Fremsat den 25. januar 2023 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Fremsat den 25. januar 2023 af skatteministeren (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister
(Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige)
Skatteministeriet
§ 1
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.
lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, som ændret ved §
1 i lov nr. 1110 af 13. november 2019, § 1 i lov nr. 814 af 9.
juni 2020, § 1 i lov nr. 2221 af 29. december 2020, § 2 i lov
nr. 288 af 7. marts 2022 og § 5 i lov nr. 893 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, ændres »for de typer af krav, der er nævnt
i § 10 a« til: »bestående af beløb til dækning af tilbagebeta-
lingskrav efter § 10 b, stk. 3, hidrørende fra særskilt lønind-
eholdelse efter den tidligere gældende § 10 a, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 6 af 7. januar 2022, samt biblioteksgebyrer med
tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, kontrolaf-
gifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger
for overtrædelse af bestemmelser i færdselsloven, lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om
trafikselskaber og af beløb til dækning af medielicens og
radiolicens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkost-
ninger efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed«.
2. § 4, stk. 7, nr. 2, affattes således:
»2) Overskydende beløb, der overføres til korrektionspul-
jen, forrentes efter § 8 b, stk. 1, fra og med dagen
efter restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om
at anvende udbetalingen til modregning, jf. § 8 b, stk.
2, 1. pkt., til og med tidspunktet for opgørelsen af
korrektionspuljen, hvis udbetalingen i medfør af § 8 b,
stk. 1 og 2, blev forrentet. I modsat fald forrentes det
overskydende beløb fra det tidspunkt, der følger af §
8 b, stk. 1. Overskydende beløb, der er inddrevet fra
skyldneren på anden vis end gennem modregning, og
som overføres til korrektionspuljen, forrentes dog fra
og med dagen for betalingen, jf. stk. 4, 2. pkt. Oversky-
dende beløb, der efter opgørelse af korrektionspuljen
overføres til restanceinddrivelsesmyndighedens modta-
gelsessystem for offentlige udbetalinger med henblik
på modregning eller udbetaling, forrentes efter § 8 b,
stk. 1 og 2, dog således at tidspunktet for registrering
af beløbet i modtagelsessystemet lægges til grund ved
fastlæggelsen af det tidspunkt, hvorfra renten tilskri-
ves. Krav på kompensation i medfør af ejendomsvurde-
ringslovens § 75, stk. 1, der indgår i det overskydende
beløb efter 1., 2. og 4. pkt., forrentes dog med rentesat-
sen i medfør af § 8 b, stk. 1, 1. pkt. Renten medregnes
ikke ved opgørelsen af skyldnerens skattepligtige ind-
komst.«
3. I § 4, stk. 7, nr. 3, udgår », eller fra særskilt lønindeholdel-
se efter § 10 a«.
4. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 1 og 2, i lov om
renter ved forsinket betaling m.v« til: »rentelovens § 5, stk.
1 og 2, med et fradrag på 4 pct., dog således at en ændring
af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først har
virkning 5 hverdage efter datoen for ændringen«.
5. I § 5, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Renten efter 1. pkt. kan ikke blive mindre end 0 pct.«
6. I § 6, 1. pkt., indsættes efter »til restanceinddrivelsesmyn-
digheden«: », jf. dog stk. 2«.
Lovforslag nr. L 16 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Skattemin., j.nr. 2022-13180
AN015820
7. I § 6 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Der betales ikke rykkergebyr ved udsendelse af
rykkerskrivelse, hvis beløbet, der rykkes for, er på under 200
kr.«
8. I § 8 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 5, stk. 1 og 2«: »,
med et fradrag på 4 pct., dog således at en ændring af renten
i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først har virkning 5
hverdage efter datoen for ændringen«.
9. Efter § 8 b indsættes:
»§ 8 c. Beløb, der inklusive en rentegodtgørelse skal til-
bagebetales af restanceinddrivelsesmyndigheden i tilfælde,
hvor rentegodtgørelsen ikke reguleres af denne lov, forrentes
med en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelo-
vens § 5, stk. 1 og 2, med et fradrag på 4 pct., dog således at
en ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og
2, først har virkning 5 hverdage efter datoen for ændringen.«
10. I § 10, stk. 2, 4. pkt., ændres »indberettes til Det Fæl-
les Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister« til: »registreres i restanceinddri-
velsesmyndighedens inddrivelsessystem«.
11. § 10, stk. 3-8, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Indeholdelse efter stk. 1 kan foretages, selv om
udbetalingen eller godskrivningen af A-indkomst også er
genstand for indeholdelse af skat efter kildeskattelovens §§
46 og 49. Indeholdelsen sker med et beløb, der beregnes
ud fra skyldnerens betalingsevne. Betalingsevnen kan fast-
sættes ud fra indkomstens størrelse. Restanceinddrivelses-
myndigheden fastsætter den procentdel (indeholdelsespro-
centen), der ved anvendelse på skyldnerens beregnede eller
godskrevne A-indkomst vil føre til indeholdelse af det i 2.
pkt. nævnte beløb. Indeholdelsesprocenten meddeles til told-
og skatteforvaltningen og indgår i indeholdelsesprocenten
efter kildeskattelovens § 48, stk. 5. Ved afgørelse om inde-
holdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til
eget og familiens underhold. Ved fastsættelsen af indehol-
delsesprocenten kan den samlede indeholdelsesprocent efter
kildeskattelovens § 48, stk. 5, ikke overstige 100.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder uanset bestemmelser i den øvrige
lovgivning også anvendelse på kommunale og statslige tje-
nestemænds lønninger m.v.
Stk. 5. Reglerne i kildeskattelovens §§ 43-46, 48, 48 A,
49, 51, 56, 57, 68-70 og 73 A, afsnit VIII og §§ 83-86 og
i opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, betaling,
rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf m.v. vedrøren-
de indeholdelse af A-skat finder tilsvarende anvendelse for
beløb, der er indeholdt eller opkrævet i henhold til denne
paragraf.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
om fremgangsmåden ved lønindeholdelse, herunder om fast-
sættelsen af indeholdelsesprocenten og om betalingsevne-
vurdering, herunder rådighedsbeløb, og om fradrag af pen-
sionsindbetalinger til fastsættelse af den del af A-indkom-
sten, som maksimalt kan indeholdes, jf. stk. 3, samt om
behandlingen af skyldnerens indsigelser mod lønindeholdel-
sen. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
der i visse typer af A-indkomst alene skal kunne ske lønind-
eholdelse i begrænset omfang, om sammenhængen mellem
indkomsten og indeholdelsesprocenten og om opgørelsen af
de indeholdte beløb.
Stk. 7. Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af stk. 6,
reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller
fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb
afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan
deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af de på regu-
leringstidspunktet gældende beløb før afrunding. De årlige
reguleringer offentliggøres af skatteministeren.«
12. § 10 a ophæves.
13. I § 10 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 10 eller 10 a« til: »§
10 eller efter den tidligere gældende § 10 a, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 6 af 7. januar 2022«.
14. I § 10 b, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »henholdsvis §§ 10
eller 10 a« til: »§ 10 eller efter den tidligere gældende § 10
a, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022,«.
15. Efter § 15 indsættes før overskriften før § 16:
»§ 15 a. Ud over i de tilfælde, der er nævnt i § 13,
eftergiver restanceinddrivelsesmyndigheden delvis gæld til
det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, efter reglerne
i denne lov, og gæld omfattet af § 1 a, stk. 1, hvis skyldneren
anmoder om eftergivelse af gælden efter reglerne i denne
paragraf.
Stk. 2. Eftergivelse efter stk. 1 kan ikke omfatte følgende
fordringstyper:
1) Bøder og tvangsbøder.
2) Konfiskationskrav.
3) Offerbidrag.
4) Gæld, der er pådraget ved erstatningspådragende for-
hold.
5) Gæld, der er pådraget, ved at skyldneren har afgivet
urigtige oplysninger over for en offentlig myndighed
eller en arbejdsløshedskasse med den virkning, at
skyldneren uretmæssigt har modtaget ydelser fra det
offentlige eller en arbejdsløshedskasse.
6) Pantesikrede fordringer.
Stk. 3. Eftergivelse efter stk. 1 er betinget af, at følgende
betingelser er opfyldt på tidspunktet for skyldnerens indgi-
velse af anmodningen:
1) Skyldnerens gæld til det offentlige, der kan omfattes af
eftergivelsen, jf. stk. 1 og 2, inklusive gebyrer, renter
og andre omkostninger, er på mindst 50.000 kr.
2) Skyldneren har inden for de seneste 6 år forud for
anmodningstidspunktet modtaget hjælp efter § 11 i lov
om aktiv socialpolitik i mindst 30 måneder og har her-
efter samlet i mindst 24 måneder været under uddan-
nelse, jf. stk. 4, i ordinær beskæftigelse, jf. stk. 5, eller
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 6.
2
Stk. 4. Ved beregning af, hvor længe en skyldner har
været under uddannelse, jf. stk. 3, nr. 2, indgår uddannelse
på følgende måde:
1) Uddannelsesforløb her i riget, hvor en skyldner har
været optaget på en videregående uddannelse på en
offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, indgår med
den fulde varighed af uddannelsesforløbet beregnet på
grundlag af det antal point, som skyldneren har opnå-
et efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). 60
ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.
2) I tilfælde, der ikke er omfattet af nr. 1, 1. pkt., indgår
uddannelsesforløb her i riget, hvor en skyldner har
gennemført en uddannelse, der er godkendt til uddan-
nelsesstøtte, jf. SU-lovens kapitel 2, med den periode,
hvor skyldneren har været optaget på uddannelsen, dog
højst med den periode, som uddannelsen er normeret
til.
3) Uddannelsesforløb i udlandet som led i en uddannelse,
der er omfattet af nr. 1, 1. pkt., indgår med den fulde
varighed af uddannelsesforløbet.
4) Uddannelsesforløb i udlandet, hvor uddannelsen er
gennemført og mindst er på niveau med en uddannelse,
der er omfattet af nr. 1, 1. pkt., indgår med den fulde
varighed af uddannelsesforløbet.
Stk. 5. Ved beregning af, hvor længe en skyldner har
været i ordinær beskæftigelse, jf. stk. 3, nr. 2, indgår beskæf-
tigelse på følgende måde:
1) Ansættelsesforløb, hvor skyldneren har haft ordinær
beskæftigelse med en månedlig arbejdstid på mindst
120 timer (fuldtidsbeskæftigelse), indgår med den fulde
varighed af ansættelsesforholdet.
2) Ansættelsesforløb, hvor skyldneren har haft ordinær
beskæftigelse med en månedlig arbejdstid på mindst 60
timer og mindre end 120 timer (deltidsbeskæftigelse),
indgår med en forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af
varigheden af ansættelsesforholdet.
Stk. 6. Ved beregning af, hvor længe en skyldner har udø-
vet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 3, nr. 2, indgår
perioder på følgende måde:
1) Perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed
har haft et omfang, der kan sidestilles med en månedlig
arbejdstid på mindst 120 timer (fuldtidsbeskæftigelse),
indgår med den fulde varighed af perioden, jf. dog nr.
3.
2) Perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed
har haft et omfang, der kan sidestilles med en månedlig
arbejdstid på mindst 60 timer og mindre end 120 timer
(deltidsbeskæftigelse), indgår med en forholdsmæssig
del, der udgør 3/5 af varigheden af perioden, jf. dog nr.
3.
3) Perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed
har været drevet uden at være registreret for et eller
flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove,
eller for hvilke der ikke er indgivet angivelser eller
indberetninger for skatter og afgifter m.v. efter reglerne
i opkrævningsloven, indgår ikke.
Stk. 7. Skyldnere, der tidligere har fået eftergivelse efter
stk. 1, kan ikke på ny få eftergivelse efter stk. 1.
Stk. 8. En anmodning om eftergivelse efter stk. 1 skal
ledsages af dokumentation for, at betingelserne i stk. 3-7
er opfyldt. Hvis 1. pkt. ikke er opfyldt, kan anmodningen
afvises.
Stk. 9. Eftergivelse efter stk. 1 sker, ved at skyldnerens
gæld til det offentlige, der kan omfattes af eftergivelsen, jf.
stk. 1 og 2, inklusive gebyrer, renter og andre omkostninger
nedsættes med et beløb, der svarer til 50 pct. af gælden på
tidspunktet for skyldnerens indgivelse af anmodningen. Det
samlede eftergivelsesbeløb kan dog højst udgøre 100.000 kr.
Ved eftergivelsen nedsættes og eventuelt bortfalder fordrin-
gerne i denne rækkefølge:
1) Fordringer, der er inddrivelsesparate hos restanceind-
drivelsesmyndigheden. Dækker eftergivelsesbeløbet
kun delvis fordringerne i denne kategori, eftergives de i
rækkefølgen nævnt i § 4, stk. 2, dog således at fordrin-
ger, der på tidspunktet for eftergivelsen er registreret
i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem
DMI, eftergives først, og at et hovedkrav eftergives
forud for renter, der er tilskrevet hovedkravet.
2) Fordringer under opkrævning. Dækker eftergivelsesbe-
løbet kun delvis fordringerne i denne kategori, eftergi-
ves de i rækkefølge ud fra deres stiftelsestidspunkt,
således at den ældste fordring eftergives først, og at et
hovedkrav eftergives forud for renter, der er tilskrevet
hovedkravet.
3) Fordringer, der er ikkeinddrivelsesparate hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden. Dækker eftergivelsesbelø-
bet kun delvis fordringerne i denne kategori, eftergives
de i rækkefølgen nævnt i § 4, stk. 2, dog således at et
hovedkrav eftergives forud for renter, der er tilskrevet
hovedkravet.
Stk. 10. Eftergivelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, såfremt
skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig
skyldig i svigagtigt forhold.«
16. I § 16 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan i hvert af
restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer en-
deligt afskrive fordringer til det offentlige, inklusive renter,
gebyrer og andre omkostninger, hvis skyldnerens samlede
gæld i det pågældende inddrivelsessystem er under 200 kr.
Der kan ikke ske afskrivning af inddrivelsesparate fordrin-
ger efter 1. pkt., hvis fordringen er omfattet af en inddrivel-
sesindsats eller har været under inddrivelse i mindre end
1 år. Hvorvidt en fordring er omfattet af en inddrivelsesind-
sats, jf. 2. pkt., afgøres på tidspunktet for restanceinddrivel-
sesmyndighedens afgrænsning af fordringer omfattet af 1.
og 2. pkt.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
17. I § 16, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., og § 16,
stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 5« til:
»stk. 6«.
18. I § 16, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk. 3 og 4« til:
»Stk. 4 og 5«, og »stk. 3 og 4« ændres til: »stk. 4 og 5«.
3
19. I § 16 indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt
stykke:
»Stk. 7. Ved afskrivning efter stk. 1 og 2 og bortfald
efter stk. 3-5 giver restanceinddrivelsesmyndigheden ikke
meddelelse til skyldneren herom, hvis afskrivningen eller
bortfaldet er på et beløb, der er mindre end 200 kr.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 8.
20. I § 18 g, stk. 1, 4. pkt., ændres »stk. 3 eller 4« til: »stk. 4
eller 5«.
21. § 18 j, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Overskydende beløb, som efter stk. 1 overføres til kor-
rektionspuljen og hidrører fra en udbetaling, der tidligere
er anvendt til modregning med en fordring under opkræv-
ning eller inddrivelse, forrentes efter § 8 b, stk. 1, fra og
med dagen efter restanceinddrivelsesmyndighedens beslut-
ning om at anvende udbetalingen til modregning, jf. § 8 b,
stk. 2, 1. pkt., hvis udbetalingen i medfør af § 8 b, stk. 1
og 2, blev forrentet, idet krav på kompensation i medfør af
ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1, dog forrentes med
rentesatsen i medfør af § 8 b, stk. 1, 1. pkt. Hvis udbetalin-
gen ikke blev forrentet, forrentes det overskydende beløb fra
det tidspunkt, der følger af § 8 b, stk. 1.«
22. I § 18 j, stk. 4, 2. pkt., der bliver 3. pkt., og § 18 l, stk.
1, 1. pkt., indsættes efter »§ 5, stk. 1 og 2,«: »med et fradrag
på 4 pct., dog således at en ændring af renten i henhold til
rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først har virkning 5 hverdage
efter datoen for ændringen,«.
§ 2
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28.
april 2021, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 902 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., og § 48, stk. 5, 5. pkt., og to steder
i § 48, stk. 7, 4. pkt., og i § 83, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., ændres »§§ 10 og 10 a« til: »§ 10«.
§ 3
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754
af 30. august 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2612 af
28. december 2021 og § 1 i lov nr. 902 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændring:
1. I § 2, nr. 4, ændres »§§ 10 og 10 a« til: »§ 10«.
§ 4
Lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 187 af 16. februar 2015, ophæves.
Justitsministeriet
§ 5
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1333 af 9. december 2019, som ændret senest ved § 4 i
lov nr. 919 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 92, stk. 1, udgår »herunder om indberetning til Det
Fælles Lønindeholdelsesregister,«.
Udenrigsministeriet
§ 6
I lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale
Straffedomstol, som ændret ved § 58 i lov nr. 117 af 11.
februar 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 5, 1. pkt., udgår »og ved indeholdelse i den
pågældendes indtægter efter reglerne om inddrivelse af per-
sonlige skatter i kildeskatteloven og reglerne i lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister«.
Ikrafttræden m.v.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2023, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 2, 4, 5, 8, 9, 21 og 22, træder i kraft den 1.
juli 2023.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelse af § 1, nr. 1, 6, 7, 11-14 og 16-20, og §§ 2 og 3. Mi-
nisteren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvornår
§ 1, nr. 6, 7 og 16-20, finder anvendelse for fordringer
under inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndighedens ind-
drivelsessystemer, og kan herunder bestemme, at reglerne
finder anvendelse fra forskellige tidspunkter.
Stk. 5. En afgørelse om lønindeholdelse, der før ikrafttræ-
delsen af denne lovs § 1, nr. 11 og 12, er truffet i henhold
til §§ 10 eller 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, kan efter denne ikrafttrædelse af restanceinddrivelses-
myndigheden tilbagekaldes, med henblik på at der træffes en
ny afgørelse om lønindeholdelse, hvis restanceinddrivelses-
myndigheden finder dette hensigtsmæssigt. Restanceinddri-
velsesmyndigheden opkræver ikke gebyr i forbindelse med
en sådan afgørelse. Det samme gælder i forbindelse med en
afgørelse, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden iværksæt-
ter lønindeholdelse for en fordring, der ikke er omfattet af
en inden den i 1. pkt. nævnte ikrafttrædelse truffet afgørelse
efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Stk. 6. Ved vurderingen af, om en skyldner samlet har
været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 24 måne-
der, jf. § 15 a, stk. 3, nr. 2, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, indgår
kun måneder fra og med marts 2023.
4
Stk. 7. Regler fastsat i medfør af § 16, stk. 6, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse
nr. 6 af 7. januar 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 16, stk. 8, i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. denne lovs §
1, nr. 16 og 19.
§ 8
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøs-
ke forhold tilsiger.
Stk. 3. § 6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forenklet model for lønindeholdelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Nedsættelse af inddrivelsesrenten m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Indførelse af ny ordning for eftergivelse (»ret og pligt-ordningen«)
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Mulighed for afskrivning af mindre gældsposter
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Nedsættelse af inddrivelsesrenten m.v.
3.2. Forenklet model for lønindeholdelse
3.3. Indførelse af ny ordning for eftergivelse (»ret og pligt-ordningen«)
3.4. Mulighed for afskrivning af mindre gældsposter
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Dette lovforslag er en genfremsættelse af lovforslag nr. L
10, folketingsåret 2022-23, 1. samling, efter visse mindre
justeringer.
Effektiv gældsinddrivelse er en forudsætning for tilliden
til skattevæsenet. Det er ikke rimeligt, at andre borgere skal
betale for dem, der ikke betaler deres gæld til det offentli-
ge. Når gæld til det offentlige ikke betales, udhules finansie-
ringen af de velfærdsydelser, som alle nyder godt af, og
tilliden til skattevæsenet kan lide et knæk.
På baggrund heraf har den daværende regering (Socialde-
mokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venst-
re, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alterna-
tivet og Kristendemokraterne den 20. juni 2022 indgået
”Aftale om nedbringelse af danskernes gæld til det offent-
lige”. Aftaleparterne er enige om at styrke den offentlige
gældsinddrivelse frem mod 2030.
Aftalen bygger videre på den omfattende genopretning af
den offentlige gældsinddrivelse, som blev iværksat i 2017,
da Folketingets partier indgik ”Aftale om styrkelse af den
offentlige gældsinddrivelse”.
Aftalen skal sikre en mærkbar nedbringelse af dansker-
nes gæld til det offentlige, hvilket samtidig vil betyde, at
den stadigt stigende offentlige gældskurve bremses og ven-
des. Til det formål er der behov for at gennemføre en række
tiltag, som skal sikre følgende mål:
• Flere skal afdrage på deres gæld
• Rimelige vilkår for skyldnere
• Udsatte skyldnere skal hjælpes
• Langsigtet plan for effektiv opkrævning og gældsinddri-
velse i skattevæsenet
Nærværende lovforslag har til formål at udmønte følgende
fire tiltag.
Som led i at sikre, at flere afdrager på deres gæld, foreslås
det for det første at erstatte de gældende regler for løninde-
holdelse med en forenklet model, der skal udvide Gældssty-
relsens muligheder for at inddrive gæld fra skyldnere både
under og over lavindkomstgrænsen. Forslaget skal ses på
baggrund af, at der i dag er omtrent 1,1 mio. borgere og over
160.000 virksomheder, som har gæld til det offentlige for
samlet mere end 144 mia. kr. Gældens samlede kursværdi,
som giver et øjebliksbillede af gældens reelle værdi baseret
på skyldnernes betalingsevne, er på ca. 35 mia. kr. Med
forslaget vil yderligere op imod ca. 113.000 skyldnere blive
omfattet af reglerne for lønindeholdelse. Samtidig vil flere
skyldnere afdrage mere på deres gæld, end det er tilfældet i
dag.
Som led i at sikre rimelige vilkår for skyldnere foreslås
for det andet, at inddrivelsesrenten nedsættes med 4 procent-
point (fra aktuelt 9,9 pct.), så flere skyldnere får mulighed
for hurtigere at afdrage på deres gæld til det offentlige. Det
6
foreslås som konsekvens heraf at nedsætte rentegodtgørel-
sen, der udbetales af Gældsstyrelsen, da den i visse tilfælde
skal udligne inddrivelsesrenten, og da det forenkler reglerne,
at rentegodtgørelsen har samme størrelse. Forslaget skal ses
på baggrund af, at renterne for gæld under inddrivelse udgør
en større og større andel af den samlede gæld til det offent-
lige og at renterne derfor er med til at drive den stigende
udvikling i gælden. Inddrivelsesrenten er ikke fradragsberet-
tiget, og i et marked, hvor renten i øvrigt har været lav over
en årrække, forekommer den gældende rentesats på p.t. 9,9
pct. årligt forholdsvis høj. Rentebyrden medfører i praksis,
at mange skyldnere har vanskeligt ved at nedbringe deres
gæld til det offentlige og blive gældfri. Med forslaget om at
nedsætte inddrivelsesrenten med 4 procentpoint er der søgt
en balance, hvor renten ikke i sig selv gør det umuligt at
afvikle gælden, men hvor det heller ikke bliver mere attrak-
tivt at stifte gæld til det offentlige end at låne på det private
marked.
For at sikre, at udsatte skyldnere hjælpes, foreslås for det
tredje at indføre en ny »ret og pligt-ordning« for eftergivel-
se. Ordningen skal sikre, at det kan betale sig at arbejde,
så ingen fastholdes uden for arbejdsmarkedet på grund af
udsigtsløs gæld. Ordningen vil indebære, at skyldnere, der
gør en indsats og selv tager initiativ til at forbedre deres
livssituation (f.eks. ved at finde arbejde eller gennemføre
en uddannelse), delvist kan få eftergivet deres gæld til det
offentlige. Formålet med ordningen er at indføre en ordning,
som giver en skyldner en lovbestemt ret til eftergivelse
efter objektive kriterier. Ordningen vil således supplere de
gældende eftergivelsesmuligheder, der tager afsæt i konkrete
vurderinger af den enkelte skyldners forhold.
Som led i en langsigtet plan for effektiv opkrævning og
gældsinddrivelse i skattevæsenet foreslås det for det fjerde,
at der indføres en bagatelgrænse for skyldnere med meget
lav gæld, så Gældsstyrelsen automatisk kan afskrive gæld
for skyldnere med en samlet gæld under 200 kr. Forslaget
har til formål at reducere antallet af småskyldnere og at
understøtte, at myndighederne bruger deres ressourcer effek-
tivt. Herudover foreslås nogle mindre tiltag, der skal under-
støtte bagatelgrænsen. Det drejer sig om, at skyldnere ikke
skal betale rykkergebyr, når der rykkes for gæld under 200
kr., og at skyldnere ikke skal underrettes om afskrivning af
gæld under 200 kr.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forenklet model for lønindeholdelse
2.1.1. Gældende ret
Ved lønindeholdelse forstås restanceinddrivelsesmyndig-
hedens inddrivelse i skyldnerens A-indkomst, ved at den
indeholdelsespligtige ud over indeholdelsen af A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag også indeholder et beløb til dækning
af den gæld, som fremgår af restanceinddrivelsesmyndighe-
dens afgørelse om lønindeholdelse.
Efter § 10, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige kan fordringer omfattet af denne lov med tillæg
af renter, gebyrer og andre omkostninger således inddrives
ved lønindeholdelse, medmindre andet følger af bilag 1, der
i afsnit I, nr. 1, gør en generel undtagelse med hensyn til
civilretlige fordringer. Af bilag 1, nr. 1, litra a, fremgår, at
lønindeholdelse dog kan ske for:
i. Bibliotekers krav på erstatning for udlånsmateriale, som
skyldner har beskadiget eller ikke har afleveret efter sit
hjemlån. Det er dog en betingelse, at skyldner skriftligt har
anerkendt kravet, medmindre kravet vedrører erstatning for
udlånsmateriale, der ikke er afleveret af skyldner, og det
pågældende bibliotek tilbyder en kvittering ved aflevering af
lånte materialer.
ii. Fordringer, der udspringer af en garanti, som fordrings-
haver har stillet for en boligtagers kontraktmæssige forplig-
telser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen
ved fraflytning.
iii. Statens regreskrav efter § 10 a, stk. 5, i lov om
arbejdsskadesikring, § 1 a, stk. 2, i lov om erstatning til
tilskadekomne værnepligtige m.fl. og § 17 i lov om erstat-
ning fra staten til ofre for forbrydelser, i det omfang statens
regreskrav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes efter
retsplejelovens § 478.
iv. Andre fordringer end de i nr. iii nævnte, der ifølge
lovgivningen tilkommer en fordringshaver omfattet af denne
lov. Det er dog en forudsætning, at de betingelser, der ifølge
den pågældende lovgivning stilles, for at kravet tilkommer
fordringshaver, er opfyldt.
v. Krav på erstatning, hvis kravet kan tvangsfuldbyrdes
efter retsplejelovens § 478.
vi. Underholdsbidrag.
Efter § 10, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgø-
relse om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens be-
regnede eller godskrevne A-indkomst af, hvad der er nød-
vendigt til betaling af fordringer med påløbne renter, geby-
rer, tillæg og andre omkostninger, hvor betalingsfristen er
overskredet. Restanceinddrivelsesmyndigheden er i begrun-
delsen for afgørelsen om lønindeholdelse alene forpligtet til
at henvise til, at fordringen er under inddrivelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden. Der kan dog ikke ske indehol-
delse i indkomst, som er valgt beskattet efter kildeskattelo-
vens § 48 E. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse
om lønindeholdelse indberettes ifølge § 10, stk. 2, 4. pkt., i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles Løn-
indeholdelsesregister.
I § 10, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige bestemmes, at indeholdelse efter stk. 1 kan foretages,
selv om udbetalingen eller godskrivningen af A-indkomst
også er genstand for indeholdelse af skat efter kildeskattelo-
vens §§ 46 og 49. Indeholdelsen sker med en procentdel
(indeholdelsesprocenten) af den beregnede eller godskrevne
A-indkomst. Indeholdelsesprocenten meddeles til Skattefor-
valtningen og indgår i indeholdelsesprocenten efter kilde-
skattelovens § 48, stk. 5. Ved afgørelse om indeholdelse skal
der overlades skyldneren det nødvendige til eget og famili-
7
ens underhold. Skatteministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, og
om fradrag af pensionsindbetalinger til fastsættelse af den
del af A-indkomsten, som maksimalt kan indeholdes. Dette
er sket i § 13 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020
om inddrivelse af gæld til det offentlige. Skatteministeren
kan endvidere fastsætte regler om, at der ikke kan ske inde-
holdelse i A-indkomst bestående af visse ydelser. Dette er
sket i bekendtgørelsens § 17. Ved fastsættelsen af indehol-
delsesprocenten kan den samlede indeholdelsesprocent efter
kildeskattelovens § 48, stk. 5, ikke overstige 100.
I § 10, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
bestemmes, at indeholdelsesprocenten kan gradueres efter
indkomstens størrelse, og at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om sammenhængen mellem indkomsten og
indeholdelsesprocenten. Dette er sket i § 13, jf. § 10, i
bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
I § 10, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
bestemmes, at reglerne i stk. 1-3 uanset afvigende bestem-
melser i den øvrige lovgivning også finder anvendelse på
kommunale og statslige tjenestemænds lønninger m.v.
I § 10, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
bestemmes, at reglerne i kildeskattelovens §§ 43-46, 48,
48 A, 49, 51, 56, 57, 68-70 og 73 A, i afsnit VIII, i §§
83-86 og i opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning,
betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf m.v.
vedrørende indeholdelse af A-skat tilsvarende finder anven-
delse for beløb, der er indeholdt eller opkrævet i henhold til
bestemmelserne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
I § 10, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige bestemmes, at Skatteforvaltningen opgør de
indeholdte beløb efter denne bestemmelse og sender dem til
Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Er der indeholdt mere
efter denne bestemmelse, end hvad der er nødvendigt til
dækning af de i stk. 1 nævnte beløb, kan det overskydende
beløb anvendes til dækning af andre restancer, for hvilke
der kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse efter
stk. 1, jf. stk. 7, 2. pkt. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om opgørelser efter 1. pkt., jf. stk. 7, 3. pkt. Reglen
i § 10, stk. 7, 2. pkt., er i praksis blevet fortrængt af § 4,
stk. 3, hvoraf følger, at hvis alle fordringer, der omfattes af
en afgørelse om lønindeholdelse, er blevet dækket, og er der
efter den sidste lønindeholdelse et overskydende beløb, kan
beløbet uden modregningserklæring anvendes til at dække
øvrige fordringer, der er under inddrivelse og vil kunne ind-
drives ved lønindeholdelse.
Endelig bestemmes i § 10, stk. 8, i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, at beløbsgrænser, der fastsættes
i medfør af stk. 3 og 4, reguleres hvert år pr. 1. januar
med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste
hele kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker
på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb
før afrunding. De årlige reguleringer offentliggøres af skat-
teministeren.
Bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af
gæld til det offentlige indeholder i § 13 nærmere regler om
lønindeholdelse.
I § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020
om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at afgø-
relse om indeholdelse træffes efter reglerne i § 10 i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, og at indeholdelsen
sker med en procentdel (lønindeholdelsesprocent) af den
beregnede eller godskrevne A-indkomst reduceret med fra-
dragsbeløbet efter skattekortet, jf. dog § 17 i bekendtgørelse
nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det
offentlige om de typer af A-indkomst, der er friholdt for
adgangen til lønindeholdelse, f.eks. kontanthjælp og SU, jf.
nedenfor. I bekendtgørelsens § 10 reguleres den såkaldte
tabeltrækmetode, hvorefter det beløb, der månedligt skal
afdrages på skyldnerens gæld, fastsættes ud fra skyldnerens
årlige nettoindkomst og den afdragsprocent, der skal anven-
des for det nettoindkomstinterval, hvori skyldnerens netto-
indkomst er placeret. Tabeltrækmetoden kan føres tilbage
til lovforslag nr. L 149, jf. Folketingstidende 2004-05, 2.
samling, tillæg A, side 6701 f., hvor det i pkt. 2.1.2.3 om
lovforslagets ændringer i den dagældende kildeskattelovs §
73 om lønindeholdelse bl.a. anføres, at indeholdelsesprocen-
ten skulle kunne gradueres efter nettoindkomsten, således at
indeholdelsesprocenten vil være stigende med nettoindkom-
sten. Blandt ændringerne i § 73 indgik indsættelsen af en
bemyndigelse i § 73, stk. 3, 4. pkt., hvorefter skatteministe-
ren skulle kunne fastsætte nærmere regler om betalingsevne-
vurdering. Det anføres, at bemyndigelsen bl.a. skulle kunne
anvendes til at fastsætte vejledende beløbsgrænser m.v., som
skulle være retningsgivende for fastsættelsen af den procent-
del af skyldnerens lønindtægt, hvormed lønindeholdelsen
skulle ske. Det anføres også, at der ville skulle fastsættes
nedre indkomstgrænser for, hvornår der vurderedes at være
betalingsevne. Det anføres med henvisning til dagældende
praksis ved inddrivelse hos kontanthjælpsmodtagere, at der
som udgangspunkt ikke vurderedes at være nogen betalings-
evne hos skyldnere, der modtog kontanthjælp, og at der der-
for ville skulle tages udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet
efter skat for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med
og uden børn. Med hjemmel i bl.a. den dagældende kilde-
skattelovs § 73, stk. 3, blev den første bekendtgørelse om
inddrivelse af gæld til det offentlige udstedt, jf. bekendtgø-
relse nr. 995 af 19. oktober 2005, der trådte i kraft den 1.
november 2005. Tabellen var optaget i bekendtgørelsens §
5, stk. 1.
Af SKM-meddelelse SKM2022.530.GÆLDST fremgår
tabellen med de indkomstintervaller, der skal anvendes for
2023:
8
Ikke forsørgerpligt over for
børn
Forsørgerpligt over for
børn
Afdragsprocent (pct.) Nettoindkomstinterval pr. år (kr.) Afdragsprocent (pct.)
5 129.070 160.949 0
6 160.950 170.059 4
7 170.060 179.169 4
8 179.170 188.279 4
9 188.280 197.389 4
10 197.390 206.499 5
11 206.500 215.609 6
12 215.610 224.719 7
13 224.720 233.829 8
14 233.830 242.939 9
15 242.940 252.049 10
16 252.050 261.159 11
17 261.160 270.269 12
18 270.270 279.379 13
19 279.380 288.489 14
20 288.490 297.599 15
21 297.600 306.709 16
22 306.710 315.819 17
23 315.820 324.929 18
24 324.930 334.049 19
25 334.050 343.159 20
26 343.160 352.269 21
27 352.270 361.379 22
28 361.380 370.489 23
29 370.490 379.599 24
30 379.600 388.709 25
31 388.710 397.819 26
32 397.820 406.929 28
33 406.930 416.039 29
34 416.040 425.149 30
35 425.150 434.259 31
36 434.260 443.369 32
37 443.370 452.479 33
38 452.480 461.589 34
39 461.590 470.699 35
40 470.700 479.809 36
40 479.810 488.919 37
40 488.920 498.029 38
40 498.030 507.139 39
40 507.140 ∞ 40
Det fremgår, at for en skyldner uden forsørgerpligt over
for børn skal den årlige nettoindkomst udgøre mindst
129.070 kr. (den såkaldte »lavindkomstgrænse« for skyldne-
re uden forsørgerpligt), før inddrivelse ved afdragsordning
(og tilsvarende lønindeholdelse) kan ske, mens den for en
skyldner med en sådan forsørgerpligt skal udgøre mindst
160.950 kr. (som tilsvarende udgør »lavindkomstgrænsen«
for skyldnere med forsørgerpligt). Afdragsprocenten ligger
mellem 5 og 40 pct. for skyldnere uden den nævnte for-
sørgerpligt, mens den ved en forsørgerpligt ligger mellem
9
4 og 40 pct. For en skyldner, hvis årlige nettoindkomst i
2023 udgør f.eks. 170.000 kr., vil afdragsprocenten være 6
pct., hvis skyldneren ikke har forsørgerpligt over for børn,
mens den ved en sådan forsørgerpligt vil være 4 pct. Ved
nettoindkomsten forstås ifølge § 10, stk. 1, 2. pkt., den årlige
indkomst inklusive indtægter omfattet af § 17, fratrukket
arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger foretaget af en
arbejdsgiver, ATP-bidrag, bidrag til den obligatoriske pensi-
onsordning og skat, jf. dog stk. 6 og 11.
I § 13, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020
om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at ved
afgørelsen om lønindeholdelse skal der overlades skyldne-
ren det nødvendige til eget og familiens underhold. Dette
anses for at være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten
fastsættes som afdragsprocenten efter reglerne i § 10, stk. 1,
ganget med den årlige nettoindkomst efter samme bestem-
melse, dernæst divideret med samme nettoindkomst, efter
at denne forinden er reduceret med det årlige fradragsbeløb
efter skattekortet, og endelig ganget med det antal procent,
som trækprocenten efter forskudsopgørelsen ligger under
100 pct., jf. dog stk. 7. Hvis den således beregnede løn-
indeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til
nærmeste hele procent. Hvis den lønindeholdelsesprocent,
der er fastsat efter 2. og 3. pkt., må antages at føre til over-
dækning af gælden, som denne er opgjort i varslet, inden
for den første måned, hvor der foretages lønindeholdelse,
fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent. Ved vurde-
ringen af, om overdækning af gælden vil ske, medregnes
gebyr for afgørelsen og renter, som måtte påløbe frem til
førstkommende månedsskifte, efter at lønindeholdelsen er
gennemført. Den reducerede lønindeholdelsesprocent, der
modsvarer det opgjorte beløb, rundes op til nærmeste hele
procent. Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskat-
telovens § 48, stk. 5, kan ikke overstige 100 pct.
Den juridiske vejledning 2022-2 fra Skatteforvaltningen
indeholder i afsnit G.A.3.1.2.5 et eksempel på, hvorle-
des lønindeholdelsesprocenten fastsættes efter tabeltrækme-
toden.
I § 13, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om
inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at restan-
ceinddrivelsesmyndigheden skriftligt skal varsle skyldneren
om, at lønindeholdelse agtes iværksat. Varslet skal angive
betalingsevnen efter § 10, stk. 1, og hvilken indkomst der
er lagt til grund ved beregningen af betalingsevnen eller
betalingsevnen efter § 18, stk. 2. Varslet skal endvidere
angive den beregnede lønindeholdelsesprocent efter regler-
ne i § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., eller § 18, stk. 1, 1. og
2. pkt. Varslet skal herudover indeholde oplysning om, at
restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan
ændre lønindeholdelsesprocenten, hvis skyldners økonomi-
ske forhold ændrer sig før eller efter iværksættelsen af
lønindeholdelsen. Sammen med varslet om lønindeholdelse
skal restanceinddrivelsesmyndigheden stille et budgetskema
til rådighed for skyldneren og oplyse, at skyldneren kan
udfylde og indsende skemaet, og at oplysningerne vil indgå
i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og
med hvilken indeholdelsesprocent. Skyldneren skal have en
frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet.
I § 13, stk. 5, bestemmes, at hvis skyldneren ikke ind-
sender budgetskemaet, kan lønindeholdelsen iværksættes i
overensstemmelse med varslet eller med en reduceret løn-
indeholdelsesprocent, jf. stk. 3, 4. pkt., eller med en justeret
lønindeholdelsesprocent, jf. stk. 3, 7. pkt. Restanceinddrivel-
sesmyndigheden underretter straks skyldneren om afgørel-
sen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens
art og størrelse.
I § 13, stk. 6, bestemmes, at lønindeholdelse dog kan
iværksættes uden forudgående varsel og underretning, hvis
skyldner ikke er tilmeldt folkeregisteret og ikke har oplyst
en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er fritaget
fra at modtage Digital Post fra det offentlige.
I § 13, stk. 7, bestemmes, at hvis skyldneren indsender
budgetskemaet, vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden,
om der, hvis lønindeholdelsen iværksættes, overlades skyld-
neren det nødvendige til eget og familiens underhold. Vur-
deringen sker efter reglerne i kapitel 7. Viser vurderingen,
at der ikke er betalingsevne, kan der bevilges henstand, jf.
§ 11. §§ 11 og 12 om henholdsvis henstand og mulighed
for ved henstand at foretage og realisere udlæg, foretage
modregning, herunder indtrædelse, gennemføre særskilt løn-
indeholdelse og afbryde forældelsen ved afgørelse efter §
18 a, stk. 8, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
finder tillige anvendelse på vurderinger efter § 13, stk. 7, i
bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Kapitel 7 omhandler den individuelle
(konkrete) betalingsevnevurdering, der beskrives nedenfor.
I § 13, stk. 8, bestemmes, at hvis en skyldner i forve-
jen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse,
kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om
at iværksætte lønindeholdelse for yderligere restancer under
inddrivelse uden forudgående varsel, herunder kan lønind-
eholdelsen foretages med lønindeholdelsesprocenten efter
stk. 3, 2. og 3. pkt., henholdsvis kapitel 7, bortset fra §
18, stk. 1, 4. pkt., uanset at der er foretaget lønindeholdelse
med en reduceret lønindeholdelsesprocent efter § 13, stk.
3, 4. pkt., eller § 18, stk. 1, 4. pkt., eller en justeret lønind-
eholdelsesprocent efter § 13, stk. 3, 7. pkt. Restanceinddri-
velsesmyndigheden vurderer, hvornår der skal træffes en ny
afgørelse efter stk. 8, 1. pkt.
I § 13, stk. 9, bestemmes, at restanceinddrivelsesmyn-
digheden kan træffe afgørelse om en ændret lønindehol-
delsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer
sig. Hvis den ændrede afgørelse baseres på en vurdering
af, at skyldners betalingsevne er forhøjet, skal restanceind-
drivelsesmyndigheden iagttage reglerne om varsel i stk. 4.
I § 13, stk. 10, bestemmes, at restanceinddrivelsesmyn-
digheden skal gennemføre en betalingsevnevurdering efter
reglerne i kapitel 7, hvis skyldneren som følge af væsent-
ligt ændrede økonomiske forhold anmoder herom. Restan-
ceinddrivelsesmyndigheden kan dog afvise at foretage en
betalingsevnevurdering, når denne findes at være uden be-
tydning for afgørelsens udfald.
10
I § 17, stk. 1, bestemmes, at lønindeholdelse efter § 13
ikke kan foretages i følgende A-indkomster:
1) Integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpoli-
tik.
2) Uddannelseshjælp, herunder aktivitetstillæg, efter §§ 23
og 24 i lov om aktiv socialpolitik.
3) Kontanthjælp, herunder aktivitetstillæg, efter § 25 i lov
om aktiv socialpolitik.
4) Ressourceforløbsydelse efter §§ 68 og 69 j i lov om
aktiv socialpolitik.
5) Løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskadesik-
ring.
6) Ydelser, som er nævnt under nr. 5, efter lov om erstat-
ning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. og efter lov om
erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og
andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk
belastningsreaktion.
7) Ydelser, som er nævnt under nr. 5, efter §§ 19-22 i lov
om erstatning til besættelsestidens ofre.
8) Krigs-ulykkesforsikringsrente efter lov om krigs-ulyk-
kesforsikringsrente til enker efter visse fiskere.
9) Løbende ydelser i henhold til lov om invalideforsørgel-
se.
10) Skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v.
11) Skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i hen-
hold til § 17 i lov om produktionsskoler.
12) Skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66 k,
stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
13) Skoleydelse, der ydes til elever efter § 66 t, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser.
14) Refusionsberettiget løn m.v. efter § 7 a, stk. 2, og
godtgørelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
15) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales
til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksen-
uddannelsesstøtte.
16) Elevstøtte, der ydes efter lov om vejledning om ud-
dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v.
17) Skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3, og § 5, stk. 3 og
4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
18) Godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse.
19) Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til
SU-loven.
20) Tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendie-
giver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark
og i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter
og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til
supplerende ph.d.-stipendium efter SU-lovens § 52.
21) Stipendium til dækning af leveomkostninger efter uni-
versitetsloven.
22) Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov
om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og
mellemlange videregående uddannelser.
Efter § 17, stk. 2, kan restanceinddrivelsesmyndigheden
træffe afgørelse om, at der ikke kan foretages lønindeholdel-
se i andre A-indkomster end de i stk. 1 nævnte, mens det i
stk. 3 bestemmes, at indeholdelsespligtige, der udbetaler så-
dan A-indkomst, rekvirerer et skattekort m.v., hvori indehol-
delsesprocenten for A-skat tillagt lønindeholdelsesprocenten
for den særskilte lønindeholdelse er angivet separat.
I kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om
inddrivelse af gæld til det offentlige reguleres den individu-
elle (konkrete) betalingsevnevurdering, der anvendes, hvis
tabeltrækmetoden i § 10 ikke skal anvendes. Ligesom det
er tilfældet med tabeltrækmetoden, jf. ovenfor, kan også
reglerne om individuel betalingsevnevurdering ved løninde-
holdelse føres tilbage til lovforslag nr. L 149, jf. Folketings-
tidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 6701, hvor det
i pkt. 2.1.2.2 anføres, at reglerne om individuel betalings-
evnevurdering ved lønindeholdelse vil tage udgangspunkt
i de regler, der følger af lovforslag nr. L 10 om ændring
af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af regler-
ne om gældssanering), jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg
A, i relation til gældssaneringer, således at der sikres over-
ensstemmelse mellem principperne for betalingsevnevurde-
ringer, herunder rådighedsbeløb, på inddrivelsesområdet og
inden for generel insolvensret.
Den individuelle betalingsevnevurdering efter kapitel 7 i
bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af
gæld til det offentlige er beskrevet i afsnit G.A.3.1.2.4.3 i
Den juridiske vejledning 2022-2 fra Skatteforvaltningen.
I kapitlets første bestemmelse, § 18, bestemmes i stk. 1, at
den maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det
månedlige afdrag efter stk. 2 ganget med 100 og divideret
med den månedlige A-indkomst, efter at denne forinden
er reduceret med det månedlige fradragsbeløb efter skatte-
kortet. Hvis den således beregnede lønindeholdelsesprocent
ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele pro-
cent. Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelo-
vens § 48, stk. 5, kan ikke overstige 100 pct. Hvis den løn-
indeholdelsesprocent, der er fastsat efter bekendtgørelsens §
18, stk. 1, 1.-3. pkt., må antages at føre til overdækning af
gælden, som denne er opgjort i varslet, inden for den første
måned, hvor der foretages lønindeholdelse, fastsættes en
reduceret lønindeholdelsesprocent. Ved vurderingen af, om
overdækning af gælden vil ske, medregnes gebyr for afgø-
relsen og renter, som måtte påløbe frem til førstkommende
månedsskifte, efter at lønindeholdelsen er gennemført. Den
reducerede lønindeholdelsesprocent, der modsvarer det op-
gjorte beløb, rundes op til nærmeste hele procent.
Den juridiske vejledning 2022-2 fra Skatteforvaltningen
indeholder i afsnit G.A.3.1.2.5 et eksempel på, hvorledes
lønindeholdelsesprocenten fastsættes ved en konkret beta-
lingsevneberegning.
11
I § 18, stk. 2, bestemmes, at det månedlige afdrag til beta-
ling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles
månedlige nettoindkomst, jf. § 19, med fradrag af følgende
udgifter:
1) Rimelige udgifter til bolig, jf. § 20.
2) Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboen-
de børn, jf. § 21.
3) Udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 21 og
22.
4) Bidragsforpligtelser, jf. § 23.
5) Udgifter til særlige behov, jf. § 24.
6) Udgifter til ganske særlige behov, jf. § 25.
7) Et rådighedsbeløb, jf. § 26.
8) Ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 27.
9) Ydelser på anden gæld, jf. § 28.
I § 18, stk. 3, bestemmes, at det månedlige afdrag efter
stk. 2 ikke kan overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort
efter § 19.
I § 18, stk. 4, bestemmes, at det månedlige afdrag udgøres
af skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i
stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7, hvis
en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Skyldnerens gæld i al væsentlighed er stiftet før påbe-
gyndelse af samlivet med ægtefællen.
2) Der samtidig træffes afgørelse om eftergivelse.
3) Der samtidig afsiges gældssaneringskendelse vedrøren-
de skyldnerens ægtefælle.
4) Ægtefællen afdrager offentlig gæld.
I § 18, stk. 5, bestemmes, at stk. 4, nr. 1, ikke finder
anvendelse, hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end
halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7. Stk. 4, nr. 2,
finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens eller ægtefællens
nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes
udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter
stk. 2, nr. 1-7.
I § 18, stk. 6, bestemmes, at i de tilfælde, der er nævnt i
stk. 5, 2. pkt., betales alene afdrag vedrørende den gæld, der
påhviler den af ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstræk-
kelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter
stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.
Ved den individuelle betalingsevnevurdering fastsættes
nettoindkomsten efter bekendtgørelsens § 19. I stk. 1 be-
stemmes, at nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren
og dennes ægtefælle, jf. dog § 29, stk. 2.
I § 19, stk. 2, bestemmes, at som indkomst medregnes alle
indtægter, herunder indtægter omfattet af § 17, bortset fra:
1) Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer m.v., der
kompenserer modtageren for en ikkeøkonomisk skade.
2) Børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, bør-
nepension og andre indtægter, der vedrører husstandens
børn.
3) Boligstøtte og andre boligydelser.
I § 19, stk. 3, bestemmes, at som indtægt medregnes end-
videre:
1) Udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort
efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslo-
vens regler.
2) Udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab
af forsørger og lignende.
I § 19, stk. 4, bestemmes, at nettoindkomsten udgør ind-
tægten i stk. 2 og 3 med fradrag af:
1) Skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og bidrag til
den obligatoriske pensionsordning.
2) Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren.
3) Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkom-
sten, herunder månedlige udgifter ud over 840 kr. (jf.
SKM2022.530.GÆLDST om tallet for 2023) til offentlig
transport eller under særlige omstændigheder forventede og
forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af
motorkøretøj.
4) Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.
5) Bidrag til efterlønsordning.
6) Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen,
når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kir-
keskatten, til et anerkendt trossamfund. Betales et mindre
beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre be-
løb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages
yderligere beløb til trossamfund.
§§ 20-28 indeholder nærmere regler om de fradrag, der
skal foretages i den månedlige nettoindkomst for at beregne
det månedlige beløb, der skal afdrages på skyldnerens gæld.
I § 20 bestemmes, at nettoboligudgiften udgør udgifter
til lejebetaling, ydelser på prioritetsgæld, fællesudgifter ved-
rørende ejendommen, ejendomsskat, ejendomsværdiskat, el,
gas, vand, varme, renovation og lignende samt bygnings-
og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og hus-
standens hjemmeboende mindreårige børn med fradrag af
boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft
af boligen. Der kan efter § 18, stk. 2, alene fradrages en
rimelig nettoboligudgift.
I § 21, stk. 1, bestemmes, at udgifter til husstandens min-
dreårige hjemmeboende børn kun kan fradrages efter § 18,
stk. 2, hvis udgifterne efter stk. 3, nr. 1, 3 og 4, overstiger
indtægterne efter stk. 2 (nettoudgiften). Udgiften efter stk. 3,
nr. 2, kan altid fradrages.
I § 21, stk. 2, bestemmes, at som indtægt medregnes bør-
ne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension
og andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra
barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats.
I § 21, stk. 3, bestemmes, at som udgifter medregnes:
1) Udgifter vedrørende pasning af barnet.
2) Rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægte-
fælle har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær
med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregister-
adresse.
12
3) Udgifter til barnets særlige behov, jf. § 24, og barnets
ganske særlige behov, jf. § 25.
4) Et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Rå-
dighedsbeløbet udgør 1.900 kr. om måneden for børn indtil
det fyldte 2. år, 2.430 kr. om måneden for børn fra og med
det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 3.500 kr. om
måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det
fyldte 18. år, jf. SKM2022.530.GÆLDST om tallene for
2023.
I § 21, stk. 4, bestemmes, at nettoudgiften opgøres separat
for hvert barn.
I § 22 bestemmes, at som udgifter til samvær med børn
medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes
ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke
har samme folkeregisteradresse som skyldneren. I stk. 2
bestemmes, at hvis der er fælles forældremyndighed over
et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre,
kan der hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt
folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter § 18,
stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering
udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter § 21,
stk. 3, nr. 4.
I § 23, stk. 1, bestemmes, at som bidragsforpligtelser med-
regnes skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale
børnebidrag og underholdsbidrag. I stk. 2 bestemmes, at den
del af børnebidraget, der kan fradrages efter § 18, stk. 2, ik-
ke kan overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes
i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse. I § 23,
stk. 3, bestemmes, at den del af underholdsbidraget, der kan
fradrages efter § 18, stk. 2, ikke kan overstige størrelsen af
det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning.
I § 24 bestemmes, at som udgifter til særlige behov kan
medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger,
transport m.v., der afholdes på grund af kronisk sygdom
eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle. Det
beløb, der kan fradrages efter § 18, stk. 2, udgør den afhold-
te udgift fratrukket ydelser, erstatninger, tilskud m.v., der
er ydet direkte til dækning af udgiften, og ydelser, godtgø-
relser m.v., der er af personlig karakter og må antages at
skulle kompensere for en ikkeøkonomisk skade, hvis der er
en åbenbar årsagssammenhæng mellem det forhold, der har
udløst ydelsen, godtgørelsen m.v., og udgiften til medicin
m.v.
I § 25 bestemmes, at rimelige udgifter til ganske særlige
behov for skyldneren eller dennes husstand undtagelsesvist
kan fradrages efter § 18, stk. 2, jf. dog § 21, stk. 1.
Af § 26 følger, at rådighedsbeløbet i 2023 udgør 6.990 kr.
om måneden, og har skyldneren en ægtefælle, forhøjes rå-
dighedsbeløbet med 4.860 kr., jf. SKM2022.530.GÆLDST
om tallene for 2023.
I § 27 bestemmes, at ydelser på gæld, som ægtefællen
hæfter for, kan fradrages efter § 18, stk. 2, i det omfang
afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoind-
komst, jf. § 19, med fradrag af halvdelen af udgifterne
efter § 18, stk. 2, nr. 1-7. Gæld, der vedrører ægtefællens
nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages ef-
ter denne bestemmelse, hvis ydelsen herpå er godkendt ved
opgørelse af udgift til rimelig bolig, jf. § 18, stk. 2, nr. 1,
eller ved opgørelse af nettoindkomsten, jf. § 19, stk. 4, nr. 3.
I § 28 bestemmes, at ydelser på studiegæld, tilbagebeta-
lingspligtige sociale ydelser og ydelser, der betales på af-
dragsordninger omfattet af § 2, stk. 3, i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige og afdragsordninger omfattet af
bekendtgørelsens § 10, eller som inddrives ved lønindehol-
delse efter § 13, kan fradrages efter § 18, stk. 2. Ydelser
på privat gæld, der vedrører erhvervelser omfattet af rets-
plejelovens § 509 om det såkaldte trangsbeneficium, kan
endvidere fradrages efter § 18, stk. 2.
Ved lov nr. 252 af 30. marts 2011 blev der med § 4 a i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsat en hjem-
mel til såkaldt særskilt lønindeholdelse for visse fordringsty-
per. Bestemmelsen, der ved lov nr. 285 af 29. marts 2017
blev flyttet til § 10 a, indeholder i dag i stk. 1 hjemmel
til særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af tilbage-
betalingskrav efter § 10 b, stk. 3, hidrørende fra særskilt
lønindeholdelse samt biblioteksgebyrer med tillæg af renter,
gebyrer og andre omkostninger, kontrolafgifter med tillæg
af renter, gebyrer og andre omkostninger for overtrædelse
af bestemmelser i færdselsloven, lov om radio- og fjernsyns-
virksomhed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber og af
beløb til dækning af medielicens og radiolicens med tillæg
af renter, gebyrer og andre omkostninger efter lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed. Efter stk. 2 fastsætter skattemini-
steren nærmere regler for denne lønindeholdelse. Det er sket
i § 14 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddri-
velse af gæld til det offentlige.
I § 14, stk. 2, bestemmes, at ved afgørelse om særskilt
lønindeholdelse skal der levnes skyldneren tilstrækkeligt til
at opretholde en beskeden levefod. Dette vil normalt være
tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fører til indeholdel-
se af et beløb på 400 kr. månedligt.
Østre Landsret har i 2013 i en afgørelse offentliggjort som
SKM2013.149.ØLR i en konkret sag fundet, at et månedligt
rådighedsbeløb på 3.000 kr. – eller 3.200 kr., når udgifterne
til skyldnerens bil ikke medregnedes – var tilstrækkeligt til
at opfylde kravet om, at en skyldner ved en særskilt løninde-
holdelse skal kunne opretholde en beskeden levefod.
I sagen havde skyldneren klaget over, at restanceinddri-
velsesmyndigheden havde truffet afgørelse om særskilt løn-
indeholdelse for 30 ubetalte parkeringsafgifter. Skyldneren,
der var under uddannelse, modtog kontanthjælp og uddan-
nelseshjælp på samlet ca. 10.000 kr. netto pr. måned. Skyld-
neren, der ikke modtog boligstøtte, havde en månedlig ud-
gift til bolig og el på små 5.500 kr. og betalte derudover
månedligt 1.100 kr. i børnepenge.
Fogedretten, der ifølge § 18 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige træffer afgørelse i klagesager om lønind-
eholdelse for parkeringsafgifter, opretholdt afgørelsen om
særskilt lønindeholdelse, der vedrørte en samlet gæld på
knap 19.000 kr. Fogedretten lagde til grund, at skyldneren
med en månedlig nettoindtægt på ca. 10.000 kr. og månedli-
13
ge udgifter på i alt ca. 7.000 kr., herunder 200 kr. til drift af
bil, jf. skyldnerens egen forklaring i sagen, havde et måned-
ligt rådighedsbeløb på ca. 3.000 kr. og 3.200 kr. uden drift af
bilen.
Fogedretten lagde vægt på, at Højesteret i en afgørelse
fra 2012 – offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2012,
side 1081 – opretholdt et udlæg, som fogedretten den 12.
august 2010 havde foretaget i skyldners bankindestående på
ca. 49.000 kr., med godt 46.000 kr., således at skyldneren
til sig og sin husstand, der ud over skyldneren selv bestod
af en ægtefælle og to hjemmeboende børn på 12 og 15 år,
var levnet et rådighedsbeløb på godt 2.800 kr. til resten
af måneden. Skyldneren havde påstået udlægget tilsidesat
med henvisning til trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509,
stk. 1, hvorefter udlæg ikke kan foretages i aktiver, bortset
fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et
beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og
dennes husstand.
