitut, et investeringsfor-
valtningsselskab, et forsikringsselskab, en fi-
nansiel holdingvirksomhed eller en forsikrings-
holdingvirksomhed, der indgås med en anden
virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet
af reglerne.«
§ 78. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal
indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må
en finansiel virksomhed ikke bevilge ekspone-
ring mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra
26. § 78, stk. 1, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»§ 78. En finansiel virksomhed må ikke uden
bestyrelsens godkendelse og indførsel heraf i
bestyrelsens forhandlingsprotokol
1) bevilge eksponering mod eller modtage sik-
kerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og
direktører i den finansielle virksomhed eller
virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer og
direktører i den finansielle virksomhed er di-
rekte eller indirekte besidder af en kvalificeret
andel, bestyrelsesmedlem eller direktør, eller
247
2) indgå aftale med en direktør, når aftalen
omfatter større dispositioner i forhold til direk-
tørens økonomiske forhold, eller med en tred-
jemand, hvori direktøren har en væsentlig inte-
resse, der kan være stridende mod den finan-
sielle virksomheds.
Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen skal erstatte
tab, som den finansielle virksomhed lider som
følge af bevillinger, sikkerhedsstillelser eller
aftaler omfattet af stk. 1, der er godkendt af
bestyrelsen, medmindre bestyrelsen godtgør, at
tabet ikke kunne være afværget gennem den
agtpågivenhed og omhu, som ledelsen af den
finansielle virksomhed tilsiger.
Stk. 3. En direktør, der uden bestyrelsens god-
kendelse bevilger eksponeringer, modtager sik-
kerhedsstillelser eller indgår aftaler omfattet af
stk. 1, indestår for det tab, som den finansiel-
le virksomhed derved måtte blive påført, med-
mindre direktøren hæfter efter selskabslovens
§ 215, stk. 2, jf. § 210.
Stk. 4. Er en bevilling eller sikkerhedsstillel-
se omfattet af stk. 1, nr. 1, uden bestyrelsens
godkendelse indgået med et bestyrelsesmedlem
i den finansielle virksomhed eller en virksom-
hed, hvori bestyrelsesmedlemmet direkte eller
indirekte besidder en kvalificeret andel, er be-
styrelsesmedlem eller direktør, indestår besty-
relsesmedlemmet for det tab, som den finan-
sielle virksomhed derved måtte blive påført,
medmindre bestyrelsesmedlemmet hæfter efter
selskabslovens § 215, stk. 2, jf. § 210.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.
1) bestyrelsesmedlemmer og direktø-
rer i den finansielle virksomhed el-
ler
2) virksomheder, hvor den i nr. 1
nævnte personkreds er direkte eller
indirekte besidder af en kvalifice-
ret andel, bestyrelsesmedlem eller
direktør.
248
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte eksponeringer skal be-
vilges i henhold til den finansielle virksomheds
sædvanlige forretningsbetingelser og på mar-
kedsbaserede vilkår. Den finansielle virksomheds
eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet ved-
rørende årsrapporten afgive erklæring om, hvor-
vidt kravene i 1. pkt. er opfyldt. Føres der ikke
en revisionsprotokol, skal erklæringen nævnt i 2.
pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.
27. I § 78, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1.
pkt., ændres »De i stk. 1 nævnte ekspone-
ringer skal bevilges« til: »Eksponeringer
og aftaler efter stk. 1 skal bevilges eller
indgås«, og efter »markedsbaserede vil-
kår« indsættes: », medmindre eksponerin-
gen indgås over for et medarbejdervalgt
bestyrelsesmedlem på personalevilkår«.
Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal især over-
våge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1
nævnte eksponeringer.
28. I § 78, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres
»de i stk. 1 nævnte eksponeringer« til:
»eksponeringer og aftaler efter stk. 1«.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også ekspo-
neringer mod personer, der er knyttet til direk-
tører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller
slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller
som søskende, og med virksomheder, for hvilke
sådanne personer er direktører eller har en kvali-
ficeret andel på 10 pct. eller mere af kapitalen
eller stemmerettighederne, eller i hvilke disse
personer kan udøve betydelig indflydelse eller er
medlemmer af bestyrelsen.
29. I § 78, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-6«, og efter »eks-
poneringer mod« indsættes: »og aftaler
med«.
Stk. 5. ---
§ 179. Finanstilsynet kan påbyde en modervirk-
somhed, der ejer kapitalandele i finansielle virk-
somheder, at udskille de finansielle virksomhe-
der og finansieringsinstitutter i en delkoncern
under en finansiel holdingvirksomhed eller en
forsikringsholdingvirksomhed, såfremt
1) ---
2) et medlem af modervirksomhedens be-
styrelse eller direktion omfattes af et af
forholdene i § 64, stk. 1, nr. 3, 4 og 6,
eller
30. I § 179, nr. 2, og § 180, nr. 2, ændres »§
64, stk. 1, nr. 3, 4 og 6« til: »§ 64, stk. 1,
nr. 3-5«.
3) ---
§ 180. Finanstilsynet kan påbyde, at en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholding-
249
virksomhed afhænder kapitalandele i en finansiel
virksomhed, såfremt
1) ---
2) et medlem af holdingvirksomhedens
bestyrelse eller direktion ikke har
fyldestgørende erfaring til at udøve
hvervet eller stillingen eller omfat-
tes af et af forholdene i § 64, stk. 1,
nr. 3, 4 og 6, eller
30. I § 179, nr. 2, og § 180, nr. 2, ændres »§
64, stk. 1, nr. 3, 4 og 6« til: »§ 64, stk. 1,
nr. 3-5«.
3) ---
§ 351. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut,
et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SI-
FI) at afsætte en ansat, der er identificeret som
nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1 og stk.
5, jf. stk. 1, eller påbyde et gruppe 1-forsikrings-
selskab at afsætte en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 64 d, stk. 1,
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
vedkommende efter § 64, stk. 1, jf. § 64 c, stk.
4, eller § 64, stk. 1, jf. § 64 d, stk. 3, ikke kan
bestride stillingen.
31. I § 351, stk. 4, og stk. 5, 1. pkt., indsættes
efter »et pengeinstitut,«: »et realkreditin-
stitut,«.
32. I § 351, stk. 4, ændres »pengeinstitut,« til:
»gruppe 1- og 2-pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut,«, og som 2. og 3. pkt. indsæt-
tes:
»Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 3-penge-
institut at afsætte en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1,
jf. stk. 2, nr. 1-5, inden for en af Finanstilsy-
net fastsat frist, hvis vedkommende efter § 64,
stk. 1, jf. § 64 c, stk. 4, ikke kan bestride
stillingen. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe
4-pengeinstitut at afsætte en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c,
stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5, inden for en af Finanstil-
synet fastsat frist, hvis vedkommende efter §
64, stk. 1, jf. § 64 c, stk. 4, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør eller en ansat,
der er nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1 og
stk. 5, jf. stk. 1, eller i medfør af § 64 d, stk. 1,
31. I § 351, stk. 4, og stk. 5, 1. pkt., indsættes
efter »et pengeinstitut,«: »et realkreditin-
stitut,«.
250
når der er rejst tiltale mod den pågældende i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven, den
finansielle lovgivning eller anden relevant lov-
givning , indtil straffesagen er afgjort, hvis dom-
fældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, at nøglepersonen i
et pengeinstitut, i et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI) eller i et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI) ikke opfylder kravene
i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4, eller at
nøglepersonen i et gruppe 1-forsikringsselskab
ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf.
§ 64 d, stk. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist
for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan
under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et
medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed
at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet.
33. I § 351, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »di-
rektør eller en ansat«: »i et gruppe 1- eller
2-pengeinstitut eller et realkreditinstitut,«,
og efter »nøglepersonen i et pengeinsti-
tut,« indsættes: »i et realkreditinstitut,«,
og efter 1. pkt. som to nye punktummer:
»Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 3-penge-
institut at afsætte en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1,
jf. stk. 2, nr. 1-5, når der er rejst tiltale mod
den pågældende i en straffesag om overtrædel-
se af straffeloven, den finansielle lovgivning
eller anden relevant lovgivning indtil straffesa-
gen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære,
at direktøren ikke opfylder kravene i § 64,
stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4. Finanstilsynet
kan påbyde et gruppe 4-pengeinstitut at afsætte
en ansat, der er identificeret som nøgleperson
i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5,
når der er rejst tiltale mod den pågældende i
en straffesag om overtrædelse af straffeloven,
den finansielle lovgivning eller anden relevant
lovgivning indtil straffesagen er afgjort, hvis
domfældelse vil indebære, at direktøren ikke
opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c,
stk. 4.«
Stk. 6. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 64, stk. 1, nr. 2 og 4-6, eller §
64 b, stk. 1, eller efter stk. 3 på baggrund af §
313, stk. 1, skal fremgå af påbuddet.
34. I § 351, stk. 6, ændres »stk. 2 på baggrund
af § 64, stk. 1, nr. 2 og 4-6« til: »stk. 1,
2 eller 4 på baggrund af § 64, stk. 1, nr.
2-5«.
Stk. 7 og 8. ---
Stk. 9. Har den finansielle virksomhed ikke af-
sat direktøren, har pengeinstituttet, det systemisk
vigtige finansielle institut (SIFI) eller det globalt
systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI) ik-
ke afsat en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 64 c, stk. 1 og stk. 5, jf. stk.
1, eller har gruppe 1-forsikringsselskabet ikke af-
sat en ansat, der er identificeret som nøgleperson
i medfør af § 64 d, stk. 1, inden for den fastsatte
frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens
tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet
kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse,
35. I § 351, stk. 9, indsættes efter »pengein-
stituttet,«: »realkreditinstituttet,«.
251
jf. § 224, stk. 1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem
ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af
stk. 2, 3 og 5.
36. I § 351 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Afgørelser i sager efter § 64, stk. 1, §
64 c, stk. 5-7, og § 64 d, stk. 3, som træffes ef-
ter § 64, stk. 2, kan af den finansielle virksom-
hed og af den person, som afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning
herom skal indgives til Finanstilsynet, inden
4 uger efter at afgørelsen er meddelt den på-
gældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for afgørelsen, men retten kan ved
kendelse bestemme, at personen under sagens
behandling kan indtræde i det hverv eller den
stilling, som personen har søgt om forhånds-
godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sag-
en for domstolene inden 4 uger efter modtagel-
se af anmodning herom. Sagen anlægges i den
borgerlige retsplejes former.«
§ 354 a. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1-3 kan dog
ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig
stor skade for virksomheden, det vil bringe de
finansielle markeders stabilitet i fare eller efter-
forskningsmæssige hensyn taler imod offentlig-
gørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde for-
trolige oplysninger om kundeforhold eller oplys-
ninger omfattet af § 30 i lov om offentlighed
i forvaltningen. Offentliggørelsen må ikke inde-
holde fortrolige oplysninger, der hidrører fra fi-
nansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden
for eller uden for Den Europæiske Union, med-
mindre de myndigheder, der har afgivet oplys-
ningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
37. I § 354 a, stk. 4, indsættes før 1. pkt., som
nyt punktum:
»Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktio-
ner efter stk. 1 om kravene i § 64, stk. 1, stk. 7,
jf. stk. 1, eller stk. 8, jf. stk. 1, § 64 a, § 64 b,
stk. 1, § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 1, § 64 d, stk.
