Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 1
Skatteministeriet
Pr. mail til:
lovgivningogoekonomi@skm.dk;
ac@skm.dk; jpa@skm.dk og lob@skm.dk
Vedr. j.nr. 2022-2646
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 17. august 2022
SAGSNR.: 2022 - 2314
ID NR.: 840446
Høring - lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale
Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister.
Ved mail af 1. juli 2022 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte forslag.
Lovforslaget giver Advokatrådet anledning til følgende generelle bemærkninger:
Det foreslås, at Skatteministeriet i tilknytning til lovforslaget redegør for
borgernes nuværende muligheder for at få oplyst skatteyderens aktuelle gæld,
som er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen, og hvor denne gæld hidrører fra.
Advokatrådet opfordrer samtidig Skatteministeriet til at overveje, om borgernes
ret til indsigt kan styrkes. Det er Advokatrådets opfattelse, at det er rimeligt, at
borgeren mindst en gang årligt uopfordret modtager besked om dennes aktuelle
gæld, som er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen med en forståelig forklaring
på, hvorledes gælden er opgjort.
For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i inddrivelseslovens § 15a ("ret og
pligt-ordningen") fremgår det, at det er borgeren selv, som skal ansøge om
eftergivelse efter denne bestemmelse, der foreslås blankettvang og der foreslås
hjemmel til, at anmodningen kan afvises alene med henvisning til, at blanketten
ikke indeholder de fornødne oplysninger og den foreskrevne dokumentation, jf.
den foreslåede § 15a, stk. 7. Det fremgår samtidig, at ordningen er søgt tilrettelagt,
så den er systemunderstøttet, og Advokatrådet forstår dette således, at en række
af de nødvendige oplysninger kan kontrolleres af Gældsstyrelsen og altså allerede
Offentligt
L 16 - Bilag 1
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 2
er tilgængelige for Gældsstyrelsen. Da blanketten af gode grunde ikke er
tilgængelig endnu, kan Advokatrådet ikke konstatere, hvilke oplysninger, som
borgeren skal anføre i blanketten, men de forhold, som efter den foreslåede § 15a,
er afgørende for at bevilge eftergivelse efter bestemmelsen er langt fra
ukomplicerede.
Advokatrådet frygter derfor, at blankettvangen kombineret med et krav om, at
manglende oplysninger fører til afvisning af ansøgningen, vil føre til, at mange,
som kunne være berettigede til eftergivelse, ikke vil udfylde blanketten korrekt
eller på forhånd vil opgive at ansøge. Mange af de potentielle ansøgere vil være
ressourcesvage borgere uden mulighed for at betale for rådgivning. Dette risikerer
at blive en hindring for at opnå formålet med den foreslåede § 15a.
Advokatrådet foreslår derfor, at Skatteministeriet overvejer en ordning, hvor
ansøgningen kan iværksættes ved en simplere henvendelse fra borgeren, og at det
sikres, at Gældsstyrelsen kun anmoder borgeren om oplysninger, som
Gældsstyrelsen ikke selv har mulighed for at skaffe, og at Gældsstyrelsen pålægges
en udvidet vejlednings- og oplysningspligt, som giver Gældsstyrelsen mulighed
for med borgerens samtykke at bistå med at fremskaffe de fornødne oplysninger
fra andre myndigheder eller private, i det omfang det er fornødent.
Tilsvarende gælder i forhold til den foreslåede § 13, stk. 7 til
gældsinddrivelsesloven for så vidt angår den eksisterende eftergivelsesordning.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
J.nr. 22-29753
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Skatteministeriet
Departementet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Høring - lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den
Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
7. juli 2022
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Til: Jesper Palmann (jpa@skm.dk)
Fra: da@da.dk (da@da.dk)
Titel: SV: Høring - lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister
Sendt: 04-07-2022 12:01
Kære Jesper Palmann
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hjørdis de Stricker
Chefsekretær
Fra: Jesper Palmann <jpa@skm.dk>
Sendt: 1. juli 2022 13:24
Til: hoering@3f.dk; samfund@advokatsamfundet.dk; ast@ast.dk; ae@ae.dk; pote@atp.dk; Retssikkerhed
<Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk>; info@bryggeriforeningen.dk; info@businessdanmark.dk; brd@brd.dk;
info@cepos.dk; cevea@cevea.dk; daf@shareholders.dk; Dansk Arbejdsgiverforening <DA@da.dk>; de@de.dk;
de@danskenergi.dk; hoeringssager@danskerhverv.dk; mail@danskfjernvarme.dk; dts@dts.dk;
mail@danskeadvokater.dk; info@danskevv.dk; danva@danva.dk; dt@datatilsynet.dk;
MikaelSjoberg@OestreLandsret.dk; dommerforeningen@gmail.com; hoering@di.dk; dibyggeri@di.dk;
post@domstolsstyrelsen.dk; info@ejd.dk; ejl@ejl.dk; letbyrder@erst.dk; fdm@fdm.dk; fh@fho.dk;
mail@finansdanmark.dk; post@finansforbundet.dk; Finanstilsynet@ftnet.dk; Foreningen af Danske Skatteankenævn
(FDS) <FDS@sanst.dk>; fdr@fdr.dk; fp@forsikringogpension.dk; fsr@fsr.dk; hofor@hofor.dk; hoering@horesta.dk;
isobro@isobro.dk; itb@itb.dk; info@justitia-int.org; kmda@fida.dk; kl@kl.dk; kontakt@kraka.org; ka@ka.dk;
row@krifa.dk; skat@lf.dk; Skatteankestyrelsen <sanst@sanst.dk>; ms@ms.dk; nationalbanken@nationalbanken.dk;
policy@oxfamibis.dk; post@udsatte.dk; skat@seges.dk; smv@smvdanmark.dk; Jesper Kiholm Andersen
<Jesper.Kiholm@SKTST.DK>; aeldresagen@aeldresagen.dk
Emne: Høring - lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister
Til høringsparterne
Skatteministeriet gennemfører hermed høring over lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om
Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det
offentlige).
Der vedlægges:
· Udkast til lovforslag
· Resumé
· Høringsbrev
· Høringsliste
Høringsfristen er torsdag den 18. august 2022.
Med venlig hilsen
Jesper Palmann
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Til: Lovgivning og økonomi (lovgivningogoekonomi@skm.dk)
Cc: Allan Caspersen (AC@skm.dk), Jesper Palmann (jpa@skm.dk), Lars Ole Bjørn (LOB@skm.dk)
Fra: Lene Nielsen (LNI@DI.DK)
Titel: RE: Høring - lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister
Sendt: 03-08-2022 16:21
Til Skatteministeriet
Skatteministeriet har 1. juli 2022 (j.nr. 2022-2646) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et lovudkast om
styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige.
I den anledning bemærkes, at lovudkastet ikke giver DI anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Chefkonsulent
(+45) 3377 3563
(+45) 2949 4402 (Mobil)
lni@di.dk
di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i DI’s Privatlivspolitik
From: Jesper Palmann <jpa@skm.dk>
Sent: 1. juli 2022 13:24
To: hoering@3f.dk; samfund@advokatsamfundet.dk; ast@ast.dk; ae@ae.dk; pote@atp.dk; Retssikkerhed
<Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk>; info@bryggeriforeningen.dk; info@businessdanmark.dk; brd@brd.dk;
info@cepos.dk; cevea@cevea.dk; daf@shareholders.dk; da@da.dk; de@de.dk; de@danskenergi.dk;
hoeringssager@danskerhverv.dk; mail@danskfjernvarme.dk; dts@dts.dk; mail@danskeadvokater.dk;
info@danskevv.dk; danva@danva.dk; dt@datatilsynet.dk; MikaelSjoberg@OestreLandsret.dk;
dommerforeningen@gmail.com; Høring <Hoering@DI.DK>; DI Byggeri <dibyggeri@DI.DK>;
post@domstolsstyrelsen.dk; info@ejd.dk; ejl@ejl.dk; letbyrder@erst.dk; fdm@fdm.dk; fh@fho.dk;
mail@finansdanmark.dk; post@finansforbundet.dk; Finanstilsynet@ftnet.dk; Foreningen af Danske Skatteankenævn
(FDS) <FDS@sanst.dk>; fdr@fdr.dk; fp@forsikringogpension.dk; fsr@fsr.dk; hofor@hofor.dk; hoering@horesta.dk;
isobro@isobro.dk; itb@itb.dk; info@justitia-int.org; kmda@fida.dk; kl@kl.dk; kontakt@kraka.org; ka@ka.dk;
row@krifa.dk; skat@lf.dk; Skatteankestyrelsen <sanst@sanst.dk>; ms@ms.dk; nationalbanken@nationalbanken.dk;
policy@oxfamibis.dk; post@udsatte.dk; skat@seges.dk; smv@smvdanmark.dk; Jesper Kiholm Andersen
<Jesper.Kiholm@SKTST.DK>; aeldresagen@aeldresagen.dk
Subject: Høring - lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister
Til høringsparterne
Skatteministeriet gennemfører hermed høring over lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om
Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det
Skatteministeriet
Sendt til: lovgivningogoekonomi@skm.dk
Sendt cc til: ac@skm.dk, jpa@skm.dk og lob@skm.dk
Skatteministeriets j.nr. 2022-2646
Dato 16. august 2022
Høring – Lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale
Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelses-
register (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe
danskernes gæld til det offentlige)
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater ser positivt på, at der arbejdes for, at flere skyldnere kan afdrage
deres gæld, og at der gives mulighed for effektiv opkrævning og inddrivelse af gæld.
Vi bemærker, at fordelingsreglerne under rekonstruktion og konkurs, der fremgår af
konkurslovens kapitel 10, sikrer en retfærdig og lige fordeling af fordringerne.
Fordelingsreglerne er ufravigelige, hvis ikke der er direkte lovhjemmel til andet.
Uanset dette er der allerede i dag en uligevægt mellem erhvervsdrivende
fordringshavere og offentlige fordringshavere, som stiller det offentlige bedre i
forhold til inddrivelse af gæld end andre.
En væsentlig forskel mellem private erhvervsdrivende og offentlige fordringshavere
er, at private erhvervsdrivende ikke har haft og ikke ser ud til at få adgang til
lønindeholdelse. Lønindeholdelse er således et afgørende brud på konkursordenen i
konkurslovens kapitel 10, da der gives forrang for offentlige fordringer også i forhold
til fremtidige aktiver (løn, der kommer). Disse fordele har erhvervsdrivende
fordringshavere ikke. De erhvervsdrivende fordringshavere er således henvist til via
inkasso at få dom for sit krav og efterfølgende søge fyldestgørelse via udlæg i
fogedretten - men altså stadig ikke i fremtidig indkomst hos skyldner eller
skyldnervirksomhed.