Fogedretten fandt, at skyldneren uanset lønindeholdelsen
med ca. 400 kr. om måneden var levnet tilstrækkeligt til at
opretholde en beskeden levefod, jf. også retsplejelovens §
509, stk. 1.
Fogedrettens afgørelse blev af skyldneren indbragt for
Østre Landsret, der stadfæstede afgørelsen med henvisning
til fogedrettens begrundelse.
Forbrugerprisindekset for november 2011, hvor restan-
ceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om lønindeholdelse
blev truffet, var 96,3. I maj 2022 udgjorde indekset
112,7. Lægges udviklingen i forbrugerprisindekset til grund,
svarer et rådighedsbeløb på 3.000 kr. i november 2011 til et
rådighedsbeløb på ca. 3.511 kr. i maj 2022.
§ 14, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020
om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at den
maksimale særskilte lønindeholdelsesprocent fastsættes som
400 kr. ganget med 100 og divideret med den månedlige
A-indkomst, efter at denne forinden er reduceret med det
månedlige fradragsbeløb efter skattekortet. Hvis den således
beregnede særskilte lønindeholdelsesprocent ikke er et helt
tal, nedrundes den til nærmeste hele procent, dog mindst
1 pct. Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelo-
vens § 48, stk. 5, kan ikke overstige 100 pct.
I § 14, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om
inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at oplysnin-
ger fra indkomstregisteret lægges til grund ved beregning af
A-indkomsten. Seneste måneds A-indkomst, som er tilgæn-
gelig for restanceinddrivelsesmyndigheden på beregnings-
tidspunktet, anvendes som delgrundlag for beregning af den
særskilte lønindeholdelsesprocent. Indkomstoplysninger for
en måned anses for at være tilgængelige for restanceinddri-
velsesmyndigheden efter udløbet af fristen for indberetning,
jf. § 4, stk. 1, 1.-3. pkt., i lov om et indkomstregister. Hvis
den anvendte måneds A-indkomst i indkomstregisteret afvi-
ger fra den forudgående måneds A-indkomst, anvendes den
måneds indkomst, hvor indkomsten er højest. Den særskilte
lønindeholdelse sker med en procentdel (særskilt løninde-
holdelsesprocent) af den beregnede eller godskrevne A-ind-
komst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet.
I § 14, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020
om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om
særskilt lønindeholdelse, selv om restancen er omfattet af en
afdragsordning efter § 10, en lønindeholdelse efter § 13 eller
en henstandsordning, som ikke efter sit indhold også sikrer
mod særskilt lønindeholdelse.
I § 14, stk. 6, bestemmes, at ved afgørelsen om sær-
skilt lønindeholdelse skal restanceinddrivelsesmyndigheden
skriftligt varsle skyldneren om, at særskilt lønindeholdelse
agtes iværksat. Varslet skal angive den beregnede særskilte
lønindeholdelsesprocent efter reglerne i stk. 3, 1. og 2. pkt.,
og hvilken indkomst der er lagt til grund ved fastlæggel-
sen af denne særskilte lønindeholdelsesprocent. Varslet skal
herudover indeholde oplysning om, at restanceinddrivelses-
myndigheden kan ændre den særskilte lønindeholdelsespro-
cent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig før eller
efter iværksættelsen af den særskilte lønindeholdelse. Ved
varsling skal skyldneren have en frist på mindst 14 dage
til at fremsætte indsigelse over for restanceinddrivelsesmyn-
digheden.
I § 14, stk. 7, bestemmes, at hvis skyldneren ikke fremsæt-
ter indsigelse, kan der iværksættes særskilt lønindeholdelse
i overensstemmelse med varslet. Restanceinddrivelsesmyn-
digheden underretter straks skyldneren om afgørelsen. Un-
derretningen skal være skriftlig og angive gældens art og
størrelse.
I § 14, stk. 8, bestemmes, at særskilt lønindeholdelse dog
kan iværksættes uden forudgående varsel og underretning,
hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregisteret og ikke har
oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er
fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige.
I § 14, stk. 9, bestemmes, at hvis skyldneren fremkommer
med indsigelse, vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden,
om skyldner, hvis den særskilte lønindeholdelse iværksæt-
tes, kan opretholde en beskeden levefod. Viser vurderingen,
at skyldner, hvis den særskilte lønindeholdelse iværksættes,
bliver velfærdstruet, kan der bevilges henstand efter § 11,
stk. 2.
I § 14, stk. 10, bestemmes, at hvis en skyldner i forvejen
har en restance, der inddrives ved særskilt lønindeholdelse,
kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om at
iværksætte særskilt lønindeholdelse for yderligere restancer
under inddrivelse uden forudgående varsel med den hidtil
anvendte procentsats eller anden procentsats, som efter re-
stanceinddrivelsesmyndighedens beregning udgør 400 kr. el-
ler derunder, dog mindst med procentsatsen 1. Restanceind-
drivelsesmyndigheden vurderer, hvornår der skal træffes en
ny afgørelse efter stk. 10, 1. pkt.
I § 14, stk. 11, bestemmes, at restanceinddrivelsesmyndig-
heden uden varsling kan træffe afgørelse om en ændret sær-
skilt lønindeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske
forhold ændrer sig, jf. dog stk. 3.
I § 14, stk. 12, bestemmes, at hvis der er indeholdt mere
14
til en særskilt lønindeholdelse, end hvad der er nødvendigt
til dækning af de af afgørelsen omfattede krav, kan det over-
skydende beløb anvendes til dækning af andre restancer, for
hvilke der kunne være truffet afgørelse om særskilt løninde-
holdelse efter stk. 1.
Endelig bestemmes i § 14, stk. 13, at reglerne i § 10, § 11,
stk. 1, § 13, § 17 og kapitel 7 ikke finder anvendelse på en
særskilt lønindeholdelse. Det indebærer bl.a., at særskilt løn-
indeholdelse finder sted uden nogen betalingsevnevurdering,
uden henstandsmulighed, medmindre skyldner udsættes for
en velfærdstrussel, og i alle typer af A-indkomst, herunder
f.eks. kontanthjælp og SU.
I § 10 i bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021
om kildeskat bestemmes, at indregnede restskatter, løninde-
holdte beløb efter §§ 10 og 10 a i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige og arbejdsmarkedsbidrag samt A-skat
inddækkes i følgende dækningsrækkefølge:
1) Lønindeholdte beløb efter §§ 10 og 10 a i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige.
2) Indregnet restskat.
3) Arbejdsmarkedsbidrag for det aktuelle indkomstår.
4) A-skat for det aktuelle indkomstår.
I § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november
2021 om kildeskat bestemmes, at opgørelsen af lønindehold-
te beløb efter §§ 10 og 10 a i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige foretages af Skatteforvaltningen på grund-
lag af den indeholdelsesprocent for A-skat henholdsvis den
lønindeholdelsesprocent, som har dannet grundlag for inde-
holdelsesprocenten ifølge det skattekort eller bikort, der er
gyldigt på tidspunktet for indeholdelsen, jf. § 13, stk. 2, og
§ 14, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om
inddrivelse af gæld til det offentlige.
For de beløb, som restanceinddrivelsesmyndigheden her-
efter modtager, gælder dækningsrækkefølgen efter § 4, stk.
1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Ifølge
stk. 1 dækkes blandt de fordringer, der indgår i afgørelsen
om lønindeholdelse efter § 10, først bøder og tvangsbøder
(nr. 1), dernæst underholdsbidrag, idet private krav dog
dækkes forud for offentlige krav, (nr. 2) og endelig andre
fordringer (nr. 3). Er der inden for den enkelte kategori ikke
dækning til alle krav, dækkes ud fra FIFO-princippet, idet
den fordring, der først er modtaget til inddrivelse, dækkes
først, jf. stk. 2, 1. pkt. Desuden gælder, at krav på rente
dækkes forud for hovedkravet, jf. stk. 2, 2. pkt. For særskilt
lønindeholdelse efter § 10 a har alene § 4, stk. 2, 1. og
2. pkt., betydning, da hverken bøder eller underholdsbidrag
kan inddrives ved særskilt lønindeholdelse.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Den daværende regering (Socialdemokratiet) har sammen
med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og
Kristendemokraterne indgået aftalen »Nedbringelse af dan-
skernes gæld til det offentlige« af 20. juni 2022. Af aftalen
fremgår, at omtrent 1,1 mio. borgere og godt 160.000 virk-
somheder i dag har gæld til det offentlige for samlet mere
end 144 mia. kr. Gælden omfatter blandt andet ubetalte skat-
ter, afgifter og bøder. Aftalepartierne er enige om, at for
mange borgere og virksomheder har gæld til det offentlige,
og at flere derfor skal afdrage på deres gæld.
Aftalepartierne er enige om at udvide lønindeholdelsen
under lavindkomstgrænsen til at omfatte alle gældstyper og
at anvende en fast afdragssats på 4 pct. af indkomsten for
skyldnere uden forsørgerpligt og 3 pct. for skyldnere med
forsørgerpligt i stedet for at anvende det faste månedlige
beløb på 400 kr., der i dag anvendes ved særskilt lønindehol-
delse. For 2023 er lavindkomstgrænsen som nævnt ovenfor
129.070 kr. for skyldnere uden forsørgerpligt og 160.950
kr. for skyldnere med forsørgerpligt. Lægges 2023-tallene til
grund, vil der hos en skyldner uden forsørgerpligt og med
en årlig nettoindkomst på 129.069 kr. skulle lønindeholdes
ca. 430 kr. hver måned, mens der hos en skyldner med
forsørgerpligt og en årlig nettoindkomst på 160.949 kr. vil
skulle lønindeholdes ca. 402 kr. hver måned. Det indebærer
således, at en skyldner med eller uden forsørgerpligt og med
en indtægt lige under lavindkomstgrænsen vil afdrage et be-
løb, der alene ligger en smule over det beløb på 400 kr., der
anvendes ved særskilt lønindeholdelse. Jo mere skyldnerens
nettoindkomst ligger under lavindkomstgrænsen, jo mindre
bliver således det månedlige afdrag.
Aftalepartierne er også enige om at forhøje den maksimale
afdragsprocentsats til 60 pct. Afdragsprocenten skal stige
progressivt i takt med skyldners indkomst, dog således at
stigningstakten er langsommere i bunden. Den maksimale
afdragsprocentsats på 60 pct. skal nås ved en nettoindkomst
på henholdsvis ca. 440.000 kr. om året og ca. 400.000 kr.
om året for personer med og uden forsørgerpligt (begge
beløb angivet i 2022-niveau). Det vil indebære en styrkelse
af lønindeholdelsen i forhold til gældende regler, hvorefter
Gældsstyrelsen maksimalt kan indeholde det beløb, der sva-
rer til 40 pct. af skyldnerens nettoindkomst.
Det er tanken, at afdragsprocenten i den nye model for
lønindeholdelse skal fastsættes ud fra følgende tabel (belø-
bene er angivet ud fra 2023-niveauet):
Ikke forsørgerpligt over for
børn
Forsørgerpligt over for
børn
Afdragsprocent (pct.) Nettoindkomstinterval pr. år (kr.) (2023-niveau) Afdragsprocent (pct.)
4 0 129.069 3
5 129.070 160.949 3
6 160.950 165.509 4
15
7 165.510 170.059 4
8 170.060 174.619 4
9 174.620 179.169 4
10 179.170 183.729 4
11 183.730 188.279 4
12 188.280 192.839 4
13 192.840 197.389 4
14 197.390 201.949 5
15 201.950 206.499 6
16 206.500 211.059 7
17 211.060 215.609 8
18 215.610 220.169 9
19 220.170 224.719 10
20 224.720 229.279 11
21 229.280 233.829 12
22 233.830 238.389 13
23 238.390 242.939 14
24 242.940 247.499 15
25 247.500 252.049 16
26 252.050 256.609 17
27 256.610 261.159 18
28 261.160 265.719 19
29 265.720 270.269 20
30 270.270 274.829 21
31 274.830 279.379 22
32 279.380 283.939 23
33 283.940 288.489 24
34 288.490 293.049 25
35 293.050 297.599 26
36 297.600 302.159 27
37 302.160 306.709 28
38 306.710 311.269 29
39 311.270 315.819 30
40 315.820 320.379 31
41 320.380 324.929 32
42 324.930 329.489 33
43 329.490 334.049 34
44 334.050 338.599 35
45 338.600 343.159 36
46 343.160 347.709 37
47 347.710 352.269 38
48 352.270 356.819 39
16
49 356.820 361.379 40
50 361.380 365.929 41
51 365.930 370.489 42
52 370.490 375.039 43
53 375.040 379.599 44
54 379.600 384.149 45
55 384.150 388.709 46
56 388.710 393.259 47
57 393.260 397.819 48
58 397.820 402.369 49
59 402.370 406.929 50
60 406.930 411.479 51
60 411.480 416.039 52
60 416.040 420.589 53
60 420.590 425.149 54
60 425.150 429.699 55
60 429.700 434.259 56
60 434.260 438.809 57
60 438.810 443.369 58
60 443.370 447.919 59
60 447.920 ∞ 60
Det skal fortsat være muligt for skyldnere at gøre indsi-
gelse og klage. Skyldner vil kunne anmode om henstand
ved velfærdstruende omstændigheder ved lønindeholdelse
under lavindkomstgrænsen og anmode om individuel beta-
lingsevnevurdering i forbindelse med lønindeholdelse på el-
ler over lavindkomstgrænsen. Dog vil det skulle sikres, at
der over for skyldnere, der har en nettoindkomst på eller
over lavindkomstgrænsen, men som efter en individuel be-
talingsevnevurdering viser sig ikke at have nogen betalings-
evne eller alene har en betalingsevne, der ligger under det
beløb, der vil blive lønindeholdt hos en skyldner med en
nettoindkomst lige under lavindkomstgrænsen, i udgangs-
punktet vil blive lønindeholdt et beløb, der er på omtrent
samme niveau som og ikke lavere end det beløb, der vil
blive lønindeholdt hos skyldnere med en nettoindkomst lige
under lavindkomstgrænsen. Det vil således skulle sikres, at
der over for alle skyldnere, som har en nettoindkomst på
eller over lavindkomstgrænsen, og som efter en individuel
betalingsevnevurdering enten ikke har nogen betalingsevne
eller alene har en betalingsevne under de ovenfor nævnte ca.
430 kr. for skyldnere uden forsørgerpligt og ca. 402 kr. for
skyldnere med forsørgerpligt, dog skal lønindeholdes med
det månedlige afdragsbeløb, som ligger nærmest disse be-
løb. Lønindeholdelsen vil i så fald helt eller delvist reducere
rådighedsbeløbet. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil dog
efter principperne om trangsbeneficiet skulle påse, at skyld-
neren stadig vil kunne opretholde en beskeden levefod for
sig og sin husstand.
Da inddrivelsessystemet PSRM, som anvendes til lønind-
eholdelse, kun tillader indeholdelse med hele procenter, er
mindste lønindeholdelsesprocent 1 pct. I særlige tilfælde
kan der opstå en situation, hvor det ved en individuel beta-
lingsevneberegning viser sig, at en skyldner trods en høj
indkomst alene har en betalingsevne på 430 kr./402 kr., jf.
ovenfor, eller mindre som følge af f.eks. store udgifter til
medicin. Når betalingsevnen er beregnet, vil der efterfølgen-
de skulle ses på, hvilken lønindeholdelsesprocent der vil
skulle anvendes for at nå frem til de nævnte mindstebeløb
på 430 kr./402 kr. Her kan anvendelsen af den mindste løn-
indeholdelsesprocent på 1 pct. føre til indeholdelse af beløb,
der ligger væsentligt over de 430 kr./402 kr. Der bør derfor
være en værnsregel for at sikre, at lønindeholdelse dog ikke
iværksættes, hvis lønindeholdelse med 1 pct. vil føre til,
at der hos skyldner månedligt lønindeholdes 500 kr. eller
mere. På den måde sikres det, at en skyldner, der har en
lønindkomst over lavindkomstgrænsen, men som reelt har
en meget lav betalingsevne på grund af særlige udgifter,
ikke risikerer en lønindeholdelse med et beløb på 500 kr.
eller mere.
Den nye model for lønindeholdelse vil medføre, at yderli-
gere op imod ca. 113.000 skyldnere vil kunne få foretaget
lønindeholdelse. Samtidig vil flere skyldnere afdrage mere
på deres gæld, end det er tilfældet i dag. Samtidig forventes
modellen at forenkle og effektivisere systemunderstøttelsen
og Gældsstyrelsens administration af lønindeholdelse.
Allerede i lovforslag nr. L 95, jf. Folketingstidende
17
2010-11, 1. samling, A, L 95 som fremsat, der foreslog
indførelsen af adgang til særskilt lønindeholdelse, anføres på
side 5, at det på daværende tidspunkt var Skatteministeriets
vurdering, at tabeltrækket ikke altid var et udtryk for en
skyldners reelle betalingsevne, idet en betalingsevnevurde-
ring foretaget efter husstandsprincippet ofte viste, at skyld-
ners reelle betalingsevne var større end tabeltrækket.
Med henblik på at gennemføre aftalen »Nedbringelse af
danskernes gæld til det offentlige« af 20. juni 2022 om bl.a.
udvidet adgang til lønindeholdelse foreslås det at ophæve
§ 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om
særskilt lønindeholdelse og foretage en række ændringer i
§ 10 om almindelig lønindeholdelse. Det foreslås således at
ophæve § 10, stk. 3-8, og erstatte disse stykker med fem nye
stykker, stk. 3-7, der i al væsentlighed gengiver indholdet i
stk. 3-6 og 8. Den gældende bestemmelse i § 10, stk. 7, om-
taler i 1. pkt. Det Fælles Lønindeholdelsesregister, der dog
ikke findes længere, idet funktionen er overtaget af det ny
inddrivelsessystem, PSRM, mens 2. pkt. om overskydende
beløb fra lønindeholdelsen vurderes at være overflødigt som
følge af reglen i § 4, stk. 3, om overskydende beløb, der
opstår i forbindelse med inddrivelsen. Det følger af stk. 3,
2. pkt., at det overskydende beløb skal anvendes til dækning
af fordringer, der er under inddrivelse og vil kunne inddrives
ved den type inddrivelsesindsats, som det overskydende be-
løb stammer fra. Dette svarer til den gældende regel i § 10,
stk. 7, 2. pkt., om overskydende beløb ved lønindeholdelse.
Med disse ændringer vil der alene være én form for løn-
indeholdelse, og den nærmere udformning af den ændrede
model for lønindeholdelse foreslås at skulle foretages ved at
gennemføre ændringer i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts
2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der vil dog
være behov for at foretage enkelte justeringer i § 10 i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det foreslås således
som nævnt at ophæve § 10, stk. 3-8, og i stedet indsætte nye
bestemmelser som stk. 3-7.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at indeholdelse efter stk. 1
skal kunne foretages, selv om udbetalingen eller godskriv-
ningen af A-indkomst også er genstand for indeholdelse
af skat efter kildeskattelovens §§ 46 og 49. Bestemmelsen
svarer til den gældende bestemmelse i stk. 3, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at indeholdelsen skal ske med
et beløb, der beregnes ud fra skyldnerens betalingsevne. Be-
stemmelsen er ny, men fastslår, hvad der allerede følger af
gældende regler.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at betalingsevnen skal kunne
fastsættes ud fra indkomstens størrelse. Bestemmelsen er ny,
men fastslår, hvad der allerede følger af gældende regler.
Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at restanceinddrivelsesmyn-
digheden skal fastsætte den procentdel (indeholdelsespro-
centen), der ved anvendelse på skyldnerens beregnede eller
godskrevne A-indkomst vil føre til indeholdelse af det i 2.
pkt. nævnte beløb. Bestemmelsen er ny, men fastslår, hvad
der allerede følger af gældende regler.
Det foreslås i stk. 3, 5. pkt., at indeholdelsesprocenten skal
meddeles til Skatteforvaltningen og indgå i indeholdelses-
procenten efter kildeskattelovens § 48, stk. 5. Bestemmelsen
svarer til den gældende bestemmelse i stk. 3, 3. pkt.
Det foreslås i stk. 3, 6. pkt., at ved afgørelse om inde-
holdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til
eget og familiens underhold. Bestemmelsen svarer til den
gældende bestemmelse i stk. 3, 4. pkt.
Det foreslås i stk. 3, 7. pkt., at ved fastsættelsen af inde-
holdelsesprocenten kan den samlede indeholdelsesprocent
efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, ikke overstige 100. Be-
stemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i stk. 3, 7.
pkt.
Det foreslås i stk. 4, at reglerne i stk. 1-3 uanset afvigende
bestemmelser i den øvrige lovgivning også skal finde anven-
delse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger
m.v. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
stk. 5.
Det foreslås i stk. 5, at reglerne i kildeskattelovens §§
43-46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68-70 og 73 A, afsnit
VIII og §§ 83-86 og i opkrævningsloven om indeholdelse,
opkrævning, betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og
straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat finder tilsva-
rende anvendelse for beløb, der er indeholdt eller opkrævet
i henhold til bestemmelserne i § 10 i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Bestemmelsen svarer til den gælden-
de bestemmelse i stk. 6.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at skatteministeren skal kunne
fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved løninde-
holdelse, herunder om fastsættelsen af indeholdelsesprocen-
ten og om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb,
og om fradrag af pensionsindbetalinger til fastsættelse af
den del af A-indkomsten, som maksimalt kan indeholdes,
jf. stk. 3, samt om behandlingen af skyldnerens eventuelle
indsigelser mod lønindeholdelsen. Bestemmelsen er ny i
forhold til de gældende regler og fastslår nu eksplicit, at
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de regler, der er
nødvendige til understøttelse af gennemførelsen af løninde-
holdelse, og den indeholder som nævnt tillige en bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om behandlingen af
de indsigelser, som en skyldner måtte have i forhold til en
varslet eller iværksat lønindeholdelse. Bestemmelsen i § 10
a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om særskilt
lønindeholdelse foreslås som nævnt ovenfor ophævet, og det
vil derfor også gælde bemyndigelsen i § 10 a, stk. 2, til
at fastsætte nærmere regler om særskilt lønindeholdelse. Be-
myndigelsen i § 10 a, stk. 2, er udnyttet til bl.a. at fastsætte
reglen i § 14, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts
2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige om skyldne-
rens indsigelse mod en særskilt lønindeholdelse. Der vil i
den foreslåede nye lønindeholdelsesmodel være behov for
en tilsvarende bestemmelse for skyldnere, der ikke kan an-
mode om en individuel betalingsevnevurdering, fordi deres
nettoindkomst ligger under lavindkomstgrænsen.
Bemyndigelsen vil skulle anvendes til at fastsætte de nær-
mere regler til udmøntning af den foreslåede nye model for
lønindeholdelse, jf. ovenfor.
Reglerne om varsling af en afgørelse om lønindeholdel-
18
se vil f.eks. blive videreført, og det samme gælder som
nævnt adgangen for skyldner til at anmode om en indivi-
duel betalingsevnevurdering, hvis skyldneren har en netto-
indkomst, der ligger på eller over lavindkomstgrænsen, jf.
ovenfor. Skyldnere, der alene modtager A-indkomst, der
efter § 17 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om
inddrivelse af gæld til det offentlige er friholdt for almin-
delig lønindeholdelse, skal ikke kunne anmode om en in-
dividuel betalingsevnevurdering, og det skal også gælde,
hvis deres samlede nettoindkomst ligger på eller over lav-
indkomstgrænsen. Sådanne skyldnere og skyldnere med en
nettoindkomst under lavindkomstgrænsen vil skulle kunne
fremsætte indsigelse og anmode om en vurdering af, om
lønindeholdelsen vil udsætte skyldneren og dennes husstand
for en velfærdstrussel. I bekræftende fald vil skyldneren,
som det allerede i dag er tilfældet ved særskilt lønindehol-
delse, skulle bevilges henstand.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at skatteministeren endvidere
kan fastsætte regler om, at der i visse typer af A-indkomst
alene skal kunne ske lønindeholdelse i begrænset omfang,
om sammenhængen mellem indkomsten og indeholdelses-
procenten og om opgørelsen af de indeholdte beløb. Be-
stemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i stk. 4, 2.
pkt., og stk. 7, 3. pkt., mens der er tale om en justering i for-
hold til den gældende bestemmelse i stk. 3, 6. pkt., idet der
ikke længere er tale om en friholdelse for lønindeholdelse
i visse former for A-indkomst, men alene en begrænsning i
omfanget af lønindeholdelse i visse former for A-indkomst.
Det er tanken, at der for skyldnere med en indkomst på
eller over lavindkomstgrænsen skal kunne foretages en be-
grænset lønindeholdelse i de typer af A-indkomst, der ifølge
§ 17 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddri-
velse af gæld til det offentlige er friholdt for almindelig
lønindeholdelse, dvs. kontanthjælp, SU m.v.
Som det fremgår ovenfor, er det tanken, at der hos skyld-
nere under lavindkomstgrænsen skal kunne lønindeholdes
det beløb, der fremkommer ved anvendelsen af en fast
afdragssats på 4 pct. af nettoindkomsten for skyldnere
uden forsørgerpligt og 3 pct. for skyldnere med forsørger-
pligt. Lægges 2023-tallene til grund, vil der hos en skyld-
ner uden forsørgerpligt og med en årlig nettoindkomst på
129.069 kr. skulle lønindeholdes ca. 430 kr. hver måned,
mens der hos en skyldner med forsørgerpligt og en årlig
nettoindkomst på 160.949 kr. vil skulle lønindeholdes ca.
402 kr. hver måned.
Det er tilsvarende tanken, at der hos skyldnere med en
indkomst på eller over lavindkomstgrænsen skal kunne løn-
indeholdes det beløb, der fremkommer ved anvendelsen af
en fast afdragssats på 4 pct. af nettoindkomsten for skyldne-
re uden forsørgerpligt og 3 pct. for skyldnere med forsørger-
pligt, i de typer af A-indkomst, der ifølge § 17 i bekendtgø-
relse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til
det offentlige er friholdt for almindelig lønindeholdelse, dvs.
kontanthjælp, SU m.v.
For skyldnere med en indkomst på eller over lavindkomst-
grænsen og med både A-indkomst, der ifølge § 17 i be-
kendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld
til det offentlige er friholdt for almindelig lønindeholdelse,
f.eks. SU, og anden A-indkomst, f.eks. løn, vil der således
skulle kunne ske lønindeholdelse i både SU og løn. Lønind-
eholdelse i SU vil skulle ske på baggrund af samme afdrags-
sats som for skyldnere med en nettoindkomst under lavind-
komstgrænsen, mens lønindeholdelse i løn vil skulle ske
med den i tabeltrækket fastsatte afdragssats, der svarer til
skyldners nettoindkomst, jf. den ovenfor beskrevne model
om skyldnere, der ligger på eller over lavindkomstgrænsen.
Det vil formentlig i sjældne tilfælde kunne forekomme,
at en skyldner med en nettoindkomst på eller over lavind-
komstgrænsen udelukkende har A-indkomst, der efter be-
kendtgørelsens § 17 er friholdt for almindelig lønindeholdel-
se. Det skal derfor sikres, at der hos en sådan skyldner i
udgangspunktet vil blive lønindeholdt et beløb, der er på
omtrent samme niveau som og ikke lavere end det beløb,
der vil blive lønindeholdt hos skyldnere med en nettoind-
komst lige under lavindkomstgrænsen, hvad enten denne
nettoindkomst består af A-indkomst friholdt for lønindehol-
delse eller af A-indkomst, der ikke har denne beskyttelse.
Det vil således skulle sikres, at der over for alle skyldnere,
som har en nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen
og har A-indkomst, der efter bekendtgørelsens § 17 er fri-
holdt for almindelig lønindeholdelse, skal kunne lønindehol-
des det beløb, der fremkommer ved anvendelsen af en fast
afdragssats på 4 pct. af nettoindkomsten for skyldnere uden
forsørgerpligt og 3 pct. for skyldnere med forsørgerpligt.
Da inddrivelsessystemet PSRM, som anvendes til lønind-
eholdelse, kun tillader indeholdelse med hele procenter, er
mindste lønindeholdelsesprocent 1 pct. Hvis anvendelsen af
denne lønindeholdelsesprocent skulle føre til indeholdelse af
beløb, der ligger væsentligt over de 430 kr./402 kr., bør der
være en værnsregel for at sikre, at lønindeholdelse dog ikke
iværksættes, hvis lønindeholdelse med 1 pct. vil føre til, at
der hos skyldner månedligt lønindeholdes 500 kr. eller mere.
Modellen svarer således til den ovenfor beskrevne model
om skyldnere, der ligger på eller over lavindkomstgrænsen
og efter en individuel betalingsevnevurdering enten ikke
har nogen betalingsevne eller alene har en betalingsevne,
der ligger under det beløb, der vil blive lønindeholdt hos
en skyldner med en nettoindkomst lige under lavindkomst-
grænsen.
Som nævnt ovenfor vil skyldner fortsat kunne anmode
om henstand ved velfærdstruende omstændigheder ved løn-
indeholdelse under lavindkomstgrænsen. Det vil tilsvarende
skulle sikres, at skyldnere med nettoindkomst på eller over
lavindkomstgrænsen, der har A-indkomst, der efter bekendt-
gørelsens § 17 er friholdt for almindelig lønindeholdelse, vil
kunne anmode om henstand ved velfærdstruende omstæn-
digheder.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at beløbsgrænser, der fastsæt-
tes i medfør af stk. 6, hvert år pr. 1. januar skal reguleres
med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent.
Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at de regulerede beløb skal
19
afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan
deles med 10.
Det foreslås i stk. 7, 3. pkt., at reguleringen skal ske på
grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før
afrunding.
Det foreslås i stk. 7, 4. pkt., at de årlige reguleringer skal
offentliggøres af skatteministeren.
Bestemmelsen i stk. 7 svarer til den gældende bestemmel-
se i stk. 8.
Det foreslås, at en afgørelse om lønindeholdelse, der før
ikrafttrædelsen af de nye regler om lønindeholdelse er truf-
fet i henhold til §§ 10 eller 10 a i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, efter denne ikrafttrædelse af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden skal kunne tilbagekaldes, med
henblik på at der træffes en ny afgørelse om lønindeholdel-
se, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden finder dette hen-
sigtsmæssigt, jf. lovforslagets § 7, stk. 4, 1. pkt.
Den omstændighed, at der ved en lovændring ændres i re-
gelgrundlaget for en afgørelse, indebærer ikke, at afgørelsen
af den grund mister sin gyldighed. Lønindeholdelser truffet
efter det gamle regelsæt vil derfor fortsætte, indtil de måt-
te blive ændret af restanceinddrivelsesmyndigheden. Det er
dog tanken, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter ikraft-
trædelsen af de nye regler om lønindeholdelse vil gennemgå
de lønindeholdelser, der er iværksat efter de tidligere regler,
med henblik på at træffe en ny afgørelse om lønindeholdel-
se, hvis denne vil føre til inddrivelse af et højere månedligt
beløb. Dette vil være aktuelt i forhold til de skyldnere, der
med den ny tabel over nettoindkomstintervaller og de for
hvert interval tildelte afdragsprocenter hver måned vil skulle
afdrage mere på deres gæld. En skyldner uden forsørgerpligt
og en årlig nettoindkomst på 130.000 kr. vil med de gæl-
dende tal for 2023 have en afdragsprocent på 5. Dette vil
også være tilfældet i den fremtidige tabel. En skyldner uden
forsørgerpligt og en årlig nettoindkomst på 200.000 kr. vil
med de gældende tal for 2023 have en afdragsprocent på
10. Denne afdragsprocent vil i den fremtidige tabel stige til
14, og det er derfor tanken, at en sådan skyldner skal sættes i
lønindeholdelse med den nye og højere afdragsprocent. Det
foreslås dog samtidig, at der i forbindelse med de nye afgø-
relser om lønindeholdelse ikke skal opkræves gebyr hos de
pågældende skyldnere, jf. nedenfor.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden som følge af
skyldnerens anmodning om en individuel betalingsevnevur-
dering skal vurdere en afgørelse, der er truffet inden ikraft-
trædelsen, vil den nye afgørelse skulle træffes efter de nye
regler, som skatteministeren fastsætter i medfør af den fore-
slåede bestemmelse i § 10, stk. 6, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Det samme gælder, hvis restanceind-
drivelsesmyndigheden vælger at ændre en afgørelse om løn-
indeholdelse truffet inden ikrafttrædelsen af de nye regler,
fordi restanceinddrivelsesmyndigheden har konstateret æn-
dringer i skyldnerens indkomstforhold.
Det foreslås i lovforslagets § 7, stk. 4, 2. pkt., at restan-
ceinddrivelsesmyndigheden ikke skal opkræve gebyr i for-
bindelse med lønindeholdelse, der efter lovens ikrafttræden
iværksættes over for skyldnere, som har været omfattet af
en almindelig eller særskilt lønindeholdelse, der bringes til
ophør. Det samme foreslås i 3. pkt. at skulle gælde, hvis
der efter ikrafttrædelsen træffes en ny afgørelse, fordi der
ønskes lønindeholdelse for en fordring, der ikke er omfattet
af den afgørelse, der blev truffet inden denne ikrafttrædelse.
Efter § 13, stk. 8, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts
2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige kan restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, hvis en skyldner i forvejen har
en restance, der inddrives ved lønindeholdelse, træffe afgø-
relse om at iværksætte lønindeholdelse for yderligere restan-
cer under inddrivelse uden forudgående varsel, herunder kan
lønindeholdelsen foretages med lønindeholdelsesprocenten
efter stk. 3, 2. og 3. pkt., henholdsvis kapitel 7, bortset fra §
18, stk. 1, 4. pkt., uanset at der er foretaget lønindeholdelse
med en reduceret lønindeholdelsesprocent efter stk. 3, 4.
pkt., eller § 18, stk. 1, 4. pkt., eller en justeret lønindeholdel-
sesprocent efter stk. 3, 7. pkt.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ønsker at tilføje en
fordring til en lønindeholdelse, der ved lovens ikrafttræden
allerede er iværksat i medfør af § 10 i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, vil den ny afgørelse skulle træffes ef-
ter de foreslåede nye regler, herunder de regler, der foreslås
udstedt af skatteministeren med henblik på at understøtte
den nye model for lønindeholdelse. Det er tanken, at den
nye afgørelse i en sådan situation vil forudsætte en forudgå-
ende varsling af skyldneren, hvilket som nævnt er modsat
det, der gælder i dag, jf. ovenfor om bekendtgørelsens § 13,
stk. 8.
Det foreslås, at der heller ikke i en sådan situation, hvor
en afgørelse om almindelig lønindeholdelse truffet inden
ikrafttrædelsen efter ikrafttrædelsen skal ændres til en ny
afgørelse, skal opkræves et gebyr.
Det foreslås desuden at ophæve lov om Det Fælles Løn-
indeholdelsesregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 16.
februar 2015. Baggrunden er, at Det Fælles Lønindeholdel-
sesregister ikke længere eksisterer som et selvstændigt re-
gister (system). I stedet varetages de funktioner, som regi-
steret varetog, i dag af restanceinddrivelsesmyndighedens
nye inddrivelsessystem, PSRM. Det Fælles Lønindeholdel-
sesregister blev indført ved lov nr. 1203 af 27. december
1996. Det var således før samlingen af inddrivelsesopgaven
hos restanceinddrivelsesmyndigheden med virkning fra den
1. november 2005. Da loven blev indført, kunne flere myn-
digheder gennemføre lønindeholdelse. Det Fælles Løninde-
holdelsesregister skulle ifølge lovens § 1, stk. 2, gøre det
muligt at koordinere den lønindeholdelse, som offentlige
myndigheder traf afgørelse om i forbindelse med deres re-
stanceinddrivelse.
2.2. Nedsættelse af inddrivelsesrenten m.v.
2.2.1. Gældende ret
Det følger af § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, at fordringer under inddrivelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, med undtagelse
af bøder, forrentes med en årlig rente svarende til renten i
20
henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Renten tilskrives fra
den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivel-
sesmyndigheden. For fordringer, der tilhører restanceinddri-
velsesmyndigheden, tilskrives renten fra den 1. i måneden
efter den måned, hvori fordringen er stiftet. Renten er en
simpel rente, som beregnes på baggrund af det antal dage,
der er gået, siden renteberegningen begyndte. Det indebærer,
at der hver dag påløber et nyt rentekrav, som forfalder til
betaling, straks det påløber.
Det følger af rentelovens § 5, stk. 1, at renten efter for-
faldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den
fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som reference-
sats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Dan-
marks Nationalbank har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar
og den 1. juli det pågældende år.
Det følger af rentelovens § 5, stk. 2, at justitsministeren
hvert andet år efter forhandling med Danmarks National-
bank og Erhvervsministeriet kan ændre renten, dog således
at det i stk. 1 nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre
end 8 pct.
Renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, har siden
den 1. januar 2023 været 9,9 pct. pr. år.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgif-
ter til renter efter § 5 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige ikke fradrages, jf. § 5 b.
Bestemmelsen i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige indeholder regler om bl.a. dækningsrækkefølge
for krav under inddrivelse. Det følger bl.a. heraf, at krav på
rente dækkes forud for hovedkravet, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt.
Bestemmelsen i § 4, stk. 7, omhandler den såkaldte kor-
rektionspulje for inddrivelsessystemet PSRM. Det bestem-
mes i stk. 7, at for overskydende beløb, hvor stk. 5 ikke
finder anvendelse, jf. stk. 6, og for overskydende beløb, der
modtages af restanceinddrivelsesmyndigheden fra fordrings-
haveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræ-
ver fordringen, fordi fordringshaveren eller den, der på veg-
ne af fordringshaveren opkræver fordringen, ved modreg-
ning, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 og 3, har dækket en fordring, som
har vist sig helt eller delvis ikke at bestå, gælder – på nær en
undtagelse i stk. 9 – reglerne i nr. 1-4.
I nr. 1 bestemmes, at overskydende beløb placeres i
en korrektionspulje, som udlignes ved modregning med
fordringer under inddrivelse eller opkrævning, hvis det ef-
ter gældende regler er muligt, eller udbetales til skyldne-
ren. Opgørelse af korrektionspuljen sker månedligt eller of-
tere, idet puljer på under 50 kr. dog kun opgøres en gang om
året.
I nr. 2 bestemmes, at overskydende beløb, der overføres til
korrektionspuljen, forrentes efter § 8 b, stk. 1, frem til tids-
punktet for opgørelsen af korrektionspuljen. Overskydende
beløb, der er inddrevet fra skyldneren på anden vis end
gennem modregning, og som overføres til korrektionspuljen,
forrentes dog fra og med dagen for betalingen, jf. stk. 4,
2. pkt. Overskydende beløb, der efter opgørelse af korrek-
tionspuljen overføres til restanceinddrivelsesmyndighedens
modtagelsessystem for offentlige udbetalinger med henblik
på modregning eller udbetaling, forrentes efter § 8 b, stk. 1
og 2, dog således at tidspunktet for registrering af beløbet i
modtagelsessystemet lægges til grund ved fastlæggelsen af
det tidspunkt, hvorfra renten tilskrives. Renten medregnes
ikke ved opgørelsen af skyldnerens skattepligtige indkomst.
I nr. 3 bestemmes, at beløb i korrektionspuljen kan an-
vendes til modregning med alle typer af fordringer, der er
omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med
undtagelse af overskydende beløb, der hidrører fra modreg-
ning i børne- og ungeydelse, jf. § 11, stk. 2, i lov om en
børne- og ungeydelse, eller fra særskilt lønindeholdelse efter
§ 10 a.
Endelig bestemmes i nr. 4, at overdragelser til tredjemand
af krav mod det offentlige ikke omfatter overskydende beløb
som nævnt i stk. 6 og dette stykke.
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder
regler om, at der i forskellige situationer skal ydes skyldne-
ren en rentegodtgørelse. Den procentmæssige størrelse heraf
har været harmoniseret siden den 1. juli 2021, hvor lov nr.
1239 af 11. juni 2021 trådte i kraft og bl.a. ændrede § 8 b i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og indsatte nye
regler i §§ 18 j og 18 l, jf. nedenfor.
Bestemmelsen i § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige har til formål at harmonisere rente-
satsen for udbetalinger fra det offentlige, der overføres til
restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på modreg-
ning, da forskellige rentesatser for den enkelte udbetaling
vanskeliggør en automatiseret renteberegning. Det fremgår
således af bestemmelsen, at udbetalinger fra det offentlige,
der er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i hen-
hold til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. med
henblik på modregning med fordringer under opkrævning
eller inddrivelse, forrentes med en årlig rente svarende til
renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Af § 8 b,
stk. 1, 2. pkt., fremgår, at restanceinddrivelsesmyndigheden
kan vælge at beregne renter af det samlede udbetalingsbe-
løb, selv om dette beløb måtte være overført uden særskilt
angivelse af hovedstol og renter. I 3. pkt. bestemmes, at ren-
ten tilskrives fra den 1. i måneden efter restanceinddrivelses-
myndighedens modtagelse af udbetalingsbeløbet. Af 4. pkt.
fremgår, at udbetalinger i henhold til kildeskattelovens §§
62 og 62 A dog tidligst forrentes fra den 1. september i
året efter det indkomstår, som skatten vedrører. Af § 8 b,
stk. 1, 5. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
fremgår, at krav på kompensation i medfør af ejendomsvur-
deringslovens § 75, stk. 1, forrentes efter reglerne i ejen-
domsvurderingslovens § 75, stk. 4. Endelig fremgår det af §
8 b, stk. 1, 6. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, at der ikke tilskrives rente, hvis restanceinddrivelses-
myndigheden senest 5 bankdage efter modtagelse af beløbet
træffer beslutning om at udbetale beløbet eller anvende det
til modregning. I § 8 b, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at beløb
som nævnt i stk. 1 forrentes frem til det tidspunkt, hvor
restanceinddrivelsesmyndigheden træffer beslutning om at
udbetale beløbet eller anvende det til modregning. I 2. pkt.
bestemmes, at overskydende beløb som nævnt i § 4, stk. 6,
1. pkt., og § 18 j, stk. 1, dog forrentes frem til det tidspunkt,
21
der følger af § 4, stk. 7, og § 18 j, stk. 4. Renten medregnes
ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 8 b,
stk. 2, 3. pkt.
Bestemmelsen i § 18 j i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige indeholder regler, der skal understøtte admi-
nistration af de indbetalinger i DMI, der ikke umiddelbart
kan placeres som følge af tvivl om gældens retskraft eller
mistanke om datafejl, og som derfor overføres til en korrek-
tionspulje.
Det fremgår af § 18 j, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, at hvis der i forbindelse med
inddrivelsen af en fordring, der er registreret i restanceind-
drivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI, opstår et
overskydende beløb, herunder ved nedskrivning eller an-
nullation af overdragelsen af en allerede helt eller delvis
dækket fordring, overføres det overskydende beløb til en
korrektionspulje. Beløbet i korrektionspuljen udlignes senest
ved udløbet af hver kalendermåned ved modregning med
fordringer, der er under inddrivelse i DMI, eller fordringer
under opkrævning, hvis det efter gældende regler er muligt,
jf. 2. pkt. Er beløbet i korrektionspuljen under 50 kr., udlig-
nes dog kun en gang om året, jf. 3. pkt. Hvis der efter
modregning i medfør af 2. pkt. fortsat er et overskydende
beløb, kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, om be-
løbet skal udbetales eller anvendes til modregning med for-
dringer i andre systemer, jf. 4. pkt.
Det fremgår af § 18 j, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, at hvis anvendelsen af et beløb,
der er modtaget ved skyldnerens betaling, forudsætter, at
restanceinddrivelsesmyndigheden afklarer, om en eller flere
fordringer, der for skyldneren er registreret i restanceinddri-
velsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI på tidspunktet
for modtagelsen af beløbet i dette system, og for hvilke
der hos restanceinddrivelsesmyndigheden består tvivl om
retskraften eller kendskab til eller mistanke om datafejl, lov-
ligt kan dækkes, overfører restanceinddrivelsesmyndigheden
beløbet til korrektionspuljen, jf. stk. 1, hvis det ikke senest
6 måneder fra beløbets modtagelse i DMI har været muligt
at anvende beløbet til at dække denne eller disse fordringer
inklusive eventuelle beløbsmæssige opjusteringer heraf. Det
samme gælder efter stk. 2, 2. pkt., hvis restanceinddrivel-
sesmyndigheden i medfør af § 4, stk. 11, har tilladt, at
betalingen skal anvendes til at dække en eller flere bestemte
fordringer, der for skyldneren er registreret i restanceinddri-
velsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI, og for hvilke
der hos restanceinddrivelsesmyndigheden består tvivl om
retskraften eller mistanke om datafejl. Det følger herudover
af § 18 j, stk. 2, 3. pkt., at restanceinddrivelsesmyndigheden
i særlige tilfælde kan forkorte eller forlænge fristen på 6
måneder, jf. 1. pkt. Det følger endvidere af 4. pkt., at skyld-
neren ikke inden for fristen kan kræve beløbet tilbagebetalt,
men at restanceinddrivelsesmyndigheden i særlige tilfælde
kan vælge at tilbagebetale beløbet, herunder hvis betalingen
er sket inden udløbet af den frist, der i medfør af 1. og 3.
pkt. løber fra tidspunktet for en tidligere indbetaling, eller
efter at et beløb fra en betaling er overført til korrektionspul-
jen.
Det fremgår af § 18 j, stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, at overskydende beløb, som
efter stk. 1 overføres til korrektionspuljen og hidrører fra en
udbetaling, der tidligere er anvendt til modregning med en
fordring under opkrævning eller inddrivelse, forrentes efter
§ 8 b, stk. 1.
Det fremgår af § 18 j, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, at overskydende beløb, der er
inddrevet fra skyldneren på anden vis end gennem modreg-
ning, eller som er modtaget ved en frivillig betaling, og
indbetalinger, der efter stk. 2 overføres til korrektionspuljen,
forrentes med renten efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, fra og
med dagen for betalingen, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt.
Bestemmelsen i § 18 l i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige indeholder regler, der skal mindske komplek-
siteten ved håndteringen af nedskrivninger, som fordrings-
haver eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver
fordringen, foretager på en fordring efter dens overførsel til
PSRM, men med virkning fra et tidspunkt, hvor fordringen
var registreret i systemerne DMI eller SAP38, og eventuelt
på sigt muliggøre en delvis automatiseret løsning.
Det fremgår af § 18 l, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, at hvis fordringshaveren
eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver for-
dringen, oplyser over for restanceinddrivelsesmyndigheden,
at en nedskrivning af en fordring, der er registreret i re-
stanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM,
skal have virkning fra et tidspunkt, hvor fordringen var
registreret i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelsessystemer, kan restanceinddrivelsesmyndigheden,
hvis fordringen, mens den var registreret i dette andet ind-
drivelsessystem, har været genstand for beløbsmæssige æn-
dringer, vælge at tillægge nedskrivningen virkning fra dagen
for modtagelsen af oplysningen om nedskrivningen eller en
dag i umiddelbar forlængelse heraf mod at yde skyldneren
en rentegodtgørelse bestående af renter efter rentelovens §
5, stk. 1 og 2, beregnet af nedskrivningsbeløbet fra og med
den oplyste virkningsdato, dog tidligst fra den 1. i måneden
efter modtagelsen af fordringen, til og med dagen før den
dag, fra hvilken restanceinddrivelsesmyndigheden tillægger
nedskrivningen virkning.
I andre tilfælde, hvor rentegodtgørelsen vedrørende et til-
bagebetalingsbeløb ikke er reguleret i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, sker forrentningen i stedet efter
den praksis, der er beskrevet i afsnit A.A.12.3 i Den juri-
diske vejledning 2022-2 fra Skatteforvaltningen, hvorefter
der ligeledes ydes rentegodtgørelse bestående af renter efter
rentelovens § 5, stk. 1 og 2.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Som beskrevet i lovforslagets pkt. 2.2.1 bliver gæld under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden løbende
tilskrevet inddrivelsesrenter, der p.t. er 9,9 pct. pr. år og ikke
er fradragsberettigede. Inddrivelsesrenterne udgør en større
og større andel af den samlede gæld under inddrivelse, og
renterne er derfor med til at drive den stigende udvikling
22
i gælden. Gennem de seneste par år er der tilskrevet inddri-
velsesrenter for omkring 7 mia. kr. årligt.
I et marked, hvor renten i øvrigt har været lav over en år-
række, forekommer en ikkefradragsberettiget rente på knap
10 pct. pr. år forholdsvis høj. Rentebyrden medfører i prak-
sis, at mange skyldnere har vanskeligt ved at nedbringe
deres gæld til det offentlige og at blive gældfri.
På den baggrund har den daværende regering (Socialde-
mokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venst-
re, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alterna-
tivet og Kristendemokraterne den 20. juni 2022 indgået
»Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige«, hvoraf
det bl.a. fremgår, at aftalepartierne finder det væsentligt, at
renteniveauet udtrykker en balance, hvor renten ikke i sig
selv gør det umuligt at afvikle gælden, men hvor det heller
ikke bliver mere attraktivt at stifte gæld til det offentlige
end at låne på det private marked. På baggrund heraf er afta-
lepartierne enige om, at inddrivelsesrentesatsen derfor skal
nedsættes med 4 procentpoint fra og med den 1. juli 2023,
så flere skyldnere får mulighed for hurtigere at afdrage på
deres gæld til det offentlige. En fremskrivning af gælden
viser således, at rentenedsættelsen vil betyde en reduktion i
gældstilvæksten frem mod 2030 på ca. 22 mia. kr. (2022-ni-
veau).
Med henblik på at udmønte denne del af aftalen foreslås
det derfor, at § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige ændres, så inddrivelsesrentesatsen nedsæt-
tes med 4 procentpoint. I forhold til den aktuelle rentesats
for inddrivelsesrenten på 9,9 pct. pr. år vil det indebære, at
rentesatsen nedsættes til 5,9 pct. pr. år, hvis udlånsrenten
fastholdes på det nuværende niveau.
Forslaget vil have betydning for inddrivelsesrenter, der
tilskrives fra og med den 1. juli 2023, jf. lovforslagets § 7,
stk. 1.
Herudover foreslås det, at en ændring af renten i henhold
til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først skal have virkning for
inddrivelsesrenten, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, 5 hverdage efter datoen for æn-
dringen. Forslaget har til formål at sikre, at restanceinddri-
velsesmyndigheden har tilstrækkelig tid til at tage højde for
en ændring af inddrivelsesrentesatsen som følge af en æn-
dring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Som
beskrevet i lovforslagets pkt. 2.2.1 består renten i henhold til
rentelovens § 5, stk. 1 og 2, således dels af en referencesats,
der fastsættes af Nationalbanken henholdsvis pr. den 1. janu-
ar og den 1. juli det pågældende år, dels af et tillæg, der kan
ændres hvert andet år af justitsministeren efter forhandling
med Danmarks Nationalbank og Erhvervsministeriet. Efter
gældende regler vil en ændring af denne rente indebære, at
inddrivelsesrenten efter § 5 i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige tilsvarende skal ændres. Da inddrivelsesrenten
tilskrives dagligt, vil en ændring heraf i løbet af f.eks. den 1.
januar eller 1. juli imidlertid medføre, at restanceinddrivel-
sesmyndigheden kan have udsendt påkrav, gældsopgørelser,
tilsigelser m.v., inden rentesatsen kunne nå at blive justeret i
inddrivelsessystemerne, hvilket vil betyde, at skyldnere kan
have fået oplyst en forkert rentesaldo. Dette vil indebære, at
der for alle igangværende inddrivelsesskridt vil være behov
for en manuel gennemgang af, om der er blevet anvendt en
forkert rentesats. Den betydelige mængde opgaver, der vil
opstå som følge heraf (p.t. ca. 200.000 opgaver, som må
forventes at stige løbende), vil – foruden at belaste inddri-
velsessystemernes funktionalitet – medføre ressourcemæssi-
ge udfordringer for restanceinddrivelsesmyndigheden. Hvis
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. opgave er 10 mi-
nutter, vil estimatet på 200.000 opgaver således kræve ca.
33.000-35.000 timers arbejde (svarende til 16-17 årsværk),
hvilket vil kunne undgås med nærværende forslag.
Endvidere foreslås det, at der foretages en tilsvarende æn-
dring af rentegodtgørelsesreglen i § 18 j, stk. 4, 2. pkt., i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der omhandler
forrentning af overskydende beløb, der opstår i forbindelse
med inddrivelsen af en fordring registreret i restanceinddri-
velsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI, og som over-
føres til en korrektionspulje. Det foreslås således, at rente-
godtgørelsessatsen nedsættes med 4 procentpoint, og at en
ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og
2, først vil skulle have virkning for rentegodtgørelsen 5
hverdage efter datoen for ændringen.
Det følger af § 18 j, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, at sådanne overskydende beløb, der
er inddrevet fra skyldneren på anden vis end gennem mod-
regning, eller som er modtaget ved en frivillig betaling, og
indbetalinger, der efter stk. 2 overføres til korrektionspuljen,
forrentes med renten efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, fra
og med dagen for betalingen, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det fremgår af be-
mærkningerne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 232, jf.
Folketingstidende 2020-21 (1. samling), A, L 162 som frem-
sat, side 54 ff., at bestemmelsen vil indebære, at skyldneren
for perioden fra og med betalingen, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt.,
til og med dagen før den dag, hvor restanceinddrivelsesmyn-
digheden beslutter at overføre beløbet til korrektionspuljen,
rentemæssigt vil blive stillet, som om betalingen var blevet
anvendt til at dække den eller de rentebærende fordringer,
som grundet manglende inddrivelsesparathed ikke kunne
dækkes. Inddrivelsesrenten er således identisk med renten
efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, hvorfor rentegodtgørelsen
vil modsvare de påløbne inddrivelsesrenter for perioden.
Forslaget vil således sikre, at der også efter den foreslåede
nedsættelse af inddrivelsesrenten, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, vil være
ensartethed mellem inddrivelsesrenten og rentegodtgørelsen
efter § 18 j, stk. 4, 2. pkt., således som dette er forudsat i
bemærkningerne til sidstnævnte bestemmelse.
Endvidere foreslås det, at der foretages en tilsvarende æn-
dring af rentegodtgørelsesreglerne i § 8 b, stk. 1, 1. pkt.,
og § 18 l, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, og at der indsættes en ny bestemmelse i § 8
c, hvorefter beløb, der inklusive en rentegodtgørelse skal til-
bagebetales af restanceinddrivelsesmyndigheden i tilfælde,
hvor rentegodtgørelsen ikke er reguleret i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, forrentes med en årlig rente
svarende til renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2,
23
med et fradrag på 4 pct., dog således at en ændring af renten
i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først har virkning 5
hverdage efter datoen for ændringen.
Den foreslåede bestemmelse i § 8 c vil f.eks. kunne være
relevant i tilfælde, hvor der efter den praksis, der er beskre-
vet i afsnit A.A.12.3 i Den juridiske vejledning 2022-2
fra Skatteforvaltningen, skal tilbagebetales et beløb sam-
men med en rentegodtgørelse, fordi en tidligere gennem-
ført inddrivelsesindsats efterfølgende har vist sig at have
været uberettiget. Derimod vil den foreslåede bestemmelse
ikke omfatte rentetilskrivning ved f.eks. restanceinddrivel-
sesmyndighedens ikkerettidige betaling af sagsomkostninger
efter rentelovens § 8 a eller af fakturaer.
Den foreslåede bestemmelse i § 8 c vil herudover alene
have betydning for rentegodtgørelsessatsen og vil dermed
f.eks. ikke ændre på, i hvilke situationer en skyldner vil
være berettiget til rentegodtgørelse, og fra hvilket tidspunkt
en sådan rentegodtgørelse vil skulle beregnes.
Forslagene om at ændre rentegodtgørelsesreglerne i § 8 b,
stk. 1, 1. pkt., og § 18 l, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige og om at indsætte en ny bestem-
melse i § 8 c har samlet til formål at sikre, at den rentegodt-
gørelse, der udbetales af restanceinddrivelsesmyndigheden,
svarer til rentegodtgørelsen efter § 18 j, stk. 4, 2. pkt., så der
i alle disse tilfælde anvendes samme rentesats. Herved fast-
holdes den regelforenkling, der ved lov nr. 1239 af 11. juni
2021 blev gennemført ved at harmonisere den procentmæs-
sige størrelse af rentegodtgørelser ydet efter reglerne i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige. Hermed bevares de
fordele, der ved regelforenklingen blev opnået i forhold til
dels it-understøttelsen af rentegodtgørelsesreglerne i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, dels mindre komplek-
sitet i sagsbehandlingen af visse manuelle opgaver, hvori
der indgår beregning af rentegodtgørelse. Hertil kommer,
at det systemmæssigt ikke vil være muligt at anvende en
differentieret rentesats for rentegodtgørelse af overskydende
beløb, der indgår i en korrektionspulje.
Det foreslås samtidig at nyaffatte § 4, stk. 7, nr. 2, og
at indsætte nye bestemmelse som § 18 j, stk. 4, 1. og 2.
pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, så det af
bestemmelserne kommer til at fremgå, at krav på kompen-
sation i medfør af ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1,
der som overskydende beløb overføres til korrektionspuljen
for enten PSRM eller DMI, også vil blive omfattet af den
foreslåede nedsættelse af rentegodtgørelsen i stedet for at
blive forrentet efter ejendomsvurderingslovens § 75, stk.
4. Forslaget herom skyldes, at det af systemmæssige hensyn
er nødvendigt at have en ensartet forrentning af de udbeta-
linger, der er placeret i en korrektionspulje. Forslaget vil
dog som nævnt kun gælde i de tilfælde, hvor krav på kom-
pensation i medfør af ejendomsvurderingslovens § 75, stk.
1, bliver placeret i en korrektionspulje. I alle andre tilfælde,
hvor et krav på kompensation i medfør af ejendomsvurde-
ringslovens § 75, stk. 1, overføres til restanceinddrivelses-
myndigheden i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige
betalinger m.v. med henblik på modregning med fordringer
under opkrævning eller inddrivelse, vil disse krav således
fortsat blive forrentet efter rentereglerne i ejendomsvurde-
ringslovens § 75, stk. 4.
Det foreslås gennem en nyaffattelse en præcisering af §
4, stk. 7, nr. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, således at det samtidig udtrykkeligt i bestemmelsens
1. pkt. anføres, at det overskydende beløb, der efter en
modregning som anført i § 4, stk. 6, 1. pkt., overføres til
korrektionspuljen for inddrivelsessystemet PSRM, skal for-
rentes fra og med dagen efter restanceinddrivelsesmyndig-
hedens beslutning om at anvende den udbetaling, som det
overskydende beløb stammer fra, til modregning og frem til
og med tidspunktet for opgørelsen af korrektionspuljen, hvis
udbetalingen i medfør af § 8 b, stk. 1 og 2, blev forrentet. I
modsat fald skal det overskydende beløb forrentes fra det
tidspunkt, der følger af § 8 b, stk. 1, jf. den foreslåede regel i
§ 4, stk. 7, nr. 2, 2. pkt.
