Fremsat den 26. januar 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 26. januar 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser
(Permanentgørelse af Team Danmark-ordning)
§ 1
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
956 af 21. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af
27. november 2021, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 16 indsættes:
»§ 17. Skolen skal tilrettelægge erhvervsuddannelsesfor-
løb på særlige vilkår for eliteidrætsudøvere, som har indgået
en uddannelsesaftale, og som ud over de sædvanlige opta-
gelsesbetingelser til erhvervsuddannelserne opfylder idræts-
lige kriterier opstillet af Institutionen til Fremme af Dansk
Eliteidræt (Team Danmark). Ved tilrettelæggelsen kan varig-
heden af såvel grundforløbet som hovedforløbet på uddan-
nelsen, som følger af § 12, udstrækkes med op til 50 pct., og
eleven eller lærlingen har udvidet adgang til skoleoplæring.
Stk. 2. Skolen kan oprette selvstændige hold for elever og
lærlinge omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser nærmere regler om særligt tilrettelagte forløb
efter stk. 1 og holdoprettelse efter stk. 2. I regler, der fast-
sættes efter stk. 1, kan § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 66 a, stk.
1, § 66 c, stk. 1, og § 66 d, stk. 3, fraviges.«
2. I § 35, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) Regler om særligt tilrettelagte erhvervsuddannelsesfor-
løb og oprettelse af selvstændige hold for elever og
lærlinge på sådanne forløb, jf. § 17, stk. 3.«
Nr. 8-26 bliver herefter nr. 9-27.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Lovforslag nr. L 28 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 22/53
DA001025
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Særlige vilkår for elitesportsudøvere
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
sekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Dette lovforslag er en genfremsættelse af lovforslag nr. 30,
folketingsåret 2022-23, 1. samling.
Den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den
11. maj 2021 aftale om permanentgørelse af forsøgsordnin-
gen om særlige vilkår for elitesportsudøvere på erhvervsud-
dannelserne. Det er formålet med aftalen, at det skal være
mere attraktivt for elitesportsudøvere at tage en erhvervsud-
dannelse. Det skal således være muligt at uddanne sig som
faglært, samtidig med at man udnytter sit potentiale som
elitesportsudøver. Elitesportsudøvere skal således have lige
så gode muligheder for at tage en erhvervsuddannelse som
en gymnasial uddannelse, hvor der findes en tilsvarende
permanent ordning.
Det har siden 2017 som forsøgsordning været muligt for
elitesportsudøvere at gennemføre erhvervsuddannelsen med
særlige fleksible vilkår (Team Danmark-ordning). Forsøgs-
ordningen indebærer, at elevens eller lærlingens uddannel-
sestid i hhv. grundforløbet og hovedforløbet kan udstrækkes
med op til 50 pct. i forhold til den fastsatte varighed af den
valgte uddannelse og giver mulighed for supplerende skole-
oplæring i perioder med særlig meget sportsudøvelse. For-
søgsordningen udløber den 30. juni 2023.
Det foreslås med lovforslaget, at forsøgsordningen gøres
permanent ved en ændring af lov om erhvervsuddannel-
ser. Herudover foreslås det indsat i lov om erhvervsuddan-
nelser, at muligheden for at oprette selvstændige hold endvi-
dere omfatter elitesportsudøverne.
Børne- og undervisningsministeren får med lovforslaget be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om de særligt
tilrettelagte forløb og oprettelse af selvstændige hold i den
forbindelse.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Særlige vilkår for elitesportsudøvere
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,
at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om
uddannelserne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser, hvis dette følger af lovens § 35, hvoraf rådets
opgaver efter lov om erhvervsuddannelser fremgår.
Der er således i medfør af § 4, stk. 1, udstedt bekendtgø-
relser, der er fælles for alle erhvervsuddannelser, herunder
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Efter lovens § 4, stk. 2, fastsætter børne- og undervisnings-
ministeren endvidere regler for de enkelte uddannelser. Hvis
det følger af lovens § 38, fastsættes reglerne efter de faglige
udvalgs bestemmelse.
