Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

1
Til Finanstilsynet
hoeringer@ftnet.dk
cc.: kan@ftnet.dk; vic@ftnet.dk.
18. august 2022
Ref.nr.: ATP-01-04-00107
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.v. – skærpet ansvar
i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed
Erhvervsministeriet har den 30. juni 2022 fremsendt forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksom-
hed, straffeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet an-
svarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed
og hæderlighed), og anmodet om ATP’s bemærkninger. Høringen omfatter også forslag til ændring af ATP-
loven. Høringen er også sendt til AES, men da der ikke i udkastet til lovforslag er forslag om ændringer til
reguleringen af AES, afgives der alene svar på vegne ATP.
ATP takker for muligheden for at komme med bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag, og
ATP støtter generelt tiltag, der er med til at understøtte god ledelse og ordentlig virksomhedsførelse, her-
under for finansielle virksomheder, i det omfang de foreslåede tiltag er proportionelle og ikke tilfører virk-
somhederne unødige byrder.
ATP støtter også tiltag, der forbedrer og skaber et bredere rekrutteringsgrundlag til ledelserne i de finan-
sielle virksomheder i det omfang, sådanne tiltag giver alle virksomheder inden for den finansielle verden
samme muligheder (skaber level playing field) – også for ATP og i det omfang hensynet til ATP’s særlige
forhold ikke er til hinder herfor.
ATP skal indledningsvist bemærke, at ATP principielt ikke har bemærkninger til forslagene til regulering for
den øvrige finansielle branche, og at ATP i sit høringssvar derfor alene fokuserer på de forslag til ændrin-
ger, som vedrører ATP specifikt.
Bemærkninger til de skærpede straffe- og erstatningsretlige regler
De skærpede straffe- og erstatningsretlige regler for bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af direktionen
foreslås ikke indført for ATP.
ATP kan tilslutte sig dette, da reglerne ikke vil være proportionelle for ATP. ATP var og er ikke en del af
det retlige efterspil efter finanskrisen, og ATP udgjorde således ikke et problem, men var derimod en del
af løsningen og bidrog bl.a. med likviditet til ramte sektorer. ATP er endvidere ikke omfattet af hvidvaskre-
guleringen, da muligheden for at ATP kan medvirke til terrorfinansiering eller hvidvask er minimal, henset
til at ATP ikke har engagementer med kunder, ligesom ATP er en obligatorisk ordning. Endvidere kan ATP
ikke have direkte engagementer med ledelsesmedlemmer, da dette – modsat finansielle virksomheder –
ikke er tilladt efter ATP-lovens § 24 c, stk. 1.
Offentligt
L 40 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Bemærkninger til reglerne om fit & proper
ATP kan konstatere, at ATP ikke omfattes af de foreslåede ændringer til Finanstilsynets praksis omkring
fit & proper-vurderingerne af ledelsesmedlemmerne.
ATP er enig heri for så vidt angår de særlige regler for udpegning af formand og om fastsættelse af kom-
petence- og erfaringskrav for direktionen, som indføres i lov om finansiel virksomhed, dels som følge af
hensynet til ATP’s særlige forhold, dels som følge af proportionalitet.
Omvendt er ATP af den opfattelse, at forslagets krav for de finansielle virksomheder – om at varigheden
af et afslag på at være hæderlig (proper) skal fremgå af Finanstilsynets afgørelse – også bør omfatte ATP.
Der er tale om et helt generelt retssikkerhedshensyn, som gælder for alle personer, der af Finanstilsynet
måtte få afslag på en proper-vurdering, og denne beskyttelse bør således udvides til alle personer, som
omfattes af Finanstilsynets vurderinger og afgørelser.
Vi skal derfor foreslå, at der i ATP-lovens § 23 a indsættes en tilsvarende beskyttelse for personer, der
udpeges til ATP’s bestyrelse, ansættes som en del af ATP’s daglige ledelse eller udpeges som nøgleper-
soner, idet reglerne dog ift. ATP’s bestyrelse skal tage højde for, at udpegningen sker af Beskæftigelses-
ministeren.
ATP er endvidere af den opfattelse, at de foreslåede regler i lov om finansiel virksomhed – om betingede
fit & proper-godkendelser i forbindelse med manglende erfaring og faglighed (fit) – også bør indføres for
ATP. De hensyn, som ligger bag dette forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, gør sig gældende
for alle virksomheder omfattet af fit & proper-reglerne, og ATP kan således have samme behov for, at
personer, som ansættes som en del af ATP’s daglige ledelse eller udpeges som nøglepersoner, kan god-
kendes som fit & proper under tidsbegrænsede betingelser.
ATP skal derfor foreslå, at der i ATP-lovens § 23 a indsættes tilsvarende regler om betingede godkendelser
for personer, der ansættes som en del af ATP’s daglige ledelse eller udpeges som nøglepersoner.
Bemærkninger til regler om fratrædelsesgodtgøreler
I lovforslagets § 7 om ændringer til ATP-loven foreslås det, at ATP omfattes af de ændrede regler om
fratrædelsesgodtgørelser. Forslaget indebærer for ATP, at der fastsættes en definition af fratrædelses-
godtgørelse, at der indføres offentliggørelseskrav for særlig store aftaler om fratrædelsesgodtgørelser med
direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse, at der indsættes et forbud mod at en fratrædelses-
godtgørelse kan belønne forseelser eller manglende resultater, at der fastsættes krav om løbende udbe-
taling af løn i opsigelsesperioden ved fritstilling og af fratrædelsesgodtgørelser og i en prioriteret række-
følge, samt at der fastsættes særlige regler om tilbageholdelse af fratrædelsesgodtgørelser og regler om
tilbagebetaling, hvis det konstateres, at direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse har udvist en
adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt eller virksomheden, direktøren eller
et medlem af den finansielle ledelse sigtes for strafbare forhold.
Generelt er det ATP’s opfattelse, at disse regler næppe får nogen betydning i praksis, men ATP har dog
en række konkrete bemærkninger til selv udformningen af reglerne i ATP-loven:
Definition – foreslået § 24 j
Der er ikke tradition for i ATP-loven at indsætte specifikke definitioner på de begreber, som anvendes i
3
ATP-loven, men at ATP-lovens begreber i øvrigt afgrænses og fortolkes i overensstemmelse med lignende
begreber i sammenlignelig lovgivning. I forslagets § 7, nr. 2 indsættes som § 24 j en definition af fratræ-
delsesgodtgørelse for hele ATP-loven, som svarer til forslagets definition for finansielle virksomheder, jf.
forslagets § 1, nr. 3 vedr. § 5, stk. 1, nr. 77. Det kan foreslås, at forslaget til en § 24 j i ATP-loven begrænses
til de relevante bestemmelser, lig forslagets §§ 24 k til 24 n, således at definitionen alene omfatter relevante
bestemmelser.
Det kunne endvidere overvejes blot at udarbejde bestemmelsen som en henvisning til definitionen i § 5,
stk. 1, nr. 77, i lov om finansiel virksomhed eller til § 9, stk. 1, nr. 43, i den nye lov om forsikringsvirksomhed,
således at der ikke ved fremtidige ændringer opstår uønskede forskelle mellem ATP-loven og de øvrige
finansielle love. Herudover har ATP ikke bemærkninger til selve definitionen.
Finansministerens adgang til fastsættelse af regler efter forhandling med beskæftigelsesministeren – fore-
slået § 24 k
Bestemmelsen erstatter til dels § 24 f, der forslås ophævet. Af § 24 f, fremgår bl.a., at erhvervs- og vækst-
ministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions pligt til at offentliggøre oplysninger vedrørende Finanstilsynets tilsyn. Denne del
af bestemmelsen er ikke videreført i den foreslåede § 24 k, men det følger dog af forarbejderne til den
foreslåede bestemmelse (s. 391), at denne del af § 24 f, tilsvarende videreføres. Ordlyden i bestemmelsen
bør derfor justeres, så det fremgår, at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler for Arbejdsmarkedets Tillægspensions pligt til at offentliggøre oplysninger
vedrørende Finanstilsynets tilsyn.
Af den foreslåede § 24 k, stk. 3, fremgår, at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedets Tillægspensions vederlagsrapport. Der er ikke
noget krav i ATP-loven om, at ATP skal udarbejde en vederlagsrapport, og der gælder – så vidt ses – heller
ikke et tilsvarende krav for øvrige finansielle virksomheder, men alene for børsnoterede selskaber, jf. sel-
skabslovens § 139 b. Kravet om vederlagsrapport er et krav, som er opstået omkring Anbefalingerne for
God Selskabsledelse for børsnoterede virksomheder og transparens ift. aktionærer og beslutninger på
selskabernes generalforsamlinger. Kravet er i dag som nævnt forankret i selskabslovens § 139 b for børs-
noterede selskaber. Begrebet giver ingen reel mening ift. ATP, og der er ikke i udkastet til forarbejderne
angivet en argumentation for, at sådanne regler er relevante for ATP, ligesom bemyndigelsen er formuleret
meget bredt og ikke afgrænses i relevant omfang i bemærkningerne. De gældende bekendtgørelser for
ATP – uanset ordet vederlagsrapport ikke anvendes –indeholder allerede krav til offentliggørelse af rele-
vante oplysninger om aflønning, jf. ATP’s aflønningsbekendtgørelse samt ATP’s regnskabsbekendtgø-
relse. De gældende regler om offentliggørelse og indberetninger for ATP indebærer bl.a., at ATP skal
offentliggøre aflønning af de enkelte ledelsesmedlemmer, hvorfor kravet om udarbejdelse af vederlagsrap-
port for ATP ville være uden reelt nyt indhold, idet ATP allerede offentliggør disse oplysninger efter de
gældende regler.
Personkredsen for fratrædelsesgodtgørelser
Af lovforslaget fremgår det, at Ansvarsudvalget har vurderet, at reglerne for fratrædelsesgodtgørelser bør
begrænses til direktionen i en finansiel virksomhed, og at reglerne ikke skal udvides til at dække hverken
bestyrelsen eller ansatte under direktionsniveau.
4
Som følge af at ATP ikke kan registrere direktøren eller en direktion i Erhvervsstyrelsen1 fremgår det af
lovforslaget, at der for ATP indsættes en særregel, således at reglerne for ATP i stedet skal omfatte ”di-
rektøren eller et medlem af den finansielle ledelse”, jf. forslagets § 7, nr. 2 vedrørende §§ 24 l – o, de
generelle bemærkningers afsnit 3.3.4.1 samt de specielle bemærkninger side 388 ff. samt forslagets § 10,
stk. 18-20.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at denne særlige afgrænsning af personkredsen baseres på føl-
gende begrundelser:
”Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgaver i relation til pensions- og investeringsforretningen
kan sidestilles med større finansielle virksomheder. I Arbejdsmarkedets Tillægspension vil med-
lemmer af direktionen, og dermed omfattet af reglerne, derfor blive anset for at være de personer
i Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse, der kan sidestilles med de medlemmer af direktio-
nen i større finansielle virksomheder, der typisk registreres i Erhvervsstyrelsen.
Det vil omfatte direktører med ansvar for f.eks. investerings-, finans-, kunde-, produkt- eller andre
driftsområder af væsentlig betydning for pensions- og investeringsforretningen i Arbejdsmarke-
dets Tillægspension. Der kan ikke fastsættes en yderligere afgrænsning af begrebet, da reglerne
skal kunne favne eventuelle ændringer i Arbejdsmarkedets Tillægspensions forretningsområder
og organisatoriske set up. Der må derfor i afgrænsningen af personkredsen i Arbejdsmarkedets
Tillægspension tages afsæt i den til enhver tid værende organisering og ledelse, herunder de
ansvarsområder, som de enkelte medlemmer af ledelsen har. Som udgangspunkt vil følgende
typer af ledelsesmedlemmer være omfattet: Administrerende direktør, viceadministrerende di-
rektør, finansdirektør, investeringsdirektør, koncerndirektør og Chief Risk Officer.”
Denne afgræsning af personkredsen, herunder den angivne eksemplificering, vil efter ATP’s opfattelse
indebære en for bred angivelse af personkredsen, som betyder, at reglerne for ATP vil komme til at omfatte
personer i ATP, som må anses for ansatte under direktionsniveau og/eller ansatte, som ikke er en del af
den ”finansielle ledelse” af ATP.
I forhold til afgrænsningen: ”direktører med ansvar for f.eks. investerings-, finans-, kunde-, produkt- eller
andre driftsområder af væsentlig betydning for pensions- og investeringsforretningen”, kan ATP ikke fuldt
ud sammenlignes med større kommercielle forsikringsselskaber. ATP er en obligatorisk ordning, hvor reg-
lerne for produktet (ATP livslang Pension) og forholdet til kunderne altovervejende og i alt væsentlighed
reguleres direkte i ATP-loven eller tilknyttet regulering. ATP’s ledelse har kun begrænset indflydelse på
forhold, der relaterer sig til kunde- og produktområderne i ATP Livslang Pension, og de ledende ansatte,
som håndterer disse områder vil typisk alene skulle håndtere sædvanlig administration i overensstemmelse
med reguleringen for ATP Livslang Pension, fx administration af ud- og indbetalinger, og områderne vil
derfor ikke kunne kendetegnes som et driftsområde af væsentlig betydning for pensions- og investerings-
forretningen. Medtagelse af kunde-, produkt- eller andre driftsområder af væsentlig betydning for pensions-
og investeringsforretningen vil for ATP indebære, at personkredsen udvides til ansatte under direktionsni-
veau, hvilket ikke er hensigten med reglerne ifølge Ansvarsudvalget.
Som følge af ATP’s særlige forhold, skal ATP derfor foreslå, at de generelle og specielle bemærkninger
1 ATP er ikke omfattet af Erhvervsstyrelsens regler for registreringer, og det er såedes forkert, når det på side 395 i lovforslaget
angives, at ATP kun registrerer den administrative direktør. ATP har ingen lovhjemmel til at registre ATP’s ledelsesmedlemmer hos
Erhvervsstyrelsen.
5
tilpasses, således at ordlyden: ”direktører med ansvar for f.eks. investerings-, finans-, kunde-, produkt-
eller andre driftsområder af væsentlig betydning for pensions- og investeringsforretningen” ændres til: ”di-
rektører med ansvar for f.eks. investering-, finans- eller andre driftsområder af væsentlig betydning for
pensions- og investeringsforretningen”, ligesom eksemplificeringen ændres fra: ”Administrerende direktør,
viceadministrerende direktør, finansdirektør, investeringsdirektør, koncerndirektør og Chief Risk Officer” til
”Administrerende direktør, finansdirektør/CFO, investeringsdirektør og Chief Risk Officer. Herved undgås,
at personkredsen for ATP kommer til at omfatte ansatte under direktionsniveau, og alene kommer til at
omfatte de ledelsespersoner i ATP med tilknytning til pensions- og investeringsforretningen, som kan side-
stilles med de medlemmer af direktionen i større finansielle virksomheder, der typisk registreres i Erhvervs-
styrelsen. Det fremgår tilsvarende af bemærkningerne til lovforslaget, s. 396, at ”Reglerne gælder dog ikke
for de personer af ATP’s ledelse med et ansvarsområde, der ikke er relateret til pensions-og investerings-
forretningen.”
Tekniske bemærkninger
Af lovforslagets § 7, nr. 3 vedrørende § 24 o, indledes bestemmelsen med en henvisning til ”§§ 24 k – 24
p”. § 24 k vedrører erhvervsministerens adgang til at fastsætte regler på en række deri angivne områder,
og vedrører således ikke forhold, der ville kunne fraviges ved aftale, hvorfor henvisningen bør tilrettes. Da
der ikke i lovforslaget indsættes en § 24 p eller andre bestemmelser rykkes til denne placering, bør hen-
visningen ligeledes tilrettes. Henvisningen bør herefter være ”§§ 24 l – 24 n”.
Af lovforslagets § 7, nr. 3 vedrørende § 32 a, stk. 1 i ATP-loven fremgår det, at det foreslås, at overtrædelse
af ”§ 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o og § 25 p, stk. 2 og 5” straffes med bøde. I forbindelse med udarbejdelse
af lovforslaget er disse bestemmelser antageligvis ikke tilrettet ift. øvrige løbende justeringer i lovforslaget,
og ATP kan forslå, at henvisningen til § 25 j udgår, da denne bestemmelse alene indeholder en definition,
som næppe er egnet til at strafpålægge, at henvisningen til § 25 k, 1. pkt. ændres til § 25 l, 1. pkt., idet
sidstnævnte bestemmelse omhandler offentliggørelsespligten, og førstnævnte bestemmelse er en bemyn-
digelsesbestemmelse, og at henvisningen til § 25 p, stk. 2 og 5 slettes, da disse bestemmelser ikke eksi-
sterer, jf. ovenfor. ATP forudsætter endvidere, at straffebestemmelserne ikke bliver anderledes for ATP
end for øvrige finansielle virksomheder.
Mona Frandsen Ole Steen Andersen
Chefjurist Director, legal counsel
1
Victor Saxlund (FT)
Fra: Michael Camphausen <mca@camphausen.dk>
Sendt: 7. juli 2022 15:35
Til: Høringer
Cc: Karen Havers-Andersen (FT); Victor Saxlund (FT); Tobias Thygesen (FT); Jon Hasling
Kyed (FT)
Emne: DAFINA høringssvar vedrørende udkast til ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om betalinger m.fl. vedrørende fit (egnethed) and proper (hæderlighed) mv.
På vegne af Dansk Fintech Alliance (DAFINA) fremsendes hermed nedenstående høringssvar
vedrørende Erhvervsministeriets og Finanstilsynets ovennævnte lovudkast i høring, hvad angår
lovudkastets forslag til ændring af betalingsloven.
DAFINA takker på denne vis for muligheden for at afgive nærværende høringssvar og skal således
fremkomme med følgende bemærkninger, input og opfordringer i forhold til de foreslåede
lovændringer på betalingsområdet:
Vi forstår lovudkastet således, at den foreslåede ændring af betalingsloven (jf. lovudkastet § 9) alene
udgør ændring af den tekniske hjemmelsbestemmelse i loven (jf. § 30), hvorefter ministeren/tilsynet
kan udstede en ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet, idet bestemmelsen fremover dog
afgrænses således, at en sådan eventuel ledelsesbekendtgørelse alene kan omhandle regler om
kompetence- og erfaringskrav og altså ikke længere også ansvarsområder i forhold til den i
bestemmelsen omhandlede personkreds.
Denne ændring giver således ikke i sig selv anledning til yderligere bemærkninger fra vores side, idet
vi dog i det hele henviser til vores tidligere høringssvar til Finanstilsynet i forbindelse med indførelsen i
betalingsloven af den omhandlede tekniske hjemmelsbestemmelse (§ 30 a), herunder vores særlige
bemærkninger i høringssvaret om eksempelvis fornøden proportionalitet på betalingsområdet og om
en langt større forskel på betalingsudbyderne og disses størrelse og forskelligartede
forretningsmodeller sammenholdt med pengeinstitutterne m.fl. omfattet af den velkendte
ledelsesbekendtgørelse på bankområdet.
Vi skal samtidig gentage opfordringen fra det pågældende høringssvar til, at DAFINA inddrages i
arbejdet med en sådan kommende ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet (ligesom det kendes
fra fx inddragelsen af FIDA og F&P m.fl. i arbejdet med de velkendte ledelsesbekendtgørelser på
bankområdet og forsikringsområdet).
Ovenstående går således på reguleringen i lov og ved bekendtgørelse af nærmere kompetencekrav og
erfaringskrav til (visse) ledelsesmedlemmer på betalingsområdet. Som bekendt indeholder
betalingsloven (BET) i forvejen selvsamme fit and proper krav/regler (egnethedskrav og
hæderlighedskrav) til ledelsesmedlemmer (direktion og bestyrelse), som gælder for finansielle
virksomheder (banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.fl.) i lov om finansiel virksomhed
(FIL).
Lovudkastet i høring omfatter således en række ændringer/lempelser/præciseringer af fit and proper
reglerne i FIL, og både i de almindelige lovbemærkninger og i den forudgående politiske aftale på
området nævnes i denne forbindelse ikke blot pengeinstitutterne og realkreditinstitutter men også e-
penge-institutterne og betalingsinstitutterne. Dog kan vi umiddelbart ikke se i lovudkastet, at de
omhandlede og ganske vigtige ændringer/lempelser/præciseringer indføres i BET på samme måde som
i FIL. Vi synes umiddelbart at kunne udlede det modsatte, dvs. at de pågældende
ændringer/lempelser/præciseringer ikke som forudsat indføres i BET, hvilket enten må bero på en
misforståelse eller en forglemmelse/fejl.
Vi skal derfor opfordre til, at de forskellige ændringer/lempelser/præciseringer også indføres i BET for
e-penge-institutternes/betalingsinstitutternes/betalingsudbydernes vedkommende, således at disse
ikke fremover underlægges skrappere fit and proper regulering (og tilsynspraksis) end
2
pengeinstitutterne og forsikringsselskaberne, og således at fit and proper reguleringen stadig følges
ad, så at sige, i de forskellige finansielle love.
Det giver eksempelvis ikke mening, at de mellemstore og mindre pengeinstitutter af
proportionalitetshensyn fremover underlægges lempeligere fit and proper krav, hvis dette ikke af
tilsvarende proportionalitetshensyn gennemføres på betalingsområdet, der som bekendt netop er
kendetegnet ved langt mindre virksomheder og virksomheder med mere simple forretningsmodeller
end pengeinstitutter, herunder mellemstore og små pengeinstitutter (som jo alle stadig er
universalbanker). Med andre ord skal små betalingsudbydere ikke stilles fit and proper
reguleringsmæssigt (hverken i lov eller i tilsynspraksis) ringere eller vanskeligere end små banker.
De ændringer/lempelser/præciseringer i lovudkastet og den politiske aftale, der således også bør slå
igennem på betalingsområdet / også bør gælde tilsvarende for e-penge-institutterne,
betalingsinstitutterne og betalingsudbyderne omfatter følgende fit and proper delemner fra
lovudkastet:
 Fortrolighed om tilsynsafgørelser om egnethed og hæderlighed, varighed af afslag og påbud på
baggrund af manglende hæderlighed, indbringelse af afgørelser om egnethed og hæderlighed
for domstolene, helhedsorienteret tilgang som ligestillet/tilstrækkelig tilgang i forbindelse med
vurdering af kompetence- og erfaringskrav, betingede egnethedsgodkendelser, fornøden
proportionalitet mht. tilsynets egnetheds- og hæderlighedsvurdering af omfattede
nøglepersoner (idet nøglepersonkredsen på betalingsområdet naturligvis ikke skal udvides med
yderligere af slagsen)
Det særegne nye krav i lovudkastet om særskilt / fornyet fit and proper vurdering af formanden for
bestyrelsen i en finansiel virksomhed (som vel at mærke hidrører fra ansvarsudvalget og altså ikke fra
kompetencefagudvalget) synes selvsagt ikke at give mening at overføre til betalingsområdet, netop
fordi forretningsmodellerne på betalingsområdet som nævnt er langt mere simple og afgrænsede end
universalbankernes forretningsmodeller. Vi har derfor ingen bemærkninger hertil ud over, at vi
principielt finder det uhensigtsmæssigt og i strid med den danske ledelsestradition og
ledelsesregulering både inden for og uden for den finansielle sektor at regulere bestyrelsesformanden
og dennes rolle anderledes end de øvrige bestyrelsesmedlemmer og disses roller – i så fald bør
eksempelvis medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vel også reguleres anderledes end de øvrige
bestyrelsesmedlemmer, hvilket vi netop ikke har tradition for eller ønske om herhjemme).
Vi har ingen bemærkninger, hvad angår lovudkastets regulering af ledelsesansvar (erstatningsretligt
ansvarsgrundlag og strafferetligt ansvarsgrundlag hidrørende fra ansvarsudvalget), idet dette selvsagt
heller ikke er relevant på betalingsområdet.
DAFINA står meget gerne til rådighed for uddybning af og dialog om ovenstående.
Med venlig hilsen
Dansk Fintech Alliance (DAFINA)
Fra: noreply.erhvervsministeriet@em.dk <noreply.ministersvar@em.dk>
Sendt: 30. juni 2022 14:14
Til: hoeringer@ftnet.dk
Cc: Karen Havers-Andersen (FT) <KAN@FTNET.DK>; Victor Saxlund (FT) <VIC@ftnet.dk>
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love
(Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed)
Til høringsparterne
Herved sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre
love (Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i
finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed) i høring.
Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.
Bemærkninger til lovudkast om skærpet ansvarsvurdering for le-
delsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af
reglerne og egnethed og hæderlighed
Dansk Metal takker for muligheden for at indgive bemærkninger til lov-
forslaget.
Bestyrelsesmedlemmer bærer et stort ansvar, og derfor er det også helt
på sin plads at stille krav til medlemmerne af vores bestyrelser. Men hvis
der stilles for strikse krav, bliver feltet af potentielle bestyrelsesmedlem-
mer meget hurtigt begrænset. Konsekvensen kan blive, at det kun er
ganske få, der kan bestride posterne i banker, forsikrings- og pensions-
selskaber. Dermed risikerer vi, at bestyrelserne bliver mindre mangfol-
dige og repræsentative for virksomhedens kunder.
For eksempel mener Dansk Metal, at det er afgørende, at loven giver
mulighed for, at repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter kan indgå
i bestyrelserne i forsikringsselskaber og pengeinstitutter – også som
formænd for bestyrelserne.
Arbejdsmarkedets parter har historisk været repræsenteret i flere besty-
relser på tværs af finanssektoren. Det skaber en god og vigtig tilknytning
mellem de finansielle institutioner, lønmodtagerne og arbejdsgiverne.
Det er derfor helt centralt, at vurderingen af egnetheden til en bestyrel-
sespost ikke kun ser på, om man har bestyrelseserfaring fra en finansiel
virksomhed - men også lægger vægt på, om man har anden relevant
erfaring fra for eksempel en faglig eller erhvervspolitisk organisation. Det
bør derfor fremgå eksplicit, at bestyrelses- eller ledelseserfaring fra en
faglig eller erhvervspolitisk organisation tæller med som relevant erfa-
ring ved vurderingen af en bestyrelseskandidat.
HØRINGSSVAR
FFinanstilsynet
hoeringer@ftnet.dk
cc kan@ftnet.dk, vic@ftnet.dk
Erik Bjørsted
Cheføkonom
Telefon +45 2768 7950
erbj@danskmetal.dk
18. august 2022
Side 2 af 2
Dansk Metal mener heller ikke det bør være et ufravigeligt krav, at et be-
styrelsesmedlem eller formand skal have særlig indsigt i finansielle virk-
somheders forhold. Det kan i nogle tilfælde være tilstrækkeligt med en
særlig indsigt fra en anden branche.
Dansk Metal bakker op om de skærpede krav til offentliggørelse af fra-
trædelsesordninger samt at udbetalinger ved alvorlige ledelsesmæssige
svigt kan indstilles.
Med venlig hilsen
Erik Bjørsted
Formandssekretariatet
Finanstilsynet
Sendt hoeringer@ftnet.dk med kopi til kan@ftnet.dk og vic@ftnet.dk
Høringssvar over lov om ændring af lov om
finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive bemærkninger til høring over lov om
ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love. Dette
høringssvar er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for bank- og
finansieringsret.
Overordnede bemærkninger
Udkastet giver Danske Advokater anledning til følgende bemærkning relateret til §78, stk. 2,
om ansvar ved bevilliger mv. til bestyrelsesmedlemmer og direktører i den finansielle
virksomhed:
§78, stk.2:
”Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen skal erstatte tab, som den finansielle virksomhed lider som
følge af bevillinger, sikkerhedsstillelser eller aftaler omfattet af stk. 1, der er godkendt af
bestyrelsen, medmindre bestyrelsen godtgør, at tabet ikke kunne være afværget gennem den
agtpågivenhed og omhu, som ledelsen af den finansielle virksomhed tilsiger.”
Finanstilsynet foreslår en ny erstatningsregel om omvendt bevisbyrde. Når en sådan regel
anvendes på en part, som ikke har det fulde dokumentmateriale, og som ikke effektivt kan
skaffe sig adgang hertil, vil det efter Danske Advokaters overbevisning give anledning til
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
I sager, hvor et bestyrelsesansvar vedrørende finansielle virksomheder kommer på tale, vil den
finansielle virksomhed ofte være tvangsmæssigt overdraget til Finansiel Stabilitet og den
tidligere bestyrelse, som vil være omfattet af reglen om omvendt bevisbyrde, vil være udskiftet.
Den tidligere bestyrelse har ikke længere adgang til lånesagens akter, og retssager af denne
karakter vil typisk versere mange år for domstolen, inden der skal afgives forklaring under
hovedforhandlingen. På dette tidspunkt er det usikkert, hvor meget de enkelte parter og vidner
kan huske om lånesagens detaljer.
