Fremsat den 8. februar 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 8. februar 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om etablering af statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med
en anden opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet
Kapitel 1
Statsgarantiordningen
§ 1. Statsgaranti efter denne lov omfatter lån, hvor en
ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, yder eller giver tilsagn
om at yde kredit sikret ved tinglyst pant i en boligejendom,
jf. § 3, til en forbruger til udskiftning af et olie- eller gasfyr
med en varmepumpe. Ved boligejendom forstås en ejerbo-
lig, hvor mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoeta-
geareal kan henføres til ejendomskategorien ejerboliger til
helårsbrug, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer.
Stk. 2. Statsgarantiordningen, jf. stk. 1, omfatter også lån
til andelsboligforeninger, hvor mindst 80 pct. af andelsbolig-
foreningsejendommens samlede bruttoetageareal kan henfø-
res til ejendomskategorien private andelsboliger, jf. § 5, stk.
1, nr. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter forhandling med kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om,
at statsgarantiordningen efter denne lov også kan omfatte
lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr med andre typer
opvarmningskilder, som er mere klimavenlige end olie- og
gasfyr.
§ 2. Statsgaranti kan stilles for lån, som er ydet af følgen-
de ejendomskreditgivere:
1) Penge- og realkreditinstitutter, som har hjemsted i Dan-
mark.
2) Kreditinstitutter, som har hjemsted i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, og
som driver virksomhed her i landet, herunder gennem
filialetablering eller grænseoverskridende tjenesteydel-
sesvirksomhed.
3) Ejendomskreditselskaber, som i medfør af § 3 i lov
om ejendomskreditselskaber har tilladelse til at udøve
virksomhed som ejendomskreditselskab.
Stk. 2. Er lånet ydet af et realkreditinstitut, og en anden
ejendomskreditgiver, jf. stk. 1, har stillet garanti, indgået en
modregningsaftale, der omfatter tab på lånet, eller på anden
måde indestår over for realkreditinstituttet for tab på det
statsgaranterede lån, kan statsgarantien ydes til denne anden
ejendomskreditgiver.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om statsgarantiordningens anvendelse på tilfælde omfattet
af stk. 2, herunder regler, der tager højde for, at det kan
være en anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet,
der indsender ansøgningen, indgår vilkårsaftalen, varetager
opkrævning og afregning af garantiprovisionen, samt at be-
taling under statsgarantien i disse tilfælde skal ske til en
anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet.
§ 3. Statsgarantiordningen omfatter lån sikret ved tinglyst
pant i en boligejendom eller andelsboligforeningsejendom,
jf. § 1, stk. 2, som opfylder følgende betingelser, jf. dog stk.
2:
1) Ejendommen har en kontantværdi, som er
a) under 8.000 kr. pr. kvadratmeter (vægtet areal), el-
ler
b) mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr. kvadratmeter
(vægtet areal), hvis ejendommen er beliggende i et
postnummer omfattet af bilag 1.
2) Ejendommen er beliggende i et område i Danmark,
hvor der ikke er etableret fjernvarme, og hvor der ikke
er udsigt til, at der bliver mulighed for tilkobling til
fjernvarmenettet.
Stk. 2. Boligejendomme med tilladelse som fleksbolig, jf.
§ 41 a i lov om planlægning, er ikke omfattet af statsgaranti-
ordningen.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter forhandling med kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere reg-
ler om betingelsen i stk. 1, nr. 2, herunder regler om, at
betingelsen i stk. 1, nr. 2, fraviges.
Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Erhvervsmin.,
Finansiel Stabilitet, j.nr. 2023 – 442 (EM)
CQ002462
§ 4. Statsgaranti kan ydes til serielån og annuitetslån med
en løbetid på højst 10 år. Lånet skal ligge inden for 80 pct.
af ejendommens kontantværdi.
Stk. 2. For lån ydet med pant i en boligejendom må ho-
vedstolen ikke overstige 150.000 kr.
Stk. 3. Ejendomskreditgiveren skal sikre, at det fremgår
af låneaftalen, at ejendomskreditgiver videregiver oplysnin-
ger om låntageren til Finansiel Stabilitet. Det skal desuden
fremgå af låneaftalen, at låntager efter anmodning fra ejen-
domskreditgiveren skal indsende dokumentation for udskift-
ningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe. Det skal
endvidere fremgå af låneaftalen, at det statsgaranterede lån
forfalder til indfrielse straks i tilfælde omfattet af § 23, stk.
1.
§ 5. En forbruger kan til enhver tid kun have statsgarante-
ret lån efter ordningen i én boligejendom. For en andelsbo-
ligforening, jf. § 1, stk. 2, kan der alene etableres ét statsga-
ranteret lån efter ordningen.
Kapitel 2
Garantistillelse
§ 6. Finansiel Stabilitet meddeler efter ansøgning, jf. § 9,
tilsagn om statsgaranti for lån, når betingelserne i §§ 1-5, 10
og 11 er opfyldt.
Stk. 2. Statsgarantien løber, indtil det statsgaranterede lån
er fuldt ud afdraget, medmindre § 26 finder anvendelse.
§ 7. Statsgarantien ydes som en garanti direkte over for
ejendomskreditgiveren, jf. § 2, stk. 1, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Formidles et realkreditlån af en anden ejendoms-
kreditgiver end realkreditinstituttet, og har denne anden
ejendomskreditgiver i den forbindelse stillet garanti, indgået
en modregningsaftale, der omfatter tab på lånet, eller på
anden måde indestået for tab på det statsgaranterede lån, jf.
§ 2, stk. 2, kan statsgarantien udstedes som en regaranti på
denne anden ejendomskreditgivers garanti, modregning eller
indeståelse over for realkreditinstituttet.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet udsteder en garantierklæring,
der dokumenterer garantien eller regarantien på den konkre-
te låneaftale.
Stk. 4. Garantierklæringen skal indeholde følgende oplys-
ninger:
1) Identifikation af den underliggende låneaftale.
2) Størrelsen og løbetiden på den underliggende låneafta-
le.
3) Oplysninger om dækning under statsgarantien.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om indholdet af garantierklæringen og processen for medde-
lelse af statsgaranti efter denne lov.
§ 8. Statsgarantien omfatter 90 pct. af lånebeløbet. Tab
bæres pro rata med ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, eller
i tilfælde omfattet af § 7, stk. 2, med den formidlende ejen-
domskreditgiver.
Kapitel 3
Ansøgning om garanti
§ 9. Ansøgning om statsgaranti indsendes til Finansiel
Stabilitet af ejendomskreditgiveren, jf. § 2, stk. 1. Ansøgnin-
gen skal indeholde oplysninger om ejendomskreditgiveren,
låneaftalen, låntageren og ejendommen, herunder oplysnin-
ger om ejendommens eksisterende opvarmningskilde.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke oplysninger ejendomskreditgiver skal afgive i
forbindelse med ansøgning om garanti. Erhvervsministeren
kan endvidere fastsætte regler om, hvordan oplysningerne
skal afgives, herunder regler om at oplysningerne skal indgi-
ves digitalt.
§ 10. Ejendomskreditgiver skal før indsendelse af ansøg-
ningen have foretaget en kreditværdighedsvurdering af lån-
tageren. Vurderingen skal foretages med udgangspunkt i et
lån på samme størrelse uden statsgaranti. Resultatet af kre-
ditværdighedsvurderingen skal sandsynliggøre, at låntageren
kan overholde sine forpligtelser i henhold til låneaftalen.
Stk. 2. Ejendomskreditgiver skal før indsendelse af ansøg-
ningen have foretaget en ansættelse af kontantværdien af
den pågældende ejendom efter reglerne i § 10 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Ejendomskredit-
giveren skal sikre, at kontantværdien fastsættes af en vurde-
ringssagkyndig, der har de nødvendige kvalifikationer, evner
og erfaringer til at foretage en værdiansættelse. Den vurde-
ringssagkyndige skal være uafhængig af kreditbevillingspro-
cessen.
Kapitel 4
Vilkårsaftale
§ 11. Det er en betingelse for udstedelse af statsgaranti
efter denne lov, at der mellem Finansiel Stabilitet og ejen-
domskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, er indgået en vilkårsaftale
om ydelse af statsgaranti.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om vilkårsaftalen, jf. stk. 1, herunder regler om hvilke
oplysninger ejendomskreditgiveren skal afgive i forbindel-
se med indgåelse af vilkårsaftalen. Erhvervsministeren kan
endvidere fastsætte regler om, hvordan disse oplysninger
skal afgives, herunder regler om at oplysningerne skal indgi-
ves digitalt.
Kapitel 5
Garantiprovision
§ 12. Ejendomskreditgivere, jf. § 2, stk. 1, og låntagere
omfattet af denne lov skal betale en garantiprovision til
staten.
Stk. 2. Garantiprovisionen, der skal betales af låntageren,
udgør årligt en procentsats af restgælden på den statsgaran-
terede del af lånet. Garantiprovisionen opkræves af ejen-
domskreditgiveren på vegne af staten.
Stk. 3. Garantiprovisionen, der skal betales af ejendoms-
kreditgiveren, udgør årligt en procentsats af restgælden på
den statsgaranterede del af lånet.
2
Stk. 4. Den samlede garantiprovision betales kvartalsvis
af ejendomskreditgiveren til Finansiel Stabilitet og tilfalder
statskassen, efter omkostninger er afholdt, jf. § 20, stk.
1. Garantiprovisionen forfalder den 10. i måneden efter ud-
løbet af hvert kvartal.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
garantiprovisionen, herunder om beregningen og betalingen
af garantiprovisionen.
Kapitel 6
Betaling efter statsgarantien
§ 13. Staten indestår for betaling af opgjorte tab omfattet
af statsgarantien og foretager betaling, når betingelserne her-
for er opfyldt.
Stk. 2. I opgørelsen af tabet dækket af statsgarantien ind-
regnes forfaldne, ikke betalte ydelser på lånet inkl. moraren-
ter og omkostninger.
Stk. 3. Staten indtræder i ejendomskreditgiverens krav
mod låntageren i det omfang, staten har forestået betalinger
under statsgarantien, jf. stk. 1.
Stk. 4. Nedsættes ejendomskreditgiverens restfordring
mod låntageren i medfør af retsplejelovens § 578, kan Fi-
nansiel Stabilitet kræve en tilsvarende nedsættelse af beta-
lingen efter statsgarantien.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
betalinger efter statsgarantien, herunder betingelserne her-
for, proceduren forbundet hermed samt opgørelsen af tab.
Kapitel 7
Overtagelse, ændring og transport af det statsgaranterede
lån
§ 14. Overtager erhververen af en boligejendom en ek-
sisterende låneaftale med statsgaranti efter denne lov, kan
statsgarantien opretholdes, såfremt betingelserne for at opnå
statsgaranti efter §§ 1-5, 10 og 11 er opfyldt, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. Erhverver forbrugerens efterlevende ægtefælle el-
ler samlever adkomst på den belånte ejendom ved overtagel-
se til hensidden i uskiftet bo eller ved arv, og overtager
vedkommende samtidig eksisterende låneaftaler med pant i
ejendommen, videreføres en eventuel statsgaranti efter den-
ne lov.
Stk. 3. Har flere forbrugere i fællesskab optaget lån med
statsgaranti efter denne lov, medfører en forbrugers udtræ-
den af låneaftalen ikke, at statsgarantien bortfalder, såfremt
låneaftalen i øvrigt kan opretholdes af den eller de tilbage-
værende forbrugere.
Stk. 4. Indgår låntageren nye låneaftaler med pant i ejen-
dommen med prioritet forud for låneaftalen med statsgaranti
efter denne lov, eller omlægger låntageren eksisterende for-
anstående låneaftaler med pant i ejendommen, hvorved den
statsgaranterede låneaftales prioritetsstilling forringes, skal
ejendomskreditgiveren sikre, at den statsgaranterede låneaf-
tale ikke rykkes på en måde, så den ligger ud over 80 pct. af
ejendommens kontantværdi på det pågældende tidspunkt.
Stk. 5. Skifter låntageren ejendomskreditgiver, jf. § 2,
stk. 1, kan en eksisterende statsgaranti følge med låntageren
under forudsætning af, at den overtagende ejendomskredit-
giver også er omfattet af § 2, stk. 1, og har indgået, eller
senest på overtagelsestidspunktet indgår, en vilkårsaftale
med Finansiel Stabilitet, jf. § 11. Ved aftaleindgåelsen med
låntageren omfattes den nye ejendomskreditgiver af reglerne
i denne lov.
Stk. 6. Overdrager ejendomskreditgiveren en statsgarante-
ret låneaftale efter denne lov til en anden ejendomskreditgi-
ver, som er omfattet af § 2, stk. 1, skal der forinden være
indgået en vilkårsaftale mellem Finansiel Stabilitet og denne
anden ejendomskreditgiver, jf. § 11.
Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om processen for overtagelse, ændring og transport af et
statsgaranteret lån omfattet af ordningen, herunder regler
om, at ejendomskreditgiveren skal orientere Finansiel Stabi-
litet om ændringer omfattet af stk. 1-6.
Kapitel 8
Ejendomskreditgiverens oplysningsforpligtelser
§ 15. Ejendomskreditgivere, jf. § 2, stk. 1, som har ud-
stedt lån med statsgaranti efter denne lov, skal hvert kvartal
sende en oversigt over de statslige garantiforpligtelser på
lånene pr. ultimo kvartalet til Finansiel Stabilitet.
Stk. 2. Vilkårsaftalen, jf. § 11, fastlægger hvilke oplysnin-
ger, ejendomskreditgivere skal sende i medfør af stk. 1.
§ 16. Ejendomskreditgivere, som har udstedt lån med
statsgaranti efter denne lov, skal årligt, senest den 1. maj,
indsende en ledelseserklæring til Finansiel Stabilitet vedrø-
rende det foregående kalenderår. Ledelsen skal afgive erklæ-
ring om oplysninger om hovedstolene og risiciene på lånene
samt om beregningen af garantiprovision, jf. § 12. Ledel-
sen skal desuden erklære sig om ejendomsværdiansættelser
og kreditværdighedsvurderinger foretaget i forbindelse med
nye statsgarantier i løbet af det foregående år.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om erklæringen til Finansiel Stabilitet, jf. stk. 1, herunder
om indholdet og grundlaget for erklæringen.
§ 17. Ejendomskreditgiveren skal efter anmodning fra Fi-
nansiel Stabilitet indsende oplysninger om statsgaranterede
låneaftaler og låntagere, som er omfattet af statsgarantiord-
ningen efter denne lov. Finansiel Stabilitet kan herunder
anmode om materialet, der ligger til grund for kreditværdig-
hedsvurderingen og ejendomsvurderingen, jf. § 10, stk. 1 og
2.
Stk. 2. Ejendomskreditgiveren skal efter anmodning fra
Finansiel Stabilitet indsende en erklæring fra selskabets ge-
neralforsamlingsvalgte revisor. Finansiel Stabilitet anmoder
herom, når Finansiel Stabilitet, under hensyntagen til ejen-
domskreditgivers udgifter hertil, vurderer det nødvendigt at
få den generalforsamlingsvalgte revisors vurdering af de i
medfør af § 17, stk. 1, indsendte oplysninger eller af de for-
hold, som ledelseserklæringen i medfør af § 16 vedrører. Fi-
nansiel Stabilitet skal i sin anmodning fastlægge, hvilken
slags erklæring revisor skal afgive, hvad revisor skal erklære
sig om, samt på hvilket grundlag revisor skal erklære sig.
3
§ 18. Ejendomskreditgiveren skal senest 3 måneder efter
anmodning fra Finansiel Stabilitet indsende dokumentation
for, at låntager har foretaget udskiftning af olie- eller gasfy-
ret med en varmepumpe, jf. § 22, stk. 1.
Stk. 2. Efter modtagelse af en anmodning efter stk. 1
skal ejendomskreditgiveren hurtigst muligt søge dokumenta-
tionen indhentet fra låntageren. Ejendomskreditgiveren skal
sikre, at låntageren får en rimelig frist til indsendelsen af
dokumentationen. Ejendomskreditgiveren skal rykke lånta-
geren i tilfælde, hvor låntageren ikke besvarer ejendomskre-
ditgiverens første anmodning om dokumentation. Ejendoms-
kreditgiverens anmodninger til låntageren skal klart angive
konsekvenserne af, at låntager ikke indsender dokumentatio-
nen, jf. § 23, stk. 1, nr. 5.
Kapitel 9
Administrative bestemmelser
§ 19. Ordningen i medfør af denne lov administreres af
Finansiel Stabilitet på vegne af den danske stat.
§ 20. Omkostninger til ordningen, herunder udbetalinger
efter de udstedte garantier, afholdes i første omgang af
de modtagne garantiprovisioner. Omkostninger herudover
afholdes af staten.
Stk. 2. Finansiel Stabilitets egenkapital hæfter ikke for
aktiviteterne i medfør af denne lov.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet kan yde kredit til staten til brug
for ordningen.
§ 21. Finansiel Stabilitet skal i sit regnskab medtage op-
lysninger om status på anvendelse af ordningen og udgifter-
ne hertil.
Kapitel 10
Kontrol med ordningen
§ 22. Finansiel Stabilitet fører stikprøvekontrol med, at
låntagere omfattet af ordningen har gennemført udskiftnin-
gen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe inden for 12
måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet
er anmeldt til tinglysning.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet giver meddelelse til ejendoms-
kreditgiveren og told- og skatteforvaltningen, hvis Finansiel
Stabilitet bliver bekendt med tilfælde, hvor en låntager om-
fattet af ordningen ikke har gennemført udskiftningen af
olie- eller gasfyret med en varmepumpe inden for 12 måne-
der fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er
anmeldt til tinglysning, jf. § 23, stk. 1, nr. 4.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om Finansiel Stabilitets stikprøvekontrol, jf. stk. 1, samt
nærmere regler om dokumentation for udskiftningen.
Kapitel 11
Tilfælde, hvor det statsgaranterede lån forfalder til
indfrielse
§ 23. Et statsgaranteret lån forfalder til indfrielse straks i
følgende tilfælde:
1) Forbrugeren tager den pågældende boligejendom i brug
til andre formål end boligejendom.
2) Forbrugeren får tilladelse til at anvende den pågælden-
de boligejendom som fleksbolig, jf. § 41 a i lov om
planlægning.
3) En andelsboligforeningsejendom omfattet af lovens §
1, stk. 2, tages i brug til andre formål end som andels-
boligforening.
4) Låntager har ikke gennemført udskiftningen af sit olie-
eller gasfyr med en varmepumpe inden for 12 måneder
fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er
anmeldt til tinglysning.
5) Låntager har ikke dokumenteret, at udskiftningen af
olie- eller gasfyret med en varmepumpe er gennemført,
jf. § 18.
Stk. 2. Ejendomskreditgiveren skal kræve det statsgaran-
terede lånebeløb indfriet straks i tilfælde omfattet af stk. 1.
Kapitel 12
Ejendomskreditgiverens misligholdelse
§ 24. Afgiver en ejendomskreditgiver urigtige eller vild-
ledende oplysninger, eller undlader en ejendomskreditgiver
at overholde sine forpligtelser efter denne lov eller regler
udstedt i medfør af denne lov, skal Finansiel Stabilitet give
meddelelse til Finanstilsynet herom.
§ 25. Afgiver en ejendomskreditgiver urigtige eller vildle-
dende oplysninger, eller undlader en ejendomskreditgiver at
overholde sine forpligtelser efter § 14, stk. 4, eller §§ 15-18,
kan Finansiel Stabilitet udelukke ejendomskreditgiveren fra
fremadrettet at kunne yde lån med statsgaranti i medfør af
denne lov. Det samme gælder i tilfælde omfattet af § 26, stk.
1.
§ 26. En statsgaranti givet efter denne lov bortfalder i
følgende tilfælde:
1) Betingelserne omfattet af §§ 1-5 og 10 for at stille
statsgaranti for en låneaftale var ikke opfyldt på tids-
punktet for aftaleindgåelsen, og ejendomskreditgiveren
vidste eller burde have vidst dette.
2) Ejendomskreditgiveren har overdraget den statsgaran-
terede låneaftale til en tredjemand, som ikke er omfat-
tet af § 2, stk. 1.
3) Ejendomskreditgiveren har borttransporteret, pantsat
eller på anden måde overdraget sit krav på betaling
under garantien til en tredjemand, som ikke er omfattet
af § 2, stk. 1.
4) Ejendomskreditgiveren er i restance med den garanti-
provision, som betales i medfør af § 12, stk. 3.
5) Ejendomskreditgiveren har ikke krævet det statsgaran-
terede lånebeløb indfriet straks i tilfælde omfattet af §
23, stk. 1, når ejendomskreditgiveren vidste eller burde
have vidst, at lånet var forfaldet efter bestemmelsen.
Stk. 2. Ejendomskreditgiveren må ikke ophæve en låneaf-
tale som følge af bortfald af statsgarantien i medfør af stk. 1,
nr. 1 eller 4.
Stk. 3. Långiver må ikke ophæve en låneaftale som følge
af bortfald af statsgarantien i medfør af stk. 1, nr. 2-3.
4
Kapitel 13
Udløb
§ 27. Der kan ikke gives statsgaranti efter denne lov til
lån, hvor ansøgningen, jf. § 9, er modtaget efter den 31.
december 2028.
Kapitel 14
Ikrafttræden m.v.
§ 28. Loven træder i kraft den 1. april 2023.
§ 29. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
5
Bilag 1
Postnumre omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, litra b
Følgende postnumre er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, litra b:
3360 (Liseleje), 3370 (Melby), 3720 (Aakirkeby), 3751 (Østermarie), 3760 (Gudhjem), 3782 (Klemen-
sker), 3790 (Hasle), 4173 (Fjenneslev), 4190 (Munke Bjergby), 4242 (Boeslunde), 4244 (Agersø), 4245
(Omø), 4261 (Dalmose), 4262 (Sandved), 4291 (Ruds Vedby), 4296 (Nyrup), 4470 (Svebølle), 4480
(Store Fuglede), 4490 (Jerslev Sjælland), 4571 (Grevinge), 4572 (Nørre Asmindrup), 4583 (Sjællands
Odde), 4592 (Sejerø), 4593 (Eskebjerg), 4735 (Mern), 4772 (Langebæk), 4791 (Borre), 4792 (Askeby),
4793 (Bogø By), 4840 (Nørre Alslev), 4850 (Stubbekøbing), 4863 (Eskilstrup), 4871 (Horbelev), 4872
(Idestrup), 4874 (Gedser), 4880 (Nysted), 4891 (Toreby L), 4892 (Kettinge), 4894 (Øster Ulslev), 4895
(Errindlev), 4900 (Nakskov), 4912 (Harpelunde), 4913 (Horslunde), 4920 (Søllested), 4930 (Maribo),
4941 (Bandholm), 4942 (Askø), 4943 (Torrig L), 4944 (Fejø), 4945 (Femø), 4951 (Nørreballe), 4952
(Stokkemarke), 4953 (Vesterborg), 4960 (Holeby), 4970 (Rødby), 4983 (Dannemare), 4990 (Sakskøbing),
5400 (Bogense), 5450 (Otterup), 5463 (Harndrup), 5464 (Brenderup Fyn), 5471 (Søndersø), 5540 (Uller-
slev), 5560 (Aarup), 5592 (Ejby), 5620 (Glamsbjerg), 5631 (Ebberup), 5672 (Broby), 5683 (Haarby),
5771 (Stenstrup), 5772 (Kværndrup), 5853 (Ørbæk), 5854 (Gislev), 5856 (Ryslinge), 5871 (Frørup), 5874
(Hesselager), 5882 (Vejstrup), 5883 (Oure), 5884 (Gudme), 5892 (Gudbjerg Sydfyn), 5900 (Rudkøbing),
5932 (Humble), 5935 (Bagenkop), 5943 (Strynø), 5953 (Tranekær), 5960 (Marstal), 5965 (Birkholm),
5970 (Ærøskøbing), 5985 (Søby Ærø), 6210 (Barsø), 6230 (Rødekro), 6240 (Løgumkloster), 6261 (Bre-
debro), 6270 (Tønder), 6280 (Højer), 6300 (Gråsten), 6320 (Egernsund), 6330 (Padborg), 6340 (Kruså),
6360 (Tinglev), 6372 (Bylderup-Bov), 6392 (Bolderslev), 6430 (Nordborg), 6440 (Augustenborg), 6500
(Vojens), 6510 (Gram), 6520 (Toftlund), 6534 (Agerskov), 6535 (Branderup J), 6541 (Bevtoft), 6621
(Gesten), 6622 (Bække), 6623 (Vorbasse), 6630 (Rødding), 6670 (Holsted), 6682 (Hovborg), 6690 (Gør-
ding), 6771 (Gredstedbro), 6780 (Skærbæk), 6792 (Rømø), 6818 (Årre), 6823 (Ansager), 6830 (Nørre
Nebel), 6852 (Billum), 6862 (Tistrup), 6870 (Ølgod), 6880 (Tarm), 6893 (Hemmet), 6900 (Skjern),
6920 (Videbæk), 6933 (Kibæk), 6940 (Lem St), 6960 (Hvide Sande), 6971 (Spjald), 6973 (Ørnhøj),
6980 (Tim), 6990 (Ulfborg), 7140 (Stouby), 7150 (Barrit), 7171 (Uldum), 7250 (Hejnsvig), 7260 (Søn-
der Omme), 7270 (Stakroge), 7280 (Sønder Felding), 7323 (Give), 7361 (Ejstrupholm), 7470 (Karup
J), 7490 (Aulum), 7540 (Haderup), 7560 (Hjerm), 7570 (Vemb), 7600 (Struer), 7620 (Lemvig), 7650
(Bøvlingbjerg), 7660 (Bækmarksbro), 7673 (Harboøre), 7680 (Thyborøn), 7730 (Hanstholm), 7741 (Frø-
strup), 7742 (Vesløs), 7752 (Snedsted), 7755 (Bedsted Thy), 7760 (Hurup Thy), 7770 (Vestervig), 7790
(Thyholm), 7800 (Skive), 7830 (Vinderup), 7840 (Højslev), 7850 (Stoholm Jyll), 7860 (Spøttrup), 7870
(Roslev), 7884 (Fur), 7900 (Nykøbing M), 7950 (Erslev), 7960 (Karby), 7970 (Redsted M), 7980 (Vils),
7990 (Øster Assels), 8444 (Balle), 8500 (Grenaa), 8560 (Kolind), 8570 (Trustrup), 8581 (Nimtofte), 8585
(Glesborg), 8586 (Ørum Djurs), 8592 (Anholt), 8762 (Flemming), 8766 (Nørre Snede), 8830 (Tjele),
8832 (Skals), 8860 (Ulstrup), 8950 (Ørsted), 8961 (Allingåbro), 8970 (Havndal), 8983 (Gjerlev J),
8990 (Fårup), 9293 (Kongerslev), 9330 (Dronninglund), 9340 (Asaa), 9352 (Dybvad), 9362 (Gandrup),
9382 (Tylstrup), 9460 (Brovst), 9490 (Pandrup), 9493 (Saltum), 9550 (Mariager), 9560 (Hadsund), 9575
(Terndrup), 9610 (Nørager), 9620 (Aalestrup), 9631 (Gedsted), 9632 (Møldrup), 9640 (Farsø), 9670
(Løgstør), 9681 (Ranum), 9690 (Fjerritslev), 9700 (Brønderslev), 9740 (Jerslev J), 9750 (Østervrå), 9760
(Vrå), 9830 (Tårs), 9850 (Hirtshals), 9870 (Sindal), 9881 (Bindslev), 9940 (Læsø), 9981 (Jerup), 9982
(Ålbæk).