3, jf. § 64, stk. 1, eller § 64 d, stk. 6, jf. stk. 3,
jf. § 64, stk. 1.«
Stk. 5. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold
til stk. 4, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse
efter stk. 1-3, når de hensyn, der nødvendiggjor-
de undladelsen, ikke længere er gældende. Dette
38. I § 354 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »1. pkt.«
til: »2. pkt.«
252
gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for
reaktionen.
Stk. 6. ---
§ 354 e. ---
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager
om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61
b, § 61 c, § 64, stk. 1, § 64 a, § 71, stk. 1, § 71
a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1, § 71 c,
stk. 1, 2. pkt., § 77 d, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4 og
6, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og
6, § 182 b, stk. 1-3, §§ 182 c og 182 d, § 182 e,
stk. 1-3, §§ 182 f, 259 a og 261, § 264, stk. 2, 3
og 5, § 264 a, § 265, stk. 2, 4 og 7, § 265 a, stk.
2, § 266, § 267, stk. 1, §§ 267 b og 267 c, § 267
d, stk. 1, § 268, §§ 269 a-269 e, § 272, stk. 7, §
274, stk. 1 og 2, § 275, stk. 1, 2, 4 og 5, § 276,
stk. 1, § 313, stk. 1, og artikel 28 og 51, jf. artikel
52, 63 og 92, stk. 1, artikel 99, stk. 1, artikel 101,
stk. 1 og 2, artikel 394, stk. 1, artikel 395, artikel
405, stk. 1, artikel 412, stk. 1, artikel 415, stk.
1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og
2. afsnit, artikel 431, stk. 1-3, artikel 435 og arti-
kel 451, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter. Offentliggørelse, jf. stk.
1, skal ligeledes ske i sager om overtrædelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter.
39. I § 354 e, stk. 2, ændres »§§ 61 b og 61 c,
§ 64, stk. 1, § 64 a,« til: »§§ 61 b og 61
c,«.
Stk. 3-5. ---
40. I § 354 e indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet skal offentliggøre en re-
degørelse om Finanstilsynets praksis efter §
64, stk. 1, nr. 1. Redegørelsen skal offentliggø-
res minimum én gang årligt.«
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1-6, § 8, stk. 1
og 3-6, § 10, stk. 1, 2, 6 og 7, § 11, stk. 1, 9 og
10, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, § 25, 2. pkt., §
28, § 29 a, 2. pkt., § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33,
41. I § 373, stk. 1, ændres »§ 64, stk. 2, jf.
stk. 1, nr. 3 og 4« til: »§ 64, stk. 5, jf. stk.
1, nr. 3 og 4«, »§ 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk.
2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 64 d, stk. 3, jf. §
253
stk. 1, § 33 a, stk. 1, § 36, § 38, stk. 1, 2 og 7
og stk. 8, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40 og
45, § 46, stk. 1 og 2, § 49, stk. 1 og 2, § 50, stk.
2, § 52, § 53, stk. 1 og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b
og 61 c, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 2, jf. stk.
1, nr. 3 og 4, § 64 a, § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk.
2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 64 d, stk. 3, jf. § 64,
stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 65, stk. 1, § 66, §
67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, § 75, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2-4, §§ 76, 78 og, § 101, § 102, stk. 2, 3,
5 og 6, §§ 103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b,
§ 106 c, § 106 d, stk. 1-5, § 107 a og § 117, §
118, stk. 5, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2, § 124, stk. 1, 2 og 5, § 125 b, stk. 1-4 og 6, §
125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125
b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk.
1, § 126, stk. 1 og 4, § 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og
9, § 126 c, stk. 1-3, § 126 d, stk. 1, § 126 e, stk.
1, § 126 f, 1. pkt., § 126 g, stk. 1, § 146, stk. 1,
§ 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og 151,
§ 152, stk. 1, § 153, stk. 1, §§ 154 og 170-175
a, § 175 g, stk. 1, 5 og 6, § 182, stk. 1 og 2, §§
194, 195, 200, 200 a og 201, § 202, stk. 1 og 3,
§ 203, stk. 1, § 204, stk. 1, § 226, stk. 1 og 2,
§ 227, § 248, stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248
b, stk. 1, § 313 b, § 334, § 343 v, stk. 1, § 343
ø, stk. 1, § 347, stk. 2,og § 417 c, stk. 1, 2 og
4, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel 31,
stk. 1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk.
1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel
394, stk. 1, artikel 395 og 398 og artikel 500, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter, og artikel 6, 7, 9, 18-26 og 26
b-26 e, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 28, stk.
2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en ge-
nerel ramme for securitisering og om oprettelse
af en specifik ramme for simpel, transparent og
standardiseret securitisering samt artikel 3, stk.
1, 3, 4 og 6, artikel 5, artikel 6, stk. 1-6, artikel
10, artikel 11, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 2,
artikel 15, stk. 2 og 3, artikel 16, stk. 1, artikel
18, stk. 1 og 4, artikel 20, stk. 1 og 2, og artikel
25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske
crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« ændres til:
»§ 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 5, jf. stk. 1,
nr. 3 og 4, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 5, jf.
stk. 1, nr. 3 og 4«, og »§§ 76, 78 og 101«
ændres til: »§ 78, stk. 1 og 5-8, § 101«.
254
medmindre højere straf er forskyldt efter den øv-
rige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, §
16 f, stk. 1-3, § 23, stk. 5, 7 og 8 § 38 a, § 54,
stk. 2, § 57, stk. 1, § 64, stk. 3, § 64 c, stk. 1, 3,
5 og 7, jf. stk. 1 og 3, § 64 d, stk. 1, 2 og 4-6, §
64 e, § 70, stk. 1-4, § 70 a, stk. 1-3, § 71, stk. 1,
§ 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1, §
71 c, stk. 1, 2. pkt., § 72 b, stk. 2 og 3, § 73, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2, § 75, stk. 1, 2. pkt., § 75 a,
stk. 1, § 75 b, stk. 1, § 75 c, stk. 1, § 77, stk. 1-6
og 10, § 77 a, stk. 1-6, §§ 77 b og 77 c, § 77 d,
stk. 1-4, § 77 f, stk. 1 og 2, § 77 g, stk. 2, § 79
a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og 5, og § 80
c, stk. 1 og 2, § 81 b, stk. 3, 5 og 6, § 85 b, stk.
3, 5 og 6, § 108, stk. 1-5, § 121, stk. 1, § 122,
§ 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126
c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, § 126 e, stk. 4, §
152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 b, stk. 4-7, § 152 c,
stk. 1, § 152 d, stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152 g,
stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2-5 og stk. 7, 1. pkt., §
152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1,
2 eller 5, § 152 m, stk. 1, § 167, stk. 1, 2 og 4,
§ 175 b, stk. 1, 2, 4 og 9, § 182 d, § 182 e, stk.
2 og stk. 7, 1. pkt., og § 182 f, § 183, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 3 og
stk. 4, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk.
2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189 og 190, § 191,
stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk.
1, § 199, stk. 2 og 6, § 206, § 230 a, stk. 1-4, §
245 a, stk. 1 og 3, § 245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, § 247 a, stk. 9 og 10, § 259 a, § 264, stk. 2 og
3, § 266, stk. 1, § 268, stk. 1-4, § 269 c, § 283,
stk. 1 og 2, §§ 312 og 312 b, § 336 a, stk. 3, 5
og 6, § 347 b, stk. 3 og 6, § 347 c, stk. 2, § 354
a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., § 417 a,
stk. 4, § 417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3, samt artikel
4 i Rådets forordning om anvendelse af interna-
tionale regnskabsstandarder og artikel 4, stk. 1,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
kreditvurderingsbureauer, artikel 28, artikel 41,
stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra c, artikel
51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra a og c,
artikel 63, artikel 73, stk. 6, artikel 76, stk. 2,
artikel 77, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1
og 2, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129,
42. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 64, stk.
3« til: »§ 64, stk. 6«, »§ 70, stk. 1-4«
ændres til: »§ 70, stk. 1-5«, »§ 77 d, stk.
1-4« ændres til: » § 77 d«, og efter »§ 77
g, stk. 2,« indsættes: »§ 77 j,«.
255
stk. 3 og 7, artikel 221, stk. 1 og 2, artikel 256,
stk. 7, 1. afsnit, artikel 259, stk. 1, litra b og e,
artikel 262, stk. 2, 2. afsnit, artikel 263, stk. 2, 1.
afsnit, artikel 393, artikel 394, stk. 2, artikel 405,
stk. 1, artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1
og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2.
afsnit, artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435 og 436,
artikel 437, stk. 1, artikel 438 og 439, artikel 440,
stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel 442 og 444-450,
artikel 451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, artikel 433,
1.-3. afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og 3. pkt., og
afsnit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, artikel 492,
stk. 2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel 501, stk.
3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter, artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7,
artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1,
artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 og 19 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om doku-
menter med central information om sammensatte
og forsikringsbaserede investeringsprodukter til
detailinvestorer (PRIIP᾽er) og artikel 5-7, 18-30,
33-42, 44-46, 48, 50 og 52-56 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af
20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt
pensionsprodukt (PEPP-produkt) samt artikel 4,
artikel 8, stk. 1-6, artikel 9, stk. 1 og 2, artikel
19, stk. 1-6, artikel 22, artikel 23, stk. 2-14,
og artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020
om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere
for erhvervslivet straffes med bøde. På samme
måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten
i § 152 a, stk. 4, 1. pkt.
Stk. 3-5. ---
Stk. 6. Undlader et medlem af en finansiel virk-
somheds, en finansiel holdingvirksomheds eller
en forsikringsholdingvirksomheds bestyrelse el-
ler direktion at træffe nødvendige foranstaltnin-
ger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for
tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende
med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt
højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens
§ 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning. Til-
43. § 373, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 6. Gør et medlem af et pengeinstituts, et
realkreditinstituts, et investeringsforvaltnings-
selskabs eller en finansiel holdingvirksomheds
bestyrelse eller direktion eller en ansat, der i
det daglige er en del af den faktiske ledelse, sig
skyldig i grove eller oftere gentagne ledelses-
svigt, der medfører tab eller risiko for tab for
256
svarende gælder et medlem af bestyrelsen eller
direktionen i en sparevirksomhed eller admini-
strator i et administrationsbo oprettet i medfør af
§ 247 a.
virksomheden, indskyderne, obligationsejerne
eller andre investorer eller kunder i virksom-
heden, straffes vedkommende med bøde eller
fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf
ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b,
stk. 1, eller den øvrige lovgivning. Det samme
gælder, hvis ledelsessvigtet medfører væsent-
lig øget risiko for, at virksomheden udsættes
for eller anvendes som led i kriminalitet. 1.
og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for et
medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
sparevirksomhed eller administrator i et admi-
nistrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.