Børne- og undervisningsministeren kan efter lovens § 4,
stk. 3, fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol,
herunder om minimumstimetal for lærerstyret undervisning
på grundforløbet og om lærer- og lederkvalifikationer. Be-
myndigelsen er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse nr. 2499 af
13. december 2021 om erhvervsuddannelser.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter endelig efter
lovens § 4, stk. 4, regler om formen for og indholdet i
de uddannelsesordninger, som de faglige udvalg fastsætter,
og om de faglige udvalgs høring af skoler om udkast til ud-
dannelsesordninger. Reglerne fastsættes efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Efter lovens § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt., varer en erhvervs-
uddannelse i almindelighed ikke over 4 år og 6 måne-
der. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers
varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed og kan
endvidere indeholde et grundforløb plus (GF+) af 10 skole-
ugers varighed forud for påbegyndelse af grundforløbets 2.
del. Der er efter § 12, stk. 2, og efter de faglige udvalgs
2
bestemmelse, jf. § 38, stk. 1, fastsat regler om varigheden af
grundforløbets 2. del.
Efter § 66 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser skal
skoleoplæring tilbydes egnede lærepladssøgende elever, som
umiddelbart efter at have afsluttet et adgangsgivende grund-
forløb, jf. § 5 c, stk. 1, 1. pkt., ikke har eller har haft
en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. Tilbuddet skal gives i
umiddelbar forbindelse med elevens afslutning af grundfor-
løbet, og elever, som tager imod tilbuddet, skal påbegynde
undervisning i skoleoplæring 1 måned efter grundforløbets
afslutning, medmindre eleven forinden har indgået en ud-
dannelsesaftale. Det fremgår dog, at i trindelte uddannelser,
jf. § 15, stk. 2, skal skoleoplæring tillige tilbydes elever og
lærlinge, der har gennemført et kompetencegivende trin af
en uddannelse med uddannelsesaftale.
Efter § 66 d, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser kan sko-
len give supplerende skoleoplæring til elever og lærlinge,
som har uddannelsesaftale for hele uddannelsen med en
oplæringsvirksomhed, der er godkendt efter § 46, når god-
kendelsen er betinget af, at eleven eller lærlingen modtager
supplerende skoleoplæring, og eleven eller lærlingen i øvrigt
opfylder betingelserne i § 66 a.
Efter § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser fastsætter
børne- og undervisningsministeren nærmere regler om ele-
vernes og lærlingenes egnethed m.v. Reglerne kan bl.a. ud
over krav til elevernes og lærlingenes egnethed til uddannel-
sen indeholde krav til elevernes og lærlingenes faglige og
geografiske mobilitet og til deres aktivitet som lærepladssø-
gende.
Det har siden 2017 som forsøgsordning været muligt for
elitesportsudøvere at gennemføre erhvervsuddannelsen på
særligt fleksible vilkår, den såkaldte Team Danmark-ord-
ning. Forsøget blev til i samarbejde med Team Danmark og
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG).
Baggrunden for forsøget var at give elitesportsudøvende ele-
ver på erhvervsuddannelserne samme fleksible vilkår som
på det gymnasiale område, hvor der findes en tilsvarende
permanent ordning og dermed gøre det mere attraktivt at
gennemføre en erhvervsuddannelse for målgruppen.
Forsøgsordningen fremgår af bekendtgørelse nr. 1772 af
21. december 2016 om forsøg for elitesportsudøvere på
erhvervsuddannelser med senere ændringer. Bekendtgørel-
sen er udstedt med hjemmel i § 4, stk. 1, og § 68 i lov
om erhvervsuddannelser og efter indstilling fra Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Efter § 4,
stk. 1, fastsætter børne- og undervisningsministeren regler
om uddannelserne i almindelighed. Efter § 68, 1. pkt., kan
børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde gøre
undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannel-
sesforsøg.
Det bemærkes, at i nedenstående gengivelser af bekendt-
gørelsens bestemmelser fremgår den tidligere gældende ter-
minologi på erhvervsuddannelsesområde, der var gælden-
de ved bekendtgørelsens udstedelse. Terminologien på er-
hvervsuddannelsesområdet er fra den 1. januar 2022 ved
§ 1 i lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af
lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af
trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) ænd-
ret således, at bl.a. praktikvirksomhed nu benævnes oplæ-
ringsvirksomhed, skolepraktik nu benævnes skoleoplæring,
og praktikpladssøgende nu benævnes lærepladssøgende.
Det følger af bekendtgørelsens § 1, at udbydere af erhvervs-
uddannelser tilrettelægger erhvervsuddannelse på særlige
vilkår for en elev eller lærling, der har en ”sportslig godken-
delse” fra Team Danmark som elitesportsudøver, og som
har en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed (nu be-
nævnt oplæringsvirksomhed), jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørel-
sen. Dette indebærer efter de gældende regler en forpligtel-
se for skolerne til at oprette særlige uddannelsesforløb for
elever og lærlinge, der opfylder kriterierne for deltagelse i
ordningen, og som ønsker at gøre brug af muligheden for at
gennemføre deres erhvervsuddannelse på de særlige vilkår.