Med lovforslagets foreslåede model om lønindeholdelse bliver erhvervsdrivendes
fordringer skubbet yderligere bagud i forhold til de offentlige krav, hvilket kan skabe
øget ubalance.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2022-028682
2/2
Danske Advokater opfordrer til, at man ikke udvider det offentliges ret til
lønindeholdelse uden samtidig at sikre erhvervsdrivende fordringshavere deres krav
tilsvarende.
Det bekymrer Danske Advokater, hvis offentlige krav – med dette lovforslag – kommer
endnu længere frem i rækken, på et tidspunkt, hvor ventetiden for behandling af
inddrivelse i retten er rekordlang.
I kølvandet på COVID 19 - statsstøttebeløb har ”vægten” på fordringshaversiden i
mange konkursboer flyttet sig fra erhvervslivets fordringshavere til offentlige
fordringshavere. Det bevirker, at Gældsstyrelsen i stadig flere sager vil være styrende
og pege på sine egne rådgivere. Dette bliver yderligere styrket med dette lovforslag,
som skubber offentlige fordringer frem i køen i forhold til inddrivelsen. Udviklingen
er bekymrende, da den kan bidrage til yderligere at skævvride forholdet mellem
offentlige og erhvervsretlige fordringer.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid
gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
cho@danskeadvokater.dk
Skatteministeriet
Sendt til: lovgivningogoekonomi@skm.dk
Sendt cc til: ac@skm.dk, jpa@skm.dk og lob@skm.dk
Skatteministeriets j.nr. 2022-2646
Dato 18. august 2022
Supplerende høringssvar til – Lovforslag om ændring af lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og
lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det
Fælles Lønindeholdelses-register (Styrkelse af inddrivelsen med henblik
på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige)
Med henvisning til Skatteministeriets fremsendte udkast til forslag til lov om
ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister for styrkelse af inddrivelsen med henblik på at
nedbringe danskernes gæld til det offentlige, sender jeg hermed på vegne af Danske
Advokater et supplerende høringssvar til det høringssvar, som blev indsendt den 16.
august 2022.
Det supplerende høringssvar er udarbejdet i samarbejde med Danmarks
Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske Advokaters skattefagudvalg.
Danske Advokater har følgende supplerende bemærkninger til
lovforslaget
Rentestop
Formålet med udkastet til lovændringen er at nedbringe danskernes gæld til det
offentlige. Danske Advokater er bekendt med, at mange skyldnere gerne vil
nedbringe gælden til det offentlige, men der er ikke tilstrækkelig med midler til at
indbetale et beløb, der dækker mere end rentetilskrivningen, og i nogle tilfælde kan
indbetalingerne ikke dække rentetilskrivningen. Der opstår således situationer, hvor
gælden vokser sig større til trods for månedlige indbetalinger.
Når en skyldner står i en så håbløs økonomisk situation, bliver konsekvensen ofte, at
der slet ikke bliver indbetalt noget beløb.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2022-029863
2/2
Danske Advokater foreslår, som incitament til at skyldnere i højere omfang afdrager
på gæld, at der gives hjemmel til at stoppe rentetilskrivningen i de tilfælde, hvor der i
en periode ikke er økonomisk basis hos skyldneren for at indbetale et beløb, der
dækker mere end rentetilskrivningen, således at skyldneren kan få nedbragt sin gæld
ved indbetaling. Muligheden for at indsætte et rentestop for en periode, kan
endvidere være et alternativ til gældseftergivelse, når betingelserne for
gældseftergivelse ikke er opfyldt.
Renteloft
I henhold til lovforslaget er der lagt op til, at renten i forbindelse med gæld til det
offentlige ikke kan blive mindre end 0 kr.
Danske Advokater opfordrer endvidere til, at det ligeledes overvejes at blive indført
et renteloft. Der bør i den forbindelse henses til, at der ikke er skattemæssigt fradrag
for renteudgiften, hvorfor rentetillægget har en væsentlig økonomisk belastning.
Gældseftergivelse
Der er i lovforslaget lagt op til, at skyldnere kan opnå nedsættelse med et beløb
svarende til 50% af skyldnerens gæld på tidspunktet for anmodning, dog således at
det samlede eftergivelsesbeløb højst vil kunne udgøre 100.000 kroner.
Det er Danske Advokaters opfattelse, at en nedsættelse med højst 100.000 kroner
ikke vil forbedre en skyldners betalingsevne, når gælden er så høj, at der ikke er
udsigt til at betale den inden for en kortere årrække. En skyldner, der har offentlig
gæld på f.eks. 1 mio. kroner, vil efter lovforslaget kunne opnå nedsættelse til 900.000
kroner, hvilket for en lavindkomstskyldner, som er omfattet af målgruppen af den
foreslåede § 15a, fortsat vil forekomme lige så uoverskuelig at betale som den
oprindelige hovedstol.
Danske Advokater anbefaler, at der foretages en konkret vurdering i forhold til
skyldnerens økonomiske forhold, og at der ikke indsættes noget loft for størrelsen på
gældseftergivelsen.
Det bør tilstræbes, at der kommer til at gælde nogenlunde ensartede retningslinjer
for alle skyldnere både vedr. behandling af gæld til det offentlige og til private.
Danske Advokater opfordrer derfor til at inddrage den praksis, der har udviklet sig i
Skifteretterne vedrørende Gældssanering, således at den praksis kommer til at
afspejle sig i loven og/eller i kommentarerne hertil (bekendtgørelse/vejledning mv),
således at en borger kan forvente at kunne få omtrent den samme behandling af sin
gæld for Gældsstyrelsen, som hvis borgeren indledte en gældssanering ved
Skifteretten.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
Danske Advokater
cho@danskeadvokater.dk
Diana Mønniche
Medlem af bestyrelsen
Danske Skatteadvokater
J.nr. 2022-11-0868
Dok.nr.
Sagsbehandler
Charlotte Nørtoft
Poulsen
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk
Med kopi til ac@skm.dk, jpa@skm.dk og lob@skm.dk
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om
Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister
Ved e-mail 1. juli 2022 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsynets bemærkninger til
ovennævnte forslag.
Forslaget giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Datatilsynet forudsætter dog generelt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen1 og databe-
skyttelsesloven2 vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af personoplysninger
foranlediget af forslaget.
Med venlig hilsen
Charlotte Poulsen
1 Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46
EF.
2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
11. juli 2022
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Til: Lovgivning og økonomi (lovgivningogoekonomi@skm.dk), Christian Bach Worsøe (cbw@skm.dk), Jesper
Palmann (jpa@skm.dk)
Fra: 1 - ERST Høring (hoering@erst.dk)
Titel: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om et indkomstregister, opkrævningsloven og
skatteindberetningsloven (ERST Sagsnr: 2022 - 10715)
Sendt: 21-07-2022 09:28
Kære modtager i Skatteministeriet
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. lovforslag om ændring af lov om et indkomstregister,
opkrævningsloven og skatteindberetningsloven
Fasttracksvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om et indkomstregister, opkrævningsloven og
skatteindberetningsloven
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
Administrative konsekvenser
OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed
ikke yderligere kommentarer.
OBR bemærker, at Skatteministeriet jf. Lovkvalitetsvejledningen bør sende udkast til erhvervsrettet
regulering i høring hos OBR så vidt muligt seks uger før den offentlige høring. OBR skal dels vurdere de
administrative konsekvenser for erhvervslivet som bidrag til den samlede erhvervsøkonomiske
konsekvensvurdering, dels screene for ministeriets vurdering af efterlevelsen af principperne for agil
erhvervsrettet regulering.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Niels Martin Folmersen
Student
Tlf. direkte: 35 29 18 21
E-post: NieMfo@erst.dk
Med venlig hilsen
Annette Pia Andersen
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291653
E-mail: anpian@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag
for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
Til: lovgivningogoekonomi@skm.dk
Cc: ac@skm.dk, jpa@skm.dk, lob@skm.dk, Ministerbetjening@FTNET.DK (Ministerbetjening (FT))
Fra: Finanstilsynet - Ministerbetjening (ministerbetjening@ftnet.dk)
Titel: VS: MINISTERBETJENING: Høring - lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov
om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister
Sendt: 01-07-2022 14:43
Bilag: image001.png; image003.png; Udkast til lovforslag.pdf; Resumé.pdf; Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf;
smime.p7s;
Til rette vedkommende,
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til den fremsendte høring med henvisning til j.nr. 2022-2646
Med venlig hilsen
Camilla Mikkelsen
Fuldmægtig
Kontoret for EU-sager, Ledelses- og Ministerbetjening
______________________________________________​​​​​​____
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 61 93 07 26
mailto:cmik@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
_____________________________________________​​​​​​____
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl,
bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har
modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.
Fra: Jesper Palmann <jpa@skm.dk>
Sendt: 1. juli 2022 13:24
Til: hoering@3f.dk; samfund@advokatsamfundet.dk; ast@ast.dk; ae@ae.dk; pote@atp.dk; Retssikkerhed
<Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk>; info@bryggeriforeningen.dk; info@businessdanmark.dk; brd@brd.dk;
info@cepos.dk; cevea@cevea.dk; daf@shareholders.dk; da@da.dk; de@de.dk; de@danskenergi.dk;
hoeringssager@danskerhverv.dk; mail@danskfjernvarme.dk; dts@dts.dk; mail@danskeadvokater.dk;
info@danskevv.dk; danva@danva.dk; dt@datatilsynet.dk; MikaelSjoberg@OestreLandsret.dk;
dommerforeningen@gmail.com; hoering@di.dk; dibyggeri@di.dk; post@domstolsstyrelsen.dk; info@ejd.dk;
ejl@ejl.dk; letbyrder@erst.dk; fdm@fdm.dk; fh@fho.dk; mail@finansdanmark.dk; post@finansforbundet.dk;
Finanstilsynets officielle postkasse (FT) <FINANSTILSYNET@FTNET.DK>; Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS)
<FDS@sanst.dk>; fdr@fdr.dk; fp@forsikringogpension.dk; fsr@fsr.dk; hofor@hofor.dk; hoering@horesta.dk;
isobro@isobro.dk; itb@itb.dk; info@justitia-int.org; kmda@fida.dk; kl@kl.dk; kontakt@kraka.org; ka@ka.dk;
row@krifa.dk; skat@lf.dk; Skatteankestyrelsen <sanst@sanst.dk>; ms@ms.dk; nationalbanken@nationalbanken.dk;
policy@oxfamibis.dk; post@udsatte.dk; skat@seges.dk; smv@smvdanmark.dk; Jesper Kiholm Andersen
<Jesper.Kiholm@SKTST.DK>; aeldresagen@aeldresagen.dk
Emne: Høring - lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister
Til høringsparterne
Skatteministeriet gennemfører hermed høring over lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om
Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det
offentlige).