Finansiel Stabilitet er som procespart ikke underlagt et objektivitetsprincip og har ikke pligt til
at oplyse en retssag vedrørende et erstatningskrav mod et tidligere bestyrelsesmedlem
objektivt. Retsplejelovens regler om edition giver ikke mulighed for at få ”hele lånesagen” eller
lignende fremlagt; en begæring herom vil blive afvist som en ufokuseret fisketur.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2022-029431
2/2
I sager med ligefrem bevisbyrde afhjælpes problemet med processuelle opfordringer og
negativ bevismæssig virkning, hvis relevante opfordringer ikke besvares, men det er usikkert i
hvilken grad dette også vil være tilfældet i sager med omvendt bevisbyrde.
Hvis reglen om omvendt bevisbyrde indføres, bør det overvejes, om der samtidig bør indføres
en særlig adgang for sagsøgte til dokumenter mv. i den finansielle virksomhed af relevans for
det rejste krav.
Afsluttende bemærkninger
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid gerne til
rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Nikoline Sneholt
Juridisk konsulent
Nsn@danskeadvokater.dk
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
19-08-2022
EMN-2022-01043
1570385
Finanstilsynet
Århusgade 110, 2100 København Ø
Att: Victor Saxlund og Karen Havers-Andersen
Høringssvar – udkast til ændring af lov om finansiel virksomhed,
straffeloven og forskellige andre love
Erhvervsministeriet har den 30. juni 2022 udsendt udkast til forslag til lov om
ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love i
offentlig høring. Danske Regioners bemærkninger er som følger;
Danske Regioner har stort fokus på, at forvaltningen af de regionale
medarbejderes pensionsopsparinger varetages af kompetente ledelser som
besidder en høj grad af egnethed og hæderlighed.
Danske regioner finder det derfor positivt, at der i arbejdet med lovforslaget er
fokuseret på, at tilførsel af personer med erfaringer fra andre sektorer,
organisationer eller myndigheder, er nødvendig og vigtig for ledelserne i de
finansielle virksomheder og Danske Regioner finder, at den eksisterende model,
hvorefter højtplacerede politikere samt overenskomstens parter udpeges som
partsrepræsentanter i Pensionskassernes bestyrelser er medvirkende til at opnå
den ønskede diversitet i de enkelte bestyrelser.
Det fremgår konkret af lovforslagets nye § 64, stk. 10 og § 64 d, stk. 7. i Lov om
Finansiel Virksomhed, at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
kompetence og erfaringskrav for medlemmer af direktionen samt nøglepersoner
i selskaberne. Det er derfor også Danske Regioners forventning, at der i den
forbindelse vil kunne lægges vægt på den position og erfaring, som valgte
politikere har opnået qua de opgaver de løser, og det ledelsesansvar de har ved
en region.
Venlig hilsen
Forhandlingsdirektør
Rikke Friis
Den danske Fondsmæglerforening
Børsen
1217 København k
Telefon 3374 6000
www.fondsmaeglerforeningen.dk
info@fondsmaeglerforeningen.dk
Finanstilsynet
Sendt pr. e-mail: hoeringer@ftnet.dk
Kopi til: kan@ftnet.dk og vic@ftnet.dk
Att.: Victor Saxlund og Karen Havers-Andersen
Den 18. august 2022
Høringssvar – udkast til forslag om lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og
forskellige andre love
Den danske Fondsmæglerforening takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til
forslag om lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love.
Specifikke bemærkninger
I forslaget til Fondsmæglerlovens § 107, stk. 7 nævnes offentliggørelse af vederlagsrapport ”på
hjemmeside”. Vi vil foreslå, at dette ændres til ’skal offentliggøre’, som det også fremgår i den nuværende
bestemmelse i stk. 4.
Dette skyldes, at der kan være fx fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke har en hjemmeside eller har
et behov for en hjemmeside, ligesom at der med tiden kan komme andre og mere hensigtsmæssige måder
at offentliggøre på.
Med venlig hilsen
Den danske Fondsmæglerforening
18.08.2022
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
fp@fogp.dk
www.fogp.dk
Kristine Lilholt Nilsson
Chefkonsulent
Dir. 41919141
kln@fogp.dk
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
Finanstilsynet
Att.
Victor Saxlund
Karen Havers-Andersen.
Sendt via e-mail til: hoeringer@ftnet.dk, vic@ftnet.dk, og kan@ftnet.dk
F&P's høringssvar til lovforslag om gennemførelse af An-
svarsudvalgets anbefalinger samt ændring af reglerne
om egnethed og hæderlighed
F&P har den 30. juni 2022 modtaget høring over lov om ændring af lov om
finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (gennemførelse
af Ansvarsudvalgets anbefalinger om skærpet ansvarsvurdering for ledelses-
medlemmer mv. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om eg-
nethed og hæderlighed). F&P takker for muligheden for at kommentere på
lovforslaget.
Indledningsvist bemærker F&P, at det er meget uhensigtsmæssigt, at et så
væsentligt og indgribende lovforslag sendes i høring hen over en ferieperi-
ode. Dette begrænser interessenternes mulighed for at forholde sig til lov-
forslaget indenfor fristen, hvilket i sidste ende kan påvirke kvaliteten af den
lovgivning, der vedtages.
Derudover påpeges, at et så betydningsfuldt lovforslag som det foreliggende
bør være helt klart i sin ordlyd i forhold til, hvem der omfattes henset til det
strafansvar, der foreslås indført. Som lovforslaget foreligger nu, er dette ikke
opfyldt. Dette er retssikkerhedsmæssigt yderst betænkeligt.
1. Generelle bemærkninger
F&P er positiv overfor lovforslags fokus på bekæmpelse af kriminalitet i den
finansielle sektor og finder, at det er væsentligt at kunne stille ledelsen til
regnskab, hvis den har handlet ansvarspådragende.
F&P er endvidere positiv overfor de dele i lovforslaget, der lægger op til at
regulere gennem branchespecifikke bestemmelser. Dermed tages der højde
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 2
for, at der er forskel på de opgaver, som bestyrelsesmedlemmer og den dag-
lige ledelse har i de forskellige typer af finansielle virksomheder. Det er der-
for ofte uhensigtsmæssigt at ensrette reguleringen.
Baggrunden for Ansvarsudvalgets arbejde og de foreslåede ændringer er en
række sager på pengeinstitutområdet. Ansvarsudvalget har således i den be-
tænkning, der danner baggrund for lovforslaget, primært taget udgangs-
punkt i administrative og straffeprocessuelle afgørelser, som har vedrørt le-
delsen i pengeinstitutter. De har derfor ofte en begrænset værdi for fortolk-
ningen af bestemmelserne for forsikringsbranchen, og der bør naturligvis
ikke fastsættes regulering for forsikringsbranchen udover, hvad der kan be-
grundes i forsikringsbranchens forhold.
Samtidig bemærkes, at en særskilt skærpelse af ansvaret for en sektor kan få
en negativ effekt på muligheden for at rekruttere og fastholde de bedste be-
styrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer og nøglemedarbejdere. Man ri-
sikerer således med øgede sanktioner at modarbejde det ønskede resultat.
F&P ser på den baggrund tre overordnede problemstillinger i forslaget i for-
hold til implementering af Ansvarsudvalgets anbefalinger:
• Retssikkerhed
Den foreslåede bestemmelse om strafansvar (§ 373 b) med tilhørende be-
mærkninger er uklar. Det bør af retssikkerhedsmæssige årsager være helt
klart for en ansat i et forsikringsselskab eller et medlem af et forsikrings-
selskabs bestyrelse, om vedkommende risikerer strafansvar for sine hand-
linger eller undladelser i den pågældende funktion - og præcist hvad ved-
kommende bør foretage sig eller undlade for at undgå strafansvar. Denne
grundlæggende betingelse for strafansvar er ikke opfyldt med lovforslaget,
og bemærkningerne bør af den årsag præciseres yderligere inden frem-
læggelsen.
• Skærpelser af ansvarsnorm underbygget med banktermer
De foreslåede ændringer af §§ 76 og 78 i lov om finansiel virksomhed i
form af en skærpelse af den erstatningsretlige ansvarsnorm indfører en
særlig ansvarsform for den finansielle sektor. Det vil være et opgør med
en ellers klar dansk retstradition og udgør en potentiel glidebane.
Hertil kommer, at eksemplificeringen i lovforslagets bemærkninger pri-
mært retter sig mod banker og pengeinstitutter, og at det er derfor van-
skeligt at se, hvad et bestyrelsesmedlem i et forsikringsselskab skal kunne
udlede heraf.
Eksempelvis stammer definitionen af ”eksponering” fra et direktiv rettet
mod pengeinstitutter (CRD IV-direktivet), og giver således ikke mening i
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 3
forhold til forsikringsselskaber. Såfremt man fra lovgivers side mener, at
en sådan skærpelse af ansvaret for bestyrelsesmedlemmer i forsikrings-
selskaber er nødvendig, bør det ske i målrettede og branchespecifikke be-
stemmelser (f.eks. i en kommende lov om forsikringsvirksomhed). Ekspo-
nering bør i den sammenhæng i givet fald for forsikringsselskaber alene
omfatte lånelignende engagementer.
• Anbefaling fra Ansvarsudvalget fraviges uden begrundelse.
Uden begrundelse er det valgt i forslaget at fravige anbefalingerne fra An-
svarsudvalget og skrive forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder ind i lovforslagets bestemmelser om offentliggørelse af fratræ-
delsesgodtgørelse (§ 77 j-l). Det er F&P’s (og Ansvarsudvalgets) opfattelse,
at eventuelle krav om offentliggørelse af fratrædelsesgodtgørelser mv. for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder som minimum
bør fastsættes i branchespecifikke bestemmelser, eksempelvis i en kom-
mende lov om forsikringsvirksomhed.
Med udgangspunkt i den politiske aftale af 16. juni 2022 mellem regeringen
og en række partier om bl.a. et bredere rekrutteringsgrundlag til ledelserne i
den finansielle sektor lægges der i lovforslaget endvidere op til en række æn-
dringer af de ”fit & proper”-krav, der i dag stilles til ledelsesmedlemmer og
nøglepersoner i finansielle virksomheder, herunder i forsikringsselskaber.
F&P støtter overordnet set de foreslåede regler, idet det vurderes, at de vil
sikre et bredere rekrutteringsgrundlag samtidig med, at retssikkerheden
styrkes. Det er dog vigtigt, at der med den foreslåede regulering ikke sker en
udhuling af selskabernes ledelsesret.
Særligt de foreslåede regler om undtagelse af afgørelser om egnethed og hæ-
derlighed fra krav om offentliggørelse, betingede godkendelser og krav om
varighed af afslag er positive tiltag. F&P hilser det samtidig velkomment, at
branchen sikres indflydelse på den kommende regulering af egnethedskra-
vene til ledelsesmedlemmer og nøglepersoner i forsikringsbranchen. Der-
med kan der sikres en branchespecifik regulering, jf. også den kommende lov
om forsikringsvirksomhed, hvor reglerne målrettes forsikring og afspejler
den måde forsikringsbranchen arbejder og er organiseret. Tilsvarende er det
vigtigt, at der i lov om forsikringsformidling sikres level playing field i forhold
til de egnetheds- og hæderlighedskrav, der stilles til forsikringsformidlere.
2. Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag
2.1. Strafansvar, § 1, nr. 45 (§ 373 b)
F&P er enig i, at et groft ledelsessvigt skal være strafbart. Det er dog samtidig
vigtigt for retssikkerheden, at reguleringen er klar og præcis for dem, den
berører. F&P er derfor positiv overfor, at Erhvervsministeriet med forslag om
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 4
indsættelse af § 373 b har lagt op til en branchespecifik bestemmelse frem til
vedtagelse og ikrafttræden af en kommende lov om forsikringsvirksomhed.
Som nævnt ovenfor har Ansvarsudvalget i betænkningen primært taget ud-
gangspunkt i afgørelser, som har vedrørt ledelsen i pengeinstitutter. F&P vil
gerne kvittere for, at Erhvervsministeriet i forbindelse med lovarbejdet på
flere punkter har udbygget og suppleret lovbemærkningerne, så disse i højere
grad end tidligere indeholder eksempler som er relevante for forsikringssel-
skaber.
F&P vil dog samtidig fremhæve, at de foreslåede bestemmelser med tilhø-
rende bemærkninger fortsat er uklare ud fra et forsikringsselskabsperspek-
tiv. Dette er betænkeligt ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt og lov-
forslagets bemærkninger bør af den årsag præciseres yderligere inden frem-
læggelsen.
Dertil kommer, at flere begreber i lovforslaget ikke er anvendt konsistent,
hvilket giver anledning til fortolkningstvivl, f.eks. ”ledelse” kontra ”bestyrel-
sen og direktion”, hvor selve lovteksten også medtager ”faktisk ledelse”. Det
bør være klart, hvornår ”ledelse” i lovens forstand omfatter hele ledelses-
gruppen, herunder den faktiske ledelse. På samme måde sker der flere steder
i lovforslagets bemærkninger en sammenblanding af begreber, som gør det
uklart, hvornår et forhold er omfattet af hhv. ledelsessvigt (stk. 1) eller for-
sømmelser eller skødesløshed (stk. 2).
F&P bemærker i øvrigt, at lovforslaget ikke lægger op til at foretage ændrin-
ger i lovens § 1, stk. 4, således at § 373 b tilføjes i opremsningen af bestem-
melser, som finder anvendelse for filialer af udenlandske virksomheder. Det
fremgår ikke klart af lovforslaget, hvorvidt dette er tilsigtet eller om det even-
tuelt skulle bero på en fejl.
2.1.1. Ansvarssubjektet
Det bør af retssikkerhedsmæssige årsager være helt klart for en ansat i et for-
sikringsselskab, om vedkommende risikerer strafansvar for sine handlinger
eller undladelser i den pågældende funktion - og præcist hvad vedkommende
bør foretage sig eller undlade for at undgå strafansvar. Denne grundlæg-
gende betingelse for at pålægge straf er ikke opfyldt med bestemmelsens fo-
reslåede udformning. Dette er betænkeligt ud fra almindelige retssikker-
hedsmæssige principper, ud fra hensynet til den enkelte ansatte, der skal for-
søge at indrette sig efter bestemmelsen – og ikke mindst, ud fra lovforslagets
grundlæggende formål om at bidrage til, at det i højere grad bliver muligt at
holde ledelsen i en finansiel virksomhed straffe- og erstatningsmæssigt an-
svarlig.
F&P påpeger i den forbindelse, at der eksempelvis bør fastsættes faste krite-
rier for, hvornår en person er omfattet af begreberne ”faktisk ledelse” i § 373
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 5
b, stk. 1, og ”ansat med ansvar for nøglefunktioner” i § 373 b, stk. 2. Det er
således fortsat ikke tilstrækkeligt klart af hverken lovbestemmelse eller be-
mærkninger, hvem ansvarssubjektet i bestemmelsen er.
F&P gør i den forbindelse også opmærksom på, at der kan være mange ledel-
sesniveauer i et forsikringsselskab, der alle indebærer ”ledelse og styring af
forskellige dele af en finansiel virksomhed”, ligesom alle ledere skal træffe
beslutninger på baggrund af bestyrelsens strategiske mål og implementere
politikker (cf. lovforslagets s. 248). Det er derfor nødvendigt at det gøres
mere klart, hvilket ledelsesniveau(er), der omfattes. Det er endvidere nød-
vendigt klart at kunne skelne imellem, hvilken personkreds der er omfattet
af henholdsvis stk. 1 og 2.
Et væsentligt kriterium for strafansvar bør være, om en person har mandat
til at træffe beslutninger af væsentlig betydning for virksomhedens drift. An-
svar efter stk. 1 bør være afgrænset til sådanne personer. Dette bør præciseres
i bemærkningerne, sådan at kravet om væsentlig betydning for driften ikke
udvandes og reelt alle beslutninger kan omfattes.
Den ansvarshavende aktuar er en nøgleperson, som udgør en væsentlig del
af virksomhed af et forsikringsselskabs 2. linje og bør ikke falde ind under en
ansvarsbestemmelse, som sigter efter 1. linje. Finanstilsynet har netop tidli-
gere udtalt, at den ansvarshavende aktuar skal udpeges som nøgleperson i
henhold til ledelsesbekendtgørelsen. Dette bør fremgå eksplicit af bemærk-
ningerne til bestemmelsen.
Personer med ”ansvar for nøglefunktioner” bør efter F&P’s opfattelse som
udgangspunkt ikke kunne pålægges et strafansvar, da sådanne personer ikke
har mandat til at træffe beslutninger af væsentlig betydning for virksomhe-
dens daglige drift, jf. kravet om uafhængighed i Solvens II-forordningens art.
268, stk. 1. Det er f.eks. risikostyringsfunktionens ”overordnede ansvar” at
”bistå” direktionen med at sikre risikostyringssystemets effektivitet, mens
det er direktionen, som har det daglige ledelsesmæssige ansvar for de trufne
dispositioner, jf. § 9, stk. 5, og § 18, stk. 2, i ledelsesbekendtgørelsen. På til-
svarende vis skal compliancefunktionen ifølge § 19, stk. 2, i ledelsesbekendt-
gørelsen og art. 270, stk. 2, i Solvens 2-forordningen alene kontrollere og
vurdere de foranstaltninger, der sikrer, at lovgivningen bliver overholdt. Der-
imod er compliancefunktionen ikke ansvarlig for, at disse foranstaltninger er
til stede og fungerer effektivt, herunder at de enkelte organisatoriske enheder
i et forsikringsselskab er bemandet ressource- og kompetencemæssigt såle-
des, at enhederne på betryggende vis kan løse de opgaver, som enhederne er
pålagt at udføre. Det er ledelsen og ikke nøglefunktionerne, som er ansvarlige
for dette.
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 6
F&P gør samtidig opmærksom på, at ansvarsfordelingen i lovforslagets be-
mærkninger flere steder er uklar (jf. også tekstnære bemærkninger neden-
for). Eksempelvis på forslagets side 261, 2. afsnit, der til sidst beskriver med-
virkensansvar efter straffelovens § 23. Formuleringen er meget bred og uspe-
cifik og dermed temmelig vidtgående.
Såfremt det f.eks. er hensigten at en ekstern konsulent, som et ledelsesmed-
lem har rådført sig med, skal kunne straffes for ikke selvstændigt at have un-
derrettet bestyrelsen udenom det pågældende ledelsesmedlem, bør dette re-
guleres eksplicit i en lovbestemmelse.
2.1.2. Gerningsindholdet
F&P bemærker, at det er uklart, præcis hvilke handlinger og undladelser, der
for den omhandlede personkreds efter hhv. stk. 1 og stk. 2 kan føre til straf-
ansvar.
Eksemplificeringen af ledelsessvigt i bemærkningerne bidrager ikke kun til
større klarhed, men skærper efter F&P’s vurdering reelt også ansvaret bety-
deligt i forhold til almindelige ansvarsnormer. En række af eksemplerne er
så bredt formuleret, at de også rummer forhold, som ikke har den grovhed,
som det strafferetlige område normalt er begrænset til. Samtidig er det
uklart, hvad den enkelte person generelt skal gøre eller undlade at gøre for at
undgå straf.
Eksempelvis kan ”groft ledelsessvigt” ifølge bemærkningerne være, at ledel-
sen gentagne gange vælger ikke at reagere på advarsler om betydelige risici
fra f.eks. revisor eller den compliance- eller risikostyringsansvarlige (på lov-
forslagets side 253), men det er uklart, både hvad der kan siges at være ”ad-
varsler”, og hvad der vil være tilstrækkeligt til at ”reagere på advarsler”.
F&P bemærker også at omfanget af den enkelte persons ansvar bør være ty-
deligt beskrevet, så det er klart ud fra bemærkningerne, at der er forskel på
det ansvar og de forpligtelser som den enkelte har, alt efter hvilken rolle ved-
kommende har i selskabet.
Eksempelvis fremgår det af bemærkningerne på s. 262, 3. afsnit, at § 373 b,
stk. 2, 2. pkt. fastsætter en positiv handlepligt for ansatte med en nøglefunk-
tion. Det bør fremgå eksplicit af bemærkningerne i afsnittet, at en sådan
handlepligt består i at rapportere forholdet til bestyrelsen eller direktionen.
Den handlepligt som en nøglemedarbejder i et forsikringsselskab har, kan
ikke meningsfuldt være den samme som den handlepligt, medlemmerne af
direktionen i selskabet har (jf. også de tekstnære bemærkninger).
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 7
2.1.3. Tekstnære bemærkninger til lovteksten
I lovteksten gøres ”grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed,
der medfører tab eller risiko for tab” strafbar.
Dette indebærer reelt, at enhver fejl, der bliver gentaget et antal gange, og
som har medført en risiko for tab, er strafbelagt, selvom forsømmelsen eller
skødesløsheden ikke kan kvalificeres som grov, og selvom der ikke er opstået
et tab. Bestemmelsen opstiller ikke krav til tabets størrelse, så alene risikoen
for et mindre tab, på grund af en gentagen fejl der er begået ved en lav grad
af uagtsomhed, kan efter ordlyden straffes med fængsel i 2 år. Dette vil være
uproportionalt og kan ikke være tilsigtet.
F&P foreslår på den baggrund af lovteksten tilrettes, så det alene er grove
forsømmelser eller skødesløshed, der har medført væsentlige tab eller risiko
for væsentlige tab, der kan straffes.
2.1.4. Tekstnære bemærkninger til lovforslagets bemærkninger
S. 248, øverst (de første 5 linjer): Der bør her henvises direkte til § 64 d, lige-
som undtagelserne for nøglepersoner for risikostyringsfunktionen, compli-
ancefunktionen, aktuarfunktionen og den interne auditfunktion i ledelsesbe-
kendtgørelsens § 17 bør medtages. F&P mener derudover, at det er utilstræk-
keligt at nævne tre eksempler på personer, der kan være omfattet. Rammerne
bør sikres, at der er fuldstændigklarhed for den enkelte ansatte i et selskab
om, hvorvidt vedkommende er omfattet af bestemmelsen.
S. 249, 4. afsnit, linje 3: ”… der udmønter det enkelte pensionsselskabs inve-
steringsstrategi…”. Det bemærkes, at dette gælder alle forsikringsselskaber
og ikke kun pensionsselskaber.
S. 250, 5. afsnit: Det fremgår af bemærkningerne, at det ikke vil være en for-
udsætning for, at et ledelsessvigt betegnes som groft, at Finanstilsynet tidli-
gere har udstedt et påbud eller påtalt et lignende forhold. F&P bemærker, at
dette ikke bør forstås sådan, at der altid vil kunne idømmes fængselsstraf,
hvis der tidligere er udstedt påbud eller givet en påtale om et lignende for-
hold.
S. 250, nederst (sidste hele afsnit): I tilfælde hvor Finanstilsynets tilsynsak-
tiviteter, herunder tilsynsbesøg, inddrages i vurderingen af ledelsens ansvar,
bør Finanstilsynets adfærd i den forbindelse også tillægges vægt. Eksempel-
vis bør det også kunne tillægges betydning i sager om vurdering af ledelses-
ansvar, hvorledes tilsynet har ageret (eller om tilsynet har forholdt sig pas-
siv), hvis det omhandlede forhold har været forelagt, drøftet eller på anden
måde er kommet tilsynsmyndigheden til kundskab. Dette bør fremgå af be-
mærkningerne.
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 8
S. 253, 1. afsnit: Afsnittet er uklart og bør enten udgå eller præciseres. Hvad
vil eksempelvis udgøre en ”advarsel” og hvad vil være tilstrækkeligt til at le-
delsen har ”reageret” på en advarsel?
S. 253, 2. afsnit: Afsnittet bør præciseres. Det bør ikke kun være bestyrelses-
formanden, der kan ifalde ansvar for at forholde sig passivt, da bestyrelsen
må have et kollektivt ansvar. Derudover er det uklart, hvilke former for rede-
gørelser og oplysninger fra ”andre bestyrelsesmedlemmer”, der tænkes på?
S 253, 4. afsnit: Afsnittet bør udgå eller alternativt omformuleres, da det ikke
er direkte anvendeligt på et forsikringsselskab. Bestyrelsen i et forsikrings-
selskab bør ikke generelt skulle kontrollere alle direktionsbeslutninger, og
bestyrelsens kontrol af direktionen i et forsikringsselskab bør ikke generelt
bestå i, at få fremlagt direktionens beslutningsgrundlag eller at efterprøve
samtlige ledelsesbeslutninger truffet i selskabet.
S. 253, 6. afsnit: Afsnittet er meget løst formuleret og bør præciseres. Det er
uklart, hvad der menes med begrebet ”forsikringsmæssige opgaver”. I det føl-
gende afsnit (nederst på side 253, øverst på side 254), tales om ”virksomhe-
dens centrale afdelinger”. Der savnes klarhed over, hvilke afdelinger, områ-
der og opgaver i et forsikringsselskab, der forudsættes at være omfattet.
S. 254, 4. afsnit: Dublet af 4. afsnit på side 253.
S. 255, nederst (og s 256, øverst): Eksemplet om oprettelse af datterselskaber
fremstår for generelt og bør præciseres, så det fremgår, at bemærkningen
alene er relevant i tilfælde, hvor der oprettes et datterselskab, der kræver sær-
lig tilladelse. Det forudsættes, at der ikke vil skulle indhentes tilladelse til op-
rettelse af et datterselskab, der varetager ejendomsinvesteringer og/eller in-
frastrukturinvesteringer, der falder ind under reglerne om accessorisk virk-
somhed.
S: 256, 4. afsnit. Afsnittet startende med ”Den foreslåede bestemmelse…”, 3.
punktum: Det er uklart, hvad der menes med denne formulering. ”Bestem-
melsens 1. led om…” henviser ikke til udsættelse for kriminalitet.
S. 257, 1. afsnit: Der henvises til ”ledelsen” og så tilføjes ansatte, der i det
daglige er en del af den faktiske ledelse. Her og andre steder er det uklart,
hvornår begrebet ”ledelse” bruges om den samlede faktiske ledelse, og hvor-
når ”ledelse” kun skal forstås som bestyrelse og direktion.
S. 257, 3. afsnit: I forhold til definitionen af ”grove ledelsessvigt” i stk. 1hen-
vises til forsømmelser eller skødesløshed. Disse begreber anvendes samtidig
som modsætning til ”ledelsessvigt” i bemærkningerne til stk. 2, som omfatter
en anden personkreds.
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 9
S. 257, nederst: I tilfælde hvor Finanstilsynets tilsynsaktiviteter, herunder
tilsynsbesøg, inddrages i vurderingen af ledelsens ansvar, bør Finanstilsynets
adfærd i den forbindelse også tillægges vægt. Dette bør fremgå af bemærk-
ningerne. Se F&P’s bemærkninger ovenfor til s. 250, nederst.
S. 258, første hele afsnit: Det er uklart, hvad kan indfortolkes i dette afsnit af
bemærkningerne. F&P bemærker at dette eksempel egner sig dårligt til for-
sikringsområdet og bør udgå. Det bør ikke være hensigten, at en IT-direktør
i en finansiel virksomhed skal kunne straffes i større omfang for en it-hæn-
delse, end hvis en tilsvarende it-hændelse fandt sted i en anden type virk-
somhed eller offentlig myndighed.
S. 259 sidste afsnit, s. 260 to første afsnit: Afsnittene bør udgå/flyttes eller
skrives om. Afsnittene beskriver reelt afgrænsningen af personkredsen efter
stk. 1, men bidrager ikke til afgrænsningen af personkredsen ift. stk. 2. Der
bør skabes klarhed om, hvilke personer der omfattes af stk. 2, og særligt
hvilke personer, der ikke omfattes af stk. 2. Det bør fremgå eksplicit af lovbe-
mærkningerne, hvis det er tanken, at alle anmeldte nøglepersoner med und-
tagelse af de nøglepersoner, der er nævnt i ledelsesbekendtgørelsens §17, stk.
1, skal være omfattede af § 373 b, stk. 1.
S. 261, øverst (linje 4): Afsnittet bør præciseres. Det relevante strafbare for-
hold i stk. 2 er ikke ”groft ledelsessvigt”, men ”grov eller oftere gentagen for-
sømmelse eller skødesløshed”.
S. 261, øverst (linje 5): Afsnittet bør præciseres så det afspejler ansvarsforde-
lingen i et selskab. Det er bestyrelsens ansvar at fastsætte investeringspoli-
tikken, herunder risikoprofilen. Så længe der handles indenfor den af besty-
relsen vedtagne investeringspolitik, kan det ikke være strafbart for en under-
ordnet medarbejder at investere i henhold til de vedtagne rammer i investe-
ringspolitikken, selv om det måtte kunne medføre tab for selskabet. I forlæn-
gelse heraf bør det også være muligt at anlægge en proportionalitetsbetragt-
ning i tilfælde af en overskridelse, herunder bør der være fokus på, hvorvidt
der er tale om en ”aktiv” eller en ”passiv” overskridelse.