I medfør af § 8 b, stk. 2, 1. pkt., skal en udbetaling forren-
tes til og med tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighe-
dens beslutning om at anvende udbetalingen til modregning,
men dette vil forudsætte, at en rentetilskrivning i medfør af
§ 8 b, stk. 1, er påbegyndt forinden.
Som det fremgår af § 8 b, stk. 1, 3. pkt., tilskrives ren-
ten fra den 1. i måneden efter restanceinddrivelsesmyndig-
hedens modtagelse af udbetalingsbeløbet. Ifølge 4. og 5.
pkt. forrentes udbetalinger i henhold til kildeskattelovens
§§ 62 og 62 A dog tidligst fra den 1. september i året
efter det indkomstår, som skatten vedrører, mens krav på
kompensation i medfør af ejendomsvurderingslovens § 75,
stk. 1, forrentes efter reglerne i ejendomsvurderingslovens §
75, stk. 4, hvilket indebærer, at renten tilskrives fra den 1.
januar i året efter modtagelsen af beløbet hos restanceinddri-
velsesmyndigheden, jf. § 75, stk. 4, 4. pkt.
Følgende eksempel kan fremføres:
Et kompensationsbeløb på 10.000 kr. efter ejendomsvur-
deringslovens § 75, stk. 1, modtages hos restanceinddrivel-
sesmyndigheden den 16. november 2022 inklusive et tillæg
efter § 76, stk. 1. Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer
den 17. november 2022 afgørelse om modregning med gæld
under inddrivelse i inddrivelsessystemet PSRM. Den 12.
januar 2023 tilbagekaldes en af de fordringer, der indgik i
modregningen, med det fulde beløb på 1.113 kr. som følge
af en indbetaling fra skyldner direkte til fordringshaver den
15. november 2022.
Det overskydende beløb på 1.113 kr. overføres til korrek-
tionspuljen for PSRM den 12. januar 2023. Korrektionspul-
jen opgøres den 10. februar 2023.
Det overskydende beløb på 1.113 kr. skal – fordi kompen-
sationsbeløbet, som de 1.113 kr. stammer fra, ikke inden
modregningen nåede at blive forrentet efter § 8 b, stk. 1,
5. pkt. – derfor forrentes fra og med den 1. januar 2023
(dvs. det rentestarttidspunkt, der med den foreslåede regel
i § 4, stk. 7, nr. 2, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige følger af ejendomsvurderingslovens § 75,
stk. 4, 4. pkt.,) til og med den 10. februar 2023 (dvs. det
rentesluttidspunkt, der følger af den foreslåede regel i § 4,
24
stk. 7, nr. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige).
Ændres eksemplet, så afgørelsen om modregning i kom-
pensationsbeløbet først træffes efter årsskiftet, vil der i med-
før af ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 4, 4. pkt., allere-
de være påbegyndt en rentetilskrivning, der varer til og med
dagen for restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om
at anvende det til modregning, jf. § 8 b, stk. 2, 1. pkt., i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige. I dette tilfælde vil
det overskydende beløb skulle forrentes fra og med dagen
efter denne modregningsbeslutning til og med tidspunktet
for opgørelsen af korrektionspuljen, jf. den foreslåede regel i
§ 4, stk. 7, nr. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
På tilsvarende vis skyldes forslaget om at ophæve § 18 j,
stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
og i stedet indsætte nye bestemmelser som § 18 j, stk. 4,
1. og 2. pkt., et ønske om at sikre, at det af bestemmelsen
udtrykkeligt fremgår, at overskydende beløb, som efter stk.
1 overføres til korrektionspuljen og hidrører fra en udbeta-
ling, der tidligere er anvendt til modregning med en fordring
under opkrævning eller inddrivelse, skal forrentes efter §
8 b, stk. 1, fra og med dagen efter restanceinddrivelsesmyn-
dighedens beslutning om at anvende udbetalingen til mod-
regning, jf. § 8 b, stk. 2, 1. pkt., hvis udbetalingen i medfør
af § 8 b, stk. 1 og 2, blev forrentet. Hvis udbetalingen ikke
blev forrentet, skal det overskydende beløb derimod forren-
tes fra det tidspunkt, der følger af § 8 b, stk. 1.
Forslagene om nedsættelse af rentegodtgørelsessatserne
vil alene få virkning for rentegodtgørelse, der skal beregnes
for perioder fra og med den 1. juli 2023, jf. lovforslagets §
7, stk. 1. Hvis en rentegodtgørelse f.eks. skal beregnes for
perioden fra og med den 15. december 2022 til og med den
15. juli 2023, vil den foreslåede nedsættelse af rentegodtgø-
relsen alene få betydning for den del af rentegodtgørelsen,
der vedrører perioden fra og med den 1. juli 2023 til og med
15. juli 2023.
Endelig foreslås det, at inddrivelsesrenten, jf. § 5, stk. 1,
1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke
skal kunne blive mindre end 0 pct.
Forslaget skal sikre, at inddrivelsesrenten, jf. § 5, stk. 1,
1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke
kan blive negativ. Det sikres hermed, at en skyldner ikke
kan opleve, at gæld til det offentlige tilskrives en negativ
rente og dermed bliver mindre, som følge af at gælden ikke
betales.
2.3. Indførelse af ny ordning for eftergivelse (»ret og
pligt-ordningen«)
2.3.1. Gældende ret
De gældende regler om eftergivelse af gæld til det offent-
lige i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder
dels almindelige regler om eftergivelse i § 13, stk. 1-5, dels
en særlig regel om eftergivelse i stk. 6, der finder anvendel-
se, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.
De almindelige eftergivelsesregler i § 13, stk. 1-5, i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige svarer i vidt omfang
til gældssaneringsreglerne i konkurslovens afsnit IV om
gældssanering. Reglerne for gældssanering finder anvendel-
se for såvel privat gæld som gæld til det offentlige. Det
er i modsætning til eftergivelse efter lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, der udelukkende omfatter gæld til
det offentlige. Det fremgår af de almindelige bemærkninger
til forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
jf. lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A,
side 263, at det er hensigten med eftergivelsesreglerne, at
de skal være parallelle med reglerne om gældssanering. Ved
lov nr. 825 af 19. december 1989 blev der indført fælles
retningslinjer på hele Skatteministeriets område vedrørende
eftergivelse og henstand for personer. Af de almindelige be-
mærkninger i lovforslaget, jf. lovforslag nr. L 5, Folketings-
tidende 1989-90, tillæg A, spalte 157-158, fremgår det om
baggrunden for ændringerne, at der med forslaget blev taget
udgangspunkt i konkurslovens bestemmelser om gældssane-
ring, idet det også var hensigten at tilpasse skattevæsenets
og toldvæsenets eftergivelsespraksis til skifteretternes prak-
sis i sager om gældssanering.
Det fremgår endvidere, at hensigten med forslaget var at
etablere en ensartet praksis inden for de nævnte myndighe-
der, der i realiteten behandler de samme sager. Dette skulle
medføre en ensartet behandling af borgerne og dermed en
styrkelse af retssikkerheden på dette område. Det anføres
endvidere, at harmoniseringen med gældssaneringsreglerne
forventedes at ville medføre, at man ofte kan undgå at
gennemføre en gældssaneringssag ved skifteretten, når der
udelukkende eller i overvejende grad er tale om gæld til
skatte- og toldvæsenet.
Hovedformålet med gældssanering er dels at hindre de be-
tydelige skadevirkninger for skyldneren og dennes familie,
som håbløs forgældelse må antages at have, dels at sikre
fordringshaverne, at der sker en betryggende konstatering af,
om skyldnerens gæld nu også virkelig er håbløs at inddrive,
og at betaling af den del af gælden, der realistisk set vil
kunne betales, sættes i system.
Samfundshensynene bag reglerne om gældssanering be-
står dels i almene resocialiseringshensyn, dels i interessen i
så vidt muligt at undgå, at de sociale budgetter belastes med
udgifter, som må tilskrives eksistensen af håbløse gældsbyr-
der og de dermed forbundne skadevirkninger for den enkelte
og for samfundet, jf. side 47 i betænkning nr. 1449/2004 om
gældssanering.
En gældssanering efter konkursloven går i hovedtræk ud
på, at en skyldners samlede usikrede gæld, dvs. gæld, der
ikke er sikret ved en panteret m.v., nedskrives eller bortfal-
der. Nedskrives gælden, skal en del af skyldnerens fremtidi-
ge indtægter bruges til betaling til de fordringshavere, hvis
fordringer er omfattet af gældssaneringen.
Betingelserne for at opnå gældssanering er, at skyldneren
er håbløst forgældet, og at skyldnerens forhold og omstæn-
dighederne i øvrigt taler for en gældssanering.
Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld
25
til det offentlige, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk.
1, efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge, og fordringer omfattet af § 1 a, stk. 1, hvis skyldneren
anmoder om eftergivelse af disse. Det fremgår herudover,
at fordringer med renter, gebyrer og andre omkostninger
kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren
ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt
har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må
antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af
skyldnerens økonomiske forhold. Endvidere fremgår det, at
der tilsvarende kan ske eftergivelse af beløb, som personer
er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende
betaling af skyldige beløb til det offentlige.
Bestemmelsen i § 13, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige oplister seks tilfælde, hvor eftergivelse i
almindelighed ikke kan finde sted.
For det første kan eftergivelse i almindelighed ikke fin-
de sted, såfremt skyldnerens økonomiske forhold er uafkla-
rede. Det gælder eksempelvis, hvis skyldneren er ramt af
arbejdsløshed, er under uddannelse, har usikre boligforhold
eller modtager hjælp i kontanthjælpssystemet eller dagpen-
ge, medmindre skyldners situation må anses som mere eller
mindre permanent.
For det andet kan eftergivelse i almindelighed ikke finde
sted, såfremt skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomi-
ske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld
enten er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af
stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, eller er
opstået, som følge af at skyldneren har påtaget sig en finan-
siel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske
situation, eller er stiftet med henblik på forbrug eller er
gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk (f.eks.
momsgæld, skattegæld eller børnepenge).
For det tredje kan eftergivelse i almindelighed ikke finde
sted, såfremt en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved straf-
bare eller erstatningspådragende forhold, medmindre der er
tale om gæld i form af sagsomkostninger pålagt i straffesa-
ger.
For det fjerde kan eftergivelse i almindelighed ikke finde
sted, såfremt skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld,
selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor. Dette
kan være tilfældet, hvis skyldneren har haft penge til rådig-
hed efter betaling af fornødenheder og faste udgifter, men
uden at bruge dem på at afdrage på sin gæld.
For det femte kan eftergivelse i almindelighed ikke finde
sted, såfremt skyldneren har indrettet sig med henblik på
eftergivelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet, ved at
skyldneren inden indgivelse af anmodning om eftergivelse
har bragt sine aktiver i kreditorly.
For det sjette kan eftergivelse i almindelighed ikke finde
sted, såfremt skyldneren stifter ny gæld til det offentlige,
efter at eftergivelsessag er indledt. Dette gælder for nye
restancer m.v.
Der skal ved afgørelse efter § 13, stk. 2, i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige lægges vægt på gældens
alder, jf. stk. 3, 1. pkt.
Da en afgørelse om eftergivelse af gæld alene kan omfat-
te gæld til det offentlige, skal der endvidere lægges vægt
på, om skyldneren udelukkende eller i overvejende grad
har gæld i form af offentlige restancer. Er forholdet det,
at skyldneren overvejende har gæld til private, vil restan-
ceinddrivelsesmyndigheden kunne eftergive gælden til det
offentlige, men restanceinddrivelsesmyndigheden kan efter
en konkret vurdering give afslag på eftergivelse på grund af
gældssammensætningen og henvise skyldner til i stedet at
søge om gældssanering ved skifteretten, jf. § 13, stk. 3, 2.
pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Skyldner
skal således henvises til at søge gældssanering ved skifte-
retten, når det vurderes, at det kun er gennem en gældssa-
nering, at skyldner kan opnå en varig forbedring af sine
økonomiske forhold. Bestemmelsens anvendelsesområde er
tilfælde, hvor de private fordringshavere reelt har opgivet
at inddrive gælden, således at det alene er gælden til det
offentlige, der er et problem for skyldner. Udgangspunktet
vil være, at skifteretten behandler sager, hvor skyldner har
gæld både til private og offentlige fordringshavere, mens
restanceinddrivelsesmyndigheden behandler sager om efter-
givelse, når skyldner primært har gæld til det offentlige, jf.
lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A,
side 266.
Derudover kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger
andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller
delvis eftergivelse, jf. § 13, stk. 4, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Alene skyldnere, som er fysiske personer, kan få eftergi-
velse efter stk. 1, jf. § 13, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige.
Herudover kan eftergivelse i øvrigt meddeles fysiske eller
juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig
grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske for-
hold er uafklarede, jf. § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Formålet med denne bestemmelse er
at supplere de almindelige regler i stk. 1-5 ved at give mu-
lighed for eftergivelse i visse af de tilfælde, hvor eftergivelse
efter de almindelige regler ikke er mulig. Med andre ord er
der tale om en opsamlingsbestemmelse, der giver mulighed
for eftergivelse, når skyldnerens konkrete sociale eller andre
forhold i særlig grad taler for, at det vil være rimeligt at
eftergive gælden.
Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, at eftergivelse kan gå ud på bortfald eller ned-
sættelse af skyldnerens gæld. Det fremgår herudover, at der
i forbindelse med nedsættelse kan træffes bestemmelse om
henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne
del af gælden. Det fremgår endvidere, at der i henstands- og
afdragsperioden ikke sker forrentning af gælden.
Det fremgår af § 14, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, at skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens
længde efter stk. 1. Det er sket i §§ 30 og 31 i bekendtgø-
26
relse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til
det offentlige. Reglerne er afstemt med de regler, der er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 om
gældssanering med senere ændringer.
En afgørelse om eftergivelse efter § 13 i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige kan ifølge § 15 tilbagekaldes,
såfremt skyldneren 1) i forbindelse med eftergivelsessagen
har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold eller 2) groft til-
sidesætter sine forpligtigelser i forbindelse med afvikling
af den ikke eftergivne del af gælden. Bestemmelsen svarer
til den tilsvarende bestemmelse i konkurslovens § 229 om
ophævelse af en gældssaneringskendelse.
Eftergivelse efter § 13 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige omfatter alene »gæld til det offentlige«. Eftergi-
velse efter § 13 omfatter således ikke privates fordringer, der
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden (f.eks. under-
holdsbidrag). Herudover omfatter eftergivelse efter § 13 ik-
ke pantesikret gæld, i det omfang pantet strækker til. Dette
fremgår i forhold til gældssanering af konkurslovens § 199,
stk. 2, og det er gældende administrativ praksis, at gælds-
saneringspraksis på dette område følges. Endelig omfatter
eftergivelse efter § 13 ikke udenlandske fordringer, der efter
bistandsanmodning fra udlandet inddrives af restanceinddri-
velsesmyndigheden efter reglerne i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Som beskrevet i lovforslagets pkt. 2.3.1 er de gældende
eftergivelsesregler i § 13 i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige baseret på en konkret vurdering af, om det
er rimeligt, at skyldneren på baggrund af de konkrete om-
stændigheder får eftergivet sin gæld til det offentlige helt
eller delvis. Efter de gældende regler kan det således efter
omstændighederne være vanskeligt at få eftergivet gæld til
det offentlige, hvis skyldneren efter en periode med arbejds-
løshed kommer i arbejde eller gennemfører en uddannelse.
Der er generelt for mange skyldnere, som har en gæld af
en sådan størrelse, at de ikke vil være i stand til at betale
gælden i deres levetid. Skyldnere, der på denne måde er
fastlåst af deres gæld, har ikke tilstrækkeligt incitament til at
forbedre deres livssituation og økonomiske forhold.
På den baggrund har den daværende regering (Socialde-
mokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venst-
re, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alterna-
tivet og Kristendemokraterne den 20. juni 2022 indgået
»Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige«, hvoraf
det bl.a. fremgår, at der skal indføres en særlig eftergivelses-
ordning, der skal hjælpe skyldnere, som gør en indsats for at
forbedre deres egen livssituation og økonomiske forhold, så
de ikke oplever at være fastlåst af deres gæld.
Med henblik på at udmønte denne del af aftalen foreslås
det, at der – som supplement til eftergivelsesreglerne i § 13
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige – indsættes en
ny bestemmelse som § 15 a, der skal indføre en særlig efter-
givelsesordning (»ret og pligt-ordningen«), hvorefter skyld-
nere, der gør en indsats og tager initiativ til at forbedre deres
økonomiske situation ved f.eks. at komme i beskæftigelse
eller uddannelse, vil kunne få delvis eftergivet deres gæld
til det offentlige. Forslaget skal således ses som et målrettet
beskæftigelsesfremmende initiativ for bl.a. de skyldnere, der
langvarigt har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet. Ord-
ningen foreslås udformet på en enkel måde, der i videst mu-
ligt omfang muliggør it-understøttelse af administrationen af
ordningen, jf. nedenfor om den nærmere udformning af den
foreslåede eftergivelsesordning.
For så vidt angår, hvilke fordringstyper der vil være om-
fattet af den foreslåede bestemmelse i § 15 a i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, foreslås det, at den nye
eftergivelsesordning som udgangspunkt skal kunne omfatte
samme fordringstyper som eftergivelsesreglerne i § 13. Ef-
tergivelse efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a foreslås
således at kunne omfatte gæld til det offentlige, der inddri-
ves eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndig-
heden, jf. § 1, stk. 1, efter reglerne i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, og fordringer omfattet af § 1 a, stk. 1.
Det betyder for det første, at eftergivelse efter den foreslå-
ede bestemmelse i § 15 a i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige ikke vil kunne omfatte skyldnerens gæld til
private fordringshavere, selv om denne inddrives af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden (som det f.eks. er tilfældet med
underholdsbidrag).
Det betyder for det andet, at eftergivelse efter den fore-
slåede bestemmelse i § 15 a i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige ikke vil kunne omfatte udenlandske for-
dringer, der efter bistandsanmodning fra udlandet inddrives
af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige.
Af hensyn til retsfølelsen foreslås det, at en række for-
dringstyper undtages fra eftergivelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 15 a i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Det drejer sig om bøder, tvangsbøder, konfiskati-
onskrav og offerbidrag. Herudover drejer det sig om gæld,
som er pådraget ved erstatningspådragende forhold. Endvi-
dere drejer det sig om gæld, der er opstået som følge af
skyldnerens afgivelse af urigtige oplysninger over for en
offentlig myndighed eller en arbejdsløshedskasse med den
virkning, at den pågældende uretmæssigt har modtaget ydel-
ser fra det offentlige eller en arbejdsløshedskasse.
Endelig foreslås det, at pantesikrede fordringer undtages
fra eftergivelse efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Som nævnt
ovenfor omfatter eftergivelse efter § 13 ikke pantesikret
gæld, i det omfang pantet strækker til. Det vil dog i forhold
til den foreslåede »ret og pligt-ordning« være vanskeligt
for restanceinddrivelsesmyndigheden at administrere efter-
givelsen af pantesikret gæld i sin helhed. Dette skyldes, at
pantets værdi først kendes ved en realisation, der måske
først sker på et senere tidspunkt end eftergivelsen. Derfor
foreslås pantesikret gæld undtaget fra den foreslåede eftergi-
velsesordning.
Eftergivelse efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a i
27
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vil kunne om-
fatte såvel gæld, som allerede er under inddrivelse hos re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, som anden gæld, der endnu
ikke af fordringshaveren er overdraget til inddrivelse.
For så vidt angår anmodningsproceduren, foreslås det,
at det – ligesom for eftergivelsesreglerne i § 13 i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige – vil skulle være skyld-
neren, der for at kunne opnå eftergivelse skal anmode om
eftergivelse efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a, når
betingelserne herfor er opfyldt, jf. den nærmere beskrivelse
af betingelserne nedenfor. Det vil således ikke være restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, der af egen drift vil skulle påse,
hvornår en skyldner opfylder betingelserne for eftergivelse
efter den foreslåede ordning.
For at lette restanceinddrivelsesmyndighedens sagsbe-
handling og for at sikre, at anmodningen om eftergivelse
indeholder de nødvendige oplysninger for at kunne behandle
anmodningen, foreslås det, at anmodningen efter den fore-
slåede bestemmelse i § 15 a i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige vil skulle være ledsaget af dokumentation
for, at betingelserne for eftergivelse er opfyldt, og at anmod-
ningen ellers vil blive afvist. For at hjælpe skyldneren med,
hvilken dokumentation der vil skulle indsendes i forbindel-
se med anmodninger om eftergivelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 15 a, vil der blive udarbejdet en anmod-
ningsblanket, som vil være tilgængelig på Gældsstyrelsens
hjemmeside.
For så vidt angår betingelserne for at være omfattet af den
foreslåede eftergivelsesordning, foreslås det, at skyldneren
skal opfylde to betingelser for at kunne få eftergivelse efter
den foreslåede bestemmelse i § 15 a i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, jf. nedenfor. Betingelserne foreslås
at skulle være opfyldt på tidspunktet for skyldnerens indle-
vering af anmodningen om eftergivelse efter den foreslåede
ordning. Det indebærer f.eks., at en skyldner, der har haft
opfyldt betingelserne for eftergivelse efter den foreslåede
ordning, men som først indgiver anmodningen på et senere
tidspunkt, hvor skyldneren ikke længere opfylder betingel-
serne, vil blive meddelt afslag på anmodningen.
For det første foreslås det, at skyldnerens samlede gæld til
det offentlige, der kan omfattes af eftergivelsen, jf. de fore-
slåede bestemmelser i § 15 a, stk. 1 og 2, i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, skal være på mindst 50.000 kr.
inklusive gebyrer, renter og andre omkostninger. Betingel-
sen har til formål at sikre, at der skal være tale om gæld af
en sådan størrelse, at den ikke kan betales inden for en kor-
tere årrække. Henvisningen til de foreslåede bestemmelser i
§ 15 a, stk. 1 og 2, indebærer, at det vil være de fordringer,
der vil kunne være omfattet af eftergivelsen, jf. ovenfor, der
vil skulle medregnes, i forhold til om skyldnerens gæld er
på mindst 50.000 kr., mens fordringer, der ikke vil kunne
omfattes af eftergivelse, f.eks. fordi der er tale om gæld til
private fordringshavere eller bøder, ikke vil skulle medreg-
nes. Der vil ved vurderingen af, om betingelsen er opfyldt,
både skulle medregnes inddrivelsesparat og ikkeinddrivel-
sesparat gæld hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Restanceinddrivelsesmyndigheden er som udgangspunkt
ikke i besiddelse af oplysninger om den del af skyldnerens
gæld, der ikke er under inddrivelse. Da der er tale om
en ansøgningssag, påhviler det i første række skyldneren
i anmodningsblanketten at oplyse sin samlede gæld til det
offentlige. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil som ud-
gangspunkt ikke være forpligtet til af egen drift at undersø-
ge, om en skyldner, der ifølge oplysningerne i anmodnings-
blanketten ikke opfylder betingelsen om at have en samlet
gæld til det offentlige på mindst 50.000 kr. (f.eks. fordi
skyldneren fejlagtigt har troet, at gæld til private fordrings-
havere kan medregnes), har yderligere gæld til der offentli-
ge, hvor gælden endnu ikke er sendt til inddrivelse. Med
henblik på at oplyse skyldneren herom vil anmodningsblan-
ketten indeholde generel vejledningstekst, der præciserer,
hvilke oplysninger skyldneren kan indgive med henblik på
at dokumentere opfyldelsen af betingelserne, og at skyldne-
rens manglende indgivelse af de efterspurgte oplysninger vil
kunne medføre, at anmodningen ikke imødekommes. Skyld-
neren vil desuden kunne kontakte restanceinddrivelsesmyn-
digheden med henblik på at modtage konkret vejledning
om, hvilke fordringer der vil være relevante at oplyse om i
anmodningsblanketten.
Som nævnt ovenfor vil skyldnerens anmodning om efter-
givelse efter den foreslåede ordning skulle være ledsaget
af dokumentation for, at betingelserne herfor er opfyldt, her-
under også at skyldneren opfylder betingelsen om en mini-
mumsgæld på 50.000 kr. For så vidt angår fordringer under
opkrævning hos en fordringshaver, vil dokumentation herfor
f.eks. kunne ske i form af udskrifter fra fordringshaveren
om, at skyldneren skylder det pågældende beløb. Derimod
vil der ikke være behov for, at skyldneren indsender doku-
mentation for vedkommendes gæld under inddrivelse, da re-
stanceinddrivelsesmyndigheden selv har oplysninger herom.
For det andet foreslås det, at skyldneren inden for de sene-
ste 6 år forud for anmodningstidspunktet skal have modtaget
hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik i mindst 30
måneder (»ledighedskravet«) og herefter – og stadig inden
for de seneste 6 år forud for anmodningstidspunktet – samlet
i mindst 24 måneder skal have været under uddannelse eller
i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervs-
virksomhed (»beskæftigelses-/uddannelseskravet«).
For så vidt angår ledighedskravet, har forslaget om den
relativt lange ledighedsperiode på mindst 30 måneder bl.a.
til formål at undgå spekulation i gældseftergivelse. Hjælp
til forsørgelse efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik omfat-
ter aktuelt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Modtagelsen af
disse ydelser vil således indgå ved vurderingen af, om ledig-
hedskravet er opfyldt. Det vil i den forbindelse ikke blive
tillagt betydning, hvad størrelsen af den modtagne hjælp
er. Skyldneren vil således også kunne medregne måneder,
hvor skyldneren har modtaget hjælp efter § 11, men hvor
hjælpen er på 0 kr., f.eks. fordi skyldneren eller skyldnerens
ægtefælle har haft indtægter i perioden. Det vil i forbindelse
med vurderingen af, om ledighedskravet er opfyldt, ikke
kunne medregnes måneder, hvor personen i en periode ikke
28
har modtaget hjælp som følge af en sanktion efter reglerne i
lov om aktiv socialpolitik.
Som nævnt ovenfor vil skyldnerens anmodning om efter-
givelse efter den foreslåede ordning skulle være ledsaget
af dokumentation for, at betingelserne herfor er opfyldt. I
forhold til ledighedskravet vil dokumentationen f.eks. kunne
ske i form af udskrifter fra den udbetalende myndighed
om, at skyldneren har modtaget de pågældende ydelser i pe-
rioden. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil i forbindelse
med sagsbehandlingen sammenholde skyldnerens oplysnin-
ger om ledighed med oplysningerne i indkomstregistret. Ind-
komstregistret er et register hos Skatteforvaltningen, hvori
der samles indkomstoplysninger (dvs. oplysninger, som
fremgår af en ansats lønseddel) og oplysninger om udbeta-
ling af f.eks. løn, pension og sociale ydelser m.v. Såfremt re-
stanceinddrivelsesmyndighedens opslag i indkomstregistret
giver anledning til tvivl om de modtagne oplysninger, vil
skyldneren blive anmodet om at indsende yderligere doku-
mentation.
For så vidt angår beskæftigelses-/uddannelseskravet, fore-
slås det, at der kun skal medregnes måneder, der ligger efter,
at skyldneren har opfyldt ledighedskravet. Eksempelvis vil
en skyldner, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv so-
cialpolitik i perioden fra og med januar 2021 til og med maj
2023 (29 måneder), gennemfører en uddannelse i perioden
fra og med juni 2023 til og med november 2023 (6 måne-
der), modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik
i december 2023 (1 måned) og herefter kommer i beskæfti-
gelse fra og med januar 2024, ikke kunne medregne de 6
måneder fra og med juni 2023 til og med november 2023
ved vurderingen af, om beskæftigelses-/uddannelseskravet
er opfyldt, da skyldneren i denne periode endnu ikke opfyld-
te ledighedskravet. Herudover foreslås det, at perioder med
henholdsvis beskæftigelse og uddannelse skal kunne kom-
bineres, i forhold til om beskæftigelses-/uddannelseskravet
skal anses for opfyldt, dvs. at f.eks. et uddannelsesforløb på
18 måneder og en periode med fuldtidsbeskæftigelse på 6
måneder samlet set vil kunne opfylde kravet.
Det foreslås ikke at være en betingelse, at skyldneren
på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen om eftergi-
velsen aktuelt skal være tilknyttet arbejdsmarkedet eller væ-
re under uddannelse. Det indebærer f.eks., at en skyldner,
der opfylder beskæftigelses-/uddannelseskravet, men som
på anmodningstidspunktet netop har mistet tilknytningen til
arbejdsmarkedet eller en uddannelse, ikke som følge heraf
vil være afskåret fra at kunne få eftergivelse efter den fore-
slåede ordning.
For så vidt angår uddannelse, foreslås det, at der ved
beregningen af, hvor længe en skyldner har været under
uddannelse, vil kunne indgå uddannelsesforløb her i riget,
hvor en skyldner har været optaget på en videregående ud-
dannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution,
herunder også private uddannelser, skal indgå i beregningen,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 4, nr. 1, 1. pkt.
Baggrunden herfor er, at det for alle danske videregående
uddannelser er obligatorisk at anvende det fælleseuropæiske
pointsystem (ECTS). Det foreslås derfor, at videregående
uddannelser vil skulle indgå med den fulde varighed af ud-
dannelsesforløbet beregnet på grundlag af det antal ECTS-
point, som skyldneren har opnået.
Forslaget betyder, at varigheden af uddannelsesforløb på
en videregående uddannelse – dvs. en bachelor- eller kan-
didatuddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en er-
hvervsakademiuddannelse, en videregående kunstnerisk ud-
dannelse eller en anden videregående uddannelse (f.eks.
en maritim uddannelse), som udbydes på en offentligt aner-
kendt uddannelsesinstitution – opgøres på grundlag af det
fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). ECTS angiver, hvor
stor en samlet arbejdsindsats – målt i tid – der skal til for
at gennemføre en uddannelse. 60 ECTS-point svarer til en
fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Opnåelse af point efter
ECTS-skalaen for dele af en uddannelse forudsætter, at ek-
samener er aflagt og bestået. 60 ECTS-point svarer således
til 1 års heltidsstudier og sidestilles med fuldtidsarbejde i 1
år, mens 30 ECTS-point svarer til 6 måneders heltidsstudier
og sidestilles med fuldtidsarbejde i 6 måneder.
Forslaget betyder herudover, at skyldnere, som har opnået
120 ECTS-point – svarende til 24 måneders uddannelse –
inden for de seneste 6 år forud for anmodningstidspunktet
og efter opfyldelsen af ledighedskravet, vil opfylde beskæf-
tigelses-/uddannelseskravet. Forslaget betyder endvidere, at
en skyldner, som f.eks. har haft et uddannelsesforløb på 18
måneder og herigennem har opnået 90 ECTS-point, skal
arbejde – eller studere – i yderligere 6 måneder på fuldtid
for at opfylde beskæftigelses-/uddannelseskravet.
Som nævnt ovenfor vil skyldnerens anmodning om efter-
givelse efter den foreslåede ordning skulle være ledsaget af
dokumentation for, at betingelserne herfor er opfyldt. Doku-
mentation for gennemført uddannelse vil i den forbindelse
kunne ske ved indsendelse af kopi af eksamensbevis. Doku-
mentation for skyldnerens uddannelsesforløb vil f.eks. kun-
ne ske ved en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om,
hvor mange ECTS-point den pågældende har opnået.
Herudover foreslås det, at i tilfælde, der ikke er omfattet
af den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 4, nr. 1, 1. pkt. –
dvs. når der er tale om andre uddannelser end videregående
uddannelser på en offentligt anerkendt uddannelsesinstituti-
on – vil uddannelsesforløb her i riget, hvor en skyldner har
gennemført en uddannelse, der er godkendt til uddannelses-
støtte, jf. SU-lovens kapitel 2, kunne indgå med den periode,
hvor skyldneren har været optaget på uddannelsen, dog højst
med den periode, som uddannelsen var normeret til. Det vil
bl.a. kunne omfatte en offentligt anerkendt ungdomsuddan-
nelse eller almen voksenuddannelse. Det vil herudover kun-
ne omfatte en erhvervsrettet uddannelse, i det omfang denne
er godkendt til uddannelsesstøtte. Det forhold, at uddannel-
sen foreslås alene at kunne medregnes med den periode,
som uddannelsen er normeret til, vil indebære, at selv om en
skyldner f.eks. har været 2 år om at gennemføre en omfattet
uddannelse, der er normeret til at have en varighed på 1 år,
vil uddannelsen alene kunne medregnes med 1 år, i forhold
til om uddannelses-/beskæftigelseskravet er opfyldt. Hvis
skyldneren har gennemført en uddannelse på kortere tid, end
uddannelsen er normeret til, vil skyldneren dog alene kunne
29
medregne den periode, hvor skyldneren har været under den
nu gennemførte uddannelse. En skyldner, der bruger f.eks.
10 måneder på at gennemføre en uddannelse, der er norme-
ret til 12 måneder, vil derfor alene kunne medregne de 10
måneder, hvor skyldneren har været under uddannelse.
Med henblik på at tage højde for den globaliserede ver-
den og at støtte dem, der tager en uddannelse i udlandet,
foreslås det herudover, at uddannelsesforløb i udlandet som
led i en videregående uddannelse, der er omfattet af den
foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., skal
kunne indgå med den fulde varighed af uddannelsesforlø-
bet. Uddannelsesforløbets længde skal som udgangspunkt
beregnes på grundlag af det antal point, som skyldneren har
opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS), jf.
ovenfor. Såfremt skyldneren er optaget på en uddannelse
på en uddannelsesinstitution i udlandet, som ikke benytter
ECTS, må skyldneren på anden vis dokumentere varigheden
af uddannelsesforløbet. Det kan f.eks. være i form af doku-
mentation for bestået uddannelse eller beståede eksamener.
Endvidere foreslås det, at uddannelsesforløb i udlandet,
hvor uddannelsen er gennemført og mindst er på niveau med
en videregående uddannelse, der er omfattet af den foreslåe-
de bestemmelse i § 15 a, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., skal kunne
indgå med den fulde varighed af uddannelsesforløbet. Kun
en gennemført uddannelse vil kunne indgå i beregningen
af uddannelsesforløbet, og det vil i den forbindelse påhvile
skyldneren at dokumentere, at uddannelsen er bestået.
Det foreslås endvidere, at der ved beregningen af, om
skyldneren opfylder beskæftigelses-/uddannelseskravet, vil
kunne medregnes perioder, hvor skyldneren har været i ordi-
nær beskæftigelse.
Ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen skal
være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført
under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og uden offent-
ligt tilskud, f.eks. løntilskud. Perioder med ulønnet praktik
vil således ikke skulle anses som ordinær beskæftigelse i
forhold til den foreslåede ordning. Derimod vil perioder
med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage og
barsel m.v. inden for rammerne af et ansættelsesforhold
skulle medregnes som ordinær beskæftigelse.
Fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats vil i forhold til den foreslåede ordning skulle side-
stilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Det skyldes, at
fleksjob er en ordning for personer, der har en så varigt
og væsentligt nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mu-
lighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale
vilkår på arbejdsmarkedet. Det vil dog være en betingelse, at
skyldneren har udnyttet sin arbejdsevne fuldt ud i fleksjob-
bet.
Det foreslås, at det vil skulle afhænge af den månedlige
arbejdstid, i hvilket omfang den ordinære beskæftigelse vil
kunne medregnes ved vurderingen af, om skyldneren opfyl-
der beskæftigelses-/uddannelseskravet.
Det foreslås således, at ansættelsesforløb, hvor skyldneren
har haft ordinær beskæftigelse med en månedlig arbejdstid
på mindst 120 timer (fuldtidsbeskæftigelse), vil skulle indgå
med den fulde varighed. Fastsættelsen af minimumsgrænsen
for fuldtidsbeskæftigelse til 120 timer pr. måned, svarende
til ca. 30 timer pr. uge, vil i praksis navnlig have betydning
for sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere m.fl., der på
grund af skiftende antal arbejdstimer har en gennemsnitlig
arbejdstid under 37 timer pr. uge, men hvor arbejdstiden
betragtes som værende fuldtid. Det vil efter forslaget ik-
ke være en betingelse, at der har været tale om uafbrudt
fuldtidsbeskæftigelse i 24 måneder. Kravet vil således også
kunne opfyldes, selv om skyldneren har haft perioder uden
beskæftigelse.
Det foreslås endvidere, at ansættelsesforløb, hvor skyldne-
ren har haft ordinær beskæftigelse med en månedlig arbejds-
tid på mindst 60 timer og mindre end 120 timer (deltidsbe-
skæftigelse), vil kunne indgå med en forholdsmæssig del
af ansættelsesperioden. Den forholdsmæssige del foreslås at
udgøre 3/5 af varigheden af ansættelsesperioden. Det inde-
bærer, at f.eks. 15 måneders deltidsbeskæftigelse vil svare til
9 måneders fuldtidsbeskæftigelse.
Fuldtidsbeskæftigelse og deltidsbeskæftigelse vil kunne
kombineres således, at perioder med fuldtidsbeskæftigelse
kan suppleres af perioder med deltidsbeskæftigelse. Har en
skyldner f.eks. haft 30 måneders deltidsbeskæftigelse (sva-
rende til 18 måneders fuldtidsbeskæftigelse) og dernæst 6
måneders fuldtidsbeskæftigelse, vil den pågældende kunne
opfylde beskæftigelses-/uddannelseskravet.
Med henblik på at tage højde for den globaliserede verden
og at støtte dem, der påtager sig beskæftigelse i udlandet
med henblik på at forbedre deres økonomiske situation –
herunder personer, der som led i deres ordinære beskæfti-
gelse her i riget udstationeres eller udsendes til udlandet
– foreslås også ordinær beskæftigelse i udlandet at kunne
medregnes ved vurderingen af, om skyldneren opfylder be-
skæftigelses-/uddannelseskravet.
Som nævnt ovenfor vil skyldnerens anmodning om efter-
givelse efter den foreslåede ordning skulle være ledsaget
af dokumentation for, at betingelserne herfor er opfyldt. I
forhold til dokumentation for, at skyldneren har været i ordi-
nær beskæftigelse, vil dokumentationen typisk skulle ske i
form af ansættelseskontrakt og lønsedler vedrørende den på-
gældende ansættelsesperiode. Dette dokumentationskrav vil
tilsvarende gælde for skyldnere, der ønsker at få medregnet
perioder med ordinær beskæftigelse i udlandet.
Restanceinddrivelsesmyndigheden vil i forbindelse med
sagsbehandlingen sammenholde skyldnerens oplysninger
om beskæftigelse med oplysningerne i indkomstregistret, jf.
ovenfor. Såfremt restanceinddrivelsesmyndighedens opslag i
indkomstregistret giver anledning til tvivl om de modtagne
oplysninger, vil skyldneren blive anmodet om at indsende
yderligere dokumentation.
Det foreslås endvidere, at der ved vurderingen af, om be-
skæftigelses-/uddannelseskravet er opfyldt, også skal kunne
medregnes perioder, hvor skyldneren har drevet selvstændig
erhvervsvirksomhed.
Det foreslås, at perioder med selvstændig erhvervsvirk-
somhed skal kunne indgå efter samme regler som for or-
30
dinær beskæftigelse, jf. den foreslåede bestemmelse i §
15 a, stk. 5. Det foreslås således, at perioder, hvor den
selvstændige erhvervsvirksomhed har haft et omfang, der
kan sidestilles med en månedlig arbejdstid på mindst 120
timer (fuldtidsbeskæftigelse), skal kunne indgå med den ful-
de varighed, mens perioder, hvor den selvstændige erhvervs-
virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med en
månedlig arbejdstid på mindst 60 timer og mindre end 120
timer (deltidsbeskæftigelse), skal kunne indgå med en for-
holdsmæssig del, der udgør 3/5 af varigheden.
Ved vurderingen af virksomhedens omfang vil der skulle
foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats,
virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kun-
degrundlag, priser m.v.
Med henblik på at sikre, at restanceinddrivelsesmyndighe-
den har et tilstrækkeligt grundlag for at kunne tage stilling
til en eftergivelsesanmodning efter den foreslåede bestem-
melse i § 15 a i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige fra en selvstændigt erhvervsdrivende, skal skyldneren
som minimum have fremlagt dokumentation for ejerskab af
virksomheden, registreringsbeviser fra Skatteforvaltningen
vedrørende cvr-nummer, momspligt og indeholdelsespligt
samt specificerede momsangivelser. Hvis den selvstændige
erhvervsvirksomhed har været drevet i udlandet, vil skyld-
neren skulle indsende tilsvarende dokumentation fra de re-
levante myndigheder i landet, hvori den selvstændige er-
hvervsvirksomhed udøves.
En skyldners beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle
i en virksomhed vil kunne anses for omfattet af den foreslåe-
de eftergivelsesordning, i det omfang beskæftigelsen er skat-
tepligtig, og beskæftigelsen vil i så fald kunne medregnes på
lige fod med andre former for beskæftigelse.
Som undtagelse til ovenstående om, i hvilket omfang pe-
rioder med selvstændig erhvervsvirksomhed vil kunne med-
regnes, foreslås det, at perioder, hvor den selvstændige er-
hvervsvirksomhed har været drevet uden at være registreret
for et eller flere registreringsforhold efter skatte- og afgifts-
love, eller for hvilke der ikke er indgivet angivelser eller
indberetninger for skatter og afgifter m.v. efter reglerne i
opkrævningsloven, ikke skal kunne indgå i vurderingen af,
om beskæftigelses-/uddannelseskravet er opfyldt. Forslaget
herom skal ses i sammenhæng med, at sådanne perioder,
hvor skyldneren ikke har overholdt disse regler i skatte- og
afgiftslovgivningen, ikke bør kunne være medvirkende til,
at skyldneren vil kunne få eftergivelse efter den foreslåede
ordning.
For så vidt angår forslaget om, at der ikke skal kunne
medregnes perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirk-
somhed har været drevet uden at være registreret for et el-
ler flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove, vil
det afhænge af reglerne for det enkelte registreringsforhold,
hvornår en virksomhed har pligt til at være registreret for
registreringsforholdet.
For så vidt angår A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, følger
det af kildeskattelovens § 85, stk. 1 og 2, at Skatteforvalt-
ningen fører registre over de indeholdelsespligtige, og at
enhver, der er indeholdelsespligtig efter afsnit V og VI (dvs.
bl.a. indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbi-
drag), inden 8 dage skal give Skatteforvaltningen meddelel-
se om indtræden af indeholdelsespligt, ændringer, herunder
ophør af indeholdelsespligt, og tilgang og afgang af modta-
gere af A-indkomst samt arbejdsmarkedsbidragspligtig ind-
komst. Det følger af § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2104
af 23. november 2021 om kildeskat, at enhver, der er inde-
holdelsespligtig efter kildeskattelovens afsnit V og VI, skal
tilmelde sig til registrering i Erhvervssystemet inden 8 dage
efter, at indeholdelsespligten er indtrådt.
For så vidt angår moms, er hovedreglen efter momslo-
vens § 47, stk. 1, 1. pkt., at afgiftspligtige personer, der
driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal
anmelde deres virksomhed til registrering hos Skatteforvalt-
ningen. Dette gælder dog bl.a. ikke virksomhed med leve-
ring af varer og ydelser, som er fritaget efter § 13, bortset
fra transaktioner som nævnt i § 37, stk. 7 og 8, jf. § 47,
stk. 1, 2. pkt. Endvidere følger det af § 48, stk. 1, 1. pkt.,
at afgiftspligtige personer etableret her i landet uanset § 47,
stk. 1, ikke skal registreres og betale afgift, når de samlede
afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt.
For så vidt angår lønsumsafgift, følger det af § 2, stk.
1, i lov om afgift af lønsum m.v., at virksomheder, der er
afgiftspligtige, skal anmeldes til registrering hos Skattefor-
valtningen. Virksomheden skal dog kun registreres, såfremt
afgiftsgrundlaget efter § 4 overstiger 80.000 kr. årligt, jf. §
2, stk. 2.
For så vidt angår punktafgifter, afhænger dette af lovgiv-
ningen for den enkelte punktafgift, men det almindelige
udgangspunkt er, at virksomheden skal registreres for punkt-
afgifter, hvis den fremstiller punktafgiftspligtige varer her i
landet eller køber punktafgiftspligtige varer i udlandet.
Det foreslås, at der ved vurderingen af, om en skyldner
opfylder ledighedskravet, skal kunne medregnes måneder
forud for den foreslåede ikrafttrædelsesdato den 1. marts
2023, jf. lovforslagets § 7, stk. 1. Derimod foreslås det, at
der i forhold til vurderingen af, om en skyldner opfylder be-
skæftigelses-/uddannelseskravet, kun skal kunne indgå må-
neder fra og med den foreslåede ikrafttrædelsesdato, dvs. fra
og med den 1. marts 2023, jf. lovforslagets § 7, stk. 5. Dette
skal ses i sammenhæng med, at den foreslåede ordning har
til formål at give skyldneren et fremadrettet incitament til
at forbedre sin egen livssituation og økonomiske forhold og
således ikke har et bagudrettet formål om at muliggøre efter-
givelse af gæld for personer, der allerede opfylder eftergivel-
sesbetingelserne ved ordningen ikrafttrædelse. Det tidligste
tidspunkt, hvor en skyldner vil kunne opfylde betingelserne
for eftergivelse efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, vil således være
24 måneder efter den 1. marts 2023, dvs. den 1. marts 2025.
For så vidt angår eftergivelsens virkning, foreslås det, at
eftergivelsen efter den foreslåede ordning vil skulle ske,
ved at skyldnerens gæld til det offentlige, der vil kunne
omfattes af eftergivelsen, jf. de foreslåede bestemmelser i
§ 15 a, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, nedsættes med et beløb, der svarer til 50 pct. af
31
skyldnerens gæld på tidspunktet for skyldnerens indgivelse
af anmodningen, dog således at det samlede eftergivelsesbe-
løb højst vil kunne udgøre 100.000 kr. Henvisningen til de
foreslåede bestemmelser i § 15 a, stk. 1 og 2, indebærer, at
det vil være de fordringer, der vil kunne være omfattet af
eftergivelsen, jf. ovenfor, der vil skulle indgå i beregningen
af eftergivelsesbeløbet, mens fordringer, der ikke vil kunne
omfattes af eftergivelse, f.eks. fordi der er tale om gæld til
private fordringshavere eller bøder, ikke vil skulle indgå i
beregningen og ikke vil blive nedsat.
Det vil f.eks. betyde, at hvis skyldneren på tidspunktet for
indgivelse af eftergivelsesanmodningen efter den foreslåede
bestemmelse i § 15 a i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige har en samlet gæld til det offentlige, der vil kunne
omfattes af eftergivelsen, jf. de foreslåede bestemmelser i §
15 a, stk. 1 og 2, på 300.000 kr., vil eftergivelsen efter den
foreslåede ordning udgøre 100.000 kr., mens en skyldner
med en samlet gæld til det offentlige på 150.000 kr. vil
kunne få eftergivet 75.000 kr.
Bl.a. for at sikre en eftergivelsesmodel, der er enkel for
restanceinddrivelsesmyndigheden at administrere, og som
kan systemunderstøttes, foreslås det, at eftergivelsen ikke
skal ske ved en forholdsmæssig nedskrivning af samtlige
fordringer, der vil kunne være omfattet af eftergivelsen, men
derimod ved nedsættelse og eventuelt bortfald af de enkelte
fordringer efter en nærmere bestemt rækkefølge, jf. nærmere
nedenfor.
Det foreslås således, at første trin i eftergivelsesrække-
følgen skal være fordringer, der er inddrivelsesparate hos
restanceinddrivelsesmyndigheden. Dækker eftergivelsesbe-
løbet kun delvis fordringerne i denne kategori, foreslås de
at skulle eftergives i rækkefølgen nævnt i § 4, stk. 2, i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, dog således
at fordringer, der på tidspunktet for eftergivelsen er registre-
ret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem
DMI, eftergives først (dvs. før fordringer registreret i restan-
ceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM), og
at et hovedkrav eftergives forud for renter, der er tilskrevet
hovedkravet. Henvisningen til § 4, stk. 2, indebærer bl.a., at
eftergivelsesrækkefølgen baseres på datoen, hvor fordringer-
ne er modtaget til inddrivelse, således at den fordring inklu-
sive gebyrer, renter og andre omkostninger, der er modtaget
til inddrivelse først, også eftergives først. Forslaget om, at
et hovedkrav eftergives forud for renter, der er tilskrevet
hovedkravet, skal bl.a. varetage skyldnerens interesse i at
få eftergivet en rentebærende del af gælden (hovedstolen)
før den ikkerentebærende del af gælden (krav på rente), idet
inddrivelsesrenten efter § 5 er en simpel rente, hvorfor der
ikke beregnes rentes rente. Forslaget om, at det alene er
inddrivelsesparate fordringer, der placeres først i eftergivel-
sesrækkefølgen, har bl.a. til formål at varetage skyldnerens
interesse i, at det ikke er ikkeinddrivelsesparate fordringer,
der eftergives først. Samlet vil første trin i eftergivelsesræk-
kefølgen således bl.a. sikre, at den foreslåede eftergivelses-
ordning giver skyldneren et størst muligt incitament til at
forbedre sin livssituation og sine økonomiske forhold med
henblik på at kunne opnå eftergivelse.
Det foreslås herudover, at næste trin i eftergivelsesrække-
følgen skal være fordringer under opkrævning. Dækker ef-
tergivelsesbeløbet kun delvis fordringerne i denne kategori,
foreslås de at skulle eftergives i rækkefølge ud fra deres
stiftelsestidspunkt, således at den ældste fordring eftergives
først, og at et hovedkrav eftergives forud for renter, der
er tilskrevet hovedkravet. Forslaget om, at et hovedkrav
eftergives forud for renter, der er tilskrevet hovedkravet,
skal bl.a. varetage skyldnerens interesse i at få eftergivet en
rentebærende del af gælden (hovedstolen) før den ikkerente-
bærende del af gælden (krav på rente), i det omfang der ikke
tilskrives rentes rente under opkrævningen af fordringen.
Det foreslås endelig, at tredje og sidste trin i eftergivel-
sesrækkefølgen skal være fordringer, der er ikkeinddrivel-
sesparate hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Med »ikke-
inddrivelsesparat« forstås, at en fordring er ramt af eller
mistænkt for at være ramt af datafejl, eller at der er tvivl
om fordringens retskraft. Dækker eftergivelsesbeløbet kun
delvis fordringerne i denne kategori, foreslås de at skulle ef-
tergives i rækkefølgen nævnt i § 4, stk. 2, i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige. For så vidt angår henvisningen
til § 4, stk. 2, og baggrunden for at foreslå, at ikkeinddri-
velsesparate fordringer placeres sidst i eftergivelsesrække-
følgen, henvises der til beskrivelsen ovenfor. Forslaget om,
at et hovedkrav eftergives forud for renter, der er tilskrevet
hovedkravet, skal bl.a. varetage skyldnerens interesse i at
få eftergivet en rentebærende del af gælden (hovedstolen)
før den ikkerentebærende del af gælden (krav på rente), jf.
ovenfor.
Restanceinddrivelsesmyndigheden er som udgangspunkt
ikke i besiddelse af oplysninger om den del af skyldnerens
gæld, der ikke er under inddrivelse. Da der er tale om
en ansøgningssag, påhviler det i første række skyldneren i
anmodningsblanketten at oplyse sin samlede gæld til det of-
fentlige, der danner grundlag for eftergivelsen, herunder be-
regningen af eftergivelsesbeløbet. Restanceinddrivelsesmyn-
digheden vil som udgangspunkt ikke være forpligtet til af
egen drift at undersøge, om en skyldner har yderligere gæld
til der offentlige, der ville kunne indgå i beregningen af
eftergivelsen.
Af hensyn til at undgå spekulation i den foreslåede ord-
ning foreslås det, at skyldnere, der tidligere har fået eftergi-
velse efter den foreslåede ordning, ikke på ny skal kunne
få eftergivelse efter den foreslåede ordning. Anmodninger
herom fra skyldnere, der allerede har fået eftergivelse efter
den foreslåede ordning, vil derfor blive afvist. Derimod vil
skyldnere, der tidligere har fået eftergivelse efter § 13 i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke være
udelukket fra at kunne få eftergivelse efter den foreslåede
ordning. Det forhold, at skyldneren har fået eftergivelse
efter den foreslåede ordning, vil ligeledes ikke betyde, at
skyldneren ikke på et senere tidspunkt kan få eftergivelse
efter § 13. Skyldneren vil således sideløbende kunne have
verserende anmodninger om eftergivelse efter både § 13 og
den foreslåede ordning.
Det foreslås endelig, at afgørelser om eftergivelse efter
den foreslåede eftergivelsesordning skal kunne tilbagekal-
32
des, hvis skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen
har gjort sig skyldig i svigagtige forhold. Det svarer til, hvad
der gælder for afgørelser om eftergivelse efter § 13 i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. § 15, nr. 1.
Sådanne svigagtige forhold vil f.eks. kunne foreligge, hvis
skyldneren i forbindelse med indgivelsen af anmodningen
om eftergivelse urigtigt oplyser ikke tidligere at have fået
eftergivelse efter den foreslåede ordning.
2.4. Mulighed for afskrivning af mindre gældsposter
2.4.1. Gældende ret
Reglerne om afskrivning af gæld til det offentlige findes i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der findes i lo-
ven flere forskellige afskrivningshjemler, der kan anvendes
i forskellige situationer. Disse bestemmelser omfatter både
den almindelige afskrivningsregel i lovens § 16, der kan
understøtte en løbende pleje af restanceinddrivelsesmyndig-
hedens gældsportefølje, og den gældende § 18 h, der bl.a.
har til formål at understøtte restanceinddrivelsesmyndighe-
dens oprydningsindsats efter nedlukningen af inddrivelses-
systemet EFI i 2015 ved at give mulighed for ekstraordinær
afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft.
Efter lovens § 16, stk. 1, kan restanceinddrivelsesmyndig-
heden afskrive fordringer til det offentlige, inklusive renter,
gebyrer og andre omkostninger, eller undlade at afbryde
forældelsen, hvis det må anses for åbenbart formålsløst eller
forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte
inddrivelsen.
Efter lovens § 16, stk. 6, har skatteministeren bemyndigel-
se til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk.
1. Bemyndigelsen er udmøntet i § 32 i bekendtgørelse nr.
188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge.
Bestemmelsen i § 16 blev indsat med lov nr. 1333 af 19.
december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige,
som trådte i kraft den 1. januar 2009.
Bestemmelsen blev ændret i 2019 ved lov nr. 1110 af 13.
november 2019 som led i arbejdet med at få inddrivelsen af
gæld til det offentlige genoprettet og effektiviseret. Justerin-
gen angik, hvordan afskrivning af konstaterede ikkeinddri-
velige gældsposter foregår. For at undgå, at restanceinddri-
velsesmyndigheden fremadrettet løbende skulle sætte mange
ressourcer af til at overvåge de gældsposter, som restan-
ceinddrivelsesmyndigheden allerede har truffet beslutning
om at afskrive, men som endnu ikke er forældede, blev der
indført mulighed for, at restanceinddrivelsesmyndigheden
kan foretage endelig afskrivning, førend forældelse indtræ-
der, hvis det må anses for åbenbart formålsløst eller forbun-
det med uforholdsmæssige omkostninger at forsætte inddri-
velsen.
Justeringen ændrede ikke ved, at det er restanceinddrivel-
sesmyndigheden, der har kompetencen til at vurdere, om der
skal ske afskrivning. Skyldner kan ikke selv anmode herom,
men kan i stedet søge om eftergivelse af gælden efter de
særlige regler i § 13 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
Justeringen af bestemmelsen i 2019 ændrede ikke på kri-
terierne for afskrivning, der således fortsat følger de oprin-
delige forarbejder fra 2008-loven. Det fremgår således om
bestemmelsen i § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, at den efter sin ordlyd og sine forarbejder,
jf. lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A,
side 268 ff., alene kan anvendes til afskrivning af fordringer
efter en konkret vurdering af inddrivelsesudsigten og inddri-
velsesomkostningerne i forhold til den enkelte fordring. Af-
skrivningsbestemmelsen kan ikke anvendes på private krav
eller udenlandske krav, jf. side 270, men kan ellers anvendes
på alle krav, der tilkommer det offentlige, og som inddrives
af restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset hvem der er den
oprindelige fordringshaver for kravet. Afskrivning kan alene
ske på initiativ fra restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det anføres i forarbejderne (side 269), at formålet med
at fastsætte regler om afskrivning og regler om, hvornår
afbrydelse af forældelse kan undlades, og fordringer dermed
ophører, var at harmonisere reglerne om afskrivning af for-
dringer, som det offentlige er kreditor for, så det sikres, at
der gælder samme regler og praksis for afskrivning uanset
fordringens art. Det var endvidere formålet at sikre, at der
fokuseres på de restancer, der er reel mulighed for at inddri-
ve, og at der ikke anvendes unødige ressourcer på at holde
ikkeinddrivelige fordringer i live. Faste regler for afskriv-
ning af restancer ville således være et væsentligt element i
en effektiv restanceinddrivelse. Det omtales desuden i forar-
bejderne (side 269), at det blev foreslået at indføre regler,
der i videre omfang, end det var tilfældet på daværende
tidspunkt, ville give mulighed for, at fordringer ville kunne
afskrives i forhold til skyldner.
Videre anføres det i forarbejderne (side 269-270), at i det
omfang der systemmæssigt vil være mulighed for at overvå-
ge skyldners økonomiske forhold og registrere de inddrivel-
sesmidler, der er anvendt for at inddrive fordringen, vil det
være muligt automatisk at vurdere, om en fordring vil kunne
inddrives, og om der skal foretages afbrydelse af forældel-
se, eller om fordringen kan ophøre. Det er således ikke på
sigt hensigten, at der for hver enkelt fordring, umiddelbart
forud for at der vil indtræde forældelse, skal foretages en
konkret og manuel vurdering af, om der skal foretages for-
ældelsesafbrydende skridt. Det forudsættes derimod, at det
systemmæssigt skal sikres, at alle fordringer inddrives med
de inddrivelsesmidler, der vil være de sædvanlige for den
pågældende fordring. Yderligere forudsættes det, at dette
vil indebære, at der inddrivelsesmæssigt er foretaget det,
der var muligt, og at der derfor kan ske systemmæssig af-
skrivning af restancer, der ikke er inddrivelige, når disse
forældes.