Der vedlægges:
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att. Allan Caspersen, Jesper Palmann og Lars Ole Bjørn
Høringssvaret er sendt digitalt til: lovgivningogoekonomi@skm.dk, ac@skm.dk,
jpa@skm.dk og lob@skm.dk
18. augusts 2022
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den
Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, jf. Skatteministeriet j. nr. 2022-2646
FSR – danske revisorer takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag til lov
om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe
danskernes gæld til det offentlige) som Skatteministeriet har sendt i høring den 1. juli
med høringsfrist den 18. august 2022.
FSR – danske revisorer har for nuværende ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm Maria Eun Elkjær
Formand for skatteudvalget Fagchef for skattepolitik
Dato: 17. august 2022
Sags ID: SAG-2022-03218
Dok. ID: 3240444
E-mail: MICM@kl.dk
Direkte: 3370 3676
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Skatteministeriet
E-mail: til lovgivningogoekonomi@skm.dk og ac@skm.dk, jpa@skm.dk,
lob@skm.dk
J.nr. 2022-2646.
Høringssvar - lovforslag om styrkelse af inddrivelsen
Skatteministeriet har den 1. juli 2022 sendt forslag til Lov om ændring
af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov
om Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen
med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige) i høring.
KL er som udgangspunkt positivt indstillet over for tiltag, der kan styrke
inddrivelsen og dermed nedbringe danskernes gæld til det offentlige og
herunder til kommunerne. Der er flere positive tiltag i lovforslaget, men
der er også elementer, som kan risikere at påvirke borgernes retsfølelse
negativt, og som kan betyde, at kommunernes restancer stilles dårligere i
inddrivelsen.
Selvom der i mange år er brugt betydelige ressourcer på genopretningen
af den offentlige inddrivelse, oplever KL endnu ikke en effektiv inddri-
velse af borgernes og virksomhedernes gæld til det offentlige. Genopret-
ningsarbejdet kræver også mange ressourcer i kommunerne, men de
kommunale restancer stiger fortsat og er i dag højere end nogensinde.
KL har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Tiltag nr. 1 vedrørende en forenklet model for lønindeholdelse, der skal
udvide Gældsstyrelsens muligheder for at inddrive gæld fra skyldnere
både under og over lavindkomstgrænsen:
KL kan grundlæggende bakke op om forslaget om, at man vil udvide
grænsen for, hvor stor en del af indkomsten, der kan inddrives ved lønin-
deholdelse, og på den måde få flere restancer under inddrivelse.
KL ser derimod en risiko for, at det vil blive vanskeligere at inddrive de
særlige typer af gæld, fx biblioteksgebyrer og kontrolafgifter, som i dag
har privilegeret adgang til særskilt lønindeholdelse. Det kan have meget
lange udsigter at afvikle disse typer af gæld, hvis restancerne står ba-
gerst i køen af øvrig ubetalt gæld, og det kan føre til en oplevelse af lige-
gyldighed/manglende konsekvens ved manglende betaling. KL ser derfor
en risiko for, at borgernes retsfølelse kan blive svækket, hvis oplevelsen
er, at manglende betaling ikke har konsekvens for skyldnerne her og nu.
For kommunernes vedkommende vil afskaffelsen af særskilt lønindehol-
delse påvirke inddrivelsen af p-afgifter og biblioteksgebyrer, og KL vurde-
Dato: 17. august 2022
Sags ID: SAG-2022-03218
Dok. ID: 3240444
E-mail: MICM@kl.dk
Direkte: 3370 3676
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
rer, at ændringen vil have en negativ effekt på inddrivelsen af kommuner-
nes restancer. KL foreslår derfor, at man opretholder en særstatus for de
restancer, som i dag er omfattet af særskilt lønindeholdelse, ved at give
disse restancer en højere placering i dækningsrækkefølgen, så inddrivel-
sen af disse beløb kan effektueres hurtigst muligt.
Det vil samtidig være en fordel for borgere og myndigheder, at der sker
en ensretning af den måde, som betalingsevnen vurderes og beregnes.
Med lovforslaget få Gældsstyrelsen mulighed for at lønindeholde lavind-
komstgruppen. KL vil derfor opfordre til, at kommunerne får samme mu-
ligheder i opkrævningsfasen. I modsat fald vil restancerne ikke kunne
sendes til inddrivelse og Gældsstyrelsens muligheder for at foretage løn-
indeholdelse hos lavindkomstgruppen forringes.
Tiltag nr. 4 vedrørende indførelse af en bagatelgrænse for inddrivelse af
gæld, så Gældsstyrelsen kan afskrive gæld for skyldnere med en samlet
gæld på under 200 kr.:
Kommunerne har mange forskellige restancetyper, hvoraf en del er på
beløb under 200 kr. Gældsstyrelsen har desuden suspenderet en stor del
af kommunernes restancer for inddrivelse, fordi der har været tvivl om re-
stancernes retskraft. For at minimere risikoen for at inddrive ulovmedhol-
delige restancer er suspensionerne foretaget ud fra et ekstraordinært højt
forsigtighedsprincip. Gældsstyrelsen kan derfor ikke udelukke, at der er
sunde krav i bunken af suspenderede krav, som kan blive afskrevet.
KL anerkender, at det vil kræve mange ressourcer at gennemgå kvalite-
ten af alle suspenderede restancer, og at indsatsen formentlig ikke vil
kunne stå mål med inddrivelsesprovenuet. KL finder dog ikke, at det er ri-
meligt, at kommunerne skal betale prisen for en forenkling af Gældssty-
relsens arbejde. KL opfordrer derfor til, at det i lovforslaget indgår, at
Gældsstyrelsens brug af afskrivningsmuligheden skal følges nøje med
henblik på en eventuel kompensation til kommunerne.
Som led i udmøntningen af Boligskatteforliget er det forventningen, at
Gældsstyrelsen overtager inddrivelsen af kommunernes ejendomsbidrag
fra 2024. En stor del af ejendomsbidragene, fx rottebekæmpelsesgebyr,
er på beløb under 200 kr., og der vil derfor være en risiko for, at disse re-
stancer vil kunne afskrives. Det kan indebære et større økonomisk tab for
kommunerne, hvorfor KL allerede nu vil opfordre til, at det i en senere re-
vision af loven sikres, at ejendomsbidragene fritages for eftergivelse/af-
skrivning svarende til den lovgivning, der er på området i dag.
KL har ingen bemærkninger til de øvrige tiltag i lovforslaget.
Der tages forbehold for, at KL ikke har haft mulighed for at få høringssva-
ret politisk behandlet inden for svarfristen.
Med venlig hilsen
Pia Færch
Kontorchef center for Digitalisering og Teknologi
You don't often get email from jpa@skm.dk. Learn why this is important
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Til: Allan Caspersen (AC@skm.dk), Jesper Palmann (jpa@skm.dk), Lars Ole Bjørn (LOB@skm.dk)
Fra: Per Dyrholm (ped@krifa.dk)
Titel: SV: Høring - lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister
Sendt: 17-08-2022 15:11
Forsalget giver ikke anledning til bemærkninger fra Kristelig Fagbevægelse.
Venlig hilsen
Per Dyrholm
politisk konsulent
ped@krifa.dk
Tlf: 72277144
Mobil: 25444093
Kommunikation - Samfund
Klokhøjen 4 - 8200 Aarhus N
krifa.dk - facebook - persondatapolitik
Mål din eller dit teams arbejdslyst og sammenlign med landsresultater her .
Fra: Jesper Palmann <jpa@skm.dk>
Sendt: 1. juli 2022 13:24
Til: hoering@3f.dk; samfund@advokatsamfundet.dk; ast@ast.dk; ae@ae.dk; pote@atp.dk; Retssikkerhed
<Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk>; info@bryggeriforeningen.dk; Business Danmark
<info@businessdanmark.dk>; brd@brd.dk; info@cepos.dk; cevea@cevea.dk; daf@shareholders.dk; da@da.dk;
de@de.dk; de@danskenergi.dk; hoeringssager@danskerhverv.dk; mail@danskfjernvarme.dk; Dansk Told- og
Skatteforbund <dts@dts.dk>; mail@danskeadvokater.dk; info@danskevv.dk; danva@danva.dk; dt@datatilsynet.dk;
MikaelSjoberg@OestreLandsret.dk; dommerforeningen@gmail.com; hoering@di.dk; dibyggeri@di.dk;
post@domstolsstyrelsen.dk; info@ejd.dk; ejl@ejl.dk; letbyrder@erst.dk; fdm@fdm.dk; fh@fho.dk;
mail@finansdanmark.dk; Finansforbundet <post@finansforbundet.dk>; Finanstilsynet@ftnet.dk; Foreningen af
Danske Skatteankenævn (FDS) <FDS@sanst.dk>; fdr@fdr.dk; fp@forsikringogpension.dk; fsr@fsr.dk;
hofor@hofor.dk; hoering@horesta.dk; isobro@isobro.dk; itb@itb.dk; info@justitia-int.org; kmda@fida.dk; kl@kl.dk;
kontakt@kraka.org; ka@ka.dk; Rolf Weber <row@krifa.dk>; skat@lf.dk; Skatteankestyrelsen <sanst@sanst.dk>;
ms@ms.dk; nationalbanken@nationalbanken.dk; policy@oxfamibis.dk; post@udsatte.dk; skat@seges.dk;
smv@smvdanmark.dk; Jesper Kiholm Andersen <Jesper.Kiholm@SKTST.DK>; aeldresagen@aeldresagen.dk
Emne: Høring - lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister
Til høringsparterne
Skatteministeriet gennemfører hermed høring over lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om
Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det
offentlige).
Der vedlægges:
· Udkast til lovforslag
Dato 18. august 2022
Side 1 af 3
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Jesper Palmann
Høringssvaret er sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk med kopi til ac@skm.dk,
jpa@skm.dk og lob@skm.dk
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om
ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, j.nr. 2022-2646
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov
om ændring lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om
Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister
(Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige), som er
sendt i høring den 1. juli 2022.
Vores bemærkninger fremgår nedenfor.
Generelle bemærkninger
Der er i dag mange borgere og virksomheder, der skylder penge til det offentlige, og en del heraf
skyldes Skatteforvaltningens egen manglende håndtering af gældsinddrivelsen de senere år. Men
Landbrug & Fødevarer er enige i, at der er behov for at få gælden nedbragt og bakker derfor
overordnet set op om den brede politiske aftale om at nedbringe danskernes gæld til det offentlige.