S. 261, 2. afsnit: Det er meget diffust, hvad der udløser, at den pågældende
adfærd bliver strafbar. F&P bemærker, at det i forhold til erstatningsansvar
netop ikke er tilsidesættelse af alle retningslinjer, som kan udgøre et ansvars-
grundlag, men kun de mest kritiske, jf. f.eks. bemærkningerne på lovforsla-
gets s. 58, øverst.
S. 261, 3. afsnit: Bemærkningerne om risiko for tab bør kun være relevante
for personkredsen i stk. 1 og bør udelades eller omformuleres i forhold til stk.
2. Personkredsen efter stk. 2 vil ikke have ansvar for selskabets forretnings-
model og risikoprofil, men har ansvar for rapportering. Afsnittet bør omfor-
muleres så det er tilpasset ansvarsfordelingen.
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 10
S. 261, nederst: Eksemplet med en risikofyldt forretningsmodel bør ikke ge-
nerelt overføres til personkredsen efter stk. 2, da personkredsen ikke vil have
ansvaret for denne. Således bør det afgrænses så det afspejler ansvar og rol-
ler, så det er klart hvilken forpligtelse den enkelte udenforstående eller un-
derordnede har i forhold til at undgå at være ”medvirkende” og derved på-
drage sig et strafansvar.
S. 262, 4. (store) afsnit: Den beskrevne handlepligt forudsætter at den om-
handlede personkreds kan iværksætte foranstaltninger på egen hånd. Det
kan ansatte i nøglefunktioner som 2. linje funktion pr. definition ikke. Som
anført ovenfor i afsnit 2.1.1 skal compliancefunktionen f.eks. ifølge den gæl-
dende regulering alene kontrollere og vurdere de foranstaltninger, der sikrer,
at lovgivningen bliver overholdt. Derimod har compliancefunktionen ikke
beføjelse til, som anført i lovforslagets bemærkninger, at foretage ”foranstalt-
ninger, der sikrer at selskabet ikke fortsat faciliteter og understøtter det på-
gældende kriminelle forhold”. De ansvarlige for en nøglefunktion bør alene
ifalde ansvar, hvis de ikke rapporterer eller udfører deres opgaver (i en grad,
hvor almindelige ansættelsesretlige konsekvenser ikke vurderes at være til-
strækkelige). Det bør derfor fremgå eksplicit, at nøglefunktionernes handle-
pligt almindeligvis kun består i at rapportere et risikabelt forhold til besty-
relsen eller direktionen, som herefter er ansvarlig for at iværksætte de for-
nødne foranstaltninger til mitigering af de risici, som nøglefunktionerne har
indrapporteret. Den handlepligt som en nøglemedarbejder i et forsikrings-
selskab skal have, kan ikke meningsfuldt være den samme som den handle-
pligt, som ledelsen i selskabet har. Afsnittet bør tilpasses, så bemærknin-
gerne afspejler det ansvar og de roller, som henholdsvis bestyrelsen, direkti-
onen og nøglefunktionerne har i henhold til den gældende ledelsesbekendt-
gørelse og Solvens-II forordningen. Det bør samtidig fremgå klart, at besty-
relsen og den daglige ledelse grundlæggende er berettiget til at indrette sig i
tillid til den rådgivning og de oplysninger, de modtager fra kompetente med-
arbejdere i deres organisation uden at de ifalder strafansvar, hvis det senere
viser sig, at de oplysninger, de har modtaget, viser sig at være forkerte.
2.2. Erstatningsansvar, § 1, nr. 26-29 (§ 78, stk. 1-4)
F&P er enig i, at culpanormen fortsat er den bedst egnede ansvarsnorm for
bestyrelses- og direktionsmedlemmer i den finansielle sektor.
Det er samtidig svært at se behovet for en anden ansvarsnorm for forsikrings-
selskaber end for ledelser i f.eks. offentlige myndigheder, der forvalter store
samfundsværdier, eller ledelser af private selskaber som på anden vis har be-
tydning for den samfundsmæssige infrastruktur, f.eks. inden for lægemiddel-
industrien eller energiindustrien.
Forslaget indeholder forslag om en ændring af §§ 76 og 78 i lov om finansiel
virksomhed i form af en skærpelse af den erstatningsretlige ansvarsnorm.
Der er således forslag om omvendt bevisbyrde, som omfatter bestyrelsens
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 11
ansvar i forbindelse med erstatningssager om tab på aftaler og engagementer
mellem virksomheden og blandt andet medlemmer af ledelsen (iboende in-
teressekonflikter). Direktøren, i hvis interesse aftalen indgås, indestår for det
lidte tab, hvis aftalen ikke er forelagt til godkendelse i bestyrelsen.
F&P mener ikke, at det er nødvendigt med en sådan skærpelse på det finan-
sielle område. Indførelse af en sådan særlig ansvarsform for udvalgte sekto-
rer vil være et opgør med en ellers klar dansk retstradition og udgør en po-
tentiel glidebane i et retssamfund.
Såfremt man fra lovgivers side mener at en sådan skærpelse af ansvaret for
bestyrelsesmedlemmer i forsikringsselskaber er nødvendig, er det F&P’s op-
fattelse at skærpelse bør ske i målrettede og branchespecifikke bestemmelser
(f.eks. i en kommende lov om forsikringsvirksomhed), og ikke i lov om finan-
siel virksomhed. F&P har samtidig vanskeligt ved at pege på situationer, hvor
omvendt bevisbyrde i praksis kunne tænkes at være relevant for et forsik-
ringsselskab.
Et eksempel kunne dog være, hvor et forsikringsselskab har foretaget ejen-
domsinvesteringer og hvor medlemmer af bestyrelsen personligt drager for-
del heraf, ved at leje sig ind i de pågældende ejendomme til en husleje, som
ligger væsentligt under markedslejen.
I den forbindelse bemærkes at eksemplificeringen i lovforslagets bemærk-
ninger primært retter sig mod banker og pengeinstitutter og det er derfor
vanskeligt at se, hvad et bestyrelsesmedlem i et forsikringsselskab skal kunne
udlede heraf.
Eksempelvis stammer definitionen af ”eksponering” fra et direktiv rettet
mod pengeinstitutter (CRD IV-direktivet), og giver således ikke mening i for-
hold til forsikringsselskaber. F.eks. ville enhver udstedelse af en forsikrings-
police eller tilsvarende standardprodukter, hvor der ikke forudbetales, kunne
udgøre en ”eksponering” i henhold til den nugældende definition, da der er
en kreditrisiko. Definitionen bør derfor for forsikringsselskaber alene om-
fatte lånelignende engagementer, da forsikringsselskaber ikke vil have sæd-
vanlige forretningsbetingelser for udlån eller lignende mellemværender.
F&P foreslår på den baggrund at følgende konkretisering indsættes i be-
mærkningerne: ”Bestemmelsen finder anvendelse i de tilfælde, hvor der er
tale om lån eller lånelignende forhold, der indebærer en kreditrisiko.”
Bemærkningerne til § 78 nævner samtidig kun forsikringsrelaterede eksem-
pler i forhold til de aftaler, der indgås med direktionen, jf. den tidligere FIL
§ 76. Det bør derfor overvejes, om et eksponeringsforbud er meningsfuldt for
forsikringsselskaber – og i givet fald på hvilken måde (herunder en forsik-
ringsrelevant definition af ”eksponering”).
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 12
Dette illustrerer væsentligheden af, at der i stedet fastsættes branchespeci-
fikke bestemmelser, f.eks. i en kommende lov om forsikringsvirksomhed.
2.2.1. Tekstnære bemærkninger
Med lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås FIL § 78, stk. 1, ophævet: I stedet ind-
sættes et nyt § 78, stk. 1 – 4, således at bestemmelsen både omfatter aftaler
og eksponeringer. I det foreslåede § 78, stk. 2 og 4, anvendes dog ”bevilling”
i stedet for ”eksponering”:
FIL § 78, stk. 2: ”bevillinger, sikkerhedsstillelser eller aftaler”
FIL § 78, stk. 4: ”bevilling eller sikkerhedsstillelse”
I den foreslåede lovtekst til FIL § 78, stk. 2 og 4, anvendes begrebet ”bevil-
ling” i stedet for ”eksponering”, som anvendes i den øvrige bestemmelse.
Dette er ikke hensigtsmæssigt, og ”bevilling” bør ændres til ”eksponering”,
således at der konsekvent anvendes samme begreb gennem hele bestemmel-
sen.
Dertil bemærkes derudover, som ovenfor nævnt, at definitionen af ”ekspone-
ring” stammer fra CRD IV-direktivet, som er rettet mod pengeinstitutter. Det
giver således ikke mening at tale om eksponeringer på forsikringsområdet,
og bestemmelsen bør derfor tilrettes og tilpasses forsikringsbranchen.”
2.3. Fornyet vurdering af bestyrelsesmedlem, som bliver formand, § 1,
nr. 5 (§ 64, stk. 5)
F&P bemærker, at det er vanskeligt at se relevansen af, at der indføres et sær-
skilt krav om en fornyet vurdering af et bestyrelsesmedlems egnethed og hæ-
derlighed, hvis denne skal skifte position fra menigt medlem af bestyrelsen
til bestyrelsesformand. Det er allerede cementeret i bestemmelsen og den til-
hørende vejledning, at vurderingen skal foretages i forhold til hver enkelt stil-
ling eller hverv, den pågældende besidder, herunder må der også kunne fo-
retages en ny vurdering når et menigt medlem af bestyrelsen, der ikke alle-
rede er egnetheds og hæderlighedsvurderet som bestyrelsesformand, påtager
sig et nyt hverv i bestyrelsessammenhæng.
Formuleringerne i bestemmelsens bemærkninger kan samtidig give anled-
ning til tvivl om rækkevidden af den fornyede vurdering, herunder hvad der
nærmere menes med, at pågældende skal kunne give direktionen det for-
nødne faglige og ledelsesmæssige modspil. Det afgørende må være, hvorvidt
vedkommende har den rette ledelsesmæssige, personlige og faglige tyngde til
at kunne bestride posten som bestyrelsesformand. Den vigtigste forudsæt-
ning for at kunne bevæge sig fra menigt bestyrelsesmedlem til bestyrelses-
formand bør være, at man er det rigtige sted på den ledelsesmæssige dimen-
sion.
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 13
I lovforslaget anvendes termer som ”robusthed og gennemslagskraft”, hvor
det nævnes som eksempel, at der kan anvendes interviews til at afdække
dette.
F&P vil gerne henlede opmærksomheden på, at disse forhold beror på en
subjektiv vurdering og kan være overordentligt vanskelige for virksomhe-
derne at dokumentere – og for Finanstilsynet at efterprøve i praksis på bag-
grund af en samtale.
Et sådant krav om ”robusthed og gennemslagskraft” medfører således en ri-
siko for, at egnede kandidater udelukkes alene på baggrund af interviewerens
subjektive vurderinger af disse egenskaber. Da der særligt kan være forskel
på forståelsen af ”robusthed og gennemslagskraft” mellem forskellige køn og
aldersgrupper, er der risiko for at et sådant krav vil medføre forskelsbehand-
ling mellem sammenlignelige kandidater alene på baggrund af deres køn el-
ler alder. I bemærkningerne bør det derfor eksemplificeres, hvilken doku-
mentation der er tilstrækkelig til objektivt at beskrive, at kravet er opfyldt.
Samtidig stiller sådanne betingelser sig i vejen for bestyrelsens egen evne til
at konstituere sig om en formand, hvilket går imod almindelige selskabsret-
lige principper og udhuler bestyrelsens kollektive ansvar. Det bør være be-
styrelsen, der afgør, hvem den ønsker som formand. De personer, der er vur-
deret som fit & proper til at sidde i bestyrelsen, bør alle kunne udnævnes til
formand af den øvrige bestyrelse, hvis bestyrelsen vurderer, at vedkom-
mende er den rette. F&P mener derfor ikke, der bør være en ny fit & proper
vurdering, når et bestyrelsesmedlem bliver formand.
Det bør som minimum fremgå af bemærkningerne, at en sådan fornyet vur-
dering ikke er nødvendig for et bestyrelsesmedlem, som allerede er ”fit&pro-
per”-vurderet som formand, men som af tekniske årsager først indtræder for-
melt som formand efter en kort periode som menigt bestyrelsesmedlem.
F&P er dog positiv overfor, at forslaget lægger op til i højere grad at aner-
kende den ledelsestradition og de kompetencer, der findes i arbejdsmarkeds-
pensionsselskaber, der bygger på den danske aftalemodel, og i gensidige for-
sikringsselskaber og tværgående pensionskasser, som bygger på medlemsde-
mokrati.
2.4. Fratrædelsesgodtgørelse, § 1, nr. 25 (§§ 77 j-l)
Lovforslagets §§ 77 j-l indeholder ufravigelige bestemmelser om offentliggø-
relse af fratrædelsesgodtgørelser for finansielle virksomheder, herunder for-
sikringsselskaber.
Aflønningsreglerne for forsikringsselskaber er reguleret i Solvens II forord-
ningen og i aflønningsbekendtgørelsen for forsikringsselskaber (bekg.
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 14
16/2019) og ikke i lov om finansiel virksomhed. Ansvarsudvalget havde på
den baggrund ikke lagt op til, at forsikringsselskaberne skulle være omfattet
af disse bestemmelser i lovforslaget. Det fremgår således af Ansvarsudvalgets
betænkning, at i det omfang tilsvarende regelsæt for den registrerede direk-
tion i øvrige finansielle virksomheder overvejes for øvrige finansielle virk-
somheder, bør sådanne regelsæt i givet fald tilpasses den konkrete virksom-
hedstypes særlige karakter – og at sådanne regler med fordel kunne indføres
i forbindelse med en opsplitning af lov om finansiel virksomhed.
F&P er på den baggrund forundret over, at Erhvervsministeriet har valgt at
skrive forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder ind i bestem-
melserne, særligt da bestemmelsernes bemærkninger tydeligvis ikke retter
sig mod forsikringsselskaber og eksempelvis ikke tager højde for, at struktu-
ren i aflønningsreglerne på forsikringsområdet adskiller sig fra reguleringen
af aflønning af direktionen i penge- og realkreditinstitutter.
F&P anbefaler derfor at forsikringsselskaber og forsikringsholdningsvirk-
somheder udgår af bestemmelsen.
Det er F&P’s opfattelse at eventuelle krav om offentliggørelse af fratrædel-
sesgodtgørelser mv. for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksom-
heder bør fastsættes i branchespecifikke bestemmelser, eksempelvis i en
kommende lov om forsikringsvirksomhed, i tråd med anbefalingerne i An-
svarsudvalgets betænkning.
F&P bemærker i øvrigt at der i bemærkningerne til bestemmelserne, særligt
§ 77 j, med fordel kunne foretages en henvisning til at ministeriet har vurde-
ret bestemmelsernes ser overensstemmelse med GDPR.
2.5. Rekruttering
F&P gør opmærksom på, at en skærpelse af ansvaret også giver anledning til
en række betænkeligheder. F&P er bekymret for, at de foreslåede regler vil
gøre det mindre attraktivt f.eks. at være bestyrelsesmedlem eller nøglemed-
arbejdere i et forsikrings- eller pensionsselskab. Hvis det bliver betragtet som
risikofyldt at arbejde i en forsikringsvirksomheds bestyrelse eller i en nøgle-
funktion i et forsikringsselskab, vil det således få en negativ effekt på mulig-
heden for at rekruttere og fastholde de bedste bestyrelsesmedlemmer, direk-
tionsmedlemmer og nøglemedarbejdere. Man risikerer således med øgede
sanktioner at modarbejde det ønskede resultat.
Det skyldes, at der allerede er en række særkrav og sanktioner knyttet til be-
styrelseshvervet i forsikringsbranchen, som ikke gør sig gældende for besty-
relsesarbejde i andre virksomheder, f.eks. i ledelsesbekendtgørelsen, stren-
gere aflønningsregler og krav til bestyrelsesmedlemmers virke, ligesom der
også er fastsat forpligtelser for nøglemedarbejdere i form af den ansvarsha-
vende aktuar.
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 15
Samtidig er der grund til at fremhæve, at lovforslagets fokus på bestyrelses-
medlemmernes individuelle kompetencer og ansvar vil kunne udfordre det
kollektive ansvar i bestyrelsen med risiko for at dette fører til ændret adfærd
eller ændret lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet.
3. Ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed (Fagudvalget)
3.1. Udmøntning af Finanstilsynets godkendelsesprocedure, § 1, nr. 4 (§
64, stk. 2)
Det foreslåede § 64, stk. 2, udmønter Finanstilsynets praksis, hvorefter tilsy-
net påser, at personer omfattet af bestemmelsen opfylder egnetheds- og hæ-
derlighedskravene i § 64, stk. 1, i forbindelse med, at den pågældende tiltræ-
der et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør eller nøg-
leperson i en finansiel virksomhed. Samtidig fastsættes det, at Finanstilsynet
skal fit & proper-godkende de pågældende kandidater.
F&P forholder sig grundlæggende kritisk til udmøntningen af godkendelses-
processen i FIL. Det er forsikringsselskaberne, der er ansvarlige for rekrutte-
ring af ledelsesmedlemmer og nøglepersoner og dermed også for at sikre, at
kandidaterne lever op til FIL’s egnetheds- og hæderlighedskrav. Der bør der-
for alene være tale om en ”orienteringsprocedure”, hvor Finanstilsynets rolle
”kun” består i at føre tilsyn med, at selskaberne overholder gældende regler.
Finanstilsynet skal således fungere som ”back-stopper”, da godkendelse af
kandidater til f.eks. direktionen ligger i ledelsesretten. De foreslåede skær-
pede ansvarsregler samt den foreslåede gennemsigtighed fsva. egnetheds-
kravene understøtter yderligere, at en orienteringsprocedure er tilstrækkelig.
Under alle omstændigheder bør der være en frist for, hvor lang tid Finanstil-
synets ”back-stop”-proces må tage.
F&P har i den forbindelse noteret sig, at det af bemærkningerne til stk. 2, 2.
pkt., fremgår, at Finanstilsynet kun træffer afgørelser i negative sager. Det
understreger yderligere behovet for en frist.
Samtidig bemærkes, at bemærkninger til stk. 2, 2. punktum ikke umiddelbart
ses at være i overensstemmelse med formuleringen af bestemmelsens stk. 2.
At Finanstilsynet, jf. bemærkningerne, ”træffer afgørelse” må pr definition
være en både positiv og en negativ afgørelse. Det bør fremgå tydeligt af lov-
tekst og bemærkninger, om det er hensigten, at der kun skal træffes en for-
valtningsretlig afgørelse, når den er negativ.
3.2. Betingede egnethedsgodkendelser, § 1, nr. 4 (§ 64, stk. 4)
F&P støtter det foreslåede nye stk. 4, i § 64, hvorefter der gives mulighed for
betingede egnethedsgodkendelser. Det fremgår af lovbemærkningerne, at en
betinget godkendelse medfører en "skærpet opmærksomhedspligt" og at det
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 16
kan fordre, at personen indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for
sit beslutningsgrundlag samt at manglende iagttagelse af den skærpede op-
mærksomhedspligt kan medføre et erstatningsansvar. Dette rejser dels
spørgsmålet, om personen tillige har en forøget risiko for strafansvar, dels
om de øvrige ledelsespersoner (eller nøglepersoner) afledt også får en skær-
pet opmærksomhedspligt i lyset af kollegaens utilstrækkelige egnethed i en
periode. F&P ønsker derfor, at det præciseres i lovbemærkningerne, at mang-
lende iagttagelse af den skærpede opmærksomhedspligt kun kan få konse-
kvenser for den person, som har fået en betinget godkendelse.
3.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om kompetence- og erfarings-
krav for direktører i forsikringsselskaber, § 1, nr. 8 (§ 64, stk. 10)
Hvad angår den foreslåede bemyndigelse til erhvervsministeren til at fast-
sætte nærmere regler om kompetence-og erfaringskrav for medlemmer af di-
rektionen i forsikringsskaber er F&P grundlæggende af den opfattelse, at det
er meget komplekst om ikke næsten umuligt at regulere sig til god ledelse.
Det er i den forbindelse vanskeligt at forud definere alle relevante kompe-
tence- og erfaringskrav og endnu sværere at vurdere, om de er til stede. Hertil
kommer, at jo større et selskab er, des vigtigere er de ledelsesmæssige kom-
petencer frem for andre relevante kompetencer. Man risikerer derfor at fra-
vælge de bedst egnede. Ligeledes kan kredsen af mulige kandidater blive be-
grænset i et sådant omfang, at kandidaterne bliver for ens. Herved kan der
bl.a. opstå problemer i forhold til innovation og mangfoldighed.
Når det er sagt, hilser F&P intentionen bag bemyndigelsen velkommen; nem-
lig at skabe mulighed for et bredere rekrutteringsgrundlag til ledelsesposter,
jf. også den politiske aftale af 16. juni 2022. F&P lægger i den forbindelse
afgørende vægt på, at de to processer for egnethedsvurderinger af direktions-
medlemmer, henholdsvis den helhedsorienterede, skønsbaserede vurdering
og formodningstilgangen, ligestilles; dvs. at begge tilgange er lige legitime, jf.
også de almindelige såvel som de specielle bemærkninger i lovforslaget. For-
modningsreglen vurderes isoleret set at være problematisk, idet der er risiko
for, at den de facto bliver et minimumskrav; dvs., at der kommer til at opstå
et rigidt og ufleksibelt regime på området med ”hårde” ufravigelige krav. Den
kommende reguleringsmæssige ramme skal derfor sikre, at der i vurderingen
af konkrete kandidater er mulighed for at anlægge en holistisk og individuel
vurdering af kandidatens samlede kvalifikationer og erhvervserfaringer.
F&P har med tilfredshed noteret sig, at det med hensyn til udnyttelsen af be-
myndigelsen til at fastlægge indholdet af en formodningsregel for forsik-
ringsselskaber i lovforslagets almindelige bemærkninger (side 101) fastslås,
at det ”forudsætter en forudgående analyse af de behov, som erfaringer og
kompetencer skal tilfredsstille, således at kriterierne vil afspejle det, der vil
være relevant og tilstrækkeligt for direktører og nøglepersoner i disse virk-
somheder. Det forudsættes med forslaget, at en fastlæggelse af foruddefi-
nerede kriterier til brug for en formodningsregel for forsikringsselskaber
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 17
skal ske med inddragelse af repræsentanter fra sektoren.” Hermed imøde-
kommes F&P’s ønsker om dels at blive inddraget i reguleringsarbejdet, dels
at få en branchespecifik regulering, jf. også den kommende lov om forsik-
ringsvirksomhed, hvor reglerne målrettes forsikring og afspejler den måde,
hvorpå forsikringsbranchen arbejder og er organiseret. Det bemærkes i den
forbindelse, at der også på EU-niveau sondres mellem fit & proper-krav for
henholdsvis forsikring/pension og bank/investering; i f.eks. bank-pakken,
som pt. forhandles i EU, genbesøger Kommissionen fit & proper-regulerin-
gen, jf. bl.a. Q&A’s on the Banking Package 2021. Tilsvarende har Kommis-
sionen ikke fundet anledning til at ændre i bestemmelserne i forslaget til Sol-
vency II-Review; m.a.o. finder Kommissionen, at der er behov for yderligere
og en anden ”fit & proper”-regulering på bankområdet.
Den branchespecifikke regulering indebærer i sagens natur, at bemyndigel-
sen til at fastlægge indholdet af en formodningsregel for forsikringsselskaber
ikke kan bygge på Fagudvalgets anbefalinger, idet de bl.a. er baseret på
guidelines fra Den Europæiske Central Bank (ECB), og derfor retter sig mod
banksektoren. Hertil kommer, at ECB er tillagt kompetence til egnetheds- og
hæderlighedsvurderinger for SIFI’er i bankunionen. Da forsikringsselskaber
ikke udgør en systemisk risiko, kan anbefalingerne ikke overføres på forsik-
ringsområdet. Det gælder f.eks. de foreslåede tærskelniveauer på henholds-
vis 10 og 5 års erfaring for administrerende direktører i henholdsvis SIFI-
institutter og øvrige institutter. Sådanne tærskelniveauer vil i øvrigt be-
grænse rekrutteringspuljen betydeligt.
I relation til ovenstående bør følgende bemærkning, der er indsat under de
specielle bemærkninger til den tilsvarende bemyndigelse fsva. nøglepersoner
i § 1, nr. 15, på side 161, gentages i slutningen af bemærkninger til de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 8, på side 144: ”Den nærmere udmøntning af be-
myndigelsen til at fastsætte kompetence- og erfaringskrav forventes derfor
at tage udgangspunkt i denne tilgang og vil i relevant omfang inddrage ret-
ningslinjer fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Ar-
bejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) for ledelsessystem, der vedrører
selskabernes organisering, herunder nøglefunktionerne.”
Aftaleparternes ønske om at gøre rekrutteringsgrundlaget til ledelsesposter i
den finansielle sektor bredere er gentaget i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget. Således fremgår det bl.a. på side 99, at ”Det er … centralt, at
rekrutteringsgrundlaget til ledelsesposter i finansielle virksomheder er til-
strækkelig bredt, så diversitet, erfaring og inspiration fra andre sektorer
også kan komme den finansielle sektor til gode.” For F&P er dette et meget
vigtigt politisk signal, idet diversitet og erfaring fra andre sektorer i selska-
bernes ledelse længe har været en mærkesag for branchen. F&P kan i den
forbindelse ikke genkende beskrivelsen af gældende praksis på side 100, hvor
det fremgår, at Finanstilsynet ved vurderingen af en kandidats egnethed ser
på ”erfaringer, der er opnået på det konkrete finansielle fagområde, be-
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 18
slægtede finansielle fagområder og relevante kompetencer fra andre er-
hverv.” F&P kan samtidig konstatere, at aftaleparternes udtrykkelige ønske
om et bredere rekrutteringsgrundlag nedtones flere steder i bemærknin-
gerne. Det gælder bl.a. beskrivelsen af den helhedsorienterede tilgang på side
102 i de almindelige bemærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at ”I den helheds-
orienterede sagsbehandling er det således tanken, at konkret praktisk erfa-
ring fra en lignende virksomhed i en vis udstrækning kan erstattes af anden
erfaring, der er relevant for den konkrete stilling. Erfaring fra eksempelvis
andre typer af finansiel virksomhed eller fra offentlige myndigheder, som
f.eks. Nationalbanken, Finans- eller Erhvervsministeriet, Finanstilsynet, el-
ler den Nationale enhed for Særlig Kriminalitet vil således også kunne tages
i betragtning afhængigt af, hvilken stilling vurderingen foretages til.”
Denne beskrivelse og eksemplerne er ikke i tråd med aftalen af 16. juni 2022,
hvor det bl.a. fremgår, at ”Tilgangen skal medvirke til at synliggøre mulig-
heder for rekruttering og udveksling af kompetencer på tværs af sektorer i
erhvervslivet og på tværs af delsektorerne i den finansielle sektor (modvirke
siloer).”
Som eksempler på kompetencer fra andre brancher, som kunne være rele-
vante på et C-level i et skadesforsikringsselskab, kan nævnes kompetencer
indenfor IT- og digitalisering, mere generelle B2B og B2C kompetencer som
distribution, salg, lønsomhed, økonomistyring og erfaring med investor re-
lations (for børsnoterede selskaber). Endvidere hvad angår ansættelse af
nøglepersoner bør et skadesforsikringsselskab f.eks. kunne ansætte en le-
dende medarbejder fra en ingeniørvirksomhed, ligesom både skades- og livs-
forsikringsselskaber bør kunne ansætte en ledende medarbejder fra en soci-
alforvaltning til deres personskade-afdelinger. Tilsvarende bør f.eks. ledende
medarbejdere fra sundhedsvæsnet, advokater med brancheerfaring og uni-
versitetsansatte kunne komme i betragtning til en stilling som nøgleperson.
Jo større et selskab, des vigtigere vil det være med brede ledelsesmæssige
kompetencer, da man netop ikke skal dække specialistviden i ledelsen. Lige-
ledes jo stærkere faglige understøttelse den ansatte leder har, des mindre vig-
tig er lederens egen forsikringsfaglige viden og jo vigtigere er lederens ledel-
sesmæssige og strategiske kompetencer. Dette ønsker F&P præciseret i lov-
bemærkningerne.
