Skriftlig fremsættelse (25. januar 2023)

Skriftlig fremsættelse (25. januar 2023)
Skatteministeren (Jeppe Bruus):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas
og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre
love (Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for
erhverv efter Aftale om grøn skattereform af 8. december
2020 og omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale
om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v.).
(Lovforslag nr. L 15)
Lovforslaget er med enkelte justeringer en genfremsæt-
telse af lovforslag nr. L 8 fra folketingsåret 2022-23, 1.
samling, og har samlet set til formål at gøre Danmark grøn-
nere ved at bidrage til et bedre klima og miljø. Det skal ske
ved at reducere CO2-udledningen, mindske sprøjtemidlers
belastning af miljø og sundhed og reducere luftforureningen
ved mindre udledning af NOx.
Dette lovforslag omfatter således de første skridt i retnin-
gen af en højere og mere ensartet afgift på CO2e-udlednin-
ger med udgangspunkt i det eksisterende afgiftssystem.
Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservati-
ve Folkeparti indgik den 8. december 2020 Aftale om grøn
skattereform. Lovforslaget udmønter et element heraf om
forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv
med 6 kr. pr. GJ (2021-niveau). Forhøjelsen indfases fra
2023 til 2025. Lovforslaget skal understøtte grøn omstilling
af det danske energiforbrug ved at gøre det dyrere for er-
hverv at anvende fossile brændsler som en del af deres
virksomhed.
Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige,
Liberal Alliance og Kristendemokraterne indgik den 10.
februar 2022 Politisk aftale om en sprøjtemiddelstrategi
2022-2026. Lovforslaget udmønter den del af strategien,
hvor pesticidafgiften omlægges for at gøre det mere attrak-
tivt at bruge sprøjtemidler med lav belastning af miljø og
sundhed.
Det foreslås at indføre CO2-afgift for en række varer,
der i dag ikke kan opkræves CO2-afgift af. Det er et vig-
tigt instrument i reduktionen af CO2-udledninger, at der fast-
sættes en CO2-afgiftssats for samtlige CO2-afgiftspligtige
varer. Endvidere foreslås det at ligestille konkurrenceforhol-
dene mellem de store og mindre energianlæg, der udleder
NOx til luften ved forbrænding. I dag er det udelukkende de
mindre energianlæg, der kan anvende afgiftsfritagelsen.
Endelig foreslås det at genindføre en bestemmelse om
afgiftspligt for overskudsvarme fra energiprodukter, der an-
vendes til at producere tilsvarende energiprodukter, i mine-
ralolieafgiftsloven, der ved en lovteknisk fejl i 2020 er ble-
vet ophævet. Elementet har ikke været i høring.
Lovforslaget skønnes samlet set at indebære et merprove-
nu efter tilbageløb og adfærd på ca. 260 mio. kr. i 2025. Va-
rigt skønnes et merprovenu på ca. 125 mio. kr.
Det foreslås, at loven med visse undtagelser træder i
kraft den 1. april 2023. Der er tale om en fravigelse af de
fælles ikrafttrædelsesdatoer. Det foreslåede ikrafttrædelses-
tidspunkt er fastsat ud fra, at ændringerne bør gennemføres
hurtigst muligt, da det i de politiske aftaler er forudsat, at
ændringerne træder i kraft den 1. januar 2023, hvilket ikke
har været muligt grundet valget den 1. november 2022. Af-
giftsforhøjelsen for landbrug m.v. og mineralogiske proces-
ser m.v. træder dog først i kraft den 1. januar 2025. Skatte-
ministeren fastsætter desuden tidspunktet for ikrafttræden af
bestemmelsen vedrørende alternative opgørelsesmetoder af
CO2-afgiften.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Skattemin., j.nr. 2022-13734
AN015818