Videre anføres det i forarbejderne (side 270), at de kriteri-
er, der vil indgå i vurderingen af, om en fordring skal holdes
i live eller ophøre, bl.a. kan være, om der er sket betaling
på fordringen eller andre fordringer, som skyldner har til
inddrivelse, om fordringen har været forsøgt inddrevet med
sædvanlige inddrivelsesmidler, om skyldner har betalingsev-
33
ne, om skyldner ejer aktiver, og om der er knyttet særli-
ge inddrivelsesmidler til fordringen, f.eks. fortrinsret i fast
ejendom. Det er således hensigten, at der ved fastsættelse af
kriterierne tages udgangspunkt i, om inddrivelse af gælden
er åbenbart formålsløs eller forbundet med uforholdsmæssi-
ge omkostninger, i stedet for, som det hidtil havde været
tilfældet for visse fordringstyper på Skatteministeriets områ-
de, i gældens størrelse.
Med § 16, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte nær-
mere regler om anvendelsen af § 16, stk. 1. Bemyndigelsen
blev senest udmøntet med § 32 i bekendtgørelse nr. 188
af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige,
jf. bekendtgørelse nr. 832 af 10. juni 2020 om ændring af
bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det
fremgår således af § 32, stk. 2, at der ved vurderingen af,
om der kan ske afskrivning af en fordring, skal lægges vægt
på, om skyldneren har betalingsevne, om skyldneren ejer
aktiver, og om der er knyttet særlige inddrivelsesmidler til
fordringen.
Har skyldner betalingsevne, vil denne omstændighed nor-
malt tale imod afskrivning, medmindre det vil være forbun-
det med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddri-
velsen. Tilsvarende gælder, såfremt en skyldner ejer udlægs-
egnede aktiver. Herved forstås aktiver, som både kan gøres
til genstand for udlæg, og som må formodes at ville indbrin-
ge et provenu til hel eller delvis dækning af kravet. Der kan
normalt heller ikke ske afskrivning, hvis der er knyttet særli-
ge inddrivelsesmidler til fordringen. Det er f.eks. tilfældet,
hvis fordringen kan inddrives ved særskilt lønindeholdel-
se. Dette gælder f.eks. biblioteksgebyrer og kontrolafgifter
for overtrædelse af bestemmelser i bl.a. færdselsloven, jf. §
10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Som led i arbejdet med at rydde op efter det i 2015 ned-
lukkede it-system EFI blev der i foråret 2018 gennemført
et lovgivningstiltag, jf. lov nr. 258 af 10. april 2018, der mu-
liggør, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage en
ekstraordinær, endelig afskrivning af visse gældsposter, der
er under inddrivelse, og som har tvivlsom retskraft. Hjemlen
til denne ekstraordinære afskrivning fremgår af § 18 h, stk.
1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Samtidig med den beskrevne hjemmel til ekstraordinær
afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft blev der
fastsat en 5-årig bemyndigelse til skatteministeren til at fast-
sætte eventuelle yderligere regler om ekstraordinær afskriv-
ning af andre grupper af fordringer, tilbagebetalingskrav og
opkrævningsrenter. Bemyndigelsen vil gælde for de tilfælde,
hvor der er tvivl om rigtigheden af de oplysninger, der er
nødvendige for fordringernes inddrivelse, eller hvor disse
oplysninger mangler, og det vil være umuligt eller forbun-
det med uforholdsmæssige omkostninger at afklare denne
tvivl eller at fremskaffe oplysningerne, eller hvis der forelig-
ger andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig
afskrivning. Bemyndigelsen vil i givet fald først blive an-
vendt efter en orientering af Folketingets Finansudvalg og
en efterfølgende offentlig høring af den bekendtgørelse, som
udmønter bemyndigelsen. Bemyndigelsen fremgår af § 18 h,
stk. 10, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
I udgangspunktet gælder en pligt for restanceinddrivelses-
myndigheden til at give meddelelse til skyldner i tilfælde
af en fordrings ophør. Dette gør sig eksempelvis gældende
i relation til ophør ved afskrivning efter § 16 i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige, og når en fordring foræl-
des. Det er endvidere reguleret direkte i den gældende § 18
h, stk. 9, at skyldner skal underrettes om den ekstraordinære
afskrivning af en fordring efter stk. 1.
Når restanceinddrivelsesmyndigheden rykker for betaling
af gæld under inddrivelse, foreskriver § 6, 1. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, at der skal betales et
rykkergebyr på 140 kr. for udsendelse af rykkerskrivelsen
vedrørende fordringer, der inddrives af restanceinddrivelses-
myndigheden.
Loven indeholder ikke en generel mulighed for, at restan-
ceinddrivelsesmyndigheden kan undlade at pålægge rykker-
gebyret. Rykkergebyret skal således med de gældende regler
som altovervejende udgangspunkt opkræves i alle tilfælde,
hvor restanceinddrivelsesmyndigheden udsender en rykker-
skrivelse i tilknytning til inddrivelsen.
§ 6, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
giver mulighed for i særlige tilfælde at fravige hovedreglen
om, at der betales et rykkergebyr på 140 kr. ved udsendelse
af en rykkerskrivelse, jf. § 6, 1. pkt.
Bestemmelsens anvendelsesområde omfatter såvel enkelt-
sager som en flerhed af sager vedrørende enkeltstående
fordringer eller grupper af fordringer. Det var dog ikke hen-
sigten med bestemmelsen, at den skal bringes i anvendelse
ofte. Det er i den forbindelse afgørende, at der for den
pågældende gruppe af fordringer eller i den konkrete sag gør
sig særlige hensyn gældende.
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Gruppen af skyldnere med lav gæld til det offentlige er
vokset betragteligt siden 2019. Der har især været en stig-
ning i antallet af skyldnere med en samlet gæld på under
200 kr. I april 2022 omfattede denne gruppe ca. 285.000
skyldnere, heraf ca. 243.000 personskyldnere. Antallet af
personskyldnere med en samlet gæld under 200 kr. var der-
med steget med ca. 116.000 skyldnere siden udgangen af
2019 og udgjorde ca. 22 pct. af alle personer med gæld til
det offentlige.
Hovedparten af gælden hos de mange skyldnere med lav
gæld stammer ifølge opgørelser fra Gældsstyrelsen fra ren-
ter og gebyrer, der f.eks. opstår, når en skyldner blot er
et par dage for sen med at betale en rykker. I sådan en
situation vil der blive beregnet yderligere inddrivelsesrenter
fra betalingsfristen til betalingstidspunktet. I den aktuelle
situation er en stor del af disse gældsposter desuden ikke-
inddrivelsesparate på grund af dataproblemer. Mistanke om
datafejl kan eksempelvis omfatte risiko for fejl i den for
fordringen registrerede størrelse, risiko for dubletter samt
potentielt forkerte hæftelsesforhold.
34
På den baggrund har den daværende regering (Socialde-
mokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venst-
re, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alterna-
tivet og Kristendemokraterne den 20. juni 2022 indgået
»Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige«, hvoraf
det bl.a. fremgår, at der for at reducere antallet af småskyld-
nere og understøtte, at myndighederne bruger deres ressour-
cer effektivt, skal indføres en bagatelgrænse for inddrivelse
af gæld, så restanceinddrivelsesmyndigheden kan afskrive
gæld automatisk for skyldnere med en samlet gæld under
200 kr.
Med henblik på at udmønte denne del af aftalen foreslås
det, at restanceinddrivelsesmyndigheden i hvert af restan-
ceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer skal kun-
ne afskrive fordringer til det offentlige, inklusive renter,
gebyrer og andre omkostninger, endeligt, hvis skyldnerens
samlede gæld i det pågældende inddrivelsessystem er under
200 kr.
Den foreslåede mulighed for afskrivning af gæld på under
200 kr. skal finde anvendelse for hvert af restanceinddri-
velsesmyndighedens inddrivelsessystemer med henblik på
at sikre en effektiv administration af afskrivningsmulighe-
den. Med den foreslåede bestemmelse vil der således kun-
ne afskrives et højere beløb for den enkelte skyldner, hvis
denne har gæld på under 200 kr. i flere inddrivelsessyste-
mer. Har skyldner gæld i eksempelvis både DMI og PSRM,
vil der kunne afskrives op til 399,98 kr.
Restanceinddrivelsesmyndigheden vil i den forbindelse
kunne beslutte, hvorvidt der skal gennemføres afskrivnings-
vurderinger af fordringer i inddrivelsessystemerne. Skyldne-
re kan ikke selv anmode herom.
Der vil, ligesom tilfældet er med § 16 i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, være nogle typer af krav under
inddrivelse, som ikke kan afskrives efter den foreslåede
bestemmelse. Det gælder private krav, f.eks. privatretlige
underholdsbidrag, og udenlandske krav. Det skyldes, at kra-
vene ikke tilkommer det offentlige, men inddrives af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, selv om kravene tilhører enten
en privat fordringshaver eller en udenlandsk fordringshaver.
En afskrivning af et hovedkrav vil ikke samtidig indebære
en afskrivning af renter og gebyrer, der vedrører hovedkra-
vet, hvis disse renter og gebyrer på tidspunktet for afskriv-
ningen fortsat er under opkrævning hos fordringshaveren.
Det foreslås endvidere, at afskrivning af inddrivelsespara-
te fordringer alene kan ske under visse betingelser. Afskriv-
ning efter den foreslåede bestemmelse kan således ikke ske
for inddrivelsesparate fordringer, der er omfattet af en ind-
drivelsesindsats eller har været under inddrivelse i under 1
år.
Med inddrivelsesparat forstås, at en fordring ikke er ramt
af eller mistænkt for at være ramt af datafejl, og at der ikke
er tvivl om fordringens retskraft.
Med inddrivelsesindsats forstås erindringsskrivelse, en
af restanceinddrivelsesmyndigheden fastsat afdragsordning,
lønindeholdelse, modregning og udlægsforretning.
Det foreslås endvidere, at hvorvidt en fordring er omfattet
af en inddrivelsesindsats, afgøres på tidspunktet for restan-
ceinddrivelsesmyndighedens afgrænsning af fordringer om-
fattet af bestemmelsen og ikke på tidspunktet for gennemfø-
relsen af afskrivningen. I det omfang at fordringen bliver
dækket helt eller delvist i den mellemliggende periode, vil
der dog ikke kunne ske afskrivning for den dækkede del af
fordringen.
Hvorvidt fordringen har været under inddrivelse i en pe-
riode på 1 år, skal opgøres fra den dato, hvor fordringen
blev overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden, og frem til tidspunktet for restanceinddrivelses-
myndighedens udsøgning af afskrivningsegnede fordringer.
Hvis skyldners samlede gæld er under 200 kr., og en del
af fordringerne ikke kan afskrives i medfør af den foreslåede
§ 16, stk. 7, 2. pkt., vil de fordringer, der ikke er omfattet af
den foreslåede § 16, stk. 7, 2. pkt., kunne afskrives.
Den foreslåede regel adskiller sig fra den gældende af-
skrivningsregel i § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, idet der efter den foreslåede regel vil kunne
ske afskrivning på grundlag af objektive kriterier. Det vil så-
ledes være betydeligt enklere og mindre ressourcekrævende
at anvende den foreslåede regel til at foretage afskrivninger
af mindre fordringer, herunder både ikkeinddrivelsesparate
fordringer og inddrivelsesparate fordringer.
Det kan ikke udelukkes, at der kan og vil blive afskrevet
gæld, der hverken er åbenbart formålsløst eller unødigt om-
kostningsfuldt at inddrive modsat kriterierne for anvendelse
af reglen om afskrivning i § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige. Bestemmelsen har dog et andet
formål end reglen i § 16, stk. 1. Det er på den måde hen-
sigten med bestemmelsen at begrænse restanceinddrivelses-
myndighedens ressourceanvendelse til administration af de
pågældende fordringer på relativt meget lave beløb. Hertil
kommer, at den foreslåede bestemmelse også vil begrænse
omfanget af afskrivningsvurderinger af gæld, der også ville
kunne afskrives efter reglen i § 16, stk. 1.
Herudover foreslås to mindre tiltag, der skal understøtte
tiltaget og sikre, at det bliver effektivt.
For det første foreslås det, at der ikke betales rykkergebyr
ved udsendelse af en rykkerskrivelse, hvis beløbet, der ryk-
kes for, er på under 200 kr. Beløbet, der rykkes for, skal
forstås som størrelsen af beløbet på opgørelsestidspunktet
for rykkerskrivelsen.
Den foreslåede regel skal således sikre, at skyldneren vil
kunne rykkes for betaling af gælden, inden restanceinddri-
velsesmyndigheden vurderer, hvorvidt der skal ske afskriv-
ning efter den foreslåede afskrivningsmulighed, uden at
skyldnerens samlede gæld kommer til at overstige grænsen
på 200 kr. Skyldneren vil på den måde blive tilskyndet til
at betale gælden, samtidig med at afskrivningsmuligheden
består i det omfang, at skyldneren ikke betaler gælden efter
modtagelse af rykkeren.
Med den foreslåede fjernelse af rykkergebyret for rykning
for gæld under 200 kr. vil skyldneren umiddelbart have
mindre incitament til at betale gælden. Dette opvejes imid-
lertid af, at der stadig vil ske rentetilskrivning samt pålæg
35
af evt. yderligere gebyrer, hvis gælden bliver omfattet af
inddrivelsesskridt såsom f.eks. lønindeholdelse og udlægs-
forretning. Ved iværksættelse af lønindeholdelse pålægges
et gebyr på 300 kr., jf. § 33, nr. 2, i bekendtgørelse om
inddrivelse af gæld til det offentlige. Ved udlægsforretnin-
ger svares i udgangspunktet en grundafgift på 300 kr. med
evt. tillæg, der afhænger af kravets størrelse og forholdene
vedrørende gennemførelsen af udlægsforretningen, jf. §§ 12
a-12 d i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
For det andet foreslås det, at restanceinddrivelsesmyndig-
heden ved afskrivning af fordringer efter § 16, stk. 1 og 2,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og bortfald
af fordringer efter lovens § 16, stk. 3-5, ikke skal give med-
delelse til skyldneren herom, hvis den samlede afskrivning
eller bortfaldet er på et beløb, der er mindre end 200 kr.
Den foreslåede regel skal ses i sammenhæng med den
foreslåede mulighed for afskrivning af mindre gældspo-
ster. Den foreslåede regel vil dog ikke være begrænset til at
afskrivning af mindre gældsposter efter den foreslåede § 16,
stk. 2, men derimod gælde for alle typer af afskrivninger og
bortfald af fordringer af beløb under 200 kr., der foretages af
restanceinddrivelsesmyndigheden efter § 16.
Formålet med den foreslåede regel er at sikre, at skyld-
nere ikke behøver at skulle forholde sig til meddelelser
fra restancemyndigheden om afskrivning og bortfald, der,
henset til størrelsen af det pågældende beløb, må anses for
at have uvæsentlig betydning for skyldnerens økonomiske
forhold. Hertil kommer, at der er tale om et forhold, der er
begunstigende for skyldneren, hvorfor der ikke er beskyttel-
sesværdige hensyn til skyldneren, der gør sig gældende.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes samlet set at medføre et umiddelbart
merprovenu på ca. 3.275 mio. kr. i 2023, ca. 175 mio. kr.
i 2024 og 2025 og ca. 150 mio. kr. i 2026 og 2030. Efter
tilbageløb og adfærd skønnes et merprovenu på ca. 3.225
mio. kr. i 2023, ca. 125 mio. kr. i 2024 og 2025, ca. 50 mio.
kr. i 2026 og ca. 75 mio. kr. i 2030. Den varige virkning
efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 200 mio. kr.
For finansåret 2023 skønnes et umiddelbart merprovenu
på ca. 5.250 mio. kr.
Den umiddelbare virkning for kommunerne skønnes til ca.
25 mio. kr. i 2026 til 2030.
De provenumæssige konsekvenser af lovforslagets enkelte
elementer er uddybet i det følgende.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved lovforslaget
Mio. kr. (2023-niveau) 2023 2024 2025 2026 2030 Varigt
Finansår
2023
Umiddelbar virkning
Nedsættelse af inddrivelsesrenten m.v. -1.075 -175 -175 -175 -150 -175 -
Forenklet model for lønindeholdelse 4.350 325 325 300 325 450 -
Umiddelbar virkning i alt 3.275 175 175 150 150 300 5.250
Virkning efter tilbageløb 3.225 125 125 50 75 200 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd 3.225 125 125 50 75 200 -
Umiddelbar virkning for kommunerne 0 0 0 25 25 - -
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrati-
ve udgifter for Skatteforvaltningen på 6,6 mio. kr. i 2022,
43,5 mio. kr. i 2023, 10,4 mio. kr. i 2024, 13,1 mio. kr. i
2025, 12,9 mio. kr. i 2026, 12,5 mio. kr. i 2027, 9,9 mio. kr. i
2028 og 8,6 mio. kr. årligt fra 2029 og frem.
Udgifterne kan henføres til sagsbehandling, vejledning og
udvikling af systemunderstøttelse.
Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række
store, komplekse it-udviklingsprojekter, som særligt frem
mod udgangen af 2024 lægger beslag på Skatteforvaltnin-
gens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor
prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udvik-
lingsopgaver i Skatte-forvaltningen. De eventuelle admini-
strative udgifter til it-understøttelse vil skulle prioriteres
inden for Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapaci-
tet. Disse rammer forventes fastsat i forbindelse med en
forventet kommende flerårsaftale for skattevæsenet.
For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning bemærkes det, at bestemmelserne i lovforslaget
er udarbejdet så enkelt og klart som muligt. De foreslåede
ordninger er så vidt muligt udformet via objektive kriterier,
så administrationen af de foreslåede ordninger i videst mu-
ligt omfang kan it-understøttes. I forhold til lovforslagets
del om en forenklet model for lønindeholdelse bemærkes,
at eksisterende løsninger for digital kommunikation kan un-
derstøtte forslaget, og at forslaget tager udgangspunkt i eksi-
sterende lovgivning, hvorved begreber og data genbruges.
3.1. Nedsættelse af inddrivelsesrenten m.v.
Med lovforslaget nedsættes inddrivelsesrentesatsen og
rentegodtgørelsen, der udbetales af Gældsstyrelsen, med 4
procentpoint fra og med den 1. juli 2023.
En nedsættelse af inddrivelsesrentesatsen reducerer den
offentlige saldo i form af færre renteindtægter. Reduktionen
36
vil imidlertid være begrænset, da størstedelen af de tilskrev-
ne inddrivelsesrenter afskrives, da de ikke skønnes at kunne
inddrives. Nedsættelsen af inddrivelsesrentesatsen vil derfor
forbedre den offentlige saldo i form af færre afskrivninger af
inddrivelsesrenter.
Skatteministeriets kursværdimodel anvendes til at skønne
over nettoeffekten af de færre tilskrevne inddrivelsesrenter
og de færre afskrivninger af inddrivelsesrenter af både den
eksisterende og den nye gæld. Modellen beregner kursvær-
dien af persongælden til det offentlige inkl. tilskrivning af
inddrivelsesrenter. Kursværdien angiver den del af den gæl-
den inkl. tilskrivning af inddrivelsesrenter, som forventes at
kunne inddrives via lønindeholdelse over en 20-årige perio-
de på baggrund af bl.a. en diskonteringsrente på 4 pct. samt
den enkelte skyldners gæld, alder og indkomst.
Det bemærkes, at kursværdimodellen forudsætter, at alle
fordringer er retskraftige og kan sættes i lønindeholdelse,
hvilket isoleret set overvurderer kursværdien. Omvendt for-
udsætter kursværdimodellen ikke, at der kan inddrives via
modregning i overskydende skat og offentlige ydelser eller
via frivillige betalinger eller afdragsordninger, hvilket isole-
ret set undervurderer kursværdien.
Ultimo 2021 udgør den samlede gæld til det offentlige
ca. 144 mia. kr., hvoraf inddrivelsesrenter udgør 32 mia. kr.
Skatter og afgifter udgør ca. 64 pct. af gælden, mens øvrige
offentlige fordringer udgør ca. 36 pct. Gældens kursværdi
udgør ca. 35 mia. kr. Den lave kursværdi afspejler, at en
meget stor andel af gælden kan henføres til skyldnere, som
med deres nuværende indkomst og gæld ikke forventes at
blive gældfri i løbet af 20 år.
I statsregnskabet opgøres gælden til kursværdi. En ned-
sættelse af inddrivelsesrentesatsen vil derfor have en stor
finansårsvirkning i det år, hvor rentenedsættelsen indarbej-
des i kursværdimodellen. Det skyldes, at nedsættelsen af
inddrivelsesrentesatsen reducerer renteindtægterne i de ef-
terfølgende 20 år af den eksisterende gæld, hvilket tilbage-
diskonteres til det år, hvor rentenedsættelsen indarbejdes i
modellen.
Førsteårsvirkningen på den offentlige saldo er væsentligt
lavere end finansårsvirkningen. Det skyldes, at det kun er
statsregnskabets nedskrivninger af skatte og afgifter, som
udgiftsføres i nationalregnskabet. Øvrige offentlige restan-
cer udgiftsføres først i nationalregnskabet, når restancerne
endeligt afskrives.
Den del af lovforslaget, der vedrører en nedsættelse af
inddrivelsesrenten mv., skønnes at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 1.075 mio. kr. i 2023, ca. 175 mio.
kr. i 2024 til 2026 og 150 mio. kr. i 2030. Efter tilbageløb
og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 1.050 mio. kr.
i 2023, ca. 150 mio. kr. i 2024 og 2025 og ca. 125 mio.
kr. i 2026 og 2030. Den varige virkning efter tilbageløb og
adfærd skønnes til et mindreprovenu på ca. 125 mio. kr.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regio-
ner og kommuner.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved nedsættelse af inddrivelsesrenten m.v.
Mio. kr. (2023-niveau) 2023 2024 2025 2026 2030 Varigt
Finansår
2023
Umiddelbar virkning -1.075 -175 -175 -175 -150 -175 -
Virkning efter tilbageløb -1.050 -150 -150 -125 -125 -125 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -1.050 -150 -150 -125 -125 -125 -
Umiddelbar virkning for kommunerne 0 0 0 0 0 - -
3.2. Forenklet model for lønindeholdelse
Med lovforslaget udvides muligheden for at lønindehol-
de fra skyldnere med en nettoindkomst under 129.070 kr.
(2023-niveau) for skyldnere uden forsørgerpligt og 160.950
kr. (2023-niveau) for skyldnere med forsørgerpligt. Udvidel-
sen indebærer, at alle gældstyper omfattes, og der anvendes
en fast afdragssats på 4 pct. af nettoindkomsten for skyldne-
re uden forsørgerpligt og 3 pct. for skyldnere med forsørger-
pligt.
For skyldnere med en nettoindkomst over 165.510 kr.
(2023-niveau) for skyldnere uden forsørgerpligt og 201.950
kr. (2023-niveau) for skyldnere med forsørgerpligt forhøjes
de gældende afdragsprocenter og den maksimale afdrags-
procentsats forhøjes fra 40 pct. til 60 pct. Den maksimale
afdragsprocentsats på 60 pct. nås ved en nettoindkomst på
henholdsvis 447.920 kr. (2023-niveau) om året og 406.930
kr. (2023-niveau) om året for skyldnere med og uden forsør-
gerpligt.
Skatteministeriets kursværdimodel anvendes til at skønne
over det merprovenu, som den udvidede mulighed for at
foretage lønindeholdelse vil medføre i form af færre afskriv-
ninger af både eksisterende og ny gæld.
Den del af lovforslaget, der vedrører en forenklet model
for lønindeholdelse, skønnes at medføre et umiddelbart mer-
provenu på ca. 4.350 mio. kr. i 2023 og ca. 325 mio. kr. i
2024 og 2025, ca. 300 mio. kr. i 2026 og ca. 325 mio. kr. i
2030. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et merprovenu på
ca. 4.300 mio. kr. i 2023, ca. 275 mio. kr. i 2024 og 2025,
ca. 175 mio. kr. i 2026 og ca. 200 mio. kr. i 2030. Den
varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca.
325 mio. kr.
Den umiddelbare virkning for kommunerne skønnes til ca.
25 mio. kr. i 2025 til 2030.
37
Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser ved en forenklet model for lønindeholdelse
Mio. kr. (2023-niveau) 2023 2024 2025 2026 2030 Varigt
Finansår
2023
Umiddelbar virkning 4.350 325 325 300 325 450 -
Virkning efter tilbageløb 4.300 275 275 175 200 325 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd 4.300 275 275 175 200 325 -
Umiddelbar virkning for kommunerne 0 0 25 25 25 - -
3.3. Indførelse af ny ordning for eftergivelse (»ret og
pligt-ordningen«)
Den del af lovforslaget, der vedrører en ny eftergivelses-
ordning, skønnes ikke at have provenumæssige konsekven-
ser.
3.4. Mulighed for afskrivning af mindre gældsposter
Den del af lovforslaget, der vedrører en mulighed for
afskrivning af mindre gældsposter, skønnes ikke at have
nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget om at nedsætte af inddrivelsesrenten vil indebæ-
re, at virksomheder m.v., der har gæld under inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden, vil opleve en lavere
forrentning af gælden.
Forslaget om afskrivning af mindre gældsposter vil inde-
bære, at virksomheder m.v., der har småbeløb under inddri-
velse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, i visse tilfælde
vil få disse afskrevet.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at ville have økonomi-
ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at indebære administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekven-
ser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2022
til den 18. august 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, ATP, borger- og retssikkerhedschefen
i Skatteforvaltningen, Bryggeriforeningen, Business Dan-
mark, Børnerådet, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Told & Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Vandværker, DANVA, Datatilsynet, Den Danske Dommer-
forening, DI, DI Byggeri, Domstolsstyrelsen, Ejendomdan-
mark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen
– Team Effektiv Regulering, FDM, FH – Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Fi-
nanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, For-
eningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR –
danske revisorer, HOFOR, HORESTA, ISOBRO, IT-Bran-
chen, Justitia, Kapitalmarked Danmark, KL, Kraka, Kriste-
lig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landbrug
& Fødevarer, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke,
Nationalbanken, Oxfam IBIS, Rådet for Socialt Udsatte, SE-
GES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig
Forening og Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget skønnes samlet set at medfø-
re et umiddelbart merprovenu på ca. 3.275
mio. kr. i 2023, ca. 175 mio. kr. i 2024
og 2025 og ca. 150 mio. kr. i 2026 og
2030. Efter tilbageløb og adfærd skønnes
et merprovenu på ca. 3.225 mio. kr. i
Ingen.
38
2023, ca. 125 mio. kr. i 2024 og 2025,
ca. 50 mio. kr. i 2026 og ca. 75 mio. kr. i
2030. Den varige virkning efter tilbageløb
og adfærd skønnes til ca. 200 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget vurderes isoleret set at med-
føre administrative udgifter for Skattefor-
valtningen på 6,6 mio. kr. i 2022, 43,5
mio. kr. i 2023, 10,4 mio. kr. i 2024, 13,1
mio. kr. i 2025, 12,9 mio. kr. i 2026, 12,5
mio. kr. i 2027, 9,9 mio. kr. i 2028 og 8,6
mio. kr. årligt fra 2029 og frem.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget om at nedsætte af inddrivelses-
renten vil indebære, at virksomheder m.v.,
der har gæld under inddrivelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, vil opleve en
lavere forrentning af gælden.
Forslaget om afskrivning af mindre gælds-
poster vil indebære, at virksomheder m.v.,
der har småbeløb under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, i visse
tilfælde vil få disse afskrevet.
Ingen.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I § 3, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
bestemmes, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan videregive oplysnin-
ger til kreditoplysningsbureauer om en virksomheds restan-
ce for de typer af krav, der nævnes i § 10 a.
Bestemmelsen blev sammen med § 4 a om adgang til sær-
skilt lønindeholdelse – hjemlen til særskilt lønindeholdelse
findes i dag i § 10 a – indsat i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige ved lov nr. 252 af 30. marts 2011, der
hviler på lovforslag nr. L 95, jf. Folketingstidende 2010-11,
1. samling, A, L 95 som fremsat. I det fremsatte lovforslag
anføres i pkt. 3.4.2 på side 6 om baggrunden, at der under
kommuneaftalen blev indgået en aftale om, at der i forhold
til personer skulle kunne iværksættes særskilt lønindeholdel-
se til dækning af visse små restancer som f.eks. kontrolaf-
gifter. Da anvendelsen af lønindeholdelse er begrænset til
personer, fandtes det i forhold til virksomheder nødvendigt
med tilsvarende smidige og let administrerbare inddrivelses-
midler for disse små restancer, og et sådant initiativ ville
være at benytte indberetning til kreditoplysningsbureauer
som et pressionsmiddel, således at de mere indgribende og
ressourcetunge inddrivelsesmidler måske ikke var nødvendi-
ge. Herved ville der kunne ske indberetning af en selvstæn-
digt erhvervsdrivendes kontrolafgifter, selv om restancen lå
under beløbsgrænsen på 7.500 kr. i den daværende person-
datalov.
Beløbsgrænsen på 7.500 kr. fremgik af den tidligere per-
sondatalovs § 16, stk. 1, nr. 2, der er videreført i databeskyt-
telseslovens § 16, stk. 1, nr. 2. Efter denne bestemmelse
kan oplysninger om gæld til det offentlige videregives til
39
et kreditoplysningsbureau, hvis 1) det følger af lov eller
bestemmelser fastsat i henhold til lov eller 2) den samlede
gæld er forfalden og overstiger 7.500 kr., idet der dog ikke
heri må indgå gældsposter, der er omfattet af en overholdt
aftale om henstand eller afdragsvis betaling, jf. dog stk. 2
og 3 (med krav om, jf. stk. 2, at den samlede gæld admini-
streres af samme inddrivelsesmyndighed, og, jf. stk. 3, at 1)
gælden kan inddrives ved udpantning, og der er fremsendt
to rykkere til skyldneren, 2) der er foretaget eller forsøgt
foretaget udlæg for kravet, 3) kravet er fastslået ved endelig
dom, eller 4) det offentlige har erhvervet skyldnerens skrift-
lige erkendelse af den forfaldne gæld).
Bemyndigelsen i § 3, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige er ikke blevet udnyttet til at fastsætte sådan-
ne regler.
Det foreslås, at § 3, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige ændres, således at »for de typer af krav, der er
nævnt i § 10 a« ændres til »bestående af beløb til dækning
af tilbagebetalingskrav efter § 10 b, stk. 3, hidrørende fra
særskilt lønindeholdelse efter den tidligere gældende § 10
a, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, samt biblio-
teksgebyrer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkost-
ninger, kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre
omkostninger for overtrædelse af bestemmelser i færdselslo-
ven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven
og lov om trafikselskaber og af beløb til dækning af medie-
licens og radiolicens med tillæg af renter, gebyrer og andre
omkostninger efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed«.
Efter den foreslåede ændring vil det af § 3, stk. 2, i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fremgå, at
skatteministeren kan fastsætte regler om, at restanceinddri-
velsesmyndigheden kan videregive oplysninger til kreditop-
lysningsbureauer om en virksomheds restance bestående af
beløb til dækning af tilbagebetalingskrav efter § 10 b, stk.
3, hidrørende fra særskilt lønindeholdelse efter den tidligere
gældende § 10 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar
2022, samt biblioteksgebyrer med tillæg af renter, gebyrer
og andre omkostninger, kontrolafgifter med tillæg af renter,
gebyrer og andre omkostninger for overtrædelse af bestem-
melser i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksom-
hed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber og af beløb til
dækning af medielicens og radiolicens med tillæg af renter,
gebyrer og andre omkostninger efter lov om radio- og fjern-
synsvirksomhed.
Forslaget skyldes den i lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede
ophævelse af § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Den ændrede henvisning gælder det nuværende
indhold af § 10 a. Når også tilbagebetalingskrav, der skyldes
såkaldte negative korrektioner af en indeholdelsespligtigs
indberetning af indeholdt A-skat m.v., hvorved et oversky-
dende beløb kan være udbetalt med urette til skyldneren,
medtages i den ændrede formulering af § 3, stk. 2, skyldes
det, at det ikke er givet, at tilbagebetalingskravet vil kun-
ne inddrives ved lønindeholdelse. Indehaveren af en enkelt-
mandsvirksomhed kan tidligere have modtaget A-indkomst,
hvori særskilt lønindeholdelse skete, men nu modtager inde-
haveren måske udelukkende B-indkomst, hvorved løninde-
holdelse vil være udelukket.
Til nr. 2
Det fremgår af § 4, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, at hvis der i forbindelse med inddrivelsen
opstår et overskydende beløb, herunder ved nedskrivning
eller annullation af overdragelsen af en allerede helt eller
delvis dækket fordring, anvendes det overskydende beløb
til dækning af fordringer under inddrivelse hos skyldneren,
jf. dog stk. 6-10. Dækning ved anvendelse af et oversky-
dende beløb efter 1. pkt. sker i henhold til stk. 1-4 og
uden afgivelse af modregningsmeddelelse til skyldner. Var
fordringen rentebærende, skal det overskydende beløb være
inklusive de renter, der er tilskrevet fordringen. Skyldner
har ikke krav mod restanceinddrivelsesmyndigheden i form
af rentekompensation som følge af anvendelsen af det over-
skydende beløb, jf. 1. pkt. § 4, stk. 5, anvendes alene ved
inddrivelsen af fordringer, der er registreret i restanceinddri-
velsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM, jf. § 18 j,
stk. 1.
I § 4, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge bestemmes, at stk. 5 ikke finder anvendelse for oversky-
dende beløb, der opstår i restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelsessystem PSRM og hidrører fra modregning med
en fordring under inddrivelse. Restanceinddrivelsesmyndig-
heden kan herudover vælge, at stk. 5 ikke finder anvendelse
for overskydende beløb, der i medfør af stk. 5 helt eller
delvis skulle anvendes til dækning af en fordring, der er
registreret i PSRM, og som tidligere har været registreret
i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelses-
systemer, eller som er blevet delvis dækket med virkning
fra et tidspunkt, der ligger efter betalingstidspunktet for det
overskydende beløb.
I § 4, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige er det bestemt, at for overskydende beløb, hvor stk.
5 ikke finder anvendelse, jf. stk. 6, og for overskydende
beløb, der modtages af restanceinddrivelsesmyndigheden fra
fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshave-
ren opkræver fordringen, fordi fordringshaveren eller den,
der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, ved
modregning, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 og 3, har dækket en ford-
ring, som har vist sig helt eller delvis ikke at bestå, gælder
de særlige regler i nr. 1-4, jf. dog stk. 9.
Det fremgår af § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, at udbetalinger fra det offentlige, der
er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i henhold
til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. med
henblik på modregning med fordringer under opkrævning
eller inddrivelse, forrentes med en årlig rente svarende til
renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Af § 8 b,
stk. 1, 2. pkt., fremgår, at restanceinddrivelsesmyndigheden
kan vælge at beregne renter af det samlede udbetalingsbe-
løb, selv om dette beløb måtte være overført uden særskilt
angivelse af hovedstol og renter. I 3. pkt. bestemmes, at ren-
ten tilskrives fra den 1. i måneden efter restanceinddrivelses-
myndighedens modtagelse af udbetalingsbeløbet. Af 4. pkt.
40
fremgår, at udbetalinger i henhold til kildeskattelovens §§
62 og 62 A dog tidligst forrentes fra den 1. september i
året efter det indkomstår, som skatten vedrører. Af § 8 b,
stk. 1, 5. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
fremgår, at krav på kompensation i medfør af ejendomsvur-
deringslovens § 75, stk. 1, forrentes efter reglerne i ejen-
domsvurderingslovens § 75, stk. 4. Endelig fremgår det af §
8 b, stk. 1, 6. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, at der ikke tilskrives rente, hvis restanceinddrivelses-
myndigheden senest 5 bankdage efter modtagelse af beløbet
træffer beslutning om at udbetale beløbet eller anvende det
til modregning. I § 8 b, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at beløb
som nævnt i stk. 1 forrentes frem til det tidspunkt, hvor
restanceinddrivelsesmyndigheden træffer beslutning om at
udbetale beløbet eller anvende det til modregning. I 2. pkt.
bestemmes, at overskydende beløb som nævnt i § 4, stk. 6,
1. pkt., og § 18 j, stk. 1, dog forrentes frem til det tidspunkt,
der følger af § 4, stk. 7, og § 18 j, stk. 4. Renten medregnes
ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 8 b,
stk. 2, 3. pkt.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 4, 1. og
2. pkt., at kompensationsbeløb efter stk. 1 udbetales senest
60 dage efter kravets indtræden, og at hvis kompensations-
beløbet er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden med
henblik på modregning efter § 4 a i lov om offentlige beta-
linger m.v., forrentes beløbet med en årlig rente svarende til
renten i henhold til rentelovens § 5.
Af § 4, stk. 7, nr. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige fremgår det, at overskydende beløb, der
overføres til korrektionspuljen, forrentes efter § 8 b, stk. 1,
frem til tidspunktet for opgørelsen af korrektionspuljen.
Det foreslås, at § 4, stk. 7, nr. 2, nyaffattes, så det af
1. pkt. fremgår, at overskydende beløb, der overføres til kor-
rektionspuljen, forrentes efter § 8 b, stk. 1, fra og med dag-
en efter restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om
at anvende udbetalingen til modregning, jf. § 8 b, stk. 2,
1. pkt., og frem til og med tidspunktet for opgørelsen af
korrektionspuljen, hvis udbetalingen i medfør af § 8 b, stk. 1
og 2, blev forrentet.
I modsat fald skal det overskydende beløb forrentes fra
det tidspunkt, der følger af § 8 b, stk. 1, jf. det foreslåede 2.
pkt. i § 4, stk. 7, nr. 2.
I medfør af § 8 b, stk. 2, 1. pkt., skal en udbetaling forren-
tes til og med tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighe-
dens beslutning om at anvende udbetalingen til modregning,
men dette vil forudsætte, at en rentetilskrivning i medfør af
§ 8 b, stk. 1, er påbegyndt forinden.
Som det fremgår af § 8 b, stk. 1, 3. pkt., tilskrives ren-
ten fra den 1. i måneden efter restanceinddrivelsesmyndig-
hedens modtagelse af udbetalingsbeløbet. Ifølge 4. og 5.
pkt. forrentes udbetalinger i henhold til kildeskattelovens
§§ 62 og 62 A dog tidligst fra den 1. september i året
efter det indkomstår, som skatten vedrører, mens krav på
kompensation i medfør af ejendomsvurderingslovens § 75,
stk. 1, forrentes efter reglerne i ejendomsvurderingslovens §
75, stk. 4, hvilket indebærer, at renten tilskrives fra den 1.
januar i året efter modtagelsen af beløbet hos restanceinddri-
velsesmyndigheden, jf. § 75, stk. 4, 4. pkt.
Følgende eksempel kan fremføres:
Et kompensationsbeløb på 10.000 kr. efter ejendomsvur-
deringslovens § 75, stk. 1, modtages hos restanceinddrivel-
sesmyndigheden den 16. november 2022 inklusive et tillæg
efter § 76, stk. 1. Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer
den 17. november 2022 afgørelse om modregning med gæld
under inddrivelse i inddrivelsessystemet PSRM. Den 12.
januar 2023 tilbagekaldes en af de fordringer, der indgik i
modregningen, med det fulde beløb på 1.113 kr. som følge
af en indbetaling fra skyldner direkte til fordringshaver den
15. november 2022.
Det overskydende beløb på 1.113 kr. overføres til korrek-
tionspuljen for PSRM den 12. januar 2023. Korrektionspul-
jen opgøres den 10. februar 2023.
Det overskydende beløb på 1.113 kr. skal – fordi kompen-
sationsbeløbet, som de 1.113 kr. stammer fra, ikke inden
modregningen nåede at blive forrentet efter § 8 b, stk. 1,
5. pkt. – derfor forrentes fra og med den 1. januar 2023
(dvs. det rentestarttidspunkt, der med den foreslåede regel
i § 4, stk. 7, nr. 2, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige følger af ejendomsvurderingslovens § 75,
stk. 4, 4. pkt.,) til og med den 10. februar 2023 (dvs. det
rentesluttidspunkt, der følger af den foreslåede regel i § 4,
stk. 7, nr. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige).
Ændres eksemplet, så afgørelsen om modregning i kom-
pensationsbeløbet først træffes efter årsskiftet, vil der i med-
før af ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 4, 4. pkt., allere-
de være påbegyndt en rentetilskrivning, der varer til og med
dagen for restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om
at anvende det til modregning, jf. § 8 b, stk. 2, 1. pkt., i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige. I dette tilfælde vil
det overskydende beløb skulle forrentes fra og med dagen
efter denne modregningsbeslutning til og med tidspunktet
for opgørelsen af korrektionspuljen, jf. den foreslåede regel i
§ 4, stk. 7, nr. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
Af 3. pkt. i § 4, stk. 7, nr. 2, skal det fremgå, at oversky-
dende beløb, der er inddrevet fra skyldneren på anden vis
end gennem modregning, og som overføres til korrektions-
puljen, dog forrentes fra og med dagen for betalingen, jf.
stk. 4, 2. pkt. Det foreslåede 3. pkt. svarer med en uændret
ordlyd til den gældende bestemmelse i 2. pkt.
Af 4. pkt., der med en uændret ordlyd svarer til den
gældende bestemmelse i 3. pkt., skal det fremgå, at oversky-
dende beløb, der efter opgørelse af korrektionspuljen over-
føres til restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelsessy-
stem for offentlige udbetalinger med henblik på modregning
eller udbetaling, forrentes efter § 8 b, stk. 1 og 2, dog såle-
des at tidspunktet for registrering af beløbet i modtagelses-
systemet lægges til grund ved fastlæggelsen af det tidspunkt,
hvorfra renten tilskrives.
Det skal af 5. pkt., der er nyt, fremgå, at krav på kompen-
sation i medfør af ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1,
41
der indgår i det overskydende beløb efter 1., 2. og 4. pkt.,
dog forrentes med rentesatsen i medfør af § 8 b, stk. 1, 1.
pkt.
Det foreslåede 5. pkt. vil betyde, at krav på kompensa-
tion i medfør af ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1, der
som overskydende beløb placeres i en korrektionspulje for
PSRM og derfor omfattes af korrektionspuljerentereglerne
i § 4, stk. 7, nr. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, fremover vil blive forrentet med rentesatsen efter
§ 8 b, stk. 1, 1. pkt., og ikke med rentesatsen efter ejen-
domsvurderingslovens § 75, stk. 4. Ifølge gældende regler
er rentesatsen ens i begge tilfælde, jf. henvisningen i begge
bestemmelser til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, men med
lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås rentesatsen i § 8 b, stk. 1,
1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige nedsat
med 4 pct. Krav på kompensation i medfør af ejendomsvur-
deringslovens § 75, stk. 1, der ikke er placeret i en korrekti-
onspulje, vil derimod fortsat skulle forrentes efter reglerne i
stk. 4, dvs. med en med en årlig rente svarende til renten i
henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Forslaget vil i øvrigt
kun have betydning for rentesatsen for rentegodtgørelsen og
ikke for f.eks. starttidspunktet for forrentningen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 21, hvorefter der foreslås en tilsvarende ændring af § 18
j, stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge, der omhandler forrentning af overskydende beløb, der
placeres i en korrektionspulje for DMI.
Endelig skal det af 6. pkt. fremgå, at renten ikke medreg-
nes ved opgørelsen af skyldnerens skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen svarer med en uændret ordlyd til den gæl-
dende bestemmelse i 4. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 4, stk. 5, 1. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, at hvis der i forbindelse med ind-
drivelsen opstår et overskydende beløb, herunder ved ned-
skrivning eller annullation af overdragelsen af en allerede
helt eller delvis dækket fordring, anvendes det overskydende
beløb til dækning af fordringer under inddrivelse hos skyld-
neren, jf. dog stk. 6-10. Dækning ved anvendelse af et over-
skydende beløb efter 1. pkt. sker i henhold til stk. 1-4 og
uden afgivelse af modregningsmeddelelse til skyldner. Var
fordringen rentebærende, skal det overskydende beløb være
inklusive de renter, der er tilskrevet fordringen. Skyldner
har ikke krav mod restanceinddrivelsesmyndigheden i form
af rentekompensation som følge af anvendelsen af det over-
skydende beløb, jf. 1. pkt. § 4, stk. 5, anvendes alene ved
inddrivelsen af fordringer, der er registreret i restanceinddri-
velsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM, jf. § 18 j,
stk. 1.
I § 4, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge bestemmes, at stk. 5 ikke finder anvendelse for oversky-
dende beløb, der opstår i restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelsessystem PSRM og hidrører fra modregning med
en fordring under inddrivelse. Restanceinddrivelsesmyndig-
heden kan herudover vælge, at stk. 5 ikke finder anvendelse
for overskydende beløb, der i medfør af stk. 5 helt eller
delvis skulle anvendes til dækning af en fordring, der er
registreret i PSRM, og som tidligere har været registreret
i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelses-
systemer, eller som er blevet delvis dækket med virkning
fra et tidspunkt, der ligger efter betalingstidspunktet for det
overskydende beløb.
I § 4, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige er det bestemt, at for overskydende beløb, hvor stk.
5 ikke finder anvendelse, jf. stk. 6, og for overskydende
beløb, der modtages af restanceinddrivelsesmyndigheden fra
fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshave-
ren opkræver fordringen, fordi fordringshaveren eller den,
der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, ved
modregning, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 og 3, har dækket en ford-
ring, som har vist sig helt eller delvis ikke at bestå, gælder
de særlige regler i nr. 1-4, jf. dog stk. 9.
Af § 4, stk. 7, nr. 3, fremgår, at beløb i korrektionspuljen
kan anvendes til modregning med alle typer af fordringer,
der er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge, med undtagelse af overskydende beløb, der hidrører fra
modregning i børne- og ungeydelse, jf. § 11, stk. 2, i lov om
en børne- og ungeydelse, eller fra særskilt lønindeholdelse
efter § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det foreslås, at der i § 4, stk. 7, nr. 3, i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige foretages den ændring, at », eller
fra særskilt lønindeholdelse efter § 10 a« udgår af ordlyden.
Forslaget skyldes, at det i lovforslagets § 1, nr. 12, fore-
slås at ophæve § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige som følge af forslaget om en ny model for lønind-
eholdelse, hvorefter alle fordringstyper – på nær visse civil-
retlige fordringer, jf. bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige – skal kunne inddrives ved lønindeholdelse,
uanset om skyldneren har en årlig nettoindkomst under lav-
indkomstgrænsen, jf. de almindelige bemærkninger til lov-
forslagets pkt. 2.1. Det vurderes derfor, at der ikke længere
bør gælde nogen begrænsning for, hvilke fordringer der kan
modregnes i krav på udbetaling fra korrektionspuljen.
Til nr. 4
Det følger af § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, at fordringer under inddrivelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, med undtagelse
af bøder, forrentes med en årlig rente svarende til renten i
henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Renten tilskrives fra
den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivel-
sesmyndigheden. For fordringer, der tilhører restanceinddri-
velsesmyndigheden, tilskrives renten fra den 1. i måneden
efter den måned, hvori fordringen er stiftet. Renten er en
simpel rente, som beregnes på baggrund af det antal dage,
der er gået, siden renteberegningen begyndte. Det indebærer,
at der hver dag påløber et nyt rentekrav, som forfalder til
betaling, straks det påløber.
Det følger af rentelovens § 5, stk. 1, at renten efter for-
faldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den
42
fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som reference-
sats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Dan-
marks Nationalbank har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar
og den 1. juli det pågældende år.
Det følger af rentelovens § 5, stk. 2, at justitsministeren
hvert andet år efter forhandling med Danmarks National-
bank og Erhvervsministeriet kan ændre renten, dog således
at det i stk. 1 nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre
end 8 pct.
Renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, har siden
den 1. januar 2023 været 9,9 pct. pr. år.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgif-
ter til renter efter § 5 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige ikke fradrages, jf. § 5 b.
Det foreslås, at § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige ændres, så »§ 5, stk. 1 og 2, i lov om
renter ved forsinket betaling m.v« ændres til »rentelovens §
5, stk. 1 og 2, med et fradrag på 4 pct., dog således at en
ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2,
først har virkning 5 hverdage efter datoen for ændringen«.
Forslaget betyder, at rentesatsen for inddrivelsesrenten, jf.
§ 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, vil blive nedsat med 4 procentpoint. I forhold
til den aktuelle rentesats for inddrivelsesrenten på 9,9 pct.
pr. år vil det indebære, at rentesatsen for inddrivelsesrenten
nedsættes til 5,9 pct. pr. år, hvis udlånsrenten fastholdes på
det nuværende niveau.
Forslaget betyder herudover, at en ændring af renten i
henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først vil få virkning
for inddrivelsesrenten, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, 5 hverdage efter datoen for
ændringen. Forslaget har til formål at sikre, at restanceind-
drivelsesmyndigheden har tilstrækkelig tid til at tage højde
for en ændring af inddrivelsesrentesatsen som følge af en
ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og
2. Som beskrevet ovenfor består renten i henhold til rentelo-
vens § 5, stk. 1 og 2, således dels af en referencesats, der
fastsættes af Nationalbanken henholdsvis pr. den 1. januar
og den 1. juli det pågældende år, dels af et tillæg, der kan
ændres hvert andet år af justitsministeren efter forhandling
med Danmarks Nationalbank og Erhvervsministeriet. Efter
gældende regler vil en ændring af denne rente indebære, at
inddrivelsesrenten efter § 5 i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige tilsvarende skal ændres. Da inddrivelsesrenten
tilskrives dagligt, vil en ændring heraf i løbet af f.eks. den 1.
januar eller 1. juli imidlertid medføre, at restanceinddrivel-
sesmyndigheden kan have udsendt påkrav, gældsopgørelser,
tilsigelser m.v., inden rentesatsen kunne nå at blive justeret i
inddrivelsessystemerne, hvilket vil betyde, at skyldnere kan
have fået oplyst en forkert rentesaldo. Dette vil indebære, at
der for alle igangværende inddrivelsesskridt vil være behov
for en manuel gennemgang af, om der er blevet anvendt en
forkert rentesats. Den betydelige mængde opgaver, der vil
opstå som følge heraf (p.t. ca. 200.000 opgaver, som må
forventes at stige løbende), vil – foruden at belaste inddri-
velsessystemernes funktionalitet – medføre ressourcemæssi-
ge udfordringer for restanceinddrivelsesmyndigheden. Hvis
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. opgave er 10 mi-
nutter, vil estimatet på 200.000 opgaver således kræve ca.
33.000-35.000 timers arbejde (svarende til 16-17 årsværk),
hvilket vil kunne undgås med nærværende forslag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, at fordringer under inddrivelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, med undtagelse
af bøder, forrentes med en årlig rente svarende til renten i
henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Renten tilskrives fra
den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivel-
sesmyndigheden. For fordringer, der tilhører restanceinddri-
velsesmyndigheden, tilskrives renten fra den 1. i måneden
efter den måned, hvori fordringen er stiftet. Renten er en
simpel rente, som beregnes på baggrund af det antal dage,
der er gået, siden renteberegningen begyndte. Det indebærer,
at der hver dag påløber et nyt rentekrav, som forfalder til
betaling, straks det påløber.
Det følger af rentelovens § 5, stk. 1, at renten efter for-
faldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den
fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som reference-
sats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Dan-
marks Nationalbank har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar
og den 1. juli det pågældende år.
Det følger af rentelovens § 5, stk. 2, at justitsministeren
hvert andet år efter forhandling med Danmarks National-
bank og Erhvervsministeriet kan ændre renten, dog således
at det i stk. 1 nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre
end 8 pct.
Renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, har siden
den 1. januar 2023 været 9,9 pct. pr. år.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige indsættes et nyt punktum efter 1. pkt.,
hvorefter renten efter 1. pkt. ikke kan blive mindre end 0
pct.
Forslaget skal sikre, at inddrivelsesrenten, jf. § 5, stk. 1,
1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke
kan blive negativ. Det sikres hermed, at en skyldner ikke
kan opleve, at gæld til det offentlige tilskrives en negativ
rente og dermed bliver mindre, som følge af at gælden ikke
betales.
Til nr. 6
Det fremgår af § 6, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, at der for udsendelse af rykkerskrivelse
vedrørende fordringer, der inddrives af restanceinddrivelses-
myndigheden, jf. § 1, stk. 1, skal betales et rykkergebyr på
140 kr. til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det foreslås, at der i § 6, 1. pkt., i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige indsættes », jf. dog stk. 2« efter »til
restanceinddrivelsesmyndigheden«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
43
forslagets § 1, nr. 7, om indsættelse af en ny § 6, stk. 2,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der fraviger
udgangspunktet i § 6, stk. 1, om, at der betales rykkergebyr
ved udsendelse af rykkerskrivelser.
Til nr. 7
Når restanceinddrivelsesmyndigheden rykker for betaling
af gæld under inddrivelse, foreskriver § 6, 1. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, at der skal betales et
rykkergebyr på 140 kr. for udsendelse af rykkerskrivelsen
vedrørende fordringer, der inddrives af restanceinddrivelses-
myndigheden.
Loven indeholder ikke en generel mulighed for, at restan-
ceinddrivelsesmyndigheden kan undlade at pålægge rykker-
gebyret. Rykkergebyret skal således med de gældende regler
som altovervejende udgangspunkt opkræves i alle tilfælde,
hvor restanceinddrivelsesmyndigheden udsender en rykker-
skrivelse i tilknytning til inddrivelsen.
§ 6, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
giver mulighed for i særlige tilfælde at fravige hovedreglen
om, at der betales et rykkergebyr på 140 kr. ved udsendelse
af en rykkerskrivelse, jf. § 6, 1. pkt.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 6,
stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der fast-
sætter, at der ikke skal betales rykkergebyr ved udsendelse
af rykkerskrivelse, hvis beløbet, der rykkes for, er på under
200 kr.
Beløbet, der rykkes for, skal forstås som størrelsen af
beløbet på opgørelsestidspunktet for rykkerskrivelsen.
Den foreslåede regel skal ses i sammenhæng med den
foreslåede mulighed for afskrivning af mindre gældspo-
ster. Formålet med den foreslåede regel i § 6, stk. 2, er
således at sikre, at skyldneren vil kunne rykkes for beta-
ling af gælden, inden restanceinddrivelsesmyndigheden vur-
derer, hvorvidt der skal ske afskrivning efter den foreslåede
afskrivningsmulighed, uden at skyldnerens samlede gæld
kommer til at overstige grænsen på 200 kr. Skyldneren vil
på den måde blive tilskyndet til at betale gælden, samtidig
med at afskrivningsmuligheden består, i det omfang at
skyldneren ikke betaler gælden efter modtagelse af rykke-
ren.
Til nr. 8
Bestemmelsen i § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige har til formål at harmonisere rente-
satsen for udbetalinger fra det offentlige, der overføres til
restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på modreg-
ning, da forskellige rentesatser for den enkelte udbetaling
vanskeliggør en automatiseret renteberegning. Det fremgår
således af bestemmelsen, at udbetalinger fra det offentlige,
der er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i hen-
hold til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. med
henblik på modregning med fordringer under opkrævning
eller inddrivelse, forrentes med en årlig rente svarende til
renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2.
Det følger af rentelovens § 5, stk. 1, at renten efter for-
faldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den
fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som reference-
sats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Dan-
marks Nationalbank har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar
og den 1. juli det pågældende år.
Det følger af rentelovens § 5, stk. 2, at justitsministeren
hvert andet år efter forhandling med Danmarks National-
bank og Erhvervsministeriet kan ændre renten, dog således
at det i stk. 1 nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre
end 8 pct.
Renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, har siden
den 1. januar 2023 været 9,9 pct. pr. år.
Det foreslås, at § 8 b, stk. 1, 1. pkt., ændres, så der efter
»§ 5, stk. 1 og 2« indsættes », med et fradrag på 4 pct., dog
således at en ændring af renten i henhold til rentelovens §
5, stk. 1 og 2, først har virkning 5 hverdage efter datoen for
ændringen«.
Forslaget betyder, at rentegodtgørelsessatsen i § 8 b, stk.
1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vil
blive nedsat med 4 pct. I forhold til den aktuelle rente i
henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, på 9,9 pct. pr. år
vil det indebære, at rentegodtgørelsessatsen nedsættes til 5,9
pct. pr. år, hvis udlånsrenten fastholdes på det nuværende
niveau. Herudover betyder forslaget, at en ændring af renten
i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først vil få virkning
for rentegodtgørelsessatsen i § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld 5 hverdage efter datoen for ændringen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 22, hvorefter der foreslås en tilsvarende ændring af rente-
godtgørelsesreglerne i § 18 j, stk. 4, 2. pkt., og § 18 l, stk. 1,
1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Bag-
grunden for den foreslåede ændring af § 18 j, stk. 4, 2.
pkt., er, at det i bemærkningerne til denne rentegodtgørelses-
regel, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 232 som fremsat,
side 106, er forudsat, at rentegodtgørelsen skal modsvare
de påløbne inddrivelsesrenter for den pågældende periode,
hvilket nødvendiggør en tilsvarende ændring af rentegodtgø-
relsesreglen, når det med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås at
nedsætte inddrivelsesrenten.
Den foreslåede ændring af § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige har derfor – sammen
med lovforslagets § 1, nr. 22, hvorefter der foreslås en til-
svarende ændring af rentegodtgørelsesreglen i § 18 j, stk. 4,
2. pkt., og § 18 l, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige – til formål at fastholde den regelforenk-
ling, der ved lov nr. 1239 af 11. juni 2021 blev gennemført
ved at harmonisere den procentmæssige størrelse af rente-
godtgørelser ydet efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige. Hermed bevares de fordele, der ved regel-
forenklingen blev opnået i forhold til dels it-understøttelsen
af rentegodtgørelsesreglerne i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, dels mindre kompleksitet i sagsbehandlin-
gen af visse manuelle opgaver, hvori der indgår beregning
af rentegodtgørelse. Hertil kommer, at det systemmæssigt
ikke vil være muligt at anvende en differentieret rentesats
44
for rentegodtgørelse af overskydende beløb, der indgår i en
korrektionspulje.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 9
Bestemmelsen i § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige har til formål at harmonisere rente-
satsen for udbetalinger fra det offentlige, der overføres til
restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på modreg-
ning, da forskellige rentesatser for den enkelte udbetaling
vanskeliggør en automatiseret renteberegning. Det fremgår
således af bestemmelsen, at udbetalinger fra det offentlige,
der er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i hen-
hold til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. med
henblik på modregning med fordringer under opkrævning
eller inddrivelse, forrentes med en årlig rente svarende til
renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2.
Bestemmelsen i § 18 j i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige indeholder regler, der skal understøtte admini-
strationen af de indbetalinger i DMI, der ikke umiddelbart
kan placeres som følge af tvivl om gældens retskraft eller
mistanke om datafejl, og som derfor overføres til en korrek-
tionspulje.