I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at aftaleparternes ønske om et
bredere rekrutteringsgrundlag på ingen måde kommer til udtryk i de speci-
elle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8 (side 143-144). Her fremgår det
bl.a., at ”En ansøgers erfaringer fra tilsvarende eller beslægtet stilling i en
tilsvarende eller relevant beslægtet finansiel virksomhed vil derfor være
faktorer, der tillægges betydelig vægt i afgørelserne i den helhedsoriente-
rede ansøgningsproces.” Om formodningstilgangen fremgår det tilsvarende,
at ”Modellen opstiller dermed en mulighed for forenklet sagsbehandling for
ansøgere med åbenbart tilstrækkelige relevante kompetencer og åbenbart
tilstrækkelig erfaring fra sektoren.” F&P skal derfor opfordre til, at såvel de
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 19
almindelige som de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8, gen-
nemskrives med henblik på en korrekt implementering af aftaleparternes øn-
ske om diversitet mv. fsva. ledelsesposter i den finansielle sektor – det gælder
både i forhold til den helhedsorienterede tilgang og til formodningstilgangen.
Særligt i forhold til sidstnævnte, hvor der i bekendtgørelsen skal fastsættes
foruddefinerede krav og tærskelniveauer, er det vigtigt, at aftaleparternes øn-
ske om et bredt rekrutteringsgrundlag signaleres tydeligt.
F&P lægger vægt på, at Finanstilsynets administration af fit and proper-reg-
lerne skal sikre, at dansk fit and proper-praksis ikke er mere restriktiv end i
sammenlignelige EU-medlemslande, jf. også aftalen af 16. juni 2022. I den
forbindelse fremgår det af lovforslagets almindelige bemærkninger (s. 99), at
”Da afslag på egnetheds- og hæderlighedsgodkendelser normalt ikke of-
fentliggøres i EU-medlemslandene, vil praksis fra sammenlignelige lande
skulle bygges på vejledninger fra henholdsvis ECB og de nationale myndig-
heder, der offentliggør sådanne vejledninger.” Den Europæiske Central
Bank (ECB) er tillagt kompetence til egnetheds- og hæderlighedsvurderinger
for SIFI’er i bankunionen. Hertil skal F&P bemærke, at forsikringsselskaber
ikke udgør en systemisk risiko. Anbefalingerne fsva. SIFIer kan derfor ikke
overføres på forsikringsområdet. Bemærkningerne til forslaget bør derfor til
rettes på dette punkt.
F&P støtter forslaget om, at vurderingen af en ansøgers viden, faglige kom-
petencer og erfaring både under den helhedsorienterede tilgang og under for-
modningstilgangen altid skal være proportional og at der dermed tages hen-
syn til, at forsikringsselskaber varierer i størrelse, art og kompleksitet (side
101 og 143-144). Således sikres der fleksibilitet og balance i vurderingen af,
om et ledelsesmedlem opfylder kravene til kompetencer og erfaring. I forhold
til kravet om tilstrækkelig erfaring lægger F&P vægt på, at reglerne udmøntes
med udgangspunkt i de roller, erfaringen er opnået i fremfor i forhold til an-
tallet af års erfaring, jf. også de specielle lovbemærkninger på side 144. Ek-
semplet på samme side er dog et eksempel på den modsatte tilgang og bør
derfor tilrettes.
Endelig hvad angår udmøntningen af bemyndigelsen i en bekendtgørelse er
det vigtigt at fastholde, at det er forsikringsselskaberne, der er ansvarlige for
rekruttering af ledelsesmedlemmer og nøglepersoner, at der er forskel på sel-
skabernes størrelse, og at ansvaret for organiseringen af selskabernes gover-
nancestruktur ligger hos selskaberne. F&P vil derfor arbejde for, at der etab-
leres en fleksibel ramme, der ikke udhuler de enkelte selskabers ledelsesret
eller hindrer rekrutteringen af nye kompetencer, diversitet og innovation.
Med henblik på at sikre størst mulig fleksibilitet og proportionalitet i regule-
ringen vil F&P bl.a. lægge vægt på, at gradueringen af åremål i formodning-
stilgangen nuanceres yderligere på forsikringsområdet sammenholdt med
Fagudvalgets anbefalinger på bankområdet og at prædefinerede ansvarsom-
råder alene ses som vejledende.
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 20
3.4. Bemyndigelse til at fastsætte regler om kompetence- og erfarings-
krav for nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, § 1, nr. 15
(§ 64 d, stk. 7)
Hvad angår forslaget om, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om kompetence- og erfaringskrav for nøglepersoner i gruppe
1-forsikringsselskaber, henvises der til bemærkningerne under pkt. 3.2, her-
under til bemærkningerne til lovforslagets specielle bemærkninger, idet de
specielle bemærkninger til § 1, nr. 8, og § 1, nr. 15, stort set er identiske.
Derudover gøres der opmærksom på, at der i sjette afsnit på side 97 i de al-
mindelige bemærkninger mangler en henvisning til FIL § 64 d, stk. 3, hvor-
efter nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber skal leve op til eg-
netheds- og hæderlighedskrav, jf. § 64, stk. 1.
Endelig hvad angår den kommende udmøntning af bemyndigelsen i en be-
kendtgørelse forholder F&P sig kritisk til Fagudvalget anbefaling om, at der
skal stilles krav til personlige kvaliteter og uafhængighed for så vidt angår
nøglepersoner. Der vurderes ikke at være hjemmel i § 64, stk. 1, i FIL til at
inddrage disse hensyn i vurderingen af kandidaterne. Ligesom det vil være
vanskeligt at dokumentere, at en given kandidat opfylder disse krav.
3.5. Indbringelse af afgørelser om egnethed og hæderlighed for domsto-
lene, § 1, nr. 35 (§ 351, stk. 10)
F&P hilser forslaget om at ændre de gældende regler om domstolsprøvelse,
således at også negative egnetheds- og hæderlighedsvurderinger i form af af-
slag på godkendelser, kan indbringes for domstolene via Finanstilsynet. Det
vil styrke retssikkerheden for de personer, afgørelserne er rettet imod, lige-
som retsstillingen vil være den samme som for personer, der er genstand for
en negativ egnetheds- og hæderlighedsvurdering i form af et påbud om at
afsætte et ledelsesmedlem eller en nøgleperson.
Da intentionen med den foreslåede § 351, stk. 10, jf. lovbemærkninger, er, at
bestemmelsen omfatter såvel ledelsesmedlemmer som nøglepersoner, er der
behov for at ændre stk. 10, idet den, som den er affattet, kun omfatter nøgle-
personer.
3.6. Offentliggørelse af redegørelser for Finanstilsynets praksis for eg-
nethedsvurderinger, § 1, nr. 39 (§ 354 e, stk. 6)
F&P er enig i, at hensynet til den enkelte person vejer tungere end hensynet
til transparens vedrørende Finanstilsynets afslagspraksis i egnetheds- og hæ-
derlighedssager og støtter derfor lovforslagets § 1, nr. 36- 38, hvorefter alle
typer af afgørelser om egnethed og hæderlighed undtages fra de gældende
offentliggørelsesregler.
F&P
Sagsnr. GES-2022-00223
DokID 449286
Side 21
Som modvægt til forslaget om fortrolighed i egnetheds- og hæderlighedssa-
ger støtter F&P forslaget om at øge transparensen om Finanstilsynets tilla-
delsespraksis ved at forpligte tilsynet til med jævne mellemrum at offentlig-
gøre en redegørelse for Finanstilsynets praksis. Da det er selskaberne, der er
ansvarlige for at rekruttere ledelsesmedlemmer og nøglepersoner med de
fornødne kompetencer og erfaringer, er det vigtigt, at selskaberne har forud-
gående kendskab til, hvad Finanstilsynet lægger til grund i sin vurderinger.
F&P er dog ikke enig i, at redegørelserne skal have fokus på positive eg-
nethedsafgørelser, således som det fremgår af de specielle bemærkninger i
lovforslaget. Udgangspunktet er, at forsikringsselskaberne ansætter ledelses-
medlemmer og nøglepersoner, som de vurderer, er egnede og hæderlige.
Hvis Finanstilsynets redegørelser skal give værdi for selskaberne, er der der-
for behov for transparens med hensyn til de kriterier, der ligger til grund for
tilsynets negative afgørelser. Dette er også den logiske konsekvens af be-
mærkningerne til det nye stk. 2, i § 64, hvoraf det fremgår, at Finanstilsynet
kun træffer afgørelser i negative sager. Endelig bør det overvejes, om rappor-
ten ikke også skal omfatte negative hæderlighedsafgørelser, der ikke baseres
på en anden instans afgørelse, f.eks. en domstols, idet sådanne afgørelse er
baseret på tilsynets skøn.
***
F&P står naturligvis til rådighed for en eventuel uddybning af ovenstående
synspunkter.
Med venlig hilsen
Kristine Lilholt Nilsson
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Finanstilsynet
hoeringer@ftnet.dk
cc kan@ftnet.dk, vic@ftnet.dk
Sagsnr. 22-2017
Vores ref. LRI/IBU/lgy
Deres ref. 21-008106
Den 18. august 2022
Bemærkninger til lovudkast om skærpet ansvarsvurdering for ledelses-
medlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om
egnethed og hæderlighed
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har modtaget høring over udkast til forslag til lov om
ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Gennemførelse
af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finan-
sielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed).
Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale om skærpet ansvarsvurdering for ledel-
sesmedlemmer i finansielle virksomheder og bredere rekrutteringsgrundlag til ledelserne i den
finansielle sektor fra juni 2022, hvor en bred kreds af politiske partier blev enige om at gen-
nemføre anbefalingerne fra Ansvarsudvalget fra januar 2021 med visse justeringer.
Det er afgørende for FH, at loven giver mulighed for, at repræsentanter for arbejdsmarkedets
parter kan indgå i bestyrelserne i forsikringsselskaber og pengeinstitutter – herunder som be-
styrelsesformænd. Det sikrer medlemsdemokrati og forankring i den danske model, og det
skaber stabile rammer omkring pensionssystemet.
FH lægger derfor stor vægt på, at det i bemærkningerne eksplicit nævnes, at bestyrelses- eller
ledelseserfaring fra en organisation (eksempelvis faglig eller erhvervspolitisk) tæller med som
relevant erfaring ved vurderingen af en bestyrelseskandidat, jf. bemærkningerne side 117 ne-
derst. På linje hermed vil det også være relevant at nævne erfaring fra et kommunalt eller et
regionalt råd, som de offentlige arbejdsgiverrepræsentanter typisk besidder.
FH anbefaler, at det også nævnes, at der som hidtil ikke stilles ubetinget krav om, at et besty-
relsesmedlem – herunder en bestyrelsesformand – skal have særlig indsigt i finansielle virk-
somheders forhold. I visse tilfælde kan særlig indsigt i en anden branche eller i lokale forhold,
som er relevante for den finansielle virksomhed, således være tilstrækkeligt, jf. bemærknin-
gerne til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2017-18. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 29. maj 2018.
Udkastet til lovforslag følger Ansvarsudvalgets anbefaling af en fornyet fit and proper-vurde-
ring, når et medlem af bestyrelsen efterfølgende vælges til bestyrelsesformand. Der stilles i
den forbindelse krav om, at virksomhedens vurdering af en bestyrelsesformands personlige
kompetencer omfattet af § 64, stk. 1, nr. 1, foreligger i skriftlig form, jf. forslagets § 1, nr. 5
(side 2 øverst). Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at virksomheden aktivt tager
stilling til formandskandidatens personlige egenskaber, jf. bemærkningerne side 117. FH un-
derstreger, at vurderingen af sådanne egenskaber i praksis ikke lader sig efterprøve af Finans-
tilsynet, der alene bør lægge til grund, at virksomheden har foretaget vurderingen.
Side 2 af 2
FH finder det uklart, om der med denne bestemmelse stilles andre krav til dokumentation af
personlige kompentencer ved valg af et hidtidigt bestyrelsesmedlem til formand for bestyrel-
sen sammenlignet med valg af en udefrakommende kandidat. Det ønskes belyst med sigte på
at sikre en ensartet behandling og vurdering af formandskandidater, uanset om de tidligere
har været medlem af bestyrelsen.
FH efterlyser en begrundelse for, at den fornyede fit and proper-vurdering relaterer sig til lo-
vens § 64, stk. 1, nr. 1 og ikke til § 64, stk 1, nr. 2, som omfatter krav til omdømme, hæder-
lighed, integritet og afhængighed ved varetagelsen af hvervet. I lovens forarbejder er det så-
ledes anført i relation til § 64, stk. 1, nr. 2, at denne bestemmelse skal sikre, at det enkelte
bestyrelsesmedlem i tilstrækkelig grad skal kunne agere uafhængigt af den daglige ledelse i
den finansielle virksomhed og således i tilstrækkelig grad skal kunne udfordre og overvåge di-
rektionens arbejde, jf. lovforslag nr. L 184 Folketinget 2017-18, side 56 2. spalte, hvilket netop
er i fokus ved den foreslåede fornyede vurdering.
FH bakker op om de skærpede krav til offentliggørelse af fratrædelsesordninger, krav om lø-
bende udbetaling af fratrædelsesgodtgørelser samt indstilling af udbetalinger ved alvorlige le-
delsemæssige svigt. Reglerne vil bidrage til at styrke den almindelige retsfølelse og samfunds-
mæssige sammenhængskraft.
Med venlig hilsen
Lizette Risgaard
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
18. august 2022
Dok: FIDA-1826564804-692423
Kontakt Jens Kasper Rasmussen
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt pr. mail til hoeringer@ftnet.dk med kopi til kan@ftnet.dk og vic@ftnet.dk
Ændringer af fit & proper-regler og skær-
pet ansvarsvurdering
Resumé
Fit & proper-regler
Finans Danmark er meget positiv over for de foreslåede ændringer på fit & pro-
per-området. Vi anerkender ønsket om fit & proper regulering i den finansielle
sektor. Vi finder det dog samtidig afgørende, at reguleringen og praksis er hel-
hedsorienteret og ikke mere restriktiv end i andre europæiske lande, og at der
herigennem sikres et bredere rekrutteringsgrundlag for sektoren. Denne balance
mener vi er afspejlet i den politiske aftale samt i nærværende lovforslag. Vi vil
derfor gerne takke for, at man har været lydhør over for sektorens og andre inte-
ressenters bekymringer om de seneste års udvikling på området.
Der lægges med lovforslaget op til, at de nærmere regler for den helhedsorien-
terede tilgang og formodningstilgangen fastsættes i en ny bekendtgørelse. Be-
kendtgørelsen er central for den yderligere udmøntning af lovforslagets dele på
fit & proper-området, og vi vil derfor opfordre til, at sektoren inddrages tidligt i
den videre dialog med myndighederne om indholdet af bekendtgørelsen.
Skærpet ansvarsvurdering
Vi noterer os, at man med lovforslaget gennemfører Ansvarsudvalgets anbefalin-
ger til skærpelse af ansvarsvurderingen for ledelsesmedlemmer i den finansielle
sektor. Der er allerede sket betydelige stramninger af den finansielle regulering
siden Finanskrisen, hvilket har skabt et stærkt fundament til at kunne forhindre og
straffe uansvarlig ledelse. På den baggrund mener Finans Danmark grundlæg-
gende ikke, at der er behov for yderligere stramninger af ansvarsvurderingen. Vi
er imidlertid positive over, at eksemplerne på ledelsessvigt i bemærkningerne til
lovforslagets strafbestemmelser overordnet ses, er gjort mere nuancerede.
I høringssvaret har vi anført en række specifikke bemærkninger til de enkelte be-
stemmelser, som vi opfordrer til, at man tager højde for i den videre behandling
af lovforslaget.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
18. august 2022
Dok: FIDA-1826564804-692423-v1
Høringssvar til forslag til lov om ændring
af lov om finansiel virksomhed, straffelo-
ven og forskellige andre love
Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til udkast til lov
om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre
love.
Generelle bemærkninger
Lovforslaget gennemfører på baggrund af den politiske aftale af 16. juni 2022
dels Ansvarsudvalgets anbefalinger om skærpet ansvarsvurdering for ledelses-
medlemmer m.v. i den finansielle sektor, dels ændringer af reglerne om eg-
nethed og hæderlighed (fit & proper).
Finans Danmark er meget positiv over for de foreslåede ændringer på fit & pro-
per-området. Vi anerkender ønsket om fit & proper regulering i den finansielle
sektor. Vi finder det dog samtidig afgørende, at reguleringen og praksis er hel-
hedsorienteret og ikke mere restriktiv end i andre europæiske lande, og at der
herigennem sikres et bredere rekrutteringsgrundlag for sektoren. Denne balance
mener vi er afspejlet i den politiske aftale samt i nærværende lovforslag.
Lovforslaget fastsætter således den overliggende ramme for fit & proper-vurde-
ringer, herunder den helhedsorienterede tilgang og formodningstilgangen, lige-
som det indfører nye hensigtsmæssige muligheder i form af blandt andet betin-
gede afgørelser, der kan bidrage til et bredere rekrutteringsgrundlag. Vi vil derfor
gerne takke for, at man har været lydhør over for sektorens og andre interessen-
ters bekymringer om de seneste års udvikling på området.
Der lægges med lovforslaget op til, at de nærmere regler for den helhedsorien-
terede tilgang og formodningstilgangen fastsættes i en ny bekendtgørelse.
Denne bekendtgørelse kommer dermed til at være central for den yderligere ud-
møntning af lovforslagets dele på fit & proper-området, og vi vil derfor opfordre
til, at sektoren inddrages tidligt i den videre dialog med myndighederne om det
konkrete indhold af bekendtgørelsen.
Som nævnt gennemfører lovforslaget derudover Ansvarsudvalgets anbefalinger
til skærpelse af ansvarsvurderingen for ledelsesmedlemmer m.v. i den finansielle
sektor. Der er allerede sket betydelige stramninger af den finansielle regulering
siden Finanskrisen, hvilket har skabt et stærkt fundament til at kunne forhindre og
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3
Høringssvar
18. august 2022
Dok: FIDA-1826564804-692423-v1
straffe uansvarlig ledelse. På den baggrund mener Finans Danmark grundlæg-
gende ikke, at der er behov for yderligere stramninger af ansvarsvurderingen,
hvilket også vil kunne risikere at have en negativ indvirkning på rekrutteringsmu-
lighederne og konkurrencevilkårene for sektoren sammenlignet med andre
lande. Vi er imidlertid positive over, at eksemplerne på ledelsessvigt i bemærknin-
gerne til lovforslagets strafbestemmelser overordnet ses, er gjort mere nuance-
rede.
Nedenfor følger en række mere specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelt-
dele, som vi opfordrer til, at man tager højde for i den videre behandling af lov-
forslaget.
Specifikke bemærkninger
Lovforslagets § 1, nr. 4
§ 64, stk. 3, varighed af afgørelsen om manglende hæderlighed
Vi finder det meget positivt, at der med lovforslaget indføres en forpligtelse for Fi-
nanstilsynet til at angive varigheden af et afslag på et fit & proper vurdering. Det
bidrager efter vores vurdering til gennemsigtighed og større retssikkerhed for den
enkelte. Vi bemærker dog, at det af de specielle bemærkninger fremgår, at ”de
forhold (…), som udgangspunkt ikke længere forventes at have betydning for en
ny vurdering” (vores kursivering). Finans Danmark går ud fra, at Finanstilsynet – ef-
ter udløb af varigheden af en afgørelse – i en ny vurdering ikke vil inddrage de
forhold, der lå til grund for den første afgørelse. De specielle bemærkninger kan
imidlertid give anledning til tvivl, da der blot henvises til, at ”de forhold (…), som
udgangspunkt ikke længere forventes at have betydning for en ny vurdering”
(vores kursivering).
I de specielle bemærkninger henvises endvidere til, at udgangspunktet for en
hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, med-
mindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed. Henset til den
indgribende karakter, et afslag har for den enkelte person, er det imidlertid vig-
tigt, at den konkrete fastsættelse af varigheden af et afslag altid er udtryk for en
konkret vurdering. Som der også henvises til i bemærkningerne, er udmålingen
overladt til Finanstilsynets skøn og skal bero på en konkret vurdering af de forhold,
der gav anledning til det konkrete afslag. På den baggrund finder vi det ikke
hensigtsmæssigt, at der i bemærkningerne henvises til, at udgangspunktet for et
afslag er fem år, idet dette kan påvirke det skøn, som Finanstilsynet skal foretage
i den enkelte sag. Vi opfordrer på den baggrund til en præcisering af bemærk-
ningerne.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 4
Høringssvar
18. august 2022
Dok: FIDA-1826564804-692423-v1
Desuden finder vi som udgangspunkt, at Finanstilsynet altid bør fastsætte en kon-
kret varighed af afgørelsen. En angivelse af varigheden til ”indtil videre” giver
ikke samme klarhed og retssikkerhed for den enkelte, som ellers er et af formå-
lene med den pågældende lovændring.
Endelig henvises der i de specielle bemærkninger (s. 131, 3. afsnit) til ”fraværet af
gentagelsesvirkning”. Det fremstår uklart, hvad der menes hermed.
§ 64, stk. 4 – betingede godkendelser
Vi finder det meget positivt, at der med lovforslaget gives mulighed for, at Finans-
tilsynet kan give betingede godkendelser til direktører og nøglepersoner. Vi for-
udsætter, at betingede godkendelser kan anvendes ikke kun i forhold til formod-
ningstilgangen men også i den helhedsorienterede tilgang, hvilket bør tydeliggø-
res i bemærkningerne.
Derudover giver sidste afsnit på side 134 anledning til tvivl i forhold til den betin-
gede direktør eller nøglepersons ansvar. Det fremgår, at vedkommende ikke
”ubetinget” kan påberåbe sig sin manglende erfaring. Vi forstår det således, at
vedkommende som udgangspunkt kan påberåbe sig sin manglende erfaring,
men at det forudsætter, at vedkommende har iagttaget de forsigtighedsanvis-
ninger, der er beskrevet øverst på side 134.
Lovforslagets § 1, nr. 5
§ 64, stk. 5, 2. og 3. pkt. – fit & proper-vurdering af bestyrelsesformænd
Finans Danmark mener grundlæggende, at bestyrelsen skal kunne konstituere sig
selv, og at der derfor ikke er behov for et krav om en fornyet fit & proper-vurde-
ring ved udpegning af et bestyrelsesmedlem til bestyrelsesformand. Med kravet
risikerer man, at udviklingen går mod en professionaliseret rekruttering af bestyrel-
sesmedlemmer, og at generalforsamlingens muligheder for at sammensætte
hele bestyrelsen, herunder sikre repræsentation, diversitet m.m., udhules. Vi ser i
forlængelse heraf en fare for, at man dette forslag trækker i en anden retning
end den overordnede hensigt bag den politiske aftale og lovforslaget om at ud-
vide rekrutteringsgrundlaget for ledelserne i de danske finansielle virksomheder.
På den baggrund opfordrer vi til at lade bestemmelsen udgå.
Hvis bestemmelsen fastholdes, finder vi behov for at præcisere bemærkningerne,
så det klart fremgår, hvordan virksomheden skal kunne dokumentere og under-
bygge en vurdering af formandens personlige kompetencer over for Finanstilsy-
net. I tillæg bør det i de specielle bemærkninger tydeliggøres, at virksomheden
kan foretage flere forskellige tiltag til vurdering af kandidaten – og ikke kun inter-
views, som der henvises til. Derudover bør det overvejes, om det vil være mere
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 5
Høringssvar
18. august 2022
Dok: FIDA-1826564804-692423-v1
nærliggende i bestemmelsen at henvise til § 64, stk. 1, nr. 2, fremfor § 64, stk. 1, nr.
1, da førstnævnte omhandler personlighedstræk.
Lovforslagets § 1, nr. 8 og nr. 13
§ 64, stk. 9 og § 64 c, stk. 9 – bemyndigelsesbestemmelse
Med ovennævnte bestemmelser bemyndiges ministeren til i en bekendtgørelse
at fastsætte nærmere regler om kompetence- og erfaringskrav for henholdsvis
direktionsmedlemmer og nøglepersoner.
Det fremgår af de specielle bemærkninger, at bekendtgørelsen forventes at fast-
sætte rammerne for den helhedsorienterede tilgang og derudover fastsætte
krav og konkrete tærskelniveauer, der skal ligge til grund for formodningstilgan-
gen. Bekendtgørelsen vil hermed komme til at udgøre et meget centralt element
i udmøntningen af lovforslaget.
Afgrænsningen af bemyndigelsen er imidlertid særligt i forhold til den helhedsori-
enterede tilgang holdt meget overordnet i både selve lovbestemmelsen og de
specielle bemærkninger. Vi forudsætter dog, at der i tråd med den politiske af-
tale ikke fastsættes snævre indholdsmæssige rammer for den helhedsoriente-
rede tilgang i den kommende bekendtgørelse. På den baggrund foreslår vi, at
der i de specielle bemærkninger krydshenvises til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, der redegør for rammerne for både den helhedsorienterede tilgang
og formodningstilgangen. Vi foreslår dertil, at følgende centrale passus fra de
specielle bemærkninger til § 64 c, stk. 9: ”Udgangspunktet for processen i vurde-
ringen af ansøgerens egnethed, vil være et helhedsorienteret og samlet billede
af ansøgerens erfaringer og kompetencer set i forhold til den konkrete stilling,
som personen skal bestride” også indsættes i bemærkningerne til § 64, stk. 9.
I de specielle bemærkninger til både § 64, stk. 9 og § 64 c, stk. 9, fremgår det at
den nærmere udmøntning af bemyndigelsen forventes at tage udgangspunkt i
ECB’s (European Central Bank) retningslinjer. Selvom det er positivt, at der er fo-
kus på, at dansk praksis ikke er mere restriktiv end sammenlignelige EU-lande, me-
ner vi ikke, at det er hensigtsmæssigt at henvise til ECB på dette område. ECB’s
retningslinjer er møntet på SIFI-institutter i bankunionen, og det vil derfor ikke
være proportionalt eller sammenligneligt at basere dansk fit & proper praksis på
disse retningslinjer.
Da indholdet af bekendtgørelsen er meget centralt for udmøntningen af lov-
forslaget og den politiske aftale, opfordrer vi til, at sektoren inddrages i den vi-
dere dialog med myndighederne i forbindelse med fastsættelse af de nærmere
regler.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 6
Høringssvar
18. august 2022
Dok: FIDA-1826564804-692423-v1
Lovforslagets § 1, nr. 16
§ 70, stk. 1 - tilsidesættelse af interne retningslinjer
Vi finder det vigtigt at tydeliggøre, at der fortsat skal foretages en konkret an-
svarsvurdering, hvis der er sket en tilsidesættelse af en intern retningslinje. Det for-
hold, at en intern retningslinje er blevet fraveget, er ikke i sig selv ensbetydende
med, at der er handlet ansvarspådragende.
Lovforslagets § 1, nr. 23
§ 77 d, stk. 4 – godkendelse af bestyrelsens aflønning
Det foreslås med bestemmelsen, at virksomhedens øverste organ skal godkende
aflønningen af bestyrelsen for det igangværende år. Baggrunden for bestem-
melsen er hverken uddybet i de almindelige eller specielle bemærkninger, hvor-
for behovet for at indføre kravet ikke er klart.
Manglende overholdelse af kravet vil kunne medføre, at virksomheden straffes
med bøde. I de specielle bemærkninger nævnes som eksempel på en strafbar
handling, at virksomhedens øverste organ undlader at godkende aflønningen af
bestyrelsen for det igangværende regnskabsår. Vi finder, at eksemplet bør juste-
res, da det på nuværende tidspunkt fremstår som om, at virksomheden kan straf-
fes, hvis generalforsamlingen nedstemmer et forslag om aflønning af bestyrelsen.
Virksomheden vil eventuelt kunne straffes for ikke at bede generalforsamlingen
tage stilling til aflønning, eller for ikke at indkalde til ekstraordinær generalforsam-
ling med et nyt forslag, hvis det første forslag ikke godkendes. Det kan dog ikke
være tilfældet, at virksomheden skal straffes for, at aktionærerne stemmer nej på
generalforsamlingen.
Lovforslagets § 1, nr. 26
§ 78, stk. 3 – objektivt ansvar
Indførelsen af objektivt ansvar for visse eksponeringer er et indgribende tiltag.
Omfanget af den objektive hæftelse bør i forlængelse heraf stå meget klart. Den
foreslåede bestemmelse indeholder dog efter vores vurdering en række skøn,
som kan give anledning til usikkerhed i praksis om, hvilke situationer, der er omfat-
tet af hæftelsen.
Som udgangspunkt finder vi derfor, at det objektive ansvar bør afgrænses til ek-
sponeringer jf. § 78, stk. 1, nr. 1. Objektivt ansvar bør ikke underlægges omstæn-
digheder, der i så høj grad beror på et skøn, som den afgrænsning af aftaler, der
følger af § 78, stk. 1, nr. 2.