Efter § 2 i bekendtgørelsen kan institutionen fravige reg-
lerne om uddannelsernes varighed, som er fastsat i § 12,
stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser samt regler
herom fastsat i medfør af § 12, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov
om erhvervsuddannelser således, at institutionen udstrækker
varigheden af grundforløbet og hovedforløbet på elevens
erhvervsuddannelse efter behov, dog uden dermed at fravige
det normerede timetal.
Institutionen kan udstrække grundforløbets 1. og 2. del med
hver op til 10 uger til i alt 30 uger pr. del svarende til
en procentdel for begge forløb på 50 pct. Det samlede time-
tal kan dog maksimalt svare til den fastsatte normering af
undervisning på 20 uger pr. grundforløbsdel. Institutionen
kan herudover udstrække hovedforløbets skoleundervisning
med op til 50 pct. i forhold til uddannelsens fastsatte varig-
hed. Det samlede timetal kan dog maksimalt svare til den
fastsatte normering af skoleundervisning på uddannelsens
hovedforløb.
Det følger af bekendtgørelsens § 4, at eleven eller lærlingen
efter eget ønske, eller hvis eleven eller lærlingen mister
sin sportslige godkendelse, kan overgå til uddannelsen på
almindelige vilkår.
Institutionen kan endvidere efter bekendtgørelsens § 5 fravi-
ge reglerne i § 66 a, stk. 1, og § 66 d, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser således, at institutionen kan tilbyde en
elev, der har indgået en uddannelsesaftale for hele uddannel-
sen, men som på grund af sin sportsudøvelse i perioder ikke
vil være i stand til at varetage sin praktikuddannelse (nu be-
nævnt oplæring), midlertidig optagelse til skolepraktik (nu
benævnt skoleoplæring) på et hvilket som helst tidspunkt i
uddannelsens hovedforløb.
Institutionen kan endvidere for en elev eller lærling, der
deltager i skoleoplæring på dette grundlag, fravige reglerne
3
i § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser i forhold til
kravene om faglig og geografisk mobilitet samt læreplads-
søgning, idet det er en forudsætning for deltagelse i Team
Danmark-ordningen, at eleven eller lærlingen har en uddan-
nelsesaftale.
Elevernes og lærlingenes udvidede ret til skoleoplærings-
ydelse beror på aktiv deltagelse i skoleoplæring. Anvendel-
sen af skoleoplæring i Team Danmark-elevernes og -lærlin-
genes uddannelsesforløb forudsætter en stor fleksibilitet og
et tæt dynamisk samarbejde i ansættelsesforholdet mellem
eleven eller lærlingen og virksomheden samt i parternes
samarbejde med skolen.
Forsøgsordningen udløber den 30. juni 2023. Elever og lær-
linge kan dog færdiggøre deres erhvervsuddannelse efter
reglerne i bekendtgørelsen efter udløbet af forsøgsperioden.
Endelig bemærkes, at der også for elever og lærlinge omfat-
tet af forsøget er mulighed for lønrefusion til arbejdsgiveren,
hvilket følger af § 4 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag. Det bemærkes dog i den forbindelse, at lønrefusion
ydes med en sats for hvert uddannelsesår, beregnet fra ud-
dannelsens afslutning og med udgangspunkt i den normale
uddannelsestid, og at der ved beregningen tages højde for,
om der er tale om et afkortet uddannelsesforløb, f.eks. på
grund af merit, jf. § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1434 af
27. november 2017 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Baggrunden for igangsættelse af forsøgsordningen i 2017
var at give eliteidrætsudøvende elever på erhvervsuddannel-
serne samme vilkår som på det gymnasiale område. Ordnin-
gen har således givet eleverne mulighed for en udstrækning
af den normerede uddannelsestid med op til 50 pct. og sær-
lige muligheder for supplerende skoleoplæring, så atleterne
har mulighed for at dyrke deres idræt sideløbende med ud-
dannelsen.