Stk. 7. Personer, der er knyttet til et pengein-
stitut, et realkreditinstitut eller et investerings-
forvaltningsselskab uden at være medlem af
bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige
en del af den faktiske ledelse, som gør sig
skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmel-
se eller skødesløshed, der medfører tab eller
risiko for tab for virksomheden, indskyderne,
obligationsejerne eller andre investorer eller
kunder i virksomheden, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det
samme gælder for ansatte med ansvar for en
nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller skøde-
sløsheden medfører væsentlig øget risiko for,
at virksomheden udsættes for eller anvendes
som led i kriminalitet. 1. og 2. pkt. finder til-
svarende anvendelse for personer, der er knyt-
tet til en sparevirksomhed uden at være med-
lem af bestyrelsen eller direktionen eller i det
daglige en del af den faktiske ledelse eller
administrator i et administrationsbo oprettet i
medfør af § 247 a.
Stk. 8. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, in-
vesteringsforvaltningsselskaber og personer,
der er knyttet til virksomheden, og som gi-
ver urigtige eller vildledende oplysninger om
forhold vedrørende virksomheden til offentli-
ge myndigheder, offentligheden, noget selska-
bsorgan, indskydere, obligationsejerne eller an-
dre investorer i virksomheden, straffes med bø-
de eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere
straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290
257
b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning. Tilsva-
rende gælder sparevirksomheder og personer
knyttet til en sparevirksomhed eller administra-
tor i et administrationsbo oprettet i medfør af §
247 a.«
Stk. 8-13 bliver herefter stk. 9-14.
Stk. 7. Finansielle virksomheder og personer, der
er knyttet til en finansiel virksomhed, og som
giver urigtige eller vildledende oplysninger om
forhold vedrørende virksomheden til offentlige
myndigheder, til offentligheden, til noget selska-
bsorgan eller til indskydere, de forsikrede eller
obligationsejerne eller andre investorer i den fi-
nansielle virksomhed, eller som gør sig skyldig i
grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skø-
desløshed, der kan medføre tab for virksomheden
eller indskyderne, de forsikrede eller obligations-
ejerne eller andre investorer i den finansielle
virksomhed, straffes med bøde eller fængsel ind-
til 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt
efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvri-
ge lovgivning. Tilsvarende gælder sparevirksom-
heder og personer knyttet til en sparevirksomhed
eller administrator i et administrationsbo oprettet
i medfør af § 247 a.
43. § 373, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 6. Gør et medlem af et pengeinstituts, et
realkreditinstituts, et investeringsforvaltnings-
selskabs eller en finansiel holdingvirksomheds
bestyrelse eller direktion eller en ansat, der i
det daglige er en del af den faktiske ledelse, sig
skyldig i grove eller oftere gentagne ledelses-
svigt, der medfører tab eller risiko for tab for
virksomheden, indskyderne, obligationsejerne
eller andre investorer eller kunder i virksom-
heden, straffes vedkommende med bøde eller
fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf
ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b,
stk. 1, eller den øvrige lovgivning. Det samme
gælder, hvis ledelsessvigtet medfører væsentlig
øget risiko for, at den finansielle virksomhed
udsættes for eller anvendes som led i krimina-
litet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for et medlem af bestyrelsen eller direktionen
i en sparevirksomhed eller administrator i et
administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.
Stk. 7. Personer, der er knyttet til et pengein-
stitut, et realkreditinstitut eller et investerings-
forvaltningsselskab uden at være medlem af
bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige
en del af den faktiske ledelse, som gør sig
skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmel-
se eller skødesløshed, der medfører tab eller
risiko for tab for virksomheden, indskyderne,
obligationsejerne eller andre investorer eller
kunder i virksomheden, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det
samme gælder for ansatte med ansvar for en
nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller skøde-
258
sløsheden medfører væsentlig øget risiko for,
at den finansielle virksomhed udsættes for eller
anvendes som led i kriminalitet. 1. og 2. pkt.
finder tilsvarende anvendelse for personer, der
er knyttet til en sparevirksomhed uden at være
medlem af bestyrelsen eller direktionen eller i
det daglige en del af den faktiske ledelse eller
administrator i et administrationsbo oprettet i
medfør af § 247 a.
Stk. 8. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, in-
vesteringsforvaltningsselskaber og personer,
der er knyttet til virksomheden, og som gi-
ver urigtige eller vildledende oplysninger om
forhold vedrørende virksomheden til offentli-
ge myndigheder, offentligheden, noget selska-
bsorgan, indskydere, obligationsejerne eller an-
dre investorer i den finansielle virksomhed,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år,
for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter
straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige
lovgivning. Tilsvarende gælder sparevirksom-
heder og personer knyttet til en sparevirksom-
hed eller administrator i et administrationsbo
oprettet i medfør af § 247 a.«
Stk. 8-13 bliver herefter stk. 9-14.
Stk. 8. Forældelsesfristen for overtrædelse af lo-
vens bestemmelser eller regler udstedt i medfør
af loven er 5 år, jf. dog stk. 9.
44. I § 373, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres
»stk. 9« til: »stk. 10«, og i stk. 9, der
bliver stk. 10, ændres »§§ 75 og 76« til:
»§ 75«, og »§ 78, stk. 1-4,« ændres til: »§
78, stk. 1 og 5-7,«.
Stk. 9. Forældelsesfristen er dog 10 år for over-
trædelse af § 7, stk. 1-4, § 8, stk. 1 og 3, § 10,
stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, § 31, stk. 10, § 33 a, stk.
1, § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1 og 3, §§ 75 og 76,
§ 78, stk. 1-4, § 102, stk. 2 og 5, § 103, stk. 1, 2
og 4, § 106, stk. 2, § 106 a, stk. 1 og 4, § 106 b,
§ 106 c, stk. 1 og 3, § 106 d, stk. 1, § 108, stk. 1,
2 og 4 og stk. 5, 1. pkt., § 124, stk. 1 og 2, § 125
b, stk. 1-4 og 6, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e,
stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1,
jf. § 125 c, stk. 1, § 126, stk. 1 og 4, § 126 a, stk.
44. I § 373, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres
»stk. 9« til: »stk. 10«, og i stk. 9, der
bliver stk. 10, ændres »§§ 75 og 76« til:
»§ 75«, og »§ 78, stk. 1-4,« ændres til: »§
78, stk. 1 og 5-7,«.
259
1-3, 5 og 9, § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2.
pkt., § 126 c, stk. 1 og 5, § 126 d, stk. 1, § 126 e,
stk. 1 og 4, § 126 f, 1. pkt., § 150, § 152, stk. 1,
§ 152 m, stk. 1, § 153, stk. 1, § 167, stk. 1, 3 og
5, § 170, stk. 1, 2 og 5, §§ 171 og 172, § 174, stk.
1 og 2, § 175, § 182, stk. 1 og 2, § 183, stk. 5, §§
186 og 187, § 188, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 193,
1. pkt., § 199, stk. 2 og 6, § 200, § 248, stk. 1, §
248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 313 b, § 334,
stk. 1, § 343 v, stk. 1, § 347, stk. 2, § 347 b, stk.
3 og 6, og § 417 c, stk. 1, 2 og 4, samt artikel 11,
stk. 1, 2, 3 og 5, artikel 26, stk. 2, artikel 28, stk.
1-4, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel 51, jf. artikel
52, artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 73, stk.
1, artikel 77, artikel 92, stk. 1, artikel 93, stk.
1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit,
artikel 393, artikel 394, stk. 1, artikel 395, stk.
1, 1. og 2. afsnit, og stk. 3 og 6, artikel 398, 1.
og 2. afsnit, artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415,
stk. 1 og 2, artikel 471, stk. 1, og artikel 500,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 575/2013/EU om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter eller regler udstedt i medfør af §
373, stk. 4, eller artikel 6, stk. 1, artikel 10, stk.
1, artikel 14, stk. 1, og artikel 19 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 1286/2014/EU
af 26. november 2014 om dokumenter med cen-
tral information om sammensatte og forsikrings-
baserede investeringsprodukter til detailinvesto-
rer (PRIIP᾽er) samt artikel 12, stk. 1, og artikel
23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske
crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet.
Stk. 10. ---
Stk. 11. Ved udmåling af bøder efter stk. 1-7
og 10 lægges vægt på overtrædelsens grovhed
og gerningsmandens økonomiske forhold. For
overtrædelser begået af juridiske personer læg-
ges i den forbindelse vægt på virksomhedens
nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For
overtrædelser begået af fysiske personer lægges
vægt på den pågældendes indtægtsforhold på
gerningstidspunktet.
45. I § 373, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12,
1. pkt., og i stk. 12, der bliver stk. 13,
ændres »stk. 1-7 og 10« til: »stk. 1-8 og
11«.
260
Stk. 12. Der udmåles en skærpet bøde for over-
trædelser efter stk. 1-7 og 10, der indebærer
45. I § 373, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12,
1. pkt., og i stk. 12, der bliver stk. 13,
ændres »stk. 1-7 og 10« til: »stk. 1-8 og
11«.
1-3) ---
Stk. 13. ---
46. Efter § 373 a indsættes:
»§ 373 b. Gør et medlem af et forsikringssel-
skabs eller en forsikringsholdingvirksomheds
bestyrelse eller direktion eller en ansat, der i
det daglige er en del af den faktiske ledelse, sig
skyldig i grove eller oftere gentagne ledelses-
svigt, der medfører tab eller risiko for tab for
virksomheden, de forsikrede eller investorer
i forsikringsselskabet, straffes vedkommende
med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt
højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens
§ 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning. Det
samme gælder, hvis ledelsessvigtet medfører
væsentligt øget risiko for, at forsikringsselska-
bet udsættes for eller anvendes som led i krimi-
nalitet.
Stk. 2. Personer, der er knyttet til et forsikrings-
selskab uden at være medlem af bestyrelsen
eller direktionen eller i det daglige en del af
den faktiske ledelse, som gør sig skyldig i
grov eller oftere gentagen forsømmelse eller
skødesløshed, der medfører tab eller risiko for
tab for forsikringsselskabet, forsikrede eller in-
vestorer i forsikringsselskabet, straffes med bø-
de eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere
straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Det samme gælder for ansatte med an-
svar for en nøglefunktion, hvis forsømmelsen
eller skødesløsheden medfører væsentlig øget
risiko for, at forsikringsselskabet udsættes for
eller anvendes som led i kriminalitet.
Stk. 3. Forsikringsselskaber og personer, der er
knyttet til forsikringsselskaber, og som giver
urigtige eller vildledende oplysninger om for-
hold vedrørende forsikringsselskabet til offent-
261
lige myndigheder, offentligheden, noget sel-
skabsorgan, forsikrede eller investorer i forsik-
ringsselskabet, straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er for-
skyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller
den øvrige lovgivning.«
§ 374. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undlader en finansiel virksomhed at ef-
terkomme et påbud meddelt i medfør af § 351,
stk. 1 og 4, og stk. 5, 1. pkt., kan virksomheden
pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
47. I § 374, stk. 3, ændres »stk. 5, 1. pkt.,« til:
»stk. 5, 1-3. pkt.,«.
Stk. 4-6. ---
§ 2
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1360
af 28. september 2022, foretages følgende æn-
dring:
Straffeloven
§ 290 b. Med bøde eller fængsel indtil 3 år straf-
fes den, der som medlem af direktionen eller be-
styrelsen i et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) gør sig skyldig i overtrædelse af § 373,
stk. 6 eller 7, i lov om finansiel virksomhed.