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1 Statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Danmark og Europa står i den mest alvorlige sikkerheds-
politiske krise siden den kolde krig, og vores tryghed og sik-
kerhed er under pres fra Rusland. Danmark skal hurtigst mu-
ligt være uafhængig af russisk gas. I dag opvarmes omkring
400.000 danske hjem med gasfyr, mens ca. 50.000 hjem
opvarmes med oliefyr. En stor del af disse hjem vil kunne
blive tilsluttet fjernvarmenettet, men i visse områder vil det
ikke være muligt. De husholdninger, der ikke kan tilsluttes
fjernvarmenettet, vil derfor skulle overveje at få etableret
en anden opvarmningskilde som f.eks. en varmepumpe. Ud-
skiftning af et olie- eller gasfyr med en varmepumpe vil for
mange udgøre en stor investering, og i visse områder kan
det være svært at opnå finansiering hertil.
Hensigten med lovforslaget er at skabe bedre mulighed for
at opnå finansiering til udskiftning af olie- og gasfyr med en
varmepumpe i de tilfælde, hvor det kan være svært at optage
lån på almindelige vilkår uden en statsgaranti, fordi der er
usikkerhed forbundet med den varige værdi af ejendommen.
Det foreslås, at ordningen skal kunne udvides til også
at omfatte skift til andre opvarmningskilder end en varme-
pumpe. Dette foreslås ved bemyndigelse til erhvervsministe-
ren efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren. Herved kan afgrænsningen af ordningen løbende
justeres og tage højde for udviklingen og ny viden på om-
rådet. Det vil kun være muligt at udvide ordningen med
opvarmningskilder, der vurderes at være mere klimavenlige
end opvarmning ved olie- eller gasfyr.
Målgruppen for lovforslaget er forbrugere, som ejer en
boligejendom i et område, der ikke er eller har udsigt til
at blive tilkoblet fjernvarmenettet. Målgruppen er derudover
andelsboligforeninger, hvor foreningens ejendom er belig-
gende i et område, der ikke er eller har udsigt til at blive
tilkoblet fjernvarmenettet. Ordningen foreslås derfor at gæl-
de både for boligejendomme og for andelsboligforeningsej-
endomme.
Ordningen skal omfatte låntagere, der er vurderet kredit-
værdige, men som har vanskeligt ved at få et lån på grund af
forhold vedrørende deres ejendoms placering eller omsætte-
lighed. Med en garantiordning løftes en del af risikoen ved
finansieringen væk fra ejendomskreditgiverne og over på
staten, så ejendomskreditgivernes incitament til at låne ud til
de omfattede låntagere forbedres.
Den foreslåede ordning afgrænses sådan, at boligejendom-
me og andelsboligforeningsejendomme med en kontantvær-
di på under 8.000 kr. pr. kvadratmeter har mulighed for
at blive omfattet af statsgarantiordningen. Herudover kan
boligejendomme og andelsboligforeningsejendomme med
en kontantværdi på mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr. kva-
dratmeter blive omfattet af statsgarantiordningen, hvis den
pågældende ejendom er beliggende i et af de postnumre,
som er oplistet i bilag 1. Det er vurderingen, at det for disse
ejendomme kan være vanskeligt at skaffe finansiering på
almindelige vilkår.
Derudover afgrænses ordningen til alene at gælde i de
områder, der ikke er eller ikke har mulighed for at blive
tilkoblet fjernvarmenettet.
Lån omfattet af ordningen skal afdrages, ligesom både
låntager og långiver skal betale en garantiprovision. Dette
har til formål at sikre, at anvendelse af ordningen alene sker
i de tilfælde, hvor der er behov for en statsgaranti for at
kunne opnå den nødvendige finansiering til udskiftning af et
olie- eller gasfyr.
Den foreslåede ordning udspringer af den daværende
regerings (Socialdemokratiet) reformudspil ”Danmark kan
mere II” fra april 2022 og udgør en del af en række initi-
ativer, som har til formål at gøre Danmark uafhængig af
russisk gas hurtigst muligt og at øge farten i den grønne om-
7
stilling. Ordningen indgår i den politiske aftale ”Klimaaftale
om grøn strøm og varme 2022”.
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gas-
fyr
2.1.1. Gældende ret
Privatpersoner og andelsboligforeninger m.fl. kan i dag
ansøge om tilskud til gennemførelse af visse energiforbe-
dringsprojekter i bygninger til helårsbeboelse. Dette følger
af bekendtgørelsen om tilskud til energibesparelser og ener-
gieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse. Privatper-
soner og andelsboligforeninger kan efter bekendtgørelsen
bl.a. ansøge om tilskud til konvertering fra oliekedel, gasfyr,
biokedel eller elvarme til en varmepumpe.
Der findes ikke i dag en ordning, hvor staten kan stille ga-
ranti for lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr i områder
uden for fjernvarmenettet.
Den finansielle regulering indeholder krav om, at bolig-
kreditgivere skal foretage en kreditværdighedsvurdering af
låntager forud for bevillingen af et lån. Der findes ligeledes
regler om værdiansættelse af fast ejendom til brug for lå-
neudmålingen. Den foreslåede ordning fraviger ikke sådan-
ne regler og krav.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Regeringen ønsker at tilskynde boligejere til at skifte de-
res olie- og gasfyr ud med andre opvarmningskilder, der i
højere grad er baseret på vedvarende energi. Det er desværre
ikke i alle tilfælde muligt – heller ikke selv om boligejerne
ønsker en udskiftning.
Der er for det første områder i Danmark, hvor der ikke er
mulighed for at skifte til fjernvarme. Her vil boligejerne i
stedet skulle overveje at udskifte deres olie- eller gasfyr med
en anden opvarmningskilde som eksempelvis en varmepum-
pe. For det andet, så kan det i nogle af de områder være
sværere for boligejerne at skaffe finansiering på almindelige
vilkår til at gennemføre en sådan udskiftning.
Erhvervsministeriet vurderer det derfor formålstjenligt at
etablere en ordning med statsgaranti på lån til brug for
udskiftning af olie- eller gasfyr. Ordningen skal omfatte til-
fælde, hvor olie- eller gasfyret udskiftes med en mere klima-
venlig opvarmningskilde. Dette vil som udgangspunkt om-
fatte udskiftning af olie- eller gasfyret med en varmepumpe,
som forventes at være den primære nye opvarmningskilde
efter ordningen. Erhvervsministeriet ønsker dog, at ordnin-
gen også skal kunne rumme andre opvarmningskilder, som
vurderes at være mere klimavenlige end olie- eller gasfyr,
herunder at ordningen skal kunne tage højde for fremtidige
opvarmningsløsninger samt ny viden på klimaområdet.
Ordningen foreslås at omfatte både boligejere, som er for-
brugere, og andelsboligforeninger. Den foreslåede ordning
skal bidrage til at understøtte bedre lånemuligheder for net-
op forbrugere og andelsboligforeninger og dermed bidrage
til opfyldelsen af målsætningen om at gøre Danmark uaf-
hængig af russisk gas og samtidig øge farten i den grønne
omstilling.
Ordningen skal alene gælde for ejendomme i områder, der
ikke er eller har udsigt til at få mulighed for at blive tilkoblet
fjernvarmenettet, og hvor der samtidigt ikke kan opnås lån
på markedsvilkår. Ordningen skal således afhjælpe de tilfæl-
de, hvor institutterne ikke tilbyder belåning mod pant i fast
ejendom på grund af usikkerhed forbundet med den varige
værdi af den konkrete ejendom og dermed usikkerhed om
friværdien.
Erhvervsministeriet lægger vægt på, at ordningen dækker
lån, hvor der er taget pant i den faste ejendom. De gæl-
dende regler om boliglån, herunder om værdiansættelse af
ejendomme, fraviges ikke. Låntagerne skal dermed fortsat
vurderes kreditværdige for at kunne få de pågældende lån.
Det er efter Erhvervsministeriets opfattelse vigtigt, at
statsgaranterede lån afdrages, så den risiko, som staten påta-
ger sig, mindskes. Ordningen bør derfor kun omfatte lån,
som låntageren skal afdrage over en periode på højst 10
år. På samme baggrund ønsker Erhvervsministeriet, at ord-
ningen alene kan anvendes i forhold til lån, der kan rummes
inden for de gældende grænser for realkreditbelåning. Der-
ved er det et krav, at der er friværdi i den pågældende
ejendom.
Det er forventningen, at et lån på 150.000 kr. vil kunne
dække udgifterne forbundet med både fjernelsen af et olie-
eller gasfyr og etableringen af en varmepumpe i et enkelt
hus. Erhvervsministeriet foreslår på den baggrund, at ord-
ningen for helårsboliger omfatter lån på højst 150.000 kr.
Ordningen skal efter Erhvervsministeriets opfattelse ind-
rettes på en sådan måde, at den alene anvendes i de tilfælde,
hvor der er behov for en statsgaranti. Efter Erhvervsministe-
riets opfattelse bør ordningen derfor bl.a. indebære, at både
låntager – dvs. forbrugeren eller andelsboligforeningen – og
långiver skal betale en garantiprovision til staten i den perio-
de, hvor statsgarantien løber, som betaling for garantistillel-
sen. Garantiprovisionen vil blive anvendt til finansieringen
af ordningen. Ordningen foreslås derudover indrettet, så lån-
giver – dvs. ejendomskreditgiveren – også bærer en del af
kreditrisikoen ved at yde det pågældende lån. Dette har til
formål at støtte en sund kreditgivning under den foreslåede
ordning.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslaget, at der etableres en ordning,
hvor staten ved Finansiel Stabilitet gives mulighed for at ud-
stede en garanti på lån til forbrugere og andelsboligforenin-
ger til udskiftning af olie- eller gasfyr med en varmepumpe.
Ordningen foreslås at gælde både for helårsboliger og
andelsboligforeningsejendomme. Det er et krav, at det om-
fattede lån etableres med tinglyst pant i ejendommen. Den
foreslåede ordning kan ikke anvendes til finansiering af lån
til udskiftning af olie- og gasfyr i erhvervsejendomme.
Den foreslåede ordning afgrænses ved, at den pågældende
ejendom skal være beliggende i Danmark i et område uden
8
mulighed for tilkobling til fjernvarmenettet. Den foreslåede
ordning omfatter dermed ikke ejendomme beliggende i et
område, der har fjernvarme, eller som har udsigt til at få
fjernvarme.
Den foreslåede ordning afgrænses derudover ved at om-
fatte boligejendomme og andelsboligforeningsejendomme
med en kontantværdi på under 8.000 kr. pr. kvadratmeter,
eller en kontantværdi på mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr.
kvadratmeter, hvis ejendommen er beliggende i et postnum-
mer omfattet af bilag 1.
De foreslåede grænser for ejendommens værdi svarer til
afgrænsningen for boligejendomme efter lov om etablering
af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdi-
strikterne. Afgrænsningen har i begge ordninger til formål
bl.a. at afskære tilfælde, hvor det er muligt at optage lån
på almindelige vilkår uden en statsgaranti. Ved afgrænsnin-
gen af de i alt 227 postnumre oplistet i bilag 1 er der
lagt vægt på to kriterier. Kriterierne er henholdsvis den gen-
nemsnitlige kvadratmeterpris (vægtet areal) for bolighandler
i postnummeret, og om postnummeret er beliggende i en
kommune længere væk fra en større by. Den maksimale
handelspris på 10.000 kr. pr. kvadratmeter skal modvirke,
at mere attraktive ejendomme i et postnummer med en lav
gennemsnitlig kvadratmeterpris kan få adgang til ordningen.
For nærmere om baggrunden for den del af afgrænsnin-
gen, som er baseret på ejendommens værdi, samt kriterier-
ne om gennemsnitlig kvadratmeterpris og beliggenhed i en
kommune længere væk fra en større by, henvises til pkt.
2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lov om etablering
af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdi-
strikterne, jf. Folketingstidende 2022, A, L 116 som fremsat.
For boligejendomme kan statsgarantien efter den foreslåe-
de ordning dække lån med en hovedstol på op til 150.000
kr., hvor belåningen samtidig ligger inden for 80 pct. af
boligejendommens kontantværdi. Grænsen på 80 pct. svarer
til grænsen for realkreditbelåning af helårsboliger.
For andelsboligforeningsejendomme skal det omfattede
lån også ligge inden for grænserne for realkreditbelåning,
dvs. inden for 80 pct. af andelsboligforeningsejendommens
kontantværdi. Omkostningerne forbundet med skift af op-
varmningskilde vil afhænge af bl.a. ejendommens størrelse,
og der kan eksempelvis være behov for flere varmepumper
i en andelsboligforening. Derfor vil den ovennævnte øvre
grænse for lånets hovedstol ikke gælde for lån med pant i
andelsboligforeningsejendomme.
Lovforslaget indebærer, at ejendomskreditgivere, som øn-
sker at yde lån efter ordningen, skal indgå en vilkårsaftale
med Finansiel Stabilitet. Vilkårsaftalen skal indgås senest
samtidig med udstedelsen af statsgarantier, og aftalen skal
medvirke til at sikre, at ansøgninger om statsgaranti til
konkrete lån omfattet af ordningen kan bevilliges hurtigst
muligt.
De ejendomskreditgivere, der falder ind under lovforsla-
gets anvendelsesområde, er i dag underlagt regler om bl.a.
kreditværdighedsvurdering og værdiansættelse. Disse regler
vil ligeledes være gældende ved anvendelse af statsgaranti-
ordningen. Den foreslåede ordning indeholder dog for nog-
le ejendomskreditgivere yderligere krav, herunder krav om,
at ejendommens kontantværdi skal fastsættes af en vurde-
ringssagkyndig, der har de nødvendige kvalifikationer, evner
og erfaringer til at foretage en værdiansættelse. Den vurde-
ringssagkyndige skal være uafhængig af kreditbevillingspro-
cessen.
Det foreslås, at ejendomskreditgivere, som anvender ord-
ningen, årligt skal indsende en ledelseserklæring, hvor ledel-
sen erklærer sig om oplysninger om hovedstolene og risicie-
ne på lånene samt om beregningen af garantiprovisionen.
Ordningen indebærer, at staten skal modtage en garanti-
provision for statsgarantien. Garantiprovisionen vil bestå af
en betaling fra både låntager og ejendomskreditgiver, som
hver især skal betale en provision, der ligger i niveauet
årligt 1 pct. af det garanterede beløb. Betalingen af garanti-
provisionen opdeles for begges vedkommende i kvartalsvise
betalinger.
Ejendomskreditgiveren har allerede i medfør af det almin-
delige kundeforhold kontakt med låntager. Derudover er
ejendomskreditgiveren i forbindelse med indgåelse af bolig-
kreditaftaler underlagt en række oplysnings-, vejlednings-
og rådgivningsforpligtelser, som gælder uafhængigt af mu-
ligheden for statsgaranti på lånene.
Statsgarantiordningen forudsætter således, at ejendoms-
kreditgiveren varetager kommunikationen med låntager,
forestår lånesagsbehandlingen og foretager de nødvendige
vurderinger, herunder kreditværdighedsvurdering og vær-
diansættelse, som er nødvendige for statsgarantien. Ejen-
domskreditgiveren bærer samtidig en del af risikoen. Med
forslaget lægges der op til, at staten dækker 90 pct. af tabet,
mens ejendomskreditgiveren bærer de resterende 10 pct. af
risikoen.
Låntagere har 12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til
sikkerhed for lånet er anmeldt til tinglysning, til at udskifte
sit olie- eller gasfyr med en varmepumpe. Det vil medføre,
at hvis pantet anmeldes til tinglysning den 1. februar 2024
skal udskiftningen være sket senest den 31. januar 2025. Fi-
nansiel Stabilitet vil gennemføre en stikprøvebaseret kontrol
med, at låntagere omfattet af ordningen faktisk gennemfører
udskiftningen af varmekilde som forudsat.
Det foreslås, at erhvervsministeren efter forhandling med
klima-, energi- og forsyningsministeren skal kunne fastsætte
regler om, at ordningen også kan omfatte skift til andre op-
varmningskilder end en varmepumpe. Herved kan afgræns-
ningen af ordningen løbende justeres og tage højde for ud-
viklingen og ny viden på området.
Den foreslåede ordning kan også anvendes i tilfælde, hvor
der er modtaget tilskud til udskiftningen af opvarmningskil-
de fra eksempelvis Bygningspuljen.
Den foreslåede ordning skal ses i sammenhæng med den
daværende regerings (Socialdemokratiet) øvrige udspil i
”Danmark kan mere II” fra april 2022, herunder den politi-
ske aftale ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022”. Heri
er det bl.a. aftalt at indføre en fritagelse for tinglysningsaf-
gift ved tinglysning af pant til sikkerhed for lån til udskift-
9
ning af olie- eller gasfyr til en anden opvarmningskilde,
hvilket vil inkludere pantsikring af lån omfattet af den stats-
garantiordning, som foreslås med dette lovforslag.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre økonomiske konsekven-
ser for det offentlige. Med lovforslaget er der mulighed for
at opnå statsgaranti på lån til brug for udskiftning af et
olie- eller gasfyr med en varmepumpe, såfremt betingelserne
i medfør af loven for at kunne modtage statsgaranti er op-
fyldt. Der afsættes et beløb på 20 mio. kr. årligt til ordningen
i risikopræmie på finansloven. Lovforslaget vurderes ikke at
medføre økonomiske konsekvenser for regioner og kommu-
ner.
Både ejendomskreditgivere og låntagere vil skulle betale
en garantiprovision til staten. Betalingen af garantiprovision
sker til Finansiel Stabilitet, som administrerer ordningen på
vegne af staten. Staten vil modtage garantiprovisionerne fra-
trukket omkostninger til ordningen, herunder udbetalinger
under de udstedte garantier, til at dække en andel af statens
risikopræmie. Den resterende del af statens risikopræmie
dækkes af staten.
Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekven-
ser for det offentlige, idet Finansiel Stabilitet skal etablere
det administrative set-up til at kunne håndtere ordningen. Fi-
nansiel Stabilitet håndterer allerede en lignende ordning
efter lov om etablering af statsgaranti på en del af ejen-
domskreditaftalerne i landdistrikterne, og implementerings-
konsekvenserne for dette lovforslag vurderes derfor at være
begrænsede. Det vurderes, at lovforslaget lever op til digita-
liseringsklar lovgivning, idet det følger af lovforslaget, at
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at op-
lysninger til Finansiel Stabilitet skal indgives digitalt. Lov-
forslaget indeholder desuden elementer af objektive kriterier
for, at loven kan finde anvendelse.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes at have positive økonomiske kon-
sekvenser for de ejendomskreditgivere, som gør brug af ord-
ningen. Det skyldes, at statsgarantien på lån til finansiering
af udskiftning af olie- eller gasfyr med en varmepumpe skal
give mulighed for at belåne ejendomme, som ejendomskre-
ditgiverne erfaringsmæssigt er tilbageholdende med at yde
lån til.
De ejendomskreditgivere, som ønsker at anvende ordnin-
gen, kan få behov for at tilpasse eksisterende IT-systemer
eller foretage andre administrative foranstaltninger for at
håndtere garantierne. Ordningen er frivillig at benytte. Lov-
forslaget omfatter de samme ejendomskreditgivere, som er
omfattet af lov om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
vurderer, at lovforslaget samlet medfører administrative byr-
der for erhvervslivet på over 4 mio. kr.
Ordningen forventes samlet at medføre løbende admini-
strative omkostninger på ca. 5,8 mio. kr. De løbende admini-
strative omkostninger består i, at de långivende institutter
skal ansøge om garanti for lånene, lave kvartalsvis rapporte-
ring og lave årlig ledelsesrapportering. Størstedelen af de lø-
bende administrative omkostninger følger af selve ansøgnin-
gen om garanti for lånene. Omkostningsskønnet er baseret
på, at der udstedes lån med statsgaranti til 7.500 boligejere.
Endvidere forventes ordningen at medføre administrative
omstillingsomkostninger i forbindelse med it-justeringer og
indgåelse af vilkårsaftale. Det skønnes, at godt en tredjedel
af de ejendomskreditgivere, der forventes at benytte ordnin-
gen, skal foretage mindre it-justeringer. Det skønnes dog
samtidig, at størstedelen af disse omkostninger allerede er
afholdt på baggrund af den ordning, som er indført med
lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskre-
ditaftalerne i landdistrikterne. På den baggrund vurderer Er-
hvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), at
it-justeringerne medfører administrative omstillingsomkost-
ninger under bagatelgrænsen.
Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regu-
lering ikke er relevante, da lovforslaget ikke vurderes at
påvirke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og
anvende digitale teknologier eller forretningsmodeller.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgere i bred forstand. Lovforslaget forventes
dog at have en positiv konsekvens for de borgere, for hvem
ordningen finder anvendelse, og som derved får mulighed
for at opnå belåning til udskiftning af et olie- eller gasfyr
med en varmepumpe i tilfælde, hvor de ellers ville have fået
afslag fra ejendomskreditgiver.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes at kunne have en positiv konse-
kvens for klimaet, når ordningen anvendes af de omfattede
forbrugere og andelsboligforeninger. Den foreslåede ordning
understøtter udskiftning af olie- og gasfyr med en mere kli-
mavenlig opvarmningskilde. Ifølge Energistyrelsens Viden-
center for Energibesparelser i Bygninger spares der i dag
omtrent 4 tons CO2 årligt, hvis man i et parcelhus udskifter
et oliefyr med en varmepumpe. Skiftes der i et parcelhus fra
gasfyr til en varmepumpe, er besparelsen omtrent 3,5 tons
CO2 årligt. CO2-udledninger fra produktion af el forventes
reduceret kraftigt i de kommende år, hvilket vil medføre, at
varmepumpers CO2-effektivitet bliver endnu bedre i forhold
til udledninger fra olie- og gasfyr.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes at kunne have positive konsekven-
ser for miljøet og naturen som konsekvens af den forventede
lavere CO2-udledning. Den foreslåede ordning understøtter
udskiftning af olie- og gasfyr med en opvarmningskilde,
som er bedre for miljøet og naturen.
10
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer ikke EU-regulering. Lovfor-
slaget vurderes derudover ikke at indeholde statsstøtte om-
fattet af EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, da ordningens
formål er at hjælpe forbrugere (fysiske personer), der ikke
kan opnå lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr med
en varmepumpe på grund af forhold omkring ejendommen,
og derudover andelsboligforeninger, som primært omfatter
beboelseslejligheder. Ordningen er således ikke rettet mod
virksomheder, der udøver økonomisk aktivitet, hvorfor den
falder uden for statsstøttereglerne. Statsgarantiordningen er
åben for alle ejendomskreditgivere, som opererer på det
danske marked, jf. lovforslagets § 2, og ordningen funge-
rer på den måde, at statsgarantien vil blive stillet overfor
ejendomskreditgiveren med henblik på, at ejendomskredit-
giver efterfølgende kan finansiere låntagers udskiftning af
opvarmningskilde, der ikke kan finansieres på almindelige
vilkår uden en statsgaranti.
