Fremsat den 31. januar 2023 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Sigurd Agersnap (SF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Fremsat den 31. januar 2023 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Sigurd Agersnap (SF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om indtægtsregulering af bøder
Folketinget pålægger regeringen at nedsætte et udvalg in-
den udgangen af indeværende folketingsår, der skal se på,
hvordan man med fordel kan indføre et bødesystem, der i
højere grad bygger på indtægtsregulering. Udgangspunktet
skal være, at antallet af dagbøder skal afspejle lovovertræ-
delsens karakter, mens dagbødens størrelse skal fastsættes
med udgangspunkt i personens økonomiske formåen.
Samtidig skal udvalget se på, om indtægtsregulering af
bøder kan udbredes til også at omfatte virksomheder, såle-
des at dagbødens størrelse fastsættes med udgangspunkt i
virksomhedens omsætning og den indtægt eller omsætning,
virksomheden har opnået ved lovovertrædelsen.
Udvalget skal afslutte sit arbejde, således at de nødvendi-
ge lovforslag kan fremsættes senest i folketingsåret 2023-24.
Beslutningsforslag nr. B 22 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028282
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af tidli-
gere fremsatte beslutningsforslag, senest beslutningsforslag
nr. B 12 om indtægtsregulering af bøder, folketingsåret
2022-23, 1. samling. Der henvises til www.folketingstiden-
de.dk, Folketingstidende 2022-23, 1. samling, Tillæg A, B
12 som fremsat.
Bøder skal ramme lige hårdt – uanset om man er di-
rektør eller kontanthjælpsmodtager, kioskejer eller ansat i
Mærsk. Det kræver, at bøderne i større grad er reguleret
efter indtægt frem for en fast beløbsstørrelse, som er mest
brugt i dag. Hvis en bøde skal være præventiv, skal den kun-
ne mærkes, og det er derfor hensigtsmæssigt, at de, der tje-
ner mere, får højere bøder end dem, der tjener mindre. Det
er også mere retfærdigt.
Beslutningsforslaget indebærer derfor, at indtægtsregule-
ring skal udbredes i det danske bødesystem ved hjælp af
dagbøder, som det allerede kendes i et vist omfang i dansk
ret. Antallet af dagbøder skal signalere overtrædelsens ka-
rakter, mens størrelsen af dagbøden fastsættes med udgangs-
punkt i personens økonomiske formåen.
Indtægtsregulerede bøder skal tydeligt markere, hvor al-
vorligt samfundet ser på en konkret lovovertrædelse, men
skal også sikre, at personen – uanset indkomst – vil opleve
et proportionalt ensartet indgreb i købekraften. Dermed vil
bøden få en mere ensartet og præventiv effekt.
Bødesystemet skal så vidt muligt udbredes til også at om-
fatte virksomheder, således at størrelsen af dagbøden fast-
sættes med udgangspunkt i virksomhedens omsætning og
den indtægt eller omsætning, virksomheden har opnået ved
lovovertrædelsen.
Virksomheder har i dag mulighed for at kalkulere med, at
det kan betale sig at bryde loven, hvis der er tale om en stor
virksomhed og bøden er lille. Princippet skal være, at man i
den sammenhæng sætter bøden op for de virksomheder, der
har en høj omsætning.
Både Finland og Sverige anvender indtægtsregulerede bø-
der i langt højere grad end Danmark. I Danmark anvendes
indtægtsregulerede bøder f.eks. i forbindelse med spiritus-
kørsel og lign., hvor man bruger personens månedsløn som
udgangspunkt, men derimod ikke ved fastsættelse af fartbø-
der m.v.
Færdselslovgivningen er blot ét eksempel på et område,
hvor indtægtsregulerede bøder med fordel kan anvendes i
større omfang ud over den eksisterende bestemmelse, hvor-
efter personer med særlig lav indtægt kan få nedsat bøden til
det halve af normalbøden. Der findes mange flere områder,
som et indtægtsreguleret bødesystem med fordel kan udbre-
des til, f.eks. skattelovgivningen, konkurrencelovgivningen,
fiskerilovgivningen, miljølovgivningen osv.
Forslagsstillerne anerkender, at der er behov for en grun-
dig gennemgang af, hvor man med fordel kan indføre ind-
tægtsbaserede bøder, hvad enten det er bøder, der udstedes
til fysiske eller juridiske personer. Forslagsstillerne ønsker
derfor, at der nedsættes et udvalg inden udgangen af indevæ-
rende folketingsår, der kan komme med konkrete forslag til,
hvor det kan være en idé at indføre indtægtsregulering af
bøder, herunder hvordan en ordning kan skrues sammen på
bl.a. skatte-, konkurrence-, fiskeri- og miljøområdet. Disse
konkrete forslag skal så udmøntes i lovgivning, der kan
fremsættes senest i folketingsåret 2023-24.
2
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indtægtsregulering af
bøder.
(Beslutningsforslag nr. B 22)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3