En evaluering af forsøget gennemført af Idrættens Analy-
seinstitut i maj 2020 viser, at alle interessenter i evaluerin-
gen bakker op om ordningen, og at et flertal af atleterne
(knap 70 pct. af alle og 80 pct. af dem, der har forlænget
uddannelsen) er tilfredse eller overvejende tilfredse med
forløbet. Evalueringen peger også på et lavt kendskab til
ordningen. Der ses en klar overrepræsentation af atleter, som
vælger den gymnasiale vej. Kun 5 pct. af atleterne valgte i
2019 erhvervsuddannelsesvejen.
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at
ordningen har sin berettigelse trods det begrænsede om-
fang, da ordningen giver eliteidrætsudøvere et alternativ
til gymnasievejen, hvor der allerede findes en permanent
ordning. Det kan efter ministeriets vurdering heller ikke
udelukkes, at en permanent ordning generelt vil have en
større tyngde og dermed give involverede interessenter stør-
re incitament til at anvende ordningen som led i langsigtet
planlægning for atleterne.
Det foreslås på den baggrund, at der i lov om erhvervsud-
dannelser indsættes en bestemmelse om, at skoler skal til-
rettelægge erhvervsuddannelsesforløb på særlige vilkår for
eliteidrætsudøvere, som har indgået en uddannelsesaftale,
og som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til er-
hvervsuddannelserne, opfylder de til enhver tid idrætslige
kriterier opstillet af Team Danmark (”Sportslig godkendel-
se”). Det følger endvidere af forslaget, at der ved tilrettelæg-
gelsen vil være mulighed for at udstrække varigheden af
såvel grundforløbet som hovedforløbet med op til 50 pct.,
og at eleven eller lærlingen har udvidet adgang til skoleop-
læring.
Elevernes og lærlingenes udvidede ret til skoleoplæring og
dermed skoleoplæringsydelse vil bero på aktiv deltagelse i
skoleoplæring. Anvendelsen af skoleoplæring i Team Dan-
mark-elevernes og -lærlingenes uddannelsesforløb forudsæt-
ter desuden en stor fleksibilitet og et tæt dynamisk samar-
bejde i ansættelsesforholdet mellem eleven eller lærlingen
og virksomheden samt i parternes samarbejde med skolen.
Det vil herefter på samme måde som i forsøgsordningen
blive en pligt for skoler at tilrettelægge erhvervsuddannel-
sesforløb på særlige vilkår for eliteidrætsudøvere.
Der vil endvidere blive indsat i lov om erhvervsuddannelser,
at skolen kan oprette selvstændige hold for disse elever og
lærlinge med udstrakte uddannelsesforløb. Det vil være en
forudsætning for oprettelse af særlige sådanne hold, at sko-
len vurderer at have det fornødne elev- og lærlingegrundlag
herfor. Muligheden for oprettelse af selvstændige hold vil
omfatte både grund- og hovedforløbet.
Elever og lærlinge på udstrakte forløb vil ikke være forplig-
tet til at gå på et særligt hold, hvis dette oprettes på instituti-
onen. Der vil heller ikke være en ret for elever og lærlinge
til at komme på et særligt hold. Oprettelse af selvstændige
hold vil endvidere skulle ske inden for de til enhver tid gæl-
dende regler om uddannelserne, herunder om holddannelse
og taxameter.
Det foreslås endvidere, at børne- og undervisningsministe-
ren får bemyndigelse til efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser at fastsætte
nærmere regler om særligt tilrettelagte forløb for elitesports-
udøvere og om oprettelse af særlige hold. I regler, der fast-
sættes for så vidt angår elitesportsudøvere, kan § 12, stk. 1,
1. og 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser om længden af
uddannelsesforløbet fraviges, således at uddannelsesforløbet
kan udstrækkes med op til 50 procent på grund- og hoved-
forløbet. Der vil endvidere kunne ske fravigelse af § 66 a,
stk. 1, § 66 c stk. 1, og § 66 d, stk. 3, om betingelserne for
skoleoplæring.
Det er hensigten, at reglerne, der fastsættes, vil være en
uændret videreførelse af den gældende ordning fastsat i
bekendtgørelse nr. 1772 af 21. december 2016 om forsøg
4
for elitesportsudøvere på erhvervsuddannelser med senere
ændringer. Der henvises til beskrivelsen heraf i afsnit 2.1.1.
Der foreslås endelig en ordensmæssig tilføjelse af et nyt nr.
7 i lovens § 35, stk. 1, som dermed i lighed med lovens øv-
rige systematik også opregner Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelsers indstillingsret med hensyn til
regler fastsat i medfør af den foreslåede nye bemyndigelse
vedrørende særligt tilrettelagte erhvervsuddannelsesforløb
og oprettelse af selvstændige hold for elever og lærlinge på
sådanne forløb.