Aktiviteter i medfør af lovforslagets foreslåede ordning vil
derfor ikke skulle afvente en godkendelse af Europa-Kom-
missionen.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. oktober
2022 til den 31. oktober 2022 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), Be-
skæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet,
CBS, CEPOS, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibs-
kredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Ejendomskre-
dit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk Kredit Råd, Danske Advokater, Danske
Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den
Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæg-
lerforening, DI Byggeri, Digitaliseringsstyrelsen, Domstols-
styrelsen, EjendomDanmark, Erhvervsministeriet, Erhvervs-
styrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Dan-
mark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i
Fredensborg A/S, Finansministeriet, Finanstilsynet, Forbru-
gerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af In-
terne Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsvarsmi-
nisteriet, FSR – danske revisorer, Fødevarer-, Landbrugs- og
Fiskeriministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet, Justitsmi-
nisteriet, Kirkeministeriet, Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Ku-
ratorforeningen, Københavns Universitet, Landsdækkende
Banker, Landdistrikternes Fællesråd, Liberale Erhvervs Råd,
Lokale Pengeinstitutter, Miljøministeriet, Ministeriet for ud-
viklingssamarbejde og nordisk samarbejde, Mybanker, Na-
tional enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Nævnenes Hus,
Parcelhusejernes Landsforening, Patent- og Varemærkesty-
relsen, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Roskilde Universi-
tetscenter, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skattesty-
relsen, SMV Danmark, Social- og Ældreministeriet, Stats-
ministeriet, Sundhedsministeriet, Syddansk Universitet, Sø-
fartsstyrelsen, Transportministeriet, Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet og Økonomistyrelsen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Både ejendomskreditgivere og låntagere
vil skulle betale en garantiprovision til
staten. Den modtagne garantiprovision an-
vendes i første række til at dække tab
forbundet med ordningen, idet Finansiel
Stabilitet herefter videresender eventuelt
overskydende garantiprovision til statskas-
sen.
Lovforslaget vurderes at medføre økono-
miske konsekvenser for det offentlige. Der
afsættes et beløb på 20 mio. årligt til ord-
ningen i risikopræmie på finansloven.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at have implemente-
ringskonsekvenser for det offentlige, idet
Finansiel Stabilitet skal etablere det ad-
ministrative set-up til at kunne håndtere
ordningen. Implementeringskonsekvenser-
ne vurderes at være begrænsede.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget forventes at have positive
økonomiske konsekvenser for de ejen-
domskreditgivere, som gør brug af ordnin-
gen.
Ingen
11
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen De ejendomskreditgivere, som ønsker at
anvende ordningen, kan få behov for at
tilpasse eksisterende it-systemer eller fore-
tage andre administrative foranstaltninger
for at håndtere garantierne. Ordningen er
frivillig at benytte.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Re-
gulering (OBR) vurderer, at lovforslaget
samlet medfører administrative byrder for
erhvervslivet på over 4 mio. kr.
Ordningen forventes samlet at medføre lø-
bende administrative omkostninger på ca.
5,8 mio. kr.
Det vurderes, at principperne for agil er-
hvervsrettet regulering ikke er relevante.
Administrative konsekvenser
for borgere
Lovforslaget forventes ikke at have admi-
nistrative konsekvenser for borgere i bred
forstand. Lovforslaget forventes dog at ha-
ve en positiv konsekvens for de borgere,
hvor ordningen finder anvendelse.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget forventes at kunne have en
positiv konsekvens for klimaet, da ordnin-
gen understøtter udskiftning af olie- og
gasfyr med en mere klimavenlig opvarm-
ningskilde. Ifølge Energistyrelsens Viden-
center for Energibesparelser i Bygninger
spares der i dag omtrent 3,5 tons CO2 år-
ligt, hvis man i et parcelhus udskifter et
gasfyr med en varmepumpe.
Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Lovforslaget forventes at kunne have posi-
tive konsekvenser for miljøet og naturen
som konsekvens af den forventede lavere
CO2-udledning.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget implementerer ikke EU-regulering. Lovforslaget vurderes derudover ikke at
indeholde statsstøtte omfattet af EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, da ordningens formål
er at hjælpe forbrugere (fysiske personer) og andelsboligforeninger, der ikke kan opnå
lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr på grund af forhold omkring ejendommen. Ord-
ningen er således ikke rettet mod virksomheder, der udøver økonomisk aktivitet, hvorfor
den falder uden for statsstøttereglerne. Statsgarantien i medfør af ordningen vil blive stil-
let over for ejendomskreditgiveren, med henblik på at ejendomskreditgiver efterfølgende
kan finansiere låntagerens udskiftning af opvarmningskilde.
Er i strid med de fem principper
for implementering
af erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
12
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse angiver afgrænsningen af
den foreslåede ordning med statsgaranti på lån til udskift-
ning af et olie- eller gasfyr med en varmepumpe.
Det foreslås i § 1, stk. 1, 1. pkt., at statsgaranti efter
denne lov omfatter lån, hvor en ejendomskreditgiver, jf. §
2, stk. 1, yder eller giver tilsagn om at yde kredit sikret ved
tinglyst pant i en boligejendom, jf. § 3, til en forbruger til
finansiering af udskiftning af et olie- eller gasfyr med en
varmepumpe.
Efter stk. 1, 1. pkt., skal låntageren være en forbruger
og således en fysisk person, der ikke handler som led i
sin erhvervsmæssige virksomhed. Lån optaget af juridiske
personer kan således ikke være omfattet af ordningen, på
nær lån optaget af andelsboligforeninger, jf. det foreslåede
stk. 2.
Efter stk. 1, 1. pkt., skal långiver – dvs. den virksomhed,
som faktisk yder det statsgaranterede lån til forbrugeren –
være omfattet af det foreslåede § 2, stk. 1. Virksomhederne
omfattet af § 2, stk. 1, benævnes ejendomskreditgivere.
Stk. 1, 1. pkt., indebærer endvidere, at lånet skal være
sikret ved tinglyst pant i en boligejendom. Lån ydet under
den foreslåede ordning med pant i en boligejendom er om-
fattet af begrebet boligkreditaftale, jf. § 2, stk. 1, litra a, i
bekendtgørelse om god skik for boligkredit.
Den foreslåede ordning omfatter ejendomme, som er be-
liggende i et område uden mulighed for tilkobling til fjern-
varmenettet, og hvor det kan være sværere at optage lån på
almindelige vilkår uden en statsgaranti, fordi der er usikker-
hed forbundet med den varige værdi af ejendommen. Der
henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil for
nærmere om, hvilke boligejendomme der kan omfattes af
ordningen.
Det er en forudsætning, at lånet ydes med henblik på
udskiftning af et eksisterende olie- eller gasfyr tilknyttet
den pågældende boligejendom med en varmepumpe som ny
opvarmningskilde.
Det er en betingelse, at der sker en reel udskiftning af
opvarmningskilden. Ordningen omfatter således ikke etable-
ring af varmepumper som supplement til opvarmning med
olie eller naturgas.
Udskiftningen skal være sket inden for 12 måneder fra det
tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til
tinglysning, jf. lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 4.
Ved varmepumpe forstås alle former for varmepumper,
herunder luft-til-vand-varmepumper og jordvarme.
At statsgarantiordningen omfatter lån til finansiering af
udskiftning af olie- eller gasfyr med en varmepumpe inde-
bærer, at ordningen omfatter lån til både afmontering og
bortskaffelse af det eksisterende olie- eller gasfyr og til er-
hvervelse og montering af en varmepumpe m.v.
Anvendelse af statsgarantiordningen forudsætter, at for-
brugeren erhverver varmepumpen. Ordningen kan således
ikke kombineres med abonnementsordninger, hvor forbruge-
ren f.eks. leaser en varmepumpe, eller andre ordninger, hvor
forbrugeren ikke selv erhverver varmepumpen.
Anvendelsen af statsgarantiordningen forudsætter, at der
efter optagelse af det statsgaranterede lån faktisk sker en
udskiftning af det olie- eller gasfyr, som er etableret på den
pågældende ejendom, med en varmepumpe. Der henvises i
den forbindelse til lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 4, hvoraf det
følger, at det statsgaranterede lån forfalder til indfrielse, hvis
ikke udskiftningen gennemføres inden for 12 måneder fra
det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt
til tinglysning.
Det er en betingelse for anvendelse af ordningen, at der er
tale om tinglyst pant. Pant til sikkerhed for lån omfattet af
statsgarantiordningen skal dermed tinglyses på den pågæl-
dende ejendom.
Det er endvidere en betingelse, at lånet er sikret ved pant
i den boligejendom, som skal have skiftet opvarmningskil-
de. Lån omfattet af ordningen må således ikke være sikret
ved pant i en anden boligejendom, heller ikke selv om denne
anden ejendom i øvrigt opfylder betingelserne for ordnin-
gen.
Det foreslås i § 1, stk. 1, 2. pkt., at ved boligejendom
forstås en ejerbolig, hvor mindst 80 pct. af ejendommens
samlede bruttoetageareal kan henføres til ejendomskategori-
en ejerboliger til helårsbrug, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer.
Begrebet boligejendom er anvendt i lov om etablering
af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdi-
strikterne, jf. lovens § 1, nr. 1. Begrebet foreslås anvendt
også i dette lovforslag, dog med den forskel, at da der ikke
i den foreslåede ordning gennemføres en handel, skal opgø-
relsen af ejendomskategorien ikke ske på handelstidspunk-
tet.
Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer, at et realkreditlån kan finansiere op
til 80 pct. af boligens værdi, når der er tale om en bolig i
ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”.
Begrebet boligejendom har til hensigt at omfatte de
samme ejendomme, som i realkreditmæssig henseende er
omfattet af ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”,
jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer, og som kan belånes med op til 80 pct. af boligens
værdi i et realkreditinstitut. Ejendomskategorien ”ejerboli-
ger til helårsbrug” skal således udgøre mindst 80 pct. af
ejendommens samlede bruttoetageareal, idet ejendommen
i modsat fald ikke kan belånes med op til 80 pct. i et
realkreditinstitut, jf. § 14, stk. 3, i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer. Kravet om, at ejendomskategori-
en ”ejerboliger til helårsbrug” skal udgøre mindst 80 pct.
af ejendommens samlede bruttoetageareal, vil gælde i hele
låneperioden. Dette følger af lovforslagets § 23, stk. 1, nr.
1, hvoraf det fremgår, at det statsgaranterede lån forfalder
til indfrielse, hvis forbrugeren tager ejendommen i brug til
andre formål end boligejendom.
Finanstilsynet har i medfør af § 14, stk. 1, i lov om real-
13
kreditlån og realkreditobligationer hjemmel til at fastsætte
regler om, hvilke ejendomme der hører til i ejendomska-
tegorien ”ejerboliger til helårsbrug”. Hjemlen er udnyttet
i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 415 af 27. april 2017
om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån
ved overgang til anden ejendomskategori (ejendomskatego-
ribekendtgørelsen). Det fremgår af § 2, stk. 1, i ejendoms-
kategoribekendtgørelsen, at ”ejerboliger til helårsbrug” om-
fatter ejendomme som parcelhuse, rækkehuse, kædehuse,
ejerlejligheder og anpartslejligheder, der lovligt kan benyt-
tes til helårsbeboelse for ejeren. Endvidere fremgår det af
§ 2, stk. 2, i ejendomskategoribekendtgørelsen, at tofami-
lieshuse, som ejes af én ejer/familie, også er omfattet af
ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”, når mindst
én af lejlighederne benyttes af ejeren selv. Stuehuse til land-
brugsejendomme er derimod som hovedregel ikke omfattet
af ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”, jf. ejen-
domskategoribekendtgørelsens § 2, stk. 4.
For så vidt angår udlejning af en ejerbolig til helårsbrug
fremgår det af § 2, stk. 3, i ejendomskategoribekendtgørel-
sen, at en af ejeren udlejet ejendom – forudsat at denne
ejendom er et parcelhus, rækkehus, kædehus, ejerlejlighed
eller anpartslejlighed, som er omfattet af ejendomskategori-
bekendtgørelsens § 2, stk. 1, og som lovligt kan benyttes
til helårsbeboelse – fortsat hører til i ejendomskategorien
”ejerboliger til helårsbrug”, hvis 1) ejendommen er udlejet i
henhold til en lejeaftale, som har en maksimal restløbetid på
3 år, og hvor tidsbegrænsningen må anses for tilstrækkeligt
begrundet i ejerens forhold, eller 2) ejeren efter lejelovgiv-
ningen kan opsige lejeren med henblik på selv at benytte det
lejede.
Den samme afgrænsning skal anvendes på begrebet bolig-
ejendomme.
Begrebet boligejendom omfatter de samme ejendomme,
som i realkreditmæssig henseende er omfattet af ejendoms-
kategorien ”ejerboliger til helårsbrug”, og som kan belånes
med op til 80 pct. i et realkreditinstitut. Ved tvivl om hvor-
vidt en boligejendom falder inden for eller uden for lovfor-
slagets definition, vil det afgørende derfor være, hvorvidt
boligejendommen kan belånes med op til 80 pct. i et realkre-
ditinstitut. Der er ikke noget krav om, at boligejendommen
skal belånes med 80 pct. i et realkreditinstitut, endsige at
boligejendommen skal belånes med et realkreditlån, da lov-
forslaget omfatter lån ydet af samtlige de ejendomskreditgi-
vere, som er omfattet af lovforslagets § 2.
Det følger modsætningsvis af det foreslåede § 1, stk. 1, 2.
pkt., at ejendomme, der erhverves med henblik på udlejning,
med undtagelse af de ovenfor nævnte tofamilieshuse som
ejes af én ejer/familie, og med undtagelse af den type udlej-
ning/fremleje, som er beskrevet i ejendomskategoribekendt-
gørelsens § 2, stk. 3, ikke er omfattet af lovens definition på
en boligejendom.
Det følger også modsætningsvis af det foreslåede § 1,
stk. 1, 2. pkt., at fritidshuse ikke er omfattet af begrebet
boligejendom.
Planlovens bestemmelser om fleksboliger giver ejeren af
en helårsbolig mulighed for at benytte sin helårsbolig som
ferie- og fritidsbolig. Fleksboliger er ikke omfattet af den
foreslåede ordning, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at statsgarantiordningen, jf. stk.
1, også omfatter lån til andelsboligforeninger, hvor mindst
80 pct. af andelsboligforeningsejendommens samlede brut-
toetageareal kan henføres til ejendomskategorien private an-
delsboliger, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer.
§ 5 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer angi-
ver grænserne for realkreditbelåning for de forskellige ejen-
domskategorier. Det følger af § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer, at der kan ydes lån til
private andelsboliger inden for en lånegrænse på 80 pct. af
ejendommens værdi.
Finanstilsynet har i medfør af § 14, stk. 1, i lov om re-
alkreditlån og realkreditobligationer hjemmel til at fastsæt-
te regler om, hvilke ejendomme der hører til i ejendoms-
kategorien ”private andelsboliger”. Hjemlen er udnyttet i
Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 415 af 27. april 2017
om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån
ved overgang til anden ejendomskategori (ejendomskatego-
ribekendtgørelsen). Det fremgår af § 4 i ejendomskategori-
bekendtgørelsen, at ved private andelsboliger forstås bl.a.
beboelseslejligheder, der ejes af en privat andelsboligfor-
ening. Derudover omfatter ejendomskategorien en række
andre former for boligfællesskaber, som ikke er omfattet af
denne lov.
Den foreslåede § 1, stk. 2, indebærer, at statsgarantiord-
ningen også omfatter lån, hvor en ejendomskreditgiver, jf. §
2, stk. 1, yder eller giver tilsagn om at yde kredit sikret ved
tinglyst pant i en andelsboligforenings ejendom til finansie-
ring af udskiftning af et olie- eller gasfyr med en varmepum-
pe. Lån ydet enten helt eller delvis til andre formål end den
omfattede udskiftning kan ikke omfattes af ordningen. Lånet
ydes til andelsboligforeningen.
Afgrænsningen i det foreslåede stk. 2 har til hensigt at
sikre, at den foreslåede statsgarantiordning omfatter de an-
delsboligforeninger, som i realkreditmæssig henseende er
omfattet af ejendomskategorien private andelsboliger, jf. §
5, stk. 1, nr. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligati-
oner, og som dermed kan belånes med op til 80 pct. af
ejendommens værdi i et realkreditinstitut.
Ejendomskategorien ”privat andelsbolig” skal således ud-
gøre mindst 80 pct. af andelsboligforeningsejendommens
samlede bruttoetageareal, idet ejendommen i modsat fald
ikke kan belånes med op til 80 pct. i et realkreditinstitut,
jf. § 14, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligati-
oner. Kravet om, at ejendomskategorien ”private andelsboli-
ger” skal udgøre mindst 80 pct. af ejendommens samlede
bruttoetageareal, gælder i hele låneperioden, jf. lovforslagets
§ 23, stk. 1, nr. 3.
Ved tvivl om hvorvidt en andelsboligforening falder inden
for eller uden for lovforslagets anvendelsesområde, vil det
afgørende være, hvorvidt ejendommen kan belånes med op
til 80 pct. i et realkreditinstitut. Der er ikke noget krav om,
14
at ejendommen skal belånes med 80 pct. i et realkreditinsti-
tut, endsige at ejendommen skal belånes med et realkredit-
lån.
Andelsboligforeninger er omfattet af ordningen, hvis den
er beliggende i Danmark i et område uden mulighed for
tilkobling til fjernvarmenettet, og hvis andelsboligforening-
sejendommen har en kontantværdi, som er under 8.000 kr.
pr. kvadratmeter (vægtet areal), eller en kontantværdi på
mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr. kvadratmeter (vægtet
areal), hvis ejendommen er beliggende i et postnummer om-
fattet af bilag 1, jf. § 3, stk. 1.
Ordningen kan for andelsboligforeninger omfatte serielån
og annuitetslån med en løbetid på højst 10 år, jf. § 4, stk. 1,
1. pkt. Lånet skal ligge inden for 80 pct. af andelsboligfor-
eningens kontantværdi, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt. Lån ydet under
den foreslåede ordning med pant i en andelsboligforenings-
ejendom vil være omfattet af begrebet boligkreditaftale, jf.
§ 2, stk. 1, litra a, i bekendtgørelse om god skik for boligkre-
dit.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at statsgarantiord-
ningen – udover lån til forbrugere – også omfatter lån
til andelsboligforeninger, som er juridiske personer. En an-
delsboligforening vil i mange tilfælde være større end en
boligejendom, og udskiftningen af opvarmningskilde kan
indebære etablering af eksempelvis flere varmepumper. Den
foreslåede statsgarantiordning kan i relation til andelsbolig-
foreninger derfor omfatte lån til udskiftning af olie- eller
gasfyr med flere varmepumper. Her er det afgørende, at
der sker en reel udskiftning af ejendommens opvarmnings-
kilde. Ordningen omfatter således ikke etablering af varme-
pumper som supplement til opvarmning med olie- eller gas-
fyr.
En andelsboligforening er en juridisk person og adskiller
sig således på dette punkt fra de øvrige låntagere omfattet af
ordningen, som er fysiske personer. I lovforslaget vil der på
en række punkter være en anden afgrænsning af ordningen
for andelsboligforeninger. Afgrænsningen følger af de en-
kelte bestemmelser i lovforslaget. Eksempelvis er der i for-
hold til andelsboligforeninger ikke angivet en øvre grænse
for lånets størrelse, som er tilfældet med lån til udskiftning
af olie- eller gasfyr i boligejendomme, jf. lovforslagets § 4,
stk. 2.
Det foreslås i § 1, stk. 3, at erhvervsministeren efter for-
handling med klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at statsgarantiordningen efter denne lov
også kan omfatte lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr
med andre typer opvarmningskilder, som er mere klimaven-
lige end olie- og gasfyr.
Den foreslåede statsgarantiordning omfatter som udgangs-
punkt lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr med en
varmepumpe, jf. stk. 1.
En varmepumpe er en mere klimavenlig varmekilde end et
olie- eller gasfyr og vurderes på tidspunktet for lovforslagets
fremsættelse at være et godt alternativ til et olie- eller gasfyr
i områder, hvor fjernvarme ikke er en mulighed.
Reglerne fastsættes efter forhandling med klima-, energi-
og forsyningsministeren, da varmeforsyning henhører under
klima-, energi- og forsyningsministeriets ressort.
Det foreslås at bemyndige erhvervsministeren til – efter
forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren –
at kunne fastsætte, at den foreslåede ordning også kan om-
fatte lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr med andre
opvarmningskilder end en varmepumpe. Bestemmelsen skal
sikre, at afgrænsningen af ordningen kan justeres og tage
højde for udviklingen og ny viden på området. Udvidelsen
af afgrænsningen af ordningen i medfør af det foreslåede
stk. 3 skal ske ved bekendtgørelse.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skal udnyttes i
overensstemmelse med formålet med lovforslaget, som bl.a.
er at understøtte udskiftningen af olie- og gasfyr med mere
klimavenlige opvarmningskilder. Nye opvarmningskilder vil
således alene kunne blive omfattet af ordningen i medfør af
det foreslåede stk. 3 i det omfang, de vurderes at være mere
klimavenlige end opvarmning ved olie- eller gasfyr.
Rammerne for den foreslåede statsgarantiordning vil i øv-
rigt være uændrede for lån til udskiftning til nye opvarm-
ningskilder omfattet af det foreslåede stk. 3. Loven vil så-
ledes finde anvendelse på lån til udskiftning af olie- eller
gasfyr med en anden opvarmningskilde omfattet af stk. 3 på
samme måde, som den foreslås at finde anvendelse på lån til
udskiftning af olie- eller gasfyr med en varmepumpe. Dette
indebærer bl.a., at betingelserne for at blive omfattet af ord-
ningen stadig vil skulle opfyldes, herunder i forhold til den
øvre grænse for størrelsen på lånet, ligesom udskiftningen
af opvarmningskilde vil skulle være gennemført inden for
12-måneders fristen, jf. lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 4. Fi-
nansiel Stabilitets stikprøvekontrol vil dermed også omfatte
udskiftning til evt. andre varmekilder omfattet af det fore-
slåede stk. 3, ligesom Finansiel Stabilitet også i forhold til
andre varmekilder omfattet af ordningen vil give meddelelse
til Skatteforvaltningen om tilfælde, hvor en låntager ikke
har gennemført udskiftningen inden for den givne frist, jf.
lovforslagets § 22, stk. 2.
Til § 2
Den foreslåede § 2 angiver de virksomheder, som under
den foreslåede ordning kan yde statsgaranterede lån til de
omfattede forbrugere og andelsboligforeninger. Virksomhe-
derne er i lovforslaget benævnt ejendomskreditgivere, og
afgrænsningen af virksomheder svarer til den, som i dag
anvendes i lov om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne.
Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 1, at statsgarantien kan stilles
for lån, som er ydet af penge- og realkreditinstitutter, som
har hjemsted i Danmark.
Ved pengeinstitut med hjemsted i Danmark forstås en fi-
nansiel virksomhed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, litra a, i
lov om finansiel virksomhed, og som i henhold til § 7 i lov
om finansiel virksomhed har tilladelse til at udøve virksom-
hed som pengeinstitut. Ved realkreditinstitut med hjemsted
i Danmark forstås en finansiel virksomhed omfattet af § 5,
stk. 1, nr. 1, litra b, i lov om finansiel virksomhed, og som
15
i henhold til § 8, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har
tilladelse til at udøve virksomhed som realkreditinstitut.
Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 2, at statsgarantien kan stilles
for lån, som er ydet af kreditinstitutter, som har hjemsted i
et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
og som driver virksomhed her i landet, herunder gennem fi-
lialetablering eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirk-
somhed.
Kreditinstitutter med hjemsted i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, og som gennem filialer
eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser udøver
virksomhed i Danmark, er som udgangspunkt under tilsyn
i deres hjemland. Sådanne kreditinstitutter skal dog også,
med visse undtagelser, efterleve bestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed, hvilket er nærmere reguleret i § 1, stk.
4 og 5, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 3, at statsgarantien kan stilles
for lån, som er ydet af ejendomskreditselskaber, som i med-
før af § 3 i lov om ejendomskreditselskaber har tilladelse til
at udøve virksomhed som ejendomskreditselskab.
Finanstilsynet skal i medfør af § 6 i lov om ejendomskre-
ditselskaber oprette et register over ejendomskreditselska-
ber, som har en sådan tilladelse. Registeret skal være offent-
ligt tilgængeligt.
Ejendomskreditselskabet skal – for at kunne anvende den
foreslåede statsgarantiordning – som led i udøvelsen af sin
erhvervsmæssige virksomhed kunne yde eller give tilsagn
om at yde kredit sikret ved pant i en boligejendom eller en
andelsboligforeningsejendom. Ejendomskreditselskabet skal
dermed erhvervsmæssigt kunne yde boligkreditaftaler, jf. §
1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber.