Det fremgår af § 18 j, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, at hvis der i forbindelse med
inddrivelsen af en fordring, der er registreret i restanceind-
drivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI, opstår et
overskydende beløb, herunder ved nedskrivning eller an-
nullation af overdragelsen af en allerede helt eller delvis
dækket fordring, overføres det overskydende beløb til en
korrektionspulje. Beløbet i korrektionspuljen udlignes senest
ved udløbet af hver kalendermåned ved modregning med
fordringer, der er under inddrivelse i DMI, eller fordringer
under opkrævning, hvis det efter gældende regler er muligt,
jf. 2. pkt. Er beløbet i korrektionspuljen under 50 kr., udlig-
nes dog kun en gang om året, jf. 3. pkt. Hvis der efter
modregning i medfør af 2. pkt. fortsat er et overskydende
beløb, kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, om be-
løbet skal udbetales eller anvendes til modregning med for-
dringer i andre systemer, jf. 4. pkt.
Det fremgår af § 18 j, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, at hvis anvendelsen af et beløb,
der er modtaget ved skyldnerens betaling, forudsætter, at
restanceinddrivelsesmyndigheden afklarer, om en eller flere
fordringer, der for skyldneren er registreret i restanceinddri-
velsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI på tidspunktet
for modtagelsen af beløbet i dette system, og for hvilke
der hos restanceinddrivelsesmyndigheden består tvivl om
retskraften eller kendskab til eller mistanke om datafejl, lov-
ligt kan dækkes, overfører restanceinddrivelsesmyndigheden
beløbet til korrektionspuljen, jf. stk. 1, hvis det ikke senest
6 måneder fra beløbets modtagelse i DMI har været muligt
at anvende beløbet til at dække denne eller disse fordringer
inklusive eventuelle beløbsmæssige opjusteringer heraf. Det
samme gælder efter stk. 2, 2. pkt., hvis restanceinddrivel-
sesmyndigheden i medfør af § 4, stk. 11, har tilladt, at
betalingen skal anvendes til at dække en eller flere bestemte
fordringer, der for skyldneren er registreret i restanceinddri-
velsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI, og for hvilke
der hos restanceinddrivelsesmyndigheden består tvivl om
retskraften eller mistanke om datafejl. Det følger herudover
af § 18 j, stk. 2, 3. pkt., at restanceinddrivelsesmyndigheden
i særlige tilfælde kan forkorte eller forlænge fristen på 6
måneder, jf. 1. pkt. Det følger endvidere af 4. pkt., at skyld-
neren ikke inden for fristen kan kræve beløbet tilbagebetalt,
men at restanceinddrivelsesmyndigheden i særlige tilfælde
kan vælge at tilbagebetale beløbet, herunder hvis betalingen
er sket inden udløbet af den frist, der i medfør af 1. og 3.
pkt. løber fra tidspunktet for en tidligere indbetaling, eller
efter at et beløb fra en betaling er overført til korrektionspul-
jen.
Det fremgår af § 18 j, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, at overskydende beløb, der er
inddrevet fra skyldneren på anden vis end gennem modreg-
ning, eller som er modtaget ved en frivillig betaling, og
indbetalinger, der efter stk. 2 overføres til korrektionspuljen,
forrentes med renten efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, fra
og med dagen for betalingen, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige. Overskydende beløb,
der tidligere er overført til korrektionspuljen og anvendt til
modregning, forrentes dog fra dagen efter seneste anvendel-
se af beløbet, jf. § 18 j, stk. 4, 3. pkt.
Bestemmelsen i § 18 l i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige indeholder regler, der skal mindske komplek-
siteten ved håndteringen af nedskrivninger, som fordrings-
haver eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver
fordringen, foretager på en fordring efter dens overførsel til
PSRM, men med virkning fra et tidspunkt, hvor fordringen
var registreret i systemerne DMI eller SAP38, og eventuelt
på sigt muliggøre en delvis automatiseret løsning.
Det fremgår af § 18 l, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, at hvis fordringshaveren
eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver for-
dringen, oplyser over for restanceinddrivelsesmyndigheden,
at en nedskrivning af en fordring, der er registreret i re-
stanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM,
skal have virkning fra et tidspunkt, hvor fordringen var
registreret i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelsessystemer, kan restanceinddrivelsesmyndigheden,
hvis fordringen, mens den var registreret i dette andet ind-
drivelsessystem, har været genstand for beløbsmæssige æn-
dringer, vælge at tillægge nedskrivningen virkning fra dagen
for modtagelsen af oplysningen om nedskrivningen eller en
dag i umiddelbar forlængelse heraf mod at yde skyldneren
en rentegodtgørelse bestående af renter efter rentelovens §
5, stk. 1 og 2, beregnet af nedskrivningsbeløbet fra og med
den oplyste virkningsdato, dog tidligst fra den 1. i måneden
efter modtagelsen af fordringen, til og med dagen før den
dag, fra hvilken restanceinddrivelsesmyndigheden tillægger
nedskrivningen virkning.
I andre tilfælde, hvor rentegodtgørelsen vedrørende et til-
bagebetalingsbeløb ikke er reguleret i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, sker forrentningen i stedet efter
45
den praksis, der er beskrevet i afsnit A. A. 12.3 i Den juri-
diske vejledning 2022-2 fra Skatteforvaltningen, hvorefter
der ligeledes ydes rentegodtgørelse bestående af renter efter
rentelovens § 5, stk. 1 og 2.
Det følger af rentelovens § 5, stk. 1, at renten efter for-
faldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den
fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som reference-
sats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Dan-
marks Nationalbank har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar
og den 1. juli det pågældende år.
Det følger af rentelovens § 5, stk. 2, at justitsministeren
hvert andet år efter forhandling med Danmarks National-
bank og Erhvervsministeriet kan ændre renten, dog således
at det i stk. 1 nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre
end 8 pct.
Renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, har siden
den 1. januar 2023 været 9,9 pct. pr. år.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 8
c i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der fastsæt-
ter, at beløb, der inklusive en rentegodtgørelse skal tilbage-
betales af restanceinddrivelsesmyndigheden i tilfælde, hvor
rentegodtgørelsen ikke reguleres af denne lov, forrentes med
en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens §
5, stk. 1 og 2, med et fradrag på 4 pct., dog således at en
ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2,
først har virkning 5 hverdage efter datoen for ændringen.
Forslaget betyder, at rentegodtgørelsessatsen i andre til-
fælde end dem, der er reguleret i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, vil blive nedsat med 4 pct. I forhold til den
aktuelle rente i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, på
9,9 pct. pr. år vil det indebære, at rentegodtgørelsessatsen
nedsættes til 5,9 pct. pr. år, hvis udlånsrenten fastholdes på
det nuværende niveau. Herudover betyder forslaget, at en
ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og
2, først vil få virkning for sådanne rentegodtgørelsessatser 5
hverdage efter datoen for ændringen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 8, hvorefter der foreslås en tilsvarende ændring af
rentegodtgørelsesreglen i § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, og lovforslagets § 1,
nr. 22, hvorefter der foreslås en tilsvarende ændring af rente-
godtgørelsesreglerne i § 18 j, stk. 4, 2. pkt., og § 18 l, stk. 1,
1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Den foreslåede bestemmelse vil alene have betydning for
beløb, der skal tilbagebetales sammen med en rentegodtgø-
relse. Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne være
relevant i tilfælde, hvor der efter den praksis, der er beskre-
vet i afsnit A. A. 12.3 i Den juridiske vejledning 2022-2
fra Skatteforvaltningen, skal tilbagebetales et beløb sam-
men med en rentegodtgørelse, fordi en tidligere gennemført
inddrivelsesindsats efterfølgende har vist sig at have væ-
ret uberettiget. Derimod vil den foreslåede bestemmelse ik-
ke omfatte rentetilskrivning ved f.eks. restanceinddrivelses-
myndighedens ikkerettidige betaling sagsomkostninger efter
rentelovens § 8 a eller af fakturaer.
Den foreslåede bestemmelse herudover vil alene have
betydning for rentegodtgørelsessatsen og vil dermed f.eks.
ikke ændre på, i hvilke situationer en skyldner vil være
berettiget til rentegodtgørelse, og fra hvilket tidspunkt en
sådan rentegodtgørelse vil skulle tilskrives.
Den foreslåede bestemmelse i § 8 c i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige har derfor – sammen med de fore-
slåede ændringer af § 8 b, stk. 1, 1. pkt., og § 18 j, stk. 4,
2. pkt., og § 18 l, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.
8 og 21 – til formål at fastholde den regelforenkling, som
der ved lov nr. 1239 af 11. juni 2021 blev gennemført ved
at harmonisere den procentmæssige størrelse af rentegodtgø-
relser ydet efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Hermed bevares de fordele, som der ved regelfor-
enklingen blev opnået i forhold til dels it-understøttelsen af
rentegodtgørelsesreglerne i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, dels mindre kompleksitet i sagsbehandlingen
af visse manuelle opgaver, hvori der indgår beregning af
rentegodtgørelse. Hertil kommer, at det systemmæssigt ikke
vil være muligt at anvende en differentieret rentesats for
rentegodtgørelse af overskydende beløb, der indgår i en kor-
rektionspulje.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 10
I § 10, stk. 2, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige er det bestemt, at restanceinddrivelsesmyndighe-
dens afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles Løn-
indeholdelsesregister.
Det foreslås, at der i § 10, stk. 2, 4. pkt., i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige foretages den ændring,
at »indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf.
§ 3 i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister« ændres
til »registreres i restanceinddrivelsesmyndighedens inddri-
velsessystem«.
Det foreslås således, at det af bestemmelsen i stedet skal
fremgå, at afgørelsen om lønindeholdelse registreres i re-
stanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 4 om ophævel-
se af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 187 af 16. februar 2015.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 11
Efter § 10, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige kan fordringer omfattet af denne lov med tillæg af
renter, gebyrer og andre omkostninger inddrives ved lønind-
eholdelse, medmindre andet følger af bilag 1, der i afsnit I,
nr. 1, gør en generel undtagelse med hensyn til civilretlige
fordringer. Af bilag 1, nr. 1, litra a, fremgår, at lønindehol-
delse dog kan ske for:
i. Bibliotekers krav på erstatning for udlånsmateriale, som
skyldner har beskadiget eller ikke har afleveret efter sit
hjemlån. Det er dog en betingelse, at skyldner skriftligt har
46
anerkendt kravet, medmindre kravet vedrører erstatning for
udlånsmateriale, der ikke er afleveret af skyldner, og det
pågældende bibliotek tilbyder en kvittering ved aflevering af
lånte materialer.
ii. Fordringer, der udspringer af en garanti, som fordrings-
haver har stillet for en boligtagers kontraktmæssige forplig-
telser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen
ved fraflytning.
iii. Statens regreskrav efter § 10 a, stk. 5, i lov om
arbejdsskadesikring, § 1 a, stk. 2, i lov om erstatning til
tilskadekomne værnepligtige m.fl. og § 17 i lov om erstat-
ning fra staten til ofre for forbrydelser, i det omfang statens
regreskrav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes efter
retsplejelovens § 478.
iv. Andre fordringer end de i nr. iii nævnte, der ifølge
lovgivningen tilkommer en fordringshaver omfattet af denne
lov. Det er dog en forudsætning, at de betingelser, der ifølge
den pågældende lovgivning stilles, for at kravet tilkommer
fordringshaver, er opfyldt.
v. Krav på erstatning, hvis kravet kan tvangsfuldbyrdes
efter retsplejelovens § 478.
vi. Underholdsbidrag.
Efter § 10, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgø-
relse om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens be-
regnede eller godskrevne A-indkomst af, hvad der er nød-
vendigt til betaling af fordringer med påløbne renter, geby-
rer, tillæg og andre omkostninger, hvor betalingsfristen er
overskredet. Restanceinddrivelsesmyndigheden er i begrun-
delsen for afgørelsen om lønindeholdelse alene forpligtet til
at henvise til, at fordringen er under inddrivelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden. Der kan dog ikke ske indehol-
delse i indkomst, som er valgt beskattet efter kildeskattelo-
vens § 48 E. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse
om lønindeholdelse indberettes ifølge § 10, stk. 2, 4. pkt., i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles Løn-
indeholdelsesregister.
I § 10, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige bestemmes, at indeholdelse efter stk. 1 kan foretages,
selv om udbetalingen eller godskrivningen af A-indkomst
også er genstand for indeholdelse af skat efter kildeskattelo-
vens §§ 46 og 49. Indeholdelsen sker med en procentdel
(indeholdelsesprocenten) af den beregnede eller godskrevne
A-indkomst. Indeholdelsesprocenten meddeles til Skattefor-
valtningen og indgår i indeholdelsesprocenten efter kilde-
skattelovens § 48, stk. 5. Ved afgørelse om indeholdelse skal
der overlades skyldneren det nødvendige til eget og famili-
ens underhold. Skatteministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, og
om fradrag af pensionsindbetalinger til fastsættelse af den
del af A-indkomsten, som maksimalt kan indeholdes. Dette
er sket i § 13 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020
om inddrivelse af gæld til det offentlige. Skatteministeren
kan endvidere fastsætte regler om, at der ikke kan ske inde-
holdelse i A-indkomst bestående af visse ydelser. Dette er
sket i bekendtgørelsens § 17. Ved fastsættelsen af indehol-
delsesprocenten kan den samlede indeholdelsesprocent efter
kildeskattelovens § 48, stk. 5, ikke overstige 100.
I § 10, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
bestemmes, at indeholdelsesprocenten kan gradueres efter
indkomstens størrelse, og at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om sammenhængen mellem indkomsten og
indeholdelsesprocenten. Dette er sket i § 13, jf. § 10, i
bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
I § 10, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
bestemmes, at reglerne i stk. 1-3 uanset afvigende bestem-
melser i den øvrige lovgivning også finder anvendelse på
kommunale og statslige tjenestemænds lønninger m.v.
I § 10, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
bestemmes, at reglerne i kildeskattelovens §§ 43-46, 48,
48 A, 49, 51, 56, 57, 68-70 og 73 A, i afsnit VIII, i §§
83-86 og i opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning,
betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf m.v.
vedrørende indeholdelse af A-skat tilsvarende finder anven-
delse for beløb, der er indeholdt eller opkrævet i henhold til
bestemmelserne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
I § 10, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige bestemmes, at Skatteforvaltningen opgør de
indeholdte beløb efter denne bestemmelse og sender dem til
Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Er der indeholdt mere
efter denne bestemmelse, end hvad der er nødvendigt til
dækning af de i stk. 1 nævnte beløb, kan det overskydende
beløb anvendes til dækning af andre restancer, for hvilke der
kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse efter stk. 1,
jf. stk. 7, 2. pkt. Skatteministeren fastsætter ifølge stk. 7, 3.
pkt., nærmere regler om opgørelser efter 1. pkt. Reglen i §
10, stk. 7, 2. pkt., er i praksis blevet fortrængt af § 4, stk.
3, hvoraf følger, at hvis alle fordringer, der omfattes af en
afgørelse om lønindeholdelse, er blevet dækket, og er der
efter den sidste lønindeholdelse et overskydende beløb, kan
beløbet uden modregningserklæring anvendes til at dække
øvrige fordringer, der er under inddrivelse og vil kunne ind-
drives ved lønindeholdelse.
Endelig bestemmes i § 10, stk. 8, i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, at beløbsgrænser, der fastsættes
i medfør af stk. 3 og 4, reguleres hvert år pr. 1. januar
med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste
hele kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker
på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb
før afrunding. De årlige reguleringer offentliggøres af skat-
teministeren.
Bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af
gæld til det offentlige indeholder i § 13 nærmere regler om
lønindeholdelse.
I § 13, stk. 2, bestemmes, at afgørelse om indeholdel-
se træffes efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, og at indeholdelsen sker med en
47
procentdel (lønindeholdelsesprocent) af den beregnede eller
godskrevne A-indkomst reduceret med fradragsbeløbet efter
skattekortet, jf. dog bekendtgørelsens § 17 om de typer af
A-indkomst, der er friholdt for adgangen til lønindeholdelse,
f.eks. kontanthjælp og SU, jf. nedenfor. I bekendtgørelsens
§ 10 reguleres den såkaldte tabeltrækmetode, hvorefter det
beløb, der månedligt skal afdrages på skyldnerens gæld,
fastsættes ud fra skyldnerens årlige nettoindkomst og den
afdragsprocent, der skal anvendes for det nettoindkomstin-
terval, hvori skyldnerens nettoindkomst er placeret. Tabel-
trækmetoden kan føres tilbage til lovforslag nr. L 149, jf.
Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 6701
f., hvor det i pkt. 2.1.2.3 om lovforslagets ændringer i den
dagældende kildeskattelovs § 73 om lønindeholdelse bl.a.
anføres, at indeholdelsesprocenten skulle kunne gradueres
efter nettoindkomsten, således at indeholdelsesprocenten vil
være stigende med nettoindkomsten. Blandt ændringerne i
§ 73 indgik indsættelsen af en bemyndigelse i § 73, stk.
3, 4. pkt., hvorefter skatteministeren skulle kunne fastsætte
nærmere regler om betalingsevnevurdering. Det anføres, at
bemyndigelsen bl.a. skulle kunne anvendes til at fastsætte
vejledende beløbsgrænser m.v., som skulle være retningsgi-
vende for fastsættelsen af den procentdel af skyldnerens løn-
indtægt, hvormed lønindeholdelsen skulle ske. Det anføres
også, at der ville skulle fastsættes nedre indkomstgrænser
for, hvornår der vurderedes at være betalingsevne. Det anfø-
res med henvisning til dagældende praksis ved inddrivelse
hos kontanthjælpsmodtagere, at der som udgangspunkt ikke
vurderedes at være nogen betalingsevne hos skyldnere, der
modtog kontanthjælp, og at der derfor ville skulle tages
udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet efter skat for enlige
kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn. Med
hjemmel i bl.a. den dagældende kildeskattelovs § 73, stk. 3,
blev den første bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det
offentlige udstedt, jf. bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober
2005, der trådte i kraft den 1. november 2005. Tabellen var
optaget i bekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Af SKM-meddelelse SKM2022.530.GÆLDST fremgår
tabellen med de indkomstintervaller, der skal anvendes for
2023:
Ikke forsørgerpligt over for
børn
Forsørgerpligt over for
børn
Afdragsprocent (pct.) Nettoindkomstinterval pr. år (kr.) Afdragsprocent (pct.)
5 129.070 160.949 0
6 160.950 170.059 4
7 170.060 179.169 4
8 179.170 188.279 4
9 188.280 197.389 4
10 197.390 206.499 5
11 206.500 215.609 6
12 215.610 224.719 7
13 224.720 233.829 8
14 233.830 242.939 9
15 242.940 252.049 10
16 252.050 261.159 11
17 261.160 270.269 12
18 270.270 279.379 13
19 279.380 288.489 14
20 288.490 297.599 15
21 297.600 306.709 16
22 306.710 315.819 17
23 315.820 324.929 18
24 324.930 334.049 19
25 334.050 343.159 20
26 343.160 352.269 21
27 352.270 361.379 22
28 361.380 370.489 23
29 370.490 379.599 24
30 379.600 388.709 25
48
31 388.710 397.819 26
32 397.820 406.929 28
33 406.930 416.039 29
34 416.040 425.149 30
35 425.150 434.259 31
36 434.260 443.369 32
37 443.370 452.479 33
38 452.480 461.589 34
39 461.590 470.699 35
40 470.700 479.809 36
40 479.810 488.919 37
40 488.920 498.029 38
40 498.030 507.139 39
40 507.140 ∞ 40
Det fremgår, at for en skyldner uden forsørgerpligt over
for børn skal den årlige nettoindkomst udgøre mindst
129.070 kr., før inddrivelse ved afdragsordning (og tilsva-
rende lønindeholdelse) kan ske, mens den for en skyldner
med en sådan forsørgerpligt skal udgøre mindst 160.950 kr.
Afdragsprocenten ligger mellem 5 og 40 pct. for skyldnere
uden den nævnte forsørgerpligt, mens den ved en forsørger-
pligt ligger mellem 4 og 40 pct. For en skyldner, hvis årlige
nettoindkomst i 2023 udgør f.eks. 170.000 kr., vil afdrags-
procenten være 6 pct., hvis skyldneren ikke har forsørger-
pligt over for børn, mens den ved en sådan forsørgerpligt vil
være 4 pct. Ved nettoindkomsten forstås ifølge § 10, stk. 1,
2. pkt., den årlige indkomst inklusive indtægter omfattet af §
17, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger
foretaget af en arbejdsgiver, ATP-bidrag, bidrag til den obli-
gatoriske pensionsordning og skat, jf. dog stk. 6 og 11.
I § 13, stk. 3, bestemmes, at ved afgørelsen om løninde-
holdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til
eget og familiens underhold. Dette anses for at være tilfæl-
det, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes som afdrags-
procenten efter reglerne i § 10, stk. 1, ganget med den årlige
nettoindkomst efter samme bestemmelse, dernæst divideret
med samme nettoindkomst, efter at denne forinden er redu-
ceret med det årlige fradragsbeløb efter skattekortet, og en-
delig ganget med det antal procent, som trækprocenten efter
forskudsopgørelsen ligger under 100 pct., jf. dog stk. 7. Hvis
den således beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et
helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent. Hvis den
lønindeholdelsesprocent, der er fastsat efter 2. og 3. pkt.,
må antages at føre til overdækning af gælden, som denne er
opgjort i varslet, inden for den første måned, hvor der fore-
tages lønindeholdelse, fastsættes en reduceret lønindeholdel-
sesprocent. Ved vurderingen af, om overdækning af gælden
vil ske, medregnes gebyr for afgørelsen og renter, som måtte
påløbe frem til førstkommende månedsskifte, efter at løn-
indeholdelsen er gennemført. Den reducerede lønindeholdel-
sesprocent, der modsvarer det opgjorte beløb, rundes op til
nærmeste hele procent. Den samlede indeholdelsesprocent
efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, kan ikke overstige 100
pct.
Den juridiske vejledning 2022-2 fra Skatteforvaltningen
indeholder i afsnit G.A.3.1.2.5 et eksempel på, hvorle-
des lønindeholdelsesprocenten fastsættes efter tabeltrækme-
toden.
I § 13, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om
inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at restan-
ceinddrivelsesmyndigheden skriftligt skal varsle skyldneren
om, at lønindeholdelse agtes iværksat. Varslet skal angive
betalingsevnen efter § 10, stk. 1, og hvilken indkomst der
er lagt til grund ved beregningen af betalingsevnen eller
betalingsevnen efter § 18, stk. 2. Varslet skal endvidere
angive den beregnede lønindeholdelsesprocent efter regler-
ne i § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., eller § 18, stk. 1, 1. og
2. pkt. Varslet skal herudover indeholde oplysning om, at
restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan
ændre lønindeholdelsesprocenten, hvis skyldners økonomi-
ske forhold ændrer sig før eller efter iværksættelsen af
lønindeholdelsen. Sammen med varslet om lønindeholdelse
skal restanceinddrivelsesmyndigheden stille et budgetskema
til rådighed for skyldneren og oplyse, at skyldneren kan
udfylde og indsende skemaet, og at oplysningerne vil indgå
i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og
med hvilken indeholdelsesprocent. Skyldneren skal have en
frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet.
I § 13, stk. 5, bestemmes, at hvis skyldneren ikke ind-
sender budgetskemaet, kan lønindeholdelsen iværksættes i
overensstemmelse med varslet eller med en reduceret løn-
indeholdelsesprocent, jf. stk. 3, 4. pkt., eller med en justeret
lønindeholdelsesprocent, jf. stk. 3, 7. pkt. Restanceinddrivel-
sesmyndigheden underretter straks skyldneren om afgørel-
sen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens
art og størrelse.
I § 13, stk. 6, bestemmes, at lønindeholdelse dog kan
iværksættes uden forudgående varsel og underretning, hvis
skyldner ikke er tilmeldt folkeregisteret og ikke har oplyst
49
en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er fritaget
fra at modtage Digital Post fra det offentlige.
I § 13, stk. 7, bestemmes, at hvis skyldneren indsender
budgetskemaet, vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden,
om der, hvis lønindeholdelsen iværksættes, overlades skyld-
neren det nødvendige til eget og familiens underhold. Vur-
deringen sker efter reglerne i kapitel 7. Viser vurderingen,
at der ikke er betalingsevne, kan der bevilges henstand, jf.
§ 11. §§ 11 og 12 om henholdsvis henstand og mulighed
for ved henstand at foretage og realisere udlæg, foretage
modregning, herunder indtrædelse, gennemføre særskilt løn-
indeholdelse og afbryde forældelsen ved afgørelse efter §
18 a, stk. 8, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
finder tillige anvendelse på vurderinger efter § 13, stk. 7, i
bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Kapitel 7 omhandler den individuelle
(konkrete) betalingsevnevurdering, der beskrives nedenfor.
I § 13, stk. 8, bestemmes, at hvis en skyldner i forve-
jen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse,
kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om
at iværksætte lønindeholdelse for yderligere restancer under
inddrivelse uden forudgående varsel, herunder kan lønind-
eholdelsen foretages med lønindeholdelsesprocenten efter
stk. 3, 2. og 3. pkt., henholdsvis kapitel 7, bortset fra §
18, stk. 1, 4. pkt., uanset at der er foretaget lønindeholdelse
med en reduceret lønindeholdelsesprocent efter § 13, stk.
3, 4. pkt., eller § 18, stk. 1, 4. pkt., eller en justeret lønind-
eholdelsesprocent efter § 13, stk. 3, 7. pkt. Restanceinddri-
velsesmyndigheden vurderer, hvornår der skal træffes en ny
afgørelse efter stk. 8, 1. pkt.
I § 13, stk. 9, bestemmes, at restanceinddrivelsesmyn-
digheden kan træffe afgørelse om en ændret lønindehol-
delsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer
sig. Hvis den ændrede afgørelse baseres på en vurdering
af, at skyldners betalingsevne er forhøjet, skal restanceind-
drivelsesmyndigheden iagttage reglerne om varsel i stk. 4.
I § 13, stk. 10, bestemmes, at restanceinddrivelsesmyn-
digheden skal gennemføre en betalingsevnevurdering efter
reglerne i kapitel 7, hvis skyldneren som følge af væsent-
ligt ændrede økonomiske forhold anmoder herom. Restan-
ceinddrivelsesmyndigheden kan dog afvise at foretage en
betalingsevnevurdering, når denne findes at være uden be-
tydning for afgørelsens udfald.
I § 17, stk. 1, bestemmes, at lønindeholdelse efter § 13
ikke kan foretages i følgende A-indkomster:
1) Integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpoli-
tik.
2) Uddannelseshjælp, herunder aktivitetstillæg, efter §§ 23
og 24 i lov om aktiv socialpolitik.
3) Kontanthjælp, herunder aktivitetstillæg, efter § 25 i lov
om aktiv socialpolitik.
4) Ressourceforløbsydelse efter §§ 68 og 69 j i lov om
aktiv socialpolitik.
5) Løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskadesik-
ring.
6) Ydelser, som er nævnt under nr. 5, efter lov om erstat-
ning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. og efter lov om
erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og
andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk
belastningsreaktion.
7) Ydelser, som er nævnt under nr. 5, efter §§ 19-22 i lov
om erstatning til besættelsestidens ofre.
8) Krigs-ulykkesforsikringsrente efter lov om krigs-ulyk-
kesforsikringsrente til enker efter visse fiskere.
9) Løbende ydelser i henhold til lov om invalideforsørgel-
se.
10) Skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v.
11) Skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i hen-
hold til § 17 i lov om produktionsskoler.
12) Skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66 k,
stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
13) Skoleydelse, der ydes til elever efter § 66 t, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser.
14) Refusionsberettiget løn m.v. efter § 7 a, stk. 2, og
godtgørelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
15) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales
til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksen-
uddannelsesstøtte.
16) Elevstøtte, der ydes efter lov om vejledning om ud-
dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v.
17) Skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3, og § 5, stk. 3 og
4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
18) Godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse.
19) Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til
SU-loven.
20) Tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendie-
giver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark
og i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter
og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til
supplerende ph.d.-stipendium efter SU-lovens § 52.
21) Stipendium til dækning af leveomkostninger efter uni-
versitetsloven.
22) Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov
om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og
mellemlange videregående uddannelser.
Efter § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts
2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige kan restan-
ceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at der ikke
kan foretages lønindeholdelse i andre A-indkomster end de i
stk. 1 nævnte, mens det i stk. 3 bestemmes, at indeholdelses-
pligtige, der udbetaler sådan A-indkomst, rekvirerer et skat-
tekort m.v., hvori indeholdelsesprocenten for A-skat tillagt
lønindeholdelsesprocenten for den særskilte lønindeholdelse
er angivet separat.
50
I kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om
inddrivelse af gæld til det offentlige reguleres den individu-
elle (konkrete) betalingsevnevurdering, der anvendes, hvis
tabeltrækmetoden i § 10 ikke skal anvendes. Ligesom det
er tilfældet med tabeltrækmetoden, jf. ovenfor, kan også
reglerne om individuel betalingsevnevurdering ved løninde-
holdelse føres tilbage til lovforslag nr. L 149, jf. Folketings-
tidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 6701, hvor det
i pkt. 2.1.2.2 anføres, at reglerne om individuel betalings-
evnevurdering ved lønindeholdelse vil tage udgangspunkt
i de regler, der følger af lovforslag nr. L 10 om ændring
af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af regler-
ne om gældssanering), jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg
A, i relation til gældssaneringer, således at der sikres over-
ensstemmelse mellem principperne for betalingsevnevurde-
ringer, herunder rådighedsbeløb, på inddrivelsesområdet og
inden for generel insolvensret.
Den individuelle betalingsevnevurdering efter kapitel 7 i
bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af
gæld til det offentlige er beskrevet i afsnit G.A.3.1.2.4.3 i
Den juridiske vejledning 2022-2 fra Skatteforvaltningen.
I kapitlets første bestemmelse, § 18, bestemmes i stk. 1, at
den maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det
månedlige afdrag efter stk. 2 ganget med 100 og divideret
med den månedlige A-indkomst, efter at denne forinden
er reduceret med det månedlige fradragsbeløb efter skatte-
kortet. Hvis den således beregnede lønindeholdelsesprocent
ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele pro-
cent. Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelo-
vens § 48, stk. 5, kan ikke overstige 100 pct. Hvis den løn-
indeholdelsesprocent, der er fastsat efter bekendtgørelsens §
18, stk. 1, 1.-3. pkt., må antages at føre til overdækning af
gælden, som denne er opgjort i varslet, inden for den første
måned, hvor der foretages lønindeholdelse, fastsættes en
reduceret lønindeholdelsesprocent. Ved vurderingen af, om
overdækning af gælden vil ske, medregnes gebyr for afgø-
relsen og renter, som måtte påløbe frem til førstkommende
månedsskifte, efter at lønindeholdelsen er gennemført. Den
reducerede lønindeholdelsesprocent, der modsvarer det op-
gjorte beløb, rundes op til nærmeste hele procent.
Den juridiske vejledning 2022-2 fra Skatteforvaltningen
indeholder i afsnit G.A.3.1.2.5 et eksempel på, hvorledes
lønindeholdelsesprocenten fastsættes ved en konkret beta-
lingsevneberegning.
I § 18, stk. 2, bestemmes, at det månedlige afdrag til beta-
ling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles
månedlige nettoindkomst, jf. § 19, med fradrag af følgende
udgifter:
1) Rimelige udgifter til bolig, jf. § 20.
2) Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboen-
de børn, jf. § 21.
3) Udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 21 og
22.
4) Bidragsforpligtelser, jf. § 23.
5) Udgifter til særlige behov, jf. § 24.
6) Udgifter til ganske særlige behov, jf. § 25.
7) Et rådighedsbeløb, jf. § 26.
8) Ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 27.
9) Ydelser på anden gæld, jf. § 28.
I § 18, stk. 3, bestemmes, at det månedlige afdrag efter
stk. 2 ikke kan overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort
efter § 19.
I § 18, stk. 4, bestemmes, at det månedlige afdrag udgøres
af skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i
stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7, hvis
en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Skyldnerens gæld i al væsentlighed er stiftet før påbe-
gyndelse af samlivet med ægtefællen.
2) Der samtidig træffes afgørelse om eftergivelse.
3) Der samtidig afsiges gældssaneringskendelse vedrøren-
de skyldnerens ægtefælle.
4) Ægtefællen afdrager offentlig gæld.
I § 18, stk. 5, bestemmes, at stk. 4, nr. 1, ikke finder
anvendelse, hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end
halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7. Stk. 4, nr. 2,
finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens eller ægtefællens
nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes
udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter
stk. 2, nr. 1-7.
I § 18, stk. 6, bestemmes, at i de tilfælde, der er nævnt i
stk. 5, 2. pkt., betales alene afdrag vedrørende den gæld, der
påhviler den af ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstræk-
kelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter
stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.
Ved den individuelle betalingsevnevurdering fastsættes
nettoindkomsten efter bekendtgørelsens § 19. I stk. 1 be-
stemmes, at nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren
og dennes ægtefælle, jf. dog § 29, stk. 2.
I § 19, stk. 2, bestemmes, at som indkomst medregnes alle
indtægter, herunder indtægter omfattet af § 17, bortset fra:
1) Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer m.v., der
kompenserer modtageren for en ikkeøkonomisk skade.
2) Børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, bør-
nepension og andre indtægter, der vedrører husstandens
børn.
3) Boligstøtte og andre boligydelser.
I § 19, stk. 3, bestemmes, at som indtægt medregnes end-
videre:
1) Udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort
efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslo-
vens regler.
2) Udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab
af forsørger og lignende.
I § 19, stk. 4, bestemmes, at nettoindkomsten udgør ind-
tægten i stk. 2 og 3 med fradrag af:
1) Skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og bidrag til
den obligatoriske pensionsordning.
51
2) Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren.
3) Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkom-
sten, herunder månedlige udgifter ud over 840 kr. (jf.
SKM2022.530.GÆLDST om tallet for 2023) til offentlig
transport eller under særlige omstændigheder forventede og
forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af
motorkøretøj.
4) Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.
5) Bidrag til efterlønsordning.
6) Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen,
når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kir-
keskatten, til et anerkendt trossamfund. Betales et mindre
beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre be-
løb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages
yderligere beløb til trossamfund.
§§ 20-28 indeholder nærmere regler om de fradrag, der
skal foretages i den månedlige nettoindkomst for at beregne
det månedlige beløb, der skal afdrages på skyldnerens gæld.
I § 20 bestemmes, at nettoboligudgiften udgør udgifter
til lejebetaling, ydelser på prioritetsgæld, fællesudgifter ved-
rørende ejendommen, ejendomsskat, ejendomsværdiskat, el,
gas, vand, varme, renovation og lignende samt bygnings-
og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og hus-
standens hjemmeboende mindreårige børn med fradrag af
boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft
af boligen. Der kan efter § 18, stk. 2, alene fradrages en
rimelig nettoboligudgift.
I § 21, stk. 1, bestemmes, at udgifter til husstandens min-
dreårige hjemmeboende børn kun kan fradrages efter § 18,
stk. 2, hvis udgifterne efter stk. 3, nr. 1, 3 og 4, overstiger
indtægterne efter stk. 2 (nettoudgiften). Udgiften efter stk. 3,
nr. 2, kan altid fradrages.
I § 21, stk. 2, bestemmes, at som indtægt medregnes bør-
ne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension
og andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra
barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats.
I § 21, stk. 3, bestemmes, at som udgifter medregnes:
1) Udgifter vedrørende pasning af barnet.
2) Rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægte-
fælle har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær
med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregister-
adresse.
3) Udgifter til barnets særlige behov, jf. § 24, og barnets
ganske særlige behov, jf. § 25.
4) Et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Rå-
dighedsbeløbet udgør 1.900 kr. om måneden for børn indtil
det fyldte 2. år, 2.430 kr. om måneden for børn fra og med
det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 3.500 kr. om
måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det
fyldte 18. år, jf. SKM2022.530.GÆLDST om tallene for
2023.
I § 21, stk. 4, bestemmes, at nettoudgiften opgøres separat
for hvert barn.
I § 22 bestemmes, at som udgifter til samvær med børn
medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes
ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke
har samme folkeregisteradresse som skyldneren. I stk. 2
bestemmes, at hvis der er fælles forældremyndighed over
et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre,
kan der hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt
folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter § 18,
stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering
udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter § 21,
stk. 3, nr. 4.
I § 23, stk. 1, bestemmes, at som bidragsforpligtelser med-
regnes skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale
børnebidrag og underholdsbidrag. I stk. 2 bestemmes, at den
del af børnebidraget, der kan fradrages efter § 18, stk. 2, ik-
ke kan overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes
i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse. I § 23,
stk. 3, bestemmes, at den del af underholdsbidraget, der kan
fradrages efter § 18, stk. 2, ikke kan overstige størrelsen af
det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning.
I § 24 bestemmes, at som udgifter til særlige behov kan
medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger,
transport m.v., der afholdes på grund af kronisk sygdom
eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle. Det
beløb, der kan fradrages efter § 18, stk. 2, udgør den afhold-
te udgift fratrukket ydelser, erstatninger, tilskud m.v., der
er ydet direkte til dækning af udgiften, og ydelser, godtgø-
relser m.v., der er af personlig karakter og må antages at
skulle kompensere for en ikkeøkonomisk skade, hvis der er
en åbenbar årsagssammenhæng mellem det forhold, der har
udløst ydelsen, godtgørelsen m.v., og udgiften til medicin
m.v.
I § 25 bestemmes, at rimelige udgifter til ganske særlige
behov for skyldneren eller dennes husstand undtagelsesvist
kan fradrages efter § 18, stk. 2, jf. dog § 21, stk. 1.
Af § 26 følger, at rådighedsbeløbet i 2023 udgør 6.990 kr.
om måneden, og har skyldneren en ægtefælle, forhøjes rå-
dighedsbeløbet med 4.860 kr., jf. SKM2022.530.GÆLDST
om tallene for 2023.
I § 27 bestemmes, at ydelser på gæld, som ægtefællen
hæfter for, kan fradrages efter § 18, stk. 2, i det omfang
afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoind-
komst, jf. § 19, med fradrag af halvdelen af udgifterne
efter § 18, stk. 2, nr. 1-7. Gæld, der vedrører ægtefællens
nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages ef-
ter denne bestemmelse, hvis ydelsen herpå er godkendt ved
opgørelse af udgift til rimelig bolig, jf. § 18, stk. 2, nr. 1,
eller ved opgørelse af nettoindkomsten, jf. § 19, stk. 4, nr. 3.
I § 28 bestemmes, at ydelser på studiegæld, tilbagebeta-
lingspligtige sociale ydelser og ydelser, der betales på af-
dragsordninger omfattet af § 2, stk. 3, i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige og afdragsordninger omfattet af
bekendtgørelsens § 10, eller som inddrives ved lønindehol-
delse efter § 13, kan fradrages efter § 18, stk. 2. Ydelser
på privat gæld, der vedrører erhvervelser omfattet af rets-
52
plejelovens § 509 om det såkaldte trangsbeneficium, kan
endvidere fradrages efter § 18, stk. 2.
Ved lov nr. 252 af 30. marts 2011 blev der med § 4 a i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsat en hjem-
mel til såkaldt særskilt lønindeholdelse for visse fordringsty-
per. Bestemmelsen, der ved lov nr. 285 af 29. marts 2017
blev flyttet til § 10 a, indeholder i dag i stk. 1 hjemmel
til særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af tilbage-
betalingskrav efter § 10 b, stk. 3, hidrørende fra særskilt
lønindeholdelse samt biblioteksgebyrer med tillæg af renter,
gebyrer og andre omkostninger, kontrolafgifter med tillæg
af renter, gebyrer og andre omkostninger for overtrædelse
af bestemmelser i færdselsloven, lov om radio- og fjernsyns-
virksomhed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber og af
beløb til dækning af medielicens og radiolicens med tillæg
af renter, gebyrer og andre omkostninger efter lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed. Efter stk. 2 fastsætter skattemini-
steren nærmere regler for denne lønindeholdelse. Det er sket
i § 14 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddri-
velse af gæld til det offentlige.
I § 14, stk. 2, bestemmes, at ved afgørelse om særskilt
lønindeholdelse skal der levnes skyldneren tilstrækkeligt til
at opretholde en beskeden levefod. Dette vil normalt være
tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fører til indeholdel-
se af et beløb på 400 kr. månedligt.
Østre Landsret har i 2013 – i en afgørelse offentliggjort
som SKM2013.149.ØLR – i en konkret sag fundet, at et
månedligt rådighedsbeløb på 3.000 kr. – eller 3.200 kr.,
når udgifterne til skyldnerens bil ikke medregnedes – var
tilstrækkeligt til at opfylde kravet om, at en skyldner ved en
særskilt lønindeholdelse skal kunne opretholde en beskeden
levefod.
I sagen havde skyldneren klaget over, at restanceinddri-
velsesmyndigheden havde truffet afgørelse om særskilt løn-
indeholdelse for 30 ubetalte parkeringsafgifter. Skyldneren,
der var under uddannelse, modtog kontanthjælp og uddan-
nelseshjælp på samlet ca. 10.000 kr. netto pr. måned. Skyld-
neren, der ikke modtog boligstøtte, havde en månedlig ud-
gift til bolig og el på små 5.500 kr. og betalte derudover
månedligt 1.100 kr. i børnepenge.
Fogedretten, der ifølge § 18 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige træffer afgørelse i klagesager om lønind-
eholdelse for parkeringsafgifter, opretholdt afgørelsen om
særskilt lønindeholdelse, der vedrørte en samlet gæld på
knap 19.000 kr. Fogedretten lagde til grund, at skyldneren
med en månedlig nettoindtægt på ca. 10.000 kr. og månedli-
ge udgifter på i alt ca. 7.000 kr., herunder 200 kr. til drift af
bil, jf. skyldnerens egen forklaring i sagen, havde et måned-
ligt rådighedsbeløb på ca. 3.000 kr. og 3.200 kr. uden drift af
bilen.
Fogedretten lagde vægt på, at Højesteret i en afgørelse
fra 2012 – offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2012,
side 1081 – opretholdt et udlæg, som fogedretten den 12.
august 2010 havde foretaget i skyldners bankindestående på
ca. 49.000 kr., med godt 46.000 kr., således at skyldneren
til sig og sin husstand, der ud over skyldneren selv bestod
af en ægtefælle og to hjemmeboende børn på 12 og 15 år,
var levnet et rådighedsbeløb på godt 2.800 kr. til resten
af måneden. Skyldneren havde påstået udlægget tilsidesat
med henvisning til trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509,
stk. 1, hvorefter udlæg ikke kan foretages i aktiver, bortset
fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et
beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og
dennes husstand.
Fogedretten fandt, at skyldneren uanset lønindeholdelsen
med ca. 400 kr. om måneden var levnet tilstrækkeligt til at
opretholde en beskeden levefod, jf. også retsplejelovens §
509, stk. 1.
Fogedrettens afgørelse blev af skyldneren indbragt for
Østre Landsret, der stadfæstede afgørelsen med henvisning
til fogedrettens begrundelse.
Forbrugerprisindekset for november 2011, hvor restan-
ceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om lønindeholdelse
blev truffet, var 96,3. I maj 2022 udgjorde indekset
112,7. Lægges udviklingen i forbrugerprisindekset til grund,
svarer et rådighedsbeløb på 3.000 kr. i november 2011 til et
rådighedsbeløb på ca. 3.511 kr. i maj 2022.
§ 14, stk. 3, bestemmes, at den maksimale særskilte løn-
indeholdelsesprocent fastsættes som 400 kr. ganget med
100 og divideret med den månedlige A-indkomst, efter at
denne forinden er reduceret med det månedlige fradragsbe-
løb efter skattekortet. Hvis den således beregnede særskilte
lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den
til nærmeste hele procent, dog mindst 1 pct. Den samlede
indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, kan
ikke overstige 100 pct.
I § 14, stk. 4, bestemmes, at oplysninger fra indkomst-
registeret lægges til grund ved beregning af A-indkom-
sten. Seneste måneds A-indkomst, som er tilgængelig for
restanceinddrivelsesmyndigheden på beregningstidspunktet,
anvendes som delgrundlag for beregning af den særskilte
lønindeholdelsesprocent. Indkomstoplysninger for en måned
anses for at være tilgængelige for restanceinddrivelsesmyn-
digheden efter udløbet af fristen for indberetning, jf. § 4,
stk. 1, 1.-3. pkt., i lov om et indkomstregister. Hvis den an-
vendte måneds A-indkomst i indkomstregisteret afviger fra
den forudgående måneds A-indkomst, anvendes den måneds
indkomst, hvor indkomsten er højest. Den særskilte lønind-
eholdelse sker med en procentdel (særskilt lønindeholdel-
sesprocent) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst
reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet.
I § 14, stk. 5, bestemmes, at restanceinddrivelsesmyndig-
heden kan træffe afgørelse om særskilt lønindeholdelse, selv
om restancen er omfattet af en afdragsordning efter § 10, en
lønindeholdelse efter § 13 eller en henstandsordning, som
ikke efter sit indhold også sikrer mod særskilt lønindehol-
delse.
I § 14, stk. 6, bestemmes, at ved afgørelsen om sær-
skilt lønindeholdelse skal restanceinddrivelsesmyndigheden
skriftligt varsle skyldneren om, at særskilt lønindeholdelse
agtes iværksat. Varslet skal angive den beregnede særskilte
lønindeholdelsesprocent efter reglerne i stk. 3, 1. og 2. pkt.,
53
og hvilken indkomst der er lagt til grund ved fastlæggel-
sen af denne særskilte lønindeholdelsesprocent. Varslet skal
herudover indeholde oplysning om, at restanceinddrivelses-
myndigheden kan ændre den særskilte lønindeholdelsespro-
cent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig før eller
efter iværksættelsen af den særskilte lønindeholdelse. Ved
varsling skal skyldneren have en frist på mindst 14 dage
til at fremsætte indsigelse over for restanceinddrivelsesmyn-
digheden.
I § 14, stk. 7, bestemmes, at hvis skyldneren ikke fremsæt-
ter indsigelse, kan der iværksættes særskilt lønindeholdelse
i overensstemmelse med varslet. Restanceinddrivelsesmyn-
digheden underretter straks skyldneren om afgørelsen. Un-
derretningen skal være skriftlig og angive gældens art og
størrelse.
I § 14, stk. 8, bestemmes, at særskilt lønindeholdelse dog
kan iværksættes uden forudgående varsel og underretning,
hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregisteret og ikke har
oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er
fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige.
I § 14, stk. 9, bestemmes, at hvis skyldneren fremkommer
med indsigelse, vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden,
om skyldner, hvis den særskilte lønindeholdelse iværksæt-
tes, kan opretholde en beskeden levefod. Viser vurderingen,
at skyldner, hvis den særskilte lønindeholdelse iværksættes,
bliver velfærdstruet, kan der bevilges henstand efter § 11,
stk. 2.
I § 14, stk. 10, bestemmes, at hvis en skyldner i forvejen
har en restance, der inddrives ved særskilt lønindeholdelse,
kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om at
iværksætte særskilt lønindeholdelse for yderligere restancer
under inddrivelse uden forudgående varsel med den hidtil
anvendte procentsats eller anden procentsats, som efter re-
stanceinddrivelsesmyndighedens beregning udgør 400 kr. el-
ler derunder, dog mindst med procentsatsen 1. Restanceind-
drivelsesmyndigheden vurderer, hvornår der skal træffes en
ny afgørelse efter stk. 10, 1. pkt.
I § 14, stk. 11, bestemmes, at restanceinddrivelsesmyndig-
heden uden varsling kan træffe afgørelse om en ændret sær-
skilt lønindeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske
forhold ændrer sig, jf. dog stk. 3.
I § 14, stk. 12, bestemmes, at hvis der er indeholdt mere
til en særskilt lønindeholdelse, end hvad der er nødvendigt
til dækning af de af afgørelsen omfattede krav, kan det over-
skydende beløb anvendes til dækning af andre restancer, for
hvilke der kunne være truffet afgørelse om særskilt løninde-
holdelse efter stk. 1.
Endelig bestemmes i § 14, stk. 13, at reglerne i § 10, § 11,
stk. 1, § 13, § 17 og kapitel 7 ikke finder anvendelse på en
særskilt lønindeholdelse. Det indebærer bl.a., at særskilt løn-
indeholdelse finder sted uden nogen betalingsevnevurdering,
uden henstandsmulighed, medmindre skyldner udsættes for
en velfærdstrussel, og i alle typer af A-indkomst, herunder
f.eks. kontanthjælp og SU.
I § 10 i bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021
om kildeskat bestemmes, at indregnede restskatter, løninde-
holdte beløb efter §§ 10 og 10 a i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige og arbejdsmarkedsbidrag samt A-skat
inddækkes i følgende dækningsrækkefølge:
1) Lønindeholdte beløb efter §§ 10 og 10 a i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige.
2) Indregnet restskat.
3) Arbejdsmarkedsbidrag for det aktuelle indkomstår.
4) A-skat for det aktuelle indkomstår.
I § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november
2021 om kildeskat bestemmes, at opgørelsen af lønindehold-
te beløb efter §§ 10 og 10 a i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige foretages af Skatteforvaltningen på grund-
lag af den indeholdelsesprocent for A-skat henholdsvis den
lønindeholdelsesprocent, som har dannet grundlag for inde-
holdelsesprocenten ifølge det skattekort eller bikort, der er
gyldigt på tidspunktet for indeholdelsen, jf. § 13, stk. 2, og
§ 14, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om
inddrivelse af gæld til det offentlige.
For de beløb, som restanceinddrivelsesmyndigheden her-
efter modtager, gælder dækningsrækkefølgen efter § 4, stk.
1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Ifølge
stk. 1 dækkes blandt de fordringer, der indgår i afgørelsen
om lønindeholdelse efter § 10, først bøder og tvangsbøder
(nr. 1), dernæst underholdsbidrag, idet private krav dog
dækkes forud for offentlige krav, (nr. 2) og endelig andre
fordringer (nr. 3). Er der inden for den enkelte kategori ikke
dækning til alle krav, dækkes ud fra FIFO-princippet, idet
den fordring, der først er modtaget til inddrivelse, dækkes
først, jf. stk. 2, 1. pkt. Desuden gælder, at krav på rente
dækkes forud for hovedkravet, jf. stk. 2, 2. pkt. For særskilt
lønindeholdelse efter § 10 a har alene § 4, stk. 2, 1. og
2. pkt., betydning, da hverken bøder eller underholdsbidrag
kan inddrives ved særskilt lønindeholdelse.
Det foreslås at ophæve § 10, stk. 3-8, i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige og i stedet indsætte fem nye styk-
ker, § 10, stk. 3-7, der i al væsentlighed gengiver indholdet
i stk. 3-6 og 8. Den gældende bestemmelse i § 10, stk. 7,
omtaler i 1. pkt. Det Fælles Lønindeholdelsesregister, der
dog ikke findes længere, idet funktionen er overtaget af det
ny inddrivelsessystem, PSRM, mens 2. pkt. vurderes at være
overflødigt som følge af reglen i § 4, stk. 3, om oversky-
dende beløb, der opstår i forbindelse med inddrivelsen. Det
følger af stk. 3, 2. pkt., at det overskydende beløb skal
anvendes til dækning af fordringer, der er under inddrivelse
og vil kunne inddrives ved den type inddrivelsesindsats,
som det overskydende beløb stammer fra. Dette svarer til
den gældende regel i § 10, stk. 7, 2. pkt., om overskydende
beløb ved lønindeholdelse.
Med disse ændringer vil der alene være én form for løn-
indeholdelse, og den nærmere udformning af den ændrede
model for lønindeholdelse foreslås at skulle foretages ved at
gennemføre ændringer i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts
2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der vil dog
være behov for at foretage enkelte justeringer i § 10 i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det foreslås således
54
som nævnt at ophæve § 10, stk. 3-8, og i stedet indsætte nye
bestemmelser som stk. 3-7.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at indeholdelse efter stk. 1
skal kunne foretages, selv om udbetalingen eller godskriv-
ningen af A-indkomst også er genstand for indeholdelse
af skat efter kildeskattelovens §§ 46 og 49. Bestemmelsen
svarer til den gældende bestemmelse i stk. 3, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at indeholdelsen skal ske med
et beløb, der beregnes ud fra skyldnerens betalingsevne. Be-
stemmelsen er ny, men fastslår, hvad der allerede følger af
gældende regler.
Betalingsevnen vil blive beregnet ved anvendelse af tabel-
trækmetoden eller ved en individuel betalingsevnevurdering,
hvis skyldneren anmoder om en sådan, hvilket dog vil for-
udsætte, at skyldnerens årlige nettoindkomst ligger på eller
over lavindkomstgrænsen.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at betalingsevnen skal kunne
fastsættes ud fra indkomstens størrelse. Bestemmelsen er ny,
men fastslår, hvad der allerede følger af gældende regler.
Allerede efter gældende regler gælder, at hvad enten be-
talingsevnen beregnes efter tabeltrækmetoden eller ved en
individuel betalingsevnevurdering, vil skyldnerens nettoind-
komst indgå i vurderingen.
Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at restanceinddrivelsesmyn-
digheden skal fastsætte den procentdel (indeholdelsespro-
centen), der ved anvendelse på skyldnerens beregnede eller
godskrevne A-indkomst vil føre til indeholdelse af det i 2.
pkt. nævnte beløb. Bestemmelsen er ny, men fastslår, hvad
der allerede følger af gældende regler.
Det foreslås i stk. 3, 5. pkt., at indeholdelsesprocenten skal
meddeles til Skatteforvaltningen og indgå i indeholdelses-
procenten efter kildeskattelovens § 48, stk. 5. Bestemmelsen
svarer til den gældende bestemmelse i stk. 3, 3. pkt.
Lønindeholdelsesprocenten efter det foreslåede 4. pkt. vil
således blive lagt sammen med den indeholdelsesprocent,
der skal anvendes til brug for indeholdelse af A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 5, sidste
pkt., således at den indeholdelsespligtige alene skal anvende
en samlet trækprocent.
Det foreslås i stk. 3, 6. pkt., at ved afgørelse om inde-
holdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til
eget og familiens underhold. Bestemmelsen svarer til den
gældende bestemmelse i stk. 3, 4. pkt.
Bestemmelsen skal varetage det grundlæggende hensyn,
at en skyldner trods lønindeholdelsen skal være i stand til at
sikre sig og sin families underhold.
Det foreslås i stk. 3, 7. pkt., at ved fastsættelsen af inde-
holdelsesprocenten skal den samlede indeholdelsesprocent
efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, ikke kunne overstige
100. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
stk. 3, 7. pkt.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 1-3 uanset afvigende bestem-
melser i den øvrige lovgivning også skal finde anvendelse
på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger m.v.
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i stk. 5.
Det foreslås i stk. 5, at reglerne i kildeskattelovens §§
43-46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68-70 og 73 A, afsnit
VIII og §§ 83-86 og i opkrævningsloven om indeholdelse,
opkrævning, betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og
straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat skal finde til-
svarende anvendelse for beløb, der er indeholdt eller opkræ-
vet i henhold til bestemmelserne i § 10 i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige. Bestemmelsen svarer til den gæl-
dende bestemmelse i stk. 6.
Da den indeholdelsespligtige i forbindelse med løninde-
holdelse skal foretage indeholdelsen i skyldnerens A-ind-
komst med en samlet indeholdelsesprocent, er det naturligt,
at de nævnte bestemmelser, der vedrører indeholdelsen af
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, også skal finde anvendelse
ved en lønindeholdelse.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at skatteministeren skal kunne
fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved løninde-
holdelse, herunder om fastsættelsen af indeholdelsesprocen-
ten og om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb,
og om fradrag af pensionsindbetalinger til fastsættelse af
den del af A-indkomsten, som maksimalt kan indeholdes,
jf. stk. 3, samt om behandlingen af skyldnerens eventuelle
indsigelser mod lønindeholdelsen.
Bestemmelsens første del er ny i forhold til de gælden-
de regler, og den fastslår nu eksplicit, at skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte de regler, der er nødvendige til
understøttelse af gennemførelsen af lønindeholdelse. Derud-
over indeholder den bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om bl.a. betalingsevnevurdering, og den indeholder
tillige en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
behandlingen af de indsigelser, som en skyldner måtte have i
forhold til en varslet eller iværksat lønindeholdelse. Bestem-
melsen i § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
om særskilt lønindeholdelse foreslås som nævnt nedenfor i
lovforslagets § 1, nr. 12, ophævet, og det vil derfor også
gælde bemyndigelsen i § 10 a, stk. 2, til at fastsætte nærme-
re regler om særskilt lønindeholdelse. Bemyndigelsen i §
10 a, stk. 2, er udnyttet til bl.a. at fastsætte reglen i § 14,
stk. 9, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddri-
velse af gæld til det offentlige om skyldnerens indsigelse
mod en særskilt lønindeholdelse. Der vil i den foreslåede
nye lønindeholdelsesmodel være behov for en tilsvarende
bestemmelse for skyldnere, der ikke kan anmode om en in-
dividuel betalingsevnevurdering, fordi deres nettoindkomst
ligger under lavindkomstgrænsen.
Bemyndigelsen vil skulle anvendes til at fastsætte de nær-
mere regler til udmøntning af den nye model for lønindehol-
delse.
Reglerne om varsling af en afgørelse om lønindeholdel-
se vil blive videreført, og det samme gælder adgangen for
skyldner til at anmode om en individuel betalingsevnevurde-
ring, hvis skyldneren har en nettoindkomst, der ligger på
eller over lavindkomstgrænsen, jf. nedenfor. Skyldnere, der
alene modtager A-indkomst, der efter § 17 i bekendtgørelse
nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det
offentlige er friholdt for almindelig lønindeholdelse, skal ik-
ke kunne anmode om en individuel betalingsevnevurdering,
55
og det skal også gælde, hvis deres samlede nettoindkomst
ligger på eller over lavindkomstgrænsen. Sådanne skyldnere
og skyldnere med en nettoindkomst under lavindkomstgræn-
sen vil skulle kunne fremsætte indsigelse og anmode om en
vurdering af, om lønindeholdelsen vil udsætte skyldneren
og dennes husstand for en velfærdstrussel. I bekræftende
fald vil skyldneren, som det allerede i dag er tilfældet ved
særskilt lønindeholdelse, skulle bevilges henstand.
Efter de gældende regler, jf. § 14, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det
offentlige, kan der i dag højst indeholdes 400 kr. pr. måned
ved særskilt lønindeholdelse, der desuden er begrænset til
få fordringstyper. Efter den politiske aftale »Nedbringelse af
danskernes gæld til det offentlige« af 20. juni 2022 skal der
fremover for skyldnere med en årlig nettoindkomst under
lavindkomstgrænsen – for året 2023 er grænsen 129.070 kr.
for skyldnere uden forsørgerpligt over for børn og 160.950
kr. for skyldnere med en sådan forsørgerpligt – kunne ske
lønindeholdelse for samtlige fordringstyper, som i dag kan
inddrives ved almindelig lønindeholdelse efter § 10 i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, og frem for at indehol-
de et beløb på maksimalt 400 kr. pr. måned vil der skulle
anvendes en fast afdragsprocent på 3 pct. af den årlige net-
toindkomst for skyldnere med forsørgerpligt over for børn
og 4 pct. for skyldnere uden en sådan forsørgerpligt. Læg-
ges 2023-tallene til grund, vil der hos en skyldner uden
forsørgerpligt og med en årlig nettoindkomst på 129.069 kr.
månedligt skulle lønindeholdes ca. 430 kr., mens der hos
en skyldner med forsørgerpligt og en årlig nettoindkomst på
160.949 kr. månedligt vil skulle lønindeholdes ca. 402 kr.