Såfremt det objektive ansvar ikke afgrænses til § 78, stk. 1, nr. 1, finder vi, at det
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 7
Høringssvar
18. august 2022
Dok: FIDA-1826564804-692423-v1
bør præciseres yderligere i bemærkningerne til § 78, stk. 1, nr. 2, hvilke aftaler, der
omfattes af en aftale med en direktør, som omfatter større dispositioner i forhold
til direktørens økonomiske forhold, eller med en tredjemand, hvori direktøren har
en væsentlig interesse, der kan være stridende mod den finansielle virksomheds
jf. § 78, stk. 1, nr. 2. Således det står den pågældende klart, hvilke aftaler der skal
godkendes af bestyrelsen og dermed omfattes af reglerne om objektivt ansvar.
Endvidere bør det præciseres yderligere, hvornår objektivt ansvar jf. § 78, stk. 3-4
ifaldes i forhold til nærtstående. Vi finder, at bestemmelsen bør afgrænses til
alene at omfatte forhold omhandlende reelle nærtstående. Familiemedlemmer,
som den pågældende ikke har et nærtstående forhold til, bør eksempelvis ikke
være omfattet af reglerne om objektivt ansvar. Den nuværende afgrænsning ri-
sikerer at blive for omfattende og medføre uhensigtsmæssige registreringer af
personer, hvor der reelt ikke er en interessekonflikt. Alternativt bør det i bemærk-
ningerne tydeliggøres i hvilket omfang f.eks. ”bonusbørn”, værgemål, halvsø-
skende kollektiver etc. er omfattet af begrebet nærtstående for at skabe øget
klarhed.
Lovforslagets § 1, nr. 36
§ 354 a, stk. 4, 1. pkt. – undtagelse fra offentliggørelse
Det er meget positivt, at der lægges op til, at afgørelser om egnetheds- og hæ-
derlighedskrav i § 64, stk. 1, og afgørelser om, at ledelsesmedlemmer skal af-
sætte tilstrækkelig tid efter § 64 a, undtages fra kravet om offentliggørelse. Dog
ses afgørelser efter § 64 a alene omfattet af den foreslåede ændring til § 354 e,
stk. 2, men ikke den foreslåede ændring til § 354 a, stk. 4, 1. pkt. Det bør være til-
fældet, således at denne type afgørelser helt undtages fra offentliggørelse. I tråd
med hensynene bag de foreslåede ændringer foreslår vi dertil, at alle typer af
afgørelser om påbud vedrørende nedlæggelse af hverv / afsættelse fra stilling
som træffes af Finanstilsynet med hjemmel i § 351 undtages fra offentliggørelse.
Det bemærkes i øvrigt, at der ses at være uoverensstemmelse mellem henvisnin-
gerne i § 354 a, stk. 4, 1. pkt. og de henvisninger, der er angivet i bemærknin-
gerne til bestemmelsen, hvilket foreslås ensrettet.
Lovforslagets § 1, nr. 39
§ 354 e, stk. 6 – redegørelse om Finanstilsynets praksis
Vi finder det meget positivt, at Finanstilsynet med lovforslaget skal redegøre om
Tilsynets praksis på området. Vi tillader os at foreslå, at redegørelsen får karakter
af en egentlig vejledning med udgangspunkt i Tilsynets fortolkninger og an-
vendte praksis, og at det overvejes at indføje i bestemmelsen, at redegørelsen
også skal gennemgå Tilsynets praksis i forhold til hæderlighedsvurderinger.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 8
Høringssvar
18. august 2022
Dok: FIDA-1826564804-692423-v1
Lovforslagets § 1, nr. 42
§ 373, stk. 6 og 7 - tab eller risiko for tab
”Kunder” tilføjes som noget nyt til den personkreds, der skal lide eller have risiko
for at lide tab, som betingelse for at et groft ledelsessvigt vil være strafbart. Det
fremgår imidlertid ikke klart, hvor langt ansvaret for f.eks. en ansat går, hvis en
kunde påføres et tab. Der er på den baggrund behov for præcisering af be-
mærkninger til denne bestemmelse.
Bemærkningerne bør endvidere præciseres i forhold til, at sanktionen skal være
proportional med tabet eller risikoen for tab. Eftersom finansielle virksomheder pri-
mært beskæftiger sig med økonomiske dispositioner, vil fejl ofte kunne medføre
tab eller risiko for tab for enten virksomheden, investorer eller kunder. Det bør
fremgå, at der skal være tale om, at tabet skal have en væsentlig økonomisk
konsekvens for den involverede part.
§ 373, stk. 6 – eksempler på ledelsessvigt
Som nævnt indledningsvist finder vi det positivt, at eksemplerne på ledelsessvigt i
de specielle bemærkninger til den foreslåede § 373, stk. 6 og 7, overordnet er
gjort mere nuancerede. Dette er med til at sikre, at man med eksemplerne ikke
utilsigtet kommer til at fastsætte en unødig streng ansvarsbedømmelse.
Som en generel bemærkning til nogle af de angivne eksempler tillader vi dog os
at opfordre til, at det tydeliggøres, at der skal være tale om systematiske eller
grove overtrædelser – og ikke blot f.eks. enkeltstående tilfælde – før man kan
ifalde straf. Det gælder ift. eksemplerne om opfølgning på eksponeringer (s. 227,
afsnit 2), manglende dokumentation af beslutningsgrundlag (s. 228, 6. afsnit), til-
sidesættelse af kreditinstruks (s. 229, 1. afsnit), drift af virksomhed uden fornøden
tilladelse (s. 230, 5. afsnit), manglende risikovurdering af produkts eller transaktions
indvirkning på instituttets LCR eller NSFR (s. 231, 4. afsnit) og utilstrækkelig mar-
kedsovervågning af handelsaktiviteter (s. 235, 2. afsnit).
Derudover er henvisningen til ”stiltiende accepterer” i eksemplet om markedsfø-
ring af finansielle produkter ikke klart i forhold til, hvad der kræves. Der bør være
tale om en betydelig grovhed f.eks. i form af, at ledelsen undlader at gribe ind,
selvom det helt klart fremgår af omstændighederne, at produktet ikke er egnet
til en bestemt type kunde. Det er ikke givet, at ledelsen er bekendt med dette
forhold, blot fordi produktet er godkendt.
De specielle bemærkninger indeholder endelig eksempler på ledelsesvigt i for-
hold til manglende ressourcer. Vi mener, at eksemplet bliver for vidtgående idet,
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 9
Høringssvar
18. august 2022
Dok: FIDA-1826564804-692423-v1
der lægges op til, at en ledelse kan straffes ikke kun ved en åbenbart uforsvarlig
organisering i virksomheden, men også hvis ledelsen ikke har ”forholdt sig til
manglende ressourcer”. Sidstnævnte formulering dækker meget bredt i forhold
til en almindelig forekommende problemstilling om ressourceprioritering i enhver
organisation. Vi opfordrer til, at formuleringen ”ikke har forholdt sig til manglende
ressourcer” enten slettes, eller at der som minimum indlægges en væsentligheds-
betragtning.
Eksemplet henviser endvidere til, at direktionens manglende orientering af besty-
relsen om behovet for tilførsel af yderligere ressourcer vil kunne udgøre et groft
ledelsessvigt (2. pkt.). Fordeling af ressourcer ligger inden for direktionens man-
dat, og vi finder det uhensigtsmæssigt, at strafbelægge en generel rapporte-
ringspligt, som ikke afspejles i reguleringen, hvorfor vi foreslår 2. pkt. slettet.
§ 373, stk. 7 – ansattes strafansvar
Vi bemærker, at den foreslåede bestemmelse i § 373, stk. 7, 1. pkt. er en videre-
førelse af den gældende bestemmelse om strafansvar for almindelige medarbej-
dere. Vi mener dog, at de angivne eksempler på strafansvar for den enkelte
medarbejder visse steder, bliver for vidtgående. Der henvises blandt andet til en
medarbejders ”meget utilstrækkelige udførelse” af vedkommendes opgaver, el-
ler som et andet eksempel ”gentagne tilsidesættelse af interne retningslinjer og
instrukser”. Vi mener ikke, at det er rimeligt, at almindelige medarbejdere i så-
danne tilfælde skal strafforfølges. Det bør være op til virksomhederne selv at
sanktionere en sådan adfærd. Dertil vil virksomheden alligevel skulle holde eks-
terne skadesløse for de tab, de måtte lide på grund af en medarbejders adfærd.
Med venlig hilsen
Kjeld Gosvig-Jensen
Direkte: 4083 8327
Mail: kgj@fida.dk
1
Victor Saxlund (FT)
Fra: Jesper Bo Nielsen <jn@finansforbundet.dk>
Sendt: 15. juli 2022 09:40
Til: Høringer
Cc: Karen Havers-Andersen (FT); Victor Saxlund (FT)
Emne: Høring over lovudkast vedr. ændring af lov om finansiel virksomhed m. fl. love
(ansvar og ledelse i finanssektoren) - j. nr. 21-008106
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Att.: Victor Saxlund og Karen Havers-Andersen
Via e-mail
Finansforbundet har modtaget ovennævnte lovudkast i høring, som giver os anledning til en række bemærkninger.
Generelt konstaterer vi, at lovudkastet er ændret og justeret på adskillige områder i forhold til de to underliggende
rapporter fra hhv. Fagudvalget og Ansvarsudvalget.
Navnlig inden for den del af lovudkastet, der vedrører rekrutteringsgrundlaget og fit & proper-reguleringen, er der i
vores optik sket forbedringer, der harmonerer med en betragtelig del af bl.a. vores kommentarer og ændringsønsker i
forhold til de forslag, der lå i Fagudvalgets rapport. Derimod har vi stadig nogle betænkeligheder, særligt i forhold til
den del af lovudkastet, der tager afsæt i Ansvarsudvalgets anbefalinger.
Der er mange elementer i den del af udkastet, der angår skabelsen af et bredere rekrutteringsgrundlag, som helt klart
trækker i den ønskede retning. Det paradoksale i denne forbindelse er, at flere dele af udkastets forslag vedr.
ledelsesansvar kan trække i modsat retning. Som bl.a. også anført i Ansvarsudvalgets rapport, så vil et
uforholdsmæssigt hårdt ansvarsregime i forhold til andre sektorer kunne afholde egnede personer fra at påtage sig
ledelsesposter i den finansielle sektor.
Ansvarsregimet er dog allerede mærkbart hårdere i finanssektoren. Dette regime er allerede blevet betragteligt
skærpet som opfølgning på finanskrisen og efterfølgende ved efterhånden mange lejligheder, hvoraf ikke alle
skærpelser har haft mulighed for at slå igennem i praksis. De foreslåede nye skærpelser vil givet kunne hæmme
potentielt egnede kandidaters lyst til at påtage sig ledelseshverv i finanssektoren.
Henset til, at det internationale perspektiv har en klar relevans for den danske finanssektor, virker det meget fornuftigt,
at lovudkastet navnlig for så vidt angår fit & proper-overvejelserne har relateret disse til retstilstanden i andre
sammenlignelige europæiske lande, herunder Holland, Sverige og Tyskland.
Derimod virker det uhensigtsmæssigt, at lovudkastet ikke behandler tilsvarende overvejelser i forhold til de foreslåede
ændringer vedrørende ansvarsgrundlaget. Også på dette område er der særdeles god grund til at skele til
retstilstanden i sammenlignelige lande.
Vi har derudover nedenstående mere specifikke bemærkninger til lovudkastet.
Tidsbegrænsning på fit & proper-afslag samt betingede godkendelser
I udkastets § 1, nr. 4 foreslås ændringer af lov om finansiel virksomhed § 64, bl.a. således at en negativ afgørelse fra
Finanstilsynet på en fit & proper-godkendelse skal indeholde varigheden af afgørelsen. Dette vil være en positiv
nyskabelse i forhold til, at de pågældende ikke som nu kan svæve i usikkerhed om den tidsmæssige udstrækning af
et fit & proper-afslag.
Naturligvis bør der være rammer for udstrækningen af denne periode. Her forekommer bemærkningernes
kommentarer om, at perioden i normalt ikke kan overstige fem år, som et rimeligt udgangspunkt inden for hvilket, der
så kan fastlægges den fornødne periode, henset til de forhold, der har betinget afslaget. I tilfælde, hvor den
manglende godkendelse beror på manglende kompetencer, bør der ske en klar forventningsafstemning med den
pågældende mht., hvad manglerne består i, så vedkommende får værktøjer til sin videre udvikling.
Tilsvarende finder vi, at forslaget om mulighed for en betinget godkendelse vil være et godt supplement i situationer,
hvor den pågældende kun mangler relativt lidt i forhold til at opnå en godkendelse. Dermed får den pågældende en
2
periode til at oparbejde de fornødne kompetencer mv. Her skal det dog selvfølgelig være klart for den pågældende,
præcis hvad der skal til for at opnå en normal godkendelse.
I begge tilfælde kan det være betimeligt, at lade Finanstilsynet udstede retningslinjer vedr. deres administration af
bestemmelserne.
Helhedsorienteret tilgang og formodningstilgang
Vi støtter den foreslåede tostrengede tilgang, der er et vigtigt bidrag til at sikre et relevant bredere
rekrutteringsgrundlag. Dette vil være til fordel for sektoren såvel som i et samfundsmæssigt perspektiv med mulighed
for at understøtte både ligestilling og fornyelse i ledelsen af finansvirksomheder. Det er vigtigt at understrege, at de to
tilgange skal være ligestillede, så der ikke kan gives opfattelse af, at den ene tilgang er ’bedre’ end den anden. Derfor
er det positivt, at udkastets bemærkninger flere steder, bl.a. side 104, fremhæver at de to veje til godkendelse er
ligestillede.
Udpegning/valg af bestyrelsesmedlem som bestyrelsesformand
Det er betydeligt mere krævende at være bestyrelsesformand end menigt bestyrelsesmedlem, og vedkommende står
i vidt omfang over for nye og komplekse udfordringer. Ligeledes har man i virksomheden gjort sig særdeles grundige
overvejelser inden en sådan udpegning. Derfor virker den foreslåede ordning i udkastets § 1, nr. 5 (FiL § 62, stk. 5)
om kandidatens meddelelse af supplerende oplysninger samt virksomhedens afgivelse af skriftlig vurdering om den
pågældendes relevante personlige kompetencer iht. bestemmelsens stk. 1, nr. 1 som en brugbar løsning. For
virksomheden vil det oftest være vigtigt, at der ikke sker unødig forsinkelse af processen, hvilket den valgte ordning
kan være med til at facilitere.
Fratrædelsesgodtgørelse
Vi er enige i forslaget i udkastets § 1, nr. 25 (FiL § 77 k) om, at en direktør ikke i forbindelse med en
fratrædelsesordning skal kunne få ordningen udbetalt på én gang, men at udbetalinger bør ske løbende månedsvis.
Således kan udbetalingen standses, hvis virksomhedsledelsen konstaterer så kritisable forhold, at det juridisk ville
have bevirket bortfald af aftalen om fratrædelsesordningen, hvis man havde været klar over disse forhold forud for
udbetalingens påbegyndelse. Samtidig bemærker vi, at der er taget højde for præceptiv lovbeskyttelse og bl.a. rimelig
kompensation for påtaget konkurrenceklausul i den foreslåede FiL § 5, stk. 1, nr. 77.
Interne retningslinjer
Det er svært at vurdere, hvilken betydning de foreslåede justeringer (udkastets § 1, nr. 16-19) kan have for
ansvarsforhold mv., men isoleret set giver det mening at lade fravigelser fra fastlagte politikker/retningslinjer begrunde
og indføje i forhandlingsprotokollen.
Alt i alt kan der dog være risiko for, at interne retningslinjer ikke videreudvikles og specificeres optimalt, men holdes
på et så generelt niveau som muligt, henset til den tilsigtede mulighed for at vægte sådanne retningslinjer højere i
ansvarsvurderingen. En sådan udvikling kan i sidste ende være til ulempe for virksomhedens øvrige administration og
drift.
Erstatningsansvar mv.
Det er bemærkelsesværdigt, at forslaget til nyaffattelse af FiL § 78, stk. 1-4 indeholder omvendt bevisbyrde for de
enkelte bestyrelsesmedlemmer mht. engagementer mellem virksomheden og ledelsesmedlemmer. Et alternativ
kunne være yderligere at skærpe og kvalificere beslutningsprocessen. Det er i øvrigt betænkeligt, at mens
bestemmelsen i øvrigt afgrænser omfattede relationer til andre virksomheder på en rimelig objektivt konstaterbar
måde, fx ”besidder af en kvalificeret andel”, der i FiL § 5, stk. 3 defineres som mindst 10%, så anvendes der i § 78,
stk. 1, nr. 2 det mere upræcise udtryk ”væsentlig interesse”.
Af hensyn til klarhed og forudsigelighed bør det overvejes at anvende samme afgrænsning i hele bestemmelsen, så
der ikke er usikkerhed mht., at det i nogle tilfælde beror på en efterfølgende skønsmæssig myndighedsvurdering, om
der har været tale om en ”væsentlig interesse.” Det er i øvrigt ikke blot den af stk. 1, nr. 2 omfattede personkreds, der
er påvirkede af denne bestemmelse, men også bestyrelsen, jf. den grundlæggende godkendelseskompetence, der er
indeholdt i § 78, herunder også ift. den nævnte omvendte bevisbyrde i bestemmelsens stk. 2.
Strafansvar
Området vedrørende strafansvar mv. i lov om finansiel virksomhed er senest ved lov nr.1563/2019 blevet grundigt
gennemarbejdet og skærpet. Udover at strafferammen blev hævet fra 4 måneders til 2 års fængsel, fik politi og
anklagemyndighed øget adgang til at foretage efterforskningsskridt, hvilket bl.a. skulle gøre det nemmere at afdække
3
og straffe ulovligheder. Loven trådte i kraft 10/1 2020, og har således ikke endnu haft reel mulighed for at slå igennem
i praksis. Nærværende lovudkast lægger op til atter en gang at ændre området, inden det har kunnet konstateres,
hvordan virkningen af tidligere nylige skærpelser er. Det er den slags hyppige og overlappende ændringer, der bl.a.
som nævnt indledningsvis kan være med til at hæmme egnede kandidaters lyst til at ville bestride ledelsesposter i
finanssektoren.
Endvidere er det også spørgsmålet, om ikke en række af de sager, der ligger et stykke tilbage i tiden, ville kunne få et
andet udfald efter de nugældende regler. Der må således også grundlæggende sættes spørgsmålstegn ved det
fornuftige i på nuværende tidspunkt at opfinde nye begreber, som udkastet lægger op til. Såfremt udkastets forslag
implementeres, er det dog naturligvis vigtigt bl.a. at holde fast i nødvendigheden af, at ansvarssubjekter de facto kun
stilles til ansvar for forhold, de reelt er herrer over.
Lempelser for gruppe 3- og 4-institutter
Det er vores opfattelse, at de foreslåede lempelser for institutter i gruppe 3 og 4 virker fornuftige og proportionale i
forhold til en rimelig afbalancering af krav og ressourcer for disse virksomheder.
Afslutningsvis ser Finansforbundet frem til at deltage i det videre arbejde med lovudkastet, herunder ifm. udarbejdelse
af bekendtgørelser og andre administrative forskrifter, der kan følge af lovinitiativet.
Med venlig hilsen
Jesper Bo Nielsen
CRO / Chief Regulatory Officer
Direkte: +45 32 66 14 74
Mobil: +45 21 41 45 65
jn@finansforbundet.dk
Applebys Plads 5, 1411 Kbh. K
finansforbundet.dk
+45 32 96 46 00
post@finansforbundet.dk
Side 1
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Høringssvar over forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, straffe-
loven og forskellige andre love
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har den 30. juni 2022 modtaget høring over gennemfø-
relse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finan-
sielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed.
FA er grundlæggende enige i, at der kan være behov for at se nærmere på reguleringen af ansvars-
grundlaget for ledelsen af finansielle virksomheder og muligheden for lempelse af fit & proper-reg-
lerne.
Indledningsvis præciserer FA, at vi – som arbejdsgiverforening – alene har forholdt os til de arbejds-
og ansættelsesretlige forhold, som lovforslaget omhandler. Vi kommenterer således ikke på de
strafferetlige aspekter og øvrige forhold, som vi i det hele overlader til den finansielle sektors bran-
cheorganisationer, Finans Danmark, henholdsvis Forsikring & Pension, at kommentere på.
FA har følgende, specifikke bemærkninger til enkelte dele af forslaget:
Dækningsområdet
De foreslåede regler vil, som FA læser lovforslaget, ikke gælde for filialer her i landet af udenland-
ske virksomheder, der har tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for
Den Europæiske Union, eller et land som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
jf. § FIL § 1, stk. 4.
Dette indebærer endnu en skævvridning af forholdene mellem de virksomheder, der har hoved-
sæde i Danmark, og de virksomheder, som har hovedsæde i et andet EU-land.
Lovforslagets § 1, nr. 3 - Særligt om fratrædelsesgodtgørelse
FA har som udgangspunkt forståelse for, at der kan være behov for at se nærmere på reguleringen
af dette område.
FA ser med tilfredshed på, at lovforslaget bestræber sig på at balancere de mange hensyn samt
samspillet med den eksisterende (omfattende) regulering på området.
FA kvitterer for, at man næsten ordret har fulgt FA’s tidligere foreslåede definition af fratrædelses-
godtgørelse fra høringsprocessen om Ansvarsudvalgets betænkning i 2021.
FA ønsker dog nærmere belyst, hvad ministeriet forstår ved ”rimelig kompensation” for påtagelse
af konkurrence- og kundeklausuler for direktionsmedlemmer. Hvilke rimelighedsbetragtninger
Den 18. august
DLP
Side 2
skal/vil blive tillagt vægt ved fortolkningen? Der er behov for, at dette afdækkes, før de forslåede
regler træder i kraft den 1. januar 2023.
Lovforslagets § 1, nr. 24 og 25 – Vederlagsrapport og offentliggørelse af direktionsmedlemmers
fratrædelsesordning
FA noterer sig, at kravet om udarbejdelse af vederlagsrapport gælder alle virksomheder, uanset
størrelse og om virksomheden er børsnoteret mv.
FA understreger, at offentliggørelseskravet i § 77 j, stk. 2, er er en ualmindelig kort frist for offent-
liggørelse. Kravet indebærer i praksis, at kommunikationen skal være på plads, inden selve fratræ-
delsesaftalen er endeligt indgået. En fratrædelsesaftale vil i nogle tilfælde være indgået langt tid før
en aktuel overdragelse eller fratræden eller tilsvarende, før ændringerne er meldt ud internt og/el-
ler eksternt, fx i forbindelse med et planlagt generationsskifte.
Eksempel: Direktøren i en sparekasse fylder 65 år i oktober 2023, og der indgås derfor i marts 2023
en fratrædelsesaftale, hvorefter direktøren fratræder 31. marts 2024, idet direktøren har 12 måne-
ders opsigelsesvarsel. Det giver samtidig Sparekassen tid til at finde en afløser og kommunikere om
den forestående ændring.
Sparekassen vil, hvis reglerne gennemføres som foreslået, imidlertid skulle leve op til offentliggørel-
seskravet allerede i marts 2023, dvs. 12 måneder før fratræden.
FA har svært ved at se det hensigtsmæssige i en sådan ordning.
Den korte frist regnet fra aftaleindgåelsen kan derfor være en hæmsko for virksomhedernes plan-
lægning og ageren, når oplysninger om aftalen skal offentliggøres så kort tid efter indgåelsen.
FA ser derfor gerne, at fristen forlænges, og/eller at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor aftalen
træder i kraft – i eksemplet marts 2024.
I § 77 l., stk. 4, anvendes begreberne ”indstille” og ”tilbageholde” skiftevis. FA ønsker afklaret, om
der er en forskel mellem de to begreber - og i bekræftende fald, hvad forskellen på at ”indstille” og
”tilbageholde” er.
I § 77 l., stk. 5, fremgår det, at Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgø-
relse. Det fremgår ikke, at § 77 l. er strafbelagt, hvorfor FA ønsker en afklaring af, hvorvidt Bestyrel-
sen bliver erstatningsansvarlig, hvis Bestyrelsen ikke indstiller/kræver fratrædelsesgodtgørelsen til-
bage.
Herudover fremstår det uklart, hvorvidt fratrædelsesgodtgørelsen skal kræves tilbage, før direkti-
onsmedlemmet bliver sigtet, hvis fratrædelsesgodtgørelsen er nået at blive udbetalt.
Side 3
Lovforslagets § 10 - Ikrafttrædelse
Det fremgår af lovforslagets § 10, stk. 4, at den indeholder følgende formulering:
”§ 77 k, § 77 l, stk. 2-5, og § 77 m i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 25, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et
medlem af direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvalt-
ningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed, som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelses-
tidspunkt, jf. stk. 1.” [FA’s fremhævning]
FA læser bestemmelsen således, at de nye regler finder anvendelse på aftaler, som er indgået inden
lovens ikrafttræden, men hvor aftalen først aktualiseres – hvad der så end ligger i dette – efter lo-
vens ikrafttræden. FA er meget betænkelig, når det foreslås at indføre regler med tilbagevirkende
kraft. FA henviser til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, pkt. 3.2.2., Tilbagevirkende kraft,
derfor opfordrer FA til, at ordlyden ændres.
FA mener, at der er behov for en overgangsregelfor de forslåede regler om fratrædelsesgodtgørel-
ser, der bør udformes således, at ændringerne finder anvendelse på nye fratrædelsesaftaler eller
fratrædelsesaftaler, der efter lovens ikrafttræden genforhandles mellem virksomheden og direkti-
onsmedlemmet, fx som anvendes i lovforslagets § 10, stk. 5, ift. § 77 l: ”… der indgås, forlænges el-
ler fornyes efter lovens ikrafttræden.”
Det samme gælder den foreslåede § 10, stk. 3, om offentliggørelse, som også må forstås sådan, at
den finder anvendelse på aftaler, som er indgået inden lovens ikrafttræden.
Dette vil derudover bringe ikrafttrædelsesbestemmelsen i overensstemmelse med tidligere ændrin-
ger af aflønningsreglerne, se fx § 22, stk. 5, i lov nr. nr. 268 af 25. marts 2014.
Såfremt ministeriet ønsker at fastholde den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse, bør det klargø-
res, hvad der ligger i begrebet “aktualiseret”, herunder om det er a) fratrædelsestidspunktet, b) det
tidspunkt, fra hvilket virksomheden udbetaler beløb til direktionsmedlemmet i henhold til aftalen,
eller c) noget helt tredje.
FA henviser i øvrigt til Finans Danmarks og Forsikring & Pensions bemærkninger.
FA står til rådighed for eventuelle spørgsmål, som dette høringssvar måtte give anledning til.
Med venlig hilsen
Jakob Cohr Arffmann
Advokat
af 3
1
Finanstilsynet
Strandgade 29
1401 København K
Att.: Victor Saxlund, og Karen Havers-Andersen
vic@ftnet.dk og kan@ftnet.dk
Lokale Pengeinstitutters høringssvar til
forslag til lov om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, straffeloven og
forskellige andre love (Ansvarsudvalg
samt egnethed og hæderlighed)
Lokale Pengeinstitutter takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast
til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige
andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed).
Vores høringssvar angår alene den foreslåede § 64 c, stk. 6 og 7 i lov om finansiel
virksomhed vedrørende nøglepersoner i henholdsvis gruppe 3- og gruppe 4-
institutter (lovforslagets § 1, nr. 12).
Generelle bemærkninger
Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale af 16. juni 2022 om skærpet ansvars-
vurdering for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder og bredere rekrutterings-
grundlag til ledelserne i den finansielle sektor. I den politiske aftale er aftalepartierne blandt
andet ”enige om, at lempe reglerne vedrørende nøglepersoner for de mindste institutter
(gruppe 3 og 4)”.
Således er der i den politiske aftale konkret aftalt følgende:
”For institutter i gruppe 3 begrænses antallet af nøglepersoner, der skal fit and proper-
godkendes til den compliance-ansvarlige, den risikoansvarlige, intern revisor den hvidvaskan-
svarlige samt CFO’en, hvis denne ikke allerede er godkendt som del af den registrerede direk-
tion. For institutter i gruppe 4 bortfalder krav om godkendelse af samtlige nøglepersoner,
Den 17. august 2022
af 3
2
bortset fra den hvidvaskansvarlige.” (vores fremhævning)
Denne lempelse for gruppe 3- og gruppe 4-institutter ses ikke i tilstrækkelig grad afspejlet
i henholdsvis de foreslåede § 64 c, stk. 6 og 8 i lovforslaget. Der synes at mangle, at de
oplistede nøglepersoner for gruppe 3-instiutter ikke skal egnetheds-og hæderlighedsvur-
deres af Finanstilsynet, hvis disse allerede er godkendt som en del af den registrerede
direktion. Dette bør ligeledes være gældende for gruppe 4-institutter.