Generelt til lovforslagets § 2, stk. 1, bemærkes derudover,
at der i lov om finansiel virksomhed, § 43, stk. 2, og i
lov om ejendomskreditselskaber, § 8 a, stk. 2, findes to be-
myndigelsesbestemmelser, hvorefter erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for finansielle virksomheder og ejendomskreditsel-
skaber. Bemyndigelsesbestemmelserne er udnyttet til at ud-
stede bekendtgørelsen om god skik for boligkredit, som er
gældende for samtlige virksomheder omfattet af lovforsla-
gets § 2, stk. 1.
Den foreslåede § 2, stk. 1, angiver alene, hvilke virksom-
heder, der kan yde lån efter ordningen. Lovforslaget inde-
holder derudover en række betingelser, som skal være op-
fyldt, førend ordningen kan finde anvendelse. Det er bl.a. en
betingelse, at lånet ydes mod tinglyst pant i fast ejendom, jf.
den foreslåede § 1.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at er lånet ydet af et realkreditin-
stitut, og en anden ejendomskreditgiver har stillet garanti,
indgået en modregningsaftale, der omfatter tab på lånet,
eller på anden måde indestår over for realkreditinstituttet for
tab på det statsgaranterede lån, så kan statsgarantien ydes til
denne anden ejendomskreditgiver.
Begrebet ejendomskreditgiver henviser til de virksomhe-
der, som er omfattet af stk. 1, hvortil der også henvises i det
foreslåede stk. 2.
Der findes i dag en række samarbejder mellem pengein-
stitutter og realkreditinstitutter, hvor pengeinstitutterne for-
midler lån for realkreditinstitutterne og varetager dele af
kreditsagsbehandlingen på vegne af realkreditinstituttet. I de
samarbejder stiller pengeinstituttet almindeligvis en garanti,
etablerer en modregningsadgang eller på anden måde stiller
sikkerhed for dele af det formidlede lån. Bestemmelsen skal
blandt andet sikre, at ordningen også kan anvendes i de
situationer, hvor det kan være nødvendigt at stille statsga-
rantien over for pengeinstituttet, som bærer risikoen på det
statsgaranterede lån.
Det bemærkes, at det enkelte realkreditinstituts mulighed
for at anvende statsgarantien til nedvægtning i de nævnte
tilfælde vil afhænge af, om den konkrete aftale mellem pen-
geinstituttet og realkreditinstituttet opfylder kravene i kapi-
talkravsforordningens artikel 214, da både den oprindelige
garanti og regarantien skal opfylde kravene til garantier i
artikel 213 og artikel 215, stk. 1, bortset fra at regarantien
ikke behøver at være direkte.
Det foreslås i § 2, stk. 3, at erhvervsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om statsgarantiordningens anvendelse
på tilfælde omfattet af stk. 2, herunder regler der tager høj-
de for, at det kan være en anden ejendomskreditgiver end
realkreditinstituttet, der indsender ansøgningen og varetager
opkrævning og afregning af garantiprovisionen, samt at be-
taling under statsgarantien i disse tilfælde skal ske til en
anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet.
Med bemyndigelsen er det muligt at tage højde for situa-
tionen, hvor en garanti ikke udstedes direkte til ejendoms-
kreditgiver, men i stedet til en formidler, f.eks. et penge-
institut, som indestår for lånet, som er omfattet af statsga-
rantien. Hermed kan erhvervsministeren ved bekendtgørelse
fastsætte nærmere regler, som blandt andet kan tage højde
for, at det kan være en anden ejendomskreditgiver end re-
alkreditinstituttet, der indsender ansøgningen, indgår vilkår-
saftalen, varetager opkrævning og afregning af garantiprovi-
sionen, samt at betaling under statsgarantien i disse tilfælde
skal ske til en anden ejendomskreditgiver end realkreditin-
stituttet.
Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
i tilfælde omfattet af stk. 2 skal visse betingelser, herunder
eksempelvis indgåelse af en vilkårsaftale med Finansiel Sta-
bilitet, opfyldes af både den långivende ejendomskreditgi-
ver, jf. det foreslåede stk. 1, og den formidlende ejendoms-
kreditgiver, jf. det foreslåede stk. 2.
Ved begrebet ejendomskreditgiver forstås de virksomhe-
der, som er oplistet i stk. 1.
Til § 3
Den foreslåede § 3 afgrænser hvilke ejendomme, der
kan blive omfattet af den foreslåede statsgarantiordning. Be-
stemmelsen oplister de betingelser, som skal være opfyldt i
relation til værdien og beliggenheden af en ejendom, for at
staten kan garantere et lån til udskiftning af ejendommens
16
opvarmningskilde fra et olie- eller gasfyr til en varmepumpe
efter den foreslåede ordning.
Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 1, at for at være omfattet
af statsgarantiordningen skal den pågældende boligejendom
eller andelsboligforeningsejendom, jf. § 1, stk. 2, som der
ydes lån sikret ved tinglyst pant i, have en kontantværdi,
som er under 8.000 kr. pr. kvadratmeter, eller som er mellem
8.000 kr. og 10.000 kr. pr. kvadratmeter, hvis ejendommen
er beliggende i et postnummer omfattet af bilag 1.
Det betyder, at den foreslåede statsgarantiordning omfat-
ter boligejendomme og andelsboligforeningsejendomme i
hele Danmark med en kontantværdi på under 8.000 kr. pr.
kvadratmeter (vægtet areal), og at den foreslåede statsgaran-
tiordning derudover omfatter boligejendomme og andelsbo-
ligforeningsejendomme i visse dele af Danmark med en
kontantværdi på mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr. kvadrat-
meter (vægtet areal). Det afgørende tidspunkt for opgørelse
af kontantværdien er tidspunktet for optagelse af det statsga-
ranterede lån.
Kontantværdien pr. kvadratmeter udregnes på baggrund
af det vægtede areal, der er en sædvanlig og anerkendt
beregningsmetode på området, som er aftalt mellem realkre-
ditbranchen og Finanstilsynet. Vægtningsmetoden benyttes
også i statistikkerne for bolighandel i Danmark, herunder
Finans Danmarks boligmarkedsstatistik.
Ejendomskreditgivers opgørelse af ejendommens kontant-
værdi er nærmere behandlet i lovforslagets § 10, stk. 2,
hvortil der henvises.
Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 2, at for at være omfattet af
statsgarantiordningen skal den pågældende ejendom derudo-
ver være beliggende i et område i Danmark, hvor der ikke
er etableret fjernvarme, og hvor der ikke er udsigt til, at der
bliver mulighed for tilkobling til fjernvarmenettet.
At der i et område ikke er udsigt til, at der bliver mulig-
hed for tilkobling til fjernvarmenettet, indebærer, at området
ikke er besluttet udlagt til fjernvarme, herunder omfattet af
et godkendt projektforslag, eller udpeget som et potentielt
fjernvarmeområde, dvs. et område udpeget i kommunalbe-
styrelsens samlede godkendte varmeplan som et område, der
forventes at blive forsynet med fjernvarme. Det afgørende
tidspunkt er tidspunktet for optagelse af lånet til udskiftning
af et olie- eller gasfyr med en varmepumpe.
Den daværende regering (Socialdemokratiet) har i udspil-
let ”Danmark kan mere II” fra april 2022 lagt op til, at alle
husejere med gas- eller oliefyr i løbet af 2022 vil modtage
et brev med oplysninger om, hvorvidt de kan få fjernvarme,
eller om de i stedet skal overveje at skifte opvarmningskilde
til en varmepumpe. Dette tiltag er også omfattet af den
politiske aftale ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022”
af 25. juni 2022. Hvis en borger i den forbindelse modtager
besked om, at vedkommende hverken på tidspunktet for
brevets afsendelse eller senere kan forvente at få fjernvarme,
vil dette eksempelvis kunne være tilstrækkeligt til, at betin-
gelsen i nr. 2 anses for at være opfyldt. Oplysninger vil
eksempelvis også kunne søges i det digitale register planda-
ta.dk.
Det foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til – efter
forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren –
at fastsætte nærmere regler om betingelsen i nr. 2, dvs. hvad
der nærmere skal forstås ved betingelsen om, at ejendom-
men er beliggende i et område, hvor der ikke er etableret
fjernvarme, og hvor der ikke er udsigt til, at der bliver mu-
lighed for tilkobling til fjernvarmenettet, herunder fastsætte
regler, der fraviger betingelsen i nr. 2, jf. det foreslåede stk.
3. Der henvises til bemærkningerne til stk. 3, herunder for
nærmere om ordningens afgrænsning i forhold til potentielle
fjernevarmeområder.
Betingelserne i det foreslåede stk. 1 er kumulative. Den
pågældende ejendom skal således både være værdisat som
angivet i det foreslåede stk. 1, nr. 1, og befinde sig i et
område uden mulighed for tilkobling til fjernvarmenettet
som angivet i det foreslåede stk. 1, nr. 2, for at kunne blive
omfattet af anvendelsesområdet for den foreslåede statsga-
rantiordning.
Henvisningen til andelsboligforeninger i denne lov skal
ses i sammenhæng med afgrænsningen i lovforslagets § 1,
stk. 2, hvortil der også henvises i den foreslåede § 3. De
omfattede andelsboligforeninger er i medfør heraf ejendom-
me, hvor mindst 80 pct. af ejendommens samlede brutto-
etageareal kan henføres til ejendomskategorien ”private an-
delsboliger”, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer. Andelsboligforeninger, som ikke
opfylder denne betingelse, er ikke omfattet af lovforslaget
og dermed den foreslåede statsgarantiordning, jf. § 1, stk. 2.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at boligejendomme med tilladelse
som fleksbolig, jf. § 41 a i lov om planlægning, ikke er
omfattet af statsgarantiordningen.
Fritidshuse er ikke omfattet af den foreslåede statsgaranti-
ordning. Det er heller ikke hensigten, at fleksboliger skal
omfattes af ordningen. Fleksboliger er helårsboliger uden
bopælspligt, som kan anvendes som fritidshuse, men som
ejeren også kan flytte permanent ind i og anvende som
helårsbolig.
Det forhold, at statsgarantiordningen ikke omfatter fleks-
boliger, afskærer ikke forbrugere fra at opnå lån med stats-
garanti til udskiftning af opvarmningskilde i en boligejen-
dom, som tidligere har været anvendt som fleksbolig.
I de statsgaranterede låns løbetid vil det således være i
strid med betingelserne i dette lovforslag, hvis en forbruger
ansøger om og opnår tilladelse til at anvende boligejendom-
men som fleksbolig. I så fald finder bestemmelsen i lovfor-
slagets § 23, stk. 1, nr. 2, anvendelse, hvilket betyder, at det
statsgaranterede lånebeløb forfalder til indfrielse straks.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at erhvervsministeren efter for-
handling med klima-, energi- og forsyningsministeren skal
kunne fastsætte nærmere regler om betingelsen i stk. 1,
nr. 2, herunder regler om, at betingelsen i stk. 1, nr. 2,
fraviges. Stk. 1, nr. 2, afgrænser den foreslåede statsgaranti-
ordning til at omfatte ejendomme beliggende i Danmark i et
område, hvor der ikke er etableret fjernvarme, og hvor der
ikke er udsigt til, at der bliver mulighed for tilkobling til
fjernvarmenettet.
17
Reglerne fastsættes efter forhandling med klima-, energi-
og forsyningsministeren, da varmeforsyning henhører under
klima-, energi- og forsyningsministeriets ressort.
Den daværende regering (Socialdemokratiet) har i udspil-
let ”Danmark kan mere II” fra april 2022 lagt op til, at alle
husejere med gas- eller oliefyr i løbet af 2022 vil modtage
et brev med oplysninger om, hvorvidt de kan få fjernvarme,
eller om de i stedet skal overveje at skifte opvarmningskilde
til en varmepumpe. Dette tiltag er også omfattet af den
politiske aftale ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022”
af 25. juni 2022. Der henvises til bemærkningerne til det
foreslåede stk. 1, nr. 2. Det er således forventningen, at den
enkelte borger – og forbruger – får besked om, hvorvidt de
vil kunne blive tilkoblet fjernvarme.
Afgrænsningen af hvad der forstås ved et område, der er
uden for de områder, som har fjernvarme, eller som har ud-
sigt til, at der bliver mulighed for tilkobling til fjernvarme,
er central for den foreslåede statsgarantiordning. På den bag-
grund foreslås det at bemyndige erhvervsministeren til – ef-
ter forhandling med klima, energi- og forsyningsministeren
– at fastsætte nærmere regler om, hvad der skal forstås ved
betingelsen i stk. 1, nr. 2, herunder regler om, at betingelsen
i stk. 1, nr. 2, fraviges.
Erhvervsministeren vil på baggrund af den foreslåede be-
myndigelsesbestemmelse og efter forhandling med klima-,
energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte nærmere
regler om, hvilke områder der i forhold til den foreslåede
lov og statsgarantiordning skal betragtes som værende uden
for fjernvarmenettet. Bemyndigelsen vil dermed kunne an-
vendes til at fastsætte nærmere kriterier for, at betingelsen
i stk. 1, nr. 2, er opfyldt. Erhvervsministeren vil herunder
– på baggrund af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
og efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsmini-
steren – kunne fastsætte regler om, at betingelsen i stk. 1, nr.
2, fraviges.
At erhvervsministeren efter forhandling med klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil kunne fravige betingelsen i
stk. 1, nr. 2, indebærer, at der på bekendtgørelsesniveau kan
fastsættes regler, der fraviger udgangspunktet i stk. 1, nr. 2,
om, hvilke områder i Danmark der ikke har udsigt til, at der
bliver mulighed for tilkobling til fjernvarmenettet.
Bemyndigelsen til at fravige stk. 1, nr. 2, forudsættes an-
vendt i forhold til afgrænsningen af, om potentielle fjernvar-
meområder er omfattet af stk. 1, nr. 2, og dermed om boliger
beliggende i potentielle fjernvarmeområder kan omfattes af
den foreslåede ordning.
Potentielle fjernvarmeområder, dvs. områder udpeget i
kommunalbestyrelsens samlede godkendte varmeplan som
et område, der forventes at blive forsynet med fjernvarme,
er som udgangspunkt områder med mulighed for fjernvar-
me. Potentielle fjernvarmeområder vil derfor som udgangs-
punkt ikke blive betragtet som områder, hvor der ikke er
udsigt til, at der bliver mulighed for tilkobling til fjernvar-
menettet, jf. stk. 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Dette
kan – i medfør af den foreslåede bemyndigelse – fraviges,
således at det fastsættes, at potentielle fjernvarmeområder
skal være omfattet af stk. 1, nr. 2, og dermed betragtes som
områder, hvor der ikke er udsigt til, at der bliver mulighed
for tilkobling til fjernvarmenettet.
Ministerens adgang til – efter forhandling med klima-,
energi- og forsyningsministeren – at fastsætte regler, der
fraviger betingelsen i stk. 1, nr. 2, skal ses i lyset af, at der i
forlængelse af de ovennævnte politiske udspil er igangsat en
række tiltag med henblik på hurtig udrulning af fjernvarme i
Danmark. Dette indebærer, at flere områder er og forventes
udpeget som potentielle fjernvarmeområder.
Bemyndigelsen giver bedre mulighed for at sikre, at ord-
ningen omfatter de ejendomme, som er tiltænkt at skulle
omfattes af ordningen, nemlig ejendomme, der ikke har ud-
sigt til, at der bliver mulighed for tilkobling til fjernvarmen-
ettet. Dette skyldes, at det med bemyndigelsesbestemmelsen
bliver muligt at fastsætte en afgrænsning af ordningen, som
kan baseres bl.a. på status på udrulningen af fjernvarme
i Danmark, herunder hvilke mere aktuelle udsigter der er
for at få fjernvarme i de områder, som er udpegede som
potentielle fjernvarmeområder.
I 2023 forventes en række potentielle fjernvarmeområder
at blive omfattet af godkendte projektforslag og dermed
besluttet udlagt til fjernvarme som led i den hurtigere udrul-
ning af fjernvarme.
Bemyndigelsen forventes anvendt herefter, hvorved ejen-
domme beliggende i potentielle fjernvarmeområder vil kun-
ne omfattes af ordningen.
Til § 4
Det foreslås i § 4, stk. 1, 1. pkt., at statsgaranti kan ydes til
serielån og annuitetslån med en løbetid på højst 10 år.
Ved serielån forstås et lån, hvor afdraget er konstant i hele
lånets løbetid. Ved annuitetslån forstås et lån, hvor ydelsen
er konstant i hele lånets løbetid.
Afdragsfrihed er således ikke en mulighed for det statsga-
ranterede lån. Det er begrundet i, at det reducerer statens
risiko, når kunden afdrager på et lån, som er statsgaranteret.
Lånene kan have en løbetid på op til 10 år. Ejendomskre-
ditgiveren kan dog betinge sig, at løbetiden er kortere end
10 år, og det er muligt, at ejendomskreditgiveren i nogle
tilfælde vil tilbyde kortere løbetid, f.eks. en løbetid på 5 år.
Det bemærkes i øvrigt, at ejendomskreditgiverne vil være
underlagt de almindelige regler, der gælder ved formidling
af boliglån til låntagerne. Dette omfatter blandt andet regler-
ne om god skik m.v. i bekendtgørelsen om god skik for
boligkredit. Det forventes derfor, at låneprodukterne omfat-
tet af ordningen vil blive udbudt på sædvanlige og rimelige
vilkår.
Det foreslås i § 4, stk. 1, 2. pkt., at belåningen skal ligge
inden for 80 pct. af ejendommens kontantværdi.
Lånet skal således, for at blive omfattet af statsgarantiord-
ningen, ligge inden for den del af ejendommens belåning,
som vil kunne udgøre realkreditbelåning. For både bolig-
ejendomme og andelsboligforeninger udgør denne del 80
18
pct. af ejendommens kontantværdi, jf. lov om realkreditlån
og realkreditobligationer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den eksisteren-
de belåning for den pågældende ejendom er mindre end 80
pct. forud for anvendelse af den foreslåede ordning.
Det er ikke et krav, at lånet, omfattet af ordningen, udgør
et realkreditlån, men alene at lånebeløbet ligger inden for
grænserne af et realkreditlån.
Hvis ikke hele lånebeløbet til udskiftning af et olie- eller
gasfyr med en varmepumpe kan rummes inden for grænse-
rne for realkreditbelåning, kan der efter ordningen ydes et
mindre lån med statsgaranti. Betingelserne for at blive om-
fattet af ordningen er i tilfælde heraf de samme.
Et lån med statsgaranti, der udgør en delvis finansiering
af udskiftningen til varmepumpe, kan dermed eventuelt sup-
pleres med anden form for finansiering. Det er således ikke
et krav, at lånet omfattet af ordningen udgør fuldstændig
finansiering af udskiftningen af et olie- eller gasfyr med en
varmepumpe. Det er dog i alle tilfælde et krav, at låntage-
re omfattet af ordningen faktisk udskifter deres olie- eller
gasfyr med en varmepumpe inden for 12 måneder fra det
tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til
tinglysning, jf. lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 4.
Om lånet kan rummes inden for 80 pct. af ejendommens
kontantværdi forudsætter en opgørelse af ejendommens
kontantværdi. Ejendommens kontantværdi opgøres af ejen-
domskreditgiver i forbindelse med långivningen. Det rele-
vante tidspunkt for opgørelsen af ejendommens kontantvær-
di er i denne sammenhæng tidspunktet for långivningen og
ikke efter installationen af varmepumpen.
Ejendomskreditgivers opgørelse af ejendommens kontant-
værdi er nærmere behandlet i lovforslagets § 10, stk. 2,
hvortil der henvises.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at for lån ydet med pant i en
boligejendom må hovedstolen ikke overstige 150.000 kr.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter et maksimum for
hovedstolen for statsgaranterede lån ydet efter ordningen til
en forbruger til udskiftning af et olie- eller gasfyr med en
varmepumpe i dennes boligejendom, jf. lovforslagets § 1,
stk. 1. En forbruger kan dermed få statsgaranti på lån, der
inklusive stiftelsesomkostninger og eventuelle kurstab udgør
op til 150.000 kr.
Det er forventningen, at et lånebeløb på 150.000 kr. vil
kunne dække udgifterne forbundet med udskiftningen af
et olie- eller gasfyr med en varmepumpe i en boligejen-
dom. Det er dog ikke et krav for at blive omfattet af den
foreslåede ordning, at lånebeløbet på op til 150.000 kr. dæk-
ker samtlige omkostninger forbundet med udskiftningen.
Omkostningerne forbundet med udskiftning af et olie- el-
ler gasfyr med en varmepumpe i andelsboligforeninger vil
afhænge af størrelsen på den pågældende ejendom. En an-
delsboligforening vil i mange tilfælde være større end en bo-
ligejendom, og udskiftes olie- eller gasfyret eksempelvis til
en varmepumpe, kan der være behov for etablering af flere
varmepumper i ejendommen. Da omkostningerne forbundet
med udskiftningen afhænger af størrelsen på ejendommen,
kan der ikke på forhånd fastsættes en øvre grænse for ho-
vedstolen på lån til andelsboligforeninger.
Det er en betingelse for anvendelsen af den foreslåede
statsgarantiordning i forhold til lån til andelsboligforeninger,
at lånet ydes med henblik på udskiftning af olie- eller gas-
fyr i ejendommen tilhørende andelsboligforeningen med en
eller flere varmepumper. Lån ydet enten helt eller delvis til
andre formål end dette kan ikke omfattes af ordningen. Der
vil dermed i alle tilfælde skulle være sammenhæng mellem
lånets størrelse og omkostningerne forbundet med udskift-
ningen af opvarmningskilde.
Det foreslås i § 4, stk. 3, 1. pkt., at ejendomskreditgiveren
skal sikre, at det fremgår af låneaftalen, at ejendomskredit-
giver videregiver oplysninger om låntageren til Finansiel
Stabilitet.
I forbindelse med indsendelse af ansøgning om statsga-
ranti efter den foreslåede § 9, stk. 1, vil ejendomskreditgi-
ver videregive oplysninger om låntager til Finansiel Stabi-
litet. Dette vil bl.a. omfatte identifikationsoplysninger på
låntageren samt oplysninger indeholdt i låneaftalen. Denne
videregivelse skal afspejles i låneaftalen.
Det følger herudover af den foreslåede § 17, stk. 1, at
Finansiel Stabilitet kan anmode en ejendomskreditgiver om
at fremsende oplysninger om låneaftaler og låntagere, som
er omfattet af statsgarantiordningen. Finansiel Stabilitet kan
blandt andet anmode ejendomskreditgiveren om det materia-
le, der ligger til grund for kreditværdighedsvurderingen og
ejendomsvurderingen. Ejendomskreditgiveren vil have en
retlig forpligtelse til at videregive det pågældende materiale.
For at sikre en gennemsigtig behandling af personoplys-
ninger, forpligtes ejendomskreditgiveren efter § 4, stk. 3, 1.
pkt., til at oplyse låntageren om, at ejendomskreditgiveren
videregiver oplysninger om låntageren til Finansiel Stabili-
tet.
Det foreslås i § 4, stk. 3, 2. pkt., at det desuden skal
fremgå af låneaftalen, at låntager efter anmodning fra ejen-
domskreditgiveren skal indsende dokumentation for udskift-
ningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kontrolbe-
stemmelsen i lovforslagets § 22.
Finansiel Stabilitet fører i medfør af lovforslagets § 22,
stk. 1, stikprøvekontrol med, at låntagere omfattet af stats-
garantiordningen gennemfører udskiftningen af olie- eller
gasfyret med en varmepumpe, og at dette sker inden 12
måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet
er anmeldt til tinglysning.
Det er ejendomskreditgiver, som varetager kommunikatio-
nen med låntager.
Finansiel Stabilitet kan til brug for stikprøvekontrollen
anmode ejendomskreditgivere omfattet af ordningen om at
indsende dokumentation for, at låntager har foretaget en
udskiftning af sit olie- eller gasfyr med en varmepumpe, jf.
lovforslagets § 18, stk. 1.
For at kunne overholde lovforslagets § 18, stk. 1, skal
19
ejendomskreditgivere have adgang til dokumentation for, at
låntager har gennemført en udskiftning af opvarmningskil-
de. Det foreslås på den baggrund, at låntager i låneaftalen
skal forpligtes til at indsende dokumentation for udskiftnin-
gen til ejendomskreditgiver, når denne anmoder herom. Her-
ved kan ejendomskreditgiver indsende dokumentationen til
Finansiel Stabilitet til brug for dennes stikprøvekontrol med
ordningen efter lovforslagets § 22.
Det statsgaranterede lån forfalder til indfrielse straks i
tilfælde, hvor låntager ikke medvirker til at dokumentere,
at udskiftningen af olie- eller gasfyret er gennemført, jf.
lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås i § 4, stk. 3, 3. pkt., at det skal fremgå af
låneaftalen, at det statsgaranterede lånebeløb forfalder til
indfrielse straks i tilfælde omfattet af § 23, stk. 1.
Lovforslagets § 23 har til formål at sikre, at der ikke
ydes statsgaranterede lån til formål, som ligger uden for
lovforslagets anvendelsesområde.