1. I § 290 b, stk. 1, ændres »stk. 6 eller 7« til:
»stk. 6 eller 8«.
Stk. 2. ---
§ 3
I lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmægler-
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter
som ændret ved § 13 i lov nr. 2382 af 14.
december 2021, § 10 i lov nr. 568 af 10. maj
2022 og § 6 i lov nr. 570 af 10. maj 2022,
foretages følgende ændringer:
Lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og –aktiviteter
262
§ 10. I denne lov forstås ved:
1-63) ---
1. I § 10 indsættes som nr. 64:
»64) Fratrædelsesgodtgørelse:
Enhver form for betaling, som modtageren op-
når ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og
som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i
opsigelsesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse
af konkurrenceklausuler eller kundeklausuler,
eller
c) følger af præceptiv lovgivning.«
§ 67. Bestyrelsen for et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed skal
2. I § 67, stk. 1, indsættes efter »en fonds-
mæglerholdingvirksomhed skal«: »med
henblik på at sikre, at virksomheden drives
betryggende«.
1-4) ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Bestyrelsen for virksomheden skal løben-
de vurdere, om direktionen varetager sine opga-
ver i overensstemmelse med den fastlagte risiko-
profil, de fastlagte politikker og retningslinjerne
for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende
foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.
3. I § 67, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »for
direktionen«: », herunder om direktionen
har fraveget disse, og om fravigelsen i gi-
vet fald har været forsvarlig«.
4. I § 67 indsættes efter stk. 4 som nyt styk-
ke:
»Stk. 5. Beslutter bestyrelsen konkret at fra-
vige eller acceptere en fravigelse af den fast-
lagte risikoprofil, de fastlagte politikker eller
retningslinjerne for direktionen, skal dette ind-
føres i bestyrelsens forhandlingsprotokol sam-
men med en redegørelse for begrundelsen for
beslutningen.«
263
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Stk. 5. ---
§ 82. En direktør i et fondsmæglerselskab må
ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå afta-
le mellem fondsmæglerselskabet og sig selv el-
ler mellem fondsmæglerselskabet og tredjemand,
hvori direktøren har en væsentlig interesse, der
kan være stridende mod fondsmæglerselskabets.
5. § 82 ophæves.
§ 88. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal
indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må
et fondsmæglerselskab ikke bevilge eksponering
mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra
6. § 88, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 88. Et fondsmæglerselskab må ikke uden
bestyrelsens godkendelse og indførsel heraf i
bestyrelsens forhandlingsprotokol
1) bevilge eksponering mod eller modtage sik-
kerhedsstillelse fra virksomheder, hvor besty-
relsesmedlemmer og direktører i fondsmægler-
selskabet er direkte eller indirekte besidder af
en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller
direktør eller
2) indgå aftale med en direktør, når aftalen
omfatter større dispositioner i forhold til direk-
tørens økonomiske forhold, eller med en tred-
jemand, hvori direktøren har en væsentlig inte-
resse, der kan være stridende mod fondsmæg-
lerselskabets.
Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen skal erstatte
tab, som fondsmæglerselskabet lider som følge
af bevillinger, sikkerhedsstillelser eller aftaler
omfattet af stk. 1, der er godkendt af bestyrel-
sen, medmindre bestyrelsen godtgør, at tabet
ikke kunne være afværget gennem den agtpå-
givenhed og omhu, som ledelsen af fondsmæg-
lerselskabet tilsiger.
Stk. 3. En direktør, der uden bestyrelsens god-
kendelse bevilger eksponeringer, modtager sik-
kerhedsstillelser eller indgår aftaler omfattet af
stk. 1, indestår for det tab, som fondsmægler-
selskabet derved måtte blive påført.
264
Stk. 4. Er en bevilling eller sikkerhedsstillelse
omfattet af stk. 1, nr. 1, uden bestyrelsens god-
kendelse indgået med en virksomhed, hvori
bestyrelsesmedlemmet direkte eller indirekte
besidder en kvalificeret andel, er bestyrelses-
medlem eller direktør, indestår bestyrelsesmed-
lemmet for det tab, som fondsmæglerselskabet
derved måtte blive påført.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.
1) bestyrelsesmedlemmer og direktø-
rer i fondsmæglerselskabet eller
2) virksomheder, hvor den i nr. 1
nævnte personkreds er direkte eller
indirekte besidder af en kvalificeret
andel eller er bestyrelsesmedlem el-
ler direktør.
Stk. 2. Eksponeringer omfattet af stk. 1 skal be-
vilges i henhold til fondsmæglerselskabets sæd-
vanlige forretningsbetingelser og på markedsba-
serede vilkår. Fondsmæglerselskabets eksterne
revisor skal i revisionsprotokollatet vedrørende
årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kra-
vene i 1. pkt. er opfyldt. Føres der ikke en revi-
sionsprotokol, skal erklæringen fremgå af anden
tilsvarende dokumentation.
7. I § 88, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5,
1. pkt., ændres »Eksponeringer omfattet
af stk. 1 skal bevilges« til: »Eksponerin-
ger og aftaler efter stk. 1 skal bevilges
eller indgås«, og efter »markedsbaserede
vilkår« indsættes: », medmindre ekspone-
ringen indgås over for et medarbejdervalgt
bestyrelsesmedlem på personalevilkår«.
Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal hver især
overvåge forsvarligheden og forløbet af ekspone-
ringerne.
8. I § 88, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres
»eksponeringerne« til: »eksponeringer og
aftaler efter stk. 1«.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også ekspone-
ringer mod personer, der er knyttet til direktører
ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægt-
skab i ret op- eller nedstigende linje eller som
søskende, og med virksomheder, for hvilke så-
danne personer er direktører.
9. I § 88, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »stk.
1-3« til: »stk. 1-6«, efter »eksponeringer
mod« indsættes: »og aftaler med«, og ef-
ter »er direktører« indsættes: »eller ejer en
kvalificeret andel i«.
Stk. 5. ---
§ 107. ---
265
Stk. 2. Virksomhedens øverste organ skal god-
kende virksomhedens lønpolitik.
10. I § 107, stk. 2, indsættes efter »virksom-
hedens lønpolitik«: »ved enhver væsent-
lig ændring og mindst hvert fjerde år«, og
som 2. og 3. pkt. indsættes: »Virksomhe-
dens lønpolitik skal hurtigst muligt efter
godkendelsen offentliggøres på virksom-
hedens hjemmeside. Lønpolitikken skal
forblive offentligt tilgængelig på hjemme-
siden, så længe den er gældende.«
Stk. 3. I fondsmæglerselskaber eller fondsmæg-
lerholdingvirksomheder skal formanden for be-
styrelsen i sin beretning for virksomhedens øver-
ste organ redegøre for aflønningen af virksomhe-
dens bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal
indeholde oplysninger om aflønningen i det fore-
gående regnskabsår og om den forventede afløn-
ning i indeværende og det kommende regnskabs-
år.
11. I § 107, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Formanden for bestyrelsen skal forklare og
begrunde lønpolitikkens indhold og dens efter-
levelse i sin beretning for virksomhedens øver-
ste organ.«
Stk. 4. Fondsmæglerselskaber og fondsmægler-
holdingvirksomheder skal offentliggøre det sam-
lede vederlag for hvert enkelt medlem af be-
styrelsen og direktionen, som vedkommende
som led i dette hverv har optjent fra virksom-
heden i det pågældende regnskabsår, og som
vedkommende i samme regnskabsår har optjent
som medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
virksomhed inden for samme koncern. Virksom-
heden skal i årsrapporten angive, hvor oplysnin-
gerne i henhold til 1. pkt. kan findes. Oplysnin-
gerne skal være offentligt tilgængelige i mindst
10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports
offentliggørelse.
12. § 107, stk. 4, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Stk. 4. Virksomhedens øverste organ skal
godkende aflønningen af virksomhedens besty-
relse for det igangværende regnskabsår.
Stk. 5. Bestyrelsen i et fondsmæglerselskab
og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal år-
ligt udarbejde og offentliggøre en vederlags-
rapport.
Stk. 6. Vederlagsrapporten skal indeholde:
1) Oplysninger om det samlede vederlag, som
hvert medlem af bestyrelsen og direktionen
som led i dette hverv har optjent fra virksom-
heden og andre virksomheder inden for samme
koncern i de seneste tre år, herunder oplysnin-
ger om fastholdelses- og fratrædelsesordnin-
gers væsentligste indhold.
2) En redegørelse for sammenhængen mellem
ledelsens aflønning og virksomhedens strategi
og relevante mål herfor.
Stk. 7. Hurtigst muligt efter generalforsam-
lingens afholdelse offentliggøres vederlagsrap-
266
porten på virksomhedens hjemmeside. Veder-
lagsrapporten skal forblive offentligt tilgænge-
lig på virksomhedens hjemmeside i en periode
på 10 år. Vederlagsrapporten kan være tilgæn-
gelig i en længere periode end 10 år, forudsat
at den ikke længere indeholder personoplys-
ninger.«
Overskriften. Aflønning ved statsstøtte 13. Efter § 109 indsættes før overskriften før
§ 110:
»§ 109 a. Indgår et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed en aftale
om en fratrædelsesordning med et medlem af
direktionen, og overstiger værdien af ordnin-
gen et beløb svarende til den pågældendes
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension, skal virksomheden offent-
liggøre størrelsen af det samlede vederlag, her-
under størrelsen af de enkelte vederlagsdele,
samt en begrundelse for vederlagsdelenes stør-
relse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske
på virksomhedens hjemmeside på samme sted,
som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort,
og skal ske hurtigst muligt, og senest 3 hverda-
ge efter, at aftalen er indgået. Oplysningerne
om et medlem af direktionens fratrædelsesord-
ning skal være tilgængelige, så længe aftalen er
gældende.
§ 109 b. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til
et medlem af direktionen i et fondsmæglersel-
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed,
der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsfor-
pligtelse, skal udbetales månedsvis over opsi-
gelsesperioden.
§ 109 c. En fratrædelsesgodtgørelse til et med-
lem af direktionen i et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed skal
afspejle de resultater, der er opnået ved vareta-
gelse af stillingen og må ikke belønne forseel-
ser eller manglende resultater.
267
Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales
i månedsvise rater svarende til størrelsen af
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklu-
sive pension i det seneste regnskabsår.
Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i
opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud.
Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen
af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen
vurderer, at direktøren under sin ansættelse
har udvist en adfærd, der må anses for at ud-
gøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Besty-
relsen skal tilbageholde udbetalingen af fratræ-
delsesgodtgørelsen, hvis virksomheden sigtes
for strafbare forhold, der kan tilregnes direktø-
ren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med,
at direktøren er sigtet for strafbare forhold,
som er begået i forbindelse med vedkommen-
des ansættelse i virksomheden.
Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling
af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt
helt eller delvist, inden bestyrelsen er blevet
bekendt med adfærd eller forhold omfattet af
stk. 4.