Som tidligere påpeget i vores høringssvar til Finanstilsynets rapport ”Anbefalinger til fast-
læggelse 6. august 2020 af kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder” er vi helt
generelt enige i, at man ikke kan lede et pengeinstitut eller besætte en nøglefunktion uden
erfaring. I de mindre institutter er det den adm. direktør, der oftest varetager en eller flere
nøglefunktioner. Hvis der kommer til at gælde et erfaringskrav for hver nøglefunktion, man
varetager, vil det for fremtiden være næsten umuligt at finde en afløser til denne person
og dermed yderligere besværliggøre generationsskifte i de mindre institutter. I stedet må
det lægges til grund, at den adm. direktør i kraft af dennes fit and proper-godkendelse
som registret direktion har den nødvendige brede erfaring og kendskab til det specifikke
område til at kunne varetage denne nøglefunktion. Der henvises til side 24f og 36ff i oven-
nævnte rapport.
Vi skal derfor opfordre til, at man som adm. direktør i gruppe 3- og gruppe 4-institutter
ikke – udover godkendelsen som registreret direktion - tillige skal egnetheds-og hæderlig-
hedsvurderes af Finanstilsynet som nøgleperson, når man varetager en eller flere nøgle-
funktioner.
Specifikke bemærkninger
Af den foreslåede § 64 c, stk. 6 i lov om finansiel virksomhed fremgår følgende:
”For gruppe 3-pengeinstitutter finder § 64, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse for ansatte, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1-5.” (vores fremhævning)
Af udkast til lovforslagets side 111 fremgår følgende:
”Det foreslås for gruppe 3-pengeinstitutter, at kun et udsnit af virksomhedernes nøgleperso-
ner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet. Det drejer sig om ansatte, der
er ansvarlige for følgende nøglefunktioner: risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen,
kreditområdet og hvidvaskforebyggelse.” (vores fremhævning)
Det bemærkes således, at den ansvarlige for den interne revision ikke er oplistet som en
nøgleperson, der skal egnetheds-og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet. Det må såle-
des bero på en fejl i den foreslåede bestemmelse § 64, stk. 6, at der sker henvisning til § 64
af 3
3
c, stk. 2, nr. 4.
Vi foreslår, at bestemmelsen tilrettes til følgende:
”For gruppe 3-pengeinstitutter finder § 64, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse for ansatte, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1-3 og nr. 5.” (vores fremhæv-
ning)
Vi skal i øvrigt henvise til Finans Danmarks høringssvar.
Med venlig hilsen
George Wenning


Organisationer
Aalborg Universitet
Aarhus BSS
Advokatsamfundet
Akademisk Arkitektforening
Akademikerne
Andelskassen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark
Capital Law CPH
CBS
CEPOS
Computershare
DAFINA
Danmarks Nationalbank
Danmarks Skibskredit A/S
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomskredit
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)
Dansk Industri
Dansk Iværksætter forening
Dansk Investor Relations Forening – DIRF
Dansk Kredit Råd
Dansk Management Råd
Dansk Metal
Dansk Standard
Danske Advokater
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Maritime
Danske Rederier
Danske Regioner
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Den Danske Finansanalytikerforening
Den danske Fondsmæglerforening
Det nationale netværk af virksomhedsledere
Den Sociale Retshjælp
Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)
Drivkraft Danmark
30. juni 2022
J.nr. 21-008106
/
FINANSTILSYNET
Århusgade 110
2100 København Ø
Tlf. 33 55 82 82
Fax 33 55 82 00
CVR-nr. 10 59 81 84
finanstilsynet@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Høringsliste
Offentligt
L 40 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
2/3
e-nettet
Ejendomsforeningen
Experian
Fagbevægelsens Hovedorganisation
FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel
FinansDanmark
Finans og Leasing
Finansforbundet
Finanshuset i Fredensborg A/S
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
First North
Forbrugerrådet Tænk
Forbrugsforeningen
Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber
Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen for platformsøkonomi
FOREX
Forsikring & Pension
Forsikringsforbundet
Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch
FSR – danske revisorer
Garantiformuen
HK
Horesta Arbejdsgiverorganisation
Håndværksrådet
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
Intertrust (Denmark)
ISACA Denmark Chapter
IT-branchen
KommuneKredit
Kommunernes Landsforening
Komiteen for god selskabsledelse
Kromann Reumert
Kuratorforeningen
Københavns Universitet
Landbrug & Fødevarer
Landsdækkende banker
Landsforeningen af forsvarsadvokater
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
Ledernes Hovedorganisation
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Mastercard Payment Services Denmark A/S
Mybanker
NASDAQ Copenhagen A/S
3/3
Nets A/S
Nokas Kontantservice P/S
Nordic Blockchain Association
Oxfam IBIS
Parcelhusejernes Landsforening
Penneo A/S
Postnord Juridiske afdeling
Revisornævnet
Rigsrevisionen
Roskilde Universitetscenter
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening
Syddansk Universitet
Telekommunikationsindustrien i Danmark
Udbetaling Danmark
VISA
VP Securities A/S
Western Union
Thomson Reuters Nordic
Transparency International Danmark
Ældresagen
Ørsted
Færøerne og Grønland
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne
Grønlands Landsstyre via Rigsombudsmanden i Grønland
Den Europæiske Centralbank
Den Europæiske Centralbank


HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov om finansiel virksom-
hed, straffeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af Ansvars-
udvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer
m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og
hæderlighed)
Indledning
Lovforslaget gennemfører den politiske aftale af 16. juni 2022 om skærpet
ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder og
bredere rekrutteringsgrundlag til ledelserne i den finansielle sektor.
Lovudkastet blev sendt i høring den 30. juni 2022 med frist for høringssvar
den 18. august 2022. Der er modtaget 17 høringssvar, heraf 13 med be-
mærkninger. De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de en-
kelte emner i lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-
ciseringer i lovteksten og bemærkningerne. I det omfang disse ikke ændrer
ved substansen i lovforslaget, omtales de ikke nærmere i dette notat.
Overordnede bemærkninger
Finans Danmark er meget positiv over for de foreslåede ændringer på eg-
nethed og hæderlighedsområdet. Finans Danmark ønsker en tidlig inddra-
gelse, når der skal fastættes nærmere regler for den helhedsorienterede til-
gang og formodningstilgangen.
F&P er positiv over for lovforslagets fokus på bekæmpelse af kriminalitet
i den finansielle sektor og finder, at det er væsentligt at kunne stille ledel-
sen til regnskab, hvis den har handlet ansvarspådragende. F&P har imid-
lertid vanskeligt ved at se behovet for at have en anden erstatningsretlig
ansvarsnorm for ledelsen i et forsikringsselskab end for ledelse i f.eks. of-
fentlige myndigheder, der forvalter store samfundsværdier, eller ledelser
af private selskaber som på anden vis har betydning for samfundets infra-
struktur, f.eks. inden for lægemiddel- eller energiindustrien
F&P anfører, at lovforslagets fokus på bestyrelsesmedlemmernes indivi-
duelle kompetencer og ansvar vil kunne udfordre det kollektive ansvar i
bestyrelsen med risiko for, at dette fører til ændret adfærd eller ændret lyst
til at deltage i bestyrelsesarbejdet.
F&P anser de foreslåede regler om at undtage afgørelser om egnethed og
hæderlighed fra krav om offentliggørelse, betingede godkendelser og krav
om varighed af negative afgørelser om hæderlighed som positive tiltag.
Offentligt
L 40 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
2/31
F&P hilser det samtidig velkomment, at sektoren sikres indflydelse på den
kommende regulering af egnethedskravene til ledelsesmedlemmer og nøg-
lepersoner i forsikringsbranchen.
Finans Danmark og Finansforbundet anfører, at der allerede er sket bety-
delige stramninger af den finansielle regulering siden finanskrisen, hvilket
har skabt et stærkt fundament til at kunne forhindre og straffe uforsvarlig
ledelse. På den baggrund mener Finans Danmark og Finansforbundet
grundlæggende ikke, at der er behov for yderligere stramninger af ansvars-
vurderingen, hvilket også vil kunne risikere at have en negativ indvirkning
på rekrutteringsmulighederne og konkurrencevilkårene for sektoren sam-
menlignet med andre lande.
Finans Danmark er imidlertid positiv over for, at eksemplerne på ledelses-
svigt i bemærkningerne til lovforslagets strafbestemmelser overordnet set
er gjort mere nuancerede.
Generelt konstaterer Finansforbundet, at lovudkastet er ændret og justeret
på adskillige områder i forhold til de to underliggende rapporter fra hen-
holdsvis Fagudvalget og Ansvarsudvalget.
Navnlig indenfor den del af lovudkastet, der vedrører rekrutteringsgrund-
laget og egnetheds- og hæderlighedsreguleringen, er der i Finansforbun-
dets optik sket forbedringer, der harmonerer med en betragtelig del af bl.a.
Finansforbundets kommentarer og ændringsønsker til de forslag, der lå i
Fagudvalgets rapport. Derimod har Finansforbundet stadig nogle betænke-
ligheder, særligt i forhold til den del af lovudkastet, der tager afsæt i An-
svarsudvalgets anbefalinger.
Finansforbundet anfører, at henset til, at det internationale perspektiv har
en klar relevans for den danske finanssektor, virker det meget fornuftigt, at
lovudkastet navnlig for så vidt angår overvejelserne om egnethed og hæ-
derlighed har relateret disse til retstilstanden i andre sammenlignelige eu-
ropæiske lande, herunder Holland, Sverige og Tyskland. Derimod virker
det uhensigtsmæssigt, at lovudkastet ikke behandler tilsvarende overvejel-
ser i forhold til de foreslåede ændringer vedrørende ansvarsgrundlaget.
Også på dette område er der særdeles god grund til at skele til retstilstanden
i sammenlignelige lande.
Dansk Metal og Fagbevægelsens Hovedorganisation bakker op om de
skærpede krav til offentliggørelse af fratrædelsesordninger, samt at udbe-
talinger ved alvorlige ledelsesmæssige svigt kan indstilles.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening er grundlæggende enige i, at der kan
være behov for at se nærmere på reguleringen af ansvarsgrundlaget for le-
delsen i finansielle virksomheder og muligheden for at lempe egnethed og
hæderlighedsreglerne.
3/31
Danske Regioner finder det positivt, at der fokuseres på tilførsel af perso-
ner med erfaringer fra andre sektorer, organisationer og myndigheder, og
at udpegningen af højtplacerede politikere og overenskomstparter medvir-
ker til at opnå den ønskede diversitet.
ATP støtter generelt tiltag, der er med til at understøtte god ledelse og or-
dentlig virksomhedsførelse, herunder for finansielle virksomheder, i det
omfang de foreslåede tiltag er proportionale og ikke tilfører virksomhe-
derne unødige byrder. Endvidere støtter ATP tiltag, der forbedrer og skaber
et bredere rekrutteringsgrundlag til ledelserne i de finansielle virksomhe-
der i det omfang, de giver alle virksomheder indenfor den finansielle ver-
den samme muligheder, herunder ATP i det omfang hensynet til ATP’s
særlige forhold ikke er til hinder herfor.
Kommentar
Med lovforslaget gennemføres aftalen om ”Skærpet ansvarsvurdering for
ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder og bredere rekrutterings-
grundlag til ledelserne i den finansielle sektor” indgået mellem Socialde-
mokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konser-
vative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Som det fremhæves i den politiske aftale spiller de finansielle virksomheder
en særlig rolle i samfundet, og er derfor generelt tættere reguleret end an-
dre virksomheder, herunder særligt med hensyn til de krav der stilles til
ledelsesmedlemmer. Det gælder bl.a. kravene til ledelsesmedlemmer og
nøglepersoners egnethed og hæderlighed. Et af hensynene bag disse krav
er at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Den finansielle regulering, som ledelsesmedlemmers adfærd bedømmes på
grundlag af, er således styrket væsentligt sammenlignet med retsgrundla-
get forud for og under finanskrisen. Dette indgik også i Ansvarsudvalgets
afbalancering af udvalgets forslag, ligesom det er indgået i Erhvervsmini-
steriets overvejelser og vurdering. Der foreslås derfor heller ikke i den po-
litiske aftale, og dermed heller ikke i lovforslaget, indført nye handlepligter
for de finansielle virksomheder eller medlemmerne af ledelsen.
Det er imidlertid afgørende for retsfølelsen og for tilliden til den finansielle
sektor, at uforsvarlig ledelse også i praksis kan få både strafferetlige og
erstatningsretlige konsekvenser for de personer, som leder de finansielle
virksomheder. Overfor dette står, at et uforholdsmæssigt hårdt ansvarsre-
gime for ledelsen i den finansielle sektor sammenholdt med andre sektorer
vil kunne afholde i øvrigt egnede personer fra at vælge ledelsesposter i
sektoren. Dette vil være skadeligt for både samfundet og den finansielle
sektor. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at lovforslaget afbalancerer
disse hensyn.
De danske regler om egnethed og hæderlighed er baseret på implemente-
rede fælleseuropæiske regler og en sammenligning mellem regelanven-
4/31
delse i Danmark og andre EU-medlemslande kan derfor løbende gennem-
føres. Regler om strafansvar og erstatningspligt udspringer derimod af
mere grundlæggende nationale retstraditioner og retspraksis udviklet på
baggrund af konkrete sager. Det er derfor langt mere komplekst, og det er
mindre oplagt, at gennemføre landesammenligninger med henblik på at
udlede forskelle og ligheder mellem landene. Det afgørende er, at Dan-
mark gennemfører de regler om straf og erstatningsansvar, der svarer til
behovet i Danmark.
Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-
ordnede opdeling:
1. Egnethed- og hæderlighedsvurderinger
2. Indbringelse af afgørelser om egnethed og hæderlighed
3. Offentliggørelse
4. Ledelsesmedlemmers uafhængighed
5. Egnetheds- og hæderlighedsregler uden for lov om finansiel virk-
somhed
6. Erstatningsansvar mv.
7. Strafferetligt ansvar
8. Aflønning
1. Egnethed- og hæderlighedsvurderinger
1.1 Helhedsorienteret tilgang og formodningstilgang
Nationalbanken støtter en helhedsorienteret tilgang til egnethedsvurdering,
som tager udgangspunkt i en samlet vurdering af den enkeltes kompeten-
cer. Det anføres i den forbindelse, at det er vigtigt, at reglerne ikke hindrer
en mangfoldig sammensætning af ledelsen i en finansiel virksomhed.
Finansforbundet støtter den foreslåede tostrengede tilgang, som ifølge dem
giver et vigtigt bidrag til at sikre et relevant bredere rekrutteringsgrundlag.
F&P støtter forslaget om, at vurderingen af en ansøgers viden, faglige kom-
petencer og erfaring både under den helhedsorienterede tilgang og formod-
ningstilgangen skal være proportional. I forhold til kravet om tilstrækkelig
erfaring lægger F&P vægt på, at reglerne udmøntes med udgangspunkt i
de roller, erfaringen er opnået i fremfor i forhold til antallet af års erfaring.
F&P anfører, at det er et vigtigt politisk signal, at diversitet og erfaring fra
andre sektorer kan inddrages som relevant erfaring, men kan ikke gen-
kende beskrivelsen af Finanstilsynets praksis, hvor relevant erfaring fra an-
dre hverv inddrages i vurderingen. F&P opfordrer til, at der sker direkte
implementering af den politiske aftale.
F&P er desuden kritiske over for udmøntningen af godkendelsesprocedu-
ren i lov om finansiel virksomhed, og mener, at der alene bør være tale om
en ”orienteringsprocedure”, hvor Finanstilsynets rolle består i at føre tilsyn
5/31
med, at reglerne overholdes. F&P anfører, at der bør være en frist for, hvor
lang tid processen må tage for Finanstilsynet.
Finans Danmark støtter forslagets fokus på, at dansk praksis ikke må være
mere restriktiv end sammenlignelige EU-lande, men mener ikke, at der på
dette område bør henvises til ECB’ retningslinjer.
Danske Regioner finder det positivt, at lovforslaget er fokuseret på, at til-
førsel af personer med anden erfaring er vigtig for den finansielle sektor.
Danske Regioner mener, at den eksisterende model, hvor højtplacerede po-
litikere samt overenskomstparter udpeges som partsrepræsentanter i pensi-
onskassers bestyrelse, som medvirkende til at opnå diversitet.
Kommentar
Introduktionen af begreberne helhedsorienteret tilgang og formodningstil-
gang i lovforslaget har til hensigt at øge rekrutteringsgrundlaget ved at
bidrage til øget transparens om de krav, der stilles samt bidrage til en
mangfoldig sammensætning af ledelsen.
Et bredere rekrutteringsgrundlag til ledelsesposter er centralt, så diversi-
tet, erfaring og inspiration fra andre sektorer også kan komme den finan-
sielle sektor til gode. De nævnte eksempler i lovforslaget har til hensigt at
synliggøre eksempler på hvilke andre erfaringer uden for en finansiel virk-
somhed der kan være relevant. Derudover er det vigtigt, at både erfarin-
ger, der er opnået på det konkrete finansielle fagområde, beslægtede fi-
nansielle fagområder og relevante kompetencer fra andre erhverv kan
indgå i den konkrete vurdering. En kandidats egnethed skal altid vurderes
med udgangspunkt i den konkrete rolle i det pågældende institut overfor
kandidatens konkrete erfaring.
Det fremgår således også af den politiske aftale, at det er vigtigt, at rekrut-
teringsgrundlaget til ledelsesposter i finansielle virksomheder er tilstræk-
kelig bredt for at sikre, at diversitet, erfaring og inspiration fra andre sek-
torer kan komme den finansielle sektor til gode. I overensstemmelse her-
med fremhæves det ligeledes i lovforslagets indledning, at den finansielle
sektor har brug for diversitet, indsigt og inspiration fra det omkringlig-
gende samfund i den øverste ledelse, og som et helt centralt element, at
erfaringer fra andre sektorer inddrages til bl.a. at holde trit med omverde-
nens forventninger til sektorens generelle samfundsansvar og adfærd.
Lovforslaget og udmøntningen af den politiske aftale fratager ikke virk-
somhederne deres ledelsesret eller ansvaret for, at ledelsesmedlemmer og
nøglepersoner kan varetage ledelsen og driften af virksomheden tilstræk-
kelig forsvarligt. Finansielle virksomheders særlige rolle i samfundet med-
fører, at det er nødvendigt, at Finanstilsynet ikke blot påser reglernes over-
holdelse, men også foretager en vurdering af, om ledelsesmedlemmer er
egnede og hæderlige til at varetage rollen som f.eks. administrerende di-
rektør i en finansiel virksomhed. Processen for Finanstilsynets vurdering
skal overholde to hensyn, der til dels kan være modstridende. Ansøgninger
6/31
skal behandles hurtigt, men også tilstrækkeligt grundigt og korrekt. Navn-
lig ved afslag eller ved påbud om at en ansat eller et bestyrelsesmedlem
fratræder er der tale om indgribende afgørelser. Disse sager vil ofte kræve
en grundig og omfattende sagsbehandling, der er tidskrævende. Sager om
egnethed og hæderlighed er altid forskellige, og det er derfor ikke hen-
sigtsmæssigt at sætte en absolut frist for sagsbehandlingstiden.
Lovforslaget implementerer den politiske aftale for at sikre et bredt rekrut-
teringsgrundlag for danske finansielle virksomheder. Ifølge den politiske
aftale skal Finanstilsynets administration af egnethed- og hæderligheds-
reglerne netop sikre, at praksis ikke er mere restriktiv end andre sammen-
lignelige europæiske lande, herunder Holland, Sverige og Tyskland. Ud-
over disse sammenlignelige lande er det for så vidt angår vurdering af
kandidater til danske SIFI-institutter ligeledes relevant at inddrage ECB’s
praksis og retningslinjer for at sikre et bredt rekrutteringsgrundlag.
1.2 Varighed af afgørelse om manglende hæderlighed
Finans Danmark finder det positivt, at der indføres en forpligtelse for Fi-
nanstilsynet til at angive varighed ved afslag på en egnethed og hæderlig-
hedsvurdering da det ifølge Finans Danmark medfører gennemsigtighed
og større retssikkerhed. Finans Danmark finder det dog ikke hensigtsmæs-
sigt, at der henvises til, at udgangspunktet for et afslag på fem år, da det
kan påvirke Finanstilsynets skøn, og at varigheden, der i særlige tilfælde
kan fastsættes til ”indtil videre”, er uklar.
Nationalbanken støtter også, at Finanstilsynet skal angive varigheden af et
afslag på en afgørelse efter egnet- og hæderlighedsreglerne, da det sikrer
klarhed og flugter med, hvad der i øvrigt gælder for afgørelser vedrørende
en persons muligheder for at udøve sit hverv andre steder.
Finansforbundet mener, at det er positivt, at det foreslås, at egnethed og
hæderlighedsafslag skal indeholde varigheden af afgørelsen. Forbundet an-
fører, at bemærkningerne om, at perioden normalt ikke kan overstige fem
år, er et rimeligt udgangspunkt.
Kommentar
Det beror på en konkret vurdering af de forhold, der giver anledning til
afslaget eller påbuddet, hvor lang en varighed, der fastsættes for afgørel-
sen. Finanstilsynet skal ved fastsættelse af varigheden foretage en samlet
vurdering af sagens grovhed, gentagelsestilfælde, hvor længe forholdet
har stået på og hvor lang tid der er gået siden forholdet ophørte.
Det er ikke enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre
til, at personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil
altid have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilli-
den til den finansielle sektor, der kan blive påvirket negativt, hvis en person
kort tid efter, at personen er vurderet ikke-hæderlig, atter kan være ledel-
7/31
sesmedlem i en finansiel virksomhed. På den baggrund findes et udgangs-
punkt på fem år ikke at være for højt. Retningsgivende for fastsættelsen af
en varighed på fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for
en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsi-
ger, at en længere varighed er påkrævet.
I nogle situationer kan varigheden dog fastsættes til kortere tid. Det kan
for eksempel være i situationer hvor forholdene ligger tilbage i tiden, og
hvor personen afgørelsen vedrører eller virksomheden allerede selv di-
rekte har draget tilstrækkelige konsekvenser af de passerede forhold.
I helt særlige situationer kan såvel de passerede forhold som omstændig-
hederne i forbindelse med afgørelsen have en sådan karakter, at varighe-
den ikke kan tidsbegrænses. I så fald skal det angives i afgørelsen, at den
har varighed ”indtil videre”. Forholdene kan være så grove, at det ikke,
når afgørelsen træffes, med tilstrækkelig sikkerhed kan skønnes, hvornår
den berørte persons omdømme igen må forventes at være genoprettet i en
sådan grad, at tilliden til den finansielle sektor ikke vil påvirkes af en gen-
ansættelse i ledelsen af en finansiel virksomhed.
1.3 Betingede godkendelser
Finans Danmark, F&P og Finansforbundet er positive overfor, at der gives
mulighed for betingede egnethedsgodkendelser.
Finansforbundet mener, at betinget godkendelse vil være et godt supple-
ment i situationer, hvor vedkommende kun mangler relativt lidt for at opnå
en godkendelse og i en periode kan oparbejde de fornødne kompetencer.
F&P anfører, at lovforslaget medfører en skærpet opmærksomhedspligt,
som medfører en forøget risiko for strafansvar for alle ledelsesmedlemmer,
når et medlem er betinget godkendt, og ønsker dette præciseret.
Kommentar
Forslaget om betingede godkendelser skærper ikke strafansvaret for ledel-
sen.
Ansvaret for en direktør eller nøgleperson er som udgangspunkt det samme
uanset om vedkommende er godkendt eller betinget godkendt. En ansat,
der opererer med en betinget godkendelse, har imidlertid en særlig op-
mærksomhedspligt på det område, betingelsen vedrører. Efter omstændig-
hederne kan det derfor være ansvarspådragende for en person med en be-
tinget godkendelse ikke at udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede
opmærksomhedspligt knytter sig til de områder, betingelsen i godkendel-
sen vedrører, og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren eller
nøglepersonen indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for sit be-
slutningsgrundlag i sager på disse områder. En betinget godkendt direktør
eller nøgleperson kan dermed ikke påberåbe sig sin manglende erfaring –
dokumenteret i form af en betinget godkendelse i forbindelse med vurde-
ringen af vedkommendes erstatningsansvar.
8/31
1.4 Nøglepersoner i gruppe 3- og 4-institutter
Lokale Pengeinstitutter anfører, at det er vanskeligt at genfinde lempel-
serne for de mindste pengeinstitutter fra den politiske aftale i lovforslaget,
da nøglepersoner i gruppe 3 fortsat skal egnetheds- og hæderlighedsvurde-
res, selvom de er godkendt som en del af den registrerede direktion. Æn-
dringerne for gruppe 3 og 4-institutter afspejles derfor ikke i tilstrækkelig
grad i lovforslaget, da de oplistede nøglepersoner for gruppe 3 og 4-insti-
tutter ifølge Lokale Pengeinstitutter ikke skal egnetheds- og hæderligheds-
vurderes af Finanstilsynet, hvis de allerede er godkendt som en del af den
registrerede direktion.
Lokale Pengeinstitutter anfører, at de generelt er enige i, at man ikke kan
lede et pengeinstitut eller besætte en nøglefunktion uden erfaring, men at
det vil være vanskeligt at finde en administrerende direktør, hvis der gæl-
der erfaringskrav for hver nøglefunktion, der varetages. Lokale Pengein-
stitutter opfordrer til, at en administrerende direktør ikke skal egnethed og
hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet, selvom vedkommende i periode
f.eks. agerer som hvidvaskansvarlig.
Nationalbanken anfører, at de danske finansielle virksomheder bør følge
de fælleseuropæiske regler og standarder og støtter, at der foreslås lempe-
ligere regler for de mindre pengeinstitutter.
Finansforbundet støtter lempelserne og finder dem fornuftige og afbalan-
cerede.
Kommentar
Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med den politiske aftale en
lempelse for de mindste institutter ved, at færre nøglepersoner skal eg-
netheds- og hæderlighedsgodkendes af Finanstilsynet.
Det fremgår af den politiske aftale, at personkredsen af nøglepersoner, der
skal egnetheds- og hæderlighedsgodkendes i gruppe 3-institutter, skal be-
grænses til den complianceansvarlige, den risikoansvarlige, den ansvar-
lige for intern revision, den hvidvaskansvarlige samt CFO’en, hvis denne
ikke allerede er godkendt som direktør. I gruppe 4-institutter er det alene
den hvidvaskansvarlige, der skal godkendes af Finanstilsynet. Den hvid-
vaskansvarlige skal fortsat godkendes af Finanstilsynet, også i de mindste
pengeinstitutter, da det er et særligt vigtigt område, og da risikoen for at
et institut misbruges i forbindelse med hvidvask ikke er proportional med
instituttets størrelse.
Lovforslaget ændrer ikke på, at nøglepersoner i alle pengeinstitutter fort-
sat skal være egnede og hæderlige.
Det er et grundlæggende princip i reglerne om ledelsesmedlemmers eg-
nethed, at vurderingen altid sker i forhold til den konkrete stilling i det
konkrete institut. Der stilles ikke efter de gældende regler krav om, at en
9/31
administrerende direktør skal kunne varetage alle specialiserede funktio-
ner i den finansielle virksomhed, ligesom der stilles forskellige krav til en
administrerende direktør og f.eks. en complianceansvarlig.
Hvis en administrerende direktør i et gruppe 3-institut også skal varetage
rollen som nøgleperson (complianceansvarlig, risikoansvarlig, ansvarlig
for intern revision eller hvidvaskansvarlig), skal vedkommende derfor have
tilstrækkelige kompetencer til dette. En direktør i et gruppe 3-institut skal
således også egnethedsgodkendes som eksempelvis hvidvaskansvarlig,
hvis vedkommende skal varetage denne rolle.
1.5 Egnetheds- og hæderlighedsvurdering af bestyrelsesfor-
mænd
Finans Danmark anfører, at bestyrelsen skal kunne konstituere sig selv, og
at der derfor ikke er behov for et krav om en fornyet egnetheds- og hæder-
lighedsvurdering ved udpegning af et bestyrelsesmedlem til bestyrelsesfor-
mand. Med kravet risikerer man, at udviklingen går mod en professionali-
seret rekruttering af bestyrelsesmedlemmer, og at generalforsamlingens
muligheder for at sammensætte bestyrelsen, herunder sikre repræsentation,
diversitet m.m., udhules, hvilket trækker i en anden retning end den politi-
ske aftale. På den baggrund opfordrer Finans Danmark til at lade bestem-
melsen udgå.