Efter § 23, stk. 1, forfalder det statsgaranterede lån til
indfrielse straks, hvis forbrugeren tager ejendommen i brug
til andre formål end boligejendom, eller hvis en ejendom
omfattet af lovens § 1, stk. 2, tages i brug til andre formål
end som andelsboligforening. Det samme gælder, hvis for-
brugeren får tilladelse til at anvende boligejendommen som
fleksbolig, jf. § 41 a i lov om planlægning.
Endvidere forfalder det statsgaranterede lån til indfrielse
straks i det tilfælde, hvor låntageren ikke gennemfører ud-
skiftningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe inden
for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed
for lånet er anmeldt til tinglysning.
Efter § 23, stk. 1, nr. 5, forfalder det statsgaranterede lån
til indfrielse straks i tilfælde, hvor låntager ikke medvirker
til at dokumentere, at udskiftningen af olie- eller gasfyret
med en varmepumpe er gennemført, jf. § 18. Der henvises
til § 23, stk. 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil for nærmere
om indholdet heraf.
Det forhold, at det statsgaranterede lånebeløb forfalder til
indfrielse straks i de nævnte situationer, følger direkte af
lovforslagets § 23, stk. 1, men skal af hensyn til låntageren
også indsættes som et aftalevilkår mellem ejendomskredit-
giveren og låntageren. Vilkåret skal derfor fremgå af den
statsgaranterede låneaftale, som indgås mellem de to parter.
For så vidt angår konsekvensen af, at ejendomskreditgive-
ren undlader at kræve lånet indfriet i tilfælde omfattet af §
23, stk. 1, henvises til lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 5. Lov-
forslagets § 4, stk. 3, foreslås indsat i loven ud fra et hensyn
til låntagere omfattet af ordningen, da de forhold, som fore-
slås at skulle fremgå af låneaftalen, er særligt relevante for
og vedrører låntagerne.
Til § 5
Det foreslås i § 5, 1. pkt., at en forbruger til enhver tid
kun kan have statsgaranteret lån efter ordningen i én bolig-
ejendom.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at en forbruger under
statsgarantiordningen til enhver tid kun kan have statsgaran-
ti på lån i én boligejendom. Ordningen er således begrænset
til maksimalt én boligejendom pr. forbruger. Det vil derfor
ikke være muligt at optage statsgaranteret lån i to boligejen-
domme på samme tid.
Bestemmelsen udelukker ikke ægtefæller, samlevende el-
ler samboende i et bofællesskab fra at optage ét fælles lån
omfattet af ordningen. I sådanne tilfælde, hvor ægtefæller,
samlevende eller samboende i et bofællesskab optager ét
fælles lån, anses samtlige i lånet deltagende parter for at
have opbrugt muligheden for én garanti pr. forbruger. Har
parterne eksempelvis optaget et fælles lån til finansiering af
udskiftning af et olie- eller gasfyr, kan parterne derfor først
benytte ordningen igen, når de ikke længere deltager i det
fælles lån.
Det foreslås i § 5, 2. pkt., at for en andelsboligforening, jf.
§ 1, stk. 2, kan der alene etableres ét statsgaranteret lån efter
ordningen.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at en andelsboligfor-
ening under statsgarantiordningen kun kan have statsgaranti
på ét lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en eller
flere varmepumper.
Til § 6
Det foreslås i § 6, stk. 1, at Finansiel Stabilitet efter ansøg-
ning, jf. § 9, meddeler tilsagn om statsgaranti for lån, når
betingelserne i §§ 1-5, 10 og 11 er opfyldt.
Det følger heraf, at Finansiel Stabilitet skal meddele til-
sagn om statsgaranti, når de i lovforslaget anførte betingel-
ser er opfyldt. Tilsagnet meddeles ejendomskreditgiveren, jf.
§ 2, stk. 1, og § 7, stk. 1.
§ 6, stk. 1, vedrører selve garantistillelsen, som først ud-
stedes efter lånets indgåelse.
Finansiel Stabilitet vil på et tidligere tidspunkt forud for
tinglysningen af pantet til sikkerhed for lånet, hvor statsga-
rantien endnu ikke er stillet, kunne bekræfte over for ejen-
domskreditgiveren, at der vil kunne ydes statsgaranti på det
foreliggende grundlag. En sådan meddelelse forudsætter, at
Finansiel Stabilitet har modtaget de nødvendige oplysninger
til brug herfor.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at statsgarantien løber, indtil det
statsgaranterede lån er fuldt ud afdraget, medmindre § 26
finder anvendelse.
Det første led af bestemmelsen indebærer, at statsgaranti-
en består, indtil lånet er helt afdraget.
Det andet led i bestemmelsen henviser til, at statsgarantien
i visse tilfælde kan være bortfaldet i medfør af den foreslåe-
de § 26. I sådanne tilfælde bortfalder statsgarantien, inden
lånet er fuldt ud afdraget.
Til § 7
Det fremgår af det foreslåede § 7, stk. 1, at statsgarantien
ydes som en direkte garanti over for ejendomskreditgiveren,
jf. § 2, stk. 1, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen har sammenhæng med artikel 213, stk. 1,
20
litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af
forordning (EU) nr. 648/2012 (kapitalkravsforordningen),
hvorefter det blandt andet er et krav til garantier, at kredit-
risikoafdækningen skal være direkte, for at kreditinstituttet
kan opnå en lavere risikovægt på kreditaftalen.
Som en undtagelse til § 7, stk. 1, fremgår det af det
foreslåede § 7, stk. 2, at når et realkreditlån formidles af
en anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet, og
denne anden ejendomskreditgiver har stillet garanti, indgået
en modregningsaftale, der omfatter tab på lånet, eller på
anden måde har indestået for tab på den statsgaranterede
låneaftale, jf. § 2, stk. 2, så kan statsgarantien udstedes som
en regaranti på denne anden ejendomskreditgivers garanti,
modregning eller indeståelse over for realkreditinstituttet.
Der findes i dag en række samarbejder mellem pengein-
stitutter og realkreditinstitutter, hvor pengeinstitutterne for-
midler lån for realkreditinstitutterne og varetager dele af
kreditsagsbehandlingen på vegne af realkreditinstituttet. I de
samarbejder stiller pengeinstituttet almindeligvis en garanti,
etablerer en modregningsadgang eller på anden måde stiller
sikkerhed for dele af det formidlede lån. Bestemmelsen skal
blandt andet sikre, at ordningen også kan anvendes i de
situationer, hvor det kan være nødvendigt at stille statsga-
rantien over for pengeinstituttet, som bærer risikoen på den
statsgaranterede låneaftale.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med artikel
213-215 i kapitalkravsforordningen, som omhandler garan-
tier og regarantier fra staten og andre dele af den offentlige
sektor. Når den oprindelige garanti opfylder kravene til ga-
rantier i kapitalkravsforordningens artikel 213 og 215, følger
det af artikel 214, stk. 1, litra b, at regarantien, som i øvrigt
skal opfylde kravene i artikel 214, stk. 1, litra a-c, ikke
behøver at være direkte.
Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med §
2, stk. 2, hvoraf det fremgår, at statsgarantien i de nævnte
tilfælde kan ydes til en anden ejendomskreditgiver end den
långivende ejendomskreditgiver.
Det følger af det foreslåede § 7, stk. 3, at Finansiel Stabili-
tet udsteder en garantierklæring, der dokumenterer garantien
eller regarantien på den konkrete låneaftale.
Bestemmelsen i § 7, stk. 3, har således til formål at sik-
re ejendomskreditgiveren en kontrakt vedrørende kreditrisi-
koafdækningen, som udtrykkeligt dokumenterer den forplig-
telse, garantistilleren har påtaget sig. Garantierklæringen er
ejendomskreditgiverens kontrakt og dokumentation, jf. ka-
pitalkravsforordningens artikel 213, stk. 1, litra d, sammen-
holdt med kapitalkravsforordningens artikel 215, stk. 1, litra
b.
Det foreslåede § 7, stk. 4, fastsætter de overordnede krav
til indholdet af garantierklæringen. Garantierklæringen skal
således i henhold til § 7, stk. 4, nr. 1, identificere den under-
liggende låneaftale; i henhold til § 7, stk. 4, nr. 2, indeholde
oplysning om størrelsen og løbetiden på den underliggende
låneaftale; og i henhold til § 7, stk. 4, nr. 3, indeholde oplys-
ninger om dækning under statsgarantien.
Det foreslås i § 7, stk. 5, at erhvervsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om indholdet af garantierklæringen og
processen for meddelelse af statsgaranti efter denne lov.
Ved fastsættelsen af de nærmere regler skal der blandt
andet tages hensyn til, at det er hensigten, at garantistillelsen
skal kunne opnå anerkendelse som ufinansieret kreditrisi-
koafdækning i henhold til kapitalkravsforordningen. Ufinan-
sieret kreditrisikoafdækning defineres i kapitalkravsforord-
ningens artikel 4, stk. 1, nr. 59, som en ”teknik til kredit-
risikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et
instituts eksponering skyldes tredjemands forpligtelse til at
betale et beløb i tilfælde af låntagers misligholdelse eller an-
dre nærmere angivne kredithændelser”. Det er hensigten, at
statens forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntage-
rens misligholdelse skal respektere de relevante betingelser
for behandling af garantier som ufinansieret kreditrisikoaf-
dækning, jf. kapitalkravsforordningens artikel 213 og 215,
sammenholdt med artikel 214, således at ejendomskreditgi-
veren, som statsgarantien er udstedt til, opnår en kapitallet-
telse i kapitalkravet.
De nærmere regler om processen for meddelelsen af stats-
garanti kan bl.a. indebære, at Finansiel Stabilitet på et
tidspunkt, som ligger forud for tinglysningen af pantet til
sikkerhed for lånet, vil kunne bekræfte over for ejendoms-
kreditgiveren, om der vil kunne ydes statsgaranti på det
foreliggende grundlag.
Til § 8
Det foreslås i § 8, 1. pkt., at statsgarantien omfatter 90 pct.
af lånebeløbet.
En risikodeling på 90/10 betyder, at staten dækker 90 pct.
af eventuelle tab på låneaftalen, og at ejendomskreditgiveren
dækker de resterende 10 pct. Den foreslåede risikodeling
skal ses som et supplement til de øvrige værn i ordnin-
gen mod utilsigtet brug (krav til kreditværdighedsvurdering,
værdiansættelse, prissætning samt grænse på kvadratmeter-
pris) og har derudover også den virkning, at det højst er
90 pct. af det samlede lån, som kan opnå anerkendelse
som ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til kapital-
kravsforordningen.
Det foreslås endvidere i § 8, 2. pkt., at tab bæres pro
rata med ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, eller i tilfælde
omfattet af lovforslagets § 7, stk. 2, med den formidlende
ejendomskreditgiver.
At tabet bæres pro rata betyder, at ejendomskreditgiveren
og staten hver især hæfter for en andel af tabet, nemlig
henholdsvis 1/10 og 9/10.
Begrebet ejendomskreditgiver henviser til de virksomhe-
der, som er omfattet af § 2, stk. 1, hvortil der også henvises i
det foreslåede § 8, 2. pkt.
I tilfælde omfattet af lovforslagets § 7, stk. 2, vil tabet
bæres pro rata med den formidlende ejendomskreditgiver,
som er den ejendomskreditgiver, som regarantien er stillet
til.
21
Til § 9
Det foreslås i § 9, stk. 1, 1. pkt., at ansøgning om statsga-
ranti skal indsendes til Finansiel Stabilitet af ejendomskre-
ditgiveren, jf. § 2, stk. 1. Det foreslås i § 9, stk. 1, 2. pkt.,
at ansøgningen skal indeholde oplysninger om ejendomskre-
ditgiveren, låneaftalen, låntageren og ejendommen, herunder
oplysninger om ejendommens eksisterende opvarmningskil-
de.
Oplysningerne i ansøgningen skal være tilstrækkelige til,
at Finansiel Stabilitet kan vurdere, om den konkrete ansøg-
ning overholder betingelserne i lovens §§ 1-5, idet det i øv-
rigt kræves, at ejendomskreditgiveren har indgået en vilkårs-
aftale med Finansiel Stabilitet efter lovforslagets § 11. De
nærmere krav til ansøgningens indhold forventes udmøntet i
en bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 9, stk. 2.
Såfremt ejendomskreditgiveren ikke forinden indsendelse
af ansøgningen om statsgaranti har indgået en vilkårsaftale
med Finansiel Stabilitet efter lovforslagets § 11, vil vilkår-
saftalen skulle indgås på dette tidspunkt. Ejendomskreditgi-
verens ansøgning efter § 9 vil i så fald yderligere skulle
indeholde de oplysninger, som efter regler udstedt i medfør
af § 11, stk. 2, kræves for at indgå en vilkårsaftale.
Det forudsættes i bestemmelsen, at ejendomskreditgiveren
varetager kommunikationen med låntageren.
Det foreslås i § 9, stk. 2, 1. pkt., at erhvervsministeren
kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger ejen-
domskreditgiveren skal afgive i forbindelse med ansøgning
om garanti. Det foreslås endvidere i § 9, stk. 2, 2. pkt.,
at erhvervsministeren endvidere kan fastsætte regler om,
hvordan oplysningerne skal afgives, herunder regler om at
oplysningerne skal indgives digitalt.
Dette kan blandt andet omfatte regler om, at ejendomskre-
ditgiver skal indsende oplysninger om den foretagne ejen-
domsvurdering og kreditværdighedsvurdering, den pågæl-
dende låneaftale, samt øvrige oplysninger om låntageren og
ejendommen. Det kan endvidere være oplysninger om den
varmepumpe, som forventes etableret på ejendommen. Er-
hvervsministeren kan derudover indføre regler om, hvordan
oplysningerne skal afgives, samt regler om at oplysningerne
skal indgives digitalt. Dette medfører, at erhvervsministeren
kan indføre krav om, at ejendomskreditgiveren skal benytte
en bestemt digital løsning ved indsendelse af oplysningerne
til Finansiel Stabilitet.
Til § 10
Den foreslåede § 10 indeholder en række forpligtelser,
som ejendomskreditgiveren skal gennemføre i forbindelse
med udstedelse af lån, som omfattes af statsgarantiordnin-
gen.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at ejendomskreditgiveren
før indsendelse af ansøgningen skal foretage en kreditvær-
dighedsvurdering af låntageren. Vurderingen skal foretages
med udgangspunkt i et lån på samme størrelse uden statsga-
ranti. Resultatet af kreditværdighedsvurderingen skal sand-
synliggøre, at låntageren kan overholde sine forpligtelser i
henhold til låneaftalen.
Ved kreditværdighedsvurdering forstås en vurdering af
låntagerens kreditværdighed foretaget af ejendomskreditgi-
ver i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c, samt
regler fastsat i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed og § 8 a, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber.
Bemyndigelserne i lov om finansiel virksomhed og lov
om ejendomskreditselskaber er udnyttet til at udstede be-
kendtgørelsen om god skik for boligkredit, som indeholder
nærmere regler om kreditværdighedsvurderinger i §§ 19 og
20. Det følger heraf, at en boligkreditgiver før indgåelsen
af en boligkreditaftale skal foretage en grundig vurdering af
låntagerens kreditværdighed og heri inddrage de relevante
oplysninger for at fastslå sandsynligheden for, at låntageren
har vilje og evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold
til boligkreditaftalen. En boligkreditgiver må alene indgå
en boligkreditaftale med en låntager, hvis resultatet af kre-
ditværdighedsvurderingen sandsynliggør, at låntageren kan
overholde boligkreditaftalen.
Vurderingen af kreditværdighed foretages, jf. § 20 i be-
kendtgørelsen om god skik for boligkredit, på grundlag af
oplysninger om låntagerens indtægter og udgifter og andre
finansielle og økonomiske forhold, der er nødvendige, til-
strækkelige og forholdsmæssigt afpassede. Oplysninger skal
indhentes fra relevante kilder, herunder fra låntageren. Bo-
ligkreditgiveren gør låntageren opmærksom på, at låntage-
ren skal give korrekte og fuldstændige oplysninger, og
at retsvirkningen af utilstrækkelige oplysninger indebærer,
at kreditværdighedsvurderingen ikke kan foretages, og at
boligkreditten ikke kan bevilges. Kreditværdighedsvurderin-
gen må ikke alene basere sig på, at værdien af en fast ejen-
dom er højere end kreditbeløbet i boligkreditaftalen, eller
formodning om at ejendommen vil stige i værdi.
Reglerne i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit
er gældende for samtlige virksomheder omfattet af lovfor-
slagets § 2, stk. 1.
Forpligtelsen til at foretage en kreditværdighedsvurdering
af en forbruger, før der indgås en kreditaftale, følger desu-
den af § 7 c, stk. 1, i kreditaftaleloven.
Kreditværdighedsvurderingen vil således skulle foreta-
ges i overensstemmelse med de almindelige regler, der
gælder for kreditværdighedsvurderinger på boligkreditområ-
det. Dette omfatter reglerne i kreditaftalelovens § 7 c og
reglerne i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit.
Kreditværdighedsvurderingen skal foretages med ud-
gangspunkt i et lån på samme størrelse uden statsgaran-
ti. Dette indebærer, at statsgarantien ikke må påvirke vurde-
ringen af låntagerens kreditværdighed.
Det foreslås i § 10, stk. 2, 1. pkt., at ejendomskreditgiver
før indsendelse af ansøgningen skal have foretaget en ansæt-
telse af kontantværdien af den pågældende ejendom efter
reglerne i § 10 i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v.
Ansættelsen af kontantværdien er relevant til brug for vur-
dering af, om betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1, om kontant-
værdi pr. kvadratmeter (vægtet areal) og i § 4, stk. 1, om
belåningsinterval er opfyldt for den pågældende ejendom.
22
Denne bestemmelse fastlægger således grundprincipperne
for den værdiansættelse af ejendommen, som ejendomskre-
ditgiveren skal foretage forud for indgåelsen af en låneaftale
omfattet af ordningen.
Det bemærkes, at det følger af § 22 i bekendtgørelsen
om god skik for boligkredit, at boligkreditgivere ved ydelse
af boligkreditaftaler skal anvende pålidelige standarder ved
værdiansættelsen af den faste ejendom, som ligger til grund
for boligkreditaftalen. Boligkreditgiver skal desuden sikre,
at pålidelige standarder anvendes, når tredjemand foretager
værdiansættelsen på kreditgivers vegne. Pålidelige standar-
der er de regler, der fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 807
af 31. maj 2022 om værdiansættelse af pant og lån i fast
ejendom som sikkerhed for udstedelse af dækkede obligatio-
ner.
Reglerne i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit
er gældende for samtlige virksomheder omfattet af lovfor-
slagets § 2, stk. 1. Dermed vil den samme værdiansættelses-
metode skulle anvendes af alle ejendomskreditgivere, som
er omfattet af lovforslaget.
Ejendomskreditgivere omfattet af lovforslagets § 2, stk.
1, skal således ansætte en kontantværdi af ejendommen
omfattet af statsgarantiordningen til brug for låneudmålin-
gen. Denne værdi skal ligge inden for det skønnede beløb,
som ejendommen kan handles til på værdiansættelsesdatoen
ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber
og en interesseret sælger på normale markedsvilkår, hvor
parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag,
med forsigtighed og uden tvang (markedsværdi). Forhold,
der betinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansæt-
telsen.
Det relevante tidspunkt for opgørelsen af ejendommens
kontantværdi er i denne sammenhæng tidspunktet for lån-
givningen og ikke efter udskiftningen af olie- eller gasfyret
er gennemført.
Det foreslås i § 10, stk. 2, 2. pkt., at ejendomskreditgive-
ren skal sikre, at kontantværdien fastsættes af en vurderings-
sagkyndig, der har de nødvendige kvalifikationer, evner og
erfaringer til at foretage en værdiansættelse. Det foreslås
endvidere i § 10, stk. 2, 3. pkt., at den vurderingssagkyndige
skal være uafhængig af kreditbevillingsprocessen.
I medfør af §§ 12 og 33 f i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer er der udstedt regler om værdiansættelse
af pant og lån i fast ejendom som sikkerhed for udstedelse
af dækkede obligationer. Disse regler er kun gældende for
realkreditinstitutter samt for pengeinstitutters værdiansættel-
se af pant og lån i fast ejendom, som stilles til sikkerhed for
udstedelse af særligt dækkede obligationer. Ejendomskredit-
selskaber er således ikke omfattet af reglerne. Det følger af
reglerne, at besigtigelse og værdiansættelse af fast ejendom
skal foretages af en vurderingssagkyndig ansat i instituttet,
jf. forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber artikel 208, stk.
3, litra b. Reglerne giver også mulighed for brug af vurde-
ringssagkyndige, der ikke er ansat i instituttet, såfremt visse
betingelser overholdes. Reglerne fastsætter desuden krav om
besigtigelse af den faste ejendom, der skal værdiansættes,
samt dokumentationskrav.
For at sikre at alle lån omfattet af ordningen indgås på
baggrund af en forsvarlig opgørelse af ejendommens kon-
tantværdi, foreslås det i § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt., at
ejendomskreditgiveren skal sikre, at kontantværdien fastsæt-
tes af en vurderingssagkyndig. Den vurderingssagkyndige
skal have de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaringer
til at foretage værdiansættelsen. Såfremt den vurderingssag-
kyndige er ansat hos ejendomskreditgiveren, skal den vurde-
ringssagkyndige være uafhængig af kreditbevillingsproces-
sen. Den vurderingssagkyndige kan også være en person,
som ikke er ansat hos ejendomskreditgiveren, eksempelvis
en tilknyttet ejendomsmægler. Kravet om anvendelse af en
vurderingssagkyndig vil gælde for alle ejendomskreditgive-
re omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1.
Til § 11
Det foreslås i § 11, stk. 1, at der som betingelse for udste-
delse af statsgaranti efter denne lov skal indgås en vilkårsaf-
tale om ydelse af statsgaranti mellem Finansiel Stabilitet og
den pågældende ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1.
Vilkårsaftalen indeholder de generelle vilkår for statsga-
rantien, som under den foreslåede ordning stilles af Finan-
siel Stabilitet over for ejendomskreditgiveren.
Vilkårsaftalen skal bl.a. medvirke til at sikre, at ansøgnin-
ger om statsgaranti til konkrete lån kan bevilliges hurtigst
muligt.
Vilkårsaftalen skal som minimum fastlægge, hvilke oplys-
ninger ejendomskreditgivere skal fremsende i medfør af det
foreslåede § 15, stk. 1, jf. lovforslagets § 15, stk. 2. Dermed
skal vilkårsaftalen nærmere fastlægge, hvordan ejendoms-
kreditgivere, som har udstedt lån med statsgaranti efter den-
ne lov, skal sende oversigter over de statslige garantiforplig-
telser på låneaftalerne til Finansiel Stabilitet.
Vilkårsaftalen skal endvidere indeholde bestemmelser om
garantiprovision samt om ejendomskreditgiverens øvrige
oplysningsforpligtelser efter denne lov. Vilkårsaftalen kan
også indeholde vilkår, som skal modvirke misbrug af stats-
garantiordningen, herunder grænser for udbetalingskursen
på lån ydet efter ordningen. Udbetalingskursen vil være den
kurs, som lånet kan udbetales på baggrund af.
Det forudsættes i bestemmelsen, at vilkårsaftalen kan ind-
gås, før ejendomskreditgiveren indsender konkrete ansøg-
ninger om statsgaranti efter § 9. Ved at indgå vilkårsafta-
len på forhånd, sikres det, at efterfølgende ansøgninger om
statsgaranti til konkrete lån kan bevilliges hurtigere.
Selvom der er indgået en vilkårsaftale mellem Finansiel
Stabilitet og ejendomskreditgiveren, skal ejendomskreditgi-
veren i forbindelse med konkrete ansøgninger om statsga-
ranti fortsat opfylde ansøgningskriterierne efter § 9. Kon-
krete ansøgninger om statsgaranti skal i øvrigt overholde
betingelserne i lovens §§ 1-5. En vilkårsaftale er dermed
ikke ensbetydende med, at ejendomskreditgiveren i den kon-
krete lånesag altid har ret til at udstede låneaftalen med
statsgaranti.
23
Det foreslås i § 11, stk. 2, 1. pkt., at erhvervsministeren
kan fastsætte nærmere regler om vilkårsaftalen, herunder
regler om hvilke oplysninger ejendomskreditgiveren skal
afgive i forbindelse med indgåelse af vilkårsaftalen.
Bemyndigelsen forventes blandt andet udnyttet til at fast-
sætte regler om, hvilke forhold vilkårsaftalen som minimum
skal indeholde bestemmelser om. Dette kan omfatte forhold
som tabsopgørelse, realisation af sikkerheder og indtrædel-
sesret. Bemyndigelsen forventes desuden udnyttet til at ind-
føre regler der sikrer, at Finansiel Stabilitet får de nødven-
dige oplysninger for, at vilkårsaftalen kan indgås. Dette
kan omfatte oplysninger om ejendomskreditgiverens navn,
CVR-nummer, adresse og kontaktoplysninger.
Det foreslås i § 11, stk. 2, 2. pkt., at erhvervsministeren
også kan fastsætte regler om, hvordan disse oplysninger skal
afgives, herunder regler om at oplysningerne skal indgives
digitalt.