Det forventes, at der i regler om tidsmæssigt omfang af
undervisningen og relevante undervisningselementer fastsat
i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 4, stk. 1,
vil blive fastsat regler om fravigelser for elever og lærlinge,
som gennemfører undervisningen på særlige vilkår for elite-
sportsudøvere.
Der vil endvidere blive fastsat regler om adgang til at klage
over skolens forvaltningsretlige afgørelser om afslag på an-
modning om deltagelse i særligt tilrettelagte forløb, jf. § 17,
stk. 1, i loven. Klageadgangen vil omfatte de retlige rammer
for erhvervsskolens skøn, og ikke indebære en efterprøvelse
af selve skønnet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, samt bemærk-
ningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Særlige vilkår for elitesportsudøvere skønnes at medføre
årlige udgifter på 0,9 mio. kr. i 2023 og 1,9 mio. kr. årligt
fra 2024. Heraf udgør de statslige merudgifter 0,2 mio. kr. i
2023 og 0,5 mio. kr. fra 2024 og frem til øgede SU-udgifter
og 0,1 mio. kr. årligt i 2023 og frem til taxameterudgifter til
skoleoplæring. Særlige hold for sådanne elever og lærlinge
vurderes ikke at medføre merudgifter.
De statslige merudgifter finansieres via de udisponerede
kvalitetsudviklingsmidler fra finanslovskonto § 20.38.11.40.
De resterende 0,6 mio. kr. i 2023 og 1,3 mio. kr. årligt fra
2024 og frem vedrører skoleoplæringsydelse, der finansieres
inden for principperne af det fleksible AUB-bidrag.
Lovforslaget forventes ikke at medføre implementerings-
konsekvenser for det offentlige.
Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for digitali-
seringsklar lovgivning. Det er særligt princip nr. 1 (enkle og
klare regler) og princip nr. 4 (sammenhæng på tværs), der
er relevante, da de foreslåede regler tydeliggør kravene for
at komme på udstrakte forløb og kravene til skolerne i den
forbindelse. Endvidere sikrer reglerne en ensartet regulering
i forhold til det gymnasiale område.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Permanentgørelse af Team Danmark-ordningen forventes at
medføre øgede udgifter til skoleoplæringsydelse på 0,6 mio.
kr. i 2023 og 1,3 mio. kr. årligt fra 2024 og frem i form
af merudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB),
der finansieres inden for principperne af det fleksible AUB-
bidrag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. juni 2022
til den 10. august 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Blik-
og Rørarbejderforbundet, Centralorganisationernes Fælles-
udvalg, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiske-
riforening Producent Organisation, Danmarks Statistik,
Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk El-forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ung-
doms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier –
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Le-
derne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Dan-
ske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner,
Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler – bestyrelserne,
Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Inte-
grationsråd, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU
Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA Fag
og Arbejde, Foreningen af tekniske og administrative tje-
nestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlings-
fællesskabet, FSR – danske revisorer, Fødevareforbundet
NNF, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal,
HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUng-
dom, Landbrug & Fødevarer, Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever, Ledere af Ungdoms- og Voksenuddan-
nelser i DJØF, Lederne, LOF, Open Denmark, Red Barnet,
Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrette-
de Uddannelser (REU), Rådet for Voksen- og Efteruddan-
nelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen af Unge med Handi-
cap, SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq Arbejdsgi-
verne, Uddannelsesforbundet og Uddannelseslederne.
5
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Merudgifter til SU for staten på 0,2 mio. kr.
i 2023 og 0,5 mio. kr. årligt fra 2024 og
frem og 0,1 mio. kr. årligt i 2023 og frem til
taxameterudgifter til skoleoplæring.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Merudgifter i regi af Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag på 0,6 mio. kr. i 2023 og 1,3
mio. kr. årligt fra 2024.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser fastsætter
børne- og undervisningsministeren regler om uddannelser-
ne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser,
hvis dette følger af lovens § 35, hvoraf rådets opgaver efter
lov om erhvervsuddannelser fremgår. Der er således i hen-
hold til § 4, stk. 1, udstedt bekendtgørelser, der er fælles
for alle erhvervsuddannelser, herunder bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser.
Efter lovens § 4, stk. 2, fastsætter børne- og undervisnings-
ministeren endvidere regler for de enkelte uddannelser. Hvis
det følger af lovens § 38, fastsættes reglerne efter de faglige
udvalgs bestemmelse.