§ 109 d. §§ 109 a-109 c kan ikke fraviges
ved aftale, herunder ved aftale om fratrædel-
sesordning til et medlem af direktionen i et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol-
dingvirksomhed, der indgås med en anden
virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet
af reglerne.«
§ 266. Med bøde straffes overtrædelse af følgen-
de bestemmelser, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning:
1) § 67, § 71, stk. 1, nr. 1, § 79, stk. 1,
1. pkt., og stk. 2, § 80, stk. 1, 3, 4
og 6, § 83, stk. 1 og 2, § 84, 1. og
2. pkt., § 85, stk. 1 og 2, § 87, § 89,
stk. 1 og 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, §§ 92 og 94, § 95, stk. 1 og
2 og stk. 3, 2. pkt., § 96, stk. 1, §
14. I § 266, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§
109, stk. 1-6,«: »§ 109 a,«.
268
98, stk. 1 og 2, § 99, stk. 1, § 100,
stk. 1, 2. pkt., § 101, stk. 1, § 102,
stk. 1, § 103, stk. 1, § 104, stk. 1, 2.
pkt., §§ 106 og 107, § 108, stk. 1, §
109, stk. 1-6, § 110, stk. 1, 2 og 4, §
111, § 118, stk. 1, §§ 119 og 140, §
141, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., § 142,
§ 143, stk. 1, nr. 1-4, § 145, stk. 2,
§ 146, § 147, stk. 1 og 3 og stk. 4,
1. pkt., § 148, § 150, stk. 1 og stk.
2, 1. pkt., § 153, § 154, 1. pkt., §
159, § 160, stk. 3 og 5, § 182, stk. 1,
§§ 183 og 185, § 192, stk. 2 og 3, §
198, stk. 1, § 211, § 228, stk. 3 og 6,
§ 229, stk. 2, og § 285, stk. 1, 2, 4
og 5.
2-4) ---
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
straffes overtrædelse af følgende bestemmelser,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øv-
rige lovgivning:
1) § 13, stk. 1-3, §§ 17 og 32, § 33,
stk. 1, 2 og 6, § 34, stk. 1 og 3, §
35, 1. pkt., § 37, 1. pkt., § 41, stk.
1, § 42, stk. 1, § 43, stk. 1, § 47, §
48, stk. 1 og 2, § 59, stk. 1, §§ 63
og 64, § 66, stk. 1, 2, og 4, § 68,
stk. 1, § 69, stk. 1 og 3, § 70, § 72,
stk. 1, § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og
4, §§ 76, 82 og 88, § 104, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2-4, § 114, § 115, stk.
3, § 116, § 117, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2, § 120, stk. 1 og 2, § 124, §
125, stk. 1, § 126, stk. 1, §§ 128 og
129, § 137, stk. 1 og 2, §§ 155, 156
og 161, § 162, stk. 1, § 167, § 192,
stk. 5, og §§ 193 og 232
15. I § 266, stk. 2, nr. 1, ændres »§§ 76, 82 og
88« til: »§ 76, § 88, stk. 1 og 5-8«.
2 og 3) ---
§ 268. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straf-
fes et medlem af bestyrelsen eller direktionen i
et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol-
dingvirksomhed, der undlader at træffe nødven-
16. § 268 affattes således:
»§ 268. Gør et medlem af et fondsmægler-
selskabs eller en fondsmæglerholdingvirksom-
269
dige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nær-
liggende fare for tab af væsentlig størrelse, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
heds bestyrelse eller direktion eller en ansat,
der i det daglige er en del af den faktiske
ledelse, sig skyldig i grove eller oftere gentag-
ne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko
for tab for virksomheden eller dets aktionæ-
rer eller andre investorer eller kunder, straffes
vedkommende med bøde eller fængsel indtil 2
år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt ef-
ter anden lovgivning. Det samme gælder, hvis
ledelsessvigtet medfører væsentlig øget risiko
for, at virksomheden udsættes for eller anven-
des som led i kriminalitet.
Stk. 2. Personer, der er knyttet til et fonds-
mæglerselskab eller en fondsmæglerholding-
virksomhed uden at være medlem af bestyrel-
sen eller direktionen eller i det daglige en del
af den faktiske ledelse, som gør sig skyldig
i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller
skødesløshed, der medfører tab eller risiko for
tab for virksomheden eller dens aktionærer el-
ler andre investorer eller kunder, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt hø-
jere straf ikke er forskyldt efter anden lovgiv-
ning. Det samme gælder for ansatte med an-
svar for en nøglefunktion, hvis forsømmelsen
eller skødesløsheden medfører væsentlig øget
risiko for, at virksomheden udsættes for eller
anvendes som led i kriminalitet.«
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straf-
fes virksomheder og personer, der er knyttet
til et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler-
holdingvirksomhed, og som gør sig skyldige i
grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skø-
desløshed, der kan medføre tab for fondsmæg-
lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe-
den eller indskyderne eller obligationsejerne el-
ler andre investorer i fondsmæglerselskabet el-
ler fondsmæglerholdingvirksomheden, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
§ 4
I lov om firmapensionskasser, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 355 af 2. april 2020, som ændret
270
ved § 7 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, §
10 i lov nr. 2382 af 14. december 2021 og § 12
i lov nr. 2601 af 28. december 2021, foretages
følgende ændringer:
Lov om firmapensionskasser
§ 3. I denne lov forstås ved:
1-26) ---
1. I § 3 indsættes som nr. 27:
»27) Fratrædelsesgodtgørelse:
Enhver form for betaling, som modtageren op-
når ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og
som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i
opsigelsesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse
af konkurrenceklausuler eller kundeklausuler,
eller
c) følger af præceptiv lovgivning.«
2. Efter § 43 indsættes:
»§ 43 a. Indgår en firmapensionskasse en afta-
le om en fratrædelsesordning med et medlem
af direktionen, og overstiger værdien af ord-
ningen et beløb svarende til den pågældendes
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension, skal firmapensionskassen
offentliggøre størrelsen af det samlede veder-
lag, herunder størrelsen af de enkelte veder-
lagsdele, samt en begrundelse for vederlagsde-
lenes størrelse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på
firmapensionskassens hjemmeside på samme
sted, som firmapensionskassens lønpolitik er
offentliggjort, og skal ske hurtigst muligt, og
senest 3 hverdage efter at aftalen er indgå-
et. Oplysningerne om et medlem af direktio-
271
nens fratrædelsesordning skal være tilgængeli-
ge, så længe aftalen er gældende.
§ 43 b. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til
et medlem af direktionen i en firmapensions-
kasse, der ikke modsvares af en sædvanlig
arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis
over opsigelsesperioden.
§ 43 c. En fratrædelsesgodtgørelse til et med-
lem af direktionen i en firmapensionskasse skal
afspejle de resultater, der er opnået ved vareta-
gelse af stillingen og må ikke belønne forseel-
ser eller manglende resultater.
Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales
i månedsvise rater svarende til størrelsen af
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklu-
sive pension i det seneste regnskabsår.
Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i
opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud.
Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen
af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen
vurderer, at direktøren under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen
skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelses-
godtgørelsen, hvis firmapensionskassen sigtes
for strafbare forhold, der kan tilregnes direktø-
ren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med,
at direktøren er sigtet for strafbare forhold,
som er begået i forbindelse med vedkommen-
des ansættelse i firmapensionskassen.
Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling
af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt
helt eller delvist, inden bestyrelsen er blevet
bekendt med adfærd eller forhold omfattet af
stk. 4.
§ 43 d. §§ 43 a-43 c kan ikke fraviges ved afta-
le, herunder ved aftale om fratrædelsesordning
til et medlem af direktionen i en firmapensi-
272
onskasse, der indgås med en anden virksomhed
i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.«
§ 117. ---
Stk. 2. Overtrædelse af §§ 4, 11 og 17, § 18, stk.
1, § 21, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 29, stk.
1, § 33, § 34, stk. 1-5, § 35, § 36, stk. 1-6, § 37,
§ 39, stk. 3, § 42, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, §
44, stk. 1, § 45, stk. 1, § 45 a, stk. 1, § 49, stk.
1-3, § 54, § 57, stk. 1, § 59, stk. 1, 1. pkt., § 60
stk. 1, § 61, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., §§ 62
og 63, § 64, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2.
pkt., § 65, § 66, stk. 1 og 3, § 67, § 68, 1. pkt.,
§ 69, § 70, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 75, stk. 1
og 3, § 79, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, § 80, 1. og
3. pkt., § 81, stk. 1, 2. pkt., § 105, stk. 3, 3. pkt.,
og § 111, stk. 3, 5 og 6, straffes med bøde, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Endvidere straffes overtrædelse af de
bestemmelser, der er nævnt i § 73, stk. 1, i det
omfang en sådan overtrædelse kan straffes efter §
373 i lov om finansiel virksomhed.
3. I § 117, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§
42, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4,«: »§ 43 a,«.
Stk. 3-9. ---
§ 5
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 336 af 11. marts 2022, som
senest ændret ved § 7 i lov nr. 568 af 10. maj
2022 og § 3 i lov nr. 570 af 10. maj 2022,
foretages følgende ændringer:
Lov om investeringsforeninger m.v.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1-27) ---
1. I § 2 indsættes som nr. 28:
»28) Fratrædelsesgodtgørelse:
Enhver form for betaling, som modtageren op-
når ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og
som ikke
273
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i
opsigelsesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af
konkurrenceklausuler eller investorklausuler,
eller
c) følger af præceptiv lovgivning.«
Overskriften. Generelle bestemmelser om ledelse
af SIKAV’er
2. Efter § 48 d indsættes før overskriften før
§ 49:
»§ 48 e. Indgår en investeringsforening en afta-
le om en fratrædelsesordning med et medlem
af direktionen, og overstiger værdien af ord-
ningen et beløb svarende til den pågældendes
samlede vederlag i de seneste to regnskabsår
inklusive pension, skal investeringsforeningen
offentliggøre størrelsen af det samlede veder-
lag, herunder størrelsen af de enkelte veder-
lagsdele, samt en begrundelse for vederlagsde-
lenes størrelse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på
investeringsforeningens hjemmeside på samme
sted, som investeringsforeningens lønpolitik
er offentliggjort, og skal ske hurtigst muligt,
og senest 3 hverdage efter at aftalen er indgå-
et. Oplysningerne om et medlem af direktio-
nens fratrædelsesordning skal være tilgængeli-
ge, så længe aftalen er gældende.
§ 48 f. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til
et medlem af direktionen i en investeringsfor-
ening, der ikke modsvares af en sædvanlig
arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis
over opsigelsesperioden.
§ 48 g. En fratrædelsesgodtgørelse til et med-
lem af direktionen i en investeringsforening
skal afspejle de resultater, der er opnået ved
varetagelse af stillingen og må ikke belønne
forseelser eller manglende resultater.
Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales
i månedsvise rater svarende til størrelsen af
274
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklu-
sive pension i det seneste regnskabsår.
Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i
opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud.
Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen
af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen
vurderer, at direktøren under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen
skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelses-
godtgørelsen, hvis investeringsforeningen sig-
tes for strafbare forhold, der kan tilregnes di-
rektøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt
med, at direktøren er sigtet for strafbare for-
hold, som er begået i forbindelse med vedkom-
mendes ansættelse i investeringsforeningen.
Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling
af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt
helt eller delvist, inden bestyrelsen er blevet
bekendt med adfærd eller forhold omfattet af
stk. 4.
§ 48 h. §§ 48 e-48 g kan ikke fraviges ved afta-
le, herunder ved aftale om fratrædelsesordning
til et medlem af direktionen i en investerings-
forening, der indgås med en anden virksomhed
i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.«
§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-6, § 4, stk. 1-4,
§ 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12, stk.
4 og 5, § 18, stk. 2 og 4, § 28, stk. 1 og 4, § 28
a, stk. 3, § 37, stk. 1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48,
stk. 1, 3, 4, 6 og 7, § 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51,
stk. 1-6, § 52, stk. 1-6, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1,
1. pkt., og stk. 3, § 55, § 56, stk. 2, § 57, stk. 5,
jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 58, stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1
og 2, § 64, stk. 1-4, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1,
§ 68, stk. 1, § 69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75,
stk. 1, §§ 76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1,
§ 84, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., § 85, § 86, stk.
1 og 2, § 87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2.
pkt., §§ 88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., § 93, §
94, stk. 1 og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1, 1.
3. I § 190, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 48 b, § 48
c,« til: »§§ 48 b, 48 c og 48 e,«.
275
pkt., og stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102, stk. 1, 3
og 4, § 103, stk. 1, § 103 a, § 104, stk. 1, § 105,
stk. 1, §§ 107 og 108, § 109, stk. 5, § 114, stk. 1,
5 og 6, § 116, stk. 2, § 132, stk. 1, §§ 139-141,
§ 142, stk. 1, 2 og 4, § 143, § 144, stk. 1 og stk.
2, 2. pkt., §§ 145, 147 og 148, § 149, stk. 1, 4
og 5, § 150, § 151, stk. 1 og 3, §§ 152, 154 og
156, § 157, stk. 1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., og §
160, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil
4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af § 14
a, stk. 3, 5 og 6, §§ 38 og 46, § 48 a, stk. 1-6, §
48 b, § 48 c, § 51, stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6,
§ 59, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 60, stk. 1, stk. 2,
1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2,
1. pkt., stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 4 og 6, § 63,
stk. 1 og 3, § 63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1, § 63 c,
stk. 1, § 166, stk. 3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt., stk.
3, 1.-7. pkt., og stk. 5, og § 199, stk. 1, straffes
med bøde.
Stk. 2-8. ---
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2015 af 1.
november 2021, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 641 af 19. maj 2020, § 2 i lov nr. 2382 af
14. december 2021, § 9 i lov nr. 568 af 10. maj
2022, og senest ved § 35 i lov nr. 871 af 22.
juni 2022, foretages følgende ændringer:
Lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v.
§ 3. I denne lov forstås ved:
1-55) ---
1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 56:
»56) Fratrædelsesgodtgørelse:
276
Enhver form for betaling, som modtageren op-
når ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og
som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i
opsigelsesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse
af konkurrenceklausuler eller kundeklausuler,
eller
c) følger af præceptiv lovgivning.«
Stk. 2-8. ---
2. Efter § 20 indsættes:
»§ 20 a. Indgår en forvalter af alternative inve-
steringsfonde en aftale om en fratrædelsesord-
ning med et medlem af direktionen, og over-
stiger værdien af ordningen et beløb svarende
til den pågældendes samlede vederlag i de se-
neste to regnskabsår inklusive pension, skal
forvalteren offentliggøre størrelsen af det sam-
lede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte
vederlagsdele, samt en begrundelse for veder-
lagsdelenes størrelse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske
på forvalterens hjemmeside på samme sted,
som forvalterens lønpolitik er offentliggjort, og
skal ske hurtigst muligt, og senest 3 hverdage
efter at aftalen er indgået. Oplysningerne om
et medlem af direktionens fratrædelsesordning
skal være tilgængelige, så længe aftalen er gæl-
dende.
§ 20 b. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til
et medlem af direktionen i en forvalter af alter-
native investeringsfonde, der ikke modsvares
af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbe-
tales månedsvis over opsigelsesperioden.
§ 20 c. En fratrædelsesgodtgørelse til et med-
lem af direktionen i en forvalter af alternative
investeringsfonde skal afspejle de resultater,
277
der er opnået ved varetagelse af stillingen og
må ikke belønne forseelser eller manglende re-
sultater.
Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales
i månedsvise rater svarende til størrelsen af
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklu-
sive pension i det seneste regnskabsår.
Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i
opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud.
Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen
af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen
vurderer, at direktøren under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen
skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelses-
godtgørelsen, hvis forvalteren sigtes for straf-
bare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller
hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direk-
tøren er sigtet for strafbare forhold, som er be-
gået i forbindelse med vedkommendes ansæt-
telse i forvalteren.
Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling
af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt
helt eller delvist, inden bestyrelsen er blevet
bekendt med adfærd eller forhold omfattet af
stk. 4.
§ 20 d. §§ 20 a-20 c kan ikke fraviges ved afta-
le, herunder ved aftale om fratrædelsesordning
til et medlem af direktionen i en forvalter af
alternative investeringsfonde, der indgås med
en anden virksomhed i koncernen, som ikke er
omfattet af reglerne.«
§ 190. Overtrædelse af § 4, stk. 2, 1. pkt., § 5,
stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., § 6, stk. 1, § 8, stk. 1 og
4, § 9, stk. 1-3, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 13, stk.
5, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 4,
1. og 3. pkt., og stk. 5 og 7, § 18, stk. 1 og 2, §
19, § 23, stk. 1-5, § 24, stk. 1-6, § 25, stk. 1-3, §
26, § 27, stk. 1 og 2, §§ 29 og 30, § 31, stk. 3 og
4, § 32, stk. 1, § 33, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1 og
3. I § 190, stk. 1, indsættes efter »§ 19,«: »§
20 a,«.
278
2, §§ 38-41, § 42, stk. 2, §§ 43 og 45, § 46, stk.
6, jf. § 13, stk. 3, §§ 50-53, § 54, stk. 1, 4 og 5, §
59, § 61, stk. 1-5, § 62, stk. 1 og 2, §§ 64 og 65,
§ 67, stk. 1-5, § 68, stk. 1-3, §§ 72-74, § 75, stk.
1, § 77, § 79, stk. 1, § 81, § 86, stk. 1, § 87 a, stk.
3 og 6, § 88, stk. 1, § 88 a, stk. 1-3 og 5, stk. 7,
1. pkt., og stk. 8 og 9, § 93, stk. 1, § 95, § 96, stk.
1, §§ 98 og 99, § 101, stk. 1, § 106, stk. 1, § 108,
stk. 1, § 109, nr. 2, 2. pkt., § 111, § 118, stk. 1
og 4, § 121, stk. 1-3, § 123, stk. 1, § 127, § 128,
stk. 1 og 10, § 129, stk. 1, § 134, stk. 6, 1. og 2.
pkt., § 135, stk. 1-3, § 136, stk. 4, § 137, stk. 4, §
138, § 139, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk. 1-5, § 146,
stk. 1, 3. pkt., § 149, stk. 1, 2. pkt., og §§ 154
a-154 c samt artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., artikel
4, stk. 3 og 5, artikel 51, stk. 1, 1. pkt., artikel
52, artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. og 3.-6. pkt., og
stk. 3-5, artikel 54, artikel 90, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, artikel 91, artikel 98, stk. 6 og 7, artikel
100, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 og 5, artikel 103, ar-
tikel 104, stk. 4-7, artikel 106, stk. 4, artikel 107,
stk. 4, og artikel 109, stk. 1, i Kommissionens
delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19.
december 2012 om udbygning af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så
vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift,
depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn
og artikel 4, artikel 5, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og
3, artikel 6, stk. 1, artikel 7, artikel 8, stk. 1, 2.
pkt., artikel 9, stk. 1, 3 og 4, artikel 10, artikel
11, stk. 1, artikel 12, stk. 1 og 2, artikel 13, stk.
1 og 2, og artikel 15 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om euro-
pæiske venturekapitalfonde og artikel 4, artikel
5, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, artikel 6, stk. 1,
artikel 7, artikel 8, stk. 1, 2. pkt., artikel 9, stk.
1, 3 og 4, artikel 10, stk. 1, artikel 11, artikel 12,
stk. 1, artikel 13, stk. 1-3, artikel 14, stk. 1 og
2, og artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske so-
ciale iværksætterfonde straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2-10. ---
§ 7
279
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober
2014, som senest ændret ved § 15 i lov nr.
2382 af 14. december 2021, foretages følgende
ændringer:
Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 23 a. ---
Stk. 2. ---
2. I § 23 a indsættes efter stk. 2 som nye
stykker:
»Stk. 3. Når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller stillingen som direk-
tør i Arbejdsmarkedets Tillægspension, påser
Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravene i stk. 1 og 2. Finans-
tilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt perso-
nen kan bestride hvervet eller stillingen i Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4. Vurderer Finanstilsynet, at personen ik-
ke opfylder kravene i stk. 2, nr. 1-4, skal afgø-
relsens varighed fremgå af afgørelsen.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde,
hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke
har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller
erfaring i forhold til stillingen som direktør,
træffe afgørelse om, at personen kan bestride
stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 6-8.
Stk. 3 og 4. ---
Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for
ansatte, der er identificeret som nøglepersoner
efter stk. 4.
3. I § 23, stk. 5, der bliver til stk. 8, ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-6«.
§ 24 f. Erhvervs- og vækstministeren kan efter
forhandling med beskæftigelsesministeren fast-
4. § 24 f ophæves.
280
sætte nærmere regler for indholdet af den i §
23 b, stk. 1, nr. 9, nævnte aflønningspolitik og
om Arbejdsmarkedets Tillægspensions pligt til
at offentliggøre oplysninger vedrørende Finans-
tilsynets tilsyn og fastsætte nærmere regler om
definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil.
5. Efter 24 i indsættes:
»§ 24 j. Ved fratrædelsesgodtgørelse forstås:
Enhver form for betaling, som modtageren op-
når ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og
som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i
opsigelsesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse
af konkurrenceklausuler eller kundeklausuler,
eller
c) følger af præceptiv lovgivning.
§ 24 k. Erhvervsministeren kan efter forhand-
ling med beskæftigelsesministeren fastsætte
nærmere regler om definitionen af andre an-
satte, hvis aktiviteter har væsentlig på Arbejds-
markedets Tillægspensions risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forhand-
ling med beskæftigelsesministeren fastsætte
nærmere regler om pligten til at offentliggøre
oplysninger om aflønning af repræsentantska-
bet, bestyrelsen, direktøren og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
Arbejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter forhand-
ling med beskæftigelsesministeren fastsætte
nærmere regler om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions lønpolitik, vederlagsrapport og afløn-
ning af repræsentantskabet, bestyrelsen, direk-
tøren og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions risikoprofil.
