Fremsat den 26. januar 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 26. januar 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler
og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og
ungeydelse
(Udskydelse af revisionsbestemmelse)
§ 1
I lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om
folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse
(Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og
styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af
børnecheck m.v.), som ændret ved lov nr. 2153 af 27.
november 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 6 ændres »2022-23« til: »2023-24«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2023.
Lovforslag nr. L 27 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 23/00793
DA001028
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Udskydelse af revisionsfrist
2.1. Gældende ret
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om
folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse,
blev der bl.a. indført obligatoriske sprogprøver i udsatte
boligområder og et styrket forældreansvar gennem mulighed
for standsning af børne- og ungeydelsen. Efter loven skulle
der fremsættes lovforslag om revision af loven i folketings-
året 2021-22.
Revisionsfristen blev udskudt til folketingsåret 2022-23 ved
lov nr. 2153 af 27. november 2021.
Det fremgår af forarbejderne til den oprindelige lov, at der
forud for revisionen vil blive gennemført en evaluering af
lovens virkninger. Det fremgår videre, at det vil blive evalu-
eret, i hvilket omfang sprogprøverne virker efter hensigten,
herunder om de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de
dansksproglige færdigheder blandt eleverne på de omfattede
skoler.
Evalueringerne af lovens virkninger offentliggøres i løbet
af 1. kvartal 2023. Evalueringerne vil derfor ikke være gen-
nemført i så god tid, at det vil være muligt at nå både
forhandlinger og lovproces i folketingsåret 2022-23.
Det foreslås derfor, at revisionen af loven udsættes yderlige-
re et år, hvorefter børne- og undervisningsministeren frem-
sætter forslag til lov om revision af loven i folketingsåret
2023-24.
2. Udskydelse af revisionsfrist
2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 6 i lov om ændring af lov om folkeskolen,
lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social
service og lov om en børne- og ungeydelse, at der skal
fremsættes lovforslag om revision af loven i folketingsåret
2021-22. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 278 af
26. marts 2019 (Folketingstidende 2018-2019, 1. samling,
tillæg B, betænkning over L 60, side 6), at der forud for
revisionen vil blive gennemført en evaluering af lovens
virkninger. Det fremgår videre, at det vil blive evalueret,
i hvilket omfang sprogprøverne virker efter hensigten, her-
under om de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de
dansksproglige færdigheder blandt eleverne på de omfattede
skoler. Bemærkningerne til bestemmelserne om sprogprø-
ver og styrket forældreansvar fremgår af Folketingstidende
2018-19 (1. samling), tillæg A, L 60 som fremsat.
Revisionsfristen i lovens § 6 er udskudt til folketingsåret
2022-23. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 2153 af 27.
november 2021 (Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 36
som fremsat, side 2), at den påtænkte evaluering af lovens
virkninger, der skulle foretages forud for revisionen af lo-
ven, ikke var blevet gennemført, da det grundet COVID-19
ikke havde været muligt at gennemføre evalueringer af obli-
gatoriske sprogprøver og styrket forældreansvar i skoleåret
2020/21.
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Evalueringerne af loven offentliggøres i løbet af 1. kvar-
tal 2023. Det har således ikke været muligt at afslutte
evalueringerne i skoleåret 2021/22, som det var forudsat
ved udskydelsen af revisionsbestemmelsen til folketingsåret
2022-23.
Der skal sikres tilstrækkelig tid og beslutningsgrundlag til
at gennemføre de politiske forhandlinger om en revision af
reglerne om sprogprøver og styrket forældreansvar. Det er
derfor nødvendigt at afvente resultaterne af evalueringerne,
og der skal være tid til, at det kan vælges at foretage yder-
ligere inddragelse af sektoren om de løsninger, der måtte
blive foreslået.
Et krav om fremsættelse af lovforslag om revision af regler-
ne allerede i folketingsåret 2022-23 vil udgøre et uhensigts-
mæssigt tidspres på forhandlingerne.