Børne- og undervisningsministeren kan efter lovens § 4, stk.
3, fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol, herun-
der om minimumstimetal for lærerstyret undervisning på
grundforløbet og om lærer- og lederkvalifikationer. Bemyn-
digelsen er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om erhvervsud-
dannelser.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter endelig efter
lovens § 4, stk. 4, regler om formen for og indholdet i
de uddannelsesordninger, som de faglige udvalg fastsætter,
og om de faglige udvalgs høring af skoler om udkast til ud-
6
dannelsesordninger. Reglerne fastsættes efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Børne- og undervisningsministen har i bekendtgørelse nr.
1772 af 21. december 2016 om forsøg for elitesportsudøvere
på erhvervsuddannelser med senere ændringer fastsat regler
om særlige uddannelsesforløb for elitesportsudøvere. Det
følger af reglerne fastsat i bekendtgørelsen, at elevens ud-
dannelsestid i hhv. grundforløbet og hovedforløbet kan ud-
strækkes med op til 50 pct. og giver mulighed for skoleop-
læring i perioder med særlig meget sportsudøvelse. Forsøgs-
ordningen udløber den 30. juni 2023.
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 4, stk. 1, og §
68 i lov om erhvervsuddannelser og efter indstilling fra Rå-
det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Ef-
ter § 68 kan børne- og undervisningsministeren i særlige
tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at frem-
me uddannelsesforsøg. Ved forsøgsbekendtgørelsen er der
bl.a. fastsat regler, der fraviger § 12 i lov om erhvervsuddan-
nelser om varigheden af uddannelserne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.
for nærmere gennemgang af bekendtgørelsens indhold.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 17 i lov om erhvervs-
uddannelser om tilrettelæggelse af erhvervsuddannelsesfor-
løb på særlige vilkår for elitesportsudøvere.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at skolen skal tilrettelægge
erhvervsuddannelsesforløb på særlige vilkår for eliteidræt-
sudøvere, som har indgået en uddannelsesaftale, og som ud
over de sædvanlige optagelsesbetingelser til erhvervsuddan-
nelserne, opfylder idrætslige kriterier opstillet af Institutio-
nen til Fremme af Dansk Eliteidræt (Team Danmark).
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ved tilrettelæggelsen kan
varigheden af såvel grundforløbet som hovedforløbet på ud-
dannelsen, som følger af § 12, udstrækkes med op til 50
pct., og eleven eller lærlingen har udvidet adgang til skole-
oplæring.
For den foreslåede ordning vil gælde, at uddannelsen vil
kunne foregå over en længere periode, end hvad der frem-
går af § 12, stk. 1, om varigheden af grundforløbet, og i
regler fastsat efter § 12, stk. 2, om varigheden af de enkelte
erhvervsuddannelser.
Perioden med SU vil hermed blive udvidet, mens det samle-
de timeantal vil være uændret.
Med udvidet adgang til skoleoplæring menes der, at eleven
eller lærlingen, selvom vedkommende skal have indgået en
uddannelsesaftale for hele uddannelsen, i perioder med sær-
lige meget sportsudøvelse, vil få adgang til skoleoplæring
uden at skulle opfylde de sædvanlige kriterier herfor. Ele-
vernes og lærlingenes udvidede ret til skoleoplæring og
dermed skoleoplæringsydelse vil bero på aktiv deltagelse
i skoleoplæring. Anvendelsen af skoleoplæring i Team Dan-
mark-elevernes og -lærlingenes uddannelsesforløb vil desu-
den forudsætte desuden en stor fleksibilitet og et tæt dyna-
misk samarbejde i ansættelsesforholdet mellem eleven eller
lærlingen og virksomheden samt i parternes samarbejde med
skolen.
Forslaget vil indebære, at den eksisterende ordning fastsat
i bekendtgørelse om forsøg for elitesportsudøvere på er-
hvervsuddannelser med senere ændringer vil blive videreført
i lov om erhvervsuddannelser som en permanent ordning.
Skolen, dvs. institutionens leder, vil få pligt til at tilbyde
særlige tilrettelagte forløb, hvis den pågældende elitesports-
udøver ønsker dette. Ansøgerne vil skulle opfylde de sæd-
vanlige optagelseskriterier fastsat i lov om erhvervsuddan-
nelser §§ 5-5 d for at blive optaget på en erhvervsuddan-
nelse, og eleven eller lærlingen skal have indgået en uddan-
nelsesaftale for hele uddannelsen. Herudover vil ansøgeren
skulle opfylde særlige idrætslige kriterier opstillet af Team
Danmark.