F&P bemærker, at det er vanskeligt at se relevansen af bestemmelsen, her-
under nye særskilte krav til vurdering af et bestyrelsesmedlems egnethed
og hæderlighed, hvis der skiftes fra menigt medlem til bestyrelsesformand.
Bestemmelsen giver anledning til tvivl om rækkevidden af den fornyede
vurdering, herunder hvordan robusthed og gennemslagskraft afdækkes ved
interview og opfordrer til at tilføje eksempler for tilstrækkelig dokumenta-
tion. F&P er dog positiv overfor, at forslaget lægger op til i højere grad at
anerkende den ledelsestradition og de kompetencer, der findes i arbejds-
markedspensionsselskaber, der bygger på den danske aftalemodel, og i
gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, som bygger
på medlemsdemokrati.
Fagbevægelsens Hovedorganisation lægger stor vægt på, at det nu i be-
mærkningerne eksplicit nævnes, at bestyrelses- eller ledelseserfaring fra en
organisation (eksempelvis faglig eller erhvervspolitisk) tæller med som re-
levant erfaring ved vurderingen af en bestyrelseskandidat.
Dansk Metal anfører, at feltet af potentielle bestyrelsesmedlemmer be-
grænses, hvis der stilles for strikse krav for bestyrelsesmedlemmer. Dette
kan medfører, at kun få kan bestride bestyrelsesposterne i finansielle virk-
somhed, og at bestyrelserne dermed bliver mindre mangfoldige og repræ-
sentative for virksomhedens kunder.
10/31
Dansk Metal og Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, at det er afgø-
rende, at repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter kan indgå i bestyrel-
serne, herunder som formænd, hvorfor der ikke bør stilles ubetinget krav
om, at bestyrelsesmedlemmer skal have særlig indsigt i finansielle virk-
somheder.
Fagbevægelsens Hovedorganisation understreger, at vurderingen af en be-
styrelsesformands personlige egenskaber i praksis ikke lader sig efterprøve
af Finanstilsynet. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet bør lægge til grund,
at virksomheden har foretaget denne vurdering. Det er ligeledes uklart, om
der stilles andre krav til dokumentation af personlige kompetencer ved valg
af et hidtidigt bestyrelsesmedlem til formand for bestyrelsen sammenlignet
med valg af en udefrakommende kandidat.
Kommentar
Der er hverken efter de gældende eller de foreslåede regler eller i øvrigt i
Finanstilsynets praksis krav om særlig indsigt i finansielle virksomheders
forhold for det enkelte bestyrelsesmedlem. Dette fremgår også af
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 64 i lovforslaget.
Den foreslåede bestemmelse vedrører personlige og ikke faglige
kompetencer, og er udtryk for, at det kræver yderligere kompetencer at
være en bestyrelsesformand sammenlignet med menigt medlem af en
bestyrelse. Det indgår allerede i dag i Finanstilsynets egnethedsvurdering
af en eksternt rekrutteret bestyrelsesformandskandidat, om vedkommende
har den nødvendige robusthed, gennemslagskraft og fornøden
ledelsesmæssig tyngde til at kunne lede arbejdet i bestyrelsen og sørge for,
at bestyrelsen løfter sine tilsyns- og kontrolopgaver over for direktionen.
Efter de gældende regler påses dette ikke, hvis en bestyrelsesformand
rekrutteres internt. Med forslaget ligestilles internt og eksternt
rekrutterede kandidater.
Efter behandling af høringen over Ansvarsudvalgets betænkning blev
bemærkningerne til lovforslaget uddybet med yderligere eksempler på,
hvorfra den nødvendige ledelseserfaring kunne være opnået.
Bemærkningerne indeholder dermed nu en ikke udtømmende oplistning,
der netop tydeliggør at bestyrelsesformænd kan vælges med en bred vifte
af erfaringer. Der ses ikke at være behov for at udvide den ikke
udtømmende liste yderligere.
Erhvervsministeriet er dog enig i, at det med fordel kan uddybes i
bemærkningerne, hvilken dokumentation for bestyrelsens overvejelser, der
anses for tilstrækkelig, således at det fremgår, at virksomheden skriftligt
skal redegøre for sin vurdering af de ovennævnte egenskaber underbygget
med skriftlig dokumentation i videst muligt omfang.
11/31
2. Indbringelse af afgørelser om egnethed og hæderlighed for dom-
stolene.
F&P hilser forslaget om at ændre de gældende regler om domstolsprøvelse,
således at også negative egnetheds- og hæderlighedsvurderinger i form af
afslag på godkendelser kan indbringes for domstolene via Finanstilsynet.
Det vil styrke retssikkerheden for de personer, afgørelserne er rettet imod,
ligesom retsstillingen vil være den samme som for personer, der er gen-
stand for en negativ egnetheds- og hæderlighedsvurdering i form af et på-
bud om at afsætte et ledelsesmedlem eller en nøgleperson. Da intentionen
med den foreslåede § 351, stk. 10, jf. lovbemærkninger, er, at bestemmel-
sen omfatter såvel ledelsesmedlemmer som nøglepersoner, er der behov
for at ændre stk. 10, idet den, som den er affattet, kun omfatter nøgleper-
soner.
Kommentar
Ordlyden af den foreslåede bestemmelse henviser både til afgørelser efter
§ 64, stk. 2, og § 64 d, så både afgørelser rettet mod ledelsesmedlemmer
og nøglepersoner er allerede omfattet.
3. Offentliggørelse
3.1 Fortrolighed om afgørelser om egnethed og hæderlighed
Finans Danmark finder det meget positivt, at der lægges op til, at afgørelser
om egnethed og hæderlighed i relation til § 64, stk. 1, og afgørelser om at
ledelsesmedlemmer skal afsætte tilstrækkelig tid efter § 64 a, undtages fra
kravet om offentliggørelse. Dog ses afgørelser efter § 64 a alene omfattet
af den foreslåede ændring til § 354 e, stk. 2, men ikke den foreslåede æn-
dring til § 354 a, stk. 4, 1. pkt. Det bør være tilfældet, således at denne type
afgørelser helt undtages fra offentliggørelse. I tråd med hensynene bag de
foreslåede ændringer foreslår Finans Danmark dertil, at alle typer af afgø-
relser om påbud vedrørende nedlæggelse af hverv / afsættelse fra stilling,
som træffes af Finanstilsynet med hjemmel i § 351, undtages fra offentlig-
gørelse.
F&P er enig i, at hensynet til den enkelte person vejer tungere end hensynet
til transparens vedrørende Finanstilsynets praksis i egnetheds- og hæder-
lighedssager og støtter derfor lovforslagets § 1, nr. 36-38, hvorefter alle
typer af afgørelser om egnethed og hæderlighed undtages fra de gældende
offentliggørelsesregler.
Kommentar
Forslaget om, at der ikke skal ske offentliggørelse efter hovedreglen i §
354 a, stk. 1, i sager om egnethed og hæderlighed, vil gælde for alle typer
af egnetheds- og hæderlighedssager. Det vil sige, at der hverken skal ske
offentliggørelse i sager, hvor vurdering sker i forbindelse med en ansæt-
telse eller tiltræden eller hvor vurderingen tages op af Finanstilsynet under
udøvelsen af det konkrete hverv.
12/31
De sagstyper, der undtages, vil være sager efter § 64 om hæderlighed og
egnethed, § 64 a om, at ledelsesmedlemmer skal afsætte tilstrækkelig tid til
at varetage deres stilling eller hverv, og § 64 b om, at et bestyrelsesmedlem
skal gennemføre et grundkursus. Præciseringen vedrørende afgørelser om
afsættelse af tilstrækkelig tid og tilføjelse om gennemførelse af grundkur-
sus er medtaget i forbindelse med høringen.
Det foreslås desuden, at der sker en ændring af § 354 e, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter der ikke skal ske offentliggørelse i
påbudssager om overtrædelse af kravene om egnethed og hæderlighed og
sager efter § 64 a om, at ledelsesmedlemmer skal afsætte tilstrækkelig tid
til at varetage deres stilling eller hverv. Det ligger allerede i forslaget, at
alle afgørelser, der træffes over for personer, om nedlæggelse af hverv
eller afsættelse af stilling undtages fra offentliggørelse. Det præciseres at
dette også gælder for afgørelser, hvor en virksomhed pålægges af afsætte
et ledelsesmedlem.
3.2 Redegørelse om Finanstilsynets praksis
Finans Danmark finder det meget positivt, at lovforslaget indeholder krav
om, at Finanstilsynet skal redegøre for praksis på egnethed- og hæderlig-
hedsområdet, men foreslår dog, at redegørelsen får karakter af en egentlig
vejledning, og mener desuden, at det bør overvejes at inddrage praksis i
forhold til hæderlighedsvurderinger i redegørelsen.
F&P støtter forslaget om at øge transparensen om Finanstilsynets praksis
for egnethedsvurderinger og finder det vigtigt, at selskaberne har forudgå-
ende kendskab til, hvad Finanstilsynet lægger til grund i sin vurderinger.
F&P er dog ikke enig i, at redegørelsen alene skal have fokus på positive
egnethedsafgørelser, da der også er behov for transparens med hensyn til
de kriterier, der ligger til grund for tilsynets negative afgørelser, herunder
også negative hæderlighedsafgørelser.
Nationalbanken anfører, at der er vigtigt for institutterne at få kendskab til
de kriterier, som Finanstilsynet lægger vægt på i sine afgørelser. National-
banken støtter derfor forslaget om en pligt til at offentliggøre en redegø-
relse om Finanstilsynets praksis på området.
Kommentar
En redegørelse er mere dynamisk end en vejledning, og det vurderes såle-
des at være et godt format for Finanstilsynet til at orientere om praksis.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at redegørelsen også skulle omfatte ne-
gative egnethedsafgørelser samt hæderlighedsafgørelser. Hensynet til at
beskytte anonymiteten for de ansøgere, der får et afslag på grund af mang-
lende egnethed eller hæderlighed, skal vægtes højere end værdien for virk-
somhederne i at få kendskab til, hvornår man ikke er egnet eller hæderlig.
13/31
Dette uanset om det i redegørelsen blev forsøgt at anonymisere beskrivel-
serne.
For så vidt angår positive hæderlighedsvurderinger anses en person som
udgangspunkt for at være hæderlig og have et godt omdømme, medmindre
andet er påvist. Det er således vanskeligt at beskrive, hvad der ligger til
grund for, at en givet ansøger er vurderet hæderlig. Finanstilsynet har i
foråret 2022 offentliggjort et praksispapir om betragtninger ved hæderlig-
hedsvurderinger for at øge transparensen om og forståelsen for Finanstil-
synets fortolkning af reglerne og de bagvedliggende hensyn. Dette doku-
ment, der beskriver overordnede principper og hensyn, og således ikke
kompromitterer konkrete personers anonymitet, forventes opdateret, når
Finanstilsynets praksis tilsiger dette.
4. Ledelsesmedlemmers uafhængighed
Erhvervsministeriet er efter høringsfristens udløb blevet gjort opmærksom
på, at reglen om egnethed og hæderlighed i lov om finansiel virksomheds
§ 64, stk. 1, nr. 5, i sin nuværende formulering går længere end EU-reglerne
kræver, og at bestemmelsen ikke vurderes at indeholde samme fleksibilitet
som EU-reglerne på området.
Kommentar
Lov om finansiel virksomhed § 64 indeholder to bestemmelser som stiller
krav til ledelsesmedlemmers (direktion og bestyrelsesmedlemmer) uaf-
hængighed. Bestemmelsen i § 64, stk. 1, nr. 2, er generel og bred, og om-
fatter en lang række forhold, der skal vurderes og håndteres (eksempelvis
personlige relationer til ejere, ledelsespersoner eller ansatte, tidligere an-
sættelsesforhold, politiske roller mm.). Bestemmelsen i § 64, stk. 1, nr. 5,
vedrører specifikt de interessekonflikter og deraf afledt mangelfuld uaf-
hængighed, der kan opstå, hvis et ledelsesmedlem på grund af sine egen
økonomiske situation eller den økonomiske situation i en virksomhed, som
ledelsesmedlemmet har væsentlig indflydelse på, påfører eller kan påføre
den finansielle virksomhed tab.
Reglen i § 64, stk. 1, nr. 5, er en regel, der ikke har baggrund i EU-regler,
og som konkretiserer et delområde af den generelle regel i stk. 1, nr. 2.
Reglen kan derfor ophæves, uden at Danmark kommer i konflikt med de
europæiske regler. En ophævelse af denne bestemmelse vil indebære en
mere tekstnær implementering af direktivet.
Der vil fortsat være et krav om ledelsesmedlemmers uafhængighed i § 64,
stk. 1, nr. 2. Det gælder også krav om at ledelsesmedlemmerne ikke må
være i en situation, hvor vedkommendes private eller professionelle øko-
nomisk situation medvirker til, at ledelsesmedlemmet ikke handler uaf-
hængigt. En ophævelse af § 64, stk. 1, nr. 5, vil imidlertid bidrage til at
understrege, at der er tale om en konkret vurdering af interessekonfliktens
væsentlighed, og dermed en proportionalitetsvurdering, hvor det også ind-
går, om der kan iværksættes kompenserende foranstaltninger.
14/31
5. Egnethed- og hæderlighedsregler uden for lov om finansiel virk-
somhed
5.1 Særligt for betalingsområdet
DAFINA bemærker, at lovudkastet omfatter en række ændringer af eg-
netheds- og hæderlighedsreglerne i lov om finansiel virksomhed, og
selvom e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter nævnes i den politiske af-
tale, fremgår det ikke af lovudkastet, at ændringerne tilsvarende indføres i
lov om betalinger. På denne baggrund opfordrer DAFINA til, at ændrin-
gerne også indføres i lov om betalinger, så disse institutter ikke fremover
underlægges skrappere egnetheds- og hæderlighedsregulering end eksem-
pelvis pengeinstitutter. Dette begrundes ud fra et proportionalitetshensyn,
så små betalingstjenesteudbydere ikke stilles vanskeligere end små banker.
DAFINA foreslår derfor, at ændringerne om varighed af afslag og påbud,
betingede egnethedsgodkendelse m.v. tilsvarende bør gælde for e-penge-
institutter, betalingsinstitutter og betalingstjensteudbydere. DAFINA me-
ner dog ikke, at kravet om en særskilt vurdering af bestyrelsesformanden
tilsvarende bør overføres til betalingsområdet.
DAFINA anfører, at de forstår lovudkastet således, at den foreslåede æn-
dring af betalingsloven (jf. lovudkastets § 9) kun udgør ændring af den
tekniske hjemmelsbestemmelse i loven (jf. § 30), hvorefter der kan udste-
des en ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet, idet bestemmelsen
fremover dog afgrænses, så en ledelsesbekendtgørelse kun kan omhandle
regler om kompetence- og erfaringskrav og ikke længere ansvarsområder
i forhold til den i bestemmelsen omhandlede personkreds.
Kommentar
Det er korrekt, at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter er nævnt i den
politiske aftale for så vidt angår fastlæggelse af kriterier for formodning-
stilgangen, og det er hensigten, at et efterfølgende arbejde hermed også
skal omfatte e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter. Det er således ikke
hensigten, at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter underlægges en
strengere egnetheds- og hæderlighedsregulering. Det fremgår af lovforsla-
get, at der kan fastsættes nærmere regler for kompetence- og erfaringskrav
for den relevante personkreds.
Det er endvidere hensigten, at de nye initiativer om bl.a. varighed ved af-
slag og betingede godkendelser også indføres for e-pengeinstitutter og be-
talingsinstitutter, ligesom de bliver indført i de øvrige finansielle sektor-
love, med de begrænsninger EU-regulering medfører, ved førstkommende
lejlighed.
15/31
Det er ikke hensigten med lovforslaget at fjerne lovhjemlen til at udstede
en ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet, da Finanstilsynets hjem-
mel til at udarbejde en ledelsesbekendtgørelse for betalingsinstitutter
fremgår af § 25, stk. 3, i lov om betalinger.
Der er ikke for nuværende overvejelser om at udvide kravet om fornyet
egnetheds- og hæderlighedsvurdering af bestyrelsesformanden for beta-
lingsinstitutter.
5.2 Særligt for ATP og LD
ATP bemærker, at ATP ikke omfattes af de foreslåede ændringer i forhold
til egnetheds- og hæderlighedsvurderingerne af ledelsesmedlemmer. ATP
mener, at forslagets krav for de finansielle virksomheder om eksempelvis
varigheden af et afslag pga. manglende hæderlighed skal fremgå af afgø-
relsen, ligeledes bør omfatte ATP, da der er tale om et generelt retssikker-
hedshensyn. Tilsvarende mener ATP, at de foreslåede regler om betingede
godkendelser også bør indføres for ATP.
Kommentar
De nye initiativer på fit and properområdet (varighed af afgørelser, betin-
gede godkendelser, lettere adgang til domstolsprøvelse og fortrolighed om
afslag) skal efter den politiske aftale indføres for finansielle virksomheder,
herunder også forsikringsselskaber. Det er kutyme, at ATP og LD i videst
muligt omfang reguleres som finansielle virksomheder – for så vidt angår
ATP først og fremmest forsikringsselskaber. På den baggrund er det vur-
deringen, at ATP og LD allerede i dette lovforslag kan omfattes af de nye
forslag.
6. Erstatningsansvar mv.
Finans Danmark finder, at indførelsen af objektivt hæftelsesansvar for
visse eksponeringer er et indgribende tiltag. Omfanget af den objektive
hæftelse bør i forlængelse heraf stå meget klart. Den foreslåede bestem-
melse indeholder dog efter Finans Danmarks vurdering en række skøn,
som kan give anledning til usikkerhed i praksis om, hvilke situationer der
er omfattet af hæftelsen. Som udgangspunkt finder Finans Danmark derfor,
at det objektive hæftelsesansvar bør afgrænses til eksponeringer jf. § 78,
stk. 1, nr. 1.
Alternativt bør det præciseres yderligere i bemærkningerne til § 78, stk. 1,
nr. 2, hvilke aftaler, der omfattes af en aftale med en direktør, som omfatter
større dispositioner i forhold til direktørens økonomiske forhold, eller med
en tredjemand hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være
stridende mod den finansielle virksomheds jf. § 78, stk. 1, nr. 2. Endvidere
bør det præciseres yderligere, hvornår objektivt ansvar, jf. § 78, stk. 3-4,
ifaldes i forhold til nærtstående. Finans Danmark finder, at bestemmelsen
bør afgrænses til alene at omfatte forhold omhandlende reelle nærtstående.
Familiemedlemmer, som den pågældende ikke har et nærtstående forhold
16/31
til, bør eksempelvis ikke være omfattet af reglerne om objektivt ansvar.
Den nuværende afgrænsning risikerer at blive for omfattende og medføre
uhensigtsmæssige registreringer af personer, hvor der reelt ikke er en inte-
ressekonflikt. Alternativt bør det i bemærkningerne tydeliggøres, i hvilket
omfang f.eks. ”bonusbørn”, værgemål, halvsøskende, kollektiver etc. er
omfattet af begrebet nærtstående for at skabe øget klarhed.
Finansforbundet anfører, at det er bemærkelsesværdigt, at forslaget til ny-
affattelse af lov om finansiel virksomhed § 78, stk. 1-4, indeholder om-
vendt bevisbyrde for de enkelte bestyrelsesmedlemmer mht. engagementer
mellem virksomheden og ledelsesmedlemmer. Et alternativ kunne være
yderligere at skærpe og kvalificere kravene til beslutningsprocessen. Fi-
nansforbundet finder det i øvrigt betænkeligt, at mens bestemmelsen i øv-
rigt afgrænser omfattede relationer til andre virksomheder på en rimelig
objektivt konstaterbar måde, f.eks. ”besidder af en kvalificeret andel”, der
i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 3 defineres som mindst 10 pct., så
anvendes der i § 78, stk. 1, nr. 2 det mere upræcise udtryk ”væsentlig inte-
resse”.
For at skabe klarhed og forudsigelighed finder Finansforbundet, at det bør
overvejes at anvende samme afgrænsning i hele bestemmelsen, så der ikke
er usikkerhed mht., at det i nogle tilfælde beror på en efterfølgende skøns-
mæssig myndighedsvurdering, om der har været tale om en ”væsentlig in-
teresse.”
Danske Advokater anfører, at når en erstatningsregel med omvendt bevis-
byrde anvendes på en part, som ikke har det fulde dokumentmateriale, og
som ikke effektivt kan skaffe sig adgang hertil, vil det efter Danske Advo-
katers overbevisning give anledning til retssikkerhedsmæssige betænke-
ligheder. Danske Advokater bemærker, at hvis reglen om omvendt bevis-
byrde indføres, bør det overvejes, om der samtidig bør indføres en særlig
adgang for sagsøgte til dokumenter mv. i den finansielle virksomhed af
relevans for de rejste krav.
F&P mener ikke den foreslåede skærpelse er nødvendig. Indførelse af en
særlig ansvarsform for udvalgte sektorer vil være et opgør med en ellers
klar dansk retstradition og udgør en potentiel glidebane i et retssamfund.
Såfremt man fra lovgivers side mener, at en sådan skærpelse af ansvaret
for bestyrelsesmedlemmer i forsikringsselskaber er nødvendig, er det
F&P’s opfattelse, at skærpelse bør ske i målrettede og branchespecifikke
bestemmelser (f.eks. i en kommende lov om forsikringsvirksomhed), og
ikke i lov om finansiel virksomhed. F&P finder ikke umiddelbart, at der er
situationer, hvor omvendt bevisbyrde i praksis kunne tænkes at være rele-
vant for et forsikringsselskab.
Kommentar
De foreslåede ændringer vedrører områder, hvor erfaringerne fra de gen-
nemførte retssager efter finanskrisen har vist, at der er et behov for at æn-
dre de gældende regler. Ansvarsudvalget havde efter sit kommissorium til
17/31
opgave at komme med forslag, der kunne styrke mulighederne for at holde
ledelsesmedlemmer erstatningsretligt ansvarlige for uforsvarlige beslut-
ninger og uforsvarlig ledelse, som fører til tab for virksomheden.
I overensstemmelse med Ansvarsudvalgets anbefalinger indføres der ikke
med lovforslaget generelt en skærpet ansvarsnorm for ledelsen i finansielle
virksomheder, men for så vidt angår aftaler mellem virksomheden selv og
dens ledelse vurderes der at være behov for at styrke reglerne. Dette skal
sikre en ordentlig beskytte af den finansielle virksomhed mod beslutninger
truffet under indflydelse af en interessekonflikt.
Det er nødvendigt, at der skabes et bedre grundlag for at efterprøve, om
beslutninger om at indgå aftale mellem den finansielle virksomhed og dens
ledelsesmedlemmer har været behørigt forelagt for bestyrelsen, at beslut-
ningen om at indgå aftalen mm. er truffet på et forsvarligt grundlag og at
dette kan dokumenteres.
Formålet er at sikre, at der ikke indgår uvedkommende hensyn i bevillings-
beslutningen. I forbindelse med eventuelle erstatningssager bør det derfor
også påhvile bestyrelsesmedlemmerne at godtgøre, at der ikke er handlet
ansvarspådragende i forbindelse med beslutningen om at bevillige ekspo-
neringen mod et ledelsesmedlem.
Der vil ikke kunne pålægges erstatningsansvar ved ethvert tab på aftaler
mellem ledelsen og den finansielle virksomhed, idet de almindelige betin-
gelser for erstatningsansvar (kausalitet og adækvans) fortsat vil skulle
være opfyldt.
Der foreslås indført et hæftelsesansvar for ledelsesmedlemmer, til hvis for-
del der indgås en aftale med den finansielle virksomhed, hvis beslutningen
ikke forelægges bestyrelsen. Hæftelsesansvaret skal ses som en værnsre-
gel, der skal forebygge, at disse typer af aftaler bevidst ikke forelægges
bestyrelsen pga. den foreslåede regel om omvendt bevisbyrde for så vidt
angår ansvarsgrundlaget.
Hæftelsen skal påhvile det ledelsesmedlem, i hvis interesse aftalen indgås,
men skal også omfatte aftaler, der indgås med ledelsesmedlemmets nært-
stående personer eller selskaber hvori ledelsesmedlemmet har en væsent-
lig interesse, idet hensynet til at undgå interessekonflikter er det samme i
disse situationer. Formuleringen er videreført fra den gældende § 76, som
efter praksis er fortolket som personer, der er knyttet til direktører ved æg-
teskab, samliv i mindst to år eller slægtskab i op- eller nedstigende linje
eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er
direktører eller har en kvalificeret andel på 10 pct. eller mere af kapitalen
eller stemmerettighederne, eller i hvilke disse personer kan udøve betyde-
lig indflydelse eller er medlemmer af bestyrelsen.
Såfremt der konkret måtte være tvivl om en aftale kan være omfattet af den
foreslåede bestemmelse vil en eventuel risiko desuden kunne mitigeres ved
18/31
at forelægge sagen for bestyrelsen og at sikre dokumentation for sagens
forsvarlige behandling.
I erstatningssager, som føres af Finansiel Stabilitet mod tidligere medlem-
mer af ledelsen i pengeinstitutter, vil Finansiel Stabilitet overtage alle ar-
kiver, både fysiske og elektroniske i det nødlidende institut. Det er således
sagsøger (Finansiel Stabilitet), der som udgangspunkt råder over det ma-
teriale, der potentielt kan dokumentere, hvad der er foregået i banken frem
mod det tidspunkt, hvor banken er blevet overtaget. Sagsøgte kan dog be-
gære materiale, herunder samtlige bestyrelsesprotokoller, udeleveret fra
Finansiel Stabilitet, såfremt der rejses en sag med påstand efter disse reg-
ler. Bestyrelsen har derfor med de foreslåede regler en eksplicit interesse
i at sikre, at dokumentation for forsvarlig behandling i denne sagstype op-
bevares i virksomheden på et varigt medie. Det vil være i bestyrelsens
egeninteresse at sikre, at dokumentation for forhandlingerne i bestyrelsen
samt fortegnelser over materiale, der er indgået i beslutningsgrundlaget
er grundigt dokumenteret og opbevaret.
Erhvervsministeriet har en forventning om, at den teknologiske udvikling
de kommende år yderligere vil understøtte bestyrelsens muligheder for at
sikre tilgængeligheden tilstrækkeligt.
6.1 Interne retningslinjer
Finans Danmark finder det vigtigt at tydeliggøre, at der fortsat skal foreta-
ges en konkret ansvarsvurdering, hvis der er sket en tilsidesættelse af en
intern retningslinje. Det forhold, at en intern retningslinje er blevet frave-
get, er ikke i sig selv ensbetydende med, at der er handlet ansvarspådrag-
ende.
Finansforbundet anfører, at det er svært at vurdere, hvilken betydning de
foreslåede justeringer kan have for ansvarsforhold mv., men isoleret set
giver det mening at lade fravigelser fra fastlagte politikker/retningslinjer
begrunde og indføje i forhandlingsprotokollen.
Finansforbundet mener, at der alt i alt dog kan være risiko for, at interne
retningslinjer ikke videreudvikles og specificeres optimalt, men holdes på
et så generelt niveau som muligt, henset til den tilsigtede mulighed for at
vægte sådanne retningslinjer højere i ansvarsvurderingen. En sådan udvik-
ling kan i sidste ende være til ulempe for virksomhedens øvrige admini-
stration og drift.
Kommentar
Retspraksis viser, at tilsidesættelse af interne retningslinjer kun i ringe
grad har påvirket ansvarsvurderingen af ledelsen til trods for, at de hen-
syn, der ligger bag kravet om interne retningslinjer i finansielle virksom-
heder, ikke adskiller sig principielt fra de hensyn, der ligger bag den regu-
lering af ledelsen og styringen af finansielle virksomheder, som findes i
lovgivningen.
19/31
Der er derfor behov for at understrege, at interne retningslinjer, hvis til-
sidesættelse må antages at have betydning for de beslutninger, der kan
medføre tab for virksomheden, skal tillægges større vægt ved ansvarsbe-
dømmelsen i erstatningssager, der anlægges mod ledelsen i finansielle
virksomheder.
Erhvervsministeriet er enig i, at det er vigtigt at tydeliggøre, at den om-
stændighed, at bestyrelsen fraviger egne retningslinjer eller accepterer, at
direktionen fraviger disse, ikke i sig selv isoleret set kan anses for ansvars-
pådragende. Et ansvar må således forudsætte, at det efter en konkret vur-
dering i det enkelte tilfælde har været uforsvarligt at fravige egne retnings-
linjer eller at acceptere en sådan fravigelse.
Det er samtidig vigtigt, at de interne retningslinjer fremadrettet fortsat er
klare og forståelige og ikke udvandes og bliver for generelle og ukonkrete.
Der stilles dog allerede i dag krav til, hvad de interne retningslinjer og
forretningsgange skal indeholde og beskrive. Samtidig har det Finanstil-
synets fokus, at der foreligger interne retningslinjer, der i tilstrækkeligt og
nødvendigt omfang fastsætter rammer og principper for virksomhedens
ageren på bestemte forretningsområder.