Dette medfører, at erhvervsministeren kan indføre krav
om, at ejendomskreditgiveren skal benytte en bestemt digital
løsning ved indsendelse af oplysninger til Finansiel Stabili-
tet i forbindelse med, at vilkårsaftalen indgås.
Til § 12
Det foreslås i § 12, stk. 1, at ejendomskreditgivere, jf. §
2, stk. 1, og låntagere omfattet af denne lov skal betale en
garantiprovision til staten.
Den opkrævede garantiprovision udgør betaling for garan-
tistillelsen. Garantiprovisionen skal anvendes til at dække
forventede omkostninger og tab ved statsgarantiordningen
og dermed være med til at finansiere ordningen. Risikoen
for tab til staten er indregnet i garantiprovisionen.
Den samlede garantiprovision består dels af en garantipro-
vision fra låntageren, jf. stk. 2, og dels af en garantiprovisi-
on fra ejendomskreditgiveren, jf. stk. 3.
Det foreslås i § 12, stk. 2, 1. pkt., at garantiprovisionen,
der skal betales af låntageren, årligt udgør en procentsats af
restgælden på den statsgaranterede del af lånet.
Garantiprovisionen forventes i udgangspunktet årligt at
udgøre 1 pct., og den skal beregnes ud fra restgælden på
den statsgaranterede del af lånet. I takt med at låntageren
afdrager på lånet, vil det garanterede lån blive mindre, og
låntageren vil dermed tilsvarende skulle betale en lavere
garantiprovision. Procentsatsen vil blive endeligt fastsat i
bekendtgørelsen, der udstedes i medfør af stk. 5.
Restgælden på den statsgaranterede del af lånet udgør 90
pct. af det resterende lånebeløb, jf. den foreslåede § 8.
Det foreslås i § 12, stk. 2, 2. pkt., at garantiprovisionen
fra låntageren skal opkræves af ejendomskreditgiveren på
vegne af staten.
Ejendomskreditgiveren er dermed ansvarlig for, at garanti-
provisionen fra låntageren videresendes fra ejendomskredit-
giveren til staten som en del af den samlede garantiprovisi-
on, der betales i overensstemmelse med den foreslåede § 12,
stk. 4. Det vil være Finansiel Stabilitet som administrator af
ordningen, der på vegne af staten modtager garantiprovisio-
nen fra ejendomskreditgiver.
Ved låntagerens manglende betaling af garantiprovisionen
vil det skyldige beløb blive forsøgt inddrevet. I modsætning
til hvad der gælder for restancer med ejendomskreditgive-
rens garantiprovision, jf. § 26, stk. 1, nr. 4, vil restance fra
låntageren ikke medføre, at statsgarantien bortfalder. Ejen-
domskreditgiveren indestår ikke for låntagerens betaling af
garantiprovision.
Det foreslås i § 12, stk. 3, at garantiprovisionen, der skal
betales af ejendomskreditgiver, årligt udgør en procentsats
af restgælden på den statsgaranterede del af lånet.
Ejendomskreditgiverens garantiprovision skal afspejle den
risiko, som staten fjerner fra ejendomskreditgiveren. Stats-
garantien er efter den foreslåede § 8 begrænset til 90 pct.
af lånebeløbet. Ved fastsættelse af niveauet for ejendomskre-
ditgiverens garantiprovision vil det indgå, at ejendomskre-
ditgiverens tabsrisiko vil udgøre 10 pct. af det garanterede
beløb.
Ejendomskreditgiverens garantiprovision forventes i ud-
gangspunktet årligt at udgøre i niveauet 1 pct. af det ga-
ranterede beløb. Procentsatsen vil blive endeligt fastsat i
bekendtgørelsen, der udstedes i medfør af stk. 5. Garantipro-
visionen skal beregnes ud fra restgælden på lånet. Restgæl-
den på den statsgaranterede del af lånet udgør 90 pct. af det
resterende lånebeløb, jf. den foreslåede § 8.
Det foreslås i § 12, stk. 4, at den samlede garantiprovision
skal betales kvartalsvis af ejendomskreditgiveren til Finan-
siel Stabilitet og tilfalder statskassen, efter omkostninger er
afholdt, jf. det foreslåede § 20, stk. 1. Med bestemmelsen
foreslås det desuden, at garantiprovisionen forfalder den 10.
i måneden efter udløbet af hvert kvartal.
Det vil være Finansiel Stabilitet, der som administrator af
ordningen på vegne af staten modtager garantiprovisionen
fra ejendomskreditgiver.
Det foreslås i § 12, stk. 5, at erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om garantiprovisionen, herunder om bereg-
ningen og betalingen af garantiprovisionen.
Med bemyndigelsen kan nærmere bestemmelser om bl.a.
beregningen og betalingen af garantiprovision blive fastsat i
en bekendtgørelse. Dermed vil den endelige procentsats, der
skal betales af henholdsvis låntageren og ejendomskreditgi-
veren, blive fastsat i bekendtgørelsen.
Der kan derudover fastsættes bestemmelser om opgørel-
se af garantiprovisionen ved ophør af statsgarantien, for ek-
sempel i forbindelse med indfrielse af det statsgaranterede
lån.
Til § 13
Det fremgår af det foreslåede § 13, stk. 1, at staten inde-
står for betaling af opgjorte tab omfattet af statsgarantien og
foretager betaling, når betingelserne herfor er opfyldt.
Det er således staten, ved Finansiel Stabilitet, jf. det fore-
slåede § 19, der foretager udbetaling til ejendomskreditgive-
24
ren under statsgarantien. Tab i forbindelse med udbetaling
under garantien bæres af staten.
At staten indestår for betaling af opgjorte tab omfattet
af statsgarantiordningen indebærer, at staten dækker tab på
lån omfattet af ordningen, hvor låntageren har misligholdt
forpligtigelsen til at indfri det statsgaranterede lånebeløb.
I medfør af det foreslåede § 13, stk. 2, indregnes forfaldne,
ikke betalte ydelser på lånet inkl. morarenter og omkostnin-
ger i opgørelsen af tabet dækket af statsgarantien.
Det fremgår af det foreslåede § 13, stk. 3, at staten ind-
træder i ejendomskreditgiverens krav mod låntageren i det
omfang, staten har forestået betalinger under statsgarantien,
jf. stk. 1.
Det indebærer, at når Finansiel Stabilitet på vegne af sta-
ten har foretaget udbetaling til ejendomskreditgiver, kan Fi-
nansiel Stabilitet på vegne af staten forsøge at inddrive tabet
fra låntageren.
Det følger af det foreslåede § 13, stk. 4, at hvis ejendoms-
kreditgiverens restfordring mod låntageren nedsættes i med-
før af retsplejelovens § 578, kan Finansiel Stabilitet kræve
en tilsvarende nedsættelse af betalingen efter statsgarantien.
Det følger af § 578 i retsplejeloven, at hvis en pant- eller
udlægshaver, der ved auktionen har købt ejendommen til
en pris, som ikke gav ham fuld dækning, gør sit krav gæl-
dende som personlig fordring mod skyldneren eller andre,
kan retten nedsætte fordringen i det omfang, det ved sene-
re salg af ejendommen eller på anden måde godtgøres, at
auktionsbuddet stod i misforhold til ejendommens værdi på
auktionstidspunktet.
I den særlige situation, hvor retsplejelovens § 578 fin-
der anvendelse, kan Finansiel Stabilitet således, efter at ha-
ve udbetalt garantibeløbet, senere kræve delvis tilbagebeta-
ling. Statsgarantien vil fortsat være gældende i hele den pe-
riode, hvor ejendomskreditgiveren har en eksponering over
for låntageren. Ejendomskreditgiveren vil således ikke ople-
ve et tab på det statsgaranterede lån, og der er ingen risiko
for, at det garanterede beløb ikke er dækket. Bestemmelsen
skal dermed medvirke til at sikre, at ejendomskreditgiveren
alene får dækket sit tab, men ikke får dobbeltdækning, fordi
ejendomskreditgiveren både får betaling efter statsgarantien
og en yderligere gevinst ved realisation af ejendommen.
Det foreslåede stk. 4 skal derfor sikre, at en eventuel
nedsættelse i medfør af retsplejelovens § 578 samtidig krone
for krone afspejles i den betaling til ejendomskreditgiveren,
som staten har foretaget efter garantien.
I medfør af det foreslåede § 13, stk. 5, fastsætter erhvervs-
ministeren nærmere regler om betalinger efter statsgaranti-
en, herunder betingelserne herfor, proceduren forbundet her-
med samt opgørelsen af tab.
Bemyndigelsen kan blandt andet anvendes til at fastsætte
regler om opgørelsen af tab efter statsgarantien, herunder
hvilke omkostninger der medregnes, og hvornår tabet opgø-
res. Bemyndigelsen kan desuden anvendes til at fastsætte
nærmere regler om proceduren forbundet med at opgøre
tabet, herunder hvilke oplysninger ejendomskreditgiver skal
give til Finansiel Stabilitet om lånets misligholdelse, og
hvilke oplysninger ejendomskreditgiver skal give til brug
for en betaling.
Staten dækker tab på lån omfattet af ordningen, hvor
låntageren har misligholdt forpligtigelsen til at indfri det
statsgaranterede lånebeløb. For at kunne opgøre tabet på et
lån omfattet af ordningen, vil ejendomskreditgiveren skulle
forsøge at inddrive den misligholdte fordring. Inddrivelsen
af fordringen kan indebære, at pantet i ejendommen realise-
res. Bemyndigelsen i § 13, stk. 5, vil kunne benyttes til at
fastsætte regler om, hvordan tabet skal opgøres, og hvornår
ejendomskreditgiveren kan gøre sit krav efter garantien gæl-
dende over for staten.
Ved fastsættelsen af de nærmere regler skal der blandt
andet tages hensyn til, at det er hensigten, at garantistillelsen
skal kunne opnå anerkendelse som ufinansieret kreditrisi-
koafdækning i henhold til kapitalkravsforordningen. Ufinan-
sieret kreditrisikoafdækning defineres i kapitalkravsforord-
ningens artikel 4, stk. 1, nr. 59, som en ”teknik til kredit-
risikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et
instituts eksponering skyldes tredjemands forpligtelse til at
betale et beløb i tilfælde af låntagers misligholdelse eller an-
dre nærmere angivne kredithændelser”. Det er hensigten, at
statens forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntage-
rens misligholdelse skal respektere de relevante betingelser
for behandling af garantier som ufinansieret kreditrisikoaf-
dækning, jf. kapitalkravsforordningens artikel 213 og 215,
sammenholdt med artikel 214, således at ejendomskreditgi-
veren, som statsgarantien er udstedt til, opnår en kapitallet-
telse i kapitalkravet.
Til § 14
Det foreslås i § 14, stk. 1, at hvis erhververen af en bo-
ligejendom overtager en eksisterende låneaftale med stats-
garanti efter denne lov, så kan statsgarantien opretholdes,
såfremt betingelserne for at opnå statsgaranti efter §§ 1-5,
10 og 11 er opfyldt, jf. dog stk. 2 og 3.
Formålet med denne bestemmelse er at fastslå, at over-
tagelse af statsgaranterede låneaftaler i forbindelse med
ejerskifte kræver, at lovforslagets betingelser opfyldes på
ny. Dette medfører bl.a., at ejendommens kontantværdi fort-
sat skal ligge inden for grænserne i lovforslagets § 3, stk.
1, nr. 1, og at ejendommen stadigvæk skal være beliggende
i et område uden mulighed for tilkobling til fjernvarmenet-
tet, jf. § 3, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen skal med andre
ord sikre, at alle statslige garantier ydes på lige vilkår, og
at lovforslagets bestemmelser iagttages, når et lån med en
statslig garanti overtages af en anden forbruger end den
oprindelige låntager. Ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1,
skal i den forbindelse blandt andet også have foretaget en
kreditværdighedsvurdering af den nye køber (låntageren), jf.
§ 10, stk. 1.
Er betingelserne for at opnå statsgaranti opfyldt, og ønsker
den nye køber at overtage en eksisterende låneaftale med
statslig garanti, og ejendomskreditgiveren i øvrigt godken-
der dette, er lovforslaget ikke til hinder for, at den nye
køber overtager forpligtelsen. Overtagelsen kan også ske
25
efter den 31. december 2028, hvor ordningen udløber, jf. det
foreslåede § 27, såfremt betingelserne efter §§ 1-5, 10 og 11
stadigvæk er opfyldt på det pågældende tidspunkt.
Det er efter lovforslagets § 1, stk. 1, en betingelse, at
det statsgaranterede lån skal være ydet til en forbruger til
udskiftning af et olie- eller gasfyr med en varmepumpe. På
tidspunktet for ejerskiftet kan udskiftningen af olie- eller
gasfyret med en varmepumpe potentielt allerede være gen-
nemført. Dette vil dog ikke være til hinder for, at statsgaran-
tien kan opretholdes efter et ejerskifte efter § 14, stk. 1.
Bestemmelsen i § 14, stk. 1, er ikke til hinder for, at
den statsgaranterede låneaftale kan overtages uden statsga-
ranti. Dette vil være et forhold mellem ejendomskreditgive-
ren og forbrugeren.
Det følger af det foreslåede § 14, stk. 2, at såfremt for-
brugerens efterlevende ægtefælle eller samlever erhverver
adkomst på den belånte ejendom ved overtagelse til hensid-
den i uskiftet bo eller ved arv, og vedkommende samtidig
overtager eksisterende låneaftaler med pant i ejendommen,
videreføres en eventuel statsgaranti efter denne lov.
Det er med den foreslåede bestemmelse hensigten at sikre,
at en efterlevende ægtefælle eller samlever kan omfattes
af statsgarantiordningen, selvom lovforslagets betingelser i
forhold til ejendommens kontantværdi m.v. ikke er opfyldt
på det tidspunkt, hvor vedkommende erhverver adkomst til
den belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet
bo eller ved arv. Den foreslåede bestemmelse er dermed en
undtagelse til § 14, stk. 1, hvorefter lovforslagets betingelser
skal være opfyldt på ny, for at en statsgaranti kan oprethol-
des i forbindelse med et ejerskifte.
Bestemmelsen i § 14, stk. 2, finder også anvendelse efter
den 31. december 2028, selvom der efter denne dato ikke
kan indgås nye aftaler omfattet af ordningen, jf. den foreslå-
ede § 27.
Af det foreslåede § 14, stk. 3, følger, at hvis flere for-
brugere i fællesskab har optaget lån med statsgaranti efter
denne lov, medfører en forbrugers udtræden af låneaftalen
ikke, at statsgarantien bortfalder, såfremt låneaftalen i øvrigt
kan opretholdes af den eller de tilbageværende forbrugere.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at såfremt en stats-
garanterede låneaftale er indgået med to eller flere forbruge-
re i forening som debitor, og en af disse ønsker at udtræde,
så vil den statslige garanti ikke bortfalde alene fordi den
ene part, efter aftale med ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk.
1, udtræder af den eksisterende låneaftale. Dette kan f.eks.
være tilfældet i en skilsmissesituation. Ejendomskreditgiver
vil skulle foretage en ny kreditværdighedsvurdering af den
eller de tilbageværende forbrugere, som forbliver debitorer
for låneengagementet.
Det er med den foreslåede bestemmelse hensigten at sik-
re, at lovforslagets betingelser i forhold til ejendommens
kontantværdi m.v. ikke behøver at være opfyldt på det tids-
punkt, hvor en forbruger udtræder af den fælles låneafta-
le. Den foreslåede bestemmelse er dermed en undtagelse til
§ 14, stk. 1, hvorefter lovforslagets betingelser skal være
opfyldt på ny for at en statsgaranti kan opretholdes i forbin-
delse med et ejerskifte.
Bestemmelsen i § 14, stk. 3, finder også anvendelse efter
den 31. december 2028, selvom der efter denne dato ikke
kan indgås nye aftaler omfattet af ordningen, jf. den foreslå-
ede § 27.
Det følger af det foreslåede § 14, stk. 4, at hvis låntageren
indgår nye låneaftaler med pant i ejendommen med prioritet
forud for låneaftalen med statsgaranti efter denne lov, eller
hvis låntageren omlægger eksisterende foranstående låneaf-
taler med pant i ejendommen, hvorved den statsgaranterede
låneaftales prioritetsstilling forringes, skal ejendomskredit-
giveren sikre, at den statsgaranterede låneaftale ikke rykkes
på en måde, så den ligger ud over 80 pct. af ejendommens
kontantværdi på det pågældende tidspunkt.
Lovforslagets § 14, stk. 4, adresserer dermed foranståen-
de, ikke-statsgaranterede låneaftaler med pant i ejendom-
men.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at låntagere fort-
sat kan indgå nye eller omlægge eksisterende foranstående
låneaftaler med pant i ejendommen, så længe der ikke sker
en forrykkelse af det statsgaranterede lån, som indebærer,
at aftalen ikke længere er inden for 80 pct. af boligejendom-
mens eller andelsboligforeningsejendommens kontantværdi
på det pågældende tidspunkt.
Det er ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, der over for
Finansiel Stabilitet skal kunne fremlægge en ejendomsvur-
dering i overensstemmelse med § 10, stk. 2, som viser, at
grænsen på 80 pct. er overholdt i tilfælde, hvor ejendoms-
kreditgiveren har samtykket i en forringelse af prioritetsstil-
lingen for den statsgaranterede låneaftale.
Det fremgår af det foreslåede § 14, stk. 5, 1. pkt., at ved
skifte af ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, kan en eksister-
ende statsgaranti følge med låntageren under forudsætning
af, at den overtagende ejendomskreditgiver også er omfattet
af lovforslagets § 2, stk. 1, og har indgået, eller senest på
overtagelsestidspunktet indgår, en vilkårsaftale med Finan-
siel Stabilitet, jf. § 11.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at statsgarantiord-
ningen ikke bliver en barriere for låntagere, som i det
statsgaranterede låns løbetid ønsker at skifte ejendomskre-
ditgiver. Statsgarantien kan derfor opretholdes ved skifte
af ejendomskreditgiver under forudsætning af, at den over-
tagende ejendomskreditgiver er omfattet af personkredsen
i lovforslagets § 2, stk. 1, og har indgået, eller senest på
overtagelsestidspunktet indgår, en vilkårsaftale med Finan-
siel Stabilitet.
Det fremgår derudover af det foreslåede § 14, stk. 5, 2.
pkt., at den nye ejendomskreditgiver ved aftaleindgåelsen
med låntageren omfattes af reglerne i dette lovforslag.
Det betyder, at den nye ejendomskreditgiver skal leve op
til samme regelsæt for igangværende statsgarantiforpligtel-
ser som den oprindelige ejendomskreditgiver, og herunder
blandt andet overholde de foreslåede bestemmelser om ejen-
domskreditgiverens oplysningspligter m.v.
26
Det fremgår af det foreslåede § 14, stk. 6, at hvis ejen-
domskreditgiveren overdrager en statsgaranteret låneaftale
efter denne lov til en anden ejendomskreditgiver, som er
omfattet af § 2, stk. 1, skal der forinden være indgået en
vilkårsaftale mellem Finansiel Stabilitet og denne anden
ejendomskreditgiver, jf. § 11.
Bestemmelsen fastslår, at en statsgaranteret låneaftale –
med forbehold for, hvad der i øvrigt måtte være aftalt med
låntageren – frit kan overdrages til andre ejendomskreditgi-
vere omfattet af personkredsen i § 2, stk. 1, idet det dog er
nødvendigt af hensyn til statsgarantiordningens administra-
tion samt beregning og indbetaling af garantiprovision m.v.,
at der forinden er indgået en vilkårsaftale mellem Finansiel
Stabilitet og den nye ejendomskreditgiver.
I medfør af det foreslåede § 14, stk. 7, kan erhvervsmini-
steren fastsætte nærmere regler om processen for overtagel-
se, ændring og transport af et statsgaranteret lån omfattet
af ordningen, herunder regler om, at ejendomskreditgiveren
skal orientere Finansiel Stabilitet om ændringer omfattet af
stk. 1-6.
Af hensyn til Finansiel Stabilitets administration af ord-
ningen kan Finansiel Stabilitet have behov for at blive orien-
teret om ændringer omfattet af lovforslagets § 14, stk. 1-6.
Med bestemmelsen kan der blandt andet fastsættes nær-
mere regler om meddelelser til Finansiel Stabilitet, når en
ny køber af ejendommen bliver debitor på en statsgaranteret
låneaftale, eller en eksisterende forbruger udtræder. Der kan
også fastsættes nærmere regler om situationer, hvor lånta-
geren omlægger eksisterende foranstående lån med pant i
ejendommen.
Til § 15
Det følger af det foreslåede § 15, stk. 1, at ejendomskre-
ditgivere, jf. § 2, stk. 1, som har udstedt lån med statsgaranti
efter denne lov, hvert kvartal skal sende en oversigt over de
statslige garantiforpligtelser på lånene pr. ultimo kvartalet til
Finansiel Stabilitet.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
Finansiel Stabilitet har mulighed for løbende at administrere
og overvåge status på låneaftaler med statsgaranti efter ord-
ningen, herunder statens risiko.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejendomskre-
ditgivere kvartalsvist skal fremsende oversigter med oplys-
ninger om, hvilke lån ejendomskreditgiver har udstedt efter
ordningen i denne lov.
Det følger af det foreslåede § 15, stk. 2, at vilkårsaftalen,
jf. § 11, fastlægger hvilke oplysninger, ejendomskreditgivere
skal sende i medfør af stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes, at nærmere
oplysninger om hvilke oplysninger og oversigter, som Fi-
nansiel Stabilitet løbende skal modtage for at administrere
ordningen bedst muligt, vil fremgå af vilkårsaftalen mellem
ejendomskreditgiver og staten ved Finansiel Stabilitet. Om-
fanget af oplysninger skal begrænses til det nødvendige for
at kunne administrere loven korrekt.
Til § 16
Det følger af det foreslåede § 16, stk. 1, 1. pkt., at ejen-
domskreditgivere, som har udstedt lån med statsgaranti efter
denne lov, årligt senest den 1. maj skal indsende en ledelses-
erklæring til Finansiel Stabilitet vedrørende det foregående
kalenderår.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejendomskre-
ditgivere, som har udstedt lån med statsgaranti efter denne
lov, skal sikre sig, at der udarbejdes en sådan ledelseserklæ-
ring, som fremsendes til Finansiel Stabilitet.
Det følger af det foreslåede § 16, stk. 1, 2. pkt., at ledelsen
skal erklære sig om oplysninger om hovedstolene og risicie-
ne på lånene samt om beregningen af garantiprovision, jf. §
12.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at væsentli-
ge faktorer som hovedstol og risici på lån med statsgaranti
samt provisionsberegninger har ledelsesmæssigt fokus med
henblik på at sikre korrekte oplysninger til Finansiel Stabili-
tet.
Det følger af det foreslåede § 16, stk. 1, 3. pkt., at ledelsen
desuden skal erklære sig om de foretagne ejendomsværdian-
sættelser og kreditværdighedsvurderinger foretaget i forbin-
delse med nye statsgarantier i løbet af det foregående år.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at de oplys-
ninger og vurderinger, som ligger til grund for Finansiel
Stabilitets udstedelse af garantier på vegne af staten, i førs-
te omgang underlægges en kontrol af ejendomskreditgiver
selv.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledelsen skal
erklære sig om, at ejendomskreditgiveren har udført kredit-
værdighedsvurderinger og værdiansættelse af ejendomme i
overensstemmelse med gældende lovgivning forud for ud-
stedelse af låneaftaler med statsgaranti efter denne lov.
Det følger af det foreslåede § 16, stk. 2, at erhvervsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om erklæringen til
Finansiel Stabilitet, jf. stk. 1, herunder om indholdet og
grundlaget for erklæringen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren kan fastsætte de nærmere regler om, hvad ledelseser-
klæringen skal indeholde, hvad ledelsen skal erklære sig om,
og på hvilket grundlag erklæringen skal afgives.
Til § 17
Det følger af den foreslåede § 17, stk. 1, at ejendoms-
kreditgiveren efter anmodning fra Finansiel Stabilitet skal
indsende oplysninger om statsgaranterede låneaftaler og lån-
tagere, som er omfattet af statsgarantiordningen efter denne
lov. Finansiel Stabilitet kan herunder anmode ejendomskre-
ditgiveren om materialet, der ligger til grund for kreditvær-
dighedsvurderingen og ejendomsvurderingen, jf. § 10, stk. 1
og 2.
Med bestemmelsen sikres det, at ejendomskreditgivere har
hjemmel i denne lov til at videregive oplysninger om lånta-
gerne til Finansiel Stabilitet.
Finansiel Stabilitet skal ved sin anmodning iagttage al-
27
mindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportio-
nalitetsprincippet. Det indebærer, at Finansiel Stabilitet skal
afveje Finansiel Stabilitets behov for at modtage oplysnin-
gerne for at kunne administrere ordningen i medfør af loven
over for ejendomskreditgiverens omkostninger forbundet
med at fremskaffe og indsende oplysningerne til Finansiel
Stabilitet.
En anmodning om indsendelse af oplysninger kan eksem-
pelvis være relevant, når en låntager misligholder lånet, eller
hvis Finansiel Stabilitet har grund til at tro, at vilkårene for
at udstede en statsgaranti til en låneaftale ikke var opfyldt på
udstedelsestidspunktet.