I lovforslaget indgår ikke en yderligere forlængelse af forældelsesfristerne. Landbrug & Fødevarer
finder det ikke rimeligt, at skyldnere ikke kan få forældet deres gæld, når problemerne med
inddrivelsen ligger hos det offentlige. Det er allerede aftalt, at gældsposter ikke kan forældes frem til
2024. Yderligere forlængelse vil igen medføre, at det er den enkelte, der bærer risikoen og
omkostningen ved den fejlslagne inddrivelse, hvilket ikke er rimeligt.
Vores bemærkninger til lovforslagets enkelte dele fremgår nedenfor.
Specifikke bemærkninger
Lønindeholdelse
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at forholdene for lønindeholdelse ændres, så alle
gældstyper omfattes, og den maksimale afdragsprocent foreslås forhøjet til 60 pct., da
lønindeholdelse er en effektiv måde at inddrive gæld på. Der er dog behov for at sikre, at skyldnere
med en relativ god indkomst ikke bliver nødt til at gå fra hus og hjem på grund af en gæld, som
Skatteforvaltningen først nu ”opdager”.
Nedsættelse af inddrivelsesrenten
Landbrug & Fødevarer finder det meget positivt, at inddrivelsesrenten nedsættes med 4 pct.point.
Det skal blandt andet ses i lyset af det meget lave renteniveau i de senere år.
Side 2 af 3
Ny ordning for eftergivelse (”ret og pligt-ordning”)
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der indføres en ny eftergivelsesordning, så skyldnere,
der gør en indsats og tager initiativ til at forbedre deres økonomiske situation, vil kunne få en delvis
eftergivelse af deres gæld. Landbrug & Fødevarer skal i den forbindelse opfordre til, at det ikke
bliver for administrativt vanskeligt at opfylde kriterierne for den nye ordning.
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at kravet om beskæftigelse kan opfyldes som selvstændig
erhvervsdrivende, herunder som medarbejdende ægtefælle. Dokumentation for erhvervsmæssig
virksomhed sker ved fremlæggelse af registreringsbevis samt angivelser for moms mv. Det vil dog
bero på en konkret vurdering af, om arbejdsindsatsen er på mere end 120 timer om måneden
(fuldtidsbeskæftigelse), eller om arbejdsindsatsen er på mellem 60 og 120 timer
(deltidsbeskæftigelse).
Landbrug & Fødevarer skal opfordre til, at der ved vurdering af beskæftigelsens omfang lægges
vægt på, om den selvstændige indbetaler til ATP som fuldtidsbeskæftiget. Vedrørende grænsen for
hvornår beskæftigelsen anses som deltidsbeskæftigelse, bør grænsen for, hvornår den
pågældende anses for at drive virksomhed i ikke uvæsentligt omfang, jf. etablerings- og
iværksætterkontolovens § 5, stk. 4, samt kildeskattelovens §25A, stk. 3, , anvendes. Der er dermed
en allerede kendt praksis, som der kan tages udgangspunkt i. Det vil både gøre det mere enkelt for
ansøgerne at dokumentere opfyldelse af kravet og nemmere for inddrivelsesmyndigheden at
kontrollere.
Indførelse af blankettvang
Ansøgning om eftergivelse efter den nye ordning i § 15 a, samt ansøgning om eftergivelse efter §
13, stk. 1 eller stk. 6, bliver omfattet af blankettvang, ligesom der indføres krav om en tro- og
loveerklæring i forbindelse med indsendelse af ansøgningen. Landbrug & Fødevarer kan tilslutte
sig afgivelse af en tro og loveerklæring, hvorved ansøgerne bliver gjort opmærksom på vigtigheden
af, at oplysningerne er korrekte.
Landbrug & Fødevarer er betænkelig ved, at der stilles krav om blankettvang, idet en del af de
personer, for hvem en eftergivelse kan være relevant, som følge af personlige eller sociale årsager,
kan have svært ved at opfylde kravet om blankettvang. Det bør således være muligt at anmode om
undtagelse fra blanketten, således at personer, som har et særligt behov, kan få hjælp til at ansøge
om eftergivelse af gælden.
Sammenhæng med reglerne om gældssanering i konkursloven
Det er anført i bemærkningerne, at reglerne for eftergivelse skal være parallelle med reglerne i
konkursloven for gældssanering, (bemærkninger til nr. 14 (side 123)), så der er en ensartet praksis.
Ved lov nr. 896 af 21. juni 2022 om ændringer til konkursloven er konkurslovens § 197
omformuleret, hvorved nægtelsesgrundene i stk. 2 er blevet revideret, og i et vist omfang lempet,
som følge af Konkursrådet betænkning 1578/2022.
Der er dermed ikke længere den parallelitet mellem konkurslovens § 197 og
gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2 som beskrevet. Landbrug & Fødevarer skal opfordre til, at der
i lovforslaget foretages ændringer i § 13, stk. 2, så der igen er ens regler for gældssanering og
eftergivelse, når der alene er gæld til det offentlige.
Mulighed for afskrivning af mindre gældsposter
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at gæld automatisk afskrives, hvis den samlede gæld er
under 200 kr. Det gælder særligt, når gældsposterne heller ikke er inddrivelsesparate, jf.
Side 3 af 3
lovforslagets s. 71 øverst. Dermed er det vanskeligt for skyldner at afdrage sin gæld, og det er
derfor rimeligt, at det offentlige afskriver gælden. Det fremgår, at afskrivningen ikke vil ske, hvis
gælden er inddrivelsesparat eller har været under inddrivelse i under 1 år. Efter Landbrug &
Fødevarers opfattelse bør der dog i den situation også være opmærksomhed på, om skyldner får
besked om gælden. Det bør ligeledes understøttes, at det ikke skal kunne betale sig for skyldner
ikke at betale gælden på 200 kr., hvis den alligevel vil blive afskrevet.
Der er i dag skyldnere, som ikke er bekendt med deres gæld, hvilket gør det vanskeligt for dem at
indfri gælden. Det er ikke en holdbar situation. For Landbrug & Fødevarer er det vigtigt, at
skyldnere får et overblik over deres gæld. Derfor er Landbrug & Fødevarer særdeles positive
overfor, at Gældsstyrelsen fra 2022 som minimum sender en årlig orientering til alle skyldnere med
gæld over 140 kr. med oplysning om størrelsen af deres gæld.
Det er derfor også problematisk, at det fremgår af lovforslaget, at der fortsat er en række
ikkeinddrivelsesparate gældsposter. Der bliver taget hånd om disse, hvis gælden er under 200 kr.,
men det fremgår ikke, hvad der sker med gældsposter, som er større end 200 kr. Skyldner kan ikke
indfri gælden, hvis vedkommende ikke kender gælden, eller hvis det ikke er muligt at betale
gælden.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Trine Rex Christensen Jane Karlskov Bille
Chefkonsulent Chefkonsulent
Erhverv Skat
M +45 4024 9064 M +45 2323 2145
E trch@lf.dk E jkb@lf.dk
Til: Lovgivning og økonomi (lovgivningogoekonomi@skm.dk)
Cc: Allan Caspersen (AC@skm.dk), Jesper Palmann (jpa@skm.dk), Lars Ole Bjørn (LOB@skm.dk)
Fra: Jesper Kiholm Andersen (Jesper.Kiholm@SKTST.DK)
Titel: Høringssvar til udkast til Lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige mv.
Sendt: 13-07-2022 14:51
Til Skatteministeriet
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse
af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige), j.nr. 2022-2646.
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger til det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Funktionsleder
Skatterevisor / Master i skat
Skatterevisorforeningen
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg
Telefon: 72389468
Mail: jesper.kiholm@sktst.dk
Mobiltelefon: 20487375
Tinglysningsretten • Majsmarken 5, 9500 Hobro • • • https://www.domstol.dk/tinglysningsretten
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000162105
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
25. juli 2022
J.nr.: 22/13878-3
Høring over lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den
Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister
Skatteministeriet har ved brev af 1. juli 2022 (J.nr 2022 - 2646) anmodet om eventuelle bemærkninger til høring
over udkast til lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister.
I den anledning skal jeg meddele, at Tinglysningsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Rikke Holler
Retspræsident
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
4. august 2022
Sendt pr. mail til lovgivningogoekonomi@skm.dk, ac@skm.dk,
jpa@skm.dk og lob@skm.dk
J.nr.: 22/14378-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Skatteministeriet har ved brev af 1. juli 2022 (sagsnr. 2022-2646) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om
fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes
gæld til det offentlige).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk
cc: ac@skm.dk, jpa@skm.dk, lob@skm.dk
16. august 2022 • CB/MAJ
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige mm. (styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe
danskernes gæld til det offentlige)
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. lovforslag om ændring af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige mm.
Ældre Sagen bakker op om det overordnede formål med lovforslaget, der skal sikre
grundlaget for en effektiv inddrivelse af gæld til det offentlige. Der foreslås en række tiltag,
der skal sikre, at flere afdrager på deres gæld, rimelige vilkår for skyldnere, at udsatte
skyldnere hjælpes og en langsigtet plan for effektiv opkrævning og inddrivelse.
Med lovforslaget indføres bl.a. en ny model for lønindeholdelse, der udvider
Gældsstyrelsens muligheder for at inddrive gæld fra skyldnere både under og over
lavindkomstgrænsen. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil den nye model medføre, at
yderligere op imod 113.000 skyldnere vil kunne få foretaget lønindeholdelse, og at flere
skyldnere vil afdrage mere på deres gæld, end tilfældet er i dag.
Ved afgørelse om indeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og
familiens underhold, jf. § 10, stk. 3. Det følger også af trangsbeneficiet, at udlæg ikke kan
foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et
beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand.
Ældre Sagen opfordrer til, at skyldnere varsles om (ændringer i) lønindeholdelse i god tid,
og at skyldnere informeres grundigt om muligheder for at gøre indsigelse/klage.
Indsigelser/klager bør efter Ældre Sagens opfattelse have opsættende virkning.
Venlig hilsen
Michael Teit Nielsen
Vicedirektør
Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Skatteministeriet
Sendt pr. mail til lovgivningogoekonomi@skm.dk,
ac@skm.dk, jpa@skm.dk og lob@skm.dk
8. august 2022
J.nr.: 22/15107-2
Sagsbehandler: CRJ
Skatteministeriet har ved brev af 1. juli 2022 (sagsnr. 2022-2646) anmodet om eventuelle
bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om
fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes
gæld til det offentlige).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskat-
teloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Inter-
nationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister
(Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige).
Dette lovforslag er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 10, folketingsåret 2022-23, 1.
samling, efter visse mindre justeringer. Høringen fandt sted i perioden fra den 1. juli 2022
til den 18. august 2022.