7. Strafferetligt ansvar
F&P og Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at lovforslaget
ikke lægger op til at foretage ændringer i lovens § 1, stk. 4, således at § 373
b tilføjes i opremsningen af bestemmelser, som finder anvendelse for fili-
aler af udenlandske virksomheder.
Finans Danmark anfører, at bemærkningerne bør præciseres i forhold til,
at sanktionen skal være proportional med tabet eller risikoen for tab. Efter-
som finansielle virksomheder primært beskæftiger sig med økonomiske di-
spositioner, vil fejl ofte kunne medføre tab eller risiko for tab for enten
virksomheden, investorer eller kunder. Det bør fremgå, at der skal være
tale om, at tabet skal have en væsentlig økonomisk konsekvens for den
involverede part.
F&P kvitterer for, at Erhvervsministeriet i forbindelse med lovarbejdet på
flere punkter har udbygget og suppleret lovbemærkningerne, så disse i hø-
jere grad end tidligere indeholder eksempler, som er relevante for forsik-
ringsselskaber. F&P vil dog samtidig fremhæve, at de foreslåede bestem-
melser med tilhørende bemærkninger fortsat er uklare ud fra et forsikrings-
selskabsperspektiv. Dette er betænkeligt ud fra et retssikkerhedsmæssigt
synspunkt, og lovforslagets bemærkninger bør af den årsag præciseres
yderligere inden fremlæggelsen. F&P bemærker, at flere begreber i lov-
forslaget ikke er anvendt konsistent, hvilket giver anledning til fortolk-
ningstvivl. Det bør være klart, hvornår ”ledelse” i lovens forstand omfatter
hele ledelsesgruppen, herunder den faktiske ledelse.
20/31
F&P anfører, at det af retssikkerhedsmæssige årsager bør være helt klart
for en ansat i et forsikringsselskab, om vedkommende risikerer strafansvar
for sine handlinger eller undladelser i den pågældende funktion - og præcist
hvad vedkommende bør foretage sig eller undlade for at undgå strafansvar.
F&P påpeger i den forbindelse, at der eksempelvis bør fastsættes faste kri-
terier for, hvornår en person er omfattet af begreberne ”faktisk ledelse” i §
373 b, stk. 1, og ”ansat med ansvar for nøglefunktioner” i § 373 b, stk. 2.
Personer med ”ansvar for nøglefunktioner” bør efter F&P’s opfattelse som
udgangspunkt ikke kunne pålægges et strafansvar, da sådanne personer
ikke har mandat til at træffe beslutninger af væsentlig betydning for virk-
somhedens daglige drift.
Kommentar
Den foreslåede bestemmelse i § 373 b er omfattet af den gældende opreg-
ning i § 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som bl.a. omfatter §§ 373-
374 og vil således også gælde for filialer her i landet af udenlandske virk-
somheder, der har tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed
i et land inden for Den Europæiske Union, eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
Gruppe 1-forsikringsselskaber skal i medfør af den gældende bestemmelse
i § 64 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed identificere selskabets nøgle-
personer og har efter stk. 2 pligt til at underrette Finanstilsynet om, hvilke
ansatte der er identificeret som nøglepersoner. De personer, der skal iden-
tificeres, er for det første de ansatte, der i det daglige er en del af den
faktiske ledelse i selskabet, men som ikke er registreret som direktører i
Erhvervsstyrelsen. Dernæst vil det være ansatte, der er ansvarlige for en
nøglefunktion, eksempelvis compliancefunktionen, og som ikke er en del af
den faktiske ledelse.
Med lovforslaget foreslås det, at ansatte, der i det daglige er en del af den
faktiske ledelse, skal være omfattet af bestemmelsen i § 373 b, stk. 1, mens
de øvrige nøglepersoner, der har ansvar for en nøglefunktion, er omfattet
af bestemmelsen i stk. 2. Ansatte, der er nøglepersoner, fordi de i det dag-
lige er en del af den faktiske ledelse, træffer ledelses- og styringsmæssige
beslutninger. Derfor bør disse nøglepersoner omfattes af den foreslåede
bestemmelse om grove eller oftere gentagne ledelsessvigt i det foreslåede
stk. 1. Ansatte, der er nøglepersoner, fordi de er ansvarlige for en nøgle-
funktion, men ikke er en del af den faktiske ledelse, udøver ikke ledelse og
styring, hvorfor de ikke omfattes af stk. 1. Disse ansatte vil efter omstæn-
dighederne kunne ifalde strafansvar efter den foreslåede bestemmelse i stk.
2 om personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed.
De i bemærkningerne anførte eksempler på forsikringsområdet er drøftet
med repræsentanter fra sektoren med henblik på at sikre den nødvendige
relevans på området.
21/31
7.1 Eksempler på ledelsessvigt
Finans Danmark finder det positivt, at eksemplerne på ledelsessvigt i de
specielle bemærkninger til den foreslåede § 373, stk. 6 og 7, overordnet er
gjort mere nuancerede. Dette er med til at sikre, at man med eksemplerne
ikke utilsigtet kommer til at fastsætte en unødig streng ansvarsbedøm-
melse.
Som en generel bemærkning til nogle af de angivne eksempler opfordrer
Finans Danmark til, at det tydeliggøres, at der skal være tale om systema-
tiske eller grove overtrædelser – og ikke blot f.eks. enkeltstående tilfælde
– før man kan ifalde straf. Derudover er henvisningen til ”stiltiende accep-
terer” i eksemplet om markedsføring af finansielle produkter ikke klart i
forhold til, hvad der kræves. Der bør være tale om en betydelig grovhed
f.eks. i form af, at ledelsen undlader at gribe ind, selvom det helt klart frem-
går af omstændighederne, at produktet ikke er egnet til en bestemt type
kunde. Det er ikke givet, at ledelsen er bekendt med dette forhold, blot
fordi produktet er godkendt.
De specielle bemærkninger indeholder endelig eksempler på ledelsesvigt i
forhold til manglende ressourcer. Finans Danmark mener, at eksemplet bli-
ver for vidtgående, idet der lægges op til, at en ledelse kan straffes ikke
kun ved en åbenbart uforsvarlig organisering i virksomheden, men også
hvis ledelsen ikke har ”forholdt sig til manglende ressourcer”. Sidstnævnte
formulering dækker meget bredt i forhold til en almindelig forekommende
problemstilling om ressourceprioritering i enhver organisation. Finans
Danmark opfordrer til, at formuleringen ”ikke har forholdt sig til mang-
lende ressourcer” slettes, eller at der som minimum indlægges en væsent-
lighedsbetragtning. Eksemplet henviser endvidere til, at direktionens
manglende orientering af bestyrelsen om behovet for tilførsel af yderligere
ressourcer vil kunne udgøre et groft ledelsessvigt. Fordeling af ressourcer
ligger inden for direktionens mandat, og Finans Danmark finder det uhen-
sigtsmæssigt at strafbelægge en generel rapporteringspligt, som ikke af-
spejles i reguleringen. Finans Danmark foreslår derfor dette slettet.
Kommentar
Det er en generel og overordnet forudsætning i relation til de anførte
eksempler, at der er tale om grove eller oftere gentagne ledelsessvigt og
uforsvarlig adfærd.
Grove ledelsessvigt vil kunne foreligge i situationer, hvor direktionen ikke
har forholdt sig aktivt til manglende ressourcer eller åbenbart uforsvarlig
organisering i virksomheden. Hvis et væsentligt forretningsområde
gennem længere tid lider under ressourcemangel, bør dette desuden indgå
i bestyrelsens risikobillede af virksomheden. Direktionens manglende
orientering af bestyrelsen om, at et væsentligt forretningsområde eller
funktion har behov for tilførsel af yderligere ressourcer, vil derfor i sig selv
kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis den manglende orientering
medfører, at bestyrelsen ikke opnår et retvisende risikobillede.
22/31
Erhvervsministeriet er enig i, at forhold dette kan fremgå tydeligere i
bemærkningerne.
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til eksemplet om manglende
ressourcer, er det er ikke hensigten, at en forventeligt forbigående
situation, som direktionen har taget skridt til at imødegå gennem
rekruttering eller uddannelse af medarbejdere, vil kunne udgøre et groft
ledelsessvigt efter den foreslåede bestemmelse.
7.2 Strafansvar for personer, der er knyttet til en finan-
siel virksomhed
Finans Danmark anfører, at ”kunder” tilføjes som noget nyt til den person-
kreds, der skal lide eller have risiko for at lide tab, som betingelse for at et
groft ledelsessvigt vil være strafbart. Det fremgår imidlertid ikke klart,
hvor langt ansvaret for f.eks. en ansat går, hvis en kunde påføres et tab. Der
er på den baggrund behov for præcisering af bemærkninger til denne be-
stemmelse. Finans Danmark bemærker, at den foreslåede bestemmelse i §
373, stk. 7, 1. pkt. er en videreførelse af den gældende bestemmelse om
strafansvar for almindelige medarbejdere. Finans Danmark mener dog, at
de angivne eksempler på strafansvar for den enkelte medarbejder visse ste-
der bliver for vidtgående. Der henvises blandt andet til en medarbejders
”meget utilstrækkelige udførelse” af vedkommendes opgaver, eller som et
andet eksempel ”gentagne tilsidesættelse af interne retningslinjer og in-
strukser”. Finans Danmark mener ikke, at det er rimeligt, at almindelige
medarbejdere i sådanne tilfælde skal strafforfølges. Det bør være op til
virksomhederne selv at sanktionere en sådan adfærd. Dertil vil virksomhe-
den alligevel skulle holde eksterne skadesløse for de tab, de måtte lide på
grund af en medarbejders adfærd.
Kommentar
Formålet med den foreslåede bestemmelse er gennem nyaffattelse af regel-
sættet og ved at tilføre bemærkningerne en række eksempler, at gøre det
klart, hvilken adfærd, der er strafbelagt for personer, der er tilknyttet en
finansiel virksomhed uden at være bestyrelsesmedlem, direktør eller i øv-
rigt en del af den faktiske ledelse.
Som udgangspunkt er der tale om en videreførelse af de nugældende be-
tegnelser for den strafbare adfærd gennem begreberne ”forsømmelse eller
skødesløshed”, idet de ansatte arbejder under ledelse af medlemmer af di-
rektionen eller den faktiske ledelse i den finansielle virksomhed.
For så vidt angår ansatte i en finansiel virksomhed, som givet deres kun-
dekontakt er i en position til at påføre kunder tab eksempelsvis i forbindelse
med eksekvering af konkrete aftaler om investeringer el. vil det også være
en betingelse, at den ansattes adfærd kan karakteriseres som grov eller
oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed for at være omfattet af be-
stemmelsen. Det er således ikke enhver skødesløs adfærd hos en ansat, som
er strafbar i den foreslåede § 373, stk. 7, uanset om den kan påføre en
23/31
kunde et tab. I den sammenhæng vil det være relevant at se på om eventu-
elle ansættelsesretlige eller erstatningsretlige tiltag over for den ansatte
må anses for passende og tilstrækkelige reaktioner på adfærden. Hertil
kommer, at det efter anklagemyndighedens praksis er udgangspunktet, at
tiltale rejses mod den juridiske person og ikke en ansat i virksomheden, jf.
Rigsadvokatens meddelelse nr. 5 -1999 – Strafansvar for juridiske perso-
ner.
Der er ikke tilsigtet ændringer i den kreds af fysiske personer, som vil være
omfattet af den foreslåede bestemmelse i forhold til, hvem der er omfattet
af den gældende bestemmelse i § 373, stk. 7, 1. pkt., 2. led.
8. Aflønning
Finans Danmark mener ikke, at behovet for kravet om, at virksomhedens
øverste organ skal godkende bestyrelsens aflønning, er uddybet hverken i
de almindelige eller de specielle bemærkninger, og at behovet for kravet
derfor er uklart. Finans Danmark anfører endvidere, at lovforslaget frem-
står som om, det vil være en strafbar handling, at virksomhedens øverste
ledelsesorgan undlader at godkende aflønningen af bestyrelsen for det
igangværende regnskabsår.
Nationalbanken anfører, at øget regulering af lønforhold samt offentliggø-
relse heraf ikke er forhold, der synes begrundet i at understøtte den finan-
sielle stabilitet. Nationalbanken anfører endvidere, at der bør udvides til-
bageholdenhed med yderlig særlig regulering af lønforhold i den finan-
sielle sektor.
Kommentar
Reguleringen af aflønning understøtter den finansielle stabilitet ved at
sikre, at finansielle virksomheders lønpolitik ikke fører til overdreven risi-
kotagning. Det er derfor centralt, at virksomhedernes lønpolitikker er for-
svarlige. Virksomhedens øverste ledelsesorgan er allerede i dag forpligtet
til at godkende virksomhedens lønpolitik, herunder retningslinjer for tilde-
ling af variabel løn og retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser.
En af de centrale mekanismer i aflønningsreglerne er gennemsigtighed om
aflønning af ledelsen, der motiverer virksomhederne til at overholde kravet
om forsvarlige aflønningsordninger. Der gælder allerede krav om, at be-
styrelsesformanden i sin beretning redegør for aflønningen af virksomhe-
dens bestyrelse og direktion. I naturlig forlængelse heraf foreslås krav om,
at virksomhedens øverste ledelsesorgan godkender bestyrelsens aflønning.
Den eksisterende bestemmelse § 77 d er strafbelagt med bøde, og forslaget
medfører, at § 77 d, med det nye krav om, at virksomhedens øverste organ
skal godkende bestyrelsens aflønning, også vil være strafbelagt i lighed
med de resterende krav i § 77 d. Det er ikke hensigten med lovforslaget, at
det tilfælde, hvor generalforsamling stemmer et forslag om godkendelse af
bestyrelsens aflønning ned, skal anses for at være en strafbar handling.
24/31
Den strafbare handling vil bestå i ikke at bede generalforsamlingen tage
stilling hertil, hvilket bør reflekteres i lovforslaget.
8.1 Fratrædelsesgodtgørelse
Finansforbundet er enig i, at en direktør med en fratrædelsesordning ikke
skal kunne få godtgørelse udbetalt på én gang, men løbende, så udbetalin-
gen kan standses, hvis virksomhedens ledelse konstaterer så kritisable for-
hold, at det juridisk ville medføre bortfald af aftalen om fratrædelsesord-
ningen.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening har forståelse for behovet for at se
nærmere på reguleringen af fratrædelsesgodtgørelser og er tilfredse med,
at lovforslaget bestræber sig på at balancere de mange hensyn og samspillet
med den eksisterende regulering på området. Konkret ønsker Finanssekto-
rens Arbejdsgiverforening dog belyst, hvad der forstås ved ”rimelig kom-
pensation” for påtagelse af konkurrence- og kundeklausuler.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening efterspørger en afklaring af forskel-
len mellem begreberne ”indstille” og ”tilbageholde”, da begreberne anven-
des skiftevis i § 77 l, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Endvidere øn-
sker Finanssektorens Arbejdsgiverforening en afklaring af, hvorvidt besty-
relsen bliver erstatningsansvarlig, hvis bestyrelsen ikke indstiller eller kræ-
ver fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt efter § 77 l, stk. 5, i lov om fi-
nansiel virksomhed, eftersom det ikke fremgår, at bestemmelsen er straf-
belagt. Endvidere anfører Finanssektorens Arbejdsgiverforening, at det er
uklart, om en fratrædelsesgodtgørelse skal kræves tilbagebetalt, før direk-
tionsmedlemmet bliver sigtet, hvis fratrædelsesgodtgørelsen er blevet ud-
betalt.
I forhold til ikrafttræden af de foreslåede §§ 77 k, 77 l, stk. 2-5, og 77 m i
lov om finansiel virksomhed anfører Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, at de forstår § 10, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed og ikrafttræ-
delse af bestemmelserne således, at de nye regler finder anvendelse på af-
taler, som er indgået inden lovens ikrafttræden, men hvor aftalen først ak-
tualiseres efter ikrafttræden. Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener
som konsekvens heraf, at der er behov for en overgangsregel for de fore-
slåede bestemmelser, som bør udformes, så ændringerne finder anvendelse
på nye fratrædelsesaftaler eller fratrædelsesaftaler, der efter lovens ikraft-
træden genforhandles mellem virksomheden og direktionsmedlemmet. Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening gør det samme gældende for det fore-
slåede § 10, stk. 3, om offentliggørelse, som ifølge Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening må forstås sådan, at det finder anvendelse på aftaler,
som er indgået inden lovens ikrafttræden.
F&P bemærker, at Ansvarsudvalget ikke havde lagt op til, at forsikrings-
selskaber skulle være omfattet af forslagets bestemmelser om fratrædelses-
godtgørelse. Det fremgår af Ansvarsudvalgets betænkning, at i det omfang
25/31
tilsvarende regelsæt overvejes for øvrige finansielle virksomheder, bør re-
gelsættene tilpasses den konkrete virksomhedstype. F&P er derfor forun-
dret over, at Erhvervsministeriet har valgt, at forsikringsselskaber og for-
sikringsholdingvirksomheder er omfattet af bestemmelserne og anbefaler,
at de udgår af bestemmelserne.
ATP mener ikke, at reglerne om fratrædelsesgodtgørelser får en betydning
for ATP i praksis. ATP har dog en række konkrete bemærkninger til ud-
formningen af reglerne. Endvidere anfører ATP, at ordlyden i den foreslå-
ede § 24 k bør justeres, så det fremgår, at erhvervsministeren efter forhand-
ling med beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for ATP.
Efter ATP’s opfattelse er afgrænsningen af personkredsen for fratrædelses-
godtgørelser for ATP for bred, da reglerne vil komme til at omfatte perso-
ner i ATP, som må anses for ansatte under direktionsniveau og/eller som
ansatte, som ikke er en del af den finansielle ledelse af ATP. Som følge
heraf foreslår ATP, at de generelle og specielle bemærkninger tilpasses for
at undgå, at personkredsen for ATP kommer til at omfatte ansatte under
direktionsniveau og kun kommer til at omfatte de ledelsespersoner i ATP
med tilknytning til pensions- og investeringsforretningen, som kan side-
stilles med de medlemmer af direktionen i større finansielle virksomheder,
der typisk registreres i Erhvervsstyrelsen.
Kommentar
Begreberne ”indstille” og ”tilbageholde” er valgt, da bestyrelsen skal ind-
stille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen og lade den resterende del
af den udskudte fratrædelsesgodtgørelse bortfalde i de tilfælde, hvor be-
styrelsen er påbegyndt udbetalingen og herefter bliver bekendt med en ad-
færd under ansættelsen, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelses-
mæssigt svigt, og som giver grundlag for at indstille udbetalingen. Besty-
relsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen i de til-
fælde, hvor virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes
direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet
for strafbare forhold, der er begået i forbindelse med vedkommendes an-
sættelse i virksomheden. Bestyrelsen tilbageholder således udbetalingen
indtil afklaring af den pågældende sigtelse. I begge tilfælde, dvs. både hvor
bestyrelsen indstiller udbetalingen på grund af et alvorligt ledelsesmæssigt
svigt eller tilbageholder på baggrund af en sigtelse af direktøren eller virk-
somheden, hvor det strafbare forhold kan tilregnes direktøren, skal alle-
rede udbetalt fratrædelsesgodtgørelse kræves tilbage.
Den foreslåede § 77 l, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed strafbelægges
ikke, da betingelserne for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser er af
subjektiv karakter og i høj grad er baseret på virksomhedens skøn. Hvor-
vidt bestyrelsen kan blive erstatningsansvarlig, hvis bestyrelsen ikke ind-
stiller eller kræver en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt efter den fore-
slåede § 77l, i lov om finansiel virksomhed, vil afhænge af om de alminde-
lige erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Det bemærkes endvidere, at
hensigten bag det foreslåede i § 77 l i lov om finansiel virksomhed er at
26/31
supplere bestyrelsens aftale- og ansættelsesretlige indgrebsmuligheder ef-
ter gældende ret. Virksomheden, og dermed bestyrelsen, vil i øvrigt have
en interesse i at indstille eller kræve en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebe-
talt, hvis direktøren eksempelvis er sigtet for et strafbart forhold, som er
begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i virksomheden.
De foreslåede §§ 77 k, 77 l, stk. 2-5, og 77 m i lov om finansiel virksomhed
finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger, som endnu ikke er
aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Dette indebærer, at de fo-
reslåede bestemmelser om udbetaling af fratrædelsesordninger finder an-
vendelse på alle indgåede aftaler, der endnu ikke er aktualiseret. § 77 l
finder desuden anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der
indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden. Reglerne om an-
vendelsen skal sikre, at bestemmelserne får effekt allerede fra lovens ikraft-
træden, da direktørkonktrakter ikke altid genforhandles løbende under di-
rektørens ansættelse, hvilket vil betyde, at de nuværende aftaler om fratræ-
delsesordninger vil bestå uændret i mange år frem i tiden og dermed ikke
omfattes af de foreslåede regler.
Erhvervsministeriet bemærker, at der ved ”aktualiseret” forstås direktø-
rens fratrædelse, da fratrædelsesgodtgørelsen udbetales i forbindelse med
direktørens fratrædelse.
Den politiske aftale af 31. august 2010 og den politiske aftale af 10. okto-
ber 2013, fastsætter, at aflønningsreglerne skal gælde ens for alle finan-
sielle virksomheder. Dette gælder således også afgrænsning af person-
kredsen.
For så vidt angår kravet om offentliggørelse af fratrædelsesordninger er
det begrundet i den disciplinerende effekt, som transparens om aflønnings-
forhold har, herunder at det medvirker til at holde fratrædelsesgodtgørel-
ser på et niveau, der er rimeligt.
Endeligt skal det bemærkes, at hvorvidt en ansættelsesklausul er rimelig,
skal vurderes i forhold til den praksis, der er udviklet ved domstolene og i
det arbejdsretlige system i forbindelse med ansættelsesretlige sager.
8.1 Offentliggørelse af vederlagsrapport
Fondsmæglerforeningen bemærker, at offentliggørelse af vederlagsrappor-
ten skal ske på en hjemmeside og foreslår, at dette ændres til ”skal offent-
liggøres” i tråd med den nugældende bestemmelse i stk. 4. Forslaget be-
grundes med, at der kan være eksempelvis fondsmæglerholdingvirksom-
heder, som ikke har en hjemmeside, samt at der med tiden kan komme
andre og mere hensigtsmæssige måder at offentliggøre på.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører, at kravet om, at offentlig-
gørelse af en stor fratrædelsesordning skal ske hurtigst muligt og senest tre
hverdage efter aftalens indgåelse, er en ualmindelig kort frist, som i praksis
betyder, at kommunikationen skal være på plads, før fratrædelsesaftalen er
27/31
endeligt indgået. Ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforening vil fratræ-
delsesaftalen i nogle tilfælde være indgået lang tid før den aktuelle over-
dragelse, fratrædelse eller tilsvarende, før ændringer meldes ud internt
og/eller ekstern eksempelvis i forbindelse med et planlagt generations-
skifte. På denne baggrund foreslår Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
at fristen forlænges, og/eller at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor aftalen
træder i kraft.
ATP mener ikke, at begrebet vederlagsrapport giver mening for ATP. Det
anføres i den sammenhæng, at de gældende bekendtgørelser for ATP alle-
rede indeholder krav til offentliggørelse af relevante oplysninger om afløn-
ning, som indebærer, at ATP skal offentliggøre aflønning af de enkelte le-
delsesmedlemmer. På denne baggrund anfører de, at kravet om udarbej-
delse af vederlagsrapport ATP vil være uden reelt nyt indhold.
Kommentar
I overensstemmelse med den politiske aftale indføres der med lovforslaget
en forpligtelse til, at alle fratrædelsesaftaler med en værdi over to års ve-
derlag skal offentliggøres.
Erhvervsministeriet konstaterer, at ikke alle holdingselskaber har en hjem-
meside. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at offentliggørelse af veder-
lagsrapporten for disse virksomheder kun kan ske på virksomhedens egen
hjemmeside. Offentliggørelse bør derfor kunne ske på en hjemmeside, der
tilhører en anden virksomhed i samme koncern.
Erhvervsministeriet bemærker samtidigt, at alle andre virksomheder alle-
rede i henhold til den finansielle lovgivning er forpligtet til at offentliggøre
oplysninger på deres hjemmeside.
Ifølge det foreslåede § 77 j, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed skal of-
fentliggøres hurtigst muligt og senest tre hverdage efter, at en aftale om en
fratrædelsesordning er indgået. Offentliggørelseskravet gælder som nævnt
aftaler om særligt store fratrædelsesgodtgørelser, dvs. hvis godtgørelsens
værdi overstiger to års samlet vederlag inklusive alle vederlagsandele,
herunder pension. Niveauet for, hvad der anses for at være en stor fratræ-
delsesgodtgørelse, er lagt på det niveau, som Komiteen for god Selskabs-
ledelse anbefaler ikke at overstige. En virksomhed kan vælge at tildele en
større fratrædelsesordning, men den skal i så fald offentliggøres hurtigst
muligt.
Hensigten med offentliggørelses kravet er at skabe gennemsigtighed over
aftaler om store fratrædelsesgodtgørelser, der indgås mellem direktions-
medlemmer og virksomheden allerede på det tidspunkt, hvor aftalen ind-
gås, over for virksomhedens kapitalejere, kreditorer, kunder og andre. Det
er forventningen, at denne transparens vil medvirke til at motivere virk-
somhederne til at anvende fratrædelsesordninger ansvarligt.
28/31
9. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Organisationer m.v.
Aalborg Universitet
Aarhus BSS
Advokatsamfundet
Akademisk Arkitektforening
Akademikerne
Andelskassen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark
Capital Law CPH
CBS
CEPOS
Computershare
DAFINA
Danmarks Nationalbank
Danmarks Skibskredit A/S
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomskredit
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)
Dansk Industri
Dansk Iværksætter forening
Dansk Investor Relations Forening – DIR
Dansk Kredit Råd
Dansk Management Råd
Dansk Metal
Dansk Standard
Danske Advokater
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Maritime
Danske Rederier
Danske Regioner
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Den Danske Finansanalytikerforening
Den danske Fondsmæglerforening
Det nationale netværk af virksomhedsledere
Den Sociale Retshjælp
Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)
Drivkraft Danmark
29/31
e-nettet
Ejendomsforeningen
Experian
Fagbevægelsens Hovedorganisation
FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings Agen-
turer
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel
FinansDanmark
Finans og Leasing
Finansforbundet
Finanshuset i Fredensborg A/S
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
First North
Forbrugerrådet Tænk
Forbrugsforeningen
Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselska-
ber,Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen for platformsøkonomi
FOREX
Forsikring & Pension
Forsikringsforbundet
Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch
FSR – danske revisorer
Garantiformuen
HK
Horesta Arbejdsgiverorganisation
Håndværksrådet
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
Intertrust (Denmark)
ISACA Denmark Chapter
IT-branchen
KommuneKredit
Kommunernes Landsforening
Komiteen for god selskabsledelse
Kromann Reumert
Kuratorforeningen
Københavns Universitet
Landbrug & Fødevarer
Landsdækkende banker
Landsforeningen af forsvarsadvokater
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
Ledernes Hovedorganisation
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Mastercard Payment Services Denmark A/S
Mybanker
30/31
NASDAQ Copenhagen A/S
Nets A/S
Nokas Kontantservice P/S
Nordic Blockchain Association
Oxfam IBIS
Parcelhusejernes Landsforening
Penneo A/S
Postnord Juridiske afdeling
Revisornævnet
Rigsrevisionen
Roskilde Universitetscenter
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening
Syddansk Universitet
Telekommunikationsindustrien i Danmark
Udbetaling Danmark
VISA
VP Securities A/S
Western Union
Thomson Reuters Nordic
Transparency International Danmark
Ældresagen
Ørsted
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne
Naalakkersuisut via Rigsombudsmanden i Grønland
Den Europæiske Centralbank
10. Oversigt over organisationer, myndigheder m.v. som har haft be-
mærkninger med indhold
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger med
indhold:
Danske Advokater
Danske Regioner
DAFINA
Dansk Metal
F&P
Finans Danmark
Finansforbundet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Den danske Fondsmæglerforening
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Danmarks Nationalbank
Lokale Pengeinstitutter
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
31/31
11. Oversigt over organisationer, myndigheder m.v., der har afgivet
høringssvar uden bemærkninger:
Dansk Arbejdsgiverforening
Den Danske Aktuarforening (DDA)
KL
Rigsrevisionen


Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat, høringssvar
samt høringsliste til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virk-
somhed, straffeloven og forskellige andre love.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTEREN
8. februar 2023
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Offentligt
L 40 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)