Med den foreslåede § 17, stk. 2, 1. pkt., skal ejendomskre-
ditgiveren efter anmodning fra Finansiel Stabilitet indsende
en erklæring fra selskabets generalforsamlingsvalgte revisor.
Det følger af det foreslåede § 17, stk. 2, 2. pkt., at Finan-
siel Stabilitet fremsætter anmodning om revisorerklæring i
medfør af 1. pkt., når Finansiel Stabilitet under hensyntagen
til ejendomskreditgivers udgifter hertil vurderer det nødven-
digt at få den generalforsamlingsvalgte revisors vurdering af
de i medfør af § 17, stk. 1, indsendte oplysninger eller af de
forhold, som ledelseserklæringen i medfør af § 16 vedrører.
Dette indebærer, at Finansiel Stabilitet alene kan fremsæt-
te en anmodning om revisorerklæring, hvis der i det konkre-
te tilfælde er særlige omstændigheder, der gør en revisorer-
klæring nødvendig. Dette kan for eksempel være tilfældet,
hvis der er mistanke om, at ejendomskreditgiveren har af-
givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller mistanke
om, at ejendomskreditgiveren ikke har foretaget en forsvar-
lig kreditværdighedsvurdering eller ejendomsvurdering. I
vurderingen af, om det kan anses for nødvendigt at indhente
en revisorerklæring, skal proportionalitetsprincippet inddra-
ges. Der skal herunder tages hensyn til de omkostninger,
som indhentelse af revisorerklæringen vil påføre ejendoms-
kreditgiver. Der skal desuden tages hensyn til, at revisor skal
have kvalifikationer til at erklære sig om de forhold, der
anmodes om.
Finansiel Stabilitet skal i medfør af det foreslåede § 17,
stk. 2, 3. pkt., i sin anmodning fastlægge hvilken slags er-
klæring, revisor skal afgive, hvad revisor skal erklære sig
om, samt på hvilket grundlag revisor skal erklære sig.
Finansiel Stabilitet skal dermed i anmodningen fastlæg-
ge hvilke handlinger, der forventes at skulle foretages som
grundlag for revisorerklæringen. Det kan for eksempel være
i hvilket omfang erklæringen kan baseres på stikprøver eller
gennemgang af ejendomskreditgivers forretningsgange m.v.,
som ligger til grund for den pågældende handling eller vur-
dering, eller om erklæringen skal baseres på gennemgang
af enkeltstående engagementer. Finansiel Stabilitet skal i
anmodningen desuden fastlægge, hvilken grad af sikkerhed
erklæringen skal afgives med.
Til § 18
Den foreslåede § 18 vedrører indhentelsen af dokumenta-
tion for, at udskiftningen af olie- eller gasfyret har fundet
sted, til brug for Finansiel Stabilitets stikprøvekontrol med
ordningen.
Det følger af den foreslåede § 18, stk. 1, at ejendomskre-
ditgiveren senest 3 måneder efter anmodning fra Finansiel
Stabilitet skal indsende dokumentation for, at låntager har
foretaget udskiftning af olie- eller gasfyret med en varme-
pumpe, jf. § 22, stk. 1.
Finansiel Stabilitet fører stikprøvekontrol med, at låntage-
re omfattet af statsgarantiordningen gennemfører udskiftnin-
gen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe, og at dette
sker inden for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til
sikkerhed for lånet er anmeldt til tinglysning, jf. lovforsla-
gets § 22, stk. 1.
Det er ejendomskreditgiverne, der varetager kommunika-
tionen med låntagerne. Derfor foreslås det, at indhentelse
af dokumentation til brug for Finansiel Stabilitets stikprøve-
kontrol også sker via ejendomskreditgiverne. Udtages en
låneaftale i forbindelse med Finansiel Stabilitets stikprøve-
kontrol, vil Finansiel Stabilitet anmode den pågældende
ejendomskreditgiver om indhentelse af dokumentation for,
at udskiftningen af opvarmningskilde har fundet sted.
For at kunne overholde den foreslåede § 18, stk. 1, skal
ejendomskreditgivere have adgang til dokumentation for, at
låntager har gennemført en udskiftning af opvarmningskil-
de. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 4, stk. 3, 2. pkt., hvoraf det følger, at
det skal fremgå af låneaftalen, at låntager skal indsende do-
kumentation for udskiftningen til ejendomskreditgiver, når
denne anmoder herom. Herved forpligtes låntager til at ind-
sende dokumentation for udskiftningen til ejendomskreditgi-
ver.
Det statsgaranterede lån forfalder til indfrielse straks i
tilfælde, hvor låntager ikke medvirker til at dokumentere,
at udskiftningen af olie- eller gasfyret er gennemført, jf.
lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 5.
Tilfældet med låntagers manglende medvirken til at doku-
mentere udskiftningen er nærmere behandlet nedenfor under
bemærkningerne til det foreslåede § 23, stk. 1, nr. 5, hvortil
der henvises.
Ejendomskreditgiveren har opfyldt den foreslåede § 18,
stk. 1, når ejendomskreditgiveren enten har indhentet og
videresendt dokumentationen til Finansiel Stabilitet, eller
når ejendomskreditgiveren har forsøgt at indhente dokumen-
tationen fra låntageren. Ejendomskreditgiveren skal rykke
låntager for svar og klart angive i anmodningen om doku-
mentation, at låntagers manglende indsendelse af dokumen-
tation kan medføre, at lånet forfalder til indfrielse, jf. det
foreslåede stk. 2.
Erhvervsministeren kan efter den foreslåede § 1, stk. 3, ef-
ter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætte, at statsgarantiordningen også kan omfatte udskift-
ning af olie- eller gasfyret med andre opvarmningskilder
end en varmepumpe. Der henvises til bestemmelsen og be-
mærkninger hertil. Udvides ordningen efter den foreslåede
§ 1, stk. 3, vil der skulle indsendes dokumentation for, at
28
låntager har foretaget udskiftning af olie- eller gasfyret med
den anden opvarmningskilde.
Det følger af den foreslåede § 18, stk. 2, 1. pkt., at ejen-
domskreditgiveren efter modtagelse af en anmodning efter
stk. 1 hurtigst muligt skal søge dokumentationen indhentet
fra låntageren.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede
stk. 1, hvoraf det følger, at ejendomskreditgiveren skal ind-
sende dokumentationen inden for 3 måneder, og det foreslå-
ede stk. 2, 2. pkt. og 3. pkt., hvoraf det følger, at låntageren
skal have en rimelig frist til at indsende dokumentationen,
og at ejendomskreditgiveren skal rykke for dokumentatio-
nen i de tilfælde, hvor låntageren ikke besvarer ejendoms-
kreditgiverens første henvendelse.
Opfyldelsen af den samlede § 18 kræver, at ejendomskre-
ditgiveren hurtigst muligt efter modtagelsen af anmodningen
fra Finansiel Stabilitet sørger for selv at anmode låntageren
om dokumentationen. Ejendomskreditgiverens henvendelse
til låntageren skal ske skriftligt.
Det følger af den foreslåede § 18, stk. 2, 2. pkt., at ejen-
domskreditgiveren skal sikre, at låntageren får en rimelig
frist til indsendelsen af dokumentationen.
Bestemmelsen skal ses i lyset af de konsekvenser, som det
kan have for låntageren, hvis låntageren ikke medvirker til
at dokumentere, at udskiftningen har fundet sted, jf. lovfor-
slagets § 23, stk. 1, nr. 5.
En rimelig frist indebærer, at låntagere som minimum bør
få tre uger til at besvare anmodningen.
Det følger af den foreslåede § 18, stk. 2, 3. pkt., at ejen-
domskreditgiveren skal rykke låntageren i tilfælde, hvor lån-
tageren ikke besvarer ejendomskreditgiverens første anmod-
ning om dokumentation.
Bestemmelsen skal ses i lyset af de konsekvenser, som det
kan have for låntageren, hvis låntageren ikke medvirker til
at dokumentere, at udskiftningen har fundet sted, jf. lovfor-
slagets § 23, stk. 1, nr. 5.
Ejendomskreditgiveren skal også i rykkerskrivelsen give
låntageren en rimelig frist til at besvare anmodningen. Ryk-
keren skal sendes skriftligt.
Det følger af den foreslåede § 18, stk. 2, 4. pkt., at
ejendomskreditgiveren anmodninger til låntageren klart skal
angive konsekvenserne af, at låntager ikke indsender doku-
mentationen, jf. § 23, stk. 1, nr. 5.
Det skal således klart fremgå af ejendomskreditgiverens
første anmodning om dokumentation og eventuelle senere
rykkerskrivelser, at hvis låntageren ikke medvirker til at
indsende dokumentation for, at låntageren har foretaget ud-
skiftningen af sit olie- eller gasfyr, vil det statsgaranterede
lån forfalde til indfrielse straks, jf. lovforslagets § 23, stk. 1,
nr. 5.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at låntager er
bekendt med de konsekvenser, som det kan have, hvis lånta-
ger ikke dokumenterer at have gennemført en udskiftning
af opvarmningskilde i forbindelse med Finansiel Stabilitets
stikprøvekontrol.
Til § 19
Det følger af den foreslåede § 19, at ordningen i medfør
af denne lov administreres af Finansiel Stabilitet på vegne af
den danske stat.
Med den foreslåede bestemmelse vil det være Finansiel
Stabilitet, der administrerer ordningen, herunder behandling
af ansøgninger, udstedelse af statsgarantier samt overvåg-
ning og rapportering om anvendelse af ordningen. At Finan-
siel Stabilitet administrerer ordningen på vegne af staten,
betyder også, at Finansiel Stabilitet sikrer rettidig udbetaling
til ejendomskreditgivere under garantien.
Finansiel Stabilitets etablering, formål m.v. er reguleret
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, jf. lovens kapitel 12. Det følger af lovens
§ 61, stk. 3, at forvaltningsloven, lov om offentlighed i
forvaltningen (offentlighedsloven) og arkivloven ikke finder
anvendelse for Finansiel Stabilitet. De beføjelser, som Fi-
nansiel Stabilitet tildeles med det foreliggende lovforslag,
ændrer ikke ved den nuværende ordning, hvorefter Finansiel
Stabilitet ikke er omfattet af de nævnte love.
Finansiel Stabilitet skal dog i relevant omfang overholde
almindelige forvaltningsretlige principper om f.eks. propor-
tionalitet, ligebehandling, inhabilitet og forbuddet mod at
sætte skøn under regel, ligesom Finansiel Stabilitet skal
kunne begrunde sine beslutninger, jf. de specielle bemærk-
ninger til § 61, stk. 3, i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder, jf. Folketingstidende
2014-15 (1. samling), A, L100 som fremsat. Dette gælder
også i forhold til Finansiel Stabilitets administration af den
foreslåede ordning.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at ka-
pitel 9 i lov om finansiel virksomhed om videregivelse af
fortrolige oplysninger finder anvendelse på bestyrelsesmed-
lemmer, direktører, revisorer og øvrige ansatte i Finansiel
Stabilitet.
Det bemærkes, at Finansiel Stabilitet i medfør af § 61,
stk. 7, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder er undtaget for reglerne om oplysnings-
pligt og indsigtsret i artikel 13-15 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF. Undtagelsen
finder dog ikke anvendelse på den foreslåede statsgaranti-
ordning, jf. § 61, stk. 7, jf. stk. 8, i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, da formålet
med behandling af personoplysninger i forbindelse med ord-
ningen ikke er restrukturering og afvikling af finansielle
virksomheder.
Til § 20
Det foreslås i § 20, stk. 1, at omkostninger til ordningen,
herunder udbetalinger efter de udstedte garantier, i første
omgang afholdes af de modtagne garantiprovisioner. Om-
kostninger herudover afholdes af staten.
For ejendomskreditgiveren vil statsgarantien udgøre en
29
eksponering garanteret af en medlemsstats centralregering,
jf. art. 235, stk. 3, jf. art. 114, stk. 4, i kapitalkravsforordnin-
gen.
Et eventuelt overskud fra ordningen efter betaling af om-
kostninger til ordningen og udbetalinger efter de udstedte
garantier tilfalder staten.
Af det foreslåede § 20, stk. 2, fremgår, at Finansiel Stabi-
litets egenkapital ikke hæfter for aktiviteterne i medfør af
denne lov.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at det ikke vil være
Finansiel Stabilitet, som hæfter for eventuelle tab på garan-
tier udstedt i medfør af loven, men derimod staten, som
hæfter endeligt for aktiviteter i medfør af loven.
Af det foreslåede § 20, stk. 3, fremgår, at Finansiel Stabili-
tet kan yde kredit til staten til brug for ordningen.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finansiel Stabili-
tet kan yde kredit til staten, f.eks. hvis administrationen af
ordningen overstiger garantiprovisionerne eller ved udbeta-
linger under de enkelte garantier, så der ikke skal anmodes
om udbetaling fra staten hver gang.
Til § 21
Det foreslås i § 21, at Finansiel Stabilitet i sit regnskab
skal medtage oplysninger om status på anvendelse af ord-
ningen og udgifterne hertil.
Af Finansiel Stabilitets regnskab vil oplysninger om an-
vendelse af ordningen, herunder oplysninger om modtagne
garantiprovisioner og udbetalinger efter garantierne, frem-
gå. Ordningen vil ikke have en resultatmæssig påvirkning
af Finansiel Stabilitets regnskab, da ordningen etableres på
statens regning og risiko. Overskydende garantiprovision vil
således blive modsvaret af en forpligtelse over for staten, og
udbetalinger efter garantien modsvares af et krav på staten.
Til § 22
Det foreslås i § 22, stk. 1, at Finansiel Stabilitet skal føre
stikprøvekontrol med, at låntagere omfattet af ordningen
gennemfører udskiftningen af olie- eller gasfyret med en
varmepumpe inden for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor
pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til tinglysning.
Finansiel Stabilitet administrerer den foreslåede ordning
om statsgaranti på vegne af den danske stat, jf. lovforsla-
gets § 19. Lovforslaget fastsætter en række betingelser for
ordningen, ligesom lovforslaget også angiver en række kon-
sekvenser i tilfælde, hvor betingelserne ikke overholdes.
Med det foreslåede § 22, stk. 1, vil det udtrykkeligt frem-
gå, at Finansiel Stabilitet skal føre stikprøvekontrol med, om
låntagere omfattet af ordningen gennemfører udskiftningen
af deres olie- eller gasfyr med en varmepumpe. Formålet
med ordningen er at sikre bedre lånemuligheder for låntage-
re, der ønsker at udskifte deres olie- eller gasfyr. Lån om-
fattet af ordningen ydes med henblik på at gennemføre en
sådan udskiftning, jf. lovforslagets § 1. Ordningen forudsæt-
ter således, at der sker en udskiftning af opvarmningskilden,
og i de tilfælde, hvor udskiftningen ikke gennemføres inden
for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed
for lånet er anmeldt til tinglysning, vil lånet forfalde til
indfrielse, jf. lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 4.
Erhvervsministeren kan efter det foreslåede § 1, stk. 3, ef-
ter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætte, at statsgarantiordningen også kan omfatte udskift-
ning af olie- eller gasfyret med andre opvarmningskilder end
en varmepumpe. Der henvises til bestemmelsen og bemærk-
ningerne hertil. Udvides ordningen efter den foreslåede §
1, stk. 3, vil Finansiel Stabilitet også føre stikprøvekontrol
med, at låntagere omfattet af ordningen har gennemført ud-
skiftningen af olie- eller gasfyret med den nye opvarmnings-
kilde.
Det lån, som omfattes af ordningen, vil blive aftalt og ydet
forinden selve gennemførelsen af udskiftningen af opvarm-
ningskilde. Der er således ikke ved lånets tilblivelse etable-
ret sikkerhed for, at udskiftningen faktisk vil blive gennem-
ført. Netop dette tidsmæssige perspektiv i sagsbehandlingen
nødvendiggør en form for kontrol.
Den kontrol, som Finansiel Stabilitet vil udføre i medfør
af den foreslåede § 22, stk. 1, udgør en stikprøvekontrol. Fi-
nansiel Stabilitet vil som led i stikprøvekontrollen sikre
dokumentation for, at udskiftningen af opvarmningskilde
er gennemført. Stikprøvekontrollen vil omfatte en mindre
andel af de låneaftaler, som er omfattet af ordningen. Stik-
prøvekontrollen skal som udgangspunkt gennemføres årligt
og kan være risikobaseret.
Det er i relation til anvendelsen af den foreslåede ord-
ning ejendomskreditgiveren, som varetager kommunikatio-
nen med låntageren. Dette er tilfældet både i forbindelse
med ansøgningen om statsgaranti og betaling af garantipro-
vision m.v. Det vil også være tilfældet i forbindelse med
Finansiel Stabilitets stikprøvekontrol efter den foreslåede
bestemmelse.
Finansiel Stabilitets stikprøvekontrol efter den foreslåede
bestemmelse vil bestå i at modtage dokumentation for, at
låntagere med lån omfattet af ordningen har gennemført den
udskiftning af opvarmningskilde, som ligger til grund for, at
ordningen er anvendt. Dokumentationen vil blive indhentet
via den ejendomskreditgiver, som statsgarantien er stillet til.
Finansiel Stabilitet vil således udtage en mindre andel af
de statsgarantier, som er stillet efter ordningen, og anmode
de ejendomskreditgivere, som statsgarantien er stillet til, om
at indhente dokumentation for udskiftningen hos de pågæl-
dende låntagere.
En ejendomskreditgiver skal efter anmodning fra Finan-
siel Stabilitet indhente dokumentation fra låntager for ud-
skiftningens gennemførelse, jf. lovforslagets § 18, stk.
1. Ejendomskreditgiveren skal herefter indsende dokumen-
tationen til Finansiel Stabilitet. Lovforslagets § 18, stk. 1,
udgør en del af grundlaget for, at Finansiel Stabilitet kan
gennemføre stikprøvekontrollen med ordningen som fore-
slået i § 22, stk. 1.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Fi-
nansiel Stabilitets stikprøvekontrol samt nærmere regler om
30
låntagers dokumentation for udskiftningen, jf. det foreslåede
stk. 3.
Det foreslås i § 22, stk. 2, at Finansiel Stabilitet skal med-
dele ejendomskreditgiveren og told- og skatteforvaltningen,
hvis Finansiel Stabilitet bliver bekendt med tilfælde, hvor en
låntager omfattet af ordningen ikke har gennemført udskift-
ningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe inden for
12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for
lånet er anmeldt til tinglysning, jf. § 23, stk. 1, nr. 4.
Oplysningen er relevant at videregive til ejendomskredit-
giveren, da manglende udskiftning indebærer, at ejendoms-
kreditgiveren skal kræve det statsgaranterede lånbeløb ind-
friet straks, jf. det foreslåede § 23, stk. 2.
Oplysningen er relevant at videregive til Skatteforvaltnin-
gen, som vil skulle føre kontrol med den tinglysningsafgifts-
fritagelse for pant til sikkerhed for lån til udskiftning af olie-
og gasfyr i helårsboliger, som udgør en del af den politiske
aftale ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022”, jf. pkt.
2.1.3. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse omfatter de tilfælde, hvor
Finansiel Stabilitet bliver bekendt med, at låntager ikke har
foretaget udskiftning af sin opvarmningskilde.
Bestemmelsen omfatter i relation til told- og skatteforvalt-
ningen også de tilfælde, hvor låntager ikke medvirker til at
dokumentere udskiftningen, og hvor der således må være
en formodning om, at udskiftningen ikke har fundet sted,
jf. det foreslåede § 23, stk. 1, nr. 5. Ejendomskreditgivere
er i medfør af bestemmelsen allerede bekendt med sådanne
tilfælde, da det er ejendomskreditgiveren, som indhenter
dokumentationen hos låntager.
Videregivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen vil
omfatte oplysninger om dato og løbenummeret på pantet
samt oplysninger om den manglende udskiftning af opvarm-
ningskilde.
I det omfang der sker en behandling af personoplysnin-
ger, herunder videregivelse af personoplysninger, vil det
ske i overensstemmelse med databeskyttelsesloven og data-
beskyttelsesforordningen.
Erhvervsministeren kan efter det foreslåede § 1, stk. 3, ef-
ter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætte, at statsgarantiordningen også kan omfatte udskift-
ning af olie- eller gasfyret med andre opvarmningskilder end
en varmepumpe. Der henvises til bestemmelsen og bemærk-
ningerne hertil. Udvides ordningen efter den foreslåede §
1, stk. 3, vil Finansiel Stabilitet give meddelelse til Skatte-
forvaltningen i medfør af det foreslåede § 22, stk. 2, hvis
Finansiel Stabilitet bliver bekendt med tilfælde, hvor en lån-
tager omfattet af ordningen ikke har gennemført udskiftnin-
gen af olie- eller gasfyret med den anden opvarmningskilde.
Det foreslås i § 22, stk. 3, at erhvervsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om Finansiel Stabilitets stikprøvekon-
trol efter stk. 1 samt nærmere regler om dokumentation for
udskiftningen.
Erhvervsministeren kan således på baggrund heraf fast-
sætte regler om bl.a. tidspunktet og processen for stikprø-
vekontrollen, omfanget af stikprøvekontrollen og en evt. af-
rapportering herom m.v. Erhvervsministeren kan endvidere
fastsætte regler om dokumentation for udskiftningen, herun-
der regler om type af dokumentation samt i hvor lang en
periode, låntager skal opbevare dokumentation for udskift-
ningen.
Til § 23
Lovforslagets § 23 angiver en række tilfælde, hvor det
statsgaranterede lån omfattet af ordningen forfalder til ind-
frielse.
Det foreslås i § 23, stk. 1, nr. 1, at det statsgaranterede
lån forfalder til indfrielse straks, hvis forbrugeren tager den
pågældende boligejendom i brug til andre formål end bolig-
ejendom.
§ 23, stk. 1, nr. 1, omfatter alene forbrugere med lån
omfattet af ordningen til brug for udskiftning af et olie- eller
gasfyr i sin boligejendom.
En boligejendom udgør en ejerbolig, hvor mindst 80 pct.
af ejendommens samlede bruttoetageareal kan henføres til
ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”, jf. § 5,
stk. 1, nr. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner”. Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 1, 2. pkt., og
bemærkningerne hertil.
Formålet med § 23, stk. 1, nr. 1, er at sikre, at der ikke
ydes statsgaranterede lån i medfør af den foreslåede ordning
i relation til ejendomme, som forbrugeren anvender til andet
end boligejendom. Ejendommen skal således kunne henfø-
res til ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug” i hele
den periode, hvor det statsgaranterede lån løber.
Det forhold, at det statsgaranterede lån forfalder til ind-
frielse straks, følger direkte af den foreslåede bestemmel-
se, men skal af hensyn til låntageren også fremgå af den
låneaftale, som indgås mellem ejendomskreditgiveren og
låntageren, jf. § 4, stk. 3, 3. pkt. Ejendomskreditgiverens
mulighed for at reagere på dette aftalevilkår har sammen-
hæng med ejendomskreditgiverens almindelige gode kun-
dekendskab. For så vidt angår selve statsgarantien består
denne uændret i den periode, hvor inddrivelsesprocessen på-
går. Garantien kan således ikke bortfalde i denne situation,
så længe låntager har en forpligtelse i henhold til det statsga-
ranterede lån over for ejendomskreditgiver.
Den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 1, nr. 1, er i øvrigt
ikke til hinder for, at ejendomskreditgiveren giver afkald på
statsgarantien og i stedet aftaler med låntageren, at der skal
indgås en ny låneaftale uden statsgaranti.
Det foreslås endvidere i § 23, stk. 1, nr. 2, at det statsga-
ranterede lån forfalder til indfrielse straks, hvis forbrugeren
får tilladelse til at anvende boligejendommen som fleksbo-
lig, jf. § 41 a i lov om planlægning.
§ 23, stk. 1, nr. 2, omfatter alene forbrugere med lån
omfattet af ordningen til brug for udskiftning af et olie- eller
gasfyr i sin boligejendom.
Fritidshuse er ikke omfattet af den foreslåede statsgaranti-
ordning, jf. lovforslagets § 1, stk. 1. Det er boligejendomme
31
med tilladelse som fleksbolig, jf. § 41 a i lov om planlæg-
ning, heller ikke, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Dette gælder i hele låneperioden. Derfor foreslås det, at
lånet skal forfalde i tilfælde, hvor forbrugeren opnår tilladel-
se til at anvende den pågældende boligejendom som fleks-
bolig.
Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 2, og bemærknin-
gerne hertil.
Det forhold, at det statsgaranterede lån forfalder til ind-
frielse straks, hvis forbrugeren få tilladelse til at anvende
boligejendommen som fleksbolig, følger direkte af den fore-
slåede bestemmelse, men skal af hensyn til låntageren også
fremgå af den låneaftale, som indgås mellem ejendomskre-
ditgiveren og låntageren, jf. § 4, stk. 3, 3. pkt. Ejendoms-
kreditgiverens mulighed for at reagere på dette aftalevilkår
har sammenhæng med ejendomskreditgiverens almindelige
kundekendskab. For så vidt angår selve statsgarantien består
denne uændret i den periode, hvor inddrivelsesprocessen
pågår.