Jeppe Bruus
/ Annemette Ottosen
25. januar 2023
J.nr. 2022-13180
Offentligt
L 16 - Bilag 1
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet foreslår, at Skattemi-
nisteriet i tilknytning til lovforsla-
get redegør for borgernes nuvæ-
rende muligheder for at få oplyst
om den aktuelle gæld, som er un-
der inddrivelse hos Gældsstyrel-
sen, og hvor denne gæld hidrører
fra.
Advokatrådet opfordrer samtidig
Skatteministeriet til at overveje,
om borgernes ret til indsigt kan
styrkes. Det er Advokatrådets op-
fattelse, at borgere med gæld under
inddrivelse hos Gældsstyrelsen
mindst én gang årligt skal oriente-
res om, hvorledes gælden er op-
gjort.
Advokatrådet kommenterer der-
næst den med § 15 a i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige
foreslåede »ret og pligt«-ordning
om eftergivelse efter objektive kri-
terier.
Advokatrådet henviser til, at det er
borgeren selv, som skal ansøge om
eftergivelse efter denne bestem-
melse, at der foreslås blankettvang,
og at der foreslås hjemmel til, at
anmodningen kan afvises, alene
med henvisning til at blanketten
ikke indeholder de fornødne op-
lysninger og den foreskrevne do-
kumentation, jf. den foreslåede §
15 a, stk. 7. Det fremgår samtidig,
at ordningen er søgt tilrettelagt, så
den er systemunderstøttet, og Ad-
vokatrådet forstår dette således, at
Som det fremgår af ”Aftale om
nedbringelse af danskernes gæld til
det offentlige” af 20. juni 2022, vil
Gældsstyrelsen fra 2022 som mini-
mum sende en årlig orientering til
alle skyldnere med gæld over 140
kr. med oplysning om størrelsen af
deres gæld. Dette sker via en
gældsoversigt eller et rykkerbrev –
medmindre skyldneren allerede er
sat i en inddrivelsesindsats. Derud-
over får alle nye skyldnere en
gældsoversigt eller et rykkerbrev,
indenfor en måned efter de har
fået gæld til inddrivelse. Det frem-
går også af aftalen, at Skattemini-
steriet skal undersøge mulighe-
derne for, at borgerne kan tilgå et
overblik over deres gæld til det of-
fentlige online.
Som det fremgår af lovforslaget, er
der allerede i dag en blanket til-
gængelig på Gældsstyrelsens hjem-
meside til brug for indgivelse af
anmodninger om eftergivelse efter
de gældende regler, og der vil til-
svarende blive udviklet en blanket
til brug for indgivelse af anmod-
ninger om eftergivelse efter den
foreslåede »ret og pligt«-ordning.
Som det ligeledes fremgår af lov-
forslaget, skal blanketten bl.a. være
med til at sikre, at skyldnernes an-
Side 3 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
en række af de nødvendige oplys-
ninger kan kontrolleres af Gælds-
styrelsen og altså allerede er tilgæn-
gelige for Gældsstyrelsen. Da blan-
ketten af gode grunde ikke er til-
gængelig endnu, kan Advokatrådet
ikke konstatere, hvilke oplysninger
borgeren skal anføre i blanketten,
men de forhold, som efter den fo-
reslåede § 15 a er afgørende for at
bevilge eftergivelse, er langtfra
ukomplicerede. Advokatrådet fryg-
ter derfor, at blankettvangen kom-
bineret med et krav om, at mang-
lende oplysninger fører til afvis-
ning af ansøgningen, vil føre til, at
mange, som kunne være beretti-
gede til eftergivelse, ikke vil ud-
fylde blanketten korrekt eller på
forhånd vil opgive at ansøge.
Mange af de potentielle ansøgere
vil være ressourcesvage borgere
uden mulighed for at betale for
rådgivning. Dette risikerer at blive
en hindring for at opnå formålet
med den foreslåede § 15 a. Advo-
katrådet foreslår derfor, at Skatte-
ministeriet overvejer en ordning,
hvor ansøgningen kan iværksættes
ved en simplere henvendelse fra
borgeren, og at det sikres, at
Gældsstyrelsen kun anmoder bor-
geren om oplysninger, som Gælds-
styrelsen ikke selv har mulighed
for at skaffe, og at Gældsstyrelsen
pålægges en udvidet vejlednings-
og oplysningspligt, som giver
Gældsstyrelsen mulighed for med
borgerens samtykke at bistå med at
fremskaffe de fornødne oplysnin-
ger fra andre myndigheder eller
private, i det omfang det er fornø-
dent.
modning om eftergivelse indehol-
der de oplysninger, der er nødven-
dige, for at Gældsstyrelsen kan be-
handle anmodningen.
Foruden at indeholde generel vej-
ledning om eftergivelsesreglerne
har blanketterne således også til
formål at hjælpe skyldnerne med,
hvilke oplysninger der er nødven-
dige for Gældsstyrelsen til at
kunne behandle anmodningen.
Hvis oplysningerne ikke er vedlagt
anmodningen, vil Gældsstyrelsen
efterfølgende skulle anmode skyld-
neren herom, og dermed vil der
også kunne gå længere tid, før
skyldneren vil kunne få svar på an-
modningen.
Da formålet med blanketterne så-
ledes i høj grad også er at varetage
hensyn til skyldneren, justeres lov-
forslaget på dette punkt, så der
ikke længere foreslås at gælde en
egentlig »blankettvang« i forbin-
delse med indgivelse af anmodnin-
ger om eftergivelse efter de gæl-
dende eftergivelsesregler og den
foreslåede »ret og pligt«-ordning.
Med denne justering af lovforsla-
get vil anmodninger om eftergi-
velse fx også kunne indgives via
telefoniske henvendelser. Gælds-
styrelsen vil i den forbindelse
skulle vejlede skyldneren om,
hvilke oplysninger det er nødven-
digt at modtage fra skyldneren for
at kunne behandle anmodningen.
Hvis fx ressourcesvage skyldnere
måtte have behov for hjælp til at
fremskaffe disse oplysninger, vil
Side 4 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Tilsvarende gælder i forhold til den
foreslåede § 13, stk. 7, i lov om
inddrivelse af gæld til det offent-
lige for så vidt angår den eksiste-
rende eftergivelsesordning.
skyldnerne have mulighed for at
kontakte en af de organisationer,
der i dag hjælper gældsplagede
danskere med at komme ud af de-
res problemer, med henblik på at
få hjælp og rådgivning. Det be-
mærkes i den forbindelse, at der
med ”Aftale om nedbringelse af
danskernes gæld til det offentlige”
af 20. juni 2022 er afsat 6 mio. kr. i
2023 og i alt 20 mio. kr. årligt fra
2024 til at styrke den frivillige øko-
nomi- og gældsrådgivning.
Ankestyrelsen Ankestyrelsen har ingen bemærk-
ninger.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
Dansk Arbejdsgiverforening øn-
sker ikke at afgive bemærkninger.
Danske Advokater Danske Advokater ser positivt på,
at flere skyldnere skal afdrage de-
res gæld, og at der gives mulighed
for effektiv opkrævning og inddri-
velse af gæld.
Danske Advokater henviser til
konkurslovens fordelingsregler om
rekonstruktion og konkurs, hvilke
fremgår af konkurslovens kapitel
10, og bemærker, at disse regler er
ufravigelige, medmindre der er
lovhjemmel til at fravige dem.
Uanset dette er der ifølge Danske
Advokater allerede i dag en ulige-
vægt mellem erhvervsdrivende for-
dringshavere og offentlige for-
dringshavere. De offentlige for-
dringshavere er med hensyn til
inddrivelsen af gæld således stillet
bedre end de private. En væsentlig
En konkurs omfatter skyldnerens
formue ved afsigelsen af konkurs-
dekretet, og hvad der under kon-
kursen tilfalder skyldneren. Der-
imod indgår skyldnerens indtægter
ved egen virksomhed under kon-
kursen, og hvad der træder i stedet
derfor, ikke i konkursmassen. Det
betyder, at hverken indtægter i
form af løn eller indtægter ved
selvstændig erhvervsvirksomhed
indgår i konkursen. Det er derfor
svært at se, at der med den foreslå-
ede udvidelse af lønindeholdelse
Side 5 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
forskel mellem private erhvervsdri-
vende og offentlige fordringsha-
vere er, at private erhvervsdri-
vende ikke har haft og ikke ser ud
til at få adgang til lønindeholdelse.
Lønindeholdelse indebærer således
ifølge Danske Advokater et afgø-
rende brud på konkursordenen i
konkurslovens kapitel 10, da der
gives forrang for offentlige for-
dringer – også i forhold til fremti-
dige aktiver (løn, der kommer).
Disse fordele har erhvervsdrivende
fordringshavere ikke. De erhvervs-
drivende fordringshavere er såle-
des henvist til at anmode fogedret-
ten om at foretage udlæg for deres
krav, men udlæg kan ikke foretages
i fremtidig indkomst hos skyldner
eller skyldnervirksomhed. Med den
foreslåede model om lønindehol-
delse bliver erhvervsdrivendes for-
dringer skubbet yderligere bagud i
forhold til de offentlige krav, hvil-
ket kan skabe øget ubalance.
Danske Advokater opfordrer til, at
man ikke udvider det offentliges
ret til lønindeholdelse uden samti-
dig at sikre erhvervsdrivende for-
dringshaveres krav tilsvarende.
Det bekymrer Danske Advokater,
hvis offentlige krav med lovforsla-
get kommer endnu længere frem i
rækken på et tidspunkt, hvor ven-
tetiden for behandling af inddri-
velse i retten er rekordlang. Dan-
ske Advokater bemærker, at i køl-
vandet på COVID 19-statsstøtte-
beløb har ”vægten” på fordrings-
haversiden i mange konkursboer
sker et brud på de grundlæggende
principper for konkursordenen.
Det er ikke noget nyt, at der er
forskel på inddrivelsesmulighe-
derne for de private og de offent-
lige kreditorer. Med lovforslaget
foretages en udvidelse af den eksi-
sterende mulighed for lønindehol-
delse, der er nødvendig for at ned-
bringe gælden til det offentlige.
Det falder i øvrigt uden for lov-
forslaget at overveje tiltag, der skal
forbedre private fordringshaveres
muligheder for at få inddrevet de-
res krav.
Med hensyn til Gældsstyrelsens
mulighed for i medfør af reglerne i
konkursloven at påvirke, hvilken
kurator der skal beskikkes, ses lov-
forslaget ikke at have nogen betyd-
ning.
Side 6 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
flyttet sig fra erhvervslivets for-
dringshavere til offentlige for-
dringshavere. Det bevirker, at
Gældsstyrelsen i stadig flere sager
vil være styrende og pege på sine
egne rådgivere. Dette bliver ifølge
Danske Advokater yderligere styr-
ket med lovforslaget, som skubber
offentlige fordringer frem i køen i
forbindelse med inddrivelsen. Ud-
viklingen er ifølge Danske Advo-
kater bekymrende, da den kan bi-
drage til yderligere at skævvride
forholdet mellem offentlige og er-
hvervsretlige fordringer.