281
§ 24 l. Indgår Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion en aftale om en fratrædelsesordning med
direktøren eller et medlem af den finansielle
ledelse, og overstiger værdien af ordningen et
beløb svarende til den pågældendes samlede
vederlag i de seneste to regnskabsår inklusi-
ve pension, skal Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion offentliggøre størrelsen af det samlede ve-
derlag, herunder størrelsen af de enkelte veder-
lagsdele, samt en begrundelse for vederlagsde-
lenes størrelse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske
på Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemme-
side på samme sted, som Arbejdsmarkedets
Tillægspensions lønpolitik er offentliggjort, og
skal ske hurtigst muligt, og senest 3 hverdage
efter at aftalen er indgået. Oplysningerne om
direktørens eller et medlem af den finansielle
ledelses fratrædelsesordning skal være tilgæn-
gelige, så længe aftalen er gældende.
§ 24 m. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til
direktøren eller et medlem af den finansielle
ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der
ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforplig-
telse, skal udbetales månedsvis over opsigel-
sesperioden.
§ 24 n. En fratrædelsesgodtgørelse til direktø-
ren eller et medlem af den finansielle ledelse i
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal afspejle
de resultater, der er opnået ved varetagelse af
stillingen og må ikke belønne forseelser eller
manglende resultater.
Stk. 2. En fratrædelsesgodtgørelse skal udbeta-
les i månedsvise rater svarende til størrelsen af
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklu-
sive pension i det seneste regnskabsår.
Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørel-
sen kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i
opsigelsesperioden er fuldt udbetalt.
282
Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen
af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen
vurderer, at direktøren under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen
skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelses-
godtgørelsen, hvis virksomheden sigtes for
strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren,
eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at
direktøren er sigtet for strafbare forhold, som
er begået i forbindelse med vedkommendes an-
sættelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling
af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt
helt eller delvist, inden bestyrelsen er blevet
bekendt med adfærd eller forhold omfattet af
stk. 4.
§ 24 o. §§ 24 l-24 n kan ikke fraviges ved afta-
le, herunder ved aftale om fratrædelsesordning
til direktøren eller et medlem af den finansielle
ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der
indgås med en anden virksomhed i koncernen,
som ikke er omfattet af reglerne.«
§ 27. ---
Stk. 2-9. ---
6. I § 27 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Afgørelser i sager efter § 23 a, stk.
1 og 2, og § 23 a, stk. 8, som træffes efter §
23 a, stk. 3, kan af Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension eller af direktøren, forlanges indbragt
for domstolene. Anmodning herom skal indgi-
ves til Finanstilsynet inden 4 uger efter at afgø-
relsen er meddelt den pågældende. Anmodnin-
gen har ikke opsættende virkning for afgørel-
sen, men retten kan ved kendelse bestemme,
at personen under sagens behandling kan ind-
træde i det hverv eller den stilling, som perso-
nen har søgt om forhåndsgodkendelse til. Fi-
nanstilsynet indbringer sagen for domstolene
283
inden 4 uger efter modtagelse af anmodning
herom. Sagen anlægges i den borgerlige rets-
plejes former.«
§ 27 g. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan
dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæs-
sig stor skade for Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion eller efterforskningsmæssige henholdsvis
samfundsmæssige hensyn i øvrigt taler imod of-
fentliggørelse. Der kan desuden ikke ske offent-
liggørelse af sager omfattet af § 19 a, stk. 1. Of-
fentliggørelsen må ikke indeholde oplysninger
omfattet af § 30 i lov om offentlighed i forvalt-
ningen.
7. I § 27 g, stk. 3, indsættes før 1. pkt., som
nyt punktum: »Der skal ikke ske offentlig-
gørelse af reaktioner efter stk. 1 om krave-
ne i § 23 a, stk. 1 og 2, eller § 23 a, stk. 1
og 2, jf. § 23 a, stk. 8.«
Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold
til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse
efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødven-
diggjorde undladelsen, ikke længere er gælden-
de. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen
for reaktionen.
8. I § 27 g, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 3, 1.
pkt.,« til: »stk. 3, 2. pkt.,«.
Stk. 5 og 6. ---
§ 27 h. Erhvervs- og vækstministeren kan efter
forhandling med beskæftigelsesministeren fast-
sætte regler om, at skriftlig kommunikation til og
fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af
denne lov eller regler udstedt i medfør af denne
lov, skal foregå digitalt.
1. Overalt i loven ændres »Erhvervs-
og vækstministeren«, »Økonomi- og er-
hvervsministeren« og »økonomi- og er-
hvervsministeren« til: »Erhvervsministe-
ren«.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter
forhandling med beskæftigelsesministeren fast-
sætte nærmere regler om digital kommunikation,
herunder om anvendelse af bestemte it-syste-
mer, særlige digitale formater og digital signatur
el.lign.
1. Overalt i loven ændres »Erhvervs-
og vækstministeren«, »Økonomi- og er-
hvervsministeren« og »økonomi- og er-
hvervsministeren« til: »Erhvervsministe-
ren«.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter
forhandling med beskæftigelsesministeren fast-
sætte nærmere regler om fravigelse af under-
skriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav
1. Overalt i loven ændres »Erhvervs-
og vækstministeren«, »Økonomi- og er-
hvervsministeren« og »økonomi- og er-
hvervsministeren« til: »Erhvervsministe-
ren«.
284
om personlig underskrift ikke kan fraviges for
visse typer af dokumenter.
§ 27 l. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om Arbejdsmarkedets Tillægspensions
pligt til at offentliggøre oplysninger om Finans-
tilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og om, at Finanstilsynet kan offentliggø-
re oplysningerne før Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension.
1. Overalt i loven ændres »Erhvervs-
og vækstministeren«, »Økonomi- og er-
hvervsministeren« og »økonomi- og er-
hvervsministeren« til: »Erhvervsministe-
ren«.
§ 32 a. Overtrædelse af § 23 a, stk. 3, jf. stk.
2, nr. 1 og 2, § 25 l og § 25 r straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23, stk.
7-10, § 23 b, stk. 1, nr. 1-9, § 23 c, stk. 2 og 3,
§§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,
stk. 3, 7 og 8, § 24 g, stk. 1, § 24 h, stk. 1, § 24
i, stk. 1 § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c, stk. 1 og
3 og stk. 4, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, § 25 f, stk.
1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25
h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p,
stk. 2 og 5, og § 27 g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2,
1.-7. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes
Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis Arbejds-
markedets Tillægspension ikke efterkommer et
påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3, 4 og
5.
9. I § 32 a, stk. 1 ændres »§ 23 a, stk. 3« til:
»§ 23 a, stk. 6«, og efter »§ 24 i, stk. 1«
indsættes: », § 24 l,«.
Stk. 2 og 3. ---
§ 8
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014,
som senest ændret ved § 16 i lov nr. 2382 af
14. december 2021, foretages følgende ændrin-
ger:
Lov om Lønmodtagerens Dyrtidsfond
§ 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en be-
styrelse og en direktør. Bestyrelsen udpeges af
beskæftigelsesministeren og består af 7 medlem-
mer. Af de 7 medlemmer udpeges 4 således:
2. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »direktør« til:
»direktion«.
285
1-3) ---
Stk. 2-7. ---
§ 4 a. Et medlem af bestyrelsen eller direktøren
i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have fyldest-
gørende erfaring til at udøve sit hverv eller vare-
tage sin stilling i fonden.
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktøren
skal opfylde følgende:
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
1-4) ---
3. I § 4 a indsættes efter stk. 2 som nye
stykker:¬»Stk. 3. Når en person tiltræder et
hverv som bestyrelsesmedlem eller en stil-
ling som medlem af direktionen i Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond, påser Finanstilsynet,
at personen opfylder egnetheds- og hæder-
lighedskravene i stk. 1 og 2. Finanstilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt personen
kan bestride hvervet eller stillingen i Løn-
modtagernes Dyrtidsfond. ¬Stk. 4. Vurde-
rer Finanstilsynet, at personen ikke opfyl-
der kravene i stk. 2, nr. 1-4, skal afgørel-
sens varighed fremgå af afgørelsen. ¬Stk.
5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde,
hvor Finanstilsynet vurderer, at en person
ikke har tilstrækkelige faglige forudsætnin-
ger eller erfaring i forhold til den stilling
som medlem af direktionen, som den på-
gældende vurderes til, træffe afgørelse om,
at personen kan bestride stillingen under
nærmere fastsatte betingelser.« ¬Stk. 3-5
bliver herefter stk. 6-8.
Stk. 3. Medlemmerne af bestyrelsen og direktø-
ren skal meddele Finanstilsynet oplysninger om
forhold som nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse med
deres indtræden i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
ledelse og om forhold som nævnt i stk. 2, hvis
forholdene efterfølgende ændres.
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
Stk. 4. ---
286
Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for
ansatte, der er identificeret som nøglepersoner
efter stk. 4.
4. I § 4 a, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-6«.
§ 4 b. ---
Stk. 2. På grundlag af den fastlagte risikoprofil
og de fastlagte politikker skal bestyrelsen give
direktøren skriftlige retningslinjer, der som mini-
mum skal indeholde
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
1) kontrollerbare rammer for, hvilke
og hvor store risici direktøren må
påføre fonden,
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
2) ---
3) regler om, hvilke dispositioner der
kræver bestyrelsens stillingtagen,
og hvilke dispositioner direktøren
kan foretage som led i sin stilling,
og
5. I § 4 b, stk. 2, nr. 3, udgår »som led i sin
stilling«.
4) regler for, hvordan og i hvilket om-
fang direktøren skal rapportere til
bestyrelsen om fondens risici, her-
under om udnyttelsen af rammerne
i retningslinjerne for direktøren og
om overholdelse af de grænser, der
er fastsat i lovgivningen vedrørende
de risici, som Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond må påtage sig.
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
Stk. 3. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til,
om fondens risikoprofil og politikker samt ret-
ningslinjerne for direktøren er forsvarlige i for-
hold til fondens aktiviteter, organisation og res-
sourcer, herunder kapital og likviditet, samt de
markedsforhold, som fondens aktiviteter drives
under.
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
Stk. 4. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om di-
rektøren varetager sine opgaver i overensstem-
melse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte
politikker og retningslinjerne for direktøren. Be-
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
287
styrelsen skal træffe passende foranstaltninger,
hvis dette ikke er tilfældet.
Stk. 5. ---
§ 5 b. Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke
indgå engagementer med bestyrelsesmedlemmer,
direktøren, ansatte i fonden, fondens eksterne re-
visorer eller de interne revisions- og vicerevisi-
onschefer.
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
6. I § 5 b, stk. 1, ændres »bestyrelsesmedlem-
mer, direktøren« til: »medlemmer af besty-
relsen eller direktionen«.
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Direktøren og bestyrelsen skal i særlig
grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i
stk. 2 nævnte engagementer.
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4
gælder også engagementer med selskaber, hvori
personer, der er knyttet til direktøren ved ægte-
skab, samliv i mindst 2 år, slægts- eller svoger-
skab i ret op- eller nedstigende linje eller som
søskende, er direktører.
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
7. I § 5 b, stk. 5, indsættes efter »til«: »med-
lemmer af«.
§ 5 c. ---
Stk. 2. Andre ansatte i Lønmodtagernes Dyrtids-
fond, for hvilke der er en væsentlig risiko for
konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfonds interesser, kan ikke uden direktørens
tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervs-
virksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funk-
tionær eller på anden måde deltage i ledelsen
eller driften af anden erhvervsvirksomhed end
Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestyrelsen skal
orienteres om tilladelser givet af direktøren.