Det betyder således, at en skyldner med eller uden forsør-
gerpligt og med en indtægt lige under lavindkomstgrænsen
vil skulle afdrage et beløb omtrent svarende til det beløb på
400 kr., der anvendes ved særskilt lønindeholdelse.
Aftalepartierne er også enige om at forhøje den maksimale
afdragsprocentsats efter tabeltrækmetoden, jf. § 10, stk. 1,
i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse
af gæld til det offentlige, til 60 pct. Afdragsprocenten skal
stige progressivt i takt med skyldners indkomst, dog således
at stigningstakten er langsommere i bunden. Den maksimale
afdragsprocentsats på 60 pct. skal nås ved en nettoindkomst
på henholdsvis ca. 440.000 kr. om året og ca. 400.000 kr.
om året for personer med og uden forsørgerpligt (begge
beløb angivet i 2022-niveau). Tabellen vil derfor skulle æn-
dres, og dette vil skulle ske i medfør af skatteministerens
bemyndigelse i § 3, stk. 8, 1. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, hvorefter skatteministeren kan fast-
sætte nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1
og 3-7. Stk. 3 omhandler restanceinddrivelsesmyndighedens
adgang til at fastsætte de afdragsordninger, der omhandles af
bekendtgørelsens § 10.
Afdragsprocenten i den nye model for lønindeholdelse vil
blive fastsat ud fra følgende tabel (beløbene er angivet ud
fra 2023-niveauet):
Ikke forsørgerpligt over for
børn
Forsørgerpligt over for
børn
Afdragsprocent (pct.) Nettoindkomstinterval pr. år (kr.) (2023-niveau) Afdragsprocent (pct.)
4 0 129.069 3
5 129.070 160.949 3
6 160.950 165.509 4
7 165.510 170.059 4
8 170.060 174.619 4
9 174.620 179.169 4
10 179.170 183.729 4
11 183.730 188.279 4
12 188.280 192.839 4
13 192.840 197.389 4
14 197.390 201.949 5
15 201.950 206.499 6
16 206.500 211.059 7
17 211.060 215.609 8
18 215.610 220.169 9
19 220.170 224.719 10
20 224.720 229.279 11
21 229.280 233.829 12
56
22 233.830 238.389 13
23 238.390 242.939 14
24 242.940 247.499 15
25 247.500 252.049 16
26 252.050 256.609 17
27 256.610 261.159 18
28 261.160 265.719 19
29 265.720 270.269 20
30 270.270 274.829 21
31 274.830 279.379 22
32 279.380 283.939 23
33 283.940 288.489 24
34 288.490 293.049 25
35 293.050 297.599 26
36 297.600 302.159 27
37 302.160 306.709 28
38 306.710 311.269 29
39 311.270 315.819 30
40 315.820 320.379 31
41 320.380 324.929 32
42 324.930 329.489 33
43 329.490 334.049 34
44 334.050 338.599 35
45 338.600 343.159 36
46 343.160 347.709 37
47 347.710 352.269 38
48 352.270 356.819 39
49 356.820 361.379 40
50 361.380 365.929 41
51 365.930 370.489 42
52 370.490 375.039 43
53 375.040 379.599 44
54 379.600 384.149 45
55 384.150 388.709 46
56 388.710 393.259 47
57 393.260 397.819 48
58 397.820 402.369 49
59 402.370 406.929 50
60 406.930 411.479 51
60 411.480 416.039 52
60 416.040 420.589 53
60 420.590 425.149 54
57
60 425.150 429.699 55
60 429.700 434.259 56
60 434.260 438.809 57
60 438.810 443.369 58
60 443.370 447.919 59
60 447.920 ∞ 60
Det skal fortsat være muligt for skyldneren at gøre ind-
sigelse og klage, hvis skyldneren finder, at lønindeholdel-
sen ikke vil give skyldneren et tilstrækkeligt rådighedsbe-
løb. Skyldneren skal kunne anmode om henstand ved vel-
færdstruende omstændigheder ved lønindeholdelse under
lavindkomstgrænsen og anmode om individuel betalingsev-
nevurdering i forbindelse med lønindeholdelse på eller over
lavindkomstgrænsen. Dog vil det skulle sikres, at der over
for skyldnere, der har en nettoindkomst på eller over lav-
indkomstgrænsen, men som efter en individuel betalingsev-
nevurdering viser sig ikke at have nogen betalingsevne el-
ler alene har en betalingsevne, der ligger under det beløb,
der vil blive lønindeholdt hos en skyldner med en netto-
indkomst lige under lavindkomstgrænsen, i udgangspunktet
vil blive lønindeholdt et beløb, der er på omtrent samme
niveau som og ikke lavere end det beløb, der vil blive løn-
indeholdt hos skyldnere med en nettoindkomst lige under
lavindkomstgrænsen. Det vil således skulle sikres, at der
over for alle skyldnere, som har en nettoindkomst på eller
over lavindkomstgrænsen, og som efter en individuel beta-
lingsevnevurdering enten ikke har nogen betalingsevne eller
alene har en betalingsevne under de ovenfor nævnte ca.
430 kr. for skyldnere uden forsørgerpligt og ca. 402 kr. for
skyldnere med forsørgerpligt, dog skal lønindeholdes med
det månedlige afdragsbeløb, som ligger nærmest disse be-
løb. Lønindeholdelsen vil i så fald helt eller delvist reducere
rådighedsbeløbet. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil dog
efter principperne om trangsbeneficiet skulle påse, at skyld-
neren stadig vil kunne opretholde en beskeden levefod for
sig og sin husstand.
Da inddrivelsessystemet PSRM, som anvendes til lønind-
eholdelse, kun tillader indeholdelse med hele procenter, er
mindste lønindeholdelsesprocent 1 pct. I særlige tilfælde
kan der opstå en situation, hvor det ved en individuel beta-
lingsevneberegning viser sig, at en skyldner trods en høj
indkomst alene har en betalingsevne på 430 kr./402 kr., jf.
ovenfor, eller mindre som følge af f.eks. store udgifter til
medicin. Når betalingsevnen er beregnet, vil der efterfølgen-
de skulle ses på, hvilken lønindeholdelsesprocent der vil
skulle anvendes for at nå frem til de nævnte mindstebeløb
på 430 kr./402 kr. Her kan anvendelsen af den mindste løn-
indeholdelsesprocent på 1 pct. føre til indeholdelse af beløb,
der ligger væsentligt over de 430 kr./402 kr. Der bør derfor
være en værnsregel for at sikre at lønindeholdelse dog ikke
iværksættes, hvis lønindeholdelse med 1 pct. vil føre til,
at der hos skyldner månedligt lønindeholdes 500 kr. eller
mere. På den måde sikres det, at en skyldner, der har en
lønindkomst over lavindkomstgrænsen, men som reelt har
en meget lav betalingsevne på grund af særlige udgifter,
ikke risikerer en lønindeholdelse med et beløb på 500 kr.
eller mere. Bemyndigelsen skal også kunne anvendes til at
udmønte den beskrevne værnsregel.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at skatteministeren endvide-
re skal kunne fastsætte regler om, at der i visse typer af
A-indkomst alene skal kunne ske lønindeholdelse i begræn-
set omfang, om sammenhængen mellem indkomsten og in-
deholdelsesprocenten og om opgørelsen af de indeholdte
beløb. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser
i stk. 4, 2. pkt., og stk. 7, 3. pkt., mens der er tale om en
justering i forhold til den gældende bestemmelse i stk. 3,
6. pkt., idet der ikke længere er tale om en friholdelse for
lønindeholdelse i visse former for A-indkomst, men alene
en begrænsning i omfanget af lønindeholdelse i visse former
for A-indkomst.
Det er tanken, at der for skyldnere med en indkomst på
eller over lavindkomstgrænsen skal kunne foretages en be-
grænset lønindeholdelse i de typer af A-indkomst, der ifølge
§ 17 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddri-
velse af gæld til det offentlige er friholdt for almindelig
lønindeholdelse, dvs. kontanthjælp, SU m.v.
Det er også tanken, at der i forhold til skyldnere under
lavindkomstgrænsen skal kunne foretages lønindeholdelse i
alle former for A-indkomst, og skyldneren skal ikke kunne
kræve en individuel betalingsevnevurdering efter reglerne
i kapitel 7. Dette vil svare til, hvad der efter gældende
regler gælder for særskilt lønindeholdelse, der også kan
iværksættes over for skyldnere under lavindkomstgrænsen,
jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 13.
Som det fremgår ovenfor, er det tanken, at der hos skyld-
nere under lavindkomstgrænsen skal kunne lønindeholdes
det beløb, der fremkommer ved anvendelsen af en fast
afdragssats på 4 pct. af nettoindkomsten for skyldnere
uden forsørgerpligt og 3 pct. for skyldnere med forsørger-
pligt. Lægges 2023-tallene til grund, vil der hos en skyld-
ner uden forsørgerpligt og med en årlig nettoindkomst på
129.069 kr. skulle lønindeholdes ca. 430 kr. hver måned,
mens der hos en skyldner med forsørgerpligt og en årlig
nettoindkomst på 160.949 kr. vil skulle lønindeholdes ca.
402 kr. hver måned.
Det er tilsvarende tanken, at der hos skyldnere med en
indkomst på eller over lavindkomstgrænsen skal kunne løn-
indeholdes det beløb, der fremkommer ved anvendelsen af
en fast afdragssats på 4 pct. af nettoindkomsten for skyldne-
re uden forsørgerpligt og 3 pct. for skyldnere med forsørger-
pligt, i de typer af A-indkomst, der ifølge § 17 i bekendtgø-
58
relse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til
det offentlige er friholdt for almindelig lønindeholdelse, dvs.
kontanthjælp, SU m.v.
For skyldnere med en indkomst på eller over lavindkomst-
grænsen og med både A-indkomst, der ifølge § 17 i be-
kendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld
til det offentlige er friholdt for almindelig lønindeholdelse,
f.eks. SU, og anden A-indkomst, f.eks. løn, vil der således
skulle kunne ske lønindeholdelse i både SU og løn. Lønind-
eholdelse i SU vil skulle ske på baggrund af samme afdrags-
sats som for skyldnere med en nettoindkomst under lavind-
komstgrænsen, mens lønindeholdelse i løn vil skulle ske
med den i tabeltrækket fastsatte afdragssats, der svarer til
skyldners nettoindkomst, jf. den ovenfor beskrevne model
om skyldnere, der ligger på eller over lavindkomstgrænsen.
Det vil formentlig i sjældne tilfælde kunne forekomme,
at en skyldner med en nettoindkomst på eller over lavind-
komstgrænsen udelukkende har A-indkomst, der efter be-
kendtgørelsens § 17 er friholdt for almindelig lønindeholdel-
se. Det skal derfor sikres, at der hos en sådan skyldner i
udgangspunktet vil blive lønindeholdt et beløb, der er på
omtrent samme niveau som og ikke lavere end det beløb,
der vil blive lønindeholdt hos skyldnere med en nettoind-
komst lige under lavindkomstgrænsen, hvad enten denne
nettoindkomst består af A-indkomst friholdt for lønindehol-
delse eller af A-indkomst, der ikke har denne beskyttelse.
Det vil således skulle sikres, at der over for alle skyldnere,
som har en nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen
og har A-indkomst, der efter bekendtgørelsens § 17 er fri-
holdt for almindelig lønindeholdelse, skal kunne lønindehol-
des det beløb, der fremkommer ved anvendelsen af en fast
afdragssats på 4 pct. af nettoindkomsten for skyldnere uden
forsørgerpligt og 3 pct. for skyldnere med forsørgerpligt.
Da inddrivelsessystemet PSRM, som anvendes til lønind-
eholdelse, kun tillader indeholdelse med hele procenter, er
mindste lønindeholdelsesprocent 1 pct. Hvis anvendelsen af
denne lønindeholdelsesprocent skulle føre til indeholdelse af
beløb, der ligger væsentligt over de 430 kr./402 kr., bør der
være en værnsregel for at sikre, at lønindeholdelse dog ikke
iværksættes, hvis lønindeholdelse med 1 pct. vil føre til, at
der hos skyldner månedligt lønindeholdes 500 kr. eller mere.
Modellen svarer således til den ovenfor beskrevne model
om skyldnere, der ligger på eller over lavindkomstgrænsen
og efter en individuel betalingsevnevurdering enten ikke
har nogen betalingsevne eller alene har en betalingsevne,
der ligger under det beløb, der vil blive lønindeholdt hos
en skyldner med en nettoindkomst lige under lavindkomst-
grænsen.
Som nævnt ovenfor vil skyldner fortsat kunne anmode
om henstand ved velfærdstruende omstændigheder ved løn-
indeholdelse under lavindkomstgrænsen. Det vil tilsvarende
skulle sikres, at skyldnere med nettoindkomst på eller over
lavindkomstgrænsen, der har A-indkomst, der efter bekendt-
gørelsens § 17 er friholdt for almindelig lønindeholdelse, vil
kunne anmode om henstand ved velfærdstruende omstæn-
digheder.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at beløbsgrænser, der fastsæt-
tes i medfør af stk. 6, hvert år pr. 1. januar skal reguleres
med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent.
Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at de regulerede beløb skal
afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan
deles med 10.
Det foreslås i stk. 7, 3. pkt., at reguleringen skal ske på
grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før
afrunding.
Det foreslås i stk. 7, 4. pkt., at de årlige reguleringer skal
offentliggøres af skatteministeren.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 svarer til den gælden-
de bestemmelse i stk. 8.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 12
Ved lov nr. 252 af 30. marts 2011 blev der med § 4 a i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsat en hjem-
mel til såkaldt særskilt lønindeholdelse for visse fordringsty-
per. Bestemmelsen, der ved lov nr. 285 af 29. marts 2017
blev flyttet til § 10 a, indeholder i dag i stk. 1 hjemmel
til særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af tilbage-
betalingskrav efter § 10 b, stk. 3, hidrørende fra særskilt
lønindeholdelse samt biblioteksgebyrer med tillæg af renter,
gebyrer og andre omkostninger, kontrolafgifter med tillæg
af renter, gebyrer og andre omkostninger for overtrædelse
af bestemmelser i færdselsloven, lov om radio- og fjernsyns-
virksomhed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber og af
beløb til dækning af medielicens og radiolicens med tillæg
af renter, gebyrer og andre omkostninger efter lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed. Efter stk. 2 fastsætter skattemini-
steren nærmere regler for denne lønindeholdelse. Det er sket
i § 14 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddri-
velse af gæld til det offentlige.
I § 14, stk. 2, bestemmes, at ved afgørelse om særskilt
lønindeholdelse skal der levnes skyldneren tilstrækkeligt til
at opretholde en beskeden levefod. Dette vil normalt være
tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fører til indeholdel-
se af et beløb på 400 kr. månedligt.
§ 14, stk. 3, bestemmes, at den maksimale særskilte løn-
indeholdelsesprocent fastsættes som 400 kr. ganget med
100 og divideret med den månedlige A-indkomst, efter at
denne forinden er reduceret med det månedlige fradragsbe-
løb efter skattekortet. Hvis den således beregnede særskilte
lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den
til nærmeste hele procent, dog mindst 1 pct. Den samlede
indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, kan
ikke overstige 100 pct.
I § 14, stk. 4, bestemmes, at oplysninger fra indkomst-
registeret lægges til grund ved beregning af A-indkom-
sten. Seneste måneds A-indkomst, som er tilgængelig for
restanceinddrivelsesmyndigheden på beregningstidspunktet,
anvendes som delgrundlag for beregning af den særskilte
59
lønindeholdelsesprocent. Indkomstoplysninger for en måned
anses for at være tilgængelige for restanceinddrivelsesmyn-
digheden efter udløbet af fristen for indberetning, jf. § 4,
stk. 1, 1.-3. pkt., i lov om et indkomstregister. Hvis den an-
vendte måneds A-indkomst i indkomstregisteret afviger fra
den forudgående måneds A-indkomst, anvendes den måneds
indkomst, hvor indkomsten er højest. Den særskilte lønind-
eholdelse sker med en procentdel (særskilt lønindeholdel-
sesprocent) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst
reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet.
I § 14, stk. 5, bestemmes, at restanceinddrivelsesmyndig-
heden kan træffe afgørelse om særskilt lønindeholdelse, selv
om restancen er omfattet af en afdragsordning efter § 10, en
lønindeholdelse efter § 13 eller en henstandsordning, som
ikke efter sit indhold også sikrer mod særskilt lønindehol-
delse.
I § 14, stk. 6, bestemmes, at ved afgørelsen om sær-
skilt lønindeholdelse skal restanceinddrivelsesmyndigheden
skriftligt varsle skyldneren om, at særskilt lønindeholdelse
agtes iværksat. Varslet skal angive den beregnede særskilte
lønindeholdelsesprocent efter reglerne i stk. 3, 1. og 2. pkt.,
og hvilken indkomst der er lagt til grund ved fastlæggel-
sen af denne særskilte lønindeholdelsesprocent. Varslet skal
herudover indeholde oplysning om, at restanceinddrivelses-
myndigheden kan ændre den særskilte lønindeholdelsespro-
cent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig før eller
efter iværksættelsen af den særskilte lønindeholdelse. Ved
varsling skal skyldneren have en frist på mindst 14 dage
til at fremsætte indsigelse over for restanceinddrivelsesmyn-
digheden.
I § 14, stk. 7, bestemmes, at hvis skyldneren ikke fremsæt-
ter indsigelse, kan der iværksættes særskilt lønindeholdelse
i overensstemmelse med varslet. Restanceinddrivelsesmyn-
digheden underretter straks skyldneren om afgørelsen. Un-
derretningen skal være skriftlig og angive gældens art og
størrelse.
I § 14, stk. 8, bestemmes, at særskilt lønindeholdelse dog
kan iværksættes uden forudgående varsel og underretning,
hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregisteret og ikke har
oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er
fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige.
I § 14, stk. 9, bestemmes, at hvis skyldneren fremkommer
med indsigelse, vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden,
om skyldner, hvis den særskilte lønindeholdelse iværksæt-
tes, kan opretholde en beskeden levefod. Viser vurderingen,
at skyldner, hvis den særskilte lønindeholdelse iværksættes,
bliver velfærdstruet, kan der bevilges henstand efter § 11,
stk. 2.
I § 14, stk. 10, bestemmes, at hvis en skyldner i forvejen
har en restance, der inddrives ved særskilt lønindeholdelse,
kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om at
iværksætte særskilt lønindeholdelse for yderligere restancer
under inddrivelse uden forudgående varsel med den hidtil
anvendte procentsats eller anden procentsats, som efter re-
stanceinddrivelsesmyndighedens beregning udgør 400 kr. el-
ler derunder, dog mindst med procentsatsen 1. Restanceind-
drivelsesmyndigheden vurderer, hvornår der skal træffes en
ny afgørelse efter stk. 10, 1. pkt.
I § 14, stk. 11, bestemmes, at restanceinddrivelsesmyndig-
heden uden varsling kan træffe afgørelse om en ændret sær-
skilt lønindeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske
forhold ændrer sig, jf. dog stk. 3.
I § 14, stk. 12, bestemmes, at hvis der er indeholdt mere
til en særskilt lønindeholdelse, end hvad der er nødvendigt
til dækning af de af afgørelsen omfattede krav, kan det over-
skydende beløb anvendes til dækning af andre restancer, for
hvilke der kunne være truffet afgørelse om særskilt løninde-
holdelse efter stk. 1.
Endelig bestemmes i § 14, stk. 13, at reglerne i § 10, § 11,
stk. 1, § 13, § 17 og kapitel 7 ikke finder anvendelse på en
særskilt lønindeholdelse. Det indebærer bl.a., at særskilt løn-
indeholdelse finder sted uden nogen betalingsevnevurdering,
uden henstandsmulighed, medmindre skyldner udsættes for
en velfærdstrussel, og i alle typer af A-indkomst, herunder
f.eks. kontanthjælp og SU.
Det foreslås at ophæve § 10 a i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de ændringer, der
foreslås gennemført i § 10. Disse ændringer vil indebære,
at der fremover vil være én form for lønindeholdelse, og
sondringen mellem almindelig og særskilt lønindeholdelse
vil derfor ophøre.
Det foreslås i lovforslagets § 7, stk. 4, 2. pkt., at restan-
ceinddrivelsesmyndigheden ikke opkræver gebyr i forbin-
delse med lønindeholdelse, der efter lovens ikrafttræden
iværksættes over for skyldnere, som har været omfattet af
en særskilt lønindeholdelse, der bringes til ophør efter den
foreslåede regel i lovforslagets § 7, stk. 4, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 13
Af § 10 b, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige fremgår, at hvis det samlede beløb, der er indeholdt
i A-skat og lønindeholdt efter §§ 10 eller 10 a, nedsættes
som følge af en indeholdelsespligtigs korrektion af et ind-
berettet beløb til indkomstregisteret, efter at restanceinddri-
velsesmyndigheden har anvendt en del af det indberettede
beløb til dækning af fordringer i overensstemmelse med §
4, skal fordringshaveren eller den, der på dennes vegne op-
kræver fordringen, tilbagebetale det for meget modtagne be-
løb til restanceinddrivelsesmyndigheden. Tilbagebetalingen
kan gennemføres ved modregning uden modregningsmedde-
lelse i udbetalinger fra restanceinddrivelsesmyndigheden til
fordringshaveren eller den, der på dennes vegne opkræver
fordringen. Dækninger af skyldnerens fordringer inklusive
eventuelle renter, gebyrer og andre omkostninger ophæves,
i det omfang indeholdte lønindeholdelsesbeløb, der er an-
vendt til dækning, nedsættes efter 1. pkt.
Bestemmelsen i § 10 b blev indsat i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige ved § 1, nr. 12, i lov nr. 551 af 29.
maj 2018. Af lovforslaget, jf. Folketingstidende 2017-18, A,
60
L 226 som fremsat, fremgår på side 41, at formålet ved be-
stemmelsen er at indføre klare regler for restanceinddrivel-
sesmyndighedens administration af nedsættelser til tidligere
modtagne beløb i forbindelse med afgørelser om almindelig
og særskilt lønindeholdelse.
En nedsættelse til en tidligere indberetning er udtryk for,
at arbejdsgiveren oprindeligt indberettede et for højt beløb
som værende lønindeholdt. Nedsættelsen ændrer således den
positive angivelse, så de to angivelser samlet set giver det
korrekte billede af, hvilket beløb der i den pågældende må-
ned bl.a. er inddrevet ved lønindeholdelse hos skyldneren,
og som dermed skal danne grundlag for nedskrivningen af
skyldnerens gæld under inddrivelse.
Det foreslås, at der i § 10 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige sker den ændring, at
»§§ 10 eller 10 a« ændres til »§ 10 eller efter § 10 a, jf.
lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022«.
Med den foreslåede ændring vil det af § 10 b, stk. 1, 1.
pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fremgå, at
hvis det samlede beløb, der er indeholdt i A-skat og løninde-
holdt efter § 10 eller efter § 10 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 6
af 7. januar 2022, nedsættes som følge af en indeholdelses-
pligtigs korrektion af et indberettet beløb til indkomstregi-
steret, efter at restanceinddrivelsesmyndigheden har anvendt
en del af det indberettede beløb til dækning af fordringer i
overensstemmelse med § 4, skal fordringshaveren eller den,
der på dennes vegne opkræver fordringen, tilbagebetale det
for meget modtagne beløb til restanceinddrivelsesmyndighe-
den.
Ændringen skyldes dels den foreslåede ophævelse af §
10 a om særskilt lønindeholdelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
12, dels behovet for efter ophævelsen stadig at kunne hånd-
tere negative korrektioner i forbindelse med en tidligere
gennemført særskilt lønindeholdelse. Derfor foreslås, at der
henvises til § 10 b i lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar
2022, dvs. lovbekendtgørelsen inden ikrafttrædelsen af de
ændringer, der foreslås med dette lovforslag, herunder op-
hævelsen af § 10 a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 14
Det fremgår af § 10 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, at hvis det ud fra de oplysninger,
som restanceinddrivelsesmyndigheden henter i indkomstre-
gisteret, ikke kan afgøres, hvilke fordringer der blev dækket
med beløbet, som nedsættes efter stk. 1, foretages regulerin-
gerne på den eller de fordringer, der i henhold til dæknings-
rækkefølgen med seneste betalingstidspunkt er dækket med
beløb modtaget efter henholdsvis §§ 10 eller 10 a for den
måned, som nedsættelsen vedrører. Af 2. pkt. fremgår, at
for efterfølgende nedsættelser, der kan henføres til konkrete
dækninger, der efter 1. pkt. er helt eller delvis ophævet,
sker den regulering, som den efterfølgende nedsættelse giver
anledning til, i overensstemmelse med 1. pkt. på den eller de
fordringer, der på reguleringstidspunktet i henhold til dæk-
ningsrækkefølgen med seneste betalingstidspunkt er dækket
med beløb modtaget efter henholdsvis §§ 10 eller 10 a for
den måned, som nedsættelsen vedrører.
Det foreslås, at der i § 10 b, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige foretages den ændring,
at »henholdsvis §§ 10 eller 10 a« ændres til »§ 10 eller efter
§ 10 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022,«.
Med de foreslåede ændringer vil det af § 10 b, stk. 2, 1.
pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fremgå,
at hvis det ud fra de oplysninger, som restanceinddrivelses-
myndigheden henter i indkomstregisteret, ikke kan afgøres,
hvilke fordringer der blev dækket med beløbet, som nedsæt-
tes efter stk. 1, foretages reguleringerne på den eller de
fordringer, der i henhold til dækningsrækkefølgen med sene-
ste betalingstidspunkt er dækket med beløb modtaget efter
henholdsvis § 10 eller efter § 10 a, jf. lovbekendtgørelse
nr. 6 af 7. januar 2022, for den måned, som nedsættelsen
vedrører.
Af § 10 b, stk. 2, 2. pkt., vil det fremgå, at for efterfølgen-
de nedsættelser, der kan henføres til konkrete dækninger, der
efter 1. pkt. er helt eller delvis ophævet, skal den regulering,
som den efterfølgende nedsættelse giver anledning til, ske
i overensstemmelse med 1. pkt. på den eller de fordringer,
der på reguleringstidspunktet i henhold til dækningsrække-
følgen med seneste betalingstidspunkt er dækket med beløb
modtaget efter henholdsvis § 10 eller efter § 10 a, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, for den måned, som
nedsættelsen vedrører.
Ændringen skyldes dels den foreslåede ophævelse af §
10 a om særskilt lønindeholdelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
12, dels behovet for efter ophævelsen stadig at kunne hånd-
tere negative korrektioner i forbindelse med en tidligere
gennemført særskilt lønindeholdelse. Derfor foreslås, at der
henvises til § 10 b i lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar
2022, dvs. lovbekendtgørelsen inden ikrafttrædelsen af de
ændringer, der foreslås med dette lovforslag, herunder op-
hævelsen af § 10 a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 15
De gældende regler om eftergivelse af gæld til det offent-
lige i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder
dels almindelige regler om eftergivelse i § 13, stk. 1-5, dels
en særlig regel om eftergivelse i stk. 6, der finder anvendel-
se, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.
De almindelige eftergivelsesregler i § 13, stk. 1-5, i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige svarer i vidt omfang
til gældssaneringsreglerne i konkurslovens afsnit IV om
gældssanering. Reglerne for gældssanering finder anvendel-
se for såvel privat gæld som gæld til det offentlige. Det
er i modsætning til eftergivelse efter lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, der udelukkende omfatter gæld til
det offentlige. Det fremgår af de almindelige bemærkninger
til forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
jf. lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A,
side 263, at det er hensigten med eftergivelsesreglerne, at
61
de skal være parallelle med reglerne om gældssanering. Ved
lov nr. 825 af 19. december 1989 blev der indført fælles
retningslinjer på hele Skatteministeriets område vedrørende
eftergivelse og henstand for personer. Af de almindelige be-
mærkninger i lovforslaget, jf. lovforslag nr. L 5, Folketings-
tidende 1989-90, tillæg A, spalte 157-158, fremgår det om
baggrunden for ændringerne, at der med forslaget blev taget
udgangspunkt i konkurslovens bestemmelser om gældssane-
ring, idet det også var hensigten at tilpasse skattevæsenets
og toldvæsenets eftergivelsespraksis til skifteretternes prak-
sis i sager om gældssanering.
Det fremgår endvidere, at hensigten med forslaget var at
etablere en ensartet praksis inden for de nævnte myndighe-
der, der i realiteten behandler de samme sager. Dette skulle
medføre en ensartet behandling af borgerne og dermed en
styrkelse af retssikkerheden på dette område. Det anføres
endvidere, at harmoniseringen med gældssaneringsreglerne
forventedes at ville medføre, at man ofte kan undgå at
gennemføre en gældssaneringssag ved skifteretten, når der
udelukkende eller i overvejende grad er tale om gæld til
skatte- og toldvæsenet.
Hovedformålet med gældssanering er dels at hindre de be-
tydelige skadevirkninger for skyldneren og dennes familie,
som håbløs forgældelse må antages at have, dels at sikre
fordringshaverne, at der sker en betryggende konstatering af,
om skyldnerens gæld nu også virkelig er håbløs at inddrive,
og at betaling af den del af gælden, der realistisk set vil
kunne betales, sættes i system.
Samfundshensynene bag reglerne om gældssanering be-
står dels i almene resocialiseringshensyn, dels i interessen i
så vidt muligt at undgå, at de sociale budgetter belastes med
udgifter, som må tilskrives eksistensen af håbløse gældsbyr-
der og de dermed forbundne skadevirkninger for den enkelte
og for samfundet, jf. side 47 i betænkning nr. 1449/2004 om
gældssanering.
En gældssanering efter konkursloven går i hovedtræk ud
på, at en skyldners samlede usikrede gæld, dvs. gæld, der
ikke er sikret ved en panteret m.v., nedskrives eller bortfal-
der. Nedskrives gælden, skal en del af skyldnerens fremtidi-
ge indtægter bruges til betaling til de fordringshavere, hvis
fordringer er omfattet af gældssaneringen.
Betingelserne for at opnå gældssanering er, at skyldneren
er håbløst forgældet, og at skyldnerens forhold og omstæn-
dighederne i øvrigt taler for en gældssanering.
Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk.
1, efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge, og fordringer omfattet af § 1 a, stk. 1, hvis skyldneren
anmoder om eftergivelse af disse. Det fremgår herudover,
at fordringer med renter, gebyrer og andre omkostninger
kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren
ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt
har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må
antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af
skyldnerens økonomiske forhold. Endvidere fremgår det, at
der tilsvarende kan ske eftergivelse af beløb, som personer
er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende
betaling af skyldige beløb til det offentlige.
Bestemmelsen i § 13, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige oplister seks tilfælde, hvor eftergivelse i
almindelighed ikke kan finde sted.
For det første kan eftergivelse i almindelighed ikke fin-
de sted, såfremt skyldnerens økonomiske forhold er uafkla-
rede. Det gælder eksempelvis, hvis skyldneren er ramt af
arbejdsløshed, er under uddannelse, har usikre boligforhold
eller modtager hjælp i kontanthjælpssystemet eller dagpen-
ge, medmindre skyldners situation må anses som mere eller
mindre permanent.
For det andet kan eftergivelse i almindelighed ikke finde
sted, såfremt skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomi-
ske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld
enten er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af
stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, eller er
opstået, som følge af at skyldneren har påtaget sig en finan-
siel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske
situation, eller er stiftet med henblik på forbrug eller er
gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk (f.eks.
momsgæld, skattegæld eller børnepenge).
For det tredje kan eftergivelse i almindelighed ikke finde
sted, såfremt en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved straf-
bare eller erstatningspådragende forhold, medmindre der er
tale om gæld i form af sagsomkostninger pålagt i straffesa-
ger.
For det fjerde kan eftergivelse i almindelighed ikke finde
sted, såfremt skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld,
selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor. Dette
kan være tilfældet, hvis skyldneren har haft penge til rådig-
hed efter betaling af fornødenheder og faste udgifter, men
uden at bruge dem på at afdrage på sin gæld.
For det femte kan eftergivelse i almindelighed ikke finde
sted, såfremt skyldneren har indrettet sig med henblik på
eftergivelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet, ved at
skyldneren inden indgivelse af anmodning om eftergivelse
har bragt sine aktiver i kreditorly.
For det sjette kan eftergivelse i almindelighed ikke finde
sted, såfremt skyldneren stifter ny gæld til det offentlige,
efter at eftergivelsessag er indledt. Dette gælder for nye
restancer m.v.
Der skal ved afgørelse efter § 13, stk. 2, i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige lægges vægt på gældens
alder, jf. stk. 3, 1. pkt.
Da en afgørelse om eftergivelse af gæld alene kan omfat-
te gæld til det offentlige, skal der endvidere lægges vægt
på, om skyldneren udelukkende eller i overvejende grad
har gæld i form af offentlige restancer. Er forholdet det,
at skyldneren overvejende har gæld til private, vil restan-
ceinddrivelsesmyndigheden kunne eftergive gælden til det
offentlige, men restanceinddrivelsesmyndigheden kan efter
en konkret vurdering give afslag på eftergivelse på grund af
gældssammensætningen og henvise skyldner til i stedet at
62
søge om gældssanering ved skifteretten, jf. § 13, stk. 3, 2.
pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Skyldner
skal således henvises til at søge gældssanering ved skifte-
retten, når det vurderes, at det kun er gennem en gældssa-
nering, at skyldner kan opnå en varig forbedring af sine
økonomiske forhold. Bestemmelsens anvendelsesområde er
tilfælde, hvor de private fordringshavere reelt har opgivet
at inddrive gælden, således at det alene er gælden til det
offentlige, der er et problem for skyldner. Udgangspunktet
vil være, at skifteretten behandler sager, hvor skyldner har
gæld både til private og offentlige fordringshavere, mens
restanceinddrivelsesmyndigheden behandler sager om efter-
givelse, når skyldner primært har gæld til det offentlige, jf.
lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A,
side 266.
Derudover kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger
andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller
delvis eftergivelse, jf. § 13, stk. 4, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Alene skyldnere, som er fysiske personer, kan få eftergi-
velse efter stk. 1, jf. § 13, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige.
Herudover kan eftergivelse i øvrigt meddeles fysiske eller
juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig
grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske for-
hold er uafklarede, jf. § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Formålet med denne bestemmelse er
at supplere de almindelige regler i stk. 1-5 ved at give mu-
lighed for eftergivelse i visse af de tilfælde, hvor eftergivelse
efter de almindelige regler ikke er mulig. Med andre ord er
der tale om en opsamlingsbestemmelse, der giver mulighed
for eftergivelse, når skyldnerens konkrete sociale eller andre
forhold i særlig grad taler for, at det vil være rimeligt at
eftergive gælden.
Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, at eftergivelse kan gå ud på bortfald eller ned-
sættelse af skyldnerens gæld. Det fremgår herudover, at der
i forbindelse med nedsættelse kan træffes bestemmelse om
henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne
del af gælden. Det fremgår endvidere, at der i henstands- og
afdragsperioden ikke sker forrentning af gælden.
Det fremgår af § 14, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, at skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens
længde efter stk. 1. Det er sket i §§ 30 og 31 i bekendtgø-
relse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til
det offentlige. Reglerne er afstemt med de regler, der er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 om
gældssanering med senere ændringer.
En afgørelse om eftergivelse efter § 13 i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige kan ifølge § 15 tilbagekaldes,
såfremt skyldneren 1) i forbindelse med eftergivelsessagen
har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold eller 2) groft til-
sidesætter sine forpligtigelser i forbindelse med afvikling
af den ikke eftergivne del af gælden. Bestemmelsen svarer
til den tilsvarende bestemmelse i konkurslovens § 229 om
ophævelse af en gældssaneringskendelse.
Eftergivelse efter § 13 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige omfatter alene »gæld til det offentlige«. Eftergi-
velse efter § 13 omfatter således ikke privates fordringer, der
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden (f.eks. under-
holdsbidrag). Herudover omfatter eftergivelse efter § 13 ik-
ke pantesikret gæld, i det omfang pantet strækker til. Dette
fremgår i forhold til gældssanering af konkurslovens § 199,
stk. 2, og det er gældende administrativ praksis, at gælds-
saneringspraksis på dette område følges. Endelig omfatter
eftergivelse efter § 13 ikke udenlandske fordringer, der efter
bistandsanmodning fra udlandet inddrives af restanceinddri-
velsesmyndigheden efter reglerne i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Det foreslås, at der med § 15 a i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige indføres en ny ordning for eftergivelse
(»ret og pligt-ordningen«).
Den nye ordning skal være et supplement til de gældende
eftergivelsesregler i § 13 i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, der som beskrevet ovenfor er baseret på en
konkret vurdering af, om det er rimeligt, at skyldneren på
baggrund af de konkrete omstændigheder får eftergivet sin
gæld til det offentlige helt eller delvis. Efter de gældende
regler kan det således efter omstændighederne være vanske-
ligt at få eftergivet gæld til det offentlige, hvis skyldneren
efter en periode med arbejdsløshed kommer i arbejde eller
gennemfører en uddannelse.
Den nye ordning har derfor til formål at sikre, at sådan-
ne skyldnere, der gør en indsats og tager initiativ til at
forbedre deres økonomiske situation ved f.eks. at komme
i beskæftigelse eller uddannelse, vil kunne få delvis eftergi-
vet deres gæld til det offentlige. Forslaget skal således ses
som et målrettet beskæftigelsesfremmende initiativ for bl.a.
de skyldnere, der langvarigt har modtaget hjælp i kontant-
hjælpssystemet. Ordningen foreslås udformet på en enkel
måde, der i videst muligt omfang muliggør it-understøttelse
af administrationen af ordningen.
Det foreslås med § 15 a, stk. 1, at ud over i de tilfælde,
der er nævnt i § 13, vil restanceinddrivelsesmyndigheden
delvis eftergive en skyldners gæld til det offentlige, der
inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelses-
myndigheden, jf. § 1, stk. 1, efter reglerne i denne lov, og
gæld omfattet af § 1 a, stk. 1, hvis skyldneren anmoder om
eftergivelse af gælden efter reglerne i denne paragraf.
Det betyder, at det – ligesom for eftergivelsesreglerne i §
13 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige – vil skulle
være skyldneren, der skal anmode herom for at kunne opnå
eftergivelse efter den foreslåede ordning, når betingelserne
herfor er opfyldt, jf. den nærmere beskrivelse af betingelser-
ne nedenfor. Det vil således ikke være restanceinddrivelses-
myndigheden, der af egen drift vil skulle påse, hvornår en
skyldner opfylder betingelserne for eftergivelse efter den
foreslåede ordning.
Det betyder herudover, at den foreslåede eftergivelsesord-
ning som udgangspunkt vil omfatte samme fordringstyper
63
som eftergivelsesreglerne i § 13 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige. Eftergivelse efter den foreslåede ordning
foreslås således at kunne omfatte gæld til det offentlige,
der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivel-
sesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, efter reglerne i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, og fordringer omfattet
af § 1 a, stk. 1. Det betyder for det første, at eftergivelse
efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige vil kunne omfatte såvel gæld,
som allerede er under inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden, som anden gæld, der endnu ikke af fordrings-
haveren er overdraget til inddrivelse. Det betyder for det
andet, at eftergivelse efter den foreslåede bestemmelse i §
15 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ikke vil
kunne omfatte udenlandske fordringer, der efter bistandsan-
modning fra udlandet inddrives af restanceinddrivelsesmyn-
digheden efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Det betyder for det tredje, at eftergivelse efter
den foreslåede bestemmelse i § 15 a i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige ikke vil kunne omfatte skyldnerens
gæld til private fordringshavere, selv om denne inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden (som det f.eks. er tilfældet
med underholdsbidrag).
Det foreslås med § 15 a, stk. 2, at eftergivelse efter den
foreslåede bestemmelse i stk. 1 ikke skal kunne omfatte
følgende fordringstyper:
1) Bøder og tvangsbøder.
2) Konfiskationskrav.
3) Offerbidrag.
4) Gæld, der er pådraget ved erstatningspådragende for-
hold.
5) Gæld, der er pådraget, ved at skyldneren har afgivet
urigtige oplysninger over for en offentlig myndighed
eller en arbejdsløshedskasse med den virkning, at
skyldneren uretmæssigt har modtaget ydelser fra det
offentlige eller en arbejdsløshedskasse.
6) Pantesikrede fordringer.
De foreslåede bestemmelser i § 15 a, stk. 2, nr. 1-5, skal
varetage hensynet til retsfølelsen, der taler for, at disse for-
dringstyper ikke skal kunne eftergives efter den foreslåede
ordning.
Den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 2, nr. 6, skal
undtage pantesikrede fordringer fra den foreslåede eftergi-
velsesordning. Som nævnt ovenfor omfatter eftergivelse ef-
ter § 13 ikke pantesikret gæld, i det omfang pantet strækker
til. Det vil dog i forhold til den foreslåede »ret og pligt-ord-
ning« være vanskeligt for restanceinddrivelsesmyndigheden
at administrere eftergivelsen af pantesikret gæld i sin hel-
hed. Dette skyldes, at pantets værdi først kendes ved en
realisation, der måske først sker på et senere tidspunkt end
eftergivelsen. Derfor foreslås pantesikret gæld undtaget fra
den foreslåede eftergivelsesordning.
Det foreslås med § 15 a, stk. 3, at eftergivelse efter den
foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal være betinget af, at to
betingelser er opfyldt på tidspunktet for skyldnerens indgi-
velse af anmodningen.
Det forhold, at betingelserne foreslås at skulle være op-
fyldt på tidspunktet for skyldnerens indlevering af eftergi-
velsesanmodningen, indebærer f.eks., at en skyldner, der
har haft opfyldt betingelserne for eftergivelse efter den fore-
slåede ordning, men som først indgiver anmodningen på
et senere tidspunkt, hvor skyldneren ikke længere opfylder
betingelserne, vil blive meddelt afslag på anmodningen.
Den første betingelse, jf. stk. 3, nr. 1, foreslås at være,
at skyldnerens gæld til det offentlige, der kan omfattes af
eftergivelsen, jf. stk. 1 og 2, inklusive gebyrer, renter og
andre omkostninger skal være på mindst 50.000 kr.
Betingelsen har til formål at sikre, at der skal være tale
om gæld af en sådan størrelse, at den ikke kan betales in-
den for en kortere årrække. Henvisningen til de foreslåede
bestemmelser i § 15 a, stk. 1 og 2, indebærer, at det vil være
de fordringer, der vil kunne være omfattet af eftergivelsen,
jf. ovenfor, der vil skulle medregnes, i forhold til om skyld-
nerens gæld er på mindst 50.000 kr., mens fordringer, der
ikke vil kunne omfattes af eftergivelse, f.eks. fordi der er
tale om gæld til private fordringshavere eller bøder, ikke vil
skulle medregnes. Der vil ved vurderingen af, om betingel-
sen er opfyldt, både skulle medregnes inddrivelsesparat og
ikkeinddrivelsesparat gæld hos restanceinddrivelsesmyndig-
heden.
Restanceinddrivelsesmyndigheden er som udgangspunkt
ikke i besiddelse af oplysninger om den del af skyldnerens
gæld, der ikke er under inddrivelse. Da der er tale om
en ansøgningssag, påhviler det i første række skyldneren
i anmodningsblanketten at oplyse sin samlede gæld til det
offentlige. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil som ud-
gangspunkt ikke være forpligtet til af egen drift at undersø-
ge, om en skyldner, der ifølge oplysningerne i anmodnings-
blanketten ikke opfylder betingelsen om at have en samlet
gæld til det offentlige på mindst 50.000 kr. (f.eks. fordi
skyldneren fejlagtigt har troet, at gæld til private fordrings-
havere kan medregnes), har yderligere gæld til der offentli-
ge, hvor gælden endnu ikke er sendt til inddrivelse. Med
henblik på at oplyse skyldneren herom vil anmodningsblan-
ketten indeholde generel vejledningstekst, der præciserer,
hvilke oplysninger skyldneren kan indgive med henblik på
at dokumentere opfyldelsen af betingelserne, og at skyldne-
rens manglende indgivelse af de efterspurgte oplysninger vil
kunne medføre, at anmodningen ikke imødekommes. Skyld-
neren vil desuden kunne kontakte restanceinddrivelsesmyn-
digheden med henblik på at modtage konkret vejledning
om, hvilke fordringer der vil være relevante at oplyse om i
anmodningsblanketten.
Som det beskrives nedenfor vedrørende den foreslåede
bestemmelse i § 15 a, stk. 8, vil skyldnerens anmodning
om eftergivelse efter den foreslåede ordning skulle være
ledsaget af dokumentation for, at betingelserne herfor er op-
fyldt, herunder også at skyldneren opfylder betingelsen om
en minimumsgæld på 50.000 kr. For så vidt angår fordringer
under opkrævning hos en fordringshaver, vil dokumentation
herfor f.eks. kunne ske i form af udskrifter fra fordringsha-
veren om, at skyldneren skylder det pågældende beløb. Der-
imod vil der ikke være behov for, at skyldneren indsender
dokumentation for vedkommendes gæld under inddrivelse,
64
da restanceinddrivelsesmyndigheden selv har oplysninger
herom.
Den anden betingelse, jf. stk. 3, nr. 2, foreslås at være, at
skyldneren inden for de seneste 6 år forud for anmodnings-
tidspunktet skal have modtaget hjælp efter § 11 i lov om
aktiv socialpolitik i mindst 30 måneder og herefter samlet i
mindst 24 måneder har været under uddannelse, jf. stk. 4,
i ordinær beskæftigelse, jf. stk. 5, eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed, jf. stk. 6.
Efter betingelsen skal skyldneren inden for de seneste 6 år
forud for anmodningstidspunktet skal have modtaget hjælp
efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik i mindst 30 måneder
(»ledighedskravet«) og herefter – og stadig inden for de
seneste 6 år forud for anmodningstidspunktet – samlet i
mindst 24 måneder skal have været under uddannelse eller
i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervs-
virksomhed (»beskæftigelses-/uddannelseskravet«).
For så vidt angår ledighedskravet, har forslaget om den
relativt lange ledighedsperiode på mindst 30 måneder bl.a.
til formål at undgå spekulation i gældseftergivelse. Hjælp
til forsørgelse efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik omfat-
ter aktuelt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Modtagelsen af
disse ydelser vil således indgå ved vurderingen af, om ledig-
hedskravet er opfyldt. Det vil i den forbindelse ikke blive
tillagt betydning, hvad størrelsen af den modtagne hjælp
er. Skyldneren vil således også kunne medregne måneder,
hvor skyldneren har modtaget hjælp efter § 11, men hvor
hjælpen er på 0 kr., f.eks. fordi skyldneren eller skyldnerens
ægtefælle har haft indtægter i perioden. Det vil i forbindelse
med vurderingen af, om ledighedskravet er opfyldt, ikke
kunne medregnes måneder, hvor personen i en periode ikke
har modtaget hjælp som følge af en sanktion efter reglerne i
lov om aktiv socialpolitik.
Som det beskrives nedenfor vedrørende den foreslåede
bestemmelse i § 15 a, stk. 8, vil skyldnerens anmodning
om eftergivelse efter den foreslåede ordning skulle være
ledsaget af dokumentation for, at betingelserne herfor er
opfyldt. I forhold til ledighedskravet vil dokumentationen
f.eks. kunne ske i form af udskrifter fra den udbetalende
myndighed om, at skyldneren har modtaget de pågælden-
de ydelser i perioden. Restanceinddrivelsesmyndigheden
vil i forbindelse med sagsbehandlingen sammenholde skyld-
nerens oplysninger om ledighed med oplysningerne i ind-
komstregistret. Indkomstregistret er et register hos Skatte-
forvaltningen, hvori der samles indkomstoplysninger (dvs.
oplysninger, som fremgår af en ansats lønseddel) og oplys-
ninger om udbetaling af f.eks. løn, pension og sociale ydel-
ser m.v. Såfremt restanceinddrivelsesmyndighedens opslag i
indkomstregistret giver anledning til tvivl om de modtagne
oplysninger, vil skyldneren blive anmodet om at indsende
yderligere dokumentation.
For så vidt angår beskæftigelses-/uddannelseskravet, fore-
slås det, at der kun skal medregnes måneder, der ligger efter,
at skyldneren har opfyldt ledighedskravet. Eksempelvis vil
en skyldner, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv so-
cialpolitik i perioden fra og med januar 2021 til og med maj
2023 (29 måneder), gennemfører en uddannelse i perioden
fra og med juni 2023 til og med november 2023 (6 måne-
der), modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik
i december 2023 (1 måned) og herefter kommer i beskæfti-
gelse fra og med januar 2024, ikke kunne medregne de 6
måneder fra og med juni 2023 til og med november 2023
ved vurderingen af, om beskæftigelses-/uddannelseskravet
er opfyldt, da skyldneren i denne periode endnu ikke opfyld-
te ledighedskravet. Herudover foreslås det, at perioder med
henholdsvis beskæftigelse og uddannelse skal kunne kom-
bineres i forhold til, om beskæftigelses-/uddannelseskravet
skal anses for opfyldt, dvs. at f.eks. et uddannelsesforløb på
18 måneder og en periode med fuldtidsbeskæftigelse på 6
måneder samlet set vil kunne opfylde kravet.
Det foreslås ikke at være en betingelse, at skyldneren
på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen om eftergi-
velsen aktuelt skal være tilknyttet arbejdsmarkedet eller væ-
re under uddannelse. Det indebærer f.eks., at en skyldner,
der opfylder beskæftigelses-/uddannelseskravet, men som
på anmodningstidspunktet netop har mistet tilknytningen til
arbejdsmarkedet eller en uddannelse, ikke som følge heraf
vil være afskåret fra at kunne få eftergivelse efter den fore-
slåede ordning.
Det beskrives nedenfor, i hvilket omfang perioder med ud-
dannelse, ordinær beskæftigelse eller selvstændig erhvervs-
virksomhed vil kunne indgå i beregningen af, om beskæf-
tigelses-/uddannelseskravet er opfyldt, jf. de foreslåede be-
stemmelser i § 15 a, stk. 4-6, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige.
Det foreslås med § 15 a, stk. 4, at ved beregning af,
hvor længe en skyldner har været under uddannelse, jf. den
foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 2, vil uddannelse indgå
på følgende måde:
1) Uddannelsesforløb her i riget, hvor en skyldner har
været optaget på en videregående uddannelse på en
offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, indgår med
den fulde varighed af uddannelsesforløbet beregnet på
grundlag af det antal point, som skyldneren har opnå-
et efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). 60
ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.
2) I tilfælde, der ikke er omfattet af nr. 1, 1. pkt., indgår
uddannelsesforløb her i riget, hvor en skyldner har
gennemført en uddannelse, der er godkendt til uddan-
nelsesstøtte, jf. SU-lovens kapitel 2, med den periode,
hvor skyldneren har været optaget på uddannelsen, dog
højst med den periode, som uddannelsen er normeret
til.
3) Uddannelsesforløb i udlandet som led i en uddannelse,
der er omfattet af nr. 1, 1. pkt., indgår med den fulde
varighed af uddannelsesforløbet.
4) Uddannelsesforløb i udlandet, hvor uddannelsen er
gennemført og mindst er på niveau med en uddannelse,
der er omfattet af nr. 1, 1. pkt., indgår med den fulde
varighed af uddannelsesforløbet.
For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i stk. 4, nr.
1, er baggrunden herfor, at det for alle danske videregående
uddannelser er obligatorisk at anvende det fælleseuropæiske
65
pointsystem (ECTS). Det foreslås derfor, at videregående
uddannelser vil skulle indgå med den fulde varighed af ud-
dannelsesforløbet beregnet på grundlag af det antal ECTS-
point, som skyldneren har opnået.
Forslaget betyder, at varigheden af uddannelsesforløb på
en videregående uddannelse – dvs. en bachelor- eller kan-
didatuddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en er-
hvervsakademiuddannelse, en videregående kunstnerisk ud-
dannelse eller en anden videregående uddannelse (f.eks.
en maritim uddannelse), som udbydes på en offentligt aner-
kendt uddannelsesinstitution – opgøres på grundlag af det
fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). ECTS angiver, hvor
stor en samlet arbejdsindsats – målt i tid – der skal til for
at gennemføre en uddannelse. 60 ECTS-point svarer til en
fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Opnåelse af point efter
ECTS-skalaen for dele af en uddannelse forudsætter, at ek-
samener er aflagt og bestået. 60 ECTS-point svarer således
til 1 års heltidsstudier og sidestilles med fuldtidsarbejde i 1
år, mens 30 ECTS-point svarer til 6 måneders heltidsstudier
og sidestilles med fuldtidsarbejde i 6 måneder.
Forslaget betyder herudover, at skyldnere, som har opnået
120 ECTS-point – svarende til 24 måneders uddannelse –
inden for de seneste 6 år forud for anmodningstidspunktet
og efter opfyldelsen af ledighedskravet, vil opfylde beskæf-
tigelses-/uddannelseskravet. Forslaget betyder endvidere, at
en skyldner, som f.eks. har haft et uddannelsesforløb på 18
måneder og herigennem har opnået 90 ECTS-point, skal
arbejde – eller studere – i yderligere 6 måneder på fuldtid
for at opfylde beskæftigelses-/uddannelseskravet.
Som det beskrives nedenfor vedrørende den foreslåede
bestemmelse i § 15 a, stk. 8, vil skyldnerens anmodning
om eftergivelse efter den foreslåede ordning skulle være
ledsaget af dokumentation for, at betingelserne herfor er
opfyldt. Dokumentation for gennemført uddannelse vil i den
forbindelse kunne ske ved indsendelse af kopi af eksamens-
bevis. Dokumentation for skyldnerens uddannelsesforløb vil
f.eks. kunne ske ved en erklæring fra uddannelsesinstitutio-
nen om, hvor mange ECTS-point den pågældende har opnå-
et.
For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i stk. 4, nr.
2, vil den medføre, at i tilfælde, der ikke er omfattet af den
foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 4, nr. 1 – dvs. når
der er tale om andre uddannelser end videregående uddan-
nelser på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution – vil
uddannelsesforløb her i riget, hvor en skyldner har gennem-
ført en uddannelse, der er godkendt til uddannelsesstøtte, jf.
SU-lovens kapitel 2, kunne indgå med den periode, hvor
skyldneren har været optaget på uddannelsen, dog højst med
den periode, som uddannelsen var normeret til. Det vil bl.a.
kunne omfatte en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse
eller almen voksenuddannelse. Det vil herudover kunne om-
fatte en erhvervsrettet uddannelse, i det omfang denne er
godkendt til uddannelsesstøtte. Det forhold, at uddannelsen
foreslås alene at kunne medregnes med den periode, som
uddannelsen er normeret til, vil indebære, at selv om en
skyldner f.eks. har været 2 år om at gennemføre en omfattet
uddannelse, der er normeret til at have en varighed på 1 år,
vil uddannelsen alene kunne medregnes med 1 år, i forhold
til om uddannelses-/beskæftigelseskravet er opfyldt. Hvis
skyldneren har gennemført en uddannelse på kortere tid, end
uddannelsen er normeret til, vil skyldneren dog alene kunne
medregne den periode, hvor skyldneren har været under den
nu gennemførte uddannelse. En skyldner, der bruger f.eks.
10 måneder på at gennemføre en uddannelse, der er norme-
ret til 12 måneder, vil derfor alene kunne medregne de 10
måneder, hvor skyldneren har været under uddannelse.
For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i stk. 4, nr.
3, har den til formål at tage højde for den globaliserede
verden og at støtte dem, der tager en uddannelse i udlan-
det. Bestemmelsen vil således indebære, at uddannelsesfor-
løb i udlandet som led i en videregående uddannelse, der er
omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, nr. 1, 1. pkt.,
skal kunne indgå med den fulde varighed af uddannelsesfor-
løbet. Uddannelsesforløbets længde skal som udgangspunkt
beregnes på grundlag af det antal point, som skyldneren har
opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS), jf.
ovenfor om den foreslåede bestemmelse i stk. 4, nr. 1. Så-
fremt skyldneren er optaget på en uddannelse på en uddan-
nelsesinstitution i udlandet, som ikke benytter ECTS, må
skyldneren på anden vis dokumentere varigheden af uddan-
nelsesforløbet. Det kan f.eks. være i form af dokumentation
for bestået uddannelse eller beståede eksamener.
Ligeledes for at tage højde for den globaliserede verden
og at støtte dem, der tager en uddannelse i udlandet, foreslås
det med stk. 4, nr. 4, at uddannelsesforløb i udlandet, hvor
uddannelsen er gennemført og mindst er på niveau med en
videregående uddannelse, der er omfattet af den foreslåede
bestemmelse i stk. 4, nr. 1, 1. pkt., skal kunne indgå med
den fulde varighed af uddannelsesforløbet. Kun en gennem-
ført uddannelse vil kunne indgå i beregningen af uddannel-
sesforløbet, og det vil i den forbindelse påhvile skyldneren
at dokumentere, at uddannelsen er bestået.
Det foreslås med § 15 a, stk. 5, at ved beregning af, hvor
længe en skyldner har været i ordinær beskæftigelse, jf. den
foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 2, skal beskæftigelse
indgå på følgende måde:
1) Ansættelsesforløb, hvor skyldneren har haft ordinær
beskæftigelse med en månedlig arbejdstid på mindst
120 timer (fuldtidsbeskæftigelse), skal indgå med den
fulde varighed af ansættelsesforholdet.
2) Ansættelsesforløb, hvor skyldneren har haft ordinær
beskæftigelse med en månedlig arbejdstid på mindst 60
timer og mindre end 120 timer (deltidsbeskæftigelse),
skal indgå med en forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af
varigheden af ansættelsesforholdet.
Ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen skal
være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført
under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og uden offent-
ligt tilskud, f.eks. løntilskud. Perioder med ulønnet praktik
vil således ikke skulle anses som ordinær beskæftigelse i
forhold til den foreslåede ordning. Derimod vil perioder
med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage og
barsel m.v. inden for rammerne af et ansættelsesforhold
skulle medregnes som ordinær beskæftigelse.
66
Fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats vil i forhold til den foreslåede ordning skulle side-
stilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Det skyldes, at
fleksjob er en ordning for personer, der har en så varigt
og væsentligt nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mu-
lighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale
vilkår på arbejdsmarkedet. Det vil dog være en betingelse, at
skyldneren har udnyttet sin arbejdsevne fuldt ud i fleksjob-
bet.