I et supplerende høringssvar frem-
fører Danske Advokater et forslag
om rentestop i visse tilfælde. Dan-
ske Advokater er bekendt med, at
mange skyldnere gerne vil ned-
bringe gælden til det offentlige,
men ikke har tilstrækkelige midler
til at indbetale et beløb, der dækker
mere end rentetilskrivningen. I
nogle tilfælde kan indbetalingerne
ikke dække rentetilskrivningen,
hvorfor gælden vokser sig større til
trods for månedlige indbetalinger.
Når en skyldner står i en så håbløs
økonomisk situation, bliver konse-
kvensen ofte, at der slet ikke bliver
indbetalt noget beløb. For at til-
skynde skyldnere til i højere grad
at afdrage på deres gæld foreslår
Danske Advokater derfor, at der
gives hjemmel til at stoppe rente-
tilskrivningen i de tilfælde, hvor
der i en periode ikke er økonomisk
basis hos skyldneren for at indbe-
tale et beløb, der dækker mere end
rentetilskrivningen. Derved vil
skyldneren kunne få nedbragt sin
gæld ved indbetaling. Muligheden
Lovforslaget udmønter ”Aftale om
nedbringelse af danskernes gæld til
det offentlige” af 20. juni 2022,
hvoraf det fremgår, at inddrivelses-
renten nedsættes med 4 pct.-point.
Nedsættelsen foreslås at skulle ske
fra 1. juli 2023. Det vil betyde, at
flere skyldnere får mulighed for
hurtigere at afdrage på deres gæld
til det offentlige. Hermed er det
søgt at finde en balance, hvor ren-
ten ikke i sig selv gør det umuligt
at afvikle gælden, men hvor det
heller ikke bliver mere attraktivt at
stifte gæld til det offentlige end at
låne på det private marked.
Lovforslaget indeholder herudover
forslag, der skal hjælpe udsatte
skyldnere ved at udvide reglerne
om eftergivelse, ligesom der er af-
sat ekstra midler til gældsrådgiv-
ning.
Det er derfor vurderingen, at lov-
forslaget allerede nu indeholder
Side 7 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
for at indsætte et rentestop for en
periode kan endvidere være et al-
ternativ til gældseftergivelse, når
betingelserne for gældseftergivelse
ikke er opfyldt.
Med henvisning til at der i lov-
forslaget er lagt op til, at renten i
forbindelse med gæld til det of-
fentlige ikke kan blive mindre end
0 kr., opfordrer Danske Advokater
endvidere til, at det ligeledes over-
vejes at indføre et renteloft. Der
bør i den forbindelse henses til, at
der ikke er skattemæssigt fradrag
for renteudgiften, hvorfor rentetil-
lægget har en væsentlig økonomisk
belastning.
Danske Advokater kommenterer
til slut forslaget om eftergivelse ef-
ter en »ret og pligt«-ordning, hvor-
efter en skyldner kan opnå nedsæt-
telse med et beløb svarende til 50
pct. af sin gæld på tidspunktet for
anmodningen, dog således at det
samlede eftergivelsesbeløb højst vil
kunne udgøre 100.000 kr.
Det er Danske Advokaters opfat-
telse, at en nedsættelse med højst
100.000 kr. ikke vil forbedre en
skyldners betalingsevne, når gæl-
den er så høj, at der ikke er udsigt
til at betale den inden for en kor-
tere årrække. En skyldner, der har
offentlig gæld på fx 1 mio. kr., vil
efter lovforslaget kunne opnå ned-
sættelse til 900.000 kr., hvilket for
en lavindkomstskyldner, som er
omfattet af målgruppen for den
foreslåede § 15 a, fortsat vil fore-
regler, der i tilstrækkelig grad tilgo-
deser hensynet til skyldnere med
udsigtsløs gæld.
Den foreslåede regel om, at inddri-
velsesrenten ikke skal kunne blive
mindre 0 pct., skal sikre, at inddri-
velsesrenten ikke kan blive negativ,
så skyldnere med gæld til det of-
fentlige ikke får tilskrevet en rente
af gælden i skyldnerens favør. Der
ses derimod ikke at være anledning
til indføre et renteloft.
Som det fremgår af lovforslaget, er
formålet med den foreslåede »ret
og pligt«-ordning at gennemføre et
beskæftigelsesfremmende initiativ,
der skal hjælpe udsatte skyldnere,
som gør en indsats for at forbedre
deres egen livssituation og økono-
miske forhold ved fx at komme i
beskæftigelse eller uddannelse, så
de ikke oplever at være fastlåst af
deres gæld.
Side 8 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
komme lige så uoverskuelig at be-
tale som den oprindelige hoved-
stol.
Danske Advokater anbefaler, at
der foretages en konkret vurdering
i forhold til skyldnerens økonomi-
ske forhold, og at der ikke indsæt-
tes noget loft for størrelsen på
gældseftergivelsen.
Det bør ifølge Danske Advokater
tilstræbes, at der kommer til at
gælde nogenlunde ensartede ret-
ningslinjer for alle skyldnere både
vedrørende behandling af gæld til
det offentlige og til private. Dan-
ske Advokater opfordrer derfor til
at inddrage den praksis, der har
Det er således ikke formålet med
den foreslåede »ret og pligt«-ord-
ning, at eftergivelsen i sig selv skal
være tilstrækkelig til at bringe en
skyldner ud af sin gæld, men det
skal være en medvirkende faktor
hertil, så gælden ikke bliver udsigt-
sløs.
Det er samtidig vigtigt at fast-
holde, at gæld til det offentlige
som altovervejende udgangspunkt
skal betales, så finansieringen af de
velfærdsydelser, som alle nyder
godt af, ikke udhules, og så tilliden
til skattevæsenet opretholdes.
Det er i den forbindelse vurderin-
gen, at der med den nuværende
udformning af lovforslaget, herun-
der de beløbsmæssige grænser for
eftergivelsen, er fundet en rimelig
balance, så der tilbydes en effektiv
hjælp til udsatte skyldnere, der gør
en indsats for at betale deres gæld
til samfundet.
For så vidt angår det anførte om,
at der bør foretages en konkret
vurdering i forhold til skyldnerens
økonomiske forhold, bemærkes
det, at den foreslåede »ret og
pligt«-ordning fortsat vil være sup-
pleret af de gældende eftergivelses-
muligheder, der netop tager afsæt i
konkrete vurderinger af den en-
kelte skyldners forhold.
Det lægges til grund, at der henvi-
ses til anmodninger om eftergi-
velse efter de almindelige eftergi-
velsesregler. Som det fremgår af
lovforslaget, svarer de almindelige
eftergivelsesregler allerede i dag i
Side 9 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
udviklet sig i skifteretterne vedrø-
rende gældssanering, således at
denne praksis kommer til at af-
spejle sig i loven og/eller i kom-
mentarerne hertil (bekendtgø-
relse/vejledning m.v.), således at
en borger kan forvente at kunne få
omtrent den samme behandling af
sin gæld hos Gældsstyrelsen, som
hvis borgeren indledte en gældssa-
neringssag ved skifteretten.
vidt omfang til gældssaneringsreg-
lerne, der administreres af skifte-
retterne. Det er således allerede i
dag udgangspunktet, at den prak-
sis, der har udviklet sig i skifteret-
terne vedrørende gældssanering,
afspejles i den måde, som Gælds-
styrelsen administrerer gældsefter-
givelsesreglerne på. Lovforslaget
har ikke til formål at ændre herpå.
Datatilsynet Datatilsynet har ikke umiddelbart
nogen bemærkninger, men forud-
sætter dog generelt, at reglerne i
databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven vil blive iagt-
taget i forbindelse med eventuel
behandling af personoplysninger
foranlediget af forslaget.
Reglerne i databeskyttelsesforord-
ningen og databeskyttelsesloven vil
blive iagttaget i forbindelse med
Skatteforvaltningens administra-
tion af de foreslåede regler.
Dansk Industri Dansk Industri har ingen bemærk-
ninger.
Erhvervsstyrelsen – Om-
råde for Bedre Regulering
(OBR)
OBR vurderer, at lovforslaget ikke
medfører administrative konse-
kvenser for erhvervslivet, og har
dermed ikke yderligere kommenta-
rer.
Finanstilsynet Finanstilsynet har ingen bemærk-
ninger.
FSR – danske revisorer FSR har for nuværende ingen be-
mærkninger.
Side 10 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
KL KL bemærker, at KL som ud-
gangspunkt er positivt indstillet
over for tiltag, der kan styrke
inddrivelsen og dermed nedbringe
danskernes gæld til det offentlige
og herunder til kommunerne. Der
er flere positive tiltag i lovforsla-
get, men der er også elementer,
som kan risikere at påvirke borger-
nes retsfølelse negativt, og som
kan betyde, at kommunernes re-
stancer stilles dårligere i inddrivel-
sen.
Selv om der i mange år er brugt
betydelige ressourcer på genopret-
ningen af den offentlige inddri-
velse, oplever KL endnu ikke en
effektiv inddrivelse af borgernes
og virksomhedernes gæld til det
offentlige. Genopretningsarbejdet
kræver også mange ressourcer i
kommunerne, men de kommunale
restancer stiger fortsat og er i dag
højere end nogensinde.
KL har derudover bemærkninger
til et par af lovforslagets elemen-
ter:
Forenklet model for lønindeholdelse, der
skal udvide Gældsstyrelsens muligheder
for at inddrive gæld fra skyldnere både
under og over lavindkomstgrænsen
KL kan grundlæggende bakke op
om forslaget om, at man vil udvide
grænsen for, hvor stor en del af
indkomsten der kan inddrives ved
lønindeholdelse, og på den måde
få flere restancer under inddri-
velse. KL ser derimod en risiko
for, at det vil blive vanskeligere at
Det er korrekt, at den inddrivelses-
mæssige særstilling, som bl.a. en-
kelte kommunale krav har i dag
som følge af adgangen til særskilt
lønindeholdelse, vil forsvinde ved
en gennemførelse af forslaget om
en ny model for lønindeholdelse.
Til gengæld indebærer modellen, at
Side 11 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
inddrive de særlige typer af gæld,
fx biblioteksgebyrer og kontrolaf-
gifter, som i dag har privilegeret
adgang til særskilt lønindeholdelse.
