Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 1. februar 2023

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28298

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b5/20222_b5_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 1. februar 2023
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af en uvildig
    advokatvurdering af, om der er juridisk grundlag for, at en eller flere af de
    i Minkkommissionens beretning involverede ministre tiltales ved Rigsretten
    [af Pernille Vermund (NB) m.fl.]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, M, SF og EL) indstiller beslut-
    ningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.
    Et mindretal i udvalget (DD, LA, KF og ALT) indstiller
    beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Si-
    umut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok-
    kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i
    udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil-
    linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Danmarksdemokraterne
    Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget bemær-
    ker, at Danmarksdemokraterne både før og efter valget har
    stået fast på ønsket om en uvildig advokatundersøgelse af
    Mette Frederiksens og andre ministres retlige ansvar i mink-
    sagen. Minkkommissionen konkluderede, at Mette Frederik-
    sen »groft vildledte« befolkningen og Folketinget, da hun
    gav en ulovlig instruks, der førte til nedlæggelsen af minker-
    hvervet. Danmarksdemokraterne mener helt grundlæggende,
    at vi skylder de mange minkavlere, der mistede deres leve-
    grundlag, at få sagen undersøgt til bunds, så vi kan få sat et
    værdigt punktum for minksagen.
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at hele for-
    løbet omkring minkskandalen og den manglende lovhjem-
    mel til den i øvrigt af sundhedsmæssige årsager nødvendige
    øjeblikkelige aflivning af mink i forbindelse med coronaepi-
    demien i sagens natur er særdeles alvorligt. Derfor bakkede
    Enhedslisten også op om nedsættelsen af en gransknings-
    kommission til at undersøge forløbet og svare på det centra-
    le spørgsmål, om statsministeren eller andre ministre havde
    viden eller havde forsøgt at unddrage sig viden om den
    manglende lovhjemmel, da beslutningen blev truffet.
    Kommissionens konklusioner var tindrende klare. Der
    havde ikke været viden om den manglende lovhjemmel,
    ligesom statsministeren ikke havde forsøgt at unddrage sig
    viden. Til gengæld var der en skarp kritik af en forceret
    proces og af, at man ikke havde taget en læsepause. Det
    medførte, at et flertal i Granskningsudvalget på baggrund
    af kommissionens konklusioner udtalte en alvorlig kritik af
    statsministerens håndtering.
    Til gengæld giver en kritik af en forceret proces eller
    manglende læsepause efter Enhedslistens opfattelse ikke an-
    ledning til at vælte en minister eller for den sags skyld rejse
    en rigsretssag. Det vil også skabe en helt ny praksis, hvis
    enhver ministervæltning tages som udtryk for en klar over-
    trædelse af ministeransvarlighedsloven, hvor en minister be-
    vidst har løjet over for eller vildledt Folketinget eller bevidst
    har forsøgt at unddrage sig viden, hvilket så skal føre til
    overvejelser om en rigsretssag. Det vil efter Enhedslistens
    opfattelse være en uhensigtsmæssig praksis.
    Derfor kan Enhedslisten ikke støtte en advokatvurdering
    af granskningskommissionens konklusioner med henblik på
    at rejse en rigsretssag.
    Alternativet
    Alternativets medlem af udvalget bemærker, at Alternati-
    vet har stort fokus på den demokratiske krise og den voksen-
    de mistillid til politikere generelt. Derfor støtter Alternativet
    en advokatvurdering, hvor Folketinget har lagt rammerne,
    da den vil kunne medvirke til, at vi får sat et endeligt,
    formelt og demokratisk legitimt punktum i denne sag.
    Til beslutningsforslag nr. B 5 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028298
    Uden en advokatvurdering vil hele forløbet omkring ned-
    lukning af et erhverv – for en stor del af befolkningen –
    stå som en beslutning, der blev truffet uden lovhjemmel, og
    uden at de politisk ansvarlige tog et reelt ansvar.
    Hvis en større og større del af befolkningen efterlades
    med det indtryk, at der gælder nogle regler for politikere og
    andre regler for almindelige mennesker, svækker det troen
    på vores fælles demokrati. Og vi skal kæmpe for vores
    retsstat og demokrati i alle sammenhænge.
    Selv om Alternativet mener, at minkerhvervet skulle have
    været nedlagt for lang tid siden og i hvert fald ikke bør
    startes igen, skal en nedlukning selvfølgelig ske på en lov-
    lig måde. Derfor stemmer Alternativet for en advokatvurde-
    ring. Alternativet siger ja til retsstat og nej til mink.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. december 2022
    og var til 1. behandling den 13. december 2022. Beslut-
    ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
    i Udvalget for Forretningsordenen.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Søren Gade (V) fmd. Leif Lahn Jensen (S) nfmd. Jeppe Søe (M) Karsten Hønge (SF) Karina Adsbøl (DD)
    Annette Lind (S) Benny Engelbrecht (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Jens Joel (S) Lea Wermelin (S)
    Mogens Jensen (S) Lars Christian Lilleholt (V) Morten Dahlin (V) Henrik Frandsen (M) Peter Skaarup (DD)
    Lise Bech (DD) Ole Birk Olesen (LA) Mai Mercado (KF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Peder Hvelplund (EL)
    Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
    Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
    havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Moderaterne (M) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD) 14
    Liberal Alliance (LA) 14
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Radikale Venstre (RV) 7
    Alternativet (ALT) 6
    Dansk Folkeparti (DF) 6
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2