Det foreslås derfor, at lovens § 6 ændres, således at fremsæt-
telse af forslag om revision af loven udsættes til folketings-
året 2023-24.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller im-
plementeringskonsekvenser for det offentlige. Det vurderes
desuden, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning
ikke er relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
2
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. september
2022 til den 7. oktober 2022 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Adoption og Samfund, Arbejdsmar-
kedets Tillægspension (ATP), Ankestyrelsen, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL) – Lederforening, Børnerådet, Bør-
nesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, CEVEA, Dan-
marks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Idrætsforbund,
Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grund-
skoler og gymnasier, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Un-
dervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magister-
forening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk
Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgi-
verforening, Danske Advokater, Danske Døves Landsfor-
bund, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelser-
ne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Dan-
ske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier,
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handica-
porganisationer, Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Dan-
ske HF og VUC – Lederne, Danske Professionshøjskoler,
Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-sko-
ler – Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler, Danske Under-
visningsorganisationers Samråd, De Private Sociale Tilbud
(LOS), Den uvildige konsulentordning på handicapområ-
det (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nord-
schleswig, DJØF, Efterskoleforeningen, Erhvervsskoleleder-
ne, Erhvervsskolernes Elev Organisation, Erhvervsstyrelsen
- Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde (FOA), FGU
Danmark, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Frie Skolers Ledere, Foreningen af Døgn og Dag-
tilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Frie
Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, For-
eningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Social-, Sund-
heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Tekniske og Administrative Tjenestemænd (TAT), Forenin-
gen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen
Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu),
Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og Pension,
Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, IFFD – Idræts-
og Fritidsfaciliteter i Danmark, Indsamlingsorganisationer-
nes brancheorganisation (ISOBRO), Institut for Menneske-
rettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for Specialundervis-
ning, Kostskoler.dk, KRAKA, Kriminalforsorgen, Landsfor-
eningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen
af Ungdomsskoleledere (LU), Landsforeningen for Social-
pædagoger (LFS), Landssamråd for PPR-chefer, Landssam-
menslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Lilleskoler-
ne, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes
Landsforening, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red
Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rå-
det for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet
for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslut-
ningen af Steinerskoler i Danmark, Samrådet for Special-
skoleledere i Danmark, Sjældne Diagnoser, Skolelederfor-
eningen, Skole og Forældre, SMVdanmark, Socialpædago-
gernes Landsforbund, Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering, Team Danmark, Udbetaling Danmark, Uddannel-
sesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen, Ung-
domsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederfor-
ening, VUC Bestyrelsesforeningen og Økonomistyrelsen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon- Ingen Ingen
3
sekvenser for er-
hvervslivet
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
principper for im-
plementering af er-
hvervsrettet EU-re-
gulering/ Går videre
end minimumskrav
i EU-regulering (sæt
X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 6 i lov om ændring af lov om folkeskolen,
lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social
service og lov om en børne- og ungeydelse, at børne- og
undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af
loven i folketingsåret 2022-23.
Det følger af den foreslåede ændring, at i § 6 ændres
»2022-23« til: »2023- 24«.
Det foreslåede vil indebære, at revisionen af loven udskydes
med yderligere et år til folketingsåret 2023-24.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. april 2023.
Loven – og dermed den foreslåede ændring – gælder ikke
for Færøerne og Grønland, da lov om folkeskolen, lov om
friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service
og lov om en børne- og ungeydelse ikke gælder for og heller
ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland, jf. § 61 i lov om folkeskolen, § 45 i lov om
friskoler og private grundskoler m.v., § 96 i lov om social
service og § 15 i lov om en børne- og ungeydelse.
4
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om fol-
keskolen, lov om friskoler og private grundsko- ler m.v., lov
om social service og lov om en børne- og ungeydelse, som
ændret ved lov nr. 2153 af 27. november 2021, foretages
følgende ændring:
§ 6. Børne- og undervisningsministeren fremsætter forslag
om revision af loven i folketingsåret 2022-23.
1. I § 6 ændres »2022-23« til: »2023-24«.
5