Det kan have meget lange udsigter
at afvikle disse typer af gæld, hvis
restancerne står bagerst i køen af
øvrig ubetalt gæld, og det kan føre
til en oplevelse af ligegyldighed/
manglende konsekvens ved mang-
lende betaling. KL ser derfor
en risiko for, at borgernes retsfø-
lelse kan blive svækket, hvis ople-
velsen er, at manglende betaling
ikke har konsekvens for skyld-
nerne her og nu. For kommuner-
nes vedkommende vil afskaffelsen
af særskilt lønindeholdelse påvirke
inddrivelsen af p-afgifter og biblio-
teksgebyrer, og KL vurderer, at
ændringen vil have en negativ ef-
fekt på inddrivelsen af kommuner-
nes restancer. KL foreslår derfor,
at man opretholder en særstatus
for de restancer, som i dag er om-
fattet af særskilt lønindeholdelse,
ved at give disse restancer en hø-
jere placering i dækningsrækkeføl-
gen, så inddrivelsen af disse beløb
kan effektueres hurtigst muligt.
Det vil samtidig være en fordel for
borgere og myndigheder, at der
sker en ensretning af den måde,
som betalingsevnen vurderes og
beregnes på.
Med lovforslaget får Gældsstyrel-
sen mulighed for at lønindeholde
hos lavindkomstgruppen. KL op-
fordrer derfor til, at kommunerne
får samme muligheder i opkræv-
ningsfasen. I modsat fald vil re-
stancerne ikke kunne sendes til
inddrivelse, og Gældsstyrelsens
flere skyldnere vil kunne sættes i
lønindeholdelse, og dette vil gælde
i forhold til samtlige fordringsty-
per, for hvilke der i dag kan ske
lønindeholdelse. Denne udvidelse
vil derfor forbedre inddrivelsesud-
sigterne for øvrige kommunale
krav, der i dag ikke kan inddrives
ved særskilt lønindeholdelse.
Der er ingen planer om at indføre
en særlig dækningsrækkefølge for
de kommunale krav, der i dag kan
inddrives ved særskilt lønindehol-
delse.
Det falder uden for Skatteministe-
riets ressort at gennemføre ændrin-
ger i den for kommunerne rele-
vante lovgivning om opkrævnin-
gen af kommunale krav.
Side 12 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
muligheder for at foretage løninde-
holdelse hos lavindkomstgruppen
forringes.
Indførelse af en bagatelgrænse for inddri-
velse af gæld, så Gældsstyrelsen kan af-
skrive gæld for skyldnere med en samlet
gæld på under 200 kr.
Kommunerne har mange forskel-
lige restancetyper, hvoraf en del er
på beløb under 200 kr. Gældssty-
relsen har desuden suspenderet
inddrivelsen af en stor del af kom-
munernes restancer, fordi der har
været tvivl om restancernes rets-
kraft. For at minimere risikoen for
at inddrive ulovmedholdelige
restancer er suspensionerne foreta-
get ud fra et ekstraordinært højt
forsigtighedsprincip. Gældsstyrel-
sen kan derfor ikke udelukke, at
der i bunken af suspenderede krav
er sunde krav, som kan blive af-
skrevet.
Som det fremgår af lovforslaget,
indføres der er bagatelgrænse for
inddrivelse, så Gældsstyrelsen kan
afskrive gæld for skyldnere med en
samlet gæld under 200 kr. Formå-
let er at reducere antallet af små-
skyldnere og understøtte, at myn-
dighederne bruger deres ressourcer
effektivt.
Det fremgår også at lovforslaget,
at der i april 2022 var ca. 285.000
skyldnere med en samlet gæld på
under 200 kr. Hovedparten af gæl-
den hos de mange skyldnere med
lav gæld stammer ifølge opgørelser
fra Gældsstyrelsen fra renter og
gebyrer, der fx opstår, når en
skyldner blot er et par dage for sen
med at betale efter en rykker. I den
aktuelle situation er en stor del af
gælden desuden ikkeinddrivelses-
parat på grund af dataproblemer.
Det bemærkes, at den foreslåede
mulighed for afskrivning finder
anvendelse for skyldnere med en
samlet gæld på under 200 kr. Det
vil således ikke være muligt at af-
skrive enkeltstående krav på beløb
under 200 kr., hvis skyldneren har
øvrig gæld, der bringer skyldnerens
samlede gæld op på mindst 200 kr.
Det bemærkes videre, at mulighe-
den for afskrivning af mindre
Side 13 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
KL anerkender, at det vil kræve
mange ressourcer at gennemgå
kvaliteten af alle suspenderede re-
stancer, og at indsatsen formentlig
ikke vil kunne stå mål med inddri-
velsesprovenuet. KL finder dog
ikke, at det er rimeligt, at kommu-
nerne skal betale prisen for en for-
enkling af Gældsstyrelsens arbejde.
KL opfordrer derfor til, at det i
lovforslaget indgår, at Gældsstyrel-
sens brug af afskrivningsmulighe-
den skal følges nøje med henblik
på en eventuel kompensation til
kommunerne.
Som led i udmøntningen af Boligs-
katteforliget er det forventningen,
at Gældsstyrelsen overtager inddri-
velsen af kommunernes ejendoms-
bidrag fra 2024. En stor del af
ejendomsbidragene, fx rottebe-
kæmpelsesgebyr, er på beløb under
200 kr., og der vil derfor være en
risiko for, at disse restancer
vil kunne afskrives. Det kan inde-
bære et større økonomisk tab for
kommunerne, hvorfor KL allerede
nu vil opfordre til, at det i en se-
nere revision af loven sikres, at
ejendomsbidragene fritages for ef-
tergivelse/afskrivning
gældsposter ikke kan ske for ind-
drivelsesparate fordringer, der er
omfattet af en inddrivelsesindsats
eller har været under inddrivelse i
under 1 år. Med inddrivelsesparat
forstås, at en fordring ikke er ramt
af eller mistænkt for at være ramt
af datafejl, og at der ikke er tvivl
om fordringens retskraft.
Muligheden for afskrivning af
gældsposter for skyldnere med en
samlet gæld under 200 kr. er et
supplement til de gældende af-
skrivningsregler. I lighed med de
gældende afskrivningsregler inde-
holder lovforslaget ikke regler om
kompensation, idet der i udgangs-
punktet vil være tale om gældspo-
ster, som vil være vanskelige at
inddrive, eller som påkræver op-
rydning, før inddrivelse bliver en
mulighed.
Kommunerne forestår i dag ind-
drivelsen af disse ejendomsbidrag.
Ejendomsbidrag er som følge
heraf ikke omfattet af den foreslå-
ede afskrivningsmulighed.
Spørgsmålet om, hvorvidt inddri-
velsen af disse bidrag skal overfø-
res til Gældsstyrelsen, falder uden
for lovforslaget.
Side 14 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
svarende til den lovgivning, der er
på området i dag.
Kristelig Fagbevægelse
(Krifa)
Kristelig Fagbevægelse har ingen
bemærkninger.
Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer fremfører
som en generel bemærkning, at
man er enig i, at der er behov for
at få gælden nedbragt, og man
bakker derfor overordnet set op
om den brede politiske aftale om
at nedbringe danskernes gæld til
det offentlige.
Landbrug & Fødevarer bemærker
endvidere, at der i lovforslaget ikke
indgår en yderligere forlængelse af
forældelsesfristerne. Landbrug &
Fødevarer finder det ikke rimeligt,
at skyldnere ikke kan få forældet
deres gæld, når problemerne med
inddrivelsen ligger hos det offent-
lige. Det er allerede aftalt, at gælds-
poster ikke kan forældes frem til
2024. En yderligere forlængelse vil
igen medføre, at det er den en-
kelte, der bærer risikoen og
omkostningen ved den fejlslagne
inddrivelse, hvilket ikke er rimeligt.
Landbrug & Fødevarer har heref-
ter en række emneinddelte speci-
elle bemærkninger.
Lønindeholdelse
Landbrug & Fødevarer finder det
positivt, at forholdene for løninde-
holdelse ændres, så alle gældstyper
omfattes, og den maksimale af-
dragsprocent foreslås forhøjet til
60 pct., da lønindeholdelse er en
Det er korrekt, at lovforslaget ikke
indeholder forslag om yderligere
udskydelse af forældelsen af gælds-
poster under inddrivelse. Lov-
forslaget har således til formål at
udmønte ”Aftale om nedbringelse
af danskernes gæld til det offent-
lige” af 20. juni 2022, og i den ind-
går forældelsesspørgsmålet ikke.
Med lønindeholdelse af gæld til det
offentlige foretages en afdragsvis
betaling af gælden. Forinden lønin-
deholdelse iværksættes, vil en
skyldner blive varslet herom.
Side 15 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
effektiv måde at inddrive gæld på.
Der er dog behov for at sikre, at
skyldnere med en relativt god ind-
komst ikke bliver nødt til at gå fra
hus og hjem på grund af en gæld,
som Skatteforvaltningen først nu
”opdager”.
Nedsættelse af inddrivelsesrenten
Landbrug & Fødevarer finder det
meget positivt, at inddrivelsesren-
ten nedsættes med 4 pct.-point.
Det skal blandt andet ses i lyset af
det meget lave renteniveau i de se-
nere år.
Ny ordning for eftergivelse (»ret og pligt«-
ordning)
Landbrug & Fødevarer finder det
positivt, at der indføres en ny ef-
tergivelsesordning, så skyldnere,
der gør en indsats og tager initiativ
til at forbedre deres økonomiske
situation, vil kunne få en delvis
eftergivelse af deres gæld. Land-
brug & Fødevarer opfordrer til, at
det ikke bliver for administrativt
vanskeligt at opfylde kriterierne for
den nye ordning.
Landbrug & Fødevarer finder det
positivt, at kravet om beskæftigelse
kan opfyldes som selvstændig
Som det fremgår af lovforslaget og
”Aftale om nedbringelse af dan-
skernes gæld til det offentlige” af
20. juni 2022, vil det fortsat være
muligt for alle skyldnere at gøre
indsigelse og klage med henblik på
en individuel vurdering af, om og
hvor meget skyldneren er i stand
til at betale i relation til løninde-
holdelsen. I den individuelle vur-
dering vil der blive taget afsæt i
skyldnerens konkrete økonomiske
forhold. Der tages i den forbin-
delse bl.a. hensyn til, at skyldneren
skal kunne betale rimelige boligud-
gifter.
Der henvises til kommentaren til
Advokatrådet.
Side 16 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
erhvervsdrivende, herunder som
medarbejdende ægtefælle. Doku-
mentation for erhvervsmæssig
virksomhed sker ved fremlæggelse
af registreringsbevis samt angivel-
ser for moms m.v. Det vil dog
bero på en konkret vurdering af,
om arbejdsindsatsen er på mere
end 120 timer om måneden
(fuldtidsbeskæftigelse), eller om ar-
bejdsindsatsen er på mellem 60 og
120 timer (deltidsbeskæftigelse).
