Skriftlig fremsættelse (8. februar 2023)

Tilhører sager:

Aktører:


    CQ2478

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l42/20222_l42_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (8. februar 2023)
    Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om kreditforeningen af kommuner og
    regioner i Danmark.
    (Lovforslag nr. L 42)
    Lovforslaget har til formål forankre tilsynsansvaret for
    KommuneKredit hos Finanstilsynet. Dette ansvar har hidtil
    ligget hos Indenrigs- og Boligministeriet. Med lovforslaget
    fastsættes derfor rammerne for det tilsyn, som Finanstilsynet
    skal føre med KommuneKredit.
    For at sikre et godt og effektivt tilsyn med Kommune-
    Kredit foreslås det, at KommuneKredit underlægges tilsva-
    rende krav, som gælder for øvrige kreditinstitutter. Rammer
    tilpasses dog KommuneKredits særlige virksomhed og de
    afgrænsede risici, som KommuneKredit påtager sig.
    Det foreslås at styrke reglerne om ledelse og organisering
    af KommuneKredit. Det gælder bl.a. i forhold til krav om
    egnethed og hæderlighed, krav til bestyrelsens overordnede
    og strategiske funktion og krav om etablering af en whistle-
    blowerordning for ansatte.
    Den regulatoriske ramme for KommuneKredits finansiel-
    le risici opdateres og styrkes også. Det indebærer, at der
    fastsættes krav til KommuneKredit for likvivitets- og mar-
    kedsrisici, som også tilsvarende gælder for andre kreditinsti-
    tutter.
    Herudover foreslås det, at en række generelle tilsynsbe-
    stemmelser skal finde tilsvarende anvendelse for Kommu-
    neKredit. Det gælder bl.a. i forhold til gennemførelse af
    inspektioner, Finanstilsynets tavshedspligt, offentliggørelse
    af afgørelser, samt klageadgang m.v.
    Lovforslaget giver således Finanstilsynet mulighed for at
    føre tilsyn med KommuneKredit på grundlæggende samme
    måde, som Finanstilsynet i dag fører tilsyn andre med finan-
    sielle virksomheder.
    Lovforslaget giver mulighed for, at grønlandske og fær-
    øske kommuner, mod en 100 pct. garanti fra den danske
    stat, kan optage lån og indgå finansiel leasing med Kommu-
    neKredit. Det skal være med til at sikre, at grønlandske
    og færøske kommuner får tilsvarende omkostningseffektive
    adgang til finansiering som danske kommuner har.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærk-
    ninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tin-
    gets velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 42 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    Erhvervsmin.,
    Finanstilsynet, j.nr. 21-01145
    CQ002478