De nærmere regler for de særlige vilkår foreslås fastsat af
børne- og undervisningsministeren, jf. nærmere herom ne-
denfor om forslaget til stk. 3.
Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse
om, at skolen kan oprette selvstændige hold for elever og
lærlinge omfattet af stk. 1.
Bestemmelsen vil omfatte særlige hold for elever og lærlin-
ge, som er eliteidrætsudøvere. Det vil være en forudsætning
for oprettelse af særlige hold, at skolen vurderer at have det
fornødne elev- eller lærlingegrundlag herfor.
Elever og lærlinge på udstrakte forløb vil ikke være forplig-
tet til at gå på et særligt hold, hvis dette oprettes på i sko-
len. Eleverne og lærlingene vil heller ikke have ret til at
komme på et særligt hold. Det vil endvidere skulle ske inden
for de til enhver tid gældende regler om uddannelserne,
herunder om holddannelse og tilskud. Udgangspunktet for
holddannelsen vil dog skulle være, at de pågældende elever
og lærlinge er på et udstrakt forløb.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at børne- og undervisningsmi-
nisteren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser fastsætter nærmere regler om
særligt tilrettelagte forløb efter stk. 1 og holdoprettelse efter
stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at i regler, der fastsættes efter
stk. 1, kan § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 66 a, stk. 1, § 66 c,
stk. 1, og § 66 d, stk. 3, fraviges.
Det følger af lovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at en erhvervsud-
dannelse i almindelighed ikke varer over 4 år og 6 måne-
der. Det følger af bestemmelsens 3. pkt., at grundforløbet
er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers varighed og en 2.
del af indtil 20 ugers varighed og kan endvidere indeholde
et grundforløb plus (GF+) af 10 skoleugers varighed forud
for påbegyndelse af grundforløbets 2. del. Bemyndigelsen
vil dermed indebære, at der vil kunne fastsættes regler
7
om udstrækning af uddannelsesforløbet, herunder grundfor-
løbet. Der vil med udmøntningen af bemyndigelsen dog
ikke kunne fastsættes regler, der går videre end forslaget til
§ 17, stk. 1, 2. pkt., om rækkevidden af de udstrakte forløb.
Det foreslåede 2. pkt. vil indebære, at børne- og undervis-
ningsministeren i regler, som efter indstilling fra Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsættes
om særlige forløb for elever eller lærlinge, som er elite-
sportsudøvere, som der foreslås indsat bestemmelser om i
stk. 1, tillige vil kunne indgå regler, der indebærer en fravi-
gelse af lovens § 66 a, stk. 1, om adgang til skoleoplæring,
lovens § 66 c, stk. 1, om kravene til eleven eller lærlingen
om faglig og geografisk mobilitet samt lærepladssøgning, og
lovens § 66 d, stk. 3, om supplerende skoleoplæring.
Det forventes, at den nævnte bemyndigelse bl.a. vil blive
udmøntet således, at der vil blive fastsat regler om, at sko-
len vil kunne tilbyde en elev eller lærling, der har indgået
uddannelsesaftale for hele uddannelsen, optagelse til skole-
oplæring på et hvilket som helst tidspunkt i uddannelsens
hovedforløb. Eleven eller lærlingen vil hermed i perioder
med særlig meget sportsudøvelse få en udvidet adgang til
skoleoplæring.
De regler, der i øvrigt forventes fastsat, vil i det hele svare til
de regler, der allerede fremgår af bekendtgørelse om forsøg
for elitesportsudøvere på erhvervsuddannelser.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler vil endvidere omfatte
nærmere regler for holdoprettelsen. Bemyndigelsen forven-
tes at blive udmøntet i regler om rammer og proces for
holddannelsen.
Endvidere forventes det, at der i regler om tidsmæssigt om-
fang af undervisningen og relevante undervisningselementer
fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens §
4, stk. 1, vil blive fastsat regler om fravigelser for elever og
lærlinge, som gennemfører undervisningen på særlige vilkår,
jf. forslaget til § 17, stk. 1.