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke
ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter
mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
interesser, og som derfor skal have direktørens
tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at
de pågældende er vidende herom. Straffebestem-
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
288
melsen i § 14 a finder anvendelse fra det tids-
punkt, hvor den pågældende har modtaget infor-
mation herom.
Stk. 4-9. ---
§ 5 e. Erhvervs- og vækstministeren kan efter
forhandling med beskæftigelsesministeren fast-
sætte nærmere regler for indholdet af den i § 4
c, stk. 1, nr. 9, nævnte aflønningspolitik og om
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pligt til at offent-
liggøre oplysninger vedrørende Finanstilsynets
tilsyn samt fastsætte nærmere regler om definiti-
onen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
8. § 5 e ophæves.
9. Efter § 5 h indsættes før Kapitel 4:
»§ 5 i. Ved fratrædelsesgodtgørelse forstås:
Enhver form for betaling, som modtageren op-
når ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og
som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i
opsigelsesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse
af konkurrenceklausuler eller kundeklausuler,
eller
c) følger af præceptiv lovgivning.
§ 5 j. Erhvervsministeren kan efter forhand-
ling med beskæftigelsesministeren fastsætte
nærmere regler om definitionen af andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forhand-
ling med beskæftigelsesministeren fastsætte
nærmere regler om pligten til at offentliggøre
oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direk-
tionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på fondens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter forhand-
ling med beskæftigelsesministeren fastsætte
289
nærmere regler om fondens lønpolitik, veder-
lagsrapport og aflønning af bestyrelsen, direk-
tionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på fondens risikoprofil.
§ 5 k. Indgår Lønmodtagernes Dyrtidsfond
en aftale om en fratrædelsesordning med et
medlem af direktionen, og overstiger værdien
af ordningen et beløb svarende til den pågæl-
dendes samlede vederlag i de seneste to regn-
skabsår inklusive pension, skal Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond offentliggøre størrelsen af det
samlede vederlag, herunder størrelsen af de en-
kelte vederlagsdele, samt en begrundelse for
vederlagsdelenes størrelse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside på
samme sted, som fondens lønpolitik er offent-
liggjort, og skal ske hurtigst muligt, og senest
3 hverdage efter at aftalen er indgået. Oplys-
ningerne om et medlem af direktionens fratræ-
delsesordning skal være tilgængelige, så længe
aftalen er gældende.
§ 5 l. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et
medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond, der ikke modsvares af en sædvanlig
arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis
over opsigelsesperioden.
§ 5 m. En fratrædelsesgodtgørelse til et med-
lem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtids-
fond skal afspejle de resultater, der er opnået
ved varetagelse af stillingen og må ikke beløn-
ne forseelser eller manglende resultater.
Stk. 2. En fratrædelsesgodtgørelse skal udbeta-
les i månedsvise rater svarende til størrelsen af
modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklu-
sive pension i det seneste regnskabsår.
Stk. 3. Udbetalingen af en fratrædelsesgodtgø-
relse kan tidligst begynde, efter en eventuel løn
i opsigelsesperioden er fuldt udbetalt.
290
Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen
af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen
vurderer, at direktøren under sin ansættelse har
udvist en adfærd, der må anses for at udgøre
et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen
skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelses-
godtgørelsen, hvis fonden sigtes for strafbare
forhold, der kan tilregnes et medlem af direk-
tionen, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt
med, at et medlem af direktionen er sigtet for
strafbare forhold, som er begået i forbindelse
med vedkommendes ansættelse i fonden.
Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling
af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt
helt eller delvist, inden bestyrelsen er blevet
bekendt med adfærd eller forhold omfattet af
stk. 4.
§ 5 n. §§ 5 k – 5 m kan ikke fraviges ved
aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesord-
ning til et medlem af direktionen i Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond, der indgås med en anden
virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet
af reglerne.«
§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder og aflæg-
ger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der
i det mindste består af en ledelsesberetning, en
ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående
af en balance, en resultatopgørelse og noter,
herunder redegørelse for anvendt regnskabsprak-
sis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisi-
onspåtegningen i årsrapporten.
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
Stk. 2. ---
§ 8 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Har ledelsen indføjet supplerende beret-
ninger i årsrapporten, skal medlemmerne af be-
styrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen er-
klære, hvorvidt beretningen giver en retvisende
redegørelse inden for rammerne af almindeligt
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
291
anerkendte retningslinjer for sådanne beretnin-
ger.
Stk. 4. ---
§ 8 n. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de regnskabs-
indberetninger, der er nævnt under stk. 1, sup-
pleret med redegørelser om enkeltforhold under-
skrevet af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds direktør
eller bestyrelse.
10. I § 8 n, stk. 2, ændres »direktør« til: »di-
rektion«.
§ 10. Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 4
b-4 d og 5, § 5 a, stk. 3-10, §§ 5 b og 5 c, regler
udstedt i medfør af § 5 e, §§ 5 f og 5 h samt
kapitlerne 4 og 5.
11. I § 10, stk. 1, ændres »§§ 5 f og h« til:
»§§ 5 f, h og j«.
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond at afsætte direktøren eller afske-
dige en ansat, der er udpeget som nøgleperson
efter § 4 a, stk. 4, inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist, hvis den pågældende efter § 4 a, stk.
2, ikke kan bestride stillingen.
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
12. I § 10, stk. 4, indsættes efter »afsætte«:
»et medlem af«.
Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Løn-
modtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren
eller en ansat, der er udpeget som nøgleperson
efter § 4 a, stk. 4, når der er rejst tiltale mod
denne i en straffesag om overtrædelse af straf-
feloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond el-
ler den finansielle lovgivning, indtil straffesagen
er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at
vedkommende ikke opfylder kravene i § 4 a, stk.
2, nr. 1, jf. stk. 5. Finanstilsynet fastsætter en frist
for efterlevelse af påbuddet.
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
13. I § 10, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »af-
sætte«: »et medlem af«.
Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5
kan af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og af direk-
tøren forlanges indbragt for domstolene. Anmod-
ning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden
4 uger efter at påbuddet er meddelt. Anmodnin-
gen har ikke opsættende virkning for påbuddet,
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
292
men retten kan ved kendelse bestemme, at direk-
tøren under sagens behandling kan opretholde sin
stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger
sagen for domstolene. Sagen anlægges i den bor-
gerlige retsplejes former.
14. I § 10, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »og
af«: »et medlem af«, og i 3. pkt., indsæt-
tes efter »at«: »et medlem af«.
Stk. 7-9. ---
15. I § 10 indsættes som stk. 10:¬»Stk.
10. Afgørelser i sager efter § 4 a, stk.
1 og 2, og § 4 a, stk. 8, som træffes
efter § 4 a, stk. 3, kan af Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond og af direktøren forlan-
ges indbragt for domstolene. Anmodning
herom skal indgives til Finanstilsynet in-
den 4 uger efter at afgørelsen er meddelt
den pågældende. Anmodningen har ikke
opsættende virkning for afgørelsen, men
retten kan ved kendelse bestemme, at per-
sonen under sagens behandling kan ind-
træde i det hverv eller den stilling, som
personen har søgt om forhåndsgodkendel-
se til. Finanstilsynet indbringer sagen for
domstolene inden 4 uger efter modtagelse
af anmodning herom. Sagen anlægges i
den borgerlige retsplejes former.«
§ 10 a. ---
Stk. 2. Efter inspektion i Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond skal der afholdes et møde med deltagel-
se af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse,
direktøren, de eksterne revisorer og den interne
revisionschef, medmindre inspektionen alene ve-
drører afgrænsede aktivitetsområder i virksomhe-
den. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine
konklusioner vedrørende inspektionen.
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et in-
spektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig
rapport til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds besty-
relse, direktøren, de eksterne revisorer og den
interne revisionschef.
1. Overalt i loven ændres »direktøren« til:
»direktionen«, »Direktøren« til: »Direktio-
nen«, og »direktørens« til: »direktionens«.
Stk. 4. ---
293
§ 10 g. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan
dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholds-
mæssig stor skade for Lønmodtagernes Dyrtids-
fond eller efterforskningsmæssige henholdsvis
samfundsmæssige hensyn i øvrigt taler imod
offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke inde-
holde oplysninger omfattet af § 30 i lov om of-
fentlighed i forvaltningen.
16. I § 10 g, stk. 3, indsættes før 1. pkt., som
nyt punktum: »Der skal ikke ske offent-
liggørelse af reaktioner efter stk. 1 om
kravene i § 4 a, stk. 1 og 2, eller § 4 a,
stk. 1 og 2, jf. § 4 a, stk. 8.«
Stk. 4. --- 17. I § 10 g, stk. 4, 1. pkt., ændres »i henhold
til stk. 3, 1. pkt.,« til: »i henhold til stk. 3,
2. pkt.,«.
Stk. 5 og 6. ---
§ 14. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt ef-
ter anden lovgivning, den, der som medlem af
bestyrelsen, som direktør eller som revisor for
fonden:
18. I § 14, stk. 1, ændres »bestyrelsen, som
direktør«: »bestyrelsen, som medlem af
direktionen«.
1-3) ---
Stk. 2. ---
§ 14 a. Overtrædelse af § 4 a, stk. 3, jf. stk.
2, nr. 1 og 2, og §§ 8 k og 9 b straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4 b,
stk. 1-4, § 4 c, stk. 1, § 4 d, stk. 2 og 3, §§ 5
a og 5 b, § 5 c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7
og 8, § 5 f, stk. 1, § 5 g, stk. 1, § 5 h, stk. 1,
§ 8, stk. 1, 1. pkt., § 8 b, stk. 1 og 3 og stk. 4,
1. pkt., §§ 8 c og 8 d, § 8 e, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 8 f, 8 g, 8 h og 8 i,
§ 8 j, 1. pkt., § 8 n, § 9, stk. 2 og 5, og § 10
g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes
med bøde. Med bøde straffes Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond
ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør
af § 10, stk. 3. Med bøde straffes endvidere den,
19. I § 14 a, stk. 1, ændres »§ 4 a, stk. 3« til:
»§ 4 a, stk. 6.« og efter »§ 5 h, stk. 1,«
indsættes: »§ 5 k,«.
294
som ikke efterkommer et påbud, der er givet i
medfør af § 10, stk. 4 og 5.
Stk. 2 og 3. ---
§ 9
I lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr.
2710 af 7. december 2021, som ændret ved §
6 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 5 i lov
nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende
ændringer:
Lov om betalinger
§ 30. ---
Stk. 2 og 3. ---
1. I § 30 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte reg-
ler om kompetence- og erfaringskrav for den
ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvid-
vasklovens § 7, stk. 2, og medlemmer af
den faktiske ledelse, der er ansvarlige for com-
pliance eller hvidvaskforebyggelse, i e-penge-
institutter og betalingsinstitutter.«
§ 30 a. Erhvervsministeren fastsætter regler om
kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområ-
der for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse,
jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og medlemmer af
den faktiske ledelse, der er ansvarlige for com-
pliance eller hvidvaskforebyggelse, i e-pengein-
stitutter og betalingsinstitutter.
2. § 30 a ophæves.
295