Skriftlig fremsættelse (26. januar 2023)

Tilhører sager:

Aktører:


    DA1027

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l27/20222_l27_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (26. januar 2023)
    Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om
    folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
    lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse
    (Udskydelse af revisionsbestemmelse)
    (Lovforslag nr. L 27)
    Formålet med lovforslaget er at udskyde revisionsbe-
    stemmelsen i lov om ændring af lov om folkeskolen, lov
    om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social ser-
    vice og lov om en børne- og ungeydelse fra folketingsåret
    2022-23 til folketingsåret 2023-24.
    Det følger af den oprindelige lov om ændring af lov om
    folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
    lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse,
    hvormed der bl.a. blev indført obligatoriske sprogprøver i
    udsatte boligområder og et styrket forældreansvar gennem
    mulighed for standsning af børne- og ungeydelsen, at der
    skal fremsættes forslag om revision af loven i folketingsåret
    2021-22.
    Det fremgår af forarbejderne hertil, at der forud for revi-
    sionen vil blive gennemført en evaluering af lovens virknin-
    ger. Det fremgår videre, at det vil blive evalueret, i hvilket
    omfang sprogprøverne virker efter hensigten, herunder om
    de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de dansksprogli-
    ge færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler.
    Revisionen af loven blev ved lov om ændring af lov om
    ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
    grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne-
    og ungeydelse udsat et år, da det grundet COVID-19 ikke
    var muligt at gennemføre evalueringerne af obligatoriske
    sprogprøver og styrket forældreansvar i skoleåret 2021-2022
    som planlagt. Det følger derfor på nuværende tidspunkt,
    at der skal fremsættes forslag om revision af loven i folke-
    tingsåret 2022-23.
    Evalueringerne af lovens virkninger offentliggøres i lø-
    bet af 1. kvartal 2023. Evalueringerne vil derfor ikke være
    gennemført i så god tid, at det vil være muligt at nå både
    forhandlinger og lovproces i folketingsåret 2022-23. Det
    foreslås derfor, at revisionen af loven udsættes yderligere et
    år, hvorefter børne- og undervisningsministeren fremsætter
    forslag om revision af loven i folketingsåret 2023-24.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2023.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 27 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 23/00793
    DA001027