Det foreslås, at det vil skulle afhænge af den månedlige
arbejdstid, i hvilket omfang den ordinære beskæftigelse vil
kunne medregnes ved vurderingen af, om skyldneren opfyl-
der beskæftigelses-/uddannelseskravet.
Det foreslås således med stk. 5, nr. 1, at ansættelsesforløb,
hvor skyldneren har haft ordinær beskæftigelse med en må-
nedlig arbejdstid på mindst 120 timer (fuldtidsbeskæftigel-
se), vil skulle indgå med den fulde varighed af ansættelses-
forholdet. Fastsættelsen af minimumsgrænsen for fuldtids-
beskæftigelse til 120 timer pr. måned vil i praksis navnlig
have betydning for sygeplejersker, social- og sundhedshjæl-
pere m.fl., der på grund af skiftende antal arbejdstimer har
en gennemsnitlig arbejdstid under 37 timer pr. uge, men
hvor arbejdstiden betragtes som værende fuldtid. Det vil
efter forslaget ikke være en betingelse, at der har været tale
om uafbrudt fuldtidsbeskæftigelse i 24 måneder. Kravet vil
således også kunne opfyldes, selv om skyldneren har haft
perioder uden beskæftigelse.
Ligeledes foreslås det med stk. 5, nr. 2, at ansættelsesfor-
løb, hvor skyldneren har haft ordinær beskæftigelse med
en månedlig arbejdstid på mindst 60 timer og mindre end
120 timer (deltidsbeskæftigelse), vil kunne indgå med en
forholdsmæssig del af ansættelsesperioden. Den forholds-
mæssige del foreslås at udgøre 3/5 af varigheden af ansæt-
telsesperioden. Det indebærer, at f.eks. 15 måneders deltids-
beskæftigelse vil svare til 9 måneders fuldtidsbeskæftigelse.
Fuldtidsbeskæftigelse og deltidsbeskæftigelse vil kunne
kombineres således, at perioder med fuldtidsbeskæftigelse
kan suppleres af perioder med deltidsbeskæftigelse. Har en
skyldner f.eks. haft 30 måneders deltidsbeskæftigelse (sva-
rende til 18 måneders fuldtidsbeskæftigelse) og dernæst 6
måneders fuldtidsbeskæftigelse, vil den pågældende kunne
opfylde beskæftigelses-/uddannelseskravet.
Med henblik på at tage højde for den globaliserede verden
og at støtte dem, der påtager sig beskæftigelse i udlandet
med henblik på at forbedre deres økonomiske situation –
herunder personer, der som led i deres ordinære beskæftigel-
se her i riget udstationeres eller udsendes til udlandet – vil
forslaget indebære, at også ordinær beskæftigelse i udlandet
vil kunne medregnes ved vurderingen af, om skyldneren
opfylder beskæftigelses-/uddannelseskravet.
Som det beskrives nedenfor vedrørende den foreslåede be-
stemmelse i § 15 a, stk. 8, vil skyldnerens anmodning om ef-
tergivelse efter den foreslåede ordning skulle være ledsaget
af dokumentation for, at betingelserne herfor er opfyldt. I
forhold til dokumentation for, at skyldneren har været i ordi-
nær beskæftigelse, vil dokumentationen typisk skulle ske i
form af ansættelseskontrakt og lønsedler vedrørende den på-
gældende ansættelsesperiode. Dette dokumentationskrav vil
tilsvarende gælde for skyldnere, der ønsker at få medregnet
perioder med ordinær beskæftigelse i udlandet.
Restanceinddrivelsesmyndigheden vil i forbindelse med
sagsbehandlingen sammenholde skyldnerens oplysninger
om beskæftigelse med oplysningerne i indkomstregistret, jf.
ovenfor. Såfremt restanceinddrivelsesmyndighedens opslag i
indkomstregistret giver anledning til tvivl om de modtagne
oplysninger, vil skyldneren blive anmodet om at indsende
yderligere dokumentation.
Det foreslås med § 15 a, stk. 6, at ved beregning af, hvor
længe en skyldner har udøvet selvstændig erhvervsvirksom-
hed, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 2, vil perio-
der indgå på følgende måde:
1) Perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed
har haft et omfang, der kan sidestilles med en månedlig
arbejdstid på mindst 120 timer (fuldtidsbeskæftigelse),
skal indgå med den fulde varighed af perioden, jf. dog
nr. 3.
2) Perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed
har haft et omfang, der kan sidestilles med en månedlig
arbejdstid på mindst 60 timer og mindre end 120 timer
(deltidsbeskæftigelse), skal indgå med en forholdsmæs-
sig del, der udgør 3/5 af varigheden af perioden, jf. dog
nr. 3.
3) Perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed
har været drevet uden at være registreret for et eller
flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove,
eller for hvilke der ikke er indgivet angivelser eller
indberetninger for skatter og afgifter m.v. efter reglerne
i opkrævningsloven, skal ikke indgå.
For så vidt angår stk. 6, nr. 1 og 2, vil de foreslåede be-
stemmelser indebære, at perioder med selvstændig erhvervs-
virksomhed vil kunne indgå efter samme regler som for or-
dinær beskæftigelse, jf. ovenfor om den foreslåede bestem-
melse i § 15 a, stk. 5. Det betyder, at perioder, hvor den
selvstændige erhvervsvirksomhed har haft et omfang, der
kan sidestilles med en månedlig arbejdstid på mindst 120
timer (fuldtidsbeskæftigelse), vil kunne indgå med den fulde
varighed, mens perioder, hvor den selvstændige erhvervs-
virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med
en månedlig arbejdstid på mindst 60 timer og mindre end
120 timer (deltidsbeskæftigelse), vil kunne indgå med en
forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af varigheden.
Ved vurderingen af virksomhedens omfang vil der skulle
foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats,
virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kun-
degrundlag, priser m.v.
Med henblik på at sikre, at restanceinddrivelsesmyndighe-
den har et tilstrækkeligt grundlag for at kunne tage stilling
til en eftergivelsesanmodning efter den foreslåede bestem-
melse i § 15 a i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige fra en selvstændigt erhvervsdrivende, skal skyldneren
som minimum have fremlagt dokumentation for ejerskab af
virksomheden, registreringsbeviser fra Skatteforvaltningen
vedrørende cvr-nummer, momspligt og indeholdelsespligt
67
samt specificerede momsangivelser. Hvis den selvstændige
erhvervsvirksomhed har været drevet i udlandet, vil skyld-
neren skulle indsende tilsvarende dokumentation fra de re-
levante myndigheder i landet, hvori den selvstændige er-
hvervsvirksomhed udøves.
En skyldners beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle
i en virksomhed vil kunne anses for omfattet af den foreslåe-
de eftergivelsesordning, i det omfang beskæftigelsen er skat-
tepligtig, og beskæftigelsen vil i så fald kunne medregnes på
lige fod med andre former for beskæftigelse.
Som undtagelse til ovenstående om, i hvilket omfang pe-
rioder med selvstændig erhvervsvirksomhed vil kunne med-
regnes, vil stk. 6, nr. 3, indebære, at perioder, hvor den
selvstændige erhvervsvirksomhed har været drevet uden at
være registreret for et eller flere registreringsforhold efter
skatte- og afgiftslove, eller for hvilke der ikke er indgivet
angivelser eller indberetninger for skatter og afgifter m.v.
efter reglerne i opkrævningsloven, ikke skal kunne indgå
i vurderingen af, om beskæftigelses-/uddannelseskravet er
opfyldt. Forslaget herom skal ses i sammenhæng med, at
sådanne perioder, hvor skyldneren ikke har overholdt disse
regler i skatte- og afgiftslovgivningen, ikke bør kunne være
medvirkende til, at skyldneren vil kunne få eftergivelse efter
den foreslåede eftergivelsesordning.
For så vidt angår forslaget om, at der ikke skal kunne
medregnes perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirk-
somhed har været drevet uden at være registreret for et el-
ler flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove, vil
det afhænge af reglerne for det enkelte registreringsforhold,
hvornår en virksomhed har pligt til at være registreret for
registreringsforholdet.
For så vidt angår A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, følger
det af kildeskattelovens § 85, stk. 1 og 2, at Skatteforvalt-
ningen fører registre over de indeholdelsespligtige, og at
enhver, der er indeholdelsespligtig efter afsnit V og VI (dvs.
bl.a. indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbi-
drag), inden 8 dage skal give Skatteforvaltningen meddelel-
se om indtræden af indeholdelsespligt, ændringer, herunder
ophør af indeholdelsespligt, og tilgang og afgang af modta-
gere af A-indkomst samt arbejdsmarkedsbidragspligtig ind-
komst. Det følger af § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2104
af 23. november 2021 om kildeskat, at enhver, der er inde-
holdelsespligtig efter kildeskattelovens afsnit V og VI, skal
tilmelde sig til registrering i Erhvervssystemet inden 8 dage
efter, at indeholdelsespligten er indtrådt.
For så vidt angår moms, er hovedreglen efter momslo-
vens § 47, stk. 1, 1. pkt., at afgiftspligtige personer, der
driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal
anmelde deres virksomhed til registrering hos Skatteforvalt-
ningen. Dette gælder dog bl.a. ikke virksomhed med leve-
ring af varer og ydelser, som er fritaget efter § 13, bortset
fra transaktioner som nævnt i § 37, stk. 7 og 8, jf. § 47,
stk. 1, 2. pkt. Endvidere følger det af § 48, stk. 1, 1. pkt.,
at afgiftspligtige personer etableret her i landet uanset § 47,
stk. 1, ikke skal registreres og betale afgift, når de samlede
afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt.
For så vidt angår lønsumsafgift, følger det af § 2, stk.
1, i lov om afgift af lønsum m.v., at virksomheder, der er
afgiftspligtige, skal anmeldes til registrering hos Skattefor-
valtningen. Virksomheden skal dog kun registreres, såfremt
afgiftsgrundlaget efter § 4 overstiger 80.000 kr. årligt, jf. §
2, stk. 2.
For så vidt angår punktafgifter, afhænger dette af lovgiv-
ningen for den enkelte punktafgift, men det almindelige
udgangspunkt er, at virksomheden skal registreres for punkt-
afgifter, hvis den fremstiller punktafgiftspligtige varer her i
landet eller køber punktafgiftspligtige varer i udlandet.
Det foreslås med § 15 a, stk. 7, at skyldnere, der tidligere
har fået eftergivelse efter stk. 1, ikke på ny skal kunne få
eftergivelse efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1.
Forslaget skal være med til at undgå spekulation i den
foreslåede eftergivelsesordning. Anmodninger herom fra
skyldnere, der allerede har fået eftergivelse efter den foreslå-
ede ordning, vil derfor blive afvist. Derimod vil skyldnere,
der tidligere har fået eftergivelse efter § 13 i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, ikke være udelukket fra at
kunne få eftergivelse efter den foreslåede ordning. Det for-
hold, at skyldneren har fået eftergivelse efter den foreslåede
ordning, vil ligeledes ikke betyde, at skyldneren ikke på et
senere tidspunkt kan få eftergivelse efter § 13. Skyldneren
vil således sideløbende kunne have verserende anmodninger
om eftergivelse efter både § 13 og den foreslåede ordning.
Skyldneren vil i forbindelse med indgivelsen af anmod-
ningen om eftergivelse efter den foreslåede ordning skulle
oplyse, om skyldneren tidligere er blevet meddelt eftergi-
velse efter den foreslåede ordning. Hvis skyldneren i den
forbindelse urigtigt oplyser ikke tidligere at have fået efter-
givelse efter den foreslåede ordning, og skyldneren på bag-
grund heraf bliver meddelt eftergivelse på ny, vil en afgø-
relse herom efterfølgende kunne tilbagekaldes, jf. nedenfor
om den foreslåede bestemmelse i § 15, a, stk. 10, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det foreslås med § 15 a, stk. 8, 1. pkt., at en anmodning
om eftergivelse efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1
skal ledsages af dokumentation for, at betingelserne i den
foreslåede bestemmelse i stk. 3-7 er opfyldt.
Det foreslås med stk. 8, 2. pkt., at hvis 1. pkt. ikke er
opfyldt, kan anmodningen afvises.
De foreslåede bestemmelser i § 15 a, stk. 8, 1. og 2. pkt.,
vil betyde, at det vil være betingelse, at anmodningen om
eftergivelse efter den foreslåede ordning er ledsaget af doku-
mentation for, at betingelserne for eftergivelse er opfyldt,
og at anmodningen ellers vil blive afvist. Forslaget herom
skal lette restanceinddrivelsesmyndighedens sagsbehandling
og sikre, at anmodningen om eftergivelse indeholder de
nødvendige oplysninger for at kunne behandle anmodnin-
gen. For at hjælpe skyldneren med, hvilken dokumentation
der vil skulle indsendes i forbindelse med anmodninger om
eftergivelse efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a, vil
der blive udarbejdet en anmodningsblanket, som vil være
tilgængelig på Gældsstyrelsens hjemmeside.
Det foreslås med § 15 a, stk. 9, 1. pkt., at eftergivelse
68
vil skulle ske, ved at skyldnerens gæld til det offentlige,
der kan omfattes af eftergivelsen, jf. stk. 1 og 2, inklusive
gebyrer, renter og andre omkostninger skal nedsættes med
et beløb, der svarer til 50 pct. af gælden på tidspunktet for
skyldnerens indgivelse af anmodningen.
Det foreslås med § 15 a, stk. 9, 2. pkt., at det samlede
eftergivelsesbeløb dog højst vil kunne udgøre 100.000 kr.
Henvisningen i den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk.
9, 1. pkt., til de foreslåede bestemmelser i § 15 a, stk. 1 og 2,
indebærer, at det vil være de fordringer, der vil kunne være
omfattet af eftergivelsen, jf. ovenfor, der vil skulle indgå
i beregningen af eftergivelsesbeløbet, mens fordringer, der
ikke vil kunne omfattes af eftergivelse, f.eks. fordi der er
tale om gæld til private fordringshavere eller bøder, ikke vil
skulle indgå i beregningen og ikke vil blive nedsat.
Det vil f.eks. betyde, at hvis skyldneren på tidspunktet for
indgivelse af eftergivelsesanmodningen efter den foreslåede
bestemmelse i § 15 a i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige har en samlet gæld til det offentlige, der vil kunne
omfattes af eftergivelsen, jf. de foreslåede bestemmelser i §
15 a, stk. 1 og 2, på 300.000 kr., vil eftergivelsen efter den
foreslåede ordning udgøre 100.000 kr., mens en skyldner
med en samlet gæld til det offentlige på 150.000 kr. vil
kunne få eftergivet 75.000 kr.
Restanceinddrivelsesmyndigheden er som udgangspunkt
ikke i besiddelse af oplysninger om den del af skyldnerens
gæld, der ikke er under inddrivelse. Da der er tale om en
ansøgningssag, påhviler det i første række skyldneren at op-
lyse sin samlede gæld til det offentlige, der danner grundlag
for eftergivelsen, herunder beregningen af eftergivelsesbe-
løbet. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil som udgangs-
punkt ikke være forpligtet til af egen drift at undersøge, om
en skyldner har yderligere gæld til der offentlige, der ville
kunne indgå i beregningen af eftergivelsen.
Det foreslås med § 15 a, stk. 9, 3. pkt., at ved eftergivelsen
skal fordringerne nedsættes og eventuelt bortfalde i denne
rækkefølge:
1) Fordringer, der er inddrivelsesparate hos restanceind-
drivelsesmyndigheden. Dækker eftergivelsesbeløbet
kun delvis fordringerne i denne kategori, skal de efter-
gives i rækkefølgen nævnt i § 4, stk. 2, dog således
at fordringer, der på tidspunktet for eftergivelsen er
registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddri-
velsessystem DMI, skal eftergives først, og at et hoved-
krav skal eftergives forud for renter, der er tilskrevet
hovedkravet.
2) Fordringer under opkrævning. Dækker eftergivelsesbe-
løbet kun delvis fordringerne i denne kategori, skal de
eftergives i rækkefølge ud fra deres stiftelsestidspunkt,
således at den ældste fordring skal eftergives først, og
at et hovedkrav eftergives forud for renter, der er til-
skrevet hovedkravet.
3) Fordringer, der er ikkeinddrivelsesparate hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden. Dækker eftergivelsesbelø-
bet kun delvis fordringerne i denne kategori, skal de
eftergives i rækkefølgen nævnt i § 4, stk. 2, dog såle-
des at et hovedkrav eftergives forud for renter, der er
tilskrevet hovedkravet.
Den foreslåede eftergivelsesrækkefølge har bl.a. til formål
at sikre en eftergivelsesmodel, der er enkel for restanceind-
drivelsesmyndigheden at administrere, og som kan system-
understøttes. Den foreslåede eftergivelsesrækkefølge vil in-
debære, at eftergivelsen ikke skal ske ved en forholdsmæs-
sig nedskrivning af samtlige fordringer, der vil kunne være
omfattet af eftergivelsen, men derimod ved nedsættelse og
eventuelt bortfald af de enkelte fordringer efter en nærmere
bestemt rækkefølge, jf. nærmere nedenfor.
Det foreslås med stk. 9, nr. 1, at første trin i eftergivelses-
rækkefølgen skal være fordringer, der er inddrivelsespara-
te hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Dækker eftergivel-
sesbeløbet kun delvis fordringerne i denne kategori, foreslås
de at skulle eftergives i rækkefølgen nævnt i § 4, stk. 2, i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, dog således at
fordringer, der på tidspunktet for eftergivelsen er registreret i
restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI,
skal eftergives først (dvs. før fordringer registreret i restan-
ceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM), og
at et hovedkrav skal eftergives forud for renter, der er til-
skrevet hovedkravet. Henvisningen til § 4, stk. 2, indebærer
bl.a., at eftergivelsesrækkefølgen skal baseres på datoen,
hvor fordringerne er modtaget til inddrivelse, således at den
fordring inklusive gebyrer, renter og andre omkostninger,
der er modtaget til inddrivelse først, også skal eftergives
først. Forslaget om, at et hovedkrav skal eftergives forud
for renter, der er tilskrevet hovedkravet, skal bl.a. varetage
skyldnerens interesse i at få eftergivet en rentebærende del
af gælden (hovedstolen) før den ikkerentebærende del af
gælden (krav på rente), idet inddrivelsesrenten efter § 5 er
en simpel rente, hvorfor der ikke beregnes rentes rente. For-
slaget om, at det alene er inddrivelsesparate fordringer, der
skal placeres først i eftergivelsesrækkefølgen, har bl.a. til
formål at varetage skyldnerens interesse i, at det ikke er ik-
keinddrivelsesparate fordringer, der eftergives først. Samlet
vil første trin i eftergivelsesrækkefølgen således bl.a. sikre,
at den foreslåede eftergivelsesordning giver skyldneren et
størst muligt incitament til at forbedre sin livssituation og
sine økonomiske forhold med henblik på at kunne opnå
eftergivelse.
Det foreslås med stk. 9, nr. 2, at andet trin i eftergivelses-
rækkefølgen skal være fordringer under opkrævning. Dæk-
ker eftergivelsesbeløbet kun delvis fordringerne i denne ka-
tegori, foreslås de at skulle eftergives i rækkefølge ud fra
deres stiftelsestidspunkt, således at den ældste fordring skal
eftergives først, og at et hovedkrav skal eftergives forud
for renter, der er tilskrevet hovedkravet. Forslaget om, at
et hovedkrav eftergives forud for renter, der er tilskrevet
hovedkravet, skal bl.a. varetage skyldnerens interesse i at få
eftergivet en rentebærende del af gælden (hovedstolen) før
den ikkerentebærende del af gælden (krav på rente), i det
omfang der ikke tilskrives rentes rente under opkrævningen
af fordringen.
Det foreslås med stk. 9, nr. 3, 1. pkt., at tredje og
sidste trin i eftergivelsesrækkefølgen skal være fordringer,
69
der er ikkeinddrivelsesparate hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden.
Med »ikkeinddrivelsesparate« forstås, at en fordring er
ramt af eller mistænkt for at være ramt af datafejl, eller at
der er tvivl om fordringens retskraft.
Det foreslås med 2. pkt., at dækker eftergivelsesbeløbet
kun delvis fordringerne i denne kategori, vil de skulle efter-
gives i rækkefølgen nævnt i § 4, stk. 2, i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, dog således at et hovedkrav vil
skulle eftergives forud for renter, der er tilskrevet hovedkra-
vet.
For så vidt angår henvisningen til § 4, stk. 2, i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige og baggrunden
for at foreslå, at ikkeinddrivelsesparate fordringer placeres
sidst i eftergivelsesrækkefølgen, henvises der til beskrivel-
sen ovenfor. Forslaget om, at et hovedkrav eftergives forud
for renter, der er tilskrevet hovedkravet, skal bl.a. varetage
skyldnerens interesse i at få eftergivet en rentebærende del
af gælden (hovedstolen) før den ikkerentebærende del af
gælden (krav på rente), jf. ovenfor.
Det foreslås med stk. 10, at afgørelser om eftergivelse
efter den foreslåede ordning vil kunne tilbagekaldes, såfremt
skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig
skyldig i svigagtigt forhold.
Det svarer til, hvad der gælder for afgørelser om eftergi-
velse efter § 13 i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge, jf. § 15, nr. 1.
Til nr. 16
Reglerne om afskrivning af gæld til det offentlige findes
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der findes
i loven flere forskellige afskrivningshjemler, der kan anven-
des i forskellige situationer. Disse bestemmelser omfatter
både den almindelige afskrivningsregel § 16, der kan under-
støtte en løbende pleje af restanceinddrivelsesmyndighedens
gældsportefølje, og § 18 h, der bl.a. har til formål at under-
støtte restanceinddrivelsesmyndighedens oprydningsindsats
efter nedlukningen af inddrivelsessystemet EFI i 2015 ved
at give mulighed for ekstraordinær afskrivning af fordringer
med tvivlsom retskraft.
Efter § 16, stk. 1, kan restanceinddrivelsesmyndigheden
afskrive fordringer til det offentlige, inklusive renter, geby-
rer og andre omkostninger, eller at undlade at afbryde for-
ældelsen, hvis det må anses for åbenbart formålsløst eller
forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte
inddrivelsen.
Bestemmelsen blev ændret i 2019 ved lov nr. 1110 af 13.
november 2019 som led i arbejdet med at få inddrivelsen af
gæld til det offentlige genoprettet og effektiviseret. Justerin-
gen angik, hvordan afskrivning af konstaterede ikkeinddri-
velige gældsposter foregår. For at undgå, at restanceinddri-
velsesmyndigheden fremadrettet løbende skulle sætte mange
ressourcer af til at overvåge de gældsposter, som restan-
ceinddrivelsesmyndigheden allerede har truffet beslutning
om at afskrive, men som endnu ikke er forældede, blev der
indført mulighed for, at restanceinddrivelsesmyndigheden
kan foretage endelig afskrivning, førend forældelse indtræ-
der, hvis det må anses for åbenbart formålsløst eller forbun-
det med uforholdsmæssige omkostninger at forsætte inddri-
velsen.
Med § 16, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte nær-
mere regler om anvendelsen af § 16, stk. 1. Bemyndigelsen
blev senest udmøntet med § 32 i bekendtgørelse nr. 188
af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige,
jf. bekendtgørelse nr. 832 af 10. juni 2020 om ændring af
bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det
fremgår således af § 32, stk. 2, at der ved vurderingen af,
om der kan ske afskrivning af en fordring, skal lægges vægt
på, om skyldneren har betalingsevne, om skyldneren ejer
aktiver, og om der er knyttet særlige inddrivelsesmidler til
fordringen.
Har skyldner betalingsevne, vil denne omstændighed nor-
malt tale imod afskrivning, medmindre det vil være forbun-
det med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddri-
velsen. Tilsvarende gælder, såfremt en skyldner ejer udlægs-
egnede aktiver. Herved forstås aktiver, som både kan gøres
til genstand for udlæg, og som må formodes at ville indbrin-
ge et provenu til hel eller delvis dækning af kravet. Der kan
normalt heller ikke ske afskrivning, hvis der er knyttet særli-
ge inddrivelsesmidler til fordringen. Det er f.eks. tilfældet,
hvis fordringen kan inddrives ved særskilt lønindeholdel-
se. Dette gælder f.eks. biblioteksgebyrer og kontrolafgifter
for overtrædelse af bestemmelser i bl.a. færdselsloven, jf. §
10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Som led i arbejdet med at rydde op efter det i 2015 ned-
lukkede it-system EFI blev der i foråret 2018 gennemført
et lovgivningstiltag, jf. lov nr. 258 af 10. april 2018, der mu-
liggør, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage en
ekstraordinær, endelig afskrivning af visse gældsposter, der
er under inddrivelse, og som har tvivlsom retskraft. Hjemlen
til denne ekstraordinære afskrivning fremgår af § 18 h, stk.
1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Samtidig med den beskrevne hjemmel til ekstraordinær
afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft blev der
fastsat en 5-årig bemyndigelse til skatteministeren til at fast-
sætte eventuelle yderligere regler om ekstraordinær afskriv-
ning af andre grupper af fordringer, tilbagebetalingskrav og
opkrævningsrenter. Bemyndigelsen vil gælde for de tilfælde,
hvor der er tvivl om rigtigheden af de oplysninger, der er
nødvendige for fordringernes inddrivelse, eller hvor disse
oplysninger mangler, og det vil være umuligt eller forbun-
det med uforholdsmæssige omkostninger at afklare denne
tvivl eller at fremskaffe oplysningerne, eller hvis der forelig-
ger andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig
afskrivning. Bemyndigelsen vil i givet fald først blive an-
vendt efter en orientering af Folketingets Finansudvalg og
en efterfølgende offentlig høring af den bekendtgørelse, som
udmønter bemyndigelsen. Bemyndigelsen fremgår af § 18 h,
stk. 10, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det foreslås i § 16 at indsætte et nyt stykke efter stk. 1 i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
70
Det foreslås med § 16, stk. 2, 1. pkt., at restanceinddri-
velsesmyndigheden i hvert af restanceinddrivelsesmyndig-
hedens inddrivelsessystemer skal kunne afskrive fordringer
til det offentlige, inklusive renter, gebyrer og andre omkost-
ninger, endeligt, hvis skyldnerens samlede gæld i det pågæl-
dende inddrivelsessystem er under 200 kr.
Den foreslåede mulighed for afskrivning af gæld på under
200 kr. skal finde anvendelse for hvert af restanceinddri-
velsesmyndighedens inddrivelsessystemer med henblik på
at sikre en effektiv administration af afskrivningsmulighe-
den. Med den foreslåede bestemmelse vil der således kun-
ne afskrives et højere beløb for den enkelte skyldner, hvis
denne har gæld på under 200 kr. i flere inddrivelsessyste-
mer. Har skyldner gæld i eksempelvis både DMI og PSRM,
vil der kunne afskrives op til 399,98 kr.
Restanceinddrivelsesmyndigheden vil i den forbindelse
kunne beslutte, hvorvidt der skal gennemføres afskrivnings-
vurderinger af fordringer i inddrivelsessystemerne. Skyldne-
re kan ikke selv anmode herom.
Der vil, ligesom tilfældet er med § 16 i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, være nogle typer af krav under ind-
drivelse, som ikke skal kunne afskrives efter den foreslåede
bestemmelse. Det gælder private krav, f.eks. privatretlige
underholdsbidrag, og udenlandske krav. Det skyldes, at kra-
vene ikke tilkommer det offentlige, men inddrives af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, selv om kravene tilhører enten
en privat fordringshaver eller en udenlandsk fordringshaver.
En afskrivning af et hovedkrav vil ikke samtidig indebære
en afskrivning af renter og gebyrer, der vedrører hovedkra-
vet, hvis disse renter og gebyrer på tidspunktet for afskriv-
ningen fortsat er under opkrævning hos fordringshaveren.
Det foreslås med § 16, stk. 2, 2. pkt., at afskrivning efter
den foreslåede bestemmelse ikke vil kunne ske for inddri-
velsesparate fordringer, der er omfattet af en inddrivelses-
indsats eller har været under inddrivelse i under 1 år.
Med inddrivelsesparat forstås, at en fordring ikke er ramt
af eller mistænkt for at være ramt af datafejl, og at der ikke
er tvivl om fordringens retskraft.
Med inddrivelsesindsats forstås erindringsskrivelse, en
af restanceinddrivelsesmyndigheden fastsat afdragsordning,
lønindeholdelse, modregning og udlægsforretning.
Det foreslås med § 16, stk. 2, 3. pkt., at hvorvidt en ford-
ring er omfattet af en inddrivelsesindsats, afgøres på tids-
punktet for restanceinddrivelsesmyndighedens afgrænsning
af fordringer omfattet af 1. og 2. pkt. og ikke på tidspunk-
tet for gennemførelsen af afskrivningen. I det omfang at
fordringen bliver dækket helt eller delvist i den mellemlig-
gende periode, vil der dog ikke kunne ske afskrivning for
den dækkede del af fordringen.
Hvorvidt fordringen har været under inddrivelse i en pe-
riode på 1 år, skal opgøres fra den dato, hvor fordringen
blev overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden, og frem til tidspunktet for restanceinddrivelses-
myndighedens udsøgning af afskrivningsegnede fordringer.
Hvis skyldners samlede gæld er under 200 kr., og en del
af fordringerne ikke kan afskrives i medfør af den foreslåede
§ 16, stk. 2, 2. pkt., vil de fordringer, der ikke er omfattet af
den foreslåede § 16, stk. 2, 2. pkt., kunne afskrives.
Den foreslåede bestemmelse skal ses som et supplement
til de gældende afskrivningsmuligheder. Med forslaget ind-
føres der en forenklet og omkostningseffektiv afskrivnings-
mulighed for skyldnere med en lav gæld til det offentlige,
hvor restanceinddrivelsesmyndigheden ikke skal vurdere for
den enkelte gældspost, om det vil være åbenbart formålsløst
eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at ind-
drive gælden. Denne vurdering skal foretages efter § 16 i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Dette vil indebære, at et stort antal skyldnere og et me-
get stort antal små gældsposter vil kunne fjernes fra inddri-
velsessystemerne på kort sigt og medvirke til at gøre den
samlede oprydningsindsats langt mere omkostningseffektivt
end ved manuelle ordinære afskrivninger efter § 16 i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige. Endvidere vil der
løbende kunne ryddes ud i små gældsposter og skyldnere
med lav gæld til det offentlige som led i en generel pleje af
gældsporteføljen.
Den foreslåede regel i § 16, stk. 2, adskiller sig fra den
gældende afskrivningsregel i § 16, stk. 1, i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, idet der efter den foreslåede
regel vil kunne ske afskrivning på grundlag af objektive
kriterier. Det vil således være betydeligt enklere og mindre
ressourcekrævende at anvende den foreslåede regel til at
foretage afskrivninger af mindre fordringer, herunder både
ikkeinddrivelsesparate fordringer og inddrivelsesparate for-
dringer.
Det kan ikke udelukkes, at der kan og vil blive afskrevet
gæld, der hverken er åbenbart formålsløst eller unødigt om-
kostningsfuldt at inddrive modsat kriterierne for anvendelse
af reglen om afskrivning i § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige. Bestemmelsen har dog et andet
formål end reglen i § 16, stk. 1. Det er på den måde hen-
sigten med bestemmelsen at begrænse restanceinddrivelses-
myndighedens ressourceanvendelse til administration af de
pågældende fordringer på relativt meget lave beløb. Hertil
kommer, at den foreslåede bestemmelse også vil begrænse
omfanget af afskrivningsvurderinger af gæld, der også ville
kunne afskrives efter reglen i § 16, stk. 1.
Til nr. 17
Det fremgår af § 16, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, at inddrivelsesrenter på under 1.000
kr., der er påløbet, fra og med den 1. i måneden efter at
fordringen aktuelt kom under inddrivelse, dog tidligst fra
den 1. august 2013, og som er beregnet af restanceinddrivel-
sesmyndigheden, mens fordringen var under inddrivelse i et
andet inddrivelsessystem, bortfalder, hvis den fordring, som
inddrivelsesrenterne er beregnet af, nedskrives med virkning
fra et tidspunkt, hvor fordringen var registreret i dette andet
inddrivelsessystem, jf. dog 2. pkt. og stk. 5.
Det fremgår af § 16, stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, at restanceinddrivelsesmyndighe-
den kan lade inddrivelsesrenter, der er påløbet, efter at for-
71
dringen aktuelt kom under inddrivelse, og som er beregnet
af restanceinddrivelsesmyndigheden, mens fordringen var
under inddrivelse i et andet inddrivelsessystem, bortfalde
helt eller delvis, hvis fordringen nedskrives med virkning
fra et tidspunkt, hvor fordringen var registreret i dette andet
inddrivelsessystem, og det må anses for at være forbundet
med uforholdsmæssige omkostninger at gennemføre en gen-
beregning af renten, jf. dog 2. pkt. og stk. 5.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4,
1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., foretages
den ændring, at »stk. 5« ændres til »stk. 6«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 16,
hvorved der forslås indsat en ny bestemmelse som § 16, stk.
2, og vil således ikke have materiel betydning.
Til nr. 18
Det fremgår af § 16, stk. 5, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, at stk. 3 og 4 finder ikke anvendel-
se på fordringer tilhørende private fordringshavere eller på
privatretlige fordringer tilhørende regioner og kommuner,
medmindre restanceinddrivelsesmyndigheden med disse for-
dringshavere eller den, der på vegne af fordringshaveren
opkræver fordringen, aftaler, at stk. 3 og 4 skal finde tilsva-
rende anvendelse.
Det foreslås, at § 16, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, der bliver stk. 6, ændres, så »Stk. 3 og 4«
ændres til »Stk. 4 og 5«, og så »stk. 3 og 4« ændres til »stk.
4 og 5«.
Forslaget til ændring af § 16, stk. 5, i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 16, hvorved der foreslås indsat en ny bestemmelse
som § 16, stk. 2, og vil således ikke have materiel betyd-
ning.
Til nr. 19
I udgangspunktet gælder en pligt for restanceinddrivelses-
myndigheden til at give meddelelse til skyldner i tilfælde
af en fordrings ophør. Dette gør sig eksempelvis gældende
i relation til ophør ved afskrivning efter § 16 i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige, og når en fordring foræl-
des. Det er endvidere reguleret direkte i den gældende § 18
h, stk. 9, at skyldner skal underrettes om den ekstraordinære
afskrivning af en fordring efter stk. 1.
Det foreslås med § 16, stk. 7, at restanceinddrivelsesmyn-
digheden ved afskrivning af fordringer efter § 16, stk. 1 og
2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og bortfald
af fordringer efter lovens § 16, stk. 3-5 ikke skal give med-
delelse til skyldneren herom, hvis den samlede afskrivning
eller bortfaldet er på et beløb, der er mindre end 200 kr.
Den foreslåede regel skal ses i sammenhæng med den
foreslåede mulighed for afskrivning af mindre gældspo-
ster. Den foreslåede regel vil dog ikke være begrænset til at
afskrivning af mindre gældsposter efter den foreslåede § 16,
stk. 2, men derimod gælde for alle typer af afskrivninger og
bortfald af fordringer af beløb under 200 kr., der foretages af
restanceinddrivelsesmyndigheden efter § 16.
Formålet med den foreslåede regel er at sikre, at skyld-
nere ikke behøver at skulle forholde sig til meddelelser
fra restancemyndigheden om afskrivning og bortfald, der,
henset til størrelsen af det pågældende beløb, må anses for
at have uvæsentlig betydning for skyldnerens økonomiske
forhold. Hertil kommer, at der er tale om et forhold, der er
begunstigende for skyldneren, hvorfor der ikke er beskyttel-
sesværdige hensyn til skyldneren, der gør sig gældende.
Til nr. 20
Det fremgår af § 18 g, stk. 1, 4. pkt., i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, at ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregnes endvidere ikke gevinst,
der opstår, ved at renter bortfalder efter § 16, stk. 3 eller 4.
Det foreslås, at § 18 g, stk. 1, 4. pkt., ændres, så »stk. 3
eller 4« ændres til »stk. 4 eller 5«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 16,
hvorved der foreslås indsat en ny bestemmelse som § 16,
stk. 2, og vil således ikke have materiel betydning.
Til nr. 21
Bestemmelsen i § 18 j i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige indeholder regler, der skal understøtte admi-
nistration af de indbetalinger i DMI, der ikke umiddelbart
kan placeres som følge af tvivl om gældens retskraft eller
mistanke om datafejl, og som derfor overføres til en korrek-
tionspulje.
Det fremgår af § 18 j, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, at hvis der i forbindelse med
inddrivelsen af en fordring, der er registreret i restanceind-
drivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI, opstår et
overskydende beløb, herunder ved nedskrivning eller an-
nullation af overdragelsen af en allerede helt eller delvis
dækket fordring, overføres det overskydende beløb til en
korrektionspulje. Beløbet i korrektionspuljen udlignes senest
ved udløbet af hver kalendermåned ved modregning med
fordringer, der er under inddrivelse i DMI, eller fordringer
under opkrævning, hvis det efter gældende regler er muligt,
jf. 2. pkt. Er beløbet i korrektionspuljen under 50 kr., udlig-
nes dog kun en gang om året, jf. 3. pkt. Hvis der efter
modregning i medfør af 2. pkt. fortsat er et overskydende
beløb, kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, om be-
løbet skal udbetales eller anvendes til modregning med for-
dringer i andre systemer, jf. 4. pkt.
Det fremgår af § 18 j, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, at hvis anvendelsen af et beløb,
der er modtaget ved skyldnerens betaling, forudsætter, at
restanceinddrivelsesmyndigheden afklarer, om en eller flere
fordringer, der for skyldneren er registreret i restanceinddri-
velsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI på tidspunktet
for modtagelsen af beløbet i dette system, og for hvilke
der hos restanceinddrivelsesmyndigheden består tvivl om
retskraften eller kendskab til eller mistanke om datafejl, lov-
ligt kan dækkes, overfører restanceinddrivelsesmyndigheden
beløbet til korrektionspuljen, jf. stk. 1, hvis det ikke senest
6 måneder fra beløbets modtagelse i DMI har været muligt
at anvende beløbet til at dække denne eller disse fordringer
72
inklusive eventuelle beløbsmæssige opjusteringer heraf. Det
samme gælder efter stk. 2, 2. pkt., hvis restanceinddrivel-
sesmyndigheden i medfør af § 4, stk. 11, har tilladt, at
betalingen skal anvendes til at dække en eller flere bestemte
fordringer, der for skyldneren er registreret i restanceinddri-
velsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI, og for hvilke
der hos restanceinddrivelsesmyndigheden består tvivl om
retskraften eller mistanke om datafejl. Det følger herudover
af § 18 j, stk. 2, 3. pkt., at restanceinddrivelsesmyndigheden
i særlige tilfælde kan forkorte eller forlænge fristen på 6
måneder, jf. 1. pkt. Det følger endvidere af 4. pkt., at skyld-
neren ikke inden for fristen kan kræve beløbet tilbagebetalt,
men at restanceinddrivelsesmyndigheden i særlige tilfælde
kan vælge at tilbagebetale beløbet, herunder hvis betalingen
er sket inden udløbet af den frist, der i medfør af 1. og 3.
pkt. løber fra tidspunktet for en tidligere indbetaling, eller
efter at et beløb fra en betaling er overført til korrektionspul-
jen.
Det fremgår af § 18 j, stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, at overskydende beløb, som
efter stk. 1 overføres til korrektionspuljen og hidrører fra en
udbetaling, der tidligere er anvendt til modregning med en
fordring under opkrævning eller inddrivelse, forrentes efter
§ 8 b, stk. 1.
Det fremgår af § 18 j, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, at overskydende beløb, der er
inddrevet fra skyldneren på anden vis end gennem modreg-
ning, eller som er modtaget ved en frivillig betaling, og
indbetalinger, der efter stk. 2 overføres til korrektionspuljen,
forrentes med renten efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, fra og
med dagen for betalingen, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt.
Det fremgår af § 18 j, stk. 4, 3. pkt., at overskydende
beløb, der tidligere er overført til korrektionspuljen og an-
vendt til modregning, forrentes dog fra dagen efter seneste
anvendelse af beløbet.
Desuden fremgår det af § 18 j, stk. 4, 4. pkt., at for-
rentning efter 1.-3. pkt. sker til og med den dag, hvor
restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter at gennemføre
modregning i beløbet fra korrektionspuljen eller beslutter
at udbetale beløbet til skyldneren.
Endelig bestemmes i § 18 j, stk. 4, 5. pkt., at renten
ikke medregnes ved opgørelsen af skyldnerens skattepligtige
indkomst.
Det fremgår af § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, at udbetalinger fra det offentlige, der
er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i henhold
til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. med
henblik på modregning med fordringer under opkrævning
eller inddrivelse, forrentes med en årlig rente svarende til
renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Af § 8 b,
stk. 1, 2. pkt., fremgår, at restanceinddrivelsesmyndigheden
kan vælge at beregne renter af det samlede udbetalingsbe-
løb, selv om dette beløb måtte være overført uden særskilt
angivelse af hovedstol og renter. I 3. pkt. bestemmes, at ren-
ten tilskrives fra den 1. i måneden efter restanceinddrivel-
sesmyndighedens modtagelse af udbetalingsbeløbet. Af 4.
pkt. fremgår, at udbetalinger i henhold til kildeskattelovens
§§ 62 og 62 A dog tidligst forrentes fra den 1. september
i året efter det indkomstår, som skatten vedrører. Af § 8
b, stk. 1, 5. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige fremgår, at krav på kompensation i medfør af ejen-
domsvurderingslovens § 75, stk. 1, forrentes efter reglerne
i ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 4. Endelig fremgår
det af § 8 b, stk. 1, 6. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, at der ikke tilskrives rente, hvis restanceind-
drivelsesmyndigheden senest 5 bankdage efter modtagelse
af beløbet træffer beslutning om at udbetale beløbet eller
anvende det til modregning.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 4, 1. og
2. pkt., at kompensationsbeløb efter stk. 1 udbetales senest
60 dage efter kravets indtræden, og at hvis kompensations-
beløbet er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden med
henblik på modregning efter § 4 a i lov om offentlige beta-
linger m.v., forrentes beløbet med en årlig rente svarende til
renten i henhold til rentelovens § 5.
Det foreslås, at § 18 j, stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige ophæves, og at der i stedet indsæt-
tes nye bestemmelser som § 18 j, stk. 4, 1. og 2. pkt.
Det foreslås i §18 j, stk. 4, 1. pkt., at overskydende beløb,
som efter stk. 1 overføres til korrektionspuljen og hidrører
fra en udbetaling, der tidligere er anvendt til modregning
med en fordring under opkrævning eller inddrivelse, skal
forrentes efter § 8 b, stk. 1, fra og med dagen efter restan-
ceinddrivelsesmyndighedens beslutning om at anvende ud-
betalingen til modregning, jf. § 8 b, stk. 2, 1. pkt., hvis
udbetalingen i medfør af § 8 b, stk. 1 og 2, blev forrentet,
idet krav på kompensation i medfør af ejendomsvurderings-
lovens § 75, stk. 1, dog skal forrentes med rentesatsen i
medfør af § 8 b, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås i §18 j, stk. 4, 2. pkt., at hvis udbetalingen
ikke blev forrentet, skal det overskydende beløb forrentes
fra det tidspunkt, der følger af § 8 b, stk. 1.
Med disse nye bestemmelser ønskes sikret, at det af be-
stemmelsen udtrykkeligt fremgår, at overskydende beløb,
som efter stk. 1 overføres til korrektionspuljen og hidrører
fra en udbetaling, der tidligere er anvendt til modregning
med en fordring under opkrævning eller inddrivelse, skal
forrentes efter § 8 b, stk. 1, fra og med dagen efter restan-
ceinddrivelsesmyndighedens beslutning om at anvende ud-
betalingen til modregning, jf. § 8 b, stk. 2, 1. pkt.
Følgende eksempel kan fremføres:
Et kompensationsbeløb på 10.000 kr. efter ejendomsvur-
deringslovens § 75, stk. 1, modtages hos restanceinddrivel-
sesmyndigheden den 16. november 2022 inklusive et tillæg
efter § 76, stk. 1. Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer
den 17. november 2022 afgørelse om modregning med gæld
under inddrivelse i inddrivelsessystemet DMI. Den 12. ja-
nuar 2023 tilbagekaldes en af de fordringer, der indgik i
modregningen, med det fulde beløb på 1.113 kr. som følge
af en indbetaling fra skyldner direkte til fordringshaver den
15. november 2022.
Det overskydende beløb på 1.113 kr. overføres til korrek-
73
tionspuljen for PSRM den 12. januar 2023. Korrektionspul-
jen opgøres den 10. februar 2023.
Det overskydende beløb på 1.113 kr. skal – fordi kompen-
sationsbeløbet, som de 1.113 kr. stammer fra, ikke inden
modregningen nåede at blive forrentet efter § 8 b, stk. 1, 5.
pkt. – derfor forrentes fra og med den 1. januar 2023 (dvs.
det rentestarttidspunkt, der med den foreslåede regel i § 18 j,
stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
følger af ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 4, 4. pkt.,) til
og med den 10. februar 2023 (dvs. det rentesluttidspunkt,
der følger af den gældende regel i § 18 j, stk. 4, 4. pkt., der
med forslaget bliver 5. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige).
Ændres eksemplet, så afgørelsen om modregning i kom-
pensationsbeløbet først træffes efter årsskiftet, vil der i
medfør af ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 4, 4. pkt.,
allerede være påbegyndt en rentetilskrivning, der varer til
og med dagen for restanceinddrivelsesmyndighedens beslut-
ning om at anvende det til modregning, jf. § 8 b, stk. 2, 1.
pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I dette
tilfælde vil det overskydende beløb skulle forrentes fra og
med dagen efter denne modregningsbeslutning til og med
den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter at
gennemføre modregning i beløbet fra korrektionspuljen, jf.
den gældende regel i § 18 j, stk. 4, 4. pkt., der med forslaget
bliver 5. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 18
j, stk. 4, 1. pkt., vil samtidig betyde, at krav på kompensa-
tion i medfør af ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1, der
som overskydende beløb placeres i en korrektionspulje for
DMI, fremover vil blive forrentet med rentesatsen efter §
8 b, stk. 1, 1. pkt., og ikke med rentesatsen efter ejendoms-
vurderingslovens § 75, stk. 4. Ifølge gældende regler er
rentesatsen ens i begge tilfælde, jf. henvisningen i begge
bestemmelser til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, men med
lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås rentesatsen i § 8 b, stk. 1,
1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige nedsat
med 4 pct. Krav på kompensation i medfør af ejendomsvur-
deringslovens § 75, stk. 1, der ikke er placeret i en korrekti-
onspulje, vil derimod fortsat skulle forrentes efter reglerne i
stk. 4, dvs. med en med en årlig rente svarende til renten i
henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Forslaget vil i øvrigt
kun have betydning for rentesatsen for rentegodtgørelsen og
ikke for f.eks. starttidspunktet for forrentningen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 2, hvorefter der foreslås en tilsvarende ændring af regler-
ne om forrentning af overskydende beløb, der placeres i en
korrektionspulje for PSRM.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 22
Bestemmelsen i § 18 j i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige indeholder regler, der skal understøtte admi-
nistration af de indbetalinger i DMI, der ikke umiddelbart
kan placeres som følge af tvivl om gældens retskraft eller
mistanke om datafejl, og som derfor overføres til en korrek-
tionspulje.
Det fremgår af § 18 j, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, at hvis der i forbindelse med
inddrivelsen af en fordring, der er registreret i restanceind-
drivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI, opstår et
overskydende beløb, herunder ved nedskrivning eller an-
nullation af overdragelsen af en allerede helt eller delvis
dækket fordring, overføres det overskydende beløb til en
korrektionspulje. Beløbet i korrektionspuljen udlignes senest
ved udløbet af hver kalendermåned ved modregning med
fordringer, der er under inddrivelse i DMI, eller fordringer
under opkrævning, hvis det efter gældende regler er muligt,
jf. 2. pkt. Er beløbet i korrektionspuljen under 50 kr., udlig-
nes dog kun en gang om året, jf. 3. pkt. Hvis der efter
modregning i medfør af 2. pkt. fortsat er et overskydende
beløb, kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, om be-
løbet skal udbetales eller anvendes til modregning med for-
dringer i andre systemer, jf. 4. pkt.
Det fremgår af § 18 j, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, at hvis anvendelsen af et beløb,
der er modtaget ved skyldnerens betaling, forudsætter, at
restanceinddrivelsesmyndigheden afklarer, om en eller flere
fordringer, der for skyldneren er registreret i restanceinddri-
velsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI på tidspunktet
for modtagelsen af beløbet i dette system, og for hvilke
der hos restanceinddrivelsesmyndigheden består tvivl om
retskraften eller kendskab til eller mistanke om datafejl, lov-
ligt kan dækkes, overfører restanceinddrivelsesmyndigheden
beløbet til korrektionspuljen, jf. stk. 1, hvis det ikke senest
6 måneder fra beløbets modtagelse i DMI har været muligt
at anvende beløbet til at dække denne eller disse fordringer
inklusive eventuelle beløbsmæssige opjusteringer heraf. Det
samme gælder efter stk. 2, 2. pkt., hvis restanceinddrivel-
sesmyndigheden i medfør af § 4, stk. 11, har tilladt, at
betalingen skal anvendes til at dække en eller flere bestemte
fordringer, der for skyldneren er registreret i restanceinddri-
velsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI, og for hvilke
der hos restanceinddrivelsesmyndigheden består tvivl om
retskraften eller mistanke om datafejl. Det følger herudover
af § 18 j, stk. 2, 3. pkt., at restanceinddrivelsesmyndigheden
i særlige tilfælde kan forkorte eller forlænge fristen på 6
måneder, jf. 1. pkt. Det følger endvidere af 4. pkt., at skyld-
neren ikke inden for fristen kan kræve beløbet tilbagebetalt,
men at restanceinddrivelsesmyndigheden i særlige tilfælde
kan vælge at tilbagebetale beløbet, herunder hvis betalingen
er sket inden udløbet af den frist, der i medfør af 1. og 3.
pkt. løber fra tidspunktet for en tidligere indbetaling, eller
efter at et beløb fra en betaling er overført til korrektionspul-
jen.
Det fremgår af § 18 j, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, at overskydende beløb, der er
inddrevet fra skyldneren på anden vis end gennem modreg-
ning, eller som er modtaget ved en frivillig betaling, og
indbetalinger, der efter stk. 2 overføres til korrektionspuljen,
forrentes med renten efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, fra og
med dagen for betalingen, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt.
74
Bestemmelsen i § 18 l i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige indeholder regler, der skal mindske komplek-
siteten ved håndteringen af nedskrivninger, som fordrings-
haver eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver
fordringen, foretager på en fordring efter dens overførsel til
PSRM, men med virkning fra et tidspunkt, hvor fordringen
var registreret i systemerne DMI eller SAP38, og eventuelt
på sigt muliggøre en delvis automatiseret løsning.
Det fremgår af § 18 l, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, at hvis fordringshaveren
eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver for-
dringen, oplyser over for restanceinddrivelsesmyndigheden,
at en nedskrivning af en fordring, der er registreret i re-
stanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM,
skal have virkning fra et tidspunkt, hvor fordringen var
registreret i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelsessystemer, kan restanceinddrivelsesmyndigheden,
hvis fordringen, mens den var registreret i dette andet ind-
drivelsessystem, har været genstand for beløbsmæssige æn-
dringer, vælge at tillægge nedskrivningen virkning fra dagen
for modtagelsen af oplysningen om nedskrivningen eller en
dag i umiddelbar forlængelse heraf mod at yde skyldneren
en rentegodtgørelse bestående af renter efter rentelovens §
5, stk. 1 og 2, beregnet af nedskrivningsbeløbet fra og med
den oplyste virkningsdato, dog tidligst fra den 1. i måneden
efter modtagelsen af fordringen, til og med dagen før den
dag, fra hvilken restanceinddrivelsesmyndigheden tillægger
nedskrivningen virkning.
Det foreslås, at § 18 j, stk. 4, 2. pkt., der med forslaget i
§ 1, nr. 21 vil blive 3. pkt., og § 18 l, stk. 1, 1. pkt., i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige ændres, så der efter
»§ 5, stk. 1 og 2,« indsættes »med et fradrag på 4 pct., dog
således at en ændring af renten i henhold til rentelovens §
5, stk. 1 og 2, først har virkning 5 hverdage efter datoen for
ændringen,«.
Det betyder, at rentegodtgørelsessatserne i § 18 j, stk. 4, 2.
pkt., og § 18 l, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige vil blive nedsat med 4 procentpoint, og at en
ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2,
først vil skulle have virkning for rentegodtgørelsesreglerne 5
hverdage efter datoen for ændringen.
Den foreslåede ændring af rentegodtgørelsesreglen i §
18 j, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 4, hvorefter der foreslås en tilsvarende ændring af inddri-
velsesrenten, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Som nævnt ovenfor omhandler § 18 j,
stk. 4, 2. pkt., forrentning af overskydende beløb, der opstår
i forbindelse med inddrivelsen af en fordring registreret i
restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI,
og som overføres til en korrektionspulje. Det følger af §
18 j, stk. 4, 2. pkt., at sådanne overskydende beløb, der
er inddrevet fra skyldneren på anden vis end gennem mod-
regning, eller som er modtaget ved en frivillig betaling, og
indbetalinger, der efter stk. 2 overføres til korrektionspuljen,
forrentes med renten efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, fra
og med dagen for betalingen, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det fremgår af be-
mærkningerne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 232, jf.
Folketingstidende 2020-21 (1. samling), A, L 162 som frem-
sat, side 54 ff., at bestemmelsen vil indebære, at skyldneren
for perioden fra og med betalingen, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt.,
til og med dagen før den dag, hvor restanceinddrivelsesmyn-
digheden beslutter at overføre beløbet til korrektionspuljen,
rentemæssigt vil blive stillet, som om betalingen var blevet
anvendt til at dække den eller de rentebærende fordringer,
som grundet manglende inddrivelsesparathed ikke kunne
dækkes. Inddrivelsesrenten er således identisk med renten
efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, hvorfor rentegodtgørelsen
vil modsvare de påløbne inddrivelsesrenter for perioden.
Den foreslåede ændring af rentegodtgørelsesreglen i § 18
j, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge vil således sikre, at der også efter den foreslåede nedsæt-
telse af inddrivelsesrenten, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, vil være ensartethed
mellem inddrivelsesrenten og rentegodtgørelsen efter § 18 j,
stk. 4, 2. pkt., således som dette er forudsat i bemærkninger-
ne til sidstnævnte bestemmelse.
I forlængelse heraf foreslås det også at foretage tilsvaren-
de ændringer af rentegodtgørelsesreglen i § 18 l, stk. 1,
1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. For-
slaget herom har – sammen med lovforslagets § 1, nr. 8,
hvorefter der foreslås en tilsvarende ændring af rentegodtgø-
relsesreglen i § 8 b, stk. 1, 1. pkt. – til formål at fastholde
den regelforenkling, der ved lov nr. 1239 af 11. juni 2021
blev gennemført ved at harmonisere den procentmæssige
størrelse af rentegodtgørelser ydet efter reglerne i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige. Hermed bevares de
fordele, der ved regelforenklingen blev opnået i forhold til
dels it-understøttelsen af rentegodtgørelsesreglerne i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, dels mindre komplek-
sitet i sagsbehandlingen af visse manuelle opgaver, hvori
der indgår beregning af rentegodtgørelse. Hertil kommer,
at det systemmæssigt ikke vil være muligt at anvende en
differentieret rentesats for rentegodtgørelse af overskydende
beløb, der indgår i en korrektionspulje.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
I kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, 1. pkt., er det bestemt,
at en lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i drif-
ten af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed,
kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter kil-
deskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven til at indehol-
de og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt beløb,
som skal indeholdes efter reglerne i §§ 10 og 10 a i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, overholdes.
I kildeskattelovens § 48, stk. 5, bestemmes i 1. pkt., at
Skatteforvaltningen drager omsorg for, at det på skattekort
og bikort anføres, med hvilken procent indeholdelse skal
foretages. Indeholdelsesprocenten fastsættes ifølge 2. pkt.
under hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstfor-
hold og under hensyn til forventet skat efter ejendomsvær-
75
diskatteloven. Skatteministeren kan efter 3. pkt. fastsætte
regler om op- eller nedrunding af de beregnede indeholdel-
sesprocenter, som dog i intet tilfælde må forhøjes eller ned-
sættes med mere end 1,5. Skatteministeren fastsætter efter 4.
pkt. endvidere regler om, hvorledes der ved beregningen af
skattekortets fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal
tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter per-
sonskattelovens §§ 9, 10 og 12. Til den efter 2.-4. pkt. op-
gjorte indeholdelsesprocent lægges ifølge 5. pkt. en eventuel
indeholdelsesprocent efter §§ 10 og 10 a i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige.
I kildeskattelovens § 48, stk. 7, 1. pkt., bestemmes, at
når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor,
således når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst
ikke vil blive så stor, at den skattepligtige skal svare de
i § 40 nævnte skatter, bortset fra arbejdsmarkedsbidrag,
kan Skatteforvaltningen med fremtidig virkning bestemme,
at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den
skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan efter 2. pkt.
begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst,
som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil
et vist maksimalbeløb. Når sådan bestemmelse er truffet,
udarbejder Skatteforvaltningen et frikort, jf. 3. pkt. Hvis der
skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i §§ 10 og 10
a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, udsteder
Skatteforvaltningen dog ifølge 4. pkt. i stedet skattekort og
bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent
svarende til indeholdelsesprocenten efter §§ 10 og 10 a i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige.
I kildeskattelovens § 83, stk. 1, 1. pkt., er bestemt, at
når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garanti-
fond, påhviler det den, der skulle have foretaget indeholdel-
se, såfremt udbetalingen ikke var foretaget af fonden, at
indbetale som A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle
lønindeholdte beløb efter reglerne i §§ 10 og 10 a i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige det beløb, som fonden
efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i loven om Lønmodtagernes Garan-
tifond fratrækker forinden udbetalingen.
I kildeskattelovens § 83, stk. 2, 1. pkt., er bestemt, at når
A-indkomst udbetales gennem en feriegarantiordning eller
en kollektivt aftalt garanti for uforrentet opsparingsordning
(fritvalgsordning), særlig feriefridagsordning eller søgnehel-
ligdagsordning, påhviler det den, der skulle have foretaget
indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var foretaget af den
pågældende ordning, at indbetale den A-skat og det arbejds-
markedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb efter reg-
lerne i §§ 10 og 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, som den pågældende ordning fratrækker inden
udbetalingen.