Modtager en elev eller lærling afslag på anmodning om at
komme på et særligt tilrettelagt forløb efter § 17, stk. 1,
vil dette udgøre et afslag i forvaltningslovens forstand. Mi-
nisteren vil derfor i forbindelse med udmøntningen af den
foreslåede § 17, stk. 3, i medfør af §§ 69 og 69 b i lov om
erhvervsuddannelser, fastsætte regler om klageadgang, som
vil omfatte de retlige rammer for skolernes skønsudøvelse
og ikke selve skønnet.
Reglerne vil i medfør af forslaget skulle fastsættes efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser. Dette svarer til, hvad der i øvrigt følger af §
35, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, hvor rådet afgiver
indstilling til børne- og undervisningsministeren om bl.a.
reglerne for erhvervsuddannelserne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers
opgaver er fastsat i § 35 i lov om erhvervsuddannelser. Efter
lovens § 35, stk. 1, rådgiver Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser på overordnet niveau børne-
og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervs-
rettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens
område. Rådet afgiver i den forbindelse bl.a. indstilling til
børne- og undervisningsministeren om reglerne på erhvervs-
uddannelsesområdet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 8 i lovens § 35,
stk. 1, hvorefter rådet endvidere vil få til opgave at afgive
indstilling til børne- og undervisningsministeren om regler
om særligt tilrettelagte erhvervsuddannelsesforløb og opret-
telse af selvstændige hold for elever og lærlinge på sådanne
forløb, jf. det foreslåede § 17, stk. 3.
Forslaget er en ordensbestemmelse, som alene vil fastslå, at
rådets opgaver vil blive udvidet i forbindelse med forslaget
om rådets indstilling om regler om særligt tilrettelagte er-
hvervsuddannelsesforløb og oprettelse af selvstændige hold
for elever og lærlinge på sådanne forløb, jf. det foreslåede §
17, stk. 3, som foreslås indsat med lovforslagets § 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 1, og be-
mærkningerne hertil.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023, hvilket
er sammenfaldende med tidspunktet, hvor forsøgsordningen
udløber.
Det følger således af § 6, stk. 1, bekendtgørelse nr. 1772
af 21. december 2016 om forsøg for elitesportsudøvere på
erhvervsuddannelser med senere ændringer, at bekendtgørel-
sen automatisk ophæves den 30. juni 2023.
Elever og lærlinge, der har påbegyndt en erhvervsuddannel-
ser efter reglerne i bekendtgørelsen, kan dog færdiggøre de-
res uddannelse efter reglerne i bekendtgørelsen efter udløbet
af forsøgsperioden, jf. § 6, stk. 3.
Lov om erhvervsuddannelser gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. § 72 i lov om erhvervsuddannelser, og loven
kan ikke administrativt sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land, da den ikke indeholder en anordningshjemmel. Derfor
vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne
og Grønland.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 956 af 21. september 2021, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 16 indsættes:
»§ 17. Skolen skal tilrettelægge erhvervsuddannel-
sesforløb på særlige vilkår for eliteidrætsudøvere,
som har indgået en uddannelsesaftale, og som
ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til er-
hvervsuddannelserne opfylder idrætslige kriterier
opstillet af Institutionen til Fremme af Dansk Eli-
teidræt (Team Danmark). Ved tilrettelæggelsen kan
varigheden af såvel grundforløbet som hovedforlø-
bet på uddannelsen, som følger af § 12, udstrækkes
med op til 50 pct., og eleven eller lærlingen har
udvidet adgang til skoleoplæring.
Stk. 2. Skolen kan oprette selvstændige hold for
elever og lærlinge omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsæt-
ter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggen-
de Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler
om særligt tilrettelagte forløb efter stk. 1 og hold-
oprettelse efter stk. 2. I regler, der fastsættes efter
stk. 1, kan § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt. 66 a, stk. 1, §
66 c stk. 1, og § 66 d, stk. 3, fraviges.«
§ 35. Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser rådgiver på
overordnet niveau børne- og undervis-
ningsministeren om de grundlæggende
erhvervsrettede uddannelser på børne-
og undervisningsministerens område. På
erhvervsuddannelsesområdet afgiver rå-
det indstilling til børne- og undervis-
ningsministeren om:
2. I § 35, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt
nummer:
»8) Regler om særligt tilrettelagte erhvervsud-
dannelsesforløb og oprettelse af selvstændige
hold for elever og lærlinge på sådanne for-
løb, jf. § 17, stk. 3.«
Nr. 8-26 bliver herefter nr. 9-27.
1)-6) ---
7) Afgørelser om specialer, hvis det føl-
ger af § 21, stk. 3.
8)-26) ---
Stk. 2-6. ---
9