Landbrug & Fødevarer opfordrer
til, at der ved vurdering af beskæf-
tigelsens omfang lægges vægt på,
om den selvstændige indbetaler til
ATP som fuldtidsbeskæftiget.
Vedrørende grænsen for, hvornår
beskæftigelsen anses som deltids-
beskæftigelse, bør grænsen for,
hvornår den pågældende anses for
at drive virksomhed i ikke uvæ-
sentligt omfang, jf. etablerings- og
iværksætterkontolovens § 5, stk. 4,
samt kildeskattelovens § 25 A, stk.
3, anvendes. Der er dermed en al-
lerede kendt praksis, som der kan
tages udgangspunkt i. Det vil både
gøre det enklere for ansøgerne at
dokumentere opfyldelse af kravet
og nemmere for inddrivelsesmyn-
digheden at kontrollere.
Ved udformning af ny lovgivning
tilstræbes det generelt at anvende
kriterier, der er kendt fra anden
lovgivning, da dette både er en for-
del for myndigheder, borgere og
virksomheder. I forhold til denne
del af lovforslaget er hensigten, at
perioder med selvstændig er-
hvervsvirksomhed skal kunne
medregnes på lige fod med perio-
der med ordinær beskæftigelse ved
vurderingen af, om betingelserne
for eftergivelse efter den foreslå-
ede »ret og pligt«-ordning er op-
fyldt. Det afgørende skal derfor
være en vurdering af, om den selv-
stændige erhvervsvirksomhed har
haft et omfang, der kan sidestilles
med en månedlig arbejdstid på
mindst 120 timer (fuldtidsbeskæfti-
gelse) eller en månedlig arbejdstid
på mindst 60 timer og mindre end
120 timer (deltidsbeskæftigelse).
Da disse kriterier for deltids- og
fuldtidsbeskæftigelse ikke svarer til
kriterierne herfor i forhold til
ATP-indbetalinger og de nævnte
bestemmelser i anden lovgivning,
er det dog valgt ikke at anvende
disse kriterier i forhold til den fo-
reslåede »ret og pligt«-ordning.
Side 17 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Indførelse af blankettvang
Ansøgning om eftergivelse efter
den nye ordning i § 15 a i lov om
inddrivelse af gæld til det offent-
lige og ansøgning om eftergivelse
efter lovens § 13, stk. 1 eller 6, bli-
ver omfattet af blankettvang, lige-
som der indføres krav om en tro
og love-erklæring i forbindelse
med indsendelse af ansøgningen.
Landbrug & Fødevarer kan til-
slutte sig afgivelse af en tro og
love-erklæring, hvorved ansøgerne
bliver gjort opmærksomme på vig-
tigheden af, at oplysningerne er
korrekte. Landbrug & Fødevarer
er betænkelig ved, at der stilles
krav om blankettvang, idet en del
af de personer, for hvem en efter-
givelse kan være relevant, som
følge af personlige eller sociale år-
sager kan have svært ved at op-
fylde kravet om blankettvang. Det
bør således være muligt at anmode
om undtagelse fra blankettvangen,
således at personer, som har et
særligt behov, kan få hjælp til at
ansøge om eftergivelse af gælden.
Sammenhæng med reglerne om gældssa-
nering i konkursloven
Landbrug & Fødevarer henviser til
at det i bemærkningerne er anført,
at reglerne om eftergivelse skal
være parallelle med konkurslovens
regler om gældssanering, så der er
en ensartet praksis. Ved lov nr.
896 af 21. juni 2022 om ændringer
til konkursloven er konkurslovens
§ 197 omformuleret, hvorved næg-
telsesgrundene i stk. 2 er blevet re-
videret og i et vist omfang lempet
Der henvises til kommentaren til
Advokatrådet.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget
har fokus været på at udmønte
”Aftale om nedbringelse af dan-
skernes gæld til det offentlige” af
20. juni 2022.
Det vil skulle vurderes, om de æn-
dringer, der er gennemført i kon-
kurslovens § 197, på tilsvarende
vis skal gennemføres i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige.
Det skal bl.a. sikres, at der ikke
Side 18 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
som følge af Konkursrådets be-
tænkning nr. 1578/2022. Der er
dermed ikke længere den be-
skrevne parallelitet mellem kon-
kurslovens § 197 og § 13, stk. 2, i
lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Landbrug & Fødevarer
opfordrer til, at der i lovforslaget
foretages ændringer i § 13, stk. 2,
så der igen er ens regler for gælds-
sanering og eftergivelse, når der
alene er gæld til det offentlige.
Mulighed for afskrivning af mindre
gældsposter
Landbrug & Fødevarer finder det
positivt, at gæld automatisk afskri-
ves, hvis den samlede gæld er un-
der 200 kr. Det gælder særligt, når
gældsposterne heller ikke er inddri-
velsesparate.
Landbrug & Fødevarer finder, at
det dermed er vanskeligt for
skyldner at afdrage sin gæld, og det
derfor er rimeligt, at det offentlige
afskriver gælden. Det fremgår, at
afskrivningen ikke vil ske, hvis
gælden er inddrivelsesparat eller
har været under inddrivelse i under
1 år. Efter Landbrug & Fødevarers
opfattelse bør der dog i den situa-
tion også være opmærksomhed på,
om skyldner får besked om gæl-
den. Det bør ligeledes understøt-
tes, at det ikke skal kunne betale
sig for skyldner ikke at betale gæl-
den på 200 kr., hvis den alligevel
vil blive afskrevet.
Landbrug & Fødevarer anfører, at
der i dag er skyldnere, som ikke er
bekendt med deres gæld, hvilket
gør det vanskeligt for dem at indfri
gennemføres ændringer, der ikke
er relevante for eftergivelsen af
gæld til det offentlige, og det er
derfor nødvendigt med en grundig
analyse af ændringerne i konkurs-
lovens § 197.
Der henvises til kommentaren til
Advokatrådet om, at alle skyldnere
med gæld til det offentlige på over
140 kr. mindst en gang årligt orien-
teres om gælden.
Herudover vil skyldnere, før der
afskrives småbeløb efter den fore-
slåede afskrivningsregel, få en ryk-
ker og dermed blive tilskyndet til
at betale gælden. Endvidere vil der
ikke kunne ske afskrivning efter
den foreslåede afskrivningsregel,
hvis gælden er omfattet af en aktiv
inddrivelsesindsats.
Der henvises til kommentaren til
Advokatrådet.
Side 19 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
gælden. Det er ikke en holdbar si-
tuation. For Landbrug & Fødeva-
rer er det vigtigt, at skyldnere får et
overblik over deres gæld.
Landbrug & Fødevarer er særdeles
positiv over for, at Gældsstyrelsen
fra 2022 til alle skyldnere med gæld
over 140 kr. som minimum sender
en årlig orientering med oplysning
om størrelsen af deres gæld.
Det er derfor ifølge Landbrug &
Fødevarer også problematisk, at
det fremgår af lovforslaget, at der
fortsat er en række ikkeinddrivel-
sesparate gældsposter. Der bliver
taget hånd om disse, hvis gælden
er under 200 kr., men det fremgår
ikke, hvad der sker med gældspo-
ster, som er større end 200 kr.
Landbrug & Fødevarer anfører, at
skyldner ikke kan indfri gælden,
hvis vedkommende ikke kender
gælden, eller hvis det ikke er mu-
ligt at betale gælden.
Gældsstyrelsens store arbejde med
oprydningen af ikkeinddrivelsespa-
rate gældsposter foregår stadig.
Herudover er der gennemført re-
gelforenklinger, der har til formål
at understøtte arbejde med at gøre
gældsposter inddrivelsesparate.
Der henvises til kommentaren til
Advokatrådet. Herudover bemær-
kes, at det under visse omstændig-
heder er muligt at betale ikkeind-
drivelsesparat gæld, når dette sker
på skyldnerens initiativ, og det vur-
deres, at skyldnerens behov for at
fremstå gældfri vejer tungere end
risikoen for dækning af gæld, der
ikke eksisterer.
Skatterevisorforeningen Skatterevisorforeningen har ingen
bemærkninger.
Tinglysningsretten Tinglysningsretten ønsker ikke at
udtale sig.
Side 20 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Vestre Landsret Vestre Landsret ønsker ikke at ud-
tale sig.
Ældre Sagen Ældre Sagen bemærker, at man
bakker op om det overordnede
formål med lovforslaget, der skal
sikre grundlaget for en effektiv
inddrivelse af gæld til det offent-
lige.
Ældre Sagen henviser til, at der
med lovforslaget indføres bl.a. en
ny model for lønindeholdelse, der
udvider Gældsstyrelsens mulighe-
der for at inddrive gæld fra skyld-
nere både under og over lavind-
komstgrænsen. Ifølge bemærknin-
gerne til lovforslaget vil den nye
model medføre, at yderligere op
imod 113.000 skyldnere vil kunne
få foretaget lønindeholdelse, og at
flere skyldnere vil afdrage mere på
deres gæld, end tilfældet er i dag.
Ved afgørelse om indeholdelse
skal der overlades skyldneren det
nødvendige til eget og familiens
underhold, jf. § 10, stk. 3, i lov om
inddrivelse af gæld til det offent-
lige. Det følger også af trangsbene-
ficiet, at udlæg ikke kan foretages i
aktiver, bortset fra fast ejendom,
der er nødvendige til opretholdelse
af et beskedent hjem og en beske-
den levefod for skyldneren og den-
nes husstand.
Ældre Sagen opfordrer til, at skyld-
nere varsles om (ændringer i) løn-
indeholdelse i god tid, og at skyld-
nere informeres grundigt om mu-
ligheder for at gøre indsigelse eller
klage. Indsigelser/klager bør efter
Forud for en afgørelse om lønin-
deholdelse vil skyldneren allerede i
dag blive varslet, og det foreslås
fortsat at skulle gælde. Efter at en
afgørelse om lønindeholdelse er
truffet, vil skyldneren fortsat have
Side 21 af 21
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ældre Sagens opfattelse have op-
sættende virkning.
mulighed for at klage over afgørel-
sen.
Udgangspunktet er, at en indsi-
gelse mod et inddrivelsesskridt
ikke tillægges opsættende virkning.
Gældsstyrelsen kan dog beslutte, at
indsigelser om kravets eksistens og
størrelse tillægges opsættende
virkning, hvis der er en begrundet
formodning om, at kravet ikke
er opgjort korrekt eller ikke eksi-
sterer.
Derudover kan Gældsstyrelsen be-
vilge henstand, når skyldneren ikke
aktuelt har betalingsevne. Der kan
endvidere bevilges henstand, når
særlige omstændigheder i øvrigt ta-
ler derfor.
Østre Landsret Østre Landsret ønsker ikke at ud-
tale sig.