Det foreslås, at der i kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, 1.
pkt., og § 48, stk. 5, 5. pkt., og to steder i § 48, stk. 7, 4.
pkt., og i § 83, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., foretages den
ændring, at »§§ 10 og 10 a« ændres til »§ 10«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 12, om at
ophæve § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Til § 3
Efter skatteindberetningslovens § 1, stk. 1, skal alle, der
i en kalendermåned i deres virksomhed har udbetalt eller
godskrevet indkomst, som er nævnt i stk. 2, hver måned
indberette beløbene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov
om et indkomstregister.
I § 2, nr. 4, bestemmes, at ved indberetningen efter § 1
skal størrelsen af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag og
det samlede beløb af indeholdt A-skat samt beløb indeholdt
efter reglerne i §§ 10 og 10 a i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige vedrørende den enkelte modtager oplyses.
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 2, nr. 4,
foretages den ændring, at »§§ 10 og 10 a« ændres til »§ 10«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 12, om at
ophæve § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Til § 4
Lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 187 af 16. februar 2015, indeholder regler
om administration m.v. af Det Fælles Lønindeholdelsesregi-
ster.
Det Fælles Lønindeholdelsesregister blev indført ved lov
nr. 1203 af 27. december 1996. Det var således før samlin-
gen af inddrivelsesopgaven hos restanceinddrivelsesmyndig-
heden med virkning fra den 1. november 2005. Da loven
blev indført, kunne flere myndigheder gennemføre løninde-
holdelse. Det Fælles Lønindeholdelsesregister skulle ifølge
lovens § 1, stk. 2, gøre det muligt at koordinere den lønind-
eholdelse, som offentlige myndigheder traf afgørelse om i
forbindelse med deres restanceinddrivelse.
Det foreslås, at lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregi-
ster ophæves.
Baggrunden er, at Det Fælles Lønindeholdelsesregister
ikke længere eksisterer som et selvstændigt register (sy-
stem). I stedet er de funktioner, som Det Fælles Lønindehol-
delsesregister tidligere varetog, i dag forankret i restanceind-
drivelsesmyndighedens nye inddrivelsessystem, PSRM.
Flere af lovens bestemmelser er i dag anakronistiske. I
lovens § 5 anføres, at restanceinddrivelsesmyndigheden hos
andre offentlige myndigheder og registre, der føres af of-
fentlige myndigheder, kan indhente de oplysninger, der er
nødvendige for varetagelsen af registerets opgaver, jf. § 2,
og de nævnte oplysninger kan modtages og videregives i
elektronisk form. Bestemmelsen er overflødiggjort af § 3,
stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der
bestemmer, at restanceinddrivelsesmyndigheden hos andre
offentlige myndigheder og hos pengeinstitutter samt hos
Værdipapircentralen kan indhente oplysninger, der er nød-
vendige for restanceinddrivelsesmyndighedens opgavevare-
tagelse. Endvidere kan restanceinddrivelsesmyndigheden fra
registre, der føres af offentlige myndigheder, indhente de
oplysninger om skyldnerens forhold, som er af betydning
for inddrivelsen. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk
form.
76
Til § 5
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v. bestemmes i § 92, stk.
1, at skatteministeren efter forhandling med justitsministe-
ren fastsætter regler om indeholdelse af indtægter, herunder
om indberetning til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, om
skyldnerens pligt til at give restanceinddrivelsesmyndighe-
den oplysninger til brug ved indeholdelsen, om pligter og
erstatningsansvar for den indeholdelsespligtige og om ud-
pantningsret for beløb, som den indeholdelsespligtige hæfter
for.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om inddri-
velse af gæld til det offentlige.
Det foreslås, at der i § 92, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. foretages den ændring, at »herunder om indberet-
ning til Det Fælles Lønindeholdelsesregister,« udgår.
Den foreslåede ændring skyldes, at Det Fælles Lønind-
eholdelsesregister ikke anvendes længere. Det er erstat-
tet af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem,
PSRM, og af samme grund foreslås det i lovforslagets § 4 at
ophæve lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister.
Til § 6
I lov om Den Internationale Straffedomstol bestemmes i
§ 3, stk. 5, at erstatning til ofre pålagt af Den Internationale
Straffedomstol efter statuttens artikel 75 kan inddrives af
justitsministeren ved udpantning og ved indeholdelse i den
pågældendes indtægter efter reglerne om inddrivelse af per-
sonlige skatter i kildeskatteloven og reglerne i lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister. Reglerne om inddrivelse af
bøder finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at der i § 3, stk. 5, 1. pkt., i lov om Den
Internationale Straffedomstol foretages den ændring, at »og
ved indeholdelse i den pågældendes indtægter efter reglerne
om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og
reglerne i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister« ud-
går af bestemmelsen.
Forslaget skyldes, at det siden ikrafttrædelsen af lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige den 1. januar 2009
alene er restanceinddrivelsesmyndigheden, der kan foretage
lønindeholdelse, ligesom hjemlen til lønindeholdelse frem-
går af denne lovs § 10. Inden da fremgik hjemlen til lønind-
eholdelse bl.a. af kildeskattelovens § 73, der blev ophævet
ved § 109, nr. 7, i lov nr. 1336 af 19. december 2008.
Restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver ifølge § 1,
stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
fordringer, der opkræves eller inddrives af det offentlige,
jf. dog §§ 1 a og 1 b om henholdsvis fortrinsberettigede
kommunale fordringer og kommunalt ejede forsyningsvirk-
somheders valg af privat inddrivelse. Udgangspunktet er
således, at der skal være tale om gæld til det offentlige,
eller at det offentlige dog forestår opkrævningen på vegne af
fordringshaveren. Det er tilfældet med private underholdsbi-
drag. Skatteministeren kan dog ifølge § 1, stk. 1, 2. pkt.,
fastsætte regler om, at loven desuden finder anvendelse på
fordringer, der er fastsat ved lov eller i henhold til lov. I
medfør af denne bemyndigelse er det f.eks. i § 1, stk. 1,
i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse
af gæld til det offentlige bestemt, at restanceinddrivelses-
myndigheden tillige inddriver bl.a. kontrolafgifter og ekspe-
ditionsgebyrer tilhørende jernbanevirksomheder, dvs. også
private trafikselskaber.
De erstatningskrav, der omhandles af § 3, stk. 5, 1. pkt.,
i lov om Den Internationale Straffedomstol, tilhører dog
de ofre, der af Den Internationale Domstole er tilkendt
erstatning i en straffesag ved denne domstol. Disse erstat-
ningskrav er ikke fastsat ved eller i henhold til lov – men
af Den Internationale Straffedomstol – og de inddrives af
justitsministeren. Ordningen svarer således til den ordning,
der beskrives i retsplejelovens § 997, stk. 1, 1. pkt., om er-
statning pålagt af danske domstole i straffesager. Efter denne
bestemmelse drager politidirektøren omsorg for straffedom-
mes fuldbyrdelse såvel i henseende til straf som i henseende
til dommens øvrige bestemmelser, derunder erstatning til
den skadelidte, for så vidt denne begærer det. Af § 997, stk.
1, 2. pkt., følger, at restanceinddrivelsesmyndigheden dog
forestår inddrivelsen af bøder, sagsomkostninger og konfi-
skationsbeløb, dvs. de krav, der tilkommer det offentlige.
Efter den foreslåede ændring vil det af § 3, stk. 5, 1.
pkt., i lov om Den Internationale Domstol fremgå, at justits-
ministeren inddriver erstatningskravet ved udpantning, dvs.
via fogedretten, der efter retsplejelovens § 478, stk. 2, kan
foretage udlæg for krav, der kan inddrives ved udpantning.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
marts 2023, jf. dog stk. 2. Det betyder, at den nye ordning
for eftergivelse (»ret og pligt-ordningen«) vil træde i kraft
den 1. marts 2023.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 2, 4, 5, 8, 9,
21 og 22, skal træde i kraft den 1. juli 2023. Det betyder
bl.a., at inddrivelsesrenten, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, fra og med den 1. juli
2023 vil blive nedsat med 4 pct., jf. lovens § 1, nr. 4.
Det betyder herudover, at de foreslåede nedsættelser af
rentegodtgørelsessatser, jf. lovens § 1, nr. 8, 9 og 22, alene
vil få virkning for rentegodtgørelse, der skal beregnes for
perioder fra og med den 1. juli 2023. Hvis en rentegodtgø-
relse f.eks. skal beregnes for perioden fra og med den 15.
december 2022 til og med den 15. juli 2023, vil den foreslå-
ede nedsættelse af rentegodtgørelsen alene få betydning for
den del af rentegodtgørelsen, der vedrører perioden fra og
med den 1. juli 2023 til og med 15. juli 2023.
Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 1, 6, 7, 11-14
og 16-20, og §§ 2 og 3, og at ministeren kan fastsætte, at
bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Det betyder, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af lovens dele om en forenklet model for løn-
indeholdelse og mulighed for afskrivning af mindre gælds-
poster, jf. pkt. 2.1.2 og 2.4.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger. Baggrunden herfor er, at der er behov for at
foretage nødvendige systemtilpasninger, før disse dele af lo-
77
ven kan træde i kraft, og at det præcise tidspunkt for færdig-
gørelsen af disse systemtilpasninger endnu ikke kendes. Det
forventes, at lovens del om afskrivning af mindre gældspo-
ster vil kunne træde i kraft den 1. marts 2023, mens lovens
del om en forenklet model for lønindeholdelse forventes at
ville kunne træde i kraft omkring sommeren 2023.
Det foreslås i stk. 4, at skatteministeren skal kunne fast-
sætte regler om, hvornår lovens § 1, nr. 6, 7 og 16-20,
skal finde anvendelse for fordringer under inddrivelse i re-
stanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, og at
skatteministeren herunder skal kunne bestemme, at reglerne
finder anvendelse fra forskellige tidspunkter.
Lovens § 1, nr. 6, 7 og 16-20, omhandler lovens del
om mulighed for afskrivning af mindre gældsposter, jf. pkt.
2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det forven-
tes, at anvendelsestidspunktet for denne del af loven vil
blive fastsat til en dato i 2. kvartal 2023 for så vidt angår
inddrivelsessystemet DMI og 3. kvartal 2023 for så vidt an-
går inddrivelsessystemet PSRM, hvor bl.a. den nødvendige
it-funktionalitet forventes at være færdigudviklet.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at en afgørelse om lønindehol-
delse, der før ikrafttrædelsen af denne lovs § 1, nr. 11 og
12, er truffet i henhold til §§ 10 eller 10 a i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, efter denne ikrafttrædelse af
restanceinddrivelsesmyndigheden skal kunne tilbagekaldes,
med henblik på at der træffes en ny afgørelse om løninde-
holdelse, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden finder dette
hensigtsmæssigt.
Den omstændighed, at der ved en lovændring ændres i re-
gelgrundlaget for en afgørelse, indebærer ikke, at afgørelsen
af den grund mister sin gyldighed. Lønindeholdelser truffet
efter det gamle regelsæt vil derfor fortsætte, indtil de måtte
blive ændret af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. pkt.
2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det er dog tanken, at restanceinddrivelsesmyndigheden
efter ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 11, vil gennemgå de
lønindeholdelser, der er iværksat efter de tidligere regler,
med henblik på at træffe en ny afgørelse om lønindeholdel-
se, hvis denne vil føre til inddrivelse af et højere månedligt
beløb. Dette vil være aktuelt i forhold til de skyldnere, der
med den ny tabel over nettoindkomstintervaller og de for
hvert interval tildelte afdragsprocenter hver måned vil skulle
afdrage mere på deres gæld. En skyldner uden forsørger-
pligt og en årlig nettoindkomst på 130.000 kr. vil med de
gældende tal for 2023 have en afdragsprocent på 5. Dette
vil også være tilfældet i den fremtidige tabel. En skyldner
uden forsørgerpligt og en årlig nettoindkomst på 200.000 kr.
vil med de gældende tal for 2023 have en afdragsprocent
på 10. Denne afdragsprocent vil i den fremtidige tabel, jf.
lovforslagets pkt. 2.1.2, stige til 14, og det er derfor tanken,
at en sådan skyldner skal sættes i lønindeholdelse med den
nye og højere afdragsprocent. Det foreslås dog samtidig, at
der i forbindelse med de nye afgørelser om lønindeholdelse
ikke skal opkræves gebyr hos de pågældende skyldnere, jf.
nedenfor om lovens § 7, stk. 4, 2. pkt.
Alle igangværende særskilte lønindeholdelser vil i tiden
efter ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 11 og 12, blive lukket
maskinelt, og de skyldnere, som kan omfattes af en løninde-
holdelse efter de nye regler, vil blive varslet i overensstem-
melse hermed.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden som følge af
skyldnerens anmodning om en individuel betalingsevnevur-
dering skal vurdere en afgørelse, der er truffet inden ikraft-
trædelsen af lovens § 1, nr. 11, vil den nye afgørelse skulle
træffes efter de nye regler, som skatteministeren fastsætter
i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 6, i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som denne
bestemmelse foreslås affattet efter lovens § 1, nr. 11. Det
samme gælder, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden væl-
ger at ændre en afgørelse om lønindeholdelse truffet in-
den denne ikrafttrædelse, fordi restanceinddrivelsesmyndig-
heden har konstateret ændringer i skyldnerens indkomstfor-
hold.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at restanceinddrivelsesmyn-
digheden ikke skal opkræve gebyr i forbindelse med en
afgørelse som nævnt i 1. pkt.
Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at det samme – dvs. den i 2.
pkt. nævnte manglende opkrævning af gebyr – skal gælde
i forbindelse med en afgørelse, hvor restanceinddrivelses-
myndigheden iværksætter lønindeholdelse for en fordring,
der ikke er omfattet af en inden den i 1. pkt. nævnte ikraft-
trædelse truffet afgørelse efter § 10 i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Efter § 33, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020
om inddrivelse af gæld til det offentlige opkræver restan-
ceinddrivelsesmyndigheden i forbindelse med iværksættelse
af lønindeholdelse et gebyr på 300 kr.
Det vil være urimeligt, hvis en skyldner, der omfattes af
en almindelig eller særskilt lønindeholdelse, der efter ikraft-
trædelsen af de nye regler om lønindeholdelse tilbagekaldes,
skal pålægges at betale et gebyr på 300 kr. i forbindelse
med iværksættelsen af en ny lønindeholdelse efter ikrafttræ-
delsen.
Derfor foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke
skal opkræve gebyr i forbindelse med lønindeholdelse, der
efter ikrafttrædelsen af de nye regler om lønindeholdelse
iværksættes over for skyldnere, som inden denne ikrafttræ-
delse omfattes af en almindelig eller særskilt lønindeholdel-
se, der tilbagekaldes med henblik på at træffe den nye afgø-
relse.
Efter § 13, stk. 8, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts
2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige kan restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, hvis en skyldner i forvejen har
en restance, der inddrives ved lønindeholdelse, træffe afgø-
relse om at iværksætte lønindeholdelse for yderligere restan-
cer under inddrivelse uden forudgående varsel, herunder kan
lønindeholdelsen foretages med lønindeholdelsesprocenten
efter stk. 3, 2. og 3. pkt., henholdsvis kapitel 7, bortset fra §
18, stk. 1, 4. pkt., uanset at der er foretaget lønindeholdelse
med en reduceret lønindeholdelsesprocent efter stk. 3, 4.
pkt., eller § 18, stk. 1, 4. pkt., eller en justeret lønindeholdel-
sesprocent efter stk. 3, 7. pkt.
78
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ønsker at tilføje en
fordring til en lønindeholdelse, der ved ikrafttrædelsen af
lovens § 1, nr. 11, allerede er iværksat i medfør af § 10 i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, vil den ny afgørelse
skulle træffes efter de foreslåede nye regler, herunder de
regler, der foreslås udstedt af skatteministeren med henblik
på at understøtte den nye model for lønindeholdelse. Det
er tanken, at den nye afgørelse i en sådan situation vil
forudsætte en forudgående varsling af skyldneren, hvilket
som nævnt er modsat det, der gælder i dag, jf. ovenfor om
bekendtgørelsens § 13, stk. 8.
Det foreslås, at der heller ikke i en sådan situation, hvor
en afgørelse om almindelig lønindeholdelse truffet inden
ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 11, efter denne ikrafttrædel-
se skal ændres til en ny afgørelse, skal opkræves et gebyr.
Det foreslås i stk. 6, at der ved vurderingen af, om en
skyldner samlet har været under uddannelse eller i ordinær
beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed
i mindst 24 måneder, jf. § 15 a, stk. 3, nr. 2, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 15, kun skal indgå måneder fra og med marts
2023.
Det betyder, at der i forhold til vurderingen af, om en
skyldner opfylder beskæftigelses-/uddannelseskravet, jf. §
15 a, stk. 3, nr. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, kun vil kunne indgå måneder fra og med den foreslåede
ikrafttrædelsesdato, dvs. fra og med den 1. marts 2023. Det-
te skal ses i sammenhæng med, at den foreslåede nye efter-
givelsesordning, jf. lovens § 1, nr. 15, har til formål at give
skyldneren et fremadrettet incitament til at forbedre sin egen
livssituation og økonomiske forhold og således ikke har et
bagudrettet formål om at muliggøre eftergivelse af gæld
for personer, der allerede opfylder eftergivelsesbetingelserne
ved ordningen ikrafttrædelse. Det tidligste tidspunkt, hvor
en skyldner vil kunne opfylde betingelserne for eftergivelse
efter den foreslåede ordning, vil således være 24 måneder
efter den 1. marts 2023, dvs. den 1. marts 2025.
Modsat vil der ved vurderingen af, om en skyldner opfyl-
der ledighedskravet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15 a,
stk. 3, nr. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
også kunne medregnes måneder forud for den foreslåede
ikrafttrædelsesdato den 1. marts 2023, jf. lovens § 7, stk. 1.
Af ordensmæssige grunde foreslås det i stk. 7, at regler
fastsat i medfør af § 16, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar
2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af for-
skrifter udstedt i medfør af § 16, stk. 8, i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, jf. denne lovs § 1, nr. 16 og 19.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Det fremgår således af § 20 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, som lovforslagets § 1 vedrører, at lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige ikke gælder for Færøer-
ne og Grønland, og loven indeholder ikke en hjemmel til at
sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.
Kildeskatteloven, der omfattes af lovforslagets § 2, gælder
ifølge kildeskattelovens § 116 ikke for Færøerne og Grøn-
land og omfatter heller ingen hjemmel til at sætte loven i
kraft for Færøerne eller Grønland.
Skatteindberetningsloven, der omfattes af lovforslagets §
3, gælder ifølge skatteindberetningsloven § 65 ikke for Fær-
øerne og Grønland og omfatter heller ingen hjemmel til at
sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.
Lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, der med
lovforslagets § 4 foreslås ophævet, gælder ifølge denne lovs
§ 11 ikke for Færøerne og Grønland, og loven indeholder
ikke en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller
Grønland.
Det foreslås i stk. 2, at § 5 ved kongelig anordning helt el-
ler delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
Lovforslagets § 5 vedrører lov om fuldbyrdelse af straf
m.v., der i § 126 bestemmer, at loven ikke gælder for Færø-
erne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som
de særlige færøske forhold tilsiger.
Det foreslås i stk. 3, at § 6 ved kongelig anordning helt
eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Lovforslagets § 6 vedrører lov om Den Internationale
Straffedomstol, der i § 9 bestemmer, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt
eller delvis kan sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
79
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1110 af 13. november
2019, § 1 i lov nr. 814 af 9. juni 2020, § 1 i lov nr.
2221 af 29. december 2020, § 2 i lov nr. 288 af 7.
marts 2022 og § 5 i lov nr. 893 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændringer:
§ 3. ---
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
at restanceinddrivelsesmyndigheden kan videregi-
ve oplysninger til kreditoplysningsbureauer om en
virksomheds restance for de typer af krav, der er
nævnt i § 10 a.
Stk. 3-8. ---
1. I § 3, stk. 2, ændres »for de typer af krav,
der er nævnt i § 10 a« til: »bestående af beløb
til dækning af tilbagebetalingskrav efter § 10 b,
stk. 3, hidrørende fra særskilt lønindeholdelse ef-
ter den tidligere gældende § 10 a, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 6 af 7. januar 2022, samt biblioteks-
gebyrer med tillæg af renter, gebyrer og andre
omkostninger, kontrolafgifter med tillæg af renter,
gebyrer og andre omkostninger for overtrædelse
af bestemmelser i færdselsloven, lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om
trafikselskaber og af beløb til dækning af medieli-
cens og radiolicens med tillæg af renter, gebyrer
og andre omkostninger efter lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed«.
§ 4. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. For overskydende beløb, hvor stk. 5 ikke
finder anvendelse, jf. stk. 6, og for overskydende
beløb, der modtages af restanceinddrivelsesmyn-
digheden fra fordringshaveren eller den, der på
vegne af fordringshaveren opkræver fordringen,
fordi fordringshaveren eller den, der på vegne af
fordringshaveren opkræver fordringen, ved mod-
regning, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 og 3, har dækket en
fordring, som har vist sig helt eller delvis ikke at
bestå, gælder følgende regler, jf. dog stk. 9:
1) ---
2) Overskydende beløb, der overføres til korrek-
tionspuljen, forrentes efter § 8 b, stk. 1, frem
til tidspunktet for opgørelsen af korrektionspul-
2. § 4, stk. 7, nr. 2, affattes således:
»2) Overskydende beløb, der overføres til kor-
rektionspuljen, forrentes efter § 8 b, stk. 1, fra
80
jen. Overskydende beløb, der er inddrevet fra
skyldneren på anden vis end gennem modregning,
og som overføres til korrektionspuljen, forrentes
dog fra og med dagen for betalingen, jf. stk. 4,
2. pkt. Overskydende beløb, der efter opgørelse af
korrektionspuljen overføres til restanceinddrivel-
sesmyndighedens modtagelsessystem for offentli-
ge udbetalinger med henblik på modregning eller
udbetaling, forrentes efter § 8 b, stk. 1 og 2, dog
således at tidspunktet for registrering af beløbet
i modtagelsessystemet lægges til grund ved fast-
læggelsen af det tidspunkt, hvorfra renten tilskri-
ves. Renten medregnes ikke ved opgørelsen af
skyldnerens skattepligtige indkomst.
og med dagen efter restanceinddrivelsesmyndig-
hedens beslutning om at anvende udbetalingen til
modregning, jf. § 8 b, stk. 2, 1. pkt., til og med
tidspunktet for opgørelsen af korrektionspuljen,
hvis udbetalingen i medfør af § 8 b, stk. 1 og
2, blev forrentet. I modsat fald forrentes det over-
skydende beløb fra det tidspunkt, der følger af §
8 b, stk. 1. Overskydende beløb, der er inddrevet
fra skyldneren på anden vis end gennem modreg-
ning, og som overføres til korrektionspuljen, for-
rentes dog fra og med dagen for betalingen, jf. stk.
4, 2. pkt. Overskydende beløb, der efter opgørel-
se af korrektionspuljen overføres til restanceind-
drivelsesmyndighedens modtagelsessystem for of-
fentlige udbetalinger med henblik på modregning
eller udbetaling, forrentes efter § 8 b, stk. 1 og
2, dog således at tidspunktet for registrering af
beløbet i modtagelsessystemet lægges til grund
ved fastlæggelsen af det tidspunkt, hvorfra renten
tilskrives. Krav på kompensation i medfør af ejen-
domsvurderingslovens § 75, stk. 1, der indgår i det
overskydende beløb efter 1., 2. og 4. pkt., forren-
tes dog med rentesatsen i medfør af § 8 b, stk. 1,
1. pkt. Renten medregnes ikke ved opgørelsen af
skyldnerens skattepligtige indkomst.«
3) Beløb i korrektionspuljen kan anvendes til
modregning med alle typer af fordringer, der er
omfattet af denne lov, med undtagelse af oversky-
dende beløb, der hidrører fra modregning i børne-
og ungeydelse, jf. § 11, stk. 2, i lov om en børne-
og ungeydelse, eller fra særskilt lønindeholdelse
efter § 10 a.
4) ---
Stk. 8-13. ---
3. I § 4, stk. 7, nr. 3, udgår », eller fra særskilt
lønindeholdelse efter § 10 a«.
§ 5. Fordringer under inddrivelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, med
undtagelse af bøder, forrentes med en årlig rente
svarende til renten i henhold til § 5, stk. 1 og
2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Ren-
ten tilskrives fra den 1. i måneden efter modta-
gelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. For
fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyn-
digheden, tilskrives renten fra den 1. i måneden
efter den måned, hvori fordringen er stiftet.
Stk. 2-3. ---
4. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 1 og
2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v« til:
»rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med et fradrag på 4
pct., dog således at en ændring af renten i henhold
til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først har virkning 5
hverdage efter datoen for ændringen«.
5. I § 5, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
81
»Renten efter 1. pkt. kan ikke blive mindre end
0 pct.«
§ 6. Der skal for udsendelse af rykkerskrivel-
se vedrørende fordringer, der inddrives af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, betales
et rykkergebyr på 140 kr. til restanceinddrivelses-
myndigheden. Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan i særlige tilfælde undlade at pålægge rykker-
gebyr. Skatteministeren fastsætter gebyrer til re-
stanceinddrivelsesmyndigheden for oprettelse af
ny fordring, iværksættelse af lønindeholdelse m.v.
og tilsigelse til udlægsforretning vedrørende for-
dringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyn-
digheden, jf. § 1, stk. 1.
6. I § 6, 1. pkt., indsættes efter »til restanceinddri-
velsesmyndigheden«: », jf. dog stk. 2«.
7. I § 6 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Der betales ikke rykkergebyr ved udsen-
delse af rykkerskrivelse, hvis beløbet, der rykkes
for, er på under 200 kr.«
§ 8 b. Udbetalinger fra det offentlige, der
er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i
henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige
betalinger m.v. med henblik på modregning med
fordringer under opkrævning eller inddrivelse, for-
rentes med en årlig rente svarende til renten i hen-
hold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Restanceind-
drivelsesmyndigheden kan vælge at beregne renter
af det samlede udbetalingsbeløb, selv om dette
beløb måtte være overført uden særskilt angivelse
af hovedstol og renter. Renten tilskrives fra den
1. i måneden efter restanceinddrivelsesmyndighe-
dens modtagelse af udbetalingsbeløbet. Udbetalin-
ger i henhold til kildeskattelovens §§ 62 og 62 A
forrentes dog tidligst fra den 1. september i året
efter det indkomstår, som skatten vedrører. Krav
på kompensation i medfør af ejendomsvurderings-
lovens § 75, stk. 1, forrentes efter reglerne i ejen-
domsvurderingslovens § 75, stk. 4. Der tilskrives
ikke rente, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden
senest 5 bankdage efter modtagelse af beløbet
træffer beslutning om at udbetale beløbet eller an-
vende det til modregning.
Stk. 2-4. ---
8. I § 8 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 5, stk.
1 og 2«: », med et fradrag på 4 pct., dog således
at en ændring af renten i henhold til rentelovens §
5, stk. 1 og 2, først har virkning 5 hverdage efter
datoen for ændringen«.
9. Efter § 8 b indsættes:
»§ 8 c. Beløb, der inklusive en rentegodtgørelse
skal tilbagebetales af restanceinddrivelsesmyndig-
82
heden i tilfælde, hvor rentegodtgørelsen ikke regu-
leres af denne lov, forrentes med en årlig rente
svarende til renten i henhold til rentelovens § 5,
stk. 1 og 2, med et fradrag på 4 pct., dog således
at en ændring af renten i henhold til rentelovens §
5, stk. 1 og 2, først har virkning 5 hverdage efter
datoen for ændringen.«
§ 10. ---
Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
træffe afgørelse om, at der skal ske indeholdel-
se i skatteyderens beregnede eller godskrevne A-
indkomst af, hvad der er nødvendigt til betaling
af fordringer med påløbne renter, gebyrer, tillæg
og andre omkostninger, hvor betalingsfristen er
overskredet. Restanceinddrivelsesmyndigheden er
i begrundelsen for afgørelsen om lønindeholdelse
alene forpligtet til at henvise til, at fordringen
er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden. Der kan dog ikke ske indeholdelse i
indkomst, som er valgt beskattet efter kildeskatte-
lovens § 48 E. Restanceinddrivelsesmyndighedens
afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det
Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om
Det Fælles Lønindeholdelsesregister.
10. I § 10, stk. 2, 4. pkt., ændres »indberettes til
Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov
om Det Fælles Lønindeholdelsesregister« til: »re-
gistreres i restanceinddrivelsesmyndighedens ind-
drivelsessystem«.
Stk. 3. Indeholdelse efter stk. 1 kan foretages,
selv om udbetalingen eller godskrivningen af A-
indkomst også er genstand for indeholdelse af
skat efter kildeskattelovens §§ 46 og 49. Indehol-
delsen sker med en procentdel (indeholdelsespro-
centen) af den beregnede eller godskrevne A-ind-
komst. Indeholdelsesprocenten meddeles til told-
og skatteforvaltningen og indgår i indeholdelses-
procenten efter kildeskattelovens § 48, stk. 5. Ved
afgørelse om indeholdelse skal der overlades
skyldneren det nødvendige til eget og familiens
underhold. Skatteministeren kan fastsætte nærme-
re regler om betalingsevnevurdering, herunder rå-
dighedsbeløb, og om fradrag af pensionsindbeta-
linger til fastsættelse af den del af A-indkomsten,
som maksimalt kan indeholdes. Skatteministeren
kan endvidere fastsætte regler om, at der ikke kan
ske indeholdelse i A-indkomst bestående af visse
ydelser. Ved fastsættelsen af indeholdelsesprocen-
ten kan den samlede indeholdelsesprocent efter
kildeskattelovens § 48, stk. 5, ikke overstige 100.
Stk. 4. Indeholdelsesprocenten kan gradueres ef-
ter indkomstens størrelse. Skatteministeren kan
11. § 10, stk. 3-8, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Indeholdelse efter stk. 1 kan foretages,
selv om udbetalingen eller godskrivningen af A-
indkomst også er genstand for indeholdelse af skat
efter kildeskattelovens §§ 46 og 49. Indeholdelsen
sker med et beløb, der beregnes ud fra skyldne-
rens betalingsevne. Betalingsevnen kan fastsættes
ud fra indkomstens størrelse. Restanceinddrivel-
sesmyndigheden fastsætter den procentdel (inde-
holdelsesprocenten), der ved anvendelse på skyld-
nerens beregnede eller godskrevne A-indkomst vil
føre til indeholdelse af det i 2. pkt. nævnte be-
løb. Indeholdelsesprocenten meddeles til told- og
skatteforvaltningen og indgår i indeholdelsespro-
centen efter kildeskattelovens § 48, stk. 5. Ved af-
gørelse om indeholdelse skal der overlades skyld-
neren det nødvendige til eget og familiens under-
hold. Ved fastsættelsen af indeholdelsesprocenten
kan den samlede indeholdelsesprocent efter kilde-
skattelovens § 48, stk. 5, ikke overstige 100.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder uanset bestemmelser i den
øvrige lovgivning også anvendelse på kommunale
og statslige tjenestemænds lønninger m.v.
83
fastsætte nærmere regler om sammenhængen mel-
lem indkomsten og indeholdelsesprocenten.
Stk. 5. Reglerne i stk. 1-3 finder uanset afvi-
gende bestemmelser i den øvrige lovgivning og-
så anvendelse på kommunale og statslige tjeneste-
mænds lønninger m.v.
Stk. 6. Reglerne i kildeskattelovens §§ 43-46,
48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68-70 og 73 A, i af-
snit VIII, i §§ 83-86 og i opkrævningsloven om
indeholdelse, opkrævning, betaling, rente, gebyrer,
kontrol, inddrivelse og straf m.v. vedrørende inde-
holdelse af A-skat finder tilsvarende anvendelse
for beløb, der er indeholdt eller opkrævet i hen-
hold til bestemmelserne i denne paragraf.
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen opgør de in-
deholdte beløb efter denne bestemmelse og sender
dem til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Er
der indeholdt mere efter denne bestemmelse, end
hvad der er nødvendigt til dækning af de i stk. 1
nævnte beløb, kan det overskydende beløb anven-
des til dækning af andre restancer, for hvilke der
kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse
efter stk. 1. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om opgørelser efter 1. pkt.
Stk. 8. Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af
stk. 3 og 4, reguleres hvert år pr. 1. januar med
2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. lov om en sats-
reguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes
opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan
deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af
de på reguleringstidspunktet gældende beløb før
afrunding. De årlige reguleringer offentliggøres af
skatteministeren.
Stk. 5. Reglerne i kildeskattelovens §§ 43-46,
48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68-70 og 73 A, afsnit
VIII og §§ 83-86 og i opkrævningsloven om in-
deholdelse, opkrævning, betaling, rente, gebyrer,
kontrol, inddrivelse og straf m.v. vedrørende inde-
holdelse af A-skat finder tilsvarende anvendelse
for beløb, der er indeholdt eller opkrævet i hen-
hold til denne paragraf.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden ved lønindeholdelse,
herunder om fastsættelsen af indeholdelsesprocen-
ten og om betalingsevnevurdering, herunder rådig-
hedsbeløb, og om fradrag af pensionsindbetalinger
til fastsættelse af den del af A-indkomsten, som
maksimalt kan indeholdes, jf. stk. 3, samt om be-
handlingen af skyldnerens indsigelser mod lønind-
eholdelsen. Skatteministeren kan endvidere fast-
sætte regler om, at der i visse typer af A-indkomst
alene skal kunne ske lønindeholdelse i begrænset
omfang, om sammenhængen mellem indkomsten
og indeholdelsesprocenten og om opgørelsen af de
indeholdte beløb.
Stk. 7. Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør
af stk. 6, reguleres hvert år pr. 1. januar med
2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. lov om en sats-
reguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes
opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan
deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af
de på reguleringstidspunktet gældende beløb før
afrunding. De årlige reguleringer offentliggøres af
skatteministeren.«
§ 10 a. Der kan ske særskilt lønindeholdelse af
beløb til dækning af tilbagebetalingskrav efter §
10 b, stk. 3, hidrørende fra særskilt lønindeholdel-
se samt biblioteksgebyrer med tillæg af renter, ge-
byrer og andre omkostninger, kontrolafgifter med
tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger for
overtrædelse af bestemmelser i færdselsloven, lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven
og lov om trafikselskaber og af beløb til dækning
af medielicens og radiolicens med tillæg af renter,
gebyrer og andre omkostninger efter lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed.
12. § 10 a ophæves.
84
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere reg-
ler for denne lønindeholdelse.
§ 10 b. Nedsættes det samlede beløb, der er in-
deholdt i A-skat og lønindeholdt efter §§ 10 eller
10 a, som følge af en indeholdelsespligtigs korrek-
tion af et indberettet beløb til indkomstregisteret,
efter at restanceinddrivelsesmyndigheden har an-
vendt en del af det indberettede beløb til dækning
af fordringer i overensstemmelse med § 4, skal
fordringshaveren eller den, der på dennes veg-
ne opkræver fordringen, tilbagebetale det for me-
get modtagne beløb til restanceinddrivelsesmyn-
digheden. Tilbagebetalingen kan gennemføres ved
modregning uden modregningsmeddelelse i Udbe-
talinger fra restanceinddrivelsesmyndigheden til
fordringshaveren eller den, der på dennes vegne
opkræver fordringen. Dækninger af skyldnerens
fordringer inklusive eventuelle renter, gebyrer og
andre omkostninger ophæves, i det omfang inde-
holdte lønindeholdelsesbeløb, der er anvendt til
dækning, nedsættes efter 1. pkt.
13. I § 10 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 10 eller 10
a« til: »§ 10 eller efter den tidligere gældende § 10
a, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022«.
Stk. 2. Kan det ud fra de oplysninger, som
restanceinddrivelsesmyndigheden henter i ind-
komstregisteret, ikke afgøres, hvilke fordringer
der blev dækket med beløbet, som nedsættes efter
stk. 1, foretages reguleringerne på den eller de
fordringer, der i henhold til dækningsrækkefølgen
med seneste betalingstidspunkt er dækket med be-
løb modtaget efter henholdsvis §§ 10 eller 10 a for
den måned, som nedsættelsen vedrører. For efter-
følgende nedsættelser, der kan henføres til konkre-
te dækninger, der efter 1. pkt. er helt eller delvis
ophævet, sker den regulering, som den efterføl-
gende nedsættelse giver anledning til, i overens-
stemmelse med 1. pkt. på den eller de fordringer,
der på reguleringstidspunktet i henhold til dæk-
ningsrækkefølgen med seneste betalingstidspunkt
er dækket med beløb modtaget efter henholdsvis
§§ 10 eller 10 a for den måned, som nedsættelsen
vedrører.
Stk. 3. Har skyldneren modtaget et overskydende
beløb, der på baggrund af en nedsættelse efter
stk. 1 viser sig at være udbetalt med urette, skal
beløbet tilbagebetales. Efter at have fået kendskab
til nedsættelsen af det lønindeholdte beløb opkræ-
ver restanceinddrivelsesmyndigheden tilbagebeta-
lingskravet hos skyldneren med en betalingsfrist
14. I § 10 b, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »hen-
holdsvis §§ 10 eller 10 a« til: »§ 10 eller efter den
tidligere gældende § 10 a, jf. lovbekendtgørelse nr.
6 af 7. januar 2022,«.
85
på 14 dage, der regnes fra afsendelsen af opkræv-
ningen. Tilbagebetalingskravet anses for at være
modtaget til inddrivelse, når betalingsfristen efter
2. pkt. er udløbet.
15. Efter § 15 indsættes før overskriften før § 16:
»§ 15 a. Ud over i de tilfælde, der er nævnt i
§ 13, eftergiver restanceinddrivelsesmyndigheden
delvis gæld til det offentlige, der inddrives eller vil
kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndighe-
den, jf. § 1, stk. 1, efter reglerne i denne lov, og
gæld omfattet af § 1 a, stk. 1, hvis skyldneren
anmoder om eftergivelse af gælden efter reglerne i
denne paragraf.
Stk. 2. Eftergivelse efter stk. 1 kan ikke omfatte
følgende fordringstyper:
1) Bøder og tvangsbøder.
2) Konfiskationskrav.
3) Offerbidrag.
4) Gæld, der er pådraget ved erstatningspådra-
gende forhold.
5) Gæld, der er pådraget, ved at skyldneren har
afgivet urigtige oplysninger over for en offentlig
myndighed eller en arbejdsløshedskasse med den
virkning, at skyldneren uretmæssigt har modtaget
ydelser fra det offentlige eller en arbejdsløsheds-
kasse.
6) Pantesikrede fordringer.
Stk. 3. Eftergivelse efter stk. 1 er betinget af, at
følgende betingelser er opfyldt på tidspunktet for
skyldnerens indgivelse af anmodningen:
1) Skyldnerens gæld til det offentlige, der kan
omfattes af eftergivelsen, jf. stk. 1 og 2, inklusi-
ve gebyrer, renter og andre omkostninger, er på
mindst 50.000 kr.
2) Skyldneren har inden for de seneste 6 år
forud for anmodningstidspunktet modtaget hjælp
efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik i mindst 30
måneder og har herefter samlet i mindst 24 måne-
der været under uddannelse, jf. stk. 4, i ordinær
beskæftigelse, jf. stk. 5, eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed, jf. stk. 6.
Stk. 4. Ved beregning af, hvor længe en skyldner
har været under uddannelse, jf. stk. 3, nr. 2, indgår
uddannelse på følgende måde:
86
1) Uddannelsesforløb her i riget, hvor en skyld-
ner har været optaget på en videregående uddan-
nelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinsti-
tution, indgår med den fulde varighed af uddan-
nelsesforløbet beregnet på grundlag af det antal
point, som skyldneren har opnået efter det fælles-
europæiske pointsystem (ECTS). 60 ECTS-point
svarer til 1 års heltidsstudier.
2) I tilfælde, der ikke er omfattet af nr. 1, 1.
pkt., indgår uddannelsesforløb her i riget, hvor
en skyldner har gennemført en uddannelse, der
er godkendt til uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens
kapitel 2, med den periode, hvor skyldneren har
været optaget på uddannelsen, dog højst med den
periode, som uddannelsen er normeret til.
3) Uddannelsesforløb i udlandet som led i en
uddannelse, der er omfattet af nr. 1, 1. pkt., indgår
med den fulde varighed af uddannelsesforløbet.
4) Uddannelsesforløb i udlandet, hvor uddannel-
sen er gennemført og mindst er på niveau med en
uddannelse, der er omfattet af nr. 1, 1. pkt., indgår
med den fulde varighed af uddannelsesforløbet.
Stk. 5. Ved beregning af, hvor længe en skyldner
har været i ordinær beskæftigelse, jf. stk. 3, nr. 2,
indgår beskæftigelse på følgende måde:
1) Ansættelsesforløb, hvor skyldneren har haft
ordinær beskæftigelse med en månedlig arbejdstid
på mindst 120 timer (fuldtidsbeskæftigelse), ind-
går med den fulde varighed af ansættelsesforhol-
det.
2) Ansættelsesforløb, hvor skyldneren har haft
ordinær beskæftigelse med en månedlig arbejdstid
på mindst 60 timer og mindre end 120 timer (del-
tidsbeskæftigelse), indgår med en forholdsmæssig
del, der udgør 3/5 af varigheden af ansættelsesfor-
holdet.
Stk. 6. Ved beregning af, hvor længe en skyld-
ner har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed,
jf. stk. 3, nr. 2, indgår perioder på følgende måde:
1) Perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirk-
somhed har haft et omfang, der kan sidestilles
med en månedlig arbejdstid på mindst 120 timer
(fuldtidsbeskæftigelse), indgår med den fulde va-
righed af perioden, jf. dog nr. 3.
2) Perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirk-
somhed har haft et omfang, der kan sidestilles
87
med en månedlig arbejdstid på mindst 60 timer
og mindre end 120 timer (deltidsbeskæftigelse),
indgår med en forholdsmæssig del, der udgør 3/5
af varigheden af perioden, jf. dog nr. 3.
3) Perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirk-
somhed har været drevet uden at være registreret
for et eller flere registreringsforhold efter skatte-
og afgiftslove, eller for hvilke der ikke er indgivet
angivelser eller indberetninger for skatter og afgif-
ter m.v. efter reglerne i opkrævningsloven, indgår
ikke.
Stk. 7. Skyldnere, der tidligere har fået eftergi-
velse efter stk. 1, kan ikke på ny få eftergivelse
efter stk. 1.
Stk. 8. En anmodning om eftergivelse efter stk.
1 skal ledsages af dokumentation for, at betingel-
serne i stk. 3-7 er opfyldt. Hvis 1. pkt. ikke er
opfyldt, kan anmodningen afvises.
Stk. 9. Eftergivelse efter stk. 1 sker, ved at skyld-
nerens gæld til det offentlige, der kan omfattes
af eftergivelsen, jf. stk. 1 og 2, inklusive geby-
rer, renter og andre omkostninger nedsættes med
et beløb, der svarer til 50 pct. af gælden på tids-
punktet for skyldnerens indgivelse af anmodnin-
gen. Det samlede eftergivelsesbeløb kan dog højst
udgøre 100.000 kr. Ved eftergivelsen nedsættes
og eventuelt bortfalder fordringerne i denne ræk-
kefølge:
1) Fordringer, der er inddrivelsesparate hos re-
stanceinddrivelsesmyndigheden. Dækker eftergi-
velsesbeløbet kun delvis fordringerne i denne ka-
tegori, eftergives de i rækkefølgen nævnt i § 4,
stk. 2, dog således at fordringer, der på tidspunktet
for eftergivelsen er registreret i restanceinddrivel-
sesmyndighedens inddrivelsessystem DMI, efter-
gives først, og at et hovedkrav eftergives forud for
renter, der er tilskrevet hovedkravet.
2) Fordringer under opkrævning. Dækker efter-
givelsesbeløbet kun delvis fordringerne i denne
kategori, eftergives de i rækkefølge ud fra deres
stiftelsestidspunkt, således at den ældste fordring
eftergives først, og at et hovedkrav eftergives for-
ud for renter, der er tilskrevet hovedkravet.
3) Fordringer, der er ikkeinddrivelsesparate hos
restanceinddrivelsesmyndigheden. Dækker efter-
givelsesbeløbet kun delvis fordringerne i denne
88
kategori, eftergives de i rækkefølgen nævnt i § 4,
stk. 2, dog således at et hovedkrav eftergives forud
for renter, der er tilskrevet hovedkravet.
Stk. 10. Eftergivelse efter stk. 1 kan tilbagekal-
des, såfremt skyldneren i forbindelse med eftergi-
velsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt for-
hold.«
§ 16. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan la-
de inddrivelsesrenter, der er påløbet, efter at for-
dringen aktuelt kom under inddrivelse, og som
er beregnet af restanceinddrivelsesmyndigheden,
mens fordringen var under inddrivelse i et andet
inddrivelsessystem, bortfalde helt eller delvis, hvis
fordringen nedskrives med virkning fra et tids-
punkt, hvor fordringen var registreret i dette andet
inddrivelsessystem, og det må anses for at være
forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at
gennemføre en genberegning af renten, jf. dog 2.
pkt. og stk. 5. Det er en forudsætning, at fordrin-
gen, mens den var registreret i det andet inddrivel-
sessystem, hvorfra den blev overført, har været
genstand for beløbsmæssige ændringer.
Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse på
fordringer tilhørende private fordringshavere eller
på privatretlige fordringer tilhørende regioner og
kommuner, medmindre restanceinddrivelsesmyn-
digheden med disse fordringshavere eller den, der
på vegne af fordringshaveren opkræver fordrin-
gen, aftaler, at stk. 3 og 4 skal finde tilsvarende
anvendelse.
Stk. 6. ---
16. I § 16 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan i
hvert af restanceinddrivelsesmyndighedens inddri-
velsessystemer endeligt afskrive fordringer til det
offentlige, inklusive renter, gebyrer og andre om-
kostninger, hvis skyldnerens samlede gæld i det
pågældende inddrivelsessystem er under 200 kr.
Der kan ikke ske afskrivning af inddrivelsesparate
fordringer efter 1. pkt., hvis fordringen er omfattet
af en inddrivelsesindsats eller har været under ind-
drivelse i mindre end 1 år. Hvorvidt en fordring er
omfattet af en inddrivelsesindsats, jf. 2. pkt., afgø-
res på tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndig-
hedens afgrænsning af fordringer omfattet af 1. og
2. pkt.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
17. I § 16, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.,
og § 16, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
18. I § 16, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk. 3
og 4« til: »Stk. 4 og 5«, og »stk. 3 og 4« ændres
til: »stk. 4 og 5«.
19. I § 16 indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6,
som nyt stykke:
»Stk. 7. Ved afskrivning efter stk. 1 og 2 og bort-
fald efter stk. 3-5 giver restanceinddrivelsesmyn-
digheden ikke meddelelse til skyldneren herom,
hvis afskrivningen eller bortfaldet er på et beløb,
der er mindre end 200 kr.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 8.
§ 18 g. Gevinst ved forældelse, der er indtrådt
senest den 19. november 2015, af fordringer in-
klusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der
20. I § 18 g, stk. 1, 4. pkt., ændres »stk. 3 eller 4«
til: »stk. 4 eller 5«.
89
er overdraget til restanceinddrivelsesinddrivelses-
myndigheden inden denne dato, og af renter, ge-
byrer og andre omkostninger, der af restanceind-
drivelsesmyndigheden er pålagt disse fordringer,
medregnes ikke ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst. Gevinst ved forældelse, der er ind-
trådt senest den 15. april 2023, af fordringer inklu-
sive renter, gebyrer og andre omkostninger under
opkrævning hos told- og skatteforvaltningen med-
regnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst medregnes endvidere ikke gevinst, der
opstår, ved at fordringer inklusive renter, gebyrer
og andre omkostninger afskrives efter § 18 h, stk.
1, eller i medfør af regler udstedt i henhold til §
18 h, stk. 10. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst medregnes endvidere ikke gevinst, der
opstår, ved at renter bortfalder efter § 16, stk. 3
eller 4.
Stk. 2. ---
§ 18 j. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Overskydende beløb, som efter stk. 1
overføres til korrektionspuljen og hidrører fra en
udbetaling, der tidligere er anvendt til modregning
med en fordring under opkrævning eller inddrivel-
se, forrentes efter § 8 b, stk. 1. Overskydende
beløb, der er inddrevet fra skyldneren på anden vis
end gennem modregning, eller som er modtaget
ved en frivillig betaling, og indbetalinger, der ef-
ter stk. 2 overføres til korrektionspuljen, forrentes
med renten efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, fra
og med dagen for betalingen, jf. § 4, stk. 4, 2.
pkt. Overskydende beløb, der tidligere er overført
til korrektionspuljen og anvendt til modregning,
forrentes dog fra dagen efter seneste anvendelse
af beløbet. Forrentning efter 1.-3. pkt. sker til og
med den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndighe-
den beslutter at gennemføre modregning i beløbet
fra korrektionspuljen eller beslutter at udbetale be-
løbet til skyldneren. Renten medregnes ikke ved
opgørelsen af skyldnerens skattepligtige indkomst.
Stk. 5-7. ---
21. § 18 j, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Overskydende beløb, som efter stk. 1 overføres
til korrektionspuljen og hidrører fra en udbetaling,
der tidligere er anvendt til modregning med en
fordring under opkrævning eller inddrivelse, for-
rentes efter § 8 b, stk. 1, fra og med dagen efter
restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om
at anvende udbetalingen til modregning, jf. § 8 b,
stk. 2, 1. pkt., hvis udbetalingen i medfør af § 8
b, stk. 1 og 2, blev forrentet, idet krav på kompen-
sation i medfør af ejendomsvurderingslovens § 75,
stk. 1, dog forrentes med rentesatsen i medfør af
§ 8 b, stk. 1, 1. pkt. Hvis udbetalingen ikke blev
forrentet, forrentes det overskydende beløb fra det
tidspunkt, der følger af § 8 b, stk. 1.«
22. I § 18 j, stk. 4, 2. pkt., der bliver 3. pkt., og
§ 18 l, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 5, stk. 1
og 2,«: »med et fradrag på 4 pct., dog således at
en ændring af renten i henhold til rentelovens §
5, stk. 1 og 2, først har virkning 5 hverdage efter
datoen for ændringen,«.
90
§ 18 l. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Annullerer fordringshaveren eller den,
der på vegne af fordringshaveren opkræver for-
dringen, overdragelsen af en fordring, der er re-
gistreret i restanceinddrivelsesmyndighedens ind-
drivelsessystem PSRM og af restanceinddrivel-
sesmyndigheden er blevet dækket helt eller del-
vis på et tidspunkt, hvor fordringen var registre-
ret i et andet af restanceinddrivelsesmyndighe-
dens inddrivelsessystemer, kan restanceinddrivel-
sesmyndigheden, hvis annullationen skyldes, at
fordringen helt eller delvis ikke består eller af an-
den grund ikke skulle være overdraget til inddri-
velse, beslutte, om de afregnede beløb skal tilba-
geføres til restanceinddrivelsesmyndigheden, eller
om fordringshaveren eller den, der på vegne af
fordringshaveren opkræver fordringen, skal opgø-
re og til skyldneren udbetale det beløb, der inden
fordringens overførsel til PSRM er anvendt af re-
stanceinddrivelsesmyndigheden til dækning af for-
dringen og eventuelle renter tilskrevet fordringen
under inddrivelse, jf. § 5, stk. 1. Fordringshaveren
eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræ-
ver fordringen, udbetaler sammen med beløbet ef-
ter 1. pkt. en rentegodtgørelse bestående af renter
efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, beregnet fra og
med den dag, hvor beløbet blev anvendt til dæk-
ning af fordringen hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden, og til og med dagen for udbetalingen af
beløbet til skyldneren.
Stk. 4. ---
§ 2
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824
af 28. april 2021, som ændret senest ved § 5 i
lov nr. 902 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændring:
§ 25 A. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. En lønaftale mellem ægtefæller, der beg-
ge deltager i driften af den ene ægtefælles eller
begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skatte-
mæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov
og lov om arbejdsmarkedsbidrag til at indeholde
1. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., og § 48, stk. 5, 5. pkt.,
og to steder i § 48, stk. 7, 4. pkt., og i § 83, stk. 1,
1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 10 og 10 a«
til: »§ 10«.
91
og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt
beløb, som skal indeholdes efter reglerne i §§
10 og 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, overholdes. I de indkomstår, hvor en
lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del
af året, kan stk. 3 og 8 ikke anvendes. Lønafta-
len kan først tillægges skattemæssig virkning fra
det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen
til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad dri-
ver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misfor-
hold til ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirk-
somheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal
medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksom-
heden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter,
der følger af skattelovgivningens almindelige reg-
ler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodta-
ger.
Stk. 8-9. ---
§ 48. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen drager om-
sorg for, at det på skattekort og bikort anfø-
res, med hvilken procent indeholdelse skal foreta-
ges. Indeholdelsesprocenten fastsættes under hen-
syn til den skattepligtiges forventede indkomst-
forhold og under hensyn til forventet skat efter
ejendomsværdiskatteloven. Skatteministeren kan
fastsætte regler om op- eller nedrunding af de
beregnede indeholdelsesprocenter, som dog i intet
tilfælde må forhøjes eller nedsættes med mere end
1,5. Skatteministeren fastsætter endvidere regler
om, hvorledes der ved beregningen af skattekor-
tets fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal
tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag
efter personskattelovens §§ 9, 10 og 12. Til den
efter 2.-4. pkt. opgjorte indeholdelsesprocent læg-
ges en eventuel indeholdelsesprocent efter §§ 10
og 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige.
Stk. 6. ---
Stk. 7. Når omstændighederne i det enkelte til-
fælde taler derfor, således når det er åbenbart, at
den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor,
at han skal svare de i § 40 nævnte skatter, bortset
fra arbejdsmarkedsbidrag, kan told- og skattefor-
valtningen med fremtidig virkning bestemme, at
92
der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som
den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan
begrænses til at angå en vis A-indkomst eller
A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en
vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb. Når
sådan bestemmelse er truffet, udarbejder told- og
skatteforvaltningen et frikort. Hvis der skal fore-
tages lønindeholdelse efter reglerne i §§ 10 og
10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, udsteder told- og skatteforvaltningen dog i
stedet skattekort og bikort uden fradragsbeløb og
med en indeholdelsesprocent svarende til indehol-
delsesprocenten efter §§ 10 og 10 a i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige. Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om opdatering af
frikort og af skattekort og bikort efter 4. pkt. Skat-
teministeren kan, når særlige forhold taler derfor,
bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af
A-indkomst skal undlades uden anvendelse af fri-
kort. I så fald ses der ved beregningen af fradrags-
beløb efter stk. 3 bort fra udgiftsfradrag, der er
knyttet til den omhandlede art af A-indkomst.
Stk. 8-11. ---
§ 83. Når A-indkomst udbetales gennem Løn-
modtagernes Garantifond, påhviler det den, der
skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbe-
talingen ikke var foretaget af fonden, at indbetale
som A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle
lønindeholdte beløb efter reglerne i §§ 10 og 10
a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
det beløb, som fonden efter § 2, stk. 1, 2. pkt. i
loven om Lønmodtagernes Garantifond fratrækker
forinden udbetalingen. Reglerne om indeholdelse
finder herved anvendelse i det omfang, de efter
deres indhold er forenelige med foranstående.
Stk. 2. Når A-indkomst udbetales gennem en
feriegarantiordning eller en kollektivt aftalt garan-
ti for uforrentet opsparingsordning (fritvalgsord-
ning), særlig feriefridagsordning eller søgnehellig-
dagsordning, påhviler det den, der skulle have
foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke
var foretaget af den pågældende ordning, at indbe-
tale den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag og
eventuelle lønindeholdte beløb efter reglerne i §§
10 og 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, som den pågældende ordning fratræk-
ker inden udbetalingen. Reglerne om indeholdelse
93
finder herved anvendelse i det omfang, de efter
deres indhold er forenelige med 1. pkt.
§ 3
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1754 af 30. august 2021, som ændret ved § 2 i
lov nr. 2612 af 28. december 2021 og § 1 i lov nr.
902 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
§ 2. Ved indberetning af beløb efter § 1 skal
følgende oplyses:
1) Størrelsen af den samlede udbetaling eller
godskrivning vedrørende den enkelte modtager.
2) Henholdsvis arbejdstagerens og arbejdsgive-
rens andel af beløb, som indbetales af en arbejds-
giver til en pensionsordning, som omfattes af pen-
sionsbeskatningslovens § 19 eller § 56, stk. 3 eller
5, bortset fra bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension.
3) Den del af beløbet nævnt i nr. 1, der udgøres
af feriegodtgørelse samt opsparing til søgnehellig-
dagsbetaling og feriefridagsopsparing.
4) Størrelsen af det indeholdte arbejdsmarkeds-
bidrag og det samlede beløb af indeholdt A-skat
samt beløb indeholdt efter reglerne i §§ 10 og 10
a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
vedrørende den enkelte modtager.
5) Den skatteperiode vedrørende A-skatten og
arbejdsmarkedsbidraget, som udbetalingerne eller
godskrivningerne skal henføres til.
6) I hvilket omfang og i hvilke perioder mod-
tageren har erhvervet lønindtægt om bord på et
dansk skib henholdsvis i og uden for begrænset
fart, jf. sømandsbeskatningslovens § 2.
7) Identiteten af det modtagende medarbejderin-
vesteringsselskab ved indskud omfattet af kilde-
skattelovens § 43, stk. 1, 3. pkt.
1. I § 2, nr. 4, ændres »§§ 10 og 10 a« til: »§ 10«.
§ 4
Lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 187 af 16. februar 2015, op-
hæves.
Justitsministeriet
94
§ 5
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, som
ændret senest ved 4 i lov nr. 919 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændring:
§ 92. Skatteministeren fastsætter efter forhand-
ling med justitsministeren regler om indeholdelse
af indtægter, herunder om indberetning til Det
Fælles Lønindeholdelsesregister, om skyldnerens
pligt til at give restanceinddrivelsesmyndigheden
oplysninger til brug ved indeholdelsen, om pligter
og erstatningsansvar for den indeholdelsespligtige
og om udpantningsret for beløb, som den indehol-
delsespligtige hæfter for.
Stk. 2. ---
1. I § 92, stk. 1, udgår »herunder om indberetning
til Det Fælles Lønindeholdelsesregister,«.
Udenrigsministeriet
§ 6
I lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internati-
onale Straffedomstol, som ændret ved § 58 i lov
nr. 117 af 11. februar 2020, foretages følgende
ændring:
§ 3. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Erstatning til ofre pålagt af Den Interna-
tionale Straffedomstol efter statuttens artikel 75
kan inddrives af justitsministeren ved udpantning
og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter
efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter
i kildeskatteloven og reglerne i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister. Reglerne om inddrivelse
af bøder finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. ---
1. I § 3, stk. 5, 1. pkt., udgår »og ved indeholdel-
se i den pågældendes indtægter efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven
og reglerne i lov om Det Fælles Lønindeholdelses-
register«.
95