Den foreslåede bestemmelse er i øvrigt ikke til hinder for,
at ejendomskreditgiveren giver afkald på statsgarantien og
i stedet aftaler med låntageren, at der skal indgås en ny
låneaftale uden statsgaranti.
Det foreslås i § 23, stk. 1, nr. 3, at det statsgaranterede lån
forfalder til indfrielse straks, hvis en andelsboligforenings-
ejendom omfattet af lovens § 1, stk. 2, tages i brug til andre
formål end som andelsboligforening.
§ 23, stk. 1, nr. 3, omfatter alene andelsboligforeninger
med lån omfattet af ordningen.
Om den nærmere afgrænsning af begrebet andelsboligfor-
ening henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 1, stk. 2, og det her anførte om ejendomskategoribe-
kendtgørelsen. Det følger af § 4, stk. 3, i ejendomskategori-
bekendtgørelsen, at i ejendomme med mindst 13 beboelses-
lejligheder omfattes ejendommens lokaler, der er udlejet til
andet end beboelse, af ejendomskategorien ”private andels-
boliger”.
Formålet med § 23, stk. 1, nr. 3, er at sikre, at andelsbo-
ligforeningsejendomme omfattet af ordningen kan henføres
til ejendomskategorien ”private andelsboliger” i hele den
periode, hvor det statsgaranterede lån løber.
Det forhold, at det statsgaranterede lån forfalder til ind-
frielse straks, følger direkte af den foreslåede bestemmel-
se, men skal af hensyn til låntageren også fremgå af den
låneaftale, som indgås mellem ejendomskreditgiveren og
låntageren, jf. § 4, stk. 3, 3. pkt. Ejendomskreditgiverens
mulighed for at reagere på dette aftalevilkår har sammen-
hæng med ejendomskreditgiverens almindelige gode kun-
dekendskab. For så vidt angår selve statsgarantien består
denne uændret i den periode, hvor inddrivelsesprocessen på-
går. Garantien kan således ikke bortfalde i denne situation,
så længe låntager har en forpligtelse i henhold til det statsga-
ranterede lån over for ejendomskreditgiver.
Den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 1, nr. 3, er i øvrigt
ikke til hinder for, at ejendomskreditgiveren giver afkald på
statsgarantien og i stedet aftaler med låntageren, at der skal
indgås en ny låneaftale uden statsgaranti.
Det foreslås i § 23, stk. 1, nr. 4, at det statsgaranterede
lån forfalder til indfrielse straks, hvis låntageren ikke har
gennemført udskiftningen af sit olie- eller gasfyr med en
varmepumpe inden for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor
pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til tinglysning.
Det er en forudsætning for anvendelse af ordningen, at
lånet anvendes til at udskifte et eksisterende olie- eller gas-
fyr med en varmepumpe. I det tilfælde, hvor dette mod for-
ventning ikke sker, vil forudsætningerne for anvendelsen af
ordningen ikke længere være til stede, og lånet vil som følge
heraf forfalde til indfrielse. Bestemmelsen omfatter også de
tilfælde, hvor udskiftningen ikke beror på erhvervelse af
varmepumpen. Det kunne eksempelvis være i det tilfælde,
hvor varmepumpen etableres og derefter leases. Her er lånet
ikke anvendt til udskiftningen af opvarmningskilde, som
forudsat, jf. lovforslagets § 1.
Udskiftningen skal være gennemført inden for 12 måne-
der fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er
anmeldt til tinglysning. Det er en forudsætning for anven-
delse af ordningen, at lånet er sikret ved tinglyst pant i den
faste ejendom, jf. lovforslagets § 1. Fristen løber fra det
tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til
tinglysning på den pågældende ejendom. Hvis pantet anmel-
des til tinglysning den 1. februar 2024, vil udskiftningen af
olie- eller gasfyret med en varmepumpe således skulle være
sket senest den 31. januar 2025.
At udskiftningen er gennemført indebærer, at olie- eller
gasfyret er afmonteret, og at en varmepumpe er etableret på
ejendommen.
Erhvervsministeren kan efter det foreslåede § 1, stk. 3, ef-
ter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætte, at statsgarantiordningen også kan omfatte udskift-
ning af olie- eller gasfyret med andre opvarmningskilder end
en varmepumpe. Der henvises til bestemmelsen og bemærk-
ningerne hertil. Udvides ordningen efter den foreslåede § 1,
stk. 3, vil udskiftningen til den nye opvarmningskilde skulle
gennemføres inden for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor
pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til tinglysning.
Det forhold, at det statsgaranterede lån forfalder til ind-
frielse straks, følger direkte af den foreslåede bestemmel-
se, men skal af hensyn til låntageren også fremgå af den
låneaftale, som indgås mellem ejendomskreditgiveren og
låntageren, jf. § 4, stk. 3, 3. pkt. Ejendomskreditgiverens
mulighed for at reagere på dette aftalevilkår har sammen-
hæng med ejendomskreditgiverens almindelige gode kun-
dekendskab. For så vidt angår selve statsgarantien består
denne uændret i den periode, hvor inddrivelsesprocessen på-
går. Garantien kan således ikke bortfalde i denne situation,
så længe låntager har en forpligtelse i henhold til det statsga-
ranterede lån over for ejendomskreditgiver.
Den foreslåede bestemmelse er i øvrigt ikke til hinder for,
at ejendomskreditgiveren giver afkald på statsgarantien og
i stedet aftaler med låntageren, at der skal indgås en ny
låneaftale uden statsgaranti.
32
Finansiel Stabilitet fører stikprøvekontrol med, at låntage-
re omfattet af statsgarantiordningen gennemfører udskiftnin-
gen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe, og at dette
sker inden 12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sik-
kerhed for lånet er anmeldt til tinglysning, jf. lovforslagets
§ 22, stk. 1. Til brug herfor kan Finansiel Stabilitet anmo-
de ejendomskreditgivere omfattet af ordningen til at indsen-
de dokumentation for, at låntager har foretaget en sådan
udskiftning, jf. lovforslagets § 18, stk. 1. Det skal fremgå
af låneaftalen, at låntager skal indsende dokumentation for
udskiftningen til ejendomskreditgiver, når denne anmoder
herom, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås i § 23, stk. 1, nr. 5, at det statsgaranterede
lån forfalder til indfrielse straks, hvis låntager ikke har do-
kumenteret, at udskiftningen af olie- eller gasfyret med en
varmepumpe er gennemført, jf. § 18.
Finansiel Stabilitet vil som led i stikprøvekontrollen efter
§ 22, stk. 1, anmode ejendomskreditgiveren om at indhente
dokumentation for, at udskiftningen af opvarmningskilde er
gennemført som forudsat. Dokumentationen vil skulle ind-
hentes hos de omfattede låntagere, som har gennemført og
betalt for udskiftningen. Erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om dokumentationen, jf. det foreslåede § 22,
stk. 3.
Det skal fremgå af låneaftalen, at låntager efter anmod-
ning fra ejendomskreditgiveren skal indsende dokumenta-
tion for udskiftningen af opvarmningskilde, jf. lovforslagets
§ 4, stk. 3, 2. pkt.
I tilfælde, hvor låntager ikke gennemfører udskiftningen
af olie- eller gasfyret inden for 12 måneder fra det tidspunkt,
hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til tinglysning,
vil det statsgaranterede lån straks forfalde til indfrielse, jf. §
23, stk. 1, nr. 4.
Efter den foreslåede bestemmelse vil tilfælde, hvor en lån-
tager ikke indsender dokumentation for udskiftningen, have
samme virkning. I sådanne tilfælde vil det statsgaranterede
lån også forfalde til indfrielse.
En låntager har ikke dokumenteret, at udskiftningen er
gennemført, når låntageren har undladt at reagere på ejen-
domskreditgiverens anmodning og rykker, og når det klart
fremgår af skrivelserne, at manglende dokumentation kan
medføre, at det statsgaranterede lån forfalder til indfrielse,
jf. lovforslagets § 18, stk. 2.
Det forhold, at det statsgaranterede lånebeløb forfalder
til indfrielse straks, følger direkte af den foreslåede bestem-
melse, men skal af hensyn til låntageren også fremgå af
den låneaftale, som indgås mellem ejendomskreditgiveren
og låntageren, jf. § 4, stk. 3, 3. pkt. Ejendomskreditgiverens
mulighed for at reagere på dette aftalevilkår har sammen-
hæng med ejendomskreditgiverens almindelige gode kun-
dekendskab. For så vidt angår selve statsgarantien består
denne uændret i den periode, hvor inddrivelsesprocessen på-
går. Garantien kan således ikke bortfalde i denne situation,
så længe låntager har en forpligtelse i henhold til det statsga-
ranterede lån over for ejendomskreditgiver.
Den foreslåede bestemmelse er i øvrigt ikke til hinder for,
at ejendomskreditgiveren giver afkald på statsgarantien og
i stedet aftaler med låntageren, at der skal indgås en ny
låneaftale uden statsgaranti.
Det foreslås med § 23, stk. 2, at ejendomskreditgiveren
skal kræve det statsgaranterede lånebeløb indfriet straks i
tilfælde omfattet af stk. 1
Det foreslåede stk. 1 angiver en række tilfælde, som inde-
bærer, at det statsgaranterede lån omfattet af statsgarantiord-
ningen forfalder til indfrielse straks.
Idet låneaftalen er indgået mellem låntager og ejendoms-
kreditgiveren, vil det være ejendomskreditgiver, der skal
kræve det statsgaranterede lån indfriet. Denne pligt følger af
det foreslåede stk. 2.
Undlader ejendomskreditgiver at kræve lånet indfriet i
tilfælde, hvor ejendomskreditgiveren vidste eller burde være
vidst, at lånet skal forfalde til indfrielse i medfør af stk. 1,
vil statsgarantien bortfalde, jf. lovforslagets § 26, stk. 1, nr.
5.
Ejendomskreditgiveren vil altid være bekendt med, om
en långiver har dokumenteret udskiftningen, jf. § 23, stk.
1, nr. 5, da det er ejendomskreditgiveren, som indhenter
dokumentationen fra låntageren, jf. lovforslagets § 18, stk.
1.
Ejendomskreditgiveren vil ikke nødvendigvis være be-
kendt med, om låntageren f.eks. tager ejendommen i brug
til andre formål end dem, som er omfattet af denne lov. Her
vil det således være afgørende, om ejendomskreditgiveren
faktisk havde kendskab til forholdet, eller om ejendomskre-
ditgiveren i det konkrete tilfælde burde have haft kendskab
til forholdet.
Til § 24
Finanstilsynet er efter lov om finansiel virksomhed samt
lov om ejendomskreditselskaber udpeget som tilsynsmyn-
dighed i Danmark for de selskaber, som er omfattet af
lovforslagets § 2, stk. 1. Visse af ejendomskreditgivernes
forpligtelser efter nærværende lovforslag er også reguleret
i anden lovgivning. Det gælder blandt andet kreditværdig-
hedsvurderinger og ejendomsvurderinger.
Det foreslås derfor i § 24, at Finansiel Stabilitet skal
give meddelelse til Finanstilsynet, såfremt en ejendomskre-
ditgiver afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
undlader at overholde sine forpligtelser efter denne lov eller
regler udstedt i medfør af denne lov.
Med orienteringen sikres det, at Finanstilsynet bliver op-
mærksom på ejendomskreditgiverens urigtige eller vildle-
dende oplysninger, eller ejendomskreditgiverens manglende
overholdelse af sine forpligtelser efter denne lov eller regler
udstedt i medfør af loven. Finanstilsynet vil derefter have
mulighed for at tage stilling til, om der er forhold, der kan
give anledning til tilsynsmæssige reaktioner som en del af
Finanstilsynets almindelige tilsyn med overholdelsen af de
love, som Finanstilsynet fører tilsyn med.
Hvorvidt Finanstilsynet vælger at iværksætte tilsynsreak-
tioner efter anden lovgivning vil ikke påvirke Finansiel Sta-
33
bilitets mulighed for at gøre sanktioner efter de foreslåede
§§ 25 og 26 gældende. På tilsvarende vis er den foreslåede
bestemmelse ikke til hinder for, at Finansiel Stabilitet kan
politianmelde ejendomskreditgivere, hvis der er grundlag
herfor.
Til § 25
Det følger af det foreslåede § 25, at hvis en ejendomskre-
ditgiver afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, eller
en ejendomskreditgiver undlader at overholde sine forplig-
telser efter § 14, stk. 4, eller §§ 15-18, så kan Finansiel
Stabilitet udelukke ejendomskreditgiveren fra fremadrettet
at kunne yde lån med statsgaranti i medfør af denne lov. Det
samme gælder i tilfælde omfattet af § 26, stk. 1.
Bestemmelsen skal sikre, at det er muligt at udelukke en
ejendomskreditgiver fra at yde lån med statsgaranti efter
denne lov, hvis ejendomskreditgiveren afgiver urigtige op-
lysninger eller ikke overholder sine forpligtelser efter loven,
f.eks. i forbindelse med ydelse af statsgaranterede lån eller i
den løbende rapportering.
Som et eksempel på manglende overholdelse af ejendoms-
kreditgiverens forpligtelser efter denne lov kan nævnes den
i § 26, stk. 1, nr. 5, beskrevne situation, hvor ejendomskre-
ditgiveren undlader at kræve det statsgaranterede lånebeløb
indfriet straks i tilfælde omfattet af § 23, stk. 1, selvom
ejendomskreditgiveren vidste eller burde have vidst, at lånet
var forfaldet efter § 23, stk. 1.
Finansiel Stabilitets beslutning om udelukkelse skal være
proportional med den eller de handlinger eller undladelser
fra ejendomskreditgiverens side, som begrunder udelukkel-
sen.
Til § 26
Lovforslagets § 26 angiver en række tilfælde, i hvilke en
statsgaranti givet efter denne lov bortfalder.
At statsgarantien bortfalder indebærer, at ejendomskredit-
giver, dvs. den som statsgarantien er stillet over for, ikke kan
gøre krav gældende efter statsgarantien.
Finansiel Stabilitets beslutning om, at ejendomskreditgi-
ver ikke kan gøre krav gældende under garantien, og at
garantien dermed bortfalder, skal være proportional med den
eller de handlinger eller undladelser fra ejendomskreditgive-
rens side, som begrunder bortfaldet.
I medfør af det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 1, bortfalder
statsgarantien, hvis betingelserne omfattet af §§ 1-5 og 10
for at stille statsgaranti for en konkret låneaftale ikke var
opfyldt på tidspunktet for aftaleindgåelsen, og ejendomskre-
ditgiveren vidste eller burde have vidst dette.
Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis kreditværdig-
hedsvurderingen eller ejendomsvurderingen lider af væsent-
lige mangler, eller hvis ejendommen ikke er omfattet af ord-
ningen, for eksempel på grund af ejendommens erhvervs-
mæssige anvendelse m.v. For så vidt angår boligejendomme
eller andelsboligforeningsejendomme, som senere tages i
brug til andre formål, henvises til § 23, stk. 1, nr. 1 og 3, og
bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen omfatter de betingelser for at stille statsga-
ranti efter den foreslåede ordning, som følger af de foreslåe-
de §§ 1-5 og 10. Den foreslåede § 11 angiver betingelsen om
indgåelse af en vilkårsaftale mellem ejendomskreditgiver og
Finansiel Stabilitet. Dette er en betingelse for statsgaranti,
men manglende indgåelse af en vilkårsaftale er ikke omfat-
tet af det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse,
såfremt det kan tilskrives ejendomskreditgiver, at betingel-
serne efter §§ 1-5 og 10 ikke var opfyldt på tidspunktet
for aftaleindgåelsen i den forstand, at ejendomskreditgiver
havde eller burde have haft kendskab til, at betingelserne
ikke var opfyldt. Det er ejendomskreditgiver, som forestår
lånesagsbehandlingen, herunder har kontakten til låntageren
og forestår de nødvendige vurderinger af bl.a. låntagerens
kreditværdighed, og ejendomskreditgiver, som indsender an-
søgningen om statsgaranti.
Det fremgår af det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 2, at en
statsgaranti givet efter denne lov bortfalder, hvis ejendoms-
kreditgiveren har overdraget den statsgaranterede låneaftale
til en tredjemand, som ikke er omfattet af lovens § 2, stk. 1.
En statsgaranti givet efter denne lov kan således kun op-
retholdes af de ejendomskreditgivere, som er nævnt i lov-
forslagets § 2, stk. 1, og som alle er underlagt tilsyn af
Finanstilsynet.
Bestemmelsen regulerer alene den stillede statsgaranti og
er derfor ikke til hinder for, at låneaftaler med pant i ejen-
dommen overdrages efter de almindelige regler herom. Den
bagvedliggende statsgaranti kan dog kun opretholdes – og i
tilfælde af tab udbetales – til ejendomskreditgivere omfattet
af personkredsen i lovforslagets § 2, stk. 1.
Det fremgår af det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 3, at en
statsgaranti givet efter denne lov bortfalder, hvis ejendoms-
kreditgiveren har borttransporteret, pantsat eller på anden
måde overdraget sit krav på betaling under garantien til en
tredjemand, som ikke er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1.
Bestemmelsen har til formål at forebygge omgåelser og
misbrug, idet statens betalinger i henhold til statsgarantien
ikke kan udbetales til andre end de ejendomskreditgivere,
som er omfattet af ordningen efter § 2, stk. 1.
Det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 4, bestemmer, at en statsga-
ranti givet efter denne lov bortfalder, såfremt ejendomskre-
ditgiveren er i restance med den garantiprovision, som skal
betales i medfør af § 12, stk. 3.
En ejendomskreditgiver skal i hele det statsgaranterede
låns løbetid betale en garantiprovision til staten, jf. § 12, stk.
3. Konsekvensen af manglende betaling af ejendomskredit-
giverens garantiprovision er, at statsgarantien ophører, hvil-
ket også følger af almindelige formueretlige regler. Finansiel
Stabilitet underretter i sådanne tilfælde ejendomskreditgive-
ren om statsgarantiens ophør, idet det dog ikke er hensigten,
at helt undskyldelige fejl eller force majeure-begivenheder
hos ejendomskreditgiveren, f.eks. strejker, større it-mæssi-
ge udfordringer eller generelle systemnedbrud, skal føre til
statsgarantiens ophør.
Det foreslås i § 26, stk. 1, nr. 5, at en statsgaranti givet
34
efter denne lov bortfalder, hvis ejendomskreditgiveren ikke
har krævet det statsgaranterede lånebeløb indfriet straks i
tilfælde omfattet af § 23, stk. 1, når ejendomskreditgiveren
vidste eller burde have vidst, at lånet var forfaldet efter
bestemmelsen.
Lovforslagets § 23, stk. 1, angiver en række tilfælde, hvor
et statsgaranteret lån omfattet af ordningen straks forfalder
til indfrielse. Det gælder bl.a. i tilfælde, hvor det statsgaran-
terede lån er ydet til en forbruger, som tager ejendommen
i brug til andre formål end boligejendom, tilfælde hvor en
forbruger får tilladelse til at anvende boligejendommen som
fleksbolig, samt tilfælde hvor en andelsboligforeningsejen-
dom omfattet af lovens § 1, stk. 2, tages i brug til andre
formål end som andelsboligforening. Bestemmelsen omfat-
ter endvidere tilfælde, hvor låntageren ikke gennemfører
udskiftningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe
inden for 12 måneder-fristen, og tilfælde, hvor låntageren
ikke dokumenterer, at udskiftningen af olie- eller gasfyret
med en varmepumpe er gennemført.
I alle disse tilfælde vil det statsgaranterede lånebeløb for-
falde til indfrielse straks. Idet låneaftalen er indgået mellem
låntager og ejendomskreditgiveren, vil det være ejendoms-
kreditgiver, der skal kræve det statsgaranterede lån indfriet,
jf. lovforslagets § 23, stk. 2. Undlader ejendomskreditgiver
at gøre dette i et tilfælde, hvor ejendomskreditgiveren vidste
eller burde have vidst, at lånet var forfaldet efter § 23, stk. 1,
vil statsgarantien for den pågældende låneaftale bortfalde.
Ejendomskreditgiveren vil altid være bekendt med, om
en långiver har dokumenteret udskiftningen af olie- eller
gasfyret, jf. lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 5, da det er ejen-
domskreditgiveren, som indhenter dokumentationen fra lån-
tageren, jf. lovforslagets § 18.
Ejendomskreditgiveren vil ikke nødvendigvis være be-
kendt med, om låntageren f.eks. tager ejendommen i brug
til andre formål end dem, som er omfattet af denne lov. Her
vil det således være afgørende, om ejendomskreditgiveren
faktisk havde kendskab til forholdet, eller om ejendomskre-
ditgiveren i det konkrete tilfælde burde have haft kendskab
til forholdet.
Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse,
såfremt ejendomskreditgiveren havde eller burde have haft
kendskab til, at den pågældende lånesag var omfattet af et af
tilfældene nævnt i § 23, stk. 1, og efterfølgende har undladt
at kræve det statsgaranterede lån indfriet.
Det følger af det foreslåede § 26, stk. 2, at en ejendoms-
kreditgiver ikke må ophæve en låneaftale som følge af bort-
fald af statsgarantien i medfør af stk. 1, nr. 1 eller 4.
Dette skal beskytte låntageren, således at ejendomskredit-
giverens fejlagtige anvendelse af reglerne eller restance med
betalingen af egen garantiprovision ikke kommer låntageren
til skade.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at
ejendomskreditgiver ikke kan ophæve låneaftalen alene som
følge af det forhold, at statsgarantien er bortfaldet i medfør
af stk. 1, nr. 1 eller 4. Hvilke forhold, der i øvrigt kan danne
grundlag for, at ejendomskreditgiver kan hæve låneaftalen,
vil bl.a. afhænge af aftalen indgået mellem ejendomskredit-
giver og låntageren.
Det følger af det foreslåede § 26, stk. 3, at långiver ikke
må ophæve en låneaftale som følge af bortfald af statsgaran-
tien i medfør af stk. 1, nr. 2-3.
Det følger af § 26, stk. 1, nr. 2, at statsgarantien bortfalder,
såfremt ejendomskreditgiveren overdrager en statsgaranteret
låneaftale efter denne lov til en tredjemand, som ikke er
omfattet af § 2, stk. 1. Det samme gælder, hvis ejendomskre-
ditgiverens krav på betaling under garantien borttransporte-
res, pantsættes eller på anden måde overdrages til en tredje-
mand, som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, jf. § 26, stk. 1, nr.
3.
Den foreslåede bestemmelse skal beskytte låntageren, så-
ledes at ejendomskreditgiverens fejlagtige anvendelse af
reglerne ikke kommer låntageren til skade. Formålet med
bestemmelsen er at sikre, at låneaftalen ikke kan ophæves
– hverken af ejendomskreditgiveren eller, i tilfælde af over-
dragelse, af den nye långiver – alene som følge af det for-
hold, at statsgarantien er bortfaldet i medfør af § 26, stk.
1, nr. 2-3. Hvilke forhold, der i øvrigt kan danne grundlag
for, at låneaftalen kan ophæves, vil bl.a. afhænge af den
indgående låneaftale.
Til § 27
Det følger af det foreslåede § 27, at der ikke kan gives
statsgaranti efter denne lov til lån, hvor ansøgningen, jf. § 9,
er modtaget efter den 31. december 2028.
Statsgarantiordningen efter denne lov er dermed tidsbe-
grænset og udløber den 31. december 2028, hvorefter der
ikke længere kan ansøges om statsgaranti efter ordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejendomskre-
ditgivere kan søge om at gøre brug af ordningen fra den 1.
april 2023 frem til og med den 31. december 2028. Den 31.
december 2028 vil være skæringsdato for nye ansøgninger
om statsgaranti. Det betyder, at ansøgninger skal være mod-
taget i Finansiel Stabilitet senest denne dato.
Erhvervsministeren kan efter det foreslåede § 9, stk. 2,
fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger ejendoms-
kreditgiver skal afgive i forbindelse med en ansøgning om
statsgaranti.
Det er den endelige ansøgning, der skal være modtaget se-
nest den 31. december 2028, hvilket indebærer, at betingel-
serne for at blive omfattet af ordningen også skal være op-
fyldt senest på dette tidspunkt. Det er således ikke tilstræk-
keligt at indsende et ansøgningsskema med henblik på at
opnå et forhåndstilsagn fra Finansiel Stabilitet om, hvorvidt
der ville kunne stilles statsgaranti i relation til en låneaftale,
som endnu ikke er endeligt indgået den 31. december 2028,
og hvor lånet således hverken er udbetalt eller tinglyst.
Loven i sin helhed gælder fortsat, idet bestemmelsen alene
indebærer, at der ikke kan søges om statsgaranti i medfør af
ordningen efter den 31. december 2028.
De statsgarantier, der er udstedt inden denne dato, løber
indtil det statsgaranterede beløb er fuldt afdraget, jf. lovfor-
35
slagets § 6, stk. 2. Eksisterende statsgarantier kan fortsat
videreføres efter denne dato i de tilfælde af overdragelse
m.v., som er omfattet af § 14, stk. 1-3 og 5-6.
Til § 28
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2023.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at låneaftaler ind-
gået før ikrafttrædelsestidspunktet ikke kan indeholde en
statslig garanti efter denne lov.
Til § 29
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
36