Fremsat den 8. februar 2023 af Nick Zimmermann (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Mette Thiesen (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28300

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b29/20222_b29_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 8. februar 2023 af Nick Zimmermann (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
    Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Mette Thiesen (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om, at kun danske statsborgere skal kunne stemme til danske valg
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde-
    værende kalenderår at tage aktive skridt for at ændre Trakta-
    ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, så landene
    selv kan beslutte, om det kun skal være landenes egne stats-
    borgere, der kan stemme og er valgbare til de nationale valg.
    Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028300
    Bemærkninger til forslaget
    Det følger af art. 22 i Traktaten om Den Europæiske Uni-
    ons funktionsmåde, at unionsborgere, der har bopæl i en
    medlemsstat, hvor disse ikke er statsborgere, har valgret og
    er valgbare til kommunale og regionale valg og europaparla-
    mentsvalg i den medlemsstat, hvor de har bopæl, på samme
    betingelser som statsborgere i denne stat. Disse EU-retlige
    regler er gennemført i dansk lovgivning gennem reglerne i
    lov om kommunale og regionale valg og europaparlaments-
    valgloven om valgret og valgbarhed for unionsborgere med
    fast bopæl i Danmark.
    Ifølge dansk lovgivning kan man stemme til valg til kom-
    munalbestyrelser og til regionsråd, hvis man er fyldt 18 år
    og har fast bopæl i kommunen (kommunale valg) eller i
    regionen (regionale valg).
    Herudover skal man opfylde et af følgende krav:
    – at man er dansk statsborger
    – at man er statsborger i et af de øvrige EU-lande
    – at man er statsborger i Island eller Norge
    – at man uden afbrydelse har boet i Danmark i de sidste 4
    år før valgdagen
    Forslagsstillerne finder det ikke rimeligt, at borgere fra
    andre EU-lande kan stemme på lige fod med danske stats-
    borgere, da man med sin stemme kan forandre landet i en
    negativ retning, da valgene til både kommunalbestyrelserne
    og regionsrådene er afgørende for selve samfundets opbyg-
    ning og udvikling.
    At afgive sin stemme lokalt handler ikke kun om at være
    med til at præge lokale beslutninger, såsom om der på den
    lokale byggegrund skal anlægges et supermarked, eller om
    der skal være to vejbump et sted. Det kan handle om kom-
    munens grundlæggende indretning, f.eks. om kommunen vil
    acceptere religiøst kønsopdelte svømmehaller og halalslag-
    tede produkter i kommunens institutioner, eller om kommu-
    nen skal opføre en stormoské.
    Derfor ønsker forslagsstillerne, at regeringen tager aktive
    skridt i EU-regi for at sikre, at Danmark selv kan bestemme,
    hvilke borgere der kan stemme og er valgbare til de nationa-
    le valg.
    Forslaget må forventes at få konsekvenser for forholdet
    til EU-retten i den forstand, at forslaget indebærer et opgør
    med art. 22 i Traktaten om Den Europæiske Unions funkti-
    onsmåde.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Nick Zimmermann (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at kun danske
    statsborgere skal kunne stemme til danske valg.
    (Beslutningsforslag nr. B 29)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3